Skip to main content

Full text of "Danske magazin"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  lx)oks  l>elong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automatcd  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  t«  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark" you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  tlirough  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  seveie. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http  :  //books  .  google  .  com/| 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


»  - 


ir-, 


DANSKE  MAGAZIN, 

INDEHOLDENDE 

BIDRAG    TIL 

DEN  DANSKE  HISTORIES  OG  DET  DANSKE  SPROGS  OPLYSNING. 

r' 
FEMTE    RÆKKE. 

FJERDE  BIND. 

UDGIVET   AF 

DET  KOKGELIGE  DAKSKE  SELSKAB 
FOB  FJBDRElLAmiBTS  mSTORm  OO  8PBOO. 


KJØBENHAVN. 
I   KOHHlSaiOK  1  DEl    STLDEXDALSKB  BOaHAlDEL. 


THE  NEW  YORK 

PUBLIC  LIBRA^RY 

359885 

ASTOR,  LENOX  ANC 
TILDEN  FOUNDATtONS. 
R  1906 


f 


Selskabets  Medlemmer. 


Embedsmænd. 

Forstander:  Peter  Edvard  Holm,  Dr.  phil.,  fhv.  Professor  ved  Universitetet, 
første  Direktør  for  den  grevelige  Hjelmstjerne-Rosencroneske  Stiftelse,  Knid. 
af  Dbg. S  Dbmd.     (lO.  Oktbr.   1892.) 

Sekretær:  Carl  Frederik  Bricka,  Dr.  phil.,  Rigsarkivar,  R.  af  Dbg.,  Dbmd. 
{18.  Septbr.    1882.) 

Arkivar:  Julius  Albert  Fridericia,  Dr.  phil..  Professor  i  Historie  ved  Kjøben- 
havns Universitet,  R.  af  Dbg.     (10.  Oktbr .^  1892.) 

Kasserer:  Kristian  Sofus  August  Erslev,  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  ved 
Kjøbenhavns  Universitet,  R.  af  Dbg.     (10.  Oktbr.   1892.) 

Ordentlige  Medlemmer. 

Christian  Frederik  Herbst,  Konferensraad,  fhv.  Musæumsdirektør,  Kmd.  af 
Dbg.^  Dbmd.    (8.  Decbr.  1862.) 

Christian  Walter  Bruun,  Dr.  phil.,  Justitsraad,  fhv.  Overbibliothekar,  Kmd.  af 
Dbg.\  Dbmd.     (21.  Novbr.    1867.) 

Holger  Frederik  Rørdam,  Dr.  phil..  Sognepræst  til  Lyngby  i  Sjællands  Stift, 
R.  af  Dbg.,  Dbmd.     (21.  Novbr.   1867.) 

Peter  Edvard  Holm,  Professor.     (24.  April  1871.)    Selskabets  Forstander. 

Thorkil  Halvorsen  Aschehoug,  Dr.  jur.,  Professor  i  Lovkyndighed  ved  Chri- 
stiania Universitet,  Kmd.  af  Dbg.*     (9.  Decbr.   1873.) 

Jacob  Helms,  Dr.  phil.,  Sognepræst  til  Skjellerup  og  Ellinge  i  Fyns  Stift, 
R.   af  Dbg.     (9.  Decbr.    1873.) 

Johan  Diderik  Nicolai  Blicher  Grundtvig,   fhv.  Kontorchef,  R.  af  Dbg.     (27.  /^ 

Novbr.   1876.) 


IV 

Sophus  Laurits  Henrik  Christian  Julius  Birket  Smiths  Dr.  phil.,  Overbibliothekar 
ved  Universitetsbibliotheket  og  Arkivar  ved  Universitetsarkivet,  Kmd.  af 
Dbg.*,  Dbmd.     (6.  Decbr.    1879.) 

Ludvig  Daae^  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  ved  Christiania  Universitet,  R.  af  Dbg. 
(23.  April   1881.) 

Carl  Frederik  Bricka,  Rigsarkivar.    (18.  Septbr.  1882.)    Selskabets  Sekretær. 

Johannes  Christoffer  H agern atin  Reinhardt  Steenstrup,  Dr.  jur.  &  phil.,  Professor 
Rostgardianus  i  nordisk  Historie  og  Antikviteter  ved  Kjøbenhavns  Univer- 
sitet, R.  af  Dbg.,  Dbmd.     (18.  Septbr.   1882.) 

Martin  Johan  Julius  Weibull,  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  og  Statskundskab 
ved  Lunds  Universitet,  R.  af  Dbg.     (19.  Marts  1883.) 

Henrik  Jørgen  Huitfeldt-Kaas,  Rig.sarkivar  ved  Rigsarkivet  i  Christiania, 
R.  af  Dbg.     (19.  Marts   1883.) 

Julius  Albert  Fridericia,  Professor.    (24.  Septbr.  1883.)    Selskabets  Arkivar. 

Carl  Arnold  Leopold  Heise ^  Dr.  phil.,  Rektor  ved  Viborg  Kathedralskole, 
R.  af  Dbg.     (3.  Novbr.    1884.) 

Kristian  Sofus  August  Erslev,  Professor.  (15.  Novbr.  1886.)  Selskabets 
Kasserer. 

Clas  Teodor  Odhner,  Dr.  phil.,  fhv.  Rigsarkivar,  Stockholm.    (19.  Oktbr.  1891.) 

Gustav  Storniy  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  ved  Christiania  Universitet. 
(19.  Oktbr.   1891.) 

Anders   Thiset,  Arkivar  i  Rigsarkivet,  R.  af  Dbg.     (9.  Marts  1896.) 

Arthur  William  Mollerup,  Dr.  phil.,  Direktør  for  Nationalmusæets  anden  Af- 
deling og  for  de  danske  Kongers  kronologiske  Samling  paa  Rosenborg, 
R.  af  Dbg.     (9.  Marts  1896.) 

Camillus  Nyrop,  Professor,  R.  af  Dbg.     (26.  April  1899.) 


Indhold. 


Side. 

I.     Nye  Aktstykker  vedrørende  de  politiske  Forhandlinger  i  Kjøbenhavn  i 

December  1813  og  Kielerfreden  i  Januar  1814.   Ved  Dr.  phil.  Aage  Friis,  i,  loi. 
11.    Oplysninger  om  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  o.  1370. 

Af  Professor,  Dr.  phil.  Kr.  Erslev 61. 

III.  Inventarier  i  borgerlige  Huse  fra  det  16.  A århundredes   første  Halvdel. 
Ved  Musæumsassistent,  Dr.  phil.  M.  Mackeprang 69. 

IV.  Nogle  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborgs  sidste  Aar. 
Meddelte  af  Dr.  phil.  Aage  Friis 80. 

V.    Breve    til    Statholder,    Rigsgreve   Christian  Rantzau   til   Breitenburg    fra 

Corfitz  Ulfeldt  og  Theodor  Lente.   Meddelte  af  Arkivassistent  Louis  Bobé,   157. 
VI.    Aktstykker  og  Breve   til  Belysning  af  Grev  Ostens  politiske  Stilling  og 
Danmark-Norges   Forhold   til   Sverige    1772 — 1773.     Ved  Dr.  phil.  Aage 

Friis 193. 

VII.    Kong  Christian  V's  egenhændige  Dagbog  for  Aaret  1694.     Meddelt  af 

Rigsarkivar,  Dr.  phil.  C  F.  Bricka 231. 

VIII.    Biografiske    Oplysninger   om    Mikkel  Skov,    Hans  Oldeland    og    Martin 

Tancke.     Ved  Arkivassistent  Louis  Bobé. 323. 

IX.    Regnskab    over    Arild    Hvitfeldts    personlige    Udgifter    1577 — 78.      Ved 

Sognepræst,  Dr.  phil.  Holger  Fr.  Rørdam 330. 

X.    Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.    Meddelte  af  Professor,  Dr.  phil. 

Kr,  Erslev 346. 

XI.    Bidrag    til    dansk    Søkrigshistorie    i  .  1563.      Meddelte   af  Arkivsekretær 

L.  Laursen 363. 

XII.  Skrivelse  fra  Grev  Frederik '  Danneskjold-Samsøe  til  Kong  Christian  VII 
tilligemed  en  Pro  memoria  om  Statens  Tilstand.  Ved  Professor,  Dr.  phil. 
Edvard  Holm 370. 

Smaastykker: 

I.    Grev  Zinzendorffs  Forslag  om  Oprettelsen  af  et  Universitet  i  Flens- 
borg 1731.     Meddelt  af  Arkivsekretær  Z.  Laursen 89. 


VI 

Side. 

2.  Et    Par    Bidrag    til    Grevefejdens  Historie.     Ved  Musæumsassistent, 

Dr.  phil.  M,  Mackeprang 95. 

3.  Nogle  Udtalelser  af  Landgreve  Carl  af  Hessen  om  General  Køller- 
Banner.     Meddelte  af  Arkivassistent  Louis  Bobé 99. 

4.  Indstilling  og  Resolution  om  militære  Forfremmelser  i  Septbr.  1673, 
nærmest  i  Norge.      Ved  Rigsarkivar,  Dr.  phil.  C,  F.  Bricka 189. 

5.  En  Ansøgning  fra  Lægen  J.  H.  Schønheyder.     Ved  samme 376. 

Rettelser 377. 

Register 378. 


fTHe 


fPUBUc 


NhlVJ 


Nye  Aktstykker 


vedrørende 


de  politiske  Forhandlinger  i  København  i  December  1813 

og  Kieleiffreden  i  Januar  1814. 

Ved  Aage  Friis. 


Lige  siden  Kielerfreden  har  man  vidst,  at  Frederik  VI,  da  den  yderste 
Nøds  Time  var  inde,  brød  med  sit  tilvante  exklusive  Kabinetsregeringssystera  og 
besluttede  sig  til  at  sammenkalde  et  Slags  Statsraad  for  med  det  at  overveje  hele 
Statens  Stilling  og  de  Forslag,  der  sidst  i  November  1813  forebragtes  ham  af  den 
extraordinære  østerrigske  Gesandt,  Grev  Bombelles,  og  som  for  en  Stimd  vakte 
Haab  om,  at  Danmark-Norges  Konge,  skøndt  Carl  Johan  med  Koalitionens  Tropper 
allerede  holdt  Hertugdømmerne  besat,  dog  maaske  kunde  slippe  billigere  til  Fred 
end  ved  Aftrædelsen  af  det  ene  af  de  forenede  Riger.  Ikke  blot  den  kritiske 
politiske  Situation  gav  dette  Raads  Forhandlinger  betydelig  historisk  Interesse,  men 
ogsaa  det  Forhold,  åt  disse  Raadsmøder  var  de  første  af  denne  Art,  der  fandt  Sted 
siden  Kong  Frederiks  Tronbestigelse.  Ved  Midten  af  Aarhundredet  omtalte  baade 
Wegener  og  A.  S.  Ørsted  disse  Forsamlinger,  i  Schinkel-Bergmans  «Minnen»  næv- 
nedes de  ogsaa,  men  det  var  overmaade  lidt,  de  nævnte  Forfattere  oplyste  derom.* 
Senere  er  der  vel  fremkommen  nogle  nye  Oplysninger,  men  alt  ganske  brudstykke- 
vis og  derfor  til  Dels  baade  fejlagtigt  og  indbyrdes  modstridende.^  Tanken  laa  da 
nær  at  forsøge  paa  at  opspore  de  Akter,  der  omsider  kunde  bringe  rigtig  Rede 
paa,  hvad  der  den  Gang  foregik. 

Jeg  henvendte  mig  da  til  nu  afdøde  Rigsarkivar  A.  D.  Jørgensen,  og  det 
lykkedes  ham  at  finde  den  Pakke,  hvori  de  eftersøgte  Papirer  fandtes.  Det  er 
den  Pakke,    der  nu  hører  til  Rigsarkivets  Samling  af  Niels  Rosenkrantz's  Papirer 


*  Wegener:  Aktmæssige  Bidrag  til  Danmarks  Historie  i  det  19.  Aarhundrede.  Kbh.  185 1 
S.  192  og  Bilag  78 — 79.  A.  S.  Ørsted:  Af  mit  Livs  og  min  Tids  Historie.  2.  Bd.  Kbh.  1852 
S.  311 — 13  Noten.     Schinkel-Bergman :  Minnen.  7.  Del  S.  316. 

*  Bombelles's  Depæcher  til  Mettemich,  gengivne  af  Yngyar  Nielsen  i  Christiania  Videnskabs- 
Selskabs  Forhandlinger  1877  Nr.  12.  (Sml.  Dr.  Karl  Woynar:  Osterreichs  Beziehungen  zu  Schweden 
IL  Danemark  in  den  Jahren  181 3  und  18 14.  Wien  1891.)  C.  Th.  Sørensen:  Kampen  om  Norge 
1813 — '4-  '•  ^d.  S.  389 — 90,  2.  Bd.  S.  77  flg.  Meddelelser  fra  Krigsarkiverne  7.  Bd.  S.  412  og 
420.  Ludv.  J.  F.  Moltke:  Bidrag  til  Geheimeraad  Frederik  Moltkes  l-Ævnedsbeskrivelse  i  Hist. 
Tidsskrift  4.  Række  2.  Bd.     Rists  Lebenserinnerungen.     2.  Theil.  2.  Aufl.   Kapitel   11, 

Danske  Ma^azin.  5.  R.  IV.  I 


2  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 

under  Mærket  « Niels  Rosenkrantz:  Aktstykker  vedkommende  Norges  Afstaaelse 
Decbr.  1813  og  April — Juni  i8i4».  I  Pakken  findes  et  kgl.  Reskript  af  2den  Juli 
18 14,  hvorved  det  befales  Rosenkrantz  til  det  «Geheime  Rigs-Archiv»  at  aflevere 
en  Del  originale  Depecher  fra  1809  flg.,  hans  egen  Beretning  om  Bombelles's  For- 
slag og  Meddelelser  af  3die  Decbr.  1813  og  «vore  samtlige  Geheimestatsministres 
samt  Geheimeconferentsraader  Colbjømsens  og  Mallings  Betænkninger  derover »  og 
desuden  alle  de  øvrige  Dokumenter  samme  Sag  vedkommende,  som  han  maatte 
have  i  sit  Værge.  Forsynet  med  mange  Segl  er  Pakken  bleven  henlagt  i  Arkivet, 
og  kun  en  Gang  siden  aabnet  og  efterset,  blev  den  nu  fremdraget  og  gjort  til- 
gængelig af  A.  D.  Jørgensen.  En  Gennemgang  af  dens  Indhold  viste  det  ønskelige 
i,  at  disse  Papirer  vedrørende  Decembermødeme  nu  kom  frem.  Rigsarkivar  A.  D. 
Jørgensen  var  ivrig  for  denne  Tanke,  men  ønskede  den  først  optaget  i  en  Plan, 
han  længe  havde  næret  om  Udgivelsen  af  en  større  selvstændig  Samling  Aktstykker 
vedrørende  Kielerfreden,  dens  For-  og  Efterhistorie,  der  da  skulde  udtømme  de 
danske  Hovedarkivers  Indhold.  Han  foreslog  mig  at  gennemføre  denne  Plan,  men 
under  vore  Samtaler  derom  kom  vi  imidlertid  til  det  Resultat,  at  det  næppe  lod 
sig  gøre,  da  der  ved  forskellige  brudstykkeagtige  Publikationer  var  fremkommen 
for  meget  til,  at  det  resterende  kunde  blive  ensartet  og  organisk  nok  til  et  selv- 
stændigt Værk.  I  Stedet  for  et  saadant  forelægges  da  her  efterfølgende  Samling 
Aktstykker. 

Midtpunktet  er  de  ovennævnte  Betænkninger  fra  Statsraadsmødeme  i  De- 
cember 1813,  men  dertil  er  føjet  en  hel  Række  Aktstykker  hentede  fra  Rigsarkivet 
og  Udenrigsministeriets  Arkiv,  og  hermed  skulde  forhaabentlig  de  for  Øjeblikket 
tilgængelige  danske  Samlinger  være  udtømte,  forsaavidt  angaar  Perioden  December 
1813  og  Januar  1814.  I  en  næsten  utrolig  Grad  er  sammenhørende  Aktstykker  bleven 
splittede  for  denne  Tids  Vedkommende.  Én  Mængde  findes  i  Krigsarkiverne,  der 
vistnok  snart  vil  have  forelagt  dem  alle  i  sine  Meddelelser;  i  Rigsarkivet  findes,  foruden 
i  Ros^nkrantz's  Pakke  og  i  enkelte  nu  utilgængelige  Dele  af  Kongehusets  Arkiv, 
Sager  i  den  store  Samling  af  Schimmelmannske  Papirer  (dog  mindre  for  de  to 
Maaneder,  det  her  drejer  sig  om,  end  for  den  foregaaende  Tid)  og  i  Frederik  VI's 
Kabinetsarkiv  (saaledes  i  de  saakaldte  «ujoumaliserede  Sager »  for  1813 — 14).  Lige- 
saa  spredte  er  Kilderne  i  Udenrigsministeriets  Arkiv.  I  Geheimeregistraturens  Ko- 
pier af  udgaaende  Skrivelser  findes  meget  endnu  ubenyttet.  Desuden  findes  der 
en  stor  Pakke  Akter  vedrørende  Bourkes  Mission;  den  indeholder  Breve  til  og  fra 
ham.  Udkast  til  Kielertraktaten  etc.  og  Korrespondance  mellem  de  danske  og 
svenske  Statsmænd  om  denne  samt  en  Mængde  Aktstykker  fra  Resten  af  Aaret 
1814,  der  faar  Fortsættelse  og  Supplering  ved  de  talrige  Akter  vedrørende  Wiener- 
fi-eden,  der  gemmes  i  to  store  Pakker  for  sig.  Men  foruden  alt  dette  er  det  lyk- 
kedes at  fremdrage  to  hidtil  vistnok  aldeles  upaaagtede  Pakker:  « Aktstykker  ved- 
rørende Norges  Afstaaelse ».  Her  ligger  i  den  vildeste  Uorden  en  stor  Mængde 
mere  eller  mindre  værdiftilde  Papirer  vedrørende  Aarene  1813 — 14  lige  fra  Afbry- 
delsen af  den  diplomatiske  Forbindelse  mellem  Danmark  og  Sverige  i  Foraaret 
1813,  indtil  Forholdene  i  Norge  ordnes  i  Slutningen  af  det  følgende  Aar.  Der 
findes  Dele  af  Rosenkrantz's  Korrespondance  med  Frederik  VI  ^,  der  er  Forhandlinger 
om  Traktaten  med  Frankrig  i  Juli  1813  og  om  Krigserklæringen  mod  Sverige  i 
September  s.  Aar;  de  her  gengivne  og  mange  flere  Papirer  fra  December  1813  og 


^  Denne  aldeles  sammenhørende  Brevrække  findes  altsaa  splittet  paa  i  alt  fem  Steder,  o:  paa 
to  Steder  i  Krigsarkiverne,  i  Rosenkrantz's  Pakke  om  Norges  Afstaaelse  og  i  Kongens  Kabinets- 
arkiv  i  Rigsarkivet,  og  mellem  Aktstykkerne  vedrørende  Norges  Afstaaelse  i  Udenrigsmin.  Arkiv. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814.  ^ 

Januar  iSi'4  og  for  den  senere    Tids    Vedkommende    en    Mængde    af   højst    for- 
skellig Værdi. 

Alle  disse  Samlinger  har  jeg  gennemgaaet  og  deraf  udtaget,  hvad  der 
kan  antages  at  være  af  væsentlig  Interesse  til  Supplering  af  vor  Viden  om  Kieler- 
fineden  og  dens  nærmeste  Forhistorie.  Det  hele  Stof  trykkes  her  kronologisk,  naar 
undtages,  at  jeg  har  holdt  de  to  Rækker  «Statsraadsbetænkninger»  samlede. 

En  kritisk  Vurdering  af  disse  nye  Aktstykker  vil  ikke  her  blive  givet,  og 
da  enhver,  der  vil  benytte  dem,  nødvendigvis  maa  opfatte  dem  som  Supplement 
til  de  tidligere  Samlinger,  har  jeg  anset  det  for  ufornødent  at  give  overvættes  mange 
Henvisninger  i  Noterne.  Alt  er,  fraset  enkelte  Læmpelser  og  Normaliseringen  af 
Tegnsætningen,  gengivet  bogstavret  efter  Originalen;  dette  gælder  dog  selvfølgelig 
ikke,    hvad  der  er  taget  fra  Geheimeregistraturen,  der  jo  er  Kopibog. 

Til  Forstaaelse  af  Samlingens  vigtigste  Del,  Statsraadsbetænkningeme,  vil 
det  imidlertid  være  rimeligt  at  fastslaa  Sanmienhængen  med  disse  Møder,  der  som 
nævnt  ofte  har  givet  Anledning  til  Misforstaaelser. 

Onsdagen  den  iste  December  1813  meddelte  Frederik  VI  Rosenkrantz,  at 
han  —  utvivlsomt  kun  efter  Ministerens  indtrængende  Raad  —  havde  besluttet  at 
høre  flere  Mænds  Mening  om  de  af  Bombelles  forelagte  Forslag  om  Throndhjems 
Stifts  Afetaaelse  o.  s.  v.  Rosenkrantz  beredte  sig  derfor  til  at  refere  Sagen  for 
det  Raad,  der  blev  sammenkaldt  til  Fredagen  den  3die  December  og  sammentraadte 
denne  Dag.  Til  Stede  var  efter  Rosenkrantz*s  Opgivelse  Dagen  efter  c  les  Mini- 
stres d'Etats  et  quelques  Chefs  de  departements*;  et  halvt  Aar  senere  omtalte 
Frederik  VI  som  ovenfor  anført,  at  samtlige  Geheimeetatsministre  og  Geheime- 
konferentsraademe  Malling  og  Colbjømsen  havde  afgivet  Betænkninger  i  Anledning 
af  Bombelles' s  Mission.  At  ikke  alle  Statsministrene  har  været  til  Stede  eller  har 
afgivet  Betænkning  ved  det  første  eller  andet  Møde,  turde  dog  være  sikkert,  idet  nemlig 
Christian  Ditlev  Reventlow  rimeligvis  ikke  en  Gang  var  i  København  paa  dette 
Tidspunkt,  og  der  intet  Spor  er  af  hans  Deltagelse  i  Forhandlingerne;  den  6te  De- 
cember fik  han  jo  ogsaa  Afsked  fra  alle  sine  Embeder.^ 

Hvem  der  iøvrigt  var  til  Stede,  lader  sig  ikke  positivt  eftervise,  da  der 
ikke  existerer  nogen  Protokol  eller  lignende  over  noget  af  Møderne.*  Med  nogen 
Sikkerhed  tør  man  dog  vel  af  Kongens  og  Rosenkrantz's  Opgivelser  slutte,  at  kun 
de  Mænd  var  til  Stede,  fra  hvem  der  findes  Betænkninger,  og  dette  stemmer  i  det 
bele  godt  med  senere  Overleveringer.  I  saa  Fald  bliver  Antallet  foruden  Kongen 
ti,  og  dette  var  de  tre  Geheiraestatsministre  Niels  Rosenkrantz,  Ernst  Schimmel- 
mann  og  Frederik  Moltke,  Kancellipræsident  F.  J.  Kaas,  Geheimekonferensraaderne 
R.  Sehested  og  Ove  Malling,  Overbankdirektør  J.  S.  Møsting,  Justitiarius  i  Højeste- 
ret Chr.  Colbjømsen  og  Greverne  Joakim  Godske  Moltke  og  Otto  Joakim  Moltke. 

I  Mødet  oplæste  Rosenkrantz  en  udførlig  Skildring  af  de  østerrigske  Forslag 
og  hele  den  politiske  Stilling,  flere  af  Raadets  Medlemmer  oplæste  ligeledes  Be- 
tænkninger, og  rimeligvis  paaftilgte  en  mundtlig  Drøftelse.  Om  denne  endte  med 
en  formelig  Afstemning,  vides  ikke;  at  Kongen  derimod  ønskede  at  faa  et  paalide- 
ligt  Indtryk  af  hver  enkelts  Opfattelse,  er  sikkert.    Thi  derfor  og  maaske  ogsaa  — 


*  Den  27de  Novbr.  og  i8de  Decbr.  er  han  paa  Christianssæde,  og  intet  tyder  paa,  at  han 
har  været  i  København  i  Mellemtiden. 

*  Rigsarkivar  A.  D.  Jørgensen  meddelte  mig,  at  han  trods  ihærdig  Søgen  ikke  havde  kunnet 
finde  Spor  af  en  saadan  Protokol  eller  overhovedet  af  andre  Papirer  Decembermødeme  vedkom- 
mende. Da  de  øvrige  Akter,  Mø<leme  vedrørende,  holdtes  sammen,  er  det  jo  ogsaa  meget  urimeligt 
at  antage,  at  noget  skulde  være  bleven  adskilt. 

I* 


A  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  1 8 14. 

som  A.  D.  Jørgensen  særlig  opfattede  Hensigten  med  disse  Raadsmøder  —  for 
overfor  Eftertiden  at  have  positive  Vidnesb3a'd  om,  at  han  havde  raadført  sig  med 
sine  «troe  Mænd»  i  en  saa  alvorlig  Sag,  paalagde  Kongen  senere  Medlemmerne 
af  Raadet  at  indgive  deres  Betænkninger  skriftlig.  Disse  er  af  højst  forskellig 
Størrelse  og  daterede  fra  Dagene  den  2den  til  5te  December.  Foruden  Rosen- 
krantz's  Forestilling  til  Mødet  maa  Colbjømsen,  hvis  Betænkning  er  dateret  den 
2den,  have  haft  denne  færdig  forud,  hvoraf  maaske  kan  sluttes,  at  der  har  været 
givet  foreløbig  Meddelelse  om  Sagernes  Stilling  samtidig  med  Tilsigelsen  til  Raads- 
mødet.  Ogsaa  Kaas's  Betænkning  har  været  skreven  før  Mødet;  de  andre  synes 
derimod  affattede  senere.  For  Frederik  Moltkes  Vedkommende  vides  det,  at  Be- 
tænkningen er  oplæst  den  3die,  men  indgivet  renskreven  den  5te,  paa  hvilken  Dag 
den  er  dateret.  Schimmelmann  forelagde  i  Mødet  en  Betænkning  paa  Tysk,  ud- 
arbejdede den  siden  videre  og  indleverede  den  —  egenhændig  skreven  —  paa 
Dansk  den  4de. 

Under  Indtrykket  af  paafølgende  Efterretninger  om  indtrufne  Krigsbegiven- 
heder og  under  stærkt  Pres  fra  Bombelles*s  Side  samlede  Kongen  atter  Raadet 
den  6te  December  om  Formiddagen.  Til  dette  Møde  kn3rtter  den  anden  Række 
Betænkninger  sig,  men  de  er  kun  sex  i  Tallet,  i  det  der  ingen  findes  fra  Rosen- 
krantz,  Colbj ørnsen,  Otto  J.  Moltke  og  Kaas,  der  dog  formentlig  alle  alligevel 
deltog  i  Raadet.  Af  de  bevarede  Betænkninger  er  Frederik  Moltkes  maaske  lige- 
som hans  første  konciperet  før  Mødet  den  5te,  oplæst  og  renskreven  den  6te, 
hvilket  Datum  den  bærer.  Schimmelmanns  er  forfattet  før  Mødet,  Mallings,  Møstings 
og  Sehesteds  Betænkninger,  der  bærer  Datoerne  8de  og  9de  December,  er  alle 
skriftlige  Gentagelser  af  mundtlige  Vota  fremførte  paa  Møderne.  Ligesom  for  det 
første  Mødes  Vedkommende  er  de  skriftlige  Betænkninger  fremkomne  efter  udtrykke- 
lig Befaling,  denne  Gang  i  Reskripter  af  7de  December  rettede  til  Malling,  Møsting, 
J.  G.  Moltke,  Sehested  og  Kaas;  hvorfor  denne  sidstes  Betænkning  ikke  findes, 
medens  Reskriptet  ikke  er  rettet  til  Schimmelmann,  hvis  Betænkning  dog  foreligger, 
og  ikke  til  de  andre  Medlemmer  af  Raadet,  kan  ikke  nu  oplyses. 

Flere  end  disse  to  Rækker  af  Betænkninger  findes  ikke,  men  dog  er  der 
i  den  følgende  Tid  afholdt  flere  Møder,  om  hvilke  der  imidlertid  kun  vides  meget 
lidt.  At  der  den  19de  eller  20de  December  er  afholdt  et  «Conseih,  fremgaar  af 
Kongens  Brev  til  Rosenkrantz  af  den  19de.  ^  Desuden  holdtes  der  et  Møde  den 
30te  December,  atter  efter  Foranledning  af  Rosenkrantz,  der  i  Brevet  til  Bourke 
af  31te  December  beretter,  at  Mødet  var  meget  bevæget,  og  at  man  med  Nød  og 
næppe  naaede  til  det  Standpunkt,  der  udtrykkes  i  Instruktionen  til  Bourke  af 
samme  Dato.*  Ud  herover  vides  der  foreløbig  intet  sikkert  om  dette  eller  om 
andre  senere  Møder.  Den  3die  Januar  forlod  Kong  Frederik  København,  og  kun 
Rosenkrantz  fulgte  et  Par  Dage  senere  efter  ham  til  Fyn.  Muligheden  for  Sam- 
mentræden  af  Statsraad  var  dermed  udelukket. 

Det  vil  erindres,  at  December  Maaned  1813  ikke  blot  var  en  betydningsfuld  Tid 
paa  Grund  af  Forhold  udadtil.  Ogsaa  i  Rigets  indre  Styrelse  foregik  der  den 
Forandring,  at  de  to  gamle  Statsministre  Christian  Ditlev  Reventlow  og  Ernst 
Schimmelmann  traadte  tilside  for  Møsting,  Kaas  og  J.  G.  Moltke.  Dette  Minister- 
skifte  og  den  dermed   følgende  Omflytning  af  forskellige  høje  Embedsmænd  fandt 


*  Om  Mødet  er  indstævnet  til  den  19de  eller  20de,  ses  ikke  klart  af  Brevet   Menes  der  den 
19de,  maa  Mødet  vel  være  holdt  sent  om  Aftenen. 

*  Her    saalidt  som  paa  andre  Punkter  anser  jeg  det  for  Stedet  at  gaa  ind  paa  de  tidligere 
højst  afvigende  og  til  Dels  meget  løst  afhjemlede  Beretninger  om  disse  Møder. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


5 


Sted  den  6te — 7de,  og  mellem  de  efterfølgende  Aktstykker  findes  tre,  der  berører 
dette.  Fra  November  Maaned  gengives  de  to  Breve,  hvori  Chr.  D.  Reventlow 
kræver  sin  Afsked;  fi-a  den  6te  December  det  Brev,  hvori  Kongen  meddeler  Schim- 
mdmann  hans  Afsked  som  Finansminister. 


I. 

6.    November    1813.       Gcheimestatsminister   C.    D.    Reventlow 

til   Frederik   VI. 

(R.  A.  Frederik  VI's  Kabinetsarkiv.     Ujoumaliserede  Sager.)* 

AUernaadigste  Konge. 

At  gavne  min  Konge  og  mit  Fædreneland  har  fra  min  første  Ungdom 
været  mit  Formaal,  og  ieg  har  været  og  er  reede  til  at  giøre  det  med  hvil- 
ken Opofrelse  det  end  skulde  være,  og  allermeest  nu,  da  Danmarks  Stilling  er 
saa  critisk,  og  hvad  Offer  ieg  nu  bringer  efter  den  Alder,  ieg  har  opnaaet,  dog 
ikkuns  rimeligviis  vil  blive  et  Offer  paa  nogle  faa  Aar.  Ieg  stræber  allene  med 
god  Samvittighed  at  kunne  lægge  mig  i  min  Grav,  efter  i  den  længste  Række  af 
Aar  i  mit  Liv,  som  Embedsmand  og  i  min  Huuslige  Stilling,  at  have  været 
meget  heldig  og  følt  mig  lykkelig,  og  seer  nu  uforfærdet  den  skiulte  og  mørke 
Fremtid  imøde. 

Siden  Augusti  Maaned  afvigte  Aar  har  ieg  anvendt  min  meste  Tid  i 
de  ubehageligste  Deliberationer  Finants  Væsenet  betreffende  og  ofte  ønsket 
ikke  at  maatte  have  oplevet  den  Tid,  i  hvilken  Deres  Majestæts  Landsfaderlige 
Hierte  maatte  krænkes  ved  at  see  Statens  Fornødenheder  at  være  blevne  større, 
end  Undersaatemes  Evne  formaaer  at  udrede,  og  ved  at  forudse  og  nu  føle 
de  uheldige  Følger,  som  Pengevæsenets  Omordning  ved  Forordningen  af  S  te  Ja- 
nuar d.  A.  medfører.  Da  ieg  ikke  troede  under  saadanne  Omstændigheder 
mere  i  mit  Embede  at  kunne  gavne  Deres  Majestæt,  saa  ansøgte  ieg  aller- 
underdanigst om  min  Afskeed,  men  da  Følgerne  af  denne  Forandring  gik  saa 
bastigen  frem,  at  det  kunde  med  Vished  forudsees,  at  man  maatte  være  be- 
tænkt paa  Midler  til  at  standse  dem,  saa  smigrede  ieg  mig  med  Haabet,  at 
maaske  det,  som  ieg  forinden  havde  foreslaaet  men  ikke  havde  fundet  Deres 
Majestæts  Biefald,  nu  af  Dem  kunde  ansees  gavnligt,  og  under  saadanne  Om- 
stændigheder kunde  ieg  ikke  ville  forlade  Deres  Tieneste,  endskiøndt  ieg  ind- 
saae,  at  det,  som  ieg  foreslog  forinden  Forordningen  af  5te  Januar  udgaves,  nu 
efter   at   den   offentlige  Credit   i  Landet   ved  samme  var  bleven  rystet  i  sine 


*  Om  Reventlows  Stilling  til  Forordningen  af  5te  Januar  18 13  og  om  disse  hans  gentagne 
Afskedsbegæringer  se  Efterl.  Papiier  fra  den  Reventlowske  Familiekreds,  i.  Bd.  S.  LI  flf.  og 
144 — 56.  Rubin:  1807 — 14.  S.  566 — 67.  Om  de  finanspolitiske  Forhold,  der  omtales  i  Brevet, 
henvt«»es  i  det  hele  til  sidstnævnte  Værk. 


6  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  (^  Jan.  18 14. 

Grundvolde,  nu  vanskeligere  vilde  kunne  oprette  den  og,  uden  Undersaatemes 
for  svære  Byrder,  Financerne  skaffes  de  fornødne  Resourcer. 

Deres  Majestæts  Yttringer  til  mig,  forinden  ieg  forlod  Kiøbenhavn,  ved 
hvilke  De  ikke  syntes  at  biefalde  den  Extraordinaire  Finants  Comissions  For- 
slag til  et  tvunget  Laan,  og  det,  at  velbemeldte  Comission  i  sin  Forestilling 
ikke  forkastede  mit  Forslag,  at  Banco  Sedlerne  skulde  gives  en  Kornverdi  og 
giøres  Rentebærende  i  Kornvare,  gav  mig  et  nyt  Haab,  at  saadanne  Midler  vilde 
udfindes  og  efter  nøyeste  Drøftelse  vælges,  ved  hvilke  baade  Financerne  og 
den  enkelte  Borgers  Vel  kunne  bestaa.  Men  ieg  skylder  Deres  Majestæt  uden 
Forbeholdenhed  og  Tillidsfuld,  at  De  ikke  vil  kunne  misldende  min  rene  Hen- 
sigt, at  tilstaae,  at  dette  mit  Haab  ved  Forordningen  for  Kongerigerne  Dan- 
mark og  Norge  angaaende  en  Afgift  af  Varer  i  Forraad  til  Salg,  Bearbeidning 
eller  for  længere  Tid  end  et  halvt  Aars  Forbrug,  meget  har  svækket  dette 
Haab.  For  ikke  at  misforstaae  Forordningens  Bydende  har  ieg  strax  tilskrevet 
Geheimestatsminister  Moltke,  og  efter  at  have  erholdt  hans  Svar  vil  ieg  her 
fremsætte  mine  allerunderdanigste  Tanker,  saa  meget  mere  som  Forordningen 
ved  de  Forandringer,  der  er  giort  i  samme  fra  det  Udkast,  som  af  den  Extra- 
ordinaire Finants  Comission  var  fremlagt,  har  udvidet  Gienstandenes  Antall, 
som  efter  samme  skulle  beskattes;  af  hvilke  mange  ere  af  den  Natur,  at  de 
staae  i  nøye  Forbindelse  med  Rente  Kamrets  Virkekreds,  og  at  man  med 
rette  maatte  bebreyde  det  Kammeret,  om  det  har  haft  Leylighed  at  yttre  sine 
Tanker  om  disse  Gienstandes  Beskattelse,  ikke  at  have  fremlagt  de  Grunde, 
som  tale  derimod,  og  da' General  Told  Kammeret  ikke  kan  have  den  Kundskab 
om  Landmandens  Forfattning  som  Rente  Kamret,  saa  vil,  rimeligviis  imod 
Deres  Majestæts  Attraae,  Skatten  komme  til  at  koste  mange  Undersaater  langt 
mere,  end  den  indbringer,  og  mange  deres  Velfærdt;  og  hvor  Undersaatemes 
Evne  ved  denne  og  flere  Skatter  overskrides,  vil  Restancerne  forøges,  og  Fi- 
nancerne tilsidst  komme  i  Besiddelse  af  endeel  øde  Gods,  men  derved  ikke 
finde  deres  Trang  til  rede  Penge  afhiulpen,  men  tvertimod  forøget,  og  Rente 
Kamret  maa  da  ved  Restancer,  som  hidindtil  sielden  ere  blevne  taalte,  see 
Oppebørselsvæsenet,  hvis  Orden  under  Krigen  allerede  har  lidt  eendeel,  aldeles 
bragt  i  Uorden. 

Deres  Majestæt  vil  af  Comissionens  Forhandlinger  have  seet  de  Grunde, 
som  ieg  har  haft  at  fraraade,  at  ikke  Materialier  eller  selv  færdige  Fabricata 
maatte  underdrages  Skatten,  for  ikke  at  standse  den  opspirende  Vindskibelighed, 
som  er  nødvendig  til  Statens  Frelse.   Ieg  vil  derfor  herved  ikke  opholde  mig. 

En  lige  saa  vigtig  Bemærkning  maa  i^  giøre  nu,  da  ved  Forordningen 
ikke  aliene  paabydes  Skat  af  Beholdninger,  som  ere  overgiemte,  men  ogsaa 
endeel  af  de  Producter,  af  hvilke  Landmanden  udreder  Aarets  Skatter  og  Ud- 
gifter, af  hvilke  ham  ved  de  senere  Skatteforordninger  er  paalagt  saa  meget 
at  svare,  at  Rentekamret  ikke  allene  ikke  har  kunnet  tilraade,  at  mere  maatte 
paalægges,  men  forbeholde  sig  for  enkelte  Districter  og  Individua  at  maatte 
indkomme  med  Forestilling  om  Nedsættelse  eller  Dilation  af  det  Paabudne. 
Endog  er  den  3die  §  Bydende  bleven   udvidet  ved  Deres  Majestæts  Rescript 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1 8 13  og  Jan.  18 14.  n 

til  uudtærsket  Tiende  og  Landgilde,  hvis  Quantitet  de  ikke  nøye  kunde  vide 
(^  ikke  i  den  bestemte  korte  Tid  giøre  til  Penge  til  Afgiftens  Svarelse  eller 
levere  in  Natura. 

Kartøfler,  som  i  den  3die  §  udtrykkeligen  ere  ^benævnte  som  afgifts- 
pligtige, ere  af  den  Natur,  at  de  ikke  kunne  overgiemmes,  og  burde  derfor,  saa 
vidt  i^  skiønner,  saa  meget  mindre  have  været  underkastede  nogen  Afgift,  som 
de  ere  den  sundeste  og  mindst  kostbare  Føde  for  den  Fattige;  som  de  langt  fra 
ikke  produceres  i  tilstrækkelig  Mængde,  og  deres  Dyrkning  derfor  fortiente  at 
opmuntres;  som  de,  om  ieg  undtager  Omegnen  om  Kiøbenhavn,  nogle  faa 
Herregaarde  og  Colonieme  i  Jylland,  ikke  dyrkes  i  Mængde  og  derfor  ikke 
heller  vil  kunne  give  nogen  indbringende  Skat,  og  hvor  de  maatte  dyrkes  i 
Mængde  paa  Steder,  som  ikke  ere  nær  nogen  Kiøbstad,  der  forhindrer  deres 
store  Volumer  og  Vægt  deres  Anvendelse  til  Salg,  og  de  maa  der,  saavidt  de 
ikke  forbruges  i  Huusholdningen,  anvendes  til  Føde  for  Creaturene. 

At  alle  levende  Creature,  som  ikke  henhøre  til  Gaardens  Besættning,  ved 
den  4de  §  ere  blevne  giorte  Skatpligtige,  vil  især  blive  trykkende  for  Jylland 
og  Fycn,  hvor  Landmandens  aarlige  Indtægt  mange  Steder  er  lige  saa  stor  af 
Creature,  som  han  sælger,  som  af  Kornavlen,  som  der  ikke  er  saa  betydelig. 
Skatten  skal  betales  inden  3de  Uger,  men  FøU,  Plage,  Kalve,  Quier  og  Stud- 
linge  ere  ikke  afsættelige,  forinden  de  have  opnaaet  en  større  Alder.  leg 
haaber  derfor,  at  disse  vil  blive  henregnede  til  Besæltningen.  Saavidt  Lammene 
af  dem,  som  have  Shefferie,  ikke  skulde  være  bleven  solgte,  forinden  For- 
ordningen publiceredes,  saa  vil  de,  som  har  søgt  at  formere  og  forædle  Faare 
Avlingen,  hvortil  Landet  saa  meget  trænger,  komme  til  at  bære  en  alt  for 
svær  Skat,  der  saa  meget  mere  vil  blive  nedtrykkende  for  dem,  som  dette 
Aars  megen  Væde  lader  formode,  at  mange  Faar  ville  døe  i  Vinter. 

Da  i  den  3die  §  altsaa  friske  Have  og  Mark  Frugter  ere  undtagne  fra 
at  svare  Afgift,  og  de  fleste  af  dem,  som  have  udvidet  Hør  og  Hampe  Av- 
lingen, ikke,  af  Mangel  paa  Hænder,  har  været  i  Stand  til  at  faae  det  Ind- 
avlede braget  og  skiettet,  saa  stikker  hos  dem,  til  afsavn  i  deres  Bedrift, 
en  ikke  ubetydelig  Capital,  som  ikke  burde  kunne  beskattes,  men  fortiener  at 
ansees  som  uudtærsket  Korn,  da  i  andet  Fald  ogsaa  denne  opspirende  Vind- 
skibeligheds Green  maa  frygtes  at  standses  i  sin  ønskelige  Fremgang. 

Kiøbenhavns  og  Norges  Forsyning  vil  rimeligviis  blive  meget  standset 
ved  den  paalagte  Afgift  paa  udtærsket  Korn  af  dette  Aars  Grøde,  da  Kiøb- 
mændene  ikke  ville  svare  Afgiften,  og  Landmanden  ikke  udtærsker  mere,  end 
ban  søgligen  behøver  for  ikke  at  være  underkastet  samme. 

Den  udskrevne  nye  Skat  vil  efter  det,  som  ieg  har  anføit,  ikkuns  blive 
en  Hielpe  Kilde  for  Financerne  paa  kort  Tid,  og  dog  vil  den  ved  sin  Stø- 
rdse  og  ved  den  Hastighed,  med  hvilken  den  er  befalet  at  skulle  inddrives, 
kunne  betydeligen  svække,  vel  og  ødelegge  mange  nyttige  Landmænds  For- 
mue. Hvorledes  skal  da,  naar  saadanne  Skatter  vælges  til  det  mindre  Obiect, 
næst  kommende  Aars  Udgifter  for  Financerne  kunne  dekkes?  Dette  er  et 
Spørgsmaal,  som  ieg  ikke  veed  at  besvare  mig,  og  hvorved  mit  Haab,  som  ieg 


8  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  J*"-   ^814. 

alletider  har  haft  og  endnu  har,  at  vi  ved  at  anvende  alle  nødvendige  hensigts- 
messige  Midler  skulle  lykkeligen  giennemgaae  Krigens  Besværligheder,  ned- 
synker.  Umueligheden  ligger  tydelig  for  Dagen,  at  Landet  skulde  kunne  bære 
de  Skatter,  som  Statens  nærværende  Udgifter  udfordre,  man  give  dem  Navn 
af  Skatter  eller  af  tvunget  Laan.  Ingen  Besparelse  maa  forbiegaas,  i  hvilken 
Green  det  end  være  maatte,  og  Forsvars  Væsenet  indrettes  saaledes,  at  det 
kan  samles  med  fornøden  Hastighed,  naar  Fienden  truer  med  Landgang,  men 
Landbrug  og  alle  nyttige  Haandteringer  gives  de  arbeidende  Hænder  tilbage 
(saa  længe  dette  ikke  er  Tilfældet),  som  nu  savnes  og  giøre  hver  Virksomhed 
vanskelig.  At  dette  maa  skee,  om  ellers  Midlerne  til  at  underholde  Armeen 
og  Søe  Armaden  ikke  skulle  ophøre,  dette  er  klart ;  men  hvorledes  Indskrænk- 
ningerne afpasses  efter  Statens  Kræfter,  naar  disse  hensigtsmessigen  anstrænges, 
ikke  overspændes,  det  kunne  allene  Militaire  bedømme.  Nogle  nye  Paalæg, 
men  moderat,  som  ikke  formindske  Virksomheden,  ville  desuagtet  behøves  aarlig, 
saalænge  Krigen  varer;  thi  ingen  Stat  har  uden  at  have  enten  Skatkammer 
eller  at  føde  sin  Armee  i  Fiendens  Lande  kunnet  bestride  Krigens  Udgifter 
uden  at  giøre  ny  Gield,  og  til  at  fundere  denne,  paa  hvad  Maade  det  end 
skee  skal,  behøves  disse  Afgifter,  der  ikke  kunne  tilveyebringes  ved  Skatter. 
Tarveligheden  har  Deres  Mayestæt  altid  yndet,  men  den  behøves  at  fremkaldes 
ved  Opmuntringer  endnu  mere  end  skeet  er,  og  enhver  Hindring  for  Vind- 
skibelighed, til  hvilken  Folket  nu  mere  end  nogensinde  tilforn  synes  at  være 
tilbøyeligt,  bør  bortryddes.  Og  om  Deres  Majestæt  skal  kunne  opnaae  Deres 
velgiørende  Hensigt,  at  alle  Foranstaltninger  afpasses  efter  Landets  Tarv,  er 
det  nødvendigt,  at  vigtige  Sager  komme  til  alle  vedkommende  Departementers 
Kundskab,  forinden  de  af  Deres  Majestæt  besluttes,  enkelte  Tilfælde  undtagne, 
som  aldeles  maa  holdes  hemmelige,  eller  som  aldeles  ingen  Ophold  taaler. 
Saa  ofte  Rente  Kamret,  siden  Statsraadet  ikke  samles,  har  haft  vigtige  Fore- 
stillinger at  giøre,  har  ieg  altid  frygtet,  at  grundede  Indvendinger  fra  dem, 
som  ere  i  andre  Departements,  maatte  kunne  giøres  imod  sammes  Forslag, 
hvormeget  det  end  har  søgt  at  give  dem  den  fornødne  Modenhed,  og  i  hvor- 
meget  Deres  Majestæts  Opraerksomhed  end  er  anvendt  til  at  forebygge  Feyl- 
tagelser;  thi  faa  Departements  Chefs  vil  kunne  rose  sig  af  uden  Raadførsel 
med  de  Mænd  i  deres  Departementer,  som  kiende  hver  et  forskielligt  Detail 
af  Forrettningerne,  at  kunne  oversee  de  vigtigste  Sager  saaledes,  at  de  uden 
Frygt  for  siden  at  opdage  ikke  ubetydelige  Uleyligheder  ved  deres  Forslag 
kunne  forelægge  dem  til  Deres  Majestæts  Sanction.  Umueligt  synes  det  mig 
da,  at  nogen  Konge  kan  have  den  Opmerksomhed  og  den  Kundskab  i  alle  de 
forskiellige  Departementers  Sager,  at  ikke  det,  som  befales  igiennem  et  Depar- 
tement, undertiden  skulde  anderledes  være  bleven  biefaldet  og  uforudseete  Uley- 
ligheder forebyggede,  om  Mænd  af  andre  Departements,  i  hvis  Virknings 
Kreds  Sagerne  kunne  faae  Indflydelse,  vare  bleven  hørte. 

leg  gientager  til  Deres  Majestæt,  at  det  havde  været  mit  inderlige 
Ønske  at  kunne  i  min  Alderdom  endnu  være  Dem  og  Danmark  til  Nytte; 
men  ieg  haaber,  at  De  efter  de  af  mig  anførte  Bemærkninger  ikke  vil  misbillige. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  O 

da  i^  ikke  tiltroer  mig  under  de  anførte  Omstændigheder  Kræfter  til  at  op- 
fylde mine  Pligter  i  Rente  Kamret,  at  ieg  allerunderdanigst  efter  omtrent 
40  Aars  Tieneste  nu  ansøger,  at  Deres  Majestæt  i  Naade  ville  bevilge  mig  min 
Afskeed.  I  min  private  Virknings  Kreds  vil  ieg  endnu  søge  at  gavne  Dem  og 
Fædrenelandet,  saavidt  i^  formaaer. 

Gud  give  Deres  Majestæt  Held  i  alle  Deres  Foretagender,  og  at  De 
ved  Deres  utrættelige  Bestræbelser  maa  finde  Midler  til  at  redde  Staten  fra 
de  Farer,  som  omgive  den,  og  derefter  see  den  Velstand  igien  tiltage  i  Deres 
Riger,  til  hvilken  De  ved  vise  og  retfærdige  Love  har  lagt  Grunden. 

Deres  Majestæts 
Christiansæde  til  Døden  hengivne  Undersaat 

den  6te  November  og  gamle  troe  Tiener 

1813.  C.  D.  Reventlow. 


2. 

23.    November    1813.       Geheimestatsminister   C.    D.    Reventlow 

til   Frederik   VI. 

(R.  A.  Frederik  VI' s  Kabinetsarkiv.     Ujoumaliserede  Sager.) 

AUemaadigste  Konge. 

Min  Overbeviisning,  at  ieg  under  de  Omstændigheder,  som  ieg  udi  min 
allerunderdanigste  Skrivelse  af  30te  f.  M.  har  forklaret,  ikke  mere  udi  Rente 
Kamret  vil  kunne  gavne,  har  nødt  mig  til  anden  Gang  at  ansøge  Deres  Maje- 
stæt om  min  Afskeed,  efter  at  ieg  nu  omtrent  eet  Aar  i  Finants  Collegiets 
og  den  Extraordinaire  Finants  Comissions  Deliberationer  har  lidt  meer  end 
Døden  ved  der  at  see  Forslag  frembragte,  som  ieg  anseer  for  skadelige. 

Jeg  har  ved  flere  Leyligheder  allerunderdanigst  nævnt  de  Midler,  som 
i^  endnu  maae  ansee  for  at  være  de  eneste,  ved  hvilke  kan  haabes,  at  Financerne 
skulle  kunne  finde  Resourcer  og  Undersaaterne  skaanes  for  ødelæggende  tvun- 
gene  Laan  og  Skatter,  og  ved  hvilke  ieg  formener,  at  Deres  Majestæts  lands- 
Éiderlige  Hensigter  kunne  fremmes.  Da  ieg  nu,  efter  at  Forordningen  af 
14de  October  er  udkommen,  uden  at  Rente  Kamret  er  bleven  hørt  over 
sammes  vigtige  Indhold,  som  staar  i  nærmeste  Forbindelse  med  det  under 
sammes  Resort  henhørende  Skattevæsen,  ikke  mere  tør  haabe,  at  Deres  Maje- 
stæt vil  biefalde  de  af  mig  foreslagne  Midler,  og  maae  frygte,  at  ingen  andre 
udfindes  til  at  skaffe  Financerne  Resourcer  end  de,  som  den  Extraordinaire 
Finants  Comission  allerede  har  foreslaaet  til  at  dekke  nogle  Maaneders  Deficit, 
og  som  den  i  Lighed  med  disse  vil  finde  sig  foranlediget  endvidere  at  fore- 
slaae  til  at  dekke  næste  Aars  rimeligviis  langt  større  Deficit;  saa  maatte  ieg 
med  største  Mismod  tiene  i  Rente  Kamret  og  i  samme  forfølges  af  den  Tanke 
at  blive  et  Redskab  til  at  opløse  Statens  siste  Kræfter  og  efter  min  Indsigt 
derved  at  giøre  Kongen  og  Folket  til  et  Rov  for  deres  Fiender.    Ikke  kunde, 

Daoske  Magaiin.    5.  R.   IV.  2 


I  o  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

ikke  vilde  ieg  forlade  min  Konge,  naar  ieg  kunde  gavne  ham ;  men  den  Tanke 
at  skulle  giøre  det  modsatte  kan  ieg  ikke  bære;  og  ikke  heller  bør  Deres 
Majestæt  have  Tilliid  til  nogen  Mand,  i  et  Embede  af  saa  stort  Omfang  som 
mit,  der  skal  udføre  Deres  vigtige  Befalinger,  i  hvormeget  han  er  Dem  hen- 
given, og  i  hvor  megen  Naade  De  end  har  for  ham,  naar  han  selv  ikke  kan 
overbevise  sig  [om],  at  disse  Befalinger  stemme  med  Deres  og  Deres  Under- 
saaters  Tarv.  For  varmt  ligger  samme  mig  paa  Hjertet,  til  at  ieg  uden  saadan 
Overbeviisning  skulde  kunne  arbeyde  med  Held. 

Min  Pligt  byder  mig  derfor  at  bede  Deres  Majestæt  at  ville  allemaadigst 
frietage  mig  fra  nu  at  vende  tilbage  til  min  Post,  og  saavidt  De  ikke  finder 
det  passende  i  dette  Øyeblikke  at  forunde  mig  min  ansøgte  Afskeed,  at  De  i 
det  mindste  saalænge  ville  dispensere  mig  fra  Finance  CoUegiet  og  Rente 
Kamret,  indtil  Erfaringen  viser  Følgerne  af  de  tagene  Besluttninger.  Mit  Em- 
bede er  ogsaa  af  den  Beskaffenhed,  at  til  samme  behøves  Ungdoms  Kræfter. 
I  min  Alder  synke  Kræfterne  og  allermeest  under  saadan  Græmmelse,  som  ieg 
nu  fiefler.  Tilgiv  derfor  allemaadigste  Konge  denne  min  allerunderdanigste 
F'orestilling  i  Anledning  af  Deres  allemaadigste  Skrivelse  af  20de  d.  M.  Bøn- 
hør Deres  gamle  træ  Tiener.  Deres  Majestæts  Retfærdighed  og  mig  altid 
viste  Naade  forvisser  mig  om,  at  De  ikke  vil,  at  ieg  skal  tiene  imod  min 
Overbeviisning,    saalænge  jeg  ikke  troer  at  kunne  gavne  Dem  i  mit  Embede. 

Deres  Majestæts 
Christiansæde  indtil  Døden  hengivene  Undersaat 

d.  23de  November  og  gamle  troe  Tiener 

18 1 3.  CD.  Reventlow. 


3. 
Rosenkrantz   til    Generalkonsul   Bockelmann   i    Hamburg. 

(U.  A.  Registraturen.) 

A  M^  Bokelmann  å  Hambourg. 
le  30.  Nov.  18 1 3. 
—  —  —  —  —  C'est  le  C^  de  Bombelles,  Chambellan  de  l'Empereur 
d'Autriche,  qui  est  arrivé  ici  en  courrier  du  quartier  g^  des  Empereurs  qu'il  a 
quitté  le  16.  de  ce  mois.*  Il  s'est  embarqué  å  Rostock.  Je  ne  saurois  encore 
aujourd'hui  Vous  parler,  M^,  des  propositions  qu'il  a  été  chargé  de  faire  å 
nåtre  Cour.  Elles  sont,  sans  doute,  importantes.  Il  est  probable,  qu'il  ne 
sera  rien  entrepris  dans  ce  moment  contre  Hambourg  et  la  frontiére  du  Hol- 
stein ;  Mais  ce  n'est  qu'un  répit  qu'on  nous  laisse  jusqu'å  ce  que  la  mission 
Autrichienne  aura  fait  son  rapport  ou  aura  quitté  cette  residence     —    —    — 


*  Bombelles  ankom  til  København  den  27de  November. 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 


II 


4- 

Rosenkrantz   til   Grev   Christian  Giinther  Bernstorff, 

Gesandt  i  Wien. 

(U.  A.  Registraturen.) 

A  S.  E.  M«-  le  C^  de  Bernstorflf  å  Vienne. 

le  2  Dec.   18 1 3. 

C*est  M'  le  C^®  de  Bombelles  qui  m'a  remis,  il  y  a  5  jours,  les  lettres 
que  V.  E.  m'a  fait  Thonneur  de  m'adresser  le  12.  et  le  13.  Oct:  aprés  son 
retour  de  Prague.^  Il  m'a  en  outre  remis  deux  paquets  adresses  å  M' 
de  Waitz  de  dates  antérieures.*  Je  ne  saurois  assés  exprimer  å  V.  E.,  Com- 
bien  j'ai  été  rejoui  de  recevoir  de  ses  nouvelles.  J'avois  regu  peu  de  jours 
auparavant  la  lettre  de  V.  E.  en  date  du  30.  Oct:  qu'elle  avoit  mise  sous 
couvert  au  B°  de  Selby*. 

Vous  saurés,  sans  doute,  M*",  que  le.C^®  de  Bombelles  a  été  chargé 
par  TEmpereur,  son  auguste  Souverain,  d'une  commission  pour  notre  Cour 
qui  fait  preuve  de  l'amitié  de  S.  M.  J.  &  R.  pour  S.  M.  le  Roi  et  de  Tinterét 
qu'EUe  prend  å  la  conservation  de  la  monarchie  D^e  exposée  å  tant  de  dangers, 
depuis  que  le  P^®  R*  de  Suéde  a  pris  å  tache  avec  des  succes  inconcevables 
de  lui  susciter  des  ennemis  de  tous  cotés  et  de  l'entourer  de  piéges  et  de  perils*. 

Le  Roi,  notre  maitre,  est  infiniment  sensible  å  ce  procedé  de  l'Empe- 
reur  et  S.  M.  en  est  penetrée  de  reconnaissance.  J'ai  rendu  comte  a  S.  M. 
des  ouvertures  et  propositions  que  M«*  de  Bombelles,  conjointement  avec  M"^ 
le  C*®  de  Lutzow,  m'a  faites  de  bouche.  Elle  les  a  aussitot  pris  en  considéra- 
tion;  mais  l'objet  est  trop  important  pour  le  salut  de  la  Monarchie,  pour  que 
le  Roi  ait  pu  prendre  subitement  sa  resolution.  S.  M.  va  incessamment  decider 
aprés  de  mures  deliberations  å  quoi  Elle  se  resoudra. 

Je  profite  de  l'occasion  que  m'offre  M^  le  C*®  de  Lutzow  en  renvoyant 
å  Rostock  le  batelier  qui  a  amené  le  C®  de  Bombelles,  pour  avoir  l'honneur 
d'adresser  ces  lignes  å  V.  E.  et  pour  l'informer,  que  la  volonté  du  Roi  est, 
qu'Elle  reste  en  tout  cas  å  Vienne  ou  en  Autriche. 

S.  M.  va  demain  Se  faire  rendre  compte  par  moi,  en  présence  de  mes 
coUégues  et  de  quelques  autres  chefs  de  departemens,  des  propositions  que 
Lui  a  fait  faire  la  Cour  de  Vienne. 


'  Bemstorflfs  Depeche  af  12te  Oktober  er  trykt  i  Medd.  fra  Krigsark.  VII  S.  404 — 07, 
den  af  13de  Oktober  smstd.  S.  398 — 402. 

'  Etatsraad  C.  P.  L.  Waitz,  Kontrollør  ved  den  danske  Brevpost  i  Altona.  Formodningen 
Medd.  fra  Krigsark.  VII  S.  392  Note  2  er  altsaa  ikke  rigtig;  Depechen  af  13de  Oktober  har  Rosen- 
krantz ikke  faaet  gennem  Waitz. 

•  Charles  Selby,  Kammerherre,  overordentlig  Gesandt  ved  det  wcst falske  Hof  (Medd.  fra 
Krigsark.  VU). 

*  Bombelles's  Instrux  er  trykt  i  Christiania  Videnskabs  Selskabs  Forhandlinger  1877  Nr.  12 
S.  45—47. 

2* 


12  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

Elles  portent  sur  la  cession  du  g^  baillage  de  Drontheim  contre  des 
indemnités  qui  n'ont  pas  été  articulés,  å  moins  que  la  restitution  des  colonies 
et  de  la  flotte  n'y  soit  sousentendue.  Le  Roi  ne  peut  S'y  resoudre  par  ce 
que  ce  seroit  en  effet  ceder  tout  le  Royaume,  å  quoi  S.  M.  ne  peut  Se  deter- 
miner aprés  toutes  les  preuves  de  fidelité  que  les  braves  Norvégiens  dans  leur 
détresse  extréme  ne  cessent  de  lui  donner,  sans  compter  Timportancé  d'un  si 
enorme  sacrifice.  La  paix  avec  l'Angleterre  et  avec  les  autres  ennemis  est 
montrée  en  perspective  et  comme  la  suite  de  la  renonciation  de  1' alliance  avec 
la  France  et  de  l'accession  å  celle  des  Puissances  en  armes  contre  elle,  å  quoi 
le  Roi  ne  repugne  pas  moins.  L'état  intérieur  du  pa'is  reclame  cependant 
hautement  la  promte  cessation  de  la  guerre.  Je  ne  puis  repondre  du  resultat 
des  délibérations  et  encore  moins  de  la  resolution  du  Roi  qui  est  outré  de  Se 
voir  presse  de  la  sorte.  Les  négociateurs  Autrichiens  ne  seront  point  en  etat 
de  donner  par  leur  prémier  rapport  l'espérance,  que  le  Roi  fléchira.  S.  M.  ne 
Se  resoudra  jamais  å  livrer  å  ses  ennemis  le  P^  d'Eckmuhl  avec  le  corps  de 
troupes  que  ce  Marechal  commande,  qui  cependant  å  la  fin  sera  reduit,  aprés 
que  les  Duchés  auront  été  devastés.  Je  ne  dois  point  cacher  å  V.  E.,  que  le 
choix  de  M^  de  Bombelles  ne  paroit  point  flateur  au  Roi.  Il  n'a  en  outre 
apporté  qu'une  lettre  du  C*®  de  Metternich  pour  moi.  Lui  et  le  C^  de  Lutzow 
se  disent  sans  pouvoir  pour  traiter  et  conclure.  Il  leur  est  seulement  enjoint 
d'en  demander,  aprés  que  le  Roi  se  sera  prononcé  au  sujet  des  ouvertures 
verbales  qui  lui  ont  été  faites.  Il  n'échappera  point  å  la  penetration  de  V.  E., 
que  les  ouvertures  en  elles  mémes  comme  le  mode  de  les  proposer  ne  sont 
pas  faites  pour  inspirer  de  la  confiance;  et  ce  n'est  cependant  qu'en  vertu 
d'une  confiance  illimitée  dans  les  intentions  de  l'Empereur  et  dans  son  influence 
prépondérante  auprés  de  ses  AUiés,  que  le  Roi  pourra  se  determiner  å  entrer 
sur  des  propositions  aussi  vagues  et  qui  ne  sont  accompagnées  d'aucune 
garantie  en  sa  faveur.  Le  C*^®  de  Lutzow  partira  avec  M''  de  Bombelles,  si 
S.  M.  Se  refuse  å  ce  qui  est  exigé  d'EUe. 


S. 
Rosenkrantz  til  Grev  Fr.  Eyben,  Gesandt  i  Berlin. 

(U.  A.  Registraturen.) 

A  M«^  d'Eyben  å  Berlin. 

le  2  Dec:   18 13. 

Je  Vous   ai   marqué  M"",    que  M'  de  Coopmans*   fut  arrivé  et  qu'il  ne 

retourneroit  point  auprés  de  Vous.    —    Depuis   S  jours   M'  de  Bombelles  se 

trouve  ici  chargé  d'une  commission  de  la  part  de  S.  M.  l'Empereur  d'Autriche 

pour  améner  le  Roi  å  se  joindre  å  la  grande  alliance  contre  la  France.    Mais 

*  Edgard  Vilhelm  Coopmann,  Kaptajn,  Legationssekretær  i  Berlin.     Han  kom  til  København 
den  4de  November  (Medd.  fra  Krigsark.  VII  S.  452). 


Polil.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  0%  Jan.   1814.  I  3 

en  méme  terns  on  exige,  que  le  roi  ccde  le  g^  baills^e  de  Drontheim  contre 
des  équivalens  qui  n'ont  point  été  indiqu^s.  S.  M.  repugne  trop  å  y  consentir 
pour  qu'  Elle  ait  pu  de  suite  repondre  å  ces  ouvertures  d'une  importance  si 
inajeure.  Elles  vont  faire  l'objet  de  mures  déliberations.  Comme  le  resultat 
dtwzidera  de  la  durée  des  relations  avec  l'Autriche  et  que  je  dois  croire  que  le 
ministére  prussien  attend  d'en  étre  Jnstniit  pour  Vous  donner  ou  non  le  pas- 
seports  que  Vous  aves  demandés,  je  Vous  engage,  M',  de  ne  point  en  attendant 
insister  de  nouveau  sur  la  délivrance  des  passeports.  Je  suis  jusqu  ici  fort 
cloigné  de  pouvoir  prévoir,  qu'elle  sera  l'issue  de  ces  négociations  entamées 
verbalement  par  (es  Autrichiens  et  sans  qu'ils  ayent  eu  des  pleinpouvoirs  a 
produtre.     Je  sais  seulement  que  ie  pa'is  a  bésoin  de  la  paix. 


6—16.     BetænkolDger  til  og  efter  det  Carste  Statsraadsmade 
deo  3.  December  1813. 


Forestilling  fra  Udenrigsminister  Niels  Rosenkrantz 
3.  December  1813.^ 
(Kun  Underskriften  egenhændig.) 
Efter  Deres  Majestæts  Alicrhøieste  Befaling  haver  jeg  i  Underdanighed 
at   foredrage  de  Meddelelser   og  Forslag,    som    den   Kaiserlig-ØstcrrigsKe 
M\erhoist    Deres  Hof  accrediterte   Minister    og    den    Kaiserlige   Kam^e 
Grev  Bombelies  have  mundtligen  fremsat  til  mig,    efter   at  den  sidste 
indhændiget  mig  et   Brev   fra  Fyrst   Metternich,     Minister   for   de  udenl^" 

Sager,    af  isde  Novemb.    saa   lydende: — ».      Grev   Rombelles     o^ 

derpaa  Ordet  for  at  sige,  at  Keiseren  hans  Herre   havde  Selv  paalagt 
forsikkre    Deres   Majestæt,    at    Han    intet    oprigtigere    ønsker   end   at        m.-,. 
Danske  Monarchie  vedligeholdt,  og  at  Deres  Majestæt   vil  med  alle  andr 
wker  og   Fyrster  bidrage  til   Europas   Befrielse    fra    det   franske  Herre         ^^ 
som  nu  ved  de  erholdte  Seiere  er  tilintetgjort ;   at   det  vil  smerte  Keise      ' 
tole  sidste  Forsøg  ikke  skulde   svare   til    Hans,     til   Keiseren  af  Rusian 
Kongen  af  Preussens  Hensigter  at  give  Deres  Majestæt  de  sikkrestc  "r  ^^ 

lieres  Venskab  for  AUerhøist  Dem  og  paa  Deres  oprigtige  Attraa  .  ^j^ 
den  Danske  Stats  Grundvold  befæstet.  —  Endnu,  sagde  han,  har  .^^^^^^ 
ikke  indgaaet  de  samme  Forpligtelser,  som  ved  Xractaten  sluttet  1^^   _,_„^    „„ 


Rusland  og  Sverrig  i   Aaret    1 8 1 2   ere   af   Rusland    og    senere 


af  England    og 


')  Om  RosenkranU's  Bclrenkni 


:  hans  Brev   til    Koligen  iste 


J)ecbr,  (Medd,  fra  KrigsarV.. 

•)  Meittrnichs   Drev    til    RosenkrantJ    er    trykt     Me.Ul.    frt.  Kngsirk.  ^'J^^j';^,^^;!;  Vi,le..ska\-, 
'»»ili'igoiie  mellem  Rosenkranlz    og   Bomliclles    for    den    sdic    December   se      y"^,„-_4i2  '^ 

**»^  Forhaiaiinger  1S77  Nr.   12  S.  4S— 60  og   Me<\<l.    fra  Krigsark.  Vil  ^.  39 


14  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

Preussen  vedtagne,  og  hvorefter  Kongeriget  Norge  skulde  afstaaes  til  Sverrig 
mod  Vederlag  at  anvise  i  Tydskland;  men  Hs.  Keiserlige  Majestæt  kan  ikke 
længere  undslaa  Sig  for  at  indgaae  i  samme  Forpligtelser,  ifald  Deres  Majestæt 
skulde  vægre  Sig  at  antage  de  Forslag,  som  nu  giøres  i  Forening  med  Keiseren 
af  Rusland,  Kongen  af  Preussen  og  Aftale  med  den  Engelske  Regiering. 

Disse  Forslag  bleve  derpaa  fremsatte  saaledes:  Deres  Majestæt  skulde 
frafalde  Alliancen  med  Keiseren  af  Frankrig  og  tiltræde  de  Staters  Forbund 
som  ere  i  Krig  med  ham.  —  De  skulde  samtykke  i  en  Vaabenstilstand  paa 
den  Holstenske  Grændse,  som  Greve  v.  Walmoden,  som  er  Russisk  og  Engelsk 
General-Lieutenant,  er  paaiagt  at  indgaae,  saasnart  han  derom  bliver  under- 
rettet. Derpaa  skal  ufortøvet  og  ligesaa  hastig  følge  Vaabenstilstand  med 
England,  som  et  Brev  fra  den  ved  Kaiseren  af  Østerrig  accrediterte  Stor- 
britanniske  Ambassadeur  til  Statsminister  Lord  Castlereagh  kan  blive  sendt  til 
London  herfra,  hvorpaa  den  herværende  østerrigske  Legationssecretair  skal 
bringe  Efterretningen  om  Deres  Majestæts  Beslutning  til  Keiserens  Hovedquarteer 
for  at  bringe  Fuldmagt  til  at  underhandle  om  Vilkaarene,  hvorpaa  Deres  Majestæt 
vil  bestemme  Dem  til  at  tiltræde  Forbundet  mod  Frankrig  og  at  slutte  Fred 
med  Sverrig  og  de  andre  Magter,  Storbritannien  undtagen,  med  hvilken,  for- 
medelst de  af  samme  giorte  Erobringer,  Underhandlinger  blive  at  foretage 
mellem  Deres  Majestæt  og  den  Engelske  Regiering. 

For  Underhandlingerne  i  Almindelighed  lægges  Trondhjems  Stift  mod 
Vederlag  til  Grund,  og  er  bleven  fremsat  som  ufravigelig.  Hvori  Vederlaget 
skal  bestaae,  er  ikke  bleven  udtrykkelig  fremsat,  naar  undtages  at  Koloniernes 
og  Flaadens  Tilbagegivelse  bleve  nævnte  som  Fordele,  der  ville  flyde  af  Freden, 
foruden  hvad  Omstændighederne,  som  nu  ere  saa  fordeelagtige  for  de  forbundne 
Magter,  vil  tillade  at  tillægge  Deres  Majestæt,  hvorpaa  blev  lagt  megen  Vægt, 
men  i  gandske  ubestemte  Udtryk,  og  føiet  dertil,  at  det  er  Keiseren  af  Østerrigs 
og  hans  Medforbundnes  Hensigt  at  forskaffe  Deres  Majestæt  fuldkommen  og 
overflødig  Erstatning  for,  hvad  Deres  Majestæt  foreslaaes  at  aftræde. 

Der  tilbydes  derefter  de  forbundne  Magters  Garanti  for  det  øvrige  Norge 
og  for  Deres  Majestæts  Stater  i  Almindelighed. 

Disse  er  de  fremsatte  Forslag. 

Jeg  spurgte,  om  Vaabenstilstand  med  Sverrig  ligeledes  blev  at  oprette? 
Hvorpaa  der  blev  svaret,  at  Kronprindsen  med  sine  18,000  Svenske  ikke 
kunde  modsætte  sig,  hvad  af  de  andre  Fyrster  blev  besluttet,  hvorunder  da 
maa  forstaaes,  at  de  af  dem  til  ham  givne  Løfter  blive  at  ansee  som  bestemte 
til  at  gaae  i  Opfyldelse.  Grev  Bombelles  har  havt  at  undgaae  at  tale  med 
Kronprindsen  eller  nogen  Svensk,  hvorfor  han  har  lagt  Veien  over  Leipzig, 
Berlin  og  har  ind.skibet  sig  i  Rostock,  samt  var  reist  under  et  antaget  Navn 
for  ikke  at  giøre  Opsigt.  —  Man  gav  derved  at  forstaae,  at  Kronprindsen  ikke 
skulde  være  underrettet  om  Grev  Bombelles  Sendelses  Øiemeed;  men  dette 
lader  sig  ei  antage,  da  der  er  bleven  sagt,  at  Keiseren  af  Østerrig  har  for- 
maaet  Hans  Medforbundne  til,  at  der  intet  foretages  ved  Elben,  inden  Deres 
Majestæts  Svar  indløber. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


IS 


Grev  Bombelles  bestræbede  sig  for  at  overbevise  mig  om,  at  Keiseren 
hans  Herre  vel  ikke  nu  kunde  give  Kronprindsen  Anledning  til  Misnøie;  men 
at  Han  ikke  er  sindet  at  fremme  hans  Forlangender,  og  at  Kronprindsens  og 
Sverrigs  Fordeel  ikke  kommer  i  Betragtning,  naar  det  giælder  om  at  afveie 
samme  mod  det  gamle  Danske  Kongehuses  og  det  Danske  Monarkies  Ved- 
ligeholdelse. 

Man  beraabte  sig  ofte  paa  de  Instructioners  Indhold,  som  er  givet  den 
ved  Keiseren  af  Østerrigs  Hof  accrediterede  Storbritanniske  Ambassadeur, 
hvilke  ingen  Tvivl  skulle  lade  om,  at  jo  den  Engelske  Regiering  samtykker 
i  alt,  hvad  Keiseren  foreslaaer  for  at  opnaae  det  fælles  Øiemed,  at  bringe 
Deres  Majestæt  til  at  tage  Deel  i  Forbundet  mod  Frankrig.  —  Hermed  stemmer 
ogsaa  Grev  Bernstorffs  Beretning  overeens,  som  er  skrevet,  efter  at  han  var 
kommen  tilbage  fra  Prag,  hvorhen  han  af  Fyrst  Metternich  havde  været  kaldet 
for  at  blive  underrettet  om  den  Paatrængenhed,  hvormed  Østerrigs  Forbundne 
forlangte,  at  samme  skulde  tiltræde  den  i  Åbo  sluttede  Tractat,  og  ligeledes 
for  at  blive  bekiendtgiort  med  Keiseren  af  Østerrigs  Hensigt,  at  lade  Deres 
Majestæt  giøre  Forslag  sigtende  til  Forening  med  de  forbundne  Magter.^ 

Deres  Majestæt  ville  allernaadigst  tillade,  at  ved  at  affatte  denne  aller- 
underdanigste Beretning  jeg  bemerker,  hvori  de  nu  giorte  Forslag  afvige  fra 
de  forudgangne,  som  sigtede  til  samme  Maal,  og  som  snart  ved  Kronprindsen 
af  Sverrig  og  snart  ved  Keiseren  af  Rusland  ere  blevne  giorte. 

Disse  medførte,  at  Trondhiems  Stift  strax  og  uden  Vederlag  skulde 
afstaaes  til  Sverrig,  og  at  det  øvrige  Norge  skulde  ligeledes  overgives  til 
Sverrig,  eller  til  samme  gives  bestemt  Løfte  derom,  ifald  det  Vederlag,  som 
siden  ved  Fredslutningen  med  Frankrig  skulde  tilbydes,  fandtes  antageligt,  og 
at  i  modsat  Tilfælde  skulde  den  sydlige  Deel  af  Kongeriget  forblive  eller  vende 
tilbage  under  Deres  Majestæts  Scepter.  — 

Derimod  er  i  de  nu  giorte  Forslag  aldeles  ikke  Spørgsmaal  om  denne 
Deel  af  Norges  Aftrædelse,  men  blot  om  Trondhiems  Stift  mod  Vederlag. 

Ligeledes  skulde,  efter  disse  Forslag,  Vaabenstilstanden  med  Storbrittanien 
gaae  forud  for  Fredsunderhandlingerne  med  denne  Magt,  hvilket  ikke  før  har 
været  at  opnaae.  Men  da  paa  samme  Tid,  som  denne  vilde  blive  tilstaaet, 
Deres  Majestæt  maa  have  erklæret,  at  De  ville  tiltræde  Forbundet  mod  Frankrig, 
saa  kommer  derved  kun  i  Betragtning,  at  Norge  strax  kunde  tilsendes  Korn 
og  Levnetsmidler,  hvorved  dette  Rige  kunde  sikkres  mod  Hungersnød,  ifald 
Underhandlingerne  endogsaa  ikke  førte  til  Fred,  hvilket  vilde  være  en  stor 
Fordeel,  naar  kun  et  foreløbigt  udtrykkeligt  Løfte  om  Trondhiems  Stifts  Af- 
staaelse  kan  undgaaes  c^  samme  blot  giøres  afhængig  af  Fredsunderhandlingernes 
Ud&ld,  som  skal  bestemme  Vederlaget,  hvilket  Deres  Majestæt  kunde  finde 
Anledning  til  at  forkaste.  Der  kan  ikke  nægtes,  at  Maaden,  hvorpaa  disse 
Forslag  ere  fremsatte,  er  ligesaa  usædvanlig,  som  Forbindelsen  mellem  Vil- 
kaarene  og  Forpligtelserne  ved  en  saa  forviklet  Underhandling  ere  ubestemte, 


*  Om  denne  Beretning  se  ovenfor  S.  11  og  Medd.  fra  Krigsark.  VII  S.  404—07  og  398 — 402. 


1 6  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og' Jan.  18 14. 

allerhelst  da  det  hele  er  fremsat  mundtlig  og  altsaa  er  Misforstaaelse  under- 
kastet. —  Det  er  derfor  allene  Statens  Stilling  og  de  Farer,  som  omgive 
den,  samt  Tillid  til  den  Østerrigske  Keisers  oprigtige  Sindelag  for  Deres 
Majestæt,  som  kunne  bestemme  til  at  tage  disse  Forslag  i  Betragtning,  for, 
om  mulig,  ved  at  indlade  sig  derpaa,  at  kunne  redde  Fædrenelandet  for  den 
Ødelæggelse,  det  trues  med,  uden  at  anden  Understøttelse  kan  i  lang  Tid 
ventes  end  den,  som  Troppe-Corpset  under  Marskalk  Prindsen  af  Eckmuhl 
frembyder. 

Foruden  de  gientagne  Forsikkringer,  som  Greve  Liitzou  og  Bombelles 
have  givet  om  Keiseren  deres  Herres  bestemte  Hensigt  at  ville  bidrage  af  al 
sin  Formue  til  den  danske  Stats  Vedligeholdelse,  tiene  tillige  Grev  Bernstorffs 
Beretninger  til  at  bekræfte  denne  Hensigt,  ligesom  til  at  vise,  at  den  Stor- 
brittaniske  Ambassadeur  ved  det  Østerrigske  Hof  ifølge  hans  Instruxioner 
ivrigen  ønsker  at  see  Danmark  forenet  med  de  forbundne  Magter  paa  en 
Maade,  der  kan  være  antagelig  for  Deres  Majestæt,  samt  at  det  Engelske 
Ministerium  er  kommet  tilbage  fra  den  Forkiærlighed,  det  har  havt  for  Kron- 
prindsen  af  Sverrig,  hvis  Fordringer  og  Opførsel  ere  blevne  saa  besværlige,  at 
der  angres  at  have  sat  Tillid  til  ham  og  ei  at  have  holdt  sig  til  Deres  Majestæt. 

Allerede  i  Grev  Bernstorffs  Beretninger,  som  ere  affattede  flere  Uger, 
forinden  Keiser  Napoleon  gik  tilbage  over  Rhinen,  meldes  om  den  overveiende 
Indflydelse,  som  Østerrig  og,  især,  sammes  Minister,  Fytst  Metternich,  vare  i 
Besiddelse  af.  Der  kan  ingen  Tvivl  være  om,  at  ved  de  paafulgte  Tildragelser 
maae  denne  Indflydelse  være  bleven  fprøget  i  Forhold  til  de  erhvervede  Fordele, 
og  at  derfor,  naar  Østerrig  kan  gives  Anledning  til  at  tale  Ordet  for  Danmark, 
kan  der  med  Grund  haabes,  at  sammes  Forvendning  vil  have  den  lykkeligste 
Indflydelse  paa  Underhandlingernes  Udfald,  naar  Deres  Majestæt  kan  finde  det 
raadeligt  at  antage  de  foreløbige  Vilkaar,  paa  hvilke  de  kunne  aabnes,  hvorved 
Tid  vindes,  hvilket  er  meget  vundet,  og  hvilket  igientagen  anbefales  ved  de 
Østerrigske  Underhandlere,  som  forestille,  at  deres  Hof  derved  kan  finde  Lei- 
lighed  til  at  vise  i  Gierningen,  hvormeget  det  er  samme  om  at  giøre  at  rive 
Deres  Majestæt  ud  af  den  farlige  Stilling,  De  nu  befinde[r]  Dem  i. 

Jeg  tør  vove  at  yttre  den  Mening,  at  de  andre  forbundne  Magter  føle 
samme  Tilbøielighed  til  at  afværge  Fordærv  fra  Danmarks  Stat;  men  skulde 
det  Østerrigske  Gesandtskab  blive  bortkaldet  fra  Deres  Majestæts  Hof,  som 
Tilfældet  vil  blive,  ifald  de  giorte  Forslag  aldeles  forkastes,  saa  træder  Kron- 
prindsen  af  Sverrig  atter  frem  med  nye  Fordele,  da  derimod  nu,  efter  at  de 
forbundne  Magter  have  opnaaet  saa  udmærkede  Fordele,  hans  Medvirkning 
ikke  er  dem  af  samme  Nytte  eller  ligesaa  fornøden  som  forhen,  og  de  nu  ikke 
have  samme  Aarsag  som  tilforn  at  lade  sig  indjage  Frygt  ved  hans  Trudsel, 
at  forlade  Forbundet,  da  nu  i  Forhold  til  de  øvrige  Stridskræfter  saa  ringe 
Magt  som  hans  Troppers  Antal  ikke  kan  komme  i  synderlig  Betragtning. 

Det  kommer  efter. min  allerunderdanigste  og  uforudgribelige  Formening 
derfor  an  paa,  om  det  er  tilraadeligt  at  vedtage,  at  Tilsagn  om  Trondhjems 
Stifts  Afstaaelse  mod  Vederlag   kan    giøres   med  den  forbeholdne  Hensigt,   at 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  ly 

forkaste  ethvert  tilbudet  Vederlag,  hvoraf  Følgen  kunde  blive,    at  Underhånd-  [I 

lingerne   ikke   førte   til   Fred   med  Danmarks  Fiender,    uagtet  Deres  Majestæt  ^ 

/  '       havde  vedtaget  at  viUe  frafalde  Forbindelsen  med  Frankrig  og  saaledes  ville  ] 

have  opgivet  al  Fordring  paa  dette  Riges  Understøttelse,  baade  medens  Krigen 
varer,  og  naar  Underhandlingerne  om  almindelig  Fred  maa  vorde  foretagne. 

Hvad  denne  Understøttelse  angaaer,  da  kan  der  ikke  ventes,  at  den  i 
de  første  Maaneder  kan  finde  Sted  ved  franske  Troppers  Fremrykning  over 
Rhinstrømmen  mod  Elben,  og  Frankrigs  Interesse  for  den  danske  Stats  Ved- 
ligeholdelse vil  til  den  Tid,  naar  Freds  Underhandlingerne  finde  Sted,  stedse 
være  den  samme,  allerhelst  om  Landets  Kræfter  ei  da  ere  ødelagte.  • 

Held^ere  og  sikkrere  vilde  det  være,  om  ved  mundtlig  at  svare  de 
Østerrigske  Underhandlere  der  blev  undgaaet  at  nævne  Trondhiems  Stifts  Af- 
staaelse  mod  Vederlag,  og  derimod  kun  blev  tilsagt,  at  Deres  Majestæt  er 
tilbøielig  til  at  tage  i  alvorlig  Overveielse  ethvert  Forslag,  som  fra  Østerrigs 
Side  giøres  Deres  Majestæt  med  Hensyn  til  at  tilveiebringe  Fred  med  Dan- 
marks Fiender  paa  billige  og  liberale  Vilkaar. 

"  Sikkert  Haab  har  jeg  ikke  til,  at  saadant  Tilbud  i  Forbindelse  med 
Deres  Majestæts  Overgang  til  de  forbundne  Magters  System  vil  være  tilstrækkeligt 
til  at  tilveiebringe  for  det  første  Vaabenstilstand  mellem  Danmark  og  alle 
sammes  Fiender  til  Lands  og  til  Vands  samt  umiddelbare  Fredsunderhandlinger, 
men  naar  jeg  dertil  maatte  allemaadigst  blive  bemyndiget,  skal  jeg  bestræbe 
mig  for  at  giøre  dette  Tilbud  gieldende.   — 

Jeg  maa  i  øvrigt  allerunderdanigst  bemærke,  at  saalænge  det  ikke  har 
været  mig  tilladt  at  give  Løfte  om,  at  Deres  Majestæt  kunde  lade  Dem 
bevæge  til  at  tiltræde  de  andre  Monarkers  Forbund,  saa  har  det  ikke  staaet  i 
min  Magt  at  forsikkre  mig,  om  de  Østerrigske  Underhandlere  have  frie  Hænder 
til  at  frafalde  Fordringen  om  bestemt  Løfte  om  Trondhiems  Stifts  Afstaaelse 
og  desuagtet  at  tilveiebringe  den  almindelige  Vaabenstilstand,  som  efter  deres 
Udladelser  skulde  gaae  forud  for  de  egenlige  Underhandlinger,  hvortil  de  paastaae 
ingen  Fuldmagt  at  have. 

Jeg  maa  derfor  i  Underdanighed  igientage,  at  det  kommer  an  paa  at 
erklære  til  dem,  om  Deres  Majestæt  vil  tiltræde  de  forenede  Magters  Forbund 
paa  Vilkaar,  som  nærmere  blive  at  bestemme,  inden  der  kan  haabes,  at  nogen 
Modification  eller  Udeladelse  i  Henseende  til  Trondhiems  Stifts  Aftrædelse  kan 
opnaaes. 

Der  bliver  mig  nu  kun  allerunderdanigst  tilovers  at  bemærke,  at,  om 
Vaabenstilstand  indgaaes,  saa  maa  det  franske  Armeecorps  under  Prindsen  af 
Eckmuhls  Befaling  deri  indbefattes,  ifald  denne  Feldtmarskalk  dertil  vil  bequemme 
sig,  og  i  saadant  Tilfælde  sørges  for  sammes  sikkre  Tilbagemarsch  over  Rhin- 
strømmen, da  disse  Tropper  nu  mere  end  forhen  eene  maa  ansees  som  bestemte 
til  Holsteens  Forsvar,  hvorpaa  Deres  Majestæt  vel  kan  renoncere,  men  ikke 
derved  indvillige  i  deres  Opoffring. 

Departementet  for  de  udenlandske  Sager  den  3.  Dec.   181 3. 

Allerunderdanigst 

N.  Rosenkrantz. 

Daadce  Magnxin.    5>  I^-  IV.  3 


I  g  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

Fra    Rosenkrantz    til    Frederik    VI.* 

(R.  A.  Rosenkrantz's  Pakke  om  Norges  Afstaaelse.) 

Ved  efter  Allerhøyeste  Befaling  at  have  fremsat,  hvori  de  fra  Østerigs 
Side  giorte  Forslag  bestaae,  har  ieg  ikke  kundet  undgaae  i  fleere  Henseender  at 
yttre  min  Meening;  men  da  det  i  en  saa  vigtig  Sag  kommer  an  paa  Bestemthed, 
saa  bliver  det  min  Pligt  ydermeere  at  udvikle  mine  Tanker. 

Jeg  holder  for,  at  Fred  med  de  Fiender,  som  de  danske  Stater  nu  er 
forviklet  i  Krig  med,  er  uomgængelig  nødvendig,  og  at  derfor  de  Forslag,  som 
nu  efter  Hs.  Msts.  allernaadigste  Befaling  ere  at  tage  i  Overveyelse,  ikke  bør 
forkastes,  uagtet  de  under  mindre  trykkende  og  truende  Omstændigheder 
maatte,  som  altfor  ubestemte,  forbigaaes. 

J^  holder  det  derfor  for  tilraadeligt,  at  Deres  Mayestæt  lader  erklære 
mundtlig,  at  De  er  bered  til  at  foreene  Dem  med  de  forbundne  Magter  paa 
Vilkaar,  som  blive  at  bestemme  ved  Underhandlinger,  hvilke  strax  kunne 
aabnes  her,  ifald  det  Østerigske  Gesandtskab  dertil  er  forsynet  med  Fuldmagt, 
eller  ogsaa  saasnart  samme  kunne  komme  ham  tilhænde;  at  der  vedtages,  at 
Vaabenstilstand  paa  den  Holsteenske  Grændse  strax  finder  Sted,  og  at  det 
franske  Corps  d'armée  under  Prindsen  af  Eckmuhls  Befaling  deri  indbefattes, 
ifald  han  deri  vil  tage  Deel,  imod  at  ham  tilstaaes  Sikkerhed  for  ham  og 
Troppernes  Tilbagemarsch  over  Rhiinstrømmen;  og  at  ifald  han  afslaaer  dette 
Tilbud,  Deres  Mayestæts  Tropper  da  skilles  fra  de  franske. 

At  det  Østerigske  Gesandtskabs  Tilbud,  at  tilveyebringe  Vaabenstilstand  til 
Lands  og  Vands  med  alle  Statens  Fiender  og  især  med  Storbritannien,  antages 
og  derved  tilkiendegives,  at  Deres  Mayestæt  ønsker  at  lade  underhandle  om  Fred 
med  denne  Magt  og  med  Sverrlg  her  i  Deres  Residenz  under  Østerigs  Mægling, 
eller  om  det  ey  kan  finde  Sted  før,  da  i  Kæyseren  af  Østerigs  Hovedquarteer, 
hvorhen  Greve  Christian  Bernstorflf  strax  i  alle  Tilfælde  bliver  at  afsende. 

At  Grundvolden  for  Freden  med  Storbritannien  foreslaaes  at  blive  Til- 
bagegivelse  af  de  Besiddelser,  som  Engeland  har  bemestret  sig,  og  af  Flaaden. 
At,  uden  at  nævne  Trondhiems  Stifts  Afstaaelse,  der  tilbydes  at  underhandle 
om  ethvert  Forslag,  som  fra  Østerigs  Side  giøres  til  Fredens  Befordring  med 
Deres  Mayestæts  Fiender  grundet  paa  billige  og  liberale  Vilkaar. 

Skulle  derved  ikke  kunde  erholdes,  at  Aftrædelse  af  en  Deel  af  Norge 
kunde  med  Taushed  forbigaaes,  maatte  der  forsøges  paa,  om  Tilbud  at  regulere 
Grændsen  paa  ny  mellem  Norge  og  Sverrig  til  fælleds  Bequemelighed  og 
Nytte  kunde  tiene  til  at  undgaae  at  give  Løfte  om  Aftrædelse  mod  Vederlag; 
thi  ieg  holder  for,  at  Aftrædelsen  af  en  Deel  af  Norge,  især  af  Trondhiems 
Stift,  ville  føre  til  Tabet  af  det  heele  Riige,  uagtet  den  øvrige  Deel  blev  sikret 
ved  Garantier. 


*)  Udateret  og  uden  Overskrift  og  Underskrift,  men  med  Rosenkrantz's  Haand.    Den  synes 
al  have  været  benyttet  ved  mundtlige  Tilføjelser  til  den  forantrykte  Forestilling  i  Mødet  d.  3die  December. 


Pc^t  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  I<^ 

leg  tør  end  videre  vove  at  henstille  til  allerhøyeste  Bedømmelse,  om  ikke 
i  Nødstilfælde,  naar  Underhandlinger  med  Sverrig  skulle  finde  Sted,  hvorved 
tilvisse  den  saa  ofte  fremsatte  Paastand  om  Erstatning  for  Uidt  Tab  ved  op- 
bragte Svenske  Skibes  Prisbedømmelse  vil  komme  frem,  Deres  Majestæt  da 
ville  være  betænkt  paa  at  tilstaae  den  Svenske  Skibsfart  Toldfriehed  i  Sundet, 
hvilken  Sverrig  var  i  Besiddelse  af  indtil  Fredslutningen  1720. 

I^  føler  med  enhver  troe  Konges  Undersaat,  hvor  tungt  det  er  at  ind- 
rømme Sverrig  nogen  som  helst  Fordeel,  som  ikke  kan  grunde  sig  paa  Ero- 
bring fra  sammes  Side;  men  har  Staten  ikke  liidt  Tab  ved  andre  Erobringer 
end  ved  dem,  som  ikke  kan  tillægges  Navn  deraf,  da  de  hidrøre  fra  Storbri- 
tanniens Overfald,  medens  Freden  blev  troeligen  overholdt  fra  Deres  Majestæts 
Side,  saa  er  dog  Staten  ved  dette  saa  uventede  som  uretfærdige  Angrebs 
Følger  bleven  sat  i  en  Tilstand,  som  maaskee  med  Rette  kan  ansees  for  meere 
iariig,  end  om  een  eller  anden  Provinds  var  ved  Vaabens  Magt  bleven  samme 
fra  revet.  Dertil  kommer,  at  Hertugdømmerne  og  Jylland  staae  Fare  for  inden 
føye  Tiid  at  blive  oversvømmede  af  overlegne  Fiender,  og  at  til  Foraaret 
Sælland  og  de  andre  Øer  ligeledes  ville  blive  hiemsøgte  af  Fiender,  og  imid- 
tertiid  vil  Hungers  Nød  uden  ringeste  Udsigt  til  Understøttelse  fra  Systerlandet 
blive  Norges  Lod. 

Under  saa  trykkende  og  beklagelige  Omstændigheder,  som  Vor  aller- 
naadigste  Konges  Omhue  ikke  har  kundet  afvende  fra  sit  Ælskede  Folk,  vil 
enhver,  som  føler  varmt  for  Fædrenelandet,  haaber  ieg,  stemme  i  med  mig,  at 
Statens  Frelse,  dens  hastige  Frelse  er  den  høyeste  Lov,  uden  at  tage  Hensyn 
til  Politiske  Forbindelser,  som  Nødvendighed  og  Klogskab  stiftede,  men  som 
ingen  Redning  under  nærværende  Omstændigheder  frembyde. 

8. 

Betænkning   fra    Konferensraad,   Justitiarius   i    Højesteret 

Chr.  Colbjørnsen    2.  December  1813. 

Efter  Tingenes  nærværende  Tilstand,  efter  at  Hans  Majestæt  har  taget 
sin  sidste  Beslutning  (i  Anledning  af  det  Engelske  Ministerii  Forhold)  og  virkelig 
sat  den  i  Fuldførelse  ved  at  sende  et  anseeligt  Corps  af  Hielpe  Tropper  til  at 
forstærke  den  Franske  Armee,  indseer  jeg  ikke  rettere,  end  at  han  nu  maae 
vedblive  det  antagne  System  og  vedligeholde  det  Forbund,  han  har  indgaaet 
med  de  Franskes  Keiser,  som  efter  min  Meening  er  den  eeneste  Støtte  at 
hælde  sig  til. 

Ved  at  handle  modsat, 

i)  Compromitteres  Kongens  Redelighed  og  Fasthed,  som  er  Grund- 
Tra^kene  af  hans  Caracter  og  maae  giøre  ham  Ære  for  heele  Europas  (endog 
hans  Elenders)  Øyne. 

2)  De  Forsiage,  som  giøres  fra  de  allieredes  Siide,  ere  aabenbare 
fiendske    og  troløse,    thi    den    Modification:    at   Trondhiems   Stift   ikkuns 

3* 


20  Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

skulde  overgives  til  de  Svenske,  er  af  den  Beskaffenhed,  at  det  øvrige 
af  Norge,  som  da  ligger  gandske  indsluttet  af  det  Svenske  Riige,  aldeles 
overladt  til  sin  egen  Styrke,  lettelig  maatte  kunde  erobres;  og  at  dette  vilde 
skee  i  sin  Tiid,  derfore  er  den  Svenske  Fremgangs  Maade  Borgen. 

3)  En  betydelig  Deel  af  den  danske  Armée  er  saa  at  siige  i  de  Fran- 
skes Hænder,  og  disse  vilde  naturligviis  ikke  give  Slip  derpaa,  støttende  sig 
paa  den  indgangne  Tractat. 

4)  Saa  længe  Norges  Rige  er  heelt  og  ubeskaaret,  har  Kongen  i  de 
ulykkeligste  Tilfælde,  der  kan  tænkes,  dog  et  paalideligt  Tilflugt  Sted  iblandt 
sit  trofaste  Norske  Folk,  indtil  Europas  Skiebne  bliver  endelig  bestemt;  og  det 
kan  da  neppe  tænkes,  at  Napoleon  skulde  være  nedrig  nok  til  at  glemme  sin 
eeneste  træ  Allierede. 

5)  Dersom  Prinds  Ekmuhl  kunde  vorde  forstærket  saaledes,  at  han 
kunde  angribe  og  slaæ  Fienderne,  tænker  jeg  og,  at  Hertugdømmerne  derved 
kunde  reddes,  da  dette  neppe  kan  paatvivles,  at  jo  Napoleon  kommer  tilbage 
til  Tydskland  med  sin  Armée  og  sit  Genie. 

6)  Sælland  maatte,  efter  min  Meening,  kunne  forsvare  sig  med  en 
maadelig  Krigs  Magt,  især  paa  denne  Tiid  af  Aaret,  da  Engelland  neppe  nu 
vover  en  Søe  Expedition  i  denne  Vinter,  og  desforuden  den  fiendtlige  Armee 
neppe  vover  at  sende  noget  betydeligt  Antal  Tropper  bort. 

Disse  eenfoldige  Tanker  underkastes 
Kiøbenhavn,  i  dybeste  Underdanighed  min  aller- 

d.  2.  December  naadigste  Konges  viise  Bedømmelse. 

1 81 3.  Colbiømsen. 

9. 

Betænkning    fra    Kammerherre    og   Kancellipræsident    F.   J.    Kaas 

3.   December   1813. 

AUernaadigste  Konge! 

Det  er  alleene  Deres  Majestets  allerhøyeste  Befaling,  som  kan  give  mig 
Mod  til  at  fremsætte  mine  ringe  Tanker,  skriftligen,  om  et  Æmne,  saa  vig- 
tigt som  det.  Deres  Majestet  allernaadigst  har  giort  til  Gienstand  for  denne 
Dags  deliberationer. 

Hvilken  Mand,  allernaadigste  Konge!  som  føeler  varmt  for  Konge  og 
Fødeland,  vil  ikke  letteligen  lade  sig  henriive  af  enhver  Udsigt  —  hvor  svag 
den  end  monne  være  —  til  Lindring  af  det  Onde,  som  forfølger  Landet! 

Ingen  kan  skiule  for  Sig,  at  Deres  Majestets  Riiger  og  Lande  trænger 
til  en  Stilling,  som  kunne  oplive  alle  ressourcer  og  frembringe  nyt  Liv,  nye 
Kraft  i  det  store  Stats  Legeme. 

Dersom  de  fra  Østerriige  gjorte  Forslag  førte  til  det  Maal,  saa  maae 
det  tilgives,  om  man  for  et  øjeblik  hører  dem  med  Begiærlighed  og  fryder  sig 
ved  dem  uden  at  see,  hvad  der  maatte  giøre  dem  forkastelige. 

—  Hiertet  kommer  her  saa  let  i  Collision  med  Pligten;    men  denne  vil 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  21 

j^  alleene  have  for  Øye  ved  at  fremsætte  følgende  min  allerunderdanigste 
Formeening.  — 

Naar  den  Tableau,  som  Deres  Majestets  Finants  Minister  har  fremlagt 
over  Statens  indvortes  Forfatning,  er  bogstavelig  sand, 

Naar  den  Fare,  som  udvortes  fra  truer  Landet,  er  saa  over  hængende, 
som  den  skildres, 

Naar  Deres  Majestets  næsten  eeneste  Allierede,  Keyseren  af  Frankeriige, 
er  svækket  i  den  Grad,  at  enten  ingen  Hielp  fra  den  Siide  kunne  ventes,  eller 
og  at  den  høist  kunne  erholdes,  naar  den  ikke  længer  gavnede,  saa  kunne 
det  Tilfælde  synes  at  være  for  Haanden,  hvor  Reglen:  Sålus  publica  Suprema 
lex,  bør  komme  i  særdeles  Betragtning  og  svække  Vægten  af  alle  Considera- 
tioner,  som  Træ  og  Love,  ja  som  Deres  Majestets  ^en  personlige  og  Deres 
Thrones  Værdighed  paabyde.  — 

Men  hvo  fordrister  sig  til,  bekræftende,  at  besvare  et  Spørgsmaal, 
hvorved  Statens  nær  forestaaende  Opløsning  tillige  erklæredes?  —  denne  Dom 
kan  ingen  Undersaat,  ingen  Minister  afsiige,  den  maa  alleene  fældes  af  Deres 
Majestæt,  som  eene  med  et  alt  omfattende  Øye  kan  prøve  alle  de  —  maaske 
meere  sandsynlige  og  riimelige  end  afgiørende  —  Grunde,  som  anføres.  Jeg  forlader 
derfor  denne  Synspunct  ved  allerunderdanigst  at  fremsætte  min  Meening,  —  jeg 
undviiger  liigeledes  Spørgsmaalet  om  Norge,  deel  s  fordi  jeg  ikke  veed  at  sige 
meere  des  angaaende,  end  hvad  som  allereede  er  fremført,  deel  s  fordi  jeg  for 
øjeblikket  anseer  det  for  mindre  vigtigt  end  dette: 

om  Deres  Majestet  af  Østerriiges  Forslag  skulle  tage  Anleedning  til  at 
sætte  Dem  i  en  kriigerisk  eller  ufreedelig  Stilling  mod  Frankeriige? 

Til  dette  Spørgsmaal  er  det,  at  jeg  allerunderdanigst  henvender  mig.  — 

Saavidt  jeg  kan  skiønne,  saa  have  de  Forslag,  som  giøres  fra  Øster- 
riiges Siide,  ingen  anden  officiel  Caracteer  end  den,  at  de  fremsættes  af  den 
ved  Deres  Majestets  Hof  accrediterede  østerrigske  Gesandt  conjunctim  med 
en  Afsænding  anbefalet  ved  et  Brev  fra  Grev  Metternich  til  Stats  Minister 
Rosenkrantz  —  disse  Mænd  have  ikke  produceret  nogen  særskildt  Fuldmagt 
til  at  underhandle  eller  nogen  Instruxion,  som  kunde  afgive  Leedetraad  for 
Underhandlingerne.     Deres  Communicationer  ere  alle  mundtlige. 

De  giøre  til  Hovedbetingelse  for  Løfter,  —  hvis  opfyldelse  ikke  hænger 
af  Østerriiges,  men  af  andre  puissancers  Villie,  at  Deres  Majestet  skulle  giøre 
fælles  Sag  med  een  mod  Frankeriige  opstaaet  Coalition,  følgelig  sætte  sig  i 
Krigs  Tilstand  til  Sin,  næsten  eeneste,  allierede,  Frankeriige.  — 

De  fordre  endelig,  som  anden  Hovedbetingelse,  afstaaelsen  af  Tron- 
hiems  Stift.  — 

Det  forekommer  mig,  som  denne  heele  Negotiation  har  meeget  tilfælles 
med  den,  som  blev  indleedet  afvigte  Foraar  med  Fyrste  Dolgorucki.^  — 


*  Om  Fyrst  Dolgoruckis  Mission  til  København  se  bl.  a.  Medd.  fra  Krigsark.  VI — VII, 
Serensen:  Kampen  om  Norge  i.  Del  og  Christania  Videnskabsselskabs  Skrifter  1876  samt  Woynars 
faran  citerede  Skrift. 


22  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.  18 14. 

Men  uden  at  tage  noget  særdeles  Hensyn  enten  til  foranførte  omstæn- 
digheder eller  til  de  almindelige  Betragtninger,  som  fremstille  sig  ved  Tanken, 
at  bryde  Solenne  Forbindelser,  fordi  enten  egen  Sikkerhed  for  øyeblikket  eller 
Fordeel  eller  Conveniencer  kunde  giøre  det  ønskeligt,  maa  jeg  blot  allerunder- 
danigst bemærke,  — 

at  det  forekommer  mig  meeget  betænkeligt  at  riive  sig  løs  fra  Deres 
Majestets  eeneste  Allierede  c^  derved  fra  alle  de  Baand,  som  endnu  knytte  Deres 
Majestets  Throne  og  Deres  Riiger  og  Lande  til  det  øvrige  Europa,  og  det 
uden  at  have  nogen  anden  fast  punct  at  holde  sig  til  end  Tilliid  til  en  enkelt 
Monarks,  ved  Sin  Minister  givne  mundtlige  Løfter,  som  kunne  desavoueres  Hige 
saa  let,  som  de  gives. 

Jeg  troer  mig  derfor  allerunderdanigst  forpligtet  til,  i  følge  Deres  Maje- 
stets allerhøyeste  Befalning  til  mig,  at  fremsiige  min  Mening  derhen,  at  enhver 
bestemt  Erklæring  fra  Deres  Majestets  Siide  om  at  ville  giøre  fælles  Sag 
med  de  mod  Frankeriige  coaliserede  Magter  bliver  utilraadelig. 

En  ubestemt  Eiiclæring  vil  neppe  vorde  antagen  eller  have  anden 
Virkning  end  den  at  compromittere  Deres  Majestet  vis  a  vis  Keyseren  af 
Frankeriige.  — 

Det  eeneste,  som,  efter  mit  allerunderdanigste  Skiøn,  kunde  retfærdiggiøre 
det  Skridt  at  foreene  sig  med  Coalitionen  var,  at  Frankeriige  ved  een  eller 
anden  Handling  havde  enten  brudt  den  seeneste  Tractat  eller  vægret  sig  for 
dens  Opfyldelse.  —  Naar  en  Forbindelse  ikke  giensiden  opfyldes,  bliver  den 
trykkende  for  den  eene  Contrahent,  og  det  er  da  naturligt,  at  han  griiber  den 
første  Leylighed  til  at  hæve  den.  Men  om  saadanne  Handlinger  er  forhaanden, 
det  veed  jeg  ikke,  det  maa  Ministeren  for  Deres  Majestets  udenlandske  De- 
partement oplyse. 

Efter  at  have  saaledes  yttret  min  allerunderdanigste  Formeening  om  den 
punct,  som  jeg  betragter  som  Hovedquæstionen,  maa  det  allemaadigst  tillades 
mig  endnu  at  fremføre  følgende  Bemærkning. 

Hvor  ønskeligt  det  end  ville  være,  at  N^otiationeme  med  Østerriige 
kunde  underholdes,  om  ikke  for  .andet,  saa  dog  for  at  vinde  Tiid,  saa  fr3^er 
jeg  meeget  for,  efter  min  Anskuelse  af  Tingenes  Stilling,  at  saadant  vil  lykkes, 
—  men  skulle  det  være  at  opnaae,  da  maa  jeg  allerunderdanigst  indstille :  om 
Deres  Majestet  ikke  maatte  finde  det  tilraadeligt,  ved  en  egenhændig  Skrivelse 
at  underrette  Keyser  Napoleon  om  de  giorte  Tilbud,  om  Danemarks  betænkelige 
Stilling  og  om  dets  Trang  til  Handel  og  Skibsfart,  som  næsten  det  eeneste 
Rædnings  Middel. 

Keyser  Napoleon  yttrtde  gientagne  Gange  for  mig:  je  ne  veus  jamais 
étre  å  charge  å  mes  alliés.  20000de  Mand  meere  eller  mindre  i  den  store  Vægt- 
skaal  kan  ikke  betyde  meeget  for  ham.  Han  maae  heller  have  en  loyal  Fiende 
som  Deres  Majestet  end  see  den  største  Deel  af  de  Danske  Stater  overgiven  i 
de  Magters  Hænder,  som  nu  føre  Vaaben  imod  ham,  og  som  deri  finde  saa 
rundelige  ressourcer  for  deres  Armeer. 

Jeg  maatte  meeget  miskiænde  denne  virkelige  store  Mand,  om  han  ikke, 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  (^  Jan.  18 14. 


23 


efter  at  have  modtaget  et  saa  talende  Beviis  paa  Deres  Majestets  Loyauté  og 
efter  at  være  oplyst  om  dette  Riiges  overhængende  Fare,  skulle  selv  raade  til 
en  Alliance  endog  med  Sine  Fiender.  — 

Med  de  varmeste  ønsker,  som  et  inderligen  rørt  Hierte  kunne  frem- 
bringe for  Sin  elskede  Konges  Hæld,  slutter  jeg  denne  min  allerunderdanigste 
Betænkning  og  nedlægger  samme  for  Deres  Majestæts  Fødder. 


Kiøbenhavn  d.  3.  December  18 13. 


Allerunderdanigst 
Kaas. 


10. 


Betænkning  fra   Grev  Joachim   Godske   Moltke 

3.  December  181 3. 


Efter  det  uheldige  Udfald  af  det  Russiske  Forslag,  som  Prins  Dolgerucki 
haver  anbragt,  udkræves  den  største  Forsigtighed  ved  at  indlade  sig  udi  det 
Forslag,  som  nu  giøres  af  Greve  Bombelles,  for  at  Deres  Majestæt  ikke  ud- 
scttes  til,  at  Greve  Bombelles  ogsaa  bliver  desavoueret,  og  at  de  danske  Stater 
skolde  lide  nye  Fornedrelser. 

Intet  er  nødvendigere  for  Danmark  end  Fred,  Landene  formaaer  ey 
meere  at  bære  Krigens  Udgifter,  og  det  er  kuns  ved  Freden,  at  det  Haab  kand 
næres,  naar  Orden  c^  Sparsommelighed  stedse  iagttages,  at  ophielpe  Landene 
Tid  efter  anden  til  forrige  Velstand,  uagtet  dette  vil  udkræve  meget  lang  Tid 
og  særdeles  lykkelige  Omstændigheder. 

Enhver  god  Leylighed  for  at  faae  Fred  og  at  befæste  Rigernes  Varig- 
hed maae  derfore  nyttes;  det  synes  følgelig,  at  den  Østerrigske  Keisers  Ønske 
angaaende  den  danske  Stats  Varighed  maa,  saa  m^et  som  Omstændighederne 
aOaifk  det,  afben3rttes. 

Men  at  a&taæ  Trondhiems  Stift,  der  ei  er  bleven  erobret  som  Tyrol, 
ville  tilintetgiøre  Deres  Majestæts  høitidelige  Bekiendtgjørelser  og  Normæn- 
denes prøvede  troe  Hengivenhed,  hvorimod  de  udi  den  meest  fortvivlede  Stil- 
ling af  Hunger  o.  s.  v.  have  modstaaet  alle  fremmede  Rænker,  Tillokkelser 
og  Tradsler. 

Ønskeligt  var  det,  om  det  kunde  indledes  derhen,  at  Underhandlingerne 
kunde  styres  af  Deres  Majestæt  ved  Deres  Minister  Greve  Bernstorflf,  der  synes 
at  være  udi  god  Forstaaelse  med  Greve  Metternich ;  ligeledes  vilde  det  være  at 
ønske,  at  man  kunde  overtyde  den  franske  Minister  her  om  Nødvendigheden 
at  frelse  Danmark  fra  Tilintetgiørelse  og  Opløsning  ved  en  Overmagt,  som  de 
Franske  udi  dette  Øyeblik  ikke  kand  hindre  at  virke. 

Naar  følgelig  der  kand  gives  skriftlig  Sikkerhed  for  Greve  Bombelles 
mundtlige  Løfter,  Vilkaaret  om  Trondhiems  Stift  kand  undgaaes  og  den  franske 
Minister  her  overbeviises  om  Danmarks  critiske  Stilling,  samt  om  Umuligheden 


24  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.   18 14.. 

længere  at  kunde  udholde  nærværende  Krig,  saa  synes  det  passende  her  at 
begynde  Underhandlingen  med  Greve  Bombelles  og  at  lade  samme  tilende- 
bringe ved  Greve  Bernstorff. 

Allerunderdanigst 

Kiøbenhavn  den  3die  Dec.  18 13.  J.  G.  Moltke. 


II. 

Betænkning   fra   Grev   Otto  Joachim   Moltke 

3.  December  i  81  3. 

Skulde  jeg  følge  det  første  Indtryk,  som  den  østerrigske  Gesandts 
Sendelse  herhid  har  gjort  paa  mig,  og  de  første  Tanker,  hans  Ankomst  har 
opvakt,  da  blev  det  sandelig  mit  Ønske,  at  Deres  Mayestæt  vilde  sende  ham 
bort  med  det  cathegoriske  Nei,  som  de  andre  allierede  Magters  troeløse  Ad- 
færc^  mod  Dem  har  fortient.  — 

Men  det  gielder  her  om  Dannemarks  Tilværelse  blandt  Rigernes  og  Na- 
tionernes Tal.  Enhver  Følelse  bør  tie,  og  kold  Sindighed  lede  enhver  For- 
meening.  Det  er  ogsaa  en  østerrigsk,  ei  en  russisk  Gesandt,  der  er  hidsendt. 
Nogen  Tillid  kan  gives  ham,  thi  ei  have  vi  Krig  med  Østerrig  eller  Grund  til 
at  troe,  at  denne  Magt,  som  ingen  Interesse  har  i  at  skade  os,  er  vor  Uven. 
Er  Ophævelsen  af  vor  Alliance  med  Frankerig  og  en  Alliance  med  de 
Allierede  Magter  nødvendig  eller  ikke?  Hvad  fordrer  i  denne  Henseende 
Deres  Mayestæts  og  Landets  Interesse,  hvad  fordrer  Deres  Mayestæts  og  Na- 
tional Æren?  Under  disse  tvende  Spørgsmaales  Besvarelse  vilde  Deres  Mayestæt 
allemaadigst  tillade  mig  at  fremsætte  min  Formeening.  Til  at  besvare  det 
første  Spørgsmaal  maatte  jeg  opgive  følgende  Hoved  Punkter,  som  jeg  troer  bør 
discuteres  for  Deres  Mayestæt.  — 

a)  Hvad  Kræfter  har  Staten  til  at  vedblive  at  føre  Krigen  i  Foreening 
med  Frankerig?  og  her  tør  jeg  vel  opfordre  enhver  til  at  tilstaae  som  indlysende 
Sandhed,  at  Riget  ikke  længere  kan  udholde  de  uhyre  Anstrængelser  og  den 
totale  Mangel  paa  alle  Erhvervskilder  fra  Fremmede,  som  vor  nærværende  Stil- 
ling foraarsager.     Men  jeg  bør  da  fremsætte 

b)  som  anden  Hoved  Punkt  for  Beraadslagningen  om,  hvad  Deres  Maye- 
stæt og  Statens  Interesse  udkræver  i  nærværende  Øieblik:  er  den  Franske 
Keiser  da  i  Stand  til  at  afhielpe  denne  Tilstand,  eller  er  det  ham  mueligt  at 
beskytte  Hertugdømmerne,  Jylland  og  Fyen  for  de  allierede  Armeers  fiendtlige 
Occupation,  eller  er  det  Deres  Mayestæts  Armee,  isoleret  fra  de  Franske  Trop- 
per, mueligt  at  hindre  disse  fiendtlige  Armeer  fra  at  tilintetgiøre  Staten?  Ei 
er  jeg  Militair,  men  jeg  vover  dog  den  bestemte  Yttring,  at  dette  er  umueligt. 
Det  vilde  lede  for  vidt  her  at  discutere,  om  Keiser  Napoleon  til  Foraaret  kan 
trænge  frem  over  Rhinen  til  Elben  og  for  anden  Gang  bemestre  sig  Verdens 
Overherredømme.  I  Følge  de  data,  som  de  franske  officielle  Rapporter  give 
(og  til  disses  Sandhed  maae  man  dog  fæste  Tillid,  naar  man  vil  bedøme  fordel- 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  25 

a^^gen  Keiser  Napolons  Magt  og  Kræfter),  vil  enhver  dog  tilstaae  dette  at 
være  tvivlsomt,  —  efter  at  han  i  Fior  har  seet  sin  store  Armee  næsten 
ødelagt  i  Rusland  og  i  Aar  selv  angiver  at  komme  tilbage  til  Rhinen  kun  med 
henimod  100,000  Mænd  af  4  til  500,000  Mænd,  som  udgiorde  hans  Armee 
(c^saa  efter  hans  egne  officielle  Rapporter),  og  efter  at  han  nu  strider  meere 
mod  Nationerne  og  disses  National  Enthousiasme  end  mod  Nationernes  svage 
R^entere.  Kan  han  endog  opflamme,  som  ligeledes  er  uvist,  den  Franske 
Nations  Enthousiasme ;  maae  det  endog  tilstaaes,  at  hans  overhaands  store  Rige 
giver  ham  gode  Soldater  nok,  saa  spørger  jeg  dog,  hvorfra  tager  han  da  sit 
allerede  i  denne  Campagne  svage  Cavallerie  og  Hestene  til  dette  og  Artilleriet, 
da  der  i  Frankerig,  dette  Land,  der  har  40  Millioner  Indbyggere,  efter  Ministe- 
ren for  det  indre  hans  Rapport  til  Keiseren  af  181 1  ikke  fandtes  fleere  end 
omtrent  4  å  5  Gange  saa  mange  Heste  som  i  Danemark  og  Hertugdømmerne, 
der  kun  har  1V2  Million  Mennesker.  Men  sættes  endog  alle  disse  Betragt- 
ninger tilside,  saa  har  de  sidste  Franske  officielle  Rapporter  5i:tret,  at  Keiseren 
•kke  før  til  Foraaret  agter  at  gaae  igien  over  Rhinen,  og  maae  det  da  ikke 
tilstaaes,  at  det  med  al  muelig-  Anstrængelse  dog  vil  blive  umueligt  inden 
denne  Tidspunkt  at  afværge  Hertugdømmernes,  Jyllands  og  Fyens  Erobring, 
ja  heele  Rigets  Ruin?  Ved  Magazinernes  og  Korn  Forraadenes  Ødelæggelse  i 
disse  Provindser  bliver  det  umueligt  at  skafte  Norge  det  fornødne  Korn,  og 
inden  Foraaret  maae  da  den  skrækkelige  Epoque  indtreffe,  at  Deres  Mayestæt 
seer  Dem  her  indskrænket  til  Sielland  og  Smaae  Øerne,  og  paa  den  anden 
Side  Norge  udsadt  for  den  skrækkeligste  og  uafværgeligste  Hungersnød.  Pligt 
<^  Ære  byde  at  see  modigen  Faren  imøde  og  ikke  nægce  den  sørgelige,  men 
ingenlunde  fornedrende  Sandhed,  at  den  kiækkeste  og  troeste  Nation  og  dens 
ædle  Konge  ikke  kan  undgaae  at  ligge  under  i  en  Kamp  mod  den  største 
Deel  af  Europa.  Blive  de  nærværende  Freds  Forslag  afviiste,  er  der  intet 
andet  for  os  at  giøre  end  at  begrave  os  og  Staten  under  dens  sidste  Ruiner 
paa  Siellands  Jordbund.  Hvo  der  da*  vil  vove  seenere  hen  i  Tiden,  naar 
Hertugdømmerne  ere  indtagne,  og  det  er  skeet,  som  nødvendigen  maae  skee, 
—  at  tale  om  Fred,  han  mærkes  af  os  alle  med  Navnet  af  en  Nidding! 

Jeg  haaber  saaledes  at  have  viist  Nødvendigheden  af  at  slutte  Fred 
med  de  allierede  Magter,   og  gaaer  nu  over  til  mit  andet  Hoved  Spørgsmaal: 

•  Fordrer  Deres  Majestæts  eller  National  Æren,  at  vi  for  at  blive  vor 
Forbindelse  med  Frankerig  troe  og  at  beholde  Rigets  fulde  Integritæt  skal  bringe 
det  heelt  til  sin  Undergang  f» 

ikke  kan  Keiser  Napoleon  fordre  dette  af  Deres  Mayestæt,  ikke  kan  et 
Lands  Fyrste  fordre  af  en  anden  Fyrste,  at  han  skal  blive  sin  Forbindtlighed 
mod  ham  troe  længere,  end  det  kan  forbindes  med  Statens  Tilværelse.  Dette 
er  sikkert  en  Hoved  Grundsætning  i  Folke  Retten.  Hvad  Keiser  Napoleon 
og  Æren  kan  fordre,  er  blot,  naar  vi  frafalde  hans  alliance,  at  det  skeer  paa 
en  loyal  og  Deres  Mayestæts  Charakteer  værdig  Maade,  at  man  forud  under- 
retter Keiseren  og  hans  Minister  her  derom  og  betinger  os  i  Freden  med  de 
Allierede  ærefulde  Conditioner  og  frie  Aitog  for  det  Corps  under  Prindsen  af 

Danske  Magazin.    5.  R.   IV.  4 


26  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

Eckmiihls  Commando,  som  hidindtil  har  medvirket  til  at  forsvare  Deres  Maje- 
stæts Stater. 

Haardere  og  smertefuldere  er  det  mig  at  omtale,  at  Æren  ingenlunde 
forbyder  Deres  Mayestæt  under  nærværende  Omstændigheder,  naar  alle  muelige 
Underhandlinger  forud  ere  prøvede,  at  opnaae  Freden  ved  at  afstaae  det  om- 
tvistede Tronhiems  Stift.  Dybt  føler  jeg  efter  8  Aars  Ophold  i  Norge  og 
ligesaa  Norsk  som  Dansk  sindet,  hvor  stort  dette  Offer  er.  Men  har  dog 
Deres  Mayestæts  store  og  i  den  danske  Historie  evig  berømmelige  Oldefader 
Christian  d.  4de  ved  den  brømsebroeske  Fred  afstaaet  til  Sverrig  tvende  norske 
Provindser,  Jemteland  og  Herjedalen,  foruden  Øsel  og  Gulland,  endskiøndt  han 
havde  Overmagten  til  Søes,  ved  sine  Norske  Tropper  Fordele  over  de  Sven- 
ske og  ingen  Fiende  uden  disse,  som  allerede  vare  tilbagedrevne  af  Jylland  og 
Slesvig  og  ikke  havde  sadt  Fod  i  Fyen,  ei  at  omtale,  at  Frederik  d.  3die 
ogsaa  med  Overmagt  til  Søes,  og  uagtet  ingen  Svensk  havde  kunnet  trænge 
ind  i  Norge,  afstod  dette  selvsamme  Tronhiems  Stift  til  Sverrig  i  den  Ros- 
kildske  Fred.  Og  hvad  hiin  heltemodige  Christian  under  langt  mindre  ræd- 
somme Omstændigheder  har  giort,  dette  skulde  Deres  Majestæt  ikke  kunde 
giøre?  og  skulde  den  beroeligende  Forventning  reent  lades  af  Sigte,  at  vi  lige- 
som tilforn  under  gunstigere  Omstændigheder  kan  vinde  Tronhiem  tilbage? 
Nej,  saa  langt  er  Tronhiems  Afstaaelse  nu  fra  at  være  fornedrende  for  Deres 
Majestæt,  at  jeg  tvertimod,  hvis  jeg  endnu  var  Deres  Mayestæts  Embedsmand 
i  Norge  under  Frinds  Christian,  næsten  torde  lade  mit  Liv  være  Borgen  for, 
at  Deres  norske  Undersaatter  i  Aggershuus,  Christiansands  og  Bergens  Stifter 
ikke  mindre  end  Deres  danske  Undersaatter  vil  erkiende  Nødvendigheden  af  en 
slig  Cession.  Vel  ere  de  som  Nordmænd  hinanden  indbyrdes  troefaste,  men 
aldeeles  glemme  de  ei  heller,  at  de  udgiøre  forskiellige  Provindser,  som,  den 
Bergenske  Fiskehandel  paa  Nordlandene  undtagen,  have  liden  indbyrdes  Samquem. 

Det  maatte  nu  være  mig  tilladt  med  faae  Ord  at  gientage  det  væsentlige 
af  min  generelle  Formeening, 

<at  nemlig  i)  Deres  Mayestæts  og  Deres  Rigers  Interesse  byder  nød- 
vendigen  Ophævelsen  af  alliancen  med  Frankerig,  ja  endog,  naar  alt  ved  Un- 
derhandling først  er  prøvet,  Tronhiems  Stifts  Afstaaelse,  fordi  Staten  ikke 
har  Kræfter  til  alleene  at  fortsætte  Krigen,  og  Keiser  Napoleon  i  det  mindste 
ikke  i  Tide  kan  blive  igien  mægtig  nok  til  at  afværge  Dannemarks  Undergang; 
2)  at  Æren  ingenlunde  forbyder  denne  Fremgangsmaade,  men  at  den  tvert- 
imod er  retfærdiggiort  ved  Deres  Majestæts  værdigste  Forfaders  Exempel,  og 
at  dette  vil  blive  indlysende  saavel  for  Deres  Mayestæts  norske  som  for  Deres 
danske  Undersaatter ».  — 

Efter  saaledes  at  have  giennemgaaet  denne  vigtige  Sag  fra  den  Syns- 
punkt, at  det  nu  er  Øieblikket  at  overskue  vor  heele  Forfatning  og  Fare  og 
lægge  Plan  til,  hvad  der  skal  giøres  baade  nu  og  i  Fremtiden,  slutter  jeg  med 
at  fremsætte  min  allerunderdanigste  Formeening  om  det  Svar,  der  bør  gives 
den  østerrigste  Agent,  og  her  lyser  mig  endnu  det  glade  Haab  imøde,  at  Deres 
Majestæts  Rige   ved    sindig   og   klog  Underhandling  vil    erholdes    heclt   ufor- 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.. 


27 


krænket,  og  at  alle  Deres  troe  Undersaatter  uden  Undtagelse  vil  fremdeeles 
vedblive  at  staae  under  Deres  Besk)^telse.  Ikke  maae  det  siges  den  østerrigske 
Gesandt,  at  vi  ville  indgaae  Alliance  med  de  Allierede  Magter  eller,  naar  det 
kommer  til  det  Yderste  i  Underhandlingerne,  afstaae  Tronhiems  Stift,  men  paa 
den  anden  Side  maae  vi  ligesaa  lidet  sige  det  modsadte  eller  erklære,  at  vi  maae 
vedblive  vores  Forbindelse  med  Frankerig,  med  mindre  Rigets  fulde  Integritæt 
forsikres.  Jeg  indstiller  saaledes  allerunderdanigst,  at  der  der  maae  svares  den 
østerrigske  Gesandt, 

«at  man  hverken  kan  indlade  sig  i  nogen  alliance  med  de  mod 
Frankerig  allierede  Magter  eller  i  nogen  Discussion  om  Tronhiems  Stifts  Af- 
staaelse,  førend  den  østerrigske  Regiering  giver  ordentlig  Fuldmagt  til  en 
Underhandling,  som  maatte  føres  ved  Grev  Christian  Bemstorf.  Til  at  træde  ind 
i  denne  Underhandling  er  man  aldeeles  villig,  ligesom  og  til  at  indgaae  den  fore- 
slagne Vaabenstilstand.  Men  at  begynde  Fiendtligheder  mod  Frankerig  i  nær- 
værende Øieblik,  dette  forbyder  vor  Forbindelse  med  dette  Rige,  og  denne 
Redelighed  mod  Frankerig  fra  vores  Side  maae  være  de  Allierede  Magter 
Borgen  for,  at  naar  vi  indgaae  Forbund  med  dem,  at  de  ogsaa  kan  stoele  med 
Sikkerhed  paa  vor  Troeskab  til  at  opfylde  de  indgangne  Forpligtelser. » 

D.  3die  December  18 13.  O.  Moltke. 


12. 


Betænkning  fra  Overbankdirektør  J.  S.  Møsting 

3.  December  1813. 


Fra  Over-Bank-Direkteur  Møsting.     Allerunderdanigst  Betænkning. 

Deres  kongelige  Majestæt  har  Allernaadigst  befalet  mig  at  afgive  min 
allerunderdanigste  Formeening  over  det  Forslag,  der  fra  den  østerrigske  Kayser 
er  gjort,  at  vilde  mægle  Fred  imellem  Deres  kongelige  Majestæt  og  de  imod 
Deres  Majestæt  og  den  franske  Kayser  koalierende  Magter  og  strax  foranledige 
en  Vaabenstillstand. 

Fædrenelandets  politiske  Forbindelser  høre  til  et  mig  fremmed  Fag, 
c^  jeg  tør  derfor  haabe,  at  Deres  kongelige  Majestæt  med  Allernaadigst  Over- 
bærelse  vil  ansee  de  ufuldstændige  Bemærkninger,  jeg  denne  Sag  betreffende 
vover  at  underkaste  Deres  kongelige  Majestæts  Allerhøjeste  Bedømmelse. 

Freden  er  det  ypperligste  Gode,  der  kan  tilønskes  Fædrenelandet  og 
derfor  Gienstanden  for  Deres  kongelige  Majestæts  ivrigste  Ønsker. 

Men  jeg  øyner  ingen  Udsigt  til  Fred  i  det  fra  den  østerrigske  Kayser 
skeedte  Forslag. 

Det  forlanges,  at  Deres  kongelige  Majestæt  skal  afstaae  Trondhiems  Stift 
og  tiltræde  Coalitionen  imod  den  franske  Kayser.  Følgen  heraf  ville  blive  ikke 
Fred,   men  en  nye  eller  forandret  Krig,  nemlig  imod  Frankrig. 

Jeg  veed  vel,    at  Alliancer  i  almindelighed    ikkuns   anses   forbindende, 

4* 


28  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

saalænge  som  Statens  Interesser  kræver  det.  Men  det  var  altid  Deres  kongelige 
Majestæts  Politic  nøyagcig  at  overholde  de  indgaaede  Alliancer,  og  denne  Grund- 
sættning  er  uden  Tvivl  ogsaa  den  aliene  rigtige.  De  mindre  mægtige  Stater 
have  en  Grund  meere  til  at  være  trofaste  i  de  af  dem  indgaaede  Forbindelser, 
thi  det  er  ikkuns  derved,  at  de  kan  give  deres  Alliance  en  Værd  for  de  Mægtige. 
Men  ogsaa  afseet  herfra  kan  jeg  aldrig  tilraade  at  antage  et  Forslag,  der  gaar 
ud  paa  en  frievillig  Afstaaelse  af  en  større  eller  mindre  Deel  af  Kongeriget 
Norge,  hvis  Regiæring  er  Deres  kongelige  Majestæt  betroet  af  Forsynet. 
Aldrig  og  under  ingen  Omstændigheder  kan  jeg  tilraade  at  underkaste  faa 
eller  fleere  af  Deres  kongelige  Majestæts  tro  Nordmænd,  hvis  Troskab  under 
Deres  kongelige  Majestæts  Forfædre,  ligesaa  imod  Deres  Majestæt  selv,  har 
vist  sig  at  være  urokkelig,  under  det  svenske  Aag. 

Ofte  saae  jeg  Deres  kongelige  Majestæts  Hierte  bløde  over  den  Mangel 
paa  Livets  første  Fornødenhed,  som  Normændene,  og  vel  især  Throndhiememe, 
have  kiæmpet  med  i  Løbet  af  dette  Aar. 

Men  ogsaa  saa  jeg,  at  Deres  kongelige  Majestæt  med  et  rørt  Hierte 
glædedes  ved  de  Beviis  paa  en  klippefast  Hengivenhed  for  deres  Konge,  som 
Nordmændene  gave  under  den  Hungersnød,  hvori  de  vare. 

Og  dette  Folk,  der  hænger  saa  fast  ved  sin  fædrene  Regiæring  og  ved  sin 
Konge,  dette  Folk  skulde  Deres  Kongelige  Majestæt  overgive  en  erobrersyg  Nabo. 

Ney,  dette  kan  Deres  Majestæt  ikke  vilde. 

Men  om' Deres  kongelige  Majestæt  ogsaa  kunde  vilde  giøre  det,  saa 
øyner  jeg  deri  i  Stedet  for  Landets  Frelse  Statens  Opløsning. 

Normændene  lyde  gierne  deres  Konges  Bud,  men  lade  sig  sikkert 
ikke  godvillig  henlægge  under  en  fremmed  Regiæring.  Deres  kongelige  Majestæts 
Befaling  derom  vilde  vist  blive  den  eeneste  Lov,  som  de  ikke  antage,  hverken 
for  det  hele  Rige  eller  for  en  Deel  af  samme^ 

En  Revolution  i  Norge  skulde  upaatvivlelig  opstaae,  og  Deres  kongelige 
Majestæt  vilde  i  Stedet  for  at  gienvinde  Freden  have  Krig  baade  i  Udlandet, 
nemlig  med  Frankrige,  og  i  Landet. 

Den  sidste  vilde  blive  meere  ødelæggende  end  den  første.  Deres  konge- 
lige Majestæt  vilde  tabe  et  trofast  Folks  kiærlighed,  og  en  i  sine  Følger 
uberegnelig  Bekymring  vilde  bemestre  sig  alle  Deres  kongelige  Majestæts 
Undersaatter. 

T}\  disse  allerunderdanigste  Bemærkninger  over  Realitæten  af  de  af  det 
østerrigske  Hof  skeedte  Forslag  tillader  jeg  mig  endnu  at  tilføye  Følgende: 

Forslaget  er  skeedt  mundtlig  af  Grev  Bombell,  der  ingen  Legitimation 
eller  Fuldmagt  haver.  At  indlade  sig  med  ham  over  Basis  af  den  foreslaaede 
Negociation  er  efter  min  Formeening  meget  voveligt.  Intet  er  lettere  end  at 
desavouere  en  Minister  uden  Fuldmagt.  Og  dog  er  den  Basis,  der  skal  an- 
tages, og  i  Følge  af  hvilken  Grev  Bombell  siger  sig  (thi  ogsaa  derom  haves 
ingen  Vished)  authoriseret  til  at  standse  Fiendtlighederne  imod  Deres  Kongelige 
Majestæts  Stater,  aldeles  afgiørende.  Om  ogsaa  Afstaaelsen  af  Trondhiems 
Stift  forbigaaes,    saa  er  allerede  en  Forsikkring  om  at  vilde  giøre  fælleds  Sag 


Polit.  Forhandlmge*-  i  Decbr.   1813  og  Jan.   181 4. 


29 


med  de  coaliserede  og  gribe  til  Vaaben  imod  Frankrig  alt  for  vigtig  til  at 
afgiøre  samme  uden  Vished  om  den  Biestand  og  de  Fordele,  man  derfor  fra 
den  anden  Side  kan  love  sig. 

En  umiddelbar  Følge  af  at  giøre  en  saadan  Forsikkring  vilde  det  uden 
Tvivl  blive,    at  den  franske  Kayser  erklærede  Deres  kongelige  Majestæt  Krig. 

Frankrigs  Magt  synes  (thi  sikker  Underrettning  om  den  franske  Kaysers 
Resourcer  haves  vel  ikke)  i  dette  Øjeblik  ikke  farlig  for  Deres  kongelige  Mayestæts 
Stater,  men  at  den  om  kortere  eller  længere  Tid  kan  blive  det,  forekommer 
mig  ikke  tvivlsomt.  Ogsaa  lader  det  sig  vente,  at  Prindsen  af  Eckmuhl,  naar 
han  underrettes  om,  at  Deres  kongelige  Mayestæt  har  forandret  det  hidtil 
fulgte  politiske  System,  vil  behandle  Holsteen  fiendtlig  og  maaskee  tage  en 
bst  Position  langs  med  Canalen. 

Men  om  dette  end  ikke  skeer,  saa  er  det  dog  vist,  at  Deres  kongelige 
Majestæt  ved  at  fratræde  Alliancen  med  Frankrig  er  uden  fremmed  Biestand 
til  at  forsvare  den  Holsteenske  Grændse.  De  coaliserede  Magter  vil  da  med 
deres  Overmagt  kunde  foreskrive  Deres  kongelige  Majestæt  enhver  Betingelse, 
og  de  nu  af  det  østerrigske  Hof  giordte  Forslag  lade  intet  godt  vente  i  denne 
Henseende.  Overhoved  synes  den  Holsteenske  Grændse  langtfra  ikke  dækket, 
saalænge  Kron  Prindsen  af  Sverrig,  der  staar  med  en  Armée  i  Tydskland,  ikke 
er  underrettet  om  og  har  samtykt  i  de  coaliserede  Magters  Negociation  med 
Deres  kongelige  Majestæt. 

Paa'  Grund  af  det  allerunderdanigst  anførte 

kan  jeg  ikke  tilraade  at  indlede  en  Negociation  med  Grev  Bombell 
eller  med  Grev  Liitzow  efter  de  af  den  første  medbragte  Forslag. 

Derimod  er  jeg  af  den  allerunderdanigste  Formeening, 

at  Grev  Bombell  c^  Grev  Liitzow  kunde  svares,  at  Deres  kongelige 
Majestæt  intet  meere  ønskede  end  at  fortsætte  den  gode  Forstaaelse 
med  det  kayserlige  Hof  og  ved  sammes  Mægling  at  træde  i  ven- 
skabelig Forbindelse  med  de  coaliserede  Magter,  men  at  Negociationen 
derom  ikke  kunde  finde  Sted  her,  da  Grev  Bombell  ingen  Fuld- 
magter havde  medbragt,  at  Deres  kongelige  Majestæt  derimod  vilde, 
naar  Fiendtlighederne  ved  den  holsteenske  Grændse  standsedes,  strax 
befale  den  kongelige  Minister  i  Wien,  Grev  Bernstorff,  at  begive  sig 
til  det  kayserlige  Østerrigske  Hoved  Quarteer  for  at  tilbyde  en  Ne- 
gociation. 


Skulle  en  saadan  Negociation  end  ingen  forønsket  Udfald  have,  saa 
vandtes  dog  meget  ved  at  vinde  Tid. 

Men  kan  ogsaa  det  ikke  erholdes,  skal  en  Deel  af  Deres  kongelige  Maje- 
stæts Stater  trykkes  af  Overmagten,  saa  vil  de  af  Deres  Majestæts  Undersaatter, 
der  lide  under  samme,   bære  deres  Skiæbne,  som  Deres  Majestæt  ikke  kunde 


^ 


50  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

afvende  fra  dem,  med  Mandighed,  og  midt  under  Fiendens  Vold  med  deres 
Hierter  hænge  ved  deres  Fædrene  Regiæring  og  ved  Deres  kongelige  Majestæt. 
Jeg  nærer  imidlertiid  det  glade  Haab,  at  det  Forsyn,  der  hidindtil  saa 
kiendelig  beskyttede  det  lykkelige  Dannemark,  vil  krone  Deres  kongelige  Maje- 
stæts faderlige  Bestræbelser  for  Landets  Vel  og  for  Statssamfundets  uforandrede 
Opretholdelse  med  Hæld. 

Kiøbenhavn,  den  3.  December  181 3.  Allerunderdanigst 

J.  Møsting. 

13- 

Betænkning  fra  Geheimekonferensraad  Ove  Malling 

4.  December  181 3. 

Allerunderdanigste  Betænkning  angaaende  den  hidkomne  østerrigske 

Negociateurs  Andragender. 

Deres  Majestæt  har  befalet,  at  de,  som  ved  den  i  allerhøjstsammes 
Nærværelse  i  Gaar  den  3.  Dec.  allemaadigst  sammenkaldte  Forsamling  ikke 
vare  forberedte  til  at  yttre  Meening  anderledes  end  mundtligen  om  den 
under  Overveielse  satte  høist  vigtige  Sag,  skulle  afgive  deres  yttrede  Meeninger 
skriftligen. 

Det  er  denne  Befaling,  j^  herved  allerunderdanigst  efterkommer. 

Efter  det,  som  af  Ministeren  for  de  udenlandske  Sager  blev  foredraget, 
gaaer  det  Væsentligste  af  den  fra  det  Vienske  Hof  hidsendte  Negociateurs 
Ærende  ud  paa: 

1.  at  foreslaae  Tronhiems  Stifts  Aftrædelse,   eller  Forsikring  derom,  til 
Sverrig, 

2.  at  indbyde  Deres  Majestæt  til   at  fratræde  Alliancen  med  Frankrig 
og  at  gaae  ind  i  Foreening  med  de  allierede  Magter  imod  Frankrig. 

Under  hvilke  Betingelser,  naar  de  tilstædes,  han  foregiver  sig  bemyn- 
diget til  at  bevirke  en  Vaabenstilstand  ved  Grændsen  af  Hertugdømmerne. 

Imod  Tronhiems  Stifts  Afstaaelse  bleve  paa  Stedet  saa  mange  og 
saa  vigtige  Grunde  og  Betænkeligheder  fremførte,  at  jeg  holder  det  overflødigt 
at  tilføje  videre.  Ikkun  denne  Bemærkning  være  det  mig  tilladt  endnu  noget 
omstændeligere  at  berøre:  Fordringen  var  forhen  fra  de  andre  allierede  Magter, 
førend  Østerrige  tiltraadte  Foreeningen  med  dem,  at  hele  Norge  skulde  gaae 
over  til  Sverrig.  Denne  Fordring  synes  nu  ved  første  Øjekast  modereret,  og 
for  det  Vienske  Kabinet  kan  den  synes  at  være  det;  men  i  Grunden  leder 
den,  skiønt  modereret,  hen  til  Samme  Øjemeed;  thi  var  Tronhiems  Stift 
først  afgivet,  da  kunde  det  øvrige  Norge  desto  mindre  vanskeligen  ængstes 
først  med  Hunger,  medens  Tronhiems  Stift  rundeligen  forsynedes  med  Korn- 
tilførsel, og  siden  med  Sværd,  naar  Sverrig  fik  Indfald.  Vel  er  det  ikke  uden 
Exempel  i  Historien,  at  Tronhiems  Stift  er  ved  aftvunget  Tractat  overdraget 
fra   den   danske  Stat  til  Sverrig.     Men    det   var   i    den    haarde   Krig  i   Aaret 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   i8 13  og  Jan.  1 8 14.  ^I 

1658   Og  da  i  yderste  Nødstilfælde,   da  Danmark,    fordi  Isen  banede  Vei   for 

« 

overlegen  Fiende,  var  saaledes  oversvømmet,  at  næsten  .intet  andet  end  begge 
Rigers  Hovedstad  stoed  tilbage.  Men  Nordmændene,  deres  Konge  og  Fædrene- 
land træ,  viste  da  i  Gierningen  samme  Sindelaug  som  det,  de  ved  Bekiendt- 
giørelsen  om  de  Allieredes  Sindelaug  nu  have  yttret  i  Ord.  De  bare  ikke 
Aaget  længere  end  nogle  Maaneder,  da  de  selv,  glade  ved  at  den  Roeskildske 
Fred  af  Sverrig  var  brudt,  forjoge  de  Svenske  fra  Besiddelsen. 

Anderledes  maatte  Stemningen  der,  og  i  det  øvrige  Norge,  blive  nu, 
naar  Tronhiems  Stift  uden  øjensynlig  Nødstilfælde,  og  uden  at  endnu  en 
Fodsbred  Jord  i  Rigerne  eller  Hertugdømmerne  var  i  Fiendevold,  overdrages 
til  en  af  Nordmænd  hadet  Regiering.  Følgerne  af  en  saadan  Overdragelse, 
uden  for  alleryderste  Nødstilfælde,  kunde  paa  mange  Maader  vise  sig  til  Op- 
løsning af  Rigernes  Samfundsbaand. 

Ikke  blot  med  oprørte  Følelser  over  et  saa  ubilligt,  endskiønt  nu  mo- 
dereret, Forlangende,  men  ogsaa  med  det  sindigste  Overlæg  kan  jeg  ikke 
andet  end  allerunderdanigst  fraraade,  at  endog  kun  Haab  gives  om,  at  dette 
Forslag  kunde  mueligen  blive  antaget. 

Hvad  Fratrædelsen  fra  den  franske  Alliance  angaaer,  da  vilde 
samme  under  almindelige  Omstændigheder  og  under  Ligevægt  imellem 
de  krigende  Magter  vel  efter  de  Omstændigheder,  som  have  foranlediget  dette 
Forbund,  ikke  heller  være  blevet  til  Spørsmaal.  Men  saaledes  have  de  krigende 
Magters  Stillinger  forandret  sig,  og  saadan  den  danske  Stats  udvortes  og 
indvortes  Stilling  under  denne  Forandring,  at  det  har  kunnet  fortiene  Op- 
mærksomhed og  Grandskning,  om  dette  Forslag  uden  Explication  skulde  fra- 
stødes, eller  man  under  visse  Modificationer  kunde  indlade  sig  i  Underhandling 
derom,  i  det  mindste  for  at  vinde  Tid,  i  hvilken  maaske  Tildragelser  kunde 
forcgaae,  som  nu  ikke  forudsees. 

Da  Deres  Majestæt  efter  Engelands  troeløse  Overfald  i  Aaret  1807 
sluttede  det  første  Forbund  med  Frankrig,  var  denne  mægtige  Stat  i  sin  fulde 
Kraft,  som,  ordnet  og  concentreert  under  en  erfaren  og  modig  Overfeldherre, 
havde  i  fleere  Aar  giort  Underværker  imod  de  flere  Stater,  der  streede 
ved  leiede  eller  tvungne  Hære  uden  synderlig  National- Baand.  Men  efter- 
haanden  have  de  af  Frankrig  tvungne  eller  ikke  tvungne  Nationer  meer  og 
meer  sat  sig  ind  i  den  Enthousiasme,  som  forhen  besielede  det  franske  Folk 
til  at  stride.  Dette  viiste  sig  i  sær  i  det  sidstafvigte  Aar,  da  det  store  franske 
Togt  foretoges  ind  i  Rusland,  og  endnu  meere  da  dette  Togt  ved  Naturens 
Medvirkning  paa  saa  ødelasggende  en  Maade  for  Kiemen  af  den  franske  Armee 
aldeles  mislykkedes.  Keiser  Napoleons  Genie  vidste  at  finde  og  fremkalde 
nye  Strids  kræfter  og  gik  atter  frem  i  indeværende  Aar,  for  først  med  næsten 
utroelige  Skridt.  Under  denne  fornyede  Fremgang  sluttedes  det  sidste  Forbund, 
c^  den  danske  Stat  havde  da  en  Støtte,  hvilken  den  som  mindre  Stat  kunde 
holde  sig  til.  Men  imod  ald  Formodning  er  det  gientagne  franske  Togt  »atter 
i  Aar  til  sidst  mislinget  og  Storarmeen,  efter .  betydelige  Tab,  trykket  tilbage 
over  Rhinen,  hvorved  Communicationen  er  afbrudt  imellem  den  og  det  fransk- 


22  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

danske  Troppe  Korps  ved  Hertugdømmernes  Grændse;  og  nu  trues  Hertug 
dømmerne,  maaskee  Jylland,  med  een,  efter  Sigende,  overlegen  Magt.  Vist 
nok  ere  Frankrigs  Strids  Kræfter  endnu  ikke  udtømte;  men  de  have  dog 
faaet  en  betydelig  Svækkelse  og  en  Modvægt  saa  meget  meere  mærkelig, 
som  hele  Tydskland  nu  er  i  et  Slags  Revolutions  Tilstand,  Holland  maaskee' 
torde  sætce  sig  ind  deri,  og  hvo  veed,  om  ikke  denne  Løbe  Ild  kunde  naae 
ogsaa  til  Italien. 

I  saa  Fald  er  Frankrig  paa  alle  Sider  omspændt.  De  rige  Kræfter, 
som  kunne  os  bydes,  maa  da  vel  nok  meere  anvendes  til  Forsvar  end  til 
Angreb.  Imidlertid  er  Danmarks  Stilling  i  Forhold  til  Udlandet  meget  critisk. 
Men  den  er  det  næsten  ikke  mindre  i  Indlandet.  Siden  1807  er  Statens 
Handel  og  Søefart  foruroeliget,  standset,  og  derved  en  Hovedkilde  til  Næring 
og  Statsindtægter  saagotsom  tilstoppet.  Meer  og  meer  afskieres  Tilførsel  fra 
Norge  og  fra  Kiøbenhavn,  og  meer  og  meer  bliver  det  derved  vanskeligt  at 
see  det  eene  af  Rigerne  og  Hovedstaden  for  begge  forsynte  endog  kun  med 
de  første  Nødvendigheder.  Fremmede  Subsidier,  hvilke  Danmark  forhen  sæd- 
vanligen  har  havt,  naar  det  har  kunnet  krige  med  Kraft,  savnes  aldeles.  De  over- 
ordentligen  svære  Krigs  Omkostninger,  til  hvilke  nye  Forøgelser  i  Seddelmassen 
ere  anseete  uklækkelige,  ligesom  de  for  Pengevæsenet  i  det  hele  ere  farlige, 
maae  frembringes  ved  voxende  Paalæg,  og  under  alt  dette  stige  Priserne  paa 
alle  Nødvendigheder  og  maae  stedse  stige  høiere,  jo  meere  Sølvet  aftager  i 
Norden,  Hamborgs  Banke  blive  usikker.  Spærring  af  Søefart  og  Handel  ved- 
varer, og  Paalæggene  voxe. 

I  en  saa  critisk  udvortes  og  indvortes  Forfatning  maatte  det,  saavidt  jeg 
skiønner,  være  ønskeligt,  naar  en  Leilighed  gaves  til  at  anhængiggøre  en  Ne- 
gociation,  for,  om  mueligt,  at  indlede  til  nogen  Forandring,  og  denne  Leilighed 
synes  at  have  frembudet  sig  ved  de  Omhandlinger,  som  nu  uventeligen  have 
aabnet  sig  fra  en  Magt,  der  endnu  ikke  er  erklæret  Fiende,  og  som,  efter  det 
af  Ministeren  Grev  Bernstorff  Indberettede,  synes  at  helde  meer  til  at  viUe 
favorisere  Deres  Majestæts  end  Kronprindsen  af  Sverrigs  Interesser. 

Naar  der  tales  om  at  forandre  System,  da  synes  mig,  at  der  lade  sig 
tænke  2^®Maader,  den  eene  at  aftræde,  efter  Overeenskomst,  fra  Foreeningen 
med  Frankrig  og  sættes  i  neutral  Stilling,  den  anden  at  gaae  over  til  de 
Allierede  og  foreene  Vaaben  med  deres  imod  Frankrig.  Det  Sidste,  skiønt 
nyeligen  iværksat  af  andre  Frankrigs  Allierede,  er  dog  i  høi  Grad  oprørende 
for  alle  Følelser  af  Ære  og  af  Ret,  i  sær  saa  længe  ingen  grundede  Gravamina 
haves  imod  Frankrig  som  Bundsforvandt.  Det  kunde  ogsaa  blive  farligt  for 
Danmark,  naar  den  fiendtligen  afbrød  med  Frankrig  og  da,  gandske  forladt  af 
sin  eeneste  Allierede,  overlod  sig  til  dens  nuværende  Fiender,  hvis  Tænke- 
maade  allerede  er  saaledes  offentligen  og  gientagne  Gange  erklæret,  at  maaskee 
selv  det  vienske  Hofs  Mellemhandling  vanskeligen  eller  ikke  kunde  udvirke, 
hvad  det  gierne  vilde.  Ogsaa  vilde  man  kunne  komme  til  allerførst  at  handle 
fiendtligen  imod  det  Ecmuhlske  Korps  og  da  vende  Vaaben  imod  dem,  man  nyelig 
havde  stridet  i  Foreening  med,   hvilket  paa  Grændsen  kunde  aabne  Sceener, 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1 8 13  og  Jan.  18 14.  ^7 

man  ei  uden  Nedværdigelse  kan  tænke  sig.  Og  endda  stoed  endnu  tilbage, 
at  det  var  mueligt,  at  det  kunde  endeligen  blive  paastaaet,  at  de  Danske 
Tropper  skulde  gaae  ind  under  Kronprindsen  af  Sverrigs  Over  Commando, 
hvis  høieste  Interesse,  med  Hensyn  til  hans  Planer  mod  Danmark,  det  var  at 
see  dem  ødelagte. 

Den  anden  Maade,  nemlig  at  fratræde  fra  Frankrig  uden  at  træde  til 
dier  cooperere  med  de  Allierede  imod  Frankrig,  var  mildere,  vilde  finde  For- 
svar i  Statens  nuværende  Stilling  og  dens  Opretholdelse  i  en  Tid,  da  den, 
blottet  for  tilstrækkelig  Hielp  fra  dens  mægtige  Allierede,  trues  med  Over- 
svømmelse af  en  overlegen  Magt,  og  at  gaae  frem  paa  den  Maade,  naar 
tillige  giordes  til  Betingelse,  at  det  Ekmuhlske  Korps  paa  den  danske  Grændse 
sikredes  mod  Angreb,  synes  det,  at  man  paa  nogen  Maade  kunde  være  bekiendt, 
og  ikke  have  nødig  at  dølge  for  den  franske  Minister  her,  eller  for  det  franske 
Hof,  saafremt  Brevvexling  med  samme  kunde  giøres^  muelig.  Dog  skal  jeg 
ikke  nægte,  at  ogsaa  denne  Fremgangsmaade  har  sine  store  Vanskeligheder, 
kan  ikke  ventes  ligegyldigen  anseet  af  den  Franske  Regiering,  og  kan  for 
samme,  som  dog  ikke  vil  aflade  at  vedblive  som  en  af  Europas  Hovedmagter, 
være  anbefalende  i  Tilfælde  af  Negociationer  om  almindelig  Fred  og  de 
enkelte  Staters  Interesse  til  den  Tid. 

Da  det  er  aleene  mundtlige  Andragender,  som  den  østerrigske  Ne- 
gociateur  har  fremsat,  og  han  ingen  Fuldmagter  eller  skriftlige  officielle  Noter 
har  fremviist,  saa  henstilles  til  Allerhøieste  Bedømmelse:  om  ikke  almindelige 
Forsikringer  i  Anledning  af  det  vienske  Hofs  Opmærksomhed  og  om  Deres 
Majestæts  Tilbøjelighed  til  at  gaae  ind  i  formelige  Negociationer  om  Foreeninger, 
som  fra  alle  Sider  kunne  være  værdige  og  antagelige,  og  imiidlertid  Vaaben- 
stilstand  paa  Grændsen  kunde  være  tilstrækkeligt  Svar  paa  mundtligt  An- 
dragende. 

Skulde  ikke  dette  for  ham  være  fyldestgiørende,  og  han  ved  behørig 
Fuldmagt  eller  Instruxer  viiste  sig  indskrænket  til  at  paastaae  foranmeldte 
2^Hovedpuncter  uden  nogen  Modification,  som  Deres  Maiestæt  maaskee  finder 
antagelig,  da  skiønner  jeg  ikke  rettere,  end  at  Nødvendigheden  tilsiger  næg- 
tende Svar,  og  at  de  mueligste  Anstrængelser  giøres  for  at  møde  Faren  for 
første  ved  Grændsen. 

Kiøbenhavn  d.  4.  Dec.   181 3.  Allerunderdanigst 

Malling. 


14. 

Betænkning  fra  Geheimestatsminister  Grev  Ernst  Heinrich 

Schimmelmann   4.  December  1813. 

Alletnaadigste  Konge. 
Jeg  tilsender  Deres  Kongelige  Majestæt  allerunderdanigst  et  Resumé  paa 
dansk  af  mine  i  Gaar  paa  tydsk   forelagte  Bemærkninger.      Disse   vare  vidt- 

Danske  Magazin.    5.  R.  IV.  5 


34  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

løftigere  og  saaledes  opsatte,    at  de  vare  alene  forstaaelige  for  mig  selv,    saa 
at  jeg  ikke  turde  vove  i  denne  form  at  overgive  dem. 

Tanken  paa  Deres  Majestæt  forlader  mig  i  denne  Tid  ikke  et  Øjeblik.  — 
Ingen  føler  dybere  end  jeg,  hvor  tung  Fædrenelandets  Skiæbne  maa  ligge 
paa  Deres  Majestæts  store  Hierte. 

D.  4.  Decb.   18 1 3.  Allerunderdanigst 

E.  H.  Schimmelmann. 

Jeg  indskrænker  mig  til  de  vigtigste  Spørsmaal,  som  skulde  tages  i 
Overvejelse. 

Om  Trondhiems  Stift  skal  overlades  efter  de  Magters  Forlangender, 
hvormed  Danmark  er  i  Krig,  for  at  erholde  Fred  og  andre  Fordele. 

Om  Alliancen  med  Frankrig  skal  opgives,  og  en  anden  sluttes. 

Jeg  vil  herved  strax  berøre  det  vanskeligste,  forudsætte  det  værste  — 
ligesom  om  Sagen  alene  var  at  overveje  fra  den  Synspunct,  at  Tronhiem  var 
at  cedere. 

Afstaaelsen  af  dette  Stift  er  i  militairisk,  economisk  og  politisk  Hen- 
seende af  de  største  og  skadeligste  Følger  for  Danmark. 

Norge  taber  derved  i  defensiv,  hvad  som  Sverrig  vinder  i  offensiv  Kraft. 

Norske  Undersaatter  forøge  for  Fremtiden  Sverrigs  Magt. 

De  Norske  fiskerigeste  Kyster,  en  vigtig  Green  af  Skibsfarten,  Handel 
med  tørrede  og  saltede  Fisk,    de  beste  Søefolk  kommer  i  Sverrigs  Besiddelse. 

Troe,  hengivne  Undersaatter  overgives  imod  deres  Villie  til  en  rival 
Magt,  fra  hvis  Herredømme  de  selv  tidligere  har  revet  dem  løs. 

Nationalfølelsen  af  de  620000  Nordmænd,  der  forbliver  under  dansk 
Scepter,  maa  derved  fornærmes. 

Aftrædelsen  er  forhadt,  —  dens  Udførelse  er  betænkelig,  —  den  kan 
ansees  som  stridende  mod  constitutionen. 

Det  store  Spørsmaal  kunde  herefter  synes  afgiort. 

Men  det  omfatter  tillige  Omstændigheder  af  saadan  Omfang,  at  Statens 
fremtidige  og  nærværende  Skiebne  beroer  derpaa. 

Disse  Omstændigheder  maa  derfor  ligeledes  overvejes.  Siden  Riget  har 
tabt  Skaane,  Bleking  og  Halling,  har  Danmark  været  adskilt  fra  Norge.  Den 
danske  Flaade  og  dens  Overmagt  i  Norden  vedligeholdt  imidlertid  i  Krigs 
Tiden  den  commercielle  og  politiske  Besiddelse. 

Ved  Flaadens  Tab  er  det  politiske  Baand  imellem  Kongerigerne  svækked. 
I  hver  Krig  kan  en  fiendtlig  Naboe-Magt  drage  Fordeel  deraf.  Kunde  Flaaden 
ved  den  Fred,  der  nu  forestaaer,  erholdes  tilbage,  saa  vilde  Danmark  endog 
i  den  værste  Forudsætning,  at  den  maatte  kiøbes  med  Tronhiems  Afstaaelse, 
derved  atter  komme  i  Besiddelse  af  et  vigtigt  Middel  mere  til  at  forsvare  den 
frelste  Deel  af  Norge,  til  atter  at  erobere  den  tabte. 

Sund  Tolden  gav  Danmark  Kraft  til  en  anselig  Marines  Underhold. 

Er  det  mueligt  at  erholde  Flaaden  tilbage,  saa  kan  man  vel  med 
Vished   antage,    at  Opretholdelsen   af  den  Danske  Krones  store  Forrettighed: 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


35 


Sund  Tolden  vil  være  en  Selvfølge  deraf.    Ansees  derimod  Tractateme,  hvorpaa 
denne  Forrettighed  stytter  sig,   som  ophævede,  saa  er  den  tabt  for  bestandig. 

Efter  Sund  Tolden  var  Besiddelsen  af  de  vestindiske  og  nordiske  Colonier 
Statens  vigtigste  Hielpemiddel  til  at  skaffe  de  Revenuer  og  den  Skibs-Fart, 
som  var  forendeel  til  Marinens  Underholdning.  Ved  at  indgaae  de  samme 
politiske  Forhold,  hvorved  Flaaden  atter  restituertes,  og  Sund  Tolden  opret- 
holdtes, antager  jeg,  at  Coloniernes  Besiddelse  vilde  bevirkes. 

Sverrig  har  endnu  ikke  ved  Vaabens  Magt  occuperet  Trondhiem;  men 
blot  af  denne  Grund  kan  dets  Afstaaelse  ikke  ansees  som  muelig,  i  Fald  den 
maatte  være  uundgaaelig  for  at  rædde  Monarchiet. 

Der  kan  ikke  gives  nogen  politisk  Betragtning,  nogen  constitutionel 
Lov,  hvis  Følge  var  Statens  Opløsning. 

Danmark  var  indviklet  i  en  nye  Krig  med  Rusland,  Sverrig  og  Preussen, 
efter  ved  uhyre  Anstrængelser  i  7  Aar  at  have  udholdt  en  Kamp  med  Stor- 
Bnttanien.  Forat  conservere  Trondhiem  er  denne  Krig  begyndt,  har  man 
udsadt  sig  for  alle  dermed  forbundne'  Farer,  og  det  fornyede  Forbund  med 
Kejser  Napoleon  er  sluttet  af  denne  Aarsag. 

Men  nu  er  alle  Magter  i  Europa  i  Norden  og  Syden,  continental  Magter 
og  de,  som  har  Herredømmet  over  Havet,  forenede  imod  Frankrig  eller  dets 
Behersker. 

Bliver  Danmark  fremdeles  i  sit  nuværende  politiske  System,  saa  maa 
det  ansees  som  dette  Forbunds  Fiende;  den  altiid  ulige  og  frygtelige  Kamp 
imod  et  Angreb  af  den  største  Over-Magt  tillands  vilde  Danmark  maaskee 
endnu  kiinne  udholde,  dersom  Havene  vare  frie. 

Men  dets  nuværende  Stilling  sønderriver  dets  enkelte  Deele,  og  de  ud- 
vortes Farer,  hvormed  Fienden  truer,  det  er  ikke  de  værste.  —  I  det  indere 
ryster  og  ængster  en  saadan  Tilstand  ellers  urokkelige  Forhold. 

Handelens  totale  Staagnation  i  begge  Kongeriger  standser  de  endnu 
levnede  Erhvervs  Grene.  De  indirecte  Told  Revenuer  gaaer  næsten  aldeles 
forloren.     De  directe  Intrader  liquideres  i  Korn  Udskrivningen. 

Crediten  er  bleven  umuelig.  Til  trykkende  overordentlige  Skatter  har 
man  maattet  tage  Tilflugt.  Deres  Udbytte  er  ikke  tilstrækkeligt  til  Statens 
Behov,  og  dog  maa  frygtes  for,  at  man  ikke  er  langt  fra  Grændsen  af,  hvad 
der  vil  være  mueligt  at  paalægge. 

Airede  nu,  medens  de  overordentlige  Skatter  endnu  indkomme,  kan 
raan  neppe  dække  deficit.  I  en  kort  Tiid  vil  man  atter  trænge  til  12  å  14 
Millioner  for  at  bestride  Udgifterne.  Ikkun  faa  Maaneder  vilde  endog  herved 
være  betryggede. 

Anvendelsen  af  et  nyt  credit-Papier  med  tvungen  cours,  om  den  end 
var  muelig,  er  dog  yderst  betænkelig.  —  Vilkaarlig  kunde  det  dog  aldrig  i 
Forhold  til  Statens  Fornødenheder  forsøges,  uden  aldeles  at  ophæve  dets  banq 
for  Penge. 

I  Hertugdømmerne  ere  de  ordinaire  Indtægter  langt 'fra  ikke  tilstrækkelige 
til  Udgiften   i  Sølv.     Det   tvungne  Laan   og   de   ordinaire  Skatter   indkomme 

5* 


^5  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.    . 

kun  med  største  Vanskelighed;  dette  viser,  at  forøgede  Paalæg  i  Sølv  nu 
næsten  kunne  ansees  som  umuelige.  Saaledes  er  Tilstanden,  hvori  Landet  nu 
befinder  sig,  — hvorledes  vil  den  blive,  naar  Haabet  om  en  bedre  er  svundet? 
—  Creditløshed  vil  tiltage;  de  representatife  Penges  cours  vil  falde  paa  en 
uberegnelig  Maade,  Prisen  paa  Sølv,  Vare  og  Producter  vil  derimod  i  Konge- 
rigerne stige  i  lige  Forhold,  —  Stats  Papiererne  ville  formodentlig  synke  saa 
dybt,  at  et  tvunget  Laan,  saa  kostbart  det  endog  maatte  være  for  Staten,  dog 
neppe  maatte  kunne  ansees  anderledes  end  et  Paalæg  uden  Erstatning. 

Bliver  Hertugdømmerne  angrebne  og  lykkes  Invasionen,  saa  ville  Ind- 
tægterne i  Sølv  saaledes  formindskes,  at  de  uundgaaeligste  Udgifter  ikke  ville 
kunne  bestrides  derved.  Naar  de  allierte  franske  Tropper  efter  nogle  Maaneders 
Forløb  ville  have  udtømt  de  største  i  Hamborg  disponible  Fonds,  saa  ville 
de  forlange  deres  Fornødenheder  af  den  Kongelige  Casse,  —  det  vil  være 
umueligt  at  opfylde.  En  fuldkommen  desorganisation  vil  være  Følgen  heraf. 
Requisitions  Systemet  vil  forøge  Folkets  Giering,  der  vil  begunstiges  ved 
Fiendens  Oprør-stiftende  Skridt.  Disse  Onder  kunne  forstørres,  ved  Landets 
og  Stædernes- Plyndering  og  Ødelæggelse  og  ved  fiendtlig  Indtagelse  af  Rigets 
meest  blomstrende  Provindser. 

Jeg  formaaer  ikke  at  haabe,  at  en  saadan  Tilstand  kan  føre  til  Mo- 
narchiets  Opretholdelse  og  til  det  Haab  for  Fremtiden  at  see  det  paa  den 
Plads  imellem  Europas  Stater,  der  tilkommer  det.  Jeg  indseer  heller  ikke,  at 
den  Tilstand  kan  føre  til  Trondhiems  Conservation  for  Danmark,  hvori  dette 
i  en  svækket  Forfatning  har  at  kjæmpe  med  Europas  største  forbundne  Magter, 
hvis  Armeer  staaer  ved  dets  Grændser,  hvis  Flaader  omgiver  dets  Kyster. 
Hvis  Trondhiems  Afstaaelse  under  saadanne  Omstændigheder  ansees  som 
uundgaaelig  til  Statens  Frælse,  saa  kan  den  ikke  betragtes  som  en  Ret  af 
Kongens  frie  Villie  eller  som  en  Beslutning,    der  har  sin  Oprindelse  i  denne. 

—  En  vigtig  Gienstand,  der  ved  en  længere  Modstand  ligeledes  maa  tages  i 
Betragtning,  er  endnu  Norges  Forsyning,  —  den  bliver  hver  Dag  vanskeligere; 
over  I  Million  Tønder  Korn  udfordres  dertil;  Danmark  alene  kan  hverken 
levere  eller  transportere  en  slig  Quantitæt,  —  Hielpen  kan  derimod  ikke  op- 
sættes længe;  dens  hastige  Tilveiebringelse  kræves  af  Sæde  Komets  Vigtighed. 

—  Over  Va  Deel  af  Kom  Markeme  i  Norge  skal  ikke  være  bleven  tilsaaet  i 
Aar,  —  gaaer  det  endnu  videre,  saa  ere  de .  skadelige  Følger  heraf  for  Frem- 
tiden neppe  at  beregne. 

De  nuværende  Vanskeligheder  at  forsyne  Norge  kunne  endnu  i  samme 
Forhold  forøges,  som  det  lykkes  Fienden  at  bemægtige  sig  af  Strækninger 
og  Provindser  eller  ved  Invasion  at  forurolige  Deele  af  Riget,  hvorfra  Kornet 
skal  sendes. 

Kræver  altsaa  selv  Norges  Frelse  og  Lindring  et  stort  Offer,  og  be- 
slutter Hans  Majestæt  at  bringe  dette  Offer,  saa  kunne  Sindelag,  Hengivenhed, 
Ærefrygt  for  Kongen  i  Normandens. Hierte  derved  umueligen  svækkes,  hvis 
deniie  tunge  Beslutnings  Bevæggrunde  fremstilles  i  deres  sande  Lys. 

Jeg   har   saaledes   berørt  Landets   indere  Tilstand  og  Finantsernes   nu- 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


37 


værende  Forfatning.  Forsvinder  de  siste  Udsigter  til  muelig  Forandring,  saa 
vilde  alle  andre  Følger,  der  udspringe  af  Modløshed  og  Mangel  af  Credit,  naae 
den  højeste  Grad  af  Skadelighed. 

Er  det  mig  derimod  tilladt  at  tænke  mig  en  anden,  denne  Tilstand 
modsat  Stilling,  om  denne  end  ikkun  opnaaedes  ved  Farer,  saa  vilde  Skibs- 
fart og  Handel,  der  er  Siælen  af  Danmarks  national  Tilværelse,  snart  vinde 
nyt  Liv  og  nye  Rørelse.  Kiøbenhavn  vilde  uagtet  Naboe  Magtens  Rivalitet 
blive  central  Punct  for  Samquæmmet  i  Norden. 

Not^e  vilde  see  en  Ende  paa  den  Elendighed  og  Mangel,  hvormed  det 
trues.    Hertugdømmerne  vilde  erholde  nye  Midler  til  Udførelse  og  Fortieneste. 

Credit  baade  indvortes  og  udvortes  og  nye  Kræfter  vilde  strax  vise  sig 
igien  ved  Siden  af  opspirende  Haab. 

Revenue  Grene,  der  nu  lige^saa  godt  som  ikke  er  til,  vilde  blive  ind- 
bringende. Canal  ,  Transit-,  Ud-  og  Indførsels  Told,  Fragt  Afgifter  med  mere 
vilde  blive  nye  Kilder;  de  representatife  Penges  Værd  vilde  stige,  og  Priserne 
paa  Producteme  og  Vare  falde. 

Det  Haab  vilde  blive  saaledes  mueligt,  at  alle  Kongens  Stater  vilde 
kunne  ræddes,  uden  at  i  den  langvarige  Krig,  der  har  rystet  alt,  at  være  øde- 
lagte, saa  at  de  endnu  vare  skikkede  til  strax  igien  at  opblomstre;  privat- 
formuer vilde  ikke  begraves  under  den  ofentliges  Ruiner. 

Saa  mangen  vigtig  og  stor  Indretning,  som  skylder  Kongen  sin  Op- 
rindelse, vilde  komme  til  Modenhed. 

Skulde  en  saadan  forandret  Tilstand  og  Benyttelsen  af  hver  Fordeel, 
som  denne  Tids-Punct  og  de  danske  Staters  Stilling  og  Beliggenhed  maatte 
tilbyde,  ikke  med  større  Sandsynlighed  giøre  det  mueligt  at  sætte  en  Rival 
Magts  Ærgjerighed  Grændser  og  holde  sig  i  lige  Vægt  med  samme  end  ved 
fremdeles  at  følge  det  nu  værende  politiske  System? 

Nødvendigheden  har  fremkaldet  Alliancen  med  Frankrig.  Den  kan  nu 
ikke  give  Danmark  den  Bistand,  som  dette  forudsatte  ved  at  slutte  Forbundet. 
—  Sættes  Frankrig  end  ogsaa  nogen  sinde  i  stand  til  at  opfylde  denne  For- 
ventning, saa  vilde  dets  Understøttelse  dog  altid  først  kunne  blive  virksom, 
efter  at  en  stor  Deel  af  Kongens  Stater  var  bleven  ødelagt  eller  indtagen  af 
Fienden.  Paa  Fastlandet  maa  denne  tvivelsomme  Hielp  komme  for  seent,  — 
paa  Havet  er  den  umuelig. 

Aldrig  har  en  sand  og  paa  national  Interesse  bygget  Forbund  fra  Dan- 
marks Side  kunnet  indgaaes  med  en  Magt,  hvis  Maal  var  Herredømmet  over 
bele  Europa,  og  hvis  Eroberinger  udstrækker  sig  til  Østersøen  og  omgiver 
Kongens  Stater  paa  Fastlandet  aldeles  —  dette  Forbunds  Tilværelse  kunde 
ikkun  have  Statens  Opretholdelse  og  Redning  til  Øjemed.  Kan  Frankrig  ikke 
og  ikke  betids  nok  opfylde  dette  Forbunds  sande  Maal,  saa  har  Kongen  Ret 
til  at  tage  den  Beslutning,  som  Hans  Majestæt  anseer  for  nødvendig  til  Statens 
Opretholdelse. 

Den  4.  Decbr.   18 13. 

E.  H.  Schimmelmann. 


33  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  (^  Jan.   18 14. 


15- 

Betænkning   fra   Geheimekonferénsraad   R.    Sehested 

4.   December    1813. 

Allerunderdanigst  Betænkning. 

I  Overenstemmelse  med  Deres  Majestæts  allerhøjeste  Befaling  skrivtligen 
at  forfatte  min  allerunderdanigste  Betænkning  over  det  af  det  kejserlige 
Østerigske  Kabinet  ved  Grev  Bombelles  mundtligen  frembragte  Forslag  til 
Fredens  Gienoprettelse  imellem  Deres  Majestæt  paa  den  eene  og  Keiseren  af 
Rusland,  Kongen  af  Preussen  og  den  engelske  R^iering  paa  den  anden  Siide 
skulde  jeg  herved  for  Deres  Maiestæts  Trone  nedlægge  min  allerunderdanigste 
Formeening.  — 

Fuldeligen  giennemtrængt  af.  Gienstandens  høje  Vigtighed  og  dybt 
følende  mine  Evners  Svaghed,  fremtræder  jeg  ikke  uden  Frygt,  ikke  desmindre 
skal  jeg,  som  Deres  Majestæts  tro  Tiener  og  som  Fædrenelandets  hengivne 
Mand,  med  Frimodighed  og  efter  min  Overbevisning  yttre  mine  ringe  Tanker. 

Forslaget  gaar,  saa  vidt  jeg  har  kunnet  fatte,  ud  paa  tvende  Hoved- 
punkter, 

I.  at  Tronhiems  Stift  strax  aftrædes  til  Sverrig,  og  2.  at  Deres  Maje- 
stæt forener  Deres  Vaaben  med  de  coaliserede  Magter.  Naar  Løvtet  herom 
er  givet,  skal  Vaabenstilstand  til  Lands  og  Vands  strax  indtræde.  — 

Tvende  Opoffrelser  forlanges  saaledes  foreløbigen  af  Deres  Majestæt: 
at  afgive  en  mægtig  Deel  af  Deres  Stater  og  at  vende  Vaabnene  imod  Deres 
Allierede.  —  Hvad  det  første  Punkt  angaar,  saa  forekommer  mig  denne  Deel  af 
Forslaget  for  vanærende  til  at  kunne  antages.  Frivilligen  at  afgive  en  inte- 
grerende Deel  af  Staten,  uden  at  være  tvunget  dertil  ved  Vaabnenes  Magt, 
vil  efter  min  allerunderdanigste  Formeening  røbe  en  Svaghed,  som  hverken 
Nutid  eller  Fremtid  vil  kunne  undskylde,  en  Svaghed,  som  er  saa  aldeles  frem- 
med for  Deres  Majestæts  ophøiede  og  høimodige  Karakter.  Frivilligen  at 
hengive  en  Deel  af  den  ædle  Norske  Nation  i  dets  bittreste  og  forhadte  Fien- 
des  Hænder  vilde  desuden  umuligen  kunne  stemme  med  Deres  Majestæts 
Kiærlighed  for  et  kiært  og  hengivent  Folk,  der  til  alle  Tiider  har  givet  Deres 
Majestæts  Forfædre  Prøver  paa  dets  Troskab,  og  hvilket  under  store  Lidelser 
og  Opoffrelser  har  givet  Deres  Majestæt  selv  de  usvigeligste  Beviser  paa  dets 
urokkelige  Hengivenhed.  —  Fra  den  økonomiske  Side  betragtet  vilde  ogsaa  ved 
Tronhiems  Stifts  Afstaaelse  Norges  vigtigste  Fiskerier  være  tabte,  af  hvilke 
ikke  alleene  Statscassen  i  Udførsels  Told  har  havt  en  betydelig  Indtægt,  men 
hvoraf  Produktet,  som  aarligen  har  beløbet  sig  til  flere  Millioner,  har  ved  at 
afsættes  til  fremmede  havt  en  mægtig  Indflydelse  paa  heele  Statens  Handels- 
ballance.  —  Betragtes  Sagen  fra  den  politiske  Side,  forekommer  det  mig  klart, 
at  om  den  Svenske  Regiering  end  for  Øjeblikket  (hvorfor  der  dog  ingen 
Sikkerhed  haves)  lod  sig  nøie  med  Afetaaelsen  af  denne  vigtige  Deel  af  Norge, 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


39 


vilde  det  øvrige  af  Kongeriget,  i  en  kommende  Krig,  være  udsat  for  at  bort- 
rives fra  det  Danske  Kongescepter,  og  det  saa  meget  lettere,  som  det  fra  den 
nordlige  og  østlige  Side  blev  omringet  af  Sverrigs  Magt,  som  Forsvarsmidlerne 
vare  svækkede,  og  som  Folkets  Hengivenhed  til  sin  Monark  letteligen  kunde 
vorde  kiølnet.  —  Er  altsaa  Tronhiems  Stifts  Afstaaelse  en  Conditlo,  sine  qua 
ingen  Fred  kan  ventes,  da  kan  jeg  efter  min  Følelse  og  efter  de  hellige 
Pligter,  som  binde  mig  til  en  elsket  Konge  og  til  et  dyrebart  Fædreneland, 
ikke  andet  end  være  af  den  Formening,  at  Kampen  bør  fortsættes,  den  maae 
nu  udfalde  hvordan  den  vil,  thi  under  alle  Omstændigheder  vilde  Deres  Maje- 
stæt, om  end  den  ublideste  Skiebne  berøvede  Dem  for  en  Tiid  enkelte  Deele 
af  Kongeriget  Danmark,  finde  en  sikker  Tilflugt  hos  Deres  Norske  Børn.  — 

Over  den  anden  af  Forslagspunkteme,  den  nemlig  at  Deres  Majestæt 
skulde  foreene  Deres  Vaaben  med  de  coaliserede  Magters,  har  det  været  mig 
uendeligen  vanskeligt  at  kunne  fatte  en  bestemt  Meening,  thi  Spørgsmaalet  er 
overmaade  delikat.  —  At  opoffre  sig  for  en  allieret,  der  ikke  kan  hielpe  og 
efter  al  Rimelighed  vil  gaae  sin  Undergang  i  Møde,  uden  at  den  allierede 
derved  vinder,  vil  næppe  kunne  bestaa  med  sand  Statsklogskab,  og  da  det 
efter  min  allerunderdanigste  Formeening  bør  være  Regentens  høieste  Formaal 
at  opretholde  Statens  Selvstændighed  og  Integritet  og  med  faderligt  Øje  at 
vaage  over  alt,  hvad  der  kan  bidrage  til  dens  Lykke  og  Held,  saa  skulde  jeg, 
dersom  jeg  kunde  forudsee,  eller  have  en  rimelig  Formodning  om,  at  Keiser 
Napoleon  ikke  med  sin  vældige  Arm  lagde  Tydskland  og  især  den  nordlige 
Deel  af  samme  under  sine  Fødder,  ikke  tage  i  Betænkning  allerunderdanigst  at 
tilraade  at  forandre  det  antagne  System  og  at  træde  over  til  Coalitionen,  hvis 
det  nogenledes  kunde  stemme  *med  Moralitetens  Grundsætninger,  og  hvis  Deres 
Majesta^t  har  Ankeposter,  eller  saadanne  kunde  udfindes  imod  den  franske 
Regiering.  —  Men  hvo  er  den  dødelige,  der  kan  forudsee  Afvexlingerne  i  en 
Krig,  som  føres  paa  den  eene  Side  af  Europas  største  Mand,  og  som  endnu 
er  i  Besiddelse  af  saa  megen  Magt  og  Vælde,  og  paa  den  anden  Side  af  for- 
eenede  Magter,  der  mangler  et  stort  Hoved  i  Spidsen,  og  som  sandsynligen 
om  føje  Tiid  selv  blive  uenige  om  Byttet?  Erfaringen  har  til  alle  Tider  og 
selv  i  vore  Dage  viist,  hvor  afvexlende  Krigslykken  kan  være,  og  at  grunde  en 
sikker  Formodning  paa  denne  er  umuligt.  Jeg  skulde  altsaa  holde  for,  at  man 
bør  stræbe  at  vinde  saa  megen  Tid  som  muligt,  og  at  man  bør  indlade  sig  i 
Underhandlinger,  som  klogeligen  maa  indledes  og  uddrages  saa  længe  giørligt. 

Mit  allerunderdanigste  Forslag  gaar  følgelig  ud  paa:  at  Deres  Maje- 
stæt bemyndiger  Deres  Minister  for  de  udenlandske  Anliggender  at  give  den 
fra  det  Østerigske  Hof  hidsendte  Grev  Bombelles  det  mundtlige  Svar,  at 
Sagen  var  af  alt  for  stor  Vigtighed  til,  at  man  paa  mundtlig  Ouverture,  der 
saa  letteligen  kan  foranledige  Misforstaaelser,  kunde  tage  nogen  afgørende 
Slutning,  men  at  Deres  Majestæt  med  Glæde  vilde  gaae  ethvert  Forslag  i 
Møde,  der  sigtede  til  igien  at  oprette  Freden  og  til  at  bringe  Roe  og  Orden 
tilbage  i  Europa,  naar  det  kan  bestaae  med  Deres  Staters  Sikkerhed  og  Deres 
Krones  Ære,  at  Deres  Majestæt  følgeligen  ikke  kunde  afstaae  Tronhiems  Stift, 


40  Poli^  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 

men  at  De,  naar  Deres  Staters  Integritet  blev  Dem  garanteret,  var  villig  til 
ved  Deres  Minister  med  det  Kejserl^e  Østerigske  Hof  at  lade  underhandle 
om  Maaden  og  Vilkaarene,  paa  hvilke  Freden  imellem  Dem  og  Deres  Fiender 
igen  kunde  fornyes,  hvoraf  Deres  Majestæt  ved  Østerriges  venskabelige  Mellem- 
handling lovede  Dem  det  bedste  Udfald,  og  at  Deres  Majestæt  som  en  Følge 
af  denne  Nærmelse  anseer  en  Vaabenstilstand  til  Lands  og  Vands  nødvendig.  — 

Dersom  det  Østerrigske  Hof  vil  indlade  sig  paa  dette,  som  mig  synes  billige 
Forslag,  vandtes  dels  Tiid,  dels  kunde  Norge  under  Vaabenstilstanden  rigeligen 
blive  forsynet  med  Kom  vare  og  andre  Fornødenheder;  afslaaes  det  derimod, 
forekommer  det  mig  klart,  at  det  Østerrigske  Kabinets  eneste  Hensigt  med 
dette  Sendebud  har  været  at  compromittere  Deres  Majestæt  med  Keiseren  af 
Frankrig,  berøve  Dem  Deres  eeneste  allierede  og  derpaa  overgive  Dem  i 
Deres  Fienders  Hænder,  af  hvis  Troløshed  man  intet  godt  kan  vente,  naar  ikke 
vedkommendes  egen  Politik  fordrer  Opretholdelsen  og  Vedligeholdelsen  af  det 
Danske  Monarkie.  — 

Med  saaledes  paa  Deres  Majestæts  allerhøieste  Befaling  efter  mine  ringe 
Evner  af  have  fremført  min  allerunderdanigste  Formeening  over  denne  for 
Fædrenelandet  saa  vigtige  Gienstand  underkaster  jeg  den  i  dybeste  Under- 
danighed Deres  Majestæts  viise  Omdømme. 

Kiøbenhavn  d:   4de  Decbr.   18 13.  Allerunderdanigst 

R.  Sehested. 


16. 

Betænkning    fra    Geheimestatsminister   Frederik    Moltke, 
oplæst  3.  December,  renskreven  5.  December  18 13.* 

Allerunderdanigste  Betænkning. 

Giennemtrængt  af  ubegrænset  Hengivenhed  for  min  Konge  og  Kier- 
lighed til  mit  Fædreneland,  føler  jeg,  i  disse  høitidelige,  for  Staten  saa  vigtige 
Øieblikke,  mine  svage  Kræfters  Utilstrækkelighed  til  værdigen  at  efterkomme 
Deres  Majestæts  allerhøieste  Befaling  og  yttre  mine  Tanker  over  det  fremsatte 
Spørgsmaal,  hvis  Afgiørelse  synes  uigienkaldeligen  at  bestemme  Danmarks 
Historie  .  .  .  men  Deres  Majestæt  har  befalet  .  .  .  hellig  Pligt  byder;  med 
tillidsfuld  Frimodighed  og  min  fuldkomne  Overbeviisning  vover  jeg  i  dybeste 
Underdanighed  at  nedlægge  disse  mine  Tanker.  Den  foreslaaede  foreløbige 
Hovedbetingelse  for  Freden,  hvilken  de  øvrige  ere  underordnede,  synes  i  alle 
Henseender  af  den  Natur,  at  dens  Antagelse,  efter  min  uforgribelige  Mening, 
ikke  kan  være  tilraadelig  —  og  det  paa  følgende  Grunde. 

Trondhiems  Stifts  Overdragelse  til  Sverrig  vilde  være  ligesaa  stridende 
med  Statens  Interesse,  som  den  i  sig  selv  vilde  være  ugyldig.  Det  lader  sig 
ikke  tænke,    at  denne  Provinz,    hvis  Troskab   til  Kongehuset  giennem  Sekler 


»  Smlgn.  Historisk  Tidsskrift  4.  Række  2.  Bd.  S.  59  Ag- 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1314.  Al 

har  tilligemed  det  øvrige  Norge  være  prøvet,  skulde  godvilligen  underkaste  sig 
et  fremmed  —  og  især  —  det  svenske  Aag,  —  skulde  roligen  see  sig  forladt 
—  løsrevet  fra  Moderlandet  og  overdraget  til  en  fremmed  Behersker.  Deres 
Majestæts  Kiærlighed  til  et  trofast  Folk  vil  vist  bortfierne  den  Tanke,  at 
Deres  tro  Undersaatter  skulde  behandles  som  anden  Eiendom,  der  gaar  i  Kiøb 
og  Salg.  —  De  vil  vist  ikke  fremkalde  Frygten  hos  den  øvrige  Deel  af  den 
norske  Nation  —  og  Deres  Majestæts  øvrige  Stater,  at  samme  Skiebne  kunde 
(^saa  vente  dem  —  og  at  ogsaa  de  kunde  blive  Gienstande  for  en  politisk 
Handel  og  bortbestemmes  til  —  Gud  veed  hvilken  af  Europas  Magter,  der 
maatte  forlange  dette  Offer.  Hvor  grundet  vilde  ikke  Frygten  være,  at  naar 
Trondhiems  Stift  var  overdrs^et  Sverrig,  det  øvrige  Norge  paa  en  eller  anden 
Maade  vilde  snart  løsrive  sig  fra  Dannemark  og  søge  en  tryggere  Beskyttelse. 
Af  denne  Overdragelse,  naar  den  kunde  finde  Sted,  vilde  endvidere  følge,  at 
Sverrig  og  dens  Allierte  vilde  fordre  en  Garantie  for  den  overdragne,  men 
ikke  overleverede  Provinz,  indtil  at  Sverrig  kunde  sættes  i  sammes  Besiddelse. 
Denne  Garantie  vilde  Fienden  rimeligviis  søge  i  Hertugdømmerne,  og  disse 
blive  saa  længe  i  sammes  Vold,  indtil  det  belovede  var  opnaaet.  Hertugdøm- 
merne bleve  af  fiendtlige  Troupper  oversvømmede,  imedens  Norge,  uden  at 
kunne  fra  Jylland,  med  hvilken  Sammenquemmen  var  spærret,  erholde  nogen 
Kora  Tilførsel,  ene  maatte  kiempe  om  dens  Selvstændighed. 

Jeg  skulde  derfor  ansee  Trondhiems  Overdragelse  til  Sverrig  som  en 
saa  stor  Ulykke,  at  de  belovede  Fordeele  ikke  kunne  opveie  samme,  thi  de 
kunne  ikke  erstatte  det  Skaar,  som  Statens  Integritet  herved  vilde  liide,  og 
jeg  skulde  tilraade,  at  man  fortsatte  den  ærefulde  Kamp,  med  mindre  en  ab- 
solut Umulighed  skulde  lægge  saa  uimodstaalige  Hindringer  i  Vqen,  at  man 
blev  nødsaget  til  at  underkaste  sig  Skiebnens  strenge  Bud  og  at  vælge  det 
mindre  Onde,  for  at  undgaa  det  større,  nemlig  Statens  Undergang.  I  hvor- 
vidt denne  Umulighed  at  fortsætte  Krigen  virkeligen  er  forhaanden  og  kunde 
berettige  Ønsket  at  erholde,  skiøndt  paa  haarde  Vilkaar,  den  Fred,  Landet 
saa  højh'gen  trænger  til,  det  kan  Deres  Majestæts  Viisdom  ene  bestemme,  thi 
det  undgaar  ikke  Deres  Majestæts  allerhøieste  Opmærksomhed,  til  hvad  Grad 
Vanskelighederne  til  at  bestride  de  uafværgeligste  Udgifter,  som,  især  til  Ar- 
meens Holdning,  udkræves,  dagligen  stige;  hvorledes  Handlens  og  Skibsfartens 
og  Næringsveienes  Standsning  har  ødelagt  Financerne,  og  hvorledes  Udsigterne 
til  at  ophielpe  samme  forsvinde  mere  og  mere  og  kuns  ved  Freden  —  ved 
letteste  Byrder  og  friere  Handel  og  fra  al  Tvang  befriede  Næringsveie  kunne 
opklares,  —  og  hvi  skulde  det  ikke  være  os,  i  denne  sørgelige  Forfatning, 
tilladt  at  haabe,  at  det  samme  Danmark,  som  under  saa  mange  af  Deres  høj- 
salige Forfædre  har  maattet  kiempe  mod  den  ugunstigste  Skiebne  og  dog  til 
sidst  seirede  saaledes  over  Ulykken,  at  den  steg  til  en  høj  Grad  af  Velstand, 
at  det  samme  Danmark  ikke  skulde  under  Deres  Majestæts  Regiering  endnu 
baste  Frugter  af  Deres  landsfaderlige  Bestræbelser  og  vinde  Kraft  til,  under 
heldigere  Konjuncturer,  at  erstatte  det  Tab",  samme  nu  lider.    En  ulykkelig  Krig 

Dvuke  Magazin.  5.  R.  IV.  6 


A2  PoliU  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

mod  Overmagten  kunde  grumt  forstyrre  dette  skiønne  Haab   og  svække  Mo- 
narkiets saa  adspredte  Deele.    Jeg  skulde  derfor  allerunderdanigst  formeene, 

«at  Umuligheden  at  fortsætte  Krigen  og  at  bestride  de  Omkost- 
isninger,  som  samme  forvolde,  ene  kan  giøre  det  tilraadeligt  at  indlade  sig  i 
ede  af  den  østerrigske  Regiering  giorte  Forslag*. 

Kiøbhvn.  d.   5.  Dec.   181 3.  Allerunderdanigst 

Moltke. 


17. 
4.  December  18  13.     Rosenkrantz  til  Frederik  VI. 

(R.  A.  Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Deres  Mayestæt 
haver  ieg  i  Underdanighed  at  berette,  at  Greve  Lutzow  haver  ved  Greve 
Bombelles  ladet  mig  indhændige  dette  Brev  ^  hvori  han  formelig  andrager  paa 
at  maatte  nyde  den  Naade  at  forestille  Greve  Bombelles  for  Deres  Mayestæt, 
som  saa  der  af  Keyseren,  deres  Herre,  er  paalagt  at  forsikre  Deres  Mayestæt 
om  det  Venskab,  han  bærer  for  AUerhøyst  Dem,  og  om  Hans  særdeles  Deel- 
tagelse. 

Deres  Mayestæt  ville  selv  allernaadigst  indsee,  at  det  ville  være  fra- 
stødende at  nægte  Gesandten  og  den  ham  med  en  altfor  vigtig  Kommission 
tilsendte  Kammerherre  den  forlangte  Audienz.  —  leg  tør  derfor  i  Under- 
danighed indstille,  om  det  allerunderdanigst  maatte  behage  Deres  Mayestæt 
at  bestemme  Tiid  og  Tiime,  naar  det  tillades  Greve  Lutzow  at  forestille  Greve 
Bombelles  for  allerhøyst  Dem.'^ 

Løverdag  Aften  Allerunderdanigst 

d.  4de  December  18 13.  N.  Rosenkrantz. 


18. 
4.  December  1813.     Grev  R.  Lutzow  til  Rosenkrantz. 

(Vedlagt  det  foregaaende  Brev.) 

Monsieur  I 

Javais   l'honneur   de   temoigner   å   Votre    Excellence   le   lendemain   de 

Tarrivée  de  M*"  le  C*®  de  Bombelles  le  vif  desir  d'avoir  le  bonheur  de  pouvoir 

le  presenter  å  S.  M.  le  Roi  dans  une  audience  particuliere.    M**  de  Bombelles, 

Chambellan   actuel   de  S.  M.   l'Empereur  d'Autriche,   porteur   d'une   lettre  de 


*  Se  efterfølgende  Aktstykke. 

'  Sml.  Bombelles's  Depeche    til  Metteniich  af  yde  December    (Christiania  Vidensk.-Selskabs 
Skrifter  1877  Nr.   12.  S.  55—61). 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14,  a^ 

S.  A.  M*"  le  Prince  de  Metternich  å  Votre  Excellence,  est  chargé  de  soumettre 
å  la  cour  de  Danemarc  des  propositions  propres  å  resserrer  les  liens  d'amitié 
et  de  bonne  intelligence  qui  unissent  lex  deux  cours  et  leurs  augustes  chefs 
depuis  plusieures  generations.  Ce  negociateur  ayant  eu  l'honneur  d'étre  ^dmis 
avant  son  départ  du  quartier  general  des  Souverains  alliés  å  une  audience 
particuliére  de  notre  tres  gracieux  Souverain,  il  etait  paria  å  méme  de  con- 
naitre  plus  particulierement  encore  les  Sentimens  que  porte  S.  M.  TEmpereur 
&  Roi  å  S.  M.  le  Roi  de  Danemarc  et  qu'il  desire  —  qu'il  est  méme  chargé 
d'exposer  å  Sa  Majesté.  A  la  conférence  du  Mercredi  passé  Votre  Excellence 
nous  fit  esperer,  que  le  Roi  verrait  incessamment  le  C*®  de  Bombelles,  ce  qui 
nous  etait  d'autant  plus  agréable,  parcequ'il  a  l'ordre  exprés  de  retourner 
sous  peu  au  quartier  general  des  Empereurs,  pour  pouvoir  faire  Son  rapport 
å  L.  L.  M.  M.  L  &  R.  Je  dois  supplier  Votre  Excellence  de  vouloir  m'in- 
stniire  bientot  du  jour  ou  il  plairait  å  Sa  Majesté  le  Roi  d'accorder  å  M'  le 
O^  de  Bombelles  l'audience  que  je  viens  de  Solliciter  en  Sa  faveur. 

Agréez    Monsieur   l'assurance    réiterée   de   la   plus   haute    consideration 
avec  laquelle  j'ai  l'honneur  d'étre 

Monsieur 

de  Votre  Excellence 
Copenhague  Le  tres  humble  et  tres  ob*^  Serviteur 

le  4  Decembre  181 3.  R.  Lutzow. 


19. 
4.  December  1813.     Rosenkrantz  til  Bockelmann. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  M'  Bokelmann  å  Hambourg. 
le  4.  Dec:   1813. 
—     —     —     —     —     —     —     —     —     —     Je  suis  pénétré  de  douleur  par 

le  compte  que  Vous  me  rendes  de  l'aspect  des  affaires  autour  de  Vous.  Je 
ne  reconnois  que  trop,  qu'il  n'y  a  rien  d'exageré.  Il  est  arrivé  un  courrier 
hier  au  B°  Alquier  de  la  part  du  P*^«  d'Eckmuhl.  Je  n'ai  pas  encore  vu  le 
Ministre  de  France;  mais  on  me  dit,  que  les  depeches  qu'il  å  regués  se  rap- 
porten! å  la  proposition  qui  a  été  faite  au  Maréchal  d'évacuer  Hambourg  et 
de  se  retirer,  laquelle  proposition  il  doit  avoir  rejettée.  Je  vais  sans  doute 
étre  instruit  par  le  ministre  de  quoi  il  s'agit  dans  le  courant  de  la  joumée. 
Hier  le  Roi  ne  fut  point  instruit  par  le  P*^«  Frederic  de  Hesse,  qu'une  pareille 
proposition  eut  été  faite  au  Maréchal. 

Les  propositions  et  offres  verbales  faites  par  la  legation  Autrichienne 
depuis  Tarrivée  de  M«*  de  Bombelles  font  encore  l'objet  de  la  consideration 
du  Roi,  qui  hier  en  a  fait  donner  connoissance  aux  ministres  d'Etats  et  å 
quelques  chefs  de  departemens.      S.  M.  va  prendre  une  resolution  dont  il  ne 

6* 


AA  Polit  Forhandlinger  i  Dccbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

m'est  point  permis  ni  possible  de  préjuger  le  resultat.  Notre  situation  est 
perilleuse  de  quelle  maniére  qu*on  Tenvisage;  et  il  y  a  peu  de  sureté  pour 
les  interéts  de  l'Etat  les  plus  importans  en  acceptant  comme  en  refusant  des 
propositions  tres  vagues. 


20. 
5.  December  18 13.     Rosenkrantz  til  Frederik  VI. 

(R.  A.    Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Deres  Majestæt 
bør  ieg  i  Underdanighed  berette,  at  Greve  Bombelles  i  Aften  meget  indstændig 
har  anholdt  om  et  bestemt  Svar,  foregivende  at  den  Tiid,  ham  er  foreskrevet 
for  at  oppebie  Svar,  allerede  er  forløben,  saa  at  hans  Forblivende  ikke  kan 
udstrækkes  til  meere  end  to  til  tre  Dage.  Han  .paastod,  at  Kronprindsens 
Utaalmodighed  at  have  frie  Hænder  til  at  rykke  ind  i  Holsteen  kan  ikke 
længe  holdes  tilbage  nu,  da  Tropperne  under  hans  og  Greve  Walmodens 
Comando  daglig  forøges. 

Han  igientog,  at  Løftet,  det  blotte  Løfte  om  at  ville  frafalde  den  franske 
AUianz,  som  nu  er  os  til  ingen  Nytte,  og  tiltræde  Østerigs  AUianz,  som,  efter 
hans  Foregivende,  alleene  kan  rive  os  ud  af  den  overhængende  Fare,  samt  at 
ville  aftræde  Trondhiems  Stift  ville  strax  tilveyebringe  Vaabenstilstand  paa 
Grændsen  med  Deres  Mayestæts  Tropper,  da  derimod  imodsat  Tilfælde  de 
Forbundnes  Tropper  inden  faa  Dage  ville  bemestre  sig  Holsteen  efter  at  have 
indesluttet  Prindsen  af  Eckmiihl  i  Hamborg.  —  Uden  at  have  givet  ham  det 
ringeste  Haab  om,  at  Deres  Mayestæt  var  sindet  at  indlade  Dem  paa  disse 
Forslag,  og  mindst  paa  det  om  Aftrædelsen  i  Norge,  fremstillede  ieg  for  ham, 
som  en  Bemerkning,  andre  havde  giort,  at  naar  dette  sidste  Forslag  endogsaa 
blev  antaget,  saa  kom  derfor  Sverrig  ikke  i  Besiddelse  af  den  attraade  Deel 
af  Norge,  som,  naar  endelig  Haand  blev  lagt  paa  Forbunds  Værket,  Deres 
Mayestæt  blot  kunde  erklære  at  have  afstaaet,  uden  at  derfor  det  var  afgiort, 
at  Indbyggerne  ville  adlyde  det  fremmede  Scepter.  Grev  Bombelles  yttrede 
derpaa,  at  det  ville  være  Kron  Prindsens  Sag  og  ingen  andens;  han  føyede 
endogsaa  til,  at  dersom  Indbyggerne  ikke  ville  finde  sig  deri,  isaa  var  det 
destobedre.  Jeg  vedblev  at  forestille  ham,  at  ieg  ingen  Udsigt  havde  til,  at 
vi  paa  disse  Vilkaar  kunde  blive  eenige,  men  at  det  var  falden  andre  ind,  at 
Kron  Prindsen  vist  ikke  ville  lade  sig  nøye  med  et  blot  Løfte,  med  hvis  Op- 
fyldelse det  saae  saa  vidtløftigt  ud,  og  at  han  derfor  ville  søge  at  forskaffe 
sig  Sikkerhed  for  Opfyldelsen  ved  at  bemestre  sig  en  eller  anden  Punkt  i 
Holsteen;  men  dette  forkastede  Greven  aldeles,  sigende,  at  ham  intet  saadant 
er  lovet,  men  at  derimod  der  er  bestemt  vedtaget,  at  Holsteens  Grændse  skal 
i  alle  Deele  blive  urørt. 

Dersom  Rygterne  ere  grundede,  som  [ved]  Postens  Ankomst  ere  komne 
i  Omløb,    saa  behøver   de   forbundne  Tropper  kun   at  giøre  en  Dags  Marsch 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  45 

for  at  drive  den  franske  Marskalk  ind  i  Hamborg  og  for  at  giøre  det  fornødent 
for  de  danske  Tropper  at  søge  til  Rendsborg,  hvorpaa  Altonas  Ødelæggelse 
er  uafvændelig  ligesom  Hertugdømmernes  inden  føye  Tiid,  uden  at  nogen  til- 
strækkelig Magt  haves,  som  kan  beskiærme  Jylland  mod  samme  Skiebne. 
Hvad  Virkning  saadan  Ulykke  vil  have  paa  Norge,  hvor  Fortvivlelsen  allerede 
skal  være  bragt  til  det  Yderste,  behøves  ikke  at  skildres. 

Et  Ord  kan  for  det  første  sette  en  Dæmning  for  saa  afgiørende  Ulykker. 
—  Ved  at  udtale  det  er  endnu  intet  gaaet  i  Opfyldelse.  Men  holdes  det 
endnu  i  nogle  faa  Dage  tilbage,  er  der  snart  intet  tilbage  af  det  Danske  Mo- 
narchie uden  disse  Øer,  blottede  for  tilstrækkeligt  Forsvar,  om  de  angribes,  og 
udsatte  for  at  segne  hen  i  Afmagt,  om  Angrebet  udsettes.  Fyen  har  desuden 
intet  Forsvar,  naar  de  Tropper,  som  nu  sendes  over  lille  Belt,  oprives  paa 
hin  Side  af  samme. 

En  hver  Nordmand  vil  indsee,  at  Deres  Mayestæt  kun  har  givet  efter 
for  Nødvendighedens  store  Lov.  Indbyggerne  ville  under  Prinds  Christians  Vej- 
ledning tage  en  Beslutning,  som  de  dog  alligevel  maa  komme  til,  naar  al  Hielp 
fra  Systerlandet  udebliver  og  Samquem  med  samme  næsten  bliver  umuelig. 

Indbyggerne  i  de  tre  tilbage  blevne  Stifter,  som.  saa  længe  have  været 
lykkelige  under  det  Danske  Scepter,  ville  tilvisse  fremdeeles  glæde  sig  ved  at 
nyde  denne  Lykke.  Trondhiemerne  ville  stedse  hige  efter  at  foreene  sig  igien 
med  deres  Brødre,  og  Omstændighederne  kunne  maaskee  letteligen  komme  dem 
til  Hielp.  At  de  ville  benj^te  dem,  bør  ikke  tvivles  om.  I  alle  Tilfælde  vil 
der  gaae  fleere  Uger  hen,  inden  det  mundtlige  Løfte  vil  blive  at  bekiendtjgøre 
ved  en  offentlig  Erklæring,  efter  at  det  tilbudte  Vederlag  er  fundet  antageligt. 
Tiid  vindes,  og  det  er  meget  vundet.  Den  visse  Undergang  af  den  egentlige 
Danske  Stat  afværges,  og  Norge  faaer  Lindring  i  sin  Nød. 

Fleere  Stemmer,  som  heldede  til  den  Meenitig,  at  den  langt  større  Deel 
maa  ræddes  ved  Opofring  af  den  langt  mindre,  have  bestemt  min  Meening 
derhen,  at  naar  et  Forsøg  paa  at  undgaae  at  bringe  det  fordrede  Offer  ikke 
lykkes.  Deres  Mayestæt  da  hellere  end  at  see  det  hele  Monarkie  gaa  til 
Grunde  maa  gribe  til  dét  eeneste  Rednings  Middel,  som  der  bliver  tilovers. 

Af  Frankerig  havde  vi  ingen  Hielp  at  vente,  om  Kæyseren  endogsaa 
havde  holdt  sig  i  Tydskland;  thi  Norges  Skiebne  blev  stedse  den  samme,  og 
et  Angreb  paa  Siælland  eller  Fyen  havde  vi  maattet  sørge  selv  for  at  afværge. 

Nu  er  Holland  i  Oprør,  Italien  angrebet,  og  inden  for  den  sydlige 
Franske  Grændse  staaer  Fienden.  At  Kæyseren  ved  Fredens  Slutning  skulle 
opoffre  Deele  af  det  egentlige  Frankerig  eller  nogen  Provinds  udenfor  samme, 
som  ved  Fred  Slutning  kunne  erhverves  eller  beholdes  for  at  rædde  Dmark, 
er  ikke  antageligt,  og  skulle  han  ved  sin  Indflydelse  kunne  virke  til  Danmarks 
Bedste,  saa  maae  sund  Politik  bestemme  ham  til  at  bidrage  til  en  Stats  Ved- 
ligeholdelse, som  har  1  det  det  komme  til  det  Yderste  med  sin  Existenz,  inden 
den  har  givet  efter  for  den  haarde  Nødvendighed. 

Østerig  har  ingen  Forpligtelse  paadraget  sig  til  at  tale  Ordet  for  Dan- 
mark.    Efter  den  Rulle,    det  har  spillet,    skyer  samme  vist  ikke  Bebreidelser, 


a6  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

som  kun  falde  paa  dem,  der  fra  først  af  have  undergravet  den  Danske  Stats 
Sikkerhed.  Det  kan  derfor  ikke  bestræbe  sig  for  at  faa  den  Danske  Stat 
vedligeholdt  af  nogen  ånden  Aarsag,  end  fordi  samme  finder  det  overensstem- 
mende med  sin  egen,  med  Europas  Interesse.  Saadan  en  Bevægegrund  er 
meere  at  regne  paa  end  paa  Traktater. 

Jeg  er  derfor  af  den  Meening,  at,  efter  at  have  forsøgt  paa  at  undgaa 
at  nævne  Tronhiems  Aftrædelse,  der,  naar  Underhandlingernes  Afbrydelse  ey 
anderledes  kan  forebygges,  maa  skrides  til  at  afgive  mundtlig  Løfte  derom 
med  Forbeholdenhed,  at  Vederlaget  er  antageligt. 

Den  5te  December  18 13.  Allerunderdanigst 

N.  Rosenkrantz. 

21. 

5.  December  18  13.     Frederik  VI  til  Statsminister  Ernst  H. 

Schimmelmann. 

(R.  A.     Breve  fra  Frederik  VI  til  Schimmelmann.) 

Min  kiære  Grev  Schimmelmann. 

Alt  længe  har  jeg  havt  i  Sinde  at  foretage  en  Forandring  med  Finantz 
CoUegiet  og  Rentekammeret,  og  det  saaledes,  at  Precidenten  af  Rentekammeret 
tillige  skal  være  Finantzminister.  Til  den  Ende  agter  jeg  at  entledige  Dem 
fra  Finantz  Collegiet  og  tillige  fra  at  være  Commersminister,  men  ønsker 
særdeles  at  beholde  Dem  som  Statsminister,  dels  fordi  De  er  en  gammel 
værdig  Medarbeider  og  tro  Ven  af  mig,  dels  for  at  nytte  Deres  siældne  Sind 
og  Finantz  Indsigter. 

Jeg  skylder  denne  Forandring  Sagerne,  thi  Finantzerne  ere  gaaede 
tilbage  ved  Tiidsomstændighederne,  vist  ikke  ved  Deres  Skyld,  men  De  kan 
ikke  skaffe  den  Tillid  i  disse  Sager,  nu  da  Løfterne  ikke  have  kundet  være 
holte.  Aldrig  skal  jeg  glemme  dette  Offer,  De  har  gjort  for  mig.  De  har  reddet 
Staten  derved,  og  har  derved  havt  den  siældne  Høimodighed,  hellere  at  opoffre 
sig  end  at  lade  Statens  Finantzer  falde. 

Jeg  skylder  Dem  Selv,  at  De  maae  fratræde  dette  Departement,  først 
fordi  Deres  Alder  tiltager,  der  er  meget,  som  De  bør  besigtige  og  Ordne,  som 
De  nu  ikke  kan,  og  dette  er  dog  fornødent,  inden  vi  begge  forlade  Verden; 
denne  Beroligelse  bør  De  have,  og  jeg,  som  Deres  Ven,  bør  skaffe  Dem  den. 
For  det  andet  er  den  Mand,  jeg  har  udseet  til  Deres  Efterfølger,  Oberdirecteur 
for  Rigsbanken  Moesting,  en  Mand,  der  er  Deres  Ven,  og  som  De  vist  vil 
hjelpe  i  alt,  hvori  han  maatte  have  Deres  Raad  og  Veiledning  fornøden. 

Jeg  beder  Dem  at  være  forvisset  om  min  ubegrænsede  Tilliid,  men(!) 
hvilken  jeg  er  Deres  altiid 

K.  d.  6.  Decem.   18 13.  meget  hengivne 

Frederik. 
Til 

Geheimestatsminister  Grev  Schimmelmann. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


47 


22—27.     Betænkninger  til  og  efter  det  andet  Statsraadsmøde 

den  6.  December  1813. 

22. 

Betænkning  fra  Geheimestatsminister  Frederik  Moltke 

6.  December  1813.^ 

Allerunderdanigst  Betænkning. 

Jeg  troer  at  opfylde  Deres  Majestæts  allerhøjeste  Villie  og  min  under- 
saatlige  Pligt,  ved,  i  Forbindelse  med  min  allerunderdanigst  indgivne  Betænk- 
ning angaaende  de  af  den  Østerrigske  Regiering  giorte  Forslag,  endvidere  i 
dybeste  Underdanighed  at  nedlægge  følgende. 

Enhver  af  Deres  Majestæts  troe  Undersaater  —  enhver  dansk  og  norsk 
Mand  maa  føle  retfærdig  Harme  i  trofast  Bryst  ved  det  nedværdigende  Forslag, 
som  bliver  paa  ny,  men  med  Modlfication  giort  Dannemarks  Regent.  En  af 
Deres  Majestæts  vigtigste  Provinser  skal  —  uden  foregaaende  Kamp  —  uden 
anden  antagelig  Grund  end  den,  som  Konvenienzen(?)  tilbyder,  overdrages  til 
Dannemarks  bitreste  Fiende.  Den  første  Tanke,  som  opstaaer,  det  første 
Ønske,  som  hver  god  Statsborger  giør,  er  naturligvis  det  at  ofre  Liv  og  Blod 
for  den  beste  Konge  og  hellere  falde  i  Kamp  i  Fædrenelandet  end  see  de 
Vilkaar  antagne,  som  fornærme  den  nationale  Værdighed  og  saare  Dannemarks 
Ære.  Besielt  af  disse  Følelser,  har  jeg  vovet  at  yttre  min  allerunderdanigste 
Formeening,  hvortil  jeg  ogsaa  her  holder  mig,  thi  kunde  man  antage,  at 
Statens  Kræfter  stod  i  Forhold  til  den  Kamp,  den  nu  er  udsat  for,  var  der 
Sandsynlighed  for,  at  man  med  væbnet  Magt  og  grundet  Haab  om  Fremgang 
kunde  gaae  Fienden  i  møde,  som  truer  med  Ødelæggelse,  saa  burdte  man 
overlade  sig  den  mægtige  Følelse,  som  griber  os  ved  Tanken  om  den  tilføjede 
Fornærmelse,  men  nu,  da  det  gielder  om  intet  mindre  end  om  Statens  Existenz, 
bør  man  vel  vogte  sig  for  ikke  at  betragte  Sagen  ensidigen,  ikke  skrækkes 
ved  Tanken  om  et  enkelt  Offer,  hvorved  det  hele  kunde  reddes,  ikke  see  ene 
paa  Øieblikket,  men  paa  den  store  Fremtids  Skiebne;  man  bør  uden  Tvil 
søge  at  kunne  grunde  sit  Haab  paa  saadanne  Forventninger,  som  den  sunde 
Politik  maatte  synes  at  retferdiggiøre.  Det  være  mig  allernaadigst  tilladt 
nærmere  at  forklare  mig.  I  Sverrigs  Bestyrer  Kronprinzen  har  Dannemark 
sin  største  —  maaske  sin  vigtigste  Fiende.  Saaledes  har  han  vist  sig  paa  den 
umiskendeligste  Maade.  I  Kronprinzen  fandt  Sverrig  det  bequemste  Redskab 
til  at  tilfreds  stille  sit  national  Had,  udvide  sine  Grændser,  erstatte  sit  lidte 
Tab  og  forstørre  dens  Magt.  Prinzen  har  viist  sig  kuns  alt  for  villig  dertil. 
Offentligen  har  han  jo  erklæret  at  ville  i  Norden  skabe  et  Scandinavisk  Rige, 
grundfestet  paa  Dannemarks  Ruiner.  Rusland,  som  kuns  havde  Finlands 
oforstyrrede  Besiddelse  for  Øinene,  og  Engelland,  som  i  Forening  med  dette 


>  SmL  Historisk  Tidsskrift  4.  Række  2.  Bd.  S.   59  flg. 


aS  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

Rige  attraaede  intet  saa  ivrigen  end  at  svække  Frankrigs  Magt  og  undergrave 
dens  Indflydelse  i  Tyskland,  begge  vare  glade  at  kunne  benytte  den  ærgierriges 
udbasunede  Talenter,  —  de  opflammede  hans  Ærgierrighed,  lovede  ham  alt, 
indvilgede  de  uretfærdigste  Vilkaar  og  underskreve  den  Tractat,  som,  naar  Ret- 
færdighedens og  Sandheds  Stemmer  engang  kunne  blive  hørte  for  Lidenskabernes 
vilde  Skrig,  vil  nævnes  med  Skiendsel  i  Aarbøgeme.  Begge  Magter  troe  nu  til 
Dels  ved  ham  at  have  opnaaet  deres  Øiemed;  nu  kan  ingen  af  dem  have 
nogen  politisk  Grund  til  at  gaae  videre  end  netop  at  opfylde  de  med  Kron- 
prinzen  indgaaede  Forpligtelser  paa  en  ham  tilfredsstillende  Maade.  Er  det 
rimeligt,  at  Engellands  og  Ruslands  Reg^eringer  skulde  vilde  understøtte  hans 
overdrevne  Paastand,  opfylde  hans,  for  dem  selv  fordervelige  Ærgierrighed? 
Skulde  de  finde  det  overensstemmende  med  deres  Landes  Interesse,  ved  at 
tilintetgiøre  Dannemark,  at  bringe  Sverrig  til  en  betydelig  Højde  og  dens 
Magt  forøget  med  Norges  Besiddelse?  Det  er  vel  tilladt  herom  at  tvile  og 
paa  denne  Setning  at  grunde  den  Formodning,  at  de  Forslag,  som  disse 
Magter  under  nu  værende  Conjuncturer  maatte  giøre  Deres  Majestæt,  ere  virke- 
ligen  meente«  i  samme  Forhold  som  de  ere  overensstemmende  med  deres 
Interesse;  jeg  tror  ikke,  at  de  nu  længer  handler  troeløse,  for  de  synes  ikke 
længer  at  vinde  ved  at  være  det.  Man  burde  maaske  saa  meget  mere  for- 
visse sig  herom,  da  Østerrigs  Regiering,  som,  saa  vidt  mig  er  bekiendt,  stedse 
har  yttret  venskabeligt  Sindelaug  mod  Deres  Majestæt  og  misbilliget  Sverrigs 
Fordringer,  nu  yttrer  Deeltagelse  i  Dannemarks  Skiebne  og  viser  sig  saare 
villig  til  at  bidrage  til  den  danske  Stats  Opretholdelse.  Det  er  paa  disse 
Grunde,  jeg  vover  at  tilraade  en  Forandring  i  Dannemarks  politiske  System 
og  at  gaae  fra  Alliancen  med  Frankrig  til  den  med  de  coaliserede  Magter. 
Intet  vilde  vel  være  mere  stridende  mod  Kronprinzens  Planer  —  intet  heldigere 
tilintetgiøre  hans  vidtudstrakte  ærgierrige  Hensigter  i  Norden.  Thi  hvad 
ønsker  han  vel  mere,  end  at  Dannemark  troeligen  vedblev  Forbundet  med 
Frankrig,  som  nu  og  i  det  mindste  i  lang  Tid  vil  være  ud  af  Stand  til  at 
hielpe  sin  allierte?  Hvad  seer  han  vel  hellere,  end  at  Dannemarks  Kraft 
svækkes  ved  denne  Alliance,  og  at  den  berøves  Handlens  og  Skibsfartens 
vigtige  Fordele?  Hvad  frygter  han  vel  mere  for,  end  at  Dannemark  skulde 
nærme  sig  Engelland,  og  maaskee  igien  tilbagevinde  de  Fordele,  som  Sverrig  ene 
høster?  Der  kan  vel  derfor  intet  være  ham  mere  magtpaaliggende  end  at  see 
os  saa  længe  som  mueligt  bortfiemede  fra  de  Magter,  som  kunne  bidrage  til, 
at  vi  samlede  igien  Kræfter  til  at  byde  Naboe  Magten  Spidsen.  Jeg  formaar 
ikke  at  indsee,  at  der  var  Anledning  til  at  bebreide  den  danske  Regiering 
enten  Ubestemthed  eller  Troløshed,  naar  den  forandrede  System.  Et  hvert 
Forbunds  væsentlige  Betingelse  er  Statens  Vel,  som  ved  samme  skal  befordres, 
enten  den  nu  indskrænker  sig  til  Sikkerheds  Haandhævelse  eller  udstrækker 
sig  [til]  Handlens  eller  andre  væsentlige  Fordele.  Naar  Staten  ikke  aliene  ved 
Forbundet  berøves  disse  Fordele,  men  endogsaa  trues  med  Opløsning  og 
Undergang  som  en  Følge  af  denne  politiske  Forbindelse,  da  ophøre  vist  nok 
ogsaa  alle  de  Forpligtelser,  som  Alliancen  maatte  paala^ge.    Dette  er  Tilfældet 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


49 


med  Frankrigs.  Vi  kan  ikke  ved  samme  beskyttes  mod  Overmagten,  som 
truer  vore  Grændser.  Om  man  endogsaa  kunde  formode,  at  Frankrig  vandt  i 
sin  Tid  igien  Kraft  til  at  modstaa  de  Fiender,  som  nu  overvælder  ham,  saa 
vilde  det  dc^  være  ligesaa  unyttigt  for  dens  Behersker  som  farligt  for  Danne- 
mark at  udsættes  for  en  ødelæggende  Kamp.  Det  synes  mig  ogsaa  høist 
rimelig^,  at  Keiseren  selv,  langt  fra  at  misbillige  dette  Skridt  eller  finde  i 
samme  Troløshed,  vilde  meget  mere  ansee  samme  for  det,  den  er  —  nemlig 
Omstændighedernes  uaf^^ærgelige  Virkning  og  en  Beslutning,  der  var  grundet 
i  Deres  Majestæts  Kierlighed  til  sine  Undersaatter  og  landsfaderlig  Omsorg 
for  dem.  Under  den  Forudsætning,  at  Deres  Majestæt  tog  samme,  vilde  det 
uden  Tvil  være  et  vigtigt  Formaal  for  Negotiationerne  i)  at  forskaffe  Prinz 
Ekmuhl  ubehindret  Tilbagemarch  med  sine  Troupper,  2)  at  erholde  Østerrigs 
Garantie  for,  at  Holstens  Grændser,  naar  Ekmuhl  forlod  dem,  var  sikre  for 
Sverrigs  Angreb,  og  3)  at  Vaabenstilstand  strax  maatte  finde  Sted.  Ligesom 
jeg  nu  er  af  den  allerunderdanigste  Formeening,  at  Omstændighederne  paa 
den  mest  bydende  Maade  tilskynde  at  forlade  den  franske  Alliance,  saa 
skulde  jeg  endvidere  troe,  at  Faren  for  Staten  er  st^en  og  dagligen  voxer 
til  den  Højde,  at  naar  endogsaa  Trondhiems  Overdragelse  skulde  blive  en 
ufinvigelig  Betingelse,  saa  maatte  man  hellere  indgaae  dette  dybt  saarende 
Vilkaar  end  at  lade  Staten  synke;  og  denne  min  allerunderdanigste  Formeening 
grunder  jeg  paa  følgende.  Forkastes  dette  Forslag,  saa  vil  Kronprindsen  af 
Sverrig  i  dette  Afslag  finde  Grund  til,  og  ile  med,  at  giøre  sine  Fordringer  i 
deres  hele  Omfang,  efter  Åbo  Tractaten,  giældcnde,  —  han  vil  endmere  for- 
bittre  de  coaliserte  Magter  mod  Dannemark  —  opflamme  dem  imod  os  og 
sætte  dem  ud  af  Stand  til  at  handle  til  vor  Fordeel,  om  de  endogsaa  vare 
dertil  tilbøielige,  hvorimod,  naar  denne  Betingelse  opfyldes,  da  opfordres  de 
at  sætte  Grændser  for  Kronprinzens  ærgierrige  Planer  og  give  Dannemark 
Garantie  for  det  øvrige  Norge.  Ved  Forbindelsen  med  Engelland,  som  Sverrig 
altid  ængstligen  vil  søge  at  afværge,  levnes  Dannemark  Haab  om  at  tilbage- 
vinde den  tabte  Provinz  —  et  Haab,  som  maatte  forsvinde,  naar  Dannemark 
var  allerede  svækket  i  sin  Grundvold.  Tronhiems  Overdragelse  vil  desuden 
aldrig  ansees  for  fiendtlig  fra  Dannemarks  Side,  og  Deres  Majestæts  troe  Nor- 
mænd,  som  have  erholdt  saa  mange  usvigelige  Prøver  paa  Deres  Majestæts 
utrættelige  Omsorg  for  dem,  vilde  sikkerligen  i  denne  Deres  Beslutning  see 
den  sørgelige,  men  uafværgelige  Virkning  af  en  ødela^gende  Krig  og  den  for 
Øieblikket  seierrige  Uretfærdighed,  som  Deres  Majestæt,  de  største  An- 
stramgelser  uagtet,  ikke  har  kunnet  forebygge.  Desuden  vilde  Overdragelsen 
dog  ikke  hindre,  at  Fienden  selv  maatte  søge  at  sætte  sig  i  Besiddelse  af 
Provinzen,  som  han  ikke  uden  efter  blodig  Kamp  vil  erholde.  Imidlertid 
skulde  j^  ansee  det  for  saare  vigtigt,  at  man  søgte  at  forebygge,  at  man 
ikke  forlangte  for  denne  saaledes  overdragne  Provinz  nogen  videre  Garantie 
dier  Sikkerhed,  hvorved  nye  Ulykker  til  Landets  Ødelæggelse  vilde  firemstaae. 
Endeligen  kan  jeg  ikke'  tilbageholde  den  Frygt,  at  Østerrig  næppe  vilde 
antage  Forslaget,  at  Negotiationerne  skulde  saaledes  indledes,  at  Grev  Bernstorf 

Duiftke  MAgsuiu.   5.  R.   IV.  7 


CO  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

fik  Befaling  at  b^ive  sig  til  Frankfurt  og  der  efter  en  uden  Tvil  meget  ud- 
videt Fuldmagt  indgaae  eller  forkaste  de  Propositioner,  som  de  coaliserte 
Magter  maatte  giøre.  Dette  vil  medtage  en  Tid  og  forvolde  en  Udsættelse, 
som  næppe  vil  stemme  med  de  krigsførende  Magters  Hensigter,  og  som  disse 
vilde  meget  mere  ansee  som  en  Udvei,  man  havde  foreslaaet  for  at  vinde  Tid 
og  oppebie  forandrede  Konjuncturer.  Øieblikket  udkræver  uden  Tvil  en  hastig 
og  kraftfuld  Beslutning,  og  jeg  skulde  derfor  være  af  den  allerunderdanigste 
Formeening,  at  man  uforbeholden  meddelte  det  Østerrigske  Gesandtskab  Deres 
Majestæts  Hensigter,  at  man  yttrede  Tillid  til  deres  Regiering  og  stolede  paa 
deres  venskabelige  Sindelaug. 

Dette  er  Synspuncter,  fra  hvilken  jeg  anseer  dette  for  Fædrenelandet 
saa  yderst  vigtige  Anliggende,  og  min  derpaa  grundede  Formeening  under- 
kaster jeg  i  dybeste  Underdanighed  Deres  Majestæts  Viisdom  og  allerhøiste 
Bedømmelse. 

Khn.  den  6te  Dec.   18 13.  Allerunderdanigst 

Moltke. 

23. 

Betænkning  fra  Grev  Joakim  Godske  Moltke* 

6.  December  1813. 

Fienderne,  imod  40000  Mand,  have  begyndt  at  trænge  ind  i  Holsteen, 
og  kand  lettelig  derfra  gaae  videre  til  Slesvig  og  Jylland  formedelst  deres 
overlegne  Antall,  mod  hvilken  vor  magt,  den  militaire  Modstand  af  8000 
Mand  fra  dansk  Side  alleene,  ikke  vil  være  tilstrækkelig,  da  de  Franske  op- 
give Holsteens  Beskyttelse,  for  med  deres  heele  Styrke,  12000  Mand,  at 
kunde  dække  Hamborg.  Dette  synes  saa  meget  mindre  mulig,  som  det  danske 
Auxiliair  Corps  udi  nogle  Maaneder  ei  have  faaet  de  Penge,  som  de  Franske 
havde  tilstaaet.  Endnu  vanskeligere  giøres  Holsteens  Forsvar  ved  den  nu 
værende  uheldige  Stemning  i  Holsteen  og  tillige  derved,  at  Soldaterne  foruden 
Penge  skulde  ogsaa  lide  Mangel  paa  adskillige  Munderingsstykker. 

Norges  Tilstand  skal  være  i  høi  Grad  beklagelig;  atter  ere  13  Skibe 
ladte  med  Kornvahre  til  Norge  tagne  af  Fienden,  og  dette  Land  ønsker  en 
Fred  som  sit  eeneste  Rednings  Middel. 

Danmark  er  ved  de  af  Krigen  flydende  Trængsler  og  Byrder  saa  stærkt 
medtaget,  at  det  ikke  længere  kand  udholde  at  bære  dem. 

Financemes  Tilstand  er  saa  ulykkelig,  at  neppe  uagtet  alle  de  Paalæg, 
der  ere  anordnede,  dette  Aars  Udgifter  kand  bestrides,  langt  mindre  de  uhyre 
Summer  tilveiebringes,  som  Armeens  Underholdning  og  Norges  Proviantering 
vil  udfordre,  dersom  Krigen  i  næste  Aar  skal  vedvare.  Alleene  Freden  kand 
standse  disse  Ulykker. 

Da   nu   saa   mange   bedrøvelige   Omstændigheder   sammenstøde   for   at 


*  Den  7de  December  udnævnt  til  Geheimcstatsminister. 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


51 


nedtrykke  og  overvælde  Staten,  bliver  det  en  smertelig  Nødvendighed  at  nytte 
Kdseren  af  Østerrigs  Ønske  for  den  Danske  Stats  Varighed,  som  Greverne  af 
Mettemicb  og  Bombelles  have  tilkiend^vet. 

Det  indstilles  derfore  allerunderdanigst  til  Deres  Majestæts  allerhøjeste 
Bestemmelse,  at  der  søges  ved  Greve  Bombelles  at  erholde  den  tilbudne 
Vaabenstilstand,  som  General  Walmoden  er  bemyndiget  til  at  indgaae,  for 
siden  ved  kloge  Underhandlinger,  som  kunde  understøttes  ved  et  Brev  fra 
Deres  Majestæt  til  Kejseren  af  Østerrig,  at  vinde  en  Fred  paa  Vilkaar,  der 
kunde  forebygge  de  Danske  Staters  Opløsning. 

Kiøbenhavn  den  6.  December  1813.  Allerunderdanigst 

J.  G.  Moltke. 


24. 

Betænkning  fra  Finansminister  Grev  E.  H.  Schimmelmann^ 

6.  December  181 3. 

Deres  Majestæt  vilde  allernaadigst  tillade,  at  jeg  endnu  engang  i  dy- 
beste Ærefrygt  foredrager  min  Meening  og  mine  Syns-Puncter  i  det  vigtige 
Anliggende,  som  i  Dag  skal  tages  i  Overvejelse.  — 

Jeg  synes,  at  Grev  Pombels  Sendelse  i  Statens  nu  værende  StiUing  i 
et  hvert  Tilfælde  maa  ansees  som  en  gunstig  Begivenhed,  som  Forsynets  Vink. 

Danmark  var  fra  alle  Sider  omringet  af  mægtige  og  sejerrige  Fiender.  — 
Det  var  adskilt  fra  sin  eneste  Bundsforvandt.  —  Det  stod  ængstet  i  sit  indere 
og  forladt  af  hver  udvortes  Stytte,  alene. 

Det  havde  neppe  et  Middel  tilovers  til  at  giøre  sine  overlegne  Fiender 
Forslag,  der  paa  nye  kunde  afvises  med  Stolthed. 

Kampen  mod  dem  var  farlig  og  ulige.  I  denne  Danmarks  Stilling 
fatter  Kejseren  af  Østerrige  den  Beslutning  at  giøre  Deres  Majestæt  Propor- 
tioner, for,  saa  meget  det  efter  hans  Forhold  til  de  mod  Frankrige  coaliserede 
Magter  kan  afhænge  af  ham,  at  afværge  fra  det  danske  Monarchie  de  Farer, 
der  truer  det  med  Tilintetgiørelse.  —  Kejseren  giør  dette  Skridt,  hvilket  neppe 
var  at  vente,  i  Forstaaelse  med  Engelands  Ambassade  ved  sit  Hoff,  der  af  sin 
Regiering  maa  være  authoriseret  dertil.  —  Jeg  formaaer  ikke  at  tænke  mig 
nogen  Bevæggrund  for  det  østerrigske  cabinet  til  i  det  Anliggende  at  overtage 
en  tvetydig  Rolle,  og  lige  saa  lidet  for  England  til  i  Fællesskab  at  virke  til 
saadan  en  Plan.  —  Ingen  af  de  med  Sverrig  coaliserede  Magter  har  nu  en 
politisk  Interesse  at  understøtte  dets  uretfærdige  Fordringer  paa  Norge  eller 
en  Deel  af  samme.  Østerrige,  som  er  tiltraadt  Forbundet  mod  Danmark,  kan 
ikke  have  en  slig  Interesse.  —  Da  Krigen  ifior  udbrød  imellem  Rusland  og 
Frankrig,  syntes  det  sidstes  Magt  næsten  uimodstaaelig;  hver  Bistand  imod 
samme  var  af  stor  Vægt ;    da   Lejligheden  viste  sig  til  at  vinde  og  kiøbe  en 


Blev  7de  December  afskediget  som  Finans-  og  Kommerceminister. 


H^ 


c  2  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

slig  Bistand  af  Sverrig  og  Prindsen  af  Pontecorvo,  blev  Danmark  givet  ham 
til  Friis.  Men  nu  har  meget  højligen  og  i  en  Grad  forandret  sig,  som  aldrig 
kunde  ha^bes.  Frankrig,  dengang  nær  ved  det  sidste  Trin  af  uomstødelig 
Storhed  og  Fastlandsherredømme,  maa  nu  selv  forsvare  de  egne  saa  langt 
overskredne  Grændser.  Nu  er  det  ikke  mere  paafaldende,  at  man  erindrer  sig 
den  svenske  Cron-Prindses  oprindelige  Stilling,  om  man  endnu  skaaner  den 
forige  franske  Mareschal,  hvis  Fremgangs-Maade  opvækker  Skindsyge  og  hvis 
Pretensioner  vise  sig  uvane.  Det  glorige  danske  Dynasties  ærværdige  Ælde, 
hvormed  næsten  ingen  anden  Stats  Alder  kan  sammenlignes,  vil  tillige  ihu- 
kommes. Det  er  naturligt,  at  i  særdeleshed  Østerige,  hvis  man  beskjæftiger 
sig  med  igien  at  indføre  det  forige  Europas  Ligevægt,  ogsaa  af  denne  Grund 
og  af  Tilbøjelighed,  der  kan  have  sin  Kilde  i  en  lang  Alliance  med  Danmark 
og  i  Venskab  og  Agtelse  for  Deres  Majestæt,  er  betænkt  paa  det  danske 
Monarchies  Opretholdelse.  Til  Englands  og  Ruslands  sande  Interesse  maa 
denne  Opretholdelse  svare.  Grev  Metternig,  hvis  Anseelse  og  Indflydelse  nu 
ere  saa  store,  kan  sætte  sin  Berømmelse  og  Ære  deri. 

For  at  kunne  giøre  den  tilbudne  Mediation  muelig  har  Østerige  med 
Hensyn  til  de  Forpligtelser,  der  endnu  binde  England  og  Rusland,  maattet 
foreslaae  de  giorte  Betingelser.  Uden  Tvivel  skeer  det  imod  dets  Villie.  Man 
er  berettiget  til  at  troe,  at  det  vil  giøre  alt,  for  at  Følgerne  deraf  bliver  mindre 
trykkende  og  skadelige. 

I  deres  Opfyldelse  kan  det  politisk  tage  ikke  nogen  anden  Deel  end 
ikkun  for  saa  vidt,  at  dets  Forhold  til  de  allierte  derved  ikke  compromitteres. 
I  Statens  nærværende  Stilling  maa  man  efter  min  Mening  ansee  det  for  en 
gunstig  Omstændighed,  at  Østerige  forbinder  den  tvungne  Betingelse,  som 
det  har  seet  sig  nød  til  at  give,  med  et  Tilbud  af  Flaadens  og  de  vestind. 
Coloniers  Restitution. 

Sluttes  Freden  med  England  ikke  nu  og  ikke,  forinden  Fienden  er 
trængt  ind  i  Landet  og  har  bemægtiget  sig  af  et  Pant  for  sine  Fordringers 
Opfyldelse,  saa  formaaer  jeg  ikke  at  øine  en  saadan  Forandring  i  Tingenes 
Gang,  der  kunde  blive  et  motif  for  England  til  Flaadens  og  coloniernes  Re- 
stitution. 

Anseer  jeg  Sund  Toldens  Vedligeholdelse  som  en  Følge  heraf,  giør 
Monarchiet  herved  i  Ulykken  et  stort  Skridt  til  at  styrke  sig  til  den  Tids 
Punct,  hvori  det  atter  kan  giøre  sin  Ret  giældende. 

Desforuden  tilbyder  man  Erstatning  for  Trondhiem.  Tilbuddet  er  ube- 
stemt og  vaklende.  Det  har  dog  imidlertid  den  Fordeel,  at  den  aabner  en  Vej 
til  fremtidig  Underhandling.  Betingelsen  af  Flaadens  Restitution  kan  paa 
mangfoldig  Maade  fortolkes  i  England,  naar  den  ikkun  indeholdes  i  alminde- 
lige Udtryk. 

Det  er  ikke  mere  mueligt  at  restituere  en  Deel  af  de  tagne  Skibe,  de 
er  ikke  mere  til;  anderes  Tilstand  giøre  det  ikke  ønskeligt  at  erholde  den 
tilbage,  —  hvad  der  skal  forstaaes  ved  Flaadens  Restitution,  blev  altsaa  en 
Gienstand  for  fremtidig  UnderhandUi^. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  55 

Men  er  disse  første  Erstatning  Vilkaar  ubestemte,  saa  er  Betingelsen 
af  Trondhj:  Afstaaelse  det  ligeledes.  Da  det  ikke  afgiøres,  hvorledes  og  naar 
det  skal  overleveres,  saa  kan  af  denne  Ubestemthed  dog  ogsaa  drages  For- 
deel  i  Conjuncturerne,  der  kunne  indtræffe.  Ved  den  Ulykke,  der  skal  bæres, 
finder  jeg  det  endvidere  en  meget  gunstig  Omstændighed,  at  Dmrk:  ikke 
længere  har  at  underhandle  med  Sverrig  og  under  dets  Indflydelse.  Men  jeg 
tør  allerund.  )^re,  at  alle  foreliggende  Fordeele  efter  min  Indsigt  ikke  vilde 
kunne  benyttes  i  deres  hele  Omfang,  dersom  man  ikke  viste  Østerige  fuld- 
kommen Tillid,  eller  dersom  denne  i  det  mindste  ikke  har  Udseende  af  at 
være  uindskrænket.  —  At  giøre,  saa  at  sige,  Vor  Sag  til  Østerigs;  at  op- 
vække deres  Æresfølelse,  der  have  foranlediget  disse  Syns-Puncter;  at  styrke 
det  venskabelige  Sindelav  med  Deres  Majest:  synes  mig  at  maatte  være 
Hoved  Bestræbelsen,  hvorved  Offeret,  hvis  det  besluttes,  mueligen  tillige  kan 
forbindes  med,  hvad  i  Landets  Stilling  maa  ansees  som  Fordeele.  —  I  Fald 
disse  Syns-Puncter  fortiene  Opmærksomhed,  saa  maa  jeg  endnu  allerund: 
berøre  følgende. 

Man  maa  vove  i  dette  store  Anliggende;  det  synes  uundgaaeligt  at 
sætte  sig  udover  ufuldkomne  Former.  Kan  ikke  det,  som  constituerer  Hoved 
Sagen,  ansees  som  afgiort,  saa  maa  en  intremediaire  Tilstand  indtræde,  der 
yderst  vanskelig  baade  med  Hensyn  til  indvortes  og  udvortes  Forhold  vil  være 
at  bære,  og  hvori  hver  Beslutning,  der  tages,  er  uadskillelig  fra  Tvivl,  uden  at 
dens  Følger  kunne  beregnes. 

I  Henhold  til  disse  Bemærkninger  og  til  de  øvrige,  denne  Gienstands 
Overvejelse  vedkommende,  fra  andre  Sider  anførte  Betragtninger  kan  jeg  ikke 
andet  end  allerund:  raade  Deres  Kongelige  Majestæt,  at  Østeriges  mediation 
antages  i  alle  dens  Følger  og  under  den  bedst  muelige  Form,  hvis  Bestem- 
melse jeg  maa  overlade  til  mere  prøvede  Indsigter.  De  Farer,  der  truer 
Statens  udvortes  Stilling,  er  allerede  tilstrækkelig  berørte.  De  indre  ere  ikke 
mindre  store;  blandt  disse  er  den  financielle  en  af  de  vigtigere;  Jeg  maa  i 
den  Henseende  allerund:  tilføje,  at  de  ordinaire  Indtægter  dagligen  formindskes, 
at  extra  Resourcer  langsomt  bliver  disponible,  og  at  '  Stats  Gassens  For- 
l^cnhed  næsten  er  steget  til  det  højeste  —  jeg  kan  ikke  beregne  de  Følger 
af  et  svundet  Haab  om  en  bedre  Tilstand;  frygtelig  ville  de  i  Øieblikket  selv 
vise  sig. 

Jeg  maa  tilstaae,  at  jeg  ikke  formaaer  at  indsee,  hvorpaa  Penge- Vel- 
stand, credit  og  Mueligheden  af  frivillige  og  tvungne  Laan  og  nye  Indtægter 
kunde  støttes,  naar  Gnmdvoldene  af  alt,  hvor  paa  Financer  bygges,  selv  bæve 
og  styrte  sammen. 

Udsatte  man  derimod  ikke  længe  at  befæste  disse  Grundvolde,  som 
endnu  er  til,  saa  viste  sig  endnu  mange  brugelige  Midler  og  Udveje. 

Kiøbenh.  den  6.  Decbr.   18 13. 

Allerunderdaningst 

E.  H.  Schimmelmann. 


J^  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


25- 

Betænkning  fra  Geheimekonferensraad   Ove  Malling 

8.  December  1813. 

Allerunderdanigst  skriftlig  Gientagelse 

af 
de  Bemærkninger   og   den  Meeningsyttring,    som  Undert^nede  vovede 
at   fremstille   i   den   extraordinaire   Forsamling  d.   6.  Dec.  d.  A.,    efter   aller- 
høieste  Befaling  afgiven. 


'  Under  foregaaende  Deliberation  og  i  min  skriftligen  indgivne  aller- 
underdanigste Betænkning  af  4.  d.  M:  har  jeg  efter  det,  som  da  var  blevet 
mig  bekiendt  om  Tingenes  Stilling,  anseet  saavel  Tronhiems  Stifts  Af- 
staaelse  til  Sverrig  som  Fratrædelsen  fra  Alliancen  med  Frankrig, 
naar  dermed  skulde  være  forbundet  strax  at  vende  Vaaben  mod  dette  Rige, 
for  høist  betænkelig  og  allerunderdanigst  henstillet:  om  man  ikke  kunde  ind- 
skrænke sig  til  blot-  Fratrædelse  fra  den  franske  Alliance  og  forbeholde  Neu- 
tralitet, og  til  at  give  i  Øvrigt  den  hidsendte  østerrigske  Negociateur,  i  det 
mindste  saalænge  hans  Andragender  endnu  kun  vare  mundtlige,  almindelig 
Forsikring  om  at  ville,  med  særdeles  Agtelse  for  det  Vienske  Hofs  Media- 
tion,  gaae  ind  i  nærmere  formelig  Negociation  om  fleere  Foreeninger,  som 
kunne  være  værdige  og  fra  alle  Sider  antagelige,  imidlertid  Vaabenstilstand 
paa  Grændserne. 

Men  da  af  det,  som  i  Forsamlingen  d.  6.  d.  M:  nærmere  og  omstæn- 
deligere af  Ministeren  for  de  udenlandske  Sager  foredroges  og  ellers  oplystes, 
er  erfaret: 

at  den  østerrigske  Negociateur  i  Foreening   med  det  vienske  Hofs  her- 
værende Minister  paatrænge  om  meer  positive  Forsikringer, 
at  Vaabenstilstand  ellers  ikke  kan  ventes, 

at   Frankrig,    langt   fra  ikke  har  opfyldt  sine  tractatmæssige  Forpligtel- 
ser,   enten   i   Henseende  til  Antal  af  franske  Tropper  til  Grændsens 
Forsvar,    eller   væbnede   Krigsfartøier   paa   Elven,    eller   Sold   til   de 
danske  auxiliair-Tropper,  eller  i  anden  Maade, 
at  Prindsen   af  Ekmiihl   har  trukket  og  trækker  sine  Tropper  til  Ham- 
borg og  er  kun  omtrent   12000  Mand  stærk, 
at  det  danske  Corps  ved  Grænsen  er  kun  circa  8000  Mand, 
at  Kronprindsen  af  Sverrig,   som  i  Foreening  med  General  Walmodens 
Corps  skal  være  i  det  mindste  40000  å  50000  Mand  stærk,  nærmer 
sig  meer  og  meer  til  Grændsen, 
at  Kossakker  fra  disse  Corps  allereede   have  viist   [sig]  paa  holsteensk 
Grund, 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  te 

at  Holland   er  i  fuld  Opstand,    og  at  i  Italien,    som   lokkes,    trues   og 

loves  Hielp  fra  Engellænderne,  ulmer  det  til  Udbrud, 
at  den  engelsk-spanske  Armee  har  fremtrængt  indtil  ind  paa  fransk  Grund, 
at  nyeligen  en  Deel  Komskibe,  udgangne  fra  Jylland  for  at  søge  Norge, 
ere  opbragte  af  Fienden,    der  blokkerer  mod  saadan  Korn-Overførsel 
endnu  strængere  end  forhen, 
at  dersom  Hertugdømmerne  og  Jylland  oversvømmes  af  den  mod  Grænd- 
sen  sig   nærmende   overlegne  Magt,    vil  Kom   derfra   til  Norge   saa 
meget  mindre  kunne  udgaae,  og  dette  Rige  da,  ved  et  nyt  og  værre 
Hungers  Aar  end  det  sidste,  bringes  til  Fortvivlelse, 
saa  have  disse  sammentængende  Omstændigheder  og  den  overhængende 
Fare,  som  deri  fremviser  sig,  foranlediget  flere  af  de  Mænd,  som  Deres  Maje- 
stæt  allemaadigst   har   kaldet   til   Deliberationerne,    til   at   gaae   over   til   den 
Meening,    at  det  var  raadeligst  i  et  Øjeblik  som  dette  at  nærme  sig  meer  til 
det  Vienske  Hofs,    som  det  synes,    mod  Danmark  velsindede  Forsiage,    for  at 
see  Faren  strax,    om  mueligt,    standset,    og  dernæst  at  vente  af  Tid  og  Om- 
stændigheder og  een   saa   formaaende  Magts  Mellemkomst  et  heldigere  ende- 
ligt Udfald  end  det,  der  ellers  nu  kunde  formodes,  naar  Fienden  maatte  ind- 
trænge i  Holsteen  og  derfra  gaae  videre. 

Denne  Meening  har  ogsaa  jeg,  alle  foranførte  Omstændigheder  overvejede, 
ikke  kunnet  undslaae  mig  for,  nu  at  tiltræde  saaledes, 

1.  at  naar,  ved  den  nu  i  Gang  værende  Negociation,  Vaabenstilstand 
strax  kan  sluttes,  og  derefter  umiddelbarligen  frie  Handel  og  Skibs&rt 
imellem  Danmark,  Norge  og  Hertugdømmerne  aabnes,  samt  de  øvrige 
Fordele,  som  ved  Forbindelsen  med  de  Allierede  Magter,  i  sær  med 
Engelænderne,  ere  muelige  og  giensidigen  billige,  kunne  erholdes,  da 
vilde  Fratrædelsen  fra  Forbundet  med  Frankrig  og  Overgang  til 
Forbund  med  de  allierede  Magter  nu  være  ligesaa  tilraadeligt  som,  efter 
de  forandrede  Omstændigheder,  hos  Frankrig  selv  undskyldeligt,  dog  at 
paa  alle  muelige  Maader  maatte  undgaaes,  at  de  danske  Tropper  sættes 
i  Nødvendighed  til  strax  at  handle  fiendtligt  imod  det  Ekmiihlske 
Corps,  med  hvilket  det  nu  er  forbundet;  og  at  de  ei  heller  nogensinde 
kom  i  Nødvendighed  til  at  staae  under  Over  Commando  af  Kronprind- 
sen  af  Sverrig,  som  efter  sin  Interesse  og  sine  Hensigter  mod  Danmark 
intet  hellere  kunde  ønske  end  at  see  dem  ødelagte, 

2.  at  naar  det  til  førbemeldte  Øjemeed,  og  for  at  fremme  det  ønskede 
Fredsværk,  maatte  være  uomgiængeligen  nødvendigt,  at  den  danske 
Stat  maatte  giøre  en  Opoffrelse,  da  maatte  dog,  saalænge  og  saa  meget 
som  mueligt,  holdes  tilbage  med  navnligen  at  bestemme  Trondhiems 
Stift,  og  Opmærksomheden  langt  hellere  ledes  hen  til  nogen  anden 
Deel  af  Staten,  saasom  de  vestindiske  Øer  eller  Besiddelserne  i  Ost- 
indien, de  nordlige  Øer,  Bornholm,  ja  selv  Hertugdømmet  Holsteen, 
alle,  hver  for  sig,  mindre  vigtige,  mindre  integrerende,  men  meer 
usikre  Besiddelser  end  Tronhiems  Stift. 


c 6  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

Vel  kunde  der  maaske  være  Glimt  af  Haab  til,  at  naar  endog  For- 
sikring var  givet  om,  at  Tronhiems  Stift  skulde  ved  Fraskrivelse  af  Deres 
Majestæts  Ret  vorde  afstaaet  imod  fuldkommen  antagelig  og  betryggende 
Vederlag,  der  da  ved  nærmere  Omhandlinger  i  Henseende  til  Vederlaget, 
kunde  bevirkes,  at  Forsikringen  under  forandrede  Omstændigheder,  saaleedes 
som  forhen  er  skeet,  kunde  tages  tilbage.  Ogsaa  er  det  uafgjort,  hvorvidt 
Nordmændene  i  Tronhiems  Stift  vilde  godvilligen  underkaste  sig  svensk  Herre- 
dømme. Men  blot  at  det  blev  bekiendt  i  Norge,  at  Paastanden  om  Afstaaelsen 
var  indvilget,  kunde  letteligen  der  give  en  Sensation,  hvis  Følger  ikke  kunne 
beregnes,  med  mindre  det  gjordes  Nordmændene  klart,  og  deres  Selvfølelse 
tillod  dem  at  fatte,  at  Offeret  var  tilstaaet  for  at  redde  hele  Norge  for  uude- 
blivelig  Hungers  Nød.  — 

Saaleedes  mit  mundtlige  Foredrag  her,  efter  Befaling,  skriftligen  igientaget. 

Allerunderdanigst 
Kiøbenhavn  d.  8.  Dec.   18 13.  Malling. 


26. 

Betænkning  fra  Geheimestatsminister  J.  S.  Møsting^ 

8.  December  181  3. 

Fra  Finants-Minister  Møsting. 

Allerunderdanigst  Betænkning. 

Deres  Kongelige  Majestæt  har,  ved  Allerhøjeste  Rescript  af  7.  denne 
Maaned,  Allernaadigst  befalet  mig,  skrivtlig  allerunderdanigst  at  indsende,  hvad 
jeg  i  den,  efter  Allerhøjeste  Befaling,  den  6.  denne  Maaned  holdte  Forsamling 
mundtlig  har  tilføjet  min  forhen  allerunderdanigst  indleverede  skrivtlige  Be- 
tænkning over  de  af  den  Kayserlige  Østrigske  Kammerherre  Grev  Bombelles 
overbragte  Freds  Forslag. 

Min  over  denne  Sag  yttrede  allerunderdanigste  Formeening,  at  det  ikke 
var  tilraadeligt  at  indlede  en  Negociation  med  Grev  Bombelles  og  Grev  Lytzow, 
var  bygget  paa  den  Forventning,  at  det  Kejserlige  Franske  Corps  under 
Prindsen  af  Eckmuhls  Commando  vilde  i  Foreening  med  Deres  Kongelige 
Majestæts  Tropper  forsvare  den  Holsteenske  Grændse.  Jeg  ansaa  derfor  det 
Kayaerlige  Franske  Corps  Styrke  for  saa  betydelig,  at  begge  Corps  kunde 
foreenede  giøre  en  virksom  Modstand  til  Grændsens  Forsvar. 

Under  disse  Forudsætninger  forekom  det  mig  i  alle  Henseende  meget 
betænkeligt  at  forlade  den  Franske  Alliance,  førend  man  havde  Vished  om 
billige  Freds  Betingelser  fra  de  allierede  Magters  Side,  og  denne  Vished 
kunde  man  ikke  have  ved  at  negocere  med  Grev  Bombelles  og  Grev  hytzov/y 
saalænge   de   ikke   vare   forsynede  med  de  dertil  fornødne  Fuldmagter.     Men 


'  7de  December  udnævnt  til  Finansminister,  Præsident  i  Rentekammeret  m.  m. 


Polii.   Forhandlinger  i  Decbr.    1813  og  Jan.   1814. 


57 


siden  min  fremførte  skrivtlige  allerunderdanigste  Betænknings  Indlevering  har 
Sagens  Omstændigheder  aldeles  forandret  sig. 

Prindsen  af  Eckmuhl  har  erklæret,  at  han  ikke  kunde  medvirke  til  den 
Holsteenske  Grændses  Forsvar,  som  han  gandske  maatte  overlade  Hans  Durch- 
laugtighed  General,  Prinds  Friderick  af  Hessen.  Ved  denne  Erklæring  er  det 
første  og  væsentligste  Skridt  til  den  Franske  Alliances  Ophævelse  skeedt  fra 
Fransk  Side. 

Det  er  nu  ikke  Deres  Majestæt,  der  forlader  denne  Alliance,  men  det 
er  den  Franske  Marskall  Prindsen  af  Eckmuhl,  der  er  fratraadt  samme  i  det 
første  Tilfælde,  hvor  denne  Alliance  kunde  være  til  F'ordeel  for  Deres  Konge- 
lige Majestæt.  Ved  denne  Erklæring  falder  alle  Betænkeligheder,  fra  denne 
Side  betragtet,  bort,  og  hele  Europa  vil  og  maa  erkiende  Forandringen  i 
Deres  Majestæts  politiske  System  for  aftvungen  og  retfærdig. 

Efter  den  anførte  Erklæring  bortfalder  ogsaa  de  Betænkehgheder,  det 
efter  min  forhen  yttrede  allerunderdanigste  Formeening  vilde  have  at  indlade 
sig  i  Negociation  med  Mænd,  der  ikke  ere  forsynede  med  de  dertil  fornødne 
Fuldmagter. 

Det  ved  Grændsen  staaende  Kongelig  Danske  Armé  Corps  er  langt  fra 
ikke  stærk  nok  for  allene  at  kunde  modstaae  den  anrykkende  m^et  over- 
l^ne  Fiende. 

Deres  Majestæts  Tropper  ville  vist,  besiælede  af  tro  Hengivenhed  for 
Konge  og  Fædreneland,  fægte  med  Tapperhed  og  Mod,  men  Overmagten 
er  for  stor,  for  at  kunde  vente  Kampens  hældige  Udfald.  Under  disse  Om- 
stændigheder kan  der  blot  vindes,  men  i  ingen  Henseende  tabes  ved  at  ind- 
lade sig  med  Grev  Bombelles  og  Grev  Lytzow.  Kan  Fiendens  Indmarsch 
eller  Standsning  derved  bevirkes,  saa  er  meget  vundet.  Uden  strax  at  indlede 
en  N^ociation  kan  dette  ikke  ventes.  De  allierede  Tropper  vil  da  over- 
svømme og  ødelægge  begge  Hertugdømmene  og  Nørre  Jylland  og  derved 
giøre  en  heldigen  Freds  Negociation  meget  vanskeligen. 

Den  fiendtlige  Invasion  vil,  om  den  endog  ikkun  varer  en  kort  Tid,  giøre 
Kongeriget  Norges  Forsyning,  under  en  paafølgende  Fred,  meget  vanskelig. 
Thi  om  Hertugdømmerne  og  Nørre-Jylland  udplyndredes  af  Fienden,  saa  vil  i 
disse  Provindser  ingen  Korn  F'orraad  haves,  som  kunde  opsendes  til  Norge. 

Paa  Grund  af  det  allerunderdanigst  anførte  kan  jeg  ikke  andet  end 
allerunderdanigst  tilraade  at  antage  den  af  Grev  Bombelles  og  Grev  Lytzow 
foresiaaede  Basis  til  Freds  Negociationen  og  derved  at  bevirke  en  øjebliklig 
Vaabenstilstand. 

Jeg  nærer  derfor  det  Haab,  at  det  under  de  fortsatte  Underhandlinger 
vil  lykkes  Deres  Kongelige  Majestæts  Befuldmægtigede  at  afvende  den  nu  giorte 
Paastand  paa  Stiftet  Tronthiems  Afstaaelse  til  Sverrig,  der  ikke  engang  synes 
at  kunde  bestaae  med  de  øvrige  allierede  Magters  Fordeel. 

Kiøbenhavn  den  8.  December  1813. 

Allerunderdanigst 

J.  S.  Møsting. 


Danske  Magaain.    5.  R.  IV. 


8 


c  8  Polit.   Forhandlinger  i  Decbr.    1813  og  Jan.    18 14. 


27. 

Betænkning  fra  Geheimekonferensraad  R.  Sehested' 

9.  December  181 3. 

Allernaadigste  Konge. 

Til  allerunderdanigst  Efterlevelse  af  Deres  Kongelige  Majestæts  aller- 
høieste  Befaling  i  Reskript  af  7de  d.  M.  skrivtligen  at  indsende,  hvad  JQg 
mundtligen  har  tilføiet  min  under  4de  d.  M.  allerunderdanigst  meddeelte  skrivtlige 
Betænkning  over  det  af  det  Keiserlige  Østerrigske  Kabinet  frembragte  Forslag 
til  Fredens  Gienoprettelse  mellem  Deres  Majestæt  paa  den  eene  og  Keiseren 
af  Rusland,  Kongen  af  Preussen  og  den  Engelske  Regiering  paa  den  anden 
Side,  skulde  jeg  herved  for  Deres  Majestæts  Trone  allerunderdanigst  andrage 
følgende. 

Imod  den  af  F'orslagets  Punkterne  straxen  at  aftræde  Tronhiems  Stift 
til  Sverrig  har  jeg  i  min  allerunderdanigste  Betænkning  af  4de  dennes  bestemt 
erklæret  mig.  —  Foruden  de  i  samme  anførte  Grunde  var  ogsaa  Overdragelses 
Maaden  af  denne  Provints,  dersom  Deres  Majestæt  skulde  finde  Dem  foranlediget 
til  at  giøre  dette  Offer,  mig  uforklarlig;  det  forekom  mig,  at  ved  enhver  Af- 
staaelse  af  en  Eiendom,  den  være  hvilkensomhelst  den  vil,  maae  det  afstaaede 
kunne  tages  i  Besiddelse;  da  den  Svenske  Regiering  nu  ikke  med  Vaabnenes 
Magt  har  bemægtiget  sig  Tronhiems  Stift,  saa  troede  jeg,  at  Deres  Majestæt 
i  Cessions  Tilfælde  maatte  ansees  pligtig  til  at  overlevere  denne  Deel  af 
Staten  til  den  Svenske  Krone,  og  naar  nu  Deres  troe  og  hengivne  Undersaatter 
i  Tronhiems  Stift  ikke  frivilligen  vilde  overgive  sig,  som  de  efter  den  Kiend- 
skab,  jeg  har  om  denne  Deel  af  mit  Fødeland,  under  ingen  Omstændigheder 
vilde  indvilge,  kiendte  jeg  intet  andet  Middel,  end  at  Deres  Majestæt  ved 
Hielp  af  Deres  Tropper  tvang  Indbyggerne  til  at  underkaste  sig  et  fremmed 
og  forhadt  Aag,  hvorved  det  skrækkeligste  af  alle  Onder,  Tvedragtsaanden  og 
Borgerkrigens  Rædsler,  vilde  udbryde. 

Denne  Tanke,  Allernaadigste  Konge,  var  mig  for  oprørende  til,  at  jeg 
ved  at  berøre  denne  Streng  vilde  saare  Deres  Majestæts  saa  dybt  følende 
Hierte,  og  dette  er  Grunden,  hvorfor  jeg  i  min  først  nedlagte  allerunderdanigste 
Betænkning  har  forbigaaet  at  omtale  denne  Materie;  men  da  jeg  i  den  under 
6te  d.  M.  af  Deres  Majestæt  allernaadigst  sammenkaldte  Forsamling  af  nogle 
af  Deres  troe  Mænd  erfarede,  at  den  Keiserlige  Østerrigske  Gesandt  havde 
paa  Geheime  Statsminister  Rosenkrantz's  Forespørgsel,  hvorledes  Cessionen 
skulde  finde  Sted,  svaret,  at  dette  blev  den  Svenske  Kronpr indses 
Sag,  saa  troede  jeg  at  burde  forandre  min  allerunderdanigste  Formeening 
derhen,  at  det  vilde  være  mindre  betænkeligt,  om  Deres  Majestæt  gav  efter 
for    Coalitionens    Fordring    paa   at   afgive    Tronhiems    Stift,    naar   intet   andet 


*  Den  7de  December  udnævnt  til  Præsident  i  Økonomi-  og  Kommercekollegiet. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.    18 14. 


59 


Middei  var  tilovers  for  at  redde  Staten  fra  den  overhængende  Fare.  —  Denne 
Deres  Majestæt  saaledes  aftvungne  Afstaaelse  vilde  altsaa  kun  være  et  tomt 
Løvte,  da  jeg  holder  mig  overbevist  om,  at  Sverrig  med  egen  Kraft  vanske- 
Ugen  skulde  kunne  undertvinge  de  kiække  Indbyggere  af  Tronhiems  Stift,  til 
hvilke  Adgangen  er  saa  vanskelig,  og  som  paa  mange  Maader  vilde  finde 
Hielp  og  Understøttelse  hos  deres  sydligere  Brødre. 

Over  den  anden  Deel  af  det  fra  Østerrigs  Siide  frembragte  Forslag 
om  at  tiltræde  Coalitionen  imod  Frankrig  har  jeg  i  min  forhen  allerunder- 
danigst indgivne  Betænkning  været  af  den  Formeening,  at  Statsklogskab 
fordrede  at  give  efter  for  dette  Forlangende,  naar  det  ellers  nogen- 
ledes kunne  bestaae  med  Moralitetens  Grundsætninger,  og  naar 
Deres  Majestæt  havde  Ankeposter  imod  den  franske  Regiering,  eller 
saadanne  kunne  udfindes. 

Da  Deres  Majestæts  Minister  for  de  udenlandske  Anliggender  havde 
anført  forskiellige  Klageposter  og  in  specie  den,  at  de  Franskes  Keiser  havde 
ved  formelig  Traktat  forbundet  sig  til  at  beskytte  Holsteens  Grændse  med 
30000  Mand,  og  da  jeg  erfarede,  at  den  franske  Magt  i  det  høieste  beløber 
sig  til  I20(X)  Mand,  at  denne  havde  skilt  sig  fra  Deres  Majestæts  auxiliair 
Corps  og  trukket  sig  ind  i  Hamborg,  saa  yttrede  jeg  mundtligen,  hvilket  jeg 
herved  skrivtligen  allerunderdanigst  igientager,  at  det  er  Frankrig  og  ingen- 
lunde Deres  Majestæt,  der  har  brudt  Traktaten,  og  at  Deres  Majestæt,  efter 
min  Overbevisning,  følgeligen  maae  ansees  fuld  berettiget  til  at  vælge  det 
System,  der  stemmer  overens  med  Deres  Staters  Sikkerhed. 

Det  af  Geheime  Conferentsraad  Malling  frembragte  Forslag,  det  nemlig 
istedet  for  Tronhiems  Stifts  Afstaaelse  at  tilbyde  en  eller  anden  Deel  af  Deres 
Majestæts  Besiddelser,  ansaae  jeg  mig  saa  meget  meere  pligtig  at  tiltræde, 
som  der,  naar  dette  fra  Østerrigs  Side  antages,  aabnes  Vei  for  Negotiationer, 
der  muligen  kunde  drages  i  Længden  og  lede  til  ubetydelige  Opoffrelser, 
naar  de  coaliserede  Magter  under  Negotiationernes  Gang  giøres  opmærksomme 
paa  deres  sande  Politik;  og  det  forekom  mig  desuden  ikke  usandsynligt,  at 
disse  forskiellige  Magters  Interesse  vil  med  dette  Forslag  saaledes  blive  deelt, 
at  Deres  Majestæt  efter  al  Rimelighed  deraf  vil  kunne  høste  Fordeele. 

Dette,  Allernaadigste  Konge,  er  alt,  hvad  jeg  har  at  tilføie  min  under 
4de  d.  M.  allerunderdanigst  indgivne  Betænkning,  og  haaber  saaledes  at  have 
opfyldt  Deres  Majestæts  Allerhøieste  Befaling. 

Kiøbenhavn  d:  9**«  Decbr:    181 3.  Allerunderdanigst 

R.  Sehested. 

28. 


6.  December   18 13.     Frederik  VI  til  Roscnkrantz. 

(U.  A.     Papirer  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Der   bliver   blot   for    mig   tilbage   at   bemærke,    at  Printz  Eckmiiel   bør 
indbegribes  med  i  Vaabenstilstanden,  dersom  min  Svoger  har  været  saa  heldig 

8* 


5o  Polit.  Forhandlinger  i  Declir.    1813  i>jj  Jan.   1814.^ 

at  faa  ham  indbegreben  i  samme.    Jeg  forstaar  derved,  at  den,  der  her  aftales, 
maa  ei  hindre  den,    der  alt  kunde  kanske  være  sluttet,    forsaavidt  den  er  os 
eller  Eckmiiel  mere  fordelagtig  end  den,  som  Gr.  Bombelle  aftaler  eller  slutter. 
K.  d.  6  D.   1813.  Din  hengivne 

Frederik. 

Til 
Geheimestatsminister  Rosenkrantz. 


29. 
Frederik  VI  til  Kejser  Frants  af  Østerrig. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  S.  M.  l'Empereur  d'Autriche,  Roi  de  Boheme, 
le  6  Dec.   1813. 

Monsieur  mon  frére.  En  envoyant  Votre  Chambellan  le  €*•  de  Bom- 
belles  å  ma  Cour  et  en  le  chargeant  conjointement  avec  Votre  Ministre,  ac- 
crédité  auprés  de  moi,  d 'ouvertures  qui  regardent  nos  intérets  les  plus  chers, 
V.  M.  J.  &  R.  m'a  donné  une  nouvelle  preuve  de  son  amitié  å  laquelle  je 
suls  infiniment  sensible  et  qui  fait  l'objet  de  ma  reconnaissence.  J'ai  murement 
pésé  les  propositions  qui  m'ont  été  faites  au  nom  de  V.  M.  J'y  réponds  en 
remettant  mes  intérets  et  ceux  de  mes  Etats  avec  une  entiére  confiance  entre 
Ses  mains,  afin  de  voir  la  paix  par  Son  entremise  rétablie  entre  moi  et  les 
Souverains  Ses  Alliés.  Je  ne  demande  pas  mieux  que  de  concourir  par  les 
moyens  en  mon  pouvoir  å  atteindre  le  noble  but  que  V.  M.  et  eux  ont  en 
vue  en  travaillant  å  la  pacification  de  TEurope. 

Je  saisirai  avec  empressement  toute  occasion  pour  Vous  convaincre  de 
l'attachement  sincére  et  de  la  haute  estime  avec  laquelle  je  suis  etc. 


30. 
Rosenkrantz  til  Grev  Chr.  G.  Bernstorff. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  S.  E.  M.  le  O«  de  Bernstorff  å  Vienne. 
le  7  Dec.  1813. 
J'ai  eu  l'honneur  d'accuser  la  reception  des  lettres  de  V.  E.  en  date  du 
12  et  13  Oct.  et  de  plusieurs  d'une  date  antérieure  sous  le  2  du  courant 
par  une  lettre  que  j'ai  confiée  aux  soins  de  M.  le  C*«  de  Lutzow.  Vous  aurez 
VU,  M.,  que  le  O«  de  Bombelles  nous  étoit  arrivé,  chargé  d'ouvertures  pour 
notre  cour  de  la  part  de  l'Empereur  son  Souverain.  Le  Roi,  notre  måitre, 
aprés  avoir  murement  pesé  les  propositions  que  ces  négociateurs  ont  faites 
dans    un   conseil   qui   s'est   réuni   deux   fois  en   prcsence  de  S.   M.,    a  pris  la 


Polit.   ForhaiuUinger  i  Uecbr.   1813  og  Jan     1814.  6 1 

resolution  de  remettre  avec  pleine  confiance  Ses  intéréts  entre  les  mains  de 
S.  M.  l'Empereur,  comme  vous  le  verrés,  M.,  par  la  copie  que  je  joins  ici 
de  la  lettre  qu'Elle  å  adressée  å  TEmpereur. 

C'est  la  volonté  du  Roi  que  V.  E.  se  rendra  tout  de  suite  au  quartier 
g^  de  TEmpereur  pour  y  suivre  les  intéréts  du  Roi.  Vous  aurés  déja  jugé 
par  ma  précédente,  M.,  de  quelle  importance  qu'ils  sont.  Le  tems  me 
manque  pour  avoir  Thonneur  aujour'd'hui  de  donner  d'amples  instructions  å 
V.  E.,  mais  je  m'en  rapporte  avec  pleine  confiance  å  Ses  lumiéres  et  å  son 
zéle  reconnu  par  le  Roi. 

C'est  le  secretaire  de  la  legation  Autrichienne  B°  de  Foulon  qui  emporte 
cette  depeche.  Il  importe  qu'il  arrive  auprés  du  G^  C^  de  Walmoden  qui  se 
trouva,  il  y  a  peu  de  jours,  avance  sur  les  limites  du  Holstein  avec  les  troupes 
sous  ses  ordres,  afin  que  les  hostilités  soyent  suspendues  avec  les  troupes  R^®». 
Celles  sous  les  ordres  du  ?«•  d'Eckmuhl  se  sont  separées  des  notres  et  se  sont 
jcttécs  dans  Hambourg.  La  ville  d'Altona  est  menacée  d'une  destruction  que 
la  suspension  des  hostilités  pourra  peutétre  écarter. 

On  nous  fait  espérer,  que  la  connoissance  qui  sera  donnée  au  P*  R*  de 
Suéde  de  la  resolution  du  Roi  notre  måitre  produira  un  armistUre  par  terre  et 
par  mer  avec  la  Suéde;  et  Ton  nous  assure,  qu'une  lettre  de  Lord  Aberdeen 
qui  va  étre  expédiée  pour  Londres  déterminera  également  le  gouvernement 
anglois  å  accorder  la  suspension  des  hostilités. 

(Fortsættes.) 


Oplysninger  om  Haandskriftet  til  Roskildebispens 

Jordebog  fra  o.  1370. 

Af  Kr.  Erslev. 


Uen  vidtløftige  Jordebog  over  Roskildebispens  Gods,  der  foreligger  trykt  i 
Script,  rer.  Danic.  VII,  har  en  saa  stor  Vigtighed  for  Forstaaelsen  af  vore  ældre 
Landboforhold,  at  enhver,  der  søger  at  komme  til  Bunds  heri,  maa  underkaste 
den  det  mest  indgaaende  Studium.  Herved  møder  man  dog  den  Vanskelighed,  at 
Udgaven  ikke  fuldt  ud  tilfredsstiller  de  Krav,  man  nu  stiller.  Roskildebogen  er 
trykt  efter  en  Afskrift  af  Langebek,  og  hvad  Nøjagtighed  angaar,  lader  Aftrykket 
lidet  tilbage  at  ønske;  men  det  er  en  ren  Undtagelse,  naar  Langebek  hist  og  her 
har  anført,  hvad  der  i  Haandskriftet  skyldes  senere  Tilføjelser  eller  Rettelser,  noget, 
der  dog  netop  her  ofte  har  Betydning.  Allerede  for  mange  Aar  siden  har  Prof. 
Steenstnip    henledet  Opmærksomheden    paa  denne   Mangel  ved  Udgaven  og  givet 


62  Om  Haandskriflet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.    1370. 

nogle  Exempler  paa,  hvad  der  i  Haandskriflet  skyldes  senere  Hænder  ^  og  da  jeg 
nylig  ved  Velvilje  fra  Upsala  Universitetsbibliotheks  Side  havde  Codex  til  Laans, 
benyttede  jeg  Lejligheden  til  at  skaffe  mig  fuldstændig  Klarhed  over  dette  Forhold. 
Jeg  prøvede  vel  ikke  Aftrykket  Ord  for  Ord;  men  jeg  gennemgik  det  nøje  med 
det  Maal  for  Øje  at  kunne  angive  alle  de  Steder,  hvor  der  er  ændret  noget  i  den 
oprindelige  Text.     Resultatet  heraf  er  meddelt  nedenfor. 

Haandskriftet  bestaar  af  talrige  Læg  af  ulige  Størrelse.  Der  forekommer 
i  det  mange  forskellige  Hænder,  saaledes  at  det  aabenbart  er  opstaaet  ved,  at 
Bispens  Skrivere  eller  Fogeder  paa  de  Hovedgaarde,  hvorunder  Fæstegodset  var 
fordelt,  har  optegnet,  hvad  de  kunde  oplyse  om  Bispegodset  i  deres  Egn.  Disse 
Optegnelser  er  ikke  udførte  alle  paa  netop  samme  Tid.  I  Jordebogen  selv  oplyses 
det  ved  det  første  Fogedi,  Gjorslev,  at  Jordebogsoplysningeme  gælder  Aaret  1370, 
og  det  er  dette  Aarstal,  man  oftest  anfører  for  hele  Jordebogen ;  denne  Tidsbestem- 
melse findes  allerede  i  det  middelalderlige  Brev,  som  Prof.  Steenstrup  har  frem- 
draget.  Hvad  Jordebogen  oplyser  om  Staden  København,  hidrører  dog  fra  nogle 
Aar  senere^,  og  andre  Stykker  er  endnu  yngre.  Man  finder  saaledes  indført  i 
Jordebogen  (Udgaven  S.  24f.,  4iff.)  Opgivelser  om  Jordegods,  der  først  i  Aarene 
'384  og  1389  tillagdes  Bispebordet  af  Biskop  Nils  til  Erstatning  for  andet  Bispegods, 
som  han  med  Kapitlets  Samtykke  henlagde  til  et  af  ham  stiftet  Kapel  i  Domkir- 
ken'. Man  tør  da,  hvad  Tidsbestemmelse  angaar,  næppe  gaa  videre  end  til  at 
sige,  at  Jordebogens  oprindelige  Dele  er  nedskrevne  i  den  sidste  Menneskealder 
af  det  14.  Aarhundrede.  Af  Rettelserne  og  Tilføjelserne  stammer  de  fleste  fra 
nogenlunde  samme  Tid,  medens  enkelte  til  Gengæld  er  meget  yngre,  delvis  endog 
fra  Slutningen  af  det  følgende  Aarhundrede  (se  ndfr.  ved  Bl.  96V.). 


Læg  1.  Bl.  i.  Øverst  Stykket:  et  sic  de  ceteris  (SRD.  VII,  S.  1). 
Nedenfor  Stephanius'  Paategning  (trykt  sstds.).  Bl.  iverso  =  S.  2:  Orde  pro- 
vinciarum.     Meonia  er  en  Tilføjelse. 

Bl.  2  =  S.  2:  Stævenzhæreth.  Ved  Giordslef  stod  oprindeligt:  Et  unum 
bool  terrarum  habent  XII  coloni  ibi,  de  quo  dant  dimidiam  lestam  annone, 
videlicet  quilibet  XVIII  modios.  Item  de  II  bool  pronunc  inquilini  ibi  ad 
curiam.  Item  quilibet  de  illis  XII  colonis  osv.  V  denar.  terre  rettet  fra  ora 
terre.  Tilføjet  er:  Solebant  antiquitus  .  .  .  marcas  annone,  og  Nota,  decima  .  .  . 
dimidia  annone.  Bl.  2v.  =  S.  3:  Item  parochia  Maglæ  Heddinge.  Oprindeligt: 
prins  III  curie,  videlicet  I  principalis  et  II  colonie.  Item  in  Lilæ  Heddinge  osv. 
Clippingæ  .  .  .  Bladet  ned,  er  Tilføjelse  med  samme  Haand,  som  Bl.  3v.  har 
indført:  Item  Thorstorp  .  .   ,  Siden  ned. 

Bl.  3  =  S.  3:     Bona    in    Maglæby.     Blandt    Fæsternes   Navne  er  flere 


*  Danske  Samlinger  2  R.  II,  372. 

'  A.  D.  Jørgensen:  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.   1877,  S.   281,  Anm. 

'  Repertorium  dipl.  Nr.  3443,  3717. 


Om  Haandskriftel  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c    1370. 


^i 


fremkomne  ved  Rettelse  af  tidligere,  nemlig:  Ascerus  Karæ  (nu  Nich.  Alwær), 
Haquinus  (Nich.  sartor),  P.  Alwæræ  (P.  Boosson),  Hennichinus,  N.  Wra,  Litlæ 
Nissæ,  Johannes  Thyrnebondæ,  N.  Troyæ,  N.  Giorthsson,  Ja.  Tostæsson 
(nu:  Andreas  og  efterfølgende).  S.  4:  Boecius  Clawæsson  (nu:  Nic.  Petri); 
Ja.  Laurensson  (Joh.  Jwl).  I  Linien:  It.  una  curia  desolata,  de  qua  darentur 
V  pund,  er  i  Randen  tilføjet:  Dauid.  I  den  følgende  Linie  staar  efter:  curia 
et  siden  overstreget:  desolata,  og:  litlæ  Nissæ  er  tilføjet  i  Randen;  samme 
Forhold  i  en  senere  Linie  med  Ebbo. 

Bl.  3v.  =  S.  4:  Item  II  gardhæ  i  Høstenthorp.  Tilføjelse  er:  Item 
Thorstorp  .  .  .  Siden  ned;  sml.  ovfr.  Bl.  4  =  S.  5:  Dantes  pensiones  de 
bonis  in  Mæthælby.     Bl.  4V.  tomt. 

Bl.  5  =  S.  6:  Borwsehæreth.  Bl.  5v.  =  S.  6:  Kinwik.  Bl.  6  =  S.  7: 
Parochia  Egespøør  Ostræ.  Tilføjet  er:  Item  una  curia  desolata  .  .  .  curias, 
og:  Nota  .  .  .  duas  marcas  terre.  Bl.  6v.  =S.  8:  Vallæbothæ.  denariorum 
rettet  fra  argenti.     Bl,  7  tomt. 

Bl.  7v.  ==  S.  8:  Hammershæreth.  Bl.  8  =  S.  8:  Parochia  Kyngæ. 
Bl.  8v.  =  S.  9:  Item  Agnøø  (ovenover  staar:  Hammershæreth).  Læg  2. 
Bl.  9  =  S.  9:  Item  Myrdorp.     Bl.  9V.  =  S.  9:  Parochia  Vby. 

Bl.  10  =  S.  10:  Iste  decime.  Bl.  lov.  =  S.  10:  Item  decime.  Bl.  11 — 13 
tomme. 

Bl.  14  =  S.  11:  Flakkebiergshæret.  Tilføjet  er:  Item  decima  annone  de 
villicis;   —  et  aldengyald;  —  Nota  ...  in  antiquo  træbook. 

Bl.  14V.  =  S.  11:  Exactio  Brode.  Ved  Sibbethorp  er:  VI  pund  rettet 
fra:  quinque  pund  et  dimidio  annone.  Bl.  15  =  8.  11 :  Item  in  campo  Siluinge. 
Tilføjet  i  Randen  er:  Pronunc  dat  Lasse  .  .  .  seruicio.  Bl.  15V  =  S.  12:  Item 
in  Rafnebyerghe.  (S.  13,  L.  6:)  nouem  rettet  fra  septem  (marchas  argenti); 
derefter  overstreget:  tredecim  cum  dimidia  oves;  duodecim  er  straks  rettet  fra 
quatuordecim.     Tilføjelse  er:  Item  quilibet  vilicus  .  .  .  alecium.      Bl.  16  tomt. 

Bl.  i6v.  =  S.  13:  Exactio  Fodeby.  Bl.  17  =  S.  14:  Straaborp.  Bl. 
17V.  =  S.  14:  Ydernæs.     Bl.  i8 — 19  tomme. 

Bl.  20  =  S.  15:  Slawelsæhæret.  Tilføjet  er  ved  Hølby:  unam  marcham 
cum  dimidia  in  toto  (maa  gælde  hele  Byen).  Bl.  20v.  =  S.  1 5  nederst :  Item 
quarta  curia.  Tilføjet  er:  Item  terra  in  Thornburg  .  .  .  tantum.  II  ore  terre 
rettet  fra:  quarta  pars  terre;  overstreget  er:  et  est  desolata,  og  i  Stedet  til- 
føjet: dat  II  sol.  grossorum.  Tilføjet  er:  Item  Vestræ  mølle  .  .  .  marcas  de- 
nar.,  og:  et  beati  Michaelis. 

Læg  3.  Bl.  21  tomt.  Bl.  2iv.  =  S.  16:  Exactio  Brothorp.  sex  rettet 
fra:  VIII.  Tilføjet  er:  III  mansos  terre;  —  Item  Heristhorp  .  .  .  Miæthelot; 
—  habentes  VIII  sol.  terre;  —  Item  in  Northorp  .  .  .  træbook;  —  in  Northe- 
ore;  —  håbet  VII  mansos  cum  dimidio  manso;  —  Item  Jacobus  Væther  osv. 
.  .  .  Bladet  ned.  Bl.  22  =  S.  17:  Item  in  Østræ  Stillinge.  Tilføjet  er:  XIII 
oras  .  .  .  træbook;  —  II  pund  annone;  —  I  lagenam  .  .  .  sues;  —  II  et  dat 
I  lagenam  ceruisie  alemannice.    XV  er  rettet  fra:  sex.   Bl.  22v. — 24  er  tomme. 

Bl.  24V.  =  S.  17:  Aarshæret,     Bl.  25 — 26  tomme. 


64  ^™  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.    1370. 

Læg  4.  Bl.  27 — 29  tomme.  Bl.  30  =  S.  18:  Tuzæhæret.  Oprindeligt 
stod  der:  håbet  terram  duarum  marcharum;  de  to  sidste  Ord  er  udstregede 
og  ovenover  sat:  videlicet  tria  bool.  Tilføjet  er:  quod  eciam  adjacet  curie 
Mosæ;  —  et  sic  III  .  .  .  træbok;  —  Item  in  Hørby  .  .  .  træbook.  XI  solidos 
rettet  fra:  III  oras;  Lyftorp  rettet  fra:  Lifstorp.  Tilføjet  er:  Item  IV  solid. . . . 
træbook;  —  Item  est  ibi  molendinum  aereum.  Indføjet  paa  dertil  aabent 
ladte  Steder  er:  unum  bol;  —  una  marca  terre;  —  nouem  ore  cum  dimidio 
solido  terre.     Bl.  30V.  =  S.    19:  Item  in  Twzehæret. 

Bl.  31  :=  S.  18:  Exactio  Twze.  Bl.  31V.  =  S.  20:  Item  in  Attathorp 
(dette  Navn  er  dog  rettet  til:  Atlathorp;  i  Udgaven  staar  urigtigt  Altathorp). 

Bl.  32  =  S.  20:  Exactio  ÆUinge.  VI  (pund)  rettet  fra  IIII.  Tilføjet  er: 
Item  in  Ellingæ  .  .  .  træbook;  —  Hee  villa  babet  .  .  .  træbok;  —  tres 
mansi  .  .  .  dimidio;  —  Item  in  Bouethorp  XIV  sol.  terre.  Bl.  32V.  =  S.  20 
nederst:  Item  decime  Nørræ;  de  to  Linier  paa  Siden  er  Tilføjelser.  Bl.  33  tomt. 

Bl.  34  =  S.  21  :  Mierløsæhæret.  Tilføjet  er:  håbet  tres  .  .  .  bona 
silua;  —  recte;  —  Curia  principalis  .  .  .  annone;  —  Item  plures  curie  sunt 
desolate.  Bl.  34V.  =  S.  21:  In  Thowestorp.  Tilføjet  er:  Item  Petrus  Palne- 
son  unam  oram  (i  Randen  staar  her:  Inquiratur);  —  quelibet  ora  .  .  .  triplici 
annona;  —  Nota  .  .  .  alie  curie  (i  Randen:  inquiratur);  —  Nota  .  .  .  auene. 
Læg  5.  Bl.  35  =  S.  22:  Thruethweth.  Tilføjet  er:  Modo  quilibet  dat  oram 
annone;  —  et  est  amplior  in  semine;  —  est  amplior  in  semine;  —  amplior 
in  semine  sicud  Hemming,  marcha  terre  in  censu  rettet  fra:  terra  XVI  sol. 
in  censu.  Bl.  35 v.  =  S.  23:  Item  Laurencius  sartor  tantum.  Nederst  staar: 
Algestorp:  Primo  Magnus  Nichelson,  item  Johannes  Matesson,  item  N.  Budde, 
item  N.  Jacobi,  item  Swen  Glathe;  dette  er  dog  atter  overstreget,  fordi  Alge- 
storp allerede  var  behandlet  paa  den  foregaaende  Side.  Bl.  36  =  S.  23 :  Øfræ 
Hellorp.  Tilføjet  er:  håbet  quatuordecim  oras  terre;  —  ut  tenet  træbook;  — 
et  unus  fundus  inquilinaris  (Inquiratur  de  terra  staar  i  Randen).  Bl.  36V.  = 
S.  24:  Herlwstorp.     Tilføjet  er:  Item  Siersholm  .  .  .  attinentia,  videlicet*. 

Bl.  37  ==  S.  24:  Ad  curiam  Tølløse  strandleen  (denne  Overskrift  er 
med  langt  yngre  Haand).  uno  bool  er  rettet  fra:  VI  oris.  Bl.  37 v.  tomt. 
Bl.  38  =  S.  25:  Skippingshæret. 

Bl.  38V.  =  S.  26:  Odzhæreth  (Draxholm  med  yngre  Haand).  Tilføjet 
er:  Item  sunt  .  .  .  oram  annone;  —  marcham  annone  .  .  .  marcas  annone; 
—  IX  oras  terre  in  censu;  —  håbet  duas  marcas  .  .  .  pascua.  Bl.  39  = 
S.  27:  Item  Østeberghe.  Tilføjet  er:  prope  Kalundborg  (4  Gange);  —  II 
pund  et  X  modios  annone;  —  que  dicitur  Jurløse;  —  Item  alia  curia  ...  II 
pund  annone.  Alt  det  følgende  paa  Siden,  undtagen:  Item  Asmundorp,  er 
Tilføjelser,  dog  vist  samtidige;  i  Stykket:  Inquiratur  osv.  stod  først:  X  orarum 
et  duorum  sohd.  Bl.  39V.  ::=  S.  27:  Item  Wiskinge.  Tilføjet  er:  una  curia 
habens  .  .  .  desolati  sunt;  —  Inquiratur  .  .   .  malam  terram;  —  cum  dimidio 


*  Dette  sidste  Ord  fattes  i  Udgaven 


Om  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.  1370. 


65 


(S.  28  L.  8);  —  annone  (L.  12);  —  in  censu  (L.  14);  —  Item  decima  .  .  . 
anoone. 

Bl.  40  =  S.  28:  In  Skippingshæret.  Tilføjet  er:  et  potest  seminare 
in  bol  XIII  oras  annone.  Ved  Wædlæby  er  desolata  overstreget  og  tilføjet: 
oram  annone,  est  edificata;  ved  Byerhwse  tilføjet:  IX.  Bl.  40V.  =  S.  29  L.  7: 
Item  curia.  Tilføjet  er:  IH  pund,  prius  ...  VI  pund  annone  (L.  10);  — 
sex  (L.  17);  —  håbet  etiam  quasdam  ...  IV  pund  annone;  —  håbet  XIX 
solidos;  —  dimidium  bol  et  I  solidum,    dat  IV  pund  annone;    —   duas   oras; 

—  dat  pund  annone;  —  unius  ore  dat  pund  annone;  —  sunt  XX;  —  in 
quibus  possunt  seminari  IV  marce  annone.  Bl.  41  =  S.  29:  Curia  villicalis. 
Tilføjet  er:  Item  defuit  .  .  .  rusticos;  —  håbet  X  oras  .  .  .  ibidem;  —  håbet 
tres  marcas   .  .  .   molendinis. 

Bl.  41V.  =  S.  30:  In  Odzhæret.  Tilføjet  er:  et  dat  quinque  pund 
annone;  —  marcam  annone,  potest  seminare  bene  IV  lestas  annone;  —  II 
pund  cum  dimidio ;  —  quod  dicitur  .  .  .  dimidio ;  —  et  isti  inquilini  .  .  .  unum 
aereum;  —  Nota  .  .  .  edificatos.  Bl.  42  =  S.  30  nederst:  Item  sunt  ibidem. 
Tilføjet  er:  et  dat  quinque  pund  annone;  —  IX  oras  terre  .  .  .  Saxeson;  — 
duas  oras  terrarum  ...  II  oras  terre.  Bl.  42V.  =  S.  3 1 :  Hønsinge.  Tilføjet 
er:  oram  annone  (fire  Gange);  —  dimidiam  oram  annone;  —  III  pund.  Item 
.  .  .  grossorum;  —  dimidiam  lagenam  butiri;  —  videl.  oram  .  .  .  bu  ti  ri.  S.  32 
L.  2.  stod  oprindeligt:    Ællinge  sunt  que  faciunt  tres  marchas  in 

semine.     Curia  principalis  håbet  dat  marcham  annone.    Derefter  er  de 

to  Huller  udfyldte  med:  III  marce  terre  (medens:  que  faciunt  tres  marchas, 
er  overstreget)  og  XII  oras  terre,  og  tilføjet:  antiquitus,  modo  .  .  .  grossos. 
Læg  6,  Bl.  43  =  S.  32:  Høwby.  Tilføjet  er:  II  oras  annone  antiquitus, 
modo  dat  oram  annone;  —  VI  pund  annone;  —  XVIII  grossos  .  .  .  sterlin- 
gos;  —  VIE;  —  solidum  grossorum;  —  VI  grossos;  —  dat  solidum  grossorum; 

—  VI  grossos;  —  dat  solidum  grossorum  {2  Gange);  —  VI  grossos.  Item 
una  curia  parua  dat  II  grossos;  —  III  pund  annone  .  .  .  Thyrneholm;  —  VIII 
grossos;  —  quilibet;  —  VIII  grossos.  Bl.  43V.  =  S.  32:  Item  ibidem  una 
curia.  Tilføjet  er:  VIII  grossos;  —  quelibet  unum  solidum;  —  VI  grossos;  — 
VI  grossos;  —  cum  dimidia  ora  terre;  —  quelibet;  —  duas  oras  terre,  que- 
libet; —  videlicet  dimidiam  oram  terre  una  cum  sua  terra;  —  VU  oras  terre; 

—  VI  pund;  —  quelibet  XIV  grossos  (XVI  i  Udgaven  er  en  Trykfejl). 

Bl.  44  =  S.  33:  In  Twzæhæreth.  Tilføjet  er:  II  oras  terre,  dat  oram 
annone;  —  III  pund  annone;  —  oram  terre  et  plus;  — dat  oram  annone;  — 
håbet  VI  oras  terre  ...  de  Gliken.  Bl.  44V.  =  S.  34:  In  Myerløsæhæreth. 
Tilføjet  er:  tria  pund  annone;  —  solidum  grossorum  .  .  .  butiri;  —  modo 
håbet  Snaap. 

Bl.  45  =  S.  34:  Decime  subscripte.  Bl.  45V.  =  S.  35:  Item  Aghnesiø. 
Efter  Aarby  følger  med  yngre  Haand  og  atter  overstreget:  Item  Wesløf  IIII 
pund  et  solidum  auene.  Tilføjet  er:  Item  Siræ  VI  pund.  Bl.  46  =  S.  35: 
Decime  in  Odzhæreth.  Tilføjet  er:  VII  cum  dimidio  pund;  —  VIII  pund;  — 
1  pund.     Bl.  46V.  tomt. 

Dunke  Magazin.  5.  R.  IV.  9 


66  Om  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.   1570. 

Bl.  47  -=  S.  35:  Ista  sunt  bona.  Hele  Stykket:  Item  villa  forensis 
Nykøping  ...  er  med  yngre  Haand.  Bl.  47V.  =  S  36:  In  parochia  Odden. 
Bl.  48  =  S.  37:    In  parochia  Eghebyergh. 

Bl.  48 V.  =  S.  38:  Isti  habent  vaccas.  Bl.  49:  Item  in  Klint.  Bl.  49V. 
^:=  S.  39:    Nota,  quod  Joh.  Genwæther. 

Bl.  50  =  S.  39:  Isti  sunt  bondones.  Bl.  50V.  =  S.  40:  Item  in 
Vborp*.  Læg  7.  Bl.  51  =  S.  41:  Item  in  parochia  Græuinge.  Det  danske 
Stykke  er  med  yngre  Haand.  Bl.  Siv. — 52  tomme;  herefter  er  et  Blad 
udskaaret. 

Bl.   53  =  S.  41 :     Ista    sunt  bona  episcopi  Nicholai  (dette  Navn  er  en 
Tilføjelse).      Bl.   53V.  ==:  S.  42:    Item  tota  villa  Wethinge.     Bl.  54  =  S.  42: 
Item    in    Vtræby.      Tilføjet   er:    dat    dimidiam    lagenam    butiri;    —   (i   næste 
Linie)  terre;    —  dat  marcam  argenti  .  .  .  redimendis,   og  med  anden  Haand 
et   sunt    redempta.      Bl.  54V.  =  S.  43:     In   parochia  Røørwigh.     Tilføjet  er 
(S.  44)    et   villicum  .   .  .  argenti;  —  Nota  .  .   .  per    nos.       Bl.   55  =  S.  44 
Item  in  Myerløsæhæreth.     Ingerdem  rettet  fra  Gertrudem.     Bl.  5Sv.  =  S.  44 
Item  in  Bakswerthæ.     Tilføjet  er:  Nota  .  .  .  suorum. 

Bl.  56  =1  S.  45:    Ista  subscripta  bona.     Tilføjet  er:  quarum  una  håbet 

V  sol  terre;  —  habentes  II  oras  terre;  —  håbet  XIII  solidos  terre;  —  håbet 
IV  sol.  terre  in  censu;  —  una  håbet  .  .  .  per  nos;  —  literas  et  domine  .  .  . 
episcopus;  —  scotata  domino  ...  IX  oras  terre.  Bl.  56V.  =  S.  46:  Omni- 
bus presens.     Bl.  57  =r  S.  47  :    In  Hembek.     Tilføjet  er:    Hee  bona  sunt .  .  . 

V  pund  annone.     Bl.  57V.  tomt. 

Bl.  58  og  Bl.  59  har  kun  Overskrifterne  Thythebyershæreth,  Alestæthæ- 
hæreth  (S.  47).     Bl.  60  tomt;  foran  er  et  Blad  udskaaret. 

Læg  8.  Bl.  61  ^=  S.  47:  Hornshæréth.  Bl.  6iv.  =  S.  48:  Johannes 
Laurensson.  Bl.  62  ■-—  S.  48:  Færslef  Ved  Skuldelef  er  II  pund  rettet  fra: 
oram;  tilføjet  er:  Item  Johannes  ...  I  pund  annone.  Bl.  62v.  ^i::  S.  49:  Item 
haffuer  (dette  danske  Stykke  med  yngre  Haand). 

Bl.  63  tomt.     Bl.  63V.  -  -  S.  49:  Strøhæreth. 

Bl.  64  ^=  S.  50:  Exactio  Strøø.  Tilføjelse  i  Randen  er:  Inquiratur 
terra  et  pensio.  Bl.  64V.  —  S.  50:  Exactio  Strø;  hele  Siden  med  anden 
Haand  end  det  foregaaende. 

Læg  9.  Bl.  65  ^=  S.  51  øverst.  (Septem)  er  overstreget;  Hee  Exactio . . . 
Roskildensis  er  en  Tilføjelse. 

Bl.  65V.  =^  S.  51 :  Exactio  Ramløse.  Bl.  66 — 67  tomme.  Bl.  68  =^  S.  52: 
Ringstædhæhæreth.  Bl.  6Sv.  =  S.  52:  Item  quilibet  premissorum.  Herefter 
et  Blad  udskaaret. 

Bl.  69  =  S.   53:    Exactio  Wrabbetoftæ. 

Bl.  69V.  :=:=  S.   53:    Exactio  Almstoftæ. 

Bl.  70  =  S.  54:  Exactio  Jurstorp.  Tilføjet  er:  qui  habent  residuas 
II  marcas  terre.     Bl.  70V.  =  S.   55  øverst. 


'  Ved  Foden  staar:  Hic  registrantur  bona  patrimonialia  etc. ;  herom  se  Bl.  53. 


Om  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.  1370.  (i*! 

Bl.  71  =  S.  55:  Liwngæhæreth .  Bl.  71V.  =  S.  55 :  In  Hyællerwth. 
Tilføjet  er  (S.  56):  Nota  .  .  .  ejusdem  Boecii. 

Læg  10.  Bl.  72  =  S.  56:  Bona  adjacentia  Hiortholm.  Bl.  72V.  r=  S.  57: 
Farochia  Siluerwth.  Bl.  73  =  S.  57:  Item  molendinum  Lugna  (Haandskr. 
har:    Lughna). 

Bl.  73V.  =  S.  58:  Hee  bona.  Bl.  74  =  S.  58:  Item  in  Imberdorp. 
Tilføjet  er:  Item  totum  Tubbethorpfang  .  .  .  argenti;  —  cum  una  quarta  terre. 
BI.  74V.  =  S.  58:  Parochia  Gefnætofta.  Bl.  75  =  S.  59  øverst.  Tilføjet 
er:  Residuam  partem  .  .  .  quartas  terre.  Bl.  75 v.  ^  S.  59:  Item  una  curia. 
Tilføjet  er:  Item  Tuberop  .  .  .  sterlingorum.  Bl.  76  =  S.  60  de  fire  første 
Linier,  alt  med  yngre  Haand;  først  stod  der:  Estløwa  håbet  tria  bool  terre, 
dat  unam  marcham  annone.     Bl.  ^6v,  tomt. 

Bl.  ^^  =  S.  60:   Iste  decime.     Bl.  TJ^.  tomt. 

Læg  11.  Bl.  78  =  S.  60:  Exactio  Biisthorp  (ad  castrum  Hiortholm 
er  tilføjet).    Tilføjet  er:  dat  XVIII  grossos  .  .  .  dat  tantum;  —  dat  VI  grossos. 

Bl.  78V.  =  S.  61:  Exactio  Farum.  Tilføjet  er:  dimidio  ating  minus;  — 
et  håbet  XII  .  .  .  preter  II  bol ;  —  de  predictis  .  .  .  solidum  grossorum.  Bl.  79 
=  S.  61 :   Item  in  Bræghenruth.     I  Randen  staar:  Inquiratur  .  .  .  ville. 

Bl.  79V.  =  S.  62:  Jwrlundæhæreth. 

Bl.  80  =  S.  62:    Exactio  Tollorp.     Bl.  8ov, — 8 ir.  tomme. 

Bl.  8 IV.  =r  S.  63:  Sæmehæreth  (ad  officialatum  Roschildensem  er  med 
yngre  Haand).  Tilføjet  er:  altera  quinque  et  altera  duos.  Bl.  82  =  S.  63: 
Item  in  Gudensiø  (Udg.  har  urigtigt:  Gudensø).  Ved  Gundesiømagle  staar 
virkelig:  XIV  curie,  skønt  det  følgende  viser,  at  der  burde  have  staaet  XVI. 
Bl.  82V.  =  S.  64:  Item  Hethenstorp.  Bl.  83  =  S.  64:  Parochia  Hemmeløwæ. 
Bl.  83V.  =  S.  64:  Parochia  Herslef.  Bl.  84  ^^  S.  64:  Parochia  Glim.  Bl. 
84V.  =  S.  64:  Item  in  Litlæhæreth.  Bl.  85  =  S.  65:  Item  in  Smørumshæreth. 
Hee  bona  .  .  .  Oos  miles  staar  i  Randen.  Bl.  85V.  =^  S.  65:  In  Tunæhæreth. 
Bl.  86  =:  S.  66:  Item  parochia  Hwalsio  (ikke:  Hwalsiø)  syndræ.  Bl.  86v. 
=  5.  66:  In  Ramsiøhæreth.  Bl.  87  =  S.  66:  Item  in  villa  Viærstæthe. 
Bl.  87V.  tomt. 

Læg  12.     Bl.  88  =  S.  6^  øverst  (3  Linier).     Bl.  88v. — 89  tomme. 

Bl.  90  =  S.  67:  Lilæhæreth.     Bl.  90V. — 91  tomme. 

Bl.  92  =  S.  67:  Smørwmshæreth.  Bl.  92V,  =  S.  67:  Item  in  Pæthers- 
torp.  Bl.  93  =  S.  67:  Awerthæ  øfra  (ikke,  som  i  Udgaven:  Aworthæ  øfræ). 
Bl.  93V.  tomt. 

Læg  13.     Bl.  94  =  S.  68:    In  ciuitate  Roskildensi.    Bl.  94V.  =  S.  68: 
Item  parochia  s.  Jacobi.     Den  danske  Linie  er  med  yngre  Haand.     Bl.  95  = 
S.  68:  Item  tercia  pars.     S.  69  skal  sikkert  læses:  pactus  (forkortet:  pact). 
Bl.  96  kun  Overskriften:    Decime  attinentes  cellerarie  Roskildensi. 

Bl.  96V.  =  S.  69:  Exactio  Swenstorp  (hele  Stykket  til  Bl.  98  er  med 
m^et  yngre  Haand  og  efter  Indholdet  først  skrevet  i  anden  Halvdel  af 
15.  Aarh.).  Bl.  97  ^=^  S.  70:  Item  in  Qualinløse.  Ved  Esbernus  Dwn  skal 
læses:    I  modium  auene.     Bl.  97V.  =  S.  70:    Item  in  Cløwestæde.      Nederst 


58  0°^  Haandskhftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.  1370 

S.  70  Stod  oprindeligt:  Katerina  (for  Swen),  og  Item  et  laborat  er  rettet  fra: 
Item  laborem  vel  XX  grossos  pro  labore.  Bl.  98  =  S.  71 :  Item  Kirke  boerop. 
Bl.  98 V.  tomt;  herefter  3  Blade  udskaarne. 

Læg  14,  Bl.  99  tomt.  Bl.  loo  =  S.  72:  Nota.  Isti  habent.  Bl.  icxDv. 
Item  Snyøfughl.  Andreas  Streke  er  overstreget;  tilføjet  er:  Est  locus  .  .  .  ven- 
dita.  Bl.  loi  =5.  73:  Item  dom.  episcopus  I  fundum.  Bl.  loiv.:  Item 
Martinus  Gødechini.  Bl.  102  =  S.  74:  Item  P.  Hemmingi.  Bl.  I02v.  =  S.  75 
øverst.  Bl.  103  =  S.  75:  Nota,  habentes.  Bl.  103V.:  Item  Jacobus  sartor. 
Bl.  104  =  S.  ^6\  Item  altare  b.  apostolorum.  Bl.  104V. :  Item  Hemmingus 
Jønsson.  Bl.  105  =  S.  TT\  Item  conuiuium  s.  Marie.  Bl.  105V.  =  S.  78: 
Item  Esbernus  sutor.  Bl.  106:  Item  Hermannus  Kærendorp.  Bl.  io6v.  = 
S.  79:  Item  pueri.  Bl.  107:  Item  Gregorius.  Bl.  107V.  =  S.  80  L.  19. 
Tilføjet  er:  scotata  est  episcopo.  Bl.  108  =  S.  80  nederste  Linie.  Bl.  io8v. 
=  S.  81:  Item  domus  s.  spiritus.  Bl.  109  =  S.  82  L.  5.  Bl.  109V. :  Item 
ecclesia  b.  Nicolai.  Bl.  iio  =  S.  83:  Item  Nicolaus  Wærræ.  Bl.  iiov.: 
Item  Haquinus  Niclesson.  Bl.  iii  =  S.  84  L.  19.  Bl.  11  iv.:  Item  Thru- 
gillus  MøUæræ.  Bl.  112  =  S.  85:  Item  terra  Nicolai  beghere.  Bl.  ii2v. 
=  S.  86  øverst. 

Læg  15.  Bl.  113 — 120.  S.  86:  Styfinzhæret,  til  S.  98:  et  sic  in- 
termedie. 

Bl.  120V. — 121  =  S.  98 — 99:  Brevet  af  1296  (i  Udgaven  er  der  gjort 
nogle  Tilføjelser  om  Originalen,  jfr.  Repert.  Nr.  656).  Bl.  12 iv.  og  122  tomme. 
Bl.  I22V.  =  S.  99:  Hoc  est  juramentum.  Bl.  123  tomt.  Bl.  123V.  =  S.  100 
(fra  Aar  1402).  Linien:  Jo.  Petri  håbet  I  curiam  concessive,  staar  i  Randen. 
Læg  16.  Bl.  124  =  S.  lOi:  Isti  sunt.  Bl.  124V.:  Item  ibidem  Sweno.  Bl. 
125  =  S.  102  L.  18:  Item  Johannes  Olefson.  Bl.  i2Sv.  tomt.  Bl.  126  = 
S.  102:  Brunshøw.  Harestorp  er  Trykfejl  for  Haretstorp.  Bl.  I26v.  =S.  103: 
Amaghe.  Bl.  127  tomt;  foran  et  Blad  udskaaret.  Bl.  128  =  8.  103:  Redditus 
episcopi.  Tilføjet  er:  Item  una  sex  solidos  grossorum,  quam  habent  fistula- 
tores.  Item  de  una  sex  solidi  grossorum.  Bl.  I28v.  =  S.  104  L.  4.  Bl. 
129  =  S.  104  L.  13.  Tilføjet  er  de  sidste  tre  Linier:  Item  locus  osv.  Bl. 
129V.  ==  S.  104:  Item  debitum  dictum  Jortskyld.  Tilføjet  er:  Hee  occupant 
canonici  Hafnenses ; —  qualibet  tabernatrice  (rettet  fra:  tabernatricibus).  Bl.  130 
=  S.  104:  Item  de  carnificibus.  De  tre  sidste  Linier  (Item  de  Saltholm  .  .  . 
Martini)  er  Tilføjelse.     Bl.   130V. — 132  tomme. 

Læg  17.  Bl.  133  =  8.  105:  Meonia.  Bl.  133V.  =8.  105:  In  parochia 
Østerburgh  (denne  og  næste  Linie  er  Tilføjelse).  Bl.  134  =  8.  106:  Villa 
Bwsene.  Bl.  134V.  =  S.  107  L.  9.  Nota  .  .  .  ville  er  tilføjet  i  Randen.  Bl. 
135  =  S.  107:  Parochia  St^he.  8tykket:  Bona  inpignerata  (8iden  ned)  er 
med  yngre  Haand.     Bl.   i3Sv.  =  8.   108:  Decime  episcopales.    Bl.  136  tomt. 

Bl.   136V. — 140V.  ==  8.  109 — 16:     Decime  episcopales. 

Læg  18.  (Her  fattes  et  eller  flere  Blade.)  Bl.  141 — 144  indeholder 
Kirkernes  Jord  (8.  116 — 123).  Bl.  144V.  tomt;  herefter  et  Blad  udskaaret. 
Bl.   145 — 47  tomme. 


Om  Haandskriftet  til  Roskildebispens  Jordebog  fra  c.  1370. 


69 


Læg  19.     BL   148 — 150V.  =  S.   123 — 126:  Exactiones.    Bl.  151  tomt. 

Bl.  1 5 IV. — 52  =  S.  126 — 27:  Nota.  Bona  empta  (disse  Sider  er 
skrevne  efter  Aar  1400;  Brevene  om  de  her  omtalte  Godserhvervelser  nævnes 
i  Registraturen:  Ældste  Archivreg.  IH,  319—23). 

Bl.  IS2V. — 53.  Brevet  af  1315  (S.  127).  Bl.  iS3v. — 154  tomme. 
BL   154V.  =  S.   128:  Bona  Domini  Benechim.     BL  155  tomt. 

Læg  20.  (Her  fattes  et  eller  flere  Blade.)  BL  156 — 58  =  S.  129: 
diversitates,  til  S.  132. 

BL  158V.  =  S.  132:  Bona  Elaui.  BL  159  =  S  133:  Redditus  bo- 
norum.    Bl.  159V.  =  S.   133:  Item  in  Potgarde.     Bl.   160  tomt. 

BL  160V. — 166  =  S.  134:  Conscriptio;  efter  Bl.  164  (som  ender  med 
(S.  139):  Stracheluitze  2  modios  cum  dimidio)  er  et  Blad  udskaaret.  Læg  21. 
BL  167  =  5.  141:  Dolan.     Listen  fortsættes  indtil  BL   170.     BL   171  tomt. 

BL  171V.  =  S.  145:  Brevet  af  1413.  Bl.  172:  Brevet  af  1306.  Bl. 
172V.:  Brevet  af  1306.    BL  173— 73v.:  Brevet  af  13..  (S.  147).  BL  174  tomt. 

BL  174V. — 75V.  =  S.  147:  Ecclesie  parochiales.  BL  176  =  S.  149: 
Perpetue  vicarie.  Læg  22.  Bl.  177  =  S.  149  L.  3  f.  n.  F^ortsættes  indtil 
BL  178V. 

Læg  23.    BL  179  =  8.  151:  Elemosine.     Fortsættes  til  BL  i8ov. 


Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det  i6.  århundredes 

første  halvdel. 

Ved   M.   Mackeprang. 


Under  min  indsamling  af  materiale  til  et  arbejde  om  de  danske  købstæ- 
ders ældre  kommunalforfatning  har  jeg  jævnlig  i  vore  gamle  stadbøger  truffet  op- 
tegnelser om  skifter  og  lignende  dermed  beslægtede  notitser.  Ved  deres  opregning 
og  vurdering  af  smykker  og  klæder,  husgeråd  og  andet  indbo  giver  disse  aktstykker 
05  et  godt  indblik  i  borgernes  liv  inden  døre,  ligesom  de  ogsaa  vidner  om  den  ikke 
ringe  velstand,  der  har  været  til  huse  i  det  mindste  hos  den  højere  borgerstand. 
Står  de  end  i  begge  henseender  tilbage  for  de  egentlige  skifteforretninger,  har  de 
dog  den  fordel  fremfor  disse,  at  de  går  adskilligt  længere  tilbage  i  tiden. 

