Skip to main content

Full text of "Danske magazin"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



» - 



ir-, 



DANSKE MAGAZIN, 

INDEHOLDENDE 

BIDRAG TIL 

DEN DANSKE HISTORIES OG DET DANSKE SPROGS OPLYSNING. 

r' 
FEMTE RÆKKE. 

FJERDE BIND. 

UDGIVET AF 

DET KOKGELIGE DAKSKE SELSKAB 
FOB FJBDRElLAmiBTS mSTORm OO 8PBOO. 




KJØBENHAVN. 
I KOHHlSaiOK 1 DEl STLDEXDALSKB BOaHAlDEL. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRA^RY 

359885 

ASTOR, LENOX ANC 
TILDEN FOUNDATtONS. 
R 1906 



f 



Selskabets Medlemmer. 



Embedsmænd. 

Forstander: Peter Edvard Holm, Dr. phil., fhv. Professor ved Universitetet, 
første Direktør for den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, Knid. 
af Dbg. S Dbmd. (lO. Oktbr. 1892.) 

Sekretær: Carl Frederik Bricka, Dr. phil., Rigsarkivar, R. af Dbg., Dbmd. 
{18. Septbr. 1882.) 

Arkivar: Julius Albert Fridericia, Dr. phil.. Professor i Historie ved Kjøben- 
havns Universitet, R. af Dbg. (10. Oktbr .^ 1892.) 

Kasserer: Kristian Sofus August Erslev, Dr. phil., Professor i Historie ved 
Kjøbenhavns Universitet, R. af Dbg. (10. Oktbr. 1892.) 

Ordentlige Medlemmer. 

Christian Frederik Herbst, Konferensraad, fhv. Musæumsdirektør, Kmd. af 
Dbg.^ Dbmd. (8. Decbr. 1862.) 

Christian Walter Bruun, Dr. phil., Justitsraad, fhv. Overbibliothekar, Kmd. af 
Dbg.\ Dbmd. (21. Novbr. 1867.) 

Holger Frederik Rørdam, Dr. phil.. Sognepræst til Lyngby i Sjællands Stift, 
R. af Dbg., Dbmd. (21. Novbr. 1867.) 

Peter Edvard Holm, Professor. (24. April 1871.) Selskabets Forstander. 

Thorkil Halvorsen Aschehoug, Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Chri- 
stiania Universitet, Kmd. af Dbg.* (9. Decbr. 1873.) 

Jacob Helms, Dr. phil., Sognepræst til Skjellerup og Ellinge i Fyns Stift, 
R. af Dbg. (9. Decbr. 1873.) 

Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig, fhv. Kontorchef, R. af Dbg. (27. /^ 

Novbr. 1876.) 



IV 

Sophus Laurits Henrik Christian Julius Birket Smiths Dr. phil., Overbibliothekar 
ved Universitetsbibliotheket og Arkivar ved Universitetsarkivet, Kmd. af 
Dbg.*, Dbmd. (6. Decbr. 1879.) 

Ludvig Daae^ Dr. phil., Professor i Historie ved Christiania Universitet, R. af Dbg. 
(23. April 1881.) 

Carl Frederik Bricka, Rigsarkivar. (18. Septbr. 1882.) Selskabets Sekretær. 

Johannes Christoffer H agern atin Reinhardt Steenstrup, Dr. jur. & phil., Professor 
Rostgardianus i nordisk Historie og Antikviteter ved Kjøbenhavns Univer- 
sitet, R. af Dbg., Dbmd. (18. Septbr. 1882.) 

Martin Johan Julius Weibull, Dr. phil., Professor i Historie og Statskundskab 
ved Lunds Universitet, R. af Dbg. (19. Marts 1883.) 

Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas, Rig.sarkivar ved Rigsarkivet i Christiania, 
R. af Dbg. (19. Marts 1883.) 

Julius Albert Fridericia, Professor. (24. Septbr. 1883.) Selskabets Arkivar. 

Carl Arnold Leopold Heise ^ Dr. phil., Rektor ved Viborg Kathedralskole, 
R. af Dbg. (3. Novbr. 1884.) 

Kristian Sofus August Erslev, Professor. (15. Novbr. 1886.) Selskabets 
Kasserer. 

Clas Teodor Odhner, Dr. phil., fhv. Rigsarkivar, Stockholm. (19. Oktbr. 1891.) 

Gustav Storniy Dr. phil., Professor i Historie ved Christiania Universitet. 
(19. Oktbr. 1891.) 

Anders Thiset, Arkivar i Rigsarkivet, R. af Dbg. (9. Marts 1896.) 

Arthur William Mollerup, Dr. phil., Direktør for Nationalmusæets anden Af- 
deling og for de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg, 
R. af Dbg. (9. Marts 1896.) 

Camillus Nyrop, Professor, R. af Dbg. (26. April 1899.) 



Indhold. 



Side. 

I. Nye Aktstykker vedrørende de politiske Forhandlinger i Kjøbenhavn i 

December 1813 og Kielerfreden i Januar 1814. Ved Dr. phil. Aage Friis, i, loi. 
11. Oplysninger om Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra o. 1370. 

Af Professor, Dr. phil. Kr. Erslev 61. 

III. Inventarier i borgerlige Huse fra det 16. A århundredes første Halvdel. 
Ved Musæumsassistent, Dr. phil. M. Mackeprang 69. 

IV. Nogle Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborgs sidste Aar. 
Meddelte af Dr. phil. Aage Friis 80. 

V. Breve til Statholder, Rigsgreve Christian Rantzau til Breitenburg fra 

Corfitz Ulfeldt og Theodor Lente. Meddelte af Arkivassistent Louis Bobé, 157. 
VI. Aktstykker og Breve til Belysning af Grev Ostens politiske Stilling og 
Danmark-Norges Forhold til Sverige 1772 — 1773. Ved Dr. phil. Aage 

Friis 193. 

VII. Kong Christian V's egenhændige Dagbog for Aaret 1694. Meddelt af 

Rigsarkivar, Dr. phil. C F. Bricka 231. 

VIII. Biografiske Oplysninger om Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin 

Tancke. Ved Arkivassistent Louis Bobé. 323. 

IX. Regnskab over Arild Hvitfeldts personlige Udgifter 1577 — 78. Ved 

Sognepræst, Dr. phil. Holger Fr. Rørdam 330. 

X. Bidrag til Erik af Pommerns Historie. Meddelte af Professor, Dr. phil. 

Kr, Erslev 346. 

XI. Bidrag til dansk Søkrigshistorie i . 1563. Meddelte af Arkivsekretær 

L. Laursen 363. 

XII. Skrivelse fra Grev Frederik ' Danneskjold-Samsøe til Kong Christian VII 
tilligemed en Pro memoria om Statens Tilstand. Ved Professor, Dr. phil. 
Edvard Holm 370. 

Smaastykker: 

I. Grev Zinzendorffs Forslag om Oprettelsen af et Universitet i Flens- 
borg 1731. Meddelt af Arkivsekretær Z. Laursen 89. 



VI 

Side. 

2. Et Par Bidrag til Grevefejdens Historie. Ved Musæumsassistent, 

Dr. phil. M, Mackeprang 95. 

3. Nogle Udtalelser af Landgreve Carl af Hessen om General Køller- 
Banner. Meddelte af Arkivassistent Louis Bobé 99. 

4. Indstilling og Resolution om militære Forfremmelser i Septbr. 1673, 
nærmest i Norge. Ved Rigsarkivar, Dr. phil. C, F. Bricka 189. 

5. En Ansøgning fra Lægen J. H. Schønheyder. Ved samme 376. 

Rettelser 377. 

Register 378. 



fTHe 



fPUBUc 



NhlVJ 






Nye Aktstykker 



vedrørende 



de politiske Forhandlinger i København i December 1813 

og Kieleiffreden i Januar 1814. 

Ved Aage Friis. 



Lige siden Kielerfreden har man vidst, at Frederik VI, da den yderste 
Nøds Time var inde, brød med sit tilvante exklusive Kabinetsregeringssystera og 
besluttede sig til at sammenkalde et Slags Statsraad for med det at overveje hele 
Statens Stilling og de Forslag, der sidst i November 1813 forebragtes ham af den 
extraordinære østerrigske Gesandt, Grev Bombelles, og som for en Stimd vakte 
Haab om, at Danmark-Norges Konge, skøndt Carl Johan med Koalitionens Tropper 
allerede holdt Hertugdømmerne besat, dog maaske kunde slippe billigere til Fred 
end ved Aftrædelsen af det ene af de forenede Riger. Ikke blot den kritiske 
politiske Situation gav dette Raads Forhandlinger betydelig historisk Interesse, men 
ogsaa det Forhold, åt disse Raadsmøder var de første af denne Art, der fandt Sted 
siden Kong Frederiks Tronbestigelse. Ved Midten af Aarhundredet omtalte baade 
Wegener og A. S. Ørsted disse Forsamlinger, i Schinkel-Bergmans «Minnen» næv- 
nedes de ogsaa, men det var overmaade lidt, de nævnte Forfattere oplyste derom.* 
Senere er der vel fremkommen nogle nye Oplysninger, men alt ganske brudstykke- 
vis og derfor til Dels baade fejlagtigt og indbyrdes modstridende.^ Tanken laa da 
nær at forsøge paa at opspore de Akter, der omsider kunde bringe rigtig Rede 
paa, hvad der den Gang foregik. 

Jeg henvendte mig da til nu afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen, og det 
lykkedes ham at finde den Pakke, hvori de eftersøgte Papirer fandtes. Det er 
den Pakke, der nu hører til Rigsarkivets Samling af Niels Rosenkrantz's Papirer 



* Wegener: Aktmæssige Bidrag til Danmarks Historie i det 19. Aarhundrede. Kbh. 185 1 
S. 192 og Bilag 78 — 79. A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie. 2. Bd. Kbh. 1852 
S. 311 — 13 Noten. Schinkel-Bergman : Minnen. 7. Del S. 316. 

* Bombelles's Depæcher til Mettemich, gengivne af Yngyar Nielsen i Christiania Videnskabs- 
Selskabs Forhandlinger 1877 Nr. 12. (Sml. Dr. Karl Woynar: Osterreichs Beziehungen zu Schweden 
IL Danemark in den Jahren 181 3 und 18 14. Wien 1891.) C. Th. Sørensen: Kampen om Norge 
1813 — '4- '• ^d. S. 389 — 90, 2. Bd. S. 77 flg. Meddelelser fra Krigsarkiverne 7. Bd. S. 412 og 
420. Ludv. J. F. Moltke: Bidrag til Geheimeraad Frederik Moltkes l-Ævnedsbeskrivelse i Hist. 
Tidsskrift 4. Række 2. Bd. Rists Lebenserinnerungen. 2. Theil. 2. Aufl. Kapitel 11, 

Danske Ma^azin. 5. R. IV. I 



2 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

under Mærket « Niels Rosenkrantz: Aktstykker vedkommende Norges Afstaaelse 
Decbr. 1813 og April — Juni i8i4». I Pakken findes et kgl. Reskript af 2den Juli 
18 14, hvorved det befales Rosenkrantz til det «Geheime Rigs-Archiv» at aflevere 
en Del originale Depecher fra 1809 flg., hans egen Beretning om Bombelles's For- 
slag og Meddelelser af 3die Decbr. 1813 og «vore samtlige Geheimestatsministres 
samt Geheimeconferentsraader Colbjømsens og Mallings Betænkninger derover » og 
desuden alle de øvrige Dokumenter samme Sag vedkommende, som han maatte 
have i sit Værge. Forsynet med mange Segl er Pakken bleven henlagt i Arkivet, 
og kun en Gang siden aabnet og efterset, blev den nu fremdraget og gjort til- 
gængelig af A. D. Jørgensen. En Gennemgang af dens Indhold viste det ønskelige 
i, at disse Papirer vedrørende Decembermødeme nu kom frem. Rigsarkivar A. D. 
Jørgensen var ivrig for denne Tanke, men ønskede den først optaget i en Plan, 
han længe havde næret om Udgivelsen af en større selvstændig Samling Aktstykker 
vedrørende Kielerfreden, dens For- og Efterhistorie, der da skulde udtømme de 
danske Hovedarkivers Indhold. Han foreslog mig at gennemføre denne Plan, men 
under vore Samtaler derom kom vi imidlertid til det Resultat, at det næppe lod 
sig gøre, da der ved forskellige brudstykkeagtige Publikationer var fremkommen 
for meget til, at det resterende kunde blive ensartet og organisk nok til et selv- 
stændigt Værk. I Stedet for et saadant forelægges da her efterfølgende Samling 
Aktstykker. 

Midtpunktet er de ovennævnte Betænkninger fra Statsraadsmødeme i De- 
cember 1813, men dertil er føjet en hel Række Aktstykker hentede fra Rigsarkivet 
og Udenrigsministeriets Arkiv, og hermed skulde forhaabentlig de for Øjeblikket 
tilgængelige danske Samlinger være udtømte, forsaavidt angaar Perioden December 
1813 og Januar 1814. I en næsten utrolig Grad er sammenhørende Aktstykker bleven 
splittede for denne Tids Vedkommende. Én Mængde findes i Krigsarkiverne, der 
vistnok snart vil have forelagt dem alle i sine Meddelelser; i Rigsarkivet findes, foruden 
i Ros^nkrantz's Pakke og i enkelte nu utilgængelige Dele af Kongehusets Arkiv, 
Sager i den store Samling af Schimmelmannske Papirer (dog mindre for de to 
Maaneder, det her drejer sig om, end for den foregaaende Tid) og i Frederik VI's 
Kabinetsarkiv (saaledes i de saakaldte «ujoumaliserede Sager » for 1813 — 14). Lige- 
saa spredte er Kilderne i Udenrigsministeriets Arkiv. I Geheimeregistraturens Ko- 
pier af udgaaende Skrivelser findes meget endnu ubenyttet. Desuden findes der 
en stor Pakke Akter vedrørende Bourkes Mission; den indeholder Breve til og fra 
ham. Udkast til Kielertraktaten etc. og Korrespondance mellem de danske og 
svenske Statsmænd om denne samt en Mængde Aktstykker fra Resten af Aaret 
1814, der faar Fortsættelse og Supplering ved de talrige Akter vedrørende Wiener- 
fi-eden, der gemmes i to store Pakker for sig. Men foruden alt dette er det lyk- 
kedes at fremdrage to hidtil vistnok aldeles upaaagtede Pakker: « Aktstykker ved- 
rørende Norges Afstaaelse ». Her ligger i den vildeste Uorden en stor Mængde 
mere eller mindre værdiftilde Papirer vedrørende Aarene 1813 — 14 lige fra Afbry- 
delsen af den diplomatiske Forbindelse mellem Danmark og Sverige i Foraaret 
1813, indtil Forholdene i Norge ordnes i Slutningen af det følgende Aar. Der 
findes Dele af Rosenkrantz's Korrespondance med Frederik VI ^, der er Forhandlinger 
om Traktaten med Frankrig i Juli 1813 og om Krigserklæringen mod Sverige i 
September s. Aar; de her gengivne og mange flere Papirer fra December 1813 og 



^ Denne aldeles sammenhørende Brevrække findes altsaa splittet paa i alt fem Steder, o: paa 
to Steder i Krigsarkiverne, i Rosenkrantz's Pakke om Norges Afstaaelse og i Kongens Kabinets- 
arkiv i Rigsarkivet, og mellem Aktstykkerne vedrørende Norges Afstaaelse i Udenrigsmin. Arkiv. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. ^ 

Januar iSi'4 og for den senere Tids Vedkommende en Mængde af højst for- 
skellig Værdi. 

Alle disse Samlinger har jeg gennemgaaet og deraf udtaget, hvad der 
kan antages at være af væsentlig Interesse til Supplering af vor Viden om Kieler- 
fineden og dens nærmeste Forhistorie. Det hele Stof trykkes her kronologisk, naar 
undtages, at jeg har holdt de to Rækker «Statsraadsbetænkninger» samlede. 

En kritisk Vurdering af disse nye Aktstykker vil ikke her blive givet, og 
da enhver, der vil benytte dem, nødvendigvis maa opfatte dem som Supplement 
til de tidligere Samlinger, har jeg anset det for ufornødent at give overvættes mange 
Henvisninger i Noterne. Alt er, fraset enkelte Læmpelser og Normaliseringen af 
Tegnsætningen, gengivet bogstavret efter Originalen; dette gælder dog selvfølgelig 
ikke, hvad der er taget fra Geheimeregistraturen, der jo er Kopibog. 

Til Forstaaelse af Samlingens vigtigste Del, Statsraadsbetænkningeme, vil 
det imidlertid være rimeligt at fastslaa Sanmienhængen med disse Møder, der som 
nævnt ofte har givet Anledning til Misforstaaelser. 

Onsdagen den iste December 1813 meddelte Frederik VI Rosenkrantz, at 
han — utvivlsomt kun efter Ministerens indtrængende Raad — havde besluttet at 
høre flere Mænds Mening om de af Bombelles forelagte Forslag om Throndhjems 
Stifts Afetaaelse o. s. v. Rosenkrantz beredte sig derfor til at refere Sagen for 
det Raad, der blev sammenkaldt til Fredagen den 3die December og sammentraadte 
denne Dag. Til Stede var efter Rosenkrantz*s Opgivelse Dagen efter c les Mini- 
stres d'Etats et quelques Chefs de departements*; et halvt Aar senere omtalte 
Frederik VI som ovenfor anført, at samtlige Geheimeetatsministre og Geheime- 
konferentsraademe Malling og Colbjømsen havde afgivet Betænkninger i Anledning 
af Bombelles' s Mission. At ikke alle Statsministrene har været til Stede eller har 
afgivet Betænkning ved det første eller andet Møde, turde dog være sikkert, idet nemlig 
Christian Ditlev Reventlow rimeligvis ikke en Gang var i København paa dette 
Tidspunkt, og der intet Spor er af hans Deltagelse i Forhandlingerne; den 6te De- 
cember fik han jo ogsaa Afsked fra alle sine Embeder.^ 

Hvem der iøvrigt var til Stede, lader sig ikke positivt eftervise, da der 
ikke existerer nogen Protokol eller lignende over noget af Møderne.* Med nogen 
Sikkerhed tør man dog vel af Kongens og Rosenkrantz's Opgivelser slutte, at kun 
de Mænd var til Stede, fra hvem der findes Betænkninger, og dette stemmer i det 
bele godt med senere Overleveringer. I saa Fald bliver Antallet foruden Kongen 
ti, og dette var de tre Geheiraestatsministre Niels Rosenkrantz, Ernst Schimmel- 
mann og Frederik Moltke, Kancellipræsident F. J. Kaas, Geheimekonferensraaderne 
R. Sehested og Ove Malling, Overbankdirektør J. S. Møsting, Justitiarius i Højeste- 
ret Chr. Colbjømsen og Greverne Joakim Godske Moltke og Otto Joakim Moltke. 

I Mødet oplæste Rosenkrantz en udførlig Skildring af de østerrigske Forslag 
og hele den politiske Stilling, flere af Raadets Medlemmer oplæste ligeledes Be- 
tænkninger, og rimeligvis paaftilgte en mundtlig Drøftelse. Om denne endte med 
en formelig Afstemning, vides ikke; at Kongen derimod ønskede at faa et paalide- 
ligt Indtryk af hver enkelts Opfattelse, er sikkert. Thi derfor og maaske ogsaa — 



* Den 27de Novbr. og i8de Decbr. er han paa Christianssæde, og intet tyder paa, at han 
har været i København i Mellemtiden. 

* Rigsarkivar A. D. Jørgensen meddelte mig, at han trods ihærdig Søgen ikke havde kunnet 
finde Spor af en saadan Protokol eller overhovedet af andre Papirer Decembermødeme vedkom- 
mende. Da de øvrige Akter, Mø<leme vedrørende, holdtes sammen, er det jo ogsaa meget urimeligt 
at antage, at noget skulde være bleven adskilt. 

I* 



A Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1 8 14. 

som A. D. Jørgensen særlig opfattede Hensigten med disse Raadsmøder — for 
overfor Eftertiden at have positive Vidnesb3a'd om, at han havde raadført sig med 
sine «troe Mænd» i en saa alvorlig Sag, paalagde Kongen senere Medlemmerne 
af Raadet at indgive deres Betænkninger skriftlig. Disse er af højst forskellig 
Størrelse og daterede fra Dagene den 2den til 5te December. Foruden Rosen- 
krantz's Forestilling til Mødet maa Colbjømsen, hvis Betænkning er dateret den 
2den, have haft denne færdig forud, hvoraf maaske kan sluttes, at der har været 
givet foreløbig Meddelelse om Sagernes Stilling samtidig med Tilsigelsen til Raads- 
mødet. Ogsaa Kaas's Betænkning har været skreven før Mødet; de andre synes 
derimod affattede senere. For Frederik Moltkes Vedkommende vides det, at Be- 
tænkningen er oplæst den 3die, men indgivet renskreven den 5te, paa hvilken Dag 
den er dateret. Schimmelmann forelagde i Mødet en Betænkning paa Tysk, ud- 
arbejdede den siden videre og indleverede den — egenhændig skreven — paa 
Dansk den 4de. 

Under Indtrykket af paafølgende Efterretninger om indtrufne Krigsbegiven- 
heder og under stærkt Pres fra Bombelles*s Side samlede Kongen atter Raadet 
den 6te December om Formiddagen. Til dette Møde kn3rtter den anden Række 
Betænkninger sig, men de er kun sex i Tallet, i det der ingen findes fra Rosen- 
krantz, Colbj ørnsen, Otto J. Moltke og Kaas, der dog formentlig alle alligevel 
deltog i Raadet. Af de bevarede Betænkninger er Frederik Moltkes maaske lige- 
som hans første konciperet før Mødet den 5te, oplæst og renskreven den 6te, 
hvilket Datum den bærer. Schimmelmanns er forfattet før Mødet, Mallings, Møstings 
og Sehesteds Betænkninger, der bærer Datoerne 8de og 9de December, er alle 
skriftlige Gentagelser af mundtlige Vota fremførte paa Møderne. Ligesom for det 
første Mødes Vedkommende er de skriftlige Betænkninger fremkomne efter udtrykke- 
lig Befaling, denne Gang i Reskripter af 7de December rettede til Malling, Møsting, 
J. G. Moltke, Sehested og Kaas; hvorfor denne sidstes Betænkning ikke findes, 
medens Reskriptet ikke er rettet til Schimmelmann, hvis Betænkning dog foreligger, 
og ikke til de andre Medlemmer af Raadet, kan ikke nu oplyses. 

Flere end disse to Rækker af Betænkninger findes ikke, men dog er der 
i den følgende Tid afholdt flere Møder, om hvilke der imidlertid kun vides meget 
lidt. At der den 19de eller 20de December er afholdt et «Conseih, fremgaar af 
Kongens Brev til Rosenkrantz af den 19de. ^ Desuden holdtes der et Møde den 
30te December, atter efter Foranledning af Rosenkrantz, der i Brevet til Bourke 
af 31te December beretter, at Mødet var meget bevæget, og at man med Nød og 
næppe naaede til det Standpunkt, der udtrykkes i Instruktionen til Bourke af 
samme Dato.* Ud herover vides der foreløbig intet sikkert om dette eller om 
andre senere Møder. Den 3die Januar forlod Kong Frederik København, og kun 
Rosenkrantz fulgte et Par Dage senere efter ham til Fyn. Muligheden for Sam- 
mentræden af Statsraad var dermed udelukket. 

Det vil erindres, at December Maaned 1813 ikke blot var en betydningsfuld Tid 
paa Grund af Forhold udadtil. Ogsaa i Rigets indre Styrelse foregik der den 
Forandring, at de to gamle Statsministre Christian Ditlev Reventlow og Ernst 
Schimmelmann traadte tilside for Møsting, Kaas og J. G. Moltke. Dette Minister- 
skifte og den dermed følgende Omflytning af forskellige høje Embedsmænd fandt 



* Om Mødet er indstævnet til den 19de eller 20de, ses ikke klart af Brevet Menes der den 
19de, maa Mødet vel være holdt sent om Aftenen. 

* Her saalidt som paa andre Punkter anser jeg det for Stedet at gaa ind paa de tidligere 
højst afvigende og til Dels meget løst afhjemlede Beretninger om disse Møder. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



5 



Sted den 6te — 7de, og mellem de efterfølgende Aktstykker findes tre, der berører 
dette. Fra November Maaned gengives de to Breve, hvori Chr. D. Reventlow 
kræver sin Afsked; fi-a den 6te December det Brev, hvori Kongen meddeler Schim- 
mdmann hans Afsked som Finansminister. 



I. 

6. November 1813. Gcheimestatsminister C. D. Reventlow 

til Frederik VI. 

(R. A. Frederik VI's Kabinetsarkiv. Ujoumaliserede Sager.)* 

AUernaadigste Konge. 

At gavne min Konge og mit Fædreneland har fra min første Ungdom 
været mit Formaal, og ieg har været og er reede til at giøre det med hvil- 
ken Opofrelse det end skulde være, og allermeest nu, da Danmarks Stilling er 
saa critisk, og hvad Offer ieg nu bringer efter den Alder, ieg har opnaaet, dog 
ikkuns rimeligviis vil blive et Offer paa nogle faa Aar. Ieg stræber allene med 
god Samvittighed at kunne lægge mig i min Grav, efter i den længste Række af 
Aar i mit Liv, som Embedsmand og i min Huuslige Stilling, at have været 
meget heldig og følt mig lykkelig, og seer nu uforfærdet den skiulte og mørke 
Fremtid imøde. 

Siden Augusti Maaned afvigte Aar har ieg anvendt min meste Tid i 
de ubehageligste Deliberationer Finants Væsenet betreffende og ofte ønsket 
ikke at maatte have oplevet den Tid, i hvilken Deres Majestæts Landsfaderlige 
Hierte maatte krænkes ved at see Statens Fornødenheder at være blevne større, 
end Undersaatemes Evne formaaer at udrede, og ved at forudse og nu føle 
de uheldige Følger, som Pengevæsenets Omordning ved Forordningen af S te Ja- 
nuar d. A. medfører. Da ieg ikke troede under saadanne Omstændigheder 
mere i mit Embede at kunne gavne Deres Majestæt, saa ansøgte ieg aller- 
underdanigst om min Afskeed, men da Følgerne af denne Forandring gik saa 
bastigen frem, at det kunde med Vished forudsees, at man maatte være be- 
tænkt paa Midler til at standse dem, saa smigrede ieg mig med Haabet, at 
maaske det, som ieg forinden havde foreslaaet men ikke havde fundet Deres 
Majestæts Biefald, nu af Dem kunde ansees gavnligt, og under saadanne Om- 
stændigheder kunde ieg ikke ville forlade Deres Tieneste, endskiøndt ieg ind- 
saae, at det, som ieg foreslog forinden Forordningen af 5te Januar udgaves, nu 
efter at den offentlige Credit i Landet ved samme var bleven rystet i sine 



* Om Reventlows Stilling til Forordningen af 5te Januar 18 13 og om disse hans gentagne 
Afskedsbegæringer se Efterl. Papiier fra den Reventlowske Familiekreds, i. Bd. S. LI flf. og 
144 — 56. Rubin: 1807 — 14. S. 566 — 67. Om de finanspolitiske Forhold, der omtales i Brevet, 
henvt«»es i det hele til sidstnævnte Værk. 



6 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 (^ Jan. 18 14. 

Grundvolde, nu vanskeligere vilde kunne oprette den og, uden Undersaatemes 
for svære Byrder, Financerne skaffes de fornødne Resourcer. 

Deres Majestæts Yttringer til mig, forinden ieg forlod Kiøbenhavn, ved 
hvilke De ikke syntes at biefalde den Extraordinaire Finants Comissions For- 
slag til et tvunget Laan, og det, at velbemeldte Comission i sin Forestilling 
ikke forkastede mit Forslag, at Banco Sedlerne skulde gives en Kornverdi og 
giøres Rentebærende i Kornvare, gav mig et nyt Haab, at saadanne Midler vilde 
udfindes og efter nøyeste Drøftelse vælges, ved hvilke baade Financerne og 
den enkelte Borgers Vel kunne bestaa. Men ieg skylder Deres Majestæt uden 
Forbeholdenhed og Tillidsfuld, at De ikke vil kunne misldende min rene Hen- 
sigt, at tilstaae, at dette mit Haab ved Forordningen for Kongerigerne Dan- 
mark og Norge angaaende en Afgift af Varer i Forraad til Salg, Bearbeidning 
eller for længere Tid end et halvt Aars Forbrug, meget har svækket dette 
Haab. For ikke at misforstaae Forordningens Bydende har ieg strax tilskrevet 
Geheimestatsminister Moltke, og efter at have erholdt hans Svar vil ieg her 
fremsætte mine allerunderdanigste Tanker, saa meget mere som Forordningen 
ved de Forandringer, der er giort i samme fra det Udkast, som af den Extra- 
ordinaire Finants Comission var fremlagt, har udvidet Gienstandenes Antall, 
som efter samme skulle beskattes; af hvilke mange ere af den Natur, at de 
staae i nøye Forbindelse med Rente Kamrets Virkekreds, og at man med 
rette maatte bebreyde det Kammeret, om det har haft Leylighed at yttre sine 
Tanker om disse Gienstandes Beskattelse, ikke at have fremlagt de Grunde, 
som tale derimod, og da' General Told Kammeret ikke kan have den Kundskab 
om Landmandens Forfattning som Rente Kamret, saa vil, rimeligviis imod 
Deres Majestæts Attraae, Skatten komme til at koste mange Undersaater langt 
mere, end den indbringer, og mange deres Velfærdt; og hvor Undersaatemes 
Evne ved denne og flere Skatter overskrides, vil Restancerne forøges, og Fi- 
nancerne tilsidst komme i Besiddelse af endeel øde Gods, men derved ikke 
finde deres Trang til rede Penge afhiulpen, men tvertimod forøget, og Rente 
Kamret maa da ved Restancer, som hidindtil sielden ere blevne taalte, see 
Oppebørselsvæsenet, hvis Orden under Krigen allerede har lidt eendeel, aldeles 
bragt i Uorden. 

Deres Majestæt vil af Comissionens Forhandlinger have seet de Grunde, 
som ieg har haft at fraraade, at ikke Materialier eller selv færdige Fabricata 
maatte underdrages Skatten, for ikke at standse den opspirende Vindskibelighed, 
som er nødvendig til Statens Frelse. Ieg vil derfor herved ikke opholde mig. 

En lige saa vigtig Bemærkning maa i^ giøre nu, da ved Forordningen 
ikke aliene paabydes Skat af Beholdninger, som ere overgiemte, men ogsaa 
endeel af de Producter, af hvilke Landmanden udreder Aarets Skatter og Ud- 
gifter, af hvilke ham ved de senere Skatteforordninger er paalagt saa meget 
at svare, at Rentekamret ikke allene ikke har kunnet tilraade, at mere maatte 
paalægges, men forbeholde sig for enkelte Districter og Individua at maatte 
indkomme med Forestilling om Nedsættelse eller Dilation af det Paabudne. 
Endog er den 3die § Bydende bleven udvidet ved Deres Majestæts Rescript 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1 8 13 og Jan. 18 14. n 

til uudtærsket Tiende og Landgilde, hvis Quantitet de ikke nøye kunde vide 
(^ ikke i den bestemte korte Tid giøre til Penge til Afgiftens Svarelse eller 
levere in Natura. 

Kartøfler, som i den 3die § udtrykkeligen ere ^benævnte som afgifts- 
pligtige, ere af den Natur, at de ikke kunne overgiemmes, og burde derfor, saa 
vidt i^ skiønner, saa meget mindre have været underkastede nogen Afgift, som 
de ere den sundeste og mindst kostbare Føde for den Fattige; som de langt fra 
ikke produceres i tilstrækkelig Mængde, og deres Dyrkning derfor fortiente at 
opmuntres; som de, om ieg undtager Omegnen om Kiøbenhavn, nogle faa 
Herregaarde og Colonieme i Jylland, ikke dyrkes i Mængde og derfor ikke 
heller vil kunne give nogen indbringende Skat, og hvor de maatte dyrkes i 
Mængde paa Steder, som ikke ere nær nogen Kiøbstad, der forhindrer deres 
store Volumer og Vægt deres Anvendelse til Salg, og de maa der, saavidt de 
ikke forbruges i Huusholdningen, anvendes til Føde for Creaturene. 

At alle levende Creature, som ikke henhøre til Gaardens Besættning, ved 
den 4de § ere blevne giorte Skatpligtige, vil især blive trykkende for Jylland 
og Fycn, hvor Landmandens aarlige Indtægt mange Steder er lige saa stor af 
Creature, som han sælger, som af Kornavlen, som der ikke er saa betydelig. 
Skatten skal betales inden 3de Uger, men FøU, Plage, Kalve, Quier og Stud- 
linge ere ikke afsættelige, forinden de have opnaaet en større Alder. leg 
haaber derfor, at disse vil blive henregnede til Besæltningen. Saavidt Lammene 
af dem, som have Shefferie, ikke skulde være bleven solgte, forinden For- 
ordningen publiceredes, saa vil de, som har søgt at formere og forædle Faare 
Avlingen, hvortil Landet saa meget trænger, komme til at bære en alt for 
svær Skat, der saa meget mere vil blive nedtrykkende for dem, som dette 
Aars megen Væde lader formode, at mange Faar ville døe i Vinter. 

Da i den 3die § altsaa friske Have og Mark Frugter ere undtagne fra 
at svare Afgift, og de fleste af dem, som have udvidet Hør og Hampe Av- 
lingen, ikke, af Mangel paa Hænder, har været i Stand til at faae det Ind- 
avlede braget og skiettet, saa stikker hos dem, til afsavn i deres Bedrift, 
en ikke ubetydelig Capital, som ikke burde kunne beskattes, men fortiener at 
ansees som uudtærsket Korn, da i andet Fald ogsaa denne opspirende Vind- 
skibeligheds Green maa frygtes at standses i sin ønskelige Fremgang. 

Kiøbenhavns og Norges Forsyning vil rimeligviis blive meget standset 
ved den paalagte Afgift paa udtærsket Korn af dette Aars Grøde, da Kiøb- 
mændene ikke ville svare Afgiften, og Landmanden ikke udtærsker mere, end 
ban søgligen behøver for ikke at være underkastet samme. 

Den udskrevne nye Skat vil efter det, som ieg har anføit, ikkuns blive 
en Hielpe Kilde for Financerne paa kort Tid, og dog vil den ved sin Stø- 
rdse og ved den Hastighed, med hvilken den er befalet at skulle inddrives, 
kunne betydeligen svække, vel og ødelegge mange nyttige Landmænds For- 
mue. Hvorledes skal da, naar saadanne Skatter vælges til det mindre Obiect, 
næst kommende Aars Udgifter for Financerne kunne dekkes? Dette er et 
Spørgsmaal, som ieg ikke veed at besvare mig, og hvorved mit Haab, som ieg 



8 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og J*"- ^814. 

alletider har haft og endnu har, at vi ved at anvende alle nødvendige hensigts- 
messige Midler skulle lykkeligen giennemgaae Krigens Besværligheder, ned- 
synker. Umueligheden ligger tydelig for Dagen, at Landet skulde kunne bære 
de Skatter, som Statens nærværende Udgifter udfordre, man give dem Navn 
af Skatter eller af tvunget Laan. Ingen Besparelse maa forbiegaas, i hvilken 
Green det end være maatte, og Forsvars Væsenet indrettes saaledes, at det 
kan samles med fornøden Hastighed, naar Fienden truer med Landgang, men 
Landbrug og alle nyttige Haandteringer gives de arbeidende Hænder tilbage 
(saa længe dette ikke er Tilfældet), som nu savnes og giøre hver Virksomhed 
vanskelig. At dette maa skee, om ellers Midlerne til at underholde Armeen 
og Søe Armaden ikke skulle ophøre, dette er klart ; men hvorledes Indskrænk- 
ningerne afpasses efter Statens Kræfter, naar disse hensigtsmessigen anstrænges, 
ikke overspændes, det kunne allene Militaire bedømme. Nogle nye Paalæg, 
men moderat, som ikke formindske Virksomheden, ville desuagtet behøves aarlig, 
saalænge Krigen varer; thi ingen Stat har uden at have enten Skatkammer 
eller at føde sin Armee i Fiendens Lande kunnet bestride Krigens Udgifter 
uden at giøre ny Gield, og til at fundere denne, paa hvad Maade det end 
skee skal, behøves disse Afgifter, der ikke kunne tilveyebringes ved Skatter. 
Tarveligheden har Deres Mayestæt altid yndet, men den behøves at fremkaldes 
ved Opmuntringer endnu mere end skeet er, og enhver Hindring for Vind- 
skibelighed, til hvilken Folket nu mere end nogensinde tilforn synes at være 
tilbøyeligt, bør bortryddes. Og om Deres Majestæt skal kunne opnaae Deres 
velgiørende Hensigt, at alle Foranstaltninger afpasses efter Landets Tarv, er 
det nødvendigt, at vigtige Sager komme til alle vedkommende Departementers 
Kundskab, forinden de af Deres Majestæt besluttes, enkelte Tilfælde undtagne, 
som aldeles maa holdes hemmelige, eller som aldeles ingen Ophold taaler. 
Saa ofte Rente Kamret, siden Statsraadet ikke samles, har haft vigtige Fore- 
stillinger at giøre, har ieg altid frygtet, at grundede Indvendinger fra dem, 
som ere i andre Departements, maatte kunne giøres imod sammes Forslag, 
hvormeget det end har søgt at give dem den fornødne Modenhed, og i hvor- 
meget Deres Majestæts Opraerksomhed end er anvendt til at forebygge Feyl- 
tagelser; thi faa Departements Chefs vil kunne rose sig af uden Raadførsel 
med de Mænd i deres Departementer, som kiende hver et forskielligt Detail 
af Forrettningerne, at kunne oversee de vigtigste Sager saaledes, at de uden 
Frygt for siden at opdage ikke ubetydelige Uleyligheder ved deres Forslag 
kunne forelægge dem til Deres Majestæts Sanction. Umueligt synes det mig 
da, at nogen Konge kan have den Opmerksomhed og den Kundskab i alle de 
forskiellige Departementers Sager, at ikke det, som befales igiennem et Depar- 
tement, undertiden skulde anderledes være bleven biefaldet og uforudseete Uley- 
ligheder forebyggede, om Mænd af andre Departements, i hvis Virknings 
Kreds Sagerne kunne faae Indflydelse, vare bleven hørte. 

leg gientager til Deres Majestæt, at det havde været mit inderlige 
Ønske at kunne i min Alderdom endnu være Dem og Danmark til Nytte; 
men ieg haaber, at De efter de af mig anførte Bemærkninger ikke vil misbillige. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. O 

da i^ ikke tiltroer mig under de anførte Omstændigheder Kræfter til at op- 
fylde mine Pligter i Rente Kamret, at ieg allerunderdanigst efter omtrent 
40 Aars Tieneste nu ansøger, at Deres Majestæt i Naade ville bevilge mig min 
Afskeed. I min private Virknings Kreds vil ieg endnu søge at gavne Dem og 
Fædrenelandet, saavidt i^ formaaer. 

Gud give Deres Majestæt Held i alle Deres Foretagender, og at De 
ved Deres utrættelige Bestræbelser maa finde Midler til at redde Staten fra 
de Farer, som omgive den, og derefter see den Velstand igien tiltage i Deres 
Riger, til hvilken De ved vise og retfærdige Love har lagt Grunden. 

Deres Majestæts 
Christiansæde til Døden hengivne Undersaat 

den 6te November og gamle troe Tiener 

1813. C. D. Reventlow. 



2. 

23. November 1813. Geheimestatsminister C. D. Reventlow 

til Frederik VI. 

(R. A. Frederik VI' s Kabinetsarkiv. Ujoumaliserede Sager.) 

AUemaadigste Konge. 

Min Overbeviisning, at ieg under de Omstændigheder, som ieg udi min 
allerunderdanigste Skrivelse af 30te f. M. har forklaret, ikke mere udi Rente 
Kamret vil kunne gavne, har nødt mig til anden Gang at ansøge Deres Maje- 
stæt om min Afskeed, efter at ieg nu omtrent eet Aar i Finants Collegiets 
og den Extraordinaire Finants Comissions Deliberationer har lidt meer end 
Døden ved der at see Forslag frembragte, som ieg anseer for skadelige. 

Jeg har ved flere Leyligheder allerunderdanigst nævnt de Midler, som 
i^ endnu maae ansee for at være de eneste, ved hvilke kan haabes, at Financerne 
skulle kunne finde Resourcer og Undersaaterne skaanes for ødelæggende tvun- 
gene Laan og Skatter, og ved hvilke ieg formener, at Deres Majestæts lands- 
Éiderlige Hensigter kunne fremmes. Da ieg nu, efter at Forordningen af 
14de October er udkommen, uden at Rente Kamret er bleven hørt over 
sammes vigtige Indhold, som staar i nærmeste Forbindelse med det under 
sammes Resort henhørende Skattevæsen, ikke mere tør haabe, at Deres Maje- 
stæt vil biefalde de af mig foreslagne Midler, og maae frygte, at ingen andre 
udfindes til at skaffe Financerne Resourcer end de, som den Extraordinaire 
Finants Comission allerede har foreslaaet til at dekke nogle Maaneders Deficit, 
og som den i Lighed med disse vil finde sig foranlediget endvidere at fore- 
slaae til at dekke næste Aars rimeligviis langt større Deficit; saa maatte ieg 
med største Mismod tiene i Rente Kamret og i samme forfølges af den Tanke 
at blive et Redskab til at opløse Statens siste Kræfter og efter min Indsigt 
derved at giøre Kongen og Folket til et Rov for deres Fiender. Ikke kunde, 

Daoske Magaiin. 5. R. IV. 2 



I o Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

ikke vilde ieg forlade min Konge, naar ieg kunde gavne ham ; men den Tanke 
at skulle giøre det modsatte kan ieg ikke bære; og ikke heller bør Deres 
Majestæt have Tilliid til nogen Mand, i et Embede af saa stort Omfang som 
mit, der skal udføre Deres vigtige Befalinger, i hvormeget han er Dem hen- 
given, og i hvor megen Naade De end har for ham, naar han selv ikke kan 
overbevise sig [om], at disse Befalinger stemme med Deres og Deres Under- 
saaters Tarv. For varmt ligger samme mig paa Hjertet, til at ieg uden saadan 
Overbeviisning skulde kunne arbeyde med Held. 

Min Pligt byder mig derfor at bede Deres Majestæt at ville allemaadigst 
frietage mig fra nu at vende tilbage til min Post, og saavidt De ikke finder 
det passende i dette Øyeblikke at forunde mig min ansøgte Afskeed, at De i 
det mindste saalænge ville dispensere mig fra Finance CoUegiet og Rente 
Kamret, indtil Erfaringen viser Følgerne af de tagene Besluttninger. Mit Em- 
bede er ogsaa af den Beskaffenhed, at til samme behøves Ungdoms Kræfter. 
I min Alder synke Kræfterne og allermeest under saadan Græmmelse, som ieg 
nu fiefler. Tilgiv derfor allemaadigste Konge denne min allerunderdanigste 
F'orestilling i Anledning af Deres allemaadigste Skrivelse af 20de d. M. Bøn- 
hør Deres gamle træ Tiener. Deres Majestæts Retfærdighed og mig altid 
viste Naade forvisser mig om, at De ikke vil, at ieg skal tiene imod min 
Overbeviisning, saalænge jeg ikke troer at kunne gavne Dem i mit Embede. 

Deres Majestæts 
Christiansæde indtil Døden hengivene Undersaat 

d. 23de November og gamle troe Tiener 

18 1 3. CD. Reventlow. 



3. 
Rosenkrantz til Generalkonsul Bockelmann i Hamburg. 

(U. A. Registraturen.) 

A M^ Bokelmann å Hambourg. 
le 30. Nov. 18 1 3. 
— — — — — C'est le C^ de Bombelles, Chambellan de l'Empereur 
d'Autriche, qui est arrivé ici en courrier du quartier g^ des Empereurs qu'il a 
quitté le 16. de ce mois.* Il s'est embarqué å Rostock. Je ne saurois encore 
aujourd'hui Vous parler, M^, des propositions qu'il a été chargé de faire å 
nåtre Cour. Elles sont, sans doute, importantes. Il est probable, qu'il ne 
sera rien entrepris dans ce moment contre Hambourg et la frontiére du Hol- 
stein ; Mais ce n'est qu'un répit qu'on nous laisse jusqu'å ce que la mission 
Autrichienne aura fait son rapport ou aura quitté cette residence — — — 



* Bombelles ankom til København den 27de November. 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



II 



4- 

Rosenkrantz til Grev Christian Giinther Bernstorff, 

Gesandt i Wien. 

(U. A. Registraturen.) 

A S. E. M«- le C^ de Bernstorflf å Vienne. 

le 2 Dec. 18 1 3. 

C*est M' le C^® de Bombelles qui m'a remis, il y a 5 jours, les lettres 
que V. E. m'a fait Thonneur de m'adresser le 12. et le 13. Oct: aprés son 
retour de Prague.^ Il m'a en outre remis deux paquets adresses å M' 
de Waitz de dates antérieures.* Je ne saurois assés exprimer å V. E., Com- 
bien j'ai été rejoui de recevoir de ses nouvelles. J'avois regu peu de jours 
auparavant la lettre de V. E. en date du 30. Oct: qu'elle avoit mise sous 
couvert au B° de Selby*. 

Vous saurés, sans doute, M*", que le.C^® de Bombelles a été chargé 
par TEmpereur, son auguste Souverain, d'une commission pour notre Cour 
qui fait preuve de l'amitié de S. M. J. & R. pour S. M. le Roi et de Tinterét 
qu'EUe prend å la conservation de la monarchie D^e exposée å tant de dangers, 
depuis que le P^® R* de Suéde a pris å tache avec des succes inconcevables 
de lui susciter des ennemis de tous cotés et de l'entourer de piéges et de perils*. 

Le Roi, notre maitre, est infiniment sensible å ce procedé de l'Empe- 
reur et S. M. en est penetrée de reconnaissance. J'ai rendu comte a S. M. 
des ouvertures et propositions que M«* de Bombelles, conjointement avec M"^ 
le C*® de Lutzow, m'a faites de bouche. Elle les a aussitot pris en considéra- 
tion; mais l'objet est trop important pour le salut de la Monarchie, pour que 
le Roi ait pu prendre subitement sa resolution. S. M. va incessamment decider 
aprés de mures deliberations å quoi Elle se resoudra. 

Je profite de l'occasion que m'offre M^ le C*® de Lutzow en renvoyant 
å Rostock le batelier qui a amené le C® de Bombelles, pour avoir l'honneur 
d'adresser ces lignes å V. E. et pour l'informer, que la volonté du Roi est, 
qu'Elle reste en tout cas å Vienne ou en Autriche. 

S. M. va demain Se faire rendre compte par moi, en présence de mes 
coUégues et de quelques autres chefs de departemens, des propositions que 
Lui a fait faire la Cour de Vienne. 



' Bemstorflfs Depeche af 12te Oktober er trykt i Medd. fra Krigsark. VII S. 404 — 07, 
den af 13de Oktober smstd. S. 398 — 402. 

' Etatsraad C. P. L. Waitz, Kontrollør ved den danske Brevpost i Altona. Formodningen 
Medd. fra Krigsark. VII S. 392 Note 2 er altsaa ikke rigtig; Depechen af 13de Oktober har Rosen- 
krantz ikke faaet gennem Waitz. 

• Charles Selby, Kammerherre, overordentlig Gesandt ved det wcst falske Hof (Medd. fra 
Krigsark. VU). 

* Bombelles's Instrux er trykt i Christiania Videnskabs Selskabs Forhandlinger 1877 Nr. 12 
S. 45—47. 

2* 



12 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

Elles portent sur la cession du g^ baillage de Drontheim contre des 
indemnités qui n'ont pas été articulés, å moins que la restitution des colonies 
et de la flotte n'y soit sousentendue. Le Roi ne peut S'y resoudre par ce 
que ce seroit en effet ceder tout le Royaume, å quoi S. M. ne peut Se deter- 
miner aprés toutes les preuves de fidelité que les braves Norvégiens dans leur 
détresse extréme ne cessent de lui donner, sans compter Timportancé d'un si 
enorme sacrifice. La paix avec l'Angleterre et avec les autres ennemis est 
montrée en perspective et comme la suite de la renonciation de 1' alliance avec 
la France et de l'accession å celle des Puissances en armes contre elle, å quoi 
le Roi ne repugne pas moins. L'état intérieur du pa'is reclame cependant 
hautement la promte cessation de la guerre. Je ne puis repondre du resultat 
des délibérations et encore moins de la resolution du Roi qui est outré de Se 
voir presse de la sorte. Les négociateurs Autrichiens ne seront point en etat 
de donner par leur prémier rapport l'espérance, que le Roi fléchira. S. M. ne 
Se resoudra jamais å livrer å ses ennemis le P^ d'Eckmuhl avec le corps de 
troupes que ce Marechal commande, qui cependant å la fin sera reduit, aprés 
que les Duchés auront été devastés. Je ne dois point cacher å V. E., que le 
choix de M^ de Bombelles ne paroit point flateur au Roi. Il n'a en outre 
apporté qu'une lettre du C*® de Metternich pour moi. Lui et le C^ de Lutzow 
se disent sans pouvoir pour traiter et conclure. Il leur est seulement enjoint 
d'en demander, aprés que le Roi se sera prononcé au sujet des ouvertures 
verbales qui lui ont été faites. Il n'échappera point å la penetration de V. E., 
que les ouvertures en elles mémes comme le mode de les proposer ne sont 
pas faites pour inspirer de la confiance; et ce n'est cependant qu'en vertu 
d'une confiance illimitée dans les intentions de l'Empereur et dans son influence 
prépondérante auprés de ses AUiés, que le Roi pourra se determiner å entrer 
sur des propositions aussi vagues et qui ne sont accompagnées d'aucune 
garantie en sa faveur. Le C*^® de Lutzow partira avec M'' de Bombelles, si 
S. M. Se refuse å ce qui est exigé d'EUe. 



S. 
Rosenkrantz til Grev Fr. Eyben, Gesandt i Berlin. 

(U. A. Registraturen.) 

A M«^ d'Eyben å Berlin. 

le 2 Dec: 18 13. 

Je Vous ai marqué M"", que M' de Coopmans* fut arrivé et qu'il ne 

retourneroit point auprés de Vous. — Depuis S jours M' de Bombelles se 

trouve ici chargé d'une commission de la part de S. M. l'Empereur d'Autriche 

pour améner le Roi å se joindre å la grande alliance contre la France. Mais 

* Edgard Vilhelm Coopmann, Kaptajn, Legationssekretær i Berlin. Han kom til København 
den 4de November (Medd. fra Krigsark. VII S. 452). 



Polil. Forhandlinger i Decbr. 1813 0% Jan. 1814. I 3 

en méme terns on exige, que le roi ccde le g^ baills^e de Drontheim contre 
des équivalens qui n'ont point été indiqu^s. S. M. repugne trop å y consentir 
pour qu' Elle ait pu de suite repondre å ces ouvertures d'une importance si 
inajeure. Elles vont faire l'objet de mures déliberations. Comme le resultat 
dtwzidera de la durée des relations avec l'Autriche et que je dois croire que le 
ministére prussien attend d'en étre Jnstniit pour Vous donner ou non le pas- 
seports que Vous aves demandés, je Vous engage, M', de ne point en attendant 
insister de nouveau sur la délivrance des passeports. Je suis jusqu ici fort 
cloigné de pouvoir prévoir, qu'elle sera l'issue de ces négociations entamées 
verbalement par (es Autrichiens et sans qu'ils ayent eu des pleinpouvoirs a 
produtre. Je sais seulement que ie pa'is a bésoin de la paix. 



6—16. BetænkolDger til og efter det Carste Statsraadsmade 
deo 3. December 1813. 



Forestilling fra Udenrigsminister Niels Rosenkrantz 
3. December 1813.^ 
(Kun Underskriften egenhændig.) 
Efter Deres Majestæts Alicrhøieste Befaling haver jeg i Underdanighed 
at foredrage de Meddelelser og Forslag, som den Kaiserlig-ØstcrrigsKe 
M\erhoist Deres Hof accrediterte Minister og den Kaiserlige Kam^e 
Grev Bombelies have mundtligen fremsat til mig, efter at den sidste 
indhændiget mig et Brev fra Fyrst Metternich, Minister for de udenl^" 

Sager, af isde Novemb. saa lydende: — ». Grev Rombelles o^ 

derpaa Ordet for at sige, at Keiseren hans Herre havde Selv paalagt 
forsikkre Deres Majestæt, at Han intet oprigtigere ønsker end at m.-,. 
Danske Monarchie vedligeholdt, og at Deres Majestæt vil med alle andr 
wker og Fyrster bidrage til Europas Befrielse fra det franske Herre ^^ 
som nu ved de erholdte Seiere er tilintetgjort ; at det vil smerte Keise ' 
tole sidste Forsøg ikke skulde svare til Hans, til Keiseren af Rusian 
Kongen af Preussens Hensigter at give Deres Majestæt de sikkrestc "r ^^ 

lieres Venskab for AUerhøist Dem og paa Deres oprigtige Attraa . ^j^ 
den Danske Stats Grundvold befæstet. — Endnu, sagde han, har .^^^^^^ 
ikke indgaaet de samme Forpligtelser, som ved Xractaten sluttet 1^^ _,_„^ „„ 



Rusland og Sverrig i Aaret 1 8 1 2 ere af Rusland og senere 



af England og 



') Om RosenkranU's Bclrenkni 



: hans Brev til Koligen iste 



J)ecbr, (Medd, fra KrigsarV.. 

•) Meittrnichs Drev til RosenkrantJ er trykt Me.Ul. frt. Kngsirk. ^'J^^j';^,^^;!; Vi,le..ska\-, 
'»»ili'igoiie mellem Rosenkranlz og Bomliclles for den sdic December se y"^,„-_4i2 '^ 

**»^ Forhaiaiinger 1S77 Nr. 12 S. 4S— 60 og Me<\<l. fra Krigsark. Vil ^. 39 



14 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

Preussen vedtagne, og hvorefter Kongeriget Norge skulde afstaaes til Sverrig 
mod Vederlag at anvise i Tydskland; men Hs. Keiserlige Majestæt kan ikke 
længere undslaa Sig for at indgaae i samme Forpligtelser, ifald Deres Majestæt 
skulde vægre Sig at antage de Forslag, som nu giøres i Forening med Keiseren 
af Rusland, Kongen af Preussen og Aftale med den Engelske Regiering. 

Disse Forslag bleve derpaa fremsatte saaledes: Deres Majestæt skulde 
frafalde Alliancen med Keiseren af Frankrig og tiltræde de Staters Forbund 
som ere i Krig med ham. — De skulde samtykke i en Vaabenstilstand paa 
den Holstenske Grændse, som Greve v. Walmoden, som er Russisk og Engelsk 
General-Lieutenant, er paaiagt at indgaae, saasnart han derom bliver under- 
rettet. Derpaa skal ufortøvet og ligesaa hastig følge Vaabenstilstand med 
England, som et Brev fra den ved Kaiseren af Østerrig accrediterte Stor- 
britanniske Ambassadeur til Statsminister Lord Castlereagh kan blive sendt til 
London herfra, hvorpaa den herværende østerrigske Legationssecretair skal 
bringe Efterretningen om Deres Majestæts Beslutning til Keiserens Hovedquarteer 
for at bringe Fuldmagt til at underhandle om Vilkaarene, hvorpaa Deres Majestæt 
vil bestemme Dem til at tiltræde Forbundet mod Frankrig og at slutte Fred 
med Sverrig og de andre Magter, Storbritannien undtagen, med hvilken, for- 
medelst de af samme giorte Erobringer, Underhandlinger blive at foretage 
mellem Deres Majestæt og den Engelske Regiering. 

For Underhandlingerne i Almindelighed lægges Trondhjems Stift mod 
Vederlag til Grund, og er bleven fremsat som ufravigelig. Hvori Vederlaget 
skal bestaae, er ikke bleven udtrykkelig fremsat, naar undtages at Koloniernes 
og Flaadens Tilbagegivelse bleve nævnte som Fordele, der ville flyde af Freden, 
foruden hvad Omstændighederne, som nu ere saa fordeelagtige for de forbundne 
Magter, vil tillade at tillægge Deres Majestæt, hvorpaa blev lagt megen Vægt, 
men i gandske ubestemte Udtryk, og føiet dertil, at det er Keiseren af Østerrigs 
og hans Medforbundnes Hensigt at forskaffe Deres Majestæt fuldkommen og 
overflødig Erstatning for, hvad Deres Majestæt foreslaaes at aftræde. 

Der tilbydes derefter de forbundne Magters Garanti for det øvrige Norge 
og for Deres Majestæts Stater i Almindelighed. 

Disse er de fremsatte Forslag. 

Jeg spurgte, om Vaabenstilstand med Sverrig ligeledes blev at oprette? 
Hvorpaa der blev svaret, at Kronprindsen med sine 18,000 Svenske ikke 
kunde modsætte sig, hvad af de andre Fyrster blev besluttet, hvorunder da 
maa forstaaes, at de af dem til ham givne Løfter blive at ansee som bestemte 
til at gaae i Opfyldelse. Grev Bombelles har havt at undgaae at tale med 
Kronprindsen eller nogen Svensk, hvorfor han har lagt Veien over Leipzig, 
Berlin og har ind.skibet sig i Rostock, samt var reist under et antaget Navn 
for ikke at giøre Opsigt. — Man gav derved at forstaae, at Kronprindsen ikke 
skulde være underrettet om Grev Bombelles Sendelses Øiemeed; men dette 
lader sig ei antage, da der er bleven sagt, at Keiseren af Østerrig har for- 
maaet Hans Medforbundne til, at der intet foretages ved Elben, inden Deres 
Majestæts Svar indløber. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



IS 



Grev Bombelles bestræbede sig for at overbevise mig om, at Keiseren 
hans Herre vel ikke nu kunde give Kronprindsen Anledning til Misnøie; men 
at Han ikke er sindet at fremme hans Forlangender, og at Kronprindsens og 
Sverrigs Fordeel ikke kommer i Betragtning, naar det giælder om at afveie 
samme mod det gamle Danske Kongehuses og det Danske Monarkies Ved- 
ligeholdelse. 

Man beraabte sig ofte paa de Instructioners Indhold, som er givet den 
ved Keiseren af Østerrigs Hof accrediterede Storbritanniske Ambassadeur, 
hvilke ingen Tvivl skulle lade om, at jo den Engelske Regiering samtykker 
i alt, hvad Keiseren foreslaaer for at opnaae det fælles Øiemed, at bringe 
Deres Majestæt til at tage Deel i Forbundet mod Frankrig. — Hermed stemmer 
ogsaa Grev Bernstorffs Beretning overeens, som er skrevet, efter at han var 
kommen tilbage fra Prag, hvorhen han af Fyrst Metternich havde været kaldet 
for at blive underrettet om den Paatrængenhed, hvormed Østerrigs Forbundne 
forlangte, at samme skulde tiltræde den i Åbo sluttede Tractat, og ligeledes 
for at blive bekiendtgiort med Keiseren af Østerrigs Hensigt, at lade Deres 
Majestæt giøre Forslag sigtende til Forening med de forbundne Magter.^ 

Deres Majestæt ville allernaadigst tillade, at ved at affatte denne aller- 
underdanigste Beretning jeg bemerker, hvori de nu giorte Forslag afvige fra 
de forudgangne, som sigtede til samme Maal, og som snart ved Kronprindsen 
af Sverrig og snart ved Keiseren af Rusland ere blevne giorte. 

Disse medførte, at Trondhiems Stift strax og uden Vederlag skulde 
afstaaes til Sverrig, og at det øvrige Norge skulde ligeledes overgives til 
Sverrig, eller til samme gives bestemt Løfte derom, ifald det Vederlag, som 
siden ved Fredslutningen med Frankrig skulde tilbydes, fandtes antageligt, og 
at i modsat Tilfælde skulde den sydlige Deel af Kongeriget forblive eller vende 
tilbage under Deres Majestæts Scepter. — 

Derimod er i de nu giorte Forslag aldeles ikke Spørgsmaal om denne 
Deel af Norges Aftrædelse, men blot om Trondhiems Stift mod Vederlag. 

Ligeledes skulde, efter disse Forslag, Vaabenstilstanden med Storbrittanien 
gaae forud for Fredsunderhandlingerne med denne Magt, hvilket ikke før har 
været at opnaae. Men da paa samme Tid, som denne vilde blive tilstaaet, 
Deres Majestæt maa have erklæret, at De ville tiltræde Forbundet mod Frankrig, 
saa kommer derved kun i Betragtning, at Norge strax kunde tilsendes Korn 
og Levnetsmidler, hvorved dette Rige kunde sikkres mod Hungersnød, ifald 
Underhandlingerne endogsaa ikke førte til Fred, hvilket vilde være en stor 
Fordeel, naar kun et foreløbigt udtrykkeligt Løfte om Trondhiems Stifts Af- 
staaelse kan undgaaes c^ samme blot giøres afhængig af Fredsunderhandlingernes 
Ud&ld, som skal bestemme Vederlaget, hvilket Deres Majestæt kunde finde 
Anledning til at forkaste. Der kan ikke nægtes, at Maaden, hvorpaa disse 
Forslag ere fremsatte, er ligesaa usædvanlig, som Forbindelsen mellem Vil- 
kaarene og Forpligtelserne ved en saa forviklet Underhandling ere ubestemte, 



* Om denne Beretning se ovenfor S. 11 og Medd. fra Krigsark. VII S. 404—07 og 398 — 402. 



1 6 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og' Jan. 18 14. 

allerhelst da det hele er fremsat mundtlig og altsaa er Misforstaaelse under- 
kastet. — Det er derfor allene Statens Stilling og de Farer, som omgive 
den, samt Tillid til den Østerrigske Keisers oprigtige Sindelag for Deres 
Majestæt, som kunne bestemme til at tage disse Forslag i Betragtning, for, 
om mulig, ved at indlade sig derpaa, at kunne redde Fædrenelandet for den 
Ødelæggelse, det trues med, uden at anden Understøttelse kan i lang Tid 
ventes end den, som Troppe-Corpset under Marskalk Prindsen af Eckmuhl 
frembyder. 

Foruden de gientagne Forsikkringer, som Greve Liitzou og Bombelles 
have givet om Keiseren deres Herres bestemte Hensigt at ville bidrage af al 
sin Formue til den danske Stats Vedligeholdelse, tiene tillige Grev Bernstorffs 
Beretninger til at bekræfte denne Hensigt, ligesom til at vise, at den Stor- 
brittaniske Ambassadeur ved det Østerrigske Hof ifølge hans Instruxioner 
ivrigen ønsker at see Danmark forenet med de forbundne Magter paa en 
Maade, der kan være antagelig for Deres Majestæt, samt at det Engelske 
Ministerium er kommet tilbage fra den Forkiærlighed, det har havt for Kron- 
prindsen af Sverrig, hvis Fordringer og Opførsel ere blevne saa besværlige, at 
der angres at have sat Tillid til ham og ei at have holdt sig til Deres Majestæt. 

Allerede i Grev Bernstorffs Beretninger, som ere affattede flere Uger, 
forinden Keiser Napoleon gik tilbage over Rhinen, meldes om den overveiende 
Indflydelse, som Østerrig og, især, sammes Minister, Fytst Metternich, vare i 
Besiddelse af. Der kan ingen Tvivl være om, at ved de paafulgte Tildragelser 
maae denne Indflydelse være bleven fprøget i Forhold til de erhvervede Fordele, 
og at derfor, naar Østerrig kan gives Anledning til at tale Ordet for Danmark, 
kan der med Grund haabes, at sammes Forvendning vil have den lykkeligste 
Indflydelse paa Underhandlingernes Udfald, naar Deres Majestæt kan finde det 
raadeligt at antage de foreløbige Vilkaar, paa hvilke de kunne aabnes, hvorved 
Tid vindes, hvilket er meget vundet, og hvilket igientagen anbefales ved de 
Østerrigske Underhandlere, som forestille, at deres Hof derved kan finde Lei- 
lighed til at vise i Gierningen, hvormeget det er samme om at giøre at rive 
Deres Majestæt ud af den farlige Stilling, De nu befinde[r] Dem i. 

Jeg tør vove at yttre den Mening, at de andre forbundne Magter føle 
samme Tilbøielighed til at afværge Fordærv fra Danmarks Stat; men skulde 
det Østerrigske Gesandtskab blive bortkaldet fra Deres Majestæts Hof, som 
Tilfældet vil blive, ifald de giorte Forslag aldeles forkastes, saa træder Kron- 
prindsen af Sverrig atter frem med nye Fordele, da derimod nu, efter at de 
forbundne Magter have opnaaet saa udmærkede Fordele, hans Medvirkning 
ikke er dem af samme Nytte eller ligesaa fornøden som forhen, og de nu ikke 
have samme Aarsag som tilforn at lade sig indjage Frygt ved hans Trudsel, 
at forlade Forbundet, da nu i Forhold til de øvrige Stridskræfter saa ringe 
Magt som hans Troppers Antal ikke kan komme i synderlig Betragtning. 

Det kommer efter. min allerunderdanigste og uforudgribelige Formening 
derfor an paa, om det er tilraadeligt at vedtage, at Tilsagn om Trondhjems 
Stifts Afstaaelse mod Vederlag kan giøres med den forbeholdne Hensigt, at 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. ly 

forkaste ethvert tilbudet Vederlag, hvoraf Følgen kunde blive, at Underhånd- [I 

lingerne ikke førte til Fred med Danmarks Fiender, uagtet Deres Majestæt ^ 

/ ' havde vedtaget at viUe frafalde Forbindelsen med Frankrig og saaledes ville ] 

have opgivet al Fordring paa dette Riges Understøttelse, baade medens Krigen 
varer, og naar Underhandlingerne om almindelig Fred maa vorde foretagne. 

Hvad denne Understøttelse angaaer, da kan der ikke ventes, at den i 
de første Maaneder kan finde Sted ved franske Troppers Fremrykning over 
Rhinstrømmen mod Elben, og Frankrigs Interesse for den danske Stats Ved- 
ligeholdelse vil til den Tid, naar Freds Underhandlingerne finde Sted, stedse 
være den samme, allerhelst om Landets Kræfter ei da ere ødelagte. • 

Held^ere og sikkrere vilde det være, om ved mundtlig at svare de 
Østerrigske Underhandlere der blev undgaaet at nævne Trondhiems Stifts Af- 
staaelse mod Vederlag, og derimod kun blev tilsagt, at Deres Majestæt er 
tilbøielig til at tage i alvorlig Overveielse ethvert Forslag, som fra Østerrigs 
Side giøres Deres Majestæt med Hensyn til at tilveiebringe Fred med Dan- 
marks Fiender paa billige og liberale Vilkaar. 

" Sikkert Haab har jeg ikke til, at saadant Tilbud i Forbindelse med 
Deres Majestæts Overgang til de forbundne Magters System vil være tilstrækkeligt 
til at tilveiebringe for det første Vaabenstilstand mellem Danmark og alle 
sammes Fiender til Lands og til Vands samt umiddelbare Fredsunderhandlinger, 
men naar jeg dertil maatte allemaadigst blive bemyndiget, skal jeg bestræbe 
mig for at giøre dette Tilbud gieldende. — 

Jeg maa i øvrigt allerunderdanigst bemærke, at saalænge det ikke har 
været mig tilladt at give Løfte om, at Deres Majestæt kunde lade Dem 
bevæge til at tiltræde de andre Monarkers Forbund, saa har det ikke staaet i 
min Magt at forsikkre mig, om de Østerrigske Underhandlere have frie Hænder 
til at frafalde Fordringen om bestemt Løfte om Trondhiems Stifts Afstaaelse 
og desuagtet at tilveiebringe den almindelige Vaabenstilstand, som efter deres 
Udladelser skulde gaae forud for de egenlige Underhandlinger, hvortil de paastaae 
ingen Fuldmagt at have. 

Jeg maa derfor i Underdanighed igientage, at det kommer an paa at 
erklære til dem, om Deres Majestæt vil tiltræde de forenede Magters Forbund 
paa Vilkaar, som nærmere blive at bestemme, inden der kan haabes, at nogen 
Modification eller Udeladelse i Henseende til Trondhiems Stifts Aftrædelse kan 
opnaaes. 

Der bliver mig nu kun allerunderdanigst tilovers at bemærke, at, om 
Vaabenstilstand indgaaes, saa maa det franske Armeecorps under Prindsen af 
Eckmuhls Befaling deri indbefattes, ifald denne Feldtmarskalk dertil vil bequemme 
sig, og i saadant Tilfælde sørges for sammes sikkre Tilbagemarsch over Rhin- 
strømmen, da disse Tropper nu mere end forhen eene maa ansees som bestemte 
til Holsteens Forsvar, hvorpaa Deres Majestæt vel kan renoncere, men ikke 
derved indvillige i deres Opoffring. 

Departementet for de udenlandske Sager den 3. Dec. 181 3. 

Allerunderdanigst 

N. Rosenkrantz. 

Daadce Magnxin. 5> I^- IV. 3 



I g Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

Fra Rosenkrantz til Frederik VI.* 

(R. A. Rosenkrantz's Pakke om Norges Afstaaelse.) 

Ved efter Allerhøyeste Befaling at have fremsat, hvori de fra Østerigs 
Side giorte Forslag bestaae, har ieg ikke kundet undgaae i fleere Henseender at 
yttre min Meening; men da det i en saa vigtig Sag kommer an paa Bestemthed, 
saa bliver det min Pligt ydermeere at udvikle mine Tanker. 

Jeg holder for, at Fred med de Fiender, som de danske Stater nu er 
forviklet i Krig med, er uomgængelig nødvendig, og at derfor de Forslag, som 
nu efter Hs. Msts. allernaadigste Befaling ere at tage i Overveyelse, ikke bør 
forkastes, uagtet de under mindre trykkende og truende Omstændigheder 
maatte, som altfor ubestemte, forbigaaes. 

J^ holder det derfor for tilraadeligt, at Deres Mayestæt lader erklære 
mundtlig, at De er bered til at foreene Dem med de forbundne Magter paa 
Vilkaar, som blive at bestemme ved Underhandlinger, hvilke strax kunne 
aabnes her, ifald det Østerigske Gesandtskab dertil er forsynet med Fuldmagt, 
eller ogsaa saasnart samme kunne komme ham tilhænde; at der vedtages, at 
Vaabenstilstand paa den Holsteenske Grændse strax finder Sted, og at det 
franske Corps d'armée under Prindsen af Eckmuhls Befaling deri indbefattes, 
ifald han deri vil tage Deel, imod at ham tilstaaes Sikkerhed for ham og 
Troppernes Tilbagemarsch over Rhiinstrømmen; og at ifald han afslaaer dette 
Tilbud, Deres Mayestæts Tropper da skilles fra de franske. 

At det Østerigske Gesandtskabs Tilbud, at tilveyebringe Vaabenstilstand til 
Lands og Vands med alle Statens Fiender og især med Storbritannien, antages 
og derved tilkiendegives, at Deres Mayestæt ønsker at lade underhandle om Fred 
med denne Magt og med Sverrlg her i Deres Residenz under Østerigs Mægling, 
eller om det ey kan finde Sted før, da i Kæyseren af Østerigs Hovedquarteer, 
hvorhen Greve Christian Bernstorflf strax i alle Tilfælde bliver at afsende. 

At Grundvolden for Freden med Storbritannien foreslaaes at blive Til- 
bagegivelse af de Besiddelser, som Engeland har bemestret sig, og af Flaaden. 
At, uden at nævne Trondhiems Stifts Afstaaelse, der tilbydes at underhandle 
om ethvert Forslag, som fra Østerigs Side giøres til Fredens Befordring med 
Deres Mayestæts Fiender grundet paa billige og liberale Vilkaar. 

Skulle derved ikke kunde erholdes, at Aftrædelse af en Deel af Norge 
kunde med Taushed forbigaaes, maatte der forsøges paa, om Tilbud at regulere 
Grændsen paa ny mellem Norge og Sverrig til fælleds Bequemelighed og 
Nytte kunde tiene til at undgaae at give Løfte om Aftrædelse mod Vederlag; 
thi ieg holder for, at Aftrædelsen af en Deel af Norge, især af Trondhiems 
Stift, ville føre til Tabet af det heele Riige, uagtet den øvrige Deel blev sikret 
ved Garantier. 



*) Udateret og uden Overskrift og Underskrift, men med Rosenkrantz's Haand. Den synes 
al have været benyttet ved mundtlige Tilføjelser til den forantrykte Forestilling i Mødet d. 3die December. 



Pc^t Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. I<^ 

leg tør end videre vove at henstille til allerhøyeste Bedømmelse, om ikke 
i Nødstilfælde, naar Underhandlinger med Sverrig skulle finde Sted, hvorved 
tilvisse den saa ofte fremsatte Paastand om Erstatning for Uidt Tab ved op- 
bragte Svenske Skibes Prisbedømmelse vil komme frem, Deres Majestæt da 
ville være betænkt paa at tilstaae den Svenske Skibsfart Toldfriehed i Sundet, 
hvilken Sverrig var i Besiddelse af indtil Fredslutningen 1720. 

I^ føler med enhver troe Konges Undersaat, hvor tungt det er at ind- 
rømme Sverrig nogen som helst Fordeel, som ikke kan grunde sig paa Ero- 
bring fra sammes Side; men har Staten ikke liidt Tab ved andre Erobringer 
end ved dem, som ikke kan tillægges Navn deraf, da de hidrøre fra Storbri- 
tanniens Overfald, medens Freden blev troeligen overholdt fra Deres Majestæts 
Side, saa er dog Staten ved dette saa uventede som uretfærdige Angrebs 
Følger bleven sat i en Tilstand, som maaskee med Rette kan ansees for meere 
iariig, end om een eller anden Provinds var ved Vaabens Magt bleven samme 
fra revet. Dertil kommer, at Hertugdømmerne og Jylland staae Fare for inden 
føye Tiid at blive oversvømmede af overlegne Fiender, og at til Foraaret 
Sælland og de andre Øer ligeledes ville blive hiemsøgte af Fiender, og imid- 
tertiid vil Hungers Nød uden ringeste Udsigt til Understøttelse fra Systerlandet 
blive Norges Lod. 

Under saa trykkende og beklagelige Omstændigheder, som Vor aller- 
naadigste Konges Omhue ikke har kundet afvende fra sit Ælskede Folk, vil 
enhver, som føler varmt for Fædrenelandet, haaber ieg, stemme i med mig, at 
Statens Frelse, dens hastige Frelse er den høyeste Lov, uden at tage Hensyn 
til Politiske Forbindelser, som Nødvendighed og Klogskab stiftede, men som 
ingen Redning under nærværende Omstændigheder frembyde. 

8. 

Betænkning fra Konferensraad, Justitiarius i Højesteret 

Chr. Colbjørnsen 2. December 1813. 

Efter Tingenes nærværende Tilstand, efter at Hans Majestæt har taget 
sin sidste Beslutning (i Anledning af det Engelske Ministerii Forhold) og virkelig 
sat den i Fuldførelse ved at sende et anseeligt Corps af Hielpe Tropper til at 
forstærke den Franske Armee, indseer jeg ikke rettere, end at han nu maae 
vedblive det antagne System og vedligeholde det Forbund, han har indgaaet 
med de Franskes Keiser, som efter min Meening er den eeneste Støtte at 
hælde sig til. 

Ved at handle modsat, 

i) Compromitteres Kongens Redelighed og Fasthed, som er Grund- 
Tra^kene af hans Caracter og maae giøre ham Ære for heele Europas (endog 
hans Elenders) Øyne. 

2) De Forsiage, som giøres fra de allieredes Siide, ere aabenbare 
fiendske og troløse, thi den Modification: at Trondhiems Stift ikkuns 

3* 



20 Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

skulde overgives til de Svenske, er af den Beskaffenhed, at det øvrige 
af Norge, som da ligger gandske indsluttet af det Svenske Riige, aldeles 
overladt til sin egen Styrke, lettelig maatte kunde erobres; og at dette vilde 
skee i sin Tiid, derfore er den Svenske Fremgangs Maade Borgen. 

3) En betydelig Deel af den danske Armée er saa at siige i de Fran- 
skes Hænder, og disse vilde naturligviis ikke give Slip derpaa, støttende sig 
paa den indgangne Tractat. 

4) Saa længe Norges Rige er heelt og ubeskaaret, har Kongen i de 
ulykkeligste Tilfælde, der kan tænkes, dog et paalideligt Tilflugt Sted iblandt 
sit trofaste Norske Folk, indtil Europas Skiebne bliver endelig bestemt; og det 
kan da neppe tænkes, at Napoleon skulde være nedrig nok til at glemme sin 
eeneste træ Allierede. 

5) Dersom Prinds Ekmuhl kunde vorde forstærket saaledes, at han 
kunde angribe og slaæ Fienderne, tænker jeg og, at Hertugdømmerne derved 
kunde reddes, da dette neppe kan paatvivles, at jo Napoleon kommer tilbage 
til Tydskland med sin Armée og sit Genie. 

6) Sælland maatte, efter min Meening, kunne forsvare sig med en 
maadelig Krigs Magt, især paa denne Tiid af Aaret, da Engelland neppe nu 
vover en Søe Expedition i denne Vinter, og desforuden den fiendtlige Armee 
neppe vover at sende noget betydeligt Antal Tropper bort. 

Disse eenfoldige Tanker underkastes 
Kiøbenhavn, i dybeste Underdanighed min aller- 

d. 2. December naadigste Konges viise Bedømmelse. 

1 81 3. Colbiømsen. 

9. 

Betænkning fra Kammerherre og Kancellipræsident F. J. Kaas 

3. December 1813. 

AUernaadigste Konge! 

Det er alleene Deres Majestets allerhøyeste Befaling, som kan give mig 
Mod til at fremsætte mine ringe Tanker, skriftligen, om et Æmne, saa vig- 
tigt som det. Deres Majestet allernaadigst har giort til Gienstand for denne 
Dags deliberationer. 

Hvilken Mand, allernaadigste Konge! som føeler varmt for Konge og 
Fødeland, vil ikke letteligen lade sig henriive af enhver Udsigt — hvor svag 
den end monne være — til Lindring af det Onde, som forfølger Landet! 

Ingen kan skiule for Sig, at Deres Majestets Riiger og Lande trænger 
til en Stilling, som kunne oplive alle ressourcer og frembringe nyt Liv, nye 
Kraft i det store Stats Legeme. 

Dersom de fra Østerriige gjorte Forslag førte til det Maal, saa maae 
det tilgives, om man for et øjeblik hører dem med Begiærlighed og fryder sig 
ved dem uden at see, hvad der maatte giøre dem forkastelige. 

— Hiertet kommer her saa let i Collision med Pligten; men denne vil 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 21 

j^ alleene have for Øye ved at fremsætte følgende min allerunderdanigste 
Formeening. — 

Naar den Tableau, som Deres Majestets Finants Minister har fremlagt 
over Statens indvortes Forfatning, er bogstavelig sand, 

Naar den Fare, som udvortes fra truer Landet, er saa over hængende, 
som den skildres, 

Naar Deres Majestets næsten eeneste Allierede, Keyseren af Frankeriige, 
er svækket i den Grad, at enten ingen Hielp fra den Siide kunne ventes, eller 
og at den høist kunne erholdes, naar den ikke længer gavnede, saa kunne 
det Tilfælde synes at være for Haanden, hvor Reglen: Sålus publica Suprema 
lex, bør komme i særdeles Betragtning og svække Vægten af alle Considera- 
tioner, som Træ og Love, ja som Deres Majestets ^en personlige og Deres 
Thrones Værdighed paabyde. — 

Men hvo fordrister sig til, bekræftende, at besvare et Spørgsmaal, 
hvorved Statens nær forestaaende Opløsning tillige erklæredes? — denne Dom 
kan ingen Undersaat, ingen Minister afsiige, den maa alleene fældes af Deres 
Majestæt, som eene med et alt omfattende Øye kan prøve alle de — maaske 
meere sandsynlige og riimelige end afgiørende — Grunde, som anføres. Jeg forlader 
derfor denne Synspunct ved allerunderdanigst at fremsætte min Meening, — jeg 
undviiger liigeledes Spørgsmaalet om Norge, deel s fordi jeg ikke veed at sige 
meere des angaaende, end hvad som allereede er fremført, deel s fordi jeg for 
øjeblikket anseer det for mindre vigtigt end dette: 

om Deres Majestet af Østerriiges Forslag skulle tage Anleedning til at 
sætte Dem i en kriigerisk eller ufreedelig Stilling mod Frankeriige? 

Til dette Spørgsmaal er det, at jeg allerunderdanigst henvender mig. — 

Saavidt jeg kan skiønne, saa have de Forslag, som giøres fra Øster- 
riiges Siide, ingen anden officiel Caracteer end den, at de fremsættes af den 
ved Deres Majestets Hof accrediterede østerrigske Gesandt conjunctim med 
en Afsænding anbefalet ved et Brev fra Grev Metternich til Stats Minister 
Rosenkrantz — disse Mænd have ikke produceret nogen særskildt Fuldmagt 
til at underhandle eller nogen Instruxion, som kunde afgive Leedetraad for 
Underhandlingerne. Deres Communicationer ere alle mundtlige. 

De giøre til Hovedbetingelse for Løfter, — hvis opfyldelse ikke hænger 
af Østerriiges, men af andre puissancers Villie, at Deres Majestet skulle giøre 
fælles Sag med een mod Frankeriige opstaaet Coalition, følgelig sætte sig i 
Krigs Tilstand til Sin, næsten eeneste, allierede, Frankeriige. — 

De fordre endelig, som anden Hovedbetingelse, afstaaelsen af Tron- 
hiems Stift. — 

Det forekommer mig, som denne heele Negotiation har meeget tilfælles 
med den, som blev indleedet afvigte Foraar med Fyrste Dolgorucki.^ — 



* Om Fyrst Dolgoruckis Mission til København se bl. a. Medd. fra Krigsark. VI — VII, 
Serensen: Kampen om Norge i. Del og Christania Videnskabsselskabs Skrifter 1876 samt Woynars 
faran citerede Skrift. 



22 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

Men uden at tage noget særdeles Hensyn enten til foranførte omstæn- 
digheder eller til de almindelige Betragtninger, som fremstille sig ved Tanken, 
at bryde Solenne Forbindelser, fordi enten egen Sikkerhed for øyeblikket eller 
Fordeel eller Conveniencer kunde giøre det ønskeligt, maa jeg blot allerunder- 
danigst bemærke, — 

at det forekommer mig meeget betænkeligt at riive sig løs fra Deres 
Majestets eeneste Allierede c^ derved fra alle de Baand, som endnu knytte Deres 
Majestets Throne og Deres Riiger og Lande til det øvrige Europa, og det 
uden at have nogen anden fast punct at holde sig til end Tilliid til en enkelt 
Monarks, ved Sin Minister givne mundtlige Løfter, som kunne desavoueres Hige 
saa let, som de gives. 

Jeg troer mig derfor allerunderdanigst forpligtet til, i følge Deres Maje- 
stets allerhøyeste Befalning til mig, at fremsiige min Mening derhen, at enhver 
bestemt Erklæring fra Deres Majestets Siide om at ville giøre fælles Sag 
med de mod Frankeriige coaliserede Magter bliver utilraadelig. 

En ubestemt Eiiclæring vil neppe vorde antagen eller have anden 
Virkning end den at compromittere Deres Majestet vis a vis Keyseren af 
Frankeriige. — 

Det eeneste, som, efter mit allerunderdanigste Skiøn, kunde retfærdiggiøre 
det Skridt at foreene sig med Coalitionen var, at Frankeriige ved een eller 
anden Handling havde enten brudt den seeneste Tractat eller vægret sig for 
dens Opfyldelse. — Naar en Forbindelse ikke giensiden opfyldes, bliver den 
trykkende for den eene Contrahent, og det er da naturligt, at han griiber den 
første Leylighed til at hæve den. Men om saadanne Handlinger er forhaanden, 
det veed jeg ikke, det maa Ministeren for Deres Majestets udenlandske De- 
partement oplyse. 

Efter at have saaledes yttret min allerunderdanigste Formeening om den 
punct, som jeg betragter som Hovedquæstionen, maa det allemaadigst tillades 
mig endnu at fremføre følgende Bemærkning. 

Hvor ønskeligt det end ville være, at N^otiationeme med Østerriige 
kunde underholdes, om ikke for .andet, saa dog for at vinde Tiid, saa fr3^er 
jeg meeget for, efter min Anskuelse af Tingenes Stilling, at saadant vil lykkes, 
— men skulle det være at opnaae, da maa jeg allerunderdanigst indstille : om 
Deres Majestet ikke maatte finde det tilraadeligt, ved en egenhændig Skrivelse 
at underrette Keyser Napoleon om de giorte Tilbud, om Danemarks betænkelige 
Stilling og om dets Trang til Handel og Skibsfart, som næsten det eeneste 
Rædnings Middel. 

Keyser Napoleon yttrtde gientagne Gange for mig: je ne veus jamais 
étre å charge å mes alliés. 20000de Mand meere eller mindre i den store Vægt- 
skaal kan ikke betyde meeget for ham. Han maae heller have en loyal Fiende 
som Deres Majestet end see den største Deel af de Danske Stater overgiven i 
de Magters Hænder, som nu føre Vaaben imod ham, og som deri finde saa 
rundelige ressourcer for deres Armeer. 

Jeg maatte meeget miskiænde denne virkelige store Mand, om han ikke, 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 (^ Jan. 18 14. 



23 



efter at have modtaget et saa talende Beviis paa Deres Majestets Loyauté og 
efter at være oplyst om dette Riiges overhængende Fare, skulle selv raade til 
en Alliance endog med Sine Fiender. — 

Med de varmeste ønsker, som et inderligen rørt Hierte kunne frem- 
bringe for Sin elskede Konges Hæld, slutter jeg denne min allerunderdanigste 
Betænkning og nedlægger samme for Deres Majestæts Fødder. 



Kiøbenhavn d. 3. December 18 13. 



Allerunderdanigst 
Kaas. 



10. 



Betænkning fra Grev Joachim Godske Moltke 

3. December 181 3. 



Efter det uheldige Udfald af det Russiske Forslag, som Prins Dolgerucki 
haver anbragt, udkræves den største Forsigtighed ved at indlade sig udi det 
Forslag, som nu giøres af Greve Bombelles, for at Deres Majestæt ikke ud- 
scttes til, at Greve Bombelles ogsaa bliver desavoueret, og at de danske Stater 
skolde lide nye Fornedrelser. 

Intet er nødvendigere for Danmark end Fred, Landene formaaer ey 
meere at bære Krigens Udgifter, og det er kuns ved Freden, at det Haab kand 
næres, naar Orden c^ Sparsommelighed stedse iagttages, at ophielpe Landene 
Tid efter anden til forrige Velstand, uagtet dette vil udkræve meget lang Tid 
og særdeles lykkelige Omstændigheder. 

Enhver god Leylighed for at faae Fred og at befæste Rigernes Varig- 
hed maae derfore nyttes; det synes følgelig, at den Østerrigske Keisers Ønske 
angaaende den danske Stats Varighed maa, saa m^et som Omstændighederne 
aOaifk det, afben3rttes. 

Men at a&taæ Trondhiems Stift, der ei er bleven erobret som Tyrol, 
ville tilintetgiøre Deres Majestæts høitidelige Bekiendtgjørelser og Normæn- 
denes prøvede troe Hengivenhed, hvorimod de udi den meest fortvivlede Stil- 
ling af Hunger o. s. v. have modstaaet alle fremmede Rænker, Tillokkelser 
og Tradsler. 

Ønskeligt var det, om det kunde indledes derhen, at Underhandlingerne 
kunde styres af Deres Majestæt ved Deres Minister Greve Bernstorflf, der synes 
at være udi god Forstaaelse med Greve Metternich ; ligeledes vilde det være at 
ønske, at man kunde overtyde den franske Minister her om Nødvendigheden 
at frelse Danmark fra Tilintetgiørelse og Opløsning ved en Overmagt, som de 
Franske udi dette Øyeblik ikke kand hindre at virke. 

Naar følgelig der kand gives skriftlig Sikkerhed for Greve Bombelles 
mundtlige Løfter, Vilkaaret om Trondhiems Stift kand undgaaes og den franske 
Minister her overbeviises om Danmarks critiske Stilling, samt om Umuligheden 



24 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14.. 

længere at kunde udholde nærværende Krig, saa synes det passende her at 
begynde Underhandlingen med Greve Bombelles og at lade samme tilende- 
bringe ved Greve Bernstorff. 

Allerunderdanigst 

Kiøbenhavn den 3die Dec. 18 13. J. G. Moltke. 



II. 

Betænkning fra Grev Otto Joachim Moltke 

3. December i 81 3. 

Skulde jeg følge det første Indtryk, som den østerrigske Gesandts 
Sendelse herhid har gjort paa mig, og de første Tanker, hans Ankomst har 
opvakt, da blev det sandelig mit Ønske, at Deres Mayestæt vilde sende ham 
bort med det cathegoriske Nei, som de andre allierede Magters troeløse Ad- 
færc^ mod Dem har fortient. — 

Men det gielder her om Dannemarks Tilværelse blandt Rigernes og Na- 
tionernes Tal. Enhver Følelse bør tie, og kold Sindighed lede enhver For- 
meening. Det er ogsaa en østerrigsk, ei en russisk Gesandt, der er hidsendt. 
Nogen Tillid kan gives ham, thi ei have vi Krig med Østerrig eller Grund til 
at troe, at denne Magt, som ingen Interesse har i at skade os, er vor Uven. 
Er Ophævelsen af vor Alliance med Frankerig og en Alliance med de 
Allierede Magter nødvendig eller ikke? Hvad fordrer i denne Henseende 
Deres Mayestæts og Landets Interesse, hvad fordrer Deres Mayestæts og Na- 
tional Æren? Under disse tvende Spørgsmaales Besvarelse vilde Deres Mayestæt 
allemaadigst tillade mig at fremsætte min Formeening. Til at besvare det 
første Spørgsmaal maatte jeg opgive følgende Hoved Punkter, som jeg troer bør 
discuteres for Deres Mayestæt. — 

a) Hvad Kræfter har Staten til at vedblive at føre Krigen i Foreening 
med Frankerig? og her tør jeg vel opfordre enhver til at tilstaae som indlysende 
Sandhed, at Riget ikke længere kan udholde de uhyre Anstrængelser og den 
totale Mangel paa alle Erhvervskilder fra Fremmede, som vor nærværende Stil- 
ling foraarsager. Men jeg bør da fremsætte 

b) som anden Hoved Punkt for Beraadslagningen om, hvad Deres Maye- 
stæt og Statens Interesse udkræver i nærværende Øieblik: er den Franske 
Keiser da i Stand til at afhielpe denne Tilstand, eller er det ham mueligt at 
beskytte Hertugdømmerne, Jylland og Fyen for de allierede Armeers fiendtlige 
Occupation, eller er det Deres Mayestæts Armee, isoleret fra de Franske Trop- 
per, mueligt at hindre disse fiendtlige Armeer fra at tilintetgiøre Staten? Ei 
er jeg Militair, men jeg vover dog den bestemte Yttring, at dette er umueligt. 
Det vilde lede for vidt her at discutere, om Keiser Napoleon til Foraaret kan 
trænge frem over Rhinen til Elben og for anden Gang bemestre sig Verdens 
Overherredømme. I Følge de data, som de franske officielle Rapporter give 
(og til disses Sandhed maae man dog fæste Tillid, naar man vil bedøme fordel- 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 25 

a^^gen Keiser Napolons Magt og Kræfter), vil enhver dog tilstaae dette at 
være tvivlsomt, — efter at han i Fior har seet sin store Armee næsten 
ødelagt i Rusland og i Aar selv angiver at komme tilbage til Rhinen kun med 
henimod 100,000 Mænd af 4 til 500,000 Mænd, som udgiorde hans Armee 
(c^saa efter hans egne officielle Rapporter), og efter at han nu strider meere 
mod Nationerne og disses National Enthousiasme end mod Nationernes svage 
R^entere. Kan han endog opflamme, som ligeledes er uvist, den Franske 
Nations Enthousiasme ; maae det endog tilstaaes, at hans overhaands store Rige 
giver ham gode Soldater nok, saa spørger jeg dog, hvorfra tager han da sit 
allerede i denne Campagne svage Cavallerie og Hestene til dette og Artilleriet, 
da der i Frankerig, dette Land, der har 40 Millioner Indbyggere, efter Ministe- 
ren for det indre hans Rapport til Keiseren af 181 1 ikke fandtes fleere end 
omtrent 4 å 5 Gange saa mange Heste som i Danemark og Hertugdømmerne, 
der kun har 1V2 Million Mennesker. Men sættes endog alle disse Betragt- 
ninger tilside, saa har de sidste Franske officielle Rapporter 5i:tret, at Keiseren 
•kke før til Foraaret agter at gaae igien over Rhinen, og maae det da ikke 
tilstaaes, at det med al muelig- Anstrængelse dog vil blive umueligt inden 
denne Tidspunkt at afværge Hertugdømmernes, Jyllands og Fyens Erobring, 
ja heele Rigets Ruin? Ved Magazinernes og Korn Forraadenes Ødelæggelse i 
disse Provindser bliver det umueligt at skafte Norge det fornødne Korn, og 
inden Foraaret maae da den skrækkelige Epoque indtreffe, at Deres Mayestæt 
seer Dem her indskrænket til Sielland og Smaae Øerne, og paa den anden 
Side Norge udsadt for den skrækkeligste og uafværgeligste Hungersnød. Pligt 
<^ Ære byde at see modigen Faren imøde og ikke nægce den sørgelige, men 
ingenlunde fornedrende Sandhed, at den kiækkeste og troeste Nation og dens 
ædle Konge ikke kan undgaae at ligge under i en Kamp mod den største 
Deel af Europa. Blive de nærværende Freds Forslag afviiste, er der intet 
andet for os at giøre end at begrave os og Staten under dens sidste Ruiner 
paa Siellands Jordbund. Hvo der da* vil vove seenere hen i Tiden, naar 
Hertugdømmerne ere indtagne, og det er skeet, som nødvendigen maae skee, 
— at tale om Fred, han mærkes af os alle med Navnet af en Nidding! 

Jeg haaber saaledes at have viist Nødvendigheden af at slutte Fred 
med de allierede Magter, og gaaer nu over til mit andet Hoved Spørgsmaal: 

• Fordrer Deres Majestæts eller National Æren, at vi for at blive vor 
Forbindelse med Frankerig troe og at beholde Rigets fulde Integritæt skal bringe 
det heelt til sin Undergang f» 

ikke kan Keiser Napoleon fordre dette af Deres Mayestæt, ikke kan et 
Lands Fyrste fordre af en anden Fyrste, at han skal blive sin Forbindtlighed 
mod ham troe længere, end det kan forbindes med Statens Tilværelse. Dette 
er sikkert en Hoved Grundsætning i Folke Retten. Hvad Keiser Napoleon 
og Æren kan fordre, er blot, naar vi frafalde hans alliance, at det skeer paa 
en loyal og Deres Mayestæts Charakteer værdig Maade, at man forud under- 
retter Keiseren og hans Minister her derom og betinger os i Freden med de 
Allierede ærefulde Conditioner og frie Aitog for det Corps under Prindsen af 

Danske Magazin. 5. R. IV. 4 



26 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

Eckmiihls Commando, som hidindtil har medvirket til at forsvare Deres Maje- 
stæts Stater. 

Haardere og smertefuldere er det mig at omtale, at Æren ingenlunde 
forbyder Deres Mayestæt under nærværende Omstændigheder, naar alle muelige 
Underhandlinger forud ere prøvede, at opnaae Freden ved at afstaae det om- 
tvistede Tronhiems Stift. Dybt føler jeg efter 8 Aars Ophold i Norge og 
ligesaa Norsk som Dansk sindet, hvor stort dette Offer er. Men har dog 
Deres Mayestæts store og i den danske Historie evig berømmelige Oldefader 
Christian d. 4de ved den brømsebroeske Fred afstaaet til Sverrig tvende norske 
Provindser, Jemteland og Herjedalen, foruden Øsel og Gulland, endskiøndt han 
havde Overmagten til Søes, ved sine Norske Tropper Fordele over de Sven- 
ske og ingen Fiende uden disse, som allerede vare tilbagedrevne af Jylland og 
Slesvig og ikke havde sadt Fod i Fyen, ei at omtale, at Frederik d. 3die 
ogsaa med Overmagt til Søes, og uagtet ingen Svensk havde kunnet trænge 
ind i Norge, afstod dette selvsamme Tronhiems Stift til Sverrig i den Ros- 
kildske Fred. Og hvad hiin heltemodige Christian under langt mindre ræd- 
somme Omstændigheder har giort, dette skulde Deres Majestæt ikke kunde 
giøre? og skulde den beroeligende Forventning reent lades af Sigte, at vi lige- 
som tilforn under gunstigere Omstændigheder kan vinde Tronhiem tilbage? 
Nej, saa langt er Tronhiems Afstaaelse nu fra at være fornedrende for Deres 
Majestæt, at jeg tvertimod, hvis jeg endnu var Deres Mayestæts Embedsmand 
i Norge under Frinds Christian, næsten torde lade mit Liv være Borgen for, 
at Deres norske Undersaatter i Aggershuus, Christiansands og Bergens Stifter 
ikke mindre end Deres danske Undersaatter vil erkiende Nødvendigheden af en 
slig Cession. Vel ere de som Nordmænd hinanden indbyrdes troefaste, men 
aldeeles glemme de ei heller, at de udgiøre forskiellige Provindser, som, den 
Bergenske Fiskehandel paa Nordlandene undtagen, have liden indbyrdes Samquem. 

Det maatte nu være mig tilladt med faae Ord at gientage det væsentlige 
af min generelle Formeening, 

<at nemlig i) Deres Mayestæts og Deres Rigers Interesse byder nød- 
vendigen Ophævelsen af alliancen med Frankerig, ja endog, naar alt ved Un- 
derhandling først er prøvet, Tronhiems Stifts Afstaaelse, fordi Staten ikke 
har Kræfter til alleene at fortsætte Krigen, og Keiser Napoleon i det mindste 
ikke i Tide kan blive igien mægtig nok til at afværge Dannemarks Undergang; 
2) at Æren ingenlunde forbyder denne Fremgangsmaade, men at den tvert- 
imod er retfærdiggiort ved Deres Majestæts værdigste Forfaders Exempel, og 
at dette vil blive indlysende saavel for Deres Mayestæts norske som for Deres 
danske Undersaatter ». — 

Efter saaledes at have giennemgaaet denne vigtige Sag fra den Syns- 
punkt, at det nu er Øieblikket at overskue vor heele Forfatning og Fare og 
lægge Plan til, hvad der skal giøres baade nu og i Fremtiden, slutter jeg med 
at fremsætte min allerunderdanigste Formeening om det Svar, der bør gives 
den østerrigste Agent, og her lyser mig endnu det glade Haab imøde, at Deres 
Majestæts Rige ved sindig og klog Underhandling vil erholdes heclt ufor- 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14.. 



27 



krænket, og at alle Deres troe Undersaatter uden Undtagelse vil fremdeeles 
vedblive at staae under Deres Besk)^telse. Ikke maae det siges den østerrigske 
Gesandt, at vi ville indgaae Alliance med de Allierede Magter eller, naar det 
kommer til det Yderste i Underhandlingerne, afstaae Tronhiems Stift, men paa 
den anden Side maae vi ligesaa lidet sige det modsadte eller erklære, at vi maae 
vedblive vores Forbindelse med Frankerig, med mindre Rigets fulde Integritæt 
forsikres. Jeg indstiller saaledes allerunderdanigst, at der der maae svares den 
østerrigske Gesandt, 

«at man hverken kan indlade sig i nogen alliance med de mod 
Frankerig allierede Magter eller i nogen Discussion om Tronhiems Stifts Af- 
staaelse, førend den østerrigske Regiering giver ordentlig Fuldmagt til en 
Underhandling, som maatte føres ved Grev Christian Bemstorf. Til at træde ind 
i denne Underhandling er man aldeeles villig, ligesom og til at indgaae den fore- 
slagne Vaabenstilstand. Men at begynde Fiendtligheder mod Frankerig i nær- 
værende Øieblik, dette forbyder vor Forbindelse med dette Rige, og denne 
Redelighed mod Frankerig fra vores Side maae være de Allierede Magter 
Borgen for, at naar vi indgaae Forbund med dem, at de ogsaa kan stoele med 
Sikkerhed paa vor Troeskab til at opfylde de indgangne Forpligtelser. » 

D. 3die December 18 13. O. Moltke. 



12. 



Betænkning fra Overbankdirektør J. S. Møsting 

3. December 1813. 



Fra Over-Bank-Direkteur Møsting. Allerunderdanigst Betænkning. 

Deres kongelige Majestæt har Allernaadigst befalet mig at afgive min 
allerunderdanigste Formeening over det Forslag, der fra den østerrigske Kayser 
er gjort, at vilde mægle Fred imellem Deres kongelige Majestæt og de imod 
Deres Majestæt og den franske Kayser koalierende Magter og strax foranledige 
en Vaabenstillstand. 

Fædrenelandets politiske Forbindelser høre til et mig fremmed Fag, 
c^ jeg tør derfor haabe, at Deres kongelige Majestæt med Allernaadigst Over- 
bærelse vil ansee de ufuldstændige Bemærkninger, jeg denne Sag betreffende 
vover at underkaste Deres kongelige Majestæts Allerhøjeste Bedømmelse. 

Freden er det ypperligste Gode, der kan tilønskes Fædrenelandet og 
derfor Gienstanden for Deres kongelige Majestæts ivrigste Ønsker. 

Men jeg øyner ingen Udsigt til Fred i det fra den østerrigske Kayser 
skeedte Forslag. 

Det forlanges, at Deres kongelige Majestæt skal afstaae Trondhiems Stift 
og tiltræde Coalitionen imod den franske Kayser. Følgen heraf ville blive ikke 
Fred, men en nye eller forandret Krig, nemlig imod Frankrig. 

Jeg veed vel, at Alliancer i almindelighed ikkuns anses forbindende, 

4* 



28 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

saalænge som Statens Interesser kræver det. Men det var altid Deres kongelige 
Majestæts Politic nøyagcig at overholde de indgaaede Alliancer, og denne Grund- 
sættning er uden Tvivl ogsaa den aliene rigtige. De mindre mægtige Stater 
have en Grund meere til at være trofaste i de af dem indgaaede Forbindelser, 
thi det er ikkuns derved, at de kan give deres Alliance en Værd for de Mægtige. 
Men ogsaa afseet herfra kan jeg aldrig tilraade at antage et Forslag, der gaar 
ud paa en frievillig Afstaaelse af en større eller mindre Deel af Kongeriget 
Norge, hvis Regiæring er Deres kongelige Majestæt betroet af Forsynet. 
Aldrig og under ingen Omstændigheder kan jeg tilraade at underkaste faa 
eller fleere af Deres kongelige Majestæts tro Nordmænd, hvis Troskab under 
Deres kongelige Majestæts Forfædre, ligesaa imod Deres Majestæt selv, har 
vist sig at være urokkelig, under det svenske Aag. 

Ofte saae jeg Deres kongelige Majestæts Hierte bløde over den Mangel 
paa Livets første Fornødenhed, som Normændene, og vel især Throndhiememe, 
have kiæmpet med i Løbet af dette Aar. 

Men ogsaa saa jeg, at Deres kongelige Majestæt med et rørt Hierte 
glædedes ved de Beviis paa en klippefast Hengivenhed for deres Konge, som 
Nordmændene gave under den Hungersnød, hvori de vare. 

Og dette Folk, der hænger saa fast ved sin fædrene Regiæring og ved sin 
Konge, dette Folk skulde Deres Kongelige Majestæt overgive en erobrersyg Nabo. 

Ney, dette kan Deres Majestæt ikke vilde. 

Men om' Deres kongelige Majestæt ogsaa kunde vilde giøre det, saa 
øyner jeg deri i Stedet for Landets Frelse Statens Opløsning. 

Normændene lyde gierne deres Konges Bud, men lade sig sikkert 
ikke godvillig henlægge under en fremmed Regiæring. Deres kongelige Majestæts 
Befaling derom vilde vist blive den eeneste Lov, som de ikke antage, hverken 
for det hele Rige eller for en Deel af samme^ 

En Revolution i Norge skulde upaatvivlelig opstaae, og Deres kongelige 
Majestæt vilde i Stedet for at gienvinde Freden have Krig baade i Udlandet, 
nemlig med Frankrige, og i Landet. 

Den sidste vilde blive meere ødelæggende end den første. Deres konge- 
lige Majestæt vilde tabe et trofast Folks kiærlighed, og en i sine Følger 
uberegnelig Bekymring vilde bemestre sig alle Deres kongelige Majestæts 
Undersaatter. 

T}\ disse allerunderdanigste Bemærkninger over Realitæten af de af det 
østerrigske Hof skeedte Forslag tillader jeg mig endnu at tilføye Følgende: 

Forslaget er skeedt mundtlig af Grev Bombell, der ingen Legitimation 
eller Fuldmagt haver. At indlade sig med ham over Basis af den foreslaaede 
Negociation er efter min Formeening meget voveligt. Intet er lettere end at 
desavouere en Minister uden Fuldmagt. Og dog er den Basis, der skal an- 
tages, og i Følge af hvilken Grev Bombell siger sig (thi ogsaa derom haves 
ingen Vished) authoriseret til at standse Fiendtlighederne imod Deres Kongelige 
Majestæts Stater, aldeles afgiørende. Om ogsaa Afstaaelsen af Trondhiems 
Stift forbigaaes, saa er allerede en Forsikkring om at vilde giøre fælleds Sag 



Polit. Forhandlmge*- i Decbr. 1813 og Jan. 181 4. 



29 



med de coaliserede og gribe til Vaaben imod Frankrig alt for vigtig til at 
afgiøre samme uden Vished om den Biestand og de Fordele, man derfor fra 
den anden Side kan love sig. 

En umiddelbar Følge af at giøre en saadan Forsikkring vilde det uden 
Tvivl blive, at den franske Kayser erklærede Deres kongelige Majestæt Krig. 

Frankrigs Magt synes (thi sikker Underrettning om den franske Kaysers 
Resourcer haves vel ikke) i dette Øjeblik ikke farlig for Deres kongelige Mayestæts 
Stater, men at den om kortere eller længere Tid kan blive det, forekommer 
mig ikke tvivlsomt. Ogsaa lader det sig vente, at Prindsen af Eckmuhl, naar 
han underrettes om, at Deres kongelige Mayestæt har forandret det hidtil 
fulgte politiske System, vil behandle Holsteen fiendtlig og maaskee tage en 
bst Position langs med Canalen. 

Men om dette end ikke skeer, saa er det dog vist, at Deres kongelige 
Majestæt ved at fratræde Alliancen med Frankrig er uden fremmed Biestand 
til at forsvare den Holsteenske Grændse. De coaliserede Magter vil da med 
deres Overmagt kunde foreskrive Deres kongelige Majestæt enhver Betingelse, 
og de nu af det østerrigske Hof giordte Forslag lade intet godt vente i denne 
Henseende. Overhoved synes den Holsteenske Grændse langtfra ikke dækket, 
saalænge Kron Prindsen af Sverrig, der staar med en Armée i Tydskland, ikke 
er underrettet om og har samtykt i de coaliserede Magters Negociation med 
Deres kongelige Majestæt. 

Paa' Grund af det allerunderdanigst anførte 

kan jeg ikke tilraade at indlede en Negociation med Grev Bombell 
eller med Grev Liitzow efter de af den første medbragte Forslag. 

Derimod er jeg af den allerunderdanigste Formeening, 

at Grev Bombell c^ Grev Liitzow kunde svares, at Deres kongelige 
Majestæt intet meere ønskede end at fortsætte den gode Forstaaelse 
med det kayserlige Hof og ved sammes Mægling at træde i ven- 
skabelig Forbindelse med de coaliserede Magter, men at Negociationen 
derom ikke kunde finde Sted her, da Grev Bombell ingen Fuld- 
magter havde medbragt, at Deres kongelige Majestæt derimod vilde, 
naar Fiendtlighederne ved den holsteenske Grændse standsedes, strax 
befale den kongelige Minister i Wien, Grev Bernstorff, at begive sig 
til det kayserlige Østerrigske Hoved Quarteer for at tilbyde en Ne- 
gociation. 



Skulle en saadan Negociation end ingen forønsket Udfald have, saa 
vandtes dog meget ved at vinde Tid. 

Men kan ogsaa det ikke erholdes, skal en Deel af Deres kongelige Maje- 
stæts Stater trykkes af Overmagten, saa vil de af Deres Majestæts Undersaatter, 
der lide under samme, bære deres Skiæbne, som Deres Majestæt ikke kunde 



^ 



50 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

afvende fra dem, med Mandighed, og midt under Fiendens Vold med deres 
Hierter hænge ved deres Fædrene Regiæring og ved Deres kongelige Majestæt. 
Jeg nærer imidlertiid det glade Haab, at det Forsyn, der hidindtil saa 
kiendelig beskyttede det lykkelige Dannemark, vil krone Deres kongelige Maje- 
stæts faderlige Bestræbelser for Landets Vel og for Statssamfundets uforandrede 
Opretholdelse med Hæld. 

Kiøbenhavn, den 3. December 181 3. Allerunderdanigst 

J. Møsting. 

13- 

Betænkning fra Geheimekonferensraad Ove Malling 

4. December 181 3. 

Allerunderdanigste Betænkning angaaende den hidkomne østerrigske 

Negociateurs Andragender. 

Deres Majestæt har befalet, at de, som ved den i allerhøjstsammes 
Nærværelse i Gaar den 3. Dec. allemaadigst sammenkaldte Forsamling ikke 
vare forberedte til at yttre Meening anderledes end mundtligen om den 
under Overveielse satte høist vigtige Sag, skulle afgive deres yttrede Meeninger 
skriftligen. 

Det er denne Befaling, j^ herved allerunderdanigst efterkommer. 

Efter det, som af Ministeren for de udenlandske Sager blev foredraget, 
gaaer det Væsentligste af den fra det Vienske Hof hidsendte Negociateurs 
Ærende ud paa: 

1. at foreslaae Tronhiems Stifts Aftrædelse, eller Forsikring derom, til 
Sverrig, 

2. at indbyde Deres Majestæt til at fratræde Alliancen med Frankrig 
og at gaae ind i Foreening med de allierede Magter imod Frankrig. 

Under hvilke Betingelser, naar de tilstædes, han foregiver sig bemyn- 
diget til at bevirke en Vaabenstilstand ved Grændsen af Hertugdømmerne. 

Imod Tronhiems Stifts Afstaaelse bleve paa Stedet saa mange og 
saa vigtige Grunde og Betænkeligheder fremførte, at jeg holder det overflødigt 
at tilføje videre. Ikkun denne Bemærkning være det mig tilladt endnu noget 
omstændeligere at berøre: Fordringen var forhen fra de andre allierede Magter, 
førend Østerrige tiltraadte Foreeningen med dem, at hele Norge skulde gaae 
over til Sverrig. Denne Fordring synes nu ved første Øjekast modereret, og 
for det Vienske Kabinet kan den synes at være det; men i Grunden leder 
den, skiønt modereret, hen til Samme Øjemeed; thi var Tronhiems Stift 
først afgivet, da kunde det øvrige Norge desto mindre vanskeligen ængstes 
først med Hunger, medens Tronhiems Stift rundeligen forsynedes med Korn- 
tilførsel, og siden med Sværd, naar Sverrig fik Indfald. Vel er det ikke uden 
Exempel i Historien, at Tronhiems Stift er ved aftvunget Tractat overdraget 
fra den danske Stat til Sverrig. Men det var i den haarde Krig i Aaret 



Polit. Forhandlinger i Decbr. i8 13 og Jan. 1 8 14. ^I 

1658 Og da i yderste Nødstilfælde, da Danmark, fordi Isen banede Vei for 

« 

overlegen Fiende, var saaledes oversvømmet, at næsten .intet andet end begge 
Rigers Hovedstad stoed tilbage. Men Nordmændene, deres Konge og Fædrene- 
land træ, viste da i Gierningen samme Sindelaug som det, de ved Bekiendt- 
giørelsen om de Allieredes Sindelaug nu have yttret i Ord. De bare ikke 
Aaget længere end nogle Maaneder, da de selv, glade ved at den Roeskildske 
Fred af Sverrig var brudt, forjoge de Svenske fra Besiddelsen. 

Anderledes maatte Stemningen der, og i det øvrige Norge, blive nu, 
naar Tronhiems Stift uden øjensynlig Nødstilfælde, og uden at endnu en 
Fodsbred Jord i Rigerne eller Hertugdømmerne var i Fiendevold, overdrages 
til en af Nordmænd hadet Regiering. Følgerne af en saadan Overdragelse, 
uden for alleryderste Nødstilfælde, kunde paa mange Maader vise sig til Op- 
løsning af Rigernes Samfundsbaand. 

Ikke blot med oprørte Følelser over et saa ubilligt, endskiønt nu mo- 
dereret, Forlangende, men ogsaa med det sindigste Overlæg kan jeg ikke 
andet end allerunderdanigst fraraade, at endog kun Haab gives om, at dette 
Forslag kunde mueligen blive antaget. 

Hvad Fratrædelsen fra den franske Alliance angaaer, da vilde 
samme under almindelige Omstændigheder og under Ligevægt imellem 
de krigende Magter vel efter de Omstændigheder, som have foranlediget dette 
Forbund, ikke heller være blevet til Spørsmaal. Men saaledes have de krigende 
Magters Stillinger forandret sig, og saadan den danske Stats udvortes og 
indvortes Stilling under denne Forandring, at det har kunnet fortiene Op- 
mærksomhed og Grandskning, om dette Forslag uden Explication skulde fra- 
stødes, eller man under visse Modificationer kunde indlade sig i Underhandling 
derom, i det mindste for at vinde Tid, i hvilken maaske Tildragelser kunde 
forcgaae, som nu ikke forudsees. 

Da Deres Majestæt efter Engelands troeløse Overfald i Aaret 1807 
sluttede det første Forbund med Frankrig, var denne mægtige Stat i sin fulde 
Kraft, som, ordnet og concentreert under en erfaren og modig Overfeldherre, 
havde i fleere Aar giort Underværker imod de flere Stater, der streede 
ved leiede eller tvungne Hære uden synderlig National- Baand. Men efter- 
haanden have de af Frankrig tvungne eller ikke tvungne Nationer meer og 
meer sat sig ind i den Enthousiasme, som forhen besielede det franske Folk 
til at stride. Dette viiste sig i sær i det sidstafvigte Aar, da det store franske 
Togt foretoges ind i Rusland, og endnu meere da dette Togt ved Naturens 
Medvirkning paa saa ødelasggende en Maade for Kiemen af den franske Armee 
aldeles mislykkedes. Keiser Napoleons Genie vidste at finde og fremkalde 
nye Strids kræfter og gik atter frem i indeværende Aar, for først med næsten 
utroelige Skridt. Under denne fornyede Fremgang sluttedes det sidste Forbund, 
c^ den danske Stat havde da en Støtte, hvilken den som mindre Stat kunde 
holde sig til. Men imod ald Formodning er det gientagne franske Togt »atter 
i Aar til sidst mislinget og Storarmeen, efter . betydelige Tab, trykket tilbage 
over Rhinen, hvorved Communicationen er afbrudt imellem den og det fransk- 



22 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

danske Troppe Korps ved Hertugdømmernes Grændse; og nu trues Hertug 
dømmerne, maaskee Jylland, med een, efter Sigende, overlegen Magt. Vist 
nok ere Frankrigs Strids Kræfter endnu ikke udtømte; men de have dog 
faaet en betydelig Svækkelse og en Modvægt saa meget meere mærkelig, 
som hele Tydskland nu er i et Slags Revolutions Tilstand, Holland maaskee' 
torde sætce sig ind deri, og hvo veed, om ikke denne Løbe Ild kunde naae 
ogsaa til Italien. 

I saa Fald er Frankrig paa alle Sider omspændt. De rige Kræfter, 
som kunne os bydes, maa da vel nok meere anvendes til Forsvar end til 
Angreb. Imidlertid er Danmarks Stilling i Forhold til Udlandet meget critisk. 
Men den er det næsten ikke mindre i Indlandet. Siden 1807 er Statens 
Handel og Søefart foruroeliget, standset, og derved en Hovedkilde til Næring 
og Statsindtægter saagotsom tilstoppet. Meer og meer afskieres Tilførsel fra 
Norge og fra Kiøbenhavn, og meer og meer bliver det derved vanskeligt at 
see det eene af Rigerne og Hovedstaden for begge forsynte endog kun med 
de første Nødvendigheder. Fremmede Subsidier, hvilke Danmark forhen sæd- 
vanligen har havt, naar det har kunnet krige med Kraft, savnes aldeles. De over- 
ordentligen svære Krigs Omkostninger, til hvilke nye Forøgelser i Seddelmassen 
ere anseete uklækkelige, ligesom de for Pengevæsenet i det hele ere farlige, 
maae frembringes ved voxende Paalæg, og under alt dette stige Priserne paa 
alle Nødvendigheder og maae stedse stige høiere, jo meere Sølvet aftager i 
Norden, Hamborgs Banke blive usikker. Spærring af Søefart og Handel ved- 
varer, og Paalæggene voxe. 

I en saa critisk udvortes og indvortes Forfatning maatte det, saavidt jeg 
skiønner, være ønskeligt, naar en Leilighed gaves til at anhængiggøre en Ne- 
gociation, for, om mueligt, at indlede til nogen Forandring, og denne Leilighed 
synes at have frembudet sig ved de Omhandlinger, som nu uventeligen have 
aabnet sig fra en Magt, der endnu ikke er erklæret Fiende, og som, efter det 
af Ministeren Grev Bernstorff Indberettede, synes at helde meer til at viUe 
favorisere Deres Majestæts end Kronprindsen af Sverrigs Interesser. 

Naar der tales om at forandre System, da synes mig, at der lade sig 
tænke 2^®Maader, den eene at aftræde, efter Overeenskomst, fra Foreeningen 
med Frankrig og sættes i neutral Stilling, den anden at gaae over til de 
Allierede og foreene Vaaben med deres imod Frankrig. Det Sidste, skiønt 
nyeligen iværksat af andre Frankrigs Allierede, er dog i høi Grad oprørende 
for alle Følelser af Ære og af Ret, i sær saa længe ingen grundede Gravamina 
haves imod Frankrig som Bundsforvandt. Det kunde ogsaa blive farligt for 
Danmark, naar den fiendtligen afbrød med Frankrig og da, gandske forladt af 
sin eeneste Allierede, overlod sig til dens nuværende Fiender, hvis Tænke- 
maade allerede er saaledes offentligen og gientagne Gange erklæret, at maaskee 
selv det vienske Hofs Mellemhandling vanskeligen eller ikke kunde udvirke, 
hvad det gierne vilde. Ogsaa vilde man kunne komme til allerførst at handle 
fiendtligen imod det Ecmuhlske Korps og da vende Vaaben imod dem, man nyelig 
havde stridet i Foreening med, hvilket paa Grændsen kunde aabne Sceener, 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1 8 13 og Jan. 18 14. ^7 

man ei uden Nedværdigelse kan tænke sig. Og endda stoed endnu tilbage, 
at det var mueligt, at det kunde endeligen blive paastaaet, at de Danske 
Tropper skulde gaae ind under Kronprindsen af Sverrigs Over Commando, 
hvis høieste Interesse, med Hensyn til hans Planer mod Danmark, det var at 
see dem ødelagte. 

Den anden Maade, nemlig at fratræde fra Frankrig uden at træde til 
dier cooperere med de Allierede imod Frankrig, var mildere, vilde finde For- 
svar i Statens nuværende Stilling og dens Opretholdelse i en Tid, da den, 
blottet for tilstrækkelig Hielp fra dens mægtige Allierede, trues med Over- 
svømmelse af en overlegen Magt, og at gaae frem paa den Maade, naar 
tillige giordes til Betingelse, at det Ekmuhlske Korps paa den danske Grændse 
sikredes mod Angreb, synes det, at man paa nogen Maade kunde være bekiendt, 
og ikke have nødig at dølge for den franske Minister her, eller for det franske 
Hof, saafremt Brevvexling med samme kunde giøres^ muelig. Dog skal jeg 
ikke nægte, at ogsaa denne Fremgangsmaade har sine store Vanskeligheder, 
kan ikke ventes ligegyldigen anseet af den Franske Regiering, og kan for 
samme, som dog ikke vil aflade at vedblive som en af Europas Hovedmagter, 
være anbefalende i Tilfælde af Negociationer om almindelig Fred og de 
enkelte Staters Interesse til den Tid. 

Da det er aleene mundtlige Andragender, som den østerrigske Ne- 
gociateur har fremsat, og han ingen Fuldmagter eller skriftlige officielle Noter 
har fremviist, saa henstilles til Allerhøieste Bedømmelse: om ikke almindelige 
Forsikringer i Anledning af det vienske Hofs Opmærksomhed og om Deres 
Majestæts Tilbøjelighed til at gaae ind i formelige Negociationer om Foreeninger, 
som fra alle Sider kunne være værdige og antagelige, og imiidlertid Vaaben- 
stilstand paa Grændsen kunde være tilstrækkeligt Svar paa mundtligt An- 
dragende. 

Skulde ikke dette for ham være fyldestgiørende, og han ved behørig 
Fuldmagt eller Instruxer viiste sig indskrænket til at paastaae foranmeldte 
2^Hovedpuncter uden nogen Modification, som Deres Maiestæt maaskee finder 
antagelig, da skiønner jeg ikke rettere, end at Nødvendigheden tilsiger næg- 
tende Svar, og at de mueligste Anstrængelser giøres for at møde Faren for 
første ved Grændsen. 

Kiøbenhavn d. 4. Dec. 181 3. Allerunderdanigst 

Malling. 



14. 

Betænkning fra Geheimestatsminister Grev Ernst Heinrich 

Schimmelmann 4. December 1813. 

Alletnaadigste Konge. 
Jeg tilsender Deres Kongelige Majestæt allerunderdanigst et Resumé paa 
dansk af mine i Gaar paa tydsk forelagte Bemærkninger. Disse vare vidt- 

Danske Magazin. 5. R. IV. 5 



34 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

løftigere og saaledes opsatte, at de vare alene forstaaelige for mig selv, saa 
at jeg ikke turde vove i denne form at overgive dem. 

Tanken paa Deres Majestæt forlader mig i denne Tid ikke et Øjeblik. — 
Ingen føler dybere end jeg, hvor tung Fædrenelandets Skiæbne maa ligge 
paa Deres Majestæts store Hierte. 

D. 4. Decb. 18 1 3. Allerunderdanigst 

E. H. Schimmelmann. 

Jeg indskrænker mig til de vigtigste Spørsmaal, som skulde tages i 
Overvejelse. 

Om Trondhiems Stift skal overlades efter de Magters Forlangender, 
hvormed Danmark er i Krig, for at erholde Fred og andre Fordele. 

Om Alliancen med Frankrig skal opgives, og en anden sluttes. 

Jeg vil herved strax berøre det vanskeligste, forudsætte det værste — 
ligesom om Sagen alene var at overveje fra den Synspunct, at Tronhiem var 
at cedere. 

Afstaaelsen af dette Stift er i militairisk, economisk og politisk Hen- 
seende af de største og skadeligste Følger for Danmark. 

Norge taber derved i defensiv, hvad som Sverrig vinder i offensiv Kraft. 

Norske Undersaatter forøge for Fremtiden Sverrigs Magt. 

De Norske fiskerigeste Kyster, en vigtig Green af Skibsfarten, Handel 
med tørrede og saltede Fisk, de beste Søefolk kommer i Sverrigs Besiddelse. 

Troe, hengivne Undersaatter overgives imod deres Villie til en rival 
Magt, fra hvis Herredømme de selv tidligere har revet dem løs. 

Nationalfølelsen af de 620000 Nordmænd, der forbliver under dansk 
Scepter, maa derved fornærmes. 

Aftrædelsen er forhadt, — dens Udførelse er betænkelig, — den kan 
ansees som stridende mod constitutionen. 

Det store Spørsmaal kunde herefter synes afgiort. 

Men det omfatter tillige Omstændigheder af saadan Omfang, at Statens 
fremtidige og nærværende Skiebne beroer derpaa. 

Disse Omstændigheder maa derfor ligeledes overvejes. Siden Riget har 
tabt Skaane, Bleking og Halling, har Danmark været adskilt fra Norge. Den 
danske Flaade og dens Overmagt i Norden vedligeholdt imidlertid i Krigs 
Tiden den commercielle og politiske Besiddelse. 

Ved Flaadens Tab er det politiske Baand imellem Kongerigerne svækked. 
I hver Krig kan en fiendtlig Naboe-Magt drage Fordeel deraf. Kunde Flaaden 
ved den Fred, der nu forestaaer, erholdes tilbage, saa vilde Danmark endog 
i den værste Forudsætning, at den maatte kiøbes med Tronhiems Afstaaelse, 
derved atter komme i Besiddelse af et vigtigt Middel mere til at forsvare den 
frelste Deel af Norge, til atter at erobere den tabte. 

Sund Tolden gav Danmark Kraft til en anselig Marines Underhold. 

Er det mueligt at erholde Flaaden tilbage, saa kan man vel med 
Vished antage, at Opretholdelsen af den Danske Krones store Forrettighed: 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



35 



Sund Tolden vil være en Selvfølge deraf. Ansees derimod Tractateme, hvorpaa 
denne Forrettighed stytter sig, som ophævede, saa er den tabt for bestandig. 

Efter Sund Tolden var Besiddelsen af de vestindiske og nordiske Colonier 
Statens vigtigste Hielpemiddel til at skaffe de Revenuer og den Skibs-Fart, 
som var forendeel til Marinens Underholdning. Ved at indgaae de samme 
politiske Forhold, hvorved Flaaden atter restituertes, og Sund Tolden opret- 
holdtes, antager jeg, at Coloniernes Besiddelse vilde bevirkes. 

Sverrig har endnu ikke ved Vaabens Magt occuperet Trondhiem; men 
blot af denne Grund kan dets Afstaaelse ikke ansees som muelig, i Fald den 
maatte være uundgaaelig for at rædde Monarchiet. 

Der kan ikke gives nogen politisk Betragtning, nogen constitutionel 
Lov, hvis Følge var Statens Opløsning. 

Danmark var indviklet i en nye Krig med Rusland, Sverrig og Preussen, 
efter ved uhyre Anstrængelser i 7 Aar at have udholdt en Kamp med Stor- 
Bnttanien. Forat conservere Trondhiem er denne Krig begyndt, har man 
udsadt sig for alle dermed forbundne' Farer, og det fornyede Forbund med 
Kejser Napoleon er sluttet af denne Aarsag. 

Men nu er alle Magter i Europa i Norden og Syden, continental Magter 
og de, som har Herredømmet over Havet, forenede imod Frankrig eller dets 
Behersker. 

Bliver Danmark fremdeles i sit nuværende politiske System, saa maa 
det ansees som dette Forbunds Fiende; den altiid ulige og frygtelige Kamp 
imod et Angreb af den største Over-Magt tillands vilde Danmark maaskee 
endnu kiinne udholde, dersom Havene vare frie. 

Men dets nuværende Stilling sønderriver dets enkelte Deele, og de ud- 
vortes Farer, hvormed Fienden truer, det er ikke de værste. — I det indere 
ryster og ængster en saadan Tilstand ellers urokkelige Forhold. 

Handelens totale Staagnation i begge Kongeriger standser de endnu 
levnede Erhvervs Grene. De indirecte Told Revenuer gaaer næsten aldeles 
forloren. De directe Intrader liquideres i Korn Udskrivningen. 

Crediten er bleven umuelig. Til trykkende overordentlige Skatter har 
man maattet tage Tilflugt. Deres Udbytte er ikke tilstrækkeligt til Statens 
Behov, og dog maa frygtes for, at man ikke er langt fra Grændsen af, hvad 
der vil være mueligt at paalægge. 

Airede nu, medens de overordentlige Skatter endnu indkomme, kan 
raan neppe dække deficit. I en kort Tiid vil man atter trænge til 12 å 14 
Millioner for at bestride Udgifterne. Ikkun faa Maaneder vilde endog herved 
være betryggede. 

Anvendelsen af et nyt credit-Papier med tvungen cours, om den end 
var muelig, er dog yderst betænkelig. — Vilkaarlig kunde det dog aldrig i 
Forhold til Statens Fornødenheder forsøges, uden aldeles at ophæve dets banq 
for Penge. 

I Hertugdømmerne ere de ordinaire Indtægter langt 'fra ikke tilstrækkelige 
til Udgiften i Sølv. Det tvungne Laan og de ordinaire Skatter indkomme 

5* 



^5 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. . 

kun med største Vanskelighed; dette viser, at forøgede Paalæg i Sølv nu 
næsten kunne ansees som umuelige. Saaledes er Tilstanden, hvori Landet nu 
befinder sig, — hvorledes vil den blive, naar Haabet om en bedre er svundet? 
— Creditløshed vil tiltage; de representatife Penges cours vil falde paa en 
uberegnelig Maade, Prisen paa Sølv, Vare og Producter vil derimod i Konge- 
rigerne stige i lige Forhold, — Stats Papiererne ville formodentlig synke saa 
dybt, at et tvunget Laan, saa kostbart det endog maatte være for Staten, dog 
neppe maatte kunne ansees anderledes end et Paalæg uden Erstatning. 

Bliver Hertugdømmerne angrebne og lykkes Invasionen, saa ville Ind- 
tægterne i Sølv saaledes formindskes, at de uundgaaeligste Udgifter ikke ville 
kunne bestrides derved. Naar de allierte franske Tropper efter nogle Maaneders 
Forløb ville have udtømt de største i Hamborg disponible Fonds, saa ville 
de forlange deres Fornødenheder af den Kongelige Casse, — det vil være 
umueligt at opfylde. En fuldkommen desorganisation vil være Følgen heraf. 
Requisitions Systemet vil forøge Folkets Giering, der vil begunstiges ved 
Fiendens Oprør-stiftende Skridt. Disse Onder kunne forstørres, ved Landets 
og Stædernes- Plyndering og Ødelæggelse og ved fiendtlig Indtagelse af Rigets 
meest blomstrende Provindser. 

Jeg formaaer ikke at haabe, at en saadan Tilstand kan føre til Mo- 
narchiets Opretholdelse og til det Haab for Fremtiden at see det paa den 
Plads imellem Europas Stater, der tilkommer det. Jeg indseer heller ikke, at 
den Tilstand kan føre til Trondhiems Conservation for Danmark, hvori dette 
i en svækket Forfatning har at kjæmpe med Europas største forbundne Magter, 
hvis Armeer staaer ved dets Grændser, hvis Flaader omgiver dets Kyster. 
Hvis Trondhiems Afstaaelse under saadanne Omstændigheder ansees som 
uundgaaelig til Statens Frælse, saa kan den ikke betragtes som en Ret af 
Kongens frie Villie eller som en Beslutning, der har sin Oprindelse i denne. 

— En vigtig Gienstand, der ved en længere Modstand ligeledes maa tages i 
Betragtning, er endnu Norges Forsyning, — den bliver hver Dag vanskeligere; 
over I Million Tønder Korn udfordres dertil; Danmark alene kan hverken 
levere eller transportere en slig Quantitæt, — Hielpen kan derimod ikke op- 
sættes længe; dens hastige Tilveiebringelse kræves af Sæde Komets Vigtighed. 

— Over Va Deel af Kom Markeme i Norge skal ikke være bleven tilsaaet i 
Aar, — gaaer det endnu videre, saa ere de . skadelige Følger heraf for Frem- 
tiden neppe at beregne. 

De nuværende Vanskeligheder at forsyne Norge kunne endnu i samme 
Forhold forøges, som det lykkes Fienden at bemægtige sig af Strækninger 
og Provindser eller ved Invasion at forurolige Deele af Riget, hvorfra Kornet 
skal sendes. 

Kræver altsaa selv Norges Frelse og Lindring et stort Offer, og be- 
slutter Hans Majestæt at bringe dette Offer, saa kunne Sindelag, Hengivenhed, 
Ærefrygt for Kongen i Normandens. Hierte derved umueligen svækkes, hvis 
deniie tunge Beslutnings Bevæggrunde fremstilles i deres sande Lys. 

Jeg har saaledes berørt Landets indere Tilstand og Finantsernes nu- 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



37 



værende Forfatning. Forsvinder de siste Udsigter til muelig Forandring, saa 
vilde alle andre Følger, der udspringe af Modløshed og Mangel af Credit, naae 
den højeste Grad af Skadelighed. 

Er det mig derimod tilladt at tænke mig en anden, denne Tilstand 
modsat Stilling, om denne end ikkun opnaaedes ved Farer, saa vilde Skibs- 
fart og Handel, der er Siælen af Danmarks national Tilværelse, snart vinde 
nyt Liv og nye Rørelse. Kiøbenhavn vilde uagtet Naboe Magtens Rivalitet 
blive central Punct for Samquæmmet i Norden. 

Not^e vilde see en Ende paa den Elendighed og Mangel, hvormed det 
trues. Hertugdømmerne vilde erholde nye Midler til Udførelse og Fortieneste. 

Credit baade indvortes og udvortes og nye Kræfter vilde strax vise sig 
igien ved Siden af opspirende Haab. 

Revenue Grene, der nu lige^saa godt som ikke er til, vilde blive ind- 
bringende. Canal , Transit-, Ud- og Indførsels Told, Fragt Afgifter med mere 
vilde blive nye Kilder; de representatife Penges Værd vilde stige, og Priserne 
paa Producteme og Vare falde. 

Det Haab vilde blive saaledes mueligt, at alle Kongens Stater vilde 
kunne ræddes, uden at i den langvarige Krig, der har rystet alt, at være øde- 
lagte, saa at de endnu vare skikkede til strax igien at opblomstre; privat- 
formuer vilde ikke begraves under den ofentliges Ruiner. 

Saa mangen vigtig og stor Indretning, som skylder Kongen sin Op- 
rindelse, vilde komme til Modenhed. 

Skulde en saadan forandret Tilstand og Benyttelsen af hver Fordeel, 
som denne Tids-Punct og de danske Staters Stilling og Beliggenhed maatte 
tilbyde, ikke med større Sandsynlighed giøre det mueligt at sætte en Rival 
Magts Ærgjerighed Grændser og holde sig i lige Vægt med samme end ved 
fremdeles at følge det nu værende politiske System? 

Nødvendigheden har fremkaldet Alliancen med Frankrig. Den kan nu 
ikke give Danmark den Bistand, som dette forudsatte ved at slutte Forbundet. 
— Sættes Frankrig end ogsaa nogen sinde i stand til at opfylde denne For- 
ventning, saa vilde dets Understøttelse dog altid først kunne blive virksom, 
efter at en stor Deel af Kongens Stater var bleven ødelagt eller indtagen af 
Fienden. Paa Fastlandet maa denne tvivelsomme Hielp komme for seent, — 
paa Havet er den umuelig. 

Aldrig har en sand og paa national Interesse bygget Forbund fra Dan- 
marks Side kunnet indgaaes med en Magt, hvis Maal var Herredømmet over 
bele Europa, og hvis Eroberinger udstrækker sig til Østersøen og omgiver 
Kongens Stater paa Fastlandet aldeles — dette Forbunds Tilværelse kunde 
ikkun have Statens Opretholdelse og Redning til Øjemed. Kan Frankrig ikke 
og ikke betids nok opfylde dette Forbunds sande Maal, saa har Kongen Ret 
til at tage den Beslutning, som Hans Majestæt anseer for nødvendig til Statens 
Opretholdelse. 

Den 4. Decbr. 18 13. 

E. H. Schimmelmann. 



33 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 (^ Jan. 18 14. 



15- 

Betænkning fra Geheimekonferénsraad R. Sehested 

4. December 1813. 

Allerunderdanigst Betænkning. 

I Overenstemmelse med Deres Majestæts allerhøjeste Befaling skrivtligen 
at forfatte min allerunderdanigste Betænkning over det af det kejserlige 
Østerigske Kabinet ved Grev Bombelles mundtligen frembragte Forslag til 
Fredens Gienoprettelse imellem Deres Majestæt paa den eene og Keiseren af 
Rusland, Kongen af Preussen og den engelske R^iering paa den anden Siide 
skulde jeg herved for Deres Maiestæts Trone nedlægge min allerunderdanigste 
Formeening. — 

Fuldeligen giennemtrængt af. Gienstandens høje Vigtighed og dybt 
følende mine Evners Svaghed, fremtræder jeg ikke uden Frygt, ikke desmindre 
skal jeg, som Deres Majestæts tro Tiener og som Fædrenelandets hengivne 
Mand, med Frimodighed og efter min Overbevisning yttre mine ringe Tanker. 

Forslaget gaar, saa vidt jeg har kunnet fatte, ud paa tvende Hoved- 
punkter, 

I. at Tronhiems Stift strax aftrædes til Sverrig, og 2. at Deres Maje- 
stæt forener Deres Vaaben med de coaliserede Magter. Naar Løvtet herom 
er givet, skal Vaabenstilstand til Lands og Vands strax indtræde. — 

Tvende Opoffrelser forlanges saaledes foreløbigen af Deres Majestæt: 
at afgive en mægtig Deel af Deres Stater og at vende Vaabnene imod Deres 
Allierede. — Hvad det første Punkt angaar, saa forekommer mig denne Deel af 
Forslaget for vanærende til at kunne antages. Frivilligen at afgive en inte- 
grerende Deel af Staten, uden at være tvunget dertil ved Vaabnenes Magt, 
vil efter min allerunderdanigste Formeening røbe en Svaghed, som hverken 
Nutid eller Fremtid vil kunne undskylde, en Svaghed, som er saa aldeles frem- 
med for Deres Majestæts ophøiede og høimodige Karakter. Frivilligen at 
hengive en Deel af den ædle Norske Nation i dets bittreste og forhadte Fien- 
des Hænder vilde desuden umuligen kunne stemme med Deres Majestæts 
Kiærlighed for et kiært og hengivent Folk, der til alle Tiider har givet Deres 
Majestæts Forfædre Prøver paa dets Troskab, og hvilket under store Lidelser 
og Opoffrelser har givet Deres Majestæt selv de usvigeligste Beviser paa dets 
urokkelige Hengivenhed. — Fra den økonomiske Side betragtet vilde ogsaa ved 
Tronhiems Stifts Afstaaelse Norges vigtigste Fiskerier være tabte, af hvilke 
ikke alleene Statscassen i Udførsels Told har havt en betydelig Indtægt, men 
hvoraf Produktet, som aarligen har beløbet sig til flere Millioner, har ved at 
afsættes til fremmede havt en mægtig Indflydelse paa heele Statens Handels- 
ballance. — Betragtes Sagen fra den politiske Side, forekommer det mig klart, 
at om den Svenske Regiering end for Øjeblikket (hvorfor der dog ingen 
Sikkerhed haves) lod sig nøie med Afetaaelsen af denne vigtige Deel af Norge, 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



39 



vilde det øvrige af Kongeriget, i en kommende Krig, være udsat for at bort- 
rives fra det Danske Kongescepter, og det saa meget lettere, som det fra den 
nordlige og østlige Side blev omringet af Sverrigs Magt, som Forsvarsmidlerne 
vare svækkede, og som Folkets Hengivenhed til sin Monark letteligen kunde 
vorde kiølnet. — Er altsaa Tronhiems Stifts Afstaaelse en Conditlo, sine qua 
ingen Fred kan ventes, da kan jeg efter min Følelse og efter de hellige 
Pligter, som binde mig til en elsket Konge og til et dyrebart Fædreneland, 
ikke andet end være af den Formening, at Kampen bør fortsættes, den maae 
nu udfalde hvordan den vil, thi under alle Omstændigheder vilde Deres Maje- 
stæt, om end den ublideste Skiebne berøvede Dem for en Tiid enkelte Deele 
af Kongeriget Danmark, finde en sikker Tilflugt hos Deres Norske Børn. — 

Over den anden af Forslagspunkteme, den nemlig at Deres Majestæt 
skulde foreene Deres Vaaben med de coaliserede Magters, har det været mig 
uendeligen vanskeligt at kunne fatte en bestemt Meening, thi Spørgsmaalet er 
overmaade delikat. — At opoffre sig for en allieret, der ikke kan hielpe og 
efter al Rimelighed vil gaae sin Undergang i Møde, uden at den allierede 
derved vinder, vil næppe kunne bestaa med sand Statsklogskab, og da det 
efter min allerunderdanigste Formeening bør være Regentens høieste Formaal 
at opretholde Statens Selvstændighed og Integritet og med faderligt Øje at 
vaage over alt, hvad der kan bidrage til dens Lykke og Held, saa skulde jeg, 
dersom jeg kunde forudsee, eller have en rimelig Formodning om, at Keiser 
Napoleon ikke med sin vældige Arm lagde Tydskland og især den nordlige 
Deel af samme under sine Fødder, ikke tage i Betænkning allerunderdanigst at 
tilraade at forandre det antagne System og at træde over til Coalitionen, hvis 
det nogenledes kunde stemme *med Moralitetens Grundsætninger, og hvis Deres 
Majesta^t har Ankeposter, eller saadanne kunde udfindes imod den franske 
Regiering. — Men hvo er den dødelige, der kan forudsee Afvexlingerne i en 
Krig, som føres paa den eene Side af Europas største Mand, og som endnu 
er i Besiddelse af saa megen Magt og Vælde, og paa den anden Side af for- 
eenede Magter, der mangler et stort Hoved i Spidsen, og som sandsynligen 
om føje Tiid selv blive uenige om Byttet? Erfaringen har til alle Tider og 
selv i vore Dage viist, hvor afvexlende Krigslykken kan være, og at grunde en 
sikker Formodning paa denne er umuligt. Jeg skulde altsaa holde for, at man 
bør stræbe at vinde saa megen Tid som muligt, og at man bør indlade sig i 
Underhandlinger, som klogeligen maa indledes og uddrages saa længe giørligt. 