I  den  nedenfor  trykte  samling  har  jeg  givet  et  udvalg  af  de  ældste  og  mest 
karakteristiske  af  disse  skifter,  der  paa  én  undtagelse  nær  alle  tilhører  det  16.  århun- 
dredes første  halvdel.  Hovedmængden  (12)  stararaer  fra  Malmø,  5  er  fra  Randers 
og  et  endelig  fra  Ribe.  Dette  sidste  er  medtaget,  bl.  a.  fordi  det  forklarer 
grunden    til,    at    et    så   ringe    antal    møbler   nævnes   i    disse    optegnelser;    de    er 


70  Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det  i6.  &rh. 

øjensynlig  bleven  betragtede  som  fast  inventar,  hørende  til  gården  eller  huset.  At 
aftrykke  disse  aktstykker  i  deres  fulde  skikkelse  har  jeg  fundet  unødvendigt.  De  i 
dem  forekommende  personer  har  gennemgående  kun  en  yderst  underordnet  histo- 
risk betydning,  hvorimod  hovedinteressen  er  knyttet  til  det  kulturhistoriske  stof.  Jeg 
har  derfor  indskrænket  mig  til  at  aftrykke  selve  skiftet  med  en  kort  overskrift, 
ligesom  jeg  ved  opregning  af  gårde,  huse  og  boder  har  udeladt  angivelsen  af,  i 
hvilken  gade  de  lå,  af  hvem  de  var  beboede  o.  1.  Da  i  selve  texten  enkelte  be- 
tegnelser, særlig  naturligvis  for  vægt  og  deslige,  idelig  gentages,  har  jeg  benyttet 
følgende  forkortelser:  dir.  =  daler,  mk.  =  mark,  )J  =  skilling,  ^  =  penning,  d. 
(ved  møntbetegnelser)  dansk,  S  =  pund,  1.  =  lod,  q.  =  qvint,  bm.  =  bismer  (i 
forb.  med  mk.  el.  ®),  1  ®  =  lispund,  r.  =  regnet,  v.  =  vejer  (vog),  vd.  =  vur- 
deret, vg.  =  vegne  (i  forb.  med  mk.).  Endvidiere  er  romertallene  erstattede  med  ara- 
biske tal  og  ;  er  sat  i  stedet  for  forbindelsesleddet  item.  Hvad  retskrivningen  angår, 
har  jeg  nærmest  fulgt  de  i  « Danske  Kancelliregistranter  1535 — i55o>  s.  VII — VIII 
givne  regler;  h  er,  undtagen  i  udlyd,  bibeholdt  efter  d  og  t,  derimod  ikke  efter  g. 


I. 

Malmø.     1 5 10  *Vs. 

Skifte  mellem  David  Vass  Skotte  og  hans  hustrus  søster,  Magdalene 
Hans  Yversdatter,  over  hendes  fædrene  og  mødrene  gods. 

Først  I  korrelbond  met  en  sølf  krog  v.  12  1.  Va  q-  myndre;  i  hvit 
sølfkors  met  kedhen  och  v.  1 1  1.  oc  V«  q. ;  et  lydhet  forgilt  agnus  dei  met 
en  kede  v.  2  1.  och  ^/2  q.;  i  forgilt  hofvitlad  met  3  par  maliiere  och  v.  til 
hobe  10  1.  V«  q-  minus;  i  forgilt  belthe  v.  12  1.  och  V«  q-;  8  par  forgilthe 
spenne  och  2  forgilthe  kobberinge  v.  til  hobe  5V«  1-  oc  V«  q-i  29  vindelsnors- 
penge,  forgilthe,  v.  3  q.;  i  borde  met  sølf  v.  iVs  1.  och  i  q.  sølf;  4V2  8 
tyn  i  kanner  och  i  potther  bm.  S,  1V2  S  och  2  mk.  kobber  i  kelde  och  yrthe 
kelde;  3  bm.  ®  kober  i  grider  och  i  handpanner;  21  bm.  mk.  i  mulluer  och 
i  beckene.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48.    S.   53. 


2. 

Malmø.     151 5  "/lo. 

Skifteforretning  over  gods  tilhørende  Jacop  og  Kirstyne,  som  deres 
morbroder  Vyllem  Farom  havde  annammet  til  sig,  efter  at  han  havde  forpligtet 
sig  til  uden  vederlag  at  holde  børnene  med  klæde  og  føde,  indtil  «the  ære 
komne  til  lage  alder i. 

.  .  .  P'ørst  udaf  kramvare,  køpmandsskap  ok  al  tilstandende  geld  klar- 
ligen  til  sum  regnet  efter  registers  lyelse  ok  er  summa  1376  mk.  10  /5  ok  9  ^. 
Item  æn  uthi  guld  ok  sølf,  som  her  efther  fylger.  Først  et  sølf  stob  met  tre 
føder  V.  27  1.;  en  sylfskael  giord  udi  .  .  .*  met  tre  føder  v.   17V«  !•;  et  hvyt 

*  Ulæseligt. 


Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det  i6.  årh. 


71 


sylfbelte  giort  udi  speygelspenger  v.  16^  1%  1.;  æn  et  hvit  belthe  giort  uti 
rumnespenger  v.  14  1.  ok  i  q. ;  et  agnus  dei  met  en  hvid  kæde  v.  8  1.; 
16  sølfskeder  v.  tilhobe  2  mk.  vg.  ok  sex  1.;  et  forgylt  kors  ok  kæde 
V.  II  1. ;  tu  huelaed  met  49  dopper  v.  tilhobe  18  1.;  22  paar  forgylte  spenne, 
store  ok  smaa,   v.  tilhobe  22  1.      Her  af  lenthe  Villem  Farom  Hans  Vynton 

5  paar   forgylte   spenne  met  5  perler  uti  setthe ok  v.  samme  spenne 

9  1 ;  et  forgylt   belthe  giord  udi  skaler,    som  v.  7V2  1.;  æn  sex  smaa 

paar  spenne  v.  1V2  l-i  ok  them  feck  Ville  til  thet  lille  barns  behof;  æn  noget 
smaet  sølf  uti  alle  hånde  v.  9  1.;  try  korrelebond  v.  24  1.;  7  guldrynge  v. 
fæm  1.  ok  et  q.  guld;  en  dubbel  ducathe,  en  lybsk  gyllene  ok  6V2  rynske 
gyllene.  Item  æn  uti  kober  ok  then  først  10  gryder  ok  en  panne  v.  tilhobe 
5V2  bm.  S  ok  7  mk.  8;  en  stor  kædel  ok  ti  smaa  kædle  v.  tilhobe  iV«  bm.  S 
ok  4  mk.  ffi;  en  stemplet  mollu  ok  en  slet  mollu  v.  tilhobe  et  bm.  ffi;  5 
becken  v.  14  mk.  18;  en  liuse  krone  v.  V«  bm.  *ffi;  2  smaa  lysestage  ok  2 
store  liusestage  ok  2  messynges  kranse  v.  tilhobe  ii  mk.  S;  9  then  faad  v. 
2  bm."8  mynere  4  mk.  8;  18  tallercke  v.  14  mk.  ??;  16  kanner  v.  5  bm.  ffi 
mynere  i  mk.  ffi;  16  potther  ok  stobe  v.  18  mk.  ?B;  14  salser  v.  8  mk.  8. 
Item  æn  udi  gongklæder,  sengeklæder,  duge  ok  håndklæder  etc.  først  en  ny 
stor  dyne  ok  en  hovedt  dyne  vd.  for  9  mk.,  æn  en  dyne  ok  en  hovedt  dyne 
for  4  mk.;  æn  2  dyner  ok  2  hovet  dyner  for  5V2  mk.;  et  syt  tægen  for 
20  mk.,  et  læderlagen  for  24  j8,  et  nørenberges  sengklæde  for  4  mk.  ok  4  flam- 
ske hyende  for  8  mk. ;  æn  4  hyende  for  5  mk.  ok  et  skyndtægen  for  24  /J, 
et  beynckedyne  vaar  for  2  mk. ;  en  brun  kåbe  for  8  mk.  ok  en  brygers  kiortil 
for  5  mk.,  en  sayens  trøye  for  2  mk.  ok  tre  sylkepuder  for  24  j8;  7  gamble 
doge,  smaa,  for  3^/a  mk.,  en  domysk  dug  for  2  mk.,  æn  en  dug  7  alne  ok 
en  dug  6  alne  for  47«  mk.,  18  håndklæde,  gode  ok  vonde,  for  3V2  mk.,  et 
paar  la^en  for  27«  mk.  ok  et  paar  lagen  for  3  mk.;  et  paar  lagen  met  blaa 
sprannynger  for  3  mk.  ok  57«  paar  lagen,  gode  ok  vonde,  for  8  mk.  ok  4  )3; 
æn  S  gamble  duge  for  15  j8  ok  3  listher  til  sparlagen  for  en  mk.;  2  hyende 
var  af  læder  for  12  /J;  et  sparlagen  af  setther  for  en  mk.;  4  hovet  klæde  for 

5  mk.  ok  en  vaggeble  met  røde  laad  for  12  /J;  4  halsklæde  ok  pude  vaar  for 
24  jS  ok    en   skiorte    for    27«  mk.      Item  en  kyste  for  2  mk.;    2  harnysk  for 

6  mk.;  6  ny  syllegarn,  stycket  6  /J,  12  paar  patyner  for  12  /J;  450  stael 
for  18  /S;  en  borde  for  3  mk.;  2  kramlagen  for  8  mk.;  15  tønder  for  2  mk.; 
iV«  tønde  kødt  for  4  mk.;  100  ok  10  alne  læreft  for  67«  mk.  og  6  /J;  7« 
tylt  rafther  for  5/5;  30  refver  taa,  refven  2  1?,  er  5  j8;  3  vorde  kuUemul  for 
24  JJ;  et  foldebordt  for  5  mk. 

Her  af  skal  Villem  Farom  selyæ  af  klæderne  til  siæletorft  for  15  mk. 
Item  æn  skal  hånd  betale  37«  mk.  for  et  sengklæde.  Ther  til  met  skal  han 
betale  Reygnolt  Skotte  i  Køpnehafn  57«  mk.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48. 
S.  58—60. 


^2  Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det  i6.  årh. 

Malmø.     1 517  "/s. 

Andriis  Harckes  fædrene  gods  tilfalden  ham  efter  hans  fader  Hans 
Harcke. 

Et  stenhus  med  kældere,  en  øde  jord,  en  gård  cmet  alle  the  boder  och 
gords  rum,  ther  til  høen,  en  bod  c  med  hves  jord,  bygt  og  ubygt,  som  ther 
til  høer»,  i  gård,  4  boder  i  Falsterbo,  c  som  er  then  østre  part  af  gorden 
och  then  nordeste  stold  och  halfdelen  af  gordtsrummet  met  fri  portrum,  ind 
oc  ut  at  gaa,  ride  oc  age».  Desuden  skal  han  have  halvdelen  «af  alt  guld, 
sølf  och  koral,  som  ther  fants  uti  boet  efter  hans  fader ». 

Først  veydis  ther  13  guldringe  och  et  spanne,  som  v.  til  hobe  11  1. 
och  halfandet  q.,  ther  nest  13V2  nik.  veygt  sølf,  som  vore  uti  stofve  oc  skaale, 
forgylt  och  hvit.  Item  tu  belte  met  border  oc  et  huelad  met  en  valck  v.  til 
hobe  fem  mk.  oc  3  1.  Ock  ther  til  met  veydis  isVa  1.  koral.  —  Malmø 
rådstuebog  1503 — 48.     S.  62 — 63. 


4. 

Malmø.     1 519  ^/e. 

Vurderingsforretning  over  Andris  Harckes  fædrene  gods. 

Anders  Bynger  fremlægger  på  Malmø  rådhus  et  kgl.  protectorium  for 
Andris  Harckes  gods,  hvorefter  Anders  skulde  være  hans  værge.  Da  over- 
antvortede  borgmestre,  råd  og  byfoged  ham  «tesse  efterskrefvne  clenodia,  guld 

och  sølf til   at   fomøge  og  fultgiøre  the  thu  tussende  marck 

met,  som  Andris  Harcke  vor  til  myndet  udi  syt  fædeme». 

€  Først  veydis  et  forgylt  belte  met  remmen  ock  v.  til  hobe  met  remmen 
fire  vg.  mk.  och  9V2  1.,  och  the  gV«  1.  blefve  afslagne  emod  remmen,  Blef 
loddit  af  samme  belte  vd.  fore  277«  fi,  summa  iio  mk.  Ther  nest  veydis 
et  forgylt  belte  oc  v.  tho  vg.  mk.  och  5  1.  foruden  remmen,  Id.  vd.  fore 
26  )8,  summa  60  mk.  oc  2  JS;  en  sølf  stof  met  et  log  v.  3  mk.  oc  3  1.,  Id. 
vd.  fore  22  )J,  summa  ther  af  70  mk.  2  fi;  3  sølfstofve,  et  salt  kar  oc  en 
knifsked,    som    v.  tilhobe  fire  vg.  mk.  minus  et  1.,    Id.  vd.  fore  22  )J,    summa 

ther  af  86  mk.  oc  10  /J ;     en  forgylt  sølf  skaal  met  13  forgylte 

knape,  som  v.  tilhobe  27  1.,  Id.  vd.  fore  26  /J,  summa  43 V2  mk.  oc  6  /J. 
Ther  nest  veydis  5  guldringe,  fire  guldspende,  et  guldkors  oc  en  guldkiæde, 
som  V.  tilhobe  8V«  1-  oc  ^/»  q.,  Id.  vd.  for  10  mk.,  summa  S6  mk.  oc  4  fi, 
Sammeledis  veydis  ther  tyuge  mk.  svenst  sølf  oc  thu  1.,  mk.  vd.  fore  21  mk., 

summa  422V«  mk.  oc  2  /J Ther  til  met  blef  vd.  samme  dag  then 

gordt, met  thet  tømber,    ther  tha  paa  vor,  fore  syv  hundrede  mk., 

ock  saa  then  gordt,  som  kallis  Æders  gordt,  vd.  fore  try  hundrede  mk.  >  For 
de   resterende    120   mk.  6  fi   pantsættes   en    vejrmølle.    —    Malmø  rådstuebog 

1503—48.   S.  72—73. 


Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  del   i6.  8.rh. 


73 


5. 

Malmø.      1529  Va. 

Vurderingsforretning  over  Knudt  Henricksøn  Smaaredt's  fædrene  og 
mødrene  gods,  som  han  annammede  på  rådhuset. 

Primo  2  guldringe,  i  dobel  ducat,  2  ungers  gylden  oc  i  rins  gylden 
V.  tilhobe  4  K  oc  i  q. ;  5  1.  i  q.  brødht  sølf  oc  24  /J  penninge,  for  thy  ther 
blef  I  skedt  igen,  som  kommer  hans  broder  til,  som  vor  saa  megt  bedre; 
6  smaa  eventyres  stene;  i  kaarelebondt  paa  8  mk.,  ther  fore  gaf  han  syn 
broder  4  mk.  fore  syn  part  oc  ligger  tilstede;  iiV«  kast  klippe  penninge, 
støcket  til  I  album.  Item  end  anammede  forskrefvne  Knudt  thette  efther- 
skrefvne  gots,  som  stoedt  udi  en  kiste  ude  paa  raadhusset:  i  vin  kanne  paa 
2  potther,   I  anden  slindet  kanne  paa  3  potther;  2  smaa  then  fad,  menggodt, 

1  becken  oc  i  bordkrans  oc  i  lidhet  kaalfadt,  i  liusse  stage  met  2  piber;  it 
lerlagen  oc   i   pude  vor  af  læder.     Item  end  anammede  han  samme  dag  thesse 

gots I    brun  sitkæ  pude  oc  i  læder  pude  oc  2  lagen;   i  tvæ- 

skefther  dug  oc  i  anden  lang  dug;  i  tvæskeft  handklede  oc  i  gammelt  pude 
var.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48.     S.   151. 

6. 

Randers.     1530  *Vio. 
Fortegnelse   over   gods,    som  Maye  Gossis    søster  og  hendes  husbonde 
Jes  Moghensen  fik  efter  hendes  brødre. 

«En  gride  for  24  )8,  en  messyng  kedyl  24  /5,    en  greb  kædyl  for  24  /5, 

2  døyner,  3  gamyl  sæncklæde,  2  lagyn,  en  lyden  pude,  3  gamel  hyunder, 
vort  vert  til  samyl  for  12  mk.,  oc  tu  gammel  skryn,  vort  vert  for  18  /I.j» 
Summa  summarum   17V2  mk.  og  2  fi.  —  Randers  rådstuebog  1526 — 1609.  S.  8. 

7. 

Malmø.     1530  ^Vii. 

Vurderingsforretning  over  sølv,  der  blev  <anammet  oc  solt  udaf  Per 
Jepsens  børns  skryn »  på  Malmø  rådhus. 

cPrimo  6  vg.  mk.  oc  12  1.  forgylt  sølf,  Id.  4  /J\  facit  243  mk.(!);  i  hvit 
3ølf  belthe,  en  sølf  skaal,  en  sølf  skeydt  oc  et  brasse  spende  v.  til  hobe  2  vg. 
mk.  iVs  1.  oc  1  q.,  Id.  29  /J,  facit  61  mk.  2  jS  9  #;  end  7V«  vg.  mk.  fint 
sølf  oc  I V«  l.»  nik.  til  26  mk.,  facit  191  mk.  oc  14V2  jS,  end  5  vg.  mk.  oc  4  1. 
i^ort  sølf,  mk.  til  23  mk.,  facit  120  mk.  12  fi.  Summa  616  mk.  13  p  3  i*.» 
Indtil  børnenes  myndighedsalder  er  pengene  udlånte  til  S  %  pro  anno  betal- 
bare til  Mortensdag.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48.    S.  174 — 75. 


8. 


Randers.      1530. 


Nyels  Hamers  børns  gods. 

Først  Jeps  Hamers  gods «2  store  tynfad,   2  tyn  tallercken,  2 

store  tyn  seneps  fad  oc  8  smaa  tyn  .senepsfad  v.  til  hobbe  18  mk.;   5  tynkander, 

'  Skal  være  2  mk.  og  4  ;.'. 


Daoske  Mag^azin.    5.  R.   IV. 


10 


74  Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det  i6.  årh. 

3  half  kander  oc  2  tynck(rus)  v.  4  1.  S;  6V2  1.  ^  gridekober,  helt  oc 
brødhen,  som  er  15  støcker,  stort  oc  smadht,  nøyt  oc  gameylt;  3  nøy  kelle 
oc  5  andre  kælle,  som  v.  tilhobbe  3V2  1.  ®  oc  yt  mk.  *8;  en  morther,  en 
stor  brøden  muUuf,  2  sma  gamel  mulluer,  en  messyng  krands,  en  lydel  gamel 
klofve  met  en  pybbe;  eyt  røglands  bencke  klæde,  yt  glyndher  hyunde,  3  søyde 
hyunde,  en  søyd  age  døyne,  en  gamel  grøn  sylcke  pude,  yt  tøynneteppet, 
blåt  oc  røt,  et  varp  sæncklæde  met  røt  oc  blåt,  yt  sæncklæde  vævt  i  fyre 
sølf  oc  et  gamylt  tøyneteppet,  3  tøcke  sæncklæde,  yt  blegelæres  lagen  met 
trøy  læryd,  yt  par  lagen  met  2V2  Iserit  udi,  2  par  hørgarnslagen,  en  gamel 
hørgarnslagen,  2  blagams  lagen,  3  søyde  håndklæde,  en  kopvæfvt  skyfve 
dug,  2  blagarns  håndklæde,  2  hofvet  døyner,  en  met  yt  bulstervord  af  thcnnum, 

2  døyner  met  lervor  oc  en  met  bulstervord  oc  en  met  uld  vor  oc  en  tøysk  ørck.> 

Baade  Niels  Hamers  døtres  lod.  c  2  store  tynfaad,  2  tyn  tallercken,  yt 
stort  tyn  seneps  fad  oc  4  sma  tyn  seneps  fad  v.  tilhobe  18  mk.;   5  tynkander, 

3  half  kander,  4  tynkrus,  som  v.  4  1.  ffi;  13  støcker  gamylt  oc  nøyt  gride- 
kober V.  6V»  1.  ffi  oc  2  smaa  gryder  v.  18  mk.,  som  thenum  vort  gyfven,  3  nøy 
kelle,  5  andre  kælle  v.  3V«  1.  ffi  oc  3  mk.  ®;  yt  got  nøyt  løfvekard  v.  16 
mk.,  yt  tyn  smørfad  v.  9  mk.  oc  en  messyng  krands,  en  stor  brøden  mulluf 
oc  2  andre  smaa  muUuer;  et  gamel  røglands  benckeklæde,  et  søyt  bencke- 
klæde  pa  sort  bond,  2  agedøyner,  2  nøy  glyndher  hyunder,  yt  gamylt  glyn- 
dhers  hyunde;  tho  3  støcker  blegelærs  lagen,  3  hørngarns  lagen  hvert  met 
2^/2  læryd;  2  paar  hørgarns  lagyn,  tho  blagarns  lagyn,  en  skyfve  dug  met 
refle;  en  søydt  tønne  dug,  3  søyd  håndklæder,  et  blagarns  håndklæde,  en 
gamel  grøn  sylckepude,  yt  sort  soydt  vageklæde,  et  gult  søyt  vaggeklæde,  et 
stort  tønneteppet  met  tho  duge,  2  thøycke  sænckklæde,  et  4  sølfs  sænckklæde, 
et  gamel  tøyneteppet,  2  hoffet  døyner,  2  bulster  døyner,  en  uldvors  døyne  oc 
en  met  læres  vor  om  oc  en  tøysk  ørck.» 

Desuden  skal  Laurens  Jensen  betale  børnene  calle  trøyi  50  mk.  for 
gods  i  kramboden  og  for  c  ved,  bret,  tønner,  latter,  vogne  oc  andre  smaaplocki 
i  boet;  desuden  26  mk.,  som  han  tog  i  rede  penge,  og  16  mk.  for  «mel, 
malt,  rog  og  bøyg».  Endvidere  skal  han  holde  dem  med  klæder  og  kost,  så 
længe  de  er  hos  ham,  men  til  gengæld  have  «al  ihen  rente,  som  afgaar  af 
alle  te  gorde,  jorde  oc  hus  och  eyendom,  som  the  alle  tilsammel  hafve  i 
Randers  ». 

«Item  er  ther  uskyft  2  skaf,  en  stobbenck,  yt  fallebord,  en  skenke 
skyfve,  V2  harensk,  6  par  kjortl  spender  met  yt  krunt  a  oc  yt  i  igemel  v.  6  1. 
oc  yt  q.;  5  par  støbt  spender  met  yt  nagget  barn  paa  v.  5  1.  oc  yt  q. ;  8 
par  flade  obengers  spender  v.  3V2  1. ;  6  par  støbt  spender  met  blommer  opa 
V.  9  1.;  forgoylt  maller  met  en  valk  udi  tyl  en  underkyortyl  v.  2V2  1.  oc  7«  q-J 
5  par  gammel  obengers  spender  v.  2  1.  oc  1V2  q.;  6  par  nøy  obengers  spen- 
der v.  3V2  1.  oc  V2  q. ;  5  par  gamel  obengers  spender,  flade,  v.  2  1.  oc  V«  q-J 
7  par  flade  obengers  spender  v.  3  1.  V«  Q-  minus.  Item  er  thet  hus  i  Nyfve 
uskyft  oc  6  tønner  lønborgs  salt  i  bremertøyner,  14  tønner  bayesalt  oc  sys  (?) 
salt;    5  kør  oc   2   heste  oc  en   med  krog;    for  teres  part  af  heste  oc  fæ  skal 


Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det   i6.  årh. 


75 


hånd  gyfve  børnen  30  mk.;  oc  er  ther  nogget  sølf,  bezeld  oc  scrift  i  hos, 
som  ....  børnyn  er  tylskyft,  oc  er  thet  i  tho  sæcke.»  —  Randers  rådstue- 
bog  1526 — 1609.     S.  29—32. 


9. 

Randers.     1536  *Vu. 

Fortegnelse  over  gods  tilfalden  Anders  Matsens  to  børn  efter  deres  fader. 

< Først  12  gøyldhen  y  guld  oc  6  Jacop  daller;  200  mk.  i  danske  hvyder; 
4  guld  rynge  v.  10  gid.  en  orth  mynne;  4  sølf  skede  v.  13V2  1. ;  et  bæylte 
V.  30  1.;  et  sølf  stof  v.  20  1.;  en  skol  v.  9  1.;  en  brasse,  er  forgylt,  v.  21V2 
1. ;  et  bynneke  oc  en  vyndelsnor  v.  8  1.;  et  korælleband  met  et  lydyd  angnus 
dæy  paa  v.  10  1.;  6  par  forgylte  spænder,  en  sølf  ryng,  2  bynnekeløf  v.  8  1.; 
en  storknyf  (!)  skede  er  bundhen  met  sølf;  6  gode  bulster  døyner,  2  bulster 
hofvt  døyner,  2  røylagens  sængeklæder;  et  søydt  sængklæde,  et  vræp  sæng- 
klæde;  2  tønne  teppet,  hvert  3  støcker,  4  par  lagen,  15  alne  y  hvert  lagen; 
en  kop  væfvet  dug  met  blåt  udi ;  en  blaa  vævyd  dug,  er  vævyd  i  trøy  skefter ; 
2  søyde  håndklæde;  2  håndklæde  met  blåt  udi;  6  nøy  hyunder;  2  agedøyner; 
en  nøy  brøygekædyl  paa  3  tønner;  4  nøy  mangrider  (?)  v.  4  1.  ^  4  mk.  ffi 
mynus;  tho  bond  kælle  v.  et  ffi  oc  6  mk.;  thet  bæste  løfve  kar  oc  then  bæste 
mullyng  oc  2  hånd  mullufver;  2  smaa  mangrider  (?)  v.  18  mk.;  2  tynfad,  2 
thyn  tallercken  oc  2  tyn  salsyrcken  v.  18  mk.  tylhobe;  4  tynkander  oc  2  half 
kander,  2  smaa  tynck(rus)  v.  tyl  samel  3  1.  ®  oc  i  mk.  8;  et  dubylt  folie- 
bord,  som  vor  teres  faders,  en  tøysk  ørck;  2  mæsyngs  krandse.*  Desuden 
have  børnene  «noggyn  øg  tylhobe »,  S  tønder  baye  salt,  4  gode  køer,  en 
stålbue,  20  mk.  for  deres  part  i  2  heste  og  14  mk.  af  indløst  pant  i  en 
gård.  Med  faderens  gæld  og  tilgodehavende  skal  de  ej  befatte  sig,  «untagyn 
hves  pant  gods  ther  er  oc  untagen  the  8  syns  tyve  mk.»,  de  er  skyldige  i 
en  gård.  Af  pantegods  har  de  en  gård  for  20  mk.  «oc  ther  goer  i  mk.  tyl 
læye  af»,  og  en  gård  for  40  mk.  med  2V2  mk.  leje.  « Dysse  ræynte  hafver 
the  tyl  sammels »:  10  mk.  af  2  boder,  24  mk.  af  3  boder,  10  mk.  af  «meyn- 
hussid»,  18  mk.  af  et  hus,  16  mk.  af  et  andet  hus,  10  mk.  af  2  boder,  4 
mk.  af  en  gård,  4  mk.  af  Jens  Bøcker,  3  mk.  af  en  bod  og  6  mk.  af  nogle 
boder.  Desuden  en  bod  i  Ålborg  og  et  hus  i  Nyfve.  —  Randers  rådstuebog 
1526 — 1609.     S.  45 — 51. 


10. 

Malmø.     1538  ^V«  el.  Vii. 
Fortegnelse  over  gods  indskrevet  c  udi  byes  bog,  som  er  Poel  Morthen- 
sens  børn  tilfaldit  til  theres  federne». 

«Først  then  storste  dreng  Jens  Poelsen:  40  mk.  udi  en  skude;  20  mk. 
udi  en  anden  skude;  87«  mk  4  /J  udi  et  bryggerede;  10  mk.  eller  en  seng 
saa  god  som  10  mk.;  5  mk.  af  nogre  skibsbordt;  en  quie  kalf,  1V2  aar  gam- 
mel; 2  thinfadt;  3  gryder,  en  kaaber  kande;  et  gammelt  foldebordt;  en  treseng. 

lO* 


76  Inveutarier  i  borgerlige  huse  fra  det   r6.  årh. 

Then  myndste  dreng  Poel  Poelsen»:  De  fire  første  poster  er  de  samme 
som  ovenfor.  «Item  en  benckedyne  oc  et  hiøende  saa  gode  som  i  mk.;  et 
kandeskab  saa  got  som  3  mk.;  6V2  mk.  for  en  lodt  garn;  2  thinfadt  oc  en 
thinpotte  v.  tilhobe  17  bm.  mk.;  9  bm.  mk.  kedil  kaaber. 

Then  myndste  pige  Kirstine  Poels  dotter:  V«  hueladt,  som  er  10  dopper; 
30  mk.  af  en  skude,  4  mk.  6  )8  af  et  bryggerede;  2^/«  mk.  af  nogre  skibs 
bordt;  en  gryde,  som  v.  26  bm.  mk.;  et  thinfadt  oc  2  thinkander,  som  er 
man  godt  oc  v.  22  bm.  mk.;  20  /J  af  en  tønne  salt.» 

Boild  Poels  dotter,  den  største  pige,  har  alt  taget  sin  part.  Når  hun 
har  haft  bryllup,  skal  Kirstines  værge  have  fuldmagt  «at  købe  til  hendes  behof 
Boilds  part,  som  er  halfdelen  af  forskrefne  hueladt,  for  et  skelligt  verdt».  — 
Malmø  rådstuebog   1503 — 48.     S.  248 — 49. 


II. 

Malmø.     1539  ^Vi  el.  V9. 

Skifte  mellem  Karine  Jep  Hansens  og  hendes  børn  efter  Jep  Hansens  død. 

«Primo  8  lødemk.  sølf  r.  for  64  dir.;  2  guldringe  v.  I  I,  r.  for  4V8  dir.; 
rede  penninge  oc  pant  2932 V2  mk.;  2  læster  løneborgs  salt  vd.  for  288  mk.; 
3  smalle  lester  baye  salt  vd.  for  252  mk.;  8  trømmet  humble,  vd.  hver  trømmet 
for  15  mk,  summa  120  mk.;  en  lest  mel,  tynden  til  8  mk.,  summa  96  mk.; 
iV«  lest  malt  vd.  for  180  mk.,  10  lester  tynder(f)  vd.  for  100  mk.  Item  hvert 
barn  skal  hafve  for  bo  oc  boskab  150  mk.  Saa  kommer  hvert  barn  til  af 
theris  federne  for  guld,  sølf,  pant,  bo  oc  boskap  SiV«  joachimdal  (!)  oc  2  /5 
lybesk. 

Thette  efterskrefne  er  eyedoms  gots  oc  eyedoms  brefve  gots.»  i  gård., 
giver  til  landgilde  82  mk.;  1  gård  «met  syne  omliggendes  boders,  giver  til 
landgilde  90  mk.;  i  gård  «met  syne  tilliggendes  boder»,  giver  til  landgilde 
46  mk.,  deraf  gaar  til  jordskyld  4  mk.;  den  gård,  Jep  Hansen  selv  iboede, 
skal  Karine  bebo,  indtil  børnene  bliver  myndige,  og  udgive  den  årlige  jordskyld, 
som  er  5  mk.;  i  gård,  giver  til  landgilde  70  mk.,  den  ene  part  ligger  til 
Clare  kloster  i  Roskilde  og  giver  2V«  mk.  til  jordskyld,  den  anden  til  hospitalet 
i  Malmø  og  giver  i  løde  mk.;  5  boder,  giver  til  landgilde  62  mk.,  deraf  går 
til  jordskyld  4  mk.;    4  cskurstens  boder »,  giver  til  landgilde  64  mk.;   3  boder, 

giver  til  landgilde  48  mk « jordskylden  afkortet,    som  er  18  mk. 

5  /J,    saa   er   summa   paa   renten  443  mk.    11  /J».     Der  tilkommer  hvert  barn 
63  mk.  6  jS  I  1*. 

« Thette  efterskrefne  er  lifs  brefve  gots,  som  er  Karine  Jep  Hansens  ock 
hendes  børn  uskift  y mellem. »  i  bod  ligger  til  Bossie  kloster  og  giver  til 
jordskyld  2  mk.;  Lunde  domkirkes  gård  giver  til  jordskyld  14  mk.;  14  boder 
(jordskyldens  størrelse  ej  anført);  i  gård  ligger  til  St.  Peders  kirke  oc  giver 
til  jordskyld  6  mk.  « Summa  paa  renten  af  lifs  brefve  gots  er  290  mk.,  ther 
af  gaar  til  jordskyldt  22  mk.»     Hvert  barn  far  årlig  38  mk.  4V2  /5. 


Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det   i6.  årh 


n 


Desuden  er  man  begyndt  at  indføre  en  fortegnelse  over  gods,  der  er 
uskiftet  mellem  Karine  og  hendes  søskende,  men  har  ikke  fuldført  denne,  da 
en  side  endnu  står  in  blanco,  og  registret  pludselig  ophører  med  de  udestående 
fordringer.  Den  er  derfor  ikke  medtaget.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48. 
S.  277 — 82. 

12. 

Malmø.     1540  "Vt. 

Taxationsforretning  over  Mogens  bødkeres  børns  fædrene  og  mødrene  gods. 

Fedemet:  3  gryder  paa  2V2  bm.  ffi  vd.  for  20  mk.  12  /J;  en  handpanne 
paa  10V2  bm.  mk.  vd.  for  5  mk.  4  )J;  4  kelle,  2  becken  oc  i  erthebecken 
paa  2  bm.  f&  vd.  for  12  mk.;  11  støcker  store  oc  smaa  tinkander  oc  potter 
paa  3  bm.  ffi  vd.  for  9  mk.;  2  tinfad  paa  iiV«  bm.  mk.  vd.  for  4  mk.  2  )S; 
3  gamble  fad  paa  12V2  bm.  mk.  for  257«  ^\  i  grøn  engilsk  kiortil  vd.  for 
24mk. ;  en  gammel  grøn  leyesk  kiortil  vd  for  14  mk.;  en  gammel  blaa  kaabe 
vd.  for  10  mk.;  8  1.  forgylt  søl  noget  lidet  ther  af  undertaget,  som  vor  ufor- 
gylt,  etc. 

Theres  møderne:  En  sort  engilsk  kaabe  vd.  for  38  mk.;  en  rød  engilsk 
underkiortil  vd.  for  36  mk.;  en  dyne,  en  hofvet  dyne,  et  sencklede,  halsledit, 
oc  et  halsledit  biønde  tilhobe  vd.  for  23  mk. ;  2  bordkrantse  oc  en  brøden 
liusestage  paa  11  bm.  mk.  vd.  for  4mk.3/J.  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48. 
S.  342. 

13. 

Malmø.     1542  ^Vs. 
Mette  Hans  Ottessens  datters  arvegods. 

En  sølsked  paa  iV«  1«;  6  thinpotter  ock  kander,  som  v.  15  *ffi;  end  10 
thinfad,  smaa  oc  store,  oc  2  tallercken  v.  137«  *8;  5  gryder  v.  29  S;  it  lovckar 
V.  9  S;  2  becken,  en  bordkrants,  en  liusestage  met  en  pibe  v.  tilhobe  4  18; 
3  senge,  onde  ocgode;  2  kister;  1  slidet  skab;  5  hiønde;  2  duge;    i  handklede. 

Hindes  møderne:  i  gryde  paa  197^  *&;  en  gryde  paa  8  "8,  2  smaa 
gryder  paa  11  S;  en  kedil  paa  9  '8;  en  thinpot  paa  57*  niik  thin;  it  hue- 
ladt  paa  8  1.  sølf;  it  lidet  corallebond  med  6  smaa  sølstene,  4  par  forgylte 
spender;  en  opredt  seng  met  hoed  dyne,  sengklede,  lagen  oc  andet,  hves  der 
til  hører.  Blefve  alle  forskrefne  sengekleder,  handklede,  duge  oc  hiønde,  som 
hende  tilkommer  baade  udi  federne  oc  møderne,  vorderet  udi  saa  maade,  som 
her  efter  følger:  4  sengedyner  9  mk.;  4  hoed  dyner  2  mk.;  5  sengklede  272 
rak.;  5  lagen  2  mk.;  2  duge  oc  it  handklede  12  )J;  5  hiøende  27«  mk.  — 
Malmø  rådstuebog  1503 — 48.     S.  358. 


Malmø.     1544  Vs. 
Anna  Anders  Matsens  datters  mødrene  gods. 

3    tinkander  v.   i   bm.  ??  oc   3  mk.;    en    kaaberpande  v.    10  bm.  mk  ; 

en  gryde  v.    23  bm.  mk.,    en  spants  kedil  v.   16  bm.  mk  ;    en   ny  kedil  paa 


yS  Inventarier  i  borgerlige  huse  fra  det   i6.  årh. 

5  fierdinger;  it  becken  met  Andam  oc  Eva  paa;  it  bradspidt;  en  god  opredt 
seng;  en  bencke  dyne,  4  alne  lang,  met  ryst  leder;  en  prysk  kiste;  en  vin- 
dilsnoer,  som  er  20  støcker;  6  par  forgylte  spende;  6  forgylte  knappe  oc  en 
sølfnaal;  5  hvide  sølfknappe,  som  v.  alt  sammen  tilhobe  10  1.  sølf.  —  Malmø 
rådstuebog  1503 — 48.     S.  376. 


15. 

Malmø.    1535  "/t. 

Skifte  mellem  rådmand  Bonaventura  Richter  og  hans  datter  Barabra  om 
hvad  arv,  der  kunde  tilfalde  hende  efter  hendes  moder  Ingeborg. 

Først  skal  hun  have  for  sin  mødrene  arv  200  jachimdaler  i  7  boder, 
og  Bonaventura  skal  «giøre  hende  en  fri  brøllups  kost  met  ald  sin  tilbehøring 
.  .  .  .  ,  ner  gudt  vil,  at  den  dag  kommer*.  Desuden  skal  hun  have:  < Først 
it  forgylt  sølfbelte  v.  2  mk.  sølf;  end  it  forgylt  belthe  v.  iV«  mk.;  6  par  for- 
gylte spende  til  den  grøne  kiortel  v.  i  mk.  sølf;  end  6  par  forgylte  spende 
til  then  sayens  kiortel  v.  14  1.;  end  2  guldkeder  v.  26  golt  gylden;  end  en 
guldring  met  en  saphir  udi  saa  god  som  12  dir.;  end  7  forgylte  knappe  saa 
gode  som  9  mk.;  end  en  guldring  met  3  stene  saa  god  som  3  dir.;  end  alle 
hendes  moders  kleder,  som  hun  nu  hafver,  saa  gode  som  16  dir.,  end  6  parte 
forgylte  spende  v.   12  l.»  —  Malmø  rådstuebog  1503 — 48.     S.  388. 


16. 

Randers  1548. 

Gods  som  Mas  Nielssen  fisker  oc  hans  hustru  efterlod  sig. 

Først  2  malmgryder  oc  en  greb  keel,  2  dyner  oc  en  hofdyne,  20  mk. 
kriges,  2  quinne  kiortheler  oc  en  blaa  kiortel  och  hans  troye  oc  en  graa 
kiortel,  it  skorgarn  och  hans  del  af  voden;  1V2  sider  flesk  oc  5  hvilling  i  it 
knep,  24  oste,  smaa  och  store,  en  tønne  rog  oc  nogit  rog  uti  en  tønne;  en 
ko  och  en  kal  oc  2  unge  kvider,  nogre  løg,  3  ørcke,  nogre  tomme  tønner, 
2  aske  smør,  nogit  tov,  somt  er  spunden,  noger  gamble  hynder  oc  gamble 
kleder;  en  oxe  och  en  studt  ....  5  svyn;  nogit  kom,  som  er  soedt  .  .  .  . 
—  Randers  rådstuebog  1526 — 1609.     S.  83. 


17- 

Randers  1549  "/10. 

Jens  Snedkers  børns  fædrene  og  mødrene. 

€  I  brøgkel,  som  stoer  i  gruen,  paa  4  tønner,  6  ølkar,  store  och  smaa, 
3  gridher  v.  2V2  ®.  i  mælestob  (?)  af  kobber,  2  greb  keel  v.  26  mk.,  2  tyn 
fadhe,  i  kop  v.  97«  mk.,  noger  gammel  tyn  krus  v.  16  mk.,  i  brøg  kedel 
paa  2  tønner,  i  ferdel  smør,  i  ffi  soldt  Byrial  for  4  mk.,  6  sidher  flesk  soldt 
Byrial  for  5  mk.,  2  torsk,    i  skippe,    i  sten  krus,   5  hvid  træ  fade,    i   rødt  fadt, 


Inventarier  i  borgerlige  hnse  fra  det   i6.   &rh.  70 

I  kock  ske  af  stol,  i  stor  sort  egi  kiste,  i  nøy  egi  kiste,  i  træ  seng,  i  fold- 
seng,  I   armbest  met  vynden,    i   korde,   i  kelske,    10  lymklofver,    i  long  naffer, 

1  skørt  safve,  i  long  naffer,  i  armbest  vinde,  i  plog,  2  long  strig  hefler, 
4  hug  iern,  4  iern  at  skere  udt  met,  1  bidt  iern,  i  limpande,  i  tong,  i  hiørn 
iern,    3   hefler,    2   smaa  byndet  øxer,    i    høf  øxe,    i   bul  øxe,    i   bondt  hage, 

2  beuf(?)  safver,  i  stor  naffer,  i  vend  hage,  4  hånd  hefler,  i  søld(?)  øxe, 
2  lille  naffer,  i  fæl  klofve,  i  bøfve  hage,  3  spegger  borde,  i  strig  ladt,  2 
hvedstien.  Børnens  modhers  kledher:  i  nøy  blaa  engelst  kobe  met  et  lidet 
forgik  spende  ui,  i  broen  ledisk  kiortel,  half  slet,  i  blaa  ledsk  kiortel,  half 
slet,  I  broen  ledsk  kiortel,  half  slet,  i  nøy  blaa  engelst  korl  kiortel,  som  vor 
theris  faders,  i  nøy  ubunden  egi  kiste,  i  fyr  kiste,  som  redskabet  er  ui,  S  p 
for  3  mk.  giøm  och  for  noger  serki  tvende,    8   sølf  knap  v.   2  1.,    i    forgølt 

q.  sølf,   2  dir.  for  half  parten  af  en  hest,   .       .    1V2  dir for  half  parten 

af  en  quem,  i  folseng  i  stofven.  Schal  Peder  Ibs  gifve  børnene  14  dir.  for  5 
kiør,  3  stude,  store  och  smaa,  och  for  12  faar  och  lam.  Schal  Jep  Hofmandt 
gift^e  børnene  47«  mk.  8  album  for  2  bystock,    i   forck,    i  saddel,    i  folbenck, 

1  stol    stong,    tymber  i   gorden   for  20  /5,    af  Rasmus  Blymesther  for  2  seler, 

2  halver,  i  tøm  for  26  fi  af  Rasmus  Blymesther,  2  bonden  skaf  i  stofven,  2 
store  bolsther  diøner,  i  graa  diøne,  2  hofvit  diøner,  i  got,  tick  sengekledhe, 
4  tynd  tepping,   5  hønder,  unde  och  gode,   i   ag  diøne,    i   long  bencke  diøne, 

1  skindtegen,   i  hofvit  pudhe,   1  søyet  skifve  dug,  i  long  dug,  3  handt  kledher, 

2  paar  blorgarns  lagen,  2  paar  smaa  lagen,  i  paar  sprenget  lagen,  12  øl  tønner. 
Item  vor  ther  ingen  guldt  eller  penninge  til  skifthe  och  icki  heller  mere  sølf, 
endt  som  forscrefne  stoer,  som  børnene  tilfaldt. »  Desuden  bestemmelser  om 
udestående  fordringer,  der  ligesom  hus  og  jord  skal  skiftes  mellem  børnene 
(^  andre  arvinger.  —  Randers  rådstuebog  1526 — 1609.     S.  85 — 86. 


18. 

Ribe.    1 561   «V4. 

Bytingsvidne,  at  Hans  Juel  inden  fire  tingstokke  og  for  tingsdom  på 
herlig  og  velbyrdig  mands  Claus  Sestede  til  Spandetgaards  vegne  æskede  vur- 
deringsmænd til  at  vurdere  alt  Hans  Severinsens  gods,  rørligt  og  urørligt,  efter 
det  pantebrevs  lydelse,  han  havde  givet  Claus  Sestede. 

Først  thend  gamel  hus   med  en   fire   fag  stald  ther  bag for 

100  dir.  foruden  hender  tilbørlig  jordskyld;  thend  18  fag  stald  ....  for 
120  dir.  med  thet  jord,  der  til  ligger  med  rette;  the  2  stalde  ....  med 
syne  gordsrum  ....  for  150  dir.,  thend  store  adelhus  .  .  .  .,  som  nu  Hans 
Severinsen  selfver  iboer,  med  kakelofven,  pannel  och  bencky,  bencki  kister, 
tresenge  ofven  oc  neden  oc  saa  møget,  som  nafvelfest  er,  med  bruhus  og 
gaardsrum  ....  for  1200  dir.  dog  undertaget  det  pannel  oc  andet,  som  blef 
taget  af  Simen  Severinsens  hus.  Item  boschap  oc  husgeraad.  Først  kedel- 
kober  oc  messing,  ther  gafnligt  er,  4  *B  oc  7  mk.,  ffiet  2  dir.  oc  mk.  4  /$  d., 
er  8  dir.  28  /J;    gamelt  kober  oc  messing  2V«  ®  oc  10V2  mk.,  mk.  8  album. 


3o  Tnventarier  i  borgerlige  huse  fra  det    i6.  årh. 

er  iiV«  mk.  4  /J  d. ;  i  ffi  21  mk.  godt  messing,  hver  mk.  6  jJ  d.,  er  16  mk. 
14  fi  d. ;  gamelt  grydkober  3  S  oc  3  mk.,  hver  mk.  2  )»,  er  3  dir.  6  /J;  end 
I  koberpande  vd.  for  i  mk.  d.;  gamelt  broden  thyn,  dog  fynt  thyn,  3  S  i  mk., 
hver  mk.  4  fi  d.,  er  6  dir.  4  /J  d.;  godt  bruggeligt  thyn  sV«  ®,  hver  mk.  16 
album,  er  14  dir.  oc  2  mk.  d.;  i  stoer  kledskab  for  12  dir.;  i  skab  udi 
kiøcken  med  en  skienckskifve  oc  skuflad  for  8  dir. ;  i  kist  med  pannel,  stander 
udi  en  foed,  for  4  dir.;  i  jeggikist  i  dir.;  i  arck  for  2  mk.  d.  Udi  store 
stofve:  I  skab  for  14  dir.;  i  foldburd  for  4  dir.;  i  sengestedt  med  omheng, 
rilagen  oc  pannel  ofver  for  8  dir. ;  2  skifver  hver  i  dir.  Item  sengikleder. 
Først  I  flamsk  dyne  och  hovid  dyne  for  6  dir. ;  i  nye  dundecken  med  sardugs 
var  for  3  dir.;  i  grønbundet  sengclede  for  3  dir.;  i  tønd  grønlisted  sengclede 
for  1  dir.;  i  anden  grønbundet  sengklede  for  2V2  dir.;  2  dyner  oc  i  hovid- 
dyne  for  S  dir.;  4  sengipuder  for  2(?)  dir.*;  i  holstebroes  sengklede  med  en 
sort  bund  for  4  mk.  Paa  første  kammer:  Først  i  dyne  oc  i  hovid  dyne  for 
3  dir.  2  mk.  d.;  i  grønlisted  tøntepped  sengklede  for  2  mk.  d.;  i  blobundet 
syed  sengklede  for  iV*  dir.  Bag  upaa  inderste  kammer:  Først  i  dyne  oc 
I  hoviddyne  for  S  dir.;  i  grøn  oc  i  brandguel  tøntepped  i  dir.;  i  norren- 
biergs  kramsengklede  for  iV«  dir.;  18  flamsk  hiunder  føldt  med  hø  oc  fedre 
med  rølask  skind  under,  med  i  lang  bencke  dyne  føld  med  fedre  under  i  vur- 
dering for  II  dir.;  4  par  hørgarns  lagen,  parrid  i  dir.,  er  4  dir.  Summa  paa 
pendinge  for  forskrefne  husgeraad  er  148  dir.  oc  8  /J  d.  Summarum  in  als 
bode  for  huse,  stalde  oc  ald  eiendom  med  husgeraad  tilhobe  er  17 18  dir.  oc 
8  p  d.  —  Ribe  tingbog  1561.     S.  Sj — 92. 


\ 


Nogle  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af 

Augustenborgs  sidste  Aar, 

Meddelte  af  Aage  Friis. 


I  Hr.  Bibliotheksassistent  Jul.  Clausens  i  1896  udkomne  Biografi  af  Hertug 
Frederik  Christian  af  Augustenborg  udtales  det,  at  kun  meget  sparsomme  Kilder 
forefindes  til  Oplysning  om  Hertugens  sidste  Aar.  Dette  er  formentlig  rigtigt,  men 
Forfatteren  har  dog  overset,  at  der  i  det  kongelige  Bibliothek  i  Stockholm  findes 
nogle  Breve  fra  Hertugen  netop  fra  denne  Tid,  der  ikke  er  uden  Interesse  for 
Kendskaben  til  den  Maade,  hvorpaa  « Eneboeren  paa  Augustenborg*  den  Gang 
levede  og  tænkte. 

*  Tallet  tvivlsomt,  iW-r  har  ft>rst   stnaet  6  (VI) 


Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 


8i 


Brevene  er  syv  i  Tallet  og  skrevne  i  Aarene  1811 — 14  til  Svenskeren  Anders 
Carlsson  af  Kuliberg.  De  omtales  i  den  af  E,  Tegner  forfattede  Oversigt  over  det 
svenske  kongelige  Bibliotheks  svenske  Brevvekslinger,  der  er  trykt  i  «Kongl.  Biblio- 
tekets Handlingar  for  1879* .  I  andet  Øjemed  fik  jeg  dem  ved  Hr.  Overbibliothekar 
Dr.  Greve  C.  Snoilskys  og  Hr.  Bibliothekar  Dr.  H.  Wieselgrens  velvillige  Bistand 
afskrevne  og  har  anset  det  for  rimeligt  her  at  lade  dem  aftrykke^.  En  Gang  senere, 
naar  andet  Materiale  til  Hertugens  Historie  i  disse  Aar  bliver  tilgængeligt,  vil  de 
maaske  kunne  yde  Supplement  til  dette. 

Adressaten  er  den  bekendte  Embedsmand  og  Forfatter  Anders  Carlsson 
af  Kuliberg,  der,  født  1771,  i  1809  var  Protokolsekretær  i  det  svenske  Kancelli 
og  blev  Haandsekretær  hos  Carl  August  under  dennes  Ophold  i  Sverige  December 
1809  til  Foraaret  1810*.  Efter  Kronprinsens  pludselige  Død  28.  Maj  1810  havde 
Rnllberg  i  Anledning  af  hans  Efterladenskaber  en  hel  Del  Forhandlinger  med  Hertug 
Frederik  Christian. 

Hertugen  ønskede  siden  meget  at  bevare  Forbindelsen  gennem  Korrespon- 
dance, men  denne  blev  hæmmet  og  delvis  afbrudt  ved  det  skæve  Forhold  mellem 
Hertugen  og  Frederik  VI.  Som  bekendt  stammede  dette  fra  Begivenhederne  i 
Sommeren  1810.  Paa  den  ene  Side  var  Hertugens  Vrede  mod  Svogeren  for  dennes 
formendige  Overgreb  under  Tron  følgervalget  urimelig  og  overdreven,  men  næsten 
sygelig  var  paa  den  anden  Side  Kong  Frederiks  uafladelige  Mistænksomhed  mod 
Hertugen  og  Spejden  efter  en  formentlig  farlig  Forbindelse  mellem  denne  og  Sverige. 

Allerede  i  Foraaret  181 1  naaede  Kongens  Mistænksomhed  en  utilbørlig 
Højde  og  fik  ogsaa,  som  det  vil  ses  af  de  følgende  Breve,  Indflydelse  paa  Her- 
tugens Korrespondance  med  Kuliberg.  Gennem  sit  altid  virksomme  Spionkorps 
havde  Frederik  VI  faaet  Nys  om,  at  der  veksledes  Breve  mellem  Augustenborg  og 
Sverige,  og  straks  slog  han  Allarm.  Han  sendte  Carl  Johan  Meddelelse  derom, 
som  skulde  denne  Korrespondance  indeholde  noget  faretruende  for  den  svenske 
Kronprins.  Han  paalagde  sin  Statholder  i  Norge,  Frederik  af  Hessen,  at  efter- 
spore, om  Hertugen  muligvis  ogsaa  skulde  staa  i  Brevveksling  med  nogen  i  Norge, 
og  endelig  omgav  han  Augustenborg  med  et  nærgaaende  Spionsystem. 

Frederik  af  Hessen  fandt  imidlertid  intet  mistænkeligt,  og  meget  mere  kom 
der  ikke  ud  af  de  øvrige  Undersøgelser.  Major  og  Overkvartermester  i  General- 
staben Christian  Frederik  Glode  du  Plat  laa  det   meste  af  Maj  og  Juni  Maaneder 

181 1  nede  i  Hertugdømmerne  og  holdt  Opsyn  med  alle  Postforsendelser  til  og  fra 
Augustenborg,  aabnede  Breve  og  Avispakker  og  dirkede  Kufferter  op  men  uden  at 
opdage  noget  statsfarligt.  Om  Hertugen  kom  paa  det  rene  med  Majorens  Virk- 
somhed ses  ikke  klart,  men  han  forstod  tilfulde,  at  han  var  under  Opsyn,  og  at 
hans  Post  blev  undersøgt.  Brevene  til  Kuliberg  vidner  herom,  og  en  ærlig  For- 
bittrelse    derover  giver   sig  Udtryk.      De  hvasse  Bemærkninger  i  Brevet  fra  Januar 

1812  har  sikkert  Adresse  til  Kongen,  og  naar  Hertugen  udtrykkelig  siger,  at  han 
skriver  paa  Fransk  for  ikke  at  blive  misforstaaet,  saa  røbes  derved  vistnok  et 
?ebnent  Ønske  om,  at  de  ukaldede  Brevaabnere  maa  lade  Ordene  naa  til  det  rig- 
tige Bestemmelsessted.  Kuliberg  var  forøvrigt  ogsaa  ærgerlig  over,  at  man  ikke 
kunde  lade  deres  Korrespondance  i  Fred,  og  skrev  til  C.  Adlersparre,  at  han  og 
Hertugen  af  den  Grund  var  nødt  til  ikke  at  skrive  om  Politik. 

Brevene    viser  Hertugens    store    Interesse   for  svenske   literære   og   politiske 


*  Jeg  skylder  ogsaa   Dr.  Wieselgren  Tak   for  Bistand  ved  Korrekturen  og  for  et  Par  Op- 
lysninger til  Noterne. 

^  Han  døde  185 1  som  Biskop  i  Kalmar. 


Daaske  Magasin.  5.  R.   IV. 


II 


82  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 

Forhold  og  vidner  om,  at  han  ved  Mindet  om  sin  Broder  og  om  det  nære  For- 
hold, hvori  han  selv  havde  været  nær  ved  at  komme  til  Sverige,  endnu  bragtes  til 
at  ønske,  at  han  kunde  følge  med  i,  hvad  der  gik  for  sig  Øst  for  Sundet.  Men 
samtidig  bekræfter  disse  Breve  det  Indtryk,  man  hidtil  har  haft  af  Hertugens  stadig 
voksende  Særhed  og  Utilfredshed  med  Tilværelsen.  De  røber  stor  Nervøsitet  og 
Uro  og  gør  det  forstaaeligt,  at  Brevskriveren  kunde  være  optaget  af  alskens  for- 
virrede Anskuelser  og  Planere 


I. 

(Ank.  d.  23  Jan.  181 1.) 

Jeg  har  havt  den  Fornøielse  at  modtage  Hr.  Expeditions  Sekretairens 
Skrivelse  af  21  Dec.  sidsti.  At  den  har  været  mig  særdeles  behagelig,  behøver 
jeg  vel  ikke  at  forsikkre.  Dens  Indhold  og  Haanden,  fra  hvilken  den  kommer, 
giiver  den  en  dobbelt  Interesse.  Min  uforglemmelige  Broder  talede  aldrig  om 
Dem  uden  med  u.skrømtet  Agtelse  og  Velvilie.  Han  roesde  Deres  Talent. 
Han  stolede  paa  Deres  Hengivenhed,  og  denne  giver  Dem  grundet  Adkomst 
til  min  Erkiendtlighed.  Det  skal  glæde  mig,  om  jeg  nogensinde  skulde  have 
Leilighed  til  at  bevise  Dem,  at  det  her  sagte  er  meer  end  en  tom  Phrase. 

Deres  Brevvexling  har  jeg  lenge  ønsket,  allerede  i  den  Tid,  da  min 
Broder  endnu  var  i  Live,  og  med  saa  megen  større  Taknemlighed  skal  jeg  da 
benytte  Deres  gode  Tilbud  i  den  Henseende. 

For  idag  indskrenker  jeg  mig  til  at  bede  Dem  om  at  oversende  Botins 
Beskrifning  om  Svenska  Hemman,  som  jeg  ikke  er  i  Stand  til  at  faa  her 
i  Landet.  Gives  der  ellers  en  endnu  meere  oplysende  Skrift  angaaende  Sver- 
rigs  for  en  fremmed  temmelig  uforstaaelige  Jord-  og  Skatteinddeeling,  saa  beder 
jeg,  at  den  maatte  følge  med.  Ogsaa  beder  jeg  om  de  fiire  Stænders  trykte 
Protokoller  ved  de  to  sidste  Rigsdage,  ligesom  Rigsdagstidenden  for  det  sidste 
Rigsmøde.  Udlægget  for  alt  forestaaende  og  herefter  i  lignende  Anledning 
tilbagebetales  af  Hr.  Ob.  L.  Holst ». 


*  Se  Meddelelser  fra  Krigsarkiverae  5.  Bd.  S.  28 — 30,  60  flg.  og  C.  A.  Adlersparre:  1809 
och  18 10.     III.  delen  S.  58 — 59. 

*  Johan  Httbner  Holst,  født  1774  død  1836,  Søn  af  Hans  Gram  Holst,  der  1809  blev 
Generalmajor  i  den  norske  Hær,  J.  H.  Holst  blev  i  Oktober  1809  første  Adjudant  hos  Christian 
August  og  udtraadte  af  dansk  Tjeneste  for  at  ledsage  ham  til  Sverige,  hvor  han  vedblev  at  være  en 
af  Prinsens  fortrolige.  Han  ledsagede  ham  paa  Rejsen  til  Skaane  i  Maj  18 10.  Under  Forhand- 
lingerne om  Tronfølgervalget  sendtes  han  til  Augustenborg  i  Juli  som  Overbringer  af  et  Brev  fra 
Carl  XIII  til  Hertugen.  Frederik  VI  tog  ham  dette  ilde  op  og  behandlede  ham  højst  unaadigt,  da 
han  paa' Tilbagevejen  efter  Anmodning  mødte  hos  Kongen  paa  Frederiksberg  Slot.  Senere  beva- 
rede Frederik  VI  stor  Uvilje  mod  Holst  og  havde  dyb  Mistillid  til  hans  Besøg  i  Norge  og  til  hans 
Brevveksling  med  Hertug  Frederik  Christian.  (Se  Meddelelser  fra  Krigsarkiverne  5.  Bd.,  de  i  Re- 
gistret nævnte  Steder.) 


Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg.  3? 

Det  mig  tilsendte  Program  er  ædelt  og  skiønt.  De  kan  let  begribe, 
med  hvilke  Følelser  jeg  har  læst  denne  Indbydelse.  Den  Tale,  hvis  Oversen- 
delse Deres  Brev  bebuder,  skal  være  mig  meget  velkommen. 

Med  al  venskabelig  Agtelse  forbliver  jeg 

Hr.  Expeditions  Sekretairens 
Augustenborg  velvillige 

d.  7  Jan.   1811.  Fredrich  Christian. 


n. 

Det  Brev,  som  Hr.  Expeditions  Sekretairen  har  havt  den  Godhed  at 
skrive  mig  under  i  Feb.  sidsti.,  har  jeg  havt  den  Fornøielse  at  modtage.  Det 
er  gaaet  over  Hamborg,  ligesom  enkelte  faae  af  de  tidligere  Avispaketter. 
Denne  Omvej  af  60  Miil,  hvori  Postcontoiret  i  Helsingøer  ene  har  Skylden,  er 
Anledning  til,  at  jeg  først  i  Dag  kan  besvare  ommeldte  Skrivelse,  hvis  Bilag  er 
strax  bleven  afleveret  til  Kammertiener  Juel. 

Foruden  de  Aviser,  som  De  hidtil  har  sendt  mig,  udbeder  jeg  mig 
endnu  Åskådaren  fra  Aarets  Begyndelse.  Da  Rigsdags  Protokollerne  endnu 
ikke  samtlige  ere  udkomne,  saa  holder  jeg  det  for  bedst  at  oppebie  Aftrykkets 
Slutning;  da  først  ønsker  jeg  at  erholde  disse  Protokoller,  hvilke,  som  Kilder 
for  Historien,  fortiene  Plads  i  et  historiskt  Bibliothek. 

Jeg  beder  Dem  at  sende  mig  den  anden  Tome  af  Historien  om  G.  A. 
sidste  Regieringsaar,  hvis  første  Tome  jeg  erholdt  i  Ramløsa,  og  som  ved 
Indhold,  Foredrag  og  Forfatter  er  for  mig  yderst  interessante  Denne  Bog 
er  den  bedste  Apologie  for  Revolutionen  af  13  Mart.  1809.  Der  behøves 
ingen  anden. 

Rygtet  siger  at  Stænderne  snart  skal  sammenkaldes.  Er  det  sandt  eller 
ugrundet?  Jeg  grues  ved  at  tænke  paa  de  muelige  Følger  heraf  i  Tingenes 
nuværende  Stilling,  og  saaledes  som  Gemytterne  ere  stemte.  Maatte  kun 
Deres  Landsmænd  blive  eenige!  Denne  Eenighed  kan  aleene  frelse  Landet. 
Omendskiønt  jeg  efter  den  Vending,  en  vis  Sag  har  taget,  er  blevet  fremmed 
for  S.,  kan  jeg  dog  ikke  negte,  at  Deres  Fædrenelands  Vel  og  Uafhengighed  er 
og  stedse  bliver  en  Gienstand  for  mine  varmeste  Ønsker 

Med  oprigtig  Agtelse  forbliver  jeg 

Hr.  Sekretairens 
tienstvillige 
A.   15   Feb.   181 1.  Fred.  Christian. 


*  Granbergs  Historisk  tafla  af  Gustaf  IV  Adolfs  sednaste  r^eringsår.  I — III.  delen 
Sthm.  1810 — II.  Rimeligvis  har  Hertugen  vidst,  at  Forfatteren  i  Virkeligheden  var  Gustaf  af 
Wetterstedt;  for  Granberg  har  han  næppe  kunnet  have  nogen  særlig  Interesse.  —  Hertugen  var 
sammen  med  Carl  August  i  Ramlosa  i  Maj   1810  lige  før  Broderens  Død. 


11* 


> 


84  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 

ffl. 

Kammertiener  Juel  har  klaget  mig  sin  Nød,  og  det  er  egentlig  i  denne 
Anledning,  at  jeg  skriver  Hr.  Sekretairen  til  i  Dag.  Vexellererne  vil  ikkun  give 
20  /J  dansk  Courant  for  en  Svensk  Species  i  Banko-sedler.  Da  nu  det  Danske 
Courant  efter  Dagens  Cours  staaer  608  mod  Slesvig  Holsteensk  Courant,  saa 
udgiør  Juels  Pension  af  500  Rdr.  Banco  ikke  meer  end  ppt{?)  120  Courant  i  vore 
Penge.  Gives  der  intet  Middel  til  at  forebygge  et  saa  uhyre  Tab?  Kunde 
ikke  en  Anviisning  erholdes  paa  Udbetalingen  af  den  bevilgede  Sum  i  Ham- 
burg eller  Altona  eller  Flensborg?  Kunde  i  det  mindste  ikke  Tabet  deeles? 
Billigt  syntes  dette  at  være  og  tillige  at  stemme  overens  med  Hensigten  at 
sætte  Juel  i  Sikkerhed  mod  muelig  Trang  og  Mangel.  Imidlertid  forudseer 
jeg  Deres  Svar,  og  jeg  tilstaaer,  at  jeg  ikke  veed  at  giendrive  samme.  I  et 
Land,  hvor  ingen  uforanderlige  Regler  og  Former  lægge  Baand  paa  Regieringens 
Villie,  ansees  saa  meget  for  mueligt,  for  let  at  bevirke,  hvad  der  i  Deres 
Fædreneland  slet  ikke  lader  sig  giøre,  og  jeg  priser  dem  lykkelige,  at  det  er  saa. 
Freilig  har  alt  i  denne  Verden  sine  gode  og  sine  slemme  Følger,  der  her 
compenserer  begge.  Min  Erfaring  i  en  temmelig  lang,  en  25  Aars  Embeds- 
carriére  ved  Siden  af  Thronen  har  lært  mig  at  kiende  Formernes  store  Værd 
i  de  offentlige  Anliggenders  Behandling.  Foruden  disse  Former  gives  der 
ingen  Garanti  mod  lunefuld  Vilkaarlighed  med  alle  dens  skadelige  Indflydelser 
paa  Nationens  Aand  og  Character,  paa  Individernes  Frihed  og  Sikkerhed. 

Saavel  Botins  som  Nystrøms  Værk  har  jeg  modtaget  og  jeg  takker  for 
Oversendelsen.  Det  svenske  Skattevæsen,  som  hidtil  var  mig  meget  ufuld- 
stændigen  bekiendt,  er,  som  jeg  seer,  næsten  meere  broget  end  Skattevæsenet 
i  de  2  andre  skandinaviske  Riger,  det  udfordrer  et  heelt  Studium. 

Har  man  intet  Systema  juris  suecici  nemlig  ikke  for  Lærde  af  Profession 
men  for  Practici  og  Statsmænd?  og  hvilket  er  det  bedste  Værk  over  denne 
Gienstand  ? 

Jeg  har  opsøgt  forgiæves  de  forskiællige  Stænders  Privilegier  af  1723 
og  følgende  Aaringer.  Adelens  Privileg.  af  1723  var,  som  jeg  troer,  aftrykt  i 
Gustaf  3dies  fornyede  Ridderhuusordning  af  1778,  men  denne  har  jeg  ikke 
heller  kunnet  faa  fat  paa^.  Det  er  jammerligt  bestilt  med  den  litteraire  Com- 
munication  mellem  begge  Nabostater,  og  var  jeg  endnu  paa  min  forrige  Post, 
havde  jeg  ikke  i  Følge  seneste  Aars  Begivenheder  troet  at  burde  drage  mig 
tilbage  fra  den  offentlige  Carriere,  vilde  jeg  paa  det  eftertrykkeligste  sørge  for, 
at  Hindringerne  fra  dansk  Side  maatte  ryddes  af  Veien.  Jeg  maa  altsaa  tage 
min  Tilflugt  til  Dem  og  bede  Dem  at  forøge  mit  lille  svenske  Bibliothek  med 
de  endnu  gieldende  trykte  Privilegier. 

Er  Constitutionscommitteens  Project  til  en  forandret  Representation  af 
Publicum  lagt  til  Side?    Faaer  man  ingen  Critiker  derover  at  see?    Det  er  mig 


*  Om   Vanskelighederne  ved   at   faa  svenske  Bøger   i  Danmark  og  omvendt  se  bl.  a.  Karl 
Warburgs  Afhandling  « Rasmus  Nyerups  svenska  brefviixling*  i  Saralaren   1894. 


Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 


85 


ikke  ret  begribeligt,  hvorledes  dets  oplyste,  talentfulde  og  erfarne  Forfattere, 
der  dog  meene  det  vel  med  Monarkiet,  have  kundet  foreslaae,  at  Kongen  ved 
constitutionelle  Spørgsmaal  ikkun  skulde  have  et  veto  suspensif.  La  puissance 
exécutaire,  siger  en  berømdt  Forfatter,  doit  prendre  part  å  la  legislation  par  sa 
feculté  d'empécher,  sans  quoi  elle  sera  bientot  depouillé  de  ses  prérogatives. 
En  Konge,  som  for  at  sikkre  sin  Tilværelse  paa  Thronen  eller  at  forebygge, 
at  han  ikke  ligesom  Adolph  Fried.  nedværdiges  til  at  være  Senatpresident, 
bliver  nødt  til  at  intriguere  eller  conspirere  mod  den  Constitution,  han  har  aflagt 
Eed  paa,  er  den  ulykkeligste  blandt  Skabningerne.  Heller  —  langt  hellere 
vill  jeg  være  Dagdriver  end  Konge  under  saadant  Vilkaar,  og  dette  vil  blive 
Tilfældet.  En  saadan  Constitution,  hvor  Kongen  ikke  er  en  nødvendig  Deel  af 
den  lovgivende  Magt,  maa  føre  enten  til  Anarkie  eller  Souverainitet  af  Konge- 
magten. Men  jeg  tænker,  at  Projektet  bliver  ved  blot  Projekt.  Dets  Udførelse 
anseer  jeg  for  et  Vovestykke,  der  formedelst  de  voldsomme  Rystelser,  som  det 
kunde  foranledige,  meget  let  kunde  have  Statens  Undergang  til  Følge, 

Dog  det  er  Tid,  at  jeg  ophører  at  snakke.  Maaskee  har  jeg  sagt  for 
m^et.  De,  min  Kiære,  er  mig  bekiendt  som  Mand  af  Talent,  af  Kundskab 
og  human  Cultur;  i  det  jeg  forestiller  mig  Dem  saaledes,  henrives  jeg  let  til 
aabenhiertigen  at  yttre  mine  Tanker  over  saadanne  Gienstande,  der  have  In- 
teresse for  hver  dannet  Mand.  Skulde  det  være  Dem  imod,  skulde  det  maa- 
skee drage  ubehagelige  Følger  for  Dem  efter  sig,  at  De  staaer  i  saadan  Brev- 
vexling  med  mig,  da  skal  jeg,  omendskiøndt  ugierne,  bringe  Dagens  Omstæn- 
digheder og  Klogskaben  det  Offer,  enten  slet  ikke  at  skrive  meere  eller  blot 
at  skrive  om  saadanne  Ting,  der  ikke  kan  hendrages  til  Politiken.  Farvel! 
A.  6  Marts  1811.  F.  C. 


IV. 

Monsieur. 

Je  Vous  écris  aprés  un  tres  long  intervalle,  et  dans  un  idiåme  qui  n'est 
pas  le  notre,  pour  prévenir  des  malentendus  chez  des  curieux,  qui  peutétre 
ne  connoitroient  pas  notre  langue.  Je  congois  que  notre  correspondance  ait 
pu  éveiller  des  soupgons.  La  défiance  est  le  trait  distinctif  de  certains  carac- 
téres.  Il  y  a  des  hommes  malades  qui  prennent  frayeur  de  tout;  de  mechans 
enfans,  qui  crient  et  frappent  des  qu'ils  soupgonnent  que  l'on  veuille  appro- 
cher  de  leurs  hochets;  des  tetes  étroites  enfin  qui  croient  tous  les  hommes 
aussi  dépourvus  de  bon  sens  et  de  combinaisons,  qu' elles  le  sont  elles-mé- 
mes,  et  auprés  desquelles  une  vie  irréprochable  de  30  ans,  et  un  caractére 
assez  généralement  connu  pour  sa  fierté,  son  indépendance,  son  manque  de 
dissimulation  et  de  souplesse  ne  Vous  mettent  pas  å  couvert  du  soupgon  d'avoir 
la  maniére  de  penser  et  d'agir  d'un  intrigant  fieffé.  Mais  il  m'est  et  me  sera 
toiijours  inconcevable,  que  la  bétise  et  la  bassesse  des  sentimens  ait  pu  alier 
jusqu'å  communiquer  ces  soupgons  ou  Vous  savez.  En  attendant,  Monsieur, 
ayant  affaire   å  tres  forte  partie,  et  etant  absolument  å  la  merci  des  soupgon- 


86  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 

neux,  la  prudence  a  du  m 'engager  å  leur  donner  le  tems  de  se  calmer.  J'ai 
cru  par  conséquent  devoir  attendre  le  renouvellement  de  l'année,  avant  que  de 
répondre  å  Votre  lettre  du  5  Juillet,  et  Vous  recevrez  desormais  tres  rarement 
de  mes  lettres.  Vous  n'y  perdrez  pas  grand  chose:  elles  ne  sauroient  avoir  de 
rintérét  pour  Vous.  Dans  un  moment,  ou  tout  et  tous  sont  menacés,  ou  il 
s'agit  du  probléme  to  be  or  not  to  be,  quelle  attention  meriteroit  la  voix 
d'un  hermite  retiré  des  affaires  et  du  grand  monde?  Mais  pour  Vous,  Monsieur, 
c'est  autre  chose.  Il  ne  faut  pas  me  payer  lettre  pour  lettre.  Je  m'attends  å 
plus  de  générosité  de  Votre  part,  reduit  au  commerce  des  muses  l'hermite  ne 
sauroit  étre  insensible  å  la  voix  d'un  favori  des  immortelles  soeurs.  Il  l'écou- 
tera  avec  le  plus  vif  intérét.  Vous  vivez  d'ailleurs  dans  Je  tourbillon  d'une 
grande  capitale.  Quel  vaste  champ  d 'observation  pour  lin  homme  comme 
Vous,  quelle  que  soit  sa  place  dans  Thiérarchie  du  service.  L'étoffe  ne  pourra 
jamais  manquer,  car  je  vous  proteste  bien  que  tout  ce  qui  interesse  méme  de 
loin  la  Suéde  et  les  Suedois  m' interesse  et  m'intéressera  toujours  vivement, 
n'en  deplaise  å  ceux  de  mes  chers  compatriotes  qui  Vous  honorent  du  titre 
de  mauvais  citoyen,  pour  peu  qu'on  ne  partage  leur  antipathie  nationale,  leurs 
préventions  et  leurs  haines  injustes  et  aveugles. 

Agréez,  Monsieur,  mes  complimens  de  nouvelle  année!  Puisse  cette 
année  étre  heureuse  pour  Vousl  Je  souhaite  å  Votre  patrie  union  et  paix, 
dont  elle  me  parait  avoir  grandement  besoin,  et  å  Votre  gouvernement  de  la 
sagesse,  de  l'énergie,  et  surtout  de  la  suite  dans  ses  plans  et  ses  mesures. 

J'ai  regu  le  3*^«  tome  de  l'histoire  du  malheureux  Gustave  Adolphe 
que  Vous  avez  eu  la  bonté  de  m'envoyer.  J'y  ai  lu  avec  le  plus  vif  intéret 
le  'mémoire  de  M.  le  baron  Adlersparre,  et  je  ne  crois  pas,  que  Vous  VouS"  en 
étonnerez,  Vous  qui  partagez  mes  regréts.  Ce  mémoire  écrit  avec  une  noble 
simplicité  porte  l'empreinte  de  la  plus  exacte  vérité.  Déja  le  date  parle  en 
sa  faveur.  Quel  intérét  avait  l'auteur  en  Décemb.  1810  å  parler  ainsi  qu'il 
l'a  fait,  du  défunt  que  nous  pleurons?  Mais  il  y  a  de  la  noblesse  et  de  la 
dignité  dans  ce  langage  et  l'auteur  s'est  acquis  de  nouveaux  titres  å  ma  ré- 
connoissance  et  å  mon  attachement. 

J'ai  VU  dans  les  gazettes  qu'il  a  paru  dans  le  courant  de  l'année  passée 
plusieurs  continuations  d'ouvrages  suédois  dont  je  posséde  les  premiers  to- 
mes, p:  e:  le  y^^^  volume  de  l'histoire  de  la  malheureuse  Union  de  Calmar, 
un  nouveau  volume  des  memoires  de  l'academie  des  belles  lettres  et  de  ceux 
de  l'academie  suédoise.  Je  Vous  prie,  Monsieur,  de  me  les  envoyer,  ainsi 
que  les  jettons  que  l'academie  suédoise  a  fait  frapper  depuis  la  mort  de  feu 
mon  frére.  Je  les  ai  tous  jusque  lå.  Envoyez  moi  aussi  —  je  Vous  en  supplie 
tous  les  ouvrages  de  Kellgren  et  ceux  de  Leopold.  — 

J'en  étois  lå,  lorsque  je  regus  la  nouvelle  du  grand  changement  qui  a 
eu  lieu  chez  Vous*.    Je  m'en   rejouis    puis   qu'il   me  prouve  que  la  santé  de 


*  Formentlig  hentydes   her  til   at  Carl   XIII  d.  7.  Januar  1812  paany  formelt  overtog  Re- 
geringen, der  siden  Marts   181 1  havde  været  overdraget  Kronprinsen. 


Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 


87 


Votre  bon  Roi  est  rétablie  et  que  je  suis  bien  sincérement  attaché  å  eet  ex- 
cellent Prince.  Je  m'en  réjouirois  doublement  et  sans  mélange  d'amertume  et 
de  regrets,  si  j*osois  me  flatter  que  je  me  trompe,  en  croyant  découvrir  dans 
certain  compte  rendu  des  indices  d'un  etat  futur  des  choses,  auquel  je  ne 
puis  penser  sans  tristesse  et  effroi.  Mais  basta.  La  politique  est  de  con- 
trebande. 

Adieu,  Monsieur,  répondez  moi  bientot  en  suédois,  et  cessez  de  me 
traiter  avec  rigueuri  Vos  lettres  trouveront  toujours  l'accueil  le  plus  empressél 
Recevez  en  fin  Tassurance  de  ma  parfaite  estime! 

Frédéric  Chrétien. 
å  A.   17  Janvier  1812. 


V. 

Jeg  griber  denne  Leilighed  som  Aarskiftet  tilbyder  for,  uden  at  blive 
mistænkt,  at  kunne  skrive  Dem  et  Par  Ord,  som  jeg  ønsker,  at  en  lykkelig 
Skiæbne  maa  bringe  i  Deres  Hænder.  Med  sand  Deeltagelse  har  jeg  erfaret 
de  Forandringer  ^  der  ere  foregaaede  i  Deres  personlige  Stilling.  Maatte  De 
nyde  uforstyrret  som  Aegtefælle  og  Fader  den  huuslige  Lyksalighed,  som  saa 
tidt  bøder  paa  Savnet  af  andre  Livets  Fordeele. 

Alt  hvad  De  har  sendt  mig  af  trykte  Sager,  troor  jeg  at  have  modtaget. 
De  sidste  Avispaketter  have  været  ubeskadigede.  Ikke  umueligt  at  nærværende 
Brev  vil  paa  ny  vække  den  bekiendte  Nysgierrighed. 

Kammertiener  Juel  ønsker,  at  De  ville  sende  ham  sin  Pension  under 
min  Addresse.  Dersom  dette  ikke  skulde  møde  andre  mig  ubekiendte  Van- 
skeligheder end  mueligviis  Portoens  Forhøielse,  saa  beder  jeg  dem  at  Opfylde 
hans  Ønske. 

Modtag  endelig  Forsikkringer  om  min  Agtelse,   som  jeg  længes  efter  i 

bedre  Tider  at  kunne  bevidne  Dem  i  hyppigere  og  udførligere  Skrivelser! 

Fred.  Christian. 
Augustenborg  d.   18  Dec.   181 2. 

Naar  De  seer  Ob.  L.  Holst,  da  beder 
j^  Dem  at  bringe  mig  i  hans  Erindring 
og  ønske  ham  et  lykkeligt  Aar  fra  mig. 


VI. 

Deres  sidste  Skrivelse,  kiere  Herr  Cantslieraad,  ligesom  den,  De  sendte 
mig  i  Begyndelsen  af  Aaret,  har  jeg  modtaget,  samt  alle  Avispakker  og  de 
nævnte  Bøger.     Modtag  min  Tak  for  Oversendelsen. 


'  Kullbeig  holdt  Bryllup  i   i8l2  og  blev  i  dette  Aar  udnævnt  til  Kancelliraad. 


38  Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 

Juel  sender  herhos  Quitteringen  for  det  sidste  Quartal  af  sin  Pension. 
Hvad  De  skriver  om  Bredas  Arbeide^  glæder  mig.  Jeg  længes  efter  at  have 
det  i  mit  Eie. 

Naar  De  hører  noget  om,  hvorledes  det  gaaer  Ob.  L.  Holst,  om  hans 
Skiæbne  og  Bedrifter,  da  beder  jeg  Dem  at  underrette  mig  derom. 

Farvel.  Tilgiv  disse  Liniers  Jnsipiditet!  Men  j^  troer,  at  De  vil  billige 
den  Tvang,  jeg  paalægger  min  Pen,  i  hvormeget  den  end  koster  i  et  til  Dem 
stilet  Brev. 

Fred.  Christian. 
Augustenborg  d.   13  April  181 3. 


vn. 

Deres  Skrivelse  af  iste  Marts  har  jeg  modtaget,  og  Juels  Paquet  er 
bleven  ham  tilstillet.  Det  Slags  Interesse,  jeg  føler  for  Sverrigs  Folk,  og  mit 
Sindelag  mod  Deres  gamle  Konges  Person  ere  stedse  uforanderlige.  De  ere 
uafhængige  af  personlig  Stilling  og  politiske  Tildragelser.  Paa  Grund  heraf 
skal  det  være  mig  behageligt  at  erholde,  hvad  Deres  Brev  bebuder. 

Vi  leve  i  en  Tidsalder,  som  man  med  Rette  kunde  kalde  Misregningemes 
Tidsalder,  hvoraf  Sverrig  i  de  seenere  Aar  ogsaa  har  endeel  og  det  af  adskil- 
lige Slags  at  bebreide  sig.  Norge  f.  E.  kunde  og  burde  paa  saadan  Maade 
ikke  vindes.  Sverrig  har  paadraget  sig  en  Krig  med  et  begeistret  Biergfolk, 
der,  hvis  den  ogsaa  skulde  ende  med  Norges  Underkuelse,  dog  vil  koste  Sver- 
rig Anstrængelser  og  Offre,  der  maaskee  kunde  have  fleere  skadelige  Følger 
for  Sverrigs  Indre.  At  tvinge  hiint  enthousiastiske  Biergfolk  ved  Hunger  er 
et  skiændigt  Middel :  en  oplyst  Regiering  og  et  ædelt  Folk  kan  ikke  ville  føre 
Krig  med  sine  Naboers  Oldinger,  Quinder  og  Børn,  ikke  ville  herske  over  ud- 
sultede og  fiendsksindede  Slaver,  og  hvis  dette  Middel,  der  sætter  en  Plet  paa 
det  svenske  Folks  Ære,  lykkes,  kan  man  vente,  at  et  paa  saadan  Maade  er- 
hvervet Herredømme  vil  blive  roeligt  og  varigt?  Sverrigs  første  Behov  havde 
vel  været  et  fredeligt  System  for  under  dets  Skygge  at  læge  de  Saar,  som  en 
ulykkelig  Regiering  har  tilføiet  Staten.  At  grunde  derimod  Statens  Lykke  og 
Regieringens  Hæder  paa  Erobringer  er  i  alle  Henseender  et  misligt  og  med 
Hensyn  til,  ikke  den  svenske  Nations,  men  den  svenske  Regierings  Ressourcer 
og  Stats  Constitutionen,  et  farligt  System.  Det  vil  i  det  mindste  i  en  lang 
Række  af  Aar  giøre  Anstrengelser  nødvendige,  der  ikke  begunstiges  af  Con- 
stitutionens  Esprit  og  Former. 

Overbringeren  af  Deres  Brev,  hvis  Navn  stod  skrevet  paa  Omslaget,  er 
formodentlig  densamme,  jeg  saae   2den  Januar  d.  A.  her  paa  A.    Jeg  veed,  at 


*  Der  tænkes  vel  paa  et  eller  andet  Maleri  af  Maleren  Carl  Frederik  v.  Breda,  f.  Ex.  paa 
Nr.  407  i  Fortegnelsen  over  B.s  Arbejder  i  Sv.  Akad.  Handl,  for  1895  S.  284. 


Breve  fra  Hertug  Frederik  Christian  af  Augustenborg. 


89 


han  har  ventet  en  mindre  kold  og  stiv  Modtagelse,  men  enhver  Consideration 
giorde  den  i  hiint  Øieblik  naturlig  og  uundgaaelig.  Imidlertid  har  jeg  tidt 
beklaget  Nødvendigheden  heraf,  efter  at  have  bragt  i  Erfaring,  at  han  er  en 
dannet  og  talentfuld  Mand. 

Uden  videre  Phraser  Farvel. 

Frederich  Christian. 
A.   25  Marts  1814. 


Smaastykker. 


I. 


Grev  Zinzendorfifs  Forslag  om  Oprettelsen  af  et  Universitet  i  Flensborg  1731. 

Meddelt  af  L.  Laursen. 


1  lanen  om  at  oprette  et  Universitet  i  Hertugdømmerne  er  af  forholdsvis 
gammel  Dato.  Allerede  1563  fremsatte  Superintendent  Poul  v.  Eitzen,  vistnok  efter 
Hertug  Adolfs  Tilskyndelse,  Forslag  om  Oprettelsen  af  en  Højskole  i  Slesvig,  og 
Hertug  Adolf  opfordrede  sin  Broder  Hertug  Hans  og  Kong  Frederik  11  til  at  del- 
tage i  de  nærmere  Forhandlinger  derom.  Disse  viste  dog  ingen  Lyst  dertil,  og 
Hertug  Adolf  tog  derfor  alene  Sagen  i  sin  Haand;  17.  Nov.  1567  aabnedes  Pæda- 
gogiet  i  Slesvig,  et  Slags  Universitet  i  mindre  Stil,  men  Domherrerne  i  Slesvig,  der 
væsentlig  skulde  besørge  Undervisningen,  viste  kun  ringe  Iver  for  Sagen.  Pæda- 
gogiet  fik  derfor  ingen  Fremgang  og  gik  helt  ind  1580  eller  1586  *.  Under  Kong 
Christian  IV  er  der  1634  paany  Tale  om  at  oprette  et  Universitet  i  Flensborg,  men 
d^-  kom  ikke  noget  ud  af  det*.  1665  realiserede  som  bekendt  Hertug  Christian 
Albrecht  Planen  ved  Oprettelsen  af  Universitetet  i  Kiel,  men  dette  var  nøje  knyttet 
til  Gottorpeme,  og  særlig  efter  Slesvigs  Indlemmelse  i  den  danske  Krone  1721 
kande  det  derfor  være  meget  ønskeligt  at  faa  et  Universitet  oprettet  i  dette  Her- 
tugdømme, da  man  derved  kunde  haabe  for  en  Del  at  drage  den  studerende  Ung- 
dom i  Hertugdømmerne  bort  fra  Kiel.  Allerede  Frederik  IV  syslede  i  sine  senere 
Aar  med  en  saadan  Plan*'*,  og  under  Krislian  VI  kom  Spørgsmaalet  atter  op;  Byen 
Slesvig  indgav  da  et  Andragende  om  at  faa  et  Universitet  oprettet  i  Byen*,  og 
under  sit  Ophold  i  København  1731  indsendte  den  bekendte  Herrnhuterfører  Grev 
Zinzendorff  et  Forslag  til  Kongen  om  Oprettelsen  af  et  Universitet  i  Flensborg. 
Zinzendorffs  Hensigt  hermed  var,    som  det  tydelig  fremgaar  af  Forslaget,    at  skabe 


»  Ny  kirkehist.  Saml.  IV.  660  ff. 

*  Dsk.  Saml.  III.   193  ff. 

*  Holm,  Danmark-Norges  Historie  1720 — 18 14  1.  528  f. 

*  Holm,  1.  c.  II.  701. 

Danske  Magazin.    5.  R.    IV. 


12 


QO  Smaastykker. 

et  pietistisk  Universitet,  indrettet  efter  Halles  Mønster,  og  han  tilbød  at  skaffe  de 
fornødne  Lærerkræfter.  Han  bad  i  den  Forslaget  ledsagende  Følgeskrivelse  af 
14.  Juni  Kongen  om  at  forelægge  Sagen  for  Konseillet  og  fremskynde  en  Resolu- 
tion derom,  da  han  snart  skulde  rejse  tilbage  til  Tyskland.  Resultatet  blev  dog  et 
andet,  end  Zinzendorff  vistnok  havde  ventet;  Konseillet  stillede  sig  afvisende  til 
Planen,  der  dermed  faldt  bort.  Da  Zinzendorffs  Forslag,  saa  vidt  vides,  hidtil  kun 
har  været  bekendt  fra  en  enkelt  Notits  hos  Spangenberg  ^  og  et  Par  Breve,  vekslede 
mellem  Zinzendorff  og  Gehejmeraad  Iver  Rosenkrantz*,  har  jeg  troet,  at  en  Med- 
delelse af  selve  det  egenhændige  Forslag  og  Konseillets  Betænkning  (begge  i  Rigs- 
arkivet) kunde  have  nogen  Interesse. 


I.     Grev  Zinzendorffs  Forslag. 

Allergnådigster  Konig. 

Es  ist  unnothig  iiber  der  Nothwendigkeit  und  dem  Nutzen  einer  Uni- 
uersitat  in  Eu.  Maj.  teutschen  Landen  viel  Worte  zu  machen,  weil  jene  sattsam 
bekannt,  und  dieser  zum  voraus  nicht  grofi  genug  zu  beschreiben  ist. 

Soviel  ist  gewis,  daiS  das  Tempo  nicht  gliickseliger  fallen  konnte  als  itzo, 
da  keine  von  aufiwårttigen  hohen  Schulen  in  dem  Stande  ist  einer  nach  dem 
richtigen  Mafi  Stabe  entworffenen  neuen  Academie  den  Rang  abzulauffen. 

Es  ist  in  der  AuGfiihrung  leicht  klar  zu  machen,  dafi  die  sammtlichen 
Uniuersitaten  an  verschiedenen  unheilbaren  Kranckheiten  laboriren,  theils  haben 
durch  Lange  der  Zeit  gleichsam  den  Marasmum  senilem  contrahiret  und  kon- 
nen  sich  nicht  mehr  retten ;  theils  sind  durch  allerley  Landplagen,  deren  Ende 
noch  nicht  abzusehen,  denen  Fremden  verhafit  worden;  theils  ruiniren  sich 
durch  die  unerschwingliche  Uncosten,  die  sie  erfordern  um  daselbst  subsistiren 
zu  konnen,  an  theils  Orten  miiiien  die  Studiosi  aus  den  bittersten  und  offt 
leeren,  offt  zweifelhafften  Streitigkeiten  die  Warheit  gleichsam  herausrathen ; 
einige  haben  bey  ihrem  Applausu  und  Frequentz  die  Actiuitåt  verlohren;  die 
Profe.ssores  sind  grofie  Leute  worden  und  die  Lernenden  werden  negligiret, 
andere  und  zwar  die  wichtigsten  sind  in  der  That  mit  so  paradoxen  und  in 
beiden  Foris  nicht  unbesorglichen  Lehr  Såtzen  erflillet,  dafi  man  diejenige,  die 
solche  am  besten  gefafiet  und  am  geschicklichsten  anzub ringen  wifien,  am  we- 
nigsten  branchen  kan.  Konnen  nun  Ew.  konigl.  Majeståt,  wie  daran  (unter 
gottlichen  Segen)  bey  obangefiihrten  Umstånden  kein  Zweifel  ist,  einen  Sam- 
mel Platz  stifften  gottseliger,  kluger,  erfahrner  und  einsehender  Personen,  deren 
Gaben  entweder  nicht  von  dem  Geschmack  des  verderbten  Seculi  sind  oder 
durch  die  Vereinzelung  und  Verstreuung  an  ent legenen  Orten  nicht  kråffltig 
genug  wiircken  konnen,    den  fast   alles   dahin    reissenden   Strom   der  gelahrten 


*  Leben  des  Grafen  von  Zinzendorf  III.  692. 

*  J.  Møller,   Mncmosyne  II.   271   f.   IV.    188  ff.,   304. 


Smaastykker. 


91 


Eitelkeit,  philosophischen  Phantasien,  theologischen  Meinungs  Krams  oder 
Religions  Mengerey,  lebensgefahrlicher  Erfindungen  in  der  mechanischen  und 
raisonnirten  Cur  und  vernunfftlender  Freigeisterey  auffzuhalten,  so  ist  eine 
dergleichen  Academia  Christianea,  wie  sie  alsdann  mit  doppeltem  Fug  zu 
nennen,  ein  sehr  unschuldiges  und  sicheres  Mittel  Ew.  Maieståt  zu  vergniigen, 
weil  Sie  zu  grofimiithig  und  gottsflirchtig  sind  ein  Absehen  auff  den  unsterb- 
lichen  Ruhm  zu  haben,  der  davon  eine  unaufibleibliche  Folge  seyn  wird. 

Eur.  Maieståt  haben  in  Dero  Landen  eine  Menge  solcher  Studiosorum 
von  alien  Facultåten,  denen  Hochstdieselbe  befehlen  konnen  besagte  Uniuersitåt 
zu  beziehen;  und  wenn  die  tiichtigsten  Månner  aus  der  Fremde  zum  Anfange 
herbeigeholet  werden,  so  ist  kein  Zweifel,  sie  werden  eine  ansehnliche  Zahl 
lehrbegieriger  Gemiither  nachhohlen. 

Gleichwie  nun  was  die  Einrichtung  des  Wercks  betrifft  auff  Eu.  Maieståt 
ErlaubniQ  ich  mit  denen  erfahrensten  Månnern  unsrer  Zeit  vertraulichste  und 
sichere  Communication  pflegen  kan,  Eu.  k.  Maj.  und  Dero  hohem  Conseil 
einen  zuverlåfiigen  Plan  zu  hocherleuchtetster  Beurtheilung  vorzulegen,  also  bin 
auch  flir  mich  gantz  geneigt  die  besten  Officia  dabei  allerunterthånigst  an- 
zuwenden,  und  nach  vorgångiger,  unverlångt  anzufangender  stil  len  und  ge- 
schicklichen  Præparation  das  Werck  bald  in  guten  Stand  zu  setzen,  wobei  nur 
noch  dieses  wenige  voraus  erinnern  sollen. 

Die  Theologie  erfordert  Leute,  die  selbst  warhafftig  bekehrt  und  dabei 
so  geiibt  sind,  dafi  sie  von  ihren  Studiosis  nicht  iibersehen  werden  konnen, 
die  einen  Unterscheid  machen  zwischen  der  wahren  evangelischen  und  sectirisch 
Lutherischen  Religion,  da  man  anstatt  die  Fehler  dieses  groiSen  Mannes  zu 
verbefiern  sich  nun  iiber  zwey  hundert  Jahr  hinter  dieselben  verschantzet  hat, 
da  der  schismatische  Spottnahme  von  Lutheranern,  welchen  uns  die  Påpstler 
auffgehefftet,  und  unsre  Vater  nichts  davon  horen  wollen,  zu  einem  nothwen- 
digen  Axiomate  honorabili  wieder  die  klaren  Schrifftworte :  nicht  Kephisch, 
nicht  Paulisch,  nicht  Apollisch  etc,  und  die  damit  nicht  iibereinstimmen 
wollen,  ob  sie  wol  dem  Fiirbilde  der  Lehre  von  Hertzen  ergeben  sind,  ohne 
fernern  Process  zu  Ketzern  erklåret  worden.  Es  ist  zu  besorgen,  dafi  wenn 
die  Anhånglichkeit  an  Menschen  (welche  ausserdem  als  Werckzeuge  der 
Gnade  Gottes  zu  ehren  sind)  nicht  eliminiret  werden  solte,  es  zuletzt  dahin 
kommen  werde,  daiX  der  Pietisten  Name,  wovor  man  sich  bisher  mit  Recht 
aufs  euserste  defendiret,  bei  vorgefundener  Approbation  eines  grossen  Herrn 
dennoch  einmal  zur  Secte  degeneriren  und  von  Leuten,  die  vor  die  gute  Par- 
they  sind,  ohne  selbst  gut  zu  seyn,  mit  Hefftigkeit  durchgesetzet,  mithin  noch 
mehr  Schismata  werden  diirfften,  da  man  doch  billig  dahin  arbeiten  solte,  dafi 
Christus  und  sein  Nahme  nur  Einer  und  alle,  die  ånders  lehren  und  leben, 
duTch  das  sleiffe  Attachement  an  sein  Wort  und  Wesen  in  den  Tort  gesetzt 
werden  mochten,  welches  der  grofie  Zweck  der  Reformation  gewesen  und  billig 
das  Augen  Merck  aller  redlich  gesinnten  Evangelischen  bleiben  solle. 

Die  Romische,  geist-  und  weltliche  Rechte  sind  ja  in  einem  bekannten 
Verderben    und    kan    man   von   denselben  nicht,    wie  von  dem  dånischcn  Low 


12' 


02  Smaastykker. 

sagen,  dafi  das  Gesetz  ^ut  ist  lind  nur  in  der  Application  iibel  geråth,  son- 
dern  man  kan  positiue  bchaupten,  dafi  es  an  hundert,  ja  tausend  Orten  nichts 
tauge,  daher,  ob  es  gieich  um  der  F'remden  wilien  tractiret,  und  nur  die  Mifi- 
griffe  daran  gezeiget  werden  miifien,  es  dennoch  sehr  conuenable  wåre  das 
Dånische  Recht  dociren  und  denen  Studiosis  davon  einen  Geschmack  geben  zu 
lafien,  der  vielleicht  ein  Acheminement  zur  Auffhebung  oder  doch  Hauptver- 
anderung  der  Justinianeischen,  Longobardischen  und  Canonischen  Rechte  ver- 
ursachen  dorfte. 

Die  Artzneikunst  hat  bishero  von  den  gelehrten  Charlatans  und  verwe- 
genen  Chirurgis  niehr  erlitten,  als  von  denen  verruffenen  Quacksalbern,  Bade- 
miittern  und  Krautermånnern.  Man  fangt  aber  an,  Tag  zu  sehen,  und  man 
kan  nicht  ohne  Grund  hoffen,  daC  bey  einer  von  Ku.  Maieståt  auff  gesunde 
Principia  gebaueten  hohen  Schule  auch  dieser  Scienz  ihr  Recht  geschehen, 
und  diejenigen,  vvelche  die  gantze  Medicin  vor  eine  Gauckeley  achten,  auff 
andre  Gedancken  kommen  werden. 

Die  Philosophie  iiberhaupt  hat  bis  Dato  von  2  Orten  her  unersetzlichen 
Schaden  gelitten,  die  sonst  gute  GemiJther,  welche  gewohnet  sind  die  Gelehr- 
samkeit  zu  verleugnen,  ehe  sie  solche  erlanget  haben,  da  man  doch  nur  dem 
absagen  kan,  was  man  hat,  haben  pis  que  pendre  gegen  die  Philosophie  ge- 
redet,  sie  durchgehends  auff  den  F'ufi  von  Vernunftshohen  und  loser  Verftih- 
rung  tractiret,  und  daher  ists  geschehen,  dafi  wenn  Ihnen  eins  und  andre 
Dubia  mouiret  werden,  zu  deren  Beanttwortung  ihre  Theses  Credendorum 
nicht  hingelanget,  sie  mit  einem  Absit  oder  Imprecation  zu  antworten  gepflegen, 
welche  bei  der  Opponenten  mehr  Mitleiden  als  Uberzeugung  verursachen 
muCen.  Auf  der  andern  Seite  sind  neuc  Cyclopen,  oder  das  ich  mich  mehr 
ad  hominem  erklare,  philosophische  Don  Quixotes  auffgestanden,  welche  den 
Himmel  abmefien  oder  bestiirmen,  die  Gottheit  nach  algebraischen  Regeln 
und  Logarithmis  eintheilcn,  und  uns  iiber reden  wollen,  sie  wåren  dazu  gesetzt, 
die  Geheimnifie  der  Religion  palpable  zu  machen  oder  die  Menschen  zu  dis- 
pensiren,  daran  zu  glauben.  Was  nun  auff  einer  Uniuersitat  2  Facultaten,  die 
aus  vorstehenden  so  differenten  Principiis  agiren,  vor  Arbeit  machen  miissen, 
ist  ohnschwer  zu  ermefien. 

Wie  gliickselig  wåre  also  eine  hohe  Schule,  wo  Gnade  und  Natur  unter- 
schieden,  und  ein  iegliches  in  seinen  Gehalt  gesezt,  wo  die  Docentes  geschickt 
wåren,  Schein  und  Wcsen,  Irrthum  und  Antechtungen,  nothwendigen  Zweifel 
und  Scepsin,  ferner.den  Nutzen  und  Schaden  der  Mathematick,  die  sichere 
Linien  und  gefåhrlichen  Aufifålle  der  Weltweisheit,  die  niizliche  und  pedantische 
Critic  zu  separiren,  und  ein  iegliches  an  den  rechten  Ort  zu  bringen;  gewis 
alle  redlich  gesinnten  Studiosi  auff  einer  dergleichen  Uniuersitat  wiirden  die 
Wiirckungen  hievon  an  ihnen  zeigen,  sie  wiirden  frey,  aber  nicht  freygeisterisch 
dencken,  in  der  Praxi  aber  (jotte  und  ihrem  Nåchsten  recht  niitzlich,  welt- 
kiindig  und  doch  nicht  weltformig  werden;  Ew.  Maieståt  Reiche  wiirden  mit 
guten  Subiectis    erfiillet    und    die    entfernteste   Lander   ihre  Sohne  herzufuhren 


Smaastykker. 


93 


lim  von  eineni  so  gesegneten  Ort  zu  profitiren,  vvovon  die  Exempcl  so  neu 
und  am  Tage  sind,  dafi  ich  etwas  unnothiges  iibernehme  es  zu  erweisen. 

Ich  bin  so  gliicklich,  allergnadigster  Konig,  von  langem  her,  in  Jena 
und  Tiibingen  Theologos  zu  kennen,  die  den  falschen  und  wahren  Orthodoxen, 
gar  denen  sogenannten  Fanatiquen  zugleich,  ertraglich,  voller  Moderation, 
Mutb  und  Freudigkeit,  der  Kirchen  Historie  vollkommen  kundig,  mit  incom- 
parabler  Gelehrsamkeit  versehen,  an  grofier  Suada,  reiner  und  gesunder  Philo- 
sophie,  Kenntnifi  des  Regni  clericalis,  Dono  didactico  u.  s.  f.  ohne  Mangel, 
auch  in  vernunfftigem  Controvertiren  und  Disputiren  gevvandt,  dabei  aber  mit 
so  apostolischer  Einfalt  und  Lauterkeit  begnadiget  sind,  dafi  sie  ihre  eigene 
Gaben  nicht  kennen,  und  mit  denen  Studiosis  in  der  naturellesten  Gleichheit 
und  Communication  stehen,  daher  auch  iiberschwenglichen  Segen  haben. 

Was  die  Rechtsgelehrsamkeit  betrifft,  kenne  ich  zu  Franckfurth  an  der 
Oder,  Jena  und  Stuttgardt  starcke  Manner,  darunter  einige  so  viel  Ehre,  andre 
so  viel  Reichtum  besizen,  dafi  ihnen  an  der  Chicane  nichts  gelegen,  und  sie 
dannenher  ihre  geeufierte  und  von  dem  Publico  mit  groster  Zustimmung 
auffgenommene  gute  Principia,  und  theils  unmoglich  geschienene  pia  Desideria, 
an  den  Mann  zu  bringen  sich  freuen,  und  zugleich  der  Behauptung  von  Ew. 
Maj.  Gerechtsamen  mit  groster  Dexteritåt  inuigiliren  werden. 

In  Facultate  medica  hat  Jena,  Halle,  BerHn  und  Copenhagen  selbst 
Leuten,  die  den  Titel  von  Experientissimis  mit  Recht  verdienen,  und  mit 
denen  ich  soweit  bekannt  bin,  dafi  ich  nicht  zweiffeln  darfF  ihrer  auff  einen 
solchen  Fall  habhafift  zu  werden,  wo  sie  Konig  Christian  dem  Lieben  zu  Hefor- 
derung  seiner  herrlichen  Absichten  bedienet  seyn  konnten. 

In  Professione  Lingg.  orientalium  sind  in  Leipzig  und  ohnvveit  Tiibingen 
wahre  Lichter,  die  daselbst  unter  dem  Scheffel  stecken. 

Professionem  Metaphysices  et  Hermeneuticæ  sacræ  kan  ein  Theologus 
mit  bestreiten. 

Professionem  Mathematum  superiorum,  inferiorum  et  Physices  kan  man 
zur  Arbeit  eines  Professoris  machen,  wozu  ich  wol  hofFcte  den  gewesenen 
Præsidenten  der  Petersburgischen  Academie  der  VVissenschafften  Monsieur 
Herman,  defien  Capitulation  auff  5  Jahr  daselbst  zu  Ende  ist,  und  der  das 
Heimweh  bekommen,  nach  einiger  Verweilung  in  der  Schweitz  wieder  zu  er- 
langen,  der  vor  ein  Portentum  in  hoc  genere  gehalten  und  den  lezt  ver- 
storbeneo  Cheualier  Newton  i  England  an  die  Seite  gesezet  wird. 

Professio  Juris  naturæ  laufft  in  die  Sphere  eines  Prof.  Juris  Ord. 

Professio  Politices  und  Historiarum  kan  auch  einem  dergleichen  Sub- 
iecto,  wo  zumal  ein  Jurisconsultus,  der  Historiographus  Wurtebergensis  und 
mir  bekannt  ist,  in  die  Facultåt  kame,  gelafien  werden. 

Professio  Eloquentiæ  et  Poéseos  ist  etwas  schwer  mit  einem  vernunffti- 
gen  Mann  zu  besetzen,  doch  håbe  ich  die  Augen  nach  Leipzig  und  Zittau 
verwanåt  und  hoffete  daselbst  etwas  anzutreffen. 

Damit  man  aber  auff  dieser  hohen  Schule  etwas  reelles  vor  andern 
håbe,  so  wåre  nebst  der  Lectione  publica  Lingg.  occidentalium  et  septentriona- 


Q^  Smaastykker. 

Hum  eine  Professio  de  propaganda  cognitione  Christi  in  partibus  infidelium 
der  Professioni  Lingg.  orientalium  entweder  zu  incorporiren,  oder  auch  allenfals 
mit  Zuziehung    der   Theologorum   einem   Adiuncto  P'acultatis    zu    committiren. 

Schlieslich  sind  die  Professiones  Oeconomiae  und  Commerciorum  nicht  zu 
vergessen,  welche  iiber  den  Nutzen,  der  allen  thaiben  bisher  daraus  entstanden, 
noch  diesen  grofien  Vortheil  hat,  dafi  auch  diejenigen,  die  nicht  studiren 
wollen,  die  Uniuersitåt  dieserhalb  besuchen. 

Was  den  Ort  anreichet,  wo  dergleiche  hohe  Schule  ohnmafigeblich  zu 
fundiren,  so  håbe  ich  meine  Augen  auff  Flensburg  gerichtet,  weil  es  ein  dem 
konigl.  Hofflager  nicht  gar  entfernt,  dabei  wolfeiler,  gesundiger  und  artiger 
Ort  seyn  soli,  wo  auch  die  Einwohner  viel  Modestie  und  Ordnung  zeigen. 

Die  Uncosten  zu  Bestreitung  dieses  grofien  Werks  belauffen  sich  mit 
der  nothwendigen  Subsistenz  des  Entrepreneurs  an  dem  Orte  und  allen  anderen 
Anstalten  das  erstejahr  auff  2CXX)  Rthr.,  von  dem  an  aber,  dafi  die  Academie 
eroffnet  und  publiciret,  mithin  mit  Prof.  Ord.  versehen  wird,  bis  zur  Zeit,  da 
sich  die  Sache  selbst  unterhalten  kan,  mit  obigem  auff  jooo  Rthr.,  wenn  es 
aber  Zeit  ist  offentl.  Gebåude  zu  fiihren,  nach  deren  interdirter  Dauer  und 
Kostbarkeit,  ein  vor  allemal  (ohne  den  Zuschufi,  den  Studiosi  bei  ihrer  Recep- 
tion thun,)  auf  5  loooo  Rthlr.,  und  ich  erbiete  mich  allerunterthånigst  vor 
die  mittlere  Summa  die  theologische  Facultåt  mit  3,  die  juristische  mit  2, 
die  medicinische  auch  mit  2,  die  philosophische  aber  und  damit  verkniipfte 
Facultåten  mit  allen  erforderlichen  Professoribus  zu  besezen  und  solche  gniig- 
lich  zu  salariren,  dafi  sie  auff  keine  Academie  besser  versorget  werden  konnen, 
wenn  es  Ew.  konigl.  Majt.  gefållig  mich  hiezu  mit  allergnådigste  und  ge- 
mefienste  Vollmacht  zu  versehen. 

Copenhagen  am   12.  Junii   1731. 


2.     Konseillets  Betænkning. 

Le  papier  du  Comte  de  Zinsendorff  nous  paroit  fort  bien  raisonné  sur 
les  grands  abus,  qui  se  sont  glissés  dans  les  Universitez,  et  sur  leurs  deca- 
dences,  item  sur  l'utilité  d'une  bonne  Université.  Mais  il  sera  plus  difficile, 
pour  ne  pas  dire  impossible,  d'eviter  les  memes  malheurs  dans  un  nouvel 
etablissement  å  faire,  Dieu  seul  demeurant  d'une  bonté  constante  et  immuable, 
pendant  que  tous  les  etablissements  humains,  qui  ont  leur  foible  comme  leur 
fort,  s'alterent  et  se  changent  successu  temporis.  Or  sur  ce  principe  incon- 
testable  nos  sentimens  ont  toujours  eté,  quand  il  a  eté  question  de  faire 
quelque  chose  de  nouveau,  qu'il  falloit  commencer  par  corriger  les  abus,  in- 
troduits  dans  les  etablissements,  faits  par  nos  ancetres,  å  bonnes  et  pieuses 
enseignes,  au  lieu  de  pretendre  mieux  faire  qu'eux  par  des  nouveautés,  sujettes 
a  mille  inconveniens,  dont  les  andens  etablissemens  ont  deja  essuyé  les  ha- 
zards.  Ainssy  faisants.  Ton  a  souvent  trouvé  et  l'on  trouvera  toujours,  qu'il 
y   a   pour   le   moins  double    avantage    a   appliquer   son   esprit,    son    zele,    ses 


Smaastykker. 


95 


peines  et  ses  depenses  å  soutenir,  a  corriger  et  å  relever  ce  que  nos  peres 
ont  fait  de  bon  en  leurs  terns,  qu'å  commencer  quelque  chose  de  nouveau. 
Sur  ce  principe  nous  aurions  souliaité,  que  Monsieur  le  Comte  de  Zinsendorff, 
OU  tout  autre,  qui  se  fut  senti  assez  fort  pour  cela,  eut  propose  des  moiens 
pour  remettre  dans  tout  son  lustre  l'Université  de  Copenhague  et  celle  de 
Sore.  Aprés  cela  nous  avouons  franchement,  que  nous  ne  nous  sentons  pas 
assez  du  coeur,  quelque  grande  opinion  que  nous  ayons  de  la  bonne  intention 
et  de  l'erudition  de  Monsieur  le  Comte  de  Zinsendorff,  pour  oser  conseiller 
1  erection  d'une  nouvelle  Université,  dont  le  succez  pourrait  interesser  la  gloire 
de  Sa  Majesté  de  plus  d'une  maniere,  d'autant  que  nous  ne  voyons  nulle 
sureté  pour  la  reussite  d'un  si  beau  dessein  que  la  bonne  volonté  et  les  belles 
esperances  du  dit  Comte.  Mais  si  Sa  Majesté  le  Roy  notre  tres  auguste  mo- 
narque  avoit  actuellement  resolu  (chose  que  nous  ignorons)  d'etablir  une  Uni- 
versité dans  son  pais  de  Schleswig,  en  ce  cas  disons  nous  il  nous  semble, 
que  Sa  Majesté  pourroit  se  faire  donner  un  plan  specifié,  circonstancié  et  de- 
taillé  sur  la  maniere  et  la  methode,  avec  laquelle  Monsieur  le  Comte  de  Zin- 
sendorff voudroit  s'y  prendre  pour  former  et  perfectionner  un  tel  etablissement, 
Ton  pourroit  peser  meurement  ses  raisons,  examiner  et  faire  examiner  par 
des  experts  toutes  les  difficultez,  qui  se  presenteront,  en  oter  ou  y  ajouter, 
selon  qu'il  conviendroit,  mettre  l'affaire  dans  tout  son  jour  et  la  soumettre 
en  suite  aux  hautes  lumieres  et  a  la  decision  de  Sa  Majesté.  A  la  Chambre 
du  Conseil  le  26  Juin,  l'an  1731. 

C.  L.  V.  Plessen.     I.  Rosenkrantz.     C.  A.  de  Plessen.     O.  Blome. 


2. 


Et  par  bidrag  til  grevefejdens  historie. 
Ved  M.  Maokeprang. 


De  nedenfor  meddelte  aktstykker  er  hentede  fra  Malmøs  ældste  rådstuebog 
omfattende  årene  1503-48,  en  middeltyk  protokol  i  folio,  der  i  modsætning  til  sin 
forgænger,  «Malmøbogen»,  endnu  findes  i  stadens  velbevarede  og  velordnede  arkiv. 
Dens  indhold  er  meget  blandet,  og  dens  karakter  afviger  endel  fra  de  andre  be- 
varede gamle  danske  bysbøgers.  Thi  om  end  hovedmængden  af  optegnelserne 
består  af  retsforhandlinger,  skøder,  kommunale  vedtægter  o.  1.,  har  den  tillige  tjent 
som  stadens  kopibog  og  indeholder  derfor  en  række  afskrifter  af  aktstykker  af 
stor  politisk  betydning  fra  tiden  omkring  grevefejden,  da  Malmø  sammen  med 
København  stod  som  den  danske  borgerstands  fører.  Uheldigvis  har  byskriveren 
været  ret  forsømmelig  med  sit  arbejde;  ofte  har  han  ganske  umotiveret  af- 
brudt sin   afskrift   midt  i   et   brev   eller  ladet   flere  sider  stå  in  blanco.     Følgende 


q(5  Smaastykker. 

aktstykker,  der  står  i  forbindelse  med  stadens  kamp  mud  Fredrik  I  og  Kristian  III, 
er  indregistrerede: 

Hyldingsbrev  udstædt  til  den  udvalgte  ærkebisp  i  Lund  og  Albret  Jepsen, 
høvedsmand  til  ijndholni,  på  kong  Fredrik  Ts  vegne.  Malmø,  kyndelmisseaften 
1524.  S.  100 — or.  Malmø  bytingsvidne  angående  en  udtalelse  om  Mal- 
møs og  Københavns  forbindelse  med  Lybæk.  1533.  S.  209.  (Trykt  neden- 
for som  nr.  i.)  Dansk  oversættelse  af  Reg.  Dan.  I,  nr.  *i4oi7  og  *i4oi8  (der  dog  her 
er  dateret  «29.  dag  januarii»).  S.  117 — 20.  Grev  Kristoffer,  København  og 
Malmø  pantsætter  Lolland  og  Falster  til  Lybæk,  Rostock,  Wisroar  og 
Stralsund.  1535.  (Dansk  oversættelse.)  S.  121 — 22.  (Trykt  nedenfor  som  nr.  2.) 
Reg.  Dan.  I,  nr.  *i4692  og  *i4854.  S.  225 — 27.  Malmøs  forlig  med  adelen.  1539. 
S.  311  — 13.  (Trykt  nedenfor  som  nr.  3.)  Desuden  findes  s.  86  -  87  og  s.  96  et 
par  brudstykker  af  Københavns  og  Malmøs  genbrev  ved  overgivelsen  1523.  (Jfr. 
Frederik  I' s  danske  Registranter.    S.  27  ff.) 

Endvidere  indeholder  protokollen  foruden  en  række  bidrag  til  Malmøs 
reformationshistorie,  der  er  benyttede  af  Sonnenstein  Wendt  og  L.  Weibull,  to 
interessante  aktstykker  til  købstædernes  almindelige  historie,  nemlig  en  reces 
fra  et  skånsk  købstadmøde  i  1504,  dat.  Lund,  Petri  et  Pauli  (^V«)>  og  en 
udateret,  vist  fra  c.  1539  stammende  skrivelse  fra  Malmø  til  Kristian  III  om  Skot- 
ternes handelsovergreb.  Derimod  findes  der  foruden  traktatafskrifterne  sågodt  som 
ingen  optegnelser  fra  krigsårene  1534 — 36,  og  man  søger  forgæves  efter  vigtigere 
oplysninger  om  Jørgen  Kock. 

De  følgende  rådstuebøger  er,  som  man  kunde  vente  det,  udelukkende  rets 
protokoller,  hvori  man  tillige  efter  skik  og  bi  ug  har  indført  kommunale  vedtægter  o.  1.  * 

Med  hensyn  til  aktstykkernes  gengivelse  har  jeg  fulgt  de  i  Danske  Kan- 
celliregistranter 1535 — 50  s.  VII  —  VIII  givne  regler. 


1533  Vil. 
Vy   eptherskrefvne   Per   Hansen   byfoget  i   Malmø,    Dirich  Morthensen, 

Seurin  Seurinsen  raadmen,  Villum  Rafn,  Oluf  Bødker,  Lauris  Jensen,  Seurin 
Smidt,  Dirich  Guldsmit  oc  Svend  Lauritsen  borgere  her  sammesteds  giøre 
vitherligt  fore  alle  mat  tesse  vort  opnebref,  at  aar  epther  guds  byrdt 
Mdxxxiij  mandagen  nest  epther  omnium  sanctorum  paa  vort  byting  inden 
fire  stocke  fore  os  oc  mange  (?)*  dannemen  flere,  som  samme  dag  tinget  søgt 
hafde  oc  nerverendes  vore,  var  skicket  fornumstig  svend  Pether  Ridder  lov- 
timelige dag  gaf  och  gorde  then  lov  fylleste  met  schellige  personner  danemen 
oc  dannesvenne  gilde  oc  gæve,  som  hannum  fore  funden  var  af  verduge  fader 
oc  herre,  her  Torbern  Bilde,  electus  til  Lund,    her  Tyge  Krabbe,    Danmarcks 


^  Den  af  Reuterdahl  i  Hist.  Tidsskr.  IV,  548  omtalte  ældste  domsbog,  der  skuUle  gå  fra 
1509  til  1536,  har  jeg  lijjcs,^li(lt  s<im  han  kunnet  finde;  skulde  den  ikke  være  identisk  med  rådstue- 
bogen   1503—48? 

*  menige? 


Smaastykkei*. 


97 


riges  marsk,  oc  the  andre  gode  herrer,  Danmarcks  riges  raadt,  som  nogen 
tidt  forleden  forsamblede  vore  i  Lundt,  at  gaa  her  til  Malmøges  byting  fore 
negre  uthemmelige  ord  oc  thale,  som  her  Per  Porse  sagde  seg  at  have  hørt 
af  forskrefvne  Pether  Ridder  uti  Menert  Harckes  hus  uti  saadan  maade,  at 
band  saa  schulle  hafve  sagt,  at  Køpenhafn  oc  Malmø  sculle  være  uti  yt  for- 
bund sammen  met  the  lybeske,  saa  at  hves  then  ene  ofver  gaar,  thet  schal 
oc  then  anden  ofver  gaa,  til  hvilke  ord  oc  tale  forskrefvne  Pether  Ridder  sagde 
kort  ney  fore,  at  hånd  icke  sagt  hafver,  oc  ther  fore  gaf  oc  gorde  syn  lov  i 
dag,  som  forskrefvit  star.     Thaa  at^ 

At  rigsraadets  tillid  til  byen  heller  ikke  senere  har  været  overvættes  stor, 
fremgår  af  følgende  notits  på  smudsbladet  bag  i  bogen:  Anno  1533  mandagen, 
som  var  Ste  Katherine,  forscref  her  Tyge  Krabbe  jj*^  landsknechte  hid  til  byen. 


THE  NLW  YORKJ 

PUBLIC  LIBRARY 


ASTOR,  LENOX  AND 
TH.OEN    FOUNOaTIONS. 


2. 

1535    'V2. 

Vi  Cristoffer  grefve  oc  herre  i  Oldenborg  oc  Delmenhorst,  gubernator 
i  Danmarck  paa  hogborne  furstes  vor  kere  herres  oc  frendes  koning  Cristierns 
vegne  etc,  vi  borgemester  oc  raadt  af  Kiøpnehafn  oc  Malmø  paa  menige 
Danmarcks  riges  stæders  vegne,  som  vor  naadige  herre  saarid  oc  hulidt  hafve 
eller  hans  naade  endnu  sverge  eller  hyldendes  vorde,  bekende  oc  viderligt 
giøre,  at  efther  thi  thenne  begynte  feyde,  som  k.  m.  vor  kereste  naadige  her- 
res ønckelige  fengsel  er  anrørendes,  oc  sig  epther  guds  vilie  nu  hafver  forlen- 
gedt  oc  icke  saa  snarligen  kand  blifve  forløst,  som  vi  hafde  haabet  oc  forset 
os  til,  ther  fore  hafve  vi  vore  kere  naboers  af  Lybke,  Rostock,  Straalsundt  oc 
Vismer  hielp,  trøst  oc  bistandt  storligen  behof,  at  vor  kere  herre  och  frende 
koning  Cristiern  af  sit  ønckelige  oc  elendige  fengsil  motte  forløsses,  oc  ther 
fore  desse  forskrefvne  stæder  for  theres  store  bekostning  oc  peninges  spilling, 
som  the  paa  iii  fennicker  knechte,  for  uden  hves  the  tilforne  thenne  sag  til 
beste  gort  hafve  eller  end  nu  her  epther  gørendes  vorde,  Falster  oc  Lollandt 
met  al  tilbehøring,  inthet  undentaget,  som  Danmarcks  krone  tilhører  i  samme 
landt,  efther  theres  vilge  at  bruge  oc  nyde,  gøre  oc  lade,  intil  saa  lenge 
samme  forskrefvne  stæder  faa  theres  betalning  oc  opretning,  for  hves  the  giort 
oc  bekostet  hafve.  Men  dog  om  seg  saa  hende  oc  af  nød  vore  til  vor  kere 
herres  oc  frendes  koning  Cristierns  forlosning,  at  en  fandeskat  sculde  ofvergaa 
thet  gandse  rige  met  Danmarcks  riges  stæders  vilge  oc  samtøcke,  thaa  sculle 
samme  forskrefvne  lande  ther  udi  inthet  anderledes  forplictes  eller  holdes  end 
andre  rigens  indbyggere,  oc  alle  forsegling,  som  vi  forskrefvne  stæder  tilforne 
giort  hafve,  ufTorsaadde,  men  alt  thet  ther  udi  begrebet,  ner  thet  samme  er 
indtaget,  skal  efther  forseglings  lydelse  indsaaes  oc  holdet  blifve.  Thisse  for- 
skrefvne støcker  oc  article  lofve  oc  tilsige  vi  forskrefvne  Cristoffer  grefve  oc 
herre  til  Oldenborg  oc  Delmenhorst  etc.  oc  vi  af  Kiøpnehafn  oc  Malmø  fore 


^  Her  afbrydes   afskriften  pludselig,  og  først  midt  på  næste  side  er  der  indført  en  ny  notits. 
Uaaske  Magazin.     s-  R-  IV.  1 3 


g^  SnuUMtykker. 

OS  oc  Danmarcks  riges  forvante  the  forskrefvne  stæder  Lubeck  oc  theris  for- 
vante  vid  vor  cristelige  tro  oc  lofve  stadigt,  fast  oc  ubrødeligen  vel  at  holde. 
Til  vitnedsbyrdt  hafve  vi  vort  tilfødde  oc  sed vanlige  indsegel  neden  neden  (!) 
thette  bref  underlige  (!)  ladit  henge.  Gifvet  i  Kiøpnehafn  tisdagen  epther 
Invocavit  efter  Cristi  vor  frelsermands  fødsel  Mdxxxv. 

Jfr.  stædernes  revers  i  Alten,  Graf  Christoff  und  die  Grafenfehde.  S.  XXX  VIII— XL. 


3. 

1539  '^^/lo. 
Bref  ymellem  adellen  ock  Malmøs  by. 
Vi  efterskrefvne  Hans  Jensen,  Jens  Clavessen,  Oluf  Bagere,  Mattis 
Schrifver,  borgemestere  udi  Malmø,  Peder  Harke,  Jacob  Guldsmid,  Dirick 
Morthensen,  Bonaventura  Richter,  Søfren  Søfrensen,  Tyge  Cristiersen,  Paine 
Jensen,  Povel  Fris,  Henrick  Branthum  oc  Lauris  Hemingsen,  raadmend,  Peder 
Hansen,  byfoget,  Michil  Hansen,  Henning  Grydestøber,  Jep  Hiort,  Hans  Er- 
landsen, Jacob  Matsen,  Claves  Bardsker,  Oluf  Hansen,  Hans  Hesse,  Lauris 
Lybo  ocjep  Klipping,  raademestere  sammestets,  gøre  alle  viderligt  met  thette 
vort  obne  bref,  at  aar  1539  torsdagen  nest  fore  alle  helgene  dag  vore  vi  for- 
samblede  her  paa  Malmøs  raadhus  met  menige  borgere  oc  bymend  her  sam- 
mestets, nerverendes  erlige  oc  velbyrdige  mend  her  Axel  Bragde,  her  Holliger 
Ulstandt  oc  her  Mogens  Gyldenstierne,  Danmarcks  riges  raadt,  hafvendes  met 
thenum  kon.  matt."  koning  Cristians  vor  kere  naadige  herres  bref  oc  fuldmacht 
at  handle  met  os  oc  then  menige  mand  her  udi  Malmø,  ligervisse  som  hans 
nadhe  kon.  matt.  self  personligen  tilstede  vore,  udi  saa  maade,  at  kon.  matt. 
vilge  oc  befaling  er,  at  Danmarcks  riges  raad  met  menige  adelen  oc  vi  motte 
forvinde  oc  forlade  os  til  hver  anden,  hvorledes  then  ene  met  then  anden 
motte  holde  sig  til  fredelighet,  kierlighet  oc  endrecht  inden  bys  oc  uden,  om 
noget  paakomme,  at  kon.  matt.  eller  Danmarcks  rige  hafde  nogre  uvenner, 
som  hans  naades  høghedt  eller  Danmarcks  rige  noget  argt,  skade  oc  forderfve 
paaføre  vilde  til  land  eller  vand,  hvilkit  gud  almectigste  naadeligen  afvende. 
Ther  paa  toge  vi  vort  beraadt  met  then  menige  mand,  som  her  forsamblede 
vore,  oc  udi  the  hellige  trefoldighets  nafn  blefve  saa  til  ens  udi  forskrefvne 
herrers  Danmarcks  raads  nerverilse,  paa  thet  al  uvilge,  had  oc  afvind,  tve- 
drecht  oc  mytteri,  som  noger  tid  veret  hafver  ymellem  forskrefvne  Danmarcks 
riges  raad,  adil  oc  os,  motte  nederleggis  oc  afstil  lis,  vilge  oc  venskab,  kier- 
lighet oc  endrecht  motte  thes  ydermere  opveckis,  ske  oc  komme  eblandt 
then  menige  mand  paa  alle  sider  udi  alle  maade  uden  alt  argt  oc  list,  tha 
hafve  vi  alle  endrechteligen  oc  hver  serdelis  ther  paa  met  udstrachte  arme  oc 
oprachte  fingre  giort  vor  høgeste  edt  oc  soret  til  gud  oc  alt,  thet  helligt  er, 
bedendes  os  saa  gud  til  hielpe,  at  efter  thenne  dag  skal  aldrig  findes  eller 
ske  noget  hos  os  lønligen  eller  obenbare,  at  vi  eller  noger  af  Malmøs  bor- 
gere eller  indbyggere  skulle  nogen  tid  findes  udi  noger  arghed  ymod  kon. 
matt.,    Danmarcks  riges  raad,    adil,    indbyggere  eller   riget  efter  thenne   dag. 


Smaastykker. 


99 


Thesligeste  hafve  vi  ock  alle  lofvet  oc  tilsagt  forskrefvne  Danmarcks  riges 
raadt  oc  adil  at  gøre  skulle  gøre  (!)  trolig  hielp  oc  bystandt,  om  riget  noget 
paakomme,  saa  vel  uden  bys  som  inden,  at  afverge  kon.  matt.»,  adels,  vor 
egen  oc  rigens  skade  oc  forderfve  udi  alle  maade  af  vor  yderste  macht  oc 
formuge.  Sammeledes  hafve  vi  oc  lofvet  oc  tilsagt  forskrefvne  herrer,  Dan- 
marcks riges  raadt  oc  adil,  om  nogen  af  thenum  eller  al  adelen  gifve  sig  her 
ind  udi  byen  til  os,  tha  ville  vi  thenum  kierligen  oc  gerne  anamme  met  hves, 
the  hafve  met  at  fare,  thenum  hielpe,  beskøtte  oc  beskerme  af  al  vor  macht 
met  Uf  ock  gots  ligervisse  som  os  selfve,  oc  skulle  the  inthet  tvifvel  hafve  ther 
paa  i  noger  maade.  Voret  oc  saa  sage,  at  noger  af  os  eller  vore  borgere, 
bymend  eller  noger  ander  inflot  (?)  vilde  sig  finde  lade  met  noger  uskellige 
ord,  tale  eller  gerning  ymod  thenne  forskrefvne  forplichtilse,  tha  lofve  oc  til- 
sige vi  thet  at  straffe,  som  vidbør,  ofver  then,  som  bref,  ed  eller  ære  ey  holde 
vil.  Thes  til  ydermere  forvaring,  at  saa  ubrødeligen  holdes  skal  af  os  oc  alle 
vore  efterkommere,  fødde  oc  ufødde,  til  evig  tid  uden  alt  argt  oc  list,  som 
forskrefvit  staar,  hafve  vi  ladet  henge  alle  vore  indseigle  oc  signeter  met  vort 
stads  secret  oc  met  alle  IIII  bys  embits  oc  aldermends  indsegle,  som  ere 
skreddere,  skomagere,  smede  oc  bagere,  hengendes  her  neden  fore  thette  vort 
obne  bref.  Datum  ut  supra. 

Adelens  genbrev  af  1539  ^^/u  er  trykt  i  Bring,  Handlingar  och  Påminnelser  i 
Svenska  Historien.    I,  207  — 11. 


3. 
Nogle  Udtalelser  af  Landgreve  Carl  af  Hessen  om  General  Køller-Banner. 

Meddelte  af  Louis  Bobé. 


Jakob  Binnemann,  til  hvem  Prins  Carl  har  rettet  nedenstaaende  Breve, 
synes  at  have  været  en  meget  betroet  Mand  hos  Landgreven,  var  først  Privat- 
sekretær hos  Statholderen  Gre^e  Dehn,  blev  1763  virkelig  Kancellisekretær,  ud- 
nævntes 1768  til  Statholderskabssekretær  og  Kancelliraad  samt  1772,  22.  Okt.,  til 
Etatsraad.  Han  døde  8.  Februar  1791,  56  Aar  gi.  —  Om  Køller -Banners  Fald, 
der  er  Hovedæmnet  i  de  meddelte  Breve,    kan  jævnføres  Biogr.  Lexikon  IX,  628. 


I. 

Ich  håbe  hier  einige  recht  verdriessliche  Tage   gehabt,    der  Pr. 

Friedrich  hat  von  mir  sehr  gnådig,  aber  dringend  verlanget,  Meiner  protestation 
zuwieder,  dass  Ich  in  einer  Conferentz  iiber  die  neue  Constitution  des 
Gn.  L.  Koller  Banner  Sitz  nehmen  sollte.  Diese  bestund  aus  dem  Printzen,  Mich, 
Gr.  Thott,  Gehrath.  Schack,  Gen.  Ltnt.  Hauch  u.  Hoben  ^  und  endlich  S.  Exe. 


'  Levin  Ludvig  v.  Hobe,   1700 — 81,  General  (Biogr.  Lexikon  VII,  495). 


»3- 


•"^  *'  'M  7  i^  »-^ 


t     ^T^<_ 


I OO  Smaistykker. 

Ko] ler  Banner,  der  sehr  hefftig^  sie  defendirte.  Wir  3  Generals  haben  nachhero 
schrifftlich  Unssere  Meinung  dariiber  geben  miissen,  die  dann  dahin  ausgefallen, 
dass  Sie  nichts  daucht  u.  viel  kostbahrer  wie  vormahls  ist.  Er  hat  es  sehr 
ungnådig  aufgenommen,  warum  macht  Er  aber  solche  Thorheiten?  Mittlerweile 
ist  Meine  Conduite  approbirt  worden,  obgleich  man  Ihn  gern  soutenirte.  Was 
weiter  diese  Sache  fur  Folgen  haben  wird  ist  noch  nicht  bekannt,  der  Staats 
Rath  wird  vermuthlich  dariiber  deliberiren  kiinflftige  Woche.  Mittlerweile  sind 
Mir  die  3  Tage  recht  sauer  und  unangenehm  gewesen,  und  die  Hitze  von 
K.  B.,  die  unaussprechlich ,  hat  Mir  manche  bose  und  impertinente  Propos 
zugezogen.  Er  ist  heute  nach  der  Stadt,  und  wir  haben  Uns  doch  noch  gestern 
Abend  ziemlich  gute  Freunde  geschieden. 

Lehmann  *  wird  vermuthlich  heute  Ordre  erhalten  herzukommen  und  wird 
(doch  nicht  publice)  zum  Gen.  Quartier  Meister  der  Armée  in  Norwegen  auf 
Meinen  Vorschlag  ernannt  werden.  —  — 

Fridensburg  d.   16  October  1772. 

2. 

Mit  Lehmann  ist  mir  was  verdriessliches  geschehen.  Man  will  nun  hier 

heber,  dass  Er  erst  nach  Norwegen  Mir  nachfolgen  soli,  doch  wird  Man  Ihn 
hier  erst  gantz  distinguirt  employiren. 

Meine  Frau  ist  hier  sehr  wohl  empfangen  worden,  und  es  gehet  hier  alles 
recht  gut,  nur  ein  Teuffel  macht  Uns  alle  Kopffe  herum  gehen.  Es  ist  der 
K(oller)  B(anner),  der  mit  Seiner  neuen  sogenannten  Constitution  das  gantze 
Militair  umwarfft  und  den  Krieges  Fond  damit  u.  mit  Seine  Nat«,  Avancements, 
Pionniers  etc.  erschrecklich  belåstigen  wird.  Da  Ich  leider  zu  einer  Conferentz 
gezwungen  worden,  die  der  Pr.  Friedr.  dariiber  gehalten  hat,  wobey  Thott, 
Schack,  Hauch  u.  Hobe  gegenwårtig,  Ich  auch  mit  denen  beyden  Gen.  Ltns. 
auff  Befchl  Meine  Meinung  schrifftlich  geben,  die  flir  seinen  Kram  nicht  allzu 
favorable  ausgefallen,  so  hat  Er  dieses  sehr  iibel  genommen.  Mittlerweile 
suchet  Er  alles  mogliche  dahin  unter  der  Hånd  und  offentlich  hinzubringen, 
um  Seine  Sache,  dagegen  alle  Leute  ohne  Ausnahme  aufgebracht,  durchzuselzen, 
und  macht  Uns  alle  mehr  Beschåfftigung,  und  zwar  gantz  unniitze,  alss  sonst 
jemand,    da  alles  iibrige  sehr  ruhig.     Die  Konigin  ist  unendlich  gnådig  gegen 

Uns,    der  Printz   ist  so  wie  Ihm(!)   in    der  ersten  Jugend  gekannt. Der 

Konig  ist  viel  besser  wie  Er  seit  langer  Zeit  gewesen.  Er  ist  lustig  u.  freundlich, 
u.  ein  jeder  wiinscht  nur,  dass  Er  so  fortfahren  moge. 

Unsere  Freunde,  worunter  Schumacher  besonders  rechne,  sind  recht 
intimement  liirt.  Ich  finde  alles  besser  wie  Ich  es  Mir  je  vermuthet,  u.  nie 
håbe  Ich  den  Hoff  so  gut  componirt  wie  anjetzo  gesehen.  Der  Himmel  gebe, 
dass  alles  so  ferner  gehen  moge,  und  Ich  bin  sehr  zufrieden.   —  — 

Christiansburg  d.   24.  8^"*  1772. 


^  Johan  Frederik  Gotthilf  v.  Lehmann,  1725 — 81,  Generalmajor  (Biogr.  Lexikon  X,   166  f.). 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  iq\ 


Nye  Aktstykker 

vedrørende 

de  politiske  Forhandlinger  i  København  i  December  1813 

og  Kiel  er  freden  i  Januar  1814. 

Ved  Aage  Friis. 


(Slutning.) 

14.  December  1813.     Edward  Thornton*  til  Baron  Wetterstedt. 

(U.  A.     Kopi.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Je  viens  d'apprendre  de  S.  A.  R.  le  Prince  Royal  de  Suéde,  qu'Elle 
a  Tintention  d'envoyer  å  Copenhague  un  négociateur  dont  la  mission,  si  elle 
est  heureuse,  doit  necessairement  amener  le  resultat  de  rétablir  la  paix  entre 
la  Suéde  et  le  Dannemare  et  de  réunir  les  armes  et  les  forces  de  se  dernier 
a  celles  de  la  Suéde  et  de  la  cause  commune. 

Cette  mission  et  son  objet,  fondes  comme  ils  le  sont  l'un  et  l'autre 
sur  la  disposition  de  S.  M.  le  Roi  du  Dannemare,  énoncée  dans  les  Communi- 
cations faites  par  le  ministre  d'Autriche,  Mr.  le  Comte  de  Bombelles,  å  Mr. 
le  Comte  de  Wallmoden,  me  paraissent  d'un  présage  heureux  pour  le  rétablisse- 
ment  de  la  paix  entre  la  Grande  Bretagne  et  le  Dannemare,  il  étant  difficile 
å  concevoir  comment  les  troupes  de  L.  L.  M.  M.  les  Rois  de  Suéde  et  de 
Dannemare  pourraient  combattre  les  unes  å  coté  des  autres  pour  la  méme 
cause,  sans  qu'il  existåt  entre  tous  les  alliés  l'union  et  l'accord  parfait  de 
principes  et  de  vues. 

Ce  n'est  que  pour  accelerer  ce  resultat  heureux,  que  je  Vous  prie 
Mr.  le  Baron  de  vouloir  bien  prevenir,  par  le  canal  du  négociateur  Suédois, 
le  ministére  de  S.  M.  le  Roi  de  Dannemare,  que  je  suis  muni  des  mémes  plein- 
pouvoirs  que  je  lui  avais  fait  annoncer,  il  y  a  si  longtems,  par  Mr.  le  Comte 
de  Baudissin,  pour  conclure  la  paix  definitive  entre  les  deux  puissances;  que 
le  gouvernement  de  S.  A.  R.  le  Prince  Regent  m'a  fourni  méme  tout  récem- 
ment  des  instructions  pour  eet  objet;  et  que  je  me  voue  avec  la  méme  ardeur 
å  Taccomplissement  de  eet  æuvre  salutaire,  qui  doit  mettre  le  sceau  å  l'union 
de  l'Europe  entiére  contre  l'ennemi  commun. 


'  Englands  Gesandt  ved  Carl  Johans  Hovedkvarter. 


£02  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

S.  M.  l'Empereur  d'Autriche  n*ayant  fait  intervenir  ses  bons  offices 
que  pour  concilier  les  différends  entre  la  Suéde  et  le  Dannemare,  toute  reference 
au  Quartier  General  de  S.  M.  ne  peut  affecter  ceux  qui  concement  la  Grande 
Bretagne  et  en  effet  ne  peut  que  retarder  raccomplissement  de  l'objet  de  tous 
nos  væux,  il  ne  s'y  trouvant  personne,  qui  soit  autorisé  par  les  pleinpouvoirs 
et  par  les  instructions  du  gouvernement  Britannique  d'y  concourir. 

Edu<*  Thornton. 


32. 
16.  December  1813.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz^. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Jeg  har  modtaget  den  udførlige  Rapport  nu  fra  min  Svoger,  hvoraf  jeg 
tror  at  slutte,  at  Vaabenstilstanden  vist  vil  blive  sluttet, 

1.  fordi  Cronprinsen  har  tilbudet  den,  endog  inden  Grev  Walmoden 
blev  slaaet. 

2.  Gr.  Walmoden  havde  ei  talt  med  Foulon*,  da  han  talede  med  vor 
Parlementair. 

3.  Naar  man  er  slaaet,  er  man  siælden  got  disponeret,  og  dette  var 
Greven  vist  ikke,  da  blot  hans  Hest  reddede  ham  fra  at  falde  i  vore  Hænder. 

4.  Af  Avisen  ses,  at  Cronprinsen  ventes  i  Holland. 

Geral.  Lalleman  med  de  Pohlske  Officerer  har  udmærket  sig  og  gjort 
sjælden  Tjeneste.  Jeg  ønsker  at  vise  ham  min  Tak;  tror  De,  at  det  kunde 
skade  os  i  politisk  Henseende,  om  han  tillige  med  flere  af  hans  Officerer  fik 
nu  strax  Ordener? 

K.  d.   16.  D.  T^    j    .1    T^ 

181 3.  Frederik  R. 

Til 
Geheimestatsminister  Rosenkrantz. 


33. 
17.  December  18 13.     Rosenkrantz  til  Grev  Chr.  G.  Bernstorff. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  M.  de  Bernstorff  å  Vienne. 

le  17.  Dec.   1813. 

Ce    n'est    point  å  V.  E.    que  j'aurois   besoin   de   faire   un   exposé    des 
événemens  qui  ont  placé  les  etats  du  Roi  notre  måitre  dans  la  position  désa- 


^  Dette  og  de  følgende  Breve  mellem  Frederik  VI  og  Rosenkrantz  maa  sammenholdes 
med  den  øvrige  Del  af  denne  Korrespondance,  der  er  meddelt  i  Medd.  fra  Krigsark.  IX.  S.  6  flg. 

'  Den  østrigske  Legationssekretær  i  København,  der  —  vistnok  den  7.  December  —  var 
afrejst  til  de  allieredes  Hovedkvarter  med  Breve  fra  LUtzow  og  Bombelles. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


103 


streuse  oii  ils  se  trouvent  å  la  suite  de  l'attaque  imprevue,  par  laquelle  le 
gouvernement  Anglois  troubla  il  y  a  bientdt  7  ans  le  repos  du  gouvernement  le 
plus  inoffensif  de  l'Europe.  Personne  n*est  plus  å  méme  que  Vous,  M.  le  C*«, 
de  retracer  å  Vous  raéme  et  aux  autres,  comment  fut  trompée  la  confiance 
que  S.  M.  avoit  placée  dans  Tamitié  du  Roi  d'Angleterre  et  dans  les  relations 
politiques  quelle  entretenoit  avec  la  Cour  de  Londres.  V.  E.  peut  également 
mieux  que  moi  certifier  que  la  nécessité  seule  de  trouver  un  appuy  dans  la 
guerre  qui  s'ensuivoit  engagea  le  Roi  å  rechercher  celui  qu'offroit  la  puissance 
alors  préponderante  qui  se  trouvoit  déjå  en  guerre  avec  l'Angleterre.  Mais 
Fintérét  généreux  que  témoigne  au  Roi  la  Cour  respectable,  auprés  de  laquelle 
V.  E.  est  accreditée,  inspire  å  S.  M.  une  reconnoissance  qui  lui  impose  Tobli- 
gation  de  justifier  envers  elle  la  conduite  que  le  Roi  a  tenue,  depuis  que  la 
campagne  de  l'année  précédente  fit  décliner  la  prépondérance  de  la  France 
sous  laquelle  les  puissances  continentales  de  l'Europe,  sans  exception,  avoient 
piié  pendant  plusieurs  années. 

On  ne  fera  pas  un  crime  au  Roi  d'avoir  tenu  la  méme  conduite.  S.  M. 
a  å  eet  égard  méme  suivi  l'impulsion  et  les  conseils  que  les  plus  anciens  amis 
de  sa  monarchie  lui  donnoient.  Dés  qu'il  parut  y  avoir  de  la  sureté  pour  ses 
etats  de  dénouer  les  liens  qui  l'attachaient  å  la  France  et  pendant  que  les 
puissances  du  continent  les  plus  respectables  se  trouvérent  encore  en  armes 
contre  la  Russie,  sans  que  le  Danemarc  eut  pris  part  å  la  guerre  contre  son 
allié,  S.  M.  saisit  le  moment,  oCi  le  gouvernement  Frangois  se  déclara  disposé 
å  traiter  de  la  paix  générale,  pour  faire  connoitre  å  la  Cour  de  Londres  qu'elle 
écouteroit  des  propositions  de  paix  de  sa  part.  En  mcme  tems  elle  annonga 
å  TEmpereur  Napoleon  avoir  fait'cette  démarche,  et  elle  se  trouva  de  cette 
maniére  détachée  de  l'alliance  avec  ce  Souverain,  avant  qu'aucun  autre  Prince 
eut  rompu  les  liens  qui  les  attachaient  å  lui. 

Quoique   le  Roi  n'ignoroit  point  qu'il  avoit  été  pris  des  engagemens  å 

o 

Son  détriment  å  Abo  avec  le  P^*^  R*  de  Suéde  et  que  la  G<*«  Bretagne  paroissoit 
incliner  å  y  prendre  part,  le  Roi  ne  pouvoit  point  se  persuader  que  cette 
puissance  put  juger  de  son  intérét  de  sacrifier  la  monarchie  D»®  å  la  Suéde. 
Il  se  flattoit  méme  que  la  puissance,  avec  laquelle  il  avoit  fait  la  guerre  de 
conccrt  å  la  Suéde  dont  l'allié  de  S.  M.  avoit  tiré  de  si  grands  avantages,  ne 
lui  en  feroit  pas  porter  la  peine  pour  les  conserver.  Renvoyé  par  le  gouverne- 
ment Anglois  å  des  négociations  qu'on  annongoit  qu* elles  devoient  comprendre 
les  prétentions  de  la  Suéde  avec  laquelle  S.  M.  ne  fut  point  en  guerre,  Elle 
crut  avec  confiance  pouvoir  éviter  de  regarder  les  intéréts  de  Ses  etats  comme 
compromis  envers  la  Suéde  surtout  en  déclarant  qu'Elle  fut  préte  å  unir  Ses 
forces  å  celles  de  la  G^*  Bretagne  et  de  ses  alliés.  Elle  compta  avec  tant  de 
confiance  sur  la  maniére  éclairée  du  ministére  Anglois  de  juger  de  l'avantage 
quofTroit  le  local  des  etats  D».,  qu'ayant  envoyé  un  négociateur  å  Londres 
S.  M.  n'hésita  point  de  s'opposer  de  vive  force  å  la  rentrée  des  troupes  Fran- 
Qoises  dans  Hambourg  dans  un  moment  ou  le  P"  R*  de  Suéde,  engagé  envers 
la  G**«  Bretagne  et  ses  alliés  et  pourvu  de  moyens  de  faire  agir  les  troupes 


I04  Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

qu'on  l'avoit  mis  å  méme  de  réunir  en  Poméranie,  fut  å  portée  de  sauver  cetté 
ville  et  Oli  cependant  il  se  borna  å  menacer  la  frontiére  du  Holstein.  Mais 
tant  de  confiance  dans  les  lumiéres  des  puissances,  dont  le  Roi  avoit  ambi- 
tionné  de  devenir  Tallié  actif,  fut  trompée:  La  Suéde,  qui  n'avoit  rien  fait 
pour  justifier  la  prédilection  qu'on  lui  témoignoit  ni  pour  répondre  aux  pro- 
messes qu'elle  avoit  arrachées  et  qui  ne  fut  pas  å  méme  de  seconder  les  vues 
des  alliés  aussi  efficacement  que  le  Danemarc,  devoit  encore  étre  favorisé  au 
dépens  de  celui-ci. 

Le  Roi,  rebuté  de  la  sorte,  et  presse  par  Tarrivée  des  troupes 
Frangoises,  destinées  å  réoccuper  une  ville  que  toutes  les  puissances  du 
continent  avoient  tranquillement  vu  passer  sous  sa  domination,  n'eut  plus  de 
choix.  S.  M.  avoit  favorisé  l'entrée  des  troupes  alliées  dans  Hambourg,  avoit 
longtemps  par  la  présence  des  siennes  aux  portes  de  cette  malheureuse  ville 
imposé  aux  forces  supérieures  des  Frangois.  Elle  avoit  fait  cesser  les  hostilités 
dans  l'embouchure  de  l'Elbe  et  sur  les  cotes  de  sorte  que  le  pavillon  Anglois 
n'y  trouvoit  plus  d'ennemis,  mais  il  lui  devint  impossible  de  seconder  plus 
longtemps  ceux  qui  exigeoient  de  lui  de  sacrifier  ses  intéréts  les  plus  chers 
pour  étre  admis  å  les  appuyer. 

S.  M.  ne  fut  point  en  etat  de  mésurer  Sa  conduite  sur  ce  point,  oii 
les  forces  Suédoises  menacoient  la  frontiére,  sans  que  la  Suéde  et  la  France 
avouérent  étre  en  guerre  ensemble,  comme  il  constoit  par  la  conduite  du  P*^ 
R'  qui  fit  punir  un  general  pour  avoir  fait  mine  de  vouloir  secourir  la  ville 
de  Hambourg.  Mais  en  revanche  le  Roi  ne  précipita  rien,  lorsqu'il  s'agit 
d'accepter  les  offres  de  la  France  de  renouveller  le  traité  qui  avoit  été  la  suite 
de  l'attaque  de  Sa  capitale  et  de  l'enlévemertt  de  Sa  flotte  en  1807.  Bien  des 
semaines  s'écoulérent  avant  que  S.  M.  accepta  cette  offre  qui  paroissoit  pre- 
senter le  seul  appuy  dans  un  moment  ou  les  mémes  prétensions  de  la  Suéde 
avoit  été  reproduites  par  elle  et  appuyés  par  ses  Alliés. 

Jusqu'alors  le  Roi  avoit  devancé  S.  M.  l'Empereur  d'Autriche  dans 
la  carriére  dans  laquelle  eet  auguste  Souverain  a  depuis  fait  de  si  glorieux 
progrés.  S.  M.  J.  est  trop  juste  pour  blamer  le  Roi  d  avoir  ensuite  perse veré 
dans  des  engagements  que  l'intérét  de  Sa  monarchie  lui  avait  dictés.  Ce  n'est 
pas  å  attribuer  au  Roi  que  la  marche  des  circonstances  qu'il  n'a  pas  dependu 
de  S.  M.  de  maitriser,  l'ont  force  å  s'éloigner  du  systéme  de  S.  M.  J.  et  R. 

Le  Roi  aime  å  Se  flatter,  que  eet  auguste  Souverain  en  a  jugé  ainsi 
et  que  c'est  la  conviction  de  S.  M.  J.,  que  le  Roi  est  la  victime  d'événemens 
qu'Elle  n'a  pu  detourner  qui  a  porte  l'Empereur  å  offrir  avec  tant  de  générosité 
au  Roi  d'eflfectuer  la  réconciliation  de  S.  M.  avec  les  puissances  avec  lesquelles 
Elle  a  constamment  ambi  tionné  de  conserver  la  paix. 

Vous  saves,  M*",  avec  combien  de  confiance  le  Roi  se  repose  sur  1' inter- 
vention de  S.  M.  l'Empereur.  Il  n'y  a  pas  d'exemple  de  plus  d*abandon.  Il 
est  reserve  å  V.  E.  de  faire  valoir  auprés  du  ministre  éclairé  de  l'Empereur 
les  sentimens  de  reconnoissance  dont  S.  M.  est  animée  pour  S.  M.  J.  Ils  sont 
inséparables  de  ceux  de  la  confiance  illimitée  qu'Elle  place  dans  l'amitié  de 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 


105 


ce  puissant  Souverain  et  dans  Sa  fagon  d'envisager  les  intéréts  des  peuples 
de  l'Europe  qui  attendent  de  Sa  sagesse  et  de  Sa  puissante  intervention  le 
repos  dont  ils  ont  un  si  pressant  besoin.  Il  lul  appartient  de  consolider  les 
bases  de  la  monarchie  D*«,  ébranlées  par  les  secousses  qu'ont  éprouvées  les 
etats  les  plus  puissans  du  continent.  Au  milieu  du  tourbillon  de  nos  jours  le 
Roi  n*a  pu  detourner  de  ses  peuples  chéris  et  fidéles  les  calamités  sous  les- 
quelles  ils  gémissent.  Je  félicite  V.  E.  d'avoir  å  traiter  de  si  grands  intéréts 
avec  M«"  le  P^«  de  Metternich,  qui  joint  aux  lumiéres  la  franchise  qui  inspire 
la  confiance  et  qui  a  acquis  des  titres  si  justement  merités  å  celle  que  notre 
Cour,  M',  se  plait  å  placer  en  lui. 


34. 
17.  December  18  13.  Kabinetssekretær  Schulzenheim  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Quartier  General  de  Kiel  le  17.  Dec.   18 13. 

Monsieur  I 

Le  Chancelier  de  la  Cour,  Baron  de  Wetterstedt,  se  trouvant  absent  å 
Francfort,  c'est  par  ordre  exprés  de  Monseigneur  le  Prince  Royal,  et  par  suite 
de  Tarmestice  qui  vient  d'étre  conclu  avant  hier^,  que  j'ai  l'honneur  de 
m'adresser  å  Votre  Excellence,  afin  de  la  prier  d'etre  auprés  du  Roi,  Son 
auguste  Maitre,  Tinterpréte  des  sentimens  pacifiques  dont  le  Roi,  mon  Souve- 
rain, et  Monseigneur  le  Prince  Royal  ont  toujours  été  animés. 

Guide  par  les  sentimenb  d'estime  et  d'amitié  que  Sa  Majesté  a  voués 
depuis  longtemps  å  S.  M.  le  Roi  de  Dannemare,  et  soigneux  de  ne  pas  devenir 
un  obstacle  å  un  changement  favorable  dans  le  systéme  politique  de  ce 
Souverain,  mais  jaloux  en  méme  tems  de  conserver  les  droits  de  la  Suéde 
fondes  dans  la  sainteté  des  traités,  le  Roi  ajourna  dans  le  temps  Ses  préten- 
sions  å  la  prise  de  possession  immédiate  de  la  totalité  de  la  Norvége,  tant 
qu'il  restait  la  moindre  espérance,  que  cette  marche  moderée  pouvait  rendre 
le  Dannemare  å  la  cause  Européenne,  et  épargner  å  ses  habitans  les  fléaux 
de  la  guerre. 

Son  Altesse  Royale  déplore  la  necessité  ou  Elle  S'est  vue  réduite, 
d'attaquer  les  etats  de  Sa  Majesté  Danoise,  et  c'est  avec  une  vive  satisfaction 
qu'EUe  a  prété  la  main  å  la  conclusion  d'une  suspension  d'armes,  espérant 
que  eet  arrangement  puisse  devenir  l'initiative  d'une  pacification  entre  deux 
nations  que  la  nature  elle-méme  a  déstinées  å  s'entreaider  et  å  défendre  mu- 
tuellement  leurs  droits. 

La  déclaration  de  S.  A.  le  Prince  Charles  de  Hesse,  que  j'ai  l'honneur 
de  ci-joindre  en  Copie,   n'a  pas  pu  contribué(I)  å  assurer  le  Prince  Royal  des 


^  Se  Sørensen:  Kampen  om  Norge.  2.  Del  S.  49  flg. 
Daiuke  Magazin.     5.  R.     IV. 


14 


Io6  Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   18 14. 

sentimens  de  Sa  Majesté  Danoise,  et  c'est  pour  Se  concerter  avec  Elle  sur 
les  bases  d'une  paix  solide  et  stable,  qu'Il  envoye  auprés  d'EUe  Mr.  le  Lieute- 
nant  General  Baron  de  Tawast,  souschef  de  son  etat  major.  Je  suis  chargé 
de  l'annoncer  å  V.  E.  comme  une  personne  accreditée.  Je  ne  manquera  pas 
de  Lui  dévélopper  les  conditions  sous  lesquelles  le  traité  de  paix  pourra 
étre  conclut^. 

Je  dois  affirmer  å  cette  occasion  que  c'est  sur  la  demande  de  Mon- 
seigneur  le  Prince  Royal,  que  Monsieur  le  Comte  de  Bombelles  a  été  dépéché 
å  Copenhague. 

Le  Prince  Royal,  qui  ne  consentira  jamais  å  separer  les  intéréts  de  la 
Suéde  de  ceux  de  Ses  Alliés,  et  qui  croit  d'aillieurs,  qu'une  négociation  entre 
l'Angleterre  et  le  Dannemare  faciliterait  considérablement  celle  de  la  Suéde, 
m'a  ordonné  de  transmettre  å  Votre  Excellence  la  Copie  d'une  Note,  que 
M^  Thornton  vient  d'adresser  å  M""  le  Chancelier  de  la  Cour,  å  Teffet  de  lier 
ces  deux  negociations  ^.  Le  Prince  Royal  pense  au  reste  que  le  Dannemare 
ne  peut  que  gagner  å  une  transaction  de  cette  nature. 

Monseigneur  le  Prince  Royale  espére  avec  confiance  que  Sa  Majesté 
Danoise  appréciera  les  conditions  modérées  que  le  General,  Baron  de  Tawast 
est  chargé  de  proposer. 

J'ai  l'honneur  d'étre  etc. 

D.  de  Schulzenheim, 
Secrétaire  de  Cabinet  de  S.  M.  le  Roi  de  Suede. 

S.  E.  Mr.  de  Rosenkrantz. 


35. 

18.  December  1813.     Geheimekonferensraad  Karl  Wendt  til 

Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Ew.  Excellenz  werden,  wie  ich  hoffe,  in  dem,  was  ich  die  Ehre  håbe, 
Ihnen  vorzutragen,  eine  Rechtfertigung  fiir  mich  finden,  wenn  ich  in  einer, 
mir  und  meiner  Bestimmung  ganz  fremden  Sache  mich  an  Sie  wende. 

Vorgestern,  als  ich  mich  im  Hauptqvartiere  befand,  um  Seiner  Konigl. 
Hoheit,  dem  Kronprinzen  von  Schweden,  Verschiedenes  die  Stadt  Kiel  be- 
treffend  vorzutragen^,  ward  ich  von  Jemanden,  der,  wie  es  scheint,  dort  viel 
zu  betreiben  hat,  angeredet,  und  mir  vorgestellt,  wie  wichtig  es  fiir  Danemark 


^  Om  Tawasts  Sendelse   til  København   se   bl.    a.  Sørensen:    Kampen   om   Norge.    2.  Del 
S.  64  flg. 

'  Her  aftrykt  som  Nr.  31. 

•  Wendt  var  Overpræsident  i  Kiel.    (Om  ham  se  bl.  a.  Eftl.  Papirer  fra  den  Reventlowske 
Familiekreds  I  S.  279.) 


Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   1 8 14. 


107 


sey,  sich  mit  den  Verbundeten  je  eher  je  lieber  zu  vergleichen ;  dasz  der  kurzeste 
Weg  dazu  der  sey,  die  Unterhandlungen  hier  mit  dem  Kronprinzen  und  dem 
englischen  Gesandten  zu  betreiben;  dasz  dieser  mit  den  ausgedehntesten  VoU- 
machten  zu  diesem  Zwecke  versehen  sey;  dasz  Danemark  alsdann,  im  ganzen 
genommen,  weit  vortheilhaftere  Bedingungen  erhalten  werde,  als  aufdemWege 
der  Vermittelung,  bey  welchem  England  immer  zuriikhaltender  seyn  wurde; 
dasz  der  Kronprinz  nichts  mehr  wiinsche,  als  eine  baldigste  Beylegung  der 
Streitigkeiten  mit  Danemark,  um  zur  Theilnahme  an  Betreibung  der  grossen 
Sache  zuriickzukehren.  Auf  meine  hierauf  gethane  Frage,  ob  man  in  Kopen- 
hagen  von  diesen  Gesinnungen  des  schwedischen  und  englischen  Hofes  unter- 
richtet  sey?  antvvortete  man  mir,  man  glaube  dieses  nicht,  stellte  es  aber  mir 
anheim,  ob  ich  nicht  dieserhalben  dahin  schreiben  wolle.  Ich  bezeugte  mich 
willig  dazu,  wenn  man  mir  etwas  schriftliches  gebe,  z.  B.  bios  eine  Versicherung 
des  englischen  Gesandten,  dasz  er  zur  endlichen  Abschliessung  eines  Vergleichs 
unumschrånkte  VoUmacht  håbe.  Man  versprach  mir,  dasz  man  sich  bemiihen 
wolle,  mir  diese  zu  verschaffen. 

Abends  nach  aufgehobener  Tafel  unterredete  sich  der  Kronprinz  mit 
mir  iiber  denselben  Gegenstand.  Er  bezeugte  sein  Verlangen  dem  Kriege  mit 
Danemark  ein  Ende  zu  machen,  und  seine  Bereitwilligkeit,  zu  billigsten  Be- 
dingungen den  Frieden  zu  schliessen.  Schweden  und  England  seyen  aber  in 
dieser  Riiksicht  die  Måchte,  mit  denen  vorziiglich  die  Unterhandlungen  Statt 
finden  miissten,  und  dasjenige,  woriiber  diese  mit  Danemark  iiberein kommen 
wåren,  konnten  und  wiirden  die  iibrigen  verbundeten  Måchte  nicht  misbilligen. 
Seine  Vergleichsvorschlåge  wåren  nicht  unbillig  oder  iibertrieben,  nur  musste 
die  Sache  bald  beendigt  werden.  Er  werde  einen  Unterhåndler  nach  Kopen- 
hagen  senden,  um  vor  Ablauf  des  Waffen stillstandes  einen  Vergleich  zu  Stande 
zu  bringen.  Schlage  dieses  fehl,  so  miisste  er  weiter  vordringen,  und  es  seyen 
schon  die  Anstalten  getroffen,  um  seine  Armee  iDis  zu  ®®/„  Mann  zu  verstårken. 
Die  Halbinsel  wiirde  dann  ganz  in  seine  Hånde  fallen,  und  durch  die  Menge 
der  darin  sich  aufhaltenden  Truppen  åusserst  mit  genommen  werden.  Andere 
Måchte  waren  liistem  genug  nach  diesen  Provinzen,  und  es  wiirde  als  dann 
sehr  ungewisz  seyn,  ob  sie  wieder  wiirden  an  Danemark  zuruckgegeben  werden, 
oder,  wenn  es  auch  geschehen  sollte,  doch  unter  sehr  driickenden  Bedingungen. 
Wåhrend  der  Unterredung  åusserte  er  verschiedentlich,  ich  soUe  dieses  nach 
Kopenhagen  melden. 

Von  den  Bedingungen,  die  er  anzubieten  gedenke,  erwåhnte  der  Kron- 
prinz nichts;  aber  derjenige,  der  die  erste  Unterredung  mit  mir  gehabt  hatte, 
kam  gestern  Morgen  zu  mir,  und  erklårte,  man  wiinsche  so  sehr,  die  Sache 
mit  Danemark  zu  beendigen,  dasz  man,  so  zu  sagen,  den  Frieden  gern  er- 
kaufen  werde  Dasz  die  Colonien  in  Ost-  und  Westindien  zuruckgegeben 
wiirden,  verstehe  sich,  die  Flotte  zwar  nicht,  aber  es  wiirde  wohl  zu  erhalten 
seyn,  dasz  man  bey  Bestimmung  der  Subsidien  darauf  Rucksicht  nehme.  Viel- 
leicht  werde  man  sie  auch  nach  eben  der  Regel  bestimmen,  wie  mit  Schweden, 
dasz  sie  nemlich  nach  der  Anzahl  der  Mannschaft  berechnet  werden,  die  anfång- 

14* 


108  Polit.  Forhandlinger  i  Dcc.   1813  og  Jan.   1814. 

lich  gestellt  wird,  deren  Ergånzung  man  aber  im  Laufe  des  Feldzuges  nicht 
fordern,  obgleich  immer  dieselbe  Summe  bezahit  werde.  Bey  den  Subsidien  an 
Schweden  sey  der  Mann  zu  40  C.  /J  berechnet.  Er  diirfe  auch  versichern, 
dasz  man  von  Schweden  i  Million  Rth.  schw.  Banko  erhalten  konne,  wenn 
gewisze  Abtretungen  gleich  geschehen.  Nothwendig  werde  es  unterdessen 
seyen,  dasz  ebenfalls  ein  Unterhåndler  unserer  Seits  hieher  gesendet  werde. 
Da  England  an  dieser  Negoziation  Theil  nehmen  wiirde,  so  fiel  es  mir  ein, 
dasz  vielleicht  nicht  alle  Personen  gleich  angenehm  seyn  diirften,  und  wenn 
der  Graf  Bernstorff^  —  der  meines  Wissens  noch  in  Altenhof  bey  seinem 
Schwager,  dem  Grafen  Reventlow*,  sich  aufhålt  —  in  Riicksicht  Englands  in 
diesem  Falle  seyn  mochte,  so  wiirde  ich  geglaubt  haben,  vielleicht  den  Grafen 
Reventlow  zu  Emkendorf^  Ew.  Excellenz  nennen  zu  diirfen.  Allein  man  hat 
mir  versichert,  in  Ansehung  der  Person,  welche  man  dazu  wåhlen  wolle,  sey 
man  ganz  gleichgiiltig,  und  wiisste  Keinen,  den  man  wiirde  recusiren  woUen. 
Der  Unterhåndler,  der  vom  Kronprinzen  nach  Kopenhagen  gesanndt  wird,  ist 
der  General  Tawast,  der  hier  die  Stelle  eines  Kriegssekretairs  versieht. 

Die  von  dem  englischen  Gesandten  erwartete  Versicherung,  dasz  er  aus- 
gedehnte  Vollmachten  zu  Abschliessung  eines  Friedens  håbe,  hat  er  nicht  geben 
wollen,  dagegen  håbe  ich  eine  Abschrift  eines  Briefes  desselben  an  den  Baron 
Wetterstedt  in  Frankfurt  erhalten,  die  ich  hier  beilege*,  welche  dasselbe  enthålt. 
Auch  noch  eine  note  verbale  iiber  die  Bedingungen,  welche  doch  wohl  nicht 
als  Ultimatum  angesehen  werden  darf.    — 

Zu  dieser  historischen  Darstellung  des  seit  vorgestern  vorgeg^ngenen 
kan  ich  nichts  hinzufugen,  da  es  mir  nicht  geziehmt,  auch  an  hinlånglichen  Ein- 
sichten  fehlt,  um  dariiber  irgend  eine  Meinung  åussern  zu  konnen.  Ich  muss 
mir  nur  die  Erlaubniss  erbitten  Ew.  Excellenz  einige  Bemerkungen  iiber  den 
Zustand  des  Landes  vorlegen  zu  diirfen.  Der  Druck,  den  die  Gegenden,  welche 
der  Schauplatz  des  Krieges  gewesen  sind,  und  wo  ietzo  die  feindlichen  Armeen 
stehen,  erlitten  haben,  ist  in  Betracht  der  kurzen  Dauer  derselben  furchterUch. 
Zwar  ist  die  Mannszucht  meistens  gut,  und  Excesse  fallen  nur  einzeln  vor, 
aber  die  Stådte  sowohl  als  das  Land  werden  von  Allem  entblosst,  was,  ich 
will  nicht  sagen  zum  Wohlstande,  sondern  zu  der  nothdiirftigen  Existenz  gehort. 
Viele  Stellen  sind  ganz  ohne  Zug-  und  Hornvieh;  die  Kiihe  werden  von  den 
Hofen  genommen,  um  als  Fleisch  den  Truppen  zur  Nahrung  zu  dienen,  das 
Getreide  wird  ausgedroschen,  um  das  Korn  der  Armee  hinzugeben;  alle  Fourage 
wird  zu  eben  dem  Zweck  verbraucht;  Wagen  und  Pferde,  die  man  zu  Trans- 
porten requirirt,  werden  zerbrochen  und  die  Vorspann  stirbt  von  Ermiidung 
oder  unzulånglichen  Futter;  die  geringen  Vorråthe  der  Stådte  sowohl  als  des 
Landes  werden  von  den  zahlreich  einqvartierten  Truppen  aufgezehrt;  die  Mate- 


*  Grev  Joachim  Fr.  Bernstorff,  der  i  Novbr. — Decbr.  var  paa  Altenhof  og  Emkendorf. 

'  Cai  (Cajus)  Fr.  Reventlow,  gift  med  A.  P.  Bernstorffs  Datter  Emilie  Louise  Henriette. 

*  Grev  Frederik  (Fritz)  Reventlow. 

*  Findes  ikke  vedlagt;  er  vel  det  her  som  Nr,  31  trykte  Brev. 


Polit.  Forhandlinger  i   Dec.   1813  og  Jan.    18 14. 


TO9 


rialien  des  Handwerkes  durch  requirirte  Arbeit  ohne  Bezahlung  hingegeben*^  Es 
wird  also  kein  Påchter  oder  Bauer  Pachtgelder  oder  Abgaben  an  den  Gutbesitzer, 
kein  Einwohner  die  Gefalle  an  die  Regierung  oder  an  die  Kommune  bezahlen 
konnen,  woraus  hinwieder  eine  allgemeine  Stockung  aller  Zinzenzahlungen 
entstehen  muss.  Es  ist  zwar  eine  provisorische  Commission  niedergesetzt,  die 
eine  Art  von  Provinzialverwaltung  ausmachen,  und  zugleich  dazu  dienen  soli, 
die  Lieferungen  an  die  Armee  in  bessere  Ordnung  und  mit  gleicherer  Ver- 
theilung  zu  besorgen.  Allein  da  einer  ihrer  Auftråge  auch  der  ist,  die  offent- 
lichen  Abgaben  zu  erheben,  und  monatlich  an  den  General  Intendanten  der 
Armee  abzuliefern,  so  ist  zu  befurchten,  dasz,  wenn  die  Abgaben  nicht  præ- 
stiert  werden  konnen,  von  Seiten  der  feindlichen  Behorden  Executionen  verfugt 
werden,  wodurch  den  Einwohnern  noch  das  Wenige  geraubt  wird,  was  iibrig 
geblieben  ist.  Sollte  nun  der  Krieg  långer  fortgesetzt,  und  die  Zahl  der  ins 
Land  einriickenden  Truppen  vermehrt  oder  gar  verdoppelt  werden,  so  kann 
man  nichts  geringeres  als  den  totalen  Ruin  diesen  Prowinzen  erwarten,  von 
dem  sie  sich  in  einer  langen  Reihe  von  Jahren  nicht  werden  erhoben  konnen. 
Ich  sende  dieses  mit  einer  Stafette,  zu  deren  Absendung  mir  hier  im 
Hauptqvartiere  ein  Pass  bewilligt  ist. 

*  Kiel,  den   18.  Dec.   1813.  Wendt. 

P.  S.  Ich  håbe  Ursach  zu  vermuthen,  dasz  der  Gr.  Bernstorff, 
wenn  er  ånders,  wie  ich  doch  glaube,  noch  im  Stande  ist,  zu  der  Zeit 
in  Kiel  seyn  werde,  wenn  eine  Resolution  auf  Veranlassung  dieses  hier 
eintreffen  kan,  im  Falle  S.  Majt.  geruhen  mochten,  ihn  zu  einer  Mission 
zu  ernennen. 

Sr.  Excellenz 
dem  Hr.  Geheimen  Statsminister  von  Rosenkranz,  Minister  der  auswårtigen 
Angelegenheiten . 


36. 

19.  December  1813.     Frederik  VI  til  Rosenkranz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Herved  tilstilles  Dem,  hvad  Cureren  har  bragt  fra  min  Svoger.  Jeg 
ønsker  at  tale  (I)  Dem  K  9,  og  Conseillet  har  jeg  ladet  kalde  til  KL  10  Slet. 
Jeg  tror,  at  Kammerherre  Bourk  var  best  at  bruge  for  at  underhandle  med 
Cronprinsen. 

K.  d.   19.  D.  Frederik. 

1813. 

Til 
Geheimestatsminister  Rosenkranz. 


I  lO  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


19.  December  181  3.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Jeg  approberer  Brevet  til  Cronprinsen.  Det  glæder  mig,  at  Bombelle 
reiser,  jeg  ønskede  at  tale  (!)  ham,  inden  han  reiser.  Kanskee  var  det  best, 
naar  han  havde  været  hos  min  Kone. 

Gr.  Moltke  som  i  dette  Øjeblik  kommer  og  bringer  Vaabenstilstanden 
fortæller,  at  Cronprinsen  skal  have  declareret  ei  at  have  med  de  Allierede  at 
bestille,  han  ved  ei  at  tale  om  andet  end  Krigen  imellem  ham  og  Mig  etc. 

Om  det  ikke  var  mueligt,  at  Bombelle  ogsaa  fik  et  Brev  fra  mig  til 
Cronprinsen  eller  et  fra  dig  nævnte[s]  i  mit  Brev,  som  Kammerherre  Bourk 
bringer;  i  Morgen  vil  en  Svensk  Coureer  være  ventende. 

Kammerjunker  Krabbe  kan  gjerne  følge  med,  og  da  behøve  ingen  Officeer 
at  følge;  derimod  kan  en  Guide  reise  i  Forvejen  for  at  bestille  Hestene. 

^-  ^-    ^9.  D-  Frederik. 

1813. 

38. 

19.  December  i  8  i  3.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.  Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Instructionen  til  Kammerherre  Bourk  aproberes. 

Afstaaelse  af  Fæstninger  kan  ei  bevilges;  det  værste  var,  at  den  af  P, 
Friderich  sluttede  Armistice  aldeles  maatte  følges  hermed,  Beleiringen  af  Gliick- 
stadt  blev  fort.sat,  dette  maalte  saa  længe  mulig  ungaaes;  Friderichsort,  frygter 
jeg,  er,  i  Fald  han  angriber  samme  ordentlig,  i  to  Gange  24  Timer  taget. 

K-  ^-   ^9.  D.  Frederik  R. 

1813. 

39. 
20.  December   181  3.     Rosenkrantz  til  Bourke.^ 

(U.  A.  Registraturen.) 

A  M"^  de  Bourke. 

le  20.  Dec.  18 1 3. 

La  commissioa,  dont  le  Roi  Vous  charge,  M«*,  est  aussi  honorable  å 
cause  de  la  confiance  de  S.  M.  qui  y  est  attachée,  qu'å  cause  de  l'importance 


*  Dette  er  den  første  af  de  tre  Instruktioner,  der  blev  givet  Bourke  før  Kielerfreden. 
Den  anden  af  31.  December  og  den  tredje  af  7.  Januar  er  trykt  i  Yngvar  Nielsens  Afhandling 
om  Kielerfreden  i  Christiania  Videnskabs  Selskabs  Skrifter  1886,  Nr.   13,  S.  35  flg. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  1814. 

de  l'objet.     II  s'agit  d'arrétcr  les  operations  de    l'armée     etirier*-.- 

ftats  du  Roi  au  moins   jusqu'å   ce  qii'il  arrivera  une   réponse     .-1  *^'^ntre     J^s 

Ajtrichien  autc  depeches  envoyées  par  Mess.  de  Lutzow    et    <3^     p,^     "^uartier    ^J 

Par  la  copie,    que  Je  joins   ici   de  l'armistice  signe    a.    R^r      "?"^*^^"e9.' 
du  couranl,  Vous  verrés,    M',  å  quoi  le  P='  Frederic  de   Hesse  **"'"&  Je    15^ 

t]ue  ie  P='  R'  a  ratifié  eet  acte  qui  offre  un  repit  jusqu'avi  acj  *^.*^"semi,  et 
Iquel  il  ne  peut  manquer  d'arriver  des  informations  de  la  part  ri  "'*^"'''  ^vant 
d'Autriche  h  Sa  legation  auprés  du  Roi,  et  plus  particuli^r,,,^  ^  Empereur 
Boaibelles,  qui  se  rendra  avec  Vous,  M',  au  quartier  g'  du  pc«  j  ^"  ^*  de 
P^  et  ie  GI  de  Walmoden,  qui  est  G'  Russe,  ne  pourront  tn^  Suéde.  Ce 
in^truits  peu  aprés  Votre  arrivée  des  resolutions,  qui  auront  été  n  ■  "^"^  ^'''^ 
Fjiipereurs  d'Autriche  et  de  Russie,    aprés   que   le  Roi    a    remis  '^^^  ^^"^  '^ 

de  Sa  part.  Ses  intéréts  entre  les  mains  du  prémier  de   ces    Souve      ■       '^^^'^^ 

Je  joins  ici  le  précis  de  la   communication  qui   a    été    faite 


f  Comtes  de  Lutzow  et  de  Bombelles,   par  lequel  Vous    verrés      Mr    ■    '"^"^ 


jusques 
intentions  de 


oii  le  Roi  est  allé.  Si  LL.  MM.  JJ.  manifestent  au  P"  R"  leurs 
Ja  facon,  dont  le  Roi  est  en  droit  h  S'y  attendre  en  vertu  des  ouvertu"" 
Lui  ont  été  faites  de  leur  part  par  M'  de  BombeMes,  et  depuis  que  S  M  ■^"' 
est  remise  a  1 'intervention  de  l'Empereur  d'Autriche  et  a  accepté  Sa  mediatr 
il  y  a  å  cspérer,  que  l'armée  ennemie  n'entreprendra  rien  (Je  plus  contre  1  ' 
etats  du  Roi.  11  s'agira  ensuite  d'effectuer  qu'elle  évacue  le  Holstein  II 
sagit,  en  convenant  d'un  nouvel  armistice  avec  le  P"  R',  de  faire  comprendre 
les  fortcressea   de  Gluckstadt  et  de   Fridericsort  dans  cctte   conventjon. 

Je  n'ai  pas  besoin  de  Vous  observer,  M',  qu'il  seroit  tout  å  fait  déplacé 
de  suspendre  les  hostilités  sur  tous  les  autres  points  dans  les  Duchés  en  exceptant 
J'une  OU  I'autre  des  susdites  forteresses.  Msg'  le  P='  Frederic  n'a  point  pu 
traiter  å  leur  égard,  mais  Vous  y  étes  autorisé,  sans  cependant  qu'il  soit 
permis  de  consenlir  a  ce  qu'elles  soyent  remises  au  P"  R-'-  Le  O"  de  Bom- 
belles Vous  secondera  å  eet  égard  de  tous  ses   moyens. 

Je  joins   copies  des  lettres   que    ce    dernier    a   adressées   tant   au  C*«  de 

Walmoden    qu'au    ministre   d'Autriche    a    Londres.      Elles    font    preuve   de    la 

chaleur  avec  laquelle  l'Autriche  a  épousé    les    intéréts  du  Roi.      Le  P"  Ri  fera 

tout  ce  qui  dépendra  de  lui  pour  éluder   Teffct  de  ces  généreux  efforls  de  S.  M. 

I  Kmpereur  d'Autriche,    qui    a   dcclaré     agir     en    méme   terns  de  concert  avec 

IKmpereur  de  Russie  et  avec  le  Roi   de    Prusse.     11  nous  importe  en  revanche 

'  (ju  il   sy   conforme.     Tous   Vos   soins,     M"",    tcndront   a  ce  but;    mais   pour   Je 

I  moment  Vous  ne  conviendrés  point   d'en    avoir  un   autre  å  poursuivre  que  celyi 

[Ide  consolider  l'armistice  déja  conclu,     de    le   faire   prolonger  jusqu'å  ce  que  ig^ 

btentions   de  l'Autriche  seront  connues    et   de  l'étendre  aux  Duchés  en  générM 

ans  en  excepter  les  forteresses  de   Gluckstadt  et  de  Friderichsort. 

Vous  soutiendrés  en  toute  occasion,    que  le  Roi  ayant  accepté  la  ^^^^ 

de    lEmpereur   d'Autriche,     que     ce     Souverain    Lui   a   offerle.    ce    se^  ^~ 

quer  å  ce  qui  lui  est  du  de   la   part   de   S.  M.  que  d'entrer  en  pourp_   ,'^Vt 

legard  d'aucun  point  des  intéréts    en    Htige;   et  Vous  assureres,  que  S.  J^J^^*:^ 


112  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1S13  og  Jan.  18 14. 

S'y  prétera  point.  Il  importe  d'obtenir  plus  de  liberté  pour  la  communication 
entre  Rendsbourg  et  Slesvic,  laquelle  est  par  l'armistice  du  15.  tres  restreinte. 
Il  s'agit  d'y  remedier  par  une  nouvelle  convention  ou  par  des  articles  additionels. 

Il  est  å  prévoir,  que  le  P"  R*  ne  voudra  pas  souffrir  qu'une  partie  de 
la  cavallerie  qui  est  dans  Rendsbourg  s'en  retire,  ce  qui  est  cependant  fort 
nécessaire  å  moins  que  Ton  ait  réussi  å  y  faire  entrer  des  fourages.  Il  s'agit 
done  aussi  d'obtenir  k  eet  égard  des  facilités,  en  alleguant  qu'en  diminuaat  la 
garnison  de  Rendsbourg,  on  n'agit  point  contre  le  sens  de  la  convention  faite 
avec  le  P^*  Frederic  de  Hesse,  qui  défend  d'augmenter  les  moyens  de  defense 
de  la  place. 

Comme  il  ne  s'agit  pas  encore  d'arrangement  définitif,  il  ne  peut  aussi 
point  étre  question  de  la  retraite  du  G'  Frangois  l'Allemand  avec  le  peu  de 
troupes  qu'il  a  avec  lui:  mais  il  importe  d'assurer  å  ce  G^  et  aux  troupes  sous 
ses  ordres  la  faculté  de  se  retirer  å  Hambourg  en  échange  des  troupes  D^ 
qui  se  trouvent  avec  le  P*=*  d'Eckmuhl.  D'ailleurs  la  parole  donnée  au  dit  G* 
par  le  P*^«  de  Hesse  exige  qu'il  soit  fait  tous  les  efforts  pour  empécher  que 
lui  et  les  soldats  qui  sont  avec  lui,    ne  soyent  pas  faits  prisonniers  de  guerre. 

S 'il  arrivoit,  qu'aprés  que  la  réponse  du  quartier  g^  Autrichien  sera 
arrivée,  il  fut  nécessaire  de  traiter  sur  les  lieux  avec  le  P^  R*  de  Suéde,  il 
Vous  sera  envoyé  d'autres  instructions  et  des  pouvoirs  plus  amples. 

Ces  instructions  et  le  pleinpouvoir  ci  joint  Vous  suffiront  pour  le  but 
que  Vous  aves  actuellement  å  poursuivre  qui  est  de  prévenir  que  les  hostilités 
ne  recommencent  avant  que  l'Autriche  se  sera  prononcée  et  d'obtenir  plus  de 
facilitée,  que  la  convention  faite  par  le  P*  Frederic  n'accorde  å  l'égard  des 
Communications  avec  Rendsbourg,  et  pour  qu'il  ne  soit  point  tenté  des  attaques 
contre  les  deux  autres  forteresses  du  Holstein.  S 'il  étoit  possible  d'obtenir  le 
libre  passage  de  la  poste  jusqu'å  Altona,  ou  du  moins  la  faculté  de  retirer 
des  lettres  et  des  feuilles  publiques  de  cette  ville,  de  TAUemagne  et  de 
r  Angleterre,  ce  seroit  de  grands  avantages  que  nous  saurions  apprécier. 

C'est  avec  pleine  confiance  dans  Votre  zéle  pour  le  service  du  Roi  et 
dans  Vos  talens  distingués,  M"^,  que  je  Vous  exprime  nos  væux  les  plus 
sincéres  pour  la  réussite  de  la  commission  pour  laquelle  Vous  allés  partir. 

M^  de  Krabbe  Vous  accompagnera  pour  Vous  aider  å  faire  les  expédi- 
tions  que  les  circonstances  exigeront. 

Vous  Vous  annonceres  ches  S.  A.  M*«^  le  P^«  Frederic  å  Rendsbourg, 
pour  recevoir  de  lui  les  renseignemens,  qu'il  sera  å  méme  de  Vous  donner, 
aprés  que  Vous  aurés  presenté  Vos  devoirs  å  S.  A.  S.  (I)  le  Landgrave  å  Slesvig. 

J'ai  l'honneur  d'étre,  etc. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14.  11^ 


40. 

20.  December  181  3.     Baron  Wetterstedt  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  Tedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Quartier  General  de  Kiel  le  20.  Decembre  181 3. 
Monsieur. 

Revenu  aujourd'hui  de  Francfort,  Monseigneur  le  Prince  Royal  m'ordonne 
de  m'adresser  directement  å  Votre  Excellence,  pour  Lui  exprimer  de  nouveau, 
combien  S.  A.  R.  serait  peinée  de  voir,  que  les  propositions,  dont  Elle  vient 
de  charger  le  Lieutenant  General,  Baron  de  Tawast,  ne  fussent  point  acceptées 
par  Sa  Majesté  Danoise.  L'armistice,  motivé  par  l'unique  désir  de  la  paix, 
expire  dans  neuf  jours;  ce  terme  ne  peut  point  étre  prolonge.  Son  Altesse 
Ro3^e  Se  flatte,  que  la  Cour  de  Copenhague  aura  vu  dans  cette  suspension 
d'armes  le  desir  qui  anime  ce  Prince,  d'applanir  les  differends,  qui  existent 
entre  les  deux  Cours.  Les  alliés  de  la  Suéde  nourrissent  le  méme  væu;  unis 
avec  elle  dans  la  paix  comme  dans  la  guerre,  ils  lui  ont  abandonné,  avec  une 
cntiére  confiance,  de  terminer,  avec  leurs  forces  jointes  k  l'armée  Suédoise, 
la  guerre  avec  le  Dannemare.  C'est  la  Suéde,  qui  seule  peut  modifier  ce  qui 
lui  est  garanti  par  les  traités  les  plus  solemnels,  et  elle  vient  d'en  donner 
une  nouvelle  preuve  par  les  propositions,  que  le  General,  Baron  de  Tawast 
est  chargé  de  faire.  Je  prie  Votre  Excellence  de  vouloir  bien  communiquer 
sans  délai  å  ce  General  la  réponse  de  Sa  Majesté  Danoise;  les  événemens  se 
précipitent  sur  les  limites  de  la  France  et  appellent  l'attention  générale.  Le 
Dannemare  ne  repoussera  point  un  arrangement  avec  les  Puissances  Alliées, 
qui,  en  remplissant  les  prétentions  de  la  Suéde,  lui  imposeroit  T  obligation 
sacrée,  en  combattant  pour  la  liberté  permanente  du  Continent,  d'employer 
tous  ses  efforts  pour  dédommager  le  Dannemare  des  sacrifices,  qu'il  Se 
porterait  å  faire. 

C'est  avec  les  sentimens  d'une  haute  considération,    que  j'ai  l'honneur 

d'étre  etc. 

le  B»>  de  Wetterstedt. 
A  S.  E.  Mr.  de  Rosenkrantz. 


41. 
21.  December  1813.     Situationsplan  af  Frederik  VL 

(U.  A.  Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.     Afskrift  med  Generaladjudant  BUlows  Haand 

uden  Underskrift.) 

Disposition. 

Forinden  Vaabenstilstanden   er   forbi,     bør   alt   være   concentreret   paa 
følgende  Punkter,  nemlig  ved  Colding  og  Middelfarth  i  Fyen.    Det  Høieste  alt 

Danske  Msiganin.  5.  R.  IV.  I^ 


11^  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  1814. 

dette  vil  udgiøre,  er  15000  Mand,  thi  ellers  blev  Sielland  gandske  blottet. 
Kiøbenhavn,  Kronborg  og  Kysten  mellem  disse  to  Fæstninger  maa  besættes, 
hvilket  er  nødvendigt,  da  Vinteren  er  for  Døren  og  Isen  letteligen  kunde  giøre 
en  Expedition  mulig.  — 

Fiendens  Stilling  er  nu  fra  Husum  til  Selck,  følgeligen  er  Slesvig  næsten 
Middelpunkt  af  Fiendens  Frontlinie.  —  En  Stilling  ved  Slesvig  og  derfra  at  be- 
gynde Operationerne  er  umuelig;  følgeligen  bør  der  blot  sættes  en  Forpostkiede 
af  lette  Tropper,  som  dels  bør  være  for  at  marquere  Demarkationslinien,  dels 
ogsaa  for  at  avertere  om  Fiendens  Bevægelser,  og  da  repliere  sig  paa  Flens- 
borg og  Tøndern.  — 

Dersom  ikke  Prinds  Frederik  med  Cavalleriet  og  det  kiørende  Artillerie 
kan  forlade  Rendsborg,  enten  ved  List,  eller  ved  at  kaste  sig  paa  en  af 
Fiendens  Fløie  og  derved  faae  Luft  til  Flensborg,  bør  alt,  inden  Vaaben- 
stilstandens  Udløb,  følgeligen  den  28de  dennes,  være  i  og  om  Haderslev;  blot  i 
det  Tilfælde,  at  Prinds  Frederik  kan  støde  til  Slesvig  og  Flensborg,  bør  de 
Tropper,  som  ere  i  Flensborg,  oppebie  Prinds  Frederik,  og  da  forsætte  Retiraden 
til  Generalmajor  Wegener,  som  da,  efter  Omstændighederne,  enten  oppebier 
Corpsets  Ankomst,  eller  fremrykker  for  at  soutenere  samme:  den  sidste  Retirade 
er  dels  over  Snoghøi  dels  over  Frederitz  til  Fyen.  — 

Fra  Jylland  og  Slesvig  bortføres  alt  svært  Skyts  til  Fyen,  ligeledes  bør 
blot  Fladstrand  holdes  besat.  Al  Ammunition  bortføres  fra  Arsenalerne  i 
Jylland  til  Fyen;  ligesaa  alle  Kasser,  Penge  og  Penges  Værd.  — 

Skulde  det  Tilfælde  indtræffe,  at  de  Allieredes  Armee  forlader  de 
Svenske,  da  bør  vi  agere  offensivt  og  da  bør  Prinds  Frederik  ei  gaae  længere 
tilbage,  end  Omstændighederne  tvinge  ham  til;  ligesom  at  2^*^  Jydske  og 
Kronens  Infanteriregimenter  samt  Ferdinands  Dragoner  og  Slesvigske  Ryttere, 
med  alt  det  der  er  i  Slesvig,  blot  hvis  de  trænges,  gaae  til  Apenrade.  Jeg  skal 
da  strax  lade  Generalmajor  Wegener  avancere,  og  Jeg  Selv  skal  følge  med 
alt  fra  Fyen. 

Yderst  vigtigt  er  det  at  erfare  Friendens  virkelige  Styrke. 

Hovedqt.  Kiøbhvn. 

den  21.  Decb. 


42. 
23.  December  1813.     Generaladjudant  Biilow  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.  Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Deres  Exsellenses  særdeles  ærede  af  Gaars  Dato^  modtog  jeg  Kl.  9^4 
iaftes;  jeg  forelagte  strax  H.  M.  Kongen  det,  og  Allerhøistsamme  befalede  mig 


*  Trykt  i  Medd.  fra  Krigsark.  VIII  S.  13. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 


115 


at  instruere  Oberstlieutenant  Gøssel,  der  var  den  til  General  Tawast  commanderte 
Offiseer,  i  Medhold  af  dette  Deres  Exsellenses  Brev.  — 

Da  Generalen  alt  var  iseng,  gik  Oberstlieutenanten  ind  til  Adjutanten 
Grev  Rosen,  og  sagde  ham,  at  hans,  Oberstlieutenantens,  Forretninger  hos 
dem  nu  vare  endte,  saasom  General  Tawast  havde  anmeldt  sig  som  Diplomatiker, 
hvis  Aarsag  han  anbefalede  sig  etc. 

Hosfølgende  Rapport  fra  General  Pr.  Frederik  til  Hessen,  samt  tvende 
Breve  fra  Krpr.  af  Sverrig,  har  jeg  den  Ære  at  vedlægge,  ifølge  H.  M.  Kongens 
allerhøieste  Befaling.^ 

Hovedqvarteret  Kjøbenhavn,  den  23.  December  181 3. 


Deres  Exsellense 
Herr  Geheimestatsminister  von  Rosenkrantz. 


F.  Biilow. 


43. 
24.  December  1813.     Rosenkrantz  til  Schulzenheim. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  Mr.  de  Schulzenheim,  secrétaire  de  cabinet  de  S.  M.  Suédoise. 

le  24.  Dec.   181 3. 

Mr.  le  B°  de  Tawast  vient  de  me  remettre  la  lettre  dont  par  ordre  de 
Msgr.  le  Pr.  R*  Vous  Taviés  chargé  pour  moi.  Vous  y  aves  indiqué,  M',  le 
but  de  la  mission,  confiée  å  eet  officier  general.  Je  m'a  informe  lui-méme  que 
les  instructions,  dont  S.  A.  R.  l'a  muni,  lui  enjoignent  d'entamer  des  négocia- 
tions,  pour  poser  les  bases  aux  conditions  du  traité  de  paix  å  conclure. 

J'ai  fait  part  å  Mr.  le  B°  de  Tawast,  qu'aprés  avoir  fait  mon  rapport 
au  Roi  S.  M.  m'a  chargé  de  lui  declarer,  qu'Elle  est  préte  å  donner  les  mains 
pour  le  rétablissement  de  la  paix  avec  la  Suéde  aux  conditions  qui  lui  ont 
été  proposées  par  l'Empereur  d'Autriche  et  qu'Elle  a  acceptées. 

J'ai  eu  å  y  ajouter  que  S.  M.  a  trop  d'égard  pour  ce  Souverain  et  pour 
les  Alliés  de  S.  M.  J.  pour  ne  pas  Se  sentir  obligc  d'attendre  la  réponse  å 
Son  accession  aux  propositions,  qui  Lui  ont  été  faltes  au  nom  de  Souverains 
aussi  respectables,  surtout  comme  cette  réponse  ne  sauroit  tarder  d'arriver;  et 
que  les  intéréts  de  la  Suéde  étant  trop  liés  avec  ceux  des  Souverains  Alliés, 
qui  par  leur  appuy  renforcent  si  essentiellement  les  moyens  de  cette  puissance, 
le  Roi  ne  sauroit  penser  å  traiter  separément  de  la  paix  avec  S.  M.  Suédoise, 
mais  qu'Il  est  au   contraire  convaincu,    que  les  négociations  avec  la  Suéde  et 


^  Fiodes  nu  ikke  vedlagt.    De  fleste  af  de  i  de  følgende  Breve  nævnte  Bilag  meddeles 
ikke,  selv  om  de  findes,  da  Indholdet  kendes  and«t  Steds  fra. 

15* 


1 16  Polit.  Foi handlinger  i  Decbr.  1813  o^  Jan.  1814. 

avec  la  G^«  Bretagne  sont  faites  pour  aller  de  front.  J'ai  observé  å  Mr.  le 
B"  de  Tawast  que  le  Roi,  lié  comme  il  i'est  par  les  engagemens  pris  en  vers 
TAutriche,  est  décidé  å  attendre  la  réponse  de  S.  M.  J.  Je  lui  ai  dit  qu'on 
peut  s'en  reposer  sur  le  Roi,  qui  sent  le  besoin  de  voir  la  paix  rendué  å  Ses 
sujets,  que  les  traités  de  paix  avec  la  Suéde  et  l'Angleterre  seront  prompte- 
ment  conclus.  Ce  sont  lå  les  représentations  que  Mr.  de  Bourke  est  chargé 
de  faire  valoir  auprés  de  S.  A.  R.  et  que  le  C^  de  Bombelles  appuyera  auprés 
d'EUe.  Le  Roi  se  flatte  que  Msgr.  le  P^^  R^  ne  voudra  point,  pour  un  delai 
de  peu  de  jours,  ranimer  le  feu  de  la  guerre,  aprés  que  le  Roi  s'est  prété  å 
y  mettre  fin,  en  acceptant  tout  ce  qui  Lui  a  été  propose  par  les  Alliés  de  la 
Suéde  å  l'avantage  de  cette  derniére.  Si  S.  M.  souhaite  le  maintien  de  Tarmestice, 
c'est  qu'EUe  ne  désire  pas  moins  vivement  de  le  voir  suivi  de  pres  par  la  paix. 

Ce  n'est  que  pour  le  cas  que  le  P^«  R*  feroit  recommencer  les  hostilités, 
que  le  Roi  fait  avancer  des  troupes,  qui  d'ailleurs  sont  destinés  å  joindre  les 
armées  alliées,  lorsque  la  paix  sera  rendué  aux  etats  de  S.  M. 

C'est  pour  expliquer  le  délal  que  les  circonstances  énoncées  ci-dessus 
apportent  å  la  marche  des  négociations  confiées  å  Mr.  le  B°  de  Tawast,  que 
je  m'empresse  d'avoir  Thonneur,  M^,  de  Vous  adresser  par  le  canal  de  ce  G' 
cette  réponse  préalable. 


44. 
25.  December  1813.     Bourke  til  Rosenkrantz.^ 

(U.  A.  Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

å  Kiel  ce  25.  Decbre.   181 3. 
Monsieur, 

Je  suis  arrivé  ici  dans  la  nuit  du  23  avec  Mons"^  le  Comte  de  Bombelles. 
Le  Prince  Royal,  l'ayant  appris  et  supposant  que  j'étois  venu  pour  traiter  de 
la  paix,  différa  son  départ  pour  Gliickstadt,  qui  étoit  fixe  pour  hier  mal  in. 
S.  A.  R.  fit  appeler  å  dix  heures  le  General  Vincent,  Ministre  d'Autriche,  et 
Mr.  de  Bombelles. 

Ce  dernier,  au  sortir  de  son  audience,  vint  m'annoncer  que  le  Prince 
l'avoit  chargé  de  venir  me  chercher.  A  une  heure  je  fut  introduit  seul  dans 
le  Cabinet  du  Prince,  å  qui  je  remis  la  lettre  du  Roi. 

S.  A.  R.  Tayant  lue  me  dit:  «Je  vois  Mons"*  de  Bourke  que  Votre 
« mission  est  parfaitement  inutile,  et  Vous  pouvez,  je  pense,  repartir  quand 
cVous    voudrez.      Vous    n'étez    chargé    que    de    négocier    une    prolongation 


^  Efter  hans  egen  Paategning  paa  denne  Depeche  modtog  Rosenkrantz  den  den  28.  De- 
cember. —  Om  Bourkes  Ophold  i  Carl  Johans  Hovedkvarter  se  bl.  a.  Yngvar  Nielsen:  Kielerfreden 
S.  9  flg.  (Christiania  Videnskabs  Selskabs  Forhandl.  1886,  Nr.  13);  Woynar  1.  c  S.  117  flg.;  Alin: 
Den  svensk-norska  unionen.  I.  Bilagor  Nr.  5  a,  b,  c. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 


117 


cd'armistice  qu'il  m'est  impossible  d'accorder.>  Je  lui  assurai  qu'en  eflfet  mes 
pouvoirs  ne  s'étendoient  pas  plus  loins;  mais  que  la  réponse  de  l'Autriche  ne 
pouvoit  pas  tarder  longtems,  et  que,  si  elle  étoit  de  nature  å  amener  la  paix 
entre  le  Danemarck  et  les  Alliés,  on  auroit  peutétre  å  regretter  une  effusion 
inutile  de  sang,  pour  n'avoir  pas  voulu  attendre  quelques  jours.  Le  Prince 
insista  sur  Timportance  de  chaque  instant:  <que  sa  présence  étoit  nécessaire 
tsur  la  frontiére  de  la  France;  que  les  Alliés  en  avoient  la  conviction  et  lui 
creprocheroient  chaque  jour  de  perdu;  que  le  Ministre  d' Angleterre  trouvoit 
tqu'il  n*auroit  pas  du  accorder  le  premier  armistice:  enfin  qu'il  étoit  si  dé- 
tterminé  k  ne  pas  le  prolonger  d'une  minute  qu'il  recommenceroit  les  hostilités 
c  une  demiheure  aprés  l'échéance  du  terme,  quand  méme  il  auroit  la 
«certitude  de  périr.»  Il  me  dit:  «que  la  réponse  de  rAutriche  ne  signifioit 
€rien  et  que  nous  ne  voulions  que  gagner  du  tems,  mais  que  cette  politique 
♦étoit  trop  usée  pour  réussir  dans  le  siécle  present;  qu'il  sentoit  bien 
<que  notre  position  étoit  mauvaise;  que  nous  avions  pris  le  mauvais  parti 
€&  lui  le  bon;  que  si  l'Emp'  Napoleon  avoit  été  victorieux,  nous  aurions 
f  triomphé,  et  lui  (Prince  de  Suéde)  auroit  été  perdu ;  que  le  Dannemarck,  étant 
cdu  coté  battu,  étoit  appélé  å  faire  des  sacrifices;  qu'il  sentoit  qu'ils  étoient 
ccruels,  mais  necessaires;  que  le  Danemarck  n' avoit  rien  de  mieux  å  faire  que 
<de  s'allier  sincérement  å  la  Suéde  et  qu'il  s'en  trouveroit  bien.  Je  suis  lié 
<sincérement  d'amitié  avec  l'Emp'  de  Russie,  m'a-t-il  dit,  et  j'exigerai  que  le 
cDannemardc  soit  dédommagé,  et  je  ne  poserai  par  les  armes  que  je  n'aye 
cobtenu  des  dédommagements  convenables  pour  le  Roi  de  Danemarck. » 

Il  m'est  impossible  de  rendre  compte  ici  de  tout  ce  qu'il  m'a  dit  dans 
une  conversation  ou  plutof  dans  un  discours  qui  a  dure  deux  heures.  Toutes 
les  fois  qu'il  me  fut  possible  de  placer  un  mot,  je  lui  rappélai,  que  je  n'étois 
point  autorisé  k  traiter  ou  méme  å  discuter  autre  chose  qu'un  armistice,  et 
qu'il  me  paroissoit  que  des  considérations  d'humanité  et  l'intérét  méme  des 
Alliés  exigeoient  également  qu'il  y  consentJt.  Il  répétoit  souvent  «qu'il  ne 
fvouloit  pas  de  la  médiation  de  l'Autriche;  que  son  intervention  étoit  inutile; 
<que  ses  droits  å  lui  étoient  fondes  sur  des  traités,  dont  il  exigeoit  l'exéqutioD, 
tet  que  certes  l'Autriche  ne  prétendoit  pas  rompre  ces  traités». 

Je  lui  représentai  que  l'Autriche  nous  avoit  ofTert  ses  bons  offices  pour 
nous  reconcilier  avec  les  Alliés  sur  des  bases  proposées  par  les  Alliés  eux-mémes; 
que  nous  les  avions  acceptées  et  qu'il  ne  s'agissoit  que  de  prolonger  l'armistice 
pour  attendre  l'efFet  de  cette  intervention;  qu'il  ne  pouvoit  disconvenir  qu'il 
seroit  bien  plus  avantageux  pour  les  Alliés  de  s'arranger  å  l'amiable  avec  le 
Roi  de  Danemarck,  de  Le  laisser  leur  ami  et  d'avoir  immédiatement  toutes 
leurs  forces  disponibles  pour  co-opérer  au  grand  but  de  leur  alliance,  que  de 
les  employer  å  écraser  les  provinces  Danoises  et  de  devoir  les  y  conserver 
longtems  pour  retenir  dans  la  soumission  des  habitans  exaspérés. 

Il  en  convenoit,  mais  il  soutenoit  toujours  que  nous  n' etions  pas 
aocéres,  que  nous  ne  voulions  que  gagner  du  tems,    et   que   la  nature  méme 


Il3  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1 8 14. 

de    ma   mission    le    prouvoit.     Je   soutenai    le   contraire    sans   avoir   pu    faire 
aucune  impression. 

Aussitot  que  je  me  retirai,  il  fit  entrer  les  Ministres  de  Russie,  d'Angle- 
terre,  d'Autriche,  Mr.  de  Wetterstedt  &  Mons'  le  Cte  de  Bombelles,  qui 
se  tinrent  assemblés  jusqu'å  cinq  heures.  En  sortant  M*^  de  Bombelles  me 
pria  de  passer  avec  lui  chez  moi  pour  recevoir  une  communication  importante 
qu'il  avoit  å  me  faire. 

Il  me  remit  deux  projets  de  traités,  dont  le  Prince  me  laissa  le  choix 
en  me  proposant  de  signer  Tun  ou  l'autre  sub  spe  ratiy  et  qu*alors  il  prolon- 
geroit  l'armistice  jusqu'au  6. 

Je  declarai  nettement  que  je  ne  signerais  ne  Tun  ni  l'autre  et  que  je 
me  proposais  de  partir  dans  la  nuit.  Mr.  de  Bombelles  me  dit  qu'en  ce  cas 
il  étoit  inutile  qu'il  retoumåt  å  Copenhague  et  qu'il  partiroit  pour  le  quartier- 
général  de  l'Empereur  d'Autriche  oii  il  pouvoit  étre  plus  å  portée  de  nous 
servir.  Ce  parti  pris  nous  allames  diner  chez  le  Prince  entre  7  &  8  heures 
du  soir. 

J'eus  l'occasion  de  m'entretenir  un  peu  avec  le  General  Vincent.  Il 
me  paroissoit  disposé  favorablement  pour  nous,  mais  peu  enclin  å  articuler 
un  mot  qui  put  donner  le  moindre  ombrage  au  Prince.  J'ai  eu  aussi  quelque 
conversation  avec  M^  Thornton,  qui  m'a  paru  sec  et  dans  la  persuasion 
que  nous  ne  céderons  qu'å  la  force.  Son  opinion  est  qu'on  fait  mal  de 
perdre  un  instant;  qu'on  devroit  immédiatement  nous  forcer  k  ceder.  Je  n'ai 
pas  parlé  å  Mr.  de  Suchteln,  mais  M'  de  Bombelles  est  choqué  de  sa 
partialité  décidée. 

Aprés  le  diner  Mons'  de  Wetterstedt  m'a.conduit  chez  lui,  et  m'a 
montre  les  deux  projets,  que  Mons'  de  Bombelles  m'avoit  conmuniqués  le 
matin,  en  m'invitant  å  les  signer  sub  spe  rati,  qui  ne  m'engageoit  å  rien,  et 
que  l'armistice  seroit  prolonge  au  6. 

Je  lui  répondis  comme  k  Mr.  de  Bombelles  que  je  ne  le  ferois  pas,  que 
je  n'étois  point  autorisé  å  négocier  ni  méme  å  discuter  la-dessus.  J'ajoutais, 
que  si  je  n'avois  en  vue,  comme  on  le  paroissoit  croire,  que  de  gagner  quel- 
ques  jours  de  tems,  il  ne  dépendoit  que  de  moi  de  signer  une  chose,  qui 
n'engageoit  le  Roi  å  rien,  et  de  gagner  mon  but;  mais  qu'il  étoit  indigne  de 
moi  de  recourir  å  de  pareils  moyens. 

Il  répéta  tous  les  argumens  du  Prince  sur  les  objets  du  traité.  Je  ne 
cessai  de  lui  dire  que  je  n'étois  point  autorisé  å  discuter  rien  avec  lui;  mais 
que  je  voyois  avec  peine  que  les  conditions  n'étoient  plus  celles  que  les  Cours 
alliées  avoient  autrefois  proposées;  que  j'apporterois  ou  enverrois  å  Copen- 
hague ce  qu'il  jugeroit  å  propos  d'y  faire  parvenir,  si  l'on  consentoit  å  pro- 
longer l'armistice  jusqu'au  retour  du  courrier;  mais  il  disoit  que  le  Prince  n'y 
consentiroit  pas. 

Je  lui  observai,  que  si  l'on  envoyoit  des  propositions,  on  devoit  réfléchir 
que  les  plus  raisonnables  donneroient  le  plus  de  chance  de  succes,  et  que  les 
plus  extravagantes  ne  tenderoient  qu'å  irriter  &  å  retenir  les  troupes  alliées 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 


119 


occupées  ici  d'un  objet  accessoire,  tandis  qu'on  avouoit  en  avoir  un  besoin  si 
pressant  pour  le  grand  but  de  i'alliance  générale;  que  Ton  pouvoit  sans  doute 
Éaiire  un  mal  infini  au  Danemarck,  —  peut-étre  méme  l'écraser;  mais  que  les 
alliés,  loin  d'y  gagner  quelque  chose,  nuiroient  essen tiellement  å  leur  cause, 
d'abord  par  la  perte  d'un  terns  précieux  pour  eux,  et  en  second  lieu  par 
reffet  moral  que  produiroit  partout  Tabus  cruel  du  pouvoir. 

Je  lui  demandai  dans  quel  pays  conquis  l'Emp'  Napoleon,  dont  on  se 
plaignoit,  avoit  imposé  des  conditions  plus  dures?  Je  lui  marquai  ma  surprise 
qu'un  Prince,  qui  se  piquoit  de  ne  ressembler  å  Napoleon  en  rien,  voulut  le 
surpasser  dans  Tabus  de  la  puissance.  J'ajoutai  qu*une  grande  moderation  en 
cette  occasion  donneroit  au  Prince  un  meilleur  titre  que  des  victoires  å  Tad- 
ministration  des  Frangais,  dont  il  se  propose  de  regler  les  destinées.  J'avois 
dit  tout  celå  au  Prince  lui-méme,  qui  m'a  parlé  sans  mystére  de  ses  projets 
sur  la  France. 

Le  soir  å  six  heures  je  fus  appélé  encore  chez  le  Prince.  Aprés  un 
court  entretien  avec  Mr.  de  Wetterstedt  nous  fumes  introduits  dans  un  cabinet, 
OU  se  trouvaient  le  Prince,  tous  les  Ministres  des  Cours  alliées  et  le  Comte  de 
Bombelles,  et  lå  se  passa  une  scene  certainement  arrétée  d'avance.  Le  Prince 
tint  un  discours  pour  motiver  son  refus  de  prolonger  Tarmistice;  il  consentoit 
cependant  å  accorder  six  jours,  si  je  lui  cédois  Gliickstadt.  Je  lui  répétai 
encore  une  fois  que  je  ne  le  pouvois  pas,  et  qu'il  connoissoit  comme  moi  les 
bornes  de  ma  commission;  mais  j'insistai  sur  la  nécessité  de  prolonger  Tarmi- 
stice jusqu'au  retour  d'un  courrier  de  Copenhague. 

On  finit  par  faire  ce  grand  effort  å  condition  que  j'arretasse  le  passage 
des  troupes  sur  le  continent  jusqu'å  Texpiration  de  Tarmistice.  Je  répondis 
que  je  n'en  avois  pas  le  pouvoir;  mais  que  je  proposerois  å  Monseigneur  le 
Landgrave  de  suspendre  ce  passage  depuis  le  29  å  minuit  jusqu'au  terme  de 
Tarmistice,  que  Ton  fixa  au  Cinq  Janvier  å  minuit. 

Le  General  Vincent  dit  alors,  que  puisqu'il  s'agissoit  d'attendre  cette 
réponse,  Mr.  de  Bombelles  apporteroit  lui-méme  å  Copenhague  les  projets  de 
traités.  Celui-ci  y  consentit.  Le  Prince  m'interpella  en  disant:  cCroyez  Vous, 
Monsieur,  qui  le  Roi  acceptera  ces  propositions  f»  —  Je  répondis  qu'il  ne 
m'appartenoit  pas  de  préjuger  les  decisions  du  Roi  mon  Maitre.  — Il  dit  alors: 
tCroyez  Vous,  Monsieur  de  Bombelles,  que  Votre  voyage  aura  quelque  succes  ?f 
Le  Comte  repondit:  «Je  crois  que  Oui.»  —  Je  voyois  å  Tinstant  qu'on  cher- 
choit  å  donner  å  sa  course  Tapparence  que  les  propositions  nous  arrivoient 
par  le  canal  de  TAutriche;  mais  je  ne  pouvois  m'opposer  å  son  départ  sans  les 
autoriser,  pour  ainsi  dire,  å  répandre  —  et  Ton  dira  peut-étre  dans  la  suite  — 
que  nous  avions  rejetté  les  propositions  que  TAutriche  voulut  nous  faire. 

Le  Prince  termina  å  une  heure  du  matin  cette  seance  penible  &  délicate 
pour  moi  en  disant:  «Eh  bien!  Messieurs.  Je  connois  les  hommes  &  les  affaires, 
tet  je  Vous  prédis  que  tout  ceci  ne  menera  å  rien  et  qu'il  faudra  finir  par 
•employer  la  force.*  — Je  répondis,  que  celå  pourroit  bien  étre  amsique  le  con- 


I20  ^oUt.  Forhandlinger  i  Decbr.   iSt3  og  Jan.   1814. 

traire  et   que  je   ne   dirais   par  uq  m6t  qui  pourroit  l'induire  å  croire  Tune 
chose  plutot  que  l'autre. 

Dans  le  courant  de  cette  seance  il  a  dit,  c  que  tous  les  sujets  du  Roi 
c  dans  les  Duchés  désiroient  un  changement;  qu'ils  y  étoient  méme  tres  disposés 
cdans  les  isles,  et  que  rien  ne  seroit  plus  facile  que  d'exciter  une  revolte  å 
«Copenhague,  et  qu'å  tout  événement  il  n'en  couteroit  que  2  ou  3  mille  hommes 
cpour  conquérir  tout  le  Royaume*.  — Je  lui  répondis  que  les  dispositions  des 
sujets  du  Roi  étoient  tout  le  con  traire  de  ce  qu'il  pensoit;  que  des  revoltes 
excitées  étaient  d'un  triste  exemple  pour  tous  les  peuples  et  pouvoient  se 
repeter  plus  facilement  contre  les  conquérans  que  contre  les  Souverains  l^i- 
times;  que,  s'il  étoit  méme  regu  å  bras  ouverts  par  tous  les  Danois,  les  contri- 
butions  &  les  vexations,  dont  le  Holstein  se  ressent  déjå,  ne  tarderoient  pas 
å  le  faire  exécrer;  que  la  France  en  ce  moment  éprouvoit  combien  étoit 
précaire  la  soumission  des  peuples  contre  leur  gré;  que  les  événemens  si 
récens  en  Allemagne  et  ailleurs  ne  me  paroissoient  pas  de  nature  å  encourager 
S.  A.  R.  et  Ses  alliés  å  imiter  un  aussi  funeste  exemple.  J'appuiai  en  méme 
tems  sur  l'immense  difference  qu'il  y  auroit  entre  gagner  des  amis  par  la 
moderation  on  se  susciter  des  ennemis  par  la  violence. 

Ayant  terminé  dans  la  plus  grande  håte  l'historique  de  cette  joumée, 
je  dois  maintenant  dire  å  Votce  Excellence  que  l'on  seroit  bien  aise  sans 
doute  de  terminer  avec  le  Roi  å  I'amiable;  mais  que  si  ce  lå  ne  se  fait  pas 
immédiatement,  les  troupes  alliées  avanceront  et  le  pays  en  suffrira  prodi- 
gieusement.  Le  Prince  m'a  dit,  «qu'å  mesure  qu'il  avancerait  les  conditions 
seroient  moins  favorables*.  Il  parle  de  la  conquéte  de  tout  le  royaume;  — 
de  ce  que  par  im  article  secrét  du  traité  d'Åbo  la  Selande  est  mise  å  la 
disposition  de  la  Russie,  de  l'Angleterre  &  de  la  Suéde,  —  article  que  Mr. 
de  Wetterstedt  m'a  lu.  Il  ajoute  que  la  Russie  lui  avoit  cédé  ses  droits  sur 
cette  isle,  et  qu'il  ne  lui  restait  qu'å  s'arranger  avec  l'Angleterre  pour  son 
tiers;  —  que  le  nouveau  Souverain  du  Holstein  étoit  trouvé;  qu'on  n'auroit  pas 
de  peine  å  disposer  de  la  Jutlande  &  du  reste;  —  que  le  Roi  ne  pouvoit  sauver 
Sa  Dynastie  qu'en  cédant  aux  circonstances. 

Je  ne  connois  pas  l'étåt  de  ses  forces;  mais  des  gens  sages  ici  sont 
persuadés  qu'elles  sont  trés-considérables  et  plus  que  suffisantes.  L'armée  de 
Benningsen  est  sur  la  frontiére  et  préte  å  entrer.  Le  Prince  a  la  conscience 
de  ses  forces,  et  il  est  bien  déterminé  å  les  employer.  Les  Ministres  des 
Cours  alliées,  et  surtout  celui  d'Angleterre,  voyent  å  regrét  le  tems  qu'il  va 
perdre  pour  les  intéréts  particuliers  de  la  Suéde,  et  désirent  ardemment  que 
le  Roi  s'arrange;  mais  ils  craignent  tous  de  dire  un  mot,  qui  puisse  donner 
le  moindre  ombråge  å  S.  A.  R.  Le  moment  est  décisif.  Si  le  Roi,  notre 
Maitre,  ne  leur  fait  par  des  propositions  qu'ils  acceptent,  la  guerre  aura  ses 
suites.  Je  pars  å  l'instant  pour  Slesvic,  ou  j'attendrai  Vos  ordres,  et  j'expedie 
Mr.  de  Krabbe  pour  Vous  donner  de  bouche  tous  les  petites  renseignemens, 
que  je  pourrois  avoir  k  Vous  donner  moi-méme,  et  que  le  tems  ne  me  permet 
pas  l'insérer  ici. 


9  .  .  " 

Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   I8i^  og  Jan.   1814. 


121 


On  n'a  pas  voulu  entendre  parler  de  la  suspension  des  hostilités  contra 
Gliickstadt.  En  resultat  j'ai  au  moins  gagné  quelques  jours  pour  que  Sa 
Majesté  le  Roi  Se  decide,  et  j'espére  que  la  réponse  de  l'Autriche  arrivera 
avant  l'expiration  du  terme. 

Le  Prince  et  les  Ministres  des  Cours  alliées  sont  persuadés  que  cette 
réponse  telle  quelle  n'influera  pas  beaucoup  sur  les  determinations  du  Prince, 
qui  sent  ses  avantages  et  cherchera  naturellement  å  en  profiter. 

M'  Thornton  m'a  dit  qu'il  avoit  des  pleinpouvoirs  pour  terminer  avec 
nous;  mais  il  ne  m'a  rien  dit  des  conditions,  et  n'étant  autorisé  å  rien,  il  ne 
m'appartenoit  pas  de  les  lui  demander.  Je  m'étonne  cependant  qu'il  n'ait 
pas  tenté  de  les  faire  parvenir  au  Roi.  Je  les  suppose  conformes  å  ce  que 
M'  de  Wendt  a  été  invité  par  Mr.  Dehn  å  faire  passer  å  Votre  Excellence.^ 
En  tout  cås,  si  le  Roi  juge  å  propos  de  faire  des  propositions  å  la  Suéde,  je 
présume  que  Sa  M'^  fera  marcher  de  pair  le  traité  avec  TAngleterre,  sans  le- 
quel  rien  n'est  fait. 

Quant  aux  indemnités  territoriales  pour  la  Norvége,  on  n'offre  rien  que 
la  Poméranie.  Le  Prince  a  ajouté  verbalement  q'il  procureroit  une  lisiére 
de  communication  avec  le  Holstein  le  long  de  la  mér,  et  qu'il  tåcheroit  de 
procurer  le  Lauenbourg  et  le  protectorat  des  villes  Anséatiques  avec  un  revenu 
y  attaché. 

Mr.  de  Wetterstedt,  qui  a  quitté  Francfort  le  12  du  courant,  dit  avoir 
demandé,  quelles  étaient  les  indemnités  qu'on  vouloit  nous  donner,  et  qu'on 
lui  avoit  répondu  qu'on  étoit  persuadé  que  le  Roi  ne  changeroit  pas  de 
systeme,  et  que  par  conséquent  on  n'auroit  rien  å  nous  donner. 

Le  Prince  m'a  dit  qu'il  avoit  autrefois  été  question  du  Mecklenbourg 
en  donnant  au  Duc  le  Grand-Duché  de  Berg;  mais  S.  A.  R.  est  souvent 
revenue  å  la  question:  «Que  me  donnera-t-on  pour  le  Holstein  et  la  partie  du 
<Slesvic  que  j'occupe  déjå?»  Je  lui  observois  qu'il  n'avoit  pas  le  droit  d'en 
disposer;  mais  qu'il  devoit  compter  pour  quelque  chose  l'immense  avantage 
d'avoir  une  grande  armée  disponible  dans  un  moment  aussi  critique. 

Votre  Excellence  excusera,  j'espére,  le  disordre  qui  regne  dans  ce 
rapport,  que  j'ai  du  rediger  avec  une  précipitation  extréme,  et  ayant  été  inter- 
rompu  presqu'å  chaque  ligne. 

Depuis  que  j'ai  écrit  ce  qui  précéde,  Mr.  de  Wetterstedt  m'a  envoyé 
å  4  heures  &  V«  du  soir  le  projet  d'armistice  qu'il  auroit  du  me  remettre  å 
9  heures  du  matin,  et  m'a  fait  dire  que  ce  retard  avoit  été  occasionné  par 
une  légére  indisposition  de  S.  A.  R.  J'ai  répondu  sur  le  champ  par  la  lettre 
ci-jointe,  et  j'espére  qu'il  consentira  aux  changemens  que  je  lui  proposerai. 
Mr.  de  Krabbe  rendra  verbalement  compte  du  resultat  de  l'entrevué  que  j'aurai 
tout  å  l'heure  avec  lui;  mais  Mr.  de  Bombelles  me  conjure  de  ne  pas  rompre 
pour  celå  cette  derniére  chance  qui  s'offre  de  nous  arranger. 

Quant   å  l'accueil    que  le   Prince   m'a  fait  personnellement,   je  ne  puls 


'  Se  ovfr.  S.  107  f.  Dehn  er  en  hamborgsk  Købmand  (Medd.  fra  Krigsark.  VI  S.  132,  279). 
Daaske  Magazin.    5.  R.  IV.  1 6 


1^2  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 

que  m'en  louer.  Il  a  daigné  me  dire  de  lui  parler  franchement.  Je  l'ai  fait, 
quoiqu'avec  tout  le  respect  qui  lui  est  du,  et  je  ne  crois  pas  avoir  perdu  par 
lå  dans  son  estime,  quoique  je  n'en  aye  malheureusetnent  retiré  aucun  fruit 
pour  not  re  cause. 

Mr.  de  Wetterstedt  vient  de  m'envoyer  le  projet  d'armistice  avec  le 
changement  que  j'ai  exigé  au  4«  Article,  mais  sans  vouloir  rien  changer  au 
préambule.  Il  m'a  en  méme  tems  envoyé  formellement  les  deux  projets,  que 
je  tenois  déjå  de  ses  mains  depuis  hier,  et  il  a  accompagné  eet  envoi  de  b 
lettre  ci-jointe,  qui  m'a  déchiré  l'ame.^ 

Je  suis  au  désespoir  de  devoir  mettre  une  pareille  piéce  sous  les  yeux 
du  Roi,  et  de  me  voir  condamné  aujourd'hui  au  malheureux  role  d'étre  l'organe 
de  tant  de  choses  qui  doivent  affecter  Sa  Majesté  d'une  maniére  si  cruelle. 
Le  sentiment  du  devoir  méme  peut  å  peine  me  soutenir. 

Quelle  que  soit  la  determination  du  Roi,  la  personne  que  Sa  Majesté 
déstine  å  terminer  cette  déplorable,  mais  importante  affaire  (et  j'espére  que 
ce  malheur  ne  tombera  pas  sur  moi)  doit  étre  munie  promptement  d'instructions 
claires  et  précises  sans  rien  laisser  å  sa  discrétion:  car  on  aura  affaire  å  des 
gens  qui  profiteront  de  tous  leurs  avantages.  Ce  seroit  porter  un  coup  mortel 
å  tout  individu  que  de  suspendre  sur  sa  tete  la  moindre  responsabilité  dans 
une  affaire  aussi  majeure. 

J'ai  l'honneur  d'étre  avec  la  plus  haute  considération  etc. 

ce  25  Dec.  k  10  heures  du  soir. 

Edmund  Bourke. 

Apostille  å  onze  heures  du  soir. 

Je   revlens  de  chez  M^  de  Wettersted,    odi  nous  avons  signe  l'armistice 

qui  est  ci-joint  et  je  monte  en  voiture  pour  me  rendre  å  Slesvic. 

ut  in  litteris. 

E.  Bourke.* 
A  Son  Excellence  Mons'  de  Rosenkrantz. 


45. 

25.  December   1813.     Grev  Heinrich  Friedrich  Baudissin 

til   Bourke.* 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse ) 

..  ce  25.  Dec.   1813. 

Monsieur, 

La  confiance  que  Vous  avez   bien  voulu  me  temoigner  dans  toutes  les 

occasions  et  encore  recemment  ce  matin,    m'engage  å  Vous  prier  de  ne  pas 

vouloir  partir  d'ici,    å  moins  que  des  raisons  majeures  et  importantes  ne  ren- 


^  Trykt  Alin  1.  c.  Bilagor  5  a,  b,  c. 

*  Kun  Underskriften  og  Apostillen  egenhændig. 

•  Grev  H   F.  Baudissin  til  Kroop  var  Formand  for  den  af  Carl  Johan   indsatte  Regerings- 
kommission  for  Holsten. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14 


123 


dent  Votre  depart  nécessaire.     La  commission  provisoire,    dont  j'ai  Thonneur 

d'étre  président,  mettant  toute  sa  confiance  dans  Votre  appui  &  craignant  l'effet 

que  produiroit  Votre  éloignement,  joint  ses  priéres  aux  miennes,  Monsieur,  pour 

Vons  engager  å  differer  Votre  départ.     Nous  serions  tres  flattés,  si  Vous  pou- 

riez  nous   faire   l'honneur  de  Vous  rendre  å  notre  assemblée  pour  que  nous 

puissions  Vous  exposer  plus  complettement  la  situation  critique  et  malheureuse 

de  notre  province.     Nous  ne  doutons  pas,  Monsieur,    que  eet  etat  des  choses 

ne  soit  un  puissant  motif  pour  acceler  la  conclusion  d'un  traité,  dont  depend 

le  bonheur  ou  le  malheur  de  cette  partie  des  sujets  du  Roi  qui  est  au  pouvoir 

des  ennemis. 

Veuillez   bien   agréer,   Monsieur,    l'assurance  de  la  haute  considération 

avec  la  quelle  je  suis 

Votre  tr.  humble  et  tr.  obéiss.  Serviteur 

Le  C^  de  Baudissin. 


46. 
26.  December  1813.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

å  Sleswic,  ce  26.  Dec.  1813.^ 
Monsieur, 

J'eus  rhonneur  d'honner  d'adresser  å  V.  E.  hier,  de  Kiel,  un  rapport, 
qui  lui  sera  remis  par  M'  de  Krabbe,  parti  d'ici  aujourd'hui  å  midi.  Mon- 
seigneur  le  Landgrave  m'ayant  offert  l'occasion  d'une  estafette  qui  peut  dévancer 
Mr.  de  Krabbe  et  Mr.  de  Bombelles,  j*en  profite  pour  vous  informer  que  j'ai 
signe  hier  au  soir  un  armistice  qui  doit  durer  jusqu'au  5  Janv'  å  minuit.  Celui 
que  j'avois  propose  pour  attendre  le  resultat  de  l'intervention  de  la  Cour  de 
Vienne  fut  réjetté.  On  me  proposa  d'en  accorder  un  jusqu'au  6  Janv"^,  si  je 
voulois  signer  su6  spe  rati  un  projet  de  traité  de  paix  cédant  immédiatement 
toute  la  Norvége  pour  la  Poméranie  Suédoise  et  un  million  de  Rixdaller  de 
Banque,  ou  de  ceder  la  Norvége  pour  rien,  en  reraettant  å  present  Drontheim 
et  les  forteresses  de  Frederickshall  et  Kongswinger,  et  le  reste  å  la  paix.  Je 
refusai  et  voulus  partir.  Voulant  cependant  gagner  une  prolongation  de  l'ar- 
mistice  qui  étoit  l'objet  de  ma  mission  je  consentis  å  envoyer  les  deux  projets, 
si  Ton  consentoit  å  faire  durer  l'armistice  jusqu'a  l'arrivée  des  réponses  de 
Copenhague,  persuadé  que  le  méme  temps  suffiroit  pour  la  reception  de  celle 
de  Frankfort,  sachant  d'ailleurs  que  cette  petite  prolongation  dans  le  cas 
d'une  rupture  comme  dans  celui  d'une  négociation  ne  pouvoit  nuire  å  rien. 
M'  de  Bombelles  se  chargea  d'aller  auprés  du  Roi  pour  lui  remettre  les  pro- 
jets et  offrir  ses  bon  offices.  Il  est  important  que  V.  E.  sache  que  Mr.  de 
Bombelles  désiroit   réellem*  de  nous  servir  et  m'accompagna  plein  de  bonnes 


'  Efter  Rosenkrantz' s  egen  Paategning  modtog  han  dette  Brev  den  28.  December. 

16* 


124  ^^^*^    Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

intentions.  Le  Prince  Royal  en  eut  de  Thumeur  et  Mr.  de  Bombelles,  mieux 
instruit  de  son  influence  sur  les  alliés,  se  rend  maintenant  chez  nous  plustot 
pour  soutenir  les  intéréts  du  Prince  que  ceux  du  Roi.  Il  est  done  tres  néces- 
saire  que  V.  E.  soit  sur  ses  gardes,  qu'elle  le  voye  avant  qu'il  soit  admis 
auprés  du  Roi  afin  de  rendre  compte  å  Sa  Majesté  de  tout  ce  qu'il  dira.  Il 
étoit  notre  avocat  et  je  me  trompe  fort  ou  il  est  maintenant  celui  du  Prince. 
Vous  ne  tarderez  au  reste  pas  å  en  juger  vous  méme.  Cependant  il  dira  bien 
des  choses  qui  méritent  une  mure  attention. 

Mon  opinion,  d'aprés  tous  ce  que  j'ai  vu  et  entendu  dans  les  40  heures 
que  j'ai  passées  å  Kiel,  se  reduit  å  ceci.  Je  pense  que  nous  n'avons  pas 
grand-chose  å  attendre  de  l'Autriche,  quoique  je  sois  persuadé  de  sa  bonne 
volonté.  Nous  n'avons  rien  å  espe  rer  que  de  nos  propres  moyens  et  la  guerre 
recommencera  indubitablement  å  la  fin  de  l'armistice,  si  nous  n'en  venons  pas 
å  un  arrangement  pacifique.  On  sera  dur  envérs  nous;  mais  en  méme  temps 
le  Pr.  R^  brule  d'envie  de  se  rendre  en  France  et  regrettera  d'étre  retenu  ici. 
Le  Ministre  d'Angleterre  le  regrette  autant  et  peutctre  plus  que  lui.  Nous 
pourrions,  il  me  semble,  tirer  quelque  parti  de  ces  dispositions  en  dépit  de  la 
haine  qui  anime  l'un  et  l'autre  contre  notre  patrie,  mais  pour  l'essentiel  je  ne 
crois  pas  que  l'on  demordera.  Notre  résistance  tant  qu'elle  peut  durer  fait 
un  grand  tort  aux  alliés  en  rendant  inutile  une  nombreuse  armée  qui  pourroit 
étre  si  avantageusement  employée  ailleurs;  mais  si  nous  succombons  dans  la 
lutte,  nous  pouvons  juger  de  ce  qui  nous  attend  par  les  prétensions  que  nous 
voyons  des  å  present. 

Mr.  de  Krabbe  est  instruit  de  tout  ce  que  je  pourrois  vous  dire  et 
j'espére  que  vous  le  verrez  avant  de  voir  Mr.  de  Bombelles;  mais  il  prend 
la  route  de  Middlefart  et  celui-ci  ira  par  Assens,  ce  qui  peutétre  racourcira. 

Le  Landgrave  vient  d'envoyer  chercher  cette  lettre  de  sorte  que  je  n'ai 
pas  le  tems  de  la  copier  et  je  suis  force  de  vous  envoyer  ce  brouillon:  ce 
que  je  vous  prie  d'excuser. 

Si  j'apprends  que  le  Roi  est  en  Féonie,  comme  on  le  dit,  je  partirai 
demain  matin  pour  alier  me  mettre  å  ses  pieds;  sinon  j'attendrai  vos  ordres  ici. 

Veuillez  agréer  le  profond  respect  avec  lequel  j'ai  Thonneur  d'étre  etc. 

Edmund  Bourke.  * 

47. 
2T,  December  1813.     Rosenkrantz  til  Frederik  VI. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.     Uden  Underskrift,  men  skreven  med 

Rosenkrantz's  Haand.) 

Mandag  d.  27.  December  18 13. 

I.  Grev  Lutzau  tilstillede  mig  i  Gaar  Baron  Tawasts  Skrivelse  til 
ham    af    25*^*^   som    geleidede   Afskriften    af  Bar.   Wettersteds   Brev   til   Grev 


^  Bourkes  næste  Depeche  til  Rosenkrantz  fra  Slesvig  d.  27.  December  er  trykt  i  Christiania 
Videnskabs  Selskabs  Forhandl,  1886.  Nr.  13,  S.  31 — 32. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 


125 


V.  Bombelles,  som  Gesandten  ikke  har  villet  aabne.  Den  Svenske  General  siger 
deri,  at  han  meddeler  denne  Afskrift  for  at  sætte  Greven  i  Stand  til  at  under- 
støtte hans  Bestræbelser  for  at  bringe  Freden  med  Sverig  til  veye  og  for  at 
formaae  Dmt  til  at  forene  Deres  Tropper  mod  den  fælleds  Fiende. 

I  bemeldte  Afskrift  siges,  at  det  er  paa  KPrs.  Befalg.  at  Wetterstedt 
skriver  til  Bombelles,  da  Hs.  Kgl.  Hhd.  har  standset  sin  Fremgg.,  saasnart  han 
havde  faaet  første  Efterretg.  om  Udfaldet  af  Grevens  Sendelse  ved  Gr.  Wal- 
moden;  at  han  siden  intet  videre  har  erfaret  om  den  ommeldte  Aftrædelses 
Natur  og  Omfang;  —  Vaabenstilstanden  gaaer  til  Ende  d.  29***^  og  kan 
ikke  forlænges,  om  ikke  de  ved  Geral.  Tawast  giorte  Forslag  antages  —  at 
Bombelles  maae  føle,  hvor  nødvendigt  det  er  ifølge  den  nøye  Forening  mellem 
bægge  Hoffer,  at  han  meddeler  Udfaldet  af  hans  her  giorte  Skridt.  Dengg. 
Sverig  forlangte  Østrigs  Mellemkomst  for  at  bilægge  Tvistighederne  med  Dmk., 
meddelte  den  Svenske  Gsdt.  Bildt  Fyrst  Metternich  Grundvolden  for  den  Over- 
enskomst, som  Svrg.  var  bered  til  at  indgaae,  —  Afskrift  deraf  siges  at  være 
vedlagt,  men  fandtes  ey.  —  W.  tvivler  ikke  om,  at  jo  Bbls.  Instruxioner  ere 
dermed  overensstemmende,  men  denne  Grundvold,  som  hvilede  paa  Mueligheden 
af  Erstatgr.  at  tilbyde  enten  Dmk.  eller  Sverg.,  er  nu  i  nærværende  Omstæn- 
digheder ikke  længere  anvendelig. 

W.  havde  været  sendt  til  Ffort  [o:  Frankfurt]  for  nøye  at  faa  disse 
Erstatngr.  bestemte,  som  skulle  giælde  for  det  sydlige  Norge  enten  til  bedste 
for  Dmk.  eller  Sverg.  —  W.  har  ikke  faaet  tilfredsstillende  Svar  desangaaende.  — 
Fyrst  Metternich  har  erklæret,  at  Dmks  Opsættelse  med  at  tiltræde  de  Allieredes 
Sag,  og  den  Skade,  som  samme  derved  har  forvoldet,  giør  det  fornødent  ikke 
længere  at  vedligeholde  en  tvetydig  Stilling  mod  Dmk.,  og  at  følgelig  man 
ikke  kunde  afgive  sig  med  at  opsøge  Erstatgr.  for  samme. 

Traktaterne,  siger  Wstedt.,  forblive  derfor  i  deres  fulde  Kraft  til  bedste 
for  Svrg. 

Tawasts  Forslag,  føyer  han  til,  maa  overtyde  Dmk.  om,  at  omendskiønt 
Svrg.  aldrig  taber  Grundvolden  for  sin  Politik,  Norges  Forening,  af  Sigte,  saa 
er  samme  dog  sindet  deri  at  giøre  saadanne  Modificationer,  som  baade  den 
almindelige  Interesse  og  Dmks  fordre. 

Holsten  og  en  Deel  af  Slesvig  ere  besatte  —  Tilbagegivelsen  deraf,  der 
bliver  en  Følge  af  Antagelsen  afSvrgs.  Forslag,  er  allerede  en  betydelig  Skadeløs- 
holdelse.  Denne  Meddelelse  sker  med  den  fulde  Overbevisg.  om,  at  Bbl.  vil 
understytte  Tawast. 

Gr.  Lutzow  har  svart  udvigende  derpaa  og  henholdt  sig  til  de  Instrux- 
ioner, som  Gr.  Bbl.  har  at  følge.  Han  troer,  at  Tawast  mener  at  kunde 
oversee  ham,  og  er  meget  vred  paa  ham 

Af  alt  dette  sees,  saavelsom  af  Brevet  fra  GI.  Steward,  at  K.  Pr.  vil 
og  maae  ile  med  at  aftvinge  en  Tilstaaelse  om  Norge,  som  Østrig  ikke  vil 
give  uden  nærmere  Ordre.  —  Denne  maa  oppebies,  uagtet  alt  hvad  der  kan 
flyde  af.  —  Jeg  skulle  næsten  tvivle  om,  at  KPrsen  rykker  ind  i  Jylland,  men 


126  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.   1814. 

Vished  kan  ey  haves  derom.  —  Efterretgr.  fra  Burke  og  Bbl.  ville  komme  sil- 
digere, fordi  Prindsen  næppe  har  været  i  Kiel  ved  deres  Ankomst. 
Pakken  til  Lutzow  indeholdt  Aviser  og  b.  fra  Lizakewitz.  — 

2.  Alquier  Audienz  inden  Afreisen  —  dette  synes  ieg  ikke  om.  Jeg 
kan  undskylde  med  den  nærforestaaende  Afreise  og  Mangel  paa  Tiid,  samt  at 
Fraværelsen  ey  bliver  lang. 

3.  Naar  det  kommer  til  Underhandl.,  maae  Alq.  vel  formaaes  til  at 
forlade  Kbhvn.  Han  har  selv  viist  sig  villig  dertil.  —  Kunde  han  ikke  anvises 
Ophold  paa  Fredensbrg  eller  Frederiksborg,  ifald  han  ikke  heller  vil  sørge  for 
sig  selv,  indtil  han  kan  komme  bort  til  Søes  helst  over  Engld.,  hvorhen  General 
WalterstorfT  kunne  paalægges  at  begive  sig.  —  Men  til  denne,  som  har  et 
Quartals  Gage  eller  2  tilgode,  maatte  anvises  Penge. 

4.  Jeg  har  skrevet  til  Grev  Bernstorff,  hvilket  gaaer  i  en  Pakke,  som 
Grev  Lutzow  ønsker  afsendt  til  det  Svenske  Hoved  Quarter. 

I  Randen  er  skrevet:  Imorgen  Aften  maa  Tawast  have  Svar,  at  han  kan 
reise  paa  Onsdag. 


48. 
27.  December  18  13.     Rosenkrantz  til  Grev  Chr.  G.  Bernstorff. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  S.  E.  M'  le  Comte  de  Bernstorff  å  Vienne. 

ce  27.  Dec.    181 3. 

Dans  la  depeche,  que  j'ai  eu  l'honneur  d'adresser  å  V.  E.  en  date  du 
7.  du  courant,  j'ai  indiqué  l'isle  de  Bornholm  parmi  les  concessions,  qui  pour- 
roient  étre  offertes  å  la  Suéde  en  replacement  du  district  en  Norvége,  que 
fait  l'objet  principal  de  la  convoitise  du  prince  successeur^.  Il  faut  que  je 
revienne  lå-dessus,  puisqu'il  conste  par  les  archives  de  la  monarchie,  qu'aprés 
que  les  habitans  de  la  dite  isle  eurent  secoué  le  joug  des  Suédois,  il  leur  fut 
solemnellement  promis  par  le  Roi*Fréd:  III  en  1658,  que  jamais  leur  pays  ne 
seroit  séparé  des  etats  de  la  monarchie  Danoise.  H  ne  pourra  par  conséquent 
étre  question  d'offrir  cette  isle  en  compensation  des  districts  dont  la  Suéde 
demande  la  cession.  C'est  de  quoi  j'ai  du  avoir  l'honneur  d'informer  V.  E. 
pour  qu'Elle  ne  donne  point  suite  aux  ouvertures,  que  ma  précédente  auroit 
pu  La  porter  å  faire  å  l'égard  de  l'objet  de  compensations  å  proposer. 


*  Rosenkrantz  havde  den  7.  December  skrevet  til  Grev  Chr.  G,  Bernstorff  (Registraturen 
Nr.  14):  c  Nos  idées  ne  sont  pas  bien  fixées  quant  k  des  concessions  territoriales  å  faire,  mais  les 
isles  dans  les  Indes  occidentales,  qui  sont  a  restituer,  et  celle  de  Bornholm  ont  éié  nommées  » 


Polit.  Forhandlinger  i  Dec.  1813  og  Jan.  18 14.  127 

49. 

27.  Dec.   1 81 3.     Rosenkrantz  til  Baron  Alquier. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  M""  le  Baron  Alquier,  Ministre  de  France. 

ce  27.  Dec.   1813. 

Ayant  regu  Votre  lettre  sous  la  date  d'hier,  j'ai  ce  matin  porte  å  la 
connoissance  du  Roi  la  demande  que  Vous  m'avez  exprimée  de  faire  Votre 
cour  å  S.  M.  avant  son  départ.  Le  Roi  y  a  reconnii  avec  satisfaction  Votre 
empressement,  M',  de  Vous  approcher  de  Sa  personne,  de  quoi  S.  M.  Vous 
sait  gré.  Mais  Elle  m'a  chargé  de  Vous  dire,  M^,  qu'EUe  ne  prend  congé 
de  personne,  et  que  Son  absence  sera  de  trop  peu  de  durée  pour  qu'Elle 
veuille  Vour  donner  la  peine  de  Vous  presenter  chez  Elle.  Le  tems,  qui 
reste  au  Roi,  qui  a  fixe  Son  départ  å  démain^,  est  d'ailleurs  limité  par  trop 
d'occupations,   pour  que  S.  M.  puisse  disposer  des  momens,    qui  Lui  restent. 

Je  suivrai  le  Roi  un  jour  plus  tard;  mais  j'aurai  l'honneur  de  Vous  voir, 
M',  avant  de  me  mettre  en  route,  afin  de  concerter  avec  Vous  tout  ce  qui 
peut  Vous  interesser  personnellement. 


SO. 
28.  Decertber  i  8  i  3.     Rosenkrantz  til  Baron  Tawast. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  Mr.  le  Baron  de  Tawast. 

le  28.  Dec.   1813. 

Le  Soussigné  n'a  pas  manqué  de  porter  å  la  connoissance  du  Roi  son 
maitre  la  note  que  Mr.  le  B°  de  Tawast  lui  a  fait  l'honneur  de  lui  adresser 
le  24  du  courant  au  soir,  å  laquelle  se  trouvoit  joint  l'exposé  des  conditions 
auxquelles  S.  A.  R.  Msgr.  le  P<=«  R^  de  Suéde  propose  de  suspendre  les  hosti- 
lités  et  d'entamer  des  négociations  pour  la  paix  entre  le  Dannemare  et  la  Suéde. 

C'est  å  son  grand  regrét  que  le  Soussigné  ne  se  trouve  point  encore 
å  méme  de  s'expliquer  å  Tégard  de  ces  conditions.  Le  Roi  sera  tres  peiné 
de  voir  Msgr.  le  P^  R}  de  Suéde  faire  recommencer  les  hostilités  contre  Ses  etats 
dans  le  Moment  oix  des  réponses  de  la  part  de  l'Empereur  d'Autriche  ne 
sauront  tarder  que  de  peu  de  jours  å  arriver  et  å  étre  communiquées  å  S.  A.  R. 

Ces  réponses  ne  pouvant  manquer  d'avoir  été  concertées  avec  les  Sou- 
verains  alliés  de  S.  M.  Suédoise,  seront  d'une  influence  trop  decisive,  pour  que 


'  Kongens  Afrejse  blev  opsat;    først  d.   3.  Januar  om  Aftenen   tog  han  til  Middelfart,   led- 
saget bl.  a.  af  Rosenkrantz. 


128  Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   1814. 

le  Roi  ne  soit  determiné  å  les  attendre,  quelles  qu'en  puissent  étre  les  suites, 
avant  d'entrer  en  négociations  de  paix  avec  la  Suéde,  dont,  par  un  effét  de 
son  intime  union  avec  ses  Alliés,  les  intéréts  sont  confondus  avec  les  leurs. 

Le  Roi,  qui  a  declaré  solemnellement  å  S.  M.  l'Empereur  d*Autriche 
étre  prét  å  accéder  å  Son  alliance  avec  les  autres  Souverains  en  guerre 
avec  la  France,  n'est  empeché  de  prendre  les  mesures  nécessaires  pour  donner 
suite  å  eet  engagement  que  par  la  guerre,  que  Msgr.  le  P*^  R^  fait  aux  etats 
de  S.  M.  par  le  moyen  des  forces  qui  paroissent  avoir  été  mises  å  la  dispo- 
tion  de  S.  A.  R.  pur  un  but  different. 

Le  Soussigné,  étant  appellé  k  suivre  le  Roi  dans  le  voyage  que  S.  M. 
entrependra  aujourd'hui  pour  la  Fionie,  a  l'honneur  d'en  informer  M'  le  B° 
de  Tawast  et  de  Lui  faire  part,  que  cette  absence  de  la  capitale  ainsique 
l'annonce  faite  par  M""  le  B"  que  les  hostilités  vont  recommencer  å  l'expiration 
du  terme  de  l'armestice,  le  privent  de  l'honneur  de  pouvoir  continuer  pour  le 
moment  de  traiter  avec  eet  officier-G*  de  l'objet  important  qui  a  motivé  son 
arrivée  dans  la  résidence  du  Roi,  ou  le  séjour  prolonge  de  M""  le  B°  de  Tawast 
sera  par  conséquent  sans  objet,  si,  avant  le  départ  du  Soussigné,  il  n'arrive 
des  réponses  du  cabinet  Autrichien,  qui  fourniront  de  suite  des  motifs  au 
Gouvernement  D",  pour  entamer  les  négociations  de  paix  tant  avec  la  Suéde 
qu'avec  la  G***  Bretagne,  ou  si  nous  ne  sommes  instruits  de  la  prolongation 
de  l'armistice. 

Le  Soussigné  joint  ici  sa  réponse  å  la  lettre  de  M«"  le  B°  de  Wetterstedt, 
Chancelier  de  la  Cour  de  Suéde,  que  M«"  le  B"*  de  Tawast  lui  a  fait  parvenir, 
en  Le  priant  de  vouloir  bien  Se  charger  de  la  remettre  å  ce  Ministre.  * 

En  ofTrant  å  Mr.  le  B°  de  Tawast  ses  sincéres  regréts  de  ne  point 
pouvoir  dans  les  circonstances  actuelles  donner  suite  aux  Communications  im- 
portantes  qui  ont  eu  lieu  entre  eux,  le  Soussigné  a  l'honneur  etc. 


SI. 
28.  December  18  13.     Baron  Tawast  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Le  Sous-Signé  vient  de  recevoir  la  note  que  Son  Excellence  Monsieur 
de  Rosenkrantz,  Ministre  d'Etat,  Chef  du  Departement  des  affaires  étrangéres, 
lui  a  fait  l'honneur  de  lui  adresser  aujourd'huy.  Il  voit  qu'il  ne  s'est  point 
trompé  en  pensant,  que  les  intentions  du  Gouvernement  Danois  en  tåchant  de 
faire  dépendre  les  négociations  d'une  réponse  de  la  Cour  d'Autriche  étaient  de 
gagner  du  temps  pour  opposer  aux  troupes  alliés  une  plus  forte  résistance. 


^  Findes  i  Registraturen,  men  gengives  ikke,  da  Indholdet  fremgaar  af  dette  Brev. 


Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   1814. 


129 


La  seule  puissance  intéressée  å  cette  marche  doit  savoir  beaucoup  de  gré 
au  Gouvemement  Danois  de  ce  dévouement  å  ses  intéréts. 

Quant  å  lemploi  que  Son  Excellence  Monsieur  de  Rosenkrantz  suppose 
avoir  été  destiné  aux  troupes  sous  les  ordres  de  Son  Altesse  Royale,  c'est 
aux  puissances  seules,  qui  les  Lui  ont  confiées,  å  juger  si  de  deux  ennemies 
qu'elles  ont  å  combattre,  elles  auraient  du  étre  employées  de  préférence  contre 
la  France. 

Son  Excellence  Monsieur  de  Rosenkrantz  pense  que  c'est  par-ce-que 
Son  Altesse  Royale  a  porte  la  guerre  dans  les  etats  du  Roi  Son  Maitre,  que 
les  troupes  Danoises  ne  peuvent  pas  se  joindre  å  celles  qui  font  la  guerre  å 
la  France.  Son  Excellence  n'a  sans  doute  pas  pu  oublier,  que  le  Gouveme- 
ment Danois,  qui  se  trouvait  en  guerre  avec  l'Angleterre,  l'a  déclarée,  non 
seulement  å  la  Suéde,  mais  å  la  Russie  &  å  la  Prusse.  Comment  les  troupes 
Danoises  auraient-elles  pu  combattre  les  Frangais  å  coté  de  celles  des  puis- 
sances en  etat  de  guerre  avec  leur  gouvernement?  —  Il  falloit,  avant  que  cela 
ne  put  avoir  lieu,  que  le  Cabinet  de  Copenhague  renongat  å  Son  alliance  avec 
la  France  pour  accéder  å  la  cause  du  reste  de  l'Europe,  &  qu'il  fit  sa  paix 
avec  la  Suéde,  la  Russie,  l'Angleterre  &  la  Prusse.  —  Rien  n'indique  jusqu'ici 
qu'il  l'ait  fait,  &  ce  n'est  que  pour  arriver  å  un  etat  de  choses  si  désirable, 
que  les  troupes  alliées  sous  les  ordres  de  Son  Altesse  Royale  se  sont  écartées 
de  leur  premiere  direction,  d'aprés  les  conseils  des  Souverains  Alliés,  qui  ne 
peuvent  point  voir  avec  indifference  que  les  efforts  pu'ils  font  pour  pacifier 
l'Europe  soient  contrariés  par  le  Dannemare. 

Le  Sous-Signé  avoit  demandé  ses  passeports  avant  d' avoir  été  Honoré 
de  la  note  de  Son  Excellence  Monsieur  de  Rosenkrantz.  —  Il  a  été  le  premier 
a  sentir  que  sa  présence  ici  était  inutile,  &  dés  qu'il  les  aura  obtenus,  il 
quittera  Copenhague  avec  la  conviction  d'y  avoir  apporté,  quoiqu'inutilement, 
tous  les  moyens  de  conciliation  possibles. 

Le  Sous-Signé  est  tres  reconnoissant  des  offres  de  services  qu'il  a  plu 
å  Son  Excellence  de  lui  faire.  Il  lui  aurait  la  plus  grande  obligation,  si  Elle 
voulait  faire  donner  les  ordres  nécessaires  pour  faciliter  son  prompt  retour  au 
Quartier  General  de  Son  Altesse  Royale.  Ces  ordres  lui  paraissent  d'autant 
plus  nécessaires^  qu'il  est  å  craindre  que  le  voyage  du  Roi  &  des  personnes 
de  Sa  suite  ne  fournisse  un  prétexte  aux  maitres  de  poste  de  lui  refuser 
des  chevaux. 

Le  Sous-Signé  prie  Son  Excellence  d'agréer  les  assurances  réitérées  de 
sa  haute  considération. 


å  Copenhague, 
ce  28.  Decembre  18 13. 


Le  B°  de  Tawast. 


Danske  Ma^azui.     5.  R.  IV. 


17 


I  JO  Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   1814. 


52. 

28.  December  1813.     Wetterstedt  til  Bourke. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Quartier  General  de  Kiel  le  28.  Dec.  181 3. 
Monsieur! 

J'ai  mis  sous  les  yeux  de  S.  A.  R.  Monseigneur  le  Prince  Royal  la 
lettre  que  Vous  m'avez  fait  l'honneur  de  m'adresser  en  date  d'hier.  Son  Al- 
tesse Royale  m'a  ordonné  de  Vous  dire,  Monsieur,  que  comme  S.  A.  le  Prince 
Frédéric  de  Hesse  a  fait  décacheter  et  lire  toutes  les  lettres  dont  était  chargé 
le  Capitaine  Gordon,  qui  s'étant  égaré  dans  sa  route  arriva  sous  les  murs  de 
Rendsbourg,  et  qu'il  a  ainsi  contrevenu  å  l'armistice,  S.  A.  R.  a  ordonné 
que  4  officiers  qui  portaient  des  lettres  å  Schlessvig  fussent  momentanement 
retenus.  Or  l'acte  de  répresailles  ayant  été  effectué  maintenant,  S.  A.  R. 
a  consenti  å  remettre  l'armistice  dans  sa  plénitude.  Elle  me  charge  cependant 
de  demander  Votre  intervention,  Monsieur,  pour  que  deux  lettres  å  1' adresse 
de  M'  Thornton,  Envoyé  Extraordinaire  de  S.  M.  Britannique  pres  le  Roi, 
et  qui,  étant  du  nombre  de  celles  dont  M'  Gordon  était  porteur,  ont  été 
examinées  å  Rendsbourg,  et  s'y  trouvent  encore,  soyent  rendues  å  leur 
destination. 

J'ai   l'honneur  d'étre   avec  les  sentiments   d'une   considération  tres  di- 

stinguée 

le  B»  de  Wetterstedt.^ 
Mr.  le  Chambellan  de  Bourke. 


53. 
29.  December  1813.     Rosenkrantz  til  Frederik  VI. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Deres  Mayestæt. 

haver  jeg  i  Underdanighed  [at  berette],  at  efter  at  jeg  i  Eftermiddag  havde 
paa  Baron  Tawasts  Forlangende  sendt  ham  hans  Reise  Pass,  har  han  tilsendt 
mig  den  herved  allerunderdanigst  føyede  Note,  som  intet  nyt  indeholder,  men 
som  tilkiendegiver,  at  han  istedet  for  at  reise  i  Morgen,  som  han  havde  meldt 
at  være  ham  foreskrevet,  nu,  ifølge  Instruxioner  til  ham  indløbne  med  Greve 
Bombelles,  forbliver  her  til  Overmorgen  for  at  oppebie  Svar  paa  denne  Note, 
hvis  Udtryk  ere  nyt  Bevis  paa  den  Overmagt,  Kronprindsen  stoler  paa  at  være 
i  Besiddelse  af.  — 


*)  Kun  Underskriften  egenhændig. 


Polit.  Forhandlinger  i  Dec.   1813  og  Jan.   18 14, 


131 


Generalen  kom  siden  til  mig  og  begyndte  atter  at  ville  overbevise 
mig  om,  at  vi  intet  have  at  vente  af  Østerig,  som  ikke,  efter  hans  Paastand, 
har  været  beføyet  til  at  giøre  de  fremsatte  Tilbud.  Hvorimod  jeg  indvendte, 
at  Deres  Mayestæt  har  største  Anledning  til  at  oppebie  det  Østerigske  Hofs 
Svar,  og  at  det  er  Deres  Allerhøyeste  Beslutning. 

Onsdag  Aften  Allerunderdanigst 

d.  29de  December  181 3.  N.  Rosenkrantz. 


54. 
29.  December  1813.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

å  Schleswig  ce  29.  Dec"^  18 13. 
Monsieur, 

Je  présume  que  ces  lignes  trouveront  Votre  Excellence  å  Midle&hrt  et 
je  m'en  rejouis  infinement.  J'espére  méme  que  si  nous  en  venons  å  des  né- 
gociations  le  Roi  se  transportera  sur  le  continent  pour  étre  plus  å  portée  de 
les  diriger.  Si  le  Roi  m*ordonne  de  retoumer  å  Kiel  avec  des  propositions, 
je  prévois  qu'on  cherchera  å  me  tourmenter,  me  chicaner,  m'étourdir  et  sur- 
tout me  presser;  et  nen  ne  pourra  contribuer  autant  å  me  faire  marcher  avec 
calme  et  d*un  pas  ferme  que  de  me  trouver  å  portée  de  recevoir,  sans  perte 
de  temps,  les  ordres  de  Sa  Majesté  sur  chaque  nouvel  incident.  Plus  Elle 
pourra  se  rapprocher  avec  sureté  du  foyer  de  la  négociation,  mieux  ce  sera. 
Ce  seroit  aussi  tres  désirable  de  pouvoir  négocier  dans  un  lieu  tiers  et  pas 
directement  avec  le  Prince  Royal;  qui  s'écoute,  ordonne  et  ne  discute  pas. 

N'ayant  pas  encore  regu  aucune  confirmation  de  la  nouvelle  du  congrés 
å  Manheim,  je  commence  å  croire  que  l'officier,  qui  l'a  donnée  et  qui  s'est 
rendu  auprés  du  Roi,  n'ait  pris  un  dit  on  de  la  gazette  de  Lubeck  pour  une 
nouvelle  positive.  Mais  en  tous  cas  l'arrivée  de  quatre  Couriers  å  Kiel  et 
Texpédition  du  Comte  de  Ruuth  qui  s'en  est  suivie  avec  des  conditions  mitigées 
sont  de  bonne  augure.  Mr.  d'Abrahamson  m'a  dit  avoir  parlé  au  Comte 
Ruuth  å  Flensbourg  et  en  avoir  appris  qu'il  apportoit  des  conditions  plus 
favorables.  Il  me  paroit  naturel  de  supposer  que  ces  quatre  couriers  ont  ap- 
porté  la  réponse  de  TAutriche  et  des  autres  Souverains  å  Francfort  et  des 
instructions  å  leurs  ministres  å  Kiel,  que  l'on  nous  cache  peutétre,  ou  quelque 
nouvelle  rélativement  å  la  pacification  générale,  que  l'on  nous  cache  également. 
Dans  Tun  ou  l'autre  cas  il  ne  peut  y  avoir  que  quelque  chose  å  notre  avantage : 
car  s'il  en  étoit  autrement,  loin  d'y  mettre  du  mystére,  on  s'empresseroit  de 
le  pubiier. 

Dans  ce  moment  M**  le  Cap*  Wegener,  parti  hier  pour  Kiel,  en  est 
rcvenu.  Je  Tavois  chargé  d'une  lettre  pour  M'  de  Wetterstedt  au  sujet  de 
rinfraction  des  stipulations  de  l'armestice  par  1' arrestation  de  quelques  uns  de 

17* 


1^2  Polit.  Forhandlinger  i   I)ec     1813  og  Jan     18 14. 

nos   Couriers   qui   alloient  å  Rendsbourg.     J'ai  l'honneur  de  mettre  sa  réponse 
sous  les  yeux  de  Votre  Excellence. 

M^  de  Wegener  me  dit  qu'il  avoit  appris  des  officiers  Suédois  que  tous 
les  ministres  étoient  nommés  pour  le  congrés  de  Manheim.  Quelques  uns  lui 
ont  cependant  dit  que  les  hostilités  continueroient  pendant  les  négociations,  et 
d'autres  lui  ont  assuré  que  le  congrés  étoit  contremandé.  Ces  officiers  lui 
ont  dit  que  Beningsen  avoit  relevé  Woronzow  devant  Hambourg  et  que  ce 
dernier  se  trouvoit  avec  20,000  h»  å  Frederichstadt.  Ils  exagérent  sans  doute 
leurs  forces  sur  ce  point  comme  sur  d'autres;  mais  en  méme  temps  nous 
aurions  grand  tort  de  les  croire  foibles  M«"  de  Wegener  dit  qu'il  n'y  a  que 
le  P.  R.  å  Kiel  qui  regoive  des  gazettes  et  que  c'étoit  d'une  de  ces  gazettes 
qu'on  lui  a  lu  les  noms  des  plenip"^«  pour  le  congrés  de  Manheim,  mais  c'est 
tout  ce  qu'on  a  voulu  lui  en  lire.  Le  public  n'a  d'autres  feuilles  de  nouvelles 
que  les  buletins  Suédois. 

Je  demande  bien  pardon  å  Votre  Excellence  de  devoir  toujours  lui  en- 
voyer  mes  bruillons.  Ne  pouvant  pas  retarder  le  départ  des  couriers  que 
Monseigneur  le  Landgrave  expédie  et  n'ayant  personne  pour  copier,  je  ne  saurois 
faire  autrement. 

J'attends  ici  les  ordres  de  Votre  Excellence  et  j'espére  méme  demain 
de  recevoir  quelques  nouvelles  préalables  de  sa  part. 

J'ai  l'honneur  d'étre  avec  un  profond  respect  etc. 

Edmund  Bourke. 
Apostille. 

Je  reviens  de  chez  Monseig^  le  Landgrave,  qui  me  dit  que  ce  rapport 
Vous  parviendra  plus  promptement  par  la  poste  qui  va  partir  que  par  l'esta- 
fette  qu'il  se  propose  d'expédier.  S.  A.  croit  que  les  deux  depeches  pour 
M«"  Thornton,  dont  M'^  de  Wetterstedt  parle,  ont  été  envoyées  auRoi;  et  sans 
doute  V.  E.  me  fera  savoir  les  intentions  de  Sa  Majesté  å  leur  égard.  En 
attendant  je  répondrai  å  Mr.  de  Wetterstedt  que  j'en  écrirai  å  Monsg'  le 
Prince  Frederick.  Je  ferai  sentir  au  ministre  Suédois  la  prodigeuse  difference 
entre  arréter  des  couriers  qui  d'aprés  l'armistice  ont  le  droit  de  passer,  ou  de 
se  saisir  d'un  officier  Anglois  qui  vient  se  presenter  avec  des  lettres  devant 
une  place  bloquée,  tandisque  nous  n'avons  point  d'armestice  avec  l'Angleterre 
et  qu'elle  continue  les  hostilités  con  tre  nous  sur  tous  les  points. 

Ut  in  litteris 
E.  B. 

55. 
29.  December  181  3.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

ce  29.  Dec. 
Je  ne  suis  pas  militaire,  mon  cher  ami,  et  par  conséquent  je  me  garde 
bien  de  parler  dans  mes  rapports  de  ce  qui  ne  me  regarde  pas.     Le  Roi  s'y 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.    1813  og  Jan.   18 14. 


133 


entend  et  fera  surement  ce  qu'il  y  a  de  mieux  å  faire.  Si  nous  ne  sommes 
pas  asses  forts  pour  résister  å  toutes  les  forces  qu'on  enverra  contre  nous,  je 
suppose  que  le  Roi  se  concentrera  en  Féonie  ou  il  peut  résister  asses  long- 
tems  pour  attendre  les  événemens.  Si  l'ennemi  prend  toute  la  Peninsule,  il  nous 
fera  du  mal  sans  doute,  mais  il  n'en  sera  pas  plus  avance,  tandisque  la  perte 
d'une  bataille  de  ce  coté  de  l'eau  nous  jettera  dans  une  situation  terrible. 
Puisqu'il  est  question  d'une  pacification  générale,  l'essentiel  pour  nous  est  de 
gagner  du  temps.  Nous  ne  pouvons  pas  contrarier  les  Anglais  et  les  autres 
alliés  plus  qu'en  faisant  trainer  la  guerre  si  nous  sommes  obligés  de  la  faire. 
Ds  scront  enchantés  de  pouvoir  decider  l'affaire  tout  d'un  coup. 

Tout  å  Vous 

E.  B. 

56. 
30.  December  1813.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Noi^;es  Afstaaelse.) 

Ved  at  tilbagesende  Dem  Tavastes  Note  seer  jeg,  at  det  bedste  var, 
at  han  fik  sine  Passer,  men  at  Bourk  blev  beordret  at  gaa  til  Cronprindsen 
og  declarere,  at  vi  vilde  love  ham  det,  som  vi  havde  lovet  det  Østerrigske 
Hof,  og  at  Sagen  med  Norge  maatte  udsættes  til  den  almindelige  Fred;  paa 
disse  Vilkaar  kunde  Freden  sluttes. 

Ønsker  De  Sagen  forelagt  i  det  Geheime  Statsraad,  saa  enhver  bedre 
kan  sige  sine  Tanker,  saa  ønsker  jeg  at  vide  det  strax,  for  at  lade  dem  sam- 
menkalde til  Kl.   12  i  Dag  Middag.^ 

Frederik  R. 
K.  d.  30.  D. 

1813. 

Til 
Geheimestatsminister  Rosenkrantz. 


57. 
30.  December  1813.     Rosenkrantz  til  Frederik  VI. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

den  30te  December  18 13. 
Jeg  er  stedse  af  den  allenmderdanigste  Formeening,   at  det  Østerigske 
Hofs  Svar   paa  Deres  Mayestæts   Antagelse   af  de   fra   samme   paa   egne   og 
Medforbundnes  Vegne  giorte  Forslag  bør  oppebies. 


*  Sml.  ovenfor  S.  4  ot^  Medd.  fra  Krigsark.  VTII  S.  20. 


I^^  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813   og  Jan.   1814. 

Der  er  nogen  Grund  til,  efter  de  til  Deres  Mayestæt  indløbne  Efterret- 
ninger fra  Slesvig  af  27de  dennes,  at  troe,  at  Østerigs  Svar  er  indløbet  til 
Kiel ;  men  at  det  der  af  Kron  Prindsen  tilbageholdes,  maaskee  endogsaa  for  de 
herværende  Østerigske  Agenter,  som  endnu  ikke  have  tilkiendegivet,  at  have 
erholdt  hverken  Svar  eller  nye  Instruxioner. 

Dertil  kommer  endnu,  at  ligeledes  fra  Slesvig  meldes,  at  en  dansk 
Officer  der  har  udsagt,  at  en  Freds  Kongress  er  bestemt  at  holdes  i  Man- 
heim,  og  at  denne  vigtige  Efterretning  er  indført  i  Staden  Lybecks  Aviser, 
som  udkomme  under  Svensk  Autoritet. 

Men  herved  kommer  i  Betragtning,  at  denne  Efterretning  før  har  staaet 
i  Berliner  Aviser  under  Artikelen  Paris  og  altsaa  kunne  være  tagne  af  samme 
Kilde  og  derfor  fortiene  mindre  Opmærksomhed,  end  om  de  nu  først  ere  bragte 
til  offentlig  Kundskab. 

Imidlertid  fortjene  de  fra  Slesvig  indløbne  Efterretninger  største  Op- 
mærksomhed ligesaavel  som  General  Tawasts  Paatrængenhed  for  at  erholde 
Svar  paa  de  tilbudne  Freds  Vilkaar,  fremsatte  ved  2de  forelagte  Grundvolde 
eller  Basis. 

Efter  Deres  Mayestæts  yttrede  Villies  Mening  kan  den  ene  af  disse 
Grundvolde  ansees  som  antagen  paa  det  nær,  at  endnu  fra  Svensk  Side  fordres 
de  to  norske  Fæstningers  Overgivelse  paa  samme  Tid  som  Trondhjems  Stift 
afstaaes.  Hvorvidt  deri  kan  eftergives  for  at  nærme  sig  aldeles  til  Forslaget 
maa  jeg  overlade  til  allerhøyeste  Bedømmelse,  ligesom  om,  hvad  er  antaget  i 
Underhandlingerne  med  det  Østerigske  Gesandtskab,  skal  udførlig  udtrykkes  i 
Svaret  til  Kron  Prindsen,  eller  kun  i  Almindelighed  siges,  at  Deres  Mayestæt 
staaer  fast  ved,  hvad  De  have  tilsagt  Østerig,  og  føye  til,  at  hvad  betreffer  den 
øvrige  Deel  af  Norge,  da  udsettes  til  den  almindelige  Fred  at  afgiøre  det.   — 

Der  kommer  derefter  i  Betragtning,  at  Østerigs  Svar  kan  udeblive  saa- 
længe,  at  Vaabenstilstanden  kan  løbe  til  Ende,  inden  vi  ere  i  Besiddelse  deraf, 
og  at  altsaa,  ifald  det  Svar,  som  nu  bliver  bestemt  at  give  Kron  Prindsen,  af 
ham  ikke  ansees  som  fyldestgiørende,  Fiendtlighederne  kunde  begynde  paa  ny. 
Sildigere  end  d.  i"***  Januar  kan  ikke  Befaling  til  Kammerherre  Burke  afgaae, 
om  han  i  Tiide  skal  være  i  Stand  til  at  afgive  det  i  Kiel. 

Det  vil  komme  an  paa  allerhøyeste  Befaling,  om  General  Tawast  i 
Morgen  mod  Aftenen  skal  foreløbigen  underrettes  om  Indholden  af  det  befalede 
Svar  eller  om  han  skal  lades  i  Uvidenhed  derom.  Hvad  der  er  tilsagt  Østerig, 
er  ham  bekiendt,  saa  at  der  kun  ville  være  lidet  at  føye  til.  Ved  ham  ville 
saaledes  den  første  Efterretning  rigtig  nok  bringes;  men  ved  Khrre  Burke, 
som  maatte  forsynes  med  Fuldmagt  til  at  undertegne  Preliminærer  baade  med 
en  Svensk  Befuldmægtiget  og  med  den  Engelske  Minister  Thornton,  ifald  denne 
har  tilstrækkelig  Fuldmagt,  ville  kun  Sagen  afgiøres. 

Endnu  drister  jeg  mig  ikke  til,  at  være  aldeles  overbeviist  om,  at  et 
Svar,  som  ikke  er  i  alle  Deele  overensstemmende  med  een  af  de  fra  Svensk 
Side  fremsatte  Grundvolde  for  en  Freds  Slutning  med  dette  Rige,  vil  forebygge 
Fiendtlighedernes  Udbrud  d.  6**  Januar,  og  holder  derfor  i  Underdanighed  for 


PoHt.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1S14. 


135 


at  burde  hendrage  Deres  Mayestæts  allerhøyeste  Opmærksomhed  paa  de 
Følger,  som  De  tilvisse  har  indseet,  at  Krigens  Fortsættelse  vil  have. 

Deres  Mayestæt  kiender  bedre  end  jeg,  hvilke  Forsvars  Midler  der  ere 
i  Beredskab. 

Saavidt  jeg  veed  er  det  Slesvigske  og  hele  den  Jydske  Halv  Øe  ud- 
satte for  at  blive  oversvømmede  af  en  alt  ødelæggende  Fiende,  som  endnu 
har  viist  noget  Maadehold  i  Holsteen.  Bliver  Krigen  fortsat,  saa  gives  Halv 
Øen  til  Priis  og  de  egentlige  danske  Provindser  med  heele  Monarchiet  sættes 
paa  Spil,  da  kun  Fyen  og  Sielland  kunne  forsvares,  indtil  en  Overmagt  be- 
mestrer sig  senere  hen  disse  vigtige  Provindser,  hvis  tilkommende  Skiæbne 
forud  er  bestemt,  som  sees  af  Kammerherre  Burkes  Beretning, 

Naar  Hertugdømmerne  og  Jylland  ere  i  Fiendens  Vold,  kan  Norges 
Trang  til  Kom  og  Levnets  Midler  ikke  afhielpes,  og  Nordmændene  ville  see 
sig  nødsagede  til  at  rede  for  dem  selv,  som  de  finde  det  bedst  timeligt  i  deres 
fortvivlede  Stilling,  hvad  enten  Deres  Mayestæt  frasiger  Dem  dette  Kongerige 
i  det  heele  eller  for  en  Deel  eller  ey.  Dersom  Kron  Prindsen,  der  baade 
ved  de  forbundne  Magter  paaskyndes  saa  heftigen,  som  Deres  Mayestæt  er 
bekiendt,  at  gaae  til  Holland  og  selv  synes  at  ville  iile  derhen,  følger  strax 
denne  Bestemmelse  og  forlader  Holsteen,  som  tilbydes,  inden  han  kommer  i 
Besiddelse  af  den  ene  eller  anden  Festning  eller  af  bægge  i  hiint  Hertug- 
dømme, saa  kunne  endnu  Omstændigheder  indtræffe,  der  kunne  benyttes  saa- 
længe  Østerig  ikke  har  erklæret  sig  imod  Danmark,  hvilket  endnu  ikke  af 
Sverig  er  bleven  paastaaet  at  være  skeet;  thi  Kron  Prindsens  Hensigter  synes 
at  være  ligesaa  umiskiendelige  i  Henseende  til  den  Indflydelse,  han  agter  at 
udøve  i  Frankrig,  som  de  ere  vovelige  og  tilvisse  ikke  bifaldte  af  de  forbundne 
Magter,  uagtet  de  nu  anspore  og  understytte  ham  til  at  forfølge  hans  Maal, 
der  svarer  til  Deres  Hensigt  at  forøge  Kæyser  Napoleons  Forlegenhed,  mod 
hvilken  Kampen  langtfra  ikke  er  endt. 

Imidlertid  har  Deres  Mayestæt  den  Fortieneste  at  giøre  giældende  hos 
de  Franskes  Kæyser,  at  De  i  fleere  Uger  have  tilbageholdt  en  stor  Hær,  be- 
stemt til  at  bruges  mod  ham  paa  hans  svageste  Side. 

Departementet  for  de  udenlandske  Sager 

den  30te  December  18 13.  Allerunderdanigst 

N.  Rosenkrantz. 


s«. 

31.  December  18 13.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Vendredi  soir  31.  x^'«  18 13. 
Je    ne   puis   fermer   cette    triste    expédition   qui   m'a  couté   plus   de  36 
heures    du   plus  penible   travail   que  j'ai  jamais  entrepris^,    sans  Vous  assurer 


*  Formentlig  Instruktionen  til  Bourke  af  31.  December  18 13.     (Trykt  i  Christiania  Viden- 
skabs Selskabs  Forhandlinger  1886.  Nr.   13,  S.  34—39.) 


126  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 

que  je  partage  Vos  peines,  mon  cher  ami,  d'avoir  å  Vous  acquitter  d'une  si 
facheuse  commission  —  &  surtout  d'avoir  å  faire  avec  des  gens  comme  ceux 
avec  qui  Vous  allés  traiter  si  l'on  veut  Vous  écouter. 

Je  ne  saurois  Vous  dire  å  quel  point  tout  le  monde  fut  hier  animé 
dans  le  conseil.  A  peine  ai  je  pu  en  venir  la  011  nous  en  sommes.  —  La  seconde 
version  de  l'art.  qui  décide  de  la  cession  eventuelle  n'a  été  acceptée  que  ce 
soir.  Je  suis  sur  les  dens.  Je  Vous  souhaite  force  &  patience.  —  Pour  du  calme 
&  de  la  fermeté  je  sais  qu'ils  ne  Vous  abandonne  point. 

Il  est  hors  de  doute,    qu'il    n'y  auroit  pas  un  officier   qui  voudroit  ou 

åseroit  commander  aux  soldats  d'évacuer  les  forteresses  pour  y  faire  entrer  les 

Suédois.  —  Celui  qui  s'en  aviseroit  seroit  sans  faute  exterminé  sur  le  champ. 

L'autorité  du  Roi  seroit  meconnue  &  la  Suéde  auroit  un  peuple  en  insurrection 

pour  voisin.     Tout  å  Vous 

N.  Rktz. 

Le  14.  Decembre  il  n'y  eu  point  å  Londres  des  nouvelles  de  nouvaux 
progrés  de  Lord  Wellington  du  coté  de  Bayonne.  Le  Helder  ne  fut  point 
abandonne  par  les  Frangais  le  6. 

59- 
31.  December  1813.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz, 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Dersom  der  er  Breve  tilbage  endnu,  da  ved  jeg  det  ikke,  thi-  min  In- 
teresse var  at  sende  alle  Breve  til  Tornton,  thi  de  vare  alle  os  fordelagtige. 
Skulde  der  være  Breve,  de  ønske  at  faae  i  det  Svenske  Hovedquarteer,  da  kan 
de  tilstilles  samme,  naar  de  forlanges.^ 

K.  d.  31.  Dec.  Frederik  R. 

1813. 

60. 
31.  December  1813.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.    Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Det  forbliver  ved  den  i  Gaar  tagne  Bestemmelse  med  den  Tilsætning: 
hvad  de  øvrige  3  Stifter  angaae,  da  kunde  de  ei  heller  afstaaes,  førend 
Europas  krigførende  Fyrster  ved  den  almindelige  Fred  kan  forskaffe  en  for 
mig  antagelig  Erstatning. 

Dette  Princip  antages  som  ufravigelig,  saaledes  som  det  er  indført  i 
Kammerherre  Bourcks  Instruxtion. 

Troppernes  Antal  bestemmes  til    10,000  Mand,    som  ei   kan   marchere, 


*  Sml.  ovenfor  S.   130,  Nr.  52. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


137 


foruden  vi  faae  Penge  dertil,  da  der  dog  vil  høre  meget  til  at  bevæge  disse 
udenfor  vore  Grænser. 

Disse  maa  ei  bruges  for  at  blocquere  Hamborg. 

For  at  ungaae  at  giøre  de  Pohlske  Lancies  til  Krigsfanger  kunde  man 
heller  lade  dem  føre  til  Frankrig  med  Forpligtelse  ei  i  6  Maaneder  eller  et 
Aar  ei(l)  at  tjene  mod  de  Allierede. 

Genal.   Tawast  kan  Du  lade  reise  uden  at  underrette  om  noget  videre. 

Kammerherre  Bourck  maa  gives  fri  Raadighed  over  det  Terrain,  der  er 
fornødent  at  occoupere  for  at  blocquere  Hamborg,  hvilket  naar  man  slaar  en 
Cirkel  paa  Kortet,  neppe  behøver  at  være  over  V2  Mil  fra  Byens  Glacie. 

Kiøbenhavn,  Frederik  R. 

den  31.  December  181 3. 

Til 
Geheimestatsminister  Rosenkrantz. 


6i. 


31.  December  1813.     Rosenkrantz  til  Grev  Chr.  G.  Bernstorff 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  S.  E.  M'  le  C^  de  Bernstorff  å  Vienne. 

le  31.  Dec.  1813. 

Ma  précédente  fut  du  27.  de  ce  mois.  Depuis  nous  avons  été  informes 
que  par  Tentremise  de  M«"  le  C*®  de  Bombelles  M«"  de  Bourke  a  effectué  que 
Tarmistice  a  été  prolonge  jusqu'au  5.  Janv.  inclusivement.  Le  Roi  ien  donnant 
ses  ordres  pour  parvenir  å  cette  prolongation  avoit  principalement  en  vue  de 
Se  mettre  å  méme  de  suspendre  Sa  determination  å  l'égard  des  propositions 
faites  par  le  P=«  R^  de  Suéde  jusqu'å  ce  que  la  réponse  du  ministére  Imp^  aux 
rapports  de  M'  de  Bombelles  pourroit  arriver.  Mais  nqus  sommes  arrivés  å  un 
terme  qui  ne  permet  plus  d'attendre  cette  réponse  sans  prendre  un  parti 
quelconque.  Mes«  de  Lutzow  et  de  Bombelles  conseillent  de  ceder  afin  de 
gagner  du  tems  pour  que  leur  cour  puisse  donner  suite  å  sa  bonne  volonté, 
avant  que  les  armes,  que  le  P*^«  R^  a  å  sa  disposition,  auront  fait  plus  de 
prc^és  et  par  lå  donné  lieu  å  une  complication  encore  plus  grande  et  plus 
fimeste  que  celle  qui  a  été  produite  par  1' invasion  du  Holstein,  executée  dans 
le  méme  tems,  que  les  ministres  Autrichiens  venoient  d'assurer,  que  pour  prix 
de  l'accession  de  S.  M.  å  la  cause  générale  Ses  etats  seroient  mis  å  l'abri 
d'un  attaque  par  le  moyen  d'un  armistice  general.  Je  vais  adresser  å  M'^  de 
Bourke  å  Slesvig,  oii  il  s'est  retiré  aprés  avoir  signe  la  prolongation  de  l'armi- 
stice,  les  instructions  dont  j*ai  l'honneur  de  ci-joindre  la  copie.  Je  joins  égale- 
ment  le  précis  de  1' arrangement  dont  Mes*  de  Lutzow  et  de  Bombelles  sont 
convenus  avec  mol  le  6.  du  cour*  et  qui  a  fourni  matiére  å  leur  rapport  de 
ce  jour  lå. 

Danske  Magasin.     5.  R.  IV.  I  g 


i^g  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr    1813  og  Jan.   18 14 

La  nécessité  a  engagé  le  Roi  å  déroger  k  Teffét  des  promesses  qui  lui 
furent  faites  par  les  susdits  ministres  au  nom  de  S.  M.  l'Empereur  et  des 
Souverains  ses  AUiés.  Mais  S.  M.  n'en  compte  qu'avec  plus  de  confiance  sur 
Tintervention  de  S.  M.  J.  en  faveur  de  ses  intéréts  si  cruellement  lésés  par 
un  Prince  qui  se  prévaut  des  moyens,  que  les  Alliés  lui  ont  confiés  pour  un 
autre  but,  pour  détruire  un  etat  qui  se  trouveroit  déjå  en  mesure  d'agir  en 
faveur  des  Alliés,  si  la  guerre  que  fait  le  Prince  au  Roi  ne  l'en  empechoit.  Le 
depart  du  Roi  pour  la  Fionie  a  été  suspendu  par  la  prolongation  de  l'armi- 
stice;  mais  S.  M.  se  mettra  probablement  en  route  dans  une  couple  de  jours. 

62. 
I.  Januar  18 14.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  M'  de  Bourke  å  Kiel. 

le  I.  Jcinvier  1814. 

J'espére  que  M^  de  Krabbe  Vous  aura  joint  å  Slesvig  assés  å  tems 
pour  que  Vous  pouvés  Vous  rendre  le  4.  du  courant  å  Kiel  ét  y  faire  les 
ouvertures  dont  Vous  étes  chargé  par  ordre  du  Roi. 

Il  seroit  fort  å  souhaiter  que  Vous  pussiés  faire  de  l'art.,  par  le  quel  le 
Roi  S'engage  å  accepter  un  équivalent  acceptable  pour  la  partie  méridionale 
de  la  Norvége,  un  art.  secrét;  mais  ce  n'est  cependant  qu'un  voeu  dont  l'ac- 
complissement  seroit  fort  agréable  å  S.  M.  Le  C*^«  de  Bombelles  a  hier  au 
soir,  aprés  que  l'expédition  de  Vos  instructions  fut  préte  å  partir,  temoigné 
avoir  l'espoir  que  la  négociation  conduira  au  but.  Vous  voudrés  bien,  M., 
m'avertir  aussitot  que  possible,  s'il  Vous  a  reussi  de  l'entamer  afin  que  nous 
puissions  nous  conduire  en  consequence.  Comme  Vous»pourrés  avoir  besoin 
de  plus  de  secours  pour  le  travail,  si  la  double  négociation  est  mise  en  train, 
je  me  propose  de  Vous  envoyer  un  aide  aussitot  que  je  verrai  que  cela  peut 
devenir  utile.  Il  cst  probable  que  le  Roi  partira  demain  ou  aprés  demain.  Je 
me  mettrai  en  route  un  jour  plus  tard. 

63. 

4.  Januar  1814.     Baron  Wetterstedt  til  Bourke. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Quartier  General  de  Kiel  le  4.  Janvier  18 14. 
Monsieur  1 

J'ai  mis  sous  les  yeux  de  Monseigneur  le  Prince  Royal  la  lettre  que 
Vous  m'avez  adressée,  Monsieur,  en  date  de  ce  jour,  ainsi  que  la  note  ver- 
bale, qui  y  étoit  jointe. 

Son  Altesse  Royale  a  du  étre  justement  étonnée  de  son  contenii.  La 
Cour  de  Copenhague  n'ignore  point  les  seules  båses,    sur  lesquelles  la  Suéde 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  ^S  !*'*•    18 '4' 


139 


peut  traiter.  Vous  les  avez  regues  Vous  méme,  Monsieur,  å  Votre  dernier 
séjour  id,  et  ce  fut  pour  y  obtenir  une  réponse  claire  et  précise  que  rarmi- 
stice,  å  Votre  sollicitation,  avoit  été  prolonge  jusqu'au  5  Janvier.  Votre 
retour  devait  done  faire  accroire,  que  le  Rqi  Votre  Maitre  avoit  accepté  une 
des  deux  alternatives,  qui  Lui  avaient  été  offertes;  au  lieu  de  cela,  l'événement 
a  prouvé,  qu'on  ne  Vous  a  renvoyé  ici,  que  pour  apporter  un  refus  å  toutes 
les  deux.  Votre  note  verbale,  au  lieu  d'étendre  les  concessions  annoncées, 
en  demier  lieu,  par  le  Comte  de  Bombelles,  ne  fait  que  les  restreindre  encore, 
puisqu'il  y  est  méme  question  d'une  indemnité  pour  la  cession  du  Drontheim, 
dont  Mr.  de  Bombelles  n*a  pas  parlé. 

Il  ne  s'agit  pas,  Monsieur,  de  decider  sur  la  cession  du  reste  de  la 
Norvége  par  le  concours  commun  des  parties  contractantes  å  la  pacification 
générale,  comme  si  la  France  devait  méme  y  concourir,  puisque  cette  decision 
se  trouve  déjå  dans  les  traités  conclus  entre  la  Suéde,  la  Russie,  la  Grande 
Bretagne  et  la  Prusse. 

Or,  Monsieur,  aprés  avoir  répondu  d'une  maniére  aussi  peu  satis- 
Éusante  aux  deux  alternatives,  que  je  Vous  ai  transmises  avec  ma  lettre  du 
25  Décembre  dernier,  je  Vous  observerai  encore,  que  Vous  n'avez  repété  que 
partiellement  dans  Votre  note  verbale,  ce  que  Vous  m'avez  dit  de  bouche 
dans  notre  premiere  conférence  de  ce  jour.  Vous  ne  parlez  ni  de  l'accession 
de  la  Cour  de  Copenhague  å  la  cause  des  Alliés,  ni  de  la  jonction  d'un  corps 
de  10.000  bommes  å  l'armée  du  Nord  de  l'Allemagne,  ni  du  renvoi  projetté 
de  Mr.  Alquier,  et  cependant  Vous  m'avez  assuré,  que  telles  étoient  les  inten- 
tions de  Votre  Cour.  Cette  réticence  pourrait  faire  supposer  qu'on  ne  veut 
pas,  qu'il  existe  un  seul  document  officiel,  qui  constate  le  changement  annonce 
de  systéme  du  Dannemare,  ni  qu'on  puisse  rien  opposer  å  l'assertign  solem- 
nelle  de  l'Empereur  Napoleon,  dans  son  discours  å  l'ouverture  du  Corps 
Législatif,  que  le  Dannemare  reste  fidele  dans  son  adhésion  å  la  France. 

Le  Prince  Royal  ayant  ainsi  reconnu  que  Votre  Gouvernement  ne 
cherche  que  paralyser  ici  des  forces,  qui  seroient,  sans  cela,  employées  directe- 
ment  contre  l'Allié  du  Dannemare,  m'ordonne  de  Vous  déclarer.  Monsieur: 

Que  la  Suéde  ne  peut  que  s'en  tenir  å  Ses  traités  avec  les  Puisances 
AUiées,  traités,  qui  lui  garantissent  la  Norvége. 

Son  Altesse  Royale  déplore  les  nouveaux  malheurs,  qui  vont  resulter 
de  la  reprise  des  hostilités;  ayant  tout  fait  pour  les  prévenir.  Elle  n'a  rien 
å  se  reprocher  å  eet  égard,  et  tout  en  conservant  les  mémes  dispositions 
pacifiques,  qu'EUe  a  manifestées  jusqu'ici.  Elle  se  voit  forcée,  quoique  å  regret, 
par  le  refus  de  Sa  Majesté  Danoise  d'employer  les  moyens  mis  å  Sa  dis- 
position pour  assurer  les  intéréts  de  la  Suéde  et  ceux  de  5es  Alliés. 

J'ai  l'honneur.  Monsieur,  de  Vous  envoyer  ci-inclus  les  passeports  néces- 
saires  pour  Votre  voyage. 

C'est  avec  les  sentimens  d'une  haute  considération,  que  j'ai  l'honneur 
d'étre  etc. 

le  B°  de  Wetterstedt. 

18* 


I^O  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1814. 


64. 

5.  Januaf  1814      Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  yedkommende  Bourkes  Mission.) 

å  Sleswick  ce  5.  Janv'  18 14. 

Monsieur, 

Il  m'est  bien  penible  d'avoir  å  annoncer  å  V.  E.  que  la  négociation 
dont  j'étois  chargé  n'a  pas  pu  avoir  de  suite,  parceque  l'article  essentiel 
sur  la  Norvége  a  été  réjété.  M""  de  Wetterstedt  m'a  déclaré  nettement  que 
le  Prince  Royal  insistoit  sur  la  cession  de  la  partie  méridionale  de  la  Norvége 
dés  å  present  quoique  la  mise  en  possession  put  ctre  différée  jusqu'å  la  paix 
générale,  mais  que  la  remise  des  deux  forteresses  étoit  indispensable.  N'étant 
pas  autorisé  å  ceder  sur  ce  point,  il  m'a  insinué  que  ma  presence  étoit  inutile 
et  je  suis  parti  de  Kiel  ce  matin  å  une  heure  aprés  minuit.  Au  moment  de 
me  mettre  en  voiture  M«"  de  Wetterstedt  ma  envoyé  mes  passeports  accom- 
pagnés  d'une  lettre  que  j'aurai  l'honneur  de  vous  apporter.  Les  hostilités  par 
conséquent  commenceront  å  minuit.  J'expédie  une  estafette  pour  Vous  en 
prévenir  et  je  suivrai  avec  la  plus  grande  diligence  pour  Vous  communiquer 
de  bouche  tous  les  détails. 

J'ai  l'honneur  d'étre  avec  la  plus  haute  considération  etc. 

Edmund  Bourke. 


65. 

8.  Januar  1814.     Bourkes  Optegnelser  om  en  Konference  med 

Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Questions  faites  å  S.  E.  M'  de  Rosenkrantz, 
å  Midlefahrt  le  8.  JanV  18 14. 

Si  la  couronne  de  Suéde  ne  veut  pas  se  charger  d'aucune  partie  de  la 
dette  de  la  monarchie  Danoise,  dois  je  ceder  sur  ce  point? 

Je  regarde  l'évacuation  des  etats  du  Roi,  et  la  cession  de  la  Pomeranic 
comme  deux  articles  sine  qua  non.  Mais  y  a-t-il  aucun  autre  article  dans 
mes  instructions  pour  le  traité  avec  la  Suéde  sur  lequel  je  ne  dois  pas  ceder 
quand  méme  il  s'en  suivroit  une  rupture  de  la  négociation? 

Dans  la  négociation  avec  la  G**^  Bretagne,  puis  je  en  cas  de  necessité 
renoncer  å  perpetuité  aux  isles  de  Heligoland  et  Anholt? 

Si  l'on  ne  veut  pas  ceder  nos  isles  de  la  maniére  indiquée  dans  l'article 
5  de  mes  instructions,  puis  je  me  contenter  de  *la  simple  restitution  de  ces 
isles  soit  å  present  soit  å  la  paix  générale? 


Polit  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  ^g  J^^-   iSi4- 


141 


66. 
8.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Møsting. 

(U.  A.     Egenhændig  Koncept.) 

Til  H.  E.  Hr.  Finantsminister  Møsting. 

Middelfart  den  8.  Jan.   18 14 

Omendskiøndt  det  ikke  er  mig  mueligt  endnu  i  dette  Øieblik,  da  vi 
endnu  vente  paa  Svar  fra  det  Svenske  Hovedqvarter,  hvorfra  K^"«  Burke 
i  Forgaars  kom  tilbage  med  uforrettet  Sag,  og  hvorhen  han  atter  skal  af- 
sendes i  Aften,  at  have  nogen  bestemt  Meening  om  Udfaldet  af  Underhand- 
lingerne, hvorved  Kongen  især  har  til  Øiemed  at  see  Hertugdømmerne  befriet 
for  fremmede  Tropper,  saa  maae  jeg  dog  udbede  mig  af  D.  £.■  Venskab  at 
ville  meddele  mig  Deres  Meening  og  fornødne  Oplysninger  om  nogle  Puncter 
Stat^iældens  Fordeeling  mellem  Statens  3  Deele  betræffende.  Jeg  giver  mig 
derfor  den  Ære  at  bede  Dem  saa  hurtig  som  muelig  at  underrette  mig  om, 
hvilken  Deel  af  den  udenlandske  Giæld  der  kunde  tilfalde  hver  af  Statens  Deele 
nemlig  Kongerigerne  og  Hertugdømmerne  at  svare  til,  og  hvormeget  Giælden 
for  enhver  af  dem  kunde  beløbe  sig  til.  Ligeledes  hvad  der  især  af  Kgl. 
Obligations  og  Forskrivningsgiæld  kan  lignes  paa  hvert  af  Kongerigerne?  og 
endelig  hvorledes  de  i  Omløb  værende  Banco  Sedler  og  Repræsentativer  kunne 
fordeeles  mellem  Rigerne  og  hvorved  forebygges,  at  Danmark  ikke  bliver  hef- 
tende for  uforholdsmæssige  Summer? 

Til  at  have  en  Meening  herom  mangler  mig  aldeles  Kundskab  og  Data. 
Jeg  vover  kun  at  yttre  den  Meening,  at  Heftelserne  til  Rigsbanken  kunne  afgive 
den  meest  passende  Maalestok.  Ligeledes  udbeder  jeg  mig  D.  E."  Oplysning 
om,  hvad  der  endnu  tilkommer  Grev  Ahlefeldt  for  Grevskabet  Laurvigens  Af- 
hændelse til  Kongen,  og  om  Beløbet  er  hypothekert  paa  Grevskabet,  samt  hvori 
det  bestaaer? 

Vi  formode,  at  det  fiendtl.  Hovedqvarter  er  i  Flensborg;  men  i  dette 
Øyeblik  er  jeg  uvidende  om  Fiendens  Fremgang.  Der  er  Tropper  paa  hin 
Side  Beltet,  som  ere  bestemte  til  at  standse  de  lette  fiendtlige  Troppers  Frem- 
gang og  til  at  give  Efterretninger.  Vi  ere  her  i  fuldkommen  Sikkerhed. 
Kongen  bereiser  Egnen.  Vi  kunne  vente  en  Russisk  Underhandler,  hvis  For- 
slag ikke  ere  antageligere  end  de  fra  Svensk  Side  saa  ofte  fremsatte.  Han 
vil  føre  Ordet  for  Østerrig  saavelsom  for  de  andre  forbundne  Magter. 

Kongen  af  Neapel  har  slaaet  sig  til  de  Allieredes  Parti  og  er  i  Rom 
med  40/m    Mand,  bestemte  til  paa  ny  der  at  indføre  fremmed  Herredømme. 

Fæstningen  Haguenau  paa  hiin  Side  Rhinen  beleires.  Landgreven  er 
her.     Prindsen  af  Holsten  Beck  har  faaet  en  Kommando  her. 

Ved  at  anbefale  mig  i  D.  E»  bevaagne  Venskab  har  jeg  etc. 


1^2  Polit,  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


67. 

8.  Januar  18  14.     Rosenkrantz  til  Ernst  Schimmelmann. 

(R.  A.  Schimmelmanns  Papirer  Pk.  17.) 

Middelfart  le  8.  janvier  18 14. 
Monsieur, 

Il  sera  déjå  parvenu  å  la  connoissance  de  Votre  Excellence,  que  les 
hostilités  ont  recommencé  le  5  du  courant  å  minuit.  Je  fus  å  peine  arrivé 
ici  le  6  de  grand  matin  qu'il  me  fut  remis  une  lettre  de  M'  de  Bourke  par 
la  quelle  il  me  marquoit,  que  n'ayant  point  été  autorisé  par  les  instructions, 
dont  il  avoit  été  muni,  å  consentir  å  ce  que  les  forteresses  de  Kongsvinger  & 
de  Frederikshald  fussent  mises  en  dépåt  entre  les  mains  des  Suédois  jusqu'å 
la  cession  entiére  &  definitive  de  la  partie  méridionale  de  la  Norvége  å  la 
paix  générale,  le  Prince  Royal  n'avoit  point  voulu  entendre  parler  des  condi- 
tion  aux  quelles  le  Roi  s'étoit  déterminé  pour  mettre  fin  å  la  guerre  avec  la 
Suéde  et  avec  ses  alliés. 

Mr.  de  Bourke  arriva  quelques  heures  aprés.  Hier  matin  il  a  rendu 
compte  au  Roi  de  ce  qu'il  avoit  appris  et  observé  å  Kiel. 

Sa  Majesté  m'a  sur  cela  chargé  de  dresser  de  nou velles  instructions 
pour  M^  de  Bourke  qu'Elle  a  daigné  approuver.  Il  n'attend  que  la  réponse 
du  Quartier-Géneral  Suédois  pour  se  mettre  en  route.  Il  y  a  toute  appa- 
rence  que  les  propositions  qu'il  fera,  effectueront  l'évacuation  des  Duchés  qui 
est  le  principal  but  que  Sa  Majesté  Se  propose  pour  le  moment. 

Il  n'y  a  pas  de  temps  å  perdre  pour  nous  arranger  avec  la  Suéde,  vu 
qu'un  négociateur  Russe  est  en  route  chargé  de  propositions  de  la  part  de 
tous  les  alliés,  l'Autriche  y  comprise,  qui  sont  encore  plus  dures  que  celles 
que  fait  la  Suéde  et  qui  ne  sont  pas  compatibles  avec  la  délivrance  de  la 
présence  de  troupes  étrangéres. 

Les'trouppes  allieés  assiégent  Hagenou  en  Alsace. 

Le  Roi  Joachim  est  å  Rome  avec  40000  hommes  pour  rétablir  l'autorité 
du  Pape.  Les  alliés  Lui  ont  garanti  le  Royaume  de  Naples  &  cédé,  en  outre, 
la  ville  et  le  port  d'Ancone. 

Depuis  hier  Lord  Castlereagh  est  å  Francfort  pour  presser  la  conclusion 
de  la  paix  générale  ou  pour  mettre  plus  d* union  entre  les  alliés,  parmi  les 
quels  il  y  en  a  qui  accusent  l'Autriche  de  nourrir  des  vues  å  l'égard  de  la 
France  qui  ne  trouvent  pas  1' approbation  générale. 

Dans  ce  moment  encore  je  n'ai  pas  connoissance  des  progrés  que 
l'ennemi  aura  faits.  Nous  croyons  que  son  Quartier-Général  est  å  Flensbourg. 
Le  Roi  a  un  detachement  de  l'autre  coté  du  Belt  pour  l'observer.  Nous 
sommes  ici  en  parfaite  surété. 


Poiit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


143 


Je  supplie  Votre  Excellence  de  vouloir  bien  excuser  la  håte  avec  laquelle 

cette  lettre  est  écrite  et  de  vouloir  en  donner  connoissance  å  nos  collégues. 

J'ai  rhonneur  d'étre  avec  la  plus  haute  considération  etc. 

N.  Rosenkrantz. 
J'ai  rhonneur  de  joindre  deux  lettres^. 


6S. 
9.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Schimmelmann. 

(U.  A.     Pakke  med  Schimmelmannske  Papirer.) 

å  Middelfart  ce  9.  Janvier  18 14. 
Monsieur ! 

Je  regois  dans  ce  moment  la  lettre  que  Votre  Excellence  m'a  fait 
rhonneur  de  m'adresser  le  7.  du  courant,  &  je  ne  perds  pas  un  moment  pour 
avoir  celui  de  Lui  en  faire  mes  respectueux  remercimens.  Ses  reflexions  sont 
conformes  au  peu  de  données  que  nous  avons. 

Ce  matin  M'  de  Bourke  est  parti  pour  Kiel  d'oii  selon  toute  probabilité  le 
quartier  general  du  P.  R^  n'a  point  été  remué.  Aprés  que  j*avois  ferme 
ma  lettre  derniére  &  lorsque  je  fus  sur  le  point  de  me  rendre  auprés  du  Roi 
pour  diner,  Bombelles,  le  colonel,  arriva  en  courrier  auprés  de  son  frére  le 
négociateur.  Il  nous  apporta  la  facheuse  nouvelle  de  la  perte  de  Gliickstadt 
sans  détail  &  d'aiileurs  rien  que  l'assurance,  que  l'arrivée  de  M^  de  Bourke 
est  desirée  du  Quarti**'  G^  —  On  peut  done  supposer,  que  le  traité  de  paix 
ou  notre  capitulation  sera  bientåt  conclue.  —  Cela  se  fait  si  fort  å  la  håte 
&  je  suis  si  dénoué  de  renseignemens  &  de  conseils  que  l'ouvrage  sera  sans 
doute  bien  imparfait.  Il  y  a  longtemps  que  j'ai  sacrifié  ma  reputation  per- 
sonnelle  au  service  du  Roi  &  å  sa  volonté;  maintenant  mon  honneur  est  en 
jeu.  Ceux  qui  peu  vent  exposer  leurs  vies  pour  le  salut  de  la  patrie  sont  bien 
moins  å  piaindre  que  ceux  qui  ont  la  tåche  penible  d'essayer  de  la  sauver  par 
des  négociations  ou  des  conseils. 

On  commengoit  en  Norvége  å  la  fin  de  l'année  de  se  douter  que  ce 
royaume  fournirait  un  sacrifice  territorial  &  l'on  paroissoit  répugner  å  tout 
morcellement.  —  Ces  braves  gens  n'auront  du  moins  pas  å  déplorer  ce  malheur  lå. 

Les  Autrichiens  assurent  n'avoir  rien  regu  par  Bombelles  qui  soit  ni 
plus  favorable  ni  plus  fåcheux  pour  nous,  parconsequent  point  de  réponse  aux 
depeches  emportées  par  Foullon  qui  le  7.  fut  attendu  å  Kiel  d'un  moment  å 
l'autre,  ainsi  que  le  C*®  Schuvaloff  general  Russe  qui  ne  paroJt  point  destiné 
å  se  rendre  auprés  du  Roi,  comme  on  l'avoit  d'abord  annonce.  Les  Autrichiens 
sont  arrivés  å  Geneve  oix  ils  disent  avoir  été  bien  regus. 

Le  Roi  est  allé  faire  une  tournure  sur  la  cote  de  Jutlande  ou  dumoins 
sur  les  Isles  dans  le  Belt.     Je  vais  diner  avec  S.  M.  å  Son  retour. 

J'ai  rhonneur  d'étre  avec  une  considération  bien  respectueuse  etc. 

N.  Rosenkrantz. 

'  Findes  ikke  vedlagte. 


lAA  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.   1S14. 

69. 

II.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  Mr.  de  Bourke  å  Kiel. 

Middelfart  le  ii.  janvier  18 14. 

Hier  dans  la  joumée  le  B^  de  Foulon  nous  est  arrivé.  Il  étoit  porteur 
d'une  réponse  de  l'Empereur  par  laquelle  S.  M.  J.  témoigne  ses  regréts  de 
ne  point  pouvoir  donner  suite  å  son  intervention,  qu'Elle  avoit  offerte  du  sai 
de  ses  alliés. 

Tant  dans  cette  réponse  que  dans  la  depeche  du  P*  de  Mettemich 
adressée  a  M"  de  Bombelles  et  de  Lutzow  le  changement  surven u  par  l'occu- 
pation  du  Duché  de  Holstein  est  allegué  comme  le  motif  de  la  rétractation 
que  l'on  accompagne  cependant  de  protestations  d'amitié  et  d'intérét  pour  le 
Roi.  Dans  la  depeche  il  est  encore  essentiellement  appuyé  sur  le  contenu 
d'une  lettre  interceptée  du  Roi  adressée  au  P*^«  de  Hesse,  par  laquelle  le  F^ 
de  Metternich  prétend  que  le  secret  de  la  penible  position  dans  laquelle  se 
trouve  le  Dannemare  a  été  divulgué.  Je  fais  mention  de  ce  passage  de  la 
depeche  Autrichienne,  par  ce  que  Ton  Vous  parlera  sans  doute  de  cette  lettre 
å  laquelle  on  attribue  un  poids  plus  décisif  dans  la  maniére  d'envisager  les 
intéréts  du  Dannemare  qu'elle  ne  merite.  Il  est  en  outre  annonce  par  le  P=* 
de  Metternich  que  l'Empereur  se  verroit  avec  peine,  si  la  guerre  continue  entre 
le  Dannemare  et  la  Suéde,  force  d'interrompre  les  rapports  diplomatiques  avec 
notre  Cour,  par  ce  que  S.  M.  J.  en  devra  le  sacrifice  å  son  union  intime  avec 
ses  alliés  que  ses  intéréts  le  plus  sacrés  Lui  commandent  de  maintenir.  J'ai 
cru  devoir  en  peu  de  mots  Vous  mettre  au  fait  de  ce  resultat  de  la  négociation 
avec  le  cabinet  de  Vienne.  Je  crois  pouvoir  Vous  assurer,  que  Vous  trouverés 
le  G^  Vincent  disposé  å  Vous  donner  des  conseils ;  mais  c'est  aussi  lå  tout  ce 
å  quoi  Vous  pourrés  Vous  attendre. 

Vous  trouverés  aussi  probablement  Mr.  Thornton  assés  bien  disposé.  Il 
est  cependant  douteux  que  la  présence  de  la  personne  du  P«  en  HoUande  soit 
aussi  vivement  desirée  que  par  le  passé. 


70. 
12.  Januar  1814      Baron  Wetterstedt  til  Bourke. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Quartier  General  de  Kiel  le  12.  Janv.   18 14. 
Monsieur  1 

J'avais  mis  sous  les  yeux  de  S.  A.  R.  Monseigneur  le  Prince  Royal  la 
lettre  que  Vous  m'avez  adressée,  Monsieur,  en  date  d'hier,  et  oii  Vous  m'attri- 


t*olit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14.  iac 

buez,  par  les  propositions  que  je  Vous  avais  faites,  d'arréter  la  négociation. 
S.  A.  R.  me  permet  alors  de  ceder  sur  le  point  de  l'évacuation  des  pays  et 
piaces  occupés,  le  seul,  que  Vous  me  declaratez  étre  au  dessus  de  Vos  pouvoirs 
et  de  Vos  instructions.  J'ai  ce  soir,  par  ordre  du  Prince  Royal,  fait  un  pas 
de  plus,  en  Vous  annongant  que  S.  A.  R.  ferait  évacuer  Gliickstadt,  lorsque 
la  ratification  du  Roi  Votre  Maitre  au  traité  de  paix  serait  échangée  contre 
une  proyisoire  du  Prince  Royal,  en  attendant  celle  du  Roi.  Vous  méme,  Mon- 
sieur, m'aviez  fait  cette  proposition,  et  S.  A.  R.  l'a  agrée. 

Or  aprés  toutes  ces  facilités,  ce  n'est  plus  moi,  Monsieur,  qui  retarde 
les  négociations,  puisque  je  devais  croire  toutes  les  difficultés  applanies.  S. 
A.  R.  a  done  du  étre  justement  étonnée  de  l'avis  que  je  viens  de  Lui  donner, 
que  Vous  ne  Vous  croyez  pas  en  etat  de  signer  le  traité  avant  de  le  trans- 
mettre  å  Votre  Auguste  Souverain,  et  regevoir  Ses  ordres  a  eet  égard.  Le 
Prince  Royal  ne  peut  point  perdre  ici  un  terns  précieux  pour  la  cause  géné- 
rale.  La  lettre  que  Mr.  de  Rosenkrantz  m'a  adressée  en  date  du  7.  dernier, 
faisait  espérer  une  prompte  conclusion  de  la  paix  sur  des  bases  formellement 
énoncées.  Ce  fut  par  suite  de  cette  lettre,  et  des  assurances  qu'EUe  contient, 
que  les  hostilités  ont  été  suspendues  sur  tous  les  points;  deux  armistices, 
infructueux  quant  å  leurs  resultats,  avaient  précédé  cette  mesure.  S.  A.  R. 
doit  ainsi  désirer  savoir  å  quoi  S'en  tenir,  afin  de  pouvoir  prendre  Ses  mesures 
en  conséquence,  et  Elle  m'ordonne  de  Vous  demander  une  réponse  par  écrit, 
si  Vous  pouvez  signer  le  projet  de  traité  que  je  Vous  ai  remis.  Ce  projet 
est  calqué  sur  la  lettre  de  Mr.  de  Rosenkrantz,  dont  j'ai  Thonneur  de  Vous 
envoyer  une  copie.  Je  Vous  observe,  Monsieur,  que  depuis  le  commen cement 
du  premier  armistice  il  y  a  un  mois  perdu,  et  qu'il  n'y  a  que  TEmpereur 
Napoleon  qui  en  profite.  Les  habitans  du  Schlesvig  et  du  Holstein  souffrent 
tous  les  jours  de  ces  délais,  et  le  Prince  Royal,  ne  désirant  que  de  tout  ter- 
miner, a  Sa  conscience  tranquille  å  leur  égard.  Ces  peuples  n'auront  aucun 
reproche  å  Lui  faire. 

Quant  au  Million  de  Riksdaler  de  Banque  de  Suéde,  j' avais  rendu 
compte  au  Prince  Royal  que  Vous  n'en  aviez  pas  parlé.  Son  Altesse  Royale, 
S'étant  entretenue  avec  M«"  Thornton  sur  les  intéréts  du  Dannemare,  a  déclarée 
qu'EUe  était  cependant  préte  å  offrir  cette  somme,  comme  une  nouvelle  indem- 
nité  de  la  cession  de  la  Norvége,  et  le  Prince  Royal  me  charge.  Monsieur,  de 
Vous  renouveller  eet  ofTre.  On  ne  Lui  reprochera  jamais  Toubli  de  Ses 
promesses. 

J'ai   l'honneur  d'étre  avec  la  considération  la  plus  distinguée  etc. 

le  B°  de  Wetterstedt^ 


^  Kun  Underskriften  egenhændig. 
Danske  Magarin.    5.  R.  IV.  ig 


\a(^  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1^14. 

71- 
14.  Januar  18 14.     Bourke  til  Rosenkrantz^ 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

Kiel  ce  14.  Janvier  18 14. 
Monsieur. 

J'ai  rempli  Timportante  mais  penible  tache  qu'il  a  plu  å  Sa  Majesté  de 
m'imposer  et  j'espére  qu'EUe  daignera  se  convaincre,  que  j'ai  obtenu  tout  ce 
qu'il  était  possible  d'obtenir  dans  la  situation  oil  nous  sommes.  J'ai  rempli 
apeuprés  tous  ses  ordres  et  mieux  que  je  n'osais  m'en  flatter,  attendu  les 
difficultés  que  j'éprouvais  å  chaque  pas  et  la  nécessité  d'en  venir  promtement 
å  une  conclusion  åfin  de  délivrer  au  plutot  ses  provinces  de  tous  les  fléaux 
qui  les  écrasent.  Enfin  j'ai  signe  aujourd'hui  la  paix  avec  la  Suéde  et  1' Angle- 
terre sur  les  bases  que  le  Roi  s'est  vu  dans  le  cas  de  proposer  et  je  serai 
l'homme  le  plus  malheureux  si,  dans  les  details  qui  ont  dependu  de  moi,  Sa 
Majesté  ne  trouve  pas  la  preuve  d'un  zéle  ardent  pour  Son  service  et  Ses 
intéréts.  Le  Prince  Royal  a  tenu  avec  opiniåtreté  å  plusieurs  points  que  j'ai 
contesté  de  méme  et  avec  succes.  Il  n*a  absolument  pas  voulu  se  soumettre 
aux  droits  du  Sond;  il  a  insisté  sur  la  conservation  de  Fredericsort  et  surtout 
de  Gluckstadt  jusqu'å  la  prise  de  possession  de  laNorvége;  et  il  a  voulu  pro- 
longer son  séjour  en  Holstein.  La  repartition  des  dettes  de  l'état  a  rencontré 
de  grandes  difficultés  et  fort  peu  d'articles  en  ont  été  exempts.  Chaque  pro- 
position que  je  faisais,  chaque  petit  changement  dans  la  rédaction  a  été  rap- 
porté  å  Son  Altesse  Royale  et  discuté;  tandisque  seul  et  presse  je  devais 
decider  sur  tout  ce  qui  m' était  propose  et  me  débattre  pour  le  choix  des 
expressions  et  méme  des  mots.  Mais  j'ai  la  satisfaction  de  voir  que  j'ai 
emporté  absolument  tout  et  méme  plus  que  je  n'étais  chargé  d'exiger  de  la 
Suéde.  Quant  au  traité  avec  1' Angleterre,  il  m'a  été  impossible  de  tout 
obtenir  et  il  a  fallu  me  contenter  de  ce  que  j'ai  pu  avoir.  Mr.  Thoaiton  m'a 
déclaré  de  la  maniére  la  plus  péremtoire,  qu'il  ne  pouvait  pas  méme  entrer 
en  discussion  sur  la  restitution  de  notre  flotte  et  que,  si  je  voulais  en  parler, 
il  ne  pouvait  plus  proceder  dans  la  négociation.  L'Angleterre,  m'a-t-il  dit, 
ne  saurait  rendre  un  seul  vaisseau,  ni  donner  aucun  dédommagement,  sans 
avouer  qu'elle  s'est  emparée  injustement  de  la  flotte.  Quant  å  la  garantie  des 
etats  de  Sa  Majesté,  teis  qu'ils  seront  å  la  paix  générale,  il  m'a  declaré  que 
ce  serait  contre  un  principe  adopté  actuellement  en  Angleterre  de  ne  donner 
aucune  garantie  avant  la  paix  générale,  qu'elle  le  fera  peut-étre  alors,  qu'elle 
l'avait  refusée  å  la  Suéde  et  å  d'autres  etats,  qu'il  n'avait  pas  enfin  le  pou- 
voir  de  le  faire.  11  a  aussi  positivement  insisté  sur  le  rocher  de  Heligolande, 
dont  l'Angleterre  était   déterminée  å  ne  jamais  se  désaisir.     Mr.  Thornton  a 


^  Et  ^''udstykke  af  denne  Depeche  er  aftrykt  i  Christiania  Videnskabs  Selskabs  Forhand- 
linger for  1886.  Nr.   13,  S.  49 — 50. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   18 14. 


147 


consenti    å   nous   rendre   nos  colonies   purement  et  simplement  dans   l'état  ou 

elles  sont,  sans  vouloir  prendre  aucun  autre  engagement  quelconque.    Me  rap- 

pellant  que  par  la  convention  faite  en   1801  pour  la  restitution  de  ces  colonies 

il  était  rentré  considérablement  d'argent  dans  les  caisses  du  Roi,  j'ai  cru  bien 

faire  que   d'insérer   dans   le   traité,    que   Ton    suivait  dans  cette  restitution  les 

métnes  régles  et  principes  qui  furent  adoptés  alors.     Je  n'ai  pas  voulu  donner 

trop  d'extension  å  eet  article  pour  ne  pas  reveiller  son  attention.     Il  m'a  dit, 

que  ses   instructions   ne   lui   permettaient   pas  d'omettre   1' article  sur  la  traite 

des  Negres.     Je   m*y   suis  oppose  quoique  je  connaisse  les  sentimens  liberaux 

du  Roi   å   eet  égard  et  qu'Jl   fut   méme  le  premier   å   en   donner  l'exemple  å 

l'Europe.     Cependant   comme  Mr.  Thomton    assurait   ne   pas   pouvoir  signer 

sans  eet  article,  j'ai  acquiescé,   en   reservant  au  Roi  la  faculté  de   refuser  Sa 

ratification  å  eet  article,    si  Sa  Majesté  le  juge  å  propos.     Les   subsides  sont 

dans  la   méme   proposition   que   ceux   accordés  å  la  Suéde.     Il  m'a  protesté 

solemnellement,    que    toutes    les   stipulations   de   ce   traité   étaient   les   seules 

qu'il  pouvait  ofTrir  et  qu'il   était   certain,     que  son  gouvernement   n'en   ferait 

jamais  de    plus   favorables,    que    si,    en    ne    les   acceptant   pas,    je    le    forgais 

å  demander  de  nouvelles  instructions,    il   rétracterait  des   å  present  les  offres 

faites,    et  que  je    pouvais    compter   qu'en    ce    cas    on    ne    nous    rendrait   plus 

nos    colonies.      Que    pouvais -je    faire    dans    une    situation    aussi    critique    et 

penible?     Il   m'a   parii  que  je  n'aurais  pas  repondu  å  la  confiance  que  le  Roi 

a  daigné   reposer  en   moi,    si  par  une   inutile   obstination   je  faisais  durer  les 

malheurs  qui  pésent  sur  Son  royaume,  et  si  je  risquais  de  rendre  pi  re  la  per- 

spective   pour  l'avenir.     La  paix,    quoique   obtenue   å  des  conditions  cruelles, 

peut   nous  remettre   encore  dans  une  situation  prospére.     Elle  nous  est  indis- 

pensable,  comme  Notre  auguste  Maitre  l'a  bien  senti,  et  je  suis  persuadé,  que 

si  nous  tardions  d'avantage  å  la  faire,  nous  aurions  eu  de  la  peine  å  Tobtenir 

å  aucune  condition.  —  Par  un  article  secret  le  Comté  de  Laurvig  est  conservé 

au  Roi   et  puisque  la  Suéde  a  disposé  d'une  grande  portion  des  domaines  en 

Poméranie,    il   y  a   une   reciprocité   établie.   —  Par  un   autre   article  secret   le 

Prince  Ro)^l  donne  un  million  de  Rixdaler  de  Banque  de  Suéde  pour  la  mise 

en  activité   du   corps  qui  doit  étre  réuni  å  l'armée  du  Nord  qu'il  commande. 

On  a  cherché  toutes   les  tournures  possibles  dans  eet  article,    pour  faire  envi- 

sager  cette  somme  comme  une  partie  de  l'indemnité  pour  la  Norvége,  mais  je 

n'ai  pas  voulu  en  entendre  parler.    Afin  d'avoir  Gluckstadt  immédiatement,  j'ai 

fait  insérer,    aprés  des  difficultés  immenses,    Tarticle  sur  l'échange  des  ratifica- 

tions   du    Roi    contre   les   ratifications   provisoires   du   Prince  Royal;    mais    il 

dépend    du  Roi    d'en    profiter   ou   non.     Il   me  semble  que  le  plutot  que  l'on 

accepte    cette   place  et  celle  de  Fredericsort,    le  mieux  pour  ne  pas  laisser  le 

tems  de  les  dégarnir  tout-å-fait.    Il  est  instant  aussi  de  nommer  sans  délai  des 

commissaires  tres  intelligens  pour  les  differens  objets  dont  il  est  question  dans 

la  suite. 

Mr.  Thornton  m'ayant  propose  d'insérer  dans  le  traité,    que  les  com- 
missioos   données   å   nos  corsaires  contre  les  alliés  de  la  Grande  Bretagne  et 

19* 


148  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1 8 14. 

de  la  Suéde  soyent  rétirées,  j'ai  profité  avec  empressement  de  cette  ouverture 
pour  donner  au  Roi  un  garant  de  plus  du  rétablissement  de  la  paix  avec  la 
Russie  et  la  Prusse,  telle  qu'elle  existait  avant  la  rupture,  et  je  me  suis  prété 
en  consequence  avec  plaisir  å  stipuler  pour  une  cessation  d'hostilités.  Dans 
la  saison  actuelle  ce  n'est  guéres  qu'une  forme,  mais  elle  contribue  å  nous 
rassurer  et  donner  en  méme  terns  une  preuve  de  la  maniére  noble  d'agir  de 
Sa  Majesté.  Je  sais  d'ailleurs  que  les  généraux  Suchteln  et  Krusemarck  ont 
écrit  au  grand  quartier  general  pour  des  pleinpouvoirs  pour  signer  la  paix 
avec  nous,  et  comme  ils  peuvent  les  recevoir  ici  ou  de  l'autre  coté  de  l'Elbe 
dans  12  ou  15  jours,  il  serait  peut-étre  å  propos  que  Sa  Majesté  me  chargåt 
OU  quelque  autre  de  Ses  pleinpouvoirs  pour  signer  avec  eux.  — 

Mr.  de  Krabbe  aura  l'honneur  d'apporter  å  Votre  Excellence  le  traité 
avec  la  Grande  Bretagne  et  celui  avec  la  Suéde,  ainsi  que  les  trois  articles 
séparés.  On  a  pensé  au  premier  article  trop  tard  pour  l'insérer  dans  le 
corps  du  traité.  Il  m'a  paru  qu'il  convenait  de  rendre  les  deux  derniers 
secrets:  car  quoique  le  Roi  ait  raison  de  recevoir  le  million,  je  ne  savais  pas, 
si  Sa  Majesté  verrait  avec  plaisir  un  article  patent  sur  eet  objet.  On  a  cherché 
tous  les  moyens  possibles  pour  établir  un  rapport  entre  ce  subside  pour  la 
mise  en  activité  des  troupes  et  la  cession  de  la  Norvége.  Aprés  m'étre  oppose 
å  plusieurs  rédactions  et  changemens,  chacun  par  ordre  du  Prince,  j'ai  enfin 
obtenu  de  mettre  la  chose  dans  son  veritable  point  de  viie.  Quant  au  Comté 
de  Laurvig,  rien  n'est  plus  juste  que  de  le  garder,  puisqu'on  a  aliéné  un  tiers 
des  domaines  de  la  Poméranie,  mais  en  méme  tems  il  me  semblait  inconve- 
nant  de  faire  paraitre  le  Roi  dans  un  traité  public  comme  simple  propriétaire 
en  Norvége.  —  —  —   —  —   — — 

Je  suis  etc. 

Edmund  Bourke^ 

72. 
14.  Januar  1814.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.     Uden  Underskrift,  ikke  egenhændig.) 

Kiel  ce  14.  Janvier  18 14. 
Mon  cher  ami. 

Je  n'en  peux  plus.    Depuis  mon  arrivée  ici  le  10  au  soir  je  n'ai  pas  eu 

un   instant   de   repos   de   corps   ni   d  esprit.     J'ai  fait  de  mon  mieux  et  j'ai  la 

satisfaction   de   penser   que  j'ai   fait   tout  le  possible.     Si  le  Roi  désapprouve 

ma  conduite,  j'en    mourrai  de  désespoir.     S'il  pense  aux  bases  sur  les  quelles 

j'ai  du  traiter,  å  notre  situation  générale,  å  celle  de  Rendsbourg,  å  tout  ce  que 

l'on  souffre  chaque  jour  de  retard  dans  le  pays  occupé,  å  la  posture  des  alliés, 

au  sort  final  qui  nous  attendait  tous,  å  la  presse  avec  laquelle  j'ai  du  travailler, 

å  mon  isolement,  je  crois  qu'il  verra  que  tout  ce  qu'il  pouvait  attendre  å  été 

obtenu.  — 


'  Kun  Underskriften  egenhændig. 


Polit.   Forhandlinpcr  i  Decbr.   1813  og;  Jan.   18 14. 


149 


Je  ne  peux  pas  Vous  di  re  å  quel  point  on  a  été  soupgonneux  sur  la 
Norv^e.  On  disait  hautement  et  dans  les  rues  qu'il  y  avaitj  une  arriére  pensée 
å  eet  égard :  que  le  Prince  Chrétien  était  d'accord  de  se  faire  Roi  et  c'est  pour 
cela  que  le  P.  R.  a  voulu  å  toute  force  garder  Gluckstadt  &  Fredericsort  et 
prolonger  son  séjour  en  Holstein.  Il  y  a  eu  de  grandes  discussions  lå  dessus 
au  conseil  du  Prince  en  présence  de  tous  les  Ministres  étrangers.  On  s'y  est 
enfin  réuni  å  l'opinion  que  toutes  les  apparences  indiquaient  une  grande  fran- 
chise  de  la  part  du  Roi  et  que  les  principes  de  loyauté  qui  l'ont  de  tout  terns 
distingué  en  étaient  le  garant:  que  d'ailleurs  le  Prince  Chrétien  ne  risquérait 
surement  pas  de  compromettre  ses  droits  éventuels  å  la  Couronne  de  Danne- 
mare et  de  se  rendre  doublement  rebelle:  que  les  intéréts  reels  du  Roi,  ceux 
de  la  Norvége,  tout  chance  d'un  avenir  tranquille  et  prospére  pour  le  Danne- 
mare étaient  des  motifs  suffisans  pour  détourner  Sa  Mj**  de  toute  idée  de 
fomenter  des  inquiétudes  en  Norvége,  quand  ménie  on  aurait  cherché  å  les  lui 
inspirer.  Qu'il  arrive  ce  qu'il  voudra;  je  suis  certain  que  Notre  bon  &  ado- 
rable  Maitre  ne  consentira  jamais  å  compromettre  Son  auguste  nom.  Nous 
pouvons  étre  malheureiix,  mais  restons  sans  tåche  et  que  notre  honneur  soit 
pur  jusqu'å  la  fin.  Je  suis  si  pénétré  de  ces  sentimens  que  j'ai  dit  tout  ce 
que  j'ai  pu  pour  rassurer.  Je  frémis  pour  i 'avenir  qui  attend  le  pauvre  Danne- 
mare si  nous  nous  écartons  de  ces  principes.  Nous  de  vons  tout  attendre  du 
terns  et  des  chances  heureuses  qui  peuvent  tourner.  Vous  pouvés  imaginer 
avec  quelle  mortelle  impatience  j'attends  de  Vos  nouvelies  et  surtout  ces 
quatre  mots:  le  Roi  est  content.  Tout  le  bonheur  de  ma  vie  en  depend. 
Je  n'ai  pas  pu  Vous  écrire  depuis  que  je  suis  ici,  parceque  chaque  quart 
d'heure,  chaque  minute  était  pris  et  jusqu'å  hier  soir  rien  n 'était  décidé. 
A  quoi  bon  Vous  racconter  toutes  mes  altercations  qui  se  succédaient  plus 
vite  que  je  ne  les  aurai  pii  décrire.  J'aurais  de  la  peine  å  écrire  dans  15 
jours  rhistoire  de  ces  trois  jours.  Je  n'ai  pas  eu  le  tems  de  manger,  ni  de 
dormir.   —  Adieu.  — 


73. 
15.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Schimmelmann. 

(U.  A.     Pakken  med  Schimmelmannske  Papirer.) 

å  Middelfart  ce  15.  Janvier  18 14. 
Monsieur ! 

Je  regois  å  la  fin  les  deux  lettres  que  Votre  Excellence  m'a  fait  Thon- 
neur  de  m'adresser  le   12.  et  le  13.  en  réponse  des  miennes. 

Pouvant  me  figurer  l'anxieté  avec  laquelle  Votre  Excellence  et  nos 
coUégues  comme  tout  le  public  désirent  d'étre  instruits  du  resultat  des  négo- 
ciations  entamées  avec  la  Suéde  et  avec  l'Angleterre,  je  crois  de  mon  devoir 
dlnformer  Votre  Excellence,  que  nous  n'éprouvons  pas  moins  ici  le  sentiment 


/ 


I  JO  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.    1814. 

que  Vous  domine  å  Copenhague.  —  Nous  restons  sans  nouvelles  de  M*"  de 
Bourke,  de  qui  il  n'est  pas  méme  encore  ce  matin  arrivé  un  premier  rapport. 
Je  ne  sais  å  quoi  attribuer  son  silence.  Ce  soit  certainement  pas  a  lui  qu'il 
tient  qu'il  ne  l'ait  rompu. 

Si  nous  n'avions  å  faire  au  Prince  qui  sait  se  prévaloir  des  avantages 
qu'il  a  sur  nous,  qui  nous  trouvons  hors  de  la  société  politique  Européenne, 
j'aimerois  å  attribuer  le  défaut  de  rapports  de  la  part  de  M*"  de  Bourke  å  la 
célérité  qui  auroit  été  donnée  aux  négociations  dont  il  s'attendroit  å  avoir 
incessament  le  promt  et  définitif  resultat  å  transmettre.  Mais  cette  consi dera- 
tion n'est  pas  faite  pour  écarter  entiérement  toute  inquiétude. 

Si  Ton  met  devant  le  public  å  quoi  montent  les  dépenses  qui  ont  été 
faites  par  le  Dannemare  pour  empécher  les  Norvégiens  de  mourir  de  faim,  et 
combien  peu  il  a  été  remboursé,  —  il  jugeroit  des  efforts  qui  ont  été  faits  pour 
sauver  ce  royaume.  Il  ne  sera  pas  moins  facile  de  prouver,  que  les  provinces 
Danoises  sont  hors  d'état  surtout  depuis  l'occupation  des  Duchés  par  l'ennemi 
de  fournir  å  la  Norvége  les  subsistances  d'ici  å  la  récolte  prochaine,  comme 
la  Norvége  sans  commerce  est  hors  d'état  de  rembourser  ce  qu'elle  å  regu. 
Si  l'on  trouve  que  la  Monarchie  réduite  aux  Isles  peut  exister  au  de  lå  du 
primtems  prochain  et  fournir  aux  besoins  de  la  Norvége,  avec  qui  toute  com- 
munication  sera  ou  est  déja  interrompue  par  les  rigueurs  de  1' hiver,  il  seroit 
sans  doute  facile  de  prouver,  que  la  résistance  å  toute  extremité  seroit  pré- 
ferable. 

Pour  avoir  une  opinion  il  faut  considérer  l'état  actuel  dans  lequel  nous 
nous  trouvons  et  ne  point  porter  les  regards  en  arriére  sur  les  causes  qui 
nous  ont  mis  en  etat  de  guerre  avec  la  moitié  de  l'Europe,  qui  nous  environne, 
et  coupés  du  seul  allié,  auquel  le  Roi  s'étoit  attaché.  —  Il  faut  considérer 
qu'un  etat,  qui  en  pleine  paix  et  en  possession  d'énormes  et  extraordinaires 
avantages  de  commerce  et  de  navigation,  qui  faisoient  la  base  de  sa  pros- 
perité,  n'avoit  point  pu  porter  ses  recettes  au  niveau  de  ses  dépenses  et  qui 
aprés  de  sept  ans  les  a  tous  perdus,  n'a  plus  les  moyens  de  faire  résistance, 
quand  il  se  trouve  réduit  au  tiers  et  au  quart  de  sa  surface.  —  On  peut  vou- 
loir  sa  dissolution  entiére;  on  peut  méme,  å  bien  des  égards,  la  trouver  pré- 
ferable  pour  telle  ou  telle  province  et  pour  quelques  individus,  mais  le  Souve- 
rain  et  l'ensemble  tendent  å  la  prolongation  de  l'existence,  qui  est  le  but  de 
l'union,  sous  un  méme  gouvernement.  Ce  n'est  pas  le  déplorable  etat  dans 
lequel  la  monarchie  se  trouve  aujourd'hui  qui  la  menace  de  la  chute,  mais 
les  septs  ans  de  guerre  qui  ont  précedé.  —  Il  peut  étre  mis  en  question,  si 
la  résistance  a  été  trop  prolonge;  mais  il  est  hors  de  doute,  qu'elle  ne  peut 
plus  avoir  lieu,  sans  que  l'état  soit  englouti  et  disporoissse  pour  toujours. 

J'ai  l'honneur  etc. 

N.  Rosenkrantz. 


t^olit.  Forhandlinger  i  l^ecbr.   1813  og  Jan.   1^14. 


151 


74- 
16.  Januar  1814.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Boorkes  Mission.) 

å  Kiel  ce  i6.  Janv'  1814. 

Monsieur, 

Je  suppose  que  M"^  de  Grabbe  est  arrivé  å  Theure  qu'il  est  auprés  de 
Votre  Excellence  avec  les  deux  traités  de  paix.  Le  Prince  Royal  a  donné  un 
grand  diner  hier  et  m'a  feit  l'honneur  de  m'y  inviter  ainsi  que  plusieurs  de 
mes  compatriotes.  S.  A.  R.  m'a  placé  å  sa  gauche  et  le  Ministre  Britannique 
å  sa  droite.  Aprés  le  diner  il  a  porte  la  santé  du  Roi  et  s' est  leve  ainsique 
tous  les  convives  pour  la  boire.  J'ai  demandé  å  M'  de  Wetterstedt  qui  n'étoit 
pas  éloigné  de  moi,  si  je  pouvois  porter  la  santé  du  Roi  de  Suéde.  Il  m'a 
répondu  qu'il  croyoit  que,  me  trouvant  å  la  table  du  Prince  Royal,  il  seroit 
inconvenant  de  porter  une  santé  sans  une  invitation  de  sa  part.  En  effet  sur 
son  invitation  M*"  Thomton  a  porte  la  santé  de  tous  les  Souverains  Alliés,  et 
on  s'est  leve  immédiatement  de  table. 

Avant  le  diner  S.  A.  R.  m'a  fait  entrer  avec  M'  de  Wetterstedt  dans 
900  cabinet,  ou  se  trouvoit  le  G^  Tawast,  et  en  leur  présence  il  m'a  donné 
les  plus  fortes  assurances  de  son  amitié  pour  le  Roi.  cL'affaire  de  la  Norvége, 
m'a-t-il  dit,  nous  a  di  vises:  la  reunion  de  ce  pays  å  la  Suéde  étoit  nécessaire; 
mais  å  present  que  le  Roj  y  a  consenti  il  trouvera  en  moi  l'ami  le  plus  zélé, 
et  je  Vous  jure.  Monsieur,  que  je  ferai  tout  au  monde  pour  lui  obtenir  des 
dédommagemens  convenables.  Il  n'y  aura  désormais  aucun  sujet  de  querelle 
entre  nous  et  nous  devons  étre  les  meilleurs  amis. »  Aprés  plusieurs  protestations 
de  ce  genre  il  m'a  dit,  qu'il  avoit  déja  expédié  tous  les  ordres  pour  l'évacuation 
du  Schleswig  et  pour  le  rétablissement  des  relations  d'amitié  sur  tous  les  points. 
Je  crois,  et  V.  E.  sans  doute  le  sentira,  qu'il  est  important  de  faire  l'échange 
des  ratifications  provisoires  ici  au  plustot  et  avant  que  le  Prince  parte.  Il  est 
en  méme  temps  instant  de  nommer  immédiatement  tous  les  commissaires  dont 
il  est  question  dans  le  traité;  et  comme  ils  auront  afTaire  å  des  gens  tres 
déliés  et  tres  adroits,  on  ne  sauroit  faire  trop  d'attention  au  choix.  Si  nos 
commissaires  ne  sont  pas  tres  intelligens,  tres  fermes  pour  le  fonds  et  un  peu 
souples  dans  les  formes,  nous  en  serons  dupes. 

J'ai  écrit  hier  å  Monseigneur  le  Prince  de  Hesse  å  Rendsbourg  pour 
linformer  de  la  signature  de  la  paix.  Les  habitans  des  Duchés  regardent 
eet  événement  comme  leur  salut.  Si  la  guerre  avoit  dure  encore  tres  peu  de 
temps,  ils  auroient  été  tous  écrasés.  Chaque  jour  de  délai  entrainoit  des  mal- 
heurs  incalculables.  Il  n'y  a  méme  qu'une  seule  voix  sur  la  nécessité  de  la 
paix  pour  tout  le  royaume. 


Edmund  Bourke. 


1 


IC2  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.   1813  og  Jan.   1S14. 

Tres  humble  Apostille. 

On  est  dans  rintention  ici  de  presenter  immédiatement  une  tres  grande 

force  devant  Hambourg   et   on   est   convaincu   que   cette   place  se  rendra  par 

capitulation.     Si  cela   n'arrive   pas,    on    livrera   l'assaut.      Dans   les  deux   cas 

Altona   ne  souffrira  pas  beaucoup.      On   veut   en    finir   le   plus    promptement 

possible  et  on  n'a  pas  l'attirail  nécessaire  pour  faire  un  siége. 

E.  B. 


75. 
16.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bourkes  Mission.) 

å  Middelfart  ce  16.  Janvier  1814. 

Vous  ne  m'avés  demandé  que  trois  mots,  mon  chér  amil  Je  pour- 
rais  Vous  adresser  toute  une  harangue,  pour  Vous  exprimer  que  le  Roi  est 
intimement  convaincu,  que  Vous  aves  fait  aussi  bien  que  possible.  S.  M.  admire 
que  Vous  ayés  eu  les  forces  d'achéver  cette  enorme  besogne.  Je  Vous  avoue 
que  j'en  suis  plus  qu'étonné.  Je  souhaite  que  Vous  trouvies  moyen  de  Vous 
reposer  &  que  Votre  santé  ne  souffre  point  des  efforts  que  Vous  aves  fait. 

J'ose  å  peu  pres  Vous  garantir  le  poste  de  Londres.  Le  Roi  est  tres 
satisfait  de  Vous.  Ne  pourriés  Vous  pas  faire  que  le  Ministre  ou  Ministére 
Angl.  temoignat  que  celui  qui  a  traité  serait  fait  pour  entretenir? 

J'ai  encore  å  ajouter,  que  Vous  pouvés  absolument  étre  sans  inquiétude 
a  l'égard  d'un  certain  point  dont  Vous  aves  fait  mention  dans  Votre  lettre 
partic.  —  De  propre  mouvement  le  propriétaire  en  question  m'a  dit  qu'il  ne 
pense  plus  dutout  å  rentrer  en  possession  de  la  terre  vendué.  —  Il  ne  sera 
done  pas  deboursé  un  sol  pour  eet  objet.  Vous  pouvés  y  compter.  —  Nous 
sommes  tous  deux  honétes  &  loyaux  &  devons  nous  réjouir  que  d'autres  le 
sont  aussi.  — 

Je  vais  écrire  k  mon  frére.  —  Arrangés  cette  affaire  du  passage  des  courr« 
respectifs,  afin  que  je  puisse  lui  écrire  par  cette  voye.  Il  est  sage,  ses  avis  ont 
du  poids,  Je  l'ai  déjå  préparé  —  mais  les  lettres  n'arrivent  que  difficilement 
par  la  voye  de  mer. 

Voici  deux  lettres  de  Madame.  —  Nous  aurons  beaucoup  de  besogne 
ici.  —  J'employe  le  pauvre  Krabbe.  Dans  une  couple  de  jour  j'espére  que 
nous  pourrons  étre  prets  å  partir  pour  Coph. 

.  Nous  n'avons  ici  ni  parchemin,    ni  ce  qu'il  faut  pour  le  g**  Sceau   R^, 
mais  nous  nous  tirerons  d'affaire  comme  nous  pourrons.  — 

Tout  å  Vous 

N.  Rosenkrantz. 


Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 


153 


76. 

16.  Januar  1814.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  yedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Det  vil  blive  fornødent  ved  Kammerherre  Bourke  at  afgiøre,  at  Lancierne 
og  Infanteristerne  faa  fri  Passage  under  dansk  Escorte  til  Hamborg,  samt  at 
disse  udvexles  imod  de  danske  Tropper  og  Officerer,  som  ere  i  Hamborg, 
men  det  maa  være  en  Mas  ikke  Mand  for  Mand.  Sker  dette  ikke,  vil  vi  blive 
forlegne  med  disse  Folk,  thi  igiennem  de  Allieredes  Linier  kan  man  ei  sende 
dem,  og  komme  de  ikke  til  Hamborg,  er  det  umuligt  at  faa  vore,  der  ere  i 
Hamborg,  tilbage. 

Hinsgau] 
den  16.  Januar  Frederik  R. 

1814. 


16.  Januar  1814.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Jeg  har  modtaget  et  Brev  fra  min  Svoger  i  Rendsbprg  og  fra  G.  Bau- 
dissiin;  ]t!g  ønskede  meget  at  vide,  om  Kammerjunker  Krabbe  har  medbragt 
dem.  Min  Svoger  skriver  mig(l),  at  han  sender  dette  med  Capitain  Steffensen, 
samt  at  han  havde  antaget  en  Vaabenhvile  til  den  16.,  og  naar  han  ei  erholdt 
nc^et  fra  mig,  saa  begynte  han  at  operere.  Har  Bourk  ikke  tilmeldet  ham  om 
Freden,  saa  maa  jeg  strax  sende  ham  en  Coureer. 

Hinsgaul 
den  16.  Januar  18 14.  Frederik  R. 


78. 

16.  Januar  18 14.     Frederik  VI  ti]  Rosenkrantz. 

(U.  A«     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Det  vilde  være  nødvendigt  for  mig  at  kiende,  hvorledes  Aftalen  er  bleven 
fer  den  værdige  General  Lalieman  og  for  de  Landes  og  franske  Soldater,  vi 
have.    Jeg  venter  strax  Svar  herpaa. 

Hinsgaul 
den  16.  Januar  18 14.  Frederik  R. 

Damke  Magasin.    5.  R.  IV.  20 


I  J4  Polit.  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14« 


17.  Januar  18 14.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  ▼edkommende  Norges  Afstaaelse.) 

I  Henseende  til  Lancieme  beder  jeg  Dem  strax  at  besørge,  at  det  der- 
med forholdes  saaledes,  som  j^  i  Gaar  har  bestemt  det.  Man  tager  Fæst- 
ninger»  og  Guamisoner  afmarchere  ofte  med  Vaaben  og  militaire  Honneurs. 
Rensborg  er  ikke  taget,  følgelig  j^  afvæbner  ikke  Lancieme.  Coureren  lader 
jeg  afgaae,  men  jeg  ønsker,  at  den  Svenske  oppebier  hans  Afreise;  han  skal 
melde  sig  hos  Dem. 

Hinsgaul 
den  17.  Januar  18 14.  Frederik  R. 


80. 
17.  Januar  1814.     Rosenkrantz  til  Schimmelmann. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  S.  E.  Mr.  le  O®  de  Schimmelmann  å  Copenhague. 

Middelfart  le  17.  jan  vier  18 14. 

Le  Roi  s'étant  reserve  de  donner  avis  hier  de  la  signature  de  la  paix 
avec  la  Suéde  et  TAngleterre,  je  n'ai  pu  avoir  l'honneur  d'en  informer  V.  E. 
plutot.  J'ai  engagé  S.  M.  å  défendre  Texpédition  d'estafettes  pour  Copen- 
hague. J'ignore  si  le  but  å  été  rempii  qui  étoit  de  prévenir  les  speculateurs 
d'induire  en  erreur. 

V.  E.  sentira  bien  que  le  sacrifice  le  plus  sensible  a  été  porte  å  la 
paix  dont  le  rétablissement  est  urgent  tant  å  cause  de  Tétat  extérieur  que  de 
Tintérieur.  Il  a  été  sauvé  ce  qui  a  été  possible  de  sauver  entre  autres  Tlsiande, 
la  Gronlande  et  les  iles  de  Ferroé.  ...  Il  sera  payé  une  somme  d'argent  pour 
mettre  les  lo/m  hommes  en  etat  de  marcher  .  .  . 


81. 
18.  Januar  1814.     Bourke  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Bonrkes  Mission.) 

å  Kiel  ce  18.  Janvier  18 14. 

Mr.  de  Zuchteln   m'a  parlé  de  la  garantie  de  la  constitution  du  Hol- 
stein  lors   de  la  cession,    mais   il   m'a  assuré  en  méme  tems  qu'il  n'en  avoit 


Polit.  Forhmndlioger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14. 


155 


pas  fait  mention  et  qu'il  n'en  diroit  rien,  de  sorte  que  sa  Cour  n'y  pensera 
peiitétre  pas.  Je  pense  pourtant  que  ce  pretendu  silence  de  sa  part  est  sujet 
å  caution.  II  a  ajouté  au  reste  que  s'il  y  avoit  aucune  discussion  sur  ce 
point  OU  sur  aucun  autre,  il  seroit  d'avis  de  les  reserver  pour  une  négociation 
iixture  et  de  signer  la  paix 


82. 
19   Januar  18 14.     Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse.) 

Jeg  ønsker  at  vide,   om  De  troer  at  blive  færdig  med  Ratificationerne, 

da  j^   gierne    ønskede   at   reise   i   Morgen;    inden   Kl.    i    maatte  jeg   have 

Deres  Svar. 

Hinsgauel 


den  19.  Januar  18 14. 
Til  Geheimestatsminister  Rosenkrantz. 


Frederik  R. 


83. 
19.  Januar  18 14.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.    Registratoren,) 


A  Mr.  de  Bourke  å  Kiel. 


Middelfart  le  19.  janvier  18 14. 


Quant  aux  choix  des  commissaires  pour  la  remise  de  la  Norvége  il  y  a, 
je  trouve,  un  embarras  essentiel:  Le  Roi  ne  peut  plus  commander  aux  Nor- 
végiens  d'exécuter  ses  ordres.  II  a  cependant  chargé  le  F*  Christian  de 
nemmer  les  commissaires  å  qui  il  sera  envoyé  tout  de  suite  un  pleinpouvoir 
du  Roi. 

Il  seroit  deplacé  d'envoyer  des  I>  en  Norvége  pour  exécuter  des  ordres 
de  S.  M.  Ils  auroient  trouvé  des  difficultés  incommensurables  å  s'acquitter  d'une 
commission  odieuse  aux  Norvégiens.  C'est  lå  l'inconvenient  qui  se  presente 
a  roccasion  de  la  cession  d'un  pais,  qui  n'a  point  été  conquis  par  le  Souverain 
qui  en  devient  le  maitre,  et  quand  celui  qui  le  céde  n'y  a  que  des  forces 
nationales  et  des  employés  pour  la  plupart  nés  dans  le  pais  qui  ne  sont  plus 
tenus  å  lui  obéir  aprés  qu'il  a  renonce  å  leur  soumission.  Je  me  flatte  cepen- 
dant que  les  gens  les  plus  sages  de  la  nation  prendront  lå  dessus  et  que 
Imtention  sincére  du  Roi  de  voir  cette  cession  penible  s'eifectuer  sans  trouble 
æra  remplie. 

ao* 


I  eg  Folit,  Forhandlinger  i  Decbr.  1813  og  Jan.  18 14« 

S.  M.  n'a  rien  omis  pour  atteindre  ce  but.  Je  ne  puis  cependant  pas 
me  défendre  d'éprouver  quelque  inquiétude  jusqu'å  ce  que  nous  aurons  les 
premieres  nouvelles  aprés  l'arrivée  de  l'officier  qui  a  été  envoyé  au  P^^  Christian. 


84. 
Frederik  VI  til  Rosenkrantz. 

(U.  A.     Pakken  vedkommende  Norges  Afstaaelse,  adateret) 

Jeg  sender  alt  underskrevet  tilbage.  Tractaterne,  som  skal  trykkes, 
følger  hermed  tilbage  og  maa  af  Departementet  for  de  udenlandske  Affairer 
besørges  trykket,  ligesom  Departementet  besørger  den  videre  Afsendelse. 

Frederik  R. 


85. 

20.  Januar  18 14.     Rosenkrantz  til  Bourke. 

(U.  A.     Registraturen.) 

A  Mr.  de  Bourke  å  Kiel. 

Middelfart  le  20.  janvier  18 14. 
.     ..•.•,..     ■■.*•.•.....     ■*••• 

Je  n'ai  pfi  prendre  les  ordres  du  Roi  å  l'égard  de  la  difiiculté  que  le 
general  Suchtelen  a  fait  mine  de  vouloir  susciter  en  annongant  que  son  Souve- 
rain  prétendroit  å  garantir  les  priviléges  du  Duché  de  Holstein;  mais  je  ne 
crois  rien  risquer  en  Vous  autorisant  k  déclarer  en  cas  de  besoin  qu'il  ne 
depend  pas  de  Vous  de  rien  stipuler  å  ce  sujet.  Il  paroitra,  sans  doute,  au 
Roi,  qu'il  suffit  d'avoir  cédé  un  Royaume  pour  avoir  acquis  le  droit  de  con- 
server  son  autorite  sur  les  sujets. 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fn  Corf   Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


»57 


J 


Breve  til  Statholder  Rigsgreve  Christian  Rantzau 

tfl  Breitenburg 

fra  Corfitz  Ulfeldt  og  Theodor  Lente. 

Meddelte  af  Louis  Bobé. 


Um  det  nøje  Venskabsforhold,  der  bestod  mellem  Corfitz  Ulfeldt  og  Christian 
Rantzau  lige  fra  Tyveaarsalderen  til  Rigshovmesterens  Fald,  har  hidtil  kun  lidet 
dier  intet  været  bekjendt.  Den  foreliggende  Samling  Breve  begynder  med  Aar  1637. 
Ulfeldt  havde  Aaret  før  holdt  Bryllup  med  Leonora  Christine  og  var  kort  Tid  efter 
bleven  udnævnt  til  Statholder  i  Kjøbenhavn.  Christian  Rantzau  var  den  Gang 
med  sine  33  Aar  ligeledes  kort  forinden  indtraadt  i  Ægtestanden  og  indtog  en 
Kammerjunkers  beskednere  Stilling.  Sandsynligvis  er  Venskabet  bleven  knyttet  i 
Tiden  1633 — 36,  da  begge  i  sidstnævnte  Charge  hørte  til  Kongens  nærmeste  Om- 
givelser. Den  opbevarede  Brevvexling,  for  største  Delen  vedrørende  Forretnings- 
sager, indeholder  de  varmeste  Venskabsforsikringer  og  tyder  paa  et  ret  fortroligt 
Forhold.  En  Standsning  indtræder  i  Korrespondancen  med  Aaret  165 1,  da  Ulfeldt 
forlod  Danmark.  Samme  Aar  i  April  afholdtes  paa  Rantzaus  Slot  Breitenburg 
ander  hans  Forsæde  en  Kommission  ^  bestaænde  af  ham  og  de  kgl.  Raader  Johan 
Helm  og  Jacob  Steinmann  for  at  drøfte  <de  forestaaende,  sælsomme  og  underlige 
Uroligheder',  der  stod  i  Forbindelse  med  Dinas  Proces.  Der  forhandledes  om 
Forstærkning  af  Besætningerne  i  Byerne  i  Hertugdømmerne  og  Foranstaltninger  til 
at  hindre  Ulfeldts  mulige  Flugt,  og  Grev  Valdemar  Christians  samt  Pentz's  For- 
hold drøftedes.  Allerede  den  Gang  synes  Rantzaus  Mistænksomhed  overfor  Ul- 
feldt at  være  bleven  vakt.  I  Sept.  1661  sendtes  han  af  Kongen  til  Bomholm  for 
at  forhandle  med  det  ulfeldtske  Ægtepar;  ved  sit  mangeaarige  Bekjendtskab  med 
begge  ansaas  han  for  særlig  skikket  til  at  kunne  paavirke  Fangerne  og  vinde  deres 
Tillid.  Saavidt  vides  optraadte  han  hensynsfuldt  mod  dem.  Overført  til  Kjøben- 
havn aflagde  Ulfeldt  Eden  i  Rantzaus  Nærværelse  og  opholdt  sig  i  dennes  Hus, 
indtil  Ægtefællerne  afrejste  til  deres  Forvisningssted  Ellensborg,  hvorfra  han  tilskrev 
Rantzau  flere  Breve  i  Anledning  af  Arvedelingen  efter  Svigermoderen*.  1663  af- 
holdt Rantzau  Forhør  over  Leonora  Christina  i  Fængslet',  og  denne  tillægger  ham, 
vistnok  med  Urette,  paa  flere  Steder  i  sil  c  Jammersmindet  et  fjendtligt  Sindelag 
overfor  hendes  Ægtefælle. 

Theodor  Lentes  Breve  slutte  sig  i  Tiden  til  de  af  mig  forhen  udgivne,  til 
Ditlev  Ahlefeldt  rettede  Breve,  til  hvilke  kan  henvises.  I  Lentes  Breve  ere  ved 
Udgivelsen  Over-  og  Underskriften  udeladte.  —  Originalerne  til  samtlige  her  af- 
trykte Breve  findes  i  Arkivet  paa  Breitenburg  og  ere  af  Ejeren  Hr.  Kammerherre 
Greve  Rantzau-Breitenburg  velvilligst  stillede  mig  til  Afbenyttelse  i  Rigsarkivet. 


'  Friderida,  Adelsvældens  sidste  Dage  145,  XXII.     Overrettens  Arkiv  3  b  (Rigsarkivet). 
*  Birket  Smith,  L.  C.  Ulfeldts  Historie  II,  92,  iii. 
'  Jammersmindet,  2.  Udg.  S.  28. 


Ij8  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


I. 

Breve  fra  Corfitz  Ulfeldt 
1637—62. 

I. 
Mon  tres  cher  frere. 

le  vous  ay  escrit  par  trois  fois  et  mesmes  auec  vostre  propre  seruiteur 
mais  n'ay  eu  aucune  responce.  Fay  opinion  que  vous  soyez  degousté  de  moy, 
veu  que  ie  n'ay  pas  enuoyé  vostre  rente  å  temps  deu,  ie  vous  en  demande 
pardon  d'auoir  manqué  å  ceste  fois,  ie  vous  prie  que  soyez  content  de  le  re- 
ceuoir  pour  deux  ans  en  une  fois,  uous  ni'obligerez  grandement,  et  si  n'estes 
content  ie  uous  payeray  rente  sur  rente  de  la  rente  escheuue;  ie  nous  auois 
escrit,  mon  tres  cher  frere,  d'une  chose  qui  uous  importoit  plus  qu'å  moy 
mais  n'ay  eu  aucune  responce,  ie  vous  coniure  de  ne  point  oblier  l'amitié  que 
m'auez  portee  pource  que  ie  suis  pouure  mais  ie  suis  riche  de  bonne  volunté 
pour  vous  cherir  et  honnorer,  et  encores  que  ne  me  veilliez(l)  aymer  ie  vous 
veux  aymer  et  aymeray  comme  å  celuy  å  qui  i'honore  et  å  qui  ie  soushaite 
ensemble  vostre  tres  chere  mignonne  mille  prosperitez  ce  que  madame  Leonora 
vous  soushaite  aussi. 

Vostre  tres  affectioné  valet 
Comifis  Ullfeldt. 

De  Kopenh.  le  7  de  juillet  1637. 

2. 

Mon  tres  cher  frere. 

J'ay  receu  vostre  lettre  datee  le  11  d'aust  et  vous  remercie  infiniement 
qu'il  vous  a  pleu  de  m' honorer  de  vostre  responce,  ie  vous  ay  escrit  auec 
vostre  propre  valet,  car  il  me  porta  des  lettres  de  vous  mesme  au  mois  d'octobre 
passé  et  alors  ie  vous  escriuis  de  ceste  affaire  que  ie  disois  vous  importer, 
TafTaire  est  telle  qu'il  y  auoit  alors  une  tres  belle  maison  a  vendre  en  Fyn  et 
personne  ne  le  pouuoit  auoir  pour  achet  si  non  moy,  et  veu  que  n'auois  pas 
les  moyens  ie  vous  en  ay  aduerti  que  si  en  eussiez  eu  enuie,  ie  l'eusse  achetté 
en  mon  nom  pour  vous,  car  ie  sgais  qu'elle  vous  plairoit  extremement,  c'est 
Egeskov^,  sans  ceste  fagon  un  autre  ne  l'aura  pas  facilement. 

Touchant  le  reste  que  m'escriuuez  de  la  debte  que  ie  vous  dois,  ie  vous 
en  rend  graces  infinies  de  vostre  tres  courtoise  responce  et  du  grand  plaisir 
que  me  faictes,  et  l'amitié  que  me  monstrez  est  tres  g^nde,  au  reste  il  me 


^  Egeskov  ejedes  den  Gang  af  Laurids  Ulfeldt,  der  ikke  stod  sig  godt  med  sin  Frænde  Cor- 
fitz (Danske  Herregaarde  II). 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


159 


semble,   mon  cher  frere,  que   me   faictez   tort  quant  au  taxe  que  me  donnez 
d'auoir  oublié  nostre  alliance  et  amitié»  car  ne  ie  sgache  en  rien  d'auoir   for- 
tiet å  ce  qu'un  amis  doit  å  son  grand  confident,  et   si  vous   croiez   que  ce 
nouueau  estast  auquel  sa  Maiesté  m'a  mis^  me   rende  si  aueugle  ou  presom- 
tueux  de  ne  pas  cognoistre  comme  facilement  la  grace  des  grands   seigneurs 
ae  peut  changer  pour  des  euenements  secrets,   å  Dieu   seul   cogneus,    ce  qui 
doit  considerer  tout  homme  en  quel  charge  qu'il  puisse  estre,  haut  ou  basse, 
mais  encores  moins  moy  qui  suis  asseuré   que  quand  bien  ie  serois  si  mal 
sensé  de  ne  seruir  de  mesme  aifection  å  mes  amis  astheure  qu'auparauant,  on 
se  deuroit  de  droit  moquer  de  moy  et  ie  deurois  seruir  de  risee  au  monde  et 
principalement  å  vous  mon  tres  cher  frere  qui   mesprisez  toute  ambition,  veu 
que  feu  vostre  pere  d'heureuse  memoire'  a  esté  cent  fois  plus  en  credict  que 
ne  seray  en  ma  vie  et  pourtant  a  tenu  une  grande  moderation  en  son  mientien, 
veu  qu'auec  cela  il  auoit  les  biens  de  fortune  qui  le  fauorisoyent  sans  sa  charge, 
ce  qui  me  manque. 

Mon  tres  cher  frere,  ie  vous  prie  de  vous  fier  å  vostre  tres  fidel  amis 
et  seruiteur  de  coeur  et  qu'au  temps  et  lieu  de  tout  mon  pouuoir  i'employeray 
ce  peu  de  credict  que  i*ay  aupres  de  sa  Maiesté  nostre  tres  bon  Roy  pour 
vous  maintenir  en  sa  grace  et  qu'il  vous  gratifie  selon  vos  mérites  qui  sont 
grands,  ie  cognois  bien  vostre  sentiment  dedans  vostre  lettre  et  me  gouuemeray 
en  sorte  .que  vous  cognoistrez  qu'asseurement  ie  desire  uniquement  de  vous 
seruir  et  me  reiouiray  de  mon  coeur  alors  que  verray  que  sa  Maiesté  vous 
employera,  ce  qui  le  sera  s'il  plaist  au  bon  Dieu  bien  tost.  ie  uous  coniure  de 
nouueau  mon  tres  cher  frere  de  me  demeurer  amis  comme  m'auez  promis,  ie 
vous  seray  loyal  et  fidel  de  tout  mon  coeur,  ce  n'est  pas  pour  ce  que  Dieu 
vous  ait  donné  tant  des  biens  mondains  que  ie  recherche  vostre  amitié,  mais 
c'est  seul  pour  vostre  courtoise  procedure  et  pour  la  candide  fagon  de  conuerser 
et  la  benne  arne  qu'auez.  Ie  prie  a  l'eternel  de  vous  conseruer  tousiours  tel 
et  ie  vous  soushaite  le  desir  de  vostre  coeur.  Madame  Leonora  et  moy  vous 
soushaitons  ensemble  å  vostre  tres  chere  espouse  et  toute  vostre  tres  noble 
Éunille  mille  prosperitez  et  nous  vous  demeurerons  k  tous  å  jamais 

tres  affectionez  seruiteurs  moy 
De  Kopenhage  le  23  d'aust  1637.         P^^  debuoir  iusques  a  la  mort 
viue  et  vale,  viue  ut  viuas.  vostre  tres  fidel  frere  et  valet 

Cornifis  WUffeldt. 


3. 
Monsieur  et  tres  cher  frere. 
Vostre  lettre  dattée  le  29  de  Novembr.  m'a  esté  rendue  le  14  de  De- 
cembr.,  dedans  laquelle  me  demonstrez  vostre  tres  grande  affection  enuers  moy, 
en  laquelle  iamais  ie  n'ay  dobté  ny  dobteray  et  tacheray  par  tous  moyens  de 


1  U.  udnævntes  i  April  til  Statholder  i  Kjøbenhavn  (Birket  Smith,  L.  C.  Ulfeldts  Hi3t.  I,  85). 
'  Gerhard  Rantzau  til  Breitenburg.   1558 — 1627^  Statholder  i  Hertugdømmerne. 


l60  Brere  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

uous  faire  cognoistre  Tobligation  que  ie  vous  dois  pour  tant  d'amitié  et  cour- 
toisie  de  vous,  mon  tres  chere  frere,  receues,  et  prie  k  Tetemel  de  vous  main- 
tenir  tousiours  auec  vostre  tres  chere  espouse  et  que  le  souuerain  Dieu  vous 
comble  des  biens  et  graces  et  de  tout  ce  que  vostre  coeur  peut  desirer,  cela 
ie  vous  soushaite  de  tout  mon  coeur. 

Je  rougis  quand  ie  lis  dedans  vostre  tres  courtoise  lettre  tous  vos  grandes 
offres  que  me  faictes,  veu  que  mon  impuissance  m'empeche  de  vous  rendre  la 
centiesme  partie  å  quoi  de  droit  suis  obligé,  pourtant  la  bonne  volunté  ne  me 
manquera  jamais  de  vous  tesmoigner  auec  tres  affectionez  seruices  le  grand 
desir  que  i'ay  d'estre  votre  tres  affectioné  seruiteur.  Mon  tres  cher  frere, 
Taffaire  de  laquelle  escriuez  touchant  un  Gouuemement  en  Jutlande  ie  ne  man- 
queray  point  de  proposer  cela  k  sa  Maiesté  mon  maistre  et  espere  bonne  issue 
å  quoi  ie  trauailleray  de  tout  mon  pouuoir  come  ie  suis  obligé  å  celuy  qui 
m'a  tant  monstre  des  affectionez  amitiez.  Je  vous  prie  mon  tres  chere  frere  de 
vouloir  faire  mes  recommendations  k  Mons.  Ditlouf  Ranzou^  vostre  beau  pere 
et  Tasseurer  que  ie  luy  suis  aussi  bien  qu'a  vous,  mon  tres  cher  frere,  tres 
affectioné  seruiteur,  dedans  ce  mot  ie  comprends  tout. 

Plust  au  bon  Dieu  qu'auec  mes  seruices  ie  vous  puisse  estre  agreable, 
ie  m'amploierais  de  tout  mon  pouuoir  k  vous  les  rendre,  vous  prie  tres  affec- 
tueusement  de  me  continuer  vostre  bonne  amitié,  comme  ie  la  desire  unique- 
ment,  de  mon  seruice  ne  deuez  iamais  doubter. 

Ie  vous  remercie  mon  tres  cher  frere  de  la  courtoise  offre  que  me  feictes 
il  y  a  trois  mois  touchant  les  rentes  de  l'argent  que  ie  vous  dois  et  vous  prie 
bien  afTectueusement  d'estre  content  si  les  rentes  ceste  annee  ne  vienent  pas 
å  temps  nommé.  Ie  ne  manquerois  pas  pourtant  de  vous  tres  bien  payer; 
i'ay  une  obligation  de  6000  Rixdaler  de  sa  maiesté  que  i'ay  pris  en  paye 
d'un  gen(tilhomme)  en  ce  Royaume  pour  des  biens  que  ie  luy  .  .  .  s'il  vous 
plaist  de  me  faire  ce  bien  que  .  .  .*  ceste  lettre  en  paye  de  ce  que  ie  vous 
dois  et  que  ie  puisse  retirer  mes  lettres;  ce  qui  reste  ie  vous  le  payeray  con- 
tent afin  que  ie  puisse  me  deliurer  de  mes  debtes,  mais  si  ie  dois  estre  en- 
debté  en  ce  monde  ie  le  veux  estre  aupres  de  vous.  Tattands  vostre  bonne 
responce  la  dessus  et  vous  l'enuoyeray  incontinent.  Ie  prie  a  Dieu  de  vous 
conseruer  auec  vostre  chere  espouse,  madame  Leonora  et  moy  vous  soushaite- 
rons  tousiours  toute  felicité  et  moy  par  debuoir  uous  reste  a  jamais 

tres  affectioné  frere  et  seruiteur 

Kopenhage  le  15  decembr.   1637.  Cornifis  Wllfeldt. 

4. 

Monsieur  et  tres  cher  frere. 

Apres  toutes  salutations  et  offres  de  mes  tres  affectionez  seruices  qui 
seront  tousiours  prests  pour  vous  seruir. 

'  Ditlev  Rantzau  til  Panker,  Colmar,  Heiligenstedten  og  Drage,  1577— 1639,  Landraad,  Amtmand. 
•  udrevet. 


Breve  til  Chr.  Rantzan  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


i6i 


Mon  tres  cher  frere,  le  temps  qui  (!)  s'aproche  que  un  chascun  doit  satis- 

fiure  å  son  bien  faiteur  et  creancier,  et  moy  vous  suis  redeuable  aussi,  ie  vous 

prie,  mon  tres  cher  frere,  de  ne  point  prendre  en  mauuaise  part  que  ie  ne  vous 

enuoye  pas  vos  rentes,  ie  dois  å  d'autres  qui  me  tormentent  et  ne  me  veulent 

point  donner  de  delais,  i'espere  que  vous  me  fauoriserez  plus  que  les  autres, 

ie  vous  ay  escrit  et  prie  de  vouloir  accepter  de  moy  en  paye  une  lettre  de 

sa  Maiesté  que  j'ay  eu  en  paye  pour  des  biens  que   i'ay  vendu,   et  la  lettre 

est  de  6000  Rdlr.,  et  encores  quelqu'autre  lettre  que  j'ay  d'un  gentilhomme 

fort  asseuré,  et  ainsi  vous  payeray  incontinent  tout  le  Capital  auec   les  rentes 

de  la  somme  que  ie  vous  dois.    Ie  voudrois  voluntiers  estre  hors  de  mes  debtes 

et  vous  prie,    mon  tres  cher  frere,   de  me  respondre  auec  un  mot  s'il  vous 

piaist  de  receuoir  ces  lettres  en  paye,  vous  m*obligerez  infiniement  et  n'y  per- 

drez  pas  un  sols  autrement.    Dieu  m'en  garde  que  i'en   deusse  parler.     Mon 

tres  cher  frere,  mon  cousin  Corfiz  Wllfeldt  Monsen  ^  doit  de  l'argent  å  Kiel, 

ie  ne  sgais  å  qui,  et  ils  ne  veulent  point  attendre  dauantage,  il  les   offre  des 

biens  en  gage  qui  sont  exellants,  ils  ne  veulent  point   receuuoir,   il   m'a  prié 

de  vous   escrire   de   sa   part   qu'il  vous  piaise  de  le  fauoriser  aupres  de  ses 

creanders  et  tacher  de  les  persuader  qu'ils  patientent  encores  un  an,  car  il  est 

assez  asseuré  et  bon  payeur,  ie  vous  prie,  mon  tres  cher  frere,  de  fauoriser  å 

son  commis,  vous  obligerez  un  gentilhomme  qui  sgaura  estre  redeuable  comme 

å  son  bienfaicteur. 

Mon  tres  cher  frere,  continuez,  ie  vous  prie,  vostre  amitié  enuers  moy, 
ie  seray  tousiours  vostre  fidel  frere  tant  que  viuray  et  m'estimeray  heureux  de 
vous  pouuoir  seruir  un  iour  pour  tant  des  bienfaits  que  i'ay  receu  de  vous,  ie 
soushaite  å  vous,  mon  tres  cher  frere,  et  k  vostre  chere  espouse  mille  biens  et 
prosperitez  et  tout  ce  que  vostre  coeur  peut  desirer,  et  madame  Leonora  vous 
soushaite  ensemble  le  mesme,  moy  par  debuoir  vous  demeureray  å  jamais 

tres  affectioné  frere 

Kopenhage  le  29  de  decembre  1637.  et  seruiteur 

Cornifis  Wllfeldt. 
Ie  vous  prie,  mon  tres  cher  frere, 

que    ie   regouie    un    mot    de    responce 

auec  le  porteur  de  ceste  lettre.    Adieu, 

mon  tres  cher  frere,  viue  ut  viuas. 


5. 


Monsieur  et  tres  cher  frere. 

Vous  me  trouuerez  tousiours  promt  å  vous  rendre  tres  affectionez  ser- 
comme  å  celuy  gue  i'aime  et  honore. 


*  Corfitz  Mogensen  Ulfeld  til  Krogsdal,  Søkaptejn,  f&ldt  1644  ved  Kolbeigerheide,  fik  1633 
som  Skibskaptejn  (Sjæll.  Reg.),  gift  med  Else  Thott   til   Skovsgaard,   hvilken    Ejendom    efter 
Død  ifølge  kgl.  Befaling  solgtes  til  hendes  Kreditorer  for  at  betale  hendes  Gjæld  (Jydske  Reg.). 


D»a«kc  liacacin.     5.  R.  IV. 


21 


1 62  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

Mon  tres  cher  frere,  ie  vous  ay  escrit  par  deux  fois  touchant  ce  que 
ie  vous  dois,  mais  ie  n'ay  receu  aucun  responce,  ie  vous  prie  derechef  de  me 
vouloir  faire  ce  plaisir  qu'auec  vn  mott  de  lettre  ie  s^asche  vostre  volunté« 
s'il  vous  plaist  de  receuoir  en  paye  une  lettre  que  i*ay  de  sa  Maiesté  qui  est 
de  six  mille  Rixdaler,  le  reste  auec  les  rentes  ie  vous  payeray  incontinent  en 
argent  content,  vous  me  obligerez  infiniment,  et  la  lettre  est  donnee  sur  rentes 
ordinaires  tellement  que  vous  n'y  perdrez  pas  un  sols,  ie  vous  prie,  mon  tres 
cher  frere,  de  me  fauoriser  en  cecy  et  i'enuoyeray  incontinent  mon  seruiteur 
aupres  de  vous  auec  la  lettre  s'il  vous  plaist  et  retirer  les  mienes,  i'espere  de 
vous,  mon  cher  frere,  une  bonne  responce.  ie  suis  honteux  de  ce  que  ie  vous 
it)iportune  tant  auec  mes  debtes  mais  puis  que  i'ay  deu  estre  obligé  å  quel- 
q'un,  ie  le  veux  estre  å  vous,  mon  cher  frere,  pour  ce  que  me  traitez  extra- 
ordinairement  en  amis,  si  iamais  ie  vous  puis  rendre  le  reciproque  en  amitié 
OU  en  seruice,  ie  le  fairay  de  tout  mon  coeur  ou  ie  serois  bien  ingratt,  con- 
tinuez,  mon  cher  frere,  å  m'aimer,  ie  ne  desisteray  iamais  de  vous  seruir  et  les 
vostres,  et  encores  que  le  subiect  en  moy  soit  foible,  la  bonne  volunté  sera 
tousiours  grande  et  forte  et  en  temps  et  lieu  se  monstrera. 

Ie  vous  soushaite  tous  les  biens  que  vostre  coeur  peut  desirer,  de  Dieu 
sa  protection  et  ses  anges  en  vostre  compagnie. 

Madame  Leonora  et  moy  recommendons  å  vous,  mon  tres  cher  et  doux 
frere,  et  k  vostre  chere  espouse  que  Dieu  benie.    ie  suis  et  seray  å  jamais 

Vostre  tres  affectioné 
Kopenh.  le  8  de  May  1638.  et  tres  fidel  frere  et  seruiteur 

Cornifis  Wllfeldt. 

Mon  tres  cher  frere,  ie  vous  prie  de  faire  mes  recommendations  å  Mons. 
Ditlef  Ranzou  vostre  beaupere,  å  vostre  belle  mere  aussy. 

Fattands  vostre  bonne  responce.  Adieu,  adieu,  mon  tres  cher  et  bien 
aymé  frere. 

6. 

Monsieur  et  tres  cher  frere. 

Felicité  et  bonheur  soit  auec  vous  et  votre  maison,  mon  cher  frere.  i'ay 
receu  vostre  lettre  et  vous  remercie  de  la  bonne  affection  que  me  monstrez, 
i'eusse  desiré  de  tout  mon  coeur  qu'eussion(s)  peu  nous  entreuoir  å  Kolding, 
mais  ce  bonheur  m'a  manqué,  ie  me  trouue  tousiours  malheureux  en  telles 
choses.  Dieu  le  remediera  quand  bon  luy  semble,  vous  me  faictes  des  nouelles 
promesses  de  vostre  amitié,  vous  me  Tauez  assez  tesmoigné  auec  vos  premiers 
et  l'auez  tousiours  continué,  mais  moy  i'ay  honte  de  ne  pouuoir  monstrer  mon 
affection  en  vous  rendant  seruices  reciproques.  La  volunté  ne  me  manquera 
iamais  de  faire  mon  debuoir  å  un  tel  rare  amis;  ie  vous  prie  de  ne  vous  point 
rafroidir  avec  moy  pour  ce  que  la  fortune  auec  les  biens  de  ce  monde  ne  m'a 
point  visité,  ie  ne  laiss(r)ay  pas  de  vous  estre  aussi   fidel  seruiteur  comme  le 


Breve  til  Cbr.  Rantzan  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


163 


plus  riche  qu'ayiez  en  bonue  volunté  et  bonne  affection  enuers  vous.  ie  suis 
asseuré  que  ie  suis  le  plus  riche  de  vos  amis.  le  vous  remercie  infinement  de 
la  courtoisie  que  me  faictes  en  promettant  que  ie  vous  paye  la  debte  peu  å 
peu,  ce  m'est  un  grand  soulagement  et  ne  sera  point  de  perte  pour  vous, 
i'espere  de  viure  le  iour  que  ie  puisse  recompenser  tel  bienfait. 

Dieu  vous  prospere  vos  actions  publiques  comme  princes  (?)  et  vous  pre- 
serve  de  ce  grand  danger  qui  vous  menace  touchant  les  imperialistes  ^  vous 
vous  preparez  rarement,  audaces  fortuna  juuat. 

Mon  tres  cher  frere,  uiuez  joieux,  que  Dieu  vous  benie  ensemble  å  vostre 
chere  espouse,  å  laquelle  comme  å  vous  Madame  Leonora  et  moy  soushaitons 
mille  biens  et  felicitez,  prosperité,  succes  en  tous  vos  actions,  moy  par  debuoir 
vous  demeure  å  jamais 

tres  aifectioné  et  tres  fidel 

frere  et  valet 

Comifis  Wllfeldt 

Kopenhague  le  6  de  juni  1638. 


7. 

Monsieur  et  tres  cher  frere. 

Apres  toutes  salutations  et  ofTres  de  mes  affectionnez  seruices  qui  seront 
tousiours  promt  å  uous  estre  rendues  j'ay  receu  uos  lettres  et  uous  remercie 
iniiniement  du  bon  coeur  et  de  la  bonne  affection  que  me  portez  et  du  bon- 
heur  que  me  soushaitez  en  ma  charge  nouelle,  il  a  pleu  å  sa  Maiesté  de 
m'employer  en  cest  office,  encores  que  ie  me  sente  bien  indigne  de  meriter  si 
grande  charge*,  ie  tacheray  tousiours  de  monstrer  que  pour  le  moins  en  deli- 
gence  et  bonne  volunté  il  ne  me  manquera  point,  pourueu  que  Tabilité  se  puisse 
trouuer  tel  que  l'office  requiert,  au  reste  ie  m'employeray  tousiours  pour  le 
seruice  de  mes  amis  entre  lesquels  ie  uous  asseure,  mon  tres  cher  frere,  que 
ie  vous  tiens  pour  Tunique  auquel  vrayement  ie  m'ose  fier  sans  fard,  ains(y) 
tacheray  de  tout  mon  pouoir  de  uous  rendre  telles  seruices  que  ie  dois  å  un 
amis  si  sincere  que  uous  m'estes  et  uous  coniure  de  me  continuer  tousiours 
uostre  bonne  amitié,  uous  trouuerez  en  mon  endroit  un  coeur  loyal  et  sincere  qui 
selon  tout  mon  pouuoir  uous  seruiray  å  vous,  mon  tres  cher  frere,  et  aux  vostres 
et  cela  sans  fard. 

Touchant  uostre  aifaire  de  laquelle  faittes  mention  å  sgauoir  les  biens 
de  Veldes®  i'ay  faict  mon  possible  comme  si  eussiez  esté  mon  pere  et  suis 
honteux  d'auoir  esté  si  peu  heureux  ou  si  peu  adroit  de  non  auoir  sgeu  venir 


'  Uklart    Jrft.  Fridericia,  Danmarks  ydre  pol.  Hist.  II,  73. 

'  Ulfeldt  udnsemtes  i  Foraaret  1643  til  Rigshovmester  (Birket  Smith,  L.  C.  Ulfeldts  Historie 
I,  ijo,  L). 

■  Stednavn  (?). 


21' 


16^  Breve  til  Chr.  Raotzan  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

å  bout,  ie  confesse  que  ie  croy  que  c'est  par  mon  malheur  que  raffaire  a 
tnanqué  et  non  uostre  mauuaise  fortune  comme  escriuez;  i'en  escriray  encores 
å  sa  Maiesté  de  Taifaire  puisque  me  le  commendez,  et  uerray  quelle  responce 
i'auray,  encores  que  ie  n'en  espere  point  de  meillieurc  que  celle  que  i*åy  eu 
deuant,  si  ce  n'est  que  sa  Maiesté  uoye  par  experience  qu'il  n'en  tire  pas 
d'auantage  qu'il  croit  tirer  selon  la  declaration  des  commissaires  qui  Tont  taxé. 

Uous  escriuez  que  si  sa  Maiesté  uous  le  ueut  bailler  et  accorder  apres 
que  la  guerre  sera  commencee  auec  ceux  de  Hambourg^,  que  uous  ne  pourrez 
alors  auoir  l'argent,  ie  croi  que  ne  serez  guerres  (!)  en  peine  pour  cela,  mais 
s' il  arriuoit  que  sa  Maiesté  uous  le  ueille  octroyer  et  qu'il  vous  manque  de 
Targent,  ie  vous  fairay  auoir  icy  dans  3  semaines  vingt  mille  Rixd.  sans  faire 
aucun  bruit,  ni  personne  n'en  sgaura  rien  que  uous  et  moy,  pleust  å  Dieu 
que  sa  Maiesté  uous  uoulust  seulement  pctroyer  le  bien  pour  l'argent,  nous  le 
trouuerons  bien.  Sa  Maiesté  prendra  grandement  å  gré  que  uous  presentez 
si  bien  auec  uos  amis  auec  (!)  uostre  cavallerie  pour  1' assister  en  son  entreprise 
de  disputer  l'entreprise,  si  elle  reussira  ou  non,  ie  ne  l'ose  entreprendre,  car 
sa  Maiesté  a  luy  mesme  grande  experience  aux  aifaires  de  la  guerre  et  il  est 
extremement  offencé  et  n'aura  peut  estre  en  sa  uie  meillieure  commodité  pour 
les  venger  å  la  raison  qu'il  a  astheure,  i'espere  pourtant  qu'ils  seront  si  rai- 
sonables  que  de  se  remettre  å  la  raison  et  s'acommoder  auec  sa  Maiesté  qui 
ne  pretend  rien  qui  ne  semble  fort  equitable,  ie  suis  entierement  en  cest  opinion 
que  deuant  que  les  derniers  gendarmes  arriuent  de  nos  quartiers  pour  se  camper 
deuant  Hambourg,  l'accord  sera  desia  faict,  et  les  Hambourgeois  seront  les  meilleurs 
amis  que  nous  ayrons,  ce  que  ie  soushaite  de  tout  mon  coeur.  ie  prie  å  Tetemel 
de  uouloir  conserver  la  personne  de  sa  Maiesté.  .  . 

Ie  suis  et  seray  tant  que  uiuray,  uous  priant,  mon  tres  cher  frere,  de  me 
uouloir  conserver  uostre  ferme  amitié  å  celuy  qui  sans  cesse  est,  Monsieur, 
vostre  tres  affectioné  frere  et  seruiteur 

Comifis  WUfeldt. 


8. 

Monsieur  et  cher  frere« 

Sa  Maiesté  auoit  desia  tout  octroyé  que  vous  fissiez  l'ambazade  å  Munster, 
et  m'auoit  donné  ordre  de  uous  aduertir  quant  il  l'a  faict  declarer  k  Krabbe*. 
Il  s'est  grandement  plaint  du  tort  qu'on  lui  faisoit,  estant  desia  notoire  å  toute 
TAllemagne  qu'il  estoit  nommé  pour  l'ambazade  et  qu'il  n'esperoit  point  estre 
tx>mbé  en  disgrace,  alors  sa  Maiesté  l'a  laissé  au  premier  estat  de  sorte  qu'il 
yra,  mais  uous  estes  en  si  bonne  opinion   et  concepte  aupres  de  sa  Maiesté 


^  Om  Blokaden  af  Hamborg  se  Friderida,  Danmarks  ydre  politiske  Historie  II,  323. 
'  Gregers  Krabbe  blev  i  Aug.  sendt  med  Just  Høg  som  Gesandt  til  Fredskongressen  i  Osna^ 
brflck  (Biogr.  Lexikon  IX,  388). 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


165 


que  serez  icy  apres  souuent  employé,  dequoy  ie  m*en  reiouis  fort  de  vous 
uoir  en  si  bonne  grace  aupres  de  mon  maistre.  .  .  . 

Personne  ne  sgoit  que  le  Roy  uous  uouloit  employer  en  la  place  de 
Krabbe,  ils  croyent  que  Mons  le  Conite  Pentz  a  brase  cela  et  ie  Tay  aussi 
en  partie  confirmé  pour  ne  faire  qu'on  eust  ialousie  de  uous.  .  . 

Hadersleben  ce  15  de  juillet  1643. 


9. 

Monsieur  et  tres  cher  frere. 

D  y  a  si  long  temps  que  ie  n'ay  eu  des  nouelles  de  uous,  qu'il  me  semble 
que  uous  tachiez  uous  mesmes  de  uouloir  uous  retirer  de  la  conuersation  de 
uos  bons  amis,  il  semble  aussi  qu'on  uous  nylige  ou  bien  que  ne  desiriez 
pas  d'estre  au  nombre  de  ceux  qui  se  peinent  dans  le  monde,  pour  moy  ie 
iuge  de  uos  actions  bien  et  croy  et  m'asseure  que  tout  ce  que  uous  faictes 
en  cecy  comme  en  toute  autre  chose  en  ce  monde  est  bien  premedité  et  avec 
grande  ralson  mis  en  oeuure;  c 'est  nostre  fagon  dans  le  nort  de  n^liger  ce 
qui  merite  d'estre  estime,  par  quoy  il  ne  se  faut  estonner  de  rien,  le  cours 
du  monde  est  si  extrauagant  qu'il  faut  se  taire  ne  les  pouuant  regler  selon 
la  raison,  enfin  ceux  qui  sgauuent  uiure  comme  uous,  mon  cher  frere,  sgauez, 
ils  uiendront  å  bout  de  tout  ce  qu'ils  desirent  en  ce  monde,  ce  que  ie  uous 
soushaite  de  tout  mon  coeur. 

Mon  tres  cher  frere,  ie  uous  prie  de  uouloir  enuoyer  une  personne  å 
Langelandt^  qui  y  puisse  resider  de  uostre  part  et  qui  prenne  soin  de  maintenir 
les  subjects  dans  leur  droits  et  qui  puisse  les  ayder  å  uider  leur  petits  diffe- 
rents  et  duquel  ils  puissent  auoir  quelque  assistence  en  conseil  et  ce  dont  ils 
auront  affaire  quand  la  necessité  leur  en  requiert,  car  les  paisans  se  plaignent 
que  personne  n'a  soin  d'eux,  uous  estes  sage,  suiuez  mon  conseil  en  cecy, 
car  uous  auez  des  malueillans  qui  interpretent  le  tout  en  mouaise  part  comme 
des  malicieux,  mais  si  uous  y  enuoyez  quelque  homme  qui  a  soin  d'eux  et 
les  maintiene  en  leur  petits  proces  qu'ils  ont  souuent  contre  la  noblesse,  alors 
tout  ira  bien.  Ne  croyez  pas  que  i'escriue  cecy  pour  reformer  uos  actions, 
mais  d'une  bonne  et  sincere  uolonté  enuer  uous  comme  celuy  que  j'ayme  de 
tout  mon  coeur  sans  fard  ni  feintise. 

Mon  tres  cher  frere,  Ihre  Printzl.  Dyrchla*  begert  g^en  den  kunftig 
umbslag  auf  zunemen  zum  Kiell  zeen  tausent  Rixd.,  wofeme  mein  bruder  darzu 
....  so  geschee  dem  printzen  eine  grosse  dienste,  ess  sey  dan  bey  meinen 
brudren  selber  oder  bey  iemant  von  seine  freunden,  wofeme  man  mir  so  viel 
wil  .  .  .  .  so  wil  fur  selbige  zeen  Tausent  Rixd.  cauiren  vndt  gut  sein  alss 
mein  eigen  schult  zu  bezalen,  wofeme  Ihre  prinzliche  dyrchleuctigkeit  die  nicht 


'   Rantzau  havde  1645  ^'^"^^  Tranekjær  Lehn  (Bobé,  Slsegten  Ahlefeldt,  Storktslr,  Ahlefeldt  ng 
hans  E^rslægt,  Bilag  i). 


1 66  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfetdt  og  Theod.  Lente. 

soliten  precis  erlegen  anno  1648  im  umbslag,  ich  bitte  mein  bruder  wolle  mir 
darauf  antworten,  vndt  ob  ich  schon  nicht  werde  zu  hause  sein,  so  wirt  mir 
sein  brief  nachgeschicket  werden.  Adieu,  mon  tres  cher  frere,  m'en  uois  pour 
le  service  de  la  patrie  tacher  de  gaigner  des  amis  par  amitié  qui  nous  puis- 
sent  seruir  de  rempart  quand  nous  en  aurons  afaire,  sapienti  satis.  le  uiuray 
et  mourray  uostre  amis  de  coeur,  monsieur  cher  frere, 

vostre  tres  humble  serviteur 

Comifis  Wllfeldt. 
Kopenh.  le  9  de  Juin  1646. 

Madame  Leonora   et   moy   saluons   uostre   chere   espouse  et  uous  sou- 
haitons  de  bon  coeur  tous  les  prosperitez  du  monde  å  tous  deux. 


10. 
Monsieur. 

Ce  que  i'ay  promis  å  V.  Exe«,  å  sgauoir  les  canons  et  ce  qui  conceme 
les  canons  ensemble  la  tente  et  aussi  d'OseP  i'espere  que  le  tout  ariuera  å 
bon  heure,  ie  uous  prie  qu 'aussi  tost  que  la  feste  sera  acheuee  de  renuoyer 
le  tout. 

Ie  serai  tousiours  tres  promt  å  seruir  vostre  Exe«  en  tout  ce  qui  sera 

de  mon  pouuoir.     L'etemel  conserue  vostre  Exe«  ensemble  ce  qu*il  ayme  et 

uous  donne  force,   patience  et  bonheur  pour  soustenir  le  fardeau  duquel  estes 

chargé  astheure. 

de  V.  Ex«  tres  affectioné  seruiteur 

Comifis  Wllfeldt. 
Kopenh.  le  26  d'aoust  1646. 


II. 

Messieurs. 

Sans  doute  uous  auez  receu  une  Commission  de  Sa  Majesté  nostre  feu 
Roy  et  maistre  touchant  la  uille  et  fort  de  Glucstat,  de  le  liurer  entre  les 
mains  de  Claus  uon  Alefelt',  et  puis  que  le  diet  Claus  von  Alefelt  a  obtenu 


^  Bricka  og  Fridericia,  Christian  IV.s  Breve,  VI,   112.     Sjæll.  Indlæg,   Miss.,    i.  Apr.  1650. 

*  Claus  Ahlefeldt,  1624 — 74f  Feltmarskal  (Biogr.  Lexikon).  1648,  4.  Marts,  indberetter 
Chr.  Pentz  til  Hertug  Frederik,  umiddelbart  efter  dennes  Faders  Død:  Berichte  unterthinigst  hiemit, 
dass  der  Gen.  Maior  Clauss  von  Alfeld  gestem  abend  allhie  angelanget,  vmb  dass  Gouvemo  diser 
Vestung  anzutretten.  Well  Er  aber  von  h5chstged*'  nunmehr  Sehl.  Kdnigl.  Maytt  mir  nichts  schrifft- 
liches  vohrgezeiget,  zu  deme  biss  vfiT  dise  stundt  keine  Commissani  zu  introduction  oder  Vorstellung 
seiner  Person  allhie  angelanget,  in  gleichem  das  hiebeuor  mir  zu  kommene  KSnigl.  Schreiben 
nichts  ånders  als  ein  Notification  Schreiben  ist,  nehmblich  dass  S.  Ihr  K5nigl.  Maytt  Ihme  ins 
kflnfftige  die  Gouvemeurschafft  diser  Vestung  vfgetragen  hetten.  So  håbe  ich  Ihme  nichts  einr&umen 
kdnnen,  werde  anch  solches  ohne  Eure  hochftlrstl.  Dhlt.  vohrwissen  und  ordre  nicht  thnn,  Er  ge- 
dencket  sonsten  allhie  zu  pieiben,  biss  er  von  Euer  Hochfflrstl.  Dhlt  Ordre  hat  .  .  .  (ReL  fra  Glttck- 
stadt  i  Rigsarkivet).  —  Skrivelsen  er  vel  rettet  til  Rantzau  og  Pentz  i  Forening. 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


167 


telles  lettres  de  sa  Maiesté  en  sa  griefue  maladie,  contre  Tordre  qu'il  m'a 
donné  par  escrit  un  mois  deuant,  å  sgauoir  qu'on  ne  changeroit  pas  le  diet 
Gouuemement  de  Glucstat  deuant  le  premier  de  May.  le  vous  prie  de  con- 
siderer  le  temps  d'å  present  et  ce  qu'il  importe  pour  uostre  estat  aussi  bien 
que  pour  le  nostre,  de  ne  se  poinct  precipiter  en  mille  commissions  astheure, 
ueu  que  sa  Maiesté  est  decedé  de  ce  monde,  ains  attendre  qu'ayiez  d'icy  ordre 
de  son  Altezze  Monsr  le  Duc  Fridrich  Archieuesque  de  Bremen,  comment  en 
ce  cas  on  se  doiue  comporter,  de  sorte  que  ne  ueilliez  poinct  haster  uostre 
commission,  ueu  Timportance  qu'il  y  a  de  donner  temps  au  temps;  ie  uous 
escris  cecy  comme  celuy  qui  suis  bon  patriot  et  qui  a  regard  å  ce  qui  peut 
estre  pour  uostre  bien  et  repos  aussi  bien  que  pour  le  nostre,  il  coniuent  ainsi 
pour  le  bien  publicq  que  ie  uous  mentionne  cecy,  ma  charge  et  authorité  en 
ceRoyaume  me  le  dicte  d'en  porter  soin;  uous  autres,  qui  estes  aussi  bon  pa- 
triots, ne  trouuerez  pas  ceste  miene  lettre  hors  de  propos  en  ceste  saison. 
L'eternel  uous  ueille  conseruer  ensanble  ce  qu'aymez,  Messieurs, 

vostre  tres  aff.  seruiteur 
Kopenh.  le  4  de  Mars  1648.  Comifis  Wlffeldt. 


12. 

Monsieur. 

I'ay  esté  prié  de  vouloir  soliciter  aupres  de  V  Ex^  en  faueur  du  S' 

Duarte  de   Lima^  qui  a  un  proces  en  uos  quartiers  qui  reuient  d*un  certain 

nommé  Socia  di  Pinto;  il  n'est  pas  necessaire  de  uous  donner  information  du 

diet  afiajre  car  uous  en  estes  assez  informe  pour  y  auoir  esté  employé  en  y 

donnant  sentence,  au  moins  å  la  diete  de  Holstein,  astheure  il  craint  qu'on  le 

ueille  de  nouueau  troubler  en  son  aifaire,   il  a  recours  å  uostre  clemence,  non 

qu'il  recquiere   chose   qui   ne   soit   iuste,    mais  seulement  uostre  faueur  en  le 

maintenant  en  sa  iustice,  comme  ie  s^ais  que  uous  faictes  å  tout  le  monde  qui 

traicte  auec  uous;  ie  ne  laisse  pas  d'interceder  pour  luy  comme  ie  fais  auec 

ceste  miene  petition,  priant  uostre  ExeK«  de  luy  estre  doux  et  bening  et  fa- 

oorable   en    son   droit  afin  qu'il  puisse  sorter  de  ce  laberinthe.     Si  uous  luy 

fauorisez  en  ce  qui  est  iuste,  uous  m'obligerez  grandement,  et  prendray  I'affaire 

comme  procedant  d'une  geneuresese  (!),  car  nous  sommes  tous  hommes,  et  en- 

cores  que   celuy  pour  lequel  ie  solicite  n'est  de  nostre  religion,   il  est  dans  la 

main  de  Dieu  de  le  conuertir  quand  c'est  sa  diuine  uolunté.     Ne  prennez  pas 

ceste  miene   intercession  mal,  car  ie  me  fie  å  l'amitié  de  uostre  Exe^«,  aydez 

le  å  le  tirer  de  ce  laberinthe.     L'eternel  conserue  V.  Ex*^  ensemble  tout  ce 

qu'il  ayme. 

de  V.  Ex*^  tres  affectioné  seruiteur 

Kopenh.  le  5  de  Febr.   1649.  Cornifis  Wllfelt. 


^  Om  Duarte  de  Lima,  kaldet  Henrich  von  dem  Bom,  se  Gigas,  Grev  B.  de  Rebolledo, 
330,  350.  1653  leverer  han  Bezoarstene  til  Hertugen  af  Gottorp  (Regnskab  i  Rigsarkivet).  1658 
iolgte  Frederik  III  til  Duarte  de  Lima  og  Arvinger  Fæstningen  Dansborg  for  80,000  Rdlr.  (Dsk. 
U«^.  II,  2,   58).     Han  fik  1664  Hald  af  P.  Klingenberg  mod  at  afstaa  Hanerau. 


1 68  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

Monsieur. 

Ebbe  Wllfeldt^,  il   a  quelque  chose  å  soliciter  aupres  de  sa  Majesté  et 

il  a  å  faire  de  quelque  bonne  assistance  en  ceste  siene  solicitation,  s'il  plaisoit 

k  V  Ex<^«  de  luy  estre  en  ayde,   en  tant  qu'il  uous  est  possible;  ce  qu'il  so- 

licité(!)    n'est   pas  chose  iniuste,   et   sa  maiesté  en  le  luy  octroyant  luy  faira 

grace  et  iustice  tout  ensemble,   ie  prie  V  Ex*^*  d*  estre  en  son  ayde  en  cecy, 

ie   ne   me   suis  iamais  apperceu  que  sa  maiesté  luy  fust  mal  affectioné,    mais 

comme   les  grands   seigneurs   ont  tant  des  personnes  en  leur  seruices  qui  les 

inquietent  pour  leur  faire  des  faueurs,   ils  peuuent  facilement  oublier  ceux  qui 

sont  hors  de  la  cour,  ainsi  ont  ils  besoin  de  quelque  ayde  qui  face  resouenir 

ces  grands  seigneurs  de  leur  petits  seruiteurs,  uostre  Ex^  a  tousiours  fauorisé 

au  dit  cauallier  en  tout  temps,  ie  uous  prie  de  ne  le  poinct  delaisser  en  ceste 

siene  necessité,  ie  sgais  bien  que  V.  Ex^^  par  son  intercession  peut  beaucoup 

aupres   de   sa   maiesté,    V.   Ex*^«  par   la  obligera  non  seulement  Mons.  Ebbe 

WUffeldt    mais    aussi    å    tous    ses    amis    desquels    ie   suis   un   des   moindres. 

L'etemel  uous  conserue  et  uous  donne  toute  felicité  qui  dure.     De  V.  Ex** 

tres  afFc"*  seruiteur 

Comifis  Wllffeldt. 
Kopenh.  ce  i  de  May  1650. 

14- 
Monsieur  et  cher  frere. 

Celle  cy  seruira  pour  congratuler  å  Vostre  Exll<=«  uostre  heureux  retour 
de  uostre  ambassade^  et  aussi  pour  soushaiter  å  V  Ex^^  beaucoup  de  pros- 
perité  et  de  bonheur  dans  la  grande  dignité  å  la  quelle  sa  maiesté  imperiale 
a  si  dignement  exalté  uostre  Ex"  et  ceux  de  sa  maison',  ie  prie  au  bon 
Dieu  qu'il  ueille  prosperer  tous  les  actions  de  uostre  Exc^  pour  la  gloire  de 
sa  personne  et  famille  entiere.  Fay  des  tres  grandes  obligations  å  V  Ex<^«  des 
faueurs  qu'auez  usé  enuers  mon  domestique  Nicolas  Christopher,  et  qu'il  aye 
pleu  å  V.  Ex**  de  prendre  tant  des  peines  pour  ayder  å  l'auancement  de 
mes  pretentions  en  Boheme,  ie  uous  en  auray  tousiours  des  grandes  obligations 
et  m'offre  en  contrechange  en  tout  ce  qui  peut  de  mon  peu  de  pouuoir  et 
cela  en  homme  de  bien.  L'eternel  conserue  uostre  Ex"  ensemble  tout  ce 
qu'il  ayme. 

de  Vostre  Ex" 

tres  affectionné  seruiteur 
Kopenh.  ce  26  d'auril  1651.  Cornifis  Wllffeld. 

Madame  Leonora  salue  votre  Ex"  ensemble  sa  chere  moitié. 


'  Ebbe  Christoffersen  Ulfeldt  til  Ovesholm,  svensk  Generallientenant,   1616  —  82,  g.  m.  Grev- 
inde Hedvig,  Tvillingsøster  til  Hannibal  Sehesteds  Frue  Christiane. 

*  Om  Rantzaus  Gesandtskab  hos  Kejseren  se  Dsk.  Mag.  V,   103. 

*  Han  fik  16.  Nov.   1650  Patent  som  Rigsgreve. 


Breve  til  Chr.  Rantzan  fn  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


169 


Monsieur. 

I'ay  receu  une  lettre  de  V.  Ex*^,  datée  le  17  de  mårs,  et  m'a  esté  liuree 
le  30  d'auril  concemant  une  debte  que  Madame  Sophie  Ranzow^  pretend  de 
rooy.  Dieu  sgait  que  la  dicte  debte  n'est  pas  si  liquide  que  ie  ne  m'en  puisse 
selen  bon  droit  excuser.  Thi  hun  kand  indtid  hiemle  mig  det  goedz,  som  hun 
haifuer  affhent  til  mig,  huoraf  dend  gield  reiser  sig,  och  udi  hindis  skiøde  er 
hun  obligerid,  att  dersom  samme  goedz  for  hindis  vanhiemmelss  Skyld  mig 
blifiiier  fratagen,  da  skal  hun  dett  igien  erstatte  inden  sex  vger,  som  Skiødid 
vdviser,  huilkid  er  tilstede:  Nu  kand  fuldkommen  bevisligt  giøriss,  att  same 
Goedz,  som  hindes  krauff  reiser  aff,  er  bort  tagen  aff  cron  Sverrig  som  hindes 
goedz  att  were,  och  i  alle  som  mit  goedz,  huorfor  hun  burde  billig  att  tale 
der  paa  hos  crone  Sverrig  och  befrie  dett,  dersom  crone  Sverrig  dett  da  siden 
tager  fra  mig,  saa  er  hun,  Sophia  Ranzou,  for  sit  løfile  vdi  sit  skiøde  giort 
aldelis  befried.  Dog  paa  dett  eders  Exellentz  skal  see  och  kiende,  att  ieg 
estimerer  eders  Exc»  venskab  langt  høyere  end  goedz  eller  penge,  da  er  ieg 
tilfridz,  att  Frue  Sophia  Ranzou  bliffuer  betalt,  huis  hinder  med  rette  kand  re- 
stere afT  de  penge,  som  hanss  kong.  May.  naadigst  wil  gifTue  for  huis  løsøre 
hans  kong.  May.  haffuer  ladid  annamme  aff  min  tilfallende  arflf  efter  min  s. 
Frue  Moder  Kirstin,  thi  Monsieur  Henning  Pouisk*  haffuer  mig  nogle  gange 
baade  sagt  och  forsickret,  att  hans  kong.  May.  haffde  selver  sagt  och  loffuid 
hannem  att  ville  lade  betale  med  rede  penge  alt  huis  hans  May.  aff  sam(e)  løs- 
øre haffde  til  sig  ladet  annamme,  huor  om  ieg  och  Monsieur  Pouisk  min  Petter 
haffuer  tilskreffuid  och  om  bedid  hannem  same  betaling  hos  hans  kong.  May. 
wdi  ald  vnderdanighed  att  solicitere  och  dett  til  en  fuld  kommen  ende  bringe, 
paa  dett  att  Frue  Sophia  Rantzau  kunde  der  aff  bliffue  betalt.  Si  astheure 
Vostre  Exellence  uouloit  me  fauoriser  d'assister  Monsieur  Pouisk  en  ceste  ne- 
gotiation,  de  sorte  que  cela  puisse  estre  liquidé  selon  la  propre  promesse  de 
sa  Maiesté,  V«  Ex«  me  fairoit  une  grande  amitie,  et  madame  vostre  cousine 
en  pourroit  incontinent  estre  payee.  Je  prie  V.  Ex«  de  m'assister  en  cecy 
pour  pouuoir  acheuer  cest  affaire,  dont  madame  vostre  cousine  est  interessee 
auec  moy;  ie  ne  doute  nullement  que  uostre  intercession  dans  cest  affaire  n'y 
bcc  une  fin  heureuse,  ueu  que  sa  Maiesté  a  une  fois  promis  la  dicte  payé,  ie 
me  fie  en  uostre  bonté  et  genereusité,  et  que  considerant  mon  estat  present 
aarez  soin  quelque  de  cest  affaire.    L'eternel  donne  å  V.  Ex®  santé  et  bonheur. 

de  Vostre  Exellence 

tres  obligé  et  tres  aff*  seruiteiir 

Comifis  Comte  D'WUffeldt. 
EUensborg  le  30  d'auril  1662. 


^  Sophie  Rantzan,  1591 — 1674,  Datter  af  Frantz  Rantzau  til  Rantzau,  g.  m.  Mogens  Gylden- 
i^eroe  til  Søholm. 

*  Henning  Pogwisch  til  HoUufgaard,  Rigsraad,  1611—64  (Biogr.  Lex.).  Om  Ulfeldts  Kor- 
bringer  i  Kirstine  Munks  Bo  se  Birket  Smith  II,  26. 

Oaatke  Maffaxin.     5.  R.  IV.  22 


\yO  l^ieve  til  Chr.  Rantzaa  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


(Svar  fra  Rantzau.) 

Monsieur. 
Fay  receu  la  lettre  qv*il  a  pleu  å  V.  E.  de  m'escrire  le  30  Avril  en 
responce  de  celle  qve  j'ay  escrite  å  V.  E.  le  17  Mars  de  cette  année,  en  fa- 
veur  de  Mad.  Sophie  Rantzau,  ma  cousine,  et  veu  qve  nonobstant  V.  E.  croit 
qve  la  dcbte  qv'elle  pretend  ne  soit  pas  si  liqvide  qv'elle  ne  s'en  puisse 
selon  bon  droict  excuser,  neantmokis  pour  la  contenter,  V.  E.  me  prie  de 
faire  en  sorte  qve  V.  E.  puisse  avoir  de  sa  Maj.  le  payement  de  qvelqves 
meubles  qv'elle  a  eues  de  la  part  qu'est  eschue  å  Mad.  sa  femme  de  Theritage 
de  feu  Mad.  sa  mere,  et  en  cela  assistez(l)  Mons.  Povisch  qvi  vous  avoit  promis 
de  le  soUiciter  aupres  de  sa  dite  Maj.  C'est  pourqvoy  je  n*ay  pas  manqvé 
d*en  faire  treshumblement  mention  envers  sa  Maj.,  laqvelle  a  respondu  qv'elle 
se  souvenoit  bien  d' avoir  de  cette  heritage  de  meubles  environ  de  la  valeur 
de  qvinze  cents  Escus  et  qv'elle  avoit  promis  de  les  payer,  mais  qve  g'avoit 
esté  en  ce  temps  la  qvand  V.  E.  estoit  encor  å  Borringholm  et  qv'elle  n'avoit 
pas  alors  resolu  de  la  relascher;  qve  depuis  par  le  revers  qve  V.  E.  a  donné 
å  sa  Maj.  elle  avoit  renonce  å  toutes  les  pretensions  qv'elle  y  pouvoit  avoir 
comme  l'extraict  cy  enclos  peut  faire  resouvenir  å  V.  E.  C'est  pourqvoy  je 
conseillerois  å  V.  E.  en  amy  de  n'en  parler-plus,  puisqve  sa  Maj.  croit  d'avoir 
faict  encores  graces  å  V.  E.  en  ce  qve  par  mes  treshumbles  prieres  elle  a 
faict  restituer  å  V.  E.  de  meubles  de  la  valeur  de  deux  mill  Escus,  selon  la 
designation  cy  jointe,  qvi  ont  esté  chez  Mons.  Povisch  et  qvi  par  le  revers  qve 
V.  E.  a  donné  appartenoient  å  sa  Maj.;  qvant  å  Mad.  Sophie  Rantzau,  je 
supplie  encor  une  fois  V.  E.  de  la  contenter,  veu  qv'elle  m'a  apres  ga  monstre 
l'obligation  et  differentes  lettres  de  la  main  de  V.  E.  qvi  me  font  croire,  qve 
si  elle  le  cherche  par  la  voye  de  la  justice,  V.  E.  ne  laissera  pas  d'estre  con- 
damné  de  le  payer,  les  ministres  de  sa  Maj.  et  ceux  des  conseillers  qvi  seront 
luges  dans  la  haute  justice,  å  qvi  i'en  ay  parlé  et  monstre  les  papiers,  sont 
du  mesme  sentiment.     En  achevant  je  recommande  V.  E.  etc. 

P.  S.  Aussi  faut  il  qve  je  fasse  sgavoir  å  V.  E.  qv'il  y  a  eu  des  gens, 
qvi  ont  voulu  persvader  sa  Maj.  qv'elle  devoit  payer  ces  qvinzecents  escus  å 
V.  E.  et  reprendre  les  biens  qve  le  Docteur  Henry  Ernst  ^  a  eu  de  Leling 
pour  4000  Escus,  ainsi  qv'å  cette  fagon  vous  perdriez  plus  qv'une  fois  autant, 
mais  sa  Maj.  a  respondu  selon  sa  clemence  et  generosité  ordinaire  qv'elle 
vouloit  qve  ce  qu'estoit  faict  devoit  demeurer  faict  .  .  . 

16. 
Monsieur. 

Je  uois  bien  par  la  lettre  que  Vostre  Exellence  m'a  escrite  du  13  de  May 
concernant   les   pretentions   de  Madame  Sophia  Ranzou,  que  V.  Ex«  explique 


^  Henrik  Ernst,  1603  —  65,  bekjendt  som  Retslærd  og  Filolog  (Biogr.  Lex.  IV,  569),  lærte 
Ulfeldt  at  lejende  i  Paris  o.  1639  og  tilegnede  ham  et  Skrift  Lellingegaard  (Bjeverskov  Herred) 
tilhørte  Ulfeldt  (Trap,  Danmark,  3.  Udg.  II,  829). 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


171 


ma  lettre  que  ie  uous  ay  escrite  le  30  d'auril  sur  le  mesme  subiect  fort  å 
mcm  desauantage;  si  i'estois  si  heureux  qu'auec  patience  et  sans  passion  on 
xne  uoulut  escouter,  on  n'auroit  pas  subiect  de  me  faire  resouuenir  par  des 
memoriaulx  et  extraicts  des  papiers  de  mes  disgraces  passees,  mais  il  me  faut 
souffrir  auec  patience  tous  ce  qui  m'ariue  de  part  et  d'autre,  mesme  de  ceux 
<|ue  ie  croyois  estre  mes  amis,  c'est  un  accident  ordinaire  qu'on  prend  plaisir 
de  souuent  toucher  et  pincer  la  playe  d'un  malheureux;  ie  suis  obligé  pour 
ma.  defTence  de  m'expliquer  plus  clairement  que  ie  n*ay  £uct,  puis  que  ie  uois 
que  V.  Ex«  me  ueut  rendre  comme  criminel  d'une  chose  dont  ie  suis  fort 
innocent.  Vostre  Exellence  me  parle  dans  sa  lettre  que  mon  reuers  me  defend 
de  ne  point  mentioner  plus  les  meubles  qui  sont  uenu  entre  les  mains  de 
sa  Maiesté.  Dieu  mercy,  ma  memoire  n'est  pas  encores  si  foible  que  ie  ne 
me  souuiene  fort  bien  de  mon  debuoir  et  de  mon  obligation,  mais  comme  ie 
n'ay  pas  creu  que  cela  pouuoit  estre  interpreté  å  aucun  crime  d'accepter  des 
offres  de  fauueurs  d*un  grand  Roy,  car  V.  Ex«  doit  sgauoir  que  tamais  ie 
n'eusse  songé  a  rien  redemander  de  ces  meubles,  si  Monsieur  Henning  Pouuisk, 
qui  est  un  des  Conseilliers  et  Ministres  de  sa  Maiesté,  ne  m'eut  diet  de  son 
propre  mouement,  estant  icy  aupres  de  moy  å  EUensbourg  k  la  fin  du  Mois 
de  Feburier,  que  sa  Maiesté  luy  auoit  diet  plus  d'une  fois  qu'il  uouloit  payer 
ces  meubles  qu'il  auoit  regeu,  prouenantes  de  l'eritage  de  ma  feu  Mere  Ma- 
dame Christine,  et  me  disoit  qu'il  le  soliciteroit  å  son  retour  et  ne  doutoit 
nuUement  qu'il  ne  l'obtint,  ueu  que  sa  Maiesté  Tauoit  ofTert  d'elle  mesme;  sur 
teis  discours  ie  me  suis  fonde,  ains(i)  l'ay  ie  prié  de  mettre  fin  å  cest  affaire 
et  le  soliciter,  ie  n'espere  pas  d'estre  tombé  en  blasme  pour  n'auoir  refusé 
le  diet  ofTre  qu'un  Conseillier  et  Ministre  de  sa  Maiesté  m'a  faiet,  et  sur  ceste 
confience  i 'en  ay  faiet  mention  å  Vostre  Exellence,  pour  en  pouuoir  donner 
promte  satisfaction  å  Madame  uostre  cousine  en  tant  que  cela  pouuoit  monter. 

Ie  prie  Vostre  Exellence  de  uouloir  astheure  iuger  sans  aucune  passion 
de  cest  aflfaire  et  n'auoir  pas  si  mauuaise  opinion  de  moy,  comme  la  lettre 
de  V.  Ex«  en  faiet  monstre,  comme  si  i'estois  esgaré  de  *mon  debuoir  en 
adioutant  foy  aux  paroles  d'un  Conseillier  et  Ministre  de  sa  Maiesté.  Le  diet 
Monsieur  Pouisk  il  uit  encores,  ie  suis  bien  asseuré  qu'il  ne  disaduouera  pas 
la  relation  que  i'en  fais,  si  V.  Ex«  digne  de  luy  en  parler,  alors  uous  jugerez, 
s'il  uous  plaist,  si  mon  crime  est  si  grand  comme  il  est  despeint  dans 
uostre  lettre. 

Quant  å  l'affaire  de  la  pretention  de  Madame  uostre  cousine  V.  Ex« 
m'escrit  qu'on  auez  parlé  å  des  seigneurs  qui  sont  de  la  haute  justice,  et  que 
V.  Ex«  leur  a  donné  part  du  eontenu  de  mes  lettres  et  obligations  donnez  et 
escrites  å  Madame  Vostre  cousine  et  qu'ils  sont  tous  d' opinion  que  je  seray 
condamiié  å  la  paye,  si  cela  entre  en  proces,  je  ueux  croire  que  s'ils  uoyent 
les  papiers  et  parchemins  que  i'ay  å  produire  en  ma  deffence,  qu'ils  changeront 
d'opinion,  car  cela  demonstre  et  oblige  å  madame  Vostre  cousine  de  me  gua- 
lanter  le  diet  bien  enuers  et  contre  tous  et,  en  cas  qu'elle  ne  le  puisse  &ire, 
de  me   desdomager  dans  six  septmaines,   comme  sa  lettre  en  faiet  plus  ample 


22" 


1^2  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

declaration,  astheure  le  diet  bien  dont  elle  pretend  la  paye  a  esté  pris  de  la 
courronne  de  Suede,  non  pas  comme  mon  bien,  mais  comme  appartenant  å  elle, 
ainsi  que  les  lettres  de  ceux  de  la  Regence  en  pourra  faire  foy,  ou  cela  est 
bien  expliqué  expressement,  nonobstant  tout  cela  ie  me  suis  declaré  par  le 
passé  å  V.  Ex«,  qu*å  uostre  seul  regard  ie  uoulois  uuider  c'est  affaire  par  uoyes 
amiables  et  que  ie  faisois  bien  plus  d'estat  de  Vostre  amitié  que  d'aucune 
somme  d'argent,  et  ainsi  ay  ie  offert  ceste  somme  qui  pouuoit  prouenir  des 
meubles  susmentionez,  car  ie  tenois  cela  pour  une  chose  infaillible  ce  que 
Monsieur  Pouisk  m'en  auoit  diet.  Mais  puis  que  ie  crois  que  ie  n'ay  rien  å 
esperer  de  costé  la  et  que  ceste  Dame  a  si  peu  de  confience  en  ma  personne, 
encores  que  ie  n'aye  iamais  trompé  personne,  en  consideration  de  V.  Ex«  et 
de  uostre  amitié  ie  m'offre  å  luy  satisfaire  ce  dont  mon  obligation  faict  men- 
tion  auec  des  obligations  qui  m'ont  esté  donnees  de  gens  de  bien  et  d'honneur, 
OU  auec  des  biens  terriens  que  i'ay  proche  de  Boller,  ou  son  frere  a  des  biens 
tout  coignant,  qui  sans  doute  les  achettera  uoluntiers  delle,  ou  aussi  si  elle 
ayme  mieux  des  biens  terriens  å  Tossing,  ie  luy  en  bailleray  dans  la  dicte 
isle.  V.  Ex«  sgait  mon  estat  present,  autre  moyen  pour  la  contenter  n'est 
pas  en  mon  pouuoir,  ie  ne  veux  plus  en  ceste  matiere  estre  importun  å  V.  Ex«; 
uostre  lettre  m'obblige  de  faire  ce  long  recit  que  i'ay  faict,  ie  remets  le  tout 
å  vostre  prudence.     L'etemel  uous  conserue  et  donne  santé  et  bonheur. 

de  Vostre  Exellence 

tres  obligé  et  affe"*  seruiteur 

Cornifis  Comte  d'Ulffeldt. 
Madame  Leonora  m*a 

commendé  de  saluer 

V.  Ex«  de  sa  part. 

EUensbourg  le  23  de  May  1662^. 


17. 

(Udateret,  løst  Postskriptam  ^) 

P.  S. 

Mon  trescher  frere,  si  par  cas  fortuit  se  presentoit  d'un  gouuernement 
en  ce  Royaume,  en  Jutlande  ou  en  Fyn,  qui  fust  vacant,  ie  uoudrois  sgauoir 
vostre  intention  si  ie  peux  soliciter  cela  pour  vous,  car  ceux  de  Holsten  sont 
rarement  vacant,  ie  vous  prie  de  me  faire  sgauoir  vostre  sentiment.  Adieu 
derechef  et  ie  me  recommende  en  vostre  amitié. 


^  I  Brevene  15  og  16  ere  kun  Underskrifterne  egenhændige. 
*  Bør  maaske  benføres  lil  Nr.  3. 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod    Lente. 


173 


n. 

Breve  fira  Theodor  Lente. 

1660-61. 

I. 

Es  wirdt  der  Herr  Oberster  Bartram  Rantzow,  so  gestern  mitt  guttem 
Contento  von  hier  gereiset,  wehgen  seiner  gehabten  Verrichtung,  erlangter 
Gnade  vndt  der  ihme  auffgetrahgenen  Commission  Ew.  Hochgr.  Excell.  coram 
referiren,  worauff  ich  mich  geliebter  Kiirtze  halber  beziehe.  Cronenburgh  hat 
zwar  gestern  geliefert  werden  sollen.  Es  will  aber  der  Commendante  zufohderst 
alle  seine  Bagage  naher  Helsingburgh  iibergeschiffet  haben,  wormitt  de  Reuter 
anitzo  gescheffligh,  verhoffe  also,  dass  diese  Reiche  vndt  Lande  in  etwass 
wiederumb  zue  Respiration  gelangen  werden,  wiewoU  man  annoch  gesinnet, 
alhier  eine  zimbliche  Anzahl  Volcker  zu  Ross  vnd  Fuess  wie  auch  in  Holstein 
zu  halten.  Der  General  Stab,  worunter  die  Herren  General  Commissarii  wie 
auch  der  Gouverneur  zu  Rendessburgh  Hr.  Heinrich  Bluhme^  mitt  gemeint, 
soli  abgeschaffet  werden,  massen  solches  im  vorgestrigen  Kriegsråht  in  pleno 
geschlossen,  vnd  wirdt  noch  eine  fernere  Reduction  fur  sich  gehen.  .  . 

Wehgen  Einreumung  des  Ambtts  Schwabstett  haben  ihre  Konigl.  Maytt 
bereitz  vohrlengst  den  Ambttschreiber  vndt  Hauss  Voigt  aldah  befohlen,  wan 
die  Fiirstl.  Gottorfische  dahselbst  ankommen,  sich  wieder  anhero  zu  verfuhgen. 
Dire  K.  Maytt.  seint  bisshero  nicht  zu  bewehgen  gewehsen,  Hertzogh  Christian 
Albrecht  Durchl.  abgelassene  Schreiben  zu  beandtworten,  vermeinen,  es  miisse 
noch  ein  ander  Vergleich  vohrher  gehen.  Ich  sehge(l)  gern,  dass  guttes  Ver- 
trawen  mogte  restabiliret  werden,  worzu  Ew.  Hochgr.  Excell.  die  Media  vor- 
schlagen  woUen. 

Die  Gratulationes  zu  dem  getroffenen  nordischen  Friehden  seint  mehren- 
theils  von  allen  Chur  vndt  Fiirsten  des  Reichs  alhier  angekommen  vndt  hoflf- 
lich  wieder  beandtwortet  worden. 

Copenhagen  den  14.  April  Ao.   1660. 


2. 


In  meinem  jiingsten  vom  26.  negst  verflossenen  Monatts  håbe  Ew. 
Hochgrfl.  Excell.,  wie  die  zehen  schwedische  Orlogsschiffe*,  so  aus  dem  Lands 
Croner  Haffen  gelauffen,  von  dem  hoUåndischen  Admiral  de  Reuter  genotiget, 
alhier  fur  der  Stadt  bey  der  hoUåndischen  Flotte  sich  zu  setzen,  berichtet. 
Zeitt    dctn    seint  noch    2  Schwedische  Orlogsschiffe   dazu   kommen,    belahden 


*  Henrik  Blome  til  Farve  og  Hagen,    1616—76,  Amtmand  i  Rendsborg  (Biogr.   I>ex.). 

*  Frideriday  Adelsvældens  sidste  Dage,  477,  L. 


174  Br^v«  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Thcod.  Lente. 

mit  den  Tapeten,  Altar,  silbern  Orgel,  den  silberaen  Aposteln  vnd  Predigstuhl 
zu  Friederichsburgh,  auch  Glocken  vnd  andern  geraubten  Giittern,  vnd  ob  zwar 
diese  Schwedische  Schiffe  insgesambt  vorgegeben,  dass  Sie  die  Commercia 
in  der  Ost  Seh  nicht  turbiren,  sondem  ihren  Cours  nach  Stockholm  nehmen 
wolten,  so  hat  doch  de  Reuter  denselben  so  enge  eingesperret  vnd  mitt 
seiner  Flotte  beleget,  dass  kehmant  darauff  oder  darab  kommen,  jah  kein 
Bohtt  von  einem  Schiffe  zum  andern  ohne  sein  Belieben  fahren  kan,  hat  auch 
7  Orlogs  Schiffe  von  seiner  Flotte  naher  Landes  Cron  geschicket,  zu  verhiiten, 
dass  die  dah  bereit  liehgende  ubrige  Schwedische  Schiffe  nicht  auslauffen  konnen. 
Dieses  haben  die  Frantzosischen  vndt  die  Englischen  Herren  Ambassadeurs 
zum  hochsten  empfunden,  vndt  deshalber  bedrawHche  Schreiben  an  die  Herren 
Plenipotentarios  der  Herren  Staten  General  abgelassen,  jah  ihnen  fast  daruber 
den  Kriegh  ankiindigen  wollen,  nichts  dohwehniger  seint  dieselbe  nicht  ge- 
sinnet  ein  eintziges  Schiff  lohss  zu  lassen,  biss  die  Friedens  Tractaten  zur 
Richtigkeit  gebracht,  worzu  sich  Schweden  bissher  nicht  erklehren  wollen,  be- 
vohr  ihre  Flotte  wieder  losgelassen.  Obberurte  Frantzosische  vndt  Englische 
Herren  Ambassadeurs  seint  mit  der  Elucidation  vndt  dem  Interpretament  des 
Elbingischen  Tractats  gar  nicht  zufriehden,  vermeinen  es  prejudicire  den  Cotn- 
merciis  in  Engelandt  vndt  Franckreich,  wollen  dariiber  noch  ein  ander  Eclair- 
cissement  haben,  vnd  seint  die  Gemiihter  daruber  dergestaldt  alteriret,  dass 
die  Herren  Mediatores  woU  selbst  vnter  sich  einen  Mediatorem  nohtigh  hetten, 
vndt  weillen  ein  jehder  Estat  bey  dieser  Friehdens  Handlung  sein  absonder- 
liches  Interesse  vndt  Absehen  hat,  alss  vermeinet  Hr.  Hannibal  Sehstett 
zwischen  Dennemarck  vndt  Schweden,  ohne  Zuthun  der  Herren  Mediatoren, 
die  Friehdens  Tractaten  so  weitt  zu  bringen,  dass  nuhr  die  Herren  Mediatores 
zum  Schluss  vndt  wehgen  der  Guarantie  dazu  getzogen  werden  diiritlen,  ist 
desshalber  etzliche  Mahl  zwischen  gereiset,  befindet  sich  jehdoch  auch  aller- 
handt  Difficultaten  hierbey,  dass  man  also  von  dem  Success  noch  nichtes 
sicheres  schreiben  kan. 

Die  Schweden  sahgen  zwar  offentlich  nicht,  dass  sie  die  Elbingische 
Tractaten  mitt  ihrem  Anhangh  nicht  halten  wollen.  Es  scheinet  gleichwoU, 
dass  durch  dero  Getrieb  Franckreich  vndt  Engelandt  die  Annullation  derselben 
suche.  Von  berurten  Schwedischen  Orlogsschiffen  hat  de  Reuter  das  Frawen- 
zimmer,  so  naher  StockhoUm  gewolt,  zwar  naher  Cronenburgh  geleiten  lassen, 
vndt  begehet  sich  mitt  dem  Vice  Admiral  Ugla^  freundlich,  hat  ihme  aber 
vnter  Augen  gesagt,  so  baldt  sie  Sehgel  machen  oder  die  Ancker  kappen 
wiirden,  hette  er  Ordre  sie  anzugreiffen  vnd  solches  zu  hindem,  vermeinet  auff 
den  Fall,  weilln  nuhr  geringe  Manschafft  auff  den  schwedischen  Schiffen  vor- 
handen,  dieselbe  zu  entren  vndt  die  Schiffe  nicht  zu  ruiniren,  wornach  hiesige 
Biirgerschafft  tåghlich  aussehet. 

In  secreto  berichte  ich  dass  man  mitt  den  Friehdenstractaten  viehleicht 


»  Claes  Friherre  Uggla,  f  1676  i  Søslaget  ved  Øland  (Anrep,  Åitar  Taflor  IV,  462). 


Breve  til  Chr.  Rantzan  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


175 


zam  Schluss  wehre,  wan  Ihre  Konigl.  Maytt.  Bornhollm  abtreten  woUen,  worzu 
ste  xnitt  keinen  Rationibus  zu  bewehgen  gewehsen,  woUen  sich  auch  wehgen 
GottorfT  nicht  ånders  erklehren  alls  bereitz  geschehen.  Wesshalber  es  dan 
heute  zwischen  Ihrer  K.  M.  vndt  25  harte  Worte  vndt  stehet  91,  45,  33,  85, 
44,  9  vndt  25  eine  CoUision  zu  befahren;  wer  nuhn  diese  Consilia  mainteniret, 
davon  berichte  ich  einmahl  coram.  Am  23  April  ist  der  Friehde  vnter  ihrer 
Kayserl.  Maytt.,  den  Konige  in  Pohlen  vndt  den  Curfursten  zu  Brandenburg 
publiciret  vndt  zu  Dantzigh  in  allen  Kirchen  desswehgen  das  Te  Deum  ge- 
sungen, Dania  ist  erstlich  post  conclusam  pacem  alhier  darinnen  mitt  includiret, 
vad  diirfften  Sueci  remotis  tot  hostibus  den  Bohgen  noch  hoher  spannen,  woh 
nicht  gar  abrumpiren.  Massen  dan  Bericht  einlanget,  dass  Wrangel  Ordre 
håbe,  auss  Pommern  mit  seinen  Volckern  nach  Holstein  zu  gehen  vndt  die 
Blocquade  fiir  Tonningen  auffzuheben,  darumb  dan  nohtigh  vigilant  zu  sein. 
Ich  mag^h  von  den  Consiliis  vndt  Zustande  alhier  nichts  schreiben;  wirdt  man 
sich  nicht  baldt  zum  Friehde  accommodiren,  besorge  ich  die  total  Ruin,  håbe 
darumb  grosse  Raison  gehabt  Ewer  hochgr.  Excell.  Anwehsenheit  alhier  zu 
wiinschen,  dahmitt  sie  sich  mitt  flir  den  Riss  stellen  vndt  Regnum  et  Patriam 
ab  interitu  mit  liberiren  miighen,  zumalln  dero  eigene  Conservatio^i  mitt 
daran  henget. 

Copenhagen  den  5.  May  1660. 


3. 

.  .  .  Wehgen  der  Gottorffischen  Tractaten  andtworten  Ihre  Konigl.  Maytt. 
seibst,  weilln  der  Herren  Reichs  Råhte  darin  gegebenes  schrifltliches  Bedencken 
ihro  nicht  allerdings  anstendigh  vndt  nicht  so  gelautet,  wie  sie  woll  vermeint, 
alss  haben  Sie  mihr  verbotten,  dasselbe  kehmant  zu  communiciren,  wolte  sonst 
Copiam  davon  iiberschicket  haben.  Wie  es  mitt  den  Friehdens  Tractaten  al- 
hier stehet,  gibt  das  postscriptum,  die  Herren  Reichs  Råhte  eilen  remis. velisque 
zum  Friehde,  vndt  werden  denselben  annehmen  wie  sie  ihn  bekommen  konnen, 
sehen  fiir  Augen,  dass  diesen  Reichen  vndt  Landen  kein  Kriegh  dienet  vndt 
dieselbe  bey  dessen  Continuation  den  Untergangh  gar  nahe  sein,  ich  magh 
dariiber  nicht  particularisiren,  die  Evidentz  legt  alles  zu  Tahge,  alhie  bey 
Hoffe  will  es  baldt  Herren  vndt  Dienem  an  Lebendts  Mitteln  ermangeln.  Es 
haben  sich  endtlich  hiesiger  Stadt  Eingesessene,  worunter  die  Konigliche  Be- 
djente  mitt  begriffen,  noch  auff  ein  Monatt  die  Soldatesca  zu  unterhalten  er- 
Idehret.  Die  hollandische  Gelder  pieiben  auss,  jedoch  wollen  sie  fur  20,000 
Rthlr.  von  dem  alhier  vorhandenen  Proviant  herleihen.  Wass  Mons.  Terlon 
fer  ein  nachdenkliches  Schreiben  an  die  Herren  Extraordinair  Deputirte  der 
Herren  Staten  General  abgelassen,  davon  communicire  ich  copiam.  Der  Eng- 
fischen  ihres  ist  noch  hårter,  will  kunfiligh  die  Abschriill,  so  ich  selbst  noch 
nicht  erlanget,  mitt  theilen. 

Vom  kayserl.  Hoffe  haben  Hire  Konigl.  Maytt.  in  etzlichen  Wochen 
von  Mons.   Kramprecht  keine  Schreiben  erhalten.    Wissen  nicht,  ob  der  fiirstl. 


r 


iy6  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Leate. 

Gottorfischer  Landt  Rahtt  Hr.  Friederich  von  Ahlefelten^,  so  zu  Hambui^h 
wieder  angelanget,  die  Leben  aldah  iiir  Ihre  fiirstl.  Ehirchl.  empiangen  oder 
nicht.  Weilln  keine  Mittell  zur  Ambassade  naher  Wien  vorhanden  zu  Wehge 
zu  bringen,  gleichwoU  der  Leben  halber  vigiliret  werden  muss,  alss  erwarte 
ich  Ew.  hochgr.  Excell.  Einrath,  ob  eine  newe  Prorogatio  dariiber  zu  suchen; 
es  scheinet,  in  dem  man  Mons.  Cramprecht  kein  Geldt  gibt,  auch  die  bahr 
verschossene  nicht  wieder  erkuiget,  dass  er  wass  tråhg  wirdt. 

Copenhagen  den  5.  May  1660. 


4. 

.  .  .  Hette  verhoffet,  Ewer  Hochgr.  Excell.  wiirden  von  sich  selbst  die 
Anwesenheit  alhier  fiir  nothigh  ermessen  haben,  zumalln  der  Fiirstenthumber 
Ruin  flir  Augen  stehet  vndt  kehmant  sich  umb  deren  Rettung  bekummert, 
woriiber  ich  vnuerdienten  Hass  iiber  mich  lahde.  Gestern  ist  im  Kriegs  Rahtt 
geschlossen,  keine  Volcker  zu  reduciren  oder  abzudancken,  bevohr  die  Schweden 
Sehlandt  quitiret.  Wan  solches  geschehen,  will  man  nuhr  die  schwachen  Re- 
gimenter vnterstecken  vnd  theils  Stabs  Persohnen  reformiren,  sonsten  keine 
zu  Ross  vnd  Fuess  abdancken.  Ob  nun  die  theils  wuste  vnd  ode  stehende, 
theils  gantz  erschopfte  5  Konigl.  Ambter  solche  Last  werden  ertrahgen  konnen, 
eroffnet  die  Zeitt.  So  lange  die  Militair  Personen  alhier  bey  Hoffe  predo- 
miniren  vndt  keine  andere  alss  dieselbe  ad  istius  modi  consilia  vociret  werden, 
ist  kein  ander  Schluss  zu  hoflfen,  mitt  mihr  wirdt  es  kiinfftigh  heissen,  sicut 
it  ire  sinas.  Wass  aber  die  Fiirstenthumber  fur  eine  Gestaidt  gebehren  werden, 
gibt  die  Zeitt.  Dass  des  Hr.  Vice  Statthaltern  Excell.  noch  14  Tahge  in  den 
Fiirstenthumbern  verpleiben  vnd  sich  zur  Reisse  prepariren  wollen,  gibt  von 
Hoffe  einige  Vnlust,  weillen  man  diese  Ambassade  so  pressant  sein  erachtet. 
Wehgen  der  Instruction  zur  Alliance  vnd  Einhohlung  der  Ratification  dessen, 
wass  von  den  Englischen  Gesanten  dieses  Friedens  halber  negotiiret,  woUen 
die  Herren  Reichsrahte  Raht  schlagen  vndt  alles  nachschicken.  In  Ceremo- 
nialibus  woUen  Ihre  Konigl.  Maytt.  nicht,  dass  Er  einen  eintzigen  Konigl. 
Gesanten  cediren  soli.  Die  Gesanten  im  Haagh  seint  noch  nicht  avociret, 
wirdt  sich  also  keines  Silbergeschirres  oder  Carossen  von  ihnen  zu  bedienen 
haben,  vnd  diirfften  dieselbe  noch  woll  eine  Zeittlanck  aldah  verpleiben.  Sonsten 
nichts  verenderlichs  alss  dass  die  Schweden  Nascow  evacuiret  vndt  den  Oberster 
Lieutenant  Rosenkrantz*  zum  Commendanten  darin  verordnet.  Der  Oberster 
Kragh*   wirdt   in   Nascow   commandiren.     Wan  das  Fahrzeuck  aldah  ankom- 


^  Frederik    Ahlefeldt   til   Seestermtth    og    Schinkel,    1618-64,   gottorpsk  Statholder  og  Ge- 
hejmeraad. 

'  Niels  Rosenkrantz.     L.  Bobé,    Roskilde    adelige   Jomfrukloster    1699 — 1899,   Bilag,  48. 
*  Mogens  Krag  (Biogr.  I^ex.  IX,  432). 


J 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theodor  Lente. 


177 


men,  wollen  sie  auch  diessen  Ortt  reumen.  Der  Hr.  Graff  Lewenhaubt^  ist 
familarissimus  in  aula  nostra,  seine  Gemahlinn,  eine  Graflfinn  von  Hohenloh,  so 
der  Koniginnen  verwandt,  hatt  newlich  mitt  gekochet(!).  Der  Hr.  Pfaltzgraff 
von  Sultzbach  ist  aber  wieder  zum  Haubtquartier  naher  Rotschildt  verreiset. 
Copenhagen  den  19.  Juny  Ao.  1660. 


S. 

Von  heutiger  Post  werden  des  Herm  Vice  Statthaltern  vndt  jetzigen 
Ambassadeum  Hr.  Friedrich  von  Ahlefelten  Excell.  die  vohrigen  mitt  Engelandt 
getroflfenen  Alliancen  sambt  einer  im  Reichs  Rahtt  abgefasseten  dånischen  In- 
struction vnterm  Couvert  an  den  Residenten  Petkum*  zugesant,  wiewoU  die 
Herren  Reichsråhte  nicht  alle  darin  einigh  gewehsen,  ein  so  wichtiges  Negotium 
Ihrer  Excell.  allein  anzubetrawen  (welches  ich  doch  in  geheimb  eroffne),  vndt 
hat  Hr.  Erick  Kraagh  desshalber  etzliche  mahl  zwischen  gehen  miissen,  ich 
zweiffle  nicht,  der  Hr.  Gesanter  wirdt  mit  einem  qualificirten  Secretario  ver- 
sehen  sein,  der  ihme  die  Miihe,  weilln  alles  in  lateinischer  Sprache  gehandelt 
wirdt,  in  etwas  benehmen  konne ;  alle  die  Englische  Ambassadeurs  haben  alhier 
in  Englischer  Sprache  peroriret,  vnd  hat  der  Secretarius,  so  dabey  géstanden, 
es  in  Latein  vorgebracht,  vnd  kan  ein  qualificirter  Secretarius  einer  Ambassade 
eine  grossere  Lustre  geben  alss  alle  iibrige  Suite.  Petkum  verstehet  kein  Latein. 

Sonsten  berichte  ich,  dass  Hr.  Hannibal  Sehstett  in  Schweden  gutte 
Verrichtung  gehabt,  Bomhollm  pro  Rege  et  hæredibus  fur  8500  Tonnen 
Hart  Korn,  so  dah  machen  425,000  Rtlr.,  an  sich  erhandelt,  wollen  Sueci  die 
Adeliche  Gutter  in  Schonen  pro  quota  nach  Hart  Korn  in  solutum  annehmen, 
worzu  der  Hr.  ReichshofTemeister  vndt  andere,  so  des  Schwedischen  Jochs  Last 
ru  ertrahgen  nicht  gesinnet,  ihre  Gutter  ultro  offeriret,  wass  man  aber  den- 
selben  fur  Satisfaction  wieder  geben  will,  ist  noch  nicht  resolviret.  Sueci  haben 
alle  Vestungen  ausser  Cronenburgh  den  Vnsrigen  eingereumet,  so  auch  baldt 
erfolgen  soli,  der  Vice  Admiral  de  Reuter  ist  annoch  sehr  embssich  in  Vber- 
setzung  der  Volcker  naher  Schonen,  wiewoll  der  starcke  Windt  solches  in 
etwass  remoriret.  Die  mitt  grossen  Spesen  zusammen  gebrachte  Transport 
Schifie  sollen  nichtes  alss  die  abgedanckte  Officiers  vndt  ihre  Bagage  naher 
Teutschland  iibersetzen,  weilln  alles  Volck  naher  Schonen  gehet,  undt  wass 
alhier  auflfmerckent  machet  .  .  . 

Copenhagen  den  7.  July  Ao.   1660. 


'  Ludvig  Weiricb  Greve  Lewenhaupt,  General  af  Kavalleriet,  f  1668,  gift  m.  Charlotte 
Sosanne  Marie  Grevinde  Hohenlohe,  hvis  Moder  var  Pfalzgrevinde  Sophie  af  Rhein-Birkenfeld 
[Aarrp,  Åtuur  Tafler  II,   170). 

*  Simon  de  Petkum,  Resident  i  I^ndon  (Hiogr.  Lex.  XIII.  74). 


DteBske  Mai^Azio.     5.  R.  IV. 


23 


^ 


1^8  breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theodor  Lente. 

6. 

...  En  confidence  berichte  ich  hiermitt,  welches  doch  noch  wehnigen 
bekant,  dass  der  vohrige  Reichshoffemeister  Hr.  Corfitz  Uhlefelt  auss  dem 
Malmoischen  Arrest  eschappiret  vndt  im  Priesterrock  vnd  Habit  anhero  incog- 
nito  gekommen,  vnd  ist  solches  so  heimblich  zugangen,  dass  Sueci  ihn  noch 
zu  Malmoh  bewachen.  Er  logieret  alhie  bey  Birte  Reinhold  Hanssen  ^.  Ihre 
K.  Maytt.  zeigen  mihr  itzo  ein  Schreiben,  so  er  an  dieselbe  de  causis  seiner 
Vngnade  geschrieben  vnd  alhier  Schutz  suchet,  vndt  hat  er  summa  calliditate 
den  Schlagh  vndt  seine  Kranckheit  simuliret,  uti  ipse  fatet.  .  .  Die  Herren 
Reichs  Råhte  seint  itzo  in  Consultatione  begriffen,  wie  viehle  Regimenter  zu 
Ross  vnd  Fuess  die  Cron  vnd  die  Furstenthumber  haiten  sollen;  weilln  kein 
Patriot  auss  den  Furstenthumbern  derselben  Interesse  beobachten  will,  heist  es: 
Damnum  quot  quis  sua  culpa  sentit.  Ich  thue  zwar  gerne  wass  in  meinem 
Vermohgen  stehet,  bin  aber  inter  tot  militares  et  Regni  Proceribus  aliud  inten- 
dentibus  zu  wehnigh  dazu,  vndt  muss,  wass  ich  nicht  haben  kann,  lieghen 
lassen.  .  .  Hertzogh  Ernst  Gunther  ist  endlich  cum  tota  familia  von  hier 
auffgebrochen.  Der  Englischen  Gesante  Recreditiv  gehet  hierbey  in  copia. 
Es  hat  desshalber  discrepante  Meynung  inter  Proceres  Regni  abgegeben,  worauff 
mihr  dan  anbefohlen,  ein  Project  abzufassen,  wie  ich  es  gesetzet,  so  ist  es  a  Reg. 
Mte.  et  Coll^o  Senatoris  approbiret.  .  . 

Copenhagen  den  21.  July  Ao.   1660. 

7. 

• 

.  .  .  Dem  Herm  Obersten  Bartram  Rantzow*  håbe  ich  vor  viehlen 
Jahren  hero  dasselbe,  so  er  itzo  erhalten,  von  Hertzen  gegonnet,  vndt  wirdt 
der  Herr  Cammer  Juncker  .von  der  Wisch'  mitt  dem  Ober  Commissariat  be- 
gnadiget,  verhoffet  auch  noch  dazu  eine  Pension  auss  dem  Reiche  zu  erhalten ; 
die  Alliirten  werden  verhoffentlich  nuhnmehr  baldt  auflfbrechen,  vndt  des  Hr. 
Obersten  Bartram  Rantzowen  Reisse  naher  Berlin  erspahret  werden  konnen; 
der  Herr  Feldtmarschalck  Eberstein    ist   zwar   anhero   gefohdert   vndt   bereitz 


*  If.  Bricka  og  Fridericia,  Christian  IV.s  Breve  III,  88  og  de  der  citerede  Kilder  var 
Enken  efter  Borgmester  Reinhold  Hansen  (158 1  — 1646)»  Birgitte  gift  med  Franz  Eberhard  Speckhan 
(f.  2.  April  1628  i  Kønigsberg,  1661  Ceremonimester,  1669  Oberstlnt.  ved  Livgarden  t.  H.,  1670 
optaget  i  Adelstanden^  168 1  Overhofmarskal,  1683  Gehejmeraad  og  Stiftsbefalingsmand  over  Ribe 
Stift  samt  Amtmand  over  Riberhus  Amt,  1684  hvid  Ridder,  f  26.  Dec.  1697),  der  26.  Jan.  1660 
fik  Tilladelse  til  Hjemmevielse  med  Birgitte  afgangne  Vilhelm  Edingers.  Sp.  ægtede  26.  Okt.  1670 
Elisabeth  ▼.  Råben,  f.  10.  Nov.  1640,  f  29.  Aug.  1706  (Terpager,  Inscriptiones  Ripenses  89, 
App.  27.  Ansøgning  fra  Sp.  til  Sophie  Amalie  1673,  17.  Okt.  Indkomne  Sager  1661,  503  b. 
Sjæll.  Reg.  24,  523.     Bloch,  Amtmænd  128  f.  Rentekammerets  Bestallingsbog  6  a,   173). 

'  Oberst  Bertram  Rantzau  til  Ascheberg,  1614—86  (L.  Bo1)é.  Af  Ditlev  Ahlefeldtø  Me- 
moirer 197)  sendtes  ifølge  Ordre  af  li.  Juli  1660  til  Kurfyrsten  af  Brandenborg  og  Montecuccoli 
i  Anledning  af  Troppernes  Hjemkaldelse.     30.  Dec    s.  A.  fik  han  Exspektance  paa  Segeberg  Amt. 

*  Henrik  v.  der  W.,  Generalkrigskom missær,  f   1678. 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


179 


auff  der  Reisse  begriffen  gewehsen,  wehgen  Reduction  der  Milice  vndt  der 
anhero  gefohderten  Volcker  aber  zuhick  commendiret  worden,  biss  solches 
alles  werckstelligh  gemachet;  wass  flir  Volcker  zu  Erleichterung  der  Fiirsten- 
thumber  herauss  marchiren,  vndt  welche  darin  verpleiben,  gibt  der  Einschluss, 
vndt  wirdt  die  Evacuatio  des  Hausses  Breitenburgh  alss  Ew.  Hochgr.  Gn. 
Residentz  auch  woU  erfolgen  konnen;  der  ad  interim  bestellet  gewehsener 
Ambtsschreiber  vndt  Haussvoigt  zu  Schwabstett  seint  gestern  wiedcr  anhero 
gekommen,  berichten,  dass  nubr  3  Man  Konigl.  Volcker  auff  dem  Hausse 
aldah  liebgen,  vndt  bekumt  er  itzo  Ordre  dieselbe  abzufohdem.  Ihre  Konigl. 
Maytt.  seint  noch  nicht  zu  bewehgen,  ein^e  von  Ihrer  fiirstl.  Durchl.  so  heuffigh 
eingekommene  Brieffe  zu  beandtworten.  Villeicht  mogte  einmahl  bey  mundtlicher 
Conferentz  ein  besser  Grundt  zur  P>eundschafft  konnen  gelegt  werden.  .  . 
Die  Gottorfischen  Sachen  pieiben  alhier  noch  immer  vort  odios,  vndt  bin  ich 
zu  Zeitten  darin  ungliicklich,  werde  mich  auch  der  Gottorfischen  Expeditionen 
vndt  Relationen  gentzlich  endtschlagen. 

.  .  .  Hr.  Oberster  Dettleff  Rantzow*  vndt  Oberster  Cruse*  seint  von 
BomhoUm  wieder  anhero  gekommen,  berichten,  dass  Hr.  Uhlefelt,  wie  er 
Moen  gesehen  vndt  vermercket,  dass  er  nacher  BomhoUm  gefuhret  werden 
solte,  gar  frohlich  geworden,  weilln  er  nicht  gerne  der  Schweden  gefangener 
sein  woUen.  Vorgestem  ist  die  gantze  HoUendische  Soldatesca  mitt  den 
Admiral  de  Reuter  zu  Sehgel  gegangen,  .  . 

Die  Herren  Reichs  Råhte  haben  ihrer  Konigl.  Maytt.  3  Subjecta  zu 
Reichs  Rahten  vorgeschlagen,  den  Hr.  Feldtmarschalck  Schacken,  Hn.  Iffer 
Krabbe',  Hr.  Offe  Juhle,  vndt  diirffte  der  erste  woU  dazu  gelangen. 

Copenhagen,  den  4.  Aug.  Ao.   1660. 


8. 

.  .  .  Hr.  Feldtmarschalck  Eberstein  ist  gestern  von  hier  wieder  auff- 
gebrochen,  derselbe  wirdt  von  dem  Zustande  alhier  berichten.  Dem  Hn.  Ge- 
neral Majeur  Eckerich*  ist  Konigliche  Ordre  zugesandt,  sich  mitt  seinem  Re- 
giment anhero  zu  verfiihgen,  vndt  woUen  Ihre  Konigl.  Maytt.  ihn  zum  Com- 
mendanten  hiesiger  Dero  Residentz  Statt  verordnen.  Der  Oberster  Brehmer* 
behelt  inmittelst  sein  Regiment  vnzerstiimmelt,  Hr.  Eberstein  wirdt  alss  Go5ver- 
neur  in  Gliickstatt  sich  auffhalten,  weilln  Ihre  K.  Maytt.  Pinnenbergh  nicht 
bawen(?)  wollen. 

Des    Hn.    Obersten    Bartram    Rantzowen,    des    Obersten    Braunen*    vndt 


^  Ditlev  Rantzan,   Oberst  og  Amtmand  paa  Koldinghus,  161 7 — 84  (Biogr.  Lex.  XIII,  425). 

>  Mogens  Kruse  (ib.  IX,  566). 

»  Sutholder  Iver  Krabbe  til  Jordbjærg  (ib.  IX,  391). 

*  Eggerich  Johan  Lttbbes,  f  1661  (ib.  X,  409). 

^  Johan  Otto  Brehmer,  Oberst,  Kommandant  i  Glflckstadt,  "f  1684. 

^  Johan  Braun,  Oberst,  f  1667  (Ahlefeldts  Memoirer  199). 

23* 


I  go  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod«  Lente. 

• 

Obersten  Dibbem*  Regimenter  seint  naher  Koldingen  zu  marchiren  beordert, 
mugten  dahselbst  (quod  sub  rosa  memoro)  woU  theils  abgedancket,  theils 
vntei^estochen  worden,  herjehgen  soli  der  Hr.  General  Lieutenant  Hanss  von 
Ahlefeldt  mitt  seinem  Reglement  naher  Holstein  gehen,  alhier  im  Reich  soli 
jehdes  Kirchspiel  3  Reuter  vnterhalten.  Wie  die  reductio  geschehen  wird, 
gibt  der  Einschlues,  der  Hr.  Oberster  Todt*  vndt  andere  Oberster  seint  sehr 
malcontant,  dass  man  sie  zu  Esquadronen  reduciren  will.  Die  Stande  alhier 
seint  des  erschopften  Zustandes  halber  noch  gar  schwiirigh,  vndt  ist  eine  Con- 
uocatio  derselben  auff  den  18.  Sept.  angesetzet,  dan  noch  woU  eine  newe 
Reductio  erfolgen  miigte.  Hr.  Hannibal  Sehstett  ist  nach  Schonen*  wehgen 
Bornholm  mitt  Hr.  Steinbock  zu  tractieren  gereiset  vndt  heute  mitt  gutter  Ex- 
pedition  alhier  wieder  angelanget. 

Copenhagen  den  11.  Aug.   1660. 


9. 

I>er  Herr  Landt  Rahtt  vndt  Ambttmann  Hr.  Detleff  von  Ahlefeldt* 
befindet  sich  noch  alhier,  vndt  ist  von  ihrer  K  Maytt.  beyderseitts  woU  ge- 
sehen, kumbt  gar  auch  offl  zur  Taffell.  Der  Fiirstl.  Gottorffischer  Abgesanter 
Hr.  Clauss  von  Qualen*  aber  hat  bereitz  iiber  8  Tage  vergeblich  vmb  Au- 
dientz  angehalten,  will  gleich  woll  verhoffen,  man  werde  ihn  endtlich  secun- 
dum  jus  gentium  zur  audientz  verstatten.  Ihre  Konigl.  Maytt.  stossen  sich 
daran,  dass  ihre  Fiirstl.  Durchl.  sich  in  Dero  Creditiv  Bischoff  zu  Lubeck 
nennen,  besorgen  auch,  es  werde  sein  Anbringen  mitt  viehlen  gravaminibus 
angefiillet  sein.  Der  Hr.  Reichs  Hoffemeister,  welcher  vom  Stein  ubell  ge- 
plahget  gar  selten  nach  HofTe  kumbt,  will  gerne  die  Audientz  befiirdem. 
Man  ist  itzo  alhier  beschefitiget,  alle  uhlefeldische  Brieffe  vndt  Documenta,  so 
man  in  seinem  Quartier  bey  Birta  Reinhold  Hansen  gefunden,  zu  perlustriren, 
vnd  sollen  nachdenckliche  Sachen  darin  vorhanden  sein.  Die  Verzeichnuss, 
wie  die  Cavallerie  alhier  reduciret  wirdt,  welche  ich  jungst  beyzuschliessen 
vergessen,  gehet  itzo  hierbey.  Des  Herrn  Ambassadeurs  Hn.  Friedrichen  von 
Ahlefelten  Excell.  werden  heute  einige  Documenta  naher  Engelandt  nachgesant 
wehgen  der  orcadischen  Inseln  vndt  des  Elbzolls,  Ihre  Excell.  wehren  gesinnet, 
secrete  Audience  zu  suchen,  weilln  dero  Bagage  noch  nicht  arri vieret,  wclches 
man  alhie  gerne  sieht,  Gottorffienses  vigiliren  sonst  aldah  gar  sehr  durch  den 
Schwedischen  Friesendorff®  vnd  seint  vns   zuvohr  kommen.     Hr.  Gabel  wirdt 


^  Joakim  Dibbem,  Oberst 

>  Ove  Thott  til  Bjfiresjdholm  og  Skabersj6  (Anrep,  Åttar  Taflor  IV,  404). 

'  Th.  Sehested,  H.  Sehested  II,  229. 

*  DiUev   Ahlefeldt  til   Lehmkulen,  etc,  fyrstelig  Landraad  og  Amtmand  i  Tønder,  f  1667. 

'  Gaas  V.  Qualen  til  Siggen,  f  1664  (Nordalb    Studien  III,  130  ffl). 

^  Johan  Frederik  Rigsfriherre  v.  FriesendorfT  (Svensk  biogr.  Lex.). 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente.  i8l 

des  Konigs  in  Engelandt  Schreiben  an  Ihre  Durchl.  communiciren,  der  Chur 
Brandenb.  Gesanter  von  Marwitz^,  so  alhier  Abschiedt  genommen,  wirdt  Ew. 
hochg^r.  Excell.  eine  Visite  geben. 

Copenhagen  den  i8.  Aug.   1660. 


10. 

Ewer  Hochgr.  Excell.  jiingstes  vom  22.  dieses  mitt  wenigh  Zeihlen  zu 
beriihren,  berichte  ich,  dass  Hr.  Otto  Kraagh  und  Hr.  Gosche  von  Buchwaldt 
alhier  glucklich  angelanget.  Der  Herr  Vice  Statthalter  vndt  Ambassadeur  naher 
Engelandt  wirdt  nunmehr,  dah  seine  Bagage  arriviret,  bey  dem  Konige  in 
Ei^land  Audientz  gehabt  haben.  Herr  D.  Voigt*  ist  alhier.  Es  durffte  seine 
Promotion  nicht  facilitiren,  dass  er  in  Schwedischen  Diensten  gewehsen.  Er 
hat  sich  bey  mihr  noch  nicht  angemeldet.  Es  scheinet,  dass  er  juxta  jam 
consuetum  curiæ  stylum  andere  Promotores  suchet,  welches  mihr  gleich.  Ihre 
Konigl.  Maytt.  seint  sambt  der  Koniginnen  vndt  Ihrer  Konigl.  Hoheit  vor- 
gestem  von  hier  naher  Cronenburgh,  Koke  vndt  Corsoer  cursorie  besehen;  in 
der  Suite  seint  Hr.  Gen.  Lieutn.  Clauss  von  Ahlefeldt,  Hr.  Dettleff  von  Ahle- 
fddt,  Hr.  Gosche  von  Buchwalt,  woUen  gleichwoU  letzt  vor  dieser  Woche  wieder 
hier  sein. 

Herm  Clauss  von  Quahlen  håbe  auff  konigl.  Befehligh  ich  gestern  seine 
Recreditive  mitt  einem  Compliment  zugestellet.  Ihre  Konigl.  Maytt.  beyder- 
seitts  wehren  nicht  zu  bewehgen,  densetben  zum  Abschiedt  zu  admittiren,  viehl 
wehniger  zur  Taffel  fohdern  zu  lassen.  .  .  Der  gutte  Cavallier  ist  mitt  be- 
triibtem  Gemiihte  wieder  wegk  getzogen,  vndt  will  das  Vertrauen  vnter  der  Herr- 
schaft  nicht  wiederkommen. 

Den  8.  Septembr.  diirffte  in  viehlen  eine  Enderung  geben,  ich  verspiire 
viehle  Malcontenten  unter  den  Standen,  wollen  so  viehle  Cavallerie  nicht  halten. 
Weilln  ich  itzo  zu  Hr.  Heinrich  Miillers  Tochter  Hochzeitt,  welche  des  reichen 
Professoris  Fincken  Sohn'  heyrathet,  gehe,  muss  ich  schliessen. 

Copenhagen  den  28.  Aug.  Ao.   1660. 


II. 

Ihre  Konigl.  Maytt.  wollen  die  Gelder  von  der  Noblesse  zu  Behueff 
Dero  Soldatesca  allein  haben,  vndt  Ihre  Fiirstl.  Durchl.  davon  nichts  partici- 
piren  lassen.  Das  Contributionwehsen  muss  auff  einen  andern  Fuess  gerichtet 
werden,  oder  ich  sehe  die  Ruin  der  Fiirstenthumber  flir  Augen;  weilln  itzo 
die  Militaria   andern   committiret,   bekummere  ich   mich   darumb    nicht   viehl, 


^  Balthasar  ▼.  d.  Marwitz,  brandenbori(sk  Gehejmcraad 

»  Peter  Vogt,  Dr.  jur ,  Raad  i  Kane.  i  GlUckstadt  (?)  (Moller,  Cimbria  lit    I). 

'  Amtmand  Thomas  Fincke,    1632 — 77,   en  af  GrifTenfeldts   Dommere,  g.  m.  Drude  MuUer. 


1 82  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

lasse  es  die  verantworten,  so  dazu  bestellet.  Die  Abdanckung  der  Kayserl. 
Volcker  in  Holstein  wirdt  dem  Lande  auch  keinen  Niitzen  schaffen,  das  Stifft 
Liibeck  will  man  mit  zu  der  Contribution  der  Furstenthumber  ziehen,  quo 
successu  gibt  die  Zeitt.  .  . 

Hr.  Corfitz  Uhlefelden  Kindern  ist  angesahget,  Schonen  zu  reumen, 
vndt  seint  alle  seine  Gutter  aldah  a  Suecis  investiret,  dass  besorglich,  die  Con- 
fiscatio  derselben  woll  baldt  erfolgen  mtigte. 

Kopenhagen  den  i.  Sept.  Ao.   1660. 


12. 

Ich  hette  zwar  verhoffet,  diesem  Brieff  zuvohrzukommen  vndt  Ew.  Hochgr. 
Excell.  personlich  auffzuwarten,  zumahlen  von  Ihrer  Konigl.  Maytt.  ich  bereitz 
Vhrlaub  undt  einen  vnterschriebenen  Pas  erlanget.  Bin  aber,  wie  ich  in  pro- 
cinctu  gestanden,  von  Ihrer  K.  Maytt.  wehgen  jetziger  Versamblung  der  Stande 
contremandiret  worden,  vndt  muss  biss  zu  Aussgangh  dieser  Assemblée  alhier 
verpleiben.  Gestern  ^  thaten  in  Præsentz  Ihrer  Konigl.  Maytt.  der  Hr.  Reichs- 
hoffemeister  den  Standen  die  Proposition  vndt  erzehlte  die  Vhrsachen,  warumb 
dieses  Reich  durch  den  Kriegh  in  so  grosses  Abnehmen  gekommen,  vndt 
woraus  der  Kriegh  entstanden,  zogh  dabey  an,  wie  dem  Vatterlande  durch 
Einigkeit  vndt  willige  Herbeytrahgung  der  Mittell  zum  Vnterhaldt  der  Konigl. 
Hoffstatt,  der  Guamisonen,  Flotte  undt  Milice  konte  gehalten  werden.  Wie 
diese  Mittell  aber  zur  Handt  zu  bringen,  dariiber  begehrte  Er  eine  Deputation 
der  Stande,  so  diessfalls  mitt  den  Herren  Reichs  Rahten  in  Conferentz  treten 
solte.  Ich  vermercke  zwar  vnter  den  Standen  einige  Schwiirigkeiten ,  dass 
tempore  pacis  so  grosse  Gelder  aufgebracht,  keine  Schulden  abgetrahgen,  son- 
dern  noch  mehr  gemachet,  vndt  das  Reiche  in  grosse  Schuldenlast  gesetzet, 
wolten  desshalber  Rechnung  haben,  auch  wissen,  wer  den  ersten  Kriegh  wieder 
Schweden,  dah  Sie  nuhr  zu  einer  Defensions  Armatur  gewilliget,  resolviret 
håbe,  jehdoch  weilln  dieselben  nur  wenigh  und  sub  spe  in  den  Reichsrath  zu 
kommen  bereitz  divertiret,  wirdt  man  diese  Difficultaten  auch  leicht  superiren. 
Wass  flir  Subjecta  zu  Reichsråhten  vorgeschlagen,  gibt  eingelegte  Designation, 
aus  welcher  Ihre  Konigl.  Maytt.  6  erwehlen  woUen. 

P.  S.  Der  Koniginnen  Christinen  Stallmeister  hat  ihre  Konigl.  Maytt. 
heute  2  Schreiben,  eines  an  dieselbe,  das  andere  an  die  Koniginne  gerichtet, 
dieses  in  frantzosischer,  jehnes  in  dånischer  Sprache,  von  der  Koniginnen 
Christinen,  worunter  Christina  Alexandra  gestanden,  iiberreichet,  vnd  wirdt 
dieselbe  morgen  Abendt  zu  Roetschildt  sein,  Ihre  Konigl.  Maytt.  wirdt  Sie 
selbst  empfangen,  schicken  ihr  Hr.  Hannibal  Sehstetten  endtjehgen*. 


'  *  Om  Stændermødets  Aabning  se  Fridericia  S.  505. 

»  Th.  Sehested,  H.  Sehested  1,  239.     Be<?ker,  Frederik  III.  1,   199 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  G)rf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 


183 


Hr.  Cammer  Juncker  Trolien  Hochzeitt^  wirdt  morgen  die  ganze  Familie 
bej^wohnen,  seine  vndt  seiner  Liebsten  Entrée  wahr  prechtigh. 
Copenhagen  den  11.  Sept.  Ao.  1660. 

13. 

.  .  .  Der  Herrentagh  alhier  wirdt  baldt  seine  EndtschafTt  erreichen,  die 
Accise  Zolle  vndt  Consumptien  hat  nach  viehlen  Contradictionen  die  Noblesse 
endlich  iiber  sich  genomroen,  wollen  jedoch  von  Consumption  auff  Hoffen  frei 
sein  vndt  anstatt  derselben  von  jeder  Person  i  V«  Rthlr.  jåhrlich  abtrahgen. 

Die  Konigin  Christina  Alexandra  ist  von  dem  Hn.  Reichsrath  von  der 
Linde*  zu  EngelhoUm  empfangen  vnd  soli  derselbe  Ihre  Maytt.  divertiren,  dass 
Sie  nicht  naher  Stockholm  komme,  darumb  Sie  zu  Norkioping  subsistiren  ge- 
meint.  In  dem  die  Post  wegk  will,  lassen  mich  Ihre  K.  Ma3^t.  fohdern,  schleu- 
nigst  ein  Patent  wehgen  Absetzung  der  Cronen  auflfzusetzen.  .  . 

Copenhagen  den  25.  Sept.  Ao.   1660. 


14- 

.  .  .  Ewer  hochgr.  Excell.  berichte,  dass  ich  am  vergangenen  Sontagh 
vmb  Mittagh  allhier  woU  wieder  angelanget,  so  vortt  von  Ihrer  Konigl.  Maytt. 
naher  HofTe  gefohdert  vndt  deroselben  vnter  andern  den  schlechten  Zustandt 
der  Fiirstenthiimber  eroffnet,  inmittelss  aber  bey  Hoffe  eine  so  grosse  Ver- 
enderung  gefunden,  dass  ich  mich  so  baldt  darin  nicht  finden  konnen.  Das 
Consilium  vndt  Officium  der  Herren  Reichs  Råhte  quiesciret  .  .  .  wehgen  der 
Collegien,  deren  7  an  der  Zahl  sein  sollen,  ist  man  noch  nicht  zur  Richtigkeit, 
vndt  diirfften  viehle  zu  hohen  Dignitaten  kommen,  welchen  man  es  vorhin 
nicht  zugetrawet,  vndt  sollen  in  dem  Consilio  d'Etat  nachfolgende  adeliche 
Personen  sein,  der  Reichs  Drost  Hr.  GerstorfT  præses,  Assessores  Hr.  Hanni- 
bal Sehstett,  Reichsschatzmeister,  der  Hr.  Cantzler  Peter  Retz,  der  Hr.  Reichs 
Cantzler,  der  Hr.  Reichs  Admiral,  der  Hr.  Feldtmarschalck  Schacken  als  Præ- 
sides in  den  Collegiis  von  Finance,  der  Justitz,  der  Admiralitåt  vndt  dem  Kriegs 
Rahtt,  diesen  sollen  noch  6  Biirgerliches  Standes  adjungiret  werden,  vnter 
welchen  der  Ertzbischoff  vndt  der  Biirgermeister  Hanss  Nanssen,  die  andern 
weiss  ich  nicht.  Ich  bin  inmittelst  woU  zufriehden,  dass  ich  bey  meiner  vohri- 
gen  Function  continuire,  bemiihe  mich  vmb  hohere  Dignitaten  gantz  nicht, 
erkenne  auch  dazu  meine  Incapacitat. 

Wass  im  iibrigen  den  von  Ew.  hoch.  Excell.  Hr.  Kaye  von  Ahlfelten' 


^  Gehejmeraad  Corfitz  Trolle,  1628 — 95,  g.  m.  Berte  Rantzau  (Danmarks  Adels  Aarbog 
1891.  420). 

*  Lorentz  Friherre  v.  der  Linde,  Rigsraad,  Feltmarskal,  "j*  167 1  (Anrep,  Åttar  Taflor  II,  762). 

'  Cai  Ahlefeldt  til  Mehlbek  og  Saxtorp,  1 591  — 1670,  Generalkrigskommissær,  Amtmand  i  Flens- 
borg og  Haderslev,  gift  med  Rantzaus  Søster  Sophie  (Biogr.  Lex.  I,   122). 


184  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

vndt  Hr.  D.  Hessen^  communicirten  Extract  des  Diplomatis,  betreffent  das 
Schleswigische  Thumb  Capittel,  anlanget,  hat  der  Registrator  in  fleissiger  Nach- 
suchung  befunden,  dass  dieser  Recess  by  Hr.  Gunde  Rosenkrantz,  wie  er  das 
Schwedische  Manifest  refutiret,  verplieben,  welcher  dan  denselben  wieder  auf- 
fiihren  will;  wiewoU  Ihre  Konigl.  Maytt.  des  vohrigen  halber  bereitz  Bericht 
gethan,  ist  doch  dieser  error  excusabilis. 

Hr.  Licent.  Hellm  ist  alhier  noch  nicht  angelanget,  man  sagt  auch, 
dass  Hr.  Cantzler  Reventlow*  auch  anhero  verschrieben,  Hr.  Hannibal  Sehstett 
dirigiret  sonst  nebst  dem  Hr.  Cantzler  die  AfTaires.  .  . 

Copenhagen  den  30.  Octbr.  Ao.   1660. 

15. 

Bey  jetzt  abgehender  Post  haben  Ihre  Konigl.  Maytt.  mihr  allergnådigst 
anbefohlen,  weilln  Sie  vermeinen,  dass  die  Sachen  vndt  Differentien  zwischen 
Ihrer  Maytt.  vnd  Fiirstl.  Durchl.  dem  Regierenden  Hertzogen  zu  Schleswig-Holstein 
allerhandt  Disordren  verursachen,  vndt  ins  kunfflige  zum  bessern  Verstandtnuss 
zu  gelangen  des  Hr.  Cantzlers  Kyhlmans*  Dienste  niitzlich  sein  wiirden,  vnd 
Sie  vohrher  dessen  Inclination  dazu,  wie  auch  seiner  Dienste  jehgen  Dero  Konig- 
liches  Hauss  griindtlich  und  woll  versichert  sein  miigten,  dass  Ew.  Hochgr. 
Gnd.  en  secret  sich  gefallen  lassen  wolten,  Vorschlåge  zu  thun,  wie  jegendt 
vohrged.  Hr.  Cantzler  Kyhlman  zu  gewinnen  undt  auflf  die  Konigliche  Seitte 
zu  lencken.  Ich  halte  vnuorgreiflich  daiiir,  weilln  sålus  patriæ  mitt  darunter 
versiret,  Ewre  Hochgr.  Excell.  werden  durch  Dero  bekante  Dexteritåt  beriirten 
Hn.  Cantzler  zu  gewinnen  wissen,  oder  doch  dazu  gutte  Vorschlåge  thuen, 
das  pactum  reciprocum  mutuæ  successionis  in  den  Furstenthiimbern  Schleswig- 
Holstein  vnter  der  Konigl.  vndt  Hochf.  Gottorfischen  Linie  konte  dazu  ein 
guttes  Fundament  lehgen.  Wie  aber  in  specie  mehrged.  Hr.  Cantzler  K.  zu 
Koniglichen  Diensten  vndt  Devotion  zu  lenken,  darilber  werden  Ew.  Hochgr. 
Excell.  im  reifflichen  nachsinnen,  Dero  Gedancken  weiter  eroffnen  vndt  Ihrer 
K.  Maytt.  darin  an  die  Handt  gehen,  zumalln  dieselbe  geneigt,  eine  Ambassade 
naher  Gottorff  zu  schicken,  vorher  aber  hieriiber  Ew.  hochgr.  Excell.  Er- 
klehrung  gerne  haben  wollten.  Im  iibrigen  ausser  was  in  meinem  vohrigen 
gemeldett  wenigh  schrifftwiirdiges.  Man  ist  annoch  mit  Formirung  des  Etats 
beschefftight  vndt  vmb  Anordnung  der  7  Collegien  bemiihet,  vermercke,  dass 
man  die  vohrige  Hn.  Reichsråhte  in  die  7  CoUegia  vertheilen  vndt  ihnen  pari 
numero  auss  dem  Burgerstandt  an  die  Seitte  setzen  will. 

Alle  Schreiben  von  Gottorff  pieiben  unbeandtwortet,  weilln  ihre  K.  M. 


^  Conrad  Hesse  til  Tnidsholm,  o.   1622  — 1705,  Sekr.  i  tyske  Kancelli,  Dr.  jur. 

*  Om  Reventlows  Afskedigelse  se  Fridericia,  Adelsvældens  sidste  Dage  105.     Ahlefeldts  Me- 
moirer 59,  204. 

*  Om    Kansler   Johan  Adolph   Kielman   v.   Kielmansegg'se   Biogr.   Lex.   og   Allg.    deutsche 
tiiographie. 


Breve  til  Chr.  Rantzan  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente.  1 85 

Ihrer  Durchl.  den  Titul  Erbe  zu  Norwehgen  vndt  Bischoff  zu   Liibeck   nicht 
geben  woUen. 

Copenhagen  den  3.  November  Ao.   1660. 

16. 

.  .  .  Kan  vnangefiihret  nicht  lassen,  dass,  ob  zwar  der  morgende  Tagh 
zur  Erbhuldigung  der  iibrigen  Stande  angesetzet  gewehsen,  weilln  jedoch  das 
I>anckfest  wegen  der  furm  Jahr  auff  Fiihnen  erhaltenen  Victorie  einfelt,  die- 
selbe  biss  iibermorgen  differiret  worden.  Es  hat  noch  kein  Standt  einige  Pri- 
vil^^  auffs  newe  erhalten,  wiewoU  itzo  dariiber  gearbeitet  wirdt,  haben  Alles 
zu  ihrer  K.  M.  eigenen  Disposition  anheimbgestellet.  Man  hat  mich  bey  dieser 
grossen  Verenderung  bereitz  fur  14  Tahgen  mit  newen  honoribus  vndt  oneri- 
bus  bebiirdet,  vndt  hat  bey  Ihrer  K.  M.  die  Consideration  meiner  viehljåhrigen 
EMenste  meine  Incapacitat  iiberwohgen  vndt  dahwider  keine  Entschuidigung 
Statt  finden  wollen.  Hr.  Gabeli  hat  alss  Reichs  Rentmeister  vndt  Assessor 
Consilii  status  seinen  Aidt  abgeleget,  D.  Bullich^  als  Cammer  Rahtt  vndt 
Assessor  consilii  status,  Herr  Matthesius^  alss  Assessor  bemeltes  Consilii;  in 
der  Reichsschatz  Cammer  seint  zu  Assessorn  emant  Hr.  Muhle^  vndt  Hr. 
Victus  Biering*.  Die  alten  Hn.  Reichsråhte  zu  welchen  noch  Hr.  Henning 
Pogwisch  vndt  Hr.  Offe  Schade*  kommen,  sollen  das  CoUegium  von  Justitz 
erfiillen. 

Der  Hr.  Feldtmarschalck  Schacke  hat  bisher  noch  nicht  den  Titul  von 
Reichs  Marschalck  erhalten,  wiewoU  Er  aller  Dignitåten  vndt  Prærogativen,  so 
diese  Charge  mit  sich  fuhret,  geniesset  vndt  ist  Præsident  im  Kriegs  Rahtt, 
der  Hr.  Reichs  Drost  Præsident  im  Estats  Rahtt,  der  Hr.  Reichs  Schatzmeister 
Hannibal  Sehstett  Præsident  in  der  Reichs  Schatz  Cammer. 

Copenhagen  4en  13.  Nov.   1660. 

17. 

.  .  .  Es  ist  ein  Edelmann,  Reichow*^  genannt,  von  Ihrer  Durchl.  Hertzog 
Christian  Albrecht  anhero  gesant,  Andtwortt  auff  Dero  viehlfeltige  Schreiben, 
insoncierheit  wehgen  des  Landtags,  zu  poussiren.  Wehgen  der  Beandtwortung 
slebet  man  der  Titulatur  halber  vndt  sonst  noch  an,  ich  zweiffle  nicht,  Ewer 
hochgr.  Excell.  Uberkunfft  werde  in  viehlen  Sachen  leichtere  Expeditiones  zu 
der  Fiirstenthiimber  Nutzen  vndt  Besten  befohdem,  die  ich  dan  jeh  eher  jeh 
hdbex  von  Hertzen  wiinsche  vndt  desiderire.     Im   iibrigen  bedancke  ich   mich 


'  Peter  Btllche,  1605 — 71,  Præsident  i  Kjøbenhavn  (Biogr.  Lex.). 

'  Henrik  Matthesitis,  f  1681,  Højesteretsassessor  (ib.). 

'  Haos  Mule,  1605 — 69,  Assessor  i  Kammerkollegiet  (ib.). 

*  Vitus  Bering,  1617—75  (i^)- 

*  Offe  Skade  til  Kjærbygaard'  1609—64. 

*  Fcjlskrift  for  Reichel:  Hans  Vilhelm  v.  Reichel,  Hofjunker  paa  Gottorp  1661. 

Dauloe  Magasin.     5.  R.  IV.  24 


igg  Brere  til  Chr    Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

dienstfleissigh  vndt  vnterthanigh  fiir  die  so  gnådigh  vndt  woUgemeinte  Con- 
gratulation  zu  meiner  erlangten  newen  Charge  vndt  hohen  Ehrentitul;  ob  mihr 
zwar  derselbe  viehlmehr  auffgetrungen,  alss  jehmalln  ambiiret  worden,  so  wirdt 
doch  diese  mutatio  nominis  in  meiner  schuldigsten  AufTwartung  jehgen  Ew. 
hochgr.  Excell.  keine  Enderung  causiren.  .  . 

Konte  mitt  Hr.  Cantzler  Kyhlman  zu  Konigi.  Diensten  ein  guttes  Funda- 
ment gelegt  werden,  wiirde  es  Ihrer  Konigi.  Maytt.  Intention  nicht  zu  wieder 
sein,  jehdoch  miisten  Ewer  hochgr.  Excell.  sich  diesfalss  nicht  auflfhalten,  der 
Umbschlagh  ist  fur  der  Thiir,  die  Soldatesca  leidet  Noht,  auff  den  Landtagh 
wirdt  gedrungen,  die  Åmbtter  gehen  zu  Grunde,  vndt  muss  nothwendigh  einige 
Erleichterung  erfolgen. 

Copenhagen  den  17.  Nov.  Ao.   1660. 

18. 

Bey  meinen  jiingsten  vom  17.  dieses  ist  zugleich  ein  Konigi.  Rescriptum 
an  Ew.  hochgr.  Excell.  abgelassen,  dass  Sie  Dero  Uberkunfft  maturiren  miigten, 
will  an  richtiger  Einlieferung  nicht  zweiffeln,  vndt  trahgen  Ihre  K.  Maytt.  dar- 
nach  ein  sehnliches  Verlangen,  zumalln  in  etzlichen  Sachen,  alss  wehgen  der 
Milice,  des  Landtags  vndt  des  Umbschlags,  periculum  in  mora.  Heute  haben 
Ihre  Konigi.  Maytt.  das  durch  Mons.  Reichel  eingereichtes  Schreiben  von 
Ihrer  fiirstl.  Durchl.  auff  Gottorff  endtlich  beandtwortet  vnd  nach  viehlen 
Disputen  vndt  Conferencen  Deroselben  den  Titul  von  Erben  zu  Norwehgcn 
vndt  Bischoff  zu  Liibeck  attribuiret,  wehgen  des  Landttags  aber  sich  dilatorit 
erklehret.  Die  Gewinnung  von  C.  Kyhlman  verstehen  Ihre  K.  M.  nicht  dahin, 
ob  solten  sie  sich  sonders  umb  seine  Affection  bemiihen,  sondern  nuhr,  dass 
sie  vermeinen,  durch  dessen  Hiilff  vndt  Assistentz  fur  Schwabstett  vndt  das 
Capitul  einige  Satisfaction  zu  erlangen.  Ob  vndt  wie  weitt  nuhn  solches  prac- 
ticabel,  stelle  ich  dahin.   .  . 

Copenhagen  d.  28.  Nov.  Ao.   1660. 

19. 

.  .  .  Der  frantzosischer  Ambassadeur  hat  publique  Audientz  gehabt 
vndt  dabey  seinen  Abschiedt  genommen,  der  Hr.  Vogelsanck^  hat  denselben 
nebst  den  Vornembsten  de  la  cour  gestem  ansehentlich  festiviret,  welchem 
Convivio  ich  dan  mitt  beygewohnet,  heute  hat  mich  der  Hr.  Baron  von  Goess 
zu  einer  Collation  nebst  viehlen  andern  eingelahden,  darumb  ich  dan  nicht 
weittleufftig  schreiben  kan.  Vorberiierter  Mons.  Terlon  vermeint  zum  Accommode- 
ment  mitt  Gottorff  gutte  Vorschlage  zu  thuen,  wiewoU  man  dieselbe  alhier 
nicht  allerdings  will  giiltigh  sein  lassen,  woriiber  er  dan  coram  mitt  Ew.  Hochgr. 
Excell.  aussfiihrlicher  zue  conferiren  gesinnet.  .  . 


^  Peter  de  Vogelsang,  Generalstaternes  Gesandt  i  Danmark. 


Rreve  til  Cbr.  Rantzao  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente.  1 87 

I^r  junge  Graff  Konigsmark^  ist  auss.  Schweden  alhier  heute  angelanget, 
soli  en  Ambassade  naher  Englandt  gehen.  Wehgen  weilandt  Herzogh  Hanssen 
Frau  Wittiben  Enterrement*  kan  ich  keine  rechte  Konigl.  Resolution  erlangen, 
soli  baldt  folgen.  .  . 

Copenhagen  den  29.  Jan.  Ao.  1661. 


20. 

.  .  .  Die  Konigin  auss  Schweden  ist  vergangenen  Mittwochen  morgens 
gar  friih  zu  Croneburgh  angelanget  vndt  von  daher  schleunigst  naher  Friede- 
richsburgh  vndt  weiter  naher  Rothschildt  vordtgereiset,  wohselbst  der  Hr. 
Reichsschatzmeister  Hr.  Hannibal  Sehstett  derselben  complimentiret  vndt  sie 
biss  naher  Ringstett  begleitet.  Vorhochstged.  Konigin  hat  flir  ihrer  Uberkunfft 
zu  Helsinburgh  grosse  Schmertzen  an  den  Zehnen  empfunden,  M.  Philip',  Ihrer 
Konigl.  Maytt.  Leib  Barbiehr,  von  hier  dahin  fohdern  vndt  sich  zween  Zåhne 
aussreissen  lassen.  Hat  einigen  Disgousts  vermercken  lassen:  i.  Dass  sie  von 
kehmant,  wie  sie  zu  Cronenburgh  ans  Landt  gestieghen,  empfangen  worden, 
dah  man  doch  9  Canonschuss  gegeben,  vndt  also  ihre  Oberkunfftt  woU  ge- 
wust,  2.  Dass  eine  Schachtell,  so  dem  Hollandischen  Residenten  Heinsio,  der 
naher  Schweden  geschicket,  mittgegeben  vndt  an  sie  adressiret,  zu  Corsor  von 
dem  Zohlner  geoffnet,  3.  Dass  Ihre  Konigl.  Maytt.  præsumptive  ihro  auss 
dem  Wege  getzogen.     Man  hette  es  jehdoch  woU  ånders  machen  konnen.  .  . 

Copenhagen  den  25.  May  Ao.   1661. 


21. 

.  .  .  Diesen  Morgen  ist  Bericht  eingelanget,  dass  die  Konigin  Christina 
diesen  Abendt  alhier  sein  wiirde,  worauff  Ihre  Konigl.  Maytt.  eine  schleunige 
Reisse  nacher  Nykoping  resolviret,  vndt  wie  sie  in  procinctu  gestanden,  einen 
Punct  der  Ew.  hochgr.  Gnaden  ertheilten  Production  in  Præsentz  vndt  auff  Ein- 
raht  einer  bekannten  Person  zu  endem  befohlen,  woriiber  das  Konigl.  Re- 
scriptum  bey  heutiger  Post  vordtgesant  wirdt.  Ich  weiss  zwar  woll,  dass  an 
fiirstl.  Gottorfischer  Seitte  es  in  hoc  puncto  DifBcultåten  geben  wirdt,  håbe  gleich 
woll  Ihrer  Konigl.  Maytt.  Befehligh  in  diesem  wie  in  allen  folgen  miissen. 
Wann  Ihre  Durchl.  sich  zur  gemeinen  Landes  Defension  mitt  resolviren  vndt 
die  Gelder  dazu  anzuwenden  verheissen,  weiss  ich  dahwieder  nichts  einzu- 
wenden.     Sed  hoc  sub  fide  silentii. 

Von  Bornhollm  kumt  Zeittung,  dass  man  aldah  in  der  Seh  verschiedene 
Schwedische    Orlogsschiffe   creutzen    sehen,    vnter  andem    ein   Schiff  mit   der 


^  Otto   Vilhelm  Greve  KSnigsmarck,   1639—88,  Feltmarskal,  Generalguvernør 

*  Hiskop  Hans  af  Lybeks  Enke  Julie  Felicitas,  født  Prinsesse  af  Wttrtembeig,  f  3.  Jan.  1661. 

*  Philip   Hacquart,  Livkirurg  (Biogr.  Lex.  VI,  444).     Jvfr.  Becker,  Frederik  III,  1,  249. 

24* 


1 88  Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lente. 

Admirals  Flagge,  wormitt  gleichwoU  die  auss  Schweden  kommende  Schreiben 
nicht  iibereinstimmen ;  dass  sonst  der  Schwedischer  Minister  Kleye^  zu  GottorfF 
mitt  einem  Orlogsschiffe  zu  Abhohlung  der  jiingsten  Princessinnen  angelanget, 
ist  vorhin  bekannt.  .  . 

Copenhagen  den  28.  May  Ao.   1661. 


22. 

.  .  .  Bey  Ihrer  Konigl.  Maytt.  Wiederkunfft,  so  vorgestern  Abendt  spat 
geschehen,  haben  die  Affairen  sich  derogestaldt  geheuffet,  dass  in  der  Sachen 
die  Furstenthiimber  betreffent  fast  wenigh  zu  verrichten  gewehsen.  Ich  håbe 
auch  von  allen  dehnen  Brieffen,  so  bey  ihrer  Konigl.  Ma3^t.  Abwehsenheit 
deroselben  eingereichet,  noch  keine  gesehen,  worunter  der  fursti.  Gottorffische 
wass  nachdencklich  sein  soli,  vnd  hat  der  Schwedischer  Resident  Duhwalt  ein 
schriffUiches  Memorial  aihier  eingegeben*,  betreffent  Ihrer  fursti.  Durchl.  grava- 
nima,  so  gar  hart  klinget  vndt  fast  anziiglich  ist,  worin  vnter  andem  endt- 
halten,  dass  Ihre  Konigl.  Maytt.  das  halbe  Ambtt  Schwabstett  wieder  haben 
wolten  vndt  den  Gottorffischen  gravaminibus  nicht  eher  abzuhelfen  gemeinet, 
biss  der  Tausch  mitt  Fehmern  richtigh.  Dieses  Memorial  sambt  der  Beandt- 
wortung  desselben  wirdt  Ew.  hochgr.  Excell.  kiinfftigh  communiciret  werden, 
dienet  gar  nicht  zur  Stiftung  gutter  Confidentz.  Ihre  K.  M.  haben  sich  dar- 
iiber  alteriret,  den  Schwedischen  Residenten  durch  Hr.  Hannibal  Sehstetten 
dariiber  zu  Rehde  stellen  lassen,  der  sich  dan  auff  ein  Schreiben  von  ihrer 
Fiirstl.  Durchl.  vndt  Cantzler  Kyhlman  fundiret.  Ihre  Durchl.  woUen  auch 
nicht  zugeben,  dass  die  Closter  mitt  Einquartierung  sollen  graviret  werden. 
Wass  hierauff  zu  andtworten,  weilln  die  Konigl.  Ambtter  vndt  State  nicht 
hoher  konnen  bel^  werden,  dariiber  erwarte  ich  Ew.  hochgr.  Excell.  Senti- 
ment.  Sonsten  seint  Ihre  Konigl.  Maytt.  wehgen  des  jiingsten  Rescripti  vom 
18.  May  bereitz  zu  andem  Gedancken  disponiret  vndt  nuhnmehr  friedtlich, 
dass  es  bey  der  Instruction  sein  Verpleiben  håbe  vndt  Ihre  Durchl.  in  den  kiinff- 
tigen  Monaten  2,  Ihre  Konigl.  Maytt.  aber  nuhr  einen  Theill  von  den  Pflug- 
schatzgeldem ,  so  von  Prælaten  vndt  Ritterschafft  eingehoben  werden,  zu 
geniessen  haben  sollen ;  mir  deucht,  dass  die  Diffidentz  von  Gottorff  darauss  zu- 
genommen,  dass  Ihre  Konigl.  Maytt.  die  Reassumption  der  Tractaten  so  lange 
verweilet,  vndt  man  dortten  besorget,  man  suchete  aihier  nuhr  die  Zeitt  zu 
gewinnen,  biss  Schweden  in  einen  newen  Orlogh  engagiret,  inmittelst  Gottorff 
sub  mare  zu  lassen.  Man  hat  aihier  Zeittung,  dass  der  Friehde  zwischen 
Muscow  vndt  Schweden  richtigh,  vndt  zu  besorgen  stehe,  weilln  Imperator 
mitt  den  Tiircken,  Engelandt  mitt  Spanien  noch  nicht  engagiret  vndt  also 
Suecorum  Consilia  nicht  zu  Maturitat  gekommen,  dass  sie  inmittelst  nuhr  ma- 
teriæ   litis   et  belli  suchen  miigten,   ich  ermesse  aber   diesem   Estat   diensam 


^  Schweder  Didrik  Kleihe,  f  1681  (Anrep). 

•  Jvfr.  Gustav  Duwalls  Relation,  Becker,  Frederik  III,  I,  243. 


Breve  til  Chr.  Rantzau  fra  Corf.  Ulfeldt  og  Theod.  Lentc. 


189 


zu  sein,    dass   man   omni   modo   solches   præcavire,   quicquid  alii  sentiant  et 
opinentur.    Der  Schwedische  Resident  sinceriret,  dass  die  Anhaltung  der  Schuten 
zu  Embarquirung  der  Volcker  auff  Muscow  angesehen.  .  . 
Copenhagen  den  i.  Juny  Ao.  i66i. 


23- 

Das  Konigl.  Rescriptum  wegen  der  3  Rthlr.  å  Pflugh,  so  von  Præ- 
laten vndt  Ritterschaffl  beygebracht  wirdt,  davon  man  Gottorff  nicht  mitt  hat 
wollen  participiren  lassen,  wirdt  von  heutiger  Post  erstlich  vordtgesandt,  bey 
vohriger  haben  Ihre  Konigl.  Maytt.  die  Subscription  difficultiret  vndt  ver- 
meinten,  es  wiirde  die  Soldatesca  nohtleiden  wegen  dieses  Abgangs,  heute  es 
aber  erstlich  unterschrieben ,  vnd  es  andrergestaldt  nicht  abgefasset  haben 
woUen,  aiss  dieses  lautet,  vndt  seindt  also  posteriores  cogitationes  meliores. 
Dass  die  Konigin  Christine  so  gar  woll  content  gewehsen,  auch  von  Ew.  hochgr. 
Excell,  so  woll  bewirtet  worden,  solches  vernehmen  Ihre  Konigl.  Maytt.  gantz 
gerne.  —  Dire  Konigl.  Maytt.  haben  Dero  zur  Regierung  verordneten  Råhten 
vorlengst  anbefohlen,  ihr  Bedencken  einzuschicken,  ob  Ihre  K.  Maytt.  zu  rahten 
sey,  dass  sie  suchten  die  Inclusion  in  die  Frankfurter  Friehdens  Alliance.  Hertzog 
Johan  Friederich  zu  Braunschweig-Liineburgh  urgiret  Ihrer  Konigl.  Maytt.  Re- 
solution, dleselbe  erwarten  aber  vorher  der  Herren  Rahte  Bedencken,  im  Monat 
Julio  soli  der  Schluss  gemachet  werden.  Wer  mitt  darin  will,  muss  sich  fur 
der  Zeitt  angeben.  Gottorff  urgiret  die  Inclusion  gar  eifferigh,  Ihre  K.  M. 
haben  mir  heute  befohlen  darumb  an  Ew.  Hochgr.  Excell.  zu  schreiben. 

Copenhagen  den  4.  Juny  Ao.  1661. 


Smaastykker. 


Indstilling  og  Resolution  om  militære  Forfremmelser  i  Septbr.  1673, 

nærmest  i  Norge. 

Ved  O  F.  Bricka. 


Nedenstaaende   (i   Rigsarkivet   opbevarede)    Indstilling   af  Feltherren    Hans 
Schack    er    med  Undtagelse    af  dennes   Underskrift   skreven    med    Krigssek retæren 


I  go  Smaastykker. 

Herman  Meiers  Haand;  derimod  er  Christian  V's  paa  Bagsiden  af  Arket  paa- 
tegnede Resolution  —  af  den  for  denne  Konge  saa  karakteristiske  Art^  —  helt 
igjennera  egenhændig.  Den  i  Begyndelsen  nævnte  Memorial  fra  Statholderen 
Ulrik  Frederik  Gyldenløve  synes  ikke  at  være  bevaret.  —  Medens  ved  Gjen- 
givelsen  af  Indstillingen  en  nyere  Tids  Brug  af  store  og  smaa  Bogstaver  er  fulgt, 
er  Kongens  Brug  af  disse  Bogstaver  bevaret  her,  kun  at  Navnene  her  alle  be> 
gynde  med  store  Bogstaver. 


AUergnedigster  Konig  und  Herr. 

Aus  dafi  von  S.  H.  Excell.  dem  Stadhalter  und  Generalen  in  Nonvegen 
Hrn.  Guldenlewen  heruntergesantes  Memorial  wegen  Changement  einiger  Of- 
ficirer  daroben  ist  meine  allerunterthenigste  unmaQgebliche  Meinung: 

1.  Wass  Obristen  Schaden*,  Obristen  Brocktorf*  und  Obristleutenant 
Meulen*  betrift,  konte  ihnen  angedeutet  werden,  daB  Ihr  K.  May**  bey  solchen 
starcken  Regimentem  anitzo  einige  hobe  Officirer  håber  miifien,  so  agiren  konten; 
wan  dan  nun  wegen  den  Incommoditeten,  die  Got  ihnen  zugefuget  hat,  sie  solches 
nicht  thun  konten,  so  hetten  Ihr  K.  May**  aufi  besagten  Uhrsachen  resoluiret 
ihnen  halbe  Gage  ihres  itzigen  Tractements  Zeit  ihres  Lebens  allergnedigst 
zuzulegen,  umb  darmit  zubezeiigen,  dafi  sie  nicht  aufi  Undiichtigkeit  oder 
Faute  degradiret,  sondern  in  dero  Dienste  allergnedigst  beybehalten  werden, 
und  wiirde  demnach  andere  Officirer  in  dero  Stelle  bey  den  Regimentern  setzen. 

2.  Die  R^menter  in  Trundheimb  und  Aggershufi  konten  dem  hin- 
aufzusendenden  General  Lieutenant  und  General  Major  zu  Fufi  untergeben, 
und  nach  Ihr  K.  M.  Belieben  dem  einen  in  Trundheimb,  dem  andem  in  Chri- 
stiania der  Post  assigniret  werden.  Zum  Gen.  Lieutenant  har  Hr.  Guldenlew 
den  General  Major  Hrn.  Bar.  von  Rusenstein  recommendiret,  und  zum  General 
Majoren  schlage  ich  allerunterthenigst  vor  den  Obristen  Lewenhielm. 

3.  Der  Obriste  von  Hofen*  konte  alfi  Commendant  in  Trundheim  und 
uber  defien  beygelegene  Posten  mit  der  vom  Hm.  Stadhalter  vorgeschlagener 
Pension  gesetzet  werden.  Zum  Obristleutenant  bey  dem  trundheimischen  Re- 
giment schlage  ich  unmafigeblich  vor  den  Ritmeister  Schultz  *,  so  alzeit  zuvor 
zu  Fufi  gedienet,  auch  Capitein  in  Ihr  K.  M.  Diensten  und  in  der  Belågerung 
gewessen,  und  zum  Majoren  den  von  dem  Hm.  Stadhalter  geruhmden  Capitein 
Magines'.     Vf  Munckeholm  konte  der  Major  Seier  Christenfien*,    doch  unter 


^  Jvfr.  Suhms  Nye  Saml.  I.  29  ff.     A.  D.  Jørgensen,  Hist  Afhandl.  III.  30  ff. 

'  Otto  Skade,  Chef  for  det  smaalenske  Regiment,  f  1673. 

'  Ditlev  BrockdorfT,  Chef  for  det  akershusiske  Regiment,  f  1674. 

^  Gerhard  v.  der  Meulen  (MUhlen)  ved  det  vesterlenske  Regiment. 

*  Reinhold  v.  Hoven,  Chef  for  det  throndhjemske  Regiment,  f  1683. 

'  Georg  Christian  Schultz,  f  17 15. 

^  David  Magines  (Danske  Mag    5.  R.  UI.  361). 

^  Sejer  Christensen  (Rasbech). 


Smaastykker .  jgi 

des  Ob.  von  Hofen  Commando,  gesetzet  werden,  und  der  itzige  daruf  liegende^ 
wegen  continueller  Drunckenschaft  darvon  weggenommen  oder  gar  cassiret 
werden.  Zur  ledigen  Capiteins  Platz  recommendire  allerunterthanigst  Joh. 
Nicol.  Mollerup*,  so  unter  Ihr  K.  May*'  Lieb-Guarde  dienet. 

4.  Der  Hr.  Stadhalter  bittet  den  Capitein  bey  den  Dragonen  Arnold', 
so  ein  guter  Soldat  ist,  zum  Majoren  zu  avanciren. 

5.  Dafi  smalehnische  Regiment,  so  Ob.  Schade  commendiret,  konte 
dem  Obristleutenant  vom  trundheimischen  Regiment  Eiler  Jensen  Wisburg*, 
welchen  der  Hr.  Stadhalter  ruhmet,  gegeben  werden.  Vnd  Ob.  Schade  konte 
in  der  Festung  Fridrichstadt  gel^et  werden,  umb  bey  den  Obristleutenant 
Rockling*  pråsent  zu  seyn  und  oberufsicht  zu  haben. 

6.  Obristleutenant  Meulen  konte  in  Christiansand  wohnen,  umb  bey 
Krieges  Occasionen  zu  Stelle  zu  seyn  und  nach  seinem  Vermogen,  doch  unter 
des  Commendanten  Ordre,  sich  gebrauchen  zu  lafien.  Vnd  konte  der  Hr. 
Guldenlew  einen  tiichtigen  Obristleutenant  auC  den  nordischen  Trouppen  er- 
wehlen  und  in  besagter  Stelle  E,  K.  M.  allerunterthenigst  vorschlagen,  doch 
den  Majoren  de  la  Roche*  vom  selbigen  Regiment  nicht  gemeint. 

7.  Des  Hrn.  G.  M.  B.  von  Rusensteins  vacantes  Obercommando  und 
Regiment  konte  dem  Hrn.  Generalen  von  der  Infanterie  Weyhern'  con- 
feriret  werden. 

8.  Zum  Obristen  und  Amptman  uf  Bomholm  schlage  ich  allerunter- 
thenigst vor  len  Obristen  Geveke®  oder  den  Obristleutenant  Mårten  Bar- 
telfien® 

Solcher  Ge.stalt  vermeine  unmafigeblich  die  norwegische  Armée  und 
Posten  vors  erste  mit  Officirern  versehen  zu  seyn.  Wegen  Provision  von 
Lebensmitteln  hat  Hr.  Guldenlew  beygelegtes  Schreiben  an  mich  geschicket. 
Weil  nun  bey  6000  Ton.  curlendischen  Rockens  verbrand,  alC  erfordert  wol 
die  Notturft,  dafi  die  Magasinen  versehen  werden,  dan  ohn  dehm  die  Volcker 
nicht  subsisti  ren  oder  agiren  konnen. 

Alles  zu  E.  K.  M.  allergned.  weiter  Resolution  allergehorsamst  heim- 
stellende  verharre 

Ew.  Konigl.  May** 

allerunterthenigster,  pflichtschuldigster  Diener 
Hanfi  Graff  von  Schack. 
Copenh.  den  3.  Sept.   1673. 


^  Major  Iver  Skjoldboi^. 

'  Johan  Nikolas  MøUerup,  f  1700. 

*  Johan  Amoldt,  f  1709. 

*  Ejlerik  Jensen  Visborg,  f  o.  1687. 

^  Martin  Jørgen  de  Rocklenge,  "f  1691. 

*  Ahasverus  Crequi  de  U  Roche,  f  1678. 
'  Adam  Wdher,  f  1676. 

'  Jakob  Geveke,  f  '699* 

*  Morten  Bertelsen  (Martin  Barthold),  f  i^3- 


n 


I  g  2  Smtastykker. 

[Kongens  Paategniog.] 

FeltherrenB  mening  behager  mig  wei  udi  alle  poster,  saa  der  icke  be- 
høifuifi  widere  vdi  Krigs  Coll^o  om  att  delibereris,  og  kan  derfor  her  om 
til  Guldenlew  og  hellis  behørige  ordere  expederfs.  Baron  Riisensten  sckal  som 
Genr.  Liitnant  gaa  til  Norge,  sckicker  han  sig  wel,  saa  sckal  Jeg  wel  sielfT 
widere  tenke  paa  ham,  naar  han  wil  kun  giffue  sig  stunder  og  gaa  par 
gradus.  HanQ  post  sckal  were  Trunhiem,  Leuwenhielms  som  Gen.  Majors 
post  i  Christiania  hos  Guldenlew,  saa  att  Gen.  Lut.  bliwer  Nordenfilfi  og 
G.  Maj.  SyndenfilQ.  Kan  Riise  faa  it  andett  Regement  der  oppe,  saa  att 
han  bliwer  tilfridfi,  saa  kan  General  Weier  faa  hans  igen.  Og  paa  dett 
Commendanten  Nels  Rosenkrantz  ^  kan  see,  att  man  og  kan  komme  frem  med 
modestie,  saa  sckal  han  were  General  Major  og  for  Leuwenhellem,  om  han 
ellers  er  eldere  Oberste.  Rentzburg  for  wie  att  lade  annamme  aff  Riise,  og 
saa  maa  mine  og  hans  pretentioner  gaa  lige  opp  mod  hin  anden.  Er  han  icke 
saa  tilfridQ,  saa  maa  de  staa  aaben  paa  begge  sider  til  Enandengang,  og  saa 
wil  festningen  dog  annammiC  aff  ham.  Belangende  provision  og  lewnitfi 
medel  til  armeen  i  Norge  har  Jeg  beffallet  sckattkammerett  att  giffue  sin  er- 
klering  om.  Dett  om  Rostienesten  har  Jeg  icke,  felherren  maa  endelig  sielff 
haffue  dett.  Ob.  Liitnant  Mårten  sckal  were  Commendant  paa  BorrenhoUem  i 
Leuwenheliems  sted. 


'  NieU    Rosenkrantz,    Kommandant    i    Kjøbenhavn,  f  1676.     Kongens  Ytring    om    liam    er 
allerede  anført  hos  L.  Bobé,  Roskilde  adelige  Jomfrukloster  1699 — 1899,  S.  8. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige  1772 — 73.  jgi 


Aktstykker  og  Breve 

til  Belysning  af  Grev  Ostens  politiske  Stilling  og  Danmark- 
Norges  Forhold  til  Sverige  1772 — 1773. 

Ved  Aage  Friis. 


\y 


l5landt  de  Mænd,  hvem  Juliane  Marie,  Arveprins  Frederik  og  Guldberg 
efter  den  17.  Januar  1772  gav  Sæde  i  det  genoprettede  Statsraad,  var  Grev  Adolph 
Sigfried  von  d.  Osten  vistnok  den  betydeligste.  Skønt  det  var  Struensee,  der  havde 
hævet  ham  til  den  Stilling  som  Udenrigsminister,  han  beklædte  den  17.  Januar, 
spillede  han  dog  i  det  første  Aar  efter  Struensees  Fald  en  meget  vigtig  Rolle  og 
betød  mest  næst  efter  Schack  Rathlou,  der  hurtig  blev  Hoffets  Tillidsmand.  Som 
Udenrigsminister  ledede  han  med  megen  Klogskab  de  vanskelige  Forhandlinger 
med  England,  og  overfor  Sverige  optraadte  han  besindigt  og  forstandigt,  da  Gustav 
DI's  Fjendskab  mod  Danmark  efler  hans  Statskup  den  19.  August  1772  vakte 
Ængstelse  for  et  svensk  Angreb  paa  Norge.  I  Rigets  indre  Politik  repræsenterede 
Osten  et  særdeles  fornuftigt  økonomisk  og  finanspolitisk  Standpunkt. 

AUigevel  blev  hans  Indflydelse  hurtig  undergravet  og  hans  Deltagelse  i 
Regeringen  af  kort  Varighed.  Det  Parti,  der  sluttede  sig  om  Johan  Hartvig  Ernst 
Bernstorff  og  de  øvrige  tyske  og  højadelige  Medlemmer  af  Frederik  V's  Konseil,  var 
hans  Modstandere,  ikke  mindst  fordi  han  efter  Ævne  havde  søgt  at  holde  J.  H.  £. 
Bernstorff  borte  efler  Struensees  Fald.  Schack  Rathlou  frygtede  ham  som  Medbejler 
til  en  mægtig  Stilling  som  Hofifets  Raadgiver  og  Tillidsmand  i  Konseillet;  gennem 
hele  Aaret  1772  kæmpedes  der  mellem  de  to  Mænd,  om  hvem  der  skulde  skaffe 
sig  størst  politisk  Fordel  af  de  usikre  Magtforhold.  Schack  Rathlou  gik  af  med 
Sejren  og  hurtig  skabtes  hos  Hoffet  personlig  Mistillid  til  Osten.  Allerede  i  For- 
aaret  1772  forhandlede  man  bag  hans  Ryg;  hvad  Udenrigspolitiken  angik  stolede 
man  mere  paa  Schack  Rathlou  end  paa  ham,  og  man  havde  hverken  Tillid 
til  hans  Ævner  eller  til  hans  Paalidelighed.  Hen  paa  Efteraaret  udelukkedes  han 
fra  vigtige  Forhandlinger,  hvori  de  andre  Ministre  tog  Del,  og  i  Oktober  forlangte 
han  af  denne  Grund  sin  Afsked,  men  da  den  nægtedes  ham,  var  det  kun,  fordi 
man  ingen  Afløser  havde  ved  Haanden.  Heller  ikke  i  Marts  var  Hoffet  paa  det 
rene  med,  hvem  der  skulde  være  hans  Efterfølger,  men  Uviljen  mod  ham  var  dog 
saa  stor,  at  man  alligevel  fjæmede  ham  efter  en  ny  Række  Sammenstød  om  ydre 
og  indre  Politik. 

Efterfølgende  Samling  Aktstykker  og  Breve  belyser,  hvorledes  Osten  træder 
i  Modsætning  til  Hoffet  og  flere  af  sine  Kolleger  især  paa  Udenrigs-  og  Finans- 
politikens Omraade. 

De  første  Betænkninger  (Nr.  i — 6)  afgaves  af  Statsraadet  under  Overvejel- 
serne om  Krigsfaren  fra  Sverige  efter  Gustav  III's  Statskup.  Der  er  fra  disse  Aar 
opbevaret  meget  faa  Betænkninger  af  Medlemmerne  af  Statsraadet,  hvis  Forret- 
ningsgang var  meget  ubestemt  og  som  end  ikke  havde  et  eget  Sekretariat  eller 
Arkiv.      Alene   af  denne  Grund   har   disse   Betænkninger  Interesse,    men    de   viser 


Dftoske  Magazio.    5.  R.    IV. 


25 


1 94  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73, 

tillige,  hvor  elendig  Landets  finansielle  Tilstand  var  og  hvilket  Hensyn  man  i 
København  mente  at  maatte  tage  til  Stemningen  i  Norge. 

Brevene  fra  Oktober  (Nr.  7 — 12)  omhandler  Ostens  første  Afskedsbegæring 
og  Afslaget  derpaa. 

Brevene  og  Betænkningerne  fra  Januar  1773  (Nr.  13 — 19)  viser  nye  Sammen- 
stød mellem  Arveprinsen  og  Osten  og  Forskellen  mellem  Ostens  og  de  andre  Mi- 
nistres Opfattelse  af  Faren  fra  Sverige. 

De  sidste  Breve,  Brudstykker  af  fremmede  Gesandters  Depecher  og  Suhms 
Beretning  skildrer  endelig  Ostens  Afskedigelse  og  de  forskellige  sammenstødende 
Aarsager  dertil.  Alle  Breve  og  Aktstykker  er  gengivne  bogstavret,  men  med  Læm- 
pelse  i  Brugen  af  store  og  smaa  Bogstaver,  Tegnsætning  og  Accenter. 

(Om  de  Forhold,  som  Samlingen  omhandler,  henvises  iøvrigt  til  min  Bog 
Andreas  Peter  Bernstorff  og  Ove  Høegh  Guldberg  1,  hvor  de  her  trykte  Aktstykker 
er  benyttede  og  andre  trykte  og  utrykte  Kilder  citerede.) 


Nr.   I. 

29.  August  1772.     Betænkning  af  Osten.    (Original.     R.  A.,  Konseilsager.) 

La  revolution  arrivée  inopineraent  en  Suéde^  est  un  cas  tres  embarras- 
sant  pour  le  Dannemare,  qui  mérite  Tattention  la  plus  serieuse  et  exige  de  notre 
part  les  mesures  les  plus  justes  et  les  plus  eflicaces,  pour  parer  le  malheur 
dont  nous  sommes  menacés,  et  pour  le  toumer,  s'il  est  possible,  å  notre 
avantage.  Il  n'est  pas  douteux  qu'un  prince  asses  ambitieux  pour  nsquer 
de  renverser  la  constitution  qui  bridoit  son  ambition  et  de  rompre  sans 
scrupule  le  sermei^t  qu'il  venoit  de  préter,  cherchera,  aprés  y  avoir  réussi, 
d'étendre  les  limites  de  son  royaume  et  envahir  les  etats  de  ses  voisins. 

Le  dessein  de  la  France  en  secondant  cette  revolution  est  sans  doute 
d'attaquer  la  Russie  et  tourner  toutes  les  forces  de  la  Suéde  contre  elle, 
pour  delivrer  les  Tures  et  empecher  le  demembrement  de  la  Pologne.  Si  les 
exploits  de  la  Suéde  se  pouvoient  borner  å  ces  deux  objets.  nous  pourrions 
nous  contenter  d'en  étre  spectateurs;  mais  comme  il  n'est  pas  possible  de 
concevoir,  que  la  Suéde  y  borneroit  ses  succes  et  qu'il  ne  lui  viendroit  pas 
Tenvie  d 'envahir  la  Norwége  pour  consolider  sa  puissance,  nous  devons  envi- 
sager  toute  entreprise  des  Suédois  contre  la  Russie  comme  une  attaque  contre 
nous,  et  par  consequent  notre  propre  sureté  demande  å  nous  preparer  contre 
tout  événement,  quand  meme  nous  n' etions  pas  obligés  par  un  traitté  solemnel 
å  secourir  la  Russie.* 

Il  nous  est  indispensablement  nécessaire  de  prendre  pour  eet  effet  des 
mesures  tant  en  dedans,  qu'au  dehors.  L'armée  de  Norwége  doit  étre  d'abord 
mise  dans  un  etat  mouvable,    de  maniére  å  pouvoir  faire  tete  partout.      Il  faut 

*  Statsomvæltningen  d.   19.  August  1772. 

*  Traktaten  af  13.  December   1769.. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige   1772 — 73.  iqj 

d*abord  lui  donner  des  généraux,  y  établir  des  magazins  et  y  remplir  les 
arsen^ux  et  les  forteresses  du  canon,  armes  et  munitions  nécessaires,  y  rétablir 
les  Landvæm  et,  s' il  est  nécessaire,  le  regiment  de  dragons  qui  fut  reforme 
il-y-a  quelques  années.  Enfin,  il  faudra,  s'il  est  possible,  remettre  l'armée  de 
Norwége  sur  le  pied  qu'elle  étoit  avant  la  malheureuse  administration  de  M"^  de 
S.  Germain,  pour  y  avoir,  s'il  est  possible,  vingt  mille  bommes  en  etat  et 
préts  å  agir,  dés  que  les  circonstances  l'exigeront,  mais  il  ne  faut  surtout 
pas  penser  å  y  envoyer  des  trouppes  d'ici ;  outre  que  cela  auroit  l'air  d'une 
démarche  offensive,  l'efiet  en  seroit  perriicieux.  Nous  dégarnirions  le  Danne- 
mare pour  secourir  la  Norwége  dont  les  habitants  se  méfieroient  de  nos  sol- 
dats, et  les  Suédois,  voyant  le  Dannemare  dégarni,  se  porteroient  d'abord  de 
ce  coté-ci  pour  s'emparer  du  centre  de  nos  etats,  ce  qui  les  rendroit  bientdt 
les  maitres  de  tout,  au  lieu  qu'en  tenant  nos  trouppes  que  nous  avons  ici,  la 
Suéde  n'osera  jamais  dégarnir  la  Scanie  et  autres  provinces  maritimes  et  ne 
sgauroit  par  consequent  jamais  attaquer  la  Norwége  avec  des  forces  supérieures 
å  celles  que  nous  y  tenons. 

Nos  principaux  armements  doivent  d'abord  étre  en  Norwége,  il  suffit 
ici  de  tenir  notre  flotte  préte  å  s'appareiller  pour  nous  couvrir  contre  toute 
attaque  de  ce  coté  et  éloigner  d'ici  la  guerre  autant  que  possible.  Mais  comme 
ces  arrangements  demandent  des  fraix  et  des  dépenses  extraordinaires,  notre 
premier  soin  doit  étre  de  trouver  l'argent  nécessaire.  L'impossibilité  d'imposer 
de  nouvelles  taxes  sur  un  peuple  déjå  accablé  sous  le  poids  des  impots,  nous 
reduit  å  deux  moyens.  Le  premier,  aussi  malheureux  que  nécessaire,  c'est 
l'emprunt  d'un  ou  de  deux  millions;  mais  comme  l'interét  méme  de  eet 
emprunt  augmente  å  la  fin  notre  misere,  il  faut  avoir  recours  au  second 
moyen,  le  seul  qui  nous  doit  soutenir.  C'est  une  reforme  et  épargne  géné- 
rale.  Toutes  les  dépenses  frivoles  et  superflués  doivent  étre  supprimées  sans 
exception  et  sans  misericorde;  les  dépenses  méme  utiles  doivent  étre  suspendués 
pour  avoir  de  quoi  satisfaire  aus  plus  nécessaire,  qui  est  la  défense  du 
pays.  Les  subsides  que  nous  devons  chercher  d'obtenir  de  l'Angleterre,  font 
partie  des  moyens  extérieurs,  sur  les  quels  je  vals  exposer  mes  sentiments. 
C'est  Tappuy  de  la  Russie,  de  l'Angleterre  et,  s'il  est  possible,  du  roi  de  Prusse, 
que  nous  devons  chercher.  La  premiere  ne  s<jauroit  nous  manquer  dans  ce 
moment  ou  nous  soutenons  la  cause  de  la  Russie;  elle  s'y  porteroit  elle  méme 
par  son  propre  interét,  si  les  traittés  n'avoient  pas  déjå  fixe  et  stipulé  tout. 
C*est  par  elle  encore  que  nous  devons  chercher  a  porter  l'Angleterre  å  nous 
donner  des  subsides  et  å  nous  guarantir  tous  nos  etats.  Le  roi  d'Angleterre 
devroit  y  étre  disposé  par  son  propre  interét,  en  considerant  la  revolution  en 
Suéde  comme  l'ouvrage  de  la  France,  entrepris  uniquement  pour  embrouiller 
le  Nord  et  y  rétablir  son  ancienne  influence.  L'Angleterre,  par  la  nature  de 
son  commerce,  doit  souhaiter  de  prévenir  une  guerre  entre  la  Russie  et  la 
Suéde,  qui  å  la  fin  sousmettroit  toutes  les  cotes  orientales  de  la  Balthique  å 
Tune  ou  l'autre  des  parties.  Le  seul  moyen  de  tenir  la  Suéde  en  bride  et 
en  échec  c'est  du  coté  de  la  Norwége,  si  nous  y  sommes  bien  armés,  la  Suéde 


IQ6  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danroark^Norges  Forhold  t.  Sverige   1772-  73. 

n'osera  jamais  rien  entreprendre  de  l'autre  coté.  C'est  par  consequent  l'interét 
de  1' Angleterre  de  contribuér  å  nos  armements  de  ce  coté-lå,  et  elle  y  sera 
d'autant  plus  disposée,  si  nous  renongons  å  toute  conquéte  et  mcme  å  toute 
attaque  du  coté  de  la  Scanie,  dont  la  conquéte  nous  attireroit  la  jalousie  de 
toutes  les  nations  commerQantes.  Le  seul  avantage  que  nous  devons  chercher 
de  tirer  de  la  presente  situation  des  afTaires,  c'est  d'avoir  le  Holstein  sur  le 
pied  que  nous  en  sommes  convenus  avec  la  Russie^  et  de  gagner  Tappuy  de 
l'Angleterre  méme  contre  la  reine  Caroline  Mathilde,  avec  laquelle  il  est  pos- 
sible  que  la  cour  de  Suéde  et  la  France  chercheront  par  des  intrigues  de  se  lier. 

Une  alliance  defensive  avec  le  roi  de  Prusse  nous  seroit  d'une  grande 
utilité,  son  nom  seul  en  impose;  mais  c'est  par  la  Russie  que  nous  devons 
Tobtenir  et  c'est  par  son  influence  seule,  que  nous  pouvons  nous  en  pro- 
mettre  de  l'utilité. 

Si  le  Roi  approuve  ce  plan,  je  vais  travailler  en  conséquence  aux  parties 
de  ce  plan  qui  sont  de  mon  ressort,  sgavoir  les  liaisons  avec  les  puissances 
dont  nous  devons  chercher  l'amitié  et  l'appuy. 

En  attendant  il  convient,  que  le  baron  de  Guldencrone*  se  tienne  tran- 
quille  en  Sucde,  qu'il  paroisse  assidument  å  la  cour,  qu'il  s'adresse  sans  diffi- 
culté  å  celui  que  le  roi  de  Suéde  nommera  pour  diriger  ses  affaires,  agissant 
tousjours  d'accord  et  de  concert  avec  les  ministres  de  Russie,  d'Angleterre  et 
de  Prusse,  il  évitera  de  s'expliquer  sur  l'événement  vis-å-vis  des  autres  jusqu'å 
ce  que  l'accord  soit  forme  entre  les  dites  cours,  afin  que  nous  ne  nous  attirions 
pas  seuls  les  forces  de  la  Suéde  et  les  haines  de  la  France,  avant  que  nous 
soyons  en  etat  de  repousser  les  uns  et  de  parer  l'effet  des  autres. 

Au  Departement  des  affaires  étrangéres  ce  29.  aout  1772. 

Osten. 

Nr.  2. 

3.  September  1772.     Betænkning  af  Arveprins  Frederik.     (Original.     R.  A.,  Konseilsager.) 

Anmærkninger  over  .Gr.  Ostens  Tanker. 

Da  jeg  er  ecnig  med  Grev  Osten  i  alt,  hvad  han  har  erindret  om  vort 
Forsvars- Væsen,  og  baade  med  ham  og  Geh.  Schack  i,  at  de  Hoved  Anstalter 
maae  vi  fra  den  norske  Side  egentlig  giøre,  saa  har  jeg  kun  endnu  nogle  faae 
Anmærkninger  tilbage. 

I .)  I  den  østlige  Deel  af  Christianiæ  Stift  maae  gode  Magaziner  besørges, 
og  med  største  Skynding  forsynes;  thi  Vinteren  kan  komme  tidlige  og  Ind- 
løbene til  Havnene  fryse  til.  Disse  Magaziner  maae  vel  fordeeles.  For  at 
spare  Kongens-Casse  ønskede  jeg,  at  man  ved  en  Korn-Skatte-Forordning 
søgte  at  faae  det  meeste,  taaleligt  kan  være. 

2.)  I  det  Trundhiemske  maae  og  være  et  Magazin,  og  det  vigtige  Røraas 
Kaaber-Værk  nøie  passes  paa. 


*  Ved  den  provisoriske  Mageskiftetraktat  af  22.  April  1767. 
'  Dansk  Gesandt  i  Stockholm. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73.  107 

3.)  Skieløber-Corpset  maae  istandsættes  i  Vinter  og  tillige  øves. 

4.)  Endog  før  Vinteren  synes  mig,  at  tre  til  4  Regimenter  burde  ind- 
qvarteres  i  den  østlige  Deel  af  Christianiæ  Stift,  ligesom  og  et  vaaget  Øie  bør 
holdes  i  det  Trundhiemske,  thi  hvo  kan  træ  de  Svenske? 

5.)  Da  det  syrlige  Rugbrød,  som  uvant  for  Normændene,  formeenes 
ofte  at  have  forvoldt  de  dødelige  Sygdomme,  som  have  henrevet  dem,  saa 
da  Sagen  fortiener  Undersøgelse,  bør  man  være,  om  mueligt,  betænkt  paa 
deres  eget  Brød. 

6.)  De  sidste  Depecher  fra  Sverrig  og  den  Alvorlighed,  hvormed  Br. 
Guldencrone  taler  derom,  vise  os,  at  der  er  Misnøiende  i  Norge:  og  naar 
man  tænker  paa  den  jammerlige  Extra-Skat  og  dens  Inddrivelse,  kan  man 
ikke  tvile  derom.  For  at  vinde  igien  Nordmændene,  har  jeg  siden  den  17.  Jan. 
gjort,  endog  med  stærk  Modsigelse,  hvad  jeg  kunde:  og  dermed  maae  conti- 
nueres^  Dette  brave  Folk  vil  vel  begegnes,  og  alleene  med  dets  Kiærlighed 
kan  Norge  forsvares  eller  vindes. 

Den  Ancher  maae  strax  fra  Stockholm,  og  hans  Correspondance  i 
Christiania  selv  var  værd  at  sees*. 

7.)  Norge  maae  have  en  Statholder,  som  tillige  er  commanderende  Ge- 
neral, og  desuden  et  r^ierende  Collegium.  Til  Statholder  er  Prints  Æmilius  ^ 
beqvemmest;  thi  man  kan  have  fuld  Tillid  til  ham,  og  som  General  kan  han 
dog  gierne  bestride  dette  Embede,  da  der  dog  stedse  er  Collegiumet,  der 
kommer  ham  til  Hielp  og  ved  hvilket  Tingene  afgiøres  i  hans  Fraværelse. 

8.)  Næst  Norge  maae  Kiøbenhavn  fortiene  vor  Opmærksomhed;  over 
den  og  Cronborg  maae  vi  vaage,  som  om  man  kunde  frygte  et  Angreb. 
Magazin  maae  tænkes  alvorlig  paa  i  Kiøbenhavn,  som  og  paa  taalelige  Korn- 
priser.  Fri  Indførsel  paa  en  vis  Maade  bør  strax  tillades.  Landet  bør  og  ei 
til  Foraaret  være  tom  for  Kornvahrer. 

9.)  At  laane  Penge  er  at  formere  Landets  Gield,  og  det  vil  blive 
umueligt  at  faae  dem  ved  Besparelse,  der  aldrig  kan  gaae  saa  vidt.  Skat  paa 
Formue  og  Overdaadighed  er  da  det  eeneste,  hvilket  vore  Konger  altid  har 
brugt.     Det  forstaar  sig,  at  Subsidier  altid  ere  gode. 

10.)  Spioner  i  Sverrig  og  paa  Grændserne  maae  altid  anvendes  noget  paa. 

II.)  En  god  Escadre  maae  i  Foraaret  kunde  legge  ud;  og  6  Skibe  til 
være  færdige. 

Om*  Alliancer  tænker  jeg  med  Grev  Osten;  Kongen  i  Preusen  bør  nøie 
sees  paa.      Rusland  maae  følges,    men  begynde  først,    og  kiende,    at  den  be- 
hover os.       Derfor  billiger  jeg   og   den  Instrux,    Gr.    Osten   har   givet   vore 
Gcsandtere. 
Friderichsb.  Friderich. 

i  3.  Septbr.   1772. 


»  Se  Hist  Tidsskrift  6.  Rk.  4.  Bd.  S.  97. 

*  Carsten  Tank  Anker  (se  Norsk  historisk  Tidsskrift  2.  Rk.   i.  Bd.  1877). 

'  Æmilius  August  af  Slesvig- Holsten-Augustenborg,  General  ved  Infanteriet.  Han  blev  dog 
illce  sendt  til  Norge;  ej  heller  F.  C.  Rosenkrantz,  som  Schack  Ratblou  foreslog,  men  derimod 
Cbmtian  VII's  Svoger  Prins  Carl  af  Hessen. 


igS  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73. 

Nr.  3. 

5.  September   1772.     Betænkning  af  Statsminister  Schack  Rathlou.    (Original.    R.  A.,  Konseilsager. 

Afskrift  paa  Ravnholt) 

Mémoire 
presenté  au  conseil  aprés  la  revolution  du   19  aout  1772  en  Suéde.  * 

C'est  å  la  forme  du  gouvemement  de  la  Suéde  qu'on  vient  de  ren- 
verser  que  le  Dannemare  doit  52  années  de  paix,  tandis  qu'avant  son  eta- 
blissement ces  deux  etats  voisins,  rivaux  en  politique  et  en  commerce,  étoient 
toujours  en  guerre,  ou  au  moins  toujours  menacez  de  l'étre. 

C'est  å  cette  forme  de  gouvernement,  qui  a  affoibli  la  Suéde  bien  plus 
que  les  guerres  malheureuses  qu'elle  a  faites  å  la  Russie  et  au  roi  de  Prusse, 
que  nous  devons  l'avantage  d'avoir  gagné  å  son  ^ard  en  puissance  accidentelle 
ce  qui  nous  manque  en  nous  comparant  å  elle  en  puissance  eifective,  ce 
royaume  ayant  plus  de  peuples,  plus  de  revenus  quand  il  est  bien  administré, 
plus  de  resources  en  un  mot  que  non  pas  le  Dannemare,  et  ne  nous  ayant 
été  inférieur  en  puissance  jusqu'ici  que  parcequ'il  étoit  déchiré  dans  son  propre 
sein  par  ses  divisions  intestines,  par  l'influence  des  cours  étrangéres  et  par  le 
conflit,  qui  existoit  presque  toujours  et  å  toutes  les  diettes,  entre  Tinterét  de 
Tétat  et  les  interéts  particuliers,  qui  d'ordinaire  prévaloient  et  déterminoient 
les  resolutions  des  etats. 

C'est  enfin  å  cette  constitution  de  la  Suéde  que  nous  sommes  redevables 
de  ce  que  les  princes  de  la  branche  cadette  de  maison  de  Holstein,  qui  occu- 
pent  le  trane  de  ce  pai's-lå  depuis  une  vingtaine  d' années,  ont  été  obligez  de 
dissimuler  la  haine  contre  nous,  qu'ils  ont  succée  avec  le  lait,  et  leur  dépit  de 
ce  que  Tunion  étroite  établie  entre  notre  cour  et  la  branche  ainée  de  la  dite  maison 
ducale  élevée  sur  le  trone  de  l'empire  de  Russie  va  terminer  å  jamais  par 
l'échange  du  Holstein  ducal  contre  les  comtez  d'Oldenbourg  et  de  Delmenhorst 
ces  anciennes  querelles,  dont  la  Suéde  s'est  servie  pendant  tant  d'annéesavcc 
succes  pour  s'aggrandir  å  nos  dépens  et  qui  pendant  un  siécle  entier  et  au 
delå  ont  été  pour  le  Dannemare  une  source  toujours  féconde,  toujours  abon- 
dante  d'amertumes,  de  malheurs  et  de  pertes. 

Tous  ces  avantages,  qu'aucun  de  ceux  qui  connoissent  l'histoire  du  Nord 
et  la  situation,  dans  laquelle  le  Dannemare  et  la  Suéde  se  trouvent  vis  å  vis 
Tune  de  l'autre,  ne  sauroit  méconnoitre,  sont  perdus  actuellement,  que  la 
Suéde  a  changé  de  loix  fondamentales  et  que  le  pouvoir  royal  s'est  élevé  et 
étendu  au  détriment  des  etats  du  royaume.  Dés  å  cette  heure  l'ancienne  jalousie 
entre  les  deux  nations  qui  n'a  été  qu'assoupie,  non  éteinte,  se  révelUera  et  sera 
rendue  active;  la  puissance  intrinseque  de  la  Suéde  ne  pourra  k  la  longue 
que  devenir  préponderante  å  la  notre,  et  ses  rois  Holstenois,  qui  se  rappelle- 
ront  toujours  les  interéts   primitifs   de  leur  maison  et  les  malheurs   de  leurs 


*  Denne  Titel  findes  kun  i  Afskriften. 


Grev  Ostens  poHt.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige  1772  —  73. 


199 


péres,  chercheront  avec  empressement  les  occasions  qu'ils  ne  trouveront  que 
trop  souvent  sans  doute  de  faire  valoir  les  premiers  et  de  vanger  les  seconds; 
ils  congevront  et  nourriront  sans  cesse  l'ésperance  de  rentrer  dans  la  posses- 
sion  du  duché  de  Slesvic,  quand  un  jour  la  branche  ainée  de  Grottorp,  dans 
laquelle  presentement  il  n'y  a  qu'un  seul  måle,  sera  éteinte;  le  traité  de  1751 
æra  r^^rdé  par  eux  comme  extorqué  au  feu  roi  de  Suéde  et  par  consequent 
comme  non-avénu.^ 

Tous  nos  rois  ont  senti  la  force  de  ces  veritez,  mais  c'est  surtout  feu 
le  roi  Frederic  V,  qui  voyant  le  premier  prince  de  Holstein  devenir  roi  de 
Suéde,  a  fait  pendant  tout  le  temps  de  son  regne  de  la  liberté  de  ce  pai's-lå 
ia  baze  de  sa  politique,  le  but  de  toutes  ses  alliances  et  l'objet  principal  de 
ses  sollidtudes. 

Nous  ne  saurions  done  nous  déguiser,  que  ce  qui  vient  d' arriver  en 
Suéde  est  un  malheur  et  un  malheur  reel  pour  le  Dannemare,  pour  détourner 
lequel,  s'il  avoit  été  possible,  il  auroit  fallu  tout  exposer  et  dont  nous  devons, 
(tepuis  qu'il  est  arrivé,  faire  tout  au  monde  pour  diminuer  les  suites  et  les 
effits.  La  conservation,  et  je  dis  plus,  l'existence  méme  de  notre  monarchie 
en  dépend. 

Un  autre  interét  pareillement  trés-précieux,  qui  jusqu'ici  a  été  notre 
ioterét  principal,  mais  qui  aprés  eet  événement  inattendii  deviént  secondaire, 
exige  de  méme  que  nous  fassions  les  demiers  efforts  pour  porter  reméde  au 
bouleversement  de  la  constitution  de  la  Suéde,  savoir  notre  alliance  avec  la 
Russie,  dont  le  maintien  de  cette  constitution  a  pour  ainsi  dire  été  le  næud. 
C'est  en  partie  en  cette  considération  que  la  Russie  a  consenti  å  l'échange  du 
Holstein  contre  les  deux  comtez  et  å  la  rénonciation  du  Grand  Duc  au  duché 
de  Slesvic,  et  c'est  l'ésperance  si  naturelle  et  si  fondée  de  la  cour  de  St.  Peters- 
bourg,  que  notre  propre  interét  nous  engageroit  å  concourir  avec  elle  å 
toutes  les  mesures  capables  de  tenir  en  inactivité  un  ennemi  commune,  qui 
a  porte  cette  cour-lå  depuis  le  regne  insensé  de  Pierre  3  å  désirer  une  étroite 
liaison  avec  la  notre,  å  vouloir  contribuer  a  l'augmentation  de  nos  forces 
oavales,  et  å  établir  entre  elle  et  nous  une  alliance  stable  et  permanente  å 
I'instar  du  acte  de  Bourbon,  et  propre  å  assurer  le  repos  du  Nord,  qui  par 
la  difference  enorme,  que  Dieu  a  mise  entre  la  puissance  de  la  Russie  et  la 
notre,  nous  importe  cependant  å  nous  encore  bien  plus  qu'å  elle.  Ne  pas 
£ure  cause  commune  avec  cette  cour  dans  une  aifaire  aussi  importante,  et 
malgré  tous  les  engagements  contractez  si  solemnellement  avec  elle,  nommement 
par  le  traité  du  13  decb.  1769,  c'est  perdre  tout  d'un  coup  le  fruit  de  nos 
loogues  et  penibles  négociations  au  sujet  du  Holstein,  c'est  nous  faire  regarder 
par  la  Russie  comme  un  allté  ou  trop  foible  ou  trop  inconstant  dans  ses 
priocipes  pour  lui  étre  utile,  c'est  renoncer  å  jamais  å  toute  assistance  de  sa 
part,  quand  l'ambition  et  peutétre  une  nécessité  politique  portera  le  roi  de 
Suéde  å    nous  attaquer  et  å  envahir  la  Norvégue,    dont   la  conquéte  est  la 


>  Der  menes  Mageskiftetraktaten  med  Sverige  af  25.  April  1750., 


200  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772  —  73. 

seule  que  les  Suédois  regardent  comme  possible  et  qui  consoleroit  au  moins 
pour  quelque  temps  de  la  perte  de  leur  liberté,  parcequ'elle  rendroit  la  Suéde 
une  des  puissances  les  plus  considérables  de  TEurope. 

Quelque  facheuse,  quelque  décourageante  que  soit  notre  situation  dans 
un  moment,  od  nous  nous  trouvons  sans  argent  et  sans  un  credit  suffisant  au 
dehors  et  ou  les  playes,  qui  nous  ont  été  portées  dans  ces  18  mois  d'adver- 
sités  et  de  tribulations,  par  lesquelles  Dieu  a  éprouvé  le  pais  et  qui  ne  vien- 
nent  que  de  finir,  saignent  encore,  nous  ne  pouvons  ainsi  nous  permettré  de 
rester  inactifs.  Nous  devons  employer,  pour  détourner  les  maux,  dont  la  revo- 
lution en  Suéde  nous  menace,  tout  ce  qui  nous  reste  de  ressources,  risquer 
s'il  est  nécessaire  jusqu'å  la  derniére  goutte  de  notre  sang,  et  suppléer  par  un 
courage,  digne  d'une  nation  independante,  k  ce  qui  nous  manque  du  coté  de 
la  force.  On  est  bien  fort,  quand  on  a  une  bonne  cause  et  qu'on  prefére 
rhonneur  å  tout  autre  sentiment. 

Je  ne  sens  que  trop,  que  nous  ne  sommes  pas  en  etat  par  nous  mémes 
de  rétablir  la  forme  de  gouvemement  de  1720,  ou  de  rendre  plus  supportable 
aux  Suédois  et  moins  dangereuse  pour  nous  celle  qui  le  roi  de  Suéde  vient 
d'y  substituer.  Nous  n'en  avons  ni  le  droit  ni  le  pouvoir.  Mais  la  Russie  a 
l'un  et  l'autre,  si  dans  la  situation  presente  de  ses  affaires  elle  veut  et  croit 
pouvoir  s'en  servir.  C'est  å  elle  å  decider,  c'est  elle  que  nous  avons  å  con- 
sulter,  et  c 'est  sur  sa  determination  que  nous  devons  regler  la  notre.  Si  elle 
prend  le  parti  de  se  regarder  comme  lezée  par  le  changement  apporté  k  la 
forme  du  gouvernement  de  la  Suéde  de  1720,  qui  selon  le  traité  de  paix  fait 
entre  cette  puissance  et  elle  en  1743  devoit,  si  je  fort  me  trompe,  n'ayant  pas 
le  traité  k  la  main,  rester  intact^;  si  en  consequence  de  eet  événement  elle 
se  resout  å  prendre  les  armes,  et  si  dans  ce  cas  elle  reclame  notre  secours 
et  notre  assistance  en  vertu  du  traité  de  1769  tantot  cité,  notre  interét  et  la 
gloire  du  Roi  nous  obligent  å  remplir  nos  engagements,  et  nous  le  pourrons 
alors  humainement  parlant  avec  sureté  et  apparence  de  succes,  d'autant  plus 
que  dans  la  nation  suédoise  méme  il  y  a  å  coup  sur  une  infinité  de  gens  qui 
gemissent  sous  le  joug  qui  leur  a  été  imposé,  et  qui  ne  demandent  pas  mieux 
que  de  voir  la  possibilité  de  pouvoir  le  secouer  et  de  rentrer  dans  la  puis- 
sance de  leurs  anciens  priviléges.  Si  en  revanche  les  embarras,  dans  iesquels 
la  cour  de  Russie  se  trouve  engagée  par  sa  guerre  contre  les  Tures  et  par 
les  troubles  dans  la  Pologne,  la  déterminent  å  dissimuler  son  ressentiment,  å 
attendre  des  moments  plus  favorables  et  å  se  servir  de  moyens  plus  doux  et 
plus  lents  pour  mettre  petit  k  petit  des  entraves  au  nouveau  pouvoir  du  roi 
de  Suéde,  nous  n'avons  naturellement  rien  de  mieux  å  faire  que  de  suivre  son 
excmple  et  de  ne  pas  nous  compromettre  en  paroissant  mécontents  de  ce 
qu'également  nous  ne  pouvons  plus  empécher. 

Il  reste  encore  deux  autres  cas  possibles.    La  France  qui  a  été  le  pre- 

^  I  sin  Aiskrift  paa  Ravnholt  har  Schack  Rathlou  i  en  Note  tilføjet:  cici  je  me  suis 
trompé,  car  c'est  le  ymc  art.  du  traité  de  paix  de  Nyestadt  de  1731,  qui  indirectement  semble 
donner  quelque  droit  å  l'égard  de  la  forme  du  gouvernement  de  la  Suéde  de  1720.* 


Grev  Oslens  polit  Stilling  og  Danmark-Norges  Forbold  t.  Sverige  1772 — 73.  20I 

mier  ressort  de  ce  changement,  qu'elle  a  médité  depuis  bien  des  années,  et  auquel 
plusieurs  de  mes  rapports  de  1761,  62  et  63  de  Stockholm^  font  foi,  que  je 
me  suis  attendu  de  sa  part  dans  les  temps  mémes  ou  elle  en  paroissoit  le  plus 
éloignée,  ne  l'a  peutétre  produit  å  cette  heure  que  pour  engager  la  Suéde  å 
attaquer  la  Russie,  afin  d'opérer  une  diversion  en  faveur  des  Tures,  se  souciant 
trés-peu  des  malheurs  auquels  elle  expose  par  lå  la  premiere  de  ces  puissances, 
pourvu  qu'elle  embarasse,  qu'elle  gene  et  qu'elle  traverse  la  seconde.  Dans  ce 
cas,  et  quand  Taggression  de  la  part  de  la  Suéde  sera  bien  constatée,  nous 
devoQs  encore  moins  balancer  å  nous  déclarer  pour  la  Russie.  Nous  y  aurions 
le  méme  interét,  nous  y  trouverions  la  méme  siireté  et  nous  y  serions  double- 
ment  obiigéz  par  les  engagements  contractéz  avec  elle.  Et  il  est  possible  aussi, 
que  le  roi  de  Suéde,  soit  pour  presenter  å  sa  nation  une  nouvelle  amorce,  un 
oouvel  appåt,  en  dédommagement  de  la  liberté  qu'elle  a  perdue,  soit  pour 
n  avoir  rien  å  craindre  de  notre  part  pendant  une  guerre  avec  la  Russie,  com> 
mencera  par  nous  attaquer,  dans  l'espérance  de  nous  écraser  bien  tot  et  de 
g^ner  å  nos  dépens  un  accroissement  de  puissance,  qui  le  mettroit  d'autant 
plus  en  etat  d  agir  ensuite  efficacement  contre  la  dite  cour. 

Lequel  de  ces  differents  cas  qui  puisse  arriver,  ce  qu'il  n'est  pas  pos- 
sible de  prévoir  encore  avec  quelque  certitude,  nous  devons  nous  håter  de 
prendre  des  mesures  efficaces,  dans  le  choix  desquelles  nous  ne  pouvons  presque 
pas  nous  tromper,  parceque  dans  tous  ces  cas  elles  devroient  å  peu  pres  étre 
les  mémes,  car  il  n'est  pas  difiicile  å  prouver  tant  théoretiquement  que  par 
lexemple  de  nos  précédentes  guerres,  que  c 'est  surtout  du  coté  de  la  Nor- 
v^e  et  avec  nos  flottes  que  nous  devons  agir  soit  ofTensivement  soit  défen- 
sivement,  quand  nous  avons  å  faire  å  la  Suéde.  Au  moins  est  il  bien  sur,  et 
jecrois  l'avoir  démontré  dans  ma  depeche  du  8  avril  1763,  dont  l'original  se 
trouve  dans  les  archives  du  departement  des  aflaires  étrangéres,  que  ce  ne 
sera  jamais  en  Seelande,  mais  en  Norvégue,  que  la  Suéde  nous  attaquera 
sérieusement,  et  les  revers  que  nous  avons  toujours  essuyez,  quand  nous  avons 
£ut  des  descentes  en  Scanie,  joint  a  l'inconvenient  ceicain  et  inévitable  d'ex- 
dter  la  jalousie  de  tcrutes  les  nations  commergantes  dans  la  Balthique,  dés 
qu'elles  verroient  la  moindre  apparence,  que  nous  pourrions  nous  mettre  en 
possession  des  deux  bords  du  Sond,  doivent  de  méme,  sans  compter  plusieurs 
autres  raisons  qu'il  seroit  trop  long  de  detailler  dans  ce  mémoire,  nous  engager 
toujours  å  plutot  attaquer  la  Suéde,  quand  nous  aurions  une  guerre  offensive  å 
lui  fstire,  du  coté  de  ses  provinces  occidentales  que  du  coté  de  la  Scanie. 

Les  mesures  dont  je  viens  de  parler,  et  que  nous  sommes  å  méme  de 
prendre  dés  å  present,  roulent  sur  trois  differents  objets,  d'abord  notre  position 
vis-a-vis  des  autres  cours,  qui  s'interessent  au  sort  de  la  Suéde,  en  second  lieu 
iétai  de  notre  armée  et  de  notre  flotte^  et  troisiémement  la  sittiation  de  nos 
finances. 

Quant  au  premier  de   ces  objets,   nous  ne  saurions  étre  en  doute  sur 


'  Schack  Rathlou  var  dansk  Gesandt  i  Stockholm  1760 — 1767. 
Danske  Magaxin.    5.  R.     IV.  26 


202  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772  —  73- 

les  dispositions  de  la  Russie  et  de  la  France.     Nous  avons  tout  å  espérer  de 
la  premiere  dans  une  guerre  que  nous  aurions  k  soutenir  contre  la  Suéde,  tout 
å  craindre  de  l'autre,  qui  plus  que  jamais  regardera  cette  puissance  comme  une 
partie  essentielle  de  la  sienne  propre  et  comme  un  agent  toujours  sur,  toujours 
devoué  å  elle,   dont  elle  se  servira  pour  attaquer  tantet  Tune,    tantåt  l'autre 
des  puissances  du  Nord,  aussi  souvent  que  ses  interéts  exigeront  de  troubler 
le   repos   de   cette  partie  de  l'Europe,   et  dont  elle  se  servira  avec  d'autant 
plus  d'utilite  et  de  succes,  s41  se  fortifie  et  augmente  ses  forces  par  des  conquétes 
sur  ses  voisins.     Tel  étant  et  ayant  toujours   été  plus  ou   moins  depuis  plus 
d*un  siécle  le  rapport  entre  les  couronnes  de  France  et  de  Suéde,  nous  pouvons 
å  coup  siir  compter  sur  1' assistance  et  la  cooperation  de  1*  Angleterre,  si  la  cour 
de  Versailles  vouloit  prendre  une  part  directe  å  la  guerre  qui  pourroit  s'allumer 
entre  nous  et  la  Suéde.    La  moindre  escadre  Frangoise,  qui  paroitroit  dans  la 
Mer  du    Nord   ou  dans  la   Balthique,    seroit   d'abord   suivie   d'une   flotte  des 
Anglois,   et  quelque  économe   que  soit  devenue  la  cour  de  Londres  dans  ces 
demiéres  années,  il  n'est  pas  å  supposer,  que  pour  épargner  quelques  sommes 
peu  considérables  pour  elle,  elle  nous  refuseroit  des  subsides,  si  elle  voyoit  que 
sans  ce  secours  les  trésors  de  la  France  prodiguéz  au  roi  de  Suéde  emporteroit 
trop   la   balance  en    faveur  de  ce  prince  et   å  notre  détriment.     II  n'est  pas 
aussi  aisé  å  beaucoup  pres  d'approfondir  les  veritables  vues  du  roi  de  Prusse, 
desquelles  il  nous  importeroit  cependant  si  fort  d'étre   instruits.    Je  ne  crains 
pas  å  la  verité  sa  prédilection  pour  sa  soeur,  la  reine  douairiére  de  Suéde,  dont 
en  outre  les  interéts  ne  sont  plus  les  mémes  qu'en   1756,    oii   elle   tentoit  en 
vain  ce  que  le  Roi  son  fils  vient  d'exécuter  å  cette  heure  avec  un  succes  éton- 
nant;   je  crains  moins  encore  l'amitié  du  roi  de  Prusse  pour  Sa  M*«  Suédoise, 
et  je  ne  vois  pas  non  plus,  qu'il  soit  de  l'interét  de  ce  monarque,  que  le  Danne- 
mare, duquel  par  mille  et  mille  raisons  il  n'a  rien  å  redouter,  soit  écrasé  par 
la  Suéde.     Mais   il  n'en   est  pas   moins  possible,    qu'il   ait  été  prévenu  de  la 
revolution  å  Stockholm,   et  qu'il  y  ait  consenti  soit  pour  augmenter   secrette- 
ment  les  embarras  de  la  Russie,  afin  qu'elle  consente  d'autant  plus  facilement 
a  son  aggrandissement  du  coté  de  la  Pologne,    soit  pour  se  frayer  le  chemin 
de  pouvoir  ajouter  encore  ou  d'une  fagon  ou  d'une  autre  la  Pomeraine  Suédoise 
au  reste  de  ses  etats,   dont  cette   province  est  limitrophe.     Quoiqu'il  en  soit, 
il  n'est  nullement  probable,    que  tant   que   dure  son  influence  personelle  å  la 
cour  de  St.  Petersbourg,  ou  il  est  seul  écouté  et  seul  suivi,  et  tant  qu'il  n'est 
pas  en  possession  tranquille  de  la  Prusse  Polonaise,  il  veuille  épouser  les  que- 
relles  de  la  Suéde  et  s'exposer  ainsi  å  perdre  non  seulement  la  confiance  de 
l'imperatrice  de  Russie  mais  aussi  å  se  brouiller  ouvertement  avec  elle,  ce  qui 
au  lieu  des '  conquétes  paisibles,    qu'il  médite   et  qui  humainement  parlant  ne 
peuvent   lui  échapper,    l'entraineroit   peutétre  sur   le  déclin  de  ses  jours  dans 
une   nouvelle  guerre  dont  le  succes  seroit  douteux.     Je   crois  ainsi  que  nous 
n'avons  rien   å  redouter  de  sa   part   dans  la   premiere  guerre   que   la   Suéde 
pourroit   vouloir   nous   faire,    et   que   par   conséquent   nous    pouvons  dans  ce 
moment-ci  nous  occuper   uniquement   de  la  défense  de  la  Norvégue;    mais  le 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73. 


203 


Dannemare  ne  doit  selon  moi  jamais  se  cacher,  que  le  terns  reviendra  un  jour, 
OU  les  rois  de  Prusse,  quand  l'ancieQ  systéme  de  TEurope  reprendra  le  dessus, 
seront  les  alliéz  naturels  de  la  France  et  par  conséquent  de  la  Suéde.  Puisse 
celle-ci  avant  ce  tems-lå  étre  retournée  å  ses  anciennes  loix,  ou,  si  cela  n'est 
plus  possible,  au  moins  mise  hors  d'état  de  nous  nuire  1  Voila  ce  que  je  pense 
au  sujet  de  notre  situation  vis-åvis  des  puissances  étrangéres  qui  voudront 
et  pourront  influer  sur  les  déméléz,  auxquels  le  changement  arrivé  dans  la 
constitution  des  Suédois  peut  donner  occasion.  Je  n'entreprendrai  pas  de  pro- 
poser quelque  chose  relativement  aux  concerts  å  prendre,  aux  négociations  å 
eotamer,  et  aux  ménagements  å  avoir  avec  ces  difierentes  cours  en  conséquence 
de  ces  réflexions.  Le  zéle  et  I'habileté  de  Mr.  le  comte  d'Osten  ne  laisseront 
trés-certainement  rien  å  désirer  å  eet  égard. 

Je  passe  ainsi  au  second  objet,  qui  dans  la  crise  presente  doit  occuper 
notre  attention  la  plus  serieuse  et  la  plus  soutenue,  je  veux  dire  les  arrange- 
ments militaires  å  prendre,  soit  pour  notre  défense,  soit  si  le  cas  I'exigeoit 
pour  prévenir  de  eoncert  avec  la  Russie  les  vastes  et  dangereux  desseins  du 
roi  de  Suéde.  Je  mets  en  fait,  comme  je  Tai  déjå  dit  dans  ce  mémoire,  que 
ce  sera  toujours,  de  quelque  nature  que  soit  une  guerre  entre  nous  et  la  Suéde, 
du  coté  de  la  Norvégue  qu'elle  se  fera  prineipalement,  et  je  ne  crains  pas  de 
me  tromper  dans  ce  raisonnement.  Il  est  done  de  la  plus  grande  nécessité 
que  nous  mettions  dés  a  present  ce  royaume  en  etat  de  défense,  que  nous  y 
bssions  transporter  avant  la  fin  de  la  navigation,  qui  heureusement  restera  eneore 
9  OU  10  semaines  ouverte,  les  provisions  de  bouche  et  les  munitions  néees- 
saires  å  l'entretien  et  å  l'usage  des  troupes,  qui  en  cas  de  besoin  doivent  étre 
assemblées  en  Norvégue  au  printems  prochain,  ainsi  qu'å  l'approvisionnement 
des  forteresses  sur  les  frontiéres.  La  tournée  que  fait  actuellement  lå  haut 
Mr.  le  general  de  Huth,  sur  les  lumiéres  duquel  nous  pouvons  nous  reposer, 
mettra  le  college  de  la  guerre  au  fait  de  la  quantité  de  munitions  de  toute 
espece  qu'il  faudra  y  envoyer  des  arsenaux  du  Holstein  (eeux  de  Copen- 
hague  et  de  Cronenbourg  devant,  ce  me  semble,  rester  intacts  autant  qu'il  sera 
possible),  et  pour  ce  qui  regarde  les  provisions  de  bouche  a  transporter,  de 
quelque  espece  qu'elles  puissent  étre,  en  conformité  des  réquisitions  failes  ou 
å  faire  par  le  college  de  la  guerre,  je  suis  d'avis,  que  vu  le  singulier  arrange- 
ment actuel  des  3  chambres^,  qui  autrefois  n'en  faisoient  qu'une,  mais  qui 
sont  separées  présentement  et  ne  peuvent  agir  de  eoncert  qu'au  moyen  d'une 
cx)rrespondance  qui  leur  fait  perdre  beaueoup  de  tems,  que  dis-je  vu  eet 
anangement  il  seroit  bon,  que  Sa  M^  nommåt  un  des  membres  de  chacune  de 
ces  3  chambres,  qui  pourroient  s'assembler  en  commité  avec  un  des  députéz 
aux  finances  et  un  des  membres  de  la  généralité  pour  arranger  tout  ce  qui  auroit 


^  Ved  Kabinetsordre  af  6.  Juni  177 1  var  Rente-  og  Generaltoldkamnieret  blevet  delt  i 
^aske,  norske  og  tyske  Kammer,  der  underordnedes  Finanskollegiet '  Denne  Ordning  ændredes  ved 
Forardnhig  af  14.  Jan.  1773,  ved  hvilken  Landskabsdel ingen  afskaffedes  og  Rentekammeret  gen- 
oprettedes. 26* 


204  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772  —  73. 

rapport  å  cette  partie  importante.     I.es  choses  en  iroient  infiniment  plus  vite 
et    avec   plus   de   secret,    et  s'il   m'étoit  permis  de    proposer  ceux  de   ces   3 
chambres,  que  je  crois  devoir  étre  préférablement  placéz  dans  cette  commission, 
ce  seroient  Mr.  Berner ^  Mr.  Erichsen*  et  Mr.  Carstens',  avec  Mr.  de  Scheel* 
qui  est  le  premier  des  députéz  aux  finances  et  qui  connoit  le  mieux  la  Norvégue. 
Quant   au   nombre   des   troupes   qui   composeroient  le  principal  corps 
d'armée,   iquand  la  guerre  seroit  devenue  inévitable,  je  m'en  rapporte  au  calcul 
que  j'ai  hazardé  de  faire   dans   ma  depeche  tantot  citée  du  8  avril   1763  des 
forces  avec  lesquelles  la  Suéde,  en  faisant  méme  des  trés-grands  efforts,  pourroit 
attaquer   la  Norvégue,   et  partant  de  lå,  je  crois,   en  soumettant  cependant  ce 
raisonnement  aux  gens  du  metier  qui  peuvent  en  juger  infiniment  mieux  que 
moi,  que  15  å  i6/m  hommes  bien  disciplinéz  et  excercéz  d'avance,  bien  porvus 
de   tout  et  bien   conduits,   suffiront  dans  un  pa'is  aussi  coupé  que  celui-lå   å 
défendre  aux  Suédois  l'entrée  du  Sondenfields,    Je  doute  que  dans  les  anciennes 
guerres  avec    cette   nation  nous  ayons  jamais   eu   une   plus  grande  armée  en 
Norvégue,  assemblée  dans  un  méme  endroit,   et  malgré  ccla  nos  frontiéres  lå- 
haut  ont  toujours  été  bien  défendues.     Un  autre  corps  d'environ  3000  hommes 
devroit  selon  moi,    et  j'apprens  que  c'est  pareillement  l'opinion  du  college  de 
la  guerre,    étre   employé  å   défendre  l'entrée  de   la  Norvégue  du   coté  de  la 
province  de  Jemteland,  ou  il  doit  y  avoir  un  passage,  dont  les  Suédois  se  sont 
servis  autrefois   et  qui,   s'il   n'étoit  barre,    les  meneroit  droit  å  nos  mines  de 
Roraas  et  å  Drontheim.    Ces  19  å  20/m  hommes  nous  les  avons  en  Norvégue 
et  méme  bien  au  delå,  et  quoiqu'il  soit  certain  qu'en  les  employant  å  la  guerre 
on  ote  tout  autant  de  bras  å  la  charrue,   je  ne  pourrai  jamais  me  résoudre  å 
conseiller  au  Roi  de  diminuer  par  cette  raison>lå,   qui  n'est  bon  qu'en  tems 
de  paix,  le  nombre  des  soldats  Norvégiens  dans  son  armée  et  d'y  substituer  des 
regiments  levéz  tiréz  de  ce  pa'is-ci.    Sans  parler  de  la  dépense,  qui  deviendroit 
par  lå  infiniment  plus  grande,  il  est  certain,  qu'on  feroit  de  la  peine  aux  Nor- 
végiens,   qui    regarderoient    å    coup  sur  un  arrangement   pareil   comme   une 
marque   de   défiance   de   leur  fidelité  ou  de  leur  bravoure  et  de  leurs  Jtalents 
militaires;  on  feroit  grand  plaisir  aux  Suédois,   qui  redoutent  les  Norvégiens, 
mais  qui,  je  ne  dois  pas  le  cacher  dans   une  occasion  aussi  decisive  pour  le 
bonheur  de  l'état,    n'ont  pas  la  méme  idée  de  nos  troupes  Danoises,    sur  les- 
quelles  ils   ont  si  souvent  remporté  des  avantages;   on  fourniroit  peutétre  en 
envoyant  des  troupes  levées  dans   ce  pais-lå  des  exemples  de  desertion  aux 
Norvégiens  natifs,   qui  sans  des   exemples  pareils  ne  déserteront  certainement 
point;    et  on  laisseroit  enfin  la  Selande  sans  une  défense  suffisante,    ce  qui 
seul    pourroit   engager   la  Suéde   å  transporter   inopinément  le  théatre  de  la 
guerre  au  centre  de  nos  etats. 


^  Alexander  Berner,  Kommiteret  i  danske  Kammer. 
'  John  Erichsen,  Kommiteret  i  norske  Kammer. 
'  Frederik  Carstens,  Kommitteret  i  tyske  Kammer. 

*  Jørgen  Erik  Scheel  2.  Febr.— 14.  Decbr.  1772  Deputeret  i  Finanskollegtet ;    1766— 1768 
havde  han  vseret  Stiftamtmand  i  Bergen. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772—73.  205 

Outre  ce  que  je  viens  de  dire  en  gros  des  arrangements  militaires  å 
prendre  dés  aujourd'hui,  pour  mettre  la  Norvégue  en  etat  de  se  défendre,  il 
y  a  deux  points  qui  indirectement  y  ont  beaucoup  de  rapport.  Mr.  Oeder 
qui  pouvoit  étre  un  tres-bon  Grand-Baillif  å  Drontheim  en  terns  de  paix,  n'y 
pourra  pas  å  beaucoup  pres  rendre  les  mémes  services  en  terns  de  guerre,  et 
je  crois  ainsi  qu'il  seroit  trés-convenable,  que  le  Roi  nommåt  d'abord  å  ce 
poste  un  vieux  officier  general  ou  autre  personne  militaire,  pour  avoir  soin  de 
tout  ce  qui  dans  l'intérieur  de  cette  province  éloignée  pourroit  servir  k  sa 
défense,  pour  y  maintenir  Tordre  et  la  tranquillité,  pour  inspirer  de  la  con- 
fiance  aux  sujets,  en  un  mot  pour  veiller  å  tout  avec  cette  exactitude  et  cette 
activité,  qui  dans  une  crise  pareille  sont  indispensablement  nécessaires.  Mais  ce 
qui  me  paroit  bien  plus  important  encore,  c'est  que  Sa  M**  donne  encore  avant 
rhyver  un  Gouverneur-général,  un  Statihalter^  a  son  royaume  de  Norvégue, 
icvétu  de  toute  l'autorité  que  les  Statthalters  dans  ce  pai's-lå  ont  eue  pendant  les 
guerres  précédentes.  L'utilité,  et  on  peut  le  dire  la  nécessité  absolue  de  eet 
arrangement,  est  telle,  qu'il  seroit  superflu  de  la  prouver,  mais  la  grande  difficulté 
est  de  trouver  un  sujet,  auquel  on  puisse  confier  une  place  de  cette  extréme 
importance  avec  la  certitude  morale  qu'il  y  réuissiroit.  Je  ne  connois,  je  l'avoue, 
personne  dans  les  etats  du  Roi  qui  y  soit  plus  propre  que  Mr.  de  Rosen- 
crantz,  ancien  ministre  d'état^  Il  est  né  sujet  de  Sa  M*^,  il  est  d*une  maison 
que  la  nation  aime  et  estime  par  rapport  aux  grands  bommes  qu'elle  a  pro- 
duits  dans  tous  les  genres;  il  est  naturellement  actif,  vigilant  et  travailleur 
iniatigable,  avec  cela  encore  dans  toute  la  vigueur  de  son  åge.  Les  differentes 
grandes  charges  qu'il  a  occupé  successivement  lui  ont  donné  beaucoup  de 
connaissance  du  pais,  dont  il  connoit  les  loix,  le  commerce,  et  tous  les  arrange- 
ments tant  dans  le  militaire  par  mer  et  par  terre  que  dans  le  civil;  en  un  mot, 
si  j'excepte  qu'il  n'a  pas  le  bonheur  d'étre  né  économe,  défaut  dont  j'éspére 
que  les  malheurs  l'ont  corrigé,  il  ne  lui  manque  selon  moi  aucune  des  qualitez 
essentielles  pour  rendre  comme  Gouverneur-général  de  la  Norvégue  les  plus 
grands  services  au  Roi  et  å  l'état 

J'ai  remarqué  tantet,  que  quoique  la  Norvégue  soit  la  partie  des  etats 
du  Roiy  å  la  conservation  de  laquelle  il  faudra  surtout  veiller,  il  ne  conviendroit 
cependant  point  de  laisser  la  Selande  sans  une  défense  suffisante  en  cas  de 
besoin.  Quelques  regiments  d' infanterie  de  plus  pour  renforcer  les  garnisons 
de  Copenhague  et  de  Cronenbourg,  ainsi  que  deux  regiments  de  cavallerie 
outre  les  deux  qui  sont  déjå  en  quartier  dans  cette  province,  rempliroient 
peutétre  eet  objet  et  nous  mettroient  en  sureté  de  ce  coté-ci,  vu  que  naturelle- 
ment  le  coUége  de  Tamirauté  prendroit  en  méme  tems  toutes  les  mesures  né- 
cessaires pour  la  garde  de  nos  cotes,  et  quoique  je  ne  porte  aucun  doute,  que 
les  deux  collies  militaires  ne  proposeront  au  Roi,  chacun  de  son  coté,  tous 
les  arrangements  propres  å  nous  mettre  å  couvert  ici  des  entreprises  des  Suédois, 


>    Om  Rosenkrantz  se  Hist.  Tidsskrift  6.  Rk.  4.  Bd.  S.  64  og  Aage  Friis :    A.  P.  Bernstorflf 
og  Goldberg  S.  33  og  95—96. 


206  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73 

je  crois  de  mon  devoir  de  ne  pas  passer  sous  silence,  que  les  deux  etablisse- 
ments de  Fridrichswærck  et  de  la  Hammer-Miihle  qui  sont  si  exposéz  aux 
insultes  des  ennemis  mériteront  la  plus  grande  attention.  Leur  déstruction 
seroit  une  perte  irreparable,  å  laquelle,  surtout  en  terns  de  guerre,  on  ne 
sgauroit  penser  sans  frémir. 

Pour  ce  qui  regarde  les  armements  par  mer,  que  nous  devrions  opposer 
å  la  Suéde,  il  n'est  pas  possible  encore  de  determiner  le  nombre  des  vaisseaux 
qu'il  faudroit  employer,  parceque  cela  dépendra  en  grande  partie  des  forces  qu'on 
apprendra  que  la  Suéde  mettra  en  mer,  et  surtout  de  ce  que  la  cour  de  Russie 
feroit  pour  nous  assister  sur  eet  element,  quand  nous  serions  attaquéz,  mais 
toujours  il  faudra  se  préparer  å  pouvoir  faire  sortir  l'année  prochaine  une  forte 
escadre  et  méme,  si  cela  devenoit  nécessaire,  la  plus  grande  partie  de  la  flotte, 
et  si  je  ne  me  trompe  fort,  l'idée  dont  j'ai  déjå  fait  mention  de  bouche  au 
conseil  d'état,  d'envoyer  encore  avant  l'hyver  quelques  fr^attes  å  Fridrichs- 
værn  en  Norvégue  pour  bloquer  le  port  de  Gothembourg,  ou  au  moins 
pour  troubler  la  navigation  des  Suédois  dans  la  Mer  du  Nord  au  printems 
prochain,  pourra,  si  la  guerre  a  lieu,  produire  un  tres-grand  bien  pour  nous, 
en  génant  la  compagnie  des  Indes  orientales  de  la  Suéde,  établie  å  Gothem- 
bourg, et  le  commerce  de  ses  fers  qui  se  fait  pareillement  et  principalement 
de  ce  port-lå. 

Le  troisiéme  objet,  dont  je  me  suis  propose  de  parler  dans  ce  mé- 
moiré,  regarde  la  situation  de  nos  finances.  La  consolation  qu'on  ne  doit 
tirer  que  des  malheurs  d'autrui  n'est  a  la  verité  que  fort  mince,  mais  il  est 
certain  pourtant,  que  si  nos  flnances  sont  dérangées,  si  nous  sommes  oberéz 
de  dettes  et  si  notre  pais  est  rempli  de  billets  de  banque,  la  Suéde,  qui  nous 
menace,  couve  cette  méme  maladie,  et  dans  le  moment  present  dans  un  degré 
plus  imminent  que  nous;  mais  il  est  å  supposer,  qu'elle  a  un  avantage  dont 
nous  sommes  privéz,  car  il  n'est  que  trop  probable,  que  la  France,  pour  achever 
son  OU  vrage  et  pour  rendre  sa  nouvelle  conquéte  dans  le  Nord  d'autant  plus 
formidable  et  d'autant  plus  en  etat  de  remplir  ses  vues,  fournira  å  la  Suéde 
toutes  les  sommes  nécessaires  pour  rendre  son  armée  et  sa  flotte  mobiles  et 
pour  les  faire  agir,  au  moins  pendant  une  ou  deux  campagnes.  La  partie  n'est 
done  pas  egale  de  ce  coté-lå,  qui  est  presque  le  plus  essentiel.  Nos  caisses 
sont  vuides;  au  sein  de  la  paix  nous  sommes  annuellement  en  sous-balance 
d'environ  300/m  ecus;  le  pais  paye  déjå  des  taxes  extraordinaires  presque 
aussi  fortes  que  dans  la  derniére  guerre  du  Nord,  qui  pour  le  Dannemare 
duroit  onze  ans  de  suite,  de  sorte  que  de  ce  coté-lå  nous  n'avons  pas  beaucoup 
å  espérer,  surtout  les  2  ou  3  derniéres  récoltes  n'ayant  pas  été  heureuses,  et 
la  contagion  parmi  les  bétes  å  comes  ayant  fait  essuyer  å  plusieurs  de  nos 
provinces  des  pertes  exorbitantes;  notre  crédit  au  dehors  enfin  qui  déjå  est 
presque  épuisé  recevra  un  coup  mortel,  dés  qu'on  apprendra  dans  les  pais 
étrangers,  que  nous  sommes  å  la  veille  d'une  guerre,  quant  au  succes  de  la- 
quelle personne  augurera  en  notre  faveur.  Si  nous  devons  sortir  de  eet  embarras, 
qui  seul  peut  entrainer  notre  perte  totale  et  faire  pour  ainsi  dire  disparoitre 


Grev  Oslens  polil.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772—73.  207 

notre  tnonarchie,  il  faut  que  nous  prenions  de  bonne  heure  les  mesures  les 
plus  sages,  les  mieux  concertées  et  les  plus  secrettes.  Les  emprunts  seuls  ne 
nous  tireront  pas  d'affaire,  les  épargnes,  si  nous  nous  refusons  tout  le  superflu, 
tout  ce  qui  tient  au  luxe  et  å  la  vanité,  feront  quelque  chose,  mais  ne  feront 
å  beaucoup  pres  pas  tout.  Il  faudra  d'autres  operations,  d'autres  arrangements 
de  finances,  dont  l'effet  soit  sur  et  aussi  prompt  que  possible,  mais  qui  soyent 
de  nature,  que  méme  aprés  le  retour  d'une  paix  heureuse  ils  n'abyment  pas 
I'état  å  jamais  par  leurs  suites  et  leurs  conséquences.  De  si  grandes  affaires 
ne  sont  pas  le  fait  d'un  seul  homme,  quelques  lumiéres,  quelque  expérience 
qu'il  puisse  avoir;  ce  n*est  qu'une  commission  bien  composée  qui  puisse  en 
étre  chargée,  et  c'est  une  telle  dont  je  crois  de  mon  devoir  de  proposer  Téta- 
blissement.  Si  le  Roi  Tagrée,  il  seroit  bien  heureux  que  ce  fut  sous  la  prési- 
dence  de  S.  A.  R^'  Msgr.  le  Prince  Frédéric,  et  il  piaira  aussi  sans  doute  å 
Sa  M*^  d'y  placer  quelques  uns  de  ses  ministres  d'état,  nommement  Mr.  le 
comte  de  Thott,  pendant  l'administration  duquel  å  la  chambre  depuis  1746 
jusqu'a  1759  les  finances  du  Dannemare  ont  été  dans  I'état  le  plus  florissant 
et  le  pais  dans  Topulence;  Mr.  de  Schimmelmann  est  un  homme,  qui  par  son 
crédit  immense  hors  du  pais  et  par  l'étendué  de  son  génie,  qui  en  fait  de 
commerce  et  de  finances  est  indisputablement  un  des  premiers  de  l'Europe, 
mérite  certainement  une  place  dans  cette  commission,  et  si  d'abord  aprés  s'étre 
établi  en  Dannemare  en  1762  il  a  rendu  au  feu  Roi,  dans  un  cas  å  peu 
pres  pareil  å  celui  ou  nous  nous  trouvons  presentement,  les  avis  les  plus  im* 
portants  et  sans  lesquels  de  Taveu  de  tous  ceux  qui  ce  souviennent  de  cette 
époque  il  nous  auroit  été  impossible  de  fournir  aux  fraix  enormes  de  Tentretien 
des  armées  et  des  flottes  que  nous  avions  mis  en  mouvement  alors,  il  n'y  a 
aucun  doute  qu'actuellement,  qu'il  tient  au  pais  par  des  possessions  de  la 
Valeur  peutétre  de  15  å  i6oo/m  ecus  qu'il  a  dans  les  differents  etats  du  Roi, 
3  oe  fera  les  plus  grands  efforts  pour  nous  tirer  de  l'embarras  cruel,  dans 
lequel  la  détresse  de  nos  finances  nous  plongeroit  certainement  sans  lui.  J'en 
suis  si  persuadé,  et  je  le  suis  en  méme  tems  si  fort  des  succes  des  operations 
qu'il  proposera  de  concert  avec  les  autres  commissaires,  que  je  regarde  comme 
an  bonheur  reel,  que  nous  sommes  å  méme  de  nous  servir  de  ses  conseils  et 
de  ses  lumiéres,  et  que  je  suis  convaincu,  que  les  Suédois,  qui  connoissent 
son  mérite,  et  qui  déjå  en  1762  étoient  jaloux  de  I'acquisition  que  nous  avions 
&ite  en  l'attirant  ici,  seroient  charméz  si  nous  etions  privéz  ou  si  nous  nous 
privioos  nous  mémes  des  ressources  qu'il  est  en  etat  de  nous  procurer  et  de 
nous  indiquer.  Un  des  députéz  aux  finances  sera  naturellement  aussi  nommé 
membre  de  la  commission,  dans  laquelle  je  crois  qu'il  ne  faudroit,  outre  un 
sécrétaire,  que  4  ou  tout  au  plus  5  personnes,  afin  que  les  affaires  puissent 
etrc  expediées  d'autant  plus  promptement  et  secrettement.  * 


»  Sml.  Hist.  Tidsskrift  6.  R.  4.  Bd.  S.  63—65.  Friis:  A.  P.  Bernstorff  og  Guldberg 
^•Mflg-t32flg.  Den  ekstraordinaire  Finanskommission  nedsattes  29.  Oktbr.  1772  og  Medlemmer  blev, 
ionåta  Arveprinsen,  Thott,  Schack  Rathlou  og  Schimmelmann;  Guldberg  blev  Kommissionens  Sekretær. 


2o8  ^''cv  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige  1772 — 73. 

Ce  soit  lå  les  premieres  idées  que  la  crise  presente  m'a  foumies  et 
que  je  soumets  avec  respect  aux  déliberations  du  conseil  d*état.  Mais  avant 
que  de  finir,  je  ne  puis  m'empécher  de  marquer,  combien  je  désire,  qu'il 
piaise  å  Sa  M^  d'ordonner  que  ce  mémoire,  ainsi  que  ceux  de  tous  les  membres 
du  conseil  sur  cette  matiére  importacte,  soyent  conservéz  dans  les  archives 
du  departement  des  aifaires  étrangéres,  le  conseil  n'a}rant  lui-méme  aucun 
depot  pareil. 

Schack  Rathlou. 

å  Copenhague  le  5  Septbr.   1772.^ 

Nr.  4. 

7.  September  1772.     Betænkning  af  Statsminister  Grev  O.  Thott.     (R.  A.,  Konseilsager.) 

leg  kand  icke  andet  end  biefalde  Hr.  Gref  Ostens  grundige  og  udførlige 
Betænckning  om  den  i  Sverrig  nyeligen  skeede  store  Forandring  og  de  af 
Os  tagende  Messures  baade  inden  og  uden  Lands.  Det  eragtes  og  saa  m^net 
mindre  fornøden  herudi  at  være  vitløftig,  som  i^  veed,  at  Hr.  Geheime  Raad 
Skak  Ratlou,  som  saa  længe  har  været  i  og  saa  vel  kiendte  Sverrig,  i  denne 
Henseende  tillige  omstændeiigen  gifver  sine  Tancker.  Dette  anføres  derfor 
alleene  i  Korthed: 

Da  Norge  ufeylbarligen,  tidligere  eller  sildigere,  ligesom  Omstændighederne 
det  vil  tillade,  fra  dend  Svenske  Side  kand  vente  et  fiendtlig  Angreb,  saa 
eragtes  høystfomøden, 

i)  At  Norske  Armee  med  alt,  hvad  dertil  kand  henbøre,  ved  de  Svenske 
Grændser  sættes  i  fuldkommen  Stand,  og  ønskede  leg  at  mand  i  muelige  Maader 
hafde  for  Øye  de  forhen  giorde  Indretninger  af  General  Arnhold  *,  een  Mand 
som  besad  stor  Indsigt,  Erfaring  og  Kiendskab  om  Norge,  self  Norsk  og  meget 
elsket  af  Norske  (^  som  tillige  vel  kiente  Sverrig,  hvor  han.  hafde  været 
kongl.  Dansk  Minister.  At  sende  Trouper  herfra  eragtes  for  Haanden  ey 
raadeligt.  Norge  forsvares  best  ved  Norske,  naar  de  ickun  blifve  vel  øfvede» 
vel  forsyfnede  med  det  fornødne,  og  vel  anførte.  Hafve  de  end  icke  i  50  Aar 
været  i  Krig,  ere  de  Svenske  næsten  i  samme  Tilfælde.  Thi  i  sidste  Russiske' 
gjorde  de  ey  andet  end  at  vige  tilbage  c^  tilsidst  at  stræcke  Grevæhr,  og 
dend  Preusiske  gaf  icke  heller  stor  Anledning  til  Krigsøfvelse^.  I  Krigstilfælde 
var  det  en  vigtig  Sag  at  hindre  den  Gothenborgske  Handel  i  sær  til  og  fra 
Ostindien. 

2)  At  beskicke  een  Vice  Stat  Holder,  som  vidste  at  vinde  Nationens 
Fortroelighed,   og  som  ey  allene  kiente  Landets  Lofve  og  Skicke,  men  besad 


'  Afskriften  har:  k  Friderichsberg. 

'  Hans  Jacob  Arnold,    1736 — 1758   kommanderende   General   i  Norge.     (Se   bl.  a.  Dansk 
biogr.  Lex.  I.    S.  341—342.)      1722-- 1724  havde  han  en  Sendelse  til  Stockholm. 
»  1741  — 1743. 
*  1757— »762. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige   1772 — 73.  2OQ 

endog  Beqvemhed  og  Hurtighed  nok,  til  at  opdage  og  afværge  alle  de  hemme- 
lige Kunstgreb,  som  de  Svenske  kunde  betiene  sig  af  for  at  befordre  indvortes 
Uroelighed.  Endskønt  hånd  icke  burde  befatte  sig  med  det  Militaire,  skulde 
hånd  dog  være  villig  at  befordre  alle  militaire  Anstalter  og  til  dend  Ende 
staae  i  fuldkommen  god  Forstaaelse  med  dend  commenderende  General.  Dend 
mindste  Misforstaaelse  i  værende  Omstændigheder  kunde  blifve  høystskadelig. 
I  Krigstilfælde  blifver  een  Slotslov  fornøden. 

3)  Hånd  og  all  Civil  Øfrighed  bør  i  optænckeligste  Maade  vedligeholde 
de  Norskes  ulignelige  Kierlighed  til  deres  Konge  og  gamle  indgroede  Had 
mod  de  Svenske. 

Hvad  Dannemarck  angaar,  da  i  hvor  vel  samme  icke  saa  lettelig  hafver 
noget  Anfold  at  befrygte,  det  ey  heller  agtes  raadeligt  derfra  at  angribe  Skaane, 
medmindre  god  Leylighed  gafves  til  at  udrette  noget  mod  de  for  Dannemarck 
saa  betydelige  Indrettninger  ved  Landscrone,  saa  var  maaskee  dog  ey  utienligt 
at  forsyfne  Kiøbenhafn  endnu  med  et  Par  Regimenter,  deels  for  at  sette  dend 
og  Cronborg  i  desto  bedre  Forsvars  Stand,  deels  for  at  hindre  de  Svenske 
fra  icke  at  trække  sine  Troupper  fra  Skaane  mod  Norge. 

Et  Par  Millioner  strax  at  laane  blifver  nødvendigt,  var  det  end  mueligt, 
som  dog  ingenlunde  skiønnes,  at  Landet  kunde  udreede  større  Skatter  end  nu, 
kunde  de  dog  icke  saa  snart  indkomme,  som  Penge  nu  udfordres.  Med  Extra- 
Skatten  vil  endog  skee  Forandring,  og  samme  paa  anden  Maade  indrettes. 
Nc^en  Formildelse  med  første  og  et  vidst  Haab  forud  at  see  Enden  derpaa 
vilde  allerede  være  af  god  Virckning. 

Till  Slutning  maae,  i  Henseende  til  fremmede  Alliancer  alleene  tilføye 
dette,  at  een  Defensiv  Alliance  med  Kongen  af  Preusen  kunde  være  meget 
ønskelig,  allerhelst  om  det  var  mueligt  at  indskrencke  dend  imod  Sverrig  alleene. 
Een  ganske  almindelig  kunde  hafve  sine  Betænckeligheder,  da  Kongen  af  Preusen 
har  vidt  afspreede  Lande,  mange  Naboer,  og  nye  Conqueter  at  forsvare,  men 
Dannemarck  intet  har  at  befrygte  uden  af  Sverrig,  som  endda  ingen  rimelig 
Anledning  til  Krig  imod  Os  kand  hafve,  efterdi  vi  icke  besidde  nogen  af 
dens  Lande,  men  dend  derimod  adskillige,  som  hafve  tilhørte  Dannemarck 
og  Norge. 

Khn.  d.  7.  Sept.   1772. 

Allerunderdanigst 
O.  Thott. 

Nr.  5. 

9    September  1772.     Betænkning  af  Geheimestalsminister  Eicksledt.     (Original.     R.  A. ) 

De  af  deres  Excellenser  de  Herrer  Geheimeraader  og  Statsministre  Grew 
von  Oste.  Tbj^f  Qf;  ScLpck  Rathlou  giorte  Forestillinger  og  Betænkninger 
ocn  de  nærværende  Conjuncturer  i  Sverrig  og  de  Forholds  Regler,  som  i  Hen- 
seende til  samme  maatte  være  nødvendige  her  at  i  agttage.  er  efter  min  Ind- 
sigt saa  grundige  og  overbeviiscnde,    at  jeg  intet  derved  kan  have  at  erindre. 

Danske  Magazin.    5.  R.    IV.  27 


2IO  Cmtcv  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772-73 

1)  At  aldeeles  ingen  Troupper  opskikkes  herfra  til  Norge,   da  sliigt  til 
forladelig  vilde  giøre  Nationen  misfornøiet,  ey  at  tale  om  andre  Ting. 

2)  At  Armeen  formeres  bevegelig  i  den  Størrelse  af  20CXX)  Mand  og 
vel  blive  øvede,  dog  uden  at  lade  Compagnier  eller  Regimenter  trække  sam- 
men; Skieløbernes  Excercise  bestaaer  ey  i  Meged  og  kan  magelig  skee  i 
Vinter. 

3)  At  den  geworbene  Bataillon  i  Bergen  trækkes  Syndenfields  ned,  og 
den  værende  Landværn  faaer  Mondering  og  Gewæhr,  men  flere  af  disse  eller 
det  indgaaende  Dragonerregiment  igien  at  oprette  bliver  ey  strax  giørlig. 

4)  At  Magaziner  strax  oprettes  og  Tøihuusene  forsynes  best  med  Gewæhr, 
Canoner  eet.,  saa  at  samme  kan  være  i  Stand  til  at  erstatte,  hvad  Afgang 
Arméen  ved  ulykkelige  Tilfælde  maatte  liide. 

5)  At  Attillerie,  Amunitions,  Brød  Vogne  eet.  Kuske  i  Forvejen  ud- 
skrives, saa  at  enhver  By  saavel  i  Norge  som  her  kunde  viide,  hvor  mange 
Karle  de  i  paakommende  Tilfælde  hafde  at  levere,  saa  at  de  dertil  tienlig 
værende  kunde  være  anotert. 

6)  At  Friederickswærn  strax  med  et  Commando  af  100  maa  blive  be- 
vogtet, ved  Geheimeraad  Schimmelmanus  Gewæhr  Fabrique behøves  det  ey  endnu. 

7)  At  Kiøbenhafn  og  Cronborg  bliver  sat  i  allerbeste  Forsvars  Stand 
mueligt  er,  og  med  alle  Nødvendigheder  vel  forsynede,  sambt  at  flere  Regi- 
menter saavel  af  Infanterie  som  Cavallerie  til  sin  Tiid  trækkes  herhid,  derfor 
nødvendig,  at 

8)  Saavel  Korn  som  Høe  Magaziner  oprettes  her,  og  at  disse  sidste 
her  under  et  med  det,  som  skal  til  Norge,  bliver  indskrevne,  er  vel  troeligt. 

9)  At  de  OflScierer,  som  for  Svagheds  Skyld  ingen  Tieneste  kan  giøre, 
blive  sadde  paa  Pension,  og  dygtige  Mænd  igien  dertil  i  Tiide  vorde  udsøgte. 

Kiøbenhafn  d.  9.  Septbr.   1772. 

Eickstedt. 

Nr.  6. 

9.  September  1772.     Betænkning  af  Geheimestatsminister  Rømeling.     (Original.     R.  A.) 

Det  Hans  Excellence  Herr  Gref  af  Osten  anfører  i  Anledning  af  Re- 
geringens Forandrings  Form  i  Sverrig,  at  Dannemare  ikke  kan  vente  langvarig 
Freed,  er  lige  saa  grundig  som  det  er  patriotisk  og  vel  overlagt,  disaarsag  at 
tilraade  at  sette  Armeen  og  især  den  Nordske  med  ald  det  dertil  hørende  i 
den  Stand,  at  den  ey  allene  kan  fraholde  en  forvoven  Fiende,  mend  og,  om 
nødig  eragtes,  at  kunde  marchere  ind  i  Sverrig  og  attacquere,  og  imedens 
Tiiden  dertil  medgaar,  at  søge  at  vinde  andre  Puissencers  Allience,  hvilken 
er  os  saa  meget  meere  nødig,  da  ieg  holder  for,  at  foruden  samme  Danne- 
mark ikke  er  i  Stand  at  kunde  udrette  noget  imod  Sverrig,  som  er  saa  folkeriig, 
at  vi  neppe  ere  i  Stand  Os  imod  samme  at  deffendere.  Saa  er  min  under- 
danigste Formening,  at  Dannemark  ikke  alleene  ey  er  i  Stand  at  kunne  sou- 
tinere    den    forrige   Regierings   Form   i    Sverrig,    ey    heller   at    begynde   noget 


Giev  Ostens  polit.  Stilling  og  Daninark>Norgcs  Furhold  t.  Sverige   1772  -  73.  2I  I 

fiendlig  imod  dem,  det  være  da,  at  Rusland  begynder  Krieg  imod  dem  og  i 
saa  Maade  søger  vaares  Hielp,  som  vel  ey  vil  feile,  da  vi  af  alle  Kræfter  baade 
til  Land  og  Vand  maae  understøtte  dem,  og  hvor  udi  ieg  holder  for,  vaares 
sande  Gavn  bestaaer. 

Til  den  Ende  maae  straxen  giøres  alle  muelige  og  fornødene  Foranstalt- 
ninger, at  Armeen  og  i  sær  den  Nordske  bliver  forsynet  med  ald  det  som 
hører  til  Defension,  eller  og  at  kunne  marchere  ind  i  Sverrig,  nemlig  at  dee 
requirerende  og  dee  fornødne  Kornvare  største  Deelen  ennnu  i  Aar  til  Norge 
bliver  opsendt. 

Liigeledes  ald  det,  som  den  Nordske  Armé  maatte  mangle  af  Kriegs- 
forraad,  som  Krudt,  Canoner,  Kugler  og  Vaaben  med  meere,  straxen  bliver 
foranstaltet  <^  opsent,  c^  saaledes  dee  allertilforladeligste  Mesures  vorder  tagen. 

Det  maatte  og  forderligst  allernaadigst  behage  at  udnæfne  en  over  heele 
Norge  commenderende  General  som  og  en  Stadtholder,  bægge  saadanne 
Mænd,  hvisses  Capacité  er  bekient,  og  der  besidde  saadanne  Gaver,  det  dee 
kan  vinde  Nord  Mandens  Yndest  og  Paalidenhed. 

Hvad  Antallet  af  den  Nordske  Armé  anbelanger,  som  i  Tiiden  maatte 
agtes  fornøden  at  agere,  da  holder  ieg  for,  den  ey  nu  skulde  bestemmes  eller 
nefnes,  mens  alle  Regimenter  i  Almindelighed  beordres  at  være  i  Stand,  og  samtlig 
Manskabet,  saameget  som  Situationen  og  Omstændigheden  det  tillader,  daglig 
i  deres  Sogne  excerceres,  ja  og  Compagnie  eller  Battallion  viis,  alliigevel  i 
deres  Districter,  samles  for  at  manøvrere,  mens  i  saa  Maade  maatte  dem  gives 
for  dee  Dage,  dee  vare  fra  deres  Hiemme,  Besoldning  og  Brød.  Naar  saaledes 
Folket  vare  excerceret  og  øvet,  og  Regimenterne  forsynet  med  ald  deres  Feldt- 
requisita,  kunde  alle  Tiider  udrykke  saa  mange  af  hvert  Compagnie,  som  for- 
nøden agtes,  og  formeeres  i  Bataillons  og  Corps,  og  vilde  i  saa  Maade  dee  til- 
bage blivende  tiene  til  et  paalidelig  Corp  de  Reserve. 

Jeg  kan  ikke  tilraade  at  lade  nogle  Regimenter  udrykke  af  deres  Lægger, 
langt  mindre  at  noget  Corp  skulde  nærme  sig  de  svenske  Grændser,  forrend 
man  ved  goed  Kundskab  viste,  at  den  Svenske  giore  det,  paa  det  vi  ey  maatte 
blive  beskyldet  at  være  Agressor. 

Jeg  haver  stædsse  hørt  af  dem,  som  haver  været  og  ere  Landet  bekient 
og  derfor  Kri^s  erfahme,  siige,  det  4  Regimenter  Dragoner  var  Cavallerie  nok 
for  at  agere  i  Norge,  hvorforre  ieg  ey  skulde  tilraade  et  Regiment  Dragoner 
meere  at  oprette,  og  især  da  ieg  liigeledes  haver  hørt,  det  det  vilde  blive  van- 
skelig for  Districterne  at  recrutere  et  Dragoner  Regiment  meere. 

Ey  heller  holde  ieg  forre,  at  det  vilde  være  gavnlig  herfra  at  opsende 
et  eller  toe  Regimenter,  thi  dee  vilde  ey  blive  vel  anseet  af  dee  Nordske,  og 
trocr  jeg  det  at  være  bedre,  at  dee  Tyske  ey  kommer  i  blant  dem,  ja  jeg 
trocr  og,  at  den  Nordske  Arme  er  sterk  nok  til  at  forsvare  deres  Fæderne  Land. 

Mens  som  Extra  Skatten  i  Norge  allerede  alier  naadigst  saa  vidt  er 
friegiven,  at  ingen  Execution  .snart  meere  finder  Stæd,  og  følgelig  ikkuns  liidet 
bliver  betalt,  saa  er  ieg  af  den  F'ormening,  at  det  vilde  foraarsage  en  almindelig 
Glæde,    om   den  straxen  ved  en  Forordning  aldeeles   blef  ophævet,    og  vilde 

27* 


212  Orev  Ostens  pulit.  Stilling  og  Danmark-Nurges  Forhold  1.  Sverige   1772—73. 

det  giøre  stoer  Inpression  paa  Gemytterne  af  alier  underdanigst  Erkentlighed, 
i  sær  naar  de  hørte,  det  dee  danske  undersaatter  enda  bleve  ved  at  betale  den, 
mens  at  de  Nordske  formedelst  den  trange  og  dyre  Tiid,  dee  hafde  levet  udi, 
af  særdeles  kongelig  Naade  vare  blefne  friegivne. 

Flaaden  er  i  Stand,  saa  at  til  Foraaret  20  a  24  OrlogSkiibe  og  10  a  12 
Fregatter  stoere  og  mindre  som  og  dee  S^  bygte  Bombarder  Hukkerter  kan 
bringes  i  Søen,  hvortil  haves  i  Forraad  ald  det  til  Equi peringen  henhørende 
med  Armatur  og  Amonution.  Mens  om  vi  skulde  blive  i  en  Krieg  forviklet, 
maatte  man  være  betenkt  paa  2  a  3  Aars  Forraad,  som  hører  til  Flaadens 
Reparation  og  Vedligeholdelse,  i  sær  af  dee  Ting  som  ey  kan  haves  i  vaare 
egene  Lande,  som  Planker,  Tømmer  og  Hamp  med  meere,  og  maatte  Admi- 
ralitets og  Commissariats  Collegio  anbefahles  at  opgive,  hvad  Quantum  dertil 
behøves,  paa  det  samme  straxen  kunde  contraheres. 

Dee  enrollerede  Matroser  maae  inden  Aarets  Udgang  udskrives,  som 
enten  til  en  Esquadre  eller  Flaade  at  besætte  udfordres,  thi  ellers  gaar  største 
Deelen  først  i  Aaret  af  Landet  i  Fahrten. 

Hvad  Plnancerne  anbelanger,  da  er  det  en  Hoved  Sag  derpaa  straxen 
at  være  betænkt,  det  man  ved,  hvorfra  Penge  til  de  i  saa  Maade  forrestaaende 
stoere  Udgifter  skal  tages,  og  holder  ieg  for,  det  uagtet  dee  Midler,  man  i 
Tiiden  kunde  udtenke  at  faa  en  Deel  Penge  her  i  Landet,  straxen  maatte 
giøres  et  Laan  af  2  Millioner,  og  viidere  være  forsikret  om  2  Millioner  i  Tiiden 
udenlands  at  kunde  faae  til  Laans.  Jeg  stiller  mig  for,  at  saadant  Laaen  og 
Forsikring  er  i  vaares  Finance  Omstendigheder  meget  vanskelig  at  erholde, 
mens  ieg  ved  og,  at  om  vi  kommer  i  Krieg,  vil  et  saadant  Laaen  udenlands 
blive  meget  besverligere,  og  maaskee  aldeles  ikke  at  faae,  og  vi  altsaa  vilde 
komme  i  den  allerstørste  Forlegenhed;  vel  vilde  i  saadanne  Omstendigheder 
være  det  Middel  tilbage,  som  og  tilfaarne  Kong  Friderich  den  4de  haver  be- 
nyttet sig  af,  at  udstæde  Papir  Mynt,  mens  som  denne  Middel  ikkuns  hielper 
for  en  kort  Tiid,  og  Crediten  udenlands  derved  aldeeles  ophører,  Landet  og 
Undersaatterne  derved  ruineres,  saa  bør  det  være  det  minst  maa  tænkes  paa, 
hvor  imod,  om  anførte  Laaen  og  Forsikring  kan  erholdes,  vil  Landet  og  Under- 
saatterne vinde  langt  meere  derved,  end  som  Renterne  af  oven  anførte  Summer 
vil  løbe  op  til,  og  derved  forblive  Velstand  i  Landene. 

Ald  dette  soubmitteres  til  Eders  Kongelig  Høyhed,  og  Deres  Excellencers 

saa  bekiente  fornuftig  skiønnende  Indsigt. 

Kiøbenhafn  d.  9de  Septbr.   1772. 

Rømeling. 

Nr.  7. 

14.  Oktober   1772.     Osten  til  Christian  VII.     (Original.     U.  A.,  Papirer  vedkommende 

Udenrigsministre.) 

Sire. 
En  acceptant  le  poste  que  Votre  Majesté  daignat  me  confier,  je  ne  Lui 
ai  point  caché,  que  je  me  croyas  fort  au  dessous  du  poste  et  pas  suffisamment 
doué  des  qualités  et  talens  nécessaires  pour  le  remplir  dignement. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Dan  mark- Norges  Korhold  t  Sverige   1772—73  21 3 

L'expérience  quotidienne  m'a  convaincu  depuis  de  mon  insuffisance,  et 
nie  croyant  enfin  absolument  hors  d'état  de  remplir  tous  les  devoirs  de  mon 
emploi,  je  me  trouve  obligé  par  le  devoir  méme  et  par  mon  zéle  pour  Vos 
interéts  de  demander  ma  démision;  je  suplie  trés-humblement  Votre  Majesté 
de  me  Taccorder.  Le  bien  de  son  service  demande  indispensablement  qu'Elle 
confie  la  direction  de  ses  afTaires  ét  rangeres  å  une  personne  aussi  zélée  mais 
plus  éclairée  que  moi  et  qui  par  ses  talens  sache  mieux  que  moi  meriter  sa 
confiance. 

En  cessant,  Sire,  de  Vous  servir,  je  ne  cesserai  jamais  d'étre  sujet  fidele 
et  patriote,  mes  voeux  le  prouveront,  Votre  gloire  et  le  bien  de  l'état  en  seront 
toujours  les  premiers  objets  et  tant  que  je  vivrai,  je  ne  cesserai  jamais  d'étre 
avec  Tattachement  le  plus  respectueux  et  le  plus  fidele 

Sire 
de  Votre  Majesté 
le  trés-humble,  trés-obéissant 
a  Fredcnsbourg  et  trés-fidéle  serviteur  &  sujet 

le  14.  8brc  1772.  Osten. 

Nr.  8. 

14.  Oktober  1772.     Osten  til  Arveprins  Frederik.     (Koncept.     U.  A.,  Papirer  vedkommende 

Udenrigsministre.) 

å  S.  A.  R.  M.  le  Prince  Frederic 

le  14.  8brc  1772. 

remise  au  Prince  le  16. 

Monseigneur. 

C'est  avec  douleur,  que  je  me  vois  nécessité  de  suplier  V.  A.  R.  de  vouloir 
bien  remettre  au  Roi  ma  trés-humble  requéte  que  j'ai  l'honneur  de  joindre  ici 
et  de  lui  demander  son  intercession  pour  obtenir  ma  démision. 

L'exclusionqu'il  Vousaplu,  Monseigneur,  de  me  donner  des  déliberations, 
ou  d'autres  ministres  d'état  ont  assisté,  m'est  une  preuve  éclatante  et  certaine, 
que  j*ai  perdu  la  confiance  du  Roi  et  de  V.  A.  R.  Il  n'a  pu  échaper  å  la 
haute  penetration  de  V.  A.  R.,  que  le  succes  d'un  ministre  dans  les  affaires 
étrangéres  dépend  absolument  de  Topinion  qu'on  a  dans  les  autres  cours  de 
son  crédit  et  de  son  influence.  L'exclusion  a  été  trop  manifeste  pour  étre 
ignorée.  Décredité  par  lå  dans  notre  public  je  vais  Tétre  dans  toutes  les 
cours  de  l'Europe,  les  ministres  étrangers  å  Copenhague  informes,  qu'il  y  ait 
dans  Tadministration  des  secrets  dont  il  ne  m'est  pas  permis  de  prendre 
connoissance,  ne  se  fieront  plus  å  mes  paroles,  quand  je  leur  parlerai  au  nom 
du  Roi,  nos  propres  ministres  n'auront  plus  une  confiance  entiére  å  mes  lettres, 
et  moi  méme  je  n'ai  plus  cette  confiance  et  cette  assurance  qui  m'est  indis- 
pensablement nécessaire  dans  mon  travail. 

Il  ne   m'est   par   consequent   plus   possible  de  continuer  å   .servir  dans 
cette  carriére  et  il  ne  me  reste  d'autre  parti  å  prendre,  que  de  me  retirer  du 


214  Grev  Ostens  |>olit.  Stilling  t^  Danmark-Norges  ForhoW  1.  Sverige  1772 — 73- 

service  et  de  borner  dorénavant  mon  zéle  au  voeux  que  je  nc  cesserai  jamais 
de  faire  pour  le  bonheur  de  nia  patrie,  pour  la  gloire  de  mon  Roi  et  pour  la 
prosperité  constante  et  invariable  de  V.  A.  R.  Ce  sentiment,  Monseigneur,  ne 
me  quitera  qu'avec  la  vie  et  je  ne  cesserai  jamais  d'étre  avec  le  plus  profond 
respect  etc.  ^ 

Nr.  9. 

20.  Oktober  1772.     Arveprins  Frederik  til  Osten.    (Original.     U.  A.,    Papirer  vedkoinmende 

Udenrigsministre.) 

ce  20.  d'Octbr.   1772. 

Monsieur.  J'ai  regardé  la  démarche  que  Vous  avez  faite  de  demander 
Votre  demission,  comme  le  premier  mouvement  d*une  trop  grande  sensibilité, 
et  c'est  pour  Vous  laisser  du  tems  å  y  mieux  refléchir,  que  par  bonté  et 
indulgence  pour  Vous  j'ai  bien  voulu  retenir  Votre  mémoire  au  Roi,  et  que 
j*ai  differé  pendant  quelques  jours  de  répondre  å  Votre  lettre.  Il  dépend 
done  encore  de  Votre  choix  de  reprendre  le  dit  mémoire  et  de  continuer  å 
servir  le  Roi,  qui  certainement  ne  Vous  a  jamais  encore  donné  que  des  marques 
de  Sa  bonté;  mais  il  faut  que  Vous  Vous  décidiez  d'abord  sur  le  choix  que 
Vous  pouvez  faire,  et  j'attends  Votre  réponse  par  écrit  demain  au  matin 
avant  Tassemblée  du  conscil  chez  moi. 

Friderich. 

Au  Comte  d'Osten. 

Nr.   10. 

21.  Oktober  1772.     Osten  til  Arveprins  Frederik.     (Koncept.     U.  A.,    Papirer  vedkommende 

Udenrigsministre.) 

au  Pr.  Frederic. 
Copenh.  d.  2i<*«  8*^"   ^772. 

Monseigneur. 

V.  A.  R.  ne  sauroit  condamner  ma  sensibilité,  si  Elle  daigne  considérer, 
qu'elle  n'est  excitée  que  par  la  crainte  et  la  douleur  d'avoir  perdu  Sa  confi- 
ance,  ce  qui  å  mes  yeux  est  le  plus  grand  des  malheurs. 

J'aurois  été  indigne  de  jamais  la  posséder,  si  en  la  supposant  perdue, 
j'en  sentois  moins  vivement  et  moins  douloureusement  la  perte.  Je  remets 
mon  sort  entre  les  mains  de  V.  A.  R.  Elle  seule  sait,  si  ma  crainte  est  fondée. 
Votre  confiance  est  et  doit  étre  inséparable  de  mon  emploi,  je  ne  dois  pas 
désirer  de  conserver  celui-ci,  si  j'ai  eu  le  malheur  de  perdre  Tautre,  mais 
avec  la  confiance  de  Votre  Altesse  Royale  je  désire  et  je  désirerai  toujours  de 
continuer  dans  le  service  et  de  conserver  mon  emploi.  L'unique  grace,  Mon- 
seigneur, que  je  Vous  demande,  c'est  de  ne  point  me  rendre  l'un  sans  m'assurer 
de   l'autre,    et  j 'attens   votre   decision    avec   un   coeur   entiérement   dévoué    å 

*  Om  Arveprinsens  Breve  til  Osten  og  Forhandlinger  med  Schack  Rathlou  se  ogsaa  D. 
Magazin  5.  Rk.  3.  Bd.  S.  47—48.    Sml.  Hist.  Tidsskrift  6.  Kk.  4.  Bd.  S.  6$  f     Friis  1.  c.  S.  15-17. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.   Sverige  1772 — 73.  215 

V.  A.  R.  Votre  bienveillance  est  le  seul  objet  de  mes  désirs  et  fera  le  bon- 
heur  de  ma  vie;  Vous  ne  sauriés,  Monseigneur,  la  refuser  au  sentiitlent  de  zéle 
et  de  fidelité  qui  m'anime  pour  mon  Roi  et  pour  Vous.    J'ai  l'hon.  etc.  ^ 

Nr.   II. 

21.  Oktober  1772.     Osten  til  Arveprins  Frederik.     (Koncept.     U.  A.,  Papirer  vedkommende 

Udenrigsministre.) 

S.  A.  R.  Msgr.  le  Prince  Frederic. 
le  21.  d'Oct.   1772. 
Monseigneur. 

Votre  bonté  perce  au  Iravers  de  vos  réproches  et  me  pénétre  Tårne  et 
le  coeur,  et  puisque  V.  A.  R.  daigne  m'assurer,  qu'Elle  ne  m'avoit  pas  oté 
sa  confiance,  l'aprehension  qui  faisait  mon  roalheur  n'existe  plus,  et  je  La 
suplie  trés-humblement  de  suprimer  ma  requétte  et  de  ne  pas  la  presenter  au 
Roi.  A  Dieu  ne  piaise,  Monseigneur,  que  j'eusse  jamais  aspiré  å  une  confiance 
exclusive,  un  tel  désir  seroit  criminel,  parceque  Votre  gloire  et  le  bien  de  l'état 
deinandent,  que  Vous  ne  Taccordiés  jamais  å  personne.  Toute  mon  ambition 
est  de  la  partager  également  avec  tous  ceux  qui  sous  V.  A.  R.  dirigent  les 
aflfaires  du  Roi,  et  je  ne  Vous  la  demande,  Monseigneur,  non  pour  moi  ni  pour 
mes  interéts  particuliers,  mais  pour  mon  poste  et  pour  le  bien  des  aflfaires 
qui  me  sont  confiées,  dont  le  succes  dépend  souvent  de  Topinion  que  les 
autres  cours  ont  du  crédit  du  ministre  qui  les  dirige. 

Si  ma  démarche  a  fait  une  breche  dans  la  confiance  dont  V.  A.  R.  a 
daigné  m'honorer,  le  motif  la  reparera  et  la  formera,  Votre  justice  m'en  assure 
autant  que  Votre  bonté.  Ma  démarche  tient  å  mon  zéle  pour  les  interéts  du 
Roi;  je  serois  moins  sensible,  si  j'étois  moins  zélé,  ce  sentiment  est  aussi  vrai 
et  aussi  vif  comme  Tattachement  respectueux  et  fidele  avec  lequel  etc. 

Nr.   12. 

22.  Oktober  1722.    Arveprins  Frederik  til  Osten.     (Original.     U.  A.,   Papirer  vedkommende 

Udenrigsministre.) 

ce  22.  d'Octbr.   1772. 

Monsieur.  Vous  remettant  Votre  mémoire  je  Vous  remets  aussi  ma 
confiance,  et  je  Vous  assure,  que  je  regarderai  toute  cette  aflfaire  comme  pas 
drrivée,  mais  Vous  conviendrez  aussi,  Monsieur,  qu'il  dépendra  tout-å-fait  de  la 
volonté  du  Roi  de  nommer  pour  les  conferences  et  commissions  ceux  qu'il 
Lui  piaira.  Il  est  le  maitre  et  n'admet  point  de  senat;  c'est  le  principe  d'ou 
il  &ut  toujours  partir,  et  duquel  je  ne  souflfre  jamais  qu'on  s'écarte.  A  cette 
occasion  je  dois  aussi  Vous  dire,  Monsieur,  dorénavant  Messrs.  de  Thott  et 
Schak  assisteront  aux   relations  du   vendredi  au  matin,    et  que  je  souhaiterois 


r 

*  Arveprinsens  Svar,  konciperet  af  Schack  Rathlou,  er  trykt  i  D.  Magazin  5.  Rk.  3.  Bd.  S.  48. 


2l6  (irev  Ostens  poHt.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  1.  Sverige   1772 — 73. 

aussi  que  toutes  les  réponses  de  conséquence  å  faire  å  nos  ministres  dans  les 
cours  étrarigéres  me  soient  montrées  et  å  ces  deux  Messrs.  avant  d'étre 
expediées.  Le  terns  est  critique,  et  les  aflfaires  de  trop  grande  importance, 
pour  que  je  veuille  me  fier  seul  å  mes  lumiéres.    Je  suis  bien  sincérement 

Votre  afTectionné 

Friederich. 
P.  S.    Je  Vous  ai  écrit  cette  lettre, 
aprés  avoir  cherché  et  guetté  l'occasion 
de  Vous  parler  du  contenu. 


Nr.   13. 

9.  Januar  1773.     Osten  til  Arveprins  Frederik.     (Koncept.     R.  A.,  Konseilsager.) 

å  S.  A.  R.  Le  Prince  Friderich. 
remise  å  S.  A.  R.  le  9.  Janvier  1773. 

MonseigneurI 

Mon  coeur  rempli  de  zéle,  de  respect  et  d'un  attachement  fidele  pour 
V.  A.  R.  se  trouve  pénétré  de  reconnoissance  et  de  satisfaction  de  tout  ce 
qu'Elle  daigne  me  dire  dans  Sa  lettre,  dont  Elle  s'est  plu  de  m*honorer  hier. 

Je  ne  disconviens  point,  Monseigneur,  de  la  timidité  de  mon  åme  et 
je  n'en  rougirai  jamais,  parcequ'elle  est  l'effet  naturel  de  mon  attachement 
zélé  et  fidele  å  mon  roi  et  å  ma  patrie.  Je  ne  crains  point  pour  ma  per- 
sonne et  je  ne  redoute  aucun  malheur  personel,  mais  je  crains  tout  pour  l'état 
énervé  et  épuisé  par  une  mauvaise  économie,  qui  comme  un  cancer  s'étend 
tous  les  jours  et  attaque  toutes  les  parties  du  gouvernement ;  la  récette  de 
l'état  diminue  annuellement  et  la  dépense  augmente  chaque  jour;  nous  ne 
pouvons  rétablir  Tune,  et  nous  ne  voulons  pas  arréter  Tautre.  Si  nous  conti- 
nuons  ainsi,  le  royaume  est  indubitablement  perdu,  et  tout  le  courage  et  toute 
la  bravoure  du  monde  ne  sauveront  pas  un  etat  de  la  banqueroute,  quand  les 
resources  seront  épuisées,  et  je  crains  qu'il  ne  se  vérifie  sur  nous  ce  que  le 
roi  de  Prusse  disoit  dans  une  de  ses  lettres  å  S.  M.  la  Reine^  å  Tégard  de 
la  France,  que  le  premier  coup  de  canon  causeroit  sa  banqueroute.  Le  courage 
d'un  homme  d'état  doit  étre  fonde  sur  la  confiance  dans  les  resources  de  l'état ; 
la  bravoure  de  Charles  XII  précipita  la  Suéde,  et  l'économie  de  Friderich  IV 
réleva  le  Dannemarck;  et  c'est  plutot  par  son  économie  que  par  son  courage, 
que  le  roi  de  Prusse  a  soutenu  et  rétabli  sa  monarchie.  C'est  elle  qui  le 
retira  du  danger,  dans  le  quel  sa  hardiesse  l'avoit  plongé.  Je  ne  crains  point 
le  Suédois,  mais  je  crains  nos  créanciers,  qu'on  ne  sauroit  renvoyer  par  nos 
armées,  ni  par  nos  flottes.  Voila,  Monseigneur,  l'unique  motif  de  ma  timidité 
et  de  mon  désir  constant  de  quitter  le  service;  je  ne  crains  point,  Monseigneur, 
de  Vous  l'exposer,    Vous  etez  juste  et  éclairé,    et  Vous  pouvez,  Monseigneur, 


^  Juliane  Marie. 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark- Norges  Forhold  t.  Sverige  1772—73.  217 

mc  guérir  de  Tune  et  de  l'autre,  en  ordonnant  aux  commissions  *,  qui  sont 
présentement  occupécs  å  rétablir  Tordre  dans  l'état,  d'avoir  l'éspargne  et 
Téconomie  pour  premier  objet  de  toutes  leurs  déliberations  et  en  refiisant 
Votre  consentement  å  toute  dépense  quelconque  qui  n'est  pas  indispensable- 
ment  nécessaire. 

Je  me  promet  de  l'équité  de  V.  A.  R.,  qu'Elle  réconnoitra  par  ces 
lignes  le  zéle  arden t  et  fidele  qui  m'anime  et  le  profond  respect  avec  lequel 
j'ai  l'honneur  d'étre  etc. 


Nr.   14. 

I.  Februar  1773.     Betænkning  af  Osten.     (R.  A.,  Konseilsager.) 

Naar  der  settes  forud,  at  de  Svenske  virkelig  equiperer  og  udruster 
Skibe,  da  kand  der  ingen  Tvivl  være,  at  vii  ligeledes  bør  og  maae  udruste 
saamange  Skibe,  som  til  Landets  Sikkerhed  og  Forsvar  maae  findes  og  eragtes 
fornøden;  men  da  de  Efterretninger,  som  vii  hidindtil  om  de  Svenske  Udrust- 
ninger i  Carlscrone  erholdet  haver,  ikke  ere  saa  aldeles  tilforladelige,  at  mand 
derover  kand  giøre  et  fuldkommen  Bestik,  saa  formeener  ieg,  at  det  vilde 
være  tilstrekkelig,  naar  4  Orlog  Skibe  blev  beordret  at  lægge  ud,  saa  snart 
som  skee  kand,  da  derved  efter  dend  af  Søe  Etaten  giorte  Plan  vilde  erholdes 
fuldkommen  Sikkerhed  saa  vel  for  Havnen  som  for  de  øvrige  Skibes  Equi- 
pering,  naar  samme  maatte  eragtes  nødvendig.  De  øvrige  8  Skibe  kunde 
imidlertid  i  Stand  sættes  og  equiperes,  saa  vit  som  i  Havnen  inden  for  Rommen 
skee  kand.  Mens  da  deres  Udløb  beroer  paa  de  Svenskes  Foretagender  og 
paa  Veyerliget,  og  aldeles  synes  umuelig,  førend  de  udskrevne  Matroser  ere 
ankomne,  hvilke  ikke  førend  udi  April  Maaned  kand  ventes,  saa  ønsker  ieg, 
at,  udi  Ordren  deres  Equipement  angaaendes,  i  Fald  det  skulde  behage  hånds 
May*  samme  strax  at  udgive  og  ikke  oppebie  de  fra  Carlscrone  directe 
forventede  sikkere  Efterretninger,  der  ikke  maatte  tales  om  disse  8  Skibes 
Udløb  som  en  vist  og  fast  resolveret  mens  ikkuns  som  en  muelig  Ting, 
helst  da,  saa  længe  Frosten  vedvarer,  ey  allene  Udløbet  mens  endog  Equi- 
peringen  er  umueKg,  og  altsaa  en  pressant  Ordre  i  disse  Tilfælde  vil  ikkuns 
tiene  de  Svenske  til  Advarsel,  give  stor  Opsyn  og  ingen  Sikkerhed,  saa  længe 
samme  formedelst  Frostens  Vedvarelse  ikke  kand  exsequeres. 

Aarsageme,  hvorfore  ieg  uforgribelig  meener,  at  mand  med  vore  Udrust- 
ninger ikke  skulde  gaae  videre  end,  som  Sikkerheden  imod  et  Overfald  nød- 
vendig og  ufeilbarlig  udkræver,  ere  i.  Penge  Mangelen  til  at  bestride  og  con- 
tinuere  store  Udrustninger,  2.  dend  Usikkerhed,  vii  ere  udi  i  Henseende  til 
de  Russiske  Aflfairer,  3.  for  ikke  at  hindre  eller  tilbageholde  Svensken  fra  at 
skikke  Troupper  til  Finland,  hvilket  vii  bør  ønske,  deels  fordi  hånd  derved 
svækkes  ved  vore  Grendser,  deels  fordi  derved  Rusland  vil  blive  saa  meget 
meere  trængende  til  vor  Hielp  og  Venskab. 


*   I>en  ekstraordinære  Finanskommission  og  Kommissionen  til  Omordning  af  Kollegierne. 
Danske  Magazio.     5.  R .    IV.  28 


L 


2i8  Grev  Ostens  poUt.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige   1772—73. 

Disse  mine  uforgribelige  Tanker  underkaster  ieg  i  Underdanighed  Hånds 
Kongelige  Høyheds  viise  og  dybe  Indsigt  og  de  øvrige  Herrers  af  Stats 
Raadet  bedre  Skiønsomhed,  og  skulde  de  herudi  samtlige  fra  mig  dissentere, 
skal  ieg  ikke  undslaae  mig  fra  at  bifalde  samtliges  Meening. 

Osten. 

Khavn  d.   i.  Febr.   1773. 


Nr.  15. 

I.  Februar  1773.     Betænkning  af  Osten      (R.  A.,  Konseilsager.) 

I  Henseende  til  Skibenes  Udrustning,  hvorom  er  given  allernaadigste 
Befaling,  da  er  min  allerunderdanigste  og  uforgribelige  Meening,  at  om  det 
maatte  findes  uforbigængelig  nødvendig  strax  dermed  at  begynde,  der  ikke 
meere  Skibe  til  Udrustning  maatte  beordres,  end  som  til  Havnens  og  Rhedens 
Sikkerhed  maatte  være  nødvendig.  Hvortil  efter  Søe  Etatens  seeneste  Beret- 
ning og  Forslag  ikke  behøvedes  meere  end  3«*«  Skibe  for  at  beskytte  Pram- 
merne,  hvilke  efter  bemelte  Beretning  vilde  være  tilstrækkelig  for  at  fra  holde 
fientlige  Skibe  saa  langt  borte,  at  de  ikke  kunde  hindre  de  øvrige  af  Hånds 
May**  Skibe  at  lægges  uden  for  Bommen  og  equiperes. 

Naar  det  nu  maatte  synes  nødvendig  at  udruste  3  a  4  Orlogs  Skibe, 
da  ønskede  ieg,  at  der  udi  Ordren,  som  derom  til  Admiralitætet  gives,  ikke  blev 
talt  om  nogen  viidere  Armement  til  Foraaret  for  ikke  at  give  for  megen  Opsyn 
og  opvække  en  SoupQon  imod  os,  som  om  vii  hafde  noget  offensif  Dessein,  og 
derved  tildrage  os  de  Miisligheder,  som  af  mange  vigtige  Aarsager  ieg  ønsker 
at  undgaae.  Disse  Aarsager  ere  i.  vores  store  Penge  Mangel,  som  byder  os 
ikke  at  indlade  os  med  større  Udgifter,  end  vii  formaaer  at  udreede  og  udholde, 
2.  de  vanskelige  Omstændigheder,  vii  befinde  os  udi  i  Henseende  til  Rusland. 

Jeg  ønsker  derfore,  at  der  udi  dend  nærværende  Ordre  ikke  blev  sagt 
meere  end,  at  Hånds  May*  hafde  for  got  befunden  at' anbefale  Hånds  Admira- 
litæt  strax  at  lade  equipere  og  udlægge  4  Skibe.  Derved  blev  i  ingen  Maade 
dend  øvrige  Equipering,  naar  samme  maatte  nødig  eragtes, .  behindret  eller  til 
Side  sat,  thi  Ordren,  som  i  Fjor  blev  given,  at  12  Skibe  skulde  holdes  i  Stand 
for  Equipering,  existerer  endnu,  og  saa  snart  de  først  bemelte  4  Skibe  vare  i 
Stand  sat  og  udlagt,  kunde  der  efter  Omstændighederne,  og  naar  der  om  Equi- 
peringen  i  Carlscrone  erholdes  tilforladeligere  Efterretning,  fleere  Skibe  be- 
ordres; det  synes  ikke  heller  muelig  for  nærværende  Tiid  at  equipere  fleere 
Skibe,  førend  de  udskrevne  Matroser  ere  ankommene,  og  førend  Aarsens  Tiid 
tillader  os  ey  meere  at  frygte  for  lisgang. 

Min  Hensfgt  herved  er  fornemmelig,  at  vi  ikke  advare  vores  Naboer  om 
vores  Forsæt  og  Foretagender  i  Forveyen,  saa  fremt  det  ikke  er  uforbigængelig 
nødvendig,  maaske  vilde  derved  Equiperingen  af  de  4  Skibe  samt  Prammenes 
i  Standsættelse  gaae  langsommere,  dersom  mand  paa  samme  Tiid  begynte  med 
de  øvrige  8  Skibe  og  Fregatter,    og   kand   man   ikke   strax   og  tillige  arbeide 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige   1772—73.  219 

paa  disse  siste,  vilde  det  ey  heller  være  nødvendig  at  advare  dem  derom,  førend 

Folkene  ere  ved  Haanden  at  begynde  dermed.    Dette  er  min  allerunderdanigste 

Meening,   som  ieg  holder  mig  pligtig  at  fremlægge  for  Deres  Kongelige  May* 

og  Stats  Raadet. 

Khavn.  d.   i.  February  1773. 

Osten. 

Nr.    16. 

I.  Febmar  1773.     Betænkning  af  Statsminister  H.  H.  Eickstedt.     (R.  A.,  Konseilsager.) 

Hvad    Hensigter  Kongen   af  Sverig   maae   have   imod    Dannemark   og 
Norge,  har  hånd  i  mine  Øine  aflagd  mere  end  for  klare  Prøver  paa,   da  hånd 
i  afvigte  Aar  ey  aliene   trak   saa  anseelig  et  Antal  Trupper  sammen  ved   de 
Norske  Græntser,    mens  endog  havde  Emissarier   i  Norge,   som   reiste  samme- 
steds rundt  omkring,    for  at  udforske  de  Norske  Undersaatters  Tænke  Maade 
imod  deres  Souverain,   ja  ey  aliene   dette,    mens   som   endog  skulle   inspirere 
disse  en  Utroeskab  i  mod  Allerhøystsamme,   hvortil  man  valgte  at  afmale  den 
svenske   Regiering    som    mere    mild   og   bædre   tænkende  for  Undersaatternes 
Beste   end  den  danske,    tillige  med   meged   mere,    som  er   alt   for  bekiendt  ^; 
jeg   kan    ey   overtale   mig  til  at  troe,    at  en  saaledes  sindet  Naboe   kan   i   en 
Hast  forandre   sin  Dessein,    men    vel   opsætte   den,    til    en    beqvem  Leilighed 
gives  til   at  sætte  den  i  Værk,   og  for  at  skiule  sligt  og  desto  bædre  at  naae 
Maalet,  har  intet  i  alle  Tiidsaldre  været  mere  brugelig  end  ved  venlige  Decla- 
rationer  og   sligt  at  dysse  den  i  Søvn,   som   man  ønsker  at  overfalde.      Man 
betragte  nu,    at  med  alt  dette  eqviperer  man  en  anseelig  Flode  i    Carlscrone, 
man    presserer  paa  dens  i  Standsættelse,    saa  snart  mueligt  at  løbe  ud,    man 
har  udskreved  Matroser  og  befaled,   at  samme  strax  skal   indfinde   sig.      Det 
var  i  mine  Tanker  en  uforsvarlig  Lettroenhed  og  Indifference  i  sliige  Omstæn- 
digheder at  ville  sidde  stille,  til  Uvæiret  bryder   ud,    og  man  ikke  mere  er   i 
Stand  til  at  afværge  det.     Den  kiøbenhavnske  Havns  Feyl  er  virkelig  Sverrig 
ikke   ubekiendt,    intet   er  altsaa  naturligere   end   i  Tiide   at  giøre  alle  de  An- 
stalter til  at  afvende,'  hvad  onde  der  maatte  tenteres  imod  Dannemark-Norge. 
Følgelig   er    min   uforgribelige  Meening,  at  4^^«  til  6  Orlogs  Skibe  bør  legges 
ud  for  at  hindre  en  ildesindt  Magt  at  bloquere  Havnen  og  afskiære  al  Tilførsel, 
<^  de  øvrige  alt  udnævnte  Skibe  til  12  af  Rangen,  de  ovenmeldte  i  beregnede, 
med  tilhørende  Fregatter  uden  ringeste  Ophold  at  burde  eqviperes  saa  hastig 
og  saa  vidt  ske  kan,    hvor  de    ligge.      Mangen    een    Magt   er   bleven    fri    for 
Kriig,    naar  hans  Fiende  har  seet,    at   han  ey  kunde  overrumples.      Saaledes 
ere   mine   allerunderdanigste  Tanker   i    denne   for   Land   og   Riige   uden  Tvifl 
m^et  vigtige  Materie. 

Kiøbenhafn  d.   v^  Februarii  1773. 

Eickstedt. 


*  Se  Norsk  historisk  Tidsskrift  2.  Rk.   i.  Bd.  S.   i   flg. 

28* 


220  Grev  Ostens  polit.  Slilling  og  Danmark-Norges  Forhold  til  Sverige  1772 — 73. 

Nr.   17. 

I.  Februar  1773.     Betænkning  af  Statsminister  O.  Thott.     (R.  A.,  Konseilsager.) 

Naar  i  Følge  af  adskillige  indløbne  Efterretninger  forud  fastsettes,  at 
de  Svenske  i  mueligste  og  største  Hast  udruste  et  anseeligt  Antal  Krigs-Skibe 
i  Landskrone,  saa  skiønnes  uforgribeligen  ey  rettere,  end  at  i  Kongens  Ære  og 
Landets  Sickerhed  udfordres,  ligeledes  paa  vore  Side  at  skynde  med  dend 
alt  forhen  nødig  befundene  Udrustning  af  1 2  Orlogskibe  med  tilhørende  Fregatter, 
saaledes  at  ey  allene  de  4  deraf  kand  med  første  udlegge  paa  Reden,  for  at 
sickregiøre  Udløbet,  men  endog  de  samtlige  være  i  Stand  till  ligesaa  tiligen 
som  de  Svenske  at  løbe  i  Søen.  Forsømmes  dette,  kand  vel  icke  nægtes,  at 
det  da  vill  beroe  paa  dem  at  hindre  all  Seylads  til  og  fra  Kiøbenhavn. 
Mange  erindre  endnu,  hvad  Skade  Os  i  sidste  Feyde  blef  tilføyet  om  Foraaret, 
forend  Vores  Flode  kom  i  Søen. 

Vel  har  Kongen  af  Sverrig  helligen  forsickret  ey  at  hafve  noget  fientligt 
i  Sinde  imod  Dannemarck.  Var  det  end  saa  i  dette  Øyeblik,  tør  dog  vel  ingen 
forsickre,  at  hånd  ey  forandrede  sine  Tancker,  saasnart  hånd  troede  at  see  Ley- 
lighed  til  med  Fordeel  at  angribe  os.  Det  er  altsaa  ey  saa  meget  Spørs- 
maal  om,  hvad  hånd  nu  vill,  som  om  hvad  hånd  ved  gifvende  Leylighed  vilde 
og  kunde  giøre.  Der  kand  ingen  Tvifl  være,  at  io  Sverrig  og  Franckerig  af 
yderste  Kræfter  enten  med  det  gode  eller  ved  Magt  søger  at  ophæfve  vores 
Forbund  med  Rusland,  allerhelst  da  de  har  i  Tancker,  at  Rusland  efter  erholte 
Fred  med  Tyrcken  vil  bryde  med  dem  og  vi  da  tager  sammes  Partie. 

Fremdeles  heder  det,  at  Sverrig  ved  sine  krigerske  Anstalter  alleene 
søger  at  føre  os  i  unøttige  Omkostninger  og  saaledes  før  Tiden  at  udmatte  os. 
Men  hvo  veed,  om  det  ey  self  under  Haanden  udsprede  dette  Rygte  for,  om 
mueligt,  at  dysse  os  i  Søfn. 