Mit allerunderdanigste Forslag gaar følgelig ud paa: at Deres Maje- 
stæt bemyndiger Deres Minister for de udenlandske Anliggender at give den 
fra det Østerigske Hof hidsendte Grev Bombelles det mundtlige Svar, at 
Sagen var af alt for stor Vigtighed til, at man paa mundtlig Ouverture, der 
saa letteligen kan foranledige Misforstaaelser, kunde tage nogen afgørende 
Slutning, men at Deres Majestæt med Glæde vilde gaae ethvert Forslag i 
Møde, der sigtede til igien at oprette Freden og til at bringe Roe og Orden 
tilbage i Europa, naar det kan bestaae med Deres Staters Sikkerhed og Deres 
Krones Ære, at Deres Majestæt følgeligen ikke kunde afstaae Tronhiems Stift, 



40 Poli^ Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

men at De, naar Deres Staters Integritet blev Dem garanteret, var villig til 
ved Deres Minister med det Kejserl^e Østerigske Hof at lade underhandle 
om Maaden og Vilkaarene, paa hvilke Freden imellem Dem og Deres Fiender 
igen kunde fornyes, hvoraf Deres Majestæt ved Østerriges venskabelige Mellem- 
handling lovede Dem det bedste Udfald, og at Deres Majestæt som en Følge 
af denne Nærmelse anseer en Vaabenstilstand til Lands og Vands nødvendig. — 

Dersom det Østerrigske Hof vil indlade sig paa dette, som mig synes billige 
Forslag, vandtes dels Tiid, dels kunde Norge under Vaabenstilstanden rigeligen 
blive forsynet med Kom vare og andre Fornødenheder; afslaaes det derimod, 
forekommer det mig klart, at det Østerrigske Kabinets eneste Hensigt med 
dette Sendebud har været at compromittere Deres Majestæt med Keiseren af 
Frankrig, berøve Dem Deres eeneste allierede og derpaa overgive Dem i 
Deres Fienders Hænder, af hvis Troløshed man intet godt kan vente, naar ikke 
vedkommendes egen Politik fordrer Opretholdelsen og Vedligeholdelsen af det 
Danske Monarkie. — 

Med saaledes paa Deres Majestæts allerhøieste Befaling efter mine ringe 
Evner af have fremført min allerunderdanigste Formeening over denne for 
Fædrenelandet saa vigtige Gienstand underkaster jeg den i dybeste Under- 
danighed Deres Majestæts viise Omdømme. 

Kiøbenhavn d: 4de Decbr. 18 13. Allerunderdanigst 

R. Sehested. 



16. 

Betænkning fra Geheimestatsminister Frederik Moltke, 
oplæst 3. December, renskreven 5. December 18 13.* 

Allerunderdanigste Betænkning. 

Giennemtrængt af ubegrænset Hengivenhed for min Konge og Kier- 
lighed til mit Fædreneland, føler jeg, i disse høitidelige, for Staten saa vigtige 
Øieblikke, mine svage Kræfters Utilstrækkelighed til værdigen at efterkomme 
Deres Majestæts allerhøieste Befaling og yttre mine Tanker over det fremsatte 
Spørgsmaal, hvis Afgiørelse synes uigienkaldeligen at bestemme Danmarks 
Historie . . . men Deres Majestæt har befalet . . . hellig Pligt byder; med 
tillidsfuld Frimodighed og min fuldkomne Overbeviisning vover jeg i dybeste 
Underdanighed at nedlægge disse mine Tanker. Den foreslaaede foreløbige 
Hovedbetingelse for Freden, hvilken de øvrige ere underordnede, synes i alle 
Henseender af den Natur, at dens Antagelse, efter min uforgribelige Mening, 
ikke kan være tilraadelig — og det paa følgende Grunde. 

Trondhiems Stifts Overdragelse til Sverrig vilde være ligesaa stridende 
med Statens Interesse, som den i sig selv vilde være ugyldig. Det lader sig 
ikke tænke, at denne Provinz, hvis Troskab til Kongehuset giennem Sekler 



» Smlgn. Historisk Tidsskrift 4. Række 2. Bd. S. 59 Ag- 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1314. Al 

har tilligemed det øvrige Norge være prøvet, skulde godvilligen underkaste sig 
et fremmed — og især — det svenske Aag, — skulde roligen see sig forladt 
— løsrevet fra Moderlandet og overdraget til en fremmed Behersker. Deres 
Majestæts Kiærlighed til et trofast Folk vil vist bortfierne den Tanke, at 
Deres tro Undersaatter skulde behandles som anden Eiendom, der gaar i Kiøb 
og Salg. — De vil vist ikke fremkalde Frygten hos den øvrige Deel af den 
norske Nation — og Deres Majestæts øvrige Stater, at samme Skiebne kunde 
(^saa vente dem — og at ogsaa de kunde blive Gienstande for en politisk 
Handel og bortbestemmes til — Gud veed hvilken af Europas Magter, der 
maatte forlange dette Offer. Hvor grundet vilde ikke Frygten være, at naar 
Trondhiems Stift var overdrs^et Sverrig, det øvrige Norge paa en eller anden 
Maade vilde snart løsrive sig fra Dannemark og søge en tryggere Beskyttelse. 
Af denne Overdragelse, naar den kunde finde Sted, vilde endvidere følge, at 
Sverrig og dens Allierte vilde fordre en Garantie for den overdragne, men 
ikke overleverede Provinz, indtil at Sverrig kunde sættes i sammes Besiddelse. 
Denne Garantie vilde Fienden rimeligviis søge i Hertugdømmerne, og disse 
blive saa længe i sammes Vold, indtil det belovede var opnaaet. Hertugdøm- 
merne bleve af fiendtlige Troupper oversvømmede, imedens Norge, uden at 
kunne fra Jylland, med hvilken Sammenquemmen var spærret, erholde nogen 
Kora Tilførsel, ene maatte kiempe om dens Selvstændighed. 

Jeg skulde derfor ansee Trondhiems Overdragelse til Sverrig som en 
saa stor Ulykke, at de belovede Fordeele ikke kunne opveie samme, thi de 
kunne ikke erstatte det Skaar, som Statens Integritet herved vilde liide, og 
jeg skulde tilraade, at man fortsatte den ærefulde Kamp, med mindre en ab- 
solut Umulighed skulde lægge saa uimodstaalige Hindringer i Vqen, at man 
blev nødsaget til at underkaste sig Skiebnens strenge Bud og at vælge det 
mindre Onde, for at undgaa det større, nemlig Statens Undergang. I hvor- 
vidt denne Umulighed at fortsætte Krigen virkeligen er forhaanden og kunde 
berettige Ønsket at erholde, skiøndt paa haarde Vilkaar, den Fred, Landet 
saa højh'gen trænger til, det kan Deres Majestæts Viisdom ene bestemme, thi 
det undgaar ikke Deres Majestæts allerhøieste Opmærksomhed, til hvad Grad 
Vanskelighederne til at bestride de uafværgeligste Udgifter, som, især til Ar- 
meens Holdning, udkræves, dagligen stige; hvorledes Handlens og Skibsfartens 
og Næringsveienes Standsning har ødelagt Financerne, og hvorledes Udsigterne 
til at ophielpe samme forsvinde mere og mere og kuns ved Freden — ved 
letteste Byrder og friere Handel og fra al Tvang befriede Næringsveie kunne 
opklares, — og hvi skulde det ikke være os, i denne sørgelige Forfatning, 
tilladt at haabe, at det samme Danmark, som under saa mange af Deres høj- 
salige Forfædre har maattet kiempe mod den ugunstigste Skiebne og dog til 
sidst seirede saaledes over Ulykken, at den steg til en høj Grad af Velstand, 
at det samme Danmark ikke skulde under Deres Majestæts Regiering endnu 
baste Frugter af Deres landsfaderlige Bestræbelser og vinde Kraft til, under 
heldigere Konjuncturer, at erstatte det Tab", samme nu lider. En ulykkelig Krig 

Dvuke Magazin. 5. R. IV. 6 



A2 PoliU Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

mod Overmagten kunde grumt forstyrre dette skiønne Haab og svække Mo- 
narkiets saa adspredte Deele. Jeg skulde derfor allerunderdanigst formeene, 

«at Umuligheden at fortsætte Krigen og at bestride de Omkost- 
isninger, som samme forvolde, ene kan giøre det tilraadeligt at indlade sig i 
ede af den østerrigske Regiering giorte Forslag*. 

Kiøbhvn. d. 5. Dec. 181 3. Allerunderdanigst 

Moltke. 



17. 
4. December 18 13. Rosenkrantz til Frederik VI. 

(R. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Deres Mayestæt 
haver ieg i Underdanighed at berette, at Greve Lutzow haver ved Greve 
Bombelles ladet mig indhændige dette Brev ^ hvori han formelig andrager paa 
at maatte nyde den Naade at forestille Greve Bombelles for Deres Mayestæt, 
som saa der af Keyseren, deres Herre, er paalagt at forsikre Deres Mayestæt 
om det Venskab, han bærer for AUerhøyst Dem, og om Hans særdeles Deel- 
tagelse. 

Deres Mayestæt ville selv allernaadigst indsee, at det ville være fra- 
stødende at nægte Gesandten og den ham med en altfor vigtig Kommission 
tilsendte Kammerherre den forlangte Audienz. — leg tør derfor i Under- 
danighed indstille, om det allerunderdanigst maatte behage Deres Mayestæt 
at bestemme Tiid og Tiime, naar det tillades Greve Lutzow at forestille Greve 
Bombelles for allerhøyst Dem.'^ 

Løverdag Aften Allerunderdanigst 

d. 4de December 18 13. N. Rosenkrantz. 



18. 
4. December 1813. Grev R. Lutzow til Rosenkrantz. 

(Vedlagt det foregaaende Brev.) 

Monsieur I 

Javais l'honneur de temoigner å Votre Excellence le lendemain de 

Tarrivée de M*" le C*® de Bombelles le vif desir d'avoir le bonheur de pouvoir 

le presenter å S. M. le Roi dans une audience particuliere. M** de Bombelles, 

Chambellan actuel de S. M. l'Empereur d'Autriche, porteur d'une lettre de 



* Se efterfølgende Aktstykke. 

' Sml. Bombelles's Depeche til Metteniich af yde December (Christiania Vidensk.-Selskabs 
Skrifter 1877 Nr. 12. S. 55—61). 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14, a^ 

S. A. M*" le Prince de Metternich å Votre Excellence, est chargé de soumettre 
å la cour de Danemarc des propositions propres å resserrer les liens d'amitié 
et de bonne intelligence qui unissent lex deux cours et leurs augustes chefs 
depuis plusieures generations. Ce negociateur ayant eu l'honneur d'étre ^dmis 
avant son départ du quartier general des Souverains alliés å une audience 
particuliére de notre tres gracieux Souverain, il etait paria å méme de con- 
naitre plus particulierement encore les Sentimens que porte S. M. TEmpereur 
& Roi å S. M. le Roi de Danemarc et qu'il desire — qu'il est méme chargé 
d'exposer å Sa Majesté. A la conférence du Mercredi passé Votre Excellence 
nous fit esperer, que le Roi verrait incessamment le C*® de Bombelles, ce qui 
nous etait d'autant plus agréable, parcequ'il a l'ordre exprés de retourner 
sous peu au quartier general des Empereurs, pour pouvoir faire Son rapport 
å L. L. M. M. L & R. Je dois supplier Votre Excellence de vouloir m'in- 
stniire bientot du jour ou il plairait å Sa Majesté le Roi d'accorder å M' le 
O^ de Bombelles l'audience que je viens de Solliciter en Sa faveur. 

Agréez Monsieur l'assurance réiterée de la plus haute consideration 
avec laquelle j'ai l'honneur d'étre 

Monsieur 

de Votre Excellence 
Copenhague Le tres humble et tres ob*^ Serviteur 

le 4 Decembre 181 3. R. Lutzow. 



19. 
4. December 1813. Rosenkrantz til Bockelmann. 

(U. A. Registraturen.) 

A M' Bokelmann å Hambourg. 
le 4. Dec: 1813. 
— — — — — — — — — — Je suis pénétré de douleur par 

le compte que Vous me rendes de l'aspect des affaires autour de Vous. Je 
ne reconnois que trop, qu'il n'y a rien d'exageré. Il est arrivé un courrier 
hier au B° Alquier de la part du P*^« d'Eckmuhl. Je n'ai pas encore vu le 
Ministre de France; mais on me dit, que les depeches qu'il å regués se rap- 
porten! å la proposition qui a été faite au Maréchal d'évacuer Hambourg et 
de se retirer, laquelle proposition il doit avoir rejettée. Je vais sans doute 
étre instruit par le ministre de quoi il s'agit dans le courant de la joumée. 
Hier le Roi ne fut point instruit par le P*^« Frederic de Hesse, qu'une pareille 
proposition eut été faite au Maréchal. 

Les propositions et offres verbales faites par la legation Autrichienne 
depuis Tarrivée de M«* de Bombelles font encore l'objet de la consideration 
du Roi, qui hier en a fait donner connoissance aux ministres d'Etats et å 
quelques chefs de departemens. S. M. va prendre une resolution dont il ne 

6* 



AA Polit Forhandlinger i Dccbr. 1813 og Jan. 18 14. 

m'est point permis ni possible de préjuger le resultat. Notre situation est 
perilleuse de quelle maniére qu*on Tenvisage; et il y a peu de sureté pour 
les interéts de l'Etat les plus importans en acceptant comme en refusant des 
propositions tres vagues. 



20. 
5. December 18 13. Rosenkrantz til Frederik VI. 

(R. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Deres Majestæt 
bør ieg i Underdanighed berette, at Greve Bombelles i Aften meget indstændig 
har anholdt om et bestemt Svar, foregivende at den Tiid, ham er foreskrevet 
for at oppebie Svar, allerede er forløben, saa at hans Forblivende ikke kan 
udstrækkes til meere end to til tre Dage. Han .paastod, at Kronprindsens 
Utaalmodighed at have frie Hænder til at rykke ind i Holsteen kan ikke 
længe holdes tilbage nu, da Tropperne under hans og Greve Walmodens 
Comando daglig forøges. 

Han igientog, at Løftet, det blotte Løfte om at ville frafalde den franske 
AUianz, som nu er os til ingen Nytte, og tiltræde Østerigs AUianz, som, efter 
hans Foregivende, alleene kan rive os ud af den overhængende Fare, samt at 
ville aftræde Trondhiems Stift ville strax tilveyebringe Vaabenstilstand paa 
Grændsen med Deres Mayestæts Tropper, da derimod imodsat Tilfælde de 
Forbundnes Tropper inden faa Dage ville bemestre sig Holsteen efter at have 
indesluttet Prindsen af Eckmiihl i Hamborg. — Uden at have givet ham det 
ringeste Haab om, at Deres Mayestæt var sindet at indlade Dem paa disse 
Forslag, og mindst paa det om Aftrædelsen i Norge, fremstillede ieg for ham, 
som en Bemerkning, andre havde giort, at naar dette sidste Forslag endogsaa 
blev antaget, saa kom derfor Sverrig ikke i Besiddelse af den attraade Deel 
af Norge, som, naar endelig Haand blev lagt paa Forbunds Værket, Deres 
Mayestæt blot kunde erklære at have afstaaet, uden at derfor det var afgiort, 
at Indbyggerne ville adlyde det fremmede Scepter. Grev Bombelles yttrede 
derpaa, at det ville være Kron Prindsens Sag og ingen andens; han føyede 
endogsaa til, at dersom Indbyggerne ikke ville finde sig deri, isaa var det 
destobedre. Jeg vedblev at forestille ham, at ieg ingen Udsigt havde til, at 
vi paa disse Vilkaar kunde blive eenige, men at det var falden andre ind, at 
Kron Prindsen vist ikke ville lade sig nøye med et blot Løfte, med hvis Op- 
fyldelse det saae saa vidtløftigt ud, og at han derfor ville søge at forskaffe 
sig Sikkerhed for Opfyldelsen ved at bemestre sig en eller anden Punkt i 
Holsteen; men dette forkastede Greven aldeles, sigende, at ham intet saadant 
er lovet, men at derimod der er bestemt vedtaget, at Holsteens Grændse skal 
i alle Deele blive urørt. 

Dersom Rygterne ere grundede, som [ved] Postens Ankomst ere komne 
i Omløb, saa behøver de forbundne Tropper kun at giøre en Dags Marsch 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 45 

for at drive den franske Marskalk ind i Hamborg og for at giøre det fornødent 
for de danske Tropper at søge til Rendsborg, hvorpaa Altonas Ødelæggelse 
er uafvændelig ligesom Hertugdømmernes inden føye Tiid, uden at nogen til- 
strækkelig Magt haves, som kan beskiærme Jylland mod samme Skiebne. 
Hvad Virkning saadan Ulykke vil have paa Norge, hvor Fortvivlelsen allerede 
skal være bragt til det Yderste, behøves ikke at skildres. 

Et Ord kan for det første sette en Dæmning for saa afgiørende Ulykker. 
— Ved at udtale det er endnu intet gaaet i Opfyldelse. Men holdes det 
endnu i nogle faa Dage tilbage, er der snart intet tilbage af det Danske Mo- 
narchie uden disse Øer, blottede for tilstrækkeligt Forsvar, om de angribes, og 
udsatte for at segne hen i Afmagt, om Angrebet udsettes. Fyen har desuden 
intet Forsvar, naar de Tropper, som nu sendes over lille Belt, oprives paa 
hin Side af samme. 

En hver Nordmand vil indsee, at Deres Mayestæt kun har givet efter 
for Nødvendighedens store Lov. Indbyggerne ville under Prinds Christians Vej- 
ledning tage en Beslutning, som de dog alligevel maa komme til, naar al Hielp 
fra Systerlandet udebliver og Samquem med samme næsten bliver umuelig. 

Indbyggerne i de tre tilbage blevne Stifter, som. saa længe have været 
lykkelige under det Danske Scepter, ville tilvisse fremdeeles glæde sig ved at 
nyde denne Lykke. Trondhiemerne ville stedse hige efter at foreene sig igien 
med deres Brødre, og Omstændighederne kunne maaskee letteligen komme dem 
til Hielp. At de ville benj^te dem, bør ikke tvivles om. I alle Tilfælde vil 
der gaae fleere Uger hen, inden det mundtlige Løfte vil blive at bekiendtjgøre 
ved en offentlig Erklæring, efter at det tilbudte Vederlag er fundet antageligt. 
Tiid vindes, og det er meget vundet. Den visse Undergang af den egentlige 
Danske Stat afværges, og Norge faaer Lindring i sin Nød. 

Fleere Stemmer, som heldede til den Meenitig, at den langt større Deel 
maa ræddes ved Opofring af den langt mindre, have bestemt min Meening 
derhen, at naar et Forsøg paa at undgaae at bringe det fordrede Offer ikke 
lykkes. Deres Mayestæt da hellere end at see det hele Monarkie gaa til 
Grunde maa gribe til dét eeneste Rednings Middel, som der bliver tilovers. 

Af Frankerig havde vi ingen Hielp at vente, om Kæyseren endogsaa 
havde holdt sig i Tydskland; thi Norges Skiebne blev stedse den samme, og 
et Angreb paa Siælland eller Fyen havde vi maattet sørge selv for at afværge. 

Nu er Holland i Oprør, Italien angrebet, og inden for den sydlige 
Franske Grændse staaer Fienden. At Kæyseren ved Fredens Slutning skulle 
opoffre Deele af det egentlige Frankerig eller nogen Provinds udenfor samme, 
som ved Fred Slutning kunne erhverves eller beholdes for at rædde Dmark, 
er ikke antageligt, og skulle han ved sin Indflydelse kunne virke til Danmarks 
Bedste, saa maae sund Politik bestemme ham til at bidrage til en Stats Ved- 
ligeholdelse, som har 1 det det komme til det Yderste med sin Existenz, inden 
den har givet efter for den haarde Nødvendighed. 

Østerig har ingen Forpligtelse paadraget sig til at tale Ordet for Dan- 
mark. Efter den Rulle, det har spillet, skyer samme vist ikke Bebreidelser, 



a6 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

som kun falde paa dem, der fra først af have undergravet den Danske Stats 
Sikkerhed. Det kan derfor ikke bestræbe sig for at faa den Danske Stat 
vedligeholdt af nogen ånden Aarsag, end fordi samme finder det overensstem- 
mende med sin egen, med Europas Interesse. Saadan en Bevægegrund er 
meere at regne paa end paa Traktater. 

Jeg er derfor af den Meening, at, efter at have forsøgt paa at undgaa 
at nævne Tronhiems Aftrædelse, der, naar Underhandlingernes Afbrydelse ey 
anderledes kan forebygges, maa skrides til at afgive mundtlig Løfte derom 
med Forbeholdenhed, at Vederlaget er antageligt. 

Den 5te December 18 13. Allerunderdanigst 

N. Rosenkrantz. 

21. 

5. December 18 13. Frederik VI til Statsminister Ernst H. 

Schimmelmann. 

(R. A. Breve fra Frederik VI til Schimmelmann.) 

Min kiære Grev Schimmelmann. 

Alt længe har jeg havt i Sinde at foretage en Forandring med Finantz 
CoUegiet og Rentekammeret, og det saaledes, at Precidenten af Rentekammeret 
tillige skal være Finantzminister. Til den Ende agter jeg at entledige Dem 
fra Finantz Collegiet og tillige fra at være Commersminister, men ønsker 
særdeles at beholde Dem som Statsminister, dels fordi De er en gammel 
værdig Medarbeider og tro Ven af mig, dels for at nytte Deres siældne Sind 
og Finantz Indsigter. 

Jeg skylder denne Forandring Sagerne, thi Finantzerne ere gaaede 
tilbage ved Tiidsomstændighederne, vist ikke ved Deres Skyld, men De kan 
ikke skaffe den Tillid i disse Sager, nu da Løfterne ikke have kundet være 
holte. Aldrig skal jeg glemme dette Offer, De har gjort for mig. De har reddet 
Staten derved, og har derved havt den siældne Høimodighed, hellere at opoffre 
sig end at lade Statens Finantzer falde. 

Jeg skylder Dem Selv, at De maae fratræde dette Departement, først 
fordi Deres Alder tiltager, der er meget, som De bør besigtige og Ordne, som 
De nu ikke kan, og dette er dog fornødent, inden vi begge forlade Verden; 
denne Beroligelse bør De have, og jeg, som Deres Ven, bør skaffe Dem den. 
For det andet er den Mand, jeg har udseet til Deres Efterfølger, Oberdirecteur 
for Rigsbanken Moesting, en Mand, der er Deres Ven, og som De vist vil 
hjelpe i alt, hvori han maatte have Deres Raad og Veiledning fornøden. 

Jeg beder Dem at være forvisset om min ubegrænsede Tilliid, men(!) 
hvilken jeg er Deres altiid 

K. d. 6. Decem. 18 13. meget hengivne 

Frederik. 
Til 

Geheimestatsminister Grev Schimmelmann. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



47 



22—27. Betænkninger til og efter det andet Statsraadsmøde 

den 6. December 1813. 

22. 

Betænkning fra Geheimestatsminister Frederik Moltke 

6. December 1813.^ 

Allerunderdanigst Betænkning. 

Jeg troer at opfylde Deres Majestæts allerhøjeste Villie og min under- 
saatlige Pligt, ved, i Forbindelse med min allerunderdanigst indgivne Betænk- 
ning angaaende de af den Østerrigske Regiering giorte Forslag, endvidere i 
dybeste Underdanighed at nedlægge følgende. 

Enhver af Deres Majestæts troe Undersaater — enhver dansk og norsk 
Mand maa føle retfærdig Harme i trofast Bryst ved det nedværdigende Forslag, 
som bliver paa ny, men med Modlfication giort Dannemarks Regent. En af 
Deres Majestæts vigtigste Provinser skal — uden foregaaende Kamp — uden 
anden antagelig Grund end den, som Konvenienzen(?) tilbyder, overdrages til 
Dannemarks bitreste Fiende. Den første Tanke, som opstaaer, det første 
Ønske, som hver god Statsborger giør, er naturligvis det at ofre Liv og Blod 
for den beste Konge og hellere falde i Kamp i Fædrenelandet end see de 
Vilkaar antagne, som fornærme den nationale Værdighed og saare Dannemarks 
Ære. Besielt af disse Følelser, har jeg vovet at yttre min allerunderdanigste 
Formeening, hvortil jeg ogsaa her holder mig, thi kunde man antage, at 
Statens Kræfter stod i Forhold til den Kamp, den nu er udsat for, var der 
Sandsynlighed for, at man med væbnet Magt og grundet Haab om Fremgang 
kunde gaae Fienden i møde, som truer med Ødelæggelse, saa burdte man 
overlade sig den mægtige Følelse, som griber os ved Tanken om den tilføjede 
Fornærmelse, men nu, da det gielder om intet mindre end om Statens Existenz, 
bør man vel vogte sig for ikke at betragte Sagen ensidigen, ikke skrækkes 
ved Tanken om et enkelt Offer, hvorved det hele kunde reddes, ikke see ene 
paa Øieblikket, men paa den store Fremtids Skiebne; man bør uden Tvil 
søge at kunne grunde sit Haab paa saadanne Forventninger, som den sunde 
Politik maatte synes at retferdiggiøre. Det være mig allernaadigst tilladt 
nærmere at forklare mig. I Sverrigs Bestyrer Kronprinzen har Dannemark 
sin største — maaske sin vigtigste Fiende. Saaledes har han vist sig paa den 
umiskendeligste Maade. I Kronprinzen fandt Sverrig det bequemste Redskab 
til at tilfreds stille sit national Had, udvide sine Grændser, erstatte sit lidte 
Tab og forstørre dens Magt. Prinzen har viist sig kuns alt for villig dertil. 
Offentligen har han jo erklæret at ville i Norden skabe et Scandinavisk Rige, 
grundfestet paa Dannemarks Ruiner. Rusland, som kuns havde Finlands 
oforstyrrede Besiddelse for Øinene, og Engelland, som i Forening med dette 



> SmL Historisk Tidsskrift 4. Række 2. Bd. S. 59 flg. 



aS Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

Rige attraaede intet saa ivrigen end at svække Frankrigs Magt og undergrave 
dens Indflydelse i Tyskland, begge vare glade at kunne benytte den ærgierriges 
udbasunede Talenter, — de opflammede hans Ærgierrighed, lovede ham alt, 
indvilgede de uretfærdigste Vilkaar og underskreve den Tractat, som, naar Ret- 
færdighedens og Sandheds Stemmer engang kunne blive hørte for Lidenskabernes 
vilde Skrig, vil nævnes med Skiendsel i Aarbøgeme. Begge Magter troe nu til 
Dels ved ham at have opnaaet deres Øiemed; nu kan ingen af dem have 
nogen politisk Grund til at gaae videre end netop at opfylde de med Kron- 
prinzen indgaaede Forpligtelser paa en ham tilfredsstillende Maade. Er det 
rimeligt, at Engellands og Ruslands Reg^eringer skulde vilde understøtte hans 
overdrevne Paastand, opfylde hans, for dem selv fordervelige Ærgierrighed? 
Skulde de finde det overensstemmende med deres Landes Interesse, ved at 
tilintetgiøre Dannemark, at bringe Sverrig til en betydelig Højde og dens 
Magt forøget med Norges Besiddelse? Det er vel tilladt herom at tvile og 
paa denne Setning at grunde den Formodning, at de Forslag, som disse 
Magter under nu værende Conjuncturer maatte giøre Deres Majestæt, ere virke- 
ligen meente« i samme Forhold som de ere overensstemmende med deres 
Interesse; jeg tror ikke, at de nu længer handler troeløse, for de synes ikke 
længer at vinde ved at være det. Man burde maaske saa meget mere for- 
visse sig herom, da Østerrigs Regiering, som, saa vidt mig er bekiendt, stedse 
har yttret venskabeligt Sindelaug mod Deres Majestæt og misbilliget Sverrigs 
Fordringer, nu yttrer Deeltagelse i Dannemarks Skiebne og viser sig saare 
villig til at bidrage til den danske Stats Opretholdelse. Det er paa disse 
Grunde, jeg vover at tilraade en Forandring i Dannemarks politiske System 
og at gaae fra Alliancen med Frankrig til den med de coaliserede Magter. 
Intet vilde vel være mere stridende mod Kronprinzens Planer — intet heldigere 
tilintetgiøre hans vidtudstrakte ærgierrige Hensigter i Norden. Thi hvad 
ønsker han vel mere, end at Dannemark troeligen vedblev Forbundet med 
Frankrig, som nu og i det mindste i lang Tid vil være ud af Stand til at 
hielpe sin allierte? Hvad seer han vel hellere, end at Dannemarks Kraft 
svækkes ved denne Alliance, og at den berøves Handlens og Skibsfartens 
vigtige Fordele? Hvad frygter han vel mere for, end at Dannemark skulde 
nærme sig Engelland, og maaskee igien tilbagevinde de Fordele, som Sverrig ene 
høster? Der kan vel derfor intet være ham mere magtpaaliggende end at see 
os saa længe som mueligt bortfiemede fra de Magter, som kunne bidrage til, 
at vi samlede igien Kræfter til at byde Naboe Magten Spidsen. Jeg formaar 
ikke at indsee, at der var Anledning til at bebreide den danske Regiering 
enten Ubestemthed eller Troløshed, naar den forandrede System. Et hvert 
Forbunds væsentlige Betingelse er Statens Vel, som ved samme skal befordres, 
enten den nu indskrænker sig til Sikkerheds Haandhævelse eller udstrækker 
sig [til] Handlens eller andre væsentlige Fordele. Naar Staten ikke aliene ved 
Forbundet berøves disse Fordele, men endogsaa trues med Opløsning og 
Undergang som en Følge af denne politiske Forbindelse, da ophøre vist nok 
ogsaa alle de Forpligtelser, som Alliancen maatte paala^ge. Dette er Tilfældet 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



49 



med Frankrigs. Vi kan ikke ved samme beskyttes mod Overmagten, som 
truer vore Grændser. Om man endogsaa kunde formode, at Frankrig vandt i 
sin Tid igien Kraft til at modstaa de Fiender, som nu overvælder ham, saa 
vilde det dc^ være ligesaa unyttigt for dens Behersker som farligt for Danne- 
mark at udsættes for en ødelæggende Kamp. Det synes mig ogsaa høist 
rimelig^, at Keiseren selv, langt fra at misbillige dette Skridt eller finde i 
samme Troløshed, vilde meget mere ansee samme for det, den er — nemlig 
Omstændighedernes uaf^^ærgelige Virkning og en Beslutning, der var grundet 
i Deres Majestæts Kierlighed til sine Undersaatter og landsfaderlig Omsorg 
for dem. Under den Forudsætning, at Deres Majestæt tog samme, vilde det 
uden Tvil være et vigtigt Formaal for Negotiationerne i) at forskaffe Prinz 
Ekmuhl ubehindret Tilbagemarch med sine Troupper, 2) at erholde Østerrigs 
Garantie for, at Holstens Grændser, naar Ekmuhl forlod dem, var sikre for 
Sverrigs Angreb, og 3) at Vaabenstilstand strax maatte finde Sted. Ligesom 
jeg nu er af den allerunderdanigste Formeening, at Omstændighederne paa 
den mest bydende Maade tilskynde at forlade den franske Alliance, saa 
skulde jeg endvidere troe, at Faren for Staten er st^en og dagligen voxer 
til den Højde, at naar endogsaa Trondhiems Overdragelse skulde blive en 
ufinvigelig Betingelse, saa maatte man hellere indgaae dette dybt saarende 
Vilkaar end at lade Staten synke; og denne min allerunderdanigste Formeening 
grunder jeg paa følgende. Forkastes dette Forslag, saa vil Kronprindsen af 
Sverrig i dette Afslag finde Grund til, og ile med, at giøre sine Fordringer i 
deres hele Omfang, efter Åbo Tractaten, giældcnde, — han vil endmere for- 
bittre de coaliserte Magter mod Dannemark — opflamme dem imod os og 
sætte dem ud af Stand til at handle til vor Fordeel, om de endogsaa vare 
dertil tilbøielige, hvorimod, naar denne Betingelse opfyldes, da opfordres de 
at sætte Grændser for Kronprinzens ærgierrige Planer og give Dannemark 
Garantie for det øvrige Norge. Ved Forbindelsen med Engelland, som Sverrig 
altid ængstligen vil søge at afværge, levnes Dannemark Haab om at tilbage- 
vinde den tabte Provinz — et Haab, som maatte forsvinde, naar Dannemark 
var allerede svækket i sin Grundvold. Tronhiems Overdragelse vil desuden 
aldrig ansees for fiendtlig fra Dannemarks Side, og Deres Majestæts troe Nor- 
mænd, som have erholdt saa mange usvigelige Prøver paa Deres Majestæts 
utrættelige Omsorg for dem, vilde sikkerligen i denne Deres Beslutning see 
den sørgelige, men uafværgelige Virkning af en ødela^gende Krig og den for 
Øieblikket seierrige Uretfærdighed, som Deres Majestæt, de største An- 
stramgelser uagtet, ikke har kunnet forebygge. Desuden vilde Overdragelsen 
dog ikke hindre, at Fienden selv maatte søge at sætte sig i Besiddelse af 
Provinzen, som han ikke uden efter blodig Kamp vil erholde. Imidlertid 
skulde j^ ansee det for saare vigtigt, at man søgte at forebygge, at man 
ikke forlangte for denne saaledes overdragne Provinz nogen videre Garantie 
dier Sikkerhed, hvorved nye Ulykker til Landets Ødelæggelse vilde firemstaae. 
Endeligen kan jeg ikke' tilbageholde den Frygt, at Østerrig næppe vilde 
antage Forslaget, at Negotiationerne skulde saaledes indledes, at Grev Bernstorf 

Duiftke MAgsuiu. 5. R. IV. 7 



CO Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

fik Befaling at b^ive sig til Frankfurt og der efter en uden Tvil meget ud- 
videt Fuldmagt indgaae eller forkaste de Propositioner, som de coaliserte 
Magter maatte giøre. Dette vil medtage en Tid og forvolde en Udsættelse, 
som næppe vil stemme med de krigsførende Magters Hensigter, og som disse 
vilde meget mere ansee som en Udvei, man havde foreslaaet for at vinde Tid 
og oppebie forandrede Konjuncturer. Øieblikket udkræver uden Tvil en hastig 
og kraftfuld Beslutning, og jeg skulde derfor være af den allerunderdanigste 
Formeening, at man uforbeholden meddelte det Østerrigske Gesandtskab Deres 
Majestæts Hensigter, at man yttrede Tillid til deres Regiering og stolede paa 
deres venskabelige Sindelaug. 

Dette er Synspuncter, fra hvilken jeg anseer dette for Fædrenelandet 
saa yderst vigtige Anliggende, og min derpaa grundede Formeening under- 
kaster jeg i dybeste Underdanighed Deres Majestæts Viisdom og allerhøiste 
Bedømmelse. 

Khn. den 6te Dec. 18 13. Allerunderdanigst 

Moltke. 

23. 

Betænkning fra Grev Joakim Godske Moltke* 

6. December 1813. 

Fienderne, imod 40000 Mand, have begyndt at trænge ind i Holsteen, 
og kand lettelig derfra gaae videre til Slesvig og Jylland formedelst deres 
overlegne Antall, mod hvilken vor magt, den militaire Modstand af 8000 
Mand fra dansk Side alleene, ikke vil være tilstrækkelig, da de Franske op- 
give Holsteens Beskyttelse, for med deres heele Styrke, 12000 Mand, at 
kunde dække Hamborg. Dette synes saa meget mindre mulig, som det danske 
Auxiliair Corps udi nogle Maaneder ei have faaet de Penge, som de Franske 
havde tilstaaet. Endnu vanskeligere giøres Holsteens Forsvar ved den nu 
værende uheldige Stemning i Holsteen og tillige derved, at Soldaterne foruden 
Penge skulde ogsaa lide Mangel paa adskillige Munderingsstykker. 

Norges Tilstand skal være i høi Grad beklagelig; atter ere 13 Skibe 
ladte med Kornvahre til Norge tagne af Fienden, og dette Land ønsker en 
Fred som sit eeneste Rednings Middel. 

Danmark er ved de af Krigen flydende Trængsler og Byrder saa stærkt 
medtaget, at det ikke længere kand udholde at bære dem. 

Financemes Tilstand er saa ulykkelig, at neppe uagtet alle de Paalæg, 
der ere anordnede, dette Aars Udgifter kand bestrides, langt mindre de uhyre 
Summer tilveiebringes, som Armeens Underholdning og Norges Proviantering 
vil udfordre, dersom Krigen i næste Aar skal vedvare. Alleene Freden kand 
standse disse Ulykker. 

Da nu saa mange bedrøvelige Omstændigheder sammenstøde for at 



* Den 7de December udnævnt til Geheimcstatsminister. 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



51 



nedtrykke og overvælde Staten, bliver det en smertelig Nødvendighed at nytte 
Kdseren af Østerrigs Ønske for den Danske Stats Varighed, som Greverne af 
Mettemicb og Bombelles have tilkiend^vet. 

Det indstilles derfore allerunderdanigst til Deres Majestæts allerhøjeste 
Bestemmelse, at der søges ved Greve Bombelles at erholde den tilbudne 
Vaabenstilstand, som General Walmoden er bemyndiget til at indgaae, for 
siden ved kloge Underhandlinger, som kunde understøttes ved et Brev fra 
Deres Majestæt til Kejseren af Østerrig, at vinde en Fred paa Vilkaar, der 
kunde forebygge de Danske Staters Opløsning. 

Kiøbenhavn den 6. December 1813. Allerunderdanigst 

J. G. Moltke. 



24. 

Betænkning fra Finansminister Grev E. H. Schimmelmann^ 

6. December 181 3. 

Deres Majestæt vilde allernaadigst tillade, at jeg endnu engang i dy- 
beste Ærefrygt foredrager min Meening og mine Syns-Puncter i det vigtige 
Anliggende, som i Dag skal tages i Overvejelse. — 

Jeg synes, at Grev Pombels Sendelse i Statens nu værende StiUing i 
et hvert Tilfælde maa ansees som en gunstig Begivenhed, som Forsynets Vink. 

Danmark var fra alle Sider omringet af mægtige og sejerrige Fiender. — 
Det var adskilt fra sin eneste Bundsforvandt. — Det stod ængstet i sit indere 
og forladt af hver udvortes Stytte, alene. 

Det havde neppe et Middel tilovers til at giøre sine overlegne Fiender 
Forslag, der paa nye kunde afvises med Stolthed. 

Kampen mod dem var farlig og ulige. I denne Danmarks Stilling 
fatter Kejseren af Østerrige den Beslutning at giøre Deres Majestæt Propor- 
tioner, for, saa meget det efter hans Forhold til de mod Frankrige coaliserede 
Magter kan afhænge af ham, at afværge fra det danske Monarchie de Farer, 
der truer det med Tilintetgiørelse. — Kejseren giør dette Skridt, hvilket neppe 
var at vente, i Forstaaelse med Engelands Ambassade ved sit Hoff, der af sin 
Regiering maa være authoriseret dertil. — Jeg formaaer ikke at tænke mig 
nogen Bevæggrund for det østerrigske cabinet til i det Anliggende at overtage 
en tvetydig Rolle, og lige saa lidet for England til i Fællesskab at virke til 
saadan en Plan. — Ingen af de med Sverrig coaliserede Magter har nu en 
politisk Interesse at understøtte dets uretfærdige Fordringer paa Norge eller 
en Deel af samme. Østerrige, som er tiltraadt Forbundet mod Danmark, kan 
ikke have en slig Interesse. — Da Krigen ifior udbrød imellem Rusland og 
Frankrig, syntes det sidstes Magt næsten uimodstaaelig; hver Bistand imod 
samme var af stor Vægt ; da Lejligheden viste sig til at vinde og kiøbe en 



Blev 7de December afskediget som Finans- og Kommerceminister. 



H^ 



c 2 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

slig Bistand af Sverrig og Prindsen af Pontecorvo, blev Danmark givet ham 
til Friis. Men nu har meget højligen og i en Grad forandret sig, som aldrig 
kunde ha^bes. Frankrig, dengang nær ved det sidste Trin af uomstødelig 
Storhed og Fastlandsherredømme, maa nu selv forsvare de egne saa langt 
overskredne Grændser. Nu er det ikke mere paafaldende, at man erindrer sig 
den svenske Cron-Prindses oprindelige Stilling, om man endnu skaaner den 
forige franske Mareschal, hvis Fremgangs-Maade opvækker Skindsyge og hvis 
Pretensioner vise sig uvane. Det glorige danske Dynasties ærværdige Ælde, 
hvormed næsten ingen anden Stats Alder kan sammenlignes, vil tillige ihu- 
kommes. Det er naturligt, at i særdeleshed Østerige, hvis man beskjæftiger 
sig med igien at indføre det forige Europas Ligevægt, ogsaa af denne Grund 
og af Tilbøjelighed, der kan have sin Kilde i en lang Alliance med Danmark 
og i Venskab og Agtelse for Deres Majestæt, er betænkt paa det danske 
Monarchies Opretholdelse. Til Englands og Ruslands sande Interesse maa 
denne Opretholdelse svare. Grev Metternig, hvis Anseelse og Indflydelse nu 
ere saa store, kan sætte sin Berømmelse og Ære deri. 

For at kunne giøre den tilbudne Mediation muelig har Østerige med 
Hensyn til de Forpligtelser, der endnu binde England og Rusland, maattet 
foreslaae de giorte Betingelser. Uden Tvivel skeer det imod dets Villie. Man 
er berettiget til at troe, at det vil giøre alt, for at Følgerne deraf bliver mindre 
trykkende og skadelige. 

I deres Opfyldelse kan det politisk tage ikke nogen anden Deel end 
ikkun for saa vidt, at dets Forhold til de allierte derved ikke compromitteres. 
I Statens nærværende Stilling maa man efter min Mening ansee det for en 
gunstig Omstændighed, at Østerige forbinder den tvungne Betingelse, som 
det har seet sig nød til at give, med et Tilbud af Flaadens og de vestind. 
Coloniers Restitution. 

Sluttes Freden med England ikke nu og ikke, forinden Fienden er 
trængt ind i Landet og har bemægtiget sig af et Pant for sine Fordringers 
Opfyldelse, saa formaaer jeg ikke at øine en saadan Forandring i Tingenes 
Gang, der kunde blive et motif for England til Flaadens og coloniernes Re- 
stitution. 

Anseer jeg Sund Toldens Vedligeholdelse som en Følge heraf, giør 
Monarchiet herved i Ulykken et stort Skridt til at styrke sig til den Tids 
Punct, hvori det atter kan giøre sin Ret giældende. 

Desforuden tilbyder man Erstatning for Trondhiem. Tilbuddet er ube- 
stemt og vaklende. Det har dog imidlertid den Fordeel, at den aabner en Vej 
til fremtidig Underhandling. Betingelsen af Flaadens Restitution kan paa 
mangfoldig Maade fortolkes i England, naar den ikkun indeholdes i alminde- 
lige Udtryk. 

Det er ikke mere mueligt at restituere en Deel af de tagne Skibe, de 
er ikke mere til; anderes Tilstand giøre det ikke ønskeligt at erholde den 
tilbage, — hvad der skal forstaaes ved Flaadens Restitution, blev altsaa en 
Gienstand for fremtidig UnderhandUi^. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 55 

Men er disse første Erstatning Vilkaar ubestemte, saa er Betingelsen 
af Trondhj: Afstaaelse det ligeledes. Da det ikke afgiøres, hvorledes og naar 
det skal overleveres, saa kan af denne Ubestemthed dog ogsaa drages For- 
deel i Conjuncturerne, der kunne indtræffe. Ved den Ulykke, der skal bæres, 
finder jeg det endvidere en meget gunstig Omstændighed, at Dmrk: ikke 
længere har at underhandle med Sverrig og under dets Indflydelse. Men jeg 
tør allerund. )^re, at alle foreliggende Fordeele efter min Indsigt ikke vilde 
kunne benyttes i deres hele Omfang, dersom man ikke viste Østerige fuld- 
kommen Tillid, eller dersom denne i det mindste ikke har Udseende af at 
være uindskrænket. — At giøre, saa at sige, Vor Sag til Østerigs; at op- 
vække deres Æresfølelse, der have foranlediget disse Syns-Puncter; at styrke 
det venskabelige Sindelav med Deres Majest: synes mig at maatte være 
Hoved Bestræbelsen, hvorved Offeret, hvis det besluttes, mueligen tillige kan 
forbindes med, hvad i Landets Stilling maa ansees som Fordeele. — I Fald 
disse Syns-Puncter fortiene Opmærksomhed, saa maa jeg endnu allerund: 
berøre følgende. 

Man maa vove i dette store Anliggende; det synes uundgaaeligt at 
sætte sig udover ufuldkomne Former. Kan ikke det, som constituerer Hoved 
Sagen, ansees som afgiort, saa maa en intremediaire Tilstand indtræde, der 
yderst vanskelig baade med Hensyn til indvortes og udvortes Forhold vil være 
at bære, og hvori hver Beslutning, der tages, er uadskillelig fra Tvivl, uden at 
dens Følger kunne beregnes. 

I Henhold til disse Bemærkninger og til de øvrige, denne Gienstands 
Overvejelse vedkommende, fra andre Sider anførte Betragtninger kan jeg ikke 
andet end allerund: raade Deres Kongelige Majestæt, at Østeriges mediation 
antages i alle dens Følger og under den bedst muelige Form, hvis Bestem- 
melse jeg maa overlade til mere prøvede Indsigter. De Farer, der truer 
Statens udvortes Stilling, er allerede tilstrækkelig berørte. De indre ere ikke 
mindre store; blandt disse er den financielle en af de vigtigere; Jeg maa i 
den Henseende allerund: tilføje, at de ordinaire Indtægter dagligen formindskes, 
at extra Resourcer langsomt bliver disponible, og at ' Stats Gassens For- 
l^cnhed næsten er steget til det højeste — jeg kan ikke beregne de Følger 
af et svundet Haab om en bedre Tilstand; frygtelig ville de i Øieblikket selv 
vise sig. 

Jeg maa tilstaae, at jeg ikke formaaer at indsee, hvorpaa Penge- Vel- 
stand, credit og Mueligheden af frivillige og tvungne Laan og nye Indtægter 
kunde støttes, naar Gnmdvoldene af alt, hvor paa Financer bygges, selv bæve 
og styrte sammen. 

Udsatte man derimod ikke længe at befæste disse Grundvolde, som 
endnu er til, saa viste sig endnu mange brugelige Midler og Udveje. 

Kiøbenh. den 6. Decbr. 18 13. 

Allerunderdaningst 

E. H. Schimmelmann. 



J^ Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



25- 

Betænkning fra Geheimekonferensraad Ove Malling 

8. December 1813. 

Allerunderdanigst skriftlig Gientagelse 

af 
de Bemærkninger og den Meeningsyttring, som Undert^nede vovede 
at fremstille i den extraordinaire Forsamling d. 6. Dec. d. A., efter aller- 
høieste Befaling afgiven. 



' Under foregaaende Deliberation og i min skriftligen indgivne aller- 
underdanigste Betænkning af 4. d. M: har jeg efter det, som da var blevet 
mig bekiendt om Tingenes Stilling, anseet saavel Tronhiems Stifts Af- 
staaelse til Sverrig som Fratrædelsen fra Alliancen med Frankrig, 
naar dermed skulde være forbundet strax at vende Vaaben mod dette Rige, 
for høist betænkelig og allerunderdanigst henstillet: om man ikke kunde ind- 
skrænke sig til blot- Fratrædelse fra den franske Alliance og forbeholde Neu- 
tralitet, og til at give i Øvrigt den hidsendte østerrigske Negociateur, i det 
mindste saalænge hans Andragender endnu kun vare mundtlige, almindelig 
Forsikring om at ville, med særdeles Agtelse for det Vienske Hofs Media- 
tion, gaae ind i nærmere formelig Negociation om fleere Foreeninger, som 
kunne være værdige og fra alle Sider antagelige, imidlertid Vaabenstilstand 
paa Grændserne. 

Men da af det, som i Forsamlingen d. 6. d. M: nærmere og omstæn- 
deligere af Ministeren for de udenlandske Sager foredroges og ellers oplystes, 
er erfaret: 

at den østerrigske Negociateur i Foreening med det vienske Hofs her- 
værende Minister paatrænge om meer positive Forsikringer, 
at Vaabenstilstand ellers ikke kan ventes, 

at Frankrig, langt fra ikke har opfyldt sine tractatmæssige Forpligtel- 
ser, enten i Henseende til Antal af franske Tropper til Grændsens 
Forsvar, eller væbnede Krigsfartøier paa Elven, eller Sold til de 
danske auxiliair-Tropper, eller i anden Maade, 
at Prindsen af Ekmiihl har trukket og trækker sine Tropper til Ham- 
borg og er kun omtrent 12000 Mand stærk, 
at det danske Corps ved Grænsen er kun circa 8000 Mand, 
at Kronprindsen af Sverrig, som i Foreening med General Walmodens 
Corps skal være i det mindste 40000 å 50000 Mand stærk, nærmer 
sig meer og meer til Grændsen, 
at Kossakker fra disse Corps allereede have viist [sig] paa holsteensk 
Grund, 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. te 

at Holland er i fuld Opstand, og at i Italien, som lokkes, trues og 

loves Hielp fra Engellænderne, ulmer det til Udbrud, 
at den engelsk-spanske Armee har fremtrængt indtil ind paa fransk Grund, 
at nyeligen en Deel Komskibe, udgangne fra Jylland for at søge Norge, 
ere opbragte af Fienden, der blokkerer mod saadan Korn-Overførsel 
endnu strængere end forhen, 
at dersom Hertugdømmerne og Jylland oversvømmes af den mod Grænd- 
sen sig nærmende overlegne Magt, vil Kom derfra til Norge saa 
meget mindre kunne udgaae, og dette Rige da, ved et nyt og værre 
Hungers Aar end det sidste, bringes til Fortvivlelse, 
saa have disse sammentængende Omstændigheder og den overhængende 
Fare, som deri fremviser sig, foranlediget flere af de Mænd, som Deres Maje- 
stæt allemaadigst har kaldet til Deliberationerne, til at gaae over til den 
Meening, at det var raadeligst i et Øjeblik som dette at nærme sig meer til 
det Vienske Hofs, som det synes, mod Danmark velsindede Forsiage, for at 
see Faren strax, om mueligt, standset, og dernæst at vente af Tid og Om- 
stændigheder og een saa formaaende Magts Mellemkomst et heldigere ende- 
ligt Udfald end det, der ellers nu kunde formodes, naar Fienden maatte ind- 
trænge i Holsteen og derfra gaae videre. 

Denne Meening har ogsaa jeg, alle foranførte Omstændigheder overvejede, 
ikke kunnet undslaae mig for, nu at tiltræde saaledes, 

1. at naar, ved den nu i Gang værende Negociation, Vaabenstilstand 
strax kan sluttes, og derefter umiddelbarligen frie Handel og Skibs&rt 
imellem Danmark, Norge og Hertugdømmerne aabnes, samt de øvrige 
Fordele, som ved Forbindelsen med de Allierede Magter, i sær med 
Engelænderne, ere muelige og giensidigen billige, kunne erholdes, da 
vilde Fratrædelsen fra Forbundet med Frankrig og Overgang til 
Forbund med de allierede Magter nu være ligesaa tilraadeligt som, efter 
de forandrede Omstændigheder, hos Frankrig selv undskyldeligt, dog at 
paa alle muelige Maader maatte undgaaes, at de danske Tropper sættes 
i Nødvendighed til strax at handle fiendtligt imod det Ekmiihlske 
Corps, med hvilket det nu er forbundet; og at de ei heller nogensinde 
kom i Nødvendighed til at staae under Over Commando af Kronprind- 
sen af Sverrig, som efter sin Interesse og sine Hensigter mod Danmark 
intet hellere kunde ønske end at see dem ødelagte, 

2. at naar det til førbemeldte Øjemeed, og for at fremme det ønskede 
Fredsværk, maatte være uomgiængeligen nødvendigt, at den danske 
Stat maatte giøre en Opoffrelse, da maatte dog, saalænge og saa meget 
som mueligt, holdes tilbage med navnligen at bestemme Trondhiems 
Stift, og Opmærksomheden langt hellere ledes hen til nogen anden 
Deel af Staten, saasom de vestindiske Øer eller Besiddelserne i Ost- 
indien, de nordlige Øer, Bornholm, ja selv Hertugdømmet Holsteen, 
alle, hver for sig, mindre vigtige, mindre integrerende, men meer 
usikre Besiddelser end Tronhiems Stift. 



c 6 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

Vel kunde der maaske være Glimt af Haab til, at naar endog For- 
sikring var givet om, at Tronhiems Stift skulde ved Fraskrivelse af Deres 
Majestæts Ret vorde afstaaet imod fuldkommen antagelig og betryggende 
Vederlag, der da ved nærmere Omhandlinger i Henseende til Vederlaget, 
kunde bevirkes, at Forsikringen under forandrede Omstændigheder, saaleedes 
som forhen er skeet, kunde tages tilbage. Ogsaa er det uafgjort, hvorvidt 
Nordmændene i Tronhiems Stift vilde godvilligen underkaste sig svensk Herre- 
dømme. Men blot at det blev bekiendt i Norge, at Paastanden om Afstaaelsen 
var indvilget, kunde letteligen der give en Sensation, hvis Følger ikke kunne 
beregnes, med mindre det gjordes Nordmændene klart, og deres Selvfølelse 
tillod dem at fatte, at Offeret var tilstaaet for at redde hele Norge for uude- 
blivelig Hungers Nød. — 

Saaleedes mit mundtlige Foredrag her, efter Befaling, skriftligen igientaget. 

Allerunderdanigst 
Kiøbenhavn d. 8. Dec. 18 13. Malling. 



26. 

Betænkning fra Geheimestatsminister J. S. Møsting^ 

8. December 181 3. 

Fra Finants-Minister Møsting. 

Allerunderdanigst Betænkning. 

Deres Kongelige Majestæt har, ved Allerhøjeste Rescript af 7. denne 
Maaned, Allernaadigst befalet mig, skrivtlig allerunderdanigst at indsende, hvad 
jeg i den, efter Allerhøjeste Befaling, den 6. denne Maaned holdte Forsamling 
mundtlig har tilføjet min forhen allerunderdanigst indleverede skrivtlige Be- 
tænkning over de af den Kayserlige Østrigske Kammerherre Grev Bombelles 
overbragte Freds Forslag. 

Min over denne Sag yttrede allerunderdanigste Formeening, at det ikke 
var tilraadeligt at indlede en Negociation med Grev Bombelles og Grev Lytzow, 
var bygget paa den Forventning, at det Kejserlige Franske Corps under 
Prindsen af Eckmuhls Commando vilde i Foreening med Deres Kongelige 
Majestæts Tropper forsvare den Holsteenske Grændse. Jeg ansaa derfor det 
Kayaerlige Franske Corps Styrke for saa betydelig, at begge Corps kunde 
foreenede giøre en virksom Modstand til Grændsens Forsvar. 

Under disse Forudsætninger forekom det mig i alle Henseende meget 
betænkeligt at forlade den Franske Alliance, førend man havde Vished om 
billige Freds Betingelser fra de allierede Magters Side, og denne Vished 
kunde man ikke have ved at negocere med Grev Bombelles og Grev hytzov/y 
saalænge de ikke vare forsynede med de dertil fornødne Fuldmagter. Men 



' 7de December udnævnt til Finansminister, Præsident i Rentekammeret m. m. 



Polii. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



57 



siden min fremførte skrivtlige allerunderdanigste Betænknings Indlevering har 
Sagens Omstændigheder aldeles forandret sig. 

Prindsen af Eckmuhl har erklæret, at han ikke kunde medvirke til den 
Holsteenske Grændses Forsvar, som han gandske maatte overlade Hans Durch- 
laugtighed General, Prinds Friderick af Hessen. Ved denne Erklæring er det 
første og væsentligste Skridt til den Franske Alliances Ophævelse skeedt fra 
Fransk Side. 

Det er nu ikke Deres Majestæt, der forlader denne Alliance, men det 
er den Franske Marskall Prindsen af Eckmuhl, der er fratraadt samme i det 
første Tilfælde, hvor denne Alliance kunde være til F'ordeel for Deres Konge- 
lige Majestæt. Ved denne Erklæring falder alle Betænkeligheder, fra denne 
Side betragtet, bort, og hele Europa vil og maa erkiende Forandringen i 
Deres Majestæts politiske System for aftvungen og retfærdig. 

Efter den anførte Erklæring bortfalder ogsaa de Betænkehgheder, det 
efter min forhen yttrede allerunderdanigste Formeening vilde have at indlade 
sig i Negociation med Mænd, der ikke ere forsynede med de dertil fornødne 
Fuldmagter. 

Det ved Grændsen staaende Kongelig Danske Armé Corps er langt fra 
ikke stærk nok for allene at kunde modstaae den anrykkende m^et over- 
l^ne Fiende. 

Deres Majestæts Tropper ville vist, besiælede af tro Hengivenhed for 
Konge og Fædreneland, fægte med Tapperhed og Mod, men Overmagten 
er for stor, for at kunde vente Kampens hældige Udfald. Under disse Om- 
stændigheder kan der blot vindes, men i ingen Henseende tabes ved at ind- 
lade sig med Grev Bombelles og Grev Lytzow. Kan Fiendens Indmarsch 
eller Standsning derved bevirkes, saa er meget vundet. Uden strax at indlede 
en N^ociation kan dette ikke ventes. De allierede Tropper vil da over- 
svømme og ødelægge begge Hertugdømmene og Nørre Jylland og derved 
giøre en heldigen Freds Negociation meget vanskeligen. 

Den fiendtlige Invasion vil, om den endog ikkun varer en kort Tid, giøre 
Kongeriget Norges Forsyning, under en paafølgende Fred, meget vanskelig. 
Thi om Hertugdømmerne og Nørre-Jylland udplyndredes af Fienden, saa vil i 
disse Provindser ingen Korn F'orraad haves, som kunde opsendes til Norge. 

Paa Grund af det allerunderdanigst anførte kan jeg ikke andet end 
allerunderdanigst tilraade at antage den af Grev Bombelles og Grev Lytzow 
foresiaaede Basis til Freds Negociationen og derved at bevirke en øjebliklig 
Vaabenstilstand. 

Jeg nærer derfor det Haab, at det under de fortsatte Underhandlinger 
vil lykkes Deres Kongelige Majestæts Befuldmægtigede at afvende den nu giorte 
Paastand paa Stiftet Tronthiems Afstaaelse til Sverrig, der ikke engang synes 
at kunde bestaae med de øvrige allierede Magters Fordeel. 

Kiøbenhavn den 8. December 1813. 

Allerunderdanigst 

J. S. Møsting. 



Danske Magaain. 5. R. IV. 



8 



c 8 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



27. 

Betænkning fra Geheimekonferensraad R. Sehested' 

9. December 181 3. 

Allernaadigste Konge. 

Til allerunderdanigst Efterlevelse af Deres Kongelige Majestæts aller- 
høieste Befaling i Reskript af 7de d. M. skrivtligen at indsende, hvad JQg 
mundtligen har tilføiet min under 4de d. M. allerunderdanigst meddeelte skrivtlige 
Betænkning over det af det Keiserlige Østerrigske Kabinet frembragte Forslag 
til Fredens Gienoprettelse mellem Deres Majestæt paa den eene og Keiseren 
af Rusland, Kongen af Preussen og den Engelske Regiering paa den anden 
Side, skulde jeg herved for Deres Majestæts Trone allerunderdanigst andrage 
følgende. 

Imod den af F'orslagets Punkterne straxen at aftræde Tronhiems Stift 
til Sverrig har jeg i min allerunderdanigste Betænkning af 4de dennes bestemt 
erklæret mig. — Foruden de i samme anførte Grunde var ogsaa Overdragelses 
Maaden af denne Provints, dersom Deres Majestæt skulde finde Dem foranlediget 
til at giøre dette Offer, mig uforklarlig; det forekom mig, at ved enhver Af- 
staaelse af en Eiendom, den være hvilkensomhelst den vil, maae det afstaaede 
kunne tages i Besiddelse; da den Svenske Regiering nu ikke med Vaabnenes 
Magt har bemægtiget sig Tronhiems Stift, saa troede jeg, at Deres Majestæt 
i Cessions Tilfælde maatte ansees pligtig til at overlevere denne Deel af 
Staten til den Svenske Krone, og naar nu Deres troe og hengivne Undersaatter 
i Tronhiems Stift ikke frivilligen vilde overgive sig, som de efter den Kiend- 
skab, jeg har om denne Deel af mit Fødeland, under ingen Omstændigheder 
vilde indvilge, kiendte jeg intet andet Middel, end at Deres Majestæt ved 
Hielp af Deres Tropper tvang Indbyggerne til at underkaste sig et fremmed 
og forhadt Aag, hvorved det skrækkeligste af alle Onder, Tvedragtsaanden og 
Borgerkrigens Rædsler, vilde udbryde. 

Denne Tanke, Allernaadigste Konge, var mig for oprørende til, at jeg 
ved at berøre denne Streng vilde saare Deres Majestæts saa dybt følende 
Hierte, og dette er Grunden, hvorfor jeg i min først nedlagte allerunderdanigste 
Betænkning har forbigaaet at omtale denne Materie; men da jeg i den under 
6te d. M. af Deres Majestæt allernaadigst sammenkaldte Forsamling af nogle 
af Deres troe Mænd erfarede, at den Keiserlige Østerrigske Gesandt havde 
paa Geheime Statsminister Rosenkrantz's Forespørgsel, hvorledes Cessionen 
skulde finde Sted, svaret, at dette blev den Svenske Kronpr indses 
Sag, saa troede jeg at burde forandre min allerunderdanigste Formeening 
derhen, at det vilde være mindre betænkeligt, om Deres Majestæt gav efter 
for Coalitionens Fordring paa at afgive Tronhiems Stift, naar intet andet 



* Den 7de December udnævnt til Præsident i Økonomi- og Kommercekollegiet. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



59 



Middei var tilovers for at redde Staten fra den overhængende Fare. — Denne 
Deres Majestæt saaledes aftvungne Afstaaelse vilde altsaa kun være et tomt 
Løvte, da jeg holder mig overbevist om, at Sverrig med egen Kraft vanske- 
Ugen skulde kunne undertvinge de kiække Indbyggere af Tronhiems Stift, til 
hvilke Adgangen er saa vanskelig, og som paa mange Maader vilde finde 
Hielp og Understøttelse hos deres sydligere Brødre. 

Over den anden Deel af det fra Østerrigs Siide frembragte Forslag 
om at tiltræde Coalitionen imod Frankrig har jeg i min forhen allerunder- 
danigst indgivne Betænkning været af den Formeening, at Statsklogskab 
fordrede at give efter for dette Forlangende, naar det ellers nogen- 
ledes kunne bestaae med Moralitetens Grundsætninger, og naar 
Deres Majestæt havde Ankeposter imod den franske Regiering, eller 
saadanne kunne udfindes. 

Da Deres Majestæts Minister for de udenlandske Anliggender havde 
anført forskiellige Klageposter og in specie den, at de Franskes Keiser havde 
ved formelig Traktat forbundet sig til at beskytte Holsteens Grændse med 
30000 Mand, og da jeg erfarede, at den franske Magt i det høieste beløber 
sig til I20(X) Mand, at denne havde skilt sig fra Deres Majestæts auxiliair 
Corps og trukket sig ind i Hamborg, saa yttrede jeg mundtligen, hvilket jeg 
herved skrivtligen allerunderdanigst igientager, at det er Frankrig og ingen- 
lunde Deres Majestæt, der har brudt Traktaten, og at Deres Majestæt, efter 
min Overbevisning, følgeligen maae ansees fuld berettiget til at vælge det 
System, der stemmer overens med Deres Staters Sikkerhed. 

Det af Geheime Conferentsraad Malling frembragte Forslag, det nemlig 
istedet for Tronhiems Stifts Afstaaelse at tilbyde en eller anden Deel af Deres 
Majestæts Besiddelser, ansaae jeg mig saa meget meere pligtig at tiltræde, 
som der, naar dette fra Østerrigs Side antages, aabnes Vei for Negotiationer, 
der muligen kunde drages i Længden og lede til ubetydelige Opoffrelser, 
naar de coaliserede Magter under Negotiationernes Gang giøres opmærksomme 
paa deres sande Politik; og det forekom mig desuden ikke usandsynligt, at 
disse forskiellige Magters Interesse vil med dette Forslag saaledes blive deelt, 
at Deres Majestæt efter al Rimelighed deraf vil kunne høste Fordeele. 

Dette, Allernaadigste Konge, er alt, hvad jeg har at tilføie min under 
4de d. M. allerunderdanigst indgivne Betænkning, og haaber saaledes at have 
opfyldt Deres Majestæts Allerhøieste Befaling. 

Kiøbenhavn d: 9**« Decbr: 181 3. Allerunderdanigst 

R. Sehested. 

28. 



6. December 18 13. Frederik VI til Roscnkrantz. 

(U. A. Papirer vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Der bliver blot for mig tilbage at bemærke, at Printz Eckmiiel bør 
indbegribes med i Vaabenstilstanden, dersom min Svoger har været saa heldig 

8* 



5o Polit. Forhandlinger i Declir. 1813 i>jj Jan. 1814.^ 

at faa ham indbegreben i samme. Jeg forstaar derved, at den, der her aftales, 
maa ei hindre den, der alt kunde kanske være sluttet, forsaavidt den er os 
eller Eckmiiel mere fordelagtig end den, som Gr. Bombelle aftaler eller slutter. 
K. d. 6 D. 1813. Din hengivne 

Frederik. 

Til 
Geheimestatsminister Rosenkrantz. 



29. 
Frederik VI til Kejser Frants af Østerrig. 

(U. A. Registraturen.) 

A S. M. l'Empereur d'Autriche, Roi de Boheme, 
le 6 Dec. 1813. 

Monsieur mon frére. En envoyant Votre Chambellan le €*• de Bom- 
belles å ma Cour et en le chargeant conjointement avec Votre Ministre, ac- 
crédité auprés de moi, d 'ouvertures qui regardent nos intérets les plus chers, 
V. M. J. & R. m'a donné une nouvelle preuve de son amitié å laquelle je 
suls infiniment sensible et qui fait l'objet de ma reconnaissence. J'ai murement 
pésé les propositions qui m'ont été faites au nom de V. M. J'y réponds en 
remettant mes intérets et ceux de mes Etats avec une entiére confiance entre 
Ses mains, afin de voir la paix par Son entremise rétablie entre moi et les 
Souverains Ses Alliés. Je ne demande pas mieux que de concourir par les 
moyens en mon pouvoir å atteindre le noble but que V. M. et eux ont en 
vue en travaillant å la pacification de TEurope. 

Je saisirai avec empressement toute occasion pour Vous convaincre de 
l'attachement sincére et de la haute estime avec laquelle je suis etc. 



30. 
Rosenkrantz til Grev Chr. G. Bernstorff. 

(U. A. Registraturen.) 

A S. E. M. le O« de Bernstorff å Vienne. 
le 7 Dec. 1813. 
J'ai eu l'honneur d'accuser la reception des lettres de V. E. en date du 
12 et 13 Oct. et de plusieurs d'une date antérieure sous le 2 du courant 
par une lettre que j'ai confiée aux soins de M. le C*« de Lutzow. Vous aurez 
VU, M., que le O« de Bombelles nous étoit arrivé, chargé d'ouvertures pour 
notre cour de la part de l'Empereur son Souverain. Le Roi, notre måitre, 
aprés avoir murement pesé les propositions que ces négociateurs ont faites 
dans un conseil qui s'est réuni deux fois en prcsence de S. M., a pris la 



Polit. ForhaiuUinger i Uecbr. 1813 og Jan 1814. 6 1 

resolution de remettre avec pleine confiance Ses intéréts entre les mains de 
S. M. l'Empereur, comme vous le verrés, M., par la copie que je joins ici 
de la lettre qu'Elle å adressée å TEmpereur. 

C'est la volonté du Roi que V. E. se rendra tout de suite au quartier 
g^ de TEmpereur pour y suivre les intéréts du Roi. Vous aurés déja jugé 
par ma précédente, M., de quelle importance qu'ils sont. Le tems me 
manque pour avoir Thonneur aujour'd'hui de donner d'amples instructions å 
V. E., mais je m'en rapporte avec pleine confiance å Ses lumiéres et å son 
zéle reconnu par le Roi. 

C'est le secretaire de la legation Autrichienne B° de Foulon qui emporte 
cette depeche. Il importe qu'il arrive auprés du G^ C^ de Walmoden qui se 
trouva, il y a peu de jours, avance sur les limites du Holstein avec les troupes 
sous ses ordres, afin que les hostilités soyent suspendues avec les troupes R^®». 
Celles sous les ordres du ?«• d'Eckmuhl se sont separées des notres et se sont 
jcttécs dans Hambourg. La ville d'Altona est menacée d'une destruction que 
la suspension des hostilités pourra peutétre écarter. 

On nous fait espérer, que la connoissance qui sera donnée au P* R* de 
Suéde de la resolution du Roi notre måitre produira un armistUre par terre et 
par mer avec la Suéde; et Ton nous assure, qu'une lettre de Lord Aberdeen 
qui va étre expédiée pour Londres déterminera également le gouvernement 
anglois å accorder la suspension des hostilités. 

(Fortsættes.) 



Oplysninger om Haandskriftet til Roskildebispens 

Jordebog fra o. 1370. 

Af Kr. Erslev. 



Uen vidtløftige Jordebog over Roskildebispens Gods, der foreligger trykt i 
Script, rer. Danic. VII, har en saa stor Vigtighed for Forstaaelsen af vore ældre 
Landboforhold, at enhver, der søger at komme til Bunds heri, maa underkaste 
den det mest indgaaende Studium. Herved møder man dog den Vanskelighed, at 
Udgaven ikke fuldt ud tilfredsstiller de Krav, man nu stiller. Roskildebogen er 
trykt efter en Afskrift af Langebek, og hvad Nøjagtighed angaar, lader Aftrykket 
lidet tilbage at ønske; men det er en ren Undtagelse, naar Langebek hist og her 
har anført, hvad der i Haandskriftet skyldes senere Tilføjelser eller Rettelser, noget, 
der dog netop her ofte har Betydning. Allerede for mange Aar siden har Prof. 
Steenstnip henledet Opmærksomheden paa denne Mangel ved Udgaven og givet 



62 Om Haandskriflet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370. 

nogle Exempler paa, hvad der i Haandskriflet skyldes senere Hænder ^ og da jeg 
nylig ved Velvilje fra Upsala Universitetsbibliotheks Side havde Codex til Laans, 
benyttede jeg Lejligheden til at skaffe mig fuldstændig Klarhed over dette Forhold. 
Jeg prøvede vel ikke Aftrykket Ord for Ord; men jeg gennemgik det nøje med 
det Maal for Øje at kunne angive alle de Steder, hvor der er ændret noget i den 
oprindelige Text. Resultatet heraf er meddelt nedenfor. 

Haandskriftet bestaar af talrige Læg af ulige Størrelse. Der forekommer 
i det mange forskellige Hænder, saaledes at det aabenbart er opstaaet ved, at 
Bispens Skrivere eller Fogeder paa de Hovedgaarde, hvorunder Fæstegodset var 
fordelt, har optegnet, hvad de kunde oplyse om Bispegodset i deres Egn. Disse 
Optegnelser er ikke udførte alle paa netop samme Tid. I Jordebogen selv oplyses 
det ved det første Fogedi, Gjorslev, at Jordebogsoplysningeme gælder Aaret 1370, 
og det er dette Aarstal, man oftest anfører for hele Jordebogen ; denne Tidsbestem- 
melse findes allerede i det middelalderlige Brev, som Prof. Steenstrup har frem- 
draget. Hvad Jordebogen oplyser om Staden København, hidrører dog fra nogle 
Aar senere^, og andre Stykker er endnu yngre. Man finder saaledes indført i 
Jordebogen (Udgaven S. 24f., 4iff.) Opgivelser om Jordegods, der først i Aarene 
'384 og 1389 tillagdes Bispebordet af Biskop Nils til Erstatning for andet Bispegods, 
som han med Kapitlets Samtykke henlagde til et af ham stiftet Kapel i Domkir- 
ken'. Man tør da, hvad Tidsbestemmelse angaar, næppe gaa videre end til at 
sige, at Jordebogens oprindelige Dele er nedskrevne i den sidste Menneskealder 
af det 14. Aarhundrede. Af Rettelserne og Tilføjelserne stammer de fleste fra 
nogenlunde samme Tid, medens enkelte til Gengæld er meget yngre, delvis endog 
fra Slutningen af det følgende Aarhundrede (se ndfr. ved Bl. 96V.). 



Læg 1. Bl. i. Øverst Stykket: et sic de ceteris (SRD. VII, S. 1). 
Nedenfor Stephanius' Paategning (trykt sstds.). Bl. iverso = S. 2: Orde pro- 
vinciarum. Meonia er en Tilføjelse. 

Bl. 2 = S. 2: Stævenzhæreth. Ved Giordslef stod oprindeligt: Et unum 
bool terrarum habent XII coloni ibi, de quo dant dimidiam lestam annone, 
videlicet quilibet XVIII modios. Item de II bool pronunc inquilini ibi ad 
curiam. Item quilibet de illis XII colonis osv. V denar. terre rettet fra ora 
terre. Tilføjet er: Solebant antiquitus . . . marcas annone, og Nota, decima . . . 
dimidia annone. Bl. 2v. = S. 3: Item parochia Maglæ Heddinge. Oprindeligt: 
prins III curie, videlicet I principalis et II colonie. Item in Lilæ Heddinge osv. 
Clippingæ . . . Bladet ned, er Tilføjelse med samme Haand, som Bl. 3v. har 
indført: Item Thorstorp . . , Siden ned. 

Bl. 3 = S. 3: Bona in Maglæby. Blandt Fæsternes Navne er flere 



* Danske Samlinger 2 R. II, 372. 

' A. D. Jørgensen: Aarb. f. nord. Oldkynd. 1877, S. 281, Anm. 

' Repertorium dipl. Nr. 3443, 3717. 



Om Haandskriftel til Roskildebispens Jordebog fra c 1370. 



^i 



fremkomne ved Rettelse af tidligere, nemlig: Ascerus Karæ (nu Nich. Alwær), 
Haquinus (Nich. sartor), P. Alwæræ (P. Boosson), Hennichinus, N. Wra, Litlæ 
Nissæ, Johannes Thyrnebondæ, N. Troyæ, N. Giorthsson, Ja. Tostæsson 
(nu: Andreas og efterfølgende). S. 4: Boecius Clawæsson (nu: Nic. Petri); 
Ja. Laurensson (Joh. Jwl). I Linien: It. una curia desolata, de qua darentur 
V pund, er i Randen tilføjet: Dauid. I den følgende Linie staar efter: curia 
et siden overstreget: desolata, og: litlæ Nissæ er tilføjet i Randen; samme 
Forhold i en senere Linie med Ebbo. 

Bl. 3v. = S. 4: Item II gardhæ i Høstenthorp. Tilføjelse er: Item 
Thorstorp . . . Siden ned; sml. ovfr. Bl. 4 = S. 5: Dantes pensiones de 
bonis in Mæthælby. Bl. 4V. tomt. 

Bl. 5 = S. 6: Borwsehæreth. Bl. 5v. = S. 6: Kinwik. Bl. 6 = S. 7: 
Parochia Egespøør Ostræ. Tilføjet er: Item una curia desolata . . . curias, 
og: Nota . . . duas marcas terre. Bl. 6v. =S. 8: Vallæbothæ. denariorum 
rettet fra argenti. Bl, 7 tomt. 

Bl. 7v. == S. 8: Hammershæreth. Bl. 8 = S. 8: Parochia Kyngæ. 
Bl. 8v. = S. 9: Item Agnøø (ovenover staar: Hammershæreth). Læg 2. 
Bl. 9 = S. 9: Item Myrdorp. Bl. 9V. = S. 9: Parochia Vby. 

Bl. 10 = S. 10: Iste decime. Bl. lov. = S. 10: Item decime. Bl. 11 — 13 
tomme. 

Bl. 14 = S. 11: Flakkebiergshæret. Tilføjet er: Item decima annone de 
villicis; — et aldengyald; — Nota ... in antiquo træbook. 

Bl. 14V. = S. 11: Exactio Brode. Ved Sibbethorp er: VI pund rettet 
fra: quinque pund et dimidio annone. Bl. 15 = 8. 11 : Item in campo Siluinge. 
Tilføjet i Randen er: Pronunc dat Lasse . . . seruicio. Bl. 15V = S. 12: Item 
in Rafnebyerghe. (S. 13, L. 6:) nouem rettet fra septem (marchas argenti); 
derefter overstreget: tredecim cum dimidia oves; duodecim er straks rettet fra 
quatuordecim. Tilføjelse er: Item quilibet vilicus . . . alecium. Bl. 16 tomt. 

Bl. i6v. = S. 13: Exactio Fodeby. Bl. 17 = S. 14: Straaborp. Bl. 
17V. = S. 14: Ydernæs. Bl. i8 — 19 tomme. 

Bl. 20 = S. 15: Slawelsæhæret. Tilføjet er ved Hølby: unam marcham 
cum dimidia in toto (maa gælde hele Byen). Bl. 20v. = S. 1 5 nederst : Item 
quarta curia. Tilføjet er: Item terra in Thornburg . . . tantum. II ore terre 
rettet fra: quarta pars terre; overstreget er: et est desolata, og i Stedet til- 
føjet: dat II sol. grossorum. Tilføjet er: Item Vestræ mølle . . . marcas de- 
nar., og: et beati Michaelis. 

Læg 3. Bl. 21 tomt. Bl. 2iv. = S. 16: Exactio Brothorp. sex rettet 
fra: VIII. Tilføjet er: III mansos terre; — Item Heristhorp . . . Miæthelot; 
— habentes VIII sol. terre; — Item in Northorp . . . træbook; — in Northe- 
ore; — håbet VII mansos cum dimidio manso; — Item Jacobus Væther osv. 
. . . Bladet ned. Bl. 22 = S. 17: Item in Østræ Stillinge. Tilføjet er: XIII 
oras . . . træbook; — II pund annone; — I lagenam . . . sues; — II et dat 
I lagenam ceruisie alemannice. XV er rettet fra: sex. Bl. 22v. — 24 er tomme. 

Bl. 24V. = S. 17: Aarshæret, Bl. 25 — 26 tomme. 



64 ^™ Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370. 

Læg 4. Bl. 27 — 29 tomme. Bl. 30 = S. 18: Tuzæhæret. Oprindeligt 
stod der: håbet terram duarum marcharum; de to sidste Ord er udstregede 
og ovenover sat: videlicet tria bool. Tilføjet er: quod eciam adjacet curie 
Mosæ; — et sic III . . . træbok; — Item in Hørby . . . træbook. XI solidos 
rettet fra: III oras; Lyftorp rettet fra: Lifstorp. Tilføjet er: Item IV solid. . . . 
træbook; — Item est ibi molendinum aereum. Indføjet paa dertil aabent 
ladte Steder er: unum bol; — una marca terre; — nouem ore cum dimidio 
solido terre. Bl. 30V. = S. 19: Item in Twzehæret. 

Bl. 31 := S. 18: Exactio Twze. Bl. 31V. = S. 20: Item in Attathorp 
(dette Navn er dog rettet til: Atlathorp; i Udgaven staar urigtigt Altathorp). 

Bl. 32 = S. 20: Exactio ÆUinge. VI (pund) rettet fra IIII. Tilføjet er: 
Item in Ellingæ . . . træbook; — Hee villa babet . . . træbok; — tres 
mansi . . . dimidio; — Item in Bouethorp XIV sol. terre. Bl. 32V. = S. 20 
nederst: Item decime Nørræ; de to Linier paa Siden er Tilføjelser. Bl. 33 tomt. 

Bl. 34 = S. 21 : Mierløsæhæret. Tilføjet er: håbet tres . . . bona 
silua; — recte; — Curia principalis . . . annone; — Item plures curie sunt 
desolate. Bl. 34V. = S. 21: In Thowestorp. Tilføjet er: Item Petrus Palne- 
son unam oram (i Randen staar her: Inquiratur); — quelibet ora . . . triplici 
annona; — Nota . . . alie curie (i Randen: inquiratur); — Nota . . . auene. 
Læg 5. Bl. 35 = S. 22: Thruethweth. Tilføjet er: Modo quilibet dat oram 
annone; — et est amplior in semine; — est amplior in semine; — amplior 
in semine sicud Hemming, marcha terre in censu rettet fra: terra XVI sol. 
in censu. Bl. 35 v. = S. 23: Item Laurencius sartor tantum. Nederst staar: 
Algestorp: Primo Magnus Nichelson, item Johannes Matesson, item N. Budde, 
item N. Jacobi, item Swen Glathe; dette er dog atter overstreget, fordi Alge- 
storp allerede var behandlet paa den foregaaende Side. Bl. 36 = S. 23 : Øfræ 
Hellorp. Tilføjet er: håbet quatuordecim oras terre; — ut tenet træbook; — 
et unus fundus inquilinaris (Inquiratur de terra staar i Randen). Bl. 36V. = 
S. 24: Herlwstorp. Tilføjet er: Item Siersholm . . . attinentia, videlicet*. 

Bl. 37 == S. 24: Ad curiam Tølløse strandleen (denne Overskrift er 
med langt yngre Haand). uno bool er rettet fra: VI oris. Bl. 37 v. tomt. 
Bl. 38 = S. 25: Skippingshæret. 

Bl. 38V. = S. 26: Odzhæreth (Draxholm med yngre Haand). Tilføjet 
er: Item sunt . . . oram annone; — marcham annone . . . marcas annone; 
— IX oras terre in censu; — håbet duas marcas . . . pascua. Bl. 39 = 
S. 27: Item Østeberghe. Tilføjet er: prope Kalundborg (4 Gange); — II 
pund et X modios annone; — que dicitur Jurløse; — Item alia curia ... II 
pund annone. Alt det følgende paa Siden, undtagen: Item Asmundorp, er 
Tilføjelser, dog vist samtidige; i Stykket: Inquiratur osv. stod først: X orarum 
et duorum sohd. Bl. 39V. ::= S. 27: Item Wiskinge. Tilføjet er: una curia 
habens . . . desolati sunt; — Inquiratur . . . malam terram; — cum dimidio 



* Dette sidste Ord fattes i Udgaven 



Om Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370. 



65 



(S. 28 L. 8); — annone (L. 12); — in censu (L. 14); — Item decima . . . 
anoone. 

Bl. 40 = S. 28: In Skippingshæret. Tilføjet er: et potest seminare 
in bol XIII oras annone. Ved Wædlæby er desolata overstreget og tilføjet: 
oram annone, est edificata; ved Byerhwse tilføjet: IX. Bl. 40V. = S. 29 L. 7: 
Item curia. Tilføjet er: IH pund, prius ... VI pund annone (L. 10); — 
sex (L. 17); — håbet etiam quasdam ... IV pund annone; — håbet XIX 
solidos; — dimidium bol et I solidum, dat IV pund annone; — duas oras; 

— dat pund annone; — unius ore dat pund annone; — sunt XX; — in 
quibus possunt seminari IV marce annone. Bl. 41 = S. 29: Curia villicalis. 
Tilføjet er: Item defuit . . . rusticos; — håbet X oras . . . ibidem; — håbet 
tres marcas . . . molendinis. 

Bl. 41V. = S. 30: In Odzhæret. Tilføjet er: et dat quinque pund 
annone; — marcam annone, potest seminare bene IV lestas annone; — II 
pund cum dimidio ; — quod dicitur . . . dimidio ; — et isti inquilini . . . unum 
aereum; — Nota . . . edificatos. Bl. 42 = S. 30 nederst: Item sunt ibidem. 
Tilføjet er: et dat quinque pund annone; — IX oras terre . . . Saxeson; — 
duas oras terrarum ... II oras terre. Bl. 42V. = S. 3 1 : Hønsinge. Tilføjet 
er: oram annone (fire Gange); — dimidiam oram annone; — III pund. Item 
. . . grossorum; — dimidiam lagenam butiri; — videl. oram . . . bu ti ri. S. 32 
L. 2. stod oprindeligt: Ællinge sunt que faciunt tres marchas in 

semine. Curia principalis håbet dat marcham annone. Derefter er de 

to Huller udfyldte med: III marce terre (medens: que faciunt tres marchas, 
er overstreget) og XII oras terre, og tilføjet: antiquitus, modo . . . grossos. 
Læg 6, Bl. 43 = S. 32: Høwby. Tilføjet er: II oras annone antiquitus, 
modo dat oram annone; — VI pund annone; — XVIII grossos . . . sterlin- 
gos; — VIE; — solidum grossorum; — VI grossos; — dat solidum grossorum; 

— VI grossos; — dat solidum grossorum {2 Gange); — VI grossos. Item 
una curia parua dat II grossos; — III pund annone . . . Thyrneholm; — VIII 
grossos; — quilibet; — VIII grossos. Bl. 43V. = S. 32: Item ibidem una 
curia. Tilføjet er: VIII grossos; — quelibet unum solidum; — VI grossos; — 
VI grossos; — cum dimidia ora terre; — quelibet; — duas oras terre, que- 
libet; — videlicet dimidiam oram terre una cum sua terra; — VU oras terre; 

— VI pund; — quelibet XIV grossos (XVI i Udgaven er en Trykfejl). 

Bl. 44 = S. 33: In Twzæhæreth. Tilføjet er: II oras terre, dat oram 
annone; — III pund annone; — oram terre et plus; — dat oram annone; — 
håbet VI oras terre ... de Gliken. Bl. 44V. = S. 34: In Myerløsæhæreth. 
Tilføjet er: tria pund annone; — solidum grossorum . . . butiri; — modo 
håbet Snaap. 

Bl. 45 = S. 34: Decime subscripte. Bl. 45V. = S. 35: Item Aghnesiø. 
Efter Aarby følger med yngre Haand og atter overstreget: Item Wesløf IIII 
pund et solidum auene. Tilføjet er: Item Siræ VI pund. Bl. 46 = S. 35: 
Decime in Odzhæreth. Tilføjet er: VII cum dimidio pund; — VIII pund; — 
1 pund. Bl. 46V. tomt. 

Dunke Magazin. 5. R. IV. 9 



66 Om Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1570. 

Bl. 47 -= S. 35: Ista sunt bona. Hele Stykket: Item villa forensis 
Nykøping ... er med yngre Haand. Bl. 47V. = S 36: In parochia Odden. 
Bl. 48 = S. 37: In parochia Eghebyergh. 

Bl. 48 V. = S. 38: Isti habent vaccas. Bl. 49: Item in Klint. Bl. 49V. 
^:= S. 39: Nota, quod Joh. Genwæther. 

Bl. 50 = S. 39: Isti sunt bondones. Bl. 50V. = S. 40: Item in 
Vborp*. Læg 7. Bl. 51 = S. 41: Item in parochia Græuinge. Det danske 
Stykke er med yngre Haand. Bl. Siv. — 52 tomme; herefter er et Blad 
udskaaret. 

Bl. 53 = S. 41 : Ista sunt bona episcopi Nicholai (dette Navn er en 
Tilføjelse). Bl. 53V. ==: S. 42: Item tota villa Wethinge. Bl. 54 = S. 42: 
Item in Vtræby. Tilføjet er: dat dimidiam lagenam butiri; — (i næste 
Linie) terre; — dat marcam argenti . . . redimendis, og med anden Haand 
et sunt redempta. Bl. 54V. = S. 43: In parochia Røørwigh. Tilføjet er 
(S. 44) et villicum . . . argenti; — Nota . . . per nos. Bl. 55 = S. 44 
Item in Myerløsæhæreth. Ingerdem rettet fra Gertrudem. Bl. 5Sv. = S. 44 
Item in Bakswerthæ. Tilføjet er: Nota . . . suorum. 

Bl. 56 =1 S. 45: Ista subscripta bona. Tilføjet er: quarum una håbet 

V sol terre; — habentes II oras terre; — håbet XIII solidos terre; — håbet 
IV sol. terre in censu; — una håbet . . . per nos; — literas et domine . . . 
episcopus; — scotata domino ... IX oras terre. Bl. 56V. = S. 46: Omni- 
bus presens. Bl. 57 =r S. 47 : In Hembek. Tilføjet er: Hee bona sunt . . . 

V pund annone. Bl. 57V. tomt. 

Bl. 58 og Bl. 59 har kun Overskrifterne Thythebyershæreth, Alestæthæ- 
hæreth (S. 47). Bl. 60 tomt; foran er et Blad udskaaret. 

Læg 8. Bl. 61 ^= S. 47: Hornshæréth. Bl. 6iv. = S. 48: Johannes 
Laurensson. Bl. 62 ■-— S. 48: Færslef Ved Skuldelef er II pund rettet fra: 
oram; tilføjet er: Item Johannes ... I pund annone. Bl. 62v. ^i:: S. 49: Item 
haffuer (dette danske Stykke med yngre Haand). 

Bl. 63 tomt. Bl. 63V. - - S. 49: Strøhæreth. 

Bl. 64 ^= S. 50: Exactio Strøø. Tilføjelse i Randen er: Inquiratur 
terra et pensio. Bl. 64V. — S. 50: Exactio Strø; hele Siden med anden 
Haand end det foregaaende. 

Læg 9. Bl. 65 ^= S. 51 øverst. (Septem) er overstreget; Hee Exactio . . . 
Roskildensis er en Tilføjelse. 

Bl. 65V. =^ S. 51 : Exactio Ramløse. Bl. 66 — 67 tomme. Bl. 68 =^ S. 52: 
Ringstædhæhæreth. Bl. 6Sv. = S. 52: Item quilibet premissorum. Herefter 
et Blad udskaaret. 

Bl. 69 = S. 53: Exactio Wrabbetoftæ. 

Bl. 69V. :=:= S. 53: Exactio Almstoftæ. 

Bl. 70 = S. 54: Exactio Jurstorp. Tilføjet er: qui habent residuas 
II marcas terre. Bl. 70V. = S. 55 øverst. 



' Ved Foden staar: Hic registrantur bona patrimonialia etc. ; herom se Bl. 53. 



Om Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370. (i*! 

Bl. 71 = S. 55: Liwngæhæreth . Bl. 71V. = S. 55 : In Hyællerwth. 
Tilføjet er (S. 56): Nota . . . ejusdem Boecii. 

Læg 10. Bl. 72 = S. 56: Bona adjacentia Hiortholm. Bl. 72V. r= S. 57: 
Farochia Siluerwth. Bl. 73 = S. 57: Item molendinum Lugna (Haandskr. 
har: Lughna). 

Bl. 73V. = S. 58: Hee bona. Bl. 74 = S. 58: Item in Imberdorp. 
Tilføjet er: Item totum Tubbethorpfang . . . argenti; — cum una quarta terre. 
BI. 74V. = S. 58: Parochia Gefnætofta. Bl. 75 = S. 59 øverst. Tilføjet 
er: Residuam partem . . . quartas terre. Bl. 75 v. ^ S. 59: Item una curia. 
Tilføjet er: Item Tuberop . . . sterlingorum. Bl. 76 = S. 60 de fire første 
Linier, alt med yngre Haand; først stod der: Estløwa håbet tria bool terre, 
dat unam marcham annone. Bl. ^6v, tomt. 

Bl. ^^ = S. 60: Iste decime. Bl. TJ^. tomt. 

Læg 11. Bl. 78 = S. 60: Exactio Biisthorp (ad castrum Hiortholm 
er tilføjet). Tilføjet er: dat XVIII grossos . . . dat tantum; — dat VI grossos. 

Bl. 78V. = S. 61: Exactio Farum. Tilføjet er: dimidio ating minus; — 
et håbet XII . . . preter II bol ; — de predictis . . . solidum grossorum. Bl. 79 
= S. 61 : Item in Bræghenruth. I Randen staar: Inquiratur . . . ville. 

Bl. 79V. = S. 62: Jwrlundæhæreth. 

Bl. 80 = S. 62: Exactio Tollorp. Bl. 8ov, — 8 ir. tomme. 

Bl. 8 IV. =r S. 63: Sæmehæreth (ad officialatum Roschildensem er med 
yngre Haand). Tilføjet er: altera quinque et altera duos. Bl. 82 = S. 63: 
Item in Gudensiø (Udg. har urigtigt: Gudensø). Ved Gundesiømagle staar 
virkelig: XIV curie, skønt det følgende viser, at der burde have staaet XVI. 
Bl. 82V. = S. 64: Item Hethenstorp. Bl. 83 = S. 64: Parochia Hemmeløwæ. 
Bl. 83V. = S. 64: Parochia Herslef. Bl. 84 ^^ S. 64: Parochia Glim. Bl. 
84V. = S. 64: Item in Litlæhæreth. Bl. 85 = S. 65: Item in Smørumshæreth. 
Hee bona . . . Oos miles staar i Randen. Bl. 85V. =^ S. 65: In Tunæhæreth. 
Bl. 86 =: S. 66: Item parochia Hwalsio (ikke: Hwalsiø) syndræ. Bl. 86v. 
= 5. 66: In Ramsiøhæreth. Bl. 87 = S. 66: Item in villa Viærstæthe. 
Bl. 87V. tomt. 

Læg 12. Bl. 88 = S. 6^ øverst (3 Linier). Bl. 88v. — 89 tomme. 

Bl. 90 = S. 67: Lilæhæreth. Bl. 90V. — 91 tomme. 

Bl. 92 = S. 67: Smørwmshæreth. Bl. 92V, = S. 67: Item in Pæthers- 
torp. Bl. 93 = S. 67: Awerthæ øfra (ikke, som i Udgaven: Aworthæ øfræ). 
Bl. 93V. tomt. 

Læg 13. Bl. 94 = S. 68: In ciuitate Roskildensi. Bl. 94V. = S. 68: 
Item parochia s. Jacobi. Den danske Linie er med yngre Haand. Bl. 95 = 
S. 68: Item tercia pars. S. 69 skal sikkert læses: pactus (forkortet: pact). 
Bl. 96 kun Overskriften: Decime attinentes cellerarie Roskildensi. 

Bl. 96V. = S. 69: Exactio Swenstorp (hele Stykket til Bl. 98 er med 
m^et yngre Haand og efter Indholdet først skrevet i anden Halvdel af 
15. Aarh.). Bl. 97 ^=^ S. 70: Item in Qualinløse. Ved Esbernus Dwn skal 
læses: I modium auene. Bl. 97V. = S. 70: Item in Cløwestæde. Nederst 



58 0°^ Haandskhftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370 

S. 70 Stod oprindeligt: Katerina (for Swen), og Item et laborat er rettet fra: 
Item laborem vel XX grossos pro labore. Bl. 98 = S. 71 : Item Kirke boerop. 
Bl. 98 V. tomt; herefter 3 Blade udskaarne. 

Læg 14, Bl. 99 tomt. Bl. loo = S. 72: Nota. Isti habent. Bl. icxDv. 
Item Snyøfughl. Andreas Streke er overstreget; tilføjet er: Est locus . . . ven- 
dita. Bl. loi =5. 73: Item dom. episcopus I fundum. Bl. loiv.: Item 
Martinus Gødechini. Bl. 102 = S. 74: Item P. Hemmingi. Bl. I02v. = S. 75 
øverst. Bl. 103 = S. 75: Nota, habentes. Bl. 103V.: Item Jacobus sartor. 
Bl. 104 = S. ^6\ Item altare b. apostolorum. Bl. 104V. : Item Hemmingus 
Jønsson. Bl. 105 = S. TT\ Item conuiuium s. Marie. Bl. 105V. = S. 78: 
Item Esbernus sutor. Bl. 106: Item Hermannus Kærendorp. Bl. io6v. = 
S. 79: Item pueri. Bl. 107: Item Gregorius. Bl. 107V. = S. 80 L. 19. 
Tilføjet er: scotata est episcopo. Bl. 108 = S. 80 nederste Linie. Bl. io8v. 
= S. 81: Item domus s. spiritus. Bl. 109 = S. 82 L. 5. Bl. 109V. : Item 
ecclesia b. Nicolai. Bl. iio = S. 83: Item Nicolaus Wærræ. Bl. iiov.: 
Item Haquinus Niclesson. Bl. iii = S. 84 L. 19. Bl. 11 iv.: Item Thru- 
gillus MøUæræ. Bl. 112 = S. 85: Item terra Nicolai beghere. Bl. ii2v. 
= S. 86 øverst. 

Læg 15. Bl. 113 — 120. S. 86: Styfinzhæret, til S. 98: et sic in- 
termedie. 

Bl. 120V. — 121 = S. 98 — 99: Brevet af 1296 (i Udgaven er der gjort 
nogle Tilføjelser om Originalen, jfr. Repert. Nr. 656). Bl. 12 iv. og 122 tomme. 
Bl. I22V. = S. 99: Hoc est juramentum. Bl. 123 tomt. Bl. 123V. = S. 100 
(fra Aar 1402). Linien: Jo. Petri håbet I curiam concessive, staar i Randen. 
Læg 16. Bl. 124 = S. lOi: Isti sunt. Bl. 124V.: Item ibidem Sweno. Bl. 
125 = S. 102 L. 18: Item Johannes Olefson. Bl. i2Sv. tomt. Bl. 126 = 
S. 102: Brunshøw. Harestorp er Trykfejl for Haretstorp. Bl. I26v. =S. 103: 
Amaghe. Bl. 127 tomt; foran et Blad udskaaret. Bl. 128 = 8. 103: Redditus 
episcopi. Tilføjet er: Item una sex solidos grossorum, quam habent fistula- 
tores. Item de una sex solidi grossorum. Bl. I28v. = S. 104 L. 4. Bl. 
129 = S. 104 L. 13. Tilføjet er de sidste tre Linier: Item locus osv. Bl. 
129V. == S. 104: Item debitum dictum Jortskyld. Tilføjet er: Hee occupant 
canonici Hafnenses ; — qualibet tabernatrice (rettet fra: tabernatricibus). Bl. 130 
= S. 104: Item de carnificibus. De tre sidste Linier (Item de Saltholm . . . 
Martini) er Tilføjelse. Bl. 130V. — 132 tomme. 

Læg 17. Bl. 133 = 8. 105: Meonia. Bl. 133V. =8. 105: In parochia 
Østerburgh (denne og næste Linie er Tilføjelse). Bl. 134 = 8. 106: Villa 
Bwsene. Bl. 134V. = S. 107 L. 9. Nota . . . ville er tilføjet i Randen. Bl. 
135 = S. 107: Parochia St^he. 8tykket: Bona inpignerata (8iden ned) er 
med yngre Haand. Bl. i3Sv. = 8. 108: Decime episcopales. Bl. 136 tomt. 

Bl. 136V. — 140V. == 8. 109 — 16: Decime episcopales. 

Læg 18. (Her fattes et eller flere Blade.) Bl. 141 — 144 indeholder 
Kirkernes Jord (8. 116 — 123). Bl. 144V. tomt; herefter et Blad udskaaret. 
Bl. 145 — 47 tomme. 



Om Haandskriftet til Roskildebispens Jordebog fra c. 1370. 



69 



Læg 19. BL 148 — 150V. = S. 123 — 126: Exactiones. Bl. 151 tomt. 

Bl. 1 5 IV. — 52 = S. 126 — 27: Nota. Bona empta (disse Sider er 
skrevne efter Aar 1400; Brevene om de her omtalte Godserhvervelser nævnes 
i Registraturen: Ældste Archivreg. IH, 319—23). 

Bl. IS2V. — 53. Brevet af 1315 (S. 127). Bl. iS3v. — 154 tomme. 
BL 154V. = S. 128: Bona Domini Benechim. BL 155 tomt. 

Læg 20. (Her fattes et eller flere Blade.) BL 156 — 58 = S. 129: 
diversitates, til S. 132. 

BL 158V. = S. 132: Bona Elaui. BL 159 = S 133: Redditus bo- 
norum. Bl. 159V. = S. 133: Item in Potgarde. Bl. 160 tomt. 

BL 160V. — 166 = S. 134: Conscriptio; efter Bl. 164 (som ender med 
(S. 139): Stracheluitze 2 modios cum dimidio) er et Blad udskaaret. Læg 21. 
BL 167 = 5. 141: Dolan. Listen fortsættes indtil BL 170. BL 171 tomt. 

BL 171V. = S. 145: Brevet af 1413. Bl. 172: Brevet af 1306. Bl. 
172V.: Brevet af 1306. BL 173— 73v.: Brevet af 13.. (S. 147). BL 174 tomt. 

BL 174V. — 75V. = S. 147: Ecclesie parochiales. BL 176 = S. 149: 
Perpetue vicarie. Læg 22. Bl. 177 = S. 149 L. 3 f. n. F^ortsættes indtil 
BL 178V. 

Læg 23. BL 179 = 8. 151: Elemosine. Fortsættes til BL i8ov. 



Inventarier i borgerlige huse fra det i6. århundredes 

første halvdel. 

Ved M. Mackeprang. 



Under min indsamling af materiale til et arbejde om de danske købstæ- 
ders ældre kommunalforfatning har jeg jævnlig i vore gamle stadbøger truffet op- 
tegnelser om skifter og lignende dermed beslægtede notitser. Ved deres opregning 
og vurdering af smykker og klæder, husgeråd og andet indbo giver disse aktstykker 
05 et godt indblik i borgernes liv inden døre, ligesom de ogsaa vidner om den ikke 
ringe velstand, der har været til huse i det mindste hos den højere borgerstand. 
Står de end i begge henseender tilbage for de egentlige skifteforretninger, har de 
dog den fordel fremfor disse, at de går adskilligt længere tilbage i tiden. 

I den nedenfor trykte samling har jeg givet et udvalg af de ældste og mest 
karakteristiske af disse skifter, der paa én undtagelse nær alle tilhører det 16. århun- 
dredes første halvdel. Hovedmængden (12) stararaer fra Malmø, 5 er fra Randers 
og et endelig fra Ribe. Dette sidste er medtaget, bl. a. fordi det forklarer 
grunden til, at et så ringe antal møbler nævnes i disse optegnelser; de er 



70 Inventarier i borgerlige huse fra det i6. &rh. 

øjensynlig bleven betragtede som fast inventar, hørende til gården eller huset. At 
aftrykke disse aktstykker i deres fulde skikkelse har jeg fundet unødvendigt. De i 
dem forekommende personer har gennemgående kun en yderst underordnet histo- 
risk betydning, hvorimod hovedinteressen er knyttet til det kulturhistoriske stof. Jeg 
har derfor indskrænket mig til at aftrykke selve skiftet med en kort overskrift, 
ligesom jeg ved opregning af gårde, huse og boder har udeladt angivelsen af, i 
hvilken gade de lå, af hvem de var beboede o. 1. Da i selve texten enkelte be- 
tegnelser, særlig naturligvis for vægt og deslige, idelig gentages, har jeg benyttet 
følgende forkortelser: dir. = daler, mk. = mark, )J = skilling, ^ = penning, d. 
(ved møntbetegnelser) dansk, S = pund, 1. = lod, q. = qvint, bm. = bismer (i 
forb. med mk. el. ®), 1 ® = lispund, r. = regnet, v. = vejer (vog), vd. = vur- 
deret, vg. = vegne (i forb. med mk.). Endvidiere er romertallene erstattede med ara- 
biske tal og ; er sat i stedet for forbindelsesleddet item. Hvad retskrivningen angår, 
har jeg nærmest fulgt de i « Danske Kancelliregistranter 1535 — i55o> s. VII — VIII 
givne regler; h er, undtagen i udlyd, bibeholdt efter d og t, derimod ikke efter g. 



I. 

Malmø. 1 5 10 *Vs. 

Skifte mellem David Vass Skotte og hans hustrus søster, Magdalene 
Hans Yversdatter, over hendes fædrene og mødrene gods. 

Først I korrelbond met en sølf krog v. 12 1. Va q- myndre; i hvit 
sølfkors met kedhen och v. 1 1 1. oc V« q. ; et lydhet forgilt agnus dei met 
en kede v. 2 1. och ^/2 q.; i forgilt hofvitlad met 3 par maliiere och v. til 
hobe 10 1. V« q- minus; i forgilt belthe v. 12 1. och V« q-; 8 par forgilthe 
spenne och 2 forgilthe kobberinge v. til hobe 5V« 1- oc V« q-i 29 vindelsnors- 
penge, forgilthe, v. 3 q.; i borde met sølf v. iVs 1. och i q. sølf; 4V2 8 
tyn i kanner och i potther bm. S, 1V2 S och 2 mk. kobber i kelde och yrthe 
kelde; 3 bm. ® kober i grider och i handpanner; 21 bm. mk. i mulluer och 
i beckene. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 53. 



2. 

Malmø. 151 5 "/lo. 

Skifteforretning over gods tilhørende Jacop og Kirstyne, som deres 
morbroder Vyllem Farom havde annammet til sig, efter at han havde forpligtet 
sig til uden vederlag at holde børnene med klæde og føde, indtil «the ære 
komne til lage alder i. 

. . . P'ørst udaf kramvare, køpmandsskap ok al tilstandende geld klar- 
ligen til sum regnet efter registers lyelse ok er summa 1376 mk. 10 /5 ok 9 ^. 
Item æn uthi guld ok sølf, som her efther fylger. Først et sølf stob met tre 
føder V. 27 1.; en sylfskael giord udi . . .* met tre føder v. 17V« !•; et hvyt 

* Ulæseligt. 



Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 



71 



sylfbelte giort udi speygelspenger v. 16^ 1% 1.; æn et hvit belthe giort uti 
rumnespenger v. 14 1. ok i q. ; et agnus dei met en hvid kæde v. 8 1.; 
16 sølfskeder v. tilhobe 2 mk. vg. ok sex 1.; et forgylt kors ok kæde 
V. II 1. ; tu huelaed met 49 dopper v. tilhobe 18 1.; 22 paar forgylte spenne, 
store ok smaa, v. tilhobe 22 1. Her af lenthe Villem Farom Hans Vynton 

5 paar forgylte spenne met 5 perler uti setthe ok v. samme spenne 

9 1 ; et forgylt belthe giord udi skaler, som v. 7V2 1.; æn sex smaa 

paar spenne v. 1V2 l-i ok them feck Ville til thet lille barns behof; æn noget 
smaet sølf uti alle hånde v. 9 1.; try korrelebond v. 24 1.; 7 guldrynge v. 
fæm 1. ok et q. guld; en dubbel ducathe, en lybsk gyllene ok 6V2 rynske 
gyllene. Item æn uti kober ok then først 10 gryder ok en panne v. tilhobe 
5V2 bm. S ok 7 mk. 8; en stor kædel ok ti smaa kædle v. tilhobe iV« bm. S 
ok 4 mk. ffi; en stemplet mollu ok en slet mollu v. tilhobe et bm. ffi; 5 
becken v. 14 mk. 18; en liuse krone v. V« bm. *ffi; 2 smaa lysestage ok 2 
store liusestage ok 2 messynges kranse v. tilhobe ii mk. S; 9 then faad v. 
2 bm."8 mynere 4 mk. 8; 18 tallercke v. 14 mk. ??; 16 kanner v. 5 bm. ffi 
mynere i mk. ffi; 16 potther ok stobe v. 18 mk. ?B; 14 salser v. 8 mk. 8. 
Item æn udi gongklæder, sengeklæder, duge ok håndklæder etc. først en ny 
stor dyne ok en hovedt dyne vd. for 9 mk., æn en dyne ok en hovedt dyne 
for 4 mk.; æn 2 dyner ok 2 hovet dyner for 5V2 mk.; et syt tægen for 
20 mk., et læderlagen for 24 j8, et nørenberges sengklæde for 4 mk. ok 4 flam- 
ske hyende for 8 mk. ; æn 4 hyende for 5 mk. ok et skyndtægen for 24 /J, 
et beynckedyne vaar for 2 mk. ; en brun kåbe for 8 mk. ok en brygers kiortil 
for 5 mk., en sayens trøye for 2 mk. ok tre sylkepuder for 24 j8; 7 gamble 
doge, smaa, for 3^/a mk., en domysk dug for 2 mk., æn en dug 7 alne ok 
en dug 6 alne for 47« mk., 18 håndklæde, gode ok vonde, for 3V2 mk., et 
paar la^en for 27« mk. ok et paar lagen for 3 mk.; et paar lagen met blaa 
sprannynger for 3 mk. ok 57« paar lagen, gode ok vonde, for 8 mk. ok 4 )3; 
æn S gamble duge for 15 j8 ok 3 listher til sparlagen for en mk.; 2 hyende 
var af læder for 12 /J; et sparlagen af setther for en mk.; 4 hovet klæde for 

5 mk. ok en vaggeble met røde laad for 12 /J; 4 halsklæde ok pude vaar for 
24 jS ok en skiorte for 27« mk. Item en kyste for 2 mk.; 2 harnysk for 

6 mk.; 6 ny syllegarn, stycket 6 /J, 12 paar patyner for 12 /J; 450 stael 
for 18 /S; en borde for 3 mk.; 2 kramlagen for 8 mk.; 15 tønder for 2 mk.; 
iV« tønde kødt for 4 mk.; 100 ok 10 alne læreft for 67« mk. og 6 /J; 7« 
tylt rafther for 5/5; 30 refver taa, refven 2 1?, er 5 j8; 3 vorde kuUemul for 
24 JJ; et foldebordt for 5 mk. 

Her af skal Villem Farom selyæ af klæderne til siæletorft for 15 mk. 
Item æn skal hånd betale 37« mk. for et sengklæde. Ther til met skal han 
betale Reygnolt Skotte i Køpnehafn 57« mk. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. 
S. 58—60. 



^2 Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 

Malmø. 1 517 "/s. 

Andriis Harckes fædrene gods tilfalden ham efter hans fader Hans 
Harcke. 

Et stenhus med kældere, en øde jord, en gård cmet alle the boder och 
gords rum, ther til høen, en bod c med hves jord, bygt og ubygt, som ther 
til høer», i gård, 4 boder i Falsterbo, c som er then østre part af gorden 
och then nordeste stold och halfdelen af gordtsrummet met fri portrum, ind 
oc ut at gaa, ride oc age». Desuden skal han have halvdelen «af alt guld, 
sølf och koral, som ther fants uti boet efter hans fader ». 

Først veydis ther 13 guldringe och et spanne, som v. til hobe 11 1. 
och halfandet q., ther nest 13V2 nik. veygt sølf, som vore uti stofve oc skaale, 
forgylt och hvit. Item tu belte met border oc et huelad met en valck v. til 
hobe fem mk. oc 3 1. Ock ther til met veydis isVa 1. koral. — Malmø 
rådstuebog 1503 — 48. S. 62 — 63. 



4. 

Malmø. 1 519 ^/e. 

Vurderingsforretning over Andris Harckes fædrene gods. 

Anders Bynger fremlægger på Malmø rådhus et kgl. protectorium for 
Andris Harckes gods, hvorefter Anders skulde være hans værge. Da over- 
antvortede borgmestre, råd og byfoged ham «tesse efterskrefvne clenodia, guld 

och sølf til at fomøge og fultgiøre the thu tussende marck 

met, som Andris Harcke vor til myndet udi syt fædeme». 

€ Først veydis et forgylt belte met remmen ock v. til hobe met remmen 
fire vg. mk. och 9V2 1., och the gV« 1. blefve afslagne emod remmen, Blef 
loddit af samme belte vd. fore 277« fi, summa iio mk. Ther nest veydis 
et forgylt belte oc v. tho vg. mk. och 5 1. foruden remmen, Id. vd. fore 
26 )8, summa 60 mk. oc 2 JS; en sølf stof met et log v. 3 mk. oc 3 1., Id. 
vd. fore 22 )J, summa ther af 70 mk. 2 fi; 3 sølfstofve, et salt kar oc en 
knifsked, som v. tilhobe fire vg. mk. minus et 1., Id. vd. fore 22 )J, summa 

ther af 86 mk. oc 10 /J ; en forgylt sølf skaal met 13 forgylte 

knape, som v. tilhobe 27 1., Id. vd. fore 26 /J, summa 43 V2 mk. oc 6 /J. 
Ther nest veydis 5 guldringe, fire guldspende, et guldkors oc en guldkiæde, 
som V. tilhobe 8V« 1- oc ^/» q., Id. vd. for 10 mk., summa S6 mk. oc 4 fi, 
Sammeledis veydis ther tyuge mk. svenst sølf oc thu 1., mk. vd. fore 21 mk., 

summa 422V« mk. oc 2 /J Ther til met blef vd. samme dag then 

gordt, met thet tømber, ther tha paa vor, fore syv hundrede mk., 

ock saa then gordt, som kallis Æders gordt, vd. fore try hundrede mk. > For 
de resterende 120 mk. 6 fi pantsættes en vejrmølle. — Malmø rådstuebog 

1503—48. S. 72—73. 



Inventarier i borgerlige huse fra del i6. 8.rh. 



73 



5. 

Malmø. 1529 Va. 

Vurderingsforretning over Knudt Henricksøn Smaaredt's fædrene og 
mødrene gods, som han annammede på rådhuset. 

Primo 2 guldringe, i dobel ducat, 2 ungers gylden oc i rins gylden 
V. tilhobe 4 K oc i q. ; 5 1. i q. brødht sølf oc 24 /J penninge, for thy ther 
blef I skedt igen, som kommer hans broder til, som vor saa megt bedre; 
6 smaa eventyres stene; i kaarelebondt paa 8 mk., ther fore gaf han syn 
broder 4 mk. fore syn part oc ligger tilstede; iiV« kast klippe penninge, 
støcket til I album. Item end anammede forskrefvne Knudt thette efther- 
skrefvne gots, som stoedt udi en kiste ude paa raadhusset: i vin kanne paa 
2 potther, I anden slindet kanne paa 3 potther; 2 smaa then fad, menggodt, 

1 becken oc i bordkrans oc i lidhet kaalfadt, i liusse stage met 2 piber; it 
lerlagen oc i pude vor af læder. Item end anammede han samme dag thesse 

gots I brun sitkæ pude oc i læder pude oc 2 lagen; i tvæ- 

skefther dug oc i anden lang dug; i tvæskeft handklede oc i gammelt pude 
var. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 151. 

6. 

Randers. 1530 *Vio. 
Fortegnelse over gods, som Maye Gossis søster og hendes husbonde 
Jes Moghensen fik efter hendes brødre. 

«En gride for 24 )8, en messyng kedyl 24 /5, en greb kædyl for 24 /5, 

2 døyner, 3 gamyl sæncklæde, 2 lagyn, en lyden pude, 3 gamel hyunder, 
vort vert til samyl for 12 mk., oc tu gammel skryn, vort vert for 18 /I.j» 
Summa summarum 17V2 mk. og 2 fi. — Randers rådstuebog 1526 — 1609. S. 8. 

7. 

Malmø. 1530 ^Vii. 

Vurderingsforretning over sølv, der blev <anammet oc solt udaf Per 
Jepsens børns skryn » på Malmø rådhus. 

cPrimo 6 vg. mk. oc 12 1. forgylt sølf, Id. 4 /J\ facit 243 mk.(!); i hvit 
3ølf belthe, en sølf skaal, en sølf skeydt oc et brasse spende v. til hobe 2 vg. 
mk. iVs 1. oc 1 q., Id. 29 /J, facit 61 mk. 2 jS 9 #; end 7V« vg. mk. fint 
sølf oc I V« l.» nik. til 26 mk., facit 191 mk. oc 14V2 jS, end 5 vg. mk. oc 4 1. 
i^ort sølf, mk. til 23 mk., facit 120 mk. 12 fi. Summa 616 mk. 13 p 3 i*.» 
Indtil børnenes myndighedsalder er pengene udlånte til S % pro anno betal- 
bare til Mortensdag. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 174 — 75. 



8. 



Randers. 1530. 



Nyels Hamers børns gods. 

Først Jeps Hamers gods «2 store tynfad, 2 tyn tallercken, 2 

store tyn seneps fad oc 8 smaa tyn .senepsfad v. til hobbe 18 mk.; 5 tynkander, 

' Skal være 2 mk. og 4 ;.'. 



Daoske Mag^azin. 5. R. IV. 



10 




74 Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 

3 half kander oc 2 tynck(rus) v. 4 1. S; 6V2 1. ^ gridekober, helt oc 
brødhen, som er 15 støcker, stort oc smadht, nøyt oc gameylt; 3 nøy kelle 
oc 5 andre kælle, som v. tilhobbe 3V2 1. ® oc yt mk. *8; en morther, en 
stor brøden muUuf, 2 sma gamel mulluer, en messyng krands, en lydel gamel 
klofve met en pybbe; eyt røglands bencke klæde, yt glyndher hyunde, 3 søyde 
hyunde, en søyd age døyne, en gamel grøn sylcke pude, yt tøynneteppet, 
blåt oc røt, et varp sæncklæde met røt oc blåt, yt sæncklæde vævt i fyre 
sølf oc et gamylt tøyneteppet, 3 tøcke sæncklæde, yt blegelæres lagen met 
trøy læryd, yt par lagen met 2V2 Iserit udi, 2 par hørgarnslagen, en gamel 
hørgarnslagen, 2 blagams lagen, 3 søyde håndklæde, en kopvæfvt skyfve 
dug, 2 blagarns håndklæde, 2 hofvet døyner, en met yt bulstervord af thcnnum, 

2 døyner met lervor oc en met bulstervord oc en met uld vor oc en tøysk ørck.> 

Baade Niels Hamers døtres lod. c 2 store tynfaad, 2 tyn tallercken, yt 
stort tyn seneps fad oc 4 sma tyn seneps fad v. tilhobe 18 mk.; 5 tynkander, 

3 half kander, 4 tynkrus, som v. 4 1. ffi; 13 støcker gamylt oc nøyt gride- 
kober V. 6V» 1. ffi oc 2 smaa gryder v. 18 mk., som thenum vort gyfven, 3 nøy 
kelle, 5 andre kælle v. 3V« 1. ffi oc 3 mk. ®; yt got nøyt løfvekard v. 16 
mk., yt tyn smørfad v. 9 mk. oc en messyng krands, en stor brøden mulluf 
oc 2 andre smaa muUuer; et gamel røglands benckeklæde, et søyt bencke- 
klæde pa sort bond, 2 agedøyner, 2 nøy glyndher hyunder, yt gamylt glyn- 
dhers hyunde; tho 3 støcker blegelærs lagen, 3 hørngarns lagen hvert met 
2^/2 læryd; 2 paar hørgarns lagyn, tho blagarns lagyn, en skyfve dug met 
refle; en søydt tønne dug, 3 søyd håndklæder, et blagarns håndklæde, en 
gamel grøn sylckepude, yt sort soydt vageklæde, et gult søyt vaggeklæde, et 
stort tønneteppet met tho duge, 2 thøycke sænckklæde, et 4 sølfs sænckklæde, 
et gamel tøyneteppet, 2 hoffet døyner, 2 bulster døyner, en uldvors døyne oc 
en met læres vor om oc en tøysk ørck.» 

Desuden skal Laurens Jensen betale børnene calle trøyi 50 mk. for 
gods i kramboden og for c ved, bret, tønner, latter, vogne oc andre smaaplocki 
i boet; desuden 26 mk., som han tog i rede penge, og 16 mk. for «mel, 
malt, rog og bøyg». Endvidere skal han holde dem med klæder og kost, så 
længe de er hos ham, men til gengæld have «al ihen rente, som afgaar af 
alle te gorde, jorde oc hus och eyendom, som the alle tilsammel hafve i 
Randers ». 

«Item er ther uskyft 2 skaf, en stobbenck, yt fallebord, en skenke 
skyfve, V2 harensk, 6 par kjortl spender met yt krunt a oc yt i igemel v. 6 1. 
oc yt q.; 5 par støbt spender met yt nagget barn paa v. 5 1. oc yt q. ; 8 
par flade obengers spender v. 3V2 1. ; 6 par støbt spender met blommer opa 
V. 9 1.; forgoylt maller met en valk udi tyl en underkyortyl v. 2V2 1. oc 7« q-J 
5 par gammel obengers spender v. 2 1. oc 1V2 q.; 6 par nøy obengers spen- 
der v. 3V2 1. oc V2 q. ; 5 par gamel obengers spender, flade, v. 2 1. oc V« q-J 
7 par flade obengers spender v. 3 1. V« Q- minus. Item er thet hus i Nyfve 
uskyft oc 6 tønner lønborgs salt i bremertøyner, 14 tønner bayesalt oc sys (?) 
salt; 5 kør oc 2 heste oc en med krog; for teres part af heste oc fæ skal 



Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 



75 



hånd gyfve børnen 30 mk.; oc er ther nogget sølf, bezeld oc scrift i hos, 
som .... børnyn er tylskyft, oc er thet i tho sæcke.» — Randers rådstue- 
bog 1526 — 1609. S. 29—32. 



9. 

Randers. 1536 *Vu. 

Fortegnelse over gods tilfalden Anders Matsens to børn efter deres fader. 

< Først 12 gøyldhen y guld oc 6 Jacop daller; 200 mk. i danske hvyder; 
4 guld rynge v. 10 gid. en orth mynne; 4 sølf skede v. 13V2 1. ; et bæylte 
V. 30 1.; et sølf stof v. 20 1.; en skol v. 9 1.; en brasse, er forgylt, v. 21V2 
1. ; et bynneke oc en vyndelsnor v. 8 1.; et korælleband met et lydyd angnus 
dæy paa v. 10 1.; 6 par forgylte spænder, en sølf ryng, 2 bynnekeløf v. 8 1.; 
en storknyf (!) skede er bundhen met sølf; 6 gode bulster døyner, 2 bulster 
hofvt døyner, 2 røylagens sængeklæder; et søydt sængklæde, et vræp sæng- 
klæde; 2 tønne teppet, hvert 3 støcker, 4 par lagen, 15 alne y hvert lagen; 
en kop væfvet dug met blåt udi ; en blaa vævyd dug, er vævyd i trøy skefter ; 
2 søyde håndklæde; 2 håndklæde met blåt udi; 6 nøy hyunder; 2 agedøyner; 
en nøy brøygekædyl paa 3 tønner; 4 nøy mangrider (?) v. 4 1. ^ 4 mk. ffi 
mynus; tho bond kælle v. et ffi oc 6 mk.; thet bæste løfve kar oc then bæste 
mullyng oc 2 hånd mullufver; 2 smaa mangrider (?) v. 18 mk.; 2 tynfad, 2 
thyn tallercken oc 2 tyn salsyrcken v. 18 mk. tylhobe; 4 tynkander oc 2 half 
kander, 2 smaa tynck(rus) v. tyl samel 3 1. ® oc i mk. 8; et dubylt folie- 
bord, som vor teres faders, en tøysk ørck; 2 mæsyngs krandse.* Desuden 
have børnene «noggyn øg tylhobe », S tønder baye salt, 4 gode køer, en 
stålbue, 20 mk. for deres part i 2 heste og 14 mk. af indløst pant i en 
gård. Med faderens gæld og tilgodehavende skal de ej befatte sig, «untagyn 
hves pant gods ther er oc untagen the 8 syns tyve mk.», de er skyldige i 
en gård. Af pantegods har de en gård for 20 mk. «oc ther goer i mk. tyl 
læye af», og en gård for 40 mk. med 2V2 mk. leje. « Dysse ræynte hafver 
the tyl sammels »: 10 mk. af 2 boder, 24 mk. af 3 boder, 10 mk. af «meyn- 
hussid», 18 mk. af et hus, 16 mk. af et andet hus, 10 mk. af 2 boder, 4 
mk. af en gård, 4 mk. af Jens Bøcker, 3 mk. af en bod og 6 mk. af nogle 
boder. Desuden en bod i Ålborg og et hus i Nyfve. — Randers rådstuebog 
1526 — 1609. S. 45 — 51. 



10. 

Malmø. 1538 ^V« el. Vii. 
Fortegnelse over gods indskrevet c udi byes bog, som er Poel Morthen- 
sens børn tilfaldit til theres federne». 

«Først then storste dreng Jens Poelsen: 40 mk. udi en skude; 20 mk. 
udi en anden skude; 87« mk 4 /J udi et bryggerede; 10 mk. eller en seng 
saa god som 10 mk.; 5 mk. af nogre skibsbordt; en quie kalf, 1V2 aar gam- 
mel; 2 thinfadt; 3 gryder, en kaaber kande; et gammelt foldebordt; en treseng. 

lO* 



76 Inveutarier i borgerlige huse fra det r6. årh. 

Then myndste dreng Poel Poelsen»: De fire første poster er de samme 
som ovenfor. «Item en benckedyne oc et hiøende saa gode som i mk.; et 
kandeskab saa got som 3 mk.; 6V2 mk. for en lodt garn; 2 thinfadt oc en 
thinpotte v. tilhobe 17 bm. mk.; 9 bm. mk. kedil kaaber. 

Then myndste pige Kirstine Poels dotter: V« hueladt, som er 10 dopper; 
30 mk. af en skude, 4 mk. 6 )8 af et bryggerede; 2^/« mk. af nogre skibs 
bordt; en gryde, som v. 26 bm. mk.; et thinfadt oc 2 thinkander, som er 
man godt oc v. 22 bm. mk.; 20 /J af en tønne salt.» 

Boild Poels dotter, den største pige, har alt taget sin part. Når hun 
har haft bryllup, skal Kirstines værge have fuldmagt «at købe til hendes behof 
Boilds part, som er halfdelen af forskrefne hueladt, for et skelligt verdt». — 
Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 248 — 49. 



II. 

Malmø. 1539 ^Vi el. V9. 

Skifte mellem Karine Jep Hansens og hendes børn efter Jep Hansens død. 

«Primo 8 lødemk. sølf r. for 64 dir.; 2 guldringe v. I I, r. for 4V8 dir.; 
rede penninge oc pant 2932 V2 mk.; 2 læster løneborgs salt vd. for 288 mk.; 
3 smalle lester baye salt vd. for 252 mk.; 8 trømmet humble, vd. hver trømmet 
for 15 mk, summa 120 mk.; en lest mel, tynden til 8 mk., summa 96 mk.; 
iV« lest malt vd. for 180 mk., 10 lester tynder(f) vd. for 100 mk. Item hvert 
barn skal hafve for bo oc boskab 150 mk. Saa kommer hvert barn til af 
theris federne for guld, sølf, pant, bo oc boskap SiV« joachimdal (!) oc 2 /5 
lybesk. 

Thette efterskrefne er eyedoms gots oc eyedoms brefve gots.» i gård., 
giver til landgilde 82 mk.; 1 gård «met syne omliggendes boders, giver til 
landgilde 90 mk.; i gård «met syne tilliggendes boder», giver til landgilde 
46 mk., deraf gaar til jordskyld 4 mk.; den gård, Jep Hansen selv iboede, 
skal Karine bebo, indtil børnene bliver myndige, og udgive den årlige jordskyld, 
som er 5 mk.; i gård, giver til landgilde 70 mk., den ene part ligger til 
Clare kloster i Roskilde og giver 2V« mk. til jordskyld, den anden til hospitalet 
i Malmø og giver i løde mk.; 5 boder, giver til landgilde 62 mk., deraf går 
til jordskyld 4 mk.; 4 cskurstens boder », giver til landgilde 64 mk.; 3 boder, 

giver til landgilde 48 mk « jordskylden afkortet, som er 18 mk. 

5 /J, saa er summa paa renten 443 mk. 11 /J». Der tilkommer hvert barn 
63 mk. 6 jS I 1*. 

« Thette efterskrefne er lifs brefve gots, som er Karine Jep Hansens ock 
hendes børn uskift y mellem. » i bod ligger til Bossie kloster og giver til 
jordskyld 2 mk.; Lunde domkirkes gård giver til jordskyld 14 mk.; 14 boder 
(jordskyldens størrelse ej anført); i gård ligger til St. Peders kirke oc giver 
til jordskyld 6 mk. « Summa paa renten af lifs brefve gots er 290 mk., ther 
af gaar til jordskyldt 22 mk.» Hvert barn far årlig 38 mk. 4V2 /5. 



Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh 



n 



Desuden er man begyndt at indføre en fortegnelse over gods, der er 
uskiftet mellem Karine og hendes søskende, men har ikke fuldført denne, da 
en side endnu står in blanco, og registret pludselig ophører med de udestående 
fordringer. Den er derfor ikke medtaget. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. 
S. 277 — 82. 

12. 

Malmø. 1540 "Vt. 

Taxationsforretning over Mogens bødkeres børns fædrene og mødrene gods. 

Fedemet: 3 gryder paa 2V2 bm. ffi vd. for 20 mk. 12 /J; en handpanne 
paa 10V2 bm. mk. vd. for 5 mk. 4 )J; 4 kelle, 2 becken oc i erthebecken 
paa 2 bm. f& vd. for 12 mk.; 11 støcker store oc smaa tinkander oc potter 
paa 3 bm. ffi vd. for 9 mk.; 2 tinfad paa iiV« bm. mk. vd. for 4 mk. 2 )S; 
3 gamble fad paa 12V2 bm. mk. for 257« ^\ i grøn engilsk kiortil vd. for 
24mk. ; en gammel grøn leyesk kiortil vd for 14 mk.; en gammel blaa kaabe 
vd. for 10 mk.; 8 1. forgylt søl noget lidet ther af undertaget, som vor ufor- 
gylt, etc. 

Theres møderne: En sort engilsk kaabe vd. for 38 mk.; en rød engilsk 
underkiortil vd. for 36 mk.; en dyne, en hofvet dyne, et sencklede, halsledit, 
oc et halsledit biønde tilhobe vd. for 23 mk. ; 2 bordkrantse oc en brøden 
liusestage paa 11 bm. mk. vd. for 4mk.3/J. — Malmø rådstuebog 1503 — 48. 
S. 342. 

13. 

Malmø. 1542 ^Vs. 
Mette Hans Ottessens datters arvegods. 

En sølsked paa iV« 1«; 6 thinpotter ock kander, som v. 15 *ffi; end 10 
thinfad, smaa oc store, oc 2 tallercken v. 137« *8; 5 gryder v. 29 S; it lovckar 
V. 9 S; 2 becken, en bordkrants, en liusestage met en pibe v. tilhobe 4 18; 
3 senge, onde ocgode; 2 kister; 1 slidet skab; 5 hiønde; 2 duge; i handklede. 

Hindes møderne: i gryde paa 197^ *&; en gryde paa 8 "8, 2 smaa 
gryder paa 11 S; en kedil paa 9 '8; en thinpot paa 57* niik thin; it hue- 
ladt paa 8 1. sølf; it lidet corallebond med 6 smaa sølstene, 4 par forgylte 
spender; en opredt seng met hoed dyne, sengklede, lagen oc andet, hves der 
til hører. Blefve alle forskrefne sengekleder, handklede, duge oc hiønde, som 
hende tilkommer baade udi federne oc møderne, vorderet udi saa maade, som 
her efter følger: 4 sengedyner 9 mk.; 4 hoed dyner 2 mk.; 5 sengklede 272 
rak.; 5 lagen 2 mk.; 2 duge oc it handklede 12 )J; 5 hiøende 27« mk. — 
Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 358. 



Malmø. 1544 Vs. 
Anna Anders Matsens datters mødrene gods. 

3 tinkander v. i bm. ?? oc 3 mk.; en kaaberpande v. 10 bm. mk ; 

en gryde v. 23 bm. mk., en spants kedil v. 16 bm. mk ; en ny kedil paa 



yS Inventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 

5 fierdinger; it becken met Andam oc Eva paa; it bradspidt; en god opredt 
seng; en bencke dyne, 4 alne lang, met ryst leder; en prysk kiste; en vin- 
dilsnoer, som er 20 støcker; 6 par forgylte spende; 6 forgylte knappe oc en 
sølfnaal; 5 hvide sølfknappe, som v. alt sammen tilhobe 10 1. sølf. — Malmø 
rådstuebog 1503 — 48. S. 376. 



15. 

Malmø. 1535 "/t. 

Skifte mellem rådmand Bonaventura Richter og hans datter Barabra om 
hvad arv, der kunde tilfalde hende efter hendes moder Ingeborg. 

Først skal hun have for sin mødrene arv 200 jachimdaler i 7 boder, 
og Bonaventura skal «giøre hende en fri brøllups kost met ald sin tilbehøring 
. . . . , ner gudt vil, at den dag kommer*. Desuden skal hun have: < Først 
it forgylt sølfbelte v. 2 mk. sølf; end it forgylt belthe v. iV« mk.; 6 par for- 
gylte spende til den grøne kiortel v. i mk. sølf; end 6 par forgylte spende 
til then sayens kiortel v. 14 1.; end 2 guldkeder v. 26 golt gylden; end en 
guldring met en saphir udi saa god som 12 dir.; end 7 forgylte knappe saa 
gode som 9 mk.; end en guldring met 3 stene saa god som 3 dir.; end alle 
hendes moders kleder, som hun nu hafver, saa gode som 16 dir., end 6 parte 
forgylte spende v. 12 l.» — Malmø rådstuebog 1503 — 48. S. 388. 



16. 

Randers 1548. 

Gods som Mas Nielssen fisker oc hans hustru efterlod sig. 

Først 2 malmgryder oc en greb keel, 2 dyner oc en hofdyne, 20 mk. 
kriges, 2 quinne kiortheler oc en blaa kiortel och hans troye oc en graa 
kiortel, it skorgarn och hans del af voden; 1V2 sider flesk oc 5 hvilling i it 
knep, 24 oste, smaa och store, en tønne rog oc nogit rog uti en tønne; en 
ko och en kal oc 2 unge kvider, nogre løg, 3 ørcke, nogre tomme tønner, 
2 aske smør, nogit tov, somt er spunden, noger gamble hynder oc gamble 
kleder; en oxe och en studt .... 5 svyn; nogit kom, som er soedt . . . . 
— Randers rådstuebog 1526 — 1609. S. 83. 



17- 

Randers 1549 "/10. 

Jens Snedkers børns fædrene og mødrene. 

€ I brøgkel, som stoer i gruen, paa 4 tønner, 6 ølkar, store och smaa, 
3 gridher v. 2V2 ®. i mælestob (?) af kobber, 2 greb keel v. 26 mk., 2 tyn 
fadhe, i kop v. 97« mk., noger gammel tyn krus v. 16 mk., i brøg kedel 
paa 2 tønner, i ferdel smør, i ffi soldt Byrial for 4 mk., 6 sidher flesk soldt 
Byrial for 5 mk., 2 torsk, i skippe, i sten krus, 5 hvid træ fade, i rødt fadt, 



Inventarier i borgerlige hnse fra det i6. &rh. 70 

I kock ske af stol, i stor sort egi kiste, i nøy egi kiste, i træ seng, i fold- 
seng, I armbest met vynden, i korde, i kelske, 10 lymklofver, i long naffer, 

1 skørt safve, i long naffer, i armbest vinde, i plog, 2 long strig hefler, 
4 hug iern, 4 iern at skere udt met, 1 bidt iern, i limpande, i tong, i hiørn 
iern, 3 hefler, 2 smaa byndet øxer, i høf øxe, i bul øxe, i bondt hage, 

2 beuf(?) safver, i stor naffer, i vend hage, 4 hånd hefler, i søld(?) øxe, 
2 lille naffer, i fæl klofve, i bøfve hage, 3 spegger borde, i strig ladt, 2 
hvedstien. Børnens modhers kledher: i nøy blaa engelst kobe met et lidet 
forgik spende ui, i broen ledisk kiortel, half slet, i blaa ledsk kiortel, half 
slet, I broen ledsk kiortel, half slet, i nøy blaa engelst korl kiortel, som vor 
theris faders, i nøy ubunden egi kiste, i fyr kiste, som redskabet er ui, S p 
for 3 mk. giøm och for noger serki tvende, 8 sølf knap v. 2 1., i forgølt 

q. sølf, 2 dir. for half parten af en hest, . . 1V2 dir for half parten 

af en quem, i folseng i stofven. Schal Peder Ibs gifve børnene 14 dir. for 5 
kiør, 3 stude, store och smaa, och for 12 faar och lam. Schal Jep Hofmandt 
gift^e børnene 47« mk. 8 album for 2 bystock, i forck, i saddel, i folbenck, 

1 stol stong, tymber i gorden for 20 /5, af Rasmus Blymesther for 2 seler, 

2 halver, i tøm for 26 fi af Rasmus Blymesther, 2 bonden skaf i stofven, 2 
store bolsther diøner, i graa diøne, 2 hofvit diøner, i got, tick sengekledhe, 
4 tynd tepping, 5 hønder, unde och gode, i ag diøne, i long bencke diøne, 

1 skindtegen, i hofvit pudhe, 1 søyet skifve dug, i long dug, 3 handt kledher, 

2 paar blorgarns lagen, 2 paar smaa lagen, i paar sprenget lagen, 12 øl tønner. 
Item vor ther ingen guldt eller penninge til skifthe och icki heller mere sølf, 
endt som forscrefne stoer, som børnene tilfaldt. » Desuden bestemmelser om 
udestående fordringer, der ligesom hus og jord skal skiftes mellem børnene 
(^ andre arvinger. — Randers rådstuebog 1526 — 1609. S. 85 — 86. 



18. 

Ribe. 1 561 «V4. 

Bytingsvidne, at Hans Juel inden fire tingstokke og for tingsdom på 
herlig og velbyrdig mands Claus Sestede til Spandetgaards vegne æskede vur- 
deringsmænd til at vurdere alt Hans Severinsens gods, rørligt og urørligt, efter 
det pantebrevs lydelse, han havde givet Claus Sestede. 

Først thend gamel hus med en fire fag stald ther bag for 

100 dir. foruden hender tilbørlig jordskyld; thend 18 fag stald .... for 
120 dir. med thet jord, der til ligger med rette; the 2 stalde .... med 
syne gordsrum .... for 150 dir., thend store adelhus . . . ., som nu Hans 
Severinsen selfver iboer, med kakelofven, pannel och bencky, bencki kister, 
tresenge ofven oc neden oc saa møget, som nafvelfest er, med bruhus og 
gaardsrum .... for 1200 dir. dog undertaget det pannel oc andet, som blef 
taget af Simen Severinsens hus. Item boschap oc husgeraad. Først kedel- 
kober oc messing, ther gafnligt er, 4 *B oc 7 mk., ffiet 2 dir. oc mk. 4 /$ d., 
er 8 dir. 28 /J; gamelt kober oc messing 2V« ® oc 10V2 mk., mk. 8 album. 



3o Tnventarier i borgerlige huse fra det i6. årh. 

er iiV« mk. 4 /J d. ; i ffi 21 mk. godt messing, hver mk. 6 jJ d., er 16 mk. 
14 fi d. ; gamelt grydkober 3 S oc 3 mk., hver mk. 2 )», er 3 dir. 6 /J; end 
I koberpande vd. for i mk. d.; gamelt broden thyn, dog fynt thyn, 3 S i mk., 
hver mk. 4 fi d., er 6 dir. 4 /J d.; godt bruggeligt thyn sV« ®, hver mk. 16 
album, er 14 dir. oc 2 mk. d.; i stoer kledskab for 12 dir.; i skab udi 
kiøcken med en skienckskifve oc skuflad for 8 dir. ; i kist med pannel, stander 
udi en foed, for 4 dir.; i jeggikist i dir.; i arck for 2 mk. d. Udi store 
stofve: I skab for 14 dir.; i foldburd for 4 dir.; i sengestedt med omheng, 
rilagen oc pannel ofver for 8 dir. ; 2 skifver hver i dir. Item sengikleder. 
Først I flamsk dyne och hovid dyne for 6 dir. ; i nye dundecken med sardugs 
var for 3 dir.; i grønbundet sengclede for 3 dir.; i tønd grønlisted sengclede 
for 1 dir.; i anden grønbundet sengklede for 2V2 dir.; 2 dyner oc i hovid- 
dyne for S dir.; 4 sengipuder for 2(?) dir.*; i holstebroes sengklede med en 
sort bund for 4 mk. Paa første kammer: Først i dyne oc i hovid dyne for 
3 dir. 2 mk. d.; i grønlisted tøntepped sengklede for 2 mk. d.; i blobundet 
syed sengklede for iV* dir. Bag upaa inderste kammer: Først i dyne oc 
I hoviddyne for S dir.; i grøn oc i brandguel tøntepped i dir.; i norren- 
biergs kramsengklede for iV« dir.; 18 flamsk hiunder føldt med hø oc fedre 
med rølask skind under, med i lang bencke dyne føld med fedre under i vur- 
dering for II dir.; 4 par hørgarns lagen, parrid i dir., er 4 dir. Summa paa 
pendinge for forskrefne husgeraad er 148 dir. oc 8 /J d. Summarum in als 
bode for huse, stalde oc ald eiendom med husgeraad tilhobe er 17 18 dir. oc 
8 p d. — Ribe tingbog 1561. S. Sj — 92. 



\ 



Nogle Breve fra Hertug Frederik Christian af 

Augustenborgs sidste Aar, 

Meddelte af Aage Friis. 



I Hr. Bibliotheksassistent Jul. Clausens i 1896 udkomne Biografi af Hertug 
Frederik Christian af Augustenborg udtales det, at kun meget sparsomme Kilder 
forefindes til Oplysning om Hertugens sidste Aar. Dette er formentlig rigtigt, men 
Forfatteren har dog overset, at der i det kongelige Bibliothek i Stockholm findes 
nogle Breve fra Hertugen netop fra denne Tid, der ikke er uden Interesse for 
Kendskaben til den Maade, hvorpaa « Eneboeren paa Augustenborg* den Gang 
levede og tænkte. 

* Tallet tvivlsomt, iW-r har ft>rst stnaet 6 (VI) 



Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 



8i 



Brevene er syv i Tallet og skrevne i Aarene 1811 — 14 til Svenskeren Anders 
Carlsson af Kuliberg. De omtales i den af E, Tegner forfattede Oversigt over det 
svenske kongelige Bibliotheks svenske Brevvekslinger, der er trykt i «Kongl. Biblio- 
tekets Handlingar for 1879* . I andet Øjemed fik jeg dem ved Hr. Overbibliothekar 
Dr. Greve C. Snoilskys og Hr. Bibliothekar Dr. H. Wieselgrens velvillige Bistand 
afskrevne og har anset det for rimeligt her at lade dem aftrykke^. En Gang senere, 
naar andet Materiale til Hertugens Historie i disse Aar bliver tilgængeligt, vil de 
maaske kunne yde Supplement til dette. 