Kand  vi  end  haabe  andre  Magters  Bistand,  i  Fald  Sverrig  først  angriber 
os,  bør  vi  dog  sette  os  i  Stand  til  self  at  afverge  et  uformodentlig  og  hastig 
Ofverfald.  Dette  eragtes  saa  meget  meere  fornødent,  som  der  i  heele  Europa, 
hvor  nesten  alle  Puissancer  nu  væbne,  syfnes  at  optræcke  et  Uveyr,  som  vel 
ingen  forud  kand  see,  naar  og  hvor  vil  udbryde. 

Slutteligen  maae,  desto  beklageligere,  tilstaaes,  vores  Penge-Sager  at  være  i 
saadan  Omstændigheder,  at  denne  Udrustning  meget  vil  trycke.  Men  af 
onde  Kaar  faar  mand  vælge  det  mindst  besværlige.  Blifver  een  Fiende  til 
Foraaret  Mester  af  Søen,  kunde,  for  her  ikke  at  tale  om  Skammen,  dend 
derved  tilføyende  Skade,  i  Henseende  til  vores  islandske,  vestindiske,  ostindiske, 
og  øfrige  Handel,  letteligen  ofverstige  Bekostningen  paa  denne  Udrustning,  hvoraf 
dog  dend  største  Deel,  efter  Tractaten  med  Rusland,  til  Sommeren  burde  skee. 

Kiøbenhafn  d.   i.  Febr.   1773. 

Allerunderdanigst 

O.  Thott. 


Grev  Ostens  polit.  Siilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige   1772 — 73.  221 


Nr.   18. 

I.  Februar  1773.     Betænkning  af  Schack  Rathlou.     (Original.     R.  A.,  Konseilsager. 

Afskrift  paa  Ravnholt.) 

Mémoire 
présenté  au  conseil  relatif  å  Téquipement  d'une  escadre.  ^ 

Les  rapports  qui  nous  viennent  de  toutes  parts  annoncent,  que  le  Roi 
de  Suéde,  qui  déja  a  donné  å  l'Europe  des  preuves  étonnantes  de  son  ambition 
de  son  esprit  entreprenant  et  inquiet  et  de  sa  haine  contre  nous,  équipe  une 
flotte  considérable  å  Carlscrona  et  en  presse  Tarmement,  quelque  peu  propre 
que  la  saison  y  soit  encore,  avec  une  vivacité  qui  dénote,  qu'il  compte  la 
faire  sortir  aussi  tot  qu'il  sera  possible;  et  le  silence  du  baron  de  Giildencrone 
sur  ce  sujet  ne  suffit  pas  pour  nous  tranquilliser,  parceque  d'ordinaire  on 
n'apprend  que  fort  tard  et  trés-imparfaitement  å  Stockholm  ce  qui  regarde  le 
departement  de  la  marine  Suédoise. 

Le  roi  de  Suéde  est  sans  doute  en  droit  de  prendre  chez  lui  et  au 
dedans  de  son  royaume  les  mesures  qu'il  regarde  comme  les  plus  conformes 
å  la  situation  de  ses  affaires,  et  je  suis  bien  éloigné  de  désirer,  qu'å  son 
exemple,  lorsque  dans  l'année  derniére  le  Roi  voulut  rétablir  l'ordre  dans  son 
armée  en  Norvégue  et  pourvoir  å  la  sureté  de  ce  pai's-lå,  nous  prenions  å 
cette  heure  de  eet  équipement  å  Carlscrone  un  prétexte  de  nous  brouiller  mal 
å  propos  avec  la  Suéde,  mais  rien  au  monde  ne  pourra  détruire  la  conviction 
que  j'ai,  que  la  gloire  du  Roi,  la  dignité  de  la  couronne  et  la  sureté  de  nos 
etats  exigent  indispensablement,  que  nous  armions  dés  que  les  Suédois  arment, 
et  que  nous  opposions  mesures  å  mesures  et  célérité  å  célérité,  pour  étre  en 
etat,  si  le  cas  le  requiert,  de  repousser  la  force  par  la  force,  et  pour  ne  pas 
nous  exposer  å  recevoir  la  loi  dans  la  Balthique,  ou  nos  péres  pendant  une 
suite  de  plusieurs  siécles  ont  toujours  maintenu  une  superiorité  decidée,  qu'il 
ne  dépend  que  de  nous  de  conserver  encore,  si  nous  y  apportons  les  soins, 
I'attention  et  la  vigilance  que  nous  devons  å  un  objet  si  important  et  duquel 
pour  ainsi  dire  dépend  l'existence  de  notre  monarchie. 

Sa  M'*  Suédoise  peut  avoir  differentes  raisons,  differents  buts  qui  l'enga- 
gent  å  équiper  une  flotte  et  å  faire  faire  plusieurs  mouvements  å  ses  troupes 
de  terre.  Il  seroit  possible,  qu'elle  craignit  effectivement  un  concert  pris  ou 
å  prendre  entre  notre  cour  et  celle  de  Russie  dont  les  suites  pourroient  lui 
étre  préjudiciables,  et  que  ses  armements  y  fussent  uniquement  relatifs.  La 
cour  de  Stockholm  fait  au  moins  tout  ce  qu'elle  peut  pour  leur  donner  cette 
couleur,  le  ministére  de  France  le  déclare  de  méme  hautement  et  å  toute 
occassion,  et  on  ne  sauroit  en  effet  disconvenir,  qu'aprés  le  coup  mortel  que 
le  Roi  de  Suéde  a  porte  lui-méme  å  la  bonne  intelligence  entre  la  Russie  et 
la  Suéde  par  le  renversement  de  la  constitution  de  1720,  dont  la  Russie  étoit 


'     Denne  Titel  findes  kun  i  Afskriften. 


222  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Dan  mark -Norges  Forhold  t  Sverige   1772  —  73. 

garante,  et  aprés  sa  levée  de  bouclier  contre  la  Norvégue  il  ne  doive  sentir, 
s'ii  se  rend  justice,  que  deux  voisins,  si  cruellement  blessés  par  lui  et  déjå 
d 'avance  si  étroitement  unis  entre  eux,  doivent  faire  tout  au  monde  pour  se 
mettre  réciproquement  å  l'abri  des  entreprises  ultérieures  qu'ils  pourroient  avoir 
å  craindre  de  sa  part  et  pour  diminuer  le  danger  qui  résulte  pour  eux  du 
changement  arrivé  en  Suéde.  Mais  quand  je  considére,  que  vu  ses  liaisons 
étroites  avec  la  France  personne  ne  peut  étre  mieux  au  fait  que  ce  prince, 
qu'il  n'y  a  malheureusement  pas  beaucoup  d'apparence,  que  la  paix  entre  la 
Russie  et  la  Porte  se  fera  eet  hyver,  et  qu'ainsi  il  n'a  rien  å  craindre  cette 
année-ci  de  la  premiere  de  ces  puissances,  et  quand  je  joins  å  cette  réflexion 
une  seconde,  que  je  voudrais  me  cacher  å  moi-méme,  mais  qui  n'en  est  pas 
moins  vraie,  savoir,  qu'il  ne  soit  que  trop  bien  que  par  mille  et  mille  raisons 
il  ne  peut  rien  avoir  å  redouter  des  seules  forces  du  Dannemare,  je  ne  saurois 
m'imaginer,  que  la  crainte  qu'il  affecte  soit  sérieuse,  et  que  ce  soit  celle-lå  qui 
l'engage  dans  ce  moment-ci  å  faire  les  dépenses  enormes  qu'il  fait  pour  armer 
par  mer  et  par  terre.  Je  dois  done  lui  supposer  un  autre  but,  et  celui-lå  ne 
peut  étre  que  de  profiter  de  la  situation  actuelle  des  afTaires  dans  le  Nord, 
c'est  å  dire  de  la  guerre  dispendieuse  que  la  Russie  a  sur  les  bras  contre  les 
Tures  et  de  cette  langueur  qui  doit  naturellement  nous  rester  encore  aprés  les 
secousses  violentes  que  notre  etat  a  regu  dans  ces  derniéres  années,  pour 
assaillir  ou  l'un  ou  l'autre  de  ces  deux  puissances,  avant  que  l'une  par  le 
retour  de  la  paix  et  l'autre  par  la  sagesse  de  ses  nouveaux  arrangements  et 
par  une  meilleure  administration  bien  consolidée  se  trouve  dans  une  position 
plus  favorable,  et  je  crois  avoir  pas  å  faire  de  prouver,  que  de  quel  de  ces 
deux  cotéz  que  le  monarque  Suédois  porte  ses  armes,  nos  interéts  les  plus 
chers  et  les  plus  précieux,  joints  aux  engagements  solemnels  que  nous  avons 
contractéz  avec  la  cour  de  Russie,  exigent  que  nous  leur  opposions  les  notres. 
Par  les  soins  attentifs  du  gouvernement  la  Norvégue  ce  trouve  déjå 
en  etat  de  défense,  et  quand  dans  quelques  mois  d'ici  les  arrangements  pris  å 
l'égard  de  ce  pais-lå  seront  portéz  å  leur  perfection,  ce  que  nous  pouvons 
nous  promettre  du  zéle  et  de  I'activité  des  généraux  qui  y  commandent, 
l'armée  Norvégienne  suffira  pour  défendre  cette  partie  des  etats  du  Roi,  ou 
pourra  méme  servir  å  faire  une  diversion  en  Suéde,  si  les  Suédois  se  portent 
å  nous  attaquer  ailleurs  ou  å  faire  la  guerre  å  la  Russie.  Nous  n'avons 
done  presentement  qu'å  nous  appliquer  å  rester  les  maitres  dans  la  Bal- 
thique,  pour  mettre  nos  cåtes  å  couvert  de  toute  insulte  et  pour  proteger 
notre  commerce,  ou  bien  pour  assister  la  cour  de  Russie,  et  c'est  pour  eet 
effet  que  je  regarde  comme  absolument  et  indispensablement  nécessaire,  que 
nous  pressions  autant  que  la  saison  le  rendra  possible  l'équipement  déjå  resolu 
par  le  Roi  de  1 2  vaisseaux  de  guerre  et  d'un  nombre  proportioné  de  frégattes, 
afin  de  pouvoir  les  faire  sortir  en  méme  tems  que  la  flotte  Suédoise  sortira. 
Jamais  le  Roi  de  Suéde  ne  pourra  se  piaindre  avec  raison  de  eet  armement, 
auquel  il  nous  force  par  le  sien,  et  si  sous  ce  prétexte  il  se  portoit  å  nous 
déclarer  la  guerre,  non  seulement  il  auroit  contre  lui  les  suffrages  et  les  voeux 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772—73.  223 

de  toute  l'Europe  impartiale,  mais  il  seroit  aussi  facile  d'en  juger,  qu'å  plus 
forte  raison  il  nous  aurait  attaqué,  s 'il  nous  avoit  vu  sans  défense  et  avoit  pu 
nous  prendre  au  dépourvu.  Ce  n'est  pas  en  se  montrant  faible  qu'on  s'assure 
de  la  paix,  mais  quand  on  le  pourroit,  ce  seroit  l'acheter  trop  cher  que  de 
ne  la  devoir  qu'å  la  simple  générosité  d'un  voisin.  La  gloire  est  pour  les 
souverains  ce  que  Thonneur  est  pour  les  particuliers.  C'est  a  ce  sentiment 
que  les  uns  comme  les  autres  doivent  tout  sacrifier,  et  toute  autre  idée  me 
.   paroit  insoutenable  et  révoltante. 

Je  conviens  que  eet  équipement  nous  causera  des  fraix  considérables 
qui  pourront  alier  dans  le  cours  de  cette  année  å  400/m  ecus  et  au  delå,  et 
je  ne  sais  que  trop,  combien  la  détresse  de  nos  finances  nous  genera  å  eet 
égard,  mais  nous  aurons  au  moins  la  consolation,  que  la  plus  grande  partie  de  eet 
argent  reste  dans  le  pais  et  rentre  par  consequent  tot  ou  tard  dans  les  coffres 
du  Roi,  et,  je  ne  puis  que  le  repeter,  il  faut  que  toute  autre  considération  céde 
å  la  sAreté  et  å  la  gloire  de  Tétat.  Je  ne  me  reprocherai  jamais  d'avoir  con- 
seillé  au  Roi  une  dépense  qui  avoit  ces  deux  objets  en  vue,  quand  méme  par  un 
hazard  heureux  Tévénement  prouveroit  ensuite  qu'elle  auroit  pu  étre  épargnée, 
mais  je  serois  inconsolable,  si  pour  ne  pas  avoir  prévu  un  danger  qui  auroit 
pu  rétre,  OU  pour  avoir  voulu  épargner  une  somme  d'argent,  quelque  consi- 
dérable  qu'elle  fut,  j'avois  contribué  par  une  trop  grande  sécurité  et  trop  peu 
de  prévoyance  ou  par  une  vite  parsimoine  aux  malheurs  de  ma  patrie  et  k  la 
hente  de  ma  nation.  Cette  idée  seule  me  fait  trembler,  et  combien  plus  ne  dois 
je  frémir  actuellement,  quand  d'un  coté  je  me  rappelle  non  seulement  l'avis  que 
Mr.  le  Chevalier  de  Goderich  *  nous  a  fait  donner  il  y  a  quelques  mois,  qu'on 
parloit  å  Stockholm  d'un  projet  d'enfermer  notre  flotte  dans  son  port  au  moyen 
d'un  trés-petit  nombre  de  vaisseaux,  auxquels  on  ferait  prendre  une  position 
propre  å  eet  effet,  mais  aussi  ce  que  Mr.  l'admiral  de  Romling  nous  a  donné  a 
connoitre,  savoir,  qu'en  faisant  couler  quelque  batiments  å  fond  dans  le  seul 
endroit,  par  lequel  nos  gros  vaisseaux  peu  vent  sortir,  les  Suédois  pourroient, 
si  nous  ne  les  prévenions,  nous  mettre  pour  plusieurs  semaines  dans  le  plus 
cniel  embarras,  et  quand  de  l'autre  coté  je  vois  le  Roi  de  Suéde,  qui  encou- 
ragé  par  ses  premiers  succes  croit  pouvoir  tout  effectuer  par  un  coup  de  main, 
se  préparer  å  faire  sortir  la  flotte  pour  aussi  dire  au  milieu  de  l'hiver,  ce 
qui   semble  annoncer,  qu'il  se  propose  de  nous  surprendre. 

On  ne  sauroit  point  objecter,  ce  me  semble,  que  la  déclaration  faite 
nouvellement  par  la  cour  de  Russie  en  notre  faveur  devroit  retenir  Sa  M** 
Suédoise*  Dans  tout  autre  conjuncture  cette  objection  seroit  fondée,  mais 
tant  que  la  Russie  est  occupée  ailleurs,  le  Roi  de  Suéde  ne  craindra  que  medio- 
creoient  l'effet  de  son  ressentiment.  Son  coup  une  fois  frappé  contre  nous, 
ce  seroit  toujours  lui  qui  auroit  beau  jeu,    et   quand  je   supposerois,    que  nos 


'   Den  engelske  Gesandt  i  Stockholm,  tidligere  i  København. 

*  Se  bl.  a.  Odhner:  Sveriges  politiska  historia  under  konung  Gustaf  III's  regering  I.  3.  Ka- 
piiel,  hvor  der  findes  en  Fremstilling  af  Sveriges  Forhold  til  Danmark  1772 — 1773. 


224  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige   1772 — 73. 

pertes   pourroient  étre  réparées,   jamais  notre  honte  de  nous  étre  laisser  sur- 
prendre  ne  le  seroit. 

Une  seconde  objection  qu'on  pourroit  faire  peutétre,  c'est  l'agitation 
actuelle  de  la  cour  de  St.  Petersbourg  qui  peut  produire  des  changements 
funestes  dans  ce  pai's-lå,  mais  je  ne  vois  point  que  cette  considération  aflfoi- 
blisse  mon  raisonnement;  tout  au  contraire,  si  un  malheur  pareil  arrivoit  en 
Russie,  plus  que  jamais  nous  serions  obligéz  d'avoir  secours  å  nos  propres 
forces,  et  en  mettant  les  choses  au  pis,  quel  que  soit  le  souverain  qui  occu- 
pera  le  trone  de  Russie,  il  sera  l'ami  du  Dannemare  et  se  déterminera  cer- 
tainement  en  notre  faveur,  quand  il  s'agira  du  sort  du  Holstein  Ducal,  et  non 
pas  en  faveur  de  la  Suéde.  L'intérét  de  la  Russie  nous  en  est  le  garant  le 
plus  sur  et  le  plus  fidele. 

L'aflfaire  que  je  viens  de  traitter  étant  de  la  plus  grande  importance,  je 
ne  puis  que  désirer,  que  ce  mémoire  auquel,  å  ce  que  je  suppose,  tous  les 
membres  du  conseil  d'état  joindront  les  leurs,  soit  conservé  dans  les  archives 
du  departement  des  afTaires  étrangéres,  et  je  sounoets  au  reste  mon  avis  que 
j'ai  ouvert  selon  ma  conviction  et  ma  conscience  avec  le  plus  profond  respect 
å  la  gracieuse  decision  de  Sa  Majesté. 

å  Copenhague  le  i.  fevrier  1773. 

Schack  Rathlou. 

Nr.   19. 

8.  Februar  1773.     Betænkning  af  Slatsini nister  Rømeling.     (R.  A.,  Konseilsager.) 

Underdanige  Tanker  i  Henseende  til  Magterne  i  Øster  Søen,  naar  dee  som 

formeenes  ryster  sig  baade  til  Vands  og  til  Lands. 

Hvad  Keiszeriinden  af  Rusland  anbelanger,  saa  kan  hendes  Armering 
og  Equiipering  vel  ey  give  Dannemark  den  aller  minste  Ombrage,  da  hun  er 
i  Krieg  med  Tyrken,  og  den  Allience,  vi  staaer  med  hende  udi,  giver  os  den 
fuldkomneste  Tryghed.  Det  er  mig  ubevist,  hvor  vidt  samme  forbinder  os 
enten  til  Orlog  Skiibe  eller  Land  Magt  at  holde  i  Beredskab. 

Hvad  Kongen  af  Sverrig  er  angaaende,  da  viides  det,  han  ryster  til 
Lands,  og  meenes  det,  han  har  givet  Ordre  at  equipere  en  Deel  Orlog  Skiibe; 
begge  Deele  kan  maaskee  aliene  have  til  Hensigt  at  sette  sig  i  Defensions 
Stand  imod  Keiszerinden  af  Rusland,  som  siiges  det  hun  lader  marchere  en 
Deel  Trouper  til  Finland.  Dette  kunde  billig  være  Aarsagen,  naar  man 
tilliige  vilde  antage  for  gyldig  dee  saa  hellige  Forsikringer,  som  Hans  Majestet 
Kongen  af  Sverrig  haver  givet  til  vaares  aller  naadigste  Konge,  det  han  ey 
ønsker  meere  end  at  vedligeholde  det  Vænskab  og  den  goede  Forstaaelse, 
som  meere  end  et  half  Seculum  bestandig  haver  vedvaret  i  mellem  disse  Riiger. 

Mens  uagtet  ald  den  Respect  og  Høyagtelse,  som  ieg  er  saa  stoer  en 
Herre  som  Kongen  af  Sverrig  skyldig,  saa  kan  ieg  alliigevel  ingenlunde  til 
raade  aldeeles  at  bygge  paa  hans  saa  Vænskab  fulde  gifne  Forsikringer.  Thi 
hans  af  og  til    sig  med   udladte  Tale  Maader  og  hans  Adfær  strax   ved   For- 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73.  225 

andringen  af  Regieringsformen  at  drage  en  stoer  Deel  af  siine  Trouper  til 
Grentzen  af  Norge  og,  da  han  igien  beordrede  samme  at  drage  tilbage  til 
deres  Districter,  dog  at  lade  tilbage  blive  paa  Grentzeme  ald  Ammunition, 
Armatour  og  Hæste,  giver  ey  tilkiende  det  bæste  Sindelav  imod  Dannemare, 
og  cv  ey  overensstemmende  med  hans  gifne  Løfte  og  Forsikringer;  saa  at 
ieg  meget  meere  troer,  om  Kongen  af  Sverrig  nogen  Tiid,  som  Gud  afværge, 
bnt  Dannemare  ubevæbnet,  og  han  i  saa  Maade  kunde  giøre  sig  Haab  at 
udføre  en  Coup,  vilde  han  viszelig  ey  giøre  sig  en  Samvittighed  af  at  brække 
hans  Vænskabs  Løfte  og  da  anfalde  Kongens  Lande. 

Af  dette  anførte  holder  ieg  uomgiengelig  nødvendig,  det  vi  som  begynt 
maa  vedblive  saavel  i  Dannemare  som  og  i  Norge  at  sette  os  i  bæste  De- 
fensions  stand  og,  som  aller  naadigst  er  anbefahlet,  equipere  dee  4^  Orlog 
Skiibe,  som  tilliige  tiener  her  til  Rehden  og  Handelens  Beskyttelse,  og  saa 
snart  skee  kan  lægge  ud  af  Bommen  og  sættes  i  seilklar  Stand; 

Demest  at  equipere  dee  andere  anbefahlede  S^  Orlog  Skiibe  og  Fre- 
gatter, saa  vidt  som  skee  kan  her  inden  for  Bommen,  da  imedens  en  Deel  af 
det  udskrevene  Søe  Folk  i  denne  og  nestkommende  Marts  Maaned  vil  her  an- 
komme; alliigevel  holder  i^  for,  at  disse  8'«  Skiibes  Equipering  maatte  skee 
med  ald  mueligste  Taushed,  dog  uden  at  noget  dertilhørende  blef  til  Siide  sat, 
intil  man  med  Vished  fik  at  viide,  hvad  Armering  der  i  Carlscrone  foretages, 
da  man  i  Følge  af  saadanne  Efterretninger  ingen  meere  Menagement  hafde 
at  bruge. 

Vel  er  det  saa,  at  vaare  Finantzer  og  Landets  Omstendigheder  udfordrer, 
det  den  aller  største  Oeconomie  og  Sparsommelighed  maae  i  Agt  tages,  mens 
naar  det  gielder  Kongens  Ere  og  Landets  Forsvar,  maae  aldrig  saadan  Be- 
tragtning komme  i  Tanker;  er  det  os  en  Ere  dertil  at  opoffre  vaares  Lif  og 
Bloed,  med  hvor  megen  Fornøyelse  maae  da  ey  i  saa  Maade  hver  træ  Under- 
saat  anvende  ald  sin  Æfne  og  Formue. 

Kiøbenhafn  d.  8<**  February  1773. 

Rømeling. 


Nr.  20. 

10.  Marts   1773.     Christian  VII  til  Osten.     (Koncept  i  Guldbergs  Kabinetsprotokol.     R.  A.) 

Monsieur  le  comte  d'Osten! 

Vous  aves  souhaité  la  retraite;  Vous  sentes  le  poids  des  affaires  plus 
multipliées  et  plus  compliquées  que  jamais ;  Vous  ne  pouves  pas  adopter  pleine- 
ment  le  sistéme  que  j'ai  choisi.  C'est  pourquoi  j*ai  cru  Vous  rendre  heureiix 
en  Vous  dispænsant  des  charges  que  Vous  aves  occupées  jusqu'ici  et  dans  mon 
conseil  d'état  et  dans  le  departement  des  affaires  étrangéres.  Mais  comme  je 
désire  de  Vous  conserver,  je  Vous  donne  avec  2000  ecus  de  gage  le  grand- 
bailla^e  d'Aalbourg,  dont  Vous  ires  d'abord  prendre  possession.  Vous  ré- 
mettres    toutes   les  affaires  du  departement  å  M.  de  Schack  Rathlou,    auquel 

Daiuke  Ma^axin.    5.  R.    IV.  29 


i 


226  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73. 

j'en  ai  confié  la  direction  ad  interim  et  jusqu'å  ce  que  mon  choix  pour  Vous 
remplacer  soit  fixe.  Au  reste  Vous  pouves  compter,  que  je  suis  Votre  bon 
et  afTectionné  Roi. 

Christiansbourg  d.   10.  Mars  1773. 

Nr.  21. 

10.  Marts  1773.     Christian  VII  til  Schack  Rathlou.    (Koncept  i  Guldbergs  Kabinetsprotokol.    R.  A.) 

Min  kiere  Gehraad.  Schack.  Da  J^  har  seet  mig  nødt  til  at 
give  Græv  Osten  sin  Afskeed  baade  fra  mit  Statsraad  og  mit  Udenlandske 
Departement,  og  i  det  Sted  at  betroe  ham  Aalborg  Stift,  saa  vil  Jeg,  at  De 
skulle  strax  modtage  hans  Departement,  og  ad  interim  det  forestaae,  indtil 
Jeg  har  til  den  Post  faaet  en  anden  valgt  og  beskikket.  Jeg  er  saa  forvisset 
om  Deres  Beredvillighed,  Nidkierhed  og  Troskab,  som  Jeg  veed,  at  Jeg  er 

Deres  naadige  og  bevaagne  Konge. 
Christiansborg  d.   10.  Martii   1773. 

Nr.  22. 

12.  Marts  1773.    Juliane  Marie  til  Frederik  II.     (Original  i  Statsarkivet  i  Berlin.     Her  gengivet 

efter  Afskrift  i  U.  A.) 

ce  12.  de  mårs  1773. 
Monsieur  mon  Frérel 

La  douce  habitude  que  j'ai  contractée  de  m'ouvrir  avec  une  confiance 
sans  bornes  m'engage  å  Lui  faire  part  aujourd'hui  des  vrais  motifs  qui  ont 
porte  le  Roi  mon  beau  Fils  å  donner  la  demission  au  comte  d'Osten  qui  a 
occupé  depuis  deux  ans  le  poste  de  ministre  d'état  des  affaires  etrangéres. 

Déjå  depuis  le  premier  jour  que  mon  fils  prit  une  part  directe  aux  aifaire$ 
publiques,  il  avoit  remarqué  dans  ce  ministre  une  incertitude  et  inconstanoe 
continuelle  dans  les  principes,  une  fluctuation  et  irrésolution  insoutenable  quand 
il  s'agissoit  de  prendre  un  parti,  et  surtout  une  timidité  dans  le  caractére, 
qui  le  rendoit  si  faible  et  si  craintif  que  trés-souvent  c'étoit  la  peur  qui  le 
déterminoit,  et  que  celui  qu'il  croyoit  le  plus  å  craindre  étoit  pour  ainsi  dire 
celui  qui  étoit  sur  de  réussir  avec  lui.  Quelque  désagrement  qu'il  y  eut  pour 
mon  fils  d'avoir  toujours  å  fixer  les  doutes  d'un  bomme  si  irrésolu  et  å  lui 
inspirer  de  la  fermeté,  il  supporta  ces  défauts  avec  une  patiance  incroyable, 
tant  par  bonté  pour  lui  que  par  ce  que  tout  changement  Lui  est  aussi  bien 
qu'å  moi  naturellement  contraire  et  que  les  circonstances  fåcheuses,  dans  les- 
quelles  nous  avons  trouvé  le  roiaume,  ne  l'avoient  déjå  que  trop  souvent  obligé 
d'en  proposer  au  Roi  son  Frére.  Le  comte  d'Osten  restoit  done  toujours  en 
place  et  l'indulgence  de  mon  Fils  alloit  si  loin,  que  lorsque  au  mois  d'octobre 
demier  il  s'avisa  de  demander  formellement  sa  demission,  mon  Fils  lui  facilita 
les  moyens  de  reprendrc  sa  mémoire,  avant  qu'il  eut  été  presenté  au  Roi, 
quoique  le  sujet  de  son  mécontentement  fut  trés-mal  fonde.  Mais  depuis  que 
nous  avons  remarqués  sans  pouvoir  en  douter,   que  soit  par  faiblesse  soit  par 


Grev  Ostens  polit.  Sdlliag  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige  1772—73.  227 

d'autres  raisons  il  ne  pouvoit  se  résoudre  å  adopter  pleinement  le  systéme  que 
le  Roi  a  choisi,  et  que  souvent  il  proposoit  ou  déconsdlloit  des  mesures  et 
des  démarches  dans  un  esprit  tout  diflferent  des  vrais  prindpes  de  ce  systéme, 
le  parti  de  l'éloigner  et  de  lui  donner  un  successeur  qui  y  fut  plus  attaché  a 
été  decidément  pris,  et  ce  qu'il  a  accélléré  sa  chute,  c'est  qu'il  n*a  pas  trouvé 
å  propos  de  rendre  compte  au  Roi  des  ouvertures  aæicales  et  satidfaisailtes  que 
Mr.  d'Amim  lui  avoit  £aites  au  nom  de  Votre  Majesté  au  sujet  des  mesures 
que  nous  prenons  pour  notre  défense  de  concert  avec  Tlmperatrice  de  Russie, 
quoiqu'il  n'ait  pu  ni  devoit  ignorer,  que  rien  ni  pouvoit  étre  plus  agréable  au 
Roi  que  d  apprendre  sur  ce  sujet  la  fagon  de  penser  de  V.  M.  et  de  recevoir 
des  nouvelles  preuves  d'une  amitié  qui  Lui  est  aussi  chére  et  aussi  précieuse. 
Telles  étant  les  vraies  circonstances  qui  ont  données  lieu  å  ce  changement,  je 
me  flatte  que  V.  M.  y  applaudera,  et  je  serai  charmée  de  l'apprendre.  Je  ne 
crains  jamais  de  m'étre  trompée,  quand  j'ai  eue  le  bonheur  de  rencontrer  les 
idées  de  Votre  Majesté,  ma  confiance  dans  Ses  grandes  lumiéres  étant  egale 
å  la  haute  considération  et  å  Tattachement  si  vrai,  si  vif  et  si  décidé,  avec 
iequel  je  suis 

Monsieur  mon  Frére 
de  Votre  Majesté 
la  bonne  Soeur 

et  fidele  Belle  Soeur 

Julie  Marie. 

Nr.  23. 

20.  Marts  1773.     Frederik  II  af  Preussen  til  Juliane  Marie.     (Original.     R.  A.) 

ce  20  de  Mars  1773. 
Madame  Ma  Soeur !  Je  vois  par  la  lettre  que  Votre  Majesté  a  la  bonté 
de  ra'écrire,  que  le  Roy  Son  Fils  c'est  (I)  vu  obligé  de  renvoyer  Monsieur  d' Osten, 
auquel  il  avoit  donné  le  departement  des  affaires  étrangéres.  Il  est  certain 
que  rien  est  plus  fåcheux  que  la  divission  dans  la  ministére,  surtout  dans  une 
crise  politique  aussi  delicatte  que  celle  ou  nous  nous  trouvons,  oix  la  moindre 
alteration  dans  le  sisthéme  du  gouvemenient  peut  entrainer  aprés  soy  des 
suites  fåcheuses.  Je  souhaite,  Madame,  que  le  choix  du  Roy  tombe  sur  un 
sujet  plus   propre  å  La  satisfaire  et  qui  loin  de  s'oposer  au  bien  des  choses 

tache  plus  tot  d'y  concourir  autans  que  sa  capassité  le  promet 

Federic. 

Nr.  24. 

Suhms  Beretning  om  Ostens  Afskedigelse.    (Uddrag  af  Suhms  c  Hemmelige  Efterretninger*. 

Det  store  kgl.  Bibliothek.) 

Februar  1773 *    Frue  Numsen  *  begynder  at  tage  brav  Penge  for  Nøgler, 
Prsstekald  etc.  ligesom  Reverdil  i  sin  Tid. 

^  Fra  Margrethe  Numsen,  Kronprins  Frederiks  Overhofmesterinde. 

29* 


228  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73. 

Marts.  Fru  Gram^  læste  et  Brev  fra  sin  Søster*  for  Osten,  hvori  stod, 
at  i  hele  Fyen  sagdes,  at  Pens'  havde  for  Nøglen  givet  2000  Rdlr.  til  en  vis 
fornem  Dame.  Dette  fortalte  Osten  siden  over  sit  Bord.  Nogle  af  hans 
Uvenner  berettede  det  for  Fru  Gram  med  Tillæg,  at  han  havde  sagt,  at  det 
var  Fru  Numsen.  Dette  tilligemed  at  han  den  8de  havde  sendt  til  Prins 
Friderik  et  langt  tydsk  Brev  fra  Hamborg  imod  den  Forandring  med  Banqven 
at  Kongen  vilde  tage  den  til  sig,  et  Project  af  Schimmelmann  og  blindt  fulgt 
af  Schack  og  Guldbei^,  gjorde  at  han  d.  ude  fik  sin  Afsked,  just  som  han 
vilde  gaa  i  Statsraadet.  Den  var  stilet  af  Guldberg  men  skreven  med  Kongens 
egen  Haand.  Indholdet  var,  at  som  han  saa  længe  selv  havde  ønsket  Retraite 
og  Affairene  bleve  dagligen  flere  og  vanskeligere,  samt  at  han  ej  fulgte  Kongens 
System  (hvilket  sigtede  til  det,  han  ej  vilde,  at  man  saa  hastig  skulde  eqvi- 
pere  Russerne  til  Villie,  før  de  afgjorde  fuldkommen  den  holstenske  Sag  med 
os),  saa  afskedigede  Kongen  ham  herved  med  2000  Rdlr.  Pension  og  Stift- 
amtmandskabet i  Aalborg,  som  han  strax  havde  at  tiltræde.  Fru  Schack 
spurgte  Juel  Wind*,  hvad  han  sagde  til  Ostens  Afgang.  J^  tænker,  svarede 
han,  at  de,  som  have  jaget  ham  bort,  blive  vel  og  snart  bortjagede.  De 
fremmede  Ministre  gjorde  Osten  Complimenter.  Samme  Dag  Osten  fik  Af- 
sked, bad  Fru  Numsen  ham  til  Kronprindsens  Taffel  for  at  see  hans  Conte- 
nance.     Hun  talte  Intet  om  hans  Afsked  c^  han  ikke  heller. 

Nr.  25. 

Uddrag  af  Depecher  mellem  den  engelske  Gesandt  i   København  Woodford  og  den  engelske 

Udenrigsminister.     (Afskrift  efter  Originaler  i  Record  Office.') 

Depeche  Nr.  20.     13.  Marts  1773: 

On  thuesday  evening  [d.  12.  Marts]  I  received  from  Count  Osten  the 
letter,  of  which  I  have  the  honour  to  send  Your  Lordship  a  copy,  acquaint- 
ing  me  with  his  having  been  dismissed  from  all  his  employments,  and  yesterday 
I  saw  His  Excellency  at  court,  when  he  told  me,  I  should  add  much  to  the 
obligations  he  owed  me,  if  I  would  assure  Your  Lordship  of  his  being  no 
less  sincere,  than  he  would  have  proved  himself  so  in  his  sentiments  for  our 
mutual  interests,  and  that  nothing  would  flatter  him  more  in  his  retreat  than 
to  be  remembered  by  Your  Lordship.  M.  d'Osten  is  to  retire  to  Aalborg  as 
grand  baillif  with  a  pension  of  two  tousand  dollars.  The  baillage,  I  am  told, 
is  worth  two  more. 

The  inclosed  circular  note  was  sent  round  yesterday  to  all  the  Foreign 
Ministers  by  M.  de  Schack,  who  is  commanded  by  the  King  of  Denmark  to 
take  upon  him  the  management  of  foreign  affaires  ad  interim. 


^  Overjægermester  Carl  Christian  Grams  Frue,  Birgithe  Christiane,  født  Comtesse  Frijs. 

'  Sophie  Hedevig  Frijs,  gift  med  Ove  Juul  til  Ravnholt. 

'  Kammeijunker  Ditlev  Pentz,  senere  Stiftamtmand,  blev  1773  udnævnt  til  Kammerherre. 

*•  Jttstitiarius  i  Højesteret,  Geheimeraad  Jens  Juel  Vind  til  Juellinge. 

^  Afskrifterne  er  tagne  af  Hr.  Attaché  C.  A.  Gosch* 


Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t  Sverige  1772 — 73.  229 

Baron  Dieden^  and  M.  Gregers  Juel*  are  therefore  talked  of  to  succeed 
M.  d'Osten,  and  in  case  the  former  should,  M.  St.  Saphorin'  soUicite  to 
replace  M.  Dieden,  and  being  much  esteemed  his  hopes  are  not  ungrounded, 
should  it  become  vacant.  But  I  am  inclined  to  think  M.  de  Schack  will 
contrive  to  keep  his  new  Post. 

M.  d'Osten,  as  far  as  I  could  perceive,  did  not  suspect  this  blow  on 
wednesday.  He  has  been  tottering  a  long  time,  as  I  have  often  had  the 
honour  to  tell  Your  Lordship.  It  is  not  yet  in  my  power  to  inform  Your 
Lordship  justly  of  the  true  motives  of  this  disgrace,  but  he  said  to  me  himself 
at  court  yesterday,  that  in  part  M.  Schimmelmann  through  Madame  Numsen 
had  brought  it  on  by  Ais  having  given  on  monday  a  very  sensible  letter  to 
Prince  Frederick  against  the  proposed  operation  of  the  Bank  (which  is  to  take 
place  on  monday).^  But  he  added  there  was  another  reason  he  could  not 
tdl  me;  but  I  should  leam  it  in  time.  M.  de  Simolin^  says,  M.  d'Ostens 
disgrace  is  owing  to  a  general  discontent  upon  the  unsteadyness  of  his  cha- 
racter, that  has  for  some  time  created  a  mistrust  (which  conforms  a  conjecture 
in  my  for^oing  number),  and  that  they  did  not  look  upon  him  as  firm  in 
the  system,  so  that  the  Russian  Minister  appears  much  satisfied  with  this 
change 

M.  de  Schack  confidentially  told  me,  that  M.  d'Ostens  dismission  was 
chiefly  owing  to  his  irresolute  and  timid  character,  which  in  such  a  crisis  as 
this  deranged  things  too  much,  as  their  situation  might  call  in  time  for 
vigorous  measures,  and  that  in  faet  his  conduct  of  late  had  given  room  to 
some  suspicions. 

.  .  .  It  is  allowed,  no  man  can  carry  ofT  his  disgrace  with  a  better  counte- 
oance  than  the  late  Danish  Minister  does. 

Herpaa  svarede  den  engelske  Udenrigsminister  Lord  Suffolk  under 
*/j  1773  \  cThis  alteration  in  the  Danish  ministry  is  a  matter  of  perfect  in- 
difference to  the  king.  M.  d'Osten  and  his  successor  behaved  with  equal 
disrespect  to  His  Majesty,  at  a  time  when  they  had  it  in  their  power  to 
have  acted  otherwise.*  Therefore  the  one  (personally  considered)  is  not  more 
entitled  to  His  Majesty's  notice  than  the  other.  But  from  the  large  and 
impartial  consideration  in  which  His  Majesty  is  used  to  weigh  things,  that 
minister  in  any  court,  who  most  attends  to  the  general  interests  of  Europe 
and  best  provides  for  its  tranquillity,  will  be  preferred  in  His  Royal  estimation. 
The  reason  of  count  Ostens  dismission  may  be  of  a  public  nature  and  there- 
fore excites  a  curiosity,  which  otherwise  the  fate  of  this  individual  would  never 


'  Diede  vom  Ftlrstenstein,  dansk  Gesandt  i  London. 

*  Gregers  Juel,  der  kort  efter  blev  Deputeret  i  Rentekammeret  (se  Friis  1.  c.  S.  46  og  85). 
'  Saint  Saphorin,  dansk  Gesandt  i  Haag. 

^  Herom  se  Friis  1.  c.  S.  40  flg. 

^  Den  russiske  Gesandt  i  København. 

•  Efter  den  I7>  Januar  1772. 


230  Grev  Ostens  polit.  Stilling  og  Danmark-Norges  Forhold  t.  Sverige  1772 — 73. 

have  raised.  Of  course  You  will  endeavour  to  trace  it  to  its  source  and 
inform  me  as  accurately  as  You  can  from  whence  it  proceeds.  — 

Den  *7»  ^773  skriver  Woodford  videre  om  Ostens  Afsked:  The 
suddenness  of  count  Ostens  disgrace  shewed  clearly,  there  was  some  determi- 
nate  weight  which  occasioned  his  overthrow  so  unexpectedly,  and  the  general 
belief  is,  that  Russia  was  at  the  bottom  of  it  and  in  part  tiiis  conjecture  is 
not  ill  grounded,  for  the  cause  seems  to  be  as  foUows. 

The  Prussian  Envoye  told  the  Russian  Minister,  I  think  it  is  said  the  23. 
of  Febr.  last,  that  he  had  received  orders  from  his  court  to  cooperate  with 
M.  Simolin  in  every  shape  and  manner  and  to  tell  this  court,  that  the  king 
of  Prussia  approved  of  the  armament  making  here.  The  Russian  Envoy  desired 
M.  Amim  to  tell  Count  Osten  this,  which  he  said  he  would,  but  as,  it  is 
thought,  he  had  not  acquitted  himsdf  of  some  prior  order,  he  went  to  Count 
Osten  the  wednesday  foUowing  and  said  to  that  minister,  that  his  Prussian 
Majesty  was  infinitely  surprised  at  the  warlike  reparations  making  here  so  &r 
exceeding  any  apparent  danger.  Count  Osten  the  next  day  reported  this 
language  to  the  council,  which  disconcerted  them  a  good  deal,  whereupon  M. 
de  Schack  immediately  reported  it  to  M.  Simolin,  upon  which  the  latter  sent 
to  M.  Amim  [and]  engaged  him  in  his  presence  to  repeat  the  last  orders,  he  had 
received  from  his  court,  to  cooperate  with  Russia  here  in  everything  and  to 
approve  entirely  of,  what  he  approved  of.  As  in  case  of  matters  being  settled, 
it  was  agreed  that  on  the  next  conference  day  the  Prussian  Minister  shoukl 
repeat  verbatim  the  same  language  to  M.  Osten,  which  he  did;  but  several 
council  days  having  passed  without  Count  Osten  reporting  it,  and  taking 
offence  therefrom  [o:  from]  the  allarm  he  had  before  given,  on  tuesday 
last  [d:  16.  Marts]  Prince  Frederick  sent  for  M.  Amim,  asked  him,  if  he  had 
communicated  those  orders  to  M.  Osten,  to  which  the  otber  replied  in  the 
aflfirraative.  The  next  day  his  dismission  was  resolved  upon.  As  the  Russian 
Envoy  said,  it  plainly  appeared  therefrom  that  he  differed  in  principle  from 
the  rest  of  the  ministers  and  that  he  was  at  the  bottom  averse  to  the  measures 
taking  her  ,  moreover  that  he  could  never  be  brought  to  direct  M.  Blome* 
to  resent  in  proper  terms  the  language  I  have  mentioned  was  held  by  M. 
Aiguillon*. 

From  hence  Your  Lordship  will  perceive  the  motives  of  M.  d*Ostens 
disgrace,  shuffled  between  the  Russian  Minister,  M.  de  Schack  and  M.  de 
Guldberg  who  influences  entirely  Prince  Frederick.* 


*  Grev  Amim. 

'  Dansk  Gesandt  i  Paris. 
'  Fransk  Udenrigsminister. 

*  Af  andre  diplomatiske  Udtalelser  om  Ostens  Fald   kan    navnes  den  preussiske  Gesandt 
Grev  Arnims  Chifferdepeche  af  13.  Marts.      Han  meddeler,  at  en  Msengde  Intriger  er  gaaet  forud 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  23 1 


Kong  Christian  V's  egenhændige  Dagbog 

for  Aaret  1694. 

* 

Meddelt  af  C.  F.  Bricka. 


hrfter  at  alle  Christian  V's  egenhændige  Dagbøger  paa  en  enkelt  nær  efter- 
haanden  ere  blevne  trykte^,  bør  ogsaa  denne  ene  udgives,  og  det  sker  nu  hermed. 
Det  vil  formentlig  være  ganske  ufornødent  at  gjøre  nærmere  Rede  for,  hvor  vidt 
fbrskjellige  de,  og  da  navnlig  den  her  fremtrædende  ligesom  dens  nærmeste  For- 
gængere, ere  fra  almindelige  Dagbøger,  idet  det  personlige  Element,  der  ellers 
sptUer  en  saa  stor  Rolle  i  den  Art  Optegnelser,  her  er  trængt  stærkt  tilbage.  Det 
er  først  og  fremmest  Regenten,  som  her  noterer  de  betydeligere  Afgjørelser^  han 
som  saadan  har  truffet,  og  de  vigtigere  Efterretninger,  Staten  vedkommende,  der 
ere  indløbne  til  ham.  Give  de  derfor  i  mange  Henseender  kun  ringe  direkte  Op- 
lysning om  den  kongelige  Nedskriver  selv  og  hans  Omgivelser,  indeholde  de  til 
Gjengjæld  mangfoldige  Bidrag  til  Statshistorien,  og  især  ville  de,  der  studere  de 
ydre  politiske  Forhold,  i  Dagbøgerne  finde  en  vasrdifiild  Oversigt,  da  det  er  aaben- 
bart,  at  Kongen  har  interesseret  sig  levende  for  disse  Forhold.  Det  samme  gjælder 
i  øvrigt  ogsaa  Militærvæsenet.  Hvor  lidet  personlige  Dagbøgerne  efterhaanden 
blive,  derpaa  have  vi  det  bedste  Bevis  i  den  Omstændighed,  at  Aargangene  1695 — 98 
(den  lille  trykte  Dagbog  for  1696  er  noget  for  sig)  ikke  ere  egenhændige,  men 
førte  af  en  anden,  efter  Sigende  Overkrigssekretær  Jens  Harboe^. 

Man  har  rallet  dele  Christian  V's  Dagbøger  i  to  Grupper  og  betegnet  den 
ene,  bestaaende  af  Aargangene  1689 — 91  og  1696,  som  €  Dagbøgers,  den  anden, 
Aaigangene  1692 — 94,   som  « Dagregistre »,  og  det  lader  sig  ikke  nægte,  at  der  er 


for  A&kedigeLsen,  medvirkende  Bevæggrunde  har  været  Ostens  ccaractére  chancellant«,  men  især 
l^et  til  alle,  der  skyldte  Struensee  deres  Ophøjelse,  af  hvilke  Osten  jo  havde  holdt  sig  længst, 
same  Uenighed  mellem  Osten  og  Schack  Rathlou  og  Guldberg  c  deux  personnes  qui  gouvement 
pRsentement  tout  le  Royanme  sous  la  protection  de  la  reine  [Juliane  Marie]  avec  un  pouvoir  absolu>. 
Alt  dette  var  Grunde  nok  til  Ostens  Fald,  men  hertil  kom  desuden,  at  den  russiske  Regering,  der 
aldng  havde  yndet  Osten,  var  vred  over,  at  han  stærkt  havde  modsat  sig  dets  Krav  om,  at  Dan- 
maA  skolde  foretage  store  Rustninger.  Den  russiske  Gesandt  havde  derfor  grebet  Lejligheden  til 
at  hidføre  Ostens  Fald  netop  nu,  da  man  iøvrigt  anklagede  ham  for  cn'avoir  pas  fait  fidélement  et 
eoctement  les  rapports  qu*il  auroit  de  faire  au  conseil  d*état>.  Arnim  fremhæver  i  Depeche  af 
13.  AprH^  at  intet  i  København  sker  uden  Ruslands  Ordre  eller  i  alt  Fald  uden  Ruslands  Billigelse. 
Ved  denne  Afhængighed  køber  Danmark  Mageskiftets  Udførelse.  Den  6.  April  bemærker  Fre- 
dexik  n,  der  er  meget  vel  tilfreds  med  Ostens  Fald  og  mener,  at  Aarsagen  dertil  væsenlig  er  hans 
Forkærlighed  for  Frankrig:  c  Tout  ministre  doit  abandonner  ses  idées  particuliéres  et  ne  suivre  que 
eeOes  qae  sa  conr  juge  å  propos  d'adopter,  s'il  ne  veut  essayer  des  chagrins  et  éprouver  des  suites 


*  Aargangene  1689—91  i  Nyt  hist.  Tidsskrift  I.  492—529  og  II.  175—257;  1692—93 
i  Aaisberetnlnger  fra  det  kgl.  Geheimearchiv  VI.  258 — 343  og  VII.  i — 72;  1696  i  Nyt  hist.  Tids- 
skrift n.  562 — 76. 

»  Personalhist.  Tidsskrift  2    R.  V.   11. 


J 


232  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

en  vis  Forskjel,  ikke  blot  i  det  ydre,  for  saa  vidt  som  den  ældre  Rækkes  Smaa- 
bind  afløses  af  anselige  Folianter,  men  ogsaa  og  endnu  mere  i  Henseende  til  Ind- 
holdet, der  i  den  nyere  Række  er  endnu  mere  regeringsmæssigt,  om  man  maa 
bruge  et  saadant  Udtryk.  Alligevel  har  Molbech  utvivlsomt  Ret,  naar  han^  i  den 
yngre,  vidtløftigere  Gruppe  ser  en  Fortsættelse  og  Udvikling  af  den  ældre,  og  lige- 
som der  derfor  turde  være  mindre  Grund  til  at  skille  de  to  Grupper  ad,  saaledes 
synes  den  af  ham  indførte  Betegnelse  <  Dagregistre »  ikke  heller  at  give  et  bedre 
Begreb  om  Indholdets  Art.     Her  er  altsaa  Benævnelsen  <  Dagbog »  beholdt. 

Dagbogen  for  1694  er  indrettet  ligesom  den  for  1693:  den  strengt  krono- 
logiske Rækkefølge  er  opgivet,  og  i  Stedet  ere  Indførslerne  for  hver  Maaned  for- 
delte efter  Indholdet,  saaledes  som  et  Blik  paa  Texten  i  det  følgende  vil  vise. 
Dette  har  ikke  kunnet  ske  uden  derved,  at  den  er  ført  paa  en  egen  Maade:  den 
er  først  bleven  til  en  Bog,  da  den  var  færdig  og  alle  de  løse  Folioblade,  hvorpaa 
Notitserne  vare  indførte,  heftedes  sammen  og  et  Bind  anbragtes  uden  om  dem. 
Det  var  nemlig  umuligt  i  Forvejen  at  beregne,  hvor  mange  Blade  der  i  Løbet  af 
en  Maaned  blev  Brug  for  til  hver  Rubrik,  og  derfor  maatte  Bladene  være  løse, 
saa  at  der  kunde  indskydes  nye,  naar  de  første  ikke  sloge  til.  Rubrikoverskrifteme, 
der  i  det  væsentlige  ere  ens  hele  Aaret  igjennem,  vise,  hvad  der  skulde  indføres 
under  dem,  ikke  altid,  hvad  der  findes;  undertiden  ere  Rubrikkerne  helt  tomme. 

Ved  Udgivelsen  er  Originalens  Brug  af  store  og  smaa  Bogstaver  ikke  bleven 
fulgt,  lige  saa  lidt  som  der  er  taget  Hensyn  til  dens  Brug  af  gothisk  og  latinsk 
Skrift.  Derimod  ere  dens  Forkortninger  beholdte.  Interpunktionen  er  nærmest 
Udgiverens.  —  Hvad  de  tilføjede  Anmærkninger  angaar,  er  det  tilstræbt  at  gjøre 
dem  saa  kortfattede  som  muligt,  og  navnlig  ere  alle  personalhistoriske  Oplysninger 
holdte  borte,  naar  ikke  Texten  krævede  dem  til  Forklaring.  Personer,  hvis  Navne 
ere  gjengivne  rigtig  eller  nogenlunde  rigtig  i  Dagbogen,  og  som  ere  anførte  paa 
en  saadan  Maade  i  denne,  at  de  ikke  kunne  forvexles  med  andre,  er  der  i  Regelen 
intet  meddelt  om  i  Noterne. 


Januvarius  94. 

Keyserlig  hoff.     Reigstag  til  Regensburg.     Reigfisteder. 

Spannien.     Portugal.     Pohlen. 

Den  2  gick  ordre  til  Piper*  att  ma  promitere  paa  vorifi  vegne  20CX)  rdl: 
til  de  ministrer,  som  kan  forhindre,  at  hertugen  aff  Hanover  ey  kommer  i  dett 
curfyrslige  coUegium. 

Den  6  fant  vie  for  gott  att  lade  ved  dett  keyserlige  hoff  dispositionen 
sondere  offuer  ambassadeurens  ^  proposition  blangende  den  spanske  succe.ssion. 


*  Nyt  hist.  Tidsskr.  I.  483  f. 

'  Ditiev  Nicolas  Pipcr  (1695  adlet  under  Navnet  v.  Løvencron),  dansk  Resident  ved  Rigs- 
dagen i  Regensburg. 

•  Grev  Kdnigseck. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  233 

Saxsen.     Brandenb.     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     Collen.  Jan. 

Gottorf.     Zel.     Hanover. 

Den  3  haffde  vorifi  minist:  conferens  med  den  brandenburgscke^  an- 
langende  seneste  franske  fredfi  propositioner.  Handfi  herrifi  mening  om  dennem 
er,  at  de  ey  kan  antagifi  for  en  plan  eller  materia  tractandi,  foren  Franckrig 
sig  nermere  erklerer,  serdelifi  at  vilde  restituere  Strasburg  og  Liixenburg.  — 
Den  6  befTant  vie  for  gott  at  sige  den  brandenborge  minister  Fallison  offuer 
handfi  b^ering  i  oret,  att  saa  fremt  keyseren  vil  vdstille  deploma  ofiuer  ElfT 
tolden,  vie  da  vel  burde  affstaa  fra  vorifi  opposition  imod  den  9*^«  electorat,  dog 
at  fyrsterne  gaffuiQ  forsikkering  ey  videre  dennem  at  prejudicere  eller  derifi 
jura  at  krenke. 

Den  25  haffde  vorifi  min:  conferens  med  den  brandenborgscke  anvoje 
Falliseau  offuer  den  nermere  forbund  med  alierterne*. 

Den  27  bleff  oG  herom  raport  giort,  og  bestod  derudi,  at  Brandenburg 
forlengte  att  vide,  om  vie  en  sincerement  vare  inclineret  att  sette  ofi  med 
ailierteme,  og  til  den  ende  sige  hannem  vorifi  ultimat  anlangende  conditioneme. 
Vie'  same  gang  effter  deliberationen  for  gott,  at  hannem  sckal  suarifi,  at  vie 
vare  ennu  aff  samme  intention  og  forsett,  ofi  med  ailierteme  at  sette,  menfi 
kunde  ey  giore  nagen  ny  proposition  eller  sige  vorifi  ultimat,  foren  Engeland 
(^  Holland  haffuede  suaret  paa  vorifi  seneste  til  Hoppe  ^  giffuene  resolution. 
C^  huad  Elffue  tolden  angick,  kunde  vie  ey  dessistere  fra  vorifi  første  begering, 
at  deploma  strax  udferdigifi,  saa  lenge  os  icke  it  andet  sicker  expedient  pro- 
ponertis,  huorved  betallingen  aff  den  ofi  tilsagte  milion  kunde  sckee,  at  vie  ofi 
i  det  øffrige  vel  lode  beffalde,  at  ved  curfyrsten  og  handfi  minis:  ved  vorifi 
hoff  denne  n^otiation  til  ende  førifi. 

Den  30  haffde  vorifi  minis:  atter  conferens  med  den  cur  brandenb: 
envoje  om  att  insinuere  hannem  vorifi  seneste  suar  paa  handfi  proposition  om 
en  nermere  tilsammensettelse  med  ailierteme.  Han  haffuer  paa  sig  taget  at 
vilde  forfatte  eit  projet  til  vorifi  og  alliertemis  videre  approbation. 

Om  de  her  arresterede  hoUandscke  sckibe^  bleff  til  et  expedient  forre- 
slagen  og  aff  ofi  aproberet,  at  relaxsationen  sckede  paa  bege  sider  imod 
ultimo  Februa:  vnder  curfyrstenfi  garrantie,  og  saa  fremt  vnder  vorifi  i  Seland 
opbragte  sckibe  sig  naagele  sckulde  beffinde,  som  vaare  lourendreiere,  at  de 
her  sckulde  straffifi,  og  huad  staterne  paa  dennem  kunde  haffue  at  pretendere 
i  satisfactions  qvanto  dennem  at  got  giørifi.  —  Her  offuer  bleff  Lente*  i  Hollan: 
paa  same  maade  instmeret. 


^   Faliseau,  brandenborgsk  Gesandt  i  Kjøbenhavn. 

'  Ved   de  allierede  (« Ailierteme  >)  mener  Kongen  Medlemmerne  af  den  store  Alliance  mod 
Ladrig  XIV. 

«  Tilføj:  Éiindt 

•  Jacob  Hop,  Generalstatemes  Gesandt  i  Danmark  1692—93. 

•  Se  Geh.  Arch.  Aarsberetn.  VII.  69  f. 

•  Chr.  V.  Lente. 

Danske  Magaztn.     5.  R.    IV.  3^ 


234  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jan.  Wulffenbiittel.      Munster.      Hessen.      Mekelburg.      Sax:-Lauenburg. 

Darmstat.     Gotta.     Wirtenb:     Pløn.     Vor  Wirtenb:^ 

Den  2  suarte  vie  herti^en  afT  Pløn'  paa  handfi  seneste  sckreiffuellse 
anlangende  en  nennere  alliance  med  allierteme,  at  vie  dertil  ennu  vare  porteret, 
menfi  ey  kunde  anbyde  vorifi  hielp,  saa  og  om  handfi  person,  at  vie  haffde 
resolveret  til  att  forre  tage  en  general  reduxtion  effter  handfi  eegene  tidt  og  offte 
giffuene  raad,  og  at  vie  i  saa  made  forhaabte,  at  hånd  sig  og  lod  befTalde,  at 
handfi  pension  med  andere  var  reduceret^. 

—  Bleff  en  vexsel  paa  ^  rdl:  til  raad  Meinke^  sckiket  i  affslag  aff  sub- 
sidier, som  vie  paa  Franck:  vegne  til  Volffenbiittel  haffuer  promiteret,  dog 
sckal  den  vexsel  ey  extraderis,  foren  Wolfenb:  sig  paa  ny  obligerer  at  ville 
eflflerleve  den  seeneste  tractatt  med  ofi*  og  treder  i  den  union,  som  kan  op- 
rettifi  med  naagele  fyrster  i  Tyskland  til  fredenfi  restablering  effter  Franckrigfi 
giorte  propositioner.  —  Suarte  vie  hertugen  aff  Wolfenbjrttel  paa  derifi  sckreif- 
felse,  dennem  vorifi  generallieutnant  Schack^  paa  nagen  tid  at  offuerlade,  at 
vie  deruti  haffde  consenteret,  saa  fremt  dee^  forbleff  i  de  med  ofi  tagene 
messeures. 

Den  6  bleff  til  raad  Meinke  sent  articulen,  som  Wolfenb:  i  mod  sub- 
sidierne til  ofi  og  Franckrig  sckal  vdstille,  og  derhofi  føiet  den  cecrete  articul, 
som  hertug  Anton  Uldrich  haffuer  begeret  for  at  holde  verket  hemmelig  for 
hanfi  broder^,  som  ey  vil  engagere  sig  med  Franckrig,  nemlig  at  subsidierne 
dennem  som  en  forstreckning  aff  ofi  avanceris,  dog  at  huerken  capital  eller 
rente  ey  nagen  tid  igen  sckal  kreffuifi. 

Den  16  fick  vie  og  breffiie  fra  Wulfenb:  aff  Meinken,  att  cantzellerren  * 
syntifi  at  vere  vunden  aff  HoUenderne.  Vie  fant  for  gott  att  lade  derpaa 
resckribere  til  Meincke,  att  saafremt  cantzelerren  eenten  vil  contribuere  att 
confirmere  hånds  herre  i  de  med  ofi  tagene  mesures  saa  og  at  udstille  den  aff 
Franckrig  begierte  acte,  att  hannem  ey  allene  de  4000  rdl:,  som  vie  hannem 
haffuer  ladet  tilsige,  strax  sckal  bettallifi,  mens  vie  vilde  og  hofi  Franckrig 
søge  at  bringe  hannem  til  veye  en  årlig  pension  aff  1200  rdl:,    som   hannem 


^  c  Vor  Wtlrttemberger*  o:  Hertug  Ferdinand  Vilhelm  af  WUrttemberg,  General  i  dansk 
Tjeneste  (f  1701). 

'  Hans  (Johan)  Adolf. 

'  Medens  Hertug  Hans  Adolf  staar  opført  i  Civihreglementet  for  1691  med  en  Pension  af 
6000  Rdl.,  er  han,  ligesom  flere  andre  Hertuger,  rent  strøget  i  Rubrikken  c  Pensioner  og  Benaadinger* 
i  Civilreglementet  for  1694. 

*  Legationssekretær  Otto  Mencken  i  Wolfenbtlttel. 

*  Vistnok  den  af  5.  April  1692  (jvfr.  Geh.  Arch.  Aarsberetn.  VI.  279).  I  Reedtz's  Reper- 
toire des  traltés  conclus  par  la  ooaronne  de  Dannemare  mangler  denne  Traktat   som   mange  andre. 

^  Hans  Christian  Schack. 
'  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

'  I  Brunsvig- Wolfenbtlttel  regerede  de  to  Brødre  Rudolf  August  (f.  1627  f  1704)  og  Anton 
Ulrik  (f.   1633  t  1714). 

"  Phil.  Ludw.  Wendhusen. 


ChristiaD  V's  Dagbog  for  1694.  235 

i  Holland  sckal  were  til  sagt.  Herom  blefT  sckreffuen  til  raad  Meinke  saa  og  J^^n. 
til  Meiercron  saa  og  til  g:  r:  Erenschilt,  at  reqvirere  paa  ny  bispens  aff 
Munsters  concurrentz  hofi  Wolfenb:  for  at  forbindere,  at  de  sig  ey  med  Holland 
og  Eng:  engagerer.  G:  lut:  Schack  sckreff  og  samme  dag  til  h:  Anton  Vldrich, 
att  saa  fremt  de  sckulle  changere  aif  messeures,  kunde  hånd  ey  komme  til 
dennem,  efitersom  vorifi  permission  att  trede  paa  en  tidlang  i  derifi  tieneste 
var  sckedt  paa  den  condition,  saa  fremt  hertugen  blefue  i  de  forrige  messures 
med  ofi. 

£^  20  blefT  g:  raad  von  Eherensckilt  beorderet  at  sondere  bispen  aflf 
Miinster  offuer  vorifi  eventual  resolution,  vorifi  truper  i  Flanderen  at  revocere. 
Der  ho&  sckal  hånd  giffué  bispen  til  kiende,  att  ofi  sckulde  vere  angenem, 
om  nas^en  aff  handfi  betroede  minister  til  ofi  i  disse  tider  affsckickedifi  for 
att  communicere  defi  bedere  offuer  alting,  huor  tiP,  eflfler  den  franske  ambas: 
beretning,  sckal  vere  genegen. 

Den  20.  Saa  som  vie  fick  breffue  fra  Wolfenbiittel,  at  h:  Anton  Uldrig  gerne 
saa,  att  der  maatte  holdifi  en  samen  komst  aff  vorifi  og  bispens  og  Wulfeb: 
ministri  til  Hamborg  for  at  consertere  videre  om  alting  og  serdelifi  at  bringe 
h:  Rudolf  August  paa  bedere  tanker,  saa  lod  vie  bispen  derhofi  insinuere,  at 
dene  samme  minister,  som  herhid  destineredis,  til  bemelte  coi^res  kunde  be- 
orderis  og  instrueris.  —  Den  23  bleff  atter  til  ham  sckreffuen  at  notificere 
g:  1:  Suartz*,  at  Frank:  ey  videre  insisterede  paa  den  begerte  schreiflWige 
erklering  fraWolfb:,  ingen  videre  assistance  til  allierterne  att  giffue,  mens  sig 
fomøyede  med  derifi  erklering,  freden  med  andere  at  vilde  beffordere.  —  Bleff 
til  r:  Meinke  resckreibe:,  at  vie  ey  kunde  see,  att  W:  b:'  naagen  aarsag  haffde 
att  difficultere  den  acte,  som  Frank:  begerer  anlangend  fredenfi  beffordring,  i 
det  samme  sag  endnu  forst  it  partie  i  riget  presuponerde,  som  hel  vitløfftigen 
vdsaa.  —  Den  27  bleff  det  samme  videre  repeteret,  og  at  foruden  same  acte 
vie  ey  kunde  repondere  for  subsidiemis  betalling;  huad  angick  contingentet, 
var  hest  med  Miinster  sig  der  offuer  att  fornemme  for  ey  att  giffue  Franck: 
ny  aarsag  til  mecontentement. 

Den  29  fick  vie  breffue  fra  Wolffenbuttel,  at  de  ware  saa  gott  som 
bst  stillet  at  offuerlade  til  Engeland  og  Holland  naagele  flere  truper,  i  det 
hertug  Rudols  Aug:  ey  skall  vere  att  disponere  til  att  giffue  til  ofi  og  Franckrig 
den  seneste  begierte  acte,  og  lengere  at  vnderholde  alle  derifi  truper  var  den* 
nem  ey  mueligt. 

Franckrig. 

Den  2  bekom  vie  og  en  nermere  forklaring  fra  Franckrig  om  freden 
med  Engeland,  som  vie  til  alle  vorifi  ministri  paa  fremede  steder  lod  sende, 
der  vdi  bestaande,   att  Franckrig  er  genegen  i  lige  maade  med  Engeland  sig 


>  Tilføj:  han. 

*  Hennann  Gottfried  v.  Schwartz,  Generallieatenant  i  Biskoppen  af  Mtlnsters  Tjeneste. 

*  o:  Wolfenbttttel. 


30* 


236  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jan.  att  accommodere  effler  de  conditioner,  som  aff  E[n]geland  der  til  bliffuer  forre- 
slagen  og  aflf  mediatorene  approberet,  huilket  er  saa  m^et  som  att  giffue  carte 
blanche  til  Engeland  og  mediatorene. 

Den  6  excuserte  franske  ambassadeuren  ^  pa  ny  den  discrepentz,  som 
ved  fredfi  propositionen  var  for  forr^^at*,  och  gaffue  til  kiende,  at  det  haffde 
verett  een  mesentendu  aff  conte  d'Auoe'.  —  Om  den  spanscke  succession 
haffuer  hånd  ladet  sig  saaledifi  fornemme,  som  og  imod  Meiercron  i  Franckrig 
er  scked,  at  Fra:  vil  kunde  tilstaa,  at  den  mellem  alle  competenter  i  sin  tid 
bleff  delett  og  hanfi  portion  til  vorifi  og  kongenfi  aff  SuerrigC  arbitrage  eller 
mediation  vdsattiQ.  —  Her  ved  bleff  erinderet,  om  icke  med  tiden  med 
Franckrig  eller  keysern  meseures  itiden  kunde  tagifi,  at  ofi  i  sligt  tilfelde  bleff 
satisfaction  giffuen  for  vorifi  store  pretentioner  til  kongen  aff  Spannien^. 

Den  16  bleff  aff  vorifi  ministri  conferens  holden  med  ambassadøren  om 
den  attacke,  som  Engel:  og  Hollenderne  haffuer  forøffuet  i  mod  vorifi  og  de 
siienskifi  vndersaatter  cofferdie  sckibe,  og  derhofi  declareret  hannem  paa 
vorifi  ordre,  att  saafremt  Franckrig  vil  giffue  06  aarlig  ^  rdl:  subsidier,  avan- 
cere derpaa  ved  ratificationen  aff  tractatet  ~  rdl:,  saa  var  vie  resolveret  att 
resentere  i  mod  Engeland  og  Holland  forom  rorte  affront  paa  effterfølgende 
maade:  i.  at  strax  revocere  vorifi  truper  i  Flanderen,  2.  at  formere  it  cor 
darme  aff  20,000  mand  til  freddenfi  beffordering,  3.  att  slutte  voris  haffuene 
for  Engel:  og  Hollenderne,  4.  att  forunde  derimod  Fransoserne  der  derifi 
priser  att  inføre  og  selge,  5.  att  eqvipere  en  suadre  aff  20  sckibe  til  des 
meintenentz,  6.  att  giffue  vorifi  vndersatter  permission  paa  Holland  og  Engel: 
att  capere,  7.  ey  med  dennem  ofi  vden  Franck:  concurentz  og  willie  at  forlige. 

Den  16  bleff  dett  til  Meyercron  skreffuen,  med  beffaling  der  paa  een 
precis  resolution  til  eller  fraa  med  neste  post  att  pressere,  om  vorifi  videre 
messures  der  effler  att  tage. 

—  Bleff  ofi  reffereret,  att  ambassadeuren  haffde  faat  videre  effterrettning 
fra  Suerrig,  at  trolaffelsen  mellem  den  unge  hertug  aff  Gottorff  og  den  kongelige 
princesse  i  Suerrig  ganscke  var  rumperet*,  huilket  vie  vdi  behørig  refflextion 
tog.  Og  sckal  ambassadeiiren  for  denne  comunication  tackifi,  og  tillige  han- 
nem vorifi  hoffued  veue  videre  recommenderis.  —  Den  23  bleff  Meiercron 
effterretning  giffuen,  at  vie  ved  g:  r:  Piesen  haffuede  lade  talle  med  ambassa- 
deuren om  den  anden  ratzeburgscke  termins  betalling  og  begere  et  catagoriske 
suar,  om  Franck:  tractaten  vil  holde  og  effterleffue  eller  ey,  huilket  Meiercron 
i  lige  maade  sckuUe  giøre.    Derhos  bleff  ham  og  tilsent  en  effterrettning,  som 


*  Bonrepos. 

'  Jvfr.  Gch.  Arch.  Aarsberetn.  VII.  67. 

*  Jean  Antoine  de  Mesmes  Greve  d'Avaux,  fransk  Ambassadør  i  Stockholm. 

^  I  Anledning  af,  at  danske  Skibe,  deriblandt  Snaven  cMaagen>,  1692  vare  blevne  op- 
bragte af  Spanierne  (Geh.  Arch.  Aarsberetn.  VI.  312,  316,  319,  334.  Garde,  Efterretn.  om  den 
danske  og  norske  Søemagt  I.  332  f.). 

'  1698  bleve  Hertug  Frederik  IV  af  Gottorp  og  Prinsesse  Hedevig  Sofie  af  Sverrig  for- 
lovede og  gifte. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  237 

Fallisaa   her  hafRier  communiceret,   om  Franckrigfi  nerwerend  slette  tilstand,  Jan. 
med  ordere  sig  derom  grundel:  att  erkyndige,  saa  som  hans  relationer  hidintil 
ganscke  anderledifi  her  om  haffuer  berettet. 

Den  30  bleff  ambassadeuren  til  kinde  giffuen,  att  Wolfe:  var  ner  wed 
att  lade  sig  in  med  Engel:  og  Holl:,  huorpaa  efiter  ambas:  vidensckab  og 
got  findende  bleff  Meinke  til  sckreffuen  att  giffe  her:  Anton  Uldrig  til  kiende, 
at  vie  vilde  paa  o&  tage  Franckrig  anlangende  bemelte  acte  og  subsidiemerfi 
betalling  at  befTordre,  saa  fremt  h:  Anton  Uldrig  ickun  først  allene  ville  vd- 
stille  samme  acte  og  ey  offuerlade  folck  til  Engel:  og  Holland.  Der  hofi  bleff 
Meinke  anbeffallet,  at  saa  fremt  de  dog  sckulde  indlade  sig  med  dennem,  da 
at  protestere  der  imod  som  imod  een  contrevention  aff  tractaterne,  som  Wulfen- 
biittel  hafilier  oprettett  med  os  og  Mynster*,  og  det  sckaadelige  conseqventier 
vitlofltigen  og  alworlingen  at  forrestille.  Herom  bleff  til  Meiercron  sckreffuen 
for  at  bringe  det  derhen  hofi  Franckrig  at  fomøye  sig  med  h:  An:  Uld:  acte 
allene  og  derpaa  at  lade  betalle  subsidi:,  saa  som  det  ennu^  det  eneste  medel 
at  conservere  Wolfenb:  i  de  tagene  mesures  med  ofi  og  Frankrig. 

Suerrig. 

Den  19  gick  en  vittløfftig  ordere  til  Liixdorf  i  Suerig,  at  om  ensckiønt 
ey  endnu  alle  particulariteter  var  bekeint,  huorledifi  det  er  tilgaaet  med  voriB 
og  de  suenskiiJ  sckibe,  som  i  Engeland  er  opbragte,  dog  effter  Scheels  seneste 
berettning  derom  med  den  suenske  minist:  offuer  den  sag  at  communicere  og 
at  fornemme,  huad  Suerrig  der  i  mod  er  sindet  at  giøre,  og  saa  fremdt  de 
sckulde  først  begere  at  veide  vorifi  tanker  derom,  dennem  att  tilkiende  giffue, 
at  effter  uoriiS  mening  intet  andet  var  at  giøre,  for  att  resentere  den  affront  og 
sette  commercierne  fremdeliC  i  bedere  sickerhed,  en  at  lade  (i  fald  ey  strax 
reparation  sckulde  scke)  alle  vorifi  og  de  suenscke  haffuener  saa  og  Elven  og 
Veseren  og  Oster  søen  slutte  for  de  engelscke  og  HoUanderne,  saa  og  at  an- 
holde alle  derifi  sckibe  vden  forsckil  og  i  lige  maade  at  revocere  de  truper, 
som  vie  og  Suerrig  dennem  haffuer  offuerlatt.  Der  hofi  fick  Lux:  ordre  at 
pressere  et  positiffe  suar  for  at  tage  vorifi  mesures  der  effter. 

Den  22  bekom  vie  her  om  videre  vnderrettning  fra  Engeland,  og  som 
de  sckibe,  som  ere  obbragte,  var  vnder  den  suenske  convoy  allene,  bleff  Liix- 
dorf atter  beffallet  at  tage  her  aff  defi  mere  leylighed,  kongen  aff  Suerrig  til 
behorig  ressentiment  i  mod  den  affront,  effter  voris  siste  ordre,  at  animere  og 
paa  it  categoriscke  suar  att  pressere. 

Engeland.     Holland. 

Den  4  haffde  vorifi  minist:  conferentz  med  den  hoUendiske  Goefi 
offuer    de    her   aresterede   hollend:    Sckibbe,    huifi   relaxsation   hånd    ved    en 


*  I.  Febr.  1693. 

*  Her  mangler  Ordet:  er,  eller  ogsaa  skal  det  følgende  cdet>  udgaa. 


238  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jan.  memorial,  samme  dag  offuergiffuen,  begierte,  føren  at  kunde  trede  i  vendlige 
handling  offuer  satisfactionen,  som  vie  afT  statten  pretenderede  for  voriG  vnder- 
saaterfi  i  Seeland  opbragte  sckibe. 

Den  5  bleff  heroffuer  med  den  cur  brandenb:  minister  confereret,  huiU 
herre  sig  interponerte  til  att  forlige  denne  difference  imellem  os  og  Holland, 
og  bleff  hannem  declareret,  at  vorifi  respect  ey  tilstede  kunde  at  giffue  de 
hollandscke  sckibe  løfi,  føren  vorifi  vndersaatterfi  sckibe,  som  sig  ennu  in 
natura  i  Seeland  beffinder,  i  lige  maade  bleff  los  giffuen,  og  kunde  der  til  en 
vifi  dag  paa  bege  sider  berammifi,  huilked  hånd  ey  kunde  improbere.  —  Den 
6  bleff  det  samme  til  vorifi  ministri  i  Holland  og  Engeland  rescriberet,  og 
dennem  derhofi  et  vittløfftig  suar  sent  paa  den  hoU:  resid:  memorial,  huorvdi 
handfi  kiagemal  behørig  er  refuteret.  Der  hofi  fick  de  og  copie  aff  suarret  til 
Luxdorf  giffuene  seeneste  resolution,  at  Suerig  vilde  i  alt  effterleffue  den  med 
06  oprettede  pacter  om  repressalierne  og  ellerfi. 

Den  8  fant  wie  for  gott,  at  wed  en  conferenz  til  residenten  aff  Holland 
Goes  sckulde  giffuifi  suar  paa  hanfi  seeneste  memorial  anlangende  de  her 
arresterede  hoU:  sckibe,  og  det  i  conformitet  aff  orderen,  som  med  forrige  post 
herom  gick  til  Lent  i  Holland,  og  sckulde  hånd  protestere,  som  hånd  sig 
haffuer  ladet  forlyde,  da  paa  det  krefftigste  att  reprotestere  og  derhofi  til 
kiende  at  giffue,  at  vie  i  denne  rettferdige  sag  ofi,  nest  den  gudommelige 
bistand,  vorifi  allierters  assistence  forsickerede,  og  alt  inconvenient,  som  motte 
kome  aff  veitlofftighed,  ey  ofi,  menfi  staten  wilde  were  at  imputere.  — 
NB.  Den  14  kom  efflerrettning,  saa  att  wed  procedure,  som  er  scked  i  Enge- 
land, i  det  voris  og  de  suenske  cofferdie  flaade  er  blefuen  aff  Engelendeme 
og  HoUenderne  i  Canalet  attackeret,  er  denne  sag  saa  witt  foranderrett,  att 
forend  ofi  og  Suerrig  derom  scker  satisfaction,  vie  ey  kand  relaxcere  de  her 
anholte  hoUendscke  sckibe. 

Den  16  bleff  herom  sckreffuen  til  Mog:  Schel  vdi  Engel:,  att  saasom 
ved  denne  violance  conventionen  ganscke  er  kulkast,  derimod  een  protestation 
i  form  aff  et  memorial  hofi  kongen  aff  Engelan  att  ingiffue,  menfi  ey  widere 
sig  om  sagen  indlade,   foren  vie  med  Suerrig  deroffuer  haffuer  communiceret. 


Camer  og  Finans. 

Den  12  lod  vie  ofi  refferere  i  vorifi  conseil,  huad  vdi  reductionen  aff 
reglementerne  for  dette  94  aar  var  passeret,  og  approberte  huad  derom  var 
projetteret,  i  huor  vel  endnu  en  god  sum:  fattifi  til  att  naa  ballancen  aff  integt 
og  vdgiffl,  som  nock  ved  Gud  og  tiden  engang  kommer,  og  scke  kand. 

—  Wie  beffant  og  for  gott,  att  reglementet  aff  grefsckaberne  i  lige  maade 
sckulde  til  ende  bringifi. 

Den  14  bleff  dette  reglement  adjusteret  og  der  ved  naagele  betienter 
i  greffsckabeme,  een  del  for  derifi  malversation  sckyld,   en   del  som   vnødige, 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  239 

reduceret,    saa  og  aff  oB  gott  funden,   at  cantzeler  Bretenau  *  sckai  vere  drost  Jan- 
til  Øvelgønne  i  d:  Lutzaus^  sted,   som  sig  med  andere  flere  ey  veel  i  hanfi 
ambet  hafluer  guverneret*. 

Den  22  bleffue  de  oldenburgscke  comissions  sager  til  endelig  resolution 
ofi  refereret,  og  attskillige  aff  de  forrige  betinter  for  deris  malversationes 
sckyld  affsat,  og  andere  i  der[es]  sted  denomineret,  saa  og  tillige  for  gott 
funden,  at  aff  nagele  fogderier  een  ny  drosty  sckal  formerifi  for  ob:  Tomas 
Bylau  med  en  pension  aff  1000  rdl:,  til  dett  ved  Varels*  restitution  til  dett 
altenburgscke  hufi  hånd  samme  drosti  maa  aff  trede  og  qvitere. 


Cancellie.    Justis.     Politie. 

Den  I  bleff  06  reffereret,  huad  ennu  resterer  ved  excecutionen  aff  den 
oldenbui^scke  forlig**  eller  tractat  og  bleff  der  paa  generalliter  resolveret, 
først  offuer  en  og  anden  punct  sig  med  Giildenlew  nermere  att  explicere  til 
voris  videre  final  resolution. 

Eten  10  bleff  ofi  aff  Giildenlew  forreslagen  til  att  vere  conduteiir  aff 
den  vnge  greff  von  Altenburg  i  affgangene  greff  von  Godenfi®  sted  greff 
Kønigfiecke,  som  her  er  keyserlige  envoye,  huilket  vie  ofi  lod  beffalde,  og 
efftersom  band  derom  bleff  sonderet  og  sig  der  til  resolveret,  saa  fremt  keyseren 
dertil  vil  giffue  sin  consens  og  confirmere  hannem  som  contutor,  liges  som 
med  de  andere  var  sckedf.  —  Den  13  bleff  sckreffuen  til  raad  Vrbig  at  giore 
derom  hofi  keyseren  instantz,  dog  først  alting  med  greff  Kønigseck  fader,  vice 
rigfi  cantzeleren,  at  concertere. 

Den  25  gik  ordere  til  r^ereingen  i  Gluckstad  at  communicere  offuer 
alle  importante  sager  med  statholder  greff  Rantzau,  saa  og  vden  voris  special 
eljer  handfi  widensckab^  naagen  stedfi  at  forreise. 

Den  31  fant  vie  for  gott  at  lade  een  alworlig  forordning  vdgaa  til  att 
forrekomme  widere  mord  og  assasinater  her  i  staden  saa  og  paa  landet  i  vore 
riger  og  lande,  i  serdelifihed  att  forbindere  mandraberen  sig  att  retirere  her  i 
ambassadeiirens  hufi  og  med  flugten  sig  ey  wel  att  kunde  salvere®.  —  Vie  ville 
og  med  ambassadeuren  lade  reglere,  huor  vit  hanfi  asyls  rettighed  sig  i  slige 
tilffalde  bør  at  erstrecke,  for  ey  at  lade  vsckyldig  blod  vstraffet  pa  jorden. 


*■  Christof  Gensch  v.  Breitenau. 
'  Johan  Christian  Ltltzow. 

•  Jvfr.  Gch.  Arch.  Aarsberetn.  VIL  34. 

•  Amt  i  Odenborg. 

•  Det  aldenborgske  Forlig  af  12.  JuU  1693  (jvfr.  Geh.  Arch.  Aarsberetn.  VII.  34). 

•  Grev  Frantz  Heinrich  Freytag,  Herre  til  G5dens  (i  Ostfriesland),   gift   med  en  Datter  af 
^  1680  afdøde  Grev  Anton  af  Aldenburg. 

'  Jvfr.   Brasch.  Griffenfelds  Kjærlighed  til  Ch.  Am.  la  Trémouille  S.   142  ff- 
'  Her  mangler:  ikke. 

•  Forordning  af  6.  Febr.  1694 


240  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jan-  Militer,  til  landfi  og  wands. 

Den  2  fant  wie  for  gott,  at  orlogsckibet  Dragen,  ^  effter  admiral  Spahns 
forstilling  ey  mere  dygtig  befiindifi  naagen  tieneste  att  kunde  giøre,  til  først 
kommende  foraar  sckulde  kølhallifi  og  til  en  maste  kran  apterifi. 

Den  6  bleff  captein  Barfod*  paa  sckibet  Guldenlew,  som  med  en 
suensk  convojer  sckulde  gaa  til  Franckrig,  beorderet  at  forbliffue  vdi  Fleckeroen 
og  folkene  vdi  Christiansand  att  forlege,  intil  den  suenscke  kan  komme  til 
hannem,  som  vdi  Martio. 

—  Pardonerte  vie  major  Zeulau*  hanfi  forseelse  ved  liff  reg:  til*  og 
giorde  ham  til  ob:  leut:,  intil  slig  en  platz  bleff  vacant  ved  it  andet  regement. 

—  Bleff  deputerterne  ved  land  militer  estaten  beorderet  att  bere  omsorg, 
at  den  sckade,  som  siste  hoye  wande  ved  Frideritia  og  Corsør  paa  demmeme, 
huor  vd  og  in  farten  er,  foraarsaget  haffuer,  forderligst  kund  worde  repareret, 
som  fornemmelig  vdi  en  del  pelis  og  fasiners  og  nagele  materialliers  an- 
sckaffelse  bestaar. 

Den  9  bleff  g:  maj:  Fux  og  g:  maj:  Harreboe  anbeffallet,  at  den  ny 
Rensborgs  festningfi  inventarium  tillige  med  den  gamle  festningfi  vdi  it  sckulde 
samlifi  og  eflfter  den  allerede  anb[e]ffallede  maade  egal  vdi  alle  holstenscke 
festninger  inrettifi  sckal. 

Den  13  resolverte  vie  paa  alt,  huifl  ved  de  nordiske  festningers(l)  synden 
og  norden  fielB  vdi  aar  sckulde  bygifi  effter  commendanternis  og  g:  qvarter 
mester  StormC  insente  memoriallier,  og  beffant  vie  for  gott,  at  til  same  fest- 
ningerfi  arbeid  7500  rdl:  ordoneris  sckulde  og  til  andre  vdgiffter  2500  rdl: 

—  NB.  Som  og  dagen  til  foren  hele  reglementet  vdi  Dannemark  og 
Norge  og  offuer  alt  bleff  regaleret  for  dette  aar,  saa  er  og  brigadier  Gerstorf 
beorderet  8  mand  aff  huer  compeni  mariner  att  lade  affga,  granaderer  compeni 
vntagen,  giør  80  mand  ved  10  compenier. 

—  I  lige  maade  ved  det  oldenborgsck  artoUerie  att  aff  gaa  i  sergiand, 
4  constabeller,  8  handtlanger. 

Den  16  bleff  aff  oC  resolveret  angande  Rensborg  festningfi  arbeid,  att 
dett  ved  g:  m:  Schultzefi*  minste  opsatz  sckulde  forbliffue,  og  vdi  saa  maader 
sckal  til  arbeidet  legiiS  45,000  rdl:,  huor  effter  g:  maj:  Schultetz  er  beorderet 
sig  at  rette  og  entrepreneuren  slig  at  tilkiende  giffue,  sa  att  arbeidett  der 
effter  rettifS  kunde. 

—  Er  g:  maj:  Fux  tilkende  giffuen,  att  til  Gammel  Rensborg  reparation 
aff  festningen  i  aar  1200  rdl:  var  an  ordenet. 


^  Her  mangler:  som  eller  et  lignende  Ord. 

'  Niels  Lavritsen  Barfod. 

'  Hans  Bartold  Zlllow.  Hans  Forseelse  synes  at  have  bestaaet  i,  at  han  forholdt  sine 
Folk  en  Del  af  deres  Løn.  I  Febr.  1693  erklærede  de  imidlertid  alle  overfor  Regimentschefen,  at 
de  havde  faaet  alt,  hvad  dem  tilkom,  og  Kompagniet  befandte«;  da  i  god  Stand. 

*  Her  mangler  Ordet:  Hest, 

*  Jobst  Scholten. 


Christian  V's  Dagb<^  for  1694. 


241 


—  I  lige  maade  til  g:  ra:  Harbo,  at  til  Glyckstadfi  reparation  1200  rdl:  Ja«, 
sckulde  anordnifi.  —  Og  approberte  vie  g:  m:  Harbois  insente  opsatz,   huor- 
ledifi   inventarium   ofTuer  de  i  Rensburg  verende  artilleri  og  defi  tilbehør  in- 
rettifi  sckulde. 

Den  20  commend:  major  Nostitz  i  Christiansand  anbefialt  att  assistere 
captein  Barth  ^  med  rug  og  smør  aff  huifi  i  magasinet  findifi,  dog  saaledifi  at 
det  cap:  Barth  først  afT  en  eller  anden  tro  borger  bleff  fumeret,  som  hånd 
dett  siden  vnderhanden  igen  giffue  kunde,  saa  ingen  maatte  formerke,  att 
hannem  assistence  afF  voris  magasiner  bleff  giort.  —  Stattholder  Guldenlew 
sckriffuer  des  foruden  til  stifflfi  amptmanden  att  forschaffue  bemelte  Barth  for- 
frisckning  aff  oxen  og  fee  for  betalling,  og  huifi  Barth  ey  penge  til  difi  aff- 
betalling  motte  haffue,  de'  huifi  assignationer  at  antage,  som  ambassadeuren ^ 
strax  igen  her  vil  betalle,  saa  vel  som  alt  andet. 

Den  20  g:  may:  Bylau,  Schultz,  Harbo  anbefalledt  til  lige  med  ob:  krig 
commisarius  Amthor  til  Frid:  ort  sig  att  begiffue  og  de  ruinerte  werker,  aff 
vanddet  forårsaget,  att  besigtige,  om  enten  det  gamle  og  ruinerte  verker  igen 
er  att  fatte,  eller  om  bedere  og*  mindere  bekostning  it  nyt  verk  paa  hoyden 
eller  avantajeuser  sted  kunde  giorifi,  saa  att  soe  kanten  og  communicationnen  i 
mellem  landene  kan  meintineris,  saa  og  at  til  see,  att  amunitionen  de  gere  et 
de  busche  best  motte  vere  att  conservere  saa  og  artillerriet,  som  der  vdi  bef- 
findifi,  saa  og  att  comender  nagele  effter  stedens  beschaffenhed  der  vdi,  som 
kunde  holde  vagt  og  posto  der,  og  lade  resten  aff  garnisonen  marsere  til 
Rensborg  og  Flenfiborg.  —  Den  27  resolvert  vie,  att  det  wensyselsck  rytter 
godfi,  som  nu  ey  er  belagt,  og  som  paa  denne  side  Limfiorden  er  beligende, 
til  de  andere  jiidsck  regimenter  completerin  maa  brugifi. 

Den  30  bleff  reglementerne  aff  os  vndersckreven  for  militien  i  D:  og  N: 
saa  og  soe  estaten  og  en  huerfi  extra  tilleg  for  an:  1694.  D:  848139  rdl:, 
N:  1765 10  rdl:,  soe  e:  222447  rdl:,  D:  ex:  72000,  N:  ex:  loooo,  so  ex: 
130000  rdl:,  er  saa  ord:  reg:  1247096  og  ext:  212000,  su:  sum:  1459096  rdl: 
Sckreff  i^  og  til  Ch:  Giildenlew,  ^tt  vie  war  tilfridfi,  att  hånd  effterlewede 
kongens  aff  Franckrigfi  willie*. 


Adsckilligt. 

Den  9.   Imellem  den  9  og  lode  war  den  sterke  storrem,  som  og  reiste 
wandett  vdi  Øsster  søen  saa  høit,  at  dett  ey  haffuer  weret  hoyere  i  mange  aar. 


*  Den  franske  Sehelt  Jean  Bart  (jvfr.  Danske  Mag.  5.  R.  I.  82). 

*  Lses:  da. 

'  De  4  sidste  Ord  ere  skrevne  to  Gange. 

*  Tilføj:  med. 

'  Christian  Gyldenløve  var  siden   169 1  i  fransk  Tjeneste;  man  havde  netop  paa  denne  Tid 
vist  ham  stor  Opmærksomhed  der  for  at  holde  paa  ham  (A.  Tuxen,  Royal  Danois  S.  71). 
Danske  Magaxio.     5.  R.     IV.  ^I 


2A2  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jan.  Den  13  lod  wie  støbe  2  24  punder  metal  styker  og  2  36  p:^,    huoraff 

den  ene  ey  bleff  wel  støbet. 

Den  13  døde  admiral  Christian  Bieike. 

Den  17  bekom  wie  effterrettning,  att  dett  høye  vand  haffude  giort  stor 
sckade  ved  FridrigC  ort  paa  3  bastioner  og  conterscharpen,  saa  att  vandett 
har  staaet  8  fod  hoy  vdi  Testningen,  att  folcket  sig  matte  salvere  paa  tagene 
og  woldenfi  hoyde. 

Den  24  reiste  jeg  til  Friderigsborg  og  Croneborg,  og 

den  26  kom  vie  til  Kiøbenhaffuen  igen. 


Februarius  94. 

Keyserl:  hoff.    Reigstag  til  Regensburg.    Reigsstette.    Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  10  gick  paa  greff  Kønigseckes  begering  atter  order  til  raad  Vrbick, 
att  hånd  hofi  keiseren  sielff  sckal  anholde,  att  bemelte  Kønigseck  maa  con- 
stitueris  til  keyserenC  commissere  og  afTgesante  i  de  westfalscke  og  neder- 
sachsiscke  creyser  og  bliffue  derhofi  envoje  ved  vorifi  hoff,  saa  og  at  maa 
antage  formundersckabet  med  Guldenlew  offuer  den  vnge  greffue  aff  Altenburg. 
Denne  b^ering  er  aff  ham  scked,  saa  som  hanfi  fader  g:  aff  Konigseck  ved 
døden  er  affgaad. 

Den  17  lod  vie  06  forrelesse  instriixcionen  for  gref  Wedel*,  som  sckal 
were  vorifi  envoge  extraor:  wed  det  keyserlige  hoff,  og  gar  handfi  fornemste 
forrettning  derhen,  med  keyseren  en  deffensive  alliantze  att  oprette  og  hannem 
for  vorifi  erender  i  Tyskland  saa  og  om  vorifi  consilia  favorable  sentiments 
att  bybringe  og  correspondentzen  ved  lige  at  holde.  —  Fick  vie  et  breff  fra 
keyseren,  huorudi  hånd  fra  Holsten  begerer  en  extraordiner  hielp  i  penge  aff 
100  Rømer  måned.  —  Derpaa  bleff  Vrbig  anbeffaled  at  gifue  keiseren  til 
kiende,  at  ved  seneste  tractatet  offuer  vorifi  truper  i  Ungeren  •  vie  for  alt  dislige 
pretensioner  vare  beffriet. 

Den  20  bleff  instruxtionen  for  greff  Wedel  til  det  keyserlige  hoff  vdfer- 
diget  og  expederet. 

Den  27  gick  ordre  til  rad  Piper  til  Regensbui^  at  kome  ind  med 
handfi  erklering  paa  de  klagemaal,  som  curfyrsten  aff  Brandenborg  haffuer 
ladet  giøre  hofi  ofi  offuer  hannem,  at  haffue  ved  it  vist  memorial  blesseret 
curfyrstenC  respect  i  hanC  gesantifi  person  til  Regeusborg. 


*  Vistnok    støbte    af   Alb.    Benninck    (O.  Blom,    Ældre    Danske    Metal    og   Jern   Stykker 
S.  93,  100). 

'  Georg  Ernst  Wedel-Jarlsberg-Evenburg. 

•  Af  15.  Marts   1692. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  243 

Saxsen.     Brandenburg.     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     CøUen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  24  sckreff  vie  til  hertugen  aff  Gottorff,  at  vie  som  dette  aar  rege- 
rende herre  i  fyrstendomene  haffde  for  gott  fundet  at  ansette  et  landt-gerigt  pa 
den  31  May  nest  kommendeifi  og  it  qvartal  gerigt  paa  den  13  April,  bege  til 
Rensborg,  i  den  forhaabning,  att  hertugen  sig  samme  tid  lod  med  06  beffalde. 

Den  27  bleff  den  brand:  anvoje  Falisau  effterrettning  giffuen,  at  Piper 
var  beffalet  at  erklere  sig  paa  de  klagter,  som  mod  ham  giordiC,  og  der  hofi 
bannem  communicerit,  huad  Piper  til  handfi  jusstiffication  til  forne  allerede 
haffde  reffereret. 


Febr. 


Wolffenbuttel.      Munster.      Hessen.     Mekelburg.     Saxen-Lauenburg. 
Darmstat.     Gotta.     Wirtenb.     Plon.     V.  Wirt:b: 

Den  3  bleff  hoB  MeinkiC  ordere  det  forige  repeteret  og  derhoC  føyget, 
at  naar  jo  endelig  Wolffenbyt:  sckulde  vilde  forandre  sine  mesiires  og  sette 
sig  igen  med  de  allierterne,  dett  med  tiden  kunde  ske  med  mere  sickerhed 
og  conveniance,  i  serdeliChed  naar  vie  det  conjunctim  med  Wolfb:  giorde, 
huor  til  conjungturene  letteligen  kunde  giffue  andledning. 

—  Bleff  og  sckreffuen  til  g:  r:  Eherensckilt,  att  hånd  sckulde  paa  ny 
rcqvirere  bispen  aff  Munster  sin  officia,  ey  aliene  til  att  erholde  Wolfb:  i  de 
med  ofi  c^  bispen  tagene  messeures,  menfi  og  til  att  befordre  en  god  resolution 
fta  Franckrig  i  faveur  aff  Wolffenbuttel. 

Den  9  bleff  gott  funden,  att  med  ambassadeuren  om  dett  wolffen- 
biittdscke  dont  atter  sckulde  tallifi,  saa  som  ennu  aparance  var  at  beholde 
hertug  Anton  Uldrig,  saa  fremt  Franck:  ey  lengere  trenerer  at  giffue  hannem 
satisÆsiction  for  de  resterende  subsidier.  Sckulde  mediertid  hertug  Rudolf 
August  naget  i  Holland  inga,  var  det  aff  ingen  verd,  saa  lenge  h:  A:  U:  og 
det  gemene  conseil  ey  der  til  concurerede. 

Den  13  bekom  wie  effterrettning  fra  Wolffenbuttel,  at  de  endelig  haffuede 
resolveret  at  offuerlade  til  Engeland  og  Holland  2000  mand,  dog  i  det  øffrige 
at  vilde  bliwe  ved  alliantzen,  med  ofi  og  Munster  oprettet  er. 

Den  13.  Vie  rescriberte  der  paa,  at  paadet  vie  derom  kunde  were 
defi  mere  forsickerede,  vilde  vie  forwente  fra  hertugerne  en  ny  acte  om  samme 
derifi  bestandighed,  saa  og  at  de  lode  igen  completere  derifi  militie  for  att  vere 
i  tiUtand  at  efilerkomme  samme  alliantze,  naar  behøffuifi  kunde.  —  Her  om 
bleff  og  sckreffuen  til  bispen  aff  Mynster,  samme  acte  at  beffordre. 

Den  16  fick  vie  breffue  fra  Munster,  at  bispen  ey  raadeligt  beffant 
naagen  her  hid  at  sckicke  om  ey  att  giffue  til  andere  vtidig  jatusie. 

Den  20  bleff  igen  til  raad  Meinke  sckrewen  at  urgere  den  ny  acte  om 
Wolfenbutelfi  bestandighed   i  de  med  06^  Mynster  tagene  messures,   og   bleff 


*■  Her  mangler  Ordet:  og. 


3«' 


244  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Febr.  hannem  derholS  effterrettning  giffuen,  at  prin:  Louvis  aff  Baden  aff  kongen  aff 
Engeland  Wilhelmus  ey  haffuer  wildet  lade  sig  persuadere  fra  at  trede  forstternifi 
partie  og  declarere  sig  for  Hanover,  vanset  hannem  store  promesser  aff  kong 
Wilhelm  der  i  mod  sckal  were  scket,  huilket  excempel  Wolfb:  billig  burde  att 
følge.  —  Gick  og  ordere  til  Piper  at  tesmoignere  i  mod  p:  Luis  affgesante 
vorifi  contentement  offuer  denne  handfi  genereuse  fermite. 

Franckrig. 

Den  6  bleff  Meiercron  beffallet  att  pressere  paa  en  categoricke(l)  reso- 
lution saa  vel  paa  dett  wulffenbu:  som  anlangende  en  nermere  forbund  med 
Franck:  i  mod  Engeland  og  Holland. 

Den  23  fick  vie  breffue  fra  Meyercron,  att  Franckrig  war  genegen  at 
trede  med  ofi  i  dett  nermere  forbund  effler  vorifi  seeneste  proposition,  saa 
fremt  Suerrig  kunde  disponeris  med  dertil  at  concurrere,  og  giffue  saledifi  06 
og  Suerrig  huer  ^  rdl:  aarlig.  Menfi  vden  Suerrig  holte  Francrig  dette  an- 
gagement  for  oC  hasardeux,  dog  lod  oC  sielff  judicere,  huad  i  saadan  fald 
best  var  att  giøre. 

Den  26  beretter  Meiercron  vdi  Franckrig  om  dén  rette  tilstan  aff  same 
kongerige,  som  ey  sckal  vere  saa  slet,  som  Falisau  her  en  tidlang  haffuer 
debiteret.  Meiercron  beretter  og  atter,  at  Franckrig  ey  stor  inclination  til  det 
aff  oC  proponerte  nermere  engagement  syntifi  att  haffue,  saa  fremt  Suerig  ey 
sckulde  disponeris  derudi  med  att  trede. 

Den  27  suartiC  Meiercron,  at  vie  i  saa  maade  vilde  aff  bie,  huad 
Suerrig  ville  resolvere,  og  i  fald  for  denne  gang  intet  sckulde  vere  med  den- 
nem at  giøre,  vie  da  fick  at  forlige  06  med  Hollendeme  og  sette  vorifi  nermere 
engagement  vd  til  en  beqvemere  tid. 

Den  27  bekom  Meiercron  og  ordere  at  besuei^e  sig  offuer  een  vifi 
ordonantze,  som  i  Franckrig  til  capernis  faveur  nylig  er  vdganget  og  saa  vel 
for  den  forgangene  tid  som  den  tilkommende  sckal  i  efect  stillifi,  som  dog  i 
mod  al  billighed  er,  naagen  til  defi  observantz  at  anholde,  som  ey  har  veret 
bekient  eller  publiceret. 

Suerrig. 

Den  6  fick  vie  breffue  fra  Luxdorf,  at  kongen  aff  Suerrig  fyrst  vil 
affbie  nermere  effterrettning  fra  Engeland,  huorledifi  det  sig  med  de  opbragte 
danske  og  suenscke  sckibe  forholder,  og  da  paa  Liixdorffi  proposition  viedere 
resolvere,  huilket  nocksom  til  kiendegiffuer,  at  de(!)  ey  naaget  vigureuse  reso- 
lution fra  Suerrig  er  at  forvente. 

Den  10  resolverte  vie  her  paa  at  sckicke  secreter  Jensen  ^  op  til  Stock- 
hollem  for  at  faa  it  catagoriscke  suar,  huad  Suerrig  ret  (I)  at  giøre,  og  om  vie 
ofi  til  derifi  assistentze  kan  forlade,  for  att  tage  vorifi  messeiires  dereffler. 


*  Johan  Jensen,  Sekretær  i  tybke  Kancelli. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  245 

Den  12  bleff  gott  funden  Suerrig  ved  it  eget  sckreiwelse  paa  alliantzen  i'^^r. 
imod  Holland  at  summere. 

Den  13  bleff  secreter  Jensen  med  dette  sckreiffuelse  til  Suerrig  afferdiget. 

Den  17  sckikede  vie  Lente  i  Holland  copie  heraff  til  hanfi  information. 

Den  19  bleff  til  Lyxdorf  sckreffuen,  at  det  syntifi,  de  i  Holland  expe- 
dienterne  vilde  difficultere,  at  pressere  deC  mere  paa  en  forderlig  positife  reso- 
lution om  Suerrigs  assistence  og  beholde  sec:  Jensen  der  saa  lenge,  intil  hånd 
samme  resolution  kund  med  bringe.  —  Den  23  bleff  dette  samme  repeteret 
til  Luxdorf. 

Den  26  bleff  atter  til  Luxdorf  sckreffuen  att  pressere  een  final  resolution, 
huad  Suerrig  vil  giøre,  og  sig  til  deC  beffordering  at  betiene  aff  den  haarde 
medfart,  som  i  Engeland  brugifi  mod  de  suenscke  der  seneste  opbragte  sckibe 
effter  Mo:  Schels  siste  relation. 

Den  27  kom  it  breff  fra  seer:  Jensen,  at  were  ankomen  til  Stockhollem 
og  att  haffue  haffl  audience  hofi  kongen,  som  haffuede  giffued  til  mundtlig 
suar  att  vilde  efllerleffue  tractateme  med  ofi. 

Engeland.     Holland. 

Den  3  suarte  ieg  med  egen  hånd  min  broder  p:  Georg  vdi  Engeland 
saa  og  princes  Anne  paa  derifi  nyt  aarG  compliment,  og  tackede  derhofi  min 
broder  for  de  efflerrettningger,  hånd  ofi  haffver  giffuet  om  tilstanden  i  Enge- 
land, med  b^ering  os  widere  derom  att  informere.  Vie  gaffue  hannem 
derhofi  naagen  effterrettning  om  Fallissov  seeneste  proposition,  vel  att  sette 
sig  med  allierterne. 

Den  5  bleff  oC  forre  lest  et  memorial,  som  den  engelscke  secreter^  til 
greff  Revenklau  haffuer  offuer  giffuen  anlangende  de  hoU:  sckibe,  som  her* 
arresterede,  at  de  straxen  maatte  relaxceris.  —  Herpaa  bleff  Sekel  anbeffallet 
at  giffue  kongen  i  Engeland  til  kiende,  at  os  ser  haffuede  beffremmet,  at  hånd 
vilde  biefalde  HoUendeme  i  denne  sag,  og  sig  deroffuer  besuerge,  i  dett  vorifi 
og  de  suensckifi  sckibe  continuerlig  i  Engeland  bleffue  opbrachte  og  alle 
tractater  vd  aff  oyene  satt.  Vie  haffde  til  den  cur  brandenborgscke  minister 
som  mediateur  voriC  ultimat  declareret,  huor  ved  vie  det  og  lode  forbliffue, 
og  i  fald  Holland  dermed  ey  sckulde  were  til  fredfi,  maatte  vie  affwarte,  huad 
deraff  wilde  komme,  og  Gud  sagen  beffalle. 

Den  7  haffde  vorrifi  ministri  offuer  same  sag  conferens  med  den  hol- 
lendiske  resident  Goes  for  at  insinuere  hannem  det  samme  saa  og  tale  med 
hannem,  huorledifi  vaarene,  som  er  ladet  i  de  her  arresterede  hollendske 
sckibe,  best  kunde  conserveris,  huor  offuer  residenten  vil  talle  med  sckiperne. 
Ellerfi  bleff  aff  hannem  bekient  giørt,  att  saa  som  vie  haffde  difficulteret  at 
relaxcere  samme  sckibe,  haffde  hanfi  principaler  tagen  den  resolution  at  lade 
arrestere  alle  vorifi  vndersaatterfi  sckibe,  som  sig  i  Holland  beffinder. 


*  Hugh  Greg. 

*  Her  maogier  Ordet:  ere. 


246  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Febr.  Den  9  fick  vie  breffue  fra  Lente,  at  arresten  allerede  var  scked  paa  vorifi 

vndersatterC  sckibe,  huor  paa  vie  resolverte,  at  residenten  ofFuer  denne  ny 
procidiire  i  mod  oB  en  alvorlig  remonstration  sckal  giørifi  og  der  hoC  tilkende 
giffuiQ,  at  ihuor  vel  vie  hafTde  aarsag  strax  til  de  meddeler  og  mesures  at 
gribe,  som  i  difi  lige  tilfelde  brugeligt,  saa  wilde  vie  dog  først  affbie  suar  paa 
det  seeneste  med  den  curbrandenborgscke  minister  afftalte  expedient,  og  det 
for  att  bewisse  vorifi  moderation  i  altting. 

Den  10.    Dette  samme  bleff  Lente  i  Holland  til  sckreffuen. 

Den  19  bewilgede  vie,  at  de  hollandiske  sckibe,  som  aiT  dem  sielfT 
haffiier  holt  vinterley  her  og  ey  ere  begrebene  vnder  de  arresterede  sckibe, 
sckulde  frie  passere  eflfter  vorifi  seeneste  til  den  hollend:  resident  giifuene  reso- 
lution, at  lade  altting  i  statu  qvo,  intil  suar  fra  Holland  kommer  paa  den 
seneste  med  den  brandenborgscke  minister  concerterté*  expedient. 

Den  24  proponerte  Fallisau  it  andet  expedient,  nemlig  at  abstrahere  i 
preliminair  tractatet  eller  accorten  at  determinere  nagen  vifi  tid  til  de  vendlige 
tractaternis  afThandling,  huor  i  mod  curfyrsten  sckulde  giffiie  handfi  garantie, 
at  de  inden  2  a  3  maaneder  sckulde  endifi,  saa  og  at  4  aff  de  sckibe,  som  aff 
vorifi  vndersaatter  in  natura  reclameris  i  Seland,  matte  selgifi,  og  om  de 
beflfantifi  at  vere  lourendreiere,  sckuUe  pengenifi  summa,  som  deraff  løssifi, 
herefiler  staterne  i  derifi  satisfactions  qvanto  decorteris.  BlefT  og  til  Holland 
sckreved  for  at  fornemme  staternis  mening  deroflfuer  til  videre. 

Cammer  og  Finance. 

Den  3  sckrefT  vie  til  fyrsten  aff  Anhalt  Zerbest  att  comitere  nogen, 
som  kunde  extradere  de  documenter,  som  ofi  sckal  leffuerifi  effter  seneste  for% 
med  hannem*  saa  og  med  dett  aldenburgscke  hufi. 

Den  I  s  lod  vie  oC  vdførligen  refferere  og  forrelesse,  huad  til  executionen 
aff  den  aldenborscke  tractat  behoffuifi,  og  bleff  det  samme  aff  ofi  approberet. 

Cantzelie.    Justis.     Politie. 

Den  3  gick  ordre  til  regeringen  i  Glyckstadt  at  reprotestere  mod  den 
fyrstlige  cantzeliets  formentlige  protestation  anlangende  concursen  offuer  Beckoff 
og  Beckmynde*,  huorofuer  ofi  juristictionen  aliene  til  kommer. 

Den  10  lod  vie  publicere  tou  forordninger  imod  drab  og  klamerier  saa 
og  imod  den  misbrug,  som  en  tidlang  er  indsniget,  at  de,  som  haffuer  vden 
prestens  nerverelse  giort  troloffuelser  med  huerandere,  sig  vden  capitels  dom 
eller  vorifi  concens  fra  en  anden  sckiller  mod  Gudfi  ord  og  loven,  ey  videre 
sckal  tilstedifi. 

Den  27  gick  en  ordere  til  raad  Hansen'  i  Glyckstad  og  general  supre- 

*  Af  16.  Juli  1689. 

'  Bekhof  og  Bekmflnde,  to  adelige  Godser  i  Nærheden  af  Itzeho. 

'  Frederik  Adolf  Hansen,  1698  adlet  med  Navnet  v.  Ehrencron. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


247 


tendenten  i  Holstein*   at  trede  til   sammen   i  comission  med  de  aff  hertugen  Febr. 
aff  Gottorff  dertil  i  lige  maade  committerede  for  at'  in  føre  i  kirke  ritualet  og 
ceremonierne  een  uniformitait   i  fyrstendommene  inbyrdis,   i   lige  maade,    saa 
meget  giørlig,   med  voriG  rige  Dannemark  og  Norge,  til  GudC  ere  og  handfi 
tienistifi  beffordering. 


Militer,  til  lands  og  vandC. 

Den  3  bleff  deputerterne  ved  soe  estaten  expres  anbeffallet  for  alting 
at  til  see  og  ordonere,  att  de  gemene  bosfolk  dg  timermend  saa  og  dag- 
lønnerne  (^  de  nødtørfflige  frem  for  andre  aff  de  første  inkomne  medeler  eifter 
reglement:  altid  rigtig  vorder  betallet. 

Den  6  vndersckreff  vie  instruxtionen  for  de  deputerede  ved  land  og 
søe  estatens  com[i]ssion^,  som  nu  i  saa  wit  vdi  it  corpo  schulde  forrettefi  aff 
effter  følgende,  nemlig  i.  J:  Jul,  2.  g:  r:  Brant,  3.  og(l)  ob:  secret:  Moth, 
4.  ob:  secret:  Harbo,  5.  e:  r:  Meier*,  6.  jus:  r:  Ole  Hansen,  7.  camerjunker 
Seested^y  disse  att  samlifi  og  bege  stederniC^  commissariers  tilhørende  for- 
rettninger,  huer  paa  sit  aporte  cantor,  at  i  agt  tage  effter  instruxcionens 
inhold,  dis  ligeste  i  det  minste  huer  vge  engang  med  geheime  rad  Plesse  at 
communicere  om  alting  deris  forrettning  angande,  etfter  som  hånd  medelerne 
dertil  fick  att  anordne  og  forschaffe.  —  Ober  krigfi  comisarius  Bram^,  som 
tillige  med  g:  1:  Plesse'  opsigt  paa  ryttergodset  haffue  og  munster ringerne 
ofiber  alt  att(!)  med  forrette  sckulde,  at  were  med  vdi  land  militer  commis- 
sionen,  naar  hånd  tilstede  er,  alt  effter  instnixtionens  videre  formelding. 

Den  6  bleff  g:  r:  Sested®,  effter  egen  begering,  for  hånds  alder  og 
suaghedC  sckyl  aff  oQ  i  all  nåde  for  haniJ  bewiste  tro  og  gode  tieneste  endelig 
demiteret  fra  søe  og  land  comissariates  forrettning  og  tillide ^  aff  oQ  der- 
ibrre  qviteret. 

—  G:  1:  Schack  og  g:  1:  Plesse  er  og  notificeret  angande  den  disposition 
vdi  commissariatet,  saa  nar  naget  motte  forreffalde,  de  daa  med  dennem  kunde 
conferere,  altin  til  voriB  tieneste. 

Den  10  resolverte  vie  paa  commedantens  vdi  Bergen  ob:  Heins  ^®  me- 
morial, huad  i  aar  ved  samme  festning  for  de  dertil  lagte  looo  rdl:  sckulde 
bygifi;  —  i  lige  maade  paa  obl:  Storms  og  major  Nostis,  huad  paa  Christians- 


*  Josva  Schwartz. 

*  o:  Land-  og  Søetatens  Kommissariat.    Jvfr.  Geh.  Arch.  Aarsberetn.  II.  292  AT. 

*  Etatsraad  Reinhold  Meier. 
^  Christian  Sehested. 

*  o:  Staternes  (Etaternes). 
^  Gødert  Braem. 

^  Generallieutenant  Samuel  Christof  v.  Plessen. 

*  Christoffer  Sehested. 

*  o:  tillige. 

"  Albrecht  Christoffer  v.  Heinen. 


248  Christian  Vs  Dagbc^  for  1694. 

Febr.  sand  forter  for  400  rdl:,    som   der  til   var  lagt,    sckulde  giørifi,    c^   som   det 
effter  Guldenlew  projetter  åff  ofi  er  approberet. 

—  Approberte  vie  3  aflfritz  aff  mørsere  effter  g:  m:  Harrebo  affrittzer, 
som  her  paa  githuset  sckal  støbiG,  som  vie  og  vndertegnet,  i  paa  200  p:, 
I  paa  150  p:,   i  paa  100  p:  metal  mørser^. 

Den  13  bleff  vice  admiral  Paulsen  beffallet  at  berette,  huor  mange 
bodsfolck  hånd  formente  vdi  Hamborg  og  Holsten  kunde  anwerbifi,  nar  vie  til 
.    flaaden  eqvipering  maatte  resolvere. 

Den  13.  G:  maj:  Fux  insent  affritz  no:  4  paa  en  kirke,  som  vdi  Rens- 
borg  ny  festning  sckal  bygifi,  haffuer  vie  approberet,  unt^en  en  taaren  ey 
paa  siden  aff  kirken  effter  projettet,  menC  it  lidet  taaren  mitt  paa  kirken  att 
sette  effter  it  tre  model,  som  vie  hannem  med  forderligste  wilde  vdsende*. 

Den  17  Guldenlew  beorderet  att  sckreiffue  til  ^magistraten  offuer  alt  vdi 
Norge,  at  holde  derifi  bodCfolck  parat  og  ved  handen,  huifi  vie  dem  til  floden 
behøffuede;  —  i  lige  maade  att  lade  de  traffiqerende  undersaatter  viede  att 
instille  faarten  paa  Eng:  og  Holland  og  Franckrig  naaget  inde,  intil  mand  fick 
att  see,  huad  vdslag  det  med  HoUendeme  tage  maatte.  Dog  huifi  naagen  paa 
Franckrig  vil  seille,  det  dennem  icke  dismindere  at  vere  tillatt,  menfi  dog  paa 
derifi  egen  risico. 

—  Captein  Barfod,  som  med  sckibet  Guldenlew  convojere  sckal  og  vdi 
Fleckerøen  er  beligende,  er  og  beorderet  det  offuensckreffuene  vorifi  vnder- 
satterfi  der  ligende  og  seilferdige  sckibe  att  tilkiendegiffue  farten  instilling 
paa  en  tidlang. 

—  Bleff  og  deputerterne  ved  land  og  soe  estaten  beorderet  at  til 
sckreiffue  magistra:  og  amptmen  her  i  Dåne:  og  Slesvig  og  øerne  at  ferdig 
holde  bofifolk,  som  for  er  meldet. 

Den  1 7  anbeffalet  admirallitetet  at  projetere  om  commisfarene,  intil  widere 
vorifi  resolution  det  at  forfatte.  —  Blev  4  snauer  beffallet  strax  at  ferdig  giorifi, 
dog  med  folk  att  besette,  til  viddere  order,  og  inden  bommen  at  bliffue  ligende. 

—  Om  fartens  instillin  her  i  Dannemarck  sckulde  aff  det  dan:  cantzelie 
expederis. 

—  Resolverte  vie  paa  g:  1:  Schackifi  memorial,  huad  for  de  3000  rdl:, 
som  her  til  festningenfi  arbeid  vdi  aar  er  tillagt,  saa  og  castellet. 

—  Saa  og  huad  major  ingenior  Stenvinkel  effter  hanfi  memorial,  huad 
til  Cronebdrg  vdi  aar  for  2400  rdl:  sckal  forarbeydifi. 

—  Resolverte  vie  paa  de  forrige  deputerte  ved  land  estatens  derifi  me- 
morial, att  den  regements  qvartermester  Baltzersen  lagie  sckulde  gott  giorifi, 
at  hannem  vdi  alt  derffore  1000  rdl:  maatte  gott  giørifi,  og  g:  r:  Plesse  an- 
ordning til  betallingen  derom  att  anordne,  dog  at  deraff  først  tagifi  saa  meget, 
som  den  curlandiske  battallion  til  derifi  mundering  haffue  sckulde  ^ 


*  Jvfr.  O.  Blom,  Ældre  Danske  Metal  og  Jern  Stykker  S.  23 1 . 

'  Christkirken  i  Rendsborg  indviedes  1700  (Antislesvigholst.  Fragmenter  XII.  170,   190  ff.). 

^  Johan  Baltxersen  havde  været  Regimentskvartermester  ved  Oberst  Putkammers  (kurlandske) 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  249 

—  Saa  og  g:  r:  Plesse  den  anordnin  at  lade  giore,   att  g:  maj:  Wibe  Febr. 
ennu  740  rdl:  til  elffuen»  styttelfie  ved  Trunhiem   mere  haffuer  forbyget,    en 

som  forrige  aar  der  til  war  an  ordenet,  dete  betalliC,   effter  som  arbeidet  der 
forleden  aar  for  same  sume  war  bragt  til  ende  og  ferdig  giort. 

—  Ob:  leut:  ReebCdorfF*  som  oberste  til  fodfi  bestillet. 

Den  17  anbeflfallet  g:  maj:  Scholten  at  til  holde  entreprenøren  att  for- 
fcrdige  forderligst  paa  lumC  ^en  bekostning  det  arbeide  ved  Rensborg  ny 
festning,  som  ey  dygtig  nock  giort  er,  og  at  til  see,  at  hånd  døgtige  stene 
brender  og  ey  for  m^et  sand  vdi  kalken  kommer,  huilket  g:  m:  Scholten  med 
sin  flitig  tilsyn  best  for  att  observere. 

Den  20  resolverte  vie  paa  admirallites  memorial  om  formyndersckab  att 
vere  frie  forre,  at  de  huer  halfTve  aar  alle  formyndersckaber  sckulde  forre  tage 
og  til  see,  at  alting  rigtig  med  de  v-myndigefi  godefi  til  gick,  saa  de  ey 
naagen  sckaade  motte  lide. 

—  Resolverte  vie  paa  g:  r:  Plessis  memorial,  at  de  16  gamle  afF  garden 
til  hest  sckulde  demiteris  og  giflfuifi  foruden  derifi  rest  ennu  et  qvartal  engang 
for  alle,  og  platzeme  saa  lenge  at  ledig  blifTue,  saa  ingen  extra  vdgifTt  der 
for  behøffuiC,  og  nar  qvartalet  er  forbie,  da  platzerne  igen  at  completere;  — 
saa  og  paa  det  andet  memorial,  att  de  11  vnder  officerer  ved  garden  til 
hestenifi  anschaffelsee  en  huer  denn^ang  foruden  conseqventz  25  rdl:  maatte 
betallifi  afT  Møenfi  cassa;  saa  og  at  garden  til  hest  hereffter  fulkommen  effter 
reglementet  maanedlig  sckulde  betalliC,  effter  som  avancen  expresse  saa  høyt 
til  den  ende  vaar  anordenet,  saa  nyder  officerene  og  de  gemene  deriC  fulde 
betalling  efjfter  reglementet  fra  rit  mester  an  at  regne;  og  at  officerene  ey 
videre  gaje  kunde  got  giørifi  en  fra  antredelsenfi  dato  og  intil  de  iggen  affgick, 
menfi  de  gemene  att  betallifi  fulkommen  ved  affregningen  for  de  løbende 
maneder,  de  vdi  affgaar. 

Den  24  oberste  Pottkamme  ved  special  beffalling  tilsent  og  hannem 
opdraget  comando  offuer  vorifi  truper  i  Vngeren  intil  widere  vdi  g:  maj: 
Rantzaufi^  sted,  og  derhofi  anbeffallet  at  tilsee,  at  recruteringen  aff  officerene 
saa  vit  mugeligt  kunde  scke,  saa  de  igen  vdi  complet  stand  kunde  komme. 

—  Bleff  captein  Biørensen*  paa  Delmhorst  convojeren  beorderet  att 
sanke  alle  under  handfi  convoje  tilbage  igen  willende  sckibe  paa  rendevous 
platzen,  menfi  ey  førend  nermere  ordere  derr  med  att  affsegle,  og  att  fregatten 
Ørnen  war  anbeffallet,  sig  fra  Dunkerken  til  hannem  sig  at  begiffue. 

—  Resolverte  vie  paa  bri:  Pottis  memorial,  om  den  sckade,  vandett  ved 
festning  Oldenburg  har  giort,  med  500  rdl:  igen  kunde  repareris.  Herom  er 
gad  order  til  g:  r:  Plesse  og  deputerteme  at  giøre  anstalt. 


R^ment     Fra  de  looo  Rdl.,  som  nu  tilsagdes  ham   til  Erstatning  for  de  af  ham  gjorte  Forskud, 
Åolde  drages  alt,  hvad  den  kurlandske  fiataillon  maatte  have  til  gode  hos  ham. 

^  Klavs  Ulrik  Roepstorff. 

■  Otto  Rantzau. 

'  Jørgen  Bjøm(8en). 
Danske  MaKsdD.    5.  R.    IV.  ^2 


2  CO  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Febr.  Den  24  vndersckreff  jeg  patentet  for  den  vnge  grefFue  Revenklaw  *  for  att 

nyde  aifdøde  ob:  Aderkas  regimendt  dragoner  og  det  som  oberste  at  forrestaa. 

Den  27  beorderdis  deputeme(!)  att  lade  snauen  Frøk:  Elsken  eqvipere 
for  JenC  Sørensen*  i  Køge  til  de  begynte  søe  kortefi  videre  forfFerdigselser. 

—  Bekom  g:  m:  Rantzau'  comando  offuer  de  2  regementer  til  hest  og 
dragoner  vdi  fyrstendommene,  dog  alting  vnder  g:  leut:  Dumenils  conduite  og 
direction.     Bleff  deroffuer  g:  1:  saa  vel  ober:  behorig  notifi  giffuen. 

Adsckilligt. 

Den  7  reyste  jeg  til  Friderigfiborg  for  att  afflege  min  devotion. 

Den  9  afflagde  j^  min  devotion  om  morgenen  og  kom  her  til  Kiøben- 
hafiluen  om  afftenen. 

Den  23  begerte  den  vnge  greff  Friderich  Allefelt  min  consens  for  att 
giore  eit  gifftermal  med  greff  Revenklawfi  datter,  huilket  jeg  ham  og  con- 
senterte*.  Jeg  lod  og  samme  afften  wed  it  bilit  g:  Revenklau  vide,  att  det 
var  scked,  og  ynsckede  ham  til  lycke  til  handfi  ny  schwiger  son. 


BfartiuB  94. 

Saxsen.     Brandenburg.     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     CoUen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover*. 

Den  10  bekom  vie  suar  fra  hertugen  aff  Gottorff,  at  hånd  war  tilfredfi 
med  den  tid,  vie  haffuer  satt  til  land  og  qvartal  gerigtet  vdi  fyrstendommene. 

Den  19  bekom  vie  vdforlig  effterrettning  fra  Dresden  om  det,  som  der 
nyligen  imellem  curfyrsten  og  curfyrstinden,  handC  gemahl,  er  passeret*;  og 
saa  som  dett  synifi,  at  ved  denne  tilstand  og  curfyrstenC  underlige  humør 
vorifi  systere  letteligen  naaget  viderligt  kunde  vederfariC,  sckreff  vie  worifi 
syster  Anna  Sophie  den  20  vdi  it  chiffere  til,  at  hund  best  giorde  med  vorifi 


*  Chr.  Ditl.  Reventlow. 

*  Søkaartdirektør  Jens  Sørensen,  f  1723  (Søkaart-Archivcts  antike  KaartsamL,  1895,  S.  i). 
Han  ejede  en  Gaard  i  Kjøge,  kaldet  c  Børsen«,  som  Kongen  havde  skjænket  ham,  og  hvor  han 
drev  en  Handelsforretning  (A.  Petersen,  Kjøge  Byes  Hist.  S.  51,  156). 

'  Ovennævnte  Otto  Rantzau. 

*  Gehejmeraad  og  Brigader,  Grev  Frederik  Ahlefeldt  (f.  1662),  som  1689  havde  mistet  sin 
første  Hustru,  Christiane  Gyldenløve,  ægtede  3.  Jan.  1695  Ermegaard  Margrethe  Reventlow  (f.  1678). 
L.  Bobé,  Slægten  Ahlefeldts  Hist.;  Storkansler  Fr.  Ahlefeldt  og  hans  Efterslægt  (1897)  S.  49  ff. 

'  Under  den  foregaaende  Rubrik:  cKeyserh  hoff.  Reigstag  til  R^ensb:  Reigssteder. 
Spannien.     Portugal.     Pohlen*  er  intet  indført. 

*  Johan  Georg  IV  (f.  1668),  en  Søn  af  Johan  Georg  HI  og  Frederik  III's  Datter  Anna 
Sofie,  blev  Kurfyrste  1691  og  ægtede  det  følgende  Aar  Eleonore  Erdmuthe  Louise  af  Sachaen- 
Eisenach,  der  var  Enke  efter  Markgrev  Johan  Frederik  af  Brandenborg-Anspach.  Ægteskabet  blev 
meget  ulykkeligt,  da  Kurfyrsten  paa  det  nøjeste  var  knyttet  til  Magdalene  Sibylle  v.  Neidschtttz, 
Rigsgrevinde  v.  Rochlilz.  Han  døde  allerede  27.  April  1694.  (Allg.  Deutsche  Biographie  XIV.  384  ff. 
Nyt  hist.  Tidsskr.  II.  250  f.) 


Christian  Vs  Dagbog  for  1 694. 


251 


syster  Wilhelmin  Ernestin^  sig  paa  en  tidlang  til  06  at  forfføyge,    huilket  ofi  Marts, 
meget  kiert  sckulde  vere.  Jeg  melte  og  naget,  om  det  kunde  scke,  att  de  saa 
att  bringe  handfi  gemal  i  sickerhed  for  hannem,  dog  alting  vdi  chiffer. 

I>en  30  bleff  aff  ofi  gott  funden,  at  som  det  syniC,  at  cur  Saxsen  vil 
komme  naaget  til  sig  sie[l]ff  igen  og  revocere  hanC  truper  fra  Reinen,  at  ved 
greff  Revenklaw  correspondents  med  samme  hoff  nagenledifi  sckal  renuvelleris, 
(^  til  den  ende  aff  hannem  til  g:  1:  Birkholtz*  sckreiffuifi  om  til  videre  corre- 
spondentz  andledning  att  giffue. 

Wolfenb:     Miinster.     Hessen.     Mekelb:     Sax:  Lav:     Darmstat. 

Gotta.     Wirtenb:     Pløn.     V:  Wirtenb: 

Den  3  bleff  til  g:  r:  Eherensckilt  sckreffuen  att  dissuadere  bispen  aff 
Miinster  fra  den  fattede  resolution,  efiler  Wolffenb:  excempel  ogsaa  folck  til 
allierteme  att  offuerlade,  og  dersom  det  ey  var  att  bindere,  at  dog  icke  mange 
tniper  dennem  bleffue  offuerladt,  saa  og  med  denne  reservation  at  kunde  samme 
revocere,  naar  hånd  det  for  gott  beffant.  Der  hofi  bleff  repeteret,  huad  om  en 
ny  acte,  for  att  forsickere  sig  defi  mere  aff  Wolfenbuttel,  i  forrige  rescripter 
er  bleffuen  anført. 

Den  6  iick  raad  Meinke  fuldemagt  at  vdlade  sig  med  Saxsen  Gotta  et 
deffensif  tractat  til  den  oprettede  vereeinfi  meintinering,  og  bleff  hånd  derhofi 
instrueret,  hertugen  aff  Gotta  til  den  ende  i  den  brunsvickscke  alliantze  med  ofi 
og  Miinster  og  Wolffenbuttel  att  in  trede.  —  Lod  wie  og  bispen  aff  Miinster 
og  Wolfenb:  reqvirere,  sig  denne  accession  aff  Sax:  Gotta  att  lade  were  med 
angelegen. 

Den  13  bleff  Meinke  commimicert,  huad  til  hertugen  aff  Pløn  effter 
hertug  Anton  Vidrig  begering  ved  g:  1:  Schack  (!),  at  saa  fremt  hertug  Ant: 
Vid:  aff  nagen  sckulde  scke  for  ner,  vie  ey  kunde  effterlade  hannem  at  assistere. 
Den  16  fick  vie  breffue  fra  Wolfenbuttel,  som  det  forrige  contraditoire, 
<^  at  tractatet  med  Holland  allerede  sckal  were  sluttet,  dog  at  h:  Ant:  Vid: 
var  sindet  at  sette  sig  nermere  med  ofi  og  Munster  for  at  forrekomme  videre 
deslige  meseiires,  huilket  vie  den  17  approberte,  og  lod  vie  det  samme  hofi 
bispen  aff  Miinster  tillige  recommendere.  —  Den  23  tog  den  wolffenbiit:  ob: 
bofinarsckal  Steinbeig  sein  afscked  og  bleff  aff  ofi  besckenket  med  en  deamant 
ring  paa  600  rdl: 

Den  24  gick  ordre  til  Meinke  at  dissuadere  hertog  An:  Vid:  at  ratificere 
tractatet  med  Holland,  fordie  derved  intenderis  at  binde  hannem  hendeme,  sig 
med  ofi,  Munster  og  andere  viedere  at  inlade  c^  forbinde,  og  lod  vie  hannem 
derhofi  anraade  heller  att  giffue  de  2000  mand  vden  ratification.  Der  hos 
bleff  og  anfoyet,  at  hånd  for  alting  vel  haffde  sig  att  forre  see,  mere  truper  til 
kcyseren  eller  andere  at  offuerlade,  saa  som  dett  ickun  var  et  artifice  Wolfenb: 
vden  al  consideration  att  sette  og  der  ved  vdi  forrige  dependance  at  bringe. 


*  Frederik  III's  Datter  Vilhelmine  Ernestine  var  Enke  efter  Kurfyrst  Karl  af  Pfolz. 
'  Sacbsisk  Generallieutenant  Cuno  Christoph  v.  Birckholtz. 

3a* 


252  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Marts.  Den  26  fick  vie  breffue  fra  Wolfenbiittel,  at  h:  A:  U:  endnu  forhaabte 

at  kunde  kaste  tractaten  med  Holland,  saa  fremdt  Franckrig  kunde  disponeris 
hannem  til  trupemis  vnderhold:  de  forhen  til  sagde  subsidier  endnu  at  lade 
betalle.  --  Den  27  bleff  herom  atter  allwaarligen  til  Frankrig  sckreffuen  saa 
og  med  ambas:  talt,  saa  og  sagen  ved  geh:  r:  Eherensckildt  bispen  i  Munster 
recommenderet. 

Den  3 1  remitterde  vie  2000  rdl:  til  Piper  i  Regensburg  for  att  besckeinke 
naagele  ministrer,  som  i  den  9**«  cur  sag  vel  ere  intentionerede,  effter  den  afT- 
talle,  som  derom  imellem  hannem,  de  miinsterscke  og  wolffenbiittelscke  ministrer 
er  giort. 

Franckrig. 

Den  13  bleff  til  Meiercron  sckreffuen,  at  vie  approberte  kongen  aff 
Franckrigs  forslag,  at  omensckiønt  det  nermere  engagement  i  mellem  oC,  hannem 
og  Suerrig  ey  førend  enden  aff  campaignen  sckulde  kunde  scke  eller  sluttifi, 
det  dog  burde  att  sckee,  og  haffde  vie  aarsag  nock  der  til  og  att  rappellere 
vorifi  truper  fra  Flanderen,  saa  fremt  06  fra  Engeland  ingen  satisfaction  for 
vorifi  vndersaatter  der  opbragte  sckibe  sckulde  giffuifi,  huor  til  liden  appa- 
ranse  war. 

—  Vie  recommenderte  og  der  hofi  Wolffenbuttel  paa  ny  igen,  i  det 
h:  Anton  Vldrich  ennu  vil  affbie  5  vger  forend  at  slutte  med  Holland  om  de 
2000  m:,  saa  fremt  Franckrig  vil  betalle  de  hannem  til  sagte  subsidier. 

Den  19  fick  vie  og  breffue  fra  Franckrig,  at  de  der  vedgår  det  resonement 
om  freden,  som  conte  d'Avous  i  Suerrig  haffuer  offuer  giffen,  dog  haffde  vnsckylt 
medt  forglemmelse,  at  oC  indholden  ey  før  war  communiceret,  som  ey  mere 
sckulde  forsommiC.  —  Wie  fant  derpaa  for  gott  at  lade  det  resonement  vorifi 
ministri  paa  fremmede  steder  til  fredenfi  beffordring  tilsckicke,  saa  og  til  derifi 
information. 

Den  27  bleff  Meyercron  anbeffallet  at  anholde  hofi  kongen  aff  Franckrig, 
at  os  alle  acter,  som  Holstein  og  greffsckaberne  angaar  og  fra  Speier  hen  til 
Strasburg  er  ført,  maatte  bliffue  extraderet.  —  Bleff  ofi  og  it  extrs^  aff  en 
ordre  fra  kongen  aff  Franckrig  til  handfi  ambassaddeur  communiceret,  huorudi 
hånd  sig  excusserer,  at  hidintil  ey  saa  meget  om  fredenfi  werket  til  ofi  som 
til  Suerrig  er  bleffuen  communiceret,  og  giffuer  sckylden  paa  conte  d*Avois, 
med  forsickering,  at  i  fremtiden  communicationen  til  ofi  og  Suerrig  paa  een 
maade  sckulle  scke. 

Den  30  bleff  resolverett  att  lade  anholde  franscke  armateurs  effecter  i 
Norge  for  det,  som  senesste  ved  Christiansand  er  scked  med  opbrendelse  aff 
en  engelske  prise  strax  vden  for  festningen. 

Suerrig. 

Den  9  kom  secreter  Jensen  til  bage  igen  fra  Suerrig  med  itt  sckreifftlig 
suar  fra  kongen  aff  Suerrig  att  ville  effterleffue  tractateme,  om  sagen  i  mellem 
ofi  og  Holland  sckulde  komme  til  vitløfftighed,   dog  att  vilde  først  employere 


Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 


253 


handfi  alvaarlige  officia  til  ^  procurere  ofi  aff  Hollenderne  en  billig  satisfaction  Marts, 
i  mindelighed,    huilkedt   vie   06   og  lode   befTalle.  —   EfRer   secreter  Jensens 
muntlig  raport  er  ey  nogen  vigureuse  resolution  fra  Suerrig  at  forwente,   og 
haffuer  vie  derpaa  saa  meget  defi  mere  for  got  befTunden,  ofi  med  Holland  paa 
beste  maade  scke  kand  att  accomodere. 

Den  12  fick  vie  breffue  fra  Suerrig  og  copien  afF  orderen,  som  kongen 
aff  Suerrig  har  ladet  affgaa  til  handfi  minister  vdi  Holland  anlangende  vorifi 
vndersatterfi  der  anholte  sckibe,  som  er  heel  gott  og  conform  med  tractaterne. 
—  Den  15  bleff  dett  samme  aff  Luxdorf  videre  confirmeret,  saa  dett  synifi, 
at  Suerrig  vil  bliffue  alworligen  ved  tractaterne  med  ofi  oprettede  og  dennem, 
om  dett  sckulde  behøffuifi,  efiler  leffue,  og  at  vorifi  sckreiffelse  til  kongen  aff 
Suerrig  hannem  ojene  haffuer  aabenet,  som  Luxdorff  derhos  beretter. 

Den  23  gick  ordere  til  Lyxdorf  at  notificere  kongen,  huor  vit  preliminar 
forliget  med  Holland  er  kommen,  og  tacke  derhofi  for  den  efftertrycklige  ordre, 
som  kongen  om  denne  saag  til  sin  envoje  i  Holland  ladet  affgaa,  saa  og  for 
handfi  erbydelse  at  wilde  effterleffue  tractaten,  om  saagen  sckulde  komme  eller 
haffde  vdslaget  til  vitløfilighed. 

Den  30  fick  Luxdorf  ordere  at  aducere  hanfi  seneste  memorial  til 
kongen  aff  Suerrig  offuergiffuen  anlangende  vorifi  differentier  med  Hollandt, 
saa  som  preliminer  forliget  er  saa  gott  som  affgiort,  og  at  excusere  sine  haarde 
expressioner  der  med,  at  samme  memorial  var  en  suite  aff  arresten  i  Holland 
og  aff  opbringeisen  aff  vorifi  vndersaatterfi  sckibe. 

Engeland.     Holland. 

Den    3    bleff  med   den   hoUand:    resident   Gos   een   conferrentz   holden 

ofliier   de   paa   bege  sider  arresterede  sckibe,   og  communicerte  hånd  naagele 

expeditioner,   som  den  brandenb:  minister  i  Holland  til  den  ende  haffde  pro- 

poneret  den  Vi5  Febru:,  mens  som  Falliseau  for  8  dage  siden  allereede   mere 

og  bedere  conditioner  før  haffde  offereret,    saa  declarerte   vie  ofi  deroffuer  at 

indlade  (!),  menfi  at  affbie  suar  fra  Holland  paa  de  seeneste  aff  bemelte  Falliseau 

proponerte  expedientier.  —  Herom  bleff  Lente  og  Schel  effterrettning  giffuen. 

—  Schel  vdi  Engeland  bleff  og  derhofi  tilkiendegiffuen,  at  vie  approberte,  att 

band  ey  ennu  haffuede  ingiffuen  hanfi  protestation  imod  de  seeneste  opbragte 

vorifi  og  de  suensckifi  vndersatterfi  sckibe  i  Engeland,  med  beffalning  at  affbie, 

huad  for  ordre  den  suenscke  secreterer  derom  sckal  tilkomme,  og  dereffter  sig 

derudi  med  hannem  att  confonnere. 

Den  10  haffde  vorifi  ministri  conferentze  med  den  hol:  Gæs  effter 
hanfi  b^ering  anlangende  handfi  seneste  memorial,  og  bleff  hannem  paa  vorifi 
w^ne  insinueret,  att  relaxsationen  aff  de  anholte  sckibe  paa  begge  sider  kunde 
scke  imod  enden  aff  denne  maaned,  dog  at  de  6,  som  i  Seland  ere  opbragte 
og  bewisligen  tilhører  vorifi  vndersaatter,  efiler  vorifi  forrige  resolution  derudi 
med  blifTuer  begreben,  saa  og  faststillet,  at  hoffuedt  forliget  om  satisfactionen 


'   Til^:  at 


254^  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

M«rt&  inden  2  a  3  maaneder  paa  een  billig  og  resonabel  fod  sckulde  termineris, 
huilket  hånd  att  refferendum  har  antaget.  —  Dette  samme  blefT  Lente  i  Holland 
tilsent,  saa  c^  til  den  curbrandenb:  envoje  Falliseau  deraff  communication  giifued. 

Den  13  bleff  Lente  efTterretning  giffuen,  saa  og  Sekel  i  Engeland  dett 
suar  fra  Suerig  paa  voriC  sckreiffel[s]e,  som  sig  megett  wel  erkleret  haffuer, 
for  att  betiene  sig  aif  og  at  betage  derved  den  impression,  som  de  der  har 
haift,  at  Suerig  ey  var  sindet  ofi  at  beiffalde  i  den  med  Holland  haffuende 
diiTerentz.  —  Derhofi  fant  vie  for  gott  at  affbie,  huad  suar  fra  Holland  paa 
det  med  Faliseau  concerterede  expedient  vil  følge,  førend  til  naaget  viidere 
paa  den  hol:  residents  seneste  memorial  at  resolvere.  —  Dog  bleff  med  han- 
nem en  conferentz  holden  og  hannem  insinueret,  at  relaxsationen  paa  b^e 
sider  kunde  scke  ultimo  Martij  st:  vet:,  og  til  handlingen  om  satisfactionen 
kunde  i  steden  for  2  maaneder  3  tagifi,  om  det  saa  snaart  ey  kunde  til 
ende  bringifi. 

Den  16  bekom  vie  breffue  fra  Holland,  at  aff  de  6  sckibe,  hui&  relax- 
sation  vie  med  de  andere  haffuer  stipuleret,  4  var  resolveret  at  løfi  giffue,  saa 
att  prelimminar  forligen  nu  ickun  paa  2  sckibe  ankommer. 

Den  19  bekom  vie  effterrettning  fra  Holland,  at  staterne  endeligen 
haffde  resolweret  at  løfi  giffue  de  i  Seland  opbragte  sckibe,  som  vorifi  vnder- 
satter  tilhører,  vden  tou,  huoraff  det  ene  er  funden  at  vere  lat  med  contre- 
bande,  og  det  andet  at  tilhøre  Frantzoserne,  saa  att  nu  inted  viedere  kunde 
bindere  og  opholde  relaxsationen  paa  bege  sider.  •—  Herom  haffuer  vorifi 
ministri  nagele  gange  confereret  med  Falliseau  som  mediations  minister  og 
Gæis,  og  bleff  til  slutning  aff  06  sammetid  resolveret,  at  herppa  den  7  Appril 
nest  kommende  relaxationen  aff  de  arresterede  og  opbrachte  sckibe  paa  b^e 
sider  kunde  sckee,  dog  at  saa  fremt  ey  bewislig  kunde  giorifi,  at  det  eene  aff 
bemelte  to  sckibe  eller  vaarene  Frantzoserne  til  hørte,  samme  sckib  savel 
som  de  andere  bleffue  restitueret,  og  for  det  andet,  foruden  huad  contrebande 
vårene  angick,  satisfactionen  ved  hoffuet'  tractatet  giffuen,  saa  som  vie  sielff 
vil  straffe  proprietarieme  at  haffue  intagen  contrebande  imod  derifi  eed.  Der- 
hofi bleff  og  atter  som  en  condition  stipuleret,  at  hoffued  forligget  sckal  i  2  a  3 
maaneder  til  ende  bringifi.  Huilken  declaration  vie  lod  extradere  til  Fallisav 
og  Gæs  saa  og  til  Lente  i  Holland  sende,  og  kan  suaret  derpaa  foren  den 
7  April  indlobe. 

Den  19  fant  vie  og  forgott,  att  Schel  fra  Engeland  sckal  rapelleris,  saa 
som  varende  campannie  det,  som  forreffalder,  ved  raad  Paulli  nocksom  kan  i 
Engeland  i  agt  tagifi. 

Den  27  sckreff  vie  til  kongen  aff  Engeland  for  att  rappellere  Mogens 
Schel  og  gaff  hannem  derhofi  ordre  med  det  første  at  komme  tilbage  igen  og 
i  mediertid  raad  Paulij  correspondentzen  at  opdrage. 

Den  31  bleff  Sekel  effterrettning  giffuen,  at  vie  vilde  lade  anholde  vdi 
Norg  de  franske  armateurs  effecter,  effter  som.  de  en  engelske  prise  haffde  op- 
brendt  strax  vnder  Christiansand  festning. 


Christian  Vs  Dagbog  for  1 694.  2re 

Camer  og  Finance.  Marts. 

Den  3  beffant  vie  for  gott,  att  contributioneme  i  greffsckaaberne  sckulde 
for  dette  aar  paa  samme  fod  vdsckreiflfuifi,  som  i  dett  forrige  er  scked,  nemlig 
paa  -  rdl:  fra  helle  landet. 

Den  10  beflfant  vie  forgott  att  tage  aff  vorifi  vndersaater  paa  liff  og 
løsse  renter  en  sum  penge  aff  —  rdl:  for  at  affbetalle  de  effterstaande  nod- 
wendigste  gield,  i  serdelifihed  ho6  hollemmen  og  militien,  huorudi  sckal  og  maa 
r^;nifi  de  capitalier,  som  universitetet,  kirker  og  sckoUer  haffuer  att  vdsette, 
og  dennem  der  imod  en  vifi  inkomst,  som  aldrig  kan  tnanquere,  til  forsickering 
forsdcreiffuifi. 

Den  13  bleff  aff  06  resolveret  at  optage  hen  til  —  rdl:  paa  løfi  og  liff- 
rente  og  aff  accademiet  eller  universitetet  her  i  byen  Kiøbenhaffuen  50  a  ^  rdl: 
paa  10  aarfi  tid  og  giffue  derimod  saadan  forsickering  om  betalling,  som  een 
huer  sielff  kan  foreslage,  tie  vorifi  alworlig  villige  og  intention  er  at  vnderholde 
og  retablere  crediten,  og  at  det  aff  vorifi  successores  tilborligen  sckal  effter- 
lefRufi.  Samme  penge  sckal  anwendifi  til  hoUemens,  militiens  og  en  del  civil 
estatens  resterende  gield. 

Den  17  bleff  ofi^  adsckillige  benaadinger  og  expeditioner,  som  Guldenlew 
endnu  b^erer,  anlangende  Varell  og  naget  andet  godfi,  som  handfi  gemallin' 
er  tillagt  i  det  siste  forlig  med  dett  aldenburgscke  hufi,  og  bleff  alt  aff  ofi  i 
Guldenleuwes  consideration  tilstaaet  og  bewilget.  —  NB.  Ved  denne  forlig 
med  det  aldenburgscke  hufi  effter  Bretenaufi  opsat  og  vdr^ning  vinder  vie 
hen  til  12  tønder  guld  capital,  huilken  forlig  Guldenlew  fra  begyndelsen  meget 
haffuer  facilliteret,  derforre  vie  og  hannem  og  hanfi  sønner  og  derifi  mandlige 
arffiiinger  paa  dett  Varelscke  haffuer  expectiveret  effter  den  vnge  greffuifi  aff 
Aldenburgs  død'. 

Den  21  haffde  vorifi  commiterede  conferentz  imellem  sig  effter  vorifi 
ordre  til  att  reglere  alting  anlangende  den  ny  forstrecknii^  offuer  vorifi  vnder- 
satter  c^  betiente  intil  -^  rdl:  paa  liff  eller  løsse  renter. 

Den  23  bleff  ofi  herom  relation  giort,  og  sagen  fulkommen  adjusteret. 
—  Bleff  gott  funden,  at  ennu  en  god  qvantitet  croner  saa  og  8  s: 
stycker  i  Gelyckstad  sckulde  myntifi  og  derom  en  ny  accort  med  den  Jøde, 
som  er  myndtforleger*,  oprettifi;  —  iligemade  at  de  hamborgscke  sckibe, 
som  vil  gaa  paa  Hitland,  sckal  giffuifi  passer  imod  den  recognition  til  ofi  aff 
10  duca:  for  it  sckib,  som  er  under  20,  og  i  md:  ^  for  huer  lest  aff  it  sckib, 
som  er  offuer  20  lester. 


*  Her  mangler  Ordet:  forelagt  eller  et  lignende. 

*  Ulr.  Fred.  Gyldenløves  tredje  Hustru  var  Grevinde  Antoinette  Augusta  af  Aldenburg. 
'  I>en  unge  Grev  Anton  af  Aldenburg  (f.  1681)  døde  1738. 

^  Jakob  Ephraim,  cMtlnzverleger*  i  Glttckstadt. 

^  Orig.s  Skrifttegn   kan   ikke   godt   Iseses   anderledes  end  som  Md.  (Mark  dansk?),    roen  i 
Følge  KoDseilsprotokoUen  skal  det  være  Rdl. 


256  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Marts.  Den   31'  comiteredc  vie  commendanten   i  Rensburg*,   gen:  superinten- 

denten vdi  iyrstendomene  (^  ober  krigC  comissarien*  at  vere  inspecteurs  offuer 
bygningen  aff  den  ny  kirke  sammesteedC,  huortil  vie  forerer  3000  rdl:  aff 
vorifi  eget  kammer  foruden  andere  intrader,  som  er  og  sckal  dertil  anwendifi. 
—  Kom  ogsaa  cammer  raad  von  Feldens  sag  til  ende,  og  pardonerte 
vie  hannem  hanC  forseelser  i  mod  en  summa  aff  20,000  rdl:,  som  aff  hannem 
bar  sckal  erl^[iiS  ved  voriC  pardons  revocation*. 

Cantzelie.    Justis.     Politie. 

Den  10  gick  en  sckarp  ordere  til  baron  Kilmanseck  paa  Wansbeck  ior 
att  haflfue  imodhandelet  een  befTalning,  som  aff  vorifi  regering  til  hannem  er 
expederet  anlangende  en  Jøde,  som  i  Hamborg  tyverier  sckal  haffue  beganget, 
og  huilken  han,  baronen,  i  lige  vel  vdi  protection  haffuer  taget  og  dermed 
offuertredet  sine  privilegier*.  Regeringen  haffuer  hannem  declareret  en  straff 
aff  5000  rdl:,  huor  for  hannem  bør  at  giøre  oC  tilbørlig  affdrag,  saa  fremt 
hånd  vil  beholde  handfi  privilegier  og  ey  ved  fiscalen  paa  widere  strafT  for 
handfi  vlydighed  sckyl  til  tallifi. 

Den  17  gick  en  vdforlig  ordre  til  regeringen  i  Oldenburg  anlangende 
de  betiente,  fiom  ved  vorifi  reglement  vdi  aar  ere  reducerede  og  affschaffet, 
saa  bleff  og  rad  Henneman  for  handfi  forseelse^  i  tou  tusende  rdl:  straff  de- 
clareret, andre  til  excempel. 

.  Den  24  gick  ordere  til  resident  Wagener  i  Lybek  at  giffue  Wikenfi 
paa  Meiisling*  til  kiende  i  vor  naffuen,  at  hånd  paa  den  keiserlige  residentfi^ 
begering  vel  maatte  anholde  de  vitieuse  penge,  som  paa  handfi  gaard  maatte 
passere,  menfi  at  ofi  og  ey  keyseren  deroffuer  at  disponere  tilkomer,  og 
sckal  hånd  ofi  fliteligen  refferere,  huad  derudi  kan  forrekomifi. 

Militer,  til  landfi  og  vandfi. 

Den  3  resolverte  vie  paa  gen:  leut:  Schackifi  memorial  om  den  repa- 
ration, som  paa  werkerne  ved  Christ:  haffuen  her  vdforderedifi,  huilket  dett 
siste  hoye  vand  haffde  foraarsaget,   at  samme  reparation  forst  og  fomemeligst 


^  Generalmajor  Andreas  Fuchs. 

'  Ehrenfried  Amthor. 

'  Krigskommissær  Ernst  v.  Felden  i  Oldenborg  var  bleven  arresteret  169a  paa  Grund  af 
Misligheder  ved  hans  Regnskaber  (Geh.  Arch.  Aarsberetn.  VI.  335  f.;  VII.  11,  34).  12.  Maj  1694 
fik  Feltmarskal  Wedel  Ordre  til  at  løslade  ham  af  Arresten,  efter  at  han  nu  havde  indbetalt  et 
Afdrag  af  4000  Rdl.  i  Kongens  Kasse  (Inllnd.  Reg.). 

^  Jakob  Levin  Arends  havde  berøvet  et  Par  hamborgske  Borgere  nogle  Juveler  og  var 
derpaa  flygtet  til  Wandsbek,  hvis  Ejer,  Baron  Fr.  Chr.  v.  Kielmansegg,  tog  ham  i  Beskyttelse  og 
vægrede  sig  ved  at  udlevere  ham  trods  gjentagne  Ordrer  fra  den  kongl.  Regering  i  Hertugdømmerne, 
hvorved  han  overskred  de  Godset  givne  Privilegier. 

*  Kaspar  Hennemann  havde  bl.  a.  gjort  sig  utilbørlige  Pengefordele. 

*  Gottschalk  v.  Wickede  paa  Moisling  (ved  Lybek). 
»  I  Lybek. 


ChnstUn  V's  Dagbog  for  1694.  2^J 

fick  att  scke,  og  at  de  dertil  vdkreffuende  544  rdl:  for  dett  første  fick  at  tagifiMam. 
dff  de  3000  rdl:,  som  til  fortificationen  her  i  Kiobenhaffuen  i  aar  allerede  var 
anordenet. 

—  Bewilgede  vie  camer  junker  Adeler^  at  maa  nyde  for  betalling  8  6p:, 

2  4p:,  4  3p:  jeren  stycker  saa  og  500  kuler  aff  alleslagfi,  og  beffallet,  at  for 
de  deraff  kommende  penge  andere  stycker,  som  tienligere  vere  kunde,  sckulde 
i  steden  kiøbifi.  —  Den  6  beffallet  g:  maj:  Gewike  til  Croneborg  att  giffue 
agt,  at  ingen  baadfi  folck  fra  Helsignior  eller  der  omkring  bleff  tillat  att  be- 
gifiiie  sig  paa  de  herfra  til  Franckrig  segellende  sckibe,  som  ere  fremmede,  og 
i  ser  paa  den  franske  fregat,  som  her  i  vinter  liget  haffuer  og  sig  nu  til 
Dunkerken  agter  att  reise,  og  om  hånd  naagen  maatte  finde,  da  at  lade  dem 
i  festningen  arrestere  og  ofi  sligt  at  berette. 

—  Paa  deputertemis  memorial  resolverte  wie,  at  det  krud,  som  i  Fride 
rigsfiort  er  forderffuet,  sckal  om  giørifi,   og  at  med  g:  r:  Plesse  om  pengene 
sckal  communiceris,  i  lige  maade  det  krud^  som  er  forde[r]ffuet  i  Glyckstad. 

Den  6  gaff  j^  greff  Friderich  Allefeldt  vnderhanden,  in  til  vorifi  nermer 
willie  ey  widere  ennu  att  lade  sig  det  forlyde,  ge:  major  schargen  og  til  sagde 
hannem  miindtlig,  att  naar  han  kom  en  gang  hiem  igen,  att  han  og  sckulde 
beholde  det  r^[iment,  hånd  haffuer',  NB.  om  hånd  icke  da  opnaar  hoyere 
amploy. 

Den  10.  Saa  som  admiral  Spahn  in  gaff  it  memorial,  at  handfi  instrux 
som  holmenfi  admiral  matte  i  naaget  foranderifi,  huilket  vie  ey  consenterte, 
saa  som  en,  som  kom  effter  hannem,  der  ved  sckulde  bliffue,  saa  haffuer  vie 
dog,  hannem  att  for  nøye,  giffuen  hannem  frie  for  cantoris  forsuar'  og  dagelig 
opvartning  paa  hollemen,  dog  at  beholde  flitig  opsyn  og  waretegt  som  før. 

—  Til  Rensborg  arbeid  er  vdi  aar  commenderet  20  compenier,  4  aff 
dron:  r:,  5  aff  p:  F:,  5  aff  p:  C:*,  3  aff  de  judsck,  3  aff  de  fynscke,  og  er 
ob:  anbefiallet  at  holde  sig  ferdig  til  att  were  der  medio  Aprilli. 

Den  17  resolverte  wie,  att  den  sckade,  som  dett  høye  wand  ved  Hit- 
lerschanse  haffuer  giort,  forderligst  sckal  repareris,  huortill  extra  er  bleffuen 
anordnet  2CX)  rdl:  foruden  10,000  fassiner  og  6000  pele. 

—  Paa  admirals  Spahns  memorial  resolveret,  at  altid  4  og  i  det  minste 

3  aff  de  deputerede  de  ordere,  til  hannem  maatte  affgaa,  sckulde  vndersckreiffue, 
og  om  naget  anbeffallifi  motte,  som  vorifi  tieneste  sckadelig  were  kunde,  da 
de  deputerede  sligt  at  forrestille,  saa  det  kunde  enderifi,  og  huis  ey  effter 
sadand  forrestilling  matte  remederis,  da  ofi  sielwer  det  til  kinde  att  giffue  til 
widere  vorifi  resolution. 

Den   24   resolvert   vie   effter    stattholder    Guldenlew   forstilling,    at    aff 


*  Fred.  Chr.  Adeler.     Han  ønskede  disse  Kanoner  og  Kagler  til  Udrustningen  af  et  Skib, 
ban  havde  i  Norge. 

'  Fr.  Ahlefeldt  var  Chef  for  Prins  Georgs  Regiment.  I  Maj  1694  stødte  han  til  det  i  Brabant. 

*  Han  fritoges  for  Ansvaret  for  Ekvipagekontorets  Bøgers  Indrettelse. 

*  3:  Dronningens,  Prins  Frederiks  og  Prins  Christians  Regimenter. 

Danske  Miigarin.    5.  R.   IV.  33 


258  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Marts.  Trunhiems  magasin  7  a  800  tønder  rug  og  200  tønder  auvere  vdlaanifi  maatte 
til  almuen  og  de  nødtørftige  i  Trunhiems  stifft,  huilket  inden  winter  lige  saa 
gott  og  dygtig  igen  inleweriC  sckulde.  —  I  lige  maade  bleff  Guldenlew  be- 
orderet  at  lade  de  trafficerende  vdi  Norge  ansige,  at  de  nu  vbehinderet  derifi 
fart  igen  kunde  fortsette,  og  at  magistraten  i  stederne  kunde  til  kiende  giffuifi, 
at  bods  folket  nu  for  dett  første  ey  til  nagen  eqvipague  behoflfuedifi. 

—  De  20  compr,  som  wed  Rensborg  sckal  arbeyee(!),  er  beorderet  att 
inrette  deriC  mårs,  saa  de  medio  Aprily  ved  Rensborg  kunde  campere. 

—  Oberst  og  landdrost  Tomas  Biilaw  bestillet  til  lige  at  were  brigadier 
til  hest.    NB. 

Den  27  bleff  captein  Biørensen  beorderet,  att  saa  snart  s[o]m  suenscke 
convoyer  hos  hannem  var  ankommen,  sckulde  forsette  sin  reisse,  og  huiC  be- 
melte  convoyer  icke  maatte  vere  ankommen  eller  ariveret,  da  icke  lengere  den 
at  affbie  endsom  til  udgangen  aff  nestkommende  April  måned  og  da  vden  op- 
hold at  hiem  reise  med  voriC  og  de  suenskifi  vndersatters  sckibe  at  beffordere. 

—  Bleff  beorderet  en  aff  jagterne  paa  ElfRien  ved  Gluckstad,  som  aarlig 
pleyger  att  scke,  paa  strommen  sckal  vdl^giC. 

—  Bleff  bogholderen  Frantz  Hendrig  Sckade  paa  Guldenlew  recom- 
mendation  bestilt  til  att  were  general  auditor  vdi  affgangene  Hartmans  sted 
vdi  Norge. 

Den  31  resolverte  vie,  att  den  ny  kirke  vdi  Rensborg  sckulde  settifi 
vdi  oster  og  wester  effter  g:  m:  Fuxsifi  insente  projet  og  ordirere(!)  alle  kirker 
saalediQ  settiC. 

Adsckilligt. 

Den  1 5  beff  vorifi  son  prins  Friderig  syg,  og  lod,  som  det  war  naget 
vdsaget  aff  hede  bøller. 

Den  17  kom  pockeme  vd,  dog  beffant  sig  wel  oppe  som  og  til  den 
19,  Gud  were  loff,  enu  wel  oppe  med  it  frisk  hierte. 

Den  31  var  prins  Fridrigh,  Gud  vere  loff,  igen  restitueret. 


Apprily  94. 

Keyserl:  hoff.     Reigfitag  til  Regensburg.     R:  stete.     Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  3  gick  vorifi  resckreibt  aff  til  staden  Liibeck  anlangende  vorifi 
vndersaatter  derifi  capitalier  dette  aar  sckulde  betalle.  Derhofi  erinderede  vie 
magistraten  alvaarligen  at  b[e]talle  i  lige  maade  renterne,  saa  fremt  vie  sckal 
haffue  aarsag  at  lade  det  forbliffue  ved  seeneste  forlig  og  reces. 

—  Bleff  rad  Piper  til  R^ensburg  beorderet  at  forsickere  cur  fyrstemifi 
aff  Trier  og  Pfaltz  gesanter,  at  saa  fremt  derifi  principaler  naaget  viderligt 
sckulde  anmodifi  for  derifi  mod  den  9^®  electorat  hidintil  giorte  og  fremdelifi 
continuerende  opposition,  de  sig  paa  vorifi  assistance  sickerlig  kan  og  maa  forlade. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


259 


Den  7  bleff  til  Piper  beretted,  at  cur  Brandenburg  paa  ny  offuer  handC  April, 
conduite  hafTde  klaget,  til  handfi  videre  erklering.  —  Den  10  (ick  Piper  order 
at  giffue  den  suenscke  minister  til  kiende,  huor  angenehm  os  haffuer  weret  at 
fornemme  den  favorable  ordere,  som  band  saa  wel  som  andere  om  vorifi 
differentier  med  Holland  haffde  faaet.  —  Den  14  gick  ordre  til  Piper  at  were 
førsten  aff  Øttingen^  befforderlig  i  handfi  b^ering  at  admitteris  i  det  fyrstlige 
collegium.     Vie  suarte  sielff  samme  fyrste  om  samme  saag. 

Den  21  gick  ordre  til  raad  Urbig,  att  nar  hannem  den  protestation  fra 
Glyckstad  tilsckickendifi  vorder,  den  til  keyseren  att  ofTergifTule]  (angande  den 
autoritet,  keyseren  sig  vdi  den  preste  strigighed(!)  vdi  Hamborg  wil  tilegne  i 
mod  vorifi  jura).  Vie  fant  dett  for  gott  att  giøre  det  tillige  med  Gottorff  for 
att  forrekome  al  ombraje  og  jalussie  hofi  andere  der  med  att  betage. 

Saxsen.     Brandenb:     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     Trir.     Cøllen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  3  bleff  ofi  reffereret,  at  curfyrsten  aff  Brandenborg  sckal  were 
meget  ombrageret  offuer  den  her  verende  polniske  envoyes*  negotiation.  Vie 
lod  Fallesau  derpaa  suare,  at  denne  ombrage  ey  var  funderet,  thi  heller  n^o- 
tiationen  ey  andet  concemerte  end  kongenfi  aff  Polens  inciusion  i  vorifi  tractat 
med  Suerrig  om  commercierne,  huilket  curfyrsten  ey  kunde  prejudicere. 

I>en  13  bekom  jeg  breffue  fra  min  S3røter  curfiirstinden  aff  Saxsen,  att 
det  war  der  nu  alt  wel  der  og  vden  fahre,  og  att  greffind:  Rockelitz  war 
hasteligen  død  aff  børne  kopper'. 

Den  17  sckreff  vie  et  compliment  breff  til  curfyrsten  afT  Trir,  saa  og 
it  andett  til  margref  Luis  aff  Baden,  som  rad  Piper  dennem  sckal  insinuere 
paa  handfi  reisse  til  varme  badett  ved  Emsen. 

Den  28  expederede  vie  Haxthausen*  til  at  reise  til  Berlin  ved  det 
brandenb:  hoff,  og  gaar  hanfi  instrux  fomemlig  derhen  at  giffue  agt  paa  huad 
passerer,  saa  og  ved  det  saxsiske  hoff,  for  at  profHtere  deraff  til  en  nermer 
forlig  med  den  ene  eller  den  anden  efiter  tidenfi  ley lighed. 


Wolffenbuttel.  Munster.  Hessen.  Mekelenburg.  Saxsen 
Lauenburg.  Darmst:  Gota.  Wirtenb:  Plon.  V:  Wirtb: 
Den  2  fick  vie  breffue  fra  Wolfenb:,  som  alt  forhaabning  betager  at 
bindere  excecutionen  aff  den  med  Holland  oprettede  tractat,  menfi  at  derimod 
b^e  hertuger  vare  inclineret  at  giore  en  nermere  forbund  med  ofi  og  Munster, 
og  at  h:  Ant:  Vid:  gierne  saa,  at  til  den  ende  een  conferentz  eller  congres  i 
Hamborg  anstiltifi. 


^  Fj^Tstendømmet   Oettingen   i   det   nuværende  Bajern. 
faKcht  Ernst  II. 

*  Blorea«. 

■  Jvfr.  ovfr.  S.  250. 

*  Anton  Wolf  v.  Haxthausen,  Gesandt  i  Dresden. 


Den  da  regerende  Fyrste  var   Al- 


33" 


26o  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

April.  Den  6  fick  vie  breffue  fra  Wolffenbiittel,  at  tractated  med  Holland  paa 

ny  sig  accrocherede,  og  at  hertog  Ant:  Vid:  endnu  formente  at  aflfbryde  den, 
saafremt  en  god  resolution  snaart  sckulde  komme  fra  Franckrig.  —  Bleff  til 
Meinke  rescriberet  paa  hanC  forste  breff,  at  vie  oC  denne  congres  vel  lod 
beifalde,  saa  fremt  bispen  aff  Miinster  der  til  i  lige  maade  kunde  disponeris. 
—  Gick  iligemade  ordre  til  Eherensckildt  at  recomendere  bispen  aff  Miinsters 
general  Schwartz  samme  congres.  —  Den  10  bleff  Eherenschilt  anbeifalet  til 
den  munsterge  ge:  lu:  Schwartz  vitløfftigen  at  sckriffue  og  hannem  fraa  rade, 
at  bispen  ey  burde  att  sende  sine  truper  til  Reinen,  saa  som  Hanover  aliene 
beholt  dene  somer  11  regementer  hiemme  hofi  dennem. 

Den  10  fick  raad  Meinken  ordre  at  confirmere  h:  Anton  Uldrick  i 
handfi  tagene  resolution,  tractaten  med  Holland  for  sin  person  ey  att  ratificere, 
saa  fremt  handfi  derhofi  giorte  monita  ey  sckulde  tilstaaifi. 

Den  21  gick  ordre  til  rad  Meinke,  at  saa  som  wie  haffde  efRerrettning 
fra  Holland,  at  naar  først  Wolifenbytel  haffde  ladet  marsere  sine  til  statteme 
paa  ny  offuerlatte  truper,  Engel:  og  Holland  da  strax  sckal  giøre  difficultet, 
seperat  articulen  aff  seneste  tractatet  at  ratificere,  sckulde  hånd  h:  Anton 
Uldrich  derom  giifue  effterrettning  og  hannem  anrade,  ey  at  lade  samme 
truper  marcere,  foren  ratificationen  er  sckedt.  E)erhofi  bleff  hannem  c^  noti- 
ficeret, at  bispen  aff  Miinster  ey  syntifi  at  wilde  sckicke  naagen  til  Hamboi^, 
og  derffor  best  var,  den  ny  acte  ved  sckreifHig  communication  at  affgiore, 
om  der  ved  h:  Rudolf  August  des  mere  at  vinculere. 

Den  24  bleff  projettet  aff  en  ny  acte  eller  forbintlighed  imellem  ofi, 
Miinster  og  Wolfenbuttel  hen  sendt  til  bispen  og  h:  aff  Wolffenbuttd,  med 
begering  ofi  derifi  mening  derofRier  at  lade  tilkiende  giffue  til  sagenfi  videre 
adjusterin  og  sluttning. 

Franckrig. 

Den  10  gick  ordre  til  Meiercron  at  pressere  paa  ny  betallingen  aff  de 
endnu  resterende  ratzeburgscke  penge  eller  subsidier,  saa  og  at  ui^ere  een 
ordre  til  ambassadeuren  til  att  trede  med  vorifi  ministrifi  i  en  eventual  concert 
imod  Engel:  anlangende  vorifi  vndersatterfi  der  opbragte  scldbe,  saa  og  om  at 
reassurere  tractaterne  med  cur  Saxsen,  saafremt  sig  naagen  occasion  der  til 
sckulde  presentere,  til  huilken  ende  vie  Haxthusen  igen  afsente  til  Berlin  for 
at  vere  des  nermere  alting  i  agt  att  tage.  —  Vie  lode  og  Franckrig  derhofi 
communicere,  huorledifi  vie  bispen  aff  Munster  haffuer  dissuaderet,  nogle  aff 
sine  truper  til  Reinen  at  lade  marchere,  i  hensende  Hanover  11  regimenter 
denne  sommer  i  landet  beholder. 

Den  17  lod  vie  Franckrig  wide,  huad  de  keyserlige  minis:  paa  ny 
imod  Urbich  haffuer  temogneret  om  freden,  nemlig  att  alting  paa  Strasburgfi 
restitution  ankommer,  dog  stilte  vie  derhofi  til  Franckrigs  egen  behag,  om  og 
huad  derudi  videre  kunde  vere  at  forrette.  —  Same  dag  lod  ofi  ambassadeuren 
vide,  att  hanfi  konge  ey  lengere  intil  den  20  May  vil  were  forbunden  til  de 
aff  hannem  proponerte  fredfi  conditioner.  —  Vie  remitterede  og  same  dag  paa 


Christian  V't  Dagbog  for  1694. 


261 


ambas:  ansøgning  en  vifi  straff,  som  en  hanfi  domestiqve  burde  hafTue  betallet,  April, 
fordi  den  samme  hafTde  ladett  døbe  hanfi  baren  i  ambassadeurens  capel,  dog 
det  uden  conseqventz,  som  ambassadeuren  er  vedgaan  og  sig  vel  fomøygett. 
—  BlefT  Meiercron  anbefTallet  at  giøre  ennu  videre  instantz  paa  dett  reglement, 
som  er  i  Franckrig  giort  anlangende  de  neutrallers  faart,  huo  icke  gandscke 
ophefiuifi,  dog  i  regard  vorifi  og  de  suensckifi  vndersatterQ  elucideris  og  i  ser- 
delished  det  3  articul  opheifuifi  maatte,  huorved  passerne,  som  ere  gifTuen  paa 
it  sckib,  som  ey  sig  i  dato  afT  passet  hafTuer  befTundett  vdi  een  aff  defi  haffne, 
som  passen  hafTuer  vdgiffuen,  ey  vilde  for  giildig  agtifi,  som  dog  ofTuer  slig 
casus  sig  kan  tildrage,  og  i  ser  med  sckibene,  som  paa  fremmede  steder 
kiøbifi.  —  Dete  blefT  Luxdorf  i  Suerig  not:  den  20,  for  att  de  deris  secreter 
i  Frankrig  paa  samme  maade  kunde  instruere,  som  vie  Meiercron  giort. 

Den  24  bleff  til  Meyercron  sckreffuen  og  derhofi  til  Franckrig  com- 
municeret,  huad  om  freden  fra  det  keiserlige  hoff  videre  var  inkommen,  alle 
der  hen  gaande,  att  Strasburg  maa  bliffue  restitueret,  om  ellerfi  fred  sckal 
giørifi.  —  Hånd  fick  og  beffalling  videre  at  insistere  om  restitution  aif  vorifi 
holstenscke  acter,  som  fra  Speyer  til  Strasburg  ere  ført,  og  saa  fremt  origi- 
nalleme  sckulle  difficulteris,  sig  daa  noed  de  ofTererte  vidimerte  copier  at  con- 
tentere. 

Suerig. 

Den  9  bleflf  LuxdorfT  til  sckicket,  huad  vdi  den  hoUenscke  sag  vorifi 
seeneste  resolution  har  weret,  med  ordere  at  communicere  det  til  kongen  aff 
Suerrig  og  giflfue  derhofi  til  kiende,  at  saasom  vie  der  ved  alle  facilitet,  som 
Holland  har  kundet  begere,  haffde  ladet  see,  vie  ofi  og  sickerlig  paa  Suerigfi 
assistance  forlode,  om  sagen  endnu  sckulde  komme  til  vitløiilighed. 

Den  16  bleff  atter  til  Luxdorf  sckreffuen  for  at  tacke  kongen  aff  Suerrig, 
at  hafiiie  paa  ny  ladet  affgaa  saa  favorable  ordre  om  vorifi  different  med 
Holland  til  sine  vdenlandiscke  ministrer. 

—  Herhofi  sckickede  vie  til  Lycksdorf  det  begeert  contrafey  aff  vorifi 
syste[r]  Uldrik  Eleonor,  den  gang  hund  var  vng,  for  enke  dronningen  vdi  Suerrig. 
Den  30  communicerde  vie  til  Suerrig,  huad  fra  Franckrig  senest  var 
inkomofien  anlangende  caperierne,  nemlig  at  Franckrig  var  sindet  at  lade  de 
neutrallers  commerce  u-turberet,  saa  fremt  allierterne  vilde  giore  dett  samme. 
Vie  lod  derhofi  i  Suerrig  forsporge,  om  det  ei  behøffuedifi  at  giore  derom 
alvorlig  instantz  hofi  allierterne. 


Engeland.     Holland. 

E)en  6  kom  suar  fra  Holland  paa  vorifi  seneste  resolution  anlangend 
relaxsationen  aff  de  paa  b^e  sider  anholte  sckibe.  —  Den  7  haffde  vorifi 
ministri  conferentz  med  resident  Goes  c^  bleff  om  alting,  huad  preliminer  for- 
liget angaar,  d'acord,  (^  tackede  ofi  residenten  samme  afiten,  at  vie  haffde 
villet  tilstaa   det,    som  staterne  endnu   haffde  bueret,    huilket  derudi  hoffvet- 


262  Chiistian  V's  Dagbog  for  1694. 

April,  sagligen  bestaar,  at  vie  tiden  aff  3  maaneder,  i  huilket  hoffuedforlig  sckal  til 
ende  bringifi,  tilfoyefi(I),  om  det  ellers  var  giørlig.  Dagen  til  relaxsationen 
bleff  aff  ofi  determineret  paa  ny  paa  den  20  April.  Vie  lode  hofi  declara- 
tionen,  som  herudoffuer  til  residenten  aff  vorifi  ministri  bleff  extraderet,  denne 
clausul  anecteret,  at  vie  forhaabte,  staterne  saadan  ordere  til  derifi  minister 
om  hoffued  forliget  sckuUe  giffue,  at  06  ey  bleff  aarsag  giffuen  til  andere 
resolutioner  at  trede  og  de  med  Suerrig  tagene  mesures  endnu  hereffter  til 
effect  at  bringe.  —  Dette  samme  bleff  til  Lente  i  Holland  sent  copien  saa  og 
til  Schel  i  Engeland  og  de  fremmede  her  verende  ministri  communiceret.  — 
Den  14  gick  ordre  til  Lente  i  Holland  at  lade  sig  were  angelegen  re:  Gosis 
avocation  at  beffordere,  saa  som  ingen  bedering  hos  hannem  er  at  forwente. 

Den  14  bleff  rad  PauUi  anbeffstllet  at  iagt  tage  alting  i  Engeland  og 
eorrespondentzen  at  vnderholde,  intil  vie  en  anden  envoge,  vdi  Mogens  Schels 
sted,  did  affsckickendifi  worder.  Vie  bewilgede  derhofi,  at  Paulli  saa  lenge 
isteden  for  2000  rdl:  sckal  haffue  aarligen  2500  rdl: 

Den  17  beorderdis  Lente  i  Holland,  at  saa  som  statten  ^  sckal  vere 
genren  nu  att  vedgaa  den  gamle  regel:  fri  sckib  fri  godlB,  deroffuer  sig  med 
dennem  at  fornemme  og  til  kiende  att  giffu[e],  att  vie  gierne  vilde  emploiere 
voriC  officia  hofi  kongen  aff  Fran:,   hannem  i  lige  made  der  til  at  disponere. 

Den  21  gick  ordre  til  Lente  i  Holland  att  sckriffue  til  curfyrsten  aff 
Bayeren  eller  een  aff  handfi  miiji:  og  derudi  begere,  att  den  ordre,  c:  f: 
baffuer  ladet  vdgaa,  alle  sckibe  med  koren  vare  at  opbringe,  maatte  igen 
intreckifi,  saa  som  den  er  imod  neutralitetetz  retten,  saa  fremt  vie  og  Suerrig 
ey  sckulde  vere  foraarsaget  derimod  andere  messiires  att  tage.  —  Den  23  fick 
vie  breffue  fra  Holland,  at  vorifi  seeneste  resolution  der  var  imod  tagen,  og 
derpaa  relaxationen  aff  vorifi  undersaterfi  sckibe  samme  dag  var  ordoneret.  — 
Vie  lod  derpaa  i  lige  maade  vorifi  admirallitet  anbeffale  straxsen  at  lofi  giffue 
de  her  anholte  hoUandscke  sckibe. 

Den  24  bleff  dete  til  Lente  i  Holland  notificeret. 

Den  28  bleff  Lente  beffallet  at  divertere  i  tide  staterne  fra  den  mening, 
som  de  synifi  at  haffue,  at  vilde  ved  hoffued  forlig  examinere  paa  ny  huert 
sckib,  huilket  vie  ey  kunde  tilstaa,  eiRer  som  denne  vd  ranskning  allerede  her 
var  scked  og  med  Suerrig  paa  den  offuergiffuene  og  aff  kongen  approberte 
og  moderate  rining  sagen  vden  viedere  chiquane  affgiort,  huilken  metode  vie 
vare  sindet  at  folge. 

Den  30  haffde  vie  regningerne  for,  som  offuer  vorifi  undersatterfi  sckade, 
som  de  aff  Hollenderne  har  lidett,  er  bleffuen  ved  en  ser  commission  formerett. 
Vie  fant  derpaa  for  gott,  pa  det  at  sagen  paa  engang  og  uden  chicane  kan 
affgiørifi,  at  om  de  sckibe,  som  ey  endnu  ere  effier  seet,  i  lige  maade  naget 
vist  sckal  deffineris  og  der  paa  regningen  til  residenten  Goes  her  leffuerifi. 


^  9:  Staterne, 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  2^3 

Cammer  og  finance.  April. 

Den  4  giorde  ofi  geheime  raad  Pies  udforlig  raport  aff  vorifi  financer, 
siden  det  hannem  haffuer  weret  anbetrod  intil  dete  aar  og  til  nerwerende  dato, 
saa  man  noksom  derudafT  kan  fomeme  hanfi  flid  og  nickerhed  vdi  vorifi  tieneste 
^a  og  den  gode  ordere,  han  derudi  stillet.  EllerC  som  hanfi  vpasligbed  han- 
nem suart  incommoderer  (^  hånd  derffor  begeret  paa  en  tidlang  at  reise  til 
Emser  bad,  saa  haffuer  vie  hannem  det  permiteret,  dog  att  alting  i  same  gang, 
som  hid  intil  er  scked,  intil  handfi  hiemkomst  sckal  forbliffue. 

Cantzelie.    Justis.     Politie. 

Den  18  begynte  hoyeste  rett,  og  sad  jeg  sielff  om  morgenen  vdi  retten 
til  begyndelsen  aff  dett  nu  werende  aar. 

Den  21  gick  ordre  til  regeringen  vdi  Glyckstad  at  concertere  med 
Gottorff  een  protestation,  som  saa  vel  paa  det  keyserlige  hoff  som  i  Hamborg 
kunde  inlegifi,  imod  dett  keyseren  sig  formaster  at  meslere  sig  i  den  ham- 
borgscke  presterC  tuistigheder  som  en  saag,  huilken  religionen  og  politien 
concemerer,  huorudi  keyseren,  saalenge  revisionnen  om  Hamborgfi  pretenderte 
excemtion  ey  er  til  ende  bragt,  intet  haffuer  att  beffalle,  menfi  ofi  som  hertog 
aff  Holstein  tilkommer  effler  den  stenborgske  forlig*.  —  Den  24  fick  g:  r: 
Erenschilt  ordere  at  forsøge  hofi  borgemester  Schaffhausen  i  Hamborg,  om  de 
kcyserl:  mandater  i  presternifi  sag  ey  ere  at  redressere,  foruden  at  giore  deri 
mod  nogen  protestation,  saa  som  stadenfi  eget  interesse  og  derifi  privilegiers 
maintenu  der  aff  dependerer,  sig  ey  i  sagerne  religionnen  og  politiett  angande 
keyserenfi  beffalling  at  vnderkaste.  —  Herom  bleff  til  regeringen  i  Glyckstat 
sckreffuen,  at  de  med  protestationen  int[il]  widere  ordre  sckulde  indeholde. 

Militer,  til  landfi  og  vandfi. 

Den  3  gick  en  ordere  til  brigadier  Pott  vdi  Oldenborg,  att  naar  stat- 
holder Giildenlew  det  forgott  beffant,  sckulde  de  paa  Kniphufien  ligende  sol- 
dater der  fra  tagifi,  og  at  ey  naget  enten  nu  eller  hereffter  aff  det  alden- 
burgscke  hufi  sckulde  forderifi  eller  pretenderis. 

—  Major  Stenvinkel  ved  fortificationens  betienteme  som  oberst  leutenant 
til  fodfi  bestiUet. 

Den  7  captein  Molke  eit  salvm  conductum  bewilget  for  at  vdføre  sin 
aaag  angande  en  corporal  aff  liff  regim:  til  hest,  hånd  ihielsckutt  haffuer*. 

Den  17  resolverte  vie,  att  sckibet  Packan  strax  eqviperis  for  att  giøre 
convojen  med  fregatten  Giildenletiw,  som  capten  Barfod  comenderer,  saa  att 
købmendeme  den  derpaa  gaande  extra  omkostning  aparte  foruden  de  ordinere 
convoye  penge  sckulde  betalie,  og  som  til  1200  ridl:  kunde  anløbe. 


*  Af  1621. 

'  Begivenheden  var  foregaaet  12.  Marts  1694  paa  aaben  Landevej  omtr.  Vt  Mil  fra  Ha- 
deislev. Gjemingsmanden  maa  (efter  godhedsfiild  Meddelelse  af  Oberstiieutenant  Hirsch)  være  Chri- 
stoffer Henrik  Moltke,  Kaptajn  ved  jydske  Infanteriregiment. 


264  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

■ 

April.  —  Resolverte  vie  paa  st:  Guldenlewes  memorial,  at  de  her  ankommende 

spanscke  søefolk,  som  paa  strandene^  spanscke  sckibe  i  Noi^e  hafTde  veret, 
motte  aff  de  biergede  midler  betallifi  derifi  fortering  i  staden  her,  som  anløber 
til  423  V«  ridl:,  og  giffue  en  huer  30  rdl:  til  reisse  penge  og  for  capteinen  40  rdl: 

Den  17  resolverte  vie  paa  deputertemis  vdi  comissariatetz  memorial,  at 
garden  til  fodfi  de  330  rdl:,  som  for  vacante  ober  officerers  platz  ellers  sckulde 
affdragifi,  motte  brugifi  til  munderingens  ersettelse,  som  forleden  aar  for  Ratze- 
burg  var  bortkommen.  —  Bleff  cap:  Barfod  notis  giffuen,  at  Packan  med 
hannem  convogen  ad  Franckrig  sckulle  giøre,  og  at  hånd,  saa  snart  den  var 
ankommen  og  den  suenske  convojer  sig  indfunden  haffde,  sckulde  fortsette  sin 
reisse  efiter  den  herom  giffuenne  instruxtion. 

Den  23  gick  ordre  til  admirallitetet  at  relaxcere  de*  her  anholte  hol- 
landiske  cofferdi  sckibe. 

Den  24  gick  ordere  efiler  admiral  Spanhns  forslag,  att  sckibet  Suerd- 
fisken  maa  apteris  til  it  orlog-sckib,  som  vdi  linigen  aff  en  flaade  med  kan 
slaa.  —  Resolveret  paa  g:  1:  Plessis  memorial,  at  de  420  rdl:,  som  munde- 
ringen efiler  handfi  opsatz  sckal  koste  til  at  ersette  munddering  aff  decerterte 
aff  garden  til  hest  ved  Ratzebu:,  maa  tagifi  aff  de  ordinere  munderins  penge. 

Den  24.  Som  kobmendene  haffuer  anholdet  hos  oG,  at  sckibet  Pacan 
motte  ennu  med  fregatten  Guldenlew  giore  convojen  til  Franckrig,  saa  haffuer 
vie  det  for  gott  beffundet,  og  giffuer  kobmendene  der  for  2  rdl:  for  huer  lest 
til  convoy  penge,  huor  om  deputerteme  ere  beordrede,  i  lige  made  cap:  Barfod 
paa  Guldenleu. 

Den  28  fant  vie  for  gott,  g:  m:  Suanvedel  efiler  g:  1:  Plessis  ansøgning 
hanfi  resterende  gaje  aff  ruter  cassen  maa  betalHG,  og  at  hånd  fremdeliG  og 
herefiler  maa  nyde  handfi  jordegodfi  sckatter  i  stedet  for  hanfi  gage,  som  sig 
dog  mindere  sckal  bedrage,  en  hanfi  gage  vdi  reglementet  hannem  tillagt  er'. 

—  Saa  og  gammel  tilfforn  casseret  leutnant  til  hest  Prott  efiler  g:  1: 
Plessis  ansogning  maa  nyde  en  rytter  portion  til  handfi  vnderhold. 


Adschilligt. 

Den  I  bleff  prins  Christian  siig  aff  bøme  pocker  paa  same  maade,  som 
p:  Fridrich  dem  nyelig  hafft  haffuede. 

Den  II  reiste  jeg  til  Friderigsborg  for  att  munstere  mit  stutteri  og 
giøre  indelingen   aff  det  stuteri  fra  Nikøbing  i  blandt  vorifi  til  Friderigsboi^. 

Den  13  kom  j^  hiem  igen  til  Kiøbenhaffuen. 

Den    15    vare   vie   vdi   universitet   og   academi  rojal*,    saa   og  acade- 


^01  strandede. 

*  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 

'  I  Reglementet  for  1694  er  han  opført  med   1500  Rdl.  i  Gage. 

*  Ridderakademiet. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  265 

misteme   giøre  derifi  excercitier   og  horte  Romer  ^  harangere  paa  latin   i   uni- April, 
versitet  og  Ringelmans  søn^  paa  academiet 

Den  18  om  efftermedagen  reiste  jeg  med  dronningen  og  p:  Friderich 
til  Jordfiloff*.  Anden  dagen  var  jeg  vde  paa  Stevens  klindt,  huor  vandett  vdi 
det  forår  hafTuer  bortaget  mange  aff  de  vide  hugne  stene,  som  war  ferdig  att 
foriC  til  Kiobenhaffuen.  Besaa  vie  og  dronningens  stuteri  og  besaa  sckauene. 
—  Den  20  kom  vie  til  Kiobenhaffuen  igen,  og  effter  befTalling  hafTde  jeg 
ladet  aabene  breffiiene  aff  voriC  minist[r]i,  og  der  aff  giorte  de  en  extract, 
huilken  j^  mig  lod  refferere  og  forrelese. 

Den  26  war  p:  Christian  restitueret  aff  hanfi  børne  koper. 

Den  27  holte  wie  it  diwertisemen  paa  Rosenborg  til  dronningens  fød- 
selsdag og  giord  b^^iindelsen  at  holde  en  jur  de  collie  aff  elefant  ordenen. 


BKay  94. 

Keyserl:  hoff.    Reig[s]tag  til  Regensburg.     Reigfistete.     Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  5  gick  en  vitløfftig  ordere  til  raad  Urbich  i  Win  anlangende  den 
bruit,  som  der  giordifi  om  voriC  mesures,  vie  sckulde  haffue  med  Franckrig 
vildet  ingaa,  for  at  justificere  voriC  conduite  herudi  og  remonstrere  den 
keyserlig  hoff,  at  huad  derudi  var  sckedt,  dertil  haffde  den  haarde  procedurer 
og  truseler  aff  Hollendeme  giffued  aarsag,  og  at  ingen  var  forment  at  søge 
sig  imod  sine  misundere  og  finde  at  besck3^e  og  deffendere. 

Saxsen.     Brandenb:     Bayeren.     Pfaltz.     Mintz.     Trir.     CoUen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  I  sckreff  vie  til  curfyrsten  aff  Bayeren  om  den  forordning,  som 
hånd  har  ladet  vdgaa,  at  bemegtige  sig  aff  alle  sckibe,  som  med  korenware 
sig  agter  til  Franckrig  att  gaa.  Vii  reqvirerte  i  begyndelsen  hel  venligen,  at 
denne  ordere  maatte  igen  intreckifi  og  sckaden,  som  voriC  undersaatter  der 
udoffuer  er  bleffuen  til  føyet,  erstattifi,  menfi  i  slutningen  gaffue  vie  derhofi 
til  kiende,  at  vie  deslige  medfart  ey  kunde  lengere  tilsee,  og  forte  derhofi 
oaget  an  om  vorifi  truper  i  Flanderen  for  att  vise  hannem,  huor  vrimelig  det 
var  at  nyde  vorifi  assistance  og  giøre  ofi  derimod  alt  tort.  —  Vie  adresserte 
samme  breff  til  Lente  i  Holland  til  at  offuersckicke  den  til  Briissel^. 

Den  5  fick  j^  breffue  fra  min  syster  curfyrstinden  aff  Saxsen,  at 
hendifi  søn  curfyrsten  den   27  April  ved  døden  var  affgaat.  —  Den  6  lagde 


^  Ole  Rømer. 

*  Livlasgen  Ringelmanns  soaftrige  Søn  Kaspar  (Personalhist.  Tidsskr.  2.  R.  I.  60). 
'  Gjorslev.     Ejedes  den  Gang  af  Dronning  Charlotte  Amalie. 

^  Kurfyrst  Maximilian  II  Emanuel  af  Bajem  var  tillige  Statholder  i  de  spanske  Nederlande, 
og  det  var  som  saadan,  at  han  havde  udstedt  den  Forordning,  hvorover  der  klagedes  fra  dansk  Side. 
Danske  Magasin.    5.  R.    IV.  34 


266  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Maj.  vie  alle  her  cammer  sorgen  an  effter  min  syster  curfyrst:  notification.  —  Fick 
vie  og  forrige  dagen  suar  fra  Gottorf  anlangend  protestationen  imod  de 
keyserlige  mandater  i  den  hamborgscke  prest  sag,  at  hertugen  sig  i  alt  med 
vorifi  sentiment  vilde  coniirmere,  dog  formente  best  at  vere  forst  at  sckriwe 
communi  nomine  til  magistraten  effter  protestationens  inholdt  for  at  see,  huad 
effect  derpaa  vil  folge.  —  Vie  approberte  dette  og  sckreff  derpaa  til  r^e- 
ringen  i  Gluckstad  at  concertere  med  Gottorf  samme  breff,  dog  forend  at  det 
fortsckickedifi,  06  det  samme  til  vorifi  approbation  att  in  sende. 

Den  8  suarte  jeg  min  syster  curfyrstinden  aff  Saxsen  paa  hendifi  noti- 
fication om  hendifi  sonfi  curf:  dod.  Vie  recommenderte  hende  derhofi  att 
søge  at  bringe  den  anden  ^  paa  bedere  tanker,  i  serdellifihed  sig  ey  for  vit 
med  Hanover  att  inlade. 

Den  1 1  fick  vie  breffue  fra  Dresen,  at  h:  Fridrich  Aug:  alleredp  haffde 
antredet  regeringen,  saa  som  enken  aff  handfi  døde  broder  ey  sckal  rede  til 
barsel.  —  Den  12.  Saa  som  cantzelleren  aff  Gottorf*  er  i  gen  kommen  for 
at  reassumere  de  forrige  tractater,  i  serdelifihed  anlangende  vnderholding  aft 
it  aff  vorifi  regiment  dragoner  paa  nagele  aarfi  tid,  saa  lod  vie  beffalle,  att 
vorifi  ministri  sckulde  holde  conferentz  med  hannem  for  at  fornemme  handfi 
proposition,  til  vorifi  widere  ordre. 

Den  14  confererede  naagele  aff  vorifi  ministri  med  den  gottorffscke 
cantzeler,  huifi  proposition  derudi  bestod,  att  hånd  var  beorderet  at  reassumere 
tractatet  om  dett  regement  dragoner,  som  hertugen  wil  offuer  tage  at  vnder- 
holde  paa  tre  aar,  eller  i  steden  aff  et  præcipium  aff  contributioneme  infri 
vorifi  obligation  til  vorifi  syster  p:  Frid:  Amalia  paa  ^  rdl;  —  Vie  resd- 
verte  derpaa  at  bliffue  ved  tractattet  om  regimentet,  i  henseende  att  qvarterene 
i  Holsten  for  vorifi  truper  ere  for  knappe,  saa  og  at  denne  vnderholdning  vil 
komme  hertugen  at  staa  hen  til  ^  rdl:  vdi  tre  aar.  Vie  lod  ofi  ogsaa  forre- 
lesse  seneste  projettet,  som  herom  war  forffattet  og  aff  ofi  da  approberet,  dog 
at  i  eden,  som  regimentet  sckal  giore  til  hertugen,  den  ofi  forhend  giorde  eed 
og  pligt  bliffuer  fulkommen  ved  sin  krafft  og  for  ofi  ogsaa  reserveret.  —  Den 
18  fick  vie  og  notifications  sckreiffelse  fra  cur  Pfaltz  offuer  handfi  broderfi  hog 
teusch  mesterfi  dødelige  affgang',  og  suarte  vie  strax  derpaa  med  behorige 
condoUiance.  —  Bekom  wie  og  breffue  fra  Dresden,  at  voris  syster  curfyrstinden 
aff  Pfaltz  aff  een  brøst  sygdom  endnu  sig  ved  sengen  holder  og  ey  sckal  vere 
vden  faare. 

Den  18.  Vie  fant  derpaa  for  gott  at  lade  Haxthusen  beordere,  huor- 
ledifi  hånd  sig  haffde  at  forholde,  saa  fremt  hund  imod  forhaabning  med 
døden  sckulde  affgaa. 

—  Vie  lod  efftersee,   om  vorifi  syster  c:  f:  aff  Saxsen  ey  er  berettiget 


^  o:  hendes  anden  Søn,  Frederik  August,  som  nu  succederede  Broderen. 
*  Baron  Chr.  Ernst  v.  Reichenbach. 

'  Kurfyrst  Johan  Vilhelms  Broder  Ludvig  Anton  døde  4.  Maj  i  Lttttich,    hvor  han  kort 
forinden  var  bleven  Biskop. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  267 

at  pretendere  paa  hendifi  sonfi  afTgangene  cur  fy:  allodial  arff.  —  Menfi  effler  Maj. 
pacta  fiatmilie  i  same  hufi,  saa  og  saa  lenge  den  anden  son  lefTuer,  fiEint  vie  ey, 
at  hund  kunde  naaget  der  paa  pretendere,  menfi  sckulde  hånd  ogsaa  ved 
doden  vden  liffifi  arffuing  affgaa,  er  vorifi  syster  vden  tuiffuel  universal  hæres, 
dog  wU  vel  en  stor  qvestion  moveris  om  geldenfi  betalling,  bege  eller  de 
forige  curfyrster  hafluer  ^ort,  huem  det  sckal  betalle.  —  Vie  &nt  for  got,  att 
herpaa  i  fremtalen  sckal  vigileris.^ 

Den  23  haffde  den  cur  saxsiscke  cammerherre  von  Posen*,  som  ofi 
doden  aff  den  forrige  curfy:  notificerede,  audientz  hofi  ofi  og  vorifi  hufi  uden 
ceremonie  til  J^ersborg. 

Den  24  bleff  hånd  igen  expederet  med  et  recreditif  <^  present,  og 
drog  hånd  herfra  til  Suerrig.  —  Vie  suarede  og  vorifi  syster  paa  det  breff, 
som  Pose  ofi  med  bragte  fra  hende.  Vie  melte  i  vorifi  om  hendifi  arffue 
godfi  aff  s:  c:  f:,  som  er  allodial  godfi.  —  Eten  25  kom  breffue  fra  Saxsen, 
at  Schøning'  kommer  løfi  igen,  og  denne  cu:  fy:  har  ingaad  conditioneme 
med  keyseren  derom,  i  ser  Bømenfi  admission  i  cu:  fy:  coUegium  er  aff  stor 
conseqvens. 

Den  26  fick  Haxthusen  ordre  att  begiflue  sig  ufortøffued  til  Dresden 
for  at  afflege  condolentz  (^  congratulationfi  compliment  hofi  den  nu  verende 
cur  fyrst,  at  se^e  at  renuvere  den  med  den  affdøde  oprettede  deffensiv  alliance, 
saa  og  at  hindre  saa  meget  mugeligt  renovationen  aff  den  fortroUighed,  som 
var  imellem  den  forrige  cu:  fy:  og  Hanover  og  der  til  sig  Schonningfi  assi- 
stance at  betiene. 

Wolfenbut:     Munster.     Hessen.     Mekelenburg.     Saxsen  Lauenburg. 

Darmstat.     Gota.     Wirtenb:     Pløn.     V:  Wirt: 

Den  I  suarte  vie  bertugen  aff  Pløn  paa  hanfi  sckriffelse,  huor  udi  hånd 
ofi  gratulerer  offuer  preliminer  forlig  med  Holland.  Vie  recomenderte  hannem 
derhofi  generalliter  beffordringen  aff  hoffued  forliget,  og  anlangende  en  nermére 
forbund  med  allierteme  at  vie  det  lode  forbliffue  ved  vorifi  seeneste  erklering, 
huorpaa  vie  alliertemis  videre  avance  ville  vere  forwentendifi. 

Den  II  fick  vie  et  contre  projet  aff  en  ny  acte  aff  forbund  i  mellem 
06,  Mynster  og  Wolffenbut:  fra  bispen,  og  saasom  det  er  i  substantz  med 
vorifi  conform,  approberte  vie  dett  samme  i  alle  maader.  — Den  12  bleff  dett 
til  bispen  notificeret  saa  og  til  hertugen  aff  Wolffenbu:  ved  Meinken  og  ham 
derhofi  vorifi  ratification  tilsent  til  at  vdvexselle  samme  imod  den  wolffen:  for 
at  vinde  tiden,  om  dennem  ellerfi  bemelte  project  sckulde  behage.  —  Herhofi 
bleff  Meinke  anbeffallet  at  recommendere  bege  hertugerne  secretessen  aff  disse 


^  Den  følgende  Notits:  <Den  19  rdste  hertuginden  aff  Beck»  er  overstreget 

*  Karl  Gottfried  Bose. 

*  Hans  Adam  v.  Sch5ning,  kursachsisk  Feltmarskal,  var  1692  bleven  tagen  til  Fange  i 
Teplitz  af  Kejseren,  der  var  fortrydelig  over  hans  Ledelse  af  den  sachsiske  Politik  (Allg.  Deutfthe 
Bngmpbie  XXXII.  309  f.). 

34' 


268  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Maj.  afferer  og  at  hindre  saa  meget  giørlig,  at  h:  aff  Pløn  inted  derom  maa  bliifue 
communiceret  i  hensende  afT  hanfi  tieneste  hofi  allierteme. 

Den  25  fick  vie  fra  Wolffenb:  og  Holland  tillige  copieme  aff  den  wolfb: 
seeneste  tractat,  og  ere  de  secrete  articuler  ganscke  bleffuen  rejetteret,  saa  at 
tractatet  ey  meget  duger.  —  Den  26  bleff  og  til  Eherensckildt  i  Hamborg 
sckreffuen  at  tacke  bispen  aff  Miinster,  at  band  ofi  haffde  vildet  notificere 
marchen  aff  handfi  contingent,  huilket  vie  forhabte  saaledif^  sckulle  employeris, 
at  hånd  dett  altid,  om  for  nøden  var,  kunde  revocere.  —  Herhofi  bleff  aflf 
bispen  begeret  at  lade  ofi  vide  handfi  tanker  og  sentiment  ofRier  den 
wolffenb:  acte,  som  naget  er  foranderet  i  henseende  til  vorifi  og  bispens  pro- 
jetter,  dog  i  substantz  og  hoffued  sagen  mesten  del  det  samme.  Vil  bispen 
den  ratiflicere,  vil  vie  dette  samme  giøre  og  bier  ickun  effter  handfi  suaar. 

Franckreig. 

Den  8  bleff  til  Meierkron  rescriberet  att  giffue  effterrettning  til  Franckrig, 
at  vie  ey  manqverede  at  vere  allerede  betenckt  paa  til  att  angajere  den  itzige 
curfyrst  aff  Saxsen  sig  med  ofi  og  Franckrig  at  sette,  item  att  saasom  i 
fredenfi  negotiation  ey  videre  var  at  progredere,  saa  lenge  icke  et  contre  eller 
ny  projet  bleff  formeret,  vare  vie  med  Franckrigfi  gottfindende  vel  intentioneret 
at  lade  her  med  ambassadeuren  et  opsette,  og  naar  Franckrig  det  haffde  ap- 
proberet, da  at  lade  dett  communicere  til  de  keyserl:  ministrer  for  at  forsoge, 
om  paa  saadan  een  vey  og  methode  freden  imellem  keyseren,  Spannien  og 
Franckrig  kunde  til  vejge  bringifi. 

Den  1 1  bleff  ofi  herom  et  projet,  som  ob:  sechre:  Jessen  haffde  opsat, 
forrelest,  huorudi  Strasburg  i  mellem  de  platzer,  som  til  riget  sckal  restitueris, 
er  bleffnen  opffort,  dog  at  alle  ny  fortification:  om  staden  sckulde  raseris  og 
staden  i  krigstiderne  sig  neutral  holde.  —  Der  er  og  en  secret  articul  derhofi, 
som  indeholden  var  aff  penge  eller  subsidierne  fra  Frankrig  og  aff  folck  fra 
ofi  til  keyserenfi  faveur,  saa  at  kunde  fortsette  krigen  i  mod  Tyrken,  om  key- 
seren wil  giøre  freden  med  Franckrig. 

Den  II.  Vie  approberte  for  saa  vit  førsckrewene  projet  aff  ob:  se:  Jessen, 
huor  ved  ofi  garantien  offuer  freden  med  Suerrig  saa  og  arbitragen  offuer  de 
udsatte  poster  anlangende  reunionerne  og  naagle  andere  bliffuer  tillagt.  Vie 
fant  for  gott,  at  deroffuer  med  ambassadeuren  sckulle  confereris,  og  siden 
Franckrigs  sentiment  deroffuer  inhente. 

Den  14  bleff  franscke  ambassadeuren  tilstillet  det  projet,  som  vie  haffde 
ladet  opsette  til  en  fredfi  tractat  imellem  keyseren  og  Franckrig. 

Den  1 5  bleff  det  samme  til  Meiercron  sent,  med  ordre  at  offuergiffue 
det  til  kongen  aff  Franckrig,  dog  derhofi  hannem  i  alle  maader  at  henstille, 
om  hånd  agter  for  sine  conveniance  at  vaere,  derpaa  reflection  at  giore  eller 
ey.  —  Dersom  mand  sckulde  spørge  Meiercron  ad,  om  vie  vare  sindet  at 
tage  mesures  med  Franck:  offuer  samme  projet,  da  at  suaare,  at  vie  derffra 
ey  ware  esloigneret  og  ey  tuiffuelede,  at  saa  snart  apprehensionen  for  Stras- 
burg  fyrsterne   i   riget   var   betagen,    de   fleste,    og  i  serdelished  Franken  og 


Christian  V's  Dagbog  for  1694  26q 

Suaben,    sig   for   freden    sckulde   erklere  og   i   lige   maade   sig    med   Frankrig  Maj. 
deroffuer  indlade  og  sette. 

Den  21  fick  vie  brefTue  fra  Franckreig,  at  Crossy  sig  imod  Meiercron 
haffde  besuerget,  at  vorifi  ministry  giorde  de  allierede  forhaabning  til  recu- 
peration  aff  Strasburg  og  Luxenburg  ved  freden.  —  Den  22  suarte  vie  derpaa, 
at  det  ey  var  sckedt,  og.  staar  til  Franckrig,  huad  de  sielff  derudi  ville  giøre 
og  paa  vorifi  seeneste  projet  om  freden  resolvere. 

Den  28  sckreff  Meiercron  fr[a]  Franckrig,  at  der  war  liden  aparantze 
til  at  beffry  de  paa  gallerene  verende  reformerede,  dog  haffde  Pompone  sagt, 
at  det  med  tiden  kunde  scke.  —  Paa  de  speyerscke  acter,  som  ofi  coppieme 
air  sckal  giffuifi,  haffde  Croessi  begeret  en  liste,  paa  det  de  des  bedere  kunde 
vdsogifi. 

Den  29  bleff  suaret  til  Meiercron,  at  listen  ey  kunde  giffuifi,  fordie  der 
var  breffue  vnder  samme  acter,  som  var  offuer  100  aar  gamle,  huoraff  vie 
ingen  specification  haffde.  Vie  forhaabte  derffore,  at  icke  des  mindere  06 
bleff  tillat  besagte  copier,  og  kunde  i  Strasburg  nogen  comiteris,  vorifi  til  den 
ende  comitertte  med  breffuenifi  opsøgelse  og  affcopiering  til  handen  at  gaa. 

Suerig. 

Den  5  communicerte  den  siienscke  envoye*  en  ordre,  som  fra  hanfi 
konge  til  den  suenscke  secretere  i  Frankrig  var  affgaan,  anlangende  dett  fran- 
soske  ny  reglement  om  caperiet,  som  med  vorifi  til  Meyerkron  forhen  giffuene 
ordere  er  conform. 

Den  14  sent  vie  regningen  til  Luxdorf,  som  vie  haffuer  med  staterne 
om  vorifi  vndersatterfi  opbragte  sckibe.  Bleff  og  suenscke  anvojeen  her  copie 
der  aff  tilstillet. 

• 

Engeland.     Holland. 

« 

Den  I  bleff  Lente  i  Holland  notificeret  til  hanfi  efflerretning,  huad 
aarsagen  haffuer  veret,  at  regningen  aff  vorifi  vndersatter  pretension  ey  endnu 
er  blefuen  til  residenten  her  extraderet. 

Den  5  bleff  samme  ophol  atter  widere  excuseret,  saa  som  vie  icke 
ahing  fiilkommen  kunde  ingiffue  eller  wifi  vnderretning  om  alting  haffdifi. 

Den  8  lod  vie  til  den  hollandscke  resident  extradere  vorifi  vndersatterfi 
regning  offuer  lite  sckade  aff  armateurene,  effter  at  vie  haffde  modereret  derifi 
forderinger  offuer  halffdeelen.  —  Hannem  bleff  derhofi  insinueret,  at  vie  ey  i 
saa  roaader  kunde  trede  i  naagen  videre  dispeute  eller  debat  offuer  de  i  reg- 
ningen opforte  sckibe,  menfi  vare  forventendifi,  at  forliget  derpaa  bleff  slutet, 
saasom  med  Suerrig  var  scked,  huifi  excempel  vie  herudi  haffde  følget.  —  Bleff 
det  samme  til  Lente  vdi  Holland  sckreffuen. 

Den   12  bleff  efflerrettning  herom  giffuen  til  dett  keyser  hoff. 


'  Anders  Leyonklo. 


^jrO  Christian  V*s  Dftgbog  for  1694. 

Maj.  Den    15    bleff  atter   til   Lente   i  Holland   rescriberet,    sig  offuer   vorifi 

seneste  regning  med  staten  ey  i  naagen  debat  eller  examen  att  inlade,  menfi 
heller  handlingen  faerhid  at  forviisse,  og  sckulde  resident:  her,  om  fornoden 
giørifi,  klarligen  for  øiene  l^s,  at  alt  vider  examen  var  offerflodig  og  vnodig. 

Den  18.  Dett  forsckreffuene  bleff  til  Lente  atter  repeteret  og  derhofi 
til  sckreffuen,  at  vie  i  lige  maade  her  haffde  ladet  efftersee,  huad  for  fundament 
caperne  haffde  allegeret  til  at  justificere  derifi  opbringetse  aff  vorifi  vnder- 
saatterfi  sckibe,  og  der  paa  behørigen  refflecteret. 

Den  28  bekom  jeg  it  breff  fra  min  broder  prins  Geoi^  i  Engl:,  huor 
vdi  hånd  beretter,  at  det  synifi,  at  alliertemis  store  desseiner  vil  bliffue  til 
vandfi  dette  som  det  forrige  aar  og  aaringer. 

—  Beretter  PauUy  fra  Engel:,  at  knebielker  vil  de  der  regne  med  vnder 
oontrebande  vårene,  og  at  der  for  een  aff  vorifi  vndersaatterfi  sckib  løb  hazard 
at  bliffue  confiskeret.  —  Den  29  re[s]criberte  vie  der  paa,  at  det  ingen  fun- 
dament haffde,  saa  som  kne  bielker  ogsaa  til  andere  ting  og  ey  allene  til 
sckibfi  eqvipaje  kan  brugifi;  derfor  kunde  det  ey  regnifi  for  contrebande,  vdi 
conventionen  var  ey  derudi  meldet,  og  om  sckibet  sckulde  confisqveris,  haffde 
Paully  derimod  sig  hos  conseillet  at  besuerge,  og  om  det  icke  frugtede,  da 
derimod  att  protestere. 

Cantzellye.    Justis.     Politie*. 

Den  26  gick  og  ordre  til  regeringen  i  Glyckstad,  ennu  naget  til  bage 
att  holde  med  affsendningen  aff  det  gemene  sckreiffelse  ti[l]  magistraten  vdi 
H[a]mborg  vnder  vorifi  og  hertugen  aff  Gottorfffi  signeter,  for  at  see  forst,  om 
magistraten  sielff  kand  holde  ude  de  keyserl:  mandater  og  forhindre  videre 
commissioner  vdi  den  hamborgscke  preste  saag. 

Militer,  til  landfi  og  wandfi. 

Den  I.  Effter  deputerternis  ved  land  og  soe  estatens  memorial  haffuer 
vie  resolveret,  en  liden  reduction  ved  Christiansøis  guarnison  motte  scke,  saa 
vngeffer  1700  rdl:  derwed  kunde  menajeris,  huorom  ob:  Witberg*  som  ober 
commendant  beorderet  er. 

—  Resolverte  vie  og,  at  det  draxholmiske  jorde  godfi,  som  Jøden  Texiera 
tilhører,  som  er  3000  tønder  hart  koren,  ma  købifi',  tonden  offuer  hoffuedet 
enten  gott,  best  forarmed^  eller  ganscke  øede  for  sexten  rdl:,  som  aff  regi- 
mentemis casser  sckal  betallifi  til  de  terminer,    som  best  med  hannem  kunde 


^  Den  foregaaende  Rubrik:  «Cainmer.     Financet  staar  tom. 

•  Joh.  Did.  Wetberg. 

'  I  Begyndelsen  af  1694  tilskjødede  Samuel  Texieira  paa  Faderen  Manuel  Texieiras  Vegne 
den  i  det  foregaaende  nævnte  Kammerjunker  Fr.  Chr  Adeler  Dragsholm  Hoyedgaard  med  1445  '^^^^ 
Hartk.  Gods  (Trap,  Danmark,  3.  Udg ,  II.  53a).  I  Ods  Herred  havde  Texieira  desuden  3134  Tdr. 
Hartk.  Gods,  som  han  ikke  vilde  skille  ad,  og  det  er  dette  Gods,  som  Kongen  i.  Maj  resolverede 
fX   Igøbe. 

*  f Bedst  forarmet »,  et  underligt  Udtryk.     Der  menes:  forarmet. 


Chrisdan  V's  Dagbog  Ux  1^4. 


271 


accorcieris,  og  at  alt  det  offrige  goedls,  som  icke  til  rytter  godfi  completering  Maj. 
behofiiiifi,  nemlig  det  i  sellandscke  regiment,  saa  i  blant  alle  tre  selandscke 
r^menter  vdi  3  lige  delle  sckulle  indelifi  og  derunder  intilwidere  forbliffiie^. 
—  Som  admirallitetes  betenkende  angande  statholder  Guldenlew  pretension 
paa  de  spanscke  for  hanfi  til  St:  Sebastian  opbragte  sckib  os  bleff  forrelest, 
resolverte  vie,  at  det  ved  admiralitetens  kiendelse  sckulde  forbliffue,  og  at 
Guldenlew  sig  for  samme  summa  beløbende  til  151 15  rdl:  88^§  fi  motte  betalt 
giøre  vdi  det  bergede  spanscke  effecter  ved  Stavanger  aff  det  sckib,  som 
strande,  kaldet  det  liden  baren  Jesufi  og  St:  Antonio  de  Padua'. 

Den  5  bewilgede  vie  g:  m:  Suanvedel  500  rdl:  oiTuer  hanfi  til  lagde 
gage  til  forleden  nytt  aar,  huilke  for  bemelt  500  rdl:  aff  r3dterca8senie  vdi 
Judland  til  kommende  n3^t  aar  sckal  betallifi. 

—  I  lige  made  sckenket  ob:  1:  Grubifi  enke*  engan  for  alle  300  rdl:, 
som  og  aff  rytter  casseme  vdi  Judland  sckulle  betallifi. 

—  Effter  vorifi  stattholder  Guldenlews  forrestilling  om  vnder3attemist(l) 
trang  for  brød  koren  vdi  Nor^e  synden  fieldfi  haffuer  vie  forgott  beffundet,  at 
aknuen  efterfølgende  qvantum  aff  magasinerne  maatte  vndsettifi,  nemlig  aff 
Agershusifi  mag:  400  t:  rug,  1000  t:  byg  og  FriderichstadC  mag:  2CX)  t:  byg 
og  aff  Fnderichfihald  300  t:  byg,  som  inden  winter  igen  sckulde  betallifi  og 
lige  saa  gott  vdi  magasinerne  igen  leveris. 

—  Suartifi  g:  maj:  Wibe  paa  handfi  breff  aff  14  Apr[i]l,  at  det  med 
den  sedwanlig  excercis  ved  land  folket  nordeniieldfi  vdi  aar  motte  anstaa,  og 
den  gemene  soldatt  ey  opbydifi,  menfi  vdi  qvarterene  forbliffue,  eff[t]er  som  de 
for  mangel  aff  brød  koren  ey  saa  lenge  fra  derifi  hierne  kunde  were,  saa  og 
att  dem,  almuen  nordenfilfi,  aff  magasin  vdi  Trunhiem  aff  rug  og  byg  maa 
for  streckifi,  som  syndenfielfi  scker,  og  paa  samme  maade. 

Den  8  resolverte  wie  paa  rente  kamerfi  memorial,  att  sckatteme  for 
huifi  godfi  fra  ampterne  tagifi  eller  og  fra  andere  proprietarier  inkøbifi  og  til 
lytter  godfi  udlegifi,  aff  national  regimments  rytter  casser  her  eiSter  sckulde 
betallifi,  dog  derimod  att  komme  casserne  til  gode,  huifi  som  igen  aff  rytter- 
godset til  andere  maatt  affstaaifi  og  selgifi. 

—  Beorderet  captein  Barfod,  at  hånd  med  de  vdi  Fleckerøen  ankom- 
mende franscke  fregatter  convoyen  ad  Franckrig  sckulde  fortsette  og  giøre 
paa  den  maade,  som  tilføren  med  cap:  Bart  er  anordenet  og  med  hannem 
afiiallt  veret.     Den  ordere  bleff  med  en  expres  aff  Guldenlew  opsent. 

Den   12  resolveret,   att   fregatten  Reyeren*  og  jagten  Eleffanten   sckal 


^  Resolutionens  Ord  ere:  c  Det  øvrige  Gods,  som  tilovers  være  kan,  naar  det  afkmidet  og 
solgt  er,  som  vi  en  og  anden  for  kontante  Penges  Betaling  allemaadigst  ville  forunde,  skal  inddeles 
onder  aUe  3  Regimenter  her  i  Sjælland  udi  lige  Dele  og  derved  indtil  videre  og  nærmere  aller- 
naadigste  Resolution  forblive.* 

'  Det  maa  være  to  Navne  paa  et  Skib. 

*  Anne  Klavsdatter  Dyre,  Enke  efter  den  1692  i  Ungarn  døde  Oberstiieutenant  Gabriel 
Grabbe  (Hiort-Lorenzen  og  Thiset,  Danmarks  Adels  Aarbog  1895,  S.  163). 

*  o:  Hejren. 


272  Christian  V^s  Dagbog  for  1694. 

Maj.  eqviperis,  den  forste  att  gaa  til  Sundet  og  der  lige,  den  anden  for  att  føre 
h:  aff  Beck  gemallin  og  hendifi  syster  abtistin  aff  Itzehoe  kloster^  til  bage 
igen  til  KonigCberg. 

Den  22  bewilgede  vie,  at  det  hollendiske  ostindisscke  schib,  som  aflf 
storm  og  vweyer  var  i  Norge  ankommen  (I).  Beorderede  vie  stattholder  Gul- 
denlew  effter  resident  Gos  begering,  att  de  maa  anverbe  40  bodsmend  vdi  Bergen. 

Den  26.  Såsom  ober[s]te  Weier  ved  døden  vdi  Vngeren  er  affgan,  saa 
haffuer  vie  ob:  1:  baron  Rose  igen  giort  til  oberste. 

Den  29.  Vie  approberte  tuende  aff  g:  I:  Schakis  ingiffuene  instrux- 
cioner,  som  hånd  vice  comendant  Bilde*  og  major  Hirshenack  i  casteled  Frid- 
richshaffen  vil  meddelle,  sig  effter  att  rette  vdi  handfi  frawerelse,  sa  som  vie 
hannem  permission  vdi  4  maaneder  haffuer  forunt  att  giøre  en  reisse. 


Adschilligt. 

Den  I  reiste  jeg  om  efftermedage  til  Friderigsborg  og  giorde  anstalt 
ved  stuteriet  der  og  til  Eisserum. 

Den  2,  3  bleff  vie  til  Fridrichsborg. 

Den  4  communicerte  wie  der  og  hoUte  vorifi  almindelig  bede  dag 
samestedfi. 

Den  5  kom  jeg  hid  til  Kobenhaffuen  igen  tilbage. 

Den  7  brugte  jeg  medicin,  og  om  efftermedagen  lod  wie  06  referere, 
huad  posten  med  bragt  haffde. 

Den  10  badede  jeg  paa  Rosenborg. 

Den  14  badede  j^  atter  igen. 

Den  15  resolverte  vie,  at  orderen  aff  elephanten  den  4  Julij  forstkom- 
mende med  behørig  ceremoni  til  effterfolgende  fyrstlige  personer  sckal  con- 
fereris:  l.  h:  aff  Saxsen  Gotta',  2.  her:  aff  Wirtenberg  til  Stucart*,  3.  prin: 
aff  Wirtenberg  Mumpelgard*,  4.  landgreffen  aff  Darmstat®,  5.  landgreff  aff 
Hessen',  dronnings  anden  broder,  6.  hertug  aff  Holsten  Beck®.  Ordens  secreter 
sckal  notificere  dennem  det,  med  hosfoyede  erindering  att  sckicke  eller  deputere 
naagen  med  fuldmagt  at  antage  orden  og  obligere  sig  i  derifi  naffuen  til  sta- 
tuteme,  i  ser  ey  att  lege  den  orden  fra  sig  og  imodtage  en  anden,  som  naagle 
andere  hidindtil  haffuer  giort. 


^  Hertng  Ludvig  Frederik  af  Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck,  Statholder  i  Preussen,  var 
gift  med  Louise  Charlotte  af  Slesvig- Holsten-Sønderborg- Augustenborg,  hvis  Søster  Dorothea  Louise 
var  Abbedisse  i  Itzeho. 

*  Oberst  Sten  Andersen  Bille. 

'  Frederik  II  af  Sachsen-Gotha. 

*  Eberhard  Ludvig  af  Wtlrttemberg  af  Linien  Stuttgart 

*  Leopold  Eberhard  af  Wtlrttemberg-Mllmpelgard. 

*  Ernst  Ludvig. 

^  FiUp  af  Hessen-Philippsthal. 

*  Ovennævnte  Ludvig  Frederik. 


Chrktiaa  V's  tkgbog  for  1694.  273 

Den    16  jagede  wie  vdi  J^ersborg   dyrhafiiie  vdi   en  jagt  wogen  og  M»j. 
manqverde  jorten. 

Den  18  bade  jeg  atter  paa  Rosenborg  og  drog  om  affkenen  til  Jegers- 
borg  igen. 

Same  dag  drog  hertoginden  afT  Beck  bort  igen  med  bendts  aysttr  til 
vandfi  med  min  jagt  den  liden  eiepbant  til  Prenaen,  saa  som  hund  bekom 
paa  hendifi  fordring  1700  rdl:,  og  rest  at  sckal  betallifi  hende  vdi  terminer 
mden  it  aar. 

Den  21  jagede  vie  en  jort,  som  lob  ved  to  timer  vdi  durhafF  og  fange 
den.    J^  folgte  vdi  min  jagt  callesche. 

—  Oom  afilen  til  Rosenborg. 

Den  22  bade  j^  atter  igen  paa.  Rosenborg. 

Den  26  bade  jeg  atter  det  5  gang  paa  Rosenborg,  og  om  afilen  til 
J^jerfiborg. 

Den  30  war  jeg  hen  til  Friderigsborg  med  Guldenlew  og  ordens  se- 
creter  Lerke  for  at  se,  om  alting  der  war  anordned  vdi  kirken  til  riderordens 
seremonier. 

Den  31  war  vie  til  Freiidenlund^  ho6  gref  Revenklau  og  reiste  samme 
afiten  til  KiobenhafTuen  for  at  bade  anden  dagen  for  det  6  gang  paa  Rosenborg. 


Junij  g4. 

Keyserl:  hoff.     Reigstag  til  Regensburg.     Rigfisteder.     Spannien. 

Portugal.     Pohllen. 

Den  I  fick  vie  breffue  fra  Vin,  att  keyseren  er  sindet  at  introducere 
hertugen  aff  Hanover  i  det  curiyrstl:  collegium,  uanset  huad  oposition  aif 
førsterne  saa  og  afT  naagele  curfyrster  derimod  hidintil  er  sckedt.  —  Den  2 
gick  herpaa  ordre  til  Haxthusen  saa  og  til  g:  r:  Eherensckildt  og  Urbick  at 
remonstrere  huer  paa  sidt  sted,  til  Dresden,  til  bispen  afT  Mynster  ved  g:  1: 
Schwartz,  Meinke  til  Wolffenb:  og  Urbig  til  Vin,  huad  farlige  suiter  derpaa 
vil  følge,  og  at  keyseren  kunde  tro,  at  førsterne  ey  saa  roUigen  sckulde  ansee 
denne  ny  attentat,  som  med  investituren  var  scked. 

Den  9  gick  ordre  til  Vrbick  i  Win  paa  samme  maade,  som  den  5  dito 
til  Lente  i  Holland  er  om  meldet,  og  bleff  ham  derhos  anbeffallet  at  søge  at 
£ia  copien  aff  den  seeneste  resolution,  som  ke3^seren  om  freden  og  SuerrigC 
mediation  sckal  haflfue  giffued  til  den  suenscke  envoye  paa  hanfi  proposition 
at  tractere  freden  i  Stockhollem,  huilket  ke3^5eren  ey  sckal  haffue  vildet  tilstaa. 

Den  9  bleff  r:  Piper  atter  order  giffuen  som  den  5  dito,  saa  og  ful- 
magten  sent  at  begiffue  sig  til  marckgref  Louis  aff  Baden  for  at  søge  at 
angagere  hannem  saa  og  ved  handfi  formedling  de  bege  kreiser  Franken  c^ 
Suaben  at  tage  nermere  messeiires  med  oC,  Munster  og  Wolflfenbiittel  saa  og 


*■  Frydeelund  yed  Vedbøek,  opfort  af  Grev  Konrad  Reventlow,  den  senere  Storkansler. 
Danske  Mftgaxia.    5.  R.    IV.  35 


274  Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 

Juni.  Saxsen  Gota  imod  den  9  electorat  og  des  besørgelige  introduxtion.  Herom 
bleff  ved  g:  r:  Eherenschildt  til  bispen  aff  Munster  og  ved  Meinke  til  Wolf: 
efiterrettning  gifTuen. 

Den  16  gick  order  til  raad  Piper,  at  naar  hånd  haffde  weret  hofi  prins 
Luvis  afT  Baden,  da  att  begifTue  sig  i  lige  maade  til  bispen  aff  Wurtzburg  for 
at  soge  hannem  med  til  dett  forrehaffuende  gemene  concert  imod  Hanovers 
interduxtion  at  bringe. 

Den  28  fick  vie  eit  breff  fra  kongen  aff  Pohlen,  huorudi  hånd  ofi  handfi 
datterfi  gifftermal  med  curfyrsten  aff  Beyeren  notificerer*.  —  Eten  30  suart  vie 
derpaa  med  eit  behørig  compliment. 

Saxsen.     Brandenb:     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     Trir.     Cølln. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  2  bleff  til  Haxthausen  ordre  giffuen,  at  saasom  feltmarschalk 
Schøning  sckal  vere  paa  veye  at  komme  tilbage  igen  til  curfyr:  aff  Saxsen 
effter  erholte  frihed,  at  bruge  sig  handfi  assistence  for  at  animere  curfyrsten  aff 
Saxsen  ey  at  giffue  sin  samtycke  til  introductionen  eller  følge  cur  Brandenburgfi 
og  naagele  anderefi  excempeler  herudy,  som  handlede  imod  derifi  eegen  inter- 
esse, huifi  ministerer  alle  aff  Hanover  var  corrumperede. 

Den  8  berettifi  fra  Dresden,  at  den  itzige  curfyrst  haffde  veret  tre 
gange  i  fare  at  bliffue  aff  egen  forseelse  aff  sit  gewer  igiel(!)  sckudt  og  deroffuer 
en  aff  sine  kammerherre,  Nostitz,  vlycklig  igiel  sckudt; 

—  og  at  Saxsen  Weissenfels*  begerte  voris  rider  ordden  aff  ele&nten, 
som  nu  ey  kan  scke,  foren  naagen  aff  gaar,  som  hannem  derpaa  sckal  suaarifi. 
Saxsen  Weissenfels  er  nu  heres  presumtivus  til  curen'. 

Den  22  haffde  vorifi  minist:  med  den  gottorffscke  cantzeler  conference 
og  leverte  hannem  vorifi  erklering  offuer  de  puncter,  som  handfi  herre  begerer 
att  maa  affgiorifi  i  lige  tid  med  den  nermere  union.  Samme  puncter  concemerer 
fornemmelig  Lister  tolden,  den  gottorffscke  miint,  huad  ved  landagen,  naar  en 
sckal  holdifi  i  fyrstendommene,  kunde  proponeris,  og  jurisdiction  offuer  de 
adelige  marsck  godfi,  huilket  hertugen  til  halffdeelen  pretenderer. 

Wolffenbii:     Munster.     Hessen.     Meckelenb:     Sax:  Lauenb: 
Darmstat.     Gota.     Wirtenberg.     Plon.     V:  h:  Wirtenb: 

Den  2  lod  vie  Munster  og  Wolffenbuttel  proponere,  om  det  ey  var 
raadeligt  at  giffue  i  tiden  en  vigureus  memorial  eller  declaration  ind  (mod  den 
introduction  aff  h:  aff  Hanover  vdi  det  curfyrstl:  collegium)   der  imod   til  det 


^  Maximilian  II  Emanuel  af  Bajern,  som  1693  var  bleven  Enkemand,  segtede  1694  Theresia 
Kunigunde,  Datter  af  Johan  III  (Sobieski)  af  Polen. 

*  Hertug  Johan  Adolf.  Han  blev  Elefantridder  1695,  efter  at  i  Mellemtiden  Just  Høg  var 
afgaæt  ved  Døden  (jvfr.  ndfr.).  Ved  Ordenens  Statuter  af  i.  Decbr.  1693  ^^^^  Riddernes  Antal  fast- 
slaaet  til  30. 

*  Hans  Fader  var  Broder  til  den  regerende  Kurfyrste  Frederik  August  I's  Farfader. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  275 

keiserlige  hoff,  og  om  der  paa  ey  sckulde  refflecteris,  da  at  revocere  trupeme  Juni. 
fifa  Reinen  og  sig  det  beste  mand  kunde  imod  det  curfyrsti:  coUegium  og  defi 
forrehaifuende  oppression  og  førstemiC  hoyhed  deffendere;  vie  vilde  med  al 
vorifi  force  der  til  concurere  og  forhaabte  Franckrig  derhen  at  bringe,  at 
samme  crone  i  sådan  fald  ey  naget  imod  fyrstemifi  lande  tentere  sckulde.  — 
Den  8  fick  wie  fraa  Wolf:  it  sckriffelfie,  som  Saxen  Gotta  til  dem  haffde  ladet 
afl|;aa,  huorudi  meldifi,  at  margreifen  Louis  allerede  sielff  var  inclineret  til  en 
nennere  forbund  med  ofi  og  de  unierte  førsier »  og  at  derpaa  Saxsen  Gotta 
saa  og  Wolffenbuttel  haffde  derifi  ministere  til  hannem  affsckicket.  —  Den  9 
bleif  herpaa  suaret,  at  vie  haffde  beffallet  Piper  at  conformere  sig  i  alt  med 
dennem,  som  og  bleff  strax  beffallet.  Vie  lod  og  bispen  aff  Munster  paa  ny 
ansøge  at  sckicke  i  lige  maade  vden  ophold  een  minister  til  p:  Louis  for  at 
profitere  aff  handfS  gode  disposition. 

—  Saa  som  vie  og  fick  den  munsteriscke  ratification  aff  den  oprettede 
ny  acte,  saa  lod  vie  voriQ  ratification  der  effter  vdferdige  og  til  Eherensckildt 
sckicke  for  at  lade  dennem  videre  til  Miinster  og  Wolfenb:  offuerbringe. 

Den  12  gick  ordre  til  Haxthussen  paa  handfS  seeneste  relation  fra 
Oldenborg,  huor  vdi  hånd  melder,  at  en  vifi  person,  som  formodentlig  er 
general  Baudissen  ^,  hannem  haffde  tesmoigneret,  at  forsten  aff  Ostfrislandt 
sckal  vere  inclineret  at  sette  sig  med  ofi  (^  Munster,  ia  endog  tage  aff  vorifi 
tniper  i  handfi  land,  for  at  maintinere  sine  forstlige  rettigheder  imod  de  bran- 
denborgerscke  entrepriser  saa  og  hans,  førstenfi,  eegen  landstendeme,  som 
vnder  den  brandenburgscke  appuy  usiirperer  alt  for  store  frihed.  —  Vie  beffalt 
Haxthusen  at  sckreiwe  til  forbemelte  person,  at  vie  ey  vare  eloigneret  at  trede 
i  samme  concert,  menfi  at  det  var  nødvendig,  at  fyrsten  sig  naaget  nermere 
explicerede  om  handfi  mening,  og  vilde  hånd  lade  derom  forfatte  et  projet, 
kunde  derwed  saagen  meget  faciliteris,  og  var  best  at  affgiøre  verket  i  geheim 
vden  tilsammensckilse(l)  paa  den  fod,  som  senist  med  Munster  og  Wolfenbuttel 
er  scked.  —  Gick  ordre  til  g:  r:  Eherensckildt  at  sondere  bispen  aff  Miinster 
offue[r]  denne  tilsammensetelse  med  Ostfrisland  og  bispen  derhofi  at  forrestille, 
at  vie  dett  ey  anderledifi  kunde  considerere  en  som  eit  verck,  huoraff  gode 
efiecter  staade  at  forvente,  saa  som  dog  alle  naboer  haffde  arsaag  att  soge 
forhindre,  at  Brandenborg  og  Hanover,  som  sig  saa  ner  med  huerandre  haffde 
forbundet  og  ey  andet  søgte  en  at  spille  mester  i  bege  kreiser,  att  fyrsten  aff 
Ostfrisland  ey  ganscke  vnder  foderne  bragtifi. 

Den  18  fick  vie  et  breff  fra  Miinster,  huorudi  bispen  begynder  at  betee 
naagen  foiblesse  i  cur  sagen,  i  det  hånd  mener,  at  vie,  hånd  og  Wolfenb:, 
saafremt  de  andere  førster  icke  alvaarligen  sig  med  ofi  derudi  setter,  ey 
sckulde  vere  bestant  sagen  i  lengden  at  sutinere. 

Den  19  lod  vie  suare  ved  g:  r:  Eherensckildt,  at  vie  ey  tuilte,  at  jo 
roere  fyrster  til  ofi  i  samme  saag  sckulde  trede,    i  ser  Gotta,   p:  Luvis  aff 


*  Den  forhenværende  danske  General  Gustav  Adolf  Bauditz  (Baudissin),    der  tilbragte  sine 
sidste  Dage  (f  1695)  i  Ostfriesland. 

35* 


276  Chiistito  V's  Dagbog  for  1694. 

jujti.  Baden  og  markgreffen  aff  Bareit,  c^  at  i  al  tilffald  vie,  Munster  og  Wolfenb: 
nocksom  kunde  vedlige  holde  oppositionen  imod  dett  g^^  electorat,  intil  man 
Sere  kunde  til  sig  trecke,  og  at  dett  sckulie  vere  til  ailifi  vorifi  forkleinering 
og  prostitution,  om  mand  sdnilde  lade  henderne  siunke  effter  saa  store  hidintU 
betede  fermitet. 

Franckrig. 

Den  4  fick  vie  breffue  fra  Meiercron,  og  gaff  den  herwerende  frandæ 
ambassadeur  ofi  efTterrettning  om  den  battallie,  de  haffuer  vundet  i  mod  Spaa* 
nien  vdi  Catalonien,  som  er  oonsiderabel. 

Den  5  bleff  til  Meyercron  sckrewen,  at  vie  ey  forhaabte,  at  Franckrig 
for  den  sckyld  sckulde  vilde  blifTue  difficiler  i  fredfi  conditionerne,  saa  som 
det  kongen  aff  Fra:  var  en  des  storer  gloire  at  bruge  allene  handS  victoire  til 
att  retablere  freden  i  Europa.  Herhofi  bleff  Meiercron  erinderet  at  sondere 
kongenfi  aff  Franc:  mening  offuer  kongen  aff  Engeland  proposition,  giort  til 
den  spaniske  envoye  saa  og  til  de  andere  allierte  i  Holland,  at  wilde  trede 
med  Franc:  i  fredenfi  negotiation  paa  den  fod  aff  de  munsterscke  og  nim- 
vegscke  tractater.  —  Den  9  war  frans:  ambas:  hofi  ofi  og  tackede  for  den 
vmag,  som  vie  haffde  wildet  tage,  at  lade  formere  et  projet  om  freden,  menfi 
begerte  derhofi,  at  ennu  med  sagen  motte  tilbage  holdifi,  intil  man  saa  effecten 
aff  denne  companie.  —  Den  11  beretter  Meiercron,  att  hånd  haffuer  offuer- 
leweret  til  Croissi  vorifi  seneste  projet  om  freden,  og  at  hånd  dett  haffde 
antaget  med  it  stort  compliment,  menfi  intil  hanfi  kongifi  videre  forklaring 
deroffuer  begeret,  at  defi  inhold  endnu  maatt  secreteris.  —  Den  12  suart  vie 
derpaa,  at  det  sckulde  scke,  dog  wilde  vie  forvente  med  det  første  kongenfi 
aff  Franckrigs  mening  deroffuer  for  at  kunde  effter  tidemifi  og  conjuncturenis 
anlednii^  sagen  videre  efiter  Franckris  mening  og  til  handfi  satisfaction 
poussere. 

Den  18  Ack  vie  breffue  fra  Franckrig,  at  Croissi  haffde  Meiercron  til 
kiend^iffuen,  at  handfi  konge  ey  var  eloigneret  at  giøre  fred  paa  den  fod  aff 
de  munsterscke  og  nimwegscke  tractater,  dog  ey  effter  alliertemis  mening  og 
explication,  menfi  at  vdlade  sig  videre  om  conditionerne  eller  paa  vorifi  projet 
kunde  hånd  ey  giøre,  i  huorvel  hannem  sckulde  vere  kiert,  om  keyseren  og 
allierterne  sig  nu  forst  om  freden  til  ofi  vilde  erklere,  saa  som  hånd  vorifi 
mediation  alle  anderifi  prefererte.  —  Den  19  bleff  Meiercron  suaret,  at  vie 
gerne  vilde  derhen  contribuere  at  bringe  keyseren  dertil  at  nu  først  sig  om 
freden  videre  at  erklere,  menfi  at  dertil  reqvirertis  att  giffue  naagen  anledning 
der  til,  huiUced  ey  kunde  scke  foruden  naagen  menagement  i  mellem  ofi  og 
keyseren  offuer  conditionerne,  og  vnskede  vie  til  den  ende,  at  Franckrig  sig 
ickun  en  confidance  om  hanfi  rette  intention  offuer  vorifi  seneste  projet  vilde 
erklere.  Herhofi  bleff  Meiercron  til  sent,  huad  vie  med  seneste  post  om  freden 
og  mediationen  paa  det,  som  i  Holland  derudi  er  forregaat,  til  Liixdorf  haffde 
sckreffued. 

Den  25  fick  vie  breffue  fra  Meiercron,    huorudi  hånd  beretter,    at  cmq 


Christian  V's  Dagbof^  for  1694.  %*jf 

Fianckrig  sckulde  naa  sin  intent  om  freden   ved  Suerrigfi  mediation  allene,  Juoi. 
Docksom  syntiB,   hånd  for  vorifi  niediation  ackyld  freden  ey  sckulde  opholde, 
og  at  Croissy  hannem  haffde  sagt,   at  dett  ey  dependerede  aff  handfi  konge, 
til  boem  allierteme  sig  med  derifi  propositioner  vilde  adressere. 

Den  26  re[s]criberte  vie  herpaa  i  alvaarlige  termes,  at  saa  som  vie  paa 
Fianckrigfi  begering  haffde  allerede  part  tagen  i  mediationen  ved  offuergiffuelsen 
aff  de  seeneste  franscke  fredfi  propositioner,  vie  ey  vilde  forhaabe,  at  Franckrig 
ofi  fra  tractateme  eller  handlingen,  naar  det  kommer  der  til,  sdculde  vilde  ex* 
cludere,  helst  efftersom  hånd  letteligen  kunde  declarere  til  Suerrig  og  andere, 
at  vilde  naagen  giøre  nermere  ouverture  om  freden,  mand  sig  sawel  til  ofi 
som  til  andere  mediateiirs  haffuede  att  adressere,  med  videre.  —  Herom  Ueff 
med  mere  alwaarligen  med  ambassadeuren  tallet  og  hannem  derhoft  tilkiende 
giffuen,  at  vie  ey  vel  kunde  til  see,  at  der  bleff  giort  fred,  foruden  at  vere 
med  andere  enten  mediateur  eller  partie. 

Suerrig. 

Den  8  bleff  os  aff  den  suenske  anvoge  offuerleveret  de  suenscke  vnder- 
satterfi  pretention  paa  Engelenderne  med  begering  dem  som  den  anden  imod 
Spannien  ved  vorifi  ministri  at  appiigere.  —  Bleff  og  med  hannem  talet  om 
den  convoy,  som  sckal  affgaa  efiter  tractatet  i  Jullio,  at  den  kunde  efiterbliffue 
dette  aar,  menfi  den  i  9^"  noget  for  att  scke. 

Den  16  bleff  om  freden  og  mediationen  til  Liixdorf  sckreffuen  at 
sondere  Suerrigs  mening  offuer  dett,  som  i  Holland  derudi  i  nylighed  er 
passeret,  nemlig  at  vilde  trede  i  handling  med  Franckrig  vnder  Sueriges  me- 
diation, saa  fremt  kongen  aff  Suerrig  vilde  Franck:  derhen  obligere  at  igen 
kalde  alle  reunioner  og  giøre  fred  paa  den  wespffalscke  og  nimvegscke  fod. 
Liixdorf  sckal  derhofi  insinuere,  at  vie  ey  trode,  at  Suerrig  vilde  vdstille  saadan 
en  declaration  og  kiøbe  i  saa  mader  mediationen;  item  at  saa  fremt  Suerrig 
haffde  villet  concurrere  med  ofi  i  mediationen,  nest  Guds  hielp  freden  alt  lenge 
haffde  kundet  veret  restableret  i  Europa  til  bege  cronernis  ewigwarende  gloire; 
at  det  var  ennu  tid,  og  at  vie  ey  vare  esloigneret  at  soge  at  restablere  wes- 
p&dscke  og  nimvegscke  tractater  med  visse  elucidationer  og  extensioner,  som 
til  fredenfi  sickerhed  kunde  nødwendig  eragtis. 

Den  19  bekom  vie  breffue  fra  Liixdorf,  huorudi  han  formdder,  at 
kongen  aff  Suerrig  er  sindet  at  holde  2  orlogs  sckibe  i  Sundet  for  at  protogere 
farten  til  Holland  og  Engeland  i  mod  de  franske  capere,  og  at^  hånd  gierne 
saa,  at  vie  i  ligemade  2  dertil  vilde  destinere. 

Den  23  suarte  vie  derpaa,  at  best  var  forst  hofi  Franck:  sig  deroffuer 
conjungtim  at  besiierge,  og  at  i  det  øffrige  vie  ey  var  esloigneret  i  lige  maade 
til  saadan  convoy  at  concurrere,  menfi  att  sckibene  inted  behoffuedifi  at  brugifi 
i  Sundet  eller  Cattegattet,  saa  som  der  ingen  fare  var  for  oderne;  vie  sckulde 


^  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


278  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Juni.  derffore  vere  aff  den  mening,  at  det  ved  crytzere  i  soen  hen  ved  Dogersand* 
burde  at  scke  som  i  forrige  aaringer  og  paa  samme  fod,  og  at  it  sckib  paa 
huer  side  det  nocksom  kunde  bestille. 

—  Her  hofi  bleff  Luxdorf  anbeffallet  at  vrgere  paa  eller  hofi  de 
suenscke  at  soutinere  derifi  tractater  med  Franckrig  og  Hollenderne  anlangende 
regelen:  fry  sckib  fry  godfi,  saa  og  videre  at  insinuere  om  mediationen,  at  vie 
fra  alle  sider  bliver  advaret,  at  Suerrig  dermed  omgick,  ofi  derfra  at  ex- 
cludere,  menfi  at  vie  ey  kunde  tro  det  efiler  den  afilalle,  som  ved  baron  Jul 
derom  var  sckeet*,  etc. 

Den  30  gick  ordre  til  Luxdorf  at  tacke  kongen  aflf  Suerrig,  att  hånd 
handfi  camerherre  Tessein  haffde  vildet  forloffue  en  reisse  her  hid  at  giøre  for 
at  formere  een  plan  aff  eit  nyt  slott,  som  vie  med  Gud  er  sindet  at  lade  byge. 
Derhofi  sckal  Luxdorf  anholde,  at  hånd  fremdelifi  eflfter  vorifi  b^ering  maa 
forløffuifi  sig  hofi  ofi  at  indfinde,  den  bygning  at  beffordere  og  til  perfection 
at  bringe,  dog  naar  hånd  kan  fra  hanfi  vnderhaffu[e]nde  werk'  frawerendifi 
vere,  som  hånd  derope  byger*. 

■ 

Engeland.     Holland. 

Den  2  bleff  til  Lente  vdi  Holland  sckreffuen,  at  saasom  vie  gerne  haffde 
fornummed,  at  konger  (I)  aff  Engel:  og  staterne  nu  sckal  vere  sindet  at  tractere 
offuer  freden  paa  den  fod  aff  de  miinsteriscke  og  nimvegscke  fred,  og  at  pen- 
sionarius  haffde  declareret  dette  til  den  spaniske  envoye,  saa  sckulde  Lente 
giffue  saa  som  i  fortrollighed  bemelte  pensionarius  til  kiende,  at  vorifi  intention 
i  lige  maade  derhen  gick  at  hielpe  at  restablere  de  tuende  førbemelte  fredfi 
tractater,  for  saa  vit  for  enfi  og  andenfi  sickerhed  det  ey  sckulde  eragtifi  nod- 
vendig  dennem  noget  at  forandre  eller  at  extendere,  og  haffde  allierterne  hafll 
til  ofi  den  confiance,  som  de  burte,  kunde  vie  allerede  naget  got  til  Europens 
tranqvillitæt  kunde  (I)  hafft  herudi  contribueret.  —  Bleff  hannem  og  beffallet 
at  apugere  de  suenscke  regninger  og  pretentioner  i  mod  Spannien  og  giffue 
derhofi  til  kiende,  at  vorifi  vndersaatterfi.  regninger  og  med  det  første  sckulde 
følge.  NB.  Disse  regninger  bleff  ofi  aff  den  suenscke  envoye  den  29  May  til 
stillet,  og  beffalte  vie  derpaa,  at  vorifi  vndersatterfi  fordring  aff  Spannien  i 
lige  made  sckuUe  efilerseeifi  og  derom  een  regning  formerifi  med  dett  allerforste. 

Den  5  gick  ordere  til  Lente  i  Holland  at  giffue  rad  pensionarius  videre 
til  kiende,  at  vorifi  henseende  ved  vorifi  ofiicier  til  fredens  beffordring  for- 
nemmelig der  hen  var  rettet  at  fondere  den  paa  forommelte  tractater. 

Den  12  bleff  PauUi  vdi  Engeland  beorderet  ey  at  indlade  sig  i  retter- 
gang  offer   ep:  1:  Ove  Dals   sag    mod    den   engelscke  captein,    som   hannem 


*  Sagtens  det  samme  som  Doggersbanke  i  Vesterhavet. 

*  Traktaten  af  17.  Marts  1693. 
'  Stockholm  Slot. 

^  Om  Planen  at  faa  Hofarkitekten  Nicodemus  Tessin  (d.  y.)  til  Kjøbenhavn  se  Biogr.  Lex. 
Gfver  namnkunn.  svenska  mftn  XVIII.  55.    Jvfr.  ndfr.  S.  282. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  279 

haffde  affronteret^,  mens  att  søge  ved  memoriallier  satis&ction  hofi  dronningen,  Juni. 
og  om  hånd  den  ey  sckulde  erholde,   da  at  lade  det  derved  forblifTue  og  os 
sielffer  reparationen  viedere  at  søge  at  reservere. 

Den  15  fick  vie  efiterrettning  fra  Holland,  at  nu  endeligen  vorifi  vnder- 
saaterfi  fordring  var  stillet  i  henderne  aff  naagele  commlssarier,  <^  at  Goefi 
med  det  forste  sckulde  bliwe  om  staatemis  mening  deroffuer  instrueret. 

Den  16  suarte  vie  derpaa  til  Lente,  at  Goefi  alt  esclaircisement,  som 
begertifi,  sckulde  gifiuifi,  og  at  det  var  hoytid  at  gifTue  hannem  fulkommen 
ordre,  saa  fremt  sagen  i  den  stipulerte  tid  sckulde  i  venlighed  affgiørtfi. 

Den  20  haffde  vorifi  minis:  conference  med  resident  Goes  offuer  vorifi 
kiøbmens  r^^inger,  og  er  hannem  derudi  gifuen  alt  nodig  esclaircisement 
ofiiier  samme  saag,  huilket  hånd  haffuer  taget  ad  refferendum. 

Den  26.  Aff  det  incident,  att  vie  saa  positivemen  haffde  ladet  talle 
med  franske  ambassadeuren  enten  att  vilde  vere  mediateur  ved  fredfi  condi- 
tioneme  eller  at  tage  parti,  bleff  anlednin  tagen  at  underholde  den  secrete 
menagement  om  it  nermere  forbund  med  allierteme  efiter  den  hollandscke 
ministers  Hoppis  seeneste  propositioner  for  att  giffue  Franckrig  derved  nagen 
jalusie.  —  Til  den  ende  bleff  den  herverende  vnge  Petcum,  som  med  geheim 
comission  aff  Holland  er  forseet',  saa  og  Fallisau,  til  huilken  hånd  er  henvist, 
same  dag  tilkinde  giffuen,  at  det  nermere  forbund  endnu  kunde  naa  sin  per- 
fection,  saa  fremdt  ofi  bleffve  giffuen  reelle  satisfaction  (huilket  best  kunde 
scke  ved  Elfilolden)  for  vorifi  pretension  til  dett  romerscke  rige,  herrørendifi 
aff  forrige  krig,  saa  og  liqvidationen  med  HoUandt  til  ende  bragtifi;  huad  de 
offrige  conditioner  anlangede,  derom  sckulde  mand  letteligen  offuereenfi  komme. 
—  De  haffuer  taget  denne  insinuation  ad  refferendum  og  sig  derhofi  ladet 
formerke,  at  det  var  alliertemis  rette  alvor  at  bringe  denne  nermere  forbund 
til  endelig  sludt,  og  tullede  de  ey,  at  ofi  i  alt  satisfaction  sckulde  bliffue  giffuen. 

Cantzelye.    Justice.     Politie.' 

Den  2  bleff  it  lene  breff  vdferdiget  for  baron  Leiiendal  paa  det  godfi 
vdi  Holstein,  kaliet  Botkamp,  som  hånd  med  hanfi  kereste  haffuer  bekommet^, 
paa  mand   og  qvinde  linie,   og  det  for  Giildenlews  sckyld,   og  sckal  samme 


*■  KaptaJDlientenant  Offe  Dahl  melder  Admiralitetet  i  en  Skrivelse/  dat.  Ørnen  paa  Ply- 
ooakfaa  Rhed  14.  April  1694,  at  der  et  Par  Dage  forinden  er  vederfaret  ham  og  hans  Folk  en  stor 
Tort  hm.  en  engelsk  Søkaptajns  Side,  idet  han  er  bleven  antagen  for  at  være  en  Sørøver  og  be- 
bandlet  som  saadan. 

'  c  Den  unge  Petknm*,  maaske  en  Søn  af  den  ret  bekjendte  Diplomat  Simon  de  Petkam, 
var  kommeD  hertil  i  hemmelig  Mission  fra  Raadspensionæren  og  nogle  Medlemmer  af  Amsterdams 
Magistnkt.  Saa  hemmelig  var  hans  Sendelse,  at  den  holdtes  skjult  for  den  herværende  neder- 
landske Resident. 

*  Under  Rubrikken:  cCamer.     Finance>  er  intet  indført. 

^  Baron  Ulr.  Fred,  Valdemar  Løvendal,  Søn  af  Ulr.  Fred.  Gyldenløve,  var  gift  med  Do- 
rothea BrockdorfT,  Datter  af  Kai  Bertram  Brockdorff  tU  Bothkamp.  Det  varede  kun  kort,  inden  de 
sidHe  sig  af  med  det  holstenske  Gods. 


2 So  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Juni.  expedition  og  hertugen  aff  Gottorff  ved  handfi  cantzeler,   som   her  nu  er  til 
stede,  recommenderis. 

—  Fant  vie  for  gott,  at  som  der  sckal  were  handfcstnin^er  og  andere 
brefiue,  som  vorifi  hoyhed  og  regering  angaar,  vnder  de  documenter,  som  i 
bibilliotecken  paa  den  runde  taaren  sig  beffinder,  at  de  saa  og  proffessomis 
og  geistlighedfi  archiver  aff  greff  Revenklau  og  Motb^  sckal  eifter  seeft,  og  huad 
o&  tilhører  til  vorifi  archivo  leverifi,  og  huad  ey  duger  casseris. 

Den  12  gick  ordre  til  vorifi  committerte  til  landt  retten  i  Holsstetn  at 
opt2^e  en  vifi  sdig  imellem  staden  Helligenhaffuen  og  possessoren  sS  Boken- 
dorp^,  sotn  haifuer  ladet  byge  een  ny  veiermøUe  til  stadens  prejuditz,  til  vorifi 
og  hertugenfi  eegen  videre  paakiendelse  og  i  oiedlertid  at  forbeyde  alvaari^en 
possessoren  aff  godset  mollen  ey  at  bruge. 

—  Gick  ordre  til  regeringen  i  Oldenburg  at  maintinere  vorifi  lifF  medicus 
d:  Ringehnand'  i  possessionen  aff  een  vifi  gaard  i  Oldenbui^,  paa  huilken 
handfi  med  arffinger  pretenderete,  saasom  vie  samme  gaard,  efiter  att  den  var 
bleflfuen  aff  vorifi  cammer  som  os  tilffalden  for  naagle  aar  siden  intredcet« 
hannem  hafiiier  sckienket,  dog  ville  vie  vere  betenket  paa  at  giøre  hånds  med 
arffinger,  forsaa  vidt  de  kan  vere  berettet,  for  derifi  pretension  naagen  erstatt- 
ning,  paa  dett  ingen  sckal  haffiie  sig  att  bekls^  at  vere  sckeed  vrett  ved 
vorifi  til  andere  schede^  benaadinger.  I  ser  er  een  ennu  aff  pretendenterne,  som 
kaldifi  Knoch,  boendifi  i  Franckfort,  og  hafRier  en  broder,  som  er  en  aff  vorili 
geheime  registrator  aff  de  tyske  afferes*,  huilken  haffuer  sogt  att  bliffue  vorifi 
comm[i]ssarriu3  i  Franckfort,  huormed  hånd  sckal  paa  handfi  videre  begering 
qvalifkerts  og  dermed  for  hanfi  pretension  til  fredfi  stillifi. 

Den  22  Tick  vie  bretfue  fra  Hamborg,  at  i  amnistien,  som  er  blefiuen 
anslagen  for  raadhusset,  ingen  melding  er  scked  om  de  keyserl:  mandater. 
Vie  fant  derpaa  for  gott  at  lade  ennu  tilbageholde  med  den  protestation,  som 
vie  og  Gottorff  ellerfi  vare  sindet  der  i  mod  at  lade  offuergiffue. 

Militer,  til  lands  og  wandfi. 

Den  2  resolverte  vie  paa  g:  maj:  Harbois ^  memorial,  at  de  2^^  guineske 
sckibe,  som  for  3  aar  siden  vdi  Hamborg  effter  comers  raad  Nicolay  Jansen 
Arfffi  tilladelse  lossed  haffde  og  for  denfi  sckyuld  at  anholde  anbeffallet  var, 
efftersom  de  vdi  Glyckstad  burde  at  haffve  lossed,  nu  ubehinderet  passere  maatte. 


^  Hermed  menes  vistnok  Oversekretæren  i  danske  Kancelli  Matthias  Moth,  der  i  Følge  sin 
Stilling  havde  Overtilsyn  med  Gehejraearkivet;  mindre  sandsynligt  er  det  at  tænke  paa  Arkivaren  i 
tyske  Kancelli  Johan  Moth. 

'  Gaarden  kaldes  i  Danckwerths  Landesbeschreibung  (S.  213)  Bouckendorp,  senere  Backen- 
dorf,  i  nyere  Tid  Bankendorf.     Den  ejedes  1694  af  Johan  Ahlefeldt. 

'  I  den  nyere  Litteratur  kaldes  han  overalt  Kaspar  Ringelmaan,  men  han  hed  Johan 
Ludolf  R.     Han  var  1679  bleven  <Rath  von  Haus  aus». 

*  De  sidste  6  Ord  ere  skrevne  to  Gange. 

^  Karl  Frederik  Knoch  fik  23.  Nov.  1689  Bestalling  som  Registrator  i  tyske  Kancelli. 
(Hermed  rettes  Angivelsen  i  Medd.  fra  Geh.  Ark.  og  Kongerigets  Ark.  1886 — 88,  S.  258.) 

^  Andreas  Harboe  var  Kommandant  i  Gltickstadt. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  28 1 

—  Resolverte  vie,    at   en  Dankerker   caper   med   naffuen  Jean  Castier,  Juni. 
som  it  aff  vorifi  danscke  sckibe  med  koren  belat  til  Dunkerken  haffuer  opbragt 

og  der  conviskeret,  sckal  vdi  Fleckerøen  anholdifi  og  arresteris  efiler  prartici- 
paDtemis(!)  ansøgning,  huorom  og  strax  ordere  til  comedanten  vdi  Fleckeroen 
er  giffuen. 

Den  16.  Eilter  g:  maj:  Schultzefi  ansi^nin  hafluer  vie  tillat,  att  handfi 
sviger  søn  ob:  leu:  Fogt^  maa  staa  som  secund  ob:  leu:  hofi  oberste  Brynfi^ 
fynscke  regiment. 

—  Haffuer  vie  anbeffallet  admirallitetet  at  anbeffalle  søe  estatens  fiscaP 
at  til  talle  den  captein  paa  Flyende  falck,  som  den  vdi  siste  winter  haffuer 
forwarløset*;  —  sa  og  den,  der  Ørnen,  convojen,  haffuer  bort  sat  paa  de 
(ranske  kiister**;  —  saa  Bieørensen,  som  Delmhorfi,  og  Ritz*,  som  Oldenborg 
paa  convoien  fra  Frankrig  her  hid  derifi  vnderhaffu[e]nde  sckibe  med  vin 
haffuer  beiemeret  i  mor  (I)  convojernifi  ordonancer,  som  dem  er  forbøden  at 
iotage  enten  it  eller  andet  vden  expres  beviling  aff  ofi''. 

Den  23.  Effter  statholder  Guldenlew  intersession  haffuer  vie  tilsagt 
ob:  leu:  Holst  ved  det  vesterlenscke  regiment  i  Norge  att  nyde  det  første 
vacante  regiment  til  fodfi  i  Norge®. 

—  Som  den  hoye  vand  flod  ved  Trunhiem  bye  endel  aff  den  ny  giorde 
verck  haffuer  borttaget,  saa  er  effter  g:  m:  Wibis  derom  giorde  forrestilling  til 
åc&  reparation  anordenet  400  rdl:,  om  huilcketfi  anschaffelse  de  deputerte  ved 
land  estaten  med  g:  r:  Plesse  sckuUe  communicere;  saa  det  forderligst  til 
samme  sckadifi  reparation  kunde  vorde  andordnet. 

Den  26  bleff  vnder  admiralitetet  vdi  Christianssand  anbeffallet  paa  det 
fiøyeste  at  excaminere(!),  huorledifi  alt  er  tilgaad  med  de  priser,  som  Fran- 
zoserne  først  taget  haffuer,  og  siden  igen  aff  de  engelscke  i  haffuen(!)  aff 
Fleckerøen  bortagen,  huor  og  naar  det  sckedt  er,  og  derom  herhid  raport 
giøre.  —  Den  30.  Comendanten  vdi  Christiansand,  ob:  1:  Nostitz,  bleff  paa 
oflfuen  bemelte  ogsaa  beorderet. 

—  Beorder  commedanten  oberste  Pfordt  vdi  Friderigstat  i  Norge  at 
offuerlade  den  til  ob:  1:  Storrem  og  sig  hemeden  att  forføyge  for  at  antage 


*  JustQs  Voogt. 

'  Jakob  de  Brnin. 

*  Idikkel  Mikkelsen. 

*  Lieutenant  Rasmus  Bardoa  sendtes  i  1693  med  Stralsundske  Falk  paa  Toldkontrol  i  Bæltet 
Han  lod  Fregatten  blive  Vinteren  over  i  Grønsund  eller  deromkring,  hvorved  Skibet  led  stor  Skade. 
(Jvfr.  Ltltzow,  Hist.  Eftcrr.  om  Danske  Søe-Officierer  S.  25.) 

*  Den  ovfr.  S.  278  f.  nævnte  Kaptajnlieutenant  Offe  Dahl  strandede  med  Fregatten  Ørnen 
i  Foraaret  1694  i  Nærheden  af  Nantes.  Kun  Folkene  reddedes.  Ved  Admiralitetsdom  af  20.  Aug. 
1694  dømtes  han  fra  sit  Embede.  (Jviir.  Ltttzow,  anf.  Skr.  S.  181.  Meddelelser  fra  det  norske 
Rigsarcbiv  II.  162.) 

*  Knud  Reedtz. 

^  Baade  Jørgen  Bjørn  og  Knud  Reedts  bade  om  Pardon  for  deres  Forseelse. 

*  Peder  Bertelsen  Holst  blev  1696  Chef  for  akershusiske  Regiment  (Vaupell,  Den  danske 
Hærs  og  den  norske  Hærs  Hist.  II.  755,  847). 

Dantke  Magazin.     5.  R.    IV.  36 


282  Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 

Juni.  comando  afT  Croneburgs  festning  vdi  g:  m:  Gevike  sted,  som  for  sin  suaghed 
og  alder  ey  lengere  dett  kan  forrette,  og  sckal  hånd  for  hans  gode  giorde 
tieneste  afflegifi  med  1000  rdl:  aarlig  pension,   saa  lenge  hånd  endnu  haffuer 

at  leffue. 

—  Bleff  deputerteme  anbeffalle  att  lade  proviant  gaarden  i  aar  reparere 

og   paa  beste   maade   derom   accordere,    dog  fornemelig  med  de  Møllers  paa 
Christianhaffen^,  som  sig  for  loooo  rdl:  dertil  erbøyder. 

—  Haffue  vie  bestilled  captein  Råbe,  som  med  Vidrig  Christian  Gul- 
denlew  reist  haffuer',  at  vere  commandor  captein  hofi  vorifi  flaade  og  soe 
estaten. 

Adschilligt. 

Den  3  arrivert  dett  ostindiske  sckib  lykelig  og  wel  til  ladedet(I)  hiem  til 
Københaffen,  saa  og  naagele  dager  derefiler  vorifi  fanfifarrer(l)  lykeligen  og 
wel  hiem  med  convojeren  Delmhorsl,  som  Biorensen  forte. 

Den  8  bade  jeg  i  Kiøbenhaffuen;  om  afltenen  til  Jegerborg. 

Den  14  war  j^  til  Fridrigsborg  for  att  anordne  it  og  andet  eleffant 
orden  anlangende. 

Den  15  beseglede  vie  det  ny  sckib,  kaldet  Nelleblad,  som  silede 
m^et  wel. 

Den  16  presenterte  den  suensck  envoye  kongenfi  camerher  og  g:  byg- 
meste  Tessin,  som  vie  haffde  begeret  at  kome  til  ofi  paa  en  tidlang  for  at 
høre  hanfi  sentiment  om  vorifi  desseiner  aff  it  slot  at  lade  obbyge  wed  Amalien- 
borg i  Kiobenhaffuen. 

Den  30  reiste  vie  fra  Jegersborg  til  Friderichsborg  for  at  holde  der 
eleffantens  hoytid  effter  statuteme,  som  dette  aar  er  bleffuen  opsat  til  den 
4  JuUij'  og  creationen  aff  de  ny  redere  til  den  5  JuUij. 


JuUiJ  94. 

Keyserl:  hoff.     Reigstag  til  Regensburg.    Rigfisteder.    Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  I  beretter  06  Piper  fra  Regensburg,  at  de  miinsterscke  og  wolffen- 
but:  gesanter  ey  haffde  raadelig  funden,  at  hånd  forsamlingen  til  Regensburg 
qviterede  og  med  dennem  sig  til  marckgreffuen  Luis  aff  Baden  forføyede, 
menfi  att  hånd  i  derifi  fraverelse  søgte  affairene  i  Regenfiburg  i  en  god  train 
at  erholde. 

Den  24  bleff  vitløfitigen  om  mediationen  sckreffuen  til  greff  Wedel  i 
Vin,   Lente  i  Holland  og  Haxthusen  til  Dresden,   derhen  gande  at  reqvirere 


*  Uden  al  Tvivl  Kjøbmændene  Frederik  Antoni  Møller  og  Niels  Møller.     De  vare  Brødre. 

*  Peter  Råben  havde  fulgt  med  Ulr.  Chr.  Gyldenløve  til  Spanien. 

'  Ordensdagen  skulde  efter  Statuteme  være  3.  Pinsedag  (i  1694  29.  Maj). 


Christiaii  V's  Dagbog  for  1694. 


283 


keyseren  og  de  keiserlige,  cursaxsische,  brandenborgscke  og  hessiscke  ministri  Juli. 
i  den  Hag  at  beffordre  vons  mediation  efiter  de  med  en  huer  aif  derifi  prin- 
cipaler oprettede  tractater. 

Den  27  bleff  sckreffuen  til  vorifi  ministri  til  Win  om  mediationen,    att 
vie  ey  kunde  lade  ofi  der  fra  excludere. 


Saxsen.     Brandenb:     Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     Trir.     Collen. 

Gottorf.     Zel.     Hanover. 

E)en  6  haffde  vorifi  comitterede  med  den  gottorifscke  conference  (cant- 
zeler  Reigenbag),  c^  bleff  de  enfi  med  hannem  til  vorifi  approbation  offuer 
de  puncter,  huorved  den  nermere  union  imellem  ofi  og  hertugen  hidintil  er 
blefiiien  opholden,  anlangend  det  regiment,    som  han  i  tre  aar  vil  vnderholde. 

Den  9  examinerte  vie  paa  ny  den  forbemelte  sag  og  fant  for  gott  at 
lade  forandre  articulen  om  munstringen  saaledifi,  at  ofi  engang  om  aaret  fri 
staar  sielff  denne  munstring  at  giøre  eller  og  ved  vorifi  comitterte  dertil,  og 
bleff  dett  anden  dagen  Reigenbag  insinueret,  som  det  ad  refferendum  antog. 

Den  20  fick  vie  breffue  fra  Haxthusen  med  originalet  aff  den  renoverte 
deffensif  alliantz  med  curfyrsten  aff  Saxsen;  herhofi  fick  vie  og  nagelle  articuler 
til  en  separat  tractat  anlangende  det  saxsen  lauenburgscke  vesend,  Erford  og 
curfyrsten  pretension  i  mod  handfi  fettere  in  puncto  aff  territorial  hoyheden 
offuer  derifi  land,  offuer  huilken  articul  Haxhusen  begerede  at  bliffue  instrueret. 
—  Vie  bekom  ogsaa  breffue  fra  vorifi  syster  curfyrstinden,  huorudi  hund 
interciderer  for  den  cur  saxs:  geheim  raad  Haxthusen  at  motte  benadifi  med 
vorifi  orden  aff  Dannebroge. 

Den  24  suarte  vie  vorifi  syster,  at  vdi  hendifi  consideration  vie  bemelte 
Haxthusen  haffde  ladet  antegne  til  att  bliffue  creeret  til  ridder  ved  den  første 
creation*. 

—  Bleff  alliansen  med  cur  Saxsen  aff  ofi  ratificeret,  bleff  og  Haxthusen 
suaret  paa  de  separate  articuler,  at  vie  ey  var  vgeneigen  at  assistere  ved  vorifi 
officier  cur  fyrsten  i  disse  3  puncter  eller  pretensioner,  nar  vie  først  var  an- 
tagen aff  partierne  at  vere  mediator,  hubrtil  curf:  icke  lidet  kunde  contribuere; 
derhofi  forhaabte  vie,  at  curf:  effter  cur  Brandenb:  allerede  giorte  erklering  og 
gerne  sckulde  lade  sig  vere  angelegen  ofi  til  vorifi  satisfaction  ved  Elfftolden 
for  vorifi  pretension  til  riget  att  forhielpe. 

—  Bleff  ofi  reffereret,  att  hertugen  aff  Gottorff  haffde  gfiort  difficultet 
at  tilstaa  den  forandring  i  munstringen,  som  wie  til  tracttatet  haffde  ladet  hofi 
foye,  menfi  att  cantzeleren  Reigenbach  haffde  pro  expedienti  proponeret,  at 
worifi  desideria,  nemlig  sielff  regimentet  een  gan  om  aaret  at  munstere,  ofi  ved 
protocoUen  bleff  reserveret,  eller  naar  vie  kom  vdi  Holstin,  huilket  vie  os 
lod    beffalle.     Herhofi   fandt   vie   for   gott,    att  vorifi  Revenklausche  dragoner 


*  Han  s]rn«s  aldrig  at  have  faaet  Ordenen;   i  det  mindste  forekommer  han  ikke  i  Bjørns 


36* 


284  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Jnli.  regiment  her  efiter  maa  kaldifi  det  holstenscke  dragoner  regiment,   og  ickun 
fordie  det  hertugen  paa  wisse  conditioner  og  tid  offuerladifi  sckal. 

Den  27  blefT  ofi  reffereret,  huad  den  brandenburg:  Fallisau  og  den  hol- 
lendscke  Petkum  naagele  afi*  vorifi  ministri  paa  ny  haffuer  til  kinde  giffuen 
anlangende  en  neermere  alliantze  med  allierteme,  og  gaar  in  substance  derhen 
at  trede  med  allierteme  i  et  concert  til  at  restablere  freden  paa  een  vis  fod, 
i  mediertid  at  slutte  vorifi  haffuene  i  Norge  saa  og  i  Dannemark  for  arma- 
teiirene  og  assi[s]tere  allierteme  endnu  med  naagele  locx)  mand,  saa  og,  nar 
Franckrig  sig  ey  til  freden  sckulde  vilde  beqvemme  eller  den  sluttning  aff 
vorifi  haffuene  for  een  mptur  aff  neiitrallitetet  optage,  daa  i  lige  maade  at 
slutte  Sundet  for  Franckrig  og  engagere  ofi  med  allierteme  offensive  og 
deffensive. 

—  Allierteme  vilde  derimod  schaffue  ofi  fornøyelse  for  vorifi  pretentioner 
hofi  riget  ved  Elfitolden,  item  affgiore  liqvidationen  og  giffue  visse  subsidier 
aarlig,  saa  og  att  ratificere  deffensive  alliansen  de  anno  1690,  item  perfectionere 
commers  tractatet.  —  Den  31  haffde  vorifi  minist:  conferentz  heroffuer  med 
Faliseau  og  Petkum  og  opsat  visse  articuler  i  form  aff  it  resonement,  vden 
conseqventze  forffattet,  som  sckulde  giore  ingredientierne  aff  tractatet. 

Wolffenbiittel.     Miinster.     Hessen.     Meckelenb:     Sax:  Lauenb: 
Darmstat.     Gota.     Wirtenb:     Pløn.     V:  h:  Wirtenberg, 

Den  I.  Vie  approberte  den  munstersck  og  wolffenb:  ministri  til  Re- 
gensburg mening,  att  Piper  ey  sckulde  fra  Regensborg  reisse  til  p:  Luis  aff 
Baden,  og  lod  ved  geheime  rad  Eherenschildt  bispen  aff  Miinster  deroffuer  til- 
sckreifue,  at  i  fald  det  endnu  hereflter  kunde  vere  tienlig,  at  naagen  aff  ofi  til 
marcgreffen  sckeickedifi,  det  efiler  bispenfi  godfindende  straxsen  sckulde  scke. 

Den  6  fick  vie  breffue  fra  Munster,  at  bispen  for  det  handnem  aff 
keyseren  giffuene  ostfriscke  conservatorium  sckiil  ey  kunde  trede  i  naagen 
particulare  meseure  med  fyrsten  aff  Ostfrisland  effter  vorifi  seeneste  proposition. 
—  Vie  fandt  herpaa  forgott  at  lade  sagen  bero  intil  videre. 

—  Fick  vie  ratificationen  fra  hertugen  aff  Pløn  offuer  den  aldenburgske 
seneste  tractat,  huilken  sckal  Guldenlew  tilstillifi,  og  aff  hannem  et  genpart 
vnder  handfi  hånd  vidimeret  deraff  til  bage  tagifi  og  hofi  acterne  forwarifi.  — 
Den  10  suarte  vie  hertugen  aff  Pløn,  saa  som  hånd  ved  denne  leilighed  giør 
paa  ny  erindering  om  en  gratification,  saa  erinderede  vie  hannem,  huad  demdi 
senest  var  passeret,  saa  og  huad  i  handfi  faiveur  aff  ofi  ved  de  altenauiscke 
tractater  var  stipulleret  *. 

Den  13  fick  vie  breffue  fra  Munster,  at  bispenfi  minister  hofi  margref 
Luis  aff  Baden  sa  og  hofi  markg:  aff  Bareit  c^  hertugen  aff  Wirtenberg  haffde 


^  I  Traktaten  i  Altona  20.  Juni  1689  var  bestemt,  at  Hertugen  af  Gottorp  skulde  lade 
de  yed  den  kejserlige  Rigshofret  begyndte  Processer  med  Huset  Pløen  falde  (J.  F.  Hansen,  Staats^ 
beschreib.  des  Herz.  Schleswig,  1770,  S.  722). 


Christian  V's. Dagbog  for  1694. 


285 


hafit  en  god  expedition  anlangende  cur  sagen,  og  at  marckgref  Louis  med  de  Juli. 
andere  ey  a]lene  vil  trede  med  ofi,    Munster,  Wolffenbiittel  og  øffrige  vnierte 
i  een  nermere   forbund,    menfi   end   og   at   haffiie   sckreiTuet   til   keyseren   og 
kongen  aff  Engeland  i  helle  vigureuse  termes   imod  hertugenfi  aff  Hannovers 
introduction  i  det  curfyrstl:  collegium. 

Den  14  lod  vie  bispen  afTMiinster  ved  Erenschildt  for  denne  angenehme 
communication  tacke  og  forklarede  derhofi  at  vere  genegen  med  at  trede  i 
alle  de  messures,  som  bispen  med  de  andere  for  gott  befant,  saa  og  at  be- 
sckicke  til  den  ende  den  congres,  som  der  til  afi*  dennem  bleiT  denomineret,  i 
huorwel  effler  voriC  mening  det  best  ved  alliC  gesanter  i  Regensburg  der  eller 
i  Nurrenberg  kunde  scke.  Herhofi  blefT  atter  om  det  ostfriscke  vesendt  anfort, 
att  saa  som  bispenfi  mening  war  at  soge  at  forlige  fyrsten  og  sine  landstender, 
det  ey  bedere  stod  at  effectuere  end  at  sette  sig  først  med  fyrsten.  Feltmar- 
schalck  Wedell  formener,  at  ved  denne  forlig  vel  kunde  were  en  eller  anden 
aventaje  for  o&  at  menagere,  og  at  Petkum^  meget  der  til  sckulde  kunde 
contribuere,  nar  band  fick  sine  tiende  penger  frie  effterlat. 

Den  20  sckreff  vie  eit  compliment  breff  til  landgreffen  aff  Darmstatt 
saa  og  til  dronningens  broder  landgref  Philip  offuer  den  seeneste  dennem  bege 
confererte  elefan  orden,  huilket  Geismar  dennem  offuerbringer. 

Den  31  bleff  den  meckelenburg  suerinscke  affgesant  von  Bibov  ved 
vorifi  hoff  communiceret  den  ordre,  Lyxdorf  til  derifi  assistens  vdi  Suerr^ 
haflfde  bekommed,  med  anwisning  att  ofHcia  icke  vil  tilstrecke  at  erlange  eit 
fyrstendom,  mendfi  andere  meseures  der  til  behøffuedifi. 


Franckrig. 

Den  27  bleff  oC  paa  ny  forelest  projettet,  som  er  formeret  paa  voriC* 
side  til  en  commers  tractat  med  Franckrig,  og  er  regulen:  fri  sckib  fri  godfi 
til  fondamentet  satt,  dog  derhofi  een  separat  articul  giort,  at  Franckrig  maa 
retracter<e  handfi  løffte,  saa  fremt  allierterne  ey  sckulde  ville  i  lige  made 
restablere  samme  regel  og  sig  dermed  conformerer. 

Den  29  bleff  dette  projett  ambassadeuren  tilstillet,  mens  som  hånd 
ingen  nermere  ordre  om  dene  sag  i  nagele  maaneder  sckal  haffue  faat,  bleff 
Meiercron  den  30  anbeffalet  samme  nermere  ordere  at  beffordre,  såfremt  ellerfi 
Franckrig  med  alvor  vil  affgiøre  sagen  og  voriC  vndersaatterfi  comercie  der 
ved  i  naagen  maade  benificere.  —  Meiercron  fick  derhofi  ordre  at  giore  paa 
ny  instance,  att  de  resterende  ratzeburgscke  penge  maatte  betallifi  og  tractatet 
herudi  tilbørligen  exceqveris. 


*  Edzard  Adolf  de  Petkum  havde  været   i  den  danske  Konges  Tjeneste,  senest  som  Drost 
X  Amtet  Varel  (int  1684),  men  var  nu  Regerin^raad  i  Ostfriesland. 

•  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


286  Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 

Juli.  Suerrig. 

Den  7  bleff  Liixdorf  beorderet  att  fornemrtie,  huad  Suerrig  i  mod  den 
ny  tort,  HoUendere  med  deres  vicitering  aff  vorifi  sckibe(!),  vil  forretage,  saa- 
som  deriC  sckibe  mesten  del  ere  bleven  angreben,   til  vorifi  videre  resolution. 

Den  16  bleff  Lyxdorf  beorderet  at  communicere  de  suenske  den  ny 
attentat,  Engelendeme  haffde  giordt  mod  vorifi  og  derifi  sckibe  og  convogeme, 
og  giffue  dem  derhofi  til  kiende,  at  saa  fremt  Suerrig  icke  sckulde  vilde  soge 
med  ofi  denne  afferont  at  ressentere,  saa  som  dog  sagen  derifi  med  koren 
beladene  sckibe  mest  consemerte,  vie  ey  vare  sindet  widere  convoy  at  gifflie 
og  ofi  derved  at  prostituere.  Vorifi  mening  gick*  ellerfi  derhen,  at  vie  paa 
bege  sider  vdrystede  een  god  esquadre  sckibe  for  at  kunde  i  nød&ld  slutte 
Engeland  og  Holland  Sundt. 

Den  27  gick  atter  en  vitløfftig  ordre  til  Lyxdorf  om  den  violance,  som 
i  Engeland  paa  ny  imod  vorifi  og  de  schwensckifi  covardy  flode  vnder  vorifi 
feldifi  convojer  foretegt(!),  saa  og  om  mediationen,  saa  bleff  hannem  og  an- 
beffallet  den  suerinscke  minister  derope  vdi  handfi  forrettninger  at  assistere. 
Vie  fant  og  for  gott,  att  offuer  inholden  aff  dett  rescript  med  den  suenscke 
envoye  i  Kiobenhaffuen  en  conference  sckulde  holdifi  og  hannem  tilkiende  giffuis, 
at  foren  farten  til  Franckrig  bedere  maintinertis,  vie  ey  nogen  convoy  videre 
kunde  giffue,  og  at  vie  ofi  fra  mediationen  ey  kunde  lade  ofi  excludere, 
eiilersom  vie  allerede  part  i  fredenfi  handling  haffde  taget;  ellers  sckal  c^ 
tallifi  med  envojeen  om  at  maintinere  regulen:  fri  sckib  fri  godfi. 

Engeland.     Holland. 

Den  I  berettifi  fra  Holland,  at  de  vilde  sende  12  sckibe  til  Sundet  aff 
derifi  krigs  sckib,  som  sckulde  convoger  cofferdie  flaaderne.  —  Den  2.  Herpaa 
beorderis  Lente  i  Holla[nd],  såsom  i  forrig  tractater  med  dennem  var  stipuleret, 
at  naar  mere  end  5  sckibe  til  Sundet  sentifi,  de  ofi  derom  til  føren  notification 
sckulde  giffue;  vie  forhaabte,  dette  i  denne  occasion  i  lige  maade  vilde  blifue 
observeret,  paa  det  alt  mistanke  paa  bege  sider  matte  forrekommifi.  Her 
hofi  bleff  Lente  eflflerrettning  giffuen,  huad  en  vifi  person,  som  sig  her  i 
geheim  opholder,  Petkum  ved  naffuen,  til  en  nermere  forbunds  beffordreing 
imellem  ofi  og  allierterne  haffuer  proponeret,  og  sckal  Lente  sig  deroffuer 
imod  raad  pensionario  lade  forlyde,  at  vie  dertil  ennu  var  disponeret,  menfi 
ey  ofi  kunde  forlade  paa  alle  defilige  insinuationer,  og  at  dett  war  alliertemis 
alvor,  saa  lenge  mand  sig  ey  til  naaget  reelet  forklarede  anlangendt  vorifi 
fordering  hofi  riget  og  staten,  saa  og  saa  lenge  man  trainerte  at  terminere 
handlingen  og  forliget  om  vorifi  vndersaatterfi  opbragte  sckeibe. 

—  Saa  som  og  vorifi  seeneste  cofferdi  flaade  fra  Fleckerøen  til  Francrig 
i  sigten  aff  vorifi  og  suenscke  convogen  er  bleffuen  aff  HoUenderne  visiteret 
og  endel  bort  tagen,  dog  aff  Frantzoserne  dem  igen  fratagen  og  libereret,  saa 
sckal  Lente  sig  reservere  satisfaction  for  den  ny  tort,  de  ofi  bege  giort. 


^  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  287 

Den  16  bleff  06  reffereret  aff  den  conferens,  vorifi  minist:  hafft  haffuer  Juli. 
med  den  bollanske  Goes,  derhen  gande,  at  hannem  maatte  giffuifi  en  particular 
iaformation  offuer  huert  sckeib,  som  i  regningen  er  opført.  —  Den  20.  Vie 
nesolverte  herpå  og  tillige  paa  Lentis  same  dag  inkommende  relation,  at 
bannem,  Goes,  sckulde  leffuerifi  kiøbmendenifi  offuergiffuene  regning  i  original 
til  at  see  dem  effter,  i  huor  vel  alt,  som  der  ved  hafTuer  kundet  were  at  er- 
indere,  allerede  ved  commissionen  og  i  vorifi  presens  ved  moderation  var 
scked.  —  Den  21.     Herom  bleff  Lente  i  Holland  efiterrettning  giffuen. 

Vie  bekom  ogsaa  den  16  dito  brefTue  fra  Engeland,  att  alle  vorifi 
scidbe  saa  og  de  suenske  deris,  som  vnder  bege  vorifi  convogere  til  Frankrig 
var  destineret,  der  vare  anholte  og  opbragt.  Herpaa  bleff  sckreffen  til  cantzlirad 
Paully  i  Engeland;  dog  før  vie  haffde  faaet  at  vide,  huad  Suerig  vil  giøre  ved 
sagen,  sckal  hånd  ey  andet  forrette  end  at  søge  at  beffordre  relaxationen  aff 
de  anholte  sckibe,  og  at  dennem  ey  ved  proces  og  chiqane  bekostning  for- 
aarsagtifi.  —  Den  30  fick  vie  breffue  fra  Engeland,  at  de  fleste  sckibe  allerede 
vare  lofi  giffuen,  menfi  koren  varen  ud  losset,  der  eller  i  Flanderen  at  selgifi, 
hulket,  saa  wit  ofi  angår,  er  imod  conventionen  med  ofi. 

Cammer.     Finance. 

Den  23  berette  mig  geheimeraad  Plesse,  att  dee  oplante  penge  beløb 
sig  vngeffer  paa  460,000  rdl:,  og  att  repartitionen  wilde  falde  vngeffer  (som 
hånd  siden  vilde  ofi  fulkomeligen  forrestille)  gaa(!)  der  hend,  at  i.  til  søe- 
estaten  100,000  rdl:,  2.  3  qvartal  for  land  milicien  er  160,000,  3.  til  sivil  og 
saa  hoff  estaten  120,000  rdl:,  4.  capital  og  rente  til  den  siste  Jullij  80,000  rdl: 
Disse  4  poster  gior  til  sammen  de  optagene  og  laante  suma  460,000  rdl: 

Den  27  talte  jeg  med  geheimeraad  Plesse  om  g:  1:  Schack  og  g:  1:  Plesse, 
at  band  lod  dem  saa  og  g:  m:  Fux,  Cormalion  og  Schultz  wide  ente  ved 
breffiie  eller  ved  handfi  vdreisse  til  badet,  att  dett  ey  war  vorifi  willie,  at  den(!) 
sdculde  kortifi  naaget  vdi  derifi  gage,  mens  beholdem(!),  som  de  det  nyt  haffue 
tSfisren;  dog  wilde  wie,  att  de  ey  sckulde  lade  naagen  det  wide,  at  dem  dett 
var  bewilget. 

Cantzelye.    Justice.     Politie. 

Den  2  gick  een  vitløfilig  ordre  til  regeringen  i  Oldenburg  anlangende 
kirlcemifi  og  sckoUemifi  inkomster  saa  og  naagele  forordninger,  som  der  sckal 
introduceris  saa  vel  til  politiens  som  justiens(I)  beffordring. 

Militer,  til  landfi  og  wandfi. 

Den  10  resolverte  vie  att  lade  en^  snau  byge  paa  holmen  lige  som 
Maagen,  huorom  deputerteme  og  admiraler  ere  beorderet. 


^  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 


288  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Juli.  Den  14  re3olverte  vie,  att  fregatten  Lindormen  til  convoj  sckal  behørig 

eqviperis  og  bemandifi,  at  gaa  til  Franckrig  med  den  suenske  fregatte. 

—  Admirallitetet  anbeffallet  søee  fiskallen  at  ansige,  at  band  de  vdi 
Fleckeroen  endnu  verende  trende  priser,  som  de  engelscke  Fransoseme  vdi 
samme  haffuen  i  sigte  afT  Testningen^  aff  taget  haffude,  sckulde  anholde,  intil 
mand  fulkommen  satisfaction  aff  dem  erholder  for  derifi  usømlighed  vdi  voris 
haffuene  og  strømme,  og  sagen  videre  derpaa  att  giøre  anhengig;  saa  og  i  lige 
maader  de  fransckifi  insolenser  at  observere  vdi  voris  haffuener  og  strømme. 

Den  24  bewilgede  vie,  att  bag  teiighuset  paa  ridebanen  maate  opsettifi 
it  hufi  med  it  hal  ff  tag  til  at  forware  sckibfS  laweterne  vdy;  —  saa  og  att  huset 
oiTuer  Norreport  i  KiobenhafTuen  matte  anstreygifi  med  oUiefarwe. 

Den  24  bleff  Christian  Guldenlew  beorderet,  saa  snart  campannien  vdi 
Flanderen  entifi,  hånd  da  sckulde  strax  forføyc  sig  her  hid  og  ickun  tage  aif- 
scked  fra  de  franscke  generaller  wed  armeen. 

Den  24.  Brigadier  Trampe  bleff  i  ligemaade  beorderet  att  komme  til- 
lige med  Guld:  herhid  til  bage  igen. 

Den  28  bleflf  beorderet,  att  fregatten  Neptunus  og  Delmhor:  sckulde 
eqviperis  med  stycker  og  inden  bommen  stille  ligge,  og  at  capt:  Sested  og 
Munck'  derpå  sckal  commendere  intil  nermere  ordre. 

—  Resolverte  vie  paa  directørenis  aff  krigshospitallet  memorial,  at  alle 
de  gemene  soldater,  som  aff  krigs  hospitaled  vnderholdning  nyder,  med  ny 
kleder  maatte  forsynifi ;  —  iligemaade  paa  deputerdernis  ved  land  og  soe  estaten 
deriC  memorial,  at  Gundder  Fosben  ^,  materialsckreiffuer,  for  det  første  sckal 
betalle  alt  dett  timmer,  som  paa  material  gaarden  sckulde  vere  og  der  nu  ey 
findifi,  effter  den  prifi,  som  dett  først  var  inkiøbt  for,  huilcke  penge  kiøbmanden 
Johannefi  Backe  paa  regensckab  aff  proviant  gaardenfi  reparation  sckal  betallifi. 

Den  31  bleff  captein  Just  Juli  instrueret  med  sckibet  Lindormen  at  giøre 
convojen  til  Franckrig. 

—  Ankom  vie  hertil  Croneborg,  og  som  vie  lod  fyre  for  ofi  og  dron- 
ningen her  fra  slottet  27  sckud  saa  og  fra  min  jagt  og  fregatten  Reieren,  som 
altid  vdi  Sundet  liget  haffuer,  aff  huer  9  sckud,  der  Hollenderne,  som  laa  her 
vdi  Oresund,  9  fregatter,  (!)  gaff  de  og  løssnin  sckud  for  o(S,  saa  og  2  franske 
fregatter  og  Dantziger  og  suenske,  huilke  wie  ogsaa  lod  tacke  fra  slotted  med 
9  sckud  vdi  alt.  Der  laa  ogsaa  4  a  5  engelscke  fregatter  hen  ved  Hiiehen^, 
som  ey  bewiste  naagen  høfHighed  med  sckyden. 

Adschilligt. 

Den  4  bleff  eleffantordens  høy tidelige  dag  holden. 

Den  5  bleff  6  fiirstlige   personer  creeret  til   redere  aff  eleffant  ordenen 


*  Frederiksholm. 

*  Chr.  Thomesen  Sehested  og  Chr.  Munk. 

'  Vossbein.    Et  Gravsted  i  Nikolaj  Kirke  i  Kjøbenhavn,  som  han  1686  havde  kjøbt,  hjem- 
faldt til  Kongen  paa  Grund  af  Gjæld  (Personalhist.  Tidsskr.  I.  203). 

*  Hven. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


289 


her  til  Fridrichsborg  effter  derom  forffattede  statuter  og  seremomallet:  først  Juli. 
hertugen  aff  Gotta,  2.  h:  aff  Wirtenberg  Stucart,  3.  landgreffuen  aff  Darmstat, 
4.  landg:  aff  Hessen  h:  Filip,  5.  h:  aff  Holste[n]  Beck,  6.  h:  aff  Wirtenberg 
MumpeIgard^  De  tuende  forste  bleff  declareret  til  ordenen,  saa  som  ingen 
fra  dennem  war  hidsent,  de  ander  4  haffde  giffuet  comission  og  sent  dem 
plein  puvoir  til  att  anname  orden. 

—  Reiste  den  suenscke  camerher  og  bygmester  Dessein*  bortt  igen 
og  prometterte  al  flid  att  giore  ofi  at  contentere  vdi  sine  vidensckaber  om 
bygninger. 

Den  10  notificerede  vie  h:  aff  Gotta  og  h:  aff  Wirtenberg  Stucar  og 
stilte  dett  vdi  derifi  behag  att  lade  affhente  ordens  zirater  eller  den  ved  en 
expres  herffra  att  ville  forwente. 

Den  12  til  Kiobenhaffuen,   14  mod  afften  til  Fridrichsborg. 

Den  17  til  Esserum  og  til  Fr:;  18  til  Jegersborg,  afften  Fridrig[s]borg; 
19  til  Roskilde,  afll:  Fridb:» 

Den  23  Kiobenhaffuen. 

Den  24  Jegersborg,  afften  Frid:     NB.  25  spatzerte  wie  til  fodfi. 

Den  26  reiste  dronningen  til  Kiøbenhaffuen  for  sin  devotion. 

Den  28  giorde  j^  en  tur  hen  til  Jegersborg  diirhafiue  til  arbeidet. 

Den  30  kom  dronningen  til  Friderigsborg  igen. 

Den  31  reiste  vie  til  samenfi  til  Croneborg  om  efftermedag. 


August!  94. 

Kcyserlige  hoff.     Reigstag  til  Regensburg.    Reigssteder.    Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  17  bleff  greff  Wedel  og  raad  Urbich  i  Vien  sckreffuen  att  evitere 
at  giffue  naagen  jalusie  til  de  unierte  forsterfi  ministerer  ved  deriC  conversation 
med  den  zelliscke  envoye;  item  om  mediationen,  at  keyseren  var  forbunden 
at  antage  vorifi  mediation  saa  og  at  beffordre  det  samme  hofi  sine  allierede. 

—  Vie  fick  og  samm  gang  breffue  fra  Urbich,  huorudi  hånd  beretter, 
at  den  cur  pfaltiscke  cantzeler  hannem  haffde  sagt,  at  der  søgtifi  en  dronning 
for  den  vnge  rommerscke  konge^,  og  at  saa  fremt  vie  haffde  inclination  att 
giffue  hannem  vorifi  princesse  datter*,  da  var  det  hoytid  at  vere  betenkt 
derpaa.  Vie  tog  det  i  videre  refflextion.  —  Den  21  bleff  dett  forrige  igen 
repeteret  til  g:  Wedel  og  Vrbich,   saa  som   rigC  vice  cantzeler^  sckal  haffue 


*  Jvfr.  ovfr.  S.  272. 

*  N.  Tessin  (ovfr.  S.  278). 

'  Kongen  bar  skrevet:  18.  til  Roskilde,    19.  til  Jægersborg;   men  Rettelser  gjøre  det  sand- 
sjrnligt,  at  ban  bar  villet  bave  det  som  i  Texten  gjengivet. 

*  Josef  I  (f.  1678). 

*  Sofie  Hedevig  (f.  1677). 

*  Som   oyfr.  S.  242   omtalt  var  den  tidligere  Ibændebaver    af  dette  Embede,    den    ældre 
Grev  Kdnigseck  (Leopold  Wilbelm),  død;  bans  Eftermand  var  Grev  Gottlieb  Windiscbgr&tz  bleven. 

Danske  Magaztn.    5.  R,    IV.  37 


290  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Aug.  weret  i  de  tanker,  at  keyseren  ickun  sine  officia  til  att  beffordre  voriB  me- 
diation  haffde  promitteret,  menfi  ey  sielfT  samme  antagen,  huilcket  siunifi  at 
vere  contradictoir. 

—  Bleff  i  conseilliet  vitloffligen  talt  om  en  mariage  i  mellem  den  ro- 
merscke  konge  og  vorifi  princes  datter,  og  examinerte  vie  differencen  imellem 
den  ewangelscke  og  catholiscke  religion,  og  om  og  huor  vit  princessen  kunde 
changere,  menC  der  bleff  intet  vist  resolveret,  saa  som  dett  er  een  delicat  sag 
og  stor  diliberation  meriterer.  Vie  beffalte  mediertid  att  lade  opsette  samme 
differentier  til  videre  efftertenckning  og  resolution^. 

Den  21.  Vie  talte  og  om  vorifi  sønC  prins  Friderichs  egtesckab,  og 
huorlidet  man  kunde  erffare,  om  princesin  i  Suerrig*  ennu  var  v-forloffued, 
menfi  som  dett  i  lige  maade  er  en  delicat  materie,  bleff  og  derom  intet  vist 
dennegang  resolveret. 

Saxsen.     Brandenb:  *  Bayeren.     Pfaltz.     Meintz.     Trir.     Collen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  17  fick  vie  den  cur  saxsiche(I)  ratification  offuer  den  seneste 
renovellerte  alliance  og  derhofi  effterretning,  at  general  Schøning  til  Dresden 
endelig  war  ankommen.  —  Bekom  og  suar  fra  vorifi  syster  cur  fyrstinden  og 
en  tacksigelse,  at  jeg  vilde  i  hendifi  consideration  giffue  vorifi  orden  aff  Daneb: 
til  den  cur  saxsche  geheime  raad  Haxthusen. 

Den  21  haffde  vie  i  conseilliet  for  den  seneste  eller  siste  gang  tractaten 
med  Gottorff  og  kom  same  dag  saaledifi  til  enden,  at  hertugen  tilstar,  at  huert 
aar,  nar  vie  kommer  i  Holsten,  regimentet  aff  obersten  i  ambted  Renfiburg 
eller  Segeberg  effter  vorifi  behag  tilsammen  forifi  og  der  aff  ofi  beseeifi  og 
munsteris,  og  sckal  det  saa  vel  som  vorifi  reservat  om  eden  i  protocollo  forifi 
og  aff  den  gottorffscke  cantzeler  vnder  sckreifiifi  saa  og  vere  aff  samme  krafit 
som  tractaten  sielff. 

Wolffenb:     Mynster.     Hessen.     Meckelenb:     Saxsen  Lauenburg. 
Darmstat.     Gotta.     Wirtenberg.     Pløn.     V:  h:  aff  Wirtenberg. 

Den  6  fick  vie  effterrettning  fra  bispen  aff  Mynster,  at  hånd  paa  staar, 
at  congressen  til  en  nermere  forbund  i  mellem  ofi  og  fyrsterne  i  Tydsckland 
imod  den  9«*«  electorat  til  Franckfort  bleff  holden;  item  fra  Wolffenbuttel,  at 
marckgref  Louvis  aff  Baden  gierne  saa,  at  det  sckeede  med  begyndelsen  aff 
de(l)  tilkommende  maaned  Septembris. 

Den  7.  Vie  lod  ofi  derpaa  bege  dele  beffalde,  og  bekom  Piper  ordre 
at  begiffue  sig  imod  samme  tid*  Franckfort;   hånds  instruxtion  bleff  inrette 


^  Om  denne  Sag,  der  kommer  igjen  i  det  følgende,  og  som  tilsidst  strandede  paa  den  unge 
Prinsesse$  ubøjelige  Modstand,  se  Nyt  hist.  Tidsskr.  II.  555  ff.    Brasch,-  Vemmetoftes  Hist.  III.  241  fif. 
»  Hedevig  Sofie  (f.   1681).     Jvfr.  ovfir,  S.  236. 
•  Tilføj:  til. 


Christian  V*s  Dagbog  for  1694.  201 

eSter  det,   hannem  herom  til  forne  er  blefTuen  tilsckreven,    og  i  seer  at  con-  Aug. 
firmere  sig  i  alt  med  Mynster  og  Wolffenbuttel.     Til   extra  for  denne   reisse 
bevilgede  vie  hannem  200  rdl: 

Den  13  blefT  sckrefTuen  til  Miinster,  at  effter  bispenC  gott  findende 
vorifi  raad  Piper  sig  den  ^|  Sept:  til  Franckfort  sckulde  indfinde  og  bliffue 
instrueret  efiter  hanfi,  bispenfi,  mening.  —  Herom  bleff  ehterrettning  giffuen 
til  raad  Meinken  for  att  bringe  WolfFenbut:  til  en  conforme  resolution.  — 
Den  17  bleff  dett  samme  Piper  og  berettet,  med  ordre  at  holde  sig  ferdig  til 
den  16  yh:  at  were  vdi  Franckfort. 

—  Gick  ogsaa  ordre  til  raad  Meinken  at  begere  aff  hert:  Anton  Uldrig, 
at  hånd  ey  wilde  lade  sig  intimidere  ved  de  mange  falscke  berettninger,  som 
inood  ofi,  bispen  aff  Munster  og  hannem  formertis,  saa  som  det  ickund  var 
artificia  til  at  sette  deffiance  imellem  de  allierte  forster. 

Franckrig. 

Den  21  bleff  til  Franckrig  efflerrettning  giflfuen,  huad  suar  vie  aff  Suerig 
haffde  bekommed  den  1 7  Augus,  for  att  see  deraff,  at  dett  ey  er  voris  sckyld, 
at  inted  alvaarligt  scker  til  att  maintinere  farten,  og  at  Franckrig  derfor  ey 
hafiuer  reson  paa  sådan  maade  voris  vndersaterfi  commersie  att  tribulere. 

Suerrig. 

Den  6  bleff  ofi  aff  Guldenlew  reffereret,  at  de  schwenscke  sckal  haffue 
sat  paa  ^en  hånd  grentze  pele  eller  sckiel  imellem  Norge  og  Suerrig  til 
vorifi  prejudits. 

—  Vie  fant  derpaa  for  gott  at  lade  disse  pelle  nedbryde,  og  nar  dette 
er  scked,  sckal  Guldenlew  derom  taalle  med  den  herwerende  suenscke  envoge 
og  hannem  remonstrere,  huorledifi  til  at  sette  grentzeme  bege  parter  bor  att 
concurrere. 

Den  7  bleff  Luxdorf  effterrettning  giffuen,  saa  og  i  Holland,  for  att 
beident  giøre  voris  intention  ey  att  vilde  lide  de  Engelendei-fi  insolense  her 
vdi  Sundet  og  deslige  medfert,  menfi  at  wilde  meintinere  voris  respect  ved 
behørige  midel,  om  dett  widere  sckulde  scke. 

Den  10  resolverte  vie  paa  den  suenscke  minister  Vredis*  begering  att 
lade  vorifi  convojer  ennu  dennegang  gaa  med  til  Franckrig  for  att  sette 
Engelend:  og  Hollendeme  desto  mere  vdi  tort  og  att  declarere  dem  forud,  att 
vie  sender  en  cofferdi  flade  med  voris  convoje  til  Franckrig,  og  att  man  for- 
haabte,  de  lod  dem  were  v-molesteret,  huiC  ey,  wilde  man  were  betenkt  paa 
andere  medel,  huilke  breffue  vie  og  strax  lod  vdferdige. 

Den  17  rescriberte  vie  og  paa  Luxdorf  seneste  relation,  huor  vdi  hånd 
ofi  beretter,    huad  suar   hånd   haffuer   faat  aff  greff  Bent^  paa   hans  seneste 


»  Grev  Fabian  Wrede. 

*  Kancelliprsesidenten  Bengt  Qxenstjeroa. 

37^ 


I 


2Q2  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Aug.  memorial,  at  insistere  paa  et  sckrifillig  suar,  saa  som  ey  var  trolig,  at  kongen 
aff  Suerrig,  eflfter  att  hafHie  ret  exsamineret  alting,  sckulde  kunde  eller  ville 
deffendere  og  justifiere  det,  som  Engelendeme  haflfde  giort,  som  aff  greff  Bent 
i  samme  suaar  er  scked.  —  Saa  sckal  og  Luxdorf  derom  sig  explicere  med 
de  andere  suenske  min:  og  remonstrere  dennem,  huad  endelig  vil  følge  deraff, 
saa  fremt  mand  alt[i]d  forbleff  ved  media  consilia  og  vden  att  sette  vdi  effect 
dett,  som  tractaterne  med  sig  fører. 

Den  24  bleff  oC  reffereret,  at  den  suenscke  envoye  haffde  faad  lige 
suar  fra  handfi  konge,  saa  att  det  synifi,  att  Oxenstierne  dirigerer  ailene 
afferene  effter  sin  behag. 

Den  28  bekom  Lyxdorf  ordere  sig  att  erkyndige,  om  Bielkifi  reisse  til 
curfyrsten  aff  Brandenburg^  ey  andet  haffde  conserneret  en  afferen  om  ampttet 
Goldonau  *  og  det,  som  med  greff  Donav  i  Suerrig  offuer  religionen  for  naagen 
tid  er  paseret',  saa  og  huad  general  Barfod*  igen  hofi  kongen  haffuer  forrettet. 
Den  cur  brandenborge  minister  Fallisau  giffuer  for  eflfler  handC  ordre,  att  det 
er  ickun  for  att  complimentere  kongen  aff  Suerrig  offuer  Bielkifi  sckickening, 
og  att  berørte  bege  saager  vdi  mindlighed  var  affgiort. 

Engeland.     Holland. 

Den  7  sckreffe  vie  Paulli  i  Engeland  til  at  besuerge  sig  offuer  de  4  a 
5  convoyer,  som  den  engelscke  covardi  flade  herfra  Sundet  til  Engeland  sckal 
convojere,  at  haffue  manqveret  at  salutere  vorifi  castel  i  forbie  passeringen, 
som  er  i  mod  den  i  alle  verden  sedwanlig  praxin  og  saa  m^et  mere  straffbar, 
som  vie  sammedag  sielff  var  tilstede. 

Den  17  bleff  talt  om  det  nermere  forbimd  med  allierterne,  efller  at 
Falisau  haffde  indsckicket  protocoUet,  som  offuer  den  senest  conferentzie  med 
hannem  og  Petkum  var  holdet,  og  saa  som  inted  fra  Suerrig  er  at  forventte, 
bleff  vie  ey  lidet  confirmeret  i  den  haffuende  disposition  os  med  allieteme(i) 
at  inlade,  saa  fremt  det  kan  sckee  vden  ruptur  aff  neiitralliteten  og  ailiantzen 
med  Suerrig,  som  vie  agter  for  nøden  i  det  minste  for  aperansen  sckyld  ennu 
*      at  biebeholde. 


^  Nils  Bjelke,  Generalgouyemør  over  Pommern,  drog  i  Maj  1694  til  Berlin  (O.  Malmstrom, 
Nils  Bielke  såsom  generalguvem5r  i  Pommern,  Lund  1896,  S.  152). 

*  Ved  Freden  i  St.  Germain  (1679)  var  bestemt,  at  Byen  Gollnow  (i  Bagpommem)  med 
tilhørende  Distrikt  indtil  videre  skulde  blive  i  Brandenborgs  Værge  som  Pant  for  50,000  Rdl.  Efter 
kengere  Forhandlinger  sluttedes  1692  Overenskomst  mellem  Brandenborg  og  Sverrig  om  Amtets 
Overgivelse  til  sidstnævnte  Magt;  men  nogle  Tvistepunkter  afgjordes  først  1694  (O.  Malmstr5m, 
anf.  Skr.  S.  124  (T.,  152  f.). 

'  Grev  Alexander  Dohna,  brandenborgsk  Gesandt  i  Stockholm,  var  gift  med  sin  Kusine 
Amalia  Lovisa  Dohna^  der  var  født  i  Sverrig,  og  hvis  Moder  var  en  Oxens^ema.  Hun  gik  1690 
over  £ra  den  lutherske  til  den  reformerte  Tro,  hvorfor  hun,  skjønt  tilhørende  Sverrigs  højeste  Ari- 
stokrati, blev  udelukket  fra  Hoffet  (Fryxell,  Handll.  rfir.  Sverges  hist.  IH.  201,  207.  Anrep, 
Svenska  adelns  fittar-taflor  I.  587). 

^  Den  brandenborgske  General  Hans  Albr.  v.  Barfas. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


293 


Den  21  bleff  sckreffuen  til  Paully  i  Engeland,   vel  at  maa  interponere  Aug. 
sig  imellem  sckipperne,    nar  de   har  qverelle  med  huerandere,    mens   ey   att 
attribuere  sig  derved  nogen  juristiction  for  conceqvensen  sckyl. 

Den  24  fick  vie  breffue  fra  Engeland,  at  vorifi  convojer  Barfod  med 
sckibet  Guldenlew  er  bleffuen  attackeret  aff  en  engelscke  captein  for  att  haffue 
difficulteret  att  stryge  vimpelen,  og  at  paa  bege  sider  naagele  var  bleflflien 
døde  og  blesseret*.  Vie  sckrefT  herpaa  den  25  til  raad  Paully,  at  vie  vilde 
formode,  at  dene  insolance  aff  kongen  eller  dronningen  aff  Engeland  bleff  til- 
borlig  straffet,  i  hensende  at,  saa  fremdt  vorifi  captein  kunde  haffue  manqvert 
i  noget,  man  haffde  burt  sig  deroffuer  sig(i)  hos  ofi  at  beklage,  menfi  ey 
straxsen  til  vaaben  at  gribe,  huilcket  vie  med  meere  foyge  kunde  haffue  giort 
i  mod  de  engelscke,  som  her  senest  vden  nogen  eris  bewisning  i  vorifi  presens 
Oresundet  passerede. 

Den  27  bleff  ofi  berettet  fra  Engeland,  att  vorifi  fregat  Guldenlew  med 
comandeur  Barfod  og  folket  var  tagen  vdi  arrest  og  opfort  paa  Tempsen  for 
den  action  sckyl,  som  offuer  vimpelenfi  strygelse  i  mellem  Barffod  og  en 
engelsck  captein  seeneste  passeret,  og  holder  de  engelscke  Dunes  som  derifi 
chambre  royal. 

Den  28  suarte  vie  herpaa  til  Paulli  at  giøre  der  i  mod  behorig  remon- 
stration  til  att  faa  fregatten  og  commendoren  og  folket  relaxceret  med  an- 
bydelse  aff  satisfaction,  saa  fremdt  hånd  beffantis  att  haffue  vdi  noget  pecceret 
i  mod  handfi  ordere  og  den  erifi  bewisning,  som  Engeland  burtifi  at  bliffue 
bevist,  dog  vdi  den  forhaabning,  at  det  same  sckede  i  regard  aff  dette,  som 
senest  vdi  Sunddet  passerede,  huor  de  engelscke  capteiner  vorifi  castel  Crone- 
borg  i  vorifi  presense  huerken  saluterede  eller  i  naagen  anden  maade  derifi 
sckyldighed  observerede. 


Cantzelie.    Justisie.     Politie.* 

Den  3  sckreff  vie  til  abtistinden  aff  Itzehoe,  hertoginden  Dorte  Louvis*, 
att  infinde  sig  igen  hofi  conventen,  saa  som  hendifi  frawerelse  haffde  foraar- 
saget  store  confiisioner  sammestedfi. 

—  Vie  fant  og  forgott,  at  vorifi  general  supperintendent  sckulde  holde 
visitation  i  alle  kirker  i  fyrstendommene,  som  ofi  og  hertugen  i  gemen  til  hører. 

Den  25.  NB.  Vie  resolver  hofi  06  sielff  effter  vorifi  samvitighed  ey  att 
kunde  til  staa  eller  aprobere,  at  vorifi  datter  Sophia  Hedivig  sckulde  antage 
naagen  anden  religion  for  naagen  verslig  ere  og  dignitet  sckyl,  saa  som  slig 
forandring  kunde  vdi  fremtiden  geraade  til  vorifi  arffue  huset  og  fundamental 
kongelouifi  suekelfiee,  huor  vd  offuer  icke  allene  Gudfi  fortomelse,  men  og  total 
ruin  kunde  med  sig  føre  offuer  disse  riger  og  lande. 


^  Om  denne  Affære  jvfr.  Lfltzow,   Hist  Efterr.  om  Danske  Søe-Officierer  S.  35  f.     Garde, 
Efterr.  om  den  danske  og  norske  Søemagt  I.  341. 

'  Rnbrikken  cCamer  og  Finance»  staar  tom. 
•  Se  ovfr.  S.  272. 


294  Christian  V's  Dagbosr  £or  1694. 

Aug.  Den  28  holte  vie  conseil  oflfuer  naagele  frandscke  priser,  vdi  Norge  fra 

Engelendeme  tagen  og  vdi  Fleckerøen  opbragte,  og  4  deraff  relaxceret  og  fri 
erkleret  og  it  for  god  prise. 

—  Bleff  vnder  admiralites  retten  vdi  Norge  opheved,  og  sckal  de  ickun 
informere  om  sagerne  og  referere  her  til  admirallitetet 

Militer,  til  landfi  og  wandfi. 

Den  I  permeterte  vie  den  hoUendiske  commendeur  alf  de  her  ligende 
9  fregatter  tillige  med  sine  capteiner  att  komme  herop  paa  slottet  att  aff  lege 
derifi  compliment  eiiter  derifi  begering,  huilke  og  saa  i  ser  tackede  mig,  att 
mand  dennem  haffde  suaret  paa  derifi  beneventerin. 