Adressaten er den bekendte Embedsmand og Forfatter Anders Carlsson 
af Kuliberg, der, født 1771, i 1809 var Protokolsekretær i det svenske Kancelli 
og blev Haandsekretær hos Carl August under dennes Ophold i Sverige December 
1809 til Foraaret 1810*. Efter Kronprinsens pludselige Død 28. Maj 1810 havde 
Rnllberg i Anledning af hans Efterladenskaber en hel Del Forhandlinger med Hertug 
Frederik Christian. 

Hertugen ønskede siden meget at bevare Forbindelsen gennem Korrespon- 
dance, men denne blev hæmmet og delvis afbrudt ved det skæve Forhold mellem 
Hertugen og Frederik VI. Som bekendt stammede dette fra Begivenhederne i 
Sommeren 1810. Paa den ene Side var Hertugens Vrede mod Svogeren for dennes 
formendige Overgreb under Tron følgervalget urimelig og overdreven, men næsten 
sygelig var paa den anden Side Kong Frederiks uafladelige Mistænksomhed mod 
Hertugen og Spejden efter en formentlig farlig Forbindelse mellem denne og Sverige. 

Allerede i Foraaret 181 1 naaede Kongens Mistænksomhed en utilbørlig 
Højde og fik ogsaa, som det vil ses af de følgende Breve, Indflydelse paa Her- 
tugens Korrespondance med Kuliberg. Gennem sit altid virksomme Spionkorps 
havde Frederik VI faaet Nys om, at der veksledes Breve mellem Augustenborg og 
Sverige, og straks slog han Allarm. Han sendte Carl Johan Meddelelse derom, 
som skulde denne Korrespondance indeholde noget faretruende for den svenske 
Kronprins. Han paalagde sin Statholder i Norge, Frederik af Hessen, at efter- 
spore, om Hertugen muligvis ogsaa skulde staa i Brevveksling med nogen i Norge, 
og endelig omgav han Augustenborg med et nærgaaende Spionsystem. 

Frederik af Hessen fandt imidlertid intet mistænkeligt, og meget mere kom 
der ikke ud af de øvrige Undersøgelser. Major og Overkvartermester i General- 
staben Christian Frederik Glode du Plat laa det meste af Maj og Juni Maaneder 

181 1 nede i Hertugdømmerne og holdt Opsyn med alle Postforsendelser til og fra 
Augustenborg, aabnede Breve og Avispakker og dirkede Kufferter op men uden at 
opdage noget statsfarligt. Om Hertugen kom paa det rene med Majorens Virk- 
somhed ses ikke klart, men han forstod tilfulde, at han var under Opsyn, og at 
hans Post blev undersøgt. Brevene til Kuliberg vidner herom, og en ærlig For- 
bittrelse derover giver sig Udtryk. De hvasse Bemærkninger i Brevet fra Januar 

1812 har sikkert Adresse til Kongen, og naar Hertugen udtrykkelig siger, at han 
skriver paa Fransk for ikke at blive misforstaaet, saa røbes derved vistnok et 
?ebnent Ønske om, at de ukaldede Brevaabnere maa lade Ordene naa til det rig- 
tige Bestemmelsessted. Kuliberg var forøvrigt ogsaa ærgerlig over, at man ikke 
kunde lade deres Korrespondance i Fred, og skrev til C. Adlersparre, at han og 
Hertugen af den Grund var nødt til ikke at skrive om Politik. 

Brevene viser Hertugens store Interesse for svenske literære og politiske 



* Jeg skylder ogsaa Dr. Wieselgren Tak for Bistand ved Korrekturen og for et Par Op- 
lysninger til Noterne. 

^ Han døde 185 1 som Biskop i Kalmar. 



Daaske Magasin. 5. R. IV. 



II 



82 Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 

Forhold og vidner om, at han ved Mindet om sin Broder og om det nære For- 
hold, hvori han selv havde været nær ved at komme til Sverige, endnu bragtes til 
at ønske, at han kunde følge med i, hvad der gik for sig Øst for Sundet. Men 
samtidig bekræfter disse Breve det Indtryk, man hidtil har haft af Hertugens stadig 
voksende Særhed og Utilfredshed med Tilværelsen. De røber stor Nervøsitet og 
Uro og gør det forstaaeligt, at Brevskriveren kunde være optaget af alskens for- 
virrede Anskuelser og Planere 



I. 

(Ank. d. 23 Jan. 181 1.) 

Jeg har havt den Fornøielse at modtage Hr. Expeditions Sekretairens 
Skrivelse af 21 Dec. sidsti. At den har været mig særdeles behagelig, behøver 
jeg vel ikke at forsikkre. Dens Indhold og Haanden, fra hvilken den kommer, 
giiver den en dobbelt Interesse. Min uforglemmelige Broder talede aldrig om 
Dem uden med u.skrømtet Agtelse og Velvilie. Han roesde Deres Talent. 
Han stolede paa Deres Hengivenhed, og denne giver Dem grundet Adkomst 
til min Erkiendtlighed. Det skal glæde mig, om jeg nogensinde skulde have 
Leilighed til at bevise Dem, at det her sagte er meer end en tom Phrase. 

Deres Brevvexling har jeg lenge ønsket, allerede i den Tid, da min 
Broder endnu var i Live, og med saa megen større Taknemlighed skal jeg da 
benytte Deres gode Tilbud i den Henseende. 

For idag indskrenker jeg mig til at bede Dem om at oversende Botins 
Beskrifning om Svenska Hemman, som jeg ikke er i Stand til at faa her 
i Landet. Gives der ellers en endnu meere oplysende Skrift angaaende Sver- 
rigs for en fremmed temmelig uforstaaelige Jord- og Skatteinddeeling, saa beder 
jeg, at den maatte følge med. Ogsaa beder jeg om de fiire Stænders trykte 
Protokoller ved de to sidste Rigsdage, ligesom Rigsdagstidenden for det sidste 
Rigsmøde. Udlægget for alt forestaaende og herefter i lignende Anledning 
tilbagebetales af Hr. Ob. L. Holst ». 



* Se Meddelelser fra Krigsarkiverae 5. Bd. S. 28 — 30, 60 flg. og C. A. Adlersparre: 1809 
och 18 10. III. delen S. 58 — 59. 

* Johan Httbner Holst, født 1774 død 1836, Søn af Hans Gram Holst, der 1809 blev 
Generalmajor i den norske Hær, J. H. Holst blev i Oktober 1809 første Adjudant hos Christian 
August og udtraadte af dansk Tjeneste for at ledsage ham til Sverige, hvor han vedblev at være en 
af Prinsens fortrolige. Han ledsagede ham paa Rejsen til Skaane i Maj 18 10. Under Forhand- 
lingerne om Tronfølgervalget sendtes han til Augustenborg i Juli som Overbringer af et Brev fra 
Carl XIII til Hertugen. Frederik VI tog ham dette ilde op og behandlede ham højst unaadigt, da 
han paa' Tilbagevejen efter Anmodning mødte hos Kongen paa Frederiksberg Slot. Senere beva- 
rede Frederik VI stor Uvilje mod Holst og havde dyb Mistillid til hans Besøg i Norge og til hans 
Brevveksling med Hertug Frederik Christian. (Se Meddelelser fra Krigsarkiverne 5. Bd., de i Re- 
gistret nævnte Steder.) 



Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 3? 

Det mig tilsendte Program er ædelt og skiønt. De kan let begribe, 
med hvilke Følelser jeg har læst denne Indbydelse. Den Tale, hvis Oversen- 
delse Deres Brev bebuder, skal være mig meget velkommen. 

Med al venskabelig Agtelse forbliver jeg 

Hr. Expeditions Sekretairens 
Augustenborg velvillige 

d. 7 Jan. 1811. Fredrich Christian. 



n. 

Det Brev, som Hr. Expeditions Sekretairen har havt den Godhed at 
skrive mig under i Feb. sidsti., har jeg havt den Fornøielse at modtage. Det 
er gaaet over Hamborg, ligesom enkelte faae af de tidligere Avispaketter. 
Denne Omvej af 60 Miil, hvori Postcontoiret i Helsingøer ene har Skylden, er 
Anledning til, at jeg først i Dag kan besvare ommeldte Skrivelse, hvis Bilag er 
strax bleven afleveret til Kammertiener Juel. 

Foruden de Aviser, som De hidtil har sendt mig, udbeder jeg mig 
endnu Åskådaren fra Aarets Begyndelse. Da Rigsdags Protokollerne endnu 
ikke samtlige ere udkomne, saa holder jeg det for bedst at oppebie Aftrykkets 
Slutning; da først ønsker jeg at erholde disse Protokoller, hvilke, som Kilder 
for Historien, fortiene Plads i et historiskt Bibliothek. 

Jeg beder Dem at sende mig den anden Tome af Historien om G. A. 
sidste Regieringsaar, hvis første Tome jeg erholdt i Ramløsa, og som ved 
Indhold, Foredrag og Forfatter er for mig yderst interessante Denne Bog 
er den bedste Apologie for Revolutionen af 13 Mart. 1809. Der behøves 
ingen anden. 

Rygtet siger at Stænderne snart skal sammenkaldes. Er det sandt eller 
ugrundet? Jeg grues ved at tænke paa de muelige Følger heraf i Tingenes 
nuværende Stilling, og saaledes som Gemytterne ere stemte. Maatte kun 
Deres Landsmænd blive eenige! Denne Eenighed kan aleene frelse Landet. 
Omendskiønt jeg efter den Vending, en vis Sag har taget, er blevet fremmed 
for S., kan jeg dog ikke negte, at Deres Fædrenelands Vel og Uafhengighed er 
og stedse bliver en Gienstand for mine varmeste Ønsker 

Med oprigtig Agtelse forbliver jeg 

Hr. Sekretairens 
tienstvillige 
A. 15 Feb. 181 1. Fred. Christian. 



* Granbergs Historisk tafla af Gustaf IV Adolfs sednaste r^eringsår. I — III. delen 
Sthm. 1810 — II. Rimeligvis har Hertugen vidst, at Forfatteren i Virkeligheden var Gustaf af 
Wetterstedt; for Granberg har han næppe kunnet have nogen særlig Interesse. — Hertugen var 
sammen med Carl August i Ramlosa i Maj 1810 lige før Broderens Død. 



11* 



> 



84 Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 

ffl. 

Kammertiener Juel har klaget mig sin Nød, og det er egentlig i denne 
Anledning, at jeg skriver Hr. Sekretairen til i Dag. Vexellererne vil ikkun give 
20 /J dansk Courant for en Svensk Species i Banko-sedler. Da nu det Danske 
Courant efter Dagens Cours staaer 608 mod Slesvig Holsteensk Courant, saa 
udgiør Juels Pension af 500 Rdr. Banco ikke meer end ppt{?) 120 Courant i vore 
Penge. Gives der intet Middel til at forebygge et saa uhyre Tab? Kunde 
ikke en Anviisning erholdes paa Udbetalingen af den bevilgede Sum i Ham- 
burg eller Altona eller Flensborg? Kunde i det mindste ikke Tabet deeles? 
Billigt syntes dette at være og tillige at stemme overens med Hensigten at 
sætte Juel i Sikkerhed mod muelig Trang og Mangel. Imidlertid forudseer 
jeg Deres Svar, og jeg tilstaaer, at jeg ikke veed at giendrive samme. I et 
Land, hvor ingen uforanderlige Regler og Former lægge Baand paa Regieringens 
Villie, ansees saa meget for mueligt, for let at bevirke, hvad der i Deres 
Fædreneland slet ikke lader sig giøre, og jeg priser dem lykkelige, at det er saa. 
Freilig har alt i denne Verden sine gode og sine slemme Følger, der her 
compenserer begge. Min Erfaring i en temmelig lang, en 25 Aars Embeds- 
carriére ved Siden af Thronen har lært mig at kiende Formernes store Værd 
i de offentlige Anliggenders Behandling. Foruden disse Former gives der 
ingen Garanti mod lunefuld Vilkaarlighed med alle dens skadelige Indflydelser 
paa Nationens Aand og Character, paa Individernes Frihed og Sikkerhed. 

Saavel Botins som Nystrøms Værk har jeg modtaget og jeg takker for 
Oversendelsen. Det svenske Skattevæsen, som hidtil var mig meget ufuld- 
stændigen bekiendt, er, som jeg seer, næsten meere broget end Skattevæsenet 
i de 2 andre skandinaviske Riger, det udfordrer et heelt Studium. 

Har man intet Systema juris suecici nemlig ikke for Lærde af Profession 
men for Practici og Statsmænd? og hvilket er det bedste Værk over denne 
Gienstand ? 

Jeg har opsøgt forgiæves de forskiællige Stænders Privilegier af 1723 
og følgende Aaringer. Adelens Privileg. af 1723 var, som jeg troer, aftrykt i 
Gustaf 3dies fornyede Ridderhuusordning af 1778, men denne har jeg ikke 
heller kunnet faa fat paa^. Det er jammerligt bestilt med den litteraire Com- 
munication mellem begge Nabostater, og var jeg endnu paa min forrige Post, 
havde jeg ikke i Følge seneste Aars Begivenheder troet at burde drage mig 
tilbage fra den offentlige Carriere, vilde jeg paa det eftertrykkeligste sørge for, 
at Hindringerne fra dansk Side maatte ryddes af Veien. Jeg maa altsaa tage 
min Tilflugt til Dem og bede Dem at forøge mit lille svenske Bibliothek med 
de endnu gieldende trykte Privilegier. 

Er Constitutionscommitteens Project til en forandret Representation af 
Publicum lagt til Side? Faaer man ingen Critiker derover at see? Det er mig 



* Om Vanskelighederne ved at faa svenske Bøger i Danmark og omvendt se bl. a. Karl 
Warburgs Afhandling « Rasmus Nyerups svenska brefviixling* i Saralaren 1894. 



Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 



85 



ikke ret begribeligt, hvorledes dets oplyste, talentfulde og erfarne Forfattere, 
der dog meene det vel med Monarkiet, have kundet foreslaae, at Kongen ved 
constitutionelle Spørgsmaal ikkun skulde have et veto suspensif. La puissance 
exécutaire, siger en berømdt Forfatter, doit prendre part å la legislation par sa 
feculté d'empécher, sans quoi elle sera bientot depouillé de ses prérogatives. 
En Konge, som for at sikkre sin Tilværelse paa Thronen eller at forebygge, 
at han ikke ligesom Adolph Fried. nedværdiges til at være Senatpresident, 
bliver nødt til at intriguere eller conspirere mod den Constitution, han har aflagt 
Eed paa, er den ulykkeligste blandt Skabningerne. Heller — langt hellere 
vill jeg være Dagdriver end Konge under saadant Vilkaar, og dette vil blive 
Tilfældet. En saadan Constitution, hvor Kongen ikke er en nødvendig Deel af 
den lovgivende Magt, maa føre enten til Anarkie eller Souverainitet af Konge- 
magten. Men jeg tænker, at Projektet bliver ved blot Projekt. Dets Udførelse 
anseer jeg for et Vovestykke, der formedelst de voldsomme Rystelser, som det 
kunde foranledige, meget let kunde have Statens Undergang til Følge, 

Dog det er Tid, at jeg ophører at snakke. Maaskee har jeg sagt for 
m^et. De, min Kiære, er mig bekiendt som Mand af Talent, af Kundskab 
og human Cultur; i det jeg forestiller mig Dem saaledes, henrives jeg let til 
aabenhiertigen at yttre mine Tanker over saadanne Gienstande, der have In- 
teresse for hver dannet Mand. Skulde det være Dem imod, skulde det maa- 
skee drage ubehagelige Følger for Dem efter sig, at De staaer i saadan Brev- 
vexling med mig, da skal jeg, omendskiøndt ugierne, bringe Dagens Omstæn- 
digheder og Klogskaben det Offer, enten slet ikke at skrive meere eller blot 
at skrive om saadanne Ting, der ikke kan hendrages til Politiken. Farvel! 
A. 6 Marts 1811. F. C. 



IV. 

Monsieur. 

Je Vous écris aprés un tres long intervalle, et dans un idiåme qui n'est 
pas le notre, pour prévenir des malentendus chez des curieux, qui peutétre 
ne connoitroient pas notre langue. Je congois que notre correspondance ait 
pu éveiller des soupgons. La défiance est le trait distinctif de certains carac- 
téres. Il y a des hommes malades qui prennent frayeur de tout; de mechans 
enfans, qui crient et frappent des qu'ils soupgonnent que l'on veuille appro- 
cher de leurs hochets; des tetes étroites enfin qui croient tous les hommes 
aussi dépourvus de bon sens et de combinaisons, qu' elles le sont elles-mé- 
mes, et auprés desquelles une vie irréprochable de 30 ans, et un caractére 
assez généralement connu pour sa fierté, son indépendance, son manque de 
dissimulation et de souplesse ne Vous mettent pas å couvert du soupgon d'avoir 
la maniére de penser et d'agir d'un intrigant fieffé. Mais il m'est et me sera 
toiijours inconcevable, que la bétise et la bassesse des sentimens ait pu alier 
jusqu'å communiquer ces soupgons ou Vous savez. En attendant, Monsieur, 
ayant affaire å tres forte partie, et etant absolument å la merci des soupgon- 



86 Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 

neux, la prudence a du m 'engager å leur donner le tems de se calmer. J'ai 
cru par conséquent devoir attendre le renouvellement de l'année, avant que de 
répondre å Votre lettre du 5 Juillet, et Vous recevrez desormais tres rarement 
de mes lettres. Vous n'y perdrez pas grand chose: elles ne sauroient avoir de 
rintérét pour Vous. Dans un moment, ou tout et tous sont menacés, ou il 
s'agit du probléme to be or not to be, quelle attention meriteroit la voix 
d'un hermite retiré des affaires et du grand monde? Mais pour Vous, Monsieur, 
c'est autre chose. Il ne faut pas me payer lettre pour lettre. Je m'attends å 
plus de générosité de Votre part, reduit au commerce des muses l'hermite ne 
sauroit étre insensible å la voix d'un favori des immortelles soeurs. Il l'écou- 
tera avec le plus vif intérét. Vous vivez d'ailleurs dans Je tourbillon d'une 
grande capitale. Quel vaste champ d 'observation pour lin homme comme 
Vous, quelle que soit sa place dans Thiérarchie du service. L'étoffe ne pourra 
jamais manquer, car je vous proteste bien que tout ce qui interesse méme de 
loin la Suéde et les Suedois m' interesse et m'intéressera toujours vivement, 
n'en deplaise å ceux de mes chers compatriotes qui Vous honorent du titre 
de mauvais citoyen, pour peu qu'on ne partage leur antipathie nationale, leurs 
préventions et leurs haines injustes et aveugles. 

Agréez, Monsieur, mes complimens de nouvelle année! Puisse cette 
année étre heureuse pour Vousl Je souhaite å Votre patrie union et paix, 
dont elle me parait avoir grandement besoin, et å Votre gouvernement de la 
sagesse, de l'énergie, et surtout de la suite dans ses plans et ses mesures. 

J'ai regu le 3*^« tome de l'histoire du malheureux Gustave Adolphe 
que Vous avez eu la bonté de m'envoyer. J'y ai lu avec le plus vif intéret 
le 'mémoire de M. le baron Adlersparre, et je ne crois pas, que Vous VouS" en 
étonnerez, Vous qui partagez mes regréts. Ce mémoire écrit avec une noble 
simplicité porte l'empreinte de la plus exacte vérité. Déja le date parle en 
sa faveur. Quel intérét avait l'auteur en Décemb. 1810 å parler ainsi qu'il 
l'a fait, du défunt que nous pleurons? Mais il y a de la noblesse et de la 
dignité dans ce langage et l'auteur s'est acquis de nouveaux titres å ma ré- 
connoissance et å mon attachement. 

J'ai VU dans les gazettes qu'il a paru dans le courant de l'année passée 
plusieurs continuations d'ouvrages suédois dont je posséde les premiers to- 
mes, p: e: le y^^^ volume de l'histoire de la malheureuse Union de Calmar, 
un nouveau volume des memoires de l'academie des belles lettres et de ceux 
de l'academie suédoise. Je Vous prie, Monsieur, de me les envoyer, ainsi 
que les jettons que l'academie suédoise a fait frapper depuis la mort de feu 
mon frére. Je les ai tous jusque lå. Envoyez moi aussi — je Vous en supplie 
tous les ouvrages de Kellgren et ceux de Leopold. — 

J'en étois lå, lorsque je regus la nouvelle du grand changement qui a 
eu lieu chez Vous*. Je m'en rejouis puis qu'il me prouve que la santé de 



* Formentlig hentydes her til at Carl XIII d. 7. Januar 1812 paany formelt overtog Re- 
geringen, der siden Marts 181 1 havde været overdraget Kronprinsen. 



Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 



87 



Votre bon Roi est rétablie et que je suis bien sincérement attaché å eet ex- 
cellent Prince. Je m'en réjouirois doublement et sans mélange d'amertume et 
de regrets, si j*osois me flatter que je me trompe, en croyant découvrir dans 
certain compte rendu des indices d'un etat futur des choses, auquel je ne 
puis penser sans tristesse et effroi. Mais basta. La politique est de con- 
trebande. 

Adieu, Monsieur, répondez moi bientot en suédois, et cessez de me 
traiter avec rigueuri Vos lettres trouveront toujours l'accueil le plus empressél 
Recevez en fin Tassurance de ma parfaite estime! 

Frédéric Chrétien. 
å A. 17 Janvier 1812. 



V. 

Jeg griber denne Leilighed som Aarskiftet tilbyder for, uden at blive 
mistænkt, at kunne skrive Dem et Par Ord, som jeg ønsker, at en lykkelig 
Skiæbne maa bringe i Deres Hænder. Med sand Deeltagelse har jeg erfaret 
de Forandringer ^ der ere foregaaede i Deres personlige Stilling. Maatte De 
nyde uforstyrret som Aegtefælle og Fader den huuslige Lyksalighed, som saa 
tidt bøder paa Savnet af andre Livets Fordeele. 

Alt hvad De har sendt mig af trykte Sager, troor jeg at have modtaget. 
De sidste Avispaketter have været ubeskadigede. Ikke umueligt at nærværende 
Brev vil paa ny vække den bekiendte Nysgierrighed. 

Kammertiener Juel ønsker, at De ville sende ham sin Pension under 
min Addresse. Dersom dette ikke skulde møde andre mig ubekiendte Van- 
skeligheder end mueligviis Portoens Forhøielse, saa beder jeg dem at Opfylde 
hans Ønske. 

Modtag endelig Forsikkringer om min Agtelse, som jeg længes efter i 

bedre Tider at kunne bevidne Dem i hyppigere og udførligere Skrivelser! 

Fred. Christian. 
Augustenborg d. 18 Dec. 181 2. 

Naar De seer Ob. L. Holst, da beder 
j^ Dem at bringe mig i hans Erindring 
og ønske ham et lykkeligt Aar fra mig. 



VI. 

Deres sidste Skrivelse, kiere Herr Cantslieraad, ligesom den, De sendte 
mig i Begyndelsen af Aaret, har jeg modtaget, samt alle Avispakker og de 
nævnte Bøger. Modtag min Tak for Oversendelsen. 



' Kullbeig holdt Bryllup i i8l2 og blev i dette Aar udnævnt til Kancelliraad. 



38 Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 

Juel sender herhos Quitteringen for det sidste Quartal af sin Pension. 
Hvad De skriver om Bredas Arbeide^ glæder mig. Jeg længes efter at have 
det i mit Eie. 

Naar De hører noget om, hvorledes det gaaer Ob. L. Holst, om hans 
Skiæbne og Bedrifter, da beder jeg Dem at underrette mig derom. 

Farvel. Tilgiv disse Liniers Jnsipiditet! Men j^ troer, at De vil billige 
den Tvang, jeg paalægger min Pen, i hvormeget den end koster i et til Dem 
stilet Brev. 

Fred. Christian. 
Augustenborg d. 13 April 181 3. 



vn. 

Deres Skrivelse af iste Marts har jeg modtaget, og Juels Paquet er 
bleven ham tilstillet. Det Slags Interesse, jeg føler for Sverrigs Folk, og mit 
Sindelag mod Deres gamle Konges Person ere stedse uforanderlige. De ere 
uafhængige af personlig Stilling og politiske Tildragelser. Paa Grund heraf 
skal det være mig behageligt at erholde, hvad Deres Brev bebuder. 

Vi leve i en Tidsalder, som man med Rette kunde kalde Misregningemes 
Tidsalder, hvoraf Sverrig i de seenere Aar ogsaa har endeel og det af adskil- 
lige Slags at bebreide sig. Norge f. E. kunde og burde paa saadan Maade 
ikke vindes. Sverrig har paadraget sig en Krig med et begeistret Biergfolk, 
der, hvis den ogsaa skulde ende med Norges Underkuelse, dog vil koste Sver- 
rig Anstrængelser og Offre, der maaskee kunde have fleere skadelige Følger 
for Sverrigs Indre. At tvinge hiint enthousiastiske Biergfolk ved Hunger er 
et skiændigt Middel : en oplyst Regiering og et ædelt Folk kan ikke ville føre 
Krig med sine Naboers Oldinger, Quinder og Børn, ikke ville herske over ud- 
sultede og fiendsksindede Slaver, og hvis dette Middel, der sætter en Plet paa 
det svenske Folks Ære, lykkes, kan man vente, at et paa saadan Maade er- 
hvervet Herredømme vil blive roeligt og varigt? Sverrigs første Behov havde 
vel været et fredeligt System for under dets Skygge at læge de Saar, som en 
ulykkelig Regiering har tilføiet Staten. At grunde derimod Statens Lykke og 
Regieringens Hæder paa Erobringer er i alle Henseender et misligt og med 
Hensyn til, ikke den svenske Nations, men den svenske Regierings Ressourcer 
og Stats Constitutionen, et farligt System. Det vil i det mindste i en lang 
Række af Aar giøre Anstrengelser nødvendige, der ikke begunstiges af Con- 
stitutionens Esprit og Former. 

Overbringeren af Deres Brev, hvis Navn stod skrevet paa Omslaget, er 
formodentlig densamme, jeg saae 2den Januar d. A. her paa A. Jeg veed, at 



* Der tænkes vel paa et eller andet Maleri af Maleren Carl Frederik v. Breda, f. Ex. paa 
Nr. 407 i Fortegnelsen over B.s Arbejder i Sv. Akad. Handl, for 1895 S. 284. 



Breve fra Hertug Frederik Christian af Augustenborg. 



89 



han har ventet en mindre kold og stiv Modtagelse, men enhver Consideration 
giorde den i hiint Øieblik naturlig og uundgaaelig. Imidlertid har jeg tidt 
beklaget Nødvendigheden heraf, efter at have bragt i Erfaring, at han er en 
dannet og talentfuld Mand. 

Uden videre Phraser Farvel. 

Frederich Christian. 
A. 25 Marts 1814. 



Smaastykker. 



I. 



Grev Zinzendorfifs Forslag om Oprettelsen af et Universitet i Flensborg 1731. 

Meddelt af L. Laursen. 



1 lanen om at oprette et Universitet i Hertugdømmerne er af forholdsvis 
gammel Dato. Allerede 1563 fremsatte Superintendent Poul v. Eitzen, vistnok efter 
Hertug Adolfs Tilskyndelse, Forslag om Oprettelsen af en Højskole i Slesvig, og 
Hertug Adolf opfordrede sin Broder Hertug Hans og Kong Frederik 11 til at del- 
tage i de nærmere Forhandlinger derom. Disse viste dog ingen Lyst dertil, og 
Hertug Adolf tog derfor alene Sagen i sin Haand; 17. Nov. 1567 aabnedes Pæda- 
gogiet i Slesvig, et Slags Universitet i mindre Stil, men Domherrerne i Slesvig, der 
væsentlig skulde besørge Undervisningen, viste kun ringe Iver for Sagen. Pæda- 
gogiet fik derfor ingen Fremgang og gik helt ind 1580 eller 1586 *. Under Kong 
Christian IV er der 1634 paany Tale om at oprette et Universitet i Flensborg, men 
d^- kom ikke noget ud af det*. 1665 realiserede som bekendt Hertug Christian 
Albrecht Planen ved Oprettelsen af Universitetet i Kiel, men dette var nøje knyttet 
til Gottorpeme, og særlig efter Slesvigs Indlemmelse i den danske Krone 1721 
kande det derfor være meget ønskeligt at faa et Universitet oprettet i dette Her- 
tugdømme, da man derved kunde haabe for en Del at drage den studerende Ung- 
dom i Hertugdømmerne bort fra Kiel. Allerede Frederik IV syslede i sine senere 
Aar med en saadan Plan*'*, og under Krislian VI kom Spørgsmaalet atter op; Byen 
Slesvig indgav da et Andragende om at faa et Universitet oprettet i Byen*, og 
under sit Ophold i København 1731 indsendte den bekendte Herrnhuterfører Grev 
Zinzendorff et Forslag til Kongen om Oprettelsen af et Universitet i Flensborg. 
Zinzendorffs Hensigt hermed var, som det tydelig fremgaar af Forslaget, at skabe 



» Ny kirkehist. Saml. IV. 660 ff. 

* Dsk. Saml. III. 193 ff. 

* Holm, Danmark-Norges Historie 1720 — 18 14 1. 528 f. 

* Holm, 1. c. II. 701. 

Danske Magazin. 5. R. IV. 



12 



QO Smaastykker. 

et pietistisk Universitet, indrettet efter Halles Mønster, og han tilbød at skaffe de 
fornødne Lærerkræfter. Han bad i den Forslaget ledsagende Følgeskrivelse af 
14. Juni Kongen om at forelægge Sagen for Konseillet og fremskynde en Resolu- 
tion derom, da han snart skulde rejse tilbage til Tyskland. Resultatet blev dog et 
andet, end Zinzendorff vistnok havde ventet; Konseillet stillede sig afvisende til 
Planen, der dermed faldt bort. Da Zinzendorffs Forslag, saa vidt vides, hidtil kun 
har været bekendt fra en enkelt Notits hos Spangenberg ^ og et Par Breve, vekslede 
mellem Zinzendorff og Gehejmeraad Iver Rosenkrantz*, har jeg troet, at en Med- 
delelse af selve det egenhændige Forslag og Konseillets Betænkning (begge i Rigs- 
arkivet) kunde have nogen Interesse. 



I. Grev Zinzendorffs Forslag. 

Allergnådigster Konig. 

Es ist unnothig iiber der Nothwendigkeit und dem Nutzen einer Uni- 
uersitat in Eu. Maj. teutschen Landen viel Worte zu machen, weil jene sattsam 
bekannt, und dieser zum voraus nicht grofi genug zu beschreiben ist. 

Soviel ist gewis, daiS das Tempo nicht gliickseliger fallen konnte als itzo, 
da keine von aufiwårttigen hohen Schulen in dem Stande ist einer nach dem 
richtigen Mafi Stabe entworffenen neuen Academie den Rang abzulauffen. 

Es ist in der AuGfiihrung leicht klar zu machen, dafi die sammtlichen 
Uniuersitaten an verschiedenen unheilbaren Kranckheiten laboriren, theils haben 
durch Lange der Zeit gleichsam den Marasmum senilem contrahiret und kon- 
nen sich nicht mehr retten ; theils sind durch allerley Landplagen, deren Ende 
noch nicht abzusehen, denen Fremden verhafit worden; theils ruiniren sich 
durch die unerschwingliche Uncosten, die sie erfordern um daselbst subsistiren 
zu konnen, an theils Orten miiiien die Studiosi aus den bittersten und offt 
leeren, offt zweifelhafften Streitigkeiten die Warheit gleichsam herausrathen ; 
einige haben bey ihrem Applausu und Frequentz die Actiuitåt verlohren; die 
Profe.ssores sind grofie Leute worden und die Lernenden werden negligiret, 
andere und zwar die wichtigsten sind in der That mit so paradoxen und in 
beiden Foris nicht unbesorglichen Lehr Såtzen erflillet, dafi man diejenige, die 
solche am besten gefafiet und am geschicklichsten anzub ringen wifien, am we- 
nigsten branchen kan. Konnen nun Ew. konigl. Majeståt, wie daran (unter 
gottlichen Segen) bey obangefiihrten Umstånden kein Zweifel ist, einen Sam- 
mel Platz stifften gottseliger, kluger, erfahrner und einsehender Personen, deren 
Gaben entweder nicht von dem Geschmack des verderbten Seculi sind oder 
durch die Vereinzelung und Verstreuung an ent legenen Orten nicht kråffltig 
genug wiircken konnen, den fast alles dahin reissenden Strom der gelahrten 



* Leben des Grafen von Zinzendorf III. 692. 

* J. Møller, Mncmosyne II. 271 f. IV. 188 ff., 304. 



Smaastykker. 



91 



Eitelkeit, philosophischen Phantasien, theologischen Meinungs Krams oder 
Religions Mengerey, lebensgefahrlicher Erfindungen in der mechanischen und 
raisonnirten Cur und vernunfftlender Freigeisterey auffzuhalten, so ist eine 
dergleichen Academia Christianea, wie sie alsdann mit doppeltem Fug zu 
nennen, ein sehr unschuldiges und sicheres Mittel Ew. Maieståt zu vergniigen, 
weil Sie zu grofimiithig und gottsflirchtig sind ein Absehen auff den unsterb- 
lichen Ruhm zu haben, der davon eine unaufibleibliche Folge seyn wird. 

Eur. Maieståt haben in Dero Landen eine Menge solcher Studiosorum 
von alien Facultåten, denen Hochstdieselbe befehlen konnen besagte Uniuersitåt 
zu beziehen; und wenn die tiichtigsten Månner aus der Fremde zum Anfange 
herbeigeholet werden, so ist kein Zweifel, sie werden eine ansehnliche Zahl 
lehrbegieriger Gemiither nachhohlen. 

Gleichwie nun was die Einrichtung des Wercks betrifft auff Eu. Maieståt 
ErlaubniQ ich mit denen erfahrensten Månnern unsrer Zeit vertraulichste und 
sichere Communication pflegen kan, Eu. k. Maj. und Dero hohem Conseil 
einen zuverlåfiigen Plan zu hocherleuchtetster Beurtheilung vorzulegen, also bin 
auch flir mich gantz geneigt die besten Officia dabei allerunterthånigst an- 
zuwenden, und nach vorgångiger, unverlångt anzufangender stil len und ge- 
schicklichen Præparation das Werck bald in guten Stand zu setzen, wobei nur 
noch dieses wenige voraus erinnern sollen. 

Die Theologie erfordert Leute, die selbst warhafftig bekehrt und dabei 
so geiibt sind, dafi sie von ihren Studiosis nicht iibersehen werden konnen, 
die einen Unterscheid machen zwischen der wahren evangelischen und sectirisch 
Lutherischen Religion, da man anstatt die Fehler dieses groiSen Mannes zu 
verbefiern sich nun iiber zwey hundert Jahr hinter dieselben verschantzet hat, 
da der schismatische Spottnahme von Lutheranern, welchen uns die Påpstler 
auffgehefftet, und unsre Vater nichts davon horen wollen, zu einem nothwen- 
digen Axiomate honorabili wieder die klaren Schrifftworte : nicht Kephisch, 
nicht Paulisch, nicht Apollisch etc, und die damit nicht iibereinstimmen 
wollen, ob sie wol dem Fiirbilde der Lehre von Hertzen ergeben sind, ohne 
fernern Process zu Ketzern erklåret worden. Es ist zu besorgen, dafi wenn 
die Anhånglichkeit an Menschen (welche ausserdem als Werckzeuge der 
Gnade Gottes zu ehren sind) nicht eliminiret werden solte, es zuletzt dahin 
kommen werde, daiX der Pietisten Name, wovor man sich bisher mit Recht 
aufs euserste defendiret, bei vorgefundener Approbation eines grossen Herrn 
dennoch einmal zur Secte degeneriren und von Leuten, die vor die gute Par- 
they sind, ohne selbst gut zu seyn, mit Hefftigkeit durchgesetzet, mithin noch 
mehr Schismata werden diirfften, da man doch billig dahin arbeiten solte, dafi 
Christus und sein Nahme nur Einer und alle, die ånders lehren und leben, 
duTch das sleiffe Attachement an sein Wort und Wesen in den Tort gesetzt 
werden mochten, welches der grofie Zweck der Reformation gewesen und billig 
das Augen Merck aller redlich gesinnten Evangelischen bleiben solle. 

Die Romische, geist- und weltliche Rechte sind ja in einem bekannten 
Verderben und kan man von denselben nicht, wie von dem dånischcn Low 



12' 



02 Smaastykker. 

sagen, dafi das Gesetz ^ut ist lind nur in der Application iibel geråth, son- 
dern man kan positiue bchaupten, dafi es an hundert, ja tausend Orten nichts 
tauge, daher, ob es gieich um der F'remden wilien tractiret, und nur die Mifi- 
griffe daran gezeiget werden miifien, es dennoch sehr conuenable wåre das 
Dånische Recht dociren und denen Studiosis davon einen Geschmack geben zu 
lafien, der vielleicht ein Acheminement zur Auffhebung oder doch Hauptver- 
anderung der Justinianeischen, Longobardischen und Canonischen Rechte ver- 
ursachen dorfte. 

Die Artzneikunst hat bishero von den gelehrten Charlatans und verwe- 
genen Chirurgis niehr erlitten, als von denen verruffenen Quacksalbern, Bade- 
miittern und Krautermånnern. Man fangt aber an, Tag zu sehen, und man 
kan nicht ohne Grund hoffen, daC bey einer von Ku. Maieståt auff gesunde 
Principia gebaueten hohen Schule auch dieser Scienz ihr Recht geschehen, 
und diejenigen, vvelche die gantze Medicin vor eine Gauckeley achten, auff 
andre Gedancken kommen werden. 

Die Philosophie iiberhaupt hat bis Dato von 2 Orten her unersetzlichen 
Schaden gelitten, die sonst gute GemiJther, welche gewohnet sind die Gelehr- 
samkeit zu verleugnen, ehe sie solche erlanget haben, da man doch nur dem 
absagen kan, was man hat, haben pis que pendre gegen die Philosophie ge- 
redet, sie durchgehends auff den F'ufi von Vernunftshohen und loser Verftih- 
rung tractiret, und daher ists geschehen, dafi wenn Ihnen eins und andre 
Dubia mouiret werden, zu deren Beanttwortung ihre Theses Credendorum 
nicht hingelanget, sie mit einem Absit oder Imprecation zu antworten gepflegen, 
welche bei der Opponenten mehr Mitleiden als Uberzeugung verursachen 
muCen. Auf der andern Seite sind neuc Cyclopen, oder das ich mich mehr 
ad hominem erklare, philosophische Don Quixotes auffgestanden, welche den 
Himmel abmefien oder bestiirmen, die Gottheit nach algebraischen Regeln 
und Logarithmis eintheilcn, und uns iiber reden wollen, sie wåren dazu gesetzt, 
die Geheimnifie der Religion palpable zu machen oder die Menschen zu dis- 
pensiren, daran zu glauben. Was nun auff einer Uniuersitat 2 Facultaten, die 
aus vorstehenden so differenten Principiis agiren, vor Arbeit machen miissen, 
ist ohnschwer zu ermefien. 

Wie gliickselig wåre also eine hohe Schule, wo Gnade und Natur unter- 
schieden, und ein iegliches in seinen Gehalt gesezt, wo die Docentes geschickt 
wåren, Schein und Wcsen, Irrthum und Antechtungen, nothwendigen Zweifel 
und Scepsin, ferner.den Nutzen und Schaden der Mathematick, die sichere 
Linien und gefåhrlichen Aufifålle der Weltweisheit, die niizliche und pedantische 
Critic zu separiren, und ein iegliches an den rechten Ort zu bringen; gewis 
alle redlich gesinnten Studiosi auff einer dergleichen Uniuersitat wiirden die 
Wiirckungen hievon an ihnen zeigen, sie wiirden frey, aber nicht freygeisterisch 
dencken, in der Praxi aber (jotte und ihrem Nåchsten recht niitzlich, welt- 
kiindig und doch nicht weltformig werden; Ew. Maieståt Reiche wiirden mit 
guten Subiectis erfiillet und die entfernteste Lander ihre Sohne herzufuhren 



Smaastykker. 



93 



lim von eineni so gesegneten Ort zu profitiren, vvovon die Exempcl so neu 
und am Tage sind, dafi ich etwas unnothiges iibernehme es zu erweisen. 

Ich bin so gliicklich, allergnadigster Konig, von langem her, in Jena 
und Tiibingen Theologos zu kennen, die den falschen und wahren Orthodoxen, 
gar denen sogenannten Fanatiquen zugleich, ertraglich, voller Moderation, 
Mutb und Freudigkeit, der Kirchen Historie vollkommen kundig, mit incom- 
parabler Gelehrsamkeit versehen, an grofier Suada, reiner und gesunder Philo- 
sophie, Kenntnifi des Regni clericalis, Dono didactico u. s. f. ohne Mangel, 
auch in vernunfftigem Controvertiren und Disputiren gevvandt, dabei aber mit 
so apostolischer Einfalt und Lauterkeit begnadiget sind, dafi sie ihre eigene 
Gaben nicht kennen, und mit denen Studiosis in der naturellesten Gleichheit 
und Communication stehen, daher auch iiberschwenglichen Segen haben. 

Was die Rechtsgelehrsamkeit betrifft, kenne ich zu Franckfurth an der 
Oder, Jena und Stuttgardt starcke Manner, darunter einige so viel Ehre, andre 
so viel Reichtum besizen, dafi ihnen an der Chicane nichts gelegen, und sie 
dannenher ihre geeufierte und von dem Publico mit groster Zustimmung 
auffgenommene gute Principia, und theils unmoglich geschienene pia Desideria, 
an den Mann zu bringen sich freuen, und zugleich der Behauptung von Ew. 
Maj. Gerechtsamen mit groster Dexteritåt inuigiliren werden. 

In Facultate medica hat Jena, Halle, BerHn und Copenhagen selbst 
Leuten, die den Titel von Experientissimis mit Recht verdienen, und mit 
denen ich soweit bekannt bin, dafi ich nicht zweiffeln darfF ihrer auff einen 
solchen Fall habhafift zu werden, wo sie Konig Christian dem Lieben zu Hefor- 
derung seiner herrlichen Absichten bedienet seyn konnten. 

In Professione Lingg. orientalium sind in Leipzig und ohnvveit Tiibingen 
wahre Lichter, die daselbst unter dem Scheffel stecken. 

Professionem Metaphysices et Hermeneuticæ sacræ kan ein Theologus 
mit bestreiten. 

Professionem Mathematum superiorum, inferiorum et Physices kan man 
zur Arbeit eines Professoris machen, wozu ich wol hofFcte den gewesenen 
Præsidenten der Petersburgischen Academie der VVissenschafften Monsieur 
Herman, defien Capitulation auff 5 Jahr daselbst zu Ende ist, und der das 
Heimweh bekommen, nach einiger Verweilung in der Schweitz wieder zu er- 
langen, der vor ein Portentum in hoc genere gehalten und den lezt ver- 
storbeneo Cheualier Newton i England an die Seite gesezet wird. 

Professio Juris naturæ laufft in die Sphere eines Prof. Juris Ord. 

Professio Politices und Historiarum kan auch einem dergleichen Sub- 
iecto, wo zumal ein Jurisconsultus, der Historiographus Wurtebergensis und 
mir bekannt ist, in die Facultåt kame, gelafien werden. 

Professio Eloquentiæ et Poéseos ist etwas schwer mit einem vernunffti- 
gen Mann zu besetzen, doch håbe ich die Augen nach Leipzig und Zittau 
verwanåt und hoffete daselbst etwas anzutreffen. 

Damit man aber auff dieser hohen Schule etwas reelles vor andern 
håbe, so wåre nebst der Lectione publica Lingg. occidentalium et septentriona- 



Q^ Smaastykker. 

Hum eine Professio de propaganda cognitione Christi in partibus infidelium 
der Professioni Lingg. orientalium entweder zu incorporiren, oder auch allenfals 
mit Zuziehung der Theologorum einem Adiuncto P'acultatis zu committiren. 

Schlieslich sind die Professiones Oeconomiae und Commerciorum nicht zu 
vergessen, welche iiber den Nutzen, der allen thaiben bisher daraus entstanden, 
noch diesen grofien Vortheil hat, dafi auch diejenigen, die nicht studiren 
wollen, die Uniuersitåt dieserhalb besuchen. 

Was den Ort anreichet, wo dergleiche hohe Schule ohnmafigeblich zu 
fundiren, so håbe ich meine Augen auff Flensburg gerichtet, weil es ein dem 
konigl. Hofflager nicht gar entfernt, dabei wolfeiler, gesundiger und artiger 
Ort seyn soli, wo auch die Einwohner viel Modestie und Ordnung zeigen. 

Die Uncosten zu Bestreitung dieses grofien Werks belauffen sich mit 
der nothwendigen Subsistenz des Entrepreneurs an dem Orte und allen anderen 
Anstalten das erstejahr auff 2CXX) Rthr., von dem an aber, dafi die Academie 
eroffnet und publiciret, mithin mit Prof. Ord. versehen wird, bis zur Zeit, da 
sich die Sache selbst unterhalten kan, mit obigem auff jooo Rthr., wenn es 
aber Zeit ist offentl. Gebåude zu fiihren, nach deren interdirter Dauer und 
Kostbarkeit, ein vor allemal (ohne den Zuschufi, den Studiosi bei ihrer Recep- 
tion thun,) auf 5 loooo Rthlr., und ich erbiete mich allerunterthånigst vor 
die mittlere Summa die theologische Facultåt mit 3, die juristische mit 2, 
die medicinische auch mit 2, die philosophische aber und damit verkniipfte 
Facultåten mit allen erforderlichen Professoribus zu besezen und solche gniig- 
lich zu salariren, dafi sie auff keine Academie besser versorget werden konnen, 
wenn es Ew. konigl. Majt. gefållig mich hiezu mit allergnådigste und ge- 
mefienste Vollmacht zu versehen. 

Copenhagen am 12. Junii 1731. 



2. Konseillets Betænkning. 

Le papier du Comte de Zinsendorff nous paroit fort bien raisonné sur 
les grands abus, qui se sont glissés dans les Universitez, et sur leurs deca- 
dences, item sur l'utilité d'une bonne Université. Mais il sera plus difficile, 
pour ne pas dire impossible, d'eviter les memes malheurs dans un nouvel 
etablissement å faire, Dieu seul demeurant d'une bonté constante et immuable, 
pendant que tous les etablissements humains, qui ont leur foible comme leur 
fort, s'alterent et se changent successu temporis. Or sur ce principe incon- 
testable nos sentimens ont toujours eté, quand il a eté question de faire 
quelque chose de nouveau, qu'il falloit commencer par corriger les abus, in- 
troduits dans les etablissements, faits par nos ancetres, å bonnes et pieuses 
enseignes, au lieu de pretendre mieux faire qu'eux par des nouveautés, sujettes 
a mille inconveniens, dont les andens etablissemens ont deja essuyé les ha- 
zards. Ainssy faisants. Ton a souvent trouvé et l'on trouvera toujours, qu'il 
y a pour le moins double avantage a appliquer son esprit, son zele, ses 



Smaastykker. 



95 



peines et ses depenses å soutenir, a corriger et å relever ce que nos peres 
ont fait de bon en leurs terns, qu'å commencer quelque chose de nouveau. 
Sur ce principe nous aurions souliaité, que Monsieur le Comte de Zinsendorff, 
OU tout autre, qui se fut senti assez fort pour cela, eut propose des moiens 
pour remettre dans tout son lustre l'Université de Copenhague et celle de 
Sore. Aprés cela nous avouons franchement, que nous ne nous sentons pas 
assez du coeur, quelque grande opinion que nous ayons de la bonne intention 
et de l'erudition de Monsieur le Comte de Zinsendorff, pour oser conseiller 
1 erection d'une nouvelle Université, dont le succez pourrait interesser la gloire 
de Sa Majesté de plus d'une maniere, d'autant que nous ne voyons nulle 
sureté pour la reussite d'un si beau dessein que la bonne volonté et les belles 
esperances du dit Comte. Mais si Sa Majesté le Roy notre tres auguste mo- 
narque avoit actuellement resolu (chose que nous ignorons) d'etablir une Uni- 
versité dans son pais de Schleswig, en ce cas disons nous il nous semble, 
que Sa Majesté pourroit se faire donner un plan specifié, circonstancié et de- 
taillé sur la maniere et la methode, avec laquelle Monsieur le Comte de Zin- 
sendorff voudroit s'y prendre pour former et perfectionner un tel etablissement, 
Ton pourroit peser meurement ses raisons, examiner et faire examiner par 
des experts toutes les difficultez, qui se presenteront, en oter ou y ajouter, 
selon qu'il conviendroit, mettre l'affaire dans tout son jour et la soumettre 
en suite aux hautes lumieres et a la decision de Sa Majesté. A la Chambre 
du Conseil le 26 Juin, l'an 1731. 

C. L. V. Plessen. I. Rosenkrantz. C. A. de Plessen. O. Blome. 



2. 



Et par bidrag til grevefejdens historie. 
Ved M. Maokeprang. 



De nedenfor meddelte aktstykker er hentede fra Malmøs ældste rådstuebog 
omfattende årene 1503-48, en middeltyk protokol i folio, der i modsætning til sin 
forgænger, «Malmøbogen», endnu findes i stadens velbevarede og velordnede arkiv. 
Dens indhold er meget blandet, og dens karakter afviger endel fra de andre be- 
varede gamle danske bysbøgers. Thi om end hovedmængden af optegnelserne 
består af retsforhandlinger, skøder, kommunale vedtægter o. 1., har den tillige tjent 
som stadens kopibog og indeholder derfor en række afskrifter af aktstykker af 
stor politisk betydning fra tiden omkring grevefejden, da Malmø sammen med 
København stod som den danske borgerstands fører. Uheldigvis har byskriveren 
været ret forsømmelig med sit arbejde; ofte har han ganske umotiveret af- 
brudt sin afskrift midt i et brev eller ladet flere sider stå in blanco. Følgende 



q(5 Smaastykker. 

aktstykker, der står i forbindelse med stadens kamp mud Fredrik I og Kristian III, 
er indregistrerede: 

Hyldingsbrev udstædt til den udvalgte ærkebisp i Lund og Albret Jepsen, 
høvedsmand til ijndholni, på kong Fredrik Ts vegne. Malmø, kyndelmisseaften 
1524. S. 100 — or. Malmø bytingsvidne angående en udtalelse om Mal- 
møs og Københavns forbindelse med Lybæk. 1533. S. 209. (Trykt neden- 
for som nr. i.) Dansk oversættelse af Reg. Dan. I, nr. *i4oi7 og *i4oi8 (der dog her 
er dateret «29. dag januarii»). S. 117 — 20. Grev Kristoffer, København og 
Malmø pantsætter Lolland og Falster til Lybæk, Rostock, Wisroar og 
Stralsund. 1535. (Dansk oversættelse.) S. 121 — 22. (Trykt nedenfor som nr. 2.) 
Reg. Dan. I, nr. *i4692 og *i4854. S. 225 — 27. Malmøs forlig med adelen. 1539. 
S. 311 — 13. (Trykt nedenfor som nr. 3.) Desuden findes s. 86 - 87 og s. 96 et 
par brudstykker af Københavns og Malmøs genbrev ved overgivelsen 1523. (Jfr. 
Frederik I' s danske Registranter. S. 27 ff.) 

Endvidere indeholder protokollen foruden en række bidrag til Malmøs 
reformationshistorie, der er benyttede af Sonnenstein Wendt og L. Weibull, to 
interessante aktstykker til købstædernes almindelige historie, nemlig en reces 
fra et skånsk købstadmøde i 1504, dat. Lund, Petri et Pauli (^V«)> og en 
udateret, vist fra c. 1539 stammende skrivelse fra Malmø til Kristian III om Skot- 
ternes handelsovergreb. Derimod findes der foruden traktatafskrifterne sågodt som 
ingen optegnelser fra krigsårene 1534 — 36, og man søger forgæves efter vigtigere 
oplysninger om Jørgen Kock. 

De følgende rådstuebøger er, som man kunde vente det, udelukkende rets 
protokoller, hvori man tillige efter skik og bi ug har indført kommunale vedtægter o. 1. * 

Med hensyn til aktstykkernes gengivelse har jeg fulgt de i Danske Kan- 
celliregistranter 1535 — 50 s. VII — VIII givne regler. 



1533 Vil. 
Vy eptherskrefvne Per Hansen byfoget i Malmø, Dirich Morthensen, 

Seurin Seurinsen raadmen, Villum Rafn, Oluf Bødker, Lauris Jensen, Seurin 
Smidt, Dirich Guldsmit oc Svend Lauritsen borgere her sammesteds giøre 
vitherligt fore alle mat tesse vort opnebref, at aar epther guds byrdt 
Mdxxxiij mandagen nest epther omnium sanctorum paa vort byting inden 
fire stocke fore os oc mange (?)* dannemen flere, som samme dag tinget søgt 
hafde oc nerverendes vore, var skicket fornumstig svend Pether Ridder lov- 
timelige dag gaf och gorde then lov fylleste met schellige personner danemen 
oc dannesvenne gilde oc gæve, som hannum fore funden var af verduge fader 
oc herre, her Torbern Bilde, electus til Lund, her Tyge Krabbe, Danmarcks 



^ Den af Reuterdahl i Hist. Tidsskr. IV, 548 omtalte ældste domsbog, der skuUle gå fra 
1509 til 1536, har jeg lijjcs,^li(lt s<im han kunnet finde; skulde den ikke være identisk med rådstue- 
bogen 1503—48? 

* menige? 



Smaastykkei*. 



97 



riges marsk, oc the andre gode herrer, Danmarcks riges raadt, som nogen 
tidt forleden forsamblede vore i Lundt, at gaa her til Malmøges byting fore 
negre uthemmelige ord oc thale, som her Per Porse sagde seg at have hørt 
af forskrefvne Pether Ridder uti Menert Harckes hus uti saadan maade, at 
band saa schulle hafve sagt, at Køpenhafn oc Malmø sculle være uti yt for- 
bund sammen met the lybeske, saa at hves then ene ofver gaar, thet schal 
oc then anden ofver gaa, til hvilke ord oc tale forskrefvne Pether Ridder sagde 
kort ney fore, at hånd icke sagt hafver, oc ther fore gaf oc gorde syn lov i 
dag, som forskrefvit star. Thaa at^ 

At rigsraadets tillid til byen heller ikke senere har været overvættes stor, 
fremgår af følgende notits på smudsbladet bag i bogen: Anno 1533 mandagen, 
som var Ste Katherine, forscref her Tyge Krabbe jj*^ landsknechte hid til byen. 



THE NLW YORKJ 

PUBLIC LIBRARY 



ASTOR, LENOX AND 
TH.OEN FOUNOaTIONS. 



2. 

1535 'V2. 

Vi Cristoffer grefve oc herre i Oldenborg oc Delmenhorst, gubernator 
i Danmarck paa hogborne furstes vor kere herres oc frendes koning Cristierns 
vegne etc, vi borgemester oc raadt af Kiøpnehafn oc Malmø paa menige 
Danmarcks riges stæders vegne, som vor naadige herre saarid oc hulidt hafve 
eller hans naade endnu sverge eller hyldendes vorde, bekende oc viderligt 
giøre, at efther thi thenne begynte feyde, som k. m. vor kereste naadige her- 
res ønckelige fengsel er anrørendes, oc sig epther guds vilie nu hafver forlen- 
gedt oc icke saa snarligen kand blifve forløst, som vi hafde haabet oc forset 
os til, ther fore hafve vi vore kere naboers af Lybke, Rostock, Straalsundt oc 
Vismer hielp, trøst oc bistandt storligen behof, at vor kere herre och frende 
koning Cristiern af sit ønckelige oc elendige fengsil motte forløsses, oc ther 
fore desse forskrefvne stæder for theres store bekostning oc peninges spilling, 
som the paa iii fennicker knechte, for uden hves the tilforne thenne sag til 
beste gort hafve eller end nu her epther gørendes vorde, Falster oc Lollandt 
met al tilbehøring, inthet undentaget, som Danmarcks krone tilhører i samme 
landt, efther theres vilge at bruge oc nyde, gøre oc lade, intil saa lenge 
samme forskrefvne stæder faa theres betalning oc opretning, for hves the giort 
oc bekostet hafve. Men dog om seg saa hende oc af nød vore til vor kere 
herres oc frendes koning Cristierns forlosning, at en fandeskat sculde ofvergaa 
thet gandse rige met Danmarcks riges stæders vilge oc samtøcke, thaa sculle 
samme forskrefvne lande ther udi inthet anderledes forplictes eller holdes end 
andre rigens indbyggere, oc alle forsegling, som vi forskrefvne stæder tilforne 
giort hafve, ufTorsaadde, men alt thet ther udi begrebet, ner thet samme er 
indtaget, skal efther forseglings lydelse indsaaes oc holdet blifve. Thisse for- 
skrefvne støcker oc article lofve oc tilsige vi forskrefvne Cristoffer grefve oc 
herre til Oldenborg oc Delmenhorst etc. oc vi af Kiøpnehafn oc Malmø fore 



^ Her afbrydes afskriften pludselig, og først midt på næste side er der indført en ny notits. 
Uaaske Magazin. s- R- IV. 1 3 



g^ SnuUMtykker. 

OS oc Danmarcks riges forvante the forskrefvne stæder Lubeck oc theris for- 
vante vid vor cristelige tro oc lofve stadigt, fast oc ubrødeligen vel at holde. 
Til vitnedsbyrdt hafve vi vort tilfødde oc sed vanlige indsegel neden neden (!) 
thette bref underlige (!) ladit henge. Gifvet i Kiøpnehafn tisdagen epther 
Invocavit efter Cristi vor frelsermands fødsel Mdxxxv. 

Jfr. stædernes revers i Alten, Graf Christoff und die Grafenfehde. S. XXX VIII— XL. 



3. 

1539 '^^/lo. 
Bref ymellem adellen ock Malmøs by. 
Vi efterskrefvne Hans Jensen, Jens Clavessen, Oluf Bagere, Mattis 
Schrifver, borgemestere udi Malmø, Peder Harke, Jacob Guldsmid, Dirick 
Morthensen, Bonaventura Richter, Søfren Søfrensen, Tyge Cristiersen, Paine 
Jensen, Povel Fris, Henrick Branthum oc Lauris Hemingsen, raadmend, Peder 
Hansen, byfoget, Michil Hansen, Henning Grydestøber, Jep Hiort, Hans Er- 
landsen, Jacob Matsen, Claves Bardsker, Oluf Hansen, Hans Hesse, Lauris 
Lybo ocjep Klipping, raademestere sammestets, gøre alle viderligt met thette 
vort obne bref, at aar 1539 torsdagen nest fore alle helgene dag vore vi for- 
samblede her paa Malmøs raadhus met menige borgere oc bymend her sam- 
mestets, nerverendes erlige oc velbyrdige mend her Axel Bragde, her Holliger 
Ulstandt oc her Mogens Gyldenstierne, Danmarcks riges raadt, hafvendes met 
thenum kon. matt." koning Cristians vor kere naadige herres bref oc fuldmacht 
at handle met os oc then menige mand her udi Malmø, ligervisse som hans 
nadhe kon. matt. self personligen tilstede vore, udi saa maade, at kon. matt. 
vilge oc befaling er, at Danmarcks riges raad met menige adelen oc vi motte 
forvinde oc forlade os til hver anden, hvorledes then ene met then anden 
motte holde sig til fredelighet, kierlighet oc endrecht inden bys oc uden, om 
noget paakomme, at kon. matt. eller Danmarcks rige hafde nogre uvenner, 
som hans naades høghedt eller Danmarcks rige noget argt, skade oc forderfve 
paaføre vilde til land eller vand, hvilkit gud almectigste naadeligen afvende. 
Ther paa toge vi vort beraadt met then menige mand, som her forsamblede 
vore, oc udi the hellige trefoldighets nafn blefve saa til ens udi forskrefvne 
herrers Danmarcks raads nerverilse, paa thet al uvilge, had oc afvind, tve- 
drecht oc mytteri, som noger tid veret hafver ymellem forskrefvne Danmarcks 
riges raad, adil oc os, motte nederleggis oc afstil lis, vilge oc venskab, kier- 
lighet oc endrecht motte thes ydermere opveckis, ske oc komme eblandt 
then menige mand paa alle sider udi alle maade uden alt argt oc list, tha 
hafve vi alle endrechteligen oc hver serdelis ther paa met udstrachte arme oc 
oprachte fingre giort vor høgeste edt oc soret til gud oc alt, thet helligt er, 
bedendes os saa gud til hielpe, at efter thenne dag skal aldrig findes eller 
ske noget hos os lønligen eller obenbare, at vi eller noger af Malmøs bor- 
gere eller indbyggere skulle nogen tid findes udi noger arghed ymod kon. 
matt., Danmarcks riges raad, adil, indbyggere eller riget efter thenne dag. 



Smaastykker. 



99 



Thesligeste hafve vi ock alle lofvet oc tilsagt forskrefvne Danmarcks riges 
raadt oc adil at gøre skulle gøre (!) trolig hielp oc bystandt, om riget noget 
paakomme, saa vel uden bys som inden, at afverge kon. matt.», adels, vor 
egen oc rigens skade oc forderfve udi alle maade af vor yderste macht oc 
formuge. Sammeledes hafve vi oc lofvet oc tilsagt forskrefvne herrer, Dan- 
marcks riges raadt oc adil, om nogen af thenum eller al adelen gifve sig her 
ind udi byen til os, tha ville vi thenum kierligen oc gerne anamme met hves, 
the hafve met at fare, thenum hielpe, beskøtte oc beskerme af al vor macht 
met Uf ock gots ligervisse som os selfve, oc skulle the inthet tvifvel hafve ther 
paa i noger maade. Voret oc saa sage, at noger af os eller vore borgere, 
bymend eller noger ander inflot (?) vilde sig finde lade met noger uskellige 
ord, tale eller gerning ymod thenne forskrefvne forplichtilse, tha lofve oc til- 
sige vi thet at straffe, som vidbør, ofver then, som bref, ed eller ære ey holde 
vil. Thes til ydermere forvaring, at saa ubrødeligen holdes skal af os oc alle 
vore efterkommere, fødde oc ufødde, til evig tid uden alt argt oc list, som 
forskrefvit staar, hafve vi ladet henge alle vore indseigle oc signeter met vort 
stads secret oc met alle IIII bys embits oc aldermends indsegle, som ere 
skreddere, skomagere, smede oc bagere, hengendes her neden fore thette vort 
obne bref. Datum ut supra. 

Adelens genbrev af 1539 ^^/u er trykt i Bring, Handlingar och Påminnelser i 
Svenska Historien. I, 207 — 11. 



3. 
Nogle Udtalelser af Landgreve Carl af Hessen om General Køller-Banner. 

Meddelte af Louis Bobé. 



Jakob Binnemann, til hvem Prins Carl har rettet nedenstaaende Breve, 
synes at have været en meget betroet Mand hos Landgreven, var først Privat- 
sekretær hos Statholderen Gre^e Dehn, blev 1763 virkelig Kancellisekretær, ud- 
nævntes 1768 til Statholderskabssekretær og Kancelliraad samt 1772, 22. Okt., til 
Etatsraad. Han døde 8. Februar 1791, 56 Aar gi. — Om Køller -Banners Fald, 
der er Hovedæmnet i de meddelte Breve, kan jævnføres Biogr. Lexikon IX, 628. 



I. 

Ich håbe hier einige recht verdriessliche Tage gehabt, der Pr. 

Friedrich hat von mir sehr gnådig, aber dringend verlanget, Meiner protestation 
zuwieder, dass Ich in einer Conferentz iiber die neue Constitution des 
Gn. L. Koller Banner Sitz nehmen sollte. Diese bestund aus dem Printzen, Mich, 
Gr. Thott, Gehrath. Schack, Gen. Ltnt. Hauch u. Hoben ^ und endlich S. Exe. 



' Levin Ludvig v. Hobe, 1700 — 81, General (Biogr. Lexikon VII, 495). 



»3- 



•"^ *' 'M 7 i^ »-^ 






t ^T^<_ 



I OO Smaistykker. 

Ko] ler Banner, der sehr hefftig^ sie defendirte. Wir 3 Generals haben nachhero 
schrifftlich Unssere Meinung dariiber geben miissen, die dann dahin ausgefallen, 
dass Sie nichts daucht u. viel kostbahrer wie vormahls ist. Er hat es sehr 
ungnådig aufgenommen, warum macht Er aber solche Thorheiten? Mittlerweile 
ist Meine Conduite approbirt worden, obgleich man Ihn gern soutenirte. Was 
weiter diese Sache fur Folgen haben wird ist noch nicht bekannt, der Staats 
Rath wird vermuthlich dariiber deliberiren kiinflftige Woche. Mittlerweile sind 
Mir die 3 Tage recht sauer und unangenehm gewesen, und die Hitze von 
K. B., die unaussprechlich , hat Mir manche bose und impertinente Propos 
zugezogen. Er ist heute nach der Stadt, und wir haben Uns doch noch gestern 
Abend ziemlich gute Freunde geschieden. 

Lehmann * wird vermuthlich heute Ordre erhalten herzukommen und wird 
(doch nicht publice) zum Gen. Quartier Meister der Armée in Norwegen auf 
Meinen Vorschlag ernannt werden. — — 

Fridensburg d. 16 October 1772. 

2. 

Mit Lehmann ist mir was verdriessliches geschehen. Man will nun hier 

heber, dass Er erst nach Norwegen Mir nachfolgen soli, doch wird Man Ihn 
hier erst gantz distinguirt employiren. 

Meine Frau ist hier sehr wohl empfangen worden, und es gehet hier alles 
recht gut, nur ein Teuffel macht Uns alle Kopffe herum gehen. Es ist der 
K(oller) B(anner), der mit Seiner neuen sogenannten Constitution das gantze 
Militair umwarfft und den Krieges Fond damit u. mit Seine Nat«, Avancements, 
Pionniers etc. erschrecklich belåstigen wird. Da Ich leider zu einer Conferentz 
gezwungen worden, die der Pr. Friedr. dariiber gehalten hat, wobey Thott, 
Schack, Hauch u. Hobe gegenwårtig, Ich auch mit denen beyden Gen. Ltns. 
auff Befchl Meine Meinung schrifftlich geben, die flir seinen Kram nicht allzu 
favorable ausgefallen, so hat Er dieses sehr iibel genommen. Mittlerweile 
suchet Er alles mogliche dahin unter der Hånd und offentlich hinzubringen, 
um Seine Sache, dagegen alle Leute ohne Ausnahme aufgebracht, durchzuselzen, 
und macht Uns alle mehr Beschåfftigung, und zwar gantz unniitze, alss sonst 
jemand, da alles iibrige sehr ruhig. Die Konigin ist unendlich gnådig gegen 

Uns, der Printz ist so wie Ihm(!) in der ersten Jugend gekannt. Der 

Konig ist viel besser wie Er seit langer Zeit gewesen. Er ist lustig u. freundlich, 
u. ein jeder wiinscht nur, dass Er so fortfahren moge. 

Unsere Freunde, worunter Schumacher besonders rechne, sind recht 
intimement liirt. Ich finde alles besser wie Ich es Mir je vermuthet, u. nie 
håbe Ich den Hoff so gut componirt wie anjetzo gesehen. Der Himmel gebe, 
dass alles so ferner gehen moge, und Ich bin sehr zufrieden. — — 

Christiansburg d. 24. 8^"* 1772. 



^ Johan Frederik Gotthilf v. Lehmann, 1725 — 81, Generalmajor (Biogr. Lexikon X, 166 f.). 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. iq\ 



Nye Aktstykker 

vedrørende 

de politiske Forhandlinger i København i December 1813 

og Kiel er freden i Januar 1814. 

Ved Aage Friis. 



(Slutning.) 

14. December 1813. Edward Thornton* til Baron Wetterstedt. 

(U. A. Kopi. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Je viens d'apprendre de S. A. R. le Prince Royal de Suéde, qu'Elle 
a Tintention d'envoyer å Copenhague un négociateur dont la mission, si elle 
est heureuse, doit necessairement amener le resultat de rétablir la paix entre 
la Suéde et le Dannemare et de réunir les armes et les forces de se dernier 
a celles de la Suéde et de la cause commune. 

Cette mission et son objet, fondes comme ils le sont l'un et l'autre 
sur la disposition de S. M. le Roi du Dannemare, énoncée dans les Communi- 
cations faites par le ministre d'Autriche, Mr. le Comte de Bombelles, å Mr. 
le Comte de Wallmoden, me paraissent d'un présage heureux pour le rétablisse- 
ment de la paix entre la Grande Bretagne et le Dannemare, il étant difficile 
å concevoir comment les troupes de L. L. M. M. les Rois de Suéde et de 
Dannemare pourraient combattre les unes å coté des autres pour la méme 
cause, sans qu'il existåt entre tous les alliés l'union et l'accord parfait de 
principes et de vues. 

Ce n'est que pour accelerer ce resultat heureux, que je Vous prie 
Mr. le Baron de vouloir bien prevenir, par le canal du négociateur Suédois, 
le ministére de S. M. le Roi de Dannemare, que je suis muni des mémes plein- 
pouvoirs que je lui avais fait annoncer, il y a si longtems, par Mr. le Comte 
de Baudissin, pour conclure la paix definitive entre les deux puissances; que 
le gouvernement de S. A. R. le Prince Regent m'a fourni méme tout récem- 
ment des instructions pour eet objet; et que je me voue avec la méme ardeur 
å Taccomplissement de eet æuvre salutaire, qui doit mettre le sceau å l'union 
de l'Europe entiére contre l'ennemi commun. 



' Englands Gesandt ved Carl Johans Hovedkvarter. 



£02 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

S. M. l'Empereur d'Autriche n*ayant fait intervenir ses bons offices 
que pour concilier les différends entre la Suéde et le Dannemare, toute reference 
au Quartier General de S. M. ne peut affecter ceux qui concement la Grande 
Bretagne et en effet ne peut que retarder raccomplissement de l'objet de tous 
nos væux, il ne s'y trouvant personne, qui soit autorisé par les pleinpouvoirs 
et par les instructions du gouvernement Britannique d'y concourir. 

Edu<* Thornton. 



32. 
16. December 1813. Frederik VI til Rosenkrantz^. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Jeg har modtaget den udførlige Rapport nu fra min Svoger, hvoraf jeg 
tror at slutte, at Vaabenstilstanden vist vil blive sluttet, 

1. fordi Cronprinsen har tilbudet den, endog inden Grev Walmoden 
blev slaaet. 

2. Gr. Walmoden havde ei talt med Foulon*, da han talede med vor 
Parlementair. 

3. Naar man er slaaet, er man siælden got disponeret, og dette var 
Greven vist ikke, da blot hans Hest reddede ham fra at falde i vore Hænder. 

4. Af Avisen ses, at Cronprinsen ventes i Holland. 

Geral. Lalleman med de Pohlske Officerer har udmærket sig og gjort 
sjælden Tjeneste. Jeg ønsker at vise ham min Tak; tror De, at det kunde 
skade os i politisk Henseende, om han tillige med flere af hans Officerer fik 
nu strax Ordener? 

K. d. 16. D. T^ j .1 T^ 

181 3. Frederik R. 

Til 
Geheimestatsminister Rosenkrantz. 



33. 
17. December 18 13. Rosenkrantz til Grev Chr. G. Bernstorff. 

(U. A. Registraturen.) 

A M. de Bernstorff å Vienne. 

le 17. Dec. 1813. 

Ce n'est point å V. E. que j'aurois besoin de faire un exposé des 
événemens qui ont placé les etats du Roi notre måitre dans la position désa- 



^ Dette og de følgende Breve mellem Frederik VI og Rosenkrantz maa sammenholdes 
med den øvrige Del af denne Korrespondance, der er meddelt i Medd. fra Krigsark. IX. S. 6 flg. 

' Den østrigske Legationssekretær i København, der — vistnok den 7. December — var 
afrejst til de allieredes Hovedkvarter med Breve fra LUtzow og Bombelles. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



103 



streuse oii ils se trouvent å la suite de l'attaque imprevue, par laquelle le 
gouvernement Anglois troubla il y a bientdt 7 ans le repos du gouvernement le 
plus inoffensif de l'Europe. Personne n*est plus å méme que Vous, M. le C*«, 
de retracer å Vous raéme et aux autres, comment fut trompée la confiance 
que S. M. avoit placée dans Tamitié du Roi d'Angleterre et dans les relations 
politiques quelle entretenoit avec la Cour de Londres. V. E. peut également 
mieux que moi certifier que la nécessité seule de trouver un appuy dans la 
guerre qui s'ensuivoit engagea le Roi å rechercher celui qu'offroit la puissance 
alors préponderante qui se trouvoit déjå en guerre avec l'Angleterre. Mais 
Fintérét généreux que témoigne au Roi la Cour respectable, auprés de laquelle 
V. E. est accreditée, inspire å S. M. une reconnoissance qui lui impose Tobli- 
gation de justifier envers elle la conduite que le Roi a tenue, depuis que la 
campagne de l'année précédente fit décliner la prépondérance de la France 
sous laquelle les puissances continentales de l'Europe, sans exception, avoient 
piié pendant plusieurs années. 

On ne fera pas un crime au Roi d'avoir tenu la méme conduite. S. M. 
a å eet égard méme suivi l'impulsion et les conseils que les plus anciens amis 
de sa monarchie lui donnoient. Dés qu'il parut y avoir de la sureté pour ses 
etats de dénouer les liens qui l'attachaient å la France et pendant que les 
puissances du continent les plus respectables se trouvérent encore en armes 
contre la Russie, sans que le Danemarc eut pris part å la guerre contre son 
allié, S. M. saisit le moment, oCi le gouvernement Frangois se déclara disposé 
å traiter de la paix générale, pour faire connoitre å la Cour de Londres qu'elle 
écouteroit des propositions de paix de sa part. En mcme tems elle annonga 
å TEmpereur Napoleon avoir fait'cette démarche, et elle se trouva de cette 
maniére détachée de l'alliance avec ce Souverain, avant qu'aucun autre Prince 
eut rompu les liens qui les attachaient å lui. 

Quoique le Roi n'ignoroit point qu'il avoit été pris des engagemens å 

o 

Son détriment å Abo avec le P^*^ R* de Suéde et que la G<*« Bretagne paroissoit 
incliner å y prendre part, le Roi ne pouvoit point se persuader que cette 
puissance put juger de son intérét de sacrifier la monarchie D»® å la Suéde. 
Il se flattoit méme que la puissance, avec laquelle il avoit fait la guerre de 
conccrt å la Suéde dont l'allié de S. M. avoit tiré de si grands avantages, ne 
lui en feroit pas porter la peine pour les conserver. Renvoyé par le gouverne- 
ment Anglois å des négociations qu'on annongoit qu* elles devoient comprendre 
les prétentions de la Suéde avec laquelle S. M. ne fut point en guerre, Elle 
crut avec confiance pouvoir éviter de regarder les intéréts de Ses etats comme 
compromis envers la Suéde surtout en déclarant qu'Elle fut préte å unir Ses 
forces å celles de la G^* Bretagne et de ses alliés. Elle compta avec tant de 
confiance sur la maniére éclairée du ministére Anglois de juger de l'avantage 
quofTroit le local des etats D»., qu'ayant envoyé un négociateur å Londres 
S. M. n'hésita point de s'opposer de vive force å la rentrée des troupes Fran- 
Qoises dans Hambourg dans un moment ou le P" R* de Suéde, engagé envers 
la G**« Bretagne et ses alliés et pourvu de moyens de faire agir les troupes 



I04 Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

qu'on l'avoit mis å méme de réunir en Poméranie, fut å portée de sauver cetté 
ville et Oli cependant il se borna å menacer la frontiére du Holstein. Mais 
tant de confiance dans les lumiéres des puissances, dont le Roi avoit ambi- 
tionné de devenir Tallié actif, fut trompée: La Suéde, qui n'avoit rien fait 
pour justifier la prédilection qu'on lui témoignoit ni pour répondre aux pro- 
messes qu'elle avoit arrachées et qui ne fut pas å méme de seconder les vues 
des alliés aussi efficacement que le Danemarc, devoit encore étre favorisé au 
dépens de celui-ci. 

Le Roi, rebuté de la sorte, et presse par Tarrivée des troupes 
Frangoises, destinées å réoccuper une ville que toutes les puissances du 
continent avoient tranquillement vu passer sous sa domination, n'eut plus de 
choix. S. M. avoit favorisé l'entrée des troupes alliées dans Hambourg, avoit 
longtemps par la présence des siennes aux portes de cette malheureuse ville 
imposé aux forces supérieures des Frangois. Elle avoit fait cesser les hostilités 
dans l'embouchure de l'Elbe et sur les cotes de sorte que le pavillon Anglois 
n'y trouvoit plus d'ennemis, mais il lui devint impossible de seconder plus 
longtemps ceux qui exigeoient de lui de sacrifier ses intéréts les plus chers 
pour étre admis å les appuyer. 

S. M. ne fut point en etat de mésurer Sa conduite sur ce point, oii 
les forces Suédoises menacoient la frontiére, sans que la Suéde et la France 
avouérent étre en guerre ensemble, comme il constoit par la conduite du P*^ 
R' qui fit punir un general pour avoir fait mine de vouloir secourir la ville 
de Hambourg. Mais en revanche le Roi ne précipita rien, lorsqu'il s'agit 
d'accepter les offres de la France de renouveller le traité qui avoit été la suite 
de l'attaque de Sa capitale et de l'enlévemertt de Sa flotte en 1807. Bien des 
semaines s'écoulérent avant que S. M. accepta cette offre qui paroissoit pre- 
senter le seul appuy dans un moment ou les mémes prétensions de la Suéde 
avoit été reproduites par elle et appuyés par ses Alliés. 

Jusqu'alors le Roi avoit devancé S. M. l'Empereur d'Autriche dans 
la carriére dans laquelle eet auguste Souverain a depuis fait de si glorieux 
progrés. S. M. J. est trop juste pour blamer le Roi d avoir ensuite perse veré 
dans des engagements que l'intérét de Sa monarchie lui avait dictés. Ce n'est 
pas å attribuer au Roi que la marche des circonstances qu'il n'a pas dependu 
de S. M. de maitriser, l'ont force å s'éloigner du systéme de S. M. J. et R. 

Le Roi aime å Se flatter, que eet auguste Souverain en a jugé ainsi 
et que c'est la conviction de S. M. J., que le Roi est la victime d'événemens 
qu'Elle n'a pu detourner qui a porte l'Empereur å offrir avec tant de générosité 
au Roi d'eflfectuer la réconciliation de S. M. avec les puissances avec lesquelles 
Elle a constamment ambi tionné de conserver la paix. 

Vous saves, M*", avec combien de confiance le Roi se repose sur 1' inter- 
vention de S. M. l'Empereur. Il n'y a pas d'exemple de plus d*abandon. Il 
est reserve å V. E. de faire valoir auprés du ministre éclairé de l'Empereur 
les sentimens de reconnoissance dont S. M. est animée pour S. M. J. Ils sont 
inséparables de ceux de la confiance illimitée qu'Elle place dans l'amitié de 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



105 



ce puissant Souverain et dans Sa fagon d'envisager les intéréts des peuples 
de l'Europe qui attendent de Sa sagesse et de Sa puissante intervention le 
repos dont ils ont un si pressant besoin. Il lul appartient de consolider les 
bases de la monarchie D*«, ébranlées par les secousses qu'ont éprouvées les 
etats les plus puissans du continent. Au milieu du tourbillon de nos jours le 
Roi n*a pu detourner de ses peuples chéris et fidéles les calamités sous les- 
quelles ils gémissent. Je félicite V. E. d'avoir å traiter de si grands intéréts 
avec M«" le P^« de Metternich, qui joint aux lumiéres la franchise qui inspire 
la confiance et qui a acquis des titres si justement merités å celle que notre 
Cour, M', se plait å placer en lui. 



34. 
17. December 18 13. Kabinetssekretær Schulzenheim til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Quartier General de Kiel le 17. Dec. 18 13. 

Monsieur I 

Le Chancelier de la Cour, Baron de Wetterstedt, se trouvant absent å 
Francfort, c'est par ordre exprés de Monseigneur le Prince Royal, et par suite 
de Tarmestice qui vient d'étre conclu avant hier^, que j'ai l'honneur de 
m'adresser å Votre Excellence, afin de la prier d'etre auprés du Roi, Son 
auguste Maitre, Tinterpréte des sentimens pacifiques dont le Roi, mon Souve- 
rain, et Monseigneur le Prince Royal ont toujours été animés. 

Guide par les sentimenb d'estime et d'amitié que Sa Majesté a voués 
depuis longtemps å S. M. le Roi de Dannemare, et soigneux de ne pas devenir 
un obstacle å un changement favorable dans le systéme politique de ce 
Souverain, mais jaloux en méme tems de conserver les droits de la Suéde 
fondes dans la sainteté des traités, le Roi ajourna dans le temps Ses préten- 
sions å la prise de possession immédiate de la totalité de la Norvége, tant 
qu'il restait la moindre espérance, que cette marche moderée pouvait rendre 
le Dannemare å la cause Européenne, et épargner å ses habitans les fléaux 
de la guerre. 

Son Altesse Royale déplore la necessité ou Elle S'est vue réduite, 
d'attaquer les etats de Sa Majesté Danoise, et c'est avec une vive satisfaction 
qu'EUe a prété la main å la conclusion d'une suspension d'armes, espérant 
que eet arrangement puisse devenir l'initiative d'une pacification entre deux 
nations que la nature elle-méme a déstinées å s'entreaider et å défendre mu- 
tuellement leurs droits. 

La déclaration de S. A. le Prince Charles de Hesse, que j'ai l'honneur 
de ci-joindre en Copie, n'a pas pu contribué(I) å assurer le Prince Royal des 



^ Se Sørensen: Kampen om Norge. 2. Del S. 49 flg. 
Daiuke Magazin. 5. R. IV. 



14 



Io6 Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 18 14. 

sentimens de Sa Majesté Danoise, et c'est pour Se concerter avec Elle sur 
les bases d'une paix solide et stable, qu'Il envoye auprés d'EUe Mr. le Lieute- 
nant General Baron de Tawast, souschef de son etat major. Je suis chargé 
de l'annoncer å V. E. comme une personne accreditée. Je ne manquera pas 
de Lui dévélopper les conditions sous lesquelles le traité de paix pourra 
étre conclut^. 

Je dois affirmer å cette occasion que c'est sur la demande de Mon- 
seigneur le Prince Royal, que Monsieur le Comte de Bombelles a été dépéché 
å Copenhague. 

Le Prince Royal, qui ne consentira jamais å separer les intéréts de la 
Suéde de ceux de Ses Alliés, et qui croit d'aillieurs, qu'une négociation entre 
l'Angleterre et le Dannemare faciliterait considérablement celle de la Suéde, 
m'a ordonné de transmettre å Votre Excellence la Copie d'une Note, que 
M^ Thornton vient d'adresser å M"" le Chancelier de la Cour, å Teffet de lier 
ces deux negociations ^. Le Prince Royal pense au reste que le Dannemare 
ne peut que gagner å une transaction de cette nature. 

Monseigneur le Prince Royale espére avec confiance que Sa Majesté 
Danoise appréciera les conditions modérées que le General, Baron de Tawast 
est chargé de proposer. 

J'ai l'honneur d'étre etc. 

D. de Schulzenheim, 
Secrétaire de Cabinet de S. M. le Roi de Suede. 

S. E. Mr. de Rosenkrantz. 



35. 

18. December 1813. Geheimekonferensraad Karl Wendt til 

Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Ew. Excellenz werden, wie ich hoffe, in dem, was ich die Ehre håbe, 
Ihnen vorzutragen, eine Rechtfertigung fiir mich finden, wenn ich in einer, 
mir und meiner Bestimmung ganz fremden Sache mich an Sie wende. 

Vorgestern, als ich mich im Hauptqvartiere befand, um Seiner Konigl. 
Hoheit, dem Kronprinzen von Schweden, Verschiedenes die Stadt Kiel be- 
treffend vorzutragen^, ward ich von Jemanden, der, wie es scheint, dort viel 
zu betreiben hat, angeredet, und mir vorgestellt, wie wichtig es fiir Danemark 



^ Om Tawasts Sendelse til København se bl. a. Sørensen: Kampen om Norge. 2. Del 
S. 64 flg. 

' Her aftrykt som Nr. 31. 

• Wendt var Overpræsident i Kiel. (Om ham se bl. a. Eftl. Papirer fra den Reventlowske 
Familiekreds I S. 279.) 



Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 1 8 14. 



107 



sey, sich mit den Verbundeten je eher je lieber zu vergleichen ; dasz der kurzeste 
Weg dazu der sey, die Unterhandlungen hier mit dem Kronprinzen und dem 
englischen Gesandten zu betreiben; dasz dieser mit den ausgedehntesten VoU- 
machten zu diesem Zwecke versehen sey; dasz Danemark alsdann, im ganzen 
genommen, weit vortheilhaftere Bedingungen erhalten werde, als aufdemWege 
der Vermittelung, bey welchem England immer zuriikhaltender seyn wurde; 
dasz der Kronprinz nichts mehr wiinsche, als eine baldigste Beylegung der 
Streitigkeiten mit Danemark, um zur Theilnahme an Betreibung der grossen 
Sache zuriickzukehren. Auf meine hierauf gethane Frage, ob man in Kopen- 
hagen von diesen Gesinnungen des schwedischen und englischen Hofes unter- 
richtet sey? antvvortete man mir, man glaube dieses nicht, stellte es aber mir 
anheim, ob ich nicht dieserhalben dahin schreiben wolle. Ich bezeugte mich 
willig dazu, wenn man mir etwas schriftliches gebe, z. B. bios eine Versicherung 
des englischen Gesandten, dasz er zur endlichen Abschliessung eines Vergleichs 
unumschrånkte VoUmacht håbe. Man versprach mir, dasz man sich bemiihen 
wolle, mir diese zu verschaffen. 

Abends nach aufgehobener Tafel unterredete sich der Kronprinz mit 
mir iiber denselben Gegenstand. Er bezeugte sein Verlangen dem Kriege mit 
Danemark ein Ende zu machen, und seine Bereitwilligkeit, zu billigsten Be- 
dingungen den Frieden zu schliessen. Schweden und England seyen aber in 
dieser Riiksicht die Måchte, mit denen vorziiglich die Unterhandlungen Statt 
finden miissten, und dasjenige, woriiber diese mit Danemark iiberein kommen 
wåren, konnten und wiirden die iibrigen verbundeten Måchte nicht misbilligen. 
Seine Vergleichsvorschlåge wåren nicht unbillig oder iibertrieben, nur musste 
die Sache bald beendigt werden. Er werde einen Unterhåndler nach Kopen- 
hagen senden, um vor Ablauf des Waffen stillstandes einen Vergleich zu Stande 
zu bringen. Schlage dieses fehl, so miisste er weiter vordringen, und es seyen 
schon die Anstalten getroffen, um seine Armee iDis zu ®®/„ Mann zu verstårken. 
Die Halbinsel wiirde dann ganz in seine Hånde fallen, und durch die Menge 
der darin sich aufhaltenden Truppen åusserst mit genommen werden. Andere 
Måchte waren liistem genug nach diesen Provinzen, und es wiirde als dann 
sehr ungewisz seyn, ob sie wieder wiirden an Danemark zuruckgegeben werden, 
oder, wenn es auch geschehen sollte, doch unter sehr driickenden Bedingungen. 
Wåhrend der Unterredung åusserte er verschiedentlich, ich soUe dieses nach 
Kopenhagen melden. 

Von den Bedingungen, die er anzubieten gedenke, erwåhnte der Kron- 
prinz nichts; aber derjenige, der die erste Unterredung mit mir gehabt hatte, 
kam gestern Morgen zu mir, und erklårte, man wiinsche so sehr, die Sache 
mit Danemark zu beendigen, dasz man, so zu sagen, den Frieden gern er- 
kaufen werde Dasz die Colonien in Ost- und Westindien zuruckgegeben 
wiirden, verstehe sich, die Flotte zwar nicht, aber es wiirde wohl zu erhalten 
seyn, dasz man bey Bestimmung der Subsidien darauf Rucksicht nehme. Viel- 
leicht werde man sie auch nach eben der Regel bestimmen, wie mit Schweden, 
dasz sie nemlich nach der Anzahl der Mannschaft berechnet werden, die anfång- 

14* 



108 Polit. Forhandlinger i Dcc. 1813 og Jan. 1814. 

lich gestellt wird, deren Ergånzung man aber im Laufe des Feldzuges nicht 
fordern, obgleich immer dieselbe Summe bezahit werde. Bey den Subsidien an 
Schweden sey der Mann zu 40 C. /J berechnet. Er diirfe auch versichern, 
dasz man von Schweden i Million Rth. schw. Banko erhalten konne, wenn 
gewisze Abtretungen gleich geschehen. Nothwendig werde es unterdessen 
seyen, dasz ebenfalls ein Unterhåndler unserer Seits hieher gesendet werde. 
Da England an dieser Negoziation Theil nehmen wiirde, so fiel es mir ein, 
dasz vielleicht nicht alle Personen gleich angenehm seyn diirften, und wenn 
der Graf Bernstorff^ — der meines Wissens noch in Altenhof bey seinem 
Schwager, dem Grafen Reventlow*, sich aufhålt — in Riicksicht Englands in 
diesem Falle seyn mochte, so wiirde ich geglaubt haben, vielleicht den Grafen 
Reventlow zu Emkendorf^ Ew. Excellenz nennen zu diirfen. Allein man hat 
mir versichert, in Ansehung der Person, welche man dazu wåhlen wolle, sey 
man ganz gleichgiiltig, und wiisste Keinen, den man wiirde recusiren woUen. 
Der Unterhåndler, der vom Kronprinzen nach Kopenhagen gesanndt wird, ist 
der General Tawast, der hier die Stelle eines Kriegssekretairs versieht. 

Die von dem englischen Gesandten erwartete Versicherung, dasz er aus- 
gedehnte Vollmachten zu Abschliessung eines Friedens håbe, hat er nicht geben 
wollen, dagegen håbe ich eine Abschrift eines Briefes desselben an den Baron 
Wetterstedt in Frankfurt erhalten, die ich hier beilege*, welche dasselbe enthålt. 
Auch noch eine note verbale iiber die Bedingungen, welche doch wohl nicht 
als Ultimatum angesehen werden darf. — 

Zu dieser historischen Darstellung des seit vorgestern vorgeg^ngenen 
kan ich nichts hinzufugen, da es mir nicht geziehmt, auch an hinlånglichen Ein- 
sichten fehlt, um dariiber irgend eine Meinung åussern zu konnen. Ich muss 
mir nur die Erlaubniss erbitten Ew. Excellenz einige Bemerkungen iiber den 
Zustand des Landes vorlegen zu diirfen. Der Druck, den die Gegenden, welche 
der Schauplatz des Krieges gewesen sind, und wo ietzo die feindlichen Armeen 
stehen, erlitten haben, ist in Betracht der kurzen Dauer derselben furchterUch. 
Zwar ist die Mannszucht meistens gut, und Excesse fallen nur einzeln vor, 
aber die Stådte sowohl als das Land werden von Allem entblosst, was, ich 
will nicht sagen zum Wohlstande, sondern zu der nothdiirftigen Existenz gehort. 
Viele Stellen sind ganz ohne Zug- und Hornvieh; die Kiihe werden von den 
Hofen genommen, um als Fleisch den Truppen zur Nahrung zu dienen, das 
Getreide wird ausgedroschen, um das Korn der Armee hinzugeben; alle Fourage 
wird zu eben dem Zweck verbraucht; Wagen und Pferde, die man zu Trans- 
porten requirirt, werden zerbrochen und die Vorspann stirbt von Ermiidung 
oder unzulånglichen Futter; die geringen Vorråthe der Stådte sowohl als des 
Landes werden von den zahlreich einqvartierten Truppen aufgezehrt; die Mate- 



* Grev Joachim Fr. Bernstorff, der i Novbr. — Decbr. var paa Altenhof og Emkendorf. 

' Cai (Cajus) Fr. Reventlow, gift med A. P. Bernstorffs Datter Emilie Louise Henriette. 

* Grev Frederik (Fritz) Reventlow. 

* Findes ikke vedlagt; er vel det her som Nr, 31 trykte Brev. 



Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 18 14. 



TO9 



rialien des Handwerkes durch requirirte Arbeit ohne Bezahlung hingegeben*^ Es 
wird also kein Påchter oder Bauer Pachtgelder oder Abgaben an den Gutbesitzer, 
kein Einwohner die Gefalle an die Regierung oder an die Kommune bezahlen 
konnen, woraus hinwieder eine allgemeine Stockung aller Zinzenzahlungen 
entstehen muss. Es ist zwar eine provisorische Commission niedergesetzt, die 
eine Art von Provinzialverwaltung ausmachen, und zugleich dazu dienen soli, 
die Lieferungen an die Armee in bessere Ordnung und mit gleicherer Ver- 
theilung zu besorgen. Allein da einer ihrer Auftråge auch der ist, die offent- 
lichen Abgaben zu erheben, und monatlich an den General Intendanten der 
Armee abzuliefern, so ist zu befurchten, dasz, wenn die Abgaben nicht præ- 
stiert werden konnen, von Seiten der feindlichen Behorden Executionen verfugt 
werden, wodurch den Einwohnern noch das Wenige geraubt wird, was iibrig 
geblieben ist. Sollte nun der Krieg långer fortgesetzt, und die Zahl der ins 
Land einriickenden Truppen vermehrt oder gar verdoppelt werden, so kann 
man nichts geringeres als den totalen Ruin diesen Prowinzen erwarten, von 
dem sie sich in einer langen Reihe von Jahren nicht werden erhoben konnen. 
Ich sende dieses mit einer Stafette, zu deren Absendung mir hier im 
Hauptqvartiere ein Pass bewilligt ist. 

* Kiel, den 18. Dec. 1813. Wendt. 

P. S. Ich håbe Ursach zu vermuthen, dasz der Gr. Bernstorff, 
wenn er ånders, wie ich doch glaube, noch im Stande ist, zu der Zeit 
in Kiel seyn werde, wenn eine Resolution auf Veranlassung dieses hier 
eintreffen kan, im Falle S. Majt. geruhen mochten, ihn zu einer Mission 
zu ernennen. 

Sr. Excellenz 
dem Hr. Geheimen Statsminister von Rosenkranz, Minister der auswårtigen 
Angelegenheiten . 



36. 

19. December 1813. Frederik VI til Rosenkranz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Herved tilstilles Dem, hvad Cureren har bragt fra min Svoger. Jeg 
ønsker at tale (I) Dem K 9, og Conseillet har jeg ladet kalde til KL 10 Slet. 
Jeg tror, at Kammerherre Bourk var best at bruge for at underhandle med 
Cronprinsen. 

K. d. 19. D. Frederik. 

1813. 

Til 
Geheimestatsminister Rosenkranz. 



I lO Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



19. December 181 3. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Jeg approberer Brevet til Cronprinsen. Det glæder mig, at Bombelle 
reiser, jeg ønskede at tale (!) ham, inden han reiser. Kanskee var det best, 
naar han havde været hos min Kone. 

Gr. Moltke som i dette Øjeblik kommer og bringer Vaabenstilstanden 
fortæller, at Cronprinsen skal have declareret ei at have med de Allierede at 
bestille, han ved ei at tale om andet end Krigen imellem ham og Mig etc. 

Om det ikke var mueligt, at Bombelle ogsaa fik et Brev fra mig til 
Cronprinsen eller et fra dig nævnte[s] i mit Brev, som Kammerherre Bourk 
bringer; i Morgen vil en Svensk Coureer være ventende. 

Kammerjunker Krabbe kan gjerne følge med, og da behøve ingen Officeer 
at følge; derimod kan en Guide reise i Forvejen for at bestille Hestene. 

^- ^- ^9. D- Frederik. 

1813. 

38. 

19. December i 8 i 3. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Instructionen til Kammerherre Bourk aproberes. 

Afstaaelse af Fæstninger kan ei bevilges; det værste var, at den af P, 
Friderich sluttede Armistice aldeles maatte følges hermed, Beleiringen af Gliick- 
stadt blev fort.sat, dette maalte saa længe mulig ungaaes; Friderichsort, frygter 
jeg, er, i Fald han angriber samme ordentlig, i to Gange 24 Timer taget. 

K- ^- ^9. D. Frederik R. 

1813. 

39. 
20. December 181 3. Rosenkrantz til Bourke.^ 

(U. A. Registraturen.) 

A M"^ de Bourke. 

le 20. Dec. 18 1 3. 

La commissioa, dont le Roi Vous charge, M«*, est aussi honorable å 
cause de la confiance de S. M. qui y est attachée, qu'å cause de l'importance 



* Dette er den første af de tre Instruktioner, der blev givet Bourke før Kielerfreden. 
Den anden af 31. December og den tredje af 7. Januar er trykt i Yngvar Nielsens Afhandling 
om Kielerfreden i Christiania Videnskabs Selskabs Skrifter 1886, Nr. 13, S. 35 flg. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

de l'objet. II s'agit d'arrétcr les operations de l'armée etirier*-.- 

ftats du Roi au moins jusqu'å ce qii'il arrivera une réponse .-1 *^'^ntre J^s 

Ajtrichien autc depeches envoyées par Mess. de Lutzow et <3^ p,^ "^uartier ^J 

Par la copie, que Je joins ici de l'armistice signe a. R^r "?"^*^^"e9.' 
du couranl, Vous verrés, M', å quoi le P=' Frederic de Hesse **"'"& Je 15^ 

t]ue ie P=' R' a ratifié eet acte qui offre un repit jusqu'avi acj *^.*^"semi, et 
Iquel il ne peut manquer d'arriver des informations de la part ri "'*^"''' ^vant 
d'Autriche h Sa legation auprés du Roi, et plus particuli^r,,,^ ^ Empereur 
Boaibelles, qui se rendra avec Vous, M', au quartier g' du pc« j ^" ^* de 
P^ et ie GI de Walmoden, qui est G' Russe, ne pourront tn^ Suéde. Ce 
in^truits peu aprés Votre arrivée des resolutions, qui auront été n ■ "^"^ ^'''^ 
Fjiipereurs d'Autriche et de Russie, aprés que le Roi a remis '^^^ ^^"^ '^ 

de Sa part. Ses intéréts entre les mains du prémier de ces Souve ■ '^^^'^^ 

Je joins ici le précis de la communication qui a été faite 



f Comtes de Lutzow et de Bombelles, par lequel Vous verrés Mr ■ '"^"^ 



jusques 
intentions de 



oii le Roi est allé. Si LL. MM. JJ. manifestent au P" R" leurs 
Ja facon, dont le Roi est en droit h S'y attendre en vertu des ouvertu"" 
Lui ont été faites de leur part par M' de BombeMes, et depuis que S M ■^"' 
est remise a 1 'intervention de l'Empereur d'Autriche et a accepté Sa mediatr 
il y a å cspérer, que l'armée ennemie n'entreprendra rien (Je plus contre 1 ' 
etats du Roi. 11 s'agira ensuite d'effectuer qu'elle évacue le Holstein II 
sagit, en convenant d'un nouvel armistice avec le P" R', de faire comprendre 
les fortcressea de Gluckstadt et de Fridericsort dans cctte conventjon. 

Je n'ai pas besoin de Vous observer, M', qu'il seroit tout å fait déplacé 
de suspendre les hostilités sur tous les autres points dans les Duchés en exceptant 
J'une OU I'autre des susdites forteresses. Msg' le P=' Frederic n'a point pu 
traiter å leur égard, mais Vous y étes autorisé, sans cependant qu'il soit 
permis de consenlir a ce qu'elles soyent remises au P" R-'- Le O" de Bom- 
belles Vous secondera å eet égard de tous ses moyens. 

Je joins copies des lettres que ce dernier a adressées tant au C*« de 

Walmoden qu'au ministre d'Autriche a Londres. Elles font preuve de la 

chaleur avec laquelle l'Autriche a épousé les intéréts du Roi. Le P" Ri fera 

tout ce qui dépendra de lui pour éluder Teffct de ces généreux efforls de S. M. 

I Kmpereur d'Autriche, qui a dcclaré agir en méme terns de concert avec 

IKmpereur de Russie et avec le Roi de Prusse. 11 nous importe en revanche 

' (ju il sy conforme. Tous Vos soins, M"", tcndront a ce but; mais pour Je 

I moment Vous ne conviendrés point d'en avoir un autre å poursuivre que celyi 

[Ide consolider l'armistice déja conclu, de le faire prolonger jusqu'å ce que ig^ 

btentions de l'Autriche seront connues et de l'étendre aux Duchés en générM 

ans en excepter les forteresses de Gluckstadt et de Friderichsort. 

Vous soutiendrés en toute occasion, que le Roi ayant accepté la ^^^^ 

de lEmpereur d'Autriche, que ce Souverain Lui a offerle. ce se^ ^~ 

quer å ce qui lui est du de la part de S. M. que d'entrer en pourp_ ,'^Vt 

legard d'aucun point des intéréts en Htige; et Vous assureres, que S. J^J^^*:^ 



112 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1S13 og Jan. 18 14. 

S'y prétera point. Il importe d'obtenir plus de liberté pour la communication 
entre Rendsbourg et Slesvic, laquelle est par l'armistice du 15. tres restreinte. 
Il s'agit d'y remedier par une nouvelle convention ou par des articles additionels. 

Il est å prévoir, que le P" R* ne voudra pas souffrir qu'une partie de 
la cavallerie qui est dans Rendsbourg s'en retire, ce qui est cependant fort 
nécessaire å moins que Ton ait réussi å y faire entrer des fourages. Il s'agit 
done aussi d'obtenir k eet égard des facilités, en alleguant qu'en diminuaat la 
garnison de Rendsbourg, on n'agit point contre le sens de la convention faite 
avec le P^* Frederic de Hesse, qui défend d'augmenter les moyens de defense 
de la place. 

Comme il ne s'agit pas encore d'arrangement définitif, il ne peut aussi 
point étre question de la retraite du G' Frangois l'Allemand avec le peu de 
troupes qu'il a avec lui: mais il importe d'assurer å ce G^ et aux troupes sous 
ses ordres la faculté de se retirer å Hambourg en échange des troupes D^ 
qui se trouvent avec le P*=* d'Eckmuhl. D'ailleurs la parole donnée au dit G* 
par le P*^« de Hesse exige qu'il soit fait tous les efforts pour empécher que 
lui et les soldats qui sont avec lui, ne soyent pas faits prisonniers de guerre. 

S 'il arrivoit, qu'aprés que la réponse du quartier g^ Autrichien sera 
arrivée, il fut nécessaire de traiter sur les lieux avec le P^ R* de Suéde, il 
Vous sera envoyé d'autres instructions et des pouvoirs plus amples. 

Ces instructions et le pleinpouvoir ci joint Vous suffiront pour le but 
que Vous aves actuellement å poursuivre qui est de prévenir que les hostilités 
ne recommencent avant que l'Autriche se sera prononcée et d'obtenir plus de 
facilitée, que la convention faite par le P* Frederic n'accorde å l'égard des 
Communications avec Rendsbourg, et pour qu'il ne soit point tenté des attaques 
contre les deux autres forteresses du Holstein. S 'il étoit possible d'obtenir le 
libre passage de la poste jusqu'å Altona, ou du moins la faculté de retirer 
des lettres et des feuilles publiques de cette ville, de TAUemagne et de 
r Angleterre, ce seroit de grands avantages que nous saurions apprécier. 

C'est avec pleine confiance dans Votre zéle pour le service du Roi et 
dans Vos talens distingués, M"^, que je Vous exprime nos væux les plus 
sincéres pour la réussite de la commission pour laquelle Vous allés partir. 

M^ de Krabbe Vous accompagnera pour Vous aider å faire les expédi- 
tions que les circonstances exigeront. 

Vous Vous annonceres ches S. A. M*«^ le P^« Frederic å Rendsbourg, 
pour recevoir de lui les renseignemens, qu'il sera å méme de Vous donner, 
aprés que Vous aurés presenté Vos devoirs å S. A. S. (I) le Landgrave å Slesvig. 

J'ai l'honneur d'étre, etc. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 11^ 



40. 

20. December 181 3. Baron Wetterstedt til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken Tedkommende Norges Afstaaelse.) 

Quartier General de Kiel le 20. Decembre 181 3. 
Monsieur. 

Revenu aujourd'hui de Francfort, Monseigneur le Prince Royal m'ordonne 
de m'adresser directement å Votre Excellence, pour Lui exprimer de nouveau, 
combien S. A. R. serait peinée de voir, que les propositions, dont Elle vient 
de charger le Lieutenant General, Baron de Tawast, ne fussent point acceptées 
par Sa Majesté Danoise. L'armistice, motivé par l'unique désir de la paix, 
expire dans neuf jours; ce terme ne peut point étre prolonge. Son Altesse 
Ro3^e Se flatte, que la Cour de Copenhague aura vu dans cette suspension 
d'armes le desir qui anime ce Prince, d'applanir les differends, qui existent 
entre les deux Cours. Les alliés de la Suéde nourrissent le méme væu; unis 
avec elle dans la paix comme dans la guerre, ils lui ont abandonné, avec une 
cntiére confiance, de terminer, avec leurs forces jointes k l'armée Suédoise, 
la guerre avec le Dannemare. C'est la Suéde, qui seule peut modifier ce qui 
lui est garanti par les traités les plus solemnels, et elle vient d'en donner 
une nouvelle preuve par les propositions, que le General, Baron de Tawast 
est chargé de faire. Je prie Votre Excellence de vouloir bien communiquer 
sans délai å ce General la réponse de Sa Majesté Danoise; les événemens se 
précipitent sur les limites de la France et appellent l'attention générale. Le 
Dannemare ne repoussera point un arrangement avec les Puissances Alliées, 
qui, en remplissant les prétentions de la Suéde, lui imposeroit T obligation 
sacrée, en combattant pour la liberté permanente du Continent, d'employer 
tous ses efforts pour dédommager le Dannemare des sacrifices, qu'il Se 
porterait å faire. 

C'est avec les sentimens d'une haute considération, que j'ai l'honneur 

d'étre etc. 

le B»> de Wetterstedt. 
A S. E. Mr. de Rosenkrantz. 



41. 
21. December 1813. Situationsplan af Frederik VL 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse. Afskrift med Generaladjudant BUlows Haand 

uden Underskrift.) 

Disposition. 

Forinden Vaabenstilstanden er forbi, bør alt være concentreret paa 
følgende Punkter, nemlig ved Colding og Middelfarth i Fyen. Det Høieste alt 

Danske Msiganin. 5. R. IV. I^ 



11^ Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

dette vil udgiøre, er 15000 Mand, thi ellers blev Sielland gandske blottet. 
Kiøbenhavn, Kronborg og Kysten mellem disse to Fæstninger maa besættes, 
hvilket er nødvendigt, da Vinteren er for Døren og Isen letteligen kunde giøre 
en Expedition mulig. — 

Fiendens Stilling er nu fra Husum til Selck, følgeligen er Slesvig næsten 
Middelpunkt af Fiendens Frontlinie. — En Stilling ved Slesvig og derfra at be- 
gynde Operationerne er umuelig; følgeligen bør der blot sættes en Forpostkiede 
af lette Tropper, som dels bør være for at marquere Demarkationslinien, dels 
ogsaa for at avertere om Fiendens Bevægelser, og da repliere sig paa Flens- 
borg og Tøndern. — 

Dersom ikke Prinds Frederik med Cavalleriet og det kiørende Artillerie 
kan forlade Rendsborg, enten ved List, eller ved at kaste sig paa en af 
Fiendens Fløie og derved faae Luft til Flensborg, bør alt, inden Vaaben- 
stilstandens Udløb, følgeligen den 28de dennes, være i og om Haderslev; blot i 
det Tilfælde, at Prinds Frederik kan støde til Slesvig og Flensborg, bør de 
Tropper, som ere i Flensborg, oppebie Prinds Frederik, og da forsætte Retiraden 
til Generalmajor Wegener, som da, efter Omstændighederne, enten oppebier 
Corpsets Ankomst, eller fremrykker for at soutenere samme: den sidste Retirade 
er dels over Snoghøi dels over Frederitz til Fyen. — 

Fra Jylland og Slesvig bortføres alt svært Skyts til Fyen, ligeledes bør 
blot Fladstrand holdes besat. Al Ammunition bortføres fra Arsenalerne i 
Jylland til Fyen; ligesaa alle Kasser, Penge og Penges Værd. — 

Skulde det Tilfælde indtræffe, at de Allieredes Armee forlader de 
Svenske, da bør vi agere offensivt og da bør Prinds Frederik ei gaae længere 
tilbage, end Omstændighederne tvinge ham til; ligesom at 2^*^ Jydske og 
Kronens Infanteriregimenter samt Ferdinands Dragoner og Slesvigske Ryttere, 
med alt det der er i Slesvig, blot hvis de trænges, gaae til Apenrade. Jeg skal 
da strax lade Generalmajor Wegener avancere, og Jeg Selv skal følge med 
alt fra Fyen. 

Yderst vigtigt er det at erfare Friendens virkelige Styrke. 

Hovedqt. Kiøbhvn. 

den 21. Decb. 



42. 
23. December 1813. Generaladjudant Biilow til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Deres Exsellenses særdeles ærede af Gaars Dato^ modtog jeg Kl. 9^4 
iaftes; jeg forelagte strax H. M. Kongen det, og Allerhøistsamme befalede mig 



* Trykt i Medd. fra Krigsark. VIII S. 13. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



115 



at instruere Oberstlieutenant Gøssel, der var den til General Tawast commanderte 
Offiseer, i Medhold af dette Deres Exsellenses Brev. — 

Da Generalen alt var iseng, gik Oberstlieutenanten ind til Adjutanten 
Grev Rosen, og sagde ham, at hans, Oberstlieutenantens, Forretninger hos 
dem nu vare endte, saasom General Tawast havde anmeldt sig som Diplomatiker, 
hvis Aarsag han anbefalede sig etc. 

Hosfølgende Rapport fra General Pr. Frederik til Hessen, samt tvende 
Breve fra Krpr. af Sverrig, har jeg den Ære at vedlægge, ifølge H. M. Kongens 
allerhøieste Befaling.^ 

Hovedqvarteret Kjøbenhavn, den 23. December 181 3. 



Deres Exsellense 
Herr Geheimestatsminister von Rosenkrantz. 



F. Biilow. 



43. 
24. December 1813. Rosenkrantz til Schulzenheim. 

(U. A. Registraturen.) 

A Mr. de Schulzenheim, secrétaire de cabinet de S. M. Suédoise. 

le 24. Dec. 181 3. 

Mr. le B° de Tawast vient de me remettre la lettre dont par ordre de 
Msgr. le Pr. R* Vous Taviés chargé pour moi. Vous y aves indiqué, M', le 
but de la mission, confiée å eet officier general. Je m'a informe lui-méme que 
les instructions, dont S. A. R. l'a muni, lui enjoignent d'entamer des négocia- 
tions, pour poser les bases aux conditions du traité de paix å conclure. 

J'ai fait part å Mr. le B° de Tawast, qu'aprés avoir fait mon rapport 
au Roi S. M. m'a chargé de lui declarer, qu'Elle est préte å donner les mains 
pour le rétablissement de la paix avec la Suéde aux conditions qui lui ont 
été proposées par l'Empereur d'Autriche et qu'Elle a acceptées. 

J'ai eu å y ajouter que S. M. a trop d'égard pour ce Souverain et pour 
les Alliés de S. M. J. pour ne pas Se sentir obligc d'attendre la réponse å 
Son accession aux propositions, qui Lui ont été faltes au nom de Souverains 
aussi respectables, surtout comme cette réponse ne sauroit tarder d'arriver; et 
que les intéréts de la Suéde étant trop liés avec ceux des Souverains Alliés, 
qui par leur appuy renforcent si essentiellement les moyens de cette puissance, 
le Roi ne sauroit penser å traiter separément de la paix avec S. M. Suédoise, 
mais qu'Il est au contraire convaincu, que les négociations avec la Suéde et 



^ Fiodes nu ikke vedlagt. De fleste af de i de følgende Breve nævnte Bilag meddeles 
ikke, selv om de findes, da Indholdet kendes and«t Steds fra. 

15* 



1 16 Polit. Foi handlinger i Decbr. 1813 o^ Jan. 1814. 

avec la G^« Bretagne sont faites pour aller de front. J'ai observé å Mr. le 
B" de Tawast que le Roi, lié comme il i'est par les engagemens pris en vers 
TAutriche, est décidé å attendre la réponse de S. M. J. Je lui ai dit qu'on 
peut s'en reposer sur le Roi, qui sent le besoin de voir la paix rendué å Ses 
sujets, que les traités de paix avec la Suéde et l'Angleterre seront prompte- 
ment conclus. Ce sont lå les représentations que Mr. de Bourke est chargé 
de faire valoir auprés de S. A. R. et que le C^ de Bombelles appuyera auprés 
d'EUe. Le Roi se flatte que Msgr. le P^^ R^ ne voudra point, pour un delai 
de peu de jours, ranimer le feu de la guerre, aprés que le Roi s'est prété å 
y mettre fin, en acceptant tout ce qui Lui a été propose par les Alliés de la 
Suéde å l'avantage de cette derniére. Si S. M. souhaite le maintien de Tarmestice, 
c'est qu'EUe ne désire pas moins vivement de le voir suivi de pres par la paix. 

Ce n'est que pour le cas que le P^« R* feroit recommencer les hostilités, 
que le Roi fait avancer des troupes, qui d'ailleurs sont destinés å joindre les 
armées alliées, lorsque la paix sera rendué aux etats de S. M. 

C'est pour expliquer le délal que les circonstances énoncées ci-dessus 
apportent å la marche des négociations confiées å Mr. le B° de Tawast, que 
je m'empresse d'avoir Thonneur, M^, de Vous adresser par le canal de ce G' 
cette réponse préalable. 



44. 
25. December 1813. Bourke til Rosenkrantz.^ 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

å Kiel ce 25. Decbre. 181 3. 
Monsieur, 

Je suis arrivé ici dans la nuit du 23 avec Mons"^ le Comte de Bombelles. 
Le Prince Royal, l'ayant appris et supposant que j'étois venu pour traiter de 
la paix, différa son départ pour Gliickstadt, qui étoit fixe pour hier mal in. 
S. A. R. fit appeler å dix heures le General Vincent, Ministre d'Autriche, et 
Mr. de Bombelles. 

Ce dernier, au sortir de son audience, vint m'annoncer que le Prince 
l'avoit chargé de venir me chercher. A une heure je fut introduit seul dans 
le Cabinet du Prince, å qui je remis la lettre du Roi. 

S. A. R. Tayant lue me dit: «Je vois Mons"* de Bourke que Votre 
« mission est parfaitement inutile, et Vous pouvez, je pense, repartir quand 
cVous voudrez. Vous n'étez chargé que de négocier une prolongation 



^ Efter hans egen Paategning paa denne Depeche modtog Rosenkrantz den den 28. De- 
cember. — Om Bourkes Ophold i Carl Johans Hovedkvarter se bl. a. Yngvar Nielsen: Kielerfreden 
S. 9 flg. (Christiania Videnskabs Selskabs Forhandl. 1886, Nr. 13); Woynar 1. c S. 117 flg.; Alin: 
Den svensk-norska unionen. I. Bilagor Nr. 5 a, b, c. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



117 



cd'armistice qu'il m'est impossible d'accorder.> Je lui assurai qu'en eflfet mes 
pouvoirs ne s'étendoient pas plus loins; mais que la réponse de l'Autriche ne 
pouvoit pas tarder longtems, et que, si elle étoit de nature å amener la paix 
entre le Danemarck et les Alliés, on auroit peutétre å regretter une effusion 
inutile de sang, pour n'avoir pas voulu attendre quelques jours. Le Prince 
insista sur Timportance de chaque instant: <que sa présence étoit nécessaire 
tsur la frontiére de la France; que les Alliés en avoient la conviction et lui 
creprocheroient chaque jour de perdu; que le Ministre d' Angleterre trouvoit 
tqu'il n*auroit pas du accorder le premier armistice: enfin qu'il étoit si dé- 
tterminé k ne pas le prolonger d'une minute qu'il recommenceroit les hostilités 
c une demiheure aprés l'échéance du terme, quand méme il auroit la 
«certitude de périr.» Il me dit: «que la réponse de rAutriche ne signifioit 
€rien et que nous ne voulions que gagner du tems, mais que cette politique 
♦étoit trop usée pour réussir dans le siécle present; qu'il sentoit bien 
<que notre position étoit mauvaise; que nous avions pris le mauvais parti 
€& lui le bon; que si l'Emp' Napoleon avoit été victorieux, nous aurions 
f triomphé, et lui (Prince de Suéde) auroit été perdu ; que le Dannemarck, étant 
cdu coté battu, étoit appélé å faire des sacrifices; qu'il sentoit qu'ils étoient 
ccruels, mais necessaires; que le Danemarck n' avoit rien de mieux å faire que 
<de s'allier sincérement å la Suéde et qu'il s'en trouveroit bien. Je suis lié 
<sincérement d'amitié avec l'Emp' de Russie, m'a-t-il dit, et j'exigerai que le 
cDannemardc soit dédommagé, et je ne poserai par les armes que je n'aye 
cobtenu des dédommagements convenables pour le Roi de Danemarck. » 

Il m'est impossible de rendre compte ici de tout ce qu'il m'a dit dans 
une conversation ou plutof dans un discours qui a dure deux heures. Toutes 
les fois qu'il me fut possible de placer un mot, je lui rappélai, que je n'étois 
point autorisé k traiter ou méme å discuter autre chose qu'un armistice, et 
qu'il me paroissoit que des considérations d'humanité et l'intérét méme des 
Alliés exigeoient également qu'il y consentJt. Il répétoit souvent «qu'il ne 
fvouloit pas de la médiation de l'Autriche; que son intervention étoit inutile; 
<que ses droits å lui étoient fondes sur des traités, dont il exigeoit l'exéqutioD, 
tet que certes l'Autriche ne prétendoit pas rompre ces traités». 

Je lui représentai que l'Autriche nous avoit ofTert ses bons offices pour 
nous reconcilier avec les Alliés sur des bases proposées par les Alliés eux-mémes; 
que nous les avions acceptées et qu'il ne s'agissoit que de prolonger l'armistice 
pour attendre l'efFet de cette intervention; qu'il ne pouvoit disconvenir qu'il 
seroit bien plus avantageux pour les Alliés de s'arranger å l'amiable avec le 
Roi de Danemarck, de Le laisser leur ami et d'avoir immédiatement toutes 
leurs forces disponibles pour co-opérer au grand but de leur alliance, que de 
les employer å écraser les provinces Danoises et de devoir les y conserver 
longtems pour retenir dans la soumission des habitans exaspérés. 

Il en convenoit, mais il soutenoit toujours que nous n' etions pas 
aocéres, que nous ne voulions que gagner du tems, et que la nature méme 



Il3 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1 8 14. 

de ma mission le prouvoit. Je soutenai le contraire sans avoir pu faire 
aucune impression. 

Aussitot que je me retirai, il fit entrer les Ministres de Russie, d'Angle- 
terre, d'Autriche, Mr. de Wetterstedt & Mons' le Cte de Bombelles, qui 
se tinrent assemblés jusqu'å cinq heures. En sortant M*^ de Bombelles me 
pria de passer avec lui chez moi pour recevoir une communication importante 
qu'il avoit å me faire. 

Il me remit deux projets de traités, dont le Prince me laissa le choix 
en me proposant de signer Tun ou l'autre sub spe ratiy et qu*alors il prolon- 
geroit l'armistice jusqu'au 6. 

Je declarai nettement que je ne signerais ne Tun ni l'autre et que je 
me proposais de partir dans la nuit. Mr. de Bombelles me dit qu'en ce cas 
il étoit inutile qu'il retoumåt å Copenhague et qu'il partiroit pour le quartier- 
général de l'Empereur d'Autriche oii il pouvoit étre plus å portée de nous 
servir. Ce parti pris nous allames diner chez le Prince entre 7 & 8 heures 
du soir. 

J'eus l'occasion de m'entretenir un peu avec le General Vincent. Il 
me paroissoit disposé favorablement pour nous, mais peu enclin å articuler 
un mot qui put donner le moindre ombrage au Prince. J'ai eu aussi quelque 
conversation avec M^ Thornton, qui m'a paru sec et dans la persuasion 
que nous ne céderons qu'å la force. Son opinion est qu'on fait mal de 
perdre un instant; qu'on devroit immédiatement nous forcer k ceder. Je n'ai 
pas parlé å Mr. de Suchteln, mais M' de Bombelles est choqué de sa 
partialité décidée. 

Aprés le diner Mons' de Wetterstedt m'a.conduit chez lui, et m'a 
montre les deux projets, que Mons' de Bombelles m'avoit conmuniqués le 
matin, en m'invitant å les signer sub spe rati, qui ne m'engageoit å rien, et 
que l'armistice seroit prolonge au 6. 

Je lui répondis comme k Mr. de Bombelles que je ne le ferois pas, que 
je n'étois point autorisé å négocier ni méme å discuter la-dessus. J'ajoutais, 
que si je n'avois en vue, comme on le paroissoit croire, que de gagner quel- 
ques jours de tems, il ne dépendoit que de moi de signer une chose, qui 
n'engageoit le Roi å rien, et de gagner mon but; mais qu'il étoit indigne de 
moi de recourir å de pareils moyens. 

Il répéta tous les argumens du Prince sur les objets du traité. Je ne 
cessai de lui dire que je n'étois point autorisé å discuter rien avec lui; mais 
que je voyois avec peine que les conditions n'étoient plus celles que les Cours 
alliées avoient autrefois proposées; que j'apporterois ou enverrois å Copen- 
hague ce qu'il jugeroit å propos d'y faire parvenir, si l'on consentoit å pro- 
longer l'armistice jusqu'au retour du courrier; mais il disoit que le Prince n'y 
consentiroit pas. 

Je lui observai, que si l'on envoyoit des propositions, on devoit réfléchir 
que les plus raisonnables donneroient le plus de chance de succes, et que les 
plus extravagantes ne tenderoient qu'å irriter & å retenir les troupes alliées 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



119 



occupées ici d'un objet accessoire, tandis qu'on avouoit en avoir un besoin si 
pressant pour le grand but de i'alliance générale; que Ton pouvoit sans doute 
Éaiire un mal infini au Danemarck, — peut-étre méme l'écraser; mais que les 
alliés, loin d'y gagner quelque chose, nuiroient essen tiellement å leur cause, 
d'abord par la perte d'un terns précieux pour eux, et en second lieu par 
reffet moral que produiroit partout Tabus cruel du pouvoir. 

Je lui demandai dans quel pays conquis l'Emp' Napoleon, dont on se 
plaignoit, avoit imposé des conditions plus dures? Je lui marquai ma surprise 
qu'un Prince, qui se piquoit de ne ressembler å Napoleon en rien, voulut le 
surpasser dans Tabus de la puissance. J'ajoutai qu*une grande moderation en 
cette occasion donneroit au Prince un meilleur titre que des victoires å Tad- 
ministration des Frangais, dont il se propose de regler les destinées. J'avois 
dit tout celå au Prince lui-méme, qui m'a parlé sans mystére de ses projets 
sur la France. 

Le soir å six heures je fus appélé encore chez le Prince. Aprés un 
court entretien avec Mr. de Wetterstedt nous fumes introduits dans un cabinet, 
OU se trouvaient le Prince, tous les Ministres des Cours alliées et le Comte de 
Bombelles, et lå se passa une scene certainement arrétée d'avance. Le Prince 
tint un discours pour motiver son refus de prolonger Tarmistice; il consentoit 
cependant å accorder six jours, si je lui cédois Gliickstadt. Je lui répétai 
encore une fois que je ne le pouvois pas, et qu'il connoissoit comme moi les 
bornes de ma commission; mais j'insistai sur la nécessité de prolonger Tarmi- 
stice jusqu'au retour d'un courrier de Copenhague. 

On finit par faire ce grand effort å condition que j'arretasse le passage 
des troupes sur le continent jusqu'å Texpiration de Tarmistice. Je répondis 
que je n'en avois pas le pouvoir; mais que je proposerois å Monseigneur le 
Landgrave de suspendre ce passage depuis le 29 å minuit jusqu'au terme de 
Tarmistice, que Ton fixa au Cinq Janvier å minuit. 

Le General Vincent dit alors, que puisqu'il s'agissoit d'attendre cette 
réponse, Mr. de Bombelles apporteroit lui-méme å Copenhague les projets de 
traités. Celui-ci y consentit. Le Prince m'interpella en disant: cCroyez Vous, 
Monsieur, qui le Roi acceptera ces propositions f» — Je répondis qu'il ne 
m'appartenoit pas de préjuger les decisions du Roi mon Maitre. — Il dit alors: 
tCroyez Vous, Monsieur de Bombelles, que Votre voyage aura quelque succes ?f 
Le Comte repondit: «Je crois que Oui.» — Je voyois å Tinstant qu'on cher- 
choit å donner å sa course Tapparence que les propositions nous arrivoient 
par le canal de TAutriche; mais je ne pouvois m'opposer å son départ sans les 
autoriser, pour ainsi dire, å répandre — et Ton dira peut-étre dans la suite — 
que nous avions rejetté les propositions que TAutriche voulut nous faire. 

Le Prince termina å une heure du matin cette seance penible & délicate 
pour moi en disant: «Eh bien! Messieurs. Je connois les hommes & les affaires, 
tet je Vous prédis que tout ceci ne menera å rien et qu'il faudra finir par 
•employer la force.* — Je répondis, que celå pourroit bien étre amsique le con- 



I20 ^oUt. Forhandlinger i Decbr. iSt3 og Jan. 1814. 

traire et que je ne dirais par uq m6t qui pourroit l'induire å croire Tune 
chose plutot que l'autre. 

Dans le courant de cette seance il a dit, c que tous les sujets du Roi 
c dans les Duchés désiroient un changement; qu'ils y étoient méme tres disposés 
cdans les isles, et que rien ne seroit plus facile que d'exciter une revolte å 
«Copenhague, et qu'å tout événement il n'en couteroit que 2 ou 3 mille hommes 
cpour conquérir tout le Royaume*. — Je lui répondis que les dispositions des 
sujets du Roi étoient tout le con traire de ce qu'il pensoit; que des revoltes 
excitées étaient d'un triste exemple pour tous les peuples et pouvoient se 
repeter plus facilement contre les conquérans que contre les Souverains l^i- 
times; que, s'il étoit méme regu å bras ouverts par tous les Danois, les contri- 
butions & les vexations, dont le Holstein se ressent déjå, ne tarderoient pas 
å le faire exécrer; que la France en ce moment éprouvoit combien étoit 
précaire la soumission des peuples contre leur gré; que les événemens si 
récens en Allemagne et ailleurs ne me paroissoient pas de nature å encourager 
S. A. R. et Ses alliés å imiter un aussi funeste exemple. J'appuiai en méme 
tems sur l'immense difference qu'il y auroit entre gagner des amis par la 
moderation on se susciter des ennemis par la violence. 

Ayant terminé dans la plus grande håte l'historique de cette joumée, 
je dois maintenant dire å Votce Excellence que l'on seroit bien aise sans 
doute de terminer avec le Roi å I'amiable; mais que si ce lå ne se fait pas 
immédiatement, les troupes alliées avanceront et le pays en suffrira prodi- 
gieusement. Le Prince m'a dit, «qu'å mesure qu'il avancerait les conditions 
seroient moins favorables*. Il parle de la conquéte de tout le royaume; — 
de ce que par im article secrét du traité d'Åbo la Selande est mise å la 
disposition de la Russie, de l'Angleterre & de la Suéde, — article que Mr. 
de Wetterstedt m'a lu. Il ajoute que la Russie lui avoit cédé ses droits sur 
cette isle, et qu'il ne lui restait qu'å s'arranger avec l'Angleterre pour son 
tiers; — que le nouveau Souverain du Holstein étoit trouvé; qu'on n'auroit pas 
de peine å disposer de la Jutlande & du reste; — que le Roi ne pouvoit sauver 
Sa Dynastie qu'en cédant aux circonstances. 

Je ne connois pas l'étåt de ses forces; mais des gens sages ici sont 
persuadés qu'elles sont trés-considérables et plus que suffisantes. L'armée de 
Benningsen est sur la frontiére et préte å entrer. Le Prince a la conscience 
de ses forces, et il est bien déterminé å les employer. Les Ministres des 
Cours alliées, et surtout celui d'Angleterre, voyent å regrét le tems qu'il va 
perdre pour les intéréts particuliers de la Suéde, et désirent ardemment que 
le Roi s'arrange; mais ils craignent tous de dire un mot, qui puisse donner 
le moindre ombråge å S. A. R. Le moment est décisif. Si le Roi, notre 
Maitre, ne leur fait par des propositions qu'ils acceptent, la guerre aura ses 
suites. Je pars å l'instant pour Slesvic, ou j'attendrai Vos ordres, et j'expedie 
Mr. de Krabbe pour Vous donner de bouche tous les petites renseignemens, 
que je pourrois avoir k Vous donner moi-méme, et que le tems ne me permet 
pas l'insérer ici. 



9 . . " 

Polit. Forhandlinger i Decbr. I8i^ og Jan. 1814. 



121 



On n'a pas voulu entendre parler de la suspension des hostilités contra 
Gliickstadt. En resultat j'ai au moins gagné quelques jours pour que Sa 
Majesté le Roi Se decide, et j'espére que la réponse de l'Autriche arrivera 
avant l'expiration du terme. 

Le Prince et les Ministres des Cours alliées sont persuadés que cette 
réponse telle quelle n'influera pas beaucoup sur les determinations du Prince, 
qui sent ses avantages et cherchera naturellement å en profiter. 

M' Thornton m'a dit qu'il avoit des pleinpouvoirs pour terminer avec 
nous; mais il ne m'a rien dit des conditions, et n'étant autorisé å rien, il ne 
m'appartenoit pas de les lui demander. Je m'étonne cependant qu'il n'ait 
pas tenté de les faire parvenir au Roi. Je les suppose conformes å ce que 
M' de Wendt a été invité par Mr. Dehn å faire passer å Votre Excellence.^ 
En tout cås, si le Roi juge å propos de faire des propositions å la Suéde, je 
présume que Sa M'^ fera marcher de pair le traité avec TAngleterre, sans le- 
quel rien n'est fait. 

Quant aux indemnités territoriales pour la Norvége, on n'offre rien que 
la Poméranie. Le Prince a ajouté verbalement q'il procureroit une lisiére 
de communication avec le Holstein le long de la mér, et qu'il tåcheroit de 
procurer le Lauenbourg et le protectorat des villes Anséatiques avec un revenu 
y attaché. 

Mr. de Wetterstedt, qui a quitté Francfort le 12 du courant, dit avoir 
demandé, quelles étaient les indemnités qu'on vouloit nous donner, et qu'on 
lui avoit répondu qu'on étoit persuadé que le Roi ne changeroit pas de 
systeme, et que par conséquent on n'auroit rien å nous donner. 

Le Prince m'a dit qu'il avoit autrefois été question du Mecklenbourg 
en donnant au Duc le Grand-Duché de Berg; mais S. A. R. est souvent 
revenue å la question: «Que me donnera-t-on pour le Holstein et la partie du 
<Slesvic que j'occupe déjå?» Je lui observois qu'il n'avoit pas le droit d'en 
disposer; mais qu'il devoit compter pour quelque chose l'immense avantage 
d'avoir une grande armée disponible dans un moment aussi critique. 

Votre Excellence excusera, j'espére, le disordre qui regne dans ce 
rapport, que j'ai du rediger avec une précipitation extréme, et ayant été inter- 
rompu presqu'å chaque ligne. 

Depuis que j'ai écrit ce qui précéde, Mr. de Wetterstedt m'a envoyé 
å 4 heures & V« du soir le projet d'armistice qu'il auroit du me remettre å 
9 heures du matin, et m'a fait dire que ce retard avoit été occasionné par 
une légére indisposition de S. A. R. J'ai répondu sur le champ par la lettre 
ci-jointe, et j'espére qu'il consentira aux changemens que je lui proposerai. 
Mr. de Krabbe rendra verbalement compte du resultat de l'entrevué que j'aurai 
tout å l'heure avec lui; mais Mr. de Bombelles me conjure de ne pas rompre 
pour celå cette derniére chance qui s'offre de nous arranger. 

Quant å l'accueil que le Prince m'a fait personnellement, je ne puls 



' Se ovfr. S. 107 f. Dehn er en hamborgsk Købmand (Medd. fra Krigsark. VI S. 132, 279). 
Daaske Magazin. 5. R. IV. 1 6 



1^2 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 

que m'en louer. Il a daigné me dire de lui parler franchement. Je l'ai fait, 
quoiqu'avec tout le respect qui lui est du, et je ne crois pas avoir perdu par 
lå dans son estime, quoique je n'en aye malheureusetnent retiré aucun fruit 
pour not re cause. 

Mr. de Wetterstedt vient de m'envoyer le projet d'armistice avec le 
changement que j'ai exigé au 4« Article, mais sans vouloir rien changer au 
préambule. Il m'a en méme tems envoyé formellement les deux projets, que 
je tenois déjå de ses mains depuis hier, et il a accompagné eet envoi de b 
lettre ci-jointe, qui m'a déchiré l'ame.^ 

Je suis au désespoir de devoir mettre une pareille piéce sous les yeux 
du Roi, et de me voir condamné aujourd'hui au malheureux role d'étre l'organe 
de tant de choses qui doivent affecter Sa Majesté d'une maniére si cruelle. 
Le sentiment du devoir méme peut å peine me soutenir. 

Quelle que soit la determination du Roi, la personne que Sa Majesté 
déstine å terminer cette déplorable, mais importante affaire (et j'espére que 
ce malheur ne tombera pas sur moi) doit étre munie promptement d'instructions 
claires et précises sans rien laisser å sa discrétion: car on aura affaire å des 
gens qui profiteront de tous leurs avantages. Ce seroit porter un coup mortel 
å tout individu que de suspendre sur sa tete la moindre responsabilité dans 
une affaire aussi majeure. 

J'ai l'honneur d'étre avec la plus haute considération etc. 

ce 25 Dec. k 10 heures du soir. 

Edmund Bourke. 

Apostille å onze heures du soir. 

Je revlens de chez M^ de Wettersted, odi nous avons signe l'armistice 

qui est ci-joint et je monte en voiture pour me rendre å Slesvic. 

ut in litteris. 

E. Bourke.* 
A Son Excellence Mons' de Rosenkrantz. 



45. 

25. December 1813. Grev Heinrich Friedrich Baudissin 

til Bourke.* 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse ) 

.. ce 25. Dec. 1813. 

Monsieur, 

La confiance que Vous avez bien voulu me temoigner dans toutes les 

occasions et encore recemment ce matin, m'engage å Vous prier de ne pas 

vouloir partir d'ici, å moins que des raisons majeures et importantes ne ren- 



^ Trykt Alin 1. c. Bilagor 5 a, b, c. 

* Kun Underskriften og Apostillen egenhændig. 

• Grev H F. Baudissin til Kroop var Formand for den af Carl Johan indsatte Regerings- 
kommission for Holsten. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14 



123 



dent Votre depart nécessaire. La commission provisoire, dont j'ai Thonneur 

d'étre président, mettant toute sa confiance dans Votre appui & craignant l'effet 

que produiroit Votre éloignement, joint ses priéres aux miennes, Monsieur, pour 

Vons engager å differer Votre départ. Nous serions tres flattés, si Vous pou- 

riez nous faire l'honneur de Vous rendre å notre assemblée pour que nous 

puissions Vous exposer plus complettement la situation critique et malheureuse 

de notre province. Nous ne doutons pas, Monsieur, que eet etat des choses 

ne soit un puissant motif pour acceler la conclusion d'un traité, dont depend 

le bonheur ou le malheur de cette partie des sujets du Roi qui est au pouvoir 

des ennemis. 

Veuillez bien agréer, Monsieur, l'assurance de la haute considération 

avec la quelle je suis 

Votre tr. humble et tr. obéiss. Serviteur 

Le C^ de Baudissin. 



46. 
26. December 1813. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

å Sleswic, ce 26. Dec. 1813.^ 
Monsieur, 

J'eus rhonneur d'honner d'adresser å V. E. hier, de Kiel, un rapport, 
qui lui sera remis par M' de Krabbe, parti d'ici aujourd'hui å midi. Mon- 
seigneur le Landgrave m'ayant offert l'occasion d'une estafette qui peut dévancer 
Mr. de Krabbe et Mr. de Bombelles, j*en profite pour vous informer que j'ai 
signe hier au soir un armistice qui doit durer jusqu'au 5 Janv' å minuit. Celui 
que j'avois propose pour attendre le resultat de l'intervention de la Cour de 
Vienne fut réjetté. On me proposa d'en accorder un jusqu'au 6 Janv"^, si je 
voulois signer su6 spe rati un projet de traité de paix cédant immédiatement 
toute la Norvége pour la Poméranie Suédoise et un million de Rixdaller de 
Banque, ou de ceder la Norvége pour rien, en reraettant å present Drontheim 
et les forteresses de Frederickshall et Kongswinger, et le reste å la paix. Je 
refusai et voulus partir. Voulant cependant gagner une prolongation de l'ar- 
mistice qui étoit l'objet de ma mission je consentis å envoyer les deux projets, 
si Ton consentoit å faire durer l'armistice jusqu'a l'arrivée des réponses de 
Copenhague, persuadé que le méme temps suffiroit pour la reception de celle 
de Frankfort, sachant d'ailleurs que cette petite prolongation dans le cas 
d'une rupture comme dans celui d'une négociation ne pouvoit nuire å rien. 
M' de Bombelles se chargea d'aller auprés du Roi pour lui remettre les pro- 
jets et offrir ses bon offices. Il est important que V. E. sache que Mr. de 
Bombelles désiroit réellem* de nous servir et m'accompagna plein de bonnes 



' Efter Rosenkrantz' s egen Paategning modtog han dette Brev den 28. December. 

16* 



124 ^^^*^ Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

intentions. Le Prince Royal en eut de Thumeur et Mr. de Bombelles, mieux 
instruit de son influence sur les alliés, se rend maintenant chez nous plustot 
pour soutenir les intéréts du Prince que ceux du Roi. Il est done tres néces- 
saire que V. E. soit sur ses gardes, qu'elle le voye avant qu'il soit admis 
auprés du Roi afin de rendre compte å Sa Majesté de tout ce qu'il dira. Il 
étoit notre avocat et je me trompe fort ou il est maintenant celui du Prince. 
Vous ne tarderez au reste pas å en juger vous méme. Cependant il dira bien 
des choses qui méritent une mure attention. 

Mon opinion, d'aprés tous ce que j'ai vu et entendu dans les 40 heures 
que j'ai passées å Kiel, se reduit å ceci. Je pense que nous n'avons pas 
grand-chose å attendre de l'Autriche, quoique je sois persuadé de sa bonne 
volonté. Nous n'avons rien å espe rer que de nos propres moyens et la guerre 
recommencera indubitablement å la fin de l'armistice, si nous n'en venons pas 
å un arrangement pacifique. On sera dur envérs nous; mais en méme temps 
le Pr. R^ brule d'envie de se rendre en France et regrettera d'étre retenu ici. 
Le Ministre d'Angleterre le regrette autant et peutctre plus que lui. Nous 
pourrions, il me semble, tirer quelque parti de ces dispositions en dépit de la 
haine qui anime l'un et l'autre contre notre patrie, mais pour l'essentiel je ne 
crois pas que l'on demordera. Notre résistance tant qu'elle peut durer fait 
un grand tort aux alliés en rendant inutile une nombreuse armée qui pourroit 
étre si avantageusement employée ailleurs; mais si nous succombons dans la 
lutte, nous pouvons juger de ce qui nous attend par les prétensions que nous 
voyons des å present. 

Mr. de Krabbe est instruit de tout ce que je pourrois vous dire et 
j'espére que vous le verrez avant de voir Mr. de Bombelles; mais il prend 
la route de Middlefart et celui-ci ira par Assens, ce qui peutétre racourcira. 

Le Landgrave vient d'envoyer chercher cette lettre de sorte que je n'ai 
pas le tems de la copier et je suis force de vous envoyer ce brouillon: ce 
que je vous prie d'excuser. 

Si j'apprends que le Roi est en Féonie, comme on le dit, je partirai 
demain matin pour alier me mettre å ses pieds; sinon j'attendrai vos ordres ici. 

Veuillez agréer le profond respect avec lequel j'ai Thonneur d'étre etc. 

Edmund Bourke. * 

47. 
2T, December 1813. Rosenkrantz til Frederik VI. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse. Uden Underskrift, men skreven med 

Rosenkrantz's Haand.) 

Mandag d. 27. December 18 13. 

I. Grev Lutzau tilstillede mig i Gaar Baron Tawasts Skrivelse til 
ham af 25*^*^ som geleidede Afskriften af Bar. Wettersteds Brev til Grev 



^ Bourkes næste Depeche til Rosenkrantz fra Slesvig d. 27. December er trykt i Christiania 
Videnskabs Selskabs Forhandl, 1886. Nr. 13, S. 31 — 32. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



125 



V. Bombelles, som Gesandten ikke har villet aabne. Den Svenske General siger 
deri, at han meddeler denne Afskrift for at sætte Greven i Stand til at under- 
støtte hans Bestræbelser for at bringe Freden med Sverig til veye og for at 
formaae Dmt til at forene Deres Tropper mod den fælleds Fiende. 