Den  2  mod  afltenen  lod  de  vnder  Huen  ligende  4  a  5  engelske  fre- 
gatter derifi  commendeur^  vide,  att  de  og  vilde  den  afften  ennu  sckyde  derifi 
bienvenu,  huorpaa  vie  lod  dem  suaare,  att  sligt  ey  behøffedifi,  og*  de  var  saa 
langt  fra  ligendifi  og  til  med  sildig  paa  afften,  saa  scheod  de  dog  aff  egen 
caprice,  roens  som  man  neppe  kunde  høre  eller  see  til  dem,  bleff  dem  ey 
suaarret  med  naagen  løsning  sckud,  til  med  vilde  de  icke  giøre  i  tide  derifi 
complimenter,  mens  biede  til  den  tredige  dags  ende. 

Den  3  bekom  alle  sckibene  og  convojeme,  som  var  14  i  tallet,  god 
vind  og  passerte  her  forbi  Croneborg  castel  til  Westersoen,  og  helsede  alle 
sckiben  med  sckud  vndtagen  de  4  a  5  Engelender,  huilke  ey  heller  bleff 
suaret  som  de  andere,  huoroffuer  vdi  Engeland  sckal  klagifi  offuer  derifi  in- 
solantzer  aff  Paully. 

Den  4  resolverte  vie  paa  admiralites  memorial,  i.  at  nar  maii  sicker 
kand  vide,  at  naagen  soldater  eller  baadfifolk  aff  vorifi  vndersatter  var  udi  et 
eller  andet  hoUandfi  coufferdi  sckib,  og  de  samme  effter  anffordring  vdi  mind- 
lighed  ey  vilde  lade  affolge,  da  maatte  det  capteinen  paa  vagt  sckibet  vdi 
Sundet  vere  tillat  at  offuergaa  paa  saadan  eit  cofferdi  sckib  for  at  bemegtige 
sig  samme  vorifi  vndersaater,  dog  vdi  alt  saadandt  besckedenhed  og  moderation 
brugifi,  saa  ingen  maa  haffue  årsag  att  klage;  2.  at  huifi  fremmed  sckib  som 
maatte  inkomme  og  sckyde  for  vagt  sckibet,  dennem  sckal  ey  videre  end  med 
dansck  losning  suarifi  og  ingen  lunde  med  sckud  for  sckud,  som  aff  endel 
bliffuer  pretenderet;  3.  at  huifi  dansck  sckibene  som  vagtsckibet  motte  passere 
og  det  icke  med  behørig  strygning  honorerede,  sckulde  tiltallifi  derffore,  til 
huilken  ende  capteinen  derifi  naffuene  sckal  optegne  og  til  admirallitetet  opsende. 

—  Resolverte  vie,  att  ob:  Witberg  fra  dett  militer  comando  paa  Bor- 
renhollem  maate  forløffuifi,  og  ob:  1:  Bugenhagen  commando  til  videre  igen 
at  forrette. 

Den  7  approberte  vie  det  kiob,  som  med  Texeera  er  giort  om  Drax- 
holms  godtz,  og  at  de  derpaa  resterende  penge  aff  regementernis  cassa  til  de 
stipulerede  tiider  sckulde  betallifi.  —  De  deputerede  ved  land  og  søe  estaten 


^  Her  mangler  sikkert  Ordet:  os. 
*  Her  mangler  maaske  Ordet:  skjønt. 


Christian  V*s  Dsgbog  for  1694. 


295 


blefr  aff  ofi  anbefTallet  samme  penge  afT  regimentfi  casserne  at  lade  betalle,  Aug. 
nemlig  nu  strax  9540  rigsdaller  og  resten,   som  er  13773  rdl:,    til  førstkom- 
mende Kieler  omslag. 

Den  18  blefT  gen:  major  Wibe  anbeflfalled,  huorledifi  hånd  sig  sckal 
forholde  med  de  stytter  eller  sckielle  pelle,  som  aif  de  suenscke  langt  offuer 
de  gamle  grentzer  in  paa  vorifi  nordiske  grund  ere  henførte  til  at  opreisse, 
nemlig  dem  vdi  aldt  stilhed  at  lade  bort  føre,  og  huifi  andere  igen  did  forifi 
maatte,  da  i  lige  made  dennem  atter  igen  lade  bortage,  saa  og  huad  hånd  de 
suenscke  sckulde  suaare,  om  de  sig  deroflfuer  anmelde  maatte. 

Den  21  resolverte  vie  paa  oberste  Witbergs  memorial,  att  hånd  handfi 
til  foren  haffde  gaje,  nemlig  1000  rdl:,   herefHer  og  intil  widere  maa  beholde. 

Den  28  bleff  oberste  Haxthusen  som  brigadier  bestilt  og  handfi  patent 
den  19  Junij  dateret,  fra  huilken  tid  hånd  vdi  Flandren  hoC  voriC  truper 
tieneste  giort  haffuer. 

Adschilligt. 

Den  4  fangede  vie  2  jorte,  en  jog  vie  sielfT,  og  den  anden  jog  en 
hund  vdi  Sundet,  og  bleff  tagen  med  baade,  huor  camerjuncker  Jul  *  til  kom, 
der  den  bleff  tagen. 

Den  6  jagede  wie  og  fangede  ey. 

Den  8  til  Jegersborg  medag,  afiten  Friderigsborg.    Den  9«*«  der  stile. 

Den  10  communicerte  vie  om  morgenen,  mod  afiten  Croneborg. 

Den  II  jagede  wie  og  fangede  en  jiort. 

Den  13  jagede  wie  igen  og  fangede  jorten. 

Den  14  bleff  wedeløbet  holdet  til  hest  med  Schel*  i  mod  Tom  fra  Crone- 
borg til  Kiøbenhaffun,  og  red  jeger  Hanfi  for  Schel  i  mod  jeger  Tom,  og  kom 
Hanfi  vdi  5  korterstid  til  slagbommen  for  Kiøbenhaffuen  fra  Croneborg  slag- 
bom. —  Den  15  war  jeg  i  Kiøbenhaffuen  og  an  passant  til  Jegb: 

Den  i6  kom  wie  igen  til  Croneborg. 

Den  17  jagede  vie  og  fangede* 

Den  20  jagede  vie  igen. 

Den  22  war  jeg  til  Jegersburg  til  medag,  NB.  afften  til  Croneburg. 

Den  23  sckød  jeg  en  jiort  i  dronningenfi  nerwerelse  og  en  den  i  Augus 
og  en,   som  Guldenleu  war  hofi,  er  saa  3  jorter. 

Den  24,  Bartolome,  jagde  wie  en  jort  og  fangede  den  i  søeen,  mens 
jeg  wilde  ey  sielff  ride  neder  til  stranden. 

Den  27  jagede  vie  og  fangede  jorten  i  stranden. 

Den  29  jagede  vie  og  fange(!)  jorten,  og  fulte  wie  med  til  wogns. 

Den  30  var  jeg  til  Esserum  og  lod  folerne  brende  med  deris  moder 
merke  og  wangenifi  tegen;  sckød  paa  weien  2  jorter. 

Den  3 1  jagede  vie  vorifi  Egidie  jort  i  steden  for  i  7b:  og  fangede  den. 


>  Knud  Juel. 

'  Jørgen  Skeel.    Jvfr.  Jens  Bircberods  Dagbøger  S.  295  f. 

*  Ikke  fortsat 


296  Christian  V's  Dagbog  for  16^ 


Sept  September  94. 

Keyserlige  hoff.     Reistag  til  Regensburg.     Reygfisteteder{!). 

Spannien.     Portugal.     Pohlen. 

Den  I  fick  vie  breffue  fra  Wien,  at  rigs  vice  cantzelem  endelig  haffde 
declareret  til  greff  Wedel,  at  naar  det  kom  til  fredenfi  handeling,  keyseren  ey 
sckulde  manqvere  at  eifterkomme  handfi  løffte  om  vorifi  mediation. 

Den  4  bleff  dette  aff  ofi  med  tacksigelse  accepteret  ved  en  ordere  til 
greff  Wedel  til  Wien  saa  og  Vrbick. 

—  Bleff  og  til  Piper  notificeret,  att  congressen  i  Franckfort  ey  ennu 
aldelifi  var  fastillet  paa  den  ^g  /br:,  og  bleff  hannem  derhoC  anbeffallet  at 
appeuyere  de  5  puncter,  som  bispen  ved  denne  congres  som  ingredientier  aff 
en  ny  tractat  imellem  førsteme  vil  lade  proponere,  og  ey  endnou  at  talle,  om 
majora  eller  unanimia  i  cursagen  sckal  gielde,  menfi  det  til  it  stick  blad^  at 
beholde.    Huilket  og  Meinke  bleff  sckreffen. 

Saxsen.     Brandenburg.     Bayeren.      Pfaltz.      Maintz.      Trir.      Cøllen. 

Gottorff.     Zel.     Hanover. 

Den  7  fick  vie  et  sckreiffelse  fra  cur  Saxsen  i  steden  for  en  formel 
tractat,  huorudi  hånd  oC  sin  bistand  og  hielp  til  Elfiloldenfi  beffordring  pro- 
miterer,  og  det  imod  den  forhaabning,  som  hannem  effter  vorifi  ordre  ved 
Haxthussen  er  bleffuen  giort  anlangende  de  3  puncter  om  Saxsen  Lauenburg, 
Erfurt  og  hånds  fettere. 

Den  8  suarte  vie  derpaa  og  accepterede  handfi  erklering  om  Elflflolden, 
med  forsickering  at  wilde  oprigtig  prestere,  huad  Haxthusen  derimod  haffde 
promiteret. 

—  Bleff  endeligen  tractatet  med  Gottorff  anlangende  vorifi  holstenscke 
dragoner  regiments  ofuerladelfie  til  hertugen  paa  3  aar  eller  og  en  kortere  tid 
effter  vorifi  gottfindende  føllig  til  ende  bragt  og  originallierne  imod  en  anden 
vdvexzelet.  Om  munstering  i  vorifi  eegen  nerverelse  bleff  ad  protocol:  sti- 
puleret: dafi  auff  die  desfalfi  von  ihre  k:  m:  defi  hertzogen  durl:  gegebene 
nachrigt  vnd  dero  ertheilten  ordre  vnd  notige  anstalt  der  oberste  etz:  sig  stellen 
soUe,  huilked  siste  ord  sa  vel  paa  ofi  som  hertugen  kan  refereris,  og  ere  vie 
og  sindet  att  giffue  samme  ordere  ligesavel  som  hånd  til  obersten,  huilket 
cantzeler  Reigenbag  og  sielff  haffuer  tilstaad,  at  det  os  ey  kunde  negtifi. 

Den  15  war  vie  til  Colding.  Der  inviterede  ofi  hertugen  aff  Gottorff 
att  speise  med  hannem  en  passan  til  Gottorff  eller  Danewerdt*,  huor  for  vie 
ofi  excuserede  med  vorifi  hastige  reisse. 

Den  16  kom  en  til  mig  fra  Wolffenbuttel,  som  giørte  mig  it  compliment, 


^  o:  Parérplade. 
'  Danevirke. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


297 


mens    hånd    sckulde   invitere  dronningen  att  vere  fadder  aff  den   vnge  wolf:  Sept. 
printzesse*. 

Den  17  sente  jeg  camerjunker  Trolle  til  h:  aff  Gottorff  og  min  syster  for 
att  giore  exciiser  og  contre  complimen. 

Den  22  bleff  vorifi  holstenscke  dragoner  regimen  vnder  oberst  Revenklau 
effter  tractate  og  accorten  til  hertugen  aff  Gottorf  leffuerett,  som  protocollen 
dett  formelder.  Paa  vorifi  side  var  der  til  commitereret{I)  ob:  secreter  Harrebo, 
g:  m:  Otte  Rantzau  og  ob:  crigfi  comissar  Amptor,  paa  hertugens  side  var 
cantzeler  Reigenbag  og  rad  Mekelenburg  som  deris  krigs  commissarius. 

Den  23  lod  wie  wed  camerjunker  Trolle  invitere  hertugen  aff  Gottorff, 
min  syster,  princen  og  princesseme.  Kom  Trolle  om  afRenen  tilbag  igen  med 
it  comppliment,  og  att  hertugen  vnsckiilte  sig  at  were  incommoderet  aff  en 
brug',  saa  hånd  ey  wel  kunde  kiøre  i  en  wogen,  mens  wilde  en  anden  gang 
kome,  huor  jeg  hannem  b^erte. 

Den  24  kom  min  syster,  princencen{!)  og  princesseme  aff  Gottorf  til 
mig  i  Rensborg,  huor  min  syster  giorde  store  protestationer  og  complimenter 
for  hendifi  here,  lige  som  hånd  haffde  sagt  til  Trolle,  wilde  endelig,  at  jeg 
motte  kome  an  passan  til  dem  i  Daneverk,  mens  j^  vnsckiildete  det  altsamen 
og  at  komme,  om  Gud  wil,  ad  aare  ud  igen  til  dem  og  da  instille  mig. 
Dermed  reiste  de  til  Gottorff  igen. 

—  Bleff  den  gottorffsche  cantzeler  Reigenbag  til  kinde  giffuen,  att  vie 
resolveret  att  lade  Ober  Eidereren  aabene  og  dem,  der  led  sckade,  effter  billig- 
heden att  betalle,  huor  til  han  og  mente  hanC  herre  sckulde  concurrere. 

Den  29  gick  ordre  til  Eherenschildt  i  Hamborg,  til  Piper  og  Meinken, 
saa  som  de  hanoverscke  tragter  at  giøre  de  vnierte  furster  diffident  i  mod  ofi 
med  forr^'ffuende,  att  vie  vare  sindett  at  sette  ofi  med  Hanover  og  det  ved 
en  mariage  i  mellem  vorifi  princes  og  hertugenfi  aff  Hanovers  elste  søn,  som 
sig  vil  lade  sckilde  fraa  sin  gemallinde',  saa  og  ved  Elff  toldenfi  erlangelse, 
at  bemelte  vorifi  ministri  til  Munster  og  Wolffenbuttel  og  Regensburg  sckal 
declarere,  at  alle  deslige  spargimenter  ickun  ere  artifices  og  i  sig  vgrundet  og 
ridicul,  saa  sckal  de  og  pressere  paa  congressen  til  Franckfort  eller  andenstedfi, 
paa  dett  defi  mere  deraff  kan  seeifi,  at  vorifi  intention  ey  er  ofi  fra  førsterne 
at  separere,  menfi  ennu  nermere  med  dennem  ofi  att  forbinde. 


^  Hertug  Anton  Ulrik  af  Brunsvig- Wolfenbtlttels  Søn  August  Vilhelm  (succederede  Faderen 
1714)  hårde  29.  Aug.  1694  faaet  Datteren  Charlotte  Christine  Sofie.  (Denne  Notits  er  urigtig  indfort 
i  denne  Rubrik  i  Stedet  for  i  den  følgende.) 

•  o:  Brok. 

'  Kurfyrst  Ernst  Augusts  Søn  Georg  Ludvig  (som  Konge  af  England  Georg  I)  blev  i 
Slutningen  af  1694  skilt  fra  sin  Hustru  Sophie  Dorothea  af  Zelle.  Han  indgik  ikke  noget  nyt 
Ægteskab. 


Dandee  lAagajcin.    5.  R.    IV. 


38 


2q8  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Sept  WolffenbytteL     Miinster.     Hessen.     Meckelenb:     Sax:  Lawb: 

Darmstat.     Sax:  Gotta.     Wirtenberg.     Pløn.     V:  aff  Wirtenberg. 

Den  I  bleff  til  hertugen  aff  Pløn  som  og  til  hertugen  aff  Wirtenberg 
sckreffuen,  huad  som  helst  med  fregaten  Giildenlew  og  comandeur  Barfod  var 
passeret,  for  att  beffordere  dettfi  relacxcering  hos  kongen  aff  Engeland  vdi 
Flanderen.  —  Dett  bleff  og  til  alle  voris  vdenlendiske  ministrij  til  efflterrettning 
sendt.  —  Bekom  vie  eit  hel  høfflig  suar  fra  hertugen  aff  Wirtenberg  Stuckgart 
paa  vorifi  notification,  at  hånd  war  antagen  i  brødersckabet  aff  elephant  orden, 
og  saa  som  hånd  derhofi  var  begerendifi,  at  orderens  zeirat  hannem  aff  06 
maatte  tilsckikifi,  bleff  Geismar,  som  nu  er  i  Franckfort,  den  4  beorderet,  og 
det  ved  en  expres  lackey,  same  zirater  tilsckicket.  Vie  beffallede  hannem 
derhofi  at  confirmere  hertugen  aff  Wirtenberg  ved  samme  leilighed  i  handfi 
tagene  resolution,  congressen  til  Franckfort  med  att  besckicke,  saa  og  att  soge 
hannem  at  disponere,  den  verein  i  mellem  fyrsterne  med  att  vndertegne 
og  antage. 

Den  4  bekom  vie  et  breff  fra  landgreffuen  aff  Cassel,  huorudi  hånd 
worifi  widere  hielp  implojerer  imod  Curland  til  att  faa  resten  aff  handfi  ge- 
mallinfi  brudesckatt^. 

Den  4  suarte  vie  herpaa,  at  omensckiønt  det  ofi  ey  liden  fortred  haffde 
foraarsaget  det,  som  allerede  var  betallet,  at  erholde,  vie  dog  landgreffuen 
derudi  fremdelifi  vilde  vere  behielpelig.  —  Herom  bleff  og  strax  aff  ofi  derom 
til  hertugen  i  Curland  sckreven,  og  sckickede  copien  aff  samme  sckreiffelse  til 
landgreffuen. 

Den  28.  Som  vi  nu  kom  fra  vorifi  reisse,  fant  wie  en  affgesante  fra 
Saxsen  Gotta*,  som  er  beordere[t]  att  in  lewere  den  forrige  herifi*  elefant  orden 
og  affhente  en  ny  eleffant  for  handfi  nu  verend  herre*,  huilken  den  er  alt 
lenge  tilsagt.  Sa  beror  dett  ickund  til  stattholder  Guldenlew  hiem  komst,  saa 
kan  dett  dis  bedere  scke. 

—  Rumor*  giørde  same  dag  ansogning,  att  hertugen  aff  Saxsen  Weis- 
senfelfi®  som  nermeste  successor  til  curen  ogsaa  maatte  honoreris  med  same 
orden,  huilket  vie  samtyckte,  naar  hånd  ved  vorifi  syster  vde''  Saxsen  derom 
lader  anholde.  Dette  kand  nu  defi  lettere  scke,  saa  som  ved  v:  stat:  Høgis 
dod  en  platz  er  vorden  vacant®. 


*  Landgrev  Karl  af  Hessen-Kassel,  en  Broder  til  Christian  V's  Dronning,  var  gift  med  en 
Datter  af  Hertug  Jakob  af  Kurland. 

*  Hof-  og  Kammerraad  Johann  Jacobs  (Kreditiv  af  24.  Juli). 

*  Frederik  I  (f  1691). 

*  Frederik  II. 

>  Gehejmeraad  Kaj  Rumohr  til  Røst  (f  1708). 

*  Johan  Adolf  II. 
'  o:  udi. 

*  Hertugen  fik  Ordenen  i  Decbr.  1696,  ikke  et  halvt  Aar  før  sin  Død.  —  Vicestatholder 
Just  Høg  i  Norge  var  død  26.  Sept.  1694  i  Christiania.  Jvfr.  ndfr.  under  Oktbr.  i  Rubr.  « Adskil- 
ligt >,  hvoraf  synes  at  fremgaa,  at  Notitsen  ovenfor  i  Tezten  først  kan  være  skreven  i  Oktober. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


299 


Franckrig.  Sept 

Den  19  bleff  til  Meierkron  sckreffued,  at  om  ensckiønt  der  war  liden 
apparance  at  bringe  den  keyserelig  hoff  der  til  at  giore  naagen  proposition  om 
freden,  førren  Franckrig  sig  nermere  erklerer,  saa  vilde  vie  dog  med  ambassa- 
deuren  lade  offuerlege,  huorledifi  aff  den  disposition,  huorudi  cur  Pfaltz  sckal 
vere  at  beffordre  freden  hofi  keyseren,  best  kunde  profiteris,  at  ofi  i  mediertid 
kiert  var,  at  Franckrig  war  sindet  med  samme  curfyrst  den  aflfbryte  negotiation 
at  lade  reassumere,  og  at  vie  billigt  beffandt,  at  der  naaget  reellet  afi*  hannem 
prestertis  imod  subsidierne  og  andre  deslige  avantages. 

Engeland.     Holland.  ^ 

Den  3  gaff  den  herverende  engel:  secreter  it  memorial  herom*  til  greff 
Revenklaw  og  begerte  derudi  satisfaction  og  commandeiirens  Barfodfi  bestraff- 
ning.  Vie  bevilgede  det  saaledifi,  forsaa  vit  hånd  hafTde  handelet  i  mod  det, 
som  andere  potentaters  og  kronedehoffuerders(!)  orlogfi  sckibe  pleiger  at  giøre,  i 
den  forhaabning  at  faa  i  lige  maade  satisfaction  for  det,  som  i  Sundet  var  passeret. 

Den  II  gick  en  ordere  til  geheimte  raad  Plesse,  som  sig  for  sin  kur 
sckyld  til  Aacken  vdi  baadet  opholder,  at  opwarte  paa  handfi  hiem  reisse  en 
passent  kongen  aff  Engeland  i  Loe'  for  at  sondere  hanfi  rette  intention  offuer 
den  her  ved  Falisaw  og  Petkum  proponerte  nermere  alliantze  saa  og  at  søge 
at  bielege  differentien  offuer  dett,  seenest  i  Diinis  er  passeret,  til  huiiken  ende 
hannem  bleff  tilsent  alt,  huad  hidin  til  vdi  denne  saag  er  forhandelet,  og  i  seer 
den  seeneste  resolution,  som  den  engelscke  secreterer  bleff  giffuen. 

Den  29  bleff  aff  den  herverende  engelscke  secreterer  til  kinde  giffuen, 
at  handfi  konge  var  fornøyet  med  vorifi  seneste  resolution  om  actionen  i  Diinis, 
dog  war  hånd  obligeret  i  denne  cron  Engelandfi  høyhed  angaande  sag  først 
handfi  conseils  i  Engeland  mening  og  betenckning  deroffuer  at  inhente,  og 
huad  i  Sundet  seenest  var  passeret,  derude  (1)  disapproberte  hånd  sine  com- 
mendeures  conduite  og  var  resolveret,  at  salutationen  aff  voris  castel  Croneborg 
hereffler  med  3  sckud  sckede  og  med  3  sckud,  som  dog  er  vorifi  løssening, 
besuarifi.  —  NB.  Huilket  billig  og  nocksom  kan  antagifi,  saa  som  Suerrig  ickun 
med  2  sckud  saluterer. 

—  Bleff  aff  den  hollendiscke  resident  begiert,  at  for  vorifi  vndersaatterfi 
pretension  een  general  summ  maate  kreffuifi,  om  des  snaarere  til  sluttning  at 
komme,  huor  paa  hannem  med  forste  sckal  suaarifi. 


Cantzelie.    Justis.     Politie.* 

Den   24  bleff  aff  ofi  resolveret  att  lade  Obereideren  aabene  til  Rens- 
borgfi  byifi  tiltagelse  og  commersiernis  beffordering,   og  gick  deroffuer  ordre 


^  Rubrikken  c  Suerrig*  staar  tom. 

*  Nemlig  om  det  under  August  omtalte. 

*  Slottet  Loo  i  Geldem,  Vilhelm  Ill's  Yndlingsopholdssted. 

^  Den  foregaaende  Rubrik  cCammer  og  Finance*  staar  blank. 


3i* 


iQO  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Sept.  til  grefT  Rantzau^  paa  same  maad  til  commedanten  g:  m:  Fux,  og  att,  siden 
det  er  giørt,  en  huer  ei!ler  billighed  sckal  ersettiC,  huad  sckade  de  derved 
kand  lide. 

Den  29  blefr  paa  cantzeler  Bretenau  giffuene  berettning,  at  Curbran- 
denburg  vil  sckicke  nagele  truper  i  hersckab  Knibhusen  under  den  pretext  at 
exceqvere  penge,  er  sckreffuen  til  Haxthussen  at  detumere  curfyrsten  fra  denne 
resolution,  effter  som  vie  som  oberformynder  aff  den  vnge  greffue  aff  Alden- 
burg  ey  kunde  tilstaa  dislige  excecution,  menfi  haffde  curfyrsten  naagen  pre- 
tention  imod  hannem,  vilde  vie  hannem  paa  hanfi  ansogning  forschaffe.  Gick 
ordre  til  Wedel  d.  29. 

—  Dett  bleff  Guldenlew  notificeret  til  hand(!)  widere  efflerrettning  og 
godffindende. 

Militer,  til  landfi  og  wandfi. 

Den  I  bleff  capt:  Just  Jul  paa  convojeren  Linormen  beorderet  hånds 
forhold  om  wimpelen,  i  tilffal  hånd  i  mod  forhaabning  motte  kome  vdi  Diinis 
eller  i  en  eller  anden  engelscke  haffuen,  huor  nagen  flaade  eller  esq vadre 
vnder  en  engelfi  flag  mand  maatte  vere  eller  komme,  att  hånd  deslige  for- 
tredelighed, som  captein  Barfod  var  vederfaret,  ved  alle  wimpelerfi  og  flagerfi 
saa  og  sténgemifi  ind  og  nedtagelse  sckulde  evitere,  og  bleff  hannem  til  yder- 
mere efilerrettning  sent  copia  aff  bemelle  capt:  Barfod  insente  relation. 

—  Ob:  I:  Nostis  som  commendant  vdi  Christiansands  forter  anbeffallet 
de  3  priser,  som  de  engelscke,  og  den  ene,  som  de  franscke  effter  vnder 
admiralitets  rettenfi  dom  i  Chr:  sand  var  til  dømbt,  at  lad  vere  folgagtig  effter 
dommenfi  indhold,  huilcket  vie  saaledifi  vdi  voris  conseil  gott  fant  og  resol- 
verte,  saa  og  att  vnder  admirallites  retten  vdi  Chr:  sand  og  Bergen  sckal  op- 
hevifi  og  lige  ind  for  ober  admirallitetes  rett  til  paa  kiendelse  kome,  og  de 
deroppe  ey  videre  hereffter  at  giøre  end  vinderne  effter  louwen  edelig  at  aff 
hore  og  om  sagenfi  beschaffenhed  al  vedbørende  effterrettning  inhenter.  — 
Bleff  alle  ob:  til  hest  vdi  Danmark  og  fyrstendomene  beorderet  att  møde  vdi 
Ringstedden,  Odense  og  Kolding,  Flensborg,  Rensborg  og  Itzeho,  huer  til  sin 
bestemte  tid. 

Den  4  bleff  capt:  Sested'  beorderet  att  antage  sig  convoyen  ad  Franckrig 
vdi  capt:  Barffodfi  sted,  bleff  og  derhos  instrueret,  huorledifi  hånd  sig  med 
wimpelens  føring  scksd  forholde,  og  det  effter  den  ordrer,  capt:  Jost  Jul 
bleff  giffuen. 

—  Bleff  aff  ofi  resolveret  paa  deputertemis  forrestilling,  att  den  ny 
fregat,  som  er  bygt  vdi  Norg,  saa  og  barqvelong  Lossen  sckulde  her  hid 
komme. 

Den  8  bleff  capt:  Barfod  anbeffallet,  saa  snaart  hånd  vdi  frihed  med 
fregatten  Guldenlew  var,  sig  vfortøffued  herhid  at  begiffue  og  ey  til  Franckrig. 


*  Statholder  Ditl.  Rantzau. 

*  Magnus  Sehested. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


301 


—  Resolverte   vie  og  paa  g:  m:  Munkifi  memorial,   at  ennu  2   18  p:,  Sept. 
8  12  p:  styer(!),    i   200  p:,    i    150  p:  metal   mørser   sckulde   stobifi  her   paa 
giethuset. 

—  Patent  for  ob:  Pfort*  vndersckreffuen  att  vere  commendant  paa 
Croneborg  vdi  g:  m:  Gevikes  sted. 

—  Bewilgede  vie,  att  Rosenheimfi  søn*  maa  nye  til  vnderhol  for  for- 
modene tieneste  vdi  fremtiden  100  rdl:,  som  forrig  ob:  Cuscherons  enke*  vdi 
dett  nordiske^  militer  r^lement  til  føren  nyt  baffuer. 

Den  1 1  bleff  den  vnge  greff  Revenklau  tilsent  copia  aff  tractatet  med 
Gottorff  op  rettet  angande  handfi  vnderhaffuende  holstenscke  dragoner  regemt: 
i  saa  vitt  offuerlatt  til  hertogen  paa  3  aarC  dd,  og  derhofi  anbefTallet,  officerene 
og  gemene  det  i  tide  at  tilkiende  giffue,  saa  om  naagen  derwed  kunde  haffue 
naaget  at  sige,  at  sligt  i  tide  kunde  enderifi,  foren  de  æden  for  hertugen  tilise 
afflagde.  —  Resolverte  vie  paa  deputertemis  memorial  angande  de  penge,  som 
regimentsckreiffueren  Blanksted  ved  ob:  Bassums  regiment^  aff  cassen  haffiier 
taget  og  forvendt,  at  som  ordonansen  og  vdgifTuene  ordres  vdtryckeligen  for- 
melder, huem  med  casseme  sckulde  haffue  insende,  og  de  vedkommende  i  saa 
maade  ey  for  vorifi  interesse  vedborlig  haffuer  vigileret  og  agt  giffued,  saa 
bør  de  til  samme  summe  suare  og  igen  sc^e  deris  regres  hofi  bemelte  regi- 
ments sckreiffuer  Blanksted. 

Den  13  reiste  vie  vdi  GudC  naffuen  først  til  Ringsted,  huor  jeg  om 
eStermedagen  saa  de  3  selandscke  regiment  til  hest,  huilke  temelig  haffde  for- 
bederet sig;  det  sletesde  aff  dem  war  ob:  Numersens®.     Wie  bleff  natten  der. 

Den  14  kom  wie,  Gud  were  loffued,  lyckelig  offuer  Belttet,  dog  med  hel 
contrarig  wind  og  hart  weyer,  vdi  5  timer  offuer  til  Nyborg. 

Den  15  munsterede  wie  de  2  fynscke  regim:  ved  Odensøe,  som  ware 
vdi  god  stand.     Om  afftenen  kom  wie  til  Kolding. 

Den  16  bleff  wie  til  Kolding  og  saa  de  4  judscke  reg:  til  hest,  som 
ware  vdi  god  stand,  saa  og  7  cop:  aff  det  judscke  til  fodfi  og  i  aff  det  fynscke. 

Den  17  saa  vie  til  Hadersleben  3  cop:  aff  de  fynscke,  og  til  Flensborg 
om  afftenen,  huor  3  cop:  til  fod  aff  p:  Geo:  war.  —  Den  18  besaa  jeg  liff 
regem:  til  hest,  huilket  ey  synderlig  haffde  forbederet  sig,  menfi  slettere,  og 
kom  ieg  om  afftenen  vdi  Rensborg. 

Den  19  saa  jeg  arbeidet  til  Rensburg  og  beffant,  att  der  var  mere  og 
flitiger  arbeidet,  en  som  vie  ofi  formottis. 

—  Resolverte  vie  og  expederte,  huor  regementeme  til  fods  effter  ful- 
fførte  arbeyd  vdi  qvarter  sckulde  forlegifi  effter  opsattzenfi  formelding. 


^  Hans  Erasmus  ▼.  d.  Pfordten. 

*  OverkrigskommisBXr  Jens  Rosenheim    (f    1690)    havde    Sønnen   Chr.  Ulr.  R.,    der   blev 
Faendrik  1698  og  døde  1700. 

'  Anton  Coucheron,  Kommandant  paa  Akershus  (f  1689),  efterlod  Enken  M.  A.  van  Langen. 

*  3*.  norske.  , 

*  2.  jydske  nationale  Rytterregiment. 

*  Matthias  Numsen  var  Chef  for  2,  sjællandske  nationale  Rytterregiment. 


302  ChristiAn  V's  Dagbog  for  1694. 

Sept  Den  20  reiste  vie  til  Glyckstad,  og  vnderweigC  til  Itzeho  saa  vi  5  comp: 

aff  p:  C:  r^:  Om  efftermedag  saa  jeg  i  Glyckstad  9  comp:  aff  droningens 
regem:,  temlig  ilde  monderet.  —  Den  21  saa  vie  4  comp:  aff  artoUeriet,  hel 
gode.  Vdi  Crempe  saa  vi  3  compe:  aff  p:  C:  reg:  Medagen  i  Itzeho  og  saa 
siden  dett  Norge  dragone  lif  reg:  vnder  Leiiendal,  huilket  kan  passere  for 
voriiS  lif  reg:,  saa  og  excercerte  det  holstenscke  dragoner  regement. 

Den  22  reiste  vie  til  Rensborg  igen,  og  bleff  samme  morgen  ved  Itzehoe 
det  holstenscke  dragoner  reg:  vndr(!)  ob:  g^eff  Revenklaw  til  hertugen  aff  Got- 
torf  offuerleweret  til  cantzeler  Reigenbag  og  com:  Mekellenburg  og  vdi  ed  tagen 
og  siden  munsteret  aff  vorifi  og  hertugenfi  commissarier  Amtor  og  Mekelenb:, 
offuer  levert  paa  vor  side  aff  ob:  secret:  Haarebo,  g:  m:  Rantzau  og  com: 
Amtor  eiiler  tractatet. 

Den  22  ankom  vie  til  medag  til  Rensboi^,  om  efllermedagen  saa  vig(l) 
infanterie  vdi  leieren  og  guamisonen  vdi  Ny  Rensborg  saa  og  artolleri  com- 
peniet,  c^  beffant  sig  alting  vdi  god  stand. 

—  Bleff  ordere  giffuen  til  g:  maj:  Fux  att  lade  Ober  Eideren  aabene, 
saa  den  navigation  kunde  giørifi  brugelig  til  RensborglJ  difi  hedere  opkomst, 
og  att  man  vil  betale  dem,  som  kunde  deroffuer  lide  sckaade. 

Den  24  vdi  Rensborg  bevilgede  vie  ob:  1:  la  Batte  predicatet  aff  oberste, 
huorpaa  hånd  og  bekom  sin  bestalling. 

Den  25  reiste  vie  fra  Rensborg  og  aflften  til  Hadersleben. 

Den  26  reiste  vide(l)  offuer  Lidin  Belt,  medag  Assens,  i  gemmel  Fyn 
og  for  vinden  offuer  Storebelt  afften,  til  Corsor  fra  Nyborg  i  2  timer  it  qvarter. 

Den  27  fra  Corsor  til  Kiobenhaffuen,  Gud  vere  loff,  lyckelig  hiem  igen. 

Den  29  gick  ordere  til  felm:  greff  Wedel  ey  at  tillade  naagen  branden- 
borgge  truper*  marsere  igennem  greffsckabeme  til  Kniphusen  for  at  exceqvere 
sammestedfi  for  naagen  restantzer  aff  qvarter  penge,  menfi  at  unsckulde  sig  ey 
at  haffue  order  nagen  durgmars  at  tilstede;  dislige  om  Guldenlew  til  Kniphusen 
begerte  folck,  da  hannem  at  assistere. 

Den  29  bewilgede  wie,  att  til  arbeidefi  forsettelfie  ved  elven  i  Trunhiem 
200  rdl:  vdi  aar  betallis  sckal. 

—  Haffuer  deputerterne  ved  land  og  soe  estaten  ved  derifi  forrestilling 
om  de  9  qvartaiers  affbetalling  med  de  2000  rdl:,  vie  til  søe  estaten  bewilgede, 
saa  wel  anordenet,  at  ^  rdl:  gield  dermed  i  saavit  og  for  dett  første  er  stoppet 
og  clareret  aff  os  og  aproberet,  og  at  hereffter  aff  søe  estatens  medeler 
3 — 4 — 500  rdl:  til  enker  og  faderløse  børen  til  gieldens  rest  videre  og  ganscke 
clarerin  arligen  maatte  anwendefi,  og  der  med  disse  ^  rdl:  ey  mere  bør 
anforifi. 

Adsckilligt. 

Den  5  jagede  vie  en  iort  aff  18  ender  og  fangede  den  vdi  Sunder 
søen  ved  Haresckou. 

»  Tilføj:  at. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  303 

Den  6  var  jeg  vde  i  durhafTuen  ved  Jegerfiborg  og  forsøgte  majeinen^  Sept 
med  bordet  vdi  dett  ny  huC  kaldet  Heremitagen. 

Den  ^  efTtermedagen  blefT  sckut  forstegangen  aff  oC  effter  papagoien 
til  lige  roed  princeme  paa  det  ny  sted,  som  Københaffuenfi  borgere  og  sckytter 
er  forundt  sig  att  excercere*. 

Den  8  var  droningen  og  prin:  og  princesseme  vde  tilgest  paa  Here- 
mitagen. 

Den  9  war  jeg  vd  roet  i  Callebo,  huor  en  aff  fyrwerkerne  kløffuede  en 
hel  stor  kampe  sten  vnder  vandet  3  fod  dyb  vdi  4  store  stycker. 


October  94. 

Saxsen.     Brandenburg.     Pfaltz.     Maintz.     Trir.     Collen.     Gottorff. 

Zel.     Hanover.* 


^  o:  Maskinen.  Her  menes  et  mekanisk  Bord,  et  c  Eremitagebord  >  (jvfir.  Tidsskr.  f.  Kunst- 
atari  1891,  S.  156  ff.). 

'  Det  1694  gjenopliyede  danske  Kompagni  havde  faaet  sin  Skydebane  udenfor  Nørreport 
[0.  Nielsen,  Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr.  V.  331). 

'  Den  foregaaende  Rubrik:  cKeyserlig  hoff.  Reigsing  til  Regensburg.  Reigfisteder.  Spanien. 
PortsgaL   Pohlen«  staar  tom. 


/ 


.13 


Den  6  bleflf  Eherenschildt  i  Hamborg  anbeffallet  at  antage  sig  hertugen 
aff  Gottorfffi   sag   imod   staden   Hamborg,    saaledifi   att   hertugen    maa   blive  i|f 

gifiuen  satisfaction  for  den  spott,   hannem  er  vederfaren,   i  det  de  Hamborger  *  P| ' 

for  nogen  tid  siden  sig  haffuer  understaaet  med  derifi  soldater  at  nedbryde  een  '  |i»^ 

vand  mølle  i  ambt  Reinbeck,  hertugenfi  territoria,  og  att  Eherensckildt  herom  1 1|:  . 

sckal  begere  deputerter  afi  magistraten  og  dennem  tilkiendegiffue,  at  vie  kraflft  ^';p  ir 

den  gemene  r^ering  og  unionerne  var  obligerede  hertugen  i   denne  saag  at  -iSit' 

bitrede,  dog  til  at  aflgiøre  sagen  i  mindlighed  vorifi  officia  hofi  hertugen  gierne  If, 

vilde  amployere.  —  Den   19  suarede  Eherenschildt  her  paa  att  haflue  talled  å. 

med  b[o]i^emester  SchaflThausen  saa  og  2  deputerede  om  denne  sag,   og  at  ilil 

Qti  syntifi,  at  de  vilde  giffue  hertugen  satisfaction,  dog  ey  nogen  penge,  som  ^-H  ti 

aff  hannem  sckal  pretenderis.  ''  '• 

—  Feltmarschalk  Wedel   beretter   fra   Oldenborg   den    15   oct:,   at   de  |, 
brandenborgsche  truper  igen  qviteret  det  jeverske  land,    der   de   excecutions                                            ,j  ^^ 
gebyr  hafTde  faat  betallet.  —  Herpaa  gick  ordere  til  Haxthusen  sig  offuer  den  # 
excecution  alworligen  hoC  curfy:  aff  Brandenburg  sig  att  besuerge. 

Den  23  bleff  denne  ordre  i  saa  vit  revoceret,  at  i  hensende  at  de  cur 
brand:  ministre  sielff  begynder  at  erkinde  derifi  tort,  hånd  ey  videre  sckal 
giøre  naagen  besuerring,  menfi  alleneste  anføre,  att  vie  forventede,  at  deslige 
ey  mere  sckede. 

—  Fick  vie  een  cur  fyr:  resolution  paa  Haxthusens  første  memorial 
om  dene   sag,   huor  ved  cur  fyr:  formener  at  justificere  den  forretagene  exce- 


304  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Okt  cution  Og  derhofi  anfører,  at  hånd  paa  gref&ckabeme  i  lige  maade  er  assig- 
neret  og  ickun  par  complesanse  derom  hidintil  ey  naagen  anffordering  haiTuer 
vildet  giøre.  —  Vie  resolverte  herpaa  at  lade  i  mod  den  v-formodentlige  pre- 
tention  saa  vel  til  Vien  som  ved  det  cur  fyr:  hoff  protestere,  saa  som  keysseren 
i  seeneste  tractat  med  ofi  sig  haffuer  forbundet  ofi  fra  al  vidire  assignationer  at 
beffrie,  curfyrsten  og  sielff  sig  for  naagele  aar  hafiuer  erklerett  ey  at  ville 
giøre  derom  naagen  videre  anfordring. 

E)en  23  bleflf  os  fra  regeringen  i  Geliickstad  berettet,  at  hertugen  afT 
Gottorff  haffde  giort  besuering  imod  den  aff  ofi  fattede  resolution,  Ober  Eideren 
att  lade  aabene.  —  Huorpaa  bleff  commissarieme  til  de  holstenscke  comissioner 
beorderet  at  giiTue  de  fyrsti:  til  kiende,  at  hertugen  ey  haffde  raison  sig  ofluer 
en  sag  at  besuerge,  som  var  evident  til  landefi  beste,  saa  haffde  vie  og  han- 
nem i  tiden  ladet  notificere  vorifi  forrehaffuende,  huor  imod  der  inted  var  bleffuen 
repliceret,  og  vare  vie  i  det  offrige  genegen  med  handfi  commissarier  at  lade 
estimere  den  sckaade,  som  naagele  possessorer  aff  de  angrentzende  adelige 
godfi  derved  kunde  lide,  og  dennem  derffor  fomøygelse  at  lade  vederffaare. 

Den  27  sckreff  vie  til  hertug  August  til  Norborg,  om  hånd  icke  vilde 
giffue  en  visite  til  hertugen  aff  Gottorff  for  at  affgiore  med  hannem  sagen  om 
Gottesgabe^  saa  som  det  syntifi,  at  hånd  ickun  begierer  den  complaisance  <^ 
siden  at  vilde  affstaa  handfi  pretension  om  samme  godsefi  restitution. 

—  Same  dag  fick  vie  en  vicite  aff  en  fyrste  aff  Anhalt,  som  er  schwoger 
til  dene  aff  Norborg  eller  aff  Hazkerode,  kaldifi  saaledifi'. 

Wolffenbuttel.     Miinster.     Hessen.     Meckelenb:     Saxsen  Lauen: 
Darmstat.     Saxsen  Gotta.     S:  Veisenfels.     Wirtenb:     Pløn.     Vor 

aff  Wirt:     Ostfrifiland  og  Emden. 

Den  I  haffde  den  saxsengottiscke  affgesent  til  att  anname  ordenen  aff 
eleffante  privat  audiens. 

Den  2  bleff  den  wolffenb:  affgeordnede  til  att  bede  dronigen(l)  til  fader 
igen  dimiteret  med  it  present  for  hannem  aff  100  duca:  og  it  compliment 
sckreiffelse  fra  dronnigen. 

Den  12  fick  vie  breffue  fra  Miinster,  at  keyseren  sckal  vere  sindet  at 
lade  nu  proponere  til  Regensburg  den  hannoverscke  cursag,  saa  att  admis- 
sionen aff  cron  Bøemen  det  curfyrstl:  coUegium',  og  det  paa  den  made,  at 
naar  sagen  ickun  kommer  til  deliberation,  denne  ey  kand  manqvere. 

Den  13  resckriberede  vie  her  paa  til  g:  r:  Eherensckildt  at  suare  til 
bispen,   at  vie  var  aldelifi   med  hannem  vdi  en  mening,   at  for  alting  derhen 


'  Gods  paa  Ærø.  Om  Hertngen  af  Gottorps  Fordringer  paa  det  se  Httbertz,  Beskriv,  over 
Ærø  S.  50  f.  Archiv  f.  Staats-  u.  Kirchengesch.  der  Hersogth.  Schleswig,  Holst.  u.  Lauenb.  II.  445. 
Nordalbing.  Studien  IV.  181  f. 

'  Hertug  August  af  Nordborg  var  gift  med  en  Datter  af  Fyrst  Frederik  af  Anhalt-Harz- 
gerode.    Hendes  Broder  var  Fyrst  Vilhelm. 

*  Her  mangler  Ordet:  foreslaas  ell.  et  lign. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  ^05 

tragtifi  at  forhindre  deliberationen  ved  rigfidagen  til  at  forrekomme  fomeflfente  Okt. 
intrigue  og  imedlertid  att  beffordre  congressen  til  Franckfort  for  at  sette  sig 
nermere  imod  alle  deslige  forrehaffuende  prejudicerlige  desseiner.  —  Herom 
bleff  og  sckreiTuen  til  Piper  og  Mainken,  saa  ^  derom  talt  med  den  herverende 
saxsiske  gottiscke  affgesante.  —  Den  14  haffde  den  saxsen  gottiscke  sin  aff- 
sckedC  audientze,  og  lewert  hannem  eleffantorden  til  hanfi  herre  vden  widere 
seremonie. 

Den  15  bleff  oC  og  reffereret,  huad  imellem  voriC  feltmarsckalk  Wedel 
og  den  ostfriske  cammer  president  Petkum  om  vorifi  saa  og  SuerigiC  og  bispen 
aff  Miinster  mediation  til  att  forlige  fyrsten  aff  Ostfrisland  med  hanfi  Stender 
er  passeret. 

Den  16  bleff  derpaa  til  f:  m:  Wedel  rescriberet,  at  vie  ved  vorifi  intention 
bestandig  forbleffue,  gierne  vorifi  officia  med  at  employere  til  forbeneffuente 
forlig,  menfi  ey  kunde  communicere  derom  med  Suerrig,  foren  Suerrig  sig 
først  de[r]offuer  declarerede,  og  sckuUe  det  vere  ofi  kiert,  om  først  det  derhen 
hoC  Suerrig  kunde  bringifi. 

—  Bleff  f:  m:  Wedel  og  herhofi  beorderet  at  giffue  staden  Emden  til 
kiende,  at  vie  hel  ilde  haffde  optaget,  at  derifi  garnison  var  brugt  til  at  exce- 
qvere  herskabet  Kniphusen. 

Den  30  gick  ordre  til  g:  r:  Erenschildt  at  giøre  Munster  de  forslag,  at 
om  ensckiønt  printz  Luis  og  naagele  andere  førster  ey  sckuld  ville  med  be- 
sckicke  conferantzen  i  Franckffort,  at  det  dog  burde  at  scke  aff  ofi,  Munster 
og  Wolffenbuttel  saa  og  Saxsen  Gotta,  Koburg,  Bareith,  fiom  dertil  sig  mod 
Kper  haffuer  erkleret,  og  sckulde  de  andere  for  deris  interesse  sckyld  med 
tiden  wel  folge. 

Franckrig. 

Den  4  er  med  ambassadeuren',  som  til  Meiercron  den  19  7b:  og  er 
sckreffuen,  og  gaar  hånds  mening  derhen  at  affbie  greff  Hammeltons'  ankomst 
i  Hamburg,  huor  han  sckal  forventifi,  og  da  fornemme  handfi  forslag,  i  med- 
Icrtid  kunde  søgifi  nagen  minister  ved  det  keiserlige  hoff  at  giøre  favorabel 
saa  (^  at  flattere  enke  dronningen  aff  Polen  ved  visse  avantager  for  hendifi 
sonner  hertugerne  aff  Lotteringen*  ved  fredenfi  beffordring. 

Den  9  bleff  Meiercron  anbeffallet  at  holde  sig  passive,  huad  fredenfi 
handling  angaar,  saa  som  det  er  Frankris  sag,  og  i  dett  offrige  at  giøre  paa 
ny  instantz  om  suspension  aff  det  ny  reglement  om  priserne. 

Den  23  bleff  den  franscke  ambassadeur  saå  og  til  Meiercron  communi- 
ccret,  huad  med  den  suenscke  envoje  her  var  passerett,  saa  og  huad  hannem 
er  suaarety    paa   det   Franckrig   icke   sckulde   komme   i   den   mening,    at  vie 


»  TUfa):  og. 

*  Her  mangler  et  Ord:  talt  ell.  lign. 

'  Kurpfalzisk  Gehejmeraad,  Grev  Jacob  Hamilton. 

*  Dronning  Eleonore  Marie,    Enke  efter  Kong  Michael  WisniowieczH  af  Polen  (f  1673), 
biev  anden  Gang  gift  med  den  fordrevne  Hertug  Karl  IV  Leopold  af  Lothringen  (f  1690). 

Duske  Ma^mzin.    5.  R.    IV.  39 


jo6  Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 

Okt.  haffuede  proponeret  denne  saag,  og  blef  vorifi  til  den  suenscke  envoje  giffuene 
resolution  same  dag  til  Franckrig  sckicket  for  att  giffue  derved  til  kinde,  at 
vie  ere  resolveret  at  maintinere  neutralliteten  og  farten,  om  Suerrig  ickun  vil 
trede  med  ofi  i  it  nermere  concert  eller  giøre  dett  samme  som  vie. 

Suerrig. 

Den  5  bleff  Liixdorf  beorderet  att  giffue  vdi  Suerig  til  kinde,  att  vie 
haffde  forre  (som  Spaniene(l)  begert)  at  holde  med  dem  en  conferens  om  vorifi 
opbragte  sckibe,  saa  saa  vie  gierne,  om  de  vdi  Suerig  også  wilde  instruere 
derifi  minister  tillige  med  vorifi  ofTuer  denne  saag  paa  en  fod;  effter  vorifi 
mening  wilde  fortit^  rettifi  paa  2  ting,  i.  att  erholde  satisfaction  for  de  op- 
bragte sckibe,  2.  at  afftalle,  huorledis  farten  sckulde  scke  i  tilkommende  tid. 
—  Bleff  og  Luxdorf  beorderet  at  besiierge  sig  ofTuer,  den  paa  ny  til  Franckrig 
destinerte  convojer  at  haffue  med  taget  vnder  sin  convoy  pomerscke  sckibe 
imod  tractatens'  10  articule. 

Den  13  resolverte  vie  paa  den  suenscke  herverende  envojes  instance, 
at  convojen  til  Franckrig  sckal  bie  i  Fleckerøen  intil  medio  Novembris. 

Den  19  bleff  ofi  reffereret,  att  den  suenscke  anvoje  haffde  giort  erinde- 
ring,  at  farten  til  Engeland,  Holland  og  Portugal  saa  vel  som  til  Franckrig 
matte  ved  convoyerne  sckee,  og  til  den  ende  paa  vorifi  side,  lige  som  Suerrig 
giorte,  nagele  krigfisckibe  eqvipere(I). 

E)en  20  bleff  suenscke  anvojeen  herpaa  efHer  vorifi  ordere  suaaret,  saa 
og  til  Luxdorf  sckreffuen,  at  vie  til  alt  at  concurere  vare  genegene,  huad 
commercierne  i  mere  sickerhed  kunde  sette,  menfi  og  derhofi  forhaabte,  at 
Suerrig  var  sindet  convoyerne  at  soutinere  og  deroffuer  med  ofi  et  nermere 
concert  at  oprette,  og  at  vie  formodede,  at  kongen  aff  Suerrig  sckulde  lade 
sig  behage  envoyen  deroffuer  med  videre  ordre  og  fuldmagt  at  forsyne. 

Den  24  fick  vie  effterrettning  fra  Suerrig,  at  kongen  haffde  samtyket 
vorifi  erindering  om  den  forreverende  conferance  med  Spannien  anlangende 
vorifi  og  de  suenskifi  undersatterfi  i  Biskayen  og  Ostande  opbragte  sckibe. 

Engeland.     Holland. 

Den  2  gick  ordere  til  Lente  i  Holland,  at  vie  samtyckte  i  den  aff 
Spannien  forreslagene  conferance  i  mindlighed  at  bylege  sagen  om  de  aff  de 
spanscke  caper  hidentil  opbragte  sckibe,  og  at,  naar  ofi  tiden  og  steden  til 
sammen  (1)  conferentz  bleff  bekient  giort,  vilde  vie  Lente  dertil  med  behorige 
ordre  autorisere. 

—  Fick  geheimerad  Plesse  om  den  nermere  alliantze  med  Engeland  og 
Holland  videre  ordre,  at  vie  approberte  handfi  mening,  at  saa  fremt  denne 
allians  sckulde  haffue  naagen  fremgang,  da  wilde  negotiationen  ey  lenge  trenerifi, 


*  o:  Forliget. 

*  Af  10.  Marts  1691. 


Christian  Vs  Dagbog  for  1694. 


307 


menfi  at  vie  ofi  ey  videre  kunde  erklere,    førend  allierteme  hafiuede  suaret  Okt. 
paa  den  plan,  som  med  Falliseav  og  Petkum  derom  her  var  formeret,  og  naar 
dett  ickund  var  sckedt,  kunde  os  vere  indifferent,   om  sagen  her  eller  i  Hol- 
land affgiørtifi,    i  huorwel  det  her  med  mere  secretesse  effter  vorifi  mening 
kunde  scke. 

Den  8  lod  wie  ofi  forrelese  vdi  conseillet  projettet  til  en  nermere  al- 
liance med  allierteme,  huilket  kongen  aflf  Engel:  haffuer  ladet  tilstille  greff 
Allefeldt,  menfi  saa  som  derudi  aff  ofi  pretendertis  at  renoncere  alt  comersie 
med  Franckrig  og  erkiende  hertugen  aff  Hanover  for  curfyrt(!),  blef  intet  der- 
paa  resolveret  føren  g:  r:  Plessis  videre  beretning  om  alting,  saa  som  hånd 
sckal  haffue  en  conferentz  med  raad  pensionario^  førend  handfi  bortreisse  fra 
Holland. 

Den  15  iick  vie  suar  fra  Engeland  paa  vorifi  seneste  resolution  om 
actionen  i  Diinis,  og  bleff  aff  den  herverende  engl:  secreterer  ennu  ved  samme 
resolution  desidereret,  i.  at  den  maatte  attesteris  ved  ob:  secret:  von  Jessen 
ynder  vorifi  segel,  2.  at  i  steden  for  flamme  eller  vimpel  matte  settifi  pavillion 
og  derhofi:  baiser  ou  amener,  3.  tilfføigifi,  at  commendeiiren  Barfod  sckulde 
straffuifi  exemplariter,  4.  vdeladifi  de  ord:  vanseet  att  were  averteret  om  strygen 
aff  den  engelscke  vice  admiral.  —  Vie  bevilgede  det  forste  og  det  tredige, 
menfi  affslc^  purement  den  anden  og  Aerde  punct,  saa  som  vorifi  commendeur 
ingen  pavillion  ført  haffuer,  menfi  ickun  en  vimpel,  og  det  siste  i  sig  sielff 
saaledifi  er  passeret,  og  naratio  facti  ey  kan  fordylgifi.  —  Denne  resolution 
bleff  den  engelscke  secreterer  som  en  ultimat  den  20  October  til  stillet,  som 
(%saa  syntifi,  at  secreteren  dermed  var  til  fredfi.  —  Den  20  bleff  og  herom 
effterettning  giffuen  til  raad  Paully  i  Engeland  og  hannem  derhos  en  ordere 
sent  til  commend:  Barfod,  at  hånd  paa  handfi  tilbage  reisse  ey  sckal  op- 
sette  vimpelen,  føren  hånd  er  vdenfor  Temsen,  til  att  evitere  despiit  med 
Engeland. 

Den  23  bleff  til  Lente  i  Hollan  sckreffuen,  att  vie  approberte  handfi 
og  den  schwenskifi  tanke,  att  conferantzen  med  Spannien  om  de  opbragte 
danske  og  suenske  sckibe  burde  scke  vdi  den  Hag  saa  som  in  loco  tersio, 
huilket  og  bleff  Luxdorf  communiceret  til  efflerretning. 

Den  26  bekom  vie  relation  fra  g:  r:  Plesse  aff  den  Hag  at  haffue  weret 
i  conferentze  med  raad  pensionario  saa  og  talt  med  kongen  aff  Engeland  om 
den  forreverende  nermere  alliantz  med  allierteme,  og  at  de  haffde  forsickered 
hannem  om  derifi  oprigtige  intention  at  slutte  samme  alliantz,  menfi  at  Elff- 
tolden  der  paa  vilde  ankomme,  at  helle  commercium  til  Franckrig  vorifi 
undersaatter  bleff  forbuden.  Vie  fant  for  gott*  udsette  vorifi  resolution  herpaa 
intil  Plessens  retur. 

Den  30  bleff  Lente  instrueret  at  rette  sig  effter  den  suenske  resolution 


'  Ant  Heinsius. 
«  Tilfej:  at. 


39' 


308  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Okt  offuer  handlingen  med  Spannien  indtil  videre  ordere,   som   hannem  med  vorifi 
vndersaatterfi  fordring  med  første  sckulde  tilsendifi. 

Militer,  til  landfi  og  wandfi.  ^ 

Den  2  bleffgott  funden  og  ob:  baron  Leiiendal*,  som  vorifi  liff  r^ement 
dragoner  comenderer,  beorderet  og  bewilget  paa  same  regement  lige  saa  meget 
haffuere  at  maa  giffuifi,  som  ob:  Berenstorffis  regement  til  hest*  nyder. 

Den  6  paa  deputerternis  forrestilling  bleff  resolveret,  at  forrige  proviant 
forvalter  vdi  Nyborg  Paul  Zagarisen  igen  sin  forrettning  sckal  til  trede  og  nyde 
derffor  aarlig  100  rdl:;  —  saa  og  om  en  feltsckerer,  som  til  faaren*  ved  gar- 
nisonen og  artilleriet  vdi  Glyckstad,  maa  got  giørifi,  dog  ey  at  angå  føren 
anstundende  nyt  aar;  —  saa  og  at  entrepreneiiren*^  ved  Rensborg  den  V«  pro 
cento  for  promte  betalling  hereffter  ey  sckal  kortifi,  efflersom  det  imod  handfi 
contract  er. 

Den  9  aproberte  vie  admiral  Sphans  affritz  og  opsatz  aflf  it  sckib  aff 
64  styker,  det  vnderste  lag  24  pund,  i  den  anden  18  punder,  huilket  sckal 
bygifi,  om  Gud  vil,  neste  anstundende  aar,  saa  snart  materiallieme  kan  ansckaffis. 

Den  13  approberte  vie,  att  f:  m:  Wedel  en  capt:  med  50  mand  til 
Kniphusen  haffuede  sent  for  att  forhindre  Brandenborgeme  at  tage  possession 
samme  stedfi,  om  de  det  maatte  haflfue  hafil  vdi  sinde. 

Den  13  be wiigede  vie  brigadiers(!)  Bars  at  maa  inkiøbe  hanfi  klede  til  lifT 
regement  til  hest  derifi  mundering  vdi  Hamborg  eller  andenstedfi,  dog  derimod 
at  vere  til  tencket  at  schafTue  ry  ter  curasser,  ligesom  ob:  Berenstorf  sig  paa- 
taget haffuer,  effter  same  bewilling,  og  der  for  tillat  derude  kledet  att  in  kiobe. 

—  Approberte  vie  paa  deputerternis  forslag,  at  eit  compeni  aff  liffrege- 
ment  dragoner  aff  det  pinnenbergscke  og  it  aff  det  rensborgscke  maatte  tagifi 
og  vdi  det  segebergscke  henlegifi,  efflersom  det  ampt  var  bleffuen  sulageret 
ved  vorifi  holstenscke  dragoner  vnder  ob:  greff  Revenklaws  aff  marche  i  det 
gottoffscke. 

—  Approberte  vie  og  g:  m:  Schultefi  ingiffuene  opsatz  paa  vinter  ar- 
beydet  ved  Ny  Rensborg  effler  hans  forslag,  og  at  de  dertil  fornodene  2358  rdl: 
aff  g:  h:  Plesse  og  de  deputerede  sckulde  ansckaffifi  og  tid  effteranden,  som 
det  dertil  nodig  maatte  were,  anwissifi. 

—  Bleff  cap:  Jost  Jul  beordered  vdi  Flekeroen  att  blive  beliggende  til 
først  kommende  medio  November  effter  kongen  aff  Suerrigs  b^ering,  at  vdi 
aar  ingen  videre  convoje  til  Frankrig  att  sckulle  aff  gaa. 


'  De  to  foregaaende  Rubrikker:    cCamer  og  Finanoe>  og  cCantzelie.    Justis.    Potitie*   ere 
ikke  udfyldte. 

'  Valdemar  Løvendal. 

*  Oldenborgske  Regiment 

*  Tilføj:  har  tjent  ell.  lign.     Mandens  Navn  var  Martin  Jessen  (efter  Oplysning  af  Oberst- 
lieutenant  Hirsch). 

*  Domenico  Pelli. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  309 

Den    13   bleff  capt:    Sested  beorderet,    som   nu  vdi  Barfod  sted  den  i  Okt 
Franrig(l)  nu  verende  cofferdie  flaade  commenderer,  at  hånd  effter  kiøbmendfi 
ansøgning  her  vdi  byen  med  alle  tillatte  salt  sckibe  reisen  herhid  maatte  be- 
fordre vden  att  affbie  de  sckibe  fra  Burdox^,  saa  fremt  hånd  ellerfi  den  siiensdce 
convojer  dertil  kunde  formaa,  ellerfi  icke. 

—  Haffuer  vie  pcrmitere(!)  ob:  greff  Revenklaw  til  Win  at  ma  forreisse 
for  att  anwerbe  et  regement  til  fodfi  for  keiseren  c^  i  saa  vitt  trede  vdi 
keiserl:  tieneste. 

Den  20  bleff  comend:  capt:  Barifod  beorderet,  nar  han  fra  Temsen 
med  sckibet  Giildeniew  gick,  sckulde  hånd  ingen  vimpel,  mens  alleneste  kun 
floyen  føre. 

—  Resolverte  vie,  at  schalmey  bleserne  ved  vorifi  garde  nu  igen  tagifi 
og  munderis  matte  og  dertil  legifi  420  rdl:  til  extra  vdgiilt. 

Den  23  resolverte  vie  paa  g:  leut:  Plessis  giorde  forslag  og  forrestilling, 
at  til  huer  aff  de  4  judscke  og  2  fynske  r^imenter  til  hest,  som  forige  aar 
for  Ratzeburg  med  werett  haffuer,  til  en  recreation  maate  giffuifi  300  richsdaller 
for  defi  bedere  at  kunde  ersette  den  sckade,  som  de  paa  samme  marche  paa 
derifi  heste  haffuer  lidet,  huilke  i8cx)  rdl:  de  aff  regimentfi  cassen  sckulde 
betallifi. 

Den  23  anbeffallet  deputerteme  att  communicere  med  g:  r:  Pies,  naar 
hånd  tilbage  kommer,  om  pengenifi  anschaffelse  til  en  vand  speytte  vdi  Geluck- 
stad  og  den  at  lade  inkøbe,  vngeffer  for  400  rdal:  wil  koste.  —  Vie  beffant 
og  for  gott,  fregatten  Reieren,  som  capt:  Vitfelt*  med  vdi  Sundet  haffuer 
%et,  igen  inkomer  og  afllackkeli&. 

Den  27.  Saa  som  stattholder  Guldenlew  saa  meget  presserte  paa  att 
hafiiie  for  den  eldere  vnge  Guldenlew  •  folk  til  at  sende  til  it  regement,  som 
hånd  dog  ey  sielffuer  haffuer  att  comende(l),  mens  Frans  Jul,  haffuer  vie  dog, 
om  ensckont  vie  ey  dett  for  gott  beffant,  dog  bewilget  at  maa  tage  aff  de 
2  comp:  vdi  Christiansand  80  mand  for  naffnet  Royal  Dannoes  til  Franckrig, 
om  ensckiont  Christ:  Guldenle[w]  ingen  recognoissance  aff  Franckrig  for  de  for- 
rige recruter  haffuer  hafft. 

Den  30  bleff  aff  ofi  igennemset  tuende  admiralites  domme  som(!)  stri- 
dighed, Engelendeme  haffde  vdi  Norge  i  mod  Fransoceme,  huilket  kan  findis 
vorifi  resolution  der  paa  hofi  ob:  secreterer  Harrebois  cantor. 

Adsckilligt. 

Den  10  arriverte  Christian  Guldenlew  her  fra  Franckrig  effter  vorifi 
hannem  giffuene  ordere. 


*  Bordeaux. 
>  Iver  Huitfeldt. 

'  Chr.  Gyldenløve  (JTfr.  ovfr.  S.  341).     Han  kaldes  eden  ældre  unge*  G.  for  at  skjelne 
liam  fra  Broderen  Ulr.  Chr.  G.  (f.  1678). 


3IO  Christian  Vs  Dagbog  for  1694. 

Okt.  Den  II  spisede  vie  om  afilenen  hofi  ob:  cemmerer  H:  H:  von  Alfeld^, 

som  gaflf  en  bal  til  cron  princens  fødselfi  daag. 

Den  4(1)  iick  vie  brefRie  fra  Norge»  at  vice  statholder  Høg  wed  døden 
war  aiTgaan'. 

Den  14  reiste  geheimeraad  Rumor  herffra,  og  som  ved  Just  Høg  døde- 
lige affgang  rederorden  aff  elefTanten  er  blefTuen  vacant,  daa  haffuer  vie  (saa- 
som  Rumor  ofi  formelder,  at  vorifi  syster  curfyrstinden  gerne  saa,  att  hertugen 
aff  Saxen  WeisenfeldC  sådan  orden  bekom,  aff  aarsage  at  same  hertug  er  ennu 
presumtiv  arffuin  aff  cur  Saxen,  i  forhaabnin  at  hånd  for  vorifi  systerfi  interesse 
sckal  hereffter  i  sin  tid  vere  des  favorabeler)  saadand  forslag  ofi  ladet  behage, 
og  vil  hannem  same  oden(l)  conferere,  det  først  vorifi  syster  for  hannem  til 
ofi  der  ofTuer  sckriver  og  videre  begerer,  og  den  ved  Rumor  lade  hannem 
offuerleffuere*. 


November  94. 

Keiserl:  hoff.     Reigstag  til  Regenburg.     Reigssteeder.     Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  6  bleff  til  Piper  vdi  R^ensborg  sckreffuen  at  tacke  den  gottiske 
g:  r:  Fisker  for  handfi  erbydelser  at  vilde  06  faa  at  vide,  veed  huad  leilighed 
vorifi  secreta  somtider  vdkommer,  og  forsickere  personen,  som  det  sckal  haffue 
penetreret,  om  vorifi  recognoissance. 

Den  10  fick  Piper  ordre  att  giøre  de  keyserlige  concomissarie^,  som  ved 
sal:  kongifi  tid  her  haffuer  veret,  it  compliment  for  handfi  beviste  gode  inten- 
tion og  forsickere  hannem  om  vorifi  seer  affection  og  vensckab  imod  keyseren. 

Den  1 3  bleff  Lente  i  Holland  fuldmagt  sendt  at  trede  i  conferentz  med 
de  spaniske  commissarier  offuer  vorifi  vndersaatter  opbragte  sckibe,  saa  bleff 
hani  og  derifi  pretensioner  tilsent,  som  sig  allerede  beløber  intil  -^  rdl:  Huad 
vorifi  egen  fordering  saa  og  vorifi  til  S^  Sebastian  for  naagle  aar  opbragte 
fregat  Maagen  anbelanger^,  bleff  hannem  anbefallet  at  reservere  ofi  derom 
vorifi  satisfaction  og  videre  regres. 

Den  1 3  bleff  Lente  og  beorderet  at  insistere  der  paa,  att  for  alting  de 
sckibe,  som  paa  ny  ere  tagen  og  opbragt,  bleffue  reclameret  og  ved  vaarende 
tractater  caperne  alvorlig  tilholdet,  vorifi  vndersaater  i  derifi  fart  ey  videre  at 
tribulere.  —  Den  17  bleff  Lente  beorderet  at  protestere  imod  een  vifi  befalling, 
som  ved  dett  briisselscke  hoff  sckal  vere  vdgangen,  at  erkiende  paa  alle  priserne, 
saa  som  det  ey  er  compatibel  med  een  venlig  accord  og  ey  kan  haffue  andet 


^  Hans  Henrik  Ahlefeldt  var  Overkammerherre  hos  Kronprinsen. 

•  Jvfr.  ovfr.  S.  298. 

•  Jvfr.  ovfr.  S.  283. 

*  Der  har  oprindelig  staaet:  concomissarier,  men  det  sidste  Bogstav  er  udslettet  Joh.  Fried. 
Seiler  (siden  1693  Friherre)  havde  været  Karl  Ludvig  af  Pfalz's  Gesandt  her. 

*  Jvfr.  ovfr.  S.  236. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


3" 


1  sigte  end  at  tileigne  sig  ved  en  vretmessig  sententz  de  opbragte  sckibe.   —  Nov. 
Vorifi  vndersaatter  bleffue  og  derhofi  advaaret,   sig  ey  i   retten   med  dennem 
offuer  priserne  at  inlade. 

Den  24  bleff  til  Piper  sckrefiuen  og  beorderet  at  søge  at  befibrdere  io 
for  io  bedere  accessionen  aff  Gotta  (^  Bareith  til  den  bruswikscke(l)  alliance 
paa  beste  maade,  som  scke  kand. 

—  Bleff  greff  Wedel  og  Vrbig  beorderet  atter  igen  att  insistere  efRer 
seneste  tractatet  med  keyseren  om  en  sckreifftlig  befrielse  fra  alle  assignationer 
saa  og  videre  paaleg,  i  ser  for  de  to  Romer  maaneder,  som  keiseren  aff  ofi 
saa  vel  som  aff  andere  paa  ny  begierer,  effter  som  ke}^seren  ey  dertil  er  be- 
rettiget, saa  lenge  vorifi  truper  i  Vngeren  forbliffuer. 

—  Herhofi  fick  de  bege  to  een  reprimande  og  en  scharp  beffalling,  sig 
til  vorifi  tienistifi  beffordering  med  huer  andere  flitteligen  att  communicere,  som 
de  ey  endnu  haf!uer  giort.   - 

Sachsen.     Brandenburg.     Pfaltz.     Meins.     Trir.     Collen.     Gottorff. 

Zel.     Hanover. 

Den  9  gick  ordre  til  Haxthusen  vdi  Berlin  paa  hanfi  seeneste  relation 
att  sckriffue  til  Schonning,  att  vie  gierne  haffde  fornummet,  at  handfi  herre 
curfyrsten  aff  Saxsen  nu  endelig  var  sindet  at  recuperere  possessionen  aff 
Saxsen  Lauenburg,  og  at  vie  vare  genegen  hannem  denne  possession  med  at 
garantere  og  at  derfor  med  curfyrsten  et  eeget  concert  at  oprette,  saafremt 
band  dett  begerendifi  var,  og  saa  vie  gierne,  at  til  den  ende  een  accrediteret 
person  efiler  Schønings  mening  herhid  bleff  affsckickedt. 


Wolffenbuttel.    Miinster.    Hessen.    Meckelenb:    Saxen  Lauenb: 
Darmstat.      Sax:    Gota.      Sax:    Weisenfels.      Wirtenb:      Pløn. 

Vns:  Wirtenb: 

Den  6  bleff  til  Wolffenbuttel  recommenderet  conferentzen  i  Franckfort, 
saa  <^  den  10  dito  til  R^ensborg  med  ordre  til  Piper  og  Meinke,  at  om 
naagen  brut  om  voris  g:  r:  Plessis  negotiation  i  Holland  sckulde  giorifi,  derimod 
adt  forsickere,  at  vorifi  intention  ey  var  fyrsterne  att  forlade,  saa  fremt  de 
icke  sielff  vil  staa  hofi  huerandere,  og  at  de  ved  franckfortscke  congressen 
derom  videre  og  klarligen  sckulde  bliffue  forsickeret  og  convinceret.  Fick 
Meinke  og  ordre  att  tacke  h:  Anton  Uldrick  for  handfi  communication  an- 
langende  det,  som  til  Ahrenstatt^  imellem  hannem  og  de  gottiscke  var  passeret. 

Den  17  bleff  sckreffuen  til  Eherensckilt  at  tacke  bispen  aff  Munster  for 
handfi  communication  aff  det  gode  suar,  som  hannem  vdi  electorat  sagen  fra 
cor  Trir  og  cur  Faltz  sckal  vere  tilkommen,  og  derhofi  at  approbere  bispens 
mening,    at    om    ensckiønt  samme   electorat  sag   ey   fortiden   videre   sckulde 


'  Arnstadt,  i  Nærheden  af  Erfurt, 


7  12  Giristiati  V's  Dagbog  for  1694. 

NoY.  moveris,    at  forsterne  dog  for  deriii  rettighed  og  sickerhedfi  sckyl   burde  til 
Franckfort  til  sammen  komme.     Dete  bleif  og  til  Piper  sckreffuet. 

Den  24  bleff  til  r:  Meinken  sckreffuen,  at  det  var  et  vsantfærdig  be- 
rettning,  som  h:  Anton  Uldrig  sckal  ver  scked  om  eit  vist  engagement  i 
mellem  ofi  og  cur  Saxsen  til  at  forhielpe  curfyrsten  til  possesion  aff  det 
saxsen  lauenburgscke,  og  om  dett  herefiter  sckulde  scke,  kunde  h:  Anton 
Uldrig  vere  forsickeret,  at  hanB  interesse  der  ved  ey  sckulde  bliifue  forsømt. 

—  Den  26  fick  vie  effterretning,  at  paa  den  V"  Decemb:  forst  kommendifi 
congressen  til  Franckfurth  i  mellem  fyrsterne  endeligen  sckal  vere  &st  stillet, 
og  at  Margreif  Lovis  aif  Baden  saa  og  Hessen  Cassel  den  med  ville  besckicke. 

—  Herpaa  bleff  Piper  den  27  anbeffallet  at  forføge  sig  vfortoffuedt  til  Franck- 
fort,  dog  efiler  de  anderifi  excempeler  vden  stor  esclat  og  eqvipage. 

Franckrig. 

Den  6  er  Meyerkron  tilsckreffuen  at  holde  sig  passive  vdi  den  sag  aff 
phaltzgreffuen  aff  Veldentz^  død;  —  saa  og  at  klage  offuer  capernis  insolancer, 
de  giør  mod  vorifi  vndersatter. 

Den  12  fick  vie  breffue  fra  Meiercron,  huorudi  hånd  beretter,  att  Croissy 
haffde  paa  handfi  kongifi  wegne  bueret,  at  ved  den  franckffortiscke  congres 
vie  vilde  søge  at  giore  naaget  med  førsterne  til  fredenfi  beffordring,  saa  og 
soge  at  profitere  aff  den  gode  disposition,  huorudi  curfyrsten  aff  Saxsen 
sckulde  vere. 

Den  13  suarede  vie  derpaa,  at  i  b^^  delle  intedt  sckulde  forsommifi, 
vil  ickun  Franckrig  sig  om  fredenfi  conditioner  endeligen  naaget  videre  erklere 
saa  og  i  tiden  positivement  forklare,  huad  mand  var  sindet  at  giffue  curfyrsten 
aff  Saxsen,  saa  fremt  hånd  kunde  til  naaget  engageris;  menfi  vilde  mand  der- 
offuer  cheykanere,  som  med  Wolffenbiittel  var  sckeed,  begerte  vie  ey  naaget 
at  haffue  at  bestille  med  denne  negotiation.  —  Voris  geheime  intention  her 
ved  var  at  holde  affairene  med  Franckrig  en  hallene*,  saa  og  att  fornemme, 
huad  med  samme  cron  kunde  vere  att  giøre,  sa  fremt  vorifi  nermere  alliance 
med  allierteme  for  commersiemis  sckyld,  som  de  ganscke  vil  haffue  opheffued, 
ey  sckulde  naa  sin  fremgang. 

Den  20  bleff  hannem  til  sdcreffuen,  sig  vel  att  erkyndige  om  tilstanden 
i  Franckrig,  saa  som  aff  de,  som  nyligen  der  fra  ere  kommen',  dett  heel  slett 
besckreiffuer(l)  i  mod  det,  som  Meiercron  beretter.  Om  commerse  tractate 
haffde  ambassadeuren  endnu  intet  videre  proponeret. 

Engeland.     Holland.^ 

Den  3  fick  Lente  beffalling  att  giffue  ved  leylighed  raad  pensionario 
til  kiende,  att  g:  r:  Plesse  ofi  til  vorifi  seer  fomeyelse  haffde  berettet,  at  det 


^  Leopold  Ludvig,  den  sidste  Pfalxgreve  af  Veldenz. 

'  o:  en  haleine. 

'  Her  tænkes  vel  bl.  a.  paa  Chr.  Gyldenløve. 

*  Den  foregaaende  Rubrik  «Stterrig>  staar  tom. 


Christian  V^s  Dagbog  for  1694.  Xl^ 

nu  var  kongenfi  aff  Engelands  og  statlerfi  rette  alvord  at  sette  sig  nermere  Not. 
med  ofi,  og  saa  som  vie  i  lige  maade  bleffue  ved  vorifi  derom  fattede  reso- 
lution, saa  sckal  til  sagenfi  beffordring  meget  contribuere,  om  dennem  be- 
hagede at  gifTue  ofi  it  formel  projet  effter  det,  som  med  Plesse  derom  var 
handelet,  og  sckulde  samme  projet  strax  aff  ofi  besuaarifi  og  til  sluttning 
aff  denne  alliance  alle  facilitet  beydragifi.  NB.  Effter  Plessis  seeneste  relation 
bestaar  de  ennu  i  Eng:  og  Hol:  paa  en  vniversal  interdiction  aff  farten  til 
Franckrig  c^  accroschere  der  paa  Elfitolden.  Vie  vilde  heroffuer  forwente 
Plessis  muntlige  raport  til  videre  og  endelige  resolution. 

Den  6  bleff  til  PauUy  sckreffuen  att  preparere  sig  til  att  komme  igen, 
saa  som  vig(l)  for  gott  haffde  beffundet  en  extra  ordinere  til  Engeland  at 
sende.     Dog  wilde  vie  Paully  andenstedfi  igen  accomodere. 

Den  20  gick  ordre  til  Lente  paa  hanfi  berettning,  at  raad  pensionarius 
var  naget  surpreneret,  at  vie  ennu  insisterede  paa,  at  tractateme  om  een  ner- 
mere alliance  her  sckulde  fortsettifi.  Lente  bleff  derudi  anbeffallet  forst  at 
insistere  paa  eit  nytt  projet,  og  at  mand  siden  letteligen  kunde  forenifi  eller 
offuerenfi  komme,  huor  tractaterne  sckulde  eendifi,  naar  de  ickun  først  vaar 
adjusteret.  —  Den  24  bleff  dett  samme  repeteret  til  Lente,  dog  hannem  derhofi 
tilsckreffuen,  at  vie  haffde  ladet  opsette  eit  eventual  conter  projet  paa  det,  som 
Dyckvelt  haffuer  for  nagen  tid  til  greff  Alefeld^  extraderet,  som  hannem, 
Lente,  effter  geheimrad  Plessen  tilbagekomst  sckulde  tilsckickifi  saa  vel  til 
handfi  instruxction  saa  som  til  at  kunde  allierterne  extraderis,  om  de  sckulde 
giøre  difficultet,  et  nyt  projet  at  vdstille.  Dette  projet  haffde  vi  for  i  conseillet, 
og  er  derpaa  inrettet  at  conservere  ofi  endnu  for  den  til  kommende  campannie 
ved  neutralliteten  og  imedlertid  at  begynde  vorifi  mediation  til  fredenC  reta- 
blering effter  det  projet,  som  derom  imellem  ofi  og  allierterne  sckal  concerteris. 

—  Den  26  giorde  ofi  g:  r:  Plesse  raport,  huad  i  Holland  med  kongen  aff 
Engel:  anlangende  den  forverende  nermere  alliance  var  passeret,  og  at  sagen 
fornemmelig  vilde  ankomme  paa  interductionen  aff  alt  commers  med  Franckrig. 

—  Den  29  var  paa  voris  orderere  de  aff  geheim  conseil  forsamlet  for  at 
offuerlegge  med  huerandere,  om  samme  opheffuelse  eller  interduction  aff  com- 
mers med  Franckrig  vel  kand  scke. 

Den  30  giorde  de  ofi  deraff  raport  og  formente,  at  det  endeligen  vel 
kunde  allierterne  tilstaaifi  imod  wirkelig  erlangelse  aff  Elfftolden,  dog  ey  ved 
een  tractat,  menfi  ved  et  reglement  aff  os  sielff,  og  att  derhofi  aff  dennem  i 
lige  maade  de  suensckifi  faart  c^  commers  til  Franckrig  bleffue  brideret  og 
hinderet,  saasom  vie  ey  kunde  tilsee,  at  ofi  farten  sckulde  bliffue  betagen  og 
Suerrig  forundifi,  og  at  Elfftolden  derimod  inted  var  att  regne,  huilket  vie 
approberte. 


*  Fred,  Ahlefeldt  (ovfr.  S.  257). 
Maffaxin.    5.  R.    lY.  40 


?I^  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Nov.  Cantzelie.    Justis.     Politie.^ 

Den  3  gick  en  ordere  til  regerin  vdi  Glyckstad  at  sckreiffue  alwaarligen 
til  magistraten  i  Hamborg  offuer  det  ny  attentat,  som  en  aff  deri&  vdligere 
paa  Eleffstrommen  i  vorifi  juristiction  i  mod  de  Altonauer  haffuer  begangen,  og 
begere  derfor  reparation,  om  de  icke  vil,  att  vie  ofi  den  sielff  forschaffer. 

Den  6  bleffve  greff  Rantzau,  g:  m:  Fux  og  oberkrigfi  comis:  Amptor 
anbeffallet  att  giffue  derifi  betenckende  offuer  det,  som  endnu  resterer  at  aff- 
giøre  anlanggende  RensborgC  privillegier,  paa  det  denne  sag  eengang  kan 
komme  til  ende. 

—  Bleff  den  holstenscke  commission  videre  anbeffallet  med  de  got- 
torffscke  om  een  politie  ordning,  i  ser  om  klededragt,  maal  og  w^  og  hånd- 
werkerne  og  commercieme  paa  landet  at  affschaffue,  sig  at  fornemme  og  sig 
derom  ved  denne  commission  i  lige  maade  at  søge  at  forene  til  landefi  beste. 

Den  10  lagde  vie  een  liden  camer  sorg  an  for  princes  Racevilen*  effler 
kongens  aff  Pohlens  notis  og  for  princen  aff  Saxsen  Merseburg*. 

Den  24  bevilgede  vie  aff  ser  naade,  at  Detl:  Revenklau  maa  aff  voriB 
cantzelie  til  Geluckstad  faa  it  proclama  paa  Colmar*,  vanset  vie  juristictionen 
offuer  de  adelige  marckgodfi  intil  dette  aariX  vdgang  ved  tractaten  med  Got- 
torff  haffuer  suspenderet.  Dog  sckal  hertugen  tilkiendegiffuifi,  at  det  ey  scker 
til  att  prejudicere  handQ  haffuende  eller  formente  rettigheder  eller  de  forre- 
haffuende  venlige  forlig  offuer  samme  juristictions  sag. 

Militer,  til  lands  og  wandfi. 

Den  3  approberte  vie  det  dessein,  gen:  may:  Wibe  haffde  projetteret 
ved  elvffuen  vdi  Trunhiem  med  at  graffue  en  grøflfl  for  at  lede  elffuenfi  fart 
og  magt  fra  de  ny  giorte  verker,  huortil  ennu  100  rdl:  sckal  forsckaffifi  foruden 
de  200  rdl:,  til  føme  ordineret  ere. 

Den  10  bekom  ob:  Pfordt,  commendant  paa  Croneborg,  sin  instruxtion 
og  widere  resolution  paa  handC  memorial  og  relation  om  festningen,  artolleriet 
og  des  werker  angande  sckal  widere  forholde  (!),  saa  og  bewilgede  ham  samme 
gage,  som  hånd  i  Norge  hafft,  her  og  sckal  nyde«  nemlig  1800  rdl: 

Den  20  resolverte  vie  paa  de  deputeredis  forslag,  at  i  mod  800  rdl: 
til  gamle  og  vdleffuede  soe  folckifi  underholding,  som  formedelst  alders  sckiild 
bleff  afilacket,   aarlig  maatte  employeris  og  i  soe  reglementet  anfforifi. 

—  Resolverte  vie  paa  tuende  andere  deputerternis  memoriallier  om 
adsckilligt  nødwendigt,  til  tilkommende  aar  vdi  land  og  soeestatens  reglement 


^  Den  foregaaende  Rubrik:  cCammer  og  finance»  er  undfyldt. 

'  Kong  Johan  III  (Sobieski)  af  Polens  Søster  Kathrine^  der  anden  Gang  havde  været  gift 
med  Fyrst  Michael  Kasimir  Radziwill. 

'  Christian  af  Sachsen,   Administrator  i  Merseburg,   Sønnesøn  af  Kurfyrst  Johan  Georg  I. 

^  De  adelige  Marskgodser  (Gross-)  CoUmar  og  Campen  vare  1694  gaaede  over  fra  Burchard 
Ahlefeldt  til  Ditl.  Reventlow. 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


315 


sckal  anforifi  og  ey  vndweriB  kunde.  —  Ydermere  beffallet,    at^  krudtaarene,  Nov. 
teughus   og  githuset   reparation  vdi  Gliickstad  600  rdl:   nu   vdi   aare   sckulde 
ordineris. 

Den  20  approberte  vie  deputertemis  memorial  angand[e]  de  sellandske 
national  regimenter  til  hest  casser,  at  de  vdi  Rodsckilde,  Ringsted  og  Antvort- 
sckau  sckulde  vere  og  forvaariQ. 

—  Bleff  Christian  Friderig  Christ[i]an  Bielke  major  ved  det  curlandiske 
battallion  vdi  Oldenborg  vdi  ob:  leut:  Grotthusenfi  sted  bestilled. 

—  Bleff  major  Engell  vdi  Hamborg  vdi  voriC  tieneste  antagett  og  be- 
stalling som  ob:  leut:  til  fodfi  giffuen. 

Den  27  resolverte  vie  paa  general  comissariat  memorial,  huad  til  anno 
95  vdi  Norge  ved  festningerne  og  garnisonerns(!)  conservation  vere  kunde,  at 
ordinere  effler  tideniS  leylighed. 


Adsckilligt. 

Den  8  lod  jeg  mig  aarelade  paa  den  høyere  arrem. 

Den  9  ware  vie  med  dron:  og  prin:  etc:  hoC  Guldenlew  paa  Mortens 
gaasen. 

Den  16  communicerte  jeg  her  vdi  Københaffuen. 

Den  17  lod  vie  en  liden  fregat  eller  jagt  løbe  fraa  bankestocken,  kaldifi 
Ørnen,  paa  Ny  HoUem. 

Den  22  war  jeg  vde  ved  Jegersborg  vdi  durhaffuen  og  fick  mad  paa 
Heremitajen,  huor  h:  aff  Anholte*  og  den  vnge  h:  aff  Norborg  ^  og  war,  effter 
att  wie  haffde  hafft  lyst  med  att  brellee*  rewer  og  broker. 

Den  20 (I )  lewerede  jeg  it  opsatz  til  voris  theologi,  huor  paa  wie  deris 
suaar  forverter  med  forderligste,  nemeligen  att  de  sckulde  giffue  ofi  derifi  be- 
tenkende  effter  Gudfi  ord,  om  voriC  søn  cron  princen  vel  kunde  gifiliQ  eller 
egteifi  med  keyserenfi  datter  eller  naagen  catolick  princes  med  god  sam- 
wittighed.  —  Den  25  bekom  jeg  derifi  betenkende,  huorudi  de  stadfester  det  i 
Guds  ord,  at  det  ey  er  tilladeligt,  ey  heller  raadelig,  huilket  med  vorifi  sen- 
timent  er  conform  og  aldrig  bør  at  tilladifi  vdi  vorifi  riger  c^  lande,  eller 
worifi  effterkomere  det  at  tilstaa. 

Den  24  reiste  fyrsten  aff  Anhalt  her  fra,  effter  at  hånd  ofi  hanfi  husifi 
interesse,  i  ser  anlangende  successions  rettigheden  til  Saxsen  Lauenburg,  haffuede 
recommenderet. 


»  Tilføj:  til. 

•  Vilhelm  (jvfir.  ovfr.  S.  304). 

'  Joakim  Frederik  (f.  1668)  eller  Christian  Carl  (f.  1674),  Sønner  af  Hertug  August,  rime- 
ligfis  den  første,  da  den  anden  ikke  godt  kunde  betegnes  som  Hertug. 

*  En  Brille,  en  Slags  Fork  eller  Gaffel  til  Jagtbrug.  Det  er  vel  et  saadant  Instrument, 
der  er  afbildet  hos  J.  TSntzer,  Der  Dianen  hohe  u.  niedere  Jagt-Geheimnttss,  III  (Kop.  1689),  Tavlen 
S.  5—6,  jvfr.  S.  9  f. 

40* 


7i6  Christian  V*s  Dagbog  for  1694. 

Dec.  December  94. 

Keiserl:  hoff.     Reigstag  til  Regensburg.     Reigssteder.     Spannien. 

Portugal.     Pohlen. 

Den  II  og  14  fick  Piper  atter  ordre  att  begiffue  sig  vfortoffuet  til 
Franckfort  og  all  flid  at  anvende,  paa  det  førsterne  der  tilsammenkommende 
minister  ey  fra  huer  andere  gaar,  foren  de  et  nermere  concert  til  vereinfi  ex- 
tention  med  huer  andere  har  oprettet,  saa  som  der  fra  vel  cursagenC  fremgang 
eller  hindering  dependerer;  at  vie  imedlertid  i  Franckrig  vilde  lade  negotiere, 
at  aff  samme  crone  ved  freden  forsternifi  interesse  ey  abandoneris.  —  Den  28 
kom  breffue  fra  den  vnge  greff  Revenklaw  saa  og  fra  Vrbig,  at  fyrsten  aflf 
Sallem  haffde  atter  tallet  om  it  egtesckabfi  alliant[z]  imellem  den  romerscke 
konge  og  voriC  datter,  menfi  at  hund  først  burde  at  changere  religionen,  og 
det  ved  een  offentlig  abjuration  vdj  pavens  nuncij  nerverelse.  Vie  tog  derpaa 
den  ferme  og  faste  resolution,  ald  verslig  avantaje  vanseet,  som  ved  saadan 
en  alliance  var  at  forvente,  ey  videre  paa  sligt  at  tenke,  huor  wed  vie  vorifi 
samwittighed  i  ringeste  maade  med  kunde  besuei^e*.  —  Den  31  fich  vie 
breflfue  og  effteretning  fra  Holland,  at  keyseren  var  sindet  ofi  Elfftolden  at 
bewillige  og  hafluer  ladet  recommendere,  at  d[e]n  nermere  alliantze  med  ofi 
forderligst  med  ofi(l)  motte  slouttifi. 

Saxsen.     Brandenburg.     Pfaltz.     Meintz.     Trir.     CøUen.     Gottorff. 

Zel.     Hanover. 

Den  9  sckreflT  vie  til  vorifi  syster  curfyrstinden  aff  Saxsen  saa  og  til 
vorifi  g:  r:  Rumor  ved  en  expresse,  at  saa  som  curtyrsten  haffde  hafft  saa 
sterk  it  tilfal  og  at  det  var  at  beffrygte,  at  hannem  ved  en  recidiv  uformodenl: 
naaget  mennisckeligt  maatte  vederfaris,  ofi  raadeligt  syntifi,  i  tiden  derhen  at 
disponere  hannem  at  giøre  en  disposition,  huorledifi  det  efiler  handfi  dod  uden 
UilB  arffuing  i  hensende  til  handfi  allodial  midler  sckuide  forholdifi,  til  at  forre- 
komme  vittløfftighed  med  cour  og  lehenfi  sucssoren(!),  eller  og  at  soge  sig  i 
geheim  med  lehnfi  sucsessoren  at  forlige.  —  Vie  offuersckickede  hend  herhofi 
orden  aff  elephanten  for  hertugen  aff  Weissenfeltz  som  presumtive  successor 
aff  couren,  paa  dett  vorifi  syster  kunde  giøre  sig  hannem  sig  derved  favo- 
rabele,  om  effter  Guds  willie  hånd  sckuide  komme  til  sucssessionen'.  —  Derhofi 
sckfckede  vie  hende  og  orderen  aff  Danebrog  for  den  curfyrstl:  geh:  ra:  Haxt- 
hausen'. —  Rumor  bleff  beffallet  at  assistere  herudi  curfyrstinden  med  god  rad, 
og  fant  vie  til  den  ende  forgott,  hannem  med  caracteren  aff  vor  envojé  extra- 
ordinere  ved  det  saxsiske  hoff  at  forsyne,  paa  det  hånd  med  dis  mere  credit 
alting,  naar  behøffuifi,   kunde  vdi  agt  tage.     Iligemade  sckickede  vie  hannem 


*  Jvfr.  ovfr,  s.  290. 

•  Jvfr.  ovfr.  S.  398. 

'  Han  maa  da  vel  altsaa  alligevel  have  faaet  Ordenen,  jvfr.  ovfr.  S.  283. 


ChristUn  V's  Dagbog  for  1694. 


317 


et  breff  til  hertugen  aff  Weissenfeltz  til  at  offuerlevere  hannem  orden  aff  ele-  d«c. 
phanten,  saa  fremt  curfyrstinden,  min  syster,  det  for  gott  beffinder.  —  Den 
25  blefT  sckrefTuen  til  Eherensckild  saa  og  raad  Meinke  til  Wolfenb:  saa 
(^  til  Piper,  at  vie  approberte  det  wolfenb:  sentiment,  at  omensckiont  den 
franckfortscke  congres  ey  i  dett  forste  effter  onske  sckulde  rensere,  mand  dog 
der  hafide  at  continuere  for  ey  att  lade  see  naagen  disunion  eller  foiblesse. 

Den  29  bleff  det  repeteret  og  derhofi  Meinke  beffailet  at  talle  med 
hertug  Anton  Uldrick  om  g:  leuten:  Schack,  som  Wolfenbiittel  igen  begierer 
at  anggajere  i  derifi  tieneste,  om  det  ey  var  nock,  at  vie  hannem  vden  demis- 
sion permetterede  at  holde  sig  en  vis  tid  op  hofi  dennem  og  giøre  dennem 
for  den  tid  en  eed  aff  trosckab,  dog  imod  een  resonabel  recompense  for 
handfi  tieneste  ^ 

—  Suarte  vie  hertug  Hendrig  aff  Saxsen  Gotta,  at  hånd  veed  første 
creation  sckuUe  optagifi  i  brodersckabet  aff  elephant  orden*.  —  Suart  vie 
ogsaa  fyrsten  aff  Anhaldt  Zerbst,  at  vie  vare  til  fridfi,  at  commissionen  til  att 
reglere  grentzeme  i  mellem  Oldenburg  og  Jeveren  effter  seneste  tractat  bleff 
effectueret  imod  anstundende  foraar. 

Den  31  fick  vie  breffue  fra  Gottorff,  at  hertugen*  ved  doden  den  27 
var  afigangen.  Vie  resolverte  derpaa  at  anlege  den  store  camer  soi^  den 
2  Januarij  a:  95,  omensckiont  notificationen  ey  enda  war  kommen. 


Wolffenbuttel.     Munster.     Hessen.     Meckelenb:     Saxsen  Lavenburg. 
Darmstat.   Saxsen  Gota.    Sax:  Weisenfels.    Wirtenb:    Pløn.   Vn:  Wirt: 

Den  I  bleff  til  g:  r:  Eherenschildt  sckreffuen  at  suare  bispen  aff  Munster 
paa  handG  seeneste  sckreiffelse,  huorudi  hånd  vorifi  tanker  offuer  visse  spørs- 
mal,  som  hannem  aff  Hessen  Cassel  anlangende  cour  sagen  og  den  francfortiscke 
congres  ere  giort,  begerer  at  viide.  Vorifi  menin  gick  derhen,  at  ved  den 
francfortiscke  congres  burde  att  ofRierleggifi  og  fast  stillifi,  ey  allene  huorledifi 
den  9  cour  ganscke  kunde  til  intet  giorifi,  menfi  og  huorledifi  paa  det  minste 
introduxtionen  intil  freden  kunde  forhinderifi,  temperamenten  ey  at  proponere, 
saa  som  dett  for  een  foiblesse  aff  vederparten  kunde  optagifi,  menfi  aff  den- 
nem, de  andere,  samme  at  forvente,  saa  fremt  effter  Hessen  Cassels  mening 
man  vilde  nogele  anhore  og  admittere.  Herom  blef  og  Piper  instrueret.  — 
Den  II  haffuer  vorifi  ministri  med  den  her  werende  suerinscke  ob:  mar- 
sckalck  Bibo  confereret  og  insinueret  hannem  paa  vorifi  ordre,  at  handfi 
herre '^  imod  vorifi  assistance  og  hielp  til  at  naa  suxcessionen  i  det  gystrouiske^ 


*  Jvfr.  ovfr.  S.  234. 

'  Løftet  indfriedes  1698. 

*  Christian  Albrecht. 

*  Frederik  Vilhelm  af  Meklenborg-Schwerin. 

'  Den  gtlstrowske  Linie  uddøde  1695,  og  ved  den  endelige  Afgjørelse  1 701  tilfaldt  Gttstrow 
BftVDte  Hertug  Frederik  Vilhelm, 


3i8  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Dec.  vie  af  hannem  vare  begerindifi  att  vnderholde  eit  regimendt  dragoner  aarligen 
og,  naar  assistancen  virkelig  scker,  hele  corpo,  som  hånd  da  er  begerendifi. 


Franckrig. 

Den  6  bleff  Meiercron  beflfallet  at  secundere  den  suenscke  secreteris 
n^otiation  anlangende  it  nermere  concert  mellem  Franckrig  og  Suerrig  til 
commerciernis  fremtarfT,  menfi  derhofi  att  erindere  Franckrig,  at  enter  seeneste 
tractaten  ofi  lige  avantages  bør  at  tilstaaifi.  HerhoG  fick  Meiercron  og  effter- 
rettning,  huad  videre  imellem  06  og  Suerrig  anlangende  et  nermere  concert 
til  fartenfi  maintenue  er  passeret,  saa  og  att  formallisere  sig  naaget  imod 
Croissy,  at  Franckrig  i  mod  ofi  hanfi  geheime  conferences  med  allierteme  om 
freden  saa  meget  haffde  secreteret,  som  dog  alverden  snart  var  bekient,  huad 
derudi  er  passeret.  —  Den  ir  gick  ordre  til  Meiercron  at  erindre  den  franske 
hoff  om  vorifi  med  kongen  aff  Franckrig  imod  det  niende  electorat  tagene 
mesures,  huorpaa  vie  ofi  bestandig  funderede,  og  at  derimod  i  freden  intet  aff 
Franckrig  Hanover  eller  allienerterne(I)  til  faveur  invilgedifi.  —  Herhofi  fick 
hånd,  Meiercron,  atter  ordre  at  pressere  restitutionen  aff  de  opbragte  sckibe, 
GrefHnden  aff  Samsoe  kaldet,  og  derom  med  Pontchartrain  i  particulier  att 
talle.  —  Den  18  fick  wie  breffue  fra  Meiercron,  at  Franckrig  haffuer  sat  sine 
financer  paa  saadan  en  fod,  att  hånd  i  det  minste  endnu  3  a  4  aar  kand  con- 
tinuere  krigen,  at  effter  computationen  derom  giort  sckal  der  were  i  Franckrig 
35  milioner  menniscker  og  550  millioner  livres  i  rede  penge. 

Den  28  beretter  Meiercron  videre  om  tilstanden  vdi  Fran:  og  sckicker 
derhofi  en  extract  aff  kongenfi  integt  og  vdgifller  aff  dette  saa  og  det  til- 
kommende aar.  Integten  belober  med  de  extraordinere  sckatter  intil  199  mil- 
lioner livers  og  sunifi  at  vere  ey  forstore  i  proportion  aff  udgiffterne. 

Den  29  communicerede  ofi  ambassadeuren,  huad  i  de  mastrickscke  con- 
ferentier  om  freden  er  passeret,  og  at  samme  ere  affbrytte  offuer  eqvivalentet 
for  Liixenburg,  offuer  huilket  partierne  sig  ey  haffuer  kundet  forene.  —  Den 
31  bleff  gott  funden  at  tacke  Franckrig  for  communicationen,  dog  derhofi  at 
giffue  tilkiende,  at  vie  haffuede  troet,  at  de  sckulde  haffue  biet  saa  lenge  der- 
med, efitersom  det  passerte  allerede  fra  andere  steder  var  esclateret.  —  Her- 
hofi sckal  Meiercron  alwaarligen  anbeffallifi  at  soge  satisfaction  for  vorifi 
vndersaatterfi  sckibe,  som  ere  opbragt,  og  lade  sig  formerke,  at  vie  ellers 
bleffue  nodt  til  at  tenke  paa  andere  middeler,  dennem  at  indemnissere. 

Suerrig. 

Den  I  bleff  ofi  reffereret,  at  den  suenske  envoje  haffde  faat  suar  paa 
vorifi  seneste  proposition  om  it  nermere  concert  til  at  maintinere  faarten  og 
convojerne,  og  at  handfi  konge  der  til  sckal  vere  genegen  saa  og  att  lade 
sagen  her  affhandele ;  doch  wil  hånd  først  viide,  huad  ingredientieme  aff  samme 
concert  effter  vorifi   mening  sckall  were.  —  Den  3  bleff  det  samme  aff  Lux- 


Christian  V's  Dagbog  for  1694. 


319 


dorff  confinneret  og  derhoiX  berettet,  at  Suerrig  i  lige  maade  vil  sette  sig  Dec. 
nennere  med  Franckrig  til  commerciemis  fremtarff.  Vie  fant  herpå  for  gott, 
at  ofiuer  alt  sckal  videre  conferens  med  den  herwerende  suenscke  envoje 
holdifi  og  hannem  tilkiende  gifTuifi,  at  benefTuente  ny  consert  derpaa  fomem- 
meligen  vilde  ankomme,  huorledifi  den  12  articul  saa  og  den  secrete  articul 
aff  de  forrige  tractater  best  stod  at  exceqvere,  saasom  derudi  allerede  er 
blefTuen  afftallet,  huad  til  fartenfi  sickerhed  behøffuedifi,  naar  det  ickun  exce- 
qveredis.  —  Den  7  bleff  dett  same  til  Liixdorf  sckreflfuen. 

Den  18.  Saa  som  envojeen  ey  haffuer  presseret  paa  conferentz  om  it 
nermere  concert  til  fartenfi  sickerhed,  haffuer  vie  ey  for  gott  funden,  at  det 
paa  vorifi  side  sckulde  pressens.  —  Imedlertid  bleff  herom  den  24  effterrettning 
giffuen  til  Luxdorf  og  hannem  derhofi  tilsckicket  een  liste  aff  50  lourendreier, 
som  denne  sommer  under  suensck  naffuen  Sundet  haffuer  passeret  og  tolden 
maat  betalle,  foruden  de,  som  ey  ere  bekiente.  Herom  sckal  alwaarligen  tallifi 
i  conferentzen  med  suenscke  envojeen.  —  Den  24  fyck  vie  effterrettning  fra 
Luxdorf,  at  kongen  aff  Suerrig  haffde  samtucket,  at  ingen  bedrager  herefiter 
sckuUe  giffuifi  retrette  eller  geleid  paa  bege  sider,  og  sckickede  hånd  derhofi 
orderen  fra  kongen  til  at  arrestere  og  hidbringe  en  vifi  bedrager*,  som  for 
nagen  tid  herfra  til  Sckaane  sig  haffuer  retireret. 


Engeland.     Holland. 

Den  I  bleff  Lente  i  Holland  om  vorifi  intention  offuer  alliancen  infor- 
meret, saa  at  vie  og  liqvidationen  aff  vorifi  til  Holland  og  til  ofi  haffuende 
pretensioher  alt  for  vittløfftig  agtede  og  derfor  eflfter  Dickfelts  projet  appro- 
berte,  at  ofi  een  raisonabele  somme  eengang  for  allt  erleggedifi.  Herhofi  bleff 
og  anføyet,  at  det  samme  i  regard  aff  vorifi  vndersaatterfi  satisfaction  for  derifi 
opbragte  sckibe  kunde  scke,  og  at  hannem,  Lente,  deris  regninger,  huad 
sckaade  de  i  Engeland  haffuer  lid,  med  forste  post  sckulde  tilsckickifi.  I  det 
offrige  bleff  gott  funden  at  forwarte  det  ny  projet,  som  Lente  effter  vorifi 
ordre  haffuede  begerett  og  forhaber  at  erlange.  NB.  Effter  Lentis  seneste 
beretning  vilde  de  ingen  ny  projet  i  Holland  giffue.  —  Den  26  Novemb:  fick 
vie  breffue  fra  Engeland,  at  paa  vorifi  seeniste  declaration  captein  Barfod  med 
vorifi  fregat  Guldenlew  endelig  var  bleffuen  relaxceret. 

Den  I  D:  declarerte  den  herwerende  engl:  secreter,  at  kongen  i  Engel: 
haffde  giffuen  ordere  til  hånds  convojer  at  helse  Croneborg  med  3  sckud  og 
bcgerte  det  same  igen,  som  vie  approberte,  saa  som  det  dog  er  vorifi  løsning. 

Den  II  beffant  vie  for  gott,  att  PauUi  i  Engeland  først  intil  påske 
forstkommende  sckal  forbliffue. 

—  Huad  angaar  den  nermere  alliantze  med  Engl:  og  Holland,  sckal 
afifbyefi,  huad  vorifi  seeneste  ordre  til  Lente  for  effect  haffuer  hafft.  —  Den 
14  bleff  Lente  tilsckreffuen  og  tilsckicket  listen  aff  vorifi  vndersaaterfi  preten- 


^  Den  kjøbenhavnske  Borger  Jonas  Thue. 


320  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Dec.  sion  imod  de  engelscke  armateurer;  dog  som  summen  henlober  til  en  mil- 
lion rdl:,  sckal  hånd  ickun  recommendere  raad  pensionario  sagenfi  og  satis* 
factionens^  beflfordring,  menC  ey  ennu  offuergifue  regningen  for  ey  att  rebiitere 
hannem  ved  en  saa  stor  fordring.  —  Den  18  fick  Lente  ordre  at  communicere 
alliantzwerket  med  den  keyserlige  minister,  dog  att  giffue  hannem  derhofi  til 
kiende,  att  kongen  afT  Engeland  hafiuer  paa  sig  tagen  vden  vorifi  intervention 
Elfitolden  paa  dett  keyserl:  hoff  at  negotiere.  —  Den  22  fick  Lente  atter 
ordre  og  blefT  ennu  instrueret  offuer  naagele  puncter,  som  alliantzen  angår, 
paadet  allierteme  herefifter  ey  kan  sige,  at  der  haffuer  naaget  manqveret  paa 
vorifi  side  til  at  komme  til  slutning.  —  Den  29  gaff  den  herverende  engelscke 
secreter  til  kinde,  at  vdi  forhåbning,  at  captein  Barfod  aff  ofi  bleflf  tilbørlig 
straffet,  kongen  aff  Engeland  ogsaa  var  resolveret  att  giffue  ofi  satis&ction 
anlangende  det,  som  seenest  i  Sundet  passerede  vdi  vorifi  nerwerelse,  nemlig 
at  naagele  engelscke  capteiner  passerede  castelled  uden  det  att  helsse. 

Den  31  bleff  got  funden,  at  her  it  projet  sckal  formeris  til  eit  nermere 
forbund  med  Engel:  og  Holland,  og  at  det  saaledifi  sckal  indrettifi,  at  Lente 
derpaa,  om  de  ville,  straxsen  kand  adjustere  tractaten.  —  Herhofi  sckal  han- 
nem en  fuldmagt  tilsckickifi,  paa  det  Engeland  og  Holland  defi  mindere  kand 
sige,  at  der  paa  vorifi  side  naaget  haffuer  manqveret  til  att  komme  til  sluttning. 

Inlandsk  Cantzelie.    Justise.     Politie.* 

Den  3  fick  vie  effterrettning  fra  vorifi  commissarier  til  den  holstenscke 
commission  med  Gottorff,  att  de  gottorffscke  commissarier  ey  haffuer  vildett 
tilstaa  greff  Rantzau  den  første  platz  ved  bordet,  menfi  allene  vorifi  samtlige 
commissarier  den  høyere  hånd,  item  att*  den  gottorffscke  regeringfi  preside[nt)* 
haffuer  paa  handfi  notification  pretenderet  den  forste  visite.  —  Den  4  suarte 
vie  herpaa,  at  vorifi  statholder  sckal  bestaa  derpaa  at  nyde  nagen  restintion 
for  den  forste  gottorf!icke(l)  commissario  og  ingen  lunde  giffue  hannem  den 
første  visite,  som  aldrig  nogen  fyrstlig  minister  aff  en  kongelige  haffuer  pre- 
tenderet. 

—  Der  gick  og  en  ordre  til  greffue  Rantzaw  ey  att  reflectere  paa 
hertugindenfi  aff  Tremullie  contradiction  imod  hannem  anlangende  formynder- 
sckabet,  som  vie  hannem  offuer  den  vnge  greffue  aff  Aldenburg  haffuer  opdraget. 
—  Den  II  conferede(l)  vie  orderen  aff  Dannebrogen  til  V:  C:  Guldenlew, 
saa  som  effter  statuterne  ingen  vden  fyrsti:  personer  kan  ffaa  eleffant  ordenen, 
foren  hånd  haffuer  haf!t  Dannebrogen. 

Den  1 5  bleff  os  fra  vorifi  commissarier  i  Rensborg  berettet,  at  de  fyrst- 
lige ey  haffuer  wildet  tilstaa  greff  Rantzau  naagen  distingtion,  at  derffore 
comission   var  vdsatt  til   widere.  —  Den   15   fick  raad   Hansen  i   Geluckstad 


^  Ordets  Læsniog  ikke  ganske  sikker,  da  der  er  en  Blækklat  over  det  meste  af  det. 
'  Den  foregaaende  Rubrik:  «Caminer  og  finance*  staar  tom. 
■  Ordet  er  skrevet  to  Gange. 
*  Joakim  Ahlefeldt. 


^ 


Christian  V's  Dagbog  for  1694.  32 1 

ordre  at  berette  ofi   tilstanden   aff  Konigsmarckefi   godC   i  Holstein^,    og  om  Dec. 
vie  det  som  lehen  ey  kan  reclamere,   saa  fremt  hånd  sckuUe  vere  død  effler 
apparancen. 

Den  17  hafTde  vie  atsckillige  particulier  saager  for  i  conseillet  og  i  ser 
att  r^lere  Rensborgfi  privileg:  anlangende  negotiationen  og  handwerkerne  i 
ambtet,  mens  som  der  sckal  sammestedfi  og  closterlig  og  adelige  vndersatter 
befiinde,  bleff  for  gott  funden,  dennem  derffor  først  at  fornemme. 

—  Bekom  vorifi  general  soupperintendent  i  Holsein(l)  ordre  att  com- 
municere  flitteligen  med  d:  Meyer  i  Hamborg*  til  at  beffrie  disse  riger  og 
lande  i  norden  for  de  ny  kettere,  som  sig  her  og  der  i  Tyskland  sig  insneiger. 
—  Den  18  gick  ordre  til  abtissinden  og  forbederen  i  Itzehoe  og  til  greff 
Rantzaw  belangende  de  handwerkere  paa  derifi  gebit.  —  Den  29  gick  en 
ordere  til  regeringen  vdi  Oldenburg  att  giffue  ofi  forderligst  derifi  betenkende 
om  commissionen  med  Anhaldt  Zerbst  anlangende  grentzerne  imellem  Olden- 
borg og  Jeveren,  og  huad  de  formener  der  hofi  att  were  i  agt  at  tage. 

Den  31  fant  vie  forgott  att  lade  suaare  hertog  August  til  Norborg,  att 
hånd  haffde  vel  giort  at  hafTue  declareret  at  lade  sig  paa  ny  ind  med  GottorfT 
ofiuer  godset  Gottefigabe. 

Militer,  til  lands  og  wandfi. 

Den  I  bewilgede  vie  oberste  Bige  att  maa  qv[i]tere  effler  egen  begerin 
dt  dragoner  regement,  hånd  haffcle  fort  i  Ungeren,  huorpaa  ob:  Potkammer 
fick  ordere  att  til  see,  att  regementet  bleff"  conserveret,  til  at  en  oberste  dertil 
bleff'  bestiUet. 

—  Wie  approberte  ogsaa,  huad(l)  ob:  1:  Stormfi  forslag,  att  resten,  nemlig 
200  rdl:,  som  til  Fridrichsstein  festning  arbeid  var  destineret,  maa  anwendifi 
til  artoUeries  inrettelse,  og  att  batterierne  med  sten  sckulde  belegifi. 

Den  16  bleff"  fortifications  betien terne  paa  en  anden  fod  en  tilføren  satt 
og  bliff'uer  med  mere  gage  forsynet  og  tillige  tillag  rang  lige  med  officerene 
aflf  lifi"  regimenterne  og  artilleriet,  saa  at  en  ob:  1:,  major  og  captein  lige  med 
dennem,  saasom  de  elst  vdi  charge  ere,  sckal  gaa,  ober  conductørene  lige  med 
cap:  leut:  ved  liffregementeme  og  artolleriet,  conductørene  med  premier  leut: 
og  vnder  conductor  med  second  leut:,  lige  som  de  ere  vdi  charger  kommen. 
Captein  Muller*  som  gen:  qvuartmesterleutenant  bestilt  ved  fortificationen. 
Vice  admiral  von  Støcken  anbeff"allet  vdi  h:  admirals  Spahns  suaghet  at  vdiagt 


^  Nemlig  Perd6l  og  Nehmten.  De  havde  tilhørt  Grev  Philip  Christoph  K5nigsmark,  som 
sporløst  forsvandt  i  Hannover  i  Juli  1694,  uden  al  Tvivl  ryddet  af  Vejen  aff  Hoffet  (Allg.  Deutsche 
Biographie  XVI.  534).  De  gik  over  til  hans  Søstre  Amalie  Wilhelmine  (gift  med  Grev  Lewenhaupt) 
og  den  bekjendte  Marie  Aurora. 

•  Joh,  Friedr.  Mayer,  Kirkeraad  over  de  svensk-tyske  Provinser  og  Sognepræst  ved  St. 
Jakobs  Kirke  i  Hamborg. 

'  Georg  Filip  MtiUer. 
Duske  Maffuia.    5.  R.    IV.  4^ 


322  Christian  V's  Dagbog  for  1694. 

Dec  tage  Og  forrestaa  Hollmen  og  flaadenfi  vedligeholdelse  og  med  g:  comissariatet 
at  communicere,  huad  til  vorifi  tieneste  foraoden  giørifi. 

—  Bleff  deputerderae  i  ligemage  (I )  notis  giffuen  med  von  Stocken  att 
communicere,  imedenfi  h:  admiral  Spahns  suaghed  vaarer. 

Den  18  bleflf  deputerterae  anbeffallet  at  lade  inkiobe  og  anname  400 
centener  salpeter  aff  comers  raad  Nicolay  Jansens  (!)  Arff. 

Den  22  gajflf  vie  Christan(l)  Giildenlew  patent  c^  bestalling  som  general 
leiitenant  til  hest  og  fodfi  vdi  Norge  vnder  voriC  statholder  Guldenlewes  com- 
mando,  huoroffuer  og  er  giJfTuen  notis  til  vedkommende. 

Den  25  hertog  Philip  Erenst  aff  Glycksburg  bestillet  som  major  til  fodfi 
og  sckreffuet  til  h:  aff  Wirtenberg,  hannem  som  major  eller  om  muligt  som 
ob:  1:  ved  forrefaldene  lellighed  i  Flanderen  att  amplojere.  —  Den  27  døde 
vorifi  gode,  erlige  admirall  Spahn.  —  Den  29  bleff  vice  admiral  von  Støcken 
forrettningen  paa  Hollmen  anffortroet  og  opdragen  og  det  vdi  alt  effter  for- 
bemelte  a:  Spahns  giffuene  andordning  og  instrux  at  forrette,  dog  naar  naagen 
vdcommenderen  til  orlogsckibe  eller  fregater  scke  sckulde,  eller  naagen  extra- 
ordiner  sckibfi  bygning  eller  stor  eqv[i]paje  scke  sckulde,  hånd  altid  først 
g:  a:  1:  Jul  det  til  kiende  giffuer  og  handfi  godffindende  foraemmer,  som  og  er 
paa  same  made  g:  a:  1:  Juli  ordere  giffuen. 

—  Captein  Bieørensen  bekom  patent  som  commendeur  captein,  d(^ 
ingen  videre  gaje  end  som  tilfforen.  Cap:  SchonebøUc,  Hellt,  du  Peron,  Ritz, 
Seested,  Axel  Hiiidtffelt,  deris  gager  er  forbedered  med  100  rdl:,  huorimod 
captein  Hartman  affgaar. 

—  Bleff  og  Ch:  Guldenlew  gaje  som  g:  leut:  vdi  det  norscke  reglement 
infført  arligen  for  3<XX)  rdl:,  Greff  Alfeld  som  vorifi  g:  maj:  for  2000  rdl: 
Ob:  Potkamer  bewilliget  at  kome  herhid  og  ob:  Rosen  commando  saalenge 
offuer  trupeme,  som  vie  haffuer  vdi  Vngeren,  vdi  sin  frawerelse  att  lade  fore. 

Adsckilligt. 

Den  18  reiste  vie  til  Friderigfiborg  for  att  jage  eflfler  wildsuien.  —  Den 
20  kom  vie  igen  og  haffde  ickun  fanget  4  suien. 


Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke.  ^23 

Biografiske  Oplysninger 

om  Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 

Ved  Louis  Bobé. 


L)e  nedenfor  meddelte  Aktstykker,  hvis  Originaler  findes  i  Rigsarkivet,  og 
som  Tilfældet  har  samlet  paa  én  Haand,  indeholde  Bidrag  til  Oplysning  om  trende 
Mænds  Livsskæbner,  der  hver  især,  den  ene  som  Soldat  og  Partigjænger,  de  to 
andre  som  Diplomater,  har  ydet  Danmark  ikke  uvigtige  Tjenester  i  Frederik  IIFs  Tid. 

Mikkel  Skov  var  Søn  af  Borgmester  Jesper  Skov  i  Rønneby  i  Bleking, 
hvor  han  vistnok  ogsaa  fødtes  ved  Aar  1630.  Begge  Forældre  tilhørte  ansete 
Borgerslægter.  Af  Moderens  Søstre  var  den  ene  gift  med  Borgmester  Matthias 
Elers,  den  anden  med  Raadmand  Ludvig  Biitzow  fra  Blekinge  Han  synes  at  have 
nydt  akademisk  Uddannelse,  gik  i  spansk  Krigstjeneste  under  Ulrik  Christian  Gylden- 
løve, men  kom  i  Begyndelsen  af  1657  til  Danmark.  29.  Sept.  s.  A.  fik  han  Be- 
stalling som  kongelig  Generaladjutant.  Han  udmærkede  sig  paa  forskjellig  Maade 
under  Kjøbenhavns  Belejring,  bl.  a.  ved  det  store  Udfald  23.  August  og  Træfningen 
paa  Amager  10.  Oktober.  Kort  efter  fik  han  det  Hverv  at  sætte  sig  i  Forbindelse 
med  Øvrighedspersonerne  i  Bleking,  hvem  han  kjendte  personlig  og  med  hvilke 
han  var  beslægtet,  for  at  formaa  Skaaningeme  til  en  Rejsning^.  I  de  første  Dage 
af  November  lykkedes  det  ham,  forklædt  som  Bonde,  at  komme  i  Land  i  Skaane 
og  overbringe  et  Brev  fra  Kongen  til  Øvrigheden  i  Malmø. 

Som  Generaladjutant  hos  Schack  indhentede  han  før  Landgangen  ved  Kjerte- 
minde  i.  November  1659  vigtige  Efterretninger  om  Tilstanden  i  Nyborg*.  Fra 
Kjerteminde  begav  han  sig  under  Navn  af  Stenbocks  Adjutant  til  Nyborg,  rekog- 
noscerede den  svenske  Hær  og  Lejr  og  ilede  derpaa  til  Eberstein  for  at  give 
denne  fuldstændige  Oplysninger  om  Forholdene  i  Fæstningen.  Kongen  paaskjønnede 
paa  forskjellig  Maade  hans  Snarraadighed  og  Mod.  1662,  i.  Maj,  udnævntes  han 
til  cKæmmerer  over  Provincialguvernementet  Throndhjem».  Aaret  efter  sendtes 
han  til  Flandern  for  at  formaa  Generalguvernøren  over  de  spanske  Nederlande  til 
at  udlevere  Ulfeldt.  Skov  ankom  i  September  til  Brtigge,  da  Ulfeldt  allerede  havde 
forladt  Byen,  og  opnaaede  kun  at  faa  hans  tre  Døtre  satte  i  Forvaring,  og  disse 
lykkedes  det  kort  efter  at  undfly^.  I  Brussel  kom  Skov  i  Gjældsfængsel,  af  hvilket 
han  først  udfriedes  1676  ved  Hertug  Johan  Adolf  af  Pløens  Hjælp. 

1682,  i  April,  fik  Skov  Bestalling  som  Oberst^,  men  da  <det  anbefalede  ej 
havde  Fremgang*,  kasseredes  hans  Bestalling,  men  han  fik  tildelt  en  Pension  af 
600  Rdlr. 


\y 


I 


^  Personalhist  Saml.   1660 — 1772  (Rigsarkivet).     Sj5horg,  Blekings  Historia,  250. 

*  Fridericia,  Adelsvældens  sidste  Dage,  397.     SjæU.  Tegneiser  XXXV,  421.  / 
^  S.  W.  Gynther,  Blekings  Historia  I,  98.     Eberstein,   Beschreibung   der  Kriegsthaten  des 

Generalfeldmarschalls  Eberstein,  1892,  145.     Danske  Kongers  Historie  138. 

*  Danske  Mag.  3.  R.  I,  263.  Birket  Smith,  L.  C.  Ulfeldts  Historie  II,  164,  68,  74,  243. 
Gesandtskabspapirer,  Spanske  Nederlaode  C  i  Rigsarkivet.  Heri  Afregning  og  Dagbog  1676.  A.  D. 
Jørgensen,  Griffenfeld,  I,    144,  464. 

*  Expeditions  Kopibog  1683,  3.  April  (Rigsarkivet). 

4«* 


/ 
/ 


^24  Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 

Over  40  Aar  vare  gaaede,  siden  han  første  Gang  udmærkede  sig  i  Kampen 
mod  Svenskerne,  da  han  1700,  ved  Krigens  Udbrud,  som  gammel  Mand  tilbød 
Kongen  sin  Tjeneste  og  udfoldede  en  travl  Virksomhed  som  Spejder  i  Skaane^. 
Mikkel  Skov  afgik  ved  Døden  i  høj  Alder  i  Sommeren  17 13*. 

Den  nedenstaaende  Beretning  om  Skovs  Bedrifter  er  forfattet  af  en  vis 
Melchior  Zachariassen,  der  synes  at  have  staaet  ham  nær,  og  om  hvem  det  vides, 
at  han  har  været  i  Tjeneste  hos  Storkansler  Ahlefeldt  og  meget  paaskjønnet  af 
denne.     1679  ansøgte  han  om  Tjenesten  som  Postmester  i  Gltickstadt. 

Om  Hans  Oldeland,  f.  1628  f  1692,  hvem  det  andet  Stykke  vedrører,  vil 
det  være  tilstrækkeligt  at  henvise  til  C.  F.  Bricka,  Dansk  biogr.  Lexikon  XII,  394  f. 

Det  tredje  Aktstykke  omhandler  Resident  Martin  Tancke,  om  hvem  der 
findes  udførlige  Oplysninger  i  Bricka   og   Fridericia,    Christian  IV 's  Breve  V,  17  f. 


I.» 

.  .  .  Der  Obrister  Skow  hat  bey  der  vorigen  Belågerung  dieser  Konig- 
lichen  Residentz  Stadt  Copenhagen  bey  Konig  Friedericus  dess  Dritten  Leb- 
zeiten  sich  als  ein  ehrlicher,  getreuer,  allerunterthånigster  tapferer  Soldat  ge- 
brauchen  lassen,  da  er  dan  mit  dem  sehligen  Giildenleuw  in  Spanischen  und 
andern  Kriegesdiensten  gestanden,  damach  alhie  in  Copenhagen  alss  sein 
Vatter  und  Geburts  Land  wieder  in  Kriegesdiensten  sich  gebrauchen  lassen, 
da  dan  der  sehlige  Giildenleu,  alss  General,  er,  der  Obriste  Skow,  als  General 
Adjutant  gewesen,  da  sich  dan  bey  der  Belågerung  zugetragen,  dass  der  Feind 
eine  Schantze  vor  dem  Dohr  gemacht  hat,  dass  keine  Katze,  noch  Hundt, 
ohne  Gefahr  ausskommen  konnen,  da  dan  alle  viel  Miihe  gethan,  alss  General 
Major,  Obristen  und  andere,  dass  ihrige  zu  erweisen,  mit  etzliche  hundert,  auch 
dausent  Man,  aber  mit  bluthigen  Kopfen  wieder  zunicke  gekommen  seynt  und 
nichts  aussrichten  konnen,  —  so  hat  der  General  Giildenleu  diesen  Obristen 
Skow*  auch  commandiret,  dass  seinige  zu  erweisen,  da  hat  der  Konig  zu  dem 
General  Giildenleu  gesaget:  Wass  sol  der  eine  thun,  da  ich  so  viel  hierauss 
gehabt  hatte?  Da  sagte  der  Obrister  Skow:  AUergnådigster  Konig  und  Herr, 
der  General  commendiret  mich,  ich  muss  Order  pariren,  woUen  Ihr.  Konigl. 
Maytt.  allergnådigst  geruhen,  eine  Viertelstunde  zu  verweillen,  so  werden  Sie 
doch  durch  Gottes  Gnade  und  Beistand  eine  Kurtzweil  sehen ;  darauf  der  Konig 
zu  dem  Obristen  Skow  allergnådigst  sagete :  So  gehet  in  Gottes  Nahmen.  Da 
hat  er  durch  Gottes  Gnade  und  Beistand  mit  12  Man  dass  seine  gethan,  dass 
alles   in   Feuer   aufging,    und   kein   Gebein   auss   der   Schantze   davon   kahm. 


^  Frederik  IV's  første  Kamp  om  Søndeijy Iland,  455. 

*  Bevilling   at  Oberst  Mikkel  Skovs  Lig   maa   begraves  om  Aftenen,   17 13,  5.  Aug.  (Sjæll. 
Register  47,  170). 

*  Aktstykket,   egentlig  en  Ansøgning  til  Kongen  om  Udbetaling  af  Mikkel  Skovs  Tilgode- 
havende (i 701),   er  fundet  i  en  Pakke  Eingekommene  verschiedene  Briefe  (Tyske  Rentekammer). 


Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 


325 


Db.  der  Obriste  Skow  nun  wieder  zu  dem  Konig  kahm,  sagte  der  Konig  zu 
ihm:  Kont  Ihr  hecksen  und  zaubern,  wie  ist  dieses  zugegangen?  Da  sagte  er: 
AUergnadigster  Konig  und  Herr,  so  und  so  natlirlich.  Da  sagte  der  Konig: 
Nun,  so  ist  es  gut,  so  håbet  Ihr  Euch  alss  ein  ehrUcher  Soldat  gehalten. 

Nach  dem  kahm  der  Konig  von  Schweden  in  Persohn  mit  etwa  15 
hundert  Man  auf  Amack,  dehm  dieser  Obrister  Skow  mit  himdert  Dragoner 
wieder  zuriick  trieb,  viel  Gefangene  bekahm,  und  dem  Konige  selber,  wan  er 
nicht  so  ein  muhtig  Pferdt  gehabt  hette,  in  Copenhagen  in  Persohn  bringen 
konnen,  da  er  sich  dan  inss  Wasser  begeben  und  von  Dero  Flotte  Hiilffe 
bekahm.  DaraufT  wart  gestiirmet  bey  der  Lohngang,  da  dieser  Obrister  Skow 
dan  mit  die  Studenten  und  andere,  so  er  commandirte,  gliicklich  den  Feindt 
geschlagen  und  abgetrieben.  Femer  bahte  der  Obrister  Skow  dem  Konige  in 
Allerunterthånigkeit  ihm  doch  zu  vergonnen,  einen  Aussfall  zu  thun,  wie  auch 
geschehen,  da  sie  dan  den  Feindt  auss  dem  Lager  geschlagen  und  dass  gantze 
Lager  ruiniret,  dass  der  Feindt  auf  eine  halbe  Meil  ein  ander  Lager  formiren 
muste;  und  solche  und  dergleichen  Aussfalle  hat  dieser  Obrister  Skow  taglich 
gethan  und  allemahl  Gefangene  mitgebracht,  wie  die  alten  Burger  alhie  in 
Copenhagen  und  im  gantzen  Lande  bezeugen  konnen,  auch  ein  Buch  gedriicket 
ist,  da  dess  Obristen  Skow  in  specie  erwehnet  wird^  Zuletzt  hat  der  Obriste 
Skow  dem  Konige  in  Allerunterthånigkeit  gebethen,  ihme  frei  zu  geben,  durch 
die  schwedische  Armee  zu  gehen,  und  dass  er  dem  Chur  Fiirsten  von  Bran- 
denburg, auch  die  Keyserl.,  Pohlnische  Truppen,  auch  dem  Feldt  Marschalck 
Eberstein,  KundtschafTt  von  allen  bringen  mochte,  wie  auch  geschehen,  da  sie 
dan  aufT  seinen,  dess  Obristen  Skow,  wahrhafften  Bericht  und  Kundtschafft 
durch  Gottes  Beistandt  und  Hiilffe  aufTFiinen,  da  er  der  forderste  mit  gewesen, 
und  dem  Feinde  ganz  umringet  haben,  dass  nicht  mehr  alss  zwey  Generals 
darvon  gekommen  seint.  Nun  hat  sich  der  Obrister  Skow  auch  bey  diesen 
letzten  Trubeln  in  Allerunterthånigkeit  angebothen,  nach  Hollstein  zu  kommen, 
wan  ihm  nur  etwas  notiges  Geldt  mochte  gereichet  werden,  ihm  alss  dan  uff 
der  vordersten  Spitze  zu  stellen.     Ess  ist  aber  keine  Andtwort  erfolget. 

Wofem  dem  Obristen  Skow  ein  Pahr  dausent  Man  anvertrauet  worden, 
man  wiirde  gesehen  haben,  wass  er  vor  Kurtzweill  mit  den  Ankommenden 
wiirde  gespiillet  haben.  Wieder  hat  sich  dieser  Obrister  Skow  uff  der  Konigl. 
Flotte  bey  Ihr  hohe  Excellence  Giildenleuw  angebothen,  der  ihm  aber  selber 
gesaget,  sie  wehren  schon  versehen  und  hetten  keinmandt  mehr  notig.  Dar- 
auff  hat  dieser  Obrister  Skow  alle  Kundtschafft  auss  Schonen  anhero  eingeholt, 
darvor  er  alle  seine  Kleider  und  Leinenzeug  versetzet  hat,  damit  er  die  Leute, 
so  ihm  die  Kundtschafil  einbrachten,  bezahlen  und  reichlich  belohnen  kundte, 
da  er  dan  die  Konigin  und  denen  Koniglichen  Deputirten  auf  der  Rahtstuben, 
auch  dem  General  Lieutenant  Schack  allemahl  davon  Bericht  greben.  Auch 
drd  Tage  vor  der  Schweden  Anfall  hat  sich  dieser  Obrister  Skow  anerbohten, 
weil  er  fast  wuste,  welche  Stunde  und  Zeit  sie  kommen  wiirden,  ihm  doch  die 


*  Rostgaard,  Deliciæ  poetarum  Danonam,  1693,  II,  506. 


326  Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 

40(X)  Bauren  oder  Landtvolck  anzuvertrauen,  so  vorm  Dohr  stunden  und  ihre 
neue  Fabnen  bekahmen,  damit  er  der  Schweden  An&ll  wehren  und  Wieder- 
standt  mit  Ehren  und  Gottes  Hiilffe  thun  konte.  .  .  . 

Min   Aller   vnderdanigste   Forretning  udi   Kongl.   Mayst*   Thieniste 
siden  Anno  1651. 

For  34  Aar  (1651)  siden  sagde  ieg  Hans  Kongl.  Maysts  Her  Fader 
min  Tieniste  udi  Canceliet. 

Och  der  ieg  haffde  verit  der  paa  6te  Aars  Tid,  bleff  jeg  brugt  som 
Reyse  Secreterer  med  Kongl.  Mayst.  til  Norge. 

Aaret  der  eflter,  Anno  1657,  bleff  ieg  forschichet  gesants  viis  til  Muschoff, 
och  formedelst  dend  ulychelige  stachet  Fred,  som  bleff  giort  mens  ieg  vaar 
der,  fich  ieg  der  intet  effter  min  Instrux  vdrettet,  mens  forschaffede  her  ind, 
som  samme  Tiid  bleff  Kongen  forærit,  10,000  Tdr.  Rugh,  och  faldt  disimidlertid 
Fienden  paa  Fyen  och  udplyndrede  min  Gaard',  som  i^  fant  paa  Hiem- 
komsten  och  affbrendt.  Och  tog  ieg  da  de  fleste  Penge  op  til  Reysen  aff 
min  Fætter  Christopher  Lindenou,  huorfor  hans  Børn  haffuer  for  5  Aar  siden 
tagit  min  Gaard,  som  ieg  da  aff  nye  haffde  ladet  opbygge. 

Och  som  ieg  effter  Beleiringen  for  Kiøbenhaffn  bleff  dend  anden  Gang 
udschichit  til  Pohlen  och  Rydsland,  da  bragte  ieg  til  Veye,  at  Borringholmb, 
som  vaar  Aaret  tilfome  giffuet  bort  for  den  stachit  Fred  at  erholde,  gaff  sig 
selff  her  igien  vnder  Cronen ',  och  fich  da  Kiøbenhaffn,  som  enda  holtis  beleirit, 
Vndsetning  aff  300  Tdr.  Smør  och  300  Tdr.  Kiød,  som  schiede  in  Janv.,  som 
vaar  førend  de  Suensche  stormede  til  Kiøbenhaffn,  och  bekom  ieg  samme 
Reyse  fra  Muschoff  igien  5000  Tdr.  Rugh,  som  Rentmesteren  Henrich  Møller 
bekom.  Der  ieg  vaar  hiemkommen,  da  fich  i^  det  fynsche  Landsdommerie, 
huor  til  laa  noget  ruinerit  Jordlods,  som  ieg  offuer  3000  Dl.  aff  mine  Midler 
forstragte,  som  ieg  ey  maatte  kreffue  igien,  der  Godtzet  bleff  udlagt  til 
Ryttergods. 

Siden  haffuer  ieg  nu  nesten  paa  10  Aars  Tid  hafft  Kongl.  Maysts  aller- 
naad.  Bestaldings  Breff  paa  600  Rdlr.,  som  ieg  haffuer  endnu  vnderd.  at  kreffue. 

Och  der  ieg  bleff  fra  Bestillingen  forløffuit,  bekom  i^  Hans  Kongl. 
Maysts  Breff  paa  300  Rdlr.,   som  ieg  och  aller  vnderdanigst  hafiuer  at  fordre. 

Saa  och  min  effterstaaendis  Arffuepart  effter  min  Kones  sal.  Fader 
Jørgen  Kruse^,  som  bestaar  udi  en  Kongl.  Affregning  paa  nogle  1000  Dl.  .  .  . 

Hans  Oldelandt 
mpp. 

*  Stykket  er  fundet  i  cEingekommene  verschiedene  Briefe  1685  >  (Tyske  Rentekammer),  nu 
Rentekammerets  personalhhtoriske  Samling.  Fridericia,  Adelsvældens  sidste  Dage,  392.  Han  er 
n«ppe  den  Hmns  Oldeland,  der  1653  studerede  i  Orleans. 

*  Uggerslevgaard,  Skam  Herred. 
'  Danske  Saml.  IV,  322. 

*  Jørgen  Kruse  til  Hjermetslevgaard. 


Mikkel  Skov,  Hans  Oldelaod  og  Martin  Tancke.  937 

Ew.  Konigl.  Maytt.  Konigl.  Hauss  bin  ich  drey  und  dreyssig  Jahren  in 
honorabelen  Chargen  in  Qvalitet  alss  Resident  und  respective  Rath  bey  den 
Stædt  der  vereinigten  Niederlanden  bedient  gewesen.  Im  Jahr  1638  im  Monat 
Blay  bin  ich  in  Dero  weyland  Grosaherm  Vater  Konig  Christian  des  Vierten 
allerglorwiirdigsten  Andenckens  Diensten  gekommen.  Im  folgenden  Jahr  1639 
den  3.  Jan.  in  Ew.  Konigl.  Maytt.  Hochstseeligsten  Herrn  Vater  Konig  Frie- 
derich des  Dritten  Diensten,  im  Jahr  1639  den  15.  Augusti  in  des  Hochst- 
seeligsten Konigl.  Princen  Christian  des  FiinfRen  Diensten. 

In  solche  grosse  2^it  sein  in  den  aflfaires  d'estat  von  Dennemarck  viele 
und  grosse  Verenderungen  vorgefallen,  welche  alhier  zu  weitlaiifilig  zubeschreiben. 
Im  Jahr  1660,  wie  die  schwedische  Miiitie  Dennemarck  qvitirete,  erhielte  ich 
ein  Schreiben  vom  Hochstseeligsten  Konig,  dass  ich  eine  Reise  nach  dem 
Konigl.  Hoff  thun  solte,  da  ich  mich  die  Zeit  aldar  in  Kopenhagen  uffhielte,  wie 
Ihr.  Konigl.  Maytt.  die  Erbgerechtigkeit  von  der  Cron  Dennemarck  ward  uff- 
getragen,  da  der  Konig  sich  gnådigst  erinnerte,  wie  Dero  Herr  Vater  Christian 
der  Vierte  Hochstloblichen  Andenckens  mir  im  Jahr  1647  die  gnådigste  Com- 
mission  uffgetragen,  dass  ich  mein  schrifftlich  Gutachten  solte  uffsetzen,  wie 
die  Commercien  in  beyden  Dero  Konigreichen  in  einen  besseren  Zustand 
zu  bringen,  denn  darein  sie  sich  zu  der  Zeit  befunden,  da  Ihr.  Konigl.  Maytt. 
ich  ein  Original  Instruction  vorzeigete,  so  mir  Sein  Herr  Vater  Hochstseeligsten 
Ai^redenckens  hatte  gegeben,  worein  unterschiedliche  Puncten  waren  verzeignet, 
welche  zu  den  vorhin  beriirten  Zweck  waren  angesehen,  da  Ew.  Konigl.  Maytt. 
Herr  Vater  mit  Dero  damahligen  Herm  Reichsschatzmeister  Herrn  Hannibal 
Sehestete  aus  die  Sache  communicireten,  in  massen  vor  gerahten  befunden 
ward,  weil  dass  Reich  Dennemarck  in  den  schweren  Krieg  fast  sehr  an  Gdd 
wcre  erschopfet,  und  die  Commercien  die  Hauptmitteln  weren,  dadurch  das 
Reich  mit  der  Zeit  wiederumb  in  Flor  konte  gebracht  werden,  dass  alle  Puncten 
von  Commercien  in  solche  Instruction  enthalten,  so  viel  menschlich  und  miig- 
lich  in  practicq  solten  gebracht  werden.  Da  im  Nahmen  Ihr.  Konigl.  Maytt. 
durch  den  Herm  Reichsschatzmeister  (welchen  noch  bewust  war,  was  bey 
Konig  Christian  des  Vierten  Lebenszeiten  deswegen  war  vorgefallen)  mir  grosse 
Zusage  Uessen  tuhn,  dass  ich  extraordinari  solte  recompensiret  werden,  wenn 
ich  mit  Rath  und  That  darzu  cooperiren  helffen  wiirde,  dass  solche  Sache, 
dsurauff  ich  mich  in  Holland  mit  allem  Fleiss  hette  begeben,  in  einen  gluten 
Zustand  mochte  gebracht  werden,  weil  ich  aber  zu  der  Zeit  von  Ihr.  Churf. 
Dorchl.  zu  Sachsen,  deme  ich  auch  von  Hauss  aus  alss  Rath  bedient  war, 
ein  Schreiben  erhielte,  dass  ich  nach  dessen  Churfiirstl.  Hoff  eine  Reise  solte  , 
thun,  Ihr.  Churf.  Durchl.  hetten  mit  mir  aus  eine  wichtige  Sache  gnådigst  zu 
communiciren,  deswegen  ich  auch  den  Consens  dazu  vom  Konig  erlangete,  mit 
Versprechen,    dass   ich   wegen   meiner   restierenden  Dienst-  und  Verlagsgelder 


^  Ansøgning  fra  M.  Tancke  i  Indk.  Sager  til  Tyske  Kancelli,  dat.  1673,  17.  Jan.,  Dresden. 


928  Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 

nach  den  Inhalt  meines  Pensions  Brieffs  gute  Contentement  solte  erlangen,  und 
dass  mir  die  Gelder  solten  nachgesand  werden,  und  war  damahlen  die 
Meinung  des  Koniges,  dass  der  Reichsschatzmeister  Herr  Hannibal  Sehestete 
iiber  die  Fortsetzung  der  Commercien  fleissig  uff  Dressden  mit  mir  solte  cor- 
respondiren  und  Sorge  tragen,  damit  ich  wegen  den  Rest  meiner  Forderunge 
mochte  contentiret  werden.  Am  Churf.  Sachs.  Hoffe  ward  mir  uff  Michaelis 
Anno  1 66 1  die  Charge  alss  Cammer  Rath  uffgetragen  mit  ein  Oienstgeld  von 
looo  Rthlr.,  welche  Pension  ich  den  2.  Jan.  1662  zwar  annahm,  doch  salvo 
illo  fidelitatis  juramento,  darmit  Ew.  Konigl.  Maytt.  Herr  Vater  ich  war 
verwand,  wie  denn  solches  in  meiner  Bestallung  auch  ward  eingerucket,  in 
massen  ich  solches  auch  damahlen  an  Ihr.  Konigl.  Maytt.  in  AUerunterthå- 
nigkeit  schrifftlich  notificirete.  Im  Febr.  desselben  Jahrs  ward  von  Ihr.  Churf. 
Durchl.  ich  in  gewissen  Verrichtungen  nacher  Holland  und  Engelland  ver- 
schicket,  da  Ew.  Konigl.  Maytt.  ich  auch  in  Londen  uffwartete;  den  Herm 
Reichsschatzmeister  Hannibal  Sehestete  traff  ich  auch  eine  Zeit  damach  in 
Londen  an,  wie  auch  hemacher  in  Graffenhas^,  wie  er  seine  Reise  zuriick 
nach  Dennemarck  wolte  fortsezen,  da  er  mir  sehr  grosse  Zusage  thete,  dass 
ich  wegen  meiner  restirenden  Pensionsgelder  richtig  solte  contentiret  werden. 
Er  wolte  als  ein  Mann  von  Ehren  und  Parole  Sorge  davor  tragen,  ich  solte 
nur  wiederum  anfangen,  mit  ihm  wegen  den  rechten  Lauff  der  Commercien  uff 
Dennemarck  zu  correspondiren,  in  massen  er  alle  Puncten  in  des  Konigs 
Christian  des  Vierten  Instruction  b^riffen  vor  practicabel  thåte  hal  ten.  Diesem 
allen  nach  so  bin  ich  in  Allerunterthånigkeit  anerbietig,  dafern  Ew.  Konigl. 
Maytt.  gnådigst  belieben  wird,  zu  consentiren,  dass  iiber  den  Rest  meiner 
Forderunge  in  Dero  Schatz  Cammer  ein  debitum  liqvidum  werde  gemacht, 
und  dass  die  Bezahlung  uff  gewissen  Terminen,  welche  in  Æqvitet  bestehen, 
werde  fest  gestelt,  dann  auch,  dass  meine  Pension  unter  Dero  Konigl.  Hånd 
2^igen  und  Konigl.  Secret  miige  emeuert  und  mir  am  schleunigsten  zugefertiget 
werden,  dass  ich  erstlich  die  schrifftliche  Instruction  iiber  die  Commercien  in 
Original  sofurt  Ew.  Konigl.  Maytt.  bey  der  Post  will  iibersenden,  welche  mir 
vom  Konig  Christian  dem  Vierten  im  Jahr  1647  den  3.  Augusti  nicht  lang 
flir  Seinen  todtlichen  Hintrit  ward  zugestellet,  da  ich  denn  bey  jeden  Punct 
auffs  kiirzeste  mein  Gutachten  schriffllich  wil  uffsezen. 

2.  So  wil  ich  Anweisunge  thun,  wie  bey  diese  Conjunctur  von  Zeiten, 
da  der  Staedt  der  vereinigten  Niederlanden  zwey  grosse  und  måchtige  Konige 
zu  Feinden  hat,  und  an  Land  und  Leuten  grossen  Schaden  hat  erlitten,  zu- 
mahlen  an  Geld  Mitteln  sehr  ist  geschwåchet,  bey  den  kiinfftigen  Friedens- 
tractaten  durch  die  Unterhandlung  von  Franckreich  oder  Engeland  dahin  wird 
zu  bewegen  seyn,  dass  der  Oresundische  ZoU  wiederum  in  einen  solchen  Zu- 
stand  moge  kommen,  wie  er  im  Jahr  1645  vor  den  Friedensschluss  zu  Bromse- 
brohe  ungefehr  nach  den  Inhalt  des  Vergleichs  einige  Zeit  vorhin  zu  Staedte 
in  Ertzstifit  Brehmen  beschlossen,  miige  konnen  gebracht  werden,  oder  wie 
der  Zoll  ist  gewesen  im  Jahr  1628,  von  welchen  Accorden  der  Konig  Christian 
der  Vierte  im  Jahr  1645   muste  abweichen,   weil  die  HoUånder   damahln  ihre 


Mikkel  Skov,  Hans  OldeUnd  og  Martin  Tancke.  ^29 

Sehemacht  mit  der  Schwedischen  hetten  geconjungiret  und  die  Cron  Denne- 
mark  mit  vielen  Neuerungen  nicht  wenig  druckten,  massen  einige  Stadte  in 
Holland  selbsten  damahlen  damit  allerdings  nicht  eins  waren,  dass  man  den 
Bogen  im  Zollwesen  zu  hoch  thåte  spannen,  da  der  damahlige  Prince  de 
Orange  Heinrich  Friederich  nicht  wenig  aufT  die  Seiten  des  Koniges  Christian 
des  Vierten  war,  welches  ich  mit  einer  Konigl.  Missive,  damahlen  an  mich 
^S^egcben,  kan  darthun  und  beweisen,  welches  Schreiben  ich  auch  sofurt  in 
Originall  will  iibersenden,  wenn  ich  die  feste  Zusage  håbe  bekommen,  dass 
mir  gnådigst  in  meinen  justis  petitis  soli  gewillfertiget  werden. 

3.  So  vermeine  ich,  dass  Ew.  Konigl.  Maytt.  Intraden  und  Dero  Ein- 
wohner  Besten  nicht  wenig  in  einigen  Stadten  in  Dennemarck,  zumahln  in 
Kopenhagen,  solte  konnen  verbessert  werden  durch  die  Estabilirung  einiger 
Manufecturen,  welche  aus  der  Wolle,  Flachs,  Hanflf,  Leder  und  dergleichen 
rohe  Wahren  konnen  gemacht  werden,  welche  Wahren  iiber  das  Mehr  aus 
Pommern,  Mechlenburg  und  von  andem  Orthen  konnen  abgeholet  werden,  da 
dan  die  Handwercksleute  und  Manufactur  Macher  auss  Holland  bey  dieser  Zeit 
in  ziemlicher  Quantitat  nacher  Dennemarck  solten  konnen  verschrieben  werden, 
weil  Kopenhagen,  zwischen  dem  Oceanischen  und  Baltischen  Meere  bel^en, 
trefflich  Commoditet  zur  Schififart  und  zum  Handel  und  Wandel  hat,  wie  irgents 
eine  Stadt  in  die  Christenheit,  oder  wie  Constantinopel,  so  auch  zwischen 
zweyen  grossen  Meeren  ist  belegen,  dergleichen  State  fast  nicht  mehr  in  die 
Welt  seyn  anzutreffen. 

4.  Vermeine  ich,  dass  Gliickstadt  nicht  wenig  mit  einigen  Wahren  aus 
diesen  Churfiirstenthum  die  Elbe  ab  in  einen  bessem  Zustand  solte  konnen 
gesetzet  werden,  denn  darein  selbiger  Ort  gegenwertig  #ich  befindet.  Uff  den 
vorigen  allgemeinen  Landtag  alhier  in  Dressden  hat  die  Ritter-  und  Landschaft 
Anweisung  getahn,  welcher  gestalt  der  grosse  Gott  diese  Landen  mit  Wahren, 
so  in  andern  Landen  nicht,  oder  doch  in  solcher  Menge  nicht  zu  finden,  hette 
begabet,  alss  da  seyn  i.  die  Bleche,  2.  die  Zinne,  3.  die  blaue  Farbe,  4.  das 
Lcinwad,  5.  das  geringe  Tuch,  6.  die  Wolle,  welche  6  Species  von  Wahren 
oder  einige  davon  wiederum  nach  Gliickstadt  solten  konnen  verfiihrt  werden. 
Den  Elbzoll  kan  der  Churfurst  von  den  Bohmischen  Frontieren  an  bis  auff 
Magdeburg  fast  vermindem,  zu  welcher  Moderation  des  Elbzollen  der  Chur- 
fiirst  von  Brandenburg  auch  incliniret  ist,  wie  auch  die  Herzogen  von  Braun- 
schweig  und  Liineburg  ausser  Mechlenburg  und  Sachsen  Lauenburg,  da  denn 
die  Wahren  aus  Norwegen,  alss  Berger  Dosch,  Stockfisch,  Isslåndische  Fisch, 
Heering,  Cabelau  und  dergleichen,  wiederum  auffwårts  von  Gliickstadt  ins 
Churfiirstenthum  solten  konnen  gebracht  werden,  die  Staedte  an  die  Elbe  be- 
legen damit  zu  beneficiren,  die  Stadt  Praga  selbsten,  auch  das  ganze  Konig- 
reich  Bohmen.  Dergleichen  Puncten  von  Commercien  mehr  solten  Ew.  Konigl. 
Maytt.  mit  der  Zeit  an  die  Hånd  gegeben  werden,  wenn  Sie  gnådigst  Belieben 
dazu  hetten;    sonsten  seyn  auch  noch  in  meiner  Verwahrung  vorhanden.  .  .  . 

Schliesslich,  im  Falle  Ew.  Konigl.  Maytt.  solte  beliebig  sein,    dass  Sie 
gerne  wolten  wissen   die  Ursach,    warum   die  Transportvlotte  von  54  Schiflfen 

Duske  Magaiia.     5.  R.    IV.  42 


,  I 


■ 

%M  Mikkel  Skov,  Hans  Oldeland  og  Martin  Tancke. 

im  Jahr  1659  in  Holland  zuriick  ist  geblieben,  consequenter,  wanimb  die 
alliirten  und  auxiliair  Volcker,  welche  uber  40000  Mann  zu  Ross  und  Fuss 
stark  waren,  nicht  konten  nacher  Schonen,  Blecken  oder  Halland  transportiret 
werden,  dahero  denn  damahln  verursachet  ward,  dass  solche  Lander  nicht 
wiederum  an  Dennemarc  nach  der  erhaltenen  grossen  Victorie  uf  Fuhnen 
konten  gebracht  werden,  so  bitte  ich  in  Allerunterthånigkeit,  dass  Ew.  Konigl. 
Maytt.  den  Herm  von  Giildenlow,  Herm  der  Grafischaft  Larwig  und  Wildts, 
Rittem,  Stadthalter  und  General  in  Norwegen,  gnådigst  in  Secret  daniber 
wolten  vemehmen,  an  welchen  ich  deswegen  einige  Beweisthiimer  håbe  zuge- 
fertiget,  da  noch  mehr  konten  iiber  gesand  werden,  wann  es  an  mir  gnådigst 
solte  begehret  werden.  Der  Rath  Pensionarius  de  Witte  in  Holland  ist  in 
sein  Leben  ein  Feind  von  Dennemarck  gewesen,  und  hat  nicht  wenig  damahln 
cooperiren  helffen,  dass  im  Jahr  1659  so  herrliche  Lander  von  Dennemarck 
sein  abgerissen,  ist  von  dem  grossen  Gott  im  vorigen  Jahr  sehr  erschrecklich 
wegen  seiner  Misshandelung  gestraift  worden,  und  diirffte  die  Persohn,  so  mit 
Ursach  daran  gewesen,  dass  die  Transportvlotte  zuriick  geblieben,  zu  seiner 
Zeit  auch  wohl  geziichtiget  worden;  ich  håbe  in  der  selbigen  Sache  mein(em) 
gewissen  Eyd  und  Pflicht  nach  ehrlich  und  redlich  gehandelt,  wie  wohl  ich 
keine  geringe  Verfolgunge  deswegen  gehabt.  Ew.  Konigl.  Maytt.  kan  es  in 
vielen  niitzlich  sein,  wann  sie  von  der  Beschaffenheit  der  Sache  recht  mochten 
informiret  werden.  .  .  . 


Regnskab  over  Arild  Hvitfeldts  personlige  Udgifter 

1577—78- 

Ved  Holger  Fr.  Rørdam. 


Jb^fterfølgende  Regnskab  har,  om  end  kun  ved  et  Tilfælde,  vistnok  haft  sin 
Plads  i  Rigsarkivet  lige  siden  den  Tid,  da  dette  Arkiv,  under  andet  Navn  og 
andre  P ormer,  var  overgivet  til  Arild  Hvitfeldts  Varetægt  i  hans  Egenskab  som 
kongl.  øverste  Sekretær  i  det  danske  Kancelli.  Alligevel  har  det,  som  det  synes, 
længe  været  glemt,  hvem  Regnskabet  angaar,  indtil  det  for  ikke  længe  siden  lyk- 
kedes en  af  Arkivets  Embedsmænd  ved  Benyttelse  af  de  historiske  Antydninger, 
som  findes  deri,  at  godtgjøre,  at  det  er  Arild  Hvitfeldt,  Regnskabet  angaar,  skjønt 
det  ikke  er  ført  af  ham  selv^.     Efter  vore  Begreber  er  det  jo  ret  paafaldende,  at 


^  Særlig  giver  Afkortningen  i  Kostpenge,  naar  < Junkeren  >  havde  Kosten  in  natura  paa  de 
kongelige  Slotte,    Lejlighed  til  en   Sammenligning  med  de  det  danske  Kancelli  vedrørende  Kost- 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78.  33 1 

denne  Mand,  næsten  som  en  kongelig  Person,  havde  en  Rentemester  eller  Inten- 
.danty  der  hævede  eller  modtog  Indtægtsbeløbene  i  samlede  Summer,  efter  som  de 
indgik  eller  forfaldt,  for  siden  efterhaanden  at  anvende  dem  i  Smaabeløb  til  sin 
Herres  Fornødenheder.  Da  Hvitfeldt  saaledes  som  oftest  ikke  selv  havde  rede 
Penge  hos  sig,  skete  det  jevnlig,  at  han  maatte  laane  sig  frem  —  ogsaa  hos  under- 
ordnede Personer  — ,  indtil  han  atter  kom  i  Forbindelse  med  sin  Intendant,  der 
saa  betalte  Laanet  tilbage.  Indtægter,  hidrørende  fra  Hvitfeldts  Godsbesiddelse, 
eller  Udgifter,  foranledigede  ved  samme,  forekomme  ikke  eller  i  ethvert  Til- 
fælde kun  ganske  undtagebesvis  i  Regnskabet^,  der  altsaa  for  saa  vidt  er  mangel- 
fuldt, .saa  meget  det  end  ellers  gaar  i  det  enkelte  vedrørende  Hvitfeldts  personlige 
Udgifter.  Alligevel  er  det  ikke  uden  Interesse  i  flere  Henseender,  og  hvis  jeg 
havde  kjendt  Stykket,  den  Gang  jeg  1896  udgav  mit  Skrift  om  Arild  Hvitfeldt, 
vilde  det  være  blevet  benyttet,  da  det  ikke  blot  oplyser  os  om  Hvitfeldts  Omgangs- 
kreds, der  væsentlig  bestod  af  vel  kjendte  Adelsmænd  fra  Frederik  II's  Tid,  men 
ogsaa 'leverer  en  anskuelig  Illustration  af  den  et  Steds  i  min  nævnte  Bog  udtalte 
Sætning,  at  en  kongl.  øverste  Sekretær  i  Kancelliet  i  de  Tider  ikke  maa  tænkes 
som  en  Departementschef  ved  sin  Pult  i  Regjeringsbygningen,  men  som  en  Hof- 
mand, der  tilbragte  den  største  Del  af  Aaret  paa  idelige  Rejser  med  Kongen  rundt 
om  i  Landet.  Til  Oplysning  om  Hvitfeldts  litterære  Forbindelser  eller  historiske 
Sysler  indeholder  Regnskabet  derimod  saa  godt  som  intet,  naar  undtages,  at  det 
ses,  at  et  Par  Studenter  modtog  Gaver  for  Vers,  de  havde  tilegnet  ham,  og  at  der 
udbetaltes  en  Sum  til  en  Student  i  Kjøbenhavn,  der  < skrev  en  Bog»  for  ham, 
vistnok  Afskrift  efter  et  Manuskript. 


Thennd  vij  augustij  anno  ^^  annamedt  wdj  Ballerop*  30  daler 

kostp>enndinge. 
Er  wdlagdt,  vt  sequitur. 

GifTuet  vdj  Ballerop  for  kleder  att  tho x  fX 

GifTuet  for  mad  wdj  Ballerup  thill  thre  personer y  # 

GifTuet  for  tystøU  ibidem ij  ^  iiij  fi 

GifTuet  for  danstøU i j  jjt  i j  fX 

GifTuet  for  hø  och  strøels ij  jjt 

Giffuet  v^^erdinnen  gestpendihge iij  jjt 

GifTuet  pigerne j  ^ 

GifTuet  Knud  kostpendinge  paa  Friderichsborg         iiij  daler 


pengeregistre,  der  slaar  det  fast,  hvem  Junkeren  i  Regnskabet  er.  Længere  hen  i  dette  forekommer 
Navnet  Arild  desaden  nogle  Gange,  ligesom  Omtalen  af  Lillø,  Hvitfeldts  Herresæde,  ogsaa  er 
vejledende. 

*  Hertil  kunde  maaske  regnes,  at  Mikkel  Fyrbøder  3.  Febr.  1578  førte  30  Dir.  til  Lillø, 
og  at  A.  Hvitfeldts  Regnskabsfører  13.  Juni  s.  A.  modtog  350  Dir.  fra  Adser  Skriver.  Men  noget 
sikkert  kan  dog  ikke  siges  derom.    Et  Godsregnskab  er  det  i  ethvert  Tilfælde  ikke,  som  her  foreligger. 

*  Af  Kancelliets  Brevbøger  1576 — 79  ses,  at  Kong  Frederik  II  den  7.  Aug.  1577  var 
<paa  Jagten  i  Ballerup ». 

42« 


332  Arild  Hvitfeldts  Regnslutb  1577—78. 

Giffuet  cantzelers^  Jacob,  som  hånd  lonthe  junckerenn*  paa  jagtenn   .    .    ij  ^. 

Giffuet  for  junckernns  strømper,  bleff  flicket iiij  fi. 

Thend  xij  aug:  antuordett  junckeren   sielff  paa  Fridrichsborg,    som   band   for- 

dofflett  med  cantzeler  och  Mouritz  Podebusch iij  daler. 

Giffuet  Baltzer  fyrbøder   effther  junckerens   beffalling,    som    hånd   paa  jagten 

haffde  lont  junckeren vij  daler  j^. 

Antuordet  Knud  thill  haffre .    vj  ^. 

Giffuet  for  lagen  och  schiorther  att  tho xx  iS. 

Antuordett  Knud  thill  ett  les  høø ij  #. 

End  antuordett  Knud  thill  smeden,  som  beslog  alle  three  hestene   .    iij  ^  vj  fi. 

Antuordet  Knud  thill  haffre  vdj  Kiøpnehaffn j  #. 

Giffuet  for  tystøU  vdj  Kiøpnehaffnn  thill  junckeren viij  C. 

Thend  xxiij  aug:  antuordet  Knud  thill  ij  lesz  høø v  ^. 

Antuordet  Knud  vdj  Helsingør  thill  ij  thønner  haffre v  ^. 

Giffuet  vdj  Collekoll*  for  ett  molthiid  thill  junckeren viij  6. 

Giffuet  en  wogenmand,  som  kiørthe  for  junckeren  fran  Kiøpnehaffn  thill  Frid- 
richsborg, dricke  pendinge j  #. 

Antuordett  junckeren,  ther  hånd  loed  sitt  haaer  affskiere ij  ^. 

Antuordet  Knud  thill  ett  lesz  strøels xx  fi. 

Giffuet  thend  personn,  som  wille  thiene  wdj  thet  tydsche  cantzelj,  thill  att  leye 

en  wogen  for ij  #. 

Giffuet  for  kleder  att  tho xx  fi. 

Thend  j  septembris  antuordet  Knud  till  haffre v  #. 

Giffuet  thill  leye  aff  en  wogenn  frann  Fridrichsborg  thill  Kiøpnehaffnn  .    ij  ^. 
Giffuet  Tord  thill  schiorther ij  daler. 

Summarum  er  —  xxx  daler  vj  fi. 

Lignid  och  lagt  wdgifftenn  emod  integten  bliffuer  junckerenn  mig  schyl- 

dig  —  vj  fi. 

Thend  27.  septemb:  antuordet  junckeren  mig  vdj  Knudtzby*,  ther  hånd 
haffde  dofflett  met  Lauge  Beck^  och  d.  Peder®,  xxvij  ^. 

Vdlagt,  ut  sequitur. 

Giffuet  en  smid,  som  forlagde  en  scho  wnder  en  aff  hestene iij  fi. 

Giffuet  en  bonde,  som  førde  the  osteriinger ' j  #. 


^  Niels  Kaas. 

«  D.  e.  Arild  Hviifeldt 

'  Kollekolle  i  Væriøse  So(;n  ved  den  daværende  Vej  mellem  Kjøbenhavn  og  Frederiksborg. 
Da  Gaar(}ens  Beboer  «sad  for  stort  Gjæsteri  og  ofte  besværedes  af  Kongens  Folk,  der  drog  den 
Vej»,  fritoges  han  1578  for  Halvdelen  af  sit  Landgilde  (Kancell.  Brevb.   1576—79,  S.  302). 

^  I  Vordingborg  Landsogn.  Fra  15.  til  22.  Sept  1577  er  en  Række  Kongebreve  udstedt 
fra  Knadsby. 

*  Lave  Beck,  Landsdommer  i  Sjæland,  havde  i  sin  Tid  været  gift  med  Arild  Hvitfeldts  Søster. 

*  Livlægen  Dr.  med.  Peder  Sørensen. 
'  Østers. 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78.  323 

Giffuet  en  betler j  C. 

Gifldiet  galne  Hendrich  Giøe^ j  ^. 

Giffuet  for  ett  par  aff  junckerens  strømper  att  flicke iiij  6. 

Giffuet  Knud  aff  sine  kostpendinge .    .    j  daler. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen xxviij  fi. 

Antuordett    Knud   wdj    Knudtzby,     som    hestene    haffde    forthert    ther    same- 

stedtz vj  #  xij  fi. 

Thend  thiid  junckerenn  wor  wdj   Gaffuenø  Closter^,    gaff  hånd    pigerne   gest- 

pendinge j  daler. 

Same  dag  forthert  vdj  Nestuid ij  #. 

Giffuet  paa  Harrested'  for  en  scho  thill  en  aff  hestene j  #. 

Giffuet  fadeburszquinden  ibidem j  daler. 

Giffuet  enn  quinde  wdj  Slauels,    for   hun  giorde  en  aff  junckerens  schiorther 

lauffuere  wdj  halsen xij  fi. 

Summarum  er vj  daler  j  ^  xij  fi. 

Lignid    och   laugt    wdgifften    emod    integten,     bliffuer    ieg   junckeren 

schyldig j  ^  iiij  6. 


j)i 


Thend  vj  octobris  antuordett  mig  junckeren  paa  Winnstrup*  xxj  ^ 
dansche,    och  thend  vij  octob:  annamet  24  daler  kostpendinge  wdj 
.    .        Antuorschoff.     Er  thillsammen  29  daler  j  ort. 

Vdlagt,  vt  sequitur. 
Giffuet  Matz  Biømsen,    som    hånd  thilla^de  wdj  the  iij*^  daler,   Jørgen  Daae* 

fick ).    .    .    ij  # 

Giffuet  Knud  kostpendinge iiij  daler 

End  giffuet  hannom,  som  hånd  lagde  wd  for  junckeren  wdj  Schelschiør,  ij  daler 

End  antuordet  hannem  thill  haffre j  daler 

Giflfiiet  hannem  effiher  junckerens  beffalling  thill  ett  par  scho     .    .    .    .    xx  Q 

Antuordett  hannem  thill  smeden,  som  beslo  hestene iij  ^  xij  fi 

Giffuet  en  hiulmand,  som  ferdede  hiulene xij  C 

End  giffuet  smeden,  for  hånd  ferdet  wognen ij  # 

Giffuet  for  en  ollj  flaske iiij  fi 

Antuordet  junckeren  wdj  Antuorschoff ij  # 

Antuordett  junckeren,  ther  hånd  lod  sitt  haar  affschierre iij  ^ 

Giffuet  en  prestes  suend,  som  bar  junckeren  nogen  effle j  # 


^  Aafoenbart  den  samme  som  « Henning  Gøye  til  Syendstrup>,  om  hvem  det  i  Danm. 
Adels  Aarbog  1896,  S.  156,  bemærkes,  at  hans  Broder  Eskild  G.  1563  fik  Befaling  om  at  holde 
bam  i  Hægte  og  Forvaring  paa  Gmnd  af  de  grove  Optøjer,  han  havde  begaaet  i  Næstved. 

*  Her  var  Mikkel  Sehested  Lensmand. 

^  Harrested,  Hovedgaard  i  Hyllinge  Sogn,  paa  Vejen  fra  Næstved  til  Slagelse. 

*  Hovedgaard  i  Trustrup  Sogn,  som  1573  ved  Mageskifte  var  kommen  i  Kronens  Besid- 
delse (se  Laursen,  Kronens  Skøder  I,  141). 

'  J.  Daa  til  Snedinge  og  Vollerup  (Hist.  Tidsskr.  6.  R.  I,  82  fT.).  Det  ses  ikke,  i  hvilken 
Anledning  han  fik  de  300  Dir.,  der  ikke  ere  førte  til  Udgift  i  Regnskabet, 


^ 


jj^  Arild  Hvitfeldts  Regnskab   1577--78. 

Giffuet  en  bonde,  som  førde  junckeren  tho  thønner  thystøll }  # 

Andtuordett  Knud  thill  haffre ij  daler 

Giffuett  for  thu  dyszen  remmer }  ^ 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoenn xxij  fi 

Giffuet  for  en  suerthebøsze^ iiij  fi 

Antuordett  junckeren   om  affthenen,    ther    hånd  sette  schandtzer^  met  Jacob 

Wind  ock  Anders  Gren viij  daler 

Giffuet  Tord  thill  ett  par  scho j  /t 

Giffuet    werthen    vdj    Slauels,    som    fogderne    och    hestene    haffde    ther    for 

thert vj  daler  viij  fi 

Giffuet  priorens  dreng  gestpendinge ij  # 

Giffuet  for  kleder  att  tho }  fi 

Summarum  er xxviij  daler  iij  ^  ij  fi 

Lignid  och  laugd  wdgiflflen  emod  integten,  bliffuer  i^  junckeren  schyl- 

dig }  fi  xiiij  fi. 

Och  bleff  ther  junckeren  affkorthet  vj  daler  aff  kostpendinge,   for  kongen  lod 
spise  wdj  Antuorschouff  closter*. 

Thend  8.  nouemb:  antuordet  mig  Tord  xl  daler  wdj  Sorø  closter. 

Wdlagt,  ut  sequitur. 

Thend  9.  nouemb:  giffuet  Knud  kostpendinge iiij  daler 

Sanctj  Morthens  afilhen  antuordet  junckeren,   som   hånd  gaff  discantenn  wdj 

Sorø v)  fi 

Thend  xj  nouemb:  antuordet  Knud  thil  haffre ij  daler 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen xxiiij  fi 

Giffuet,  som  hestene  haffde  forthert  vdj  Pedersborg,  thend  stund  wij  laae  wdj 

Sorø      xij/t 

Giffuet  verdinnen  ibidem j  daler 

Giffuet  abbedens  dreng  ibidem ij  ^ 

Giffuet  vdj  Ringsted,  som  hestene  fortherthe xxviij  fi 

Giffuet  abbedens  dreng  ibidem j  ^ 

Antuordet  junckeren   vdj   Roschylde,    som    hånd   gaff  Johan   Wcnnstermandtz 

piger  om  aifthenen,  the  sang ij  daler 

End  ther  wij  drog  ther  fran,  gaff  hånd  gestpendinge j  daler 

Giffuet  en  fattig  quinde  ibidem ij  fi 

Giffuet  for  tho  potter  wiin xx  fi 

Giffuet  Oluff  Capuen  gestpendinge      }  fi 

Giffuet  bønderne,  som  oge  godtzit  fran  Roschylde  thill  Fridrichsborg  .    viij  fi 

Giffuet  Melchior  køkenschriffuer  for  en  tønne  wildbrad v  daler 

Giffuet  for  tystøU  paa  Fridrichsborg,  som  junckeren  lod  hente  wdj  kroffenn,  j  fi 


^  En  Bøsse  med  Sværte. 

'  At  sætte  Skandser,  spille  (især  Terning). 

»Jfr.  Kostpengeregister  1577  •/lo— Vn,  Danske  Kancelli,  under  Arild  Hvitfeldt. 


Arild  HvitfeldU  Regnskab  1577—78.  335 

Aotuordet  Knud  thill  haffre  wdj  Kiøpnehafn  .    .        iij  /C. 

Giffuet  hannem  samme  thiid  thill  ett  par  støffle  effther  junckerens  beffalling  v  /[. 

GifRiet  hannem  thill  thiere iiij  C. 

Gifiiiet  for  ett  becken ij  /[. 

Giffuet  for  en  suomp xx  fi. 

Gifiiiet  Knud  thill  haffre ij  daler. 

Gifiiiet  for  en  suerthebøsze  aff  blick vj  fi. 

Bethalt   samme   thiid   Iffuer   glarmester   for   winduff,    hånd    haffde    giort    paa 

gaardenn iiij  daler. 

Giflfuet  for  eet  par  scho xx  C. 

Antuordet  junckeren,  som  hånd  lagde  paa  thalSienn iiij  fi. 

Gaff  ieg  thill  leye  aff  en  wogen  fran  Fridrichsborg  thill  Slangerop,    ther  jeg 

drog  junckerens  æhrinde  thil  Laue  Beck xij  fi. 

Same  thiid  giffuet  thill  leye  aff  en  wogen  fran  Slangerop  thill  Roschylde  iiij  /[. 

Giffuet  for  mad  och  øll  wdj  Slangerop xiiij  fi. 

GiSuet.  for  mad  och  øll  vdj  Roschyld xx  fi. 

Thend  xxix  nouemb:  antuordet  junckeren  paa  Fridrichsborg  ....    i j  daler. 

Thend  sidste  reigse,  ieg  wor  hos  Laue  Beck,  fortherdt iij  #  ij  fi. 

Thend  j  decemb:  antuordet  Knud  thil  haffre x  ^. 

Thend  2  decemb:  antuordet  Hermand  schreder  thill  wed  vdj  Kiøpnehaffnn  ij  daler. 
Antuordet  Knud  thill  haffre  v<y  Kiøpnehaffn,   ther   ieg   henthe  the  pendinge 

aff  Laue  Beck  och  Fridrich  Godsche  ^ ij  ^  YJ  fi- 

Giffuet  for  en  suerthebøsze  thill  Knud iiij  fi. 

Gifiiiet  for  kleder,  bleff  thoen xviij  fi. 

Summarum  er xxxix  daler  iij  ^  iiij  fi. 

Lignid    och    laugd    wdgifilenn    emod    integten,    bliffuer    ieg   junckeren 

schyldig xij  fi. 

Thend  vj  decemb:  annamet  xxx  daler  kostpendinge. 

Wdlagdt,  ut  sequitur. 

Gifiiiet  Knud  kostpendinge iiij  daler. 

Antuordet  Niels  Parsberg  paa  Fridrichsborg  effther  junnckerenns  beffalling  xx  daler. 
Antuordet  junckerenn,  som  hånd  gaff  Tord,  ther  hånd  kom  frann  hannem,  iiij  daler. 
Gifiiiet  cantzelers  Jacob,  som  hånd  haffde  lont  junckeren  paa  doffuell,  ij  daler. 

Summa  huius xxx  daler. 

Er  wdgifilen  lige  wed  int^en. 

Af  the  iij«  daler  och  xxx,  jeg  henthe  hos  Laffue  Bech  vdj  Kiøpnehaffn, 

wdlagt  vt  sequitur. 
Ther  ieg  henthe  forschreffne  pendinge,  gaff  ieg,    for  hestene  bleff  schode  och 

scherpede vij  #. 

Gifiiiet  for  hiulene,  som  gick  sønder  paa  weyen,  att  ferdig  giøre    .    .    .    iij 


*  Fr.  Godske  var  forlenet  med  et  Kanonikat  i  Roskilde. 


336  Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78. 

Giffuet  smeden,  som  beslog  samme  hiull  paa  ny ij  ^. 

Antuordet  Hermand,  som  hånd  schuUe  kiøbe  wed  for,  ther  junckeren  wor  thill 
Eyller  Grubbis  brøllup  ^ ij  daler. 

Antuordet  Niels  Parsberg xxx  daler. 

Antuordet  junckeren  sielff  paa  Fridrichsborg ij  daler. 

Andtuordet  junckeren  paa  Hørsholm,  ther  hånd  dofflett iij  daler. 

Giffuet  en  studenter  vdj  Kiøpnehaffnn,  som  schreff  enn  bog  for  junckerenn,  vj  daler. 

Antuordet  junckeren  sielff  om  affthenen  vdj  Kiøpnehaffn j  daler. 

Giffuet  Jørgen  Bubert,  som  hånd  haffde  Hendrich  Sluthers  handschrifft 
paa j«  daler. 

Giffuet  for  en  hat,  som  junckeren  gaff  mig vj  #. 

Antuordet  Knud  thill  haffre iij  /(. 

End  antuordet  junckeren  om  afilhenen j  daler. 

Giffuet  the  dragere,  som  bar  junckeren  en  thønne  Hamborger  øll    .    *    .    }  /[. 

Giffuet  for  iij  pund  lius xviij  fi. 

Giffuet  for  en  thønne  suerthe  thill  Knud i}  #. 

End  antuordet  Knud  thill  haffre v  #. 

Giffuet  for  tho  liusestager yj  /(. 

End  antuordet  junckeren  sielff  om  affthenen ij  daler. 

Giffuet  en  quinde,  som  thode  lagen  och  schiorther xxviij  fi. 

End  giffuet  samme  quinde,  som  Morthen  Hansen  thilfom  wor  bleffuet  hinde 
schyldig  for  kleder,  hun  thode ij  /^  vj  fi. 

Giffuet  en  aff  slottens  karlle,  som  førde  junckeren  ett  les  hø  och  ett  les 
strøels j  /t. 

Giffuet  Truels  snidker  paa  regenschab x  daler. 

Giffuet  Antoni  malers  efftherleuersche,  som  junckeren  wor  hannem  schyl- 
dig      X  daler. 

Antuordet  junckeren  om  affthenen j  daler. 

Giffuet  vdj  boden  for  mad  och  øll,  som  Knud  och  jeg  haffde  forthert,  mens 
wij  laa  ther  vdj  byen YJ  JC. 

Giffuet  fattig  folck  vdj  Kiøpnehaffnn j  /[. 

Bar  jeg  Loduig  Munck  vdj  Kiøpnehaffn ij*=  daler. 

Giffuet  for  ett  par  aff  junckerens  strømper  at  flicke      iiij  fi. 

Summarum  er iij*=  xxix  daler  iij  ^  viij  fi. 

Lignid  och  laugd  wdgifften  emod  integten,  bliffuer  ieg  junckeren 
schyldig viij  fi. 

Thend  xxj  decemb:  antuordet  mig  junckeren  vdj  Kiøpnehaffnn  f^  daler. 

Vdlagt,  ut  sequitur. 
Giffuet  Anders  smid  vdj  Kiøpnehaffn  effther  junckerens  beffalling         iiij  daler. 

*  Rigens  Kansler  Ejler  Grubbe  havde  15.  Dec.  1577  Bryllup  med  sin  anden  Hustru,  Kir- 
stine Lykke.  Den  Plads,  oyenstaaende  Notits  har  i  Regnskabet,  viser,  at  Bryllupet  ikke  kan  have 
fundet  Sted  22.  Decb.,  som  det  et  Steds  siges. 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577— -78.  337 

Giflfuet  en  anden  smid  paa  regenschaff,  son)  haffde  giort  nogen  søn)  thill 
dønnickerne x  daler. 

Antuordet  Mickell  fyrbøder,  som  junckeren  wor  Tord  sckyldig  xxv  daler. 

Antuordet  Knud  thill  en  thønne  haffre ij  ^  iiij  fi. 

Fortherthe  junckeren  første  reigse,  wij  wor  vdj  Ganløse  *  .    .    ,    .  ' .    .    .    vj  C. 

Antuordet  junckeren  vdj  Kiøpnehaffn  om  afTthenen j  daler. 

Giffuet  smeden,  ther  legthe  Marcus  Doer ij  daler. 

Forthe[rthe]  Knud  och  jeg  vdj  boden  for  mad  och  øll xiiij  fi. 

GifTuet  anden  reigse  vdj  Ganløse  for  hø  och  strøels xij  C. 

Giffuet  pigenn  gestpendinge j  #. 

Giffuet  fattig  folck  vdj  Kiøpnehaffn }  #. 

Antuorde[t]  junckeren  jule  affthen iiij  heele  daler  v  ^  smapendinge. 

Antuordet  junckeren  vdj  Hyllerød,  ther  hånd  dofflet  med  Pouell  Huitfeld*  och 
Valenthin^ .    .    .    ij  daler. 

Antuordet  junckeren  ny  aars  affthen ij  #. 

Summarum  er Ij  daler  xij  fi. 

Lignid  och  laugt  wdgifften  emod  integten,  bliffuer  junckeren  mig 
schyldig j  daler  xij  C. 

Thend  4.  januarij  anno  etc.  78  annamet  30  daler  kostpendinge,   och 
thend   xj  januarij   førde  Knud  xx  daler  fran  luer  schriffuer,   er  thill- 

sammen  1  daler,  udlagt,  ut  sequitur. 
Thend  4.  jan:  antuordet  junckeren,    ther   hånd  dofflet  med  Pouell  Huitfeld  och 

Hack  Holgersen* xj  daler. 

Giffuet  for  2  dyszin  remmer viij  fi. 

Gaff  junckeren  thend  5.  januarij  pigen  vdj  herberget j  daler. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen xviij  6. 

,  Thend    ix  januarij    antuordet   Mickell   fyrbøder,    som    hånd   sagde,    junckeren 

beffoll  hannem  att  henthe iiij  daler. 

Giffuet  for  noget  grønt  wox vj  C. 

Giffuet  for  en  almanach iiij  C. 

Thend  14.  januarij   antuordet  Mickell   fyrbøder  thill  therependinge,    ther  hånd 

drog  thill  Lillø viij  daler. 

Same  dag  giffuet  fergemendene,  som  førde  godzit  fran  Helsingør  thill  Helsing- 
borg   ij  daler. 

Giffuet  en  wogenmand,  som  førde  forschreffne  gotz  thill  stranden     .    .    .    j  #. 
Giffuet  en  stackarll ij  C. 


*  I  Gandløse.  hvor  der  var  et  kongl.  Jagthus,  opholdt  Fr.  II  sig  23.  og  24.  Dec.  1577, 
da  nogle  Breve  ere  udstedte  derfra  (Kane    Brevb,   1576-  9,  S.  276  ff.), 

*  Arilds  Farbroder  (f  21.  SepL  1592). 

^  Formodentlig  c  Enspænderen*  Valentin  Schwerin,  der  senere  blev  Drabanthøvedsmand 
(Grundtvig,  Medd.  fra  Rentekammer-Archivet  1873 — 7^,  S.  178").  1577  tillagdes  ham  Kongetienden 
af  Melby  Sogn  (Kane.  Brevb.   1576— 9,  S.  204). 

*  Ulfstand,  senere  Rigens  Marsk  (f   1594)- 

Danske  Magazio.    5.  R.     IV.  43 


338  ^"1<^  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78. 

Antuordet  Knud  thill  haffre,  ther  hånd  drog  thill  Kiøpnehaffn  med  doctor 
Peder ij  #. 

Giffuet  vdj  Helsingør  for  iij  kander  pryszing ij  #  iiij  C. 

Giffuet  for  kleder  att  tho xviij  fi. 

Bethalt  verdinnen  ibidem,  som  wor  forthert xx}  daler. 

Antuordet  Knud  thill  haffre  wdj  Kiøpnehaffn ij  jj. 

Gifliiet  for  en  pott  lutendranck xx  fi. 

Fortherthe  Knud  och  jeg  for  mad  och  øU,  saa  och  for  tystøll,    ther  bleff  hent 

thill  junckeren ij  Jj(  iij  fi. 

Summa  lateris  [o :  summarum] xlix  daler  ij  ^  iiij  fi. 

Lignid  och  laugd  wdgifften  emod  integten,  bliffuer  ieg  junckeren 
schyldig xxviij  C. 

Thend  j  febru:  antuordet  junckeren   mig  paa  Fridri[ch]sborg  j*=  daler, 
och  thend  3.  feb:  annamett  xxx  daler  kostpendinge,  udlaugt,  ut  sequitur. 

Giffuet  en  dreng  aff  Lillø  thill  therepd j  J[. 

Giffuet  Knud  kostpendinge iiij  daler. 

Thend  3.  feb:  antuordet  Mickell  fyrbøder,  som  hånd  førde  thill  Lillø,  xxx  daler. 

GifTyet  for  kleder  att  tho xviij  fi. 

Antuordet  junckeren  vdj  Helsingør,  ther  hånd  løff  fastelaffuenn     .    .    vij  daler. 

Qffuet  for  ett  par  scho      xx  fi. 

Antuordet  Knud  vdj  Helsingør,  som  hånd  gaff  smeden  och  hiulmanden,  for 
the  ferdet  wognen iiij  #. 

Giffuet  Knud  thill  thiere iiij  fi. 

Giffuet  werdinnen  vdj  Helsingør,  som  wor  forthert,  saa  och  for  hues  kocken 
och  schrederen  therde,  ther  de  drog  thill  Lillø   ....    vij  daler  xij  fi. 

Giffuet  werdinnen  gestpendinge j  daler. 

Giffuet  Anne  Hansdotter  gestpendinge j  daler. 

Giffuet  the  andre  thre  piger  gestpendinge iij  /(. 

Thend  xiij  feb:  giffuet  for  stigued^ xx  fi. 

Giffuet  for  en  kande  pryszing  thill  Knud,  ther  hånd  wor  siug j  JJJ. 

Giffuet  for  ett  pund  Hus vj  fi. 

Antuordet  junckeren  om  affthenen        ij  daler. 

Antuordett  Knud  15.  feb:  thill  hø,  haffre  och  strøels  vdj  Kiøpnehaffnn  ij  daler  iiij  fi. 

Thend  xvj  febr:  giffuet  Jacob  schomager  vdj  Kiøpnehaffn     ,    .    xxj  daler  iij  J(. 

Giffuet  Truels  sniidker  paa  regenschab v  daler. 


'  S  tig  ved  =  Stikkeved  (sml.  Svovlstikker),  lange,  udkløvede,  stærkt  harpixholdige  Fyrre- 
pinde,  der  brugtes  som  Lys,  ligesom  Tilfældet  endnu  i  Mands  Minde  har  været  paa  Steder  i  Vest- 
jylland, særlig  i  det  slesvigske,  hvor  cKarlum  Lyst  vare  saadanne,  en  Alen  lange  Pinde,  der  be- 
nyttedes i  en  vid  Kreds  (se  Schriften  des  Vereins  ftir  Schlesw.-Holst.  Kirchengeschichte  II  R.  5.  H., 
S.  150).  Da  Christoffer  Valkendorf  havde  oprettet  sit  Kollegium,  forærede  han  af  og  til  Alumnerne 
et  større  Antal  Stigved  (ell.  Stived),  saa  hver  af  dem  kunde  faa  100  Stykker  (Rørdam,  Kbh. 
Univ.  Hist.  1537 — 1621,  II,  694  Not.  i).  Jvfr.  Rietz,  Svensk  Dialekt-lexicon.  S.  376:  stikke-ved  el. 
stekke-ved,  stycken  af  furutrSn,  som  klyfves  i  tunna  sp&n  och  begagnas  i  $t    f.  Ijus  och  lampor. 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78.  230 

Same  dag  giffuet  en  smid  for  søm,  hånd  haffde  giort  paa  husens  behofT,  v}  daler. 

GifTuet  samme  dag  for  iij*^  stigued    .    .   * iiij  ^. 

Same  dag  antuordet  junckeren,  som  hånd  lonthe  HerlufT  Daae^    .    .    iiij  daler. 
Thend  xviij  feb:  antuordet  junckeren,  som  han  forlegte  thill  legatenns^,  v  daler  j  ^. 

Gifiiiet  for  en  kede  thill  carmkledet' vj  fi. 

Giffuet  for  ett  pund  liua vj  fi. 

Antuordet  junckeren  sielff  om  afilhenen j  daler. 

Bethalde  ieg  wdj  Kiøpnehaffn,  som  Knud  och  ieg  haffde  forthert,  saa  och  for 

øll,  bleflf  hent  thill  junckeren vij  #. 

Fortherde  junckeren  vdj  Collekoll j  #. 

GifTuet  fattig  folck  wdj  Kiøpnehaffn xij  fi. 

Giffuet  en  wogenmand,  som  førde  Niels  Parsberg  en  cypres  kiste  .    .    .    iiij  fi. 
Antuordet  Chresten  Krabbe,  som  junckeren  lonthe  hannem  .        .    .    iiij  daler. 

Giffuet  ett  bud  aff  Lillø  therependinge j  #. 

Antuordett  Knud,  som  hånd  gaff  smeden,  ther  ferdet  wognenn  .    .    .    .    iij  ^. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen xxij  fi. 

Thend  23.  feb:  giffuet  fyrbøderen,   som  junckeren  wor  hannem  schyldig,  ix  #. 

Giffuet  werthen  wdj  Roschylde,  som  wor  forthert viij  ^  ix  fi. 

Gifiiiet  Hendrik  Numart  winfører x  daler. 

Giffuet  the  drenge,  ther  giorde  ild  wdj  Ringsted j  #. 

Thend  28.  feb:  antuordet  Knud  thill  haffre  wdj  Antuorschof    .    .    .    .    j  daler. 
Thend  j  martij  antuordet  Knud  samestedtz,    som  hånd  gaff  enn  aff  junckerens 

egen  bønder  for  haffre j  daler. 

Thend    2.  martij    antuordet  Matz  bud,    ther   hånd   drog  thill  Peder  Tott  och 

Lauritz  Brockenhus v  #. 

Thend  4.  martij  giffuett  en  studenter,    som  offererit  junckeren  ett  carmen  wdj 

Anderschoff ij  daler. 

Same  dag  giffuet  Hans  bud,  ther  hånd  drog  effther  Matz  bud  thill  Fyen,  j  daler. 
Thend  7.  martij   giffuet  Eyller  Kraffsis  dreng,    som   førde  junckeren  en  tønne 

thystøU j  #. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen  xxij  fi. 

Summarum  er j<^xxix  daler  iij  ^jt  v  fi. 

Lignid    och    laugdt    wdgifften    emod    int^ten,    bliffuer    i^    junckeren 

schyldig j  #  iij  6. 


*  Sen  af  ovf.  nævnte  Jørgen  Daa.  Den  Angivelse  om  Herluf  Daas  Fødselsaar  —  1565  — , 
som  findes  hos  Rosenvinge,  GI.  D.  Domme  IV,  253,  maa  efter  nærv.  Notits  forkastes,  da  Hvitfeldt 
ikke  vilde  have  laant  en  I2aars  Dreng  4  Dir.  Derved  forandres  ogsaa  adskilligt  i  Betragtningen 
af  H.  D.S  senere  Færd,  hvorom  henvises  til  Thisets  Athdl.  i  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  I,  79  ff.  Til  de 
der  anførte  Kilder  kan  endnu  føjes  et  Brev  af  14.  Juli  1587  fra  en  vis  Auerius  Philippes  i  London 
til  K.  Fred.  II  om  H.  D.s  uværdige  Behandling  af  sin  Hustru  (Schumacher,  Gelehrt.  Man.  Briefe 
I,  386  ff.). 

'  Formodentlig  den  franske  Resident  Charles  de  Danzay  (Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Studier 
m,  258  ff.). 

'  Karm  kl  æde  er  vist  et  Klæde  til  at  overdække  Karmen  (Vognen)  med. 

43* 


^40  '^"J<^  Hvitfeldts  Regnskab   1577 — 78. 

Thend  9.  martij  annamed  xxx  daler  kostpenndinge. 

Vdlaugt,  ut  sequitur. 

Thend   10.  martij  giffuet  for  thend  lille  sølfTkande,  bleff  ferdig  giortt    .    .    j  #. 

Bethalt,  som  hestene  haffde  forthert  wdj  Slauels ij  daler. 

GifFuet  werdinnen  ibidem j  daler. 

Giffuett  priorens  dreng j  daler. 

Giffuet  Knud  kostpendinge  wdj  Sorø iiij  daler. 

Antuordet  Knud,  som  hånd  gaff  smeden,  ther  ferdett  et  søndre[t]  hiull  .    j  ^. 

Giffuet  thend  galne  person  aff  Norge,  ther  sad  fangen  wdj  Sorø  .    .    .    .    j  #. 

Thend   12.  martij  antuordett  junckeren  siellff  wdj  Sorø,   som  hånd  gaff  en  stu- 
denter for  nogen  wers vj  daler. 

Same  dag  giffuet  Knud  Ulfeldtz  dreng  therependinge j  #. 

Giffuet  en  bonde  aff  Lillø  thill  therependinge j  /t. 

Giffuet  fadebursuenden  wdj  Ringsted j  #. 

Giffuet  tho  drenge,  som  giorde  ild j  #. 

Giffuet  werthenn  wdj  Roschyld,  som  wor  forthert vj  ^  xiij  6. 

Thend  xvj  martij  antuordet  Arild  sielff  paa  Fridrichsborg    ....    \n\]  daler. 

Giffuet  en  smid  wdj  Lillerød,  som  slog  en  ring  paa  thet  søndre[de]  hiull,  }  #. 

Antuordet  Knud  thill  haffre  wdj  Kiøpnehaffn j  #. 

Thend  xvij  martij  antuordet  junckeren  sielflT  wdj  Kiøpnehaffn    .    .    .    iii}  daler. 

Bethalt  wdj  boden,  som  Knud  och  ieg  fortherde j  #. 

Same  dag  giffuet  doctorens  wogensuend,  som  kiørde  for  Arild      .    .    .    .    j  #. 

Giffuet  for  ett  pund  lius      vj  6. 

Giffuet  for  nogen  snorer,  bleff  siiet  paa  Arildtz  buxer iiij  G. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen j  #. 

Giffuet  for  ett  par  aff  junckerens  strømper,  bleffue  forfødet  iiij  6. 

Thend  22.  martij  giffuet  for  ett  les  hø      j  daler. 

Summarum  er xxx  [daler]  ij  /C  iij  fi. 

Lignid    och    laugd    wdgifften    emod    integten,    bliffuer   junckeren    mig 
schyldig ij  #  iij  fi. 


Thend  25.  martij  annamed  aff  Laue  Beck  25  daler,  och  thend  7.  aprilis 

annamed  xxx  daler  kostpendinge. 

Vdlaugt,  ut  sequitur. 

Fortherde  ieg  paa  reigsen  wdj  Roschylde  och  Slangerup,   ther  ieg  henthe  for- 

schreffne  pendinge ij  ^  vj  fi. 

Giffuet  for  kleder  att  tho ij  #. 

Giffuet  for  ett  par  scho ij  #. 

Paasche  dag  antuordet  Arild,  som  hånd  offrett ij  daler. 

End,  som  hånd  gaff  paa  thafflen ij  fi. 

Antuordet  Knud,    som   hånd    haffde  wdlagt  for  haffre  wdj   Kiøpnehaffn,    ther 
hånd  lod  giøre  the  ij  ny  hiull j  daler. 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab   1577 — 78.  3^1 


Giffuet  her  Christoffer*  wdj  Herluff  for  ij  les  høø vj 

Same  dag  giffuet  for  ett  lesz  strøels ij 

Giffuet  for  iij  pund  Hus  wdj  Kiøpnehaffn  xviij  6. 

Giffuet  Hans  kocks  pige,  som  bar  junckeren  en  marsipan j 

Giffuet  for  en  suomp j 

Giffuet  for  en  hengelos  och  hasp  thill  stallen i^  ^. 

Giffuet  en  fattig  quinde  vdj  Kiøpnehaffn ij  #. 

Antuordet  junckeren  ibidem  om  affthenen ij  daler. 

Antuordet  Knud  thil  haffre v  #. 

Giffuet  hannem  thill  hammer  och  thang         j  #. 

Giffuet  fattig  folck  ibidem xviij  6. 

End  antuordet  junckeren  om  affthenen ij  daler. 

Giffuet  for  mad  och  øll,  mens  wij  laae  ibidem vj  #. 

Giffuet  en  bonde,  som  førde  godtzit  thill  Helsingør iiij  6. 

Giffuet  wdj  Helsingør  for  4  pund  sucker,  ther  junckeren  haffde  gester,  ij  daler. 

Giffuet  en  fattig  Engelsch  mand j  #. 

Same  dag  giffuet  en  anden  fattig  mand,  som  haffde  ett  ont  been     .    .    .    j  #. 

Giffuet  for  thu  blickhom xij  iS. 

Giffuet  for  kleder,  bleff  thoen xx  6. 

Giffuet  for  en  korff  Engelsch  sprøtt* ij  #. 

Same  dag  giffuet  for  en  hundrett  pomerantz j  daler. 

Giffuet  for  en  korff,  som  forschreffne  pomerantz  bleff  wdj  hensent  .  .  .  vj  6. 
Giffuet  fergemendene,  som  førde  junckeren  offuer  thill  Helsingborg  .  j  daler. 
Gifftiet  den  fergemand,    som  førde  hestene  offuer,    hues  bod  bleff  om  natten 

aif  storm  sønderslagen iij  daler. 

Giffuet  en  fennisk*  bonde,  som  førde  the  hopper,  och  hånd  haffde  lagt  wd  for 

hø  thill  forschreffne  hopper iij  #. 

Giffuet  samme  bonde  thill  therependinge j  #. 

End  giffuet  en  karll,  som  førde  forschreffne  hopper  fremdellis  thill  Sielland,  j  daler. 
Antuordett  Biørnn  thill  therependinge,  ther  hånd  drog  thill  Knud  Wlfeld,  j  daler. 
Giffuet  en  fergemand,  som  henthe  nogen  osteriinger  fran  Helsingør  .  .  .  j  ^. 
Antuordett  junckeren  paa  Helsingborg,  som  hånd  fordofflitt  med  Anders  Bing 

och  Niels  Parsberg iiij  daler  j  #. 

Same  dag  giffuet  Hans  Schougordtz  gigler  thill  ett  wobenn     .    .    .    .    j  daler. 

Giffuet  Knud,  som  junckeren  wor  hannem  schyldig v  daler. 

Giffuet  for  4  kander  wiin  wdj  Helsingborg,  huer  kande  18  fX,  er     .    .    .    v  fi. 

Giffuet  for  thu  pund  sucker  thill  forschreffne  wiin j  daler. 

Giffuet  byfougdens  pige,  som  bar  junckeren  en  fersk  lax j  #. 

Affregnett  med  werdinnen  wdj  Helsingborg,  som  wor  forthert  for  mad,  øll  och 

hestefoder viij  daler. 


*  Hr.  Christoffer  Jespersen,   Præst  i  (Nørre)  Herlev  ved  Hillerød,    havde  i  sin  Tid  været 
Arild  Hvitfeldts  Lærer. 

*  Sprøt  (ell.  Spryt),  smaa  røgede  Sild. 

*  Vistnok  fra  Fennie  (nu  Finja)  i  Nærheden  i  Lillø, 


342  Arild  Hvitfeldts  Regnskab   1577—78. 

Giffuet  pigerne  samestedtz  giestpendinge j  daler. 

Giffuet  drengen  ibidem,  som  giorde  ild      j  #. 

Giffuet  tho  dragere,  som  bar  godtzit  thil  stranden }  #. 

Giffuet  fergemendene,  som  offuerførde  Arild iij  ^- 

Giffuet  thennem,  som  offuerførde  hestene iij  #- 

Giffuet  thennem,  som  bar  godtzit  op  i  Helsingør j  #. 

Thend  16.  aprilis   bethallett   kieldersuenden  wdj  Helsingør   for   xj   kander  win, 

wor  fordruckit,  nar  junckeren  haffde  giester vj  #. 

Giffuet  thill  leye  aff  en  wogen  fran  Helsingør  thill  Kiøpnehaffn  .    .    .    j  daler. 

Summarum  er ...    liiij  daler  j  #  vj  iS. 

Lignid    och    laugt    wdgifften    emod    integten,    bliffucr    ieg    junckeren 

schyldig ij  #  x  fi. 

Aff  the  XXX  daller  kostpendinge,  ieg  annamed  wdj  Othenssø, 

vdlagt,  ut  sequitur. 

Giffuet  for  junckerens  rapir.  bleff  wdfeyt^ viij  6. 

Bethald  for  wiin,  tystøll,   haffre  och  rufoder  thill  hestene,    mens  wij  laae  wdj 

Othenssø viij  daler. 

Giffuet  werdinnen  giestpendinge  effther  junckerens  beffalling     .    .         xx  daler. 
Giffuet  pigerne  giestpendinge ij  daler. 

Summa  huius*        xxx  daler  viij  fi. 

Lignid   och    laugt   wdgifftenn    emod    integten,    bliffuer    junckeren    mig 

schyldig viij  fi. 

Thend  v  junij  annamett  30  daler  kostpendinge,  och  thend  xiij  junij  annamett, 
som  kom  fran  Atzer  schriffuer,  iiij<^  daler;  er  thill  samens  iij^lxxx  daler. 

Vdlagt,  ut  sequitur. 

Giffuet  Glob  Krabbe*  for  thend  hest,  køgemesteren  fick Ix  daler. 

Antuordett  Wilhelm  Dresselberg i]^  daler. 

Giffuet  for  sucker  och  canelle  puder,   kom   thill   luthendranck,    ther  junckeren 
haffde  giester      iiij  daler. 

Giffuet  same  dag  for  confecht i}  daler. 

Antuordett  junckerenn,    som   hånd   gaff  sangerne,    baade  kongens  och  the  aff 
scholen iiij  daler. 

Giffuet  en  fattig  Schonnsk  mand j  /t. 

Giffuet  en  skiper  thill  fracht,    som  førde  thend  wogen  och  the  fisk  thill  Kiøp- 
nehaffn     j  daler. 

Giffuet  for  same  fisk  att  age  thill  skuden iiij  C. 

Giffuet  tho  drenge,  som  wor  wdj(!)  effther  grundling j  /[. 

Antuordet  Hans  bud  therependinge,  ther  hånd  førde  the  tho  sorttblissede  heste 
thill  Lillø iiij  daler. 

'  Ud  feje,  gjøre  blank,  polere  (Kaikar,  Ordbog,  u.  feje). 

'  =B  Summarum. 

»  Glob  Krabbe,  var  paa  den  Tid  i  Hvitfeldts  Tjeneste  i^se  min  Ar.  Hvitfeldt,  Tillæg  S.  31). 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab  1577—78.  3^3 

Thend  2.  julij  giffuet  her  Jørgens  drenge,  som  fiskede  effther  grundlinger,  j  ^, 

Giffuet  for  junckerens  strømper  att  flicke iiij  fi. 

Same  dag  antuordett  junckeren  sielff  om  aflfthenen j  daler. 

Gifiiiet  for  kleder,  bleff  thoen xxvj  fi. 

Antuordett  Niels  Parsberg j*=  daler. 

Giffuet   Marrenn   Suannings*   dreng   wdj   Ribe,    som    førde  junckerenn   nogen 

bøster j  #. 

Giffuet  ett  bud,  som  drog  thill  Bordingholm ij  daler. 

Thend  5.  julij  antuordett  junckeren  om  affthenen ij  daler. 

Giffuet  Knud  thill  ett  par  scho i}  /[. 

Giffuet  for  en  tønne  barstøll*  att  berre  fran  stranden iiij  fi. 

Giffuet  Arnoldj  dreng  de  Fine'         iiij  fi. 

Affbethaltt  wdj  winkielleren  for  huis  wiin,  ther  wor  fordrucken,   nar  junckeren 

haffde  giester,  saa  och  som  wor  leskitt  luthendranck  aff,  xvj  daler  j  #  ij  fi. 

Thend  x  julij  antuordett  junckeren  om  afithenen    .    .   • ij  daler. 

Antuordett  Hendrich  Brahe,  som  junckeren  lonthe  hannem  thend  xij  julij,  xxx  daler. 

Summarum  er *  .    .    .    iij^^lxxix  daler  iij  #  iiij  fi. 

Lignid    och    laugt    wdgifften    emod    integten,     bliffuer    ieg    junckeren 

schyldig xij  6. 

Thend  31.  julij  annamett  iij«  33  daler  j  #,   som  kom  frann  Mogens  Giøe. 

The  iij^  daler  antuordett  ieg  junckeren  sielff. 
Wdlagt  aff  the  33  daler  j  #,  ut  sequitur. 

Giffuet  thend,  som  førde  forschreffne  pendinge  frem j  daler. 

Antuordett  ett  bud  aff  Othense,   som  feilde  paa  the  pendinge,  junckeren  ant- 

uorde  mig  thill  Mogens  Hendrichsen* iij  daler  j#. 

Same  affthen  antuordett  junckeren,  som  hånd  forlegte  med  cantzler  och  Peder 

Gyldenstiemn v  daler. 

Giffuet  Casper  Krogmand,  som  wor  fortherd xxj  ^  iiij  fi. 

Giffiiett  Biømn  thill  ett  par  scho xx  fi. 

Giffuet  Peder  schreder  for  ett  par  strømper iij  daler. 

Giffuet  for  en  tønne  samstøell* v  #. 

Giffiiet  Jacob,  cantzelers  dreng,  som  junckeren  wor  hannem  schyldig,  ix  daler. 

Giffuet  for  x  sorthe  knappe  thill  junckerens  thrøye j  ^. 

Giffuet  for  ett  dyssen  graa  knappe j  #. 

Giffuet  for  vj  alne  sorthe  snorer yj  fi. 

Giffuet  for  en  suerthebøsze iiij  fi. 

Antuordett  Arild  thill  bardscheren j  daler. 

Giffuet  Hans  Duffiies  høstru  i  Wnderschoff ij  daler. 

'  Historieskriveren  M.  Hans  Svanings  Hustru. 
'  01  fra  Barth  i  Pommern  (Kaikar,  Ordbog). 

•  Arnold  de  Fine  var  kongl    Kapelmester  (f  1586). 

*  Borgmester  i  Odense. 

'  01  fra  Samsø.     Vel  det  samme,  stim  undertiden  kaldes  Samsøs  Flædje. 


J44  Arild  Hvitfeldts  Regnskab   1577 — 78. 

Giffuet  for  kleder  att  tho i}  #. 

Giffuet  for  tho  stenger  thill  wognen }  ^. 

Giffuet  for  ett  jernn  thill  hammelen      iiij  fi. 

Giffuet,  som  feilde  paa  the  pendinge,  werthen  wdj  Rhye  fick  .    .    .    iij  #  x  fi. 

Summa  lateris* iij^^xxxiij  daler  viij  fi. 

Lignid  och  laugt  wdgifften  emod  integten,  bliffuer  i^  junckeren 
schyldig viij  fi. 

Thend  xiij  nouemb:  antuordett  mig  Arild  paa  Schanderborg  xxxij  daler. 

Wdlagt,  vt  sequitur. 

Antuordett  Fridrich  therependinge,  ther  hånd  drog  thill  Wiborg    .    .    ij  daler. 

Giffuet  Biørnn  thill  ett  par  scho xx  6. 

Bethalt  wdj  kroen  for  ix  potter  wiin vj  #. 

Bethalt  wdj   kroen,    som   Biørn   haffde   forthert,    mens   wij   wor   paa  Schander- 
borg     j  daler. 

Same  dag  giffuet  for  kleder,  bleff  thoen viij  fi. 

Antuordet  Knud,  som  hånd  gaff  werthen  wdj  Wrolle* iiij  daler. 

Thend  i6.  nouemb:  giffuet  Knud,  som  junckeren  wor  hannem  schyldig  effther 
ett  zeddels  liudelse xxj  #. 

Antuordett  hannem,  som  hånd  gaff  werdinnen  wdj  WroUe j  daler. 

Antuordett  Biørnn  thill  therependinge,    ther  hånd  følthe  hoffuenn  effther  med 
godtzit      j  #. 

Antuordett  Andres,  kongens  dreng,  som  hånd  bar  junckeren  paa  sallen,  ij  daler. 

Giffuet  en  aff  skøttherne,  som  drog  thill  Knud  Wlfeld j  daler. 

Giffuet  bønder  drickependinge,  som  førde  osz  fran  Schanderborg  thill  Horsens,  j  ^. 

Giffuet  en  smid,  som  ferdede  wognen j  /[. 

Antuordett  Arild,  som  hånd  forlegte  med  d.  Peder  wdj  Horsens     .    viij  daler. 

End,  som  hånd  gaff  en  aff  pigerne ij  ^. 

Giffuet  for  en  rosenobel  thill  werdinnen iiij  daler. 

Giffuet  pigerne  giestpendinge j  daler. 

Summa  lateris* xxxij  daler  j  ^  xij  fi. 

Lignid  och  laugt  wdgifften  emod  integten,  bliffuer  junckeren  schyl- 
dig    j#xijfi. 

Thend  xxvj  nouemb:  antuordett  mig  junckeren,  ther  wij  schuUe  drage 

thill  Sønderborg,  xx  daler. 
Wdlagt,  ut  sequitur. 

Thend  xvij(!)  antuordett  hannem  sielff j  daler. 

Giffuet  werdinnen  wdj  Hadersløff  paa  henreysen iij  daler. 


^  =  Summarum. 

'  Ved  Skanderborg.     Havde   i   sin  Tid   været   en   Kirkeby   (se  Danske  Mag.  3.  R.  V,   171 
Nielsen,  Kong  Valdemars  Jordebog  S.  97). 
*  Her    —  Summarum. 


Arild  Hvitfeldts  Regnskab   1577—78.  345 

Giffuet  pigerne iij  # 

Giffuet  for  hechther,  bleff  syett  wdj  junckerens  kappe ij  fi 

Fortherthe  junckeren  och  d.  Peder  wdj  Abenraa         iij  daler  j  ^ 

Giffuet  prestens  daather^ j  daler 

Giffuet  Knud  wdj  Sønderborg  thill  søm  och  thiere ' .    j  # 

Giffuet  fadeburszquinden  paa  Sønderborg iij  daler 

Giffuet  wdj  herbergett  i  Sønderborg j  daler, 

Giffuet  pigerne j  # 

Forthertt  wdj  Aabenraa  paa  hiemreysen iiij  daler 

Giffuet  werdinnen  ibidem  gestpendinge j  daler 

Giffuet  daatheren }  daler 

Andtuordett  junckeren,   som   hånd   gaff  en   fattig  quinde,    wor  brent   for   wdj 

Aabenraa j  ^ 

Giffuet  for  junckerens  rapir,  bleff  fliid  wdj  Hadersløff vj  6 

Giffuet  werdinnenn  ibidem ij  daler 

Giffuet  pigerne ij  # 

Summa  lateris  * xx  daler  j  # 

Lignid    och    laugt    wdgifften    emod    integten,     bliffuer   junckeren    mig 
schyldig j  #. 

Thend  v  decemb:  an[nammet  xxx  daler]  kostpendinge. 

Wdlagt,  u[t  sequitur] 

Antuordett  junckeren  thend  vj  [decemb:]' 

Same  dag  antuordett  Anders  D 

Antuordett  Knud  thill  haffr[e] 

Giffuet  en  dreng  aff  Riibe,   [som  førde  junckeren  en  tønde  Ham jborger  øU  . 

Antuordett  junckeren,  so tens 

Summarum  [er] 

Lignid  och  laugd  wd[gifften  emod  integten,  bliffuer  ieg]  junckeren  schyldig 

m  •  •  •  •  ■  • 

[Summ]arum  paa  ald  jndtegtenn  er   .    .    .    j*"vj<=vj  daler  j  ^. 
[Summarum  paja  ald  wdgifflenn  er   [jj^vj^v  daler  .    .    .  j  fi. 

offuer  aldt  beløffuer 

iij  #  X  fi. 

^  Heraf  ses,  at  Hvitfeldt  har  taget  Herberge  hos  Præsten.  Det  var  altsaa  ikke  blot  paa 
Landet,  at  det  den  Gang  og  længe  senere  var  det  sædvanlige,  al  rejsende  søgte  Herberge  i  Præste- 
gaardene.  Selv  paa  et  Færgested  som  Nyborg  maatte  Præsten  aabne  sit  Hus  for  mere  anselige  rejsende 
(D.  Mag.  4.  R.  V,  46). 

*  Her  =  Summarum. 

•  Halvdelen  af  sidste  Blad  er  afreven. 


Danske  Magazin.     5    R.     IV.  44 


^a6  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 


Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

Meddelte  af  Kr,  Erslev. 


okønt  det  aktmæssige  Materiale  til  Enk  af  Pommerns  Historie  efterhaanden 
er  blevet  gjort  tilgængeligt  efter  en  meget  stor  Maalestok,  findes  der  dog  endnu 
enkelte  utrykte  Stykker,  der  fortjener  at  fremdrages,  og  det  turde  gælde  om,  hvad 
der  meddeles  nedenfor.  Det  første  Stykke,  et  Fejdebrev  fra  Enkehertuginde  Elisabet 
til  Kongen,  fører  os  ind  i  Kampens  Begyndelse  og  tilhører  vistnok  Aaret  1410,  da 
man  fra  dansk  Side  prøvede  aaben  Krig  mod  Holstenerne  i  Sønderjylland.  Det 
andet  er  et  Procesindlæg  fra  holstensk  Side,  stammende  fra  Aaret  1423;  det  er 
næppe  kommet  frem  under  selve  Retssagen  for  Kong  Sigmund,  men  Kongen  havde 
faaet  Lejlighed  til  at  tage  en  Afskrift  af  Indlægget,  og  dette  har  stor  Interesse 
ved  i  Modsætning  til  de  tidligere  kendte  at  koncentrere  sig  ene  om  selve  det 
centrale  Spørgsmaal,  Forleningen  med  Slesvig.  Det  tredie  Stykke  tilhører  i  sin  op- 
rindelige Skikkelse  Aaret  1430,  da  Kongen  endnu  havde  det  bedste  Haab  om  at 
føre  Striden  baade  mod  Holstenere  og  Hanseater  til  en  gunstig  Udgang.  Det 
sidste  endelig  stammer  fra  Fredsunderhandlingeme  i  Vordingborg  1435;  l^^jst  nødig 
gik  Kong  Erik  ind  paa  Forliget,  og  de  tilstedeværende  Rigsraader  maatte  derfor 
afgive  en  Erklæring  om,  at  de  havde  tilraadt  Kongen  at  indgaa  paa  de  Vilkaar, 
der  alene  muliggjorde  Freden. 

Af  disse  Stykker  er  Nr.  3  delvis  udgivet  af  von  der  Ropp  i  Hanserecesse 
1431  — 1476  I,  Nr.  365,  og  hvad  jeg  meddeler,  tjener  kim  til  at  udfylde  hans  Af- 
tryk, som  er  højst  ufuldstændigt,  i  øvrigt  af  Grunde,  hvori  Udgiveren  ikke  har 
Skyld.  Ropp  kendte  nemlig  kun  disse  Optegnelser  af  en  Afskrift,  som  var  taget 
af  Hansehistorikeren  Junghans;  men  denne  har  kun  benyttet  en  Afskrift  af  Jon 
Mortensen  i  Langebeks  Diplomatarium,  medens  han  ikke  i  vort  Arkiv  havde  faaet 
forelagt  selve  Originalen.  Mortensen  havde  imidlertid  i  sin  Afskrift  ikke  medtaget, 
hvad  der  var  overstreget  i  Originalen,  og  af  hans  Afskrift  har  saa  Junghans  atter 
udeladt,  hvad  der  vedrørte  Holstenerne.  Hvad  Ropp  kunde  bygge  paa,  var  da  en 
Afskrift,  der  var  meget  ufuldstændig,  og  Udeladelserne  i  den  umuliggjorde  for  ham 
at  faa  Klarhed  over,  hvad  hele  Stykket  egentlig  er.  Han  opfatter  det  som  Instruk- 
tioner for  de  danske  Underhandlere  ved  Mæglingsmødet  i  Vordingborg  1434;  men 
Originalen  viser  klart,  at  Optegnelserne,  som  allerede  sagt,  oprindelig  er  udarbej- 
dede til  Brug  ved  Underhandlinger  i  Slutningen  af  Aaret  1430;  ved  Udstregninger 
og  Tilføjelser  er  de  imidlertid  ændrede  saaledes,  at  de  atter  kunde  benyttes,  efter 
at  Horsensstilstanden  af  1432  havde  gjort  Ende  paa  selve  Krigen,  og  da  særlig 
ved  det  Møde,  Ropp  tænkte  paa,  maaske  dog  allerede  ved  Mødet  i  Svenborg  i 
1433.  Under  disse  Forhold  har  jeg  fuldstændig  aftrykt,  hvad  der  fattes  i  Ropps 
Udgave,  og  tillige  givet  en  Oversigt  over  Optegnelserne  i  deres  Helhed. 


Bulrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie,  -lAy 

I.    Hertuginde  Elisabets  Fejdebrev  til  Kongen,  [1410?]  Juni  14. 

Koncept  med  flere  Rettelser;  Paaskrift:  irLitteni  diffidencie  ex  parte  ducisse  Sleswicensis  et  filiorum 
ejos,  postquam  rex  misit  litteras  diffidencie*.     Rigsarkivet,  Gemeinschaftliches  Archiv  XVII,  99. 

Weten  scholen  gy,  hoch[g]eboren  vorsten  konynch  Erik  der  rike  Dene- 
mercken,  Sweden,  Norweghen,  dat  wy  Elysabet  hertochynne  tho  Sleswich, 
greueynne  tho  Holsten  unde  Stormern  etc,  willent  juwe  vient  vvesen  unde  alle 
juwer  manne  unde  undersate  umme  des  groten  unrechtes  willen,  dat  gy  unde 
juwe  hoftluude  uns  unde  unsen  kynderen  unde  unsen  mannen  unde  unsen 
undersåten  ghedan  hebben.  Ok  wetet,  dat  wy  unse  unde  unser  kindere  manne 
alle  dar  tho  mechtich  syn,  dat  sy  alle  juwe  vient  wesen  wilt  unde  juwer 
manne  unde  juwer  undersåten  umme  des  unrechtes  willen,  dat  gy  uns  ghedan 
hebben,  als  hir  vorscreven  is,  unde  willen  des  alle  unse  ere,  sy  mit  uns  unde 
wy  mit  een,  teghen  ju  vorwart  hebben  unde  teghen  den  juwen.  Ghescreven 
tho  Gottorp  in  sunte  Vitus  avent,  beseghelt  under  unsen  ynghesegel,  des  wy 
alle  bruken,  wy  mit  en  unde  sy  mit  uns,  tho  desser  tid. 


a.    Procesindlæg  fra  holstensk  Side  [1423]. 

To  Folioark;  paa  Ydersiden  staar:  cCopia  aff  then  scrifft,  som  the  Holzede  herre  haue  latit  sette 
nm  therc  rættergang  etc,  som  myn  herre  lot  hemelica  ut  scriue  i  Kopendh[afn\  presentibus  ducibus 
Casemer  et  Wartslano  eto.*    Rigsarkivet,  Slesvig  61b.    Paragraftallene  tilføjede  til  lettere  Oversigt. 

1.  Dyt  sy  in  des  konynges  tosprake  uppe  dat  allersuneste,  dat  he  de 
ut  sticken  und  vort  setten  moge  uppe  de  heren  van  Slesz.  alze  umme  dat  her- 
tichdom  etc.  unde  seggen  zo:  Na  deme  dat  de  Romische  koning  hefft  utge- 
sant  hertpch  Rumpolde  unde  hefft  em  geven  in  synem  openen  besegelden  breve 
vulle  macht  to  degedingenden  unde  to  vulthende  van  syner  wegen  enen  vasten 
vrede  unde  ene  stede  sone  tuschen  deme  vorscreven  koninge  unde  den  her- 
togen van  Slesz.,  unde  in  deme  sulven  breve  lovet  hefft  zo,  wes  de  vorbeno- 
mcde  hertoch  Rumpold  dar  ane  degedingende  wurde,  dat  he  dat  also  vulteen 
unde  sluten  scal  in  allerwise,  als  uffl  he  sulven  dat  muntliken  degedinget 
hadde^,  unde  alse  nu  de  vorbenomede  koning  van  Denmarcken  unde  de  heren 
van  Slesz.  eres  rechten  van  aller  tosprake,  de  se  to  malkandern  hat  hebben 
unde  noch  hebbende  sint,  gebleven  sin  by  deme  Romischen  koninge  vorscreven 
edder  in  hertigen  Rumpolde  van  syner  wegen,  also  dat  men  se  dar  over  mit 
rechte  vorsceden  scole',  unde  hertoch  Rumpold  an  synem  an  vanges  breve 
lovet  hefft,  dar  anen  men  jo  al  sulck  recht  scole  aff"  seggen,  alse  men  van 
rechtes  wegen  sculdich  were  aff"  to  seggende,  uppe  der  stede,  dar  de  sone 
gedegen [!]dinget  wart,  dat  doch  was  uppe  denscher  erde  unde  under  der 
kronen   to  Den.,    alze   to  Flensburgh,    an  welker  yegenheide  de  stande,    erve 

'  Hertugerne  Otto   og   Kasimir  af  Pommern-Steltin   og   Vartislaus  og  tiarnim  af  Pommern- 
Rygen  var  hos  Kong  Erik  i  Foraaret  1423;   11.  April  indgik  de  i  København  et  indbyrdes  Forbund. 
-  Den  romerske  Kong  Sigmunds  Fuldmagt  5.  Septbr.  1422:  Repertorium  Nr.  5976. 
^  Kong  Eriks  og  de  holstenske  Grevers  Breve  af  i.  Jan.  1423:  Repert.  Nr.  5996 — 97. 

44* 


^^8  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

unde  liggende  grunde,  dar  de  tosprake  umme  ys,  belegen  sint,  zo  mach  de 
koning  van  Den.  so  seggen  also,  dat  de  heren  van  Slesz.  em  unde  der  cronen 
to  Den.  mit  unrechte  vore  entholden  hebben  unde  noch  entholden  de  slote 
Gottorp,  Slesuic,  Tundem  etc.  unde  ånders,  wess  se  van  sloten,  steden,  dor- 
pem,  hereden  unde  guderen  b5mnen  Sunderjutland  in  eren  henden  hebbende 
sint,  na  deme  dat  he  lichte  secht  dat  beuisen  mach,  wo  em  na  densches  rechtes 
wegen  des  behoff  wert,  dat  em  de  vorbenomede  stede,  slote,  dorper,  herede 
unde  guder  etc.  to  der  cronen  van  Den.  van  oldinges  gehort  hebben  unde  noch 
van  Godes  unde  rechtes  wegen  dar  to  horen,  unde  mit  nenem  rechte,  dat  der 
cronen  to  Den.  to  vorvange  wesen  mach,  dar  aff  sint  gespleten  unde  toghen, 
unde  eschet  unde  begeret  dar  umme  van  deme  Romischen  koninge  vorgescreven 
edder  van  den  yennen,  de  des  van  syner  wegen  gemechtiget  wert,  dat  men  des 
vormoge  an  de  heren  van  Slesz.,  dat  ze  ere  hånd  dar  aff  theen  unde  em  de 
rumen  unde  wes  se  dar  an  mit  dessen  unrechte  genoten  unde  uppgeboret 
hebben  mit  deme  scaden,  den  de  crone  to  Den.  hir  ane  genomen  heflft, 
wedder  up  richten,  edder  dat  me  se  an  beiden  ziden  dar  over  mit  sulckem 
rechte,  alse  men  na  hertich  Rumpoldes  anvanges  breves  sculdich  is  aff  to  seg- 
gende,  vorscede. 

2.  Hir  to  antworden  de  heren  van  Slesz.  alzo,  dat  ze  de  vorbenome- 
de stede,  slote,  dorper,  herede,  gudere  der  cronen  to  Den.  mit  nenem  un- 
rechte hebben  vore  entholden,  sunder  se  hebben  se  beseten  unde  besitten,  alse 
se  en  van  eren  vorvaderen  ankomen  unde  nableven  sint,  dat  is  in  leenwere, 
alsz  koning  Woldemar  van  Den.,  wandages  hertoge  to  Jutlande,  mit  vulborde 
unde  willen  sines  ganzen  rikes  rades  eren  vorvaderen  mit  deme  hertochrike 
van  Jutlande,  dat  der  vorscrevenen  cronen  fursten  leen  van  oldinges  all  tiit 
gewest  is,  to  eneme  rechten  erfflene  vorlent  hefft,  alse  se  dat  mit  des  vor- 
benomeden  koning  W.  unde  sines  rikes  rades  vorscreven  openen  besegelden 
breven  betugen  mogen^,  unde  alse  se  nu  sint  der  vorgescreven  beleninge 
rechte  erfflen  volghere,  zo  hebben  ze  de  vorscrevene  slote,  stede,  dorper  unde 
guder  mit  nener  walt  edder  unrechte,  sunder  de  mit  Gode  unde  mit  rechte  van 
der  vorscreven  kronen  in  erer  len  were  hat  unde  hebben,  alse  ze  dat  betugen 
mogen  mit  koningynne  Margreten  openen  besegelden  breven^,  dar  ane  se  lovet 
hefft  vor  se  unde  ere  erven  uppe  de  vorscrevene  slote,  stede  etc.  nummermer 
to  sakende,  unde  vurder  mit  levendigen  tugen  beuisen,  dat  koning  Oleff,  ere 
sone,  de  erem  vadere  dat  vorescreven  leen  vorliget  heffl,  unde  na  deme  dat 
ere  vader  vorscreven  vore  unde  se  na  dar  me  mennich  jar  sunder  bysprake 
beseten  hebben  unde  alle  wegen  overbodich  unde  begerich  sint  gewest,  alse 
se  noch  sint,  dat  vorscrevene  ere  erfflen  van  der  cronen  to  Den.  to  entphangende 
unde  er  dar  van  to  denende  unde  to  dunde,    wes  se  na  utwisinge  erer  breve 


^  Rumpolds  Brev  af  samme  Dag:  Repert.  Nr.  5995. 

'  Kong  Valdemar  Eriksøns  Lensbrev   paa   Slesvig   til  Grev  Gert,    15.  Aug.   1326:    Repert. 
Nr.   1439. 

•  Forbundsbrevet  af  12.  Juli  1392:  Repert.  Nr.  3865. 


Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.  349 

van  rechtes  wegen  sculdich  sint  to  dunde,  abe  se  dat  mit  heren  unde  vursten 
betugen  mogen,  zo  menen  se,  dat  de  koning  van  Den.  en  de  vorbenomede 
beleninge  mit  rechte  nicht  moge  voreseggen,  sunder  dat  he  van  rechtes  wegen 
sculdych  sy  en  dat  vorscrevene  len  na  utwisinge  erer  breve  vorscreven  to  vor- 
ligende  unde  allen  beuisliken  scaden,  den  he  unde  de  synen  mit  overlaste  un- 
rechtes  kriges  en  hebben  to  bericht,  plichtich  sy  to  vorgeldende,  unde  scheten 
sik  des  to  rechte. 

3.  Effte  nu  de  koning  van  Den.  lichte  s^gen  wil  to  dem  ersten  also: 
Na  deme  dat  nen  koning  to  Den.  der  cronen  erffegut  vorlenen,  vorgeven  edder 
untfromeden  mach  van  der  kronen  lenger,  wen  alse  he  levet,  unde  he  dat 
lichte  mit  deme  denschen  rechte  edder  lachboke  betugen  mach,  unde  dar 
umme  ment,  dat  de  vorscrevene  erffleninge  van  Jutlande  nicht  by  vuller  macht 
bliven  scole  lenger  alze  eneme  køninghe,  de  de  nakoménde  wert,  dat  ghelenet, 
na  deme  dat  Jutland  der  cronen  rechte  erfTgut  is  unde  van  oldynges  alle  wege 
weset  is,  alze  he  lichte  seggen  wil  unde  sik  des  to  rechte  schete; 

4.  So  antworden  dé  heren  van  Slesz.  dar  zo  to:  Na  deme  dat  de 
krone  van  Den.  an  dem  vorbenomeden  hertichrike  to  Jutlande  beholden 
hefft  mit  der  beleninghe  de  koninglike  walt  overste  herlicheit  unde  dar  nicht 
anderss  ane  vorgeven  edder  vorlent  ys,  wen  als  dat  van  oldinges  bet  to  der 
tiit  eyn  hertochrike  unde  eyn  fursten  leen  der  cronen  weset  hadde,  unde  alze 
koning  W.  vorscreven,  de  dat  ersten  den  Holsten  heren  vorligede,  dat 
sulven  to  lene  hat  unde  beseten  hadde,  zo  menen  se,  dat  id  dar  mede  unde 
vormyddelst  der  vorscrevenen  beleninge  der  cronen  nycht  entfromedet  edder 
aff  getogen  sy,  unde  seggen  vurdermer:  Na  deme  dat  eyn  juwelic,  de  mechitigh 
is  en  recht  to  makende,  in  to  settende  unde  by  vulle  macht  toholdende,  oc 
mechtigh  is,  id  sy  in  gestliker  edder  ok  in  werliker  achte,  dat  sulve  recht, 
wan  em  des  behoff  duncket,  to  voranderende,  to  lengende,  to  kortende,  to 
richtende  unde  ok  to  male  nedder  to  lagende  unde  to  vomichtende,  unde 
alse  nu  dat  densche  recht  edder  laghbuk  nicht  vurder  edder  lenger  macht  hefft, 
wen  als  dat  by  endracht  der  koninge  to  Den.  unde  dess  rikes  rades  vulbordt 
ingesat  unde  bestediget  ys,  unde  desse  vorbenomede  beleninge  gheschen  unde 
to  ghan  ys  vormyddelst  endracht  des  koninges  vorscreven  unde  synes  ganzen 
rikes  rades,  alze  des  archiebiscopes  to  Lunden  unde  der  vij  biscope  van  Den. 
unde  des  oversten  markscalkes  unde  drosten  des  rikes  myd  xxxvi,  dat  ys  myt 
dren  tuelfften  riddere  und  riddermetischer  lude,  dede  alle  weren  des  rikes  rad 
voi^escreven,  alze  de  heren  van  Slesz.  dat  myd  openen  besegelden  breven  des 
konynges  unde  synes  rades  vorbenomed*  betugen  mogen,  zo  menen  se,  dat 
de  vorbenomede  beleninge  zo  vulle  macht  hebben  scole,  alze  dat  densche  recht 
edder  lachbok  hebben  mach,  dar  mede  de  koning  se  doch  ment  to  brekende, 
alsz  vorscreven  ys,  unde  scheten  sik  des  to  rechte. 

5.  Unde  uffte  de  koning  lichte  vurder  seggen  wolde,  dat  de  breve,  de 

^  Foruden  paa  det  ovennævnte  Lensbrev  tænkes  her  paa  de  særskilte  Breve  om  Forleningen 
af  Ri^ts  bedste  Mænd,   16.  Aug.  1326:  Repert.  Nr.  1446—47. 


^CQ  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

de  kønyngynne  Margrete  geven  hefft  den  heren  van  Slesz.,  als  dar  se  ane 
lovet  uppe  de  vorbenomede  slote  unde  stede  nummermer  tosakende  etc,  der 
cronen  nycht  mogen  komen  to  vorvange  na  dem  male,  dat  se  sik  in  dem 
vorscreven  breve  nycht  genomet  koninginne,  sunder  all  ene  erve  to  Den., 
dat  doch  nen  erff  riken  en  is,  alze  witlic  unde  openbare  is,  unde  dat  ok  nycht 
als  ene  koningynne  unde  myd  des  rikes  rade  besegeldt  heffl,  und  ok  dat 
sullech  tuch,  alse  dar  de  heren  van  Slesz.  menen  mede  to  betugende,  dat 
koning  W.  erem  vader  dat  hertochdom  belende,  deme  rike  edder  der  cronen 
nycht  mogen  to  vorvange  komen,  na  deme  dat  de  tughe  des  rikes  vursten 
edder  manne  nychten  sint,  sunder  dat  se  Holsten  unde  der  heren  van  Slesz. 
undersåten  unde  manne  synt,  unde  sik  des  to  rechte  schete; 

6.  Zo  antworden  de  heren  van  Slesz.  dar  also  to:  Eflfle  de  vorscrevene 
konyngynne  M.  breff  unde  de  vorbenomede  tughe  wol  machtløs  bewist  wurden, 
zo  mogen  se  se  doch  dar  mede  bewisen,  dat  ere  vader  dat  vorscrevene  her- 
tichrike  to  Slesz.  sunder  ere  byspracke  zo  lange  jare  beseten  unde  in  syner 
leenwere  hat  hefft,  des  se  hopen  to  netende  an  erem  rechte  unde  besittinge, 
unde  scheten  sik  des  to  rechte. 

7.  Vortmer  uffte  de  koning  seggen  wil  to  synerne  schonesten,  dat  em 
helpen  kan  an  dén  vorbenomeden  stucken:  Na  deme  dat  koning  Cristoffer,  de 
en  recht  huldiget  unde  sacreret  koning  unde  konynges  zone  was  to  Den.,  noch 
levendich  unde  vulmechtig  was  syner  unde  der  synen  unde  sik  vor  enen  ko- 
nyng  to  Den.  screff  unde  heelt  to  der  tiit  unde  vele  yar  dar  na,  alse  de  vor- 
screvene beleninge,  dar  sik  de  heren  van  Slesz.  to  scheten,  scheen  scolde 
wesen,  alze  dat  lichte  ment  to  betugende  unde  war  to  makende,  unde  ok  de 
sulve  koning  Cristoffer  van  sukker  mysdat,  alse  dar  inne  enen  koning  van  rechtes 
wegen  umme  mach  aff  setten,  nycht  vorwunnen  unde  vorwiset  was,  als  sik  dat 
van  rechtes  wegen  boret,  edder  ok  myd  willen  de  cronen  nycht  hadde  over- 
geven,  sunder  myt  walt  vordrewen  unde  na  des  bynnen  Lalande  to  dode  ge- 
bracht  wart,  dat  dorch  des  willen  schagh,  dat  de  vorbenomede  koning  W. 
to  der  tiit,  do  he  de  vorbenomede  beleninge  van  Jutlande  dede,  nen  recht 
koning  to  Den.  wass,  unde  dar  umme  de  sulve  belenynge  unde  allent,  dat  dar 
uppe  gebuwet  wass,  van  rechtes  wegen  machtloss  wesen  scolde,  unde  sik  des 
wille  scheten  to  rechte; 

8.  So  antworden  de  heren  van  Slesz.  dar  also  to:  Na  deme  dat  noch 
keyser,  noch  koning  zo  vaste  mach  bewedemet  edder  bestediget  wesen,  den 
man  dorch  syner  mysdat  willen,  besundergen  uffl  he  dede,  dat  bewislic  were 
wedder  synen  eed,  den  he  syner  cronen  dan  hadde,  nycht  muchte  aff  setten 
myd  rechte  edder  ok  myd  macht,  ufft  dat  recht  sik  sulven  nycht  vurderen 
konde,  alze  an  vele  keyseren  unde  konyngen  vortides  unde  noch  by  curten 
tiiden  schen  is  unde  besundergen  an  deme  konynge  van  Behemen^,  den  de 
korvorsten,  do  he  en  vulmechtigh  Romisch  konyng  was,  umme  syner  mysdat 
willen   aff  setteden  unde  wedder  koren  to  koninge  by  synem  levende  to  dem 

*  Kong  Wentzel,  afsat  af  Kurfyrsterne  i  Aaret  1400. 


Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.  3  5  I 

ersten  hertoghen  Ruprecht  van  Beyerm  unde  na  des  konyng  Sigmund  van 
Ungern,  des  vorscrevenen  konynges  van  Behemen  bruder,  de  de  likewol  by 
eren  tiiden  levendich  unde  syner  synne  wol  mechtigh  wass  unde  sik  ok  noch 
sulven  vor  enen  Romischen  konyng  schreff  unde  heelt,  wo  wal  he  des  doch 
nychten  was;  wente  wan  man  den  vorbenomeden  koning  van  Behemen  nycht 
hadde  mogen  aff  setten,  alse  vorscreven  is,  zo  were  desse  yegenuardighe  ko- 
ning Sigmund  noch  nen  recht  Romisch  konjmg  unde  allent,  dat  koning  Ruprecht 
vore  unde  he  na  alze  Romysche  konynge  unde  in  Romischer  konynge  name 
dan  hadden,  dat  were  tomale  machtloss;  unde  alze  nu  en  konyng  van  Den. 
nycht  van  pauesse  noch  van  keysere  noch  van  andern  konyngen  belenet, 
ghesat  edder  oc  bestediget,  sunder  allene  by  synes  rikes  rades,  ghestlikes 
unde  werlikes,  endracht  ghekoren  unde  maket  wart,  zo  mogen  de  sulven  ok 
myt  endracht  enen  koning  van  Den.  dorch  sulcker  mysdat  willen,  als  dar  men 
enen  konyng  myd  rechte  umme  mach  aff  setten,  wan  des  not  is,  alze  de  kor- 
vorsten  enen  keyser  edder  enen  Romischen  konyng  mogen  affsetten;  unde  alze 
nu  de  vorbenomeden  prelaten,  archiebiscop  unde  vij  biscope,  unde  xxxvi  rid- 
dere unde  riddermatesche  manne  als  des  rikes  to  Den.  ganze  rad  deme  vor- 
screven konyng  Cristoffer  in  den  vorbenomeden  eren  breven  over  tughen, 
dat  he  synen  eed,  den  he  der  cronen  gedan  hadde,  in  mengherleye  wiis  ge- 
broken  unde  vele  andere  undat,  dar  man  enen  juwelken  koning  umme  magh 
aff  setten,  b^^n  hadde,  unde  ze  ene  dar  umme  myd  endracht  aff  satten  unde 
enen  anderen  in  syne  stede  koren,  so  menen  de  heren  van  Slesz.,  dat  des 
enen  affsettinge  unde  des  anderen  ansettinge  edder  kore  nycht  myt  unrechte 
schen  sy,  unde  dat  an  deme  rechte  nicht  vromen  edder  scaden  moge,  dat  sik 
koning  Cristoffer  na  der  tiit,  dat  koning  W.  koren  was,  vor  enen  konyng  to  Den. 
screff  edder  utghaff,  wente  syne  eghene  vorscrevene  missedat  ene  der  crone 
unde  des  rikis  myt  rechte  berovede,  alsz  vorscreven  ys,  unde  eyn  ander  myd 
endracht  alle  der  yenne,  de  enen  konyng  van  Den.  mit  rechte  hebben  to 
kesende,  koren  wart,  alsz  vorscreven  ys,  unde  als  nu  ok  nycht  beuislic  ys, 
dat  de  vorgescrevene  des  rikes  rad  den  vorbenomeden  koning  W.  to  koninge 
koren  edder  maket  hebben,  er  wen  se  koning  Cristoffer  hebben  aff  geset,  alse 
sik  dat  gebord,  wente  de  sul  ve  koning  Cristoffer  zo  vorbannen  unde  vorwyset 
was,  dat  ene  nemand  husen  edder  herberghen  moste,  als  dat  witlic,  openbare 
unde  lantkundich  was  unde  man  noch  wol  bewysen  mach,  so  menen  dar  umme 
de  heren  van  Slez.,  wes  koning  W.  vorscreven  als  eyn  koren,  huldiget  koning 
to  Den.  by  rade  unde  myt  vulborde  synes  ganzen  rikes  rades  vorscreven  in 
der  vorgescreven  beleninge  dan  hefft,  dat  id  myt  rechte  schen  ys  unde  zo 
vullenkomene  macht  hebben  scole,  alse  dat  densche  recht  edder  lachbok 
hebben  mach,  unde  scheten  sik  des  to  rechte. 

9.  Unde  uffle  de  koning  nu  vurder  seglen  wille,  dat  dat  vorbenomede 
leen  yegen  de  krone  unde  dat  rike  vorbroken  sy,  unde  dat  he  yd  dar  umme 
myt  rechte  moge  wedder  to  sik  nemen  edder  bekrigen  unde  sik  des  schete 
lo  rechte; 

10.  Dar  antworden  de  heren  van  Slesz.  zo  to:    Na  deme,  dat  ere  vor- 


352  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

vadere  vor  sulken  broke  van  der  kronen  w^en  by  ereme  levende  nycht  sint  gescul- 
diget  unde  de  sulven  ok  y^en  de  krone  nycht  hebben  gebroken,  dat  bewjrslic 
is,  dar  mede  se  dat  vorbenomede  leen  mit  rechte  vorloren  mogen  hebben, 
wente  hebben  se  wess  ghedan  yegen  de  krone,  zo  is  dat  doch  ånders  nicht 
gheschen  van  erer  wegen  wan  na  der  tilt,  dat  de  koning  ere  vyand  wart  unde 
enen  openen  krigh  mit  en  an  slogh,  zo  menen  se,  wes  se  alzo  ghedan  hebbet, 
dat  se  dar  ane  myd  rechte  ere  vorescrevene  leen  nycht  vorbroken  hebben,  unde 
scheten  sik  des  to  rechte. 

Dyt  ys  der  heren  van  Slesz.  tosprake  uppe  dat  land  Vemern. 

II.  So  spreken  se  deme  koninge  to  umme  dat  land  Femern  unde  dat 
slot  Glambeke  unde  seggen  so:  Na  deme  dat  eren  øldern  Vemeren  is  belent 
to  enerne  erfflikeme  lene  van  konyngen  van  Den.  by  rade  erer  manne  unde 
vrunde,  alse  se  dat  myt  der  sul  ven  koninge  openen  breven^  betugen  mogen, 
unde  dat  also  boven  xl  jar  sunder  bysprake  beseten  hebben  unde  en  de  koning 
dat  bynnen  enem  bestedigeden  vrede  aff  ghewunnen  unde  vorwiistet  heflft,  zo 
hopen  se,  dat  de  koning  en  dat  vorbenomede  lånt  unde  slot  sculdich  sy  van 
rechtes  wegen  to  vorligende,  over  to  gevende  unde  tolatende  na  inne  holde 
erer  breve  vorscreven,  unde  den  scaden,  den  se  dar  over  van  deme  koninge 
unde  van  den  synen  genomen  hebben,  upp  to  richtende,  unde  scheten  sik 
des  to  rechte. 

Forneden  er  tegnet  en  Haand,  pegende  paa  disse  Ord : 
Nota:  Data  investiture  Holsatorum  est  anni  xcvij*. 


3.    Instruktioner  til  Forhandlinger  med  Hanseater  og  Holstenere  1430 — 34. 

Originalen  i  Rigsarkivet  (Slesvig  Nr.  85)  er  et  Hæfte  paa  Papir  i  lille  Kvart;  det  omfatter  12  Blade, 
der  er  paginerede  med  store  Romertal  fra  I  til  XXI.  Uden  Paginering  er  Forsiden,  paa  hvilken 
staar  en  Paaskrift,  og  det  sidste  tomme  Blad.  Desuden  er  mellem  S.  VII  og  VIII  indhæftet  en 
ret  stor  Seddel;  ogsaa  Side  XII  er  et  senere  Indskud.  Hæftet  syntes  helt  igennem  skrevet  med 
samme  Haand,  rimeligvis  den  i  Paaskriften  nævnte  Goswins;  men  det  er  aabenbart  skrevet  til  for- 
skellige Tider,  og  hvad  der  er  tilføjet  senere,  er  skrevet  mindre  pynteligt  end  det  oprindelige. 
Oprindelig  er  Optegnelsen  affattet  i  Slutningen  af  1430,  saaledes  som  det  fremgaar  af  de  Oplys- 
ninger, der  nedenfor  gives  i  Anmærkningerne;  de  senere  Tilføjelser  tilhører  1434  eller  maaske  delvis 
allerede  1433.  Samtidig  med  at  der  saaledes  er  tilføjet  meget,  er,  hvad  der  ikke  passede  mere, 
atter  blevet  udstreget;  dette  gælder  alt,  hvad  der  er  aftrykt  nedenfor,  ene  undtagen  det,  der  ved- 
rører Holstenerne.  —  Til  lettere  Oversigt  tilføjes  Paragraftal ;  jeg  har  indrettet  disse  saaledes,  at  de, 
lige  bortset  fra  Begyndelsen,  kommer  til  at  svare  til  dem,  som  Ropp  har  indsat  i  sin  Udgave. 

Paa  Hæftets  første  Side  staar: 

Instrumente  oc  scriffter  mellom   myn   herre  ok  Holzederne  oc  stederne, 
som  her  Gotswin®  fich  fran  sich. 


*   Valdemar  Atterdags  Lensbrev  paa  Femern  lil  Crev  Johan,  21.  Maj  1340:  Repert.  Nr.  1873. 
'  Der  maa  vel  menes   1396,  Model  i  Assens 

^  Goswin  er  den  bekendte  Kartheu(;ermunk.    som   1436  blev  Hiskop  paa  Island:  han  frem- 
træ<ler  ogsaa  ellers  som  benyttet  af  Kong  Erik  til  diplomatiske  Forhandlinger. 


Hidrag.  lil  Erik  af  Pommerns  Historie,  ^C^ 

Sdi  I. 

Desse  nacschrevenen  breve  wert  man  behoff  hebbende  to  deme  dage : 

Dette  saavelsom  den  derefter  følgende  Fortegnelse  over  Breve,  vedrørende  Kong  Eriks  For- 
hold til  Hansestæderne,  hos  v.  d.  Ropp  §  i  — 18,  er  senere  Tilføjelse;  det  yngste  af  de  anførte 
Breve  er  Horsensstilstanden  fra  1432.  Brevene  er  i  Orig.  nummererede  i — xvii;  naar  Ropp  faar  et 
Nummer  mere,  ligger  det  i,  at  Nummeret  viij  findes  to  Gange,  første  Gang  ved  et  Indskud  med 
andet  Blæk  end  Resten  (Ropps  §  8)^ 

Side  II. 

2.  Alse  nu  de  Holsten  unde  de  stede  mit  en  ander  dessen  vorrameden 
dach  hebben  an  genomen  unde  den  besueken  edder  besenden  willen,  so  is  to 
vormodende,  dat  dat  so  is  to  gan  edder  to  gande  wert,  dat  edder  de  stede 
de  Holsten  willen  hebben  uppe  deme  dage,  edder  ok  dat  de  Holsten  dar  dbch 
jegenwordich  willen  wesen,  edder  ok  dat  se  an  beiden  siden  eren  vromen  dar 
so  ane  seen,  dat  de  ene  side  buten  der  andern  dar  nicht  wesen  wille.  Is  id 
nu  so,  dat  der  stede  upsate  aliene  is,  dat  de  Holsten  jo  mit  en  komen  edder 
ere  bodeschap  mit  en  her  schicken  scholen,  so  is  to  vormodende,  dat  se  dat 
hebben  dar  upgedan  edder  don,  effte  id  so  gevelle,  dat  se  in  der  handelinge, 
de  dar  gande  wert,  wurden  vorluden  latende,  alse  se  doch  plegen  unde  gewone 
sint,  wo  se  mit  den  Holsten  so  stan,  dat  se  buten  se  mit  uns  nene  richtinge 
maken  mogen,  unde  wi  uns  denne  mit  en  dar  up  to  rechte  scheten,  effle  dat 
mit  rechte  moge  edder  schole  macht  hebben  edder  nicht,  dat  denne  de  Holsten 
sul  ven  edder  ere  rad  horen  unde  seen  mogen,  dat  de  stede  nicht  sueken  edder 
begeren  van  en  to  scheidende,  id  ne  si,  dat  se  mit  deme  rechte  dar  to  warden 
drongen.  Is  id  ok  so,  dat  de  Holsten  sulven  dit  hebben  ut  gesticket,  umme 
dat  se  nicht  willen  steden,  dat  de  stede  aliene  mit  uns  to  dage  komen  buten 
se,  so  is  dar  ane  to  vormodende,  dat  ere  vverff  dar  werde,  alse  hertogen  Wil- 
helmes*  was,  alse  dat  se  hindern  unde  beletten,  dat  wi  unde  de  stede  uns 
nicht  vordragen.  Is  id  aver  30,  dat  id  erre  beiden  side  upsate  unde  eendracht 
is,  so  is  dar  ane  to  erkennende,  dat  se  bi  malk  andern  menen  to  blivende, 
id  si  edder  an  der  richtinge  edder  an  deme  krige,  unde  is  dat  also,  so  mogen 
wi  uns  vorseen,  dat  se  ere  sinne  dar  up  gescherpet  hebben,  wo  se  ere  rede 
unde  word  uppe  dat  schoneste  mogen  kleden,  dat  se  vor  den  anderen  hense- 
steden  ginich  geluc  mogen  hebben,  dar  mede  se  de  jegen  uns  mogen  reissen 
unde  mit  en  jegen  uns  to  krige  mogen  bringen.  Edder  ok  id  schud  dar 
umme,  dat  de  stede  irst  willen  mit  uns  vorsueken,  effte  se  enes  vruntliken 
middels  edder  enes  bestandes  to  jaren  kunnen  over  eens  warden,  unde  kan  dat 
denne  gan,  dat  se  sedder  sulven  lichte  menen  mit  uns  to  dedingende  umme 
unse  sake  mit  den  Holsten  unde  mogen  sich  lichte  dunken  laten,  dat  se  de 
wise  weten  to  vindende,  dar  mede  se  uns  vorscheiden  mogen. 

*  Ved  mange  af  disse  Breve  har  Ropp  nærmere  angivet,  hvad  der  menes  Yderligere  kan 
oplyses*:  Ropps  §  5  er  Repertorium  Nr.  6292;  g  14  er  =  smstds.  Nr.  1877;  §  '5  =  Nr.  3027; 
§  16  =  Nr.  2720. 

*  Hertug  Vilhelm  af  Brunsvig-Luneburg  var  optraadt  som  Mægler  paa  de  to  Fredsmøder  i 
Nykøbing  i  September  1428  og  i  Juni    1429. 

Dar&kc  Maguzin.    5.  R.     IV.  4^ 


^tA  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

Side  IlL 

3.  Item  na  welker  wyse  van  dessen  vorgescre venen,  dat  id  nu  gande 
wert,  so  is  uns  doch  behoff,  dat  wii  over  unsen  dedingen,  de  wy  mit  den 
vorbenomeden  beiden  partigen  openbar  handelende  werden,  hebben  unse  no- 
tarios  unde  tugen  unde  uns  dat  nenerleige  wiis  affdedingen  laten  umme  vele 
sake  willen;  *doch  mach  man  wol  vorluden  laten,  dat  id  beiden  delen  nutte 
si,  uppe  dal  die  schichte  nicht  werden  ånders  na  secht  edder  schreven,  wen 
alse  se  gan  sint*.  ^To  tugen  mogen  wii  nemen  den  sendebode  van  Rodis, 
Burammer  unde  de  van  deme  Gripeswolde**  ^ 

4.  Item  steit  uns  over  to  wegende,  effte  unse  nutter  si,  dat  wi  uppe 
deme  dage  de  irste  rede  begripen  edder  dat  wi  den  anderen  de  irste  rede  laten. 
Is  id  so,  dat  wii  en  de  laten,  so  mogen  se  sachte  ere  sake  unde  stucke  so  in 
een  theen,  dat  wii  nicht  so  gud  hebben  de  van  een  to  vorscheidende,  alse 
effte  wii  sulven  de  irste  rede  begrepen. 

5.  Unde  hir  up  alse  dat  affscheident  latest  to  Wordingborch  steit  aller- 
mest uppe  de  twe  artikle,  de  her  Kort  Bisschop  unde  her  Reynold  Rapesul  ver* 
uns  vorlegeden  alse  van  der  stede  wegene,  effte  wi  se  wolden  liden  to  enen 
vruntliken  dage  alse  umme  to  vorsuekende,  effle  man  de  sake  twisschen  uns 
unde  see  hangende  slichten  kunde  to  ener  gansse  suene  edder  ok  de  an  en 
bestant  muchte  bringen  mit  eneme  upslage  to  jaren  etc,  unde  to  deme  latesten, 
effte  wi  ok  de  Holsten  wolden  liden,  dat  se  den  sul  ven  dach  ok  besueken 
edder  besenden  muchten  etc.  Unde  alse  wii  en  dar  upp  unse  antworde  leten 
seggen,  wo  wii  noch  do  alse  vor  alle  wege  bereit  weren  liik  unde  recht  to 
nemende  unde  to  gevende,  edder  efifle  en  dat  recht  to  sware  duchte  wesen, 
dat  wii  id  denne  uppe  mogelike  vruntlikheid,  der  wii  kunden  underwiset 
warden,  dat  wii  mit  eren  unde  reddelikheid  unde  sunder  unser  rike  merkeliken 
schaden  muchten  angan,  unde  en  dar  up  vragen  leten,  effle  se  gicht  mechtich 
weren   dar  aff  wes   mit  uns  to  begripende,    so  antworden  se  uns,    dat  se  des 


a  Tilskrevet  med  nyt  Blark. 
b  Tilfejet  i  Randen. 

•  Burhamer  er  vistnok  Bertold  Hurhamer,  Kaadmand  i  Danzig,  der  flere  Gange  var  i  Dan- 
mark som  Udsending  fra  Højmesteren;  dog  fandtes  der  flere  andre  Danzigere  af  samme  Slægt, 
(vreifswald  havde  ikke  villet  slutte  sig  til  de  krigsførende  Stæder  og  var  derfor  blevet  udstødt  af 
Hanseforbundet.  Men  hvad  betyder  Kodis?  Man  synes  kun  at  kunne  tænke  paa  Rhodos,  men  om 
Sendemænd  herfra  i  Eriks  Tid  vides  rigtignok  intet. 

'  Kord  Bischof  var  Borgemester,  Keinold  Rapesulver  Kaadmand  i  Stralsund,  og  de  var,  for 
øvrigt  sammen  med  Kaadmand  Everd  Drulshagen,  af  de  krigsførende  Stseder  blevet  .sendte  til  Kong 
Erik  for  at  faa  ham  til  at  ændre  to  Punkter  i  det  Forlig,  han  havde  tilbudt.  De  fik  et  imøde- 
kommende Svar  af  Kongen  i  Lund  den  12.  Oktbr.  1430:  Hanserecesse  1256 — 1430  VIII,  Nr.  823 
(Repcrt.  Nr.  6466);  det  er  det,  der  i  det  følgende  omtales  som  <de  cedel  des  afscheides*.  Men 
hvorledes  der  i  denne  Paragraf  kan  tales  om  en  Afsked  i  Vordingborg,  fatter  jeg  ikke,  da  Stralsunds 
Udsendinge  jo  fik  deres  Svar  i  Lund.  Man  fristes  til  at  tænke  paa  et  Møde,  som  fandt  Sted  i 
Februar  143 1  mellem  Kongen  og  Hansestæderne,  uden  at  man  nærmere  veed  hvor  (Hanserecesse 
1 43 1 — 76  1,  S.  2);  men  alt  peger  dog  ellers  paa,  at  de  foreliggende  Optegnelser  ligger  forud  for 
de  Forhandlinger,  som  førtes  umiddelbart  paa  Grundlag  nf  Svaret  af  12.  Oktbr.  og  foregik  i  De- 
cember samme  Aar  i  Helsingborg. 


Kidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.  5CC 

nic   t  mectich  weren,  sunder  dat  muste  mit  den  andem  steden  sammentlike  vor- 
nandelt  werden. 

^  •    Unde  alse  nu   desse  anstande  dach   dar   up   begrepen  is,    wille  wi 

und"^  h     '"^^^  '^^^^  '»egripen,  so  mogen  wii  vor  en  vorluden  laten  her  Kordes 

^n   e  her  Reynoldes   vorgescreven   werff,    worde   unde  wedderword  unde   dat 

orgescreven  aff  scheident  unde  vragen  en,  effte  se  nu  des  synnes  sint  uns  to 

onde  unde  van  uns  to  nemende  Hik  unde  recht  edder  mogelike  vruntschap, 

se   dat  vorgeruert  is  unde  in  deme  werve  vorhandelt  wart. 

SiA  IV. 

7.  'Wan  id  denne  kommende  wert  to  der  vorhandelinge,  so  wert  unse 
ra  den  steden  vragende,  eiTte  se  so  sint  her  komen  alse  to  volgende  der 
»lise,  dar  desse  dach  up  begrepen  is^ 

^..j  ■    ^"^  *°  werden  se  antworden,   edder  dat  se  so  don  edder  nicht  don 

Hol^r'      t  "^  ^^^  ^  ^^  ^°^  *^°°  ^*"^"'  ^  ^^™^  ^^  ^'  ^^  geliken  mit  den 
o  s  en  ok  don   unde  nemen  willen,  unde  bidden  uns  denne,   dat  wi  dat  also 
willen  gnedichlike  tolaten. 

eicht     ^H  ^  mogen  wi  so  antworden,  dat  wi  nicht  weten,  dat  wi  mit  en 

uns  und"  "  ^^^"^^  to  vorhandelende  wen  de  saken,  dede  hangen  twisschen 
hebb  "  t  T'  ^  ^^^  antworde  to  horende  uppe  de  vrage,  dar  up  wi  den  dach 
des  ^  h  •?*^"  ""**^  ^^"^  geruert  is  etc,  unde  scheten  uns  des  to  der  cedelen 
dat  ih  h '?*  vorgescreven,  wente  wes  dar  van  den  Holsten  wart  geruert. 
Kort  H  h  '""f ^''  ""*^^  "^  '^^'^  antworde,  dar  wi  unde  de  vorgescreven  her 
man  d\  *^lr  ^einolt  unse  rede  van  unsen  saken  mede  sloten  hadden,  alse 
voI<ren*  I  T  '^^^  voi^escreven  cedelen  seen  mach.  Willen  se  nu  deme  also 
des*"  ok  ^  %•  ^*  **^''^P«"  'S.  unde  dar  up  wi  to  hope  komen  sint,  so  sint  wi 
rechte  ^^  *^  '^^''^i*  ""^^e  willen  uns  gevuechlik,  id  si  to  like  unde  to 
vindf^n-^     r   *°    mogeliker  vruntschap,    alse  dat  vor  geruert  is.    gerne   laten 


vinden-      '    *  ••— .»v,.^.i€»jj,     «nac    um    vur    gciucii    is,     gciiic     idicii 

den  iinL  ^j    ^^^^  ^^  °''^'^*  beraden,  so  were  beter  wesen,  dat  se  uns  unde 

unsen  unde  sich  sulven  ungemakes  vordragen  hadden. 

dat 
aJse 


se  but  ""  ^'  ^^^  ^  seggen,    se  sitten  mit  den  Holsten  so  dar  an, 

aee  vor  V  t  ^"   "*"^  richtinge  mit  uns  maken  mogen,  unde  bidden  dar  umme 
node  slichten  T'  ^"^^  ^^''^^'^  ^^^  ""'^^'^  geliker  vorscheidinge  willen  vorhandelen 

recht   em  mogen  wi  so  antworden :  Wi  willen  dat  setten  mit  en  in  dat 

se  ?,^„  ^-  ^  "^t  ''°''^*''"g«  unde  vorlope  der  schichte.  de  twisschen  uns  unde 
der^sf        ■'    Pl'chtich  sint  van  rechtes  wegene  in  sodaner  mate  bi  to  liggende 

Pfiditich   s"  i^*"  *!"*  ^^^^"^  "'''''*=   '^  '^  "^^""^  ^'  ^^  ^  V*"  '■«^h*«s  ^^g«"^ 
gdustet;    is    id^"  ^'  *°  'iggende,    dat  se  id  denne  don,    so  lange  en  dat 

"Ode  en   t  •    ^°  ^  *^*^  nicht  plichtich  sint  van  rechtes  wegene, 

»i  des  ole-    «?^,"ir  u  ^^"^^  "'*  ""^  '°  nchtende,  alse  vorgescreven  is,  so  sint 

Sevuech/ik.    ST^  vorUrtn"^^^^^ ""'   ^^f  '"  ^^"^^"^^    '"•^*^"   "'"^  ^'''"' 
,         »C   vorgescreven  is,  dar  ane  laten  vinden. 


c  Tilføjelse    øverst  paa  Siden. 

45' 


^c5  iJidrag  til  Erik  af  Pommerns  Hisforie. 

12.  Doch  is  id  so,  dat  de  stede  mit  den  Holsten  vormogen  kunnen, 
dat  se  uns  dat  unse  van  Sunder  Jutland,  dat  uns  mit  rechte  is  to  gevunden 
unde  se  uns  mit  unrechte  unde  wrevele  vor  untholden,  willen  volgen  laten 
unde  uns  over  geven,  so  wille  wi  gerne  dar  up  unse  andere  sake  mit  den 
Holsten  mit  der  stede  saken  under  geliker  vorscheidinge  vorhandelen  laten. 

13.  Sunder  dat  wi  unse  sake  van  Sunder  Jutland  unde  van  Gottorp  nu 
anderwerve  scholden  setten  in  dat  recht,  dar  ane  wii  vormiddelst  deme  Ro- 
meschen  koninge,  to  deme  wii  uns  mit  den  Holsten  ^alse  to  enerne  oversten 
richteré^  so  belevet,  vorsegelt  unde  vorborget  hebben,  dat  wii  bi  unser  koning- 
liker  warheid  unde  se  bii  erren  furstliken  truwen  stede  unde  unvorbroken  unde 
sunder  alle  uptoge  unde  wedderrede  holden  scholen,  wes  he  uns  vor  recht 
wurde  to  edder  aff  seggende,  'vorscheiden  sint*,  des  dunket  uns  unde 
menen,  dat  id  ok  allesweme  unde  bisunder  des  hilgen  Romeschen  rikes  ge- 
truwen  unde  underdanen  billike  dunken  schole,  dat  wii  sunder  merkelike  mis- 
bedinge  der  Romeschen  koningliken  werdicheid  unde  straffinge  unses  koning- 
liken  wordes  sodane  aflfgerichtede  sake  vor  nenen  mynren  edder  andern  richter 
setten  edder  scheten  mogen,  unde  laten  uns  dar  umme  vurder  dunken,  dat 
man  uns  unmogelike  dat  ansynnende  is,  dat  uns  so  so  hochlike  to  verkerende 
stunde,  effte  wi  unsen  willen  dar  to  gevende  wurden. 

14.  Effte  de  stede  denne  seggen,  se  willen  dar  gerne  van  laten  uns  an 
to  sinnende  de  vorgescrevene  sake  to  rechte  to  settende,  sunder  se  bidden,  na 
dem  male  uns  dunket,  dat  wi  mit  reddlikheid  se  nicht  to  rechte  setten  mogen, 
dat  wi  se  setten  willen  to  vruntliker  vorscheidinge,  uppe  dat  dit  gemene  vor- 
derff  des  te  sachter  moge  gelegert  warden; 

15.  Hir  to  mogen  wi  so  antworden:  Wi  willen  nicht  aflTsIan  ginige 
vruntlike  vorscheidinge,  dar  ane  wi  unde  unse  rad  erkennen,  dat  wi  unde  unse 
krone  unvorsumet  bi  mogen  syn,  unde  wii  mit  eren  unde  mit  reddelikheid  to 
laten  mogen. 

Sui€     VI. 

16.  Item  effte  id  so  komt,  dat  de  stede  willen  mit  uns  in  dat  recht 
setten,  effte  se  plichtich  sint  van  rechtes  wegene  den  Holsten  bi  to  liggende 
edder  nicht  etc,  so  mogen  wii  beweren,  dat  se  dat  nicht  mogen  don  to  deme 
irsten  mit  desser  reddelikheid:  Se  hebben  sich  to  ewigen  tiden  to  uns  vor- 
bunden wedder  allesweme,  de  uns  edder  unse  rike  mit  unrechte  wurde  anval- 
lende  edder  wedderstal  donde  unde  sich  mit  deme  rechte  nicht  wolde  be- 
seggen  laten;  sint  den  male  denne,  dat  de  Holsten  uns  openbar  wedderstal 
don  an  unseme  gewonnenen  rechte  unde  an  landen  unde  luden,  de  se  uns 
mit  unrechte  vor  untholden,  unde  dem  rechte,  dat  uns  to  unde  en  afTgewiset 
is,  nicht  willen  under  horich  wesen,  so  menen  wii,  dat  de  stede  schuldich  sint 
van  rechtes  wegene  nicht  aliene  den  Holsten  nicht  wedder  uns  bi  to  liggende, 

d  Tilføjelse  i  Randeu. 
e  Ligeledes. 


Bidrag  til  Erik  af  Poininerns  Historie. 


3S7 


sunder  uns  wedder  se  na  lude  unser  tosate  to  helpende  unde  to  denende,  alse 
wii  se  dar  to  vakene  gemanet  unde  esschet  hebben  unde  noch  hute  des  dages 
dar  to  manen  unde  esschen  etc. 

17.  To  deme  andern  male,  na  deme  de  Romesche  koning  en  geboden 
hefft  mit  sinen  openen  breven,  dat  se  uns  unde  unseme  gewonnenen  rechte 
wedder  de  Holsten  scholden  unde  scholen  bestendich  vvesen  etc,  so  menen 
\vi,  dat  se  den  Holsten  nicht  mogen  biliggen,  sunder  schuldich  sint  uns  bi  to 
liggende  wedder  se,  alse  vorgescreven  is,  unde  scheten  uns  des  to  rechte. 

18.  Item  na  dem  male,  dat  wii  mit  den  Holsten  vorsuenet,  vorliket 
unde  mit  deme  rechte  vorscheiden  sint,  unde  na  der  tiid,  dat  de  sul  ve  suene 
schach  unde  de  vorscheidinge  gan  is,  wii  mit  en  edder  se  mit  uns  nenen 
krich  hebben  angeslagen  edder  vorwaringe  gedan,  de  jo  vor  deme  krige  van 
rechtes  w^ene  moit  gescheen,  sunder  aliene  stan  mit  en  an  vorvolginge  unde 
maninge  unses  gewonnenen  rechtes,  so  menen  wii,  dat  de  stede  nicht  hebben 
to  seggende  mit  giniger  reddelikheit,  dat  se  sunder  de  Holsten,  dar  wi  jo 
nenen  krich  mede  hebben,  sich  mit  uns  nicht  vorliken  mogen,  id  ne  si,  dat 
en  dat  recht  vinde,  dat  se  deme  openbaren  unrechte  wedder  recht  unde  wedder 
ere  besegelde  breve  unde  gevene  truwe  biliggen  unde  dat  sterken  mogen,  unde 
scheten  uns  des  to  rechte. 

Sde  Vil 

18  a.  Item  effte  id  denne  dar  to  wert  komende,  dat  de  stede  buten 
de  Holsten  sich  mit  uns  vorliken  willen  unde  ere  saken  edder  to  rechte  edder 
to  vruntlikheid  mit  uns  willen  setten,  so  setten  wii  unse  schuldinge  to  en,  alse 
hir  na  beschreven  steit: 

I  Stedet  for  dette  sidste  er  senere  indskudt  Overskriften: 

^  Hir  gan  an  unse  tosprake  unde  schuldingen  to  den  steden: 

Herefter  Ropp  §  19^. 

Paa  en  indhæftet  Seddel  Overskrifterne: 

Unse  irste  schuldinge  unde  tosprake  to  den  steden. 
Unde  hir  up  mogen  wii  unse  irste  tosprake  alsus  setten: 

efterfulgt  af  §  20 — 22,  alt  senere  Tilføjelser. 

§  23 — 27  med  oprindelig  HaandS;  senere  tilføjet  §  28 — 29,  hvorefter  ligeledes  tilføjet, 
roen  atter  overstreget: 

Sfde  IX. 

29  a.  Item  alse  affscheident  was  to  Horsnesse  an  deme  jare  xiiij<=  unde 
xxxij,  dat  unse  unde  unser  rike  undersåten  in  den  steden  unde  eren  gebeden 
gebruken  unde  neten  scholden  older  wonheide  sunder  arch  etc,  so  schuldige 
wii  de  vorgescrevene  stede  umme  dat  unrecht,   dat  se  an  de  unsen  jegen  uns 


f  Indskud  over  Linierne  er:  broke  der  tosate,  dar  ane  se  sik  to  uns  vorbunden  hadden,  unde  uppe  deme, 
Gf :  ånde  ok  uppe  den  broke,  den  m  dan  hebben  an  desserne  upalage. 

g  Senere  er  der  i  Randen  tilfejet:  Unse  andere  tosprake,  oiv.,  se  Noterne  hos  Ropp,  hvori  dog  ved  $  27 
fattes:  unse  veAe. 


?C8  Hidrag  til  Erik  at   roiiimcrns  Historie. 

unde  dat  vorgescrevene  affscheident  b^an  hebben  unde  dagelike  noch  began 
vormiddelst  de  uplegginge  der  ciise,  de  se  hebben  gemaket  unde  holden,  dar 
de  unsen  ane  beschediget  sint  unde  werden  alle  dage  jegen  de  olden  wonheide, 
unde  seggen,  dat  se  dar  ane  broken  hebben  unde  breken  noch  dat  vot^escrevene 
affscheident  unde  wes  se  uns  dar  ane  lovet  unde  vorbrevet  hebben,  unde  esschen 
dar  vor  van  en,  wes  uns  van  rechtes  wegene  dar  vor  mach  von  en  geboren* 

Herefter  §  50 — 37  med  oprindelig  Haand,  men  i  §  31  (.  .  .  alse  se  Flensborch  bestallet 
hadden  unde  wunnen)  er  de  to  sidste  Ord  senere  tilføjede  over  Linien*.  Herefter  som  senere 
Tilføjelse: 

37  a.  *>Item  alse  dat  affscheident  was  to  Horssenesse  an  deme  jare  xxxij, 
dat  unse  rike  unde  also  ok  der  stede  kopman  scholde  bruken  gewelik  in  des 
andern  lande  unde  gebede  older  pri vilegien  unde  rechticheide  etc,  so  schuldege 
wii  de  vorgescrevene  stede  umme  dat  unrecht,  dat  se  an  de  unsen  began 
hebben  vermiddelst^ 

Herefter  §  38 — 42  med  oprindelig  Haand. 

Side  XI.    Overskriften:     Dit  sint  der  Stede  schuldinge  jegen  uns    unde    unse  ant- 

worde  dar  en  jegen: 

SieU  XII.  Det  indhæftede  Blad,  indeholdende  Ropp  §  46—  48,  skal  efter  et  Mærke  indskydes  her 
(medens  det  i  Afskriften  i  Diplomatariet  og  derefter  hos  Ropp  er  indkommet  paa  et  meget  uheldigt 
Sted,  hvor  det  adskiller  de  5  Artikler  §  44 — 45  og  49 — 51,  som  Kongen  lige  efter  besvarer  under  eet). 

Side  XI  (fortsat  og  følgende  Sider).     §  43—45  og  49—53'. 

Side  XVII.     §  55  (med  den  forudgaaende  Overskrift). 

56.  Effte  dat  nu  gevalt^  dat  wii  uns  mit  den  steden  edder  mit  deme 
rechte  edder  mit  vruntlikheid  to  eneme  ende  nicht  vergan  kunnen,  unde  se  uns 
ansynnende  werden,  dat  wii  mit  en  maken  enen  upslach  to  sekem  jaren  etc, 
unde  se  hir  en  bynnen  muchten  varen  unde  komen  uppe  ere  olde  privilegie, 
so  steit  uns  over  to  wegende,  wo  wii  en  ene  limpelike  antworde  hir  uppe 
geven,  de  so  reddelike  lude,  war  man  se  hoert,  alse  se  sich  lichte  dunken 
laten,  dat  id  reddelike  ludet,  dat  se  uns  hir  upp  ansynnende  sint;  wente 
scholen  se  de  anderen  hensestede  mit  en  jegen  uns  to  krige  reissen,  so  schinet 
dit  de  artikel  wesen,  dar  se  dat  mede  van  stede  mogen  bringen.  Unde  hir 
umme,  wan  se  uns  angesynnende  werden,  dat  wii  den  upslach,  alse  vorschreven 
is,  mit  en  maken  willen,  so  mogen  wii  en  so  antworden:  Uppe  dat  de  sake 
desses  gemenen  swaren  vorderves  bi  uns  nicht  gevunden  warde,  unde  wii  der 
gemenen  cristenheid,  alse  er  des  nu  behoff  is,  vromen  don  unde  willen  bewisen 
mogen,  so  willen  wy  gerne  unse  saken,    de  wii   mit  en   unde   se  mit  uns  be- 


h  I  Randen:    Dit  is  nu  uppe  dar  niiEe[?]. 

i    §  53  sidst  skal  ikke  staa:  etc,  men  kun  aaben  Plads  til  flere  Linier. 

^  Den  ufuldendte  Artikel  er  optaget  ovenfor  som  §  20. 

*  Oprindelig   tænktes  der   paa  Flensborgs  Belejring  i    1427;    ved  Tilføjelsen  kom  Artiklen 

til  at  gaa  paa  Byens  og  Borgens  Erobring  i   143 1,  der  ogsaa  berøres  i  den  tilføjede  §  29. 

^  Saaledes  ufuldendt;  skulde  vistnok  have  indeholdt  den  samme  Klage  som  §  29  a. 


Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.  359 

Stande  hebben,  setten  to  scheidesheren,  de  wii  an  beiden  siden  dar  to  kesende 

verden,  de  uns  edder  mit  deme  [Side  XVIII]  rechte  edder  mit  vrundschap   na 

unser  beider  dele  wiile  vorscheiden,    unde  willen  dar  up  mit  en   van  stunden 

angan  ene  stede  vaste  suene,    doch   so   dat   en  giwelik  deel  des  ånders  lande 

edder  gebede  nicht  sueke,  so  lange  dat  wii,  alse  voi^escreven  is,   volkomelike 

sint  vorscheiden.     Wente  enen   upslach  to  makende  upp   sekere  jare,    dat   is 

uns  nicht  so  beqweme  na  dem  male,    dat  wii   mit   den  unsen  uns  nu  to  krige 

unde  to  deme,    alse   uns   dar  to  behoff  is,   gichteswat  gesatet  unde  gerichtet 

hebben,    dar   wii    bynnen    der   tiid   des   upslages   sachte    muchten    wedder   ut 

komen,   dat  uns  denne   hir   na,    effte   id  wedder  to  krige  qweme,    to   groten 

schaden  muchte  komen,  alse  en  giwelik  mach  erkennen;  doch  Jeffle  se  jo  nene 

stede  suene  mit  uns  willen  angan J,    uppe   dat   man   denne   nicht  uppe   uns   to 

seggende   hebbe,    dat   wii    meer   anseen   unde   wegen   unsen   egenen   wen   den 

gemenen   vromen    unde   schaden,    so    wiile    wii    den    upslach    nicht   affseggen, 

sunder  willen  den  noch  to  laten,    doch   so,    dat   de   ene  siide  de  andere  nicht 

sueke,  alse  vorsch reven    is,    edder   ok    dat   se   sich   underlanges   sueken   uppe 

gnade  unde  tolatinge,    alse  wii   gunnet  hebben   edder  gunnen  unsen   vrunden, 

de  unse  rike  bynnen  desseme  krige  socht  unde  ere  hanteringe  dar  hadt  hebben, 

^doch  so,    dat  giwelike  side    der  andern  lives  unde  gudes  velich  si*';    wente 

uppe  ginigerleige   privilegie    se   varen    unde    komen    to   latende  vor  der  tiid, 

dar  wii    dar  over   mit  en  vorscheiden  sint,    dat  steit  uns   nicht  to   donde  an 

ginigerleige  wiis^  alse  dat  to  erkennende  steit  an  velen  stucken  unde  biisunder 

dar  ane,  wente  wii  menen,    dat   se  de  privilegie,    de   se   in   unsen   riken   hadt 

hebben,  na  deme  rechte  wedder  uns  vorbroken  hebben,   unde  holden  dat  vor 

een  der  swarsten  articulen,  dede  twisschen  uns  unde  si  hangen. 

Med  senere  Haand: 

57.  Item  uppe  dat  uns  de  stede  lichte  schuldigende  werden  umme 
stucke,  de  de  scheen  mogen  wesen  bynnen  desseme  upslage^  etc,  dar  to  m<^e 
wii  so  antworden:  Hebben  de  unsen  gichteswat  began,  dar  de  stede  menen, 
dat  van  unser  wegene  desse  upslach  mede  schal  gebroken  wesen,  dar  wii  uns 
doch  nicht  an  schuldich  weten,  so  vorsen  wii  uns,  dat  lichte  etlike  dat  mogen 
gedan  hebben  uppe  de  vorklaringe,  de  wii  deden  to  Horsnesse  uppe  dat  afT- 
scheident,  dat  unse  redere  mit  den  steden  dar  sulvest  gemaket  hadden,  dar  wii 
uns  also  ane  vorwarden  unde  spreken  dar  over  lut  vor  openbare  schrivere 
unde  tuge:  Weret  so,  dat  uns  de  stede  nicht  helden,  wes  dar  sloten  was,  so 
scholden  se  weten,  dat  wii  wolden  unvorbunden  wesen  en  gichteswat  to  hol- 
dende van  alle  deme,  dat  dar  dedinget  wes*. 

j    Tilføje!««  i  Randen  (til  Erstatning  for,  al  der  lidt  længer  fremme  efter  Ordene :  unde  schaden,  ferst  stod: 
unde  se  nene  stede  suene  mit  uns  willen  angan). 
k  Tilføielse  i  Randen. 
1    Herefter,  men  atter  overstreget :  sunder  s:ro(en  vorvang  unses  rechten  unde  der  vryhcid  unser  krone. 

'   HorsensstiUtanden  af  1432. 

*  En    saalydcnde    Erklæring    omtales   i    en    Notarialattest,    Erik    lod    affatte    23.  Aug.    1432 

(Hanserecesse  I,  Nr.   138) 


■jgo  Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie. 

Si4ie  XIX. 

Dit  wert  unse  vorhandelinge  mit  den  Holsten. 

58.  Na  dem  male,  dat  wii  de  Holsten  mede  to  dage  stedet  hebben, 
so  werden  wii  mit  en  to  worden  komende.  Is  id  denne  so,  dat  wii  also  an- 
heven  unde  laten  se  bidden,  dat  se  noch  wol  don,  dor  des  gemenen  besten 
wille  der  hilgen  cristenheid  unde  manige  unschuldigen  menschen  wille,  unde 
vorlaten  uns  unde  sich  sulven  ungemakes  unde  geven  uns  over  unse  slot 
Gottorp  mit  andern  unsen  steden  unde  sloten  in  Sunder  Jutland,  de  se  uns  mit 
unrechte  vor  untholden,  aise  de  Romesche  koning  uns  dat  mit  deme  rechte 
to  unde  en  affgewiiset  hefft. 

59.  Hir  to  werden  se  lichte  so  antworden,  se  menen,  dat  uns  sodane 
recht  nicht  si  to  edder  en  affgewiiset,  des  se  mit  rechte  schuldich  sint  to  unt- 
geldende  edder  de  vorbenomede  slote  unde  stede  uns  dar  up  over  to  gevende, 
unde  willen  dat  mit  uns  setten,  alse  se  sich  vor  tides  ok  dar  to  erboden 
hebben,  to  erkenninge  liker  scheideslude,  de  wii  an  beiden  siden  dar  to  kesende 
werden. 

60.  Hir  to  mogen  wii  so  antworden :  Wii  hebben  de  sake  eens  mit 
en  gesat  in  dat  recht  to  erkenninge  des  Romeschen  koninges  unde  hebben  uns 
mit  en  belovet  ™to  eme  alse  to  enerne  oversten  richtere",  wii  bi  unsen  ko- 
ningliker  warheit  unde  se  bii  eren  furstliken  truwen,  wes  uns  de  vorbenomede 
Romesche  koning  vor  recht  wurde  aff  edder  to  seggende  in  der  sake,  dat  wii 
uns  dar  ane  scholde  genuegen  laten  an  beiden  siiden  unde  dat  unvorbreke- 
like  sunder  alle  wedderrede  unde  uptoge  holden,  alse  dat  bewiislik  is.  Unde 
alse  wii  nu  bewiisen  mogen,  dat  de  vorgescrevene  sake  uns  is  to  unde  en  aff- 
gedeilet,  so  is  to  pruevende,  dat  unser  nene  van  beiden  delen  mit  giniger 
reddelikheit  macht  hefil  se  vurder  to  tende  to  gimandes  erkenninge  umme 
twigerleige  sake  wille:  de  erste  is  umme  unser  egenen  beloffle  wille,  alse  vor- 
geruert  is,  wente  wii  sunder  straffinge  unser  koningliken  warheid  unde  de 
Holsten  erre  furstliken  truwen  nene  wedderrede  edder  uptoge  dar  an  hebben 
mogen;  de  andere  sake  is,  wente  sodane  scheideslude  edder  richtere,  de  mit 
rechte  edder  mit  reddelikheid  de  vorgescrevene  affgerichtede  sake  erkennen 
muchten,  de  stan  nicht  to  bekomende,  ok  umme  twigerleige  sake  wille:  de 
erste  is,  wente  nenes  richters  affgesprokene  ordel  hefft  gimand  to  erkennende 
edder  [Side  XX]  nedder  to  slande  wen  sin  hogere  richter,  dar  he  under  schicket 
is  in  der  sulven  achte,  unde  alse  nu  desse  vorgescrevene  sake  gansse  werltlik 
is,  unde  in  der  sulven  achte  de  Romesche  koning  nenen  hogeren  richter  boven 
sich  hefft,  wente  to  em  sich  endet  de  leste  utgank  alles  werltiiken  rechtes,  so 
is  ok  nymand,  to  welkes  erkenninge  man  desse  vorgescrevene  sake  mit  rechte 
edder  mit  reddelikheit  sunder  merklike  misbedinge  der  Romeschen  koningliken 
werdicheid  setten  moge;  de  andere  sake  is,  wente  al  were  dat  so,  dat  man 
des  Romeschen  keisers  edder  koninges  affgesprokene  ordel  an  werltiiken  saken 
schelden  muchte,    so  muchte   man   dat   doch   mit   rechte   to  nemande  schelden 

m     Tilføjet  i  Randen 


BiHrag  til  Erik  af  Pommerns  Historie.  ^^I 

wen  to  deme  negesten  anstanden  gemenen  concilium  der  hilgen  kerke,  "wente 
dar  alle  recht  van  rechtes  wegene  sich  endet",  welke  scheldinge  doch  scheen 
muste  binnen  x  dagen  na  deme,  alse  dat  ordel,  dat  man  schelden  wolde,  aff- 
gesproken  were,  dat  doch  de  Holsten  nicht  bewiisen  kunnen,  dat  se  edder  de 
eren  also  gedan  hebben;  unde  dat  se  noch  bewiisen  muchten,  dat  se  dat  gedan 
hadden,  so  were  dat  doch  machtelos,  wen  te  wan  se  sich  dar  to  beropen 
hadden,  dat  hadden  se  gedan  alse  to  enerne  hogeren  gerichte.  Nu  mogen  wii 
bewiisen  mit  unser  beider  beloflfle  unde  wilkoer,  dat  wii  unse  vorgescrevene 
sake  gesatt  hebben  to  deme  Romeschen  koninge  alse  to  enerne  oversten 
richtere;  dar  mede  utgesloten  sint  beide  de  pawes  unde  dat  concilium,  wente 
boven  deme  oversten  nemand  hoger  kan  wesen.  Unde  umme  desser  vorbeno- 
mede  saken  wille  so  ansynnen  uns  de  Holsten  unbillike,  dat  wii  to  gimandes 
erkenninge  unse  gewunnene  recht  vurder  setten  scholden,  sunder  wii  begeren 
unde  bidden  alse  vor  unde  ermanen  se  bi  eren  furstliken  truwen,  dat  se  uns 
holden,  dat  se  uns  gelovet,  vorbrevet  unde  vorborget  hebben,  unde  dat  unser 
beiden  wiikorde  richter  uns  hefft  to  gewiset  unde  gevunden,  wente  se  mit 
rechte  dar  nicht  hebben  wedder  to  sprekende,  unde  scheten  uns  des  to  unser 
beider  besegelden  breven  unde  beloffte. 

Side  XXI. 

6i.  Item  effte  uns  denne  de  Holsten  vor  leggen  dessen  wech  unde 
bidden,  dat  wii  se  begnaden  willen  mit  Sunder  Jutland  to  desser  twiger  brue- 
dere  live  unde  belenent  se  dar  mede  so  lange  unde  nicht  lenger;  se  willen 
uns  ^dar  van  denen  etc.  unde**  vorwaringe  dar  vor  don  mit  eren  eden  unde 
breven,  dat  id  wedder  na  erre  beider  dot  schall  vry  komen  to  der  krone,  Pis 
ne  gevelle,  dat  ere  erven  dat  mit  der  sulven  gnade  na  en  heholden  muchten  p, 
unde  dat  wii  weder  toleggen  to  Sunder  Jutland  vor  Haderssleff  unde  Flensborch 
a  unde  b  etc,  unde  willen  uns  vorborgen  unde  vorwaringe  don  mit  den 
steden,  effte  dat  jummermeer  schege,  dat  der  rike  ginich  edder  ere  under- 
såten van  den  Holsten  edder  van  gimand  ånders  bynnen  deme  lande  to  Holsten 
edder  dar  uth,  so  lange  se  an  der  beleninge  seten,  beschediget  wurden  wedder 
recht,  dat  bewiislik  were,  dat  se  den  schaden  scholen  uprichten  bynnen  ses 
weken  dar  na,  alse  wii  deme  rade  to  Lubeke  dat  mit  unsen  breven  edder  bode- 
schap  verkundiget  hebben,  unde  wo  dat  nicht  en  schege,  so  scholde  na  deme 
dage  de  beleninge  dot  wesen,  unde  de  Holsten  scholden  uns  overgeven  Sunder 
Jutland  unde  wes  se  dar  bynnen  hadden  van  der  crone  to  Dennemarken,  unde 
wo  se  dat  denne  nicht  en  deden,  edder  ok  effte  ere  erven  na  erre  beider  dode 
uns  dat  nicht  wolden  volgen  laten,  sunder  uns  mit  wrevele  vor  untholden,  dat 
denne  alle  de  Hensestede  bynnen  dren  manten  dar  na,  alse  wii  deme  rade 
van  Lubeke  dat  vorkundiget  hebben,  uns  helpen  unde  to  denste  komen  scholen 
uppe  se  mit  eneme  getalle  van  iij™  wolutgerichtede  unde  verdige  werhafftigen  in 


n    TiUløjet  i  Kanden, 
o    Ligeledes, 
p    Ligeledes. 

Danske  Magasin.     5.  R.     lY.  ^5 


^5 2  Bidrag  dl  £rik  af  Pommerns  Historie. 

sulker  wiise  unde  alse  dat  in  der  tosate,  dar  wii  mit  en  unde  se  mit  uns  ane 
Stan,  klarliker  begrepen  is,  edder  scholen  uns  alle  jare,  so  lange  wii  edder  unse 
nakomelinge  mit  den  Holsten  umme  de  vorgescrevene  sake  krigende  wurden, 
geven  vor  den  denst,  den  se  uns  don  scholden,  .  .  .  .^  lodige  mark  sulvers 
kolnescher  wichte,  unde  de  kore  dar  aff  scholde  stan  to  uns  edder  to  unsen 
nakomelingen. 

Hir  to  mogen  also  antworden  etc.  ^ 

4.    Rigsraadets  Erklæring  angaaende  Fredslutningen,  1435  ss.  Juli. 

Orig.  paa  Pergament  med  13  Segl,  derefter  et  ubenyttet  Seglhul;  Paaskrift:  Thct  breff,  som  myn 
herris  radh  hauer  besegelt  myn  herre  i  Worthingborgh  um  the  deythingen,  som  ther  giordhe  warc 
meth  the  Holste  herre  oc  stetherne  die  divisionis  apostolorum  anno  etc.  xxxv.     Rigsarkivet,    Slesvig 

Nr.  84.     Repert.  Nr.  6772. 

Wy  Jens  i  Roskilde,  Jens  i  Aslo  meth  Gudhs  nadhe  biscope,  Beynt 
Pæthersson  prior  i  Andwordhschow,  Erik  Krumediik,  Pæther  Magnussøn,  Steen 
Basse,  Andres  Niclessøn,  Esge  Brok,  riddære,  Awe  Lunge,  Olaff  Axelssøn, 
Herman  vame  Haghen,  Jep  Basse,  Joachim  Skepelitz  aff  wapn,  gøre  witerlicht 
fore  hwor  man,  at  wy  fore  synderligh  sagh  oc  fall  schyld,  som  wy  ouerwæyet 
haue  æfter  wort  yterste  samwiit  oc  understandeisse,  hafue  eendræchtelighe 
radhet  hoyghboren  oc  mechtigh  herre,  war  nadhoghe  herre  koning  Erik,  oc 
bethit  at  gøre  thenne  deythingen  meth  the  Holsethe  herrer  oc  stætherne, 
swosom  er  først,  at  greue  Alff  af  Holseten,  som  nu  lefuir,  scall  bliue  besidende 
sine  lifdaghe  ouer  meth  thet,  som  han  nu  i  wære  hauer  oc  hans  arfuinge  tu 
aar  æfter  hans  døth  uten  feydhe,  thoch  hwor  sin  ræt  upa  bothe  sither  all 
tiidh  uforsymet  oc  jo  besynderlighe,  nar  the  forscrefne  tu  aar  ære  fram  gongne 
æfter  forscrefne  greue  Alffs  døth,  i  alle  made,  æfter  thy  som  thet  deythinges 
breff  luder  her  um,  som  fomefnde  wor  nadhoghe  herre  koningen  igen  faar  aff 
forscrefne  greue  Alff  oc  aff  the  Holsæther  um  then  deythingen,  som  her  nu 
deythingeth  er.  Framdelis  gøre  wy  oc  witerlight,  at  wy  nu  sammeleeth  haue 
radhet  oc  bethit  forscrefne  war  nadhoghe  herre  koningen  till  at  giue  oc  forlade 
stætherne  all  uwilghe  oc  tiltall,  som  han  till  them  hauer  hafft  till  thenne  dagh, 
undentaghne  opne  breff  upa  bothe  sither,  at  huilken,  som  them  hauer,  at  thet 
tha  ther  um  ga  æffler  thy,  som  thet  sik  bør,  oc  at  han  unne  them  there 
privilegia  igen,  som  the  aff  hans  forfæthre  koninge  i  hans  righe  till  foren  haft 
haue  oc  han  selff  sithen  æfter  at  confirmeret  oc  stadhfæst  hauer,  æfter  thy  som 
deythingen  her  nu  ther  um  hafth  oc  handtereth  wel  ytermeer  i  screflft  oc  breff 
beuiser  oc  forclarer,  ok  at  fomefnde  war  nadhoghe  herre  koningen  igen  fonge 
forscrefne  stætherne  thet  forbunds  breff,  som  luder  um  thet  forbundt,  ther  han 
meth  them  ut  i  saat  upa  hans  thry  koningelik  righe  weynæ,  oc  at  han  taghe 

q    Et  paabegyndt  Tal  er  straks  udslettet. 

^  Optegnelserne  standser  her  og  viser  os  saaledes  ikke,  hvad  Kong  Eriks  Tanker  var  om 
en  Løsning  af  det  slesvigske  Spørgsmaal,  som  Hertug  Vilhelm  af  Brunsvig  havde  peget  paa  under 
Forhandlingerne   1428  og  1429,  og  som  da  afvistes  fra  dansk  Side. 


Bidrag  til  Erik  af  Pommerns  Jlisloric. 


363 


sit  breff  igen  aff  them,  ludende  um  thet  samme.  Oc  haue  wy  saght  hanum, 
at  han  ma  gøre  thet  meth  ære,  oc  wele  wy  sta  thes  till  fore  alt  hans  radh, 
at  wy  hanum  swo  radhet  oc  bethit  oc  fore  thet  bæste  keest  haue,  besynder- 
lighe  ther  fore,  at  thet,  som  nu  war  begrepit  mellom  forscrefne  war  nadhoghe 
herre  koningen  oc  the  Holsethe  herrer  oc  stætherne  hafthe  icke  ellers  wardhet 
foldn^het  till  nogher  godh  ænde,  uten  the  thet  fornefnde  breff  igen  hafthe 
fonget.  Till  sannende  oc  witerligheet  her  um  hafue  wy  hængt  wore  incighle 
fore  thette  breff,  som  giuit  ær  i  Worthingborgh  anno  Domini  mcdxxxquinto 
ipso  die  beate  Marie  Magdalene. 


Bidrag  til  dansk  Søkrigshistorie  i  1563 


Meddelte  af  L.  Laursen. 


Uet  første  af  de  nedenfor  trykte  Aktstykker  giver  en  kort  Skildring  af  Sø- 
slaget den  30.  Maj  1563  udenfor  Rønne.  Det  indeholder  vel  intet  væsentlig  nyt 
udover  det  i  den  hessiske  Gesandts  Beretning*  om  Slaget  meddelte,  roen  giver  dog 
forskellige  mindre  Oplysninger,  som  ikke  findes  deri.  Det  er  affattet  af  Hertug 
Ulrik  af  Mecklenborgs  Amtmand  paa  Gustrow  og  Schwaan,  Georg  v.  Rathenow,  der 
ved  den  første  Efterretning  om  den  svenske  Flaades  Ankomst  til  Warnemiinde  med 
nogle  erobrede  danske  Skibe  var  sendt  did  af  Hertugen  for  at  skaffe  nærmere  Op- 
lysninger. Han  indhentede  disse  dels  hos  de  svenske  OfHcerer,  dels  hos  de  til 
Rostock  bragte  saarede  fra  de  danske  Skibe.  Beretningen  sendtes  derefter  af  Her- 
tugen til  den  danske  Konge.  Samtidig  sendtes  en  Skrivelse  fra  en  Borger  i  Ro- 
stock til  Georg  v.  Rathenow,  hvori  det  efter  Oplysning  af  en  af  de  danske  saarede. 
Trompeteren  Frederik  Oldermann,  meddeles,  at  ingen  af  Officererne  paa  de  tre 
tagne  danske  Skibe  var  saaret,  og  at  Officererne  paa  de  danske  Skibe,  der  ikke 
deltoge  i  Kampen,  vare:  Eskild  Oxe  og  Peder  Lykke  paa  Kristoffer,  Erik  Ugerup 
og  Peder  Daa  paa  Achilles,  Jakob  Skeel  og  Peder ^  Prip  paa  Svanen,  Hans  Lav- 
ridsen (Baden)  paa  Falken,  Jørgen  Grøn  paa  Flyvende  Gejst,  Jakob  v.  Magdeborg 
paa  Enhjørningen  og  Klavs  Skeel  paa  Normanden. 

Det  andet  Aktstykke  er  en  Beretning  om  Begivenhederne  paa  den  danske 
Fiaade  fra  2.  til  23.  Sept.  1563.  Plaaden  var  under  den  gamle  Peder  Skrams  An- 
førsel løben  ud  fra  Kjøbenhavn  den  5.  Aug.,  og  i  Slutningen  af  Maaneden  kryd- 
sede den  mellem  Bomholm  og  Øland  for  at  møde  den  svenske  Fiaade,  der  under 
Jakob  Bagges   Kommando    var    løbet    ud    fra  Stockholm    en    af  de    første   Dage   i 


*  Httbcrtz,  Aktst  t.  Bornholms  Hist    S.  284  ff. 

*  Sikkert  en  Fejlskrift  for  Jørgen.     Jvfr.  Kane.  Brevbøger   1561  —  65,  S.  273.     Der  fandtes, 
saa  vidt  vides,  ikke  nogen  Peder  Prip  paa  den  Tid, 

46* 


-3^4  Hidrag  til  dan&k  Søkrigshistorie  i    1563. 

August,  raen  havde  ligget  mellem  Skærene  hele  Resten  af  Maaneden  ^  Beretningen 
er  tildels  affattet  i  Cifre,  raen  en  Del  af  disse  ere  opløste,  og  ved  Hjælp  heraf 
har  der  kunnet  dannes  en  Nøgle  til  Opløsning  af  Resten.  Et  Par  Tegn  findes 
kun  én  Gang  og  uden  Opløsning,  men  deres  Betydning  er  nogenlunde  sikker. 
Brevskriveren  har,  som  det  synes,  været  ombord  paa  Peder  Skrams  Admiralskib, 
men  hans  Navn  og  Stilling  kendes  ikke,  ligesom  det  ej  heller  vides,  til  hvem  Be- 
retningen er  stilet.     Det  med  Cifre  skrevne  er  trykt  med  Kursiv, 


I. 

Ahmb  heilligenix  pfingsttage  baldt  nach  mittagh  ist  des  konings  zu 
Schweden  amiral  Jacob  Pagge,  ein  alter  nordwedischer  eddelman,  mit  19 
schiffen  auff  Bornholm  zugefiiegeltt;  als  nun  des  konings  zu  Dennemarcken 
amiral  Jacob  Broggenhawsenn  von  seinen  wechtem  auff  der  marsh  ist  gewarnet 
wordenn,  das  schiffe  vorhanden  wherenn,  hatt  er  erstlich  gemeint,  es  wheren 
kauffraansschiffe,  die  von  Dantzigk  oder  anderswoher  westwers  Qiegeltenn. 
Darnach  alfi  die  wechter  gesehenn,  das  fiie  nahe  bei  einander  vnnd  inn  einer 
rechten  ordnung  geplieben,  hatt  der  denisch  amiral  vormutet,  das  es  feinde 
wherenn,  vnnd  drei  schiffe,  vjrellicher  namen  seindt  Hercules,  Hector  vnd  Hirsch, 
vonn  denn  andern  abgefhuret,  also  das  die  schwedische  schiff  zvtrischenn  inen 
mittenn  durch  hettenn  fiiegelnn  mussen.  Nun  sagenn  die  Schwedenn,  das  fiie 
keines  wegs  willenns  gewesenn,  hettens  auch  keinenn  beuelich  von  irem  ko- 
ninge  gehapt,  das  fiie  jemandt  feindtlich  anfallenn  oder  beledigen  soltenn,  efi 
where  dan,  das  fiie  zur  nottwher  gedrungenn  worden;  es  hett  auch  der  schwe- 
dische amiral  denselbenn  morgen  das  heilige  sacrament  auf  seinem  schiff  emp- 
fangenn.  Als  nun  die  schwedische  schiff  herzu  nahenn,  da  lest  der  denisch 
amiral  ahmb  ersten  auff  fiie  losschiessenn  vnnd  scheust  woU  viermhall,  eher  die 
Schweden  zu  schiessenn  anfangen,  darnach  hebett  der  schwedische  amiral  ahn 
zu  schiessen  vnd  der  trifflt  baldt  im  andern  schus  mit  einem  kettenloett  des 
denischenn  amirals  mastbaum  im  Hercule,  dafi  er  vber  bortt  vnd  vber  das 
geschutze  her  inn  die  sehe  beugett.  vnnd  doch  ahnn  denn  tackeln  oder  stricken 
hengen  bleibtt.  Da  dieses  die  andere  denische  schiff,  so  von  diesenn  dreyemi 
abgelegenn,  gesehenn,  das  die  mast  abgeschossenn,  seindt  fiie  baldt  dauon 
gelauffen;  vnder  defi  vnderstehenn  sich  die  bosleutt  im  Hercule  die  tauwen  ab- 
zuhauwen,  damit  fiie  des  gefallenen  mastbaumes  aus  dem  schiff  losz  wherdenn 
vnnd  des  geschutzes  gebrauchenn  kontenn,  derselbenn  bofileute  seindt  die 
meistenn  vonn  den  Schwedenn  erschossenn  wordenn.  WiewoU  nun  der  denisch 
amiral  gewunscht  vnnd  begertt  hette,  dafi  der  schwedische  zu  ime  ahnn  die 
bordt  kerne,  das  fiie  fiich  mit  einander  schlagen  konten,  so  soli  doch  der 
schwedische  amiral  gesagt  haben,   efi  thu  im  itztt  nichtt  vonnottenn,  sondern 

^  Westling,  Det  nordiska  sju&rskrigets  historia  s.  44  ff. 


Bidrag  til  dansk  Søkrigshisturie  i    1563.  ^(^c 

es  soli  fiich  der  denisch  amiral  gefangen  gebenn,  oder  er  wolle  inen  in  die 
grundt  schiessenn,  darauff  hatt  fiich  der  denisch  amiral  mit  dem  Hercule  ge- 
fiangenn  gebenn,  vnnd  seindt  die  zwei  schiff  Hector  vnd  Hirsch,  ob  Gie  woll 
in  der  erst  auch  hettenn  entfliehenn  konnenn.  dennoch  bei  dem  amiral  ge- 
pliebenn  vnnd  mit  gefangenn  wordfen;  der  Achilles,  darauff  ein  denischer 
eddelmann  Urup  ist  heuptmann  gewesenn,  ist  entkommen.  Efi  seindt  aber 
allein  auff  dem  Hercule  418  personenn  gewesenn,  auff  denn  andern  ettwas 
ringer,  also  das  der  schwedische  amiral  vber  die  8co  personen  gefangenn 
vnnd  203  stuck  buchsen  auff  denn  dreyenn  schiffenn  erobert  hatt.  Baldt  dar- 
nach  ist  ein  denisches  kauffschiff  mit  korn  und  anderer  whar  geladenn  von 
Dantzigk  gefiiegeltt  kommenn,  vnd  alfi  es  gemeint,  efi  lege  noch  der  denische 
armada  alda,  hatt  er  nicht  weitt  dauon  fiich  gelegertt  vnnd  sein  ancker  fiincken 
lassenn,  dasselb  schiff  habenn  die  Schweden  dazu  bekommenn.  Denn  andern 
tagk  seindt  fiie  nach  der  Warnaw  gelauffenn  vnd  ahmb  pfinxst  dingstage  ein 
halb  meill  vom  dem  Rostocker  hafen  fiich  inn  die  sehe  gelegett,  vnnd  seindt 
alda  sechs  tage  bifi  auff  den  montagk  nach  Trinitatis^  gebliebenn. 

Namen  der  eddelleute,  so  auff  den  dreyen  denischen  schiffen  gefangen 
worden : 

Auff  dem  Hercule:  Jacob  Brockenhawsen,  amiral,  Matz  Stensen ^,  Otto 
Stisen*. 

Auff  dem  Hector:  Laurentz  Andersen*,  Albrecht  Beck,  Herman  Hoyer, 
leutenant. 

Auff  dem  Hirsch:  Georgen  Nagell,  Malte  Gentzen*. 

II. 

Wie  sich  die  sachenn  bisanher  ein  zeitlang  bey  vns  zugetragen,  habt 
Ihr  aus  nachfolgendem  zuuemhemen. 

Den  2.  septembris  seint  wir  wider  von  Bomholm  abgela[u]ffen,  vnd 
als  wir  in  erfarung  komen  durch  den  haubtman  desselbigenn,  das  der  schwedi- 
sche admiral  xmXX  seiner^w/A,  oder  wie  meiste  parth  glanbt,  aus  einem  blinden 
lermen  vns  in  auffrustung  zugeben  vnd  zunhemen,  gesetzt  vnnd  des  vheindes 
erwartet,  ist  nitt  zu  sagen,  wie  begierig  all  vnser  kriegsvolck  auff  den  vheindt 
gewest,  als  wir  aber  denselbenn  tag  in  auffrustung  zugebracht  vnnd  kein  vheindt 
vermerckt,  ist  in  der  nacht  Jorgen  Groen^  welchenn  wir  mit  seinem  schiffe 
auff  Gothlandt  hintterlassen,  bei  vns  komen  vnd  ettliche  knechte,  so  der  schwe- 
dische admiral  vnserem  admiral^  pfingsten  abgefangen^^  mit  sich  bracht,  die- 
selbenn,  als  sie  bis  daher  in  gantz  schwerer  gefengnus  hin  vnd  wider  von  dem 

»  7.  Juni. 

'  Mads  Stenscn  Laxmand. 

'  Otte  Stigsen  Hvide. 

^  Lavrids  Andersen  Baden. 

^  Malte  Jensen  Sehested. 

^  Jakob  Brockenhuus. 

^  I  Slaget  under  Bornholm  30.  Maj. 


^66  Bidrag  til  dansk  Søkrigshistorie  i   1563. 

konige  zu  Schweden  sein  erhaltenn  vnd  des  tags  vber  in  fuseisem  mit  grossen 
langenn  sporenn  zugericht  stein  getragen,  des  nachts  aber  in  ire  verwarung 
wider  gebracht,  vnd  teglich  jeder  mit  3  stromlingen  ongeuerlich  vnd  wasser 
gespeiset,  sein  sie  innerhalb  zeitt  ihrer  gefengnus  drey  mal  alle  gleich  den 
monchenn  beschorenn  wordenn;  als  aber  kurtzuerlegenn  der  konig  zu  Schweden 
dauon  neben  den  gefangenen  bosleuttenn  ettliche,  in  antzal  ongeuerlich  62  per- 
sonen, auff  einem  schifT  hat  wollen  nach  Finlandt  (auff  welchem  inn  dem 
schlos  Abo  herzog  Hansen  belegert  vnnd  ihm  das  vast  vber  den  kopff  abge- 
schossen)  hatt  setzen  wollenn(!),  ist  zu  derjennigen  gluck,  so  noch  bey  vns 
ankomen,  dasselbig  schiff  noch  vor  irem  abreisenn  abgelaufien,  derwegen  sie 
alle  auff  eine  altte  schuten  gebracht,  vnd  nachdem  der  Schweden  nicht  mehr 
als  7  gewest,  welche  die  knecht  vnd  bosleutt  ahn  gemeltte  ortter  bringenn 
solttenn,  habenn  die  gefangenen  dieselben  gezwungen,  als  man  in  die  sehe 
komen,  ihres  gefallens  den  curfi  mit  ihnen  antzugehen,  vnd  seint  derwegen 
vnther  Gothlandt  auff  einer  klippen  durch  hartten  windt  geschlagenn,  derhalben 
von  gerhuertten  62  personenn  nur  16,  die  einen  gantzen  tag  vnnd  nacht  bis 
ahn  die  brust  sich  im  wasser  enthaltten  muessen,  letzlich  durch  gantz  wunder- 
barlich  hulff  des  almech  tigen  durch  J or  gen  Groenen,  der  sie  ongeuher  daselbst 
angetroffen,  gerettet  vnd  zu  vns  in  die  fluth  gebracht  wordenn. 

Es  vertzelen  dieselbigenn,  das  der  konig  zu  Schweden  mitt  den  gefan- 
genen gegen  allen  krigsgebrauch  vber  die  mas  nitt  allein  tyrannisch,  sonder 
auch  spottisch  verfhare.  vnd  als  man  sie  alle  zu  Stockholm  in  gestaltt  eines 
triumphs  eingebracht,  hatt  vor  den  andern  allen  der  vnser  admiral  Jacob  Bro 
ckenhus,  bey  welchem  ein  narr,  so  ein  papagey  auff  der  handt  getragen  vnnd 
bouen  der  rechtenn  handt  gegangen,  muessen  vorgehn  vnd  die  andern  also 
gebunden  hernach;  es  hatt  auch  der  konig  zu  Schweden  ein  silberin  narren- 
kappe  machen  lassen  der  endtlichen  meinung,  vber  das  er  sie  alle  beschorenn, 
auch  jedem  von  derselben  ein  zéichen  in  backen  brennen  zu  lassen,  ist  aber 
durch  ettlicher  abrathen  bisdaher  verpliebenn. 

'  Sie  vertzelen  auch  verner,  das  des  k'énigs  zu  Schweden  grosseste  schiff 
vinff  nach  Finlandt  verschickt,  vnd  sollen  die  vbrigen  als  28  in  einer  grossen 
haffe  nitt  vber  9  meiln  von  Stockholm^  daruber  vnser  Hercules^  admiral,  in 
gantz  grossem  vortheil  zwischen  den  schwedischen  scherren  sein  milt  dem 
vorhaben  zu  erster  gelegenheitt  Gothlandt  zu  plunderen  vnd  alsdan  vns  zu 
suchen,  dartzu  der  liebe  gott  gluck  wolle  vorleyhenn. 

Den  3.  septemb[r]is  haben  wir  in  der  tagstundt  wider  vnther  Oelandt 
gesetzt,  rhadt  gehaltenn  vnd  die  meinsten  knecht  auffs  lande  gesetzt,  dassel- 
big ettlicher  massen  durchzogenn  vnd  allenthalben,  fumemblich  aber  ein  hoff, 
dem  konige  zu  Schweden  zugehorig,  ins  feur  gesetzt,  vnd  haben  die  knecht 
vnnd  bosleutt  flux  gemauset,  thun  vns  teglich  guetlich  mitt  frischenn  ochssenn, 
schaff,  huenem  vnd  gensenn,  der  liebe  gott  gebe  zu  einem  gluckseligen  ende. 

^  Det    tidligere    danske  Admiralskib  Herkules,    der    blev    erobret    af  Svenskerne    i   Slaget 
under  Bornholm. 


Hktrag  til  dansk  Søkrigshistorie  i   1563.  ^6? 

Den  5.  septembris  haben  sich  der  baurn  ettlich  ergebenn,  derwegenn 
man  gegen  åbent  die  meinsten  knecht  wider  zu  schiff  gebracht,  als  sich  aber 
zu  nacht  ein  vermeinter  lermen  zu  landt  erhaben  ans  vrsachen,  das  man  sich 
ettlich  Schwedischen,  so  von  Calmar  den  bauren  zu  rettung  soltten  vber- 
gebracht  sein,  verharret,  sein  in  der  tagstundt  des  6.  septembris  die  knecht 
wider  nach  landt  abgefordert. 

Vnnd  haben  vnsere  knecht  zimblich  mitt  feur  vnd  nham  auff  dem 
landt  regierett,  sein  auch  von  knechten  vnnd  bosleutten,  so  sich  auff  dem 
mausenn  zu  weitt  verthon,  von  den  baurenn  geschlagen  worden  vnnd  zuruck 
gepliebenn. 

Es  solltenn  ettlich  herritt  auff  dem  landt  vns  in  dato  brandtschatzung 
ahns  landt  gebracht  habenn,  pieiben  aber  aus,  haben  daftir  die  vnsem  gefangen 
vnd  getodtet,  wer  besser  man  hette  die  schelmen  flux  todt  geschlagen  vnnd 
verbrantt,  dan  kein  glauben  bey  ihnen. 

Den  5.  septembris  haben  die  Schwedischen  vnsem  admiral  angelangt, 
als  e.  g.  aus  inligender  abschrifll  zuuernhemen,  ist  ihnen  aber  gentzlich  ab- 
geschlagen  vnnd  ahn  kon.  mtt.  vorwiesen  worden. 

In  dato  ist  vns  von  Bornholm  zeittung  eingebracht,  das  der  k'dnig  zu 
Sckweden  HapseP  soUe  eingenhomen  haben,  auch  der  k'dnig  zu  Polen  gegen 
den  k'onig  zu  Schweden  zu  veldt  liegen. 

Item  das  hertzog  Erich*  mitt  seinem  krigsuolck  seinen  durchzug  aus 
Pomem  auff  Dantzig  genhomen,  4  thonnen  goldt  von  ihnen  zu  brandschatz 
begert,  aber  nichts  erlangt  hatt,  soli  sein  reis  auff  Schweden  wollenn  zunhemen, 
welchs  ihm  in  alle  wege  zu  wehren. 

Es  wirdt  auch  geschrieben,  das  kon:  mtt:  sich  Olszburgk*  ergeben,  vnd 
als  ihr  kon:  mtt:  dasselbig  hatt  wollen  einnhemen,  håbe  der  Schwede  die 
bnicken  helfft  vndersagen  lassen,  derwegen  diejennigen,  so  daruber  getzogen, 
hcninter  gefallen,  auch  kon:  mtt:  kaum  gerettet  ist  worden,  derwegen  sie  dan 
zu  billichem  zorn  bewogen,  vnd  darauff  alles  wehrhaffligs  vmbbringen,  ettlich 
auch  bey  den  fuessenn  hatt  lassenn  vber  die  mauren  hengen.  In  gestrigem, 
in  glichnus  heuttigem  dato  ist  hern  Peter  Schram  gewisse  zeittung  zukomen, 
das  im  der  Schwed  seine  gutter  in  Schonen  hatt  geplundert  vnnd  ausgebrant. 