I bemeldte Afskrift siges, at det er paa KPrs. Befalg. at Wetterstedt 
skriver til Bombelles, da Hs. Kgl. Hhd. har standset sin Fremgg., saasnart han 
havde faaet første Efterretg. om Udfaldet af Grevens Sendelse ved Gr. Wal- 
moden; at han siden intet videre har erfaret om den ommeldte Aftrædelses 
Natur og Omfang; — Vaabenstilstanden gaaer til Ende d. 29***^ og kan 
ikke forlænges, om ikke de ved Geral. Tawast giorte Forslag antages — at 
Bombelles maae føle, hvor nødvendigt det er ifølge den nøye Forening mellem 
bægge Hoffer, at han meddeler Udfaldet af hans her giorte Skridt. Dengg. 
Sverig forlangte Østrigs Mellemkomst for at bilægge Tvistighederne med Dmk., 
meddelte den Svenske Gsdt. Bildt Fyrst Metternich Grundvolden for den Over- 
enskomst, som Svrg. var bered til at indgaae, — Afskrift deraf siges at være 
vedlagt, men fandtes ey. — W. tvivler ikke om, at jo Bbls. Instruxioner ere 
dermed overensstemmende, men denne Grundvold, som hvilede paa Mueligheden 
af Erstatgr. at tilbyde enten Dmk. eller Sverg., er nu i nærværende Omstæn- 
digheder ikke længere anvendelig. 

W. havde været sendt til Ffort [o: Frankfurt] for nøye at faa disse 
Erstatngr. bestemte, som skulle giælde for det sydlige Norge enten til bedste 
for Dmk. eller Sverg. — W. har ikke faaet tilfredsstillende Svar desangaaende. — 
Fyrst Metternich har erklæret, at Dmks Opsættelse med at tiltræde de Allieredes 
Sag, og den Skade, som samme derved har forvoldet, giør det fornødent ikke 
længere at vedligeholde en tvetydig Stilling mod Dmk., og at følgelig man 
ikke kunde afgive sig med at opsøge Erstatgr. for samme. 

Traktaterne, siger Wstedt., forblive derfor i deres fulde Kraft til bedste 
for Svrg. 

Tawasts Forslag, føyer han til, maa overtyde Dmk. om, at omendskiønt 
Svrg. aldrig taber Grundvolden for sin Politik, Norges Forening, af Sigte, saa 
er samme dog sindet deri at giøre saadanne Modificationer, som baade den 
almindelige Interesse og Dmks fordre. 

Holsten og en Deel af Slesvig ere besatte — Tilbagegivelsen deraf, der 
bliver en Følge af Antagelsen afSvrgs. Forslag, er allerede en betydelig Skadeløs- 
holdelse. Denne Meddelelse sker med den fulde Overbevisg. om, at Bbl. vil 
understytte Tawast. 

Gr. Lutzow har svart udvigende derpaa og henholdt sig til de Instrux- 
ioner, som Gr. Bbl. har at følge. Han troer, at Tawast mener at kunde 
oversee ham, og er meget vred paa ham 

Af alt dette sees, saavelsom af Brevet fra GI. Steward, at K. Pr. vil 
og maae ile med at aftvinge en Tilstaaelse om Norge, som Østrig ikke vil 
give uden nærmere Ordre. — Denne maa oppebies, uagtet alt hvad der kan 
flyde af. — Jeg skulle næsten tvivle om, at KPrsen rykker ind i Jylland, men 



126 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

Vished kan ey haves derom. — Efterretgr. fra Burke og Bbl. ville komme sil- 
digere, fordi Prindsen næppe har været i Kiel ved deres Ankomst. 
Pakken til Lutzow indeholdt Aviser og b. fra Lizakewitz. — 

2. Alquier Audienz inden Afreisen — dette synes ieg ikke om. Jeg 
kan undskylde med den nærforestaaende Afreise og Mangel paa Tiid, samt at 
Fraværelsen ey bliver lang. 

3. Naar det kommer til Underhandl., maae Alq. vel formaaes til at 
forlade Kbhvn. Han har selv viist sig villig dertil. — Kunde han ikke anvises 
Ophold paa Fredensbrg eller Frederiksborg, ifald han ikke heller vil sørge for 
sig selv, indtil han kan komme bort til Søes helst over Engld., hvorhen General 
WalterstorfT kunne paalægges at begive sig. — Men til denne, som har et 
Quartals Gage eller 2 tilgode, maatte anvises Penge. 

4. Jeg har skrevet til Grev Bernstorff, hvilket gaaer i en Pakke, som 
Grev Lutzow ønsker afsendt til det Svenske Hoved Quarter. 

I Randen er skrevet: Imorgen Aften maa Tawast have Svar, at han kan 
reise paa Onsdag. 



48. 
27. December 18 13. Rosenkrantz til Grev Chr. G. Bernstorff. 

(U. A. Registraturen.) 

A S. E. M' le Comte de Bernstorff å Vienne. 

ce 27. Dec. 181 3. 

Dans la depeche, que j'ai eu l'honneur d'adresser å V. E. en date du 
7. du courant, j'ai indiqué l'isle de Bornholm parmi les concessions, qui pour- 
roient étre offertes å la Suéde en replacement du district en Norvége, que 
fait l'objet principal de la convoitise du prince successeur^. Il faut que je 
revienne lå-dessus, puisqu'il conste par les archives de la monarchie, qu'aprés 
que les habitans de la dite isle eurent secoué le joug des Suédois, il leur fut 
solemnellement promis par le Roi*Fréd: III en 1658, que jamais leur pays ne 
seroit séparé des etats de la monarchie Danoise. H ne pourra par conséquent 
étre question d'offrir cette isle en compensation des districts dont la Suéde 
demande la cession. C'est de quoi j'ai du avoir l'honneur d'informer V. E. 
pour qu'Elle ne donne point suite aux ouvertures, que ma précédente auroit 
pu La porter å faire å l'égard de l'objet de compensations å proposer. 



* Rosenkrantz havde den 7. December skrevet til Grev Chr. G, Bernstorff (Registraturen 
Nr. 14): c Nos idées ne sont pas bien fixées quant k des concessions territoriales å faire, mais les 
isles dans les Indes occidentales, qui sont a restituer, et celle de Bornholm ont éié nommées » 



Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 18 14. 127 

49. 

27. Dec. 1 81 3. Rosenkrantz til Baron Alquier. 

(U. A. Registraturen.) 

A M"" le Baron Alquier, Ministre de France. 

ce 27. Dec. 1813. 

Ayant regu Votre lettre sous la date d'hier, j'ai ce matin porte å la 
connoissance du Roi la demande que Vous m'avez exprimée de faire Votre 
cour å S. M. avant son départ. Le Roi y a reconnii avec satisfaction Votre 
empressement, M', de Vous approcher de Sa personne, de quoi S. M. Vous 
sait gré. Mais Elle m'a chargé de Vous dire, M^, qu'EUe ne prend congé 
de personne, et que Son absence sera de trop peu de durée pour qu'Elle 
veuille Vour donner la peine de Vous presenter chez Elle. Le tems, qui 
reste au Roi, qui a fixe Son départ å démain^, est d'ailleurs limité par trop 
d'occupations, pour que S. M. puisse disposer des momens, qui Lui restent. 

Je suivrai le Roi un jour plus tard; mais j'aurai l'honneur de Vous voir, 
M', avant de me mettre en route, afin de concerter avec Vous tout ce qui 
peut Vous interesser personnellement. 



SO. 
28. Decertber i 8 i 3. Rosenkrantz til Baron Tawast. 

(U. A. Registraturen.) 

A Mr. le Baron de Tawast. 

le 28. Dec. 1813. 

Le Soussigné n'a pas manqué de porter å la connoissance du Roi son 
maitre la note que Mr. le B° de Tawast lui a fait l'honneur de lui adresser 
le 24 du courant au soir, å laquelle se trouvoit joint l'exposé des conditions 
auxquelles S. A. R. Msgr. le P<=« R^ de Suéde propose de suspendre les hosti- 
lités et d'entamer des négociations pour la paix entre le Dannemare et la Suéde. 

C'est å son grand regrét que le Soussigné ne se trouve point encore 
å méme de s'expliquer å Tégard de ces conditions. Le Roi sera tres peiné 
de voir Msgr. le P^ R} de Suéde faire recommencer les hostilités contre Ses etats 
dans le Moment oix des réponses de la part de l'Empereur d'Autriche ne 
sauront tarder que de peu de jours å arriver et å étre communiquées å S. A. R. 

Ces réponses ne pouvant manquer d'avoir été concertées avec les Sou- 
verains alliés de S. M. Suédoise, seront d'une influence trop decisive, pour que 



' Kongens Afrejse blev opsat; først d. 3. Januar om Aftenen tog han til Middelfart, led- 
saget bl. a. af Rosenkrantz. 



128 Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 1814. 

le Roi ne soit determiné å les attendre, quelles qu'en puissent étre les suites, 
avant d'entrer en négociations de paix avec la Suéde, dont, par un effét de 
son intime union avec ses Alliés, les intéréts sont confondus avec les leurs. 

Le Roi, qui a declaré solemnellement å S. M. l'Empereur d*Autriche 
étre prét å accéder å Son alliance avec les autres Souverains en guerre 
avec la France, n'est empeché de prendre les mesures nécessaires pour donner 
suite å eet engagement que par la guerre, que Msgr. le P*^ R^ fait aux etats 
de S. M. par le moyen des forces qui paroissent avoir été mises å la dispo- 
tion de S. A. R. pur un but different. 

Le Soussigné, étant appellé k suivre le Roi dans le voyage que S. M. 
entrependra aujourd'hui pour la Fionie, a l'honneur d'en informer M' le B° 
de Tawast et de Lui faire part, que cette absence de la capitale ainsique 
l'annonce faite par M"" le B" que les hostilités vont recommencer å l'expiration 
du terme de l'armestice, le privent de l'honneur de pouvoir continuer pour le 
moment de traiter avec eet officier-G* de l'objet important qui a motivé son 
arrivée dans la résidence du Roi, ou le séjour prolonge de M"" le B° de Tawast 
sera par conséquent sans objet, si, avant le départ du Soussigné, il n'arrive 
des réponses du cabinet Autrichien, qui fourniront de suite des motifs au 
Gouvernement D", pour entamer les négociations de paix tant avec la Suéde 
qu'avec la G*** Bretagne, ou si nous ne sommes instruits de la prolongation 
de l'armistice. 

Le Soussigné joint ici sa réponse å la lettre de M«" le B° de Wetterstedt, 
Chancelier de la Cour de Suéde, que M«" le B"* de Tawast lui a fait parvenir, 
en Le priant de vouloir bien Se charger de la remettre å ce Ministre. * 

En ofTrant å Mr. le B° de Tawast ses sincéres regréts de ne point 
pouvoir dans les circonstances actuelles donner suite aux Communications im- 
portantes qui ont eu lieu entre eux, le Soussigné a l'honneur etc. 



SI. 
28. December 18 13. Baron Tawast til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Le Sous-Signé vient de recevoir la note que Son Excellence Monsieur 
de Rosenkrantz, Ministre d'Etat, Chef du Departement des affaires étrangéres, 
lui a fait l'honneur de lui adresser aujourd'huy. Il voit qu'il ne s'est point 
trompé en pensant, que les intentions du Gouvernement Danois en tåchant de 
faire dépendre les négociations d'une réponse de la Cour d'Autriche étaient de 
gagner du temps pour opposer aux troupes alliés une plus forte résistance. 



^ Findes i Registraturen, men gengives ikke, da Indholdet fremgaar af dette Brev. 



Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 1814. 



129 



La seule puissance intéressée å cette marche doit savoir beaucoup de gré 
au Gouvemement Danois de ce dévouement å ses intéréts. 

Quant å lemploi que Son Excellence Monsieur de Rosenkrantz suppose 
avoir été destiné aux troupes sous les ordres de Son Altesse Royale, c'est 
aux puissances seules, qui les Lui ont confiées, å juger si de deux ennemies 
qu'elles ont å combattre, elles auraient du étre employées de préférence contre 
la France. 

Son Excellence Monsieur de Rosenkrantz pense que c'est par-ce-que 
Son Altesse Royale a porte la guerre dans les etats du Roi Son Maitre, que 
les troupes Danoises ne peuvent pas se joindre å celles qui font la guerre å 
la France. Son Excellence n'a sans doute pas pu oublier, que le Gouveme- 
ment Danois, qui se trouvait en guerre avec l'Angleterre, l'a déclarée, non 
seulement å la Suéde, mais å la Russie & å la Prusse. Comment les troupes 
Danoises auraient-elles pu combattre les Frangais å coté de celles des puis- 
sances en etat de guerre avec leur gouvernement? — Il falloit, avant que cela 
ne put avoir lieu, que le Cabinet de Copenhague renongat å Son alliance avec 
la France pour accéder å la cause du reste de l'Europe, & qu'il fit sa paix 
avec la Suéde, la Russie, l'Angleterre & la Prusse. — Rien n'indique jusqu'ici 
qu'il l'ait fait, & ce n'est que pour arriver å un etat de choses si désirable, 
que les troupes alliées sous les ordres de Son Altesse Royale se sont écartées 
de leur premiere direction, d'aprés les conseils des Souverains Alliés, qui ne 
peuvent point voir avec indifference que les efforts pu'ils font pour pacifier 
l'Europe soient contrariés par le Dannemare. 

Le Sous-Signé avoit demandé ses passeports avant d' avoir été Honoré 
de la note de Son Excellence Monsieur de Rosenkrantz. — Il a été le premier 
a sentir que sa présence ici était inutile, & dés qu'il les aura obtenus, il 
quittera Copenhague avec la conviction d'y avoir apporté, quoiqu'inutilement, 
tous les moyens de conciliation possibles. 

Le Sous-Signé est tres reconnoissant des offres de services qu'il a plu 
å Son Excellence de lui faire. Il lui aurait la plus grande obligation, si Elle 
voulait faire donner les ordres nécessaires pour faciliter son prompt retour au 
Quartier General de Son Altesse Royale. Ces ordres lui paraissent d'autant 
plus nécessaires^ qu'il est å craindre que le voyage du Roi & des personnes 
de Sa suite ne fournisse un prétexte aux maitres de poste de lui refuser 
des chevaux. 

Le Sous-Signé prie Son Excellence d'agréer les assurances réitérées de 
sa haute considération. 



å Copenhague, 
ce 28. Decembre 18 13. 



Le B° de Tawast. 



Danske Ma^azui. 5. R. IV. 



17 



I JO Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 1814. 



52. 

28. December 1813. Wetterstedt til Bourke. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Quartier General de Kiel le 28. Dec. 181 3. 
Monsieur! 

J'ai mis sous les yeux de S. A. R. Monseigneur le Prince Royal la 
lettre que Vous m'avez fait l'honneur de m'adresser en date d'hier. Son Al- 
tesse Royale m'a ordonné de Vous dire, Monsieur, que comme S. A. le Prince 
Frédéric de Hesse a fait décacheter et lire toutes les lettres dont était chargé 
le Capitaine Gordon, qui s'étant égaré dans sa route arriva sous les murs de 
Rendsbourg, et qu'il a ainsi contrevenu å l'armistice, S. A. R. a ordonné 
que 4 officiers qui portaient des lettres å Schlessvig fussent momentanement 
retenus. Or l'acte de répresailles ayant été effectué maintenant, S. A. R. 
a consenti å remettre l'armistice dans sa plénitude. Elle me charge cependant 
de demander Votre intervention, Monsieur, pour que deux lettres å 1' adresse 
de M' Thornton, Envoyé Extraordinaire de S. M. Britannique pres le Roi, 
et qui, étant du nombre de celles dont M' Gordon était porteur, ont été 
examinées å Rendsbourg, et s'y trouvent encore, soyent rendues å leur 
destination. 

J'ai l'honneur d'étre avec les sentiments d'une considération tres di- 

stinguée 

le B» de Wetterstedt.^ 
Mr. le Chambellan de Bourke. 



53. 
29. December 1813. Rosenkrantz til Frederik VI. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Deres Mayestæt. 

haver jeg i Underdanighed [at berette], at efter at jeg i Eftermiddag havde 
paa Baron Tawasts Forlangende sendt ham hans Reise Pass, har han tilsendt 
mig den herved allerunderdanigst føyede Note, som intet nyt indeholder, men 
som tilkiendegiver, at han istedet for at reise i Morgen, som han havde meldt 
at være ham foreskrevet, nu, ifølge Instruxioner til ham indløbne med Greve 
Bombelles, forbliver her til Overmorgen for at oppebie Svar paa denne Note, 
hvis Udtryk ere nyt Bevis paa den Overmagt, Kronprindsen stoler paa at være 
i Besiddelse af. — 



*) Kun Underskriften egenhændig. 



Polit. Forhandlinger i Dec. 1813 og Jan. 18 14, 



131 



Generalen kom siden til mig og begyndte atter at ville overbevise 
mig om, at vi intet have at vente af Østerig, som ikke, efter hans Paastand, 
har været beføyet til at giøre de fremsatte Tilbud. Hvorimod jeg indvendte, 
at Deres Mayestæt har største Anledning til at oppebie det Østerigske Hofs 
Svar, og at det er Deres Allerhøyeste Beslutning. 

Onsdag Aften Allerunderdanigst 

d. 29de December 181 3. N. Rosenkrantz. 



54. 
29. December 1813. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

å Schleswig ce 29. Dec"^ 18 13. 
Monsieur, 

Je présume que ces lignes trouveront Votre Excellence å Midle&hrt et 
je m'en rejouis infinement. J'espére méme que si nous en venons å des né- 
gociations le Roi se transportera sur le continent pour étre plus å portée de 
les diriger. Si le Roi m*ordonne de retoumer å Kiel avec des propositions, 
je prévois qu'on cherchera å me tourmenter, me chicaner, m'étourdir et sur- 
tout me presser; et nen ne pourra contribuer autant å me faire marcher avec 
calme et d*un pas ferme que de me trouver å portée de recevoir, sans perte 
de temps, les ordres de Sa Majesté sur chaque nouvel incident. Plus Elle 
pourra se rapprocher avec sureté du foyer de la négociation, mieux ce sera. 
Ce seroit aussi tres désirable de pouvoir négocier dans un lieu tiers et pas 
directement avec le Prince Royal; qui s'écoute, ordonne et ne discute pas. 

N'ayant pas encore regu aucune confirmation de la nouvelle du congrés 
å Manheim, je commence å croire que l'officier, qui l'a donnée et qui s'est 
rendu auprés du Roi, n'ait pris un dit on de la gazette de Lubeck pour une 
nouvelle positive. Mais en tous cas l'arrivée de quatre Couriers å Kiel et 
Texpédition du Comte de Ruuth qui s'en est suivie avec des conditions mitigées 
sont de bonne augure. Mr. d'Abrahamson m'a dit avoir parlé au Comte 
Ruuth å Flensbourg et en avoir appris qu'il apportoit des conditions plus 
favorables. Il me paroit naturel de supposer que ces quatre couriers ont ap- 
porté la réponse de TAutriche et des autres Souverains å Francfort et des 
instructions å leurs ministres å Kiel, que l'on nous cache peutétre, ou quelque 
nouvelle rélativement å la pacification générale, que l'on nous cache également. 
Dans Tun ou l'autre cas il ne peut y avoir que quelque chose å notre avantage : 
car s'il en étoit autrement, loin d'y mettre du mystére, on s'empresseroit de 
le pubiier. 

Dans ce moment M** le Cap* Wegener, parti hier pour Kiel, en est 
rcvenu. Je Tavois chargé d'une lettre pour M' de Wetterstedt au sujet de 
rinfraction des stipulations de l'armestice par 1' arrestation de quelques uns de 

17* 



1^2 Polit. Forhandlinger i I)ec 1813 og Jan 18 14. 

nos Couriers qui alloient å Rendsbourg. J'ai l'honneur de mettre sa réponse 
sous les yeux de Votre Excellence. 

M^ de Wegener me dit qu'il avoit appris des officiers Suédois que tous 
les ministres étoient nommés pour le congrés de Manheim. Quelques uns lui 
ont cependant dit que les hostilités continueroient pendant les négociations, et 
d'autres lui ont assuré que le congrés étoit contremandé. Ces officiers lui 
ont dit que Beningsen avoit relevé Woronzow devant Hambourg et que ce 
dernier se trouvoit avec 20,000 h» å Frederichstadt. Ils exagérent sans doute 
leurs forces sur ce point comme sur d'autres; mais en méme temps nous 
aurions grand tort de les croire foibles M«" de Wegener dit qu'il n'y a que 
le P. R. å Kiel qui regoive des gazettes et que c'étoit d'une de ces gazettes 
qu'on lui a lu les noms des plenip"^« pour le congrés de Manheim, mais c'est 
tout ce qu'on a voulu lui en lire. Le public n'a d'autres feuilles de nouvelles 
que les buletins Suédois. 

Je demande bien pardon å Votre Excellence de devoir toujours lui en- 
voyer mes bruillons. Ne pouvant pas retarder le départ des couriers que 
Monseigneur le Landgrave expédie et n'ayant personne pour copier, je ne saurois 
faire autrement. 

J'attends ici les ordres de Votre Excellence et j'espére méme demain 
de recevoir quelques nouvelles préalables de sa part. 

J'ai l'honneur d'étre avec un profond respect etc. 

Edmund Bourke. 
Apostille. 

Je reviens de chez Monseig^ le Landgrave, qui me dit que ce rapport 
Vous parviendra plus promptement par la poste qui va partir que par l'esta- 
fette qu'il se propose d'expédier. S. A. croit que les deux depeches pour 
M«" Thornton, dont M'^ de Wetterstedt parle, ont été envoyées auRoi; et sans 
doute V. E. me fera savoir les intentions de Sa Majesté å leur égard. En 
attendant je répondrai å Mr. de Wetterstedt que j'en écrirai å Monsg' le 
Prince Frederick. Je ferai sentir au ministre Suédois la prodigeuse difference 
entre arréter des couriers qui d'aprés l'armistice ont le droit de passer, ou de 
se saisir d'un officier Anglois qui vient se presenter avec des lettres devant 
une place bloquée, tandisque nous n'avons point d'armestice avec l'Angleterre 
et qu'elle continue les hostilités con tre nous sur tous les points. 

Ut in litteris 
E. B. 

55. 
29. December 181 3. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

ce 29. Dec. 
Je ne suis pas militaire, mon cher ami, et par conséquent je me garde 
bien de parler dans mes rapports de ce qui ne me regarde pas. Le Roi s'y 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



133 



entend et fera surement ce qu'il y a de mieux å faire. Si nous ne sommes 
pas asses forts pour résister å toutes les forces qu'on enverra contre nous, je 
suppose que le Roi se concentrera en Féonie ou il peut résister asses long- 
tems pour attendre les événemens. Si l'ennemi prend toute la Peninsule, il nous 
fera du mal sans doute, mais il n'en sera pas plus avance, tandisque la perte 
d'une bataille de ce coté de l'eau nous jettera dans une situation terrible. 
Puisqu'il est question d'une pacification générale, l'essentiel pour nous est de 
gagner du temps. Nous ne pouvons pas contrarier les Anglais et les autres 
alliés plus qu'en faisant trainer la guerre si nous sommes obligés de la faire. 
Ds scront enchantés de pouvoir decider l'affaire tout d'un coup. 

Tout å Vous 

E. B. 

56. 
30. December 1813. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Noi^;es Afstaaelse.) 

Ved at tilbagesende Dem Tavastes Note seer jeg, at det bedste var, 
at han fik sine Passer, men at Bourk blev beordret at gaa til Cronprindsen 
og declarere, at vi vilde love ham det, som vi havde lovet det Østerrigske 
Hof, og at Sagen med Norge maatte udsættes til den almindelige Fred; paa 
disse Vilkaar kunde Freden sluttes. 

Ønsker De Sagen forelagt i det Geheime Statsraad, saa enhver bedre 
kan sige sine Tanker, saa ønsker jeg at vide det strax, for at lade dem sam- 
menkalde til Kl. 12 i Dag Middag.^ 

Frederik R. 
K. d. 30. D. 

1813. 

Til 
Geheimestatsminister Rosenkrantz. 



57. 
30. December 1813. Rosenkrantz til Frederik VI. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

den 30te December 18 13. 
Jeg er stedse af den allenmderdanigste Formeening, at det Østerigske 
Hofs Svar paa Deres Mayestæts Antagelse af de fra samme paa egne og 
Medforbundnes Vegne giorte Forslag bør oppebies. 



* Sml. ovenfor S. 4 ot^ Medd. fra Krigsark. VTII S. 20. 



I^^ Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

Der er nogen Grund til, efter de til Deres Mayestæt indløbne Efterret- 
ninger fra Slesvig af 27de dennes, at troe, at Østerigs Svar er indløbet til 
Kiel ; men at det der af Kron Prindsen tilbageholdes, maaskee endogsaa for de 
herværende Østerigske Agenter, som endnu ikke have tilkiendegivet, at have 
erholdt hverken Svar eller nye Instruxioner. 

Dertil kommer endnu, at ligeledes fra Slesvig meldes, at en dansk 
Officer der har udsagt, at en Freds Kongress er bestemt at holdes i Man- 
heim, og at denne vigtige Efterretning er indført i Staden Lybecks Aviser, 
som udkomme under Svensk Autoritet. 

Men herved kommer i Betragtning, at denne Efterretning før har staaet 
i Berliner Aviser under Artikelen Paris og altsaa kunne være tagne af samme 
Kilde og derfor fortiene mindre Opmærksomhed, end om de nu først ere bragte 
til offentlig Kundskab. 

Imidlertid fortjene de fra Slesvig indløbne Efterretninger største Op- 
mærksomhed ligesaavel som General Tawasts Paatrængenhed for at erholde 
Svar paa de tilbudne Freds Vilkaar, fremsatte ved 2de forelagte Grundvolde 
eller Basis. 

Efter Deres Mayestæts yttrede Villies Mening kan den ene af disse 
Grundvolde ansees som antagen paa det nær, at endnu fra Svensk Side fordres 
de to norske Fæstningers Overgivelse paa samme Tid som Trondhjems Stift 
afstaaes. Hvorvidt deri kan eftergives for at nærme sig aldeles til Forslaget 
maa jeg overlade til allerhøyeste Bedømmelse, ligesom om, hvad er antaget i 
Underhandlingerne med det Østerigske Gesandtskab, skal udførlig udtrykkes i 
Svaret til Kron Prindsen, eller kun i Almindelighed siges, at Deres Mayestæt 
staaer fast ved, hvad De have tilsagt Østerig, og føye til, at hvad betreffer den 
øvrige Deel af Norge, da udsettes til den almindelige Fred at afgiøre det. — 

Der kommer derefter i Betragtning, at Østerigs Svar kan udeblive saa- 
længe, at Vaabenstilstanden kan løbe til Ende, inden vi ere i Besiddelse deraf, 
og at altsaa, ifald det Svar, som nu bliver bestemt at give Kron Prindsen, af 
ham ikke ansees som fyldestgiørende, Fiendtlighederne kunde begynde paa ny. 
Sildigere end d. i"*** Januar kan ikke Befaling til Kammerherre Burke afgaae, 
om han i Tiide skal være i Stand til at afgive det i Kiel. 

Det vil komme an paa allerhøyeste Befaling, om General Tawast i 
Morgen mod Aftenen skal foreløbigen underrettes om Indholden af det befalede 
Svar eller om han skal lades i Uvidenhed derom. Hvad der er tilsagt Østerig, 
er ham bekiendt, saa at der kun ville være lidet at føye til. Ved ham ville 
saaledes den første Efterretning rigtig nok bringes; men ved Khrre Burke, 
som maatte forsynes med Fuldmagt til at undertegne Preliminærer baade med 
en Svensk Befuldmægtiget og med den Engelske Minister Thornton, ifald denne 
har tilstrækkelig Fuldmagt, ville kun Sagen afgiøres. 

Endnu drister jeg mig ikke til, at være aldeles overbeviist om, at et 
Svar, som ikke er i alle Deele overensstemmende med een af de fra Svensk 
Side fremsatte Grundvolde for en Freds Slutning med dette Rige, vil forebygge 
Fiendtlighedernes Udbrud d. 6** Januar, og holder derfor i Underdanighed for 



PoHt. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1S14. 



135 



at burde hendrage Deres Mayestæts allerhøyeste Opmærksomhed paa de 
Følger, som De tilvisse har indseet, at Krigens Fortsættelse vil have. 

Deres Mayestæt kiender bedre end jeg, hvilke Forsvars Midler der ere 
i Beredskab. 

Saavidt jeg veed er det Slesvigske og hele den Jydske Halv Øe ud- 
satte for at blive oversvømmede af en alt ødelæggende Fiende, som endnu 
har viist noget Maadehold i Holsteen. Bliver Krigen fortsat, saa gives Halv 
Øen til Priis og de egentlige danske Provindser med heele Monarchiet sættes 
paa Spil, da kun Fyen og Sielland kunne forsvares, indtil en Overmagt be- 
mestrer sig senere hen disse vigtige Provindser, hvis tilkommende Skiæbne 
forud er bestemt, som sees af Kammerherre Burkes Beretning, 

Naar Hertugdømmerne og Jylland ere i Fiendens Vold, kan Norges 
Trang til Kom og Levnets Midler ikke afhielpes, og Nordmændene ville see 
sig nødsagede til at rede for dem selv, som de finde det bedst timeligt i deres 
fortvivlede Stilling, hvad enten Deres Mayestæt frasiger Dem dette Kongerige 
i det heele eller for en Deel eller ey. Dersom Kron Prindsen, der baade 
ved de forbundne Magter paaskyndes saa heftigen, som Deres Mayestæt er 
bekiendt, at gaae til Holland og selv synes at ville iile derhen, følger strax 
denne Bestemmelse og forlader Holsteen, som tilbydes, inden han kommer i 
Besiddelse af den ene eller anden Festning eller af bægge i hiint Hertug- 
dømme, saa kunne endnu Omstændigheder indtræffe, der kunne benyttes saa- 
længe Østerig ikke har erklæret sig imod Danmark, hvilket endnu ikke af 
Sverig er bleven paastaaet at være skeet; thi Kron Prindsens Hensigter synes 
at være ligesaa umiskiendelige i Henseende til den Indflydelse, han agter at 
udøve i Frankrig, som de ere vovelige og tilvisse ikke bifaldte af de forbundne 
Magter, uagtet de nu anspore og understytte ham til at forfølge hans Maal, 
der svarer til Deres Hensigt at forøge Kæyser Napoleons Forlegenhed, mod 
hvilken Kampen langtfra ikke er endt. 

Imidlertid har Deres Mayestæt den Fortieneste at giøre giældende hos 
de Franskes Kæyser, at De i fleere Uger have tilbageholdt en stor Hær, be- 
stemt til at bruges mod ham paa hans svageste Side. 

Departementet for de udenlandske Sager 

den 30te December 18 13. Allerunderdanigst 

N. Rosenkrantz. 



s«. 

31. December 18 13. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Vendredi soir 31. x^'« 18 13. 
Je ne puis fermer cette triste expédition qui m'a couté plus de 36 
heures du plus penible travail que j'ai jamais entrepris^, sans Vous assurer 



* Formentlig Instruktionen til Bourke af 31. December 18 13. (Trykt i Christiania Viden- 
skabs Selskabs Forhandlinger 1886. Nr. 13, S. 34—39.) 



126 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

que je partage Vos peines, mon cher ami, d'avoir å Vous acquitter d'une si 
facheuse commission — & surtout d'avoir å faire avec des gens comme ceux 
avec qui Vous allés traiter si l'on veut Vous écouter. 

Je ne saurois Vous dire å quel point tout le monde fut hier animé 
dans le conseil. A peine ai je pu en venir la 011 nous en sommes. — La seconde 
version de l'art. qui décide de la cession eventuelle n'a été acceptée que ce 
soir. Je suis sur les dens. Je Vous souhaite force & patience. — Pour du calme 
& de la fermeté je sais qu'ils ne Vous abandonne point. 

Il est hors de doute, qu'il n'y auroit pas un officier qui voudroit ou 

åseroit commander aux soldats d'évacuer les forteresses pour y faire entrer les 

Suédois. — Celui qui s'en aviseroit seroit sans faute exterminé sur le champ. 

L'autorité du Roi seroit meconnue & la Suéde auroit un peuple en insurrection 

pour voisin. Tout å Vous 

N. Rktz. 

Le 14. Decembre il n'y eu point å Londres des nouvelles de nouvaux 
progrés de Lord Wellington du coté de Bayonne. Le Helder ne fut point 
abandonne par les Frangais le 6. 

59- 
31. December 1813. Frederik VI til Rosenkrantz, 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Dersom der er Breve tilbage endnu, da ved jeg det ikke, thi- min In- 
teresse var at sende alle Breve til Tornton, thi de vare alle os fordelagtige. 
Skulde der være Breve, de ønske at faae i det Svenske Hovedquarteer, da kan 
de tilstilles samme, naar de forlanges.^ 

K. d. 31. Dec. Frederik R. 

1813. 

60. 
31. December 1813. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Det forbliver ved den i Gaar tagne Bestemmelse med den Tilsætning: 
hvad de øvrige 3 Stifter angaae, da kunde de ei heller afstaaes, førend 
Europas krigførende Fyrster ved den almindelige Fred kan forskaffe en for 
mig antagelig Erstatning. 

Dette Princip antages som ufravigelig, saaledes som det er indført i 
Kammerherre Bourcks Instruxtion. 

Troppernes Antal bestemmes til 10,000 Mand, som ei kan marchere, 



* Sml. ovenfor S. 130, Nr. 52. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



137 



foruden vi faae Penge dertil, da der dog vil høre meget til at bevæge disse 
udenfor vore Grænser. 

Disse maa ei bruges for at blocquere Hamborg. 

For at ungaae at giøre de Pohlske Lancies til Krigsfanger kunde man 
heller lade dem føre til Frankrig med Forpligtelse ei i 6 Maaneder eller et 
Aar ei(l) at tjene mod de Allierede. 

Genal. Tawast kan Du lade reise uden at underrette om noget videre. 

Kammerherre Bourck maa gives fri Raadighed over det Terrain, der er 
fornødent at occoupere for at blocquere Hamborg, hvilket naar man slaar en 
Cirkel paa Kortet, neppe behøver at være over V2 Mil fra Byens Glacie. 

Kiøbenhavn, Frederik R. 

den 31. December 181 3. 

Til 
Geheimestatsminister Rosenkrantz. 



6i. 



31. December 1813. Rosenkrantz til Grev Chr. G. Bernstorff 

(U. A. Registraturen.) 

A S. E. M' le C^ de Bernstorff å Vienne. 

le 31. Dec. 1813. 

Ma précédente fut du 27. de ce mois. Depuis nous avons été informes 
que par Tentremise de M«" le C*® de Bombelles M«" de Bourke a effectué que 
Tarmistice a été prolonge jusqu'au 5. Janv. inclusivement. Le Roi ien donnant 
ses ordres pour parvenir å cette prolongation avoit principalement en vue de 
Se mettre å méme de suspendre Sa determination å l'égard des propositions 
faites par le P=« R^ de Suéde jusqu'å ce que la réponse du ministére Imp^ aux 
rapports de M' de Bombelles pourroit arriver. Mais nqus sommes arrivés å un 
terme qui ne permet plus d'attendre cette réponse sans prendre un parti 
quelconque. Mes« de Lutzow et de Bombelles conseillent de ceder afin de 
gagner du tems pour que leur cour puisse donner suite å sa bonne volonté, 
avant que les armes, que le P*^« R^ a å sa disposition, auront fait plus de 
prc^és et par lå donné lieu å une complication encore plus grande et plus 
fimeste que celle qui a été produite par 1' invasion du Holstein, executée dans 
le méme tems, que les ministres Autrichiens venoient d'assurer, que pour prix 
de l'accession de S. M. å la cause générale Ses etats seroient mis å l'abri 
d'un attaque par le moyen d'un armistice general. Je vais adresser å M'^ de 
Bourke å Slesvig, oii il s'est retiré aprés avoir signe la prolongation de l'armi- 
stice, les instructions dont j*ai l'honneur de ci-joindre la copie. Je joins égale- 
ment le précis de 1' arrangement dont Mes* de Lutzow et de Bombelles sont 
convenus avec mol le 6. du cour* et qui a fourni matiére å leur rapport de 
ce jour lå. 

Danske Magasin. 5. R. IV. I g 



i^g Polit. Forhandlinger i Decbr 1813 og Jan. 18 14 

La nécessité a engagé le Roi å déroger k Teffét des promesses qui lui 
furent faites par les susdits ministres au nom de S. M. l'Empereur et des 
Souverains ses AUiés. Mais S. M. n'en compte qu'avec plus de confiance sur 
Tintervention de S. M. J. en faveur de ses intéréts si cruellement lésés par 
un Prince qui se prévaut des moyens, que les Alliés lui ont confiés pour un 
autre but, pour détruire un etat qui se trouveroit déjå en mesure d'agir en 
faveur des Alliés, si la guerre que fait le Prince au Roi ne l'en empechoit. Le 
depart du Roi pour la Fionie a été suspendu par la prolongation de l'armi- 
stice; mais S. M. se mettra probablement en route dans une couple de jours. 

62. 
I. Januar 18 14. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Registraturen.) 

A M' de Bourke å Kiel. 

le I. Jcinvier 1814. 

J'espére que M^ de Krabbe Vous aura joint å Slesvig assés å tems 
pour que Vous pouvés Vous rendre le 4. du courant å Kiel ét y faire les 
ouvertures dont Vous étes chargé par ordre du Roi. 

Il seroit fort å souhaiter que Vous pussiés faire de l'art., par le quel le 
Roi S'engage å accepter un équivalent acceptable pour la partie méridionale 
de la Norvége, un art. secrét; mais ce n'est cependant qu'un voeu dont l'ac- 
complissement seroit fort agréable å S. M. Le C*^« de Bombelles a hier au 
soir, aprés que l'expédition de Vos instructions fut préte å partir, temoigné 
avoir l'espoir que la négociation conduira au but. Vous voudrés bien, M., 
m'avertir aussitot que possible, s'il Vous a reussi de l'entamer afin que nous 
puissions nous conduire en consequence. Comme Vous»pourrés avoir besoin 
de plus de secours pour le travail, si la double négociation est mise en train, 
je me propose de Vous envoyer un aide aussitot que je verrai que cela peut 
devenir utile. Il cst probable que le Roi partira demain ou aprés demain. Je 
me mettrai en route un jour plus tard. 

63. 

4. Januar 1814. Baron Wetterstedt til Bourke. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Quartier General de Kiel le 4. Janvier 18 14. 
Monsieur 1 

J'ai mis sous les yeux de Monseigneur le Prince Royal la lettre que 
Vous m'avez adressée, Monsieur, en date de ce jour, ainsi que la note ver- 
bale, qui y étoit jointe. 

Son Altesse Royale a du étre justement étonnée de son contenii. La 
Cour de Copenhague n'ignore point les seules båses, sur lesquelles la Suéde 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 ^S !*'*• 18 '4' 



139 



peut traiter. Vous les avez regues Vous méme, Monsieur, å Votre dernier 
séjour id, et ce fut pour y obtenir une réponse claire et précise que rarmi- 
stice, å Votre sollicitation, avoit été prolonge jusqu'au 5 Janvier. Votre 
retour devait done faire accroire, que le Rqi Votre Maitre avoit accepté une 
des deux alternatives, qui Lui avaient été offertes; au lieu de cela, l'événement 
a prouvé, qu'on ne Vous a renvoyé ici, que pour apporter un refus å toutes 
les deux. Votre note verbale, au lieu d'étendre les concessions annoncées, 
en demier lieu, par le Comte de Bombelles, ne fait que les restreindre encore, 
puisqu'il y est méme question d'une indemnité pour la cession du Drontheim, 
dont Mr. de Bombelles n*a pas parlé. 

Il ne s'agit pas, Monsieur, de decider sur la cession du reste de la 
Norvége par le concours commun des parties contractantes å la pacification 
générale, comme si la France devait méme y concourir, puisque cette decision 
se trouve déjå dans les traités conclus entre la Suéde, la Russie, la Grande 
Bretagne et la Prusse. 

Or, Monsieur, aprés avoir répondu d'une maniére aussi peu satis- 
Éusante aux deux alternatives, que je Vous ai transmises avec ma lettre du 
25 Décembre dernier, je Vous observerai encore, que Vous n'avez repété que 
partiellement dans Votre note verbale, ce que Vous m'avez dit de bouche 
dans notre premiere conférence de ce jour. Vous ne parlez ni de l'accession 
de la Cour de Copenhague å la cause des Alliés, ni de la jonction d'un corps 
de 10.000 bommes å l'armée du Nord de l'Allemagne, ni du renvoi projetté 
de Mr. Alquier, et cependant Vous m'avez assuré, que telles étoient les inten- 
tions de Votre Cour. Cette réticence pourrait faire supposer qu'on ne veut 
pas, qu'il existe un seul document officiel, qui constate le changement annonce 
de systéme du Dannemare, ni qu'on puisse rien opposer å l'assertign solem- 
nelle de l'Empereur Napoleon, dans son discours å l'ouverture du Corps 
Législatif, que le Dannemare reste fidele dans son adhésion å la France. 

Le Prince Royal ayant ainsi reconnu que Votre Gouvernement ne 
cherche que paralyser ici des forces, qui seroient, sans cela, employées directe- 
ment contre l'Allié du Dannemare, m'ordonne de Vous déclarer. Monsieur: 

Que la Suéde ne peut que s'en tenir å Ses traités avec les Puisances 
AUiées, traités, qui lui garantissent la Norvége. 

Son Altesse Royale déplore les nouveaux malheurs, qui vont resulter 
de la reprise des hostilités; ayant tout fait pour les prévenir. Elle n'a rien 
å se reprocher å eet égard, et tout en conservant les mémes dispositions 
pacifiques, qu'EUe a manifestées jusqu'ici. Elle se voit forcée, quoique å regret, 
par le refus de Sa Majesté Danoise d'employer les moyens mis å Sa dis- 
position pour assurer les intéréts de la Suéde et ceux de 5es Alliés. 

J'ai l'honneur. Monsieur, de Vous envoyer ci-inclus les passeports néces- 
saires pour Votre voyage. 

C'est avec les sentimens d'une haute considération, que j'ai l'honneur 
d'étre etc. 

le B° de Wetterstedt. 

18* 



I^O Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 



64. 

5. Januaf 1814 Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken yedkommende Bourkes Mission.) 

å Sleswick ce 5. Janv' 18 14. 

Monsieur, 

Il m'est bien penible d'avoir å annoncer å V. E. que la négociation 
dont j'étois chargé n'a pas pu avoir de suite, parceque l'article essentiel 
sur la Norvége a été réjété. M"" de Wetterstedt m'a déclaré nettement que 
le Prince Royal insistoit sur la cession de la partie méridionale de la Norvége 
dés å present quoique la mise en possession put ctre différée jusqu'å la paix 
générale, mais que la remise des deux forteresses étoit indispensable. N'étant 
pas autorisé å ceder sur ce point, il m'a insinué que ma presence étoit inutile 
et je suis parti de Kiel ce matin å une heure aprés minuit. Au moment de 
me mettre en voiture M«" de Wetterstedt ma envoyé mes passeports accom- 
pagnés d'une lettre que j'aurai l'honneur de vous apporter. Les hostilités par 
conséquent commenceront å minuit. J'expédie une estafette pour Vous en 
prévenir et je suivrai avec la plus grande diligence pour Vous communiquer 
de bouche tous les détails. 

J'ai l'honneur d'étre avec la plus haute considération etc. 

Edmund Bourke. 



65. 

8. Januar 1814. Bourkes Optegnelser om en Konference med 

Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Questions faites å S. E. M' de Rosenkrantz, 
å Midlefahrt le 8. JanV 18 14. 

Si la couronne de Suéde ne veut pas se charger d'aucune partie de la 
dette de la monarchie Danoise, dois je ceder sur ce point? 

Je regarde l'évacuation des etats du Roi, et la cession de la Pomeranic 
comme deux articles sine qua non. Mais y a-t-il aucun autre article dans 
mes instructions pour le traité avec la Suéde sur lequel je ne dois pas ceder 
quand méme il s'en suivroit une rupture de la négociation? 

Dans la négociation avec la G**^ Bretagne, puis je en cas de necessité 
renoncer å perpetuité aux isles de Heligoland et Anholt? 

Si l'on ne veut pas ceder nos isles de la maniére indiquée dans l'article 
5 de mes instructions, puis je me contenter de *la simple restitution de ces 
isles soit å present soit å la paix générale? 



Polit Forhandlinger i Decbr. 1813 ^g J^^- iSi4- 



141 



66. 
8. Januar 1814. Rosenkrantz til Møsting. 

(U. A. Egenhændig Koncept.) 

Til H. E. Hr. Finantsminister Møsting. 

Middelfart den 8. Jan. 18 14 

Omendskiøndt det ikke er mig mueligt endnu i dette Øieblik, da vi 
endnu vente paa Svar fra det Svenske Hovedqvarter, hvorfra K^"« Burke 
i Forgaars kom tilbage med uforrettet Sag, og hvorhen han atter skal af- 
sendes i Aften, at have nogen bestemt Meening om Udfaldet af Underhand- 
lingerne, hvorved Kongen især har til Øiemed at see Hertugdømmerne befriet 
for fremmede Tropper, saa maae jeg dog udbede mig af D. £.■ Venskab at 
ville meddele mig Deres Meening og fornødne Oplysninger om nogle Puncter 
Stat^iældens Fordeeling mellem Statens 3 Deele betræffende. Jeg giver mig 
derfor den Ære at bede Dem saa hurtig som muelig at underrette mig om, 
hvilken Deel af den udenlandske Giæld der kunde tilfalde hver af Statens Deele 
nemlig Kongerigerne og Hertugdømmerne at svare til, og hvormeget Giælden 
for enhver af dem kunde beløbe sig til. Ligeledes hvad der især af Kgl. 
Obligations og Forskrivningsgiæld kan lignes paa hvert af Kongerigerne? og 
endelig hvorledes de i Omløb værende Banco Sedler og Repræsentativer kunne 
fordeeles mellem Rigerne og hvorved forebygges, at Danmark ikke bliver hef- 
tende for uforholdsmæssige Summer? 

Til at have en Meening herom mangler mig aldeles Kundskab og Data. 
Jeg vover kun at yttre den Meening, at Heftelserne til Rigsbanken kunne afgive 
den meest passende Maalestok. Ligeledes udbeder jeg mig D. E." Oplysning 
om, hvad der endnu tilkommer Grev Ahlefeldt for Grevskabet Laurvigens Af- 
hændelse til Kongen, og om Beløbet er hypothekert paa Grevskabet, samt hvori 
det bestaaer? 

Vi formode, at det fiendtl. Hovedqvarter er i Flensborg; men i dette 
Øyeblik er jeg uvidende om Fiendens Fremgang. Der er Tropper paa hin 
Side Beltet, som ere bestemte til at standse de lette fiendtlige Troppers Frem- 
gang og til at give Efterretninger. Vi ere her i fuldkommen Sikkerhed. 
Kongen bereiser Egnen. Vi kunne vente en Russisk Underhandler, hvis For- 
slag ikke ere antageligere end de fra Svensk Side saa ofte fremsatte. Han 
vil føre Ordet for Østerrig saavelsom for de andre forbundne Magter. 

Kongen af Neapel har slaaet sig til de Allieredes Parti og er i Rom 
med 40/m Mand, bestemte til paa ny der at indføre fremmed Herredømme. 

Fæstningen Haguenau paa hiin Side Rhinen beleires. Landgreven er 
her. Prindsen af Holsten Beck har faaet en Kommando her. 

Ved at anbefale mig i D. E» bevaagne Venskab har jeg etc. 



1^2 Polit, Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



67. 

8. Januar 18 14. Rosenkrantz til Ernst Schimmelmann. 

(R. A. Schimmelmanns Papirer Pk. 17.) 

Middelfart le 8. janvier 18 14. 
Monsieur, 

Il sera déjå parvenu å la connoissance de Votre Excellence, que les 
hostilités ont recommencé le 5 du courant å minuit. Je fus å peine arrivé 
ici le 6 de grand matin qu'il me fut remis une lettre de M' de Bourke par 
la quelle il me marquoit, que n'ayant point été autorisé par les instructions, 
dont il avoit été muni, å consentir å ce que les forteresses de Kongsvinger & 
de Frederikshald fussent mises en dépåt entre les mains des Suédois jusqu'å 
la cession entiére & definitive de la partie méridionale de la Norvége å la 
paix générale, le Prince Royal n'avoit point voulu entendre parler des condi- 
tion aux quelles le Roi s'étoit déterminé pour mettre fin å la guerre avec la 
Suéde et avec ses alliés. 

Mr. de Bourke arriva quelques heures aprés. Hier matin il a rendu 
compte au Roi de ce qu'il avoit appris et observé å Kiel. 

Sa Majesté m'a sur cela chargé de dresser de nou velles instructions 
pour M^ de Bourke qu'Elle a daigné approuver. Il n'attend que la réponse 
du Quartier-Géneral Suédois pour se mettre en route. Il y a toute appa- 
rence que les propositions qu'il fera, effectueront l'évacuation des Duchés qui 
est le principal but que Sa Majesté Se propose pour le moment. 

Il n'y a pas de temps å perdre pour nous arranger avec la Suéde, vu 
qu'un négociateur Russe est en route chargé de propositions de la part de 
tous les alliés, l'Autriche y comprise, qui sont encore plus dures que celles 
que fait la Suéde et qui ne sont pas compatibles avec la délivrance de la 
présence de troupes étrangéres. 

Les'trouppes allieés assiégent Hagenou en Alsace. 

Le Roi Joachim est å Rome avec 40000 hommes pour rétablir l'autorité 
du Pape. Les alliés Lui ont garanti le Royaume de Naples & cédé, en outre, 
la ville et le port d'Ancone. 

Depuis hier Lord Castlereagh est å Francfort pour presser la conclusion 
de la paix générale ou pour mettre plus d* union entre les alliés, parmi les 
quels il y en a qui accusent l'Autriche de nourrir des vues å l'égard de la 
France qui ne trouvent pas 1' approbation générale. 

Dans ce moment encore je n'ai pas connoissance des progrés que 
l'ennemi aura faits. Nous croyons que son Quartier-Général est å Flensbourg. 
Le Roi a un detachement de l'autre coté du Belt pour l'observer. Nous 
sommes ici en parfaite surété. 



Poiit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



143 



Je supplie Votre Excellence de vouloir bien excuser la håte avec laquelle 

cette lettre est écrite et de vouloir en donner connoissance å nos collégues. 

J'ai rhonneur d'étre avec la plus haute considération etc. 

N. Rosenkrantz. 
J'ai rhonneur de joindre deux lettres^. 



6S. 
9. Januar 1814. Rosenkrantz til Schimmelmann. 

(U. A. Pakke med Schimmelmannske Papirer.) 

å Middelfart ce 9. Janvier 18 14. 
Monsieur ! 

Je regois dans ce moment la lettre que Votre Excellence m'a fait 
rhonneur de m'adresser le 7. du courant, & je ne perds pas un moment pour 
avoir celui de Lui en faire mes respectueux remercimens. Ses reflexions sont 
conformes au peu de données que nous avons. 

Ce matin M' de Bourke est parti pour Kiel d'oii selon toute probabilité le 
quartier general du P. R^ n'a point été remué. Aprés que j*avois ferme 
ma lettre derniére & lorsque je fus sur le point de me rendre auprés du Roi 
pour diner, Bombelles, le colonel, arriva en courrier auprés de son frére le 
négociateur. Il nous apporta la facheuse nouvelle de la perte de Gliickstadt 
sans détail & d'aiileurs rien que l'assurance, que l'arrivée de M^ de Bourke 
est desirée du Quarti**' G^ — On peut done supposer, que le traité de paix 
ou notre capitulation sera bientåt conclue. — Cela se fait si fort å la håte 
& je suis si dénoué de renseignemens & de conseils que l'ouvrage sera sans 
doute bien imparfait. Il y a longtemps que j'ai sacrifié ma reputation per- 
sonnelle au service du Roi & å sa volonté; maintenant mon honneur est en 
jeu. Ceux qui peu vent exposer leurs vies pour le salut de la patrie sont bien 
moins å piaindre que ceux qui ont la tåche penible d'essayer de la sauver par 
des négociations ou des conseils. 

On commengoit en Norvége å la fin de l'année de se douter que ce 
royaume fournirait un sacrifice territorial & l'on paroissoit répugner å tout 
morcellement. — Ces braves gens n'auront du moins pas å déplorer ce malheur lå. 

Les Autrichiens assurent n'avoir rien regu par Bombelles qui soit ni 
plus favorable ni plus fåcheux pour nous, parconsequent point de réponse aux 
depeches emportées par Foullon qui le 7. fut attendu å Kiel d'un moment å 
l'autre, ainsi que le C*® Schuvaloff general Russe qui ne paroJt point destiné 
å se rendre auprés du Roi, comme on l'avoit d'abord annonce. Les Autrichiens 
sont arrivés å Geneve oix ils disent avoir été bien regus. 

Le Roi est allé faire une tournure sur la cote de Jutlande ou dumoins 
sur les Isles dans le Belt. Je vais diner avec S. M. å Son retour. 

J'ai rhonneur d'étre avec une considération bien respectueuse etc. 

N. Rosenkrantz. 

' Findes ikke vedlagte. 



lAA Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1S14. 

69. 

II. Januar 1814. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Registraturen.) 

A Mr. de Bourke å Kiel. 

Middelfart le ii. janvier 18 14. 

Hier dans la joumée le B^ de Foulon nous est arrivé. Il étoit porteur 
d'une réponse de l'Empereur par laquelle S. M. J. témoigne ses regréts de 
ne point pouvoir donner suite å son intervention, qu'Elle avoit offerte du sai 
de ses alliés. 

Tant dans cette réponse que dans la depeche du P* de Mettemich 
adressée a M" de Bombelles et de Lutzow le changement surven u par l'occu- 
pation du Duché de Holstein est allegué comme le motif de la rétractation 
que l'on accompagne cependant de protestations d'amitié et d'intérét pour le 
Roi. Dans la depeche il est encore essentiellement appuyé sur le contenu 
d'une lettre interceptée du Roi adressée au P*^« de Hesse, par laquelle le F^ 
de Metternich prétend que le secret de la penible position dans laquelle se 
trouve le Dannemare a été divulgué. Je fais mention de ce passage de la 
depeche Autrichienne, par ce que Ton Vous parlera sans doute de cette lettre 
å laquelle on attribue un poids plus décisif dans la maniére d'envisager les 
intéréts du Dannemare qu'elle ne merite. Il est en outre annonce par le P=* 
de Metternich que l'Empereur se verroit avec peine, si la guerre continue entre 
le Dannemare et la Suéde, force d'interrompre les rapports diplomatiques avec 
notre Cour, par ce que S. M. J. en devra le sacrifice å son union intime avec 
ses alliés que ses intéréts le plus sacrés Lui commandent de maintenir. J'ai 
cru devoir en peu de mots Vous mettre au fait de ce resultat de la négociation 
avec le cabinet de Vienne. Je crois pouvoir Vous assurer, que Vous trouverés 
le G^ Vincent disposé å Vous donner des conseils ; mais c'est aussi lå tout ce 
å quoi Vous pourrés Vous attendre. 

Vous trouverés aussi probablement Mr. Thornton assés bien disposé. Il 
est cependant douteux que la présence de la personne du P« en HoUande soit 
aussi vivement desirée que par le passé. 



70. 
12. Januar 1814 Baron Wetterstedt til Bourke. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Quartier General de Kiel le 12. Janv. 18 14. 
Monsieur 1 

J'avais mis sous les yeux de S. A. R. Monseigneur le Prince Royal la 
lettre que Vous m'avez adressée, Monsieur, en date d'hier, et oii Vous m'attri- 



t*olit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. iac 

buez, par les propositions que je Vous avais faites, d'arréter la négociation. 
S. A. R. me permet alors de ceder sur le point de l'évacuation des pays et 
piaces occupés, le seul, que Vous me declaratez étre au dessus de Vos pouvoirs 
et de Vos instructions. J'ai ce soir, par ordre du Prince Royal, fait un pas 
de plus, en Vous annongant que S. A. R. ferait évacuer Gliickstadt, lorsque 
la ratification du Roi Votre Maitre au traité de paix serait échangée contre 
une proyisoire du Prince Royal, en attendant celle du Roi. Vous méme, Mon- 
sieur, m'aviez fait cette proposition, et S. A. R. l'a agrée. 

Or aprés toutes ces facilités, ce n'est plus moi, Monsieur, qui retarde 
les négociations, puisque je devais croire toutes les difficultés applanies. S. 
A. R. a done du étre justement étonnée de l'avis que je viens de Lui donner, 
que Vous ne Vous croyez pas en etat de signer le traité avant de le trans- 
mettre å Votre Auguste Souverain, et regevoir Ses ordres a eet égard. Le 
Prince Royal ne peut point perdre ici un terns précieux pour la cause géné- 
rale. La lettre que Mr. de Rosenkrantz m'a adressée en date du 7. dernier, 
faisait espérer une prompte conclusion de la paix sur des bases formellement 
énoncées. Ce fut par suite de cette lettre, et des assurances qu'EUe contient, 
que les hostilités ont été suspendues sur tous les points; deux armistices, 
infructueux quant å leurs resultats, avaient précédé cette mesure. S. A. R. 
doit ainsi désirer savoir å quoi S'en tenir, afin de pouvoir prendre Ses mesures 
en conséquence, et Elle m'ordonne de Vous demander une réponse par écrit, 
si Vous pouvez signer le projet de traité que je Vous ai remis. Ce projet 
est calqué sur la lettre de Mr. de Rosenkrantz, dont j'ai Thonneur de Vous 
envoyer une copie. Je Vous observe, Monsieur, que depuis le commen cement 
du premier armistice il y a un mois perdu, et qu'il n'y a que TEmpereur 
Napoleon qui en profite. Les habitans du Schlesvig et du Holstein souffrent 
tous les jours de ces délais, et le Prince Royal, ne désirant que de tout ter- 
miner, a Sa conscience tranquille å leur égard. Ces peuples n'auront aucun 
reproche å Lui faire. 

Quant au Million de Riksdaler de Banque de Suéde, j' avais rendu 
compte au Prince Royal que Vous n'en aviez pas parlé. Son Altesse Royale, 
S'étant entretenue avec M«" Thornton sur les intéréts du Dannemare, a déclarée 
qu'EUe était cependant préte å offrir cette somme, comme une nouvelle indem- 
nité de la cession de la Norvége, et le Prince Royal me charge. Monsieur, de 
Vous renouveller eet ofTre. On ne Lui reprochera jamais Toubli de Ses 
promesses. 

J'ai l'honneur d'étre avec la considération la plus distinguée etc. 

le B° de Wetterstedt^ 



^ Kun Underskriften egenhændig. 
Danske Magarin. 5. R. IV. ig 






\a(^ Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1^14. 

71- 
14. Januar 18 14. Bourke til Rosenkrantz^ 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

Kiel ce 14. Janvier 18 14. 
Monsieur. 

J'ai rempli Timportante mais penible tache qu'il a plu å Sa Majesté de 
m'imposer et j'espére qu'EUe daignera se convaincre, que j'ai obtenu tout ce 
qu'il était possible d'obtenir dans la situation oil nous sommes. J'ai rempli 
apeuprés tous ses ordres et mieux que je n'osais m'en flatter, attendu les 
difficultés que j'éprouvais å chaque pas et la nécessité d'en venir promtement 
å une conclusion åfin de délivrer au plutot ses provinces de tous les fléaux 
qui les écrasent. Enfin j'ai signe aujourd'hui la paix avec la Suéde et 1' Angle- 
terre sur les bases que le Roi s'est vu dans le cas de proposer et je serai 
l'homme le plus malheureux si, dans les details qui ont dependu de moi, Sa 
Majesté ne trouve pas la preuve d'un zéle ardent pour Son service et Ses 
intéréts. Le Prince Royal a tenu avec opiniåtreté å plusieurs points que j'ai 
contesté de méme et avec succes. Il n*a absolument pas voulu se soumettre 
aux droits du Sond; il a insisté sur la conservation de Fredericsort et surtout 
de Gluckstadt jusqu'å la prise de possession de laNorvége; et il a voulu pro- 
longer son séjour en Holstein. La repartition des dettes de l'état a rencontré 
de grandes difficultés et fort peu d'articles en ont été exempts. Chaque pro- 
position que je faisais, chaque petit changement dans la rédaction a été rap- 
porté å Son Altesse Royale et discuté; tandisque seul et presse je devais 
decider sur tout ce qui m' était propose et me débattre pour le choix des 
expressions et méme des mots. Mais j'ai la satisfaction de voir que j'ai 
emporté absolument tout et méme plus que je n'étais chargé d'exiger de la 
Suéde. Quant au traité avec 1' Angleterre, il m'a été impossible de tout 
obtenir et il a fallu me contenter de ce que j'ai pu avoir. Mr. Thoaiton m'a 
déclaré de la maniére la plus péremtoire, qu'il ne pouvait pas méme entrer 
en discussion sur la restitution de notre flotte et que, si je voulais en parler, 
il ne pouvait plus proceder dans la négociation. L'Angleterre, m'a-t-il dit, 
ne saurait rendre un seul vaisseau, ni donner aucun dédommagement, sans 
avouer qu'elle s'est emparée injustement de la flotte. Quant å la garantie des 
etats de Sa Majesté, teis qu'ils seront å la paix générale, il m'a declaré que 
ce serait contre un principe adopté actuellement en Angleterre de ne donner 
aucune garantie avant la paix générale, qu'elle le fera peut-étre alors, qu'elle 
l'avait refusée å la Suéde et å d'autres etats, qu'il n'avait pas enfin le pou- 
voir de le faire. 11 a aussi positivement insisté sur le rocher de Heligolande, 
dont l'Angleterre était déterminée å ne jamais se désaisir. Mr. Thornton a 



^ Et ^''udstykke af denne Depeche er aftrykt i Christiania Videnskabs Selskabs Forhand- 
linger for 1886. Nr. 13, S. 49 — 50. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



147 



consenti å nous rendre nos colonies purement et simplement dans l'état ou 

elles sont, sans vouloir prendre aucun autre engagement quelconque. Me rap- 

pellant que par la convention faite en 1801 pour la restitution de ces colonies 

il était rentré considérablement d'argent dans les caisses du Roi, j'ai cru bien 

faire que d'insérer dans le traité, que Ton suivait dans cette restitution les 

métnes régles et principes qui furent adoptés alors. Je n'ai pas voulu donner 

trop d'extension å eet article pour ne pas reveiller son attention. Il m'a dit, 

que ses instructions ne lui permettaient pas d'omettre 1' article sur la traite 

des Negres. Je m*y suis oppose quoique je connaisse les sentimens liberaux 

du Roi å eet égard et qu'Jl fut méme le premier å en donner l'exemple å 

l'Europe. Cependant comme Mr. Thomton assurait ne pas pouvoir signer 

sans eet article, j'ai acquiescé, en reservant au Roi la faculté de refuser Sa 

ratification å eet article, si Sa Majesté le juge å propos. Les subsides sont 

dans la méme proposition que ceux accordés å la Suéde. Il m'a protesté 

solemnellement, que toutes les stipulations de ce traité étaient les seules 

qu'il pouvait ofTrir et qu'il était certain, que son gouvernement n'en ferait 

jamais de plus favorables, que si, en ne les acceptant pas, je le forgais 

å demander de nouvelles instructions, il rétracterait des å present les offres 

faites, et que je pouvais compter qu'en ce cas on ne nous rendrait plus 

nos colonies. Que pouvais -je faire dans une situation aussi critique et 

penible? Il m'a parii que je n'aurais pas repondu å la confiance que le Roi 

a daigné reposer en moi, si par une inutile obstination je faisais durer les 

malheurs qui pésent sur Son royaume, et si je risquais de rendre pi re la per- 

spective pour l'avenir. La paix, quoique obtenue å des conditions cruelles, 

peut nous remettre encore dans une situation prospére. Elle nous est indis- 

pensable, comme Notre auguste Maitre l'a bien senti, et je suis persuadé, que 

si nous tardions d'avantage å la faire, nous aurions eu de la peine å Tobtenir 

å aucune condition. — Par un article secret le Comté de Laurvig est conservé 

au Roi et puisque la Suéde a disposé d'une grande portion des domaines en 

Poméranie, il y a une reciprocité établie. — Par un autre article secret le 

Prince Ro)^l donne un million de Rixdaler de Banque de Suéde pour la mise 

en activité du corps qui doit étre réuni å l'armée du Nord qu'il commande. 

On a cherché toutes les tournures possibles dans eet article, pour faire envi- 

sager cette somme comme une partie de l'indemnité pour la Norvége, mais je 

n'ai pas voulu en entendre parler. Afin d'avoir Gluckstadt immédiatement, j'ai 

fait insérer, aprés des difficultés immenses, Tarticle sur l'échange des ratifica- 

tions du Roi contre les ratifications provisoires du Prince Royal; mais il 

dépend du Roi d'en profiter ou non. Il me semble que le plutot que l'on 

accepte cette place et celle de Fredericsort, le mieux pour ne pas laisser le 

tems de les dégarnir tout-å-fait. Il est instant aussi de nommer sans délai des 

commissaires tres intelligens pour les differens objets dont il est question dans 

la suite. 

Mr. Thornton m'ayant propose d'insérer dans le traité, que les com- 
missioos données å nos corsaires contre les alliés de la Grande Bretagne et 

19* 



148 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1 8 14. 

de la Suéde soyent rétirées, j'ai profité avec empressement de cette ouverture 
pour donner au Roi un garant de plus du rétablissement de la paix avec la 
Russie et la Prusse, telle qu'elle existait avant la rupture, et je me suis prété 
en consequence avec plaisir å stipuler pour une cessation d'hostilités. Dans 
la saison actuelle ce n'est guéres qu'une forme, mais elle contribue å nous 
rassurer et donner en méme terns une preuve de la maniére noble d'agir de 
Sa Majesté. Je sais d'ailleurs que les généraux Suchteln et Krusemarck ont 
écrit au grand quartier general pour des pleinpouvoirs pour signer la paix 
avec nous, et comme ils peuvent les recevoir ici ou de l'autre coté de l'Elbe 
dans 12 ou 15 jours, il serait peut-étre å propos que Sa Majesté me chargåt 
OU quelque autre de Ses pleinpouvoirs pour signer avec eux. — 

Mr. de Krabbe aura l'honneur d'apporter å Votre Excellence le traité 
avec la Grande Bretagne et celui avec la Suéde, ainsi que les trois articles 
séparés. On a pensé au premier article trop tard pour l'insérer dans le 
corps du traité. Il m'a paru qu'il convenait de rendre les deux derniers 
secrets: car quoique le Roi ait raison de recevoir le million, je ne savais pas, 
si Sa Majesté verrait avec plaisir un article patent sur eet objet. On a cherché 
tous les moyens possibles pour établir un rapport entre ce subside pour la 
mise en activité des troupes et la cession de la Norvége. Aprés m'étre oppose 
å plusieurs rédactions et changemens, chacun par ordre du Prince, j'ai enfin 
obtenu de mettre la chose dans son veritable point de viie. Quant au Comté 
de Laurvig, rien n'est plus juste que de le garder, puisqu'on a aliéné un tiers 
des domaines de la Poméranie, mais en méme tems il me semblait inconve- 
nant de faire paraitre le Roi dans un traité public comme simple propriétaire 
en Norvége. — — — — — — — 

Je suis etc. 

Edmund Bourke^ 

72. 
14. Januar 1814. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission. Uden Underskrift, ikke egenhændig.) 

Kiel ce 14. Janvier 18 14. 
Mon cher ami. 

Je n'en peux plus. Depuis mon arrivée ici le 10 au soir je n'ai pas eu 

un instant de repos de corps ni d esprit. J'ai fait de mon mieux et j'ai la 

satisfaction de penser que j'ai fait tout le possible. Si le Roi désapprouve 

ma conduite, j'en mourrai de désespoir. S'il pense aux bases sur les quelles 

j'ai du traiter, å notre situation générale, å celle de Rendsbourg, å tout ce que 

l'on souffre chaque jour de retard dans le pays occupé, å la posture des alliés, 

au sort final qui nous attendait tous, å la presse avec laquelle j'ai du travailler, 

å mon isolement, je crois qu'il verra que tout ce qu'il pouvait attendre å été 

obtenu. — 



' Kun Underskriften egenhændig. 



Polit. Forhandlinpcr i Decbr. 1813 og; Jan. 18 14. 



149 



Je ne peux pas Vous di re å quel point on a été soupgonneux sur la 
Norv^e. On disait hautement et dans les rues qu'il y avaitj une arriére pensée 
å eet égard : que le Prince Chrétien était d'accord de se faire Roi et c'est pour 
cela que le P. R. a voulu å toute force garder Gluckstadt & Fredericsort et 
prolonger son séjour en Holstein. Il y a eu de grandes discussions lå dessus 
au conseil du Prince en présence de tous les Ministres étrangers. On s'y est 
enfin réuni å l'opinion que toutes les apparences indiquaient une grande fran- 
chise de la part du Roi et que les principes de loyauté qui l'ont de tout terns 
distingué en étaient le garant: que d'ailleurs le Prince Chrétien ne risquérait 
surement pas de compromettre ses droits éventuels å la Couronne de Danne- 
mare et de se rendre doublement rebelle: que les intéréts reels du Roi, ceux 
de la Norvége, tout chance d'un avenir tranquille et prospére pour le Danne- 
mare étaient des motifs suffisans pour détourner Sa Mj** de toute idée de 
fomenter des inquiétudes en Norvége, quand ménie on aurait cherché å les lui 
inspirer. Qu'il arrive ce qu'il voudra; je suis certain que Notre bon & ado- 
rable Maitre ne consentira jamais å compromettre Son auguste nom. Nous 
pouvons étre malheureiix, mais restons sans tåche et que notre honneur soit 
pur jusqu'å la fin. Je suis si pénétré de ces sentimens que j'ai dit tout ce 
que j'ai pu pour rassurer. Je frémis pour i 'avenir qui attend le pauvre Danne- 
mare si nous nous écartons de ces principes. Nous de vons tout attendre du 
terns et des chances heureuses qui peuvent tourner. Vous pouvés imaginer 
avec quelle mortelle impatience j'attends de Vos nouvelies et surtout ces 
quatre mots: le Roi est content. Tout le bonheur de ma vie en depend. 
Je n'ai pas pu Vous écrire depuis que je suis ici, parceque chaque quart 
d'heure, chaque minute était pris et jusqu'å hier soir rien n 'était décidé. 
A quoi bon Vous racconter toutes mes altercations qui se succédaient plus 
vite que je ne les aurai pii décrire. J'aurais de la peine å écrire dans 15 
jours rhistoire de ces trois jours. Je n'ai pas eu le tems de manger, ni de 
dormir. — Adieu. — 



73. 
15. Januar 1814. Rosenkrantz til Schimmelmann. 

(U. A. Pakken med Schimmelmannske Papirer.) 

å Middelfart ce 15. Janvier 18 14. 
Monsieur ! 

Je regois å la fin les deux lettres que Votre Excellence m'a fait Thon- 
neur de m'adresser le 12. et le 13. en réponse des miennes. 

Pouvant me figurer l'anxieté avec laquelle Votre Excellence et nos 
coUégues comme tout le public désirent d'étre instruits du resultat des négo- 
ciations entamées avec la Suéde et avec l'Angleterre, je crois de mon devoir 
dlnformer Votre Excellence, que nous n'éprouvons pas moins ici le sentiment 



/ 



I JO Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1814. 

que Vous domine å Copenhague. — Nous restons sans nouvelles de M*" de 
Bourke, de qui il n'est pas méme encore ce matin arrivé un premier rapport. 
Je ne sais å quoi attribuer son silence. Ce soit certainement pas a lui qu'il 
tient qu'il ne l'ait rompu. 

Si nous n'avions å faire au Prince qui sait se prévaloir des avantages 
qu'il a sur nous, qui nous trouvons hors de la société politique Européenne, 
j'aimerois å attribuer le défaut de rapports de la part de M*" de Bourke å la 
célérité qui auroit été donnée aux négociations dont il s'attendroit å avoir 
incessament le promt et définitif resultat å transmettre. Mais cette consi dera- 
tion n'est pas faite pour écarter entiérement toute inquiétude. 

Si Ton met devant le public å quoi montent les dépenses qui ont été 
faites par le Dannemare pour empécher les Norvégiens de mourir de faim, et 
combien peu il a été remboursé, — il jugeroit des efforts qui ont été faits pour 
sauver ce royaume. Il ne sera pas moins facile de prouver, que les provinces 
Danoises sont hors d'état surtout depuis l'occupation des Duchés par l'ennemi 
de fournir å la Norvége les subsistances d'ici å la récolte prochaine, comme 
la Norvége sans commerce est hors d'état de rembourser ce qu'elle å regu. 
Si l'on trouve que la Monarchie réduite aux Isles peut exister au de lå du 
primtems prochain et fournir aux besoins de la Norvége, avec qui toute com- 
munication sera ou est déja interrompue par les rigueurs de 1' hiver, il seroit 
sans doute facile de prouver, que la résistance å toute extremité seroit pré- 
ferable. 

Pour avoir une opinion il faut considérer l'état actuel dans lequel nous 
nous trouvons et ne point porter les regards en arriére sur les causes qui 
nous ont mis en etat de guerre avec la moitié de l'Europe, qui nous environne, 
et coupés du seul allié, auquel le Roi s'étoit attaché. — Il faut considérer 
qu'un etat, qui en pleine paix et en possession d'énormes et extraordinaires 
avantages de commerce et de navigation, qui faisoient la base de sa pros- 
perité, n'avoit point pu porter ses recettes au niveau de ses dépenses et qui 
aprés de sept ans les a tous perdus, n'a plus les moyens de faire résistance, 
quand il se trouve réduit au tiers et au quart de sa surface. — On peut vou- 
loir sa dissolution entiére; on peut méme, å bien des égards, la trouver pré- 
ferable pour telle ou telle province et pour quelques individus, mais le Souve- 
rain et l'ensemble tendent å la prolongation de l'existence, qui est le but de 
l'union, sous un méme gouvernement. Ce n'est pas le déplorable etat dans 
lequel la monarchie se trouve aujourd'hui qui la menace de la chute, mais 
les septs ans de guerre qui ont précedé. — Il peut étre mis en question, si 
la résistance a été trop prolonge; mais il est hors de doute, qu'elle ne peut 
plus avoir lieu, sans que l'état soit englouti et disporoissse pour toujours. 

J'ai l'honneur etc. 

N. Rosenkrantz. 



t^olit. Forhandlinger i l^ecbr. 1813 og Jan. 1^14. 



151 



74- 
16. Januar 1814. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Boorkes Mission.) 

å Kiel ce i6. Janv' 1814. 

Monsieur, 

Je suppose que M"^ de Grabbe est arrivé å Theure qu'il est auprés de 
Votre Excellence avec les deux traités de paix. Le Prince Royal a donné un 
grand diner hier et m'a feit l'honneur de m'y inviter ainsi que plusieurs de 
mes compatriotes. S. A. R. m'a placé å sa gauche et le Ministre Britannique 
å sa droite. Aprés le diner il a porte la santé du Roi et s' est leve ainsique 
tous les convives pour la boire. J'ai demandé å M' de Wetterstedt qui n'étoit 
pas éloigné de moi, si je pouvois porter la santé du Roi de Suéde. Il m'a 
répondu qu'il croyoit que, me trouvant å la table du Prince Royal, il seroit 
inconvenant de porter une santé sans une invitation de sa part. En effet sur 
son invitation M*" Thomton a porte la santé de tous les Souverains Alliés, et 
on s'est leve immédiatement de table. 

Avant le diner S. A. R. m'a fait entrer avec M' de Wetterstedt dans 
900 cabinet, ou se trouvoit le G^ Tawast, et en leur présence il m'a donné 
les plus fortes assurances de son amitié pour le Roi. cL'affaire de la Norvége, 
m'a-t-il dit, nous a di vises: la reunion de ce pays å la Suéde étoit nécessaire; 
mais å present que le Roj y a consenti il trouvera en moi l'ami le plus zélé, 
et je Vous jure. Monsieur, que je ferai tout au monde pour lui obtenir des 
dédommagemens convenables. Il n'y aura désormais aucun sujet de querelle 
entre nous et nous devons étre les meilleurs amis. » Aprés plusieurs protestations 
de ce genre il m'a dit, qu'il avoit déja expédié tous les ordres pour l'évacuation 
du Schleswig et pour le rétablissement des relations d'amitié sur tous les points. 
Je crois, et V. E. sans doute le sentira, qu'il est important de faire l'échange 
des ratifications provisoires ici au plustot et avant que le Prince parte. Il est 
en méme temps instant de nommer immédiatement tous les commissaires dont 
il est question dans le traité; et comme ils auront afTaire å des gens tres 
déliés et tres adroits, on ne sauroit faire trop d'attention au choix. Si nos 
commissaires ne sont pas tres intelligens, tres fermes pour le fonds et un peu 
souples dans les formes, nous en serons dupes. 

J'ai écrit hier å Monseigneur le Prince de Hesse å Rendsbourg pour 
linformer de la signature de la paix. Les habitans des Duchés regardent 
eet événement comme leur salut. Si la guerre avoit dure encore tres peu de 
temps, ils auroient été tous écrasés. Chaque jour de délai entrainoit des mal- 
heurs incalculables. Il n'y a méme qu'une seule voix sur la nécessité de la 
paix pour tout le royaume. 



Edmund Bourke. 



1 



IC2 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 1S14. 

Tres humble Apostille. 

On est dans rintention ici de presenter immédiatement une tres grande 

force devant Hambourg et on est convaincu que cette place se rendra par 

capitulation. Si cela n'arrive pas, on livrera l'assaut. Dans les deux cas 

Altona ne souffrira pas beaucoup. On veut en finir le plus promptement 

possible et on n'a pas l'attirail nécessaire pour faire un siége. 

E. B. 



75. 
16. Januar 1814. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Pakken vedkommende Bourkes Mission.) 

å Middelfart ce 16. Janvier 1814. 

Vous ne m'avés demandé que trois mots, mon chér amil Je pour- 
rais Vous adresser toute une harangue, pour Vous exprimer que le Roi est 
intimement convaincu, que Vous aves fait aussi bien que possible. S. M. admire 
que Vous ayés eu les forces d'achéver cette enorme besogne. Je Vous avoue 
que j'en suis plus qu'étonné. Je souhaite que Vous trouvies moyen de Vous 
reposer & que Votre santé ne souffre point des efforts que Vous aves fait. 

J'ose å peu pres Vous garantir le poste de Londres. Le Roi est tres 
satisfait de Vous. Ne pourriés Vous pas faire que le Ministre ou Ministére 
Angl. temoignat que celui qui a traité serait fait pour entretenir? 

J'ai encore å ajouter, que Vous pouvés absolument étre sans inquiétude 
a l'égard d'un certain point dont Vous aves fait mention dans Votre lettre 
partic. — De propre mouvement le propriétaire en question m'a dit qu'il ne 
pense plus dutout å rentrer en possession de la terre vendué. — Il ne sera 
done pas deboursé un sol pour eet objet. Vous pouvés y compter. — Nous 
sommes tous deux honétes & loyaux & devons nous réjouir que d'autres le 
sont aussi. — 

Je vais écrire k mon frére. — Arrangés cette affaire du passage des courr« 
respectifs, afin que je puisse lui écrire par cette voye. Il est sage, ses avis ont 
du poids, Je l'ai déjå préparé — mais les lettres n'arrivent que difficilement 
par la voye de mer. 

Voici deux lettres de Madame. — Nous aurons beaucoup de besogne 
ici. — J'employe le pauvre Krabbe. Dans une couple de jour j'espére que 
nous pourrons étre prets å partir pour Coph. 

. Nous n'avons ici ni parchemin, ni ce qu'il faut pour le g** Sceau R^, 
mais nous nous tirerons d'affaire comme nous pourrons. — 

Tout å Vous 

N. Rosenkrantz. 



Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



153 



76. 

16. Januar 1814. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken yedkommende Norges Afstaaelse.) 

Det vil blive fornødent ved Kammerherre Bourke at afgiøre, at Lancierne 
og Infanteristerne faa fri Passage under dansk Escorte til Hamborg, samt at 
disse udvexles imod de danske Tropper og Officerer, som ere i Hamborg, 
men det maa være en Mas ikke Mand for Mand. Sker dette ikke, vil vi blive 
forlegne med disse Folk, thi igiennem de Allieredes Linier kan man ei sende 
dem, og komme de ikke til Hamborg, er det umuligt at faa vore, der ere i 
Hamborg, tilbage. 

Hinsgau] 
den 16. Januar Frederik R. 

1814. 



16. Januar 1814. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Jeg har modtaget et Brev fra min Svoger i Rendsbprg og fra G. Bau- 
dissiin; ]t!g ønskede meget at vide, om Kammerjunker Krabbe har medbragt 
dem. Min Svoger skriver mig(l), at han sender dette med Capitain Steffensen, 
samt at han havde antaget en Vaabenhvile til den 16., og naar han ei erholdt 
nc^et fra mig, saa begynte han at operere. Har Bourk ikke tilmeldet ham om 
Freden, saa maa jeg strax sende ham en Coureer. 

Hinsgaul 
den 16. Januar 18 14. Frederik R. 



78. 

16. Januar 18 14. Frederik VI ti] Rosenkrantz. 

(U. A« Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Det vilde være nødvendigt for mig at kiende, hvorledes Aftalen er bleven 
fer den værdige General Lalieman og for de Landes og franske Soldater, vi 
have. Jeg venter strax Svar herpaa. 

Hinsgaul 
den 16. Januar 18 14. Frederik R. 

Damke Magasin. 5. R. IV. 20 



I J4 Polit. Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14« 



17. Januar 18 14. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken ▼edkommende Norges Afstaaelse.) 

I Henseende til Lancieme beder jeg Dem strax at besørge, at det der- 
med forholdes saaledes, som j^ i Gaar har bestemt det. Man tager Fæst- 
ninger» og Guamisoner afmarchere ofte med Vaaben og militaire Honneurs. 
Rensborg er ikke taget, følgelig j^ afvæbner ikke Lancieme. Coureren lader 
jeg afgaae, men jeg ønsker, at den Svenske oppebier hans Afreise; han skal 
melde sig hos Dem. 

Hinsgaul 
den 17. Januar 18 14. Frederik R. 



80. 
17. Januar 1814. Rosenkrantz til Schimmelmann. 

(U. A. Registraturen.) 

A S. E. Mr. le O® de Schimmelmann å Copenhague. 

Middelfart le 17. jan vier 18 14. 

Le Roi s'étant reserve de donner avis hier de la signature de la paix 
avec la Suéde et TAngleterre, je n'ai pu avoir l'honneur d'en informer V. E. 
plutot. J'ai engagé S. M. å défendre Texpédition d'estafettes pour Copen- 
hague. J'ignore si le but å été rempii qui étoit de prévenir les speculateurs 
d'induire en erreur. 

V. E. sentira bien que le sacrifice le plus sensible a été porte å la 
paix dont le rétablissement est urgent tant å cause de Tétat extérieur que de 
Tintérieur. Il a été sauvé ce qui a été possible de sauver entre autres Tlsiande, 
la Gronlande et les iles de Ferroé. ... Il sera payé une somme d'argent pour 
mettre les lo/m hommes en etat de marcher . . . 



81. 
18. Januar 1814. Bourke til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Bonrkes Mission.) 

å Kiel ce 18. Janvier 18 14. 

Mr. de Zuchteln m'a parlé de la garantie de la constitution du Hol- 
stein lors de la cession, mais il m'a assuré en méme tems qu'il n'en avoit 



Polit. Forhmndlioger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14. 



155 



pas fait mention et qu'il n'en diroit rien, de sorte que sa Cour n'y pensera 
peiitétre pas. Je pense pourtant que ce pretendu silence de sa part est sujet 
å caution. II a ajouté au reste que s'il y avoit aucune discussion sur ce 
point OU sur aucun autre, il seroit d'avis de les reserver pour une négociation 
iixture et de signer la paix 



82. 
19 Januar 18 14. Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse.) 

Jeg ønsker at vide, om De troer at blive færdig med Ratificationerne, 

da j^ gierne ønskede at reise i Morgen; inden Kl. i maatte jeg have 

Deres Svar. 

Hinsgauel 



den 19. Januar 18 14. 
Til Geheimestatsminister Rosenkrantz. 



Frederik R. 



83. 
19. Januar 18 14. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Registratoren,) 



A Mr. de Bourke å Kiel. 



Middelfart le 19. janvier 18 14. 



Quant aux choix des commissaires pour la remise de la Norvége il y a, 
je trouve, un embarras essentiel: Le Roi ne peut plus commander aux Nor- 
végiens d'exécuter ses ordres. II a cependant chargé le F* Christian de 
nemmer les commissaires å qui il sera envoyé tout de suite un pleinpouvoir 
du Roi. 

Il seroit deplacé d'envoyer des I> en Norvége pour exécuter des ordres 
de S. M. Ils auroient trouvé des difficultés incommensurables å s'acquitter d'une 
commission odieuse aux Norvégiens. C'est lå l'inconvenient qui se presente 
a roccasion de la cession d'un pais, qui n'a point été conquis par le Souverain 
qui en devient le maitre, et quand celui qui le céde n'y a que des forces 
nationales et des employés pour la plupart nés dans le pais qui ne sont plus 
tenus å lui obéir aprés qu'il a renonce å leur soumission. Je me flatte cepen- 
dant que les gens les plus sages de la nation prendront lå dessus et que 
Imtention sincére du Roi de voir cette cession penible s'eifectuer sans trouble 
æra remplie. 

ao* 



I eg Folit, Forhandlinger i Decbr. 1813 og Jan. 18 14« 

S. M. n'a rien omis pour atteindre ce but. Je ne puis cependant pas 
me défendre d'éprouver quelque inquiétude jusqu'å ce que nous aurons les 
premieres nouvelles aprés l'arrivée de l'officier qui a été envoyé au P^^ Christian. 



84. 
Frederik VI til Rosenkrantz. 

(U. A. Pakken vedkommende Norges Afstaaelse, adateret) 

Jeg sender alt underskrevet tilbage. Tractaterne, som skal trykkes, 
følger hermed tilbage og maa af Departementet for de udenlandske Affairer 
besørges trykket, ligesom Departementet besørger den videre Afsendelse. 

Frederik R. 



85. 

20. Januar 18 14. Rosenkrantz til Bourke. 

(U. A. Registraturen.) 

A Mr. de Bourke å Kiel. 

Middelfart le 20. janvier 18 14. 
. ..•.•,.. ■■.*•.•..... ■*••• 

Je n'ai pfi prendre les ordres du Roi å l'égard de la difiiculté que le 
general Suchtelen a fait mine de vouloir susciter en annongant que son Souve- 
rain prétendroit å garantir les priviléges du Duché de Holstein; mais je ne 
crois rien risquer en Vous autorisant k déclarer en cas de besoin qu'il ne 
depend pas de Vous de rien stipuler å ce sujet. Il paroitra, sans doute, au 
Roi, qu'il suffit d'avoir cédé un Royaume pour avoir acquis le droit de con- 
server son autorite sur les sujets. 



Breve til Chr. Rantzau fn Corf Ulfeldt og Theod. Lente. 



»57 



J 



Breve til Statholder Rigsgreve Christian Rantzau 

tfl Breitenburg 

fra Corfitz Ulfeldt og Theodor Lente. 

Meddelte af Louis Bobé. 



Um det nøje Venskabsforhold, der bestod mellem Corfitz Ulfeldt og Christian 
Rantzau lige fra Tyveaarsalderen til Rigshovmesterens Fald, har hidtil kun lidet 
dier intet været bekjendt. Den foreliggende Samling Breve begynder med Aar 1637. 
Ulfeldt havde Aaret før holdt Bryllup med Leonora Christine og var kort Tid efter 
bleven udnævnt til Statholder i Kjøbenhavn. Christian Rantzau var den Gang 
med sine 33 Aar ligeledes kort forinden indtraadt i Ægtestanden og indtog en 
Kammerjunkers beskednere Stilling. Sandsynligvis er Venskabet bleven knyttet i 
Tiden 1633 — 36, da begge i sidstnævnte Charge hørte til Kongens nærmeste Om- 
givelser. Den opbevarede Brevvexling, for største Delen vedrørende Forretnings- 
sager, indeholder de varmeste Venskabsforsikringer og tyder paa et ret fortroligt 
Forhold. En Standsning indtræder i Korrespondancen med Aaret 165 1, da Ulfeldt 
forlod Danmark. Samme Aar i April afholdtes paa Rantzaus Slot Breitenburg 
ander hans Forsæde en Kommission ^ bestaænde af ham og de kgl. Raader Johan 
Helm og Jacob Steinmann for at drøfte <de forestaaende, sælsomme og underlige 
Uroligheder', der stod i Forbindelse med Dinas Proces. Der forhandledes om 
Forstærkning af Besætningerne i Byerne i Hertugdømmerne og Foranstaltninger til 
at hindre Ulfeldts mulige Flugt, og Grev Valdemar Christians samt Pentz's For- 
hold drøftedes. Allerede den Gang synes Rantzaus Mistænksomhed overfor Ul- 
feldt at være bleven vakt. I Sept. 1661 sendtes han af Kongen til Bomholm for 
at forhandle med det ulfeldtske Ægtepar; ved sit mangeaarige Bekjendtskab med 
begge ansaas han for særlig skikket til at kunne paavirke Fangerne og vinde deres 
Tillid. Saavidt vides optraadte han hensynsfuldt mod dem. Overført til Kjøben- 
havn aflagde Ulfeldt Eden i Rantzaus Nærværelse og opholdt sig i dennes Hus, 
indtil Ægtefællerne afrejste til deres Forvisningssted Ellensborg, hvorfra han tilskrev 
Rantzau flere Breve i Anledning af Arvedelingen efter Svigermoderen*. 1663 af- 
holdt Rantzau Forhør over Leonora Christina i Fængslet', og denne tillægger ham, 
vistnok med Urette, paa flere Steder i sil c Jammersmindet et fjendtligt Sindelag 
overfor hendes Ægtefælle. 

Theodor Lentes Breve slutte sig i Tiden til de af mig forhen udgivne, til 
Ditlev Ahlefeldt rettede Breve, til hvilke kan henvises. I Lentes Breve ere ved 
Udgivelsen Over- og Underskriften udeladte. — Originalerne til samtlige her af- 
trykte Breve findes i Arkivet paa Breitenburg og ere af Ejeren Hr. Kammerherre 
Greve Rantzau-Breitenburg velvilligst stillede mig til Afbenyttelse i Rigsarkivet. 



' Friderida, Adelsvældens sidste Dage 145, XXII. Overrettens Arkiv 3 b (Rigsarkivet). 
* Birket Smith, L. C. Ulfeldts Historie II, 92, iii. 
' Jammersmindet, 2. Udg. S. 28. 



Ij8 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



I. 

Breve fra Corfitz Ulfeldt 
1637—62. 

I. 
Mon tres cher frere. 

le vous ay escrit par trois fois et mesmes auec vostre propre seruiteur 
mais n'ay eu aucune responce. Fay opinion que vous soyez degousté de moy, 
veu que ie n'ay pas enuoyé vostre rente å temps deu, ie vous en demande 
pardon d'auoir manqué å ceste fois, ie vous prie que soyez content de le re- 
ceuoir pour deux ans en une fois, uous ni'obligerez grandement, et si n'estes 
content ie uous payeray rente sur rente de la rente escheuue; ie nous auois 
escrit, mon tres cher frere, d'une chose qui uous importoit plus qu'å moy 
mais n'ay eu aucune responce, ie vous coniure de ne point oblier l'amitié que 
m'auez portee pource que ie suis pouure mais ie suis riche de bonne volunté 
pour vous cherir et honnorer, et encores que ne me veilliez(l) aymer ie vous 
veux aymer et aymeray comme å celuy å qui i'honore et å qui ie soushaite 
ensemble vostre tres chere mignonne mille prosperitez ce que madame Leonora 
vous soushaite aussi. 

Vostre tres affectioné valet 
Comifis Ullfeldt. 

De Kopenh. le 7 de juillet 1637. 

2. 

Mon tres cher frere. 

J'ay receu vostre lettre datee le 11 d'aust et vous remercie infiniement 
qu'il vous a pleu de m' honorer de vostre responce, ie vous ay escrit auec 
vostre propre valet, car il me porta des lettres de vous mesme au mois d'octobre 
passé et alors ie vous escriuis de ceste affaire que ie disois vous importer, 
TafTaire est telle qu'il y auoit alors une tres belle maison a vendre en Fyn et 
personne ne le pouuoit auoir pour achet si non moy, et veu que n'auois pas 
les moyens ie vous en ay aduerti que si en eussiez eu enuie, ie l'eusse achetté 
en mon nom pour vous, car ie sgais qu'elle vous plairoit extremement, c'est 
Egeskov^, sans ceste fagon un autre ne l'aura pas facilement. 

Touchant le reste que m'escriuuez de la debte que ie vous dois, ie vous 
en rend graces infinies de vostre tres courtoise responce et du grand plaisir 
que me faictes, et l'amitié que me monstrez est tres g^nde, au reste il me 



^ Egeskov ejedes den Gang af Laurids Ulfeldt, der ikke stod sig godt med sin Frænde Cor- 
fitz (Danske Herregaarde II). 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



159 



semble, mon cher frere, que me faictez tort quant au taxe que me donnez 
d'auoir oublié nostre alliance et amitié» car ne ie sgache en rien d'auoir for- 
tiet å ce qu'un amis doit å son grand confident, et si vous croiez que ce 
nouueau estast auquel sa Maiesté m'a mis^ me rende si aueugle ou presom- 
tueux de ne pas cognoistre comme facilement la grace des grands seigneurs 
ae peut changer pour des euenements secrets, å Dieu seul cogneus, ce qui 
doit considerer tout homme en quel charge qu'il puisse estre, haut ou basse, 
mais encores moins moy qui suis asseuré que quand bien ie serois si mal 
sensé de ne seruir de mesme aifection å mes amis astheure qu'auparauant, on 
se deuroit de droit moquer de moy et ie deurois seruir de risee au monde et 
principalement å vous mon tres cher frere qui mesprisez toute ambition, veu 
que feu vostre pere d'heureuse memoire' a esté cent fois plus en credict que 
ne seray en ma vie et pourtant a tenu une grande moderation en son mientien, 
veu qu'auec cela il auoit les biens de fortune qui le fauorisoyent sans sa charge, 
ce qui me manque. 

Mon tres cher frere, ie vous prie de vous fier å vostre tres fidel amis 
et seruiteur de coeur et qu'au temps et lieu de tout mon pouuoir i'employeray 
ce peu de credict que i*ay aupres de sa Maiesté nostre tres bon Roy pour 
vous maintenir en sa grace et qu'il vous gratifie selon vos mérites qui sont 
grands, ie cognois bien vostre sentiment dedans vostre lettre et me gouuemeray 
en sorte .que vous cognoistrez qu'asseurement ie desire uniquement de vous 
seruir et me reiouiray de mon coeur alors que verray que sa Maiesté vous 
employera, ce qui le sera s'il plaist au bon Dieu bien tost. ie uous coniure de 
nouueau mon tres cher frere de me demeurer amis comme m'auez promis, ie 
vous seray loyal et fidel de tout mon coeur, ce n'est pas pour ce que Dieu 
vous ait donné tant des biens mondains que ie recherche vostre amitié, mais 
c'est seul pour vostre courtoise procedure et pour la candide fagon de conuerser 
et la benne arne qu'auez. Ie prie a l'eternel de vous conseruer tousiours tel 
et ie vous soushaite le desir de vostre coeur. Madame Leonora et moy vous 
soushaitons ensemble å vostre tres chere espouse et toute vostre tres noble 
Éunille mille prosperitez et nous vous demeurerons k tous å jamais 

tres affectionez seruiteurs moy 
De Kopenhage le 23 d'aust 1637. P^^ debuoir iusques a la mort 
viue et vale, viue ut viuas. vostre tres fidel frere et valet 

Cornifis WUffeldt. 



3. 
Monsieur et tres cher frere. 
Vostre lettre dattée le 29 de Novembr. m'a esté rendue le 14 de De- 
cembr., dedans laquelle me demonstrez vostre tres grande affection enuers moy, 
en laquelle iamais ie n'ay dobté ny dobteray et tacheray par tous moyens de 



1 U. udnævntes i April til Statholder i Kjøbenhavn (Birket Smith, L. C. Ulfeldts Hi3t. I, 85). 
' Gerhard Rantzau til Breitenburg. 1558 — 1627^ Statholder i Hertugdømmerne. 



l60 Brere til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

uous faire cognoistre Tobligation que ie vous dois pour tant d'amitié et cour- 
toisie de vous, mon tres chere frere, receues, et prie k Tetemel de vous main- 
tenir tousiours auec vostre tres chere espouse et que le souuerain Dieu vous 
comble des biens et graces et de tout ce que vostre coeur peut desirer, cela 
ie vous soushaite de tout mon coeur. 

Je rougis quand ie lis dedans vostre tres courtoise lettre tous vos grandes 
offres que me faictes, veu que mon impuissance m'empeche de vous rendre la 
centiesme partie å quoi de droit suis obligé, pourtant la bonne volunté ne me 
manquera jamais de vous tesmoigner auec tres affectionez seruices le grand 
desir que i'ay d'estre votre tres affectioné seruiteur. Mon tres cher frere, 
Taffaire de laquelle escriuez touchant un Gouuemement en Jutlande ie ne man- 
queray point de proposer cela k sa Maiesté mon maistre et espere bonne issue 
å quoi ie trauailleray de tout mon pouuoir come ie suis obligé å celuy qui 
m'a tant monstre des affectionez amitiez. Je vous prie mon tres chere frere de 
vouloir faire mes recommendations k Mons. Ditlouf Ranzou^ vostre beau pere 
et Tasseurer que ie luy suis aussi bien qu'a vous, mon tres cher frere, tres 
affectioné seruiteur, dedans ce mot ie comprends tout. 

Plust au bon Dieu qu'auec mes seruices ie vous puisse estre agreable, 
ie m'amploierais de tout mon pouuoir k vous les rendre, vous prie tres affec- 
tueusement de me continuer vostre bonne amitié, comme ie la desire unique- 
ment, de mon seruice ne deuez iamais doubter. 

Ie vous remercie mon tres cher frere de la courtoise offre que me feictes 
il y a trois mois touchant les rentes de l'argent que ie vous dois et vous prie 
bien afTectueusement d'estre content si les rentes ceste annee ne vienent pas 
å temps nommé. Ie ne manquerois pas pourtant de vous tres bien payer; 
i'ay une obligation de 6000 Rixdaler de sa maiesté que i'ay pris en paye 
d'un gen(tilhomme) en ce Royaume pour des biens que ie luy . . . s'il vous 
plaist de me faire ce bien que . . .* ceste lettre en paye de ce que ie vous 
dois et que ie puisse retirer mes lettres; ce qui reste ie vous le payeray con- 
tent afin que ie puisse me deliurer de mes debtes, mais si ie dois estre en- 
debté en ce monde ie le veux estre aupres de vous. Tattands vostre bonne 
responce la dessus et vous l'enuoyeray incontinent. Ie prie a Dieu de vous 
conseruer auec vostre chere espouse, madame Leonora et moy vous soushaite- 
rons tousiours toute felicité et moy par debuoir uous reste a jamais 

tres affectioné frere et seruiteur 

Kopenhage le 15 decembr. 1637. Cornifis Wllfeldt. 

4. 

Monsieur et tres cher frere. 

Apres toutes salutations et offres de mes tres affectionez seruices qui 
seront tousiours prests pour vous seruir. 

' Ditlev Rantzau til Panker, Colmar, Heiligenstedten og Drage, 1577— 1639, Landraad, Amtmand. 
• udrevet. 



Breve til Chr. Rantzan fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



i6i 



Mon tres cher frere, le temps qui (!) s'aproche que un chascun doit satis- 

fiure å son bien faiteur et creancier, et moy vous suis redeuable aussi, ie vous 

prie, mon tres cher frere, de ne point prendre en mauuaise part que ie ne vous 

enuoye pas vos rentes, ie dois å d'autres qui me tormentent et ne me veulent 

point donner de delais, i'espere que vous me fauoriserez plus que les autres, 

ie vous ay escrit et prie de vouloir accepter de moy en paye une lettre de 

sa Maiesté que j'ay eu en paye pour des biens que i'ay vendu, et la lettre 

est de 6000 Rdlr., et encores quelqu'autre lettre que j'ay d'un gentilhomme 

fort asseuré, et ainsi vous payeray incontinent tout le Capital auec les rentes 

de la somme que ie vous dois. Ie voudrois voluntiers estre hors de mes debtes 

et vous prie, mon tres cher frere, de me respondre auec un mot s'il vous 

piaist de receuoir ces lettres en paye, vous m*obligerez infiniement et n'y per- 

drez pas un sols autrement. Dieu m'en garde que i'en deusse parler. Mon 

tres cher frere, mon cousin Corfiz Wllfeldt Monsen ^ doit de l'argent å Kiel, 

ie ne sgais å qui, et ils ne veulent point attendre dauantage, il les offre des 

biens en gage qui sont exellants, ils ne veulent point receuuoir, il m'a prié 

de vous escrire de sa part qu'il vous piaise de le fauoriser aupres de ses 

creanders et tacher de les persuader qu'ils patientent encores un an, car il est 

assez asseuré et bon payeur, ie vous prie, mon tres cher frere, de fauoriser å 

son commis, vous obligerez un gentilhomme qui sgaura estre redeuable comme 

å son bienfaicteur. 

Mon tres cher frere, continuez, ie vous prie, vostre amitié enuers moy, 
ie seray tousiours vostre fidel frere tant que viuray et m'estimeray heureux de 
vous pouuoir seruir un iour pour tant des bienfaits que i'ay receu de vous, ie 
soushaite å vous, mon tres cher frere, et k vostre chere espouse mille biens et 
prosperitez et tout ce que vostre coeur peut desirer, et madame Leonora vous 
soushaite ensemble le mesme, moy par debuoir vous demeureray å jamais 

tres affectioné frere 

Kopenhage le 29 de decembre 1637. et seruiteur 

Cornifis Wllfeldt. 
Ie vous prie, mon tres cher frere, 

que ie regouie un mot de responce 

auec le porteur de ceste lettre. Adieu, 

mon tres cher frere, viue ut viuas. 



5. 



Monsieur et tres cher frere. 

Vous me trouuerez tousiours promt å vous rendre tres affectionez ser- 
comme å celuy gue i'aime et honore. 



* Corfitz Mogensen Ulfeld til Krogsdal, Søkaptejn, f&ldt 1644 ved Kolbeigerheide, fik 1633 
som Skibskaptejn (Sjæll. Reg.), gift med Else Thott til Skovsgaard, hvilken Ejendom efter 
Død ifølge kgl. Befaling solgtes til hendes Kreditorer for at betale hendes Gjæld (Jydske Reg.). 



D»a«kc liacacin. 5. R. IV. 



21 



1 62 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

Mon tres cher frere, ie vous ay escrit par deux fois touchant ce que 
ie vous dois, mais ie n'ay receu aucun responce, ie vous prie derechef de me 
vouloir faire ce plaisir qu'auec vn mott de lettre ie s^asche vostre volunté« 
s'il vous plaist de receuoir en paye une lettre que i*ay de sa Maiesté qui est 
de six mille Rixdaler, le reste auec les rentes ie vous payeray incontinent en 
argent content, vous me obligerez infiniment, et la lettre est donnee sur rentes 
ordinaires tellement que vous n'y perdrez pas un sols, ie vous prie, mon tres 
cher frere, de me fauoriser en cecy et i'enuoyeray incontinent mon seruiteur 
aupres de vous auec la lettre s'il vous plaist et retirer les mienes, i'espere de 
vous, mon cher frere, une bonne responce. ie suis honteux de ce que ie vous 
it)iportune tant auec mes debtes mais puis que i'ay deu estre obligé å quel- 
q'un, ie le veux estre å vous, mon cher frere, pour ce que me traitez extra- 
ordinairement en amis, si iamais ie vous puis rendre le reciproque en amitié 
OU en seruice, ie le fairay de tout mon coeur ou ie serois bien ingratt, con- 
tinuez, mon cher frere, å m'aimer, ie ne desisteray iamais de vous seruir et les 
vostres, et encores que le subiect en moy soit foible, la bonne volunté sera 
tousiours grande et forte et en temps et lieu se monstrera. 

Ie vous soushaite tous les biens que vostre coeur peut desirer, de Dieu 
sa protection et ses anges en vostre compagnie. 

Madame Leonora et moy recommendons å vous, mon tres cher et doux 
frere, et k vostre chere espouse que Dieu benie. ie suis et seray å jamais 

Vostre tres affectioné 
Kopenh. le 8 de May 1638. et tres fidel frere et seruiteur 

Cornifis Wllfeldt. 

Mon tres cher frere, ie vous prie de faire mes recommendations å Mons. 
Ditlef Ranzou vostre beaupere, å vostre belle mere aussy. 

Fattands vostre bonne responce. Adieu, adieu, mon tres cher et bien 
aymé frere. 

6. 

Monsieur et tres cher frere. 

Felicité et bonheur soit auec vous et votre maison, mon cher frere. i'ay 
receu vostre lettre et vous remercie de la bonne affection que me monstrez, 
i'eusse desiré de tout mon coeur qu'eussion(s) peu nous entreuoir å Kolding, 
mais ce bonheur m'a manqué, ie me trouue tousiours malheureux en telles 
choses. Dieu le remediera quand bon luy semble, vous me faictes des nouelles 
promesses de vostre amitié, vous me Tauez assez tesmoigné auec vos premiers 
et l'auez tousiours continué, mais moy i'ay honte de ne pouuoir monstrer mon 
affection en vous rendant seruices reciproques. La volunté ne me manquera 
iamais de faire mon debuoir å un tel rare amis; ie vous prie de ne vous point 
rafroidir avec moy pour ce que la fortune auec les biens de ce monde ne m'a 
point visité, ie ne laiss(r)ay pas de vous estre aussi fidel seruiteur comme le 



Breve til Cbr. Rantzan fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



163 



plus riche qu'ayiez en bonue volunté et bonne affection enuers vous. ie suis 
asseuré que ie suis le plus riche de vos amis. le vous remercie infinement de 
la courtoisie que me faictes en promettant que ie vous paye la debte peu å 
peu, ce m'est un grand soulagement et ne sera point de perte pour vous, 
i'espere de viure le iour que ie puisse recompenser tel bienfait. 

Dieu vous prospere vos actions publiques comme princes (?) et vous pre- 
serve de ce grand danger qui vous menace touchant les imperialistes ^ vous 
vous preparez rarement, audaces fortuna juuat. 

Mon tres cher frere, uiuez joieux, que Dieu vous benie ensemble å vostre 
chere espouse, å laquelle comme å vous Madame Leonora et moy soushaitons 
mille biens et felicitez, prosperité, succes en tous vos actions, moy par debuoir 
vous demeure å jamais 

tres aifectioné et tres fidel 

frere et valet 

Comifis Wllfeldt 

Kopenhague le 6 de juni 1638. 



7. 

Monsieur et tres cher frere. 

Apres toutes salutations et ofTres de mes affectionnez seruices qui seront 
tousiours promt å uous estre rendues j'ay receu uos lettres et uous remercie 
iniiniement du bon coeur et de la bonne affection que me portez et du bon- 
heur que me soushaitez en ma charge nouelle, il a pleu å sa Maiesté de 
m'employer en cest office, encores que ie me sente bien indigne de meriter si 
grande charge*, ie tacheray tousiours de monstrer que pour le moins en deli- 
gence et bonne volunté il ne me manquera point, pourueu que Tabilité se puisse 
trouuer tel que l'office requiert, au reste ie m'employeray tousiours pour le 
seruice de mes amis entre lesquels ie uous asseure, mon tres cher frere, que 
ie vous tiens pour Tunique auquel vrayement ie m'ose fier sans fard, ains(y) 
tacheray de tout mon pouoir de uous rendre telles seruices que ie dois å un 
amis si sincere que uous m'estes et uous coniure de me continuer tousiours 
uostre bonne amitié, uous trouuerez en mon endroit un coeur loyal et sincere qui 
selon tout mon pouuoir uous seruiray å vous, mon tres cher frere, et aux vostres 
et cela sans fard. 

Touchant uostre aifaire de laquelle faittes mention å sgauoir les biens 
de Veldes® i'ay faict mon possible comme si eussiez esté mon pere et suis 
honteux d'auoir esté si peu heureux ou si peu adroit de non auoir sgeu venir 



' Uklart Jrft. Fridericia, Danmarks ydre pol. Hist. II, 73. 

' Ulfeldt udnsemtes i Foraaret 1643 til Rigshovmester (Birket Smith, L. C. Ulfeldts Historie 
I, ijo, L). 

■ Stednavn (?). 



21' 



16^ Breve til Chr. Raotzan fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

å bout, ie confesse que ie croy que c'est par mon malheur que raffaire a 
tnanqué et non uostre mauuaise fortune comme escriuez; i'en escriray encores 
å sa Maiesté de Taifaire puisque me le commendez, et uerray quelle responce 
i'auray, encores que ie n'en espere point de meillieurc que celle que i*åy eu 
deuant, si ce n'est que sa Maiesté uoye par experience qu'il n'en tire pas 
d'auantage qu'il croit tirer selon la declaration des commissaires qui Tont taxé. 

Uous escriuez que si sa Maiesté uous le ueut bailler et accorder apres 
que la guerre sera commencee auec ceux de Hambourg^, que uous ne pourrez 
alors auoir l'argent, ie croi que ne serez guerres (!) en peine pour cela, mais 
s' il arriuoit que sa Maiesté uous le ueille octroyer et qu'il vous manque de 
Targent, ie vous fairay auoir icy dans 3 semaines vingt mille Rixd. sans faire 
aucun bruit, ni personne n'en sgaura rien que uous et moy, pleust å Dieu 
que sa Maiesté uous uoulust seulement pctroyer le bien pour l'argent, nous le 
trouuerons bien. Sa Maiesté prendra grandement å gré que uous presentez 
si bien auec uos amis auec (!) uostre cavallerie pour 1' assister en son entreprise 
de disputer l'entreprise, si elle reussira ou non, ie ne l'ose entreprendre, car 
sa Maiesté a luy mesme grande experience aux aifaires de la guerre et il est 
extremement offencé et n'aura peut estre en sa uie meillieure commodité pour 
les venger å la raison qu'il a astheure, i'espere pourtant qu'ils seront si rai- 
sonables que de se remettre å la raison et s'acommoder auec sa Maiesté qui 
ne pretend rien qui ne semble fort equitable, ie suis entierement en cest opinion 
que deuant que les derniers gendarmes arriuent de nos quartiers pour se camper 
deuant Hambourg, l'accord sera desia faict, et les Hambourgeois seront les meilleurs 
amis que nous ayrons, ce que ie soushaite de tout mon coeur. ie prie å Tetemel 
de uouloir conserver la personne de sa Maiesté. . . 

Ie suis et seray tant que uiuray, uous priant, mon tres cher frere, de me 
uouloir conserver uostre ferme amitié å celuy qui sans cesse est, Monsieur, 
vostre tres affectioné frere et seruiteur 

Comifis WUfeldt. 



8. 

Monsieur et cher frere« 

Sa Maiesté auoit desia tout octroyé que vous fissiez l'ambazade å Munster, 
et m'auoit donné ordre de uous aduertir quant il l'a faict declarer k Krabbe*. 
Il s'est grandement plaint du tort qu'on lui faisoit, estant desia notoire å toute 
TAllemagne qu'il estoit nommé pour l'ambazade et qu'il n'esperoit point estre 
tx>mbé en disgrace, alors sa Maiesté l'a laissé au premier estat de sorte qu'il 
yra, mais uous estes en si bonne opinion et concepte aupres de sa Maiesté 



^ Om Blokaden af Hamborg se Friderida, Danmarks ydre politiske Historie II, 323. 
' Gregers Krabbe blev i Aug. sendt med Just Høg som Gesandt til Fredskongressen i Osna^ 
brflck (Biogr. Lexikon IX, 388). 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



165 



que serez icy apres souuent employé, dequoy ie m*en reiouis fort de vous 
uoir en si bonne grace aupres de mon maistre. . . . 

Personne ne sgoit que le Roy uous uouloit employer en la place de 
Krabbe, ils croyent que Mons le Conite Pentz a brase cela et ie Tay aussi 
en partie confirmé pour ne faire qu'on eust ialousie de uous. . . 

Hadersleben ce 15 de juillet 1643. 



9. 

Monsieur et tres cher frere. 

D y a si long temps que ie n'ay eu des nouelles de uous, qu'il me semble 
que uous tachiez uous mesmes de uouloir uous retirer de la conuersation de 
uos bons amis, il semble aussi qu'on uous nylige ou bien que ne desiriez 
pas d'estre au nombre de ceux qui se peinent dans le monde, pour moy ie 
iuge de uos actions bien et croy et m'asseure que tout ce que uous faictes 
en cecy comme en toute autre chose en ce monde est bien premedité et avec 
grande ralson mis en oeuure; c 'est nostre fagon dans le nort de n^liger ce 
qui merite d'estre estime, par quoy il ne se faut estonner de rien, le cours 
du monde est si extrauagant qu'il faut se taire ne les pouuant regler selon 
la raison, enfin ceux qui sgauuent uiure comme uous, mon cher frere, sgauez, 
ils uiendront å bout de tout ce qu'ils desirent en ce monde, ce que ie uous 
soushaite de tout mon coeur. 

Mon tres cher frere, ie uous prie de uouloir enuoyer une personne å 
Langelandt^ qui y puisse resider de uostre part et qui prenne soin de maintenir 
les subjects dans leur droits et qui puisse les ayder å uider leur petits diffe- 
rents et duquel ils puissent auoir quelque assistence en conseil et ce dont ils 
auront affaire quand la necessité leur en requiert, car les paisans se plaignent 
que personne n'a soin d'eux, uous estes sage, suiuez mon conseil en cecy, 
car uous auez des malueillans qui interpretent le tout en mouaise part comme 
des malicieux, mais si uous y enuoyez quelque homme qui a soin d'eux et 
les maintiene en leur petits proces qu'ils ont souuent contre la noblesse, alors 
tout ira bien. Ne croyez pas que i'escriue cecy pour reformer uos actions, 
mais d'une bonne et sincere uolonté enuer uous comme celuy que j'ayme de 
tout mon coeur sans fard ni feintise. 

Mon tres cher frere, Ihre Printzl. Dyrchla* begert g^en den kunftig 
umbslag auf zunemen zum Kiell zeen tausent Rixd., wofeme mein bruder darzu 
.... so geschee dem printzen eine grosse dienste, ess sey dan bey meinen 
brudren selber oder bey iemant von seine freunden, wofeme man mir so viel 
wil . . . . so wil fur selbige zeen Tausent Rixd. cauiren vndt gut sein alss 
mein eigen schult zu bezalen, wofeme Ihre prinzliche dyrchleuctigkeit die nicht 



' Rantzau havde 1645 ^'^"^^ Tranekjær Lehn (Bobé, Slsegten Ahlefeldt, Storktslr, Ahlefeldt ng 
hans E^rslægt, Bilag i). 



1 66 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfetdt og Theod. Lente. 

soliten precis erlegen anno 1648 im umbslag, ich bitte mein bruder wolle mir 
darauf antworten, vndt ob ich schon nicht werde zu hause sein, so wirt mir 
sein brief nachgeschicket werden. Adieu, mon tres cher frere, m'en uois pour 
le service de la patrie tacher de gaigner des amis par amitié qui nous puis- 
sent seruir de rempart quand nous en aurons afaire, sapienti satis. le uiuray 
et mourray uostre amis de coeur, monsieur cher frere, 

vostre tres humble serviteur 

Comifis Wllfeldt. 
Kopenh. le 9 de Juin 1646. 

Madame Leonora et moy saluons uostre chere espouse et uous sou- 
haitons de bon coeur tous les prosperitez du monde å tous deux. 



10. 
Monsieur. 

Ce que i'ay promis å V. Exe«, å sgauoir les canons et ce qui conceme 
les canons ensemble la tente et aussi d'OseP i'espere que le tout ariuera å 
bon heure, ie uous prie qu 'aussi tost que la feste sera acheuee de renuoyer 
le tout. 

Ie serai tousiours tres promt å seruir vostre Exe« en tout ce qui sera 

de mon pouuoir. L'etemel conserue vostre Exe« ensemble ce qu*il ayme et 

uous donne force, patience et bonheur pour soustenir le fardeau duquel estes 

chargé astheure. 

de V. Ex« tres affectioné seruiteur 

Comifis Wllfeldt. 
Kopenh. le 26 d'aoust 1646. 



II. 

Messieurs. 

Sans doute uous auez receu une Commission de Sa Majesté nostre feu 
Roy et maistre touchant la uille et fort de Glucstat, de le liurer entre les 
mains de Claus uon Alefelt', et puis que le diet Claus von Alefelt a obtenu 



^ Bricka og Fridericia, Christian IV.s Breve, VI, 112. Sjæll. Indlæg, Miss., i. Apr. 1650. 

* Claus Ahlefeldt, 1624 — 74f Feltmarskal (Biogr. Lexikon). 1648, 4. Marts, indberetter 
Chr. Pentz til Hertug Frederik, umiddelbart efter dennes Faders Død: Berichte unterthinigst hiemit, 
dass der Gen. Maior Clauss von Alfeld gestem abend allhie angelanget, vmb dass Gouvemo diser 
Vestung anzutretten. Well Er aber von h5chstged*' nunmehr Sehl. Kdnigl. Maytt mir nichts schrifft- 
liches vohrgezeiget, zu deme biss vfiT dise stundt keine Commissani zu introduction oder Vorstellung 
seiner Person allhie angelanget, in gleichem das hiebeuor mir zu kommene KSnigl. Schreiben 
nichts ånders als ein Notification Schreiben ist, nehmblich dass S. Ihr K5nigl. Maytt Ihme ins 
kflnfftige die Gouvemeurschafft diser Vestung vfgetragen hetten. So håbe ich Ihme nichts einr&umen 
kdnnen, werde anch solches ohne Eure hochftlrstl. Dhlt. vohrwissen und ordre nicht thnn, Er ge- 
dencket sonsten allhie zu pieiben, biss er von Euer Hochfflrstl. Dhlt Ordre hat . . . (ReL fra Glttck- 
stadt i Rigsarkivet). — Skrivelsen er vel rettet til Rantzau og Pentz i Forening. 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



167 



telles lettres de sa Maiesté en sa griefue maladie, contre Tordre qu'il m'a 
donné par escrit un mois deuant, å sgauoir qu'on ne changeroit pas le diet 
Gouuemement de Glucstat deuant le premier de May. le vous prie de con- 
siderer le temps d'å present et ce qu'il importe pour uostre estat aussi bien 
que pour le nostre, de ne se poinct precipiter en mille commissions astheure, 
ueu que sa Maiesté est decedé de ce monde, ains attendre qu'ayiez d'icy ordre 
de son Altezze Monsr le Duc Fridrich Archieuesque de Bremen, comment en 
ce cas on se doiue comporter, de sorte que ne ueilliez poinct haster uostre 
commission, ueu Timportance qu'il y a de donner temps au temps; ie uous 
escris cecy comme celuy qui suis bon patriot et qui a regard å ce qui peut 
estre pour uostre bien et repos aussi bien que pour le nostre, il coniuent ainsi 
pour le bien publicq que ie uous mentionne cecy, ma charge et authorité en 
ceRoyaume me le dicte d'en porter soin; uous autres, qui estes aussi bon pa- 
triots, ne trouuerez pas ceste miene lettre hors de propos en ceste saison. 
L'eternel uous ueille conseruer ensanble ce qu'aymez, Messieurs, 

vostre tres aff. seruiteur 
Kopenh. le 4 de Mars 1648. Comifis Wlffeldt. 



12. 

Monsieur. 

I'ay esté prié de vouloir soliciter aupres de V Ex^ en faueur du S' 

Duarte de Lima^ qui a un proces en uos quartiers qui reuient d*un certain 

nommé Socia di Pinto; il n'est pas necessaire de uous donner information du 

diet afiajre car uous en estes assez informe pour y auoir esté employé en y 

donnant sentence, au moins å la diete de Holstein, astheure il craint qu'on le 

ueille de nouueau troubler en son aifaire, il a recours å uostre clemence, non 

qu'il recquiere chose qui ne soit iuste, mais seulement uostre faueur en le 

maintenant en sa iustice, comme ie s^ais que uous faictes å tout le monde qui 

traicte auec uous; ie ne laisse pas d'interceder pour luy comme ie fais auec 

ceste miene petition, priant uostre ExeK« de luy estre doux et bening et fa- 

oorable en son droit afin qu'il puisse sorter de ce laberinthe. Si uous luy 

fauorisez en ce qui est iuste, uous m'obligerez grandement, et prendray I'affaire 

comme procedant d'une geneuresese (!), car nous sommes tous hommes, et en- 

cores que celuy pour lequel ie solicite n'est de nostre religion, il est dans la 

main de Dieu de le conuertir quand c'est sa diuine uolunté. Ne prennez pas 

ceste miene intercession mal, car ie me fie å l'amitié de uostre Exe^«, aydez 

le å le tirer de ce laberinthe. L'eternel conserue V. Ex*^ ensemble tout ce 

qu'il ayme. 

de V. Ex*^ tres affectioné seruiteur 

Kopenh. le 5 de Febr. 1649. Cornifis Wllfelt. 



^ Om Duarte de Lima, kaldet Henrich von dem Bom, se Gigas, Grev B. de Rebolledo, 
330, 350. 1653 leverer han Bezoarstene til Hertugen af Gottorp (Regnskab i Rigsarkivet). 1658 
iolgte Frederik III til Duarte de Lima og Arvinger Fæstningen Dansborg for 80,000 Rdlr. (Dsk. 
U«^. II, 2, 58). Han fik 1664 Hald af P. Klingenberg mod at afstaa Hanerau. 



1 68 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

Monsieur. 

Ebbe Wllfeldt^, il a quelque chose å soliciter aupres de sa Majesté et 

il a å faire de quelque bonne assistance en ceste siene solicitation, s'il plaisoit 

k V Ex<^« de luy estre en ayde, en tant qu'il uous est possible; ce qu'il so- 

licité(!) n'est pas chose iniuste, et sa maiesté en le luy octroyant luy faira 

grace et iustice tout ensemble, ie prie V Ex*^* d* estre en son ayde en cecy, 

ie ne me suis iamais apperceu que sa maiesté luy fust mal affectioné, mais 

comme les grands seigneurs ont tant des personnes en leur seruices qui les 

inquietent pour leur faire des faueurs, ils peuuent facilement oublier ceux qui 

sont hors de la cour, ainsi ont ils besoin de quelque ayde qui face resouenir 

ces grands seigneurs de leur petits seruiteurs, uostre Ex^ a tousiours fauorisé 

au dit cauallier en tout temps, ie uous prie de ne le poinct delaisser en ceste 

siene necessité, ie sgais bien que V. Ex^^ par son intercession peut beaucoup 

aupres de sa maiesté, V. Ex*^« par la obligera non seulement Mons. Ebbe 

WUffeldt mais aussi å tous ses amis desquels ie suis un des moindres. 

L'etemel uous conserue et uous donne toute felicité qui dure. De V. Ex** 

tres afFc"* seruiteur 

Comifis Wllffeldt. 
Kopenh. ce i de May 1650. 

14- 
Monsieur et cher frere. 

Celle cy seruira pour congratuler å Vostre Exll<=« uostre heureux retour 
de uostre ambassade^ et aussi pour soushaiter å V Ex^^ beaucoup de pros- 
perité et de bonheur dans la grande dignité å la quelle sa maiesté imperiale 
a si dignement exalté uostre Ex" et ceux de sa maison', ie prie au bon 
Dieu qu'il ueille prosperer tous les actions de uostre Exc^ pour la gloire de 
sa personne et famille entiere. Fay des tres grandes obligations å V Ex<^« des 
faueurs qu'auez usé enuers mon domestique Nicolas Christopher, et qu'il aye 
pleu å V. Ex** de prendre tant des peines pour ayder å l'auancement de 
mes pretentions en Boheme, ie uous en auray tousiours des grandes obligations 
et m'offre en contrechange en tout ce qui peut de mon peu de pouuoir et 
cela en homme de bien. L'eternel conserue uostre Ex" ensemble tout ce 
qu'il ayme. 

de Vostre Ex" 

tres affectionné seruiteur 
Kopenh. ce 26 d'auril 1651. Cornifis Wllffeld. 

Madame Leonora salue votre Ex" ensemble sa chere moitié. 



' Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm, svensk Generallientenant, 1616 — 82, g. m. Grev- 
inde Hedvig, Tvillingsøster til Hannibal Sehesteds Frue Christiane. 

* Om Rantzaus Gesandtskab hos Kejseren se Dsk. Mag. V, 103. 

* Han fik 16. Nov. 1650 Patent som Rigsgreve. 



Breve til Chr. Rantzan fn Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



169 



Monsieur. 

I'ay receu une lettre de V. Ex*^, datée le 17 de mårs, et m'a esté liuree 
le 30 d'auril concemant une debte que Madame Sophie Ranzow^ pretend de 
rooy. Dieu sgait que la dicte debte n'est pas si liquide que ie ne m'en puisse 
selen bon droit excuser. Thi hun kand indtid hiemle mig det goedz, som hun 
haifuer affhent til mig, huoraf dend gield reiser sig, och udi hindis skiøde er 
hun obligerid, att dersom samme goedz for hindis vanhiemmelss Skyld mig 
blifiiier fratagen, da skal hun dett igien erstatte inden sex vger, som Skiødid 
vdviser, huilkid er tilstede: Nu kand fuldkommen bevisligt giøriss, att same 
Goedz, som hindes krauff reiser aff, er bort tagen aff cron Sverrig som hindes 
goedz att were, och i alle som mit goedz, huorfor hun burde billig att tale 
der paa hos crone Sverrig och befrie dett, dersom crone Sverrig dett da siden 
tager fra mig, saa er hun, Sophia Ranzou, for sit løfile vdi sit skiøde giort 
aldelis befried. Dog paa dett eders Exellentz skal see och kiende, att ieg 
estimerer eders Exc» venskab langt høyere end goedz eller penge, da er ieg 
tilfridz, att Frue Sophia Ranzou bliffuer betalt, huis hinder med rette kand re- 
stere afT de penge, som hanss kong. May. naadigst wil gifTue for huis løsøre 
hans kong. May. haffuer ladid annamme aff min tilfallende arflf efter min s. 
Frue Moder Kirstin, thi Monsieur Henning Pouisk* haffuer mig nogle gange 
baade sagt och forsickret, att hans kong. May. haffde selver sagt och loffuid 
hannem att ville lade betale med rede penge alt huis hans May. aff sam(e) løs- 
øre haffde til sig ladet annamme, huor om ieg och Monsieur Pouisk min Petter 
haffuer tilskreffuid och om bedid hannem same betaling hos hans kong. May. 
wdi ald vnderdanighed att solicitere och dett til en fuld kommen ende bringe, 
paa dett att Frue Sophia Rantzau kunde der aff bliffue betalt. Si astheure 
Vostre Exellence uouloit me fauoriser d'assister Monsieur Pouisk en ceste ne- 
gotiation, de sorte que cela puisse estre liquidé selon la propre promesse de 
sa Maiesté, V« Ex« me fairoit une grande amitie, et madame vostre cousine 
en pourroit incontinent estre payee. Je prie V. Ex« de m'assister en cecy 
pour pouuoir acheuer cest affaire, dont madame vostre cousine est interessee 
auec moy; ie ne doute nullement que uostre intercession dans cest affaire n'y 
bcc une fin heureuse, ueu que sa Maiesté a une fois promis la dicte payé, ie 
me fie en uostre bonté et genereusité, et que considerant mon estat present 
aarez soin quelque de cest affaire. L'eternel donne å V. Ex® santé et bonheur. 

de Vostre Exellence 

tres obligé et tres aff* seruiteiir 

Comifis Comte D'WUffeldt. 
EUensborg le 30 d'auril 1662. 



^ Sophie Rantzan, 1591 — 1674, Datter af Frantz Rantzau til Rantzau, g. m. Mogens Gylden- 
i^eroe til Søholm. 

* Henning Pogwisch til HoUufgaard, Rigsraad, 1611—64 (Biogr. Lex.). Om Ulfeldts Kor- 
bringer i Kirstine Munks Bo se Birket Smith II, 26. 

Oaatke Maffaxin. 5. R. IV. 22 



\yO l^ieve til Chr. Rantzaa fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



(Svar fra Rantzau.) 

Monsieur. 
Fay receu la lettre qv*il a pleu å V. E. de m'escrire le 30 Avril en 
responce de celle qve j'ay escrite å V. E. le 17 Mars de cette année, en fa- 
veur de Mad. Sophie Rantzau, ma cousine, et veu qve nonobstant V. E. croit 
qve la dcbte qv'elle pretend ne soit pas si liqvide qv'elle ne s'en puisse 
selon bon droict excuser, neantmokis pour la contenter, V. E. me prie de 
faire en sorte qve V. E. puisse avoir de sa Maj. le payement de qvelqves 
meubles qv'elle a eues de la part qu'est eschue å Mad. sa femme de Theritage 
de feu Mad. sa mere, et en cela assistez(l) Mons. Povisch qvi vous avoit promis 
de le soUiciter aupres de sa dite Maj. C'est pourqvoy je n*ay pas manqvé 
d*en faire treshumblement mention envers sa Maj., laqvelle a respondu qv'elle 
se souvenoit bien d' avoir de cette heritage de meubles environ de la valeur 
de qvinze cents Escus et qv'elle avoit promis de les payer, mais qve g'avoit 
esté en ce temps la qvand V. E. estoit encor å Borringholm et qv'elle n'avoit 
pas alors resolu de la relascher; qve depuis par le revers qve V. E. a donné 
å sa Maj. elle avoit renonce å toutes les pretensions qv'elle y pouvoit avoir 
comme l'extraict cy enclos peut faire resouvenir å V. E. C'est pourqvoy je 
conseillerois å V. E. en amy de n'en parler-plus, puisqve sa Maj. croit d'avoir 
faict encores graces å V. E. en ce qve par mes treshumbles prieres elle a 
faict restituer å V. E. de meubles de la valeur de deux mill Escus, selon la 
designation cy jointe, qvi ont esté chez Mons. Povisch et qvi par le revers qve 
V. E. a donné appartenoient å sa Maj.; qvant å Mad. Sophie Rantzau, je 
supplie encor une fois V. E. de la contenter, veu qv'elle m'a apres ga monstre 
l'obligation et differentes lettres de la main de V. E. qvi me font croire, qve 
si elle le cherche par la voye de la justice, V. E. ne laissera pas d'estre con- 
damné de le payer, les ministres de sa Maj. et ceux des conseillers qvi seront 
luges dans la haute justice, å qvi i'en ay parlé et monstre les papiers, sont 
du mesme sentiment. En achevant je recommande V. E. etc. 

P. S. Aussi faut il qve je fasse sgavoir å V. E. qv'il y a eu des gens, 
qvi ont voulu persvader sa Maj. qv'elle devoit payer ces qvinzecents escus å 
V. E. et reprendre les biens qve le Docteur Henry Ernst ^ a eu de Leling 
pour 4000 Escus, ainsi qv'å cette fagon vous perdriez plus qv'une fois autant, 
mais sa Maj. a respondu selon sa clemence et generosité ordinaire qv'elle 
vouloit qve ce qu'estoit faict devoit demeurer faict . . . 

16. 
Monsieur. 

Je uois bien par la lettre que Vostre Exellence m'a escrite du 13 de May 
concernant les pretentions de Madame Sophia Ranzou, que V. Ex« explique 



^ Henrik Ernst, 1603 — 65, bekjendt som Retslærd og Filolog (Biogr. Lex. IV, 569), lærte 
Ulfeldt at lejende i Paris o. 1639 og tilegnede ham et Skrift Lellingegaard (Bjeverskov Herred) 
tilhørte Ulfeldt (Trap, Danmark, 3. Udg. II, 829). 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



171 



ma lettre que ie uous ay escrite le 30 d'auril sur le mesme subiect fort å 
mcm desauantage; si i'estois si heureux qu'auec patience et sans passion on 
xne uoulut escouter, on n'auroit pas subiect de me faire resouuenir par des 
memoriaulx et extraicts des papiers de mes disgraces passees, mais il me faut 
souffrir auec patience tous ce qui m'ariue de part et d'autre, mesme de ceux 
<|ue ie croyois estre mes amis, c'est un accident ordinaire qu'on prend plaisir 
de souuent toucher et pincer la playe d'un malheureux; ie suis obligé pour 
ma. defTence de m'expliquer plus clairement que ie n*ay £uct, puis que ie uois 
que V. Ex« me ueut rendre comme criminel d'une chose dont ie suis fort 
innocent. Vostre Exellence me parle dans sa lettre que mon reuers me defend 
de ne point mentioner plus les meubles qui sont uenu entre les mains de 
sa Maiesté. Dieu mercy, ma memoire n'est pas encores si foible que ie ne 
me souuiene fort bien de mon debuoir et de mon obligation, mais comme ie 
n'ay pas creu que cela pouuoit estre interpreté å aucun crime d'accepter des 
offres de fauueurs d*un grand Roy, car V. Ex« doit sgauoir que tamais ie 
n'eusse songé a rien redemander de ces meubles, si Monsieur Henning Pouuisk, 
qui est un des Conseilliers et Ministres de sa Maiesté, ne m'eut diet de son 
propre mouement, estant icy aupres de moy å EUensbourg k la fin du Mois 
de Feburier, que sa Maiesté luy auoit diet plus d'une fois qu'il uouloit payer 
ces meubles qu'il auoit regeu, prouenantes de l'eritage de ma feu Mere Ma- 
dame Christine, et me disoit qu'il le soliciteroit å son retour et ne doutoit 
nuUement qu'il ne l'obtint, ueu que sa Maiesté Tauoit ofTert d'elle mesme; sur 
teis discours ie me suis fonde, ains(i) l'ay ie prié de mettre fin å cest affaire 
et le soliciter, ie n'espere pas d'estre tombé en blasme pour n'auoir refusé 
le diet ofTre qu'un Conseillier et Ministre de sa Maiesté m'a faiet, et sur ceste 
confience i 'en ay faiet mention å Vostre Exellence, pour en pouuoir donner 
promte satisfaction å Madame uostre cousine en tant que cela pouuoit monter. 

Ie prie Vostre Exellence de uouloir astheure iuger sans aucune passion 
de cest aflfaire et n'auoir pas si mauuaise opinion de moy, comme la lettre 
de V. Ex« en faiet monstre, comme si i'estois esgaré de *mon debuoir en 
adioutant foy aux paroles d'un Conseillier et Ministre de sa Maiesté. Le diet 
Monsieur Pouisk il uit encores, ie suis bien asseuré qu'il ne disaduouera pas 
la relation que i'en fais, si V. Ex« digne de luy en parler, alors uous jugerez, 
s'il uous plaist, si mon crime est si grand comme il est despeint dans 
uostre lettre. 

Quant å l'affaire de la pretention de Madame uostre cousine V. Ex« 
m'escrit qu'on auez parlé å des seigneurs qui sont de la haute justice, et que 
V. Ex« leur a donné part du eontenu de mes lettres et obligations donnez et 
escrites å Madame Vostre cousine et qu'ils sont tous d' opinion que je seray 
condamiié å la paye, si cela entre en proces, je ueux croire que s'ils uoyent 
les papiers et parchemins que i'ay å produire en ma deffence, qu'ils changeront 
d'opinion, car cela demonstre et oblige å madame Vostre cousine de me gua- 
lanter le diet bien enuers et contre tous et, en cas qu'elle ne le puisse &ire, 
de me desdomager dans six septmaines, comme sa lettre en faiet plus ample 



22" 



1^2 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

declaration, astheure le diet bien dont elle pretend la paye a esté pris de la 
courronne de Suede, non pas comme mon bien, mais comme appartenant å elle, 
ainsi que les lettres de ceux de la Regence en pourra faire foy, ou cela est 
bien expliqué expressement, nonobstant tout cela ie me suis declaré par le 
passé å V. Ex«, qu*å uostre seul regard ie uoulois uuider c'est affaire par uoyes 
amiables et que ie faisois bien plus d'estat de Vostre amitié que d'aucune 
somme d'argent, et ainsi ay ie offert ceste somme qui pouuoit prouenir des 
meubles susmentionez, car ie tenois cela pour une chose infaillible ce que 
Monsieur Pouisk m'en auoit diet. Mais puis que ie crois que ie n'ay rien å 
esperer de costé la et que ceste Dame a si peu de confience en ma personne, 
encores que ie n'aye iamais trompé personne, en consideration de V. Ex« et 
de uostre amitié ie m'offre å luy satisfaire ce dont mon obligation faict men- 
tion auec des obligations qui m'ont esté donnees de gens de bien et d'honneur, 
OU auec des biens terriens que i'ay proche de Boller, ou son frere a des biens 
tout coignant, qui sans doute les achettera uoluntiers delle, ou aussi si elle 
ayme mieux des biens terriens å Tossing, ie luy en bailleray dans la dicte 
isle. V. Ex« sgait mon estat present, autre moyen pour la contenter n'est 
pas en mon pouuoir, ie ne veux plus en ceste matiere estre importun å V. Ex«; 
uostre lettre m'obblige de faire ce long recit que i'ay faict, ie remets le tout 
å vostre prudence. L'etemel uous conserue et donne santé et bonheur. 

de Vostre Exellence 

tres obligé et affe"* seruiteur 

Cornifis Comte d'Ulffeldt. 
Madame Leonora m*a 

commendé de saluer 

V. Ex« de sa part. 

EUensbourg le 23 de May 1662^. 



17. 

(Udateret, løst Postskriptam ^) 

P. S. 

Mon trescher frere, si par cas fortuit se presentoit d'un gouuernement 
en ce Royaume, en Jutlande ou en Fyn, qui fust vacant, ie uoudrois sgauoir 
vostre intention si ie peux soliciter cela pour vous, car ceux de Holsten sont 
rarement vacant, ie vous prie de me faire sgauoir vostre sentiment. Adieu 
derechef et ie me recommende en vostre amitié. 



^ I Brevene 15 og 16 ere kun Underskrifterne egenhændige. 
* Bør maaske benføres lil Nr. 3. 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod Lente. 



173 



n. 

Breve fira Theodor Lente. 

1660-61. 

I. 

Es wirdt der Herr Oberster Bartram Rantzow, so gestern mitt guttem 
Contento von hier gereiset, wehgen seiner gehabten Verrichtung, erlangter 
Gnade vndt der ihme auffgetrahgenen Commission Ew. Hochgr. Excell. coram 
referiren, worauff ich mich geliebter Kiirtze halber beziehe. Cronenburgh hat 
zwar gestern geliefert werden sollen. Es will aber der Commendante zufohderst 
alle seine Bagage naher Helsingburgh iibergeschiffet haben, wormitt de Reuter 
anitzo gescheffligh, verhoffe also, dass diese Reiche vndt Lande in etwass 
wiederumb zue Respiration gelangen werden, wiewoU man annoch gesinnet, 
alhier eine zimbliche Anzahl Volcker zu Ross vnd Fuess wie auch in Holstein 
zu halten. Der General Stab, worunter die Herren General Commissarii wie 
auch der Gouverneur zu Rendessburgh Hr. Heinrich Bluhme^ mitt gemeint, 
soli abgeschaffet werden, massen solches im vorgestrigen Kriegsråht in pleno 
geschlossen, vnd wirdt noch eine fernere Reduction fur sich gehen. . . 

Wehgen Einreumung des Ambtts Schwabstett haben ihre Konigl. Maytt 
bereitz vohrlengst den Ambttschreiber vndt Hauss Voigt aldah befohlen, wan 
die Fiirstl. Gottorfische dahselbst ankommen, sich wieder anhero zu verfuhgen. 
Dire K. Maytt. seint bisshero nicht zu bewehgen gewehsen, Hertzogh Christian 
Albrecht Durchl. abgelassene Schreiben zu beandtworten, vermeinen, es miisse 
noch ein ander Vergleich vohrher gehen. Ich sehge(l) gern, dass guttes Ver- 
trawen mogte restabiliret werden, worzu Ew. Hochgr. Excell. die Media vor- 
schlagen woUen. 

Die Gratulationes zu dem getroffenen nordischen Friehden seint mehren- 
theils von allen Chur vndt Fiirsten des Reichs alhier angekommen vndt hoflf- 
lich wieder beandtwortet worden. 

Copenhagen den 14. April Ao. 1660. 



2. 



In meinem jiingsten vom 26. negst verflossenen Monatts håbe Ew. 
Hochgrfl. Excell., wie die zehen schwedische Orlogsschiffe*, so aus dem Lands 
Croner Haffen gelauffen, von dem hoUåndischen Admiral de Reuter genotiget, 
alhier fur der Stadt bey der hoUåndischen Flotte sich zu setzen, berichtet. 
Zeitt dctn seint noch 2 Schwedische Orlogsschiffe dazu kommen, belahden 



* Henrik Blome til Farve og Hagen, 1616—76, Amtmand i Rendsborg (Biogr. I>ex.). 

* Frideriday Adelsvældens sidste Dage, 477, L. 



174 Br^v« til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Thcod. Lente. 

mit den Tapeten, Altar, silbern Orgel, den silberaen Aposteln vnd Predigstuhl 
zu Friederichsburgh, auch Glocken vnd andern geraubten Giittern, vnd ob zwar 
diese Schwedische Schiffe insgesambt vorgegeben, dass Sie die Commercia 
in der Ost Seh nicht turbiren, sondem ihren Cours nach Stockholm nehmen 
wolten, so hat doch de Reuter denselben so enge eingesperret vnd mitt 
seiner Flotte beleget, dass kehmant darauff oder darab kommen, jah kein 
Bohtt von einem Schiffe zum andern ohne sein Belieben fahren kan, hat auch 
7 Orlogs Schiffe von seiner Flotte naher Landes Cron geschicket, zu verhiiten, 
dass die dah bereit liehgende ubrige Schwedische Schiffe nicht auslauffen konnen. 
Dieses haben die Frantzosischen vndt die Englischen Herren Ambassadeurs 
zum hochsten empfunden, vndt deshalber bedrawHche Schreiben an die Herren 
Plenipotentarios der Herren Staten General abgelassen, jah ihnen fast daruber 
den Kriegh ankiindigen wollen, nichts dohwehniger seint dieselbe nicht ge- 
sinnet ein eintziges Schiff lohss zu lassen, biss die Friedens Tractaten zur 
Richtigkeit gebracht, worzu sich Schweden bissher nicht erklehren wollen, be- 
vohr ihre Flotte wieder losgelassen. Obberurte Frantzosische vndt Englische 
Herren Ambassadeurs seint mit der Elucidation vndt dem Interpretament des 
Elbingischen Tractats gar nicht zufriehden, vermeinen es prejudicire den Cotn- 
merciis in Engelandt vndt Franckreich, wollen dariiber noch ein ander Eclair- 
cissement haben, vnd seint die Gemiihter daruber dergestaldt alteriret, dass 
die Herren Mediatores woU selbst vnter sich einen Mediatorem nohtigh hetten, 
vndt weillen ein jehder Estat bey dieser Friehdens Handlung sein absonder- 
liches Interesse vndt Absehen hat, alss vermeinet Hr. Hannibal Sehstett 
zwischen Dennemarck vndt Schweden, ohne Zuthun der Herren Mediatoren, 
die Friehdens Tractaten so weitt zu bringen, dass nuhr die Herren Mediatores 
zum Schluss vndt wehgen der Guarantie dazu getzogen werden diiritlen, ist 
desshalber etzliche Mahl zwischen gereiset, befindet sich jehdoch auch aller- 
handt Difficultaten hierbey, dass man also von dem Success noch nichtes 
sicheres schreiben kan. 

Die Schweden sahgen zwar offentlich nicht, dass sie die Elbingische 
Tractaten mitt ihrem Anhangh nicht halten wollen. Es scheinet gleichwoU, 
dass durch dero Getrieb Franckreich vndt Engelandt die Annullation derselben 
suche. Von berurten Schwedischen Orlogsschiffen hat de Reuter das Frawen- 
zimmer, so naher StockhoUm gewolt, zwar naher Cronenburgh geleiten lassen, 
vndt begehet sich mitt dem Vice Admiral Ugla^ freundlich, hat ihme aber 
vnter Augen gesagt, so baldt sie Sehgel machen oder die Ancker kappen 
wiirden, hette er Ordre sie anzugreiffen vnd solches zu hindem, vermeinet auff 
den Fall, weilln nuhr geringe Manschafft auff den schwedischen Schiffen vor- 
handen, dieselbe zu entren vndt die Schiffe nicht zu ruiniren, wornach hiesige 
Biirgerschafft tåghlich aussehet. 

In secreto berichte ich dass man mitt den Friehdenstractaten viehleicht 



» Claes Friherre Uggla, f 1676 i Søslaget ved Øland (Anrep, Åitar Taflor IV, 462). 



Breve til Chr. Rantzan fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



175 



zam Schluss wehre, wan Ihre Konigl. Maytt. Bornhollm abtreten woUen, worzu 
ste xnitt keinen Rationibus zu bewehgen gewehsen, woUen sich auch wehgen 
GottorfT nicht ånders erklehren alls bereitz geschehen. Wesshalber es dan 
heute zwischen Ihrer K. M. vndt 25 harte Worte vndt stehet 91, 45, 33, 85, 
44, 9 vndt 25 eine CoUision zu befahren; wer nuhn diese Consilia mainteniret, 
davon berichte ich einmahl coram. Am 23 April ist der Friehde vnter ihrer 
Kayserl. Maytt., den Konige in Pohlen vndt den Curfursten zu Brandenburg 
publiciret vndt zu Dantzigh in allen Kirchen desswehgen das Te Deum ge- 
sungen, Dania ist erstlich post conclusam pacem alhier darinnen mitt includiret, 
vad diirfften Sueci remotis tot hostibus den Bohgen noch hoher spannen, woh 
nicht gar abrumpiren. Massen dan Bericht einlanget, dass Wrangel Ordre 
håbe, auss Pommern mit seinen Volckern nach Holstein zu gehen vndt die 
Blocquade fiir Tonningen auffzuheben, darumb dan nohtigh vigilant zu sein. 
Ich mag^h von den Consiliis vndt Zustande alhier nichts schreiben; wirdt man 
sich nicht baldt zum Friehde accommodiren, besorge ich die total Ruin, håbe 
darumb grosse Raison gehabt Ewer hochgr. Excell. Anwehsenheit alhier zu 
wiinschen, dahmitt sie sich mitt flir den Riss stellen vndt Regnum et Patriam 
ab interitu mit liberiren miighen, zumalln dero eigene Conservatio^i mitt 
daran henget. 

Copenhagen den 5. May 1660. 



3. 

. . . Wehgen der Gottorffischen Tractaten andtworten Ihre Konigl. Maytt. 
seibst, weilln der Herren Reichs Råhte darin gegebenes schrifltliches Bedencken 
ihro nicht allerdings anstendigh vndt nicht so gelautet, wie sie woll vermeint, 
alss haben Sie mihr verbotten, dasselbe kehmant zu communiciren, wolte sonst 
Copiam davon iiberschicket haben. Wie es mitt den Friehdens Tractaten al- 
hier stehet, gibt das postscriptum, die Herren Reichs Råhte eilen remis. velisque 
zum Friehde, vndt werden denselben annehmen wie sie ihn bekommen konnen, 
sehen fiir Augen, dass diesen Reichen vndt Landen kein Kriegh dienet vndt 
dieselbe bey dessen Continuation den Untergangh gar nahe sein, ich magh 
dariiber nicht particularisiren, die Evidentz legt alles zu Tahge, alhie bey 
Hoffe will es baldt Herren vndt Dienem an Lebendts Mitteln ermangeln. Es 
haben sich endtlich hiesiger Stadt Eingesessene, worunter die Konigliche Be- 
djente mitt begriffen, noch auff ein Monatt die Soldatesca zu unterhalten er- 
Idehret. Die hollandische Gelder pieiben auss, jedoch wollen sie fur 20,000 
Rthlr. von dem alhier vorhandenen Proviant herleihen. Wass Mons. Terlon 
fer ein nachdenkliches Schreiben an die Herren Extraordinair Deputirte der 
Herren Staten General abgelassen, davon communicire ich copiam. Der Eng- 
fischen ihres ist noch hårter, will kunfiligh die Abschriill, so ich selbst noch 
nicht erlanget, mitt theilen. 

Vom kayserl. Hoffe haben Hire Konigl. Maytt. in etzlichen Wochen 
von Mons. Kramprecht keine Schreiben erhalten. Wissen nicht, ob der fiirstl. 



r 



iy6 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Leate. 

Gottorfischer Landt Rahtt Hr. Friederich von Ahlefelten^, so zu Hambui^h 
wieder angelanget, die Leben aldah iiir Ihre fiirstl. Ehirchl. empiangen oder 
nicht. Weilln keine Mittell zur Ambassade naher Wien vorhanden zu Wehge 
zu bringen, gleichwoU der Leben halber vigiliret werden muss, alss erwarte 
ich Ew. hochgr. Excell. Einrath, ob eine newe Prorogatio dariiber zu suchen; 
es scheinet, in dem man Mons. Cramprecht kein Geldt gibt, auch die bahr 
verschossene nicht wieder erkuiget, dass er wass tråhg wirdt. 

Copenhagen den 5. May 1660. 



4. 

. . . Hette verhoffet, Ewer Hochgr. Excell. wiirden von sich selbst die 
Anwesenheit alhier fiir nothigh ermessen haben, zumalln der Fiirstenthumber 
Ruin flir Augen stehet vndt kehmant sich umb deren Rettung bekummert, 
woriiber ich vnuerdienten Hass iiber mich lahde. Gestern ist im Kriegs Rahtt 
geschlossen, keine Volcker zu reduciren oder abzudancken, bevohr die Schweden 
Sehlandt quitiret. Wan solches geschehen, will man nuhr die schwachen Re- 
gimenter vnterstecken vnd theils Stabs Persohnen reformiren, sonsten keine 
zu Ross vnd Fuess abdancken. Ob nun die theils wuste vnd ode stehende, 
theils gantz erschopfte 5 Konigl. Ambter solche Last werden ertrahgen konnen, 
eroffnet die Zeitt. So lange die Militair Personen alhier bey Hoffe predo- 
miniren vndt keine andere alss dieselbe ad istius modi consilia vociret werden, 
ist kein ander Schluss zu hoflfen, mitt mihr wirdt es kiinfftigh heissen, sicut 
it ire sinas. Wass aber die Fiirstenthumber fur eine Gestaidt gebehren werden, 
gibt die Zeitt. Dass des Hr. Vice Statthaltern Excell. noch 14 Tahge in den 
Fiirstenthumbern verpleiben vnd sich zur Reisse prepariren wollen, gibt von 
Hoffe einige Vnlust, weillen man diese Ambassade so pressant sein erachtet. 
Wehgen der Instruction zur Alliance vnd Einhohlung der Ratification dessen, 
wass von den Englischen Gesanten dieses Friedens halber negotiiret, woUen 
die Herren Reichsrahte Raht schlagen vndt alles nachschicken. In Ceremo- 
nialibus woUen Ihre Konigl. Maytt. nicht, dass Er einen eintzigen Konigl. 
Gesanten cediren soli. Die Gesanten im Haagh seint noch nicht avociret, 
wirdt sich also keines Silbergeschirres oder Carossen von ihnen zu bedienen 
haben, vnd diirfften dieselbe noch woll eine Zeittlanck aldah verpleiben. Sonsten 
nichts verenderlichs alss dass die Schweden Nascow evacuiret vndt den Oberster 
Lieutenant Rosenkrantz* zum Commendanten darin verordnet. Der Oberster 
Kragh* wirdt in Nascow commandiren. Wan das Fahrzeuck aldah ankom- 



^ Frederik Ahlefeldt til Seestermtth og Schinkel, 1618-64, gottorpsk Statholder og Ge- 
hejmeraad. 

' Niels Rosenkrantz. L. Bobé, Roskilde adelige Jomfrukloster 1699 — 1899, Bilag, 48. 
* Mogens Krag (Biogr. I^ex. IX, 432). 



J 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theodor Lente. 



177 



men, wollen sie auch diessen Ortt reumen. Der Hr. Graff Lewenhaubt^ ist 
familarissimus in aula nostra, seine Gemahlinn, eine Graflfinn von Hohenloh, so 
der Koniginnen verwandt, hatt newlich mitt gekochet(!). Der Hr. Pfaltzgraff 
von Sultzbach ist aber wieder zum Haubtquartier naher Rotschildt verreiset. 
Copenhagen den 19. Juny Ao. 1660. 



S. 

Von heutiger Post werden des Herm Vice Statthaltern vndt jetzigen 
Ambassadeum Hr. Friedrich von Ahlefelten Excell. die vohrigen mitt Engelandt 
getroflfenen Alliancen sambt einer im Reichs Rahtt abgefasseten dånischen In- 
struction vnterm Couvert an den Residenten Petkum* zugesant, wiewoU die 
Herren Reichsråhte nicht alle darin einigh gewehsen, ein so wichtiges Negotium 
Ihrer Excell. allein anzubetrawen (welches ich doch in geheimb eroffne), vndt 
hat Hr. Erick Kraagh desshalber etzliche mahl zwischen gehen miissen, ich 
zweiffle nicht, der Hr. Gesanter wirdt mit einem qualificirten Secretario ver- 
sehen sein, der ihme die Miihe, weilln alles in lateinischer Sprache gehandelt 
wirdt, in etwas benehmen konne ; alle die Englische Ambassadeurs haben alhier 
in Englischer Sprache peroriret, vnd hat der Secretarius, so dabey géstanden, 
es in Latein vorgebracht, vnd kan ein qualificirter Secretarius einer Ambassade 
eine grossere Lustre geben alss alle iibrige Suite. Petkum verstehet kein Latein. 

Sonsten berichte ich, dass Hr. Hannibal Sehstett in Schweden gutte 
Verrichtung gehabt, Bomhollm pro Rege et hæredibus fur 8500 Tonnen 
Hart Korn, so dah machen 425,000 Rtlr., an sich erhandelt, wollen Sueci die 
Adeliche Gutter in Schonen pro quota nach Hart Korn in solutum annehmen, 
worzu der Hr. ReichshofTemeister vndt andere, so des Schwedischen Jochs Last 
ru ertrahgen nicht gesinnet, ihre Gutter ultro offeriret, wass man aber den- 
selben fur Satisfaction wieder geben will, ist noch nicht resolviret. Sueci haben 
alle Vestungen ausser Cronenburgh den Vnsrigen eingereumet, so auch baldt 
erfolgen soli, der Vice Admiral de Reuter ist annoch sehr embssich in Vber- 
setzung der Volcker naher Schonen, wiewoll der starcke Windt solches in 
etwass remoriret. Die mitt grossen Spesen zusammen gebrachte Transport 
Schifie sollen nichtes alss die abgedanckte Officiers vndt ihre Bagage naher 
Teutschland iibersetzen, weilln alles Volck naher Schonen gehet, undt wass 
alhier auflfmerckent machet . . . 

Copenhagen den 7. July Ao. 1660. 



' Ludvig Weiricb Greve Lewenhaupt, General af Kavalleriet, f 1668, gift m. Charlotte 
Sosanne Marie Grevinde Hohenlohe, hvis Moder var Pfalzgrevinde Sophie af Rhein-Birkenfeld 
[Aarrp, Åtuur Tafler II, 170). 

* Simon de Petkum, Resident i I^ndon (Hiogr. Lex. XIII. 74). 



DteBske Mai^Azio. 5. R. IV. 



23 



^ 



1^8 breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theodor Lente. 

6. 

... En confidence berichte ich hiermitt, welches doch noch wehnigen 
bekant, dass der vohrige Reichshoffemeister Hr. Corfitz Uhlefelt auss dem 
Malmoischen Arrest eschappiret vndt im Priesterrock vnd Habit anhero incog- 
nito gekommen, vnd ist solches so heimblich zugangen, dass Sueci ihn noch 
zu Malmoh bewachen. Er logieret alhie bey Birte Reinhold Hanssen ^. Ihre 
K. Maytt. zeigen mihr itzo ein Schreiben, so er an dieselbe de causis seiner 
Vngnade geschrieben vnd alhier Schutz suchet, vndt hat er summa calliditate 
den Schlagh vndt seine Kranckheit simuliret, uti ipse fatet. . . Die Herren 
Reichs Råhte seint itzo in Consultatione begriffen, wie viehle Regimenter zu 
Ross vnd Fuess die Cron vnd die Furstenthumber haiten sollen; weilln kein 
Patriot auss den Furstenthumbern derselben Interesse beobachten will, heist es: 
Damnum quot quis sua culpa sentit. Ich thue zwar gerne wass in meinem 
Vermohgen stehet, bin aber inter tot militares et Regni Proceribus aliud inten- 
dentibus zu wehnigh dazu, vndt muss, wass ich nicht haben kann, lieghen 
lassen. . . Hertzogh Ernst Gunther ist endlich cum tota familia von hier 
auffgebrochen. Der Englischen Gesante Recreditiv gehet hierbey in copia. 
Es hat desshalber discrepante Meynung inter Proceres Regni abgegeben, worauff 
mihr dan anbefohlen, ein Project abzufassen, wie ich es gesetzet, so ist es a Reg. 
Mte. et Coll^o Senatoris approbiret. . . 

Copenhagen den 21. July Ao. 1660. 

7. 

• 

. . . Dem Herm Obersten Bartram Rantzow* håbe ich vor viehlen 
Jahren hero dasselbe, so er itzo erhalten, von Hertzen gegonnet, vndt wirdt 
der Herr Cammer Juncker .von der Wisch' mitt dem Ober Commissariat be- 
gnadiget, verhoffet auch noch dazu eine Pension auss dem Reiche zu erhalten ; 
die Alliirten werden verhoffentlich nuhnmehr baldt auflfbrechen, vndt des Hr. 
Obersten Bartram Rantzowen Reisse naher Berlin erspahret werden konnen; 
der Herr Feldtmarschalck Eberstein ist zwar anhero gefohdert vndt bereitz 



* If. Bricka og Fridericia, Christian IV.s Breve III, 88 og de der citerede Kilder var 
Enken efter Borgmester Reinhold Hansen (158 1 — 1646)» Birgitte gift med Franz Eberhard Speckhan 
(f. 2. April 1628 i Kønigsberg, 1661 Ceremonimester, 1669 Oberstlnt. ved Livgarden t. H., 1670 
optaget i Adelstanden^ 168 1 Overhofmarskal, 1683 Gehejmeraad og Stiftsbefalingsmand over Ribe 
Stift samt Amtmand over Riberhus Amt, 1684 hvid Ridder, f 26. Dec. 1697), der 26. Jan. 1660 
fik Tilladelse til Hjemmevielse med Birgitte afgangne Vilhelm Edingers. Sp. ægtede 26. Okt. 1670 
Elisabeth ▼. Råben, f. 10. Nov. 1640, f 29. Aug. 1706 (Terpager, Inscriptiones Ripenses 89, 
App. 27. Ansøgning fra Sp. til Sophie Amalie 1673, 17. Okt. Indkomne Sager 1661, 503 b. 
Sjæll. Reg. 24, 523. Bloch, Amtmænd 128 f. Rentekammerets Bestallingsbog 6 a, 173). 

' Oberst Bertram Rantzau til Ascheberg, 1614—86 (L. Bo1)é. Af Ditlev Ahlefeldtø Me- 
moirer 197) sendtes ifølge Ordre af li. Juli 1660 til Kurfyrsten af Brandenborg og Montecuccoli 
i Anledning af Troppernes Hjemkaldelse. 30. Dec s. A. fik han Exspektance paa Segeberg Amt. 

* Henrik v. der W., Generalkrigskom missær, f 1678. 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



179 



auff der Reisse begriffen gewehsen, wehgen Reduction der Milice vndt der 
anhero gefohderten Volcker aber zuhick commendiret worden, biss solches 
alles werckstelligh gemachet; wass flir Volcker zu Erleichterung der Fiirsten- 
thumber herauss marchiren, vndt welche darin verpleiben, gibt der Einschluss, 
vndt wirdt die Evacuatio des Hausses Breitenburgh alss Ew. Hochgr. Gn. 
Residentz auch woU erfolgen konnen; der ad interim bestellet gewehsener 
Ambtsschreiber vndt Haussvoigt zu Schwabstett seint gestern wiedcr anhero 
gekommen, berichten, dass nubr 3 Man Konigl. Volcker auff dem Hausse 
aldah liebgen, vndt bekumt er itzo Ordre dieselbe abzufohdem. Ihre Konigl. 
Maytt. seint noch nicht zu bewehgen, ein^e von Ihrer fiirstl. Durchl. so heuffigh 
eingekommene Brieffe zu beandtworten. Villeicht mogte einmahl bey mundtlicher 
Conferentz ein besser Grundt zur P>eundschafft konnen gelegt werden. . . 
Die Gottorfischen Sachen pieiben alhier noch immer vort odios, vndt bin ich 
zu Zeitten darin ungliicklich, werde mich auch der Gottorfischen Expeditionen 
vndt Relationen gentzlich endtschlagen. 

. . . Hr. Oberster Dettleff Rantzow* vndt Oberster Cruse* seint von 
BomhoUm wieder anhero gekommen, berichten, dass Hr. Uhlefelt, wie er 
Moen gesehen vndt vermercket, dass er nacher BomhoUm gefuhret werden 
solte, gar frohlich geworden, weilln er nicht gerne der Schweden gefangener 
sein woUen. Vorgestem ist die gantze HoUendische Soldatesca mitt den 
Admiral de Reuter zu Sehgel gegangen, . . 

Die Herren Reichs Råhte haben ihrer Konigl. Maytt. 3 Subjecta zu 
Reichs Rahten vorgeschlagen, den Hr. Feldtmarschalck Schacken, Hn. Iffer 
Krabbe', Hr. Offe Juhle, vndt diirffte der erste woU dazu gelangen. 

Copenhagen, den 4. Aug. Ao. 1660. 



8. 

. . . Hr. Feldtmarschalck Eberstein ist gestern von hier wieder auff- 
gebrochen, derselbe wirdt von dem Zustande alhier berichten. Dem Hn. Ge- 
neral Majeur Eckerich* ist Konigliche Ordre zugesandt, sich mitt seinem Re- 
giment anhero zu verfiihgen, vndt woUen Ihre Konigl. Maytt. ihn zum Com- 
mendanten hiesiger Dero Residentz Statt verordnen. Der Oberster Brehmer* 
behelt inmittelst sein Regiment vnzerstiimmelt, Hr. Eberstein wirdt alss Go5ver- 
neur in Gliickstatt sich auffhalten, weilln Ihre K. Maytt. Pinnenbergh nicht 
bawen(?) wollen. 

Des Hn. Obersten Bartram Rantzowen, des Obersten Braunen* vndt 



^ Ditlev Rantzan, Oberst og Amtmand paa Koldinghus, 161 7 — 84 (Biogr. Lex. XIII, 425). 

> Mogens Kruse (ib. IX, 566). 

» Sutholder Iver Krabbe til Jordbjærg (ib. IX, 391). 

* Eggerich Johan Lttbbes, f 1661 (ib. X, 409). 

^ Johan Otto Brehmer, Oberst, Kommandant i Glflckstadt, "f 1684. 

^ Johan Braun, Oberst, f 1667 (Ahlefeldts Memoirer 199). 

23* 



I go Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod« Lente. 

• 

Obersten Dibbem* Regimenter seint naher Koldingen zu marchiren beordert, 
mugten dahselbst (quod sub rosa memoro) woU theils abgedancket, theils 
vntei^estochen worden, herjehgen soli der Hr. General Lieutenant Hanss von 
Ahlefeldt mitt seinem Reglement naher Holstein gehen, alhier im Reich soli 
jehdes Kirchspiel 3 Reuter vnterhalten. Wie die reductio geschehen wird, 
gibt der Einschlues, der Hr. Oberster Todt* vndt andere Oberster seint sehr 
malcontant, dass man sie zu Esquadronen reduciren will. Die Stande alhier 
seint des erschopften Zustandes halber noch gar schwiirigh, vndt ist eine Con- 
uocatio derselben auff den 18. Sept. angesetzet, dan noch woU eine newe 
Reductio erfolgen miigte. Hr. Hannibal Sehstett ist nach Schonen* wehgen 
Bornholm mitt Hr. Steinbock zu tractieren gereiset vndt heute mitt gutter Ex- 
pedition alhier wieder angelanget. 

Copenhagen den 11. Aug. 1660. 



9. 

I>er Herr Landt Rahtt vndt Ambttmann Hr. Detleff von Ahlefeldt* 
befindet sich noch alhier, vndt ist von ihrer K Maytt. beyderseitts woU ge- 
sehen, kumbt gar auch offl zur Taffell. Der Fiirstl. Gottorffischer Abgesanter 
Hr. Clauss von Qualen* aber hat bereitz iiber 8 Tage vergeblich vmb Au- 
dientz angehalten, will gleich woll verhoffen, man werde ihn endtlich secun- 
dum jus gentium zur audientz verstatten. Ihre Konigl. Maytt. stossen sich 
daran, dass ihre Fiirstl. Durchl. sich in Dero Creditiv Bischoff zu Lubeck 
nennen, besorgen auch, es werde sein Anbringen mitt viehlen gravaminibus 
angefiillet sein. Der Hr. Reichs Hoffemeister, welcher vom Stein ubell ge- 
plahget gar selten nach HofTe kumbt, will gerne die Audientz befiirdem. 
Man ist itzo alhier beschefitiget, alle uhlefeldische Brieffe vndt Documenta, so 
man in seinem Quartier bey Birta Reinhold Hansen gefunden, zu perlustriren, 
vnd sollen nachdenckliche Sachen darin vorhanden sein. Die Verzeichnuss, 
wie die Cavallerie alhier reduciret wirdt, welche ich jungst beyzuschliessen 
vergessen, gehet itzo hierbey. Des Herrn Ambassadeurs Hn. Friedrichen von 
Ahlefelten Excell. werden heute einige Documenta naher Engelandt nachgesant 
wehgen der orcadischen Inseln vndt des Elbzolls, Ihre Excell. wehren gesinnet, 
secrete Audience zu suchen, weilln dero Bagage noch nicht arri vieret, wclches 
man alhie gerne sieht, Gottorffienses vigiliren sonst aldah gar sehr durch den 
Schwedischen Friesendorff® vnd seint vns zuvohr kommen. Hr. Gabel wirdt 



^ Joakim Dibbem, Oberst 

> Ove Thott til Bjfiresjdholm og Skabersj6 (Anrep, Åttar Taflor IV, 404). 

' Th. Sehested, H. Sehested II, 229. 

* DiUev Ahlefeldt til Lehmkulen, etc, fyrstelig Landraad og Amtmand i Tønder, f 1667. 

' Gaas V. Qualen til Siggen, f 1664 (Nordalb Studien III, 130 ffl). 

^ Johan Frederik Rigsfriherre v. FriesendorfT (Svensk biogr. Lex.). 



Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. i8l 

des Konigs in Engelandt Schreiben an Ihre Durchl. communiciren, der Chur 
Brandenb. Gesanter von Marwitz^, so alhier Abschiedt genommen, wirdt Ew. 
hochg^r. Excell. eine Visite geben. 

Copenhagen den i8. Aug. 1660. 



10. 

Ewer Hochgr. Excell. jiingstes vom 22. dieses mitt wenigh Zeihlen zu 
beriihren, berichte ich, dass Hr. Otto Kraagh und Hr. Gosche von Buchwaldt 
alhier glucklich angelanget. Der Herr Vice Statthalter vndt Ambassadeur naher 
Engelandt wirdt nunmehr, dah seine Bagage arriviret, bey dem Konige in 
Ei^land Audientz gehabt haben. Herr D. Voigt* ist alhier. Es durffte seine 
Promotion nicht facilitiren, dass er in Schwedischen Diensten gewehsen. Er 
hat sich bey mihr noch nicht angemeldet. Es scheinet, dass er juxta jam 
consuetum curiæ stylum andere Promotores suchet, welches mihr gleich. Ihre 
Konigl. Maytt. seint sambt der Koniginnen vndt Ihrer Konigl. Hoheit vor- 
gestem von hier naher Cronenburgh, Koke vndt Corsoer cursorie besehen; in 
der Suite seint Hr. Gen. Lieutn. Clauss von Ahlefeldt, Hr. Dettleff von Ahle- 
fddt, Hr. Gosche von Buchwalt, woUen gleichwoU letzt vor dieser Woche wieder 
hier sein. 

Herm Clauss von Quahlen håbe auff konigl. Befehligh ich gestern seine 
Recreditive mitt einem Compliment zugestellet. Ihre Konigl. Maytt. beyder- 
seitts wehren nicht zu bewehgen, densetben zum Abschiedt zu admittiren, viehl 
wehniger zur Taffel fohdern zu lassen. . . Der gutte Cavallier ist mitt be- 
triibtem Gemiihte wieder wegk getzogen, vndt will das Vertrauen vnter der Herr- 
schaft nicht wiederkommen. 

Den 8. Septembr. diirffte in viehlen eine Enderung geben, ich verspiire 
viehle Malcontenten unter den Standen, wollen so viehle Cavallerie nicht halten. 
Weilln ich itzo zu Hr. Heinrich Miillers Tochter Hochzeitt, welche des reichen 
Professoris Fincken Sohn' heyrathet, gehe, muss ich schliessen. 

Copenhagen den 28. Aug. Ao. 1660. 



II. 

Ihre Konigl. Maytt. wollen die Gelder von der Noblesse zu Behueff 
Dero Soldatesca allein haben, vndt Ihre Fiirstl. Durchl. davon nichts partici- 
piren lassen. Das Contributionwehsen muss auff einen andern Fuess gerichtet 
werden, oder ich sehe die Ruin der Fiirstenthumber flir Augen; weilln itzo 
die Militaria andern committiret, bekummere ich mich darumb nicht viehl, 



^ Balthasar ▼. d. Marwitz, brandenbori(sk Gehejmcraad 

» Peter Vogt, Dr. jur , Raad i Kane. i GlUckstadt (?) (Moller, Cimbria lit I). 

' Amtmand Thomas Fincke, 1632 — 77, en af GrifTenfeldts Dommere, g. m. Drude MuUer. 



1 82 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

lasse es die verantworten, so dazu bestellet. Die Abdanckung der Kayserl. 
Volcker in Holstein wirdt dem Lande auch keinen Niitzen schaffen, das Stifft 
Liibeck will man mit zu der Contribution der Furstenthumber ziehen, quo 
successu gibt die Zeitt. . . 

Hr. Corfitz Uhlefelden Kindern ist angesahget, Schonen zu reumen, 
vndt seint alle seine Gutter aldah a Suecis investiret, dass besorglich, die Con- 
fiscatio derselben woll baldt erfolgen mtigte. 

Kopenhagen den i. Sept. Ao. 1660. 



12. 

Ich hette zwar verhoffet, diesem Brieff zuvohrzukommen vndt Ew. Hochgr. 
Excell. personlich auffzuwarten, zumahlen von Ihrer Konigl. Maytt. ich bereitz 
Vhrlaub undt einen vnterschriebenen Pas erlanget. Bin aber, wie ich in pro- 
cinctu gestanden, von Ihrer K. Maytt. wehgen jetziger Versamblung der Stande 
contremandiret worden, vndt muss biss zu Aussgangh dieser Assemblée alhier 
verpleiben. Gestern ^ thaten in Præsentz Ihrer Konigl. Maytt. der Hr. Reichs- 
hoffemeister den Standen die Proposition vndt erzehlte die Vhrsachen, warumb 
dieses Reich durch den Kriegh in so grosses Abnehmen gekommen, vndt 
woraus der Kriegh entstanden, zogh dabey an, wie dem Vatterlande durch 
Einigkeit vndt willige Herbeytrahgung der Mittell zum Vnterhaldt der Konigl. 
Hoffstatt, der Guamisonen, Flotte undt Milice konte gehalten werden. Wie 
diese Mittell aber zur Handt zu bringen, dariiber begehrte Er eine Deputation 
der Stande, so diessfalls mitt den Herren Reichs Rahten in Conferentz treten 
solte. Ich vermercke zwar vnter den Standen einige Schwiirigkeiten , dass 
tempore pacis so grosse Gelder aufgebracht, keine Schulden abgetrahgen, son- 
dern noch mehr gemachet, vndt das Reiche in grosse Schuldenlast gesetzet, 
wolten desshalber Rechnung haben, auch wissen, wer den ersten Kriegh wieder 
Schweden, dah Sie nuhr zu einer Defensions Armatur gewilliget, resolviret 
håbe, jehdoch weilln dieselben nur wenigh und sub spe in den Reichsrath zu 
kommen bereitz divertiret, wirdt man diese Difficultaten auch leicht superiren. 
Wass flir Subjecta zu Reichsråhten vorgeschlagen, gibt eingelegte Designation, 
aus welcher Ihre Konigl. Maytt. 6 erwehlen woUen. 

P. S. Der Koniginnen Christinen Stallmeister hat ihre Konigl. Maytt. 
heute 2 Schreiben, eines an dieselbe, das andere an die Koniginne gerichtet, 
dieses in frantzosischer, jehnes in dånischer Sprache, von der Koniginnen 
Christinen, worunter Christina Alexandra gestanden, iiberreichet, vnd wirdt 
dieselbe morgen Abendt zu Roetschildt sein, Ihre Konigl. Maytt. wirdt Sie 
selbst empfangen, schicken ihr Hr. Hannibal Sehstetten endtjehgen*. 



' * Om Stændermødets Aabning se Fridericia S. 505. 

» Th. Sehested, H. Sehested 1, 239. Be<?ker, Frederik III. 1, 199 



Breve til Chr. Rantzau fra G)rf. Ulfeldt og Theod. Lente. 



183 



Hr. Cammer Juncker Trolien Hochzeitt^ wirdt morgen die ganze Familie 
bej^wohnen, seine vndt seiner Liebsten Entrée wahr prechtigh. 
Copenhagen den 11. Sept. Ao. 1660. 

13. 

. . . Der Herrentagh alhier wirdt baldt seine EndtschafTt erreichen, die 
Accise Zolle vndt Consumptien hat nach viehlen Contradictionen die Noblesse 
endlich iiber sich genomroen, wollen jedoch von Consumption auff Hoffen frei 
sein vndt anstatt derselben von jeder Person i V« Rthlr. jåhrlich abtrahgen. 

Die Konigin Christina Alexandra ist von dem Hn. Reichsrath von der 
Linde* zu EngelhoUm empfangen vnd soli derselbe Ihre Maytt. divertiren, dass 
Sie nicht naher Stockholm komme, darumb Sie zu Norkioping subsistiren ge- 
meint. In dem die Post wegk will, lassen mich Ihre K. Ma3^t. fohdern, schleu- 
nigst ein Patent wehgen Absetzung der Cronen auflfzusetzen. . . 

Copenhagen den 25. Sept. Ao. 1660. 



14- 

. . . Ewer hochgr. Excell. berichte, dass ich am vergangenen Sontagh 
vmb Mittagh allhier woU wieder angelanget, so vortt von Ihrer Konigl. Maytt. 
naher HofTe gefohdert vndt deroselben vnter andern den schlechten Zustandt 
der Fiirstenthiimber eroffnet, inmittelss aber bey Hoffe eine so grosse Ver- 
enderung gefunden, dass ich mich so baldt darin nicht finden konnen. Das 
Consilium vndt Officium der Herren Reichs Råhte quiesciret . . . wehgen der 
Collegien, deren 7 an der Zahl sein sollen, ist man noch nicht zur Richtigkeit, 
vndt diirfften viehle zu hohen Dignitaten kommen, welchen man es vorhin 
nicht zugetrawet, vndt sollen in dem Consilio d'Etat nachfolgende adeliche 
Personen sein, der Reichs Drost Hr. GerstorfT præses, Assessores Hr. Hanni- 
bal Sehstett, Reichsschatzmeister, der Hr. Cantzler Peter Retz, der Hr. Reichs 
Cantzler, der Hr. Reichs Admiral, der Hr. Feldtmarschalck Schacken als Præ- 
sides in den Collegiis von Finance, der Justitz, der Admiralitåt vndt dem Kriegs 
Rahtt, diesen sollen noch 6 Biirgerliches Standes adjungiret werden, vnter 
welchen der Ertzbischoff vndt der Biirgermeister Hanss Nanssen, die andern 
weiss ich nicht. Ich bin inmittelst woU zufriehden, dass ich bey meiner vohri- 
gen Function continuire, bemiihe mich vmb hohere Dignitaten gantz nicht, 
erkenne auch dazu meine Incapacitat. 

Wass im iibrigen den von Ew. hoch. Excell. Hr. Kaye von Ahlfelten' 



^ Gehejmeraad Corfitz Trolle, 1628 — 95, g. m. Berte Rantzau (Danmarks Adels Aarbog 
1891. 420). 

* Lorentz Friherre v. der Linde, Rigsraad, Feltmarskal, "j* 167 1 (Anrep, Åttar Taflor II, 762). 

' Cai Ahlefeldt til Mehlbek og Saxtorp, 1 591 — 1670, Generalkrigskommissær, Amtmand i Flens- 
borg og Haderslev, gift med Rantzaus Søster Sophie (Biogr. Lex. I, 122). 



184 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

vndt Hr. D. Hessen^ communicirten Extract des Diplomatis, betreffent das 
Schleswigische Thumb Capittel, anlanget, hat der Registrator in fleissiger Nach- 
suchung befunden, dass dieser Recess by Hr. Gunde Rosenkrantz, wie er das 
Schwedische Manifest refutiret, verplieben, welcher dan denselben wieder auf- 
fiihren will; wiewoU Ihre Konigl. Maytt. des vohrigen halber bereitz Bericht 
gethan, ist doch dieser error excusabilis. 

Hr. Licent. Hellm ist alhier noch nicht angelanget, man sagt auch, 
dass Hr. Cantzler Reventlow* auch anhero verschrieben, Hr. Hannibal Sehstett 
dirigiret sonst nebst dem Hr. Cantzler die AfTaires. . . 

Copenhagen den 30. Octbr. Ao. 1660. 

15. 

Bey jetzt abgehender Post haben Ihre Konigl. Maytt. mihr allergnådigst 
anbefohlen, weilln Sie vermeinen, dass die Sachen vndt Differentien zwischen 
Ihrer Maytt. vnd Fiirstl. Durchl. dem Regierenden Hertzogen zu Schleswig-Holstein 
allerhandt Disordren verursachen, vndt ins kunfflige zum bessern Verstandtnuss 
zu gelangen des Hr. Cantzlers Kyhlmans* Dienste niitzlich sein wiirden, vnd 
Sie vohrher dessen Inclination dazu, wie auch seiner Dienste jehgen Dero Konig- 
liches Hauss griindtlich und woll versichert sein miigten, dass Ew. Hochgr. 
Gnd. en secret sich gefallen lassen wolten, Vorschlåge zu thun, wie jegendt 
vohrged. Hr. Cantzler Kyhlman zu gewinnen undt auflf die Konigliche Seitte 
zu lencken. Ich halte vnuorgreiflich daiiir, weilln sålus patriæ mitt darunter 
versiret, Ewre Hochgr. Excell. werden durch Dero bekante Dexteritåt beriirten 
Hn. Cantzler zu gewinnen wissen, oder doch dazu gutte Vorschlåge thuen, 
das pactum reciprocum mutuæ successionis in den Furstenthiimbern Schleswig- 
Holstein vnter der Konigl. vndt Hochf. Gottorfischen Linie konte dazu ein 
guttes Fundament lehgen. Wie aber in specie mehrged. Hr. Cantzler K. zu 
Koniglichen Diensten vndt Devotion zu lenken, darilber werden Ew. Hochgr. 
Excell. im reifflichen nachsinnen, Dero Gedancken weiter eroffnen vndt Ihrer 
K. Maytt. darin an die Handt gehen, zumalln dieselbe geneigt, eine Ambassade 
naher Gottorff zu schicken, vorher aber hieriiber Ew. hochgr. Excell. Er- 
klehrung gerne haben wollten. Im iibrigen ausser was in meinem vohrigen 
gemeldett wenigh schrifftwiirdiges. Man ist annoch mit Formirung des Etats 
beschefftight vndt vmb Anordnung der 7 Collegien bemiihet, vermercke, dass 
man die vohrige Hn. Reichsråhte in die 7 CoUegia vertheilen vndt ihnen pari 
numero auss dem Burgerstandt an die Seitte setzen will. 

Alle Schreiben von Gottorff pieiben unbeandtwortet, weilln ihre K. M. 



^ Conrad Hesse til Tnidsholm, o. 1622 — 1705, Sekr. i tyske Kancelli, Dr. jur. 

* Om Reventlows Afskedigelse se Fridericia, Adelsvældens sidste Dage 105. Ahlefeldts Me- 
moirer 59, 204. 

* Om Kansler Johan Adolph Kielman v. Kielmansegg'se Biogr. Lex. og Allg. deutsche 
tiiographie. 



Breve til Chr. Rantzan fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 1 85 

Ihrer Durchl. den Titul Erbe zu Norwehgen vndt Bischoff zu Liibeck nicht 
geben woUen. 

Copenhagen den 3. November Ao. 1660. 

16. 

. . . Kan vnangefiihret nicht lassen, dass, ob zwar der morgende Tagh 
zur Erbhuldigung der iibrigen Stande angesetzet gewehsen, weilln jedoch das 
I>anckfest wegen der furm Jahr auff Fiihnen erhaltenen Victorie einfelt, die- 
selbe biss iibermorgen differiret worden. Es hat noch kein Standt einige Pri- 
vil^^ auffs newe erhalten, wiewoU itzo dariiber gearbeitet wirdt, haben Alles 
zu ihrer K. M. eigenen Disposition anheimbgestellet. Man hat mich bey dieser 
grossen Verenderung bereitz fur 14 Tahgen mit newen honoribus vndt oneri- 
bus bebiirdet, vndt hat bey Ihrer K. M. die Consideration meiner viehljåhrigen 
EMenste meine Incapacitat iiberwohgen vndt dahwider keine Entschuidigung 
Statt finden wollen. Hr. Gabeli hat alss Reichs Rentmeister vndt Assessor 
Consilii status seinen Aidt abgeleget, D. Bullich^ als Cammer Rahtt vndt 
Assessor consilii status, Herr Matthesius^ alss Assessor bemeltes Consilii; in 
der Reichsschatz Cammer seint zu Assessorn emant Hr. Muhle^ vndt Hr. 
Victus Biering*. Die alten Hn. Reichsråhte zu welchen noch Hr. Henning 
Pogwisch vndt Hr. Offe Schade* kommen, sollen das CoUegium von Justitz 
erfiillen. 

Der Hr. Feldtmarschalck Schacke hat bisher noch nicht den Titul von 
Reichs Marschalck erhalten, wiewoU Er aller Dignitåten vndt Prærogativen, so 
diese Charge mit sich fuhret, geniesset vndt ist Præsident im Kriegs Rahtt, 
der Hr. Reichs Drost Præsident im Estats Rahtt, der Hr. Reichs Schatzmeister 
Hannibal Sehstett Præsident in der Reichs Schatz Cammer. 

Copenhagen 4en 13. Nov. 1660. 

17. 

. . . Es ist ein Edelmann, Reichow*^ genannt, von Ihrer Durchl. Hertzog 
Christian Albrecht anhero gesant, Andtwortt auff Dero viehlfeltige Schreiben, 
insoncierheit wehgen des Landtags, zu poussiren. Wehgen der Beandtwortung 
slebet man der Titulatur halber vndt sonst noch an, ich zweiffle nicht, Ewer 
hochgr. Excell. Uberkunfft werde in viehlen Sachen leichtere Expeditiones zu 
der Fiirstenthiimber Nutzen vndt Besten befohdem, die ich dan jeh eher jeh 
hdbex von Hertzen wiinsche vndt desiderire. Im iibrigen bedancke ich mich 



' Peter Btllche, 1605 — 71, Præsident i Kjøbenhavn (Biogr. Lex.). 

' Henrik Matthesitis, f 1681, Højesteretsassessor (ib.). 

' Haos Mule, 1605 — 69, Assessor i Kammerkollegiet (ib.). 

* Vitus Bering, 1617—75 (i^)- 

* Offe Skade til Kjærbygaard' 1609—64. 

* Fcjlskrift for Reichel: Hans Vilhelm v. Reichel, Hofjunker paa Gottorp 1661. 

Dauloe Magasin. 5. R. IV. 24 



igg Brere til Chr Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

dienstfleissigh vndt vnterthanigh fiir die so gnådigh vndt woUgemeinte Con- 
gratulation zu meiner erlangten newen Charge vndt hohen Ehrentitul; ob mihr 
zwar derselbe viehlmehr auffgetrungen, alss jehmalln ambiiret worden, so wirdt 
doch diese mutatio nominis in meiner schuldigsten AufTwartung jehgen Ew. 
hochgr. Excell. keine Enderung causiren. . . 

Konte mitt Hr. Cantzler Kyhlman zu Konigi. Diensten ein guttes Funda- 
ment gelegt werden, wiirde es Ihrer Konigi. Maytt. Intention nicht zu wieder 
sein, jehdoch miisten Ewer hochgr. Excell. sich diesfalss nicht auflfhalten, der 
Umbschlagh ist fur der Thiir, die Soldatesca leidet Noht, auff den Landtagh 
wirdt gedrungen, die Åmbtter gehen zu Grunde, vndt muss nothwendigh einige 
Erleichterung erfolgen. 

Copenhagen den 17. Nov. Ao. 1660. 

18. 

Bey meinen jiingsten vom 17. dieses ist zugleich ein Konigi. Rescriptum 
an Ew. hochgr. Excell. abgelassen, dass Sie Dero Uberkunfft maturiren miigten, 
will an richtiger Einlieferung nicht zweiffeln, vndt trahgen Ihre K. Maytt. dar- 
nach ein sehnliches Verlangen, zumalln in etzlichen Sachen, alss wehgen der 
Milice, des Landtags vndt des Umbschlags, periculum in mora. Heute haben 
Ihre Konigi. Maytt. das durch Mons. Reichel eingereichtes Schreiben von 
Ihrer fiirstl. Durchl. auff Gottorff endtlich beandtwortet vnd nach viehlen 
Disputen vndt Conferencen Deroselben den Titul von Erben zu Norwehgcn 
vndt Bischoff zu Liibeck attribuiret, wehgen des Landttags aber sich dilatorit 
erklehret. Die Gewinnung von C. Kyhlman verstehen Ihre K. M. nicht dahin, 
ob solten sie sich sonders umb seine Affection bemiihen, sondern nuhr, dass 
sie vermeinen, durch dessen Hiilff vndt Assistentz fur Schwabstett vndt das 
Capitul einige Satisfaction zu erlangen. Ob vndt wie weitt nuhn solches prac- 
ticabel, stelle ich dahin. . . 

Copenhagen d. 28. Nov. Ao. 1660. 

19. 

. . . Der frantzosischer Ambassadeur hat publique Audientz gehabt 
vndt dabey seinen Abschiedt genommen, der Hr. Vogelsanck^ hat denselben 
nebst den Vornembsten de la cour gestem ansehentlich festiviret, welchem 
Convivio ich dan mitt beygewohnet, heute hat mich der Hr. Baron von Goess 
zu einer Collation nebst viehlen andern eingelahden, darumb ich dan nicht 
weittleufftig schreiben kan. Vorberiierter Mons. Terlon vermeint zum Accommode- 
ment mitt Gottorff gutte Vorschlage zu thuen, wiewoU man dieselbe alhier 
nicht allerdings will giiltigh sein lassen, woriiber er dan coram mitt Ew. Hochgr. 
Excell. aussfiihrlicher zue conferiren gesinnet. . . 



^ Peter de Vogelsang, Generalstaternes Gesandt i Danmark. 



Rreve til Cbr. Rantzao fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 1 87 

I^r junge Graff Konigsmark^ ist auss. Schweden alhier heute angelanget, 
soli en Ambassade naher Englandt gehen. Wehgen weilandt Herzogh Hanssen 
Frau Wittiben Enterrement* kan ich keine rechte Konigl. Resolution erlangen, 
soli baldt folgen. . . 

Copenhagen den 29. Jan. Ao. 1661. 



20. 

. . . Die Konigin auss Schweden ist vergangenen Mittwochen morgens 
gar friih zu Croneburgh angelanget vndt von daher schleunigst naher Friede- 
richsburgh vndt weiter naher Rothschildt vordtgereiset, wohselbst der Hr. 
Reichsschatzmeister Hr. Hannibal Sehstett derselben complimentiret vndt sie 
biss naher Ringstett begleitet. Vorhochstged. Konigin hat flir ihrer Uberkunfft 
zu Helsinburgh grosse Schmertzen an den Zehnen empfunden, M. Philip', Ihrer 
Konigl. Maytt. Leib Barbiehr, von hier dahin fohdern vndt sich zween Zåhne 
aussreissen lassen. Hat einigen Disgousts vermercken lassen: i. Dass sie von 
kehmant, wie sie zu Cronenburgh ans Landt gestieghen, empfangen worden, 
dah man doch 9 Canonschuss gegeben, vndt also ihre Oberkunfftt woU ge- 
wust, 2. Dass eine Schachtell, so dem Hollandischen Residenten Heinsio, der 
naher Schweden geschicket, mittgegeben vndt an sie adressiret, zu Corsor von 
dem Zohlner geoffnet, 3. Dass Ihre Konigl. Maytt. præsumptive ihro auss 
dem Wege getzogen. Man hette es jehdoch woU ånders machen konnen. . . 

Copenhagen den 25. May Ao. 1661. 



21. 

. . . Diesen Morgen ist Bericht eingelanget, dass die Konigin Christina 
diesen Abendt alhier sein wiirde, worauff Ihre Konigl. Maytt. eine schleunige 
Reisse nacher Nykoping resolviret, vndt wie sie in procinctu gestanden, einen 
Punct der Ew. hochgr. Gnaden ertheilten Production in Præsentz vndt auff Ein- 
raht einer bekannten Person zu endem befohlen, woriiber das Konigl. Re- 
scriptum bey heutiger Post vordtgesant wirdt. Ich weiss zwar woll, dass an 
fiirstl. Gottorfischer Seitte es in hoc puncto DifBcultåten geben wirdt, håbe gleich 
woll Ihrer Konigl. Maytt. Befehligh in diesem wie in allen folgen miissen. 
Wann Ihre Durchl. sich zur gemeinen Landes Defension mitt resolviren vndt 
die Gelder dazu anzuwenden verheissen, weiss ich dahwieder nichts einzu- 
wenden. Sed hoc sub fide silentii. 

Von Bornhollm kumt Zeittung, dass man aldah in der Seh verschiedene 
Schwedische Orlogsschiffe creutzen sehen, vnter andem ein Schiff mit der 



^ Otto Vilhelm Greve KSnigsmarck, 1639—88, Feltmarskal, Generalguvernør 

* Hiskop Hans af Lybeks Enke Julie Felicitas, født Prinsesse af Wttrtembeig, f 3. Jan. 1661. 

* Philip Hacquart, Livkirurg (Biogr. Lex. VI, 444). Jvfr. Becker, Frederik III, 1, 249. 

24* 



1 88 Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lente. 

Admirals Flagge, wormitt gleichwoU die auss Schweden kommende Schreiben 
nicht iibereinstimmen ; dass sonst der Schwedischer Minister Kleye^ zu GottorfF 
mitt einem Orlogsschiffe zu Abhohlung der jiingsten Princessinnen angelanget, 
ist vorhin bekannt. . . 

Copenhagen den 28. May Ao. 1661. 



22. 

. . . Bey Ihrer Konigl. Maytt. Wiederkunfft, so vorgestern Abendt spat 
geschehen, haben die Affairen sich derogestaldt geheuffet, dass in der Sachen 
die Furstenthiimber betreffent fast wenigh zu verrichten gewehsen. Ich håbe 
auch von allen dehnen Brieffen, so bey ihrer Konigl. Ma3^t. Abwehsenheit 
deroselben eingereichet, noch keine gesehen, worunter der fursti. Gottorffische 
wass nachdencklich sein soli, vnd hat der Schwedischer Resident Duhwalt ein 
schriffUiches Memorial aihier eingegeben*, betreffent Ihrer fursti. Durchl. grava- 
nima, so gar hart klinget vndt fast anziiglich ist, worin vnter andem endt- 
halten, dass Ihre Konigl. Maytt. das halbe Ambtt Schwabstett wieder haben 
wolten vndt den Gottorffischen gravaminibus nicht eher abzuhelfen gemeinet, 
biss der Tausch mitt Fehmern richtigh. Dieses Memorial sambt der Beandt- 
wortung desselben wirdt Ew. hochgr. Excell. kiinfftigh communiciret werden, 
dienet gar nicht zur Stiftung gutter Confidentz. Ihre K. M. haben sich dar- 
iiber alteriret, den Schwedischen Residenten durch Hr. Hannibal Sehstetten 
dariiber zu Rehde stellen lassen, der sich dan auff ein Schreiben von ihrer 
Fiirstl. Durchl. vndt Cantzler Kyhlman fundiret. Ihre Durchl. woUen auch 
nicht zugeben, dass die Closter mitt Einquartierung sollen graviret werden. 
Wass hierauff zu andtworten, weilln die Konigl. Ambtter vndt State nicht 
hoher konnen bel^ werden, dariiber erwarte ich Ew. hochgr. Excell. Senti- 
ment. Sonsten seint Ihre Konigl. Maytt. wehgen des jiingsten Rescripti vom 
18. May bereitz zu andem Gedancken disponiret vndt nuhnmehr friedtlich, 
dass es bey der Instruction sein Verpleiben håbe vndt Ihre Durchl. in den kiinff- 
tigen Monaten 2, Ihre Konigl. Maytt. aber nuhr einen Theill von den Pflug- 
schatzgeldem , so von Prælaten vndt Ritterschafft eingehoben werden, zu 
geniessen haben sollen ; mir deucht, dass die Diffidentz von Gottorff darauss zu- 
genommen, dass Ihre Konigl. Maytt. die Reassumption der Tractaten so lange 
verweilet, vndt man dortten besorget, man suchete aihier nuhr die Zeitt zu 
gewinnen, biss Schweden in einen newen Orlogh engagiret, inmittelst Gottorff 
sub mare zu lassen. Man hat aihier Zeittung, dass der Friehde zwischen 
Muscow vndt Schweden richtigh, vndt zu besorgen stehe, weilln Imperator 
mitt den Tiircken, Engelandt mitt Spanien noch nicht engagiret vndt also 
Suecorum Consilia nicht zu Maturitat gekommen, dass sie inmittelst nuhr ma- 
teriæ litis et belli suchen miigten, ich ermesse aber diesem Estat diensam 



^ Schweder Didrik Kleihe, f 1681 (Anrep). 

• Jvfr. Gustav Duwalls Relation, Becker, Frederik III, I, 243. 




Breve til Chr. Rantzau fra Corf. Ulfeldt og Theod. Lentc. 



189 



zu sein, dass man omni modo solches præcavire, quicquid alii sentiant et 
opinentur. Der Schwedische Resident sinceriret, dass die Anhaltung der Schuten 
zu Embarquirung der Volcker auff Muscow angesehen. . . 
Copenhagen den i. Juny Ao. i66i. 



23- 

Das Konigl. Rescriptum wegen der 3 Rthlr. å Pflugh, so von Præ- 
laten vndt Ritterschaffl beygebracht wirdt, davon man Gottorff nicht mitt hat 
wollen participiren lassen, wirdt von heutiger Post erstlich vordtgesandt, bey 
vohriger haben Ihre Konigl. Maytt. die Subscription difficultiret vndt ver- 
meinten, es wiirde die Soldatesca nohtleiden wegen dieses Abgangs, heute es 
aber erstlich unterschrieben , vnd es andrergestaldt nicht abgefasset haben 
woUen, aiss dieses lautet, vndt seindt also posteriores cogitationes meliores. 
Dass die Konigin Christine so gar woll content gewehsen, auch von Ew. hochgr. 
Excell, so woll bewirtet worden, solches vernehmen Ihre Konigl. Maytt. gantz 
gerne. — Dire Konigl. Maytt. haben Dero zur Regierung verordneten Råhten 
vorlengst anbefohlen, ihr Bedencken einzuschicken, ob Ihre K. Maytt. zu rahten 
sey, dass sie suchten die Inclusion in die Frankfurter Friehdens Alliance. Hertzog 
Johan Friederich zu Braunschweig-Liineburgh urgiret Ihrer Konigl. Maytt. Re- 
solution, dleselbe erwarten aber vorher der Herren Rahte Bedencken, im Monat 
Julio soli der Schluss gemachet werden. Wer mitt darin will, muss sich fur 
der Zeitt angeben. Gottorff urgiret die Inclusion gar eifferigh, Ihre K. M. 
haben mir heute befohlen darumb an Ew. Hochgr. Excell. zu schreiben. 

Copenhagen den 4. Juny Ao. 1661. 



Smaastykker. 



Indstilling og Resolution om militære Forfremmelser i Septbr. 1673, 

nærmest i Norge. 

Ved O F. Bricka. 



Nedenstaaende (i Rigsarkivet opbevarede) Indstilling af Feltherren Hans 
Schack er med Undtagelse af dennes Underskrift skreven med Krigssek retæren 



I go Smaastykker. 

Herman Meiers Haand; derimod er Christian V's paa Bagsiden af Arket paa- 
tegnede Resolution — af den for denne Konge saa karakteristiske Art^ — helt 
igjennera egenhændig. Den i Begyndelsen nævnte Memorial fra Statholderen 
Ulrik Frederik Gyldenløve synes ikke at være bevaret. — Medens ved Gjen- 
givelsen af Indstillingen en nyere Tids Brug af store og smaa Bogstaver er fulgt, 
er Kongens Brug af disse Bogstaver bevaret her, kun at Navnene her alle be> 
gynde med store Bogstaver. 



AUergnedigster Konig und Herr. 

Aus dafi von S. H. Excell. dem Stadhalter und Generalen in Nonvegen 
Hrn. Guldenlewen heruntergesantes Memorial wegen Changement einiger Of- 
ficirer daroben ist meine allerunterthenigste unmaQgebliche Meinung: 

1. Wass Obristen Schaden*, Obristen Brocktorf* und Obristleutenant 
Meulen* betrift, konte ihnen angedeutet werden, daB Ihr K. May** bey solchen 
starcken Regimentem anitzo einige hobe Officirer håber miifien, so agiren konten; 
wan dan nun wegen den Incommoditeten, die Got ihnen zugefuget hat, sie solches 
nicht thun konten, so hetten Ihr K. May** aufi besagten Uhrsachen resoluiret 
ihnen halbe Gage ihres itzigen Tractements Zeit ihres Lebens allergnedigst 
zuzulegen, umb darmit zubezeiigen, dafi sie nicht aufi Undiichtigkeit oder 
Faute degradiret, sondern in dero Dienste allergnedigst beybehalten werden, 
und wiirde demnach andere Officirer in dero Stelle bey den Regimentern setzen. 

2. Die R^menter in Trundheimb und Aggershufi konten dem hin- 
aufzusendenden General Lieutenant und General Major zu Fufi untergeben, 
und nach Ihr K. M. Belieben dem einen in Trundheimb, dem andem in Chri- 
stiania der Post assigniret werden. Zum Gen. Lieutenant har Hr. Guldenlew 
den General Major Hrn. Bar. von Rusenstein recommendiret, und zum General 
Majoren schlage ich allerunterthenigst vor den Obristen Lewenhielm. 

3. Der Obriste von Hofen* konte alfi Commendant in Trundheim und 
uber defien beygelegene Posten mit der vom Hm. Stadhalter vorgeschlagener 
Pension gesetzet werden. Zum Obristleutenant bey dem trundheimischen Re- 
giment schlage ich unmafigeblich vor den Ritmeister Schultz *, so alzeit zuvor 
zu Fufi gedienet, auch Capitein in Ihr K. M. Diensten und in der Belågerung 
gewessen, und zum Majoren den von dem Hm. Stadhalter geruhmden Capitein 
Magines'. Vf Munckeholm konte der Major Seier Christenfien*, doch unter 



^ Jvfr. Suhms Nye Saml. I. 29 ff. A. D. Jørgensen, Hist Afhandl. III. 30 ff. 

' Otto Skade, Chef for det smaalenske Regiment, f 1673. 

' Ditlev BrockdorfT, Chef for det akershusiske Regiment, f 1674. 

^ Gerhard v. der Meulen (MUhlen) ved det vesterlenske Regiment. 

* Reinhold v. Hoven, Chef for det throndhjemske Regiment, f 1683. 

' Georg Christian Schultz, f 17 15. 

^ David Magines (Danske Mag 5. R. UI. 361). 

^ Sejer Christensen (Rasbech). 



Smaastykker . jgi 

des Ob. von Hofen Commando, gesetzet werden, und der itzige daruf liegende^ 
wegen continueller Drunckenschaft darvon weggenommen oder gar cassiret 
werden. Zur ledigen Capiteins Platz recommendire allerunterthanigst Joh. 
Nicol. Mollerup*, so unter Ihr K. May*' Lieb-Guarde dienet. 

4. Der Hr. Stadhalter bittet den Capitein bey den Dragonen Arnold', 
so ein guter Soldat ist, zum Majoren zu avanciren. 

5. Dafi smalehnische Regiment, so Ob. Schade commendiret, konte 
dem Obristleutenant vom trundheimischen Regiment Eiler Jensen Wisburg*, 
welchen der Hr. Stadhalter ruhmet, gegeben werden. Vnd Ob. Schade konte 
in der Festung Fridrichstadt gel^et werden, umb bey den Obristleutenant 
Rockling* pråsent zu seyn und oberufsicht zu haben. 

6. Obristleutenant Meulen konte in Christiansand wohnen, umb bey 
Krieges Occasionen zu Stelle zu seyn und nach seinem Vermogen, doch unter 
des Commendanten Ordre, sich gebrauchen zu lafien. Vnd konte der Hr. 
Guldenlew einen tiichtigen Obristleutenant auC den nordischen Trouppen er- 
wehlen und in besagter Stelle E, K. M. allerunterthenigst vorschlagen, doch 
den Majoren de la Roche* vom selbigen Regiment nicht gemeint. 

7. Des Hrn. G. M. B. von Rusensteins vacantes Obercommando und 
Regiment konte dem Hrn. Generalen von der Infanterie Weyhern' con- 
feriret werden. 

8. Zum Obristen und Amptman uf Bomholm schlage ich allerunter- 
thenigst vor len Obristen Geveke® oder den Obristleutenant Mårten Bar- 
telfien® 

Solcher Ge.stalt vermeine unmafigeblich die norwegische Armée und 
Posten vors erste mit Officirern versehen zu seyn. Wegen Provision von 
Lebensmitteln hat Hr. Guldenlew beygelegtes Schreiben an mich geschicket. 
Weil nun bey 6000 Ton. curlendischen Rockens verbrand, alC erfordert wol 
die Notturft, dafi die Magasinen versehen werden, dan ohn dehm die Volcker 
nicht subsisti ren oder agiren konnen. 

Alles zu E. K. M. allergned. weiter Resolution allergehorsamst heim- 
stellende verharre 

Ew. Konigl. May** 

allerunterthenigster, pflichtschuldigster Diener 
Hanfi Graff von Schack. 
Copenh. den 3. Sept. 1673. 



^ Major Iver Skjoldboi^. 

' Johan Nikolas MøUerup, f 1700. 

* Johan Amoldt, f 1709. 

* Ejlerik Jensen Visborg, f o. 1687. 

^ Martin Jørgen de Rocklenge, "f 1691. 

* Ahasverus Crequi de U Roche, f 1678. 
' Adam Wdher, f 1676. 

' Jakob Geveke, f '699* 

* Morten Bertelsen (Martin Barthold), f i^3- 



n 



I g 2 Smtastykker. 

[Kongens Paategniog.] 

FeltherrenB mening behager mig wei udi alle poster, saa der icke be- 
høifuifi widere vdi Krigs Coll^o om att delibereris, og kan derfor her om 
til Guldenlew og hellis behørige ordere expederfs. Baron Riisensten sckal som 
Genr. Liitnant gaa til Norge, sckicker han sig wel, saa sckal Jeg wel sielfT 
widere tenke paa ham, naar han wil kun giffue sig stunder og gaa par 
gradus. HanQ post sckal were Trunhiem, Leuwenhielms som Gen. Majors 
post i Christiania hos Guldenlew, saa att Gen. Lut. bliwer Nordenfilfi og 
G. Maj. SyndenfilQ. Kan Riise faa it andett Regement der oppe, saa att 
han bliwer tilfridfi, saa kan General Weier faa hans igen. Og paa dett 
Commendanten Nels Rosenkrantz ^ kan see, att man og kan komme frem med 
modestie, saa sckal han were General Major og for Leuwenhellem, om han 
ellers er eldere Oberste. Rentzburg for wie att lade annamme aff Riise, og 
saa maa mine og hans pretentioner gaa lige opp mod hin anden. Er han icke 
saa tilfridQ, saa maa de staa aaben paa begge sider til Enandengang, og saa 
wil festningen dog annammiC aff ham. Belangende provision og lewnitfi 
medel til armeen i Norge har Jeg beffallet sckattkammerett att giffue sin er- 
klering om. Dett om Rostienesten har Jeg icke, felherren maa endelig sielff 
haffue dett. Ob. Liitnant Mårten sckal were Commendant paa BorrenhoUem i 
Leuwenheliems sted. 



' NieU Rosenkrantz, Kommandant i Kjøbenhavn, f 1676. Kongens Ytring om liam er 
allerede anført hos L. Bobé, Roskilde adelige Jomfrukloster 1699 — 1899, S. 8. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. jgi 



Aktstykker og Breve 

til Belysning af Grev Ostens politiske Stilling og Danmark- 
Norges Forhold til Sverige 1772 — 1773. 

Ved Aage Friis. 



\y 



l5landt de Mænd, hvem Juliane Marie, Arveprins Frederik og Guldberg 
efter den 17. Januar 1772 gav Sæde i det genoprettede Statsraad, var Grev Adolph 
Sigfried von d. Osten vistnok den betydeligste. Skønt det var Struensee, der havde 
hævet ham til den Stilling som Udenrigsminister, han beklædte den 17. Januar, 
spillede han dog i det første Aar efter Struensees Fald en meget vigtig Rolle og 
betød mest næst efter Schack Rathlou, der hurtig blev Hoffets Tillidsmand. Som 
Udenrigsminister ledede han med megen Klogskab de vanskelige Forhandlinger 
med England, og overfor Sverige optraadte han besindigt og forstandigt, da Gustav 
DI's Fjendskab mod Danmark efler hans Statskup den 19. August 1772 vakte 
Ængstelse for et svensk Angreb paa Norge. I Rigets indre Politik repræsenterede 
Osten et særdeles fornuftigt økonomisk og finanspolitisk Standpunkt. 

AUigevel blev hans Indflydelse hurtig undergravet og hans Deltagelse i 
Regeringen af kort Varighed. Det Parti, der sluttede sig om Johan Hartvig Ernst 
Bernstorff og de øvrige tyske og højadelige Medlemmer af Frederik V's Konseil, var 
hans Modstandere, ikke mindst fordi han efter Ævne havde søgt at holde J. H. £. 
Bernstorff borte efler Struensees Fald. Schack Rathlou frygtede ham som Medbejler 
til en mægtig Stilling som Hofifets Raadgiver og Tillidsmand i Konseillet; gennem 
hele Aaret 1772 kæmpedes der mellem de to Mænd, om hvem der skulde skaffe 
sig størst politisk Fordel af de usikre Magtforhold. Schack Rathlou gik af med 
Sejren og hurtig skabtes hos Hoffet personlig Mistillid til Osten. Allerede i For- 
aaret 1772 forhandlede man bag hans Ryg; hvad Udenrigspolitiken angik stolede 
man mere paa Schack Rathlou end paa ham, og man havde hverken Tillid 
til hans Ævner eller til hans Paalidelighed. Hen paa Efteraaret udelukkedes han 
fra vigtige Forhandlinger, hvori de andre Ministre tog Del, og i Oktober forlangte 
han af denne Grund sin Afsked, men da den nægtedes ham, var det kun, fordi 
man ingen Afløser havde ved Haanden. Heller ikke i Marts var Hoffet paa det 
rene med, hvem der skulde være hans Efterfølger, men Uviljen mod ham var dog 
saa stor, at man alligevel fjæmede ham efter en ny Række Sammenstød om ydre 
og indre Politik. 

Efterfølgende Samling Aktstykker og Breve belyser, hvorledes Osten træder 
i Modsætning til Hoffet og flere af sine Kolleger især paa Udenrigs- og Finans- 
politikens Omraade. 

De første Betænkninger (Nr. i — 6) afgaves af Statsraadet under Overvejel- 
serne om Krigsfaren fra Sverige efter Gustav III's Statskup. Der er fra disse Aar 
opbevaret meget faa Betænkninger af Medlemmerne af Statsraadet, hvis Forret- 
ningsgang var meget ubestemt og som end ikke havde et eget Sekretariat eller 
Arkiv. Alene af denne Grund har disse Betænkninger Interesse, men de viser 



Dftoske Magazio. 5. R. IV. 



25 



1 94 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73, 

tillige, hvor elendig Landets finansielle Tilstand var og hvilket Hensyn man i 
København mente at maatte tage til Stemningen i Norge. 

Brevene fra Oktober (Nr. 7 — 12) omhandler Ostens første Afskedsbegæring 
og Afslaget derpaa. 

Brevene og Betænkningerne fra Januar 1773 (Nr. 13 — 19) viser nye Sammen- 
stød mellem Arveprinsen og Osten og Forskellen mellem Ostens og de andre Mi- 
nistres Opfattelse af Faren fra Sverige. 

De sidste Breve, Brudstykker af fremmede Gesandters Depecher og Suhms 
Beretning skildrer endelig Ostens Afskedigelse og de forskellige sammenstødende 
Aarsager dertil. Alle Breve og Aktstykker er gengivne bogstavret, men med Læm- 
pelse i Brugen af store og smaa Bogstaver, Tegnsætning og Accenter. 

(Om de Forhold, som Samlingen omhandler, henvises iøvrigt til min Bog 
Andreas Peter Bernstorff og Ove Høegh Guldberg 1, hvor de her trykte Aktstykker 
er benyttede og andre trykte og utrykte Kilder citerede.) 



Nr. I. 

29. August 1772. Betænkning af Osten. (Original. R. A., Konseilsager.) 

La revolution arrivée inopineraent en Suéde^ est un cas tres embarras- 
sant pour le Dannemare, qui mérite Tattention la plus serieuse et exige de notre 
part les mesures les plus justes et les plus eflicaces, pour parer le malheur 
dont nous sommes menacés, et pour le toumer, s'il est possible, å notre 
avantage. Il n'est pas douteux qu'un prince asses ambitieux pour nsquer 
de renverser la constitution qui bridoit son ambition et de rompre sans 
scrupule le sermei^t qu'il venoit de préter, cherchera, aprés y avoir réussi, 
d'étendre les limites de son royaume et envahir les etats de ses voisins. 

Le dessein de la France en secondant cette revolution est sans doute 
d'attaquer la Russie et tourner toutes les forces de la Suéde contre elle, 
pour delivrer les Tures et empecher le demembrement de la Pologne. Si les 
exploits de la Suéde se pouvoient borner å ces deux objets. nous pourrions 
nous contenter d'en étre spectateurs; mais comme il n'est pas possible de 
concevoir, que la Suéde y borneroit ses succes et qu'il ne lui viendroit pas 
Tenvie d 'envahir la Norwége pour consolider sa puissance, nous devons envi- 
sager toute entreprise des Suédois contre la Russie comme une attaque contre 
nous, et par consequent notre propre sureté demande å nous preparer contre 
tout événement, quand meme nous n' etions pas obligés par un traitté solemnel 
å secourir la Russie.* 

Il nous est indispensablement nécessaire de prendre pour eet effet des 
mesures tant en dedans, qu'au dehors. L'armée de Norwége doit étre d'abord 
mise dans un etat mouvable, de maniére å pouvoir faire tete partout. Il faut 

* Statsomvæltningen d. 19. August 1772. 

* Traktaten af 13. December 1769.. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. iqj 

d*abord lui donner des généraux, y établir des magazins et y remplir les 
arsen^ux et les forteresses du canon, armes et munitions nécessaires, y rétablir 
les Landvæm et, s' il est nécessaire, le regiment de dragons qui fut reforme 
il-y-a quelques années. Enfin, il faudra, s'il est possible, remettre l'armée de 
Norwége sur le pied qu'elle étoit avant la malheureuse administration de M"^ de 
S. Germain, pour y avoir, s'il est possible, vingt mille bommes en etat et 
préts å agir, dés que les circonstances l'exigeront, mais il ne faut surtout 
pas penser å y envoyer des trouppes d'ici ; outre que cela auroit l'air d'une 
démarche offensive, l'efiet en seroit perriicieux. Nous dégarnirions le Danne- 
mare pour secourir la Norwége dont les habitants se méfieroient de nos sol- 
dats, et les Suédois, voyant le Dannemare dégarni, se porteroient d'abord de 
ce coté-ci pour s'emparer du centre de nos etats, ce qui les rendroit bientdt 
les maitres de tout, au lieu qu'en tenant nos trouppes que nous avons ici, la 
Suéde n'osera jamais dégarnir la Scanie et autres provinces maritimes et ne 
sgauroit par consequent jamais attaquer la Norwége avec des forces supérieures 
å celles que nous y tenons. 

Nos principaux armements doivent d'abord étre en Norwége, il suffit 
ici de tenir notre flotte préte å s'appareiller pour nous couvrir contre toute 
attaque de ce coté et éloigner d'ici la guerre autant que possible. Mais comme 
ces arrangements demandent des fraix et des dépenses extraordinaires, notre 
premier soin doit étre de trouver l'argent nécessaire. L'impossibilité d'imposer 
de nouvelles taxes sur un peuple déjå accablé sous le poids des impots, nous 
reduit å deux moyens. Le premier, aussi malheureux que nécessaire, c'est 
l'emprunt d'un ou de deux millions; mais comme l'interét méme de eet 
emprunt augmente å la fin notre misere, il faut avoir recours au second 
moyen, le seul qui nous doit soutenir. C'est une reforme et épargne géné- 
rale. Toutes les dépenses frivoles et superflués doivent étre supprimées sans 
exception et sans misericorde; les dépenses méme utiles doivent étre suspendués 
pour avoir de quoi satisfaire aus plus nécessaire, qui est la défense du 
pays. Les subsides que nous devons chercher d'obtenir de l'Angleterre, font 
partie des moyens extérieurs, sur les quels je vals exposer mes sentiments. 
C'est Tappuy de la Russie, de l'Angleterre et, s'il est possible, du roi de Prusse, 
que nous devons chercher. La premiere ne s<jauroit nous manquer dans ce 
moment ou nous soutenons la cause de la Russie; elle s'y porteroit elle méme 
par son propre interét, si les traittés n'avoient pas déjå fixe et stipulé tout. 
C*est par elle encore que nous devons chercher a porter l'Angleterre å nous 
donner des subsides et å nous guarantir tous nos etats. Le roi d'Angleterre 
devroit y étre disposé par son propre interét, en considerant la revolution en 
Suéde comme l'ouvrage de la France, entrepris uniquement pour embrouiller 
le Nord et y rétablir son ancienne influence. L'Angleterre, par la nature de 
son commerce, doit souhaiter de prévenir une guerre entre la Russie et la 
Suéde, qui å la fin sousmettroit toutes les cotes orientales de la Balthique å 
Tune ou l'autre des parties. Le seul moyen de tenir la Suéde en bride et 
en échec c'est du coté de la Norwége, si nous y sommes bien armés, la Suéde 



IQ6 Grev Ostens polit. Stilling og Danroark^Norges Forhold t. Sverige 1772- 73. 

n'osera jamais rien entreprendre de l'autre coté. C'est par consequent l'interét 
de 1' Angleterre de contribuér å nos armements de ce coté-lå, et elle y sera 
d'autant plus disposée, si nous renongons å toute conquéte et mcme å toute 
attaque du coté de la Scanie, dont la conquéte nous attireroit la jalousie de 
toutes les nations commerQantes. Le seul avantage que nous devons chercher 
de tirer de la presente situation des afTaires, c'est d'avoir le Holstein sur le 
pied que nous en sommes convenus avec la Russie^ et de gagner Tappuy de 
l'Angleterre méme contre la reine Caroline Mathilde, avec laquelle il est pos- 
sible que la cour de Suéde et la France chercheront par des intrigues de se lier. 

Une alliance defensive avec le roi de Prusse nous seroit d'une grande 
utilité, son nom seul en impose; mais c'est par la Russie que nous devons 
Tobtenir et c'est par son influence seule, que nous pouvons nous en pro- 
mettre de l'utilité. 

Si le Roi approuve ce plan, je vais travailler en conséquence aux parties 
de ce plan qui sont de mon ressort, sgavoir les liaisons avec les puissances 
dont nous devons chercher l'amitié et l'appuy. 

En attendant il convient, que le baron de Guldencrone* se tienne tran- 
quille en Sucde, qu'il paroisse assidument å la cour, qu'il s'adresse sans diffi- 
culté å celui que le roi de Suéde nommera pour diriger ses affaires, agissant 
tousjours d'accord et de concert avec les ministres de Russie, d'Angleterre et 
de Prusse, il évitera de s'expliquer sur l'événement vis-å-vis des autres jusqu'å 
ce que l'accord soit forme entre les dites cours, afin que nous ne nous attirions 
pas seuls les forces de la Suéde et les haines de la France, avant que nous 
soyons en etat de repousser les uns et de parer l'effet des autres. 

Au Departement des affaires étrangéres ce 29. aout 1772. 

Osten. 

Nr. 2. 

3. September 1772. Betænkning af Arveprins Frederik. (Original. R. A., Konseilsager.) 

Anmærkninger over .Gr. Ostens Tanker. 

Da jeg er ecnig med Grev Osten i alt, hvad han har erindret om vort 
Forsvars- Væsen, og baade med ham og Geh. Schack i, at de Hoved Anstalter 
maae vi fra den norske Side egentlig giøre, saa har jeg kun endnu nogle faae 
Anmærkninger tilbage. 

I .) I den østlige Deel af Christianiæ Stift maae gode Magaziner besørges, 
og med største Skynding forsynes; thi Vinteren kan komme tidlige og Ind- 
løbene til Havnene fryse til. Disse Magaziner maae vel fordeeles. For at 
spare Kongens-Casse ønskede jeg, at man ved en Korn-Skatte-Forordning 
søgte at faae det meeste, taaleligt kan være. 

2.) I det Trundhiemske maae og være et Magazin, og det vigtige Røraas 
Kaaber-Værk nøie passes paa. 



* Ved den provisoriske Mageskiftetraktat af 22. April 1767. 
' Dansk Gesandt i Stockholm. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 107 

3.) Skieløber-Corpset maae istandsættes i Vinter og tillige øves. 

4.) Endog før Vinteren synes mig, at tre til 4 Regimenter burde ind- 
qvarteres i den østlige Deel af Christianiæ Stift, ligesom og et vaaget Øie bør 
holdes i det Trundhiemske, thi hvo kan træ de Svenske? 

5.) Da det syrlige Rugbrød, som uvant for Normændene, formeenes 
ofte at have forvoldt de dødelige Sygdomme, som have henrevet dem, saa 
da Sagen fortiener Undersøgelse, bør man være, om mueligt, betænkt paa 
deres eget Brød. 

6.) De sidste Depecher fra Sverrig og den Alvorlighed, hvormed Br. 
Guldencrone taler derom, vise os, at der er Misnøiende i Norge: og naar 
man tænker paa den jammerlige Extra-Skat og dens Inddrivelse, kan man 
ikke tvile derom. For at vinde igien Nordmændene, har jeg siden den 17. Jan. 
gjort, endog med stærk Modsigelse, hvad jeg kunde: og dermed maae conti- 
nueres^ Dette brave Folk vil vel begegnes, og alleene med dets Kiærlighed 
kan Norge forsvares eller vindes. 

Den Ancher maae strax fra Stockholm, og hans Correspondance i 
Christiania selv var værd at sees*. 

7.) Norge maae have en Statholder, som tillige er commanderende Ge- 
neral, og desuden et r^ierende Collegium. Til Statholder er Prints Æmilius ^ 
beqvemmest; thi man kan have fuld Tillid til ham, og som General kan han 
dog gierne bestride dette Embede, da der dog stedse er Collegiumet, der 
kommer ham til Hielp og ved hvilket Tingene afgiøres i hans Fraværelse. 

8.) Næst Norge maae Kiøbenhavn fortiene vor Opmærksomhed; over 
den og Cronborg maae vi vaage, som om man kunde frygte et Angreb. 
Magazin maae tænkes alvorlig paa i Kiøbenhavn, som og paa taalelige Korn- 
priser. Fri Indførsel paa en vis Maade bør strax tillades. Landet bør og ei 
til Foraaret være tom for Kornvahrer. 

9.) At laane Penge er at formere Landets Gield, og det vil blive 
umueligt at faae dem ved Besparelse, der aldrig kan gaae saa vidt. Skat paa 
Formue og Overdaadighed er da det eeneste, hvilket vore Konger altid har 
brugt. Det forstaar sig, at Subsidier altid ere gode. 

10.) Spioner i Sverrig og paa Grændserne maae altid anvendes noget paa. 

II.) En god Escadre maae i Foraaret kunde legge ud; og 6 Skibe til 
være færdige. 

Om* Alliancer tænker jeg med Grev Osten; Kongen i Preusen bør nøie 
sees paa. Rusland maae følges, men begynde først, og kiende, at den be- 
hover os. Derfor billiger jeg og den Instrux, Gr. Osten har givet vore 
Gcsandtere. 
Friderichsb. Friderich. 

i 3. Septbr. 1772. 



» Se Hist Tidsskrift 6. Rk. 4. Bd. S. 97. 

* Carsten Tank Anker (se Norsk historisk Tidsskrift 2. Rk. i. Bd. 1877). 

' Æmilius August af Slesvig- Holsten-Augustenborg, General ved Infanteriet. Han blev dog 
illce sendt til Norge; ej heller F. C. Rosenkrantz, som Schack Ratblou foreslog, men derimod 
Cbmtian VII's Svoger Prins Carl af Hessen. 



igS Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

Nr. 3. 

5. September 1772. Betænkning af Statsminister Schack Rathlou. (Original. R. A., Konseilsager. 

Afskrift paa Ravnholt) 

Mémoire 
presenté au conseil aprés la revolution du 19 aout 1772 en Suéde. * 

C'est å la forme du gouvemement de la Suéde qu'on vient de ren- 
verser que le Dannemare doit 52 années de paix, tandis qu'avant son eta- 
blissement ces deux etats voisins, rivaux en politique et en commerce, étoient 
toujours en guerre, ou au moins toujours menacez de l'étre. 

C'est å cette forme de gouvernement, qui a affoibli la Suéde bien plus 
que les guerres malheureuses qu'elle a faites å la Russie et au roi de Prusse, 
que nous devons l'avantage d'avoir gagné å son ^ard en puissance accidentelle 
ce qui nous manque en nous comparant å elle en puissance eifective, ce 
royaume ayant plus de peuples, plus de revenus quand il est bien administré, 
plus de resources en un mot que non pas le Dannemare, et ne nous ayant 
été inférieur en puissance jusqu'ici que parcequ'il étoit déchiré dans son propre 
sein par ses divisions intestines, par l'influence des cours étrangéres et par le 
conflit, qui existoit presque toujours et å toutes les diettes, entre Tinterét de 
Tétat et les interéts particuliers, qui d'ordinaire prévaloient et déterminoient 
les resolutions des etats. 

C'est enfin å cette constitution de la Suéde que nous sommes redevables 
de ce que les princes de la branche cadette de maison de Holstein, qui occu- 
pent le trane de ce pai's-lå depuis une vingtaine d' années, ont été obligez de 
dissimuler la haine contre nous, qu'ils ont succée avec le lait, et leur dépit de 
ce que Tunion étroite établie entre notre cour et la branche ainée de la dite maison 
ducale élevée sur le trone de l'empire de Russie va terminer å jamais par 
l'échange du Holstein ducal contre les comtez d'Oldenbourg et de Delmenhorst 
ces anciennes querelles, dont la Suéde s'est servie pendant tant d'annéesavcc 
succes pour s'aggrandir å nos dépens et qui pendant un siécle entier et au 
delå ont été pour le Dannemare une source toujours féconde, toujours abon- 
dante d'amertumes, de malheurs et de pertes. 

Tous ces avantages, qu'aucun de ceux qui connoissent l'histoire du Nord 
et la situation, dans laquelle le Dannemare et la Suéde se trouvent vis å vis 
Tune de l'autre, ne sauroit méconnoitre, sont perdus actuellement, que la 
Suéde a changé de loix fondamentales et que le pouvoir royal s'est élevé et 
étendu au détriment des etats du royaume. Dés å cette heure l'ancienne jalousie 
entre les deux nations qui n'a été qu'assoupie, non éteinte, se révelUera et sera 
rendue active; la puissance intrinseque de la Suéde ne pourra k la longue 
que devenir préponderante å la notre, et ses rois Holstenois, qui se rappelle- 
ront toujours les interéts primitifs de leur maison et les malheurs de leurs 



* Denne Titel findes kun i Afskriften. 



Grev Ostens poHt. Stilling og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. 



199 



péres, chercheront avec empressement les occasions qu'ils ne trouveront que 
trop souvent sans doute de faire valoir les premiers et de vanger les seconds; 
ils congevront et nourriront sans cesse l'ésperance de rentrer dans la posses- 
sion du duché de Slesvic, quand un jour la branche ainée de Grottorp, dans 
laquelle presentement il n'y a qu'un seul måle, sera éteinte; le traité de 1751 
æra r^^rdé par eux comme extorqué au feu roi de Suéde et par consequent 
comme non-avénu.^ 

Tous nos rois ont senti la force de ces veritez, mais c'est surtout feu 
le roi Frederic V, qui voyant le premier prince de Holstein devenir roi de 
Suéde, a fait pendant tout le temps de son regne de la liberté de ce pai's-lå 
ia baze de sa politique, le but de toutes ses alliances et l'objet principal de 
ses sollidtudes. 

Nous ne saurions done nous déguiser, que ce qui vient d' arriver en 
Suéde est un malheur et un malheur reel pour le Dannemare, pour détourner 
lequel, s'il avoit été possible, il auroit fallu tout exposer et dont nous devons, 
(tepuis qu'il est arrivé, faire tout au monde pour diminuer les suites et les 
effits. La conservation, et je dis plus, l'existence méme de notre monarchie 
en dépend. 

Un autre interét pareillement trés-précieux, qui jusqu'ici a été notre 
ioterét principal, mais qui aprés eet événement inattendii deviént secondaire, 
exige de méme que nous fassions les demiers efforts pour porter reméde au 
bouleversement de la constitution de la Suéde, savoir notre alliance avec la 
Russie, dont le maintien de cette constitution a pour ainsi dire été le næud. 
C'est en partie en cette considération que la Russie a consenti å l'échange du 
Holstein contre les deux comtez et å la rénonciation du Grand Duc au duché 
de Slesvic, et c'est l'ésperance si naturelle et si fondée de la cour de St. Peters- 
bourg, que notre propre interét nous engageroit å concourir avec elle å 
toutes les mesures capables de tenir en inactivité un ennemi commune, qui 
a porte cette cour-lå depuis le regne insensé de Pierre 3 å désirer une étroite 
liaison avec la notre, å vouloir contribuer a l'augmentation de nos forces 
oavales, et å établir entre elle et nous une alliance stable et permanente å 
I'instar du acte de Bourbon, et propre å assurer le repos du Nord, qui par 
la difference enorme, que Dieu a mise entre la puissance de la Russie et la 
notre, nous importe cependant å nous encore bien plus qu'å elle. Ne pas 
£ure cause commune avec cette cour dans une aifaire aussi importante, et 
malgré tous les engagements contractez si solemnellement avec elle, nommement 
par le traité du 13 decb. 1769, c'est perdre tout d'un coup le fruit de nos 
loogues et penibles négociations au sujet du Holstein, c'est nous faire regarder 
par la Russie comme un allté ou trop foible ou trop inconstant dans ses 
priocipes pour lui étre utile, c'est renoncer å jamais å toute assistance de sa 
part, quand l'ambition et peutétre une nécessité politique portera le roi de 
Suéde å nous attaquer et å envahir la Norvégue, dont la conquéte est la 



> Der menes Mageskiftetraktaten med Sverige af 25. April 1750., 



200 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

seule que les Suédois regardent comme possible et qui consoleroit au moins 
pour quelque temps de la perte de leur liberté, parcequ'elle rendroit la Suéde 
une des puissances les plus considérables de TEurope. 

Quelque facheuse, quelque décourageante que soit notre situation dans 
un moment, od nous nous trouvons sans argent et sans un credit suffisant au 
dehors et ou les playes, qui nous ont été portées dans ces 18 mois d'adver- 
sités et de tribulations, par lesquelles Dieu a éprouvé le pais et qui ne vien- 
nent que de finir, saignent encore, nous ne pouvons ainsi nous permettré de 
rester inactifs. Nous devons employer, pour détourner les maux, dont la revo- 
lution en Suéde nous menace, tout ce qui nous reste de ressources, risquer 
s'il est nécessaire jusqu'å la derniére goutte de notre sang, et suppléer par un 
courage, digne d'une nation independante, k ce qui nous manque du coté de 
la force. On est bien fort, quand on a une bonne cause et qu'on prefére 
rhonneur å tout autre sentiment. 

Je ne sens que trop, que nous ne sommes pas en etat par nous mémes 
de rétablir la forme de gouvemement de 1720, ou de rendre plus supportable 
aux Suédois et moins dangereuse pour nous celle qui le roi de Suéde vient 
d'y substituer. Nous n'en avons ni le droit ni le pouvoir. Mais la Russie a 
l'un et l'autre, si dans la situation presente de ses affaires elle veut et croit 
pouvoir s'en servir. C'est å elle å decider, c'est elle que nous avons å con- 
sulter, et c 'est sur sa determination que nous devons regler la notre. Si elle 
prend le parti de se regarder comme lezée par le changement apporté k la 
forme du gouvernement de la Suéde de 1720, qui selon le traité de paix fait 
entre cette puissance et elle en 1743 devoit, si je fort me trompe, n'ayant pas 
le traité k la main, rester intact^; si en consequence de eet événement elle 
se resout å prendre les armes, et si dans ce cas elle reclame notre secours 
et notre assistance en vertu du traité de 1769 tantot cité, notre interét et la 
gloire du Roi nous obligent å remplir nos engagements, et nous le pourrons 
alors humainement parlant avec sureté et apparence de succes, d'autant plus 
que dans la nation suédoise méme il y a å coup sur une infinité de gens qui 
gemissent sous le joug qui leur a été imposé, et qui ne demandent pas mieux 
que de voir la possibilité de pouvoir le secouer et de rentrer dans la puis- 
sance de leurs anciens priviléges. Si en revanche les embarras, dans iesquels 
la cour de Russie se trouve engagée par sa guerre contre les Tures et par 
les troubles dans la Pologne, la déterminent å dissimuler son ressentiment, å 
attendre des moments plus favorables et å se servir de moyens plus doux et 
plus lents pour mettre petit k petit des entraves au nouveau pouvoir du roi 
de Suéde, nous n'avons naturellement rien de mieux å faire que de suivre son 
excmple et de ne pas nous compromettre en paroissant mécontents de ce 
qu'également nous ne pouvons plus empécher. 

Il reste encore deux autres cas possibles. La France qui a été le pre- 

^ I sin Aiskrift paa Ravnholt har Schack Rathlou i en Note tilføjet: cici je me suis 
trompé, car c'est le ymc art. du traité de paix de Nyestadt de 1731, qui indirectement semble 
donner quelque droit å l'égard de la forme du gouvernement de la Suéde de 1720.* 



Grev Oslens polit Stilling og Danmark-Norges Forbold t. Sverige 1772 — 73. 20I 

mier ressort de ce changement, qu'elle a médité depuis bien des années, et auquel 
plusieurs de mes rapports de 1761, 62 et 63 de Stockholm^ font foi, que je 
me suis attendu de sa part dans les temps mémes ou elle en paroissoit le plus 
éloignée, ne l'a peutétre produit å cette heure que pour engager la Suéde å 
attaquer la Russie, afin d'opérer une diversion en faveur des Tures, se souciant 
trés-peu des malheurs auquels elle expose par lå la premiere de ces puissances, 
pourvu qu'elle embarasse, qu'elle gene et qu'elle traverse la seconde. Dans ce 
cas, et quand Taggression de la part de la Suéde sera bien constatée, nous 
devoQs encore moins balancer å nous déclarer pour la Russie. Nous y aurions 
le méme interét, nous y trouverions la méme siireté et nous y serions double- 
ment obiigéz par les engagements contractéz avec elle. Et il est possible aussi, 
que le roi de Suéde, soit pour presenter å sa nation une nouvelle amorce, un 
oouvel appåt, en dédommagement de la liberté qu'elle a perdue, soit pour 
n avoir rien å craindre de notre part pendant une guerre avec la Russie, com> 
mencera par nous attaquer, dans l'espérance de nous écraser bien tot et de 
g^ner å nos dépens un accroissement de puissance, qui le mettroit d'autant 
plus en etat d agir ensuite efficacement contre la dite cour. 

Lequel de ces differents cas qui puisse arriver, ce qu'il n'est pas pos- 
sible de prévoir encore avec quelque certitude, nous devons nous håter de 
prendre des mesures efficaces, dans le choix desquelles nous ne pouvons presque 
pas nous tromper, parceque dans tous ces cas elles devroient å peu pres étre 
les mémes, car il n'est pas difiicile å prouver tant théoretiquement que par 
lexemple de nos précédentes guerres, que c 'est surtout du coté de la Nor- 
v^e et avec nos flottes que nous devons agir soit ofTensivement soit défen- 
sivement, quand nous avons å faire å la Suéde. Au moins est il bien sur, et 
jecrois l'avoir démontré dans ma depeche du 8 avril 1763, dont l'original se 
trouve dans les archives du departement des aflaires étrangéres, que ce ne 
sera jamais en Seelande, mais en Norvégue, que la Suéde nous attaquera 
sérieusement, et les revers que nous avons toujours essuyez, quand nous avons 
£ut des descentes en Scanie, joint a l'inconvenient ceicain et inévitable d'ex- 
dter la jalousie de tcrutes les nations commergantes dans la Balthique, dés 
qu'elles verroient la moindre apparence, que nous pourrions nous mettre en 
possession des deux bords du Sond, doivent de méme, sans compter plusieurs 
autres raisons qu'il seroit trop long de detailler dans ce mémoire, nous engager 
toujours å plutot attaquer la Suéde, quand nous aurions une guerre offensive å 
lui fstire, du coté de ses provinces occidentales que du coté de la Scanie. 

Les mesures dont je viens de parler, et que nous sommes å méme de 
prendre dés å present, roulent sur trois differents objets, d'abord notre position 
vis-a-vis des autres cours, qui s'interessent au sort de la Suéde, en second lieu 
iétai de notre armée et de notre flotte^ et troisiémement la sittiation de nos 
finances. 

Quant au premier de ces objets, nous ne saurions étre en doute sur 



' Schack Rathlou var dansk Gesandt i Stockholm 1760 — 1767. 
Danske Magaxin. 5. R. IV. 26 



202 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73- 

les dispositions de la Russie et de la France. Nous avons tout å espérer de 
la premiere dans une guerre que nous aurions k soutenir contre la Suéde, tout 
å craindre de l'autre, qui plus que jamais regardera cette puissance comme une 
partie essentielle de la sienne propre et comme un agent toujours sur, toujours 
devoué å elle, dont elle se servira pour attaquer tantet Tune, tantåt l'autre 
des puissances du Nord, aussi souvent que ses interéts exigeront de troubler 
le repos de cette partie de l'Europe, et dont elle se servira avec d'autant 
plus d'utilite et de succes, s41 se fortifie et augmente ses forces par des conquétes 
sur ses voisins. Tel étant et ayant toujours été plus ou moins depuis plus 
d*un siécle le rapport entre les couronnes de France et de Suéde, nous pouvons 
å coup siir compter sur 1' assistance et la cooperation de 1* Angleterre, si la cour 
de Versailles vouloit prendre une part directe å la guerre qui pourroit s'allumer 
entre nous et la Suéde. La moindre escadre Frangoise, qui paroitroit dans la 
Mer du Nord ou dans la Balthique, seroit d'abord suivie d'une flotte des 
Anglois, et quelque économe que soit devenue la cour de Londres dans ces 
demiéres années, il n'est pas å supposer, que pour épargner quelques sommes 
peu considérables pour elle, elle nous refuseroit des subsides, si elle voyoit que 
sans ce secours les trésors de la France prodiguéz au roi de Suéde emporteroit 
trop la balance en faveur de ce prince et å notre détriment. II n'est pas 
aussi aisé å beaucoup pres d'approfondir les veritables vues du roi de Prusse, 
desquelles il nous importeroit cependant si fort d'étre instruits. Je ne crains 
pas å la verité sa prédilection pour sa soeur, la reine douairiére de Suéde, dont 
en outre les interéts ne sont plus les mémes qu'en 1756, oii elle tentoit en 
vain ce que le Roi son fils vient d'exécuter å cette heure avec un succes éton- 
nant; je crains moins encore l'amitié du roi de Prusse pour Sa M*« Suédoise, 
et je ne vois pas non plus, qu'il soit de l'interét de ce monarque, que le Danne- 
mare, duquel par mille et mille raisons il n'a rien å redouter, soit écrasé par 
la Suéde. Mais il n'en est pas moins possible, qu'il ait été prévenu de la 
revolution å Stockholm, et qu'il y ait consenti soit pour augmenter secrette- 
ment les embarras de la Russie, afin qu'elle consente d'autant plus facilement 
a son aggrandissement du coté de la Pologne, soit pour se frayer le chemin 
de pouvoir ajouter encore ou d'une fagon ou d'une autre la Pomeraine Suédoise 
au reste de ses etats, dont cette province est limitrophe. Quoiqu'il en soit, 
il n'est nullement probable, que tant que dure son influence personelle å la 
cour de St. Petersbourg, ou il est seul écouté et seul suivi, et tant qu'il n'est 
pas en possession tranquille de la Prusse Polonaise, il veuille épouser les que- 
relles de la Suéde et s'exposer ainsi å perdre non seulement la confiance de 
l'imperatrice de Russie mais aussi å se brouiller ouvertement avec elle, ce qui 
au lieu des ' conquétes paisibles, qu'il médite et qui humainement parlant ne 
peuvent lui échapper, l'entraineroit peutétre sur le déclin de ses jours dans 
une nouvelle guerre dont le succes seroit douteux. Je crois ainsi que nous 
n'avons rien å redouter de sa part dans la premiere guerre que la Suéde 
pourroit vouloir nous faire, et que par conséquent nous pouvons dans ce 
moment-ci nous occuper uniquement de la défense de la Norvégue; mais le 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 



203 



Dannemare ne doit selon moi jamais se cacher, que le terns reviendra un jour, 
OU les rois de Prusse, quand l'ancieQ systéme de TEurope reprendra le dessus, 
seront les alliéz naturels de la France et par conséquent de la Suéde. Puisse 
celle-ci avant ce tems-lå étre retournée å ses anciennes loix, ou, si cela n'est 
plus possible, au moins mise hors d'état de nous nuire 1 Voila ce que je pense 
au sujet de notre situation vis-åvis des puissances étrangéres qui voudront 
et pourront influer sur les déméléz, auxquels le changement arrivé dans la 
constitution des Suédois peut donner occasion. Je n'entreprendrai pas de pro- 
poser quelque chose relativement aux concerts å prendre, aux négociations å 
eotamer, et aux ménagements å avoir avec ces difierentes cours en conséquence 
de ces réflexions. Le zéle et I'habileté de Mr. le comte d'Osten ne laisseront 
trés-certainement rien å désirer å eet égard. 

Je passe ainsi au second objet, qui dans la crise presente doit occuper 
notre attention la plus serieuse et la plus soutenue, je veux dire les arrange- 
ments militaires å prendre, soit pour notre défense, soit si le cas I'exigeoit 
pour prévenir de eoncert avec la Russie les vastes et dangereux desseins du 
roi de Suéde. Je mets en fait, comme je Tai déjå dit dans ce mémoire, que 
ce sera toujours, de quelque nature que soit une guerre entre nous et la Suéde, 
du coté de la Norvégue qu'elle se fera prineipalement, et je ne crains pas de 
me tromper dans ce raisonnement. Il est done de la plus grande nécessité 
que nous mettions dés a present ce royaume en etat de défense, que nous y 
bssions transporter avant la fin de la navigation, qui heureusement restera eneore 
9 OU 10 semaines ouverte, les provisions de bouche et les munitions néees- 
saires å l'entretien et å l'usage des troupes, qui en cas de besoin doivent étre 
assemblées en Norvégue au printems prochain, ainsi qu'å l'approvisionnement 
des forteresses sur les frontiéres. La tournée que fait actuellement lå haut 
Mr. le general de Huth, sur les lumiéres duquel nous pouvons nous reposer, 
mettra le college de la guerre au fait de la quantité de munitions de toute 
espece qu'il faudra y envoyer des arsenaux du Holstein (eeux de Copen- 
hague et de Cronenbourg devant, ce me semble, rester intacts autant qu'il sera 
possible), et pour ce qui regarde les provisions de bouche a transporter, de 
quelque espece qu'elles puissent étre, en conformité des réquisitions failes ou 
å faire par le college de la guerre, je suis d'avis, que vu le singulier arrange- 
ment actuel des 3 chambres^, qui autrefois n'en faisoient qu'une, mais qui 
sont separées présentement et ne peuvent agir de eoncert qu'au moyen d'une 
cx)rrespondance qui leur fait perdre beaueoup de tems, que dis-je vu eet 
anangement il seroit bon, que Sa M^ nommåt un des membres de chacune de 
ces 3 chambres, qui pourroient s'assembler en commité avec un des députéz 
aux finances et un des membres de la généralité pour arranger tout ce qui auroit 



^ Ved Kabinetsordre af 6. Juni 177 1 var Rente- og Generaltoldkamnieret blevet delt i 
^aske, norske og tyske Kammer, der underordnedes Finanskollegiet ' Denne Ordning ændredes ved 
Forardnhig af 14. Jan. 1773, ved hvilken Landskabsdel ingen afskaffedes og Rentekammeret gen- 
oprettedes. 26* 



204 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

rapport å cette partie importante. I.es choses en iroient infiniment plus vite 
et avec plus de secret, et s'il m'étoit permis de proposer ceux de ces 3 
chambres, que je crois devoir étre préférablement placéz dans cette commission, 
ce seroient Mr. Berner ^ Mr. Erichsen* et Mr. Carstens', avec Mr. de Scheel* 
qui est le premier des députéz aux finances et qui connoit le mieux la Norvégue. 
Quant au nombre des troupes qui composeroient le principal corps 
d'armée, iquand la guerre seroit devenue inévitable, je m'en rapporte au calcul 
que j'ai hazardé de faire dans ma depeche tantot citée du 8 avril 1763 des 
forces avec lesquelles la Suéde, en faisant méme des trés-grands efforts, pourroit 
attaquer la Norvégue, et partant de lå, je crois, en soumettant cependant ce 
raisonnement aux gens du metier qui peuvent en juger infiniment mieux que 
moi, que 15 å i6/m hommes bien disciplinéz et excercéz d'avance, bien porvus 
de tout et bien conduits, suffiront dans un pa'is aussi coupé que celui-lå å 
défendre aux Suédois l'entrée du Sondenfields, Je doute que dans les anciennes 
guerres avec cette nation nous ayons jamais eu une plus grande armée en 
Norvégue, assemblée dans un méme endroit, et malgré ccla nos frontiéres lå- 
haut ont toujours été bien défendues. Un autre corps d'environ 3000 hommes 
devroit selon moi, et j'apprens que c'est pareillement l'opinion du college de 
la guerre, étre employé å défendre l'entrée de la Norvégue du coté de la 
province de Jemteland, ou il doit y avoir un passage, dont les Suédois se sont 
servis autrefois et qui, s'il n'étoit barre, les meneroit droit å nos mines de 
Roraas et å Drontheim. Ces 19 å 20/m hommes nous les avons en Norvégue 
et méme bien au delå, et quoiqu'il soit certain qu'en les employant å la guerre 
on ote tout autant de bras å la charrue, je ne pourrai jamais me résoudre å 
conseiller au Roi de diminuer par cette raison>lå, qui n'est bon qu'en tems 
de paix, le nombre des soldats Norvégiens dans son armée et d'y substituer des 
regiments levéz tiréz de ce pa'is-ci. Sans parler de la dépense, qui deviendroit 
par lå infiniment plus grande, il est certain, qu'on feroit de la peine aux Nor- 
végiens, qui regarderoient å coup sur un arrangement pareil comme une 
marque de défiance de leur fidelité ou de leur bravoure et de leurs Jtalents 
militaires; on feroit grand plaisir aux Suédois, qui redoutent les Norvégiens, 
mais qui, je ne dois pas le cacher dans une occasion aussi decisive pour le 
bonheur de l'état, n'ont pas la méme idée de nos troupes Danoises, sur les- 
quelles ils ont si souvent remporté des avantages; on fourniroit peutétre en 
envoyant des troupes levées dans ce pais-lå des exemples de desertion aux 
Norvégiens natifs, qui sans des exemples pareils ne déserteront certainement 
point; et on laisseroit enfin la Selande sans une défense suffisante, ce qui 
seul pourroit engager la Suéde å transporter inopinément le théatre de la 
guerre au centre de nos etats. 



^ Alexander Berner, Kommiteret i danske Kammer. 
' John Erichsen, Kommiteret i norske Kammer. 
' Frederik Carstens, Kommitteret i tyske Kammer. 

* Jørgen Erik Scheel 2. Febr.— 14. Decbr. 1772 Deputeret i Finanskollegtet ; 1766— 1768 
havde han vseret Stiftamtmand i Bergen. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 205 

Outre ce que je viens de dire en gros des arrangements militaires å 
prendre dés aujourd'hui, pour mettre la Norvégue en etat de se défendre, il 
y a deux points qui indirectement y ont beaucoup de rapport. Mr. Oeder 
qui pouvoit étre un tres-bon Grand-Baillif å Drontheim en terns de paix, n'y 
pourra pas å beaucoup pres rendre les mémes services en terns de guerre, et 
je crois ainsi qu'il seroit trés-convenable, que le Roi nommåt d'abord å ce 
poste un vieux officier general ou autre personne militaire, pour avoir soin de 
tout ce qui dans l'intérieur de cette province éloignée pourroit servir k sa 
défense, pour y maintenir Tordre et la tranquillité, pour inspirer de la con- 
fiance aux sujets, en un mot pour veiller å tout avec cette exactitude et cette 
activité, qui dans une crise pareille sont indispensablement nécessaires. Mais ce 
qui me paroit bien plus important encore, c'est que Sa M** donne encore avant 
rhyver un Gouverneur-général, un Statihalter^ a son royaume de Norvégue, 
icvétu de toute l'autorité que les Statthalters dans ce pai's-lå ont eue pendant les 
guerres précédentes. L'utilité, et on peut le dire la nécessité absolue de eet 
arrangement, est telle, qu'il seroit superflu de la prouver, mais la grande difficulté 
est de trouver un sujet, auquel on puisse confier une place de cette extréme 
importance avec la certitude morale qu'il y réuissiroit. Je ne connois, je l'avoue, 
personne dans les etats du Roi qui y soit plus propre que Mr. de Rosen- 
crantz, ancien ministre d'état^ Il est né sujet de Sa M*^, il est d*une maison 
que la nation aime et estime par rapport aux grands bommes qu'elle a pro- 
duits dans tous les genres; il est naturellement actif, vigilant et travailleur 
iniatigable, avec cela encore dans toute la vigueur de son åge. Les differentes 
grandes charges qu'il a occupé successivement lui ont donné beaucoup de 
connaissance du pais, dont il connoit les loix, le commerce, et tous les arrange- 
ments tant dans le militaire par mer et par terre que dans le civil; en un mot, 
si j'excepte qu'il n'a pas le bonheur d'étre né économe, défaut dont j'éspére 
que les malheurs l'ont corrigé, il ne lui manque selon moi aucune des qualitez 
essentielles pour rendre comme Gouverneur-général de la Norvégue les plus 
grands services au Roi et å l'état 

J'ai remarqué tantet, que quoique la Norvégue soit la partie des etats 
du Roiy å la conservation de laquelle il faudra surtout veiller, il ne conviendroit 
cependant point de laisser la Selande sans une défense suffisante en cas de 
besoin. Quelques regiments d' infanterie de plus pour renforcer les garnisons 
de Copenhague et de Cronenbourg, ainsi que deux regiments de cavallerie 
outre les deux qui sont déjå en quartier dans cette province, rempliroient 
peutétre eet objet et nous mettroient en sureté de ce coté-ci, vu que naturelle- 
ment le coUége de Tamirauté prendroit en méme tems toutes les mesures né- 
cessaires pour la garde de nos cotes, et quoique je ne porte aucun doute, que 
les deux collies militaires ne proposeront au Roi, chacun de son coté, tous 
les arrangements propres å nous mettre å couvert ici des entreprises des Suédois, 



> Om Rosenkrantz se Hist. Tidsskrift 6. Rk. 4. Bd. S. 64 og Aage Friis : A. P. Bernstorflf 
og Goldberg S. 33 og 95—96. 



206 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73 

je crois de mon devoir de ne pas passer sous silence, que les deux etablisse- 
ments de Fridrichswærck et de la Hammer-Miihle qui sont si exposéz aux 
insultes des ennemis mériteront la plus grande attention. Leur déstruction 
seroit une perte irreparable, å laquelle, surtout en terns de guerre, on ne 
sgauroit penser sans frémir. 

Pour ce qui regarde les armements par mer, que nous devrions opposer 
å la Suéde, il n'est pas possible encore de determiner le nombre des vaisseaux 
qu'il faudroit employer, parceque cela dépendra en grande partie des forces qu'on 
apprendra que la Suéde mettra en mer, et surtout de ce que la cour de Russie 
feroit pour nous assister sur eet element, quand nous serions attaquéz, mais 
toujours il faudra se préparer å pouvoir faire sortir l'année prochaine une forte 
escadre et méme, si cela devenoit nécessaire, la plus grande partie de la flotte, 
et si je ne me trompe fort, l'idée dont j'ai déjå fait mention de bouche au 
conseil d'état, d'envoyer encore avant l'hyver quelques fr^attes å Fridrichs- 
værn en Norvégue pour bloquer le port de Gothembourg, ou au moins 
pour troubler la navigation des Suédois dans la Mer du Nord au printems 
prochain, pourra, si la guerre a lieu, produire un tres-grand bien pour nous, 
en génant la compagnie des Indes orientales de la Suéde, établie å Gothem- 
bourg, et le commerce de ses fers qui se fait pareillement et principalement 
de ce port-lå. 

Le troisiéme objet, dont je me suis propose de parler dans ce mé- 
moiré, regarde la situation de nos finances. La consolation qu'on ne doit 
tirer que des malheurs d'autrui n'est a la verité que fort mince, mais il est 
certain pourtant, que si nos flnances sont dérangées, si nous sommes oberéz 
de dettes et si notre pais est rempli de billets de banque, la Suéde, qui nous 
menace, couve cette méme maladie, et dans le moment present dans un degré 
plus imminent que nous; mais il est å supposer, qu'elle a un avantage dont 
nous sommes privéz, car il n'est que trop probable, que la France, pour achever 
son OU vrage et pour rendre sa nouvelle conquéte dans le Nord d'autant plus 
formidable et d'autant plus en etat de remplir ses vues, fournira å la Suéde 
toutes les sommes nécessaires pour rendre son armée et sa flotte mobiles et 
pour les faire agir, au moins pendant une ou deux campagnes. La partie n'est 
done pas egale de ce coté-lå, qui est presque le plus essentiel. Nos caisses 
sont vuides; au sein de la paix nous sommes annuellement en sous-balance 
d'environ 300/m ecus; le pais paye déjå des taxes extraordinaires presque 
aussi fortes que dans la derniére guerre du Nord, qui pour le Dannemare 
duroit onze ans de suite, de sorte que de ce coté-lå nous n'avons pas beaucoup 
å espérer, surtout les 2 ou 3 derniéres récoltes n'ayant pas été heureuses, et 
la contagion parmi les bétes å comes ayant fait essuyer å plusieurs de nos 
provinces des pertes exorbitantes; notre crédit au dehors enfin qui déjå est 
presque épuisé recevra un coup mortel, dés qu'on apprendra dans les pais 
étrangers, que nous sommes å la veille d'une guerre, quant au succes de la- 
quelle personne augurera en notre faveur. Si nous devons sortir de eet embarras, 
qui seul peut entrainer notre perte totale et faire pour ainsi dire disparoitre 



Grev Oslens polil. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 207 

notre tnonarchie, il faut que nous prenions de bonne heure les mesures les 
plus sages, les mieux concertées et les plus secrettes. Les emprunts seuls ne 
nous tireront pas d'affaire, les épargnes, si nous nous refusons tout le superflu, 
tout ce qui tient au luxe et å la vanité, feront quelque chose, mais ne feront 
å beaucoup pres pas tout. Il faudra d'autres operations, d'autres arrangements 
de finances, dont l'effet soit sur et aussi prompt que possible, mais qui soyent 
de nature, que méme aprés le retour d'une paix heureuse ils n'abyment pas 
I'état å jamais par leurs suites et leurs conséquences. De si grandes affaires 
ne sont pas le fait d'un seul homme, quelques lumiéres, quelque expérience 
qu'il puisse avoir; ce n*est qu'une commission bien composée qui puisse en 
étre chargée, et c'est une telle dont je crois de mon devoir de proposer Téta- 
blissement. Si le Roi Tagrée, il seroit bien heureux que ce fut sous la prési- 
dence de S. A. R^' Msgr. le Prince Frédéric, et il piaira aussi sans doute å 
Sa M*^ d'y placer quelques uns de ses ministres d'état, nommement Mr. le 
comte de Thott, pendant l'administration duquel å la chambre depuis 1746 
jusqu'a 1759 les finances du Dannemare ont été dans I'état le plus florissant 
et le pais dans Topulence; Mr. de Schimmelmann est un homme, qui par son 
crédit immense hors du pais et par l'étendué de son génie, qui en fait de 
commerce et de finances est indisputablement un des premiers de l'Europe, 
mérite certainement une place dans cette commission, et si d'abord aprés s'étre 
établi en Dannemare en 1762 il a rendu au feu Roi, dans un cas å peu 
pres pareil å celui ou nous nous trouvons presentement, les avis les plus im* 
portants et sans lesquels de Taveu de tous ceux qui ce souviennent de cette 
époque il nous auroit été impossible de fournir aux fraix enormes de Tentretien 
des armées et des flottes que nous avions mis en mouvement alors, il n'y a 
aucun doute qu'actuellement, qu'il tient au pais par des possessions de la 
Valeur peutétre de 15 å i6oo/m ecus qu'il a dans les differents etats du Roi, 
3 oe fera les plus grands efforts pour nous tirer de l'embarras cruel, dans 
lequel la détresse de nos finances nous plongeroit certainement sans lui. J'en 
suis si persuadé, et je le suis en méme tems si fort des succes des operations 
qu'il proposera de concert avec les autres commissaires, que je regarde comme 
an bonheur reel, que nous sommes å méme de nous servir de ses conseils et 
de ses lumiéres, et que je suis convaincu, que les Suédois, qui connoissent 
son mérite, et qui déjå en 1762 étoient jaloux de I'acquisition que nous avions 
&ite en l'attirant ici, seroient charméz si nous etions privéz ou si nous nous 
privioos nous mémes des ressources qu'il est en etat de nous procurer et de 
nous indiquer. Un des députéz aux finances sera naturellement aussi nommé 
membre de la commission, dans laquelle je crois qu'il ne faudroit, outre un 
sécrétaire, que 4 ou tout au plus 5 personnes, afin que les affaires puissent 
etrc expediées d'autant plus promptement et secrettement. * 



» Sml. Hist. Tidsskrift 6. R. 4. Bd. S. 63—65. Friis: A. P. Bernstorff og Guldberg 
^•Mflg-t32flg. Den ekstraordinaire Finanskommission nedsattes 29. Oktbr. 1772 og Medlemmer blev, 
ionåta Arveprinsen, Thott, Schack Rathlou og Schimmelmann; Guldberg blev Kommissionens Sekretær. 



2o8 ^''cv Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. 

Ce soit lå les premieres idées que la crise presente m'a foumies et 
que je soumets avec respect aux déliberations du conseil d*état. Mais avant 
que de finir, je ne puis m'empécher de marquer, combien je désire, qu'il 
piaise å Sa M^ d'ordonner que ce mémoire, ainsi que ceux de tous les membres 
du conseil sur cette matiére importacte, soyent conservéz dans les archives 
du departement des aifaires étrangéres, le conseil n'a}rant lui-méme aucun 
depot pareil. 

Schack Rathlou. 

å Copenhague le 5 Septbr. 1772.^ 

Nr. 4. 

7. September 1772. Betænkning af Statsminister Grev O. Thott. (R. A., Konseilsager.) 

leg kand icke andet end biefalde Hr. Gref Ostens grundige og udførlige 
Betænckning om den i Sverrig nyeligen skeede store Forandring og de af 
Os tagende Messures baade inden og uden Lands. Det eragtes og saa m^net 
mindre fornøden herudi at være vitløftig, som i^ veed, at Hr. Geheime Raad 
Skak Ratlou, som saa længe har været i og saa vel kiendte Sverrig, i denne 
Henseende tillige omstændeiigen gifver sine Tancker. Dette anføres derfor 
alleene i Korthed: 

Da Norge ufeylbarligen, tidligere eller sildigere, ligesom Omstændighederne 
det vil tillade, fra dend Svenske Side kand vente et fiendtlig Angreb, saa 
eragtes høystfomøden, 

i) At Norske Armee med alt, hvad dertil kand henbøre, ved de Svenske 
Grændser sættes i fuldkommen Stand, og ønskede leg at mand i muelige Maader 
hafde for Øye de forhen giorde Indretninger af General Arnhold *, een Mand 
som besad stor Indsigt, Erfaring og Kiendskab om Norge, self Norsk og meget 
elsket af Norske (^ som tillige vel kiente Sverrig, hvor han. hafde været 
kongl. Dansk Minister. At sende Trouper herfra eragtes for Haanden ey 
raadeligt. Norge forsvares best ved Norske, naar de ickun blifve vel øfvede» 
vel forsyfnede med det fornødne, og vel anførte. Hafve de end icke i 50 Aar 
været i Krig, ere de Svenske næsten i samme Tilfælde. Thi i sidste Russiske' 
gjorde de ey andet end at vige tilbage c^ tilsidst at stræcke Grevæhr, og 
dend Preusiske gaf icke heller stor Anledning til Krigsøfvelse^. I Krigstilfælde 
var det en vigtig Sag at hindre den Gothenborgske Handel i sær til og fra 
Ostindien. 

2) At beskicke een Vice Stat Holder, som vidste at vinde Nationens 
Fortroelighed, og som ey allene kiente Landets Lofve og Skicke, men besad 



' Afskriften har: k Friderichsberg. 

' Hans Jacob Arnold, 1736 — 1758 kommanderende General i Norge. (Se bl. a. Dansk 
biogr. Lex. I. S. 341—342.) 1722-- 1724 havde han en Sendelse til Stockholm. 
» 1741 — 1743. 
* 1757— »762. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. 2OQ 

endog Beqvemhed og Hurtighed nok, til at opdage og afværge alle de hemme- 
lige Kunstgreb, som de Svenske kunde betiene sig af for at befordre indvortes 
Uroelighed. Endskønt hånd icke burde befatte sig med det Militaire, skulde 
hånd dog være villig at befordre alle militaire Anstalter og til dend Ende 
staae i fuldkommen god Forstaaelse med dend commenderende General. Dend 
mindste Misforstaaelse i værende Omstændigheder kunde blifve høystskadelig. 
I Krigstilfælde blifver een Slotslov fornøden. 

3) Hånd og all Civil Øfrighed bør i optænckeligste Maade vedligeholde 
de Norskes ulignelige Kierlighed til deres Konge og gamle indgroede Had 
mod de Svenske. 

Hvad Dannemarck angaar, da i hvor vel samme icke saa lettelig hafver 
noget Anfold at befrygte, det ey heller agtes raadeligt derfra at angribe Skaane, 
medmindre god Leylighed gafves til at udrette noget mod de for Dannemarck 
saa betydelige Indrettninger ved Landscrone, saa var maaskee dog ey utienligt 
at forsyfne Kiøbenhafn endnu med et Par Regimenter, deels for at sette dend 
og Cronborg i desto bedre Forsvars Stand, deels for at hindre de Svenske 
fra icke at trække sine Troupper fra Skaane mod Norge. 

Et Par Millioner strax at laane blifver nødvendigt, var det end mueligt, 
som dog ingenlunde skiønnes, at Landet kunde udreede større Skatter end nu, 
kunde de dog icke saa snart indkomme, som Penge nu udfordres. Med Extra- 
Skatten vil endog skee Forandring, og samme paa anden Maade indrettes. 
Nc^en Formildelse med første og et vidst Haab forud at see Enden derpaa 
vilde allerede være af god Virckning. 

Till Slutning maae, i Henseende til fremmede Alliancer alleene tilføye 
dette, at een Defensiv Alliance med Kongen af Preusen kunde være meget 
ønskelig, allerhelst om det var mueligt at indskrencke dend imod Sverrig alleene. 
Een ganske almindelig kunde hafve sine Betænckeligheder, da Kongen af Preusen 
har vidt afspreede Lande, mange Naboer, og nye Conqueter at forsvare, men 
Dannemarck intet har at befrygte uden af Sverrig, som endda ingen rimelig 
Anledning til Krig imod Os kand hafve, efterdi vi icke besidde nogen af 
dens Lande, men dend derimod adskillige, som hafve tilhørte Dannemarck 
og Norge. 

Khn. d. 7. Sept. 1772. 

Allerunderdanigst 
O. Thott. 

Nr. 5. 

9 September 1772. Betænkning af Geheimestalsminister Eicksledt. (Original. R. A. ) 

De af deres Excellenser de Herrer Geheimeraader og Statsministre Grew 
von Oste. Tbj^f Qf; ScLpck Rathlou giorte Forestillinger og Betænkninger 
ocn de nærværende Conjuncturer i Sverrig og de Forholds Regler, som i Hen- 
seende til samme maatte være nødvendige her at i agttage. er efter min Ind- 
sigt saa grundige og overbeviiscnde, at jeg intet derved kan have at erindre. 

Danske Magazin. 5. R. IV. 27 



2IO Cmtcv Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772-73 

1) At aldeeles ingen Troupper opskikkes herfra til Norge, da sliigt til 
forladelig vilde giøre Nationen misfornøiet, ey at tale om andre Ting. 

2) At Armeen formeres bevegelig i den Størrelse af 20CXX) Mand og 
vel blive øvede, dog uden at lade Compagnier eller Regimenter trække sam- 
men; Skieløbernes Excercise bestaaer ey i Meged og kan magelig skee i 
Vinter. 

3) At den geworbene Bataillon i Bergen trækkes Syndenfields ned, og 
den værende Landværn faaer Mondering og Gewæhr, men flere af disse eller 
det indgaaende Dragonerregiment igien at oprette bliver ey strax giørlig. 

4) At Magaziner strax oprettes og Tøihuusene forsynes best med Gewæhr, 
Canoner eet., saa at samme kan være i Stand til at erstatte, hvad Afgang 
Arméen ved ulykkelige Tilfælde maatte liide. 

5) At Attillerie, Amunitions, Brød Vogne eet. Kuske i Forvejen ud- 
skrives, saa at enhver By saavel i Norge som her kunde viide, hvor mange 
Karle de i paakommende Tilfælde hafde at levere, saa at de dertil tienlig 
værende kunde være anotert. 

6) At Friederickswærn strax med et Commando af 100 maa blive be- 
vogtet, ved Geheimeraad Schimmelmanus Gewæhr Fabrique behøves det ey endnu. 

7) At Kiøbenhafn og Cronborg bliver sat i allerbeste Forsvars Stand 
mueligt er, og med alle Nødvendigheder vel forsynede, sambt at flere Regi- 
menter saavel af Infanterie som Cavallerie til sin Tiid trækkes herhid, derfor 
nødvendig, at 

8) Saavel Korn som Høe Magaziner oprettes her, og at disse sidste 
her under et med det, som skal til Norge, bliver indskrevne, er vel troeligt. 

9) At de OflScierer, som for Svagheds Skyld ingen Tieneste kan giøre, 
blive sadde paa Pension, og dygtige Mænd igien dertil i Tiide vorde udsøgte. 

Kiøbenhafn d. 9. Septbr. 1772. 

Eickstedt. 

Nr. 6. 

9. September 1772. Betænkning af Geheimestatsminister Rømeling. (Original. R. A.) 

Det Hans Excellence Herr Gref af Osten anfører i Anledning af Re- 
geringens Forandrings Form i Sverrig, at Dannemare ikke kan vente langvarig 
Freed, er lige saa grundig som det er patriotisk og vel overlagt, disaarsag at 
tilraade at sette Armeen og især den Nordske med ald det dertil hørende i 
den Stand, at den ey allene kan fraholde en forvoven Fiende, mend og, om 
nødig eragtes, at kunde marchere ind i Sverrig og attacquere, og imedens 
Tiiden dertil medgaar, at søge at vinde andre Puissencers Allience, hvilken 
er os saa meget meere nødig, da ieg holder for, at foruden samme Danne- 
mark ikke er i Stand at kunde udrette noget imod Sverrig, som er saa folkeriig, 
at vi neppe ere i Stand Os imod samme at deffendere. Saa er min under- 
danigste Formening, at Dannemark ikke alleene ey er i Stand at kunne sou- 
tinere den forrige Regierings Form i Sverrig, ey heller at begynde noget 



Giev Ostens polit. Stilling og Daninark>Norgcs Furhold t. Sverige 1772 - 73. 2I I 

fiendlig imod dem, det være da, at Rusland begynder Krieg imod dem og i 
saa Maade søger vaares Hielp, som vel ey vil feile, da vi af alle Kræfter baade 
til Land og Vand maae understøtte dem, og hvor udi ieg holder for, vaares 
sande Gavn bestaaer. 

Til den Ende maae straxen giøres alle muelige og fornødene Foranstalt- 
ninger, at Armeen og i sær den Nordske bliver forsynet med ald det som 
hører til Defension, eller og at kunne marchere ind i Sverrig, nemlig at dee 
requirerende og dee fornødne Kornvare største Deelen ennnu i Aar til Norge 
bliver opsendt. 

Liigeledes ald det, som den Nordske Armé maatte mangle af Kriegs- 
forraad, som Krudt, Canoner, Kugler og Vaaben med meere, straxen bliver 
foranstaltet <^ opsent, c^ saaledes dee allertilforladeligste Mesures vorder tagen. 

Det maatte og forderligst allernaadigst behage at udnæfne en over heele 
Norge commenderende General som og en Stadtholder, bægge saadanne 
Mænd, hvisses Capacité er bekient, og der besidde saadanne Gaver, det dee 
kan vinde Nord Mandens Yndest og Paalidenhed. 

Hvad Antallet af den Nordske Armé anbelanger, som i Tiiden maatte 
agtes fornøden at agere, da holder ieg for, den ey nu skulde bestemmes eller 
nefnes, mens alle Regimenter i Almindelighed beordres at være i Stand, og samtlig 
Manskabet, saameget som Situationen og Omstændigheden det tillader, daglig 
i deres Sogne excerceres, ja og Compagnie eller Battallion viis, alliigevel i 
deres Districter, samles for at manøvrere, mens i saa Maade maatte dem gives 
for dee Dage, dee vare fra deres Hiemme, Besoldning og Brød. Naar saaledes 
Folket vare excerceret og øvet, og Regimenterne forsynet med ald deres Feldt- 
requisita, kunde alle Tiider udrykke saa mange af hvert Compagnie, som for- 
nøden agtes, og formeeres i Bataillons og Corps, og vilde i saa Maade dee til- 
bage blivende tiene til et paalidelig Corp de Reserve. 

Jeg kan ikke tilraade at lade nogle Regimenter udrykke af deres Lægger, 
langt mindre at noget Corp skulde nærme sig de svenske Grændser, forrend 
man ved goed Kundskab viste, at den Svenske giore det, paa det vi ey maatte 
blive beskyldet at være Agressor. 

Jeg haver stædsse hørt af dem, som haver været og ere Landet bekient 
og derfor Kri^s erfahme, siige, det 4 Regimenter Dragoner var Cavallerie nok 
for at agere i Norge, hvorforre ieg ey skulde tilraade et Regiment Dragoner 
meere at oprette, og især da ieg liigeledes haver hørt, det det vilde blive van- 
skelig for Districterne at recrutere et Dragoner Regiment meere. 

Ey heller holde ieg forre, at det vilde være gavnlig herfra at opsende 
et eller toe Regimenter, thi dee vilde ey blive vel anseet af dee Nordske, og 
trocr jeg det at være bedre, at dee Tyske ey kommer i blant dem, ja jeg 
trocr og, at den Nordske Arme er sterk nok til at forsvare deres Fæderne Land. 

Mens som Extra Skatten i Norge allerede alier naadigst saa vidt er 
friegiven, at ingen Execution .snart meere finder Stæd, og følgelig ikkuns liidet 
bliver betalt, saa er ieg af den F'ormening, at det vilde foraarsage en almindelig 
Glæde, om den straxen ved en Forordning aldeeles blef ophævet, og vilde 

27* 



212 Orev Ostens pulit. Stilling og Danmark-Nurges Forhold 1. Sverige 1772—73. 

det giøre stoer Inpression paa Gemytterne af alier underdanigst Erkentlighed, 
i sær naar de hørte, det dee danske undersaatter enda bleve ved at betale den, 
mens at de Nordske formedelst den trange og dyre Tiid, dee hafde levet udi, 
af særdeles kongelig Naade vare blefne friegivne. 

Flaaden er i Stand, saa at til Foraaret 20 a 24 OrlogSkiibe og 10 a 12 
Fregatter stoere og mindre som og dee S^ bygte Bombarder Hukkerter kan 
bringes i Søen, hvortil haves i Forraad ald det til Equi peringen henhørende 
med Armatur og Amonution. Mens om vi skulde blive i en Krieg forviklet, 
maatte man være betenkt paa 2 a 3 Aars Forraad, som hører til Flaadens 
Reparation og Vedligeholdelse, i sær af dee Ting som ey kan haves i vaare 
egene Lande, som Planker, Tømmer og Hamp med meere, og maatte Admi- 
ralitets og Commissariats Collegio anbefahles at opgive, hvad Quantum dertil 
behøves, paa det samme straxen kunde contraheres. 

Dee enrollerede Matroser maae inden Aarets Udgang udskrives, som 
enten til en Esquadre eller Flaade at besætte udfordres, thi ellers gaar største 
Deelen først i Aaret af Landet i Fahrten. 

Hvad Plnancerne anbelanger, da er det en Hoved Sag derpaa straxen 
at være betænkt, det man ved, hvorfra Penge til de i saa Maade forrestaaende 
stoere Udgifter skal tages, og holder ieg for, det uagtet dee Midler, man i 
Tiiden kunde udtenke at faa en Deel Penge her i Landet, straxen maatte 
giøres et Laan af 2 Millioner, og viidere være forsikret om 2 Millioner i Tiiden 
udenlands at kunde faae til Laans. Jeg stiller mig for, at saadant Laaen og 
Forsikring er i vaares Finance Omstendigheder meget vanskelig at erholde, 
mens ieg ved og, at om vi kommer i Krieg, vil et saadant Laaen udenlands 
blive meget besverligere, og maaskee aldeles ikke at faae, og vi altsaa vilde 
komme i den allerstørste Forlegenhed; vel vilde i saadanne Omstendigheder 
være det Middel tilbage, som og tilfaarne Kong Friderich den 4de haver be- 
nyttet sig af, at udstæde Papir Mynt, mens som denne Middel ikkuns hielper 
for en kort Tiid, og Crediten udenlands derved aldeeles ophører, Landet og 
Undersaatterne derved ruineres, saa bør det være det minst maa tænkes paa, 
hvor imod, om anførte Laaen og Forsikring kan erholdes, vil Landet og Under- 
saatterne vinde langt meere derved, end som Renterne af oven anførte Summer 
vil løbe op til, og derved forblive Velstand i Landene. 

Ald dette soubmitteres til Eders Kongelig Høyhed, og Deres Excellencers 

saa bekiente fornuftig skiønnende Indsigt. 

Kiøbenhafn d. 9de Septbr. 1772. 

Rømeling. 

Nr. 7. 

14. Oktober 1772. Osten til Christian VII. (Original. U. A., Papirer vedkommende 

Udenrigsministre.) 

Sire. 
En acceptant le poste que Votre Majesté daignat me confier, je ne Lui 
ai point caché, que je me croyas fort au dessous du poste et pas suffisamment 
doué des qualités et talens nécessaires pour le remplir dignement. 



Grev Ostens polit. Stilling og Dan mark- Norges Korhold t Sverige 1772—73 21 3 

L'expérience quotidienne m'a convaincu depuis de mon insuffisance, et 
nie croyant enfin absolument hors d'état de remplir tous les devoirs de mon 
emploi, je me trouve obligé par le devoir méme et par mon zéle pour Vos 
interéts de demander ma démision; je suplie trés-humblement Votre Majesté 
de me Taccorder. Le bien de son service demande indispensablement qu'Elle 
confie la direction de ses afTaires ét rangeres å une personne aussi zélée mais 
plus éclairée que moi et qui par ses talens sache mieux que moi meriter sa 
confiance. 

En cessant, Sire, de Vous servir, je ne cesserai jamais d'étre sujet fidele 
et patriote, mes voeux le prouveront, Votre gloire et le bien de l'état en seront 
toujours les premiers objets et tant que je vivrai, je ne cesserai jamais d'étre 
avec Tattachement le plus respectueux et le plus fidele 

Sire 
de Votre Majesté 
le trés-humble, trés-obéissant 
a Fredcnsbourg et trés-fidéle serviteur & sujet 

le 14. 8brc 1772. Osten. 

Nr. 8. 

14. Oktober 1772. Osten til Arveprins Frederik. (Koncept. U. A., Papirer vedkommende 

Udenrigsministre.) 

å S. A. R. M. le Prince Frederic 

le 14. 8brc 1772. 

remise au Prince le 16. 

Monseigneur. 

C'est avec douleur, que je me vois nécessité de suplier V. A. R. de vouloir 
bien remettre au Roi ma trés-humble requéte que j'ai l'honneur de joindre ici 
et de lui demander son intercession pour obtenir ma démision. 

L'exclusionqu'il Vousaplu, Monseigneur, de me donner des déliberations, 
ou d'autres ministres d'état ont assisté, m'est une preuve éclatante et certaine, 
que j*ai perdu la confiance du Roi et de V. A. R. Il n'a pu échaper å la 
haute penetration de V. A. R., que le succes d'un ministre dans les affaires 
étrangéres dépend absolument de Topinion qu'on a dans les autres cours de 
son crédit et de son influence. L'exclusion a été trop manifeste pour étre 
ignorée. Décredité par lå dans notre public je vais Tétre dans toutes les 
cours de l'Europe, les ministres étrangers å Copenhague informes, qu'il y ait 
dans Tadministration des secrets dont il ne m'est pas permis de prendre 
connoissance, ne se fieront plus å mes paroles, quand je leur parlerai au nom 
du Roi, nos propres ministres n'auront plus une confiance entiére å mes lettres, 
et moi méme je n'ai plus cette confiance et cette assurance qui m'est indis- 
pensablement nécessaire dans mon travail. 

Il ne m'est par consequent plus possible de continuer å .servir dans 
cette carriére et il ne me reste d'autre parti å prendre, que de me retirer du 



214 Grev Ostens |>olit. Stilling t^ Danmark-Norges ForhoW 1. Sverige 1772 — 73- 

service et de borner dorénavant mon zéle au voeux que je nc cesserai jamais 
de faire pour le bonheur de nia patrie, pour la gloire de mon Roi et pour la 
prosperité constante et invariable de V. A. R. Ce sentiment, Monseigneur, ne 
me quitera qu'avec la vie et je ne cesserai jamais d'étre avec le plus profond 
respect etc. ^ 

Nr. 9. 

20. Oktober 1772. Arveprins Frederik til Osten. (Original. U. A., Papirer vedkoinmende 

Udenrigsministre.) 

ce 20. d'Octbr. 1772. 

Monsieur. J'ai regardé la démarche que Vous avez faite de demander 
Votre demission, comme le premier mouvement d*une trop grande sensibilité, 
et c'est pour Vous laisser du tems å y mieux refléchir, que par bonté et 
indulgence pour Vous j'ai bien voulu retenir Votre mémoire au Roi, et que 
j*ai differé pendant quelques jours de répondre å Votre lettre. Il dépend 
done encore de Votre choix de reprendre le dit mémoire et de continuer å 
servir le Roi, qui certainement ne Vous a jamais encore donné que des marques 
de Sa bonté; mais il faut que Vous Vous décidiez d'abord sur le choix que 
Vous pouvez faire, et j'attends Votre réponse par écrit demain au matin 
avant Tassemblée du conscil chez moi. 

Friderich. 

Au Comte d'Osten. 

Nr. 10. 

21. Oktober 1772. Osten til Arveprins Frederik. (Koncept. U. A., Papirer vedkommende 

Udenrigsministre.) 

au Pr. Frederic. 
Copenh. d. 2i<*« 8*^" ^772. 

Monseigneur. 

V. A. R. ne sauroit condamner ma sensibilité, si Elle daigne considérer, 
qu'elle n'est excitée que par la crainte et la douleur d'avoir perdu Sa confi- 
ance, ce qui å mes yeux est le plus grand des malheurs. 

J'aurois été indigne de jamais la posséder, si en la supposant perdue, 
j'en sentois moins vivement et moins douloureusement la perte. Je remets 
mon sort entre les mains de V. A. R. Elle seule sait, si ma crainte est fondée. 
Votre confiance est et doit étre inséparable de mon emploi, je ne dois pas 
désirer de conserver celui-ci, si j'ai eu le malheur de perdre Tautre, mais 
avec la confiance de Votre Altesse Royale je désire et je désirerai toujours de 
continuer dans le service et de conserver mon emploi. L'unique grace, Mon- 
seigneur, que je Vous demande, c'est de ne point me rendre l'un sans m'assurer 
de l'autre, et j 'attens votre decision avec un coeur entiérement dévoué å 

* Om Arveprinsens Breve til Osten og Forhandlinger med Schack Rathlou se ogsaa D. 
Magazin 5. Rk. 3. Bd. S. 47—48. Sml. Hist. Tidsskrift 6. Kk. 4. Bd. S. 6$ f Friis 1. c. S. 15-17. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 215 

V. A. R. Votre bienveillance est le seul objet de mes désirs et fera le bon- 
heur de ma vie; Vous ne sauriés, Monseigneur, la refuser au sentiitlent de zéle 
et de fidelité qui m'anime pour mon Roi et pour Vous. J'ai l'hon. etc. ^ 

Nr. II. 

21. Oktober 1772. Osten til Arveprins Frederik. (Koncept. U. A., Papirer vedkommende 

Udenrigsministre.) 

S. A. R. Msgr. le Prince Frederic. 
le 21. d'Oct. 1772. 
Monseigneur. 

Votre bonté perce au Iravers de vos réproches et me pénétre Tårne et 
le coeur, et puisque V. A. R. daigne m'assurer, qu'Elle ne m'avoit pas oté 
sa confiance, l'aprehension qui faisait mon roalheur n'existe plus, et je La 
suplie trés-humblement de suprimer ma requétte et de ne pas la presenter au 
Roi. A Dieu ne piaise, Monseigneur, que j'eusse jamais aspiré å une confiance 
exclusive, un tel désir seroit criminel, parceque Votre gloire et le bien de l'état 
deinandent, que Vous ne Taccordiés jamais å personne. Toute mon ambition 
est de la partager également avec tous ceux qui sous V. A. R. dirigent les 
aflfaires du Roi, et je ne Vous la demande, Monseigneur, non pour moi ni pour 
mes interéts particuliers, mais pour mon poste et pour le bien des aflfaires 
qui me sont confiées, dont le succes dépend souvent de Topinion que les 
autres cours ont du crédit du ministre qui les dirige. 

Si ma démarche a fait une breche dans la confiance dont V. A. R. a 
daigné m'honorer, le motif la reparera et la formera, Votre justice m'en assure 
autant que Votre bonté. Ma démarche tient å mon zéle pour les interéts du 
Roi; je serois moins sensible, si j'étois moins zélé, ce sentiment est aussi vrai 
et aussi vif comme Tattachement respectueux et fidele avec lequel etc. 

Nr. 12. 

22. Oktober 1722. Arveprins Frederik til Osten. (Original. U. A., Papirer vedkommende 

Udenrigsministre.) 

ce 22. d'Octbr. 1772. 

Monsieur. Vous remettant Votre mémoire je Vous remets aussi ma 
confiance, et je Vous assure, que je regarderai toute cette aflfaire comme pas 
drrivée, mais Vous conviendrez aussi, Monsieur, qu'il dépendra tout-å-fait de la 
volonté du Roi de nommer pour les conferences et commissions ceux qu'il 
Lui piaira. Il est le maitre et n'admet point de senat; c'est le principe d'ou 
il &ut toujours partir, et duquel je ne souflfre jamais qu'on s'écarte. A cette 
occasion je dois aussi Vous dire, Monsieur, dorénavant Messrs. de Thott et 
Schak assisteront aux relations du vendredi au matin, et que je souhaiterois 



r 

* Arveprinsens Svar, konciperet af Schack Rathlou, er trykt i D. Magazin 5. Rk. 3. Bd. S. 48. 



2l6 (irev Ostens poHt. Stilling og Danmark-Norges Forhold 1. Sverige 1772 — 73. 

aussi que toutes les réponses de conséquence å faire å nos ministres dans les 
cours étrarigéres me soient montrées et å ces deux Messrs. avant d'étre 
expediées. Le terns est critique, et les aflfaires de trop grande importance, 
pour que je veuille me fier seul å mes lumiéres. Je suis bien sincérement 

Votre afTectionné 

Friederich. 
P. S. Je Vous ai écrit cette lettre, 
aprés avoir cherché et guetté l'occasion 
de Vous parler du contenu. 



Nr. 13. 

9. Januar 1773. Osten til Arveprins Frederik. (Koncept. R. A., Konseilsager.) 

å S. A. R. Le Prince Friderich. 
remise å S. A. R. le 9. Janvier 1773. 

MonseigneurI 

Mon coeur rempli de zéle, de respect et d'un attachement fidele pour 
V. A. R. se trouve pénétré de reconnoissance et de satisfaction de tout ce 
qu'Elle daigne me dire dans Sa lettre, dont Elle s'est plu de m*honorer hier. 

Je ne disconviens point, Monseigneur, de la timidité de mon åme et 
je n'en rougirai jamais, parcequ'elle est l'effet naturel de mon attachement 
zélé et fidele å mon roi et å ma patrie. Je ne crains point pour ma per- 
sonne et je ne redoute aucun malheur personel, mais je crains tout pour l'état 
énervé et épuisé par une mauvaise économie, qui comme un cancer s'étend 
tous les jours et attaque toutes les parties du gouvernement ; la récette de 
l'état diminue annuellement et la dépense augmente chaque jour; nous ne 
pouvons rétablir Tune, et nous ne voulons pas arréter Tautre. Si nous conti- 
nuons ainsi, le royaume est indubitablement perdu, et tout le courage et toute 
la bravoure du monde ne sauveront pas un etat de la banqueroute, quand les 
resources seront épuisées, et je crains qu'il ne se vérifie sur nous ce que le 
roi de Prusse disoit dans une de ses lettres å S. M. la Reine^ å Tégard de 
la France, que le premier coup de canon causeroit sa banqueroute. Le courage 
d'un homme d'état doit étre fonde sur la confiance dans les resources de l'état ; 
la bravoure de Charles XII précipita la Suéde, et l'économie de Friderich IV 
réleva le Dannemarck; et c'est plutot par son économie que par son courage, 
que le roi de Prusse a soutenu et rétabli sa monarchie. C'est elle qui le 
retira du danger, dans le quel sa hardiesse l'avoit plongé. Je ne crains point 
le Suédois, mais je crains nos créanciers, qu'on ne sauroit renvoyer par nos 
armées, ni par nos flottes. Voila, Monseigneur, l'unique motif de ma timidité 
et de mon désir constant de quitter le service; je ne crains point, Monseigneur, 
de Vous l'exposer, Vous etez juste et éclairé, et Vous pouvez, Monseigneur, 



^ Juliane Marie. 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark- Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 217 

mc guérir de Tune et de l'autre, en ordonnant aux commissions *, qui sont 
présentement occupécs å rétablir Tordre dans l'état, d'avoir l'éspargne et 
Téconomie pour premier objet de toutes leurs déliberations et en refiisant 
Votre consentement å toute dépense quelconque qui n'est pas indispensable- 
ment nécessaire. 