Vnnd  werdenn  wir  vns  gott  helffend  mitt  erstem  windt  nach  Gothlandt 
verfuegen  vnd  daselbst  auff  kuntschafll  die  pincken  vor  vns  ausschickenn. 

Denn  9.  septembris  sein  wir  von  Oelandt  abgelauffen^  der  meynung 
auff  Gothlandt  zusetzen  vnd  ein  pincken  auff  kuntschafft  auszuschicken. 

Den  10.  septembris  hat  sich  der  schwedische  admiral  vnther  Oelandt 
mitt  13  schiffenn  sehen  lassenn,  vnd  als  wir  vns  gerustet  vnd  ime  zugesetzt,  hatt 
er  denselben  tag  nitt  ahn  vns  wollen,  sonder  nach  der  mittagstundt  mitt  der 


^  HapsaU  Slot  i  Estland 

'  Hertug  Erik  af  Brunsvig-Calcnberg.  Denne  havde  samlet  en  Del  Krigsfolk  og  drog  med 
dem  frem  og  tilbage  i  Nordtyskland.  Man  yar  fra  dansk  Side  meget  bange  for,  at  det  skulde 
lykkes  ham  at  føre  dem  over  til  Sverrig.     Af  Mangel  paa  Penge  opløstes  de  dog  snart. 

'  Elfshorg  overgav  sig  dog  først  4.  Sept. 


^68  Bidrag  til  rlansk  Søkrigshistone  i   1563. 

gantzenn  fluth,  31  starck,  hintter  dem  landt  herfur  geruckt  vnd  die  nacht  vber 
neben  vnser  fluth  hergelauffen  vnnd  ist  vns  dieselbe  nacht  so  nahe  gewesen, 
das  herr  Peter  Schram,  wiewol  vnwissendt,  in  der  veinde  flut  gewessen  vnd 
dessen  vonn  Jorgen  Groen  gewarnet  wordenn. 

Den  1 1 .  septembris  nach  mittag  habenn  wir  mitt  den  veinden  dreymal 
getroffen,  wie  getrewlich  aber  vnser  ander  c  schiff,  vnd  fumemblich  die  haubt- 
schiffy  vns  in  der  noth  beygestandenn,  erkent  der  liebe  gott,  vnnd  wirtt  auch 
dessenn  manich  ehrlich  krigsman  hemhamals  ware  seugnis  gebenn  mussenn. 
Es  hatte  sich  derhalben  albereidt  auch  ein  zimblich  schelten  vnd  vneinigkeit 
erhabenn,  ist  jedoch  den  16.  septembris  durch  unser  admiral  verglichen  vnnd 
die  haubtleiit  habenn  sich  auffs  neu  vf  Carlsoehe^  zu  hauff  verbunden  vnnd 
geschworen. 

Es  sein  in  gedachter  handlung  vns  auff  vnserem  schiff  zwen  deutsche 
bosleut,  vnnd  Hans  Lauritzen  vier,  Frans  Bilden  aber  die  kelft  von  seinem 
kopf  abgeschøszeny  vnnd  hatt  der  ehrliche  heldt,  als  er  ein  gutte  zeitt  sich 
ritterlich  wol  gehalttenn,  zuletst  vor  sein  vatterlandt  das  leben  gelassen.  Als 
wir  nhun  vom  veind  in  der  nacht  verlassenn,  sein  wir  am  volgenden  sontag* 
gegen  mittag  vnther  Gothlandt  ankomen,  daselbst  wir  noch  bis  in  dato  ver- 
harren  vnd  teglich  vast  dermassenn  sturm  vnd  vngewitter  gehabt,  das  ettlich 
vnsercr  schiff  ire  ancker  verlorenn  vnnd  vns  in  der  fluth  haben  verlaCen 
mussen,  sein  aber  durch  hulff  des  almechtigenn  fein  wider  bey  vns  komen. 

Wir  habenn  wenig  [proviant]^  mehr,  glaub  nicht  auff  — *  tag^  vnd 
habenn  nhun  in  den  12.  tag  vast  eittel  sturm  vnd  contrari  windt  gehabt,  musQ 
sich  dessen  auch  kunfltig  noch  mehr  befharen ;  derwegen  alle  die  schiffer  vnnd 
steu[r]leut  vnserm  admiral  gerhaten  die  schif  wider  in  die  haue  fur  Koppen- 
hagen  zuuerschaffen. 

f  Den  18.  septembris  hatt  vnfier  pinck,  so  zuuor  durch  sturm  vns  ver- 
laszen  mussen,  gegen  aben[t]  ein  schiff,  so  von  Da^tzig  abgelauffen  vnd  einen 
polnischen  grafen^  vnd  viel  stattlichen  volck  beladen  gewest,  zu  vns  gebracht, 
vnd  als  der  graue  noch  gegen  åbent  einen  altten  ansehenlichen  waywoden 
vnd  2  vom  adel  zu  unserm  admiral  geschickt,  freyen  pas  begerenn  vnd  dabey 
clagende  vermelden  lassen,  nachdem  er  des  k'dnigs  von  Polen  gesanter  durch 
kon:  mtt:  zu  Dennemarcken  als  des  freundes  fluth  seinenn  zug  genhomen, 
auch  wie  gebreuchlich  sein  sigel   gegen  den   vnseren  gestrichenn,    seye   ihme 


'  Store  og  Lille  Karlsø,  vest  for  (lullands  Sydende. 
*   12.  Sept 


*  Ciffertegnet  findes  kun  delte  ene  Sted  og  er  ikke  opløst. 

*  Der  er  ladt  Plads  aaben  til  Tallet. 

'"  Johan,  Greve  af  Tenc2in.  Denne  var  med  et  stort  Følge,  deriblandt  en  Fætter  af  samme 
Navn  (nedenfor  urigtig  kaldet  Broder),  paa  Rejse  over  til  Sverrig  for  paa  den  ]x>lske  Konges  Vegne  at 
mægle  mellem  Erik  XIV  og  Broderen  Johan.  Da  han  ikke  havde  skaffet  sig  I^jdebrev  af  den  danske 
Konge  og  man  var  bange  for,  at  der  maaskc  laa  andre  Planer  bagved  hans  Sendelse,  blev  han 
holdt  tilbage  paa  Flaaden  og  efter  Kongens  Ordre  »aget  med  til  Kjøbenhavn.  Her  døde  han  i  Dec. 
1563,  hvorefter  Følget  fik  Tilladelse  til  at   vende  tilbage  til   Polen. 


Bidrag  til  dansk  Søkrigshistorie  i  1563.  369 

doch  von  einem  andem  schiff,  so  ihm  von  fem  nachgeeylet,  dermassen  mitt 
schiessen  zugesetzt,  das  er,  der  graue,  dadurch  gar  nahe  sein  lebenn  hette 
lassen  mussen;  hieraufT  ist  im  vnfier  ambt  vnd  koninglich  beuhel  vorgehalten 
vnd  daraufT  von  ihme  pas  vnd  geleitsbrief  gefurdert  vnnd  vorabschiedet,  das 
er  dieselbenn  nechstfolgendes  tages  soltte  aufTweisenn,  welchs  dan  des  andem 
tags  geschehen. 

Den  21.  septembris  ist  Eschild  Ochaze  mit  2  haubtleutten  nach  dem 
pohnschen  gesanten  geferttigt  vnd  sein  von  ihm  auffs  herlichst  vnd  dermafien 
mitt  kostlichem  getrenck,  confect  vnd  anderem  gepflogen,  das  ein  parth  gegen 
ihre  widerkunfTt  nichts  als  allein  schlaffens  begertt,  sie  vormelden,  das  sie  ihre 
tag  dergieichen  herrliche  musicam  niemals  als  bey  ihme  gehoret. 

Den  22.  eiusdem,  nachdem  des  kdtiigs  von  Polen  orator  begert  mit 
unserm  admiral  sprach  zu  haltten,  ist  er  geholet,  vnd  ais  er  nahe  bey  vnszerm 
schiff  komen,  haben  die  trommeter  vnd  tromenschleger  flux  geblasen  vnnd 
vfgeschlagen  vnnd  die  hackenschuzen  oben  auff  dem  ^Ai\^  gesckoszen^  auch 
g^en  sein  ankunft  ettlich  grofie  stuck  abgangenn,  vnnd  ist  demnach  er  von 
vnserm  admiral  empfangenn  vnd  ongeuerlich  2  stunde  verharret  vnd  gepflogen 
worden. 

Was  obgedachtes  oratoris  werbung  gewest,  werden  e.  g.  von  vnserm 
o^m/r^z/ vngetzweiflelt  berichtet  werdenn,  demnach  er  aber  von  vnsz  abgeschieden^ 
hatt  er  den  spilleuten^  buchsen-  vnd  hackenschuzen  vnnd  bosleuten  wie  gerechnet 
an  vngerischem  goldt  vnd  siiber  vast  in  die  70  thaier  verehret,  vnd  ist  aber- 
måls,  wie  er  hinuntter  gestigen,  das  blasen  vnd  schieszen  angangen.  Es  ist 
aber  gemelttes  gesanten  bruder  sambt  ettlichen  mehr  dieselbige  nacht  auff 
[dem  schiff]^  vorplieben,  welche  dan  mitt  einem  gutten  trunck  gepflogen,  vnnd 
hatt  er  sich  nit  weiniger  als  gedachter  sein  bruder  mitt  guther  verehrung 
gegen  knecht,  junge  vnd  menniglich  sehen  lassen,  der  knecht  haubtman  vnnd 
fendrich  hatt  er  jedem  10  ungerische  gulden  zu  einem  armbandt  geschenckt  et 
ita  seqventi  luce  accepto  responso  ad  suos  reuersus  est. 

Eadem  sein  von  allen  vnfiera  schiffen  ein  antzal  schutzen  zu  beschur- 
mung  des  landes  auff  Gothlandt  angesetzt. 

Eadem  hatt  der  pol.  vnserm  admiral  ettlich  musckatel  vnnd  reual  auch 
weintrauben  verehret. 


*  Ciffertegnet  findes  kun  dette  ene  Sted  og  er  ikke  opløst. 


Danske  Masazin.     $.  R.    IV.  j^j 


^yo  Skrivelse  fra  Fr.  Danneskjold-Samsøe  til  Christian  VII. 

Skrivelse  fra  Grev  Frederik  Danneskjold-Samsøe 

^  til  Kong  Christian  VII 

tilligemed  en  Pro  memoria  om  Statens  Tilstand. 

Ved  Edvard  Holm. 


i  Danske  Magazin  3.  Række,  3.  Bind  er  der  meddelt  flere  Aktstykker  til 
Oplysning  -om  Grev  Frederik  Danneskjolds  Virksomhed  under  Christian  VIl's  Re- 
gering. n)landt  dem  af  disse,  der  vedrøre  Kongens  første  Regeringsaar  1766,  er 
der  et  Par,  som  høre  til  Kampen  i  Efteraaret  imellem  Danneskjold  og  Bernstorff; 
men  desuden  er  der  aftrykt  det  første  Brev,  han  22.  Januar  strax  efter  Kongens 
Tronbestigelse  skrev  til  den  unge  Konge  for  at  bringe  sig  i  hans  Erindring,  efter 
at  han  igjennem  hele  Frederik  V's  Regering  havde  været  fjernet  fra  den  høje 
Embedskreds  i  Kjøbenhavn,  og  dertil  slutter  sig  en  Pro  Memoria,  hvorved  han 
søger  at  vise,  hvor  store  Fortjenester  han  havde  indlagt  sig  tidligere  baade  af 
Konge  og  Fædreland.  Men  det  maa  tillige  mærkes,  at  Reverdil  (Struensee  osv., 
dansk  Oversættelse  S.  28)  nævner,  at  Danneskjold  faa  Dage  efter,  at  han  havde 
havt  sin  første  Audiens  hos  Kongen,  havde  overrakt  denne  to  længere  Aktstykker, 
af  hvilke  det  ene  var  paa  Tysk  og  drejede  sig  om  Statsforholdene  i  Almindelig- 
hed, Pengevæsenet,  Hæren,  de  saakaldte  Fabrikker,  Underhandlingen  osv.  Frem- 
deles findes  der  hos  Høst  (Entwurf  einer  Geschichte  Christian  des  VII  I, 
S.  13 — 14)  en  Meddelelse  om,  at  Danneskjold  allerede  23.  Januar  1766  overrakte 
Kongen  en  Memoire,  hvori  han  udtalte  sig  om  Eligets  daværende  Tilstand.  Han 
siger,  at  Danneskjold  i  denne  Memoire  erklærede,  at  han  ikke  vilde  ytre  sig  om 
Marinen;  og  saa  angiver  han  forøvrigt  Hovedindholdet  af  Memoiren.  Ligesom 
det  er  utvivlsomt,  at  det  maa  være  det  samme  Aktstykke,  hvorom  Reverdil  og 
Høst  tale,  saaledes  kan  der  ikke  være  Skygge  af  Tvivl  om,  at  dette  hidtil  utrykte 
Aktstykke  findes  i  Rigsarkivet  sammen  med  de  tidligere  i  Danske  Magazin  trykte 
Danneskjoldske  Aktstykker  i  den  under  Navn  af  Kabinetsarkivet  betegnede  Samling, 
idet  det  indledes  med  et  Brev  til  Kongen  af  24.  Januar  (ikke  23  ,  som  Høst  siger). 

Disse  to  Aktstykker  følge  nu  neden  under,  aftrykte  efter  Originalerne  ordret 
og  bogstavret.  Men  man  vil  ved  at  læse  dem  strax  se,  at,  om  end  Høst  har 
kjendt  dem  og  blandt  andet  har  citeret,  hvad  der  i  Brevet  staar  om,  at  Danne- 
skjold ikke  vil  udtale  sig  om  Marinen,  saa  har  han  dog  gjengivet  Indholdet  af  Pro 
Memoriaen  ganske  galt;  ban  har  sammenblandet  den  med  det  Indlæg  imod  Bern- 
storff, som  Danneskjold  i  Efteraaret  1766  indgav  til  Kongen,  og  som  Bernstorff 
besvarede  ved  sin  saakaldte  Apologi.  Reverdils  Gjengivelse  er  korrektere;  men 
han  har  husket  fejl,  naar  han  har  ladet  Pro  Memoriaen  ogsaa  tale  om  den  diplo- 
matiske Underhandling. 


Skrivelse  fn  Fr.  Dtnneskjold-Samsøe  til  Christian  VII.  ^yi 

Allerdurchlauchtigster  Groszmåchtigster  AUergenadigster  Erb  Konig 
undt  Herr! 

Ewr.  Konigl.  Majestæt  I  wiederhohlter  allergenådigster  miindtliger  befehl: 
Ihnen  aufrichtig  die  wahrheit  zu  melden  von  allen  was  mir  bewust  das  dem 
Lande  zu  schaden  oder  vortheil  gereichen  konte  sowohl  alsz  von  deszen  jet- 
zigen  umbstånden:  hat  die  mir  in  diesem  stilk  ohne  desz  angebohrne  pflicht 
eines  untertbanen  verdoppelt.  Ich  schåtzete  mich  daher  Ewr.  Konigl.  Majestat 
Genade!  Ich  schåtzede  mich  des  nahmens  eines  landes-kindes ;  ja  eines  red- 
ligen  mannes  undt  Christen  unwiirdig,  wenn  ich  die  noht,  das  iibel  so  mein 
Vaterland  drukket,  verhelete;  verkleinerte;  verschwiege  da  mein  Konig  undt 
Herr  mir  befielet  zu  reden  I 

Unverantwortlige:  niedertrågtige  Furcht  vor  menschen:  Oder:  uner- 
laubte  absicht  auf  mich  selbst  oder  andre,  hat  mir  nie  die  Zunge  gefesselt 
oder  die  Feder  gehemmet  wenn  es  das  wohl  des  landes,  oder  wahre  interesse 
des  Monarchen  gegolten,  deren  unterthan  undt  diener  zu  seyn  ich  die  Ehre 
gehabt. 

So  meldete  ich  Dero  Hochst  Sel:  Herren  Grosz-Vatter:  —  dem 
alle  vortrugen  seine  Flotte  undt  Marine  ware  in  herligen  stande:  Er  håbe 
keine  Flotte  Seine  Marine  ware  gantziig  verfallen. 

Dieser  Monarch  der  sein  land  liebte  gab  dieser  so  wohl  mundtlig  alsz 
schriftlig  gethanen  declaration  gehor.  Es  ward  untersucht:  die  Quelle  des 
iibels  entdekt.  Die  wahrheit  drang  durch;  undt  unter  Gottligen  Segen  ward 
die  Flotte  undt  die  Marine  mit  allen  Zubehor  in  solchen  Flor  undt  Zustande 
gebracht  alsz  Sie  in  Dennemark  noch  nie  gewesen.  Dieses  beståtiget  die 
A*  1742  von  dem  Conseil  undt  beyden  Collegiis  des  See- Etats  gehaltene 
Commission:  dieses  beståtiget  die  imjahr  1743  ausgelegte  anseenlige  Flotte. 

Dero  Hochst-Sel:  Herren  Vater  war  angetragen:  Eine  tonne  goldes 
konne  ersparet  werden  auf  seiner  Marine:  undt  selbige  konne  doch  in  selbigen 
Flor  erhalten  werden. 

Ich  meldete  Ihm  undt  erwiesz:  es  ware  unmoglig:  es  konne  ohne 
Ihren  untergang  undt  verderben  nicht  geschehen.  Ich  ward  iiberstimt:  nicht 
gehort:  meiner  bedienungen  undt  åmbter  entsetzt  undt  beabschiedigt.  Die 
Zeit  hat  die  wahrheit  meiner  vortråge  beståtiget.  Die  Fonds  des  See-Etats 
sind  jetzo  gfroszer  alsz  je  zuvor:    Beweisz  wie  sehr  der  Herr  Sein  land  liebte! 

So  håbe  ich  in  der  bliihte:  in  der  besten  Zeit  meiner  jahre:  unter  Zwey 
Konigen  die  ich  die  Genade  gehabt  zu  dienen  gehandelt:  Undt  jetzo  Aller- 
genådigster Konig!  da  ich  an  den  gråntzen  der  Ewigkeit  stehe,  solte  ich  dem 
dritten :  dem  Liebenswiirdigen  Monarchen  der  mir  befielet  zu  reden,  die  Wahr- 
heit verhehlen?  So  hatte  ich  in  Wahrheit  zu  lange  gelebet  I  so  wiirde  mein 
gantzes  dem  Vaterlande  eintzzig  gewidmetes  leben:  so  wiirden  meine  graue 
hare  mit  einem  unaustilgligen  schandflek  beschmutzet. 

Nein !  Allergenådigster  Konig !  angetrieben  durch  aufrichtige  Liebe  gegen 
Ewr.  Konigl.  Majestæt!  so  wie  gegen  Dero  Hohe  Vorfahren,  will  ich  dero  be- 

47* 


372  Skrivelse  fra  ¥r,  Dmiiesl^ld-Saiiisøe  td  Chrictian  VII. 

fehl  ausrichten,   wie  schwer  es  mir  auch  fallt,  nichts  alsz  betriibte  nachrichten 
zu  melden. 

Nicht  ein  theil:  Sondern  das  gantze  vom  Vaterlande  ist  schwach: 
krank  1  undt  hat  eilige,  undt  griindlige  hiilfe  nohtig  soU  es  genesen.  In  den 
hier  allerunterthånigst  angel^en  promemoria  sind  die  vomehmsten  poste,  nur 
blosz  beriihret:   so  aber  leicht  nåher  zu  erweisen  wenn  Sie  genau  untersuchet. 

AUeinl  die  Quellen  Allergenådigster  Konigl  die  Quellen  undt  uhrsprung 
des  angemeldeten  iibels  miiszen  ausfiindig  gemacht  undt  gehemmet  werden: 
soli  ånders  dem  Lande  —  nicht  schein  —  sondern  griindlige  Hiilfe  wiederiahren. 

Dieses  zu  thun  —  undt  folglig  hiilfs  mittel  anzugeben  binn  ich  auazer 
stande  da  ich  auszer  dem  Circul  derer  so  griindlige  hiilfe  zu  leisten  verbunden: 
daher  ich  es  Ihnen  iiberlasze! 

Dasz  ich  von  der  Marine  nichts  erwehnet  in  dem  promemoria  entstdiet 
daher  weil  ich  aus  vielen  uhrsachen  mich  enthalten  von  diesem  meinen  ge- 
wesenen  departement  zuverlåszige  nachricht  einzuziehen:  So  auch  vermuhten 
musz  dasz  flotte  undt  hafen  —  so  ich  bey  meiner  beabschiedigung  —  so  wohl 
alsz  alle  der  Marine  zugehor^e  theile  in  vollig  guten  stande  undt  ordnung 
nachgelaszen  undt  abgeliefert:  jetzo  nohtwendig  beszer  seyn  miiszen:  nach 
verlauf  von  neunzehn  jahren,  sambt  groszer  beyhiilfe  alsz  zuvor. 

Da  ich  nun  Allergenådigster  Konigl  in  nachlebung  Dero  Hohen  mir 
miindtlig  gegebenen  befehls  meine  pflicht  alsz  gehorsamer  undt  Seinen  Landes 
Herren  aufrichtig  liebender  unterthan  au^erichtet;  Erbitte  ich  mir  allerunter* 
thånigst  Dero  iiber  alle  zeitlige  giiter  hoch  geschåtzte  Genade,  der  ich  stets 
willig  undt  bereit  Dero  allerhochsten  befehle  zu  geleben,(!);  undt  mit  auf- 
richtiger  Liebe,  zele,  undt  allerunterthånigster  Ergebenheit  bisz  an  meinen  todt 
verharre, 

Ewr.  Konigl.  Majestæt 
Copenhagen  den  allerunterthånigster  Erbunderthan  undt  diener 

24***"  January  1766.  F.  Dannesckiold  Samsoe. 


Allerunterthånigstes  Promemoria  darinn  Ihro  Majestæt  befehl  zu  folge 
kiirtzlig   angefiihret   die   allerwichtigsten   poste  des  betriibten  Zustandes   darin 

Jetzo  das  Land  sich  befindet. 

Erster  post. 
Die  Schulden   damit  das  land   beheflled  sind  so  entsetzlig  grosz  alsz 
Sie  in  Dennemark  nie  gewesen 

Etzlige  undt  zwantzig  Millionen, 
hier  entspringen  von  selbsten  natiirliger  weise  folgende  fragen. 

I. 
Woher  entstehen  diese  erstaunlige  schulden?     Da  nach  dem   tode  des 
Hochst  Sel.  Konig  Christian!  VI  die  schulden  sehr  geringe:   Da  auch  bisz  im 


Skrivelse  fim  Fr.  Danactkjold-Samsøe  til  Christiaii  VII.  j^j 

Jahre  1752  bestandig  darauf  abgetragen,  undt  folglig  selbige  damahls  fast  ge* 
tilgct:  Undt  aus  der  zur  tilgung  der  erstaunligen  Schulden  A®  1763  aufgdegten 
extraordinairen  schatzung  zu  schlieszen,  ja  von  selbsten  folget:  dasz  diese 
Schulden  folglig  in  diesen  zehn  Jahren  angewachsen:  Sind  den  in  dem  belauf 
dieser  zehn  Jahre  so  viele  groszere  undt  schwerere  landplagen  undt  ung^iiks 
falle  dem  lande  zugestoszen  alsz  unter  denen  vorher  gehenden  regierungen 
dasz  selbige  daraus  haben  entspringen  konnen?  Oder  sind  so  viele  mehrere 
kosten  auf  die  dem  lande  niitzlige  undt  nohtige  werke  verwand? 
Unter  Konig  Friderico  W^ 

findet  sich  folgendes 

1.  Bey  antritt  der  Regierung  kam  der  Feind  vor  die  thore  von  Copenhagen. 

2.  Ein  zehn  jåhriger  schwerer  krieg. 

3.  pest  und  hungers  noht. 

4.  Waszer  Fluhten. 

5.  Feuers  brunst:  undt  zwar  diese  beyde  letzteren  auszerordentlig  grosz. 

Wobey  zugleich  zu  merken. 

1. 
Dasz  der  Crone  Revenuen   dazumahl   bey  weiten  nicht  so  grosz  alsz 
jetzo;  undt 

2. 
Dasz    dennoch    belief  sich    die   nachlaszenschafifl   nach   dem   tode  des 
Konigs  zu  Eine  a  zwey  Millionen. 

In  denen  16  Jahren  unter 
dem  Konig  Christiano  VI. 
Ist  das  Slosz  Christiansburg  erbauet  nachdem  das  alte  untei^ebrochen. 
Mengde  andrer  Schloszer  theils  erbauet  theils  repariret. 

In  dieser  Regierung  ist  die  in  dem  Kriege  verfallene  Flotte  gantz  neuerbauet: 
undt  mit  alier  gehorigen  geråhtschafR,  defensionswerken  undt  Magazine 
versehen. 

—  Die  Gliickstadische  werke  angel^. 

—  Die  Doke  erbaut. 

Unter  dieser  Regierung. 
Finden  sich  auch  verschiedene  kleine  Equipements  von  3  a  4  Kriigs  SchifTen. 
Ein  Corps  von  trouppen  nach  dem  Rhein  ausgesand. 

undt  endtlig 
Die  grosze  ausriistung  zu  waszer  und  zu   lande  in  denen  jahren   1743    undt 

1744- 

Undt  doch 

finden  sich  nach  verlauf  dieser  jahre,   schulden :   die  in  betracht  derer  jetzigen 

gar  vor  nichts  zu  rechnen  auch  A®  1752  fast  gåntzlig  getilget. 

Ich  musz  daher 

die  Frage   hier  wiederhohlen  die  zuvor  erortert:   Sind  den   in   der  Zeit  von 

A<>   1752  bisz  1762  so  schwere  Landes  plagen  eingefallen  die  dem  lande  diese 


^y^  Skrivelse  fra  Fr.  Dannes]gold-Samsøe  til  Christian  VII. 

ungehcure  last  von  mehr  alsz  —  20  —  millionen  —  schulden  hat  zu  ziehen 
konnen. 

mir  sind  Sie  unbekandt 
wird  erwiedert:  die  beschwerlige  Zeiten:  die  unruhen  von  A*>  1757  an  bisz 
1762  inclusive  sind  die  quelle  undt  uhrsprung  dieser  schulden:  So  erfordert 
pflicht  undt  gewiszen;  gegriindet  auf  vollige  einsicht  mich  zu  beståtigen:  dasz 
dieses  unmoglig.  Wenn  man  hoch:  ja  sehr  hoch  rechnen  will  konnen  alle 
zuriistungen  —  in  allen  diesen  jahren  nicht  Sex — Sieben  bisz  Acht  Millionen 
iibersteigen  —  welches  denn  —  wenn  es  ordentlig  nachgeforschet  wird,  leicht 
zu  erfahren. 

Aber 
woher  komt  den   der   rest  der  schulden  die  V^ierzehn  a  Sechtzehn  Millionen? 
Erstaunlige   summa   vor  Dennemark.     Aber   auch   dieses   ist   bey   gnindliger 
nachsuchung  leicht  aus  fiindig  zu  machen. 

Undt  NB. 
Soli  dem  geschehenen  iibel  abgeholfen:    undt  dem   kiinflftig  dråuenden  vorge- 
bauet  werden  —  ist  unumbgånglig  nohtwendig:  Dasz  die  wahre  quelle  griindlig 
entdekket  werde. 

2. 
Eine  zweite  Frage 
entspringet  femer  von  Selbsten 

nembl.  diese 
Sind  es  frembde:   Oder  — 

sind  es  Ihro  Majestætl  eigne  unterthanen  —  Oder 
ist  es  die  Bane  so  dieses  zu  fordem  haben. 

Sind  es  die  Frembden 
wie  zweifels  ohne  zu  vermuhten  —  ist  das  ungliick  doppelt  grosz  indehm  so 
dan,   die   enorme  summa  von  Zinsen  —  solchen   falls  jåhrlig  aus  dem  lande 
geht.    Ich  s  age  sind  es  Frembde:  es  seye  directe:  oder  wie  offte  geschiehet 
durch  der  zweyten  oder  dritten  hånd. 

Ist  es  die  Bane. 
so  kan  dieses  —  wie  bey  nåherer  iiberlegung  zu  erweisen  —  zu  verschiedenen 
iibelen  folgen  gelegenheit  geben. 

Sind  es  einheimische 
Ihro  Majestætl  unterthanen:  die  wenigstens  groszen  theils  —  so  weit  das  ver- 
mogen  des  landes  vermag  solche  zu  fordern  haben  ist  wenigstens  ein  theil  des 
iibels  geringer.    Engellands  verhalten  iiberzeiiget  einen  jeden  davon.  —  Undt 
der  c  as  mit  der  anleihe  von  Genua  dienet  zu  lehrgeld. 

Uberhaubt 
kann  mit  untersuchung  dieses  todtligen  schadens  nicht  zu  genau  undt  griindlig 
verfahren  werden:  undt  fallsz  dieses  nicht  geschieht  sind  alle  anwen- 
dende  mittel  nur  palliativ  curen  die  stets  das  iibel  årger  machen: 
undt  worbey;  die  so  willige  unterhåndler,  nur  sich  bereichem;  das  land  aber 
verarmet. 


Skrivelse  fra  Fr.  Dannetkjold-Samsøe  til  Christian  VIL  ^yc 

3- 
Eine  dritte  Errinnerung,  so  unverantwortlig  seyn  wiirde  zu  verschweigen, 

ist  diese: 

Das  zur  tilgung  der  schulden 

erwehlte   mittel;    ist  von   allen   das   aller   betriibteste.     Diese  kjopf  stener: 

Diese  extra  schatzung  erschopfet  die  innersten  kråfTte  des  landes.    Der  bauer: 

Der  Burger  wird  dadurch  in  wenig  jahren  zu  betler:  Er  tragt  die  last  alleine: 

undt  die  bemittelten  helfen  die  last  kaum  tragen  mit  einem  Finger:   da  doch 

alle  unterthanen  NB  in  proportion  gleiche  last  tragen  solten. 

Meine  gedanken  hieriiber  håbe  ich  auf  allergenadigsten  befehl  vor  zwey 
jahren  deutlig  am  tage  gelegt. 

Wenn  die  Quelle  des  iibels  erst  zuverlåszig  bekandt  laszen  sich 
hoffentlig  mittel  ausfinden:  die  ohne  das  land  zu  sehr  zu  driikken  —  oder 
frembde  durch  deszen  elend  zu  bereichern  noch  geråde  diesen  krebs-schaden 
nicht  palliativ  —  sondern  griindlig  curiren  konten. 

2. 

Zweyter  post 
Von  dem  handel  undt  Fabriquen. 
Der  handel:  Eine  der  nohtwendigsten  stiitzen  des  landes:  ist:  in  ge- 
wiszen   theilen   iibertrieben:    in    andern    versaiimet.     In  allen  Stadten    derer 
Provintzen  ist  Er  gåntzlig   zu   grunde   gerichtet.     Ob   Er   daher  —  in   Copen- 
hagen hoher  im  Flor  erfordert  genauere,  undt  griindlige  untersuchung. 

Die  Fabriquen 
sind  eine  der  nohtigsten  undt  niitzligsten  sachen  im  lande. 

Wohl  sind  bey  hiilfe  undt  unterstiitzung  bey  Ihrer  ersten  stiftung  Ihnen 
oohtig:  Ob  aber  nicht  iibertriebene  hiilfe  ihnen  mehr  schådlig  alsz  dienlig  ist 
eine  grosze  Frage.  Ein  vorschusz  von  —  lo  —  20  —  a  30000  Rthlr.  ist  dem 
lande  hochstbeschwerlig:  undt  macht  offters  den  Fabriquanten  faul,  liederlig 
undt  mit  dem  vorschusz  durchgehen:  wie  viele  exempel  bestatigen. 

3. 
Dritter  post  Von  der  Armee. 

Alle  die  im  stande  sind  davon  zu  urtheilen,  undt  denen  derselben  innrer 
Zustand  bekandt:  Sowohl  alsz  alles  dasjenige  was  dem  publico  davon  in  Augen 
fallt:  bezeugen:  dasz  die  Armee  nie  schlechter  in  ordnung,  nie  weniger  im 
stande  zu  agiren:  nie  schwacher  an  manschafft  undt  pferden  gewesen  alsz  jetzo. 

Es  ist  uangenehm;  hochst  unangenehm  der  bote  ilbler  nachrichten  zu 
seyn:  zu  melden  den  verfal  undt  iibelen  zustand  der  sich  fast  in  allen  standen, 
in  allen  theilen  findet:  davon  so  gar  die  Religion  selbst  nicht  befreyet  da 
offenbar  unrigtige  lehrer  geredet,  gelehret,  geschrieben  haben  satze  so  offenbar 
streitig  gegen  dem  Christenthum,  undt  doch  nicht  allein  gedulded  sonder  so 
•  gar  belohnet.  Ist  es  aber  unangenehm  ein  bote  solcher  iibelen  nachrichten  zu 
seyn:  so  ist  dieses  doch  beszer  alsz  solches  zu  wiszen  undt  schweigen  wenn 


3;r6  SkrivelM  frm  Fr.  Danneskjold-Samsøe  til  Christian  VII. 

unser  Monarch:  und  folglig  durch  Ihn!  Gott  unser  gewiszen:  undt  das  heil 
oder  verderben  unsers  Vaterlandes  befiehlet  zu  sprechen:  Undt  in  wahrheit  der 
sodann  heiichelte:  undt  weisz  Schwartz,  undt  schwartz  weisz  nennen  wolte: 
Ja!  der  sodann  nur  schwiege:  verdiente  mit  fug:  ewige  schande  und  ver- 
achtung  von  seinen  lands  leuten:  Ungnade  Seines  Herren!  undt  ewige  ahndung 
von  dem  gerechten  allsehenden  Gott 

allerunterthanigst 

F.  Danneskiold  Samsoc. 


Smaastykker. 


5. 

En  Ansøgning  fra  Lægen  J.  H.  Schønheyder. 

Ved  o.  F.  Brloka. 


JNedenstaaende  Ansøgning  til  Kronprins  Frederik  fra  den  bekjendte  Læge 
Joh.  Henr.  Schønheyder,  der  1782,  38  Aar  gammel,  var  bleven  titulær  Professor 
efter  en  halv  Snes  Aar  at  have  været  knyttet  til  W^isenhuset  og  Kjøbenhavns 
Fattigvæsen,  har  en  vis  Interesse  ved  den  Tone,  der  gaar  igjennem  den,  ligesom 
ogsaa  Kronprinsens  Bemærkninger  til  den  ere  karakteristiske.  Den  ved  Aaskows 
Afgang  ledige  Plads  som  kongl.  Livmedikus  blev  foreløbig  ikke  besat,  hvorimod 
Schønheyder  senere  (181 1)  udnævntes  til  Hofmedikus. 


Naadigste  Herre! 
Etatsraad  og  Livmedikus  Aaskow  er  død  og  hans  Post  altsaa  vakant. 
D.  K.  H.  har  nu  en  Leilighed  til  at  give  mig  en  Erstatning,  fordi  De  nægtede 
mig  at  blive  Viceborgmester  i  Kiøbenhavn,  hvortil  jeg  af  Kanzelliet  enstemmig 
var  indstilled*.  Paa  hvad  Grund  De  giorde  det,  er  mig  ubekiendt,  men  det 
veed  jeg,  at  jeg  efler  almindeligt  Omdømme  var  ligesaa  kompetent  og  duelig 
dertil  som  han,  der  blev  det.  JR.  og  Borgemester  Bang  tiener  nu  paa  1800  rd. 
og  frit  Huus,  imens  j^  har  tient  over  30  Aar  paa  400  rd.,  uden  Udsigt  til 
Avancement. 


^  Ktn  ikke  hænge  ganske  saaledes  sammen.  16.  Oktbr.  180 1  skriyer  danske  Kancelli  i 
en  Forestilling,  at  Præsidenten«  Fr.  Moltke,  bar  tilkjendegivet  det,  «at  Deres  Majestæt  allemaadigst 
har  udnævnt  Dr.  med.  og  Medikus  ved  Sorø  Akademi  Jens  Bang  til  at  være  Viceborgemester  i  Kjø- 
benhavn  og  at  paatage  sig  de  til  den  lægekyndige  Borgemester  sammesteds  henlagte  Forretninger*, 
hvorfor  denne  mundtlige  Resolution  indstilles  til  Korroboration,  som  ogsaa  paafulgte.    Det  maa  være 


Smaastykker.  ^  7  r^ 

Da  jeg  veed,  at  D.  K.  H.  har  en  ypperlig  Hukommelse,  saa  vil  jeg  ikke 
ennyere  Dem  med  at  gientage  de  Grunde,  som  jeg  har  anført  ved  min  forrige 
Ansc^ing. 

Vil  De  giøre  mig  til  Kgl.  Livmedikus,  saa  takker  jeg  Dem.  Vil  De, 
om  dette  ikke  behager  Dem,  give  mig  en  aarlig  Gratiiication  af  600  Rd.,  saa 
takker  [jeg]  Dem  endnu  mere. 

Med  de  varmeste  Ønsker  for  Deres  bestandige  Vel  henlever  jeg 
Kiøbenhavn  Deres  Kongl.  Høiheds 

den  3.  Juni  1806.  underdanigste  Tiener 

Joh.  Henr.  Schønheyder,  Med.  Dr. 
Medlem  af  det  kgl.  Sundheds  CoUeg.  etc. 

Til  Hs.  Kgl.  Høihed  Kronprindsen. 


Paa  denne  Ansøgning  har  Kronprins  Frederik  noteret: 

Pligt  er  det  søge  den  dueligste  ud  til  et  hvert  Embede.  Det  gjør  jeg 
efter  min  beste  Overbeviisning,  er  een  dueligere,  som  jeg  ei  kender,  da  er 
det  ei  min  Skyld.  Den  i  Øv[r]igt  uforskammede  skrive  Maade  vil  jeg  gierne 
undskylde  med  den  naturlige  ubehagelighed,  enhver  føler  i  ei  at  opnaae  sit 
Ønske. 


dette  Embede  —  J.  Bangs  Ansøgning  om  det  ei  af  25.  Aug.  k8oi  — ,  Schønheyder  har  ønsket  at 
faa,  men  en  Ansøgning  fra  ham  findes  ikke  ved  Sagen,  og  nogen  skriftlig  Udtalelse  fra  Kancelliets 
Side  til  Fordel  for  ham  foreligger  ikke.  At  det  har  været  stemt  for  ham,  er  dog  derfor  ikke 
ndelnkket. 


Rettelser. 


s.    25  L.     I  f.  o.  Napolons,  læs:  Napoleons. 
45    -      4  f.  n.  1  det,  læs:  ladet. 
59    -      I  f.  o.  Middei,  læs:  Middel. 
163    •      6    —    princes(?),  læs:  priuees. 
200   -      5    —    Oli,  læs:  OU. 

210    -    18    —    Schimmelmanufl,  læs:  Schimmelmanns. 
220   -      5    —    Landskrone,   som  der   staar   i  Originalen,    maa   vistnok  være   en  Skrivfejl 

for:  Karlskrona. 
239   -      7  f.  n.  Odenborg,  læs:  Oldenborg, 


Daaske  Magaxin.     5.  R.    IV.  48 


I 


Register. 


Aabenraa  K14,  345. 

Åbo  366.   —  Traktat   1812,   13,   15,  48  f.,  103, 

X20. 

Aachen  299. 

Aalborg  Stift  225  f.,  228. 

Aarby,  Aarby  S.,  65. 

Askådaren,  svensk  Avis,  83. 

Aaskow,  U.  B.,  Læge,  f  1806,  376. 

Aberdeen,  engelsk  Statsmand,    18 13,  61. 

Abrahamson,  J.  N.  B.,  Officer,  f  1847,  131. 

Achilles,  Orlogsskib,  363,  365. 

Adeler,  Fred.  Chr.,   Gehejmeraad,  f   1726,   257, 

270. 
Aderkasz,  Chr.  Albr.,  Lieutn.,   1694,  250. 
Adolf  VIII,  Greve  af  Holsten,  f  i459,  362. 
Adolf  (II),    Hertug  af  Holsten-Gottorp,   f  1586, 

89. 

Adolf  Frederik,  Konge  af  Sverige,  85. 

Adlersparre,  C,  Baron,  181 1,  81,  86. 

Aggerahus  190,  271. 

Aggershus. Stift  26. 

Ahlefeldt,  Cai,  Amtmand,  f  1670,  183.  —  Claus, 
Feltmarskal,  f  1678,  166  f.,  181.  —  Ditlev, 
Amtmand,  f  1667,  180  f.  —  Fred.,  gottorpsk 
Statholder,  f  1664,  176.  —  Fred.,  Stor- 
kansler, f  1686,  180  f.,  307,  324.  —  Fred  , 
Statholder,  f  1708,  250,  257,  313,  322.  — 
Hans,  Generallieutn.,  f  1694,  180.  —  Hans 
Henr.,  Gehejmeraad,  f  1720,  310  — Joachim, 
Gehejmeraad,  f   17 17,  320. 

Ahlefeldt-Laurwigen,  Frederik,  Greve,  f  1832, 
141. 

Aiguillon,  fransk  Minister,   1773,  230. 

Albrecht  Ernst  II  af  Oettingen,   1694,  259. 

Aldenburg,  Antoinette  Augusta  Grevinde  af, 
f  1 70 1,  g.  m.  Ulrik  Fred.  Gyldenløve,  255. 
—  Anton  Greve  af,  f  1738,  239,  242,  255, 
300,  320. 

Alexander  I,  Kejser  af  Rusland,  13  ff.,  38,  58, 
III,   117 

Alkestrup,  Følleslev  S.,  64. 

Allerup,  Allerup  S.,  64. 

Almtofte,  Sneslev  S.,  66. 

Alquier,  fransk  Diplomat,   1813,  43,   126  f.,  139. 

Alsted  Herred  66. 


Altenhof  (Holsten)  108. 

Altona  II,  45,  61,  84,   112,   152,  314. 

Amager  68,  323,  325, 

Amthor,  Ehrenfried,  Overkrigskommissær,    1694, 

241,  256,  297,  302,  314. 
Ancona  142. 
Anders   (Andres,   Andreas),   1370,   63.  —    ^578, 

344     —    Madsen,    1536,    75.    —    Niclasson, 

Ridder,  1435,  3^2.   —    Smed,   1577,  336.  — 

Streke,  1370,  68. 
Anhalt-Zerbst  246,  317,  321.  —  Jvfr.  Vilhelm. 
Anholt  140. 

Anker,  C.  T.,  norsk  Statsmand,  f  1824,  197. 
Anna,  Dronning  af  England,  245. 
Anna   Sophie,    Datter  af  Frederik  III,   f  1717, 

250,   259,  265  ff.,  283,   290,  298,  310,  316  f. 
Anna,    Anders    Madsens    Datter,    1544,   77-    — 

Hansdatter,  1578,  338. 
Anton  Ulrik,    Hertug    af   Brunsvig- WolfenbUttel, 

1694,   234  f.,   237,    243,    251  f.,   259  f..    291, 

Antoni  Maler,  1577,  336. 

Antvorskov  315,  333  f.,  339- 

Arends,  Jakob  Levin,  Jøde,   1694,  256. 

Amim,  preussisk  Diplomat,   1772,  227,  230  f. 

Arnoldt,    Hans  Jac,  General,    f   1758,    208.    — 

Joh.,  Major,  f  1709,   19 1. 
Amstadt  (ved  Erfurt)  311. 
Arts  Herred  63. 
Ascerus  Karae,   1370,  63. 
Asmundrup,  Værslev  S.,  64. 
Assens  124,  302,  352. 
Alzer  Skriver,   1 5 78,  342. 
Auerius  Philippes,   1587,  339. 
August,  Hertug  af  Nordborg,  1 694,  304,  321. 
August    Vilhelm,     Hertug    af    Brunsvig-Wolfen- 

bilttel,    1694,  297. 
Augustenborg  Slot  (Als)  80  ff.,  88. 
d'Avaux,  J.  A.  de  Mesmes,  fransk  Diplomat,  1694, 

236,  252. 
Avnsø,  Avnsø  S.,  65. 
Avnø,  Baarse  H.,  63. 

Baarse  Herred  63. 

Hacke,  Johannes,  Kjøhmand,   1694,  288. 


Register. 


379 


Baden,  Hans  Lauridsen,  Admiral,  f  1566,  363, 
368    —  Laurids  Andersen,   1563,  365. 

Bagge,  Jakobf  svensk  Admiral,   i  $63,  363  ff. 

Bagsværd.  Gladsaxe  S.,  66. 

Baireuth  276,  284,  305,  311. 

Ballerup,  Ballerup  S.,  331. 

Baltzer  Fyrbøder,  1577,  332. 

Baltzersen,  Johan,  Regimentskvartermester,  1694, 
248. 

Bang,  Jens,  Borgmester,   1806,  376  f. 

Bankendorf,   Bokendorp,   Gaard  i  Holsten,   280. 

Barabra,    Datter  af  Bonaventura  Richter,    1535, 

78. 

Bardon,  Rasmus,  Lieutn.,   1694,  281. 

Barfod,    Niels  Larsen,    Admiral,    f    1730,'  240, 

248,  263  f.,  271,  293,  298  ff.,  307,  309,  319. 
V.  Barfns,   Albr.,   brandenborgsk  General,    1694, 

292. 
Bamim,   Hertug  af  Poromern-Rygen,   1423,    347. 
Bars,  Brigader,   1 694.   308. 
Bart,  Jean,  fransk  Søhelt,   1694,  241,  271. 
Barthold,  se  Bertelsen. 

Bartsker,  Claus,  Rodemester  i  Malmø,   1539,  98. 
Basse,  Jep.   1435,  362.  —  Sten,   1435,  362. 
la  Batte.  Oberst,   1694,  302. 
Baudissin,   Heinr.  Fr ,  Greve,   18 13,   lOi,   122  f., 

»53. 
Bauditz     (Baudissin),     Gustav     Adolf,     General, 

t   1695,  275. 
Bayern  233,  243,  250,  259,  262,  265,  274,  283, 

290,  296.  —  Jvfr.  Maximilian  Emanuel. 
Bayonne  136. 
Beck,  Albr.,   1563,  365.  —  Lave,  Landsdommer, 

t   »607,  332.  335'  340. 
Bekhof,  Gods  i  Holsten,  246. 
Bekmfinde,  Gods  i  Holsten,  246. 
Benechinus,  Dominus,   1370,  69. 
Benninck,  Alb.,  Støbemester,   1694,  242. 
Benningsen,  L.  A.,  russisk  Feltherre,   18 13,   120, 

132. 
Beot  Pedersen,  Prior  i  Antvorskov,   1435,  362. 

Berg,  Storhertugdømme,  121. 

Bergen    2 10,  247,  272,  300. 

Bergens  Stift  26. 

Bering,    Vitus,  Historieskriver,  f   1675,   ^^S« 

Berlin    12,    14,    178,   259  f.,   311.    -  Universitet 

93- 
Bemstorff,  Oberst,  1684,  308.  -  Chr,  G.,  Stats- 
minister, t  1835,  II,  15  f.,  18,  23 f.,  27,  29, 
32,  40,  49,  60,  102—5,  126,  137.  —  Emilie 
Louise,  Datter  af  A  P.  Bernstorff,  18 13,  108 
—  Joach.  Fred.,  Diplomat,  f  1835,  'O^  f.  — 
J.  H.   E.,  Statsminister,  f  1772,   193,  370. 

Bertelsen,  Morten  (Martin  Barthold),  Oberstlieutn., 

t    »693,   «9lf. 
Bibovr,    meklenborgsk  Gesandt,    1694,  285,  317. 

Bielke,  Chr.,  Admiral,  f  1694,  242  —  Chr.  Fr. 
Chr-,  Brigader,  f  1709,  316.  -  Nils,  General- 
guvernør i  Pommern,   1694,  292. 

Bigc,   Oberst,   1694,  321. 

Bildt,   svensk  Gesandt,   18 1 3,   125. 

Bille,    Frands,   f   1563,   368.  —  Sten  Andersen, 


Oberst,  f  1698,  272.     -    Torbern,  Erkebiskop 

af  Lund,  f  1552,  96. 
Bing,   Anders,  Rigsraad,  f   1589,  341. 
Binnemann,  Jak.,  Etatsraad,  f  1791,  99  f. 
Birckholtz,  CunoChristoph,  sachsiskGenerallieutn., 

1694,  251. 
Birgitte,     g.   m.    Borgmester    Reinhold    Hansen, 

1660,   178,   180. 
Bischof,    Kord,    Borgmester    i    Stralsund,    1430, 

354  f. 
Biscayiske  Sø  306. 
Bistrup,  Birkerød  S.,  67. 
Bjergesø,  Vallekilde  S.,  65. 
Bjørn,   1578,  341,  343  f. 
Bjørn(sen),    Jørgen,    Kaptajn,     1 694,    249,    258, 

281  f.,  322. 
Blangsted,  Regimen tsskriver,   1 694,  301. 
Blekinge  34,  323,  330. 
Blome,    Henr.,    Amtmand  i  Rendsborg,    f  1676, 

173-  —  Otto,   Gehejmeraad,   f  1738,   95.    — 

Otto,  Diplomat,  f  1803,  230. 
Bodil  Povlsdatter,   1538,  76. 
Boecius,   1370,  67.  —  Clavæsson,   1370,  63. 
Bokendorp,  se  Bankendorf. 
Bombelles,  L.  Ph.,  Greve,   1813,    1—4,   10—16, 

23  f.,  26—30,   32.  38  f.,  42  ff..  51,  54.  56  ff., 

60,  loi  f.,  106,   iiof.,   116,   ii8f.,   121,  123 

—6,  130,  137  ff.,   143  f. 
Bonrepos,  fransk  Diplomat,  1694,  236. 
Bordeaux  309. 
Bornholm  55,    126,   157,    170,   175,   177,   179  f., 

187,   191  f..  294,  326,  343,  363  ff.,  367. 
Borre  Sogn,  Møenbo  H.,  68. 
Bose,  Carl  Gottfr.,  sachsisk  Diplomat,  1694,  ^^7- 
Bosiø  Kloster  (Skaane)  76. 
Bothkamp,  Gods  i  Holsten,  279. 
Bourbonske  Familietraktat   199. 
Bourke,  Edm.,  Diplomat,  f  1821,  2,  4,  109—12, 

116—24,   126,   130—56. 
Braade,  Holsteinborg  S.,  63. 
Brabant  257. 
Bræm,    Gødert,    Overkrigskomnjissær,    f    i7oa» 

247. 
Brahe,  Axel.   Rigsraad,    f  1 551,  98.   —  Henrik, 

1578,  343 
Brandenborg    175,   233,   242  f.,    250,   259,    265, 

274  f.,  283,   290,   292,    296,   300,    303,    308, 

311,  316,  325,  329.   —  Jvfr.  Johan  Frederik. 

Brandt,  Peter,  Overrentemester,  f  1701,  247. 

Branthum,  Henr.,  Raadmand  i  Malmø,  1539,  98. 

Braun,  Joh.,  Oberst,  f  1667,   179 

V.  Breda,  C.  Fr.,  svensk  Maler,   18 13,  88, 

Bregnerød,  Søborg  S.,  67. 

Brehmer,  J.  O.,  Oberst,  f   '684,   179. 

V,  Breitenau,  Christoph  Gensch,  Kansler,  f  1732, 

239,  25 5i  300.      i 

Breitenburg  Slot  (HoRten)   157,   179. 

Bremen  328. 

Brock,  Esge,  Rigsraad,  f  144 1,  362. 

Brockdorff,  Ditl.,  Oberst,  f  1737,  190.  —  Do- 
rothea, g.  m.  U.  F,  V.  Løvendal,   1694,  279. 

Brockenhuus,  Jakob,  f  1577,  364  ff.  Laurids, 
t  "604,  339. 

48* 


38o 


Register. 


Brorup,  St  Mikkels  S.,  63. 
de  Bniin,  Jakob,  Generalmajor,  "j*  1722,  281. 
Brunsvig  329.  —  Jvfr.  Anton  Ulrik,  August  Vil- 
helm, Erik,  Johan  Frederik,  Vilhelm. 
BrUgge  323. 
Bnissel  265,  323 
Brømsebro,  Fred  1645,  ^^i  3'^* 
Bubert,  Jørgen,   1577,  336. 
Buchwald,  Godske,  Diplomat,  f  17^  181. 
Bugenhagen,  Oberstlieutn.,   1694,  294. 
Burhamer,  Berthold,   Raadmand  i  Danzig,   143O1 

354. 

Busene,  Magleby  S.,  68. 

Bttlche,  P.,  Præsident  i  Kbhvn ,  f  1671,   185. 

Bfllow,  Barth.,  Generalmajor,  f  1694,  241  — 
F.  C.,  General,  f  1844,  113  ff.  —  Thomas 
Chr.,  Brigader,  f  1706,  239,  258. 

Bynger,  Anders,   15 19,  72. 

Btttzow,  Ludvig,  Raadmand,   1630,  323. 

Bdckelmann,    Generalkonsul    i    Hamborg,    18x3, 

10.  43- 
Bøhmen   168,  267,  304,  329. 

Campen,  Gods  i  Holsten,  314. 

Capuen,  Oluf,   1577,  334. 

Carl  n,  Konge  af  England,   181. 

Carl,  Landgreve  af  Hessen-Cassel,  f  1730,  298. 

Carl,  Landgreve  af  Hessen,  f  1836,  99  f.,    105, 

112,   119,   123  f..   132,   141,   144,   151,   197. 
Carl,  Kurfyrste  af  Pfalz,  f  1685,  251. 
Carl  (Christian)  August,  Hertug  af  Augustenborgs 

f  1810,  81  ff. 
Carl  X  Gustav,  Konge  af  Sverige.  325. 
Carl  XII,  Konge  af  Sverige,  216. 
Carl  XIII,    Konge  af  Sverige,    82,    86  ff.,     loi, 

105,   127,   145,   151. 
Carl  XIV  Johan,  Konge  af  Sverige,   i,   11,  14  ff., 

29,    32  f.,    44,    47  ff.,    52,    54  f,   58,   61,   81, 

86,  loi — 51. 
Carl  IV  Leopold,    Hertug  af  Lothringen,    1694, 

305. 
Carlskrona  217  ff.,  221,  225,  377. 

Carlsø,  Store  og  Lille,  (ved  Gotland)  368. 

Caroline  Mathilde,  Christian  VII's  Dronnin  j,  196. 

Casper  Kromand,   1578,  343. 

Castier,  Jean,  fransk  Kaper,   1694,  281. 

Castlereagh,  engelsk  Statsmand,  f  1822,  14,  142. 

Catharina  II,   Kejserinde  af  Rusland,   202,  224, 

227. 
Catalonien  276. 
Charlotte  Amalie,   Christian  V's  Dronning,    265, 

288  f.,  295,  297,  303  f,  315. 
Charlotte    Christine    Sophie,     Datter    af    Hertug 

August  Vilhelm  af  Brunsvig- WolfenbUttel,   1 694, 

297. 
Christensen  (Rasbech),  Sejer,   Major,    1673,  ^9^' 
Christiem  II  97. 
Christian  III  96,  98. 

Christian  IV  26,  89,   157,   159—67,  327  ff. 
Christian  V   181,   187,   190,  231  —  322,  327. 
Christian  VI  89—95,  37*  ^' 
Christian  VII  100,   196,  200,  203 — 8,  212 — 29, 

370  ff.,  374,  376. 


Christian  VIII  26,  45,   149,   155  f. 
Christian  (V),  udvalgt  Konge,   165. 
Christian,  Søn  af  Christian  V,  f  1695,  ^^4  ^* 
Christian  af  Sachsen,  Administrator  i  Merseburg, 

1694,  314. 
Christian    Albrecht,    Hertug   af  Holsten-Gottorp, 

t   1694,  89,   173,   180,   184  ff.,   188,  317. 
Christian  August,  se  Carl  August. 
Prins  Christians  Regiment  257,  302. 
Christiania  190,   192. 
Christiania  Stift  196  f. 
Christianssand  191,  240  f.,  247  f.,  252,  254,  281, 

300,  309. 
Christianssands  Stift  26. 
Christianssæde,  Fuglse  H.,  3,  9  f. 
Christiansø  270. 

Christina,  Dronning  af  Sverige,  182  f.,   187,  189. 
Christoffer  II  350  f. 

Christoffer,  Greve  af  Oldenborg,  f  1566,  96  f. 
Christoffer   Jespersen,    Præst    i    N.  Herlev    (16. 

Aarh.),  341. 
Christoffer,  Orlogsskib,  363. 
Colbjømsen,  Chr.,  Justitiarius  i  Højesteret,  f  18 14, 

2ff.,   19  f. 
Collmar,  Gods  i  Holsten,  314. 
Constan tinopel  329. 

Coopmann,  E.  W.,  Diplomat,   18 13,   12. 
Cormaillon,  Charles  Damas,  General lieutn.,  f  1712, 

287. 
Coucheron,  Anton,  Oberst,  f  1689,   301. 
Croissi,  fransk  Minister,   1694,   276  f.,  312,  318. 

Daa,  Herluf -Trolle,  Admiral,  f  1630,  339.  — 
Jørgen.   1577,  333.   -     Peder,   1563,  363. 

Dahl,  Offe,  Kaptajn,   1694,  278  f.,  281. 

Danebrogsordenen  283,  290,   316,  320. 

Danevirke  296  f 

Danneskiold-Samsøe,  Fred.,  Statsminister,  f  1770, 
370—6. 

Dansborg,  Fæstning  paa  Guineakysten,   167. 

de    Danzay,    Charles,    fransk  Gesandt,    f    1589, 

339. 
Daneig  364  f.,  3^7  f- 
Darmstadt  234,  243,  251,  259,    267,    274,   285, 

290,  298.  304.  3"»  3*7. 
David,    1370,  63. 

Davout,  Prins  af  EckmUhl,  fransk  Marskal,  f  1823, 
12.  16  ff.,  20,  25  f.,  29,  32  f.,  43  ff.,  49,  54 
-7,   59  ff.,   112. 

Dehn,  Kjøbmand  i  Hamborg,  1813,   121. 

Delmenhorst  198. 

Delmenhorst,  Orlogsskib,  249,  281  f.,  288. 

Det  lidet  Barn  Jesus,  spansk  Skib,  271. 

Dibbem,  J  ,  Oberst,   1660,   180. 

Diede  vom  Ftlrstenstein,  W.C.,  Diplomat,  f  1807, 
229. 

Dijkfeld,  hollandsk  Diplomat,   1694,  313,  319. 

Dina  Winhovers,  f   1651,   157. 

Dirich  Guldsmed,  1 533,  96.  —  Morten.sen,  Raad- 
mand i  Malmø,   1533,  96,  98. 

Doer,  Marcus,   1577,  337, 

Doggersbank  (Dogersand)  i  Vesterhavet  278. 

Dohna,  Alexander,  brandenborgsk  Gesandt,  1694, 


Register. 


381 


292.    —    Amalia   Lovisa,   g.  m.  Alex.  Dohna, 

1694,   292. 
Dolan  (Rygen)  69. 

Dolgorucki,  russisk  Diplomat,   181 3.  21,  23. 
Dorothea  Louise  af  Augustenborg,   1694,   272  f., 

293. 
Downs  (England)  293,  299  f.,  307. 
Dragen,   Orlogsskib,  240. 
Dragsholm,  Faare vejle  S.,  64,  270,  294. 
Dresden   250,  266  f.,  273  f.,  282,  290,  328  f. 
Dressclberg,    Vilhelm,    Landsdommer,    f    1620, 

342- 

Dronningens  Regiment  257,  302. 

Drulshagen,  Everd,  Raadmand  i  Stralsund,  1430, 

354  f- 
Duc,  Hans,   1578,  343. 
Dumenil,  Oberstlieutn.,  1694,  250. 
Dnnkerken  249,  257,  281. 
du  Perron,  Kaptajn,   1694.  322. 
du   Plat,  Chr.  F.  Glode,  Officer,   181 1,  81. 
Duwall,  G.,  svensk  Diplomat,   1661,   188. 
Dyre,  Anne  Clausdatter,   1694,  271. 
Dyrehaven  273,  289,  303,  315. 

Ebbe,   1370,  63. 

Eberhard  Ludvig,   Hertug  af  Wtlrttemberg-Stutt- 

gart,    1694.  272,  289,  298. 
▼.  Eberstein,    Ernst  Albr.,    Feltmarskal,    f   1676, 

178  f.,  323,  325. 
Eckmahl,  se  Davout. 
Edinger,  Vilh.,   1660,   178. 
Egebjærg  Sogn,  Ods  H.,  66. 
0.  Egesborg  Sogn,  Baarse  H.,  63. 
Egeskov,  Kværndrup  S.,   158. 
V.    Ehrencron    (Hansen),    Fr.  Adolf,    kgl.   Raad, 

t   171 1,  246. 
V.  Ehrenschilt,  Conr.  Biermann,    Gehejmeraad,   f 

1698,  235,  243,  251  f.,  260,  263,  268.  273  ff., 

284  f.,  297,  303  f.,  311,  317. 
Eickstedt,  H.  H.,   General,  f  1801,  209  f.,  219. 
Eideren  297,  302,  304. 
Eiderkanalen  29. 
V.  EStzen,   Poul,   Generalstiperintendent,   f  1598, 

89. 

Elautts,   1370,  69. 

Elben   14,    17,    24,    54,    104,    148,   233,   237  f., 

279,  2831,  286,  307,  313  f.,   316,  320,  329. 
Elefanten,  Jagt,  271  ff. 
Elefantordenen    265,    272,    282,     288   f.,    298, 

304  f..  310,  316  f. 
Eleonore  Erdmuthe  I^ouise   af  Sachsen-Eisenach, 

g.  m.  Kurfyrst   Johan    Georg   IV   af  Sachsen, 

1692,  250  f.,  266. 
Eleonore    Marie,    g.  m.   Kong    Michael    Wisnio- 

wieczki  af  Polen,   1694,  305. 
Elers,  Matthias,  Borgmester,   1630,  323. 
Elfsborg  367. 
Elisabeth,    Hertuginde    af    Slesvig    og    Holsten, 

14 10,  346  f. 
EUensborg,  Vindinge  S,   157,   171. 
Ellinge,  Butterup  S.,  64. 
Emden  304  f. 
Emdrup,  Brønshøj  S.,  67. 


Ems  259,  263. 

Engelholm  (Sverige)   183. 

Engell,  Oberstlieutn.,  1694,  315. 

England,  Storbritannien    12  —  15,    '8ff.,    31,  35, 

38,  47  ff*  51  ^M  55.  58,  93i  101  ff.  106  ff., 
112,  116  f.,  120  f.,  126,  128  f..  132  f.,  139, 
146—9,  154,  174,  177,  180,  187,  193,  195  f., 
202,  233,  235—8,  243  ff,  248,  252  ff.,  260  ff., 
269  f.,  276  ff.,  285  ff.,  291  -  4,  298  f.,  306  f., 
309,  312  f.,  319  f,  328,  374.  Jvfr.  Anna, 
Carl,  Georg,  Vilhelm. 

Enhjørningen,  Orlogsskib.  363. 

Eremitagen  303,  315. 

Erfurt  283,  296. 

Erik  af  Pommern  346 — 63. 

Erik,  Hertug  af  Brunsvig- Calenberg,    1563,  367. 

Erik  XIV,  Konge  af  Sverige,  366  ff. 

Ernst  Ludvig,  Landgreve  af  Hessen- Darmstadt, 
1694,  272,  289. 

Ernst  Gtinther,  Greve  af  Oldenborg,  f  1667, 
178. 

Ernst,  Henr.,  Retslærd,  f  1665,   170. 

Esbernus  Dwn,    1370,   67.  —  Sutor,    1370,    68. 

Esrom,  Esbønderup  S.,  272,  289,  295. 

V.  Eyben,  Fr.,  Diplomat,  f  1825,   12. 

Faliseau,  brandenborgsk  Diplomat,  1694,  233, 
237,    243-6,    253  f.,    259,    279,    284.    292, 

299,  307. 
Falken,  Orlogsskib,  363, 

Falster  96. 

Falsterbo  72. 

Farom,  Villem,   151 5,  70  f. 

Farum,  Farum  S.,  67. 

V.  Felden,  E.,  Krigskommissær,   1694,  256. 

Femern   188,  352. 

Fennie,  Finja  (Skaane)  341. 

Ferdinand   Vilhelm,    Hertug  af  Wiirttemberg,    f 

1701,    234,    243,    251,    259,    267,    274,   284, 

290,  298,  304,  311,  317.  322. 
Ferslev,  Ferslev  S.,  66. 
Finckc,  Jacob,  Prof,   f   1663,    181.  —  Thomas, 

Amtmand,  f  1677,   181. 
de  Fine,  Arnold,   Kapelmester,  f  1586,  343. 
Finland  47,  217,  224,   366. 
Finja,  se  Fennie. 

Fischer,  gottorpsk  Raad,   1694,  310. 
Fladstrand   114. 
V   Flakkebjærg  Herred  63. 
P^andern    235  f.,    252,    265,    287  f„    295,    298, 

323. 
Flekkerø    240,    248,    271,    281,    286,  288,  294. 

306,  308. 
Flensborg   84,    89—95,    "4,    I3».    I4>  f-,    241. 

300  f.,  347,  358. 
Flyvende  Falk,  Orlogsskib,  281. 
Flyvende  Gejst,  Orlogs.skib,  363. 
Fodby,  Fodby  S.,  63. 
Foulon,    østerrigsk    Diplomat,     181 3,     61,     102, 

143  f. 
Franken  268,  273. 

Frankfurt    a.    Main    280,    290  f.,    296  ff.,    305, 

311  f,  316  f. 


382 


Register. 


Frankfurt  a.  d.  Oder  50,  93,  105,  113,  121, 
«23,   I25t   «3i,   »42. 

Frankrig  2,  12,  14  f.,  17,  20,  22,  24—35,  37. 
44  f.,  48  f.,  Sif,  54  f-,  59,  103  f.,  113.  117, 
119  f.,  124,  128  f.,  135,  137,  139,  142,  174, 
I94ff,200— 3,  206,  216,  220  ff.,  231,  233—7, 
240  f..  243  f..  248,  252,  254,  257,  260  AF., 
264  f.,  268  f.,  271,  275-9,  281,  284—8,  291, 
299  f,  305-9.  312  f,  316,  318  f.,  328.  — 
Jvfr.  Napoleon. 

Franz  I,  Kejser  af  Østerrig,  10—16,  18,  23,  27, 
42  f.,  51,  60  f.,  102,  104  f.,  III,  115  f,  118, 
127  f..   138  f.,   144. 

Fredensborg  Slot   126. 

Fredericia  114,  240. 

Frederik  1  96 

Frederik  II  89,  331,  337. 

Frederik  III  26,  126,  157,   166—71,  173,  175  f, 

178-89,  323-8. 
Frederik  IV    89,    212,    216,    258,    264  f.,    290, 

310,  315,  373. 
Frederik  V  193,   199,  207,  370  f. 
Frederik  VI   i  — 61,  81,  101—56,    227  f.,  376  f. 
Frederik,    Arveprins,    99  f ,     193  f.,     196,     207, 

212  —  9,  226,  228  ff. 
Frederik,   Prins  afHessen,   f  1845,  43,  57,  59, 

81,   102,   109—12,   114  f,   »30,   132,   »53- 
Frederik  III,  Hertug  af  Holsten-Gottorp,  f  1659, 

167 
Frederik  IV,  Hertug  af  Holsten- Gottorp,  f  1702, 

236. 
Frederik  II,    Konge   af  Preussen,    195—8,  202, 

209.  216,  226  f.,  230  f. 
Frederik  1,  Hertug  af  Sachsen- Gotha,   1694,  298. 
Frederik    II,    Hertug    af   Sachsen-Gotha,     1694, 

272,  289,  298. 
Frederik  August  II,  Kurfyrste  af  Sachsen,  266  ff, 

274,  283,  316. 
Frederik  Christian,    Hertug  af  Augustenborg,    f 

18 14,  80—9 
Frederik  Vilhelm,  Hertug  af  Meklenborg-Schwerin, 

»694,   3'7f- 
Frederik  Vilhelm  III,  Konge  af  Preussen,   13  f., 

38,  58,   III. 
Frederike  Amalie,   Datter   af   Frederik  III,    266, 

297. 
Prins  Frederiks  Regiment  257. 
Frederiksberg  Slot  82. 
Frederiksborg    Slot     126,    174,    187,    242,    250, 

264,  272  f.,  282,  289,  295,  322   331  f,  334  ff., 

338,  340. 
Frederikshald   123,   142,  271. 
Frederiksholm  Fæstning  288. 
F'rederiksort  iiof.,    146  f ,    149,  241  f.,  257. 
Frederiksstad  (Norge)   191,  271,  281. 
Frederiksstad  (Slesvig)   132. 
Frederikssten  321. 
Frederiksværk  206. 
Frederiksværn  206,  210. 
Freytag,  Frantz  Heinr.,  Herre  til  (Jodens,   1694, 

239. 
v.  Friesendorff,  Joh.  Fr.,  Friherre,   1660,   180. 


Friis,  Sophie  Hedevig,  g.  m   Ove  Juul,   f   1777, 

228. 
Fris,  Povel,  Raadmand  i  Malmø,   1 5  39,  98. 
Frydenlund,  Søllerød  S.,  273. 
Frøken  Elsken.   Orlogsskib,   250. 
Fuchs,  Andr.,  Generalmajor,  f  1720,    240,  248, 

256,  258,  287,   300,  302,  314. 
Fyn  4,  7,  24  ff.,   45,    114,    124,   128,   133,   135, 

138,    158,    172,    176,    185,    228,    302,  324  f., 

339. 
Færøerne  154. 

Gabel,  Chrf.,  Statholder,  f  1673,   180,   185. 
Gandløse,  Gandløse  S.,  337. 
Gavnø  Kloster,  Vejlø  S.,  333. 
Geismar,   1694,  285,  298. 
Genf  143. 
Genua  374. 

Georg,  Søn  af  Frederik  III,   f   1708,    245,  270. 
Georg  I,  Konge  af  England,  297. 
Georg  III,  Konge  af  England,   103,   195,  229. 
Prins  Georgs  Regiment  257,  301. 
Gersdorff,    Fr.,    General,   f  1724,  240.    —  Joa- 
chim, Rigshofmester,  f  1661,  177,  i8o,  182  f. 
Gertrudis,   1370,  66. 
Geveke,  Jak.,   Oberst,   f  1699,    191,    257,    282, 

301. 
Gjentofte,  Gjentofte  S.,  67. 
Gjorslev,  Stevns  H.,  62,  265. 
Glambek  (Femern)  352. 
Glim,  Glim  S.,  67. 
Gltickstadt  iiof..    116,    119,    121,    142,    145  ff., 

149,   166  f.,   179,  229,  241,  246,  255,  2i>7ff., 

263,  266,  270,  280,  302,  304,  308  f.,  314  f., 

320,  324,  329,  373. 
Goderich,  engelsk  Diplomat,   1773,  223. 
Godske,  Frederik,    1577,  335. 
V.  Goes,  hollandsk  Diplomat,   1694,  237  f.,  245, 

253  f.,    261  f.,    272,    279,    287.   —  Jan,  øster- 

rigsk  Diplomat,   1660,   186. 
Gollnow  (Pommern)  292. 
Gordon,  engelsk  Officer,   18 13,   130. 
Gossi,  Maye,    1530,  73. 
Goswin,  Biskop  paa  IMand,   1436,  352. 
Gotha   234,    243,    251,    259,    267.    274  r,    284, 

290,  298,  304  f,  311,  317. 
Gotland,  Gulland  26,  365-  9 
Gottesgabe,  Gods  paa  Ærø,  304,  321. 
Gottorp  175,    184,    186,    188  f.,    199,   233,  243, 

247,  250.  259,    263,    265  f,    270,    274,   280, 

283  f.,    290,    296  f.,    301,    303  f..    311,    314, 

316  f.,  320  f..  348,  356,  360. 
Gram,  Birg.  Christiane,   g   m.  Overjægerra.  C.  C. 

Gram,  f   1775,  228. 
Granberg,  P.  A.,  svensk  Forf.,   181 1,  83. 
's  Gravenhage,  se  Haag. 
Greg,  Hugh,  engelsk  Diplomat,   1694.  245. 
Gregorius,   1370,  68. 
Greifswald  354. 
Gren,  Anders,   1577,  334. 
Grevefejden  95  —  9. 
Grevinden  af  Samsø,  Skib,  318. 
Grevinge  Sogn,  Ods  H.,  66. 


Register. 


383 


Grottenhusen,  Major,   1694,  315. 

Grubbe,  Ejler,  Kansler,  f  1585,  336.  —  Gabriel, 

Obcrstlieutn  ,  f  1692,  271. 
Grøn,  Jørgen,  1563,  363,  3651.,  368. 
Grønland  154. 
Grønsund  281. 
Guldberg,    O.  H,,    Statsminister,    f    1808,    193, 

207,  228,  230  f. 
Gulland,  se  Gotland. 
Gundsømagle,  Gundsømagle  S.,  67. 
Gustaf  III,  Konge  af  Sverige,    193,   196,    199— 

203,  219—25. 
Gustaf  IV  Adolf,  Konge  af  Sverige,  86. 
Gttldencrone,  Chr.  Fr.,  Diplomat,  f   1788,   196  f., 

221. 
Gyldenløve,  Chr.,  Peltmarskal,  f  1703,  241,  288, 

309,  322    —  Christiane,  f  1689,  250.  —  Ulr. 

Chr  ,  Generalmajor,  f  1658,  323  f.  —  Ulr  Chr., 

Gcneraladmiral,   f  1719,    282,    320,    325.    — 

Ulr.  Fr.,    Statholder,    f    1704,     190  ff.,    239, 

241  f.,   248.   255,   257  f.,   263  f.,  271  ff.,  279, 

281,  284,  291.  295,  298,  300,  302,  309,  315, 

322,  330. 
Gyldenløve,   Orlogsskib,    240,    248,    263  f.,   293, 

298,  300,  309,  319. 
Gyldenstjeme,  Mogens,  Rigsraad,  f  1569,  98    — 

Peder,  Rigsmarsk,  f  1 594,  343. 
Gastrow  317,  363. 
Gøssel,  Oberstlieutn  ,    18 13,   115. 
Gøteborg  206^  208.  —  Ostindisk  Komp.  206. 
Gøye,  Eskil.  f  1594,  333.  —  Henning,  f  1617, 

333.  —  Mogens,  f  1608,  343. 

Haag  176,  282,  307,  328. 

Hacquart,  Ph.,  Livkirurg,  f   1698,   187. 

Haderslev  114,  301  f.,  344  f,  361. 

Hagcnau  (Elsass;   14 1  f. 

vame  Haghen,  Herman,   1435,  3^2. 

Hald,  Dollerup  S.,   167 

Halland  34,  330. 

Halle  Universitet  90,  93. 

Hamborg  10,  32,  36,  43  ff.,  50,  54,  59,  61,  83  f , 
f03f.,  112,  132,  137,  152  f.,  164,  176,  228, 
234,  248,   256,   259  f ,   263,    268,    270,    280, 

297,  303.  305,  308,  314  f.,  321. 
Hamilton,  Jacob,  kurpfalzisk  Gehejmeraad,  1694, 

395- 
Hammer,  Jens,  1530,  73.    —  Niels,   1530,  73  f. 

Hammer  Herred  63. 

Hammermøllen,  Tikjøb  S.,  206. 

Hannover    232  f.,    243  f.,    250,    259  f.,    265  ff., 

273  ff.,  283.  285,  290,  296  f.,  303,  307,  311, 

3>6    318. 
Hans  d   æ.,  Hertug  af  Sønderborg,  f  1580,  89. 
Hans  Erlandsen,  Rodemester  i  Malmø,   1539,  98. 

—  Bud,  1578,  339,  342,  —  Jensen,  Borgmester 

i  Malmø,  1539,  98.  —  Jæger,  1694,  295.  — 

Kok,   1578,  341.  —  Severinsen,   1561,  79. 
Hansen,  Oluf,  Overzahlmester,  f  1710,  247.  — 

Reinh.,    Borgmester,    f    1646,   178.    —    Jvfr. 

Ehrencron. 
Hansestæderne  121,  346,  352«.,  356—9,  3^1  ff. 
Hap^l,  Slot  i  Estland,  367. 


Haquinus,   1370,  63.  —   Niclesson,   1370,  68. 
Harboe,   Andr.,   Generallieutn.,    f    1706,    240  f., 

248,  280.  —  Jens,  Overkrigssekretær,  f  1709, 

231,  247,  297,  302,  309. 
Harcke,  Andres,   1517,  72.  —   Hans,   15 17,  72. 

—  Menert,    1533,  97-  —    Peder,    Rode-nester 

i  Malmø,   1539,  98. 
Hareskov,  Gladsaxe  S.,  302. 
Harrested,  Hyllinge  S.,  333 
Hartman,  Generalauditør,   1694,  258. 
Haxthausen,   sachsisk   Gehejmeraad,    1694,    290, 

316.  —  Anton  Wolf,  Diplomat,  f  1694,  259  f., 

267,  273  ff.,    282  f.,   296,    300,    303,   311.  — 

Joh   Didr.,  Brigader,  f  1703,  295. 
Hector,  Orlogsskib,  364  f. 
Hedevig   Sophie,    g.  m.  Hertug   Frederik  IV    af 

Holsten-Gottorp,  f  1708,  236,  290. 
Heiligenhafen  280 

V.  Heinen,  A.  C,  General,  f  1712,  247. 
Heinrich  von  dem  Bom,  se  de  Lima,  Duarte. 
Heinsius,    hollandsk    Diplomat,    1661,    187.    — 

Ant.,  hollandsk  Statsmand,   1694,  307. 
Hejnstrup,  Gundsømagle  S.,  67. 
Hejren  (Reyeren),  Fregat,  271  f.,  288,  309. 
Helder  136. 
Helgoland   140,  146. 
Hellestrup,  Asmindrup  S.,  64. 
Helm,  Joh.,  Kansler,  f  1678,   157,   184. 
Helsingborg  173,   187,  337,  341,  354. 
Helsingør  257,  332,  337  f.,  341  f.  —  Postkontor 

83. 
Helt,   Kaptajn,  1694,  322. 

Hemming,   1370,  63.  —  Jøpsson,   1370,  68. 

llennemann,  K.,  kgl.  Raad,   1694,  256. 

Hennichinus,   1370,  63. 

Henning  Grydestøber,  Rodemester  i  Malmø,  1 539, 

98. 

Henrik,  Hertug  af  Sachsen-Gotha,   1694,  3^7' 

Henrik  Frederik,   Prins   af  Oranien,    1694,   329. 

Hercules,  Orlogsskib,  364  ff. 

Herjedalen  26. 

Hermannus   Kærendorp,   1370,  68.  Skræder, 

1578,  335  f. 
Herrestrup,  Nordrup  S.,  63. 
Herslef,  Herslef  S.,  67. 
Hesse,    Conr.,    Kancellisekr.,    f    1705,    I84.    — 

Hans,  Rodemester  i  Malmø,    1539,  98. 
Hessen  234,  243,  251,  259,  267,  274.  284,  290, 

298,    304,    311  f.,    317.    —   Jvfr.   Cari,    Ernst 

Ludvig,  Frederik,  Philip. 
Hillerød  67,  337. 
Himmelev,  Himmelev  S.,  67. 
Hindsgavl,  Vends  H.,   153  ff. 
Hirschnack,  R.,  Oberst.   1694,  272. 
Hitland,  se  Shetlandsøerne. 
Hitler  Skanse  257. 
Hjembæk,  Hjembæk  S.,  66. 
Hjort,  Jep,  Rodemester  i  Malmø,   1539,  98. 
Hjorten,  Orlogsskib,  364  f. 
Hjortholm,  Lyngby  S.,  67, 
Hjørlunde  Herred  67. 
v.  Hobe,  L.  L.,  General,  f   1781,  99  f. 
Hofmand,  Jep,   1548,  79. 


y 


384 


Register« 


Hohenlohe,  Charlotte  Susanne  Marie,  Grevinde, 
1660,   177. 

HolUnd  32,  45,  55,  102,  135,  144,  233—8, 
243-6,  248,  251—4,  259—62,  265,267—70, 
273,  276—9,  282,  286  ff.,  291  f.,  299,  306  f, 

3io— 13,  316,  319  f.,  323.  327—30. 
Holst,    Hans  Gram,    norsk  Officer,    f  181 5,    82. 

—  Joh.  Htlbner,    norsk   Officer,    f  1836.    82, 
87  f.   —    Peder  Bertelsen,  Oberst,   1696,    281. 

Holsten  lo,  14,  17-20,  24  f.,  29—32,  35  fF., 
41,  44,  49  f.,  55  ff.,  59,  61,  104,  III  f,  I20ff., 

«2S.   U5,  137,   141  f.,  144  ff-,   149  ff-.   155  ff. 
167,    172  f.,    175,    178-85,    188,    196,    198, 

203,  224,  242,  248,  252,  263,  266.  280.  283, 

290,    321,    325.    346,    349  f.,    3S2f..    355  ff.. 

360—3. 
Hop,  Jac,  hollandsk  Diplomat,   1694,  233,  279. 
Horns  Herred  66. 
Horsens  344,  346,  353,   357  ff. 
V.  Hoven,  Reinh.,  Oberst,  f   1682,   190  f. 
Hoyer,  Herman,  Lieutenant,   1563,  365. 
Huitfeldt,  Arild,  Rigskansler,    f  1609,  330—45. 

—  Axel,  Kaptajn,    1694,  322.   —  Iver,  Kom- 
mandør,   f  1 7 10,    309.    —    Poul,   Sta'     Ider, 

t   »592,  337. 
Husum   114. 

Huth,  H.  W.,  General,  f  *8o6,  203. 
Hvalsølille,  Hvalsølille  S.,  67. 
Hveen  288,  294. 
Hvide,  Otte  Stigsen,   1563,  365. 
Høg,    Just,    Vicestatholder,    f  1694,    164,    274, 

298,  310. 
Højby,  Højby  S.,  65. 
Hølby,  Taarnborg  S.,  63. 
Hønsinge,  Vig  S.,  65. 
Hørby,  Hørby  S.,  63. 
Hørsholm  336. 
Høstentorp,  Terslev  S.,  63. 

Ingeborg,  g.  m.  Bonaventura  Richter,    1535,   78. 

Ingerdis,   1370,  66. 

Island  154. 

Islegaard,  Rødovre  S.,  67. 

Istebjerg,  Tømmerup  S.,  64. 

lUlien  32,  45,  55. 

Itzehue  300,  302,  321.  —  Kloster  272,  293. 

Iver   Glarmester,    1577,    335.   —  Skriver,    1577, 

337- 

Jacob,  Hertug  af  Kurland,  1694,  298. 

Jacob,  1515,  70.  -  1577,  332,  335,  343.  — 
Guldsmed,  Rodemester  i  Malmø,  1539,  98.  — 
Ephraim,  Mttnrverleger,  1694,  255.  —  Lau- 
rensson,  1 3 70,  63.  —  Madsen,  Rodemester  i 
Malmø,  1539,  98.  —  Sartor,  1370,  68.  — 
Skomager,  1578,  338.  —  Tostæsson,  1370, 
63.   —  Væther,    1370,  63 

Jacobs,  Johann,  sachsisk  Hofraad,   1694,  298. 

Jansen,  Nicolai,  Kommerceraad,   1694,  322. 

Jemteland  26,  204- 

Jena  Universitet  91. 

Jens,  Biskop  af  Roskilde,  1435,  362.  —  Biskop 
af  Oslo,    f  o.   1452,    362.    —    Clausen,   Borg- 


mester i  Malmø,  1539,  98.  —  Povlsen,  1538, 
75.  —  Snedker,   1549,  78. 

Jensen,  Joh.,  Kancellisekretær,  1694,  244  f., 
252  f. 

Jep  Hansen,   1539,  76. 

Jes  Mogensen,   1530,  73. 

Jessen,  Martin,  Feltskærer,  1694,  308.  —  Tho- 
mas Balth,    Gehejmeraad,   f  1731,  268,  307. 

Jeveren  317,  321. 

Joachim  Frederik,  Hertug  af  Norborg,  1694,  315. 

Johan  den  Milde,  Greve  af  Holsten,  f  1359, 
352. 

Johan,   Hertug,    Biskop  af  Lybek,   f  1655,   1^7* 

Johan  III,  Konge  af  Sverige,  366,  368. 

Johan   Adolf,    Hertug    af   Pløen,    f  1707,    234, 

323. 
Johan  Adolf  II,    Hertug  af  Sachsen- Weissenfels, 

1694,  298. 
Johan     Frederik,     Markgreve     af     Brandenborg- 

Anspach,   1694,  250. 
Johan   Frederik,    Hertug    af   Brunsvig-Lyneborg, 

1 66 1,   189. 
Johan  Georg  III,  Kurfyrste  af  Sachsen,  f  1691, 

250. 
Johan  Georg  IV,  Kurfyrste  af  Sachsen,  f  1694, 

250  f.,  265  ff. 
Johan  III  Sobieski,  Konge  af  Polen,  314. 
Johan  Vilhelm,  Kurfyrste  af  Pfalz,   1 694,  266. 
Johannes,    1370,    66.   —  Genwæther,    1370,   66. 

—  Jwl,    1370,   63.  —  Laurensson,   1370,   66. 

—  Matesson,  1370,  64.  —  Olefson,  1370,  68. 

—  Petri,  1370,  68.  —  Thyrnebondæ,    1370,  63. 
Jordløse,  Jordløse  S  ,  64. 

Josef  I,  romersk  Kejser,  289  f. 

Juel,  Gregers,  Rentekammerdeputeret,  j*  1776, 
229.  —  Hans,  1 56 i,  79.  —  Jens,  Baron, 
f  1700,  247,  278.  —  Just,  Viceadmiral,  f 
1 71 5,  300,  308.  —  Knud,  Amtmand,  f  1709, 
295.  —  Niels,  Admiral,  f   1697,  322. 

Juel,  Kammertjener,   181 1,  83  f,   87! 

Julie  Felicitas,  Prinsesse  af  Wlirttemberg,  f  1661, 
187. 

Juliane  Marie,  Frederik  V's  Dronning,  100,  193, 
216,  226  f.,  231. 

Juul.  Frands,  Brigader,  1694,  309.  —  Ove, 
Vicestatholder,  f  1686,   179. 

Jydstrup,  Jydstrup  S.,  66. 

Jylland  7,  19,  24  ff.,  32,  4^  45,  5©,  55.  57, 
107,  114,  120,   125,  133,  135,  143,  x6o,  172, 

271,  348  ff. 
Jægersborg,    Gjentofte  S.,    267,   273,   282,    289, 

295,  303,  315. 
Jørgensen,  A.  D.,  Rigsarkivar,  f  1897,   * — 4- 

Kaas,  F.  J.,  Statsminister,   f  1827,    3  f.,  20—3. 

—  Niels,  Kansler,  f  1594,  332. 
Kalmar  367. 

Kalmarunionen  86. 

Kalundborg  64. 

Kanalen  (den  engelske)  238. 

Karine,  Jep  Hansens,   1539,  76  f. 

Kasimir,   Hertug  af  Pommem-Stettin,  1423,  347. 


Register. 


385 


Kissd  298. 

Katerina,  1370,  68. 

Katt^at  277. 

KeUgren,  J.  H.,  svensk  Digter,  f  1795,  86. 

Kiel    I  f.,    106,    1 10,    123  f.,    126,    131  f.,   134^ 

138,  140,  142  f,  161,  165. 
T.  Kielmansegg,   Fr.  Chr.,   Baron,   f  17 14,  256. 

-  Joh.  Ad.,  Kansler,  f  1676,  184,  186,  188. 
Kindvig,  Mern  S.,  63. 

Kirkebcnnp,  Borup  S.,  68. 
Kirstine,  15 15,  70.  —  Poulsdatter,   1538,  76. 
Kjerteminde  323. 

Kjøbenhavn  3,  6  f.,  10,  12,  18,  20,  23  f,  30—3, 
37,  40,  42  f.  SO  tf  53,  56  f.,  62,  68,  71,  89, 

96  f.,  101, 104, 106  ff.,  114,  ii8fr,  123, 126, 

I29i  150,  15a.  157.  »94»  197.  203.  205, 
209  f.,  213,  220,  231,  242,  250,  257,  264  f., 
272,  282,  286,  289,  295,  302  f.,  315,  324—7. 
329.  331^-1  335—42,  347.  363,  368,  370, 
373*  375  f.  —  Ridderakademiet  264  f.  —  Ge- 
hejmearkivet  280.  —  Christianshavn  256,  282. 

—  Citadellet  Frederikshavn  248,  272.  — 
Dokken  73.  —  Gjethnset  248,  301.  —  Havnen 
217  ff.  —  Holmen  255,  257,  332.  —  Nyholm, 
315.  —  Kalveboder  303.  —  Nikolai  Kirke 
288.   —  Løngangen   325.  —  Nørreport   288. 

—  Rheden  218,  220,  225.  —  Ainalienborg 
282.  —  Christiansborg  373.  —  Rosenboiig 
265,  272  f.  —  Tøjhuset  288.  —  Material- 
gaarden  288.  —  Proviantgaarden  282.  — 
Universitetet  89,  93,  95,  255,  264!  —  Uni- 
vositetsbibliotheket  280.  —  Waisenhuset  376. 

Kjøge  181.  —  Gaarden  cBørMn»  250 

Kjøng  Sogn,  Hammer  H.,  63. 

Kldhe,    Schweder    Didr.,    svensk    Diplomat,    f 

1681,  188. 
Khngenberg,   Ponl,   Generalpostmester,    f  1690, 

Klinte,  Højby  S.,  66. 

Klipping,  Jep,  Rodemester  i  Malmø,    1539,   98. 

Klippinge,  BAagleby  S.,  62. 

Kløvested,  Dalby  S.,  67. 

Kniphansen  (Oldenborg)  263,  300,  302,  305, 
308. 

Kooch,  1694,  280.  —  Carl  Fred.,  Kancelli- 
registrator,  1689,  280. 

Knud,  1577,  331—45- 

Knodsby,  Vordingborg  Lands.,  332  f. 

Kobnrg  305. 

Kock,  Jørgen,  Borgmester,  f  1556,  96. 

Kolding  113,  162,  180,  296,  300  f. 

Kollekolle,  Værløse  S.,  332,  339. 

KoDgsvinger  (Norge)  123,  142. 

Korwr  181,  187,  240,  302. 

Knbbe,  Kammerjunker,  18 13,  iio,  112,  120  f., 
123  f,  138,  151  f.  —  Christen,  1578,  339  — 
Glob,  1578,  342.  —  Gregers,  Statholder,  f 
1655,   164  f.  —  Iver,  Statholder,  f  1666,  179. 

-  Tyge,  Marsk,  f  1541,  96  f. 
Kiafee,  Ejler,  f  »599,  339- 

Kiag,  Erik,  Statholder,  f  1672,  177.  —  Mogens, 
Oberst    f  1676,    176.   —    Otte.  Rigsraad,    f 
1666,   181. 
Daaake  Magaiin.     5.  R     IV. 


Kramprecht,  i  Wien,  1660,   175  f. 
Krempe  302. 

Kronborg  Slot  114,  173  f.,  177,  181,  187,  197, 
203,  205,  209  f,  242,  248,  257,  281,  288  f., 

293  ff-i  299,  30>.  314,  319. 
Krummedige,  Erik,  f  o.  1438,  362. 

Kruse,  Jørgen,  f  1668,  326.  —  Mogens,  Oberst, 

t  o.  1677,  179. 
Krusemark,  svensk  General,  181 3,  148. 
af   KuUberg,    A.  C,    Biskop    i    Kalmar,    181 1, 

81—9. 
Kurland  298. 
Kurlandske  Bataillon  248. 
Kvarmløse,  Soderup  S.,  67. 
V.  Køller-Banner,  G.  L.,  f  181 1,   General,   99  f« 
K6lln  233,  243,  250,  259,  265,  274,  283,  290, 

296,  3031  3",  316. 

Konigsberg  272. 

Konigsegg,  østerrigsk  Diplomat,  1694,  232,  239, 
242.  —  Leop.  Wilh.,  Vicekansler,  f  1694, 
239,  242,  289. 

Konigsmark,  Amalie  Wilhelmine,  1694,  321.  — 
Marie  Aurora,  1694,  321.  —  O.  V ,  Felt- 
marskal, t  1688,  187.  —  Philip  Christoph, 
t  1694,  321. 

Laaland  96,  350. 

Lallemand,  F.  A.,  fransk  General,  f  1839,   102, 

"2,  153. 
Landskrona  173  f.,  209,  220,  377. 
Langeland  165. 
V.  Langen,  M.  A.,  g.  m.  Oberst  Ant.  Coucheron, 

1694,  301. 
Lasse,  1370,  63. 
Lauenborg  121. 
Laurids  Hemingsen,  Raadmand  i  Malmø,    1539, 

98.     -    Jensen,  1530,  74.    —   Jensen,  1533, 

96.    -   Sartor,  1370,  64. 
Laurvigen,  Grevskab,  141,  147  f. 
Laxmand,  Mads  Stensen,   1563,  365. 
Lehmann,  J.  F.  G.,  Generalmajor,  f  1781,  100. 
Leipzig  14.  —  Universitet  93. 
Leilingegaard,  Bjeverskov  H  ,  170. 
Lente,    Chr.,    Overkrigssekretær,    f    1725,    233, 

238,    245  f.,    253  f.,    262,    265,    269  f.,    273, 

278  f.,  282,  286  f.,  306  f,  310,   312  f.,  319  f. 

—  Theodor,  Kansler,  f  1668,   157,  173—98. 
Leonora    Christina    Grevinde    Ulfeldt,    f    1698, 

157>  159—63,  166,   168,  170.  172. 
Leopold,  C.  G.,  svensk  Forf.,  f  1829,  86. 
Leopold  Eberhard,  Hertug  af  Wtirttembei^-MHm- 

pelgard,  1694,  272,  289. 
Leopold  Ludvig,  Pfalzgreve  af  Veldenz,  f  1694, 

3»2. 
Lerche,  Vincents,  Gehejmeraad,  f  1742,  273. 
Lewenhaupt,  L.  W.,  General,  f  1668,   177. 
Leyonklo,  A ,  svensk  Diplomat,  1694,  269. 
Lillebælt  45,  141  ff.,  302. 
Lillehedinge  Sogn,  Stevns  H.,  62. 
Lille  Herred,  Kjøbenhavns  A.,  67. 
Lillerød,  Lillerød  S.,  340. 
Lillø  (Skaane)  331.  337— 40i  342. 
de  Lima,  Duarte  (Henr.  v.  d.  Bom),   167. 

49 


386 


Register. 


Limfjorden  241. 

V.  d.  Linde,  Lor.,  Feltmarskal,  f  1671,  183. 

Lindenoy,  Chrf.,  f  1679,  326. 

Lindormen,  Orlogsskib,  288,  300. 

Lister  (Norge)  274. 

London  14,  6 1,  103,  136,  152,  202,  328. 

Loo,  Slot  i  Geldern,  299. 

Lossen,  Orlogsskib,  300. 

Louise   Charlotte,    Hertuginde   af  Augustenborg, 

t  1740,  272  f. 
Ludvig,  Prins  af  Baden,  1694,  244,  259,  273  fT., 

282,  284  f.,  290,  295,  312. 
Ludvig  Anton,  Biskop  af  Llittich,  1694,  266. 
Ludvig   Frederik,    Hertug    af    Holsten-Beck,    f 

1728,  272. 
Lugna,  Lyngby  S.,  67. 
Lund  97,  349,  354.  —  Domkirke  76. 
Lunge,    Awe,    1435,    3^^-    —    Niels  Jacobsen, 

Biskop  af  Roskilde,  1370,  66. 
Luther,  Martin,  91. 
Luxdorph,  Bolle,  Oversekretær,   f  1698,   237  f., 

244  f.,   253,  261,   269,  276  fT.,  285  f.,  291  f., 

306  f.,  318  f 
Luxemburg  233,  269,  318. 
Lflbbes,    Eggerich  Joh.,    Generalmajor,   f    1661, 

179. 
Lybek  96  fT.,  134,   180,    185  f.,   256,   258,   361. 

Lybek  Stift  182. 

Lybo,  Laurids,  Rodemester  i  Malmø,  1539,   98. 

Lykke,    Kirstine,    1577,    336.  —   Peder,    1563, 

363. 
Lyneborg  329. 

Lynge  Herred  67. 

Lmzau,  Joh.  Chr.,  Landdrost,  1694,  239.  — 
R.,  østerrigsk  Diplomat,  18 13,  iiff.,  16,  29, 
42  f.,    54i    56  f.,   60,    102,    III,  124  ff,  137, 

144. 

Løserup,  Udby  S.,  63. 

v.  Løvencron  (Piper),  Ditl.  Nicolas,  Diplomat, 
1694,  232,  242  ff.,  252,  258  f.,  273  flf.,  282, 
284,  290  f.,  296  f,  305,  310  AF.,  316  f. 

Løvendal,  U.  F.  V.,  Statholder,  f  1740,  279, 
302,  308. 

Løwenhielm,  Hans,  Generallieutn.,  f  1699,  190, 
192. 

Maagen,  dansk  Skib,  236,  287,  310. 

Mads  Biørnsen,   1577,  333.  —  Bud,   1578,  339. 

—  Nielsen  Fisker,  1548,  78. 
Magdalene,  Hans  Iversdatter,  15 10,  70. 
Magdeburg  329. 

V.  Magdeburg,  Jakob,  1563,  363. 
Magines,  David,  Major,   1 67  3,  190. 
Magleby,  Magleby  S.,  62. 
Magnus  Nielsen,  1370,  64. 
Mainz  233.  243,  250,  259,  265,  274,  283,  290, 

296,  303.  3".  316- 
Malling,  O.,  Statsminister,  f  1829,  2  ff.,  30 — 3, 

54  ff.,  59. 

Malmø  69—73,  75—8,  95—9,  178,  323.  — 
Hospital  76.  —  St.  Peders  Kirke  76.  —  Stads- 
arkiv 95. 

Mannheim  131  f.,  134. 


Maren,  g.  m.  Hans  Svaning,  1577,  343. 

Margrethe,  Dronning,  348,  350. 

Marie  Sophie  Frederikke,  Frederik  VI's  Dron- 
ning,  1 10. 

Martinus  Gødechini,  1370,  68. 

V.  d.  Marwitz,  brandenborgsk  Diplomat,  1660, 
181. 

Matthesius,  Henr.,   Højesteretsassessor,   f   1681, 

"85. 
Mattis  Skriver,   Borgmester  i  Malmø,    1539,   98. 
Maximilian    II    Emanuel,    Kurfyrste    af   Bayern, 

1694,  265. 
Mayer,  Joh.  Friedr.,  Preest  i  Hamborg,  1694,  321. 
Mecklenburg,  gottorpsk  Raad,    1694,  297,  302. 
Meier,   Herm.,  Krigssekretser,  f  1685,    190.   — 

keinhold,   1694,  247. 
Meklenborg  121,  234,  243,  251,  259,  267,  274, 

284,  290,  298,   304,  311,  317,  329.  —  Jvfr. 

Flrederik  Vilhelm,  Ulrik. 
Melby,  Aarby  S.,  63. 
Melby  Sogn  (Skaane)  337. 
Melchior  Køkkenskriver,   1577,   334.  —    Zacha- 
riassen, 1700,  324. 
Mencken,    Otto,    Diplomat,    1694,    234  f.,    237, 

243  f.,    251,    260,    267,    273  f.,    291,    296  f., 

305,  3"^..  317. 
Merløse  Herred  64  ff. 

Mette,  Hans  Ottesens  Datter,  1542,  77. 

Mettemich,  østerrigsk  Statsmand,  f  1859,    12  f., 

I5f.,  20,  23,  43,  51  f.,  105,  125.   144. 
V.  d.  Meulen  (Mtlhlen),  Gerh.,  Oberstlieutn.,  1673, 

190  f. 
Meyercrone,  H.,  Diplomat,  f  1707,  235  ff.,  244, 

252,  260  f.,  268  f.,   276,  285,  299,  305,  312, 

318. 
Michael  Wisniowieczki,  Konge  af  Polen,  305. 

Middelfart  113,   124,  127,  131. 

Mikkel  Fyrbøder,  1577,  337  f.  —  Hansen,  Rode- 
mester i  Malmø,   1539,  98. 

Mikkelsen,  Mikkel,  Fiskal,  1694,  281. 

Miæthelot,  Skov  i  Nordrup  S ,  63. 

Mogens  Bødker,  1540,  77.  —  Henriksen,  se 
Rosenvinge. 

Moltke,  Chrf.  Henr.,  Kaptajn,  1694,  263.  —  F., 
Statsminister,  f  1836,  3  f.,  6,  40  ff.,  47 — 50, 
376.  —  J.  G.,  Statsminister,  f  1818,  3  f., 
23  ^f    50  f.    —    O.  J.,    Statsminister,   f    1853, 

3^.,  24  ff- 
Montecuccoli,  østerrigsk  Feltherre,  f  1680,  178. 
Moreau,  polsk  Gesandt,  1694,  259. 
Morten  Hansen,  1577,  336. 
Moskva  188  f.,  326. 
Mosæ,  Udby  S.,  63. 
Moth,  Joh.,    Kancelliarkivar,    f  170$^    280.    — 

Matth.,  Oversekretær,  f  1719,  247,  280. 
Mule,  Hans,  Assessor  i  Kammerkollegiet,  f  1669, 

185. 

Munk,  Chr.,  Kaptajn,  1694,  288.  —  Kirstine, 
f  1658,  157,  169  ff.  —  Laur.,  Generalmajor, 
f  1702,  301.  —  Ludvig,  f  1602,  336. 

Munkholm   190. 

Murat,  Joach.,  fransk  Marskal,   14 1. 

MUhlen,  se  v.  d.  Meulen. 


Register. 


387 


Mtlller,  Drude,  g.  m.  Th.  Fincke,  f  1704,  181.  — 
Georg  Philip,  Kaptajn,  1694,  321.  —  Henrik, 
Rentemester,  f  1692,  181,  326. 

Mtlnster  164,  234  f.,  237,  243,  251  f.,  259!, 
267  f.,  273—6.    284  f,    290  f.,    297  f.,   304  f., 

3".  317. 
Mynip,  V.  Egesborg  S.,  63. 

Møen  62,  68,  179,  249. 

Møller,  Fred.  Antoni,  Kjøbmand,   1694,  282.  — 

Niels,  Kjøbmand,   16^4,  282. 
MøUenip,  Job.  Nikl.,  Kaptajn,  f  1700,   191. 
Møsting,  J.  S.,  Statsminister,  f  1843,  3f.,  27 — 30, 

46,  56  f,  141. 

Nagel,  se  NavL 

Nakskov  176. 

Nansen,  Hans,  Borgmester,  f  1667,   183. 

Nantes  281. 

Napoleon  I,  Kejser  af  Frankrig,   14,  16,  19 — 27, 

29,  31,  35.  39  f-.  45,  49i  59.  *o3,  "7.  ii9. 

135,  I39i  i45t  377. 
NaTi,  Jørgen,  1563,  365. 

Neapel,  Kongerige,  142. 

Nederlandene,  se  Holland. 

Nehmten,  Gods  i  Holsten,  321. 

T.  Neidschtltz,    Magdalene  Sibylle,    Rigsgrevinde 

V.  Rochlitz,  1694,  250,  259. 
Neldebladet,  Orlogsskib,  282. 
Neptun,  Orlogsskib,  288. 
Newton,  Isaac,  Mathematiker,  93. 
Nicolas  Christopher,  Corfitz  Ulfeldts  Tjener,  1660, 

168. 
Niels,  Biskop  af  Roskilde,  1370,  62.  —  Giorths- 

son,  1370,  63.  —  Jacobi,  1370,  64.  —  Petri, 

1370,  63.   —   Sartor,  1 370,  63. 
Nimwegen,  Fred  1678,  276  if. 
Nissæ,  Litlæ,  1370,  63. 
Nordland  (Norge)  26. 
Nordmp,  Nordmp  S.,  63. 
Nordsøen  202,  206,  294,  329. 
Norge,  Nordmændene  if.,  6f.,  12,  14  f.,  18 — 21, 

23,  25  f.,  28,  30  ff.,  34.  36—41.  44  f..  48— 

51,  54  f.,  57,  81  f.,  88,  100,    105.    121,   123, 

125  f.,  133  ff-.  13«  ff..  »42  f.,  145—50.  "55. 
185  f.,  189—95,  197,  199.  201—5,  208—12, 
219,  221  f.,  225,  240  f..  247  f.,  252,  254, 
257  f.,  264,  271  f.,  281,  284,  291,  294,  300, 
302,  309  f..  314  f.,  322,  326.  329  f.,  340. 

Normanden,  Orlogsskib,  363. 

Norrkdping   183. 

Noitheore,  Skov  i  Nordrup  S.,  63. 

Noititz,  sachsisk  Kammerherre.  1694,  274.  — 
Fred.  Hartvig,    General,    f    1738,    241,    247, 

281,  300 
Namart,  Henrik,  Vinfører,  1578,  339. 
Numsen,    Margrethe,    Overhofmesterinde,    1773, 

227  ff.  —  Matth.,  Brigader,  f  1731,  301. 
Nybwg  301  f.,  308,  323,  345. 
Nyfve  (Randers?)  74  f. 
Nylgøbing  (Falster)  187,  264,  353. 
Nylqøbing  (Sjælland)  66. 
NOmberg  285. 


Nystad,  Fred  1721,  200. 
Næstved  333. 

Odden  Sogn,  Ods  H.,  66. 

Odense  301  f,  342  f. 

Ods  Herred  64  f.,  270. 

Oldeland,  Hans,  f  1692,  324,  326. 

Oldenborg  198,   249,   256,  263,  275,  280,  287, 

303.  315,  317,  321,  377-  —  Jvfr.  Christoffer, 

Ernst  Gtlnther. 
Oldenborg,  Orlogsskib,  281. 
Oldenborgske  Regiment  308. 
Oldermann,  Fr.,  Trompeter,   1563,  363. 
Oliva,  Fred  1660,  175. 
Oluf,  Konge,  348. 
Oluf   Axelsen,    Ridder,    1435,    3^2.    —    Bager, 

Borgmester   i   Malmø,    1539,    98.  —  Bødker, 

1533,  96     —    Hansen,   Rodemester  i  Malmø, 

1539,  98. 
Orkneyøeme  180. 
Osnabriick  164. 
Osten,    A.   S.,    Statsminister,    f    1797,    193 — 7, 

203,  208  ff.,  212 — 9,  225—31. 
Ostende  306. 

Ostfriesland  275,  284  f,  304  f. 
Ostindiske  Kolonier  55,   107,  208. 
Otto,  Hertug  af  Pommem-Stettin,   1423,  347. 
Oxe,  Eskil,  1563,  363. 
Oxenstjema,    Bengt,     svensk    Kancellipræsident, 

1694,  291  f. 

Pakan,  Orlogsskib,  263  f. 

Paine  Jensen,  Raadmand  i  Malmø,  1539,  98. 

Paris  134,  170. 

Parsberg,  Niels,  1577,  335  f..  339,  34i.  343- 

Panlli,  se  Rosenschild. 

Paulsen,  Matth.,  Admiral,  f  17 10,  248. 

Peder  Bosen,  1370,  63.  —  Hansen,  Byfoged  i 
Malmø,  1539,  96,  98.  —  Hemmingsen,  1370, 
68.  —  Ibsen,  1549,  79.  —  Jepsen,  1530, 
73.  —  Magnussen,  1435,  3^2.  —  Palnesen, 
1370,  64.  —  Skræder,  1578,  343.  —  Sørensen, 
Livlæge,  f  x6o2,  332,  338,  344  f. 

Pedersborg,  Pedersborg  S.,  334. 

Pederstrup,  Værløse  S.,  67. 

Pelli,  Domenico,  Bygmester,   1694,  308. 

Pentz,  Chr  ,  Rigsgreve,  f  1651,  157,  165  f.  — 
Ditl,  Stiftamtmand,  f  182 1,  228. 

Perdøl,  Gods  i  Holsten,  321. 

Peter  III,  Kejser  af  Rusland,  199. 

de  Petkum,  hollandsk  Diplomat,  1694,  279,  284, 
286,  292,  299,  307.  —  Edzard  Adolf,  Regerings- 
raad  i  Ostfriesland,  1694,  285,  305.  —  Simon, 
Diplomat,   1663,   177,  279. 

Pfalz  233,  243,  250,  258  f.,  265  f.,  274,  283, 
290,  296,  299,  303,  311,  316.  —  Jvfr.  Carl, 
Johan  Vilhelm. 

V.  d.  Pfordten,  Hans  Erasm.,  Generalmajor,  f 
1710,  281,  301,  314. 

Philip,  Hertug  af  Hessen-Philippsthal,  f  1 721, 
272,  285,  289. 

Philip,  Pfalzgreve  af  Sulzbach,   1660,   177. 

Philip  Ernst,  Hertug  af  Gltlcksborg,  f  1729,  322. 

49* 


388 


Register. 


Pinneberg  179. 

Pinnebergske  Regiment  308. 

Piper,  se  Løvencron. 

V.  Plessen,  C.  A.,  f  1758,  95.  —  C   L.,  f  1752, 

95.  —  C.  S.,   Gehejmeraad,    f  1723,    247  ff.. 

257,  263,  281,  287,  299,  306-9,   311  ff   — 

S.  C,  Generallieutn  ,  f  1704,  247, 264,  287,  309. 
Pløn    234,    243,    251,    259,    267  f.,    274,    284, 

290,  298,  304,  311,  317. 
Podebusk,  Mourids,  f  1593,   332. 
Pogwisch,  Henning,  Rigsraad,  f  1664,  169 — 72, 

185. 
Polen,    Polakkerne     175,    194,    200,    202,    232, 

243,   258,   265.    273  f.,   282,   289,    296,   310, 

316,  325  f. ,  367  ff.  —  Jvfr.  Johan,  Michael. 
Pommern  104,   121,   123,  140,   147^.1  I75i  202, 

3291  367.   —  Jvfr.  Kasimir,  Otto. 
Pomponne,  S.  A.,  fransk  Minister,   1694,  269. 
Pontchartrain,    L.  P.,    fransk   Minister,    f    1 727, 

318. 

Pontecorvo,  se  Carl  XIV  Johan. 

Porse,  Per,   1533,  97- 

Portugal  232,   258,   265,    273,    282,    289,    296, 

306,  310,  316. 
Pott,  Brigader,   1694,  249,  263. 
Poul  Mortensen,  1538,  7$.  —  Poulsen,  1538,  76. 
Prag  II,  15,  329. 
Preussen   14,    35,    129,    139,    148,    196,   202  f., 

273.  —  Jvfr,  Frederik,  Frederik  Vilhelm. 
Prip,  Jørgen,    1563,   363.  —  Peder,   1563.   363. 
Prott,  Lieutnant,   1694,  264. 
Putgarden  (Femern)  67,  69. 
Putkammer,  Oberst,  1694,  249,  321  f. 

Q ualen,  Claus,  til  Siggen,  f  1664,  180  f. 

Råben,  Elisabeth,  f  1706,  178.  —  P.,  Admiral, 
t  1727,  282. 

Radziwill,  Katerina,  Fyrstinde,  f  1694,  314.  — 
Michael  Kasimir,  Fyrste,   1694,  314. 

Rafn,  Villum,   1533,  96. 

Raml6sa  (Sverige)  83. 

Ramløse,  Ramløse  S.,  66. 

Ramsø  Herred  67. 

Randers  69,  73  ff.,  78. 

Rantzau,  Berte,  g.  m.  Corf.  Trolle,  1660,  183.  — 
Bertram,  Oberst,  1660,  173,  I78f.  —  Chr., 
Overstatholder,  f  1663,  157—89.  —  Ditl , 
Landdrost,  f  1639,  160,  162.  —  Dill.,  Oberst, 
t  1684,  179.  —  Ditl.,  Statholder,  f  1697, 
239.  300.  3"4,  320  f.  —  Gert,  f  1627,  159. 
—  Otto,  Generalmajor,  f  1 698,  249  f ,  297, 
302.  —  Sophie,  g.  m.  Cai  Ahlefeldt,  1660, 
183  —  Sophie,  g.  m.  Mogens  Gyldenstjerne, 
t  1674,   169—72. 

Rapesulver,  Reinold,  Raadmand  i  Stralsund,  1430, 

354  f. 
Rasbech,  se  Christensen,  Sejer. 

Rasmus  Blymester,   1548,  79. 

v.  Rathenow,    Georg,    meklenborgsk    Amtmand, 

IS63,  363. 
Ratzeburg  264,  309. 

Ravensberg,  Albert  Jepsen,  f  1532,  96. 


Ravnebjerg,  Haldagerlille  S.,  63. 

Reedtz,  Knud,  Admiral,  f  1733,  281,  322.  — 
Peder,  Kansler,  f   1674,   183. 

Regensburg  232,  243,  252,  258,  265,  273,  28a, 
284  f.,  289,  296  f.,  304,  310  f.,  316. 

v.  Reichel,  Hans  Vilh.,  Hofjunker,    1660,    185  f. 

v.  Reichenbach,  Chr.  Ernst,  gottorpsk  Kansler, 
t  1699,  266,   283,  296  f.,  302. 

Reinbeck  Amt  303. 

Reinholt  Skotte,   151 5,  71. 

Rendsborg  45,  112,  I14,  130,  132,  148.  15'. 
154,  192,  240  f.,  243,  248  f,  256  ff.,  297, 
299 — 302,  308,  314,  320  f.  -r-  Christkirken 
248,  257  f. 

Rendsborg  Amt  290. 

Rendsborgske  Regiment  308 

Reventlow,  Cai  Fr.,  Statsminister,  f  1834,  108. 
—  CD.  F.,  Statsminister,  f  1827,  3—10.  — 
C.  D.,  General,  f  1738,  250,  297,  301  f^ 
308  f.,  316.  —  Conr.,  Storkansler,  f  1708, 
245.  250  f.,  273,  299.  —  Ditl.,  Kansler,  f 
1664,  184.  —  Ditl.,  Gehejmeraad,  f  1701, 
314.  —  Ermegaard  Margrethe,  g.  m.  Fr.  Ahle- 
feldt, t  »709i  250.  — Fr.,  Diplomat,  f  1828, 
108. 

Reverdil  E.  S.  F.,  Kabinetssekratær,  f  1808, 
227. 

Reyeren,  se  Hejren. 

Rhinen    16  ff,    24  f.,   31,    141,    251,    260,   275, 

373. 
Rhodos  354. 

Ribe  69,  79,  343,  345« 

Richter,  Bonaventura,  Raadmand  i  Malmø,  1539, 

78,  98. 
Ridder,  Peder,   1533,  96  f. 
Ringelmann,   Joh.  Ludolf,    kgl.  Livlæge,    1694, 

265,  280.  —  Kaspar,  1694,  265. 
Ringsted   187,  300  f.,  315,  334,  339  f. 
de  la  Roche,  Ahasverus  Crequi,  Major,  f  1678, 

191. 

V.  Rochlitz,  se  v.  Neidschtltz. 

de  Rocklenge,  Martin  Jørgen,  Oberstlieutn,,  f 
1691,   191. 

Rodis(?)  354. 

Roepstorff,  Claus  Ulrich,  Oberst,  1694,  249. 

Rom   141. 

Rose,  Oberst,  1694,  272,  322. 

Rosen,  svensk  Officer,  18 13,   115. 

Rosenheim,  Chr.  Ulr.,  Fændrik,  f  1700,  301.  — 
Jens,  Overkrigskommissær,  f  1690,  301. 

Rosenkrantz,  Gunde,  f  1675,  184.  —  Iver,  Stats- 
minister, f  1745,  90,  95.  —  Niels,  General- 
lieutnant,  f  1676,  176,  192.  —  Niels,  Stats- 
minister, t  1824,  I — 4,  10—19,  21,  42 — 46, 
58  ff.,  102,  105  f.,   108 — 16,  120 — 56. 

V.  Rosenschild,  Jac.  Henr.  Paulli,  Diplomat,  f  o. 
1702,  254,  262,  270,  278,  287,   292  ff.,   307, 

3«3,  3>9. 
Rosenvinge,    Mogens    Henriksen,    Borgmester    i 

Odense,  1578,  343. 
Roskilde  26,  31,  67,   §77.  182,  187,  315,  334  f., 

339  f-  —  St  Claræ  Kloster  76. 
Rostock  10  f.,  14,  96  f.,  363,  365. 


Register. 


389 


Royal  Danois  309. 

Rudolf  August,  Hertug  af  Brunsvig- Wolfenbttttel, 

1694,  234  f.,  243,  260. 
Rumohr,  Cai,  Gehejmeraad,  f  1708,   298,  310, 

316. 
Rumpold,  Hertug  af  Schlesien,   1422,  347  f. 
Rnprecht,  Hertug  af  Bayern,  1423,  351. 
Rusland  13,  25,   31,   35,  47  f.,  51  f.,  103,   I20» 

129,  I39»  148,  194- 7»  199—203,  206,  211, 
217  f.,  220—4,  228,  230  f.,  326.  —  Jvfr. 
Alexander,  Catharina,  Peter. 

Ruuth,  Erik,  Greve,  181 3,  131. 

de    Ruyter,    hollandsk    Admiral,     1660,     173  f., 

177.  179. 
Ry,  Ry  S.,  343. 

Rysensteen,  Henr.  Ruse,  Generalmajor,    f   1679, 

190  ff. 
Rømeliug,  H.  H.,  Statsminister,  f  1775,  210  ff., 

223  ff. 
Rømer,  Ole,  Astronom,  f  17 10,  265. 
Renne  363. 

Rønneby  (Bleking)  323. 
Røiaas  Kobberværk  196,  204. 
Rørvig  S(^:n,  Ods  H.,  66. 

Sachsen  233,  243i  25©.  259  f.,  265,  267,  274, 
283,  290,  296,  303,  310  ff,  316,  327.  — 
Jvfr.  Frederik  August,  Johan  Georg. 

Sachsen-Gotha  251.  —  Jvfr.  Frederik,  Henrik. 

Sachsen-Lanenborg  234,  243,  251,  259,  267, 
274,    284,    290,    296,   298,   304,   311  f.,  315, 

317,  329. 
Sachsen* Weissenfels  304,   310  f.,  316  f   —  Jvfr. 

Johan  Adolf, 
de  Saint-Germain,  C.  L.,    Feltmarskal,    f    1778, 

195. 
de  Saint  Saphorin,  A.  F.  L.,  Diplomat,  f  180$, 

229. 
Saltholm  68. 

St  Antonio  de  Padua,  spansk  Skib,  271. 
St  Petersborg  199,  202,  224. 
St  Sebastian  (Spanien)  310. 
Salm  316. 
Sazeson,  1370,  6$. 
Schack,  Hans,    Feltmarskal,    f  1676,    179,    183, 

185,     189—92,    323,     325.    —    Hans    Chr., 

Genérallieutn.,  f  1706,  234  f.,  247,  251,  256, 

272,  3»7. 
Schack-Rathlou ,    J.   O.,    Statsminister,    f   1800, 

99f.,   I93i  196—209,  215  f.,  221-31. 
Schaffhausen,     Borgmester    i    Hamborg,     1694, 

263.  303. 
Scfaimmelmann,  £.,   Statsminister,    f  1831,    3  ff., 

21,  33—7.   46,    5»ff-,    H2f.,    149,    154.    — 

H.  C,  Gehejmeraad,  207,  210,  212,  218  f.,  377. 
Scholten,  Jobst,  General,  f  1721,  240  f.,  349. 
Schultz,  Georg  Chr.,  Generalmajor,  f  1715,  190, 

287,  308. 
T.  Schulzenheim,    D.,    svensk    Diplomat,    1813, 

105  f.,  115. 
Schumacher,   1772,   1 00. 
Schnvalow,  russisk  General,  181 3,   143. 


Schwaan  (Meklenborg)  363. 

Schwaben  269,  273. 

v.  Schwanewede,   Herman  Frants,   Generalmajor, 

t   1697,  264,  271. 
V.  Schwartz,  Herm.  Gottfr.,  Genérallieutn.,   1694, 

235,  260,  273.  —  Josva,  Generalsuperintendent, 

t  1709,  247. 
Schweiz  93. 

Schwerin,  Valentin,  Enspænder,  1577,  337- 
SchønebøU,  Kaptajn,   1694.  322. 
Schønheyder,  J.  H.,  Læge,  f  1831,  376  f. 
Sch5ning,  H.  A.,  kursachsisk  Feltmarskal,  1694, 

267,  274,  290,  311. 
Segeberg  Amt  290. 
Segebergske  Regiment  308. 
Sehested,    Chr.,  Kammerjunker,    1694,    247.  — 

Chr.  Thomesen.    Admiral,    f    1736,   288. 

Chrf,,    Gehejmeraad,     1694,    247.    —    Claus, 

159X,  79-  —  Hannibal,  f  ^^^^^  »74,  I77. 
180,  182—8,  327  f.  —  Magnus,  Kaptajn,  1694, 
300,   309,   322.  —  Malte  Jensen,   1563,    365. 

—  R.,  Gehejmekonferensraad,  181 3,  3,  38  ff., 
58  f. 

Seiler,  Joh.  Friedr.,   kurpfalzisk  Gesandt,    1694, 

310. 
Sejerø  65. 

Selby,  Ch.  B.,  Baron,  18 13,  ii. 

Selk,  Haddeby  S.,   1 14. 

Shetlandsøerne,  Hitland  255. 

Sibberup,  Ørslev  S.,  63. 

Sigersholm,  Asmindrup  S.,  64. 

Sigismund,  romersk  Kejser,  346  ff.,   351,   356^-1 

360. 
Silvinge,  Venslev  S.,  63. 
Simen  Severinsen,  i549t  79* 
Simolin,  russisk  Diplomat,   I773i  229  ff. 
Sjælland    19  f.,    25,    45,    114,    120,    135,    176, 

20I,  204  f.,  341. 
Skaane  34,  82,  177,   180,  182,  195  f)  201,  209, 

319.  323  ff..  330.  367. 
Skade,  Frants  Henr.,  Generalauditør,  1694,  258. 

—  Offe,    t    1664,    185.    —    Otto,    Oberst,    f 

16731  190  f. 
Skanderborg  343. 
Skeel,  Claus,    1563,    363.  —  Jacob,    1563,  363. 

—  Jørgen,  Kammerjunker,  1694,  295.  — 
Mogens,   1694,  237  f.,  245,  253  f.,  262. 

Skepelitz,  Joachim,  Væbner,   1435,  362. 

Skippinge  Herred  64  f. 

Skjelskør  333. 

Skjoldborg,  Iver,  Major,   1673,  '9'. 

Skotland,  Skotterne  96. 

Skov,  Jesper,  Borgmester  i  Rønneby,   1630,  323. 

—  Mikkel,  Oberst,  f  1713,  323—6. 
Skovgaard,  Hans,   157^1  34 1< 

Skram,  Peder,  f  1581,  363  f.,  367  ff. 
Skraverup,  Fodby  S.,  63. 
Skuldelev,  Skuldelev  S.,  66. 
Slagelse  333  f.,  340. 
Slagelse  Herred  63. 
Slangerup,  Slangerup  S.,  335,  340. 
Slesvig  19  f..  24  ff.,  30  ff.,  35  ff.,  41,  45,  50,  55, 
57,   89,    114,    121,    125,    I34f..    141  f.,    145, 


390 


Register. 


iSof.,    157,    176,    178  f.    i8i-5,    188.    199, 

248,  346—52,  356,  360  f. 
Slesvig  By  89,   112,   114,  120,   122,   130,  137  f., 

348.  —  Domkapitel   184.  —  Pædagogium  89. 
Sluther,  Henrik,   1577,  336. 
Smaalenske  Regiment  191. 
Smaaredt,  Knud  Henriksen,   1529,  73. 
Smørum  Herred  67.  . 
Snaap,   1370,  65. 
Snoghøj   114. 
Snyøftighl,   1380,  68. 
Socia  di  Pin  to,   1649,   167. 
Sophie,  Pfalzgrevinde  af  Rhein-Birkenfeld,   1660, 

177. 
Sophie  Amalie,  Frederik  III's  Dronning,   181  f. 

'Sophie    Dorothea,    g.  m.  Georg  I   af  England, 

297. 

Sophie  Hedevig,    Datter   af  Christian  V,    289  f., 

293. 
Spån,    Henr.,    Admiral,     1694,    240,    257,    264, 

308,  321  f. 
Spanien,  Spanierne  55,   188,  232,  236,  243,  258, 

264  f.,  268,  271,  273,  276  ff.,  282,  289,  296, 

306  ff.,  310,  316,  324. 
Speckhan,  Frants  Eberhard,    Amtmand,   f  1697, 

178. 
Speier  252,  261. 
Stavanger  270. 

Steffensen,  Kaptajn,   1814,   153. 
Stege  68. 

Steinberg,  bninsvigsk  Overhofmarskal,  1694,251. 
Steinmann,  Jac,  kgl.  Raad,   165 1,  157 
Stenbock,  Gustaf  Otto,  svensk  Feltherre,  f  1685, 

180,  323. 
Stenvinkel,  Chr.,  Oberstlieutn.,  f  1694,  248,  263. 
Steward,  Ch.,  engelsk  General,  f  1854,  125. 
Stevns  Herred  62,  68. 
Stevns  Klint  265. 
0.  Stillinge,  Stillinge  S.,  63. 
Stockholm    174,    183.     197,    201  f.,    221,    223, 

244  f.,  273,  363,  366.  —  Slot  278. 
Storbritannien,  se  England. 
Storebælt  281,  301  f. 
Storehedinge  Sogn,  Stevns  H.,  62. 
Storm,  Oberstlieutn,   1694,  240,  247,   281,  321. 
Stracheluitze  (Rygen)  69. 
Stralsund  96  f,  354 
Stralsundske  Falk.  Orlogsskib,  281. 
Strassburg  233,  252,  260  f.,  268  f. 
Struensee,  J.  F.,  Statsminister,  f  1772,  193,  231. 
Strø  Herred  66. 
Stuttgart  93. 

v.  Støcken,  Viceadmiral,  1694.  321  f. 
V.  Suchtelen,  J.  P.,  russisk  General,    181 3,    n8, 

148.   I54fr. 
Suffolk,  engelsk  Statsmand,   1773,  228  ff. 
Svane,  Hans,  Erkebiskop,  f  1668,   183. 
Svanen,  Orlogsskib,  363. 
Svavsted  Amt  173,   179,   186,  188. 
Svend,   1370,  68.  —  Lauritsen,   1533,  96. 
Svendborg  346. 
Svenstrup,  Borup  S.,  67. 
Sverige,  Svenskerne  2,    13  ff.,    18  ff,    26,    30  f., 


34  f.,  38—41.  47  fl-,  5«— 4.  57ff.»  61,  81  (T.. 
86,  88,  loi— 8,  113,  115  ff.,  120  f.,  125—8, 
135  138  ff.,  142,  144,  146—9.  ^^54.  X69. 
172,  174,  176  f.,  182,  i87f.,  193— 211,  216  f., 
219—24,  236  ff,,  240.  244  f.,  252  ff.,  259, 
261  f.,  267  ff .  273,  277  f.,  285  ff ,  291  f.,  299, 
305  f.,  308.  318  f,  326,  329,  364— 8.  —  Jvfr. 
Carl,  Erik,  Gustaf,  Johan. 

Sværdfisken,  Orlogsskib,  264. 

Søllerød,  Søllerød  S.,  67. 

Sømme  Herred  67. 

Sønderborg  (Als)  344. 

Sønder  Sø,  Gladsaxe  S.,  302. 

Søren  Sørensen,  Raadmand  i  Malmø,   I533t   96, 

98  -  Smed,   1533.  96. 

Sørensen,  Jens,  Søkaartdirektør,  f  1723,  250. 

Taarnborg,  Taamborg  S.,  63. 

Taasinge  172. 

Taastrup,  Hellested  S.,  62  f. 

Taastrup,  Taastrup  S.,  64. 

Tancke,  Martin,  Diplomat,   1673,  324,  327—30. 

Tavast,  J.  H.,  svensk  General,    181 3,    106,    108, 

113,   iisf.,  124-8,   I30f.,    133  f.,  137,  151. 
Tenczin,  Johan,  Greve,   1563,  368  f. 
Terlon,  fransk  Diplomat,   1660,   175,   186. 
Tessin,  Nicodemus,  svensk  Arkitekt,    1694,  278, 

282,  289. 
Texieira,  Manuel,  Jøde,    1694,   270.  —  Samuel, 

Jøde,  1694,  270,  294. 
Themsen  293,  307,  309. 
Thornton,  Edw.,  engelsk  Diplomat,   181 3,   lOl  f., 

106,    118,    121,    I24»    130.    '32,    134.    136. 

144—7,   15  »^. 
Thott,  Else,  g.  m.  Corf.  Mogensen  Ulfeldt,  1644, 

161.  —  Peder,    1577,   339,   —   Ove,    Oberst, 

1660,   180.    —    Otto,    Stateminister,    f    1785, 

99  f.,  207  f.,  209,  215  f,  220. 
Throndhjem   123,   139,    190,   192,    196  f.,    204  f., 

249,  258,  271,  281,  302,  314,  323. 
Throndhjem  Stift  3,  12—19,  21,  23,  26  ff.,  30  f., 

34  ff..  38—41.  44ff.i  49.  52—9.  »34,  258. 
Throndhjemske  Regiment  190  f. 
Thniethweth,  Aagerup  S.,  64. 
Thrugillus  Møllæræ,   1370,  68. 
Thue,  Jonas,   Borger  i  Kjøbenhavn,    1694,   319- 
Tirol  23. 

Tjømeholm,  Højby  S.,  65. 
Tollorp,  Udesundby  S.,  67. 
Tom,  Jæger,  1694,  295. 
Tord,  1577,  332,  334  f.,  337. 
Trampe,  Brigader,   1694,  288. 
Tranekjær  Len   165. 
Trémouille,   Charl   Amalie,    Prinsesse  af  Tarent, 

t  1732,  320. 
Trier    258  f,    265,    274,    283,    290,    296,    302, 

3^,  3x6. 
Troels  Snedker,  1577,  336,  338. 
Trolle,  Corfitz,  Gehejmeraad,  f   1695,   183. 
Troyæ,  Nicholaus.   1370,  63. 
Tuberop,  Værløse  S.,  67 
Tuborg,  Gjentoftc  S.,  67. 
Tudse  Herred  64  f. 


Register. 


391 


Tone  Herred  67. 

Tabingen  Universitet  93. 

Tybjerg  Herred  66. 

Tyge  Christiemsen,   Raadmand    i  Malmø,    1539, 

98. 
Tyrkiet,  Tyrkerne    188,    194,    200  f.,    220,    222, 

224,  268 
Tyskland,  Tyskerne   14,  20,  32,  39,  45,  48,  90, 

112,    120,    139,    177,    211,    234,    242,    290, 

321.  —  Jvfr.  Josef,  Sigismund,  Wenzel. 
Tølløse,  Tølløse  S.,  64. 
Tønder  114,  348. 
Tønning  175. 

Ubbenip,  Ølsted  S.,  66. 
Udby  Sogn,  Baarse  H.,  63. 
Ugenip,  Erik,   1563,  363,  3^5. 
Uggia,  Claes,  svensk  Admiral,  f  1676,   174. 
Ulfeldt,  Corfitz,  Rigshofmester,   157—72,   178  ff., 
182,   323.  —  Corfitz  Mogensen,  f  1644,   i6i. 

—  Ebbe,  t  1682,   i68.  —  Knud,  1577,  340  f., 
344,   —  Laurids,  1637,   158. 

Ulfstand,  Hak  Holgersen,   Marsk,   f  1594,   337. 

—  Holger,  1539,  98. 

Ulrik,  Hertag  af  Meklenborg^  f  1603,  363. 
Ulrike  Eleonora,  Datter  af  Frederik  III,  261. 
WnderschoiT  343. 

Ungarn  242,  249,  272,  311,  321  f. 
Urbicb,  dansk  Gesandt,  1694,   239>  242,  259  f., 
265,  273,  289,  296,  312,  316. 

Wagener,  dansk  Resident  i  Lybek,    1694,  256. 
Waitz,    C.  P.  L.,    Brevpostkontrollør    i    Altona, 

1813,   II. 
Valdemar  Atterdag  352. 
Valdemar  V  348—51. 
Valdemar  Christian,  Greve,  f  1656,   157. 
Valkendorif,  Chrf,  Rigshofmester,  f  i6oi,   338. 
Vallebo,  0.  Egesborg  S  ,  63. 
Wallmoden,  L.  G.  T.,  østerrigsk  Feltherre,  18 13, 

H.  5i|  54,  61,  loif.,  III,  125 
Walterstorff,  General,  18 13,   126. 
Wandsbek  256. 

Vtrel  Amt  (Oldenborg)  239,  255. 
Wamau  365. 
Wamemtlnde  363. 

Vartislay,  Hertug  af  Pommem-Rygen,  1 423,  347. 
Vass,  David,  Skotte,   15 10,  70. 
Veddinge,  Faarevejle  S.,  66. 
Wedcl-Jarlsberg,  Georg  Ernst,  Diplomat,  f  1717, 

242.    —    Gust    Vilh.,    Feltmarskal,    f    17 17, 

285,  302  f.,  305,  308. 
Wegener,  T.  J.,  Generalmajor,  1813,   114,   131  f. 
Wdher,  Oberst,  f  1694,  272.  —  Adam,  General, 

t  1676,  191  f. 
Vqlcby,  Hørve  S  ,  65. 
Veldes  (?)  163. 

Wellington,  engelsk  Feltherre,   136. 
Wendhusen,    Phil.   Ludw.,    brunsvigsk    Kansler, 

»694,  234. 
Wendt,  C,  Overpræsident,    18 13,    106 — 9,    121. 
Veostermand,  Johan,  1577,  334. 


Wenzel,  romersk  Kejser,  350  f. 

Versailles  202. 

Weser  237. 

Vestfalske  Fred  276  fif. 

Vestindiske  Kolonier  35,  52,  55,   107,   126. 

Vestre  Mølle  (ved  Slagelse)  63. 

Wetberg,  Joh.  Didr.,  Oberst,  1694,  270,  294. 

Wetterstedt,  G,,  svensk  Diplomat,  18 13,  83,  loi, 

105  f.,  108,  113,  118—22,  124  f,  128,  130  ff., 

138  ff.,  144  f,   151. 

Vibe,  Generalmajor,  1694,   249,   271,  281,  295, 

314. 
Viborg  343. 

V.  Wickede,  Gottschalk,  1694,  256. 

Wien    II.    29,    60,    123,    144,    176,    265,    273, 

282  f.,  289,  296,  304,  309.  —  Fred  1814,  2. 

Vigersted,  Vigersted  S.,  67. 

Vilhelm,    Fyrste    af   Anhalt-Harzgerode,     1694, 

304,  315. 
Vilhelm,    Hertug    af   Brunsvig-Lyneboig,    1428, 

353.  362. 
Vilhelm  III,  Konge  af  England,  244. 
Vilhelm,  Hertug  af  Glticksborg,  f  183 1,   141. 
Vilhelmine    Ernestine,    Datter   af   Frederik    III, 

251,  266. 
Vincent,    K,,    østerrigsk    General,     1813,     116, 

Ii8f.,  144. 
Vind,  Jacob,    1577,  334.  —  Jens  Juel,  Justitiarius 

i  Højesteret,  1773,  228. 
WindischgrStz,  Gottl.,  Vicekansler,  1694,  289. 
Vinstrup,  Tjustrup  S.,  333. 
Visborg,  Ejlerik  Jensen,  Oberstlieutn.,  f  o.  1687, 

191. 
V.  d.  Wisch,   Henr.,    Generalkrigskommissær,    f 

1678,   178. 
Viskinde,  Viskinde  S.,  64. 
Wismar  96  f. 

de  Witt,  Jan,  hollandsk  Statsmand,  f  1672,  330. 
de  Vogelsang,  P.,  hollandsk  Gesandt,  1660,  186. 
Voigt,    Peter,    Kancelliraad  i  Gltlcksudt,    1660, 

181. 
Wolfenbflttel  234  f.,   237,  243  f.,    251  f.,    259  f., 

267  f.,  273—6,  284  f.,    290  f.,  296  ff.,   304  f., 

311  f,  317. 
Woodford,  engelsk  Diplomat,  1773,  228  ff. 
Voogt,  Julius,  Oberstlieutn.,   1 694,  281. 
Vordingborg  346,  354,  362  f. 
Woronzow,  M.,  russisk  General,   1813,   132. 
Vossbein,  Gunder,  Materialskriver,  1694,  288. 
Wra,  Nicholaus,   1370,  63. 
Wrabbetoftæ,  Sneslev  S.,  66. 
Wrangel,   Karl  Gustaf,    svensk  Feltherre,    1660, 

175. 
Wrede,  Fabian,  svensk  Gesandt,  1694,  291. 

Vrold,  Skanderup  S.,  344. 

Vynton,  Hans,   15 15,  71. 

Wttrttemberg  234,  243,  251,  259,  267,  274, 
284,  290,  298,  304,  311,  317.  -  Jvfr.  Eber 
hard  Ludvig,  Ferdinand  Vilhelm,  Leopold 
Eberhard. 

Wttrzburg  274. 

Wærræ,  Nicolaus,  1370,  68. 

Værslev,  Værslev  S,,  65. 


392 


Register. 


Yderby,  Højby  S.,  66. 
Ydernæs,  Fodby  S.,  63. 

Zachariasen,  Poul,  I^viantfonralter,  1694,  308. 

Zecland  233,  238,  246,  253  f. 

Zellc  233,  243,  250,  259,  265,  274,   283,   290, 

296.  303*  31  ^  3^6. 
Zinzendorflf,  N.  L.,  Grcye,  f  1760,  89—95. 
Zittau  Universitet  93. 
Zttlow,  Hans  Bartold,   Oberstlieutn.,    1694,    240. 


Ællinge,  Højby  S.,  65. 


Æmilios  Angnst,  Prins  af  Augustenborg,  f  1786, 
197. 

Øland  363,  366  f. 

Øresund  19,  82,  146,  201,  271,  277,  284,  286, 

288,  291—5,  299,  309.  319  f.  328. 
Ørnen,  Orlogsskib,  249,  281.    —  Jagt,  315. 
Øsel  26. 
Østerrig  10  f.,  13,   15—8,   20  ff.,   24,   29  f.,   40, 

42,    44—54.     58  f-,     112,    116  f.,    119,    121, 

124  f.,  128,  131,  133  ff.,   141  f.  —  Jvfr.  Franz. 
Østersøen  37,    174,     195,    20t  f.,    221  f.,    224, 

237.  241,  329. 
Øvelgønne  (Slesvig)  239. 


DANSKE  MAGAZIN, 


INDEHOLDENDE 
BIDRAG    TIL 


DEN  DANSKE  HISTORIES  OG  DET  DANSKE  SPKOGS  OPLYSNING. 


FEMTE 

RÆKKE. 

r 

FEMTE  BIND. 

UDGIVET  AF 

DET  KONGHLIGE 

DANSKE  SELSKAB 

FOB  F^9Bl>BBliANI>BTB 

HIBTOBIB  OO  SPROG 

KJØBENHA.VN. 

I  loioasaioi  hos  stldeidalbxb  bosbaubl,  louuai  poblas. 


THE  Ni;Vv    ^  C;RK 

PUBLIC  LID.'waRY 

359336 

ASTOfl,  LENOX  AHD 
TILDEN  FOU«  DATIONS. 
R  1906  U 


*«  ' 


Indhold. 


I.  Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene  i  Danmark  (20.  September 
1767).     Ved  Professor,  Dr.  phil.  Edvard  Holm 

II.  Christian  IV's  breff  til  Corfitz  Ulfeld  1637—38.  Meddelade  af  Docent, 
Dr.  phil.  Lauritz  Weibutt 

III.  Grev  Otto  Blome  og  den  Lomsenske  Bevægelse  1830.  Ved  Dr.  phil. 
Aage  Friis .      17. 

IV.  En  gammel  Afekrift  af  Kong  Valdemars  Jordebog.  Af  Professor,  Dr. 
jur.   &  phil.  Jokatmts  C.   H.   R.  Sfeenstrup 

V.    Processerne    for  Rigsregimentet  og  ved  Rigskammerretten    mellem  Chri- 

stiem  n  og  Frederik  I  (1513 — 1531).     Ved  Mag.  art.  E.  Arup 

VI.  Overhofmesterinde  Louise  v.  Plessens  Beretning  om  sit  Forhold  til  Dron- 
ning Caroline   Mathilde  i  Aarene  1766 — 68.     Meddelt  af  Arkivassistent 

Louis  Bobi 84. 

VU.    GeDerallieutenant  Rodsteen   og  det  Coijetske   Bibliothek,     Ved  Oberst- 

heutenant  /    C.    W.  JTtrsch 97- 

VIII.    Terkel  Klevenfeldts  Breve  til  Carl  Deichman.    Ved  Sognepræst,  Dr.  phil. 

Hø^er  Fr.  Rerdam 108,  200, 

IX.  Kong  Christian  VI's  egenhændige  Breve  til  Greve  Frederik  Danneskjold- 
Samsøe  1734 — 1745.     Meddelte  af  Cand.  theol.  J.  Estrup   .    .    155,  193,  331 

X.  Aktstykker  vedrørende  Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 1659  under  Kjø- 
benhavns Belejring.     Ved  Kaptajn  K.   C.  Rockstroh 257. 

XI.  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Plons  Arkiv.    Meddelte  af  Obersllieutenant 

A.    Tuxen 293, 

Smaastykker: 

I.  Et  Brev  fra  en  tysk  Officer  om  Svenskerne  i  Danmark  1658 — 1659. 
Ved  Arkivsekretær  G.  L.  Groi'e 90, 

i.  Gehejmeraad  Enevold  Parsbergs  Betænkning  om  Tilvejebringelsen  af 
800,000  Dir.  til  Krigens  Fortsættelse  1678.  Meddelt  af  Arkivsekretær 
L.  Laursen 


VI 

Side 

3.  Et  Brev  fra  Herluf  Trolle  til  Birgitte  Gøye.     Ved  Cand.  mag.  Carl 
Fredsirup 277,  404. 

4.  To  samtidige  Breve  om  Begivenhederne  1660.  Ved  Czxiå.iheol.J.  Estrup  278. 

5.  Nogle  Aktstykker  vedrørende  Slaget  ved  Nyborg  14.  Nov.  1659.    Ved 
Arkivar  A.   Thiset 282. 

6.  Et  Bidrag  til  Tordenskjolds  Krigshistorie.  Ved  Oberstlieutenantyi  C  W, 
Hirsch 291. 

Rettelser 404. 

Register 405. 


Selskabets  Medlemmer. 


Embedsmænd. 

Forstander:  Peter  Edvard  Holm,  Dr.  phil,,  fhv.  Professor  ved  Universitetet, 
første  Direktør  for  deo  grevelige  Hjelmstjerne-Rosencroneske  Stiftelse,  Kmd. 
af  Dl^.',  Dbmd.     (lo.  Oktbr.   1892.) 

Sekretær:  Ånders  Thiset,  Arkivar  i  Rigsarkivet,  R.  af  Dbg.    (12.  Maj.  1903.) 

Arkivar:  Jtilius  Albert  Fredericia,  Dr.  phil..  Professor  i  Historie  ved  Kjøben- 
havns Universitet,  R.  af  Dbg.     (10.  Oktbr.  1892.) 

Kasserer:  Kristian  Sofus  August  Erslev,  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  ved 
Kjøbenhavns  Universitet,  R.  af  Dbg.     (10.  Oktbr.   1892.) 


Ordentlige  Medlemmer. 

Christian  Frederik  Herhst,  Konferensraad,  fhv.  Musæumsdirektør,  Kmd.  af 
Dl^.*,  Dbmd.     {8.  Decbr.  1862.) 

Christian  Walter  Bruun,  Dr.  phil..  Justitsraad,  fhv.  Overbibliothekar,  Kmd.  al 
Dbg.',  Dbmd.     (21.  Novbr.   1867.) 

Holger  Frederik  Rørdam,  Dr.  phil..  Sognepræst  til  Lyngby  i  Sjællands  Stifi, 
R.  af  Dbg.,  Dbmd.     (21.   Novbr,   1867.} 

Peter  Edvard  Holm,  Professor.     (24.  April  1871.)     Selskabets  Forstander. 

Thorkild  Halvorsen  Aschehoug,  Dr.  jur..  Professor  i  Lovkyndighed  ved  Chri- 
stiania Universitet,  Kmd.  af  Dbg,'     (9.  Decbr.    1873.) 

Jacob  Helms,  Dr  phil..  Sognepræst  til  Skjellerup  og  Ellinge  i  Fyns  Stift, 
R.  af  Dl^.     (9.  Decbr.   1873.) 

Johan  Diderik  Nicolai  Blicher  Grundtvig,  fhv.  Kontorchef,  R.  af  Dbg.  (2;. 
Novbr.    1876.) 


^ 


IV 

Sophus  Laurits  Henrik  Christian  Julius  Birket  Smith,  Dr.  phil.,  Overbibliothekar 
ved  Universitetsbibliotheket  og  Arkivar  ved  Universitetsarkivet,  Kmd.  af 
Dbg.«,  Dbmd.     (6.  Decbr.   1879.) 

Ludvig  Daae,  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  ved  Christiania  Universitet,  R.  af 
Dbg.     (23.  April  1881.) 

Johannes  Christoffer  Hagemann  Reinhardt  Steenstrupy  Dr.  jur.  &  phil.,  Professor 
Rostgardianus  i  nordisk  Historie  og  Antikviteter  ved  Kjøbenhavns  Univer- 
sitet, R.  af  Dbg.,  Dbmd.     (18.  Septbr.   1882.) 

Henrik  Jørgen  Huitfeldt-KaaSy  Rigsarkivar  ved  Rigsarkivet  i  Christiania,  Kmd. 
af  Dbg.«     (19.  Marts  1883.) 

Julius  Albert  Fridericia,  Professor.    (24.  Septbr.  1883.)    Selskabets  Arkivar. 

Carl  Arnold  Leopold  Heise,  Dr.  phil.,  Rektor  ved  Viborg  Kathedralskole,  R.  af 
Dbg.     (3.  Novbr.   1884.) 

Kristian  Sofus  August  Erslev,  Professor.  (15.  Novbr.  1886.)  Selskabets 
Kasserer. 

Anders  Thisety  Arkivar.     (9.  Marts   1896.)     Selskabets-  Sekretær. 

Arthur  William  Mollerups  Dr.  phil.,  Direktør  for  Nationalmusæets  anden  Af- 
deling og  for  de  danske  Kongers  kronologiske  Samling  paa  Rosenborg, 
R.  af  Dbg.,  Dbmd.     (9.  Marts  1896.) 

Camillus  Nyrop,  Professor,  R.  af  Dbg.     (26.  April  1899.) 

Troels  Frederik  Troels-Lund,  Dr.  phil.,  Professor,  kgl.  Ordenshistoriograf,  Kmd. 
af  Dbg.«,  Dbmd.     (3.  Oktbr.   1902.) 

Hans  Thorvald  Olrik,  Dr.  phil.,  Professor,  Forstander  for  Statens  Lærerhøjskole, 
Rd.  af  Dbg.     (18.  April  1904.) 

William  Christensen,  Dr.  phil.,  Arkivsekretær  i  Rigsarkivet.    (18.  April  1904.) 

Yngvar  Nielsen,  Dr.  phil.,  Professor  i  Geografi  og  Ethnografi  ved  Christiania 
Universitet,  Kmd.  af  Dbg.«.     (18.  April   1904.) 

Dietrich  Schåfer,  Dr.  phil.,  Professor  i  Historie  vod  Berlins  Universitet.  (18. 
April   1904.) 


Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene       v 
i  Danmark  (20.  September  1767). 


Ved  Edvard  Holm. 


Uet  er  bekjendt,  at  Reverdil  som  Kabinetssekretær  hos  Christian  VII  i 
Efteraaret  1767  indgav  tvende  Betænkninger  til  Kongen  om  Landboforholdene  her 
hjemme,  hvorved  han  tog  Ordet  for  gjennemgribende  Reformer  i  Bøndernes  Stilling. 
Der  kan  ingen  Tvivl  være  om,  at  han  herved  gav  Stødet  til,  at  der  i  November 
samme  Aar  blev  nedsat  en  Landvæsenskommission,  hvoraf  han  selv  skulde  være 
Medlem,  hvad  der  dog  ikke  blev  til  noget,  da  han  netop  nu  faldt  i  Unaade  og 
(22.  Novbr.)  maatte  forlade  Landet.  Af  de  to  Betænkninger,  han  overgav  Kongen, 
drejede  den  første  sig  ganske  overvejende  om  Stavnsbaandet;  men  da  alt  det  vig- 
tigste af  den  er  trykt  i  Professor  Fridericias:  Aktstykker  til  Stavnsbaandets  Hi- 
storie (1888)  S.  183  ff.,  er  der  ikke  Grund  til  at  optrykke  den.  Derimod  kan  det 
formentlig  have  Værd  at  lade  den  anden  Betænkning,  der  især  handler  om  Hoveriet, 
men  tillige  berører  Arvefæste  og  andre  Forhold,  komme  frem.  Det  Spørgsmaal,  hvor- 
ledes man  bedst  skulde  kunne  enten  afløse  eller  bestemme  Hoveriet,  sysselsatte 
mange  netop  i  de  første  Aar  efter  1766,  og  meget  forskjellige  Forslag  fremkom. 
Efter  den  Stilling,  Reverdil  indtager  i  vore  Landboreformers  Historie,  fortjener  det 
at  vides,  hvad  han  mente  derom. 

Betænkningen  aftrykkes  efter  det  Exemplar  af  den,  der  findes  paa  det  store 
kgl.  Bibliothek  i  Ny  kongelig  Samling  715  c.  Folio.  En  egenhændig  Paaskrift  af 
J.  H.  E.  Bernstorff  om,  at  Reverdil  er  Betænkningens  Forfatter,  vidner  om,  at  han 
har  ejet  denne  Afskrift.  Aftrykket  er  gjort  ordret  og  bogstavret,  dog  saaledes,  at 
iøjnefaldende  grove  Skjødesløshedsfejl  i  Afskriften  ere  rettede,  og  tillige  er  dannes 
Brug  af  store  Bogstaver  i  Begyndelsen  af  Ordene  ikke  fulgt. 


DMiftke  Magazin.     5.  R.    V. 


Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene. 


Second   mémoire 
sur  la  condition  du  paisan  Danois. 

§  I- 

Quest-ce  qui  distingue  la  condition  de  nos  domestiques  d'un  veritable 
esclavage.  C'est  qu'ils  s'engagent  librement  &  qu'aprés  un  court  espace  ils 
nous  quittent  s'ils  sont  mécontens.    Leur  engagement  n'est  pas  å  long  terme. 

Lorsque  les  Romains  afTranchissoient  un  esclave  ils  se  reservoient  le 
droit  de  l'emploier  deux  ou  trois  fois  par  an  å  un  certain  office.  Leurs  as- 
sujettissement  étoit  perpetuel,  &  cependant  ils  etoient  sortis  d'esclavage  parce 
que  desormais  leurs  services  étoient  determin és. 

L' esclavage  de  nos  paisans  colons  resulte  de  la  reunion  de  ces  deux 
points:  un  engagement  indissoluble  &  des  obligations  arbitraires. 

A  fin  done  de  supprimer  l'esclavage  (ce  qui  doit  etre  le  but  de  toute 
loi)  il  faut  opter  entre  ces  deux  voyes:  ou  d'abreger  la  durée  du'contract  entre 
le  seigneur  &  son  vassal;  ou  de  regler  tellement  le  droit  de  corvée,  que 
Tinférieur  ne  soit  plus  sujet  å  aucune  vexation. 

Les  baux  annuels  ou  triennaux  ont  partout  de  grands  incon veniens ; 
ils  en  auroient  surtout  dans  un  pai's  ou  l'on  est  accoutumé  a  des  baux  å  vie. 
Reste  done  un  seul  moyen  de  rétablir  la  liberté,  c'est  de  fixer  bien  précisément 
le  travail  et  toutes  les  obligations  du  colon,  &  d'attacher  ces  obligations  non 
å  sa  personne  mais  å  la  jouissance  du  terr(a)in. 

§3. 

Les  loix  Frangoises  de  quelques  provinces  meritent  de  servir  de  modéle 
par  rapport  aux  menagement(s)  qu' elles  ont  cu  dans  la  fixation  des  corvées. 

Il  a  été  d'abord  établi  que  tout  seigneur  qui  prétendroit  une  corvée 
devroit  prouver  son  droit. 

Ensuite  que  ce  droit  seroit  exigible  par  le  seigneur,  &  que  s'il  le 
negligeoit  dans  le  tems,    il  ne  pourroit  plus  en  prétendre  de  dédommagement. 

Enfin  que  lå  ou  le  seigneur  prouveroit  un  droit  de  corvée  illimité,  ce 
droit  seroit  restreint  å  douze  journées  par  an  (Encyclopedie  art.  Corvée). 

Voyons  si  nos  proprietaires  peuvent  se  contenter  de  si  peu. 

§4. 
Dans  les  prémiers  tems  de  la  republique  on  estimoit  å  Rome  qu'une 
famille  pouvoit  subsister  de  deux  arpens  (Jugera).  M'  Siissmilch  estime  un 
arpent  å  33800  pieds  quarrés  mesure  de  Rhin:  ainsi  deux  arpens  étoit  un  & 
un  cinquieme  tonneau  ou  septier  de  semature,  mesure  de  Dannemare  (Tønder 
Sædeland). 


Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene.  ^ 

Le  terrein  étoit  fertile,  les  environs  de  Rome  etoient  un  jardin  continuel, 
un  figuier  portoit  une  vigne  et  ombrageoit  des  legumes,  ainsi  il  est  conce- 
vable  qu'on  ait  pu  vivre  d'un  si  petit  espace.  —  Dans  la  suite,  lorsque  les 
Romains  se  furent  habitués  å  faire  des  esclaves,  lorsque  les  fréquentes  assem- 
blées  du  peuple  les  distraisirent  de  leurs  travaux  pour  les  appeller  å  la  ville, 
on  fixa  la  portion  congriie  d'un  citoyen  a  sept  arpens,  ou  quatre  et  un  quart 
de  nos  septiers  de  semature.  Or  je  demande  a  nos  économes,  si  un  inquilin 
exempt  d'impots  &  de  toutes  redevances  ne  subsisteroit  pas  dans  nos  bons 
terreins  de  eet  espace:  surtout  s'il  n'étoit  point  mange  des  cerfs  &  s'il  enten- 
doit  å  cultiver  un  jardin. 

Je  crois  done  pouvoir  poser  en  fait  que  si  on  sépare  le  terrein  des 
colons  il  leur  sera  possible  de  subsister  de  deux  tonneaux  de  hartkorn  par 
chaque  famille. 

Dans  le  territoire  de  Hirschholm  on  a  deja  Texperience  qu'une  cense 
de  moins  de  six  tonneaux  de  hartkorn  a  été  subdivisée  et  nourrit  aisement 
deux  families.  Chacun  des  deux  nouveaux  colons  paye  done  moins  de  six 
ecus  pour  étre  dispensé  de  la  corvée. 

Or,  au  prix  de  la  taxe,  ces  six  ecus  ne  font  pas  12  journées.  On 
paye  pour  2  chevaux  iV«  mare  par  mile  en  été  et  2  mares  en  hiver,  s'il 
s'agit  d'une  course;  outre  la  moitié  en  sus  si  on  les  employe  au  retour:  cinq 
mares  pour  charier  au  chateau  une  corde  de  bois  depuis  la  foret:  3  au  4  mares 
pour  étre  employés  tout  le  jour  dans  l'interieur  du  balliage. 

Ainsi  en  partageant  mieux  les  terres  douze  journées  de  chaque  colon 
pouront  suffire. 

§5. 

Questions. 

Le  proprietaire  seroit  il  le  moins  du  monde  foulé,  si  on  limitoit  son 
droit  de  corvée  a  4  journées  par  an  pour  chaque  tonneau  de  hartkorn? 
n'exige-t-on  pas  communement  plus  de  travail  que  dans  cette  proportion?  Ce 
surplus  est  il  legitime  s'il  est  employe  hors  de  Tagriculture? 

Les  corvées  effectives  obligent  å  entrenir  trop  de  chevaux  et  par 
consequent  moins  de  vaches  et  de  moutons,  et  quand  ce  ne  seroit  que  par  ce 
seul  endroit  elles  diminuent  immensement  la  valeur  des  terres:  Cependant  est- 
ce  que  la  valeur  reelle  de  ces  quatre  jours  d'ouvrage  est  de  plus  d'un  ecus 
pour  le  proprietaire? 

Est  ce  qu'une  seule  vache  par  trois  tonneaux  de  hartkorn  ne  payeroit 
pas  la  valeur  intrinseque  de  la  corvée? 

La  limitation  de  la  corvée  n'est  elle  pas  de  justice  exacte? 

Sa  limite  naturelle  n'est  elle  pas  l'ouvrage  qui  doit  étre  fait? 

L'institution  de  la  corvée  a-t-elle  pu  et  du  avoir  d'autre  objet  que  la 
culture  du  domaine? 

Est-il  et  doit-il  étre  permis  au  seigneur  de  mettre  toute  proportion  qu'il 
veut  entre  son  domaine  et  le  terrein  de  ses  vassaux? 


A  Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene. 

§6. 

Le  traitté  par  lequel  la  corvée  sera  changée  en  une  redevance  et  pay- 
able  en  argent,  me  paroit  devoir  étre  volontaire  de  la  part  du  vassal.  Le  marché 
est  fait  principalement  pour  son  avantage,  il  faut  done  lui  laisser  le  terns  d'en 
juger  et  de  le  solliciter  lui  méme,  autrement  il  le  regarderoit  comme  une 
nouvelle  charge. 

§7- 

Il  est  d'usage  depuis  long-tems  en  plusieurs  terres  de  dispenser  quel- 
ques-uns  des  vassaux  de  la  plupart  des  corvées  ou  de  toutes  moyennant  un 
tant  par  an:  les  autres  restent  ainsi  chargé  de  ce  surplus  de  travail.  Ces 
traittés  particuliers  doivent  étre  interdits  tant  que  le  travail  imposé  a  chaque 
vassal  n'est  pas  determiné  ni  par  la  proportion  entre  le  terrein  du  domaine 
et  celui  qui  est  laissé  au  colon,  ni  par  la  defénse  d'employer  celui-ci  a  d'autres 
ouvrages  qu'a  la  culture  du  domaine,   ni  par  le  nombre  des  journées. 

§8- 

L'evaluation  de  la  corvée  en  argent  doit  étre  prise  de  trois  choses 
combinées.  L'etendue  totale  de  la  terre;  celle  du  domaine;  et  la  valeur  des 
denrées  dans  chaque  diocese. 

Je  suppose  par  exemple  qu'un  tonneau  de  hartkorn  du  domaine  donne 
par  an  i8  septiers  de  seigle,  ou  l'equi valent;  mais  qu'en  le  livrant  å  un 
fermier  qui  l'exploitera  avec  ses  domestiques  on  ne  puisse  en  pretendre  en 
produit  net  que  la  valeur  de  8  septiers;  il  faudra  compter  que  la  corvée  vaut 
I  o  septiers  de  seigle,  et  si  le  domaine  est  de  loo  tonneaux  de  hartkorn,  ce 
sera  la  valeur  de  looo  tonneaux  de  seigle  qu41  faudra  repartir  sur  les  vassaux; 
un  peu  sur  les  inquilins,   le  reste  sur  les  colons  au  prorata   de  leur  hartkorn. 

Le  proprietaire  sera  libre  de  n'accepter  qu'un  village  ou  hameau  å  la 
fofs  å  composition  sur  le  pied  de  cette  évaluation. 

§9- 

Je  propose  de  la  regler  sur  une  quantité  de  grain;  mais  non  de  la 
payer  en  nature;  les  payements  en  argent  sont  préférables  en  plusieurs  cas;  mais 
comme  le  produit  vrai  des  terres  se  reduit  a  des  denrées,  et  que  la  variation 
de  leur  prix  regle  celle  du  travail  et  du  fonds,  il  est  bon  d'avoir  égard  å 
cette  variation. 

Je  connois  une  province  dans  la  quelle  les  droits  de  cense  ont  eté 
evalues  une  fois  pour  toutes  il  y  a  plusieurs  siecles,  partie  en  argent,  partie 
en  denrées.  Depuis  lors  la  valeur  des  metaux  a  changé,  la  valeur  numeraire 
des  especes  a  varié  encor  plus,  si  bien  que  le  droit  en  argent  ne  vaut  plus 
la  peine  d'étre  pergu. 

Quoique  ce  ne  soit  pas  la  un  inconvenient  pour  le  souverain  ni  pour 
Tetat,  je  crois  qu'on  ne  doit  point  faire  de  reglement  pareil  å  celui-ci  sans 
consulter  l'interét  des  deux  parts.  Il  faudra  done  établir  que  chaque  dixieme 
année  on  fera  une   revision  du  droit  de  corvée,   et  qu'on  en  augmentera  ou 


Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene.  J 

diminuera  Tevaluation  suivant   que  la  taxe  moyenne  des  dix  dernieres  années 
aura  été  plus  haute  ou  plus  basse  que  dans  le  terns  du  premier  tarif. 

§  lo. 

Toutes  les  obligations  du  vassal  étant  bien  fixes  et  determinées  (sur- 
tout si  révaluation  du  travail  en  argent  change  les  ænses  en  de  veritables 
fennes)  les  baux  å  long  terme  ou  meme  hereditaires  et  perpetuels  seront 
les  plus  avantageux,  parceque  la  perpetuité  de  possession  est  la  seule  chose 
qui  puisse  engager  un  laboureur  å  ameliorer  son  fond;  secher  un  marais, 
feire  sur  ce  fond  des  prairies  artificielles,  le  clore  d'une  haie  vive,  fonder  un 
jardin  potager,  ce  sont  autant  d'operations  qu'on  n'entreprend  point,  si  on  n'a 
la  certitude  d'en  cueillir  les  fruits  pendant  lo  ans.  Les  arbres  exigent  un  plus 
long  espace.     C'est  pour  ses  enfans  qu'on  les  plante  &c. 

Dans  les  pa'is  ou  il  y  a  de  ces  fermiers  å  court  terme,  on  leur  paye 
les  ameliorations  qu'ils  font,  et  la  ferme  aug^ente  de  prix  å  proportion  pour 
le  bail  suivant;  mais  ils  n'imag^nent  pas  d'euxmemes  d'augmenter  la  valeur 
du  fonds,  ils  y  travaillent  avec  indolence,  et  s'ils  trouvent  leur  profit  å  le 
degrader  ils  n'y  manquent  point. 

Ceux  qui  ont  fait  dans  ces  derniers  tems  avec  leurs  vassaux  des  con- 
tracts  de  bail  perpetuel  ont  nommé  cela  proprieté.  Ce  n'en  est  pas  une  veri- 
table, mais  il  en  resulte  presque  le  méme  effet.  La  personne  devient  libre 
(sauf  les  regiemens  de  milice)  car  la  redevance  est  attachée  au  sol,  ce  sol 
n*avoit  souvent  aucune  valeur  pour  le  colon,  sur  tout  en  Selande.  Prendre 
une  cense  å  bail  étoit  moins  un  droit  qu'une  obligation  onereuse.  Aujourd'hui 
dans  ces  memes  terres  le  colon  qui  veut  pour  quelque  raison  que  ce  soit  sortir 
de  sa  cense,  trouve  aisement  un  bomme  qui  le  paye  pour  lui  succeder. 

§  "• 

Ce  grand  avantage  est  un  de  ceux  dont  les  seigneurs  pourroient  le  plus 
aisement  abuser  si  les  baux  restoient  å  courtes  années  ou  a  vie,  car  å  chaque 
mutation  ils  augmenteroint  la  redevance  surtout  le  droit  de  mutation  qu'ils 
nomment  recognition.  Quelques  uns  pensent  que  ce  droit  devroit  étre 
entierement  aboli.  Il  Test  presque  å  Hirschholm  ou  Ton  ne  paye  que  6  ecus 
par  mutation.  Il  est  de  principe  que  durant  les  regiemens  actuels  sur  la 
milice  qui  attachent  le  laboureur  å  la  glebe  &  l'obligent  å  accepter  les  con- 
ditions  du  seigneur,  un  point  si  important  ne  doit  pas  étre  arbitraire. 

Maintenant  que  j'ai  expliqué  mes  principes  et  mon  plan,  il  me  sera 
facile  de  refuter  les  objections  qu'on  y  oppose. 

Plusieurs  tombent  d'elles  mémes,  car  elles  attaquent  des  projets  tout 
differens  de  celui  que  je  viens  de  detailler.  Les  proprietaires  ou  plutot  quel- 
ques bommes  mal  intentionnés  qui  ont  jette  l'allarme  parmi  eux  se  sont  ima- 
ginés  qu'on  proposoit  d'oter  leurs  droits,  ou  de  diminuer  leurs  revenus.  Ils 
se  sont  ecriés  que  si  on  y  touchoit,  ils  ne  pouvoient  plus  étre  reponsables 
cnvers  le  roi  pour  leurs  vassaux:  et  il  s'agit  seulement  de  les  mettre  en  etat. 


6  Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene. 

eux  et  leurs  vassaux  de  n'avoir  pas  besoin  de  caution;  au  reste  reposer  sur 
le  proprietaire  la  solidité  du  colon  sans  penser  aux  interets  de  celui-ci,  ce 
seroit  batir  un  pyramide  sur  la  pointe:  pour  assurer  la  durée  et  la  réalité  de 
rimpot,  il  faut  que  le  vassal  soit  å  l'aise.  Je  suppose  que  le  nouveau  plan 
dispensat  le  proprietaire  de  son  cautionnement,  j'en  trouverois  bientot  un 
autre,  c'est  le  sol;  si  le  paysan  est  libre,  ce  sol  a  une  valeur  et  servira 
d'hypotheque,  comme  on  le  voit  maintenant  å  Hirschholm,  depuis  des  siecles 
a  Amack  et  dans  tout  le  monde. 

Quelques  uns  ayant  oui  vaguement  parler  de  liberté  on  crut  qu'il  s'agis- 
soit  d'une  independance  absolue,  et  se  sont  imaginé  que  la  donner  au  labou- 
reur,  c'etoit  Tinviter  å  s'enfuir,  deux  erreurs  également  absurdes.  La  liberté 
est  inseparable  de  la  soumission  aux  loix,  et  de  la  fidelité  å  ses  engagemens; 
et  comme  il  faudroit  étre  insensé  pour  proposer  une  autre  sorte  de  liberté 
on  ne  doit  attribuer  å  qui  que  ce  soit  un  pareil  projet.  Lorsque  en  1730  on 
abolit  la  milice  qui  seule  retenoit  le  cultivateur  attaché  a  la  glebe  on  prétend 
que  plusieurs  s'enfuirent;  j'ai  dit  que  cette  emigration  n'auroit  pas  dure,  elle 
n'auroit  pas  méme  eu  lieu  si  on  avoit  commencé  par  défendre  au  laboureur 
de  sortir  de  sa  province,  et  qu*on  eut  adouci  sa  servitude  en  lui  laissant 
choisir  son  maitre.  J'avoue  que  par  cette  methode  les  terres  des  maitres  durs 
auroient  été  desertées;  et  ils  couroient  risque  de  devenir  humains  par  necessité. 
On  eut  soin  d'y  porter  remede. 

J'ai  VU  une  lettre  d'un  proprietaire  qui  craignoit  fort  que  le  pais  ne  fut 
ruiné  si  on  peuploit  les  domaines;  car  disoit  il  si  on  fondoit  au  moins  un  cin- 
quieme  de  nouvelles  families,  ce  seroit  autant  de  bouches  å  nourrir  de  plus, 
cependant  nous  n'aurions  pas  plus  de  terrein,  ni  par  consequent  plus  de 
denrées,  nos  exportations  se  reduiroient  å  rien  et  ignoroit-il  qu*avec  plus  de 
bras  le  méme  sol  produit  davantage?  ne  savait-il  pas  que  la  sobrieté  s'introduit 
la  OU  Ton  peut  amasser  pour  soi  et  les  siens?  que  le  terrein  mieux  cultivé  et 
par  des  bommes  plus  frugaux  nourriroit  plus  de  monde,  et  ne  laisseroit  pas 
de  fournir  un  plus  grand  superflu? 

Le  méme  proprietaire  avangoit  que  le  paisan  quoique  reduit  å  son 
travail  seul,  ne  pourroit  se  passer  du  monde  qu'il  tient  (et  c'est  le  bon  de 
l'affaire).  Il  en  concluoit  qu'il  ne  pourroit  payer  la  corvée  en  surcroit  de  de- 
pense;  mais  s'il  nourrit  autant  de  monde  et  l'applique  å  sa  culture,  ses  champs 
rendront  davantage.  D'ailleurs  je  l'ai  deja  dit  il  nourrira  moins  de  chevaux, 
il  les  aura  meilleurs,  une  vache  de  plus,  un  boeuf  grås  le  dédommageront. 

L 'auteur  de  la  méme  lettre  croit  que  le(s)  proprietaires  ne  pourroient 
plus  sans  corvées  avoir  leurs  laiteries,  quelques  autres  disent  qu'il  n'y  auroit 
pas  moyen  d'engraisser  des  boeufs,  d'entretenir  des  haras;  apparamment  qu'en 
Angleterre  et  en  Hollande  on  n'en  graisse  point  de  boeufs  et  ne  produit  pas 
des  chevaux!  Tel  est  leur  raissonnement  perpetuel:  nos  methode(s)  nous 
procurent  teis  et  teis  avantages,  on  nous  propose  d'en  changer,  c'est  qu'on 
veut  nous  oter  ces  avantages.  Eh  non,  changez  vos  methodes  pour  de  beau- 
coup  plus  profitables  et  vous  ne  reg^etterez  rien. 


Betænkning  af  Reverdil  om  Landboforholdene.  »j 

Mais  disent-ils  si  nos  paysans  ne  travaillent  plus  pour  nous,  qui  ex- 
ploitera  nos  domaines? 

J'ai  sur  ce  point  plusieurs  propositions  å  vous  faire  entré  les  quelles 
vous  choisirez. 

1.  Vous  traiterez  avec  quelques  uns  de  vos  vassaux  non  å  tant  la 
joumée  mais  å  tant  la  tåche.  Vous  partagerez  vos  champs  en  portions,  et  vous 
donnerez  exploitation  de  chacune  å  celui  qui  s'en  chargera  au  meilleur  compte. 

2.  Vous  y  placerez  quelques  jeunes  gens  de  bonne  volonté  non  encor 
établis,  vous  leur  batirez  une  maison  et  ils  vous  cederont  une  partie  de  la  re- 
colte  net  et  rendue  dans  vos  greniers. 

3.  Vous  donnerez  le  tout  en  ferme  å  un  ou  plusieurs  bommes  qui 
auront  soin  de  se  procurer  suffisamment  de  bestiaux  et  de  domestique. 

4.  Si  vous  avez  de  l'industrie,  vous  serez  vous  méme  votre  fermier. 

5.  Vous  trouverez  de  tems  å  au  tre  une  famille  de  la  ville  voisine  qui 
prendra  de  vous  å  bail  un  coin  de  terre  et  vous  traiterez  de  facon  å  tirer 
vous  méme  quelque  partie  des  ameliorations  &c.  En  faisant  votre  calcul  sur 
Tune  ou  Tautre  de  ces  methodes,  si  vous  trouvez  qu'il  y  a  de  la  perte,  comtez 
aussi  la  perte  annuelle  que  vous  faites  pour  ceder  å  vos  vassaux  leurs  arré- 
rages,  pour  reparer  leurs  maisons,  pour  les  regarnir  de  betail,  en  un  mot 
toutes  les  non-valeurs  qui  n'auroient  plus  lieu,  et  vous  verrez  un  profit  con- 
siderable. 

J'ai  encore  entendu  objecter  que  cette  fixation  de  toute  redevance  bor- 
noit  å  perpetuité  le  revenu  du  proprietaire,  sans  qu'il  put  jamais  augmenter. 
Mais  si  c'est  la  un  mal,  c'est  un  bien  que  ce  revenu  ne  puisse  plus  diminuer. 
Dailleurs  on  peut  augmenter  celui  qui  vient  du  domaine,  on  tirera  si  Ton  veut 
meilleur  parti  des  forets  &c. 

Je  me  lasse  de  refuter  et  je  laisse  mille  raisonnemens  que  j'ai  honte  de 
mettre  en  avant.  Croiroit  on  que  dans  un  ouvrage  imprimé  on  allegue  l'ex- 
emple  d'un  village  dont  les  habitans  etoient  tous  pauvres  et  libertins  parce 
qu'ils  ne  faisoient  point  de  corvées;  mais  qu'etant  tombés  par  bonheur  entre 
les  mains  d'un  proprietaire  qui  les  soumit  å  travailler  pour  lui,  ils  devinrent 
opulens  et  prirent  des  moeurs?  Le  vrai  est  que  le  pire  vice  aux  yeux  d'un 
gentil-homme  campagnard  est  l'insolence,  et  qu'un  bomme  libre  est  insolent, 
c*est  a  dire  qui  ne  souffre  pas  sans  murmure  qu'on  le  batte,  qu'on  l'empri- 
sonne,  qu'on  le  vexe  par  caprice;  mais  il  est  vrai  aussi  que  ces  prétendus  in- 
solens sont  les  bons  citoyens,  les  bons  soldats,  et  que  si  vous  les  traitez  bien 
chez  vous  ils  sont  modestes  et  réconnoisans,  ches  eux  vous  les  trouvez  hospi- 
taliers  et  méme  polis  å  leur  maniere.  C'est  ici  le  dernier  le  plus  fort  et  le 
plus  connu  des  argumens  en  faveur  de  la  liberté,  elle  eléve  le  courage  et  pro- 
duit  toutes  les  vertus,  comme  l'esclavage  engendre  tous  les  vices. 

Frederichsberg  le  20"*  7*"^  ^7^7* 

S.  Reverdil. 


8  Christian  IV'»  bref  till  Corf.  Ulfeld  1637—38. 


W 


Christian  IV's  bref  till  Corfitz  Ulfeld  1637—38. 

Meddelade  af  Lauritz  Weibull. 


Uen  hittilis  kånda  samlingen  af  Christian  IV's  bref  till  Corfitz  Ulfeld  kan 
sagas  taga  sin  borjan  forst  med  juli  månad  1639:  endast  trenne  obetydliga  med- 
delanden af  aldre  datum  hafva  varit  utgifvarne  af  konungens  bref  bekanta.  Och 
det  oblida  ode,  som  hvilat  ofver  den  tidigare  delen  af  Christian  IV's  breftrexling  med 
Ulfeld,  har  i  viss  mån  åfven  drabbat  den  hittills  publicerade.  Endast  fa  bref  i 
original  åro  i  behåll.  Flertalet  foreligger  i  afskrifter,  visserligen  verkstålda  af 
Langebek  eller  genom  Klevenfelds  forsorg,  men  likvål  i  detaljen  rojande  spår  af 
missuppfattning. 

Det  maste  under  sådana  forhållanden  anses  såsom  en  lycklig  tillfallighet,  att 
åtminstone  en  del  af  de  bref,  som  Christian  IV  under  åren  1637  och  1638  skref  till 
sin  måg,  den  dåvarande  ståthållaren  i  Kobenhavn,  återfunnits  i  Riksarkivet  i 
Stockholm.  Samlingen  omfattar  11  nummer,  alla  från  borjan  till  slut  egenhåndiga. 
Huru  den  kommit  att  hamna  i  Sverige,  låter  sig  icke  med  beståmdhet  afgora. 
Men  mojligen  har  den  tillhort  det  arkiv,  som  af  Corfitz  Ulfeld  dit  medfordes  1652, 
mojligen  har  den  efler  hans  fiykt  från  Malmo  1660  fallit  i  den  svenska  regeringens 
hånd.  En  håntydan  om,  att  det  senare  varit  fallet,  ligger  torhånda  dåri,  att  brefven 
återfunnits  tillsammans  med   handlingar  från  denna  tid.  ^ 

På  ett  undantag  når  åro  dessa  Christian  IV's  bref  skrifna  från  GlUcksborg 
i  (;iuckstadt. 

Brefven  åro  hår  nedan  aftryckta  i  sin  helhet.  De  hafva  publicerats  i  enlig- 
het  med  de  grundsatser,  som  foljts  i  Brickas  og  Fridericias  upplaga  af  Christian  IV's 
bref.^  Likvål  hafva  de  stora  bokståfvema  ersatts  med  små  utom  efter  punkt  och  i 
namn. 


I. 
WdafT  dyn  skriiffuelsse  fornemmer  ieg,  att  den  sylcky  er  ankommen,  leg 
sende  derhen,  och  att  densamme  er  foruarid  pa  slottiid.  Ded  uyl  haflfuis  yacht 
med  samme  sylcky,  at  den  eptherhanden  bliiflruer  beered(?),  som  ded  slig 
bør,  saatt  den  kan  y  Børnehussiid  forarbeiidis.  Ded  priisgarn  skall  forskyckis 
henad  Holland  och  der  weflfuis  y  lerryd  och  sendis  wbleegiid  tiilbage  igen. 

*  Utom  Christian  IV's  egenhåndiga  bref  till  Ulfeld  under  åren  1637 — 1638  finnes  i  sv. 
riksarkivet  också  en  samling  afskrifter  af  andra  konungens  bref,  tagna  af  Broocman  efter  orig.  hos 
Klevenfeld.  Man  finner  diiraf,  att  afven  brefven  till  Frederik  Urne  egdes  af  denne  och  att  icke  alla 
infbrts  i  Urnes  uti  det  danska  rigsarkivet  fcirvarade  kopiebok.  I  slutet  af  det  Broocmanska  afsknfts- 
handet  finnas  afven  infbrda  cPrints  Christians  uti  Dannemark  bref  til  Corfits  Vlfeld  utur  originalerne 
utskrifne*  till  ett  antal  af  18. 

•  Kong  Christian  IV's  egenhændige  Breve,  udg.  ved  C.  F.  Bricka  og  J.  A.  Fridericia,  III, 
S.  V     VI. 


Christian  IVs  bref  rill  Corf.  Ulfeld  1637—38. 


9 


Den  sextant  kan  m:  Felix  støbe  om  igen,  mens  den  uyll  dog  hammeris, 
om  den  skall  styckis  och  fliies  tiil  gaffns,  skulle  man  end  lade  gørre  ett  egiid 
skuur  dertiil  med  en  esse  udi.  lohan  Bliicher  kand  forløffuis  att  drage  herud 
och  lede  siine  penge  op,  som  vden  thuifTuel  ycke  erre  mange. 

Der  skal  faaruys  saa  megiid  sylkii  staalgra  tiil  att  gørre  ett  støcke 
fløiiel  afT  y  Bømehussid  med  sma  hiierter,  afT  huilckid  munster  der  er  allerede 
giordt  vndersketlige  støcker. 

Dy  forlehningsbreffue  paa  Niiels  Krabbe  och  Christian  Bulow  hafTuer 
du  herhuos  att  emphange.  Emmendopper  slusse  skall  repareris,  saatt  den 
kan  hafiiie  bestand.  At  densamme  sauel  som  andre  saa  hastiig  forgaar,  ded 
wulder,  att  dy  gørris  aff  wundt  tømmer.  Den  stendam  henad  Roskii[l]d,  som 
saa  lenge  hafTuer  uerrid  y  gerre,  skall  Niiels  Trolle  engang  laade  gørre  ferdig, 
saoch  laade  broelegge  ded  tømmer  ymellom  huer  faag,  som  ligger  lang  weiien 
ued  den  uey  henad  Roskiild.  Der  er  en  stor  party  spedtzerii  och  konfeckt  be- 
stiildt  huos  lohan  Braam,  som  er  ankommen  y  Køben:,  huilckid  afT  Essayas 
Fleiisker  skall  annammis  och  kuytheris,  dog  foruaris  oppe  paa  slottid. 

leg  fornemmer  endnu  inted  tiil  den  prouyandt,  der  skulle  komme  hiid. 
Den,  heer  er,  uyl  inted  strecke  langdt.  Att  købe  megiid  heer,  ded  uyl  pungen 
inted  taale. 

Du  skaldt  taale  med  riigens  admirall,  att  der  skall  forskyckis  thuende 
aff  orloff  skyben  hiid  med  4  gaaleiier  och  dy  thuende  smacker,  huoraff  den 
ene  er  heer,  hiid  paa  Elffuen  med  en,  som  kan  commandere  dysamme  med 
dy  skiib,  som  bliffuer  heer.  Der  skall  ingen  y  wynther  aff  orloff  skyben  holde 
siig  op  vnder  Norrie,  ty  dy,  som  ligger  heer,  kan  komme  saa  tylig  henad 
Norrie,  som  behoff  gørris. 

Ded  uyl  haffuis  y  acht,  att  affregningen  paa  folcken,  som  kommer  hiid, 
tilstillis  hannem,  som  skall  commandere,  paded  man  kan  uerre  uys  paa,  huad 
dy  haiRier  att  kreffue. 

Ymorgen  er  den  keysserlige  concession  offuer  tollen  heer  paa  Elffuen 
expirerit.  Gud  giiffue,  huorledis  uy  forliigis  derom.  leg  skaffer  inted  denne 
aff.  førend  dy  Hamborger  skaffer  derris  toUe  aff,  huorpaa  dy  ingen  keysserlige 
concens  haffuer,  som  skall  komme  dem  suurer  an  end  mig.  Der  er  y  byen  ett 
stordt  parlemend  ymellom  magistraten  och  den  fremmede  nation.  Dy  y  byen 
wiil,  at  dii  fremmede  skall  skatte  och  skylde  liige  ued  ynduaanerne  y  staaden, 
mens  dii  fremmede  uyll  inted  forstaa  siig  dertiil.  Dy  haffuer  uell  tydt  uerrid 
paa  weiie,  att  dy  uylle  drage  derfraa,  mens  ded  haffuer  ingentyd  uerrid  saa 
neer,  vden  thuiffuell  eptherdi  tyden,  som  dy  haffuer  contraherit  udi,  nu  er  vde. 
Vale,    Aff  Glyckxborg  den  25  augustj  anno  1637. 

Christian. 


Der  findis  ochsaa  herhuos  ett  breff  tiil  konningen  y  Pohlen,  som  er 
suar  paa  ded,  att  hånd  begehrede,  att  hans  skiib  motte  gaa  tolfrii  ygennom 
Sundid,   huilckid  med  tilfallende  ieiilighed  kan  sendis  hen  tiil  Dandtzig.     Och 

Duske  Magmcio.     5.  R.     V.  2 


10  Christian  IVs  bref  till  Corf.  Ulfeld  1637—38. 

paded  tollerne  y  Sundid  kan  uyde,    huad  derpaa  suarid  er,   daa  sendis  copien 
deraff  derhuos. 

Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiill  hånde. 

2. 

Du  skaldt  forskycke  m:  Hans  Stenuynckell  med  en  aff  iachterne  hennad 
Fleckerøen,  att  hånd  sammestedtz  skall  besehe  der  paa  skandtzen,  huorledis 
dy  buer  skall  slaas  ofTuer  fraa  den  høiie  muhr  henad  klyppen  Och  endog 
ieg  tydt  och  offte  hafTuer  laadiid  den  Hollender,  som  der  waar,  derom  wyde  min 
mehning,  saa  kunde  ieg  dog  ingen  weii  komme  med  hannem,  huorfor  ieg  saa 
heldtz,  att  man  kunde  faa  en  anden  dertiill,  och  sender  ieg  heerhuos  afiridtzen 
afT*  lensmandens  lossomenthe  y  samme  skandtze  saoch  afTridtzningen  vngeferlig 
afT  buerne.  Naar  hånd  kommer  hen  paa  pladtzen,  saa  mercker  hånd  weell, 
huad  meningen  er  derpaa.      Vale,    Glyckxborg  den   i  septetn:  anno  1637. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiil  hånde. 

3. 
WdafT  dyn  syste  skriiffuelsse  fornemmer  ieg  dig  inted  at  haffue  bekommen 

myn  skriiffuelsse  om  dy  skiib,  som  med  ded  første  siig  heer  pa  ElfTuen  skulle 

indstille,   paded  dy,   som  nu  wde  erre,   kan  komme   hiiem   ygen,    aldenstund 

ieg)    ^^  werre   loffuid,   haffuer  bracht  ded   saa   wiidt,   att   ieg  nocksom  med 

dy,   som   hiid  y  samme  skriiffuelsse  commanderit  erre,   achter  att  holde  tucht 

pa  dy  erliige  Hamborger,  saoch  pa  forarid  at  holde  søen  reiin  med,  indtil  der 

kan  komme  andere  fraa  Københaffuen. 

Dy  udi  Hamborg  riider  nu  y  thu  hobe.  Borgemeiister  och  raad  staar 
paa  derris  prtuilegiunif  dy  haffuer  erlangid.  Den  gemene  mand  siiger,  att  dy 
haffuer  bedre  aff  at  giiffue  toll  end  att  hasardere  skiib  och  godtz.  Den  høiihed, 
derris  herrer  søger  offuer  ElfTuen,  deraff  haffuer  dy  inted  gaadt  aff. 

Med  ded  engelske  companj  y  Hamborg  er  accarderit  om  en  wiis  summa 
penning  at  giiffue  for  tollen,  och  att  dy  y  steeden  for  pengen  skall  leffuere 
heer  saa  mange  støcker  packlacken,  som  man  kan  giiffue  Holmmens  folck  och 
andre  y  bethaling. 

Paa  m:  Hans  Stenuynckell  och  m:  Andressis  affriidtzninger  haffuer  ieg 
tegnid  myn  mening.  At  ;;/;  Hans  OhnemøUer  inted  tømmer  kan  fynde  til  den 
klockestoU  vden  ded,  som  tyl  Lyndormens  reparation  forordnid  er,  ded  kommer 
mig  spansk  for,  ty  lofftiid,  som  klockestolen  kommer  att  staa  paa,  skal  werre 
aff  fyrre  tømmer,  som  kommer  paa  wnderslag  att  liigge,  saat  derpaa  kan  settis 
sa  stor  en  tynge,  som  man  begehrer,  y  sønderlighed  naar  vnderslaagen  be- 
gindis  fra  vnden  op,  som  ieg  haffuer  uyst  m:  Hans  Sneddecker  pa  Croneborg. 

Naar  nu  ded  egii  tømmer,  som  hånd  uylle  legge  lofltiid  med,  brugis 
tiil  klockestolen,  daa  mehner  ieg,  at  hånd  haffuer  tømmer  nock  tiil  en  klocke- 
stoU. Dog  kan  ded  med  samme  klockestoU  uel  haffue  en  anstand,  indtil  gud 
uyl,    ieg  kommer  tilstede.     Mens  vnderslaagen   med  lofftiid,    som  klockestolen 


Christiaii  IV's  brcf  till  Corf.  Ulfcld  1637—38.  II 

kommer  at  staa  paa,  skalt  leggis.   Och  skall  ded  øffuerste  lofft  leggis  saa  høiidt, 
att  regenuandyd  kan  løbe  vd  offuer  neederkanthen  aff  klockeU3mduerne. 

H:  Christian  Pens  skriiffuer,  att  hertug  Bernhardt  er  gangen  tilbage 
ofluer  Riin  ygen,  saat  dy  suenske  lyden  diuersion  aff  hanném  haffuer  at  for- 
uenthe.  leg  formener  uyst,  att  gener  all  Lessele  erlanger  huercken  folck  eller 
penning  y  Suerrig,  saat  dy  skulle  ønske,  att  dy  haffde  giiordt  friid,  dentid  dy 
kunde  hafiue  faat  friid.  Der  uyll  nu  neppeliigen  bliiffue  nogiid  aff  den  store 
recompanSy  dy  talede  y  dy  dage  om,  man  skulle  giffue  dem,  at  dy  haffde  for- 
derffiiid  Tysland. 

At  enckedronningen  y  Suerrig  endeliigen  uyl  hen  tiil  churfursten  aff 
Brandenborg,  ded  fortryder,  hiinder  uist,  ynden  stackyd  tiid  gaar  tiil  ende. 
Hånd  haffuer  inted  tiil  siig  sielffuer  och  mynder  tiil  hinder. 

Dy  erlige  Ham:  haffuer  endnu  inted  suariid  paa  generall tPtaior  Randtzous 
skriiffuelsse,  mens  gaar  fliitig  tiil  raadtz  deroffuer,  huilckid  er  heell  wyselligen 
giiordt,  isønderlighed  om  dy  kan  hytte  paa  ett  suar,  som  man  inted  kan 
replicere  paa,  som  ieg  inted  habis  att  skulle  skee.  Vale,  Glyckxborg  den 
5  septem:  anno  1637. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiil  hånde. 


4. 
Epthersom  denne  capitein  Marckus  Wiitt  vdi  Sundiid  haffuer  skudt  epther 

ett   suensk   orloff  skiib,    saat  folckiid   derpaa   haffuer  madt  tage  flaggen  ind, 

som  dy  lod  fliie  pa  toppen,    och  sliigdt  ingenstedtz  brugeliigdt  er  att  anmode 

en  herris  orlob  skiib,  som  man  leffuer  y  god  tiilstand  med,  att  stryge  syn  flaag, 

ded   ochsaa  løber  ymod  den  affskeen,    riigerne   imellom   giiordt  er,    daa   skall 

samme  capitein  stellis  for  retthen  och  adspørris,  huem  hannem  sliigdt  att  gørre 

befahliid   hafiiier.     Och  om  hånd  siig  icke   med   god   maanehr  kan  defendere, 

daa   skall   hånd    paa    otthe   dags   tiid   losseris   y   ded  Blaa   tårn.      Vale,     Aff 

Glyckxborg  den  2  %tobris  anno  1637. 

Christian. 

Dette  folck  paa  skybid  haffuer  faat  forstreckning  aff  penning  och  kleede, 

som  wiil  hafiiiis  y  achtt. 

Utanskrift:     Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiil  hånde. 


5. 
Dyn  skriffuelse  sub  dato  den  1 5  kuius  er  mig  y  aftis  til  hånde  kommen, 

och  deraf  contenta  forstanden,    huorpa  ieg  diig  inted  forholder,   att  den  strag- 

køUe  under  Riiteren  for  lethed   skiild  kan   uerre  aff  fuur.     Dy  lyster  aff  wuld 

uyl  uerre  mange  tussynd  allen,  huorpa  du  skaldt  faa  order,  naar  gud  uyl,  ieg 

kommer  tiil  steede. 

Pa  mandag  først  kommendis  drager  ieg,  om  gud  uyl,  henad  Glyckstadi 

och  habis   med  gudtz  hiielp  att  uerre  y  samme  vgge  heer  ygen  och  beginde 

2* 


12  ChristUn  IV's  bref  til!  Corf.  Ulfeld  1637—38. 

myn  reiise  offuer  til  Køben:     leg  haffde  uel  før  begiind  samme  reiisse,  haffde 
ieg  icke  saat  mig  for  først  at  bruge  docteren. 

For  Pohlen  haffuer  ded  ingen  nød  med  gudtz  hiielp,  om  man  gaar  den 
weii,  som  begiindt  er,  -och  tager  ingen  snaack  derfor. 

Der  skall  strax  riistis  en  galley  ud,  som  med  ded  første  skal  henad 
Flaadstrand  u[n]der  ludtlandz  kost  och  uare  sammestedtz  pa  Dynkerckeme,  at 
dy  afF  samme  pladtz  inted  gør  den  søefarende  mand  skaade,  som  nu  en  tyd- 
lang skeed  er. 

Dy  fleeste  gaaleiier  och  sma  skiib,  forhånden  er,  skal  rystiis  tiil  att  bruge 
y  sommer  Ians  Norrie,  och  der(!)  thuende  hen  y  Beldt,  ty  ded  meyste,  der 
skeer,  ded  skeer  aff  uorrig(!)  egne.  Der  skal  ochsa  en  iacht  med  4  eller  5 
mand  forskyckis  henad  Fyn  thuerdt  offuer  fraa  Aissen,  huor  dy  sniiger  adskyllig 
waare  offuer  uden  toll.  Paa  dy  andre  skyb,  som  skal  uester  pa,  nemblig 
Lyndormen,  Dy  thu  løffuer,  Stockfysken,  Lammid  och  Gabriiel,  uyl  ieg  gørre 
anordning,  naar  gud  uyl,  ieg  kommer  tiilstede.  Vale.  Aff  Hadersleff  den 
22  februarij  anno  1 638. 

Christian. 

Dy  lyster  aff  wuld  uyl  halffparten  uerre  ett  fyngerbredt  småler,  end 
dysse  er,  och  skal  uys  offuerslaag  gørris,  huad  samme  lyster  kan  koste  ymod 
sådanne  lyster,  bliiffuer  skorren  aff  wadmel  eller  gemen  kleede. 

Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  WUefeldt  tiil  hånde. 


6. 
Dyn  skriiffuelse  sub  dato  Kolding  den  10  huius  er  mig  y  dag  til  hånde 
kommen,  huorpaa  ieg  diig  inted  forholder,  att  all  fornødenhed  til  floden  bade 
aff  instruction  och   passer  y  gaar  fraa  Itzehou  erre  dig  tilskyckid. 

Myne  gesanter,  som  bleff  sendt  hen  tiil  Gallas,  er  inted  endnu  kommen 
tilbage  ygen,  mens  ded  hoger  mig  uell,  att  hånd  lader  beuage  sytt  folck  for 
dennom,  som  werber  for  mig  til  heest  och  til  fodtz. 

Wdi  ded  styfft  Brehmen  haffuer  dy  giiordt  styllestand,  indtil  dy  erfahrer, 
huad  for  en  resolution  myne  gesanter  faar  huos  Gallas,  leg  habis,  att  gud  y 
himmelen  skycker  well  aldting  saledis,  som  ded  hans  gudommelige  maiestad 
gefellig  er.      Vale.  Glyxborch  udi  Glyckstad  den  13  apriUs  anno  1638. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiil  hånde. 


7. 
Herhuos  fyndis  udi  ett  foder  indpackiid  myn  genealogij,  som  ieg   med 

stor  wmag  haffuer  bracht  tiil  weye,  huilcken  du  skaldt  tylstille  m:  Hans  Sten- 

uynckel,   att  hånd  dertiil  gør  ett  affriidtz  paa  en  pyramy,  huorpaa  densamme 

kan  vdhuggis  saledis,    att   man   uel  kan  see  och  lesse  alting.     Den  catallogus^ 

som  fyndis  paa  dy  keysser,  och  andiid,  som  man  kan  haffue  vnderretning  aff, 

skall  komme  y  pettiestalyt  aff  samme  pyramy. 


Christian  IV's  bref  till  Corf.  Ulfeld  1637—38. 


13 


leg  haffde  achtiid  att  sette  samme  pyramj  paa  ded  fundament,  som  er 
lagdt  mydt  for  gangen  op  tiil  Børssen,  mens  ieg  frychter,  att  dedsamme  er 
for  ringe  dertiil. 

Der  kam  en  party  spansk  wuld  for  nogen  tyd  syden  herfra  henad 
Køben:,  huilcken  ieg  nu  ygen  haffuer  ofTuerladt  tiil  dy  Portugiisser,  som  ieg  den 
fyck  aff,  sauydt  som  deraff  endnu  er  beholden. 

Paa  Wesseren  er  otte  eller  ny  skiib  med  engelske  soldater  ankommen, 
som  en  engelske  greffue  haffuer  paa  syn  egen  pung  bracht  paa  benen,  paldtz- 
greffiien  tiil  tyeniste,  huilcke  numehr  er  kommen  for  siildig  y  laanyd.  Mens 
samme  greffue  kam  tylig  nock,  aldenstund  hånd  med  priindtz  Rubberdt,  generall 
Feehrens  och  andre  caualirer  erre  fangen  førdt  tiil  keysseren. 

Dy  suenske  ligger  disse  kuarter  numer  heel  neer,  dog  er  ded  att  for- 
mode, att  ded  uarer  inted  lenge,  aldenstund  dy  erre  inted  rett  stercke  och 
nylligen  faat  hug  aff  dy  keysserlige  ued  Bøydtzenboi^,  saat  dy  haffuer  myst 
500  heste.  Skyller  wor  herre  mig  engang  wed  dem,  daa  skal  ieg  inted 
glemme  att  besette  Radtzeborg,  som  er  nøggelen  tiil  disse  kuarther.  Vale. 
Aff  Glyckxborrig  y  Glyck:  den  23  octobris  anno  1638. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wllefeldt  tiil  hånde. 


8. 

Epthersom  den  hollandtske  resident  Kraakau  haffuer  verrid  heer  och  taliid 
med  mig  om  hualfangid  under  Spydtzberg  och  slagen  for,  at  paded  der  kunde 
uerre  en  god  fortroen  ymellem  nationerne,  att  daa  enhuer  bleff  y  syn  bay  och 
bruchte  den,  ded  beste  skee  kunde,  och  paded  den  ene  ingen  forfang  giiorde 
den  anden  y  traanen  att  forhandle,  daa  skulle  lohan  Brahm  et  consortes 
bliiffue  med  derris  traan  y  Østersøen  och  paa  Elffuen  och  Wesseren,  som 
synis  practicabile  att  uerre,  daa  ska[l]dtu  taale  med  lohan  Brahm  derom  och 
fornemme  hans  mening  derom.  Haffde  dy  kaluenister  bleffuen  y  derris  gammel 
postur,  dy  haffde  slett  inted  giiordt  diisse  forslag. 

Och  eptherdi  ded  gaar  nogiid  bragiid  tiil  med  vdspiisningen  heer  til 
hoffue,  ysønderlighed  heer  ude,  huor  altyng  er  dyrdt,  och  man  aldrig  kan  faa 
att  uyde,  huad  der  fattis,  førend  den  samme  tyme,  man  skall  haffue  ded,  och 
ded  fordi  att  der  er  ingen  køgemeister,  for  huem  køckenskriiffueren  haffuer 
nogen  frycht,  lensmenden  yckeheller  achter  køckenskriffueren,  om  dy  endskøndt 
begehrer  nogiid  aff  bønderne  y  leehnid  for  penge,  daa  haffuer  ieg  tencktt  pa 
lohan  Blycher,  som  er  y  Børnehussyd,  at  bruge  dertyl,  om  man  ellers  kan 
komme  tilrette  med  hannem  om  besoldingen,  huo[r]for  du  skaldt  tale  med 
hannem  derom  och  fornemme  hans  mening  derom. 

Ded  haffuer  heer  uerrid  ett  farligdt  weer,  gud  giffue,  att  uy  spør  gode 
tyding  om  myne  skyb  y  Østersøen.  Der  er  skeed  saa  stor  skade  y  søen  y 
denne  storm,  som  der  icke  sked  er  y  40  aar.  Der  er  bleffuen  30  skyb  y 
Tessel,  huoryblandt  haffuer  uerrid  skyb,  som  epther  derris  egen  bekendelsse 
haffde  godtz  inde  for  syu  tønder  guld. 


14  Christian  IV's  brcf  till  Corf.  Ulfcld  1637—38. 

Aff  dy  160  skyb,  som  løb  syst  udaff  Sundyd,  saunis  der  mehre  end 
halflfparten,  och  ded,  mehre  er,  dy  15,  som  aff  dysamme  kam  her  pa  Elfuen, 
som  enda  haffde  beholdt  derris  master,  ancker  och  tou,  dy  uaar  saledis  kaast 
aff  søen,  att  godtziid  uaar  kommen  y  en  aff  syderne,  att  dy  kan  inted  faa 
dem  rett  pa  køllen  ygen.  Der  uaar  yblandt  samme  skyb  en  Dynkercker  med 
26  støcker,  huoryblandt  uaar  4  halffue  kartauer,  med  fiiuld  godtz,  och  haffde 
160  mand  inde  och  haffde  myst  fem  mand,  begge  master  saoch  thuende 
ancker  uaar  borthe. 

Der  er  kommen  et  skyb  ind  y  Syld  med  thu  raad  støcker,  huorpaa 
icke  er  ett  leffuendis  menniske,  huylckid  pa  andre  steeder  ochsaa  er  skeed. 

Med  frydtz  tractationen  staar  ded  y  forrige  terminis.  Gud  gyffue,  man 
haffde  dy  saluos  conductos  aff  keysseren  in  debita  formå.  Uylle  syden  Suensken 
inted  fordt,  daa  uylle  ieg  laade  pocker  och  pestylendtz  gørre  siig  uyder  wmag 
och  bekostning  att  tractere  frydden.  Vale,  Aff  Glyckxborg  y  Glyckstadt  den 
10  nouem:  anno   1638. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wlfeldt  tiil  hånde. 


9. 
Wdaff  dyn    skriiffuelse   haffuer    ieg    forstanden    dyn    mehning   om    den 

skefiuersten  att  hente,  huilcken  dy[n]  mening  ieg  approberer.    Naar  ieg  erfahrer, 

huad  huer  riiC  aff  samme  steen  koster,   och  huor  mange  riifi  skybid  kan  føre, 

daa  uyl  ieg  gørre  den  anordning  huofi  mon:  Haauerj  y  Hamborrig,  att  samme 

skiib  kan  strax  faa  syn  lading  ind,  naar  hånd  der  kommer. 

Den  vngeryske  kyortel  er  heer  ankommen.  Købiid  pa  zaabeleren  er 
saa,  at  man  siig  deroffuer  inted  haffuer  att  grauere.  Naar  gud  uyl,  ieg  kommer 
tilstede,  daa  skal  dy  contandt  bliiffue  betalyd,  huilckiid  med  gudtz  hiielp  ieg 
habis  att  skulle  skee,  ded  første  den  ryngiste  aparens  er  tiil  att  erlange  en 
roeliig  wiinter. 

Dy  suenske  lader  dem  allerede  mercke,  att  dette  def ensian  werck  er  dem 
inted  med,  vden  thuiffuel  fordi  att  dy  inted  epther  derris  gode  tycke  kan  ruinere 
disse  kuarther  med  Brunsuid  och  Lyneborg.  Dy  erre  fuld  och  faast  y  den 
mening,  att  ieg  och  hertug  lørgen  haffuer  accorderit  med  hynanden,  att  uy 
skal  secundere  hinanden,  der  dog  y  al  sandhed  derom  icke  bleff  taliid  ett  ord. 

Den  forrad,  der  er  huos  Holmens  kyrcke,  kommer  byen  inted  ued. 
Naar  derom  gørhs  uyder  anfoddering,  daa  skall  suaris,  att  byens  arme  skal 
vnderhollis  aff  dy  middel,  som  dy  er  vnderholdt  mange  aar,  førend  Holmens 
kyrcke  uaar  in  rerum  natura.  Blocken  pa  slottid  er  lyge  saa  lydt  saat  derhen, 
som  den  staar,  fordi  att  ded,  som  derudi  samliis,  skulle  komme  byens  fattige 
til  beste,  som  Holmens  k3n'ckis  indkomst.  Ded  er  best,  at  huer  betler  bliffuer 
epther  dy  gamle  mandater  y  siit  sogen. 

Den  summa  penge,  ieg  loffuede  tiil  den  ostindianske  vdredning,  er  diig 
nocksom    bekendt,    huilcken    ochsa    skal    uerre   tilstede,    naar    behoff   gørris. 


Christian  IV's  bref  till  Corf.  Ulfeld   1637  —  38.  I  5 

Mens  eptherdi  Crapey  nylligen  haffuer  uerrid  heer  och  wedderrad  att  riiste  ud 
y  aar,  daa  seer  ieg  inted,  huoityl  ieg  skulle  nu  faa  pengen  fraa  mig. 

Warnein3mde  skandtze  angaendis,  daa  haffuer  dii  suenske  aldt  begii[n]dt 
att  bigge  den  ygen  och  fodderer  skyttid,  som  uar  y  samme  ska[n]dtze,  aff  dy 
Rostocker,  saframdt  dy  skall  ycke  stycke  byen  y  brand,  med  andiid  sliigdt 
mehre.     Vale.    Aff  Glyckxborg  y  Glyckstadt  den  15  nouem:  anno  1638. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wlfeldt  tiil  hånde. 

10. 

Dyn  skriffuelse  sub  dato  den  14  kuius  er  mig  disse  dage  til  hånde 
kommen,  och  deraff  contenta  forstanden,  huorpa  ieg  dig  inted  forholder.  An- 
gående den  Warnemynder  skandtze  och  dii  suenskis  underskedtlige  optog,  ded 
uyl  ieg  spare,  indtil  gud  uyl,  att  radiid  kommer  sammen  y  Kolding.  Wiil  man 
gørre  nogid,  da  er  ded  best  paa  foraryd.  Med  Bannirs  armej  er  ded  slett 
bestyldt,  saat  hånd  inted  lenge  kan  bliiffue  der,  som  hånd  nu  er,  mens  maa 
ga  henad  Hynder  Pommeren.  Hans  ryterii  gaar  meyst  tiil  fodtz.  For  en  tre 
eller  fyre  ugger  syden,  dentyd  dy  keysserlige  faaldt  ham  ind  ued  Beudtzen- 
boi|[,  da  myste  hånd  offuer  2000  bagaisi  heste.  Nu  for  sex  dage  siiden  myste 
hånd  sammestedtz  en  companj  til  hest  och  en  tiil  fodtz. 

Ded  affridtz  pa  den  flaag,  som  siist  bleff  glemdt,  den  sender  ieg  nu 
nerhuos.  Den  salpeiiter  angaendis,  daa  er  den  paa  den  wiis,  som  ieg  for- 
nemmer, alfor  diir  att  røre  megid  derned,  mens  er  best,  att  deraff  giiffuis 
tol,  huorom  herhuos  er  giiordt  befahling  til  tolleren  y  Sundid.  Siiden  at  i^ 
J^eer  lod  mig  mercke,  att  ieg  y  Køben:  kunde  fa  ett  zentener  krud  for  26 
^er,  da  haffuer  en  købmand  loffuid  mig  tussind  zentener,  huerdt  zentener  for 
samme  køb. 

Hoffpredikanten  skal  begiffue  siig  henad  Hadersleff.    Gud  giffue,  att  ieg 

unde  uerre  der,  huilckid  inted  kan  ske,    førend  denne  kreysdag  haffuer  ende. 

^  er  saa  plagiid  med  fremmid.    Sa  snardt  den  ene  drager  bordt,  sa  haffuer 

^  en  anden  paa  halssen  igen.    Dii  bremske  gesanter  er  nu  heer,  offuermorgen 

ommer  den  elste  paldtzgreffue  med  den  engelske  gesanther  hiid. 

Naar  radiid  nu  kommer  sammen  y  Kolding,  daa  er  ingen  thuiffuel  pa,  at 

^f  uyl  fyndis  dy,  som  uyl  holde  ded  derfor,  att  man  inted  skal  ^^^7^rf^'r^' Suensken. 

^^       Denne  kreiidtzdag  er  Saluio   och   hans  partii    heel   hårdt   ymod.     Heer 

^©9   at  Bannyr  haffuer  laad  opfoddere  Rostock,    och  her  er  faa,    som   troer 

ssen  ret  uell.     Huad  Saluius  disse   dage   haffuer  skreffuid  tolleren   her 

erfah  H^"^^  ^^'^^^  ^"^"^  ^^'  ^^^^^  ^^^^^^  ^^^  ^^^  ^^A^/f/.  Man  kan  deraff 
I«  h!ff  ™^*^^^  beskeidenhed.  Du  skaldt  tage  ded  med  dig  henad  Kolding, 
skall  hd*^  ^^^^  ^"^^"  /ré?/^j//^V7«  sendt  chanseleren  pa  ded,  hånd  raadid 
ae  uyde,  uden  ded,  som  ieg  pro  tempore  haffuer  skreffuid  hannem  tiil. 
i^  kan  f  ^^"^  ^^^  ^^^  ^"^^^  tencke,  att  den  påbøden  skaat  kan  strecke  tiil,  at 
streckp^f?  ^y^^  forstrackede  penge  ygen,  och  den  derforuden  skulle  kunde 
^^^  nu  att  contentere  soldatesken  med  tiil  pa^ke. 


l6  Christian  IV's  bref  till  Corf.  Ulfeld   1637—38. 

Den  heggelede  hør,  som  Anne  lacob  Myckelsøns  skriffuer  om  att 
uerre  faat  breffuisser  med,  derom  uyl  hånd  inted  uyde,  mens  giffuer  for,  dig 
att  haffue  sagdt,  att  samme  hør  skulle  bliifiue  med  en  anden  sendt  epther. 
Paa  den  manehr  skulle  wogenleiien  komme  saa .  megiid  att  staa,  som  hørren 
faast  er  weerdt.     Vale,    AffGlyckxborg  y  Glyckstadt  den  21  nouem:  anno  1638. 

Christian. 

Ded,  som  y  den  store  briiggerkedel,    som  syst  bleff  saatt  y  ded  store 
briggers,    inted    med   ded   kobberhyul   kan  bringis  derud,    ded   kan  lettelygen 
øssiis  ud  med  øsser,   som  dertiil  bliiffuer  giiordt  smuck  ilaade,    huormed  man 
kan  øsse  loen  eller  wrthen  y  baller,  och  siiden  att  øsse  ded  y  maskekarrid. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wlfeldt  tiil  hånde. 


II. 

Dyn  skriffuelse  haffuer  ieg  aff  welbyrdig  capitein  Kock  emphangen  och 
deraff  meningen  forstanden,  huorpa  ieg  dig  inted  forholder,  at  ieg  med  stor 
contanto  haffuer  fomommen,  att  myne  skiib,  gud  uerre  loffuid,  er  kommen 
hiiem  igen  aff  Østersøen. 

Den  reparation,  der  skal  skee  y  uynter  paa  skiiben,  er  hel  siildig  an- 
sagdt,  ty  matherialia  dertil  burde  y  sommer  at  haffue  uerrid  bestiildt.  Kommer 
dy  y  skoffuen  ued  Køben:  at  iaage,  daa  kommer  ded  alle  dy  skoutyue  om 
Køben:  uel  tylpas.  Dog  ded,  som  inted  kan  enderis,  ded  faar  at  skee.  Man 
kan  inted  fundamentaliter  suare  tiil  den  reparation,  ty  man  ued  inted,  huad 
skiiben  mangeler.  I^  kender  ded  selskab  uel  pa  Bremmerholmen.  Dentiid 
Pasientia  skulle  fliies,  haffde  dy  daa  madt  rade,  da  haffde  man  for  mangel  aff 
kneer  mat  slett  lade  skybid  liig^e.  Der  er  endnu  en  heel  hob  kneer  y  Recom- 
pans,  som  kan  brugis  tiil  att  reparere  dy  andre  med. 

At  lade  nu  slig  nogid  mercke  om  toUen,  dii  presser  dii  danske  aff 
ued  Warnemynde,  ded  er  inted  radeUgdt,  mens  ded  er  best,  att  man  tiier 
stylle  och  tager  y  Sundiid  sa  megen  toll  aff  dy  suenske,  som  dy  tyd  epther 
anden  haffuer  tagen  aff  dy  danske.  Saa  følger  derepther  ett  mode  paa 
grendtzen. 

Om  dy  frybiither  y  Østersøen  och  derris  affgang  haffuer  man  lenge 
discurrerit  pa  børssen  om(l)  y  Hamborg.  Naar  gud  uyl,  att  wandiid  bliiffuer 
abiid,  da  staar  der  gode  raad  tiil  at  komme  til  rette  med  dem. 

Dii  keeder  och  konterfeiier  haffuer  ieg  annammid.  Gud  g^iffue,  at  di- 
samme kunde  gørre  sagen  klaar.  Ieg  uylle  gerne  spendere  dem  och  femgange 
sa  mange  tiil. 

Wdaff  Hanibal  Sestedtz  breff  haffuer  ieg  fornommen,  at  graff  Woldemar 
Christian,  gud  uerre  loffuid,  liider  uel.  Ieg  haffuer  skreffuid  hannem  beskeen 
derpaa  ygen. 

Rentemeisternis  dondt  haffuer  ieg  siiet  igennom  och  fornommen  den  gam- 
mel snack,  att  naar  der  fattis,  daa  skall  Sundiid  eller  contributionen  holder  (1) 
heer,  som  slett  inted  med  rette  hører  derhen,    som   ingen  bestand  kan  haffue. 


Christian  IV's  brcf  till  Corf.  Ulfeld   1637—38.  1 7 

Huortor  dem  er  nu  strengeliigen  befahliid  saledis  att  sette  kronens  leehn  och 
indkomst,  som  ded  kan  naa  tiil  den  dagelige  vdgiiftt.  leg  passer  packer 
paa,  huem  ded  er  med  eller  ymod.  Ded  er  sa  tydt  proponerit  riigens  raad, 
och  man  ingen  tyd  haffuer  uyldt  rade  bod  derpaa.  Lensmenden  bliiffuer 
hiiolppen  folck,  och  konnii^en  en  betler.  Ded,  som  nu  siist  y  Køben:  bleff 
lagdt  tiil  prindtzens  vnderholding,  ded  uyl  yckehelder  formyndere  vdgiifften. 
Nu  yaar  faar  ieg  med  den  uys  icke  en  skylling  aff  all  contributionen  tyl  att 
l^gc  renthen  afT  med  aff  dy  penning,  raded  er  mig  siielffuer  skyldig. 

Angaendis  att  du  begerer  att  maa  bliiffue  fraa  den  conuent  y  Kolding, 
saa  kunde  ded  uel  skee,  om  yblandt  riigens  raad  fantiis  fleere  sunde  folck,  end 
som  der  er.  Och  der  uyl  mueliigdt  falde  allehånde  for,  som  uyll  bade  haffue 
stunder  och  uel  betenckis,  ty  uy  haffuer  behoff  at  see  os  for. 

Den  engelske  gesantir  med  den  elste  paldtzgreffue  er  heer  med  andre 
gesanter  fleere.  Denne  paldtzgreffue  er  en  smuck  vng  herre,  hånd  haffuer  ty- 
gange  mehre  habilitet  y  sig,  som  faderen  haffde.  Hertug  Frans  Albrechts  ge- 
santer sagde  yblendt(I)  andiid,  at  hånd  stackiid  siiden  haffde  uerrid  huos  Banniir 
och  haffde  hørdt  ded  aff  hans  mund,  att  bleff  der  friid  aff,  daa  uylle  hånd, 
att  deffuelen  tog  ham  heen.  Samme  gesanter  sagde  ochsa,  att  ded  uaar  rett 
gudtz  straff,  att  dii  Banniirske  riiter  kunde  bestaa  dy  keysserlige,  ty  offiserenc 
sauel  som  dy  andre  saad  pa  bønderheste,  och  dii  fleeste  saadeler  och  gewehr  laa 
paa  riistuognen.    Eptherhanden  som  di  kunde  steele  heste,  saa  bleff  dy  bereden. 

Miinsør  Amem  er  sluppen  ud  affSuerrig  oc  er  nu  y  Hamborrig.  Hånd 
taler  heel  honorifice  om  regeringen  sammestedtz.  Hånd  siiger,  at  aldt  derris 
regimen  staar  y  løiien  att  fylde  folck  fuld  aff.  Kan  hånd  rydtze  dem  ett 
pudtz,  hånd  ladder  det  ynted.     Dy  haffuer  forskyldt  aldt  vndt  aff  hannem. 

Vale,    Aff  Glyckxborrig  y  Glyckstadt  den  4  decembris  anno  1638. 

Christian. 
Utanskrift:  Stadtholderen  h:  Corfiidtz  Wlfeldt  tiil  hånde. 


Grev  Otto  Blome  og  den  Lomsenske  Bevægelse  1830. 

Ved  Aage  Friis, 

Ved  Etatsraad  Hiort* Lorenzens  Afhandling  om  Kong  Frederik  den  sjette 
Og  Bevægelsen  i  Holsten  1830 — 31  i  cSønderjydske  Aarbøger»  1901  blev  jeg  opmærk- 
som paa,  hvor  megen  Mistillid  Kongen  i  de  kritiske  Vintermaaneder  havde  lagt  for 
Dagen  over  for  Grev  Otto  Blorae,  om  hvis  Person  og  Meninger  han  i  Breve  til 
sine  Fortrolige  bruger  de  skarpeste  Udtryk.  Omtrent  samtidig  stødte  jeg  i  Udenrigs- 
ministeriets Arkiv  paa  et  Læg  Breve  med  Udskrift:  cComte  de  Blome  Saltzau>,  der 
netop  belyser  samme  Sag,  og  da  de  yder  et  karakteristisk  Bidrag  til  Frederik  VI's 
og   den    Lornsenske  Bevægelses  Historie,    offentliggøres    de    her.      Medens    man    i 

Lkai»>ke  Mwgazin.     5.  R      V.  3 


1  ^  o.  liloinc  og  (k'ii  Lornscnske   Bcvæ^'clsc. 

«Sønderjy(iske  Aarbøger*  af  Kongens  Breve  til  Grev  Ranteau  Breitenburg  og 
Politimester  Kienilff  kan.  se  hans  Vrede  over  Hlomes  Optræden,  viser  efterfølgende 
Breve,  hvad  Sagen  egentlig  drejede  sig  om,  og  giver  et  godt  Indblik  i  Stem- 
ningerne i  de  af  Revolutionerne  opskræmmede  Hof-  og  Diplomatkredse. 

Om  Grev  Blomes  Forhold  i  denne  Tid  har  der,  saavidt  jeg  kan  se,  før 
Hiort- Lorenzens  Afhandling  ikke  været  noget  bekendt.  Helt  oplyst  foreligger 
Sagen  ej  heller  gennem  de  her  aftrykte  Breve,  thi  hverken  ser  man  klart,  hvem 
der  først  angav  Greven  for  de  farlige  Udtalelser,  ej  heller,  hvorvidt  der  fandt 
nogen  direkte  Indskriden  Sted  overfor  ham,  hvad  der  imidlertid  næppe  er  sand- 
synligt. 1  Registraturen  eller  i  de  indgaaede  Depecher  i  Udenrigsministeriets  Arkiv, 
i  de  Schimmelmannske  og  Danckwartske  Papirer  i  Rigsarkivet  har  jeg  ikke  kunnet 
finde  noget  Supplement  af  Interesse  til  de  her  meddelte  Breve.  I  den  særlige 
Pakke  i  U.  A.,  hvori  disse  Breve  findes,  er  vedkommende  Depecher  henlagte  uden 
Hensyn  til  deres  Plads  i  den  nummererede  almindelige  Depecherække.  Dette  er, 
kan  her  i  Forbigaaende  gøres  opmærksom  paa,  overordentlig  hyppig  Tilfældet  for 
denne  Tids  Vedkommende,  og  Huller  i  Depecherækken  forklares  oftere  end  man 
skulde  tro  ved  at  vedkommende  Depecher,  især  naar  de  vedrører  særlig  cgeheime 
Sager  >,  er  udtagne  og  aldrig  senere  lagte  tilbage  paa  deres  Plads. 

Om  Grev  Otto  Blomes  Personalier  henvises  til  Biogr.  Leksikon  2.  B.  S.  431 — 32. 
Oplysningen  dér  om,  at  han  først  efter  sin  Farbroders  og  Navnes  Død  fik  Greve- 
titlen, synes  ikke  at  være  rigtig;  i  alt  Fald  tituleres  han  jo  i  alle  efterfølgende 
Breve  (ireve.  At  den  Dom,  der  her  fældes  over  hans  Karakter  og  Moral,  er  højst 
ensidig  og  ikke  uden  videre  fortjener  Tiltro,  behøver  næppe  at  fremhæves. 


I. 
Frederik  VI  til  Udenrigsminister  Grev  Schimmelmann. 

København,  7.  December  1830. 

Monsieur  le  Comte!  Comme  on  peut  attendre  le  Comte  de  Blohme  de 
Parys  chacque  jour,  est  que  c'est  un  homme  qui  n'a  ny  moral  ny  religion,  et 
qui  doit  etre  Jesuite,  aincy  que  ses  pensées  sont  connues  pour  la  patri,  je  vous 
prie  d'en  avertiir  notre  minister  regidant  å  Hambourg,  de  rapporter  tout  ce  qui 
parle,  ainsy  que  les  personnes  qu'il  cherge. 

Ce  cy  est  tres  necessaire,  comme  il  a  toutjours  conféssér  les  principes 
revolutionaires. 

Coppenhague  Votre  tres  aflfectionner 

ce  7  Decembre  1830.  Frederic. 

Brevet  er  gengivet  bogstavret. 

2. 

Fra    Udenrigsminister    Grev    Schimmelmann    til    Ministerresidenten 

i  Hamburg  W.  Bokelmann. 

København,  7.  December   1830. 

An  den  Minister  Residenten  des  Konigs  in  Hamburg. 
Ks    ist    zur   umittelbaren    Kunde    Sr.  Majestæt  des  Konigs   gekommen, 
dass  der  Kammerherr  Graf  von  Blome  jeden  Tag   aus  Paris  in  den  Herzogth. 


o.  Blome  og  den  Lorasenske  Bevægelse.  IQ 

zuriickerwartet  werden  kann.  Da  die  Gesinnungen  und  Grundsatze  dieses  Mannes 
ebenso  bekannt  sind  als  seine  Bestrebungen  dieselben  zu  verbreiten  und  ihre 
Anverwendung  zu  bewercken,  so  håbe  ich  nach  AUerhochstem  Befehl  Evv. 
Hochwolgeb.  im  engsten  Vertrauen  zu  ersuchen,  mir  Alles  genau  gefalligst  zu 
berichten,  was  Sie  von  seinen  Aeusserungen  und  von  den  Personen,  deren  Um- 
gang  er  suchen  mochte,  in  Erfahrung  bringen  sollte,  sowie  ihn  iiberhaupt  zu 
einen  G^enstand  Ihren  glucksamen  [?]  Beobachtung  machen  zu  woUen. 

Koncept  med  Danckwarts  Haand.     Skrivelsen  er  ikke  indført  i  Registraturen. 


3. 

Ministerresident  W.  Bokelmann  til  Grev  Schimmelmann. 

Hamburg,   17.  December  1830. 
Privat. 

Hochgeborner  Her  Graf, 
Hochzuverehrender  Herr  Staatsminister! 

Ich  bin  in  der  unangenehmen  Nothwendigkeit  heute  schon  in  Folge  des 
mir  am  7'«°  dieses  iibermachten  Allerhochsten  Auftrags  Ew.  Excellenz  berichten 
zu  mussen,  dass  der  hier  angelangte  Graf  und  Kammerherr  von  Blome  in 
einer  Art  auftritt,  die  die  seinetwegen  geåusserten  Besorgnisse  nur  zu  sehr 
rechtfertigen. 

Er  fieng  by  einem  gestrigen  Besuche  gleich  an  mir  einige  Mittheilungen 
zu  machen,  die  von  seiner  Liebe  zur  Intrigue  und  seinem  unruhigen  Kopfe  so 
wie  seiner  weitgetriebenen  Eitelkeit  die  beste  Probe  ablegten.  Ohne  irgend 
eine  deutliche  oder  richtige  Anschauung  der  inneren  Verhåltnisse  Frankreichs 
in  irgend  einem  Sinne  vvåhrend  seines  jetzigen  dortigen  Aufenthaltes  bekommen 
zu  haben,  erzahlte  er,  wie  es  ihm  gelungen  sey,  die  spanische  neuere  Revolu- 
tion scheitern  zu  machen,  indem  er  im  Stande  gewesen  dem  Grafen  Ofallia 
die  Nahmen  der  Verschworer,  die  unter  Mina  in  Spanien  einfallen  wollen,  mit- 
zutheilen  und  ebenso  durch  den  Grafen  Appony,  mit  dem  er  in  den  engsten 
Verbindungen  gestanden,  den  Fiirsten  Metternich  von  einem  Plane,  den  Herzog 
von  Reichstadt  zu  entfiihren,  in  Kentniss  zu  setzen.  Er  håbe  auch  bey  seiner 
Ankunft  in  Frankfurt  den  Herrn  von  Nagler^  von  der  in  Polen  nåchstens  aus- 
brechenden  Verschworung  unterrichtet,  die  er  von  den  polnischen  Adjudanten 
des  Generals  Lafayette,  mit  denen  er  viel  Umgang  gepflogen,  bereits  wåhrend 
seiner  Anwesenheit  in  Paris  in  Erfahrung  gebracht;  u.  d.  mehr. 

Nach  dieser  Einleitung,  die  der  Erzahler  allein  schon  als  eine  Art  Witt 
bezeichnet,  gieng  er  auf  die  holsteinischen  Angelegenheiten  iiber.  Er  sprach 
sich  unumwunden  dariiber  aus,  dass  das  Benehmen  der  Ritterschaft  klåglich 
gewesen  sey,   dass  sie  ihre  Stellung  und  ihre  Rechte  verkenne;    dass   er  jetzt 


*  Generalpostmester  Karl  Fr.  von   Nagler    var    1824    til    1836  Preussens  Repræsentant  paa 
Forbundsdagen  i  Frankfurt. 


20  ^«  Blome  og  den  Lomseaske  Bevægelse. 

komme  um  sie  aus  ihrer  Lethargie  aufzuriitteln  und  dass  der  gegenwårtige 
Augenblick  benutzt  werden  miisse,  um  das  zu  erlangen,  was  man  långst  hatte 
haben  sollen.  Versprechungen,  die  schon  so  lange  gemacht  und  nicht  erfiillt 
worden,  hatten  gar  keinen  Werth,  und  was  nicht  in  der  Giite  erlangt  werden 
konne,  miisse  mit  Gewalt  herbey  gefiihrt  werden;  der  Ritterschaft  komme  das 
Recht  dazu  gesetzmåssig  zu  und  er  werde  schon  wissen,  wie  dieses  anzufangen 
sey.  In  Frankfurt  håbe  er  mit  Herrn  von  Miinch-Bellinghausen^  und  Herrn 
von  Nagler  ausfiihrlich  iiber  diese -Angelegenheiten  [gesprochen] ;  sie  seyen 
ganz  seiner  Meinung,  dass  die  Regierung  verpflichtet  sey,  das  einzuraumen 
was  man  fordere,  und  hatten  ihn  ermåchtigt  offentlich  in  der  ritterschaftlichen 
Versamlung  zu  erklaren,  sie  wiirden  sich  der  gerechten  Forderungen  der  Ritter- 
schaft mit  Nachdruck  anzunehmen  wissen,  wenn  deren  etwas  an  den  Bundestag 
gelånge.  Er  wiirde  daher  in  der  ersten  Versamlung  mit  dieser  Mittheilung 
auftreten,  vorschlagen,  dass  auf  Ertheilung  einer  Verfassung  gedrungen  wiirde, 
dass  aber  Mitglieder  der  Ritterschaft  berufen  wiirden  sie  mit  zu  entwerfen, 
und  endlich  dass  auf  eine  Art  Anklage  gegen  die  Minister,  die  alle  keine 
Holsteiner  waren  und  das  Land  nicht  kannten,  daher  die  Herzogthiimer  in  den 
jezzigen  klåglichen  Zustand  versetzt  hatten,  angetragen  werde.  Das  Mittel, 
wenn  hierauf  nicht  eingegangen  wiirde,  die  Regierung  zur  Nachgiebigkeit  zu 
z wingen  sey  ganz  einfach;  man  miisse  Steuerverweigerungs-Vereine  organisiren 
und  dazu  wolle  er  schon  Rath  schaffen.  Irgend  eine  Rucksicht  sey  jetzt  eine 
Thorheit,  nachdem  man  so  lange  hingehalten  worden,  und  kurz,  die  Aristokratie 
miisse  mit  den  Liberalen  gemeinschaftliche  Sache  machen. 

Dieses  ist  mogUchst  zusammengedrångt  der  Gang  der  Ideen  des  Herrn 
Grafen.  Ich  will  Ew.  Excellenz  nicht  mit  den  Einwiirfen,  die  ich  wåhrend 
dieser  Unterredung  dagegen  machte,  die  sich  in  so  reichem  Maasse  darbieten 
und  die  ich  nur  machte,  um  ganz  unterrichtet  zu  werden,  da  ich  sonst  gleich 
abgebrochen  haben  wiirde,  ermiiden.  Er  machte  mir  beylåufig  noch  Vor- 
wiirfe,  dass  ich  die  hiesige  Presse  unter  einem  so  strengen  Zwange  hielte, 
drohte,  dass  man  dem  Censor,  der  oft  unbefeugt  sein  Amt  verwaltete  und 
iiberschritte,  schon  bey  zu  kommen  wissen  werde,  so  wie  auch  sich  in  andern 
auswårtigen  Blåttern  einen  Weg  zu  bahnen,  um  den  Zustand  der  offentlichen 
Angelegenheiten  in  den  Herzogthiimern  der  Welt  vor  Augen  zu  legen. 

Ich  unterdriicke  als  dem  Zwecke  nicht  entsprechend  gehåssige  Aeusse- 
rungen  viber  Personlichkeiten  und  iiber  Verhåltnisse  von  Dånen  zu  Deutschen, 
die  nicht  dabey  ausgeblieben  sind,  und  fiige  nur  noch  hinzu,  dass  auf  meine 
Bemerkung,  wie  ich  nicht  begriffe,  dass  abgesehen  von  allen  anderen  hoheren 
Riicksichten,  solche  Umwålzungs  Ideen  bey  einem  Manne,  der  ein  so  grosses 
Vermogen  besåsse  und  doch  vorhersehen  miisse,  welche  Gefahr  fur  Alle,  welche 
etwas  besåssen,  daraus  entstunde,  wie  geråde  jetzt  ein  so  grausenerregendes 
Beyspiel    an    Belgien    klar    vor   Augen    låge,    hatten    entstehen    konnen,    nur 

*  Geheimeraad  Grev  Joachim  v.  Mtlnch-Bellinghausen  var  fra  1823 — 1848  Østrig«  befnld- 
mægtigede  Minister  og  Korl)undspræsident  i  P'rankfurt. 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse. 


21 


ciphatisch  enviedert  wurde:  zur  Erlangung  der  Rechte,  die  einem  zukåmen, 
miisse  man  Gut  und  Blut  aufs  Spiel  setzen;  gienge  auch  alles  zu  Grunde,  die 
endlichen  Folgen  miissten  doch  ersprieslich  seyn,  —  er  sey  entschlossen  alles 
^aran  zu  wagen  (ipsissima  verba). 

Dass  åhnliche  Aeusserungen  auch  gegen  Andere  wie  gegen  mich  ge- 
n^acht  worden,  håbe  ich  mit  Bestimtheit  erfahren;  auch  erklart  der  Graf 
unumwunden,  dass  er  dieselbe  Sprache  offentlich  gegen  Jedermann  fuhren 
^'erde,  da  er  glaube  vollkommen  das  Recht  dazu  zu  haben. 

Ich  wage  dennoch  nicht  unbedingt  ein  Urtheil  zu  fallen,  ob  die  gegen 
roich  gefuhrte  Sprache  eine  blosse  Aufschneiderey,  ob  sie  eine  Sucht  Frankreich 
nachzuåffen  oder  vielleicht  in  der  Absicht  gefiihrt  worden  ist,  damit  ich  sie 
Allerhochsten  Orts  mittheilen  soUte,  um  damit  etwas  durch  Trotz  zu  erlangen. 
Es  ist  schwer  einen  Mann  zu  beurtheilen,  in  dem  eine  solche  Inconsequenz 
und  Verwirrung  von  Begriffen  mit  einer  fast  ganzlichen  Abwesenheit  von 
Grimdsåtzen  und  Moralitat  vereinigt  ist.  Ich  kann  mir  aber  dårum  auch  nicht 
verbergen,  dass  er  ein  desto  gefåhrlicherer  Mann  ist,  um  so  mehr  da  er  eine 
gefållige  aeussere  Bildung,  ein  grosses  unabhångiges  Vermogen  und  eine  hohe 
btellung  in  der  Gesellschaft  besitzt,  so  dass  die  Regierung  nicht  unterlassen 
darf  ein  Auge  auf  ihn  zu  haben,  ja  wo  moglich  bemiiht  seyn  muss,  ihn 
unschådlich  zu  machen. 

Ob  er  jetzt  vielleicht  noch  durch  eine  Stelle  im  Auslande  am  besten 
zu  entfernen  wåre?  stelle  ich  hoherem  Ermessen  anheim.  In  der  Stimmung, 
m  der  er  jetzt  ist,  trate  er  wohl  nicht  einmahl  auf  einen  Vorschlag,  der  ihm 
mit  moglichster  Vorsicht  zu  machen  wåre,  ein  oder  spannte  auch  seine  Au- 
spruche  so  ubertrieben  hoch,   dass  nicht  darauf  eingegangen  werden  konnte. 

Der  Graf  wird  ubermorgen  nach  Itzehoe,  Rendsburg  und  seinen  Gutern 
r1^"V^""  gegen  den  Umschlag  in  Kiel  eintreffen.    Ich  zweifle  nicht,  dass 
m  Betref  semer  Aeusserungen    von    allen   Seiten    åhnliche    Berichte    eintreffen 
werden.    kh  bin  mit  tiefer  Ehrfurcht 

Ew.  Excellenz 

ganz  gehorsamster 

Ho«,k        j  W.  Bokelmann. 

Hamburg  den   17.  December   1830. 

Modtaget  29.  December   1830. 


4. 

Circulærnote  fra  Grev  Schimmelmann. 

København,   21.  December  1830. 

A"x  missions  du  Roi  å  Berlin.  Vienne  et  Francfort  S/M. 
Par  l'ext     t     ■■  ■       ^^  ^^   Decembre   1830. 
bourg  vous  verr«    M  ^°*?*  5""   rapport  du  ministre  resident  du  roi  a  Ham- 

'      r.,    le  langage  aussi  déplacé  que  répréhensible  dont  s'est 


22  ^*  Blome  og  den  Lornsenske  Eevægelse. 

servi  le  chambellan  Ct.  de  Blome,  qui  vint  de  retourner  de  Paris  dans  ses 
terres  en  Holstein,  ainsique  les  propos  qu'il  a  prétés  å  Mr.  de  Nagler  (å  Vienne: 
å  Mr.  le  baron  de  Miinch). 

Quoique  nous  soyons  persuadés  que  ces  allégations  sont  entiérement 
dénuées  de  fondement  ou  du  moins  mal  interprétées  et  exagerées,  c'est  en  atten- 
dant  la  volonté  du  Roi  (å  Francfort  seul)  que  pour  le  cas  que  Mssrs  de 
Munch  et  de  Nagler  ne  fussent  pas  encore  partis  de  Francfort  vous 
les  instruisiez  —  (aux  autres)  qu'en  profitant  du  séjour  que  Mr.  de  Nagler 
(Mr.  le  baron  de  Munch)  fera  k  Berlin  (Vienne)  vous  1' instruisiez  confidemment 
du  contenu  du  susdit  rapport. 

Je  n  ai  pas  besoin  de  vous  recommender  la  plus  grande  circonspection 
par  rapport  å  la  maniére,  dont  vous  vous  acquitterez  de  cette  commission 
délicate  afin  d'éviter  tout  ce  qui  pourroit  blesser  Mr.  de  Nagler  (le  baron  de 
Miinch)  et  porter  atteinte  aux  égards  dus  aux  ministres  d'une  cour  amie,  mais 
nous  souhaiterions  tres  fort  de  provoquer  aussitot  que  possible  une  réponse 
de  la  part  de  ce  diplomate  qui,  en  cas  de  besoin,  put  servir  å  démentir  les 
assertions  du  Ct.  de  Blome. 

Bestemt  til  Chiffrering.  Koncept  med  Danckwarts  Haand.  Indlagt  Afskrift  af  Bokelmanns 
Rap()ort  af  17.  December. 

S. 

Baron  W.  v.  Langenau,  østrigsk  Gesandt  i  København,  til 

Geheimelegationsraad  Danckwart. 

København,  24.  December  1830. 

Ich  håbe  mit  der  heutigen  Post  ein  Schreiben  aus  Frankfurt  erhalten, 
aus  dem  ich  Ihnen  nachfolgende  Stelle  abschreibe: 

«Ich  benachrichtige  Sie  von  der  Reise  des  bekannten  Grf.  Blome  nach 
Holstein.  —  Er  kommt  von  Paris  und  scheint  von  der  dortherschenden  Krank- 
heit  dermassen  ergriffen,  dass  er,  wenn  er  sich  nicht  mit  seinen  Zuhorem  hier 
einen  Scherz  gemacht  hat,  Plane  aufgesetzt  hat,  welche  fur  die  Ruhe  von  Hol- 
stein wirklich  gefåhrlich  werden  konnten;  er  fiihrt,  wie  mir  alle  Gaste  einer 
Gesellschaft,  in  der  er  sich  befand,  versichert  haben,  eine  Sprache,  die  eines 
Mitgliedes  der  «Société  des  amis  du  peuple*  ganz  wiirdig  wåren;  auch  er 
leidet  an  der  Krankheit  zu  glauben,  dass  er  die  Massen,  welche  er  sich 
schmeichelt  in  Bewegung  zu  setzen,  nach  Gutdiinken  wiirde  leiten  konnen!  — 
Er  spricht  von  seinem  Freunde  den  Grafen  H.,  den  er  in  Holstein  erwarte 
und  mit  dem  er  viel  unternehmen  wolle.  —  Man  sage  hierauf  nicht,  der  Mann 
ist  in  seinem  Vaterlande  eben  so  beriichtigt  wie  auswårts,  —  die  Reich  en 
und  die  Schreier  bekommen  leicht  Einfluss!» 

Ich  ersuché  Sie  allen  vertraulichen  Gebrauch  von  dieser  Warnung  machen 
zu  woUen,   welche  dem  Zwecke  der  Benachrichtigung  angemessen  sein   diirfte. 

Mit  Hochachtung  und  Freundschaft 
den  24.  Dec.  W.  v.  Langenau. 

Der  er  ingen  Adresse  paa  Brevet. 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  23 

6. 
Ministerresident  W.  Bokelmann  til  Grev  Schimmelmann. 

Hamburg,  27.  December  1830. 

Hochgeborner  Herr  Graf, 
Hochzuverehrender  Herr  Staatsminister ! 

Wenn  ich  vor  einigen  Tagen  Ew.  Excellenz  ueber  die  Verhåltnisse  des 
Grafen  Blome  zum  Innern  unseres  Landes  unterhalten  håbe,  so  liegt  es  mir 
noch  pflichtmåssig  ob,  ueber  seine  Beziehungen  im  Auslande,  in  so  ferne  sie 
wieder  unser  Land  betreffen,  dasjenige  zu  berichten,  was  mir  dariiber  bekannt 
geworden  ist. 

Ich  weiss,  dass  der  Graf  (und  er  selbst  verhehlt  es  keineswegs)  sich 
in  der  Fremde  auf  das  aeusserste  bemiiht  hat,  unsere  Regierung  und  Regierungs- 
einrichtungen  zu  tadeln  und  herunterzusetzen.  In  den  ersten  Gesellschaften 
eingefuhrt  und  aufgenommen,  mit  einem  einnehmenden  Aussern,  listig,  thåtig 
und  intrigant,  hat  er  in  London,  Paris  und  Frankfurt  eine  Rolle  gespielt  und 
zu  den  bedeutendsten  Leuten  in  Beziehung  gestanden;  viellecht  zum  ersten- 
mahie,  dass  ein  Mann  von  angesehener  Familie  und  grossen  Vermogen  aus 
blosser  Lust  oder  aus  beleidigter  Eigenliebe  in  der  Rolle  eines  politischen 
Abenthcurers  åuftritt.  Ja,  ich  bin  geneigt  zu  glauben,  dass  er  aus  dieser 
Liebe  zur  Intrigue,  aus  Sucht  sich  geltend  zu  machen  und  weil  ihm  alle  Mittel 
recht  sind,  in  geheime  Verbindungen  eingetreten  ist,  namlich  in  die  sogenannte 
Kongregation,  die  vorziiglich  Werth  darauf  legt,  Leute  von  Stande  und  Ver- 
mogen an  sich  zu  ziehen.  Dass  er  wirklich  sehr  bedeutende  Verbindungen 
hat,  lasst  sich,  abgesehen  von  mancher  Prahlerey,  nicht  in  Abrede  stellen,  und 
da  er  doch  sonst  eben  nichts  leisten  kann,  lasst  es  sich  nur  allein  durch  so 
etwas  erklåren,  dass  er  wirklich  von  manchen  Dingen  besser  unterrichtet  ist, 
als  man  es  glauben  sollte.  Er  hat  mir  vor  einem  Jahre  Briefe  aus  Paris  vor- 
gelesen,  in  denen  es  unverkennbar  war,  dass  sie  von  Leuten  in  den  ersten 
Stellen  herriihrten,  die  tief  in  die  Politik  eingeweiht  waren  und  die  in  dem 
Sinne  der  Parthey  geschrieben  waren,  die  man  in  Frankreich  mit  dem  Nahmen 
der  Kongregation  bezeichnet. 

Desto  auffaldender  wåre  es,  wenn  von  der  einen  Seite  einer  solchen 
Parthey  angehorend  der  Graf  in  seinem  eigenen  Geburtslande  sich  an  die 
Spitze  einer  revolutionåren  Bewegung  setzte.  Das  ist  aber  sein  Charakter, 
dass  er  aus  Liebe  zur  Intrigue,  aus  Mangel  an  Grundsatzen  und  richtigen 
Ehrgefiihl  sich  allen  Partheyen  anschliesst  und  bald  diese  bald  jene  Gesin- 
nungen  heuchelt,  ja  nach  dem  es  ihm  passt,  ohne  andere  zu  haben  als  die, 
welche  ihm  nutzen  oder  augenblicklich  seiner  ungemessenen  Eitelkeit  schmeicheln. 

Es  ist  mir  von  mehreren  Seiten  auch  wohl  mitgetheilt  worden,  mit 
welcher  Beharrlichkeit  er  in  Paris  und  London  es  sich  hat  angelegen  seyn 
lassen,  die  dortigen  koniglichen  Gesandten  (die  vielleicht  einen  so  keck  auf- 
tretenden  Abentheurer,  der  so  viele  aeussere  Vortheile  in  sich  verband,  nicht 
iauner   gewachsen  waren)    in    der   offentlichen  Meinung  herunterzubringen   und 


24  o*  Blome  og  den  Lornsenske  Bevarelse. 

Lacherlichkeiten  auf  sie  zu  håufen.  Hiemit  nicht  zufrieden  verschont  er  nicht 
einmahl  seinen  OnkeP  in  Petersburg  und  niemand  hat  mehr  dazu  beygetragen 
gewisse  Anekdoten,  die  iiber  diesen  ausgezeichneten  und  treflichen,  dem  Konige 
ergebenen  Staatsdiener  in  Umlauf  sind,  weiter  zu  verbreiten  und  ihn  dem 
Spotte  preis  zu  geben.  Nichts,  was  irgend  zu  der  scandalosen  Chronik  eines 
Hofes  gehort,  ist  ihm  unbekannt  und  wird  von  ihm  in  Gebrauch  gesetzt,  theils 
wenn  es  ihm  zu  einem  Zwecke  dient,  theils  aus  seinem  natiirlichen  Hange 
zum  Låstern.  Dass  er  dabey  vorziiglich  die  Minister  unseres  Hofes  nicht 
schont,  kann  beynahe  von  selbst  aus  dem  vorgesagten  abgeleitet  werden. 

Diese  Charakteristik  ist  nicht  ubertrieben;  sie  ist  wahr  und  die  ganze 
Wirksamheit  des  Grafen  ist  schådlich,  ist  gegen  das  Interesse  unseres  Hofes 
gerichtet. 

Ich  kann  nicht  umhin  zu  erwåhnen,  dass  er  mir  unter  anderen  in  diesen 
Tagen  aeusserte,  er  håbe  in  Paris  fast  jedesmahl  von  den  Depeschen  Kentniss 
bekommen,  welche  Fiirst  Talleyrand  aus  London  geschrieben,  und  sie  dem 
Grafen  Appony  mitgetheilt.  So  sehr  dieses  einer  Aufschneiderey  åhnlich  sah, 
so  ward  ich  doch  stutzig,  mehreres  von  ihm  dariiber  zu  horen,  was  mir  von 
anderen  Seiten  aus  guten  Quellen  gesagt  worden  war  und  im  geradesten 
Wiederspriiche  mit  dem  stand,  was  ofTentliche  Blåtter  und  die  algemeine 
Meinung  dariiber  aufgestellt  hatten.  Ich  håbe  darin  nur  eine  Beståtigung  der 
Idee  gefunden,  dass  er  sich  in  eine  geheime  Verbindung  aufnehmen  lassen, 
deren  Macht  sich  noch  sehr  weit  erstreckt.  Wie  er  dazu  gekommen  ist  mit 
den  bedeutendsten  Spaniern  in  Verbindung  zu  stehen,  låsst  sich  ebenfalls  nur 
durch  diese  Voraussetzung  erklåren.  So  hat  er  hier  auch  erzåhlt,  er  corre- 
spondiere  mit  dem  Erzbischofe  von  Toledo  und  håbe  sogleich  an  ihn  ge- 
schrieben,  um  sich  zu  erkundigen,  wie  unser  neue  Geschåftstråger  dort  am 
Hofe  stehe?  u.  d.  m. 

Die  Natur  seiner  Verbindung  zum  Fiirsten  Metternich  ist  zu  bekannt, 
als  dass  ich  sie  zu  erortern  brauchte;  ausserdem  hat  er  wohl  noch  allerley 
Mittel  gebraucht  sich  bey  ihm  in  Gunst  zu  setzen  und  Gesinnungen  an  den 
Tag  gelegt,  um  den  Fiirsten  fiir  sich  zu  gewinnen;  doch  wage  ich  nicht  die 
Ausdehnung  dieser  Verbindungen  zu  beurtheilen.  Dass  aber  solche  statt  haben, 
ist  nicht  in  Abrede  zu  stellen.  So  behauptet  der  Graf  zum  Beyspiel,  ihm 
sey  aus  Wien  eine  ganz  umståndliche  Relation  zugesandt  worden,  wie  S®  Maje- 
ståt  der  Konig  auf  eine  Verwendung  des  Fiirsten  zu  seinem  (des  Grafen) 
Gunsten  sich  geåussert,  indem  S«  Majeståt  gesagt  haben  sollten:  c  Sie  b^rriffen 
nicht,  wie  der  Fiirst  dazu  kommen  konne  sich  fiir  den  Grafen  zu  interessiren?» 

Ich  verzeichne  alle  diese  sonst  vielleicht  unbedeutenden  Details,  indem 
ich  mich  nicht  entbrechen  kann  den  Grafen  flihr  sehr  schådlich  zu  halten  und 
deshalb  die  allergenaueste  Kentniss  iiber  ihn  an  Allerhochst  Seine  Majeståt 
gelangen   muss.     Durch   grosse  Geschwåtzigkeit   und  iibertriebenc  Prahlereyen 

*  Grev  Otto  Blome,  født  1770,  død  1849,  Oesandt  i  St.  Petersborg  1804 — 1824  og 
1826 — 1841. 


\ 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  25 

ist  er  es  allerdings  weniger;  kann  aber  auf  eine  oder  die  andere  Weise  etwas 
geschehen,  um  ihn  unschådlich  zu  machen,  so  ist  es  doch  fiir  das  Interesse 
des  Landes  zu  wiinschen. 

Ich  bin  mit  tiefer  Ehrfurcht 

Ew.  Excellenz 
Hamburg,  den  27.  December  1830.  ganz  gehorsamster 

W.  Bokelmann. 
Sr.  Excellenz 
Herm  Grafen  von  Schimmelmann  etc.  etc. 

Modtaget  30.  December  1830. 

Ministerresident  Bokelmann  til  Geh.  Legationsraad  Danckwart. 

Hamburg,  27.  December  1830. 

Ich  muss  den  heutigen  Privat-Bericht  ueber  Graf  B.  doch  noch  mit 
einigen  vertraulichen  Zeilen  an  Sie  begleiten,  werther  Freund,  um  Ihnen  zu 
bemercken,  dass  ich  es  ganz  dem  Gutdiinken  unseres  wiirdigen  Chefs  iiberlasse, 
ob  er  S.  Majeståt  soli  vorgelegt  werden  oder  nicht?  Halten  Sie  es  fur  niizlich, 
so  mag  es  geschehn:  sonst  kann  es  auch  gerne  unterbleiben.  Ich  lege  gar 
keihen  Werth  darauf  und  in  jedem  Falle  sind  Sie  ja  von  allem  unterrichtet. 

Ich  zweifle  kaum,  nach  allem  was  ich  hore,  dass  schon  ausser  mir 
mehrere  Wamungen  und  Anzeigen  in  Betref  des  Grafen  B.  werden  eingegangen 
seyn.     Im  Umschlag  wird  es  sich  aber  alles  schon  am  besten  zeigen. 

Als  man  mir  gestern  sagte,  der  Globe  enthielte  Artikel  in  Bezug  auf 
die  Unruhen  bey  uns,  so  glaubte  ich  schon,  dass  der  Graf  seine  Drohung  ins 
Werk  gerichtet  und  Artikel  eingesandt  hatte.  Ich  iiberzeugte  mich  aber  gleich, 
dass  dieser  nicht  von  ihm  kame,  weil  er  lauter  Unrichtigkeiten  enthålt,  die  zu 
auffallend  sind^. 

Mit  meinen  besten  und  wårmsten  Wiinschen  zum  neuen  Jahre,  das  leider 
rdchhaltig  genug  werden  wird,  empfehle  ich  mich  Ihrem  freundschaftlichen 
Andenken. 

Ganz  der  Ihrige 
W.  Bokelmann. 
Hamburg  den  27.  December  1830. 

Ich  iiirchte,  dass  Ihnen  dieses  erst  spat  zu  Hånden  kommen  wird,  da 
gewiss  unverziiglich  die  Verbindungen  durch  Eis  werden  erschwert  werden. 

Modtaget  30.  December  1830. 


^  Denne  Artikel  i  c  Globe*   for   17.  Decbr.  findes  i  Uddrag  vedlagt  Bokelmanns  Depeche 
af  27.  Decbr.    Den  indeholder  en  Korrespondance  fra  Hamburg,  dateret  i.  December,  om,  at  Hertug- 
dømmerne bereder  sig  til  at  løsrive  sig  fra  Danmark,  om,    at  der  er  udkommen  Brochurer  sigtende 
til  dette  Formaal,  og  om,   at  Lomsen  er  sat  fast     Motiverne  er,    siges  der,   især  Frygt  for  Tron- 
Danske  SUgazin.    $•  R-     V.  a 


26  o,  Blome  ug  den  Lornsenske  Bevægelse. 

8. 
Grev  Eugen  Reventlow,   Gesandt  i   Berlin,   til  Grev  Schimmelmann. 

Berlin  le  27  décembre  1830. 

Monsieur  le  comte. 

Je  me  suis  acquitté  de  la  commission  contenue  dans  la  depeche  de 
V.  E.  du  21  d'une  maniére  qui  n'aura  certainement  pas  blessé  Mr.  de  Nagler. 
Il  désavoua  hautement  depuis  la  premiere  jusqu'å  la  derniére  lettre  les  propos 
que  le  chambellan  comte  de  Blome  lui  a  imputés,  et  qui  sont  diamétralement 
opposes  å  ses  principes  généralement  connus  et  appréciés,  et  il  a  la  oonscience 
trop  nette  å  eet  égard  pour  avoir  pu  se  méprendre  un  moment  sur  les  raisons 
qui  ont  motivé  les  ordres  dont  je  me  suis  trouvé  chargé  pour  lui.  C'est  de 
quoi  il  m'a  assuré  de  la  maniére  la  plus  franche  et  la  plus  amicale,  en  me 
priant  vivement,  non  pas  de  le  justifier  auprés  de  ma  cour  (car  je  Tai  bien 
assuré  qu'il  n'avoit  pas  besoin  de  [se]  justifier),  mais  de  rectifier  et  de  démentir 
les  allégations  non  seulement  mal  interprétées,  mais  en  grande  partie  entiére- 
ment  controuvées  du  c^  de  Blome.  Le  précis  ci-joint^  fera  connoltre  å  V.  E. 
le  contenu  de  ce  que  Mr.  de  Nagler  a  dit  au  c*®  de  Blome  dans  le  seul  et 
unique  entretien  tres  court  qu'il  a  eu  avec  lui  pendant  son  demier  séjour  å 
Francfort. 

J'ai  cru  inutile  de  le  mettre  en  chiffre,  et  il  me  semble  méme  qu'une 
espéce  de  justice  å  rendre  å  Mr.  de  Nagler  exige  un  dementi  en  clair  des 
propos  qui  lui  ont  été  imputés  par  le  comte  de  Blome  selon  l'extrait  que 
j'ai  trouvé  joint  å  la  depeche  chiffrée  de  V.  E. 

Au  reste  Mr  de  Nagler  m'a  vivement  prié  d'associer  son  coUégue  autri- 
chien   å   ces   protestations   auxquelles    il    se  croyoit  plus  qu'autorisé   en  son 


nom  . 


E.  Reventlow. 
A  son  excellence  monsieur  le  comte  de  Schimmelmann  å  Copenhague. 

Modtaget  3.  Januar.  —  Brevet  er  skrevet  i  Chiffer.    Det  udeladte  vedrører  ikke  Grev  Blome. 


Bilag  til  foregaaende  Brev. 

Er  hat  nur  einmal  wahrend  seines  Aufenthalts  in  F[rankfurth]  andere 
Worte  mit  Herrn  v.  N[agler]  gewechselt  als  die  blosser  herkommlicher  Hoflich- 
keit,  und  dies  kurz  vor  seiner  Abreise  in  einer  Abendgesellschaft  bey  Herrn 
V.  N.  und  in  einer  Unterredung  von  hochstens  10  Minuten. 

følgerens  Voldsomhed  og  Hensigter,  hvorom  der  saa  meldes  nogle  ganske  taabelige  Rygter,  ligesom 
der  tales  om,  at  der  er  Oprør  i  Kbhvn.  etc.     Bokelmann  mener,    at  Artiklen  kan  stamme   fra  den 
hidtilværende  franske  Gesandt  i  Hamburg,  Haron  de  la  Salle,  og  er  glad  ved,  at  den  ny  Gesandt, 
Roth,  synes  at  være  en  klogere  og  mod  Danmark  mere  velsindet  Mand. 
^  Trykt  som  Bilag. 


o.  Blome  og  den  Lomsenske  BevKgelse.  27 

Auf  die  Bemerkung  des  G.  B.,  dass  er  nach  Holstein  eile,  um  in  den 
bevorstehenden  Ritterschafts-Versamlungen  seinen  Einfhiss  auszuiiben,  hat 
Hcrr  V.  N.  ihn  wohlmeinend  gewarnt,  in  Zeiten  wie  diesen  irgend  eine  Auf- 
regung  zu  veranlassen  oder  zu  befordem,  und  hinzugefiigt,  den  gegenwårtigen 
Augenblick  zu  benutzen,  um,  was  es  auch  sey,  den  Regierungen  abzunothigen, 
erscheine  ihm  nicht  nur  hochst  gefahrlich  und  selbst  dem  eignen  Interesse 
solcher  Wiinsche  wenig  entsprechend,  sondern  auch  jedem  Gefiihl  von  Ehre 
zuwider,  und  namentlich  jedes  Edelmannes  umwiirdig  etc.  etc.  etc.  —  Auf  die 
spater  im  Laufe  der  Unterredung  von  G.  B.  ihm  gestellte  Frage,  ob  die  Bundes- 
versammlung  nicht  eine  Klage  wegen  Erfiillung  des  13.  Artikels  der  Bundes- 
acte  annehmen  wiirde,  hat  er  im  allgemeinen  und  gesprachsweise  erwiedert, 
der  Bund  werde,  innerhalb  seines  Wirkungskreisses,  gewiss  immer  seine  ihm 
durch  die  Bundesacte  zugewiesenen  Pflichten  treu  eriiillen;  mehr  wie  ein 
politischer  Grund  wiirde  aber,  seiner  Meinung  nach,  die  hohen  Komittenten 
der  Bundestagesversammlung  nie  vorsichtiger  und  zuriickhaltender  wie  jetzt 
machen  u.  s.  w. 

Ausserdem  bemerkt  Herr  v.  N.  sehr  richtig,  jedc  Zusicherung  wie  die 
vom  G.  B.  erwåhnte  wiirde  ja  natiirlich  im  ofTensten  Widerspruch  mit  der 
Befugniss  und  Eigenschaft  eines  Bundestagsgesandten  gewesen  seyn. 

Bey  iibrigens  nur  ganz  allgemeiner  und  nicht  naher  bezeichneter  Er- 
wåhnung  von  Mitteln,  die  den  Unterthanen  zu  Gebote  standen,  um  das  nicht 
in  der  Giite  Erhaltene  mit  Gewalt  zu  erzwingen,  hat  Herr  v.  N.  solche  als, 
seinen  Ansichten  nach,  infam  bezeichnet  etc.  etc. 

Von  den  polnischen  Begebenheiten  ist  gar  nicht  zwischen  ihnen  die 
Rede  gewesen. 

Uebrigens  hat  er  es  doch  nicht  gewagt,  gegen  Herrn  v.  N.  (personlich) 
einen  so  choquanten,  seinen  spåteren  Propos  zu  vergleichenden  Ton  zu  nehmen, 
und  obgleich  es  Herrn  v.  N.  ganz  klar  geworden  ist,  welchen  Menschen  er 
vor  sich  hatte,  scheint  G.  B.  sich  gegen  denselben  personlich  doch  mehr  in 
gewissen  Schranken  haben  hal  ten  zu  wollen. 


9. 
Generalmajor   Knud  Juel,   Gesandt  i   Paris,    til  Udenrigsministeriet. 

Paris,  31.  December   1830. 

Befalingen  i  Departementets  høystærede  Skrivelse  N®  LIV  af  21.  d.  M., 
som  indløb  i  Gaar,  at  indberette  « hvorledes  Kammerherre  Grev  v.  Blohmes 
Opførsel  og  Yttringer  har  været  i  Paris >  opfylder  jeg  ved  at  meddele: 

At  jeg  hyppigen  har  mødt  benævnte  Greve  i  de  diplomatiske  og  andre 
Cirkler,  som  kan  regnes  blandt  de  fornemste  her.  Han  er  bleven  forestillet 
Kongen  og  den  kongelige  Familie  saavel  som  Ministeren  for  de  udenlandske 
Sager;  de  andre  Forbindelser,  han  mueligen  kan  have  staaet  i  med  franske 
eller  fremmede,  kjender  jeg  ikke. 

4* 


28  o.  Blome  og  den  Lonsenske  Bevægelse. 

Det  er  mig  bevidst,  at  Hensigten  af  hans  Ophold  i  Paris  var  at  afgjøre 
Adskilligt  med  hans  Sviger  Moder,  Enke-Prindsesse  Bagration,  vedkommende 
Stipulationerne  i  Ægteskabs-Contracten  med  hans  afdøde  Kone,  hendes  Datter, 
og  Udbetalingen  af  Arven,  som  tilfalder  deres  af  dette  Ægteskab  efterlevende 
Søn  og  Datter-Søn,  hvorom  de  synes  at  være  uenige*. 

Da  det  af  Andre  blev  mig  forebragt,  at  han  over  Bevægelserne,  som 
nogle  uroelige  Hoveder  har  søgt  at  fremme  i  Hertugdømmerne,  ikke  alle 
Tider  udlod  sig  med  den  tilbørlige  Tilbageholdenhed  eller  Forsigtighed,  har 
jeg  deraf  taget  Anledning  at  advare  ham  om  ikke  at  miskjende  sin  Stilling 
og  ei  at  forvexle  Meninger  eller  Ønsker,  som  med  Ærbødighed  og  skyldig 
Ærefrygt  paa  en  tilladelig  lovlig  Maade  kan  frembringes,  med  dem,  som  har 
til  Formaal  at  opvække  en  Misfomøielse,  Uroelighed  og  en  Omvæltning  af 
alle  Forhold,  hvortil  de  strafværdigste  Midler  anvendes. 

Saadanne  Raad  og  Anskuelser  har  han  stedse  givet  Bifald,  og  uagtet 
det  ei  har  undgaaet  min  Bemærkning,  at  han  hgde  større  Vægt  paa  Følgerne 
af  det,  som  blev  meldt  at  være  foregaaet  i  Holsten,  end  jeg  kunde  indrømme, 
har  han  dog  i  vore  Samtaler  ingensinde  yttret  sig  til  mig  paa  en  Maade,  som 
kunde  berettige  mig  at  tillægge  ham  enten  Planer  eller  Hensigter,  som  stride 
imod  de  Pligter,  der  ere  enhver  tro  Undersaat  og  ærckjær  Mand  foreskrevne; 
derimod  troer  jeg  ham  tilbøielig  til  at  finde  sig  smigret  ved  at  kunde  blande 
Hænderne  eller  deeltage  i  alle  Slags  Begivenheder  og  med  mere  utidig  Nys- 
gjerrighed  end  Skarpsindighed  at  gribe  efter  alle  især  politiske  Nyheder,  som 
bære  Præg  af  noget  usædvanligt  eller  overordentligt. 

Det  kongelige  Gesandtskab  i  Paris  d.  31.  Decbre  1830. 

K.  Juel. 

Til 

Det  kongelige  Departement  for  de  udenlandske  Sager. 

Modtaget  10,  Januar  1831. 

10. 

Baron  F.  v.  Pechlin,   Gesandt  i  Frankfurt,   til  Grev  Schimmelmann. 

Francfort  le  i  Jan  vier  1830  [d:  183  i]. 
Monsieur  le  comte. 
En  accusant  reception  å  votre  excellence  de  la  depeche  qu'elle  m'a 
fait  l'honneur  de  m 'adresser  le  21  d.  p.,  sous  n^  43,  je  dois  regretter  que 
l'absence  des  deux  ministres  en  question  ne  me  permet  pas  de  procurer  les 
éclaircissemens  qu'elle  désire.  Mais  je  suis  pourtant  å  méme  de  confirmer 
votre  anticipation,  monsieur  le  comte,  que  les  propos  et  les  encouragemens 
qu'on  leur  a  prétés,  sont  de  toute  fausseté.  Votre  excellence  en  pourra  juger 
par  ce  que  les  ministres,  peu  de  tems  aprés  le  départ  de  celui  qui  les  [avoit] 
calomniés  de  cette  maniére,  m'en  ont  communiqué.eux-mémes. 


'  Orcv  Blomc  var  fra  1828 — 29  gift  med  Clementine  Prinsesse  Bagration. 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  2Q 

Le  premier  de  ces  diplomates  me  dit  alors  que  quelques  personnes  lui 
ayant  conseillé  de  me  prévenir  que  Tindividu  en  question  leur  avoit  tenu  un 
langage  trés-répréhensible  sur  les  affaires  du  pays,  il  ne  l'avoit  pas  fait,  par 
deux  raisons;  d'abord  par  ce  que  ce  langage  n' avoit  eu  que  le  témoignage 
isolé  de  quelques  personnes,  en  partie  dames,  et  ensuite  puisque  l'individu 
s'étoit  prononcé  envers  lui-méme  d'une  maniére  tout-å-fait  convenable.  L'ayant 
invité  å  diner  chez  lui,  et  lui  ayant  demandé  s'il  connoissoit  I'auteur  d'une 
brochure  fameuse  qui  avoit  paru  alors,  il  avoit  répondu  qu'il  savoit  seule- 
ment  que  Tingérence  de  ce  pamphlétaire  et  consors  dans  la  question  de  la 
constitution  étoit  trés-déplacée;  qu'il  appartenoit  plutot  au  corps,  dont  il  étoit 
membre  lui-méme,  de  provoquer  cette  question;  mais  que  ce  corps,  quoiqu'il 
lui  reståt  å  ce  sujet  des  voeux  legitimes,  étoit  trop  sage  et  trop  loyal  pour 
les  faire  valoir  dans  le  moment  actuel  et  pour  faire  cause  commune  avec  des 
jacobins  et  des  malintentionnés. 

Se  tenant  å  ce  langage,  et  que  le  ministre  n'avoit  pas  pu  trouver  blå- 
mable,  il  n'avoit  pas  cru  devoir  mentionner  envers  moi  des  on-dit  dont 
Vexactitude  ne  lui  avoit  pas  été  prouvée. 

L'autre  des  deux  ministres  m'a  parlé  différement.  Aprés  lui  avoir 
communiqué  confidentiellement  le  contenu  de  la  lettre  departementale  du 
4  d.  p.,  n®  LXn,  et  ses  annexes,  je  lui  dis,  le  14.  décembre,  lorsque  nous 
sortimes  ensemble  de  la  demiére  seance  de  la  diéte,  qu'il  pouvoit  apprécier 
par-la  å  leur  juste  valcur  certains  propos  mensongers,  s' ils  lui  étoient  parvenus 
teis  que  je  les  avois  appris  alors  (et  que  je  les  ai  mandes  dans  ma  trés-humble 
relation  du  18  d.  p.,  n®  104).  Sur  cela  eet  autre  diplomate  me  répondit  qu'il 
les  avoit  å  la  vérité  entendus  de  la  personne  en  question  elle-méme,  mais 
qu'il  me  prioit  de  croire  qu'il  en  avoit  Éut  justice,  en  relevant  leur  inconve- 
nance  et  en  tangant  vertement  celui  qui  les  avoit  tenus. 

Aussitåt  le  retour  des  deux  diplomates,  je  ne  manquerai  pas  de  remplir 
auprés  d'eux  la  commission  dont  votre  excellence  m'a  chargé. 

J'ai  rhonneur  d'étre  avec  la  plus  respectueuse  considération  etc. 

F.  V.  Pechlin. 

A    son    excellence    monsieur    le   comte   de  Schimmelmann   etc.  etc.    å 
Copenhague. 

Modtaget  7.  Januar  1831.  —  De  nævnte  Depecher  har  ikke  kunnet  findes;  den  omtalte 
Departementalskrivelse  er  ikke  indført  i  Registraturen. 


II. 

Kammerherre  J.  de  Koss,  Chargé  d'affaires  i  Wien, 

til  Grev  Schimmelmann. 

Wien,  den  iste  Januar  1831. 
Jeg  formoder,  at  jeg  i  Dag  ved  et  Diner  hos  F.  M.  [d:  Fyrst  Metternich] 
møder  Præsidenten  i  F.  [o:  Baron  Miinch],    og  der  finder  Lejlighed  til,    i   det 


IQ  O*  Blome  og  den  Lomsenske  Bevægelse. 

mindste  foreløbigen,  at  berøre  den  mig  befalede  Sag,  Han  vil  vist  nok  ikke 
lidet  forundre  sig  over  det  Sprog,  som  Vedkommende  har  fordristet  sig  til  at 
lægge  i  Munden  af  en  kaiserl.  Minister. 

F.  M.  har  gientagen  forsikret  mig  om,  at  han  havde  de  meest  tilfreds- 
stillende Efterretninger  om  Stemningen  i  Hertugdømmerne.  Andre  i  Forret- 
ningerne indviede  Personer  have  ligeledes  sagt  mig,  at  den  Uroelighed,  som 
man  her  øyeblikkelig  havde  havt  i  samme  Henseende,  nu  aldeles  var  svunden. 

Sendebudet  af  Hessen  Darmstadt,  Førsten  af  Witgenstein,  som  for 
8*e  Dage  siden  er  kommet  tilbage  til  sin  Post,  har  sagt  mig  i  allmindelige 
Udtryk,  at  han  havde  Kundskab  om,  at  reisende  kongl.  danske  Undersaatter 
af  de  høyere  Klasser  havde  i  deres  Samtaler  ytret  meget  slette  politiske  Prin- 
ciper. Dette  Sendebud,  med  hvilket  jeg  staaer  i  nøye  venskabelig  Forbindelse, 
er  en  i  høyeste  Grad  loyal  og  veltænkende  Mand,  men  noget  frygtsom  og 
lægger  maaskee  for  stor  Vægt  paa  ufornuftige  Ytringer.  Jeg  beroligede  ham 
med  den  Forsikring,  at  jeg  selv  havde  mødt  enkelte  Landsmænd,  som  uden 
at  have  strafy^ærdige  Hensigter,  af  Taabelighed  eller  forkerte  Ideer,  deraison- 
nerede  over  Politik,  men  ikke  desto  mindre  i  deres  Hiem  ware  de  lydigst^ 
Undersaatter,  og  at  desuden  ingen  Souverain  meere  end  Hs.  M.  Kongen  deelte 
den  høysalige  Kurførstes  bekiendte  Grundsætnii^:  «In  meinen  Staaten  dulde 
Ich  keine  Umtriebe*. 

Uden  Underskrift.  Udskriften  er:  S.  T.  Herr  Jensen,  Kiøbenhavn.  Modtaget 
13.  Janoar  183 1. 

12. 

Fra  Kammerherre,  Chargé  d'affaires  J.  de  Koss  til 

Grev  Schimmelman. 

Vienne  le  5  Janvier  1831. 
Monsieur  le  comte. 
J'ai  cru  ne  pouvoir  mieux  m*acquitter  des  ordres  que  votre  excellence 
m'a  fait  l'honneur  de  m'adresser  sous  le  21  décembre,  qu'en  communiquant 
å  Mr.  le  baron  de  Munch  l'extrait  de  la  depeche  du  ministre  resident  du  roi 
å  Hambourg .  qui  y  étoit  jointe.  Loin  d'étre  blessé  de  cette  communication 
confidencielle,  Mr.  de  Munch  Ta  regardée  comme  une  marque'  de  la  justice 
que  le  roi  daigne  rendre  å  son  profond  et  respectueux  dévouement  pour  l'auguste 
personne  de  Sa  Majesté.  Il  m'a  engagé  å  garantir  å  votre  excellence  de  la 
maniére  la  plus  positive  qu'il  n'avoit  jamais  eu  d'entretien  téte-å-téte  avec  le 
chambellan  comte  de  Blome  sur  les  affaires  du  Holstein.  Il  n'a  vu  celui-ci 
qu'å  un  diner  ou  il  l'avoit  invité  avec  le  prince  de  Witgenstein  et  le  con- 
seiller  de  legation  Mr.  de  Weimuthemberg,  et  Mr.  de  Munch  m'a  fait  observer 
que  ce  seroit  å  coup  sur  un  acte  de  démence  de  la  part  d'un  ministre  de 
l'empereur  que  de  ce  permettre  devant  des  témoins  d'exciter  un  sujet  contre 
son  gouvernement  et  son  souverain.    A  table  Mr.  de  Blome  a  parlé  de  la  bro- 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  2 1 

chure  du  S'  Lornsen  en  blåmant  ce  pamphlet,  et  il  ne  s'est  permis  aucum 
propos  déplacé,  mais  dans  ses  entretiens  avec  d'autres  personnes  il  ne  doit 
pas  toujours  avoir  observé  la  méme  reserve. 

Votre  excellence  trouvera  sans  doute  cette  réponse  du  baron  de  Munch 
plus  que  suffisante  pour  démentir,  s 'il  en  étoit  besoin,  le  langage  prété  si 
maladroitement  å  ce  ministre  distingué  dont  la  loyzuté  et  le  caractére  hono- 
rable  sont  universellement  connus. 

J'ai  rhonneur  d'étre  avec  un  trés-profond  respect  .  .  . 

J.  de  Koss. 
A  S.  E.  M.  le  comte  de  Schimmelmann. 

Depieche  Nr.  2.     En  chiffres.  —  Modtaget  15.  Januar  1831. 

13. 

Geh.  Legationsraad  Danckwart  til  Grev  Adolf  Frederik  Blome. 

Das  freundliche  Vertrauen,  mein  lieber  Herr  Baron  ^,  das  wir  uns  bey 
jcder  Gelegenheit  gezeigt  haben,  und  das  ich  nur  immer  mehr  bethåtiget  zu  sehen 
wiinsche,  crmacht^et  mich  zu  diesen  gånzlich  confidentiellen  Worten.  Von 
allen  Seiten,  und  ich  mogte  sagen  von  der  ganzen  Route,  die  Ihr  Herr  Bruder 
neulich  gemacht  hat,  laufen  hier  Briefe  vorziiglich  [?]  an  fremde  Diplomaten 
und  andre*  ein,  die  ihm  Aiisserungen  iiber  seine  Verbindungen,  seine  Gesin- 
nungen  gegen  unsere  Regierung  im  Allgemeinen  und  einzelne  dazu  Gehorige 
und  iiber  Plane  und  Absichten  beylegen,  deren  Wahrhaftigkeit  ich  sehr  in 
Zweifel  ziehen  wiirde,  wenn  die  Natur  der  Quellen  und  ihre  vielseitige  Ueber- 
emstimmung  mir  dies  erlaubten.  Es  gibt  Dinge  darunter,  die  die  ernstesten 
Folgen  flir  ihn  nach  sich  ziehen  konnten  und  selbst  dem  ehrenvollen  Namen, 
der  ihm  mit  Ihnen  und  Ihrem  Herrn  Oncle^  gemeinschaftlich  ist,  nicht  gleich- 
giiltig  seyn  miissen.  So  unbegreiflich  mir  manche  von  ihnen  von  Seiten 
eines  Mannes  erscheinen,  der  sich  durch  das  Schiksal  im  Besitze  alles  dessen 
sieht,  was  geråde  Geist  und  Sturm  der  Zeit  bedrohen,  um  so  mehr  bin  Ich 
geneigt,  das  Ganze  solchen  Impulsen  zuzurechnen,  die,  dem  Herzen  und  dem 
eigentlichen  Willen  fremd,  auf  leichteren  Reizungen  oberflåchlicherer  Gattung 
beruhen.  Ihr  wiirdiger  Herr  Oncle,  der  hieriiber  sehr  agitiert  ist,  ist  einzig 
von  der  Inhalt  dieser  Zeilen  unterrichtet  und  bittet  Sie  mit  mir  nun  sehr  Ihren 
ganzen    briiderlichen  Einfluss  durch  Rath    und    Vorstellungen   anzuwenden   um 


^  Adolf  Frederik  Blome,  Broder  til  Otto  Blome,  1 798-— 1875  (se  Biograf.  Leksikon  Bd.  2, 
S.  423—24). 

*  Overstreget  staar  efter  Briefe:  —  private  und  amtlrcher  Art  — . 

■  Grev  Otto  Blome,  Gesandt  i  St.  Petersborg.  I  Depecherne  til  eller  fra  ham  for  1830 
—31  bar  jeg  ikke  kunnet  finde  noget  om  denne  Sag. 


12  ^*  Blotne  og  den  Lornsenske  Bevægelse. 

Unannehmlichkeiten  zu  detoumieren,   die  um  so  empfindlicher  werden  konnen, 
da  Data  vorliegen,  die  die  compromittirendsten  Dementis  leicht  machen. 

Erwiedern  Sie  nur  giitigst  einige  vertrauliche  Worte  auf  diesen  Brief, 
der  allein  flir  Sie  ist,  den  ich  Sie  zu  vernichten  und  nur  als  einen  Beweis  der 
herziichen  Achtung  und  aufrichtigen  Gesinnungen  anzusehen  bitte,  die  Sie  in 
ailer  Riicksicht  verdienen  und  die  ich  von  ganzen  Seele  fiir  Sie  h^e. 

Ihr  ganz  ergebener 
D. 

Udateret  Koncept  med  Danckwarts  Haand. 


14. 

Grev  Adolf  Fr.  Blome  til  Geh.  Legationsraad  Danckwart. 

Falkenberg,  6.  Januar  1831. 

In  Folge  einer  Abwesenheit  von  einigen  Tagen,  die  ich  auf  der  Jagd  in 
Altenhoff  zubrachte,  erhielt  ich  Ihren  Brief  erst  Gestern,  lieber  Herr  Danckwart, 
u.  bitte  Sie  zu  entschuldigen,  dass  meine  Antwort  u.  meiner  Danck  erst  jetzt 
eintreffen.  Wie  sehr  ich  Ihnen  u.  Ihrem  wiirdigen  Chef  fiir  die  freundliche 
Absicht  Ihres  Briefes  verbunden  bin,  bedarf  wohl  keiner  Betheurung,  eben  so 
wenig  wie  die  Versichrung,  dass  ich  das  mir  bewiesene  Vertrauen  gewiss 
nicht  missbrauchen  werde.  Der  Inhalt  Ihres  Briefes  wiirde  mich  sehr  bestiirzt 
haben,  wenn  nicht  schon,  vor  der  Ankunft  meines  Bruders  in  Holstein,  ein 
Mitglied  meiner  Familie  einen  Brief  desselben  Inhalts  von  hoher  Hånd  aus 
Coppenhagen  erhalten  hatte,  der  uns  ein  Warnungszeichen  seyn  soUte  u.  uns 
die  verschiedenen  Geriichte  iiber  meinen  Bruder  mittheilte,  die,  wie  ich  jetzt 
leider  erfahre,  mehr  Glauben  gefunden  haben  als  wir  vielleicht  zu  fiirchten 
berechtigt  sind.  Ueberhaupt  scheint  es  mir  sehr  hart,  dass  wåhrend  man  eine 
unbegreifliche  Milde  u.  Nachsicht  gegen  erwiesene  Umtriebe  u.  Ruhestorer 
zeigt,  man  den  guten  Ruf  meines  Bruders  gewaltsam  angreift,  indem  man  Ihn 
mehreren  Behorden  als  hochst  verdachtig  signalisirt,  ohne  zu  untersuchen, 
ob  diese  fiir  unsre  Familie  u.  unsren  unbescholtenen  Namen  krankende  Hånd- 
lungsweise  durch  die  hochst  unvollstandigen  Berichte  einiger  eifriger  Diplo- 
maten hinlånglich  begrundet  seyn  kann. 

Seit  etwa  14  Tagen  ist  mein  Bruder  im  Lande  u.  hat  diese  ausschliess- 
lich  in  unsrer  Mitte  verlebt,  ohne  auch  nur  durch  eine  Aiisserung  zu  verrathen, 
dass  er  gesonnen  sey  sich  den  Unzufriedenen  hier  im  Lande  anzuschliessen. 
Seit  4  Tagen  ist  er  in  Saltzau  mit  der  Annordnung  einer  Jagd  beschåiligt,  die 
am  ii**°  u.  12**^"  seyn  soli,  u.  conspirirt  also  gegen  Fiichse  u.  Hasen,  aber 
wahrlich  nicht  gegen  unsre  Regierung.  —  Seine  Stellung  u.  seine  Interesse 
stehen  den  Absichten  der  hie3igen  Ruhestorer  gradezu  entgegen,  u.  er  erkennt 
beyde  zu  gut,  um  nicht  von  jeder  Verbindung  mit  Jenen  abgeschreckt  zu 
werden.  Dass  mein  Bruder  sich  iibrigens  der  Meynung  des  Theils  der  Ritter- 
schaft  anschliesst,    welche   den   gegenwårtigen   Zeitpunct   fiir  geeignet  ansieht 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  ^^ 

lang  zuriickgehaltene  Wiinsche  laut  werden  zu  lassen,  kann  ich  nicht  leugnen; 
—  dass  er  aber  seine  Wiinsche  selbst  auf  gewaltsame  Weise  ins  Leben 
nifen  will,  gehort  zu  den  abgeschmackten  Geriichten,  die  jeder  billig  denkende 
nur  mit  Verachtung  anhoren  sollte.  Doch  abgesehen  davon,  halte  ich  meinen 
Bruder  auch  durchaus  fiir  unfahig,  sowohl  in  Hinsicht  seines  Wollens  als  auch 
seines  Einflusses,  flir  die  Ruhe  des  Landes  gefahrlich  zu  werden,  u.  wenn  er 
im  Auslande  unvorsichtige  Reden  geåussert  hat,  die  wenigstens  sein  Wollen 
verdåchtigen,  so  muss  ich  darauf  antworten,  dass  er  uns  selbst  lachend  erzahlt 
hat,  wie  er  diesen  u.  Jenen  durch  Vorspi^elung  democratische  Grundsatze 
mystifizirt  håbe;  u.  beweiset  dies  nur  seinen  gewohnten  Leichtsinn,  den  er 
gewiss  emstlich  bereuen  wiirde,  wenn  er  wiisste,  wie  sehr  er  missverstanden  ist. 

So  weit  iiber  méinen  armen  verkannten  Bruder,  dessen  Zunge  die 
Schranken  der  Vorsicht  uberschritten  haben  magy  dessen  Grundsatze  aber 
durchaus  loyaler  Natur  sind,  u.  dessen  Handlungen,  so  viel  ich  weis,  das  strenge 
Urtheil,  welches  iiber  ihn  gefållt  ist,  noch  nicht  begriindet  haben. 

Was  mich  personlich  anbetrifft,  so  theile  ich  die  Ansichten  der  Ritter- 
schaft  nicht,  in  so  fern  ich  nehmlich  den  jetzigen  Zeitpunct  fur  unangemessen 
halte,  selbst  die  gerechtesten  Wiinsche  laut  werden  zu  lassen.  Ich  håbe  u. 
werde  stets  in  diesem  Sinne  fortzuwircken  suchen  u.  namentlich  mich  meines 
ganzen  Einflusses  iiber  meinen  Bnider  bedienen  um  jeden  unbesonnenen  Schritt, 
zu  den  er  sich  in  der  Folge  verleiten  lassen  k5nnte,  zu  verhiiten.  — 

Es  giebt  der  Måiigel  viele  bey  uns,  wer  konnte  das  leugnen?  —  aber 
es  scheint  mir  gliicklicher  u.  wohlthåtiger  fiir  uns  Alle  zu  seyn,  wenn  der 
freye  Wille  des  Konigs,  so  wie  die  lebendige  Ueberzeugung  der  Nothwcndig- 
keit  und  der  Niitzlichkeit,  die  einzigen  Motiven  moglicher  Veråndrungen  in 
der  Verfassung  sind,  als  demselben  durch  Petitionen  eine  Art  Zwang  auf- 
zulegen,  der  nur  Missfallen  u.  Misstrauen  erregen  kann  u.  dem  Zwecke  nie  ent- 
sprechen  wird. 

Moge  die  Regierung  aber  auch  den  Geist  der  Zeit  versteheh,  moge  sie 
bedenken,  dass  es  unmoglich  ist  dem  Strome  lange  zu  widerstehen,  dass  es 
besser  ist  freywillige  Opfer  zu  bringen  als  spåter  oder  fruher  der  Gewalt 
weichen  zu  mussen.  Der  Geber  kann  das  Maas  der  Gabe  bestimmen,  dem, 
welchem  genomitien  wird,  ist  selbst  dies  nicht  mehr  gestattet. 

Leben  Sie  wohl,  lieber  Herr  Danckwart,  u.  seyen  Sie  iiberzeugt,  dass 
ich  mir  Ihren  Brief  ins  Herz  geschrieben  håbe,  u,  dass  ich  den  Bewegungs- 
grund  desselben  stets  mit  dem  lebhaflesten  Dancke  anerkennen  werde.  Emp- 
fehlen  Sie  mich  Ihrem  wurdigen  Chef  aufs  angelegentlichste,  u.  empfangen  Sie 
die  Versichrung  meiner  unbegrenzten  Hochachtung. 

Ganz  der  Ihrige 

Blome. 
Falkenberg,  am  6^""  Januar  1831. 

Modtaget  i  o.  Januar  1 83 1 . 
Danske  Magazin.    5.  R.     V.  c 


24  o.  Blome  og:  den  Lomsenske  Bevægelse. 

Ministerresident  Bokelmann  til  Geh.  Legationsraad  Danckwart. 

Hamburg,  7  Januar  183 1. 

Als  ich  vorigen  Dienstag  zum  Grafen  Hardenberg  kam,  empfing  er  mich 
gleich  damit:  cwas  haben  Sie  denn  mit  Graf  Blome  vorgehabt,  und  warum 
haben  Sie  ihn  so  gråulich  in  Kopenhagøn  denuncirt?»  Ich  suchte  das  mog- 
lichst  abzulehnen;  indessen  gestehe  ich,  dass  es  mir  unangenehm  war,  da 
selbst  nachher  die  Tochter,  die  Gråfinn  Holck,  mir  dasselbe  wiederholte.  Ich 
glaube  in  Betref  des  Gr.  B.  meine  Pflicht  erfiillt  zu  haben  und  werde  mir  auch 
aus  dem  entstehenden  Geschwåtz  nichts  machen.  Aber  Sie  werden  einsehen, 
dass  es  mich  in  eine  schlimme  Stellung  hier  bringt,  wenn  die  Herren  vom 
holsteinischen  Adel  mich  hier  als  dénjenigen  ansehen,  der  sie  belauert  und 
denuncirt:  auch  werde  ich  mit  der  Familie  einen  harten  Stand  haben.  Ich 
theile  Ihnen  dieses  mit  um  gelegentlich  es  en  tems  et  lieu  geltend  zu  machen. 

Man  ist  iibrigens  ganz  erschreckt,  wenn  man  solche  Mittheilungen,  an 
denen  der  Graf  H.  so  reich  ist,  entgegennimmt;  denn  eine  grossere  Verwirrung 
von  B^prifTen,  Mangel  an  Logik  und  Zusammenhang  nebst  kiinstlichen  Ge- 
webe  Intriguen  alier  Art  kann  man  (jedoch  mehr  aus  Fatuitat  als  aus  bosen 
Willen  oder  Herzen)  schwerlich  zusammenfinden.  Wie  traurig  wird  es  um 
das  Land  stehen,  wenn  der  Konig  Sich  Seiner  Autoritåt  begeben  soli  um  sie 
in  solche  Hånde  gerathen  zu  lassen  1  und  leider  hat  der  gute  Graf  mehrere 
seines  gleichen.  Kaum  kann  ich  glauben,  dass  S.  Majeståt  alle  den  Bombast 
durchgelesen  hat,  mit  dem  der  Graf  AUerhochst  dieselben  behelligt  und  was 
er  mir  als  politische  Meisterwerke  vorgelestl 

Der  neue  franzosische  Gesandte  hier  hat  mir  ges£^,  dass  ein  Herzog 
von  Montebello  an  unseren  Hofe  emannt  sey,  dass  er  aber  einer  krånklichen 
Frau  wegen  wohl  nicht  hingehen  werde.  Wahrscheinlich  wissen  Sie  dies 
schon  von  Paris.  Dieser  Roth  ist  ein  einfacher,  hochst  unterhaltender  Mann, 
der  sehr  gut  Bescheid  weis. 

Leben  Sie  wohl,   werthester  Freund.     Es  sieht  noch  iibel  in  der  Welt 

aus,  und  wie  es  werden  soli,  ist  nicht  abzusehen.     Ihnen  meine  freundlichsten 

Wiinsche  und  Griisse.  Ganz  der  Ihrige 

W.  Bokelmann. 
Hamburg  den  /.Januar  1831. 

Es  wird  dort  wenig  interessieren  die  Durchreisen  des  Grafen  Moltke  zu 
erfahren.  Ich  erwåhne  ihrer  nicht,  da  er  sich  zu  vornehm  diinkt  mir  seine 
G^enwart  kund  zu  thun.  Dagegen  låuft  er  bey  allen  fremden,  die  hier  accre- 
ditirt  sind  und  die  er  auf  das  entfernteste  kennt,  herum.  Von  diesen  erfahre 
ich  dann,  dass  er  hier  gewesen,  und  noch  nie  håbe  ich  bey  einer  solchen  Ge- 
legenheit  etwas  vortheilhaftes  iiber  ihn  erfahren.  Was  Roth  iiber  ihn  sagt,  der 
ihn  lange  in  London  beobachtet,  mag  ich  gar  nicht  wiederholen. 

Modtaget  i o.  Januar  1831. 


^ 


o.  Blome  og  deo  Lornsenske  Bevægelse.  ^^ 

i6. 
Kammerherre  J.  de  Koss  til  Grev  Schimmelmann. 

Wien,  den  S.Jan.  1831. 

Maaskee  kunde  det  interessere  at  erfare  nogle  nærmere  Etetails  over 
min  Samtale  med  Præsidenten.    Han  ytrede  sig  i  Henseende  til  Bl.  som  følger: 

Da  denne  forleden  Sommer  kom  igiennem  Fr.  for  at  reise  til  Paris, 
medgav  jeg  ham  Breve  til  vort  derværende  Storbud,  ingenlunde  for  at  recom- 
mandere  ham,  men  fordi  jeg  ikke  ønskede  at  afsende  dem  med  Posten.  Paa 
hans  Tilbagereise  til  Holsteen  lod  han  sig  melde  hos  mig;  da  j^  netop  var  i 
Samtale  med  Hr.  von  Anstedt,  modtog  jeg  ham  ikke,  men  lod  ham  proponere 
at  komme  igien  for  at  spise  hos  mig.  Ved  Bordet,  hvor  ikkun  to  andre  Per- 
soner, Førsten  af  Witg.  og  Hr.  v.  Weissemb.,  vare  tilstede,  faldt  Talen  paa 
Lomsens  Pamphlet.  Bl.  dadlede  dette  Product  og  ytrede,  at  de  holsteenske 
Sager  jo  vare  Forfatteren  aldeles  uvedkommende,  og  at  Ridderskabet  allene 
var  beføyet  til  at  foredrage  Ønsker  over  Indretninger,  som  kunde  tiene  til 
Landets  Tarv,  men  at  saadant  naturligviis  maatte  skee  med  den  skyldige 
Ærefrygt  og  aldrig  paa  en  Maade,  som  kunde  være  Regieringen  ubehagelig. 
Kort  S2^,  tilføyede  Præsidenten,  jeg  tør  forsikre  Dem,  at  han  ved  mit  Bord 
ikke  har  tilladt  sig  et  eneste  Ord,  som  kunne  ansees  for  upassende.  Med 
Baron  Pechl.  har  han  ligeledes  talt  om  de  holsteenske  Sager  i  moderate  Ud- 
tryk, men  begge  have  vi  bragt  i  Erfaring,  at  han  imod  andre  Personer  har 
udladt  sig  i  en  ganske  anden  Form.  Pechl.  har  endog  seet  sig  foranlediget 
derover  at  indberette  til  Grev  Schim.,  saa  at  alt  dette  er  Deres  Hof  bekiendt. 

Over  de  holsteenske  Sager  ytrede  Præsidenten  sig  meget  udførligt  og 
er  endnu  stedse  af  den  Meening,  at  det  vilde  være  ønskeligt,  om  den  13de  Art. 
snart  kunde  opfyldes.  Imidlertid  har  jeg  den  fuldkomne  O verbevi isning,  som 
han  desuden  i  de  bestemteste  Udtryk  bekræftede,  at  dette  blot  er  hans  indi- 
viduelle Meening,  og  at  han  ingenlunde  herfra  har  modtaget  Befaling  til  at 
bringe  denne  Sag  paa  Bane  i  sine  Samtaler  med  Baron  Pechlin.  Han  fortalte 
mig  endog,  at  da  P.  havde  forelæst  ham  en  amtlig  Skrivelse,  hvori  der  sagdes, 
at  Hs.  M.  Kongen  ansaae  de  i  denne  Henseende  givne  Raad  som  et  Beviis 
paa  Kaiserens  Venskab,  han  strax  var  faldet  ham  i  Ordet  med  den  Bemærk- 
ning, at  han  udelukkende  og  uden  nogen  af  hans  Hof  tilkommen  Instruczion 
havde  sat  vort  Sendebud  i  Kundskab  om  sin  egen  personlige  Anskuelse. 
Dersom  denne  var  urigtig,  saa  fortiente  han  almeen  Dadel.  Han  giorde  mig 
opmærksom  paa  adskillige  fra  Bayerns  og  Hannovers  Side  i  Bundesforsamlingen 
giorte  Bemærkninger,  som  indirecte  havde  til  Hensigt  at  paaminde  vort  Hof 
om  den   13de  Art.s  Opfyldelse. 

En  heftig  Øyeninflammation  har  nødsaget  mig  i  Dag  at  dictere  min 
amtlige  Indberetning.  Det  er  mig  umueligt  at  skrive  meere.  Jeg  opsætter 
derfor  det  videre  til  næste  Gang.  Jeg  tilføyer  blot  endnu,  at  skiøndt  min  per- 
sonlige Anskuelse  af  den  omtalte  Sag  er  diametralisk  imod  Præsidentens 
Meening  (da  jeg  nemlig  anseer  nærværende  Tidspunkt  for  den  meest  upassende 

5* 


^g  o.  Blome  og  den  I^rnsenske  Bevægelse, 

af  alle  til  at  bringe  Art.  13  paa  Bane),  jeg  dog  har  den  fulde  Overbeviisning, 
at  det  sandeste  Interesse  for  det,  som  efter  hans  Meening  kan  tiene  til  vor 
allerhøyeste  Regierings  Tarv,  har  ledet  ham  saavel  i  hans  Samtaler  med  Baron 
Pechlin  som  i  de  Bemærkninger,  han  giorde  mig.  Jeg  troer  imidlertid  med 
Klarhed  at  have  udviklet  ham  de  vægtige  Grunde,  som  have  forhindret  Hs.  M. 
Kongen  i  den  omtalte  Art.s  Opfyldelse.  At  saavel  Hs.  M.  Kaiseren  som  F.  M. 
anseer  Sagen  fra  samme  Synspunkt  som  vor  allernaadigste  Hersker,  var  bekiendt 
af  min  Skrivelse  fra  Presborg.  ^ 

Modtaget  22.  Januar  1831. 

17- 

Ministerresident  W.  Bokelmann  til  Geh.   Legationsraad   Danckwart. 

[Hamburg],   11.  Januar  1831. 

Ich  will  doch  nicht  unterlassen  Ihnen  mit  einigen  Worten  zu  melden, 
verehrtester  Freund,  dass  ich  aus  guten  Quellen  erfahre,  dass  der  Graf  Blome 
nach  seiner  Ankunft  in  Holstein  seine  Ideen  ganz  geåndert  haben  soli  und 
sich  entschieden  hat  sich  der  Majoritåt  der  Ritterschaft  im  gemåssigtesten 
Sinne  auzuschliessen,  indem  er  sich  durch  das,  was  er  bey  seinen  Verwandten 
in  Erfahrung  gebracht,  iiberzeugt  håbe,  dass  er  nur  im  Sinne  der  Demagogen 
und  zu  ihrem  besten  handeln  wiirde,  wenn  er  ånders  auftrate.  Von  einem 
Buchhåndler  hore  ich,  dass  das  nun  mit  Beschlag  belegte  Buch  dasselbe  ist, 
welches  ich  schon  friiher  hier  denuncirt  håbe,  dessen  Titul  aber  nachher  ver- 
åndert  worden. 

Ganz  der  Ihrige 

W.  Bokelmann. 
Den  1 1.  Januar  1831. 

Modtaget  14.  Januar  1831. 

18. 

Kammerherre  J.  de  Koss  til  Grev  Schimmelmann. 

Wien,  den  15.  Jan.  1831. 
Jeg  kommer  i  dette  Øjeblik  fra  F.  M.,  men  da  Posten  afgaaer  strax,  er 
det  mig  umueligt  at  affatte  i  Dag  en  amtlig  Indberetning  over  Samtalen,  som 
var  interessant.  Førsten  havde  den  Godhed  at  forelæse  mig  adskillige  netop 
indløbne  Rapporter,  blant  andet  en  af  Forretningsføreren  i  Kbhvn.*  Den  var 
overskreven  «Holsteinische  Sachen;  Graf  Blome ».     I  Henseende  til   denne 


^  Depeche  af  18.  Oktober  1830,  hvori  Koss  referer  Samtalen  med  Mettemich  om,  hvorvidt 
Frederik  VI  burde  give  Holsten  en  Stænderforfatning.  Det  synes,  at  de  i  Brevet  omtalte  Udtalelser 
af  Baron  Mtlnch  til  Pechlin,  der  af  denne  var  indberettede  til  Kbhvn.,  har  fremkaldt  en  Ordre  til 
Koss  om  at  sondere  Mettemichs  Mening.  M.  mente  fra  først  af,  at  Frederik  VI  burde  give  en 
Forfatning,  men  g^k  efter  nogen  Forhandling  over  til  den  modsatte  Anskuelse. 

*  Kammerherre,  Baron  Wilhelm  von  Langenau  var  østrigsk  Chargé  d'Affaires  i  København. 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevægelse.  ^9 

nieddeler  han  omtrent  det  samme,  som  nyeligen  paa  amtlig  Maade  er  tilkommen 

"^*g-    Hans  Skildring  begynder  med  følgende  Ord:    «Gr.  B.  hier  als  Charlatan 

°ckannt  und  anerkannt».    Han  tilføyer,  at  B.  ved  sine  Grundsætninger,  ved  det 

^P*"^,  han  førte  i  Holsteen,  og  ved  sine  Intriguer  er  stemplet  som  Medlem  af 

*«  société  des  amis  du  peuple*  i  Paris.  —  Han  ytrer  sin  Indignation  over  det 

strafværdige  Sprog,   som  B.  fordrister   sig   til   at   lægge   i   agtværdige   og   ud- 

"laerkede  Statsmænds   Mund,    fortrinlig   med    Hensyn    paa   Præsidenten   i    Fr. 

^'Ørsten  anmærkede  i  denne  Henseende,   at   man  kun   skulde  lade  B.  komme 

"^€d  sin  Klage,   at  man  endog  ret  skulde  opforde  ham  til  at  beraabe  sig  paa 

Præsidenten  og  hans  Collega  af  det  andet  tydske  Hof,    da  han  i  saa  Tilfælde 

Vilde  erholde  et  Dementi   af  det  Slags,    som   et   saadant  Menneske    fortiente 

aet.  —  Førsten  fortalte   mig,    at   han   kiender  B.  personligen,    da   han   havde 

^^^søgt  ham   paa  Einsgut  ved  Rhinen,    og  han   finder   Lgn.s  Skildring   meget 

øffende.     Paa  Førstens  Spørgsmaal,    om  jeg  var  bekiendt  med  ham,    kunde 

J^§  kun  svare,   at  jeg  en   eneste  Gang  og  blot  5  Minuter  havde  seet  ham  i 

^"s,  men  at  jeg  stod  i  venskabelig  Forbindelse  med  adskillige  af  hans  Paa- 

''Ørende,  som  nyder  en  stor  og  velfortient  Agtelse.     Førsten  tilkiendegav  mig, 

^t  han  vilde  give  vort  Sendebud  ved  det  nord.  Hof  et  Vink  om  hans  Neveu's 

intriguer  i  Holsteen,   da  denne  dog  vel   havde  Midler  til  at  føre  ham  tilbage 

^  den  gode  Vey.    Jeg  svarede,    at   dette   Sendebud   ikke  allene  var  en   af 

gongens  meest  udmærkede,    men  tillige  en  af  Hs.  M.  troeste  og  uindskrænket 

angivne  Tienere,   at  jeg  imidlertid  tvivlede  om,   at  han   havde   ringeste  Magt 

l^ver  sin  Neveu,    men  tvertimod   havde  Grund  til  at  troe,    at   han   allerede  i 

g  lid  var  i  høy  Grad  misfornøyet  og  smertelig  saaret  ved  dennes  Opførsel. 

^  Indberetning   vidner  om  hans   gode  Sindelag  og  om  hans  Hen- 

^venhed  for   vor   allerhøyeste    Regiering.      Han    omtaler   uforskammede    Bro- 

lec^r'  ^^  *^^^"  circulerer  i  Holsteen.     Førsten  opfordrede  mig  i  denne  An- 

som'T  ^  ^^^^^'  ^^^  vidner  om  Hs.  M.  Kaiserens  varmeste  Interesse  for  alt, 

Len-  h^H  ^^^^^^^  Ubehageligheder  fra  vor  allernaadigste  Herre,    at   gribe   en 

Efter  F     ^^'  ^^  ^"^tale  Censurens  Utilstrækkelighed  i  Kongens  tydske  Stater. 

t;^/_.  ^/^^^^^  Overbeviisning   er   ingen  Regiering  i  Verden   stærk   nok   for   i 


Tiden    T  -^»"ouuig    er   mgen   K.egienng   1   veraen   siærK    noK   lor   i 

Posten  f^^^.  ^^^^  "^^  "^e  Skade  ved  Presse  Frækhedens  forgiftede  Piile.  — 
Hast  sk  ^^%  •  ^^^^  Øyeblik.  Jeg  beder  at  tilgive  Uordenen  af  disse  i  største 
rede  foT^ir  '^"^  °^  tilføyer  blot,  at  Forstanderen  for  det  høye  Politie  alle- 
Paa  samme  M^  ^^^^  ^^^  ^'"^^'^  Pressens  Uordener  i  Holsten  og  Censuren 
Arbeyde  ^^   ^*  ^"      ^0^^^^"   sagde   mig,   at   Bundesforsamlingens 

Blade.       ^^  ^^  upassende  Maade  blev   censureret  i  de  holstenske  offentlige 

19- 

C  r  \ 

^v  A.  F.  Blome  til  Geh.  Legationsraad  Danckwart. 

Falkenberg,   7.  Februar   1831. 

waren  mir  vor^ei?""^?'-   "^^^""^^  ^^^'    "^^^^   "^''  Danckwart,    so    frejindlich 

iger  Zeit.    mi  Namen  des  Grafen  Schimmelmanns,    uber   die 


^g  o.  Bloine  og  den  Lorn senske  Bevægelse. 

Angelegenheiten  meines  Bruders  zu  machen,  veranlassen  mich  diese  Sache 
noch  einmal  zu  beriihren  u.  die  Bitte  hinzuzufligen,  meine  Bemerkungen  Ihrem 
wurdigen  Chef  mitzutheilen,  damit  er  entscheide,  ob  meine  Klagen  gerecht 
sind  oder  nicht. 

In  Ihrem  Briefe  deuteten  Sie  die  Natur  wie  auch  die  Quelle  der  Kom- 
municationen,  welche  iiber  meinen  Bruder  gemacht  sind,  nur  entfernt  an,  u.  ich 
konnte  daher  nicht  glauben,  dass  dieselben  der  Publicitat  bestimmt  waren.  — 
Um  so  mehr  musste  ich  mich  wundem  zu  horen,  dass  jene  Briefe  dem 
Kanzler  Brockdorflf  mitgetheilt  waren  mit  dem  Auftragen  sie  zu  Kenntnis  eines 
grosseren  Publicums  zu  bringen*.  In  wie  weit  das  WohlwoUen,  welches  der 
Kanzler  von  jeher  fur  unsre  Familie  geåussert  hat,  dessen  Eifer  in  Verbreitung 
jener  Nachrichten  unterstiitzt  hat,  wage  ich  nicht  zu  entscheiden,  —  genug,  diese 
Briefe  sind  von  vielen  gelesen,  u.  der  Kanzler  hat  nicht  ermangelt,  die  Wahrheit 
des  Inhalts  als  unbezweifelt  darzustellen  u.  unserm  Namen  einen  Makel  anzu- 
heften,  der  uns  auf  das  empfindlichste  kranken  musste.   — 

Da  ich  mich  nun  aber  nicht  uberzeugen  kann,  dass  unsre  Regierung, 
anstatt  meinen  Bruder  aufzufordern  seine  Ausserungen  zu  verantworten,  den 
wenig  wiirdevollen  Weg  eingeschlagen  haben  sollte,  hinter  seinem  Riicken 
unverbiirgte  Geriichte  zu  verbreiten  um  auf  solche  Weise  dessen  moglichen 
Einfluss  zu  schwåchen,  —  so  kann  ich  nur  glauben,  dass  der  grosse  Eifer  den 
Kanzler  zu  weit  gefuhrt  hat,  u.  erlaube  mir  die  Frage,  ob  ich  oder  ein  jeder 
Mitglied  unsrer  Familie  nicht  bcrechtigt  ist  zu  verlangen,  dass  diese  Briefe 
ferner  nicht  mehr  gezeigt  werden,  u.  dass  der  Kanzler  einen  Verweis  erhalte 
confidentielle  Mittheilungen  missbraucht  zu  haben? 

Sollte,  wie  ich  nicht  bezweifeln  kann,  dieses  Recht  anerkannt  werden, 
so  geht  meine  Bitte  an  den  Grafen  Schimmelmann  dahin,  «dass  er  diesen  Ver- 
weis veranlassen  moge». 

Mein  erster  Gedanke  war  die  Autoren  der  Briefen,  die  mir  am  nåchsten 
waren,  sowohl  wegen  des  Inhalts  zu  Rede  zu  stellen  als  auch  zu  befragen,  ob 
sie  die  Publizitat  authorisirt  hatten  oder  nicht!  —  Spåter  håbe  ich  mich  eines 
bessere  besonnen  u.  håbe  vorgezogen  Ihnen  erst  zu  schreiben,  bevor  mein 
Bruder  oder  ich  einen  Weg  einschlagen,  der  uns  immer  noch  ofTen  steht  u. 
der  uns  nicht  vorgeworfen  werden  kann,  da  die  Sache  ja  vor  das  Publicum 
gebracht  ist. 

Wie  wenig  Grund  librigens  die  Besorgnisse  hatten,  welche  durch  die 
vortrefflichen  Kommunicationen  von  Appony^,  Nagel,  Langenau,  Bockelmann 
u.  wie  sie  alle  heissen,  erregt  sind,  ist  hoffentlich  nun  erwiesen,  —  da  der, 
welcher  sich  an  die  Spitze  der  Bauern  stellen  woUte  um  ganz  Holstein  in 
Aufruhr   zu   bringen,  seit  6  Wochen  im  Lande   ist,    u.  wie  jeder  andre   Guts- 


'  Sammenlign  Frederik  Vl's  Breve  til  Politimester  Kierulff  21.  og   28.  December  (Sønder- 
jydske  Aarbøger  1901   S.  227 — 28). 

*  Den  «strig»;ke  (lesandt  i  Paris. 


o.  Blome  og  den  Lornsenske  Bevsegelse.  7g 

besitzer  mit  Horaz  sagt:  cbeatus  ille  qui  procul  negotiis  patema  rura  bobus 
exercet  suis>  etc. 

Sie  werden  mir  antworten,  cdass  ich  selbst  ja  eingestanden,  mein  Bruder 
håbe  sich  unvorsichtige  Reden  zu  Schulden  kommen  lassen »,  —  wohl  war, 
aber  auf  keine  Weise  kann  dies  ein  solches  Verfahren  rechtfertigen,  was  meiner 
Meynung  nach  eben  so  perfide  wie  unvorsichtig  ist.  — 

Neues  von  hier  weiss  ich  Ihnen  nicht  zu  sagen.  Der  Landgraf  ist 
Gottlob  wieder  hergestellt,  u.  das  Scharlach,  weiches  unter  den  Kindern  des 
Herzogs  wiithet,   ist  so  gutmiithiger  Art,   dass  an  keine  Gefahr  gedacht  wird. 

Die  grosse  Masse  freut  sich  sehr  iiber  das  Rescript  vom  ii*«°  Januar; 
—  was  mich  anbetrifft,  da  ich  das  Ungluck  håbe  ein  eifriger  Aristocrat  zu 
seyn,  so  sehe  ich  wohi  ein,  dass  dem  Adel  nichts  iibrig  bleibt  als  sich  mit  den 
Worten  Franz  i»'"  zu  trosten:   tTout  est  perdu  hors  l'honneur*. 

Flir  die  Wahrheit  dieser  Worte  in  Bezug  auf  uns  biirgen  Hopp,  Spies, 

Jensen  etc. doch  still  davon ;  ich  konnte  mehr  sagen,  als  ich  verantworten 

mochte,  u.  will  daher  lieber  mit  der  Bitte  endigeil,  mich  Ihrem  wiirdigen  Chef 
aufs  angelegentlichste  zu  empfehlen  u.  Ihn  zu  ersuchen  die  Gefiihle  eines  Oncles 
bey  der  Beurtheilung  meines  Briefes  vorwalten  zu  lassen. 

Sie  selbst,  lieber  Herr  Dankwart,  werden  die  Versichrung  meiner  Dank- 
barkeit  fur  die  Beweise  Ihrer  Giite  u.  Freundschaft  gewiss  freundlich  aufnehmen. 

Ganz  der  Ihrige 

A.  Blome. 

Falkenberg  am  /**"  Februar  1831. 


En  gammel  Afskrift  af  Kong  Valdemars  Jordebog. 

Af  Jobannes  C.  H.  R.  Steenstrup. 


bom  bekjendt  findes  den  Samling  af  Optegnelser,  som  man  har  givet 
Navnet  Kong  Valdemars  Jordebog,  i  et  større,  meget  forskjelligartet  Haand- 
skrift  Kodex  A.  41  i  det  kgl.  Bibliothek  i  Stockholm.  Det  er  efter  dette 
Haandskrift,  at  Langebek  og  senere  O.  Nielsen  har  udgivet  Kong  Valdemars 
Jordebc^,  og  nogen  anden  Afskrift  af  disse  Optegnelser  fra  ældre  Tid  har 
hidtil  ikke  været  kjendt.  Haandskriftet  er  kommen  til  Bibliotheket  1705  ved 
Gave  af  den  svenske  Samler  J.  G.  Sparfvenfelt,  der  skal  have  kjøbt  det  i 
Kjøbenhavn. 


^O  £<i  Afskrift  af  Kong  Valdemars  Jordebog. 

Det  maa  saaledes  næsten  betragtes  som  et  Tilfældig,  at  denne  over- 
ordentlig vigtige  Middelalders  Kilde  er  bleven  bevaret.  Medens  vi  dog  have 
Kundskab  om  mange  andre  Optegnelser  fra  Middelalderen  gjennem  Afskrifter 
fra  Reformationstiden  eller  fra  det  lærde  Tidsrum,  har  Kong  Valdemars  Jorde- 
bog været  ukjendt  for  den  Tids  Historikere;  kun  S.  H.  Stephanius  synes  at 
have  kjendt  den,  men  han  har  dog  ikke  udgivet  Dele  af  den.  Man  mærker 
da  ogsaa  af  Udtalelser  i  Langebeks  Breve  fra  hans  Ophold  i  Stockholm  1753 — 54, 
hvor  overrasket  og  glad  han  er  over  denne  Kilde  og  dens  Righoldighed,  han 
kalder  den  «en  excellent  piece»,  «en  ypperlig  piece»,  «et  rart  Monument*  ^ 
Hidtil  vare  kun  nogle  faa  Prøver  vedrørende  de  skaanske  Provinser  blevne 
offentliggjorte  af  Lagerbring  og  Richardson. 