Je me promet de l'équité de V. A. R., qu'Elle réconnoitra par ces 
lignes le zéle arden t et fidele qui m'anime et le profond respect avec lequel 
j'ai l'honneur d'étre etc. 



Nr. 14. 

I. Februar 1773. Betænkning af Osten. (R. A., Konseilsager.) 

Naar der settes forud, at de Svenske virkelig equiperer og udruster 
Skibe, da kand der ingen Tvivl være, at vii ligeledes bør og maae udruste 
saamange Skibe, som til Landets Sikkerhed og Forsvar maae findes og eragtes 
fornøden; men da de Efterretninger, som vii hidindtil om de Svenske Udrust- 
ninger i Carlscrone erholdet haver, ikke ere saa aldeles tilforladelige, at mand 
derover kand giøre et fuldkommen Bestik, saa formeener ieg, at det vilde 
være tilstrekkelig, naar 4 Orlog Skibe blev beordret at lægge ud, saa snart 
som skee kand, da derved efter dend af Søe Etaten giorte Plan vilde erholdes 
fuldkommen Sikkerhed saa vel for Havnen som for de øvrige Skibes Equi- 
pering, naar samme maatte eragtes nødvendig. De øvrige 8 Skibe kunde 
imidlertid i Stand sættes og equiperes, saa vit som i Havnen inden for Rommen 
skee kand. Mens da deres Udløb beroer paa de Svenskes Foretagender og 
paa Veyerliget, og aldeles synes umuelig, førend de udskrevne Matroser ere 
ankomne, hvilke ikke førend udi April Maaned kand ventes, saa ønsker ieg, 
at, udi Ordren deres Equipement angaaendes, i Fald det skulde behage hånds 
May* samme strax at udgive og ikke oppebie de fra Carlscrone directe 
forventede sikkere Efterretninger, der ikke maatte tales om disse 8 Skibes 
Udløb som en vist og fast resolveret mens ikkuns som en muelig Ting, 
helst da, saa længe Frosten vedvarer, ey allene Udløbet mens endog Equi- 
peringen er umueKg, og altsaa en pressant Ordre i disse Tilfælde vil ikkuns 
tiene de Svenske til Advarsel, give stor Opsyn og ingen Sikkerhed, saa længe 
samme formedelst Frostens Vedvarelse ikke kand exsequeres. 

Aarsageme, hvorfore ieg uforgribelig meener, at mand med vore Udrust- 
ninger ikke skulde gaae videre end, som Sikkerheden imod et Overfald nød- 
vendig og ufeilbarlig udkræver, ere i. Penge Mangelen til at bestride og con- 
tinuere store Udrustninger, 2. dend Usikkerhed, vii ere udi i Henseende til 
de Russiske Aflfairer, 3. for ikke at hindre eller tilbageholde Svensken fra at 
skikke Troupper til Finland, hvilket vii bør ønske, deels fordi hånd derved 
svækkes ved vore Grendser, deels fordi derved Rusland vil blive saa meget 
meere trængende til vor Hielp og Venskab. 



* I>en ekstraordinære Finanskommission og Kommissionen til Omordning af Kollegierne. 
Danske Magazio. 5. R . IV. 28 



L 



2i8 Grev Ostens poUt. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 

Disse mine uforgribelige Tanker underkaster ieg i Underdanighed Hånds 
Kongelige Høyheds viise og dybe Indsigt og de øvrige Herrers af Stats 
Raadet bedre Skiønsomhed, og skulde de herudi samtlige fra mig dissentere, 
skal ieg ikke undslaae mig fra at bifalde samtliges Meening. 

Osten. 

Khavn d. i. Febr. 1773. 



Nr. 15. 

I. Februar 1773. Betænkning af Osten (R. A., Konseilsager.) 

I Henseende til Skibenes Udrustning, hvorom er given allernaadigste 
Befaling, da er min allerunderdanigste og uforgribelige Meening, at om det 
maatte findes uforbigængelig nødvendig strax dermed at begynde, der ikke 
meere Skibe til Udrustning maatte beordres, end som til Havnens og Rhedens 
Sikkerhed maatte være nødvendig. Hvortil efter Søe Etatens seeneste Beret- 
ning og Forslag ikke behøvedes meere end 3«*« Skibe for at beskytte Pram- 
merne, hvilke efter bemelte Beretning vilde være tilstrækkelig for at fra holde 
fientlige Skibe saa langt borte, at de ikke kunde hindre de øvrige af Hånds 
May** Skibe at lægges uden for Bommen og equiperes. 

Naar det nu maatte synes nødvendig at udruste 3 a 4 Orlogs Skibe, 
da ønskede ieg, at der udi Ordren, som derom til Admiralitætet gives, ikke blev 
talt om nogen viidere Armement til Foraaret for ikke at give for megen Opsyn 
og opvække en SoupQon imod os, som om vii hafde noget offensif Dessein, og 
derved tildrage os de Miisligheder, som af mange vigtige Aarsager ieg ønsker 
at undgaae. Disse Aarsager ere i. vores store Penge Mangel, som byder os 
ikke at indlade os med større Udgifter, end vii formaaer at udreede og udholde, 
2. de vanskelige Omstændigheder, vii befinde os udi i Henseende til Rusland. 

Jeg ønsker derfore, at der udi dend nærværende Ordre ikke blev sagt 
meere end, at Hånds May* hafde for got befunden at' anbefale Hånds Admira- 
litæt strax at lade equipere og udlægge 4 Skibe. Derved blev i ingen Maade 
dend øvrige Equipering, naar samme maatte nødig eragtes, . behindret eller til 
Side sat, thi Ordren, som i Fjor blev given, at 12 Skibe skulde holdes i Stand 
for Equipering, existerer endnu, og saa snart de først bemelte 4 Skibe vare i 
Stand sat og udlagt, kunde der efter Omstændighederne, og naar der om Equi- 
peringen i Carlscrone erholdes tilforladeligere Efterretning, fleere Skibe be- 
ordres; det synes ikke heller muelig for nærværende Tiid at equipere fleere 
Skibe, førend de udskrevne Matroser ere ankommene, og førend Aarsens Tiid 
tillader os ey meere at frygte for lisgang. 

Min Hensfgt herved er fornemmelig, at vi ikke advare vores Naboer om 
vores Forsæt og Foretagender i Forveyen, saa fremt det ikke er uforbigængelig 
nødvendig, maaske vilde derved Equiperingen af de 4 Skibe samt Prammenes 
i Standsættelse gaae langsommere, dersom mand paa samme Tiid begynte med 
de øvrige 8 Skibe og Fregatter, og kand man ikke strax og tillige arbeide 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 219 

paa disse siste, vilde det ey heller være nødvendig at advare dem derom, førend 

Folkene ere ved Haanden at begynde dermed. Dette er min allerunderdanigste 

Meening, som ieg holder mig pligtig at fremlægge for Deres Kongelige May* 

og Stats Raadet. 

Khavn. d. i. February 1773. 

Osten. 

Nr. 16. 

I. Febmar 1773. Betænkning af Statsminister H. H. Eickstedt. (R. A., Konseilsager.) 

Hvad Hensigter Kongen af Sverig maae have imod Dannemark og 
Norge, har hånd i mine Øine aflagd mere end for klare Prøver paa, da hånd 
i afvigte Aar ey aliene trak saa anseelig et Antal Trupper sammen ved de 
Norske Græntser, mens endog havde Emissarier i Norge, som reiste samme- 
steds rundt omkring, for at udforske de Norske Undersaatters Tænke Maade 
imod deres Souverain, ja ey aliene dette, mens som endog skulle inspirere 
disse en Utroeskab i mod Allerhøystsamme, hvortil man valgte at afmale den 
svenske Regiering som mere mild og bædre tænkende for Undersaatternes 
Beste end den danske, tillige med meged mere, som er alt for bekiendt ^; 
jeg kan ey overtale mig til at troe, at en saaledes sindet Naboe kan i en 
Hast forandre sin Dessein, men vel opsætte den, til en beqvem Leilighed 
gives til at sætte den i Værk, og for at skiule sligt og desto bædre at naae 
Maalet, har intet i alle Tiidsaldre været mere brugelig end ved venlige Decla- 
rationer og sligt at dysse den i Søvn, som man ønsker at overfalde. Man 
betragte nu, at med alt dette eqviperer man en anseelig Flode i Carlscrone, 
man presserer paa dens i Standsættelse, saa snart mueligt at løbe ud, man 
har udskreved Matroser og befaled, at samme strax skal indfinde sig. Det 
var i mine Tanker en uforsvarlig Lettroenhed og Indifference i sliige Omstæn- 
digheder at ville sidde stille, til Uvæiret bryder ud, og man ikke mere er i 
Stand til at afværge det. Den kiøbenhavnske Havns Feyl er virkelig Sverrig 
ikke ubekiendt, intet er altsaa naturligere end i Tiide at giøre alle de An- 
stalter til at afvende,' hvad onde der maatte tenteres imod Dannemark-Norge. 
Følgelig er min uforgribelige Meening, at 4^^« til 6 Orlogs Skibe bør legges 
ud for at hindre en ildesindt Magt at bloquere Havnen og afskiære al Tilførsel, 
<^ de øvrige alt udnævnte Skibe til 12 af Rangen, de ovenmeldte i beregnede, 
med tilhørende Fregatter uden ringeste Ophold at burde eqviperes saa hastig 
og saa vidt ske kan, hvor de ligge. Mangen een Magt er bleven fri for 
Kriig, naar hans Fiende har seet, at han ey kunde overrumples. Saaledes 
ere mine allerunderdanigste Tanker i denne for Land og Riige uden Tvifl 
m^et vigtige Materie. 

Kiøbenhafn d. v^ Februarii 1773. 

Eickstedt. 



* Se Norsk historisk Tidsskrift 2. Rk. i. Bd. S. i flg. 

28* 



220 Grev Ostens polit. Slilling og Danmark-Norges Forhold til Sverige 1772 — 73. 

Nr. 17. 

I. Februar 1773. Betænkning af Statsminister O. Thott. (R. A., Konseilsager.) 

Naar i Følge af adskillige indløbne Efterretninger forud fastsettes, at 
de Svenske i mueligste og største Hast udruste et anseeligt Antal Krigs-Skibe 
i Landskrone, saa skiønnes uforgribeligen ey rettere, end at i Kongens Ære og 
Landets Sickerhed udfordres, ligeledes paa vore Side at skynde med dend 
alt forhen nødig befundene Udrustning af 1 2 Orlogskibe med tilhørende Fregatter, 
saaledes at ey allene de 4 deraf kand med første udlegge paa Reden, for at 
sickregiøre Udløbet, men endog de samtlige være i Stand till ligesaa tiligen 
som de Svenske at løbe i Søen. Forsømmes dette, kand vel icke nægtes, at 
det da vill beroe paa dem at hindre all Seylads til og fra Kiøbenhavn. 
Mange erindre endnu, hvad Skade Os i sidste Feyde blef tilføyet om Foraaret, 
forend Vores Flode kom i Søen. 

Vel har Kongen af Sverrig helligen forsickret ey at hafve noget fientligt 
i Sinde imod Dannemarck. Var det end saa i dette Øyeblik, tør dog vel ingen 
forsickre, at hånd ey forandrede sine Tancker, saasnart hånd troede at see Ley- 
lighed til med Fordeel at angribe os. Det er altsaa ey saa meget Spørs- 
maal om, hvad hånd nu vill, som om hvad hånd ved gifvende Leylighed vilde 
og kunde giøre. Der kand ingen Tvifl være, at io Sverrig og Franckerig af 
yderste Kræfter enten med det gode eller ved Magt søger at ophæfve vores 
Forbund med Rusland, allerhelst da de har i Tancker, at Rusland efter erholte 
Fred med Tyrcken vil bryde med dem og vi da tager sammes Partie. 

Fremdeles heder det, at Sverrig ved sine krigerske Anstalter alleene 
søger at føre os i unøttige Omkostninger og saaledes før Tiden at udmatte os. 
Men hvo veed, om det ey self under Haanden udsprede dette Rygte for, om 
mueligt, at dysse os i Søfn. 

Kand vi end haabe andre Magters Bistand, i Fald Sverrig først angriber 
os, bør vi dog sette os i Stand til self at afverge et uformodentlig og hastig 
Ofverfald. Dette eragtes saa meget meere fornødent, som der i heele Europa, 
hvor nesten alle Puissancer nu væbne, syfnes at optræcke et Uveyr, som vel 
ingen forud kand see, naar og hvor vil udbryde. 

Slutteligen maae, desto beklageligere, tilstaaes, vores Penge-Sager at være i 
saadan Omstændigheder, at denne Udrustning meget vil trycke. Men af 
onde Kaar faar mand vælge det mindst besværlige. Blifver een Fiende til 
Foraaret Mester af Søen, kunde, for her ikke at tale om Skammen, dend 
derved tilføyende Skade, i Henseende til vores islandske, vestindiske, ostindiske, 
og øfrige Handel, letteligen ofverstige Bekostningen paa denne Udrustning, hvoraf 
dog dend største Deel, efter Tractaten med Rusland, til Sommeren burde skee. 

Kiøbenhafn d. i. Febr. 1773. 

Allerunderdanigst 

O. Thott. 



Grev Ostens polit. Siilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 221 



Nr. 18. 

I. Februar 1773. Betænkning af Schack Rathlou. (Original. R. A., Konseilsager. 

Afskrift paa Ravnholt.) 

Mémoire 
présenté au conseil relatif å Téquipement d'une escadre. ^ 

Les rapports qui nous viennent de toutes parts annoncent, que le Roi 
de Suéde, qui déja a donné å l'Europe des preuves étonnantes de son ambition 
de son esprit entreprenant et inquiet et de sa haine contre nous, équipe une 
flotte considérable å Carlscrona et en presse Tarmement, quelque peu propre 
que la saison y soit encore, avec une vivacité qui dénote, qu'il compte la 
faire sortir aussi tot qu'il sera possible; et le silence du baron de Giildencrone 
sur ce sujet ne suffit pas pour nous tranquilliser, parceque d'ordinaire on 
n'apprend que fort tard et trés-imparfaitement å Stockholm ce qui regarde le 
departement de la marine Suédoise. 

Le roi de Suéde est sans doute en droit de prendre chez lui et au 
dedans de son royaume les mesures qu'il regarde comme les plus conformes 
å la situation de ses affaires, et je suis bien éloigné de désirer, qu'å son 
exemple, lorsque dans l'année derniére le Roi voulut rétablir l'ordre dans son 
armée en Norvégue et pourvoir å la sureté de ce pai's-lå, nous prenions å 
cette heure de eet équipement å Carlscrone un prétexte de nous brouiller mal 
å propos avec la Suéde, mais rien au monde ne pourra détruire la conviction 
que j'ai, que la gloire du Roi, la dignité de la couronne et la sureté de nos 
etats exigent indispensablement, que nous armions dés que les Suédois arment, 
et que nous opposions mesures å mesures et célérité å célérité, pour étre en 
etat, si le cas le requiert, de repousser la force par la force, et pour ne pas 
nous exposer å recevoir la loi dans la Balthique, ou nos péres pendant une 
suite de plusieurs siécles ont toujours maintenu une superiorité decidée, qu'il 
ne dépend que de nous de conserver encore, si nous y apportons les soins, 
I'attention et la vigilance que nous devons å un objet si important et duquel 
pour ainsi dire dépend l'existence de notre monarchie. 

Sa M'* Suédoise peut avoir differentes raisons, differents buts qui l'enga- 
gent å équiper une flotte et å faire faire plusieurs mouvements å ses troupes 
de terre. Il seroit possible, qu'elle craignit effectivement un concert pris ou 
å prendre entre notre cour et celle de Russie dont les suites pourroient lui 
étre préjudiciables, et que ses armements y fussent uniquement relatifs. La 
cour de Stockholm fait au moins tout ce qu'elle peut pour leur donner cette 
couleur, le ministére de France le déclare de méme hautement et å toute 
occassion, et on ne sauroit en effet disconvenir, qu'aprés le coup mortel que 
le Roi de Suéde a porte lui-méme å la bonne intelligence entre la Russie et 
la Suéde par le renversement de la constitution de 1720, dont la Russie étoit 



' Denne Titel findes kun i Afskriften. 



222 Grev Ostens polit. Stilling og Dan mark -Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. 

garante, et aprés sa levée de bouclier contre la Norvégue il ne doive sentir, 
s'ii se rend justice, que deux voisins, si cruellement blessés par lui et déjå 
d 'avance si étroitement unis entre eux, doivent faire tout au monde pour se 
mettre réciproquement å l'abri des entreprises ultérieures qu'ils pourroient avoir 
å craindre de sa part et pour diminuer le danger qui résulte pour eux du 
changement arrivé en Suéde. Mais quand je considére, que vu ses liaisons 
étroites avec la France personne ne peut étre mieux au fait que ce prince, 
qu'il n'y a malheureusement pas beaucoup d'apparence, que la paix entre la 
Russie et la Porte se fera eet hyver, et qu'ainsi il n'a rien å craindre cette 
année-ci de la premiere de ces puissances, et quand je joins å cette réflexion 
une seconde, que je voudrais me cacher å moi-méme, mais qui n'en est pas 
moins vraie, savoir, qu'il ne soit que trop bien que par mille et mille raisons 
il ne peut rien avoir å redouter des seules forces du Dannemare, je ne saurois 
m'imaginer, que la crainte qu'il affecte soit sérieuse, et que ce soit celle-lå qui 
l'engage dans ce moment-ci å faire les dépenses enormes qu'il fait pour armer 
par mer et par terre. Je dois done lui supposer un autre but, et celui-lå ne 
peut étre que de profiter de la situation actuelle des afTaires dans le Nord, 
c'est å dire de la guerre dispendieuse que la Russie a sur les bras contre les 
Tures et de cette langueur qui doit naturellement nous rester encore aprés les 
secousses violentes que notre etat a regu dans ces derniéres années, pour 
assaillir ou l'un ou l'autre de ces deux puissances, avant que l'une par le 
retour de la paix et l'autre par la sagesse de ses nouveaux arrangements et 
par une meilleure administration bien consolidée se trouve dans une position 
plus favorable, et je crois avoir pas å faire de prouver, que de quel de ces 
deux cotéz que le monarque Suédois porte ses armes, nos interéts les plus 
chers et les plus précieux, joints aux engagements solemnels que nous avons 
contractéz avec la cour de Russie, exigent que nous leur opposions les notres. 
Par les soins attentifs du gouvernement la Norvégue ce trouve déjå 
en etat de défense, et quand dans quelques mois d'ici les arrangements pris å 
l'égard de ce pais-lå seront portéz å leur perfection, ce que nous pouvons 
nous promettre du zéle et de I'activité des généraux qui y commandent, 
l'armée Norvégienne suffira pour défendre cette partie des etats du Roi, ou 
pourra méme servir å faire une diversion en Suéde, si les Suédois se portent 
å nous attaquer ailleurs ou å faire la guerre å la Russie. Nous n'avons 
done presentement qu'å nous appliquer å rester les maitres dans la Bal- 
thique, pour mettre nos cåtes å couvert de toute insulte et pour proteger 
notre commerce, ou bien pour assister la cour de Russie, et c'est pour eet 
effet que je regarde comme absolument et indispensablement nécessaire, que 
nous pressions autant que la saison le rendra possible l'équipement déjå resolu 
par le Roi de 1 2 vaisseaux de guerre et d'un nombre proportioné de frégattes, 
afin de pouvoir les faire sortir en méme tems que la flotte Suédoise sortira. 
Jamais le Roi de Suéde ne pourra se piaindre avec raison de eet armement, 
auquel il nous force par le sien, et si sous ce prétexte il se portoit å nous 
déclarer la guerre, non seulement il auroit contre lui les suffrages et les voeux 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772—73. 223 

de toute l'Europe impartiale, mais il seroit aussi facile d'en juger, qu'å plus 
forte raison il nous aurait attaqué, s 'il nous avoit vu sans défense et avoit pu 
nous prendre au dépourvu. Ce n'est pas en se montrant faible qu'on s'assure 
de la paix, mais quand on le pourroit, ce seroit l'acheter trop cher que de 
ne la devoir qu'å la simple générosité d'un voisin. La gloire est pour les 
souverains ce que Thonneur est pour les particuliers. C'est a ce sentiment 
que les uns comme les autres doivent tout sacrifier, et toute autre idée me 
. paroit insoutenable et révoltante. 

Je conviens que eet équipement nous causera des fraix considérables 
qui pourront alier dans le cours de cette année å 400/m ecus et au delå, et 
je ne sais que trop, combien la détresse de nos finances nous genera å eet 
égard, mais nous aurons au moins la consolation, que la plus grande partie de eet 
argent reste dans le pais et rentre par consequent tot ou tard dans les coffres 
du Roi, et, je ne puis que le repeter, il faut que toute autre considération céde 
å la sAreté et å la gloire de Tétat. Je ne me reprocherai jamais d'avoir con- 
seillé au Roi une dépense qui avoit ces deux objets en vue, quand méme par un 
hazard heureux Tévénement prouveroit ensuite qu'elle auroit pu étre épargnée, 
mais je serois inconsolable, si pour ne pas avoir prévu un danger qui auroit 
pu rétre, OU pour avoir voulu épargner une somme d'argent, quelque consi- 
dérable qu'elle fut, j'avois contribué par une trop grande sécurité et trop peu 
de prévoyance ou par une vite parsimoine aux malheurs de ma patrie et k la 
hente de ma nation. Cette idée seule me fait trembler, et combien plus ne dois 
je frémir actuellement, quand d'un coté je me rappelle non seulement l'avis que 
Mr. le Chevalier de Goderich * nous a fait donner il y a quelques mois, qu'on 
parloit å Stockholm d'un projet d'enfermer notre flotte dans son port au moyen 
d'un trés-petit nombre de vaisseaux, auxquels on ferait prendre une position 
propre å eet effet, mais aussi ce que Mr. l'admiral de Romling nous a donné a 
connoitre, savoir, qu'en faisant couler quelque batiments å fond dans le seul 
endroit, par lequel nos gros vaisseaux peu vent sortir, les Suédois pourroient, 
si nous ne les prévenions, nous mettre pour plusieurs semaines dans le plus 
cniel embarras, et quand de l'autre coté je vois le Roi de Suéde, qui encou- 
ragé par ses premiers succes croit pouvoir tout effectuer par un coup de main, 
se préparer å faire sortir la flotte pour aussi dire au milieu de l'hiver, ce 
qui semble annoncer, qu'il se propose de nous surprendre. 

On ne sauroit point objecter, ce me semble, que la déclaration faite 
nouvellement par la cour de Russie en notre faveur devroit retenir Sa M** 
Suédoise* Dans tout autre conjuncture cette objection seroit fondée, mais 
tant que la Russie est occupée ailleurs, le Roi de Suéde ne craindra que medio- 
creoient l'effet de son ressentiment. Son coup une fois frappé contre nous, 
ce seroit toujours lui qui auroit beau jeu, et quand je supposerois, que nos 



' Den engelske Gesandt i Stockholm, tidligere i København. 

* Se bl. a. Odhner: Sveriges politiska historia under konung Gustaf III's regering I. 3. Ka- 
piiel, hvor der findes en Fremstilling af Sveriges Forhold til Danmark 1772 — 1773. 



224 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

pertes pourroient étre réparées, jamais notre honte de nous étre laisser sur- 
prendre ne le seroit. 

Une seconde objection qu'on pourroit faire peutétre, c'est l'agitation 
actuelle de la cour de St. Petersbourg qui peut produire des changements 
funestes dans ce pai's-lå, mais je ne vois point que cette considération aflfoi- 
blisse mon raisonnement; tout au contraire, si un malheur pareil arrivoit en 
Russie, plus que jamais nous serions obligéz d'avoir secours å nos propres 
forces, et en mettant les choses au pis, quel que soit le souverain qui occu- 
pera le trone de Russie, il sera l'ami du Dannemare et se déterminera cer- 
tainement en notre faveur, quand il s'agira du sort du Holstein Ducal, et non 
pas en faveur de la Suéde. L'intérét de la Russie nous en est le garant le 
plus sur et le plus fidele. 

L'aflfaire que je viens de traitter étant de la plus grande importance, je 
ne puis que désirer, que ce mémoire auquel, å ce que je suppose, tous les 
membres du conseil d'état joindront les leurs, soit conservé dans les archives 
du departement des afTaires étrangéres, et je sounoets au reste mon avis que 
j'ai ouvert selon ma conviction et ma conscience avec le plus profond respect 
å la gracieuse decision de Sa Majesté. 

å Copenhague le i. fevrier 1773. 

Schack Rathlou. 

Nr. 19. 

8. Februar 1773. Betænkning af Slatsini nister Rømeling. (R. A., Konseilsager.) 

Underdanige Tanker i Henseende til Magterne i Øster Søen, naar dee som 

formeenes ryster sig baade til Vands og til Lands. 

Hvad Keiszeriinden af Rusland anbelanger, saa kan hendes Armering 
og Equiipering vel ey give Dannemark den aller minste Ombrage, da hun er 
i Krieg med Tyrken, og den Allience, vi staaer med hende udi, giver os den 
fuldkomneste Tryghed. Det er mig ubevist, hvor vidt samme forbinder os 
enten til Orlog Skiibe eller Land Magt at holde i Beredskab. 

Hvad Kongen af Sverrig er angaaende, da viides det, han ryster til 
Lands, og meenes det, han har givet Ordre at equipere en Deel Orlog Skiibe; 
begge Deele kan maaskee aliene have til Hensigt at sette sig i Defensions 
Stand imod Keiszerinden af Rusland, som siiges det hun lader marchere en 
Deel Trouper til Finland. Dette kunde billig være Aarsagen, naar man 
tilliige vilde antage for gyldig dee saa hellige Forsikringer, som Hans Majestet 
Kongen af Sverrig haver givet til vaares aller naadigste Konge, det han ey 
ønsker meere end at vedligeholde det Vænskab og den goede Forstaaelse, 
som meere end et half Seculum bestandig haver vedvaret i mellem disse Riiger. 

Mens uagtet ald den Respect og Høyagtelse, som ieg er saa stoer en 
Herre som Kongen af Sverrig skyldig, saa kan ieg alliigevel ingenlunde til 
raade aldeeles at bygge paa hans saa Vænskab fulde gifne Forsikringer. Thi 
hans af og til sig med udladte Tale Maader og hans Adfær strax ved For- 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 225 

andringen af Regieringsformen at drage en stoer Deel af siine Trouper til 
Grentzen af Norge og, da han igien beordrede samme at drage tilbage til 
deres Districter, dog at lade tilbage blive paa Grentzeme ald Ammunition, 
Armatour og Hæste, giver ey tilkiende det bæste Sindelav imod Dannemare, 
og cv ey overensstemmende med hans gifne Løfte og Forsikringer; saa at 
ieg meget meere troer, om Kongen af Sverrig nogen Tiid, som Gud afværge, 
bnt Dannemare ubevæbnet, og han i saa Maade kunde giøre sig Haab at 
udføre en Coup, vilde han viszelig ey giøre sig en Samvittighed af at brække 
hans Vænskabs Løfte og da anfalde Kongens Lande. 

Af dette anførte holder ieg uomgiengelig nødvendig, det vi som begynt 
maa vedblive saavel i Dannemare som og i Norge at sette os i bæste De- 
fensions stand og, som aller naadigst er anbefahlet, equipere dee 4^ Orlog 
Skiibe, som tilliige tiener her til Rehden og Handelens Beskyttelse, og saa 
snart skee kan lægge ud af Bommen og sættes i seilklar Stand; 

Demest at equipere dee andere anbefahlede S^ Orlog Skiibe og Fre- 
gatter, saa vidt som skee kan her inden for Bommen, da imedens en Deel af 
det udskrevene Søe Folk i denne og nestkommende Marts Maaned vil her an- 
komme; alliigevel holder i^ for, at disse 8'« Skiibes Equipering maatte skee 
med ald mueligste Taushed, dog uden at noget dertilhørende blef til Siide sat, 
intil man med Vished fik at viide, hvad Armering der i Carlscrone foretages, 
da man i Følge af saadanne Efterretninger ingen meere Menagement hafde 
at bruge. 

Vel er det saa, at vaare Finantzer og Landets Omstendigheder udfordrer, 
det den aller største Oeconomie og Sparsommelighed maae i Agt tages, mens 
naar det gielder Kongens Ere og Landets Forsvar, maae aldrig saadan Be- 
tragtning komme i Tanker; er det os en Ere dertil at opoffre vaares Lif og 
Bloed, med hvor megen Fornøyelse maae da ey i saa Maade hver træ Under- 
saat anvende ald sin Æfne og Formue. 

Kiøbenhafn d. 8<** February 1773. 

Rømeling. 



Nr. 20. 

10. Marts 1773. Christian VII til Osten. (Koncept i Guldbergs Kabinetsprotokol. R. A.) 

Monsieur le comte d'Osten! 

Vous aves souhaité la retraite; Vous sentes le poids des affaires plus 
multipliées et plus compliquées que jamais ; Vous ne pouves pas adopter pleine- 
ment le sistéme que j'ai choisi. C'est pourquoi j*ai cru Vous rendre heureiix 
en Vous dispænsant des charges que Vous aves occupées jusqu'ici et dans mon 
conseil d'état et dans le departement des affaires étrangéres. Mais comme je 
désire de Vous conserver, je Vous donne avec 2000 ecus de gage le grand- 
bailla^e d'Aalbourg, dont Vous ires d'abord prendre possession. Vous ré- 
mettres toutes les affaires du departement å M. de Schack Rathlou, auquel 

Daiuke Ma^axin. 5. R. IV. 29 



i 



226 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

j'en ai confié la direction ad interim et jusqu'å ce que mon choix pour Vous 
remplacer soit fixe. Au reste Vous pouves compter, que je suis Votre bon 
et afTectionné Roi. 

Christiansbourg d. 10. Mars 1773. 

Nr. 21. 

10. Marts 1773. Christian VII til Schack Rathlou. (Koncept i Guldbergs Kabinetsprotokol. R. A.) 

Min kiere Gehraad. Schack. Da J^ har seet mig nødt til at 
give Græv Osten sin Afskeed baade fra mit Statsraad og mit Udenlandske 
Departement, og i det Sted at betroe ham Aalborg Stift, saa vil Jeg, at De 
skulle strax modtage hans Departement, og ad interim det forestaae, indtil 
Jeg har til den Post faaet en anden valgt og beskikket. Jeg er saa forvisset 
om Deres Beredvillighed, Nidkierhed og Troskab, som Jeg veed, at Jeg er 

Deres naadige og bevaagne Konge. 
Christiansborg d. 10. Martii 1773. 

Nr. 22. 

12. Marts 1773. Juliane Marie til Frederik II. (Original i Statsarkivet i Berlin. Her gengivet 

efter Afskrift i U. A.) 

ce 12. de mårs 1773. 
Monsieur mon Frérel 

La douce habitude que j'ai contractée de m'ouvrir avec une confiance 
sans bornes m'engage å Lui faire part aujourd'hui des vrais motifs qui ont 
porte le Roi mon beau Fils å donner la demission au comte d'Osten qui a 
occupé depuis deux ans le poste de ministre d'état des affaires etrangéres. 

Déjå depuis le premier jour que mon fils prit une part directe aux aifaire$ 
publiques, il avoit remarqué dans ce ministre une incertitude et inconstanoe 
continuelle dans les principes, une fluctuation et irrésolution insoutenable quand 
il s'agissoit de prendre un parti, et surtout une timidité dans le caractére, 
qui le rendoit si faible et si craintif que trés-souvent c'étoit la peur qui le 
déterminoit, et que celui qu'il croyoit le plus å craindre étoit pour ainsi dire 
celui qui étoit sur de réussir avec lui. Quelque désagrement qu'il y eut pour 
mon fils d'avoir toujours å fixer les doutes d'un bomme si irrésolu et å lui 
inspirer de la fermeté, il supporta ces défauts avec une patiance incroyable, 
tant par bonté pour lui que par ce que tout changement Lui est aussi bien 
qu'å moi naturellement contraire et que les circonstances fåcheuses, dans les- 
quelles nous avons trouvé le roiaume, ne l'avoient déjå que trop souvent obligé 
d'en proposer au Roi son Frére. Le comte d'Osten restoit done toujours en 
place et l'indulgence de mon Fils alloit si loin, que lorsque au mois d'octobre 
demier il s'avisa de demander formellement sa demission, mon Fils lui facilita 
les moyens de reprendrc sa mémoire, avant qu'il eut été presenté au Roi, 
quoique le sujet de son mécontentement fut trés-mal fonde. Mais depuis que 
nous avons remarqués sans pouvoir en douter, que soit par faiblesse soit par 



Grev Ostens polit. Sdlliag og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772—73. 227 

d'autres raisons il ne pouvoit se résoudre å adopter pleinement le systéme que 
le Roi a choisi, et que souvent il proposoit ou déconsdlloit des mesures et 
des démarches dans un esprit tout diflferent des vrais prindpes de ce systéme, 
le parti de l'éloigner et de lui donner un successeur qui y fut plus attaché a 
été decidément pris, et ce qu'il a accélléré sa chute, c'est qu'il n*a pas trouvé 
å propos de rendre compte au Roi des ouvertures aæicales et satidfaisailtes que 
Mr. d'Amim lui avoit £aites au nom de Votre Majesté au sujet des mesures 
que nous prenons pour notre défense de concert avec Tlmperatrice de Russie, 
quoiqu'il n'ait pu ni devoit ignorer, que rien ni pouvoit étre plus agréable au 
Roi que d apprendre sur ce sujet la fagon de penser de V. M. et de recevoir 
des nouvelles preuves d'une amitié qui Lui est aussi chére et aussi précieuse. 
Telles étant les vraies circonstances qui ont données lieu å ce changement, je 
me flatte que V. M. y applaudera, et je serai charmée de l'apprendre. Je ne 
crains jamais de m'étre trompée, quand j'ai eue le bonheur de rencontrer les 
idées de Votre Majesté, ma confiance dans Ses grandes lumiéres étant egale 
å la haute considération et å Tattachement si vrai, si vif et si décidé, avec 
iequel je suis 

Monsieur mon Frére 
de Votre Majesté 
la bonne Soeur 

et fidele Belle Soeur 

Julie Marie. 

Nr. 23. 

20. Marts 1773. Frederik II af Preussen til Juliane Marie. (Original. R. A.) 

ce 20 de Mars 1773. 
Madame Ma Soeur ! Je vois par la lettre que Votre Majesté a la bonté 
de ra'écrire, que le Roy Son Fils c'est (I) vu obligé de renvoyer Monsieur d' Osten, 
auquel il avoit donné le departement des affaires étrangéres. Il est certain 
que rien est plus fåcheux que la divission dans la ministére, surtout dans une 
crise politique aussi delicatte que celle ou nous nous trouvons, oix la moindre 
alteration dans le sisthéme du gouvemenient peut entrainer aprés soy des 
suites fåcheuses. Je souhaite, Madame, que le choix du Roy tombe sur un 
sujet plus propre å La satisfaire et qui loin de s'oposer au bien des choses 

tache plus tot d'y concourir autans que sa capassité le promet 

Federic. 

Nr. 24. 

Suhms Beretning om Ostens Afskedigelse. (Uddrag af Suhms c Hemmelige Efterretninger*. 

Det store kgl. Bibliothek.) 

Februar 1773 * Frue Numsen * begynder at tage brav Penge for Nøgler, 
Prsstekald etc. ligesom Reverdil i sin Tid. 

^ Fra Margrethe Numsen, Kronprins Frederiks Overhofmesterinde. 

29* 



228 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

Marts. Fru Gram^ læste et Brev fra sin Søster* for Osten, hvori stod, 
at i hele Fyen sagdes, at Pens' havde for Nøglen givet 2000 Rdlr. til en vis 
fornem Dame. Dette fortalte Osten siden over sit Bord. Nogle af hans 
Uvenner berettede det for Fru Gram med Tillæg, at han havde sagt, at det 
var Fru Numsen. Dette tilligemed at han den 8de havde sendt til Prins 
Friderik et langt tydsk Brev fra Hamborg imod den Forandring med Banqven 
at Kongen vilde tage den til sig, et Project af Schimmelmann og blindt fulgt 
af Schack og Guldbei^, gjorde at han d. ude fik sin Afsked, just som han 
vilde gaa i Statsraadet. Den var stilet af Guldberg men skreven med Kongens 
egen Haand. Indholdet var, at som han saa længe selv havde ønsket Retraite 
og Affairene bleve dagligen flere og vanskeligere, samt at han ej fulgte Kongens 
System (hvilket sigtede til det, han ej vilde, at man saa hastig skulde eqvi- 
pere Russerne til Villie, før de afgjorde fuldkommen den holstenske Sag med 
os), saa afskedigede Kongen ham herved med 2000 Rdlr. Pension og Stift- 
amtmandskabet i Aalborg, som han strax havde at tiltræde. Fru Schack 
spurgte Juel Wind*, hvad han sagde til Ostens Afgang. J^ tænker, svarede 
han, at de, som have jaget ham bort, blive vel og snart bortjagede. De 
fremmede Ministre gjorde Osten Complimenter. Samme Dag Osten fik Af- 
sked, bad Fru Numsen ham til Kronprindsens Taffel for at see hans Conte- 
nance. Hun talte Intet om hans Afsked c^ han ikke heller. 

Nr. 25. 

Uddrag af Depecher mellem den engelske Gesandt i København Woodford og den engelske 

Udenrigsminister. (Afskrift efter Originaler i Record Office.') 

Depeche Nr. 20. 13. Marts 1773: 

On thuesday evening [d. 12. Marts] I received from Count Osten the 
letter, of which I have the honour to send Your Lordship a copy, acquaint- 
ing me with his having been dismissed from all his employments, and yesterday 
I saw His Excellency at court, when he told me, I should add much to the 
obligations he owed me, if I would assure Your Lordship of his being no 
less sincere, than he would have proved himself so in his sentiments for our 
mutual interests, and that nothing would flatter him more in his retreat than 
to be remembered by Your Lordship. M. d'Osten is to retire to Aalborg as 
grand baillif with a pension of two tousand dollars. The baillage, I am told, 
is worth two more. 

The inclosed circular note was sent round yesterday to all the Foreign 
Ministers by M. de Schack, who is commanded by the King of Denmark to 
take upon him the management of foreign affaires ad interim. 



^ Overjægermester Carl Christian Grams Frue, Birgithe Christiane, født Comtesse Frijs. 

' Sophie Hedevig Frijs, gift med Ove Juul til Ravnholt. 

' Kammeijunker Ditlev Pentz, senere Stiftamtmand, blev 1773 udnævnt til Kammerherre. 

*• Jttstitiarius i Højesteret, Geheimeraad Jens Juel Vind til Juellinge. 

^ Afskrifterne er tagne af Hr. Attaché C. A. Gosch* 



Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t Sverige 1772 — 73. 229 

Baron Dieden^ and M. Gregers Juel* are therefore talked of to succeed 
M. d'Osten, and in case the former should, M. St. Saphorin' soUicite to 
replace M. Dieden, and being much esteemed his hopes are not ungrounded, 
should it become vacant. But I am inclined to think M. de Schack will 
contrive to keep his new Post. 

M. d'Osten, as far as I could perceive, did not suspect this blow on 
wednesday. He has been tottering a long time, as I have often had the 
honour to tell Your Lordship. It is not yet in my power to inform Your 
Lordship justly of the true motives of this disgrace, but he said to me himself 
at court yesterday, that in part M. Schimmelmann through Madame Numsen 
had brought it on by Ais having given on monday a very sensible letter to 
Prince Frederick against the proposed operation of the Bank (which is to take 
place on monday).^ But he added there was another reason he could not 
tdl me; but I should leam it in time. M. de Simolin^ says, M. d'Ostens 
disgrace is owing to a general discontent upon the unsteadyness of his cha- 
racter, that has for some time created a mistrust (which conforms a conjecture 
in my for^oing number), and that they did not look upon him as firm in 
the system, so that the Russian Minister appears much satisfied with this 
change 

M. de Schack confidentially told me, that M. d'Ostens dismission was 
chiefly owing to his irresolute and timid character, which in such a crisis as 
this deranged things too much, as their situation might call in time for 
vigorous measures, and that in faet his conduct of late had given room to 
some suspicions. 

. . . It is allowed, no man can carry ofT his disgrace with a better counte- 
oance than the late Danish Minister does. 

Herpaa svarede den engelske Udenrigsminister Lord Suffolk under 
*/j 1773 \ cThis alteration in the Danish ministry is a matter of perfect in- 
difference to the king. M. d'Osten and his successor behaved with equal 
disrespect to His Majesty, at a time when they had it in their power to 
have acted otherwise.* Therefore the one (personally considered) is not more 
entitled to His Majesty's notice than the other. But from the large and 
impartial consideration in which His Majesty is used to weigh things, that 
minister in any court, who most attends to the general interests of Europe 
and best provides for its tranquillity, will be preferred in His Royal estimation. 
The reason of count Ostens dismission may be of a public nature and there- 
fore excites a curiosity, which otherwise the fate of this individual would never 



' Diede vom Ftlrstenstein, dansk Gesandt i London. 

* Gregers Juel, der kort efter blev Deputeret i Rentekammeret (se Friis 1. c. S. 46 og 85). 
' Saint Saphorin, dansk Gesandt i Haag. 

^ Herom se Friis 1. c. S. 40 flg. 

^ Den russiske Gesandt i København. 

• Efter den I7> Januar 1772. 



230 Grev Ostens polit. Stilling og Danmark-Norges Forhold t. Sverige 1772 — 73. 

have raised. Of course You will endeavour to trace it to its source and 
inform me as accurately as You can from whence it proceeds. — 

Den *7» ^773 skriver Woodford videre om Ostens Afsked: The 
suddenness of count Ostens disgrace shewed clearly, there was some determi- 
nate weight which occasioned his overthrow so unexpectedly, and the general 
belief is, that Russia was at the bottom of it and in part tiiis conjecture is 
not ill grounded, for the cause seems to be as foUows. 

The Prussian Envoye told the Russian Minister, I think it is said the 23. 
of Febr. last, that he had received orders from his court to cooperate with 
M. Simolin in every shape and manner and to tell this court, that the king 
of Prussia approved of the armament making here. The Russian Envoy desired 
M. Amim to tell Count Osten this, which he said he would, but as, it is 
thought, he had not acquitted himsdf of some prior order, he went to Count 
Osten the wednesday foUowing and said to that minister, that his Prussian 
Majesty was infinitely surprised at the warlike reparations making here so &r 
exceeding any apparent danger. Count Osten the next day reported this 
language to the council, which disconcerted them a good deal, whereupon M. 
de Schack immediately reported it to M. Simolin, upon which the latter sent 
to M. Amim [and] engaged him in his presence to repeat the last orders, he had 
received from his court, to cooperate with Russia here in everything and to 
approve entirely of, what he approved of. As in case of matters being settled, 
it was agreed that on the next conference day the Prussian Minister shoukl 
repeat verbatim the same language to M. Osten, which he did; but several 
council days having passed without Count Osten reporting it, and taking 
offence therefrom [o: from] the allarm he had before given, on tuesday 
last [d: 16. Marts] Prince Frederick sent for M. Amim, asked him, if he had 
communicated those orders to M. Osten, to which the otber replied in the 
aflfirraative. The next day his dismission was resolved upon. As the Russian 
Envoy said, it plainly appeared therefrom that he differed in principle from 
the rest of the ministers and that he was at the bottom averse to the measures 
taking her , moreover that he could never be brought to direct M. Blome* 
to resent in proper terms the language I have mentioned was held by M. 
Aiguillon*. 

From hence Your Lordship will perceive the motives of M. d*Ostens 
disgrace, shuffled between the Russian Minister, M. de Schack and M. de 
Guldberg who influences entirely Prince Frederick.* 



* Grev Amim. 

' Dansk Gesandt i Paris. 
' Fransk Udenrigsminister. 

* Af andre diplomatiske Udtalelser om Ostens Fald kan navnes den preussiske Gesandt 
Grev Arnims Chifferdepeche af 13. Marts. Han meddeler, at en Msengde Intriger er gaaet forud 



Christian V's Dagbog for 1694. 23 1 



Kong Christian V's egenhændige Dagbog 

for Aaret 1694. 

* 

Meddelt af C. F. Bricka. 



hrfter at alle Christian V's egenhændige Dagbøger paa en enkelt nær efter- 
haanden ere blevne trykte^, bør ogsaa denne ene udgives, og det sker nu hermed. 
Det vil formentlig være ganske ufornødent at gjøre nærmere Rede for, hvor vidt 
fbrskjellige de, og da navnlig den her fremtrædende ligesom dens nærmeste For- 
gængere, ere fra almindelige Dagbøger, idet det personlige Element, der ellers 
sptUer en saa stor Rolle i den Art Optegnelser, her er trængt stærkt tilbage. Det 
er først og fremmest Regenten, som her noterer de betydeligere Afgjørelser^ han 
som saadan har truffet, og de vigtigere Efterretninger, Staten vedkommende, der 
ere indløbne til ham. Give de derfor i mange Henseender kun ringe direkte Op- 
lysning om den kongelige Nedskriver selv og hans Omgivelser, indeholde de til 
Gjengjæld mangfoldige Bidrag til Statshistorien, og især ville de, der studere de 
ydre politiske Forhold, i Dagbøgerne finde en vasrdifiild Oversigt, da det er aaben- 
bart, at Kongen har interesseret sig levende for disse Forhold. Det samme gjælder 
i øvrigt ogsaa Militærvæsenet. Hvor lidet personlige Dagbøgerne efterhaanden 
blive, derpaa have vi det bedste Bevis i den Omstændighed, at Aargangene 1695 — 98 
(den lille trykte Dagbog for 1696 er noget for sig) ikke ere egenhændige, men 
førte af en anden, efter Sigende Overkrigssekretær Jens Harboe^. 

Man har rallet dele Christian V's Dagbøger i to Grupper og betegnet den 
ene, bestaaende af Aargangene 1689 — 91 og 1696, som € Dagbøgers, den anden, 
Aaigangene 1692 — 94, som « Dagregistre », og det lader sig ikke nægte, at der er 



for A&kedigeLsen, medvirkende Bevæggrunde har været Ostens ccaractére chancellant«, men især 
l^et til alle, der skyldte Struensee deres Ophøjelse, af hvilke Osten jo havde holdt sig længst, 
same Uenighed mellem Osten og Schack Rathlou og Guldberg c deux personnes qui gouvement 
pRsentement tout le Royanme sous la protection de la reine [Juliane Marie] avec un pouvoir absolu>. 
Alt dette var Grunde nok til Ostens Fald, men hertil kom desuden, at den russiske Regering, der 
aldng havde yndet Osten, var vred over, at han stærkt havde modsat sig dets Krav om, at Dan- 
maA skolde foretage store Rustninger. Den russiske Gesandt havde derfor grebet Lejligheden til 
at hidføre Ostens Fald netop nu, da man iøvrigt anklagede ham for cn'avoir pas fait fidélement et 
eoctement les rapports qu*il auroit de faire au conseil d*état>. Arnim fremhæver i Depeche af 
13. AprH^ at intet i København sker uden Ruslands Ordre eller i alt Fald uden Ruslands Billigelse. 
Ved denne Afhængighed køber Danmark Mageskiftets Udførelse. Den 6. April bemærker Fre- 
dexik n, der er meget vel tilfreds med Ostens Fald og mener, at Aarsagen dertil væsenlig er hans 
Forkærlighed for Frankrig: c Tout ministre doit abandonner ses idées particuliéres et ne suivre que 
eeOes qae sa conr juge å propos d'adopter, s'il ne veut essayer des chagrins et éprouver des suites 



* Aargangene 1689—91 i Nyt hist. Tidsskrift I. 492—529 og II. 175—257; 1692—93 
i Aaisberetnlnger fra det kgl. Geheimearchiv VI. 258 — 343 og VII. i — 72; 1696 i Nyt hist. Tids- 
skrift n. 562 — 76. 

» Personalhist. Tidsskrift 2 R. V. 11. 



J 



232 Christian V's Dagbog for 1694. 

en vis Forskjel, ikke blot i det ydre, for saa vidt som den ældre Rækkes Smaa- 
bind afløses af anselige Folianter, men ogsaa og endnu mere i Henseende til Ind- 
holdet, der i den nyere Række er endnu mere regeringsmæssigt, om man maa 
bruge et saadant Udtryk. Alligevel har Molbech utvivlsomt Ret, naar han^ i den 
yngre, vidtløftigere Gruppe ser en Fortsættelse og Udvikling af den ældre, og lige- 
som der derfor turde være mindre Grund til at skille de to Grupper ad, saaledes 
synes den af ham indførte Betegnelse < Dagregistre » ikke heller at give et bedre 
Begreb om Indholdets Art. Her er altsaa Benævnelsen < Dagbog » beholdt. 

Dagbogen for 1694 er indrettet ligesom den for 1693: den strengt krono- 
logiske Rækkefølge er opgivet, og i Stedet ere Indførslerne for hver Maaned for- 
delte efter Indholdet, saaledes som et Blik paa Texten i det følgende vil vise. 
Dette har ikke kunnet ske uden derved, at den er ført paa en egen Maade: den 
er først bleven til en Bog, da den var færdig og alle de løse Folioblade, hvorpaa 
Notitserne vare indførte, heftedes sammen og et Bind anbragtes uden om dem. 
Det var nemlig umuligt i Forvejen at beregne, hvor mange Blade der i Løbet af 
en Maaned blev Brug for til hver Rubrik, og derfor maatte Bladene være løse, 
saa at der kunde indskydes nye, naar de første ikke sloge til. Rubrikoverskrifteme, 
der i det væsentlige ere ens hele Aaret igjennem, vise, hvad der skulde indføres 
under dem, ikke altid, hvad der findes; undertiden ere Rubrikkerne helt tomme. 

Ved Udgivelsen er Originalens Brug af store og smaa Bogstaver ikke bleven 
fulgt, lige saa lidt som der er taget Hensyn til dens Brug af gothisk og latinsk 
Skrift. Derimod ere dens Forkortninger beholdte. Interpunktionen er nærmest 
Udgiverens. — Hvad de tilføjede Anmærkninger angaar, er det tilstræbt at gjøre 
dem saa kortfattede som muligt, og navnlig ere alle personalhistoriske Oplysninger 
holdte borte, naar ikke Texten krævede dem til Forklaring. Personer, hvis Navne 
ere gjengivne rigtig eller nogenlunde rigtig i Dagbogen, og som ere anførte paa 
en saadan Maade i denne, at de ikke kunne forvexles med andre, er der i Regelen 
intet meddelt om i Noterne. 



Januvarius 94. 

Keyserlig hoff. Reigstag til Regensburg. Reigfisteder. 

Spannien. Portugal. Pohlen. 

Den 2 gick ordre til Piper* att ma promitere paa vorifi vegne 20CX) rdl: 
til de ministrer, som kan forhindre, at hertugen aff Hanover ey kommer i dett 
curfyrslige coUegium. 

Den 6 fant vie for gott att lade ved dett keyserlige hoff dispositionen 
sondere offuer ambassadeurens ^ proposition blangende den spanske succe.ssion. 



* Nyt hist. Tidsskr. I. 483 f. 

' Ditiev Nicolas Pipcr (1695 adlet under Navnet v. Løvencron), dansk Resident ved Rigs- 
dagen i Regensburg. 

• Grev Kdnigseck. 



Christian V's Dagbog for 1694. 233 

Saxsen. Brandenb. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Collen. Jan. 

Gottorf. Zel. Hanover. 

Den 3 haffde vorifi minist: conferens med den brandenburgscke^ an- 
langende seneste franske fredfi propositioner. Handfi herrifi mening om dennem 
er, at de ey kan antagifi for en plan eller materia tractandi, foren Franckrig 
sig nermere erklerer, serdelifi at vilde restituere Strasburg og Liixenburg. — 
Den 6 befTant vie for gott at sige den brandenborge minister Fallison offuer 
handfi b^ering i oret, att saa fremt keyseren vil vdstille deploma ofiuer ElfT 
tolden, vie da vel burde affstaa fra vorifi opposition imod den 9*^« electorat, dog 
at fyrsterne gaffuiQ forsikkering ey videre dennem at prejudicere eller derifi 
jura at krenke. 

Den 25 haffde vorifi min: conferens med den brandenborgscke anvoje 
Falliseau offuer den nermere forbund med alierterne*. 

Den 27 bleff oG herom raport giort, og bestod derudi, at Brandenburg 
forlengte att vide, om vie en sincerement vare inclineret att sette ofi med 
ailierteme, og til den ende sige hannem vorifi ultimat anlangende conditioneme. 
Vie' same gang effter deliberationen for gott, at hannem sckal suarifi, at vie 
vare ennu aff samme intention og forsett, ofi med ailierteme at sette, menfi 
kunde ey giore nagen ny proposition eller sige vorifi ultimat, foren Engeland 
(^ Holland haffuede suaret paa vorifi seneste til Hoppe ^ giffuene resolution. 
C^ huad Elffue tolden angick, kunde vie ey dessistere fra vorifi første begering, 
at deploma strax udferdigifi, saa lenge os icke it andet sicker expedient pro- 
ponertis, huorved betallingen aff den ofi tilsagte milion kunde sckee, at vie ofi 
i det øffrige vel lode beffalde, at ved curfyrsten og handfi minis: ved vorifi 
hoff denne n^otiation til ende førifi. 

Den 30 haffde vorifi minis: atter conferens med den cur brandenb: 
envoje om att insinuere hannem vorifi seneste suar paa handfi proposition om 
en nermere tilsammensettelse med ailierteme. Han haffuer paa sig taget at 
vilde forfatte eit projet til vorifi og alliertemis videre approbation. 

Om de her arresterede hoUandscke sckibe^ bleff til et expedient forre- 
slagen og aff ofi aproberet, at relaxsationen sckede paa bege sider imod 
ultimo Februa: vnder curfyrstenfi garrantie, og saa fremt vnder vorifi i Seland 
opbragte sckibe sig naagele sckulde beffinde, som vaare lourendreiere, at de 
her sckulde straffifi, og huad staterne paa dennem kunde haffue at pretendere 
i satisfactions qvanto dennem at got giørifi. — Her offuer bleff Lente* i Hollan: 
paa same maade instmeret. 



^ Faliseau, brandenborgsk Gesandt i Kjøbenhavn. 

' Ved de allierede (« Ailierteme >) mener Kongen Medlemmerne af den store Alliance mod 
Ladrig XIV. 

« Tilføj: Éiindt 

• Jacob Hop, Generalstatemes Gesandt i Danmark 1692—93. 

• Se Geh. Arch. Aarsberetn. VII. 69 f. 

• Chr. V. Lente. 

Danske Magaztn. 5. R. IV. 3^ 



234 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jan. Wulffenbiittel. Munster. Hessen. Mekelburg. Sax:-Lauenburg. 

Darmstat. Gotta. Wirtenb: Pløn. Vor Wirtenb:^ 

Den 2 suarte vie herti^en afT Pløn' paa handfi seneste sckreiffuellse 
anlangende en nennere alliance med allierteme, at vie dertil ennu vare porteret, 
menfi ey kunde anbyde vorifi hielp, saa og om handfi person, at vie haffde 
resolveret til att forre tage en general reduxtion effter handfi eegene tidt og offte 
giffuene raad, og at vie i saa made forhaabte, at hånd sig og lod befTalde, at 
handfi pension med andere var reduceret^. 

— Bleff en vexsel paa ^ rdl: til raad Meinke^ sckiket i affslag aff sub- 
sidier, som vie paa Franck: vegne til Volffenbiittel haffuer promiteret, dog 
sckal den vexsel ey extraderis, foren Wolfenb: sig paa ny obligerer at ville 
eflflerleve den seeneste tractatt med ofi* og treder i den union, som kan op- 
rettifi med naagele fyrster i Tyskland til fredenfi restablering effter Franckrigfi 
giorte propositioner. — Suarte vie hertugen aff Wolfenbjrttel paa derifi sckreif- 
felse, dennem vorifi generallieutnant Schack^ paa nagen tid at offuerlade, at 
vie deruti haffde consenteret, saa fremt dee^ forbleff i de med ofi tagene 
messeures. 

Den 6 bleff til raad Meinke sent articulen, som Wolfenb: i mod sub- 
sidierne til ofi og Franckrig sckal vdstille, og derhofi føiet den cecrete articul, 
som hertug Anton Uldrich haffuer begeret for at holde verket hemmelig for 
hanfi broder^, som ey vil engagere sig med Franckrig, nemlig at subsidierne 
dennem som en forstreckning aff ofi avanceris, dog at huerken capital eller 
rente ey nagen tid igen sckal kreffuifi. 

Den 16 fick vie og breffiie fra Wulfenb: aff Meinken, att cantzellerren * 
syntifi at vere vunden aff HoUenderne. Vie fant for gott att lade derpaa 
resckribere til Meincke, att saafremt cantzelerren eenten vil contribuere att 
confirmere hånds herre i de med ofi tagene mesures saa og at udstille den aff 
Franckrig begierte acte, att hannem ey allene de 4000 rdl:, som vie hannem 
haffuer ladet tilsige, strax sckal bettallifi, mens vie vilde og hofi Franckrig 
søge at bringe hannem til veye en årlig pension aff 1200 rdl:, som hannem 



^ c Vor Wtlrttemberger* o: Hertug Ferdinand Vilhelm af WUrttemberg, General i dansk 
Tjeneste (f 1701). 

' Hans (Johan) Adolf. 

' Medens Hertug Hans Adolf staar opført i Civihreglementet for 1691 med en Pension af 
6000 Rdl., er han, ligesom flere andre Hertuger, rent strøget i Rubrikken c Pensioner og Benaadinger* 
i Civilreglementet for 1694. 

* Legationssekretær Otto Mencken i Wolfenbtlttel. 

* Vistnok den af 5. April 1692 (jvfr. Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 279). I Reedtz's Reper- 
toire des traltés conclus par la ooaronne de Dannemare mangler denne Traktat som mange andre. 

^ Hans Christian Schack. 
' Ordet er skrevet to Gange. 

' I Brunsvig- Wolfenbtlttel regerede de to Brødre Rudolf August (f. 1627 f 1704) og Anton 
Ulrik (f. 1633 t 1714). 

" Phil. Ludw. Wendhusen. 



ChristiaD V's Dagbog for 1694. 235 

i Holland sckal were til sagt. Herom blefT sckreffuen til raad Meinke saa og J^^n. 
til Meiercron saa og til g: r: Erenschilt, at reqvirere paa ny bispens aff 
Munsters concurrentz hofi Wolfenb: for at forbindere, at de sig ey med Holland 
og Eng: engagerer. G: lut: Schack sckreff og samme dag til h: Anton Vldrich, 
att saa fremt de sckulle changere aif messeures, kunde hånd ey komme til 
dennem, efitersom vorifi permission att trede paa en tidlang i derifi tieneste 
var sckedt paa den condition, saa fremt hertugen blefue i de forrige messures 
med ofi. 

£^ 20 blefT g: raad von Eherensckilt beorderet at sondere bispen aflf 
Miinster offuer vorifi eventual resolution, vorifi truper i Flanderen at revocere. 
Der ho& sckal hånd giffué bispen til kiende, att ofi sckulde vere angenem, 
om nas^en aff handfi betroede minister til ofi i disse tider affsckickedifi for 
att communicere defi bedere offuer alting, huor tiP, eflfler den franske ambas: 
beretning, sckal vere genegen. 

Den 20. Saa som vie fick breffue fra Wolfenbiittel, at h: Anton Uldrig gerne 
saa, att der maatte holdifi en samen komst aff vorifi og bispens og Wulfeb: 
ministri til Hamborg for at consertere videre om alting og serdelifi at bringe 
h: Rudolf August paa bedere tanker, saa lod vie bispen derhofi insinuere, at 
dene samme minister, som herhid destineredis, til bemelte coi^res kunde be- 
orderis og instrueris. — Den 23 bleff atter til ham sckreffuen at notificere 
g: 1: Suartz*, at Frank: ey videre insisterede paa den begerte schreiflWige 
erklering fraWolfb:, ingen videre assistance til allierterne att giffue, mens sig 
fomøyede med derifi erklering, freden med andere at vilde beffordere. — Bleff 
til r: Meinke resckreibe:, at vie ey kunde see, att W: b:' naagen aarsag haffde 
att difficultere den acte, som Frank: begerer anlangend fredenfi beffordring, i 
det samme sag endnu forst it partie i riget presuponerde, som hel vitløfftigen 
vdsaa. — Den 27 bleff det samme videre repeteret, og at foruden same acte 
vie ey kunde repondere for subsidiemis betalling; huad angick contingentet, 
var hest med Miinster sig der offuer att fornemme for ey att giffue Franck: 
ny aarsag til mecontentement. 

Den 29 fick vie breffue fra Wolffenbuttel, at de ware saa gott som 
bst stillet at offuerlade til Engeland og Holland naagele flere truper, i det 
hertug Rudols Aug: ey skall vere att disponere til att giffue til ofi og Franckrig 
den seneste begierte acte, og lengere at vnderholde alle derifi truper var den* 
nem ey mueligt. 

Franckrig. 

Den 2 bekom vie og en nermere forklaring fra Franckrig om freden 
med Engeland, som vie til alle vorifi ministri paa fremede steder lod sende, 
der vdi bestaande, att Franckrig er genegen i lige maade med Engeland sig 



> Tilføj: han. 

* Hennann Gottfried v. Schwartz, Generallieatenant i Biskoppen af Mtlnsters Tjeneste. 

* o: Wolfenbttttel. 



30* 



236 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jan. att accommodere effler de conditioner, som aff E[n]geland der til bliffuer forre- 
slagen og aflf mediatorene approberet, huilket er saa m^et som att giffue carte 
blanche til Engeland og mediatorene. 

Den 6 excuserte franske ambassadeuren ^ pa ny den discrepentz, som 
ved fredfi propositionen var for forr^^at*, och gaffue til kiende, at det haffde 
verett een mesentendu aff conte d'Auoe'. — Om den spanscke succession 
haffuer hånd ladet sig saaledifi fornemme, som og imod Meiercron i Franckrig 
er scked, at Fra: vil kunde tilstaa, at den mellem alle competenter i sin tid 
bleff delett og hanfi portion til vorifi og kongenfi aff SuerrigC arbitrage eller 
mediation vdsattiQ. — Her ved bleff erinderet, om icke med tiden med 
Franckrig eller keysern meseures itiden kunde tagifi, at ofi i sligt tilfelde bleff 
satisfaction giffuen for vorifi store pretentioner til kongen aff Spannien^. 

Den 16 bleff aff vorifi ministri conferens holden med ambassadøren om 
den attacke, som Engel: og Hollenderne haffuer forøffuet i mod vorifi og de 
siienskifi vndersaatter cofferdie sckibe, og derhofi declareret hannem paa 
vorifi ordre, att saafremt Franckrig vil giffue 06 aarlig ^ rdl: subsidier, avan- 
cere derpaa ved ratificationen aff tractatet ~ rdl:, saa var vie resolveret att 
resentere i mod Engeland og Holland forom rorte affront paa effterfølgende 
maade: i. at strax revocere vorifi truper i Flanderen, 2. at formere it cor 
darme aff 20,000 mand til freddenfi beffordering, 3. att slutte voris haffuene 
for Engel: og Hollenderne, 4. att forunde derimod Fransoserne der derifi 
priser att inføre og selge, 5. att eqvipere en suadre aff 20 sckibe til des 
meintenentz, 6. att giffue vorifi vndersatter permission paa Holland og Engel: 
att capere, 7. ey med dennem ofi vden Franck: concurentz og willie at forlige. 

Den 16 bleff dett til Meyercron skreffuen, med beffaling der paa een 
precis resolution til eller fraa med neste post att pressere, om vorifi videre 
messures der effler att tage. 

— Bleff ofi reffereret, att ambassadeuren haffde faat videre effterrettning 
fra Suerrig, at trolaffelsen mellem den unge hertug aff Gottorff og den kongelige 
princesse i Suerrig ganscke var rumperet*, huilket vie vdi behørig refflextion 
tog. Og sckal ambassadeiiren for denne comunication tackifi, og tillige han- 
nem vorifi hoffued veue videre recommenderis. — Den 23 bleff Meiercron 
effterretning giffuen, at vie ved g: r: Piesen haffuede lade talle med ambassa- 
deuren om den anden ratzeburgscke termins betalling og begere et catagoriske 
suar, om Franck: tractaten vil holde og effterleffue eller ey, huilket Meiercron 
i lige maade sckuUe giøre. Derhos bleff ham og tilsent en effterrettning, som 



* Bonrepos. 

' Jvfr. Gch. Arch. Aarsberetn. VII. 67. 

* Jean Antoine de Mesmes Greve d'Avaux, fransk Ambassadør i Stockholm. 

^ I Anledning af, at danske Skibe, deriblandt Snaven cMaagen>, 1692 vare blevne op- 
bragte af Spanierne (Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 312, 316, 319, 334. Garde, Efterretn. om den 
danske og norske Søemagt I. 332 f.). 

' 1698 bleve Hertug Frederik IV af Gottorp og Prinsesse Hedevig Sofie af Sverrig for- 
lovede og gifte. 



Christian V's Dagbog for 1694. 237 

Fallisaa her hafRier communiceret, om Franckrigfi nerwerend slette tilstand, Jan. 
med ordere sig derom grundel: att erkyndige, saa som hans relationer hidintil 
ganscke anderledifi her om haffuer berettet. 

Den 30 bleff ambassadeuren til kinde giffuen, att Wolfe: var ner wed 
att lade sig in med Engel: og Holl:, huorpaa efiter ambas: vidensckab og 
got findende bleff Meinke til sckreffuen att giffe her: Anton Uldrig til kiende, 
at vie vilde paa o& tage Franckrig anlangende bemelte acte og subsidiemerfi 
betalling at befTordre, saa fremt h: Anton Uldrig ickun først allene ville vd- 
stille samme acte og ey offuerlade folck til Engel: og Holland. Der hofi bleff 
Meinke anbeffallet, at saa fremt de dog sckulde indlade sig med dennem, da 
at protestere der imod som imod een contrevention aff tractaterne, som Wulfen- 
biittel hafilier oprettett med os og Mynster*, og det sckaadelige conseqventier 
vitlofltigen og alworlingen at forrestille. Herom bleff til Meiercron sckreffuen 
for at bringe det derhen hofi Franckrig at fomøye sig med h: An: Uld: acte 
allene og derpaa at lade betalle subsidi:, saa som det ennu^ det eneste medel 
at conservere Wolfenb: i de tagene mesures med ofi og Frankrig. 

Suerrig. 

Den 19 gick en vittløfftig ordere til Liixdorf i Suerig, at om ensckiønt 
ey endnu alle particulariteter var bekeint, huorledifi det er tilgaaet med voriB 
og de suenskiiJ sckibe, som i Engeland er opbragte, dog effter Scheels seneste 
berettning derom med den suenske minist: offuer den sag at communicere og 
at fornemme, huad Suerrig der i mod er sindet at giøre, og saa fremdt de 
sckulde først begere at veide vorifi tanker derom, dennem att tilkiende giffue, 
at effter uoriiS mening intet andet var at giøre, for att resentere den affront og 
sette commercierne fremdeliC i bedere sickerhed, en at lade (i fald ey strax 
reparation sckulde scke) alle vorifi og de suenscke haffuener saa og Elven og 
Veseren og Oster søen slutte for de engelscke og HoUanderne, saa og at an- 
holde alle derifi sckibe vden forsckil og i lige maade at revocere de truper, 
som vie og Suerrig dennem haffuer offuerlatt. Der hofi fick Lux: ordre at 
pressere et positiffe suar for at tage vorifi mesures der effter. 

Den 22 bekom vie her om videre vnderrettning fra Engeland, og som 
de sckibe, som ere obbragte, var vnder den suenske convoy allene, bleff Liix- 
dorf atter beffallet at tage her aff defi mere leylighed, kongen aff Suerrig til 
behorig ressentiment i mod den affront, effter voris siste ordre, at animere og 
paa it categoriscke suar att pressere. 

Engeland. Holland. 

Den 4 haffde vorifi minist: conferentz med den hoUendiske Goefi 
offuer de her aresterede hollend: Sckibbe, huifi relaxsation hånd ved en 



* I. Febr. 1693. 

* Her mangler Ordet: er, eller ogsaa skal det følgende cdet> udgaa. 



238 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jan. memorial, samme dag offuergiffuen, begierte, føren at kunde trede i vendlige 
handling offuer satisfactionen, som vie afT statten pretenderede for voriG vnder- 
saaterfi i Seeland opbragte sckibe. 

Den 5 bleff heroffuer med den cur brandenb: minister confereret, huiU 
herre sig interponerte til att forlige denne difference imellem os og Holland, 
og bleff hannem declareret, at vorifi respect ey tilstede kunde at giffue de 
hollandscke sckibe løfi, føren vorifi vndersaatterfi sckibe, som sig ennu in 
natura i Seeland beffinder, i lige maade bleff los giffuen, og kunde der til en 
vifi dag paa bege sider berammifi, huilked hånd ey kunde improbere. — Den 
6 bleff det samme til vorifi ministri i Holland og Engeland rescriberet, og 
dennem derhofi et vittløfftig suar sent paa den hoU: resid: memorial, huorvdi 
handfi kiagemal behørig er refuteret. Der hofi fick de og copie aff suarret til 
Luxdorf giffuene seeneste resolution, at Suerig vilde i alt effterleffue den med 
06 oprettede pacter om repressalierne og ellerfi. 

Den 8 fant wie for gott, at wed en conferenz til residenten aff Holland 
Goes sckulde giffuifi suar paa hanfi seeneste memorial anlangende de her 
arresterede hoU: sckibe, og det i conformitet aff orderen, som med forrige post 
herom gick til Lent i Holland, og sckulde hånd protestere, som hånd sig 
haffuer ladet forlyde, da paa det krefftigste att reprotestere og derhofi til 
kiende at giffue, at vie i denne rettferdige sag ofi, nest den gudommelige 
bistand, vorifi allierters assistence forsickerede, og alt inconvenient, som motte 
kome aff veitlofftighed, ey ofi, menfi staten wilde were at imputere. — 
NB. Den 14 kom efflerrettning, saa att wed procedure, som er scked i Enge- 
land, i det voris og de suenske cofferdie flaade er blefuen aff Engelendeme 
og HoUenderne i Canalet attackeret, er denne sag saa witt foranderrett, att 
forend ofi og Suerrig derom scker satisfaction, vie ey kand relaxcere de her 
anholte hoUendscke sckibe. 

Den 16 bleff herom sckreffuen til Mog: Schel vdi Engel:, att saasom 
ved denne violance conventionen ganscke er kulkast, derimod een protestation 
i form aff et memorial hofi kongen aff Engelan att ingiffue, menfi ey widere 
sig om sagen indlade, foren vie med Suerrig deroffuer haffuer communiceret. 



Camer og Finans. 

Den 12 lod vie ofi refferere i vorifi conseil, huad vdi reductionen aff 
reglementerne for dette 94 aar var passeret, og approberte huad derom var 
projetteret, i huor vel endnu en god sum: fattifi til att naa ballancen aff integt 
og vdgiffl, som nock ved Gud og tiden engang kommer, og scke kand. 

— Wie beffant og for gott, att reglementet aff grefsckaberne i lige maade 
sckulde til ende bringifi. 

Den 14 bleff dette reglement adjusteret og der ved naagele betienter 
i greffsckabeme, een del for derifi malversation sckyld, en del som vnødige, 




Christian V's Dagbog for 1694. 239 

reduceret, saa og aff oB gott funden, at cantzeler Bretenau * sckai vere drost Jan- 
til Øvelgønne i d: Lutzaus^ sted, som sig med andere flere ey veel i hanfi 
ambet hafluer guverneret*. 

Den 22 bleffue de oldenburgscke comissions sager til endelig resolution 
ofi refereret, og attskillige aff de forrige betinter for deris malversationes 
sckyld affsat, og andere i der[es] sted denomineret, saa og tillige for gott 
funden, at aff nagele fogderier een ny drosty sckal formerifi for ob: Tomas 
Bylau med en pension aff 1000 rdl:, til dett ved Varels* restitution til dett 
altenburgscke hufi hånd samme drosti maa aff trede og qvitere. 



Cancellie. Justis. Politie. 

Den I bleff 06 reffereret, huad ennu resterer ved excecutionen aff den 
oldenbui^scke forlig** eller tractat og bleff der paa generalliter resolveret, 
først offuer en og anden punct sig med Giildenlew nermere att explicere til 
voris videre final resolution. 

Eten 10 bleff ofi aff Giildenlew forreslagen til att vere conduteiir aff 
den vnge greff von Altenburg i affgangene greff von Godenfi® sted greff 
Kønigfiecke, som her er keyserlige envoye, huilket vie ofi lod beffalde, og 
efftersom band derom bleff sonderet og sig der til resolveret, saa fremt keyseren 
dertil vil giffue sin consens og confirmere hannem som contutor, liges som 
med de andere var sckedf. — Den 13 bleff sckreffuen til raad Vrbig at giore 
derom hofi keyseren instantz, dog først alting med greff Kønigseck fader, vice 
rigfi cantzeleren, at concertere. 

Den 25 gik ordere til r^ereingen i Gluckstad at communicere offuer 
alle importante sager med statholder greff Rantzau, saa og vden voris special 
eljer handfi widensckab^ naagen stedfi at forreise. 

Den 31 fant vie for gott at lade een alworlig forordning vdgaa til att 
forrekomme widere mord og assasinater her i staden saa og paa landet i vore 
riger og lande, i serdelifihed att forbindere mandraberen sig att retirere her i 
ambassadeiirens hufi og med flugten sig ey wel att kunde salvere®. — Vie ville 
og med ambassadeuren lade reglere, huor vit hanfi asyls rettighed sig i slige 
tilffalde bør at erstrecke, for ey at lade vsckyldig blod vstraffet pa jorden. 



*■ Christof Gensch v. Breitenau. 
' Johan Christian Ltltzow. 

• Jvfr. Gch. Arch. Aarsberetn. VIL 34. 

• Amt i Odenborg. 

• Det aldenborgske Forlig af 12. JuU 1693 (jvfr. Geh. Arch. Aarsberetn. VII. 34). 

• Grev Frantz Heinrich Freytag, Herre til G5dens (i Ostfriesland), gift med en Datter af 
^ 1680 afdøde Grev Anton af Aldenburg. 

' Jvfr. Brasch. Griffenfelds Kjærlighed til Ch. Am. la Trémouille S. 142 ff- 
' Her mangler: ikke. 

• Forordning af 6. Febr. 1694 



240 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jan- Militer, til landfi og wands. 

Den 2 fant wie for gott, at orlogsckibet Dragen, ^ effter admiral Spahns 
forstilling ey mere dygtig befiindifi naagen tieneste att kunde giøre, til først 
kommende foraar sckulde kølhallifi og til en maste kran apterifi. 

Den 6 bleff captein Barfod* paa sckibet Guldenlew, som med en 
suensk convojer sckulde gaa til Franckrig, beorderet at forbliffue vdi Fleckeroen 
og folkene vdi Christiansand att forlege, intil den suenscke kan komme til 
hannem, som vdi Martio. 

— Pardonerte vie major Zeulau* hanfi forseelse ved liff reg: til* og 
giorde ham til ob: leut:, intil slig en platz bleff vacant ved it andet regement. 

— Bleff deputerterne ved land militer estaten beorderet att bere omsorg, 
at den sckade, som siste hoye wande ved Frideritia og Corsør paa demmeme, 
huor vd og in farten er, foraarsaget haffuer, forderligst kund worde repareret, 
som fornemmelig vdi en del pelis og fasiners og nagele materialliers an- 
sckaffelse bestaar. 

Den 9 bleff g: maj: Fux og g: maj: Harreboe anbeffallet, at den ny 
Rensborgs festningfi inventarium tillige med den gamle festningfi vdi it sckulde 
samlifi og eflfter den allerede anb[e]ffallede maade egal vdi alle holstenscke 
festninger inrettifi sckal. 

Den 13 resolverte vie paa alt, huifl ved de nordiske festningers(l) synden 
og norden fielB vdi aar sckulde bygifi effter commendanternis og g: qvarter 
mester StormC insente memoriallier, og beffant vie for gott, at til same fest- 
ningerfi arbeid 7500 rdl: ordoneris sckulde og til andre vdgiffter 2500 rdl: 

— NB. Som og dagen til foren hele reglementet vdi Dannemark og 
Norge og offuer alt bleff regaleret for dette aar, saa er og brigadier Gerstorf 
beorderet 8 mand aff huer compeni mariner att lade affga, granaderer compeni 
vntagen, giør 80 mand ved 10 compenier. 

— I lige maade ved det oldenborgsck artoUerie att aff gaa i sergiand, 
4 constabeller, 8 handtlanger. 

Den 16 bleff aff oC resolveret angande Rensborg festningfi arbeid, att 
dett ved g: m: Schultzefi* minste opsatz sckulde forbliffue, og vdi saa maader 
sckal til arbeidet legiiS 45,000 rdl:, huor effter g: maj: Schultetz er beorderet 
sig at rette og entrepreneuren slig at tilkiende giffue, sa att arbeidett der 
effter rettifS kunde. 

— Er g: maj: Fux tilkende giffuen, att til Gammel Rensborg reparation 
aff festningen i aar 1200 rdl: var an ordenet. 



^ Her mangler: som eller et lignende Ord. 

' Niels Lavritsen Barfod. 

' Hans Bartold Zlllow. Hans Forseelse synes at have bestaaet i, at han forholdt sine 
Folk en Del af deres Løn. I Febr. 1693 erklærede de imidlertid alle overfor Regimentschefen, at 
de havde faaet alt, hvad dem tilkom, og Kompagniet befandte«; da i god Stand. 

* Her mangler Ordet: Hest, 

* Jobst Scholten. 



Christian V's Dagb<^ for 1694. 



241 



— I lige maade til g: ra: Harbo, at til Glyckstadfi reparation 1200 rdl: Ja«, 
sckulde anordnifi. — Og approberte vie g: m: Harbois insente opsatz, huor- 
ledifi inventarium ofTuer de i Rensburg verende artilleri og defi tilbehør in- 
rettifi sckulde. 

Den 20 commend: major Nostitz i Christiansand anbefialt att assistere 
captein Barth ^ med rug og smør aff huifi i magasinet findifi, dog saaledifi at 
det cap: Barth først afT en eller anden tro borger bleff fumeret, som hånd 
dett siden vnderhanden igen giffue kunde, saa ingen maatte formerke, att 
hannem assistence afF voris magasiner bleff giort. — Stattholder Guldenlew 
sckriffuer des foruden til stifflfi amptmanden att forschaffue bemelte Barth for- 
frisckning aff oxen og fee for betalling, og huifi Barth ey penge til difi aff- 
betalling motte haffue, de' huifi assignationer at antage, som ambassadeuren ^ 
strax igen her vil betalle, saa vel som alt andet. 

Den 20 g: may: Bylau, Schultz, Harbo anbefalledt til lige med ob: krig 
commisarius Amthor til Frid: ort sig att begiffue og de ruinerte werker, aff 
vanddet forårsaget, att besigtige, om enten det gamle og ruinerte verker igen 
er att fatte, eller om bedere og* mindere bekostning it nyt verk paa hoyden 
eller avantajeuser sted kunde giorifi, saa att soe kanten og communicationnen i 
mellem landene kan meintineris, saa og at til see, att amunitionen de gere et 
de busche best motte vere att conservere saa og artillerriet, som der vdi bef- 
findifi, saa og att comender nagele effter stedens beschaffenhed der vdi, som 
kunde holde vagt og posto der, og lade resten aff garnisonen marsere til 
Rensborg og Flenfiborg. — Den 27 resolvert vie, att det wensyselsck rytter 
godfi, som nu ey er belagt, og som paa denne side Limfiorden er beligende, 
til de andere jiidsck regimenter completerin maa brugifi. 

Den 30 bleff reglementerne aff os vndersckreven for militien i D: og N: 
saa og soe estaten og en huerfi extra tilleg for an: 1694. D: 848139 rdl:, 
N: 1765 10 rdl:, soe e: 222447 rdl:, D: ex: 72000, N: ex: loooo, so ex: 
130000 rdl:, er saa ord: reg: 1247096 og ext: 212000, su: sum: 1459096 rdl: 
Sckreff i^ og til Ch: Giildenlew, ^tt vie war tilfridfi, att hånd effterlewede 
kongens aff Franckrigfi willie*. 



Adsckilligt. 

Den 9. Imellem den 9 og lode war den sterke storrem, som og reiste 
wandett vdi Øsster søen saa høit, at dett ey haffuer weret hoyere i mange aar. 



* Den franske Sehelt Jean Bart (jvfr. Danske Mag. 5. R. I. 82). 

* Lses: da. 

' De 4 sidste Ord ere skrevne to Gange. 

* Tilføj: med. 

' Christian Gyldenløve var siden 169 1 i fransk Tjeneste; man havde netop paa denne Tid 
vist ham stor Opmærksomhed der for at holde paa ham (A. Tuxen, Royal Danois S. 71). 
Danske Magaxio. 5. R. IV. ^I 



2A2 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jan. Den 13 lod wie støbe 2 24 punder metal styker og 2 36 p:^, huoraff 

den ene ey bleff wel støbet. 

Den 13 døde admiral Christian Bieike. 

Den 17 bekom wie effterrettning, att dett høye vand haffude giort stor 
sckade ved FridrigC ort paa 3 bastioner og conterscharpen, saa att vandett 
har staaet 8 fod hoy vdi Testningen, att folcket sig matte salvere paa tagene 
og woldenfi hoyde. 

Den 24 reiste jeg til Friderigsborg og Croneborg, og 

den 26 kom vie til Kiøbenhaffuen igen. 



Februarius 94. 

Keyserl: hoff. Reigstag til Regensburg. Reigsstette. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den 10 gick paa greff Kønigseckes begering atter order til raad Vrbick, 
att hånd hofi keiseren sielff sckal anholde, att bemelte Kønigseck maa con- 
stitueris til keyserenC commissere og afTgesante i de westfalscke og neder- 
sachsiscke creyser og bliffue derhofi envoje ved vorifi hoff, saa og at maa 
antage formundersckabet med Guldenlew offuer den vnge greffue aff Altenburg. 
Denne b^ering er aff ham scked, saa som hanfi fader g: aff Konigseck ved 
døden er affgaad. 

Den 17 lod vie 06 forrelesse instriixcionen for gref Wedel*, som sckal 
were vorifi envoge extraor: wed det keyserlige hoff, og gar handfi fornemste 
forrettning derhen, med keyseren en deffensive alliantze att oprette og hannem 
for vorifi erender i Tyskland saa og om vorifi consilia favorable sentiments 
att bybringe og correspondentzen ved lige at holde. — Fick vie et breff fra 
keyseren, huorudi hånd fra Holsten begerer en extraordiner hielp i penge aff 
100 Rømer måned. — Derpaa bleff Vrbig anbeffaled at gifue keiseren til 
kiende, at ved seneste tractatet offuer vorifi truper i Ungeren • vie for alt dislige 
pretensioner vare beffriet. 

Den 20 bleff instruxtionen for greff Wedel til det keyserlige hoff vdfer- 
diget og expederet. 

Den 27 gick ordre til rad Piper til Regensbui^ at kome ind med 
handfi erklering paa de klagemaal, som curfyrsten aff Brandenborg haffuer 
ladet giøre hofi ofi offuer hannem, at haffue ved it vist memorial blesseret 
curfyrstenC respect i hanC gesantifi person til Regeusborg. 



* Vistnok støbte af Alb. Benninck (O. Blom, Ældre Danske Metal og Jern Stykker 
S. 93, 100). 

' Georg Ernst Wedel-Jarlsberg-Evenburg. 

• Af 15. Marts 1692. 



Christian V's Dagbog for 1694. 243 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. CøUen. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den 24 sckreff vie til hertugen aff Gottorff, at vie som dette aar rege- 
rende herre i fyrstendomene haffde for gott fundet at ansette et landt-gerigt pa 
den 31 May nest kommendeifi og it qvartal gerigt paa den 13 April, bege til 
Rensborg, i den forhaabning, att hertugen sig samme tid lod med 06 beffalde. 

Den 27 bleff den brand: anvoje Falisau effterrettning giffuen, at Piper 
var beffalet at erklere sig paa de klagter, som mod ham giordiC, og der hofi 
bannem communicerit, huad Piper til handfi jusstiffication til forne allerede 
haffde reffereret. 



Febr. 



Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Mekelburg. Saxen-Lauenburg. 
Darmstat. Gotta. Wirtenb. Plon. V. Wirt:b: 

Den 3 bleff hoB MeinkiC ordere det forige repeteret og derhoC føyget, 
at naar jo endelig Wolffenbyt: sckulde vilde forandre sine mesiires og sette 
sig igen med de allierterne, dett med tiden kunde ske med mere sickerhed 
og conveniance, i serdeliChed naar vie det conjunctim med Wolfb: giorde, 
huor til conjungturene letteligen kunde giffue andledning. 

— Bleff og sckreffuen til g: r: Eherensckilt, att hånd sckulde paa ny 
rcqvirere bispen aff Munster sin officia, ey aliene til att erholde Wolfb: i de 
med ofi c^ bispen tagene messeures, menfi og til att befordre en god resolution 
fta Franckrig i faveur aff Wolffenbuttel. 

Den 9 bleff gott funden, att med ambassadeuren om dett wolffen- 
biittdscke dont atter sckulde tallifi, saa som ennu aparance var at beholde 
hertug Anton Uldrig, saa fremt Franck: ey lengere trenerer at giffue hannem 
satisÆsiction for de resterende subsidier. Sckulde mediertid hertug Rudolf 
August naget i Holland inga, var det aff ingen verd, saa lenge h: A: U: og 
det gemene conseil ey der til concurerede. 

Den 13 bekom wie effterrettning fra Wolffenbuttel, at de endelig haffuede 
resolveret at offuerlade til Engeland og Holland 2000 mand, dog i det øffrige 
at vilde bliwe ved alliantzen, med ofi og Munster oprettet er. 

Den 13. Vie rescriberte der paa, at paadet vie derom kunde were 
defi mere forsickerede, vilde vie forwente fra hertugerne en ny acte om samme 
derifi bestandighed, saa og at de lode igen completere derifi militie for att vere 
i tiUtand at efilerkomme samme alliantze, naar behøffuifi kunde. — Her om 
bleff og sckreffuen til bispen aff Mynster, samme acte at beffordre. 

Den 16 fick vie breffue fra Munster, at bispen ey raadeligt beffant 
naagen her hid at sckicke om ey att giffue til andere vtidig jatusie. 

Den 20 bleff igen til raad Meinke sckrewen at urgere den ny acte om 
Wolfenbutelfi bestandighed i de med 06^ Mynster tagene messures, og bleff 



*■ Her mangler Ordet: og. 



3«' 



244 Christian V's Dagbog for 1694. 

Febr. hannem derholS effterrettning giffuen, at prin: Louvis aff Baden aff kongen aff 
Engeland Wilhelmus ey haffuer wildet lade sig persuadere fra at trede forstternifi 
partie og declarere sig for Hanover, vanset hannem store promesser aff kong 
Wilhelm der i mod sckal were scket, huilket excempel Wolfb: billig burde att 
følge. — Gick og ordere til Piper at tesmoignere i mod p: Luis affgesante 
vorifi contentement offuer denne handfi genereuse fermite. 

Franckrig. 

Den 6 bleff Meiercron beffallet att pressere paa en categoricke(l) reso- 
lution saa vel paa dett wulffenbu: som anlangende en nermere forbund med 
Franck: i mod Engeland og Holland. 

Den 23 fick vie breffue fra Meyercron, att Franckrig war genegen at 
trede med ofi i dett nermere forbund effler vorifi seeneste proposition, saa 
fremt Suerrig kunde disponeris med dertil at concurrere, og giffue saledifi 06 
og Suerrig huer ^ rdl: aarlig. Menfi vden Suerrig holte Francrig dette an- 
gagement for oC hasardeux, dog lod oC sielff judicere, huad i saadan fald 
best var att giøre. 

Den 26 beretter Meiercron vdi Franckrig om dén rette tilstan aff same 
kongerige, som ey sckal vere saa slet, som Falisau her en tidlang haffuer 
debiteret. Meiercron beretter og atter, at Franckrig ey stor inclination til det 
aff oC proponerte nermere engagement syntifi att haffue, saa fremt Suerig ey 
sckulde disponeris derudi med att trede. 

Den 27 suartiC Meiercron, at vie i saa maade vilde aff bie, huad 
Suerrig ville resolvere, og i fald for denne gang intet sckulde vere med den- 
nem at giøre, vie da fick at forlige 06 med Hollendeme og sette vorifi nermere 
engagement vd til en beqvemere tid. 

Den 27 bekom Meiercron og ordere at besuei^e sig offuer een vifi 
ordonantze, som i Franckrig til capernis faveur nylig er vdganget og saa vel 
for den forgangene tid som den tilkommende sckal i efect stillifi, som dog i 
mod al billighed er, naagen til defi observantz at anholde, som ey har veret 
bekient eller publiceret. 

Suerrig. 

Den 6 fick vie breffue fra Luxdorf, at kongen aff Suerrig fyrst vil 
affbie nermere effterrettning fra Engeland, huorledifi det sig med de opbragte 
danske og suenscke sckibe forholder, og da paa Liixdorffi proposition viedere 
resolvere, huilket nocksom til kiendegiffuer, at de(!) ey naaget vigureuse reso- 
lution fra Suerrig er at forvente. 

Den 10 resolverte vie her paa at sckicke secreter Jensen ^ op til Stock- 
hollem for at faa it catagoriscke suar, huad Suerrig ret (I) at giøre, og om vie 
ofi til derifi assistentze kan forlade, for att tage vorifi messeiires dereffler. 



* Johan Jensen, Sekretær i tybke Kancelli. 



Christian V's Dagbog for 1694. 245 

Den 12 bleff gott funden Suerrig ved it eget sckreiwelse paa alliantzen i'^^r. 
imod Holland at summere. 

Den 13 bleff secreter Jensen med dette sckreiffuelse til Suerrig afferdiget. 

Den 17 sckikede vie Lente i Holland copie heraff til hanfi information. 

Den 19 bleff til Lyxdorf sckreffuen, at det syntifi, de i Holland expe- 
dienterne vilde difficultere, at pressere deC mere paa en forderlig positife reso- 
lution om Suerrigs assistence og beholde sec: Jensen der saa lenge, intil hånd 
samme resolution kund med bringe. — Den 23 bleff dette samme repeteret 
til Luxdorf. 

Den 26 bleff atter til Luxdorf sckreffuen att pressere een final resolution, 
huad Suerrig vil giøre, og sig til deC beffordering at betiene aff den haarde 
medfart, som i Engeland brugifi mod de suenscke der seneste opbragte sckibe 
effter Mo: Schels siste relation. 

Den 27 kom it breff fra seer: Jensen, at were ankomen til Stockhollem 
og att haffue haffl audience hofi kongen, som haffuede giffued til mundtlig 
suar att vilde efllerleffue tractateme med ofi. 

Engeland. Holland. 

Den 3 suarte ieg med egen hånd min broder p: Georg vdi Engeland 
saa og princes Anne paa derifi nyt aarG compliment, og tackede derhofi min 
broder for de efflerrettningger, hånd ofi haffver giffuet om tilstanden i Enge- 
land, med b^ering os widere derom att informere. Vie gaffue hannem 
derhofi naagen effterrettning om Fallissov seeneste proposition, vel att sette 
sig med allierterne. 

Den 5 bleff oC forre lest et memorial, som den engelscke secreter^ til 
greff Revenklau haffuer offuer giffuen anlangende de hoU: sckibe, som her* 
arresterede, at de straxen maatte relaxceris. — Herpaa bleff Sekel anbeffallet 
at giffue kongen i Engeland til kiende, at os ser haffuede beffremmet, at hånd 
vilde biefalde HoUendeme i denne sag, og sig deroffuer besuerge, i dett vorifi 
og de suensckifi sckibe continuerlig i Engeland bleffue opbrachte og alle 
tractater vd aff oyene satt. Vie haffde til den cur brandenborgscke minister 
som mediateur voriC ultimat declareret, huor ved vie det og lode forbliffue, 
og i fald Holland dermed ey sckulde were til fredfi, maatte vie affwarte, huad 
deraff wilde komme, og Gud sagen beffalle. 

Den 7 haffde vorrifi ministri offuer same sag conferens med den hol- 
lendiske resident Goes for at insinuere hannem det samme saa og tale med 
hannem, huorledifi vaarene, som er ladet i de her arresterede hollendske 
sckibe, best kunde conserveris, huor offuer residenten vil talle med sckiperne. 
Ellerfi bleff aff hannem bekient giørt, att saa som vie haffde difficulteret at 
relaxcere samme sckibe, haffde hanfi principaler tagen den resolution at lade 
arrestere alle vorifi vndersaatterfi sckibe, som sig i Holland beffinder. 



* Hugh Greg. 

* Her maogier Ordet: ere. 



246 Christian V's Dagbog for 1694. 

Febr. Den 9 fick vie breffue fra Lente, at arresten allerede var scked paa vorifi 

vndersatterC sckibe, huor paa vie resolverte, at residenten ofFuer denne ny 
procidiire i mod oB en alvorlig remonstration sckal giørifi og der hoC tilkende 
giffuiQ, at ihuor vel vie hafTde aarsag strax til de meddeler og mesures at 
gribe, som i difi lige tilfelde brugeligt, saa wilde vie dog først affbie suar paa 
det seeneste med den curbrandenborgscke minister afftalte expedient, og det 
for att bewisse vorifi moderation i altting. 

Den 10. Dette samme bleff Lente i Holland til sckreffuen. 

Den 19 bewilgede vie, at de hollandiske sckibe, som aiT dem sielfT 
haffiier holt vinterley her og ey ere begrebene vnder de arresterede sckibe, 
sckulde frie passere eflfter vorifi seeneste til den hollend: resident giifuene reso- 
lution, at lade altting i statu qvo, intil suar fra Holland kommer paa den 
seneste med den brandenborgscke minister concerterté* expedient. 

Den 24 proponerte Fallisau it andet expedient, nemlig at abstrahere i 
preliminair tractatet eller accorten at determinere nagen vifi tid til de vendlige 
tractaternis afThandling, huor i mod curfyrsten sckulde giffiie handfi garantie, 
at de inden 2 a 3 maaneder sckulde endifi, saa og at 4 aff de sckibe, som aff 
vorifi vndersaatter in natura reclameris i Seland, matte selgifi, og om de 
beflfantifi at vere lourendreiere, sckuUe pengenifi summa, som deraff løssifi, 
herefiler staterne i derifi satisfactions qvanto decorteris. BlefT og til Holland 
sckreved for at fornemme staternis mening deroflfuer til videre. 

Cammer og Finance. 

Den 3 sckrefT vie til fyrsten aff Anhalt Zerbest att comitere nogen, 
som kunde extradere de documenter, som ofi sckal leffuerifi effter seneste for% 
med hannem* saa og med dett aldenburgscke hufi. 

Den I s lod vie oC vdførligen refferere og forrelesse, huad til executionen 
aff den aldenborscke tractat behoffuifi, og bleff det samme aff ofi approberet. 

Cantzelie. Justis. Politie. 

Den 3 gick ordre til regeringen i Glyckstadt at reprotestere mod den 
fyrstlige cantzeliets formentlige protestation anlangende concursen offuer Beckoff 
og Beckmynde*, huorofuer ofi juristictionen aliene til kommer. 

Den 10 lod vie publicere tou forordninger imod drab og klamerier saa 
og imod den misbrug, som en tidlang er indsniget, at de, som haffuer vden 
prestens nerverelse giort troloffuelser med huerandere, sig vden capitels dom 
eller vorifi concens fra en anden sckiller mod Gudfi ord og loven, ey videre 
sckal tilstedifi. 

Den 27 gick en ordere til raad Hansen' i Glyckstad og general supre- 

* Af 16. Juli 1689. 

' Bekhof og Bekmflnde, to adelige Godser i Nærheden af Itzeho. 

' Frederik Adolf Hansen, 1698 adlet med Navnet v. Ehrencron. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



247 



tendenten i Holstein* at trede til sammen i comission med de aff hertugen Febr. 
aff Gottorff dertil i lige maade committerede for at' in føre i kirke ritualet og 
ceremonierne een uniformitait i fyrstendommene inbyrdis, i lige maade, saa 
meget giørlig, med voriG rige Dannemark og Norge, til GudC ere og handfi 
tienistifi beffordering. 



Militer, til lands og vandC. 

Den 3 bleff deputerterne ved soe estaten expres anbeffallet for alting 
at til see og ordonere, att de gemene bosfolk dg timermend saa og dag- 
lønnerne (^ de nødtørfflige frem for andre aff de første inkomne medeler eifter 
reglement: altid rigtig vorder betallet. 

Den 6 vndersckreff vie instruxtionen for de deputerede ved land og 
søe estatens com[i]ssion^, som nu i saa wit vdi it corpo schulde forrettefi aff 
effter følgende, nemlig i. J: Jul, 2. g: r: Brant, 3. og(l) ob: secret: Moth, 
4. ob: secret: Harbo, 5. e: r: Meier*, 6. jus: r: Ole Hansen, 7. camerjunker 
Seested^y disse att samlifi og bege stederniC^ commissariers tilhørende for- 
rettninger, huer paa sit aporte cantor, at i agt tage effter instruxcionens 
inhold, dis ligeste i det minste huer vge engang med geheime rad Plesse at 
communicere om alting deris forrettning angande, etfter som hånd medelerne 
dertil fick att anordne og forschaffe. — Ober krigfi comisarius Bram^, som 
tillige med g: 1: Plesse' opsigt paa ryttergodset haffue og munster ringerne 
ofiber alt att(!) med forrette sckulde, at were med vdi land militer commis- 
sionen, naar hånd tilstede er, alt effter instnixtionens videre formelding. 

Den 6 bleff g: r: Sested®, effter egen begering, for hånds alder og 
suaghedC sckyl aff oQ i all nåde for haniJ bewiste tro og gode tieneste endelig 
demiteret fra søe og land comissariates forrettning og tillide ^ aff oQ der- 
ibrre qviteret. 

— G: 1: Schack og g: 1: Plesse er og notificeret angande den disposition 
vdi commissariatet, saa nar naget motte forreffalde, de daa med dennem kunde 
conferere, altin til voriB tieneste. 

Den 10 resolverte vie paa commedantens vdi Bergen ob: Heins ^® me- 
morial, huad i aar ved samme festning for de dertil lagte looo rdl: sckulde 
bygifi; — i lige maade paa obl: Storms og major Nostis, huad paa Christians- 



* Josva Schwartz. 

* o: Land- og Søetatens Kommissariat. Jvfr. Geh. Arch. Aarsberetn. II. 292 AT. 

* Etatsraad Reinhold Meier. 
^ Christian Sehested. 

* o: Staternes (Etaternes). 
^ Gødert Braem. 

^ Generallieutenant Samuel Christof v. Plessen. 

* Christoffer Sehested. 

* o: tillige. 

" Albrecht Christoffer v. Heinen. 



248 Christian Vs Dagbc^ for 1694. 

Febr. sand forter for 400 rdl:, som der til var lagt, sckulde giørifi, c^ som det 
effter Guldenlew projetter åff ofi er approberet. 

— Approberte vie 3 aflfritz aff mørsere effter g: m: Harrebo affrittzer, 
som her paa githuset sckal støbiG, som vie og vndertegnet, i paa 200 p:, 
I paa 150 p:, i paa 100 p: metal mørser^. 

Den 13 bleff vice admiral Paulsen beffallet at berette, huor mange 
bodsfolck hånd formente vdi Hamborg og Holsten kunde anwerbifi, nar vie til 
. flaaden eqvipering maatte resolvere. 

Den 13. G: maj: Fux insent affritz no: 4 paa en kirke, som vdi Rens- 
borg ny festning sckal bygifi, haffuer vie approberet, unt^en en taaren ey 
paa siden aff kirken effter projettet, menC it lidet taaren mitt paa kirken att 
sette effter it tre model, som vie hannem med forderligste wilde vdsende*. 

Den 17 Guldenlew beorderet att sckreiffue til ^magistraten offuer alt vdi 
Norge, at holde derifi bodCfolck parat og ved handen, huifi vie dem til floden 
behøffuede; — i lige maade att lade de traffiqerende undersaatter viede att 
instille faarten paa Eng: og Holland og Franckrig naaget inde, intil mand fick 
att see, huad vdslag det med HoUendeme tage maatte. Dog huifi naagen paa 
Franckrig vil seille, det dennem icke dismindere at vere tillatt, menfi dog paa 
derifi egen risico. 

— Captein Barfod, som med sckibet Guldenlew convojere sckal og vdi 
Fleckerøen er beligende, er og beorderet det offuensckreffuene vorifi vnder- 
satterfi der ligende og seilferdige sckibe att tilkiendegiffue farten instilling 
paa en tidlang. 

— Bleff og deputerterne ved land og soe estaten beorderet at til 
sckreiffue magistra: og amptmen her i Dåne: og Slesvig og øerne at ferdig 
holde bofifolk, som for er meldet. 

Den 1 7 anbeffalet admirallitetet at projetere om commisfarene, intil widere 
vorifi resolution det at forfatte. — Blev 4 snauer beffallet strax at ferdig giorifi, 
dog med folk att besette, til viddere order, og inden bommen at bliffue ligende. 

— Om fartens instillin her i Dannemarck sckulde aff det dan: cantzelie 
expederis. 

— Resolverte vie paa g: 1: Schackifi memorial, huad for de 3000 rdl:, 
som her til festningenfi arbeid vdi aar er tillagt, saa og castellet. 

— Saa og huad major ingenior Stenvinkel effter hanfi memorial, huad 
til Cronebdrg vdi aar for 2400 rdl: sckal forarbeydifi. 

— Resolverte vie paa de forrige deputerte ved land estatens derifi me- 
morial, att den regements qvartermester Baltzersen lagie sckulde gott giorifi, 
at hannem vdi alt derffore 1000 rdl: maatte gott giørifi, og g: r: Plesse an- 
ordning til betallingen derom att anordne, dog at deraff først tagifi saa meget, 
som den curlandiske battallion til derifi mundering haffue sckulde ^ 



* Jvfr. O. Blom, Ældre Danske Metal og Jern Stykker S. 23 1 . 

' Christkirken i Rendsborg indviedes 1700 (Antislesvigholst. Fragmenter XII. 170, 190 ff.). 

^ Johan Baltxersen havde været Regimentskvartermester ved Oberst Putkammers (kurlandske) 



Christian V's Dagbog for 1694. 249 

— Saa og g: r: Plesse den anordnin at lade giore, att g: maj: Wibe Febr. 
ennu 740 rdl: til elffuen» styttelfie ved Trunhiem mere haffuer forbyget, en 

som forrige aar der til war an ordenet, dete betalliC, effter som arbeidet der 
forleden aar for same sume war bragt til ende og ferdig giort. 

— Ob: leut: ReebCdorfF* som oberste til fodfi bestillet. 

Den 17 anbeflfallet g: maj: Scholten at til holde entreprenøren att for- 
fcrdige forderligst paa lumC ^en bekostning det arbeide ved Rensborg ny 
festning, som ey dygtig nock giort er, og at til see, at hånd døgtige stene 
brender og ey for m^et sand vdi kalken kommer, huilket g: m: Scholten med 
sin flitig tilsyn best for att observere. 

Den 20 resolverte vie paa admirallites memorial om formyndersckab att 
vere frie forre, at de huer halfTve aar alle formyndersckaber sckulde forre tage 
og til see, at alting rigtig med de v-myndigefi godefi til gick, saa de ey 
naagen sckaade motte lide. 

— Resolverte vie paa g: r: Plessis memorial, at de 16 gamle afF garden 
til hest sckulde demiteris og giflfuifi foruden derifi rest ennu et qvartal engang 
for alle, og platzeme saa lenge at ledig blifTue, saa ingen extra vdgifTt der 
for behøffuiC, og nar qvartalet er forbie, da platzerne igen at completere; — 
saa og paa det andet memorial, att de 11 vnder officerer ved garden til 
hestenifi anschaffelsee en huer denn^ang foruden conseqventz 25 rdl: maatte 
betallifi afT Møenfi cassa; saa og at garden til hest hereffter fulkommen effter 
reglementet maanedlig sckulde betalliC, effter som avancen expresse saa høyt 
til den ende vaar anordenet, saa nyder officerene og de gemene deriC fulde 
betalling efjfter reglementet fra rit mester an at regne; og at officerene ey 
videre gaje kunde got giørifi en fra antredelsenfi dato og intil de iggen affgick, 
menfi de gemene att betallifi fulkommen ved affregningen for de løbende 
maneder, de vdi affgaar. 

Den 24 oberste Pottkamme ved special beffalling tilsent og hannem 
opdraget comando offuer vorifi truper i Vngeren intil widere vdi g: maj: 
Rantzaufi^ sted, og derhofi anbeffallet at tilsee, at recruteringen aff officerene 
saa vit mugeligt kunde scke, saa de igen vdi complet stand kunde komme. 

— Bleff captein Biørensen* paa Delmhorst convojeren beorderet att 
sanke alle under handfi convoje tilbage igen willende sckibe paa rendevous 
platzen, menfi ey førend nermere ordere derr med att affsegle, og att fregatten 
Ørnen war anbeffallet, sig fra Dunkerken til hannem sig at begiffue. 

— Resolverte vie paa bri: Pottis memorial, om den sckade, vandett ved 
festning Oldenburg har giort, med 500 rdl: igen kunde repareris. Herom er 
gad order til g: r: Plesse og deputerteme at giøre anstalt. 



R^ment Fra de looo Rdl., som nu tilsagdes ham til Erstatning for de af ham gjorte Forskud, 
Åolde drages alt, hvad den kurlandske fiataillon maatte have til gode hos ham. 

^ Klavs Ulrik Roepstorff. 

■ Otto Rantzau. 

' Jørgen Bjøm(8en). 
Danske MaKsdD. 5. R. IV. ^2 



2 CO Christian V's Dagbog for 1694. 

Febr. Den 24 vndersckreff jeg patentet for den vnge grefFue Revenklaw * for att 

nyde aifdøde ob: Aderkas regimendt dragoner og det som oberste at forrestaa. 

Den 27 beorderdis deputeme(!) att lade snauen Frøk: Elsken eqvipere 
for JenC Sørensen* i Køge til de begynte søe kortefi videre forfFerdigselser. 

— Bekom g: m: Rantzau' comando offuer de 2 regementer til hest og 
dragoner vdi fyrstendommene, dog alting vnder g: leut: Dumenils conduite og 
direction. Bleff deroffuer g: 1: saa vel ober: behorig notifi giffuen. 

Adsckilligt. 

Den 7 reyste jeg til Friderigfiborg for att afflege min devotion. 

Den 9 afflagde j^ min devotion om morgenen og kom her til Kiøben- 
hafiluen om afftenen. 

Den 23 begerte den vnge greff Friderich Allefelt min consens for att 
giore eit gifftermal med greff Revenklawfi datter, huilket jeg ham og con- 
senterte*. Jeg lod og samme afften wed it bilit g: Revenklau vide, att det 
var scked, og ynsckede ham til lycke til handfi ny schwiger son. 



BfartiuB 94. 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. CoUen. 

Gottorff. Zel. Hanover*. 

Den 10 bekom vie suar fra hertugen aff Gottorff, at hånd war tilfredfi 
med den tid, vie haffuer satt til land og qvartal gerigtet vdi fyrstendommene. 

Den 19 bekom vie vdforlig effterrettning fra Dresden om det, som der 
nyligen imellem curfyrsten og curfyrstinden, handC gemahl, er passeret*; og 
saa som dett synifi, at ved denne tilstand og curfyrstenC underlige humør 
vorifi systere letteligen naaget viderligt kunde vederfariC, sckreff vie worifi 
syster Anna Sophie den 20 vdi it chiffere til, at hund best giorde med vorifi 



* Chr. Ditl. Reventlow. 

* Søkaartdirektør Jens Sørensen, f 1723 (Søkaart-Archivcts antike KaartsamL, 1895, S. i). 
Han ejede en Gaard i Kjøge, kaldet c Børsen«, som Kongen havde skjænket ham, og hvor han 
drev en Handelsforretning (A. Petersen, Kjøge Byes Hist. S. 51, 156). 

' Ovennævnte Otto Rantzau. 

* Gehejmeraad og Brigader, Grev Frederik Ahlefeldt (f. 1662), som 1689 havde mistet sin 
første Hustru, Christiane Gyldenløve, ægtede 3. Jan. 1695 Ermegaard Margrethe Reventlow (f. 1678). 
L. Bobé, Slægten Ahlefeldts Hist.; Storkansler Fr. Ahlefeldt og hans Efterslægt (1897) S. 49 ff. 

' Under den foregaaende Rubrik: cKeyserh hoff. Reigstag til R^ensb: Reigssteder. 
Spannien. Portugal. Pohlen* er intet indført. 

* Johan Georg IV (f. 1668), en Søn af Johan Georg HI og Frederik III's Datter Anna 
Sofie, blev Kurfyrste 1691 og ægtede det følgende Aar Eleonore Erdmuthe Louise af Sachaen- 
Eisenach, der var Enke efter Markgrev Johan Frederik af Brandenborg-Anspach. Ægteskabet blev 
meget ulykkeligt, da Kurfyrsten paa det nøjeste var knyttet til Magdalene Sibylle v. Neidschtttz, 
Rigsgrevinde v. Rochlilz. Han døde allerede 27. April 1694. (Allg. Deutsche Biographie XIV. 384 ff. 
Nyt hist. Tidsskr. II. 250 f.) 



Christian Vs Dagbog for 1 694. 



251 



syster Wilhelmin Ernestin^ sig paa en tidlang til 06 at forfføyge, huilket ofi Marts, 
meget kiert sckulde vere. Jeg melte og naget, om det kunde scke, att de saa 
att bringe handfi gemal i sickerhed for hannem, dog alting vdi chiffer. 

I>en 30 bleff aff ofi gott funden, at som det syniC, at cur Saxsen vil 
komme naaget til sig sie[l]ff igen og revocere hanC truper fra Reinen, at ved 
greff Revenklaw correspondents med samme hoff nagenledifi sckal renuvelleris, 
(^ til den ende aff hannem til g: 1: Birkholtz* sckreiffuifi om til videre corre- 
spondentz andledning att giffue. 

Wolfenb: Miinster. Hessen. Mekelb: Sax: Lav: Darmstat. 

Gotta. Wirtenb: Pløn. V: Wirtenb: 

Den 3 bleff til g: r: Eherensckilt sckreffuen att dissuadere bispen aff 
Miinster fra den fattede resolution, efiler Wolffenb: excempel ogsaa folck til 
allierteme att offuerlade, og dersom det ey var att bindere, at dog icke mange 
tniper dennem bleffue offuerladt, saa og med denne reservation at kunde samme 
revocere, naar hånd det for gott beffant. Der hofi bleff repeteret, huad om en 
ny acte, for att forsickere sig defi mere aff Wolfenbuttel, i forrige rescripter 
er bleffuen anført. 

Den 6 iick raad Meinke fuldemagt at vdlade sig med Saxsen Gotta et 
deffensif tractat til den oprettede vereeinfi meintinering, og bleff hånd derhofi 
instrueret, hertugen aff Gotta til den ende i den brunsvickscke alliantze med ofi 
og Miinster og Wolffenbuttel att in trede. — Lod wie og bispen aff Miinster 
og Wolfenb: reqvirere, sig denne accession aff Sax: Gotta att lade were med 
angelegen. 

Den 13 bleff Meinke commimicert, huad til hertugen aff Pløn effter 
hertug Anton Vidrig begering ved g: 1: Schack (!), at saa fremt hertug Ant: 
Vid: aff nagen sckulde scke for ner, vie ey kunde effterlade hannem at assistere. 
Den 16 fick vie breffue fra Wolfenbuttel, som det forrige contraditoire, 
<^ at tractatet med Holland allerede sckal were sluttet, dog at h: Ant: Vid: 
var sindet at sette sig nermere med ofi og Munster for at forrekomme videre 
deslige meseiires, huilket vie den 17 approberte, og lod vie det samme hofi 
bispen aff Miinster tillige recommendere. — Den 23 tog den wolffenbiit: ob: 
bofinarsckal Steinbeig sein afscked og bleff aff ofi besckenket med en deamant 
ring paa 600 rdl: 

Den 24 gick ordre til Meinke at dissuadere hertog An: Vid: at ratificere 
tractatet med Holland, fordie derved intenderis at binde hannem hendeme, sig 
med ofi, Munster og andere viedere at inlade c^ forbinde, og lod vie hannem 
derhofi anraade heller att giffue de 2000 mand vden ratification. Der hos 
bleff og anfoyet, at hånd for alting vel haffde sig att forre see, mere truper til 
kcyseren eller andere at offuerlade, saa som dett ickun var et artifice Wolfenb: 
vden al consideration att sette og der ved vdi forrige dependance at bringe. 



* Frederik III's Datter Vilhelmine Ernestine var Enke efter Kurfyrst Karl af Pfolz. 
' Sacbsisk Generallieutenant Cuno Christoph v. Birckholtz. 

3a* 



252 Christian V's Dagbog for 1694. 

Marts. Den 26 fick vie breffue fra Wolfenbiittel, at h: A: U: endnu forhaabte 

at kunde kaste tractaten med Holland, saa fremdt Franckrig kunde disponeris 
hannem til trupemis vnderhold: de forhen til sagde subsidier endnu at lade 
betalle. -- Den 27 bleff herom atter allwaarligen til Frankrig sckreffuen saa 
og med ambas: talt, saa og sagen ved geh: r: Eherensckildt bispen i Munster 
recommenderet. 

Den 3 1 remitterde vie 2000 rdl: til Piper i Regensburg for att besckeinke 
naagele ministrer, som i den 9**« cur sag vel ere intentionerede, effter den afT- 
talle, som derom imellem hannem, de miinsterscke og wolffenbiittelscke ministrer 
er giort. 

Franckrig. 

Den 13 bleff til Meiercron sckreffuen, at vie approberte kongen aff 
Franckrigs forslag, at omensckiønt det nermere engagement i mellem oC, hannem 
og Suerrig ey førend enden aff campaignen sckulde kunde scke eller sluttifi, 
det dog burde att sckee, og haffde vie aarsag nock der til og att rappellere 
vorifi truper fra Flanderen, saa fremt 06 fra Engeland ingen satisfaction for 
vorifi vndersaatter der opbragte sckibe sckulde giffuifi, huor til liden appa- 
ranse war. 

— Vie recommenderte og der hofi Wolffenbuttel paa ny igen, i det 
h: Anton Vldrich ennu vil affbie 5 vger forend at slutte med Holland om de 
2000 m:, saa fremt Franckrig vil betalle de hannem til sagte subsidier. 

Den 19 fick vie og breffue fra Franckrig, at de der vedgår det resonement 
om freden, som conte d'Avous i Suerrig haffuer offuer giffen, dog haffde vnsckylt 
medt forglemmelse, at oC indholden ey før war communiceret, som ey mere 
sckulde forsommiC. — Wie fant derpaa for gott at lade det resonement vorifi 
ministri paa fremmede steder til fredenfi beffordring tilsckicke, saa og til derifi 
information. 

Den 27 bleff Meyercron anbeffallet at anholde hofi kongen aff Franckrig, 
at os alle acter, som Holstein og greffsckaberne angaar og fra Speier hen til 
Strasburg er ført, maatte bliffue extraderet. — Bleff ofi og it extrs^ aff en 
ordre fra kongen aff Franckrig til handfi ambassaddeur communiceret, huorudi 
hånd sig excusserer, at hidintil ey saa meget om fredenfi werket til ofi som 
til Suerrig er bleffuen communiceret, og giffuer sckylden paa conte d*Avois, 
med forsickering, at i fremtiden communicationen til ofi og Suerrig paa een 
maade sckulle scke. 

Den 30 bleff resolverett att lade anholde franscke armateurs effecter i 
Norge for det, som senesste ved Christiansand er scked med opbrendelse aff 
en engelske prise strax vden for festningen. 

Suerrig. 

Den 9 kom secreter Jensen til bage igen fra Suerrig med itt sckreifftlig 
suar fra kongen aff Suerrig att ville effterleffue tractateme, om sagen i mellem 
ofi og Holland sckulde komme til vitløfftighed, dog att vilde først employere 



Christian V*s Dagbog for 1694. 



253 



handfi alvaarlige officia til ^ procurere ofi aff Hollenderne en billig satisfaction Marts, 
i mindelighed, huilkedt vie 06 og lode befTalle. — EfRer secreter Jensens 
muntlig raport er ey nogen vigureuse resolution fra Suerrig at forwente, og 
haffuer vie derpaa saa meget defi mere for got befTunden, ofi med Holland paa 
beste maade scke kand att accomodere. 

Den 12 fick vie breffue fra Suerrig og copien afF orderen, som kongen 
aff Suerrig har ladet affgaa til handfi minister vdi Holland anlangende vorifi 
vndersatterfi der anholte sckibe, som er heel gott og conform med tractaterne. 
— Den 15 bleff dett samme aff Luxdorf videre confirmeret, saa dett synifi, 
at Suerrig vil bliffue alworligen ved tractaterne med ofi oprettede og dennem, 
om dett sckulde behøffuifi, efiler leffue, og at vorifi sckreiffelse til kongen aff 
Suerrig hannem ojene haffuer aabenet, som Luxdorff derhos beretter. 

Den 23 gick ordere til Lyxdorf at notificere kongen, huor vit preliminar 
forliget med Holland er kommen, og tacke derhofi for den efftertrycklige ordre, 
som kongen om denne saag til sin envoje i Holland ladet affgaa, saa og for 
handfi erbydelse at wilde effterleffue tractaten, om saagen sckulde komme eller 
haffde vdslaget til vitløfilighed. 

Den 30 fick Luxdorf ordere at aducere hanfi seneste memorial til 
kongen aff Suerrig offuergiffuen anlangende vorifi differentier med Hollandt, 
saa som preliminer forliget er saa gott som affgiort, og at excusere sine haarde 
expressioner der med, at samme memorial var en suite aff arresten i Holland 
og aff opbringeisen aff vorifi vndersaatterfi sckibe. 

Engeland. Holland. 

Den 3 bleff med den hoUand: resident Gos een conferrentz holden 

ofliier de paa bege sider arresterede sckibe, og communicerte hånd naagele 

expeditioner, som den brandenb: minister i Holland til den ende haffde pro- 

poneret den Vi5 Febru:, mens som Falliseau for 8 dage siden allereede mere 

og bedere conditioner før haffde offereret, saa declarerte vie ofi deroffuer at 

indlade (!), menfi at affbie suar fra Holland paa de seeneste aff bemelte Falliseau 

proponerte expedientier. — Herom bleff Lente og Schel effterrettning giffuen. 

— Schel vdi Engeland bleff og derhofi tilkiendegiffuen, at vie approberte, att 

band ey ennu haffuede ingiffuen hanfi protestation imod de seeneste opbragte 

vorifi og de suensckifi vndersatterfi sckibe i Engeland, med beffalning at affbie, 

huad for ordre den suenscke secreterer derom sckal tilkomme, og dereffter sig 

derudi med hannem att confonnere. 

Den 10 haffde vorifi ministri conferentze med den hol: Gæs effter 
hanfi b^ering anlangende handfi seneste memorial, og bleff hannem paa vorifi 
w^ne insinueret, att relaxsationen aff de anholte sckibe paa begge sider kunde 
scke imod enden aff denne maaned, dog at de 6, som i Seland ere opbragte 
og bewisligen tilhører vorifi vndersaatter, efiler vorifi forrige resolution derudi 
med blifTuer begreben, saa og faststillet, at hoffuedt forliget om satisfactionen 



' Til^: at 



254^ Christian V's Dagbog for 1694. 

M«rt& inden 2 a 3 maaneder paa een billig og resonabel fod sckulde termineris, 
huilket hånd att refferendum har antaget. — Dette samme blefT Lente i Holland 
tilsent, saa c^ til den curbrandenb: envoje Falliseau deraff communication giifued. 

Den 13 bleff Lente efTterretning giffuen, saa og Sekel i Engeland dett 
suar fra Suerig paa voriC sckreiffel[s]e, som sig megett wel erkleret haffuer, 
for att betiene sig aif og at betage derved den impression, som de der har 
haift, at Suerig ey var sindet ofi at beiffalde i den med Holland haffuende 
diiTerentz. — Derhofi fant vie for gott at affbie, huad suar fra Holland paa 
det med Faliseau concerterede expedient vil følge, førend til naaget viidere 
paa den hol: residents seneste memorial at resolvere. — Dog bleff med han- 
nem en conferentz holden og hannem insinueret, at relaxsationen paa b^e 
sider kunde scke ultimo Martij st: vet:, og til handlingen om satisfactionen 
kunde i steden for 2 maaneder 3 tagifi, om det saa snaart ey kunde til 
ende bringifi. 

Den 16 bekom vie breffue fra Holland, at aff de 6 sckibe, hui& relax- 
sation vie med de andere haffuer stipuleret, 4 var resolveret at løfi giffue, saa 
att prelimminar forligen nu ickun paa 2 sckibe ankommer. 

Den 19 bekom vie effterrettning fra Holland, at staterne endeligen 
haffde resolweret at løfi giffue de i Seland opbragte sckibe, som vorifi vnder- 
satter tilhører, vden tou, huoraff det ene er funden at vere lat med contre- 
bande, og det andet at tilhøre Frantzoserne, saa att nu inted viedere kunde 
bindere og opholde relaxsationen paa bege sider. •— Herom haffuer vorifi 
ministri nagele gange confereret med Falliseau som mediations minister og 
Gæis, og bleff til slutning aff 06 sammetid resolveret, at herppa den 7 Appril 
nest kommende relaxationen aff de arresterede og opbrachte sckibe paa b^e 
sider kunde sckee, dog at saa fremt ey bewislig kunde giorifi, at det eene aff 
bemelte to sckibe eller vaarene Frantzoserne til hørte, samme sckib savel 
som de andere bleffue restitueret, og for det andet, foruden huad contrebande 
vårene angick, satisfactionen ved hoffuet' tractatet giffuen, saa som vie sielff 
vil straffe proprietarieme at haffue intagen contrebande imod derifi eed. Der- 
hofi bleff og atter som en condition stipuleret, at hoffued forligget sckal i 2 a 3 
maaneder til ende bringifi. Huilken declaration vie lod extradere til Fallisav 
og Gæs saa og til Lente i Holland sende, og kan suaret derpaa foren den 
7 April indlobe. 

Den 19 fant vie og forgott, att Schel fra Engeland sckal rapelleris, saa 
som varende campannie det, som forreffalder, ved raad Paulli nocksom kan i 
Engeland i agt tagifi. 

Den 27 sckreff vie til kongen aff Engeland for att rappellere Mogens 
Schel og gaff hannem derhofi ordre med det første at komme tilbage igen og 
i mediertid raad Paulij correspondentzen at opdrage. 

Den 31 bleff Sekel effterrettning giffuen, at vie vilde lade anholde vdi 
Norg de franske armateurs effecter, effter som. de en engelske prise haffde op- 
brendt strax vnder Christiansand festning. 



Christian Vs Dagbog for 1 694. 2re 

Camer og Finance. Marts. 

Den 3 beffant vie for gott, att contributioneme i greffsckaaberne sckulde 
for dette aar paa samme fod vdsckreiflfuifi, som i dett forrige er scked, nemlig 
paa - rdl: fra helle landet. 

Den 10 beflfant vie forgott att tage aff vorifi vndersaater paa liff og 
løsse renter en sum penge aff — rdl: for at affbetalle de effterstaande nod- 
wendigste gield, i serdelifihed ho6 hollemmen og militien, huorudi sckal og maa 
r^;nifi de capitalier, som universitetet, kirker og sckoUer haffuer att vdsette, 
og dennem der imod en vifi inkomst, som aldrig kan tnanquere, til forsickering 
forsdcreiffuifi. 

Den 13 bleff aff 06 resolveret at optage hen til — rdl: paa løfi og liff- 
rente og aff accademiet eller universitetet her i byen Kiøbenhaffuen 50 a ^ rdl: 
paa 10 aarfi tid og giffue derimod saadan forsickering om betalling, som een 
huer sielff kan foreslage, tie vorifi alworlig villige og intention er at vnderholde 
og retablere crediten, og at det aff vorifi successores tilborligen sckal effter- 
lefRufi. Samme penge sckal anwendifi til hoUemens, militiens og en del civil 
estatens resterende gield. 

Den 17 bleff ofi^ adsckillige benaadinger og expeditioner, som Guldenlew 
endnu b^erer, anlangende Varell og naget andet godfi, som handfi gemallin' 
er tillagt i det siste forlig med dett aldenburgscke hufi, og bleff alt aff ofi i 
Guldenleuwes consideration tilstaaet og bewilget. — NB. Ved denne forlig 
med det aldenburgscke hufi effter Bretenaufi opsat og vdr^ning vinder vie 
hen til 12 tønder guld capital, huilken forlig Guldenlew fra begyndelsen meget 
haffuer facilliteret, derforre vie og hannem og hanfi sønner og derifi mandlige 
arffiiinger paa dett Varelscke haffuer expectiveret effter den vnge greffuifi aff 
Aldenburgs død'. 

Den 21 haffde vorifi commiterede conferentz imellem sig effter vorifi 
ordre til att reglere alting anlangende den ny forstrecknii^ offuer vorifi vnder- 
satter c^ betiente intil -^ rdl: paa liff eller løsse renter. 

Den 23 bleff ofi herom relation giort, og sagen fulkommen adjusteret. 
— Bleff gott funden, at ennu en god qvantitet croner saa og 8 s: 
stycker i Gelyckstad sckulde myntifi og derom en ny accort med den Jøde, 
som er myndtforleger*, oprettifi; — iligemade at de hamborgscke sckibe, 
som vil gaa paa Hitland, sckal giffuifi passer imod den recognition til ofi aff 
10 duca: for it sckib, som er under 20, og i md: ^ for huer lest aff it sckib, 
som er offuer 20 lester. 



* Her mangler Ordet: forelagt eller et lignende. 

* Ulr. Fred. Gyldenløves tredje Hustru var Grevinde Antoinette Augusta af Aldenburg. 
' I>en unge Grev Anton af Aldenburg (f. 1681) døde 1738. 

^ Jakob Ephraim, cMtlnzverleger* i Glttckstadt. 

^ Orig.s Skrifttegn kan ikke godt Iseses anderledes end som Md. (Mark dansk?), roen i 
Følge KoDseilsprotokoUen skal det være Rdl. 



256 Christian V's Dagbog for 1694. 

Marts. Den 31' comiteredc vie commendanten i Rensburg*, gen: superinten- 

denten vdi iyrstendomene (^ ober krigC comissarien* at vere inspecteurs offuer 
bygningen aff den ny kirke sammesteedC, huortil vie forerer 3000 rdl: aff 
vorifi eget kammer foruden andere intrader, som er og sckal dertil anwendifi. 
— Kom ogsaa cammer raad von Feldens sag til ende, og pardonerte 
vie hannem hanC forseelser i mod en summa aff 20,000 rdl:, som aff hannem 
bar sckal erl^[iiS ved voriC pardons revocation*. 

Cantzelie. Justis. Politie. 

Den 10 gick en sckarp ordere til baron Kilmanseck paa Wansbeck ior 
att haflfue imodhandelet een befTalning, som aff vorifi regering til hannem er 
expederet anlangende en Jøde, som i Hamborg tyverier sckal haffue beganget, 
og huilken han, baronen, i lige vel vdi protection haffuer taget og dermed 
offuertredet sine privilegier*. Regeringen haffuer hannem declareret en straff 
aff 5000 rdl:, huor for hannem bør at giøre oC tilbørlig affdrag, saa fremt 
hånd vil beholde handfi privilegier og ey ved fiscalen paa widere strafT for 
handfi vlydighed sckyl til tallifi. 

Den 17 gick en vdforlig ordre til regeringen i Oldenburg anlangende 
de betiente, fiom ved vorifi reglement vdi aar ere reducerede og affschaffet, 
saa bleff og rad Henneman for handfi forseelse^ i tou tusende rdl: straff de- 
clareret, andre til excempel. 

. Den 24 gick ordere til resident Wagener i Lybek at giffue Wikenfi 
paa Meiisling* til kiende i vor naffuen, at hånd paa den keiserlige residentfi^ 
begering vel maatte anholde de vitieuse penge, som paa handfi gaard maatte 
passere, menfi at ofi og ey keyseren deroffuer at disponere tilkomer, og 
sckal hånd ofi fliteligen refferere, huad derudi kan forrekomifi. 

Militer, til landfi og vandfi. 

Den 3 resolverte vie paa gen: leut: Schackifi memorial om den repa- 
ration, som paa werkerne ved Christ: haffuen her vdforderedifi, huilket dett 
siste hoye vand haffde foraarsaget, at samme reparation forst og fomemeligst 



^ Generalmajor Andreas Fuchs. 

' Ehrenfried Amthor. 

' Krigskommissær Ernst v. Felden i Oldenborg var bleven arresteret 169a paa Grund af 
Misligheder ved hans Regnskaber (Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 335 f.; VII. 11, 34). 12. Maj 1694 
fik Feltmarskal Wedel Ordre til at løslade ham af Arresten, efter at han nu havde indbetalt et 
Afdrag af 4000 Rdl. i Kongens Kasse (Inllnd. Reg.). 

^ Jakob Levin Arends havde berøvet et Par hamborgske Borgere nogle Juveler og var 
derpaa flygtet til Wandsbek, hvis Ejer, Baron Fr. Chr. v. Kielmansegg, tog ham i Beskyttelse og 
vægrede sig ved at udlevere ham trods gjentagne Ordrer fra den kongl. Regering i Hertugdømmerne, 
hvorved han overskred de Godset givne Privilegier. 

* Kaspar Hennemann havde bl. a. gjort sig utilbørlige Pengefordele. 

* Gottschalk v. Wickede paa Moisling (ved Lybek). 
» I Lybek. 



ChnstUn V's Dagbog for 1694. 2^J 

fick att scke, og at de dertil vdkreffuende 544 rdl: for dett første fick at tagifiMam. 
dff de 3000 rdl:, som til fortificationen her i Kiobenhaffuen i aar allerede var 
anordenet. 

— Bewilgede vie camer junker Adeler^ at maa nyde for betalling 8 6p:, 

2 4p:, 4 3p: jeren stycker saa og 500 kuler aff alleslagfi, og beffallet, at for 
de deraff kommende penge andere stycker, som tienligere vere kunde, sckulde 
i steden kiøbifi. — Den 6 beffallet g: maj: Gewike til Croneborg att giffue 
agt, at ingen baadfi folck fra Helsignior eller der omkring bleff tillat att be- 
gifiiie sig paa de herfra til Franckrig segellende sckibe, som ere fremmede, og 
i ser paa den franske fregat, som her i vinter liget haffuer og sig nu til 
Dunkerken agter att reise, og om hånd naagen maatte finde, da at lade dem 
i festningen arrestere og ofi sligt at berette. 

— Paa deputertemis memorial resolverte wie, at det krud, som i Fride 
rigsfiort er forderffuet, sckal om giørifi, og at med g: r: Plesse om pengene 
sckal communiceris, i lige maade det krud^ som er forde[r]ffuet i Glyckstad. 

Den 6 gaff j^ greff Friderich Allefeldt vnderhanden, in til vorifi nermer 
willie ey widere ennu att lade sig det forlyde, ge: major schargen og til sagde 
hannem miindtlig, att naar han kom en gang hiem igen, att han og sckulde 
beholde det r^[iment, hånd haffuer', NB. om hånd icke da opnaar hoyere 
amploy. 

Den 10. Saa som admiral Spahn in gaff it memorial, at handfi instrux 
som holmenfi admiral matte i naaget foranderifi, huilket vie ey consenterte, 
saa som en, som kom effter hannem, der ved sckulde bliffue, saa haffuer vie 
dog, hannem att for nøye, giffuen hannem frie for cantoris forsuar' og dagelig 
opvartning paa hollemen, dog at beholde flitig opsyn og waretegt som før. 

— Til Rensborg arbeid er vdi aar commenderet 20 compenier, 4 aff 
dron: r:, 5 aff p: F:, 5 aff p: C:*, 3 aff de judsck, 3 aff de fynscke, og er 
ob: anbefiallet at holde sig ferdig til att were der medio Aprilli. 

Den 17 resolverte wie, att den sckade, som dett høye wand ved Hit- 
lerschanse haffuer giort, forderligst sckal repareris, huortill extra er bleffuen 
anordnet 2CX) rdl: foruden 10,000 fassiner og 6000 pele. 

— Paa admirals Spahns memorial resolveret, at altid 4 og i det minste 

3 aff de deputerede de ordere, til hannem maatte affgaa, sckulde vndersckreiffue, 
og om naget anbeffallifi motte, som vorifi tieneste sckadelig were kunde, da 
de deputerede sligt at forrestille, saa det kunde enderifi, og huis ey effter 
sadand forrestilling matte remederis, da ofi sielwer det til kinde att giffue til 
widere vorifi resolution. 

Den 24 resolvert vie effter stattholder Guldenlew forstilling, at aff 



* Fred. Chr. Adeler. Han ønskede disse Kanoner og Kagler til Udrustningen af et Skib, 
ban havde i Norge. 

' Fr. Ahlefeldt var Chef for Prins Georgs Regiment. I Maj 1694 stødte han til det i Brabant. 

* Han fritoges for Ansvaret for Ekvipagekontorets Bøgers Indrettelse. 

* 3: Dronningens, Prins Frederiks og Prins Christians Regimenter. 

Danske Miigarin. 5. R. IV. 33 



258 Christian V's Dagbog for 1694. 

Marts. Trunhiems magasin 7 a 800 tønder rug og 200 tønder auvere vdlaanifi maatte 
til almuen og de nødtørftige i Trunhiems stifft, huilket inden winter lige saa 
gott og dygtig igen inleweriC sckulde. — I lige maade bleff Guldenlew be- 
orderet at lade de trafficerende vdi Norge ansige, at de nu vbehinderet derifi 
fart igen kunde fortsette, og at magistraten i stederne kunde til kiende giffuifi, 
at bods folket nu for dett første ey til nagen eqvipague behoflfuedifi. 

— De 20 compr, som wed Rensborg sckal arbeyee(!), er beorderet att 
inrette deriC mårs, saa de medio Aprily ved Rensborg kunde campere. 

— Oberst og landdrost Tomas Biilaw bestillet til lige at were brigadier 
til hest. NB. 

Den 27 bleff captein Biørensen beorderet, att saa snart s[o]m suenscke 
convoyer hos hannem var ankommen, sckulde forsette sin reisse, og huiC be- 
melte convoyer icke maatte vere ankommen eller ariveret, da icke lengere den 
at affbie endsom til udgangen aff nestkommende April måned og da vden op- 
hold at hiem reise med voriC og de suenskifi vndersatters sckibe at beffordere. 

— Bleff beorderet en aff jagterne paa ElfRien ved Gluckstad, som aarlig 
pleyger att scke, paa strommen sckal vdl^giC. 

— Bleff bogholderen Frantz Hendrig Sckade paa Guldenlew recom- 
mendation bestilt til att were general auditor vdi affgangene Hartmans sted 
vdi Norge. 

Den 31 resolverte vie, att den ny kirke vdi Rensborg sckulde settifi 
vdi oster og wester effter g: m: Fuxsifi insente projet og ordirere(!) alle kirker 
saalediQ settiC. 

Adsckilligt. 

Den 1 5 beff vorifi son prins Friderig syg, og lod, som det war naget 
vdsaget aff hede bøller. 

Den 17 kom pockeme vd, dog beffant sig wel oppe som og til den 
19, Gud were loff, enu wel oppe med it frisk hierte. 

Den 31 var prins Fridrigh, Gud vere loff, igen restitueret. 



Apprily 94. 

Keyserl: hoff. Reigfitag til Regensburg. R: stete. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den 3 gick vorifi resckreibt aff til staden Liibeck anlangende vorifi 
vndersaatter derifi capitalier dette aar sckulde betalle. Derhofi erinderede vie 
magistraten alvaarligen at b[e]talle i lige maade renterne, saa fremt vie sckal 
haffue aarsag at lade det forbliffue ved seeneste forlig og reces. 

— Bleff rad Piper til R^ensburg beorderet at forsickere cur fyrstemifi 
aff Trier og Pfaltz gesanter, at saa fremt derifi principaler naaget viderligt 
sckulde anmodifi for derifi mod den 9^® electorat hidintil giorte og fremdelifi 
continuerende opposition, de sig paa vorifi assistance sickerlig kan og maa forlade. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



259 



Den 7 bleff til Piper beretted, at cur Brandenburg paa ny offuer handC April, 
conduite hafTde klaget, til handfi videre erklering. — Den 10 (ick Piper order 
at giffue den suenscke minister til kiende, huor angenehm os haffuer weret at 
fornemme den favorable ordere, som band saa wel som andere om vorifi 
differentier med Holland haffde faaet. — Den 14 gick ordre til Piper at were 
førsten aff Øttingen^ befforderlig i handfi b^ering at admitteris i det fyrstlige 
collegium. Vie suarte sielff samme fyrste om samme saag. 

Den 21 gick ordre til raad Urbig, att nar hannem den protestation fra 
Glyckstad tilsckickendifi vorder, den til keyseren att ofTergifTule] (angande den 
autoritet, keyseren sig vdi den preste strigighed(!) vdi Hamborg wil tilegne i 
mod vorifi jura). Vie fant dett for gott att giøre det tillige med Gottorff for 
att forrekome al ombraje og jalussie hofi andere der med att betage. 

Saxsen. Brandenb: Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Cøllen. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den 3 bleff ofi reffereret, at curfyrsten aff Brandenborg sckal were 
meget ombrageret offuer den her verende polniske envoyes* negotiation. Vie 
lod Fallesau derpaa suare, at denne ombrage ey var funderet, thi heller n^o- 
tiationen ey andet concemerte end kongenfi aff Polens inciusion i vorifi tractat 
med Suerrig om commercierne, huilket curfyrsten ey kunde prejudicere. 

I>en 13 bekom jeg breffue fra min S3røter curfiirstinden aff Saxsen, att 
det war der nu alt wel der og vden fahre, og att greffind: Rockelitz war 
hasteligen død aff børne kopper'. 

Den 17 sckreff vie et compliment breff til curfyrsten afT Trir, saa og 
it andett til margref Luis aff Baden, som rad Piper dennem sckal insinuere 
paa handfi reisse til varme badett ved Emsen. 

Den 28 expederede vie Haxthausen* til at reise til Berlin ved det 
brandenb: hoff, og gaar hanfi instrux fomemlig derhen at giffue agt paa huad 
passerer, saa og ved det saxsiske hoff, for at profHtere deraff til en nermer 
forlig med den ene eller den anden efiter tidenfi ley lighed. 



Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Mekelenburg. Saxsen 
Lauenburg. Darmst: Gota. Wirtenb: Plon. V: Wirtb: 
Den 2 fick vie breffue fra Wolfenb:, som alt forhaabning betager at 
bindere excecutionen aff den med Holland oprettede tractat, menfi at derimod 
b^e hertuger vare inclineret at giore en nermere forbund med ofi og Munster, 
og at h: Ant: Vid: gierne saa, at til den ende een conferentz eller congres i 
Hamborg anstiltifi. 



^ Fj^Tstendømmet Oettingen i det nuværende Bajern. 
faKcht Ernst II. 

* Blorea«. 

■ Jvfr. ovfr. S. 250. 

* Anton Wolf v. Haxthausen, Gesandt i Dresden. 



Den da regerende Fyrste var Al- 



33" 



26o Christian V's Dagbog for 1694. 

April. Den 6 fick vie breffue fra Wolffenbiittel, at tractated med Holland paa 

ny sig accrocherede, og at hertog Ant: Vid: endnu formente at aflfbryde den, 
saafremt en god resolution snaart sckulde komme fra Franckrig. — Bleff til 
Meinke rescriberet paa hanC forste breff, at vie oC denne congres vel lod 
beifalde, saa fremt bispen aff Miinster der til i lige maade kunde disponeris. 
— Gick iligemade ordre til Eherensckildt at recomendere bispen aff Miinsters 
general Schwartz samme congres. — Den 10 bleff Eherenschilt anbeifalet til 
den munsterge ge: lu: Schwartz vitløfftigen at sckriffue og hannem fraa rade, 
at bispen ey burde att sende sine truper til Reinen, saa som Hanover aliene 
beholt dene somer 11 regementer hiemme hofi dennem. 

Den 10 fick raad Meinken ordre at confirmere h: Anton Uldrick i 
handfi tagene resolution, tractaten med Holland for sin person ey att ratificere, 
saa fremt handfi derhofi giorte monita ey sckulde tilstaaifi. 

Den 21 gick ordre til rad Meinke, at saa som wie haffde efRerrettning 
fra Holland, at naar først Wolifenbytel haffde ladet marsere sine til statteme 
paa ny offuerlatte truper, Engel: og Holland da strax sckal giøre difficultet, 
seperat articulen aff seneste tractatet at ratificere, sckulde hånd h: Anton 
Uldrich derom giifue effterrettning og hannem anrade, ey at lade samme 
truper marcere, foren ratificationen er sckedt. E)erhofi bleff hannem c^ noti- 
ficeret, at bispen aff Miinster ey syntifi at wilde sckicke naagen til Hamboi^, 
og derffor best var, den ny acte ved sckreifHig communication at affgiore, 
om der ved h: Rudolf August des mere at vinculere. 

Den 24 bleff projettet aff en ny acte eller forbintlighed imellem ofi, 
Miinster og Wolfenbuttel hen sendt til bispen og h: aff Wolffenbuttd, med 
begering ofi derifi mening derofRier at lade tilkiende giffue til sagenfi videre 
adjusterin og sluttning. 

Franckrig. 

Den 10 gick ordre til Meiercron at pressere paa ny betallingen aff de 
endnu resterende ratzeburgscke penge eller subsidier, saa og at ui^ere een 
ordre til ambassadeuren til att trede med vorifi ministrifi i en eventual concert 
imod Engel: anlangende vorifi vndersatterfi der opbragte scldbe, saa og om at 
reassurere tractaterne med cur Saxsen, saafremt sig naagen occasion der til 
sckulde presentere, til huilken ende vie Haxthusen igen afsente til Berlin for 
at vere des nermere alting i agt att tage. — Vie lode og Franckrig derhofi 
communicere, huorledifi vie bispen aff Munster haffuer dissuaderet, nogle aff 
sine truper til Reinen at lade marchere, i hensende Hanover 11 regimenter 
denne sommer i landet beholder. 

Den 17 lod vie Franckrig wide, huad de keyserlige minis: paa ny 
imod Urbich haffuer temogneret om freden, nemlig att alting paa Strasburgfi 
restitution ankommer, dog stilte vie derhofi til Franckrigs egen behag, om og 
huad derudi videre kunde vere at forrette. — Same dag lod ofi ambassadeuren 
vide, att hanfi konge ey lengere intil den 20 May vil were forbunden til de 
aff hannem proponerte fredfi conditioner. — Vie remitterede og same dag paa 



Christian V't Dagbog for 1694. 



261 



ambas: ansøgning en vifi straff, som en hanfi domestiqve burde hafTue betallet, April, 
fordi den samme hafTde ladett døbe hanfi baren i ambassadeurens capel, dog 
det uden conseqventz, som ambassadeuren er vedgaan og sig vel fomøygett. 
— BlefT Meiercron anbefTallet at giøre ennu videre instantz paa dett reglement, 
som er i Franckrig giort anlangende de neutrallers faart, huo icke gandscke 
ophefiuifi, dog i regard vorifi og de suensckifi vndersatterQ elucideris og i ser- 
delished det 3 articul opheifuifi maatte, huorved passerne, som ere gifTuen paa 
it sckib, som ey sig i dato afT passet hafTuer befTundett vdi een aff defi haffne, 
som passen hafTuer vdgiffuen, ey vilde for giildig agtifi, som dog ofTuer slig 
casus sig kan tildrage, og i ser med sckibene, som paa fremmede steder 
kiøbifi. — Dete blefT Luxdorf i Suerig not: den 20, for att de deris secreter 
i Frankrig paa samme maade kunde instruere, som vie Meiercron giort. 

Den 24 bleff til Meyercron sckreffuen og derhofi til Franckrig com- 
municeret, huad om freden fra det keiserlige hoff videre var inkommen, alle 
der hen gaande, att Strasburg maa bliffue restitueret, om ellerfi fred sckal 
giørifi. — Hånd fick og beffalling videre at insistere om restitution aif vorifi 
holstenscke acter, som fra Speyer til Strasburg ere ført, og saa fremt origi- 
nalleme sckulle difficulteris, sig daa noed de ofTererte vidimerte copier at con- 
tentere. 

Suerig. 

Den 9 bleflf LuxdorfT til sckicket, huad vdi den hoUenscke sag vorifi 
seeneste resolution har weret, med ordere at communicere det til kongen aff 
Suerrig og giflfue derhofi til kiende, at saasom vie der ved alle facilitet, som 
Holland har kundet begere, haffde ladet see, vie ofi og sickerlig paa Suerigfi 
assistance forlode, om sagen endnu sckulde komme til vitløiilighed. 

Den 16 bleff atter til Luxdorf sckreffuen for at tacke kongen aff Suerrig, 
at hafiiie paa ny ladet affgaa saa favorable ordre om vorifi different med 
Holland til sine vdenlandiscke ministrer. 

— Herhofi sckickede vie til Lycksdorf det begeert contrafey aff vorifi 
syste[r] Uldrik Eleonor, den gang hund var vng, for enke dronningen vdi Suerrig. 
Den 30 communicerde vie til Suerrig, huad fra Franckrig senest var 
inkomofien anlangende caperierne, nemlig at Franckrig var sindet at lade de 
neutrallers commerce u-turberet, saa fremt allierterne vilde giore dett samme. 
Vie lod derhofi i Suerrig forsporge, om det ei behøffuedifi at giore derom 
alvorlig instantz hofi allierterne. 



Engeland. Holland. 

E)en 6 kom suar fra Holland paa vorifi seneste resolution anlangend 
relaxsationen aff de paa b^e sider anholte sckibe. — Den 7 haffde vorifi 
ministri conferentz med resident Goes c^ bleff om alting, huad preliminer for- 
liget angaar, d'acord, (^ tackede ofi residenten samme afiten, at vie haffde 
villet tilstaa det, som staterne endnu haffde bueret, huilket derudi hoffvet- 



262 Chiistian V's Dagbog for 1694. 

April, sagligen bestaar, at vie tiden aff 3 maaneder, i huilket hoffuedforlig sckal til 
ende bringifi, tilfoyefi(I), om det ellers var giørlig. Dagen til relaxsationen 
bleff aff ofi determineret paa ny paa den 20 April. Vie lode hofi declara- 
tionen, som herudoffuer til residenten aff vorifi ministri bleff extraderet, denne 
clausul anecteret, at vie forhaabte, staterne saadan ordere til derifi minister 
om hoffued forliget sckuUe giffue, at 06 ey bleff aarsag giffuen til andere 
resolutioner at trede og de med Suerrig tagene mesures endnu hereffter til 
effect at bringe. — Dette samme bleff til Lente i Holland sent copien saa og 
til Schel i Engeland og de fremmede her verende ministri communiceret. — 
Den 14 gick ordre til Lente i Holland at lade sig were angelegen re: Gosis 
avocation at beffordere, saa som ingen bedering hos hannem er at forwente. 

Den 14 bleff rad PauUi anbeffstllet at iagt tage alting i Engeland og 
eorrespondentzen at vnderholde, intil vie en anden envoge, vdi Mogens Schels 
sted, did affsckickendifi worder. Vie bewilgede derhofi, at Paulli saa lenge 
isteden for 2000 rdl: sckal haffue aarligen 2500 rdl: 

Den 17 beorderdis Lente i Holland, at saa som statten ^ sckal vere 
genren nu att vedgaa den gamle regel: fri sckib fri godlB, deroffuer sig med 
dennem at fornemme og til kiende att giffu[e], att vie gierne vilde emploiere 
voriC officia hofi kongen aff Fran:, hannem i lige made der til at disponere. 

Den 21 gick ordre til Lente i Holland att sckriffue til curfyrsten aff 
Bayeren eller een aff handfi miiji: og derudi begere, att den ordre, c: f: 
baffuer ladet vdgaa, alle sckibe med koren vare at opbringe, maatte igen 
intreckifi, saa som den er imod neutralitetetz retten, saa fremt vie og Suerrig 
ey sckulde vere foraarsaget derimod andere messiires att tage. — Den 23 fick 
vie breffue fra Holland, at vorifi seeneste resolution der var imod tagen, og 
derpaa relaxationen aff vorifi undersaterfi sckibe samme dag var ordoneret. — 
Vie lod derpaa i lige maade vorifi admirallitet anbeffale straxsen at lofi giffue 
de her anholte hoUandscke sckibe. 

Den 24 bleff dete til Lente i Holland notificeret. 

Den 28 bleff Lente beffallet at divertere i tide staterne fra den mening, 
som de synifi at haffue, at vilde ved hoffued forlig examinere paa ny huert 
sckib, huilket vie ey kunde tilstaa, eiRer som denne vd ranskning allerede her 
var scked og med Suerrig paa den offuergiffuene og aff kongen approberte 
og moderate rining sagen vden viedere chiquane affgiort, huilken metode vie 
vare sindet at folge. 

Den 30 haffde vie regningerne for, som offuer vorifi undersatterfi sckade, 
som de aff Hollenderne har lidett, er bleffuen ved en ser commission formerett. 
Vie fant derpaa for gott, pa det at sagen paa engang og uden chicane kan 
affgiørifi, at om de sckibe, som ey endnu ere effier seet, i lige maade naget 
vist sckal deffineris og der paa regningen til residenten Goes her leffuerifi. 



^ 9: Staterne, 



Christian V's Dagbog for 1694. 2^3 

Cammer og finance. April. 

Den 4 giorde ofi geheime raad Pies udforlig raport aff vorifi financer, 
siden det hannem haffuer weret anbetrod intil dete aar og til nerwerende dato, 
saa man noksom derudafT kan fomeme hanfi flid og nickerhed vdi vorifi tieneste 
^a og den gode ordere, han derudi stillet. EllerC som hanfi vpasligbed han- 
nem suart incommoderer (^ hånd derffor begeret paa en tidlang at reise til 
Emser bad, saa haffuer vie hannem det permiteret, dog att alting i same gang, 
som hid intil er scked, intil handfi hiemkomst sckal forbliffue. 

Cantzelie. Justis. Politie. 

Den 18 begynte hoyeste rett, og sad jeg sielff om morgenen vdi retten 
til begyndelsen aff dett nu werende aar. 

Den 21 gick ordre til regeringen vdi Glyckstad at concertere med 
Gottorff een protestation, som saa vel paa det keyserlige hoff som i Hamborg 
kunde inlegifi, imod dett keyseren sig formaster at meslere sig i den ham- 
borgscke presterC tuistigheder som en saag, huilken religionen og politien 
concemerer, huorudi keyseren, saalenge revisionnen om Hamborgfi pretenderte 
excemtion ey er til ende bragt, intet haffuer att beffalle, menfi ofi som hertog 
aff Holstein tilkommer effler den stenborgske forlig*. — Den 24 fick g: r: 
Erenschilt ordere at forsøge hofi borgemester Schaffhausen i Hamborg, om de 
kcyserl: mandater i presternifi sag ey ere at redressere, foruden at giore deri 
mod nogen protestation, saa som stadenfi eget interesse og derifi privilegiers 
maintenu der aff dependerer, sig ey i sagerne religionnen og politiett angande 
keyserenfi beffalling at vnderkaste. — Herom bleff til regeringen i Glyckstat 
sckreffuen, at de med protestationen int[il] widere ordre sckulde indeholde. 

Militer, til landfi og vandfi. 

Den 3 gick en ordere til brigadier Pott vdi Oldenborg, att naar stat- 
holder Giildenlew det forgott beffant, sckulde de paa Kniphufien ligende sol- 
dater der fra tagifi, og at ey naget enten nu eller hereffter aff det alden- 
burgscke hufi sckulde forderifi eller pretenderis. 

— Major Stenvinkel ved fortificationens betienteme som oberst leutenant 
til fodfi bestiUet. 

Den 7 captein Molke eit salvm conductum bewilget for at vdføre sin 
aaag angande en corporal aff liff regim: til hest, hånd ihielsckutt haffuer*. 

Den 17 resolverte vie, att sckibet Packan strax eqviperis for att giøre 
convojen med fregatten Giildenletiw, som capten Barfod comenderer, saa att 
købmendeme den derpaa gaande extra omkostning aparte foruden de ordinere 
convoye penge sckulde betalie, og som til 1200 ridl: kunde anløbe. 



* Af 1621. 

' Begivenheden var foregaaet 12. Marts 1694 paa aaben Landevej omtr. Vt Mil fra Ha- 
deislev. Gjemingsmanden maa (efter godhedsfiild Meddelelse af Oberstiieutenant Hirsch) være Chri- 
stoffer Henrik Moltke, Kaptajn ved jydske Infanteriregiment. 



264 Christian V's Dagbog for 1694. 

■ 

April. — Resolverte vie paa st: Guldenlewes memorial, at de her ankommende 

spanscke søefolk, som paa strandene^ spanscke sckibe i Noi^e hafTde veret, 
motte aff de biergede midler betallifi derifi fortering i staden her, som anløber 
til 423 V« ridl:, og giffue en huer 30 rdl: til reisse penge og for capteinen 40 rdl: 

Den 17 resolverte vie paa deputertemis vdi comissariatetz memorial, at 
garden til fodfi de 330 rdl:, som for vacante ober officerers platz ellers sckulde 
affdragifi, motte brugifi til munderingens ersettelse, som forleden aar for Ratze- 
burg var bortkommen. — Bleff cap: Barfod notis giffuen, at Packan med 
hannem convogen ad Franckrig sckulle giøre, og at hånd, saa snart den var 
ankommen og den suenske convojer sig indfunden haffde, sckulde fortsette sin 
reisse efiter den herom giffuenne instruxtion. 

Den 23 gick ordre til admirallitetet at relaxcere de* her anholte hol- 
landiske cofferdi sckibe. 

Den 24 gick ordere efiler admiral Spanhns forslag, att sckibet Suerd- 
fisken maa apteris til it orlog-sckib, som vdi linigen aff en flaade med kan 
slaa. — Resolveret paa g: 1: Plessis memorial, at de 420 rdl:, som munde- 
ringen efiler handfi opsatz sckal koste til at ersette munddering aff decerterte 
aff garden til hest ved Ratzebu:, maa tagifi aff de ordinere munderins penge. 

Den 24. Som kobmendene haffuer anholdet hos oG, at sckibet Pacan 
motte ennu med fregatten Guldenlew giore convojen til Franckrig, saa haffuer 
vie det for gott beffundet, og giffuer kobmendene der for 2 rdl: for huer lest 
til convoy penge, huor om deputerteme ere beordrede, i lige made cap: Barfod 
paa Guldenleu. 

Den 28 fant vie for gott, g: m: Suanvedel efiler g: 1: Plessis ansøgning 
hanfi resterende gaje aff ruter cassen maa betalHG, og at hånd fremdeliG og 
herefiler maa nyde handfi jordegodfi sckatter i stedet for hanfi gage, som sig 
dog mindere sckal bedrage, en hanfi gage vdi reglementet hannem tillagt er'. 

— Saa og gammel tilfforn casseret leutnant til hest Prott efiler g: 1: 
Plessis ansogning maa nyde en rytter portion til handfi vnderhold. 



Adschilligt. 

Den I bleff prins Christian siig aff bøme pocker paa same maade, som 
p: Fridrich dem nyelig hafft haffuede. 

Den II reiste jeg til Friderigsborg for att munstere mit stutteri og 
giøre indelingen aff det stuteri fra Nikøbing i blandt vorifi til Friderigsboi^. 

Den 13 kom j^ hiem igen til Kiøbenhaffuen. 

Den 15 vare vie vdi universitet og academi rojal*, saa og acade- 



^01 strandede. 

* Ordet er skrevet to Gange. 

' I Reglementet for 1694 er han opført med 1500 Rdl. i Gage. 

* Ridderakademiet. 



Christian V's Dagbog for 1694. 265 

misteme giøre derifi excercitier og horte Romer ^ harangere paa latin i uni- April, 
versitet og Ringelmans søn^ paa academiet 

Den 18 om efftermedagen reiste jeg med dronningen og p: Friderich 
til Jordfiloff*. Anden dagen var jeg vde paa Stevens klindt, huor vandett vdi 
det forår hafTuer bortaget mange aff de vide hugne stene, som war ferdig att 
foriC til Kiobenhaffuen. Besaa vie og dronningens stuteri og besaa sckauene. 
— Den 20 kom vie til Kiobenhaffuen igen, og effter befTalling hafTde jeg 
ladet aabene breffiiene aff voriC minist[r]i, og der aff giorte de en extract, 
huilken j^ mig lod refferere og forrelese. 

Den 26 war p: Christian restitueret aff hanfi børne koper. 

Den 27 holte wie it diwertisemen paa Rosenborg til dronningens fød- 
selsdag og giord b^^iindelsen at holde en jur de collie aff elefant ordenen. 



BKay 94. 

Keyserl: hoff. Reig[s]tag til Regensburg. Reigfistete. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den 5 gick en vitløfftig ordere til raad Urbich i Win anlangende den 
bruit, som der giordifi om voriC mesures, vie sckulde haffue med Franckrig 
vildet ingaa, for at justificere voriC conduite herudi og remonstrere den 
keyserlig hoff, at huad derudi var sckedt, dertil haffde den haarde procedurer 
og truseler aff Hollendeme giffued aarsag, og at ingen var forment at søge 
sig imod sine misundere og finde at besck3^e og deffendere. 

Saxsen. Brandenb: Bayeren. Pfaltz. Mintz. Trir. CoUen. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den I sckreff vie til curfyrsten aff Bayeren om den forordning, som 
hånd har ladet vdgaa, at bemegtige sig aff alle sckibe, som med korenware 
sig agter til Franckrig att gaa. Vii reqvirerte i begyndelsen hel venligen, at 
denne ordere maatte igen intreckifi og sckaden, som voriC undersaatter der 
udoffuer er bleffuen til føyet, erstattifi, menfi i slutningen gaffue vie derhofi 
til kiende, at vie deslige medfart ey kunde lengere tilsee, og forte derhofi 
oaget an om vorifi truper i Flanderen for att vise hannem, huor vrimelig det 
var at nyde vorifi assistance og giøre ofi derimod alt tort. — Vie adresserte 
samme breff til Lente i Holland til at offuersckicke den til Briissel^. 

Den 5 fick j^ breffue fra min syster curfyrstinden aff Saxsen, at 
hendifi søn curfyrsten den 27 April ved døden var affgaat. — Den 6 lagde 



^ Ole Rømer. 

* Livlasgen Ringelmanns soaftrige Søn Kaspar (Personalhist. Tidsskr. 2. R. I. 60). 
' Gjorslev. Ejedes den Gang af Dronning Charlotte Amalie. 

^ Kurfyrst Maximilian II Emanuel af Bajem var tillige Statholder i de spanske Nederlande, 
og det var som saadan, at han havde udstedt den Forordning, hvorover der klagedes fra dansk Side. 
Danske Magasin. 5. R. IV. 34 



266 Christian V's Dagbog for 1694. 

Maj. vie alle her cammer sorgen an effter min syster curfyrst: notification. — Fick 
vie og forrige dagen suar fra Gottorf anlangend protestationen imod de 
keyserlige mandater i den hamborgscke prest sag, at hertugen sig i alt med 
vorifi sentiment vilde coniirmere, dog formente best at vere forst at sckriwe 
communi nomine til magistraten effter protestationens inholdt for at see, huad 
effect derpaa vil folge. — Vie approberte dette og sckreff derpaa til r^e- 
ringen i Gluckstad at concertere med Gottorf samme breff, dog forend at det 
fortsckickedifi, 06 det samme til vorifi approbation att in sende. 

Den 8 suarte jeg min syster curfyrstinden aff Saxsen paa hendifi noti- 
fication om hendifi sonfi curf: dod. Vie recommenderte hende derhofi att 
søge at bringe den anden ^ paa bedere tanker, i serdellifihed sig ey for vit 
med Hanover att inlade. 

Den 1 1 fick vie breffue fra Dresen, at h: Fridrich Aug: alleredp haffde 
antredet regeringen, saa som enken aff handfi døde broder ey sckal rede til 
barsel. — Den 12. Saa som cantzelleren aff Gottorf* er i gen kommen for 
at reassumere de forrige tractater, i serdelifihed anlangende vnderholding aft 
it aff vorifi regiment dragoner paa nagele aarfi tid, saa lod vie beffalle, att 
vorifi ministri sckulde holde conferentz med hannem for at fornemme handfi 
proposition, til vorifi widere ordre. 

Den 14 confererede naagele aff vorifi ministri med den gottorffscke 
cantzeler, huifi proposition derudi bestod, att hånd var beorderet at reassumere 
tractatet om dett regement dragoner, som hertugen wil offuer tage at vnder- 
holde paa tre aar, eller i steden aff et præcipium aff contributioneme infri 
vorifi obligation til vorifi syster p: Frid: Amalia paa ^ rdl; — Vie resd- 
verte derpaa at bliffue ved tractattet om regimentet, i henseende att qvarterene 
i Holsten for vorifi truper ere for knappe, saa og at denne vnderholdning vil 
komme hertugen at staa hen til ^ rdl: vdi tre aar. Vie lod ofi ogsaa forre- 
lesse seneste projettet, som herom war forffattet og aff ofi da approberet, dog 
at i eden, som regimentet sckal giore til hertugen, den ofi forhend giorde eed 
og pligt bliffuer fulkommen ved sin krafft og for ofi ogsaa reserveret. — Den 
18 fick vie og notifications sckreiffelse fra cur Pfaltz offuer handfi broderfi hog 
teusch mesterfi dødelige affgang', og suarte vie strax derpaa med behorige 
condoUiance. — Bekom wie og breffue fra Dresden, at voris syster curfyrstinden 
aff Pfaltz aff een brøst sygdom endnu sig ved sengen holder og ey sckal vere 
vden faare. 

Den 18. Vie fant derpaa for gott at lade Haxthusen beordere, huor- 
ledifi hånd sig haffde at forholde, saa fremt hund imod forhaabning med 
døden sckulde affgaa. 

— Vie lod efftersee, om vorifi syster c: f: aff Saxsen ey er berettiget 



^ o: hendes anden Søn, Frederik August, som nu succederede Broderen. 
* Baron Chr. Ernst v. Reichenbach. 

' Kurfyrst Johan Vilhelms Broder Ludvig Anton døde 4. Maj i Lttttich, hvor han kort 
forinden var bleven Biskop. 



Christian V's Dagbog for 1694. 267 

at pretendere paa hendifi sonfi afTgangene cur fy: allodial arff. — Menfi effler Maj. 
pacta fiatmilie i same hufi, saa og saa lenge den anden son lefTuer, fiEint vie ey, 
at hund kunde naaget der paa pretendere, menfi sckulde hånd ogsaa ved 
doden vden liffifi arffuing affgaa, er vorifi syster vden tuiffuel universal hæres, 
dog wU vel en stor qvestion moveris om geldenfi betalling, bege eller de 
forige curfyrster hafluer ^ort, huem det sckal betalle. — Vie &nt for got, att 
herpaa i fremtalen sckal vigileris.^ 

Den 23 haffde den cur saxsiscke cammerherre von Posen*, som ofi 
doden aff den forrige curfy: notificerede, audientz hofi ofi og vorifi hufi uden 
ceremonie til J^ersborg. 

Den 24 bleff hånd igen expederet med et recreditif <^ present, og 
drog hånd herfra til Suerrig. — Vie suarede og vorifi syster paa det breff, 
som Pose ofi med bragte fra hende. Vie melte i vorifi om hendifi arffue 
godfi aff s: c: f:, som er allodial godfi. — Eten 25 kom breffue fra Saxsen, 
at Schøning' kommer løfi igen, og denne cu: fy: har ingaad conditioneme 
med keyseren derom, i ser Bømenfi admission i cu: fy: coUegium er aff stor 
conseqvens. 

Den 26 fick Haxthusen ordre att begiflue sig ufortøffued til Dresden 
for at afflege condolentz (^ congratulationfi compliment hofi den nu verende 
cur fyrst, at se^e at renuvere den med den affdøde oprettede deffensiv alliance, 
saa og at hindre saa meget mugeligt renovationen aff den fortroUighed, som 
var imellem den forrige cu: fy: og Hanover og der til sig Schonningfi assi- 
stance at betiene. 

Wolfenbut: Munster. Hessen. Mekelenburg. Saxsen Lauenburg. 

Darmstat. Gota. Wirtenb: Pløn. V: Wirt: 

Den I suarte vie bertugen aff Pløn paa hanfi sckriffelse, huor udi hånd 
ofi gratulerer offuer preliminer forlig med Holland. Vie recomenderte hannem 
derhofi generalliter beffordringen aff hoffued forliget, og anlangende en nermére 
forbund med allierteme at vie det lode forbliffue ved vorifi seeneste erklering, 
huorpaa vie alliertemis videre avance ville vere forwentendifi. 

Den II fick vie et contre projet aff en ny acte aff forbund i mellem 
06, Mynster og Wolffenbut: fra bispen, og saasom det er i substantz med 
vorifi conform, approberte vie dett samme i alle maader. — Den 12 bleff dett 
til bispen notificeret saa og til hertugen aff Wolffenbu: ved Meinken og ham 
derhofi vorifi ratification tilsent til at vdvexselle samme imod den wolffen: for 
at vinde tiden, om dennem ellerfi bemelte project sckulde behage. — Herhofi 
bleff Meinke anbeffallet at recommendere bege hertugerne secretessen aff disse 



^ Den følgende Notits: <Den 19 rdste hertuginden aff Beck» er overstreget 

* Karl Gottfried Bose. 

* Hans Adam v. Sch5ning, kursachsisk Feltmarskal, var 1692 bleven tagen til Fange i 
Teplitz af Kejseren, der var fortrydelig over hans Ledelse af den sachsiske Politik (Allg. Deutfthe 
Bngmpbie XXXII. 309 f.). 

34' 



268 Christian V's Dagbog for 1694. 

Maj. afferer og at hindre saa meget giørlig, at h: aff Pløn inted derom maa bliifue 
communiceret i hensende afT hanfi tieneste hofi allierteme. 

Den 25 fick vie fra Wolffenb: og Holland tillige copieme aff den wolfb: 
seeneste tractat, og ere de secrete articuler ganscke bleffuen rejetteret, saa at 
tractatet ey meget duger. — Den 26 bleff og til Eherensckildt i Hamborg 
sckreffuen at tacke bispen aff Miinster, at band ofi haffde vildet notificere 
marchen aff handfi contingent, huilket vie forhabte saaledif^ sckulle employeris, 
at hånd dett altid, om for nøden var, kunde revocere. — Herhofi bleff aflf 
bispen begeret at lade ofi vide handfi tanker og sentiment ofRier den 
wolffenb: acte, som naget er foranderet i henseende til vorifi og bispens pro- 
jetter, dog i substantz og hoffued sagen mesten del det samme. Vil bispen 
den ratiflicere, vil vie dette samme giøre og bier ickun effter handfi suaar. 

Franckreig. 

Den 8 bleff til Meierkron rescriberet att giffue effterrettning til Franckrig, 
at vie ey manqverede at vere allerede betenckt paa til att angajere den itzige 
curfyrst aff Saxsen sig med ofi og Franckrig at sette, item att saasom i 
fredenfi negotiation ey videre var at progredere, saa lenge icke et contre eller 
ny projet bleff formeret, vare vie med Franckrigfi gottfindende vel intentioneret 
at lade her med ambassadeuren et opsette, og naar Franckrig det haffde ap- 
proberet, da at lade dett communicere til de keyserl: ministrer for at forsoge, 
om paa saadan een vey og methode freden imellem keyseren, Spannien og 
Franckrig kunde til vejge bringifi. 

Den 1 1 bleff ofi herom et projet, som ob: sechre: Jessen haffde opsat, 
forrelest, huorudi Strasburg i mellem de platzer, som til riget sckal restitueris, 
er bleffnen opffort, dog at alle ny fortification: om staden sckulde raseris og 
staden i krigstiderne sig neutral holde. — Der er og en secret articul derhofi, 
som indeholden var aff penge eller subsidierne fra Frankrig og aff folck fra 
ofi til keyserenfi faveur, saa at kunde fortsette krigen i mod Tyrken, om key- 
seren wil giøre freden med Franckrig. 

Den II. Vie approberte for saa vit førsckrewene projet aff ob: se: Jessen, 
huor ved ofi garantien offuer freden med Suerrig saa og arbitragen offuer de 
udsatte poster anlangende reunionerne og naagle andere bliffuer tillagt. Vie 
fant for gott, at deroffuer med ambassadeuren sckulle confereris, og siden 
Franckrigs sentiment deroffuer inhente. 

Den 14 bleff franscke ambassadeuren tilstillet det projet, som vie haffde 
ladet opsette til en fredfi tractat imellem keyseren og Franckrig. 

Den 1 5 bleff det samme til Meiercron sent, med ordre at offuergiffue 
det til kongen aff Franckrig, dog derhofi hannem i alle maader at henstille, 
om hånd agter for sine conveniance at vaere, derpaa reflection at giore eller 
ey. — Dersom mand sckulde spørge Meiercron ad, om vie vare sindet at 
tage mesures med Franck: offuer samme projet, da at suaare, at vie derffra 
ey ware esloigneret og ey tuiffuelede, at saa snart apprehensionen for Stras- 
burg fyrsterne i riget var betagen, de fleste, og i serdelished Franken og 



Christian V's Dagbog for 1694 26q 

Suaben, sig for freden sckulde erklere og i lige maade sig med Frankrig Maj. 
deroffuer indlade og sette. 

Den 21 fick vie brefTue fra Franckreig, at Crossy sig imod Meiercron 
haffde besuerget, at vorifi ministry giorde de allierede forhaabning til recu- 
peration aff Strasburg og Luxenburg ved freden. — Den 22 suarte vie derpaa, 
at det ey var sckedt, og. staar til Franckrig, huad de sielff derudi ville giøre 
og paa vorifi seeneste projet om freden resolvere. 

Den 28 sckreff Meiercron fr[a] Franckrig, at der war liden aparantze 
til at beffry de paa gallerene verende reformerede, dog haffde Pompone sagt, 
at det med tiden kunde scke. — Paa de speyerscke acter, som ofi coppieme 
air sckal giffuifi, haffde Croessi begeret en liste, paa det de des bedere kunde 
vdsogifi. 

Den 29 bleff suaret til Meiercron, at listen ey kunde giffuifi, fordie der 
var breffue vnder samme acter, som var offuer 100 aar gamle, huoraff vie 
ingen specification haffde. Vie forhaabte derffore, at icke des mindere 06 
bleff tillat besagte copier, og kunde i Strasburg nogen comiteris, vorifi til den 
ende comitertte med breffuenifi opsøgelse og affcopiering til handen at gaa. 

Suerig. 

Den 5 communicerte den siienscke envoye* en ordre, som fra hanfi 
konge til den suenscke secretere i Frankrig var affgaan, anlangende dett fran- 
soske ny reglement om caperiet, som med vorifi til Meyerkron forhen giffuene 
ordere er conform. 

Den 14 sent vie regningen til Luxdorf, som vie haffuer med staterne 
om vorifi vndersatterfi opbragte sckibe. Bleff og suenscke anvojeen her copie 
der aff tilstillet. 

• 

Engeland. Holland. 

« 

Den I bleff Lente i Holland notificeret til hanfi efflerretning, huad 
aarsagen haffuer veret, at regningen aff vorifi vndersatter pretension ey endnu 
er blefuen til residenten her extraderet. 

Den 5 bleff samme ophol atter widere excuseret, saa som vie icke 
ahing fiilkommen kunde ingiffue eller wifi vnderretning om alting haffdifi. 

Den 8 lod vie til den hollandscke resident extradere vorifi vndersatterfi 
regning offuer lite sckade aff armateurene, effter at vie haffde modereret derifi 
forderinger offuer halffdeelen. — Hannem bleff derhofi insinueret, at vie ey i 
saa roaader kunde trede i naagen videre dispeute eller debat offuer de i reg- 
ningen opforte sckibe, menfi vare forventendifi, at forliget derpaa bleff slutet, 
saasom med Suerrig var scked, huifi excempel vie herudi haffde følget. — Bleff 
det samme til Lente vdi Holland sckreffuen. 

Den 12 bleff efflerrettning herom giffuen til dett keyser hoff. 



' Anders Leyonklo. 



^jrO Christian V*s Dftgbog for 1694. 

Maj. Den 15 bleff atter til Lente i Holland rescriberet, sig offuer vorifi 

seneste regning med staten ey i naagen debat eller examen att inlade, menfi 
heller handlingen faerhid at forviisse, og sckulde resident: her, om fornoden 
giørifi, klarligen for øiene l^s, at alt vider examen var offerflodig og vnodig. 

Den 18. Dett forsckreffuene bleff til Lente atter repeteret og derhofi 
til sckreffuen, at vie i lige maade her haffde ladet efftersee, huad for fundament 
caperne haffde allegeret til at justificere derifi opbringetse aff vorifi vnder- 
saatterfi sckibe, og der paa behørigen refflecteret. 

Den 28 bekom jeg it breff fra min broder prins Geoi^ i Engl:, huor 
vdi hånd beretter, at det synifi, at alliertemis store desseiner vil bliffue til 
vandfi dette som det forrige aar og aaringer. 

— Beretter PauUy fra Engel:, at knebielker vil de der regne med vnder 
oontrebande vårene, og at der for een aff vorifi vndersaatterfi sckib løb hazard 
at bliffue confiskeret. — Den 29 re[s]criberte vie der paa, at det ingen fun- 
dament haffde, saa som kne bielker ogsaa til andere ting og ey allene til 
sckibfi eqvipaje kan brugifi; derfor kunde det ey regnifi for contrebande, vdi 
conventionen var ey derudi meldet, og om sckibet sckulde confisqveris, haffde 
Paully derimod sig hos conseillet at besuerge, og om det icke frugtede, da 
derimod att protestere. 

Cantzellye. Justis. Politie*. 

Den 26 gick og ordre til regeringen i Glyckstad, ennu naget til bage 
att holde med affsendningen aff det gemene sckreiffelse ti[l] magistraten vdi 
H[a]mborg vnder vorifi og hertugen aff Gottorfffi signeter, for at see forst, om 
magistraten sielff kand holde ude de keyserl: mandater og forhindre videre 
commissioner vdi den hamborgscke preste saag. 

Militer, til landfi og wandfi. 

Den I. Effter deputerternis ved land og soe estatens memorial haffuer 
vie resolveret, en liden reduction ved Christiansøis guarnison motte scke, saa 
vngeffer 1700 rdl: derwed kunde menajeris, huorom ob: Witberg* som ober 
commendant beorderet er. 

— Resolverte vie og, at det draxholmiske jorde godfi, som Jøden Texiera 
tilhører, som er 3000 tønder hart koren, ma købifi', tonden offuer hoffuedet 
enten gott, best forarmed^ eller ganscke øede for sexten rdl:, som aff regi- 
mentemis casser sckal betallifi til de terminer, som best med hannem kunde 



^ Den foregaaende Rubrik: «Cainmer. Financet staar tom. 

• Joh. Did. Wetberg. 

' I Begyndelsen af 1694 tilskjødede Samuel Texieira paa Faderen Manuel Texieiras Vegne 
den i det foregaaende nævnte Kammerjunker Fr. Chr Adeler Dragsholm Hoyedgaard med 1445 '^^^^ 
Hartk. Gods (Trap, Danmark, 3. Udg , II. 53a). I Ods Herred havde Texieira desuden 3134 Tdr. 
Hartk. Gods, som han ikke vilde skille ad, og det er dette Gods, som Kongen i. Maj resolverede 
fX Igøbe. 

* f Bedst forarmet », et underligt Udtryk. Der menes: forarmet. 



Chrisdan V's Dagbog Ux 1^4. 



271 



accorcieris, og at alt det offrige goedls, som icke til rytter godfi completering Maj. 
behofiiiifi, nemlig det i sellandscke regiment, saa i blant alle tre selandscke 
r^menter vdi 3 lige delle sckulle indelifi og derunder intilwidere forbliffiie^. 
— Som admirallitetes betenkende angande statholder Guldenlew pretension 
paa de spanscke for hanfi til St: Sebastian opbragte sckib os bleff forrelest, 
resolverte vie, at det ved admiralitetens kiendelse sckulde forbliffue, og at 
Guldenlew sig for samme summa beløbende til 151 15 rdl: 88^§ fi motte betalt 
giøre vdi det bergede spanscke effecter ved Stavanger aff det sckib, som 
strande, kaldet det liden baren Jesufi og St: Antonio de Padua'. 

Den 5 bewilgede vie g: m: Suanvedel 500 rdl: oiTuer hanfi til lagde 
gage til forleden nytt aar, huilke for bemelt 500 rdl: aff r3dterca8senie vdi 
Judland til kommende n3^t aar sckal betallifi. 

— I lige made sckenket ob: 1: Grubifi enke* engan for alle 300 rdl:, 
som og aff rytter casseme vdi Judland sckulle betallifi. 

— Effter vorifi stattholder Guldenlews forrestilling om vnder3attemist(l) 
trang for brød koren vdi Nor^e synden fieldfi haffuer vie forgott beffundet, at 
aknuen efterfølgende qvantum aff magasinerne maatte vndsettifi, nemlig aff 
Agershusifi mag: 400 t: rug, 1000 t: byg og FriderichstadC mag: 2CX) t: byg 
og aff Fnderichfihald 300 t: byg, som inden winter igen sckulde betallifi og 
lige saa gott vdi magasinerne igen leveris. 

— Suartifi g: maj: Wibe paa handfi breff aff 14 Apr[i]l, at det med 
den sedwanlig excercis ved land folket nordeniieldfi vdi aar motte anstaa, og 
den gemene soldatt ey opbydifi, menfi vdi qvarterene forbliffue, eff[t]er som de 
for mangel aff brød koren ey saa lenge fra derifi hierne kunde were, saa og 
att dem, almuen nordenfilfi, aff magasin vdi Trunhiem aff rug og byg maa 
for streckifi, som syndenfielfi scker, og paa samme maade. 

Den 8 resolverte wie paa rente kamerfi memorial, att sckatteme for 
huifi godfi fra ampterne tagifi eller og fra andere proprietarier inkøbifi og til 
lytter godfi udlegifi, aff national regimments rytter casser her eiSter sckulde 
betallifi, dog derimod att komme casserne til gode, huifi som igen aff rytter- 
godset til andere maatt affstaaifi og selgifi. 

— Beorderet captein Barfod, at hånd med de vdi Fleckerøen ankom- 
mende franscke fregatter convoyen ad Franckrig sckulde fortsette og giøre 
paa den maade, som tilføren med cap: Bart er anordenet og med hannem 
afiiallt veret. Den ordere bleff med en expres aff Guldenlew opsent. 

Den 12 resolveret, att fregatten Reyeren* og jagten Eleffanten sckal 



^ Resolutionens Ord ere: c Det øvrige Gods, som tilovers være kan, naar det afkmidet og 
solgt er, som vi en og anden for kontante Penges Betaling allemaadigst ville forunde, skal inddeles 
onder aUe 3 Regimenter her i Sjælland udi lige Dele og derved indtil videre og nærmere aller- 
naadigste Resolution forblive.* 

' Det maa være to Navne paa et Skib. 

* Anne Klavsdatter Dyre, Enke efter den 1692 i Ungarn døde Oberstiieutenant Gabriel 
Grabbe (Hiort-Lorenzen og Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1895, S. 163). 

* o: Hejren. 



272 Christian V^s Dagbog for 1694. 

Maj. eqviperis, den forste att gaa til Sundet og der lige, den anden for att føre 
h: aff Beck gemallin og hendifi syster abtistin aff Itzehoe kloster^ til bage 
igen til KonigCberg. 

Den 22 bewilgede vie, at det hollendiske ostindisscke schib, som aflf 
storm og vweyer var i Norge ankommen (I). Beorderede vie stattholder Gul- 
denlew effter resident Gos begering, att de maa anverbe 40 bodsmend vdi Bergen. 

Den 26. Såsom ober[s]te Weier ved døden vdi Vngeren er affgan, saa 
haffuer vie ob: 1: baron Rose igen giort til oberste. 

Den 29. Vie approberte tuende aff g: I: Schakis ingiffuene instrux- 
cioner, som hånd vice comendant Bilde* og major Hirshenack i casteled Frid- 
richshaffen vil meddelle, sig effter att rette vdi handfi frawerelse, sa som vie 
hannem permission vdi 4 maaneder haffuer forunt att giøre en reisse. 



Adschilligt. 

Den I reiste jeg om efftermedage til Friderigsborg og giorde anstalt 
ved stuteriet der og til Eisserum. 

Den 2, 3 bleff vie til Fridrichsborg. 

Den 4 communicerte wie der og hoUte vorifi almindelig bede dag 
samestedfi. 

Den 5 kom jeg hid til Kobenhaffuen igen tilbage. 

Den 7 brugte jeg medicin, og om efftermedagen lod wie 06 referere, 
huad posten med bragt haffde. 

Den 10 badede jeg paa Rosenborg. 

Den 14 badede j^ atter igen. 

Den 15 resolverte vie, at orderen aff elephanten den 4 Julij forstkom- 
mende med behørig ceremoni til effterfolgende fyrstlige personer sckal con- 
fereris: l. h: aff Saxsen Gotta', 2. her: aff Wirtenberg til Stucart*, 3. prin: 
aff Wirtenberg Mumpelgard*, 4. landgreffen aff Darmstat®, 5. landgreff aff 
Hessen', dronnings anden broder, 6. hertug aff Holsten Beck®. Ordens secreter 
sckal notificere dennem det, med hosfoyede erindering att sckicke eller deputere 
naagen med fuldmagt at antage orden og obligere sig i derifi naffuen til sta- 
tuteme, i ser ey att lege den orden fra sig og imodtage en anden, som naagle 
andere hidindtil haffuer giort. 



^ Hertng Ludvig Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Statholder i Preussen, var 
gift med Louise Charlotte af Slesvig- Holsten-Sønderborg- Augustenborg, hvis Søster Dorothea Louise 
var Abbedisse i Itzeho. 

* Oberst Sten Andersen Bille. 

' Frederik II af Sachsen-Gotha. 

* Eberhard Ludvig af Wtlrttemberg af Linien Stuttgart 

* Leopold Eberhard af Wtlrttemberg-Mllmpelgard. 

* Ernst Ludvig. 

^ FiUp af Hessen-Philippsthal. 

* Ovennævnte Ludvig Frederik. 



Chrktiaa V's tkgbog for 1694. 273 

Den 16 jagede wie vdi J^ersborg dyrhafiiie vdi en jagt wogen og M»j. 
manqverde jorten. 

Den 18 bade jeg atter paa Rosenborg og drog om affkenen til Jegers- 
borg igen. 

Same dag drog hertoginden afT Beck bort igen med bendts aysttr til 
vandfi med min jagt den liden eiepbant til Prenaen, saa som hund bekom 
paa hendifi fordring 1700 rdl:, og rest at sckal betallifi hende vdi terminer 
mden it aar. 

Den 21 jagede vie en jort, som lob ved to timer vdi durhafF og fange 
den. J^ folgte vdi min jagt callesche. 

— Oom afilen til Rosenborg. 

Den 22 bade j^ atter igen paa. Rosenborg. 

Den 26 bade jeg atter det 5 gang paa Rosenborg, og om afilen til 
J^jerfiborg. 

Den 30 war jeg hen til Friderigsborg med Guldenlew og ordens se- 
creter Lerke for at se, om alting der war anordned vdi kirken til riderordens 
seremonier. 

Den 31 war vie til Freiidenlund^ ho6 gref Revenklau og reiste samme 
afiten til KiobenhafTuen for at bade anden dagen for det 6 gang paa Rosenborg. 



Junij g4. 

Keyserl: hoff. Reigstag til Regensburg. Rigfisteder. Spannien. 

Portugal. Pohllen. 

Den I fick vie breffue fra Vin, att keyseren er sindet at introducere 
hertugen aff Hanover i det curiyrstl: collegium, uanset huad oposition aif 
førsterne saa og afT naagele curfyrster derimod hidintil er sckedt. — Den 2 
gick herpaa ordre til Haxthusen saa og til g: r: Eherensckildt og Urbick at 
remonstrere huer paa sidt sted, til Dresden, til bispen afT Mynster ved g: 1: 
Schwartz, Meinke til Wolffenb: og Urbig til Vin, huad farlige suiter derpaa 
vil følge, og at keyseren kunde tro, at førsterne ey saa roUigen sckulde ansee 
denne ny attentat, som med investituren var scked. 

Den 9 gick ordre til Vrbick i Win paa samme maade, som den 5 dito 
til Lente i Holland er om meldet, og bleff ham derhos anbeffallet at søge at 
£ia copien aff den seeneste resolution, som ke3^seren om freden og SuerrigC 
mediation sckal haflfue giffued til den suenscke envoye paa hanfi proposition 
at tractere freden i Stockhollem, huilket ke3^5eren ey sckal haffue vildet tilstaa. 

Den 9 bleff r: Piper atter order giffuen som den 5 dito, saa og ful- 
magten sent at begiffue sig til marckgref Louis aff Baden for at søge at 
angagere hannem saa og ved handfi formedling de bege kreiser Franken c^ 
Suaben at tage nermere messeiires med oC, Munster og Wolflfenbiittel saa og 



*■ Frydeelund yed Vedbøek, opfort af Grev Konrad Reventlow, den senere Storkansler. 
Danske Mftgaxia. 5. R. IV. 35 



274 Christian V*s Dagbog for 1694. 

Juni. Saxsen Gota imod den 9 electorat og des besørgelige introduxtion. Herom 
bleff ved g: r: Eherenschildt til bispen aff Munster og ved Meinke til Wolf: 
efiterrettning gifTuen. 

Den 16 gick order til raad Piper, at naar hånd haffde weret hofi prins 
Luvis afT Baden, da att begifTue sig i lige maade til bispen aff Wurtzburg for 
at soge hannem med til dett forrehaffuende gemene concert imod Hanovers 
interduxtion at bringe. 

Den 28 fick vie eit breff fra kongen aff Pohlen, huorudi hånd ofi handfi 
datterfi gifftermal med curfyrsten aff Beyeren notificerer*. — Eten 30 suart vie 
derpaa med eit behørig compliment. 

Saxsen. Brandenb: Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Cølln. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den 2 bleff til Haxthausen ordre giffuen, at saasom feltmarschalk 
Schøning sckal vere paa veye at komme tilbage igen til curfyr: aff Saxsen 
effter erholte frihed, at bruge sig handfi assistence for at animere curfyrsten aff 
Saxsen ey at giffue sin samtycke til introductionen eller følge cur Brandenburgfi 
og naagele anderefi excempeler herudy, som handlede imod derifi eegen inter- 
esse, huifi ministerer alle aff Hanover var corrumperede. 

Den 8 berettifi fra Dresden, at den itzige curfyrst haffde veret tre 
gange i fare at bliffue aff egen forseelse aff sit gewer igiel(!) sckudt og deroffuer 
en aff sine kammerherre, Nostitz, vlycklig igiel sckudt; 

— og at Saxsen Weissenfels* begerte voris rider ordden aff ele&nten, 
som nu ey kan scke, foren naagen aff gaar, som hannem derpaa sckal suaarifi. 
Saxsen Weissenfels er nu heres presumtivus til curen'. 

Den 22 haffde vorifi minist: med den gottorffscke cantzeler conference 
og leverte hannem vorifi erklering offuer de puncter, som handfi herre begerer 
att maa affgiorifi i lige tid med den nermere union. Samme puncter concemerer 
fornemmelig Lister tolden, den gottorffscke miint, huad ved landagen, naar en 
sckal holdifi i fyrstendommene, kunde proponeris, og jurisdiction offuer de 
adelige marsck godfi, huilket hertugen til halffdeelen pretenderer. 

Wolffenbii: Munster. Hessen. Meckelenb: Sax: Lauenb: 
Darmstat. Gota. Wirtenberg. Plon. V: h: Wirtenb: 

Den 2 lod vie Munster og Wolffenbuttel proponere, om det ey var 
raadeligt at giffue i tiden en vigureus memorial eller declaration ind (mod den 
introduction aff h: aff Hanover vdi det curfyrstl: collegium) der imod til det 



^ Maximilian II Emanuel af Bajern, som 1693 var bleven Enkemand, segtede 1694 Theresia 
Kunigunde, Datter af Johan III (Sobieski) af Polen. 

* Hertug Johan Adolf. Han blev Elefantridder 1695, efter at i Mellemtiden Just Høg var 
afgaæt ved Døden (jvfr. ndfr.). Ved Ordenens Statuter af i. Decbr. 1693 ^^^^ Riddernes Antal fast- 
slaaet til 30. 

* Hans Fader var Broder til den regerende Kurfyrste Frederik August I's Farfader. 



Christian V's Dagbog for 1694. 275 

keiserlige hoff, og om der paa ey sckulde refflecteris, da at revocere trupeme Juni. 
fifa Reinen og sig det beste mand kunde imod det curfyrsti: coUegium og defi 
forrehaifuende oppression og førstemiC hoyhed deffendere; vie vilde med al 
vorifi force der til concurere og forhaabte Franckrig derhen at bringe, at 
samme crone i sådan fald ey naget imod fyrstemifi lande tentere sckulde. — 
Den 8 fick wie fraa Wolf: it sckriffelfie, som Saxen Gotta til dem haffde ladet 
afl|;aa, huorudi meldifi, at margreifen Louis allerede sielff var inclineret til en 
nennere forbund med ofi og de unierte førsier » og at derpaa Saxsen Gotta 
saa og Wolffenbuttel haffde derifi ministere til hannem affsckicket. — Den 9 
bleif herpaa suaret, at vie haffde beffallet Piper at conformere sig i alt med 
dennem, som og bleff strax beffallet. Vie lod og bispen aff Munster paa ny 
ansøge at sckicke i lige maade vden ophold een minister til p: Louis for at 
profitere aff handfS gode disposition. 

— Saa som vie og fick den munsteriscke ratification aff den oprettede 
ny acte, saa lod vie voriQ ratification der effter vdferdige og til Eherensckildt 
sckicke for at lade dennem videre til Miinster og Wolfenb: offuerbringe. 

Den 12 gick ordre til Haxthussen paa handfS seeneste relation fra 
Oldenborg, huor vdi hånd melder, at en vifi person, som formodentlig er 
general Baudissen ^, hannem haffde tesmoigneret, at forsten aff Ostfrislandt 
sckal vere inclineret at sette sig med ofi (^ Munster, ia endog tage aff vorifi 
tniper i handfi land, for at maintinere sine forstlige rettigheder imod de bran- 
denborgerscke entrepriser saa og hans, førstenfi, eegen landstendeme, som 
vnder den brandenburgscke appuy usiirperer alt for store frihed. — Vie beffalt 
Haxthusen at sckreiwe til forbemelte person, at vie ey vare eloigneret at trede 
i samme concert, menfi at det var nødvendig, at fyrsten sig naaget nermere 
explicerede om handfi mening, og vilde hånd lade derom forfatte et projet, 
kunde derwed saagen meget faciliteris, og var best at affgiøre verket i geheim 
vden tilsammensckilse(l) paa den fod, som senist med Munster og Wolfenbuttel 
er scked. — Gick ordre til g: r: Eherensckildt at sondere bispen aff Miinster 
offue[r] denne tilsammensetelse med Ostfrisland og bispen derhofi at forrestille, 
at vie dett ey anderledifi kunde considerere en som eit verck, huoraff gode 
efiecter staade at forvente, saa som dog alle naboer haffde arsaag att soge 
forhindre, at Brandenborg og Hanover, som sig saa ner med huerandre haffde 
forbundet og ey andet søgte en at spille mester i bege kreiser, att fyrsten aff 
Ostfrisland ey ganscke vnder foderne bragtifi. 

Den 18 fick vie et breff fra Miinster, huorudi bispen begynder at betee 
naagen foiblesse i cur sagen, i det hånd mener, at vie, hånd og Wolfenb:, 
saafremt de andere førster icke alvaarligen sig med ofi derudi setter, ey 
sckulde vere bestant sagen i lengden at sutinere. 

Den 19 lod vie suare ved g: r: Eherensckildt, at vie ey tuilte, at jo 
roere fyrster til ofi i samme saag sckulde trede, i ser Gotta, p: Luvis aff 



* Den forhenværende danske General Gustav Adolf Bauditz (Baudissin), der tilbragte sine 
sidste Dage (f 1695) i Ostfriesland. 

35* 



276 Chiistito V's Dagbog for 1694. 

jujti. Baden og markgreffen aff Bareit, c^ at i al tilffald vie, Munster og Wolfenb: 
nocksom kunde vedlige holde oppositionen imod dett g^^ electorat, intil man 
Sere kunde til sig trecke, og at dett sckulie vere til ailifi vorifi forkleinering 
og prostitution, om mand sdnilde lade henderne siunke effter saa store hidintU 
betede fermitet. 

Franckrig. 

Den 4 fick vie breffue fra Meiercron, og gaff den herwerende frandæ 
ambassadeur ofi efTterrettning om den battallie, de haffuer vundet i mod Spaa* 
nien vdi Catalonien, som er oonsiderabel. 

Den 5 bleff til Meyercron sckrewen, at vie ey forhaabte, at Franckrig 
for den sckyld sckulde vilde blifTue difficiler i fredfi conditionerne, saa som 
det kongen aff Fra: var en des storer gloire at bruge allene handS victoire til 
att retablere freden i Europa. Herhofi bleff Meiercron erinderet at sondere 
kongenfi aff Franc: mening offuer kongen aff Engeland proposition, giort til 
den spaniske envoye saa og til de andere allierte i Holland, at wilde trede 
med Franc: i fredenfi negotiation paa den fod aff de munsterscke og nim- 
vegscke tractater. — Den 9 war frans: ambas: hofi ofi og tackede for den 
vmag, som vie haffde wildet tage, at lade formere et projet om freden, menfi 
begerte derhofi, at ennu med sagen motte tilbage holdifi, intil man saa effecten 
aff denne companie. — Den 11 beretter Meiercron, att hånd haffuer offuer- 
leweret til Croissi vorifi seneste projet om freden, og at hånd dett haffde 
antaget med it stort compliment, menfi intil hanfi kongifi videre forklaring 
deroffuer begeret, at defi inhold endnu maatt secreteris. — Den 12 suart vie 
derpaa, at det sckulde scke, dog wilde vie forvente med det første kongenfi 
aff Franckrigs mening deroffuer for at kunde effter tidemifi og conjuncturenis 
anlednii^ sagen videre efiter Franckris mening og til handfi satisfaction 
poussere. 

Den 18 Ack vie breffue fra Franckrig, at Croissi haffde Meiercron til 
kiend^iffuen, at handfi konge ey var eloigneret at giøre fred paa den fod aff 
de munsterscke og nimwegscke tractater, dog ey effter alliertemis mening og 
explication, menfi at vdlade sig videre om conditionerne eller paa vorifi projet 
kunde hånd ey giøre, i huorvel hannem sckulde vere kiert, om keyseren og 
allierterne sig nu forst om freden til ofi vilde erklere, saa som hånd vorifi 
mediation alle anderifi prefererte. — Den 19 bleff Meiercron suaret, at vie 
gerne vilde derhen contribuere at bringe keyseren dertil at nu først sig om 
freden videre at erklere, menfi at dertil reqvirertis att giffue naagen anledning 
der til, huiUced ey kunde scke foruden naagen menagement i mellem ofi og 
keyseren offuer conditionerne, og vnskede vie til den ende, at Franckrig sig 
ickun en confidance om hanfi rette intention offuer vorifi seneste projet vilde 
erklere. Herhofi bleff Meiercron til sent, huad vie med seneste post om freden 
og mediationen paa det, som i Holland derudi er forregaat, til Liixdorf haffde 
sckreffued. 

Den 25 fick vie breffue fra Meiercron, huorudi hånd beretter, at cmq 



Christian V's Dagbof^ for 1694. %*jf 

Fianckrig sckulde naa sin intent om freden ved Suerrigfi mediation allene, Juoi. 
Docksom syntiB, hånd for vorifi niediation ackyld freden ey sckulde opholde, 
og at Croissy hannem haffde sagt, at dett ey dependerede aff handfi konge, 
til boem allierteme sig med derifi propositioner vilde adressere. 

Den 26 re[s]criberte vie herpaa i alvaarlige termes, at saa som vie paa 
Fianckrigfi begering haffde allerede part tagen i mediationen ved offuergiffuelsen 
aff de seeneste franscke fredfi propositioner, vie ey vilde forhaabe, at Franckrig 
ofi fra tractateme eller handlingen, naar det kommer der til, sdculde vilde ex* 
cludere, helst efftersom hånd letteligen kunde declarere til Suerrig og andere, 
at vilde naagen giøre nermere ouverture om freden, mand sig sawel til ofi 
som til andere mediateiirs haffuede att adressere, med videre. — Herom Ueff 
med mere alwaarligen med ambassadeuren tallet og hannem derhoft tilkiende 
giffuen, at vie ey vel kunde til see, at der bleff giort fred, foruden at vere 
med andere enten mediateur eller partie. 

Suerrig. 

Den 8 bleff os aff den suenske anvoge offuerleveret de suenscke vnder- 
satterfi pretention paa Engelenderne med begering dem som den anden imod 
Spannien ved vorifi ministri at appiigere. — Bleff og med hannem talet om 
den convoy, som sckal affgaa efiter tractatet i Jullio, at den kunde efiterbliffue 
dette aar, menfi den i 9^" noget for att scke. 

Den 16 bleff om freden og mediationen til Liixdorf sckreffuen at 
sondere Suerrigs mening offuer dett, som i Holland derudi i nylighed er 
passeret, nemlig at vilde trede i handling med Franckrig vnder Sueriges me- 
diation, saa fremt kongen aff Suerrig vilde Franck: derhen obligere at igen 
kalde alle reunioner og giøre fred paa den wespffalscke og nimvegscke fod. 
Liixdorf sckal derhofi insinuere, at vie ey trode, at Suerrig vilde vdstille saadan 
en declaration og kiøbe i saa mader mediationen; item at saa fremt Suerrig 
haffde villet concurrere med ofi i mediationen, nest Guds hielp freden alt lenge 
haffde kundet veret restableret i Europa til bege cronernis ewigwarende gloire; 
at det var ennu tid, og at vie ey vare esloigneret at soge at restablere wes- 
p&dscke og nimvegscke tractater med visse elucidationer og extensioner, som 
til fredenfi sickerhed kunde nødwendig eragtis. 

Den 19 bekom vie breffue fra Liixdorf, huorudi han formdder, at 
kongen aff Suerrig er sindet at holde 2 orlogs sckibe i Sundet for at protogere 
farten til Holland og Engeland i mod de franske capere, og at^ hånd gierne 
saa, at vie i ligemade 2 dertil vilde destinere. 

Den 23 suarte vie derpaa, at best var forst hofi Franck: sig deroffuer 
conjungtim at besiierge, og at i det øffrige vie ey var esloigneret i lige maade 
til saadan convoy at concurrere, menfi att sckibene inted behoffuedifi at brugifi 
i Sundet eller Cattegattet, saa som der ingen fare var for oderne; vie sckulde 



^ Ordet er skrevet to Gange. 



278 Christian V's Dagbog for 1694. 

Juni. derffore vere aff den mening, at det ved crytzere i soen hen ved Dogersand* 
burde at scke som i forrige aaringer og paa samme fod, og at it sckib paa 
huer side det nocksom kunde bestille. 

— Her hofi bleff Luxdorf anbeffallet at vrgere paa eller hofi de 
suenscke at soutinere derifi tractater med Franckrig og Hollenderne anlangende 
regelen: fry sckib fry godfi, saa og videre at insinuere om mediationen, at vie 
fra alle sider bliver advaret, at Suerrig dermed omgick, ofi derfra at ex- 
cludere, menfi at vie ey kunde tro det efiler den afilalle, som ved baron Jul 
derom var sckeet*, etc. 

Den 30 gick ordre til Luxdorf at tacke kongen aflf Suerrig, att hånd 
handfi camerherre Tessein haffde vildet forloffue en reisse her hid at giøre for 
at formere een plan aff eit nyt slott, som vie med Gud er sindet at lade byge. 
Derhofi sckal Luxdorf anholde, at hånd fremdelifi eflfter vorifi b^ering maa 
forløffuifi sig hofi ofi at indfinde, den bygning at beffordere og til perfection 
at bringe, dog naar hånd kan fra hanfi vnderhaffu[e]nde werk' frawerendifi 
vere, som hånd derope byger*. 

■ 

Engeland. Holland. 

Den 2 bleff til Lente vdi Holland sckreffuen, at saasom vie gerne haffde 
fornummed, at konger (I) aff Engel: og staterne nu sckal vere sindet at tractere 
offuer freden paa den fod aff de miinsteriscke og nimvegscke fred, og at pen- 
sionarius haffde declareret dette til den spaniske envoye, saa sckulde Lente 
giffue saa som i fortrollighed bemelte pensionarius til kiende, at vorifi intention 
i lige maade derhen gick at hielpe at restablere de tuende førbemelte fredfi 
tractater, for saa vit for enfi og andenfi sickerhed det ey sckulde eragtifi nod- 
vendig dennem noget at forandre eller at extendere, og haffde allierterne hafll 
til ofi den confiance, som de burte, kunde vie allerede naget got til Europens 
tranqvillitæt kunde (I) hafft herudi contribueret. — Bleff hannem og beffallet 
at apugere de suenscke regninger og pretentioner i mod Spannien og giffue 
derhofi til kiende, at vorifi vndersaatterfi. regninger og med det første sckulde 
følge. NB. Disse regninger bleff ofi aff den suenscke envoye den 29 May til 
stillet, og beffalte vie derpaa, at vorifi vndersatterfi fordring aff Spannien i 
lige made sckuUe efilerseeifi og derom een regning formerifi med dett allerforste. 

Den 5 gick ordere til Lente i Holland at giffue rad pensionarius videre 
til kiende, at vorifi henseende ved vorifi ofiicier til fredens beffordring for- 
nemmelig der hen var rettet at fondere den paa forommelte tractater. 

Den 12 bleff PauUi vdi Engeland beorderet ey at indlade sig i retter- 
gang offer ep: 1: Ove Dals sag mod den engelscke captein, som hannem 



* Sagtens det samme som Doggersbanke i Vesterhavet. 

* Traktaten af 17. Marts 1693. 
' Stockholm Slot. 

^ Om Planen at faa Hofarkitekten Nicodemus Tessin (d. y.) til Kjøbenhavn se Biogr. Lex. 
Gfver namnkunn. svenska mftn XVIII. 55. Jvfr. ndfr. S. 282. 



Christian V's Dagbog for 1694. 279 

haffde affronteret^, mens att søge ved memoriallier satis&ction hofi dronningen, Juni. 
og om hånd den ey sckulde erholde, da at lade det derved forblifTue og os 
sielffer reparationen viedere at søge at reservere. 

Den 15 fick vie efiterrettning fra Holland, at nu endeligen vorifi vnder- 
saaterfi fordring var stillet i henderne aff naagele commlssarier, <^ at Goefi 
med det forste sckulde bliwe om staatemis mening deroffuer instrueret. 

Den 16 suarte vie derpaa til Lente, at Goefi alt esclaircisement, som 
begertifi, sckulde gifiuifi, og at det var hoytid at gifTue hannem fulkommen 
ordre, saa fremt sagen i den stipulerte tid sckulde i venlighed affgiørtfi. 

Den 20 haffde vorifi minis: conference med resident Goes offuer vorifi 
kiøbmens r^^inger, og er hannem derudi gifuen alt nodig esclaircisement 
ofiiier samme saag, huilket hånd haffuer taget ad refferendum. 

Den 26. Aff det incident, att vie saa positivemen haffde ladet talle 
med franske ambassadeuren enten att vilde vere mediateur ved fredfi condi- 
tioneme eller at tage parti, bleff anlednin tagen at underholde den secrete 
menagement om it nermere forbund med allierteme efiter den hollandscke 
ministers Hoppis seeneste propositioner for att giffue Franckrig derved nagen 
jalusie. — Til den ende bleff den herverende vnge Petcum, som med geheim 
comission aff Holland er forseet', saa og Fallisau, til huilken hånd er henvist, 
same dag tilkinde giffuen, at det nermere forbund endnu kunde naa sin per- 
fection, saa fremdt ofi bleffve giffuen reelle satisfaction (huilket best kunde 
scke ved Elfilolden) for vorifi pretension til dett romerscke rige, herrørendifi 
aff forrige krig, saa og liqvidationen med HoUandt til ende bragtifi; huad de 
offrige conditioner anlangede, derom sckulde mand letteligen offuereenfi komme. 
— De haffuer taget denne insinuation ad refferendum og sig derhofi ladet 
formerke, at det var alliertemis rette alvor at bringe denne nermere forbund 
til endelig sludt, og tullede de ey, at ofi i alt satisfaction sckulde bliffue giffuen. 

Cantzelye. Justice. Politie.' 

Den 2 bleff it lene breff vdferdiget for baron Leiiendal paa det godfi 
vdi Holstein, kaliet Botkamp, som hånd med hanfi kereste haffuer bekommet^, 
paa mand og qvinde linie, og det for Giildenlews sckyld, og sckal samme 



*■ KaptaJDlientenant Offe Dahl melder Admiralitetet i en Skrivelse/ dat. Ørnen paa Ply- 
ooakfaa Rhed 14. April 1694, at der et Par Dage forinden er vederfaret ham og hans Folk en stor 
Tort hm. en engelsk Søkaptajns Side, idet han er bleven antagen for at være en Sørøver og be- 
bandlet som saadan. 

' c Den unge Petknm*, maaske en Søn af den ret bekjendte Diplomat Simon de Petkam, 
var kommeD hertil i hemmelig Mission fra Raadspensionæren og nogle Medlemmer af Amsterdams 
Magistnkt. Saa hemmelig var hans Sendelse, at den holdtes skjult for den herværende neder- 
landske Resident. 

* Under Rubrikken: cCamer. Finance> er intet indført. 

^ Baron Ulr. Fred, Valdemar Løvendal, Søn af Ulr. Fred. Gyldenløve, var gift med Do- 
rothea BrockdorfT, Datter af Kai Bertram Brockdorff tU Bothkamp. Det varede kun kort, inden de 
sidHe sig af med det holstenske Gods. 



2 So Christian V's Dagbog for 1694. 

Juni. expedition og hertugen aff Gottorff ved handfi cantzeler, som her nu er til 
stede, recommenderis. 

— Fant vie for gott, at som der sckal were handfcstnin^er og andere 
brefiue, som vorifi hoyhed og regering angaar, vnder de documenter, som i 
bibilliotecken paa den runde taaren sig beffinder, at de saa og proffessomis 
og geistlighedfi archiver aff greff Revenklau og Motb^ sckal eifter seeft, og huad 
o& tilhører til vorifi archivo leverifi, og huad ey duger casseris. 

Den 12 gick ordre til vorifi committerte til landt retten i Holsstetn at 
opt2^e en vifi sdig imellem staden Helligenhaffuen og possessoren sS Boken- 
dorp^, sotn haifuer ladet byge een ny veiermøUe til stadens prejuditz, til vorifi 
og hertugenfi eegen videre paakiendelse og i oiedlertid at forbeyde alvaari^en 
possessoren aff godset mollen ey at bruge. 

— Gick ordre til regeringen i Oldenburg at maintinere vorifi lifF medicus 
d: Ringehnand' i possessionen aff een vifi gaard i Oldenbui^, paa huilken 
handfi med arffinger pretenderete, saasom vie samme gaard, efiter att den var 
bleflfuen aff vorifi cammer som os tilffalden for naagle aar siden intredcet« 
hannem hafiiier sckienket, dog ville vie vere betenket paa at giøre hånds med 
arffinger, forsaa vidt de kan vere berettet, for derifi pretension naagen erstatt- 
ning, paa dett ingen sckal haffiie sig att bekls^ at vere sckeed vrett ved 
vorifi til andere schede^ benaadinger. I ser er een ennu aff pretendenterne, som 
kaldifi Knoch, boendifi i Franckfort, og hafRier en broder, som er en aff vorili 
geheime registrator aff de tyske afferes*, huilken haffuer sogt att bliffue vorifi 
comm[i]ssarriu3 i Franckfort, huormed hånd sckal paa handfi videre begering 
qvalifkerts og dermed for hanfi pretension til fredfi stillifi. 

Den 22 Tick vie bretfue fra Hamborg, at i amnistien, som er blefiuen 
anslagen for raadhusset, ingen melding er scked om de keyserl: mandater. 
Vie fant derpaa for gott at lade ennu tilbageholde med den protestation, som 
vie og Gottorff ellerfi vare sindet der i mod at lade offuergiffue. 

Militer, til lands og wandfi. 

Den 2 resolverte vie paa g: maj: Harbois ^ memorial, at de 2^^ guineske 
sckibe, som for 3 aar siden vdi Hamborg effter comers raad Nicolay Jansen 
Arfffi tilladelse lossed haffde og for denfi sckyuld at anholde anbeffallet var, 
efftersom de vdi Glyckstad burde at haffve lossed, nu ubehinderet passere maatte. 



^ Hermed menes vistnok Oversekretæren i danske Kancelli Matthias Moth, der i Følge sin 
Stilling havde Overtilsyn med Gehejraearkivet; mindre sandsynligt er det at tænke paa Arkivaren i 
tyske Kancelli Johan Moth. 

' Gaarden kaldes i Danckwerths Landesbeschreibung (S. 213) Bouckendorp, senere Backen- 
dorf, i nyere Tid Bankendorf. Den ejedes 1694 af Johan Ahlefeldt. 

' I den nyere Litteratur kaldes han overalt Kaspar Ringelmaan, men han hed Johan 
Ludolf R. Han var 1679 bleven <Rath von Haus aus». 

* De sidste 6 Ord ere skrevne to Gange. 

^ Karl Frederik Knoch fik 23. Nov. 1689 Bestalling som Registrator i tyske Kancelli. 
(Hermed rettes Angivelsen i Medd. fra Geh. Ark. og Kongerigets Ark. 1886 — 88, S. 258.) 

^ Andreas Harboe var Kommandant i Gltickstadt. 



Christian V's Dagbog for 1694. 28 1 

— Resolverte vie, at en Dankerker caper med naffuen Jean Castier, Juni. 
som it aff vorifi danscke sckibe med koren belat til Dunkerken haffuer opbragt 

og der conviskeret, sckal vdi Fleckerøen anholdifi og arresteris efiler prartici- 
paDtemis(!) ansøgning, huorom og strax ordere til comedanten vdi Fleckeroen 
er giffuen. 

Den 16. Eilter g: maj: Schultzefi ansi^nin hafluer vie tillat, att handfi 
sviger søn ob: leu: Fogt^ maa staa som secund ob: leu: hofi oberste Brynfi^ 
fynscke regiment. 

— Haffuer vie anbeffallet admirallitetet at anbeffalle søe estatens fiscaP 
at til talle den captein paa Flyende falck, som den vdi siste winter haffuer 
forwarløset*; — sa og den, der Ørnen, convojen, haffuer bort sat paa de 
(ranske kiister**; — saa Bieørensen, som Delmhorfi, og Ritz*, som Oldenborg 
paa convoien fra Frankrig her hid derifi vnderhaffu[e]nde sckibe med vin 
haffuer beiemeret i mor (I) convojernifi ordonancer, som dem er forbøden at 
iotage enten it eller andet vden expres beviling aff ofi''. 

Den 23. Effter statholder Guldenlew intersession haffuer vie tilsagt 
ob: leu: Holst ved det vesterlenscke regiment i Norge att nyde det første 
vacante regiment til fodfi i Norge®. 

— Som den hoye vand flod ved Trunhiem bye endel aff den ny giorde 
verck haffuer borttaget, saa er effter g: m: Wibis derom giorde forrestilling til 
åc& reparation anordenet 400 rdl:, om huilcketfi anschaffelse de deputerte ved 
land estaten med g: r: Plesse sckuUe communicere; saa det forderligst til 
samme sckadifi reparation kunde vorde andordnet. 

Den 26 bleff vnder admiralitetet vdi Christianssand anbeffallet paa det 
fiøyeste at excaminere(!), huorledifi alt er tilgaad med de priser, som Fran- 
zoserne først taget haffuer, og siden igen aff de engelscke i haffuen(!) aff 
Fleckerøen bortagen, huor og naar det sckedt er, og derom herhid raport 
giøre. — Den 30. Comendanten vdi Christiansand, ob: 1: Nostitz, bleff paa 
oflfuen bemelte ogsaa beorderet. 

— Beorder commedanten oberste Pfordt vdi Friderigstat i Norge at 
offuerlade den til ob: 1: Storrem og sig hemeden att forføyge for at antage 



* JustQs Voogt. 

' Jakob de Brnin. 

* Idikkel Mikkelsen. 

* Lieutenant Rasmus Bardoa sendtes i 1693 med Stralsundske Falk paa Toldkontrol i Bæltet 
Han lod Fregatten blive Vinteren over i Grønsund eller deromkring, hvorved Skibet led stor Skade. 
(Jvfr. Ltltzow, Hist. Eftcrr. om Danske Søe-Officierer S. 25.) 

* Den ovfr. S. 278 f. nævnte Kaptajnlieutenant Offe Dahl strandede med Fregatten Ørnen 
i Foraaret 1694 i Nærheden af Nantes. Kun Folkene reddedes. Ved Admiralitetsdom af 20. Aug. 
1694 dømtes han fra sit Embede. (Jviir. Ltttzow, anf. Skr. S. 181. Meddelelser fra det norske 
Rigsarcbiv II. 162.) 

* Knud Reedtz. 

^ Baade Jørgen Bjørn og Knud Reedts bade om Pardon for deres Forseelse. 

* Peder Bertelsen Holst blev 1696 Chef for akershusiske Regiment (Vaupell, Den danske 
Hærs og den norske Hærs Hist. II. 755, 847). 

Dantke Magazin. 5. R. IV. 36 



282 Christian V*s Dagbog for 1694. 

Juni. comando afT Croneburgs festning vdi g: m: Gevike sted, som for sin suaghed 
og alder ey lengere dett kan forrette, og sckal hånd for hans gode giorde 
tieneste afflegifi med 1000 rdl: aarlig pension, saa lenge hånd endnu haffuer 

at leffue. 

— Bleff deputerteme anbeffalle att lade proviant gaarden i aar reparere 

og paa beste maade derom accordere, dog fornemelig med de Møllers paa 
Christianhaffen^, som sig for loooo rdl: dertil erbøyder. 

— Haffue vie bestilled captein Råbe, som med Vidrig Christian Gul- 
denlew reist haffuer', at vere commandor captein hofi vorifi flaade og soe 
estaten. 

Adschilligt. 

Den 3 arrivert dett ostindiske sckib lykelig og wel til ladedet(I) hiem til 
Københaffen, saa og naagele dager derefiler vorifi fanfifarrer(l) lykeligen og 
wel hiem med convojeren Delmhorsl, som Biorensen forte. 

Den 8 bade jeg i Kiøbenhaffuen; om afltenen til Jegerborg. 

Den 14 war j^ til Fridrigsborg for att anordne it og andet eleffant 
orden anlangende. 

Den 15 beseglede vie det ny sckib, kaldet Nelleblad, som silede 
m^et wel. 

Den 16 presenterte den suensck envoye kongenfi camerher og g: byg- 
meste Tessin, som vie haffde begeret at kome til ofi paa en tidlang for at 
høre hanfi sentiment om vorifi desseiner aff it slot at lade obbyge wed Amalien- 
borg i Kiobenhaffuen. 

Den 30 reiste vie fra Jegersborg til Friderichsborg for at holde der 
eleffantens hoytid effter statuteme, som dette aar er bleffuen opsat til den 
4 JuUij' og creationen aff de ny redere til den 5 JuUij. 



JuUiJ 94. 

Keyserl: hoff. Reigstag til Regensburg. Rigfisteder. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den I beretter 06 Piper fra Regensburg, at de miinsterscke og wolffen- 
but: gesanter ey haffde raadelig funden, at hånd forsamlingen til Regensburg 
qviterede og med dennem sig til marckgreffuen Luis aff Baden forføyede, 
menfi att hånd i derifi fraverelse søgte affairene i Regenfiburg i en god train 
at erholde. 

Den 24 bleff vitløfitigen om mediationen sckreffuen til greff Wedel i 
Vin, Lente i Holland og Haxthusen til Dresden, derhen gande at reqvirere 



* Uden al Tvivl Kjøbmændene Frederik Antoni Møller og Niels Møller. De vare Brødre. 

* Peter Råben havde fulgt med Ulr. Chr. Gyldenløve til Spanien. 

' Ordensdagen skulde efter Statuteme være 3. Pinsedag (i 1694 29. Maj). 



Christiaii V's Dagbog for 1694. 



283 



keyseren og de keiserlige, cursaxsische, brandenborgscke og hessiscke ministri Juli. 
i den Hag at beffordre vons mediation efiter de med en huer aif derifi prin- 
cipaler oprettede tractater. 

Den 27 bleff sckreffuen til vorifi ministri til Win om mediationen, att 
vie ey kunde lade ofi der fra excludere. 



Saxsen. Brandenb: Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Collen. 

Gottorf. Zel. Hanover. 

E)en 6 haffde vorifi comitterede med den gottorifscke conference (cant- 
zeler Reigenbag), c^ bleff de enfi med hannem til vorifi approbation offuer 
de puncter, huorved den nermere union imellem ofi og hertugen hidintil er 
blefiiien opholden, anlangend det regiment, som han i tre aar vil vnderholde. 

Den 9 examinerte vie paa ny den forbemelte sag og fant for gott at 
lade forandre articulen om munstringen saaledifi, at ofi engang om aaret fri 
staar sielff denne munstring at giøre eller og ved vorifi comitterte dertil, og 
bleff dett anden dagen Reigenbag insinueret, som det ad refferendum antog. 

Den 20 fick vie breffue fra Haxthusen med originalet aff den renoverte 
deffensif alliantz med curfyrsten aff Saxsen; herhofi fick vie og nagelle articuler 
til en separat tractat anlangende det saxsen lauenburgscke vesend, Erford og 
curfyrsten pretension i mod handfi fettere in puncto aff territorial hoyheden 
offuer derifi land, offuer huilken articul Haxhusen begerede at bliffue instrueret. 
— Vie bekom ogsaa breffue fra vorifi syster curfyrstinden, huorudi hund 
interciderer for den cur saxs: geheim raad Haxthusen at motte benadifi med 
vorifi orden aff Dannebroge. 

Den 24 suarte vie vorifi syster, at vdi hendifi consideration vie bemelte 
Haxthusen haffde ladet antegne til att bliffue creeret til ridder ved den første 
creation*. 

— Bleff alliansen med cur Saxsen aff ofi ratificeret, bleff og Haxthusen 
suaret paa de separate articuler, at vie ey var vgeneigen at assistere ved vorifi 
officier cur fyrsten i disse 3 puncter eller pretensioner, nar vie først var an- 
tagen aff partierne at vere mediator, hubrtil curf: icke lidet kunde contribuere; 
derhofi forhaabte vie, at curf: effter cur Brandenb: allerede giorte erklering og 
gerne sckulde lade sig vere angelegen ofi til vorifi satisfaction ved Elfftolden 
for vorifi pretension til riget att forhielpe. 

— Bleff ofi reffereret, att hertugen aff Gottorff haffde gfiort difficultet 
at tilstaa den forandring i munstringen, som wie til tracttatet haffde ladet hofi 
foye, menfi att cantzeleren Reigenbach haffde pro expedienti proponeret, at 
worifi desideria, nemlig sielff regimentet een gan om aaret at munstere, ofi ved 
protocoUen bleff reserveret, eller naar vie kom vdi Holstin, huilket vie os 
lod beffalle. Herhofi fandt vie for gott, att vorifi Revenklausche dragoner 



* Han s]rn«s aldrig at have faaet Ordenen; i det mindste forekommer han ikke i Bjørns 



36* 



284 Christian V's Dagbog for 1694. 

Jnli. regiment her efiter maa kaldifi det holstenscke dragoner regiment, og ickun 
fordie det hertugen paa wisse conditioner og tid offuerladifi sckal. 

Den 27 blefT ofi reffereret, huad den brandenburg: Fallisau og den hol- 
lendscke Petkum naagele afi* vorifi ministri paa ny haffuer til kinde giffuen 
anlangende en neermere alliantze med allierteme, og gaar in substance derhen 
at trede med allierteme i et concert til at restablere freden paa een vis fod, 
i mediertid at slutte vorifi haffuene i Norge saa og i Dannemark for arma- 
teiirene og assi[s]tere allierteme endnu med naagele locx) mand, saa og, nar 
Franckrig sig ey til freden sckulde vilde beqvemme eller den sluttning aff 
vorifi haffuene for een mptur aff neiitrallitetet optage, daa i lige maade at 
slutte Sundet for Franckrig og engagere ofi med allierteme offensive og 
deffensive. 

— Allierteme vilde derimod schaffue ofi fornøyelse for vorifi pretentioner 
hofi riget ved Elfitolden, item affgiore liqvidationen og giffue visse subsidier 
aarlig, saa og att ratificere deffensive alliansen de anno 1690, item perfectionere 
commers tractatet. — Den 31 haffde vorifi minist: conferentz heroffuer med 
Faliseau og Petkum og opsat visse articuler i form aff it resonement, vden 
conseqventze forffattet, som sckulde giore ingredientierne aff tractatet. 

Wolffenbiittel. Miinster. Hessen. Meckelenb: Sax: Lauenb: 
Darmstat. Gota. Wirtenb: Pløn. V: h: Wirtenberg, 

Den I. Vie approberte den munstersck og wolffenb: ministri til Re- 
gensburg mening, att Piper ey sckulde fra Regensborg reisse til p: Luis aff 
Baden, og lod ved geheime rad Eherenschildt bispen aff Miinster deroffuer til- 
sckreifue, at i fald det endnu hereflter kunde vere tienlig, at naagen aff ofi til 
marcgreffen sckeickedifi, det efiler bispenfi godfindende straxsen sckulde scke. 

Den 6 fick vie breffue fra Munster, at bispen for det handnem aff 
keyseren giffuene ostfriscke conservatorium sckiil ey kunde trede i naagen 
particulare meseure med fyrsten aff Ostfrisland effter vorifi seeneste proposition. 
— Vie fandt herpaa forgott at lade sagen bero intil videre. 

— Fick vie ratificationen fra hertugen aff Pløn offuer den aldenburgske 
seneste tractat, huilken sckal Guldenlew tilstillifi, og aff hannem et genpart 
vnder handfi hånd vidimeret deraff til bage tagifi og hofi acterne forwarifi. — 
Den 10 suarte vie hertugen aff Pløn, saa som hånd ved denne leilighed giør 
paa ny erindering om en gratification, saa erinderede vie hannem, huad demdi 
senest var passeret, saa og huad i handfi faiveur aff ofi ved de altenauiscke 
tractater var stipulleret *. 

Den 13 fick vie breffue fra Munster, at bispenfi minister hofi margref 
Luis aff Baden sa og hofi markg: aff Bareit c^ hertugen aff Wirtenberg haffde 



^ I Traktaten i Altona 20. Juni 1689 var bestemt, at Hertugen af Gottorp skulde lade 
de yed den kejserlige Rigshofret begyndte Processer med Huset Pløen falde (J. F. Hansen, Staats^ 
beschreib. des Herz. Schleswig, 1770, S. 722). 



Christian V's. Dagbog for 1694. 



285 



hafit en god expedition anlangende cur sagen, og at marckgref Louis med de Juli. 
andere ey a]lene vil trede med ofi, Munster, Wolffenbiittel og øffrige vnierte 
i een nermere forbund, menfi end og at haffiie sckreiTuet til keyseren og 
kongen aff Engeland i helle vigureuse termes imod hertugenfi aff Hannovers 
introduction i det curfyrstl: collegium. 

Den 14 lod vie bispen afTMiinster ved Erenschildt for denne angenehme 
communication tacke og forklarede derhofi at vere genegen med at trede i 
alle de messures, som bispen med de andere for gott befant, saa og at be- 
sckicke til den ende den congres, som der til afi* dennem bleiT denomineret, i 
huorwel effler voriC mening det best ved alliC gesanter i Regensburg der eller 
i Nurrenberg kunde scke. Herhofi blefT atter om det ostfriscke vesendt anfort, 
att saa som bispenfi mening war at soge at forlige fyrsten og sine landstender, 
det ey bedere stod at effectuere end at sette sig først med fyrsten. Feltmar- 
schalck Wedell formener, at ved denne forlig vel kunde were en eller anden 
aventaje for o& at menagere, og at Petkum^ meget der til sckulde kunde 
contribuere, nar band fick sine tiende penger frie effterlat. 

Den 20 sckreff vie eit compliment breff til landgreffen aff Darmstatt 
saa og til dronningens broder landgref Philip offuer den seeneste dennem bege 
confererte elefan orden, huilket Geismar dennem offuerbringer. 

Den 31 bleff den meckelenburg suerinscke affgesant von Bibov ved 
vorifi hoff communiceret den ordre, Lyxdorf til derifi assistens vdi Suerr^ 
haflfde bekommed, med anwisning att ofHcia icke vil tilstrecke at erlange eit 
fyrstendom, mendfi andere meseures der til behøffuedifi. 



Franckrig. 

Den 27 bleff oC paa ny forelest projettet, som er formeret paa voriC* 
side til en commers tractat med Franckrig, og er regulen: fri sckib fri godfi 
til fondamentet satt, dog derhofi een separat articul giort, at Franckrig maa 
retracter<e handfi løffte, saa fremt allierterne ey sckulde ville i lige made 
restablere samme regel og sig dermed conformerer. 

Den 29 bleff dette projett ambassadeuren tilstillet, mens som hånd 
ingen nermere ordre om dene sag i nagele maaneder sckal haffue faat, bleff 
Meiercron den 30 anbeffalet samme nermere ordere at beffordre, såfremt ellerfi 
Franckrig med alvor vil affgiøre sagen og voriC vndersaatterfi comercie der 
ved i naagen maade benificere. — Meiercron fick derhofi ordre at giore paa 
ny instance, att de resterende ratzeburgscke penge maatte betallifi og tractatet 
herudi tilbørligen exceqveris. 



* Edzard Adolf de Petkum havde været i den danske Konges Tjeneste, senest som Drost 
X Amtet Varel (int 1684), men var nu Regerin^raad i Ostfriesland. 

• Ordet er skrevet to Gange. 



286 Christian V*s Dagbog for 1694. 

Juli. Suerrig. 

Den 7 bleff Liixdorf beorderet att fornemrtie, huad Suerrig i mod den 
ny tort, HoUendere med deres vicitering aff vorifi sckibe(!), vil forretage, saa- 
som deriC sckibe mesten del ere bleven angreben, til vorifi videre resolution. 

Den 16 bleff Lyxdorf beorderet at communicere de suenske den ny 
attentat, Engelendeme haffde giordt mod vorifi og derifi sckibe og convogeme, 
og giffue dem derhofi til kiende, at saa fremt Suerrig icke sckulde vilde soge 
med ofi denne afferont at ressentere, saa som dog sagen derifi med koren 
beladene sckibe mest consemerte, vie ey vare sindet widere convoy at gifflie 
og ofi derved at prostituere. Vorifi mening gick* ellerfi derhen, at vie paa 
bege sider vdrystede een god esquadre sckibe for at kunde i nød&ld slutte 
Engeland og Holland Sundt. 

Den 27 gick atter en vitløfftig ordre til Lyxdorf om den violance, som 
i Engeland paa ny imod vorifi og de schwensckifi covardy flode vnder vorifi 
feldifi convojer foretegt(!), saa og om mediationen, saa bleff hannem og an- 
beffallet den suerinscke minister derope vdi handfi forrettninger at assistere. 
Vie fant og for gott, att offuer inholden aff dett rescript med den suenscke 
envoye i Kiobenhaffuen en conference sckulde holdifi og hannem tilkiende giffuis, 
at foren farten til Franckrig bedere maintinertis, vie ey nogen convoy videre 
kunde giffue, og at vie ofi fra mediationen ey kunde lade ofi excludere, 
eiilersom vie allerede part i fredenfi handling haffde taget; ellers sckal c^ 
tallifi med envojeen om at maintinere regulen: fri sckib fri godfi. 

Engeland. Holland. 

Den I berettifi fra Holland, at de vilde sende 12 sckibe til Sundet aff 
derifi krigs sckib, som sckulde convoger cofferdie flaaderne. — Den 2. Herpaa 
beorderis Lente i Holla[nd], såsom i forrig tractater med dennem var stipuleret, 
at naar mere end 5 sckibe til Sundet sentifi, de ofi derom til føren notification 
sckulde giffue; vie forhaabte, dette i denne occasion i lige maade vilde blifue 
observeret, paa det alt mistanke paa bege sider matte forrekommifi. Her 
hofi bleff Lente eflflerrettning giffuen, huad en vifi person, som sig her i 
geheim opholder, Petkum ved naffuen, til en nermere forbunds beffordreing 
imellem ofi og allierterne haffuer proponeret, og sckal Lente sig deroffuer 
imod raad pensionario lade forlyde, at vie dertil ennu var disponeret, menfi 
ey ofi kunde forlade paa alle defilige insinuationer, og at dett war alliertemis 
alvor, saa lenge mand sig ey til naaget reelet forklarede anlangendt vorifi 
fordering hofi riget og staten, saa og saa lenge man trainerte at terminere 
handlingen og forliget om vorifi vndersaatterfi opbragte sckeibe. 

— Saa som og vorifi seeneste cofferdi flaade fra Fleckerøen til Francrig 
i sigten aff vorifi og suenscke convogen er bleffuen aff HoUenderne visiteret 
og endel bort tagen, dog aff Frantzoserne dem igen fratagen og libereret, saa 
sckal Lente sig reservere satisfaction for den ny tort, de ofi bege giort. 



^ Ordet er skrevet to Gange. 



Christian V's Dagbog for 1694. 287 

Den 16 bleff 06 reffereret aff den conferens, vorifi minist: hafft haffuer Juli. 
med den bollanske Goes, derhen gande, at hannem maatte giffuifi en particular 
iaformation offuer huert sckeib, som i regningen er opført. — Den 20. Vie 
nesolverte herpå og tillige paa Lentis same dag inkommende relation, at 
bannem, Goes, sckulde leffuerifi kiøbmendenifi offuergiffuene regning i original 
til at see dem effter, i huor vel alt, som der ved hafTuer kundet were at er- 
indere, allerede ved commissionen og i vorifi presens ved moderation var 
scked. — Den 21. Herom bleff Lente i Holland efiterrettning giffuen. 

Vie bekom ogsaa den 16 dito brefTue fra Engeland, att alle vorifi 
scidbe saa og de suenske deris, som vnder bege vorifi convogere til Frankrig 
var destineret, der vare anholte og opbragt. Herpaa bleff sckreffen til cantzlirad 
Paully i Engeland; dog før vie haffde faaet at vide, huad Suerig vil giøre ved 
sagen, sckal hånd ey andet forrette end at søge at beffordre relaxationen aff 
de anholte sckibe, og at dennem ey ved proces og chiqane bekostning for- 
aarsagtifi. — Den 30 fick vie breffue fra Engeland, at de fleste sckibe allerede 
vare lofi giffuen, menfi koren varen ud losset, der eller i Flanderen at selgifi, 
hulket, saa wit ofi angår, er imod conventionen med ofi. 

Cammer. Finance. 

Den 23 berette mig geheimeraad Plesse, att dee oplante penge beløb 
sig vngeffer paa 460,000 rdl:, og att repartitionen wilde falde vngeffer (som 
hånd siden vilde ofi fulkomeligen forrestille) gaa(!) der hend, at i. til søe- 
estaten 100,000 rdl:, 2. 3 qvartal for land milicien er 160,000, 3. til sivil og 
saa hoff estaten 120,000 rdl:, 4. capital og rente til den siste Jullij 80,000 rdl: 
Disse 4 poster gior til sammen de optagene og laante suma 460,000 rdl: 

Den 27 talte jeg med geheimeraad Plesse om g: 1: Schack og g: 1: Plesse, 
at band lod dem saa og g: m: Fux, Cormalion og Schultz wide ente ved 
breffiie eller ved handfi vdreisse til badet, att dett ey war vorifi willie, at den(!) 
sdculde kortifi naaget vdi derifi gage, mens beholdem(!), som de det nyt haffue 
tSfisren; dog wilde wie, att de ey sckulde lade naagen det wide, at dem dett 
var bewilget. 

Cantzelye. Justice. Politie. 

Den 2 gick een vitløfilig ordre til regeringen i Oldenburg anlangende 
kirlcemifi og sckoUemifi inkomster saa og naagele forordninger, som der sckal 
introduceris saa vel til politiens som justiens(I) beffordring. 

Militer, til landfi og wandfi. 

Den 10 resolverte vie att lade en^ snau byge paa holmen lige som 
Maagen, huorom deputerteme og admiraler ere beorderet. 



^ Ordet er skrevet to Gange. 



288 Christian V's Dagbog for 1694. 

Juli. Den 14 re3olverte vie, att fregatten Lindormen til convoj sckal behørig 

eqviperis og bemandifi, at gaa til Franckrig med den suenske fregatte. 

— Admirallitetet anbeffallet søee fiskallen at ansige, at band de vdi 
Fleckeroen endnu verende trende priser, som de engelscke Fransoseme vdi 
samme haffuen i sigte afT Testningen^ aff taget haffude, sckulde anholde, intil 
mand fulkommen satisfaction aff dem erholder for derifi usømlighed vdi voris 
haffuene og strømme, og sagen videre derpaa att giøre anhengig; saa og i lige 
maader de fransckifi insolenser at observere vdi voris haffuener og strømme. 

Den 24 bewilgede vie, att bag teiighuset paa ridebanen maate opsettifi 
it hufi med it hal ff tag til at forware sckibfS laweterne vdy; — saa og att huset 
oiTuer Norreport i KiobenhafTuen matte anstreygifi med oUiefarwe. 

Den 24 bleff Christian Guldenlew beorderet, saa snart campannien vdi 
Flanderen entifi, hånd da sckulde strax forføyc sig her hid og ickun tage aif- 
scked fra de franscke generaller wed armeen. 

Den 24. Brigadier Trampe bleff i ligemaade beorderet att komme til- 
lige med Guld: herhid til bage igen. 

Den 28 bleflf beorderet, att fregatten Neptunus og Delmhor: sckulde 
eqviperis med stycker og inden bommen stille ligge, og at capt: Sested og 
Munck' derpå sckal commendere intil nermere ordre. 

— Resolverte vie paa directørenis aff krigshospitallet memorial, at alle 
de gemene soldater, som aff krigs hospitaled vnderholdning nyder, med ny 
kleder maatte forsynifi ; — iligemaade paa deputerdernis ved land og soe estaten 
deriC memorial, at Gundder Fosben ^, materialsckreiffuer, for det første sckal 
betalle alt dett timmer, som paa material gaarden sckulde vere og der nu ey 
findifi, effter den prifi, som dett først var inkiøbt for, huilcke penge kiøbmanden 
Johannefi Backe paa regensckab aff proviant gaardenfi reparation sckal betallifi. 

Den 31 bleff captein Just Juli instrueret med sckibet Lindormen at giøre 
convojen til Franckrig. 

— Ankom vie hertil Croneborg, og som vie lod fyre for ofi og dron- 
ningen her fra slottet 27 sckud saa og fra min jagt og fregatten Reieren, som 
altid vdi Sundet liget haffuer, aff huer 9 sckud, der Hollenderne, som laa her 
vdi Oresund, 9 fregatter, (!) gaff de og løssnin sckud for o(S, saa og 2 franske 
fregatter og Dantziger og suenske, huilke wie ogsaa lod tacke fra slotted med 
9 sckud vdi alt. Der laa ogsaa 4 a 5 engelscke fregatter hen ved Hiiehen^, 
som ey bewiste naagen høfHighed med sckyden. 

Adschilligt. 

Den 4 bleff eleffantordens høy tidelige dag holden. 

Den 5 bleff 6 fiirstlige personer creeret til redere aff eleffant ordenen 



* Frederiksholm. 

* Chr. Thomesen Sehested og Chr. Munk. 

' Vossbein. Et Gravsted i Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, som han 1686 havde kjøbt, hjem- 
faldt til Kongen paa Grund af Gjæld (Personalhist. Tidsskr. I. 203). 

* Hven. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



289 



her til Fridrichsborg effter derom forffattede statuter og seremomallet: først Juli. 
hertugen aff Gotta, 2. h: aff Wirtenberg Stucart, 3. landgreffuen aff Darmstat, 
4. landg: aff Hessen h: Filip, 5. h: aff Holste[n] Beck, 6. h: aff Wirtenberg 
MumpeIgard^ De tuende forste bleff declareret til ordenen, saa som ingen 
fra dennem war hidsent, de ander 4 haffde giffuet comission og sent dem 
plein puvoir til att anname orden. 

— Reiste den suenscke camerher og bygmester Dessein* bortt igen 
og prometterte al flid att giore ofi at contentere vdi sine vidensckaber om 
bygninger. 

Den 10 notificerede vie h: aff Gotta og h: aff Wirtenberg Stucar og 
stilte dett vdi derifi behag att lade affhente ordens zirater eller den ved en 
expres herffra att ville forwente. 

Den 12 til Kiobenhaffuen, 14 mod afften til Fridrichsborg. 

Den 17 til Esserum og til Fr:; 18 til Jegersborg, afften Fridrig[s]borg; 
19 til Roskilde, afll: Fridb:» 

Den 23 Kiobenhaffuen. 

Den 24 Jegersborg, afften Frid: NB. 25 spatzerte wie til fodfi. 

Den 26 reiste dronningen til Kiøbenhaffuen for sin devotion. 

Den 28 giorde j^ en tur hen til Jegersborg diirhafiue til arbeidet. 

Den 30 kom dronningen til Friderigsborg igen. 

Den 31 reiste vie til samenfi til Croneborg om efftermedag. 



August! 94. 

Kcyserlige hoff. Reigstag til Regensburg. Reigssteder. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den 17 bleff greff Wedel og raad Urbich i Vien sckreffuen att evitere 
at giffue naagen jalusie til de unierte forsterfi ministerer ved deriC conversation 
med den zelliscke envoye; item om mediationen, at keyseren var forbunden 
at antage vorifi mediation saa og at beffordre det samme hofi sine allierede. 

— Vie fick og samm gang breffue fra Urbich, huorudi hånd beretter, 
at den cur pfaltiscke cantzeler hannem haffde sagt, at der søgtifi en dronning 
for den vnge rommerscke konge^, og at saa fremt vie haffde inclination att 
giffue hannem vorifi princesse datter*, da var det hoytid at vere betenkt 
derpaa. Vie tog det i videre refflextion. — Den 21 bleff dett forrige igen 
repeteret til g: Wedel og Vrbich, saa som rigC vice cantzeler^ sckal haffue 



* Jvfr. ovfr. S. 272. 

* N. Tessin (ovfr. S. 278). 

' Kongen bar skrevet: 18. til Roskilde, 19. til Jægersborg; men Rettelser gjøre det sand- 
sjrnligt, at ban bar villet bave det som i Texten gjengivet. 

* Josef I (f. 1678). 

* Sofie Hedevig (f. 1677). 

* Som oyfr. S. 242 omtalt var den tidligere Ibændebaver af dette Embede, den ældre 
Grev Kdnigseck (Leopold Wilbelm), død; bans Eftermand var Grev Gottlieb Windiscbgr&tz bleven. 

Danske Magaztn. 5. R, IV. 37 



290 Christian V's Dagbog for 1694. 

Aug. weret i de tanker, at keyseren ickun sine officia til att beffordre voriB me- 
diation haffde promitteret, menfi ey sielfT samme antagen, huilcket siunifi at 
vere contradictoir. 

— Bleff i conseilliet vitloffligen talt om en mariage i mellem den ro- 
merscke konge og vorifi princes datter, og examinerte vie differencen imellem 
den ewangelscke og catholiscke religion, og om og huor vit princessen kunde 
changere, menC der bleff intet vist resolveret, saa som dett er een delicat sag 
og stor diliberation meriterer. Vie beffalte mediertid att lade opsette samme 
differentier til videre efftertenckning og resolution^. 

Den 21. Vie talte og om vorifi sønC prins Friderichs egtesckab, og 
huorlidet man kunde erffare, om princesin i Suerrig* ennu var v-forloffued, 
menfi som dett i lige maade er en delicat materie, bleff og derom intet vist 
dennegang resolveret. 

Saxsen. Brandenb: * Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Collen. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den 17 fick vie den cur saxsiche(I) ratification offuer den seneste 
renovellerte alliance og derhofi effterretning, at general Schøning til Dresden 
endelig war ankommen. — Bekom og suar fra vorifi syster cur fyrstinden og 
en tacksigelse, at jeg vilde i hendifi consideration giffue vorifi orden aff Daneb: 
til den cur saxsche geheime raad Haxthusen. 

Den 21 haffde vie i conseilliet for den seneste eller siste gang tractaten 
med Gottorff og kom same dag saaledifi til enden, at hertugen tilstar, at huert 
aar, nar vie kommer i Holsten, regimentet aff obersten i ambted Renfiburg 
eller Segeberg effter vorifi behag tilsammen forifi og der aff ofi beseeifi og 
munsteris, og sckal det saa vel som vorifi reservat om eden i protocollo forifi 
og aff den gottorffscke cantzeler vnder sckreifiifi saa og vere aff samme krafit 
som tractaten sielff. 

Wolffenb: Mynster. Hessen. Meckelenb: Saxsen Lauenburg. 
Darmstat. Gotta. Wirtenberg. Pløn. V: h: aff Wirtenberg. 

Den 6 fick vie effterrettning fra bispen aff Mynster, at hånd paa staar, 
at congressen til en nermere forbund i mellem ofi og fyrsterne i Tydsckland 
imod den 9«*« electorat til Franckfort bleff holden; item fra Wolffenbuttel, at 
marckgref Louvis aff Baden gierne saa, at det sckeede med begyndelsen aff 
de(l) tilkommende maaned Septembris. 

Den 7. Vie lod ofi derpaa bege dele beffalde, og bekom Piper ordre 
at begiffue sig imod samme tid* Franckfort; hånds instruxtion bleff inrette 



^ Om denne Sag, der kommer igjen i det følgende, og som tilsidst strandede paa den unge 
Prinsesse$ ubøjelige Modstand, se Nyt hist. Tidsskr. II. 555 ff. Brasch,- Vemmetoftes Hist. III. 241 fif. 
» Hedevig Sofie (f. 1681). Jvfr. ovfir, S. 236. 
• Tilføj: til. 



Christian V*s Dagbog for 1694. 201 

eSter det, hannem herom til forne er blefTuen tilsckreven, og i seer at con- Aug. 
firmere sig i alt med Mynster og Wolffenbuttel. Til extra for denne reisse 
bevilgede vie hannem 200 rdl: 

Den 13 blefT sckrefTuen til Miinster, at effter bispenC gott findende 
vorifi raad Piper sig den ^| Sept: til Franckfort sckulde indfinde og bliffue 
instrueret efiter hanfi, bispenfi, mening. — Herom bleff ehterrettning giffuen 
til raad Meinken for att bringe WolfFenbut: til en conforme resolution. — 
Den 17 bleff dett samme Piper og berettet, med ordre at holde sig ferdig til 
den 16 yh: at were vdi Franckfort. 

— Gick ogsaa ordre til raad Meinken at begere aff hert: Anton Uldrig, 
at hånd ey wilde lade sig intimidere ved de mange falscke berettninger, som 
inood ofi, bispen aff Munster og hannem formertis, saa som det ickund var 
artificia til at sette deffiance imellem de allierte forster. 

Franckrig. 

Den 21 bleff til Franckrig efflerrettning giflfuen, huad suar vie aff Suerig 
haffde bekommed den 1 7 Augus, for att see deraff, at dett ey er voris sckyld, 
at inted alvaarligt scker til att maintinere farten, og at Franckrig derfor ey 
hafiuer reson paa sådan maade voris vndersaterfi commersie att tribulere. 

Suerrig. 

Den 6 bleff ofi aff Guldenlew reffereret, at de schwenscke sckal haffue 
sat paa ^en hånd grentze pele eller sckiel imellem Norge og Suerrig til 
vorifi prejudits. 

— Vie fant derpaa for gott at lade disse pelle nedbryde, og nar dette 
er scked, sckal Guldenlew derom taalle med den herwerende suenscke envoge 
og hannem remonstrere, huorledifi til at sette grentzeme bege parter bor att 
concurrere. 

Den 7 bleff Luxdorf effterrettning giffuen, saa og i Holland, for att 
beident giøre voris intention ey att vilde lide de Engelendei-fi insolense her 
vdi Sundet og deslige medfert, menfi at wilde meintinere voris respect ved 
behørige midel, om dett widere sckulde scke. 

Den 10 resolverte vie paa den suenscke minister Vredis* begering att 
lade vorifi convojer ennu dennegang gaa med til Franckrig for att sette 
Engelend: og Hollendeme desto mere vdi tort og att declarere dem forud, att 
vie sender en cofferdi flade med voris convoje til Franckrig, og att man for- 
haabte, de lod dem were v-molesteret, huiC ey, wilde man were betenkt paa 
andere medel, huilke breffue vie og strax lod vdferdige. 

Den 17 rescriberte vie og paa Luxdorf seneste relation, huor vdi hånd 
ofi beretter, huad suar hånd haffuer faat aff greff Bent^ paa hans seneste 



» Grev Fabian Wrede. 

* Kancelliprsesidenten Bengt Qxenstjeroa. 

37^ 



I 



2Q2 Christian V's Dagbog for 1694. 

Aug. memorial, at insistere paa et sckrifillig suar, saa som ey var trolig, at kongen 
aff Suerrig, eflfter att hafHie ret exsamineret alting, sckulde kunde eller ville 
deffendere og justifiere det, som Engelendeme haflfde giort, som aff greff Bent 
i samme suaar er scked. — Saa sckal og Luxdorf derom sig explicere med 
de andere suenske min: og remonstrere dennem, huad endelig vil følge deraff, 
saa fremt mand alt[i]d forbleff ved media consilia og vden att sette vdi effect 
dett, som tractaterne med sig fører. 

Den 24 bleff oC reffereret, at den suenscke envoye haffde faad lige 
suar fra handfi konge, saa att det synifi, att Oxenstierne dirigerer ailene 
afferene effter sin behag. 

Den 28 bekom Lyxdorf ordere sig att erkyndige, om Bielkifi reisse til 
curfyrsten aff Brandenburg^ ey andet haffde conserneret en afferen om ampttet 
Goldonau * og det, som med greff Donav i Suerrig offuer religionen for naagen 
tid er paseret', saa og huad general Barfod* igen hofi kongen haffuer forrettet. 
Den cur brandenborge minister Fallisau giffuer for eflfler handC ordre, att det 
er ickun for att complimentere kongen aff Suerrig offuer Bielkifi sckickening, 
og att berørte bege saager vdi mindlighed var affgiort. 

Engeland. Holland. 

Den 7 sckreffe vie Paulli i Engeland til at besuerge sig offuer de 4 a 
5 convoyer, som den engelscke covardi flade herfra Sundet til Engeland sckal 
convojere, at haffue manqveret at salutere vorifi castel i forbie passeringen, 
som er i mod den i alle verden sedwanlig praxin og saa m^et mere straffbar, 
som vie sammedag sielff var tilstede. 

Den 17 bleff talt om det nermere forbimd med allierterne, efller at 
Falisau haffde indsckicket protocoUet, som offuer den senest conferentzie med 
hannem og Petkum var holdet, og saa som inted fra Suerrig er at forventte, 
bleff vie ey lidet confirmeret i den haffuende disposition os med allieteme(i) 
at inlade, saa fremt det kan sckee vden ruptur aff neiitralliteten og ailiantzen 
med Suerrig, som vie agter for nøden i det minste for aperansen sckyld ennu 
* at biebeholde. 



^ Nils Bjelke, Generalgouyemør over Pommern, drog i Maj 1694 til Berlin (O. Malmstrom, 
Nils Bielke såsom generalguvem5r i Pommern, Lund 1896, S. 152). 

* Ved Freden i St. Germain (1679) var bestemt, at Byen Gollnow (i Bagpommem) med 
tilhørende Distrikt indtil videre skulde blive i Brandenborgs Værge som Pant for 50,000 Rdl. Efter 
kengere Forhandlinger sluttedes 1692 Overenskomst mellem Brandenborg og Sverrig om Amtets 
Overgivelse til sidstnævnte Magt; men nogle Tvistepunkter afgjordes først 1694 (O. Malmstr5m, 
anf. Skr. S. 124 (T., 152 f.). 

' Grev Alexander Dohna, brandenborgsk Gesandt i Stockholm, var gift med sin Kusine 
Amalia Lovisa Dohna^ der var født i Sverrig, og hvis Moder var en Oxens^ema. Hun gik 1690 
over £ra den lutherske til den reformerte Tro, hvorfor hun, skjønt tilhørende Sverrigs højeste Ari- 
stokrati, blev udelukket fra Hoffet (Fryxell, Handll. rfir. Sverges hist. IH. 201, 207. Anrep, 
Svenska adelns fittar-taflor I. 587). 

^ Den brandenborgske General Hans Albr. v. Barfas. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



293 



Den 21 bleff sckreffuen til Paully i Engeland, vel at maa interponere Aug. 
sig imellem sckipperne, nar de har qverelle med huerandere, mens ey att 
attribuere sig derved nogen juristiction for conceqvensen sckyl. 

Den 24 fick vie breffue fra Engeland, at vorifi convojer Barfod med 
sckibet Guldenlew er bleffuen attackeret aff en engelscke captein for att haffue 
difficulteret att stryge vimpelen, og at paa bege sider naagele var bleflflien 
døde og blesseret*. Vie sckrefT herpaa den 25 til raad Paully, at vie vilde 
formode, at dene insolance aff kongen eller dronningen aff Engeland bleff til- 
borlig straffet, i hensende at, saa fremdt vorifi captein kunde haffue manqvert 
i noget, man haffde burt sig deroffuer sig(i) hos ofi at beklage, menfi ey 
straxsen til vaaben at gribe, huilcket vie med meere foyge kunde haffue giort 
i mod de engelscke, som her senest vden nogen eris bewisning i vorifi presens 
Oresundet passerede. 

Den 27 bleff ofi berettet fra Engeland, att vorifi fregat Guldenlew med 
comandeur Barfod og folket var tagen vdi arrest og opfort paa Tempsen for 
den action sckyl, som offuer vimpelenfi strygelse i mellem Barffod og en 
engelsck captein seeneste passeret, og holder de engelscke Dunes som derifi 
chambre royal. 

Den 28 suarte vie herpaa til Paulli at giøre der i mod behorig remon- 
stration til att faa fregatten og commendoren og folket relaxceret med an- 
bydelse aff satisfaction, saa fremdt hånd beffantis att haffue vdi noget pecceret 
i mod handfi ordere og den erifi bewisning, som Engeland burtifi at bliffue 
bevist, dog vdi den forhaabning, at det same sckede i regard aff dette, som 
senest vdi Sunddet passerede, huor de engelscke capteiner vorifi castel Crone- 
borg i vorifi presense huerken saluterede eller i naagen anden maade derifi 
sckyldighed observerede. 



Cantzelie. Justisie. Politie.* 

Den 3 sckreff vie til abtistinden aff Itzehoe, hertoginden Dorte Louvis*, 
att infinde sig igen hofi conventen, saa som hendifi frawerelse haffde foraar- 
saget store confiisioner sammestedfi. 

— Vie fant og forgott, at vorifi general supperintendent sckulde holde 
visitation i alle kirker i fyrstendommene, som ofi og hertugen i gemen til hører. 

Den 25. NB. Vie resolver hofi 06 sielff effter vorifi samvitighed ey att 
kunde til staa eller aprobere, at vorifi datter Sophia Hedivig sckulde antage 
naagen anden religion for naagen verslig ere og dignitet sckyl, saa som slig 
forandring kunde vdi fremtiden geraade til vorifi arffue huset og fundamental 
kongelouifi suekelfiee, huor vd offuer icke allene Gudfi fortomelse, men og total 
ruin kunde med sig føre offuer disse riger og lande. 



^ Om denne Affære jvfr. Lfltzow, Hist Efterr. om Danske Søe-Officierer S. 35 f. Garde, 
Efterr. om den danske og norske Søemagt I. 341. 

' Rnbrikken cCamer og Finance» staar tom. 
• Se ovfr. S. 272. 



294 Christian V's Dagbosr £or 1694. 

Aug. Den 28 holte vie conseil oflfuer naagele frandscke priser, vdi Norge fra 

Engelendeme tagen og vdi Fleckerøen opbragte, og 4 deraff relaxceret og fri 
erkleret og it for god prise. 

— Bleff vnder admiralites retten vdi Norge opheved, og sckal de ickun 
informere om sagerne og referere her til admirallitetet 

Militer, til landfi og wandfi. 

Den I permeterte vie den hoUendiske commendeur alf de her ligende 
9 fregatter tillige med sine capteiner att komme herop paa slottet att aff lege 
derifi compliment eiiter derifi begering, huilke og saa i ser tackede mig, att 
mand dennem haffde suaret paa derifi beneventerin. 

Den 2 mod afltenen lod de vnder Huen ligende 4 a 5 engelske fre- 
gatter derifi commendeur^ vide, att de og vilde den afften ennu sckyde derifi 
bienvenu, huorpaa vie lod dem suaare, att sligt ey behøffedifi, og* de var saa 
langt fra ligendifi og til med sildig paa afften, saa scheod de dog aff egen 
caprice, roens som man neppe kunde høre eller see til dem, bleff dem ey 
suaarret med naagen løsning sckud, til med vilde de icke giøre i tide derifi 
complimenter, mens biede til den tredige dags ende. 

Den 3 bekom alle sckibene og convojeme, som var 14 i tallet, god 
vind og passerte her forbi Croneborg castel til Westersoen, og helsede alle 
sckiben med sckud vndtagen de 4 a 5 Engelender, huilke ey heller bleff 
suaret som de andere, huoroffuer vdi Engeland sckal klagifi offuer derifi in- 
solantzer aff Paully. 

Den 4 resolverte vie paa admiralites memorial, i. at nar maii sicker 
kand vide, at naagen soldater eller baadfifolk aff vorifi vndersatter var udi et 
eller andet hoUandfi coufferdi sckib, og de samme effter anffordring vdi mind- 
lighed ey vilde lade affolge, da maatte det capteinen paa vagt sckibet vdi 
Sundet vere tillat at offuergaa paa saadan eit cofferdi sckib for at bemegtige 
sig samme vorifi vndersaater, dog vdi alt saadandt besckedenhed og moderation 
brugifi, saa ingen maa haffue årsag att klage; 2. at huifi fremmed sckib som 
maatte inkomme og sckyde for vagt sckibet, dennem sckal ey videre end med 
dansck losning suarifi og ingen lunde med sckud for sckud, som aff endel 
bliffuer pretenderet; 3. at huifi dansck sckibene som vagtsckibet motte passere 
og det icke med behørig strygning honorerede, sckulde tiltallifi derffore, til 
huilken ende capteinen derifi naffuene sckal optegne og til admirallitetet opsende. 

— Resolverte vie, att ob: Witberg fra dett militer comando paa Bor- 
renhollem maate forløffuifi, og ob: 1: Bugenhagen commando til videre igen 
at forrette. 

Den 7 approberte vie det kiob, som med Texeera er giort om Drax- 
holms godtz, og at de derpaa resterende penge aff regementernis cassa til de 
stipulerede tiider sckulde betallifi. — De deputerede ved land og søe estaten 



^ Her mangler sikkert Ordet: os. 
* Her mangler maaske Ordet: skjønt. 



Christian V*s Dsgbog for 1694. 



295 



blefr aff ofi anbefTallet samme penge afT regimentfi casserne at lade betalle, Aug. 
nemlig nu strax 9540 rigsdaller og resten, som er 13773 rdl:, til førstkom- 
mende Kieler omslag. 

Den 18 blefT gen: major Wibe anbeflfalled, huorledifi hånd sig sckal 
forholde med de stytter eller sckielle pelle, som aif de suenscke langt offuer 
de gamle grentzer in paa vorifi nordiske grund ere henførte til at opreisse, 
nemlig dem vdi aldt stilhed at lade bort føre, og huifi andere igen did forifi 
maatte, da i lige made dennem atter igen lade bortage, saa og huad hånd de 
suenscke sckulde suaare, om de sig deroflfuer anmelde maatte. 

Den 21 resolverte vie paa oberste Witbergs memorial, att hånd handfi 
til foren haffde gaje, nemlig 1000 rdl:, herefHer og intil widere maa beholde. 

Den 28 bleff oberste Haxthusen som brigadier bestilt og handfi patent 
den 19 Junij dateret, fra huilken tid hånd vdi Flandren hoC voriC truper 
tieneste giort haffuer. 

Adschilligt. 

Den 4 fangede vie 2 jorte, en jog vie sielfT, og den anden jog en 
hund vdi Sundet, og bleff tagen med baade, huor camerjuncker Jul * til kom, 
der den bleff tagen. 

Den 6 jagede wie og fangede ey. 

Den 8 til Jegersborg medag, afiten Friderigsborg. Den 9«*« der stile. 

Den 10 communicerte vie om morgenen, mod afiten Croneborg. 

Den II jagede wie og fangede en jiort. 

Den 13 jagede wie igen og fangede jorten. 

Den 14 bleff wedeløbet holdet til hest med Schel* i mod Tom fra Crone- 
borg til Kiøbenhaffun, og red jeger Hanfi for Schel i mod jeger Tom, og kom 
Hanfi vdi 5 korterstid til slagbommen for Kiøbenhaffuen fra Croneborg slag- 
bom. — Den 15 war jeg i Kiøbenhaffuen og an passant til Jegb: 

Den i6 kom wie igen til Croneborg. 

Den 17 jagede vie og fangede* 

Den 20 jagede vie igen. 

Den 22 war jeg til Jegersburg til medag, NB. afften til Croneburg. 

Den 23 sckød jeg en jiort i dronningenfi nerwerelse og en den i Augus 
og en, som Guldenleu war hofi, er saa 3 jorter. 

Den 24, Bartolome, jagde wie en jort og fangede den i søeen, mens 
jeg wilde ey sielff ride neder til stranden. 

Den 27 jagede vie og fangede jorten i stranden. 

Den 29 jagede vie og fange(!) jorten, og fulte wie med til wogns. 

Den 30 var jeg til Esserum og lod folerne brende med deris moder 
merke og wangenifi tegen; sckød paa weien 2 jorter. 

Den 3 1 jagede vie vorifi Egidie jort i steden for i 7b: og fangede den. 



> Knud Juel. 

' Jørgen Skeel. Jvfr. Jens Bircberods Dagbøger S. 295 f. 

* Ikke fortsat 



296 Christian V's Dagbog for 16^ 



Sept September 94. 

Keyserlige hoff. Reistag til Regensburg. Reygfisteteder{!). 

Spannien. Portugal. Pohlen. 

Den I fick vie breffue fra Wien, at rigs vice cantzelem endelig haffde 
declareret til greff Wedel, at naar det kom til fredenfi handeling, keyseren ey 
sckulde manqvere at eifterkomme handfi løffte om vorifi mediation. 

Den 4 bleff dette aff ofi med tacksigelse accepteret ved en ordere til 
greff Wedel til Wien saa og Vrbick. 

— Bleff og til Piper notificeret, att congressen i Franckfort ey ennu 
aldelifi var fastillet paa den ^g /br:, og bleff hannem derhoC anbeffallet at 
appeuyere de 5 puncter, som bispen ved denne congres som ingredientier aff 
en ny tractat imellem førsteme vil lade proponere, og ey endnou at talle, om 
majora eller unanimia i cursagen sckal gielde, menfi det til it stick blad^ at 
beholde. Huilket og Meinke bleff sckreffen. 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Maintz. Trir. Cøllen. 

Gottorff. Zel. Hanover. 

Den 7 fick vie et sckreiffelse fra cur Saxsen i steden for en formel 
tractat, huorudi hånd oC sin bistand og hielp til Elfiloldenfi beffordring pro- 
miterer, og det imod den forhaabning, som hannem effter vorifi ordre ved 
Haxthussen er bleffuen giort anlangende de 3 puncter om Saxsen Lauenburg, 
Erfurt og hånds fettere. 

Den 8 suarte vie derpaa og accepterede handfi erklering om Elflflolden, 
med forsickering at wilde oprigtig prestere, huad Haxthusen derimod haffde 
promiteret. 

— Bleff endeligen tractatet med Gottorff anlangende vorifi holstenscke 
dragoner regiments ofuerladelfie til hertugen paa 3 aar eller og en kortere tid 
effter vorifi gottfindende føllig til ende bragt og originallierne imod en anden 
vdvexzelet. Om munstering i vorifi eegen nerverelse bleff ad protocol: sti- 
puleret: dafi auff die desfalfi von ihre k: m: defi hertzogen durl: gegebene 
nachrigt vnd dero ertheilten ordre vnd notige anstalt der oberste etz: sig stellen 
soUe, huilked siste ord sa vel paa ofi som hertugen kan refereris, og ere vie 
og sindet att giffue samme ordere ligesavel som hånd til obersten, huilket 
cantzeler Reigenbag og sielff haffuer tilstaad, at det os ey kunde negtifi. 

Den 15 war vie til Colding. Der inviterede ofi hertugen aff Gottorff 
att speise med hannem en passan til Gottorff eller Danewerdt*, huor for vie 
ofi excuserede med vorifi hastige reisse. 

Den 16 kom en til mig fra Wolffenbuttel, som giørte mig it compliment, 



^ o: Parérplade. 
' Danevirke. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



297 



mens hånd sckulde invitere dronningen att vere fadder aff den vnge wolf: Sept. 
printzesse*. 

Den 17 sente jeg camerjunker Trolle til h: aff Gottorff og min syster for 
att giore exciiser og contre complimen. 

Den 22 bleff vorifi holstenscke dragoner regimen vnder oberst Revenklau 
effter tractate og accorten til hertugen aff Gottorf leffuerett, som protocollen 
dett formelder. Paa vorifi side var der til commitereret{I) ob: secreter Harrebo, 
g: m: Otte Rantzau og ob: crigfi comissar Amptor, paa hertugens side var 
cantzeler Reigenbag og rad Mekelenburg som deris krigs commissarius. 

Den 23 lod wie wed camerjunker Trolle invitere hertugen aff Gottorff, 
min syster, princen og princesseme. Kom Trolle om afRenen tilbag igen med 
it comppliment, og att hertugen vnsckiilte sig at were incommoderet aff en 
brug', saa hånd ey wel kunde kiøre i en wogen, mens wilde en anden gang 
kome, huor jeg hannem b^erte. 

Den 24 kom min syster, princencen{!) og princesseme aff Gottorf til 
mig i Rensborg, huor min syster giorde store protestationer og complimenter 
for hendifi here, lige som hånd haffde sagt til Trolle, wilde endelig, at jeg 
motte kome an passan til dem i Daneverk, mens j^ vnsckiildete det altsamen 
og at komme, om Gud wil, ad aare ud igen til dem og da instille mig. 
Dermed reiste de til Gottorff igen. 

— Bleff den gottorffsche cantzeler Reigenbag til kinde giffuen, att vie 
resolveret att lade Ober Eidereren aabene og dem, der led sckade, effter billig- 
heden att betalle, huor til han og mente hanC herre sckulde concurrere. 

Den 29 gick ordre til Eherenschildt i Hamborg, til Piper og Meinken, 
saa som de hanoverscke tragter at giøre de vnierte furster diffident i mod ofi 
med forr^'ffuende, att vie vare sindett at sette ofi med Hanover og det ved 
en mariage i mellem vorifi princes og hertugenfi aff Hanovers elste søn, som 
sig vil lade sckilde fraa sin gemallinde', saa og ved Elff toldenfi erlangelse, 
at bemelte vorifi ministri til Munster og Wolffenbuttel og Regensburg sckal 
declarere, at alle deslige spargimenter ickun ere artifices og i sig vgrundet og 
ridicul, saa sckal de og pressere paa congressen til Franckfort eller andenstedfi, 
paa dett defi mere deraff kan seeifi, at vorifi intention ey er ofi fra førsterne 
at separere, menfi ennu nermere med dennem ofi att forbinde. 



^ Hertug Anton Ulrik af Brunsvig- Wolfenbtlttels Søn August Vilhelm (succederede Faderen 
1714) hårde 29. Aug. 1694 faaet Datteren Charlotte Christine Sofie. (Denne Notits er urigtig indfort 
i denne Rubrik i Stedet for i den følgende.) 

• o: Brok. 

' Kurfyrst Ernst Augusts Søn Georg Ludvig (som Konge af England Georg I) blev i 
Slutningen af 1694 skilt fra sin Hustru Sophie Dorothea af Zelle. Han indgik ikke noget nyt 
Ægteskab. 



Dandee lAagajcin. 5. R. IV. 



38 



2q8 Christian V's Dagbog for 1694. 

Sept WolffenbytteL Miinster. Hessen. Meckelenb: Sax: Lawb: 

Darmstat. Sax: Gotta. Wirtenberg. Pløn. V: aff Wirtenberg. 

Den I bleff til hertugen aff Pløn som og til hertugen aff Wirtenberg 
sckreffuen, huad som helst med fregaten Giildenlew og comandeur Barfod var 
passeret, for att beffordere dettfi relacxcering hos kongen aff Engeland vdi 
Flanderen. — Dett bleff og til alle voris vdenlendiske ministrij til efflterrettning 
sendt. — Bekom vie eit hel høfflig suar fra hertugen aff Wirtenberg Stuckgart 
paa vorifi notification, at hånd war antagen i brødersckabet aff elephant orden, 
og saa som hånd derhofi var begerendifi, at orderens zeirat hannem aff 06 
maatte tilsckikifi, bleff Geismar, som nu er i Franckfort, den 4 beorderet, og 
det ved en expres lackey, same zirater tilsckicket. Vie beffallede hannem 
derhofi at confirmere hertugen aff Wirtenberg ved samme leilighed i handfi 
tagene resolution, congressen til Franckfort med att besckicke, saa og att soge 
hannem at disponere, den verein i mellem fyrsterne med att vndertegne 
og antage. 

Den 4 bekom vie et breff fra landgreffuen aff Cassel, huorudi hånd 
worifi widere hielp implojerer imod Curland til att faa resten aff handfi ge- 
mallinfi brudesckatt^. 

Den 4 suarte vie herpaa, at omensckiønt det ofi ey liden fortred haffde 
foraarsaget det, som allerede var betallet, at erholde, vie dog landgreffuen 
derudi fremdelifi vilde vere behielpelig. — Herom bleff og strax aff ofi derom 
til hertugen i Curland sckreven, og sckickede copien aff samme sckreiffelse til 
landgreffuen. 

Den 28. Som vi nu kom fra vorifi reisse, fant wie en affgesante fra 
Saxsen Gotta*, som er beordere[t] att in lewere den forrige herifi* elefant orden 
og affhente en ny eleffant for handfi nu verend herre*, huilken den er alt 
lenge tilsagt. Sa beror dett ickund til stattholder Guldenlew hiem komst, saa 
kan dett dis bedere scke. 

— Rumor* giørde same dag ansogning, att hertugen aff Saxsen Weis- 
senfelfi® som nermeste successor til curen ogsaa maatte honoreris med same 
orden, huilket vie samtyckte, naar hånd ved vorifi syster vde'' Saxsen derom 
lader anholde. Dette kand nu defi lettere scke, saa som ved v: stat: Høgis 
dod en platz er vorden vacant®. 



* Landgrev Karl af Hessen-Kassel, en Broder til Christian V's Dronning, var gift med en 
Datter af Hertug Jakob af Kurland. 

* Hof- og Kammerraad Johann Jacobs (Kreditiv af 24. Juli). 

* Frederik I (f 1691). 

* Frederik II. 

> Gehejmeraad Kaj Rumohr til Røst (f 1708). 

* Johan Adolf II. 
' o: udi. 

* Hertugen fik Ordenen i Decbr. 1696, ikke et halvt Aar før sin Død. — Vicestatholder 
Just Høg i Norge var død 26. Sept. 1694 i Christiania. Jvfr. ndfr. under Oktbr. i Rubr. « Adskil- 
ligt >, hvoraf synes at fremgaa, at Notitsen ovenfor i Tezten først kan være skreven i Oktober. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



299 



Franckrig. Sept 

Den 19 bleff til Meierkron sckreffued, at om ensckiønt der war liden 
apparance at bringe den keyserelig hoff der til at giore naagen proposition om 
freden, førren Franckrig sig nermere erklerer, saa vilde vie dog med ambassa- 
deuren lade offuerlege, huorledifi aff den disposition, huorudi cur Pfaltz sckal 
vere at beffordre freden hofi keyseren, best kunde profiteris, at ofi i mediertid 
kiert var, at Franckrig war sindet med samme curfyrst den aflfbryte negotiation 
at lade reassumere, og at vie billigt beffandt, at der naaget reellet afi* hannem 
prestertis imod subsidierne og andre deslige avantages. 

Engeland. Holland. ^ 

Den 3 gaff den herverende engel: secreter it memorial herom* til greff 
Revenklaw og begerte derudi satisfaction og commandeiirens Barfodfi bestraff- 
ning. Vie bevilgede det saaledifi, forsaa vit hånd hafTde handelet i mod det, 
som andere potentaters og kronedehoffuerders(!) orlogfi sckibe pleiger at giøre, i 
den forhaabning at faa i lige maade satisfaction for det, som i Sundet var passeret. 

Den II gick en ordere til geheimte raad Plesse, som sig for sin kur 
sckyld til Aacken vdi baadet opholder, at opwarte paa handfi hiem reisse en 
passent kongen aff Engeland i Loe' for at sondere hanfi rette intention offuer 
den her ved Falisaw og Petkum proponerte nermere alliantze saa og at søge 
at bielege differentien offuer dett, seenest i Diinis er passeret, til huiiken ende 
hannem bleff tilsent alt, huad hidin til vdi denne saag er forhandelet, og i seer 
den seeneste resolution, som den engelscke secreterer bleff giffuen. 

Den 29 bleff aff den herverende engelscke secreterer til kinde giffuen, 
at handfi konge var fornøyet med vorifi seneste resolution om actionen i Diinis, 
dog war hånd obligeret i denne cron Engelandfi høyhed angaande sag først 
handfi conseils i Engeland mening og betenckning deroffuer at inhente, og 
huad i Sundet seenest var passeret, derude (1) disapproberte hånd sine com- 
mendeures conduite og var resolveret, at salutationen aff voris castel Croneborg 
hereffler med 3 sckud sckede og med 3 sckud, som dog er vorifi løssening, 
besuarifi. — NB. Huilket billig og nocksom kan antagifi, saa som Suerrig ickun 
med 2 sckud saluterer. 

— Bleff aff den hollendiscke resident begiert, at for vorifi vndersaatterfi 
pretension een general summ maate kreffuifi, om des snaarere til sluttning at 
komme, huor paa hannem med forste sckal suaarifi. 



Cantzelie. Justis. Politie.* 

Den 24 bleff aff ofi resolveret att lade Obereideren aabene til Rens- 
borgfi byifi tiltagelse og commersiernis beffordering, og gick deroffuer ordre 



^ Rubrikken c Suerrig* staar tom. 

* Nemlig om det under August omtalte. 

* Slottet Loo i Geldem, Vilhelm Ill's Yndlingsopholdssted. 

^ Den foregaaende Rubrik cCammer og Finance* staar blank. 



3i* 



iQO Christian V's Dagbog for 1694. 

Sept. til grefT Rantzau^ paa same maad til commedanten g: m: Fux, og att, siden 
det er giørt, en huer ei!ler billighed sckal ersettiC, huad sckade de derved 
kand lide. 

Den 29 blefr paa cantzeler Bretenau giffuene berettning, at Curbran- 
denburg vil sckicke nagele truper i hersckab Knibhusen under den pretext at 
exceqvere penge, er sckreffuen til Haxthussen at detumere curfyrsten fra denne 
resolution, effter som vie som oberformynder aff den vnge greffue aff Alden- 
burg ey kunde tilstaa dislige excecution, menfi haffde curfyrsten naagen pre- 
tention imod hannem, vilde vie hannem paa hanfi ansogning forschaffe. Gick 
ordre til Wedel d. 29. 

— Dett bleff Guldenlew notificeret til hand(!) widere efflerrettning og 
godffindende. 

Militer, til landfi og wandfi. 

Den I bleff capt: Just Jul paa convojeren Linormen beorderet hånds 
forhold om wimpelen, i tilffal hånd i mod forhaabning motte kome vdi Diinis 
eller i en eller anden engelscke haffuen, huor nagen flaade eller esq vadre 
vnder en engelfi flag mand maatte vere eller komme, att hånd deslige for- 
tredelighed, som captein Barfod var vederfaret, ved alle wimpelerfi og flagerfi 
saa og sténgemifi ind og nedtagelse sckulde evitere, og bleff hannem til yder- 
mere efilerrettning sent copia aff bemelle capt: Barfod insente relation. 

— Ob: I: Nostis som commendant vdi Christiansands forter anbeffallet 
de 3 priser, som de engelscke, og den ene, som de franscke effter vnder 
admiralitets rettenfi dom i Chr: sand var til dømbt, at lad vere folgagtig effter 
dommenfi indhold, huilcket vie saaledifi vdi voris conseil gott fant og resol- 
verte, saa og att vnder admirallites retten vdi Chr: sand og Bergen sckal op- 
hevifi og lige ind for ober admirallitetes rett til paa kiendelse kome, og de 
deroppe ey videre hereffter at giøre end vinderne effter louwen edelig at aff 
hore og om sagenfi beschaffenhed al vedbørende effterrettning inhenter. — 
Bleff alle ob: til hest vdi Danmark og fyrstendomene beorderet att møde vdi 
Ringstedden, Odense og Kolding, Flensborg, Rensborg og Itzeho, huer til sin 
bestemte tid. 

Den 4 bleff capt: Sested' beorderet att antage sig convoyen ad Franckrig 
vdi capt: Barffodfi sted, bleff og derhos instrueret, huorledifi hånd sig med 
wimpelens føring scksd forholde, og det effter den ordrer, capt: Jost Jul 
bleff giffuen. 

— Bleff aff ofi resolveret paa deputertemis forrestilling, att den ny 
fregat, som er bygt vdi Norg, saa og barqvelong Lossen sckulde her hid 
komme. 

Den 8 bleff capt: Barfod anbeffallet, saa snaart hånd vdi frihed med 
fregatten Guldenlew var, sig vfortøffued herhid at begiffue og ey til Franckrig. 



* Statholder Ditl. Rantzau. 

* Magnus Sehested. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



301 



— Resolverte vie og paa g: m: Munkifi memorial, at ennu 2 18 p:, Sept. 
8 12 p: styer(!), i 200 p:, i 150 p: metal mørser sckulde stobifi her paa 
giethuset. 

— Patent for ob: Pfort* vndersckreffuen att vere commendant paa 
Croneborg vdi g: m: Gevikes sted. 

— Bewilgede vie, att Rosenheimfi søn* maa nye til vnderhol for for- 
modene tieneste vdi fremtiden 100 rdl:, som forrig ob: Cuscherons enke* vdi 
dett nordiske^ militer r^lement til føren nyt baffuer. 

Den 1 1 bleff den vnge greff Revenklau tilsent copia aff tractatet med 
Gottorff op rettet angande handfi vnderhaffuende holstenscke dragoner regemt: 
i saa vitt offuerlatt til hertogen paa 3 aarC dd, og derhofi anbefTallet, officerene 
og gemene det i tide at tilkiende giffue, saa om naagen derwed kunde haffue 
naaget at sige, at sligt i tide kunde enderifi, foren de æden for hertugen tilise 
afflagde. — Resolverte vie paa deputertemis memorial angande de penge, som 
regimentsckreiffueren Blanksted ved ob: Bassums regiment^ aff cassen haffiier 
taget og forvendt, at som ordonansen og vdgifTuene ordres vdtryckeligen for- 
melder, huem med casseme sckulde haffue insende, og de vedkommende i saa 
maade ey for vorifi interesse vedborlig haffuer vigileret og agt giffued, saa 
bør de til samme summe suare og igen sc^e deris regres hofi bemelte regi- 
ments sckreiffuer Blanksted. 

Den 13 reiste vie vdi GudC naffuen først til Ringsted, huor jeg om 
eStermedagen saa de 3 selandscke regiment til hest, huilke temelig haffde for- 
bederet sig; det sletesde aff dem war ob: Numersens®. Wie bleff natten der. 

Den 14 kom wie, Gud were loffued, lyckelig offuer Belttet, dog med hel 
contrarig wind og hart weyer, vdi 5 timer offuer til Nyborg. 

Den 15 munsterede wie de 2 fynscke regim: ved Odensøe, som ware 
vdi god stand. Om afftenen kom wie til Kolding. 

Den 16 bleff wie til Kolding og saa de 4 judscke reg: til hest, som 
ware vdi god stand, saa og 7 cop: aff det judscke til fodfi og i aff det fynscke. 

Den 17 saa vie til Hadersleben 3 cop: aff de fynscke, og til Flensborg 
om afftenen, huor 3 cop: til fod aff p: Geo: war. — Den 18 besaa jeg liff 
regem: til hest, huilket ey synderlig haffde forbederet sig, menfi slettere, og 
kom ieg om afftenen vdi Rensborg. 

Den 19 saa jeg arbeidet til Rensburg og beffant, att der var mere og 
flitiger arbeidet, en som vie ofi formottis. 

— Resolverte vie og expederte, huor regementeme til fods effter ful- 
fførte arbeyd vdi qvarter sckulde forlegifi effter opsattzenfi formelding. 



^ Hans Erasmus ▼. d. Pfordten. 

* OverkrigskommisBXr Jens Rosenheim (f 1690) havde Sønnen Chr. Ulr. R., der blev 
Faendrik 1698 og døde 1700. 

' Anton Coucheron, Kommandant paa Akershus (f 1689), efterlod Enken M. A. van Langen. 

* 3*. norske. , 

* 2. jydske nationale Rytterregiment. 

* Matthias Numsen var Chef for 2, sjællandske nationale Rytterregiment. 



302 ChristiAn V's Dagbog for 1694. 

Sept Den 20 reiste vie til Glyckstad, og vnderweigC til Itzeho saa vi 5 comp: 

aff p: C: r^: Om efftermedag saa jeg i Glyckstad 9 comp: aff droningens 
regem:, temlig ilde monderet. — Den 21 saa vie 4 comp: aff artoUeriet, hel 
gode. Vdi Crempe saa vi 3 compe: aff p: C: reg: Medagen i Itzeho og saa 
siden dett Norge dragone lif reg: vnder Leiiendal, huilket kan passere for 
voriiS lif reg:, saa og excercerte det holstenscke dragoner regement. 

Den 22 reiste vie til Rensborg igen, og bleff samme morgen ved Itzehoe 
det holstenscke dragoner reg: vndr(!) ob: g^eff Revenklaw til hertugen aff Got- 
torf offuerleweret til cantzeler Reigenbag og com: Mekellenburg og vdi ed tagen 
og siden munsteret aff vorifi og hertugenfi commissarier Amtor og Mekelenb:, 
offuer levert paa vor side aff ob: secret: Haarebo, g: m: Rantzau og com: 
Amtor eiiler tractatet. 

Den 22 ankom vie til medag til Rensboi^, om efllermedagen saa vig(l) 
infanterie vdi leieren og guamisonen vdi Ny Rensborg saa og artolleri com- 
peniet, c^ beffant sig alting vdi god stand. 

— Bleff ordere giffuen til g: maj: Fux att lade Ober Eideren aabene, 
saa den navigation kunde giørifi brugelig til RensborglJ difi hedere opkomst, 
og att man vil betale dem, som kunde deroffuer lide sckaade. 

Den 24 vdi Rensborg bevilgede vie ob: 1: la Batte predicatet aff oberste, 
huorpaa hånd og bekom sin bestalling. 

Den 25 reiste vie fra Rensborg og aflften til Hadersleben. 

Den 26 reiste vide(l) offuer Lidin Belt, medag Assens, i gemmel Fyn 
og for vinden offuer Storebelt afften, til Corsor fra Nyborg i 2 timer it qvarter. 

Den 27 fra Corsor til Kiobenhaffuen, Gud vere loff, lyckelig hiem igen. 

Den 29 gick ordere til felm: greff Wedel ey at tillade naagen branden- 
borgge truper* marsere igennem greffsckabeme til Kniphusen for at exceqvere 
sammestedfi for naagen restantzer aff qvarter penge, menfi at unsckulde sig ey 
at haffue order nagen durgmars at tilstede; dislige om Guldenlew til Kniphusen 
begerte folck, da hannem at assistere. 

Den 29 bewilgede wie, att til arbeidefi forsettelfie ved elven i Trunhiem 
200 rdl: vdi aar betallis sckal. 

— Haffuer deputerterne ved land og soe estaten ved derifi forrestilling 
om de 9 qvartaiers affbetalling med de 2000 rdl:, vie til søe estaten bewilgede, 
saa wel anordenet, at ^ rdl: gield dermed i saavit og for dett første er stoppet 
og clareret aff os og aproberet, og at hereffter aff søe estatens medeler 
3 — 4 — 500 rdl: til enker og faderløse børen til gieldens rest videre og ganscke 
clarerin arligen maatte anwendefi, og der med disse ^ rdl: ey mere bør 
anforifi. 

Adsckilligt. 

Den 5 jagede vie en iort aff 18 ender og fangede den vdi Sunder 
søen ved Haresckou. 

» Tilføj: at. 



Christian V's Dagbog for 1694. 303 

Den 6 var jeg vde i durhafTuen ved Jegerfiborg og forsøgte majeinen^ Sept 
med bordet vdi dett ny huC kaldet Heremitagen. 

Den ^ efTtermedagen blefT sckut forstegangen aff oC effter papagoien 
til lige roed princeme paa det ny sted, som Københaffuenfi borgere og sckytter 
er forundt sig att excercere*. 

Den 8 var droningen og prin: og princesseme vde tilgest paa Here- 
mitagen. 

Den 9 war jeg vd roet i Callebo, huor en aff fyrwerkerne kløffuede en 
hel stor kampe sten vnder vandet 3 fod dyb vdi 4 store stycker. 



October 94. 

Saxsen. Brandenburg. Pfaltz. Maintz. Trir. Collen. Gottorff. 

Zel. Hanover.* 



^ o: Maskinen. Her menes et mekanisk Bord, et c Eremitagebord > (jvfir. Tidsskr. f. Kunst- 
atari 1891, S. 156 ff.). 