Imidlertid  var  der  dog  allerede  ved  Tiden  1600  bleven  taget  en  Afskrift 
af  Kong  Valdemars  Jordebog,  saaledes  som  det  vil  fremgaa  af  de  efterfølgende 
Oplysninger. 

Da  i  December  1893  ^^^^-  theol.  Oscar  Andersen  gjorde  Studier 
ved  Stadtbibliotheket  i  Bremen,  traf  han  en  Del  danske  Aktstykker,  der  vare 
samlede  i  to  store  Foliobind :  Danica,  og  deriblandt  en  Afskrift  af  Kong  Valde- 
mars Jordebog.  Efter  at  han  i  Sommeren  1901  velvillig  havde  gjort  mig  op- 
mærksom herpaa,  foranledigede  jeg  ved  godhedsfuld  Mellemkomst  af  Over- 
bibliothekar  Dr.  S.  Birket  Smith,  at  disse  to  Bind  bleve  udlaante  til  Universitets- 
bibliotheket  i  Kjøbenhavn,  hvor  jeg  havde  Leilighed  til  at  blive  bekjendt  med 
deres  forskjelligartede  Indhold.  Jeg  bringer  Stadtbibliothekets  Bibliothekar 
Professor  Dr.  Heinrich  Bulthaupt  min  oprigtige  Tak  for  den  store  Vel- 
vil  lie,  man  har  vist  ved  dette  Udlaan  af  Manuskripterne. 

Den  her  omhandlede  Afskrift  findes  indsat  forrest  i  det  første  af  de 
nævnte  to  Foliobind,  der  ere  betegnede  som  Danica  I — II,  Manuscripte,  a. 
84 — 85;  den  er  skrevet  paa  flere  Læg  i  Kvartformat  {21  cm.høi,  16  cm.  bred). 
Haanden  maa  henføres  til  Tiden  omkring  1600  —  hvad  flere  Sagkyndige  have 
bekræftet  —  og  Afskriften  er  gjort  direkte  efter  den  nu  i  Stockholm  bevarede 
Kodex,  herom  synes  der  af  mange  Grunde  ikke  at  kunne  være  Tvivl.  Naar 
man  undtager,  at  Broderlisten  er  forbigaaet,  indeholder  Afskriften  alle  de 
Jordebogsoptegnelser,  som  findes  i  Stockholmerhaandskriftet.  Alle  dettes 
Eiendommeligheder  med  Hensyn  til  Opstilling  (f  Ex.  i  Estlandslisten),  Lakuner, 
Skrivemaade  osv.  gaa  klart  nok  her  uforstyrret  igen;  Marginalnoterne  findes 
ligeledes  her  satte  i  Marginen.  Man  vil  jævnlig,  hvor  et  Ord  er  urigtigt  læst, 
finde,  at  dette  netop  stammer  fra,  at  Kodex  A.  41  gav  Anledning  til  Tvivl. 
Saaledes  staar  der  i  Afskriften  ved  Bro  fiarthing  en  Stjerne  og  i  Marginen: 
*Bw.,  paa  hvilken  Maade  Originalen  nok  kunde  læses.  Ligeledes  have  for- 
skjellige  Feillæsninger  deres  Forsvar  ved  Utydeligheder  i  Pergamentskodexen : 
Alusysæl  [Abosysæl],  Holmnak  [Holm  ualet],  iuglæhusæ  [i  uglæhusæ],  stubbæ 
iorp  [stubbæ  torp],  Lums  as  [Lumsås]. 

Afskriften  maa  i  det  Hele  kaldes  omhyggelig,  hvad  dog  ikke  udelukker, 


^  H.  F.  Rørdam,  Breve  fra  Jacob  Langebek  196,  199,  202,  207,  209. 


En  Afskrift  af  Kong  Valdemars  Jordebog.  Al 

at  der  er  begaaet  Feillæsninger,  og  at  paa  nogle  Steder  et  enkelt  Ord  eller 
en  Sætning  er  oversprunget.  Særlig  Opmærksomhed  vækker  det,  at  Af- 
skriveren ikke  har  brudt  sig  om  at  gjengive  y,  naar  det  i  Haandskriftet  er 
skrevet  med  et  stunget  u,  som  det  meget  ofte  er  Tilfældet;  Afskriften  har 
næsten  overalt  u  (saaledes  -susæl,  -bu).  For  ø,  skrevet  med  stunget  o, 
skriver  han  endvidere  stundom  e  (H^hum,  HHdum,  Randr^s,  Hasl^gheret, 
Fr^heret),  men  i  de  allerfleste  Tilfælde  o  (Fano,  Manno,  Rumo,  Foor). 
For  æ  skriver  han  meget  ofte  e  (saaledes  stadig  -heret),  og  e  som  Casus- 
endelse  i  latinske  Ord  omskriver  han  til  æ  (duæ  insulæ).  Alt  dette  kunde  synes 
stærkt  at  pege  paa,  at  Afskriveren  var  en  Udlænding,  særlig  en  Tydsker.  I 
samme  Retning  pege  ogsaa  flere  besynderlige  Feillæsninger,  som  lettest  ville 
kunne  tillægges  en  Fremmed,  saaledes  Ryærræheret  [Kyærræhæræt],  Banæ- 
wirki  [dog  to  Gange  rigtigt  Danwirky),  Ghosland  [Thosland],  Guzæheret  [Tu- 
zæhæreth] ,  Gunæheret  [Tunæhæreth] ,  Ghyuthæbiærgheret  [Thyuthæbiærg- 
hæreth]. 

Det  synes  som  om  Afskriveren  har  havt  den  Tanke  at  lade  sin  Afskrift 
trykke.  Dette  fremgaar  særlig  af  den  Omhu,  hvormed  han  angiver,  ofte  paa 
paaklistrede  Sedler,  Titeloverskrifter  for  hvert  enkelt  Afsnit  —  heri,  som  det 
synes,  godt  vei ledet  af  de  i  Kodex  A.  41  ved  Overskrifter  anvendte  blaa 
og  røde  Initialer.  Disse  Overskrifter,  som  han  overalt  skriver  med  store 
latinske  eller  Frakturbogstaver,  ere  dels  saadanne,  som  fandtes  i  Kodex,  dels 
ere  de  paa  egen  Haand  dannede  af  ham,  saaledes:  Swethia,  Annotatio  eorum 
quæ  pertinent  kununglef  in  regno  Daniæ,  Annotatio  insularum  in  regno  Daniæ, 
eller  han  indskyder  simpelthen  mellem  de  enkelte  Stykker:  sequitur. 

Noget  nyt  til  Oplysning  om  Jordebogens  Text  og  Indhold  giver  den 
fundne  Afskrift  ikke.  Derimod  vil  den  have  Interesse  ved  at  kunne  give  en 
og  anden  Oplysning  om  Haandskriftets  Historie. 

Det  er  bekjendt,  at  Hovedbestanddelen  af  Jordebogsoptegnelserne  i 
Kodex  A.  41  i  sin  Tid  har  været  udtagen  af  det  store  Haandskrift  for  at  ud- 
gjøre  et  Bind  for  sig.  Det  var  saaledes  kun  denne  udskilte  Bestanddel  af  hin 
Kodex,  som  Langebek  saa  og  afskrev  i  Stockholm.  Først  senere  meddeltes 
det  ham,  at  der  fandtes  Optegnelser  af  tilsvarende  Art  i  Haandskrift  A.  41, 
og  han  .fik  da  sendt  fra  Stockholm  en  Afskrift  af  Plovtals-,  By-  og  Broder- 
listen^.  Efter  Langebeks  Død  offentliggjorde  Suhm  disse  Lister  i  Scriptores 
V.  615 — 21,  inden  man  endnu  var  naaet  til  at  kunne  udgive  den  af  Langebek 
afskrevne  Hovedbestanddel  af  Jordebogsstykkerne.  De  to  Haandskrifter  ved- 
bleve  at  være  adskilte,  indtil  Klemming  185 1  opdagede  den  Vold,  der  var 
begaaet  mod  A.  41,  og  atter  forenede  de  udsondrede  Dele  med  Moder- 
haandskriftet. 

Det  fremgaar  nu  af  den  bremenske  Afskrift,  at  ved  Tiden  1600  har 
Haandskriftet   været   en   uskadt  Helhed,    og  at  Lægene  have  været  anbragte 


^  H.  F.  Rørdam  1.  c.  301,  304  f.,  309  f.     Af  Langebeks  Udtalelser  fremgaar  klart,    at   han 
ikke  i  Stockholm  har  set  Kodex  A.  41. 

.Banake  Magazia.    5.  R.    V.  6 


A2  Kil   Afskrift  af  Kung  Valdeinar!>  Jordeiwg. 

netop  i  den  Rækkefølge,  hvori  de  nu  forefindes,  idet  de  enkelte  Lister  ere 
afskrevne  i  den  Orden,  hvori  de  nu  —  paa  forskjellige  Steder  af  Haand* 
skriftet  —  forekomme  i  Kodex  A.  41;  dog  er  som  alt  sagt  Broderlisten  ude- 
ladt. Saaledes  findes  de  Stykker,  der  i  Langebeks  Udgave  ere  betegnede  som 
skrevne  paa  Siderne  78[læs:  79] — 108,  nemlig  Listen  Jucia  og  Esttandslisterne, 
og  som  dér  danne  Jordebogens  Slutning,  i  Afskriften  umiddelbart  efter  Hal- 
landslisten,  saaledes  som  de  nu  findes  i  Kodex  A.  41.  Oluf  Nielsen  har  i  sin 
Udgave  en  Rækkefølge  i  Lighed  med  det  ældre  udkløvede  Haandskrift  og 
med  Langebeks  Udgave,  idet  han  paaberaaber  sig  et  i  det  t3de  Aarh.  skrevet 
Femtal,  der  findes  bag  paa  Haandskriftets  iSde  Læg  (Bladene  129 — 36)  og 
som  knytter  det  umiddelbart  til  Jordebogens  første  Del  (Lægene  2^5  i  Haand- 
skriftet),  der  have  de  tilsvarende  Tal  i — 4  paa  det  bagerste  Blad;  derfor  findes 
alle  de  Stykker,  som  ere  skrevne  paa  dette  Læg  —  Hagen  Palnesøns  Gods- 
liste,  Falster-,  Laaland-  og  Femernlistérne  —  satte  umiddelbart  efter  Hallands- 
listen  (O.  Nielsens  Udgave  S.  63 — 78,  jfr.  S.  XXV). 

Kun  nc^le  mindre  Omflytninger  har  Afskriveren  foretaget,  aabenbart 
for  at  gjøre  Listerne  mere  forstaaelige.  Saaledes  har  han  fl)^tet  den  lille  For- 
tegnelse: hec  sunt  nomina  terrarum  pruzie  (Nielsen  S.  81),  der  findes  mellem 
den  korte  og  den  længere  Estlandsliste,  hen  til  den  sidste  Listes  Slutning. 
Han  har  endvidere  forstaaet  Optegnelserne  ved  Slutningen  af  Fememlistens  to 
Bestanddele:  Hec  sunt  nomina  uillarum  sclauorum  (S.  76),  og:  Iste  sunt  uille 
sclauorum  (S.  Jj)^  som  om  de  angik  Byer  i  et  slavisk  Land,  i  Stedet  for  at 
de  opregne  de  slaviske  Byer  paa  Femern,  der  modsættes  de  danske,  og  han 
har  derfor  stillet  dem  sammen  for  sig  med  en  egen  Titeloverskrift:  Sclavonia. 

Afskriften  viser  altsaa,  at  Moderhaandskriftets  Kløvning  stammer  fra  en 
Tid,  der  er  senere  end  Afskriftens,  og  der  er  jo  ogsaa  megen  Sandsynlighed 
for,  at  det  er  Sparfvenfeldt,  som  har  foretaget  den.  Hvem  der  før  hans  Tid 
har  ejet  Haandskriftet,  vides  ikke  med  Sikkerhed;  dog  ses  det,  som  alt  foran 
berørt,  af  en  Oplysning  foran  i  Stephanius'  De  regno  Daniæ^,  at  han  maa 
have  kjendt  Jordebogen,  og  den  rimeligste  Forstaaelse  af  hans  Ord  er  vel 
endog  den,  at  han  har  eiet  Haandskriftet.  Dermed  stemmer  ogsaa,  at  den  i 
Kodex  A.  41  gjengivne  Valdemars  Krønike  fra  1074 — 1219,  af  Stephanius  i 
hans  Noter  til  Saxo  betegnes  som  tilhørende  ham*.  Stephanius'  Enke  solgte 
efter  hans  Død  hans  Bøger  og  Haandskrifter,  eller  dog  en  Del  deraf,  til 
den  svenske   Rigskansler  M.  G.   de   la   Gardie';    blandt   det   solgte   kan   dog 


^  Et  penes  me  est  codex  membraiieus  circa  annum  Domini  MCCXXI  [formodentlig  Feil- 
skrift  for  1231]  descriptus:  qui  annuos  proventus  omnium  præfecturarum  et  provinciamm  totius 
Daniæ,  cum  brevi  eanindem  descriptione,  et  aliis  Antiquitatibus  complectitur :  quem  olim,  si  fmte 
majores  in  luce  moras  concesserint^  publici  juris  faceie  decrevi.  Stephanius,  De  regne  Daniæ  et 
Norwegiæ,  1629,  Fortale  BI.  5. 

^  Stephanii  Notæ  uberiores  in  historiam  Saxonis^  1645,  S.  251  og  S.  252:  chronicon  meum 
manuscriptum. 

•  Werlaiiff,  Historiske  Efterretninger  om  det  »tore  kongelige  Rihliothek  i  Kiøhenhavn, 
anden  Udgave,   19  ff. 


' 


En  Afiskrift  af  Kong  Valdemars  Jordebog.  A'i 

ikke  Jordebogshaandskriftet  have  været,  siden  Sparfvenfelt  kjøbte  det  her  i 
Kjøbenhavn. 

Den  Haand,  som  har  afskrevet  Jordebogen,  synes  ikke  at  komme  igjen 
i  noget  af  det  øvrige  Indhold  af  de  to  Bind  Danica.  En  beslægtet,  mulig 
samtidig  Haand  har  paa  Foden  af  Blad  198,  hvor  « Handeling  wie  Konig 
Friederich  mit  Konig  Christiem  gehandelt  hat»  (1534)  b^ynder,  skrevet: 
Hæc  omnia  ex  libro  quodam  impresso  descripta  sunt,  og  paa  Foden  af  Blad 
222,  hvor  en  Afskrift  af  Stettinerfreden  1570  begynder,  har  han  bl.  a.  skrevet: 
liber,  ex  quo  descripta  hæc  pacificatio,  ab  homine  imperito  .  .  .  scriptus  .  .  . 
Veruntamen  .  .  .  diligenter  collata  et  correcta  est.  Her  synes  saaledes  den 
Mand  at  udtale  sig,  som  har  indsamlet  en  Del  af  disse  Aktstykker,  og  det  er 
muligt,  at  han  ogsaa  har  ladet  Jordebogen  afskrive.  Men  noget  Spor  af, 
hvor  og  naar  denne  Mand  levede,  kan  ikke  forfølges.  Pastor  H.  F.  Rørdam 
har  dog  henledet  min  Opma^ksomhed  paa,  hvorledes  ikke  blot  den  lærde 
Henrik  Rantzau  paa  Breitenburg,  men  ligeledes  hans  Søn  Lensmanden  paa 
Kronborg  og  senere  Statholder  i  Slesvig  og  Holsten  Gert  Rantzau  lod  Haand- 
skrifter  til  Danmarks  Historie  afskrive*. 

En  Forbindelse  mellem  Jordebogsafskriften  og  den  Samling  af  Akt- 
stykker om  Processerne  mellem  Christian  II  og  Frederik  I,  som  udgjør  de  to 
Binds  Hovedbestanddel,  har  jeg  heller  ikke  kunnet  opspore,  men  jeg  skal 
iøvrigt  om  denne  Bestanddel  af  Danica  henvise  til  Magister  E.  Årups  efter- 
følgende Redegjørelse  samt  den  deri  fra  Stadtbibliotheket  i  Bremen  givne  Op- 
lysning om  disse  Samlingers  mulige  Herkomst. 


Processerne  for  rigsregimentet  og  ved  rigskammer- 
letten  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  (1523— 1531). 


Ved   E.  Arup. 


Ua  Professor  Steenstrup,  som  det  er  meddelt  i  den  foregaaende  artikel, 
havde  foranlediget,  at  de  i  Stadtbibliothek  i  Bremen  bevarede  to  bind  Danica  ved 
Professor  H.  Bulthaupts  velvilje  udlaantes  til  København,  og  havde  set,  at  de  inde- 
holdt en  stor  samling  breve  og  akter,  vedrørende  processen  mellem  Christiem  II 
og  Frederik  I,   blev  jeg  af  ham  anmodet  om  at  undersøge  og  redegøre  for  denne 


*  H.  ¥.  Rørdam,  Kjøbenhavns  Universitets  Historie  II  322.     IV  332« 

6* 


AA  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

samling.  Dette  har  jeg  forsøgt  i  de  efterstaaende  meddelelser,  og  jeg  takker  Pro- 
fessor Steenstnip  for  den  viste  tillid  og  den  støtte,  jeg  ved  bearbejdelsen  af  stoffet 
har  fundet  hos  ham. 

Codex    bestaar   af  to   foliobind,    der   ere    betegnede  Danica  1  og  11  (Manu- 
scripte  a  84  og  a  85)^.    Dan.  I  indeholder:  en  afskrift  af  kong  Valdemars  jordebog 
(48   kvartblade)    og    en   samling    akter    og    breve    fra    rigskammerretssagen   mellem 
kong    Christiern  II    og    kong  Frederik  I    (116    folioblade);    dertil    en    række    nyere 
afskrifter  dels  af  disse  akter,  dels  af  fredsslutningerne  i  København  1509  og  Malmø 
15 12   og  af  det  danske  rigsraads  skrift  om  grundene  til  kong  Christiern  IFs  afisæt- 
telse;  til  slut  to  afskrifter  med  samme  haand,  af  hvilke  den  ene  til  overskrift  har: 
handelung    wie    konig    Friederich    mit    konig   Christiern    gehandelt    hat   (I,  198  ((,), 
medens  den   anden  er  en  afskrift  af  fredstraktaten  fra  Stettin  1570.     Dan.  II  inde- 
holder helt  igennem  akter  og  breve  fra  rigskammerretssagen,  kun  er  der  midt  iblandt 
disse  indsat   nogle   akter  og  breve,    der   væsentligst   vedrøre   en   sag   mellem   kong 
Christian  III  og  Ahlefeldterne  paa  Haseldorf  fra  1545—46  om  disses  ret  til  at  lade 
nogle  mistænkte  arrestere  og  underkaste  pinligt  forhør.     Den   største   del   af  disse 
samlinger  vedrører  altsaa  den  store  proces,  der  førtes  mellem  Christiern  II  og  Fre- 
derik I  i  aarene  1523 — 1531*,    materialet  er  ikke  samlet  i   haandskrifterne  i  nogen 
bestemt  orden,  men  originaler,  ældre  og  nyere  afskrifter  ere  blandede  mellem  hver- 
andre uden  hensyn  til  kronologisk  rækkefølge.     Efter  den  ydre  form  lader  dog  en 
del   af  afskrifterne  sig   udsondre  fra  den   øvrige  samling;    de    ere   nemlig   skrevne 
med  samme  haand,  der  i  det  følgende  betegnes  A,  de  ere  øjensynligt  noget  yngre 
end  de   andre  akter  og  findes  mere  samlede  i  haandskrifterne  (nemlig  I,  162 — 173. 
II,  I  — 31,   105 — 157,  361 — 431).     Den  hele  samling  falder  efter  sin  art  i  forskellige 
grupper^  nemlig:  i)  procesindlæg,  der  ere  bevarede  dels  i  de  oprindelige,  af  retten 
selv  udfærdigede  kopier,   dels  i  afskrifter,   deraf  en  del  med  haanden  A,   2)  doku- 
menter og  breve,  der  have  været  fremlagte  i  sagen,  for  størstedelen  foreligge  de  i 
samtidige  kopier,    for  to  breves  vedkommende  i  afskrift  af  haanden  A,    3)  to  kon- 
cepter til  en  beretning  i  sagen,  afgivet  af  kansleren  Wolfgang  v.  Utenhofen  til  kong 
Frederiks  sagfører,    4)  en  af  haanden  A  tagen   afskrift  af  retsprotokollen  om  sagen 
eller  af  en  udskrift  af  retsprotokollen  og    5)  breve  til  kong  Frederik   fra  hans  sag- 
førere, for  størstedelen  i  original. 

De  to  binds  tilblivelseshistorie  er  det  vanskeligt  fuldstændigt  at  oplyse; 
haandskrifterne  selv  byde  ikke  mange  faste  holdepunkter.  Grundstammen  er  jo 
samlingen  fra  rigskammerretssagen,  og  det  lader  sig  sikkert  bevise,  at  denne  op- 
rindelig er  dannet  i  Danmark.  De  fleste  af  brevene  fra  kong  Frederiks  sagfører 
ere  som  alt  sagt  originaler,  de  ere  underskrevne,  og  endnu  ere  seglene  bevarede, 
de  ere  forsynede  med  omhyggelig  udskrift,  og  tydeligt  ses  de  skarpe  folder  fra 
sammenlægningen.  I  disse  breve  omtales  gentagne  gange,  at  der  med  dem  følger 
kopier  af  egne  eller  modpartens  indlæg,  formodentlig  da  netop  de  af  de  bevarede 
indlæg  og  fremlagte  dokumenter,  der  ses  at  være  samtidige  kopier.  Dette  kan  for 
et  af  indlægene  bevises;  den  klage,  kong  Christiern  indgav  1525,  12.  Juni,  har  føl- 
gende paategning:  1525  freitags  nach  Mathej  (22.  Septbr.)  zu  Kallundburg  entfangen 
mitt  des  Cantslers  brieffen  von  beyden  teylen  (I,  109  v).  Ved  disse  sendelser  fra 
sagføreren  dannedes  i  tidens  løb  i  Danmark  denne  samling  af  akter  og  breve  fra 
kammerretssagen;  spørgsmaalet  er  da,  hvorledes  de  atter  ere  komne  tilbage  til 
Tyskland. 

^   Dan.  I   har  en   foliopaginering,    Dan.  II  mangler  paginering;    i   det   følgende   citeres   de 
I  og  II,  og  for  II  angives  sidetallet. 


Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  aC 

Herom  synes  man  at  faa  nogen  oplysning  ved  hjælp  af  den  lille  samling 
fra  den  ablefeldtske  sag.  I  denne  samling  findes  nemlig  et  brev,  der  slet  ikke 
vedrører  denne  sag;  det  er  originalt,  dateret  1546  i.  Jan.,  underskrevet  og  forseglet 
af  Peder  Svave  og  Hans  Bamekov,  og  dets  udskrift  lyder:  Dem  hochgelartten 
herren  Johan  Helfman,  licentiaten  vnnd  des  keiserlichen  cammergerichts  aduocaten 
vnnd  procuratorn,  vnserem  besonderen  guten  freunde  ^  Denne  Johan  Helfman  stod 
i  en  lang  række  aar,  lige  til  sin  død  1558',  i  nøje  forbindelse  med  den  danske 
regering,  der  ikke  alene  benyttede  hans  juridiske  hjælp  i  de  sager,  der  stadig  førtes 
for  kammerretten,  men  ogsaa  undertiden  anvendte  ham  som  gesandt  i  Tyskland, 
saaledes  ved  rigsdagen  i  Worms  1544 — 45.  Ved  hjælp  heraf  kan  man  se,  at  ogsaa 
den  øvrige  samling  fra  den  ahlefeldtske  sag  hører  til  hans  papirer.  Fra  Wormser- 
rigsdagen  har  han  sendt  fire  egenhændige  relationer  til  Danmark,  der  findes  i  rigs- 
arkivet, og  af  dem  lærer  man  hans  haand  at  kende.  Det  ses  da,  at  med  hans 
haand  er  skrevet  koncepter  til  et  brev  til  kong  Christian  III  af  1545  23.  Juli  (II,  631) 
og  til  en  betænkning  over  den  ahlefeldtske  sag,  dateret  1546  14.  Jan.  (II,  545),  der 
findes  i  samlingen;  kongen  har  altsaa  sendt  disse  akter  til  ham  for  at  høre  hans 
raad.  Naar  disse  papirer  nu  findes  midt  i  samlingen  af  akter  fra  rigskammerrets- 
sagen,  er  det  vel  sandsynligt,  at  ogsaa  disse  akter  have  hørt  til  Helfraans  papirer, 
og  at  de  fra  Danmark  ere  sendte  til  den  danske  regerings  sagførere  ved  kammer- 
retten. Man  kan  formode,  at  disse  have  villet  søge  en  eller  anden  oplysning  i 
disse  akter  til  brug  i  en  anden  sag  —  snarest  kan  man  da  tænke  paa  sagen  om 
bispedømmet  Slesvigs  fritagelse  for  at  deltage  i  de  tyske  rigsskatter,  der  førtes  i  en 
lang  række  aar  og  som  omtales  allerede  i  Wolfgang  v.  Utenhofens  beretning*  og 
senere  i  Helfmans  koncept  — ,  fra  Danmark  har  man  da  sendt  dem  alt,  hvad  man 
havde:  indlæg,  breve,  begge  Utenhofens  koncepter;  derfor  findes  der  da  heller 
ikke  nu  i  rigsarkivet  noget  dokument  fra  kammerretssagen. 

Hos  disse  sagførere  samledes  saaledes  et  helt  lille  arkiv;  om  dettes  skæbne 
i  den  følgende  tid  er  det  næppe  muligt  at  oplyse  nogel.  Fra  denne  tid  maa  af- 
skrifterne med  haanden  A  stamme,  man  kunde  formode,  at  de  bleve  tagne,  fordi 
akterne  skulde  tilbage  til  Danmark  igen,  snarest  dog  af  en  mand,  der  studerede 
sagen  af  juridisk  interesse.  Herfor  taler,  at  han  i  protokoludskriften*,  der  alene 
findes  i  hans  afskrift,  har  ladet  plads  staa  aaben  til  senere  indføjelse  af  rettens  ken- 
delser; disse  har  han  haft  i  de  fleste  tilfælde,  manglet  i  nogle  ^,  saa  at  den  tomme 
plads  under  datoen  ikke  er  blevet  udfyldt;  han  har  villet  danne  sig  en  nøjere 
forestilling  om  processens  gang.  Ogsaa  disse  afskrifter  ere  blevne  liggende  ved 
samlingen. 

Det  næste  holdepunkt  faar  man  først  omkring  1600  eller  i  begyndelsen  af 
det  ij.  aarh.  Ved  velvillig  meddelelse  fra  Bremerbibliotheket  er  det  blevet  oplyst, 
at  disse  haandskrifter  sandsynligvis  ere  komne  til  det  fra  Goldasts  bibliothek.  Melchior 
Goldast®  (1578 — 1635)  var  en  mand  med  mange  interesser,  mest  var  han  vel  optagen 
af  juridiske  studier,  ivrigt  samlede  han,  hvor  han  kom  frem,  ivrigt  udgav  han, 
hvad  han  havde  samlet.     En    lang    række    aar   var    han  bosat  i  Frankfurt  —  hvor 


^  II,  629.     De   to  gesandter   vare   til    møde   med   det   schmalkaldiske    forbund    i  Frankfurt 
a.  M.  Decbr.   1545 — 1546,   16.  Jan.  Forschungen  zur  deuts.  gesch.  XXV,  73,  91  anm.  2. 

*  RA.  Auslendische  registrant  1558 — 1562.  Brev  af  1559  13.  Jan.  til  dr.  Wolfgang  Breuning. 
'  Ogsaa  i  brev  fra  kong  Frederiks  sagfører  af  1528   12.  Jan.     I,   I74fr. 

*  II,  361—431. 

*  Saaledes  II,  363,  372,  377,  387  etc. 

*  Allgem.  deutsche  biographie  IX,  327  ff. 


I 


Ai^  Processerne  mellem  Christiem   II  og  Frederik  I   1523—31. 

let  lejlighed  havde  han  da  ikke  til  at  opdage  en  saadan  samling,  der  vel  paa 
denne  tid  havde  mistet  sin  værdi  for  indehaverne,  men  var  af  stor  interesse  for 
ham.  De  ere  da  blevne  indlemmede  i  hans  samlinger,  og  med  hele  hans  bibliothek 
erc  de  1624  komne  til  Bremen,  hvor  dette  hans  bibliothek  efter  hans  død  1635 
kobtes  af  raadet  og  kom  til  at  danne  grundstammen  i  Bremerstadtbibliotheket.  — 
Hos  Goldast  eller  i  Bremerbibliotheket  ere  de  blevne  lagte  sammen  med  andre  af- 
skrifter, der  handlede  om  Danmark;  engang  har  man  forsøgt  at  ordne  samlingen 
fra  kammerretssagen,  thi  i  Danica  II  findes  to  titelblade:  acta  in  causa  fractæ  pacis 
og  acta  in  causa  spolii  (II,  i,  635)  —  men  dette  er  ikke  gennemført,  eller  de  ere 
atter  bragte  i  uorden;  saa  har  man  en  dag  vilkaarligt  delt  denne  samling  papirer 
i  to,  indbundet  dem  og  saaledes  dannet  de  to  foliobind. 

Processen  mellem  de  to  konger  har  man  hidtil  ikke  haft  noget  virkeligt 
kendskab  til;  hvad  Allen  ved  derom,  har  han  samlet  sammen  af  spredte  breve, 
mest  fra  Christiem  IVs  arkiv.  Da  nu  en  stor  del  af  selve  indlægene  i  sagen  for 
en  kort  tid  har  været  udlaant  til  Danmark,  har  det  syntes  naturligt  at  meddele 
en  fortegnelse  over  de  i  Bremen  bevarede  aktstykker,  der  tillige  gav  en  oversigt 
over  processens  forløb  og  et  referat  af  de  to  parters  væsentligste  argumenter. 


A.     For  rigsregimentet. 

Allerede  paa  et  meget  tidligt  tidspunkt  henvendte  kong  Christiem  sig 
til  rigsregimentet  med  klager  over  hertug  Frederiks  færd^  og  denne  henvendelse 
var  den  oprindelige  aarsag  til,  at  striden  mellem  ham  og  hertugen  ogsaa  blev 
udkæmpet  i  form  af  en  egentiig  proces,  der  paa  forskelligt  grundlag  førtes 
først  for  regimentet,  senere  for  rigskammerretten.  —  Regimentet  viste  sig  villigt 
til  at  antage  sig  kongens  sag,  og  1523  6.  Marts  udstedtes  i  kejserens  navn 
fra  Niirnberg  et  mandat  til  hertugerne  Frederik  og  Christian  af  Holsten*: 
skønt  markgrev  Joachim  af  Brandenburg,  hertug  Albrecht  af  Mecklenbur^  og 
bisp  Henrik  af  Ratzeburg  have  mæglet  mellem  hertugerne  og  kongen,  ved 
hvilken  mægling  en  del  af  stridspunkterne  ere  blevne  endelig  afgjorte,  medens 
afgørelsen  af  de  andre  er  bleven  udsat  til  et  senere  møde  ved  pintsetid  1523, 
er  det  dog  kommet  regimentet  for  øre,  at  hertug  Christian,  skønt  kongen 
intet  har  foretaget  sig  mod  hertugerne,  har  givet  sig  til  at  arbejde  paa  at 
bringe  den  danske  krones  land  Jylland  til  sig  og  har  antaget  sig  Jyderne,  der 
ere  faldne  fra  kongen  og  have  sluttet  sig  til  ham,  og  at  begge  hertuger  have 
i  sinde  forræderisk  at  bringe  kongens  del  af  fyrstendømmerne  Holsten  og 
Slesvig  under  sig.  Da  der  heraf  kan  opstaa  krig,  og  da  den  endnu  ufuld- 
byrdede overenskomst  bør  overholdes  og  rigets  landefred   ikke  brydes,   befaler 


^  Allen:  De  tre  nordiske  rigers  historie  1497 — '53^  HIi  2,  368 — 69. 

*  Dette  mandat,  der  senere  1530  9.  Marts  fremlagdes  i  sagen,  er  bevaret  i  afskrift  II,  659  AF. 
Det  er  underskrevet  af  markgrev  Joachim  af  Brandenburg  og  hertug  Henrik  af  Mecklenburg  ad 
mand.  dmi.  imp.  in  consilio  imperiali. 


rrucessernc  mellem  Chrisliern   11  og  Frederik  1   1 523 — 31.  47 

kejseren  hertugerne  under  en  bøde  af  2000  ^  lødigt  guld,  at  erlægge  halvdelen 
til  det  kejserlige  kammer,  halvdelen  til  kong  Christiern,  at  de  inden  tre  uger 
efter  modtagelsen  af  dette  mandat  atter  tilbagegive  kong  Christiern  Jylland, 
vise  Jyderne  tilbage  til  deres  rette  herre  og  ikke  understøtte  dem,  og  at  de 
ikke  angribe  kongens  del  af  fyrstendømmerne,  men  lade  alt  blive  ved  den  be- 
s^lede  overenskomst.  Mene  de  sig  ikke  pligtige  til  at  adlyde  denne  befaling, 
be&ler  kejseren,  at  de  25.  Juni,  der  ansættes  dem  som  første,  anden,  tredje 
og  sidste  retsdag,  møde  for  det  kejserlige  regiment  for  der  enten  at  forebringe 
deres  grunde  eller  høre  sig  idømte  udredelsen  af  den  nævnte  bøde  —  eller 
for  i  retten  at  forebringe  redelige  grunde  for,  at  en  saadan  dom  ikke  skal 
fældes,  og  saa  afvente  sagens  endelige  afgørelse;  hvad  enten  de  møde  eller  ej, 
vil  der  blive  procederet  i  sagen  mod  dem,  som  retten  kræver.  Endelig  paa- 
bydes det  dem  under  den  straf,  der  er  fastsat  for  brud  paa  landefreden,  intet 
voldsomt  skridt  at  foretage  sig  mod  kongen,  og  det  meddeles  dem,  at  den 
samme  befaling  er  udgaaet  til  denne. 

Inden  dette  mandat  forkyndtes,  ønskede  regimentet  dog  at  prøve,  om 
ikke  det  samme  kunde  opnaas  ved  en  fredelig  forhandling,  og  det  besluttede 
derfor  at  sende  et  særligt  gesandtskab  til  hertugerne  og  kongen.  Dette  bestod 
af  hr.  Christof  y.  Thaubenheim  og  Morits  v.  Feylitsch,  den  instruktion  (II,  719), 
der  medgaves  dem,  er  saa  at  sige  ligelydende  med  mandatet;  ogsaa  dette  fik 
de  med,  men  først  naar  det  viste  sig  umuligt  at  faa  parterne  til  ved  fredelig 
forhandling  at  bøje  sig  for  regimentets  ønske,  maatte  mandatet  forkyndes. 
Dette  blev  imidlertid  tilfældet,  thi  i  afskriften  af  det  er  medtaget  en  meddelelse 
om  dets  overbringelse;  i  en  cexekution*  (II,  (36^ — 68)  erklærer  Conrad  v. 
Wamdorf,  kejserlig  majestæts  svorne  bud,  under  ed,  at  han  1523  2.  Maj  i 
salen  paa  Gottorp  slot  har  forkyndt  hertugerne  dette  mandat  og  givet  kansleren 
mester  Wolf  Utenhofen  kopi  deraf  —  derpaa  have  denne  og  Henning  Sehested 
paa  hertugernes  vegne  svaret,  at  hertugen  vilde  møde  for  retten  og  forebringe 
sine  besværinger;  han  kunde  ikke  paatage  sig  at  skaffe  bud  til  Danmark, 
men  saa  langt  han  havde  at  byde,  vilde  han  lade  Warndorf  bringe  i  sikkerhed^. 

Hertugerne  tænkte  jo  ikke  at  adlyde  mandatet,  heller  ikke  vilde  de 
betale  bøden  —  altsaa  maatte  de  møde  for  r^imentet  og  her  føre  sag. 
Baade  kong  Christiern  og  hertug  Frederik  antoge  derfor,  da  den  fastsatte  tid 
nærmede  sig,  sagførere:  24.  Juni  overdrog  kongen  sagens  førelse  til  dr.  Johan 
Eitel  Senft*,  hertugen  tænkte  at  sende  sin  kansler  til  regimentet,  men  antog 
tillige  som  sagfører  dr.  Jacob  Krel,  hvem  han  anmodede  om  at  holde  sagen 
hen  indtil  kanslerens  ankomst.  Dette  sidste  ser  man  af  en  protokoludskrift 
om  de  første  dages  forhandlinger  for  regimentet,  der  er  bevaret  i  rigsarkivet*; 


'  Om  gesandtskabet  fra  regimentet  cf.  Allen,  III,  2^  368,  ndnfr.  p.  78. 

'  Ekdahl:  Christiern  II's  archiv  p.  519.  Udnævnelsen  gælder  baade  rigsregimentet  og 
kammerretten. 

*  Gem.  arch.  cap.  XIII  nr.  8  d.  overskrift:  extractus  protocolli  was  bei^  regiment  zu 
Nttrnberg   in  sach  Cbristierni  contra  Fridericum  hincinde  eingebracht.     cf.  Allen  IV,  2,   142. 


I 


48  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

man  ser  tillige  heraf,  at  forhandlingerne  begyndte  27.  Juni,  og  at  hertugens 
kansler  ankom  i  de  første  dage  af  Juli ;  alligevel  kom  man  dog  ikke  ud  over 
rene  formaliteter,  da  dr.  Senft  selv  gjorde  opmærksom  paa,  at  hans  fuldmagt 
ikke  var  tilstrækkelig.  Først  20.  Aug.  kunde  dr.  Krel  indgive  hertug  Frederiks 
indsigelser  mod  sagen,  hvortil  saa  dr.  Senft  24.  Oktbr.  replicerede ^  Hertugernes 
sagfører  erklærede  naturligvis,  at  hertugerne  ikke  vare  pligtige  at  indlade  sig 
i  proces  paa  grundlag  af  mandatet,  at  de  ikke  vare  skyldige  at  adlyde  det  og 
derfor  heller  ikke  kunde  idømmes  den  fastsatte  bøde;  og  dette  af  følgende 
grunde:  i.  Det  var  paa  rigsdagen  i  Worms*  blevet  bestemt,  paa  hvilken 
maade  der  i  kejserens  fraværelse  skulde  dannes  et  regiment  i  det  hellige  rige 
af  kejserens  statholder,  churfyrster,  fyrster  og  et  bestemt  antal  tilforordnede 
raader;  det  nuværende  regiment  var  imidlertid  ikke  sammensat  saaledes,  som 
rigsordningen  foreskriver,  hvad  der  var  øjensynligt  og  ikke  behøvede  bevis. 
Men  derfor  kunde  da  dette  kejserlige  regiment  heller  ikke  udøve  den  juris- 
diktion, der  ved  rigsordningen  var  det  indrømmet  under  forudsætning  af  dets 
rigtige  sammensætning.  2.  Regimentet  kunde  i  alt  fald  kun  udstede  mandater 
indenfor  rigets  omraade,  men  som  det  siges  i  mandatet  selv,  var  Jylland  ikke 
riget  undergivet,  men  et  led  af  den  danske  krone,  og  Slesvig  var  et  dansk 
len  —  mandatet  var  altsaa  udstedt  mod  rigsordningen.  3.  Kong  Christiern 
kunde  i  alt  fald  ikke  procedere  eller  foretage  sig  noget  paa  grundlag  af  man- 
datet, da  dette  ikke  var  udstedt  ad  instantiam  Christierni  regis,  ej  heller  i  hans 
navn.  4.  Dertil  kom,  at  kong  Christiern  i  det  hele  taget  ikke  kunde  optræde 
som  klager  for  retten,  thi  det  var  jo  almindeligt  bekendt,  at  han  havde  om- 
bragt gejstlige  personer  og  skadet  gejstlige  huse,  templer  og  gods,  men  den, 
der  gør  dette,  særlig  lader  gejstlige  dræbe,  er  ved  selve  sin  gerning  i  ban  og 
kan  kun  absolveres  af  paven,  og  ingen  excommuniceret  har  ret  eller  kan  faa 
tilladelse  til  at  føre  retslig  klage.  —  Hertil  svarede  dr.  Senft,  at  da  modparten 
ikke  i  det  enkelte  havde  paavist,  hvorledes  regimentet  ikke  var  rettelig  sam- 
mensat, kunde  han  ogsaa  i  almindelighed  gendrive  denne  indsigelse  ved  at 
henvise  til,  at  der  jo  dog  faktisk  i  regimentet  sad  udsendinge  og  tilforordnede 
fra  den  kejserlige  statholder,  churfyrster,  fyrster  og  andre  stænder,  at  disse 
derfor  ogsaa,  idet  de  danne  regimentet,  ere  de  virkelige  udøvere  af  dettes 
jurisdiktion,  hvad  de  da  ogsaa  hidtil  uden  indsigelse  have  været  anset  for. 
Jyllands  og  Slesvigs  stilling  vedrørte  ikke  sagen,  tilstrækkelig  var  den  kends- 
gerning, at  der  fra  regimentet  indenfor  riget  var  udgaaet  et  mandat  til  de 
anklagede  fyrster,  det  burde  de  have  adlydt,  eftersom  Holsten  jo  dog  umid- 
delbart er  et  led  af  riget.  Om  der  end  ikke  staar  i  mandatet,  at  det  er  ud- 
gaaet ad  instantiam  regis  Christierni,  læses  dette  dog  ud  af  mandatets  narratio 


'  Exceptiones  I,  1 10,  II,  647.  Den  første  af  disse  afskrifter  har  ganske  vist  følgende  paa- 
tegning:  vrsachen  warumb  das  Mandat  nit  sol  rekent  werden,  productum  23  8ber  A*>  25  in  causa 
Mandatj.  —  Alligevel  hører  indlæget  sikkert  til  processen  for  regimentet,  punkt  for  punkt  svarer  det  til 
den  følgende  replik,  af  indledningen  ses  det  ogsaa,  at  det  er  rettet  til  regimentet.  —  RepUce  II,  35. 

"^  Kegiment'iordning  Wortns  152 1.     Neue  sainmlung  der  reichsabschiede  II,    172  (T« 


Processerne  mellem  Chrisdern  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  aq 

i  ordene:  det  er  kommet  regimentet  for  øre,  thi  hvorfra  skulde  denne  med- 
delelse være  kommet  uden  fra  kong  Christiem?  Den  sidste  indsigelse  endelig 
behøver  ikke  at  besvares,  da  den  af  modparten  selv  siges  blot  at  hvile  paa 
et  løst  rygte;  dog  bemærkes  det,  at  saadanne  gerninger  ere  skete  uden  kong 
Christiems  vidende  og  vilje,  og  at  denne  aldrig  er  bleven  erklæret  i  ban. 

Etette  er,  hvad  der  er  bevaret  af  processen  for  regimentet  —  formo- 
dentlig blev  den  heller  ikke  ført  videre.  Det  var  ikke  ved  regimentets  hjælp, 
at  kong  Christiem  i  slutningen  af  1523  vilde  skaffe  sig  hævn  og  oprejsning: 
den  hær,  han  samlede,  skulde  genindsætte  ham  i  hans  riger.  Men  i  det  af- 
gørende øjeblik  opløstes  hæren.  Endnu  var  der  dog  hans  mægtige  frænder 
og  venner,  de  kunde  med  kraft  antage  sig  hans  sag  —  resultatet  blev  dog 
blot  de  frugtesløse  forhandlinger,  der  optoge  hele  aaret  1524.  Endnu  inden 
disse  vare  afsluttede,  var  kong  Christiem  sikkert  overbevist  om,  at  der  alligevel 
kun  var  een  udvej,  at  man,  som  grev  Ulrich  v.  Helfenstein  udtrykte  sig, 
cmaatte  tage  til  næverne ».  Men  saa  kunde  en  retssag  atter  være  ham  til 
nytte,  han  fik  derved  lejlighed  til  officielt  at  retfærdiggøre  sig,  og  den  kunde 
føre  til  en  aktserklæring  over  kong  •  Frederik,  der  vilde  gøre  det  vanskeligt, 
om  ikke  umuligt  for  denne  at  skaffe  sig  virksom  støtte  i  det  romerske  rige. 
Sagen  maatte  da  anlægges  saaledes,  at  kong  Frederik,  hvis  han  domfældtes, 
blev  erklæret  i  rigets  akt,  og  denne  nye  sag  anlagdes  for  rigskammerretten; 
dette  var  en  nødvendig  følge  af  en  paa  rigsdagen  i  Niimberg  1524  fattet  be- 
slutning om,  at  statholderen  og  regimentet  skulde  henvise  al  juridisk  proces 
og  rettergang  til  kammerretten  og  andre  ordentlige  domstole^  —  tillige  afskar 
man  derved  kong  Frederiks  sagførere  fra  at  bestride  retten  til  at  udøve 
jurisdiktion. 

B.    For  rigskammerretten. 

I.    Causa  fractæ  pacis  indtil  litiscontestatio. 

1525  30.  Jan.  udgik  der  da  i  kejserens  navn  stævning*  til  hertug  Fre- 
derik af  holsten  og  Liibecks  borgmestre  og  raad:  kong  Christiem  havde  fore- 
bragt kammerretten,  hvorledes  de  havde  handlet  mod  almindelig  skreven  ret, 
gylden  bulle,  rigsordningen  og  landefreden;  kejseren,  hvis  pligt  det  var  at  yde 
retten  hjælp,  befalede  dem  derfor  af  kejserlig  romersk  magtfuldkommenhed,  at 
de  29.  Maj,  der  ansattes  dem  som  første  og  sidste  retsdag,  skulde  møde  for 
kammerretten  for  paa  grund  af  deres  gerninger  at  høre  sig  erklærede  i  rigets 
akt  eller  for  at  forebringe  retsmæssig  indsigelse  derimod  og  saa  være  til  stede 
ved  alle  sagens  retsdage  indtil  den  endelige  dom.  Hvad  enten  de  mødte  eller 
q,  vilde  der  blive  procederet  i  sagen  saaledes,  som  rettens  ordning  foreskrev. 

29.  Maj  fandt  det  første  retsmøde  sted  (II,  361).  Hermed  paabegyndtes 
dc^  ikke  den  egentlige  retssag;    efter   kammerrettens   procesordning  gik   der 


^  Reichsabschied  NUrnberg  1524  §   18.     Neue  sammlung  der  reichsabschiede  II,  256. 
'  Ladung  uff  denn  landtfriedenn  II,   i  (haanden  A). 
Duiske  Ma^azin.     5.  R.     V.  ^ 


tQ  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

forud  for  enhver  retssag  en  indledende  forhandling,  hvor  anklagede  havde  ret 
til  at  kræve  sig  fritaget  for  at  besvare  klagen  af  formelle  grunde,  saasom  fordi 
klageren  ikke  kunde  optræde  som  klager,  fordi  sagen  ikke  var  anlagt  for  den 
rette  domstol  eller  lignende.  Først  naar  saadanne  formelle  indsigelser  vare 
underkendte  af  retten,  fandt  litiscontestatio  sted,  d.  v.  s.  først  da  paabegyndtes 
den  egentlige  proces.  Formen  for  denne  indledende  forhandling  var  ganske 
den  samme  som  for  selve  retssagen;  fra  be^e  sider  indgaves  skriftlige  indlæg; 
efter  klagens  indgivelse  fulgte  fra  den  anklagede  exceptiones,  mod  disse  repli- 
cerede klageren,  hvorpaa  anklagede  indgav  duplicas  —  her  efter  kunde  der 
concluderes,  sagen  kunde  indstilles  til  rettens  kendelse,  hvis  der  ikke  var  flere 
argumenter  at  fremføre,  eller  hvis  der  ikke  krævedes  bevisførelse  og  vidneførsel. 
Til  at  føre  en  rigskammerretssag  maatte  man  regelmæssigt  have  en  advokat 
og  en  prokurator,  advokaten  skrev  indlægene  og  havde  overledelsen  af  sagen, 
prokuratoren  førte  den  mundtlige  forhandling  for  retten  selv.  Kong  Christiems 
advokat  var  dr.  Eitel  Senft,  der  havde  ført  sagen  for  regimentet,  som  pro- 
kurator antoges  nu  ved  denne  sags  begyndelse  dr.  Friedrich  Reiffsteck*.  Af 
modparten  synes  der  at  være  truffet  en  noget  anden  ordning,  dr.  Jacob  Krel 
var  her  som  for  r^mentet  prokurator,  tillige  var  han  dog  delvis  advokat;  i 
kong  Frederiks  indlæg  var  den  juridiske  del  af  bevisførelsen  og  den  ydre 
skriftlige  form  hans  værk,  men  hvad  de  historiske  argumenter  angik,  da  havde 
han  ganske  at  følge  de  beretninger  i  sagen,  som  forfattedes  af  kansleren  Wolf- 
gang V.  Utenhofen,  der  saaledes  var  kongens  egentlige  advokat*.  Dr.  Krel 
havde  ordre  til  intet  indlæg  at  indgive  uden  forudgaaende  beretning  fra  kans- 
leren, hvad  der  gav  anledning  til,  at  han  atter  og  atter  forlangte  og  hyppigst 
fik  tilstaaet  længere  tids  anstand. 

12.  Juni  indgav  dr.  Reiffsteck  kong  Christiems  klage*:  skønt  det  hellige 
riges  ordning  og  landefred  bestemmer,  at  ingen  maa  begynde  fejde  mod  nogen, 
men  at  den,  der  mener  at  have  tiltale  til  en  anden,  skal  fremkomme  dermed 
for  den  domstol,  hvorunder  sagen  hører,  har  dog  hertug  Frederik  af  Holsten 
i  aaret  1523  med  vold  indtaget  kong  Christiems  og  dronning  Elisabeths  konge- 
riger, fyrstendømmer,  grevskaber  og  livgeding.  Derfor  anmodes  den  kejserlige 
kammerretsdommer  om  ved  retslig  kendelse  at  lade  erklære,  at  hertugen  og 
hans  tilhængere  for  saadan  fredsbryderisk  handling  ere  ifaldne  det  hellige  riges 
akt,  overakt  og  andre  straffe. 

Fra  modpartens  side  blev  der  gjort  et  forsøg  paa  straks  at  faa  hele 
sagen  standset  ved  en  særlig  forholdsregel.  For  at  sætte  dette  igennem  an- 
vendte man,  som  det  synes,  en  argumentation,  man  allerede  havde  fremsat  for 
regimentet:  kong  Christiern  havde  ladet  gejstlige  personer  dræbe  og  udøvet 
megen   vold   mod   kirken,   ved   selve   disse  gerninger  var  han  ifalden  kirkens 


^  Allen  har  fejlagtig  Rebstock  og  anser  ham,  ogsaa  fejlagtigt,    for  dr.  Senfts  efterfølger  og 
derfor  først  antaget  1527.     Allen  V,  338,  cf.  Breve  og  aktstykker  p.  140  anm.  2. 

*  Dette  fremgaar  af  Utenhofens  beretning  I,   losr. 

•  Libellus  sive  petitio  I,   107,  Q,  3  (A). 


P™«.™.  „to  CtaWta,  II  ^  p^j  ,  „,3_j, 

xndla^..  30.  Maj  -  udveksledes  da  de  sædvanlige  skriftlige 

^cie  ^^'^'^l^' ,f:^:^\:^^'  **  »--  he.e  ikke  kunde  aner- 
fj.  son,  slet  ikke  bTrde  i«re  b,^  ^„7"?"  ^'^  '""^  ''°"""-  '  ^^^ne 
førte  man  fire  grunde:  i.  det  var^I  ?  •  i  ''^""*=  ^°'"^*°'-  "^^^or  frem- 
;kke  kunde  udtages  stævning  l/^tTelTer  '  H  ''"'^^  ^"  °^^-"^'  -*  ^^ 
"&et  og  rigets  undersaat«    Ln  d^f  "^  "°^^'''  ^«'  '»^ke  var  bosat  i 

stjern  havde  aldrig  villet  være  ri^^  "1"^*°^  ^'^^''^^^  h-.  thi  kong  Chri- 
kendte  kong  Frederik  det  romeX  rir"^""-  ""'^^'''^tet,   ej  hellef  aner- 

5^r^«.don,n,e.  vedkommende  ot\X  11''"  '^r^  '°^  ^«  "^^  °^ 
2.  desuden  maatte  det  jo  dog  beSs<^  S  u  ""^  "f^  formentlig  drejede  sig] 
brudt  landefreden,  men  til  de^   ha^^I^?  '?"^P''«derik  i  det  hele  taget  havfé 

sbem  havde  allerede  anklaget  konrpL  ^?  ^""^  °^  '^"^-  3-  Kong  Chri- 
d«  selv  samme  sag.  og  ^oc^"^  I  "'^  '^''  "g«'-«gi«nentet  i  Numl^rg  for 
f^lages  for  samme  sag  fo^rTo^'LlT  """.  ""'^""  "^SJort;  nu  kunde  iLen 
fø-t  feres  ti,  ende.  men  dl  lod  konTc^  ?  '""*  ^"'^^  P^°<=-  "^-tt^da 
^'-  det  ikke  kong  FrederSr  1  !  "'*'^"' ^"^J^«  «*««  stUle.  4-  Endelip 
voldshandlinger  -"^blo'bS'i  S^khor  '''"f  ^™  -'^-  ^^  "avde  t' v  f 
fem  „unke.  godsrøverier  fri  bl^  7'p-"°'"^"'  P^  ^''•^<1^«  '  Nydala  og 
bisp  Andreas  af  Oslos  tvunie  onT,       f^^"'    ''^P«'   af  Hamars   fængsling 

brand   -.  han,  og  ikke  kong  Frederfk  h.  "i  '  .   f^^  ^^^"""^  "«1   "-ov   og 

Disse  indsigelser  erkll,  ^  ""^"^^  '^*''^°'"  '^"'"'nes  i  rigets  akt 

J^ndl^s  :   kong  Siem '  h  fdT  n":^ ^^  ^'  "^^"^  ^^-«-'  ^^rer  for 

\"s  nj«lp,  hvad  man  kunHA  ^  ^     ,      .  ""'^^  ngsstænder  ydet  ricet 

Ganske   særlig  havde  h^  ^^t  ^^       ^rl''"'  ^""^  '  "g«*«  boger  og  regisle 

hSo  """r^'^^'  °^  ^t  han  b^d  Lr  n  t^^^^^  °^.''^^^'^  umiddåaJ^l^S 
herfor  mdgaves  i  retten  en  kopfaf  tlTVr  ^""  af  kejseren,  til  bevis 
forienmgsretten  til  Holsten«  T^L^T"  "''  ^^  ^•""^  ^^  ^S2i  21.  Juli  om 
^-ne  som  denne  sag,  der  drefefe  hIT  "^';^'"«"t-t  var  ikke  ganske  den 
^e  paa  nogle  tusindfolden     S!  "^  '^™^^"  aktserklæringen  om  en 

»"e  egentlige  processer  f^  rSmentet  T""!/"  '^*  ^°  ^''"-^«=»g  ikendt,  at 

regimentet  vare  blevne  hævede  ved  den  numbergske 

**JwOO  1521  cap  XXII    8  M 

ykt  (ReedU)  H«tori,k,  ,kutykker  „  ^1!    »^  ^en  ,^esy.g,ke  klerk  Thoa,as  Pedersen.    Br< 

P-  *o    21.     Hmtfeldt:   Danm.  rig.  kronike  II.  ,177-78 


Brevet 

177— 

7* 


L 


c  2  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  1  1523 — 31. 

rigsdags  afsked  af  1524;  den  sag,  kong  Frederik  der  havde  anlagt,  kunde  da 
ikke  fortsættes.  Saaledes  var  det  ganske  lovmedholdeligt,  at  han  nu  stævnede 
kong  Frederik  for  kammerretten,  og  det  saa  meget  mere,  som  denne  ikke 
havde  villet  anerkende  regimentets  jurisdiktion.  —  De  to  andre  punkter  i  ind- 
sigelserne indeholdt  usande  og  injurierende  beskyldninger  mod  kong  Christiern ; 
det  andet  punkt  tog  denne  dog  til  indtægt  for  sig,  efter  som  der  i  det  inde- 
holdtes en  for  selve  retten  sket  tilstaaelse  om,  at  kong  Frederik  havde  fore- 
taget sig  fjendtlige  skridt  mod  kong  Christiern;  at  han  ikke  var  drevet  dertil 
af  denne,  det  fremgik  noksom  af  det  trykte  skrift,  som  kong  Christiern  havde 
ladet  udgaa  overalt  i  riget  —  for  resten  kunde  dette  argument,  der  drejede 
sig  om  sagens  realitet,  først  forebringes  efter  litiscontestatio.  At  kong  Chri- 
stiern ikke  havde  haft  del  i  de  opregnede  voldshandlinger,  kunde  bevises  ved  en 
officiel  skriftlig  beretning  om  den  undersøgelse,  som  paven  havde  ladet  afholde 
ved  en  særlig  udnævnt  kommissær^.  Til  slut  imødegik  sagføreren  modpartens 
paastand  om,  at  kong  Christiern  som  excommuniceret  skulde  bortvises  fra 
retten:  selv  om  denne  virkelig  havde  gjort  de  gerninger,  som  modparten  be- 
skyldte ham  for,  var  han  dog  aldrig  officielt  bleven  erklæret  fpr  banlyst; 
men  bestemmelsen  om,  at  en  excommuniceret  ikke  kunde  foretage  nogen 
retslig  handling,  forudsatte  netop,  at  vedkommende  c^aa  virkelig  var  bleven 
erklæret  i  ban;  dette  fremgik  af  selve  rigsordningen  i  Worms  og  ansete 
juristers  udsagn^. 

I  løbet  af  Maj  maaned  1526  indgav  dr.  Krel  duplikskrifter'  og  som 
bilag  hertil  kong  Frederiks  og  det  danske  rigsraads  forsvarsskrivelser*.  Saa 
snart  dette  var  sket,  søgte  kong  Christiems  sagførere  hurtigt  at  føre  denne 
indledende  forhandling  til  ende  ved  mundtligt  at  indlade  sagen  til  doms.  Om 
maaden  at  concludere  paa  opstod  der  imidlertid  strid.  For  kong  Christiern 
var  hovedformaalet  at  opnaa  en  aktserklæring  over  kong  Frederik,  sagen  mod 
Liibeck  var  for  ham  af  ringe  betydning.  Det  var  nu  klart,  at  dette  lettest  og 
hurtigst  vilde  kunne  naas,    om   sagen   mod   kong  Frederik   førtes  for  sig;    at 


*  Denne  beretnings  titel  synes  at  have  været:  processus  inquisitionis  per  nuntium  apostoli- 
cum  habitæ  super  mortern  duorum  episcoporum  in  Suetia  decoUatorum.  —  Den  benyttedes  her  og 
gentagne  gange  under  processen  (cf.  ndnfr.  p.  70—71,  81).  Af  dens  titel  og  de  korte  referater,  der  gives 
af  den,  S3mes  det  at  fremgaa,  at  det  var  den  pavelige  kommissær  selv,  der  ledede  den  undersøgelse^ 
som  førte  til  Didrik  Slaghccks  henrettelse  (cf.  herimod  Allen  III,  2,  230).  Den  omtales  i  breve 
som  cgraamunkens  —  d.  v.  s.:  Johannes  de  Potentias  —  proces*  og  sendtes  1528  12.  Jan.  tilbage  til 
kong  Christiern  med  et  brev  fra  Christiern  Winter  (Allen  III,  2,  224,  anm.  2).  Allen  mener,  at 
den  ikke  var  fuldtud  gunstig  for  kongen,  siden  han  ikke  lod  den  trykke;  kong  Christiems  sagfører 
indgav  dog  1527  30.  Maj  en  kopi  af  den  i  retten  og  tog  kun  denne  tilbage,  fordi  modparten  vilde 
benytte  sig  heraf  til  at  faa  conclusionen  udsat  (II,  366  ff.). 

*  De  jurister,  hvis  udsagn  og  skrifter  her  og  andensteds  paaberaabes,  ere:  Accursius, 
Cynus  (t  1336),  Bartolus  (f  1355),  Baldus  de  Ubaldis  (f  1400),  af  samtidige;  Marius  Salamonius 
(t  '557)  og  Hieronimus  Balbus,    hvis   skrift  de  coronatione  principum  citeres  af  Christiern  Winter. 

■  Disse  ere  ikke  bevarede,  men  nævnes  i  protokoludskriften:  18.  Maj:  protestatio  et  duplice, 
30.  Maj:  duplice  additionales  II,  366. 

*  Netop  de  i  retten  indgivne  exemplarer  ere  endnu  bevarede,    Allen  IH,  2,  330  anm.  84, 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  53 

vanskelighederne  vilde  blive  langt  større,  om  den  skulde  føres  under  et  med 
sagen  mod  Liibeck.  Fra  kong  Christierns  side  havde  man  derfor  hele  tiden 
søgt  at  holde  de  to  sager  ude  fra  hinanden;  skønt  stævningen  var  udgaaet  til 
begge  anklagede  under  et,  havde  man  dc^  indgivet  to  særskilte  klager.  Netop 
af  samme  grund  indtog  dr.  Krel  det  modsatte  standpunkt,  idet  han  stadig 
havde  hævdet,  at  der  kun  var  een  sag.  Dette  stridspunkt  kom  nu  skarpere 
frem  under  conclusionen;  dr.  Reiffsteck  concluderede  nemlig  særskilt  i  hver  af 
de  to  sager,  hvad  dr.  Krel  ikke  vilde  indlade  sig  paa.  Ved  rettens  kendelse 
af  27.  Juni  anerkendtes  dog  dr.  Reiffstecks  opfattelse:  det  var  to.  særskilte 
sager,  der  vare  anlagte,  og  der  var  concluderet  særskilt  i  hver  af  dem  (II,  369). 
Den  følgende  20.  Aug.  faldt  derpaa  rettens  kendelse  om  selve  den  ind- 
ledende forhandling:  de  anklagede  skulde  trods  deres  indsigelser  foretage  litis- 
contestatio,  derefter  stod  det  dem  frit  for  at  forebringe  deres  forsvar  (H,  370). 


2.    Causa  fractæ  pacis  indtil  anlæggelsen  af  causa  attentatorum. 

Da  man  med  noget  besvær  havde  faaet  dr.  Krel  til  10.  Septbr.  at  fore- 
tage litiscontestatio  (II,  371  ff.),  gjaldt  det  for  kong  Christierns  sagfører  om 
hurtigt  at  føre  et  afgørende  bevis  for,  at  kong  Frederik  virkelig  havde  brudt 
landefreden.  Dette  søgte  man  at  gøre  i  et  probationsskrift^,  der  indgaves 
I.  Oktbr.;  for  at  forekomme  modpartens  indvendinger  erklærede  man,  at  dette 
fredsbrud  havde  kong  Frederik  begaaet  ikke  blot  mod  de  af  kong  Christierns 
lande,  der  stode  uden  for  det  hellige  romerske  rige,  men  ogsaa  mod  de 
fyrstendømmer,  der  umiddelbart  vare  dette  undergivne  og  som  kong  Christiern 
havde  haft  til  len  af  kejseren.  Dette  fredsbrud  lod  sig  let  bevise,  thi  det  var 
jo  almindelig  bekendt  overalt  i  verden,  i.  at  kong  Christiern  havde  været  rege- 
rende fyrste  i  kongeriget  Danmark  og  de  lande,  der  ere  knyttede  dertil,  særlig 
Slesvig  og  Holsten,  der  vare  len  af  det  romerske  rige,  2.  at  han  trods  kejser- 
lige mandater,  og  skønt  han  bød  sig  i  rette  og  en  overenskomst  endnu  var 
ufuldbyrdet,  i  aaret  1522  blev  fordreven  af  hertug  Frederik  og  nu  lever  paa 
fjerde  aar  i  landflygtighed,  3.  at  han  siden  1523  har  levet  i  Nederlandene  og 
der  blot  kaldes  den  fordrevne  konge  af  Danmark,  4.  medens  hertug  Frederik 
nu  kalder  sig  konge  af  Danmark,  Sverige,  Norge  etc.  Mest  afgørende  var 
det  dog,  5,  at  hertugen  stedse  i  denne  retssag  og  i  en  officiel  skrivelse,  som 
trods  forbud  er  udgaaet  overalt  i  riget,  selv  kun  kalder  kong  Christiern  « for- 
dum* konge  af  Danmark  og  sin  aabenbare  fjende,  og  navnlig,  at  han  har  til- 
skrevet ham  et  aabent  fejdebrev;  dette  vedlægges  i  kopi,  og  i  fornødent  fald 
kan  selve  originalen  fremlægges*;  dette  alene  var  jo  tilstrækkeligt  til  at  be- 
virke en  dom  for  brud  paa  landefreden. 

Men  hertil   kommer  saa,    at  hertugen   selv  har  tilstaaet  sit  fredsbrud; 


^  Probationes  cum  annexa  petione  I,   128,  II,   51,  99. 

'  II,   105  (A).     Originalen  til  fejdebrevet  fremlagdes  senere   1527  28.  Jan.  II,  373. 


CA  Processerne  mellem  Chrisriem  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

det  har  han  gjort  i  et  indlæg  for  selve  retten  og  i  den  skrivelse,  som  18.  Maj 
er  fremlagt  i  sagen,  hvor  der  straks  i  begyndelsen  staar:  og  aarsager,  hvorfor 
vi  ere  tvungen  til  denne  fejde.  Men  naar  der  som  her  foreligger  en  til- 
staaelse,  tilmed  afgivet  for  selve  domstolen,  har  dommeren  blot  ufortøvet  at 
skride  til  domsafsigelse,  uden  at  der  fra  klagerens  side  behøves  yderligere 
bevis.     Herom  anmodes  da  retten  i  en  vedføjet  petitio. 

Det  er  klart,  at  modparten  i  sine  exceptiones,  der  indgaves  14.  Decbr.^, 
absolut  benægtede,  at  kong  Frederik  eller  hans  sagfører  i  eller  udenfor  retten 
nogensinde  havde  afgivet  nogen  tilstaaelse  om  at  have  fordrevet  kong  Christiern. 
Det  var  jo  almindeligt  bekendt,  at  denne  blev  forjaget  af  sine  egne  undersaatter 
uden  nogen  hjælp  fra  kong  Frederiks  side,  først  der  efter  blev  denne,  uden 
selv  at  have  opfordret  dertil,  valgt  og  kronet  til  konge.  At  derfor  kong  Fre- 
derik kaldte  sig  konge  af  Danmark  og  kong  Christiern  for  sin  aabenbare 
fjende,  det  kunde  ikke  regnes  for  tilstaaelse;  i  alt  fald  gjordes  sagen  ikke 
derved  saa  notorisk,  at  kong  Frederik  kunde  dømmes  uden  at  faa  lov  til  at 
forsvare  sig;  rigsordningen  krævede  i  store  sager  klart  bevis,  og  særligt  maatte 
det  fremhæves,  at  landefreden  ikke  ophævede  retten  til  nødværge. 

Man  maatte  i  det  hele  taget  skelne  skarpt  i  denne  sag:  hvad  konge- 
riget angik,  da  havde  det  aldrig  været  og  var  ikke  det  romerske  rige  under- 
givet; for  alt,  hvad  der  vedrørte  dette,  kunde  kong  Frederik  derfor  ikke  an- 
klages af  kong  Christiern  for  den  kejserlige  kammerret  og  ikke  dømmes  af 
denne;  atter  her  maatte  man  fremhæve  bestemmelsen  om,  at  stævning  kun 
kunde  udtages  mod  dem,  der  vare  riget  umiddelbart  undergivne.  —  Klagen 
over  fredsbrud  gjaldt  jo  imidlertid  ogsaa  de  lande,  der  vare  det  romerske  rige 
umiddelbart  undergivne  og  som  kong  Christiern  havde  haft  som  len  af  det. 
Her  maatte  det  da  først  bemærkes,  at  dette  kun  gjaldt  Holsten,  ikke  Slesvig, 
thi  Slesvig  var  et  særligt  led  af  den  danske  krone  og  toges  til  len  af  den*; 
og  at  naar  der  i  klagen  taltes  om  berøvelse  af  livgeding  i  fyrstendømmerne, 
var  dette  tom  snak;  en  tilstaaelse  af  livgeding  her  vilde  være  ugyldig,  da 
dette  efter  endnu  bevarede  gamle  privilegier  ikke  kunde  tilstaas  uden  med 
raadets  samtykke.  —  Men  dernæst  indrømmedes  det  ikke,  at  kong  Frederik 
her  havde  gjort  sig  skyldig  i  brud  paa  landefreden,  thi  hvad  han  havde  fore- 
taget sig,  var  alene  sket  til  forsvar  for  land  og  folk  og  som  nødværge,  hvilket 
var  tilladt  efter  al  ret,  ikke  alene  hvor  det  gjaldt  livet,  men  ogsaa  til  forsvar 
for  ejendom.     For  at   nu   rigskammerretten   kunde   se,    hvilke  aarsager   der   i 

^  Exceptiones  contra  pretensas  probationes  cum  annexis  articulis  defensionalibus  I,  134. 
II,   108  (A). 

'  Sonder  sey  dasselbig  ein  mercklich  glid  der  kron  zu  Denmarck  dauon  es  auch  zulehea 
rtlret  I,  136^,  II,  114.  Dette  punkt  omtales  mere  udførligt  i  Utenhofens  beretning  (cf.  ndnfr.  p.  60 
anm.),  idet  det  her  fremhæves,  at  ogsaa  kong  Christiern  stedse  har  betragtet  det  som  et  dansk 
land  og  ud  fra  denne  opfattelse  har  udstedt  befalinger  om,  at  der  fra  hans  kancelli  kun  maatte  ud- 
færdiges danske  breve  til  Slesvig,  at  der  kun  maatte  ansættes  danske  skrivere  paa  slottene,  at  lens- 
mændene skulde  paase,  at  præsterne  kun  prædikede  paa  dansk,  og  at  alle  tyske  munke  skulde  ud- 
vises af  klostrene  og  kun  danske  optages.     I,  93^ — 94'. 


Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  c  c 

virkeligheden  havde  tvunget  kong  Frederik  til  at  handle  i  hertugdømmet 
Holsten  saaledes,  som  han  havde  gjort,  overgav  hans  sagfører  hermed  nogle 
defensional-artikler;  dem  skulde  modparten  under  ed  besvare  enkeltvis;  be- 
nådede han  nogle  af  dem,  vilde  kong  Frederiks  sagfører  have  ret  til  senere 
at  bevise  dem.     Disse  artikler  indeholdt^: 

I.  Engang  levede  kong  Christiem  I,  2.  og  han  besad  Danmark,  Sverige 
og  Norge,  Slesvig,  Holsten  og  Stormarn.  3.  Han  havde  to  børn,  af  hvilke 
Hans  var  den  ældste,  Frederik  den  yngste,  4.  af  disse  blev  i  hans  levetid 
Hans  valgt  til  konge  i  Danmark,  5.  medens  han  i  sin  sidste  vilje  og  testa- 
ment  bestemte,  at  Frederik  skulde  have  Slesvig,  Holsten  og  Stormarn  og  alene 
være  hertug  der,  6.  hvorfor  han  ogsaa  befalede  dronningen,  nogle  biskopper 
c^  raader,  at  de  efter  hans  død  skulde  overgive  den  yngste  søn  fyrstendøm- 
merne. 7.  Efter  kongens  død  førte  da  ogsaa  moderen  og  raademe  Frederik, 
der  var  et  barn  paa  ni  aar,  ind  i  fyrstendømmerne,  hvor  indbyggerne  god- 
villigt hyldede  ham;  8.  men  da  kong  Hans  erfarede  dette,  faldt  han  med 
magt  ind  i  hertugdømmerne  c^  tvang  dem  til  at  hylde  sig  saa  godt  som 
broderen;  9.  senere  delte  han  efter  behag  slotte,  stæder  og  indtægter  og  gav 
broderen  den  mindste  del,  10.  han  tiltog  sig  tillige  formynderskabet,  lige  til 
Frederik  blev  voksen,  uden  at  aflægge  regnskab  derfor.  11.  Da  denne  blev 
myndig,  forlangte  han  derfor  ogsaa  regnskab  for  formynderstyrelsen  og  lige 
deling,  12.  han  fordrede  del  i  Norge,  der  er  et  arverige,  13.  som  født  konge- 
søn krævede  han  fyrsteligt  udstyr  af  Danmark  og  dertil  1 00000  gylden,  der 
vare  betalte  ud  af  deres  arvelande  for  hans  broder.  14.  Men  han  opnaaede 
intet,  kongen  truede  endog  med  at  tage  det  fra  ham,  som  han  havde,  15.  og 
skønt  nu  Frederik  gerne  vilde  føre  proces  med  sin  broder  herom,  saa  har  han 
dc^  ikke  gjort  det,  da  broderen  som  en  salvet  konge  ikke  anerkendte  nogen 
dommer  over  sig;  han  har  derfor  maattet  finde  sig  deri  til  Hans'  død. 
16.  Derefter  blev  dennes  søn  Christiem  II  konge,  17.  ogsaa  til  ham  stillede 
hertugen  sine  fordringer,  18.  men  uden  at  opnaa  noget.  19.  Skønt  nu  Chri- 
stiem havde  lovet  hertugen  ikke  at  foretage  sig  noget  hos  kejseren,  der  kunde 
være  ham  eller  Holsten  skadeligt,  saa  har  han  dog  skaffet  sig  brev  paa 
arvelig  ret  til  at  bortforlene  Holsten,  hvorved  han  har  villet  trænge  hertugen 
ud  af  det  romerske  rige;  20.  i  kraft  heraf  har  han  forlangt,  at  Frederik  skulde 
tage  det  til  len  af  ham,  21.  men  herover  har  hertugen,  bisper,  prælater  og  rid- 
derskab besværet  sig  og  ikke  villet  finde  sig  deri.  22.  Til  afgørelse  af  denne 
og  andre  sager  blev  der  ogsaa  holdt  en  dag,  men  intet  blev  her  udrettet; 
23.  tilsidst  begav  hertugen  sig  personlig  til  Danmark  for  at  forhandle;  da  blev 
der  om  natten  rejst  en  galge  foran  hans  herberg;  24.  derved  bleve  forhand- 
lingerne forstyrrede,  og  det  var  nær  kommen  til  fejde  mellem  partierne. 
25.  For  at  hindre  dette  paatog  markgrev  Joachim  af  Brandenburg,  hertug 
Albrecht  af  Mecklenburg  og  afdøde  bisp  Henrik  af  Ratzeburg  sig  at  mægle. 


^  Som  det  ses,  ere  de  34  første  artikler  nøje  overensstemmende  med  kong  Frederiks  aabne 
Brev  (trykt  Huitfeldt:  Danm.  rig.  krønike  II,  1220),  artiklerne  35 — 38  ere  tilføjede  af  dr.  Krel. 


cg  Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  t  1523 — 31. 

26.  Og  tilsidst  blev  man  enig  om,  at  kong  Cbristiern  skulde  opgive  forlenings- 
retten  og  paa  Kieleromslag  1523  betale  hertugen  iiocx)^,  27.  fremdeles,  at 
kongen  ikke  mere  maatte  afsige  domme  mellem  bisper,  prælater  og  ridderskab 
i  hertugdømmerne  uden  hertugens  og  hans  raaders  tilstedeværelse  og  vidende, 
28.  at  kongen  skulde  fremsætte  sine  mulige  krav  til  hertugen  inden  Mortens- 
dag 1522,  og  29.  at  spørgsmaalene  om  arvefordringen  paa  Noi^e,  fyrsteligt 
udstyr  af  Danmark,  arveretten  til  hertugdømmerne  og  regnskab  for  formynder- 
styrelsen skulde  bilægges  ved  voldgiftskendelse;  herom  skulde  der  holdes  en 
dag  ved  pinsetid  1523  i  Segeberg.  30.  Men  kongen  har  ikke  overholdt  noget 
punkt  heraf,  har  ikke  betalt  de  1 1000  Jf.,  bar  uden  hertugens  og  hans  raads 
vidende  fældet  dom  mellem  nogle  af  ridderskabet  i  hertugdømmerne,  31.  har 
sendt  folk  til  Segeberg  og  med  magt  ladet  aabne  det  tilmurede  blaa  taam 
der;  har  udtæret  privilegier,  gyldne  buller  og  breve,  der  vare  indtil  fire 
hundrede  aar  gamle,  og  som  vare  hertugerne  overgivne  til  forvaring,  dem  har 
han  bortført  fra  Holsten,  som  hører  til  det  romerske  rige,  og  ladet  dem  iturive 
eller  brænde.  32.  Saaledes  holdt  han  hverken  brev  eller  segl  eller  kompromiset, 
33-  og  endelig  fik  hertugen  at  vide,  at  han  vilde  angribe  hertugdømmerne, 
saa  at  ikke  blot  hans  egen  person,  men  land  og  folk  stod  i  stor  fare.  34.  Af 
frygt  for  liv  og  land  og  for  at  blive  trængt  fra  det  romerske  rige  blev  her- 
tugen da  drevet  til  fejde  og  forvaring,  35.  og  da  nu  nødværge  er  tilladt  af 
naturen  selv  og  af  al  ret  36.  og  det  ikke  alene  til  forsvar  for  livet,  men  ogsaa 
for  ejendom,  37.  da  hertugen  om  arverretten  til  hertugdømmerne  eller  om 
anden  tiltale  ikke  kunde  søge  rettens  vej,  fordi  kong  Christiern  som  salvet 
konge  ingen  dommer  over  sig  anerkendte,  38.  saa  følger  heraf,  at  hertugen 
ikke  alene  selv  har  maattet  haandhæve  sin  arveret  til  fyrstendømmerne,  hvorfra 
han  blev  trængt,  da  han  var  barn,  men  at  han  ogsaa  har  haft  god  ret  til 
atter  at  indtage  dem,  uden  at  han  derved  handlede  mod  ret  eller  den  op- 
rettede landefred. 

Overfor  dette  kraftige  angreb  søgte  kong  Chri3tiems  sagfører  i  replikken^, 
der  indgaves  1527  29.  Jan.,  at  fastholde  sit  standpunkt:  da  hertug  Frederiks 
fredsbrud  var  tilstrækkeligt  notorisk  og  tilstaaet  af  ham  selv  i  retten,  hvad 
tydeligt  nok  saas  af  akterne,  behøvede  retten  ikke  engang  at  høre  hans  for- 
svar, men  kunde  straks  fælde  dom.  —  Modpartens  indsigelser  kunde  man  dog 
ikke  lade  staa  uigendrevne.  Man  hævdede  da,  at  den  eneste,  der  kunde  paa- 
beraabe  sig  kongerigets  særstilling,  var  kong  Christiern,  thi  han  alene  var 
efter  naturlig  arveret  salvet  konge  af  Danmark;  og  han  anerkendte,  om  ikke 
for  kongerigets,  saa  dog  for  Slesvigs  og  Holstens  vedkommende,  kejserens  og 
kammerrettens  overhøjhed  og  underkastede  sig  uden  vægring  dennes  jurisdiktion. 
Men  denne  kongerigets  særstilling  kunde  hertug  Frederik  ikke  drage  sig  til 
nytte,  fordi  han  der  blot  var  en  uretmæssig  besidder,  han  var  som  hertug  af 
Holsten  ganske  det  romerske  rige  undergivet,  var  ogsaa  der,  da  han  forøvede 


^  Replice  contra  excepdones  et  articulos  defensionales  I,  149,  II,  129  (A), 


Processerne  mellem  Chrbdem  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  ^7 

fredsbrudet,   og  endnu   før  han  ganske  havde  trængt  ind  i  kongeriget^    havde 
kong  Christiern  sagsøgt  ham  for  regimentet. 

Dernæst  søgte  man  at  gendrive  modpartens  fremstilling  af  hertugens 
fredsbrud  som  et  nødværge.  Kong  Christiern  havde  aldrig  foretaget  sig  noget 
som  helst  mod  sin  farbroder,  men  selv  om  han  havde  gjort  det,  burde  her- 
tugen ikke  have  besvaret  dette  med  et  fredsbrud;  eftersom  begge  parter,  i 
det  mindste  for  hertugdømmernes  vedkommende,  anerkendte  rigets  overhøjhed, 
burde  han  i  saa  tilfælde  have  søgt  retslig  hjælp  hos  kejseren,  rigsstænderne 
eller  kammerretten;  først  hvis  kong  Christiern  ikke  havde  villet  anerkende  en 
saadan  retslig  afgørelse,  kunde  der  være  tale  om  nødværge.  Nødværge  burde 
imidlertid  kun  udøves  med  maadehold  og  ikke  overskride  grænserne  for  lovligt 
forsvar;  men  om  hertugen  ikke  var  gaaet  langt  videre  end  til  et  tilladeligt 
forsvar,  vilde  kong  Christierns  sagfører  overlade  til  retten  selv*at  afgøre.  Om 
Slesvigs  stilling  eller  dronningens  livgeding  vilde  sagføreren  derimod  ikke  ind- 
lade sig  i  strid  med  modparten;  i  denne  sammenhæng  vare  disse  spørgsmaal 
uden  betydning. 

Den  første  paastand  maatte  da  fastholdes,  thi  med  alt  dette  nægtede 
modparten  jo  ikke  fredsbrudet,  han  undskyldte  det  blot.  Dertil  skulde  ogsaa 
defensionalartiklerne  tjene,  men  disse  kunde  efter  sagens  natur  ikke  tages  for 
gode  i  retten  og  kong  Christierns  sagfører  ikke  tvinges  til  at  besvare  dem. 
Kong  Christierns  landflygtighed  og  hertug  Frederiks  fredsbrud  var  nemlig  til- 
strækkeligt notorisk,  det  var  indrømmet  af  modparten  selv  i  retten  og  udenfor 
den  ved  fejdebrevet  og  smædeskriftet,  og  kong  Christierns  sagfører  havde  be- 
vist, at  fredsbrudet  ikke  kunde  lignes  ved  nødværge.  Disse  defensionalartikler 
kunde  da  intet  undskylde,  og  det  kunde  ikke  tillades  for  retten  at  føre  bevis 
for  og  imod  noget,  der  ikke  kunde  faa  nogen  som  helst  indflydelse  paa  rettens 
afgørelse.  Den  egentlige  mening  med  dem  var  ogsaa  blot  at  trække  tiden  ud, 
saa  den  forjagne  konge  ikke  i  sin  levetid  skulde  opnaa  at  se  en  retslig  af- 
gørelse, derfor  vare  de  i  saa  stort  antal,  og  modparten  vilde  utvivlsomt  til 
bevis  for  dem  kræve  vidner  afhørte  fra  fjerne  egne,  der  vel  endog  laa  udenfor 
riget.  Endelig  vare  de  meget  injurierende  saavel  for  kong  Christiern  og  hans 
feder  som  for  kejseren,  der  beskyldtes  for  at  have  skænket  fyrstendømmer 
bort  fra  riget. 

At  denne  opfattelse  af  artiklerne  ikke  var  ganske  urigtig,  ser  man  af 
et  brev,  som  dr.  Krel  10.  Marts  sendte  kong  Frederik^;  han  udtaler  her  haab 
om,  at  kammerretten  vil  kræve  artiklerne  modbeviste,  og  at  resultatet  deraf  vil 
blive  en  langvarig  og  meget  besværlig  vidneførsel,  rimeligvis  for  en  særlig 
kommission.  Men  af  brevet  hører  man  tillige,  at  der  var  sket  noget,  som 
kunde  give  sagen  en  ny  vending  og  maaske  benyttes  til  helt  at  standse  den. 


*  II,  435.     Brevet  er  i  original. 


t)aiiske  Magiuiii.     5    K      V. 


1 


eg  Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

3.    Causa  attentatorum  og  causa  fractæ  pacis  indtil  kendelsen 

I  528    21.  Aug. 

Kong  Frederik  havde  faaet  underretning  om,  at  kejseren  fra  Spanien 
havde  udstedt  et  mandat^  imod  ham.  Dette  havde  han  meddelt  dr.  Krel,  og 
denne  saa  straks,  hvortil  det  kunde  benyttes:  det  var  jo  et  fjendtligt  skridt, 
som  kong  Christiern  her  havde  foretaget  midt  under  processen,  det  kunde 
danne  grundlag  for  en  causa  attentatorum.  Han  skaffer  sig  derfor  en  trykt 
kopi  af  mandatet,  vidimeret  af  erkebispen  af  Køln;  11.  Marts  fremlægger  han 
denne  i  retten  og  indgiver  samtidig  en  klage  ^:  skønt  det  efter  rigets  alminde- 
lige ret  var  bestemt,  at  der  ikke  af  nogen  af  parterne  i  en  endnu  uafgjort 
retssag  maatte  foretages  nogen  ny  fjendtlig  handling,  og  at  dommeren,  hvis 
en  af  parterne  gjorde  sig  skyldig  heri,  først  skulde  ophæve  og  kassere  denne 
ny  kendsgerning,  medens  modparten  ikke  var  pligtig  at  procedere  videre  i 
sagen,  før  saadan  kassation  havde  fundet  sted,  og  uagtet  det  paa  den  sidste 
rigsdag  i  Worms  var  besluttet,  at  der  ikke  uden  rigsregimentets  vidende  og 
vilje  maatte  udgaa  kejserlige  mandater  eller  aktserklæringer  fra  fremmede  lande 
ind  i  riget,  men  at  alle  saadanne  skulde  udstedes  gennem  regimentet,  har  dog 
kejseren,  sikkert  ivrigt  tilskyndet  af  kong  Christiern,  udsendt  et  mandat  fra 
Castilien  til  alle  rigets  stænder,  hvori  det  forbydes  dem  hemmeligt  eller  offent- 
ligt at  yde  kong  Frederik  nogen  hjælp  mod  kong  Christiern,  men  derimod 
paabydes  dem  at  understøtte  denne.  Dette  mandat,  hvis  indhold  ligefrem  maa 
betragtes  som  en  aktserklæring,  har  kong  Christiern  forkyndt  mange  steder  i 
riget  og  ladet  udgaa  offentligt  i  trykken. 

Herved  har  da  modparten  i  højeste  grad  gjort  sig  skyldig  i  attentat, 
og  sagføreren  nedlægger  derfor  paastand  om,  at  kong  Frederik  ikke  er  skyldig 
at  procedere  videre  i  fredsbrudsagen,  før  denne  ny  kendsgerning  er  ophævet, 
at  det  kejserUge  mandat  kasseres  af  kammerretten,  og  at  denne  udsteder  et 
mandat  til  kong  Christiern  og  alle  rigets  stænder,  hvori  det  under  en  bestemt 
bøde  paabydes  dem  at  afholde  sig  fra  ethvert  skridt  mod  kong  Frederik,  indtil 
retssagen  er  afsluttet. 

Denne  afbrydelse  maatte  være  kong  Christiern  i  allerhøjeste  grad 
ubehagelig;  det  syntes  jo  i  første  øjeblik,  som  om  man  enten  maatte  opgive 
mandatet  eller  processen.  Sagernes  uheldige  vending  var  da  maaske  med- 
virkende til,  at  kongen  nu  bestemte  sig  til  at  foretage  et  personskifte;  ved  et 
brev  af  27.  April  afskedigede  han  dr.  Senft  og  overdrog  i  stedet  for  sagernes 
førelse   til   sekretæren   Christiern  Winter  som   advokat,   dr.  Reiffsteck   vedblev 


^  Som  man  senere  ser  af  indlægene,  var  dette  mandal  udstedt  fra  Spanien  og  før  1526 
20.  Aug,  det  har  vel  derfor  været  det  cirkulære,  kejseren  1525  17.  Novbr.  fra  Toledo  sendte  til  de 
tyske  fyrster.  Allen  V,  327  og  anm.  36.  Det  var  sikkert  dette  brev,  som  hertug  Magnus  af  Lauen- 
burg  i  Februar  1527  sendte  kong  Frederik.  Allen  V,  250.  Dr.  Krel  henvendte  sig  først  herom 
til  regimentet,  men  henvistes  af  dette  til  kammerretten,  da  hovedsagen  foretoges  der.  Krels  brev  af 
1528   12.  Jan.  1,   174  ff. 

*  Petitio  und  atten tata  clag  I,  163  (A),  li,  63. 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 


59 


derimod  at  være  prokurator  ^  For  kong  Frederiks  vedkommende  førtes  attentat- 
sagen vistnok  alene  af  dr.  Krel  baade  som  advokat  og  som  prokurator. 

Dr.  ReifTsteck  søgte  nu  saavidt  muligt  at  afbøde  virkningerne  af  dette 
modpartens  træk;  ved  mundtlige  indsigelser  prøvede  han  paa  at  hindre,  at 
den  sædvanlige  indledende  forhandling  paabc^yndtes  i  denne  sag;  da  han 
næppe  kunde  sætte  dette  igennem,  forlangte  han,  at  modparten  i  det  mindste 
alligevel  skulde  procedere  videre  i  hovedsagen.  12.  April  synes  retten  at  have 
fældet  en  kendelse  herom  (II,  374 — 377),  der  virkelig  var  overensstemmende 
med  denne  Reiifstecks  sidste  paastand,  og  den  værste  fare:  hovedsagens 
standsning,  var  da  saaledes  undgaaet. 

I  attentatsagen  paabegyndtes  altsaa  en  indledende  forhandling,  og  de 
sædvanlige  skriftlige  indlæg  veksledes^.  Kong  Christiems  sagfører  kaldte 
denne  sag  for  en  ny  udflugt  fra  modpartens  side,  men  denne  udvej  lod  sig 
slet  ikke  forene  med  modpartens  eget  standpunkt,  thi  det  var  regimentet  c^ 
kamroerretten  bekendt,  at  hertug  Frederik  ingensinde  havde  villet  staa  til  rette 
hverken  for  de  kejserlige  kommissærer  eller  for  regimentets  udsendinge  eller 
for  regimentet  eller  kammerretten  selv;  han  vilde  ikke  anerkende  nogen  dommer 
over  sig,  men  saa  kunde  han  da  heller  ikke  samtidigt  hævde,  at  kong  Christiern 
havde  foretaget  sig  en  fjendtlig  handling,  medens  retssagen  stod  paa;  en  saa- 
dan  attentatsag  kunde  kun  anlægges,  naar  der  ikke  mellem  parterne  var  strid 
om  dommeren  eller  hans  ret  til  at  dømme.  I  conclusionsindlæget  føjedes 
hertil,  at  modparten  iøvrigt  selv  havde  gjort  sig  skyldig  i  netop  det,  som 
kong  Christiern  her  beskyldtes  for,  idet  han  i  sin  tid  havde  søgt  at  udvirke 
et  mandat  hos  kammerretten  mod  kong  Christiern. 

Fra  kong  Frederiks  side  var  det  let  at  forsvare  sig  mod  denne  ind- 
sigelse: at  en  part  i  en  sag  forebragte,  hvad  han  retsligt  havde  lov  at  fore- 
bringe, kunde  ikke  regnes  for  udflugter;  i  hele  hovedsagen  havde  kong  Fre- 
derik blot  brugt  sin  retmæssige  defension,  naar  han  søgte  at  paavise  klagens 
betydningsløshed,  at  denne  sag  ikke  hørte  under  kammerretten,  og  at  der  her 
ikke  kunde  være  tale  om  brud  paa  landefreden.  Idet  det  af  dommeren  var 
blevet  ham  paalagt  at  forsvare  sig  mod  fredsbrudklagen,  og  der  derefter  havde 
fundet  litiscontestatio  sted,  var  jo  virkelig  en  retssag  i  gang;  men  saa  vilde 
det  ogsaa  være  urimeligt,  at  kong  Frederik  skulde  staa  som  anklaget  her  og 
kong  Christiern  samtidigt  skulde  kunne  foretage  sig  fjendtlige  handlinger 
imod  ham. 

Hovedindvendingen  fra  kong  Christiems  side  var  da  ogsaa  den,  at 
dette  kqserlige  mandat  ikke  var  udgaaet  efter  hans  tilskyndelse  eller  bøn,  men 


*  Allen  V,  338.  Aktst  og  breve  p.  140  anm.  2.  —  Der  hengik  dog  nogen  tid,  inden  Chri- 
stiern Winter  naaede  til  kammerretten  og  virkelig  afløste  dr.  Senft;  endnu  conclutionsindlaeget  af 
30.  Ang.  s.  a.  er  nemlig  underskrevet  af  denne  I,  172,  II,  95. 

'  Ezceptiones  contra  pretensum  libelluin  attentatorum  et  ejus  petitionem  1527  8.  Maj 
I,  164  (A).  U,  71.  —  Rcplice  1527  5.  Juli  I,  169  (A),  II,  87.  —  Conclusiones  1527  30.  Aug. 
I,  172  (A),  II,  9$.  —  Kong  Frederiks  conclusiones  ere  ikke  bevarede  og  omtales  heller  ikke  i 
protokoludskriften. 

8* 


60  Processerne  mellem  dhristiern   II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

at  kejseren  af  sin  egen  vilje  havde  udstedt  det  for  derved  at  bringe  hertugen  til 
lydighed;  dette  kunde  kejseren  i  dette  tilfælde  gøre  uden  regimentets  med- 
virkning og  det  saa  meget  mere,  som  hertugen  ikke  havde  adlydt  regimentets 
mandat  og  der,  dengang  mandatet  udstedtes,  endnu  ikke  havde  fundet  litis- 
contestatio  sted  i  fredsbrudsagen.  Mandatet  havde  da  heller  ikke  samme  virk- 
ning som  en  dom;  det  gik  blot  ud  paa  at  fremkalde  en  tilbageførelse  af 
kongerigernes  tidligere  tilstand,  medens  retssagen  drejede  sig  om  brud  paa 
landefreden.  Herimod  indvendte  kong  Frederiks  sagfører,  at  tidspunktet  for 
mandatets  udstedelse  var  ligegyldigt,  da  det  til  enhver  tid  medførte  sine  fok- 
tiske virkninger,  og  at  der  ikke,  selv  ved  en  dom  for  fredsbrud,  kunde  paa- 
laegges  kong  Frederik  højere  straf,  end  der  allerede  var  ham  ikendt  ved  dette. 
Om  hovedpunktet  kunde  man  dog  blot  bemærke,  at  det  var  højst  usands3mligt, 
at  det  ikke  skulde  være  udvirket  af  kongen,  han  havde  ben)^et  sig  deraf  saa 
meget,  det  var  ham  muligt,  havde  ladet  det  vidimere  af  erkebispen  af  Køln 
og  ladet  det  opslaa  overalt.  Hertil  svaredes  i  kong  Christierns  conclusion,  at 
selve  den  kølnske  erkebisp  bevidnede,  at  mandatet  var  vidimeret  ikke  ad  in- 
stantiam  regis  Christierni,  men  ex  præcepto  cæsaris. 

Hen  i  November  maaned  maa  begge  parter  have  concluderet  i  attentat- 
sagen, allerede  5.  Juli  var  ogsaa  fredsbrudsagen  blevet  indstillet  til  rettens 
kendelse,  efter  at  dr.  Krel  havde  indgivet  en  duplik,  der  ogsaa  indeholdt  ret- 
telser til  defensionsartiklerne^.    Det  var  om  disse  artikler,  at  hovedstriden  stod 

^  Duplice  cum  annexa  correctione  articalorum,  1527  8.  Maj,  conclustones  17.  Juni,  concin- 
siones  5.  Juli,  ikke  bevarede  II,  377.  —  Skønt  duplikken  ikke  er  bevaret,  kan  man  dog  se,  hvori 
rettelsen  til  artiklerne  bestod.  Der  er  nemlig  ingen  tvivl  om,  at  de  artikler,  der  senere  1 53 1  16.  Jan. 
(se  ndnfr.  p.  69 — 70;  indgaves  i  retten,  vare  affattede  i  overensstemmelse  med  correctional^utikleme : 
hovedændringen  er,  at  medens  hertug  Frederiks  ret  i  def  -art.  alene  grundes  paa  kong  Christiem  I's 
testamente,  grundes  den  i  corr  -art  paa,  at  han  var  valgt  til  ene-hertug  før  faderens  død.  Netop 
denne  ændrede  fremstilling  findes  i  Utenhofens  beretning  til  dr.  Krel;  at  denne  fremstilling  er  ny, 
ses  deraf,  at  der  med  undtagelse  af  dette  punkt  iøvrigi  henvises  til  kong  Frederiks  undskyldnings- 
skrivelse.  Dette  tjener  til  at  bestemme  tidspunktet  for  Utenhofens  beretning;  denne  er  kommet 
dr.  Krel  i  hænde  efter  1526  14.  Decbr.  og  før  1527  8.  Maj,  og  da  den  til  overskrift  har:  berich- 
tung  uff  die  eingelechte  khunig  Christierns  duplice  er  den  vel  først  affattet,  efter  at  kaosieren  havde 
modtaget  en  kopi  af  kong  Christierns  replik,  indgivet  i  retten  1527  28.  Jan.  —  Som  omtalt  i  ind- 
ledningen, er  beretningen  bevaret  i  to  koncepter^  der  altsaa  maa  være  affattede  i  Februar — Marts 
1527;  den  første  af  disse  (11,459 — 529)  er  helt  igennem  skreven  med  Utenhofens  haand,  den 
anden  (I,  82  ff.)  er  en  skrivers  renskrift,  gennemgaæt  og  rettet  af  Utenhofen  selv.  —  Det  er  ogsaa 
muligt  at  angive  grunden  til  ændringen  i  fremstillingen ;  det  maa  være  under  udarbejdelsen  af  denae 
beretning,  at  Utenhofen  i  arkivet  har  fundet  den  instruks  af  1480  (tzykt  Stemann:  Urkundliche  bei- 
trage  zur  geschichte  der  herzogthllmer  p.  91),  hvori  det  paalægges  afsendinge  til  kong  Christiern  I 
at  anmode  denne  om  at  sende  sin  yngste  søn  til  hertugdømmerne.  Dette  opfatter  Utenhofen,  idet 
han  sammenholder  det  med  Ribeprivilegiet  af  1460  (som  afskrives  i  beretningen),  som  et  lovformeligt 
valg,  i  sin  glæde  giver  han  egenhændigt  instruksen  en  paategning  om,  hvor  vigtigt  et  bevis  for 
hertugens  ret  den  indeholder  (paategningen  aftrykt  Allen  I,  106  anm.  57;  instruksen  sehr  findes 
Gem.  arch.  cap.  XXVI,  nr.  9,  ikke  som  hos  Stemann  cap.  XXVI,  nr.  54),  og  skriver  saa  sin  beretning 
ud  fra  dette  nye  synspunkt.  —  I  beretningen  omtales  iøvrigt  lejlighedsvis,  at  kong  Frederiks  svar 
paa  Sceppers  skrift  skal  blive  dr.  Krel  tilsendt,  saasnart  det  kommer  fra  bogtrykkeren,  hvor  det  nu 
(altsaa  Februar — Marts  1527)  er;  dette  tjener  til  sikrere  at  fastslaa  tidspunktet  for  udgivelsen  af 
dfile  skrift  (cf.  Allen  IV,  2,  471). 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  1   1523 — 31. 


61 


under  conclusionen,  stadig  hævdede  kong  Christierns  sagfører,  at  fredsbrudet 
var  saa  notorisk,  at  retten  straks  burde  dømme;  modparten  forlangte  artiklerne 
besvarede  og  ret  til  at  føre  bevis  for  dem.  Endnu  2.  Septbr.  fortsatte  de  to 
sagførere  mundtlig  denne  strid,  men  fra  November  stod  alt  stille  (II,  376—79), 
nu,  da  der  var  concluderet  i  be^e  sager,  maatte  man  blot  afvente  afgørelsen  ^ 
Men  først  1528  21.  Aug.  faldt  rettens  kendelse  og  da  kun  i  fredsbrudsagen; 
den  lød  paa,  at  de  anklagede  endnu  ikke  skulde  dømmes,  men  hvis  klageren, 
som  han  har  tilbudt,  vil  bevise  sin  klage,  har  han  ret  dertil,  dog  skal  han 
være  pligtig  at  besvare  de  af  hertugen  forebragte  defensional-,  additional-  og 
correctionalartikler,  og  hvis  Liibeckeme  fremsætte  deres  indgivne  defension  for 
sig,  formuleret  i  bestemte  artikler,  skulle  ogsaa  disse  behandles  paa  retmæssig 
maade*. 

4.    Causa  fractæ  pacis.     Causa  spolii  indtil  litiscontestatio. 

Denne  kendelse  var  en  stor  sejr  for  dr.  Krel;  de  breve,  som  han 
27.  Aug.  og  8.  Septbr.  (II,  457 — 461)  sender  til  kong  Frederik,  ere  da  ogsaa 
meget  fortrøstningsfulde:  han  har  nu  godt  haab  om,  at  sagerne  ville  kunne 
trækkes  en  god  tid  ud;  thi  naar  defensionalartiklerne  skulle  besvares,  saa  er 
det  ogsaa  rimeligt,  at  man  faar  lov  til  at  føre  bevis  for  dem.  Dette  vil  da 
rimeligvis  kræve  nedsættelse  af  en  kommission  til  at  afhøre  vidner;  dr.  Krel 
beder  derfor  kongen  om  at  opgive  ham,  hvem  han  skal  foreslaa  til  kommis- 
særer; kongen  har  ganske  vist  allerede  opgivet  ham  nogle,  men  disse  ere 
sikkert  ganske  uantagelige;  derfor  beder  han  om  at  faa  nogle  andre  opgivne^ 
for  at  retten  ikke  skal  tro,  at  kongen  nærer  frygt  for  beviset  og  derfor  alene 
vil  nævne  saadanne  kommissærer,  der  ere  riget  og  modparten  uantagelige;  thi 
følgen  deraf  vilde  rimeligvis  blot  blive,  at  dommeren  selv  ex  officio  udnævnte 
kommissærer.  Kong  Christiern  har  endnu  ingen  kommissærer  bragt  i  forslag, 
men  da  kong  Frederik  sikkert  ikke  kan  indvillige  i  enhver  kommissær,  efter- 
som de  fleste  af  rigets  fyrster  ere  ham  suspecte,  beder  dr.  Krel  ogsaa  om 
underretning  om,  hvilke  fyrster  han  bedst  kan  antage. 

For  kong  Christierns  sagførere  syntes  sikkert  nederlaget  i  fredsbrud- 
sagen straks  uopretteligt;  det  attraaede  maal,  en  aktserklæring  over  kong 
Frederik,  var  ved  denne  kendelse  skudt  ud  i  en  meget  fjern  fremtid.  De 
kunde  anstrenge  sig  saa  meget  de  vilde  for  at  paaskynde  denne  sag;  de 
kunde  gøre  alt  for  saa  hurtigt  som  muligt  at  indgive  deres  egne  artikler,  be- 
svare modpartens,  føre  vidner  i  sagen,  sit  dette  vilde  næppe  kunne  overvinde 
modpartens  sejge  modstand.  Derfor  besluttede  de  sig  til  en  ny  angrebsplan: 
fredsbrudsagen  skulde  ganske  vist  fremmes  saa  hurtigt,  det  lod  sig  gøre,  men 
hovedslaget  skulde  ikke  mere  leveres  her;  hvad  man  ikke  havde  kunnet  sætte 


*  Fra  denne  ventetid  er  bevaret   lo  breve  fra  dr.  Krel  til  kong  Frederik  af  1528   12.  Jan 
og  25.  Maj;  de  indeholde  dog  intet  af  interesse.    I,  174,  II,  453. 

*  Denne  kendelse  er  bevaret,  som  det  synes  i  original,  11,  467  cf.  379. 


52  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

igennem  i  denne  sag:  at  faa  en  endelig  dom  efter  udvekslingen  af  de  sæd- 
vanlige indlæg  vilde  man  nu  prøve  at  gennemføre  ved  at  anlægge  denne  ny 
sag  paa  et  saadant  grundlag,  at  der  ikke  af  retten  kunde  næres  nogen  tvivl 
om  klagens  rigtighed;  var  denne  ubestridelig,  kunde  man  haabe  en  dom  uden 
i  det  enkelte  at  skulle  føre  bevis.  Dette  mente  man  at  kunne  opnaa  ved  ai 
anlægge  en  causa  spolii.  Man  støttede  sig  til  en  retssætning  om,  at  hvor  der 
var  forøvet  rov,  skulde  det  røvede  straks  og  frem  for  alt  gives  tilbage;  at 
kong  Christiern  var  bleven  berøvet  sine  lande,  var  jo  almindeligt  bekendt  og 
ubestrideligt,  de,  der  havde  berøvet  ham  dem,  kong  Frederik  og  Liibeck, 
burde  da  først  og  fremmest  dømmes  til  at  give  deres  rov  tilbage.  16.  Septbr. 
indgav  derfor  dr.  Reiffsteck  to  klager  super  spolio  mod  kong  Frederik  og 
Liibeck,  og  med  saa  stor  kraft  førtes  denne  sag  igennem,  at  han  allerede 
23.  Novbr.  concluderede  i  den  indledende  forhandling;  først  1529  17.  Marts 
concluderede  ogsaa  modparten  ^  Denne  sag  synes  at  være  bleven  ført  ikke 
alene  med  stor  hurtighed,  men  ogsaa  med  nogen  bitterhed,  i  det  mindste 
klagede  dr.  Krel  over,  at  kong  Christiems  advokat  hr.  Christiern  havde  smædet 
ham  i  sine  indlæg'. 

I  fredsbrudsagen  søgte  kong  Christiems  sagførere  at  handle  saa  hurtigt 
som  muligt;  allerede  28.  Aug.  indgav  dr.  Reiffsteck  følgende  artikler*: 

I.  1522  22.  Aug.  have  Liibecks  daværende  borgmester  og  raad  vist 
sig  paa  fjendevis  for  København  efter  først  med  vold  at  have  erobret  øen 
Bornholm,  derpaa  have  de  ført  krig  til  den  paafølgende  Oculi  (1523  8.  Marts), 
da  har  ogsaa  hertug  Frederik  sendt  kongen  fejdebrev.  2.  Kong  Christiern 
har  derefter  skriftligt  erklæret  hertugen,  at  det  ikke  stod  til  ham,  at  kompro- 
miset ikke  blev  overholdt,  og  saaledes  undskyldt  sig.  3.  Kort  efter  er  konge- 
riget Danmarks  raad  falden  fra  kongen.  4.  Derpaa  har  den  kejserlige  regering 
sendt  særligt  budskab  til  hertugen  og  begæret,  at  han  lod  søge  retslig  af- 
gørelse, 5.  men  hertugen  har  afslaaet  denne  sendebudenes  begæring.  6.  Inden 
den  dag  var  kommen,  der  var  bestemt  i  kompromiset,  paa  hvilken  begge 
parters  tiltale  til  hinanden  skulde  afgøres  af  valgte  voldgiftsmænd,  har  her- 
tugen sendt  kong  Christiern  sit  fejdebrev,  7.  derpaa  har  han  med  vold  trængt 
sig  ind  i  sin  fætters  rige  og  ladet  sig  vælge  til  konge,  endnu  medens  kong 
Christiern  var  i  landet.  8.  Nogle  sager,  som  hertugen  anmassede  sig,  har  han 
aldrig  forebragt  kong  Christiern.  9.  Kong  Christiern  var  før  denne  hertugens 
voldshandling  en  mægtig  konge  over  sine  kongeriger  og  fyrstendømmer,  som 
nu   ere   ham   berøvede;    10.  hans   nu   afdøde   gemalinde   Elisabeth    har   været 


^  Intet  indlæg  fra  denne  sag  er  bevaret,  efter  retsprotokoludskriften  udveksledes  der  følgende: 
16.  Septbr.  clag  super  spolio.  2.  Okt.  indgiver  dr.  Reiffsteck  efter  mundtlig  indsigelse  fra  mod- 
parten: ursachen,  wonimb  des  gegentheils  inred  vnnd  beger  nit  statt  haben  solt.  21.  Oktbr.  ex- 
ceptiones  (mod  klagen)  og  replice  (til  ursachen  etcV  23.  Novbr.  replice  (til  exceptiones),  doplice 
(til  replice),  conclusiones  in  eventum  og  artikelvis  affattet  klage.     Il,  381 — 82,  384,  387. 

'  II,  389.  Mod  denne  klage  indgaves  1529  17.  Marts  en  sopplicatio.  U,  392.  Ved  ken- 
delsen  1529  18.  Aug.  erklæredes  det,  at  disse  indlæg  ikke  skulde  anses  for  smædeskrifter.    II.  393. 

'  Positione.s  et  articuli      U,  153  (A),  353. 


ProcesserDe  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 


63 


dronning  og  der  haft  livgeding,  1 1 .  men  hertugen  har  uden  ret  mod  kejserens 
forbud  fjendtligt  forfulgt  kong  Christiern,  dronning  Elisabeth  og  deres  børn. 
12.  Dronningen  er  nu  død,  men  kong  Christiern  drager  endnu  om  i  land- 
flygtighed og  elendighed,  idet  13.  hertugen  med  magt  hindrer  ham  i  at  vende 
tilbage  til  kongerigerne  og  14.  tilskriver  sig  titel  af  konge  over  dem,  medens 
han  kun  kalder  kong  Christiern  c  fordum*  konge  og  sin  aabenbare  fjende. 
15.  Paa  et  møde  i  Hamburg  1524  blev  hertugen  af  sendebud  fra  kejseren, 
paven,  den  nuværende  konge  af  Ungarn  og  Bøhmen,  huset  Burgund  og  kongen 
af  England  anmodet  om  atter  at  genindsætte  kong  Christiern,  som  han  havde 
forjaget,  16.  men  dette  afslog  han.  17.  Særligt  bekendt  og  notorisk  er  det,  at 
hertugen  med  sine  hjælpere  har  fordrevet  kong  Christiern,  hans  dronning  og 
børn  fra  deres  kongeriger  c^  fyrstendømmer. 

Disse  artikler  skulde  imidlertid  ogsaa  bevises,  og  uden  at  afvente  mod- 
partens svar  paa  dem  udtog  man  straks  fra  September  maaneds  begyndelse 
en  række  stævninger  til  de  vidner,  man  ønskede  afhørte:  grev  Ulrich  v. 
Helffenstein  og  friherre  Gangolf  v.  Beroltzeck,  der  havde  været  kong  Ferdi- 
nands gesandter  ved  mødet  i  Hamburg,  dr.  Philips  Drachstet,  en  læge  dr. 
Mathis  Gabler  og  andre.  Dr.  Krel  søgte  saa  meget  som  muligt  at  hindre 
denne  vidneførsel;  da  dr.  Reiffsteck  forlangte  stævning  til  to  gejstlige:  hr.  Hi- 
poldus  Steiner  og  hr.  Johan  af  Ratzeburg,  erklærede  han  saaledes,  at  disse 
paa  grund  af  deres  stand  ikke  kunde  aflægge  vidnesbyrd  i  en  kriminalsag 
(n,  380 — 81,  382 — 84,  387).  Endelig  indgav  dr.  Reiffsteck  16.  Septbr.  respon- 
siones  paa  modpartens  artikler,  samtidig  protesterede  han  dog  endnu  engang 
imod  dem  i  et  særligt  indlæg,  hvori  han  maaske  snarest  forlangte,  at  de  senere 
indgivne  correctionalartikler  ikke  skulde  tages  for  gode  i  retten  ^ 

I  modsætning  til  den  hurtighed,  hvormed  man  gik  frem  fra  kong  Chri- 
stiems  side,  i  det  mindste  i  den  første  tid  efter  kendelsen,  gav  dr.  Krel  sig 
gode  stunder.  Først  11.  Decbr.  indgav  han  sine  responsiones  paa  modpartens 
artikler,  ogsaa  han  indgav  samtidig  indsigelser,  maaske  fordi  kong  Christierns 
artikler  ikke  vedrørte  Holsten  alene*.  Hovedstriden  i  fredsbrudsagen  kom  dog 
i  den  følgende  tid  til  at  dreje  sig  om  kommissærspørgsmaalet. 

Da  dr.  Krel  havde  faaet  modpartens  svar  paa  hans  artikler,  forlangte 
han,  som  rimeligt  var,  ret  til  at  føre  bevis  for  dem,  der  vare  blevne  be- 
nægtede. Han  forlangte  som  første  anstand  10  maaneder,  eftersom  mange  af 
de  vidner,  der  skulde  føres,  vare  bosatte  langt  borte  og  af  høj  stand  (II,  384 
—86).  Af  samme  grunde  var  det  ogsaa  rimeligt,  at  der  udnævntes  kommis- 
særer til  at  afhøre  disse  vidner,  man  kunde  jo  ikke  forlange,  at  de  skulde 
rejse  langt  ned  i  Tyskland  for  at  aflægge  deres  vidnesbyrd;  hertil  foreslog  da 
dr.  Krel  7.  Decbr.  hertugen  af  Preussen,  landgreven  af  Hessen  og  hertug  Henrik 
af  Mecklenburg,  de  skulde  i  forening  eller  hver  for  sig  have  magt  til  at  stævne 


'   Responsiones   og   exc:e]>tiones  peremptoriales   contra   defensionales  II,  381,  ikke  bevarede. 
*  Responsiones  in  eventum  og  exce])tiones  II,  389,  ikke  bevarede. 


6^  Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1533 — 31. 

baade  gejstlige  og  verdslige  som  vidner.  Det  var  klart,  at  disse  kommissærer 
paa  ingen  maade  vare  kong  Christiem  antagelige.  1529  12.  Marts  talte  da 
ogsaa  dr.  Reiffsteck  mod  i  det  hele  taget  at  udnævne  kommissærer,  da  de  to 
parter  jo  dog  aldrig  vilde  kunne  enes  om  nogen;  i  kriminelle  sager  var  det 
ogsaa  almindeligt,  at  vidneafhørelsen  ikke  overlodes  en  kommission,  men  fore- 
toges af  dommeren  selv,  alle  beviser  og  vidner  burde  derfor  føres  her  for 
kammerretten ;  men  hertil  svarede  dr.  Krel,  at  det  var  kong  Frederik  umuligt 
at  bringe  sine  vidner  hertil,  han  var  heller  ikke  pligtig  dertil;  desuden  var 
der  ikke  forebragt  ordentlige  grunde  til  at  nære  mistanke  mod  de  nævnte  kom- 
missærer. Reiffsteck  foreslog  saa  5.  Juli  et  kompromis:  han  vilde  indvillige  i 
hertug  Henrik  af  Mecklenburg,  mod  at  modparten  indvilligede  i  hertug  Albrecht 
af  Mecklenburg,  enten  saaledes,  at  denne  afhørte  kong  Christierns  vidner  eller 
saaledes,  at  begge  fyrster  afhørte  begge  parters  vidner,  men  heller  ikke  dette 
forslag  vilde  dr.  Krel  gaa  ind  paa^. 

I  de  forskellige  stridsspørgsmaal  fældede  saa  retten  1529  i8.  Aug. 
kendelse  : 

I  fredsbrudsagen  godkendtes  principal*  og  additionalartiklerne  trods  de 
skete  indsigelser;  hertug  Frederiks  svar  skulde  derfor  antages,  og  Liibeckeme 
skulde  svare  paa  de  artikler,  der  vare  forebragte  imod  dem;  hvad  de  kom- 
missærer  angik,  der  fra  begge  sider  vare  bragte  i  forslag,  skulde  de  to  sag- 
førere se  at  komme  til  enighed  om  dem  i  nærværelse  af  nogle  af  retten  til- 
forordnede, hvis  ikke,  skulde  der  derom  træffes  bestemmelse,  som  ret  var. 

I  attentatsagen  skulde  kong  Christierns  sagfører  svare  paa  den  indgivne 
klage;  ligeledes  skulde 

i  spoliesagen  hertug  Frederiks  og  Liibeckernes  sagfører  svare  paa  de 
to  indgivne  klager  trods  al  indsigelse  ^ 

5.    Causa  fractæ  pacis.     Causa  spolii.     Causa  attentatorum  indtil 

endelig   dom. 

Af  disse  tre  sager  var  attentatsagen  utvivlsomt  den,  der  laa  de  to  sag- 
førere mindst  paa  hjerte,  den  havde  ikke  kunnet  standse  hovedsagen,  og  i 
tidens  løb  maatte  en  mulig  kassation  af  mandatet  blive  mere  og  mere  lige- 
gyldig. Denne  sag  gik  derfor  ret  hurtigt  den  sædvanlige  gang,  1530  11.  Febr. 
havde  begge  parter  indladt  den  til  doms*. 

'  II,  387 — 88,  390,   392 — 393.     Dr.  Krel    indgav   skriftligt   cxceptiones   mod  dette  forslag. 

*  II,  393  Ltlbeckerne  glide  fra  nu  af  ganske  ud  af  processen,  de  synes  aldrig  at  have 
indgivet  noget  svar.  Kong  Christierns  sagfører  søgte  gentagne  gange  at  faa  dem  dertil,  retten  paa- 
lagde  dero  ved  en  kendelse  af  1529  i.  Decbr.  at  svare,  1530  ii.  Marts  fældedes  en  ny  kendelse, 
der  lød  paa,  at  h\is  Liibeckernes  sagfører  nu  ikke  inden  14  Dage  indgav  svar  paa  kong  Christiems 
I,  3 — 4,  6 — 7,  9 — 12  principalartikler,  skulde  disse  regnes  for  tilstaaede;  intet  af  alt  dette  synes 
at  have  hjulpet.     II,  395—397,  399.  403. 

*  18  Novbr,  litiscontestatio.  12  Novbr.  indgav  dr.  Krel  formodentlig  probationes  1530 
7,  Jan.  exceptiones  contra  probationes.     7.  og   ii.  Febr.  conclusion.     Iniei  indlæg  bevaret      II,  396, 

397.  4*>»- 


-■"^^~  »:■«-*«•'    ^7^  t^^"^^^^ 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  i  1523 — 31. 


65 


I  fredsbrudsagen  forsattes  i  den  følgende  tid  striden  om  de  samme 
punkter.  De  artikler,  for  hvilke  det  var  blevet  tilladt  at  føre  bevis,  og  svarene 
derpaa  skulde  nu  under  ed  repeteres  af  de  to  sagførere,  hvad  der  endelig 
lykkedes  1530  17.  Jan.;  21.  Jan.  indgav  dr.  Reiffsteck  derpaa  en  ny  samling 
saakaldte  elisivartikler^  mod  kong  Frederik,  ogsaa  for  disse  forlangte  han  ret 
til  at  føre  bevis,  og  trods  modpartens  indsigelser  tillodes  dette  ham  ved  rettens 
kendelse  11.  Marts  (II,  403).  Først  26.  Aug.  indgaves  af  modparten  respon- 
siones  herpaa,  hvorefter  ogsaa  disse  artikler  og  svarene  30.  Septbr.  repeteredes 
under  ed  (II,  405—6,  407,  410 — 11).  Den,  der  indgav  disse  responsiones,  var 
en  dr.  Wolfgang  Weidner,  der  fra  1530  26.  Aug.  optraadte  som  kong  Fre- 
deriks prokurator  for  retten*.  Dr.  Krel  vedblev  derimod  at  fungere  som 
advokat,  men  han  var  i  denne  tid  bortrejst  fra  kammerretten,  hvad  der  nød- 
vendiggjorde antagelsen  af  en  særlig  prokurator. 

Hvad  bevisførelsen  for  artiklerne  angik,'  da  søgte  dr.  Reiffsteck,  stadig 
under  modstand,  at  føre  vidner;  1530  14.  Marts  udtog  han  stævning  til  Boni- 
Éicius  Erasmi  og  Gregorius  Contz,  og  i  løbet  af  Marts  maaned  lykkedes  det 
ham  at  faa  flere  af  de  tidligere  stævnede  afhørte  (II,  404 — 5,  406).  Med 
bevisførelsen  for  modpartens  artikler  blev  det  derimod  stadig  ikke  til  noget, 
fordi  det  ikke  var  muligt  at  komme  til  enighed  om  kommissærerne,  hvad  der 
jo  ingenlunde  var  underligt,  fordi  man  fra  kong  Frederiks  side  sikkert  ønskede 
at  holde  diskussionen  herom  i  gang  saa  længe  som  muligt.  Allerede  1529 
18.  Aug.  vendte  dr.  Reiffsteck  tilbage  til  sit  forslag  om  de  to  hertuger  af 
Mecklenburg,  hvis  lande  laa  passende  nær,  men  dr.  Krel  gentog  sine  tidligere 
grunde  mod  dette  forslag  og  meddelte  dertil,  at  hertug  Albrecht  endogsaa 
var  kong  Frederiks  aabenbare  fjende,  idet  han  med  raad  og  daad  havde 
understøttet  hr.  Severin  Norby;  derfor  var  han  paa  ingen  maade  pligtig  at 
antage  ham  som  kommissær,  tværtimod  havde  kong  Frederik  bestemt  sig  til 
anlægge  sag  imod  ham.  Hertil  bemærkede  dr.  Reiffsteck,  at  det  samme  ogsaa 
kunde  indvendes  mod  hertug  Henrik,  der  havde  understøttet  Holstenerne ;  hvis 
det  virkelig  var  modpartens  hensigt  at  rejse  anklage,  havde  han  jo  kunnet 
gøre  det,  da  hr.  Severin  for  faa  dage  siden  var  her,  og  endnu  var  han  jo  ved 
kejserens  hær  som  høvedsmand  (II,  394).  Men  dermed  faldt  dette  forslag,  og 
man  hører  ikke  mere  om  forhandlingerne,  der  vel  bleve  førte  for  tilforordnede, 
førend  retten  1530  26.  Jan.  fældede  den  kendelse:  ingen  af  de  fra  begge  sider 
foreslaaede  kommissærer  antages,  da  parterne  ikke  vare  enige,  derimod  ud- 
nævnes ex  officio  dr.  Wilhelm  Seszler  til  forhørskommissær,  vidnerne  skulle 
afhøres  i  LUneburg,  og  et  mandat  herom  skal  udgaa  —  dog  forbeholdes  der 
hver  part  ret  til  at  sende  en  notar  med,  om  de  ville  (II,  400).     Dette   bragte 


•1 


i 


f;|3 


'  Positiones  et  articuli  elisiui,  ikke  bevarede,  dertil  nogle  forseglede  breve  c^  to  missiver, 
betegnede  A  og  B.     II,  399 — 400,  cf.  ndnfr.  p.  72  anm.  nr.  8  og  9. 

*  Dette  ses  dels  af  retsprotokolextrakten,  dels  af  en  beretning,  afgivet  af  dr.  Weidner  til 
kongen;  denne  begynder  med  26.  Aug.  og  har  til  overskrift:  insiruclion  allcr  handlung,  so  nach 
dom.  Jacob  Kreln  abzug  .  .  .  gehandelt  worden.     II,  637  ff. 

Danske  Magazin.     5.  R.     V.  q 


■:^f^ 


«r'  i.: 


^  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

dog  ikke  sagen  et  skridt  videre;  syv  maaneder  efter  (26.  Aug.)  klagede  kong 
Christierns  sagfører  over,  at  modparten  intet  bevis  førte,  skønt  der  for  saa 
lang  tid  siden  var  udnævnt  en  kommissær;  nu  burde  man  berøve  hertugen 
retten  til  at  føre  bevis,  thi  sagen  var,  at  modparten  slet  ikke  turde  indlade 
sig  herpaa.  Dr.  Weidner  erklærede  imidlertid,  at  skylden  laa  hos  kommis- 
særen (II,  408 — 9),  hvad  han  videre  udviklede  i  et  petitions-  og  protestations> 
skrift  (II,  167),  som  han  indgav  5.  Oktbr.  og  hvis  petition  indeholdt:  skønt 
dr.  Wilhelm  Seszler  i  sin  tid  ex  officio  var  bleven  udnævnt  til  forhørskom- 
missær,  havde  parterne  dog  ikke  indvilliget  i  denne  udnævnelse;  fordi  denne 
sag  var  af  saa  stor  betydning,  og  fordi  det  var  de  fornemste  stænder  i  Dan- 
mark, der  skulde  optræde  som  vidner,  kunde  kong  Frederik  da  heller  ikke 
paa  nogen  maade  tænke  paa  at  indvillige  i  hr.  Wilhelm  Seszler  eller  en  anden 
cufyrstelig,  ufødt  person*  som  kommissær;  derfor  anmoder  hans  sagfører  om, 
at  dommeren  vil  formaa  modparten  til  at  indvillige  i  hertug  Henrik  af  Meck- 
lenburg,  mod  hvem  der  ikke  er  forebragt  ordentlige  grunde,  eller  hvis  dette 
ikke  kan  ske,  at  han  da  udnævnes  ex  officio,  for  at  kong  Frederik  kan  komme 
til  at  bevise  sine  defensionalartikler.  I  modsat  fald  protesterer  kong  F*rederiks 
sagfører  herved  mod,  at  det  skulde  være  kongens  skyld,  at  der  ingen  bevis- 
førelse finder  sted,  det  er  da  modparten,  der  ved  at  nægte  dette  hindrer 
sagen.  7.  Oktbr.  forlangte  dr.  Reiffsteck  naturligvis  denne  petition  forkastet: 
Danmarks  stænder  vare  jo  part  i  sagen  og  kong  Christierns  aabenbare  fjender. 
Dr.  Weidner  bemærkede  hertil,  at  skønt  han  kun  havde  nævnt  disse,  kunde 
man  jo  dog  ogsaa  tænke  at  føre  andre  og  flere  vidner,  men  iøvrigt  maatte 
man  føre  bevis  med  de  vidner,  der  vidste  noget  om  sagen.  Derefter  indstil- 
ledes dette  spørgsmaal  til  rettens  kendelse  (II,  412 — 13). 

For  kong  Christierns  sagførere  vedblev  imidlertid  spoliesagen  at  være 
det  vigtigste,  den  skulde  nu  gennemføres  med  kraft,  idet  man  stræbte  at  und- 
gaa  det  farlige  skær:  den  langvarige  bevisførelse  i  det  enkelte.  Med  noget 
besvær  fik  man  modparten  til  1529  12.  Novbr.  at  foretage  litiscontestatio 
(II,  395 — -96),  og  nu  gik  man  straks  videre,  idet  man  afveg  fra  den  sædvan- 
lige form.  Allerede  samtidig  med  conclusionen  i  den  indledende  forhandling 
havde  man  indgivet  en  ny  klage,  formuleret  i  bestemte  artikler,  i  stedet  for 
den  oprindelige^,  den  repeterede  man  nu  og  forlangte,  at  modparten  skulde 
besvare  disse  artikler  enkeltvis  under  ed.  Efter  megen  strid  lykkedes  det 
endelig  1530  n.  Febr.  at  faa  modparten  til  at  indgive  sine  svar,  og  9.  Marts 
indgav  da  dr.  Reiffsteck  et  indlæg,  hvori  der  paa  engang  førtes  bevis  for  de 
artikler,  der  vare  benægtede  af  modparten,  og  concluderedes,  og  hvormed  der 
som  bilag  fulgte  kopier  af  flere  breve*. 

^  Se  uvfr.  p.  62  anm    !. 

*  ll»  397.  40f> — 40 '•  "  Febr.  responsiones.  9,  Marts  probationes  et  conclusiones  cum 
annexa  protestatione,  intet  bevaret,  II,  402.  De  samtidige  under  forskellige  mærker  indgivne  breve 
vare  følgende:  i.  et  forvaringsbrev  fra  hertug  Frederik  til  landskabet  Femern,  in  originali  cam 
copia,  mærket  Q  (afskrift  II,  715,  dateret  1523  21.  Marts),  2.  et  missive  fra  Labeck  til  Femern, 
in  originali  cum  copia,    mærket  R   (II,  711,    daleret   1523  24    Marts),    3.  et  missive  fra  Femern  til 


Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31.  grr 

Saaledes  nænnede  man  sig  da  stærkt  til  en  betydningsfuld  afgørelse  i 
denne  sag.  Skulde  det  lykkes  kong  Christierns  sagførere  her  at  faa  udvirket 
en  endelig  dom?  Sikkert  har  modparten  næret  frygt  herfor,  kong  Frederiks 
sagførere  søgte  derfor  at  forekomme  denne  mulighed,  der  vilde  være  ens- 
betydende med  et  absolut  nederlag.  Det  middel,  de  greb  til,  var  at  forlange, 
at  der  ikke  maatte  fældes  dom  i  spoliesagen,  før  bevisførelsen  for  defensional- 
artikleme  fra  fredsbrudsagen  var  afsluttet,  eftersom  de  to  sager  vare  nøje  for- 
bundne. Foreløbig  synes  kong  Frederiks  sagfører  dog  blot  at  have  anmodet 
om  en  midlertidig  udsættelse  af  spoliesagen;  herpaa  gik  vistnok  en  petitio  ud, 
som  han  28.  Marts  indgav  i  retten,  og  som  naturligvis  fremkaldte  stærke  ind- 
sigelser fra  modparten^.  Kammerretten  selv  synes  som  sædvanligt  ikke  at 
have  villet  tage  bestemt  standpunkt,  i.  Juli  fældede  den  en  kendelse;  denne 
er  ikke  bevaret,  men  det  er  af  parternes  forskellige  fortolkning  af  den  klart, 
at  den  ikke  afgjorde  spørgsmaalets  realitet,  men  blot  paalagde  dr.  Krel  at  be- 
svare modpartens  bevis-  og  conclusionsskrift. 

Imod  dette  indgav  dr.  Weidner  da  26.  Aug.  et  indsigelsesindlæg',  det 
første  indlæg,  der  er  bevaret  fra  spoliesagen.  Man  ser  heraf,  at  kong  Fre- 
deriks principielle  standpunkt  var  det  samme  i  denne  sag  som  i  fredsbrud- 
sagen: kong  Frederik  havde  straks  ved  denne  sags  begyndelse  hævdet  og 
hævdede  ogsaa  nu,  at  han  paa  ingen  maade  anerkendte  rigets  overhøjhed 
over  kongeriget  eller  Slesvig;  om  disses  forhold  kunde  retten  derfor  ikke  fælde 
kendelse,  og  hvis  den  alligevel  skulde  gøre  det,  erklærede  kong  Frederiks 
sagfører,  at  han  vilde  betragte  en  saadan  kendelse  som  aldeles  uforbindende 
for  kongen.  Man  vilde  da  i  det  hele  taget  kun  indlade  sig  paa  denne  ss^, 
forsaavidt  som  den  angik  hertugdømmet  Holsten  —  den  samme  erklæring, 
som  man  havde  afgivet  i  fredsbrudsagen. 

Med  denne  indskrænkning  indlod  man  sig  da,  for  ikke  at  blive  mistænkt 
for  at  ville  forhale  sagen,  paa  at  indgive  dette  indlag,  skønt  man  ikke  var 
pligtig  dertil,  eftersom  der  endnu  ikke  var  fældet  kendelse  om  petitionen  af 
28.  Marts.  (^  her  protesterede  man  da  først  imod,  at  der  i  denne  sag  pro- 
cederedes videre  eller  fældedes  kendelse,  før  bevisførelsen  for  defensional- 
artikleme  i  fredsbrudsagen  var  afsluttet,  man  repeterede  disse  artikler  mod 
spolieklagen,  thi  i  dem  var  det,  netop  hvad  Holsten  angik,  vist,  hvorledes 
kong  Frederik  i  sine  umyndige  aar  var  bleven  dette  land  og  Slesvig  berøvet, 
saa  hvis  der  skulde  finde  nogen  restitution  sted,  maatte  det  være  til  ham. 
Før  denne  vidneførsels  afslutning  vilde  man  da  ikke  indvillige  i  nogen  endelig 


kong  Christiem,  in  originali  cum  copia,  mærket  S  (II,  707,  dateret  1523  31.  Marts),  4,  en  kopi  af 
et  kejserligt  mandat,  mærket  P  (mandatet  af  1523  6.  Marts,  II,  659),  5.  en  kopi  af  den  instruction, 
der  medgaves  sendebudene  fra  regimentet  til  hertugen  (II,  719,  dateret  1523  6.  Marts);  for  disse  to 
sidste  dokamenters  vedkommende  paaberaabte  kong  Christierns  sagfører  sig  originaler  i  det  kejser- 
lige kancelli. 

^  28.  Marts:  petitio,  30.  Marts:  exceptiones  contra  petitionem  erstreckens  eins  termyns  halb, 
4.  April:  replice;  intet  bevaret,  II,  406. 

*  Exceptiones  contra  probationes.     II,  671. 

9* 


68  Processerne  mellem  Christiern  II  ojj  Frederik   I    1523 — 31. 

dom  i  denne  sag;  ved  en  saadan  vilde  kong  Frederik  jo  blive  berøvet  sin 
retmæssige  defension,  som  netop  var  ham  udtr>'kkeligt  forbeholdt  i  fredsbrud- 
sagen, medens  kong  Christierns  sagfører  derved  vilde  opnaa  det,  som  der  var 
blevet  ham  frakendt;  der  kunde  derfor  ikke  gaa  dom  i  den  ene  sag,  uden  at 
ogsaa  den  anden  var  afsluttet. 

At  spolieklagen  heller  ikke  var  tilstrækkeligt  bevist,  søgte  man  dernæst 
at  paavise  ved  i  det  enkelte  at  gendrive  de  argumenter,  der  vare  fremførte  af 
modparten.  Man  ser  heraf,  at  der  for  spolieklagen,  som  naturligt  var,  var 
anvendt  de  samme  beviser  som  for  fredsbrudklagen:  kong  Frederiks  fejdebrev, 
titlerne  o.  s.  v. ;  de  gendreves  ogsaa  paa  samme  maade  som  der.  Hovedsagen 
for  kong  Christierns  sagfører  havde  været  at  fremstille  kong  Frederik  som 
ophavsmanden  til  det  hele:  han  havde  ingen  frygt  behøvet  at  nære,  thi  kong 
Christiern  var  kun  slet  rustet,  alligevel  havde  han  kun  ved  ^en  magt  og  ved 
nogen  uordentlig  hjælp  fra  Liibeck  og  nogle  faa  oprørere  i  Danmark  —  hvor 
næppe  hver  tusinde  mand  havde  understøttet  ham  —  berøvet  kong  Christiern 
hans  riger  uden  at  bryde  sig  om  regimentets  sendebud;  han  beholdt  dem  nu 
stadig,  skønt  der  allerede  i  Hamburg  1524  var  blevet  krævet  restitution.  Mod 
denne  fremstilling  fremhævede  kong  Frederiks  sagfører,  at  kong  Christiern 
havde  haft  grev  Erich  v.  d.  Hoya  og  andre  tyske  rytterførere  liggende  ved 
hertugdømmernes  grænse  med  mere  end  500  ryttere  og  nogle  faner  tyske 
landsknægte,  og  at  han  jo  ogsaa  senere,  efter  endda  at  have  afskediget  nogle 
af  sine  folk,  havde  kunnet  holde  Malmø  og  København  i  ti  maaneder  med  en 
styrke,  der  ikke  var  meget  mindre  end  angrebshæren ;  at  de  danske  rigsraader 
havde  afsat  kong  Christiern  paa  grund  af  hans  ulidelige  tyranniske  regimente, 
hvad  de  havde  ret  til  efter  det  brev,  kong  Christiern  selv  havde  givet  dem;  af 
forsagthed  var  denne  derpaa  flygtet  bort  fra  riget,  og  først  da  thronen  saaledes 
var  ledig,  havde  de  danske  rigsstænder  valgt  hertug  Frederik  til  konge;  at 
man  ved  dette  valg  skulde  have  spurgt  hver  bonde  om  hans  ønske,  det  var 
ligesaalidt  nødvendigt  for  de  danske  rigsstænder  efter  deres  privilegier,  som 
at  kurfyrsterne  ved  valget  af  en  romersk  kejser  skulde  behøve  at  spørge  hver 
nation.  Regimentet  havde  ganske  rigtigt  afsendt  v.  Thaubenheim  og  Moritz 
V.  Velitsch  til  hertugen,  han  havde  ogsaa  taget  vel  imod  dem  og  ikke  hindret 
dem  i  at  rejse  videre  til  kong  Christiern,  dette  havde  de  selv  undladt,  da  de 
hørte  om  dennes  flugt.  Men  da  hertugen  saa  senere  blev  valgt  til  konge  af 
et  rige  og  af  rigsstænder,  der  ikke  vare  det  romerske  rige  undergivne,  havde 
han  fra  det  øjeblik  af,  da  han  blev  haandhæver  af  dette  riges  friheder,  ikke 
skullet  eller  kunnet  anerkende  rigets  bud  og  befalinger.  Endelig  blev  der 
ikke  i  Hamburg  forhandlet  paa  grundlag  af  en  restitution,  det  var  kun  en 
almindelig  fredeUg  underhandling,  enhver  anden  fortolkning  af  den  var  util- 
stedelig. 

Efter  at  kong  Christierns  sagfører  havde  nedlagt  protest  mod  mod- 
partens repetition  af  defensionalartiklerne,  da  dette  formentiig  var  ham  nægtet 
ved  rettens  kendelse  af  i.  Juli,  concluderede  begge  parter  i  sagen  29.  Aug. 
(II,  408 — 9).     Inden  der  faldt  kendelse,   skete   der  dog  endnu  noget  i  sagen; 


Processerne  mellem  Chrisliem  II  og  Frederik  1  1523 — 31. 


69 


30.  Septbr.  begik  dr.  Reiffsteck  den  fejl  (som  det  synes)  at  erklære,  at  han 
efter  conclusionen  af  29.  Aug.,  som  han  ingenlunde  tænkte  at  fravige,  til 
overflødigt  bevis  i  denne  sag  repeterede  en  række  af  de  i  fredsbrudsagen  ind- 
givne eIisivartikler^  Heraf  benyttede  modparten  sig  straks  i  den  ovenfor  om- 
talte protestatio  af  5.  Oktbr.^  nu,  da  kong  Christiems  sagfører  selv  havde 
brugt  artikler  fra  den  ene  sag  i  den  anden,  kunde  han  jo  nok  selv  ræsonnere 
sig  til,  at  dette  saa  ogsaa  maatte  være  den  anden  part  tilladt  (II,  169). 

23.  Decbr.  fældede  saa  retten  en  omfattende  kendelse:  I  attentatsagen 
frikendtes  kong  Christiem  for  den  klage,  som  hertug  Frederik  1527  11.  Marts 
havde  forebragt  imod  ham. 

I  fredsbrudsagen  bestemmes,  at  de  to  parters  ss^ørere  trods  petitionen 
af  5.  Oktbr.  paany  skulde  se  at  komme  til  enighed  om  kommissærer  inden 
første  retsdag  efter  juleferien;  hvis  enighed  ikke  opnaaedes,  skulde  der  ud- 
nævnes kommissærer  ex  officio. 

I  spoKesagen  bestemmes  trods  den  repetition  af  defensionalartikleme 
fra  fredsbrudsagen,  der  har  fundet  sted,  at  hvis  Holstens  sagfører  vil  frem- 
komme med  nogen  defension,  skal  han  særlig  indgive  den  i  denne  sag  (II, 
414—415). 

6.    Causa  spolii.     Causa  fractæ  pacis  indtil  det  store  indlæg. 

Ved  denne  kendelse  var  da  ogsaa  den  angrebsplan,  kong  Christiems 
sagførere  i  de  sidste  halvtredje  aar  havde  fulgt,  slaaet  fejl.  Man  havde  ikke 
opnaaet  nogen  endelig  dom  i  spoliesagen,  og  det  forsvar,  modparten  her  havde 
&aet  ret  til  at  forebringe,  vilde  sikkert  blive  omfangsrigt  nok  til  at  hindre 
sagens  afslutning  for  lang  tid.  Dett«  kunde  man  ganske  vist  søge  at  mod- 
arbejde ved  stadig  at  concludere  i  denne  sag  —  noget  resultat  vilde  man  dog 
næppe  opnaa  ad  denne  vej.  Og  et  resultat,  en  aktserklæring,  ønskede  kong 
Christiem  sikkert  mere  end  nogensinde  nu,  da  hans  planer  om  et  angreb  be- 
gyndte at  tage  fastere  form.  Hans  sagfører  besluttede  da  at  vende  tilbage  til 
fredsbrudsagen,  her,  hvor  man  kendte  omfanget  af  modpartens  defension,  vilde 
man  nu  med  et  slag  gendrive  denne  aldeles  og  saaledes  føre  sagen  til  ende. 

Det  forsvar,  som  dr.  Weidner  1531  16.  Jan.  (11,417 — 19,  cf.  640)  efter 
kendelsen  indgav  i  spoliesagen,  var  da  i  virkeligheden  ogsaa  meget  omfattende. 
Det  bestod  af  to  samlinger  artikler,  der  kaldtes  defensional-artikler  og  defen- 
sional-exceptioner;  man  forlangte,  at  modparten  skulde  besvare  hver  enkelt  af 
alle  disse  artikler,  og  udbad  sig  tilladelse  til  at  bevise  dem  af  dem,  som  mod- 
parten benægtede.  Defensional-artiklerae  (I,  178,  II,  727)  vare  i  alt  55;  af 
disse  vare  de  43  første  næsten  ligelydende  med  defensional-artikleme  i  freds- 
bradsagen;   paa  et   punkt  var  der  dog  foretaget  en  ikke  uvæsentlig  ændring, 


^  II,  411.  Dr.  Reiffsteck  synes  dog  senere  at  have  indgivet  disse  artikler  særligt  i  denne 
sag,  vel  for  i  det  mindste  formelt  at  kunne  hævde,  at  han  ikke  havde  repeteret  fra  den  ene  sag  til 
den  anden,  men  dette  synes  først  at  være  sket  21.  Oktbr.,  altsaa  efter  Weidners  protest. 


14 


70  Processerne  mellem  Chrisdern  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

fordi  man  her  havde  fulgt  de  correctional-artikler,  der  senere  vare  indgivne  i 
fredsbrudsagen,  men  som  det  ikke  der  var  blevet  tilladt  at  føre  bevis  for. 
Hvad  der  var  ændret,  var  fremstillingen  af  begivenhederne  kort  før  kong 
Christiern  I's  død,  der  her  lyder  saaledes:  (art.  5)  at  bisper,  prælater,  ridder- 
skab og  stæder  i  hertugdømmet  Holsten  og  fyrstendømmet  Slesvig  (hvilke  to 
fyrstendømmer  som  arvelande  ere  coadunerede  og  forbundne  sammen  og  heller 
aldrig  have  villet  ladet  sig  adskille)  have  kaaret,  valgt  og  eligeret  den  yngste 
søn  Frederik  efter  de  friheder,  som  Christiern  I  havde  givet  dem;  (6)  at  disse 
bisper  etc.  ogsaa  have  sendt  et  særligt  udvalgt  gesandtskab  til  kong  Christiern  I 
og  i  kraft  af  deres  friheder  af  ham  have  udbedt  sig  den  yngste  søn  Frederik 
til  hertug,  og  (7)  at  kongen  har  bevilliget  og  indrømmet  dem  dette.  (8)  E)er- 
paa  har  kongen  befalet  dronningen,  nogle  bisper  og  andre  af  sine  raader  efter 
hans  død  at  indsætte  Frederik  i  hertugdømmerne  og  overgive  dem  til  ham 
som  eneste  herre;  (9)  dronningen  og  de  tilforordnede  raader  have  ogsaa  ført 
Frederik,  der  dengang  var  ni  aar  gammel,  ind  i  hertugdømmerne  og  indsat 
ham  der,  (10)  og  undersaatteme  og  indbyggerne  have  ogsaa  villigt  ydet  ham 
sædvanlig  hylding  som  deres  landsfyrste  og  eneste  herre.  (11)  Men  da  kong 
Hans  erfarede  dette  o.  s.  v.  Hvor  de  tidligere  defensionalartikler  høre  op, 
følger  der  her  endnu  12  artikler,  der  fremstille  kong  Christiems  rustninger 
mod  hertugen,  hans  afsættelse,  flugt  og  hertug  Frederiks  valg  til  konge  paa 
samme  maade  som  i  det  ovenfor  refererede  indsigelsesindlæg  af  1530  26.  Aug. 
Defensional-exceptionerne  (I,  186,  II,  691)  ere  13  i  tallet  og  give  en  frem- 
stilling af  blodbladet  i  Stockholm  og  kong  Christiems  forskellige  voldshand- 
linger mod  gejstlige,  der  er  overensstemmende  med  fremstillingen  i  kong  Fre- 
deriks indlæg  fra  den  indledende  forhandling  i  fredsbrudsagen,  ligesom  de 
ogsaa  indeholde  paastanden  om,  at  kong  Christiern  paa  grund  af  disse  ger- 
ninger faktisk  er  i  ban  og  derfor  ude  af  stand  til  at  optræde  for  retten. 

I  stedet  for  at  besvare  disse  artikler  indgav  kong  Christerns  sagfører 
allerede  18.  Jan.  et  nyt  conclusionsindlæg  (I,  188,  II,  341.  743),  hvad  man  mo- 
tiverede med,  at  eftersom  modparten,  skønt  han  har  vidst  nogle  af  disse  ar- 
tikler i  mere  end  fem  aar,  da  han  allerede  1526  14.  Juni(!)  har  indgivet  dem  i 
fredsbrudsagen,  alligevel  ikke  har  indgivet  dem  i  denne  sag  i  det  første  rets- 
møde efter  litiscontestatio  og  hans  indlæg  mod  den  artikelvis  affattede  klage 
(af  1529  12.  Novbr.),  har  han  derved  efter  den  wormske  og  sidste  spejerske 
ordning  mistet  sin  ret  til  at  forebringe  saadanne  artikler,  saa  at  koi^  Chri- 
stiems sagfører  ikke  er  pligtig  at  indlade  sig  i  videre  diskussion  om  dem. 
Under  forbehold  af  denne  protest  anførtes  iøvrigt  (i)  mod  defensional-artiklerne, 
at  det  ved  rettens  kendelse  af  i .  Juli  paalagdes  modparten  at  concludere,  skønt 
han  repeterede  disse  artikler,  demæst  kendelsen  af  23.  Decbr.,  hvori  det 
ogsaa  trods  saadan  repetition  paalagdes  ham,  hvis  han  ellers  vilde  forebringe 
nogen  ny  defension  (thi  dette  var  den  eneste  rette  fortolkning  af  denne  ken- 
delse], da  særligt  at  vedlægge  den  denne  sag.  (2)  Om  defensional-excep- 
tionerne  bemærkedes,  at  alt  dette  ganske  usandfærdigt  tillagdes  kong  Chri- 
stiern, det  skete  uden  hans  vidende  og  vilje  ved  vold  af  hans  krigshær,  hvor- 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik   1    1523 — 31. 


71 


imod  han,  da  misgerningen  var  begaaet,  lod  dem,  der  havde  udøvet  den, 
fange  og  straffe  i  nærværelse  af  pavens  sendebud  Johannes  de  Potentia.  Men 
da  den  misdæder,  der  havde  ladet  bisperne  halshugge  og  munkene  drukne 
(omend  dette  ikke  er  sket  uden  store,  betydelige  og  vigtige  aarsager  og  delvis 
efter  forudgaaende  retslig  kendelse),  var  endog  erkebisp,  saa  burde  modparten 
billigvis  have  nævnt  ham  som  gerningsmanden.  løvrigt  var  det  fjerde  gang, 
at  disse  artikler  bragtes  paa  bane,  og  gentagne  gange  vare  de  afviste  ved 
rettens  kendelse  —  med  denne  sag  have  de  da  heller  intet  at  gøre,  de  skrive 
s^  fra  fremmed  historie,  der  ikke  vedkommer  hertugen  mere  end  den  trojanske 
krig.  —  At  kong  Christiern  med  vold  er  berøvet  sin  eiendom,  er  derimod 
mere  end  bevist,  paany  anmodes  derfor  om  en  retslig  kendelse  om  restitution. 

Alt,  hvad  man  fik  ud  heraf,  var  naturligvis  blot  nye  indsigelser^:  det 
var  klart,  at  da  de  to  klager:  for  fredsbrud  og  for  rov,  i  virkeligheden  vare 
ganske  ens,  saa  maatte  ogsaa  forsvaret  være  et  og  det  samme,  derfor  havde 
kong  Frederik  stedse  repeteret  sit  forsvar  fra  fredsbrudsagen,  og  til  støtte  for, 
at  dette  var  lovmedholdeligt  og  almindelig  brug,  fremføres  en  række  grunde. 
Modpartens  fortolkning  af  kendelsen  af  23.  Decbr.  var  utilstedelig,  den  maatte 
tages  i  naturlig  og  bogstavelig  forstand;  defensional-exceptionerne  vare  ikke 
sagen  uvedkommende,  thi  de  angave  grundene  til  kong  Christierns  afsættelse. 
Som  svar  herpaa  concluderede  dr.  Reiffsteck  paany  26.  Maj. 

Som  alt  sagt,  var  det  i  fredsbrudsagen,  at  afgørelsen  skulde  gennem- 
tvinges. Men  for  at  opnaa  dette  var  det  nødvendigt  at  undgaa  udnævnelse 
af  kommissærer  og  vidneførsel;  retten  selv  maatte  jo  dog  ogsaa  ved  de  ende- 
løse forhandlinger  herom  være  bleven  klar  over,  at  paa  denne  maade  kom 
man  ikke  videre.  Derfor  greb  kong  Christierns  sagfører  nu  sagen  an  paa  en 
helt  anden  maade:  han  forberedte  et  tilintetgørende  hovedangreb  paa  selve 
modpartens  artikler,  som  han  da  i  denne  sammenhæng,  skønt  ubeviste,  vilde 
tage  for  gode.  Indtil  dette  store  indlæg  kunde  indgives,  maatte  kommissær- 
spøi^smaalet  holdes  hen;  da  dr.  Weidner  derfor  i  juleferien  søgte  forhandling 
med  dr.  Reiffsteck,  blev  det  ham  hurtigt  klart,  at  ingen  fredelig  overenskomst 
var  mulig  (II,  416)  —  hvad  han  vel  heller  ikke  ønskede  — ,  og  i  det  første 
retsmøde  efter  ferien  erklærede  kong  Christierns  sagfører,  at  han  overhovedet 
ikke  vilde  gaa  videre  i  kommissærstriden,  før  saavel  modpartens  advokat 
(dr.  Krel)  som  hans  prokurator  (dr.  Weidner)  havde  aflagt  en  juramentum 
malitie,  en  ed  paa,  at  de  ikke  i  slet  hensigt  eller  for  at  forhale  saigen  førte 
denne  strid*.  Med  den  procedure,  der  udspandt  sig  af  dette  forlangende,  idet 
modparten  hævdede,  at  de  kun  havde  handlet  efter  kong  Frederiks  befaling, 
hengik  saa  tiden,  indtil  det  store  indlæg  kunde  indgives  26.  Maj. 


^  Exceptiones  contra  conclusiones,   I,  192,  196.     II,  345. 

*  II,  415.  —  Herimod  8.  Febr  :  ursach,  warumb  dem  aduocaten  vnnd  procuratorn  das 
▼enneintt  juramentum  malitie  nit  ufferlegt  werden  soli  cum  annexa  petitione,  II,  171 — 72.  26.  Maj: 
conclusiones  in   puncto  juramenti  malitie,   II,  173,  213. 


72  Processerne  mellem  Christicrn  II  og  Frederik  I   1523 — 31. 

7.    Det  store  indlæg  og  processens  afslutning. 

Dettes  titel,  der  svarer  til  omfanget,  lød:  Improbation  oder  ableynung 
der  vermeinten  defensional-  vnnd  peremptorial  artickhel  item  vrsachen  warumb 
mit  begertem  commissario  nicht  weyther  soli  vollenfaren  werden,  mit  ange- 
henngter  probationschrifft  der  clage  auf  den  landtfriden  gestellet  vnnd  alle 
daruff  geuolgte  artickhel  sambt  einer  conclusion  schrifft^: 

For  at  sagen  ikke  længere  skal  trækkes  i  langdrag  ved  kommissær- 
striden, har  kong  Christiems  sagfører  her  taget  sig  for  at  modbevise  mod- 
partens saakaldte  defensional -artikler,  forsaavidt  som  de  fortolkes  til  skade  for 
kong  Christiern,  som  om  der  allerede  var  ført  bevis  for  dem;  herefter  maa  da 
retten  standse  al  videre  forhaling  i  sagen,  thi  kun  med  underfundighed  kan 
det  gennemføres,  at  der  bestemmes  en  kommissær  til  at  fastslaa  saadanne 
artiklers  indhold,  som  allerede  ville  blive  afkræftede,  endnu  førend  der  er  ført 
bevis  for  dem.  Kong  Christiems  sagfører  begynder  da  med  den  3.  og  4. 
def.-art. ;  her  tilstaas,  at  baade  Hans  og  Frederik  vare  ægte  børn  af  kong 
Christiern  I  og  som  danske  kongesønner  efter  deres  arvelande  Slesvig  og 
Holsten  kaldtes  og  vare  hertuger,  i  correctional-artikleme  siges  ogsaa,  at  fyr- 
stendømmerne  som  arvelande  vare  coadunerede  og  forbundne.  Men  naar 
altsaa  kong  Hans  og  i  hans  sted  kong  Christiern  vare  rette  naturlige  arvinger 
til  begge  fyrstendømmer,  saa  er  det,  der  berettes  i  def.-art.  5 — 7,  sket  mod  al 
arveret  og  billighed,  nemlig:  at  en  fader  saaledes  offentlig  skulde  gøre  sin 
ældste  søn,  som  han  endog  havde  valgt  til  efterfølger  i  kongeriget,  arveløs 
uden  noget  afkald  fra  hans  side;  det  er  derfor  rimeligt  at  antage,  at  dette 
aldrig  er  sket,  særligt  da  ved  denne  mærkelige  arvefølge  landene  for  stedse 
vilde  være  gaaede  ud  af  kongeslægtens  besiddelse.  Men  dertil  ere  disse 
fyrstendømmer  len^odser,    for  hvis  herrer  sønnerne   regnes   endnu   i   faderens 


'  Dan.  II,  423,  213 — 332.     De  dokumenter,    hvortil    dette    indlæg    støttede    sig    og    som 
nævnes    i    det,    vare    under    forskellige   mærker   indgivne  i  retten    1530  21.  Jan.     De    ere    følgende: 

I.  mærket  A:  Delingstraktaten  af  1490  10.  Aug.  (trykt  Diplom.  Flensb.  I,  680  flf);  2.  B:  Brev, 
hvorved  en  del  af  gælden  i  hertugdømmerne  deles  ligeligt  mellem  kong  Hans  og  hertug  Frederik 
(dateret  1490  7.  Septbr.,  Stemann:  Ge«ch.  des  fiff.  und  priv.-rechts  des  herz.  Schleswig,  III,  1 16); 
3.  C:  Brev,  der  bestemmer,  at  en  del  af  gælden  i  hertugdømmerne  foreløbig  skal  henstaa  til  lige 
gavn  og  skade  for  kongen  og  hertugen  (dateret  1490  10.  Aug.,  Zeitschr.  ftir  schlw.-holst.-laub.  gesch. 
IV,  298  —  30x5);    4    E:    Hertug  Frederiks   og  dronning  Dorotheas   konfirmation   (vel   brevet  af  1490 

II.  Aug.,  trykt  hos  Scepper:  defensio  Chr.  IId>  o);  5.  LL:  Overenskomsten  i  Bordesholm  af  1522 
13.  Aug.  (afskrift  II,  197,  trykt  Falck:  Staatsrechtl.  urk  der  herzogthtimer  p.  36 — 42);  6.  Hertug  Fre- 
deriks kvittering  for  kong  Hans's  formynderstyrelse  af  1490  5.  Septbr.  (trykt  Scepper:  def,  Chr.  Udi  Ct); 
7.  KL:  Hertug  Frederiks  kvittering  for  28970  rh.  gylden;  8.  A:  Missive  fra  kong  Christiern  til 
hertug  Frederik  (afskrift  II,  333,  dateret  Vejle  1523  10.  Febr.);  9.  B:  Missive  fra  kong  Christiern 
til  hertug  Frederik  (afskrift  II,  337,  dateret  København  1523  22.  Febr);  10.  X:  Brev  til  kong 
Christiern  fra  Jørgen  v.  d.  Wisch,  lensmand  paa  Segeberg  (afskrift  II,  189,  dateret  1 522  6.  Febr.); 
II.  Y:  Brev  fra  Ditlev  Reventlow  til  Henrik  Ranzau  og  Henrik  v.  Alefeld,  lensmænd  paa  Gottorp 
og  Oldenborg  (afskrift    II.  193,  dateret   1523    il.  Febr.). 


Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 


73 


levetid;  derfor  er  det  mindre  rigtigt  at  tale  om  en  succession,  da  disse  len 
efter  gammel  udenlandsk^  skik  gaa  over  til  sønnerne  snarere  i  kraft  af  lens- 
retten  end  ved  faderens  død;  men  lensretten  giver  i  lige  grad  sønnerne  adgang 
til  at  arve,  og  efter  loven  har  en  fader  ingen  dispositionsret  over  sit  lensgods, 
saa  at  alt,  hvad  modpartens  fader  siges  at  have  bestemt  i  denne  henseende, 
i  alt  fald  er  ugyldigt.  Med  rette  tog  da  kong  Hans  sin  fædrenearv,  saaledes 
som  det  berettes  i  8.  art.,  trods  den  voldshandling,  hvorom  der  berettes  i  6. 
og  7.  art.,  ja,  han  delte  endog  kærligt  med  broderen  den  arv,  som  denne  ved 
sin  voldshandling  havde  mistet  retten  til.  Hvad  fremstillingen  i  correctional- 
artiklerne  angaar,  da  bemærkes,  at  eftersom  den  5.  defensionalartikel  var  ind- 
givet skriftligt  i  retten  saa  lang  tid  i  forvejen,  saa  er  correctionen  utilstedelig*; 
af  modpartens  vaklen  ser  man  dog,  hvorledes  han  omgaar  sandheden,  thi 
senere  har  han  selv  optaget  den  tilbagekaldte  artikel  i  et  af  sine  trykte 
smædeskrifter  (fol.  2)'.  Forøvrigt  er  der  jo  mellem  Hans  og  Frederik  an- 
gaaende  arvefyrstendømmerne  1490  10.  Aug.  paa  Gottorp  sket  en  evig  for- 
ening og  retslig  arvedeling,  bekræftet  ved  brev  og  segl,  hvorved  al  strid 
herom  endelig  afgøres,  som  det  ses  af  de  tre  breve  med  hertugens  eget  segl 
under  og  af  hertugens  og  hans  moders  konfirmation*.  Mod  hans  egne  breve 
og  segl  forebringer  da  hertugen  denne  artikel,  der  har  været  en  aftalt  sag  i 
roere  end  40  aar. 

Imod  art.  9  henvises  til  delingstraktaten  og  at  hertug  Frederik  som  den 
yngste  har  valgt  først,  han  har  faaet  ret  til  at  bytte  efter  4  aars  forløb,  men 
har  beholdt  sin  del;  han  kan  ikke  undskylde  sig  med  sin  ungdom,  dengang 
var  han  30  aar,  eftersom  han  nu  maa  være  en  mand  paa  i  det  mindste  70  aar. 

Endelig  fremlægges  til  gendrivelse  af  defensionalart.  5 — 9,  correctional- 
c^  additionalart.  et  kompromis,  som  modparten  selv  omtaler^,  kong  Christiems 
sagfører  gennemgaar  de  enkelte  hovedartikler  heri:  intetsteds  berøres  disse 
klager,  saa  at  der  altsaa  da  kompromiset  oprettedes  1521  mittwoch  nach 
Laurentii  ikke  var  nogen  strid  herom;  alt  var  jo  ogsaa  afgjort.  Alt  dette  er 
først  fremdraget  efter  krigens  udbrud  for  at  tilsløre  sandheden. 

Til  gendrivelse  af  art.  10  paaberaabes  hertugens  forseglede  kvittering*, 
heraf  følger,  at  ogsaa  art.  1 1  er  usand. 

Imod  art.  12  henvises  atter  til  hertug  Frederiks  ovenfor  omtalte  skrift, 
heri  tilstaar  han  selv  (litra  C.  fol.  3  og  fol.  4),  at  han  to  gange  har  afslaaet 
anmodninger  fra  kong  Hans,  engang  om  at  drage  med  ham  til  Norge,  da 
han  som  kongesøn  først  overtog  riget,  anden  gang,  da  han,  efter  at  det 
var  faldet  fra,  nægtede  at  yde  hjælp  til  dets  generobring;  hans  grunde  til 
disse  afslag  ere  intetsigende.    Ved  Norges  frafald  faldt  spørgsmaalet  om  arveret 


*  D.  V.  s.  dansk. 

*  Om  correctional-artiklerne  cf.  ovfr.  p.  60  anm.,  p.  69 — 70. 

'  Ser.  Fnderici  ad  Chr.  patruelis  calumnias  responsio  fol.  As  v. 

*  Brevene  mærkede  A.  B.  C.  E.,  cf.  ovfr.  p.  72  anm. 
^  Mærket  LL.     Aarstallet  skal  være  1522. 

*  Cf.  ovfr.  p.  72  anm.  nr,  6, 
Danske  Magann.    5.  R.     V. 


10 


JA  Processerne  mellem  Christiem  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

bort,   kong  Hans  kom  ved   dets  generobring  i  besiddelse  af  det  med  krigens 
ret;    hertug  Frederik  maa  derimod  regnes   for  at  have  opgivet  sin  ret,   idet 
han  hellere  vilde  overlade  fjenderne  det  end  yde  hjælp  til  dets  undertvingelse. 
Forøvrigt  ved  hertugen  sikkert  godt  nok  selv,  at  Norge  ikke  anderledes  er  et 
arverige,  end  at  det  tilfalder  den,   der  er  konge  i  Danmark,  og  hans  arvinger, 
forsaavidt  de  blive  danske  konger;    derfor  have,    efter  hvad  man  siger,   Nord- 
mændene  heller   ikke   villet   tage   hertugen  af  Holsten  til  konge,    thi   det   er 
kong  Christiems  rette  arvekongedømme,  saa  at  i  hans  levetid  ingen  anden  kan 
blive  konge  der.    Alle  kongesønner  i  Danmark  føre  da  titlen :  arving  til  Norge, 
ikke  fordi  de  i  virkeligheden  have  arveret  der,   men   kun   forsaavidt  de  selv 
blive  konger.    Altsaa  har  hertug  Frederik  i  alt  fald  opgivet  sin  ret,  da  Norge 
faldt  fra,   og  han   har  i   det  hele  taget  kun  haft  en  saadan  betinget  arveret. 
Imod  art.  13  bemærkes,  at  hvad  kong  Hans  var  broderen  skyldig  af  ud- 
styr, det  har  han  udredet,  beviset  herfor  er  hertugens  kvittering  for  28970  rh.g.^, 
som  han  har  modtaget  som  fædrene-  og  mødrenearv  af  Danmark,    til  den  er 
der  knyttet  et  almindeligt  afkald  paa  al  tiltale  til  kongen  eller  hans  arvinger 
for  Danmarks  vedkommende,    et   afkald,    der  maa   have  fuld  gyldighed  trods 
indsigelserne  derimod  i  hertug  Frederiks  skrift  (litra  D  fol.  2).    Hvad  de  1 00000 
gylden  angaar,    som   skulle   være   betalte   ud   af  hertug  Frederiks  arvedel  for 
hans  broder,   da  giver  hertugen  selv  paa  to  andre  steder  to  andre  beretninger 
om  dem,    i  kompromiset  siger  han,    at  de  i  delingen  af  begge  hertugdømmer 
ere  paalagte  hans  del,    skønt   gælden   dog   er   stiftet   for   de   tre  kongerigers 
skyld,    i   det  trykte  skrift  giver  han  (Itr.  D  fol.  3)  en  hel  anden  forklaring  af 
denne  sag;    og  af  denne  sidste   fremstilling  fremgaar,    at  denne  sum  ikke  er 
betalt  for  broderen,  men  for  at  tilbagebetale  en  gæld,   der  var  stiftet  af  deres 
afdøde  fader,  da  han  begyndte  krig  mod  Sverige,   og  det  er  gældende  regel  i 
al  arveret,   at  naar  arven  deles  lige,   saa   maa  arvingerne  ogsaa  i  lige  grad 
svare  til  gælden;  nu  havde  kong  Christiern  I  jo  ført  krigen  mod  Sverige  ikke 
alene  som  konge,  men  ogsaa  som  hertug,  altsaa  maatte  ikke  alene  kongerigets, 
men  ogsaa  hertugdømmernes  indbyggere  bære  omkostningerne.     Disse   penge, 
der  af  modparten  selv  siges  at  være  brugte  til  Svenskekrigen,  vare  iøvrigt  saa 
langt   fra  kong  Hans  til  nytte,    at   han   tværtimod   derved   bragtes   ind   i   en 
uheldig  krig  med  Sverige   (her  følger  en  skildring  af  krigen,  særlig  af  Stock- 
holms  belejring),    ubilligt  er  det  da  at  forlange,    at   hertugens   broder   alene 
skulde  bære  denne  gæld.     De  tre  forskellige  fremstillinger  kunne  iøvrigt  nok 
give   grund   til   stærk    mistanke,    alligevel   vil   dog   kong   Christierns   sagfører 
indlade  sig  paa  ganske  at  modbevise  dem:   da  der  havde  ftmdet  arvedeling 
sted,    traf   brødrene    ogsaa    en    ordning    om    gælden:     en    del    af   den    blev 
der  givet   sikkerhed   for   i   de   to  dele  af  hertugdømmerne,    en   del   delte   de 
lige   indbyrdes,    en    del    lode   de    henstaa   udelt   til    begge   parters  gavn  eller 
skade.    Disse  sidste  to  dele  af  gælden  optegnedes  i  særlige  forseglede  breve*. 


*  Mærket  KL,  cf.  ovfr.  p.  72  anm. 

'  Mærkede  B  og  C,  cf.  ovfr.  p.  72  anm. 


ik. 


Processone  mellem  Chritliem  II  og  Frederik  1   1513 — 31.  7c 

Og  det  bestemtes  heri,  at  hvis  der  senere  fandtes  flere  gældsbreve  eiler 
anden  bevislig  gæld,  som  de  med  rette  vare  pligtige  at  svare  til,  skulde 
det  komme  begge  parter  til  skade.  Men  af  disse  breve  ses,  (i)  at  arve- 
delingen, som  fer  er  sagt,  fandt  sted  paa  eo  fiildstændig  retmæssig  maade, 
(2)  at  der  paa  den  tid,  da  de  to  breve  bleve  skrevne,  ikke  var  nogen  anden 
bevislig  gæld,  (3)  at  der  fandt  en  overenskomst  sted  angaaende  denne  gæld, 
som  ingen  af  parterne  kunde  beklage  sig  over,  (4)  at  be^e  parter  skulde 
svare  til  eventuelle  bevislige  krav,  og  heraf  ses  da  <^saa,  at  historien  om  de 
lOOOcx)  gid.  maa  være  ganske  opdigtet,  der  trætfes  nøje  bestemmelser  om  de 
langt  mindre  summer,  medens  denne  saa  store  sum  slet  ikke  omtales,  den 
kunde  jo  dog  ikke  være  glemt,  og  der  har  ikke  senere  meldt  sig  flere  for- 
dringthavere.  Hvis  man  nu  hertil  vil  sige,  at  disse  penge  ere  betalte  før 
arvedelingen,  som  det  siges  i  hertug  Frederiks  b<^,  saa  strider  dette  mod 
hertugens  ^en  fremstiUing  i  kompromiset,  desuden  maatte  han  jo  dog,  saa- 
længe  arven  var  udelt,  være  pligtig  at  svare  til  halvdelen  af  gætden,  foruden 
at  han  selv  har  givet  kvittering  for  formynderstyrelsen.  Men  da  nu  hertugen 
selv  i  kompromiset  siger,  at  denne  sum  er  paalagt  ham  i  arvedelingen,  kan 
det  ikke  være  anden  gæld  end  den,  der  er  indbefattet  i  de  to  breve,  af  hvilken 
hertugen  efter  sit  eget  brev  c^  segl  er  pligtig  at  betale  halvdelen. 

Deraf,  at  saaledes  den  10.,  11.,  12.  og  13.  art.  ere  gendrevne,  følger, 
at  ogsaa  den  14.  maa  opgives. 

Den  15,  art.  indeholder  alene  hertugens  egne  tanker  og  mening,  den 
er  derfor  ikke  til  at  føre  bevis  imod;  forøvrigt  er  den,  naar  de  foregaaende 
artikler  ere  modbeviste,  aldeles  intetsigende. 

Imod  den  17.  art.  bemærkes,  at  kompromiset  tydeligt  viser,  naar  og 
hvorledes  denne  fordring  er  bleven  stillet,  den  18.  modbevises  af  selve  kom- 
promiset; men  disse  to  artikler  kunne  ogsaa  tilbagevises  med  bemærkning  om, 
at  naar  kong  Christiem,  som  før  er  vist,  ikke  var  hertugen  noget  skyldig  paa 
ain  faders  vegne,  saa  vare  disse  hertugens  fordringer  ubillige. 

Imod  den  19.  art.  siges,  at  kong  Christiem  ikke  derved  har  tænkt  at 
skade  hertugen;  han  har  ikke  derved  villet  trænge  ham  ud  af  riget,  ^ni 
hertug  af  Holsten  var  han  jo  stadig  tysk  fyrste,  kong  Christiem  blev  kun 
stillet  som  en  vasal  med  forleningsret  af  riget,  der  er  i  riget  flere  kurfyrster, 
fyrster  og  grever,  som  maa  modtage  deres  lande  som  len  af  omboende  konger 
eller  fyrster,  denne  forleningsret  kunde  jo  <^saa  tilfalde  hertugen,  hvis  konge- 
Unien  uddøde;  men  var  denne  ordning  nu  ogsaa  hertugen  ubehagelig,  .saa 
kunde  det  dog  ikke  være  værre  for  ham  end  at  have  det  langt  bedre  hertug- 
dømme Slesvig  til  ten  af  kot^en. 

Den  20.  art.  er  ikke  til  skade  for  kong  Christiem,  dt^  er  den  ikke 
ganske  stemmende  med  sandheden,  anledningen  til  kongens  forlangende  var  den, 
at  hertugen  selv  —  rigtignok  ni  aar  for  sent  —  anmodede  kongen  om  at  forlene 
ham  med  Slesvig,  som  han  ogsaa  selv  siger  i  skriftet  (Itr.  D  fol,  4  nederst). 
Al  den  uvilje,  der  omtales  i  den  21.  art.,  var  unødig  og  urimelig,  her- 
tugen havde  jo  selv  Slesvig  til  ien  af  kongen,    forsaavidt  adel   og  gejstlighed 


?6  Processerne  mellem  Christiern  II  <^  Frederik  I  IS33 — 31. 

havde  lensgods,  havde  de  dem  jo  ogsaa  af  kongen  som  hertug  af  Slesvig  og 
Holsten,  deres  formodning  om  derved  at  blive  trængte  fra  det  romerske  rige 
var,  som  før  er  vist,  ugrundet. 

Om  den  22.  artikel  bemærkes,  at  det  var  rimeligt,  at  koi^en  kun  nø- 
digt opgav  det  kejserlige  privilegium. 

Den  23.  artikel  tilbagevises  (med  mange  deklamationer)*,  det  vises. 
hvor  urimeligt  det  er  i  sig  selv,  galgen  maa  jo  have  staaet  paa  et  aabcnt 
torv.  ligesaagodt  foran  de  andre  huse  som  foran  det,  der  var  hertugens  her- 
bei^.  Kong  Christiern  kan  dog  med  ed  erklære,  at  han  ikke  ved  noget  om, 
naar  denne  galge  er  bleven  rejst,  og  at  hertugen  heller  ikke  nogensinde  har 
klaget  derover;  dog  er  det  tilfældet,  at  kong  Christiern  et  aar  før  eller  mere 
havde  befalet,  at  der  i  de  stæder,  hvor  der  sædvanligvis  var  lejret  tyske 
knægte,  skulde  oprejses  en  galge  for  derved  at  undgaa  uvilje  hos  knægtene, 
der  ikke  vilde  bruge  de  almindelige  land^alger;  derfor  stod  der  ogsaa  nc^le 
aar  før  og  eiler  baade  i  København  og  andensteds  en  galge  paa  torvet. 
Havde  hertugen  da  klaget,  var  den  straks  blevet  fjernet;  men  dette  skete 
1521,  og  først  1526  blev  der  klaget  derover. 

Kong  Christiern  har  da,  imod  hvad  der  siges  i  den  24.  artikel,  netop 
stedse  søgt  et  venligt  forhold  til  hertugen  og  har  ingen  grund  givet  ham  til 
krig,  den  er  alene  fremkaldt  derved,  at  hertugen  og  hans  tilhængere  i  deres 
fjendtlige  stemning  regnede  saadanne  ting  som  den  kejserlige  forlening  og  den 
opstillede  galge,  hvorved  der  ingen  skade  tilføjedes  dem,  for  krigsgrunde.  At 
kong  Christiern  er  uskyldig  i  krigen,  bevises  ved,  (i)  at  det  var  efter  hans 
skrivelse  c^  paa  hans  bekostning,  hvad  der  forties  af  hertugen  i  den  følgende 
artikel,  at  de  tre  kurfyrster  mæglede  fred,  (2)  at  han  godvillig  opgav  det 
kejserlige  privilegium  (^  {3)  iadvilljgede  i  det  meget  ufordelagtige  kompromis. 

Den  26.,  27.,  28,  og  29.  artikel  gengive  blot  kompromisets  indhold, 
dog  ikke  ganske  korrekt. 

Om  den  30.  art.  og  om  de  andre  art.,  der  dreje  sig  om  kompromiset, 
bemærkes  først,  at  der  ikke  kan  gøres  indsigelser  gældende  mod  denne  rets- 
sag, fordi  et  saadant  kompromis  var  oprettet.  Dette  er  nemlig  en  lovr^el, 
saa  at  man  paa  grundlag  af  et  kompromis  blot  kan  forlange  en  eventuel 
stra^ebestemmelse  virkeliggjort.  Dette  kompromis  indeholder  imidlertid  ingen 
straliTebestemmelse,  og  havde  der  virkelig  i  det  været  en  bestemmelse  om  krig, 
hvis  det  ikke  opfyldtes,  saa  vilde  det  blot  være  ugyldigt  som  lovstridende. 

Dernæst  er  det  overensstemmende  med  natur  og  billighed  lovbestemt, 
at  ingen  kan  forpligte  en  anden  til  at  gøre  noget,  som  i  sig  selv  er  en  umu- 
lighed.  Men  dette  var  netop  tilfældet  med  kompromiset:  kong  Christiern 
maatte  forpinte  sig  til  inden  Mortensdag,  d.  v.  s.  i  mindre  end  2*/i  maaned, 
hos   de   ældste   rigsraader   og   ved   eftersidning   i  kancellierne   i   Danmark   og 

'  Her  citeres  om  den  durli^  samvittighed  pocta  Manluinus  (Vii^il):  sicut  eotm  trepidare 
facit  mens  conicia  culpa.  item:  ....  fugil  impiu(i)  vltro  judiciumque  timet,  frontem  pins  audet 
apeTtsm  tolleie  etc.   —  intet  af  disse  citater  kan  dn^  lindes  hos  ViigiU 


Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 


71 


Norge  at  fremskaffe  alle  breve  og  overenskomster,  afsluttede  mellem  ham  eller 
hans  fader  og  hertugen,  der  kunde  give  oplysninger  om  de  fire  hovedstrids- 
punkter, de  skulde  undersøges  og  undersøgelsens  resultat  meddeles  hertugen. 
Men  rigsraaderne  lode  sig  ikke  samle  paa  saa  kort  tid,  og  i  selve  denne 
proces  har  man  jo  noksom  set,  hvorledes  modparten  selv  har  forlangt  indtil 
10  maaneders  anstand,  hver  gang  en  kendsgerning  skulde  oplyses;  det  var 
vintertid,  og  dertil  kom,  at  Liibeckeme  netop  da  begyndte  krig.  Trods  dette 
gjorde  kong  Christiern  alt  for  at  opfylde  forpligtelsen,  men  den  var  i  sig  selv 
en  umulighed;  efter  lov  og  ret  er  dette  tilstrækkeligt  for  kongen;  ja,  optagelsen 
af  en  saadan  uopfyldelig  bestemmelse  gør  hele  kompromiset  uforbindende. 
Kongen  undskyldte  sig  da  ogsaa  hos  hertugen  ved  to  missiver,  der  vedlægges 
dette  indlæg^;  naar  modparten  i  sit  svar  af  1530  26.  Aug.  paa  den  21.  elisiv- 
artikel*  erklærer  ikke  at  kende  noget  til  dem,  saa  modbevises  dette  af  hans 
eget  responsionsskrift  af  1528  11.  Decbr.  og  hans  latinske  skrift,  hvori  han 
anerkender  modtagelsen  af  disse  breve,  men  siger,  at  han  ikke  tror  paa  sand- 
heden af  deres  indhold;  han  har  imidlertid  ingen  ret  til  at  fortolke  dem,  og 
at  deres  angivelser  om  oprør  og  krig  med  Liibeck  ere  sande,  er  uomtvisteligt; 
eftersom  det  da  netop  var  de  rigsraader,  med  hvem  kongen  skulde  raadføre 
sig,  inden  han  svarede  hertugen,  der  vare  ulydige  og  senere  ganske  faldt  fra 
ham,  var  det  jo  ogsaa  af  denne  grund  kongen  umuligt  at  overholde  kompro- 
miset. Men  en  saadan  forandring  af  de  faktiske  forhold,  der  gør  opfyldelsen 
af  en  overenskomsts  bestemmelser  til  en  umulighed,  gør  ogsaa  ligesom  en  be- 
stemmelses umulighed  i  sig  selv  selve  overenskomsten  uforbindende,  og  det 
var  den  endelig  ogsaa,  fordi  den  ikke,  eftersom  den  var  afsluttet  mellem  lens- 
mænd, efter  lovens  bestemmelse  var  stadfæstet  af  lensherren,  kejseren. 

Skønt  kompromiset  da  saaledes  i  sin  helhed  er  ugyldigt,  kan  kong 
Christiern  dog  ogsaa  i  det  enkelte  tilstrækkelig  undskylde  sig.  Først  fordi 
de  II 000  ^  ikke  bleve  betalte;  hvad  dette  angaar,  da  kunde  kongen  til  at 
begynde  med  ikke  vide  andet,  end  at  de  vilde  blive  betalte  i  rette  tid,  efter- 
som han  ved  gentagne  skrivelser  indskærpede  sin  rentemester  hr.  Anders  Glob 
fremfor  alt  at  sørge  herfor;  hvilke  breve  kong  Christierns  sagfører  som  kgl. 
sekretær  selv  har  skrevet.  Men  han  blev  hindret  i  at  betale  dem,  fordi  han 
kort  i  forvejen  blev  indmanet  til  Kiel  af  nogle  adelige,  der  vare  hertugens 
tilhængere;  og  kongen  selv  hindredes  deri  dels  ved  den  oprørske  uro  i  Jylland 
og  den  lybske  krig,  dels  ved  den  strenge  vinter,  der  havde  islagt  havet  ved 
København.  Endelig  blev  der  straks  efter  jul  øvet  saa  mange  voldshandlinger 
i  hertugdømmerne  af  hertugens  tilhængere,  at  kong  Christiern  ikke  kunde 
have  haab  om  at  kunne  bringe  saadan  en  sum  penge  dertil  i  sikkerhed. 
Saaledes  maatte  kongens  kansler,  der  i  Februar  rejste  fra  Niirnberg,  i  Rends- 
borg  klæde  sig  i  bondedragt  og  gaa  7  mil  til  Flensborg;  endda  blev  han  af 
hertugens  folk  slæbt  op  paa  Gottorp  og  udspurgt,    men  slap  løs,   da  han  ud- 


'•is 


m:- 


*  Mærkede  A  og  B,   cf.  ovfr.  p.  72  anm. 

*  Cf.  ovfr.  p.  65. 


-rS  Frocesieme  oiflllrni  Chrislieni  11  og  Frederik  I  1523 — 31. 

gav  sig  for  oksendriver'.  Dette  gjorde  kansleren,  fordi  kort  i  forvejen  en  af 
kongens  sekretærer  mester  Paul  paa  rejse  til  Rom,  hvor  han  skulde  klage 
over  Ltibeckemes  fredsbrud,  var  bleven  fanget  i  Slesvig,  udplyndret  for  breve 
og  penge  og  derefter  ganske  forsvunden;  først  i  landflygtigheden  erferede 
kongen,  at  denne  mester  Paul  var  bleven  overgivet  til  bispen  af  Ribe*  og  af 
liam  holdt  i  fængsel  i  flere  aar.  Ligesaa  blev  ogsaa  et  bud  med  breve  fra 
rigsrcgimentet  til  kongen  anholdt  i  Holsten;  naar  modparten  om  denne  sag  i 
sit  svar  paa  den  32.  elisivartikel  erklærer,  at  han  ikke  ved,  om  det  er  sandt 
eller  ej,  da  modbevises  dette  ved  hertugens  ^en  skrivelse  til  rigsregimentet, 
man  ser  deraf,  at  han  vel  kendte  denne  sag,  og  at  saadant  tillige  ikke  fandt 
sted  uden  hans  billigelse,  kan  man  slutte  deraf,  at  han  anmoder  regimentet 
om  at  medgive  de  kejserlige  bud  et  særligt  pas  og  tillige  om  at  befale  dem 
ikke  at  medtage  andre  breve  end  fra  regimentet  eller  kammerretten,  for  at 
der  ikke  skal  ske  dem  noget  ondt.  Til  bevis  for  overfaldet  paa  det  kejserlige 
bud  vedlæges  et  missive  til  kong  Christiem  fra  Segeberg  slot;  dertil  ved- 
lægges et  brev  fra  Ditlev  Reuentlow,  en  af  hertugens  tjenere,  til  hertugens 
lensmænd  paa  Gottorp  og  Oldenburg  om  i  Sønderborg  at  arrestere  to  sende- 
bud fra  fyrsten  af  Brunsvig  til  kong  Christiem*.  Paa  samme  maade  gik  det 
c^saa  Bemhart  Fellinger,  der  som  regimentets  bud  ledsagede  hr.  ChristofF  v. 
Thaubenheim  og  hr.  Mauritz  v,  Veltz  og  af  dem  blev  sendt  i  forvejen  fra 
Liineburg  til  hertugen;  da  han  kom  til  Hamburg,  lod  hertugen  der  mønstre 
fremmede  ryttere,  <^  en  halv  mil  udenfor  byen  blev  han  indhentet,  saaret  og 
udplyndret,  hvorfor  de  to  herrer  da  ogsaa  udbad  sig  lejde  af  hertugen.  Men 
itflder  en  saadan  usikkerhed  var  det  umuligt  at  sende  pengene  afsted;  og  da 
hertugen  saa  endelig  optraadte  som  aabenbar  fjende,  saa  bortfaldt  enhver  for- 
pligtelse for  kongen  til  at  betale  dem. 

Dernæst  fordi  han  har  fældet  dom  i  en  sag  mellem  medlemmer  af 
hertugdømmernes  ridderskab.  Her  som  ved  den  tbregaaende  sag  ser  man 
tydelig,  hvorledes  hertugen  ved  oprettelsen  af  kompromiset  alene  har  s^  at 
skaffe  sig  krig^runde  mod  kongen,  fordi  bestemmelserne  tildels  vare  uopfylde- 
lige, dels  fordi  man  havde  midler  til  at  hindre  kongen  i  at  overholde  dem. 
Som  rentemesteren  ved  indmaningen  hindredes  i  at  betale  pengene,  saaledes 
vidste  hertugen  og  hans  tilhængere  godt,  at  denne  sags  parter  først  i  Sønder- 
boi^,  senere  i  Flensborg  havde  været  i  rette  for  kongen,  der  dt^  paa  grund 
af  sine  andre  forrretninger  ikke  havde  faaet  udtalt  en  endelig  dom,  men  havde 
udsat  den  til  sit  næste  besøg  i  hertugdømmerne.  Da  kongen  nu  atter  efter 
kompromiset  kom  til  Flensborg,  kom  en  af  hertugens  tjenere  og  raader,  Claus 
V.  Alefeld,  tidligere  lensmand  til  Haderslev,  med  begge  de  stridende  parter 
og  flere  danske  og  holstenske  adelige  til  ham  og  bønfaldt  ham  om,  at  han 
dog  vilde   med   dom   afgøre  denne   langvarige   sag,    som  lian  ved  de  tidligere 


'  Cf.  Allen  III,  I,  37t.     Kansleren  slap  iltsaa  ikke  hjem   luden  videre  forulempelse 
'  Cf.  Allen  V,  101. 

e  X  og  Y,  cf.  ovfr.  p.  jz  >nm. 


Proceascrne  mdl^n  Christiern  II  og  Frederik  I  1593 — 31.  fjTQ 

forhandlinger  fuldtud  havde  lært  at  kende,  da  den  ellers  vilde  komme  til  at 
staa  uafgjort  maaske  i  mange  aar  til  stor  skade  for  parterne.  Paa  grund  af 
sit  tidligere  tilsagn  kunde  kongen  nu  ikke  nægte  dette,  hvad  hertugen  vel 
vidste,  og  mente  ikke  derved  at  handle  mod  kompromiset;  at  dette  var  dom- 
mens forhistorie,  kan  kong  Christierns  sagfører  bevidne,  eftersom  han  selv  var 
tilstede  og  delvis  deltog  i  forhandlingerne.  Imidlertid:  kun  den  handling  kan 
regnes  for  en  overtrædelse,  der  fremstiller  sig  som  saadan  for  den  handlendes 
tanke;  den,  der  disponerer  over  en  andens  eje,  fordi  han  mener,  at  ejeren 
ikke  vil  have  noget  derimod,  han  regnes  ingenlunde  for  tyv,,  og  kong  Chri- 
stiern troede  jo  netop  kun  at  gøre  parterne  og  deres  anbefalere,  hertugens 
tilhængere,  til  behag,  at  befinde  sig  i  overensstemmelse  med  dem,  og  hans 
dom  var  retfærdig.  Af  bestemmelsen  mærker  man  iøvrigt  hertugens  uvilje 
mod  kongen:  den  ret,  han  selv  havde  udøvet  aar  igennem  uden  kongens  ind- 
sigelse, naar  kongen  var  fraværende,  som  denne  kun  udøvede  nogle  &a  uger, 
og  som  efter  arvedelingen  tilkom  dem  begge,  den  vilde  han  derved  berøve 
ham.  Dernæst  omtales  det  ikke  i  kompromiset,  at  dettes  bestemmelse  ogsaa 
gælder  alle  svævende  retssager,  naturligt  kan  den  da  kun  udlægges  om  dem, 
der  paabegyndtes  efter  dets  udstedelse;  selv  om  det  modsatte  var  tilfældet, 
maatte  dog  denne  sag  undtages,  fordi  kongen  tidligere  havde  lovet  at  afsige 
dom,  naar  han  kom  tilbage. 

Imod  den  31.  art.  bemærkes:  eftersom  slottet  Segebetg  er  kongens 
ejendom  efter  arvedelingen,  har  han  ret  til  der  at  opbygge  og  nedbryde,  som 
han  vil;  over  de  privilegier,  der  forvaredes  der,  havde  kongen  og  hertugen 
som  hertuger  af  Holsten  lige  ret,  mærkeligt  vilde  det  da  være,  om  kongen, 
som  modparten  siger,  skulde  have  ødelagt  nogle  af  dem,  derved  vilde  han  jo 
skade  sig  selv  lige  saa  meget  som  hertugen.  "  Det  er  urigtigt,  *naar  det  siges, 
at  saadanne  privil^ier  tilhørte  landenes  indbyggere,  thi  et  lens  privilegier  til- 
høre dem,  der  ved  arv  ere  forlenede  med  det,  og  at  ridderskab  eller  andre 
stænder  skulde  have  overgivet  deres  landfyrster  deres  egne  privil^er  til  be- 
varing, er  utroligt;  dem  plejer  man  jo  netop  fornuftigvis  selv  at  opbevare  for 
at  faa  dem  bekræftede  af  de  vekslende  herrer.  Naar  privil^eme  da  tilhørte 
begge  fyrster  i  fællesskab,  er  det  klart,  at  b^ge  havde  ret  til  at  benytte  sig 
af  dem.  For  kong  Christiern  var  dette  jo  en  nødvendighed  efter  kompromisets 
bestemmelser,  han  skulde  jo  netop  lade  disse  breve  undersøge.  Til  at  fjerne 
dem  fra  Segeberg  havde  han  da  gode  grunde.  Til  Seeberg  var  der  en  lang 
vej,  kun  4  mil  derfra  ligger  Liibeck,  kun  med  stor  magt  kunde  kongen  vove 
sig  saa  nær  sin  fjende,  selve  brevene  vare  ogsaa  sikrere  paa  Sønderboi^; 
dette  ligger  tilmed  kun  6  mil  fra  hertugens  hovedslot  Gottorp,  medens  Sege- 
berg ligger  20  mil  derfra;  var  det  for  at  øve  svig  mod  hertugen,  at  brevene 
vare  blevne  fjernede  fra  Segeberg,  havde  kongen  jo  nok  kunnet  skaffe  dem 
længere  af  vejen.  Naar  kongen  her  havde  gennemset  dem,  kunde  han  paa  en 
dag  sende  hertugen  besked;  alt  dette  kunde  da  ikke  være  hertugen  til  skade. 
Det  er  da  usandt,  at  kongen  har  ladet  nogle  af  disse  privilegier  opbrænde, 
som  modparten  paastaar;    denne  støtter  sig  her  til  den  skrivelse  fra  kongens 


m 


.IH' 

'i: 


So  Processerae  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

rentemester  Anders  Glob,  som  han  har  ladet  trykke  i  sit  skrift,  men  skønt 
denne  er  ufuldstændigt  aftrykt,  hvad  man  alene  ser  deraf,  at  datum  mangler , 
og  skønt  det  vilde  være  det  bedste,  om  man  havde  selve  det  deri  omtalte 
kongelige  brev,  der  nok  skulde  modbevise  modpartens  udlægning,  saa  kan 
man  dog  ogsaa  læse  den  kongelige  befaling  ud  af  aftrykket,  som  det  er:  alle 
breve  og  privilegier,  som  rentemesteren  ansaa  for  nyttige  og  brugelige,  har 
han  pakket  i  et  skrin  og  sendt  til  Sønderborg;  naar  der  derpaa  tales  om  op- 
brænden,  ses  det  jo  tydeligt  kun  at  gælde  nogle  gamle  unyttige,  4 — 500  aar 
gamle  breve;  qpi  rentemesteren  har  haft  befaling  hertil  eller  ej,  er  ligegyldigt 
—  da  han  ikke  nævner  det,  har  han  jo  næppe  haft  det  — ,  han  undskylder  sig 
ogsaa  tilstrækkeligt  ved  at  fremhæve,  hvad  det  var  for  breve,  han  brændte. 

Af  alt  dette  kan  man  da  se,  hvor  usand  den  32.  art.  er:  hertugen  selv 
har  ikke  holdt  de  breve,  han  har  givet  sin  broder  og  brodersøn,  det  siges  i 
artiklen,  at  kongen  ikke  har  holdt  kompromiset  i  noget  punkt,  selv  nævner 
modparten  dog  hverken  i  smædeskriftet  (fol.  3  lit.  E)  eller  i  svaret  paa  kong 
Christiems  principalartikler  mere  end  3  punkter,  hvori  han  har  brudt  det, 
nemlig  bestemmelserne  om  de  1 1000  ^  og  domsafsigelser  og  fordi  han  ikke 
til  Mortensdag  havde  tilsendt  hertugen  sin  klage  og  tiltale,  og  alt  dette  er  i 
det  foregaaende  tilstrækkeligt  gendrevet.  Nej,  det  er  hertugen,  der  har  brudt 
kompromiset  ved  ikke  at  afvente  den  tid,  der  deri  var  fastsat. 

Den  33.  artikels  usandhed  bevises  derved,  at  kongen  jo  aldrig  har  an- 
grebet hertugen,  hvad  denne  selv  indrømmer  i  sit  skrift  (lit.  E4  linea  i  prin. 
lateris):  ligesom  han  i  sit  svar  paa  kong  Christierns  65.  elisiv-artikel  erklærer, 
at  kongens  styrke  ikke  var  saa  stor,  at  den  kunde  staa  sig  mod  hans,  derfor 
maatte  de  kaste  sig  ind  i  København  og  tilsidst  ogsaa  opgive  denne  by 
til  hertugen. 

At  han  ikke,  som  han  paastaar  i  den  34.  artikel,  har  næret  nogen 
frygt  for  kongen,  det  er  indlysende  baade  deraf,  at  han  selv  sendte  ham  fejde- 
brev, og  af  mange  andre  grunde:  (i)  kongen  var  hans  egen  brodersøn,  (2)  et 
aar  tidligere,  ved  mødet  i  Kolding,  da  han  eller  hans  folk  skræmmedes  ved 
synet  af  galgen,  skete  der  ham  intet  ondt,  men  han  blev  fyrsteligt  underholdt 
paa  selve  slottet,  (3)  at  kongen  opgav  det  kejserlige  privilegium,  var  et  ikke 
ringe  tegn  paa  hans  ivrige  ønske  om  fred,  (4)  ligesaa,  at  han  ofrede  saa  meget 
paa  at  faa  de  tre  fyrster  til  hertugdømmerne  for  at  mægle.  {5)  Dertil  vidste 
hertugen,  at  Liibeckeme  med  en  flaade  vare  komne  til  København,  havde  af- 
brændt Helsingør  og  Hveen,  plyndret  Bornholm  og  ødelagt  slottet,  (6)  at  de 
oprørske  danske  raader  vilde  støtte  ham,  og  at  Svenskerne  havde  sluttet  for- 
bund med  Liibeckeme,  hvad  disse  selv  indrømme  i  den  beretning,  bispen  af 
Ratzeburg  paa  deres  vegne  overgav  regimentet  1523  23.  Septbr.  (7)  Hertugen 
selv  har  da  heller  ikke  til  at  begynde  med  omtalt  denne  frygt,  det  er  et 
senere  paafund  af  en  advokat,  der  derved  vilde  dække  over  det  voldsomme 
fredsbrud,  fejdebrevet  er  holdt  i  en  hel  anden  tone,  (8)  og  i  smædeskriftet 
(litra  E  lat.  2  lin.  7)   lyder  ingen   frygtsomhed,   snarere  foragt,    (9)  endelig  be- 


Processerne  mellem  Christiern  U  og  Frederik  I  1523 — 31.  8 1 

kender  hertugen  selv  i  den  38.  artikel  ved  sine  ytringer  om,  at  han  har  haft  god 
ret  til  med  ^en  magt  atter  at  komme  i  besiddelse  af  sine  arvelande,  at  han 
ingenlunde  har  næret  frygt.  (10)  Kongen  har  heller  aldrig  rejst  nogen  tiltale 
mod  ham,  men  stedse  behandlet  ham  med  venlighed;  den  frygt,  der  mulig 
kan  være  fremkaldt  af  en  af  kongens  folk,  hvad  hertugen  dog  intet  steds  siger, 
eller  opstaaet  i  hans  eget  begærlige  sind,  har  kongen  intet  ansvar  for. 
Endelig  (11)  havde  hertugen  jo  ved  Ltibecks  hjælp  tilstrækkeligt  forsynet  sig 
med  fremmede  krigsfolk,  og  straks  derpaa  angreb  han  kongens  arvefyrsten- 
dømmer, derpaa  kongerigerne,  som  han  selv  bekender  i  svarene  paa  den  45. — 49., 
52. — 54.,  57. — 62.  elisivartikel.  Hele  situationen  viser,  at  det  var  den  for  over- 
magten flygtende  konge,  der  nærede  fryg^,  ikke  hertugen. 

Hvad  der  i  den  35.  art.  anføres  om  nødværge,  passer  meget  slet  i  denne 
sammenhæng;  i  selve  ordet  nødværge  ligger  forestillingen  om  et  forudgaaende 
angreb,  men  her  var  der  ingen  angriber,  nødværge  er  desuden  et  af  de  store 
jurister  skarpt  begrænset  begreb;  ligesaalidt  passer  her  den  ret,  som  paabe- 
raabes  i  den  36.  artikel,  (i)  fordi  modparten  ikke  har  klaget  og  ikke  kan 
klage  over,  at  kongen  har  søgt  at  fratage  ham  noget,  og  derfor  heller  ikke  kan 
tale  om  nødværge,  (2)  fordi  det  retsligt  tilladte  nødværge  kun  kan  anvendes 
til  forsvar  for  ejendom,  man  virkelig  besidder,  (3)  fordi,  selv  om  kong  Hans 
havde  gjort  hertugen  uret,  og  hans  søn,  som  hertugen  paaberaaber  sig,  var 
pligtig  at  svare  til  denne  antagne  uret,  saa  kan  hertugen  dog  ikke  sige,  at  han 
har  bemægtiget  sig  det,  der  var  ham  berøvet,  med  egen  magt  defensions- 
vis  fra  sønnen;  thi  kun  mod  den,  der  faktisk  har  angrebet,  kan  man  forsvare 
sig,  ikke  mod  angriberens  søn  eller  arvinger.  Forøvrigt  siger  jo  hertugen 
selv,  at  kong  Christiern  som  ret  naturlig  arving  overtog  sin  faders  del  i  15 13, 
og  i  ti  aar  lod  han  ham  i  ro  besidde  den,  (4)  det  kan  i  det  hele  ikke  kaldes 
forsvar  at  indtage  en  andens  ejendom  med  magt,  og  endelig  (5)  gælder  den 
nødværgeret,  der  i  begge  artikler  paaberaabes,  kun  private  personer;  en  aaben 

krig,    der  er  forbudt  ved  al  verdslig  og  gejstlig  ret,    og  der  som  i  dette  til-  |; 

fælde   er   ført  mod  kejserens,    pavens   og   rigsregimentets   vilje,    falder   ingen- 
lunde ind  herunder,  men  er  et  ligefrenit  brud  paa  landefreden. 

Imod  den  37.  artikel  hævdes  først,  at  paven  og  kejseren  ere  kong 
Christierns  rette  øvrighed  og  dommere,  saaledes  som  de  have  domsmagt  over 
alle  kristne  konger,  hvorpaa  der  fremføres  flere  historiske  beviser,  dernæst,  at 
da  hertugen  aldrig,  hvad  han  selv  tilstaar,  har  ført  klage  over  kongen  for 
paven,  kejseren,  regimentet  eller  kammerretten,  saa  kan  han  aldeles  ikke  vide, 
om  kongen  vilde  anerkende  disse  dommere,  hans  benægtelse  heraf  er  da  rent 
gætteværk  og  usandhed.  Thi  kong  Christiern  har  i  virkeligheden  anerkendt 
pavens  overhøjhed,  det  bevises  tilstrækkeligt  af,  at  han  tillod,  at  pavelige  ud- 
sendinge vare  tilstede  ved  hans  kroning  og  bryllup,  at  Johannes  Angelus 
Arcimboldus  vel  i  aarene  15 17 — 18  kom  til  Danmark  med  aflad,  og  endelig 
at  Johannes  Franciscus  de  Potentia  i  Januar  maaned  1522  anstillede  under- 
søgelse over  de  to  svenske  bispers  henrettelse,  af  hvilken  undersøgelse  kongens 
uskyldighed  tilstrækkelig  fremgik,   bevidnet  af  mange  troværdige  vidner,    der- 

Danike  Magazin.    5.  R.    V.  II 


»i. 


\(^ 


82  Processerne  mellem  Christiern  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

iblandt  to  bisper.  Og  at  kong  Christiern  har  anerkendt  kejserens  overhøjhed, 
bevises  allerede  ved  modpartens  19.  artikel,  hvor  der  berettes  om,  hvorledes 
kongen  hos  kejsereren  fik  forleningsretten  overført  til  sig,  ligeledes  af,  at  han 
i  1522  som  andre  rigets  fyrster  betalte  tyrkeskat,  og  af  den  sætning  i  kom- 
promiset, hvor  kongen  fraskriver  sig  al  ret  til  appel  til  nogensomhelst  øvrig- 
hed. Kong  Christiems  sagfører  kunde  forøvrigt  af  tysk  og  dansk  historie  nok- 
som bevise,  at  mange  danske  konger  lige  fra  Julius  Cæsars  tid  have  anerkendt 
den  romerske  kejser  for  deres  rette  øvrighed,  en  tanke,  der  ogsaa  er  almindelig 
gængs  i  hele  riget  Danmark,  hvad  der  uimodsigeligt  bevises  deraf,  at  julefest- 
dagene ikke  kaldes  efter  Christus  Christdag  og  Christi-fest,  men  efter  Julius 
Cæsar  juledag  og  julefest. 

Den  conclusion,  der  opstilles  i  den  38.  artikel,  er  da  ganske  falsk  og 
grundløs,  idet  alle  de  foregaaende  artikler,  skønt  de  her  ere  regnede  for  beviste, 
dog  ere  ganske  gendrevne,  forsaavidt  de  fortolkes  til  skade  for  kong  Christiern ; 
det  vilde  da,  som  det  er  sagt  i  indledningen,  være  ganske  ubilligt,  om  der 
skulde  udnævnes  en  kommissær,  for  hvem  artiklernes  indhold  skulde  bevises, 
en  saadan  udsættelse  af  sagen  vil  da  forhaabentlig  ikke  finde  sted,  men  retten 
fælde  kendelse  i  hovedsagen,  kong  Christierns  klage  over  brud  paa  landefreden, 
hvilken  nu,  efter  gendrivelsen  af  modpartens  artikler,  i  det  følgende  yderligere 
skal  bevises. 

Hertil  bemærkes  da  først  atter,  at  modparten  saavel  i  svarene  paa 
70. — 72.  elisivartikel  som  i  sin  egen  38.  art.  tilstaar,  uden  først  at  have  fore- 
bragt sin  sag  for  de  ovenfor  nævnte  dommere  —  hvad  der  vilde  have  gjort 
fejden  unødvendig  — ,  at  have  forøvet  følgende  voldsomme  fredsbryderiske 
handlinger:  i.  Han  har  sluttet  forbund  med  kongens  fjender  Liibeckerne  og 
deres  tilhængere;  dette  tilstaar  han  selv  i  svaret  paa  den  45.  elisivartikel,  hvori 
han  dog  siger,  at  dette  først  skete,  efter  at  han  havde  modtaget  et  instrument 
om,  at  han  var  valgt  af  rigsstænderne.  Da  han  imidlertid  i  svarene  paa  den 
46. — 48.  elisivartikel  bekender,  at  han  har  faaet  ryttere  og  knægte  fra  Liibeck, 
da  han  i  fejdebrevet  omtaler  sine  hjælpere,  og  da  han  først,  efter  at  disse 
krigsfolk  vare  komne  til  ham,  angreb  kongens  lande,  saa  er  det  klart,  at  for- 
bundet maa  være  oprettet  tidligere,  før  fejdebrevet.  2.  Han  har  altsaa,  før 
han  undsagde  kongen,  udenlands  forsynet  sig  med  fremmede  ryttere  og  knægte. 
3.  Han  har  derpaa  1523  8.  Marts  sendt  kongen  fejdebrev,  bemægtiget  sig  alle 
stæder,  slotte  og  landskaber,  som  kong  Christiern  havde  haft  i  begge  fyrsten- 
dømmer i  mere  end  10  aar,  og  som  han  efter  modpartens  egen  tilstaaelse  i 
svarene  paa  den  49.  og  42.  elisivartikel  15 13  havde  overtaget  som  ret  naturlig 
arving.  4.  Han  har  tvunget  indbyggerne  her  ved  trusler  om  fængsel  eller 
anden  straf  til  at  hylde  sig,  har  brandskattet  dem  og  ved  belejring  erobret 
Sønderborg.  5.  Han  har  derpaa  bemægtiget  sig  Jylland,  Fyen  og  Sjælland; 
København,  hvori  hele  kong  Christierns  krigsstyrke  var,  har  han  belejret  i  10 
maaneder  med  Liibecks  hjælp,  tilsidst  har  den  maattet  overgive  sig.  Dertil 
hindrer  han  endnu  stadig  kongen  i  at  faa  alt  dette  tilbage,  hvad  han  selv  be- 
kender i  svaret  paa  kong  Christierns  13.  principalartikel  i  denne  fredsbrudsag; 


Processerne  mellem  Christieni  II  og  Frederik  I   1513 — 31.  g^ 

og  dette  alene  var  tilstrækkeligt  til  bevis;  han  besidder  de  erobrede  fyrsten- 
dømmer og  kongeriger,  kalder  sig  selv  konge,  kong  Christiern  kun  « fordum* 
konge;  og  alt  dette  har  han  gjort  paa  trods  af  rigsregimentets  forbud,  der 
blev  ham  tilstiltet  ved  et  særligt  gesandtskab.  Endelig,  for  ganske  at  klar- 
lægge sin  ulydighed  <^  uretfærdighed  for  enhver  gejstlig  <^  verdslig  øvrighed, 
nægtede  han  ved  forhandlingerne  i  Hamburg  1524  al  b^æring  oni  restitution. 

Naar  det  paa  mange  steder,  særlig  i  svaret  paa  kong  Christierns  9.  ar- 
tikel, siges,  at  han  flygtede  ud  af  riget  uden  at  være  tvungen  dertil,  saa  er 
dette  urigtigt:  da  hertugen  angreb  landet,  var  kongen  der  endnu,  men  ved  sit 
forbund  med  kongens  fjender  og  oprørske  rigsraader  var  hertugen  for  stærk  til, 
at  kongen  kunde  vove  noget  slag;  det  var  i  høj  grad  nødvendigt  for  kongen  at 
flygte  for  at  redde  sit  og  sin  families  liv.  Men  om  ogsaa  kongen  selv  flj^^ede, 
saa  efterlod  han  dog  sine  krigsfolk  i  København,  og  denne  by  maatte  her- 
tugen belejre  i  10  maaneder;  i  det  hele  taget,  her  som  overalt,  hvor  der  var 
en  befalingsmand  i  kongens  navn,  og  hvor  der  blev  gjort  modstand,  der  blev 
der  øvet  vold  mod  kongen  saa  godt,  som  om  han  selv  i  egen  person  havde 
været  tilstede. 

Dernæst  taler  modparten  ogsaa  flere  gange,  særlig  i  svaret  paa  kong 
Christierns  7.  principalartikel,  som  om  de  almindelige  danske  stænder  ved  et 
frit  valg  uden  tvang  skulde  have  kaaret  hertugen  til  konge,  saa  at  han  saa- 
ledes  havde  god  grund  til  at  føre  aaben  krig,  men  tværtimod,  det  var  en 
naturlig  frygt,  der  fremkaldte  dette  valg,  thi,  som  modparten  selv  tilstaar  i 
svarene  paa  49.  og  52.  elisivart,:  ved  hjælp  af  fremmed  krigsfolk  indtog  han 
kongens  del  af  hertugdømmerne,  ved  trusler  tvang  han  indbyggerne  tit  at 
hylde  sig,  rygtet  herom  gik  foran  ham  til  Jylland,  Fyen  og  Sjælland  og 
bragte  indbygerne  til  af  frygt  at  gøre  hvad  han  ønskede,  saatedes  bar 
han  sig  <^5aa  ad  overfor  Femern,  hvad  der  bevises  af  to  breve*,  ind- 
givne 9.  Marts.  Ved  hele  denne  fremgangsmaade  har  hertugen  tj-deligt  vist 
sig  som  en  aabenbar  tyran.  Men  aelv  om  modpartens  fremstilling  var 
sand,  maa  dog  bemærkes,  at  de  fornemste  og  øverste  i  Danmark  alle  ere 
bisper  og  abbeder  <^  priorer,  der  derfor  ere  gejstlig  ret  undei^vne,  men  at 
disse  dog,  mod  denne  deres  egen  ret,  ikke  have  anklaget  kongen  for  det 
pavelige  consistorium,  om  de  da  havde  nogen  tiltale  mod  ham,  hvorfor  han 
havde  fortjent  at  strafifes  med  afsættelse.  Heraf  følger  da,  at  det  nye  valg  i 
alt  fald  er  ugyldigt;  thi  uden  pavens  medvirken  kan  efler  juristernes  erklæring 
ingen  konge  afsættes;  de,  der  have  foretaget  dette  nye  valg,  uden  at  den  tid- 
ligere va^te  af  paven  er  erklæret  uværdig  tit  sit  høje  embede,  ere  da  menedere. 

Kong  Christierns  fredsbrudklage  er  da  saaledes  mere  end  bevist  ved 
modpartens  egne  svar  og  denne  udredning,  og  det  samme  er  ogsaa  tilfældet 
med  de  af  kong  Christierns  principalartikler,  der  ere  benægtede  af  modparten 
(7.,  8.,   II.  c^  sidste),  det  er  bevist,  at  modparten  ved  egen  magt  har  ført  en 

*  Mzrkede  Q  og  S,  cf.  ov&.  p.  66  tum.  t. 


84  Processerne  mellem  Christiera  II  og  Frederik  I  1523 — 31. 

aaben  fejde  og  krig  mod  al  ret,    den   oprettede   landefred   og  trods  kejserens 
forbud,  derfor  bedes  der  da  paany  om  dom. 

Med  dette  store  indlæg  standsede  saa  at  sige  alle  retsforhandlingerne. 
Man  synes  straks  at  have  paatænkt  et  modskrift  fra  dr.  Krel  (II,  645),  men 
alle  de  følgende  retsmøder  optoges  af  en  strid  mellem  dr.  Weidner  og  en  dr. 
Ludwig  Hierter,  der  erklærede  at  have  faaet  fuldmagt  af  kong  F*rederik  I  som 
hans  prokurator  og  derfor  forlangte  at  optræde  for  retten  i  stedet  for  Weidner^. 
Helt  hen  i  Oktober  maaned  varede  denne  strid,  der  dog  ikke,  som  Reiffsteck 
formodede,  var  arrangeret  alene  for  at  forhale  sagen,  i  det  mindste  ikke  af 
prokuratorerne  selv  (II,  427). 

Hierter  synes  at  være  gaaet  af  med  sejren,  i  det  mindste  var  det  ham, 
der  kom  til  som  prokurator  at  afslutte  den  store  proces.  Processens  stands- 
ning var  en  naturlig  følge  af  kong  Christiems  angreb  paa  Norge;  5.  Novbr. 
var  kongen  landet  i  Hestnæs,  herom  gik  der  bud  til  kong  Frederiks  sagførere, 
og  II .  Decbr.  anmodede  dr.  Hierter  retten  om  at  udstede  et  mandat,  nu  var 
der  jo  virkelig  sket  en  ny  fjendtlig  handling.  Det  var  sikkert  forgæves,  at 
dr.  Reiffsteck  spurgte,  om  budet  ikke  ogsaa  havde  beretning  med  om  det 
store  indlæg,  og  hævdede,  at  kong  Frederik  selv,  efter  at  han  var  stævnet  for 
retten  og  under  processen,  havde  fuldbyrdet  og  opretholdt  sin  erobring  — 
processen  standsedes,  og  udskriften  af  retsprotokollen  standser  med  den*. 


Overhofmesterinde  Louise  v.  Plessens  Beretning 

om  sit  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde 

i  Aarene  1766—68. 

Meddelt  af  Louis  Bobé. 


Uverhofmesterinde  Louise  v.  Plessen*,  hvis  Død  indtraf  13.  September  1799 
i  Celle*,  indsatte  i  sit  Testamente  sin  mangeaarige,  tro  Veninde  og  Kusine  Baro- 
nesse Charlotte  Amalie  Schack  (døbt  21.  Juli  1742  i  St.  Petri  Kirke  i  Kjøbenhavn, 


^  Herfra  stammer :  exceptiones  contra  prætensum  mandatum,  indgivet  i  retten  af  dr.  Weidner 
9.  Juni.     II,  699, 

'  Dette  synes  at  fremgaa  af  Weidners  skrivelse  til  kongen,  II,  641. 

*  II,  429 — 431.     II,  Decbr.:    supplicatio    pro    mandato    penali.     20.  Decbr.:    exceptiones. 
Intet  bevaret. 

*  Jvfr.  om   hende  bl.  a.  Biogr.  Lexikon   XIII,   159.      C.  D.  Biehls   Breve  om   Kong  Chri- 
stian VII,   1901,   II  f ,   15  ff.,  26  ff.,  39  ff.,  47  ff.     Der  deutsche  Herold   1901. 

'  Kirkebogen  i  Celle.     Hendes  Lig  førtes  21.  September  til  Lybek. 


Louise  y.  Plessens  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde.  85 

død  2.  Decbr.  1814  som  Stiftsdame  i  Uetersen),  Datter  af  Præsident  i  Hof-  og 
Borgretten  Carl  Emilius  Baron  Schack  og  Hustru  Louise,  født  v.  Kalnejm,  til 
Hovedarving  af  sine  Ejendele,  medens  kun  en  mindre  Del,  særlig  Værdigjenstande 
og  Bohave,  tilfaldt  hendes  alt  1755  afdøde  Ægtefælles  fjæme  Slægtning  C.  A.  v. 
Plessen  til  Damshagen  i  Meklenborg.  Baronesse  Schack  testamenterede  atter  sine 
samtlige  Efterladenskaber  til  sin  Værge  Cai  Lorentz  Greve  Brockdorff,  Præsident 
for  Overappellationsretten  i  Hertugdømmerne,  hvis  Søn  Greve  Brockdorff- Ahlefeldt 
til  Ascheberg  nu  er  i  Besiddelse  af  Fru  v.  Plessens  efterladte  Papirer^,  blandt 
hvilke  ogsaa  det  nedenfor  meddelte  Aktstykke  findes. 

Haandskriften  i  «Memoire  de  la  cour»,  der  maa  opfattes  som  et  af  Fru  v. 
Plessen  selv  forfattet  eller  tilrettelagt  Forsvarsskrift  for  hendes  Forhold  til  Dron- 
ningen, viser  for  de  første  to  Tredjedeles  Vedkommende  umiskjendeligt  Baronesse 
Schacks,  af  mange  Breve  i  Aschebergs  Arkiv  let  paa viselige  Haand;  først  i  Slut- 
ningen har  Fru  Plessen  selv  ført  Pennen. 

Umiddelbart  efter  sin  Forvisning  fra  Hoffet  1768  tog  Fru  Plessen  Ophold 
paa  sin  Gaard  Kokkedal,  som  hendes  Fader  havde  faaet  i  Gave  af  Dronning 
Sophie  Magdalene,  men  kort  efter  flyttede  hun  til  Celle,  hvor  hun  alt  længe  før 
havde  købt  sig  et  Hus  og  ved  et  mærkeligt  Skæbnens  Spil  kom  hun  saaledes  til 
at  bo  i  samme  By  som  hendes  tidligere  Herskerinde,  hvem  hun  overlevede  i  et  kvart 
Aarhundrede.  Naar  Molbech  i  sin  Tid  har  fremhævet,  at  Forholdet  mellem  hende 
og  Dronningen  i  Celle  var  saa  ganske,  forandret,  at  Fru  v.  Plessen  hverken  besøgte 

Dronningen  eller  blev  anmodet  om  at  komme  til  hende,  modsiges  dette  af  Caroline  [ 

Mathildes  egne  Udtalelser  til  sin  Overhofraesterinde  v.  Ompteda  i  et  af  de  faa  be- 
varede, authentiske  Breve,  der  findes  fra  Dronningens  Haand,  idet  hun  her  ud- 
trykker sin  Taknemlighed  for  de  Opmærksomheder  og  Overraskelser  (Haveillumina- 
tion paa  hendes  Fødselsdag),  hun  viser  hende  ^. 

I  Celle  førte  Fru  Plessen  et  stort  Hus  og  omgav  sig  med  en  Kreds  af 
videnskabeligt  og  selskabeligt  dannede  Mænd  og  Kvinder,  ligesom  hun  udfoldede 
en  vidtudstrakt  Velgjørenhed'. 

Fru  V.  Plessens  Memoire  er  utvivlsomt  blevet  til  kort  efter  hendes  Ankomst 
til  Celle.     Manuskriptet  er  tydelig  nok  den  originale  Koncept,    fuld  af  Overstreg- 
ninger og  mindre  stilistiske  Rettelser  og  skrevet  paa  et  meget  maadeligt  Fransk,  ||^' 
der  dog  nærmest  maa  staa  paa  Baronesse  Schacks  Regning.                                                                                    Ij,^ 

r 

•_ ■  h 

,1  j 


*  Blandt  disse  ogsaa  en  Del  af  Faderens,  Greve  C.  A.  Berckentins,  Haandskrifter,  Betænk- 
ninger, Koncepter,  Breve.     Der  er  bevaret  en  Billet  fra  hans  Elev,  Prins  Christian,  saalydende: 

Mein  lieber  Herr  Oberhofmeister. 
Ich  wtlnsche,  dass  Sie  den  noch  lange  ausgesetzten  Tag  erleben  mogen,  Friichte  einzusamlen 
VOD  Ihrem  sehr  flttchtigen,  zum  Lernen  verdrossenen,  zum  Spiel  aber  sehr  muntern 

Christiansburg  d.  8.  Dcc.  1756.  Christian. 

Fru  V.  Plessen   skal   have   efterladt   en    Række   Dagbøger,    som   hidtil   desværre  ikke   har 
knnnet  findes,  derimod  er  bevaret  et  Bind  haandskrevne,  af  hende  forfattede  Digte. 

*  Nyt    hist.   Tidsskr.  IV,   598.      Neues    staatsbtlrg.   Mag.   I,    623.     Heimbtirger,    Caroline 
Mathilde,  167.    Om  Prinsesse  Louise  Augustas  Besøg  hos  hende  1790  se  Odense  Avis  1790,  Nr.  51. 

'  J.  G.  Zimmermann,  Briefe  an  Freunde  in  der  Schweiz,  Aarau  1830,  300  f.     Liebenberg, 
Schack  Staffeldt,  I,  100,  103. 


« 


I- 


:i    4 

i' 


!«    I  • 


86  Ix)uise  V.  Plesscns  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde. 

Memoire  de  la  cour  de  Dannemarck  depuis  Tan  1766  jusqu'au 

I  de  mårs  1768. 

Lorsque  le  Roi  voulut  se  marier  et  qu'il  étoit  question  de  choisir  une 
grande  maitresse  pour  la  future  Reine,  Mes:  de  Bernstorff  et  de  Reventlow 
avoit  extremement  sur  le  coeur  de  trouver  une  femme  qui  par  sa  naissance, 
sa  conduite  et  ses  circonstances  pourroit  soutenir  une  certaine  digneté  et 
descence  å  la  cour  et  ne  fut  jamais  å  charge,  qui  n'eut  pas  de*  famille  et  qui 
n'aima  point  les  intrigues  et  eut  un  assez  bon  esprit  pour  conduire  la  jeunesse 
de  la  Reine.  Le  malheur  de  Madame  de  Plessen  voulut  qu'on  la  crut  la  seule 
femme  dans  le  pays  qui  reunit  toutes  ces  qualités;  dés  ce  moment  lå  on  la 
forgå,  pour  ainsi  dire,  par  toutes  les  Raisons  humaines  å  accepter  ce  poste 
difficile,  å  quitter  sa  douce  liberté,  son  cher  Coquedahl*  et  une  vie  retirée 
qu'elle  avoit  choisie  depuis  la  mort  de  son  mary.  La  Reine  S[ophie]  M[agdalenej 
qui  comptoit  jouir  un  role  et  qui  å  coup  sur  l'auroit  jouée,  si  elle  avoit  suivie 
les  avis  des  honéttes  gens  et  un  plan  que  le  christianisme,  la  prudence,  son 
age  et  sa  grande  maternité  exigeoient,  la  pressoit  plus  que  personne,  tant 
pour  étre  applaudi,  ce  choix  l'étant  généralement,  que  par  ce  qu'ellc  croyoit 
se  faire  une  creature*.  La  Reine  Julie  Marie,  craignant  que  par  lå  sa  belle 
mere  pourroit  soutenir  sa  superiorité,  acquiesoit  haut  et  blamoit  en  secret. 
Mr.  le  comte  de  M[oltke]  qui  ne  desesperoit  pas  de  soutenir  un  certain  favoris- 
ment[!]  (et  dont  le  principe  a  toujours  été  de  mettre  des  sots  qui  ne  tiennent  å 
rien  å  la  cour)  fut  soupgonné  par  ses  deux  colleges  de  vouloir  y  mettre  sa 
fiUe  et  par  consequent  pas  consulté.  Madame  de  Plessen  qu'on  prit  par  son 
foible,  c'est  å  dire  par  son  attachement  pour  la  maison  Royale,  et  par  une  en- 
vie  å  étre  utile  et  å  faire  le  bien  si  inconnue  aujourd'hui  qu'on  la  taxe  de 
Don  Quichotterie,  se  laissa  persuader  et  accepta,  se  fit  un  plan  qu'elle  crut  si 
honette  et  desinterressé  qu'elle  n'en  départit  pas.  Les  exemples  précedents 
lui  ayant  montres  qu'il  est  quasi  de  l'étiquette  de  la  cour,  que  la  grande  gou- 
vernante  et  la  Cammerfr.  s'arrachent  les  cheveux  et  qu'une  femme  de  chambre 
gouverne,  engageat  cette  derniere  et  ne  s'en  repent  point.  Il  étoit  question  de 
prendre  la  premiere  et  tel  étoi[en]t  les  circonstances.  Le  Roi  vouloit  la  jeune 
comtesse  de  Wedell*  dont  la  Reine  Julie  disoit  qu'il  étoit  amoureux.  Madame 
de  Plessen  qui  ne  souhaitoit  qu'une  union  parfaite  et  une  vertu  sans  tache  å 
ce  précieux  couple  se  déclara  contre  et  alluma  peut-étre  par  lå  une  étincelle 
de  haine  dans  le  coeur  du  Roi  que  la  suite  du  tems,  sa  fermeté  innebranblablé 
et  ses  ennemis  ont  fomenté  de  fagon,  qu'il  en  est  devenu  une  incendie  qui 
n'a  point  d'exemple. 


*  Udstreget:  n'eut  point  l'Esprit  de. 

*  Om  Kokkedal  se  C.  Christensen,   Hørsholms  Hist.  254  ff. 
'  Udstreget:  par  la. 

*  Cathrine  Sophie  Vilhelmine  Komtesse  Moltke,   1737 — 1806,  gift  med  Gehejmeraad  Greve 
Hannibal  Wedell-Wedellsborg,  1731-.66. 


'  Elisabeth  Marie  Sophie  v.  Eyben,   f.  o,  1745,   indskreven   1746  i   St.  Johannes  Kloster   i 
Slesvig,   1760  Hofdame,  afskediget  1771,  26.  Marts,  død   17.  Nov.  1780. 

*  Charlotte   Vilhelmine   Dorothea  Schumann,    f.  30.  Okt.  1716,   død   15.  Juni  1779.     L.  S. 
Schmettau   fortæller  om   hendes  store  Indflydelse  paa  Dronningen,   Pershist.  Tidsskr.  4.  R.  IV,   137. 

*  Caroline  Agnes  Råben,   1738 — 18 10,  Hofdame  hos  Prinsesse  Sophie  Magdalene,  gift  1766 
med  Gehejmeraad,  Stiftamtmand  Henrik  Bille-Brahe  til  Egeskov,   1709 — 89. 

*  Udstreget:  du  ime  de  mårs.    Jvfr.  A.  G.  Moltkes  Beretning  om  Fru  v.  Plessens  Afskedigelse 
i  Hist  Tidsskr.  4.  R.  H,  280. 


Louise  V.  Plessens  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde.  g  7 

La  Reine  grande  mere  lui  proposa  Mds.  d'Eyben  ^,  parce  qu'elle  ne  pour- 
roit  ni  se  passer  ni  nommer  Mds.  Schumånin'  et  que  son  aversion  pour  la 
noblesse  lui  a  toujours  fait  mépriser  ses  propres  Dames.  Le  comte  M.  avoit 
deja  promis  ce  poste  du  terns  de  Friderich  5  å  sa  belle  soeur  Mme.  de  Bille*, 
Madame  de  Plessen,  ne  la  jugeant  pas  convenable  par  rapport  aux  connections 
immenses  des  deux  families  de  Råben  et  de  Molck,  trouvoit  outre  cela  que  le 
grand  chambellan  avoit  Raison  de  se  déclarer  hautement  contre,  ne  l'a  prit 
pas  du  tout  en  consideration  et  accepta  le  choix  de  la  Reine  grande  mere, 
parce  qu'elle  crut  par  lå  complaire  å  la  Reine  Julie  en  prenant  une  de  sa 
cour  et  qu'elle  croyoit  que  la  dite  Mds.  d'Eyben  lui  devant  tout  ne  tenant  å 
rien,  se  glorifiant  beaucoup  d'une  espece  de  parentage,  ne  passant  pour  rien 
moins  qu' intrigante,  plustot  pour  trop  franche  et  un  peu  emportée  et  lui  pro- 
mettant  de  suivre  ses  conseils  en  tout,  la  fit  nommer  å  la  hate  pour  finir  toutes 
ces  tracasseries.  On  alla  å  la  rencontre  de  la  Reine.  Mme.  de  Plessen  trou- 
voit d'abord  de  si  heureuses  dispositions  å  cette  jeune  princesse,  qu'elle  se  pro- 
mettoit  un  bonheur  stable  pour  le  Dannemarck,  poursuivoit  son  plan  et  reusit 
parfaitement  bien  du  coté  de  la  Reine;  å  son  arrivée  elle  crut  de  son  devoir 
pour  empecher  les  visites  de  sa  jeune  maitresse  å  Mds.  Schumånin  sans  com- 
promettre  cette  princesse  de  parler  de  l'indescence  de  cette  [femme  de]  chambre 
å  la  Reine  grande  Mere;   dés   ce   moment  elle  en   oublioit  l'inclination  qu'elle  A 

portoit  å  Madame  de  Plessen,  le  sacrifice  qu'elle  avoit  fait  et  la  detestat  de 
fagon  qu'il  est  fort  probable,  qu'elle  est  entrée  pour  autant  que  son  credit  le 
put  permettre  dans  l'histoire  memorable  du  27de  fev:*.  LaKammerfrl.au  lieu 
de  s'attacher  å  la  Reine  s'adonna  å  la  Reine  Julie  et  å  sa  cour  avec  une 
vehemence  qui  approchoit  de  la  folie.  Elle  vouloit  gagner  les  bonnes  graces 
du  Roi  de  qui  elle  se  croyoit  abhorré,  marqua  publiquement  de  l'aversion 
pour  sa  maitresse,  redisoit  ce  qu'elle  disoit  et  faisoit  pour  y  trouver  å  redire, 
grognoit  les  bonnes  manieres  du  Roi  pour  elle,  couroit  chaque  ephémére  de 
favori,  faisoit  des  intrigues  et  tracasseries  et  [fut]  cru  avec  tout  cela;  la  Reine  la 
goutat,  son  coeur  droit  et  innocent  ne  pouvant  pas  imaginer  de  telles  menées 
qu'elle[s]  pourroi[en]t  debusquer  Madame  de  Plessen,  parce  qu'elle  portoit  le  nom 
de  gouvernante  malgré  l'Estime  et  la  confiance  qu'elle  savoit  que  la  Reine  lui 
marqua.  Mme.  de  Plessen  fit  semblant  de  ne  voir  que  la  moitié  de  tout  cela, 
lul  fit  des  reproches  amiables,  l'avertit  sur  les  mauvais  bruits  qui  couroient 
sur  sa  conduite  pour  la  ramener.  Mais  voyant  que  ces  soi-disant  plaisirs 
avoient  entierement  corrompu  son   ame,   elle  l'abandonna  sans  explication  et 


u 


1 1 


I 

(I 
t 


g  g  Louise  V.  Plessens  Forhold  til  DroDoing  Caroline  Mathilde. 

bruit.  Les  deux  Reines  curieuses  de  savoir  chaque  bagatelle  qui  regardoit  le 
Roi  et  la  Reine,  et  piquées  de  ce  que  Mme.  de  Plessen  ne  redisoit  jamais 
rien,  s'adonnoit  avec  passion  å  sa  jeune  maitresse  et  la  louoit  en  toute  occas- 
sion,  se  facherent  contre  elle;  le  Prince  Charles  qui  ne  respiroit  que  partis  ne 
lui  trouuant  pas  ombre  du  gout  pour  Tintrigue,  et  voyant  qu'elle  desapprouvoit 
et  contrequarroit  le  projet  qu'il  formoit  de  faire  entrer  la  Reine  dans  ces 
haines  et  étourderies,  étoit  aussi  mécontent  de  Mme.  de  Plessen  et  commengoit 
å  travailler  å  la  mine  que  nous  avons  vu  sauter.  En  attendant  le  comte  de 
Holck  commengoit  å  paroittre  sur  le  théatre  et  demanda  å  étre  gentilhomme 
de  la  chambre  de  la  Reine.  Mme.  de  Plessen,  étant  sollicitée  par  plusieurs  et 
trouuant  la  fortune  trop  grande  pour  un  homme  qui  ne  faisoit  que  quitter  la 
livree,  lui  dit  avec  autant  de  politesse  qu'elle  crut  lui  devoir,  qu'elle  n'y  pouvoit 
rien  (y)  faire.  Les  bals  commencerent.  Mme.  de  Plessen,  ayant  arrangé  avec 
le  comte  de  Bothmar*,  la  santé  et  la  digneté  de  la  Reine  l'exigeant  ainssi, 
qu'elle  feroit  comme  feu  sa  belle  mere  et  ne  danseroit  qu'auec  un  certain 
nombre  de  pairs,  lå  dessus  arriva  la  mauvaise  aflfaire  entre  ces  deux  Messieurs, 
et  quand  Mr.  le  comte  de  Holck*  lui  demandoit  dix  audiences  et  vingt  pardons 
lå  dessus,  elle  lui  repondit  avec  sa  franchise  ordinaire  que  s'il  pouvoit  lui 
meme  oublier  cette  vilaine  histoire  qu'elle  l'oublieroit  de  grand  coeur.  On 
commenga  å  parler  du  voyage  de  Holstein,  Mme.  de  Plessen  souhaitoit  encore 
par  zele  pour  la  Reine  qu'elle  en  fut,  fit  ce  qui  étoit  dans  son  pouvoir  pour 
reussir,  elle  échoua  et  tire  le  rideau  lå  dessus;  sur  ces  entrefaites  le  comte 
de  Holck  manqua  grossierement  å  la  Reine,  intrigua  contre  Mme.  et  servit 
d* instrument  pour  remettre  la  comtesse  Wedell  å  la  mode.  Madame  de  Plessen 
en  paria  au  Roi,  ne  le  nomma  point  å  la  Reine  et  s'expliquoit  si  honétement 
sur  les  instances  du  comte  de  Holck  avec  lui,  que  bien  loin  de  l'en  ha'ir  il 
auroit  dfl  Ten  estimer  davantage.  La  Reine  obtient  qu'il  ne  fut  pas  du  voyage, 
tout  le  monde  promit  qu'on  profiteroit  de  son  absence  pour  l'éloigner.  Le 
Roi  ecrivit  å  la  Reine,  qu'il  le  renverroit  la  premiere  fois  qu'il  manqueroit  å 
son  Epouse,  il  lui  a  fait  du  depuis  toutes  les  avances  imaginables  å  cause  des 
chagrins  dans  ses  couches,  comme  s'il  n'avoit  en  vue  que  de  lui  manquer,  et 
il  est  plus  favoris  que  jamais.  Mr.  de  Saldern**,  å  qui  il  avoit  fait  å  croire 
que  Mme.  de  Plessen  vouloit  le  chasser,  apres  que  celle-cy  l'avoit  assuré 
plus  qu'une  fois,  qu'elle  ne  lui  demandoit  que  du  zele  et  d'attention  pour  S.  M., 
que  pour  le  reste  elle  ne  lui  vouloit  pas  le  moindre  mal  et  se  réjouiroit  de 
toutes  les  graces  que  le  Roi  vouloit  bien  lui  accorder,  Mr.  de  Saldem — dis-je — 
étant  accoutumé,  que  la  cour  et  la  ville  et  meme  des  personnes  Rojrales  im- 
ploroient  sa  protection,   fut  si  choqué  malgré  toutes  les  bonnes  manieres,    les 


*  Hans  Casper  Greve  Bothmar,  1727 — 87,  Dronning  Caroline  Mathildes  Overhofmester. 

*  En  Afskrift  af  det  hos  Høst,  J.  F.  Struensee  III,  257,  i  Oversættelse  meddelte  Brev  fra 
Brandt  lil  Kongen,  indeholdende  Angreb  paa  Holck,  (indes  i  Fru  Plessens  Papirer. 

'  Samtiden  havde  den  Opfattelse,  at  Grev  Saldem  anvendte  sin  Indflydelse  paa  at  faa 
Fru  V.  Plessen  styrtet  paa  Grund  af  uforsigtige  Ytringer,  hun  havde  ladet  falde  om  Danmarks  Af- 
hængighed af  Rusland. 


Loaise  v.  Plessens  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde.  So 

distinctions  que  la  Reine  lui  marqua  et  les  politesses  que  la  grande  maitresse 
lui  faisoit  de  ce  que  celle-cy  ne  lui  demanda  rien  ni  pour  la  Reine  ni  pour  sa 
propre  personne,  que  sous  pretexte  de  sureté  pour  Mr.  le  comte  de  Holck  il 
conseilloit  les  violences  qui  ne  seroient  peut-étre  pas  venu  en  idée  å  l'autre 
apres  les  assurances  les  plus  soUemnelles  de  faire  le  contraire,  et  Mme.  de 
Plessen,  apres  avoir  soufert  une  espece  de  martyr  tout  l'hyver  connu  au  Roi 
pour  entretenir  la  Tendresse  et  Tunion  entre  leurs  majestés,  avoit  soigné  la 
Reine  dans  ses  couches  avec  un  zele  egal  å  la  tendresse  qu'elle  lui  porte,  fut 
chassée  de  la  cour,  comme  si  elle  avoit  commis  les  plus  grands  crimes;  ce 
qui  la  consola  en  partie  est  que  le  voyage  entrepris  pour  cette  fin,  et  le  refus 
constant  du  Roi  de  lui  parler,  lui  est  une  marque  certaine  qu'il  n'est  pas  dans 
son  pouvoir  de  lui  refuser  son  estime.  Madame  de  Plessen  emporte  avec  elle 
ce  doux  temoignage  de  sa  conscience,  qu'elle  n'a  jamais  donné  d'autres  con- 
seils  å  la  Reine  que  d'aimer  et  respecter  son  époux,  de  lui  marquer  toutes 
les  complaisances  imaginables  et  de  lui  jamais  refuser  rien  que  ce  qui  étoit 
contraire  å  la  vertu  et  å  sa  digneté,  de  ne  pas  se  meler  d'afTaires  et  de  ne 
pas  Timportuner  par  demandes  continuelles  et  souvent  singulieres,  de  faire 
autant  de  charité  que  la  caisse  le  comportoit,  mais  de  ne  jamais  faire  des 
dettes,  de  precher  d'exemple  dans  sa  tendre  jeunesse  de  decence  dans  ce  tems 
OU  ce  mot  paroit  rayé  de  tous  les  dictionnaires,  et  ou  les  jeunes  femmes  per- 
dues avoient  deja  dit  hautement,  qu'il  ne  seroit  plus  question  des  moeurs  du 
toujt.  Il  ne  se  peut  done  pas  autrement  que  quand  le  Roi  ouvrira  un  jour  les 
yeux,  qu'il  sentira  le  bonheur  d'avoir  une  épouse  qui  possede  toutes  les  vertus 
qui  lui  ont  si  souvent  causé  des  desagréments,  et  qu'il  reconnoitra  que  ceux 
qui  ont  attint  sa  disgrace  contre  Mme.  de  Plessen  n'ont  eu  que  des  vues  parti- 
culieres,  pendant  qu'elle  n' en  avoit  pas  d'autres  que  l'accomplissement  de  tous 
les  devoirs  qu'on  souhaitoit  lorsqu'on  l'engageat^ 

La  longue  absence  du  Roy  de  son  Epouse  par  le  voiage  de  Holstein 
est  la  source  de  tous  les  malheurs  qui  arriverent  du  depuis.  La  vie  å  laquelle 
il  s'étoit  accoutumé  et  qu'il  menoit  tous  les  jours  l'hyver  le  rendoit  mécontent 
de  lui  méme,  et  comme  il  ne  vouloit  pas  la  changer,  mécontent  de  ceux  qu'il 
savoit  qui  la  désaprouverent,  il  craignoit  les  regards  de  Mad.  de  Plessen  et 
étoit  pique  de  ce  que  sa  discretion  ne  lui  foumissoit  pas  d'armes  contre  elle 
pour  se  disculper;  il  paria  contre  la  Reine,  et  les  låches  qui  vouloient  lui 
faire  sa  cour  faisoient  passer  cette  princesse  pour  bizare  et  capricieuse.  Mad. 
de  Plessen  suivoit  ses  inclinations  et  [son]  amour  pour  la  justice,  louoit  sa 
digne  maitresse  å  proportion  que  d'autres  vouloient .  .  .  . '  et  déplut  toujours 
plus  [que]  les  souffrances  de  la  Reine  dans  ses  couches  devoient  passer  pour 
tres  communes.  Mad.  de  Plessen  sans  les  exagerer  les  exposoit  telles  quelles 
étoient;    quand  la  pauvre  Reine  ne  prit  pas  le  méme  instant'les  remedes  que 


^  Her£ra  Fru  Plessens  Haand. 
*  Utydeligt. 
Danske  Magmzin.     5.  R.     V.  12 


QO  Louise  V.  Plessens  Forhold  til  Dronning  Caroline  Mathilde. 

les  medecins  accumulerent,  on  sonna  le  tocsin,  les  deux  Reines,  la  *,  la  ^ 
trouuoient  å  comprendre  qu'elle  étoit  opiniatre,  la  Plessen  leur  ferma  vite  la 
bouche  et  assura  la  verité,  qu'[elle]  étoit  la  malade  la  plus  docile  et  patiente 
qu'elle  connoissoit,  les  sottes  larmes  de  la  *  et  H.  donnoient  beau  jeu  k  ces 
arnes  noires,  et  toute  cette  mauvaise  engeance  trouvoit,  que  Mad.  de  Plessen 
faisoit  trop,  lorsque  elle  auroit  voulu  faire  mille  fois  plus,  s'il  avoit  été  dans 
son  pouvoir. 

Les  vertus  de  la  Reine  faisant  la  consolation  du  peuple,  le  Roy  auroit 
voulu  qu'elle  en  eut  eu  moins  pour  s'excuser  lui  méme.  Les  Reines  d[ouai- 
riére]s  étoient  jalouses,  le  bas  etat  de  sa  caisse  faisant  aussi  des  reproches 
pour  elle.  La  haine  contre  la  grande  maitresse  augmenta  toujours  et  [on]  lul 
[en]  prit  mal  sa  grande  joie  sur  la  naissance  du  Prince;  on  desaprouva  que 
la  Reine  étoit  mieux  soignée  dans  ses  couches,  qu'il  y  avoit  eu  un  accoucheur, 
que  le  batéme  se  fit  un  jour  ....  L'ordre  qu'elle  vouloit  dans  les  comptes 
de  la  Reine  la  faisoit  hair  des  femmes  de  chambre  et  ouvriers  iraisonables  qui 
veulent  des  depenses  inutiles  sans  se  soucier,  si  les  finances  y  peuvent  suffir 
quelques-uns.  Les  dames  de  la  ville  et  de  la  cour,  dont  les  moeurs  étoient 
gatées  å  un  point  indisible,  la  detestoient,  disant  hautement  que  si  elle  étoit 
partie,  toute  gene,  nom  qu'elles  donnoient  a  la  Decence,  cesseroit.  On  l'accu- 
soit  qu'elle  tenoit  la  Reine  enfermée  pour  éloigner  tout  le  monde.  Cette  prin- 
cesse  sait  qu'elle  a  souvent  écrit,  qu'elle  se  dérangeroit  avec  elle,  et  lui  a  pro- 
pose d'en  faire  venir  d'autres. 


Smaastykker. 


I. 

Et  Brev  fra  en  tysk  Officer  om  Svenskerne  i  Danmark  1658 — 59. 

Ved  G.  L.  Grove. 


L)et  nedenfor  aftrykte  Brev  kan  mulig  have  nogen  Interesse  som  et  karak- 
teristisk samtidigt  Vidnesbyrd  om  de  Betragtninger,  der  gjorde  sig  gjældende  hos  en 
af  de  fremmede  Officerer  i  Carl  Gustavs  Hær,  der  1658 — 59  huserede  i  Danmark. 

Uden  Yttring  af  Medfølelse  med  Landets  Lidelser  omtaler  han,  at  de  skønne 
Rariteter  af  Malerier  og  Tapeter  paa  Frederiksborg  og  Kronborg  næsten  alle  havde 
«faaet  Vingers  ad  Norden  til;  og  det  udplyndrede  Fyen  beskriver  han  som  et 
«Hungerloch»,  som  han  længes  efter  at  bytte  med  Sjælland,  men  ikke  med  Pom- 
merns smalle  Kost.  løvrigt  fremkommer  han  lejlighedsvis  med  nogle  Bemærkninger 
om,  hvad  der  Aaret  iforvejen  var  blevet  bortført  til  Sverrig  fra  Dronning  Margrethes 


Smaastykker. 


91 


Grav,  der  ikke  ere  uden  Interesse  som  Supplement  til  Professor  Erslevs  Meddelelser 
herom  i    Historisk  Tidsskrift  V.  R.  3.  B.  og   « Dronning  Margrethe*  S.  168  og  436. 

Brevskriveren  er  en  ellers  lidet  kjendt  tysk  Adelsmand,  Adressaten  Land- 
greve Georg  den  anden  af  Hessen-Darmstadt,  f.  1695  f  t66i;  dennes  nedenomtalte 
Hustru  Sophia  Eleonora  var  Datter  af  Kurfyrst  Johan  Georg  af  Sachsen. 

Brevet  findes  i  Rigsarkivet  (Sverrig,  A,  Coyetske  Papirer  1658 — 62). 


DurchLeuchtiger,  HochgeBohmer,  Gnådiger  Fiirst  vndt  Herr. 

Es  veranlafiet  mich  mein  Vnterthånige  schuldigkeit,  Ihr  Durchl:  ver- 
mittelst  dieser  wenig  vnwiirdigen  zeihlen  die  Hånde  zu  Idifien,  berichte  die- 
selbe  damit  gehorsamst,  das  zuvorderst  mein  H.  obrister  noch  gesundt  vndt 
bey  allen  fiirstl:  wohlergehen,  auGer  deme,  wie  Ihr  Durchl.  jiingsthin  geschrieben, 
das  efi  nunmehr  ziemlich  feyrabendt  in  vnseren  beiitlen  ist,  vndt  wir  vnfi  nun 
ein  geraume  zeit  hero,  wegen  des  enggespanten  zustandes  hier  in  Fiinen,  so 
wohl  officirer  aliX  Reuter  ziemlich  leiden  miifien,  defi  wegen  mich  dann  vor 
14  tagen,  alfi  eben  vnser  hitzige  Insellstiirmer  ihre  Admiralitåt  auffen  wafier 
quittirt,  5  orlogschiff  ohne  geldt  verkauffl,  vndt  vber  60  schuten  selbfi  ruinirt 
vndt  versenckt,  mein  h.  obrister  zu  Ihr  Maytt:  verschicket,  vmb  derselben 
des  Regiments  bifiherigen  ellenden  zustandt  aller  vnterthånigst  zu  hinterbringen, 
wie  ich  dann  meiner  schuldigkeit  nach  auch  gethan,  vndt  so  weith  gnådigste 
hiilffe  erhalten,  das  wir  in  wenig  tagen  auC  diesem  hiesigen  hungerloch  weg 
vndt  vnfi  nach  Seelandt  vbersetzen  lafien  sollen;  ob  wir  nun  daselbst  bleiben 
oder  mit  andren  Regimenten  in  Pommerii  gehen  werden,  gegen  vnsere  neu 
Catholische  feinde,  weifi  mann  noch  nicht,  doch  sagte  mir  Ihr  maytt.  Secre- 
tarius  in  Friedrichsburg,  das  vnser  Regiment  nicht  auff  der  Liste  nach 
Pommern,  sondem  in  Dånnemarck  bleiben  wiirde,  welches  mir  sehr  lieb  were; 
dann  erstlich  wirdt  efi  in  Pommern  vor  menschen  vndt  Pferdt  schmaie  bifien 
vndt  hohe  sprling  setzen,  doch  vnser  lieber  her  Gott  gebe  nur  friede  diesen 
2  Cronen,  das  vnser  Konig  nur  ein  theil  feinde  vom  halfi  kriegt,  allezeit  wo 
ihn  Gott  leben  låfit  vndt  ihme  nicht  sonderlich  zuwieder  ist,  will  ich  mitt  dem 
letzten  das  tranckgeldt  nicht  gern  halbiren.  Eben  den  4ten  hujus  zu  abendt 
kam  ich  nach  Friedrichsburg,  vndt  war  bey  seiner  maytt:  in  ihrem  zimmer, 
wie  sie  die  briefe  aufi  Pommern  kriegten,  das  die  Påptisch  Arméé,  wie  sie 
bey  vnfi  genahmet  ist,  daselbst  vor  Griffenhagen  stunden,  vndt  selben  orth 
auCgepliindert.  Erstlich  zwar  waren  sie  etwafi  perplex,  aber  fluchfi  wider 
frohlich  mitt  lachendem  mundt:  nun  sie  hetzen  mich  praff,  der  Konig  in 
Dannemark  hat  mich  erst  mitt  den  haren  aufi  Polen  gezogen,  ietzt  kompt  der 
Keyser  auch  wieder,  vndt  sucht  mich;  Gott  sag  ich  danck,  das  ich  nicht  der 
erste  bin,  vndt  ihme  kein  vrsach  im  Reich  gegeben  håbe,  ich  muC  sehen,  wie 
ichfi  mache,  Gott  trette  nur  an  meinne  seite;  so  weith  Ihr  Maytt.  worte. 

Sonsten  Durchlautige,  gnådigster  Fiirst  vndt  Herr,    håbe   ich  mich  auff 
der  Reise  in  Seelandt  erinnert,   das  vnser  durchlautige,   gnådigste  furstin  vndt 

I* 


13' 


^i  fe 


g2'  Smuittykker. 

Landefimutter  jiin^st  an  meinen  hr.  obristen  ^ejeschrieben  vndt  erwehnet,  das 
in  Teutschland  die  sag  gienge,  alfi  oh  das  Konigl:  begrabnifi  zu  Rothschildt 
gantz  ruinirt  were,  defi  wegen  ich  å  passant  Rotschildt  dafiselbe  besichtigt, 
da  ich  dann  Ihr  Durchlaucht  in  warheit  berichten  kan,  das  nicht  das  geringste 
daran  verderbet,  sondem  alles  in  seinem  vorigen  standt  ist,  aufier  das  der 
Konigin  Margrethen,  so  einfimahls  Schweden  bezwungen,  ihr  Rock  vndt  den 
aufTgehengten  Wetzstein  vnsre  Konigin  wegholen  lafien;  die  schonen  Raritaten 
aber  von  Schildereyen  vndt  Tapetzereyen  aufTden  Konigl:  2  håusem,  Friedrichfi- 
vndt  Cronburg,  haben  meist  alle  fliigel  nach  norden  kriegt;  vnsre  feinde,  nach 
deme  sie  sich  an  den  fiinischen  Tractamenten  baldt  zu  Ruhe  gefrefien  haben, 
gehen  nun  wider  hin  wo  sie  her  kommen,  Gott  helffe  defi  guten  Hertzog  v. 
Holstein  seinem  landt,  vndt  kan  der  gute  Konig  in  Dånnemarck  sich  keiner 
grofien  HiilfTe  von  ihnen  riihmen,  wohl  aber  sie  von  ihme,  mafien  allein 
2  Generals  von  Brandenburg  aufi  den  2  einigen  Åmptem  Donncren  vndt 
Ripen,  der  eine  60000,  der  andere  28000  Rszthl.  gezogen.  Nun  ich  befehle 
Ihr  durchl:  vndt  dero  f.  gemahlin,  sampt  junger  Herschaft  vndt  fraiilein,  nebenst 
dem  gantzen  fiirstl:  Hause  darmstadt  vndt  Famili,  in  Gottes  bestendigen 
schutz;  lebe  ich,  so  will  ich  verhoffentlich  deroselben  baldt  selbst  gehorsamst 
auffwarten,  vnterdefien  bin  ich  bifi  an  mein  ende 

Ihr  fursti:  Durchl: 
bey  Middelfarth  im  feldt  Treugehorsamster  Knecht 

den  14  Augusti  1659.  Johann  Reinh.  von  Homberg. 

Udskrift:  Dem  Durchleuchtigen  hochgeBornen  fursten  vndt  Herren, 
Herren  Georgen  den  åltern,  LandtgrafTen  zu  Hefien,  Graffen  zu  CatzenEUen- 
bogen,  Dietz,  Ziegenhain,  Nidda,  Isenburg  vndt  Biidingen,  meinem  gn.  fursten 
vndt  Herren.  Darmstadt. 


2. 


Gehejmeraad  Enevold  Parsbergs  Betænkning  om  Tilvejebringelsen  af 

800,000  Dir.  til  Krigens  Fortsættelse  1678. 


Meddelt  af  L.  Laursen. 


Uet  nedenfor  trykte  Aktstykke  findes  i  Samlingen  cKabinetsarkivet»  i  Rigs- 
arkivet i  en  Pakke  Betænkninger,  der  afgaves  af  en  Række  fremragende  Embeds- 
mænd og  Private  i  Henhold  til  en  til  dem  gennem  Kongens  eget  Kammer  udfær- 
diget Ordre  af  3.  Juni  1678.  Pakken  indeholder  nu  34  Betænkninger,  men  der  maa 
oprindelig  have  været  mindst  35,  da  den  sidste  Betænkning  i  Rækken,  den  her 
meddelte  har  dette  Nummer  (Nr.  19  mangler).  Hvorvidt  der  har  været  endnu  flere, 
kan  ikke  afgjøres,  da  Ordren  ikke  er  indført  i  nogen  Protokol,  men  kun  bevaret 
i  Orig.  (til  Konrad  Biermann),  saa  man  ikke  bestemt  kan  sige.  til  hvor  mange  den 


Smaastykker.  g^ 

er  udgaaet.  De  fleste  af  Betænkningerne  frembyde  ikke  nogen  Interesse;  dels  er- 
klære de  paagældende,  at  de  ikke  have  nogen  Forstand  paa  saadanne  Sager  og 
derfor  ikke  kunne  give  noget  Raad,  dels  variere  de  kun  paa  sædvanlig  Vis  de 
gamle,  vel  kjendte  Udveje,  nye  Skatter,  Laan  og  Subsidier  fra  fremmede  Magter. 
Større  Interesse  har  den  af  Gehejmeraad  Enevold  Parsberg  afgivne  Betænkning; 
den  giver  ganske  vist  ogsaa  kun  Anvisning  paa  et  gammelt  Middel,  nemlig  Laan, 
men  den  er  særlig  interessant  ved  de  Steder,  hvor  den  vil  søge  disse,  og  ved  sin 
spydige  og  ironiske  Motivering  deraf.  Jeg  har  derfor  ment,  at  den  kunde  paaregne 
nogen  Interesse  som  Udtryk  for  Følelser,  der  vistnok  besjælede  adskillige  af  den 
gamle  danske  Adel.  Betænkningen  er  ikke  underskreven  med  noget  Navn  (maaske 
har  Forfatteren  formedelst  dens  Tendens  ikke  ønsket  at  sætte  sit  Navn  under,  lige- 
som den  heller  ikke  er  skreven  med  Parsbergs  egen  Haand),  men  kun  med  Bog- 
staverne P.  S.,  om  hvis  Betydning  jeg  ikke  tør  fremsætte  nogen  Gisning.  Bagpaa 
Betænkningen  har  imidlertid  Kammersekretær  Kasper  Schøller  foruden  en  Bemærk- 
ning om  at  have  modtaget  Betænkningen  den  17.  Juli  1678  skrevet:  Obeijegermester 
Hahn  lefiverte  mig  dette  fra  hr.  Enevold  Pasberg;  endvidere  har  en  anden  samtidig 
Haand,  der  har  gjort  Paategninger  paa  alle  de  indkomne  Betænkninger,  paa  denne 
skrevet:  Envold  Passbergs  forslag,  af  temmelig  consideration,  saa  der  synes  ikke 
at  kunne  være  nogen  Tvivl  om,  at  denne  er  Forfatteren. 


Stormægtigste  konge,  allemaadigste  arfTue  konge  och  herre. 
Saa  som  ederfi  kongl:  may:  allernaad:  befaling  af  dato  den  3.  junj  ehr 
mig  ofuerlefTuerett,  huor  vdj  mig  anbefallefi  med  største  flid  att  offuer  veye 
och  betrachte,  paa  huad  maade  otte  hundrede  thusinde  rixdaller  till  krigenfi 
fortsettelfie  for  uden  vndersaattemefi  alt  for  stær  besuæring  kunde  forschaflfes 
och  till  veye  bringes,  da  saa  vit  ieg  af  min  eenfoldige  och  slette  forstand  vdj 
difie  tiders  conjuncturer  kand  penetrere  och  ehrachte,  da  ald  den  auantage, 
som  ederfi  kongl:  may:  ved  denne  kriig  schall  hafue,  vill  endeligen  veed  denne 
campagne  bringifi  vdj  sin  fuldkommenhed,  thj  hellerfi  maatte  mand  snarere 
bcfrychte  en  disreputerlig  end  en  auantageuse  fred,  och  till  dette  værch  kraflf- 
teligen  att  fortsette  behøefiuifi  v-feylbarligen  tuende  ting,  nemlig  goede  raaed 
saa  och  pengifi  middell.  Paa  det  føerste  haftier  ederfi  koi^l:  may:  ingen 
mangell;  dett  andet  faaer  mand  at  søege  eflfter,  saa  finder  det  sig  ochsaa  vell, 
j  synderlighed  naaer  mand  søeger  det  paa  de  rette  steder,  nemlig  huor  de 
ehre  och  de  kand  findifi.  leg  tuiflSer  iche  paa,  at  der  ehre  vell  de,  som 
siger,  att  ederfi  kongl:  may:  schall  legge  nye  schatter  paa  tøende  hartkorn 
och  paa  kiøbstedeme;  menfi  ieg  vill  forsichre  ederfi  kongl:  may:  saa  som  en 
ærlig  och  throe  thienere,  att  det  ehr  gansche  v-mueligt  att  paabyrde  landet 
mehre,  end  dett  er  nu  paa  lagt,  thi  det  gifTuer  ichun  en  falsch  regning,  i  det 
mand  meener  att  faae  en  stær  summa  penge,  saa  faaer  mand  dæg  ichun  en 
ringe  ting  och  ruinerer  doeg  derved  de  fattige  vndersatter,  som  nu  ehre  fast 
øedde,  huilchet  klarligen  kand  seefi,  jdett  att  der  staaer  endnu  till  rest  hoefi 
vndersaatteme  mange  tuCinde   rixdaller  af  de  foerige  paabudne  schatter,   som 


QA  Smaastykker. 

de  formedelst  dereiX  stoere  armoed  v-mueligen  kand  vdgiffue,  och  som  aldrig^ 
schal  kunde  bekommefi,  huor  vdoffuer  mangfoldige  af  vndersaatterne  ehre 
gaaen  baade  fraa  huufi  och  gaard,  ia  gandsche  røemtt  vd  af  landet,  och  der- 
som endnu  vildere  schuUe  paalegges,  da  blef  landet  totaliter  øedde  och  for- 
derffuit  och  schulle  aldrig  noegen  tid  iglen  kunde  komme  paa  foedde.  Huor 
med  schulle  da  ederfi  kongl:  may:,  naar  gud  gaf  engang  freed  igien,  vnder- 
holde  sin  hofstadt  och  militie,  huilchet  lader  sig  vell  iche  giøre  af  ett  øedde 
och  forarmet  land?  Er  det  derfore  megit  christeligt  och  vel  betencht  af  ederfi 
kongl:  may:,  sttt  der  maatte  tenches  paa  middel  vden  vndersattemeC  altt  for 
stoer  besuæring;  och  dett  ehr  v-forbigengeligt,  att  eders  kongl:  may:  schaJl 
io  endeligen  hafTue  penge,  huor  forre  mand  nøeddefi  ochsaa  till  att  søege 
pengene  paa^  de  stæder,  huor  de  ehre,  och  de  vdj  en  hast  och  sicherligen 
kand  til  veye  bringifi,  paa  det  eders  kongl:  may:  kand  desto  bedre  føere  sig 
dem  til  nytte;  thi  l'argent  contant  fait  le  bon  marche.  Mit  allervnderdanigste 
betenchende  til  dette  værch  att  forttsette  ehr  dette,  nemlig  att  alle  de,  som 
aff  eders  kongl:  may:  hafuer  nydt  ald  deres  verdsens  vældfærdt,  goeds  och 
stoere  formufTue,  ia  en  deel  baade  lif  och  æhre,  bøer  och  ehre  schyldige  til 
vdi  denne  tid  af  yderste  formue  igien  at  komme  eders  kongl:  may:  till  hielp 
med  de  middel,  som  gud  och  kongen  dennem  hafuer  giffuit,  i  synderlighed 
naaer  det  kand  schee  foruden  deris  schade;  thj  huad  forstrechning  en  huer 
i  saa  maade  giøer,  der  fore  kand  eders  kongl:  may:  igien  giøre  dem  forsichring 
vdj  de  Holsteinsche  ampter,  Maschlenderne,  land  Oldenburg,  consumptionen 
och  toldene  vdj  Danmarch  och  Norge;  doeg  att  de  iche  nyder  vden  renten 
alleene,  saa  lenge  som  kriigen  varer,  och  den  iche  høyere,  end  de  self  giffuer; 
thj  nu  kand  mand  hafue  penger  i  Hamborre  for  4  procento;  och  naar  freeden 
ehr  giort,  da  kand  veed  en  goed  anordning  aarligen  ailegges  en  goed  deel  af 
capitalerne,  och  det  pantsatte  igien  hiem falde  till  hans  kongl:  may:  Herved 
kand  eders  kongl:  may:  vdj  en  hast  bekomme  en  anseenlig  summa  penge  och 
igien  ehrlange  den  credit,  som  eders  kongl:  may:  forfædre  hafuer  hafft  och 
v-fornufflige  mennischer  saa  liideligen  haffuer  forderffuet,  huilchet  er  en  stoer 
nytte  och  gaffn  saa  och  en  stoer  reputation  for  eders  kongl:  may:,  thj  med 
credit  kand  forrettes  langt  støerre  ting  end  med  alle  de  schatter,  der  kand 
paabydifi,  thj  vndersatternes  middell  och  formuffue  ehre  ligesom  ett  thresor 
vdj  en  konges  kammer,  thi  den  kand  en  konge  hafue,  huilchen  time  hånd  det 
begierer,  och  ederfi  kongl:  may:  maae  sicherligen  throe,  at  det  ehr  nesten 
veed  crediten  aliene,  at  kongen  aff  Francheriige  føerer  denne  stoere  kriig;  och 
naar  alting  blifuer  her  saa  ordentligen  jndrættet,  som  schee  burde,  och  som 
leettelig  ehr  att  giøre,  da  kunde  eders  kong:  may:  a  proportion  giøre  liige 
det  samme,  som  kongen  aff  Francheriige  nu  giøer,  och  kand  schee  med  bedre 
och  lettere  commoditet.  Hoefifølgende  fortegnelfie  vdviiser,  huor  fraa  pengene 
schulle  komme,  thi  mand  schall  hafue  dem  paa  de  stæder,  som  de  ehre, 
nemlig  hoes  de  riige,  och  iche  hoes  de  fattige;  thj  vdj  alle  de  contributioner, 
som  hid  indtill  haffuer  vehret  paabudne.    da  haffuer  den   fattige  a  proportion 


Smaastykker.  O  C 

giffuit  langt   mehre  end   den   riige,    huorfore   hoefi   den   fattige  ehr   nu   intett 
mehre  att  bekomme. 

Difie  effterschreffne  ehre  veederhefftige  till  att  assistere  hans  kongl: 
tnay:  vdj  denne  tid  med  en  anseenlig  summa  penge  aldeelifi  vden  derifi 
Schade,  nemlig: 

1.  Statholder  Gyldenløwe,  som  hafuer  ald  sin  verdsens  veldfærdt  aff  eders 
kongl:  may:,  naaer  hånd  vill  pantsette  dett  goeds,  hånd  hafuer  j  Holstein, 
da  kand  hånd  forschaffe  eders  kongl:  may: i  tøende  guld. 

2.  Cantzeler  AUefeldt,  som  hafuer  ingen  paa  jorden  at  tache 
for  sitt  liff,  veldfærdt  och  største  deell  af  hans  formuffue 

end  ederfi  kongl:  may:,  kand  nochsom  giøre  credit  for  2  tøender  guld. 

3.  GrefTve  Anthoni  *  kand  letteligen  forschaffe 2  tøender  guld. 

4.  Greffue  Rantzoe*  j  Holstein  kand  forschaffe j  tøende  guld. 

5.  Generalcommissariatet  kand  vell  forschaffe  paa  deres  credit  j  tøende  guld. 

6.  De  3  brøedre  af  Marsilius*  kand  och  forschaffe  paa  dieris 

credit j  tøende  guld. 

7.  Klingenberg  haffuer  vell  ochsaa  nydt  saa  meget  af  Dan- 

march,  att  hånd  kand  forschaffe j  tøende  guld. 

8.  Feldtherjnden^  och  hendifi  søn^  kunde  och  vell  forschaffe     )  tøende  guld. 

9.  SI:  statholder  Gabels   frue^  och   hendifi   søenner   haffuer 
ochsaa  ingen  schade  hafft  aff  Danmarch,    kunde  och  vell 

forschaffe j  tøende  guld. 

10.  Baron  Fyren'  kand  och  vell  forschaffe 30000  rixdlr. 

11.  Greffve  Borkard  von  AUefeldt  kand  og  vell  forschaffe  20000  rixdlr. 

12.  Riigens  marschalch  Køerbitz,   som  ehr  en  riig  mand  och 
haffuer  ald  sin  verdsens  vældfærdt  aff  kongen  i  Danmarch, 

kand  och  vell  forschaffe 20000  rixdlr. 

13.  Hans  Nansen®  kand  och  vell  giøre  credit  paa loooo  rixdlr. 

14.  Secreterer  Meyer*  kand  och  vell  giøre  credit  paa    .        .  lOOOO  rixdlr. 

15.  Licentiat  Peder  Lafien  ehr  en  fattig  mand,    derfore  kand 

hånd  iche  forschaffe  mehre  end lOOOO  rixdlr. 

16.  De  Holsteinsche  raad 50000  rixdlr. 

17.  De  Glychstadsche  raad lOOOO  rixdlr. 

18.  De  Oldenborgische  raad lOOOO  rixdlr. 

Summa  summarum  ...     11  tøender  guld  och  70000  rixdlr. 

*  Anton,  Greve  af  Aldenburg. 

'  Grev  Ditlev  Rantzau,  Statholder  i  Fyrstendømmerne. 

'  Gabriel  Marselius's  Sønner:  Konstantin,  Baron  af  Marselis,  Vilhelm,  Baron  af  GUlden- 
crone,  og  enten  Johan  eller  Frants,  dog  snarest  den  første. 

*  Anna  Blome,  Enke  efter  Rigsfeltherre,  Grev  Hans  Schack. 

*  Grev  Otto  Diderik  Schack  til  Grevskabet  Schackenborg  etc.  (f.  1652  f  1683). 
"  Ermegaard  Badenhaupt  og  Sønnerne  Frederik  og  Valdemar  Christoffer. 

'  Diderik  Fuiren,  Friherre  til  Fuirendal. 

*  den  yngre,  Præsident  i  Kbhvn. 

*  Krigssekretær  Herman  Meier. 


q6  Smaastykker. 

Eders  kongl:  may:  rammer  nu  vel  selff  her  vdj  huad  eders  kong^l: 
raay:  allernaadigst  best  befalder,  och  kand  ieg  iche  jndbilde  mig,  att  noegen 
aff  difie  foreschreffne,  som  ville  passere  for  eders  kongl:  may:  throe  och  op- 
richtige  thienere,  tøer  heller  kand  med  billighed  vndslaae  sig  fraa  att  giøre 
denne  forstrechning;  thj  de  ehre  do^  iche  nær  saa  høytt  taxerede,  som  de 
burde  at  vehre;  helst  eifterdj  att  de  der  veed  hafuer  gansche  ingen  schade, 
huorfore  eders  kongl:  may:  behøeffuer  iche  heller  sig  megit  her  fraa  att  lade 
fraa  raade,  mens  ichun  straxen  at  fare  fort  der  med  vndt  greiffen  das  verch(l) 
ahn  mit  freuden.  Huor  till  øensches  en  lychellig  fremgang  och  en  ønschelig 
vdgang  aff  den,  som  jndtil  døeden  forbliffuer 

eders  kongl:  may: 

allervnderdanigste  och  throe- 
Hafniæ  d.  6.  julj  schyldigste  vndersaatter 

.     anno  1678.  P.  S. 


Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 


Generalløjtnant  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 


Ved  J.  C.  W.  Hirsch. 


THE  Ui:.W  YU«K 

pusuc  imkut 


A«TCm,  LF«#«(  AMD 


Erfter  de  skaanske  Provinsers  Afstaaelse   havde  Herregaarden  Lyngbygaard 

—  Kristianstads  Lehn,  Villands  Herred  —  faaet  en  svensk  Besidder,  idet  de  Ulfs- 
tand'ers  og  Gyldenstjerners  gamle  Herresæde  i  1662  var  bleven  kjøbt  af  den  i 
Sverige  som  Adelsmand  naturaliserede  svenske  Statssekretær  Peter  Julius  Coijet, 
en  Mand  der  havde  spillet  en  betydelig  Rolle  som  Diplomat  under  de  2  første 
Konger  af  det  pfalziske  Hus.  Han  var  saaledes  en  af  Karl  Gustavs  vigtigste  Raad- 
givere  under  Svenskekrigen  1657 — 60  og  fungerede  senere  i  1666  og  67  som  svensk 
Ambassadør  ved  Fredsforhandlingerne  mellem  Sømagteme  i  Breda  og  modtog  i 
Anledning  heraf  den  for  en  Undersaat  sjældne  Udmærkelse  at  blive  udnævnt  til 
Hosebaandsridder.  Da  Statssekretæren  var  Bibliofil  og  Samler,  fik  han  ved  denne 
Omflakken  i  fremmede  Lande  rig  Lejlighed  til  paa  Lyngbygaard  at  skabe  et  i 
Norden     enestaaende    Herregaardsbibliothek.      Hans    Søn     Vilhelm   Julius    Coijet^ 

—  optaget  i  svensk  Friherrestand  i  1706  —  fortsatte  Faderens  Værk,  og  ved 
den  yngre  Coijets  Død  27.  April  1709  vurderede  hans  Arvinger  under  Skiftet  det 
lyngbygaardske  Bibliothek  til  den  betydelige  Sum  af  12000  Rdl. 

Kort  efter  Friherre  Coijets  Død  udbrød  den  anden  Afdeling  af  den  store 
nordiske  Krig,  og  danske  Tropper  oversvømmede  i  November  1709  Vestskaane. 
Paa  Lyngbygaard  havde  den  svenske  Hær  etableret  et  Feltmagasin,  hvis  Tilværelse 
den  danske  Overgeneral,  Christian  Ditlev  Reventlow,  erfarede,  da  han  i  Januar  17 10 
rykkede  frem  mod  Blekings  Grænse.    Generalmajor  Christian  Rodsteen  ^  erholdt  da 

—  etter  Affæren  ved  P'jelkinge  den  23.  Januar  —  Ordre  til  at  bemægtige  sig 
Lyngbygaard,  og  den  ubetydelige  svenske  Besætning,  der  var  afgivet  til  Dækning 
af  Magasinet,  maatte  kapitulere,  da  den  ved  Svenskernes  Tilbagegang  til  Smaaland 
var  bleven  ganske  isoleret.  Rodsteen  besatte  Gaarden,  og  da  han  kort  efter  brød 
op  med  den  øvrige  Hær  for  at  fortsætte  Marchen  mod  Bleking,  efterlod  han  et 
Kompagni  af  Livregiment  Dragoner  til  Magasinets  Bevogtning. 

Det  er  selvfølgeligt,  at  de  Danske  betragtede  de  paa  Lyngbygaard  ophobede 
Krigsforraad   som   god  Prise,    og   det   er   forstaaeligt,    om   man   under  Krigsforhold 

—  i  Fjendeland  —  har  undladt  at  drage  en  skarp  Grænse  imellem  offentlig  og 
privat  Ejendom,  og  at  Herregaardens  egne  Forraad  og  dens  Heste-  og  Kreatur- 
bestand ere  vandrede  samme  Vej  som  den  svenske  Krones  Ejendom.  Men  man  ind- 
skrænkede sig  ikke  hertil.  Det  kostbare  Coijetske  Bibliothek  førtes  til  Kjøbenhavn, 
hvor  det  senere  blev  udbudt  til  Salg,  og  Gaarden  blev  —  efter  de  svenske  Beret- 
ninger —  fiildstændig  udplyndret.  Christian  Rodsteen,  under  hvis  Ægide  Gaarden 
var  bleven  besat,  og  som  i  Kjøbenhavn  optraadte  som  Bibliothekets  Sælger,  blev 
da  sigtet  for  —  bag  den  højstbefalendes  Ryg  og  tiltrods  for  de  udstedte  danske 
Proklamationer  —  at  have  foretaget  en  regulær  Plyndring  af  Lyngbygaard.  Denne 
Sigtelse  er  dog  næppe  fuldt  begrundet.  Vel  var  det  en  af  Rodsteens  forhen- 
værende Kaptajner,    der    foretog  Beslaglæggelsen   af  Bibliotheket,    men    der   findes 


*  Svensk  Gesandt  i  Danmark  i   1682. 
"  Se  Biogr.  Lex.  XIV.  145  f. 
Danske  Magazxn.     5.  R.     V.  . 


13 


q3  Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

intet  Bevis  for,  at  han  handlede  efter  Samraad  med  sin  forrige  Chef,  der,  da  Bi- 
bliotheket  førtes  fra  Lyngbygaard,  var  paa  Marchen  mod  Kristianopel.  Da  Rod- 
steen derpaa  —  vist  i  Slutningen  af  Februar  17  lo  —  i  Helsingborg  havde  tilfor- 
handlet sig  Bibliotheket,  søgte  han  ikke  hemmeligt  at  smugle  det  over  til  Sjælland, 
men  meldte  Kongen  og  den  daværende  kommanderende  General  i  Skaane,  hvad 
der  var  sket,  og  modtog  af  sidstnævnte  Tilsagn  om  Hjælp  til  at  bringe  Byttet  i 
Sikkerhed. 

Det  paa  Lyngbygaard  øvede  Hærværk  fremkaldte  selvfølgelig  straks  en 
Protest  fra  den  Coijetske  Families  Side.  Ved  Faderens  Død  var  kun  den  ældste 
Søn,  Oberstløjtnant  Gustav  Vilhelm  Coijet^,  og  en  Datter,  Enke  efter  Oberstløjtnant 
Lilljehooch,  hjemme  i  Sverige.  Det  tilfaldt  da  Gustav  Vilhelm  at  varetage  Slægtens 
Interesser,  og  han  henvendte  sig  derfor  saavel  direkte  som  indirekte  til  General- 
major Rodsteen  for  atter  at  erholde  Bibliotheket  udleveret  eller  for  i  det  mindste 
at  faa  Sikkerhed  for,  at  det  ikke  blev  splittet,  før  der  indtraadte  rolige  Forhold  i 
Norden.  Alle  hans  Skridt  viste  sig  imidlertid  frugtesløse,  saa  længe  Krigen  varede, 
men  da  Freden  endelig  var  bleven  gjenoprettet,  indgav  Coijet  —  der  nu  var 
avanceret  til  svensk  Generalmajor  —  den  27.  April  1722  en  Besværing  til  den 
danske  Storkansler,  Grev  Ulrik  Adolf  Holstein.  Da  denne  Supplik  ikke  havde  den 
forønskede  Virkning,  indsendte  Coijet  den  28.  Maj  s.  A.  en  Memorial  til  Kong 
Frederik,  hvori  han  beklagede  sig  over  den  Medfart,  Lyngbygaard  havde  lidt  i  17 10, 
og  hentydede  til,  at  Kongen  gjennem  den  svenske  Generalløjtnant  Burenskold  og 
de  danske  Generalmajorer  Løvenøm  og  Huitfeldt  paa  et  tidligere  Stadium  havde 
stillet  ham  i  Udsigt,  at  han,  naar  Krigen  var  endt,  skulde  erholde  en  rimelig  Er- 
statning for  de  lidte  Tab.  Han  bedømte  sin  Skade  til  20,000  Rdl.,  men  erklærede 
sig  paa  Forhaand  tilfreds  med  den  Sum,  som  det  maatte  behage  Hs.  Maj.  at  til- 
kjende  ham.  Denne  Memorial  blev  sendt  Rodsteen  til  udførlig  Erklæring,  idet 
Coijets  Brev  af  27.  April  til  Storkansleren  vedlagdes  som  Bilag,  og  Overkrigssekretær 
Cari  Christoffer  Gabel  beordrede  Rodsteen  til  at  remittere  samtlige  modtagne  Akt- 
stykker sammen  med  den  forlangte  Erklæring.  Ved  denne  Befaling  er  det  nu 
bleven  os  muligt  at  faa  et  Indblik  i  den  Skæbne,  det  Coijetske  Bibliothek  har 
maattet  friste,  idet  den  hele  Korrespondance  er  bleven  reddet  for  Efterverdenen 
og  holdt  sammen  paa  ét  Sted*.  Da  flere  af  disse  Aktstykker  frembyde  en  Del  af 
Interesse,  hidsættes  de  her  in  extenso. 


I.     Coijets  Besværing  til  Storkansleren  af  27.  April   1722 

med  2  Bilag. 

Untherthåniges  Memorial  an  des  Herren  Grosz  Cantzleren,  Grafen  von 
Holstein  hochgråfl.  Excellence. 
Es   wirdt  Ihro   konigl.  May*^   von   Dannemark   und   dem   hochloblichen 
Ministerio   nicht  entfallen  seyn,   wie   sehr   hart  und   schwer  geråde  gegen  die 


^  F.  i  Stockholm  3.  Maj   1678.     Auscultant  ved  det  Wismarske  Tribunal  i  1695,    Kapt. 
fransk   Tjeneste    i    Erik    Sparres   tyske   Kgmt.  i    1699,    Dragonkapt.  i  Holst.-Gott.  Tjeneste  i   1700. 
Han  stod  i   17 10  som  Oberstløjtnant  i  Sødermanlands  Inf.  Kegnit. 

'  Krigskancell.  ref.  Sager  af  20.  Juli  1722  §  9. 


Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek.  qq 

publicirte  konigl.  allergnådigste  Universalia  mein  und  meiner  Briider  Freyherr- 
schafR  LiuDgby  A®  1710  im  Januario  mitgenommen  wurde,  und  obschon  es 
dem  damahligen  General-Majoren  Rotsten  von  denen  auf  Liungby  gelaszenen 
Bedienten  de-  und  weh-miihtigst  vorgestellet  worden,  dasz  man  sich  gåntzlich 
verlaszen  hatte  auf  Ihro  May*«"  hohe  konigl.  Publicationes,  und  deswegen  von 
mir,  als  dem  damahls  im  Reiche  sich  eintzig  befindendem  Sohne,  Befehl  er- 
halten  nicht  das  geringste  wegfiihren  zu  laszen,  $ondem  man  sich  vielmehr 
allen  versprochenen  Schutzes  zu  getrosten  hatte,  zu  mahlen  auch  dabey  denen 
Bedienten  injungiret  gewesen,  alles  was  von  konigl.  dånischer  Seiten  zum 
Behufe  der  Trouppen  erfordert  wiirde,  entweder  vor  Bezahlung  oder  gegen 
Quittence  unverziiglich  abzuliefern,  so  hat  sich  doch  wie  bekant  zugetragen, 
dasz  nicht  alleine  die  auf  dem  Guhte  stehende  36  Paar  Stall-Ochsen,  iiber 
500  Tonnen  Gertreide,  eine  grosze  Quantitet  von  allerhand  Victualien,  die 
gantze  Stuterey  mit  dem  Stalle,  alle  Kiihe,  Schafe,  Schweine  und  alle  andere 
lebendige  Creaturen,  sondern  auch  meines  seel.  H°  Vaters  nachgelaszene  schone 
Rustkammer,  seine  ansehnliche  und  im  gantzen  Lande  beriihmten  Bibliotheque, 
worinnen  iiber  4,000  Rthl.  wehrt  chymische  und  andere  Manuscripta  zu  finden 
waren,  nebst  allen  denen  Giithern  zugehorigen  Documenten  und  Briefschaflflen, 
ja  auch  sogar  die  Meublen  von  den  Wånden  und  die  Schloszer  von  den 
Thiiren  mit  eins  abgebrochen,  weggenommen  und  entwendet  worden. 

Man  bediente  sich  zwar  damahls  des  schlechten  Pretextes,  dasz  ich  alsz 
Obristerlieutenant  meinem  Konige  wiircklich  dienete,  aber  man  wolte  sich  nicht 
darvon  kehren,  da  von  den  Bedienten  wieder  repliciret  wurde,  dasz  ich  in 
dieser  Freyherrschaffl  den  wenigsten  Antheil  hatte,  dasz  das  Guht  aber  denen 
anderen  Geschwistem  mehrentheils  zugehorete,  von  denen  zwey  Sohne  in 
Ruszland  damahls  gefangen  saszen,  ein  Sohn  auff  seiner  Reise  nach  Italien 
begriffen  war,  und  die  eintzige  noch  lebende  Schwester  eine  betriibte  Witwe 
mit  einer  unmiindigen  Tochter  sich  in  Stockholm  aufhielte. 

Wie  viel  diese  Remonstrationes  gefriichtet  haben,  ist  landkiindig,  auch 
der  gantzen  konigl.  Armée  wol  bekant.  Di[e]sz  ist  aber  ohnwiederspråchlich, 
dasz  Liungby  dasz  eintzige  schonische  Guht  gewesen,  so  vom  Feinde  ge- 
pliindert  worden. 

Es  wåre  noch  alles  dieses  einigermaszen  zu  verschmertzen  gewes[en], 
wenn  die  konigl.  dånische  Armée  par  raison  de  guerre  davon  profitiret,  oder 
dasz  entwendete  in  Ihro  konigl.  May*  Feld-Cassa  eingefloszen  wåre.  Alleine, 
da  solches  nicht  geschehen,  sondern  alles  in  Privat- Persohnen  Hånde  gerathen 
und  eigenniitzig  von  ihnen  verwandt,  so  war  der  Verdrusz  so  viel  groszer, 
welches  mich  auch  veranlaszete  durch  den  kurtz  darauf  von  denen  konigl. 
dånischen  Trouppen  gefangenen  H°  Generallieutenant  Buhrenschiold^  Ihro  konigl. 
May*  von  Dannemark  den  mir  nach  meinem  Gutdiincken  erwiesenen  Unfug 
unterthånigst   zu   klagen,    worauf  hochgedachte   Ihro  May*   sich   auch   in   gar 


^  Jacob  Burenskold  1655 — 1738,  Landshøfding  i  Ostergotland.     Han   blev   fanget  i  Slaget 
ved  Helsingborg  10.  Marts  17 10. 

13* 


•  ^  rr  / ^  ^^ AT> 


f 


•* 


lOO  ^^^*  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

gnådigen  Terminis  ausgelaszen,  dasz  neml:  Sie  ein  solches  Verfahren  gantz 
und  gar  desapprobirten,  und  dasz  einmahl  bey  dem  kiinftigem  Friedens- 
Schlusze  ich  mich  deswegen  weiter  anzugeben  hatte.  Es  hat  auch  der 
H'  General-Lieutenant  Buhrenschiold  nicht  verabsaumen  woUen  bey  dem 
H"  General-Majoren  Rotsten  selbst  wegen  der  schonen  Bibliotheque  in  Son- 
derheit  zu  erinneren,  dasz  sie  unsz  mochte  —  nebst  allen  genommenen  Brief- 
schafften  und  Manuscripten  —  wieder  retradiret  werden,  absonderlich  da  Bii- 
cher  einer  Armée  weder  zur  Subsistance  noch  Montur  konten  dienlich  seyn. 
Diese  Vorstellung  wirkete  denjenigen  Brief  aus,  so  alhier  sub  Lt.  A.  copialiter 
beygeschloszen.  Wie  ich  aber  vemommen,  dasz  fast  der  dritte  Theil  von  der 
Bibliotheque  in  Schonen  verstreiiet  worden,  dazu  auch  so  viel  bahr  Geld 
nicht  bey  der  Hånd  hatte,  als  der  H«*  General-Major  Rotsten  forderte,  also 
schrieb  ich  an  dem  H°  Greneral-Majoren  eine  solche  Antwort,  als  Lit,  B.  mit 
mehrerem  ausweiset,  welche  aber  ohne  Replique  verblieben. 

Weiter  dem  hat  auch  der  H»*  General-Major  Lowenom  auf  mein  bitt- 
liches  Ersuchen  mit  Ihro  konigl.  May*  wegen  unszern  auf  Liungby  gelittenen 
Schaden  gesprochen  und  die  allergnådigste  Versicherung  zuriickegebracht, 
dasz  ich  absonderlich  in  puncto  der  Bibliotheqve  solte  eine  raisonable  Erstat- 
tung  zu  erwarten  haben,  welches  auch  durch  den  H"  General-Majoren  Hvitfelt 
auf  allergnådigsten  Befehl  mir  ist  reiteriret  worden,  so  dasz  ich  der  gantz- 
lichen  festen  Zuversicht  lebe,  dasz  Ihro  konigl.  May*  in  Gnaden  geruhen  werden 
dieser  Sachen  sich  allergnådigst  anzunehmen.  Aber  wie  ich  doch  bedenklich 
halte  in  der  konigl.  Commission  solches  zu  proponiren,  aldieweil  ich  i®  die 
Ehre  håbe  ein  Mitglied  davon  zu  seyn^  und  folgentlich  m  meiner  elgener 
Sache  fiiglich  nicht  Richter  seyn  kan,  2^  ich  auch  nicht  gerne  wolte,  dasz 
gewisze  hohe  Persohnen  durch  mein  Zuthun  einigermaszen  soltcn  beunruhiget 
oder  chagriniret  werden,  also  håbe  ich  anstandiger  und  geziehmender  er- 
achtet  durch  Ihro  May*  hohe  absonderliche  Gnade  mir  den  Weg  zu  einem 
raisonnablen  Accord  zu  bahnen,  als  durch  welchen  ich  viel  beqwåmer  und  auch 
viel  eher  zur  einiger  Ergetzlichheit  gelangen  mochte. 

Ich  ersuche  also  Ihro  hochgråil.  Excellence  unterthanig,  dasz  Sie  mir 
die  hohe  Gnade  erwéisen  wollen,  dieses  alles  Ihro  kongl.  May*  allerunterthånigst 
vorzutragen  wie  auch  von  meiner  Seiten  die  alleruntherthånigste  Assurence 
zu  leisten,  dasz  obwohl  unszer  auf  Liungby  erlittener  Schade  mit  gutem  Ge- 
wiszen  nach  voUgiiltigem  Beweis  iiber  20,000  Rthl.  zu  estimiren  sey,  ich 
dennoch  gantz  willig  bin  einen  gelinden  —  doch  einiger  maszen  proportio- 
nirten  —  Vergleich  sowohl  mit  dem  H°  General-Lieutenant  Rotsten  als  auch 
allen  andern,  die  davon  Theil  haben  mogen,  einzugehen,  wie  ich  dan  auch 
Ihro  konigl.  May*  allergnadigstem  Gutbefinden,  was  das  Qvantum  von  meiner 
Erstattung  seyn  soli,   unterthånigst  unterwerffe  und  mit  allem  dem  zu  Frieden 


^  Coijet  var  fra  svensk  Side  udnævnt  til  Medlem  af  en  Kommission,  der  i  Helsingborg  og 
Helsingør  var  nedsat  til  at  behandle  alle  Erstatningskrav  fra  Krigen. 


Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek.  lOI 

seyn   will,    was   hochgedachte   Ihre   konigl.  May*   mir   in   Gnaden    beyzulegen 
belieben  sollen. 

Elsingør  den  27.  Aprill  St.  vet.  1722. 

Gustaff  Wilhelm  Coyet. 

Bilag  I  (Kopi  Ltr.  A). 

Wohlgebohrener,  hochzuehrender  Herr  Oberst- Lieutenant. 
Es  hat  mir  der  H'  General-Lieutenant  von  Burenschiold  bey  dessen 
Hierseyn  berichtet,  wie  dasz  m.  H'  Oberstl-Lieutenant  die  Bibliothec,  so  mir  in 
Schonen  auff  Liungby-Gaard  zu  Theile  worden,  nebst  denen  da  bey  befindlichen 
Briefschafften,  Documenten  und  Kauff-Briefen  gerne  vvieder  haben  wolte.  Weil 
nun  viele  Sachen  darunter,  so  m.  H°  Oberst-Lieutenant  niitzlicher  als  mir  seynd, 
als  stelle  in  dessen  Gefallen,  ob  er  mir  dasjenige  dafur  geben  will,  was  mir  in 
Copenhagen  —  nemblichen  2,000  R  dånisch  —  dafiir  gebothen.  Sol  te  nun 
m.  H^  Oberst-Lieutenant  Beiieben  tragen,  mir  ein  solches  wieder  da  vor  zu 
geben  und  das  Geld  in  Copenhagen  zahlen  zu  lassen  —  so  aber  lengstens  binnen 
2  å  3  Wochen  geschehen  miiste,  denn  ich  solches  alles  sonsten  an  einem 
andem  alhier  iiberlasze  ^— ,  so  erwarte  dero  schleunige  Antwort  und  Meinung 
hier  iiber. 

Ich  bin 
Cronenburg  den  i»*  Juni  A^  171 1.  Meines  hochgeehrten  Herrn 

Oberst-Lieutenants 

ergebener  und  dienstwilligster  Diener 

Christian  de  Rodstehn. 

Bilag  2  (Kopi  Ltr.  B). 

Wohlgebohrner,  in  sonders  hochgeehrter  H»"  General-Major. 
Ich  håbe  fur  einige  Tage  die  Ehre  gehabt  meines  hochgeehrten  Herrn 
General-Majoren  wertes  Schreiben  vom  i»*  Juni  st.  n.  zu  erhalten,  und  håbe 
mit  mehrem  daraus  ersehen,  wie  dasz  dieselben  auf  des  H"  General-Lieutenant 
Buhrensscholds  gethaner  Vorbitte  gesonnen  wåren,  die  auf  der  Baronnie  Liungby- 
Gård  gefundene  und  uns  såmtlichen  Briideren  zuståndige  Bibliotheqve  nebst 
denen  dabey  befindlichen  Briefschafften,  Documenten  und  Kaufbriefen  zu  resti- 
tuiren,  doch  mit  der  Condition,  dasz  ich  innerhall  2  oder  3  Wochen  2,000  Rthl. 
dånisch  in  Copenhagen  dafiir  soli  zahlen  laszen,  woriiber  mein  hochgeehrter 
Herr  General-Major  meine  Meinung  schleunigst  erwartet.  Hierauf  dienet  zur 
gehorsamster  Antwort,  dasz  ich  meines  hochgeehrten  Herrn  General-Majoren 
geneigten  Willen  zwar  dankbarlichst  erkenne,  aber  wie  ich  in  diesem  Fall 
nichts  einseitig  vornehmen  kan,  sondern  meiner  beider  noch  lebenden  Briider, 
da  von  der  eine  gefangen  sitzet  in  Casan,  der  andere  auf  seiner  Reise  nach 
Italien  begriflfen  ist,  ihre  Meinung  und  Beyfall  erst  dariiber  einhohlen  musz. 
Also  kan  ich  auch  nicht  resolviren  meines  hochgeehrten  Herrn  General-Majorn 


I02  ^^^»  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

Verlangen  vor  der  Hånd  zu  erfiillen.  Di[e]s  eintzige  bitte  ich  gehorsatnst, 
dasz  nichtes,  weder  von  den  BriefschafTten  noch  Biichern,  unterdessen  mochte 
alieniret  oder  zerstreiiet  werden,  weil  doch  niemand  da  durch  kan  sonderlich 
gedienet,  uns  aber  sehr  viel  geschadet  werden. 

Ich  trage  zu  Ihro  kongl.  May*  in  Dennemark  weitberiihmten  Gerechtig- 
keit  und  dero  gegen  den  Herrn  General-Lieutenant  Buhrenschold  geschehenen 
allergnådigsten  hohem  Versprechen  die  unterthånigste  Zuversicht,  dasz  ich  ein 
Mahl  bey  kiinfftigen  Frieden  (welche  nach  Gottes  Gefallen  nicht  so  gar  sehr 
eloigniret  seyn  kan)  meine  Bibliotheqve,  und  was  mir  sonsten  auf  Liungby 
mag  weggenommen  seyn,  voUenkomiich  entweder  restituiret  oder  auch  zur 
Geniige  bezahlet  bekommen  werde.  Es  wåre  mir  ein  gar  leichtes  gewesen 
solche  Mobilia  bey  2^iten  in  salvo  zu  bringen,  aber  wie  ich  Ihro  May*"  publi- 
cirten  Universali,  dar  innen  einen  jetweden  das  seinige  in  Ruhe  zu  behalten 
auf  koniglicher  Parolle  gnadigst  verheiszen  wiirde,  unterthanigst  und  mit  aller- 
schuldigsten  Reverence  vertrauete,  also  hielte  ich  unnotig  weitere  Præcautiones 
hie  bey  zu  gebrauchen,  zumahlen  mir  die  raison  de  gverre  wohl  bekant,  und 
bey  meinen  in  14  Jahren  gethanen  Campagnen  ich  satsam  gelernet  hatte,  dasz 
eines  so  groszen  Potentaten  Schutzbrief  zu  verachten  und  frewentlich  zu  iiber- 
treten  eine  grosze  Verantwortung  nach  sich  ziehe,  wie  ich  auch  mich  nicht  zu 
erinnem  weisz,  dasz  ich  von  iiber  100  Bibliotheqven,  die  mir  in  Feindes 
Landen  unter  die  Hånden  gefallen  seyn,  jemahls  ein  eintziges  Buch,  viel  weniger 
die  gantze  Biicherey  weggenommen  håbe,  absonderlich  da,  wie  auf  Liungby 
geschehen,  die  verlangten  Victualien  und  Verpflegung  vor  den  da  stehenden 
feindlichen  Trouppen  auf  meinen  nachgelaszenen  Befehl  gantz  willig  und  ohne 
Versaumen  sind  dargereichet  worden.  Am  meisten  aber  verwunderte  mich, 
da  ich  zu  horen  kriegte,  dasz  mein  hochgeehrter  H.  General-Major  diesen  Coup 
verrichtet,  von  dessen  galanten  Wesen  und  iibrigen  Verdiensten  ich  mir  eine 
sonderbahre  hohe  Idée  gemacht  hatte,  und  welcher  mit  meiner  in  Gott  ruhenden 
und  nach  dem  Tode  noch  hertzlich  geliebten  Frau  Stiefmutter  so  nahe  ver- 
wandt  war^. 

Und  mag  die  damahls  angefiihrte  raison  gar  wenig  gelten,  dasz  ich  in 
meines  allergnådigsten  Konigs  wiirklichen  Diensten  gestanden  und  auch  auf 
unterschiedliche  Weise  der  feindlichen  Armée  einigen  Abbruch  zu  thun  gesuchet 
håbe,  weil  ja  bey  allen  honetten  Leiiten  und  civilisirten  Nationen  es  recipiret 
ist,  dasz  man  w^en  eigenen  Absichten  sich  nicht  musz  hindern  laszen,  die 
Seinen  Oberherrn  schuldige  Treue  in  allen  Zufållen  zu  bezeiigen. 

Es  mag  aber  seyn  wie  es  will,  so  bin  ich  nicht  ungeneigt  meinem 
hochgeehrten  H"  General- Majorn  eine  billige  Discretion  zahlen  zu  laszen,  wenn 
ich  alleine  erst  versichert  wåre,  dasz  die  gantze  Bibliotheqve  und  die  da  be- 
findliche  rare  chymische  Manuscripta  wie  auch  andere  Briefschafften  annoch 
alle  beysammen. 


'  Coijets  Stedmoder,  Anna  Sophie  Lindenow,  og  Christian  Rodsteen  vare  Næstsøskendebørns 
Børn.     Velvilligt  meddelt  af  Hr.  Arkivar  Thiset. 


Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 


103 


Solte  nun  mein  hochgeehrter  H.  General-Major  die  Generosité  haben 
woUen,  mir  alles  dieses  in  dem  Stande,  wie  es  genommen,  wieder  zuriick  zu 
senden,  so  versprech  [ich]  hiemit  feyerlichst,  dasz  ich  —  so  bald  die  Zeiten 
sich  ein  wenig  besser  anlaszen  und  die  Geldnoth  nicht  mehr  so  stark  driicket  — 
metnem  hochgeehrten  H°  General-Majom  eine  honorable  Recompense  gerne 
geben  will.  Aber  mich  derselben  nun  also  bald  zu  entbiirden  ist  eine  pure 
Unmoglichkeit,  wie  mein  hochgeehrter  H.  General-Major  aus  denen  oben  ange- 
iuhrten  Grunden  zur  Gniige  wird  ersehen  haben. 

Im  Fall  aber  mein  hochgeehrter  H'  General-Major  einen  so  gelinden 
W^  zu  gehen  nicht  geruhen  solte,  so  musz  [ich]  mir  zwar  alles  gefallen 
laszen,  doch  will  ich  hie  mit  reserviret  und  versichert  haben,  dasz  ich,  wan 
Gott  unszem  beyden  Konigen  einmahl  Friede  giebt,  als  dan  meine  gerechte 
Klage  vor  Ihro  konigl.  May.  zu  Dennemark  gnadigen  Fiiszen  selbst  niederlegen, 
und  dero  hohem  Verspråchen  gemasz  eine  zureichliche  Satisfaction,  dasz  man 
Seinen  gnadigen  Intention  so  zuwieder  gelebet,  mir  ausbitten  werde.  Unter- 
dessen  halte  ich  nothig  meinen  hochgeehrten  H°  General-Major  dienstlichst 
zu  hinterbringen,  dasz  die  Bibliotheqve,  so  wie  sie  auf  Liungby  gestanden, 
in  meines  wohlsehligen  Herrn  Vaters  Testamente  unter  unsz  Kindern  vor 
12,000  Rthl.  specie  estimiret  ist. 

Ich  iiberlasze  alles  in  meines  hochgeehrten  Herrn  General- Majoren  ge- 
neigter  Bepriifung,  und  verbleibe  unterdessen  mit  Estime 

Meines  wohlgebohrnen 
Gotheborg  d.  23.  Juni   171 1.  H°  General-Majors 

Gehorsamster  und  ergebener  Diener 
Gustaf  Wilhelm  Coyet. 


II.    Rodsteens   Svarskrivelse   af  i  i.  Juli   1722   til  Overkrigssekretær 
Gabel,  Følgeskrivelse  til  tvende  Memorialer  til  Kongen. 

Høyædle,  Welbaarne  Her  Camerheer,  Hoystærede  Her  Obersecretaire. 
Jeg  giffuer  mig  den  Ære  at  schiche  Eders  Excellens  Hr.  General-Major 
Coyets  Memorial  tillige  med  mit  Suar,  som  er  marqveret  A.,  thi  det,  om 
Eders  Excellens  saa  behager,  kunde  de  lade  hannem  see.  Ved  det  andet  haffuer 
ieg  bielagt  Etats-Raads  Wulffs  Breff,  huor  vd  aff  kunde  sees,  at  Hans  kongelig 
Majest.  haffuer  beholt  alle  Manuscripta,  Bøgerne  at  værre  mig  giffuet  oc  til- 
ladt aff  Hans  kongelig  Majest.  at  selgis.  Haffde  vi  iche  holt  den  gemene 
Mand  udj  Scane  derfra,  saa  haffe  [de]  vildet  stuchet  Gaarden  i  Brand  af  Aarsag, 
at  endeel  baade  Officeres  oc  gemene  viste,  at  denne  Cojet  tiente  imod  os, 
oc  hans  Farfader  oc  Fader  haffde  givet  voris  forige  Konger  stor  Skade. 
Hans  Farfader  vaar  Aarsag  til,  at  de  Svenske  bryd  med  Kong  Frederic  den 
tredie,  da  de  belegrede  Kiøbenhaffn.  Denne  General-Majors  Fader  haffuer 
værret  suensk  Envoje  udj  Kiøbenhaffn  oc  der  giorte  alle  haande  Intriger  for 
det  Holsteinske  Huus,    huor   om    der  findes  vel  noget  iblandt  de  Manuscripta, 


I04  ^^^-  I^odsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

som  Hans  Majest.  haflfuer  beholt.  leg  vil  tienstligt  hafTue  Eders  Exceilens 
ombedet,  at  ieg  ey  skulde  blifue  paa  lagt  at  betale  hannem  hans  Bøger. 
Findes  der  noget  om  hans  Gods  iblandt  mine  Breffue,  vil  ieg  gierne  giffue 
hannem  det. 

Forbliffuendis  med  ald  Consideration 

Eders  Excellencis 
Rensborr  d.  ii.Juli  A®  1722.  tienstskyldigste  Tiener 

Christian  de  Rodstehn. 

Da  de  2  Memorialer  til  Kongen  omtrent  ere  enslydende,  hidsættes  her  kun 
den  udførligste,  idet  der  dog  skal  bemærkes,  at  Rodsteen  i  den  udeladte  udtrykkelig 
udtaler:  dasz  in  A^  17 10  bey  damahligen  Krieg  ich  von  dem  Gute  Lingbygaard 
weder  an  Meublen  noch  von  der  sogenandten  Bibliothec  oder  sonsten  was  —  wie 
es  Nahmen  haben  mag  —  das  geringste  wegfahren  oder  sonsten  an  der  Seite 
[håbe]  bringen  laszen. 

Den  anden  Memorial  er  saalydende: 

Aller  durchlauchtigster,  groszmåchtigster  Erb-Konig, 
AUergnådigster  Konig  und  Herr. 

Ew.  kongl.  May"  hochstmilde  Gnade,  dasz  Sie  des  H.  General  Major 
Coyet  allerunterthånigst  eingegebenes  Memorial  zu  meiner  Beantwortung  mir 
communiciren  zu  laszen  allergnådigst  geruhen  wollen,  erkenne  mit  der  soumis- 
sesten  Devotion.  Worauff  also  in  tieffster  Unterthånigkeit  vorzustellen  nicht 
umhin  kann,  was  maszen,  v^^ie  A®  17 10  das  schwedische  Corps,  so  bey  Chri- 
stianstadt  stund,  bey  Fielkenge  repoussiret  wurde,  einige  Officiers  der  gefangen 
iiberkommenen  såchsischen  Bataillon  an  dem  H.  Graflf  Reventlau  die  Nachricht 
gegeben,  welchergestalt  die  Schweden  auff  dem  Gute  Lingbygaard  ein  Magazin 
von  Korn,  Rocken,  Mehl,  Speck  und  andern  Fleisch  auffgerichtet,  dahero 
gedachter  H.  Graff  einen  Capitain  mit  einiger  Mannschafifl  von  der  Infanterie 
dahin  detachirt  umb  von  bemeldtem  Lingbygaard  Possession  zu  nehmen. 
Wie  nun  dieser  daselbsten  angelangt,  und  den  Hoff,  welcher  von  Steinen 
auffgemauret,  mit  einem  Graben  umgeben  und  durch  auffgezogener  Briicke 
geschloszen,  mit  einem  schwedischen  Officier  nebst  einiger  Mannschafft  be- 
setzet  vorgefunden,  so  sich  in  keine  Wege  ergeben  woUen,  so  wurde  darauf 
ich  als  Brigadier  commandiret^  mit  einigen  Leuten  von  der  Infanterie  und 
2  Esquadrons  vom  Leib  Regiment  Dragoners,  anbey  ein  Paar  Canonen  mit 
mir  fiihrend,  umb  die  auff  dem  Hofe  befindliche  Leiite  zur  Ubergabe  zu  for- 
ciren.  Wie  dann  auch  der  Officier,  als  er  vernahm,  dasz  man  so  hart  auff 
ihm  drunge,  den  Hoff  iiberlies  und  sich  gefangen  gab. 

Bey  Occupirung  des  Hofes  waren  der  H.  Graff  Reventlau,  General- 
Lieutenant  Rantzau,  General-Major  Dewitz  und  General-Major  Brocktorff  zu- 
gegen,  und  kamen  zu  gleicher  Zeit  mit  mir  auff  dem  Hofe,  welche  alle  (auszer 


*  Rodsteen  blev  Generalmajor  af  Armeen  7.  Decbr.  1709,   men   forrettede   Brigadertjeneste, 
indtil  han  den  25.  Juli  17 10  blev  udnævnt  til  Generalmajor  af  Inf. 


Chr.   Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek.  IO5 

den  H.  Graff  Reventlau,  so  bey  dem  Prediger  sein  Quartier  nahm)  sich  alda 
einlogirten  benebst  so  viel  von  der  Cavallerie  und  Infanterie,  als  in  den  Stallen 
sich  setzen  konten.  So  viel  ich  mich  erinnere,  befand  sich  auff  dem  Magazin 
des  Hofes  Korn  und  allerhand  Victualien,  so  denen  Proviant-Commissairen, 
wie  ich  nicht  ånders  weis,  geliefert  worden.  Nachdem  wir  einige  Tage  alhie 
verblieben,  begaben  wir  uns  auff  dem  March  nach  Christianopel,  mittlerweile 
ein  Capitain  von  den  Dragonern,  Nahmens  Schultz  ^  auff  dem  Hofe  Lingby- 
gaard  zuriick  gelaszen  wurde,  der  indeszen  -  wie  er  mir  nachhero  berichtet  — 
mit  einem  Mådchen  auff  dem  Hofe  connoissance  gemacht,  welche  ihm  die  so 
genandte  Bibliothec  entdecket,  er  also  von  da  weg  v[nd]  nach  Helsingbourg 
fahren  laszen.  Indem  er  aber  kein  moyen  sahe  selbige  nach  Helsingør  zu 
transportiren,  kahm  er  bey  mir  und  offerirte  sich  gegen  einer  Discretion  solche 
mir  zu  iiberlaszen,  welches  ich  dem  damahls  commandirenden  H.  General-Lieut. 
Rantzau  meldete,  und  von  ihm  zu  Uberbringung  derselben  Assistence  erhielte. 
Es  ist  auch,  wo  ich  mich  recht  erinnere,  wie  wir  damahls  die  Gnade  hatten  Ew. 
konigl.  May*^  in  Helsingbourg  zu  sprechen*,  hievon  allerunterthånigst  referiret, 
und  von  Ew.  konigl.  May**  allergnådigst  bewilliget  worden,  dasz  ich  diese 
Blicher  behalten  konnte,  jedoch  unter  der  Condition,  dasz  selbige  vorhero  in 
Copenhagen  durch  jemanden  revidiret  werden  sollten,  nachdemmahlen  was 
an  Manuscriptis  und  sonst  curieusen  Sachen  sich  darunter  finden  mochte,  Ihro 
konigl.  May**  selber  behalten  wolten.  Und  wie  [ich]  hierauff  dieselben  nach 
Copenhagen  tiberbrachte,  sind  sie  von  dem  Etats-Rath  Wolff*  durchgesehen 
und  in  Ihro  konigl.  May**  Nahmen  mir  gesaget  worden  —  ehe  ich  solche  an 
andere  iiberliesze  — ,  es  ihm  zu  forderst  zu  notificiren,  damit  er  die  darunter  be- 
findliche  Manuscripta  zu  Ihro  konigl.  May**  Bibliothec  ausnehmen  konnte,  dem 
dann  auch  allerunterthånigst  nachgelebet  worden,  wie  die  copeil.  Anlage  seines 
[d:  Etatsraad  Wolffens]  desfalls  in  A®  171 5  an  mir  abgelaszenen  Schreibens 
mit  mehrer[e]m  erweiset. 

Wan  nun,  allergnådigster  Konig  und  Herr,  weder  der  H.  General-Major 
Coyet  noch  sonst  ein  Mensch  in  der  Welt  mir  darthun  und  iiberfuhren  kann, 
dasz  ich  von  dem  Gute  Lingbigaard  weder  an  Biichern  noch  an  Meublen 
das  geringste  [hat]  abfahren  laszen,  ob  zwar  es  damahlen  in  Feindes  Land, 
der  Hoff,  wie  bereits  erwehnet,  bevestiget,  mit  feindlichen  Leuten  besetzet 
und  einem  Officier  gehorig,  so  wiircklich  im  Kriege  gegen  Ihro  konigl.  May** 
begriffen  [war],  iiberdem  auff  selbigen  ein  feindliches  Magazin  vorhanden,  auch 
man  sonst  woll  dergleichen  Exempel  von  denen  Herren  Schweden  zuvor  erlebet, 


^  Albrecht  Andreas  Schultz,  Kapt.  i  holstenske  Dragon  Reg.  24.  Jan.  1697.  Overgik  i 
1 701  med  Regimentet  til  Livregiment  Dragoner.     Død  før  30.  November  171 1. 

•  Frederik  IV  var  en  halv  Dag  ved  Armeen  ved  Helsingborg  den  4.  Marts. 

'  Johan  Conrad  Wolffen,  f.  i  Zerbst  14.  Maj  1656.  Kom  1693  til  Danmark  som  Livlæge 
hos  daværende  Kronprins  Frederik  og  ansattes  fra  1694  <  tillige »  som  Vicebibliothekar  ved  Kongens 
Bibliothek.  I  1704  blev  han  virkelig  Bibliothekar  og  i  1721  Etatsraad,  men  vedblev  at  være  Liv- 
læge hos  Kongen. 

Danske  Magazio.     5.  R.     V.  1 4 


I 


I06  ^^r*  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

da  sie  A^'  1658  dem  damahligen  Landsdomer  Quitzau^  in  Sceland  deszen 
sehr  rare  und  kostbahre  Bibliothec  von  seinem  Guhte  weggefuhret,  welche 
—  wo  ich  nicht  irre  —  auff  der  Universitæt  Upsal  annoch  befindlich  seyn  wird, 
Als  lebe  [in]  der  allerunterthånigsten  Hoffnung,  Ew.  konigl.  May*^*^  werden 
eine  solche  von  dem  H.  General-Major  Coyet  eingegebene  unbillige  Klage 
in  keinem  egard  ziehen,  und  mich  von  dergleichen  ungegriindeten  Prætentions 
allergnådigst  freysprechen.  Der  ich  mit  der  groszesten  Soumission  lebenslang 
beharre 

Ew.  konigl.  May** 
Rensburg  den  iite  July  A^  1722.  AUerunterthånigster  treu- 

pflictskyldigster  Knecht 
Christian  de  Rodstehn. 

Rodsteen  har  vedlagt  sin  Redegjørelse  2  af  ham  selv  infidemerede  men 
indbyrdes  afvigende  Afskrifter  af  efterfølgende  Brev  af  2.  Februar  17 15  fra  daværende 
Justitsraad  Wolffen.  Begge  Kopier  røbe,  at  de  respektive  Afskrivere  ikke  have 
havt  megen  Forstaaelse  af,  hvad  de  kopierede,  og  Rodsteens  Jevnføring  med  Ori- 
ginalen maa  have  været  særdeles  flygtig,  da  de  2  Afskrifter  med  Hensyn  til  Bog- 
stavering og  Sammenkobling  af  Stavelser  divergere  stærkt  fra  hinanden.  Her 
gjengives  den  mest  forstaaelige. 

Monsieur. 
Je  viens  de  recevoir  la  tres  honnorée  v6tre  du  27«  du  giois  passé,  et 
je  vous  demande  tres  humblement  pardon  de  n'avoir  pas  repondu  a  la  pre- 
miere. Une  iluction  opiniatre  sur  mes  yeux  et  depuis  beaucoup  d'aflfaires 
imprievues  m'en  ont  empeché.  Je  vous  mande  présentement,  que  par  ordre 
de  sa  Majesté  on  a  bien-tot  rendu  les  livres  imprimés  a  vos  gens,  mais  que 
par  le  méme  ordre  ils  ont  en  ma  précence  et  [en]  celle  de  l'homme  d'afTaire  de 
Mons.  von  der  Osten  ^  empaqueté  tous  les  manuscrits,  hors-mis  qu'ils  en  ont 
tiré  quelques  papiers,  qui  vous  pouroietit  regarder,  en  3  caisses  ou  coffres,  les 
quels  aprés  avoir  été  cachetés  jai  ete  obligé  de  faire  porter  å  la  Bibliotheque 
du  Roy.  Ils  y  sont  encore  dans  le  meme  etat.  Mon  indisposition,  dont  j'ai 
parlé,  le  tem[p]s  rude  et  les  jours  courts  et  nebuleux  m*ayant  empeché  d'y 
mettre  la  main  pour  en  faire  vn  jnventaire,  mais  cela  se  fera  bien-tot  et  en 
la  presence  des  gens  qu'il  vous  piaira,  monsieur,  d'y  ordonner,  qui  en  méme 
tem[p]s  pouront  retirer  tout  ce  qui  vous  appartient  et  qui  ne  peut  en  rien  servir 
a  nétre  auguste  maitre.  Mais  quand  aux  écrits,  qui  lui  peuvent  etre  vtiles  et 
de  quelque  consequence,  j'ai  jusqu'a  present  l'ordre  de  les  conserver.  Mon 
devoir  m'oblige  d'agir  en  tout  cela  de  bonne  foy,  et  je  ne  manquerai  pas, 
monsieur,  de  vous  en  donner  part  aussitot.  Au  reste  il  me  semble,  que 
vous  aves   fait  vne  vente  de  cette  bibliotheque,    dont  les   achetteurs  peuvent 


*  Rodsteen   forvexler  her  Quit2au   med   Landsdommer  paa  Sjælland,  Jørgen   Seefeld,   hvis 
Bibliothek  blev  ført  til  Sverige  under  Krigen   1658 — 60,  jfr.  Biogr.  Lex.  XV.  469. 