' Det 1694 gjenopliyede danske Kompagni havde faaet sin Skydebane udenfor Nørreport 
[0. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V. 331). 

' Den foregaaende Rubrik: cKeyserlig hoff. Reigsing til Regensburg. Reigfisteder. Spanien. 
PortsgaL Pohlen« staar tom. 



/ 






.13 



Den 6 bleflf Eherenschildt i Hamborg anbeffallet at antage sig hertugen 
aff Gottorfffi sag imod staden Hamborg, saaledifi att hertugen maa blive i|f 

gifiuen satisfaction for den spott, hannem er vederfaren, i det de Hamborger * P| ' 

for nogen tid siden sig haffuer understaaet med derifi soldater at nedbryde een ' |i»^ 

vand mølle i ambt Reinbeck, hertugenfi territoria, og att Eherensckildt herom 1 1|: . 

sckal begere deputerter afi magistraten og dennem tilkiendegiffue, at vie kraflft ^';p ir 

den gemene r^ering og unionerne var obligerede hertugen i denne saag at -iSit' 

bitrede, dog til at aflgiøre sagen i mindlighed vorifi officia hofi hertugen gierne If, 

vilde amployere. — Den 19 suarede Eherenschildt her paa att haflue talled å. 

med b[o]i^emester SchaflThausen saa og 2 deputerede om denne sag, og at ilil 

Qti syntifi, at de vilde giffue hertugen satisfaction, dog ey nogen penge, som ^-H ti 

aff hannem sckal pretenderis. '' '• 

— Feltmarschalk Wedel beretter fra Oldenborg den 15 oct:, at de |, 
brandenborgsche truper igen qviteret det jeverske land, der de excecutions ,j ^^ 
gebyr hafTde faat betallet. — Herpaa gick ordere til Haxthusen sig offuer den # 
excecution alworligen hoC curfy: aff Brandenburg sig att besuerge. 

Den 23 bleff denne ordre i saa vit revoceret, at i hensende at de cur 
brand: ministre sielff begynder at erkinde derifi tort, hånd ey videre sckal 
giøre naagen besuerring, menfi alleneste anføre, att vie forventede, at deslige 
ey mere sckede. 

— Fick vie een cur fyr: resolution paa Haxthusens første memorial 
om dene sag, huor ved cur fyr: formener at justificere den forretagene exce- 



304 Christian V's Dagbog for 1694. 

Okt cution Og derhofi anfører, at hånd paa gref&ckabeme i lige maade er assig- 
neret og ickun par complesanse derom hidintil ey naagen anffordering haiTuer 
vildet giøre. — Vie resolverte herpaa at lade i mod den v-formodentlige pre- 
tention saa vel til Vien som ved det cur fyr: hoff protestere, saa som keysseren 
i seeneste tractat med ofi sig haffuer forbundet ofi fra al vidire assignationer at 
beffrie, curfyrsten og sielff sig for naagele aar hafiuer erklerett ey at ville 
giøre derom naagen videre anfordring. 

E)en 23 bleflf os fra regeringen i Geliickstad berettet, at hertugen afT 
Gottorff haffde giort besuering imod den aff ofi fattede resolution, Ober Eideren 
att lade aabene. — Huorpaa bleff commissarieme til de holstenscke comissioner 
beorderet at giiTue de fyrsti: til kiende, at hertugen ey haffde raison sig ofluer 
en sag at besuerge, som var evident til landefi beste, saa haffde vie og han- 
nem i tiden ladet notificere vorifi forrehaffuende, huor imod der inted var bleffuen 
repliceret, og vare vie i det offrige genegen med handfi commissarier at lade 
estimere den sckaade, som naagele possessorer aff de angrentzende adelige 
godfi derved kunde lide, og dennem derffor fomøygelse at lade vederffaare. 

Den 27 sckreff vie til hertug August til Norborg, om hånd icke vilde 
giffue en visite til hertugen aff Gottorff for at affgiore med hannem sagen om 
Gottesgabe^ saa som det syntifi, at hånd ickun begierer den complaisance <^ 
siden at vilde affstaa handfi pretension om samme godsefi restitution. 

— Same dag fick vie en vicite aff en fyrste aff Anhalt, som er schwoger 
til dene aff Norborg eller aff Hazkerode, kaldifi saaledifi'. 

Wolffenbuttel. Miinster. Hessen. Meckelenb: Saxsen Lauen: 
Darmstat. Saxsen Gotta. S: Veisenfels. Wirtenb: Pløn. Vor 

aff Wirt: Ostfrifiland og Emden. 

Den I haffde den saxsengottiscke affgesent til att anname ordenen aff 
eleffante privat audiens. 

Den 2 bleff den wolffenb: affgeordnede til att bede dronigen(l) til fader 
igen dimiteret med it present for hannem aff 100 duca: og it compliment 
sckreiffelse fra dronnigen. 

Den 12 fick vie breffue fra Miinster, at keyseren sckal vere sindet at 
lade nu proponere til Regensburg den hannoverscke cursag, saa att admis- 
sionen aff cron Bøemen det curfyrstl: coUegium', og det paa den made, at 
naar sagen ickun kommer til deliberation, denne ey kand manqvere. 

Den 13 resckriberede vie her paa til g: r: Eherensckildt at suare til 
bispen, at vie var aldelifi med hannem vdi en mening, at for alting derhen 



' Gods paa Ærø. Om Hertngen af Gottorps Fordringer paa det se Httbertz, Beskriv, over 
Ærø S. 50 f. Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. der Hersogth. Schleswig, Holst. u. Lauenb. II. 445. 
Nordalbing. Studien IV. 181 f. 

' Hertug August af Nordborg var gift med en Datter af Fyrst Frederik af Anhalt-Harz- 
gerode. Hendes Broder var Fyrst Vilhelm. 

* Her mangler Ordet: foreslaas ell. et lign. 



Christian V's Dagbog for 1694. ^05 

tragtifi at forhindre deliberationen ved rigfidagen til at forrekomme fomeflfente Okt. 
intrigue og imedlertid att beffordre congressen til Franckfort for at sette sig 
nermere imod alle deslige forrehaffuende prejudicerlige desseiner. — Herom 
bleff og sckreiTuen til Piper og Mainken, saa ^ derom talt med den herverende 
saxsiske gottiscke affgesante. — Den 14 haffde den saxsen gottiscke sin aff- 
sckedC audientze, og lewert hannem eleffantorden til hanfi herre vden widere 
seremonie. 

Den 15 bleff oC og reffereret, huad imellem voriC feltmarsckalk Wedel 
og den ostfriske cammer president Petkum om vorifi saa og SuerigiC og bispen 
aff Miinster mediation til att forlige fyrsten aff Ostfrisland med hanfi Stender 
er passeret. 

Den 16 bleff derpaa til f: m: Wedel rescriberet, at vie ved vorifi intention 
bestandig forbleffue, gierne vorifi officia med at employere til forbeneffuente 
forlig, menfi ey kunde communicere derom med Suerrig, foren Suerrig sig 
først de[r]offuer declarerede, og sckuUe det vere ofi kiert, om først det derhen 
hoC Suerrig kunde bringifi. 

— Bleff f: m: Wedel og herhofi beorderet at giffue staden Emden til 
kiende, at vie hel ilde haffde optaget, at derifi garnison var brugt til at exce- 
qvere herskabet Kniphusen. 

Den 30 gick ordre til g: r: Erenschildt at giøre Munster de forslag, at 
om ensckiønt printz Luis og naagele andere førster ey sckuld ville med be- 
sckicke conferantzen i Franckffort, at det dog burde at scke aff ofi, Munster 
og Wolffenbuttel saa og Saxsen Gotta, Koburg, Bareith, fiom dertil sig mod 
Kper haffuer erkleret, og sckulde de andere for deris interesse sckyld med 
tiden wel folge. 

Franckrig. 

Den 4 er med ambassadeuren', som til Meiercron den 19 7b: og er 
sckreffuen, og gaar hånds mening derhen at affbie greff Hammeltons' ankomst 
i Hamburg, huor han sckal forventifi, og da fornemme handfi forslag, i med- 
Icrtid kunde søgifi nagen minister ved det keiserlige hoff at giøre favorabel 
saa (^ at flattere enke dronningen aff Polen ved visse avantager for hendifi 
sonner hertugerne aff Lotteringen* ved fredenfi beffordring. 

Den 9 bleff Meiercron anbeffallet at holde sig passive, huad fredenfi 
handling angaar, saa som det er Frankris sag, og i dett offrige at giøre paa 
ny instantz om suspension aff det ny reglement om priserne. 

Den 23 bleff den franscke ambassadeur saå og til Meiercron communi- 
ccret, huad med den suenscke envoje her var passerett, saa og huad hannem 
er suaarety paa det Franckrig icke sckulde komme i den mening, at vie 



» TUfa): og. 

* Her mangler et Ord: talt ell. lign. 

' Kurpfalzisk Gehejmeraad, Grev Jacob Hamilton. 

* Dronning Eleonore Marie, Enke efter Kong Michael WisniowieczH af Polen (f 1673), 
biev anden Gang gift med den fordrevne Hertug Karl IV Leopold af Lothringen (f 1690). 

Duske Ma^mzin. 5. R. IV. 39 



jo6 Christian V*s Dagbog for 1694. 

Okt. haffuede proponeret denne saag, og blef vorifi til den suenscke envoje giffuene 
resolution same dag til Franckrig sckicket for att giffue derved til kinde, at 
vie ere resolveret at maintinere neutralliteten og farten, om Suerrig ickun vil 
trede med ofi i it nermere concert eller giøre dett samme som vie. 

Suerrig. 

Den 5 bleff Liixdorf beorderet att giffue vdi Suerig til kinde, att vie 
haffde forre (som Spaniene(l) begert) at holde med dem en conferens om vorifi 
opbragte sckibe, saa saa vie gierne, om de vdi Suerig også wilde instruere 
derifi minister tillige med vorifi ofTuer denne saag paa en fod; effter vorifi 
mening wilde fortit^ rettifi paa 2 ting, i. att erholde satisfaction for de op- 
bragte sckibe, 2. at afftalle, huorledis farten sckulde scke i tilkommende tid. 
— Bleff og Luxdorf beorderet at besiierge sig ofTuer, den paa ny til Franckrig 
destinerte convojer at haffue med taget vnder sin convoy pomerscke sckibe 
imod tractatens' 10 articule. 

Den 13 resolverte vie paa den suenscke herverende envojes instance, 
at convojen til Franckrig sckal bie i Fleckerøen intil medio Novembris. 

Den 19 bleff ofi reffereret, att den suenscke anvoje haffde giort erinde- 
ring, at farten til Engeland, Holland og Portugal saa vel som til Franckrig 
matte ved convoyerne sckee, og til den ende paa vorifi side, lige som Suerrig 
giorte, nagele krigfisckibe eqvipere(I). 

E)en 20 bleff suenscke anvojeen herpaa efHer vorifi ordere suaaret, saa 
og til Luxdorf sckreffuen, at vie til alt at concurere vare genegene, huad 
commercierne i mere sickerhed kunde sette, menfi og derhofi forhaabte, at 
Suerrig var sindet convoyerne at soutinere og deroffuer med ofi et nermere 
concert at oprette, og at vie formodede, at kongen aff Suerrig sckulde lade 
sig behage envoyen deroffuer med videre ordre og fuldmagt at forsyne. 

Den 24 fick vie effterrettning fra Suerrig, at kongen haffde samtyket 
vorifi erindering om den forreverende conferance med Spannien anlangende 
vorifi og de suenskifi undersatterfi i Biskayen og Ostande opbragte sckibe. 

Engeland. Holland. 

Den 2 gick ordere til Lente i Holland, at vie samtyckte i den aff 
Spannien forreslagene conferance i mindlighed at bylege sagen om de aff de 
spanscke caper hidentil opbragte sckibe, og at, naar ofi tiden og steden til 
sammen (1) conferentz bleff bekient giort, vilde vie Lente dertil med behorige 
ordre autorisere. 

— Fick geheimerad Plesse om den nermere alliantze med Engeland og 
Holland videre ordre, at vie approberte handfi mening, at saa fremt denne 
allians sckulde haffue naagen fremgang, da wilde negotiationen ey lenge trenerifi, 



* o: Forliget. 

* Af 10. Marts 1691. 



Christian Vs Dagbog for 1694. 



307 



menfi at vie ofi ey videre kunde erklere, førend allierteme hafiuede suaret Okt. 
paa den plan, som med Falliseav og Petkum derom her var formeret, og naar 
dett ickund var sckedt, kunde os vere indifferent, om sagen her eller i Hol- 
land affgiørtifi, i huorwel det her med mere secretesse effter vorifi mening 
kunde scke. 

Den 8 lod wie ofi forrelese vdi conseillet projettet til en nermere al- 
liance med allierteme, huilket kongen aflf Engel: haffuer ladet tilstille greff 
Allefeldt, menfi saa som derudi aff ofi pretendertis at renoncere alt comersie 
med Franckrig og erkiende hertugen aff Hanover for curfyrt(!), blef intet der- 
paa resolveret føren g: r: Plessis videre beretning om alting, saa som hånd 
sckal haffue en conferentz med raad pensionario^ førend handfi bortreisse fra 
Holland. 

Den 15 iick vie suar fra Engeland paa vorifi seneste resolution om 
actionen i Diinis, og bleff aff den herverende engl: secreterer ennu ved samme 
resolution desidereret, i. at den maatte attesteris ved ob: secret: von Jessen 
ynder vorifi segel, 2. at i steden for flamme eller vimpel matte settifi pavillion 
og derhofi: baiser ou amener, 3. tilfføigifi, at commendeiiren Barfod sckulde 
straffuifi exemplariter, 4. vdeladifi de ord: vanseet att were averteret om strygen 
aff den engelscke vice admiral. — Vie bevilgede det forste og det tredige, 
menfi affslc^ purement den anden og Aerde punct, saa som vorifi commendeur 
ingen pavillion ført haffuer, menfi ickun en vimpel, og det siste i sig sielff 
saaledifi er passeret, og naratio facti ey kan fordylgifi. — Denne resolution 
bleff den engelscke secreterer som en ultimat den 20 October til stillet, som 
(%saa syntifi, at secreteren dermed var til fredfi. — Den 20 bleff og herom 
effterettning giffuen til raad Paully i Engeland og hannem derhos en ordere 
sent til commend: Barfod, at hånd paa handfi tilbage reisse ey sckal op- 
sette vimpelen, føren hånd er vdenfor Temsen, til att evitere despiit med 
Engeland. 

Den 23 bleff til Lente i Hollan sckreffuen, att vie approberte handfi 
og den schwenskifi tanke, att conferantzen med Spannien om de opbragte 
danske og suenske sckibe burde scke vdi den Hag saa som in loco tersio, 
huilket og bleff Luxdorf communiceret til efflerretning. 

Den 26 bekom vie relation fra g: r: Plesse aff den Hag at haffue weret 
i conferentze med raad pensionario saa og talt med kongen aff Engeland om 
den forreverende nermere alliantz med allierteme, og at de haffde forsickered 
hannem om derifi oprigtige intention at slutte samme alliantz, menfi at Elff- 
tolden der paa vilde ankomme, at helle commercium til Franckrig vorifi 
undersaatter bleff forbuden. Vie fant for gott* udsette vorifi resolution herpaa 
intil Plessens retur. 

Den 30 bleff Lente instrueret at rette sig effter den suenske resolution 



' Ant Heinsius. 
« Tilfej: at. 



39' 



308 Christian V's Dagbog for 1694. 

Okt offuer handlingen med Spannien indtil videre ordere, som hannem med vorifi 
vndersaatterfi fordring med første sckulde tilsendifi. 

Militer, til landfi og wandfi. ^ 

Den 2 bleffgott funden og ob: baron Leiiendal*, som vorifi liff r^ement 
dragoner comenderer, beorderet og bewilget paa same regement lige saa meget 
haffuere at maa giffuifi, som ob: Berenstorffis regement til hest* nyder. 

Den 6 paa deputerternis forrestilling bleff resolveret, at forrige proviant 
forvalter vdi Nyborg Paul Zagarisen igen sin forrettning sckal til trede og nyde 
derffor aarlig 100 rdl:; — saa og om en feltsckerer, som til faaren* ved gar- 
nisonen og artilleriet vdi Glyckstad, maa got giørifi, dog ey at angå føren 
anstundende nyt aar; — saa og at entrepreneiiren*^ ved Rensborg den V« pro 
cento for promte betalling hereffter ey sckal kortifi, efflersom det imod handfi 
contract er. 

Den 9 aproberte vie admiral Sphans affritz og opsatz aflf it sckib aff 
64 styker, det vnderste lag 24 pund, i den anden 18 punder, huilket sckal 
bygifi, om Gud vil, neste anstundende aar, saa snart materiallieme kan ansckaffis. 

Den 13 approberte vie, att f: m: Wedel en capt: med 50 mand til 
Kniphusen haffuede sent for att forhindre Brandenborgeme at tage possession 
samme stedfi, om de det maatte haflfue hafil vdi sinde. 

Den 13 be wiigede vie brigadiers(!) Bars at maa inkiøbe hanfi klede til lifT 
regement til hest derifi mundering vdi Hamborg eller andenstedfi, dog derimod 
at vere til tencket at schafTue ry ter curasser, ligesom ob: Berenstorf sig paa- 
taget haffuer, effter same bewilling, og der for tillat derude kledet att in kiobe. 

— Approberte vie paa deputerternis forslag, at eit compeni aff liffrege- 
ment dragoner aff det pinnenbergscke og it aff det rensborgscke maatte tagifi 
og vdi det segebergscke henlegifi, efflersom det ampt var bleffuen sulageret 
ved vorifi holstenscke dragoner vnder ob: greff Revenklaws aff marche i det 
gottoffscke. 

— Approberte vie og g: m: Schultefi ingiffuene opsatz paa vinter ar- 
beydet ved Ny Rensborg effler hans forslag, og at de dertil fornodene 2358 rdl: 
aff g: h: Plesse og de deputerede sckulde ansckaffifi og tid effteranden, som 
det dertil nodig maatte were, anwissifi. 

— Bleff cap: Jost Jul beordered vdi Flekeroen att blive beliggende til 
først kommende medio November effter kongen aff Suerrigs b^ering, at vdi 
aar ingen videre convoje til Frankrig att sckulle aff gaa. 



' De to foregaaende Rubrikker: cCamer og Finanoe> og cCantzelie. Justis. Potitie* ere 
ikke udfyldte. 

' Valdemar Løvendal. 

* Oldenborgske Regiment 

* Tilføj: har tjent ell. lign. Mandens Navn var Martin Jessen (efter Oplysning af Oberst- 
lieutenant Hirsch). 

* Domenico Pelli. 



Christian V's Dagbog for 1694. 309 

Den 13 bleff capt: Sested beorderet, som nu vdi Barfod sted den i Okt 
Franrig(l) nu verende cofferdie flaade commenderer, at hånd effter kiøbmendfi 
ansøgning her vdi byen med alle tillatte salt sckibe reisen herhid maatte be- 
fordre vden att affbie de sckibe fra Burdox^, saa fremt hånd ellerfi den siiensdce 
convojer dertil kunde formaa, ellerfi icke. 

— Haffuer vie pcrmitere(!) ob: greff Revenklaw til Win at ma forreisse 
for att anwerbe et regement til fodfi for keiseren c^ i saa vitt trede vdi 
keiserl: tieneste. 

Den 20 bleff comend: capt: Barifod beorderet, nar han fra Temsen 
med sckibet Giildeniew gick, sckulde hånd ingen vimpel, mens alleneste kun 
floyen føre. 

— Resolverte vie, at schalmey bleserne ved vorifi garde nu igen tagifi 
og munderis matte og dertil legifi 420 rdl: til extra vdgiilt. 

Den 23 resolverte vie paa g: leut: Plessis giorde forslag og forrestilling, 
at til huer aff de 4 judscke og 2 fynske r^imenter til hest, som forige aar 
for Ratzeburg med werett haffuer, til en recreation maate giffuifi 300 richsdaller 
for defi bedere at kunde ersette den sckade, som de paa samme marche paa 
derifi heste haffuer lidet, huilke i8cx) rdl: de aff regimentfi cassen sckulde 
betallifi. 

Den 23 anbeffallet deputerteme att communicere med g: r: Pies, naar 
hånd tilbage kommer, om pengenifi anschaffelse til en vand speytte vdi Geluck- 
stad og den at lade inkøbe, vngeffer for 400 rdal: wil koste. — Vie beffant 
og for gott, fregatten Reieren, som capt: Vitfelt* med vdi Sundet haffuer 
%et, igen inkomer og afllackkeli&. 

Den 27. Saa som stattholder Guldenlew saa meget presserte paa att 
hafiiie for den eldere vnge Guldenlew • folk til at sende til it regement, som 
hånd dog ey sielffuer haffuer att comende(l), mens Frans Jul, haffuer vie dog, 
om ensckont vie ey dett for gott beffant, dog bewilget at maa tage aff de 
2 comp: vdi Christiansand 80 mand for naffnet Royal Dannoes til Franckrig, 
om ensckiont Christ: Guldenle[w] ingen recognoissance aff Franckrig for de for- 
rige recruter haffuer hafft. 

Den 30 bleff aff ofi igennemset tuende admiralites domme som(!) stri- 
dighed, Engelendeme haffde vdi Norge i mod Fransoceme, huilket kan findis 
vorifi resolution der paa hofi ob: secreterer Harrebois cantor. 

Adsckilligt. 

Den 10 arriverte Christian Guldenlew her fra Franckrig effter vorifi 
hannem giffuene ordere. 



* Bordeaux. 
> Iver Huitfeldt. 

' Chr. Gyldenløve (JTfr. ovfr. S. 341). Han kaldes eden ældre unge* G. for at skjelne 
liam fra Broderen Ulr. Chr. G. (f. 1678). 



3IO Christian Vs Dagbog for 1694. 

Okt. Den II spisede vie om afilenen hofi ob: cemmerer H: H: von Alfeld^, 

som gaflf en bal til cron princens fødselfi daag. 

Den 4(1) iick vie brefRie fra Norge» at vice statholder Høg wed døden 
war aiTgaan'. 

Den 14 reiste geheimeraad Rumor herffra, og som ved Just Høg døde- 
lige affgang rederorden aff elefTanten er blefTuen vacant, daa haffuer vie (saa- 
som Rumor ofi formelder, at vorifi syster curfyrstinden gerne saa, att hertugen 
aff Saxen WeisenfeldC sådan orden bekom, aff aarsage at same hertug er ennu 
presumtiv arffuin aff cur Saxen, i forhaabnin at hånd for vorifi systerfi interesse 
sckal hereffter i sin tid vere des favorabeler) saadand forslag ofi ladet behage, 
og vil hannem same oden(l) conferere, det først vorifi syster for hannem til 
ofi der ofTuer sckriver og videre begerer, og den ved Rumor lade hannem 
offuerleffuere*. 



November 94. 

Keiserl: hoff. Reigstag til Regenburg. Reigssteeder. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den 6 bleff til Piper vdi R^ensborg sckreffuen at tacke den gottiske 
g: r: Fisker for handfi erbydelser at vilde 06 faa at vide, veed huad leilighed 
vorifi secreta somtider vdkommer, og forsickere personen, som det sckal haffue 
penetreret, om vorifi recognoissance. 

Den 10 fick Piper ordre att giøre de keyserlige concomissarie^, som ved 
sal: kongifi tid her haffuer veret, it compliment for handfi beviste gode inten- 
tion og forsickere hannem om vorifi seer affection og vensckab imod keyseren. 

Den 1 3 bleff Lente i Holland fuldmagt sendt at trede i conferentz med 
de spaniske commissarier offuer vorifi vndersaatter opbragte sckibe, saa bleff 
hani og derifi pretensioner tilsent, som sig allerede beløber intil -^ rdl: Huad 
vorifi egen fordering saa og vorifi til S^ Sebastian for naagle aar opbragte 
fregat Maagen anbelanger^, bleff hannem anbefallet at reservere ofi derom 
vorifi satisfaction og videre regres. 

Den 1 3 bleff Lente og beorderet at insistere der paa, att for alting de 
sckibe, som paa ny ere tagen og opbragt, bleffue reclameret og ved vaarende 
tractater caperne alvorlig tilholdet, vorifi vndersaater i derifi fart ey videre at 
tribulere. — Den 17 bleff Lente beorderet at protestere imod een vifi befalling, 
som ved dett briisselscke hoff sckal vere vdgangen, at erkiende paa alle priserne, 
saa som det ey er compatibel med een venlig accord og ey kan haffue andet 



^ Hans Henrik Ahlefeldt var Overkammerherre hos Kronprinsen. 

• Jvfr. ovfr. S. 298. 

• Jvfr. ovfr. S. 283. 

* Der har oprindelig staaet: concomissarier, men det sidste Bogstav er udslettet Joh. Fried. 
Seiler (siden 1693 Friherre) havde været Karl Ludvig af Pfalz's Gesandt her. 

* Jvfr. ovfr. S. 236. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



3" 



1 sigte end at tileigne sig ved en vretmessig sententz de opbragte sckibe. — Nov. 
Vorifi vndersaatter bleffue og derhofi advaaret, sig ey i retten med dennem 
offuer priserne at inlade. 

Den 24 bleff til Piper sckrefiuen og beorderet at søge at befibrdere io 
for io bedere accessionen aff Gotta (^ Bareith til den bruswikscke(l) alliance 
paa beste maade, som scke kand. 

— Bleff greff Wedel og Vrbig beorderet atter igen att insistere efRer 
seneste tractatet med keyseren om en sckreifftlig befrielse fra alle assignationer 
saa og videre paaleg, i ser for de to Romer maaneder, som keiseren aff ofi 
saa vel som aff andere paa ny begierer, effter som ke}^seren ey dertil er be- 
rettiget, saa lenge vorifi truper i Vngeren forbliffuer. 

— Herhofi fick de bege to een reprimande og en scharp beffalling, sig 
til vorifi tienistifi beffordering med huer andere flitteligen att communicere, som 
de ey endnu haf!uer giort. - 

Sachsen. Brandenburg. Pfaltz. Meins. Trir. Collen. Gottorff. 

Zel. Hanover. 

Den 9 gick ordre til Haxthusen vdi Berlin paa hanfi seeneste relation 
att sckriffue til Schonning, att vie gierne haffde fornummet, at handfi herre 
curfyrsten aff Saxsen nu endelig var sindet at recuperere possessionen aff 
Saxsen Lauenburg, og at vie vare genegen hannem denne possession med at 
garantere og at derfor med curfyrsten et eeget concert at oprette, saafremt 
band dett begerendifi var, og saa vie gierne, at til den ende een accrediteret 
person efiler Schønings mening herhid bleff affsckickedt. 



Wolffenbuttel. Miinster. Hessen. Meckelenb: Saxen Lauenb: 
Darmstat. Sax: Gota. Sax: Weisenfels. Wirtenb: Pløn. 

Vns: Wirtenb: 

Den 6 bleff til Wolffenbuttel recommenderet conferentzen i Franckfort, 
saa <^ den 10 dito til R^ensborg med ordre til Piper og Meinke, at om 
naagen brut om voris g: r: Plessis negotiation i Holland sckulde giorifi, derimod 
adt forsickere, at vorifi intention ey var fyrsterne att forlade, saa fremt de 
icke sielff vil staa hofi huerandere, og at de ved franckfortscke congressen 
derom videre og klarligen sckulde bliffue forsickeret og convinceret. Fick 
Meinke og ordre att tacke h: Anton Uldrick for handfi communication an- 
langende det, som til Ahrenstatt^ imellem hannem og de gottiscke var passeret. 

Den 17 bleff sckreffuen til Eherensckilt at tacke bispen aff Munster for 
handfi communication aff det gode suar, som hannem vdi electorat sagen fra 
cor Trir og cur Faltz sckal vere tilkommen, og derhofi at approbere bispens 
mening, at om ensckiønt samme electorat sag ey fortiden videre sckulde 



' Arnstadt, i Nærheden af Erfurt, 



7 12 Giristiati V's Dagbog for 1694. 

NoY. moveris, at forsterne dog for deriii rettighed og sickerhedfi sckyl burde til 
Franckfort til sammen komme. Dete bleif og til Piper sckreffuet. 

Den 24 bleff til r: Meinken sckreffuen, at det var et vsantfærdig be- 
rettning, som h: Anton Uldrig sckal ver scked om eit vist engagement i 
mellem ofi og cur Saxsen til at forhielpe curfyrsten til possesion aff det 
saxsen lauenburgscke, og om dett herefiter sckulde scke, kunde h: Anton 
Uldrig vere forsickeret, at hanB interesse der ved ey sckulde bliifue forsømt. 

— Den 26 fick vie effterretning, at paa den V" Decemb: forst kommendifi 
congressen til Franckfurth i mellem fyrsterne endeligen sckal vere &st stillet, 
og at Margreif Lovis aif Baden saa og Hessen Cassel den med ville besckicke. 

— Herpaa bleff Piper den 27 anbeffallet at forføge sig vfortoffuedt til Franck- 
fort, dog efiler de anderifi excempeler vden stor esclat og eqvipage. 

Franckrig. 

Den 6 er Meyerkron tilsckreffuen at holde sig passive vdi den sag aff 
phaltzgreffuen aff Veldentz^ død; — saa og at klage offuer capernis insolancer, 
de giør mod vorifi vndersatter. 

Den 12 fick vie breffue fra Meiercron, huorudi hånd beretter, att Croissy 
haffde paa handfi kongifi wegne bueret, at ved den franckffortiscke congres 
vie vilde søge at giore naaget med førsterne til fredenfi beffordring, saa og 
soge at profitere aff den gode disposition, huorudi curfyrsten aff Saxsen 
sckulde vere. 

Den 13 suarede vie derpaa, at i b^^ delle intedt sckulde forsommifi, 
vil ickun Franckrig sig om fredenfi conditioner endeligen naaget videre erklere 
saa og i tiden positivement forklare, huad mand var sindet at giffue curfyrsten 
aff Saxsen, saa fremt hånd kunde til naaget engageris; menfi vilde mand der- 
offuer cheykanere, som med Wolffenbiittel var sckeed, begerte vie ey naaget 
at haffue at bestille med denne negotiation. — Voris geheime intention her 
ved var at holde affairene med Franckrig en hallene*, saa og att fornemme, 
huad med samme cron kunde vere att giøre, sa fremt vorifi nermere alliance 
med allierteme for commersiemis sckyld, som de ganscke vil haffue opheffued, 
ey sckulde naa sin fremgang. 

Den 20 bleff hannem til sdcreffuen, sig vel att erkyndige om tilstanden 
i Franckrig, saa som aff de, som nyligen der fra ere kommen', dett heel slett 
besckreiffuer(l) i mod det, som Meiercron beretter. Om commerse tractate 
haffde ambassadeuren endnu intet videre proponeret. 

Engeland. Holland.^ 

Den 3 fick Lente beffalling att giffue ved leylighed raad pensionario 
til kiende, att g: r: Plesse ofi til vorifi seer fomeyelse haffde berettet, at det 



^ Leopold Ludvig, den sidste Pfalxgreve af Veldenz. 

' o: en haleine. 

' Her tænkes vel bl. a. paa Chr. Gyldenløve. 

* Den foregaaende Rubrik «Stterrig> staar tom. 



Christian V^s Dagbog for 1694. Xl^ 

nu var kongenfi aff Engelands og statlerfi rette alvord at sette sig nermere Not. 
med ofi, og saa som vie i lige maade bleffue ved vorifi derom fattede reso- 
lution, saa sckal til sagenfi beffordring meget contribuere, om dennem be- 
hagede at gifTue ofi it formel projet effter det, som med Plesse derom var 
handelet, og sckulde samme projet strax aff ofi besuaarifi og til sluttning 
aff denne alliance alle facilitet beydragifi. NB. Effter Plessis seeneste relation 
bestaar de ennu i Eng: og Hol: paa en vniversal interdiction aff farten til 
Franckrig c^ accroschere der paa Elfitolden. Vie vilde heroffuer forwente 
Plessis muntlige raport til videre og endelige resolution. 

Den 6 bleff til PauUy sckreffuen att preparere sig til att komme igen, 
saa som vig(l) for gott haffde beffundet en extra ordinere til Engeland at 
sende. Dog wilde vie Paully andenstedfi igen accomodere. 

Den 20 gick ordre til Lente paa hanfi berettning, at raad pensionarius 
var naget surpreneret, at vie ennu insisterede paa, at tractateme om een ner- 
mere alliance her sckulde fortsettifi. Lente bleff derudi anbeffallet forst at 
insistere paa eit nytt projet, og at mand siden letteligen kunde forenifi eller 
offuerenfi komme, huor tractaterne sckulde eendifi, naar de ickun først vaar 
adjusteret. — Den 24 bleff dett samme repeteret til Lente, dog hannem derhofi 
tilsckreffuen, at vie haffde ladet opsette eit eventual conter projet paa det, som 
Dyckvelt haffuer for nagen tid til greff Alefeld^ extraderet, som hannem, 
Lente, effter geheimrad Plessen tilbagekomst sckulde tilsckickifi saa vel til 
handfi instruxction saa som til at kunde allierterne extraderis, om de sckulde 
giøre difficultet, et nyt projet at vdstille. Dette projet haffde vi for i conseillet, 
og er derpaa inrettet at conservere ofi endnu for den til kommende campannie 
ved neutralliteten og imedlertid at begynde vorifi mediation til fredenC reta- 
blering effter det projet, som derom imellem ofi og allierterne sckal concerteris. 

— Den 26 giorde ofi g: r: Plesse raport, huad i Holland med kongen aff 
Engel: anlangende den forverende nermere alliance var passeret, og at sagen 
fornemmelig vilde ankomme paa interductionen aff alt commers med Franckrig. 

— Den 29 var paa voris orderere de aff geheim conseil forsamlet for at 
offuerlegge med huerandere, om samme opheffuelse eller interduction aff com- 
mers med Franckrig vel kand scke. 

Den 30 giorde de ofi deraff raport og formente, at det endeligen vel 
kunde allierterne tilstaaifi imod wirkelig erlangelse aff Elfftolden, dog ey ved 
een tractat, menfi ved et reglement aff os sielff, og att derhofi aff dennem i 
lige maade de suensckifi faart c^ commers til Franckrig bleffue brideret og 
hinderet, saasom vie ey kunde tilsee, at ofi farten sckulde bliffue betagen og 
Suerrig forundifi, og at Elfftolden derimod inted var att regne, huilket vie 
approberte. 



* Fred, Ahlefeldt (ovfr. S. 257). 
Maffaxin. 5. R. lY. 40 



?I^ Christian V's Dagbog for 1694. 

Nov. Cantzelie. Justis. Politie.^ 

Den 3 gick en ordere til regerin vdi Glyckstad at sckreiffue alwaarligen 
til magistraten i Hamborg offuer det ny attentat, som en aff deri& vdligere 
paa Eleffstrommen i vorifi juristiction i mod de Altonauer haffuer begangen, og 
begere derfor reparation, om de icke vil, att vie ofi den sielff forschaffer. 

Den 6 bleffve greff Rantzau, g: m: Fux og oberkrigfi comis: Amptor 
anbeffallet att giffue derifi betenckende offuer det, som endnu resterer at aff- 
giøre anlanggende RensborgC privillegier, paa det denne sag eengang kan 
komme til ende. 

— Bleff den holstenscke commission videre anbeffallet med de got- 
torffscke om een politie ordning, i ser om klededragt, maal og w^ og hånd- 
werkerne og commercieme paa landet at affschaffue, sig at fornemme og sig 
derom ved denne commission i lige maade at søge at forene til landefi beste. 

Den 10 lagde vie een liden camer sorg an for princes Racevilen* effler 
kongens aff Pohlens notis og for princen aff Saxsen Merseburg*. 

Den 24 bevilgede vie aff ser naade, at Detl: Revenklau maa aff voriB 
cantzelie til Geluckstad faa it proclama paa Colmar*, vanset vie juristictionen 
offuer de adelige marckgodfi intil dette aariX vdgang ved tractaten med Got- 
torff haffuer suspenderet. Dog sckal hertugen tilkiendegiffuifi, at det ey scker 
til att prejudicere handQ haffuende eller formente rettigheder eller de forre- 
haffuende venlige forlig offuer samme juristictions sag. 

Militer, til lands og wandfi. 

Den 3 approberte vie det dessein, gen: may: Wibe haffde projetteret 
ved elvffuen vdi Trunhiem med at graffue en grøflfl for at lede elffuenfi fart 
og magt fra de ny giorte verker, huortil ennu 100 rdl: sckal forsckaffifi foruden 
de 200 rdl:, til føme ordineret ere. 

Den 10 bekom ob: Pfordt, commendant paa Croneborg, sin instruxtion 
og widere resolution paa handC memorial og relation om festningen, artolleriet 
og des werker angande sckal widere forholde (!), saa og bewilgede ham samme 
gage, som hånd i Norge hafft, her og sckal nyde« nemlig 1800 rdl: 

Den 20 resolverte vie paa de deputeredis forslag, at i mod 800 rdl: 
til gamle og vdleffuede soe folckifi underholding, som formedelst alders sckiild 
bleff afilacket, aarlig maatte employeris og i soe reglementet anfforifi. 

— Resolverte vie paa tuende andere deputerternis memoriallier om 
adsckilligt nødwendigt, til tilkommende aar vdi land og soeestatens reglement 



^ Den foregaaende Rubrik: cCammer og finance» er undfyldt. 

' Kong Johan III (Sobieski) af Polens Søster Kathrine^ der anden Gang havde været gift 
med Fyrst Michael Kasimir Radziwill. 

' Christian af Sachsen, Administrator i Merseburg, Sønnesøn af Kurfyrst Johan Georg I. 

^ De adelige Marskgodser (Gross-) CoUmar og Campen vare 1694 gaaede over fra Burchard 
Ahlefeldt til Ditl. Reventlow. 



Christian V's Dagbog for 1694. 



315 



sckal anforifi og ey vndweriB kunde. — Ydermere beffallet, at^ krudtaarene, Nov. 
teughus og githuset reparation vdi Gliickstad 600 rdl: nu vdi aare sckulde 
ordineris. 

Den 20 approberte vie deputertemis memorial angand[e] de sellandske 
national regimenter til hest casser, at de vdi Rodsckilde, Ringsted og Antvort- 
sckau sckulde vere og forvaariQ. 

— Bleff Christian Friderig Christ[i]an Bielke major ved det curlandiske 
battallion vdi Oldenborg vdi ob: leut: Grotthusenfi sted bestilled. 

— Bleff major Engell vdi Hamborg vdi voriC tieneste antagett og be- 
stalling som ob: leut: til fodfi giffuen. 

Den 27 resolverte vie paa general comissariat memorial, huad til anno 
95 vdi Norge ved festningerne og garnisonerns(!) conservation vere kunde, at 
ordinere effler tideniS leylighed. 



Adsckilligt. 

Den 8 lod jeg mig aarelade paa den høyere arrem. 

Den 9 ware vie med dron: og prin: etc: hoC Guldenlew paa Mortens 
gaasen. 

Den 16 communicerte jeg her vdi Københaffuen. 

Den 17 lod vie en liden fregat eller jagt løbe fraa bankestocken, kaldifi 
Ørnen, paa Ny HoUem. 

Den 22 war jeg vde ved Jegersborg vdi durhaffuen og fick mad paa 
Heremitajen, huor h: aff Anholte* og den vnge h: aff Norborg ^ og war, effter 
att wie haffde hafft lyst med att brellee* rewer og broker. 

Den 20 (I ) lewerede jeg it opsatz til voris theologi, huor paa wie deris 
suaar forverter med forderligste, nemeligen att de sckulde giffue ofi derifi be- 
tenkende effter Gudfi ord, om voriC søn cron princen vel kunde gifiliQ eller 
egteifi med keyserenfi datter eller naagen catolick princes med god sam- 
wittighed. — Den 25 bekom jeg derifi betenkende, huorudi de stadfester det i 
Guds ord, at det ey er tilladeligt, ey heller raadelig, huilket med vorifi sen- 
timent er conform og aldrig bør at tilladifi vdi vorifi riger c^ lande, eller 
worifi effterkomere det at tilstaa. 

Den 24 reiste fyrsten aff Anhalt her fra, effter at hånd ofi hanfi husifi 
interesse, i ser anlangende successions rettigheden til Saxsen Lauenburg, haffuede 
recommenderet. 



» Tilføj: til. 

• Vilhelm (jvfir. ovfr. S. 304). 

' Joakim Frederik (f. 1668) eller Christian Carl (f. 1674), Sønner af Hertug August, rime- 
ligfis den første, da den anden ikke godt kunde betegnes som Hertug. 

* En Brille, en Slags Fork eller Gaffel til Jagtbrug. Det er vel et saadant Instrument, 
der er afbildet hos J. TSntzer, Der Dianen hohe u. niedere Jagt-Geheimnttss, III (Kop. 1689), Tavlen 
S. 5—6, jvfr. S. 9 f. 

40* 



7i6 Christian V*s Dagbog for 1694. 

Dec. December 94. 

Keiserl: hoff. Reigstag til Regensburg. Reigssteder. Spannien. 

Portugal. Pohlen. 

Den II og 14 fick Piper atter ordre att begiffue sig vfortoffuet til 
Franckfort og all flid at anvende, paa det førsterne der tilsammenkommende 
minister ey fra huer andere gaar, foren de et nermere concert til vereinfi ex- 
tention med huer andere har oprettet, saa som der fra vel cursagenC fremgang 
eller hindering dependerer; at vie imedlertid i Franckrig vilde lade negotiere, 
at aff samme crone ved freden forsternifi interesse ey abandoneris. — Den 28 
kom breffue fra den vnge greff Revenklaw saa og fra Vrbig, at fyrsten aflf 
Sallem haffde atter tallet om it egtesckabfi alliant[z] imellem den romerscke 
konge og voriC datter, menfi at hund først burde at changere religionen, og 
det ved een offentlig abjuration vdj pavens nuncij nerverelse. Vie tog derpaa 
den ferme og faste resolution, ald verslig avantaje vanseet, som ved saadan 
en alliance var at forvente, ey videre paa sligt at tenke, huor wed vie vorifi 
samwittighed i ringeste maade med kunde besuei^e*. — Den 31 fich vie 
breflfue og effteretning fra Holland, at keyseren var sindet ofi Elfftolden at 
bewillige og hafluer ladet recommendere, at d[e]n nermere alliantze med ofi 
forderligst med ofi(l) motte slouttifi. 

Saxsen. Brandenburg. Pfaltz. Meintz. Trir. CøUen. Gottorff. 

Zel. Hanover. 

Den 9 sckreflT vie til vorifi syster curfyrstinden aff Saxsen saa og til 
vorifi g: r: Rumor ved en expresse, at saa som curtyrsten haffde hafft saa 
sterk it tilfal og at det var at beffrygte, at hannem ved en recidiv uformodenl: 
naaget mennisckeligt maatte vederfaris, ofi raadeligt syntifi, i tiden derhen at 
disponere hannem at giøre en disposition, huorledifi det efiler handfi dod uden 
UilB arffuing i hensende til handfi allodial midler sckuide forholdifi, til at forre- 
komme vittløfftighed med cour og lehenfi sucssoren(!), eller og at soge sig i 
geheim med lehnfi sucsessoren at forlige. — Vie offuersckickede hend herhofi 
orden aff elephanten for hertugen aff Weissenfeltz som presumtive successor 
aff couren, paa dett vorifi syster kunde giøre sig hannem sig derved favo- 
rabele, om effter Guds willie hånd sckuide komme til sucssessionen'. — Derhofi 
sckfckede vie hende og orderen aff Danebrog for den curfyrstl: geh: ra: Haxt- 
hausen'. — Rumor bleff beffallet at assistere herudi curfyrstinden med god rad, 
og fant vie til den ende forgott, hannem med caracteren aff vor envojé extra- 
ordinere ved det saxsiske hoff at forsyne, paa det hånd med dis mere credit 
alting, naar behøffuifi, kunde vdi agt tage. Iligemade sckickede vie hannem 



* Jvfr. ovfr, s. 290. 

• Jvfr. ovfr. S. 398. 

' Han maa da vel altsaa alligevel have faaet Ordenen, jvfr. ovfr. S. 283. 



ChristUn V's Dagbog for 1694. 



317 



et breff til hertugen aff Weissenfeltz til at offuerlevere hannem orden aff ele- d«c. 
phanten, saa fremt curfyrstinden, min syster, det for gott beffinder. — Den 
25 blefT sckrefTuen til Eherensckild saa og raad Meinke til Wolfenb: saa 
(^ til Piper, at vie approberte det wolfenb: sentiment, at omensckiont den 
franckfortscke congres ey i dett forste effter onske sckulde rensere, mand dog 
der hafide at continuere for ey att lade see naagen disunion eller foiblesse. 

Den 29 bleff det repeteret og derhofi Meinke beffailet at talle med 
hertug Anton Uldrick om g: leuten: Schack, som Wolfenbiittel igen begierer 
at anggajere i derifi tieneste, om det ey var nock, at vie hannem vden demis- 
sion permetterede at holde sig en vis tid op hofi dennem og giøre dennem 
for den tid en eed aff trosckab, dog imod een resonabel recompense for 
handfi tieneste ^ 

— Suarte vie hertug Hendrig aff Saxsen Gotta, at hånd veed første 
creation sckuUe optagifi i brodersckabet aff elephant orden*. — Suart vie 
ogsaa fyrsten aff Anhaldt Zerbst, at vie vare til fridfi, at commissionen til att 
reglere grentzeme i mellem Oldenburg og Jeveren effter seneste tractat bleff 
effectueret imod anstundende foraar. 

Den 31 fick vie breffue fra Gottorff, at hertugen* ved doden den 27 
var afigangen. Vie resolverte derpaa at anlege den store camer soi^ den 
2 Januarij a: 95, omensckiont notificationen ey enda war kommen. 



Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Meckelenb: Saxsen Lavenburg. 
Darmstat. Saxsen Gota. Sax: Weisenfels. Wirtenb: Pløn. Vn: Wirt: 

Den I bleff til g: r: Eherenschildt sckreffuen at suare bispen aff Munster 
paa handG seeneste sckreiffelse, huorudi hånd vorifi tanker offuer visse spørs- 
mal, som hannem aff Hessen Cassel anlangende cour sagen og den francfortiscke 
congres ere giort, begerer at viide. Vorifi menin gick derhen, at ved den 
francfortiscke congres burde att ofRierleggifi og fast stillifi, ey allene huorledifi 
den 9 cour ganscke kunde til intet giorifi, menfi og huorledifi paa det minste 
introduxtionen intil freden kunde forhinderifi, temperamenten ey at proponere, 
saa som dett for een foiblesse aff vederparten kunde optagifi, menfi aff den- 
nem, de andere, samme at forvente, saa fremt effter Hessen Cassels mening 
man vilde nogele anhore og admittere. Herom blef og Piper instrueret. — 
Den II haffuer vorifi ministri med den her werende suerinscke ob: mar- 
sckalck Bibo confereret og insinueret hannem paa vorifi ordre, at handfi 
herre '^ imod vorifi assistance og hielp til at naa suxcessionen i det gystrouiske^ 



* Jvfr. ovfr. S. 234. 

' Løftet indfriedes 1698. 

* Christian Albrecht. 

* Frederik Vilhelm af Meklenborg-Schwerin. 

' Den gtlstrowske Linie uddøde 1695, og ved den endelige Afgjørelse 1 701 tilfaldt Gttstrow 
BftVDte Hertug Frederik Vilhelm, 



3i8 Christian V's Dagbog for 1694. 

Dec. vie af hannem vare begerindifi att vnderholde eit regimendt dragoner aarligen 
og, naar assistancen virkelig scker, hele corpo, som hånd da er begerendifi. 



Franckrig. 

Den 6 bleff Meiercron beflfallet at secundere den suenscke secreteris 
n^otiation anlangende it nermere concert mellem Franckrig og Suerrig til 
commerciernis fremtarfT, menfi derhofi att erindere Franckrig, at enter seeneste 
tractaten ofi lige avantages bør at tilstaaifi. HerhoG fick Meiercron og effter- 
rettning, huad videre imellem 06 og Suerrig anlangende et nermere concert 
til fartenfi maintenue er passeret, saa og att formallisere sig naaget imod 
Croissy, at Franckrig i mod ofi hanfi geheime conferences med allierteme om 
freden saa meget haffde secreteret, som dog alverden snart var bekient, huad 
derudi er passeret. — Den ir gick ordre til Meiercron at erindre den franske 
hoff om vorifi med kongen aff Franckrig imod det niende electorat tagene 
mesures, huorpaa vie ofi bestandig funderede, og at derimod i freden intet aff 
Franckrig Hanover eller allienerterne(I) til faveur invilgedifi. — Herhofi fick 
hånd, Meiercron, atter ordre at pressere restitutionen aff de opbragte sckibe, 
GrefHnden aff Samsoe kaldet, og derom med Pontchartrain i particulier att 
talle. — Den 18 fick wie breffue fra Meiercron, at Franckrig haffuer sat sine 
financer paa saadan en fod, att hånd i det minste endnu 3 a 4 aar kand con- 
tinuere krigen, at effter computationen derom giort sckal der were i Franckrig 
35 milioner menniscker og 550 millioner livres i rede penge. 

Den 28 beretter Meiercron videre om tilstanden vdi Fran: og sckicker 
derhofi en extract aff kongenfi integt og vdgifller aff dette saa og det til- 
kommende aar. Integten belober med de extraordinere sckatter intil 199 mil- 
lioner livers og sunifi at vere ey forstore i proportion aff udgiffterne. 

Den 29 communicerede ofi ambassadeuren, huad i de mastrickscke con- 
ferentier om freden er passeret, og at samme ere affbrytte offuer eqvivalentet 
for Liixenburg, offuer huilket partierne sig ey haffuer kundet forene. — Den 
31 bleff gott funden at tacke Franckrig for communicationen, dog derhofi at 
giffue tilkiende, at vie haffuede troet, at de sckulde haffue biet saa lenge der- 
med, efitersom det passerte allerede fra andere steder var esclateret. — Her- 
hofi sckal Meiercron alwaarligen anbeffallifi at soge satisfaction for vorifi 
vndersaatterfi sckibe, som ere opbragt, og lade sig formerke, at vie ellers 
bleffue nodt til at tenke paa andere middeler, dennem at indemnissere. 

Suerrig. 

Den I bleff ofi reffereret, at den suenske envoje haffde faat suar paa 
vorifi seneste proposition om it nermere concert til at maintinere faarten og 
convojerne, og at handfi konge der til sckal vere genegen saa og att lade 
sagen her affhandele ; doch wil hånd først viide, huad ingredientieme aff samme 
concert effter vorifi mening sckall were. — Den 3 bleff det samme aff Lux- 



Christian V's Dagbog for 1694. 



319 



dorff confinneret og derhoiX berettet, at Suerrig i lige maade vil sette sig Dec. 
nennere med Franckrig til commerciemis fremtarff. Vie fant herpå for gott, 
at ofiuer alt sckal videre conferens med den herwerende suenscke envoje 
holdifi og hannem tilkiende gifTuifi, at benefTuente ny consert derpaa fomem- 
meligen vilde ankomme, huorledifi den 12 articul saa og den secrete articul 
aff de forrige tractater best stod at exceqvere, saasom derudi allerede er 
blefTuen afftallet, huad til fartenfi sickerhed behøffuedifi, naar det ickun exce- 
qveredis. — Den 7 bleff dett same til Liixdorf sckreflfuen. 

Den 18. Saa som envojeen ey haffuer presseret paa conferentz om it 
nermere concert til fartenfi sickerhed, haffuer vie ey for gott funden, at det 
paa vorifi side sckulde pressens. — Imedlertid bleff herom den 24 effterrettning 
giffuen til Luxdorf og hannem derhofi tilsckicket een liste aff 50 lourendreier, 
som denne sommer under suensck naffuen Sundet haffuer passeret og tolden 
maat betalle, foruden de, som ey ere bekiente. Herom sckal alwaarligen tallifi 
i conferentzen med suenscke envojeen. — Den 24 fyck vie effterrettning fra 
Luxdorf, at kongen aff Suerrig haffde samtucket, at ingen bedrager herefiter 
sckuUe giffuifi retrette eller geleid paa bege sider, og sckickede hånd derhofi 
orderen fra kongen til at arrestere og hidbringe en vifi bedrager*, som for 
nagen tid herfra til Sckaane sig haffuer retireret. 



Engeland. Holland. 

Den I bleff Lente i Holland om vorifi intention offuer alliancen infor- 
meret, saa at vie og liqvidationen aff vorifi til Holland og til ofi haffuende 
pretensioher alt for vittløfftig agtede og derfor eflfter Dickfelts projet appro- 
berte, at ofi een raisonabele somme eengang for allt erleggedifi. Herhofi bleff 
og anføyet, at det samme i regard aff vorifi vndersaatterfi satisfaction for derifi 
opbragte sckibe kunde scke, og at hannem, Lente, deris regninger, huad 
sckaade de i Engeland haffuer lid, med forste post sckulde tilsckickifi. I det 
offrige bleff gott funden at forwarte det ny projet, som Lente effter vorifi 
ordre haffuede begerett og forhaber at erlange. NB. Effter Lentis seneste 
beretning vilde de ingen ny projet i Holland giffue. — Den 26 Novemb: fick 
vie breffue fra Engeland, at paa vorifi seeniste declaration captein Barfod med 
vorifi fregat Guldenlew endelig var bleffuen relaxceret. 

Den I D: declarerte den herwerende engl: secreter, at kongen i Engel: 
haffde giffuen ordere til hånds convojer at helse Croneborg med 3 sckud og 
bcgerte det same igen, som vie approberte, saa som det dog er vorifi løsning. 

Den II beffant vie for gott, att PauUi i Engeland først intil påske 
forstkommende sckal forbliffue. 

— Huad angaar den nermere alliantze med Engl: og Holland, sckal 
afifbyefi, huad vorifi seeneste ordre til Lente for effect haffuer hafft. — Den 
14 bleff Lente tilsckreffuen og tilsckicket listen aff vorifi vndersaaterfi preten- 



^ Den kjøbenhavnske Borger Jonas Thue. 



320 Christian V's Dagbog for 1694. 

Dec. sion imod de engelscke armateurer; dog som summen henlober til en mil- 
lion rdl:, sckal hånd ickun recommendere raad pensionario sagenfi og satis* 
factionens^ beflfordring, menC ey ennu offuergifue regningen for ey att rebiitere 
hannem ved en saa stor fordring. — Den 18 fick Lente ordre at communicere 
alliantzwerket med den keyserlige minister, dog att giffue hannem derhofi til 
kiende, att kongen afT Engeland hafiuer paa sig tagen vden vorifi intervention 
Elfitolden paa dett keyserl: hoff at negotiere. — Den 22 fick Lente atter 
ordre og blefT ennu instrueret offuer naagele puncter, som alliantzen angår, 
paadet allierteme herefifter ey kan sige, at der haffuer naaget manqveret paa 
vorifi side til at komme til slutning. — Den 29 gaff den herverende engelscke 
secreter til kinde, at vdi forhåbning, at captein Barfod aff ofi bleflf tilbørlig 
straffet, kongen aff Engeland ogsaa var resolveret att giffue ofi satis&ction 
anlangende det, som seenest i Sundet passerede vdi vorifi nerwerelse, nemlig 
at naagele engelscke capteiner passerede castelled uden det att helsse. 

Den 31 bleff got funden, at her it projet sckal formeris til eit nermere 
forbund med Engel: og Holland, og at det saaledifi sckal indrettifi, at Lente 
derpaa, om de ville, straxsen kand adjustere tractaten. — Herhofi sckal han- 
nem en fuldmagt tilsckickifi, paa det Engeland og Holland defi mindere kand 
sige, at der paa vorifi side naaget haffuer manqveret til att komme til sluttning. 

Inlandsk Cantzelie. Justise. Politie.* 

Den 3 fick vie effterrettning fra vorifi commissarier til den holstenscke 
commission med Gottorff, att de gottorffscke commissarier ey haffuer vildett 
tilstaa greff Rantzau den første platz ved bordet, menfi allene vorifi samtlige 
commissarier den høyere hånd, item att* den gottorffscke regeringfi preside[nt)* 
haffuer paa handfi notification pretenderet den forste visite. — Den 4 suarte 
vie herpaa, at vorifi statholder sckal bestaa derpaa at nyde nagen restintion 
for den forste gottorf!icke(l) commissario og ingen lunde giffue hannem den 
første visite, som aldrig nogen fyrstlig minister aff en kongelige haffuer pre- 
tenderet. 

— Der gick og en ordre til greffue Rantzaw ey att reflectere paa 
hertugindenfi aff Tremullie contradiction imod hannem anlangende formynder- 
sckabet, som vie hannem offuer den vnge greffue aff Aldenburg haffuer opdraget. 
— Den II conferede(l) vie orderen aff Dannebrogen til V: C: Guldenlew, 
saa som effter statuterne ingen vden fyrsti: personer kan ffaa eleffant ordenen, 
foren hånd haffuer haf!t Dannebrogen. 

Den 1 5 bleff os fra vorifi commissarier i Rensborg berettet, at de fyrst- 
lige ey haffuer wildet tilstaa greff Rantzau naagen distingtion, at derffore 
comission var vdsatt til widere. — Den 15 fick raad Hansen i Geluckstad 



^ Ordets Læsniog ikke ganske sikker, da der er en Blækklat over det meste af det. 
' Den foregaaende Rubrik: «Caminer og finance* staar tom. 
■ Ordet er skrevet to Gange. 
* Joakim Ahlefeldt. 



^ 



Christian V's Dagbog for 1694. 32 1 

ordre at berette ofi tilstanden aff Konigsmarckefi godC i Holstein^, og om Dec. 
vie det som lehen ey kan reclamere, saa fremt hånd sckuUe vere død effler 
apparancen. 

Den 17 hafTde vie atsckillige particulier saager for i conseillet og i ser 
att r^lere Rensborgfi privileg: anlangende negotiationen og handwerkerne i 
ambtet, mens som der sckal sammestedfi og closterlig og adelige vndersatter 
befiinde, bleff for gott funden, dennem derffor først at fornemme. 

— Bekom vorifi general soupperintendent i Holsein(l) ordre att com- 
municere flitteligen med d: Meyer i Hamborg* til at beffrie disse riger og 
lande i norden for de ny kettere, som sig her og der i Tyskland sig insneiger. 
— Den 18 gick ordre til abtissinden og forbederen i Itzehoe og til greff 
Rantzaw belangende de handwerkere paa derifi gebit. — Den 29 gick en 
ordere til regeringen vdi Oldenburg att giffue ofi forderligst derifi betenkende 
om commissionen med Anhaldt Zerbst anlangende grentzerne imellem Olden- 
borg og Jeveren, og huad de formener der hofi att were i agt at tage. 

Den 31 fant vie forgott att lade suaare hertog August til Norborg, att 
hånd haffde vel giort at hafTue declareret at lade sig paa ny ind med GottorfT 
ofiuer godset Gottefigabe. 

Militer, til lands og wandfi. 

Den I bewilgede vie oberste Bige att maa qv[i]tere effler egen begerin 
dt dragoner regement, hånd haffcle fort i Ungeren, huorpaa ob: Potkammer 
fick ordere att til see, att regementet bleff" conserveret, til at en oberste dertil 
bleff' bestiUet. 

— Wie approberte ogsaa, huad(l) ob: 1: Stormfi forslag, att resten, nemlig 
200 rdl:, som til Fridrichsstein festning arbeid var destineret, maa anwendifi 
til artoUeries inrettelse, og att batterierne med sten sckulde belegifi. 

Den 16 bleff" fortifications betien terne paa en anden fod en tilføren satt 
og bliff'uer med mere gage forsynet og tillige tillag rang lige med officerene 
aflf lifi" regimenterne og artilleriet, saa at en ob: 1:, major og captein lige med 
dennem, saasom de elst vdi charge ere, sckal gaa, ober conductørene lige med 
cap: leut: ved liffregementeme og artolleriet, conductørene med premier leut: 
og vnder conductor med second leut:, lige som de ere vdi charger kommen. 
Captein Muller* som gen: qvuartmesterleutenant bestilt ved fortificationen. 
Vice admiral von Støcken anbeff"allet vdi h: admirals Spahns suaghet at vdiagt 



^ Nemlig Perd6l og Nehmten. De havde tilhørt Grev Philip Christoph K5nigsmark, som 
sporløst forsvandt i Hannover i Juli 1694, uden al Tvivl ryddet af Vejen aff Hoffet (Allg. Deutsche 
Biographie XVI. 534). De gik over til hans Søstre Amalie Wilhelmine (gift med Grev Lewenhaupt) 
og den bekjendte Marie Aurora. 

• Joh, Friedr. Mayer, Kirkeraad over de svensk-tyske Provinser og Sognepræst ved St. 
Jakobs Kirke i Hamborg. 

' Georg Filip MtiUer. 
Duske Maffuia. 5. R. IV. 4^ 



322 Christian V's Dagbog for 1694. 

Dec tage Og forrestaa Hollmen og flaadenfi vedligeholdelse og med g: comissariatet 
at communicere, huad til vorifi tieneste foraoden giørifi. 

— Bleff deputerderae i ligemage (I ) notis giffuen med von Stocken att 
communicere, imedenfi h: admiral Spahns suaghed vaarer. 

Den 18 bleflf deputerterae anbeffallet at lade inkiobe og anname 400 
centener salpeter aff comers raad Nicolay Jansens (!) Arff. 

Den 22 gajflf vie Christan(l) Giildenlew patent c^ bestalling som general 
leiitenant til hest og fodfi vdi Norge vnder voriC statholder Guldenlewes com- 
mando, huoroffuer og er giJfTuen notis til vedkommende. 

Den 25 hertog Philip Erenst aff Glycksburg bestillet som major til fodfi 
og sckreffuet til h: aff Wirtenberg, hannem som major eller om muligt som 
ob: 1: ved forrefaldene lellighed i Flanderen att amplojere. — Den 27 døde 
vorifi gode, erlige admirall Spahn. — Den 29 bleff vice admiral von Støcken 
forrettningen paa Hollmen anffortroet og opdragen og det vdi alt effter for- 
bemelte a: Spahns giffuene andordning og instrux at forrette, dog naar naagen 
vdcommenderen til orlogsckibe eller fregater scke sckulde, eller naagen extra- 
ordiner sckibfi bygning eller stor eqv[i]paje scke sckulde, hånd altid først 
g: a: 1: Jul det til kiende giffuer og handfi godffindende foraemmer, som og er 
paa same made g: a: 1: Juli ordere giffuen. 

— Captein Bieørensen bekom patent som commendeur captein, d(^ 
ingen videre gaje end som tilfforen. Cap: SchonebøUc, Hellt, du Peron, Ritz, 
Seested, Axel Hiiidtffelt, deris gager er forbedered med 100 rdl:, huorimod 
captein Hartman affgaar. 

— Bleff og Ch: Guldenlew gaje som g: leut: vdi det norscke reglement 
infført arligen for 3<XX) rdl:, Greff Alfeld som vorifi g: maj: for 2000 rdl: 
Ob: Potkamer bewilliget at kome herhid og ob: Rosen commando saalenge 
offuer trupeme, som vie haffuer vdi Vngeren, vdi sin frawerelse att lade fore. 

Adsckilligt. 

Den 18 reiste vie til Friderigfiborg for att jage eflfler wildsuien. — Den 
20 kom vie igen og haffde ickun fanget 4 suien. 



Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. ^23 

Biografiske Oplysninger 

om Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 

Ved Louis Bobé. 



L)e nedenfor meddelte Aktstykker, hvis Originaler findes i Rigsarkivet, og 
som Tilfældet har samlet paa én Haand, indeholde Bidrag til Oplysning om trende 
Mænds Livsskæbner, der hver især, den ene som Soldat og Partigjænger, de to 
andre som Diplomater, har ydet Danmark ikke uvigtige Tjenester i Frederik IIFs Tid. 

Mikkel Skov var Søn af Borgmester Jesper Skov i Rønneby i Bleking, 
hvor han vistnok ogsaa fødtes ved Aar 1630. Begge Forældre tilhørte ansete 
Borgerslægter. Af Moderens Søstre var den ene gift med Borgmester Matthias 
Elers, den anden med Raadmand Ludvig Biitzow fra Blekinge Han synes at have 
nydt akademisk Uddannelse, gik i spansk Krigstjeneste under Ulrik Christian Gylden- 
løve, men kom i Begyndelsen af 1657 til Danmark. 29. Sept. s. A. fik han Be- 
stalling som kongelig Generaladjutant. Han udmærkede sig paa forskjellig Maade 
under Kjøbenhavns Belejring, bl. a. ved det store Udfald 23. August og Træfningen 
paa Amager 10. Oktober. Kort efter fik han det Hverv at sætte sig i Forbindelse 
med Øvrighedspersonerne i Bleking, hvem han kjendte personlig og med hvilke 
han var beslægtet, for at formaa Skaaningeme til en Rejsning^. I de første Dage 
af November lykkedes det ham, forklædt som Bonde, at komme i Land i Skaane 
og overbringe et Brev fra Kongen til Øvrigheden i Malmø. 

Som Generaladjutant hos Schack indhentede han før Landgangen ved Kjerte- 
minde i. November 1659 vigtige Efterretninger om Tilstanden i Nyborg*. Fra 
Kjerteminde begav han sig under Navn af Stenbocks Adjutant til Nyborg, rekog- 
noscerede den svenske Hær og Lejr og ilede derpaa til Eberstein for at give 
denne fuldstændige Oplysninger om Forholdene i Fæstningen. Kongen paaskjønnede 
paa forskjellig Maade hans Snarraadighed og Mod. 1662, i. Maj, udnævntes han 
til cKæmmerer over Provincialguvernementet Throndhjem». Aaret efter sendtes 
han til Flandern for at formaa Generalguvernøren over de spanske Nederlande til 
at udlevere Ulfeldt. Skov ankom i September til Brtigge, da Ulfeldt allerede havde 
forladt Byen, og opnaaede kun at faa hans tre Døtre satte i Forvaring, og disse 
lykkedes det kort efter at undfly^. I Brussel kom Skov i Gjældsfængsel, af hvilket 
han først udfriedes 1676 ved Hertug Johan Adolf af Pløens Hjælp. 

1682, i April, fik Skov Bestalling som Oberst^, men da <det anbefalede ej 
havde Fremgang*, kasseredes hans Bestalling, men han fik tildelt en Pension af 
600 Rdlr. 



\y 



I 



^ Personalhist Saml. 1660 — 1772 (Rigsarkivet). Sj5horg, Blekings Historia, 250. 

* Fridericia, Adelsvældens sidste Dage, 397. SjæU. Tegneiser XXXV, 421. / 
^ S. W. Gynther, Blekings Historia I, 98. Eberstein, Beschreibung der Kriegsthaten des 

Generalfeldmarschalls Eberstein, 1892, 145. Danske Kongers Historie 138. 

* Danske Mag. 3. R. I, 263. Birket Smith, L. C. Ulfeldts Historie II, 164, 68, 74, 243. 
Gesandtskabspapirer, Spanske Nederlaode C i Rigsarkivet. Heri Afregning og Dagbog 1676. A. D. 
Jørgensen, Griffenfeld, I, 144, 464. 

* Expeditions Kopibog 1683, 3. April (Rigsarkivet). 

4«* 



/ 
/ 



^24 Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 

Over 40 Aar vare gaaede, siden han første Gang udmærkede sig i Kampen 
mod Svenskerne, da han 1700, ved Krigens Udbrud, som gammel Mand tilbød 
Kongen sin Tjeneste og udfoldede en travl Virksomhed som Spejder i Skaane^. 
Mikkel Skov afgik ved Døden i høj Alder i Sommeren 17 13*. 

Den nedenstaaende Beretning om Skovs Bedrifter er forfattet af en vis 
Melchior Zachariassen, der synes at have staaet ham nær, og om hvem det vides, 
at han har været i Tjeneste hos Storkansler Ahlefeldt og meget paaskjønnet af 
denne. 1679 ansøgte han om Tjenesten som Postmester i Gltickstadt. 

Om Hans Oldeland, f. 1628 f 1692, hvem det andet Stykke vedrører, vil 
det være tilstrækkeligt at henvise til C. F. Bricka, Dansk biogr. Lexikon XII, 394 f. 

Det tredje Aktstykke omhandler Resident Martin Tancke, om hvem der 
findes udførlige Oplysninger i Bricka og Fridericia, Christian IV 's Breve V, 17 f. 



I.» 

. . . Der Obrister Skow hat bey der vorigen Belågerung dieser Konig- 
lichen Residentz Stadt Copenhagen bey Konig Friedericus dess Dritten Leb- 
zeiten sich als ein ehrlicher, getreuer, allerunterthånigster tapferer Soldat ge- 
brauchen lassen, da er dan mit dem sehligen Giildenleuw in Spanischen und 
andern Kriegesdiensten gestanden, damach alhie in Copenhagen alss sein 
Vatter und Geburts Land wieder in Kriegesdiensten sich gebrauchen lassen, 
da dan der sehlige Giildenleu, alss General, er, der Obriste Skow, als General 
Adjutant gewesen, da sich dan bey der Belågerung zugetragen, dass der Feind 
eine Schantze vor dem Dohr gemacht hat, dass keine Katze, noch Hundt, 
ohne Gefahr ausskommen konnen, da dan alle viel Miihe gethan, alss General 
Major, Obristen und andere, dass ihrige zu erweisen, mit etzliche hundert, auch 
dausent Man, aber mit bluthigen Kopfen wieder zunicke gekommen seynt und 
nichts aussrichten konnen, — so hat der General Giildenleu diesen Obristen 
Skow* auch commandiret, dass seinige zu erweisen, da hat der Konig zu dem 
General Giildenleu gesaget: Wass sol der eine thun, da ich so viel hierauss 
gehabt hatte? Da sagte der Obrister Skow: AUergnådigster Konig und Herr, 
der General commendiret mich, ich muss Order pariren, woUen Ihr. Konigl. 
Maytt. allergnådigst geruhen, eine Viertelstunde zu verweillen, so werden Sie 
doch durch Gottes Gnade und Beistand eine Kurtzweil sehen ; darauf der Konig 
zu dem Obristen Skow allergnådigst sagete : So gehet in Gottes Nahmen. Da 
hat er durch Gottes Gnade und Beistand mit 12 Man dass seine gethan, dass 
alles in Feuer aufging, und kein Gebein auss der Schantze davon kahm. 



^ Frederik IV's første Kamp om Søndeijy Iland, 455. 

* Bevilling at Oberst Mikkel Skovs Lig maa begraves om Aftenen, 17 13, 5. Aug. (Sjæll. 
Register 47, 170). 

* Aktstykket, egentlig en Ansøgning til Kongen om Udbetaling af Mikkel Skovs Tilgode- 
havende (i 701), er fundet i en Pakke Eingekommene verschiedene Briefe (Tyske Rentekammer). 



Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 



325 



Db. der Obriste Skow nun wieder zu dem Konig kahm, sagte der Konig zu 
ihm: Kont Ihr hecksen und zaubern, wie ist dieses zugegangen? Da sagte er: 
AUergnadigster Konig und Herr, so und so natlirlich. Da sagte der Konig: 
Nun, so ist es gut, so håbet Ihr Euch alss ein ehrUcher Soldat gehalten. 

Nach dem kahm der Konig von Schweden in Persohn mit etwa 15 
hundert Man auf Amack, dehm dieser Obrister Skow mit himdert Dragoner 
wieder zuriick trieb, viel Gefangene bekahm, und dem Konige selber, wan er 
nicht so ein muhtig Pferdt gehabt hette, in Copenhagen in Persohn bringen 
konnen, da er sich dan inss Wasser begeben und von Dero Flotte Hiilffe 
bekahm. DaraufT wart gestiirmet bey der Lohngang, da dieser Obrister Skow 
dan mit die Studenten und andere, so er commandirte, gliicklich den Feindt 
geschlagen und abgetrieben. Femer bahte der Obrister Skow dem Konige in 
Allerunterthånigkeit ihm doch zu vergonnen, einen Aussfall zu thun, wie auch 
geschehen, da sie dan den Feindt auss dem Lager geschlagen und dass gantze 
Lager ruiniret, dass der Feindt auf eine halbe Meil ein ander Lager formiren 
muste; und solche und dergleichen Aussfalle hat dieser Obrister Skow taglich 
gethan und allemahl Gefangene mitgebracht, wie die alten Burger alhie in 
Copenhagen und im gantzen Lande bezeugen konnen, auch ein Buch gedriicket 
ist, da dess Obristen Skow in specie erwehnet wird^ Zuletzt hat der Obriste 
Skow dem Konige in Allerunterthånigkeit gebethen, ihme frei zu geben, durch 
die schwedische Armee zu gehen, und dass er dem Chur Fiirsten von Bran- 
denburg, auch die Keyserl., Pohlnische Truppen, auch dem Feldt Marschalck 
Eberstein, KundtschafTt von allen bringen mochte, wie auch geschehen, da sie 
dan aufT seinen, dess Obristen Skow, wahrhafften Bericht und Kundtschafft 
durch Gottes Beistandt und Hiilffe aufTFiinen, da er der forderste mit gewesen, 
und dem Feinde ganz umringet haben, dass nicht mehr alss zwey Generals 
darvon gekommen seint. Nun hat sich der Obrister Skow auch bey diesen 
letzten Trubeln in Allerunterthånigkeit angebothen, nach Hollstein zu kommen, 
wan ihm nur etwas notiges Geldt mochte gereichet werden, ihm alss dan uff 
der vordersten Spitze zu stellen. Ess ist aber keine Andtwort erfolget. 

Wofem dem Obristen Skow ein Pahr dausent Man anvertrauet worden, 
man wiirde gesehen haben, wass er vor Kurtzweill mit den Ankommenden 
wiirde gespiillet haben. Wieder hat sich dieser Obrister Skow uff der Konigl. 
Flotte bey Ihr hohe Excellence Giildenleuw angebothen, der ihm aber selber 
gesaget, sie wehren schon versehen und hetten keinmandt mehr notig. Dar- 
auff hat dieser Obrister Skow alle Kundtschafft auss Schonen anhero eingeholt, 
darvor er alle seine Kleider und Leinenzeug versetzet hat, damit er die Leute, 
so ihm die Kundtschafil einbrachten, bezahlen und reichlich belohnen kundte, 
da er dan die Konigin und denen Koniglichen Deputirten auf der Rahtstuben, 
auch dem General Lieutenant Schack allemahl davon Bericht greben. Auch 
drd Tage vor der Schweden Anfall hat sich dieser Obrister Skow anerbohten, 
weil er fast wuste, welche Stunde und Zeit sie kommen wiirden, ihm doch die 



* Rostgaard, Deliciæ poetarum Danonam, 1693, II, 506. 



326 Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 

40(X) Bauren oder Landtvolck anzuvertrauen, so vorm Dohr stunden und ihre 
neue Fabnen bekahmen, damit er der Schweden An&ll wehren und Wieder- 
standt mit Ehren und Gottes Hiilffe thun konte. . . . 

Min Aller vnderdanigste Forretning udi Kongl. Mayst* Thieniste 
siden Anno 1651. 

For 34 Aar (1651) siden sagde ieg Hans Kongl. Maysts Her Fader 
min Tieniste udi Canceliet. 

Och der ieg haffde verit der paa 6te Aars Tid, bleff jeg brugt som 
Reyse Secreterer med Kongl. Mayst. til Norge. 

Aaret der eflter, Anno 1657, bleff ieg forschichet gesants viis til Muschoff, 
och formedelst dend ulychelige stachet Fred, som bleff giort mens ieg vaar 
der, fich ieg der intet effter min Instrux vdrettet, mens forschaffede her ind, 
som samme Tiid bleff Kongen forærit, 10,000 Tdr. Rugh, och faldt disimidlertid 
Fienden paa Fyen och udplyndrede min Gaard', som i^ fant paa Hiem- 
komsten och affbrendt. Och tog ieg da de fleste Penge op til Reysen aff 
min Fætter Christopher Lindenou, huorfor hans Børn haffuer for 5 Aar siden 
tagit min Gaard, som ieg da aff nye haffde ladet opbygge. 

Och som ieg effter Beleiringen for Kiøbenhaffn bleff dend anden Gang 
udschichit til Pohlen och Rydsland, da bragte ieg til Veye, at Borringholmb, 
som vaar Aaret tilfome giffuet bort for den stachit Fred at erholde, gaff sig 
selff her igien vnder Cronen ', och fich da Kiøbenhaffn, som enda holtis beleirit, 
Vndsetning aff 300 Tdr. Smør och 300 Tdr. Kiød, som schiede in Janv., som 
vaar førend de Suensche stormede til Kiøbenhaffn, och bekom ieg samme 
Reyse fra Muschoff igien 5000 Tdr. Rugh, som Rentmesteren Henrich Møller 
bekom. Der ieg vaar hiemkommen, da fich i^ det fynsche Landsdommerie, 
huor til laa noget ruinerit Jordlods, som ieg offuer 3000 Dl. aff mine Midler 
forstragte, som ieg ey maatte kreffue igien, der Godtzet bleff udlagt til 
Ryttergods. 

Siden haffuer ieg nu nesten paa 10 Aars Tid hafft Kongl. Maysts aller- 
naad. Bestaldings Breff paa 600 Rdlr., som ieg haffuer endnu vnderd. at kreffue. 

Och der ieg bleff fra Bestillingen forløffuit, bekom i^ Hans Kongl. 
Maysts Breff paa 300 Rdlr., som ieg och aller vnderdanigst hafiuer at fordre. 

Saa och min effterstaaendis Arffuepart effter min Kones sal. Fader 
Jørgen Kruse^, som bestaar udi en Kongl. Affregning paa nogle 1000 Dl. . . . 

Hans Oldelandt 
mpp. 

* Stykket er fundet i cEingekommene verschiedene Briefe 1685 > (Tyske Rentekammer), nu 
Rentekammerets personalhhtoriske Samling. Fridericia, Adelsvældens sidste Dage, 392. Han er 
n«ppe den Hmns Oldeland, der 1653 studerede i Orleans. 

* Uggerslevgaard, Skam Herred. 
' Danske Saml. IV, 322. 

* Jørgen Kruse til Hjermetslevgaard. 



Mikkel Skov, Hans Oldelaod og Martin Tancke. 937 

Ew. Konigl. Maytt. Konigl. Hauss bin ich drey und dreyssig Jahren in 
honorabelen Chargen in Qvalitet alss Resident und respective Rath bey den 
Stædt der vereinigten Niederlanden bedient gewesen. Im Jahr 1638 im Monat 
Blay bin ich in Dero weyland Grosaherm Vater Konig Christian des Vierten 
allerglorwiirdigsten Andenckens Diensten gekommen. Im folgenden Jahr 1639 
den 3. Jan. in Ew. Konigl. Maytt. Hochstseeligsten Herrn Vater Konig Frie- 
derich des Dritten Diensten, im Jahr 1639 den 15. Augusti in des Hochst- 
seeligsten Konigl. Princen Christian des FiinfRen Diensten. 

In solche grosse 2^it sein in den aflfaires d'estat von Dennemarck viele 
und grosse Verenderungen vorgefallen, welche alhier zu weitlaiifilig zubeschreiben. 
Im Jahr 1660, wie die schwedische Miiitie Dennemarck qvitirete, erhielte ich 
ein Schreiben vom Hochstseeligsten Konig, dass ich eine Reise nach dem 
Konigl. Hoff thun solte, da ich mich die Zeit aldar in Kopenhagen uffhielte, wie 
Ihr. Konigl. Maytt. die Erbgerechtigkeit von der Cron Dennemarck ward uff- 
getragen, da der Konig sich gnådigst erinnerte, wie Dero Herr Vater Christian 
der Vierte Hochstloblichen Andenckens mir im Jahr 1647 die gnådigste Com- 
mission uffgetragen, dass ich mein schrifftlich Gutachten solte uffsetzen, wie 
die Commercien in beyden Dero Konigreichen in einen besseren Zustand 
zu bringen, denn darein sie sich zu der Zeit befunden, da Ihr. Konigl. Maytt. 
ich ein Original Instruction vorzeigete, so mir Sein Herr Vater Hochstseeligsten 
Ai^redenckens hatte gegeben, worein unterschiedliche Puncten waren verzeignet, 
welche zu den vorhin beriirten Zweck waren angesehen, da Ew. Konigl. Maytt. 
Herr Vater mit Dero damahligen Herm Reichsschatzmeister Herrn Hannibal 
Sehestete aus die Sache communicireten, in massen vor gerahten befunden 
ward, weil dass Reich Dennemarck in den schweren Krieg fast sehr an Gdd 
wcre erschopfet, und die Commercien die Hauptmitteln weren, dadurch das 
Reich mit der Zeit wiederumb in Flor konte gebracht werden, dass alle Puncten 
von Commercien in solche Instruction enthalten, so viel menschlich und miig- 
lich in practicq solten gebracht werden. Da im Nahmen Ihr. Konigl. Maytt. 
durch den Herm Reichsschatzmeister (welchen noch bewust war, was bey 
Konig Christian des Vierten Lebenszeiten deswegen war vorgefallen) mir grosse 
Zusage Uessen tuhn, dass ich extraordinari solte recompensiret werden, wenn 
ich mit Rath und That darzu cooperiren helffen wiirde, dass solche Sache, 
dsurauff ich mich in Holland mit allem Fleiss hette begeben, in einen gluten 
Zustand mochte gebracht werden, weil ich aber zu der Zeit von Ihr. Churf. 
Dorchl. zu Sachsen, deme ich auch von Hauss aus alss Rath bedient war, 
ein Schreiben erhielte, dass ich nach dessen Churfiirstl. Hoff eine Reise solte , 
thun, Ihr. Churf. Durchl. hetten mit mir aus eine wichtige Sache gnådigst zu 
communiciren, deswegen ich auch den Consens dazu vom Konig erlangete, mit 
Versprechen, dass ich wegen meiner restierenden Dienst- und Verlagsgelder 



^ Ansøgning fra M. Tancke i Indk. Sager til Tyske Kancelli, dat. 1673, 17. Jan., Dresden. 



928 Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 

nach den Inhalt meines Pensions Brieffs gute Contentement solte erlangen, und 
dass mir die Gelder solten nachgesand werden, und war damahlen die 
Meinung des Koniges, dass der Reichsschatzmeister Herr Hannibal Sehestete 
iiber die Fortsetzung der Commercien fleissig uff Dressden mit mir solte cor- 
respondiren und Sorge tragen, damit ich wegen den Rest meiner Forderunge 
mochte contentiret werden. Am Churf. Sachs. Hoffe ward mir uff Michaelis 
Anno 1 66 1 die Charge alss Cammer Rath uffgetragen mit ein Oienstgeld von 
looo Rthlr., welche Pension ich den 2. Jan. 1662 zwar annahm, doch salvo 
illo fidelitatis juramento, darmit Ew. Konigl. Maytt. Herr Vater ich war 
verwand, wie denn solches in meiner Bestallung auch ward eingerucket, in 
massen ich solches auch damahlen an Ihr. Konigl. Maytt. in AUerunterthå- 
nigkeit schrifftlich notificirete. Im Febr. desselben Jahrs ward von Ihr. Churf. 
Durchl. ich in gewissen Verrichtungen nacher Holland und Engelland ver- 
schicket, da Ew. Konigl. Maytt. ich auch in Londen uffwartete; den Herm 
Reichsschatzmeister Hannibal Sehestete traff ich auch eine Zeit damach in 
Londen an, wie auch hemacher in Graffenhas^, wie er seine Reise zuriick 
nach Dennemarck wolte fortsezen, da er mir sehr grosse Zusage thete, dass 
ich wegen meiner restirenden Pensionsgelder richtig solte contentiret werden. 
Er wolte als ein Mann von Ehren und Parole Sorge davor tragen, ich solte 
nur wiederum anfangen, mit ihm wegen den rechten Lauff der Commercien uff 
Dennemarck zu correspondiren, in massen er alle Puncten in des Konigs 
Christian des Vierten Instruction b^riffen vor practicabel thåte hal ten. Diesem 
allen nach so bin ich in Allerunterthånigkeit anerbietig, dafern Ew. Konigl. 
Maytt. gnådigst belieben wird, zu consentiren, dass iiber den Rest meiner 
Forderunge in Dero Schatz Cammer ein debitum liqvidum werde gemacht, 
und dass die Bezahlung uff gewissen Terminen, welche in Æqvitet bestehen, 
werde fest gestelt, dann auch, dass meine Pension unter Dero Konigl. Hånd 
2^igen und Konigl. Secret miige emeuert und mir am schleunigsten zugefertiget 
werden, dass ich erstlich die schrifftliche Instruction iiber die Commercien in 
Original sofurt Ew. Konigl. Maytt. bey der Post will iibersenden, welche mir 
vom Konig Christian dem Vierten im Jahr 1647 den 3. Augusti nicht lang 
flir Seinen todtlichen Hintrit ward zugestellet, da ich denn bey jeden Punct 
auffs kiirzeste mein Gutachten schriffllich wil uffsezen. 

2. So wil ich Anweisunge thun, wie bey diese Conjunctur von Zeiten, 
da der Staedt der vereinigten Niederlanden zwey grosse und måchtige Konige 
zu Feinden hat, und an Land und Leuten grossen Schaden hat erlitten, zu- 
mahlen an Geld Mitteln sehr ist geschwåchet, bey den kiinfftigen Friedens- 
tractaten durch die Unterhandlung von Franckreich oder Engeland dahin wird 
zu bewegen seyn, dass der Oresundische ZoU wiederum in einen solchen Zu- 
stand moge kommen, wie er im Jahr 1645 vor den Friedensschluss zu Bromse- 
brohe ungefehr nach den Inhalt des Vergleichs einige Zeit vorhin zu Staedte 
in Ertzstifit Brehmen beschlossen, miige konnen gebracht werden, oder wie 
der Zoll ist gewesen im Jahr 1628, von welchen Accorden der Konig Christian 
der Vierte im Jahr 1645 muste abweichen, weil die HoUånder damahln ihre 



Mikkel Skov, Hans OldeUnd og Martin Tancke. ^29 

Sehemacht mit der Schwedischen hetten geconjungiret und die Cron Denne- 
mark mit vielen Neuerungen nicht wenig druckten, massen einige Stadte in 
Holland selbsten damahlen damit allerdings nicht eins waren, dass man den 
Bogen im Zollwesen zu hoch thåte spannen, da der damahlige Prince de 
Orange Heinrich Friederich nicht wenig aufT die Seiten des Koniges Christian 
des Vierten war, welches ich mit einer Konigl. Missive, damahlen an mich 
^S^egcben, kan darthun und beweisen, welches Schreiben ich auch sofurt in 
Originall will iibersenden, wenn ich die feste Zusage håbe bekommen, dass 
mir gnådigst in meinen justis petitis soli gewillfertiget werden. 

3. So vermeine ich, dass Ew. Konigl. Maytt. Intraden und Dero Ein- 
wohner Besten nicht wenig in einigen Stadten in Dennemarck, zumahln in 
Kopenhagen, solte konnen verbessert werden durch die Estabilirung einiger 
Manufecturen, welche aus der Wolle, Flachs, Hanflf, Leder und dergleichen 
rohe Wahren konnen gemacht werden, welche Wahren iiber das Mehr aus 
Pommern, Mechlenburg und von andem Orthen konnen abgeholet werden, da 
dan die Handwercksleute und Manufactur Macher auss Holland bey dieser Zeit 
in ziemlicher Quantitat nacher Dennemarck solten konnen verschrieben werden, 
weil Kopenhagen, zwischen dem Oceanischen und Baltischen Meere bel^en, 
trefflich Commoditet zur Schififart und zum Handel und Wandel hat, wie irgents 
eine Stadt in die Christenheit, oder wie Constantinopel, so auch zwischen 
zweyen grossen Meeren ist belegen, dergleichen State fast nicht mehr in die 
Welt seyn anzutreffen. 

4. Vermeine ich, dass Gliickstadt nicht wenig mit einigen Wahren aus 
diesen Churfiirstenthum die Elbe ab in einen bessem Zustand solte konnen 
gesetzet werden, denn darein selbiger Ort gegenwertig #ich befindet. Uff den 
vorigen allgemeinen Landtag alhier in Dressden hat die Ritter- und Landschaft 
Anweisung getahn, welcher gestalt der grosse Gott diese Landen mit Wahren, 
so in andern Landen nicht, oder doch in solcher Menge nicht zu finden, hette 
begabet, alss da seyn i. die Bleche, 2. die Zinne, 3. die blaue Farbe, 4. das 
Lcinwad, 5. das geringe Tuch, 6. die Wolle, welche 6 Species von Wahren 
oder einige davon wiederum nach Gliickstadt solten konnen verfiihrt werden. 
Den Elbzoll kan der Churfurst von den Bohmischen Frontieren an bis auff 
Magdeburg fast vermindem, zu welcher Moderation des Elbzollen der Chur- 
fiirst von Brandenburg auch incliniret ist, wie auch die Herzogen von Braun- 
schweig und Liineburg ausser Mechlenburg und Sachsen Lauenburg, da denn 
die Wahren aus Norwegen, alss Berger Dosch, Stockfisch, Isslåndische Fisch, 
Heering, Cabelau und dergleichen, wiederum auffwårts von Gliickstadt ins 
Churfiirstenthum solten konnen gebracht werden, die Staedte an die Elbe be- 
legen damit zu beneficiren, die Stadt Praga selbsten, auch das ganze Konig- 
reich Bohmen. Dergleichen Puncten von Commercien mehr solten Ew. Konigl. 
Maytt. mit der Zeit an die Hånd gegeben werden, wenn Sie gnådigst Belieben 
dazu hetten; sonsten seyn auch noch in meiner Verwahrung vorhanden. . . . 

Schliesslich, im Falle Ew. Konigl. Maytt. solte beliebig sein, dass Sie 
gerne wolten wissen die Ursach, warum die Transportvlotte von 54 Schiflfen 

Duske Magaiia. 5. R. IV. 42 



, I 



■ 

%M Mikkel Skov, Hans Oldeland og Martin Tancke. 

im Jahr 1659 in Holland zuriick ist geblieben, consequenter, wanimb die 
alliirten und auxiliair Volcker, welche uber 40000 Mann zu Ross und Fuss 
stark waren, nicht konten nacher Schonen, Blecken oder Halland transportiret 
werden, dahero denn damahln verursachet ward, dass solche Lander nicht 
wiederum an Dennemarc nach der erhaltenen grossen Victorie uf Fuhnen 
konten gebracht werden, so bitte ich in Allerunterthånigkeit, dass Ew. Konigl. 
Maytt. den Herm von Giildenlow, Herm der Grafischaft Larwig und Wildts, 
Rittem, Stadthalter und General in Norwegen, gnådigst in Secret daniber 
wolten vemehmen, an welchen ich deswegen einige Beweisthiimer håbe zuge- 
fertiget, da noch mehr konten iiber gesand werden, wann es an mir gnådigst 
solte begehret werden. Der Rath Pensionarius de Witte in Holland ist in 
sein Leben ein Feind von Dennemarck gewesen, und hat nicht wenig damahln 
cooperiren helffen, dass im Jahr 1659 so herrliche Lander von Dennemarck 
sein abgerissen, ist von dem grossen Gott im vorigen Jahr sehr erschrecklich 
wegen seiner Misshandelung gestraift worden, und diirffte die Persohn, so mit 
Ursach daran gewesen, dass die Transportvlotte zuriick geblieben, zu seiner 
Zeit auch wohl geziichtiget worden; ich håbe in der selbigen Sache mein(em) 
gewissen Eyd und Pflicht nach ehrlich und redlich gehandelt, wie wohl ich 
keine geringe Verfolgunge deswegen gehabt. Ew. Konigl. Maytt. kan es in 
vielen niitzlich sein, wann sie von der Beschaffenheit der Sache recht mochten 
informiret werden. . . . 



Regnskab over Arild Hvitfeldts personlige Udgifter 

1577—78- 

Ved Holger Fr. Rørdam. 



Jb^fterfølgende Regnskab har, om end kun ved et Tilfælde, vistnok haft sin 
Plads i Rigsarkivet lige siden den Tid, da dette Arkiv, under andet Navn og 
andre P ormer, var overgivet til Arild Hvitfeldts Varetægt i hans Egenskab som 
kongl. øverste Sekretær i det danske Kancelli. Alligevel har det, som det synes, 
længe været glemt, hvem Regnskabet angaar, indtil det for ikke længe siden lyk- 
kedes en af Arkivets Embedsmænd ved Benyttelse af de historiske Antydninger, 
som findes deri, at godtgjøre, at det er Arild Hvitfeldt, Regnskabet angaar, skjønt 
det ikke er ført af ham selv^. Efter vore Begreber er det jo ret paafaldende, at 



^ Særlig giver Afkortningen i Kostpenge, naar < Junkeren > havde Kosten in natura paa de 
kongelige Slotte, Lejlighed til en Sammenligning med de det danske Kancelli vedrørende Kost- 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 33 1 

denne Mand, næsten som en kongelig Person, havde en Rentemester eller Inten- 
.danty der hævede eller modtog Indtægtsbeløbene i samlede Summer, efter som de 
indgik eller forfaldt, for siden efterhaanden at anvende dem i Smaabeløb til sin 
Herres Fornødenheder. Da Hvitfeldt saaledes som oftest ikke selv havde rede 
Penge hos sig, skete det jevnlig, at han maatte laane sig frem — ogsaa hos under- 
ordnede Personer — , indtil han atter kom i Forbindelse med sin Intendant, der 
saa betalte Laanet tilbage. Indtægter, hidrørende fra Hvitfeldts Godsbesiddelse, 
eller Udgifter, foranledigede ved samme, forekomme ikke eller i ethvert Til- 
fælde kun ganske undtagebesvis i Regnskabet^, der altsaa for saa vidt er mangel- 
fuldt, .saa meget det end ellers gaar i det enkelte vedrørende Hvitfeldts personlige 
Udgifter. Alligevel er det ikke uden Interesse i flere Henseender, og hvis jeg 
havde kjendt Stykket, den Gang jeg 1896 udgav mit Skrift om Arild Hvitfeldt, 
vilde det være blevet benyttet, da det ikke blot oplyser os om Hvitfeldts Omgangs- 
kreds, der væsentlig bestod af vel kjendte Adelsmænd fra Frederik II's Tid, men 
ogsaa 'leverer en anskuelig Illustration af den et Steds i min nævnte Bog udtalte 
Sætning, at en kongl. øverste Sekretær i Kancelliet i de Tider ikke maa tænkes 
som en Departementschef ved sin Pult i Regjeringsbygningen, men som en Hof- 
mand, der tilbragte den største Del af Aaret paa idelige Rejser med Kongen rundt 
om i Landet. Til Oplysning om Hvitfeldts litterære Forbindelser eller historiske 
Sysler indeholder Regnskabet derimod saa godt som intet, naar undtages, at det 
ses, at et Par Studenter modtog Gaver for Vers, de havde tilegnet ham, og at der 
udbetaltes en Sum til en Student i Kjøbenhavn, der < skrev en Bog» for ham, 
vistnok Afskrift efter et Manuskript. 



Thennd vij augustij anno ^^ annamedt wdj Ballerop* 30 daler 

kostp>enndinge. 
Er wdlagdt, vt sequitur. 

GifTuet vdj Ballerop for kleder att tho x fX 

GifTuet for mad wdj Ballerup thill thre personer y # 

GifTuet for tystøU ibidem ij ^ iiij fi 

GifTuet for danstøU i j jjt i j fX 

GifTuet for hø och strøels ij jjt 

Giffuet v^^erdinnen gestpendihge iij jjt 

GifTuet pigerne j ^ 

GifTuet Knud kostpendinge paa Friderichsborg iiij daler 



pengeregistre, der slaar det fast, hvem Junkeren i Regnskabet er. Længere hen i dette forekommer 
Navnet Arild desaden nogle Gange, ligesom Omtalen af Lillø, Hvitfeldts Herresæde, ogsaa er 
vejledende. 

* Hertil kunde maaske regnes, at Mikkel Fyrbøder 3. Febr. 1578 førte 30 Dir. til Lillø, 
og at A. Hvitfeldts Regnskabsfører 13. Juni s. A. modtog 350 Dir. fra Adser Skriver. Men noget 
sikkert kan dog ikke siges derom. Et Godsregnskab er det i ethvert Tilfælde ikke, som her foreligger. 

* Af Kancelliets Brevbøger 1576 — 79 ses, at Kong Frederik II den 7. Aug. 1577 var 
<paa Jagten i Ballerup ». 

42« 



332 Arild Hvitfeldts Regnslutb 1577—78. 

Giffuet cantzelers^ Jacob, som hånd lonthe junckerenn* paa jagtenn . . ij ^. 

Giffuet for junckernns strømper, bleff flicket iiij fi. 

Thend xij aug: antuordett junckeren sielff paa Fridrichsborg, som band for- 

dofflett med cantzeler och Mouritz Podebusch iij daler. 

Giffuet Baltzer fyrbøder effther junckerens beffalling, som hånd paa jagten 

haffde lont junckeren vij daler j^. 

Antuordet Knud thill haffre . vj ^. 

Giffuet for lagen och schiorther att tho xx iS. 

Antuordett Knud thill ett les høø ij #. 

End antuordett Knud thill smeden, som beslog alle three hestene . iij ^ vj fi. 

Antuordet Knud thill haffre vdj Kiøpnehaffn j #. 

Giffuet for tystøU vdj Kiøpnehaffnn thill junckeren viij C. 

Thend xxiij aug: antuordet Knud thill ij lesz høø v ^. 

Antuordet Knud vdj Helsingør thill ij thønner haffre v ^. 

Giffuet vdj Collekoll* for ett molthiid thill junckeren viij 6. 

Giffuet en wogenmand, som kiørthe for junckeren fran Kiøpnehaffn thill Frid- 
richsborg, dricke pendinge j #. 

Antuordett junckeren, ther hånd loed sitt haaer affskiere ij ^. 

Antuordet Knud thill ett lesz strøels xx fi. 

Giffuet thend personn, som wille thiene wdj thet tydsche cantzelj, thill att leye 

en wogen for ij #. 

Giffuet for kleder att tho xx fi. 

Thend j septembris antuordet Knud till haffre v #. 

Giffuet thill leye aff en wogenn frann Fridrichsborg thill Kiøpnehaffnn . ij ^. 
Giffuet Tord thill schiorther ij daler. 

Summarum er — xxx daler vj fi. 

Lignid och lagt wdgifftenn emod integten bliffuer junckerenn mig schyl- 

dig — vj fi. 

Thend 27. septemb: antuordet junckeren mig vdj Knudtzby*, ther hånd 
haffde dofflett met Lauge Beck^ och d. Peder®, xxvij ^. 

Vdlagt, ut sequitur. 

Giffuet en smid, som forlagde en scho wnder en aff hestene iij fi. 

Giffuet en bonde, som førde the osteriinger ' j #. 



^ Niels Kaas. 

« D. e. Arild Hviifeldt 

' Kollekolle i Væriøse So(;n ved den daværende Vej mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg. 
Da Gaar(}ens Beboer «sad for stort Gjæsteri og ofte besværedes af Kongens Folk, der drog den 
Vej», fritoges han 1578 for Halvdelen af sit Landgilde (Kancell. Brevb. 1576—79, S. 302). 

^ I Vordingborg Landsogn. Fra 15. til 22. Sept 1577 er en Række Kongebreve udstedt 
fra Knadsby. 

* Lave Beck, Landsdommer i Sjæland, havde i sin Tid været gift med Arild Hvitfeldts Søster. 

* Livlægen Dr. med. Peder Sørensen. 
' Østers. 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 323 

Giffuet en betler j C. 

Gifldiet galne Hendrich Giøe^ j ^. 

Giffuet for ett par aff junckerens strømper att flicke iiij 6. 

Giffuet Knud aff sine kostpendinge . . j daler. 

Giffuet for kleder, bleff thoen xxviij fi. 

Antuordett Knud wdj Knudtzby, som hestene haffde forthert ther same- 

stedtz vj # xij fi. 

Thend thiid junckerenn wor wdj Gaffuenø Closter^, gaff hånd pigerne gest- 

pendinge j daler. 

Same dag forthert vdj Nestuid ij #. 

Giffuet paa Harrested' for en scho thill en aff hestene j #. 

Giffuet fadeburszquinden ibidem j daler. 

Giffuet enn quinde wdj Slauels, for hun giorde en aff junckerens schiorther 

lauffuere wdj halsen xij fi. 

Summarum er vj daler j ^ xij fi. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer ieg junckeren 

schyldig j ^ iiij 6. 



j)i 



Thend vj octobris antuordett mig junckeren paa Winnstrup* xxj ^ 
dansche, och thend vij octob: annamet 24 daler kostpendinge wdj 
. . Antuorschoff. Er thillsammen 29 daler j ort. 

Vdlagt, vt sequitur. 
Giffuet Matz Biømsen, som hånd thilla^de wdj the iij*^ daler, Jørgen Daae* 

fick ). . . ij # 

Giffuet Knud kostpendinge iiij daler 

End giffuet hannom, som hånd lagde wd for junckeren wdj Schelschiør, ij daler 

End antuordet hannem thill haffre j daler 

Giflfiiet hannem effiher junckerens beffalling thill ett par scho . . . . xx Q 

Antuordett hannem thill smeden, som beslo hestene iij ^ xij fi 

Giffuet en hiulmand, som ferdede hiulene xij C 

End giffuet smeden, for hånd ferdet wognen ij # 

Giffuet for en ollj flaske iiij fi 

Antuordet junckeren wdj Antuorschoff ij # 

Antuordett junckeren, ther hånd lod sitt haar affschierre iij ^ 

Giffuet en prestes suend, som bar junckeren nogen effle j # 



^ Aafoenbart den samme som « Henning Gøye til Syendstrup>, om hvem det i Danm. 
Adels Aarbog 1896, S. 156, bemærkes, at hans Broder Eskild G. 1563 fik Befaling om at holde 
bam i Hægte og Forvaring paa Gmnd af de grove Optøjer, han havde begaaet i Næstved. 

* Her var Mikkel Sehested Lensmand. 

^ Harrested, Hovedgaard i Hyllinge Sogn, paa Vejen fra Næstved til Slagelse. 

* Hovedgaard i Trustrup Sogn, som 1573 ved Mageskifte var kommen i Kronens Besid- 
delse (se Laursen, Kronens Skøder I, 141). 

' J. Daa til Snedinge og Vollerup (Hist. Tidsskr. 6. R. I, 82 fT.). Det ses ikke, i hvilken 
Anledning han fik de 300 Dir., der ikke ere førte til Udgift i Regnskabet, 



^ 



jj^ Arild Hvitfeldts Regnskab 1577--78. 

Giffuet en bonde, som førde junckeren tho thønner thystøll } # 

Andtuordett Knud thill haffre ij daler 

Giffuett for thu dyszen remmer } ^ 

Giffuet for kleder, bleff thoenn xxij fi 

Giffuet for en suerthebøsze^ iiij fi 

Antuordett junckeren om affthenen, ther hånd sette schandtzer^ met Jacob 

Wind ock Anders Gren viij daler 

Giffuet Tord thill ett par scho j /t 

Giffuet werthen vdj Slauels, som fogderne och hestene haffde ther for 

thert vj daler viij fi 

Giffuet priorens dreng gestpendinge ij # 

Giffuet for kleder att tho } fi 

Summarum er xxviij daler iij ^ ij fi 

Lignid och laugd wdgiflflen emod integten, bliffuer i^ junckeren schyl- 

dig } fi xiiij fi. 

Och bleff ther junckeren affkorthet vj daler aff kostpendinge, for kongen lod 
spise wdj Antuorschouff closter*. 

Thend 8. nouemb: antuordet mig Tord xl daler wdj Sorø closter. 

Wdlagt, ut sequitur. 

Thend 9. nouemb: giffuet Knud kostpendinge iiij daler 

Sanctj Morthens afilhen antuordet junckeren, som hånd gaff discantenn wdj 

Sorø v) fi 

Thend xj nouemb: antuordet Knud thil haffre ij daler 

Giffuet for kleder, bleff thoen xxiiij fi 

Giffuet, som hestene haffde forthert vdj Pedersborg, thend stund wij laae wdj 

Sorø xij/t 

Giffuet verdinnen ibidem j daler 

Giffuet abbedens dreng ibidem ij ^ 

Giffuet vdj Ringsted, som hestene fortherthe xxviij fi 

Giffuet abbedens dreng ibidem j ^ 

Antuordet junckeren vdj Roschylde, som hånd gaff Johan Wcnnstermandtz 

piger om aifthenen, the sang ij daler 

End ther wij drog ther fran, gaff hånd gestpendinge j daler 

Giffuet en fattig quinde ibidem ij fi 

Giffuet for tho potter wiin xx fi 

Giffuet Oluff Capuen gestpendinge } fi 

Giffuet bønderne, som oge godtzit fran Roschylde thill Fridrichsborg . viij fi 

Giffuet Melchior køkenschriffuer for en tønne wildbrad v daler 

Giffuet for tystøU paa Fridrichsborg, som junckeren lod hente wdj kroffenn, j fi 



^ En Bøsse med Sværte. 

' At sætte Skandser, spille (især Terning). 

»Jfr. Kostpengeregister 1577 •/lo— Vn, Danske Kancelli, under Arild Hvitfeldt. 



Arild HvitfeldU Regnskab 1577—78. 335 

Aotuordet Knud thill haffre wdj Kiøpnehafn . . iij /C. 

Giffuet hannem samme thiid thill ett par støffle effther junckerens beffalling v /[. 

GifRiet hannem thill thiere iiij C. 

Gifiiiet for ett becken ij /[. 

Giffuet for en suomp xx fi. 

Gifiiiet Knud thill haffre ij daler. 

Gifiiiet for en suerthebøsze aff blick vj fi. 

Bethalt samme thiid Iffuer glarmester for winduff, hånd haffde giort paa 

gaardenn iiij daler. 

Giflfuet for eet par scho xx C. 

Antuordet junckeren, som hånd lagde paa thalSienn iiij fi. 

Gaff ieg thill leye aff en wogen fran Fridrichsborg thill Slangerop, ther jeg 

drog junckerens æhrinde thil Laue Beck xij fi. 

Same thiid giffuet thill leye aff en wogen fran Slangerop thill Roschylde iiij /[. 

Giffuet for mad och øll wdj Slangerop xiiij fi. 

GiSuet. for mad och øll vdj Roschyld xx fi. 

Thend xxix nouemb: antuordet junckeren paa Fridrichsborg .... i j daler. 

Thend sidste reigse, ieg wor hos Laue Beck, fortherdt iij # ij fi. 

Thend j decemb: antuordet Knud thil haffre x ^. 

Thend 2 decemb: antuordet Hermand schreder thill wed vdj Kiøpnehaffnn ij daler. 
Antuordet Knud thill haffre v<y Kiøpnehaffn, ther ieg henthe the pendinge 

aff Laue Beck och Fridrich Godsche ^ ij ^ YJ fi- 

Giffuet for en suerthebøsze thill Knud iiij fi. 

Gifiiiet for kleder, bleff thoen xviij fi. 

Summarum er xxxix daler iij ^ iiij fi. 

Lignid och laugd wdgifilenn emod integten, bliffuer ieg junckeren 

schyldig xij fi. 

Thend vj decemb: annamet xxx daler kostpendinge. 

Wdlagdt, ut sequitur. 

Gifiiiet Knud kostpendinge iiij daler. 

Antuordet Niels Parsberg paa Fridrichsborg effther junnckerenns beffalling xx daler. 
Antuordet junckerenn, som hånd gaff Tord, ther hånd kom frann hannem, iiij daler. 
Gifiiiet cantzelers Jacob, som hånd haffde lont junckeren paa doffuell, ij daler. 

Summa huius xxx daler. 

Er wdgifilen lige wed int^en. 

Af the iij« daler och xxx, jeg henthe hos Laffue Bech vdj Kiøpnehaffn, 

wdlagt vt sequitur. 
Ther ieg henthe forschreffne pendinge, gaff ieg, for hestene bleff schode och 

scherpede vij #. 

Gifiiiet for hiulene, som gick sønder paa weyen, att ferdig giøre . . . iij 



* Fr. Godske var forlenet med et Kanonikat i Roskilde. 



336 Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 

Giffuet smeden, som beslog samme hiull paa ny ij ^. 

Antuordet Hermand, som hånd schuUe kiøbe wed for, ther junckeren wor thill 
Eyller Grubbis brøllup ^ ij daler. 

Antuordet Niels Parsberg xxx daler. 

Antuordet junckeren sielff paa Fridrichsborg ij daler. 

Andtuordet junckeren paa Hørsholm, ther hånd dofflett iij daler. 

Giffuet en studenter vdj Kiøpnehaffnn, som schreff enn bog for junckerenn, vj daler. 

Antuordet junckeren sielff om affthenen vdj Kiøpnehaffn j daler. 

Giffuet Jørgen Bubert, som hånd haffde Hendrich Sluthers handschrifft 
paa j« daler. 

Giffuet for en hat, som junckeren gaff mig vj #. 

Antuordet Knud thill haffre iij /(. 

End antuordet junckeren om afilhenen j daler. 

Giffuet the dragere, som bar junckeren en thønne Hamborger øll . * . } /[. 

Giffuet for iij pund lius xviij fi. 

Giffuet for en thønne suerthe thill Knud i} #. 

End antuordet Knud thill haffre v #. 

Giffuet for tho liusestager yj /(. 

End antuordet junckeren sielff om affthenen ij daler. 

Giffuet en quinde, som thode lagen och schiorther xxviij fi. 

End giffuet samme quinde, som Morthen Hansen thilfom wor bleffuet hinde 
schyldig for kleder, hun thode ij /^ vj fi. 

Giffuet en aff slottens karlle, som førde junckeren ett les hø och ett les 
strøels j /t. 

Giffuet Truels snidker paa regenschab x daler. 

Giffuet Antoni malers efftherleuersche, som junckeren wor hannem schyl- 
dig X daler. 

Antuordet junckeren om affthenen j daler. 

Giffuet vdj boden for mad och øll, som Knud och jeg haffde forthert, mens 
wij laa ther vdj byen YJ JC. 

Giffuet fattig folck vdj Kiøpnehaffnn j /[. 

Bar jeg Loduig Munck vdj Kiøpnehaffn ij*= daler. 

Giffuet for ett par aff junckerens strømper at flicke iiij fi. 

Summarum er iij*= xxix daler iij ^ viij fi. 

Lignid och laugd wdgifften emod integten, bliffuer ieg junckeren 
schyldig viij fi. 

Thend xxj decemb: antuordet mig junckeren vdj Kiøpnehaffnn f^ daler. 

Vdlagt, ut sequitur. 
Giffuet Anders smid vdj Kiøpnehaffn effther junckerens beffalling iiij daler. 

* Rigens Kansler Ejler Grubbe havde 15. Dec. 1577 Bryllup med sin anden Hustru, Kir- 
stine Lykke. Den Plads, oyenstaaende Notits har i Regnskabet, viser, at Bryllupet ikke kan have 
fundet Sted 22. Decb., som det et Steds siges. 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577— -78. 337 

Giflfuet en anden smid paa regenschaff, son) haffde giort nogen søn) thill 
dønnickerne x daler. 

Antuordet Mickell fyrbøder, som junckeren wor Tord sckyldig xxv daler. 

Antuordet Knud thill en thønne haffre ij ^ iiij fi. 

Fortherthe junckeren første reigse, wij wor vdj Ganløse * . . , . ' . . . vj C. 

Antuordet junckeren vdj Kiøpnehaffn om afTthenen j daler. 

Giffuet smeden, ther legthe Marcus Doer ij daler. 

Forthe[rthe] Knud och jeg vdj boden for mad och øll xiiij fi. 

GifTuet anden reigse vdj Ganløse for hø och strøels xij C. 

Giffuet pigenn gestpendinge j #. 

Giffuet fattig folck vdj Kiøpnehaffn } #. 

Antuorde[t] junckeren jule affthen iiij heele daler v ^ smapendinge. 

Antuordet junckeren vdj Hyllerød, ther hånd dofflet med Pouell Huitfeld* och 
Valenthin^ . . . ij daler. 

Antuordet junckeren ny aars affthen ij #. 

Summarum er Ij daler xij fi. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer junckeren mig 
schyldig j daler xij C. 

Thend 4. januarij anno etc. 78 annamet 30 daler kostpendinge, och 
thend xj januarij førde Knud xx daler fran luer schriffuer, er thill- 

sammen 1 daler, udlagt, ut sequitur. 
Thend 4. jan: antuordet junckeren, ther hånd dofflet med Pouell Huitfeld och 

Hack Holgersen* xj daler. 

Giffuet for 2 dyszin remmer viij fi. 

Gaff junckeren thend 5. januarij pigen vdj herberget j daler. 

Giffuet for kleder, bleff thoen xviij 6. 

, Thend ix januarij antuordet Mickell fyrbøder, som hånd sagde, junckeren 

beffoll hannem att henthe iiij daler. 

Giffuet for noget grønt wox vj C. 

Giffuet for en almanach iiij C. 

Thend 14. januarij antuordet Mickell fyrbøder thill therependinge, ther hånd 

drog thill Lillø viij daler. 

Same dag giffuet fergemendene, som førde godzit fran Helsingør thill Helsing- 
borg ij daler. 

Giffuet en wogenmand, som førde forschreffne gotz thill stranden . . . j #. 
Giffuet en stackarll ij C. 



* I Gandløse. hvor der var et kongl. Jagthus, opholdt Fr. II sig 23. og 24. Dec. 1577, 
da nogle Breve ere udstedte derfra (Kane Brevb, 1576- 9, S. 276 ff.), 

* Arilds Farbroder (f 21. SepL 1592). 

^ Formodentlig c Enspænderen* Valentin Schwerin, der senere blev Drabanthøvedsmand 
(Grundtvig, Medd. fra Rentekammer-Archivet 1873 — 7^, S. 178"). 1577 tillagdes ham Kongetienden 
af Melby Sogn (Kane. Brevb. 1576— 9, S. 204). 

* Ulfstand, senere Rigens Marsk (f 1594)- 

Danske Magazio. 5. R. IV. 43 



338 ^"1<^ Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 

Antuordet Knud thill haffre, ther hånd drog thill Kiøpnehaffn med doctor 
Peder ij #. 

Giffuet vdj Helsingør for iij kander pryszing ij # iiij C. 

Giffuet for kleder att tho xviij fi. 

Bethalt verdinnen ibidem, som wor forthert xx} daler. 

Antuordet Knud thill haffre wdj Kiøpnehaffn ij jj. 

Gifliiet for en pott lutendranck xx fi. 

Fortherthe Knud och jeg for mad och øU, saa och for tystøll, ther bleff hent 

thill junckeren ij Jj( iij fi. 

Summa lateris [o : summarum] xlix daler ij ^ iiij fi. 

Lignid och laugd wdgifften emod integten, bliffuer ieg junckeren 
schyldig xxviij C. 

Thend j febru: antuordet junckeren mig paa Fridri[ch]sborg j*= daler, 
och thend 3. feb: annamett xxx daler kostpendinge, udlaugt, ut sequitur. 

Giffuet en dreng aff Lillø thill therepd j J[. 

Giffuet Knud kostpendinge iiij daler. 

Thend 3. feb: antuordet Mickell fyrbøder, som hånd førde thill Lillø, xxx daler. 

GifTyet for kleder att tho xviij fi. 

Antuordet junckeren vdj Helsingør, ther hånd løff fastelaffuenn . . vij daler. 

Qffuet for ett par scho xx fi. 

Antuordet Knud vdj Helsingør, som hånd gaff smeden och hiulmanden, for 
the ferdet wognen iiij #. 

Giffuet Knud thill thiere iiij fi. 

Giffuet werdinnen vdj Helsingør, som wor forthert, saa och for hues kocken 
och schrederen therde, ther de drog thill Lillø .... vij daler xij fi. 

Giffuet werdinnen gestpendinge j daler. 

Giffuet Anne Hansdotter gestpendinge j daler. 

Giffuet the andre thre piger gestpendinge iij /(. 

Thend xiij feb: giffuet for stigued^ xx fi. 

Giffuet for en kande pryszing thill Knud, ther hånd wor siug j JJJ. 

Giffuet for ett pund Hus vj fi. 

Antuordet junckeren om affthenen ij daler. 

Antuordett Knud 15. feb: thill hø, haffre och strøels vdj Kiøpnehaffnn ij daler iiij fi. 

Thend xvj febr: giffuet Jacob schomager vdj Kiøpnehaffn , . xxj daler iij J(. 

Giffuet Truels sniidker paa regenschab v daler. 



' S tig ved = Stikkeved (sml. Svovlstikker), lange, udkløvede, stærkt harpixholdige Fyrre- 
pinde, der brugtes som Lys, ligesom Tilfældet endnu i Mands Minde har været paa Steder i Vest- 
jylland, særlig i det slesvigske, hvor cKarlum Lyst vare saadanne, en Alen lange Pinde, der be- 
nyttedes i en vid Kreds (se Schriften des Vereins ftir Schlesw.-Holst. Kirchengeschichte II R. 5. H., 
S. 150). Da Christoffer Valkendorf havde oprettet sit Kollegium, forærede han af og til Alumnerne 
et større Antal Stigved (ell. Stived), saa hver af dem kunde faa 100 Stykker (Rørdam, Kbh. 
Univ. Hist. 1537 — 1621, II, 694 Not. i). Jvfr. Rietz, Svensk Dialekt-lexicon. S. 376: stikke-ved el. 
stekke-ved, stycken af furutrSn, som klyfves i tunna sp&n och begagnas i $t f. Ijus och lampor. 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 230 

Same dag giffuet en smid for søm, hånd haffde giort paa husens behofT, v} daler. 

GifTuet samme dag for iij*^ stigued . . * iiij ^. 

Same dag antuordet junckeren, som hånd lonthe HerlufT Daae^ . . iiij daler. 
Thend xviij feb: antuordet junckeren, som han forlegte thill legatenns^, v daler j ^. 

Gifiiiet for en kede thill carmkledet' vj fi. 

Giffuet for ett pund liua vj fi. 

Antuordet junckeren sielff om afilhenen j daler. 

Bethalde ieg wdj Kiøpnehaffn, som Knud och ieg haffde forthert, saa och for 

øll, bleflf hent thill junckeren vij #. 

Fortherde junckeren vdj Collekoll j #. 

GifTuet fattig folck wdj Kiøpnehaffn xij fi. 

Giffuet en wogenmand, som førde Niels Parsberg en cypres kiste . . . iiij fi. 
Antuordet Chresten Krabbe, som junckeren lonthe hannem . . . iiij daler. 

Giffuet ett bud aff Lillø therependinge j #. 

Antuordett Knud, som hånd gaff smeden, ther ferdet wognenn . . . . iij ^. 

Giffuet for kleder, bleff thoen xxij fi. 

Thend 23. feb: giffuet fyrbøderen, som junckeren wor hannem schyldig, ix #. 

Giffuet werthen wdj Roschylde, som wor forthert viij ^ ix fi. 

Gifiiiet Hendrik Numart winfører x daler. 

Giffuet the drenge, ther giorde ild wdj Ringsted j #. 

Thend 28. feb: antuordet Knud thill haffre wdj Antuorschof . . . . j daler. 
Thend j martij antuordet Knud samestedtz, som hånd gaff enn aff junckerens 

egen bønder for haffre j daler. 

Thend 2. martij antuordet Matz bud, ther hånd drog thill Peder Tott och 

Lauritz Brockenhus v #. 

Thend 4. martij giffuett en studenter, som offererit junckeren ett carmen wdj 

Anderschoff ij daler. 

Same dag giffuet Hans bud, ther hånd drog effther Matz bud thill Fyen, j daler. 
Thend 7. martij giffuet Eyller Kraffsis dreng, som førde junckeren en tønne 

thystøU j #. 

Giffuet for kleder, bleff thoen xxij fi. 

Summarum er j<^xxix daler iij ^jt v fi. 

Lignid och laugdt wdgifften emod int^ten, bliffuer i^ junckeren 

schyldig j # iij 6. 



* Sen af ovf. nævnte Jørgen Daa. Den Angivelse om Herluf Daas Fødselsaar — 1565 — , 
som findes hos Rosenvinge, GI. D. Domme IV, 253, maa efter nærv. Notits forkastes, da Hvitfeldt 
ikke vilde have laant en I2aars Dreng 4 Dir. Derved forandres ogsaa adskilligt i Betragtningen 
af H. D.S senere Færd, hvorom henvises til Thisets Athdl. i Hist. Tidsskr. 6. R. I, 79 ff. Til de 
der anførte Kilder kan endnu føjes et Brev af 14. Juli 1587 fra en vis Auerius Philippes i London 
til K. Fred. II om H. D.s uværdige Behandling af sin Hustru (Schumacher, Gelehrt. Man. Briefe 
I, 386 ff.). 

' Formodentlig den franske Resident Charles de Danzay (Rørdam, Hist. Saml. og Studier 
m, 258 ff.). 

' Karm kl æde er vist et Klæde til at overdække Karmen (Vognen) med. 

43* 



^40 '^"J<^ Hvitfeldts Regnskab 1577 — 78. 

Thend 9. martij annamed xxx daler kostpenndinge. 

Vdlaugt, ut sequitur. 

Thend 10. martij giffuet for thend lille sølfTkande, bleff ferdig giortt . . j #. 

Bethalt, som hestene haffde forthert wdj Slauels ij daler. 

GifFuet werdinnen ibidem j daler. 

Giffuett priorens dreng j daler. 

Giffuet Knud kostpendinge wdj Sorø iiij daler. 

Antuordet Knud, som hånd gaff smeden, ther ferdett et søndre[t] hiull . j ^. 

Giffuet thend galne person aff Norge, ther sad fangen wdj Sorø . . . . j #. 

Thend 12. martij antuordett junckeren siellff wdj Sorø, som hånd gaff en stu- 
denter for nogen wers vj daler. 

Same dag giffuet Knud Ulfeldtz dreng therependinge j #. 

Giffuet en bonde aff Lillø thill therependinge j /t. 

Giffuet fadebursuenden wdj Ringsted j #. 

Giffuet tho drenge, som giorde ild j #. 

Giffuet werthenn wdj Roschyld, som wor forthert vj ^ xiij 6. 

Thend xvj martij antuordet Arild sielff paa Fridrichsborg .... \n\] daler. 

Giffuet en smid wdj Lillerød, som slog en ring paa thet søndre[de] hiull, } #. 

Antuordet Knud thill haffre wdj Kiøpnehaffn j #. 

Thend xvij martij antuordet junckeren sielflT wdj Kiøpnehaffn . . . iii} daler. 

Bethalt wdj boden, som Knud och ieg fortherde j #. 

Same dag giffuet doctorens wogensuend, som kiørde for Arild . . . . j #. 

Giffuet for ett pund lius vj 6. 

Giffuet for nogen snorer, bleff siiet paa Arildtz buxer iiij G. 

Giffuet for kleder, bleff thoen j #. 

Giffuet for ett par aff junckerens strømper, bleffue forfødet iiij 6. 

Thend 22. martij giffuet for ett les hø j daler. 

Summarum er xxx [daler] ij /C iij fi. 

Lignid och laugd wdgifften emod integten, bliffuer junckeren mig 
schyldig ij # iij fi. 



Thend 25. martij annamed aff Laue Beck 25 daler, och thend 7. aprilis 

annamed xxx daler kostpendinge. 

Vdlaugt, ut sequitur. 

Fortherde ieg paa reigsen wdj Roschylde och Slangerup, ther ieg henthe for- 

schreffne pendinge ij ^ vj fi. 

Giffuet for kleder att tho ij #. 

Giffuet for ett par scho ij #. 

Paasche dag antuordet Arild, som hånd offrett ij daler. 

End, som hånd gaff paa thafflen ij fi. 

Antuordet Knud, som hånd haffde wdlagt for haffre wdj Kiøpnehaffn, ther 
hånd lod giøre the ij ny hiull j daler. 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577 — 78. 3^1 



Giffuet her Christoffer* wdj Herluff for ij les høø vj 

Same dag giffuet for ett lesz strøels ij 

Giffuet for iij pund Hus wdj Kiøpnehaffn xviij 6. 

Giffuet Hans kocks pige, som bar junckeren en marsipan j 

Giffuet for en suomp j 

Giffuet for en hengelos och hasp thill stallen i^ ^. 

Giffuet en fattig quinde vdj Kiøpnehaffn ij #. 

Antuordet junckeren ibidem om affthenen ij daler. 

Antuordet Knud thil haffre v #. 

Giffuet hannem thill hammer och thang j #. 

Giffuet fattig folck ibidem xviij 6. 

End antuordet junckeren om affthenen ij daler. 

Giffuet for mad och øll, mens wij laae ibidem vj #. 

Giffuet en bonde, som førde godtzit thill Helsingør iiij 6. 

Giffuet wdj Helsingør for 4 pund sucker, ther junckeren haffde gester, ij daler. 

Giffuet en fattig Engelsch mand j #. 

Same dag giffuet en anden fattig mand, som haffde ett ont been . . . j #. 

Giffuet for thu blickhom xij iS. 

Giffuet for kleder, bleff thoen xx 6. 

Giffuet for en korff Engelsch sprøtt* ij #. 

Same dag giffuet for en hundrett pomerantz j daler. 

Giffuet for en korff, som forschreffne pomerantz bleff wdj hensent . . . vj 6. 
Giffuet fergemendene, som førde junckeren offuer thill Helsingborg . j daler. 
Gifftiet den fergemand, som førde hestene offuer, hues bod bleff om natten 

aif storm sønderslagen iij daler. 

Giffuet en fennisk* bonde, som førde the hopper, och hånd haffde lagt wd for 

hø thill forschreffne hopper iij #. 

Giffuet samme bonde thill therependinge j #. 

End giffuet en karll, som førde forschreffne hopper fremdellis thill Sielland, j daler. 
Antuordett Biørnn thill therependinge, ther hånd drog thill Knud Wlfeld, j daler. 
Giffuet en fergemand, som henthe nogen osteriinger fran Helsingør . . . j ^. 
Antuordett junckeren paa Helsingborg, som hånd fordofflitt med Anders Bing 

och Niels Parsberg iiij daler j #. 

Same dag giffuet Hans Schougordtz gigler thill ett wobenn . . . . j daler. 

Giffuet Knud, som junckeren wor hannem schyldig v daler. 

Giffuet for 4 kander wiin wdj Helsingborg, huer kande 18 fX, er . . . v fi. 

Giffuet for thu pund sucker thill forschreffne wiin j daler. 

Giffuet byfougdens pige, som bar junckeren en fersk lax j #. 

Affregnett med werdinnen wdj Helsingborg, som wor forthert for mad, øll och 

hestefoder viij daler. 



* Hr. Christoffer Jespersen, Præst i (Nørre) Herlev ved Hillerød, havde i sin Tid været 
Arild Hvitfeldts Lærer. 

* Sprøt (ell. Spryt), smaa røgede Sild. 

* Vistnok fra Fennie (nu Finja) i Nærheden i Lillø, 



342 Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 

Giffuet pigerne samestedtz giestpendinge j daler. 

Giffuet drengen ibidem, som giorde ild j #. 

Giffuet tho dragere, som bar godtzit thil stranden } #. 

Giffuet fergemendene, som offuerførde Arild iij ^- 

Giffuet thennem, som offuerførde hestene iij #- 

Giffuet thennem, som bar godtzit op i Helsingør j #. 

Thend 16. aprilis bethallett kieldersuenden wdj Helsingør for xj kander win, 

wor fordruckit, nar junckeren haffde giester vj #. 

Giffuet thill leye aff en wogen fran Helsingør thill Kiøpnehaffn . . . j daler. 

Summarum er ... liiij daler j # vj iS. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffucr ieg junckeren 

schyldig ij # x fi. 

Aff the XXX daller kostpendinge, ieg annamed wdj Othenssø, 

vdlagt, ut sequitur. 

Giffuet for junckerens rapir. bleff wdfeyt^ viij 6. 

Bethald for wiin, tystøll, haffre och rufoder thill hestene, mens wij laae wdj 

Othenssø viij daler. 

Giffuet werdinnen giestpendinge effther junckerens beffalling . . xx daler. 
Giffuet pigerne giestpendinge ij daler. 

Summa huius* xxx daler viij fi. 

Lignid och laugt wdgifftenn emod integten, bliffuer junckeren mig 

schyldig viij fi. 

Thend v junij annamett 30 daler kostpendinge, och thend xiij junij annamett, 
som kom fran Atzer schriffuer, iiij<^ daler; er thill samens iij^lxxx daler. 

Vdlagt, ut sequitur. 

Giffuet Glob Krabbe* for thend hest, køgemesteren fick Ix daler. 

Antuordett Wilhelm Dresselberg i]^ daler. 

Giffuet for sucker och canelle puder, kom thill luthendranck, ther junckeren 
haffde giester iiij daler. 

Giffuet same dag for confecht i} daler. 

Antuordett junckerenn, som hånd gaff sangerne, baade kongens och the aff 
scholen iiij daler. 

Giffuet en fattig Schonnsk mand j /t. 

Giffuet en skiper thill fracht, som førde thend wogen och the fisk thill Kiøp- 
nehaffn j daler. 

Giffuet for same fisk att age thill skuden iiij C. 

Giffuet tho drenge, som wor wdj(!) effther grundling j /[. 

Antuordet Hans bud therependinge, ther hånd førde the tho sorttblissede heste 
thill Lillø iiij daler. 

' Ud feje, gjøre blank, polere (Kaikar, Ordbog, u. feje). 

' =B Summarum. 

» Glob Krabbe, var paa den Tid i Hvitfeldts Tjeneste i^se min Ar. Hvitfeldt, Tillæg S. 31). 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 3^3 

Thend 2. julij giffuet her Jørgens drenge, som fiskede effther grundlinger, j ^, 

Giffuet for junckerens strømper att flicke iiij fi. 

Same dag antuordett junckeren sielff om aflfthenen j daler. 

Gifiiiet for kleder, bleff thoen xxvj fi. 

Antuordett Niels Parsberg j*= daler. 

Giffuet Marrenn Suannings* dreng wdj Ribe, som førde junckerenn nogen 

bøster j #. 

Giffuet ett bud, som drog thill Bordingholm ij daler. 

Thend 5. julij antuordett junckeren om affthenen ij daler. 

Giffuet Knud thill ett par scho i} /[. 

Giffuet for en tønne barstøll* att berre fran stranden iiij fi. 

Giffuet Arnoldj dreng de Fine' iiij fi. 

Affbethaltt wdj winkielleren for huis wiin, ther wor fordrucken, nar junckeren 

haffde giester, saa och som wor leskitt luthendranck aff, xvj daler j # ij fi. 

Thend x julij antuordett junckeren om afithenen . . • ij daler. 

Antuordett Hendrich Brahe, som junckeren lonthe hannem thend xij julij, xxx daler. 

Summarum er * . . . iij^^lxxix daler iij # iiij fi. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer ieg junckeren 

schyldig xij 6. 

Thend 31. julij annamett iij« 33 daler j #, som kom frann Mogens Giøe. 

The iij^ daler antuordett ieg junckeren sielff. 
Wdlagt aff the 33 daler j #, ut sequitur. 

Giffuet thend, som førde forschreffne pendinge frem j daler. 

Antuordett ett bud aff Othense, som feilde paa the pendinge, junckeren ant- 

uorde mig thill Mogens Hendrichsen* iij daler j#. 

Same affthen antuordett junckeren, som hånd forlegte med cantzler och Peder 

Gyldenstiemn v daler. 

Giffuet Casper Krogmand, som wor fortherd xxj ^ iiij fi. 

Giffiiett Biømn thill ett par scho xx fi. 

Giffuet Peder schreder for ett par strømper iij daler. 

Giffuet for en tønne samstøell* v #. 

Giffiiet Jacob, cantzelers dreng, som junckeren wor hannem schyldig, ix daler. 

Giffuet for x sorthe knappe thill junckerens thrøye j ^. 

Giffuet for ett dyssen graa knappe j #. 

Giffuet for vj alne sorthe snorer yj fi. 

Giffuet for en suerthebøsze iiij fi. 

Antuordett Arild thill bardscheren j daler. 

Giffuet Hans Duffiies høstru i Wnderschoff ij daler. 

' Historieskriveren M. Hans Svanings Hustru. 
' 01 fra Barth i Pommern (Kaikar, Ordbog). 

• Arnold de Fine var kongl Kapelmester (f 1586). 

* Borgmester i Odense. 

' 01 fra Samsø. Vel det samme, stim undertiden kaldes Samsøs Flædje. 



J44 Arild Hvitfeldts Regnskab 1577 — 78. 

Giffuet for kleder att tho i} #. 

Giffuet for tho stenger thill wognen } ^. 

Giffuet for ett jernn thill hammelen iiij fi. 

Giffuet, som feilde paa the pendinge, werthen wdj Rhye fick . . . iij # x fi. 

Summa lateris* iij^^xxxiij daler viij fi. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer i^ junckeren 
schyldig viij fi. 

Thend xiij nouemb: antuordett mig Arild paa Schanderborg xxxij daler. 

Wdlagt, vt sequitur. 

Antuordett Fridrich therependinge, ther hånd drog thill Wiborg . . ij daler. 

Giffuet Biørnn thill ett par scho xx 6. 

Bethalt wdj kroen for ix potter wiin vj #. 

Bethalt wdj kroen, som Biørn haffde forthert, mens wij wor paa Schander- 
borg j daler. 

Same dag giffuet for kleder, bleff thoen viij fi. 

Antuordet Knud, som hånd gaff werthen wdj Wrolle* iiij daler. 

Thend i6. nouemb: giffuet Knud, som junckeren wor hannem schyldig effther 
ett zeddels liudelse xxj #. 

Antuordett hannem, som hånd gaff werdinnen wdj WroUe j daler. 

Antuordett Biørnn thill therependinge, ther hånd følthe hoffuenn effther med 
godtzit j #. 

Antuordett Andres, kongens dreng, som hånd bar junckeren paa sallen, ij daler. 

Giffuet en aff skøttherne, som drog thill Knud Wlfeld j daler. 

Giffuet bønder drickependinge, som førde osz fran Schanderborg thill Horsens, j ^. 

Giffuet en smid, som ferdede wognen j /[. 

Antuordett Arild, som hånd forlegte med d. Peder wdj Horsens . viij daler. 

End, som hånd gaff en aff pigerne ij ^. 

Giffuet for en rosenobel thill werdinnen iiij daler. 

Giffuet pigerne giestpendinge j daler. 

Summa lateris* xxxij daler j ^ xij fi. 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer junckeren schyl- 
dig j#xijfi. 

Thend xxvj nouemb: antuordett mig junckeren, ther wij schuUe drage 

thill Sønderborg, xx daler. 
Wdlagt, ut sequitur. 

Thend xvij(!) antuordett hannem sielff j daler. 

Giffuet werdinnen wdj Hadersløff paa henreysen iij daler. 



^ = Summarum. 

' Ved Skanderborg. Havde i sin Tid været en Kirkeby (se Danske Mag. 3. R. V, 171 
Nielsen, Kong Valdemars Jordebog S. 97). 
* Her — Summarum. 



Arild Hvitfeldts Regnskab 1577—78. 345 

Giffuet pigerne iij # 

Giffuet for hechther, bleff syett wdj junckerens kappe ij fi 

Fortherthe junckeren och d. Peder wdj Abenraa iij daler j ^ 

Giffuet prestens daather^ j daler 

Giffuet Knud wdj Sønderborg thill søm och thiere ' . j # 

Giffuet fadeburszquinden paa Sønderborg iij daler 

Giffuet wdj herbergett i Sønderborg j daler, 

Giffuet pigerne j # 

Forthertt wdj Aabenraa paa hiemreysen iiij daler 

Giffuet werdinnen ibidem gestpendinge j daler 

Giffuet daatheren } daler 

Andtuordett junckeren, som hånd gaff en fattig quinde, wor brent for wdj 

Aabenraa j ^ 

Giffuet for junckerens rapir, bleff fliid wdj Hadersløff vj 6 

Giffuet werdinnenn ibidem ij daler 

Giffuet pigerne ij # 

Summa lateris * xx daler j # 

Lignid och laugt wdgifften emod integten, bliffuer junckeren mig 
schyldig j #. 

Thend v decemb: an[nammet xxx daler] kostpendinge. 

Wdlagt, u[t sequitur] 

Antuordett junckeren thend vj [decemb:]' 

Same dag antuordett Anders D 

Antuordett Knud thill haffr[e] 

Giffuet en dreng aff Riibe, [som førde junckeren en tønde Ham jborger øU . 

Antuordett junckeren, so tens 

Summarum [er] 

Lignid och laugd wd[gifften emod integten, bliffuer ieg] junckeren schyldig 

m • • • • ■ • 

[Summ]arum paa ald jndtegtenn er . . . j*"vj<=vj daler j ^. 
[Summarum paja ald wdgifflenn er [jj^vj^v daler . . . j fi. 

offuer aldt beløffuer 

iij # X fi. 

^ Heraf ses, at Hvitfeldt har taget Herberge hos Præsten. Det var altsaa ikke blot paa 
Landet, at det den Gang og længe senere var det sædvanlige, al rejsende søgte Herberge i Præste- 
gaardene. Selv paa et Færgested som Nyborg maatte Præsten aabne sit Hus for mere anselige rejsende 
(D. Mag. 4. R. V, 46). 

* Her = Summarum. 

• Halvdelen af sidste Blad er afreven. 



Danske Magazin. 5 R. IV. 44 



^a6 Bidrag til Erik af Pommerns Historie. 



Bidrag til Erik af Pommerns Historie. 

Meddelte af Kr, Erslev. 



okønt det aktmæssige Materiale til Enk af Pommerns Historie efterhaanden 
er blevet gjort tilgængeligt efter en meget stor Maalestok, findes der dog endnu 
enkelte utrykte Stykker, der fortjener at fremdrages, og det turde gælde om, hvad 
der meddeles nedenfor. Det første Stykke, et Fejdebrev fra Enkehertuginde Elisabet 
til Kongen, fører os ind i Kampens Begyndelse og tilhører vistnok Aaret 1410, da 
man fra dansk Side prøvede aaben Krig mod Holstenerne i Sønderjylland. Det 
andet er et Procesindlæg fra holstensk Side, stammende fra Aaret 1423; det er 
næppe kommet frem under selve Retssagen for Kong Sigmund, men Kongen havde 
faaet Lejlighed til at tage en Afskrift af Indlægget, og dette har stor Interesse 
ved i Modsætning til de tidligere kendte at koncentrere sig ene om selve det 
centrale Spørgsmaal, Forleningen med Slesvig. Det tredie Stykke tilhører i sin op- 
rindelige Skikkelse Aaret 1430, da Kongen endnu havde det bedste Haab om at 
føre Striden baade mod Holstenere og Hanseater til en gunstig Udgang. Det 
sidste endelig stammer fra Fredsunderhandlingeme i Vordingborg 1435; l^^jst nødig 
gik Kong Erik ind paa Forliget, og de tilstedeværende Rigsraader maatte derfor 
afgive en Erklæring om, at de havde tilraadt Kongen at indgaa paa de Vilkaar, 
der alene muliggjorde Freden. 

Af disse Stykker er Nr. 3 delvis udgivet af von der Ropp i Hanserecesse 
1431 — 1476 I, Nr. 365, og hvad jeg meddeler, tjener kim til at udfylde hans Af- 
tryk, som er højst ufuldstændigt, i øvrigt af Grunde, hvori Udgiveren ikke har 
Skyld. Ropp kendte nemlig kun disse Optegnelser af en Afskrift, som var taget 
af Hansehistorikeren Junghans; men denne har kun benyttet en Afskrift af Jon 
Mortensen i Langebeks Diplomatarium, medens han ikke i vort Arkiv havde faaet 
forelagt selve Originalen. Mortensen havde imidlertid i sin Afskrift ikke medtaget, 
hvad der var overstreget i Originalen, og af hans Afskrift har saa Junghans atter 
udeladt, hvad der vedrørte Holstenerne. Hvad Ropp kunde bygge paa, var da en 
Afskrift, der var meget ufuldstændig, og Udeladelserne i den umuliggjorde for ham 
at faa Klarhed over, hvad hele Stykket egentlig er. Han opfatter det som Instruk- 
tioner for de danske Underhandlere ved Mæglingsmødet i Vordingborg 1434; men 
Originalen viser klart, at Optegnelserne, som allerede sagt, oprindelig er udarbej- 
dede til Brug ved Underhandlinger i Slutningen af Aaret 1430; ved Udstregninger 
og Tilføjelser er de imidlertid ændrede saaledes, at de atter kunde benyttes, efter 
at Horsensstilstanden af 1432 havde gjort Ende paa selve Krigen, og da særlig 
ved det Møde, Ropp tænkte paa, maaske dog allerede ved Mødet i Svenborg i 
1433. Under disse Forhold har jeg fuldstændig aftrykt, hvad der fattes i Ropps 
Udgave, og tillige givet en Oversigt over Optegnelserne i deres Helhed. 



Bulrag til Erik af Pommerns Historie, -lAy 

I. Hertuginde Elisabets Fejdebrev til Kongen, [1410?] Juni 14. 

Koncept med flere Rettelser; Paaskrift: irLitteni diffidencie ex parte ducisse Sleswicensis et filiorum 
ejos, postquam rex misit litteras diffidencie*. Rigsarkivet, Gemeinschaftliches Archiv XVII, 99. 

Weten scholen gy, hoch[g]eboren vorsten konynch Erik der rike Dene- 
mercken, Sweden, Norweghen, dat wy Elysabet hertochynne tho Sleswich, 
greueynne tho Holsten unde Stormern etc, willent juwe vient vvesen unde alle 
juwer manne unde undersate umme des groten unrechtes willen, dat gy unde 
juwe hoftluude uns unde unsen kynderen unde unsen mannen unde unsen 
undersåten ghedan hebben. Ok wetet, dat wy unse unde unser kindere manne 
alle dar tho mechtich syn, dat sy alle juwe vient wesen wilt unde juwer 
manne unde juwer undersåten umme des unrechtes willen, dat gy uns ghedan 
hebben, als hir vorscreven is, unde willen des alle unse ere, sy mit uns unde 
wy mit een, teghen ju vorwart