*  Gehejmeraad  Vilh.  August  v.  der  Osten,  jfr.  Biogr.  Lex.  XU.  462  f. 


Chr.  Rodstcen  og  det  Coijetske  Bibliothek.  107 

bien  etre  contents,  car  je  croi,  que  seulement  des  livres  in  folio,  qu'ils  ont 
vendus  jusqu'icy,  ils  se  sont  a  guerre  pres  rembourcés.  Le  Roy  en  a  fait 
achetter  par  moy  environ  pour  45  ecus,  et  je  vous  puis  assurer,  que  tout  y 
a  eté  fort  bien  et  cherement  vendu.  Je  vous  supplie,  monsieur,  d'assurer 
madame  de  Rotstein  et  mademoiselle  votre  fille  de  mes  respects  et  de  me 
croire  avec  passion  tres  sincere 

Monsieur 
å  Copenhague  le  2de  Mars  171 5.  Votre  tres  humble  et  tres 

obeissant  serviteur 
(signe)  Wolffen. 

Coijets  Henvendelser  til  den  danske  Regjering  forbleve  imidlertid  frugtesløse. 
Den  Kommission,  der  skulde  behandle  de  danske  og  svenske  Undersaatters  Erstat- 
ningskrav fra  Krigen,  blev  opløst  i  Slutningen  af  1722,  uden  at  Kommissionen 
havde  faaet  tilendebragt  sine  Arbejder,  og  Coijet,  der  paa  Grund  af  sit  anmassende 
Væsen  var  ildeset  af  de  daværende  Magthavere  i  Sverige,  tog  Ophold  i  Kjøben- 
havn,  vist  for  at  afvente  et  gunstigt  Øjeblik  til  paany  at  komme  frem  med  sine 
Krav.  Generalmajoren  var  da  yderlig  reduceret  og  i  høj  Grad  forfalden.  Han 
gjorde  under  sit  Ophold  her  Bekjendtskab  med  den  berygtede  forhenværende  norske 
Amtmand  Poul  Juel,  af  hvem  han  laante  Penge,  og  blev  indviklet  i  dennes  og  den 
Holsten-gottorpske  Major  Hørlings  Konspirationer  mod  den  danske  Krone.  Hoved- 
manden Juel  blev  som  bekjendt  fængslet  den  5.  Februar  1723,  og  da  det  allerede 
under  de  første  Forhører  viste  sig,  at  Coijet  og  Hørling  varp  stærkt  kompromit- 
terede, bleve  de  belagte  med  Husarrest  ^  Af  Frygt  for  Rusland  blev  Hørling  dog 
sat  paa  fri  Fod  kort  efter  Juels  Henrettelse,  hvorimod  Coijet  ifølge  Ordre  af 
23.  Marts  1723  blev  ført  til  Kastellet,  hvor  han  blev  indsat  i  den  forhen  af  Sten- 
bock beboede  Arrest.  Her  fristede  han  —  forglemt  af  sit  Fædreland  —  en  kum- 
merlig Tilværelse  i  7  lange  Aar  og  døde  som  livsvarig  Fæstningsarrestant  i  1730. 
Hans  Lig  blev  hemmeligt  om  Natten  ført  til  Skaane  og  bragt  til  Lyngby gaard. 
Det  er  en  Selvfølge,  at  hans  Erstatningssøgsmaal  under  saadanne  Omstændigheder 
maatte  forblive  uænset.  Hvad  nu  det  Coijetske  Bibliothek  angaar,  da  har  Rod- 
steen næppe  naaet  at  faa  hele  sit  Kjøbmandskab  bragt  i  Sikkerhed,  før  Katastrofen 
ved  Helsingborg  indtraf.  Thi  selv  om  Jørgen  Rantzau  havde  tilsagt  ham  sin  Bi- 
stand ved  Overførelsen,  har  der  vist  i  de  første  Dage  af  Marts  været  lagt  saa 
stærkt  Beslag  paa  de  Transportmidler,  den  danske  Overgeneral  havde  til  sin  Raa- 
dighed,  at  man  ikke  har  kunnet  tage  Hensyn  til  private  Ønsker.  Mere  end  Vs  af 
Bibliotheket  er  derfor  næppe  bleven  overført  til  Sjælland,  og  hvad  Rodsteen  havde 
maattet  efterlade  paa  Lyngbygaard  eller  i  Helsingborg  er  da  rimeligvis  bleven 
splittet  for  alle  Vinde,  da  Sejrherrerne  i  den  almindelige  Forvirring  sagtens  have 
betragtet  det  som  herreløst  Gods.  Da  der  i  den  nærmeste  Tid  efter  Tilbage- 
komsten fra  Skaane  var  saa  meget  at  iagttage  ved  Afdelingernes  Reorganisation, 
har  Rodsteen  næppe  faaet  Stunder  til  at  beskjæftige  sig  med  sit  Bytte  fra  Lyngby- 
gaard, men  har  maattet  nøjes  med  at  bringe  det  i  Sikkerhed  til  Kjøbenhavn. 
Den  8.  Oktb.  s.  A.  blev  han  udnævnt  til  Kommandant  paa  Kronborg  og  i  det 
pestbefængte  Helsingør,  hvor  han  blev  indesluttet  af  en  Sanitetskordon,  af  hvilken 
han  først  slap  ud  i  Juli  1711,  da  han  uopholdelig  maatte  begive  sig  til  Norge  for  at 


'  Se  Hist.  Ark.  XIX  og  E.  Holm,  Dan.  og  Norg.  Hist.    1 720     1814   1.  296  f. 

14* 


I08  Chr.  Rodsteen  og  det  Coijetske  Bibliothek. 

overtage  en  Kommando  som  Generalløjtnant  tilhest.  Medens  Pesten  i  17  ii — 12 
hærgede  Kjøbcnhavn,  stod  Rodsteen  i  Norge,  men  da  han  i  April  17 14  var  bleven 
udnævnt  til  Kommandant  i  Rendsborg,  og  Hovedstaden  atter  var  kommen  til  Ro 
efter  den  knugende  Pestperiode,  maa  Generalløjtnanten  have  anset  Øjeblikket  gun- 
stigt til  at  gjøre  sin  Skat  i  rede  Penge.  Da  Bogkasserne  fra  Lyngbygaard  rime- 
ligvis have  været  magasinerede  under  Justitsraad  Wolffens  Varetægt,  maa  Rodsteen 
i  Løbet  af  17 14  have  henvendt  sig  til  Justitsraaden  for  at  faa  udsorteret  den  Del, 
som  ifølge  Frederik  IV  s  Bestemmelse  skulde  tilfalde  Kongens  eget  Bibliothek,  og 
denne  Henvendelse  har  da  fremkaldt  WolfTens  ovenfor  citerede  Brev  af  2.  Marts 
1715,  hvoraf  fremgaar,  at  Rodsteen  fik  fri  Dispositionsret  over  alle  Tryksager, 
medens  de  forefundne  Manuskripter  —  paa  enkelte  Undtagelser  nær  —  indpakkedes 
i  3  Kasser  og  forbeholdtes  Kongen.  Det  er  umuligt  nu  at  faa  et  samlet  Overblik 
over,  hvad  de  Coijetske  Samlinger  have  indeholdt,  thi  den  Fortegnelse,  som 
Wolffen  bebuder  i  sit  Brev,  er  gaaet  tabt,  dersom  den  overhovedet  er  bleven 
affattet.  De  trykte  Sager  maa  være  blevne  solgte  underhaanden,  da  intet  Auk- 
tionskatalog fra  denne  Periode  hentyder  til  det  Coijetske  Bibliothek.  Som  det  ses 
af  Wolffens  Brev,  kjøbte  Kongen  for  45  Rd.  F*olianter,  men  ad  Omveje  —  igjennem 
private  Bogsamlinger  —  ere  vist  ikke  saa  faa  af  de  lyngbygaardske  Bøger  havnede 
i  det  store  kgl.  Bibliothek,  hvor  der  spredt  over  hele  Bibliotheket  findes  Bøger 
med  det  Coijetske  Navn.  1  Tidernes  Løb  ere  Manuskripterne  blevne  fordelte 
mellem  det  kgl.  Bibliothek  og  Gehejmearkivet,  og  der  forefindes  nu  i  Rigsarkivet 
en  lille  Samling  Coijetske  Sager  paa  22  Pakker,  hovedsagelig  vedrørende  Peter 
Julius  og  Vilhelm  Julius  Coijets  Embedsvirksomhed. 


-4 


Terkel  Klevenfeldts  Breve  til  Carl  Deichman. 

Ved  Holger  Fr.  Rørdam. 


Af  efterfølgende  Brevsamling,  der  findes  i  det  Deichmanske  Bibliothek  i 
Christiania  (Mnskr.  Nr.  11 1.  4®),  lod  jeg  1895  (da  en  bekvem  Lejlighed  tilbød  sig 
ved  det  nævnte  Manuskriptbinds  Tilstedeværelse  i  Kjøbenhavn)  tage  en  omhyggelig 
Afskrifl.  Jeg  vilde  dog  næppe  være  kommen  til  at  udgive  disse  Breve,  hvis  Hr. 
Pastor  A.  T.  Jantzen  i  (ijentofte,  der  besidder  en  særlig  Fortrolighed  med  det 
18.  Aarhundredes  dansk-norske  Personal-  og  Litterærhistorie,  ikke  venskabelig  havde 
tilbudt  at  gjennemgaa  Brevene  og  at  meddele  mig  de  Bemærkninger  angaaende 
forekommende  Personer  og  Forhold,  hvortil  han  fandt  Anledning.  Derved  ere 
mange,  tidt  noget  dunkle,  Antydninger  blevne  saaledes  oplyste,  at  jeg  haaber,  at 
disse  Breve,  der  række  fra  Aaret  1750  til  1770,  ville  være  velkomne  for  enhver, 
der  sysler  med  hin  Tids  indre  Historie.  Ganske  vist  tjene  de  mest  til  at  karak- 
terisere Brevskriveren,  den  lidenskabelige  Samler  og  flittige  Adelsgenealog,  Højeste- 
retsassessor Terkel  Klevenfeldt  (1710 — 77),  om  hvem  jeg  nøjes  med  her  at  hen- 
vise til  Hr.  Rigsarkivar,  Dr.  C.  F.  Brickas  indholdsrige  Levnedsskildring  i  Dansk 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  lOQ 

biogra6sk  Lexikon  IX,  221 — 6;  men  Brevene  indeholde  dog  saa  mange  Træk  af 
« Dagens  Krønnike»  fra  hin  Tid,  at  jeg  antager,  at  de  fortjene  at  blive  offentlig- 
gjorte, om  end  med  nogen  Beskjæring  hist  og  her,  hvor  Brevskriveren  er  bleven 
altfor  vidtløftig  i  Skildring  af  sine  Samlerplaner  og  sin  Samlervaande.  —  Om  Adres- 
saten, Jæm værksejer  og  Kancelliraad  Carl  Deichman  (1700 — 80),  en  stilfærdig 
inen  grundig  Videnskabsmand  og  flittig  Samler,  der  tilbragte  største  Delen  af  sit 
Liv  i  Porsgrund  i.  Norge,  henvises  til  Hr.  Rigsarkivar  H.  J.  Huitfeldt-Kaas's 
Artikel  om  ham  i  D.  biogr.  Lex.  IV,  237 — 8. 


Nr.  I.  Sommeren  1750. 

Velædle  og  velbyrdige 

høystærede  Hr.   Canceli  Raad. 

Den  Fordeel,  det  Kongl.  Danske  Selskab  har  haft  med  at  see  Deris 
Velbyrdighed  derunder  ind[d]ragetS  formoder  jeg  at  blifve  særdelis  for  enhver 
af  dem,  som  hafve  den  Ære  at  være  Med-Lemmer.  Jeg  i  det  mindste,  uden 
at  hafve  den  Lycke  af  anden  Bekientskab.  giør  mig  dristig  under  saadan  Ad- 
komst, i  Haab,  at  Deris  Velbyrdighed  undskylder  min  Atlraa,  nærmere  at 
kiende  og  blifve  bekiendt  af  den  Mand,  som  allerede  har  gifvet  det  ganske 
Selskab  saa  anseelig  Beviis  paa  sin  Erfaring  og  Kundskab,  samt  Veldædighed 
imod  det  Almindelige",  at  ingen  i  sæhrdelished  kand  tvilfve  paa  Deris  gode 
Tilbøyelighed,  naar  De  derom  fortroligen  besøgis': 

Foruden  den  almindelige  Deel,  som  j^  med  de  Øfrige  tager  udi  alt 
det,  som  vedkommer  Selskabets  Samling  og  Heste,  sanker  jeg  for  mig  Self, 
og  i  mange  Aar  har  giort  mig  u-mag  at  oplyse  den  Danske  og  Norske  Adels 
Historie  af  Sigtlier  og  Documenter  med  samt  af  andre  monumenter^  saavidt 
hafvis  kand;  men  finder  efter  beste  Fliid  icke  saa  ynskelig  Oplysning,  at  jeg 
jo  allevegne  maa  søge  og  sanke,  for  at  see  det,  som  endnu  fattis,  opfyldt.  — 
Jeg  giør  mig  Haab  af  Deris  Velbyrdigheds  Kundskab  og  grundige  Maade  at 
samle,  at  De  mulig  enten  Self  maatte  eye  eller  og  ved  gode  Venner  kunde 
opsøge  Noget,  som  maatte  kunde  tiene  min  Samling.  Det  være  sig  af 
Danske  eller  Norske  malede  Vaaben,  Stam-Tafler,  Slægte-Bøger,  Adels-Brefve, 
Ligstenis  og  andre  Monumenters  Afskrifter  med  det  videre,  som  kunde  tiene 
til  Oplysning.  —  Appendicis  Loco  har  jeg  begyndt  et   Cabinet  af  betydelige 


^  I  et  Brev,  dat.  Porsgrund  22.  Juni  1750,  til  J.  Langebek  fra  C.  Deichman  takker  denne 
for  den  < særdeles  Ære«,  der  var  vist  ham  ved  hans  Optagelse  i  Danske  Selskab  (Nyerup.  Lange- 
bekiana,  S.  76). 

•  Under  27.  Marts  1750  havde  D.  efter  Opfordring  tilsendt  Langebek  en  Del  Aktstykker 
til  dansk  Historie,  idet  han  henstillede  til  ham,  om  nogle  af  dem  kunde  benyttes  i  Danske  Magazin 
(Langebekiana,  S.  67  fif.). 

'  Det  er  karakteristisk,  at  Klevenfeldt  saaledes  strax  er  paa  Færde  for  at  pumpe  I).  for 
Bidrag  til  sine  Samlinger. 


I  lO  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Mænds  (Personers)  malede  Portraiter,  geistlige  og  verdslige,  hvoraf  jeg  eyer 
omtrent  200  støcker:  Og,  da  jeg  tencker  engang,  naar  Samlingen  tilvoxer. 
at  forære  den  til  Publici  Nøtte  (om  Gud  under  mig  Lif  og  Leylighed),  saa 
haaber  jeg  at  finde  Deris  Velbyrdighed  saa  meget  mere  beredvillig,  da  jeg 
igien  erbyder  mig  til  Befaling  og  Efterlefvelse  i  alle  andre  Ting,  som  De 
maatte  finde  min  Tieneste  nødig  udi,  af  anden  eller  lige  betydelig  Beskaffen- 
hed. —  Jeg  var  saa  uhellig  [ic]k[e]  at  vide  Deres  Hr.  Broders^  Nerverelse  her 
i  Byen  [forinden]"  et  par  Dage  før  Afreysen;  blef  og  forhindret  v[ed  min] 
Øyen-Svaghed,  saa  jeg  icke  kunde  afsende  ved  hannem  det  tiltenckte  Bref, 
som  jeg  nu  bruger  den  Frihed  (efter  bedre  Helbreds  Erholdelse)  at  fremsende, 
under  al  Afbedelse,  paadet  Dristigheden  maatte  holdis  mig  til  gode:  Den 
sigter  til  nermere  Fortrolighed,  hvor  under  jeg  mig  med  al  optenkelig  Høy- 
agtelse erbyder,  som  stedse  giør  mig  en  Fornøyelse  af  at  trois 

Deris  Velbyrdigheds 

tiensthengifne  tiener 

T.  Klevenfeldt, 
Addresse:  Justitz-^K^Å^  Assess.  i  hoyeste  Rett. 

Udskrift: 

Velædle  og  Velbyrdige  Hr.   Car/  Deichmand^ 
Deris  kongl.  Maytts  til  Dannemark  //.  virkelig  Canceli  Raad 

h  Porsgrund  par  Brevig. 
Franco, 

Brevet   er  udateret,    men    maa   være   fra  Sommeren    1750.      De   ligelydende  Udskrifter   paa 
Brevene  i  det  følgende  udelades. 


Nr.  a.  15.  Maj  1751. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 
Jeg  har  rigtig  erholdet  Deris  Velbyrdigheds  meget  angenehme  af  2^*^" 
April  med  hosfulgte  vackre  Copie  af  de  Bergers  Stam-bog*»  som  gifver  mig 
største  satisfaction  saavel  ihenseende  den  Familie^  som  og  de  andre  i  Ahnerne 
forekommende,  og  besynderlig  de  Theister^y  hvis  Genealogie  af  tilsendte  saa 
meget  mere  kand  hielpis,   som  mand  nesten  finder  intet  angaaende  de  Norske 


*  Oberstløjtnant  Peter  Deichman.     Han  døde  1766  som  Generalmajor  (C.  J.  Anker,  Biogr. 
Data  om  norske  Generalspersoner  S.  76  f.). 

*  Hul  i  Papiret. 

'  I  Klevenfeldts  Samling  af  malede  Vaabener  i  Rigsarkivet  findes   mange  hentede  fra  <de 
Bergers  Stambog ». 

*  En  gammel  norsk  Slægt,  der  regnedes  til  Smaa-Adelen.     Fhv.  Amtmand  Magnus  Theiste 
berejste  Norge  1761  —  63  med  kgl.  Understøttelse,   døde  i  Kbhvn   1791  (Norsk  hist.  Tidsskr.  3.  R. 

V.  429  f.). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  III 

Familier.  Fru  Karen  Anders  Datters^  Til-Nafn  (Wincke)  var  mig  icke  før 
bekiendt,  og  er  den  Relation  heel  curieux,  som  om  hende  er  anført:  Hendis 
Vaaben  var  mig  forhen  comntuniceret  og  findis  det  paa  hendis  Skilderie  og 
Epitapkio  udi  Nicolaj  Kirkis  Chor  i  Kiøbenhafn,  hvor  hendis  Portrait,  vel 
giort,  findis,  men  uden  Nafn;  alleniste  en  stor  Deel  Ribelske  Sprog  accompag- 
nerer:  Skulde  være  mig  kiært,  om  Jeg  engang  kunde  forefinde  en  Original 
vel  giort;  in  copia  eyer  Jeg  hende,  men  af  maadelig  Arbeyde,  mig  sendt  fra 
Christiania  af  en  god  Ven,  som  mulig  tenckte,  at  jeg  ey  forstod  mig  derpaa, 
thi  hånd  hafde  lofvet  Originalen,  men  sendte  qvid  pro  qvo.  Jeg  veed,  Frue 
Karen  har  mange  Slægtninger  i  Norge;  Justitz  Raad  Bredo  Munthe^  er  der 
iblant  og  eyer  iblant  Familie-Piecer  en  stor  Sølf- Kande  med  hendis  Vaaben 
paa,  som  og  hendis  Portrait^  saa  stort  som  en  Ert,  omsadt  med  Diamanter.  — 
Forlad,  høystærede  Herre,  at  j^  ved  Copieringen  har  foraarsaget  u-leylighed, 
mulig  vel  ogsaa  Bekostning,  som,  om  maa  vidis,  til  tacke  skal  vorde  erstattet. 
Jeg  mærker  ellers  af  Deris  Velbyrdigheds  ypperlige  Jugement^  hvor  vel  min 
Dristighed  er  reusseret,  og  hvor  stor  Fordeel  jeg  har  at  vente  af  Deris  dyre- 
bare Venskab,  om  j^  derunder  maatte  fastsættis;  jeg  tilstaaer  forud,  som  en 
god  penitent^  at  jeg  meere  er  mine  Venner  til  charge  end  Tieniste,  men  jeg 
vil  af  meest  erkientlige  Hierte  frembyde  al  den  Beredvillighed,  som  af  en  For- 
bunden kand  ventis;  var  der  aliene  nogen  Haab  at  finde  et  og  andet  til  Laans, 
saa  skal  det  sickert  vorde  tilbagesendt,  og  har  jeg  en  bestandig  Amanuensem, 
som  tegner  accuratissime  og  under  min  egen  Opsigt*.  —  Jeg  har  hørt  tale 
om  en  Amptmand  Berghs  som  er  af  den  tilsendte  Stamme,  og  skal  hafve 
efterladt  en  Deel  Curiosa^  som  skal  være  kommen  udi  den  Løvenskioldske  Fa- 
milie ^  men  jeg  veed  icke,  i  hvad  for  en  Qvidsel*  de  nu  maatte  findis:  Hvo 
veed,  hvad  deriblant  maatte  findis  angaaende  Norske  Familier,  Skulde  Deris 
Velbyrdighed  intet  eye  om  de  Norske  Bielker}  Mig  er  sagt,  at  Deris  si.  Hr. 
Fader*  cyede  endeel  af  den  Families  Portraiter^  som  uden  tvifl  nu  findis  hos 
Gref  Rantzau^.  Jeg  finder,  at  der  i  fordum  Tid  har  været  tvende  Familier^ 
Hardingmand  og  Hardgenger^  som  hafve  ført  et  nogeniedis  ligedan  Vaaben, 
men  veed  ellers  intet  om  begge.  Det  første  Slags  forekommer  blant  de  Ber- 
gers Ahner,  skal  og  findes  nogle  endnu  Nordenfields,  som  føre  baade  Vaabenet 
og  Nafnet.  —  Ai  Hardgengeme  har  Een  eyet  Oustby  og  døde  1593,  begrafven 
udi  Opslo,  kaldtis  Mogens  Baardsøn.  Fornemmelig  var  det  mig  om  at  giøre 
at  finde  nogen  underretning  om  de  Molteker^  som  hafve  boet  i  Norge,  efterdi 


*  Christian  IV's  bckjendte  Frille  (D.  biogr.  Lex.  I,  216). 

*  Højesteretsassessor,  Ejer  af  Bækkeskov  siden   1741.     Adlet  1755:  von  Munthe  af  Morgen- 
stierne.    Døde  1757  (Munthe,  Familien  Munthe  S.  370  f.     D.  biogr.  Lex.  XI,  545). 

'  (seorg   Vilhelm   Baurenfeind,   Kobberstikker   (Weilbach,    Nyt  dansk   Kunstnerlex.    I,   61. 
Jvfr.  Suhms  Saml.  Skr.  XV,  397  f.). 

*  Kvissel,  Afkom  (Kaikar,  Ordbog  II,  677). 

^  Biskop  Bartholomæus  Deichman  i  Christiania. 

*  Grev  Christian  Rantzau,    da  Stiftamtmand  i  Odense,  tidligere  Vicestatholder  i  Norge  (D. 
biogr.  Lex.  XIII,  411  AF.). 


112  T.  Klcvenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

jeg  vist  troer,  at  de  hafve  ført  et  andet  Vaaben  end  de  Malker  fra  Mecklen- 
borgy  som  og  fordom  kaldtis  Molteker\  jeg  har  vel  funden  et  Vaaben  udi  en 
gammel  Stam-bog,  men  veed  icke,  hvorvidt  jeg  kand  sætte  Tro  dertil.  — 
Nylig  er  mig  forekomen  et  Original  Bref  ^H  Anno  1472,  hvorved  Olaff  Molteke 
Ridder  stadfæster  den  gafve,  som  hånds  Fader,  Hr.  Herman  Molteke,  og 
Moder,  Fru  Borghildh,  gafve  til  sancte  Birgitte  Kloster  i  Hofdøy^\  men  til  For- 
træd var  Sigillet  forkommet,  et  sic  spe  decidi:  Jeg  tør  icke  melde  om  mere, 
for  icke  at  martre  Deris  Velbyrdigheds  Taalmodighed ,  dog  kand  jeg  icke 
dempe  min  effronterie^  at  den  jo,  under  afbedelse,  implorerer  Deris  Velbyrdig- 
heds bevaagelige  Bistand,  om  malede  (helst  gamle)  Portraiter  af  berømmelige 
Mænd,  læge  og  lærde,  maatte  forekomme;  Thi,  da  jeg  er  den  første,  som 
paa  den  Maade  har  begyndt  Samlingen,  saa  stræber  jeg  med  megen  empresse- 
ment  og  for  visse  Aarsager  Skyld  at  pousere  det  begyndte;  har  og  giort 
Anstalt,  at  om  mig  noget  menniskeligt  paakommer,  at  da  Samlingen  skal 
blifve  tilhobe.  Men  endnu  er  den  icke  af  stor  betydenhed  —  sed!  modo  vos 
assistite! 

Mig  er  berettet,  at  en  Generalinde  Hvitfclt^  og  en  Obrist  Seksted^ 
skal  eye  hvær  sin  smucke  Collection\  var  man  saa  lyckelig,  at  kunde  engang 
faa  en  specificaiion  paa  hvad  de  eyede,  og  hvor  de  boer,  saa  mulig  der  ved 
Leylighed  kunde  tenckis  paa  Raad:  maa  vel  skee,  at  et  og  andet  kunde  ofver- 
lades  imod  anden  Vederlag.  Inscriptiones  Sepulcrales  mærker  jeg  nock,  at  der 
findis  lidet  af,  og  hvor  skal  mand  arbeyde,  naar  Materialier  feylef  —  I  An- 
ledning af  det  Vaaben,  som  Deris  Velbyrdigheds  Familie  fører,  maatte  j^ 
vel  vide,  hvad  Couleur  Feltet  har,  og  af  hvad  Farfve  Lilierne  ere.  Aarsagen 
er,  at  jeg  eyer  et  Original  Nobilitations  Bref  af  Ci''  de  Anno  1476,  som  er 
gifven  Peder  Hanssen,  Borgemester  og  Tolder  i  Helsingør,  hvorudi  Vaabenet 
paa  samme  Maade  er  in[d]deelt,  det  halfve  Felt  blaat,  det  halfve  hvidt,  og  en 
hvid  Lilie  i  det  blaa  samt  en  blaa  i  det  hvide:  Paa  Hielmen  en  blaa  og  hvid 
Rosenkrantz  samt  2  Væsel  Horn,  et  blaat  og  et  hvidt.  —  Forbenefntis  Søn 
var  Mester  Christiern  Peder ssen  Provest  i  Bei^en*,  som  1493  har  ført  same 
V[aaben;  muejlig  har  hånd  haft  flere  Børn;  Jeg  indstiller  dette  til  beh[ageli]g 
Erindring,  og  vilde  ikke  ermangle  denne  liden  remarque^  om  den  kunde  være 
til  nogen  Fornøyelse. 

Hvad  Nytt  angaaer,  da  maa  mand  sige  derom:  conferantur  Berlings 
Aviser^,  thi  der  snappis  alting  op  og  afrifvis,  førend  mangen  gang  Sandheden 


*  Diplomatarium  Norvegicum  V,  Nr.  875. 

*  Formodentlig  Fru  Karen  H.  født  Werenskiold,  der  1748  var  bleven  Enke  efter  General- 
major Hartvig  H.  (D.  biogr.  Lex.  VIII,  155 — 7).  Hun  blev  senere  Overhofmesterinde  hos  Dron- 
ning Juliane  Marie. 

'  Her  menes  den  i  D.  biogr.  Lex.  XV,  522  anførte  Ove  Ramel  Sehested,  der  dog  paa 
denne  Tid  (1751)  var  avanceret  til  Generalmajor  (s.  ndf.  S.  114}. 

*  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  VI,  357. 

*  Vare  begyndte  at  udkomme  3.  Jan.   1749. 


T.   Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  H^ 

er  rett  moden.  —   Geheime  Raad  Desmcrcieres  menis  at  blifve  Grefve,   under 
Nafn  af  Lilienstieme,  Liliensteen  eller  Desmercieres-Friis^ .     Tempus  docebit. 

Om  det  her  b^yndte  Juridiske  Selskab*  har  mand  vel  hørt  noget  i 
Norge,  siden  det  skreeg  saa  høyt  i  Fødselen*;  mand  har  haft  den  Canfience 
at  ofverdrage  mig  Directionen  af  det  existerende\  hans  Mayestet  har  ladet  sin 
høye  satisfaction  allernaadigst  bekientgiøre,  og  skienket  en  liden  summa  af 
IOC  Rdl.  til  behøfvende  Materialier\  Tvende  Orationer  (een  metrisk  og  Een 
paa  salut  Stiil)  som  i  anledning  voris  allerunderd.  Tacksigelse  er  blefven  holden, 
og  efter  kongelig  Befaling  trøckis,  skal,  naar  de  blifve  færdige,  vorde  communi- 
ceret.     J^ai  Vhormeur  d'etre  avec  un  attachement  trts  respectueux 

Monsieur 
Votre  tres  humble  et  trH  obeissant  serviteur 

T.  Klevenfeldt. 
Hafn.  d.   15.  Maij  175 1. 


Nr.  3.  7.  August  1751. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Deres  Velbyrdigheds  Attention  for  mig  blifver  alt  større  og  større;  og 
jeg  mere  og  mere  smager  og  føler  Nytten  af  en  saa  fordeelagtig  correspon- 
dance:  Den  mig  tilsendte  von  Wovems  Genealogie  er  rigtig  indhændiget*,  og 
med  foregaaende  giør  honeur  udi  min  ringe  Samling;  gifve  Gud  Leylighed  til 
Erkiendelse!  Hvor  voxer  icke  mit  Haab  daglig,  hvor  forsickrer  jeg  mig  icke 
om  assistence  udi  min  Samling  fra  en  Ven,  der  af  saa  stor  Erfarenhed  og 
ypperlige  Jugement  fatter  bedre,  end  nogen  anden,  hvad  der  kand  tiene.  Mit 
GenealogisV^  Studium,  som  inter  otia  er  oprunden,  skulle  nu  blifve  noget  al- 
vorligt, da  hans  Mayestet  allernaadigst  har  tillagd  mig  skriftlig  Ordres  til  at 
skynde  dermed  til  Trøcken,  og  ved  særdeles  og  reel  kongelig  Naade  har  op- 
muntret og  styrket  Arbeydet*:    Men  er  det  icke  beklageligt,   at  mand  hafver 


^  Gehejmeraad  Joh.  Henr.  Desmcrcieres,  cPariser-Modehandlerindens  Søn>,  ægtede  Maa- 
nedsdagen  derefter  (15.  Juni  1751)  Comtesse  Elisabeth  Sofie  Friis  (I),  bioijr.  Lex.  IV,  246).  Det 
er  vel  dette  forestaaende  Giftermaal,  Kl.  ironiserer  over. 

*  Se  Prof.  J.  A.  Colds  Breve  til  Kofod  Ancher  i  Danske  Saml.  I,  102  if.  G.  L.  Baden 
beretter  i  Frederik  V's  Aarbog,  S  86:  <i75i  vare  2  practisk  juridiske  Selskaber,  det  ældre  paa 
Øste^ade,  det  yngre  i  Frederiksberggaden  under  den  bekjendte  Klevenfelds  Bestyrelse,  men  hiint 
under  en  gammel  Student  F.  Ursins>.    (Af  den  sidstnævnte  haves  en  cTale  i  det  Juridiske  Selskab*. 

Kbh.  1754.    4*^0 

'  Maaske  hentydes  til  flg.  Skrift:  Jurispnidentiam  Danorum  serenissimis  e  gente  Olden- 
burgica  regibus  splendorem  suum  debere,  oratione  iubilæa  exposuit  Greg.  Chr.  comes  ab  Haxthausen. 
Hafn.  1750.    4^ 

^  Jvfr.  J.  I^ngel)eks  Breve  v.  Rørdam,  S.  144.  Noodt,  Beitrfige  I,  545.  Paa  denne  Tid 
levede  Matthias  Woweren  som  Kontrollør  i  Holmestrand.  Det  er  formodentlig  fra  denne,  Deichman 
havde  faaet  Genealogien  over  hans  Slægt. 

*  Se  Tillæget  til  nærværende   Brev  (ndf.  S.    ii6\ 

Danike  Magaiin.     5.  R.     V.  le 


\IA  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

saa  liden  Underretning  om  de  Norske  Familier,  som  dog  i  fordum  Dage  hafve 
floreret^  og  at  der  udi  Kirkerne  ey  skulle  findis  Spoer  af  Monumenter  eller 
Inscrtptioner  paa  enten  Stene,  Tafler,  Kister,  Kirker,  Bygninger,  som  nogen- 
ledis  kunde  oplyse  historiam  aut  memoriam  Defunctorum.  Bekostning  ville 
jeg  gierne  anvende,  naar  Arbeyde  og  Arbeydere  var  at  faa:  hans  Mayesiets 
allernaad.  Villie  er  stedse  en  Lof;  og  hvor  ville  jeg  gierne  acquitere  mig  til 
Kongens  Velbehag  og  Nationens  Ære.  Aureos  promisit  qvondam  Gravissi- 
mus^  ille  Polyhistor  (ou  se  disant  tel)  sed  abiit,  excessity  evasity  evanuit  —  og 
aldrig  har  jeg  hørt  mindre  Knald  efter  stærkere  Fyerl  Jeg  anholder  inderligst, 
at  Deris  Velbyrdigh^d  ville  indhende  tilforladelig  Underretning  om  Portraiteme 
hos  Generalinde  Hvitfeld,  Jeg  troer  vist,  at  de  ere  conserverede ,  siden  [jeg]  for 
icke  lang  Tid  har  hørt  Tale  derom;  vilde  og  gierne  employere  en  Styfver,  om 
de  for  Penge  vare  at  faa.  //  y  entre  de  mes  interetSy  og  skal  en  commission 
af  <Jet  slags  (vel  executerei)  lægge  paa  mig  en  ævig  Forbindelse.  —  Een  Obrist 
sive  General  major  Sehsted^  skal  og  hafve  en  Samling,  tnais  il  esty  je  crois, 
trop  aimateur  pour  s* en  défaire.  —  Enfin,  Parum  Parvol  Mulig  mand  en 
detail  kunde  finde  noget.  Biskop  Frantz  Bergs^  Skilderie  var  mig  vel  be- 
hageligt, men  Copier  estimerer  jeg  icke,  og  derfor  vil  hellere  vente.  En  Karen 
Andersdatter  blef  mig  engang  loft  in  Originali'y  mand  sente  mig  en  Copie, 
som  ey  var  mig  mere  behagelig  end  hendis  egen  Persohn  Kongen,  da  hånd 
gaf  Ordres  at  slaa  Arme  og  Been  itu  paa  hendis  (saa  kaldede)  Juncher  Snaren- 
svend*  paa  Hvéen'y  har  attsaa  endnu  bemelte  blancke  copiey  og  vilde  efter  Ord- 
sproget gierne  gifve  en  Guld-Tand  for  en  Been-Tand  —  o:  en  god  gammel 
Originaly  som  ey  pralede  saa  meget.  Hvad  Statholder  Rantzau  har  bragt 
med  sig  fra  Norge,  er  intet  uden  faa  af  de  Bielkers  Portraitcr^  non  satis  bene 
memini  an  magni  momenti. 

Dersom  mand  kunde  faa  en  fuldstændig  Underretning  om  Harding- 
mændeney  Colder  og  Theistery  som  endnu  leve,  hvorvidt  de  descendere  fra  de 
gamle,  og  hvad  Underretning  Familien  self  eyede,  saa  gaf  det  et  Lys  i  den 
Deel  af  Genealogiskt,  Historien,  og  Ære  for  de  endnu  Levende. 

Hafde  været  høyst  flaterety  om  min  gifne  Notice,  i  Anledning  af  Deris 
Velbyrdige  Families  Vaaben,  hafde  kunde  gifve  nogen  videre  Underretning; 
vil  giøre  mig  al  u-mag  at  erfare  dessen  Historie  eller  Oplysning  fra  Malmøy 
hvor  jeg,  om  Gud  sparer  Lif,  vel  self  engang  kommer.  Var  nylig  nær  paa 
Veyen,  da  hans  Mayestæt  hafde  haft  den  Naade  at  tillade  mig  at  følge  Am- 
bassadeuren^  (icke  uden  visse  agremenSy  som  jeg  virkelig  har  i  eye),  men  for- 


^  Aabenbart  menes  Professor  antiqvitatam  patriæ  Christian  Grave,  Præst  i  Eker,  Medlem 
af  Danske  Selskab  (D.  biogr.  Lex.  VI,   192).     Se  ndf.  S.   120.   122—^3. 

*  Se  foran  S.  112. 

'  Se  Danske  Mag.  I,  23  ff. 

*  Niels  Nelausen  (Nye  Danske  Mag.  II,   i  ff.     Personalhist.  Tidsskr.  II,  296  ff.). 

*  Gehejmeraad  Carl  Juel  (f  1767)  sendtes  1751  til  Sverige  som  overordenilig  Ambassadør 
for  at  lykønske  Kong  Adolf  Frederik  til  Tronbestigelsen  og  tillige  undersøge  den  politiske  Situa- 
tion der. 


T.  Klevenfelclts  Breve  til  C.  Deichman.  1 1  c 

medelst  visse  Aarsager  har  jeg,   efter  rejlexions^   afbedet  denne  høye  Naade, 
peutctre  fy  perd^  mats  la  jalousie  en  gagne  (Tavantage. 

Muligen  Hr.  Muller  i  Tonsberg^  eller  Provsten  Hr.  Spydberg  i  Chri- 
stiansand^  kunde  finde  noget  hos  sig  eller  bekiente,  enten  til  min  Portraii- 
Dessein  eller  mit  GenealogisV^  Værk  henhørende:  Den  sidste  brafve  Mand 
maatte  i  sæhr  encourageris  til  at  giøre  sig  mere  bekient  ved  en  liden  Piece^ 
som,  indrettet  til  Videnskabs  Selskabet,  kunde  in[d]drage  ham  i  Tallet,  til  Ære 
og  satisf action  for  Selskabet  self,  som  leder  meget  efter  habile  Lands  Mænd*. 

Er  mig  angenehmt,  at  det  Juridiske  Selskabs  Indretning  behager.  Pla- 
cere non  satis  est,  Tibi  placere,  magnum.  Saa  meget  har  jeg  den  Ære  at 
være  forvisset  om  Deris  Velbyrdigheds  modne  Jugement,  at  mand  med  rette 
maa  være  Jlateret  udi  en  Indretning,  som  beæris  med  Deris  Approbation.  En 
liden  Actus,  som  i  Anledning  af  beviste  kongelig  Naade  er  blefven  foretagen, 
og  efter  kongl.  Befaling  er  publiceret^  skal  jeg  hafve  den  Ære  at  ofversende. 
Den  solute  Oration  bekiender  jeg  (i  sin  Ringhed)  for  mit  Arbeyde,  skiøndt  jeg 
lod  den  afsige  af  een  af  Lemmerne  i  Selskabet*,  som  hafde  paataget  sig  det, 
som  hånd  ey  kunde  fuldføre,  et  sous  le  nom  de  ce  Monsieur  je  me  suis  encore 
mis  alabri  de  la  jalousie;  thi  hos  os,  crede  mihi^  ere  alle  Begyndelser  og 
alle  u  sædvanlige  Fordele  begleidede  af  denne  masquerede  Frue,  og  ingen- 
steds opfyldis  mere  Fabelen  om  Leer- Potterne  paa  Strømmen,  som  sammen 
stødis,  kostede  end  den  Eenis  Undergang  den  Andens  Fordærfvelse. 

Men,  Hierte  Herre!  Hvormed  skal  jeg  erkiende  alle  de  ava[nc]er  af 
Godhed  og  Venskab,  som  mig  u-forskyldt  giøris?  og  hvor[me]d  skal  jeg  und- 
skylde min  empressement,  qui  va  tous  jours  a  vos  dépends,  min  gielten*  og 
incommoderende  Commissioner}  Jeg  føder  hos  mig  self  Haabet  under  al  respec- 
tueux  attraa  til  at  vise  mig  en  saa  erkientlig  som  gield-bunden,  og  dersom 
Leyligheden  maatte  aabnis  mig  under  Deris  Velbyrdigheds  egen  Befalinger, 
saa  vilde  ingen  mere  fomøyet  og  hierte-glad  gifve  Prøfver  af  Hiertets  Til- 
bøyelighed  end  den,  som  med  al  optenckelig  consideration  har  den  Ære  at 
nefne  sig 

Deris  Velbyrdigheds 

tiensthengifne  ydmygste  tiener 

r.  Klevenfeldt. 
Hafn.  d.  7.  Aug.   1751. 


*  Præsten  Jens  Muller  havde  1750  udgivet  c  Beskriv,  over  den  ældste  Kjøbstæd  i  Norge, 
Tonsberg»  (Kbh.  4**).     Langebek  fik   cgamle  Brevskaber*  fra  ham  Q.  Langebeks  Breve,  S.   144). 

*  Jens  Chr.  Spidberg  døde  1762  som  Biskop  i  Christianssand  (D.  biogr.  Lex.  XVI,  221 — 2). 
Aaret  før  sin  Død  skrev  han  C^/io  1761)  et  langt  Brev  til  Klevenfeldt  om  sine  Samlinger  og  ud- 
talte, at  han  vilde  glæde  sig  ved  at  kunne  være  ham  til  Tjeneste  (Ny  kgl.  Saml.  Fol.  1331  f.).  Om 
huns  Gaver  til  Danske  Selskab  s.  Langebeks  Breve,  S.   144. 

*  J.  C.  Spidberg  blev   1756  valgt  til  Medlem  af  Videnskab.  Selskab  i  Kbhvn. 

*  Mulig  hentydes  til  Grev  Haxthausens  ovf.  S.   113,  Note  3,  omtalte  Skrift. 
^  Paatrængrnde  Fordring  (^ Kaikar,  Ordbog  II,   114). 

15* 


Il6  T.   KlcvenfeUUs  Breve  lil  C.  Deichman. 

Hendis  Mayestet  gaaer  udi  sin  Velsignede  Svangerskab  lyckelig  fort. 

Paa  Mandag  ventis  hans  Mayestet^  da  2  Orlogs  Skibe  afløber. 

5/«^'5^'-Fahremis  Juchs^  korner  dem  maadelig  tilpas  —  Confiscation 
høris  daglig. 

Den  rige  Angel  sigis  at  være  anglet  af  en  god  Ven  herfra,  som  meri- 
terer al  Lycke*.  Non  cuivis  homini  contingit  at  æde  Corinther.  Somme  maa 
tacke  for  Sliver'. 

Til  Oplysning  om  den  Klevenfeldt  overdragne  Opgave,  som  omtales  i  Begyndelsen  af  oven- 
staaende  Brev,  kan  følgende  kgl.  Missive  meddeles  (efter  Sjællandske  Tegneiser): 

Justitz  Raad   Terchel  de  Klevenfeldt  (osv.). 

V.  B.  T.  Da  Vi  af  Dit  allerunderdanigste  pro  Memoria  have  fornummen, 
at  Du  \\^i  foretaget  Dig  at  forfatte  og  lade  udgaae  et  genealogisk  Verk,  som  med 
adskillige  Documenter  og  en  stor  Deel  SigiUer  kand  oplyses,  og  at  Du  formoder, 
at  der  til  dette  Verk  vil  mange  Stæder  i  Vore  Provinder  findes  een  og  anden 
Underretning  og  Begravelse  Monumenter,  som,  naar  de  bleve  optagne,  ville  give 
forskrevne  Verk  en  Vished  og  Lustre,  hvorfore  Du  allerunderdanigst  haver  begiert 
en  aarlig  Hielp  af  400  Rd',  og  at  disse  400  Rd'  Dig  for  det  første  Aar  allernaa- 
digst  maatte  forskydes,  da  Du  ville  begive  Dig  paa  Reysen  i  Vore  Provinder,  for 
ved  Hielp  af  forfarne  Folk  at  søge  og  samle  noget  til  en  Prøve  af  en  saadan  be- 
tydelig Samling,  og  derefter  ved  Tilbagekomsten  allerunderdanigst  aflegge  Reede 
for,  hvorviit  dermed  var  avanceret^  og,  om  noget  af  Pengene  kunde  spares,  at  an- 
vende samme  til  AmanuenseSy  Heraldiske  Bøger,  Corrtspondence  og  vildere,  hvorved 
Du  tillige  allerunderdanigst  beretter,  at  Du,  naar  ovenmeldte  Genealogiske  Verk  er 
færdig,  har  et  andet  Verk  tilbage  af  samme  Gout,  men  af  storre  Betydenhed,  som 
under  Navn  af  Den  Danske  Herold  skal  vise  en  fuldkommen  Herolds  Kunst*: 
Altsaa  give  Vi  Dig  tilkiende,  at  Vi  hvis  af  Dig  i  saa  maader  allerunderdanigst  er 
bleven  proponeret,  hermed  allernaadigst  have  approberet,  og  have  vi  ved  Ordre  til 
Os  Elskelige  Vore  Deputerede  for  Financeme  under  denne  Dags  Dato  tilkiende 
givet  dennem,  at  Vi  Dig  disse  400  Rd*^  aarlig  allernaadigst  have  bevilget,  at  de 
400  Rd*"  for  det  første  Aar  Dig  strax  forud  af  Vores  Zahlkammer  maa  betales  og 
beregnes  fra  den  11.  Junii  nestafvigt,  men  siden  som  sedvanlig;  Og  naar  Vacance 
ved  Vores  Justitz-Casse  forefalder,  skal  disse  400  Rd'  henlegges  paa  samme  Fond, 
og  ligesom  denne  Summa  derhen  bliver  transporteret,  skal  den  igien  af  Vores 
Kammer  Reglemente  udgaae;  Men  derimod  haver  Du  af  yderste  Kræfter  at  stræbe 
at  see  forberørte  Verk  til  Trøkken  befordret,  og  at  det,  siden  Du  formeener,  at 
dertil  vil  findes  Liebhavere,  som  dertil  ville  prænumerere,  uden  viidere  at  incommo- 
dere  Vores  Cassa  kand  vorde  trøkt;  Derefter  Du  Dig  allerunderdanigst  kandst  viide 
at  rette.     Befalendes  etc.     Fredensborg  den  18.  Junii  1751. 


*  Kinafarernes  Snyderier  (Videnskab.  Selsk.  Ordbog\ 

*  Karen  Angell  blev  29.  Juli  1751  i  Throndhjem  forlovet  med  P.  F.  Suhm  (Chr.  Bruun, 
P.  F.  Suhm,  S.  41). 

*  Madrester  (Molbech,  Dialect-Lex.  under  Slibber). 

*  Det  lykkedes,  som  bekjendt,  aldrig  for  Kl.  at  naa  til  Ende  med  disse  stort  anlagte 
Værker;  men  hans  store  Samlinger  gjemmes  endnu  i  Rigsarkivet  og  have  været  lil  god  Vejledning 
for  senere  Granskere  af  Adelshistorien. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  f  I7 


Nr.  4.  8.  Januar  1752. 

Velædle,  Velb.  Hr.   Canceli  Raad 
Høystærede  Ven! 

Dersom  gamle  Forseelser  maa  være  glemt  med  det  gamle  Aar,  saa  hafver 
jeg  nogen  Fortrøstning  til  at  aabne  den  paa  min  Side  [ut  videtur)  efterladte 
Correspondance\  Deres  Velbyrdigheds  angenehme  Skrifvelser  ere  alt  for  dyre- 
bare, at  de  med  Stiltienhed  burde  betalis,  men,  som  der  er  fatalité  ofte  ner- 
raest  ved  de  beste  Forsætter,  saa  har  den  blotte  Skiebne  paa  saa  lang  Tid 
undraget  mig  den  saa  høyt  forønskede  Leylighed  at  opvarte  Deris  Velbyrdig- 
hed skriftlig:  Til  Undskylding  kommer  det  paa  min  Side,  at  jeg  icke  hiem- 
kom  fra  Reysen  udi  Provintzerne  førend  in  medio  Novembris\  og  efter  Hiem- 
komsten  er  jeg  bortdragen  under  saa  mange  Occupationer,  som  ved  Fraværelsen 
vare  tilvoxne,  at  jeg  har  maatt  glemme  (for  en  Tid)  baade  mig  self  og  Ven- 
ner. Res  jam  salva  erit;  Nu  haaber  jeg,  at  alting  skal  gaa  en  mere  ordentlig 
Gang. 

Jeg  erkiender  inderlig  Deris  Velbyrdigheds  Godhed  ved  Erindring  om 
Portraiterne  hos  Generalinde  Hvitfelt^\  haaber  og,  at  Deris  u-mag  ey  vorder 
frugtesløs;  Tid  og  Anledning  indtager  den  stærkeste  Festning.  Hvor  ynskede 
vi  os  alle  den  Løcke  at  see  hos  Os  en  saa  værdig  Mand,  saa  huld  en  Ven, 
saa  stor  en  Kiendere,  og  med  hvad  Glæde  vilde  icke  jeg  in  specie  aname  ham 
her  paa  Stædet;  men,  ligesom  Præsentia  sæpe  minuit  Famam^,  saa  vilde  be- 
frygte, min  Samling  ved  nøyere  Betragtning  ey  svarer  til  det  Haab,  saa  ægte 
en  Fautor  giør  sig  derom;  vist  er  det,  at  jeg  icke  har  sparet  u-mag,  men  den 
Vanhæld,  at  Gassen  ey  har  været  saa  tilstræckelig,  som  Sindet  begierligt,  har 
ofte  giort  mig  Spillet  forloret.  Jeg  maatte  eengang  udenlands  lade  fare  en 
Samling  af  Originales  Tegninger  af  Albr,  Dyre[r],  Rotenhamer^  Luc.  v,  Leyden, 
J.  de  With  {XI  Piecer  af  Rimbrand)  og  mange  andre  store  Mestere;  en 
anden  gang  hafde  jeg  i  Hænderne  en  Samling  af  1500  Medaillcr  en  Bronze 
forfærdigede  af  største  Mestere,  presenteretidis  berømmeligste  Personer  en  suite 
fra  den  første  Tid,  at  deslige  Medailler  blefve  forfærdigede,  og  deriblant  en 
antique  Vægt,  hvor  paa  den  ene  Side  stod  Toulouse  Byes  Vaaben,  og  paa 
den  anden  Livra  de  Tolusa,  med  det  Aarstal  1238.  Men  jeg  maatte  slaa 
Tanden  ud  og  end  icke  ved  Skrifvelse  kunde  den  gang  opvæcke  mine  Rige 
Landsmænd,  som  nu  skamme  sig  og  lade,  som  de  sligt  icke  kand  erindre. 
Eengang  offererede  sig  et  Gabinet  af  Pieres  gravées  for  3000  Rdl.,  som  hafde 
kostet  I2CXX)  —  og  samlet  af  en  I80  Aars  gammel  Mand,  en  30  Aars  Acade- 
mist  de  VAcademie  des  Belles  Lettres  —  Enfin  dette  med  mere  har  giort  mig 
Hofvedet  saa  kruset,  at  jeg  har  udslettet  all[e]  inclinationer  for  deslige  Ting 
og  til  sidst  har  blott  og  aliene  pracket  paa  den  liden  Samling,   som  jeg  efter 


^  Se  foran  S.   112 

'^Claud.  Claudianus,  De  bello  Gildonico,  v.  385. 


I 


Il8  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Omstændigheder  undertiden  kand  entbellerc  i  Fædernelandet ;  Deres  Velbyrdig- 
heds  Venskabs  sentimens  giør  mig  herudinden  hver  Dag  mere  c^  mere  op- 
muntret, og  ynsker  jeg  mig  Størke  og  Helbred,  for,  om  muligt,  at  arbeyde  i 
de  smaa  Ting  til  F'ædrelandets  Fornøyelse.  Mr.  Riis^  har  endnu  icke  meldt 
sig  ang.  den  af  mig  offererede  Oration  fra  det  Juridv^^  Selskab,  som  ellers 
med  en  anden  Ditto  er  til  Tieniste  og  mere,  om  mere  i  Fremtiden. 

Paa  min  Sommer-Reyse  i  Provintzerne  har  jeg  dette  Aar  optaget  50 
adelige  Monumenter  og  Liigstene,  hvoraf  allerede  Een  til  Prøfve  er  stucken  i 
Kobber,  og  gifver  en  ubeskrifvelig  nytte  in  Re  Heraldica.  Forskuddet  blifver 
stort,  men  jeg  ynskede  at  vide,  om  mand  fra  Norge  ey  kunde  forvente  Lieb- 
havere, da  Prisen  blifver  efter  Libhaverne  proportioneret',  og  agter  jeg  da  i 
saa  maade  at  continuere  Samlingen,  som  i  Tiden  tiener  til  bilager  ved  det 
Heraldx^^  Værck,  men  i  ald  fald  udgiør  for  sig  et  Opus\  mulig  kunde  mand 
hver  uge  1  Tiden  udgifve  et  saadant  Kobberstøcke.  —  Venter  her  om  Deris 
oprigtige  sentimens. 

Notre  aimable  Reyne  iiest  pliisl^  Aldrig  hafde  Dannemarch  hendis  lige, 
og  aldrig  haver  mand  saa  mange  u-tallige  Hierter  saa  Eenige  udi  Suck  og 
Klage.  —  Det  er  bedrøfveligt  at  tencke  derpaa,  Pennen  troer  sig  ey  self; 
Hiertet  kunde  og  snart  løbe  ofver  —  Gud  trøste  Kongen  og  Rigerne  —  Gud 
hele  og  læge  vor  Saar. 

Det  ny  Aar  tilbeder  jeg  Deris  Velbyrdighed  lyksaligt,  fornøyeligt  og 
indslutter  den  aimable  Familie  igiennem  million  ynsker  under  Himmelens 
naaderige  Forsorg.  —  Undskyld,  at  jeg  maa  afbryde,  men  tillade,  at  jeg  for- 
sikrer om  al  u-skrømtet  Venskab  under  mest  respectueux  sentiméns 

som  Deris  Velbyrdigheds 

forbundne  og  hengifne  tiener 

T,  Klevenfeldt. 
Hafn,  d.  8.  Jan,   1751^. 

En  gi.  Doctor  Provificialis^  er  død  her  i  Sielland,  og  har  mand  funden 
^QQO  Rdl.  indsyet  i  hånds  Nat  Trøye.  Eyede  jeg  saa  mange  (enten  de  vare 
Masculini  eller  Foeminini  Generis)  jeg  vilde  høste  deraf  anden  Frugt  og  Nøtte. 


*  Thomas  Riese  (f.  1726)  var  en  Søn  af  Hr.  Thomas  Reutze,  res.  Kapellan  i  Vigerslev 
og  Vevlinge  i  Fyn.  Som  theol.  Kandidat  synes  han  at  have  været  Deichmans  Kommissionær  i 
Kbhvn.  og  nævnes  ofte  i  Breve  fra  og  til  ham  (s.  Langebekiana,  S.  67.  J.  Langebeks  Breve,  Reg.). 
Hans  Navn  skrives  (af  andre):  Riis  ell.  Ries.  Senere  blev  han  Præst  i  Kvindherred  i  Bergens  Si. 
og  Konsistorialraad.  Tog  1786  sin  Afsked.  Fik  Titel  af  Prof.  theol.  Levede  siden  i  Sjælland  til 
sin  Død  25.  Maj  18 10  (Lampe  og  Thrap,  Bergens  Stifts  Bisk.  og  Præster  I,  215).  Som  Kandidat 
udgav  han  et  Par  smaa  juridiske  Disputatser  (Nyerup,  Lit.  Lex.). 

*  Dronning  Louise  døde   19    Decbr.   1751. 

'  Skal  være  1752,  som  Notitsen  ovf.  om  Dronningens  Død  viser. 

^  Mon  den  hos  Ingerslev,  Danmarks  Læger  II,  429,  nævnte  Johannes  Elias  MtlUer,  I^nd- 
fysikus  i  Sjælland,  der  skal  være  død  ved  denne  Tid?  Naar  det  paa  anf.  Sted  antydes,  at  han  døde 
i  Sorø,  kan  det  dc^  nnpppe  være  rigtigt,  da  han  ikke  anføres  som  død  i  denne  Bys  Kirkebog  for 
Aarene  1751 — 52. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 


119 


Nr.  5.  175a. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.   Canceli  Raad! 

Om  Mand  med  en  god  Samvittighed  og  uden  Synd  maa  giøre  Folck 
storagtige,  lader  jeg  derhen;  imidlertid  er  jeg  der  and  siden  Deris  Velbyrdig- 
heds  seniste  Høystærede,  og  vidste  ey  lettelig  at  komme  til  mig  self  igien, 
dersom  jeg  icke  ved  Medicinam  dofnesiicani^  for  længst  var  blefven  préserveret 
derfor;  imidlertid  tackis  ydmygst  for  gode  Tancker  og  god  Fortrolighed;  tacker 
og,  at  Mine  ringe  Raad  hos  Deris  Velbyrdighed  saavel  ere  anseete,  at  De  der- 
efter vil  tage  Messures.  Hvad  den  ny  foresatte  Proposition  angaaer,  hvorpaa 
min  Betænckning  forlangis,  da  synes  mig,  (med  Tilladelse)  at  den  icke  saa 
tydelig  er  fremsadt,  at  jeg  vist  veed,  hvad  her  sigtis  til.  Jeg  veed  icke,  om 
her  sigtis  til  et  Consilium  for  Grefvens  Forvalter  eller  for  Dennem  self.  Lofven 
tilholder,  at  den,  som  ombringer  sig  self,  skal  hafve  sin  Hofved-Lod  til  sit 
Herskab  eller  Hosbond  forbrudt;  Nu  veed  jeg  icke,  om  her  er  Tvistighed  om, 
hvo  Herskab  er,  Grefven  af  Laurvig  eller  og  Dem,  som  Eidfos  Jem-Værck 
nu  eye*;  Dog  ere  mine  Tancker  dette  angaaende  disse:  At  Hofved-Lodden 
tilfalder  den,  som  har  Herligheden  d:  Ægt  og  Sagefald;  Dersom  nu  Jern- 
Værket  tilhører  sine  Eyere  med  saadan  Herlighed,  som  andre  Adelige  Gods, 
saa  følger  og  denne  Hofved-Lod  Jern- Værket,  med  mindre  Hr.  Grefven  af 
Laurvig  med  andre  specielles  Privilegier  er  benaadet.  Skulle  derimod  Qvæ- 
stionen  roullere  paa  Forsigtigheden  in  Genere  at  behandle  den  Afdødis  Boe, 
saa  maa  jeg  tilstaa,  at,  saatenge  hånd  icke  med  vis  Underretning  er  død,  saa 
lenge  kand  hånds  Bo  paa  ingen  Maade.  af  Øfrigheden  antastis:  Mand  har  jo 
Exempel  i  Lofven,  at  en  Mand  malitiose  kand  deserere  hånds  Hustru  et  vice 
versa,  og  dog  gifver  Lofgifveren  ey  Tilladelse  at  angribe  Boen.  Skulde  der- 
imod den  borte-blefne  staa  for  Regnskab,  og  være  Penge  skyldig  til  Værket 
eller  andre,  saa  kand  hånd,  som  en  Debitor  enten  und  vigt  eller  falliteret,  paa 
hånds  Bo  til  Sickerhed  for  Vedkommende  angribis,  men  videre  icke.  Thi  om 
hånd  ellers  engang  oplefvede  i  Verden,  saa  kunde  der  blifve  Ansvar  for  Dem, 
som  hånds  Bo  hafde  enten  distraheret  eller  ved  Hofved-Lods  Fradragelse  for- 
mindsket. Skulde  der  være  en  Hustru,  saa  kunde  vel  paa  hendis  Forlangende 
seqvestration  skee,  ligeledis  om  ingen  Hustru,  men  u-myndige  Børn,  alt  til 
Sickerhed,  item  og,  om  ingen  af  Delene,  alt  paa  det  Boet  kunde  blifve  u-for- 
rycket,  men  alt  uden  at  røre  Hofved-Lodden  in  Recompensam  Delicti,  saa 
lenge  om  hånds  Ombringelse  ingen  visse  Tidende.  Desse  ere  mine  u-forgribe- 
lige  Tancker. 

Hvo  den  Herre  har  været,    som   har  vildet  interessere   udi  ofvenmelte 


*  Man  har,  som  bekjendt,  et  Skrift  af  Thorn.  Bartholin,  <De  medicina  domestica  Dianoruin». 
Mulig  har  Kl.  tænkt  derpaa  og  gjort  en  spøgefuld  Anvendelse  af  Navnet. 

•  Af  delte  Jernværk  blev  I),  og  hans  Broder  Vilhelm  snart  efter  Ejere. 


1 20  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichinan. 

Kobberbrug,    kand  jeg  icke  vide;   muligt  om  maa  vidis,  hvo  Commissionairen 
har  været,  kunde  jeg  det  udlocke. 

Dersom  Hr.  Canceli  Raaden  kunde  skaffe  mig  at  vide,  hvad  det  var, 
som  Hr.  Grafve^  har  funden  paa  Aggershus,  om  Pergamentshx^{\^,  og  hvor 
mange  da,  eller  hvad  det  kunde  være,  skede  mig  en  stor  Tieniste,  hvorefter 
nermere  Messures  kand  tagis,  thi  udi  den  Norske  Adel  Historie  ere  store  La- 
cunæ\  Udi  den  Danske  humper  Mand  cndogsaa  frem.  Jeg  anseer  det  som  en 
Frugt  af  Deris  Velbyrdigheds  estime  for  mig,  at  mit  Arbeyde  anseeis  noget 
værd;  følgelig  skulde  være  mig  kiært,  om  mine  opsamlede  Monumenter  kunde 
fortiene  Prisen,  men  endnu  ere  de  icke  i  stand  til. at  distribueris^  og  det  gaaer 
mig,  som  Konen  udi  den  besværlige  Fødsel,  der  undertiden  bejamrer  sin  Første 
Lyst;  mig  koster  dette  Tøy  u- trolige  Penge,  og,  da  mit  lidet  gick  bort  i  Byens 
Ildebrand',  altsaa  allene  lefver  paa  Gage^  som  Hesten  paa  Foder,  saa  var  jeg 
nu  tilfreds,  at  jeg  var  fri,  siden  jeg  hvær  Aar  maa  sætte  6  til  700  Rdl.  i 
Sticken.  Følgelig  altid  i  større  Vitløftighed.  Et  saadant  Værk  med  deraf 
dependerende  udfordrer  i  mindste  ti  tusinde  Rixdalers  Forskud,  og  hvor  ere 
Prenumetantery  hvor  mange  fra  hele  Norgis  Rige.  Kunde  Mand  i  Danmark 
og  Norge  giøre  Facit  paa  1000*^*  og  allene  hafve  Nafne  uden  Penge,  men 
allene  Forpligt  og  Forsickring,  saa  skulde  snart  noget  fremkomme,  saa  vilde 
jeg  rifve  mig  løs  fra  andre  Forretninger,  og  see  derhen,  at  det  tilkommende 
kunde  udslucke  forbigangne;  Men  her  lefvis  i  et  uvist  Haab  i  suere  Dage; 
Jalousie  dræber  fra  de  Folk,  som  self  intet  formaa  at  arbeyde,  og,  om  de 
intet  kand  udrette,  saa  ville  De  dog  hellere  bringe  andre  frem  au  depends  du 
premier,  end  at  see  ham,  a  leur  hontCy  bringe  det  frem,  som  De  ey  formaa. 
Bene,  qvi  latuit,  vixit^\  lyckelig  De,  min  Herre!  som  kand  rois  i  egen  Ro,  og 
kand  lee  i  et  Pkilosopkxsk  Huus  af  alle  Storm- Vinde.  Gifve  Gud,  at  jeg  hafde 
den  Lycke  at  se  Dennem  hos  mig!  De  skulde  uden  Vanité  see  en  stor  og 
Remarquable  Samling  i  et  lidet  intet;  De  skulde  see  en  Begyndelse,  som  efter 
Maadelige  Midler,  Aar,  Kræfter  og  svage  Omstændigheder  ey  kunde  haabis 
bedre.  Men!  Hvad  skal  der  blifve  af  dette  Barn*?  Resp:  Naar  Jorden  ey 
gødskis,  taber  den  sin  Kraft,  et  je  m^en  vais  ad  undas,  je  perd  courage,  et 
n' attende  gu' avec  plaisir  le  dertaer  jour  pour  tout  quitter,  pour  tout  abandonner 
h  ceux,  qui  sont  ou  seront  plus  heureux,  Absque  Ccrere  f riget  VeTtus^.  Naar 
jeg  faaer  Leylighed  at  lade  tage  Aftryck  af  de  7  Plader,  som  ere  stuckne*, 
skal  jeg  hafve  den  ære  at  fremsende  Dem  til  Deris  Velbyrdighed,  som  en 
Curieux  og  god  Ven,  tillige  at  vide  Deris  Tanker,  thi  jeg  er  endnu  ey  deci- 
deret om  Maaden  eller  Tiden  at  publicere  dem. 


*  Den  ovfr.  S    114  Note  i   nævnte  Christian  Grave.     (Se  c^saa  ndf.  S.   122 — 3). 

*  I  Okt.   1728  (samme  Aar  Kl.  blev  Student)  gik  hans  Stiifaders  Bryggergaard  fMia  Nørre- 
gade op  i  Luer,  hvorved  Familien  led  stort  Tab. 

*  Ovid.  Trist.  III,  4.  25  (E.  C.  Werlauffs  Valgsprog). 

*  Luc.  Evang.   i,  66. 

*  Tercnt.  Eunuchus  4,  5. 

'  Omtales  nærmere  i  det  følgende. 


^ 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  121 

Skulde  Mand  fra  Norge  ey  finde  nogen  Neben  Hielp?  Hvor  Mangen 
Fornemme  Ven  har  icke  ernæret  en  ganske  Familie  med  Norske  Commissioner} 
Naar  de  vare  af  det  slags,  som  Mand  uden  préjudice  af  Embede  kunde  an- 
tage, hvorfore  icke  kalde  alting  til  Hielp,  som  kunde  flatere  og  hielpe. 

Hvad  der  blifver  af  den  Danske  Atlas,  veed  jeg  icke,  thi  endnu  i  gaar 
har  GeTural  Maj.  Ikura^  forlangt  af  mig  til  laans  Resenii  Atlas,  hvoraf  hånd 
vil  lade  endeel  af  copiere,  følgelig  er  hånds  Værk  Copier,  mine  Originaler;  og 
af  de  loo,  som  jeg  nu  i  2  Aar  har  optagen,  koster  mig  de  50,  som  jeg  har 
ladet  i  Reen  opbringe,  ofver  1000  Rdl. 

Er  mig  kiært,  at  det  communicerede  Y^rg-manu script  har  været  til  nogen 
ringe  Efterretning.  Det  er  forfattet  af  Een  ved  Nafn  Schlachtenlandt;  det  er 
dediceret  til  Kong    C4  A"  1633,   som  er  al  den  Underretning,  jeg  kand  gifve. 

Dersom  mig  noget  ellers  skulde  fore  kome,  Berg  Værk  angaaende, 
skal  jeg  ey  glemme  at  communicere.  Er  vel  bekiendt,  at  om  Voris  Norske 
Berg  Værker  findis  hos  Georg.  Agricolam^  de  Veteribus  et  Navis  Metallis  Kb.  2 
pag.  407  ^/.408,  item  om  Kobber  Værk  pag.  410  Editionis  de  Anno  1546,  Folio. 
Anno  1601  d.  13.  Junij  har  mand  i  Sielland  ved  Granborg  funden  Spoer  dS  Metal 
Aarer.  A®  1561  d.  5.  Junij  har  Kong  F2  bevilget  Hr.  Magnus  Gyldenstiem, 
Hr.  Børge  og  Herluf  Tralle,  Caruitz  Ulfeldt  og  Aage^  U Istand  at  maatte  paa 
et  Aar  opsøge  alle  Slags  Ertz  af  Guld,  Sølf,  Kobber,  Bly,  Jern  udi  hans 
Mayestets  Lande,  Skaane,  Halland  og  Bleking,  dog  \x-prejudiceret  det  Berg 
Værk  (Kalle),  som  Andre  forhen  bevilget  var.  A®  1638  var  dispute  imellem 
K.  G4  og  Dronning  Christine  om  et  Sølf  Værk  udi  Nordlandene,  hvorom 
Peder  Wibe  fick  Cammissian.  A®  1 500  finder  jeg,  at  Kong  Hans  hafver 
gifvet  Een  ved  Nafn  Lambert  Harmeling  Tilladelse  at  opsøge  en  Salt  Grube 
ved  Kolding  i  Jylland.  Lessø  Salte-Pander  ere  bekiente,  hvor  Landet  staaer  i 
Landgilde  for  Salt. 

Her  døer  mange  bekientere,  et  Nas  ibimus.  Je  vais  Vaus  assurer  de 
mes  devoirs  —  — ^. 

Klevenfeldt. 

En  sig  nafngifven  Ungersk  Ritmester  ved  Nafn  Zarkadi  er  mig  for 
nogle  Uger  recomm^znderet  fra  Bispen  af  Lund^  som  forfuldt  for  Religionen 
c^  fratagen  5  tønder  Guld,  som  en  Fattig,  men  undseelig.  Efterat  jeg  hafde 
skaflfet  ham  en  Baurse  af  30  Ducater  til  Lefnets  Ophold  her,  hafde  udvirket 
hos  Hans  Mayestet  Intercessian  hos  Dronningen  af  Ungem  pro  restitutione 
(som  det  Eniste,  hånd  her  forlangte),  efterat  jeg  har  caveret  for  ham   for    100 


*  Laurids  de  Thurah,  Hof-  (senere  General-)  Bygmester  (f   1759). 

'  En  berømt  tysk,  i  Bjergværkssager  særlig  kyndig,  Fysiker  og  Læge  (f   1555). 
■  Formodentlig  Fejlskrift  for  Lage. 
"•  Brevet  er  udateret. 

•  Johan  Engestrdm,  som  Kl.  vist  ha     e  lært  at  kjende  ved  sin  antikvariske  Rejse  i  vSkaane. 
Danske  Magazin.     5.  R     V.  1 5 


122  T.  Klevenfeldts  Rreve  til  C.  Deichman. 


Rdlr.,   er  hånd  som  Spitzbube  decauperet^   et  fen  suis  pour  ma  reputation  et 
pour  mon  argent^. 


Nr.  6.  17.  Februar  1753. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Min  u-artige  lange  Taushed  maatte  holdis  mig  i  Kierlighed  til  gode, 
som  den,  der  inter  laborandum  er  af  mere  end  een  aarsag  icke  min  egen 
Herre.  Dersom  noget  skulle  kunde  opmuntre,  var  det  visselig  brefve  fra  en 
saa  værdig  som  elskværdig  Mand,  og  altsaa  bedis  ydmygsl,  at  Deris  Velbyr- 
dighed icke  nægter  mig  den  soulagement  at  see  noget  undertiden  fra  Deris 
Haand :  det  (si  vales)  er  mig  nock,  og  jeg  da  vil  være  saa  fornøyet  som  Cicero 
fordum  ofver  Brefve  fra  kiære  Venner.  Tacker  ydmygst  for  umagen  med  de 
Hvitfeldsk^  Skilderier;  skulde  der  findis  Leylighed  ved  egen  formaaende  Re- 
cofnmandation  at  sondere  Hr.  Jrd.  Braunmand^,  saa  blef  det  vissere  end  ved 
Hr.  Gravis^  mediation^  qvi  tnulta  agendo  nihil  agit\  hånd  er  des  foruden  saa 
occuperet  med  sig  self,  at  hånd  vel  neppe  har  Tid  at  holde  Orde  med  store 
Herrer,  end  sige  med  smaa  Folck;  experto  crede.  Om  hånd  er  blefven 
Archivarius  paa  Aggershus,  er  mig  u-bekiendt,  men  hos  ham  ere  poma  gierne 
præcocia,  og  derfor  var  Professor  inden  egne  Dørre  et  Aar,  førend  Bestallingen 
blef  underskrefven :  Af  hvad  Aarsag  hånd  blef  Professor  antiqvitatis  in  singu- 
laris var  noget  singulier^  men  deriverer  vel  fra  egen  Latin^  hvoraf  har  seet 
Prøfver.  Rygtet  gaaer,  at  hånd  i  Sommer  var  her  nede,  og  at  icke  blef 
Hoff-Prædikant,  men  ingen  af  hånds  hisige  Bekientere  rose  sig  af  at  hafve  seet 
ham,  siden  hånd  sidste  Gang  foer  af  stæd  uden  at  tage  Afskeed  med  nogen 
af  alle.     Enfin,  præsentia  tninuit  [famam]. 

Af  Rariteterne  paa  Fossis  Auction  fick  jeg  icke  et  støcke*;  tanti  poeni- 
tentiam  non  emo.  Det  gaar  mig  som  Høkerne,  der  lure  efter  Leyligheden  og 
undertiden  finde  noget  i  Krogene  af  gamle  Huse.  Paa  min  Skonske  Reyse 
seniste  Høst  attraperede  jeg  omtrent  150  C. 4}  egenhændige  Autographa,  et 
lidet  Autographum  af  Stephanio,  et  Missale  Arosiense,  en  Davids  Psalter 
trøkt  til  Upsal  15 14,  60  Diplomata  til  vor  Danske  Historie  henhørende  (det 
første  af  11 20),   dem  jeg  fick  tilladelse  at  copiere,   samt  at  extrahere  300  af 


*  Blandt  Kl.s  Breve  i  Ny  kgl.  Saml.  Fol.  Nr.  1331  f.  findes  en  Memorial  fra  ham  til  Grev 
BernstorfT  for  Ladislaus  Sarkady  de  Sarkad;  den  er  senere  paa  tegnet:  c  NB.  Denne  Skjelm  bedrog 
mig  for  en  Del  Penge;  var  mig  recommanderet  som  en  redelig,  ærlig,  forfulgt  Korsdrager.  Han 
havde  nær  kostet  mig  min  timelige  Velfiaerd.  Denne  Memorial  havde  jeg  opsat  for  ham.  Hans 
Historie  og  mine  Fata  med  ham  fortjene  at  samles  og  tiykkes.* 

'  Justitsraad  Poul  Braunmann  (f  1757),  Sorenskriver  i  Mosse  Sorenskriveri  (Personalhist. 
Tidsskr.  I,  54). 

•  Se  ovf.  S.  114.  120. 

^  Etatsraad  Niels  Poss  til  Juellund  døde  17.  Marts  1751.  Om  hans  kostbare  Bogsamling 
s.  Werlauff,  Det  st.  kgl.  Bibl.s  Hist.  2.  Udg.,  S.   167  f. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C,  Deichman. 


123 


mindre  betydenhed.  Saa  forekom  mig  og  ved  en  Leylighed  fra  Ditmarschen 
3*^« ,  skiønt  mutilerede  saa  dog  heel  rare  Bøger,  scilicet:  Missale  Lubicense^  in 
Folio,  2^  Breviarium  Bretnense  (4F)  et  qvod  omnium  tarissimum  j*  Brevia- 
rium  Ottoniense  a  multis  diu  desideratum  sed  nondum  hactenus  visum^. 

I  Skaane  optog  jeg  tillige  ofver  40  danske  adelige  Monumenter,  hvor- 
ved min  Samling  er  nu  voxen  til  ofver  100.  —  Jeg  har  for  egen  Regning 
ladet  komme  en  Kobberstikker  fra  Numberg^,  som  tegner  en  mattre  med  Pen, 
Kride  og  PendseK  endog  en  miniature,  —  10  Monumenter  ere  allerede  i  Kob- 
ber stuckne  og  aftrøckte,  saaat  Prøfver  nu  snart  kand  komme  for  Lyset,  men, 
hvor  findis  Forlag  og  Libhavere?  og  er  det  icke  Synd,  at  den,  som  intet  har 
arfvet,  skal  abimere  sig  i  saadanne  Kostbarheder,  uden  Haab  igien  at  reyse 
sig  eller  at  komme  vel  derfra?  Gravia  erant  promessa  Antiqvarii  Vestri, 
multa  prontisit,  ja  lofvede  en  stor  Herre  med  effronterie  et  heel  Archive  af 
Underretninger  til  Underviisning  for  mig  i  den  Norske  Adels  Historie  —  men 
hånds  Løfter  fors  vant,  saaat  end  icke  Afneme  deraf  ere  fundne. 

Jeg  har  efterseet  Originalen  af  Poul  Fechtels  Testamente,  men  finder 
iblant  Sigillemc  ingen,  som  ligne  Deris  Velbyrdigheds  Vaaben';  allene  Hr. 
Spechan^y  som  og  var  een  af  Medarfvingerne,  har  ført  en  Lilie  i  et  af  Fel- 
terne; muelig  findis  Oplysning  med  Tiden;  beder  og  Deris  Velbyrdighed  lade 
sig  være  den  Sag  angelegen,  da  jeg  gierne  vilde  hafve  en  Anledning  at  bevise 
min  Høyagtelse  for  Familien  og  den  værdige  Mand,  som  jeg  udi  Dennem  saa 
høyt  ærer. 

Absalon  Pedersens  Manuscript^  eyer  jeg  self;  tacker  ellers  for  behage- 
lige Efterretning;  forekommer  ellers  noget  af  Portraiter,  Vaaben,  og  med  gode 
Sigiller  forsynede  Membraner,  beder  jeg  at  blifve  i  Erindring,  som  igien  er- 
byder mig  til  al  behagelig  Gientieniste  og  med  al  optenckelig  Hø)ragtelse 
forblifver 

Deris  Velbyrdigheds 

tienstærbødige  tiener 

T,  Klevenfeldt, 
Hafn.  d.    17.  Febr.   1753. 


^  Jvfr.  Klevenfeldts  omtr.  samtidige  Brev  til  Suhm  i  dennes  Saml.  Skr.  XV,  400.     J.  Lange- 
beks  Breve,  S.  390.  395.  417.  421.  424.  426.  428. 
'  Den  tidligere  nævnte  Baurenfeind. 

*  Langebek  havde  i  Danske  Mag.  I,  166 — 77  meddelt  en  Del  Efterretninger  om  Povl 
Fechtel,  Møntmesler  i  Chr.  III's  og  Fr.  Il's  Tid,  deriblandt  vel  ikke  P.  F  s  cTestament*,  som  er 
tabt,  men  nogle  af  hans  Efterkommere  senere  udfærdigede  Statuier  for  de  af  ham  oprettede,  endnu 
hestaaende  t  Boder >  i  Møntergade.  Da  der  blandt  Underskriverne  af  disse  Bestemmelser  findes 
nogle,  hvis  Navne  kunde  give  D.  Anledning  til  Formodning  om,  at  de  vare  af  hans  Slægt,  har  han 
bedet  Kl.  undersøge  deres  Sigiller. 

^  Den  første  blandt  Underskriverne  af  de  nævnte  Statuter,  Frants  Eberhard  Speckhan,  blev 
:iiden  Stiftamtmand  i  Ribe  (f  1697). 

*  Se  D.  biogr.  Lex.  XII,  610. 

16* 


124 


T    Klevenfeldls  Breve  til  C.  Deichnian 


Nr.  7.  5.  Januar  1754. 

Velædle  og  Velb. 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Saa  angenehm  Deris  Velbyrdigheds  Fortrolighed  mig  stedse  er  og 
forblifver,  saa  u-mueligt  synis  det  mig  at  kunde  tiene  enten  i  Raad  eller  Daad 
ihenseende  senist  omskrefne  materie,  ToXåegs  og  Syndere  vare  i  gamle  Dage 
synonyma.  De  ere  vel  til  stor  Deel  icke  bedre  i  Voris  Tider,  og,  om  de  end 
bide  fast,  saa  hænge  de  og  tillige  saa  fast  ved,  at  det  icke  er  lett  at  blifve 
dem  qvit.  At  hans  Mayestet  paa  en  blot  Forestilling  skulde  giøre  Forfløttelse, 
allene  for  bX.  gratificere  ogflatere^  er  icke  at  [vente;]  ^  thi  det  supponeris  altid, 
at  naar  den  beklagede  er  skyldig,  saa  bør  hånd  først  aciioneris,  og  fortiener 
hånd  icke  et  Embede,  saa  fortiener  hånd  og  icke  et  andet.  Jeg  veed  self  et 
besynderligt  Exempel  her  fra  Dannemarck,  hvor  en  deslige  Betient  ved  sine 
u-rolige  Inqvisitioner  og  andet  Foretagende  incommoderede  en  vis  By  saaledis, 
at  den  klagede  ofver  Undergang;  mange  Rettens  Betientere  vare  ham  imod, 
men  det  kostede  en  Byfogds  Embede,  og  hånd  gick  mange  Gange  triumphe- 
rendis  fra  Retten,  thi  at  Dommerne,  som  fandt  ham  ligesaa  odieux  som  alle 
andre,  kunde  icke  forvende  Retten,  men  maatte  gifve  ham  medhold  i  de  mest 
odieux  Sager,  fordi  ham  intet  kunde  ofverbevisis.  Hos  Collegieme  finde  des- 
lige Folck  gierne  Medhold,  fordi  de  trois  saa  meget  mere  zelés^  som  de  ere 
forhadte,  og  med  Kongelig  eller  Publici  Interesse  skyfle  de  oftist  deris  Optog. 

Dersom  den  Omskrefne  kand  ofvertydis  noget,  saa  har  Angifvelse  Stæd. 
Har  hånd  forurettet  nogen  in  specie^  saa  er  det  en  Ting  at  afgiøris  ved  Lands 
Lof  og  Rett;  men  paa  anden  Maade  tror  jeg  icke  at  enten  Collegium  eller 
store  Herrer  melere  sig  i  Materien,  Skulde  der  ellers  være  documenterende 
Raisons,  hvorpaa  Petitum  om  Forfløttelse  kunde  giøris  rimeligt,  saa  skal  jeg 
gierne  tage  derimod,  og  derefter  sondere  nogen  af  de  Fornemste  i  Kammer 
Collegio,  i  hvor  nødig  jeg  end  melerer  mig  i  deslige  Ting,  og  skal  jeg  endog 
tage  den  i  Raad  med,  som  veed  baade  de  rette  Veye  og  Maader.  Og  dette 
er  saaledis  alt,  hvad  jeg  i  Materien  kand  skrifve,  da  ellers,  om  noget  for  Alvor 
skulde  anfangis,  faaer  det  skee  ved  Memorial  til  Kongen,  Forestilling  tillige 
til  Kameret  og  dessen  Præsidem,  samt  en  tredie  til  Hr.  Oberhof  Marskalen. 

Hr.  Justitz  Raad  Langebech  kom  u- formodentlig  fra  Sverrig,  holdt  Ja- 
Ord  med  en  Jomfru  af  7000  Rdirs  Midler,  men  som  mener  at  kunde  vente 
noget  mere  ved  et  forventet  Testamente'^.  Lycken  har  altsaa  rett  tænckt  paa 
ham  i  forrige  Aar;  og  vel,  at  der  falder  nogen  Belønning  for  meriterede  Folck; 
hånd  [er]  nu  atter  i  Sverrig,  og  i  Stocholm  har  funden  herlige  Ting,  og  som 
rarest  blant  alt  en  Jordebog  ofver  al  Dannemarck  fra    Valdemari  2^*  Tider, 


»  Hul  i  Papiret. 

•  1  sin  Dagbog  (Langebekiana,  S.  181)  skriver  Langebek:  «Den  16.  Okt.  1753  om  Efter- 
middagen blev  jeg  forlovet  med  min  Kiereste,  Jomfrue  Paulli,  i  Justitsraad  Klarups  Haus>.  Jvfr. 
Hesperus  IV,  104.    J.  Langebeks  Breve,  S.  192. 


T.   Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1 25 

tegnet  med  det  Aar  1239,  som  den  Svenske  Sparvcnfeldt  siges  at  hafvc  kiøbt 
for  12  Sk.  Danske  ^  En  Jøde  er  for  nogle  Dage  om  Natten  tagen  i  Arrest 
og  nøye  paa  nogen  Tid  forvaret  og  examineret\  er  dog  igien  sat  paa  fri  Fod; 
og  giettis,  at  hånd  har  reent  declareret  og  aabenbaret  visse  Ting,  som  mand 
paa  Publici  vegne  æskede  af  ham;  menis,  at  hånd  har  været  håndlangere  hos 
Christne  Jøder,  som  ved  u-gudelig  aager  ctc.  har  ruineret  adskillige  unge  Caua- 
liers,  og  hvorom  trois,  at  en  Inqvisitions  Commission  kunde  paafølge.  —  Hvor- 
ledes det  Berg'Manuscript  har  gefaldet  Deris  Velbyrdighed,  som  jeg  til  Deris 
Commissionair  udlaante*,  har  jeg  intet  erfaret,  udbeder  en  liden  Notice  ved 
Leylighed. 

Det  nys  begyndte  Aar  ynsker  jeg  udi  fuldkommen  Velstand  for  Deris 
Velbyrdighed  og  fornemme  Familie  at  maatte  fuldendis,  udbedendis  mig  stedse 
Æren  af  fortrolig  Venskab,  som  med  al  optænkelig  Consideration  har  den  Ære 
at  forblifve 

Deris  Velbyrdigheds 

tienistskyldigste  tiener 

T,  Klevenfeldt. 
Hafn.  d.   5.  Jan,   1754. 

Hr.  Nim^,  Øfverste  Capellan  til  Holmens  Kirke,  er  i  denne  Natt  meget 
hastelig  bortdød:  hånd  prædikede  igaar,  og  i  gaar  middags  spiste  hos  gode 
Venner. 


Nr.  8.  16.  Maj  1755. 

Velædle  og  Velbyrdige, 

Høystærede  Hr.   Canceli  Raad! 

Deris  meget  særdelis  angenehme,  saaledis  som  alt  er  fra  en  saa  for- 
nemme og  aimable  Haand,  er  i  dette  Øyeblick  ved  Deris  Velbyrdigheds  Hr. 
Broders*  Haand  vorden  mig  tilstillet,  og,  for  da  at  vise  derofver  min  empres- 
serede  Høyagtelse,  saa  er  det  at  jeg  strax,  nu  Posten  skal  gaa,  har  den  Ære 
at  tacke  og  besvare. 

Præsentia  minuit  famam,  vil  vist  Deris  Hr.  Broders  Relation  visselig 
blifve,  —  hvor  vilde  mand  vente  noget  stort  hos  en  Mand,  som  udi  u-lyck- 
salige  Kiøbenhafns  Ildebrand  alt  i  Ungdommen  har  mist  den  Fond,  her  skulde 
samlis  for,  og  som  siden  ved  kostbar  Helbreds  Reyse  har  maat  saa  sure  kiøbt 
Lifvet,  at  det  synis,  som  at  det  Lif,  som  nu,  accompagneret  med  temmelig 
Helbred,  er  til  ofvers,   allene  er  lefnet  til  en  bitter  Svie,   thi  hvorfor  at  lefve, 


*  Jvfr.  J.  Langebeks  Breve,  S.   196. 
'  Se  foran  S.   121. 

•  Jens  Nimb,  Salmedigter  (s.  Brandt  og  Helveg  II,  hvor  hans  Dødsdag  dog  urigtig  er  an- 
given som  4.  Juni   1754) 

^  Se  foran  S.  iio. 


L 


126  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

naar  mand  ey  kand  lefve  til  Fornøyelse?  Og  er  Begierlighed  til  at  samle  og 
applicere  sig  icke  mere  en  Straf  end  en  Vederqvegelse  for  den,  som  icke  efter 
Ynske  har  Kræfter  til  at  sætte  sit  Pund  for  Lyset,  men  meget  snarere  maa 
vente  det  edictum,  Fiant  Tenebræ,  end  det,  Fiat  Lux!  Saa  mange  Hundrede, 
som  en  simple  Synsmand  skulde  vurdere  min  liden  Samling,  saa  mange  tu- 
sinde har  den  visselig  kostet,  og  dog  er  den  intet,  har  og  kostet  mere  i  første 
Ungdoms  Hidsighed,  end  vel  værd  var,  da  ofte  er  reyst  lO  Mile  paa  egen 
Bekostning  for  at  faa  eller  see  et  Portraity  og  enda  er  det  ofte  blefven  umbra 
pro  Junone, 

Det  skal  være  mig  en  stor  Heder,  om  Deris  Velbyrdigheds  Hr.  Broder 
vilde  beære  mig  med  sin  Nerværelse.  Men  det  vil  blifve  i  saa  vidt  til  Nach- 
deel  for  Reputationen  hos  Deris  Velbyrdighed  af  min  Samling,  at  De  mulig 
vil  faa  en  slettere  Idée^  dog  den  rette,  derom  og  anderledis,  end  enten  Venner 
eller  Misundere  har  gifvet  forud,  for  enten  at  favorisere  eller  exponere  mig. 
Vilde  Lycken  enten  udi  et  Lotterie  eller  ved  anden  loflig  Leylighed  gifve  mig 
et  honete  Ørfigen,  skulde  strax  mine  Samlinger  komme  i  bedre  Stand,  thi  her 
er  dog,  Sandhed  at  mælde,  et  got  Anlæg.  Men!  hvor  ere  Mæcenates\  her  er 
icke  Een,  som  skulde  vilde  hielpe  i  lefvendis  lif,  og  efter  Døden  hielper  det 
icke,  om  mand  end  kunde  faa  nock  saa  mange  Monumenter  ofver  sig,  som  de 
prægtige  Engelske  Heroes  hafve  hedret  deris  lærde  Favoriter  med  udi  West- 
munster  Abbey  Kirken  i  London, 

Gud  gifve,  at  mine  Omstændigheder  tillod  mig  at  imodtage  den  Oni- 
skrefne  Persohn.  Det  skulde  ske  med  udstrackte  Arme;  thi  saadan  et  Sub- 
jectum  var  mig  høyst  nødvendig;  Men!  hvor  finde  vi  Brød,  at  disse  kunde 
æde?^  Jeg  har  en  u-lycksalig  Familie  (seif  5te)  paa  min  Hals*,  som  dog  en- 
gang faar  Ende;  Men  jeg  hafver  self  tvende  Tegnere  og  en  Amanuensis,  som 
jeg  vel  tænker  at  [lade]  løbe.  Mit  Comtoir  er  forsynet.  Og  det,  som  jeg 
ynskede  at  bruge  ham  til,  var  i  Huset,  som  ey  skulde  være  ham  til  Skade. 
Deris  Velbyrdigheds  Recommandation  er  kraftigste  Middel  til  Adgang  hos  mig, 
Men  Gud  gifve  den  brafve  Karl  bedre  Lycke  hos  Conferentz  Raad  Løven- 
skiold^\  Maatte  dog  gierne  vide  bemelte  Persohns  Alder,  item  om  han  er 
verseret  i  at  læse  gammel  Skrift.  Og  hvor  høyt  han  nu  tiener,  eller  hvad 
conditioner  hånd  maatte  forlange.  Vilde  Lycken  gifve  minste  favorable  Vind 
udi  et  af  de  mindste  Seyl,  eller  og  minste  Løfte  maatte  holdis  mig,  som  ar- 
beyder  til  Ruin,  saa  mulig  fick  jeg  saa  god  en  Karl  nødig  og  kom  i  Stand 


*  Joh.  Evang.  6,  5. 

*  Kl.  maatte  underholde  sin  Broders,  den  1749  afsatte  Præst,  Mag.  Ole  Kleves,  Familie 
(Suhms  Saml.  Skr.  XV,  224  f.).  Ole  Kleve,  der  sidst  havde  været  res.  Kapellan  ved  Frue  K.  i 
Aarhus,  døde  afsindig  i  Rønne  p.  Bomholm  1779. 

'  Konferensraad  Herman  Leopoldus  L.  var  død  1750.  Rimeligvis  har  Kl.  ment  Kancelli- 
raad  Herman  Leopoldus  L.  (Søn  af  Konferensraaden),  der  var  gift  med  D.s  Søster,  Margrete 
Deichman. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1 27 

at  kunde  tage  ham  med,  som,  for  saavidt  Deris  Velbyrdighed  tager  Deel  udi, 
fomøyede  mig  inderiig,  som  Deris  u  foranderlige 

Forærer  og  ydmyge  tiener 

r.  KUvenfeldt. 
Hafn.  d.  16.  Maij  1755. 


Nr.  9.  ao.  September  1755. 

Velædle  og  Velb. 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

De  mig  tilsendte  Portrait  Exemplarier  ere  mig  rigtig  indhændigede, 
tacker  derfor  skyldigst,  og  skal  menagere  dem  til  Hæder  og  Ære.  Hafde  vel 
ynsket  en  liden  critique  ofver  Verset,  som  findis  under  det  Moltkeske  Por- 
trait. Dersom  Deris  Hr.  Neveu^  giør  mig  den  Ære  at  besøge  mig,  blifver 
det  mig  en  sæhr  Fornøyelse,  som  og  at  kunde  assistere  med  Hielp  eller  gode 
Raad,  der  undertiden  hielpe  noget.  Frygter,  at  Deris  Velbyrdighed  icke  har 
erholdet  mit  seniste,  siden  jeg  ey  har  nydt  nogen  underretning  om  omskrefne 
Person,  for  at  nyde  en  Prøfve  af  hånds  Skrift  og  Tegning,  samt  at  vide  de 
af  ham  forlangte  Conditioner,  som,  om  ere  taalelige,  vil  jeg  efter  saadan[ne] 
erholdte  Prøfver  nermere  mig  explicere.  Jeg  beder  ved  Leylighed  at  tæncke 
paa  mig,  om  nogen  malede  Vaaben,  Slægte-Stam-bøger  eller  andet  Adelens 
Historie  oplysende  forekommer.  Og  giør  jeg  mig  en  inderlig  merite  af  at 
nefne  mig  med  al  optænkelig  ConsideraHon 

Deris  Velbyrdigheds 

oprigtigst  hengifne  tiener 

T,  KUvenfeldt, 
Hafn,  d.  20.  Sept   1755. 

Hr.  Grev  Wilhelm  Ahlefelt^  er  forordnet  til  OhtX'Yjc\%%-Secretaire^  og 
hånds  Regimente  bortgifven  til  Hr.  v.  Rippour^, 

Breve  fra  de  følgende  4 — 5  Aar  fattes. 


Nr.  10.  a6.  April  1760. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Det  har  været  mig  heel  empfintlig  at  forsmerte  en  saa  lang  Ophør  af 
en  saa  angenehm  Correspondance.     Adskillige  u-behagelige  Familie  Omsorger 


•  Maaske   D.s   Søstersøn   Bartholomæus  Herman   Løvenskiold   (f    1729  f   1788),   Kancelli 
raad,  Ejer  af  Borrestad  (C.  L.  Løvenskiold,  Den  Løvenskioldske  Slægtebog,  S.  5). 

•  Grev  Conrad  Vilhelm  A.,  f.  1707  f  1791  (Bobé,  Slægten  Ahlefeldts  Historie,  1897, 
S.  71  ff.). 

•  Karakteriseret  Generalmajor  Frederik  Carl  Rieppur  blev  24.  Sept.  1755  udnævnt  til 
cOberst  og  Chef»  for  2.  fynske  Kavalleriregiment.  Døde  10.  Dec.  1782  i  Odense  som  General  af 
Kavalleriet  og  hvid  Ridder. 


I 


128  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Og  Sorger  har  giort  mig  u-beqvæm  at  tænke  saa  frit,  at  jeg  paa  min  Side 
har  kundet  tænke  til  saa  behageligt.  Men,  som  alle  Ting  skal  hafve  sin  Aar- 
sag,  saa  er  det  og  icke  uden  Aarsag,  at  jeg  paa  ny  aabner  carrieren,  — 
Muelig  er  det  bekiendt,  at  mig  paa  nogle  Aar  har  været  ofverdragen  den 
Commission  fra  det  Wiener  Hoff,  at  see  den  Danske  Mynt-  og  Medaille  Sam- 
ling formeret  til  Keyserens  Cabinet^\  Alting  er  gaaet  til  Fomøyelse,  men 
desværre  bebyrder  mand  mig  nu  med  noget  nyt,  hvorudi  jeg  self  er  u-kyndig, 
at  giøre  nemlig  en  complet  iV^/Kra/historisk  Samling  af  de  Ting,  som  falde  i 
begge  Riger  —  Mineraliuy  Fossilia,  CoquillagCy  hvorved  tillige  alle  Slags 
Jord-  og  Marmor-Vr&{wQT .  —  Er  det  mueligt,  at  jeg  torde  haabe  til  Deris 
Velbyrdigheds  gunstige  Assistance,  da  jeg  icke  veed  ellers,  hvor  at  vende  mig 
hen?  —  Da  Cabinettet  er  et  af  de  prægtigste  i  Evropa,  saa  ere  de  kostbare 
piecer  de  kiæriste,  og  mand  har  at  vente  prompte  Betaling.  I  Tyskland  har 
mand  visse  4-kantede  Marmor-prøfver,  som  føyis  tilhobe  i  en  lade  og  gifver 
en  artig  e^ect,  skulde  ey  saadant  være  at  faa?  —  Af  Bonde-Konst,  udarbey- 
dede  Kander,  Knifve,  Priimstafve,  vilde  mand  og  vel  hafve  noget;  men  det 
var  fornødent,  at  et  Papiir  blef  numeroteret  og  paaklinet  hver  stycke,  og  saa 
efter  Nummeme  en  liden  Beskrifvelse  paa  Tysk  eller  Fransk.  —  Curiositeten 
gaaer  saavidt,  at  mand  gierne  ynskede  nogle  par  levendis  Ryper  og  Jerper, 
da  Transporten  rigtig  skal  vorde  betalt,  hvorved  en  liden  underretning  maatte 
følge,  hvorledis  at  føde  disse  Dyr.  —  Mand  har  haft  af  de  Fugle  her  i  Byen, 
som  længe  hafve  lefvet.  —  Rinsdyr  kom  her  eengang  lefvendis  ned,  men 
blefve  forsømte;  skulde  de  vel  endnu  være  at  faa?  Deris  Velbyrdighed  vilde 
communicere  Commissioneme  vidt  og  bredt  til  gode  Venner,  da  jeg  indestaar 
for  al  Bekostning;  Tingen  interesserer  vor[t]  nordiske  Publico  og  mig  self  icke 
mindre.  —  For  inden  jeg  faaer  den  Ære  at  underrettis  om,  hvor  vidt  min 
Patron  antager  sig  dette  mit  Anliggende  og  undskylder  min  Frihed,  er  jeg 
u-rolig  og  skamfuld,  vil  dog  stedse  igien  anbyde  mig  redebond  til  Deris  kiære 
Befalinger.  —  En  Bouteille  ægte  Tocayer  kunde  maaskee  blifve  fra  mig  Bo- 
num  commumcativum,  naar  jeg  først  ved  Deris  Godhed  fortiener  den.  Thi! 
hvad  torde  jeg  ellers  byde  eller  lofve?  Lof  mig  allene  Deris  Venskab,  Patro- 
cinium  og  fuld  Pardon^  imod  at  jeg  efter  Skyldighed  med  største  estime  meest 
respectueusement  henlefver 

Deris  Velbyrdigheds 

tienstydmygste  tiener 

T.  Klevenfeldt. 
Hafn.  d.  26.  April  1760. 

I  Begyndelsen  hastede  det  noget,  siden  kunde  der  gaais  Piano. 
Findis  ingenstæds  ældgamle  Danske  eller  Norske  Sølf-   og  Guld-Mynt 
at  faa  for  Tack  og  prompt  Betaling? 


^  Meningen  er  vel:  at  faa  en  dansk  Mønt-  og  Medaillesamling  dannet  som  Afdeling  af  det 
kejserlige  Møntkabinet. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichinan.  i  2Q 


Nr.  n.  24.  Maj  1760. 

Velædle  og  Velbyrdige 

Høystærede  Hr.   Canceli  Raadl 

Jeg  blef  inderlig  glædet  og  trøstet  ved  Beærede  af  5te  hujusy  helst  jeg 
formærker,  at  Deris  Velbyrdighed  icke  straffer  min  lange  Taushed  efter  For- 
tieniste.  Hvor  er  det  høystbeklageligt,  at  et  saa  værdigt  Lem  i  Republiquen 
skal  klage  ofver  Rolighed!  Gud  forlade  Dem,  som  hafve  ladet  ham  sidde  saa 
længe  i  Ro.  Gifve  Gud!  at  jeg  hafde  Noget  at  raade,  den  Rolighed  skulde 
snart  blifve  brudt.  U-Rett!  at  forvare  sit  Pund  til  eget  Brug,  uforsvarligt!  at 
De,  som  bør  sørge  for  Rigets  Tarf,  icke  opsøger  og  leder  der,  hvor  de  ud- 
valde  Redskab  sidde  og  henstieke  sig  i  Kraage. 

Ihenseende  ved  kiære  Skrifvelse  andføyede  grundige  Erindringer  maa 
jeg  qvoad  N"  XI  i  almindelighed  melde,  at  naar  jeg  har  fodret  gi«  Danske 
og  Norske  Medaillevy  saa  har  Penne-Føreren  irret  —  har  ickun  forstaaet  Mynter 
i  Almindelighed.  Giid  mand  allene  maatte  finde  Noget  deraf.  Norsk  gammel 
mynt  i  Guld  har  jeg  aldrig  seet.  Philippus  Dux  Norvegiæ  er  vel  een  af  de 
sieldne.  Af  Medailler  tvifler  jeg,  at  Mand  Noget  kand  fremvise  egentlig  før 
F,2^  Tiid,  thi  vel  har  Mand  noget  smaat  af  Cj''  og  Dorothea^  men  som  vel 
icke  til  egentlige  Medailler  kand  henregnis,  og  hvo  veed,  om  De  icke  ere 
slagne,  mest  til  at  bortskienke  som  Zirater  for  Guldkiæder,  siden  der  i  de 
fleste  findis  Øskener,  som  vise,  at  de  ere  indrettet  til  at  bære?  Af  C,i°  har 
mand  dog  en  MedailU,  falsk  eller  ægte,  slagen  paa  hånds  Indtog  i  Rom^ 
Et  Eeniste  Exemplar  deraf  er  for  icke  lang  Tid  siden  kommen  her  til  Byen* 
fra  den  berømmelige  Stotschis^  Samling.  Den  er  i  Bronze^  og  i  det  keyser- 
lige  Cabinet  findis  endnu  af  den  samme  et  Støcke.  —  Den,  her  andkom,  faldt 
strax  i  Røfverhænder,  saaat  deraf  blef  tagen  adskillige  Copier  udi  Sølf,  for- 
inden den  blef  leveret  i  det  Kongl.  Cabinett.  De  Piecer  af  denne  i  Sølf  ere 
altsaa  Copier. 

Hvad  ellers  min  Yioiv^A-Materie  angaar,  saa  er  jeg  blefven  trøstet  der- 
ved, at  Deris  Velbyrdighed  dog  paa  beste  Maade  vil  see  mig  hiulpen.  — 
Maatte  jeg  først  være  saa  lyckelig  at  see  noget  fra  Deris  egen  Egn,  saadant 
som  De  self  holder  det  værd  at  sendis,  saa  har  jeg  strax  Handsel  paa  God- 
hed og  vist  haaber  til  mere.  De  saa  kaldede  Lazurer  og  Jern-Malmer  blifve 
altsaa  velkomne,  naar  Støckerne  ere  af  distingueret  Beskaffenhed,  med  et  N"* 
og  hosføyet  liden  Beskrifvelse  paa  enten  Tydsk,  Fransk  eller  Latin,  hvorhos 
Nafnet  efter  Techniss(\)  maade  og  Stædet  hvorfra.  Alt  hvad  der  skulde  hafvis 
ved    Hr.  Et.  R.  Heltzens^  assistance^    derom   kand  jeg  ingen  facit  giøre;    thi 


*  Jvfr.  Devegge,  Mynt-  og  Medaille-Samling  1,   i  f. 

*  Hidbragt   1748  af  Fr.  Berregaard. 

*  Kunstsamleren  Baron  Philip  v.  Stosch  i  Florens  (f  1757). 

*  Poul  Heltzen,  Kommitteret  i  Rentekammeret,  blev  1759  Etatsraad,  1768  Konferensraad, 
t  1772  (Personalhist.  Tidsskr.  Il,  191.  Alf  Collett,  En  gammel  Christianiaslægt,  S.  107.  Rør- 
dam, Hist.  Saml.  og  Stud.  II,  430). 

Danske  Magazin.     5.  R.     V.  I^ 


I^O  T.  Klevenfcldts  Breve  til  C.  Deichman. 

det  Eene  Nordens  Lys  blef,  som  Justitiarius  i  Ober-berg- Amtets-Retten  |:  saa- 
ledis  nefner  han  sig:|,  saa  et-bitte-formørket  i  Voris  høyeste  Rett,  at  mand 
kand  læse  sig  Vreden  til  af  hånds  herværende  Hr.  Broders^  Ansigt.  —  Denne 
er  vor  Ros  med  Apostleme^,  og  denne  Vor  fordeelagtige  Tienistis  visse  Sport- 
ler. —  Altsaa,  hvad  fra  det  AardakkVit  Værk  skulde  hafvis,  derom  maa  jeg 
udbede  mig  undsætning  fra  Dem,  som  boe  under  en  blidere  Soel;  Heltzens 
Broder  er  vist  nock  vred  som  en  Hollænder,  og  følgelig  holder  hånd  Osten 
for  Solen.  —  Haf  altsaa  den  Godhed  at  see  mig  hiulpen  med  NB.  anseelige 
Producter  fra  Aardahl^  og  som  der  vel  og  findis  Guld-gehaltigt  eller  Guld 
(mahr  wenig),  saa  maatte  jeg  vel  og  udbede  mig  noget  (mahr  wenig),  med 
mindre  mand  der  tager  Guldet  efter  Or[d]sproget  med  Gæfverne*  (Næfverne). 
Dog  bevare  Gud,  at  det  jo  icke  alt  skulde  være  Guld,  som  glimrer!  Paa 
første  Anviisning  skal  vorde  betalt  alt,  hvad  betingis  \\et  sic  dictum  de  coe- 
tero\\  thi  det  forlangis  paa  ingen  anden  Maade  tnå  justo  pretio,  og  der  imod- 
tagis  icke  et  Støcke  for  intet,  som  jeg  veed  af  mit  eget  Exempel.  Een  eniste 
Piece  sendte  jeg  for  et  Aars  Tid,  som  ihenseende  Gehaltet  var  intet,  men 
ihenseende  Antiquiteten  uden  al  priis;  mand  presserede  mig  saa  længe  at  for- 
lange, hvad  jeg  vilde;  jeg  da  endelig  forlangte  det  skiønne  Værk  (Musæum 
Flarentinum)y  som  paa  Keyserens  Bekostning  ederis\  mand  svarte,  at  Krigs- 
Troubleme  hindrede  Transporten  af  saa  stor  en  Bog,  men  i  den  Stæd  blef 
ofversendt  til  den  Keyserlige  Ministre  en  deylig  Brillants  Ring  af  omtrent 
icxx)  Rdlr.,  som  til  Hofve  blef  anmældt,  og  mig  altsaa  med  Kongl.  allemaad. 
Tilladelse  blef  ofverlefveret  at  bære,  med  Forsickring  om  Musæo  Florentino  i 
Tiden.  —  Dette  skulde  da  være  en  Erindring  for  lo  å  12  Aars  Commissioner^ 
hvor  jeg  har  haft  megen  u-mag  og  nogen  bekostning,  og  hvorved  jeg  ganske 
vist  har  menageret  et  par  tusinde  Rixd"";  thi  hans  Kaiserlige  Mayestet  vil 
gierne  hafve  Indkiøbet  paa  det  billigste. 

Jeg  har  nylig  faaet  en  ægte  Granat  fra  Grønland^  som  veyer  nogle 
Pund,  den  prægtigste,  mand  her  har  seet,  som  og  dandser  til  Wien.  Hierte 
Ven!  Findis  der  intet  af  saadant  i  Norge  —  eller  af  Coraller^  Agater  etc, 
og  in  specie  af  Berg- Cristall,  NB.  men  prægtig  eller  prægtige  Støcker?  Mar- 
mome  blifve  i  Erindring,  jo  flere  sorter  jo  bedre,  og  naar  min  Dyrebare  Ven 
skaffer  mig  andre  Correspondenter  (vel  kyndige)  fra  de  andre  Stæder,  saa  er 
jeg  vel  til  freds.  Men  han  maa  dog  hafve  den  Godhed  at  blifve  mig  stedse 
hiemme-bevaagen  i  de  Ting,  som  kunde  falde  eller  findis  dans  Us  ewirons 
hiemme.  —  Findis  der  ingen  Bernsteen  i  Norge,  og  NB.  af  det  sorte  et  præg- 
tigt Støcke?  Mand  betaler  helst  lit  mere  for  det  bedre,  pour  s'acquiter  digne- 
ment  de  l'affaire. 

Var  det  mueligt  seenist  in  Julio  at  see  noget  tilsendt,   ob liger edis  jeg 


^  Michael  Heltzen,  døde  1770  som  Oberbcrghauptmand  paa  Kongsberg  (Norsk  hist.  Tidsskr. 
2.  R.  II,   151  f.). 

*  2  Cor.   I,  12. 

'  Den  hule  Haand  (s.  Kalkars  Ordbog  11.  Gøben;  Videnskab.  Selsk.  Ordbog  u.  Gievn). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1 3 1 

inderlig,  siden  herfra  in  Augusto  blifver  bortsendt  en  egen  indrettet  Pack-Vogn, 

som  fører  med  sig,  hvad  mand  kand  bringe  til  Veye.   —    Befale  ofver  mig, 

hierte  Herre,  Værdige  Velyndere,  bekiendte  Menniske-Ven,   i  alt  hvad  af  mig 

dependerer,  og  forsickre  sig  om  al  den  égard  og  Høyagtelse,  som  kand  ventis 

af  en  u-afladelig 

hengifven  og  troforbunden 

ærbødig  tiener 

d:  af  r.  Klevenfeldt. 

Hafn.  d.  24.  Maj  1760. 

Jeg  har  i  Dag  skrefven  til  Et.  R.  Suhm. 

Hvorledis  var  mand  fornøyet  med  Alter-Taflen»,   hvis   Commission  jeg 
paa  nogen  Maade  hafde  den  Ære  at  dirigere? 


Nr.  12.  5-  Juli  1760. 

Velædle  og  Velbyrdige  Hr.   Canceli  Raad! 
Høystærede  Ven! 
Deres  Velbyrdigheds  ypperlige  Systema  Philosophicum  eftertænker  jeg 
med   største   Høy-Agtelse,    men   er   dog  forsickret,   at   dersom  en  Regierendis 
Philosophe   fick    det    under   Revision,    hånd    da   vilde   udslette   een    og    anden 
Hctcrodoxie,   som  skadelig  for  sig   og  Republiqven.     Imidlertid  lycksalig  Den, 
som   i  sin   Rolighed   kand   smile  ad   de  Andris   u-Ro,    der   stige    steyl-op   og 
steyl-ned,    faae  icke  mere   for  u-magen  end  Berg-Stigerne,    der  dog   hafve  en 
sort  Lap  for  R:   for  ikke  at  smitte  sig  paa  Veyen*!    Enfinl    Voris  Significat, 
qvid  significat?   men,    naar  mange   Hiul   drifvis   ved  een  slags  Mechanismum, 
saa  maa  det  Eene  følge,   naar  det  andet  drifver.     Maatte  det  gaae  saa  til,   at 
Machinen  stedse  blef  i  sin  Orden,  saa  giorde  den  mindre  allarm  og  gick  med 
mere  Sickerhed.    Tack  imidlertid,  Høystærede  Herre,  for  yttrede  gode  Tanker 
for  mig;  jeg  har  ladet  Verden  jefne  sig  self;  mærker  nu,  at  det  var  et  lycke- 
ligt   Tandem,    siden    saa   mange  brafve  Folk   beære   mig   med  Deris  acclama- 
tioner.  —  Jeg  tier  efter  Befaling  som  den,  der  ey  er  competent  til  at  opponere 
imod  Deris    lox-alleguerede  Systema,      Tack  Gud,    cher  Amy,    at   De   ey   be- 
høfver  det  KlingKlang.  —  Enhver  veed,  hvad  De  er  værd,  and 

Worth  makes  the  Man,  and  want  of  it  the  FeUow; 
The  rest  is  all  but  leather  or  pruneUa^. 

Tusinde  Tack    for   resten,    artige  Herre!   for  ervisende  empressement  til 
hielp   for  mig  udi   den    mig  paabyrdede  Commission,  —   Af  de  Kongsbergsk^ 


•  til  Porsgrund   Kirke,  som  blev  indviet  10.  Juli  s.  A. 

•  Klevenfeldt  var  nys  ad  Rangstigen  naaet  op  til  at  blive  Etatsraad,  hvortil  D.  havde  lyk- 
ønsket ham. 

•  I  Randen    er    citeret:    Essay    on   Man,    Ep.  4   (Pope's  berømte  Værk  var   1759  udkommet 
paa  Dansk,  overs,  af  Chr.   C.   Lous:    « Forsøg  om  Mennesket  i  4  Breve  til  Lord  Bolingbroke*) 


17* 


I 


132  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichinan. 

Sølf-Ertzer  forlanger  jeg  ingen,  siden  jeg  allerede  for  nogle  Aar  siden  har 
ladet  komme  deraf  for  en  temmelig  anseelig  summa.  —  Andet  var  det,  om 
mand  von  ungefahr  fandt  et  Stycke,  som  mere  ihenseende  dets  Seldenhed  end 
dets  Kostbarhed  var  at  ansee.  —  Fra  de  ommelte  gode  Herrer  hører  jeg  intet; 
dog  har  Hr.  Raadmand  Wildhagen^  giort  mig  den  Ære  at  skrifve  mig  til, 
men  i  Svarskrifvelsen  har  jeg  aliene  kaldt  ham  Byfoget,  og,  altsaa  ligesom 
u-videndis  har  skadet  Manden  paa  honeuren,  som  jeg  hialp  maaskee  til  Rette 
der*,  hvor  det  von  Rechts-Wegen  galdt  om  hånds  honeur.  —  Hillemænd!  lad 
Os  faae  noget  til  Sielemæsse  fra  Edevolds  Guld-Værk,  forinden  det  afsomner. 
Der  blifver  dog  vel  et  anseeligt  Stycke  at  finde,  saa  stort,  som  mand  i 
Begyndelsen  roste  sig  af  at  kunde  tilveyebringe.  Sender  mand  et  lidet 
Stycke  til  Wien^  saa  blifver  det  (mahr  wenig)  altid  en  Critique  ofver  det  Nor- 
diske Guld. 

Hr.  Etats  R.  Suhm  i  Trundhiem  har  lofvet  mig  god  Bistand,  og  kand 
maaskee  ventis  en  god  Deel;  men  det  er  mig  om  at  giøre,  som  Cher  Amy 
melder,  at  finde  noget  af  den  Anseelse,  som  fortiener,  hvær  i  sin  espece,  Høy- 
agtelse i  saa  stor  et  Cabifiet.  Fornemmeligst  maatte  jeg  gierne  vide,  om  Na- 
turen i  Norge  icke  frembringer  sine  Arter  af  de  i  Natur-Kxgei  bekiente  Ældel- 
Stene  af  alle  Slags,  hvoraf  jeg  da  maatte  hafve  et  stycke  af  hvær.  Veed  icke, 
om  jeg  har  meldet  om  en  ægte  Granate,  som  mig  fra  Grønland  er  tilstillet 
af  Vægt  2V2  pund;  men  den  lader  at  hafve  strata^  og  altsaa  neppe  kand 
blifve  til  stor  Nytte,  sed  nemo  dat,  qvod  rum  hatt.  —  Af  Berg  Cristal  maatte 
mand  hafve  et  betydeligt  Stycke,  om  det  ellers  i  Wien  skal  kunde  nyde  Høy- 
agtelse. —  Gud  gifve  ickuns  god  Løcke,  saa  maaskee  mand  enda  kunde  faa 
et  par  Ungerske  Stuffer,  og  det  maatte  være  paa  færsk  Fod,  uden  at  hafve 
med  Afregninger  eller  gamle  Obligationer  at  bestille.  —  Dog,  hvor  ere  de 
originales  Beviser,  og,  maa  de  mig  tilstillis?  Hvo  veed,  om  der  icke  kunde 
være  noget  at  schackre,  om  icke  før,  da  naar  F^reden  engang  er  sluttet,  det 
er  at  sige:  Med  Tiden,  —  Langebech  lefver  vel,  Civis  in  Civitate  nostra.  Her 
efter  skal  Du  fange  Mennisker^  dette  var  St.  Peders  Velsignelse*  —  og  nu 
insinuerer  Hr.  y^j/i'/^-Raaden  sig  qva  Brygger  hos  sine  Krosker*.  Worth 
make[s]  the  Mani  Langebech  er  bonus  civis  ubiqve.  Hånd  er  occuperet  med 
Souverainetetens  Historie,  hvortil  jeg  og  \iKx  foumeret  ham  det  lidet,  jeg  eyer, 
Andre  Deris.  Er  vis  paa,  at  her  kommer  noget  ud,  som  blifver  værd  at 
læse  og  eyis.  —  Har  jeg  da  fra  min  Patrons  Forsorg  aldrig  eengang  en  be- 
rømmelig Mands  eller  Fieris  Portraiter  at  erwarte?  Nyligen  har  jeg  giort  en 
acqvisition  af  Halvor  Faknis  Portrait,    malet  af  en   stor   Mand   efter   gamle 


^  Formodentlig  Caspar  Laurits  Wildhagen,  der  var  Embedsmand  (1746  kalder  han  sig 
eNotarii  Embedets  Forvalter«)  paa  Kongsberg.  Han  havde  1738  taget  lat.  juridisk  Examen  (Rørdam, 
Hist.  Saml.  og  Stud.  IV,  191).     Omtales  oftere  i  det  følgende.     Jvfr.  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  H,  547. 

*  Det  er  vistnok  Højesteret,  hvortil  her  hentydes. 

*  Luc.  Evang,   5,    10. 

*  Langebek  var  1760  flyttet  ind  i  en  Bryggergaard  (nu  Nytorv  3)  i  Kbhvn.  (jvfr.  Danske 
Saml.  III,  372).     c  Krosker »  er  vel  Kroersker  (der  skulde  afsætte  Øllet). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1 33 

Gyldenl^vis^    Foranstaltning.      Hvo    der   hafde    noget   af  denne   store   Norske 
Mesteris  Arbeyde! 

Jeg  har  den  Ære  med  største  Høyagtelse  at  henlefve 

Deris  Velbyrdigheds 

ydmygst  hengivne  tiener 

T.  Klevenfeldt. 
Khafn.  d.    5.   Julij  1760. 


Nr.  13.  12.  September  1760. 

Høystærede  kiære  Ven! 
Mere  fuldkomne  Prøfver  kand  icke  gifvis  paa  oprigtig  Venskab  end  de, 
som  min  Høystærede  Ven,   under  ofverdragne   Cofnmission,  har  gifvet  mig  i 
Hænderne,  hvorved  hånd  behageligst  udviser  mere  Godhed  og  Høyagtelse,  end 
jeg  enten  fortiener  eller  kand  aftiene.  —  Almindeligviis  er  det  med  Venskaber 
beskaffen    som  med  voris  nymodige   Cancellie-Titler'.    der  ere  virkelige  og 
Titulaires\  og  af  Venner  er  der  et  Slags,  som  lofver  meget,   et  andet,  som 
holder  meget;  af  det  første  Slags  er  en  vis  Mand,  som  jeg  ynskede,   at  hånd 
skref  mindre  og  tænkte  mere  —  paa  sine  Venner*.     Min  Høystærede  Herre 
holder  derimod  mere,   end  hånd  har  lofvet  og  af  ham  burde  ventis  fra  mig, 
som  ey  har  haft  ringeste  Anledning  til  at  yde  Høyagtelsis  Frugter.  —  En  saa 
ædelmodig  Maade  at  ofverbevise  mig  om  Deris  Venskab  giør,  at  jeg  i  dybeste 
Erkientlighed  skiønner,   holdendis  mig  lyckelig  at  hafve  vunden  en  Ven  i  den 
Mand,  som  jeg  stedse  i  Alvorlighed   har  venereret\   Og,  da  Venskab  lidet  an- 
seer Titler  og  complimenter,  saa  ynskede  jeg  gierne,  at  det  Kling-Klang  (Vel- 
byrdigheder og  Velbaarenheder)  maatte  efterdags  udeladis  af  Voris  Bref-Vex- 
li'ig.  —  et  Cher  Amy,  som  kommer  fra  Hiertet,  oplifver  Siælen  og  giør  For- 
bintligheden  mere  og  mere  behagelig.  —  Det  æckler  mig  i  Sandhed,  naar  jeg 
af  en  værdigere  Mand  værdigis  med  en  Titel,  som  vel  passer  \  proportion  mod 
andre,    men    icke  imod  ham,    som   den,    for  hvilcken   Pladsen,    som    for    den 
hederligere   i   Evangelio^,    burde   staa   aaben    —   enfinl   transeant   Tituli  cum 
coeteris  erroribus,  —   Dersom  Cher  Ami  holder  mig  værdig  sit  Venskab,   saa 
formodis,  at  hånd  icke  afslaar  Forslaget,  jeg  kiender  Den,  som  derved  meest 
vinder  og  jlatteris. 

Gud  velsigne  for  Resten  Min  Høytærede  Ven  for  de  mange  ofversendte 
Herligheder  og  Skiønheder,  —  men  hvad  koster  denne  rare  Samling,  og  hvor- 
for har  jeg  ey  i  det  mindste  maatt  betale  Fragten?  jeg  udbeder  mig  en  liden 
Notice  for  det  altsammen.  —  Med  Skipperne  hafde  jeg  vist  tænckt  at  skrifve 
tilbage,  ja  det  er  u-tilladeligt  end  og  at  bebyrde  med  Bref-Porto;  men,  da  jeg 
icke  hafde  noget  at  sende  med  Brefvet,   saa  hafde  det  kuns  blefvet  et   Titii- 


*  Vistnok  Ulrik  Frederik  G.,  Statholder  og  kommanderende  General  i  Norge  (f  1704). 

*  Formodentlig  er  det  Suhm,  som  Kl.  sigter  til. 

*  Luc.  Evang.   14,  8.  —  Deichman  var  jo  kun  Kancelliraad. 


12^  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

laire  Bref,  som  Skipperen  med  Føye  hafde  haft  aarsag  at  moquere  sig  ofver 
paa  Deris  Vegne.  Saa  snart  Hr.  Gref  Didrichstein^  faaer  sin  Provision  af 
Ungersk  Viin,  haaber  jeg  at  finde  Leylighed  at  sende  nogle  Flasker  af  den 
beste;  imidlertid  lader  samme  Herre  sin  respect  formælde,  med  Forsickring, 
at  Deris  attention  icke  skal  blifve  hans  Keyserlige  Mayestet  u-bekiendt.  Jeg 
har  ellers  ladet  den  gode  Herre  vide,  hvad  min  Ven  meest  kunde  jlatere, 
nemlig  nogle  gode  Stoffer*  fra  Ungem\  hånd  svarede  mig  aabenhiertig,  at 
Krig  samt  Festiviteter  fyldte  allis  Hofveder  i  denne  Tid;  dersom  hånd  nu 
skref,  saa  kunde  det  kastis  i  F^orglemmelse,  men,  saavist  hånd  er  en  ærlig 
Mand,  saa  vilde  han  vist  bringe  Stofferne  til  Veye,  naar  hånd  næste  Aar  giør, 
som  hånd  tænker,  en  Reyse  til  Wien.  —  Lader  Gud  mig  lefve,  saa  skal  jeg 
blifve  en  stræng  Executor.  —  Men,  Ach,  Elskelige  Herre!  Hvad  har  j^ 
været  storagtig  i  disse  Dage?  da  3  å  4  Berg-  og  Natur- kyndige  hafve  admu 
reret  de  Stuffer  og  gratuleret  mig,  som  Den,  de  meente  at  beholde  dem;  og, 
Sandheden  er  god,  det  hafde  været  en  ypperlig  Begyndelse  med  det,  som  er 
gaaet  samme  Vey.  —  Allis  Øyne  vogtede  paa  Drusen^,  baade  de  kyndiges 
og  u-kyndigis.  Mand  kappedes  om  at  gifve  den  Ære-Nafn  baade  paa  Tysk  og 
paa  Dansk  og  Latine  —  endelig  fick  det  Tydske  Ofverhaand  |:  thi  Profess. 
Kratzenstein^  kand  raabe  som  en  Tydsk:|  og  blef  kaldet  Eine  rare  C  kry- 
stallerne Druse,  mit  angepflogener  Spaht-Bluhme;  Kunde  mand  en- 
gang finde  en  Druse  mit  angeplogenen  Goldt- Bluhmen ,  saa  kunde  den  og 
vel  icke  være  saa  slem.  Men,  nock  er  det!  Drusen  var  deylig  og  vil  i  Wien 
giøre  stor  Parade^  hvor  Mr,  de  Baillou  (le  fils)  mere  skal  ælske  det  pralendis 
end  det  reelle,  —  Den  lamelleuse  Jern  er  blefven  admireret,  Lazurer  og  Kupfer- 
Glas  icke  mindre,  alt  icke  alene  ihenseende  sorterne^  men  og  ihenseende  Stør- 
relsernis  Vackerhed,  som  anstændige  for  et  fornemme  Cabinet,  —  Den  guul- 
plettede  Jaspis  gaf  Eftertænksomhed,  saa  jeg  maatte  miste  ^^'«  Dele  deraf  — 
Hæmatites  gjorde  nogen  Qvæstion^  da  Kratzenstein  icke  meente,  at  den  hafde 
høy-rød  couleur  nock,  men  Professor  Ascanius^  bragte  ham  til  at  sætte  sin 
Mening  />/  seqvestro.  —  Nu  hedder  det  med  Apostelen^'.  Gierer  Got  og  blifver 
icke  trætte^  thi  maaskee  skulde  vi  høste  UngersXiQ  Berg-Ertzer  i  sin  Tid;  dog! 
jeg  veed,  at  min  dyrebare  Ven  intet  giør  af  interesse,  men  for  at  tiene  en 
Ven  og  at  conservere  hånds  reputation.  Af  Aardahls  Ertzer  har  jeg  intet, 
intet  NB.  fra  Hitterdahl,  som  mand  her  taler  om,  som  noget  særdclis  rart, 
ja  fast  det  rareste  af  Norsk  Kobber- Ertz.  —  Tænck,  Hierte  Herre!  paa  et 
prægtig  Stycke  af  den  grønne  Norske  Jaspis  og  andet  af  det  slags,  dog  NB. 
for  billig  Betaling.  —  Dersom  mand  kunde  giøre  en  Samling  af  vackre  Norske 


^  Østerrigsk  Gesandt  i  Kjøbenhavn. 

*  D.  e.  Stuffer  (Stykker  Malm  ell.  Erts,  der  ere  fri  for  umetalliske  Dele). 
'  Druse,  et  Stykke  Erts  indeholdende  Krystaller  o.  Ign. 

*  Chr.  Gottlob  K.  var  siden   1753  Professor  i  Fysik  og  Medicin  ved  Universitetet  (f  1795). 

*  Peder   Ascanius,    Professor   i   Naturhistorie   og   Mineralogi   ved    det   økonomisk-naturhisto- 
riske  Amphitheater  paa  Charlottenborg  siden    1759,  f   '^03. 

*  Paulus  i  Gal.  6,  9. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1 35 

■ 

Peirtfactis,  da  vilde  jeg  af  min  Pung  vofve  50  Ducater  derpaa,  thi  deraf  giør 
mand  stor  cas  ^  i  Wicn^  som  og  af  Søe-gevexter  og  de  Ting,  som  Hafvet  med- 
deler.    Altsaa,   Hierte  Ven!   siden  der  er  nock  Petrefacta  at  faa,   saa  venter 
\t%  god  assistance  i  dette  og  andet  ved  Leylighed  —  saa  findis  vel  og  noget 
af  Cristaller  og  Coraller,     Læ-Mændene*  vil  blifve  kiærkomne,   Ryperne  lige- 
saa.  —  Jeg  glemte  Hornene.     De   vare  Miraculs  skiønne.     Graf  Didrichstein 
er  mere  embarasseret  ved  disse  end  Vi  med  vore  tilkommendis.      Hånd  har 
haft  i  Sinde  at  lade  dem   bære  af  Falkenererne,   som  til  Fods  ere  andkomne 
og  gaa.     Enfinl  hånd  er  forliebt  i  dem,    mere  end  Actæon  i   sine,   og  aldrig 
saae  jeg  nogen  Mand  gladere  ofver  et  Par  Horn.  —  Til  de  omskrefne  gode 
Venner  har  jeg  slett  intet  hørt  og   i  Synderlighed   intet  til  Hr.    Wildthagen, 
siden  jeg  declarerede  intet  at  søge  af  SølfErtz  uden  det,  som  mere  ihenseende 
rar  Berg-Art  end  rig  Stuff  var  anseelig.  —  Giør  mig  ondt,  at  mand  incommo- 
derer  sig  ihenseende  M""  Thank^,  da  den  Bagatelle  blef  nefnet  til  Hr.  Schytt^, 
alene  som  et  Beviis  om  M""  Thanks  slette  Tilstand,   for  self  at  giøre  sit  Per- 
svasorium  hos  cher  Amy  desto  stærkere  uden  at  nefne  dette.    Enhver  Familie 
har  sine.  —  Min  Last  er  svar,  jeg  har  imodtaget  5  u-lycksalige  Broder  Børn, 
som  i  8  Aar   ere  mig   til  Byrde.      Gud   gifve,   der  var  Plads  for  Een  paa  et 
got  Norsk  Comptoir,    Drengen  har  skiønt  Genie,  vil  endelig  være  Malere*,  da 
der  dog  gaar   200  Exspectanter  paa  Charlottenborg,   som   neppe  skulde   finde 
Brød  her  i  Ørken«.  —  En  deylig  Enke,  en  salig  Justitz  Raads  Frue,  skal  i  disse 
Dage  være  forlofvet  med  Cantor  til  den  ny  Tydske  Kirke',    —  hånd  har  150 
Rdlrs  Indkomster  og  Barn,  hun  en  Kongl.  Pension  af  300  Rdlr;  hun  Musica, 
band  Musicus,   inde  Harmonia,      Mand   seer   altsaa  i  vore   Dage,    at   det   er 
icke  en  Fabel  med  Orphoei  Lire.      Det  artigste  er,   at  som   mand  siger,   be- 
holder  hun   sin   Pension   og   Fruer-Rang.      Det   er  Veyen   i   mine  Tanker  til 
Metamorphosin  for  Brudgommen   —   hånd  maa  være  høyere  for  at  blifve  for- 
nemmere.   Je  vous  assure.  Monsieur,  de  ma  reconnoissance  entiere,  du  devoue- 
ment  parfait,  avec  lequels  fai  V  honeur  d'etre    Votre  tres  obcissant  serviteur 

T,  Klcvenfeldt, 
Kiøbenhafn  d.   12.   Sept.  A^  1760. 


•  faire  cas,  sætte  Pris  paa. 

•  Lemænen  ell.  Lemmingen  (Lemnus),   Slægt  af  Studsmusenes  Familie. 

•  Rimeligvis  en  af  D.s  Søstersønner,  der  opholdt  sig  i  Kbhvn.  (maaske  Carl  Deichman 
Thanck,  der  døde  ugift  i   Rønne   1772).     Havde   formodentlig  anmodet  Kl.  om  et  Laan. 

•  Mag.  David  Schiølte,  først  Konrektor  i  Christiania,  siden  Sognepræst  i  Froen  i  Gud- 
brandsdalen,  tog  1751  sin  Afsked  og  flyttede  til  Kbhvn.,  hvor  han  døde  1779  (Nyenip,  Lit.  Lex. 
Suhms  Saml.  Skr.  XV,   292). 

•  Vistnok  den  lyaarige,  senere  som  Kobberstikker  bekjendte  Joh.  Terkel  Kleve,  der  døde 
1797  (P-  biogr.  Lex.  IX,   221). 

•  Matth.  Evang.    15.   33. 

^  Frederiks  (nu  Christians)  Kirke    paa  Christianshavn,   indviet    1759.     Kantorens  Navn   var 
maaske  Howe  (s.   Bibi.  Dan.   III,  Sp.   11 90). 


1^6  .         T.  KlevenCeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Jeg  tacker  hiertelig  paa  M^  Weslings  Vegne,  som  erkiænder  fuldkommen 
Deris  Godhed.  Sandhed  at  sige,  saa  er  det  en  vacker  lille  Mand,  som  ved 
sin  Opførsel  erhværver  sig  alle  brafve  Folks  yndest^. 

Søde  Herre  —  Forlad,  ja  forlad  u-leylighedemis  Byrde,  men  blif  icke 
kiæd  self  og  ved  Venner  at  tænke  paa  Deris  til  Døden  hengifne,   Erkientlige 

K. 

Nr.  14.  25.  Oktober  1760. 

Høystærede  kiære,  ja  kiæriste  Ven! 

Cofnoedien  (Den  u-syfnlige)  syfnis,  saavidt  Titelen  angaar,  at  passe  sig 
paa  mig,  der  icke  har  den  Ære  persohnlig  at  være  kiendt  af  saa  værdig  en 
Mand,  men  dog  nyder  rigeste  Frugter  af  hånds  Venskab  og  Godhed.  Det,  at 
beæris  med  Brefve  fra  min  Høystærede  Ven,  agter  jeg  allene  for  en  stor  For- 
deel,  siden  de  oplifve  mig  og  foraarsage  en  glædefuld  Attraa  til  mere  og  mere 
at  befæstis  i  et  saa  dyrebar  Venskab!  Vel  standsede  jeg  og  meget  bedrøf- 
vedis  ofver  det  sedvanlige  c  Velbaarneh  udi  seniste  Høystærede;  men  lige- 
som jeg  længere  kom  ned  i  Guld-Gruben,  ligesom  jeg  kom  videre  hen  i  den 
behagelige  Skrifvelse,  saa  fandt  jeg  omsider  det,  jeg  ynskede,  nemlig  den  for- 
ynskede  Reciproque  af  Høystærede  Ven.  —  Jeg  troer  min  Høystærede  Ven 
en  Mand  af  stor  Videnskab  i  alle  slags  saavel  studerxn^tx ,  Videnskaber,  som 
ædele  Konster,  men  jeg  vilde  nock  ynske,  at  han  holdte  sig  fra  at  bruge  Lig- 
nelser, thi,  dersom  hoget  Simile  halter,  saa  halter  det,  i  Høystærede  anførte, 
saa  forfærdeligt,  at  det  syfnis  som  at  være  falden  med  saa  stor  Vægt  ofven 
paa  mig,  at  det  har  reent  omkastet  mig  og  giort  mig  beskiæmmet  i  mit  Fald. 
Ab  Augusto  ad  Horatium  qvalis  conseqventia  inter  Nos?  jeg  veed,  at  en  Lærd 
og  retskaffen  Philosophe  foragter  med  cher  Ami  the  Pride  of  Kings,  og  meest 
ærer  i  Hiertet  de  Regentere,  som  regiære  ofver  sig  Self  —  men  vilde  hånd 
derfor  laane  equivoques  argumenter  for  at  opholde  en  Ærbødig  Vens  Attraa? 

Hvad  nu  Hofved  Materien  angaar,  saa  henholder  jeg  mig  til  forhen 
giorte  Erkientligheds  Forsickring  ihenseende  tilsendte  vackre  og  rare  Mine- 
ralier\  dersom  Leyligheden  gifvis  at  forefinde  mere  vackre  og  rare,  saa  blifver 
Forbintligheden  fra  min  Side  uendelig.  Endnu  ligger  bemelte  Mineraller  hos 
Hr.  Graf  Didrichstein^  ja  specificationen  derofver  er  end  icke  bortsendt,  thi  de 
andkomne  Keyserlige  Falkenerere,  som  skulde  bringe  samme  med  sig,  ligge 
her  en  lang  Tid  og  varte  paa  det  Islandske  Falke-Skib,  som  mand  har  frygtet 
at  være  forgaaet,  men  dog  nu  skal  være  in  salvo.  —  Hr.  Graf  Didrichstein 
har  ellers  med  Flid  icke  vildet  haste  med  at  afsende  Mineralieme  —  i"  for- 
medelst den  Vanskelighed  at   bringe  dem   igiennem  streufende   Parthier,    men 


^  Langebek  havde  Aaret  iforvejen  anbefalet  Wesling  til  D.  som  een  vakker  ung  Mand  af 
smuk  Families,  der  egnede  sig  godt  til  Kommissionær  (J.  Langebeks  Breve,  S.  206).  Wesling  havde 
1757  taget  Borgerskab  som  Hørkræmmer,  boede  i  Klædeboderne ;  opføres  senere  som  Grosserer, 
der  driver  Kommissioner,  er  kgl.  Faktor  for  det  norske  Salt  og  har  som  Hørkræmmer  aaben  Bod, 
baade  hvor  han  bor  og  under  Børsen. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  I37 

fornemmeligst  2^  formedelst  at  alle  Ting  er  i  saadan  Oprør  formedelst  Bilage- 
rets Festiviteter  i  Wien^y  at  mand  maaskee  lidet  andåer  eller  anseer  de  Ting, 
som  ere  uden  for;  men  Hr.  Grefven  vil,  at  disse  Mineralier  med  fuldkommen 
Opmærksomhed  skulle  modtagis.  Hånd  har  ladet  dem  besee  af  den  Franske 
Ambassadeur  og  de  beste  Kiendere  i  Byen.  Self  har  jeg  ladet  Samlingen  af 
3*^«  store  Natur-kyndige  begranske  og  har  erholdet  enhvers  korte  skriftlige 
Erindringer,  thi  jeg  tracterer  Sagen  paa  alvorlig  Fod,  baade  for  min  Vens  og 
min  egen  Skyld.  —  Self  er  Gr.  Didrichstein  just  icke  en  Kiendere,  men  vist 
en  stor  og  oprigtig  Erkiendere.  Dersom  mand  kunde  finde  nogle  Stycker, 
som  pour  le  dekors  hafde  noget  pralendis  og  brillant  hos  sig,  saa  tiente  det 
meget  at  opmuntre  Samlingen,  siden  Gref  Didrichstein  self  opholder  sig  ved 
det  Udvortis,  og  le  Guarde  du  Cabinet  de  sa  Mayesté  VEmpereur  skal,  efter 
Grefvens  og  Andris  Sigende,  være  en  petit-Maitre,  som  ligeledes  lader  sig 
forlede  som  Pralere  af  det  Pralendis;  men!  det  maatte  ey  gifve  Forandring  i 
at  sende  tillige  og  meest  det  solide^  siden  Keyseren  er  self  en  stor  Kiendere, 
som  ey  lader  sig  bedrage  af  andre. 

Hvad  de  Ungers\^t  Stuffer  angaar,  da  kand  cher  Amy  være  vis  paa,  at 
dersom  Gud  sparer  Os  Lifvet  paa  alle  Sider,  da  er  hånd  dem  saa  vis,  som 
om  de  vare  i  hånds  Hænder,  men  hvor  snart  kand  jeg  icke  sige;  Gxti  Didrich- 
stein er  en  skrap  og  redelig  Executor  —  hånd  har  endnu  eengang  sagt  mig, 
det*  det  icke  var  Tid  i  denne  Tid  at  erindre  derom,  da  der  icke  tænkist  uden 
paa  Krig  og  Stads,  men,  om  icke  før,  da,  saa  snart  hånd  engang  kommer  til 
Wien^  skal  hånd  lade  sig  extradere  i  Keyserens  egen  Nerværelse  Unger^t, 
Stuffer  af  Keyserens  eget  Cabinet,  og  derimod  allerunderd.  bede,  at  mand  vil 
SÉ^e  efter  andre  fra  Ungeren  for  Keyseren  self,  paa  det  Cher  Amy,  det  sna- 
reste mueligt,  kand  faa  sit  Ynske  opfyldt.  Altsaa  har  de  vist  at  vente  noget 
got,  om  icke  det  beste.  —  Lad  altsaa,  Søde  Ven!  dette  tiene  til  Opmuntring, 
om  der  fra  nu  af  til  Foraaret  kunde  forekomme  noget,  som  kunde  tiene  Gref 
Didrichstein  igien  til  Opmuntring;  saa  længe  jeg  lefver,  skal  jeg  sørge  for  at 
holde  ham  i  Tonen\  skulde  jeg  døe,  saa  send  directe  til  Grefven,  hvad  da 
hafvis,  og  erindre  ham  frit  om  det  af  ham  gifne  Løfte  paa  den  Maade,  som 
j^  det  har  andført ;  hånd  er  en  ung  Cavalier,  sans  facon,  en  ærlig  Mand  og 
Menniske-Ven,  ja  en  vis  Ven  af  mine  Venner.  —  En  Lærd  Mand,  nu  salig 
Hr.  Lars  Barhof  ved  Trundhiem,  skal  hafve  haft  en  heel  Samling  af  Norske 
Ædel-Stene,  Topatzer,  Afnethyster,  Coraller,  foruden  rare  Søe-Gevexter  og 
Petrefactis\  Gud  veed,  hvor  den  Samling  er  af-blefven^.  —  Jeg  har  skrefven 
om    Cobolt'^rtz,    om   Mineralier  fra  Aardakls  Værk,    om   Asbester  etc,    men 


^  Joseph  II's  Formæling  med  Isabella  af  Parma. 

'  d:  at. 

•  Lars  Barhow  (1707 — 54),  Sognepræst  til  Øriandet  ved  Throndhjem.  Han  skal  have  for- 
færdiget en  meget  smuk  Grotte  af  Conchylier,  der  efter  hans  Død  blev  nedbragt  til  Kjøbenhavn 
og  opsat  i  Hirschholm  Slotshave  (Erlandsen,  Geistligh.  i  Throndhj.  St.,  S.  252.  Suhms  Saml. 
.Skr    XV,  453). 

Danske  Magazin     5.  R.     V.  I S 


138  T.  Klevcnfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

endnu   intet   faaet,   følgelig  sander  jeg   min   Elskelige  Vens  Reflexioner  ofver 
Løfter,  men  priser  saa  meget  høyere  hånds  egen  u-trættelige  Forsorg. 

Fra  Hr.  Raadmand  Wildhagen  har  jeg  omsider  faaet  en  Samling,  hvor- 
udi smucke  Støcker,  som  jeg  dog  hafde  ynsket  ringere  af  Tal,  naar  vigtigere 
og  større;  der  ere  adskillige,  skiønt  mindre  betydelige,  af  et  Slags,  som  for 
saa  betydeligt  Cabinet  icke  ere  alle  at  forsende,  —  saaledis  er  af  det  Hitter- 
dahlskt  Værk  vel  vackre  Støcker,  men  det  beste  for  smaat  uden  for  en  Parti- 
culier\  dog  dette  sub  Rosa,  da  Manden  har  viist  sig  saa  obligeant  og  redebond 
og  fremdelis  lofver  god  assistance.  Hånd  har  sendt  blandt  andet  5  Støcker 
BergCm/^^//,  som  hånd  vel  self  beklager  icke  at  være  rett  klare,  men  da  jeg 
af  det  Slags  endnu  intet  hafver,  saa  ere  de  gode  ad  interim^  ynskendis  dog 
engang  at  faa  deraf  et  anseeligt  Støcke,  da  det  Wiensk-t  Cabinet  pranger  med 
de  kostbareste  ^erg-Cristaller,  som  nogensteds  ere  at  finde.  —  Hr.  Wildhagen 
sender  og  noget  saa  kaldet  Bet^-leeder,  hvoraf  hånd  synis  at  giøre  megen 
cas\  det  er  nogle  smaa  smuler,  det  eene  med  et  lidet  stycke  Steen  ved,  i  alt 
knap  den  minste  half  Finger  langt;  jeg  forstaar  mig  for  Resten  ey  paa  Rari- 
teten. Hr.  Raadmanden  skal  ellers  paa  det  erkientligste  blifve  mig  i  Erindring, 
og  er  sat  Sapienti,  hvad  Høystærede  Ven  ham  angaaende  skrifver.  Gud  giøre 
Efnen  som  Villien!  Hvad  kand  icke  en  god  Anledning  gifve  Anledning  [til] 
for  en  velmenende  Ven? 

Rector  Boalt  vaagner  maaskee  post  Jubila^^  beder  ham  dog  erindre  og 
for  Alting  den  auctionerende  Berg  Raad,  helst  den  Sidste,  som  Forpligtet. 
Hr.  Seltner^  kiender  jeg  til  Punct  og  Pricke  —  praler  og  lofver  meget.  Her 
talis  nu  om  en  gandske  ny  Charactere  for  Berg-Mænd,  nemlig  den  hos  os  ey 
brugelige  Berg-Raad  med  Canceli  Raads  og  Justitz  Raads  Rang  —  dette 
blifver  vel  bekiendt  med  første.  Vi  hafve  icke  haft  mindre  end  10  Doctores 
Theologiæy  2^«  in  Jure,  2^«  in  Medicina  ved  denne  y«^^/-Fest*.  Dersom  cher 
Amy  saa  befaler,  vil  jeg  skrabe  saa  mange  af  Deris  Disputatzer  eller  speci- 
mina  [sammen],  og  sende  dem  med  det  Academiske  Programma  op;  det  sidste 
indeholder  Candidatorum  lefnet  med  videre,  som  kommer  under  Reflexion, 
Theologorum  Specimina  ere  for  største  Deel  gode  Theolog\sV%  Prædikener.  — 
Biskop  Gunneri  Specimen  er  ey  endnu  andkommen  ^,  men  skal  handle  om  Exi- 
stentia  et  Possibilitate  Resurrectionis.  Eutropius  Philadelphus,  fordum*,  har 
nu   uden  Nafn  udgifvet  en  Piece  eller  Discours  sur  la  Liberté  du  Dannemare 


*  Mag.  Jens  Boalth  (1725—80)  blev  1756  Rektor  i  Bergen  (Lampe,  Dimitt.  fra  Bergens 
Skole,  S.  7  ff.).      cjubila*  d:  den  oldenborgske  Sfammes  Regeringsjubilæum  i  Oktober  1760. 

'  Formodentlig  Major  Sigismund  Christian  Selmer,  der  døde  som  afsk.  Oberst  1791  i 
Throndhjem.  Han  havde  i  øvrigt  3  dalevende  Brødre,  der  vare  Officerer  i  Norge  (H,  P.  Selmer, 
Stamt.  over  de  gi.  og  ny  Forgreninger  af  Slægten  Selmer.  Kbh.   1868). 

*  Se  Hundrup,  Biogr.  Eft.  om  dem,  der  v.  Kbh.  Univ.  have  erholdt  de  højeste  akad.  Vær- 
digheder. 

*  Gunnenis's  c  Specimen*  blev  trykt  i  Throndhjem.     Doktorgraden  tildeltes  ham  fraværende. 

*  Under  Pseudonymet  Eut.  Philadelphus  havde  l)r.  E.  Pontoppidan  1759  udgivet  tOecono- 
roisk  Ballance*. 


T.   Klevenfeldts  Breve  til  C.  Ddchman. 


139 


b^Ir^  /'if/a^Z/jj^^^;^^  ^^  p^y^^  illifnité'^  —  er  liden  og  artig;  skal  følge,  om 
*r~  ^  *^^"  Danske  Ofversættelse  findis  en  Tale-Maade,  som  choquerer, 
skali  ^5^'"^  ^^^^^  den  Tid  ere  blefne  NB,  Fræcke,  —  Videnskabs  Sel- 
.  ^  *  ^eeJ  er  udkomen,  hvoriblant  en  Lær[d]  Traciat  om  Ci.  Nedsta- 
belS  ^^"^'^  Konge-Stame  af  den  lærde  Justitz  Raad  Carstens^,  —  Af  Ju- 
cu  t  J^  ^^^  at  fylde  et  bref,  men  endnu  ey  alt  bekiendt.  Minima  non 
•p     ,       ^      '     ^^^^  dog  opvarte  dermed,   naar  det  med  Vished  kand  meldis. 

or  sunde  Raad  ihenseende  de  unge  Mennesker.     Men!  den  sidste  Storm 
var  saa  haarH  r> 

nen      ^1  '  ^^  wrnene  ere  icke  mine  Egne,   ere  og  tendres  af  Complexio- 

utter  som  min  Dyrebare  Vens  meest  forpligtede  Tienere 

K'«^.Wh  d.  ,s.  OC.  ,;,!„.  ^-  '"""■''"'■ 

i^„_  n-     ^    '*ser  om  et  Samfrænde-Skifte  i  Gazetteme;   er   der  ingen  vackre 
"&e  Piger  at  skifte? 

kiendt     /-•  "'^  '  '^'^^^  Øjeblick  cotnmuniceres  Listen  paa  det  endnu  be- 

soith     A   '^^^^^^^''^y^  saa  maa  jeg  min  Tro  incommodcre  ham,  skiøndt  Philo- 
pne,  dermed. 

Fader        "*^®"  ^^^  Presten  døbe  nogle  Børn.    Nogle  Børn!  sagde  Presten;  ja, 
mane     ^^arede  hånd;   hun.  Konen,   fick  endnu,  da  jeg  gick;   Gud  veed,  hvor 

Daa  A       I  ^^^  '^'S:«  efter  —  Ridderne  ere  14  i  Tallet,  4  paa  den  blaa  og  10 
t"»a  aen  hvide  Side. 

UnH«i,  .^P*'"^    «•■  fuldskrefven.      Pardon!     Men    vent   mere   en   anden   Gang. 
Undskyld  og  blif  ey  træt. 


Nr. 


„  aa.  November  1760. 

Høystærede  kiære  Ven! 

erfarer  •  ^^  ^y^'^'ick,  jeg  nu  hafde  den  Ære  at  erholde  seniste  angenehme, 
"■eyser  h  ^f  **  ^^S^^  som  er  blefven  antaget  ved  Forst-Væsenet,  imorgen 
strax  beT  °5  ^^^^''  ^^^*"  'giennem  Porsgrund\  til  den  Ende  har  jeg 
handlinee^*^^^*  "  ^^  ^^^  forynskede  8«"«  Deel  af  Vidensks.  Selskabets  Af- 
icke  har  /  !°"'  gi««-  Rede  for  sig  self,  og  viser,  at  J.  Rd.  Langebech  derudi 
korteste  bere«?  -  '^".  ^L^""'^*«"^  "  ^ed  denne  Leylighed  maa  altsaa  paa 
indehafvende  aliernLH  .!  *f  ^"^'^^'  ^'  "'^^*  P^  ^^««^"  Bekostning  af  . 
afeende  herved  IT  ''^'*"'^*«  F°«d,  og  bruger  jeg  tillige  den  Frihed  at 
_____^___       eget  og   eniste  Exemplar,   at  det  icke   maatte  forsmaas. 

Udkom  ogsaa   paa  Danslc        i> 
Frihed  under  et  arvelig  En..     \a       *•  *  *^*^^^^'**^«  Tanker  over  danske  og  norske  Mænds  borgerlige 

*  Adolph  GoLrdt  cltten'?""'^*-   ^^'-   '^'^-     ^"'^-  ^^"^^^  ^^^^  ^  ^79ff-) 

•  Elias  Unge    cLkovf  ^'*       '   *'^°^'-  ^^-"^    ^"'  ^96  AF.). 

(Nicolaisen,    Norske   Stiftelser   ia'''^*6  ^^^^   '^^^  ^^'^''''^   *  ^^^   °^  Marker.      Døde    lo.  Nov.   1793 
Tolder  i   Porsgrund.  '    ^^^*       ^^*"    ^*'"    »"»aske    nær    beslægtet    med   Thomas    Unge, 


l8" 


lAQ  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

men   anseeis   som    Den,    der    møtte   til    Eftertanke    med    det,    hånd   hafde   at 
frembyde. 

Da  og  c/ier  Amy  anmælder  det  PorsgrundsV^  Chamelean,  saa  for  at 
vise,  at  mand  og  her  kiender  Dyret  baade  ind-  og  ud-vortes,  saa  lader  jeg 
2**«  illuminerede  Tegninger  følge,  af  mig  self  besørgede  og  bekostede.  Dyret 
var  lefvendis  i  hans  Mayestets  Cabinet\  det  blef  mig  udlaant,  der  blef  siden 
giort  Present  deraf  til  min  Patronesse ^  den  Franske  Ambassadrice^ ,  hvor  jeg 
efter  Døden  lod  det  anatomer e,  afmale  og  sticke  i  Kobber,  siden  fick  jeg  self 
til  Eye  et  saadant  græseligt  Creature,  som  jeg  igien  ofverlod  til  en  Ven  og 
Libhabere. 

Baurenfeindy  som  har  stucket  og  illumineret^  har  jeg  self  ladet  komme 
paa  min  Bekostning  fra  Nurnberg.  Hånd  kostede  mig  i  5  Aar  1000  Rdl., 
d:  200  Rdlr.  aarlig,  satte  mig  saa  Stolen  for  Dørren,  da  salig  Lodde^  døde, 
og  nu  sælger  jeg  gierne  for  300  Rdlr.,  hvad  hånd  i  al  den  Tid  bestilte. 

Jeg  undrer  mig  icke,  at  Cher  Amy  kiølnis  ved  mine  for  Dem  u-ange- 
nehme  Commissioner,  forundrer  mig  meget  mere  ofver  Deris  store  Taalmodig- 
hed  samt  erviste  Nidkiærhed  for  at  fiatere  mig  i  Commissionen.  Formoder 
dog,  at,  om  Leylighed  gifvis,  jeg  dog  icke  forgiettis  |:  qvod  Qvis  per  alium 
facit.',  Cher  Amy  har  sat  mig  i  Appetit  ihenseende  Fetrefacta,  jeg  kiender 
Deris  Redelighed  |:  hvilken  Character e  her  finder  sit  apte  Stæd:j  og  at  De 
holder  mere,  end  De  lofver;  for  al  Ting  undskyld,  samt  vær  forsickret  om 
min  Undseelse  og  Erkientlighed.  Cher  Amy  giør  vel  i  at  sætte  mig  paa 
Prøfve;  blifver  jeg  icke  lyckelig  i  Opløsning,  saa  skierpis  jeg  dog  derved  og 
estimerer  høyt  det,  som  jeg  troer  herrører  fra  Fortrolighed;  men  i  dette  Øye- 
blick  kand  jeg  hværken  løse  eller  binde,  thi  self  Presterne  vil  hafve  Tid  efter 
Omstendighederne.  Tide-bogs  Nafnet  er  almindeligt';  vil  Cher  Amy  betro  mig 
den  ved  sicker  leylighed,  saa  skal  jeg  eftersee,  hvad  det  er,  og,  om  Magen 
findis,  besørge  Afskrifvelsen  til  Fornøyelse.  Een  eeniste  Persohn  |:som  og 
koster  mig  1000  Rdlr.,  men  nu  er  en  stor-//iz«j  :|  er  allene  mægtig  til  dette 
Arbeyde,  men  der  hør  Tid  til:  hånd  er  nu  paa  ^en  Haand;  værende  hos 
mig,  tilsendte  hånds  Mayestet  |:ahal  men  det  gaar  got  i  u-lyckenl:|  mig  sin 
Kamer-tiener  først  med  Een,  siden  med  en  anden  gamel  mutileret  Bog,  som 
kostede  i  ganske  Aars  Arbeyde,  men  blef  til  allerhøyeste  Velgefall  suppleret.  — 
Tør  mand  ey  vente  sig  en  Fortegnelse  paa  flere  i  Eget*  af  deslige  gamle 
Bøger?  i  saadan  tilfælde  vil  jeg  recipere,  specificere  et  half  Dousin,  som  heel 
rare  findes  hos  mig.  —  Omstændighederne  binder  mig  Hænderne,  da  saa 
mange  gribe  med  Guld-Kløer.  —   De  Norske  Folck,  som  trodis  forloren,   ere, 


^  Madanie  (^gier  interesserede  sig  levende  for  nordiske  Antikviteter  og  andre  Mærkværdig- 
heder (s.  J.  Langebeks  Breve,  S,  234). 

•  Kobberstikker  O.  H.  v,  Lode  døde  1757   (D.  biogr.  I^x.  X,  355). 

*  Man  har  flere  c  Tidebøger*  (en  Slags  Andagtsbøger)  fra  Tiden  nær  op  til  Reformationen. 
Vistnok  har  D.  ejet  et  defekt  Exemplar,  som  han  ønskede  suppleret  ved  c  prentet*  Afskrivning  af 
det  manglende. 

^  Maaske  skal  der  underforstaas :  Bibliothek. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 


141 


Himlen  skee  lof,  funden.  De  Mysteriis  non  judicat  Ecclesia,  men  til  Foraaret 
udgaar  10  Krigs-Skibe  og  4  Fregatter  \  saa  hemmeligt  alting  er,  saa  er  det 
vist,  at  under  saa  stærk  udrystning  sticker  mere  en[d]  simple  précauiion.  Det  er 
bekient,  at  Russerne  har  forlangt  at  ofvervintre  med  Deris  Flaade  i  Kiekr- 
Haufn,  som  jeg  troer  icke  blifver  noget  af,  interea  judicandum  de  eo,  qvod 
latet.  Rusland  er  self  Guarant  for  det  Schlesvigskc ;  men  hvad  er  Guaranterie, 
og  hvad  er  Løftis  Venskab,  naar  Interesse  forandrer  systema^\  Jeg  bebyrder 
icke  mere  med  Nytt,  som  æckler  for  en  Philosophe  |:  the  Pride  of  King!  ad 
phalerasl\\\  Men  jeg  besværger  ved  Deris  egen  Merite  eller  ved  skarpeste 
Philosophie  at  ofversende  qvicqvid  (dummodo,  qvomodo)\  men  det  qvomodo  er 
stædse  anstændig  min  Ædl^'aimable  Deichmand,  Min  Ven  og  min  glæde  i 
den  dyrebare  Correspondance  fra  hånds  Side,  hvorved  jeg  ved  hvær  Bref  op- 
lifvis,  forsickrendis  mig  i  hellig  Ofverbeviisning  ey  at  vente  andet  end  at  tros 
med  ifrigste  Nidkiærhed  og  største  estime  at  være 

af  min  høystærede  Ven 

den  mest  forbundne  tiener 

T.  Klevenfeldt, 
d.  23.  Nov,   1760. 


Nr.  16.  3.  Januar  1761. 

Høystærede,  Kiære,  ja  Dyrebare  Ven! 

Af  det,  efter  Sædvane  saavel  samlet,  angenehme  Bref  de  22.  Decb"^ 
seer  jeg  icke,  at  Natte- Vægten*  har  giort  min  Elskelige  Ven  i  ringeste  u-skicket 
til  at  udføre  sine  ædle  Tancker  saaledis,  at  cher  Amy  jo  stedse  ligner  sig  self, 
og  ved  sin  Pen  giør  sig  mere  og  mere  behagelig,  dyrebar  og  u-mistelig  for 
en  skiønsom  Ven.  Natte- Vagt  har  hos  mig  ingen  singularem,  men  er  pluralis 
Numeri  —  5  Børn,  som  forhen  ere  ommelte',  giøre  mig  Hofvedet  saa  kruset, 
at  det  icke  er  at  undre  ofver,  om  jeg  i  Gierningen  findis  u-skicket  saa  vel  til 
at  skrifve  som  at  tænke  —  dabit  Deus  his  quoque  finem.  Jeg  har  i  disse  Dage 
seet  Een  af  disse  5  paa  Løbe-Banen,  icke  uden  got  Haab,  og  saa  kand  det 
vel  og  med  Resten  engang  blifve  bedre. 

Den  ofversendte  Medaille^  var  et  Hiertis  Liggendefæ,  men  for  Resten 
af  liden  Værdie  imod  det  mig  forlængst  tilsendte;  som  den  altsaa  er  kommen 
a  posteriori,  saa  skiønner  cher  Amy  lett,  at  den  icke  kand  andseeis  for  en 
Værvings  Penge.  Deris  kiære  Venskab  er  mig  skienkit  gratis^  Deris  egen 
Godhed  skal  vedligeholde  samme,  dersom  jeg  tænkte  ved  et  saa  lidet  Stycke 
sølf  at  kunde  giøre  mig  mere  berettiget  dertil,  saa  var  jeg  strax  u-værdig  for 


*  Om  Forholdet  til  Rusland  paa  denne  Tid  s.  Holm,   Danmark- Norges  Hist.   1720 — 18 14 
III,  I,  250  ff. 

*  Skal  vel  være  Flertallet  (s.  ndfr.)  af  Nattevagt. 

*  Se  foran  S,  126. 

*  Se  foran  S.  139. 


IA2  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Fremtiden.  Saa  stor  Glæde  det  foraarsagede  mig  at  tænke  om  MedailleUy  at 
den  var  velkommen,  saa  stor  Gremmelse  vilde  det  gifve  mig,  om  den  blef  til- 
bagesendt. Gratis  accepimus,  gratis  damus^,  thi  hvær  Medlem  af  Selskabet 
ficV  et  Stycke,  siden  den  var  slagen  paa  Sælskabets  Bekostning,  ihenseende 
dens  almindelige  Casse^,  Hvad  jeg  har  haft  af  Medailler  har  jeg  studset  bort* 
imod  Danske  /i7r/ir^^f^Skilderier,  det  øfrige  af  ofver  300  Rdlrs  værdie  blef  mig 
frastaalen  for  et  par  aar  siden,  altsaa  søger  jeg  icke  uden  rar  smaa  Mynt  og 
Danske  Portrait  Medailler,  Jeg  safnede  mit  Tyfveriis  frakomne  for  sildig, 
ofverkom  dog  et  betydeligt  Stycke  af  6  Lod  der,  hvor  Tyfven  hafde  solgt  det; 
Men  mere  end  dette  vilde  hånd  ey  vedgaae,  og,  hvad  kunde  det  hielpe  mig 
at  giøre  et  ungt  Menniske,  beslægtet  med  skickelige,  dog  fattige  Folck,  u-lycke- 
lig,  naar  intet  var  at  hente  tilbage.  —  Den  gode  Hr.  Wildhagens  Skiebne 
krænker  mig  sandelig  meget*;  det  er  lett  at  slutte,  hvorfore  |:  da  det  skulde 
blifve  noget: I  det  er  blefven  saa  lidet,  proponente  Amplissimo  illo  Domino, 
som  vel  icke  er  af  hånds  beste  Venner.  Men  I  Hvorfor  yttrer  den  kiære  Mand 
sig  icke  med  nogen  aabenhiertig  Fortrolighed;  jeg  kiender  min  Ringhed,  men 
derhos  og  mit  eget  Hiertelag,  saa  jeg  aldrig  lader  nogen  Leylighed  forbigaa 
at  tale  der,  hvor  jeg  ved  Leylighed  kand  tale,  naar  vidis,  hvad  jeg  maa  og 
skal  tale.  Siden  mit  seniste  Bref  har  jeg  paa  nogle  Maaneder  intet  hørt  fra 
den  gode  Herre,  endskiønt  jeg  udbad  af  ham  Beskrifvelse  om  ett  angifven  rar 
Sølf-Stuffe,  som  veyede  til  60  Rd.,  i  Tanke  at  maaskee  kiøbe  den,  naar 
jeg,  som  u-kyndig,  oplystis  om  Betydenheden  af  det,  som  jeg  kiøbte  og  i 
et  u-vist  Haab  maa  udlægge  Penge  for.  Det  ofversendte  Dyr  er  saa  fælt,  at 
det  ey  er  værd  at  tale  om,  dog  ofvermaade  vel  exequeret\  jeg  lod  dejtte  med 
samt  et  par  vackre  Blomster  i  Deris  Farfver  udarbeyde  ved  min  egen  da  haf- 
vende  Tegnere  og  Kobberstickere,  da  Rygtet  gick  om  den  store  NiirenbergsV^ 
Regenfus^^  som  siden  efter  her  efter  sin  Andkomst  har  udgifvet  de  ligeledis 
illuminerede  Coquiller.  Denne  Æsopus  |:thi  hånd  er  Een  primi  Ordinis  et 
qvoad  latitudinem  et  qvoad  longitiidinem  ,\  har  den  lycke,  som  andre  Frem- 
mede, at  hafve  kostet  og  koster  Kongen  og  Publico  mange  Penge;  hånds 
Værk  er  kostbart,  men  skiønt,  dog  uden  Orden,  mere  fornøyer  Øyet  end 
Sindet  for  Kiendere,  siden  hånd  ey  gaaer  frem  i  Systemaix^  Orden.  Dog! 
dette  er  ey  Under,  thi  hånd  er  baade  skiæf-  og  hiul-benet,  og  den  Eeniste 
symmetrie^  som  findis  i  hånds  corpore  systemafico,  er,  at  hånd  har  og  bærer 
Puckel  saavel  for  som  bag  paa  Benene.  Nock  er  det,  hånd  er  en  fremmet 
Prophet,  er  derfor  vis  paa,  at  Propheterne  i  eget  (Danske)  Fæderneland  efter 
Ordsproget  icke  agtis.  Den  ofversendte  8***^  Totne  af  Videnskabernis  [Selskabs] 
Afhandlinger  koster  saa  lidet,   at  det  var  Synd  at  u-leylige  en  Commissionair 


*  Jvfr.  Matth.  Evang.   10,  8. 

'  Formodentlig  den  hos  WerlaufT,  Det  kgl.  danske  Selskab,  S.  39  f.  omtalte  Medaille. 

•  Studse  bort,  bytte  bort  (s,  Vidensk.  Selsk.  Ordbog). 

^  Wildhagen  var  i.  Nov.  1760  bleven  udnævnt  til  Assessor  honorarius  sine  sessione  et  voto 
i  Oberbergamtet  (jvfr.  ovf.  S.   138). 

'  Kobberstikker  Frants  Michael  Regenfuss  kom   1754  her  til  Landet  (D.  biogr.   Lex.). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1^3 


^  Etatsraad  Conrad   Alexander  Fabritius ,    Hoved  participant   i   det  asiatiske   Compagni   (D. 
biogr.  Lex.  V,  38). 

*  Om  Laanet  fia  Genua  s.  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  I,  506. 

*  Holm,  Danm.-Norges  Hist.  1720 — 18 14  IH,  2,  333  f. 

*  Billedhugger  J.  F.  J.  Saly  (s.  Weilbach,  Nyt  dansk  Kunstnerlex.  II,  335). 

*  Kl.  kalder  D.  Oedipus  (Vismand),  sig  selv  Davus  (Daarc). 

*  Jvfr,  Aarsberetn.  for  det  st.  kgl.  Bibi.  I,  329. 
'  Cicero,  Ad  familiares  7,   16. 


I  m 


med   Brøcks- Udregning   ihenseende   Provisionen,      Bedre   Leylighed  foumerer 

den   store   Banquier  Et.  R.  Fabritius^  sig  til  provision  i  disse  Tider,   da  der 

sigis,   at  hånd  forskaffer  fra   Genua  til  Laans  en  saa  stor  Capital^,  at  hånds 

Pen  og  Blæck  provisionaliter  indbringer  ham  40  tusinde  Rixdal',  sed  hæc  inter 

secretiora  og  Stads  Tidninger,    hvormed  jeg  da  en  passant  saavel  har  acquie- 

teret  mig,   at  jeg  beder  mit  Bref  at  brendis.     Tide-Bogen  kand  blifve  færdig 

NB.  med  Tiden,  og  det  er  alt  det,  Mand  kand  ynske  sig.    Kongen  self  blifver  | 

icke  anderledis  betient,   icke  heller  Publicum  uden  in  Spe  et  Patientia^  Teste 

den   i    saa   mange   Aar  forventede  statua  Eqvestris^,   som   burde  i   siste   Aar  |p 

hafve  staaet  fix  og  færdig  paa  Amalieborg  Plads,   da  dermed  dog  icke  videre 

er  avanceret,   end   at   Mand   den   Dag,    da   den  færdig  burde  været  oprettet, 

først  nedlagde  Grundstenen  til   Piedestalen\   Mand  holder  Vagt,   at  same  med  »(fE 

underlagde  Pretiosa  icke  skal   bortstiælis;   det  vil  blifve  mange  Vagter,   inden  jj|| 

de  nedlagde  Medailler  kand  forsvare  sig  self,  imidlertid  har  Directeuren^  alting 

frit  for  sig  og  Sine,  en  stor  Capital  at  vente  (om  ey  til  deels  oppebaaren)  og 

en  anseelig  Pension  for  sin  Lifs  Tid,    som  skal  vare  indtil  hånds  Dagis  Ende, 

uden  Restrtction,   saavidt  jeg  veed,   om  end  icke  Statuen  blifver  færdig,   men, 

naar  den  Periodus  indfalder,  nyder  hånd,  foruden  foregaaende  agremens,  i  alt 

60  tusinde  Rixd',   hvor  af  dog  vel  noget  prénumeris  eller  er   10  Aar  prénu- 

meret. 

De  til  Oedipum  fremsendte  Spørsmaal  hafver  Davus  ey  endnu  haft  Tid 
at  tænke  paa*.  Jeg  priser  min  Vens  Gelassenhed,  og  deraf  mærker,  at  de  ey 
ere  fremsatte  af  anden  Aarsag  end  at  gifve  mig  en  liden  Eftertanke.  De  efter 
Kongel.  Befaling  supplerede  Piecer  vare  fremmede  og  icke  engang  ihenseende  i 

Deris  Ælde  betydelige.     Den  Eene  en  Fasciculus  Temporum^  hvorved  de  illu-  j! 

minerede  Træ-Stycker  det  eniste  værd  at  eflertænke. 

For  anbudne  Exemplar  af  Hans  Mikkelsens  Ny  Testamente^  tackis 
allerærbødigst.     Jeg  har  et  i  mit  lidet,  ja  lidet  Forraad,   heel  og  holden   med  '*^i;j 

O^'  Effigies  3  Gange  og  Hans  Michelsens  Fortale,  som  det  meest  remar- 
quable,  hvilken  findis  hos  mig  strax  for  Epistelen  til  de  Hebræer.  Er  der 
ingen  Norske  Missalia  eller  Breviaria  at  finde?  Missale  Nidrosiense  venter 
jeg  fra  Hr.  GR.   Tott  i  3  Aar,  skiønt  vel  fortient.    Breviarium  ejusdem  Eccle- 

sice  eyer  jeg  heelt  og  holden,  paa  Titelen  og  sidste  Blad  nær.    Gud  gifve,  jeg  j«'' 

hafde  det  tilbage,  hvad  jeg  af  NB.  rare  Mynter  og  rare  Bøger  har  ofverladt 
til  store  Herrer!  Sero  sapiunt  Pkryges'^.  At  tiene  Venner  i  saa  Maade  er 
Venskab,  at  tiene  de  store  Hanser  Daarskab.    Det  sidste  Ord  fortiente  Can- 


Å 


'MJ 


h?^' 


-j;.!  .i 


1 
I 


,    I 

1   • 


jAA  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichtnan. 

r^/fir-Bogstafver;  —  verstehen  Sie  mir?  heder  det  hos  en  vis  (min  gode  Ven) 
Kammerherre  in  proverbio.  Jeg  skal  rett  efterdags  beflitte  mig  paa  at  antegne 
Nyt,  men,  hvor  finder  Mand  altid  saa  betydeligt,  som  passer  sig  for  en  saa 
værdig  PhilosopK\^  Ven?  Hvor  finder  jeg  Nyt-Brød  i  min  Ørk,  velsmagende 
Brød?  dog!  Min  Herre  er  nøysom  og  ofverseende,  er  tilfreds  med  Villien,  og 
den  skal  sandelig  vise  sin  Pligt. 

Reysen  til  (Gud  gifve  Rige)  Arabien  er  bekiendt^  Adresse  Comp- 
toirets  Lister  har  anmældt  de  Reysendis  [Navne];  Vi  ynske,  at  Eftertidens 
Tide-Bog*  maatte  beskrifve  Nytten  og  Frugten  saa  vel  og  saa  nyttig,  at 
samme  Bog  aldrig  hafde  nogen  defect  eller  mutilerede  Blade*.  Deris  Reyse- 
Medicus  ;:thi  Mand  bruger  ingen  Reyse-b.  :|  Christianus  Carolus  Cramer^  har 
promoveret  for  faa  Dage  siden*  for  saa  legitimus  at  indgaa  in  docto  isto  cor- 
pore,  hånds  Dissertations  Materie  var  et  Specimen  Insectologiæ  Danicæ,  hvor- 
ved hånd  beskrifver  67  genera  og  307  species  af  Dyr  intil  animalcula,  hvor 
hånd  verserer  saa  specifice,  at  hånd  endog  har  været  in  pene  humano  |:  For- 
lad! in  anatomicis  et  Naturalibus  nil  datur  tnrpe\\  derimod  undrer  det  mig  i 
hånds  specification,  at  hånds  catalogus  aliene  frembærer  latinske  Nafne,  da  jeg 
vel  og  fornemmelig  hafde  ynsket  de  Danske,  imidlertid  er  hånds  introitus  saa 
kort  som  artig.  -  Reysen  i  sig  self,  bestaaendis  af  4  til  5  Personer,  sigis, 
foruden  Udstyret,  at  koste  Kongen  25  Rdls  tusinde  om  Aaret;  dersom  hs. 
Mayestet  vilde  for  et  Aar  gratificere  mig  med  en  lige  summa,  saa  vilde  jeg 
forbinde  mig  til  at  aldrig  tænke  uden  for  mit  Fæderneland,  uden  for  engang 
at  besøge  Italien  og   Wien  cum  dependentiis, 

Hr.   Titan  skyndte  sig  og  ducked  sig  i  Hafvet, 
Frue  Thetys  hafde  alt  hånds  Aftens  Grød  tillafvet^. 

Dette  er  min  casus  paa  den  Tid,  jeg  skrifver,  saaat  Phoebus  og  Nyt- 
Aars  Morgen- Røde  gifver  mig  endnu  mindre  Haab  til  Penséer,  Lef  lycksalig 
og  vel;  Gud  fremme  Cher  Amy  til  Publici  Beste,  skede  det  og  med  et  com- 
pelle  intrare^l  For  alting  blif  min  Ven  og  misunde  mig  icke  den  Lycke  af 
den  Fordeel,  som  jeg  af  Venskabets  sentimens  nyder.  Deris  eget  gode  Hierte- 
lag  raade  ofver  Dennem  self,  om  De  seer  Leylighed  at  tiene  mig  og  at  be- 
fordre min  Credit  ved  det  Wienerske  Hoff,  hvorfra  l/ngerske  Stuffer  ventis. 
En  Samling  af  udstoppede  Fugle  og  Dyr  har  jeg  faaet  fra  min  TrundAiemske 


*  Den  Niebuhrske  Expedition  (Holm,  Danm.-Norges  Hist.    1720  -18 14  III,  2,  434). 
'  Ordspil.     Hentydning  til  den  ovfr.  S.  140  omtalte  Bog. 

'  Kl.  havde  Erfaringer  om  cTidebøgers*  defekte  Tilstand.  Dette  var  saaledes  Tilfældet 
med  hans  eget  Ex.  af  Chr.  Pedersens  c  Vor  Frue  Tiden  1517  (Mus.  Klevenfeldianum  S.  175  Nr. 
602).  Med  Thotts  og  Hielmstiernes  Exemplarer  var  det  samme  Tilfældet  (Aarsber.  fra  d.  st.  kgl. 
Bibi.  I,  249\ 

*  Chr.  Carl  Kramer  disputerede  29.  Dec.  1760  for  den  medicinske  Doktorgrad.  Han  døde 
i  Bombay   lo.  Febr.   1764  under  den  ovennævnte  Expedition. 

*  Holberg,  Peder  Paars  3.  Bogs  i.  Sang. 

*  Luc,  Evang.  14,  23. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  jaC 

SuAm,  som  opvæcker  appetiten  til  mere;   en  Green  af  et  Søe-Træe  giør  mig 
at  ynske  det  ganske  cum  radtciåus^  om  er  at  faa.     Ofverlader   mig   og   min 
Angel^enhed  under  meest  respectueux  Hengifvenhed,  som  Min  Dyrebare  Vens 
til  Døden  forpligtede  tiener 
D.  3.  Jan.   [i 761].  T.  Klevenfeldt 


Nr.  17.  33.  Maj  1761. 

Høystærede,  Kiære  og  Værdigste  Ven! 

Det  er  i  Sandhed  at  sætte  min  Empfintlighed  paa  den  alleryderste 
Prøfve,  naar  min  Elskelige  Ven  efter  saa  betydelige  og  u-forskyldte  Venskabs 
og  Godheds  Prøfver  troer  mig  capable  at  blifve  vred  |:jeg  skræckis  at  tænke 
derpaa:{  paa  ham  self,  paa  en  saa  u-trættelig  Velgiørere;  torde  jeg  dømme  i 
min  egen  Sag,  saa  vilde  jeg  self  dictere  min  Dom»  om  det  var  mueligt,  at  jeg 
kunde  falde  saa  dybt  og  forsee  mig  saa  grofvelig.  —  Gud  er  mit  Vidne,  at 
uagtet  jeg  har  icke  haft  den  lycke  persohnlig  at  kiende  og  være  bekiendt, 
saa  er  der  maaskee  Ingen  i  Verden  saa  stor  Foræhrere  af  Deris  Fortieniste, 
Ingen,  som  mere  ømmelig  vilde  menagere  det  for  mig  saa  dyrebare  Venskab: 
Jeg  har  i  dette  Foraar  meget  skrantet;  kand  dog  forsickre,  at  jeg  i  det 
mindste  2  å  3  Gange  har  haft  den  Ære  at  skrifve  Dem  til  i  dette  Aar,  hvorom 
jeg  har  taget  min  Tiener  under  Examen  ihenseende  Brefvenis  Aflevering;  jeg 
skulde  icke  tro,  at  ligesom  mange  Klagemaal  indkommer  ang.  Brefve  med 
Banco  Sedler  afsendte,  at  Mand  og  skulde  være  oppasselige  paa  ledige  Brefve, 
og  har  jeg  ved  samme  excuseret  mig  ihenseende  Udsættelsen  af  de  forlængst 
proponerede  2***=  Qvæstioners  u-besvaring,  fordi  ihenseende  den  Eene  Een  og 
anden  Bog  var  allegueret,  som  jeg  til  deels  icke  vidste  at  faae  uden  hos  min 
gode  Patron  Hr.  Baron  Korff^,  som  formedelst  Svaghed  ey  paa  Vinter  og 
Foraar  kunde  komme  i  sit  Bibliotheqve,  —   Den  2^*^°  Qvæstion  udsatte  jeg  at 


^  Baron  Johan  Albrecht  Korff  (fra  Lifland)  russisk  Gesandt  i  Kbhvn.  I  Ny  kgl.  Saml., 
Fol.,  Nr.  1 33 1  f.  findes  blandt  Klevenfeldts  Breve  en  Pakke  Billetter  til  denne  fra  KorfT  (paa  Tysk, 
Fransk  og  Latin).  En  udateret  Billet  begynder:  cVous  me  offensez  cruellement,  mon  cher  ami! 
si  rous  me  croyez  capable,  de  Vous  refuser  ce,  qui  est  en  mon  pouvoir».  Endvidere  Lykønsknings- 
skrivelser  fra  Kl.  til  KorfT,  da  denne  1752  kom  tilbage  fra  Lifland,  og  da  han  V«  1762  kom  fra 
St  Petersborg:  cPacatis  Diis  ergo  redit  Spes  nostra*.  —  Paa  en  latinsk  Billet  '/n  ^7^3  uudertegner 
Korff  sig  tTuus  totus  indivisus*.  —  Paa  Omslaget  af  Billetterne  fra  KorfT  har  Kl.  noteret  om  ham: 
cHand  var  her  Ministre  Plenipotentiaire  —  i  en  Intervalle  beskikket  til  Ambassadeur  i  Sverrig  — 
kom  her  tilbage,  til  sidst  benaadet  med  St.  Andreas  Orden  —  var  forhen  beæret  med  St.  Anna  og 
Alexander  Newski  Ordenen,  Kammerherre  og  virkelig  Geheimeraad.  Døde  her  i  Kjøbenhavn  Ao. 
[1766,  d.  7.  April].  Var  en  af  Tidernis  meest  lærde  Mænd  og  havde  været  Président  i  Vidcnska^ 
bemes  .Selskab  i  Petersborg  —  Edel  af  Hjerte,  Riig  af  rette  Sentimens  —  fattig  af  Midler,  men 
dog  Befordrer  (?)  som  en  Første.  Hendis  Majestet  Czarinden  kjøbte  hans  udvalde  Bibliotheque 
i^voraf  jeg  i  hånds  Leve  Tid  meget  profiterede)  for  en  stor  Summa  Penge  og  betalte  hånds  Gjæld.  — 
Jeg  blev  udbeedet  som  een  [Ven]  at  forfærdige  Inscriptionen  [paa  en  Medaille  over  ham]  i  Latinsk 
Sprog  —  hans  Sydster-Søn  (reneral  Firchs  forlangte,  jeg  adlydede.*  [Inscriptionen  lyder:  Animam 
non  candidiorem  terra  tulit.j 

Daofike  Magazin.     5.  K.     V.  19 


I 


IaQ  T.   Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

følgis  med  forrige,  nemlig  den  (at  corrigere  Magnificat^)^  hvorom  jeg  i  mit 
seniste^  dog  meldte  mine  Tancker,  nemlig,  at  derudi  ey  kunde  sticke  nogen 
særdelis  Ælde,  siden  Magnificus  self  er  af  nyere  dato,  men  den  Høyagteise, 
som  mand  har  haft  og  hafver  for  en  saa  klog  og  lærd  troet  Persohn  som  en 
Magnificentz,  giør  det  strax  til  en  Critnen  læsæ  Majestatis  Magnificæ  at  tro 
sig  saa  lærd,  saa  klc^  at  kunde  ham  corrigere.  —  Sydskende  Tale  Maade  til 
denne  er  det  bekiendte:  <Vil  Du  hafve  mere,  saa  gaa  til  Bispen»,  og 
følgelig  sticker  ingen  videre  Antiqvité  herunder.  —  Den  2<**"  qvæstion  er  af 
større  betydenhed,  og  der  veed  jeg  icke,  om  jeg  kommer  i  Land,  men  skal 
stræbe  at  eftersee  og  finde  de  angifne  hielpe-Midler  — ;  maa  dog  bede  om 
respite,  thi,  efterat  jeg  en  Tid  lang  har  været  syg,  er  mig  tilsidst  tilslaget 
den  u-hæld,  at  jeg,  efterat  hafve  boet  første  Gang  hos  Fremmede  14  Aar,  har 
maattet  flytte,  og  derved  er  indtil  datum  i  den  allerstørste  confusion,  anseendis 
icke  saa  meget  mængde  af  Skilderier  og  Bøger,  som  dog  udgiør  (helst  de 
første  efter  sin  Samling)  en  slags  qtiantité,  —  som  mængde  af  Brefskaber,  som 
gandske  er  geraaden  i  Confusion^  saa  mit  hofvet  er  kruset  og  snart  icke  i 
stand  at  erindre  sine  Pligter.  Skulde  jeg  altsaa  paa  nogen  Maade  hafve  giort 
mig  skyldig  til  Mistancke,  saa  siger  jeg  og  bruger  den  Montpellier^^  jargon : 
Pecairel  o:  miserere.  Undskylde  og  tilgifve,  jeg  har  i  min  confusion  været 
høyt  plaget;  Rett  nu  begynder  jeg  at  komme  lidet  i  Skick,  som  vist  skal  vise 
sig  af  gierningerne.  Ang.  den  ommeldte  og  mig  tilskrefne  reflexion  ihen- 
seende  Guldværket  kand  cher  Amy  være  gandske  sicker,  thi  den  er  sandelig 
aldrig  kommen  videre,  heller  icke  er  Vedkommende  saa  høyt  anseet  af  mig 
eller  andre,  at  det  skulde  kunde  gifve  ombrage \  Mag.  Schiøtt^  er  alt  for  for- 
sigtig en  Mand,  til  at  misbruge  Venskab;  altsaa,  sof  rolig  for  den  Post.  Gud 
gifve,  vedkommende  Mands  Hr.  Broder*  kand  sofve  saa  rolig  for  den  Klap, 
hånd  med  de  øfrige  Herrer  Berg-Assessorer  for  nylig  fick  i  høyeste  Rett;  jeg 
kand  skrifve  derom,  siden  jeg  ey  var  nerværendis,  men  har  været  Vidne  til, 
at  de  før  har  fortient  den.     Den   kiære    Wildtkagen  var,  Gud   skee  lof,    uden 

for. 

De  vackre  mig  tilsendte  Sager  ere  ved  Hr.  Justitz  Raad  Falck^  rigtig 
tilsendte;  hvor  u-endelig  er  jeg  icke  min  Værdige  Ven  forbunden,  og  hvorfor 
alt  dette,  ja  hvor  skammeligt  at  tage  imod,  uden  endnu  Leylighed  at  erkiende? 
Primestafven  vilde  jeg  hafve  Kundskab  at  udregne.  Hellebarden  var  mig 
inderlig  kiær,  da  jeg  forhen  har  Bue,  Pile,  gammel  Sværd,  et  Par  sær  antiques 
og  remarquables  Sporer,  saaat,  dersom  jeg  allene  hafde  en  gammel  hielm  og 
brynie  samt  et  spyd,   saa  var  mit  Rustkammer  complet,  —   Resten  tacker  jeg 


^  Med  dette  Navn  plejer  Marias  Lovprisning,  Luc.  Evang.  i,  46-55,  at  betegnes.     Men  mulig 
hentydes  her  dog  til  noget  andet. 

*  Findes  ikke,  saa  det  virkelig  lader  til,  at  et  Brev  er  tabt. 
'  Se  foran  S.   135,  Not.  4. 

*  Manden  og  hans  Broder  —  formodentlig  de  tidligere  (S.   129  f.)  omtalte  Brødre  Heltzen. 
'"  Abraham    Falck  var  Kaadmand   i   Khhvn.  siden    1746,    blev    1768  Etatsraad,    1770   Vice- 
borgmester,   1772  Direktør  for  Waisenhuset. 


T.   Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  jAy 

tillige  skyldigst  for  indtil  videre,  men  nu  lader  hans  Keyserl.  Mayestet  mig 
vide,  at  hånds  Samling  er  saa  opfyldt  med  MineralieTy  at  hånd  icke  forlanger 
deraf,  uden  hvor  særdelis  Phoenomena  Natura  vise  sig;  det  kalder  jeg  at  være 
læcker  sulten.  —  Den  tilsendte  Edda  Islandorum  eyer  jeg  allerede,  ja  end 
eengang,  siden  jeg  maatte  forære  den  Franske  Ambassadrice  mit  første  Exem- 
plar,  da  hun  for  et  par  Aar  drog  bort,  altsaa  skal  den  ved  første  leylighed 
rigtig  tilbagesendes.  —  Tidebogen  sætter  Vand  i  Munden  paa  en  Libhaber, 
men  jeg  skal  som  tro  Commissionair  lade  den  compktere  og  afsende,  saasnart 
en  ligedan  findis  og  copieringen  kand  blifve  færdig.  —  Gref  Didrichstein  be- 
sværger mig  ved  alle  sine  Helgene  og  ved  (det  som  baade  hånd  og  jeg  tror 
mere  helligt)  sin  parole  d'honeur,  at,  saasnart  hånd  kommer  til  Wien,  skal  en 
god  Qvantité  UngersVi^  Stuflfer  være  Dem  visse  —  hånd  har  dog  erindret 
Keyseren  derom^  men  minima  non  curat  Prætor  end  sige  Imperatar,  Den 
Romerske  Mynt  (en  Trajanus)  var  mig  u-sigelig  kiær,  fordi  jeg  er  i  Skyld  til 
en  Cavalier,  som  sanker  derpaa  og  rigelig  har  formeret  mine  Danske  Antiques 
mynter.  —  Den  anden  af  1634  er  og  meget  curieux  ihenseende  Mazarins 
reftexionety  men  hvorfor  at  berøfve  Dennem  self  den  rare  Gustavusi  Jeg  ved 
dette  og  mere  blifver  i  en  bundløs  Giæld.  —  Mr.  Wesling  er  betalt  af  J.  R. 
Falck  og  recammanderer  sig  ved  Leylighed.  —  Den  Societetet  tiltænkte  Piece 
(jeg  glæder  mig  u-beseet)  vilde  cher  Ami  addressere  til  mig  under  Hr.  Gch.  R. 
Holsteins^  couvert  med  et  par  Ord  derudi,  til  undskylding,  at  jeg  har  gifvet 
Dem  Forsickring,  at  det  ey  u-naadigt  optagis,  siden  det  angaar  Literaria\ 
hs.  Excellence  har  gifvet  mig  Tilladelse  de  agir  ainsi  —  og  hvo  De  sender 
den  til,  koster  den  Post-Penge.  Tvifler  De,  som  ey  nødigt,  saa  betaler  jeg 
gierne  Post-Pengene.  Hs.  Mayestet  er  vel.  Chirurgus  Wohle^  har  faaet  lOOO 
species  Ducater  til  present,  Kongens  Kamertiener  Bruun  ligesaa  meget,  og 
hver  400  Rdls.  Tillæg,  foruden  et  prægtig  sølf  Kaffee  bord.  En  liden  effronté 
Frantzos  opholder  mig,  saa  jeg  icke  kand  skrifve  mere  vitløflig  og  mindre 
confus.  —  Blif  fremdelis  min  Ven  og  Velyndere.  I>e  har  ey  lofvet  meget, 
men  holdt  meget,  og  jeg  er  i  saa  stor  Giæld,  at  jeg  skammer  mig  ved,  at  det 
allene  kand  anseeis  for  complimenter,  naar  jeg  med  største  estime  og  høy- 
agtelse skrifver  mig 

Deris  Vlbheds 

ydmygst  forbundne  tiener 

r,  Klevenfeldt, 
d.  23.  Maj  1 761. 

Min  confusion  efler  Fløtning  er  saa  stor,   at  jeg  maa  forsegle  med  Min 
gode  Ven  Hr.  Kamerherre  og  Deputeret  i   Kameret  Rosenkrantz^  hånds  Sig- 


*  Geh.-Raad  J.   L.   Holstein  var  Præsident    i   Videnskabernes  Selskab.     Om   cPiecen>   s. 
ndf.  S.   148.  Not.   f. 

'  Justitsraad  Hans  Frederik  Wohlert,  f  1768  (Ingerslev,  Danmarks  Lseger  II,  247). 

*  Mogens  Rosenkrantz  (s.  D.  biogr.  Lex.  XIV,  263  f.). 


«9* 


I 


1^8  T.  Klcvenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

nete,   thi  mit  er  borte.   —   Faar  ey  Tid  at  giennemlæse  griffonagen,   thi   den 
slemme  Frantzmand  staar  mig  ofver  hofvedet. 


Nr.  i8.  Sommeren  1761. 

Dyrebare  og  Elskehgste  Ven ! 

Med  forrige  Post  skulde  jeg  vel  hafve  haft  den  Ære  at  opvarte,  men 
Haabet  om  at  hafve  den  Ære  at  see  Deris  nedsendte  vakre  Piece^^  forinden 
jeg  skref,  udsatte  min  Skyldighed,  icke  at  jeg  holder  mig  værdig,  som  judex 
competens^  at  jugere  ofver  materien^  som  rimeligvis  er  ofver  min  captum,  men 
for  at  bære  Vidnesbyrd  om  at  hafve  self  seet,  hvad  jeg  saa  længe  har  ynsket, 
nemlig  Noget  udarbeydet  fra  Deris  kiære  Haand,  hvilket  jeg  vist  veed,  uden 
at  see,  at  det  er  Auctore  dignum.  Etatz  Raad  Hielmstieme  er  paa  Landet, 
og  altsaa  icke  har  seet,  men  dog  troer,  ja  troer,  at  det  vil  giøre  Selskabet 
og  Forfatteren  Ære.  Deris  Dyrebare  Brefve  forraader  nocksom,  u-agtet  den 
medfødde  høy-priselige  modestie,  min  ælskværdige  Vens  u- udtømmelige  Skatter 
af  Videnskabers  og  Kundskabers  liggende  fæ  i  almindelighed,  og  hvad  vil  der 
icke  da  i  sæhrdelished  findis  i  en  Materie,  som  med  Flid  er  udarbeydet  af 
den  in  sua  arte  Roscio^\  Men!  Hvor  ere  de  y udices  compeientes  |:  forlad 
Repetitioner  \\  som  forstaa  sig  paa  saadanne  Ting?  sandelig  1  uden  for  Professor 
Kratzenstein  vidste  jeg  ingen  i  det  ganske  Selskab;  men.  Materien  er  rar,  og 
af  det  slags,  som  fornemmelig  henhører  til  et  Videnskabs  Selskab;  Lemmerne 
ere,  om  icke  oplyste  ligevel  i  alle  Videnskabernis  Dele,  saa  dog  kyndige  og 
opmærksomme,  og,  hvor  vil  det  da  icke  glæde  Enhvær  at  høre  og  oplæris 
fra  den  Mand,  hvis  Reputation  er  gaaet  langt  for  i  Veyen  for  hånds  Arbeyde. 
Forlade  sig  imidlertid  paa  min  Oprigtighed  i  at  tilmelde,  hvorledis  alting  til- 
gaaer.  Cher  Amy  har  giort  meget  vel  i  at  forsende  Skriftet  til  Etatz  Raad 
Hielmstieme  som  Secreterer  af  Academiet^  hånd  hafde  maaskee  ellers  troet  sig 
fomermet,  da  hånd  er  den,  som  oplæser  de  indkommende  Skrifter  i  Selskabet. 
Angaaende  de  ommelte  Unger^t,  Stuffer  har  jeg  ret  for  Alvor  endnu  paa  ny 
antastet  Gref  Didrichstein^  og  icke  troer  jeg,  at  Øen  Belle  Isle  med  flere  slags 
knagende  Argumenter  er  blefven  bemandet.  Hånd  har  forsickret  mig,  endnu 
paa  ny  at  erindre  Hånds  Keyserlige  Mayestet,  uden  at  forgiette  nogen  af  de 
trængende  og  ofverbevisende  Motiver,  men  for  Resten  forsickrede  under  den 
Cavaliers\i^  Æris  Fortabelse,  at  cher  Amy  kunde  være  forvisset  om,  tot  ou 
tard,  at  naa  sine  Ynskers  Opfyldelse  saa  vist,  som  om  StufTerne  virkelig 
giemtis  i  Deris  Samling.  Hvad  mig  angaar,  saa  afstaar  jeg  med  Billighed 
alle  pretentioner,  da  jeg  aliene  ynsker,  at  StufTerne  maatte  komme  gode  og 
snart;  de  ere  af  cher  Amy  for  længst  forud  fuldkommen  betalte;   imidlertid 


*  c  Om  de  norske  Guldertzer*,  trykt  i  Videnskab.  Selsk.  Skr.  XI,  93  ff. 

*  Cicero  de  Orat.   i,  28  fin.:  Itaque  hæc  jam  dHi  est  consecutus,   ut  in  quo  quisquam  årti- 
ficio  excelleret,  is  in  suo  genere  Rosdus  diceretur. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  iaq 

faaer  Vi  søge  at  sanke  Kuld^  paa  de  UngersV-PnviligereiMs  Hofveder,  for,  om 
mueligt,  ved  Beskiemmelse  at  vinde  Dem  desto  snarere.  Ryper  og  Hierper, 
om  de  engang  kunde  bekommis  lefvendis,  maae  de  da  kunde  iefve  for  Vinteren 
ofver?  jeg  har  nylig  faaet  lefvendis  Pomerantz-¥nglt^  fra  Jylland  |:den  rareste 
og  læckreste  Træk-Fugl,  som  hafvis  i  Voris  Lande  :|  men  tvifler  om,  at  de 
staa  sig  til  Vinter,  da  de  icke  før  mod  Foraaret  kunde  ofversendis. 

Dhrr.  Heltzen  og  Waaker  ere  icke  udgangne  af  Kammer-CV?//fj^V?,  men 
ere  anviiste  Inspection,  den  Eene  ved  den  Almindelige  Mynt,  den  anden  (ut 
dicitur)  ved  den  ny  oprettede  Banco-^yiDX} ^  og  dette  er  saaledis  og  har  stedse 
været  almindeligt,  at  Een  af  de  Comitterede  hafver  Opsigt  ved  Mynt- Væsenet, 
for  i  paakommende  Tilfælde  enten  at  decidere  eller  referere,  hvad  ved  Mynt- 
væsenet  kunde  passere^  samt  ligeledis  at  eftersee  og  paaskiønne  Mynt- Væsenets 
Regnskaber.  Hr.  H,  sigis  at  gielde  Noget  hos  Primum  inter  Pares.  De  Kloge 
holde  for,  at  der  er  Vox  prætereaqiu  Nihil.  An  Deus  ex  Machina  hodie  facit 
Miracula,  vil  vise  sig  ved  Nedkomsten  fra  Norge.  Pralerie  har  været  Mal  de 
Famille  hos  visse  sig  troendis  store  Folck.  Gud  veed,  at  her  er  nock  af  det 
slags  Folck.  Enhver  regierer  sin  Maanit.  [NB,  for  Guds  skyld  cassere, 
hvad  jeg  skrifver,  som  kuns  skrifvis  til  Eftertanke.) 

Hvad  cher  Amy  A°  1729  har  forfattet  om  Mynt-Væsenet*,  deraf  ud- 
beder jeg  mig  med  første  en  copie^  som  yderste  Beviis  af  Venskab,  hvor- 
hos gierne  ynskede,  i  hvad  Anledning  da  sammetid  blef  moveret  om  Mynt 
Væsenet. 

Den,  som  hafde  vildet  udføre  de  3000  Rdlr  15  p  stycker,  hafde  ærlig 
fortient  canfiscationen.  Af  Courant-Ducater^  kommer  nu  en  u-trolig  Mængde  til 
Syfne,  siden  de  blefve  ophøyede,  thi  Mand  troer  blant  gemene  Folck,  at  de 
ere  saa  høyt  ophøyede  for  at  falde  desto  dybere,  hvilket  dog  er  uden  Grund. 

Paa  Øen  Hogstenen  udi  Tromsø  Fogderie  i  Nord-Landene  er  opdaget 
en  betydelig  Mine  af  Berg-Cnj/«/;  Mand  har  nedsendt  til  Kammeret  Støcker 
af  ofver  24  Punds  Vegt.  I  Begyndelsen  tviflede  Mand  om  at  kunde  enten 
dele  eller  slibe  det  her  paa  Stæden,  men  nu  er  Mand  blefven  anderledis  ofver- 
beviist,  nu  giøris  der  Prøfve-Arbeyde  og  forventis  god  Nytte  og  Fordeel.  Der 
findis  i  OwtøZ-Bierget  en  stor  Mængde  fineste  grøn  Sand,    hvoraf  Prøfve  er 


'  3*.  Kul.    Kom.   12,  20. 
«  Se  ndf.  S.   152. 

*  Kommitterede  i  Rentekammeret  Poul  Heltzen  og  Engelbret  Waager;  sidstnævnte  blev 
Møntcommissarius  i.  Juni  1761;  døde  19.  Jan.  1768,  37  Aar  gi.;  han  var  Søn  af  en  Murmester  i 
Christiania  (Norsk  hist.  Tidsskr.  2.  R.  II,   147). 

^  Meningen  er  næppe  den,  at  D.  1729  havde  forfattet  noget  om  Møntvæsenet,  men  at  han 
<har>  (o:  ei  i  Besiddelse  af)  nc^et  fra  1729  om  dette  Emne.  Rimeligvis  har  han  i  et  tidligere 
Brev  meddelt  Kl.,  at  han  var  i  Besiddelse  af  et  saadant  Manuskript  fra  1729  (muligvis  Deichm. 
BibL,  Mnskr.  Nr.  42  Fol.  <Om  Møntvæsenet  paa  Kongsberg*  eller  Nr.  41  cAdskillige  Documenter 
betræfTende  Møntmester  Meyers  Sag>  (hvorom  ndf.  S.   152). 

*  Ved  Forordn.  28.  Maj  1761  sattes  de  ny  Courantducater  (udmøntede  til  2  Rdl.  courant) 
op  til  2  Rdl.  16  Sk.  courant,  hvilken  Forhøjelse  dog  allerede  ophævedes  29.  Juli  s.  A.  (Fortegn, 
over  Krebers  Mynt-  og  MedaiUe-Saml.   1841,  S.  VI). 


150 


T.  KlevenfeldU  Breve  til  C.  Deicbman. 


nedsendt,  men  Mand  veed  icke  at  bruge  det  uden  ved  Skrifveriet.  Voris  ny 
GeneraI-Ve\t'M2Lrska\ch  Comte  de  St.  Germain  indtager  alle  Mennisker  ved  sit 
særdelis  artige  og  modeste  Væsen;  icke  engang  Klæder  og  Peruque  har  Fransk 
gouty  saaat  Dhrr.  petit-maitres  icke  hos  ham  skal  kunde  recommandere  sig  ved 
Coifuren,  Hånd  lader  til  en  redelig  og  oprigtig  Mand,  ydmyg  mod  den 
ringeste,  saa  hånd  desaarsag  icke  misundes  i  den  høye  Rang,  at  tage  Fortrin 
for  det  ganske  Geheime  ConseilL  Men,  som  hånd  er  den  ypperste  af  alle 
Particuliers  i  Landet,  saa  kunde  Mand  ellers  snart  sige:   Gallus  Protectarl 

Voris  Dyrebare  Printzesse^  har  ved  Confirmaiians  Acten  opvæckit  AUis 
Forundring  og  Glæde.  Troer  vist,  at  Vi  med  første  faaer  høre  behagelige 
Tidender,  da  Mand  forsickrer,  at  Mariage  er  besluttet  imellem  Hendis  Kongl. 
Høyhed  og  Hs.  Mayestet  af  Engelland,  og  at  samme  in  Septembri  {se,  d.  3.) 
skal  declareris'^y  men  for  Guds  skyld  lad  dette  blifve  en  Hemmelighed  for  sig 
og  faa  Venner,  siden  det  mig  under  geheimeste  Fortrolighed  fra  stor  Haand 
er  betroet,  og,  hvo  veed,  hvad  kunde  indløbe? 

Her  er  andkommen  Een  det  Romerske  Rigis  Friherre  og  Kongl.  PreuÅ^ 
Geheime  Raad  |:  men  forhen  værende  Banquier\\  Hr.  van  Schimmelmand^ y 
som  sigis  at  eye  2  Millioner,  hånd  har  allerede  kiøbt  det  adelige  Gods  Jers- 
bech  i  Holstein  for  100,000  Rdlr.  Om  hånd  nedlader  sig  her,  vidis  icke,  men 
hånd  er  andkomen  med  stor  Pomp,  med  Gemahl  og  Børn;  giøris  og  meget 
af  ham  saa  vel  til  Hofve  som  andenstæds;  om  skeer,  for  at  beholde  ham  her, 
veed  jeg  icke,  men  millionerne  vare  vist  bedre  end  Baronen  eller  Geheime- 
Raaden.  maaskee  praler  det  første,  som  det  sidste,  nam  mundus  vult  decipL 

Hr.  Normands^  Memorialer  har  jeg  paa  beste  recommanderet\  men  det 
Eene  Kald  hvilede  alt  hos  Kongen.  Med  det  andet  staar  det  paa  Prøfve. 
De  kiære  Folck  troer,  at  det  er  her  strax  færdig;  kiendte  De  Voris  u-For- 
muenhed  c^  saae  de  nerværende  svarte  Supplicanters  Mængde,  saa  faldt  De 
snart  paa  andre  Tanker.  Men  alt,  hvad  fra  min  Værdige  Vens  befodring  and- 
kommer,  er  mig  høyst  behageligt  og  efter  Skyldighed  til  det  yderste  skal  be- 
sørgis.     Er  med  u- afladelig  Høyagtelse  og  u-omskrenket  Hengifvenhed 

Deris  mest  forpligtede  tiener 

T.  KL 

Datum  med  Flid  udeladt.     Nos  Kennimus,  altsaa  ey  nafnet  udført.  . 


*  Sofie  Magdalene. 

•  Der  blev  dog  ikke  noget  deraf.  Fra  Prinsessens  Barndom  havde  det  vexlet  mellem 
engelske  og  svenske  Giftermaalsplaner.  Den  3.  April  1766  blev  hendes  Trolovelse  med  Prins  Gu- 
stav (III'  af  Sverig  deklareret. 

•  Se  E.  Holm.  Danro.-Norges  Hist.   1720 — 1814,  III,  2,  368  ff. 

*  Cornelius  Norman  var  pers.  Kapellan  i  Tind  i  Christiansands  St.  Laa  siden  i  Kbhvn. 
for  at  søge  Embede  og  udgav  imidlertid  1763  en  Oversættelse  af  Forstmanns  Passionspradikener, 
hvilke  vakte  Røre  ved  Universitetet  paa  Grund  af  deres  herrnhutiske  Farve  (Hist.  Tidsskr.  6.  R.  Il, 
82  ff.).  1765  blev  han  PrKst  v.  Frederiks  Hospital  og  1771  i  Kongsberg,  f  1797  (s.  ndf.  S.  151. 
Nyerup,  Lit.  Lex.).  Et  Hdskr.  af  ham  af  topografisk  Indhold  (fra  1763)  findes  i  Thottske  Saml. 
4^  Nr.   1724. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  i  c  i 


Nr.  19.  13.  September  1761. 

Høystærede  og  Værdigste  Ven! 

De  statuerer  ganske  rettelig,  at  Opholden  af  Relationen  om  Deris  vakre 
Piece  udstaar  formedelst  Sommerens  u-ordentlige  Sessiones;  foruden  at  Hr. 
Grefven  af  Holstein  har  giort  en  halte  ved  anlagde  Brynd-brug,  saa  samlis 
Selskabet  allene  een  Gang  om  Maaneden  i  de  varmere  Dage;  og  da  Mand 
har  en  meget  lang  Tractat  fra  Trundhiem  at  forelæse,  saa  holder  den  vist  de 
extraordinaires  Sessioner  ud,  indtil  de  ordentlige,  ugentlige  begynder.  Længe 
siden  skulde  jeg  ellers  hafve  haft  den  ære  at  besvare  Deris  dyrebare  Skrif- 
velse,  men  den  Attraa,  først  at  giennemlæse  det  fra  Dennem  indsendte,  har 
immer  giort  Ophold,  da  Hr.  Etatz  Raad  Hielms tierne,  fra  hvem  jeg  engang 
en  passant  hafde  udbedet  Den,  tog  det  pro  rato^  da  det  kom  til  Alvor,  at 
hånd  virkelig  hafde  leveret  mig  den  Samme,  hvilket  saaledis  er  trocken  til 
Langdrag,  indtil  hånd  omsider  for  et  par  Dage  siden  har  funden  og  tilsendt 
mig  den.  —  Jeg  vilde  være  en  rett  fornuftig  Berg- Kyndig  for  en  detaill  at 
udbrede  Værdien  af  et  saa  rart  Skrift;  det  fortiener  i  Sandhed  og  hsins ^aterte, 
Høyagtelse  af  endog  de  ukyndige  i  Hofved-Sproget,  formedelst  Stilens  Nethed, 
Materiens  Sieldenhed,  formedelst  Ordenen,  som  regiærer  allevegne,  og  de 
vackre  anrucdoter^  som  beriger  Værket.  —  Hielmstierne  har  gjennemlæst  Trac- 
taten  og  talte  derom  med  distinction^  jeg  venter  intet  mindre  end  en  offentlig 
applatisum,  og  skal  efter  Befaling  være  og  blifve  en  redelig  relateur, 

Cher  Amy  har  icke  kundet  andet  end  bruge  de  vedtagne  Berg-  Terminos 
Technicos,  thi  ellers  hafde  Annotationer  giort  Afhandlingen  eengang  saa  stor, 
dersom  mand  derimod  engang  kunde  vente  fra  hånds  Lærde  og  kyndige  Pen 
et  Dansk  VÅexg-Lexicon  ofver  det  meest  forekommende,  saa  forbandt  hånd  sig 
det  ganske  Publicum  og  de  mange  Libhabere,  som  nu  blindings-viis  lægger 
sig  efter  Berg-Caåinetter,  —  Hr.  Grefven  af  Didrichstein  staar  i  Uvished,  om 
hånd  icke  paa  en  3  å  4  Maaneder  fortræcker  herfra  til  Wien\  hånd  har  ordres 
at  holde  sig  reysefærdig;  blifver  der  Alvor  af,  saa  vogner  det  vist  med  de 
Unger^<^  Stuffer,  om  hånd  og  skal  tage  dem  ud  af  Keyserens  egen  Samling, 
hvilket  hånd  mig  helligt  har  forsickret.  —  Om  Hr.  Normand  troer  jeg  alt  det 
gode,  som  Cher  Amy  melder,  jeg  taler  med  Fornøyelse  om  ham  til  Et.  R. 
Hielmstierne^  men  tro  mig,  hånd  kand  lidet  udrette  uden  ved  særdelis  extra- 
leylighed,  Hs.  Excellence  Hr.  Grefven  af  Holstein  staar  ofte  self  tilbage  med 
Dem,  hånd  under  vel.  Wo^-Recommandationeme  ere  de  visseste.  Vil  Hr. 
Normand  imidlertid  erindre  mig,  naar  hånd  søger  Noget,  skal  jeg  vist  icke 
sofve;  jeg  har  self  et  par  Støcker  eller  3  nær  forbundne,  og  har  i  7  å  8  Aar 
ey  faaet  mere  hiulpen  end  Een,  aber  dårum  nicht  versagt!  at  den  Eene  sal- 
tede Normand  skulde  hafve  brudt  benet,  vil  mand  icke  vide  her,  skiønt  alle 
hånds  Videnskaber,  efter  de  Klogestis  Indsigt,  anseeis  gebrochen  gods.  Hvo 
den  anden  Norske  Canonicus  er,  kand  jeg  icke  giette,  men  troer  vel,  at  der 
ere  Clavser  og  Clasener  allevegne.     Gud  hielpe  Os,  naar  det  skal  gielde  med 


\ 

^ 


152  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

det  rette  Jus  Cananicum^,  hvorom  mand  frygter  og  mumler  allevegne.  —  Gud 
gifve,  at  Lysten  maatte  komme,  og  Tiden  gifve  Lycke  til  den  ommelte  Piece 
om  Myntvæsenet^  hvorved  det  var  got  at  oplyse  (dog  inter  amicos)  affairen 
med  den  u-lycksalige  Meyer\  thi,  som  bekiendt,  tager  Publicum  i  sin  u-viden- 
hed  stedse  partie  for  de  u-lycksalige*.  Afgangne  Et.  R.  Høyer  enten  Commis- 
sarius  eller  Consulent  i  Sagen';  hånd  giorde  mig  (skiønt  da  et  ungt  M^nniske) 
den  Ære  at  tale  derom,  at  forsickre  om  Visheden  af  hånds  Forbrydelse,  men 
at  hånd  hafde  vildet  exdperet  sig  for  Dommer  Sædet  i  en  saa  betydelig  Sag, 
om  Meyer  hafde  kundet  subconnere  ham  for  mindste  rencune  ihenseende  fore- 
gaaende  begifvenheder.  —  Det  er  en  rar  Observation,  at  /%wf^rtf«/j?-Fuglene* 
under  Navn  af  Kobberhøns  findes  i  Norge;  at  det  virkelig  er  den  rette  Fugl, 
kand  jeg  icke  tvifle  paa,  ihenseende  Ligheden  af  attributis.  Mand  er  curieux 
at  vide,  hvor  Fuglen  opholder  sig  om  Vinteren  |:  monne  sandt,  at  det  er  endog 
i  det  Hannøver^t} '.\  og  om  de  med  Ryper  og  Hierper  kunde  fangis  og  for- 
sendis  lefvende?  er  vel  vanskeligt  formedelst  Føden.  —  Af  de  saa  kaldede 
Comhatanter  eller  Bruushøns  har  Hr.  Gref  Dietrichstein  sendt  Keyseren  i  Som- 
mer 86  Stycker,  hvoraf  de  75  andkom  lefvendis,  og  hvilke  blefve  baarne  herfra 
til  Wien  under  Anførsel  af  Grefvens  Løbere,  som  fick  100  Ducater  til  Dricke- 
Penge,  fordi  Keyseren  den  Dag  hafde  sine  Spendere  Buxer;  dog  traskede  j^ 
icke  til  Wien  for  den  Summa,  endskiønt  jeg  nu  ligeledis  afsender  paa  en 
BøkmisV  Jøde-Ryg  en  Norsk  Coral  af  ofver  et  Lispunds  Vægt,  hvis  lige  endnu 
icke  er  seet  i  Norden,  og  hører  fra  Bergen  hiemme.  Min  Recompense  blifver 
nock  ein  allergnådigst  Sagen-Danck,  thi  endnu  har  jeg  ey  bekommet  den  be- 
lofvede  portion  af  Unger^  Viin,  thi  de  Store  betaler  hinanden  med  Compli- 
menter.  —  Til  Beviis  paa.  hvor  beredvillig  vores  Lærde  er  til  at  befordre 
Lærde  Folckis  Arbeyde,  tiener,  at  Hr.  Hans  Strøm,  som  har  skiænket  et  12 
Aars  Arbeyde  af  Sundmøers  Natural  Historie  til  en  Boghandler,  staar  paa 
point  at  faa  sit  vackre  Værk  tilbagesendt*,  og  dersom  Prenumeranter  ey  samler 
sig  til  Bekostningemis  Bestyrelse,  saa  berøfvis  Puhlico  dette  vakre  Værk,  og 
alle  andre  afskræckis,  som  tænke  til  at  lade  Deris  Arbeyde  komme  for  Lyset.  — 
Norge  har  nu  igien  faaet  en  Justitiarium,  nemlig  den  værdige  biskop  Ramus 
hånds  Søn,    Justits  Raad  Ramus^,   Assessor  forhen   hos   Os   i   høyeste  Rett. 


^  Medens  vi  ikke  forstaa  de  forudgaaende  Antydninger,  er  det  aabenhart,  at  Kl.  her  sigter 
til  den  truende  Krigsfare  fra  Rusland. 

'  Møntmester  Henning  Christopher  Meyer  paa  Kongsberg,  til  hvem  Faderen  (af  samme 
Navn)  17 16  afstod  Embedet  som  Møntmester.  Han  suspenderedes  1727  paa  Grund  af  Kassemangel 
og  Falsknerier,  dømtes  til  Slaveri  paa  Livstid,  men  døde  kort  efter  (L.  Daae,  Norske  Bygdesagn, 
2.  Udg.  I,  202  f.). 

*  Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Stud.  HI,   151.     Hojer,  Frid.  IV.  Leben,  H.   152  AF. 
^  Se  foran  S.   149. 

*  H.  Strøms  Beskriv,  over  Sundmør  blev  trykt  i  Sorø  1762 — 69,  2  Dele  i  4°.  Om  Vanske- 
ligheden ved  at  faa  Værket  trykt  s.  Sneedorff,  Den  danske  Tilskuer  Nr.  61,   17.   Aug.   1761. 

*  Jonas  Ramus  (Søn  af  Biskop  Christian  R.  i  Odense);  døde  1765.  Han  var  1745  en  af 
cDanske  Selskabs*  Stiftere  (D.  biogr.  Lex.  XIII,  391). 


\ 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  IC2 

Saa  meget  mere  paastaaendis  og  myndig  den  Afdøde^  var,  saa  meget  mere 
traitable  og  omgiengelig  er  denne  Mand,  som  har  Fornuft  og  Indsigt,  og  troer 
jeg  altsaa,  at  Ober- Hoff- Retten  blifver  vel  fornøyet  med  Byttet;  er  Denne  ey 
Etatz  Raad,  saa  blifver  band  det  nock  med  første  Post.  Etatz  Raad  og  Laug- 
mand  Bager  ^  kommer  altsaa  for  sildig,  om  hånd  efter  Rygtet  er  paa  Reysen 
at  beyle  til  den  brud,  som  alt  er  borte. 

Voris  Kamh.  Berregaard^y  som  Vi  trode  rig  paa  Tønde  Gulds  Midler, 
sælger  Gaard,  Gods  og  alle  Rariteter  for  at  betale  Enhver;  hånds  Søster*,  som 
gifter  Gh.  Raaden,  Ridder  af  det  blaa  baand  Baron  Søhlendahl^  har  gifvet 
Anledning  ved  at  tage  Forsickring  for  40  tusind  Rdlr.  —  Der  sigis,  at  Kongen 
har  foræret  Berregaard  6**  og  io<*«  Penge  af  de  aarlig  udgaaende  Renter  og 
af  Capitalen,  naar  den  udbetalis  til  hende  som  nu  etableret  i  Holstein\  saa 
sigis  og,  at  Berregaard  blifver  bestilt  til  Stiftamtmand  i  Viborg^,  for  at  være 
sit  Stammegods  saa  meget  nærmere  og  saa  meget  længere  fra  høyeste  Rett, 
som  igien  skulde  faa  Berregaards  Antecessor  Gr^{  Rantzau  junior em^^  der  til- 
lige skulde  blifve  Hofmester  hos  Printzesseme  juniores. 

Om  Vor  Naadigste  Konge  sigis,  at  hånd  i  Vinter  vil  residere  paa 
Friderichsberg^  og  altsaa  være  saa  meget  længere  i  Stilhed  fra  u-Ro.  Gud 
giøre  Hans  Mayestet  munter  og  glad,  og  fri  Os  alle  fra  Krig  og  u-Rolighed. 
Den  unge  Hoff-Jegermester  Gram'^  er  u-lyckeligviis  falden  paa  en  Hoff- Trappe 
og  har  bræcket  sit  Been.  Stor  Malheur  for  Enhver,  men  meest  for  Den,  som 
ey  er  vandt  til  at  være  meget  stille.  Dog!  hvor  Mangen  Braf  Mand  har  icke 
bræcket  Halsen  sammestæds.  Bene  qvi  latuit  vixit\  Saadanne  deels  smaa 
Ting  maa  jeg  bebyrde  med  i  Mangel  af  andre  Slags  Tidender.  Dersom  noget 
betydeligt  forefalder,  skal  jeg  ey  glemme  at  vise  den  skyldige  attention^  jeg 
min  dyrebare  Ven  skylder,  c^  imidlertid  under  meest  respectueux  Hengifvenhed 
er  stedse 

Deres  ærbødigst  forbundne  tiener 

T,  Klevenfeldt, 
Hafnue  d.   19.  Sept,   1761. 


*  Isaac  Andreas  Cold,  f  ^3-  April  1761  (D.  biogx.  Lex.  IV,  44). 

*  Claus  Bagger,  der  1775  t^Iev  Stiflamtmand  i  Bergen. 

*  Villum  Berregaard  til  Kjølbygaard  var  siden  1753  Assessor  i  Højesteret  (hvorfor  Kl. 
kalder  ham  cvores>),  blev  1763  Deput.  i  Gen.  Land-Økonomi- og  Kommercekoll.,  1767  Gehejmeraad 
og  1769  Justitiarius  i  Højesteret;  men  døde  s.  A. 

^  Else  Berregaard,   gift  2.  Gang   med  Geh.  Konferensraad  Georg  Vilhelm  Søhlenthal,   Ad- 
ministrator for  Grevskabet  Rantzau. 
'  Det  blev  han  dog  ikke. 

*  Kammerherre,  Grev  Christian  R.  jun.  var  1760 — 62  Stiftamtmand  i  Viborg  (f   1765). 

"*  Christian  Frederik  v.  Gram  (Søn  af  Overjægermester  Carl  Chr.  v.  G.).  Han  var  22.  Maj 
1 76 1  bleven  gift  med  den  knap  i5aarige  Comtesse  Frederikke  Louise  Reventlow.  Efter  et  vildt, 
udsvævende  Liv  døde  tden  hjerteløse  Vellystning*  27.  Okt.  1768  (Bobé,  Efterl.  Papirer  fra  den 
Reventlowske  Kreds  III,  VI  f.  359.  Hist.  Tidsskr.  3.  R.  IV,  359  f.).  »Madame  Gram»  ægtede 
siden  Grev  Christian  Stolberg. 

Daiuke  Magazin.    5.  R.    V.  20 


154  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 


Nr.  8o.  13.  Februar  176a. 

Høystærede  Kiære  Ven! 

En  u-lycksalig  Tand-Pine  har^nu  ofver  16  Uger  holdt  mig  under  en 
saa  bestandig  Marter,  at  jeg  iblant  andet  ey  kand  erindre,  om  j^  har  haft 
den  Ære  at  skrifve  min  Høystærede  Ven  til  udi  dette  Aar,  som  jeg  af  Hiertet 
ynsker  at  maa  for  Dennem  og  Deris  blifve  høyst-lycksaligt  og  fomøyeligt.  — 
Ihenseende  Deris  Piece  kand  De  være  heel  u-bekymret,  da  Den,  som  fra  Be- 
gyndelsen saa  til  Enden,  fandt  allis  approbation  ihenseende  saavel  Materiens 
Sieldenhed  som  Værkets  Ordentlige  Disposition^  samt  endelig  ihenseende  Dets 
nette  Stiil  og  sig  ofveralt  yttrende  Berg-Indsigt  og  Autkoris  Lærde  Anmærk- 
ninger, som  tilkiendegifver  hånds  flittige  og  rare  Lecture.  Da  denne  vackre 
Piece  er  destineret  til  det  Første  Udkommende  Bind  af  Selskabets  continuereftde 
Samling,  saa  staar  det  Cker  Atni  frit  for  at  anmælde  de  agtende  Forandringer. 
Adskillig[e]  fra  Island  indkomne  betydelige  Underretninger  (hvorefter  Anstalter 
til  neste  Skibis  Afskibning  skal  besørgis)  interrumperede  Læsningen,  som  des- 
aarsag  først  for  8  Dage  siden  blef  bragt  til  Ende;  Og  dette  er  Aarsagen,  at 
Ingen  af  Vennerne  før  nu  kand  giøre  Melding.  Hr.  JRaad  Langebech  er  gift 
occuperety  maaskee  lidt  magelig,  voila  tout\  Vi  tvende  boer  i  een  Gade-Stræck- 
ning,  men  sielden  seeis  uden  ved  Leylighed;  hånds  Kiærestis  Familie  er  vit- 
løftig,  hånds  affaires  mange  slags  —  har  endnu  icke  haft  Tid  at  bringe  til 
Veye  for  Publici  Øyne  Noget  af  det  meget  Gode,  Vi  vente  fra  hånds  lærde 
Haand,  icke  engang  Souverainitets  Historien  ^  Døm  saa  om  Resten,  men  tro 
sickerlig,  at  hånd  er  Deris  inderlig  Ven  og  Forærere  af  lige  Zele  som  Vi  Alle, 
der  hafve  den  lycke  at  kiende  og  skiønne  paa  Deris  Merite, 

At  aliene  Begyndelsen  af  Deris  Piece  er  in[d]dragen  i  de  Lærde  Tidender, 
er  saa  efter  coutume,  efterdi  mand  aliene  gifver  Publico  tilkiende,  hvad  i  Socie- 
tetet handlis,  men  icke  communicerer  Piecernis  ganske  Indhold,  og  det  deels 
for  Vitløftighed  at  forbigaa,  deels  ogsaa  for  allene  at  gifve  Vedkommende 
appetit  til  de  forventede  Transactioner ,  Dersom  nogentiid  anderledis  er  handlet, 
saa  har  de  her  værende  Aiithores  syndet  mod  Vedtægt  af  blotte  Begiærlighed 
til  at  faa  Deris  Piecer  tidsnock  in  ampliatione  bekiendt. 

Gud  gifve  det  ny  Guld- Værk  saa  god  fycke,  at  jeg  kunde  faa  et  par 
gode  Piecer,  og  de  UngersVt  Berg  Værker  saa  god  Fremgang,  eller  Keyseren 
saa  lidet  at  tænke  paa,  at  der  kunde  tænkis  paa,  hvad  mig  paa  Min  Vens 
vegne  er  lofvet;  jeg  skal  imidlertid  hænge  fast  i  Benene  og  icke  slippe,  før 
mand  præsterer  prcestanda. 

Den  øfrige  Commission  fra  Wiener-hoffet  gaar  endnu  for  sig,  og  derfor 
recommanderer  samme  Sag  paa  allerhøytideligste  Maade;  jeg  gremmer  mig 
inderlig  ofver,  at  jeg  icke  seif  beholdt  den  rare  Samling,  som  Høystærede  Ven 


*  Langebek   fik   den  aldrig  udgivet,   men  efterlod   et  Manuskript,   som  J.  H.  Bang  har  ud- 
givet i  Programmer  fra  Sorø   i88i  IT.     Jvfr.  J.  Langebeks  Breve,  S.  288  ff. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  1  5  5 

sendte  mig  tilligemed  en  prægtig  Cdral  (den  største  af  Nordens  Producter)^ 
som  skal  være  forkommet  paa  Veyen;  jeg  hafde  da  self  haft  begyndelse  til 
et  smukt  Cabinet  ved  at  iberegne  adskillige  vackre  Stycker,  jeg  siden  har 
faaet,  og  som  nu  sætter  mig  self  i  Appetit  til  at  samle. 

Af  de  saa  kaldte  Kobber-Høns  udbad  jeg  mig  et  par  ved  leylighed  ud- 
stoppede; Ryper  og  Hierper  forgiettis  icke. 

Voris  Dyrebare  Konge  er  syg,  og  Meslingerne  hafve  yttret  sig  i  dag, 
men  ere  benignes,  og  Vi  altsaa  uden  al  Frygt.  —  Et  Huzard-Regitnent  op- 
rettes af  600  Mand.  Gref  Caspar  Molk^  er  blefven  Colonell  Cotnmandant,  og 
forige  Probst  Hvids^  bekiendte  muntre  Søn,  Kamer  Raad  Hviid ^^  Lieutenant, 
men  beholder  sin  Civile  Tienistis  Indkomster*.  —  Gud  hielpe  Os  ellers  i  itzige 
critiske,  Omstændigheder,  hvoraf  De  veed  det  meste,  som  maa  indkige^  i  de 
hemmelige  Ting.  —  Med  største  estime  og  Forbintlighed  henlefver  jeg 

Min  høystærede  Elskelige  Vens 

Ærbødigst  forbundne  tiener 

T.  Klevenfeldt, 
Hafn.  d.    13.  Febr.    1762. 

(Sluttes.) 


Kong  Christian  Vis  egenhændige  Breve  til  Greve 

Frederik  Danneskjold-Samsøe 

1734—45- 

Meddelte  af  J.  Estrup. 


vy 


Under  en  Omordning  af  Marinens  Arkiv  i  Rigsarkivet  stødte  jeg  i  Aaret 
1901  paa  to  Pakker,  der  i  Registranten  betegnedes  som  Greve  Danneskjolds  Papirer 
cudleverede  fra  Holmskjolds  Ster\'boe»,  og  som,  det  viste  et  paaheftet  gammelt 
Skilt,  udgjøre  en  Del  af  det  Arkiv,  der  ved  Greve  Danneskjolds  Død  blev  udtaget 
af  Dødsboet  og  sendt  fra  Aarhus  til  Kjøbenhavn^. 


*  Grev  Caspar  Herman  Gottlob  Moltke  (1738—1800),   Søn   af  Fr.  V's  Yndling,   Grev  A 
G.  Moltke. 

*  Matthias  Hwiid,  Holmens  Provst,  Medlem  af 'Gen.  Kirke-Insp.  Kollegiet  (f  1759). 

*  Jens  Hwiid  blev  Kammerraad  1755,  Revisor  ved  danske  Postregnskaber  og  Arkivar  ved 
Generalpostamtet  1759,  Premierløjtn.  ved  Husarerne  1762,  fik  s.  A.  Ritmesters  Karakter. 

^  Danneskjold  døde  1770  ^*/t,  og  samme  Dag  udtog  Chefen  for  Indrulleringen  i  Aarhus 
Kapitain  M.  Kaas  og  Borgemester  sst.  Gleerup  iflg.  en  (indtil  da  ubrudt)  kgl.  Ordre  af  1768  ^A 
og  Admiral  Greve  Danneskjold- Laurvigs  Ordre  til  Kaas  af  1770  "^h  de  Papirer  af  Dødsboet,  der 
vedkom  Sø-Etaten,  deribl.  som  Nr.  48  disse  tvende  Pakker.  Papirerne  sendtes  s.  D.  til  Kjøben- 
havn,    hvor    de    ankom    i    Krigskancelliet  d.  *^li    og  d.  'Vt    bleve    overgivne  Admiralitetssekrelær 

20* 


I 


I  c6  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Disse  Pakker  indeholdt  saa  vel  Breve  til  Danneskjold,  deriblandt  efterfølgende 
egenhændige  Breve  fra  Christian  VI,  og  Breve  fra  Danneskjold,  hvoriblandt  mange 
til  Chr.  VI,  som  vare  vendte  tilbage  til  D.,  fordi  de  vare  blevne  forsynede  med 
Kongens  egenhændigt  paategnede  Resolutioner,  som  Sager,  der  vedrørte  Marinen, 
Økonomi-  og  Kommercekollegiet  o.  a.  Grene  af  Administrationen,  hvor  D.  havde 
spillet  en  betydelig  Rolle,  hvorfor  disse  Sager  vare  forblevne  i  hans  Eje. 

Af  denne  Samling  af  Dokumenter,  der  spænde  over  Tiden  1733 — 68,  bleve 
Chr.  VI's  Breve  og  de  af  D.s  Breve  til  Kongen,  der  vare  forsynede  med  Kongens 
Resolutioner,  udskilte  og  henlagte  i  Kongehusets  Arkiv  som  en  Pakke  mærket: 
Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe,  medens  de  øvrige  Arkivalier  ordnedes 
kronologisk  og  lagdes  tilbage  i  Marinens  Arkiv  som:  General- Admiral-Lieutenant 
F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv. 

Det  maa  være  til  disse  Breve  fra  Chr.  VI  til  D.,  at  D.s  Biograf:  Treschow, 
hentyder,  naar  han  omtaler  D.s  efterladte  Papirer,  <  hvoriblandt  findes  henimod  300 
af  Kongen  selv  skrevne  egenhændige  Breve»,  og  omtaler  dem  som  tilgængelige  for 
enhver^.  Men  selv  om  han  har  benyttet  dem,  saa  har  sikkert  faa  eller  ingen 
siden  den  Tid  gjort  det,  og  derfor  kunde  det  synes  Umagen  værd  at  gjøre  dem 
let  tilgængelige,  baade  fordi  de  Breve  fra  Kongen,  der  upaaagtede  forbleve  i 
Familiens  Eje  efter  D.s  Død,  jo  nu  ere  udgivne  i  c  Danske  Samlinger*  2  R.  2  Bd. 
S.  207 — 17  og  saa  fortrinligt  supplere  denne  Samling,  og  fordi  Kongens  Breve  til 
en  saa  dygtig  Embedsmand,  som  Danneskjold  var,  ikke  bør  mangle,  naar  saa 
mange  af  samme  Konges  Breve  til  andre  af  den  Tids  betydelige  Mænd  efterhaanden 
foreligge  trykte*. 

Det  bemærkes  angaaende  Udgivelsesmaaden,  at  Brevene  følge  kronologisk, 
hvilket  let  lod  sig  ordne,  da  alle  Brevene,  paa  to  nær,  ere  daterede  af  Brev- 
skriveren; af  disse  to  er  det  lykkedes  at  bestemme  Pladsen  for  det  ene,  Nr.  35, 
medens  dette  ikke  har  kunnet  lade  sig  gjøre  for  det  andets  Vedkommende,  hvor- 
for det  er  anbragt  til  sidst.  Antagelig  maa  dets  Affattelsestid  dog  sættes  mellem 
1735  ^S  37*  ^c"  originale  Retskrivning  er  bibeholdt,  derimod  er  Tegnsætningen, 
til  Lettelse  for  Forstaaelsen,  ændret  efter  Nutidsregler.  Underskrift  og  Udskrift  ere 
medtagne  for  det  første  Brevs  Vedkommende,  og  Underskriften  alene  desuden  de 
enkelte  Steder,  hvor  den  indeholder  mere  end  det  sædvanlige:  c  Christian  R.». 


I. 


lay  Parle   avec  Leuenøhr"  touchant  Dumreicher*,   je   lui  dirai  encor  ce 
que  vous  sauhaites  touchant  son  entretien;    Dumreicher  doit   faire    premiere- 


Monrad  til  Forvaring.  (Indkomne  Sager  til  Krigskancelliet  1770  *^h.  Krigskancelliets  Ebcpeditioners 
Register  1770:  Danneskjold.)  Om  Papirerne  senere  ere  blevne  udlaante  til  Holmskjold  og  først  ved 
hans  Død  1793  tilbageleverede  til  Marinens  Arkiv,  derom  kunne  vi  intet  sige. 

^  H.  Treschow:    Bidrag    til    Grev    Friederich    Danneskiold - Samsøe's    I^revnets    Beskrivelse. 

1796.    S.  34. 

'  J.  Møller:  Mnemosyne  3.  og  4.  Bd.     H  Rørdam:  Hist  Samlinger  og  Studier  2.  og  3.  Bd. 
'  P.  Løvenørn.     Overkrigssekretær  for  Hær  og  Flaade  1730 — 35. 

*  Johan  Henrik  Dumreicher  kom  1734  til  landet  og  blev  1735  ^^^1  ansat  som  Havnemester 
og  Ingeniør  ved  Anlæget  af  Dokken.     (Biogr.  Lex.) 


f 


Christian  VI' s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  itj 

ment  le  cnodell  pour  nettoyer  le  Port,  et  apres  l'autrc  il  peut  faire  le  modell 
de  quatre  pied  de  longueur;  il  doit  prendre  un  garcon  de  menusier  (!)  pour 
cela  de  la  ville,  et  le  bois  des  Tuillieul  (1)  et  autres  choses  necessaires  pour  le 
modell,  a  fin  d'avoir  le  moins  a  faire  avec  le  Holm.  Je  n'ai  pas  le  terns  a 
vous  parler. 

Fredensburg  le  gietn  de  Septembr.  la.  1734. 

Christian  R 

Ui/skrift: 

Pour   le  Comte  Dannesckiold,    mon  Conseille  Prive   et  Chambellan,    a 
Copenhague. 


2. 

Touchant  la  pont  de  Amack^  11  est  bien  juste  que  les  chariots  passe  (!) 
libre  qui  Sont  pour  rtion  Service,  ce  que  vous  dires  au  conseille  prive  de 
Holst*,  on  poura  bonifier  en  quelque  autre  maniere  a  ceus  de  amack.  lay 
oublie  de  donner  l'ordre  a  la  chambre  touchant  l'argent,  mais  je  le  ferois  au 
premiers  jours.  Ne  craignes  rien,  faites  bien  mes  services  et  personne  vous 
pourra  faire  du  mail. 

A  Friedensbourg  ce  iiiem  d'octob  Ta.  1734. 


3. 
Monsieur, 

Hiermit  iibersende  Ihm  die  Papieren  angehend  die  neiie  in  Altona  zu 
errichtende  companie^.  Ich  håbe  ein  papier  beygelegt,  wie  weit  ich  meine, 
dasz  wohl  in  der  sache  zu  entriren  wåhre;  wen  der  graff  wolte  mit  dem  men- 
schen  als  vor  sich  handeln  und  sehn,  wie  weit  Er  zu  bringen,  doch  alles  ins 
geheim  und  ohne  bruit  weiter  darvon  zu  machen,  so  geschehe  mir  und  dem 
lande  ein  grosser  dienst  damit.     Ich  werde  seyn, 

Monsieur, 

Votre  tres  affectione 
Friderichsberg  d.  igten  Nov,  a.  1734.  Christian  R. 

Die  antagen  wolte  gerne,  wen  der  Graff  Sie  gelesen,  wieder  haben. 


^  Knippelsbro.  Fra  gammel  Tid  af  havde  Amagerbøndeme  maattet  betale  en  vis  aarlig 
Afgift  til  denne  Bro.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  343). 

•  J.  L.  Holstein.     Deputeret  for  Finanserne  1734. 

*  Kommerceraad  J.  F.  Borcholdt  fik  1735  Privilegier  som  Direktør  for  og  første  Interessent 
i  et  Raasilkefabrik-,  Manufaktur-  og  Handels  -  Compagni ,  der  skulde  oprettes  i  Altona.  (Tyske 
Rentékmr.  Forestillingsprotok.  1735.) 


I 


I  j8  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

4. 

I.  Von  Captain  Spannier^  håbe  noch  nichts  gesagt  an  Keinen  men- 
schen,  werde  auch  nicht  ehr  wasz  sagen«  bisz  Er  wiircklich  hier  ist;  dasz  aber 
håbe  wohl  gesagt,  dasz  ich  einen  menschen  hoffete  zu  bekommen,  der  sich  auf 
den  marmor  und  dergleichen  sachen  verstiinde. 

Die  Resolution  folget  hiebey  unterschrieben  zu  riicke. 

IL  So  bald  ich  befehlen  werde,  dasz  Sophie  Hedewig  besichtigt  soli 
werden*,    so  werde  dasz,   wasz  der  graff  erinnert  hat,   dabey  in  acht  nehmen. 

III.  Wen  Thura^  die  Ihm  anbefohlene  risse  fertig  hat,  so  kan  der 
graff  Sie  mir  iiberliefern  und  seine  gedancken  weiter  dabey  eroffnen;  hernach 
kan  ich  die  weitere  eclaircissements  von   Thura  nehmen. 

IV.  Die  nachricht,  so  der  capitain  Spannier  verlangt  von  dem  Martnor- 
bruch,  will  sehn  Ihm  zu  verschaffen  so  bald  wie  moglich. 

V.  Hierbey  iibersende  ein  zimlich  grosz  stiick  von  dem  marmor^  so 
grosz,  wie  ich  es  håbe  bekommen  konnen,  wie  auch  eine  probe  von  einem 
rohten  marmor,  der  an  einem  andem  ohrte  gebrochen  wird,  der  aber  sehr 
hart  zu  bearbeiten  seyn  soU;  dieses  stiick  wolte  gerne,  wenn  es  Spannier  ge- 
sehn,  wieder  haben. 

VI.  Wegen  der  officiers,  welche  in  Russische  dienste  treten  sollen, 
håbe  nichts  weiter  von  gehort;  beziehe  mich  sonst  auf  dem,  wasz  mit  Ihm 
geredet.  Der  rang  zwischen  Summ^  und  Konig*  wird  wohl  schwerlich  mehr  zu 
åndern  seyn,  es  ist  gewisz,  wie  der  graff  meldet,  dasz  nicht  guht  ist  fur  einem 
Herrn,  wen  alle  in  einem  Collegio^  von  einer  bande  sind. 

VII.  Er  laiift  keine  gefahr,  graff  Dannesckiold\  ich  werde  Ihm  nicht 
verrahten  am  niemand,  sondern,  solange  Er  mir  alles  aufrichtig  sagt,  wasz  zu 
meinen  diensten  ist,  und  keine  persohn  ansiehet,  Ihm  fiir  einen  ehrlichen  mann 
und  treiien  diener  hal  ten. 

VIII.  Der  Gerner^  wird  nicht  reisen,  weil  ich  gemeint,  er  wolte  auf 
seine  eigene  umkosten  reisen,  da  aber  dasz  gegentheil  gehort,  und  Er  von  mir 
reise  geldt  verlangt,  so  håbe  gesagt,  dasz  Er  warten  solte,  bisz  die  officiers  zu 
hause  kommen  wåhren,  welche  ich  auf  meinen  beiitel  reisen  lasse. 

Friederichsberg  d.  ^ten  Decembr,  a  1734. 


*  Undersøgelserne  angaaende  en  Biland  af  dette  Navn  have  været  forgjseves;  mul  igen  er 
det  ikke  et  Egennavn,  men  en  gængse  Betegnelse  for  Spaniefarere  el.  lign.,  jvfr.  Rentekmr.  Afreg- 
nings* og  Assignationsbog  1689  ^%,  hvor  en  cCapitain  Spanieur  Alex.  Mansckarde*   nævnes. 

•  Orlogsskibene  <  Prinsesse  Sofia  Hedevig »  og  c  Oldenborg*  vare  i  Septbr.  Maaned  hjem- 
komne fra  Togt  til  Nordsøen  og  bleve  i  Oktbr.  Maaned  oplagte.    Besigtigelsesordren  dat.  1734  *Vi*. 

•  D.  de  Thura.    Fabrikmester  1734—58. 

*  Ulrik  Frederik  Suhm.    Kommandeur-Kapitain   1723,  Schoutbynacht   1736. 

^  Chr.  K6nig  (el.  Koningh).    Kommandeur-Kapitain   1714,  Schoutbynacht   1735. 

"  d.  e.  Admiralitetskollegiet. 

'  Andreas  Gerner,  Kapitain-Lieutenant,  blev  1735  beordret  til  en  Udenlandsrejse  paa  kgl. 
Bekostning  for  at  danne  sig  til  Skibsbyggeriet.  (Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og  norske  Søemagt 
III,  211.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Sarosøe.  I  jg 

S. 

Hierbey  iibersende  die  order  an  die  Adfntralitet\  mogte  gerne  desz 
grafiens  gedancken  weiter  dariiber  wissen,  und  dasz  so  bald  wie  moglich. 

Friederichsberg  d.  I4ten  Dec.  a,  1734. 

1.  Auf  den  ^rsttn  Punct^  kan  geantwortet  werden,  dasz  die  erwehnte 
Canimercien  Companie^  soli  dieselben  Privilegien,  welche  der  stadt  Altona  er- 
theilet  sind,  auf  20  oder  hochstens  30  jahre  geniessen,  da  dan,  wan  die  Zeit 
ausz  ist,  allezeit  weiter  kan  iim  prolongation  angehalten  werden. 

2.  Bey  dem  zweyten  post  fait  gantz  nichts  zu  erinnern. 

3.  Kan  auch  gleicher  gestalt  acordirt  werden;  es  sey  den  dasz  Sie 
mit  unterthanen  im  lande  zu  thun  haben,  welche  nicht  in  dieser  companie 
interessiren,  da  Sie  selbige  fiir  Ikr  forum  belangen  miissen. 

4.  Wird  auch  zugestanden,  doch  dasz  von  dem  gelde,  welches  die 
companie  und  deren  interessenten  erwerben  in  Altona,  Sie  beym  auszzug  den 
6.  und  lote  erlegen  miissen. 

5.  Hiermit  soli  es  verhalten  werden  nach  dem  einmahl  emanirten  berg- 
gesetzen. 

6.  Die  Companie  soli  befugt  seyn  Ihre  eigene  waage  zu  haben,  doch 
dasz  darauf  nichts  als  der  companie  eigene  wahren  gewogen  werden. 

7.  Post  kan  auch  acordirt  werden. 

NB.    Der  heeringsfangst  unter  schottland  wird  viel  difficultet  finden. 


6. 

Dasz  modell^  von  die  mudder  miihle  håbe  heiite  an  Leuenohr  iiberliefert; 
es  wurd  sehr  gelobet;  es  .soli  nun  der  admiralitet  gewiesen  werden,  worbey 
gefragt  wurde,  wer  bescheid  damit  wiiste;  ich  antwortete,  dasz  Sie  konten  den 
Duhmreicher  nur  selber  kommen  lassen,  welcher  Ihnen  alles  expHciren  wiirde; 
wird  also  Duhmreicher  sich  wohl  miisten  einfinden,  wenn  er  verlanget  wird. 

Friederichsberg  d.  23ten  December  a.  1734. 


7. 

I.     Wegen    der  verfertigung   der  machine  werde   nichts  ehr  ordonniren^ 
bisz  mit  dem  grafen  geredet  håbe. 


*  Som  i  Brev  4  referere  disse  Kongens  Besvarelser  sig  til  D.s  Spørgsmaal  i  Skrivelser,  der 
desværre  ikke  kjendes. 

•  cCommercien  Companie*   i  Altona,  se  Brev  3. 
»  Se  Brev   1. 


l5o  Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

II.  Den  Maasz  betrefTend,  kan  solcher  vom  Holm  entieihet  werden, 
fals  er  daselbst  zu  misten  ist,    doch  dasz  Sie  Ihn  vom  grafen  wieder  kriegen. 

III.  Die  Sclaven  konnen  am  aller  fuglichsten  zum  auszpumpen  des 
wassers^  gebraucht  werden,  und  kan  der  graff  mit  dem  admiral  Bille^  nur 
dieser  wegen  sprechen. 

IV.  Der  tischler,  der  dasz  modell  verfertiget,  wird  alles  kriegen,  wasz 
er  verlangt;  ich  håbe  es  schon  befohlen. 

V.  Wegen  der  zeichnung  von  Cronenburg  musz  ich  selber  wohl  mit 
dem  Obersten  Haiiser^  reden. 

VI.  Wasz  wegen  Captain  Spannier  sonst  noch  anzubringen,  will  er- 
warten,  bisz  ich  den  graffen  einmahl  miindlich  werde  sprechen. 

VII.  Die  commission^^  hoffe  zu  Gott,  wird  nicht  ohne  nutzen  seyn,  und 
so  mach  sich  embrassiren,  wer  kein  gut  gewissen  hat. 

Friederichsherg  d.  28ten  Dec,  a.  1734. 


8. 

Es  ist  hochst  nohtig,  dasz  Summ  die  quæstiones^  mache,  welche  Er 
nohtig  findet,  die  wahrheit  ans  Licht  zu  bringen;  solte  er  hieran  verhindert 
werden,  so  kan  Er  nur  declariren^  so  konte  er  nicht  weiter  fortfahren  mit  der 
commission,  sondern  miiste  sich  bey  mir  weiter  vorfragen. 

Wegen  der  sagmiihle^  will  in  allen  desz  grafens  meinung,  so  viel  an 
mir  ist,  folgen ;  wegen  der  mudder  miihie  aber  mochte  gerne  bey  zeiten  wissen, 
wo  Sie  .soli  gebauet  werden,  den  wen  ich  in  solchen  bedenckzeit  nehme,  so 
komt  es  herausz,  als  wen  ich  erst  riicksprache  hielte,  und  dieses  wåhre  nicht 
gantz  unwahr.  Von  der  commission  will  mich  nichts  an  Leuendhr  mercken  lassen. 

Friederichsherg  d.  31  ten  Decemb,  a.  1734. 


9- 

Duhmreicher  bekomt  den  titul  von  Havenmeister'.     Dasz  das  wasser 
auszgepompet  ist,  ist  mir  lieb  zu  horen  gewesen. 


*  Paa  « Ny-Holm*  ?     (Se  Brev  9  og  20.) 

*  Michael  Bille.    Holmens  Chef  1729—35. 

*  Elias  David  Hfiusser,  (fra  1735)  Generalbygmester. 

*  Nedsat  iflg.  Ordre  af  1734  *Vit.     Se  Brev  4. 

*  Ordre  dat.  1735  Vi  til  Admiralitetet,  at  Kmdr.-Kapt.  Suhm  ubehindret  med  den  til 
tChristiani  Sexti>  og  cSophia  Hedewigs>  Eftersyn  anbefalede  Commission  kunde  fortfare,  c^  at  det 
maatte  tillades  ham  at  gjøre  <alle  de  tienlig  findende  Questionen.     (Krigskancel.  Ex))edit.) 

*  1735  ^/i  ^^^v  ^^^  befalet,  at  der  skulde  bygges  en  Savmølle  ved  Toldboden  und^r 
Thuras  Opsyn.     (Garde:   Efterretng.  om  d.  dskc.  og  norske  Søeniagt   III,  211.) 

^  Se  Brev  i. 


Christian  VI's  Breve  til  Kr.  Danneskjold-Samsøe.  l6l 

Graff  Dannesckiold  wird  wohl  thun  morgen  noch  nicht  viel  sich  der 
luft  zu  exponiren^  den,  wen  er  tod  ist,  so  kriegt  er  doch  die  docke  nicht  zu 
sehn,   also  ist  es  besser  sich  in  acht  zu  nehmen,   auf  dasz  mann  leben  bleibe. 

Friederichsberg  d.  i6ten  Jan.  a.  1735. 


10. 


Morgen  nachmittag  kan  Graff  Dannesckiold  kommen  mir  dasz  modell 
von  der  sagmiihle  zu  weisen.  Schnell^  kan  auch  mit  kommen;  vom  Duhmreicher 
seinem  memorial  werden  wir  den  weiter  reden. 

Friderichsberg  d.  26ten  Jan,  a.  1735. 


II. 

Plomp^  wird  die  liverance  von  den  zelten,  wen  welche  gebraucht  werden, 
bekommen,  aber  noch  sind  keine  bestelt;  zu  dehm  sagt  der  General  Leutnant 
Leuenohr^  dasz  Plomp  seinen  Contract  nicht  gehalten  håbe,  so  konne  Er  auch 
nicht  darauf  stehn,  dasz  seine  Prvoilegien  sollen  gehalten  werden.  Wen  Graff 
Dannesckiold  versuchte,  ob  der  Byfogt  sich  nicht  wolte  durch  Ihm  persuadiren 
lassen  mit  Plompe  in  gedult  zu  stehn,  den  befehlen  thun  wir  dergleichen 
nicht  gerne. 

Flir  Duhmreicher  haben  zwahr  eine  bestallung  bestelt,  aber  mann  sagt, 
es  wåhre  nicht  gebraiichlich,  das  dergleichen  leiite  bestallung  gegeben  werde, 
die  Captain  Leutnants  zu  wasser  sollen  auch  keine  bestallung  haben  von  uns 
unterschrieben. 

Denen  20  bisz  24  mann  matrosen,  die  die  mutter  wegfuhren,  stehen 
wir  die  douceur  zu,  weil  der  admiral  Bille  und  graff  Dannesckiold  es  so  fiir 
billig  flnden. 

Der  tischler  kan  alle  modellen  verfertigen,  welche  der  graff  fiir  guht  findet. 

Den  Assessor  Wosemose^  woUen  wir  schon  mit  zeit  und  gelegenheit  helffen. 

Gestern  haben  wir  eine  grosse  Klage  von  admiral  Bille  bekommen  wegen 
der  zeichnung  von  C.  6tus  iiber  Thura,  welcher  diese  zeichnung  hat  an  einen 
in  der  «»^é/<f//kammer  abzu  copiiren  gegeben,  wodurch  der  admiral  meint,  dasz 
die  zeichnung  iiber  die  gantze  stadt  kommen  werde;  wir  haben  diese  Klagte 
aber  gleich  an  Thura  zu  seiner  verantwortung  geschickt,  und  musz  man  nun 
sehn,  womit  Er  sich  entschuldigen  wird. 

Friederichsberg  d.  29ten  Januari  a,  1735. 


*  Kaj  Frederik  Schnell  *von  Nordstrandt»  opholdt  sig  1735  hos  Greve  Danneskjold  (Ind- 
IsBg  til  Sjæl-  aabn.  Br.  Nr.  134),  blev  s.  A.  Justitsraad.  Kommitteret  i  General  Landets  Økonomi- 
og  Kommercekollegiam  1736 — 39. 

*  Johan  Plump  fik  1733  Privilegium  paa  en  Sejldugsfabrik.     Se  Brev  51. 

*  Hans  Wosemose.  Cancelli-Assessor  1733.  Amtsforvalter  over  Ringsted  og  Sorø  Amter  1735. 
Danske  Magasin.    5.  R.    V.  21 


1 62  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 


12. 


Wir  haben  schon  befohlen^  dasz  Bendstrup^  soli  an  Thura  viditnirte 
copey  geben  von  die  risse  von  die  zwey  schiffe  Sophie  Hedewig  und  Christianus 
SexitiSy 

dasz  der  schifTs  baumeister  Andres  Tkuresen^  Thura  soli  and  die  hånd 
gehn,  doch  dasz   Thura  die  berechnung  selber  machen  musz, 

dasz  Captain  Lutken*'  und  Professor  Ramus^  sollen  dabey  sein,  wen 
Thura  die  auszrechnung  macht,  theils  um  zu  sehn,  dasz  Er  selber  die  auszrech- 
nung  macht,  theils  auch  iim  zu  sehn,  ob  die  auszrechnung  wird  zu  treffen. 

Graff  Dannesckiold  laiift  gantz  keine  gefahr,  wir  wollen  Ihm  in  nicht 
verrahten. 

Friederichsberg  d.  ilten  Febr.  a.  1735. 


13. 

Die  order  an  die  admiralitet  mit  dem  graff  Danneskiold  in  canference^ 
zu  treten  ist  vorgestern  abend  unterschrieben  worden;  kan  Er  Sie  also  nur 
weiter  darnach  fragen. 

Wen  dasz  examen  verbey,  kan  er  nur  kommen  mich  zu  berichten,  wie 
es  abgeloffen. 

Die  pompe  auf  dem  Holm  zu  verfertigen  wird  dasz  nåchste  und  beste 
seyn;  jedoch  wird  hieriiber  wohl  eine  schriftliche  order'^  aus  der  Kriegs  Cant- 
zelley  nohtig  thun. 

Friderichsherg  d.  7ten  Mårtz  a.  1735. 


14. 

I.  Er  darf  nur  die  Ihm  fehlende  ramen,    welche  Er  nicht  vom  schlosz 
bekommen  kan,  zu  machen  lassen. 

II.  Den   zimmermeister  kan  Er  nur  von  Altona  bestellen,   und  ist  bey 
die  conditions  nichts  zu  erinnern. 


»  I  Brev  til  I^venøm  dat.  1735  V«;  til  Bille  dat.  1735  '/i. 
'  Knud  Nielsen  Benstrup.     Over-Fabrikmester  1731 — 39. 

•  Andreas  Thuresen,   Skibsbygmester.     Efter  hans  Tegning  ere  adskillige  Orlogsskibe  byg- 
gede i  Tiden   1740 — 76.     (Garde:  Efterretn.  om  den  danske  og  norske  Søemagt     IV,  593.) 

*  Frederik  Ltitken.     Kapitain   1733.     Afgaaet  1739. 

^  Joach.  Frederik  Ramus.     1722  Prof.  i  Mathematik  ved  Universitetet.     (Biogr.  Lex.) 
^  cPaa  den   til   een   ny   Dokke   opgravne  Platz,   samme   nøye   udi   Øyesiun   tage,    og   med 
hannem   over  de   Poster,    hvilke   hånd    maatte   finde    fornøden  at  proponere,   og  ellers  over  de  der- 
ved forefaldende  Omstændigheder  udførligen  deliberere.*    (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir. 

1735  Vt.) 

'  En  saadan  er  ikke  udfærdiget. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  1 63 

III.     Dasz  liverray  Lacken  soli  von  Holmsted  seiner  manufactur^  alles 
genommen  werden  fiir  dieses  jahr. 

Friederichsberg  d.  20ten  Mdrtz  a.  1735. 


15. 

Die  order  an  die  Rente  Cammer  ist  schon  von  mir  unterschrieben,  wie 
Er  es  verlangt  hat; 

sonst  folget  hierbey  die  instruction  von  der  admiralitet,  welche  Er 
weiter  nachsehn  wird  und  mir  seine  gedancken  dariiber  sagen;  ich  håbe  es 
noch  nicht  gelesen. 

Friederichsberg  d.  31  ten  Martz  a.  1735. 

16. 

Dasz  frische  wasser,  so  der  Kussi^ch^  Secretair  verlangt*,  dasz  Ihm  mit 
ein  grosz  schiff  boht  nach  seine  schiffe  hinausz  gefiihret  werden  soli,  wird 
acordirt\  doch,  wen  es  nicht  die  hochste  noht  erfordert,  wåhre  er  besser,  dasz 
diese  arbeit  an  einen  anderen  tag  geschåhe  und  nicht  am  feyertage. 

Friederichsberg  d.  6ten  Aprill  a,  1735. 

17. 

Graff  Dannesckiold  wil  ich  morgen  nachmittag  iim  3  uhr  sprechen,  zu 
welcher  zeit  er  wird  herausz  kommen.  Die  wachten  von  Soldaten  werden  wohl 
auf  dem  Holm  und  provestein  abgehen,  so  lange  bisz  die  revnen  verbey  sind, 
wie  solches  ist  gewohnlich  gewesen. 

Friederichsberg  d.  I2ten  April  a.  1735. 

Fordere  Er  dasz  Protocoll  von  Summ  und  bring  es  mit  herausz*. 

18. 

Dasz,  wasz  graff  Dannesckiold  verlanget  hat,  håbe  alles  befohlen; 
Leiienohr  wird  nachsehn,  ob  sich  die  Zeichnung^  von  dem  neiien  auszlauf  ausz 


^  Kommerceraad  v.  Hurch,  Borgemester  Frederik  Holmsted  og  en  vis  Fæddersen  oprettede 
1734  et  Klædemanufaktur  paa  Chr.havn,  der  leverede  Klæde  ttil  Hs.  Majestæts  Livreer*.  (C.  Bruun: 
Kjøbenhavn  II,  728.) 

'  '735  V«  ankom  paa  Kjøbenhavns  Rhed  en  russisk  Fregat  og  en  tremastet  Galiot  paa 
Rejse  fra  Reval  til  Arkangel.  Fregatten  kommanderedes  af  Kapitain  Jan  Sirevin,  der  sagde,  at 
ban  vilde  blive  8 — 10  Dage  paa  Rheden  for  at  forsyne  sig  med  Vand  og  01.  (Indberettet  V«  ftf 
Chefen  paa  Vagtskibet  paa  Rheden,  Kapitain  A.  KierulfT.    Indk.  Sager  til  Admir.) 

'  Se  Brev  8.     Den  i  Besigtigelseskommissionen  af  1734  "/i>  forte  Protokol. 

^  Se  Brev  19  og  ao. 

21* 


1 54  Christian  VI*s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Atx  Hocke^  ind  der  Kriegs  Cantzelley  findet,  die  vorstellung  von  drey  Chronen 
und  Provestein  wird  gleichfals  aufgesucht  werden;  wegen  die  Docke  ist  auch 
befohlen,  dasz  200  mann  Soldaten  daselbst  bleiben  sollen. 

Dem  ConseiU  håbe  die  commissum  greben  an  Bi/le*,  wie  Er  es  mir 
gerahten,  und  damit  ich  nicht  fehlen  mogte,  håbe  ich  seyn  Pro  memoria,  so 
Er  mir  geschickt,  abgeschrieben  als  in  meinen  nahmen  und  es  Ihnen  mit  ge- 
geben;  ich  zweifle  nicht,  Sie  werden  morgen  Ihre  commissian  auszrichten.  Sie 
haben  aber  die  protocolU  selber  mit  genommen  iim,  fals  Bille  ein  und  andern 
einwurf  Ihnen  machen  solte,  Ihm  darausz  zu  antworten;  ob  nun  zwahr  es  eben 
nicht  hatte  nohtig  gethan,  Ihnen  die  original  ProtocolU  mit  zu  geben,  so  jeden- 
noch,  weil  ich  sahe,  dasz  Sie  sie  gerne  haben  wolten,  håbe  gedacht,  es  konte 
nichts  schaden;  auf  den  Montag  kriege  ich  die  Protocollen  wieder,  da  ich  Sie 
dem  graffen  gleich  will  wieder  zustellen.  Dasz  der  Cammerjuncker  Ahlfeld^ 
so  nårrisch  ist,  und  auf  dem  Cammerherm  schliissel  besteht,  thut  mir  leyd  vor 
Ihm,  weil  ich  viel  bessere  opinion  von  Ihm  gehabt  håbe,  und  Er  wird  zu 
nichts  kommen,  wen  Er  es  nicht  alles  will  auf  meine  gnade  allein  ankom- 
men lassen. 

Friederichsberg  d.  I5ten  Aprill  a,  1735. 


19. 

Wegen  den  zimmermann^  håbe  schon  bestelt,  dasz  Er  soli  meister 
werden  ohne  ein  meisterstiick  zu  verfertigen.  Ich  will  noch  ein  mahl  Leuenohr 
fragen  wegen  den  auszlauff  des  havens,  ob  sich  keine  carte  davon  findet^  fals 
es  der  graf  fiir  guht  findet;  deszgleichen  wegen  der  besichtigung  von  drey 
Chronen.  Mittwochen  nachmittag  hoffe  graf  Dannesckiold  iim  3  uhr  zu  sprechen. 
Dasz  conseil  haben  Ihre  commission  auszgerichtet  nach  meinem  hierbey  folgenden 
Zettel  am  admiral  Bille,  welcher  Ihnen  nichts  geantwortet,  die  thranen  in  die 
augen  bekommen;  den  brief  hat  Er  mir  aber  sonnabend  gantz  spate  zu  ge- 
schickt. 

Friederichsberg  d.  i8ten  April  a.  1735. 

Dem  Conseil  håbe  ich  befohlen,  dasz  Sie  mochten  die  sache  mit  Bille 
nur  erzehlen  an  wem  Sie  wollen. 


*  Nuv.  cFlaadens  Leje>. 

*  B.  blev  *^/t  afsat  som  Chef  for  Holmen,  men  beholdt  Sæde  i  Admiralitetet  samt,  iflg. 
Resol.  af  1735  "Ai  ^^  ^^^^  s^™  Holmens  forrige  Chef  bilagte  600  Rdl.  cindtil  Kommissionens  Ud- 
fald*.    (Krigskancel.  Expedit.) 

'  Hans  Ahlefeldt.  Kammerjunker  1729,  Assessor  i  Admiralitetet  1733.  (L.  Bobé:  Slsegten 
Ahlefeldt.    1899.    S.  142  f.) 

^  Snedkersvend  Thomas  Møller,  der  havde  forfærdiget  Modellen  til  Dokken,  fik  kgl.  Til- 
ladelse   til    at    indtræde    i    Snedkerlauget    uden    at    gjøre    Mesterstykke.      (C.   Bruun:    Kjøbenhavn 

II,   714.) 


Guistian  VI' s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  igC 

20. 

Die  vorstellung  *  von  der  Admiralitet  und  graff  Dannesckiold  wegen  der 
officiers,  dasz  Sie  die  Kauffardieschiffe  fiihren  sollen,  wåhre  gestern  bald  expedirt 
worden,  und  also  zu  spåte  gewesen  es  dem  Commissariat  zu  cofnmuniciren^ 
welches  auch  fast  nicht  nohtig  thut,  den  die  sache  ist  an  sich  guht;  weil  er 
es  aber  verlangt  hat,  so  werden  es  nach  dem  See  Commissariat  zur  erklåh- 
rung  schicken.  Die  Chalouppe  nebst  dem  dazu  verfertigten  schaur  oder  ver- 
deck  wird  ^pS.  Dannesckiold  fiir  sorgen,  dasz  es  mit  zeit  und  gelegenheit  nach 
Jågerspriis  geschickt  werde. 

Wegen  der  demnung(!)  auf  dem  neiien  Holm  wird  Er  schon  bereits 
unsere  resolution  wissen*;  wegen  Captain  Helms^  wird  die  order^  mit  ersten 
erfolgen,  dasz  Er  eine  jahrsabrechnung  moge  auszbezahlt  kriegen,  und  kan  in 
zwi^chen  dasz  geld  man  bezahlt  werden. 

Es  ist  uns  gantz  lieb,  dasz  Er  den  fliegsand^  besehn,  es  ist  eine  sache, 
welche  wohl  wehrt  ist,  dasz  man  Sie  siehet. 

Leuenohr  hat  uns  gestern  beyfolgende  charte  gebracht  von  dem  ausz- 
lauff,  sagende,  Sie  hatte  in  ein  blechem  futteral  in  der  Kriegs  Cancelley  ge- 
standen, und  also  hatte  Er  es  nicht  finden  konnen. 

Friedensbourg  d.  I4ten  Maj  a.  1735. 


21. 

Wir  wollen,  dasz  auf  dem  Holm  gewisse  sachen  von  Eisen  sollen  ver- 
fcrtiget  werden,  wie  es  unser  Cammerdiener  Z/«^>fe^  es  (I)  denen  schmieden  be- 
deiiten  wird,  worzu  graff  Dannesckiold  die  vonnohtene  orders  stellen  wird. 

Hirscholm  d.  30ten  Jun.  a.  1735. 


22. 

Wir  senden  dem  graffen  zu,  wasz  uns  die  Cammer  zu  gestelt,  angendt  (!) 
JuelUngen'^ \  wir  haben  nichts  hierin  resolviren  wollen,  bevor  wir  sein  SenUment 


'  Dat.  1735  "/».     (Admir.  General-Kopibog  1735.) 

'  I  Brev  af  1735  'Vb  foreslaar  D.  Kongen  at  lade  Vandet  inden  for  den  Dæmning,  der 
er  sat  paa  Ny-Holro,  udpumpe  ved  en  Kjædepumpe,  der  skulde  drives  ved  Heste.  I  Margen  er 
vedføjet  Kongens  egenhændige  Resolution:  kdieses  wird  aprobirt».  (Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI: 
Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 

'  Kapitain  Johan  Edvard  Helms  (karakt.  Kommandeur-Kapit  1732)  blev  1735  beordret  til 
Gltlckstadt  ctil  Søe-Armaturens  Beobagtelse».     (Krigskancel.  EIxpedit.  1735  *V&.) 

^  Kgl.  Resol.  dat.  1735  'Vs  paa  General-Kommissariatets  Memorial  af  1735  ^Vs.  (Krigs- 
kancel. Expedit.   1735  "Vb.) 

*  Ved  Anlæget  af  Dokken  havde  man  bh  a.  den  Vanskelighed,  at  Grunden  tildels  var 
Kvaegsand.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  713.) 

•  Linck  død  inden  1735  "/n,  se  H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  II,  222. 

'  Kongen  skjænkede  ved  Skjøde  af  1735  */■  Juellinge  Gaard  (Stevns  H.)  og  Gods  til  D. 
og  til  hans  Hustru  for  deres  Livstid.     (R.  A    Skjødeprotok.  Nr.  12,   1720 — 74.) 


f  66  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

wiisten;  wird  Er  also  mit  dem  fordersamsten  uns  seine  gedancken  wissen  lassen, 
damit  die  sache  nicht  allzu  lange  darf  aufgehalten  werden. 

Hirscholm  d.  Qten  July  a,  1735. 


23. 

Wir  senden  Ihm  hiermit  ein  Supplique  zu  von  Admiral  Bille  zu(!)  so 
warm,  wie  wir  Sie  bey  unser  ankunft  alibier  bekommen  haben;  es  scheinet, 
der  guhte  mann  will  sleb  selber  ungliicklich  machen;  Er  kan  uns  morgen  seine 
gedancken  weiter  dariiber  sagen. 

Rosenbourg  d.  I2ten  July  a,  1735. 


24. 

Wir  wollen,  dasz  Er  unverziiglich  seine  erklåhrung  einsende  wegen  der 
beyden  Suppliquen  von  Bille  und  selben  zeige,  worinnen  er  gefehlet  håbe. 

Rosenburg  d.  laten  July  a,  1735. 


25. 

Wir  ubersenden  Ihm  hiermit  dasz  Project,  von  dem  Villicts  von  Her- 
bort^  findet  sich  keines  in  den  Cancelleyen,  auch  sind  in  beyden  Cancelkyen, 
wohl  der  dånischen  als  teiitschen,  noch  gantz  keine  berichte  von  den  beambten 
eingelauffen. 

Friederichsburg  d.  30ten  July  a,  1735. 

26. 

Wir  haben  letzt  an  graff  Dannesckiold  eine  order  gegeben  zu  seiner 
nachsicht  ausz  der  dånischen  Cancelley,  warum  mann  uns  sehr  plagt  resolutum 
zu  haben;  als  wird  der  graff  uns  solche  wohl  so  bald  wie  moglich  wieder  zu 
stellen  samt  seinen  gedancken,  wasz  Er  davon  meint. 

Friederichsbourg  d.  3ten  Septbr.  a.  1735. 

27. 

Wen  der  graff  Dannesckiold  kiinftigen  mitwochen  herausz  komt,  so  wollen 
wir  Ihm  ehr  sprechen  als  Schubahrl^, 


^  Familien  v.  Herborth  u.  Fulstein  er  en  gammel  tysk  Adelsslægt,  i  hvilken  Foroavnet 
Felix  forekommer      (E.  H.  Kneschke:  Adelslexicon  III,  408  flg.) 

'  Johan  Ludvig  Schubarth.  Viceberghauptmand  1732.  Berghauptmand  1735.  t  ^737  P*^ 
Kongsberg.     ^Biogr.  Lex.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  15? 

Dasz  wir  als  morgen  die  haven  reinigende  machine  nicht  konnen  zu 
sehn  kriegen,  weil  selbige  noch  nicht  fertig,  thut  nichts,  es  ist  besser,  dasz 
mann  die  sache  nicht  iibereilt,  sondem  es  erst  låst  fertig  machen. 

Friederichsburg  d.  Sten  Sept.  a,  1735. 


28. 

Dasz  Charlotte^  so  plotzlich  zu  hause  gekommen  ist,  haben  wir  mit 
grosser  verwunderung  und  zu  gleich  verdrusz  ausz  desz  grafen  schreiben  er- 
sehen,  die  uhrsachen,  welche  der  Hoppe^  dem'  grafen  gesagt,  finden  wir  sehr 
schlecht;  am  besten  wird  es  seyn,  wen  der  graff  nur  die  anstalten  macht,  dasz 
es  bald  wieder  auszlauft,  wen  es  mit  dem  benohtigten  providirt  ist.  Den  Com- 
mandeur  Hoppe  aber  woUen  wir  nicht  mehr  bemiihen,  sondem  die  admiralitet 
soli  so  gleich  einen  anderen  officier^  emennen,  dem  dieses  commando  anzu 
vertrauen  ist.  Mach  Er  doch,  mein  lieber  graff  Dannesckiold,  dasz  das  schiff 
Charlotte  bald  mit  dem  benohtigten  providirt  werde,  damit  es  unverzoglich 
wieder  auszlauffen  kan. 

Friederichsburg  d.  I2ten  Sept.  a.  1735. 

29. 

GUldenkron^  wird  die  gage  als  Second  Leutnant  zu  see  kriegen,  wie 
wohl  Er  bisz  dato  nur  noch  einen  \€\s,^  pass  nur  (I)  hat  als  Second  Leutnant\ 
Lutzau  *  aber,  welcher  cadett  reformée  nur  ist  und  reiset  mit  dem  reise  pass 
als  Second  Leutnant^  bekomt  die  cadetten  gage^  welche  durch  Giildenkron  sein 
avancement  ledig  wird;  dieses  ist  gestem  also  befohlen  worden.  Hierbey 
schicken  wir  desz  Berghaubtmann  Schubahrts  bedencken  iiber  die  quelle  in  der 
docke*,  welche  Er  uns  noch  fiir  seiner  abreise  von  hier  iibergeben. 

Die  Cammer  hat  order'^  2000  rdl.  von  dem  See  Etats  fond  zu  der 
docke  zu  avanciren  auf  graff  Dannesckiold  requisition. 

Die  order  ^  an  die  Quæsthaus  Directeures  ist  schon  lange  expedirt. 


^  Orlogsskibet   4 Charlotte*   og  Fregatterne  cRaae*  og  cHøyenhald*  vare,    iflg.  kgl.  Resol. 
af  1735  "Ay   udsendte  paa  Togt  under  Kmdr.-Kapit.  Hoppes  Kommando.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  Frederik  Hoppe.     Komdr.Kapitain   17 17.     Schoutbynacht  1738. 

'  Kmdr.-Kapitain  Rostgaard  fik  1735  ^V9  Ordre  til  at  afløse  Hoppe  og  snarest  muligen  l>e- 
give  sig  til  Søs  med  Orlogsskibet  c  Charlotte*.     (Admir.  General-Kopibog.) 

*  Kadet.  Baron  Jens  Gyldenkrone  fik  1735  **/!  Rejsepas  som  Sec.-Lieutenant  c^  *%  virkelig 
Sec-Lts.  Gage.     (Krigskancel.  Expedit.) 

^  Kadet   reforme  Caspar  Frederik  v.  Ltltzau    fik   1732  %   Rejsepas   som   Sec.-Lt.  og  blev 
'735  *•/»  virkelig  Kadet.     (Krigskancel.  Expedit.   173S.) 

*  Under  Dokbygningen  traf  man  1735  paa  en  Vandaare,  der  gav  6000  Tdr.  saltagtigt  Vand 
i  Døgnet.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  730.) 

'  Ordren  dat.  1735  "/»•     (O^g-  kgl.  Resol.  ved  Rentekmr.  Assignationskontor.) 
■  Dat.  1735  **/«.    Kvæsthuset  skal  laane  Greve  Danneskjold  og  hans  Grevinde  20000  Rdlr. 
mod  isfe  Prioritet  i  Juellinge.     Se  Brev  22.     (Krigskancel.  Expedit.) 


1 68  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskiold-Samsøe. 

Desz  Commandeur  Hoppe  betragen  meritirt  wohl,  dasz  Er  dariiber  zu 
geredet  werde,  und  ein  ordentlich  gericht*  iiber  Ihm  bestelt  werde;  aber  wetn 
kriegt  man  hiezu?    Schlage  Er  uns  welche  vor. 

Da  es  scheinet,  als  wen  unsere  schiffe  nichts  oder  gar  wenig  gegen  die 
Hammburgsche  gronlandsfahrers  auszrichten  werden,  in  dem  noch  neiilich  4 
derselben  in  Hammburg  angekommen  sind,  so  musz  man  wohl  die  anstalten 
machen,  dasz  alles  schiffe  in  der  Nordsee,  so  den  Hammburgem  zu  gehoren, 
aufgebracht  werden;  und  sollen  Sie  gewisse  schiffe  haben,  welche  zwischen 
Hammburg  und  Engelland  lauffen,  die  bortfahrers  genandt,  diese  sind  meist 
mit  Hammburgschen  effecten  angefiilt,  lauffen  so  an  den  kiisten  herrum;  diese 
miiste  man  suchen  zu  bekommen;  wen  gr^S  Dannesckiold  wolte  hierauf  weiter 
bedacht  sein  und  uns  vorstellung  tbun,  wie  die  sache  anzu  greiffen  ist;  es 
musz  sehr  geheim  tractirt  und  die  mesures  so  genommen  werden,  dasz  wir 
sicher  gehn. 

Wegen  ver  aucHanirung  der  Hamburgschen  effecten}  wird  der  gjczi  Danne- 
sckiold  wohl  vom  Ober  Secretair  Schulyn^  unsere  willen  vemommen  haben*. 

Leuenohr  sagte  vergangen,  dasz  es  wohl  wiirde  guht  sein,  dasz  dem 
cammandor  Rostegaard^  eine  zeit  gesetzt  wiirde,  wie  lange  Er  solte  ausz  bleiben, 
sonst  Er  gar  nicht  diirfte  wiederkommen ;  wir  sagten  hierauf,  dasz  es  verstiinde 
sich  von  selbst,  dasz  Er  so  lange,  wie  Er  proviant  hatte  und  die  See  halten 
konte,  ausz  bleiben  miiste.  Wir  werden  aber  wohl  Rostegaard  befehlen  lassen, 
dasz  Er  sich  mit  dem  schiff  Charlott  etwasz  nåher  bey  Hamburg  aufhalte  iim 
desto  sicherer  zu  gehn,  alle  Hamburgsche  schiffe  auf  zu  bringen. 

Friederichsburg  d.  i/ten  Sept,  a.  1735. 

30. 

Dasz  schiff  von  Biom^  thut  nicht  nothig,  den  es  miszlich  ist,  ob  es  die 
schiffe  rancontrirt. 


^  En  Ober-Krigsrel  af  Admiralitetets  Medlemmer  og  andre  Officerer  (ialt  15)  blev  nedsat 
iflg.  Ordre  af  1735  Vio.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  I  Efteraaret  1734  bleve  nogle  hamborgske  Skibe  opbragte,  og  de  Varer  i  disse,  der  til- 
hørte Fremmede,  bleve  frigivne«  medens  de,  der  tilhørte  Hamborgere,  konfiskeredes  og  skulde  stilles 
til  offentl.  Auktion.  (J.  Møller:  Mnemosyne  III,  i6 — 17.)  Ang.  denne  Bortauktionering  vexledes 
mange  Skrivelser  mellem  Marinestyrelsen  og  Schulin. 

*  Johan  Sigismund  Schulin.  Sekretær  i  tyske  Kancelli  1733.  Oversekretær  1735  *'/»• 
(Biogr.  Lex.) 

*  Ordren  dat.  1735  */»•     (Krigskancel.  Expedit.) 

^  Hans  Jacob  Rostgaard.     Kmdr.-Kapitain   1719.     Schoutbynacht  1736. 

*  Den  bekjendte  Kjøbmand  og  Tømmerhandler  Andreas  Bjørn,  der  1735  anlagde  et  Skibs- 
byggeri paa  Chr.havn.  (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  721.)  B.  havde  gjennem  D.  tilbudt  Kongen, 
at  hans  Skib  < Postillonen*  kunde  mod  Betaling  af  350  Kdlr.  bringe  Breve  og  Befalinger  til  Orlogs- 
skibene <01denboi^>  og  cBlaa  Hejre»,  der  vare  paa  Togt  i  Nordsøen.  Dette  forebringer  D.  Kongen 
i  Brev  af  *Vø,  hvorpaa  Kongen  har  paategnet  flg.  Resol.:  c  Der  kafifman  Bi6m  soli  350  rthlr.  fttr 
seine  fahrzelig  in  allen  haben;  wen  es  seine  Cammission  auszgericht,  kan  es  hingehn,  wo  es  hin 
will.j     (Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 


^ 


Christian  VI' s  Breve  til  Fr.  DanneskjoldSamsoe.  1 69 

Die  fregatte  Fortune  dienet  nicht,  weil  Sie  nicht  kan  weiter  als  auf  die 
Elbe  gebraucht  werden.  Rostegaard  hat  nicht  die  order,  dasz  Er  Giinthelberg ' 
Commandiren  soli,  welches  wir  selber  uns  erinnern  in  seiner  order  deiitlich 
gelesen  haben,  sondern  dasz  Sie  sollen  zusammen  alles  wohl  concertiren. 

Friederichsburg  d.  23ten  Sept,  a,  1735. 


31. 


Wir  senden  Ihm  hiemit  zu  die  Liste  von  diejenigen  officiers,  welche  in 
dem  Kriegs  gericht*  iiber  Hoppe  sitzen  sollen*;  wir  woUen,  dasz  er  uns  un- 
verziiglich  die  questiones  schicken  soli,  welche  an  Hoppe  zu  thun  sind. 

Friederichsburg  d.  soten  SepU  a,  1735. 

Wegen  Captain  lutken*'  haben  wir  heiite  auch  bestelt. 


32. 

Wir  schicken  Ihm  hiermit  zu  die  resolutions^  angehend  die  Second  Leut- 
nants  und  cadetten,  welche  nun  nach  diesen  gage  haben  sollen;  die  sache  ist 
wasz  lange  bey  uns  liegen  blieben,  wir  woUen  gerne  graf  Dannesckiold  senti- 
ment  wissen,  ehe  wir  es  unterschreiben,  den  wen  es  ein  mahl  unterschrieben 
ist,  kan  es  nicht  wohl  mehr  geåndert  werden. 

Friederichsburg  d.  isten  Octob.  a.  1735. 

Bilag: 

Auf  diesem  memorial  ist  nichts  ehr  und  positives  zu  antworten,  bisz 
der  Kauf  voUig  zur  richtigkeit  gekommen  ist;  inzwischen  kan  Johan  Philip 
Preiorius  geantwortet  werden,  dasz  wir  Ihm  als  verwalter  bey  dem  guhte 
Colmar^  behalten  und  fiir  seinen  unterhalt  sorgen  woUen,  dasz  Er  solte  zu 
frieden  seyn. 


*  Christian  Gtlntelberg.  Kmdr.-Kapitain  17 19.  f  >749-  Kommanderede  1735  Orlogsskibet 
•Oldenborg*.     (Krigskancel.  Expedit.   1735   *•/«.) 

*  Se  Brev  29. 

*  Skrivelse  fra  Admiral  Rosenpalm  til  Løvenørn  dat.  1735  *■/©.    (Admir.  General-Kopibog.) 

*  1735  Vio  anordnes  Krigsret  nedsat  for  at  dømme  Kapitain  Frederik  Ltltken  tfor  sin  Raisonne- 
ment*  i  en  Memorial  (af  "^/g)  til  Kongen  over  Kommissionsprotokollen  over  Orlogsskibet  tChristianus 
Sextiis*.     (Krigskancel.  Expedit) 

*  Dat  ••/••     Se  Brev  29. 

*  Prætorius  var  Inspektør  paa  det  adelige  Gods  Colmar  i  Holsten,  som  Kongen  erhvervede 
'735.     (Se  videre  Brev  35.) 

Danske  Mftgazln.    5.  R,    V.  22 


I 


170  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Uber  beykommende  Papieren  verlangen  wir  seyn  bedencken  so  bald 
wie  moglich  zu  haben;  dasz  urtheil  von  Captain  Lutken  folget  auch  hiebey, 
und  ist  Rosenpalm^  seyn  votum  am  courieusesten, 

Frederichsburg  d.  /ten  octob,  a.  1735. 
Um  halb  1 1  uhr  abends. 


34- 

Uber  beyfolgende  vorstellung  von  der  Cammer  verlangen  wir  graff  Danne- 
sckiold  seyn  bedencken  mit  dem  fordersamsten. 

Friederichshurg  d.  Sten  Octob.  a,  1735. 

35  •• 

Die  appunctuation^ y  so  Schnell  gemacht  hat,  finden  wir  in  allen  so  weit 
recht  guht,  nur  verstehen  wir  nicht  recht,  wasz  in  dem  2ten  punct  steht  bisz 
dahin  (nemlich  bisz  dasz  geld  voUig  berichtiget  werde)  dem  Hrrn.  geheimte- 
raht*  und  dessen  Erben  dasz  Dominium,  gleichwie  in  dieser  appunctuation^  also 
auch  in  dem  bey  bezahlung  desz  ersten  Termins  aus  zu  fertigenden  Kauf- 
briefes,  und  denen  nach  anzahl  derer  Termine  zugleich  ausz  zustellenden 
obligationen,  per  expressum  reserviret  bleibet;  wasz  wird  unter  å^&z  Dominium 
wohl  verstanden? 

Der  revers  von  B.  v.  Ahlfeldt*'  lautet  etwasz  zweiffelhaftig ,  nemlich, 
dasz  wir  dasz  guht  kauffen  konnen,    wen  Borckenland^  den  Contract  resilirte. 

36. 

Wir  haben  gestern  keine  zeit  gehabt  sein  schreiben  zu  beantworten, 
weszfals  wir  es  heiite  thun  wollen. 

Mit  der  erklåhrung  iiber  der  Reservation  von  Reventlow^  von  dem  Do- 
minium  sind  wir  vollig   zu  frieden  wie  auch  wegen  den  Revers  von  Ahlfeld^^ 


^  Andreas  Rosenpalm.  Virkelig  Admiral  1727;  s.  A.  ældste  Medlem  af  Admir.  f  1753. 
(Biogr.  Lex.) 

*  Skjønt  dette  Brev,  der  mangler  saavel  Underskrift  som  Udskrift,  er  udateret,  knytte  vi 
det  paa  Grund  af  dets  nøje  Sammenhæng  med  det  efterfølgende  af  'Vi o  umiddelbart  til  dette.  Se 
Indledningen. 

*  I  Tyske  Rentekmr.  Forestillingsprotok.  1735  'V^n  omtales  Schnells  Appunctuation  d.  e. 
Kjøbekontraktskonditioner. 

*  Kongen  kjøbte  1735  det  adelige  Gods  Colmar  i  Holsten  (se  Bre\  32)  af  Gehejmeraad 
Ditlev  Reventlow  til  Schmoel.  og  Øen  Hetler  i  Elben  af  Gehejmeraad  Bendix  Ahlefeldt  til  Haselau. 
Danneskjold  var  Mellemmand  ved  Handelen.     (Tyske  Rentekmr.  Forestillingsprotok.   1735  'Vn-) 

*  Borckenland  var  en  af  B.  Ahlefeldts  mange  Kreditorer ;  ang.  deres  Mellemværende  findes 
talrige  Arkivalier  i  Arkivet  paa  Haseldorf.     (Meddelt  af  L.  Hobe.") 

«  Se  Brev  35. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  DanneskjoId^Samsøe.  I  ^  I 

wen  es  nur  gewisz  ist,  dasz  Borckenland  dasz  geld  nicht  aufbringet,  und  uns 
dasz  guht  dariiber  entgeht. 

Der  Ober  Secretair  Schulyn  wird  Ihm  wohl  schon  gemeldet  haben,  wie 
wir  flir  guht  befunden  die  auction  der  Hammburgschen  giither  und  schiffe  bisz 
weiter  ausz  zu  setzen,  also  schicken  wir  Ihm  alle  die  papieren  dieses  angehend 
wieder  zuriicke,  ohne  weitere  resolution  dariiber  zu  ertheilen,  weilen  es  hiermit 
noch  wasz  zeit  hat. 

Uber  das  hierbey  folgende  project  von  Franots(\)  Leger  verlangen  wir 
seine  gedancken  zu  wissen,  und  kan  Er  uns  selbige  kiinftigen  mitwochen  wohl 
sagen,  da  wir  dasz  project  gerne  wieder  haben  woUen. 

Wie  geht  es  mit  die  manufacturen^  welche  die  Konigin  auf  dem  Hirse- 
holmschen  haben  solP?  Wird  dar  auch  wohl  angedacht?  Die  probe  von  duch, 
welche  er  mir  letzt  gezeiget,  ist  sehr  schon;  und  sind  viele,  die  es  fiir  Englisch 
halten,  aber  wie  geht  es  mit  anderen  farben?  Ich  håbe  gehort,  dasz  die  marr- 
gråfin  *  kein  tuch  zu  Ihrer  liberey  bekommen  kan  (nach  der  probe)  von  dieser 
manufactur. 

Friederichsburg  d.  22ten  Octob.  a,  1735. 

BUag: 
Er  kan  die  questiones  wohl  formiren,   welche  Rosenpalm  zu  thun  sind, 
auch  wolte  ich  dasz  memorial  gerne  wieder  haben. 

37. 

Wir  senden  Ihm  hiemit  zu  erklåhrung  von  den  meisten  assessoren  in 
den  Kriegs  gericht  iiber  Lutken  gehalten;  die,  wir  flir  die  vemiinftigsten  halten, 
sind  die  von  Commandeur  Boysen^  und  Captajn  Leutnant  Wodrof^y  die  Cap- 
tains^  haben  sich  auch  noch  zimlich  verniinflig  erklåhrt. 

Dasz  memorial  von  Rosenpalm  ist  von  Courieusem  einhalt,  schreibe  er 
mir  doch  seine  gedancken,  wasz  Er  meint,  dasz  anzufangen  ist. 

Friederichsburg  d.  27ten  Octob.  a.  1735. 

38. 

Wir  wolten  gerne  wissen,  Ob  Rosenpalm  im  stande  ist,  dasz  Er  auf  den 
dingstag   ausz   gehen   kan.     Gabel^  hat  schon  wollen  abschied  nehmen,    aber 


^  I  Brev  af  1735  ^'/s  til  Kongen  fra  D.  omtaler  denne  et  Manufaktur,  der  skulde  anlægges 
ved  H.,  og  udbeder  sig  Dronningens  nærmere  Resolution  desangaaende.  (Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI: 
Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 

'  Sophie  Christiane,  Grevinde  af  WollTstein.  G.  1687  m.  Christian  Henrik  af  Brandenburg- 
Kulrobach.     Dronning  Sophie  Magdalenes  Moder. 

*  Chr.  Bøysen.     Kommandør  1723.     f  1739. 

*  Henrik  Julius  Wodrof.     Kapit.-Lieutenant  1732.     Kapitain  1740. 

*  Lars  Bille,  Kapitain  1721.    f  1757.  —  og  Henrik  Gttntelberg.   Kapitain  17 19.    Afg.  1739. 

*  Christian  Carl  Gabel,  Viceadmiral.  Stiftamtmand  i  Ribe  1725.  Gehejroeraad  1731.  f  1748. 
(Danm.  Adels  Aarb.   1893.) 

22* 


1^2  Christian  VTs  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

wir   haben  Ihm  befohlen   noch  ein  paar  tage  hier  zu  bleiben,    lasse  Er  es  uns 
doch  bald  wissen,  wasz  Er  von  Rosenpalm  seinen  befinden  erfahrt. 

Friederichsberg  d.  I2ten  Nov.  a.  1735. 


39. 

Die  Resolution  ^  an  die  Admiralitet  in  Lutken  seine  sache  ist  entworfener 
masse  recht  guht. 

An  de  mercie'^  kan  Er  nur  schreiben,  dasz  Er  mochte  sich  nur  von 
uns  gebrauchen  lassen,  so  soli  es  Ihm  nicht  fehlen,  dasz  Er  ja  dasz  weisse 
band  bekommen  soli.  Die  relation  von  Guntelberg  folget  hiebey  nebst  der  von 
Rostegaard^, 

Friderichsberg  d.  26ten  Nov.  a.  1735. 


40. 

Hiermit  senden  wir  Ihm  einen  Extract  von  einem  schreiben  von  graff 
Stollberg^  zu  seiner  nachricht  zu,  er  wird  darausz  sehn,  wasz  selbiger  von  der 
in  fiihnen  errtzhaltigen  erde  halt.  Dasz  de  mercie  kommen  will,  wen  wir  es 
befehlen,  freiiet  uns  sehr;  Er  wird  Ihm  mit  nåchster  post  schreiben,  dasz  Er 
nur  je  eher  je  lieber  kommen  moge. 

Friederichsberg  d.  I5ten  Dec.  a.  1735. 

Bilag: 

* 

Extract  ausz  graff  Stollberg  schreiben  vom  11  ten  lobr,  a,  1735  von 
Snaahe(\Y, 

Håbe  den  strand  bey  Billeshagen^  besehn  und  gefunden:  Dasz  graff 
Wedein  grund  gehabt,  attention  auf  besagte  orth  zu  haben;  Es  befindet  sich 
daselbst  i.  eine  schwartze  Erde,  in  zimlicher  quantiiet,  die  dasz  ansehen  hat 
als  die  goldhaltende  erde,  so  man  den  Båren  dreck  in  den  gold  minen  nennet, 
und  giebet  der  major  von  Walckendorf^  flir,  dasz  ein  pfund  einen  viertel  du- 
caten  an   gold   halte,    wovon   die  acurate   probe   in  Teiitschland  machen  will; 


*  Dat.   1735  '•/u.     (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.) 

'  Johan  Henrik  Desmerciéres.  Konferensraad  1727.  Deputeret  i  General  Landets  Økonomi- 
og  Kommercekollegium  1736.  (Biogr.  Lex,>  Hvid  Ridder  1736  *Vii.  (Nye  Samling  over  Ridderne 
af  Elephant-  og  Dannebrogordenen,  udg.  af  P.  Biørn.) 

*  Dat.  Arendal  1735  Vii.    (Indkomn.  Sager  til  Krigskancel.  og  Indkoron.  Sager  til  Admir.) 

*  Chr.  Ernst  Greve  af  Stolberg- Wernigerode.  F.  1691,  f  1771.  Ang.  hans  Forhold  til 
Chr.  VI  se  H.  L.  Møller:  Kong  Kristian  den  Sjette  og  Grev  Kr.  E.  af  Stolberg- Wernigerode. 

'  Snoghøj. 

*  Hovedgaarden  Billeshave  (Vends  H.). 

'  Christian  Greve  Wedell  til  Grevskabet  Wedellsborg,    f  1759.    D.s  Svc^r. 
^  Børge  WalkendorfT  (f  1742).    G.  m.  Agathe  Rodsteen  Urne  til  Billeshave  (Trap:  Statist 
topogr.  Beskrivebe  af  Danmark.    2.  Udg.  IV,   131.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr,  Danneskjold-Samsøe.  ly^ 

indessen  hohlen  die  leiite  in  Fridertcia  desz  nachts  in  bothen  viel  weg,  so  ein 
uhrmacher  guht  machen  soli,  worauf  zu  attendiren  wåhre.  2.  sein  die  Kneiiste 
oder  Schweffel  Kisze  zwar  da,  aber  sehr  eintzeln,  welches,  wan  Sie  reichhaltig 
(so  die  probe  bey  mir  zeigen  wird)  bei  kunftiger  arbeit  zu  sammen  gesparet 
werden  konnen,  bisz  eine  schmeltzwiirdige  quantite  beysammen  ist.  3.  ist  die 
ierra  Sigillata  in  grosser  menge  fur  handen  und  iiberausz  schon  zu  Statuen, 
thee  guth  und  dergleichen  zu  gebrauchen.  4.  ist  ein  blauer  thon  oder  leim, 
worausz  botte  und  kriige,  wie  dasz  Schwalbacher  guht  in  Teiitschland  ist,  zu 
grossen  nutzen  desz  landes  zu  fabriciren  stehet.  Da  nun  auch  ordinairer  leim 
fur  handen  ist,  wåhre  mein  allerunterthånigster  fiirschlag  Ew.  Konigl.  Maj. 
erkauften  den  platz  nebst  dem  kleinen  holtzgen  von  dem  Major  von  Walken- 
dorf  und  geben  Ihn  ohngefehr  */„,  thaier  dafiir,  und  legten  von  anfang  eine 
ziegel,  topf  und  terra  sigillata  fabrique  dahin,  so  sich  wohl  rentiren  soli;  ist 
aber  die  schwartze  erde  die  rechte,  so  ist  dieser  orth  ein  grosser  tresår^. 


41. 

Dasz  neiie  Collegium^  kan  den  so  ein  Siegel  gebrauchen,  wie  Er  uns 
gestem  vorgezeiget  hat;  und  da  Sie  alle  referiren  sollen,  die  in  der  haubt 
direction  sitzen,  graflf  Dannesckiold  aber  gestern  angefangen,  so  wird  es  nun 
an  die  andem  kommen,  und  kan  hierzu  der  montag  nachmittag  genommen 
werden,  ausser  wen  grafT  Dannesckiold  seine  tour  kombt,  so  kan  es  wohl  desz 
freytags  zu  gleich  geschehen,  weil  er  ais  dan  doch  zu  uns  kombt. 

Friederichsberg  d.  I7ten  Dec,  a.  1735. 


42. 

Wir  senden  Ihm  hiermit  der  admiralitet  bedencken  zu^,  damit  Er  Sie 
lesen  kan  und  uns  seine  gedancken  dariiber  sagen  kan.  Ihre  Sentiments  werden 
wohl  sehr  zweydeiitig  sein,  wiewohl  wir  selbige  weiter  nicht  den  nur  aufgemacht, 
nicht  aber  gelesen  haben. 

Friederichsberg  d.  4ten  Jan,  a.  1736. 


'  Længere  henne  i  Brevsamlingen  findes  som  Bilag,  skrevet  med  Kongens  Haand,  følgende 

Extraft  ausz  grafF  Stollberg  sein  schreiben  vom   lotcn  Fel^r.  a.  1736. 

Die  fahnsche  Erde  håbe  genau  proHret,  die  schwartze  halt  nach  beykommenden  korn  in 
100  ®  iVs  Ducaten  gold,  die  schweffel  Kisz  100  %  3  loth  Silber,  ist  also  die  gold  Erde  zu  arm, 
da  Sie  sich  nicht  ordinairement  tracHren  låsset,  wan  aber  die  schwefel  Kisse  aufgesamlet  werden, 
dasz  man  eine  quantiUt  beysammen  hat,  so  wåren  Sie  zu  gebrauchen.  Die  rohte  Erde  ist  ist(l)  sehr 
guth,  und  soli  ehestens  eine  Statue  erfolgen. 

'  General  Landets  Økonomi-  og  Kommercekollegium.  Oprettet  ved  Reskr.  5.  Decbr.  1735. 
D.  var  Præses  i  Kollegiet  1735  Vu— 1739  *'/«.  (Meddelelser  fra  det  kgl.  Gehejmearkiv  1886—88  S.  166.) 

*  Dat.  1736  Vi.  Da  Admiralitetets  Medlemmer  ikke  ere  blevne  enige  om  en  fælles  Be- 
tænkning ang.  Kommissionen  over  Orlogsskibet  cChristianus  Sextus»,  < skulle  vi  samme  vore  under- 
danigste Betenkninger  herved  under  enhvers  Forseigling  insinuere*.     (Admir.  General-Kopibog.) 


I  JA  ChrUuan  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøc. 


43. 


Weil  der  Major  Fussman^  den  Kaiiffer  zu  seinem  hause  nicht  weiter  als 
auf  loooo  Rthl.  bringen  kan,  so  deiicht  uns,  dasz  der  graff  Ihm  sagen  soli, 
dasz  Er  sehn  sol  te  Ihm  zu  engagiren^  dasz  er  Ihm  fiir  lOOOO  Rthl.  festhielte, 
dasz  aber  doch  dasz  hausz  auf  auction  kåhme,  und  falsz  keiner  hober  bote  als 
1 0000  Rthl.,  dieser  man  doch  fiir  seinen  bot  fest  stunde,  da  Ihm  als  dan  dasz 
hausz  fur  die  zehntausend  reichsthaler  konte  gelassen  werden,  fals  es  auf  der 
auction  nicht  hoher  ginge. 

Der  revers  von  Hagedorn"^  wird  wohl  anzunehmen  seyn,  fals  Ihn  der 
graf  flir  guht  findet,  wir  haben  solchen  nicht  gelesen. 

Friederichsberg  d.  gten  Jan.  a.  1736. 


44. 

Desz  Benstrup  sein  schreiben  an  GrafT  Dannesckiold  senden  wir  dem- 
selben  wieder  hiemit  zu  riicke. 

Wir  aprobiren  die  manier^  wie  Er  es  mit  Benstrup  will  anfangen',  den  so 
einen  capricieusen  Kopf  solte  man  doch  endlich  suchen  zu  rechte  zu  bringen. 

Friederichsberg  d.  11  ten  Jan,  a,  1736. 


45. 

Der  brief  an  gr^R  Rantzau^,  welchen  Er  uns  geschicket,  ist  recht  guht 
aufgesetzet  und  kan  nur  so  abgehen. 

Die  andere  sache  betreflfend  kan  Er  nur  an  geheimteraht  Hokt^  sagen, 
dasz  wir  flir  guht  befunden,  dasz  die  assessor  es  in  dem  neiien  Collegio  keine 
bestallungen  haben  solten,   sondern  nur  orders  in  diesem  Collegio  zu  sitzen. 

Wasz  Er  an  Vosbein^  sagen  will,  findet  unsere  aprobatian. 

Friederichsberg  d.  21  ten  Jan,  a,  1736. 


'  Falk  Nielsen  Fursmann.  F.  1681.  Afsked  med  Majors  Karakter  1714.  Kæmmererer  ved 
Øresunds  Toldkammer,  f  i  Helsingør  1741.  (Oberstlt.  Hirschs  Smig.)  KommercekoUegiet  havde  Sæde 
i  en  Ejendom,  som  Kongen  havde  kjøbt  af  Fursmann.  (General  landets  Økonomi-  og  Kommerce- 
kolleg.  Forestil,  og  kgl.  Resol.   1737  */6.) 

*  Seneca   Christoffersen   Hagedom.     Viceadmiral   1734.     Afgaaet   1736  ^/i.     Titul.  Admiral 

1747.     t  »750. 

*  D.s  Svar  paa  Benstrups  Skrivelse  er  dat  1736  ^Vi.  (D.s  Anklageskrift  mod  B.  af 
1736  *V4  i  «Kommissionsakter  i  Benstrupske  Sag»  Pk.  I.     Se  Brev  60  og  61.) 

*  Chr.  Greve  Rantzau.    Vicestatholder  i  Norge  1731 — 39.     (Biogr.  Lex.) 

^  Joh.  Ludvig  Holstein.     Oversekretær  i  danske  Kancelli   1735^63.     Se  Brev  2. 
®  Christian  Vossbein.    Schoutbynacht  1732.     Medlem  af  Admiralitetet,    f  1744. 


r 


Christian  VFs  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  175 

46. 

Dasz  urthel  musz  gleich  iiber  den  Captain  Lutken  abgesprochen  werden  ^. 

Der  abschied*  fur  Ihm  kan  wohl  endlich  aufgesetzt  werden,  Ihm  aber 
nicht  ehr  ertheilet  werden,  bisz  Er  den  revers  unterschrieben  hat. 

Captain  Leutnant  Wodrof^  wird  sein  ansuchen  acordirt^  doch  citra 
consequentiam. 

Des  Mercier  wolte  auch  gerne  mahls  sprechen,  wen  Er  zeit  hat,  dasz 
Er  nicht  im  Collegio  sein  musz. 

Friederichsberg  d.  31  ten  Jan.  a.  1736. 


47. 

Wen  de  mercier  heiite  zeit  hat,  so  bestel!  Er  Ihm  zu  diesen  nachmittag 
herausz;  die  zusage,  so  wir  Ihm  gethan*,  braucht  sich  wohl  nicht  zu  ver- 
neiien,  weil  Es  ohne  dasz  gewisz  genung  ist. 

Dasz  einige  wird  aber  wohl  nohtig  thun  Ihm  zu  erinnem,  dasz  Er  nicht 
prctendirt  iiber  Schulyn^  im  Collegio  zu  sitzen,  wen  Er  dasz  weisse  band  be- 
kom t.  Dem  Preiisischen  minister^  kan  Er  wohl  die  flotte  zeigen  in  hoffnung, 
dasz  Er  es  nicht  versteht,  wird  Er  nicht  viel  davon  nach  sagen  konnen. 

Friederichsberg  d.  isten  Febr,  a.  1736. 


48. 

Wen  Er  dasz  Fapier  gelesen,  welches  wir  Ihm  vergangenen  Sonnabend 
gegeben,  so  wolten  wir  Es  zu  diesen  mittag  wohl  gerne  wiederhaben  samt 
seinen  gedancken,  wasz  Er  davon  meinet. 

Friederichsberg  d.  6ten  Febr,  a,  1736. 


*  Kongen  konfirmerer  1736  '^/i  den  over  L,  den  "/i  afsagte  Krigsretsdom,  hvorefter  han 
skulde  have  sin  Charge  forbrudt.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  Dat.   1736  »/«.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  Se  Brev  37. 

*  Se  Brev  39. 

*  S.  var  Deputeret  i  General  Landets  Økonomi-  og  KomtnercekoUegium  1735 — 50.  Fung. 
Præses  1739—40. 

^  Regjeringsraad  Philip  Ferdinand  v.  Ktlhlewein  blev  preussisk  Resident  i  Kjøbenhavn 
'735i  "»d  modtog  sit  Rekreditiv  allerede  1736  *Vi.  (Gehejmeregistratur  1736  S.  20.)  Han  blev 
afløst  af  t^udwig  Otto  Sigismund  Greve  v.  Schwerin.  ((rauhe :  Adels  Lex.  I,  2284.)  Det  er  usikkert, 
om  hvilken  af  disse  der  her  tales,  sandsynligviK  dug  om  den  første. 


Xy6  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

49- 

Wir  senden  Ihm  hiermit  wieder  zuriicke  der  admiralitet  bedencken* 
iiber  die  von  Thura  eingegebene  schrift*  wegen  étusy  wie  auch  sein  pro  memoria^ 
wegen  der  sache  von  Wolter  Jansen^ \  wir  haben  unsere  resolution  dabey  ge- 
schrieben.  Es  hat  dieser  officier  sich  sehr  vergangen  und  dasz  enrollirungs  werck 
fast  gantz  verdorben;  daher  es  hochst  nohtig,  dasz  ein  anderer  und  zwahr 
Wodrof^  an  seine  stelle  komt. 

Wir  verlangen  sehr  von  der  Banck^  etwasz  zu  horen,  doch  kan  es  wohl 
bisz  donnerstag  nachmittag  wohl(l)  anstehen,  da  er  den  die  expeditiones  zu- 
gleich  mit  kan  herausz  bringen,  damit  Er  nicht  nohtig  hat  desz  nachts  zu 
reisen,  den  wir  gerne  långer  von  Ihm  dienste  haben  wollen. 

Friederichsberg  d.  7ten  Febr,  a.  1736. 

50. 

Wir  haben  von  Holmsted  eine  schrift  bekommen  angehend  angehend(!) 
dasz  Commertz  wesen  (worin,  nach  unsem  gedancken,  viel  guhtes  steht),  wir 
communiciren  dem  graffen  hiemit  selbige,  und  wollen,  dasz  Er  Sie  examiniren 
soli  (ohne  es  jedoch  im  Collegio  zu  bringen)  und  uns  seine  gedancken  dariiber 
sagen,  wasz  Er  von  der  sache  halt. 

Der  Oberste  Siurup'^  und  Kriegsraht  Volsack^  haben  von  uns  commission 
gehabt  nachzusehen,  ob  die  heyde  in  Jiitland  nicht  konte  mit  mehre  Leiite 
bebauet  werden,  welche  fiir  allen  contributiones  solten  frey  sein,  dagegen  aber 
Ihre  kinder  so  wohl  als  Sie  selber  uns  als  Soldaten  dienen  solten;  wie  weit 
diese  sache  kommen,  wird  er  ausz  der  beylage  weiter  ersehen,  da  es  aber  nun 
eine  sache  von  der  oeconomie  ist,  so  ist  es  best,  dasz  es  durch  dasz  oeconomie 
collegium  examinirt  werde. 

Dem  Pretorius^  wollen  wir  dasz  halten,  wasz  wir  Ihm  durch  den  graffen 
versprechen  lassen  im  fall  nichts  wieder  Ihm  aufkombt,  so  Ihm  graviren  kan. 

Friederichsberg  d.  i8ten  Mertz  a.  1736. 


^  Dat.  1736  •/!.  Fremkommen  iflg.  kg!.  Befal.'  af  1736  Vi.  (Registeerbog  over  kgl.  Mis- 
siver til  Admir.)     Indsendt  cunder  enhvers  Forseigling»   1736  •/*•     (Admir.  General-Kopibog.) 

*  Dat.  1735  Vio.     (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.   1736  Vi.) 

'  D.S  Betænkning  dat.  1736  V>i  forsynet  med  Kongens  egenhsradige  Resol.  (Kongehusets 
Arkiv:   Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 

*  Wolter  Jansen.  Karakt.  Kmdr.-Kapitain  1732.  Kmdr.-Kapitain  1739.  Kommandeur  1749. 
1735  ^Vii  beordret  til  Indrulleringen  i  det  slesvigske  Distrikt. 

'  Johan  Conrad  Wodrof.  Kmdr.-Kapitain  1727.  Schoutbynacht  1742.  Afløste  i  Febr.  1736 
Wolter  Jansen  ved  Indrulleringen  i  det  slesvigske  Distrikt. 

^  En  Assignations-,  Vexel-  og  Laanebank,  eden  kjøbenhavnske  Bank>,  blev  grundlagt  ved 
Oktroi  af  1736  *Vio.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  720.) 

^  Georg  Christoffer  Stttrup.  Oberst  1733.  Generalmajor  1742.  Generallt.  1755.  Adlet  1750. 
t  1762.     (Oberstlt.  Kirschs  Smig.) 

'  Hans  Folsach.  Krigskommissær  og  Amtsforvalter  i  Aarhus  1731.  Justitsraad  1734.  Etats- 
raad   1 749. 

®  Se  Brev  32. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Semsøe.  \nn 

SI. 

Weilen  die  Chalouppe  nicht  fiir  uns  selber  zu  gebrauchen  ist,  so  wollen 
wir,  dasz  die  Nordsche  Chaloupe  soli  fertig  gemacht  werden,  dasz  Sie  gleich 
nach  Ostern  kan  nach  dem  helt  gehen^;  Es  ist  leider  schlecht  genung,  dasz 
alle  fahrzeiige,  so  wohl  kleine  als  grosse,  so  schlecht  gebauet  sind,  dasz  Sie 
nichts  taugen,  und  dasz  geld  ins  wasser  geschmissen  ist.  Morgen  iim  lo  uhr 
werden  wir  nach  Plumpe^  kommen  und  unsern  Sohn  auch  hinbestellen. 

Friederichsberg  d.  21  ten  Mertz  a.  1736. 


52. 

Die  ankauffung  desz  Boy  saltzes  wird  uns  wohl  zu  b^schwehrlich  fallen; 
wen  eine  solche  grosse  quantitet  so  wohl  an  saltz  und  geld  dazu  gehet,  musz 
man  also  sehn,  ob  man  dasz  saltz  nicht  auf  Credit  nehmen  kan,  oder  ob  sich 
keiner  findet,  der  den  vorschusz  thun  will,  bisz  dasz  werck  es  selber  wieder 
bezahlen  kan'. 

Wegen  der  gradier  haiiser*  miiste  es  wohl  eben  so  verhalten  werden. 

Die  Zeitung  wegen  dem  gelde  von  Coymann^  ist  sehr  guht,  er  wird 
solches  wohl  dem  yustttsvdht  Jacobi^  kund  thun. 

Friederichsberg  d.  27ten  Mertz  a.  1736. 


53. 

Wegen  der  vielen  feyertage'  wollen  wir  erst  kiinftigen  Sonnabend  nach- 
mittag  die  expeditions  vom  See  Etat  vornehmen.  Da  Eichel^  nun  gestorben, 
und  hierdurch  eine  Burgermeisters  gage  ledig  wird,  so  verlangen  wir  seine 
gedancken,  ob  Er  meint,  dasz  Holmsted  selbige  haben  soli  und  also  ausz 
dem   Commertz   Collegio^   auszgehen    (da    man    Ihm    den    konte,    wen   Er   in 


'  D.  foreslaar  i  en  Betænkning  dat.  *^/a  Kongen  at  sende  den  saakaldte  Rejsechalup  til  Lille- 
Bælt  i  Stedet  for  Norske  Chalup,  der  er  for  svær.  Kongen  approberer  dette  ved  en  egenhændigt  paa- 
tegnet Resol.     (Kongehusets  Arkiv:   Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 

'  Plumps  Sejldugsfabrik  var  paa  Vodrofgaard.    (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  730.)    Se  Brev  11. 

'  Da  Saltmængden  i  Dokkens  Saltvandskilde  (se  Brev  29),  for  hvis  Skyld  man  anlagde 
et  Værk  til  Saltets  Udvinding,  viste  sig  for  ringe,  maatte  man  forstærke  Solen  med  Baysalt  fra 
Frankrig  og  Spanien  samt  Stensalt  fra  England.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  730.) 

^  Som  Led  i  Saltværksanlæget  blev  der  bygget  et  Graderhus  paa  Motzmands  Plads  (Chri- 
stiansholm) paa  Christianshavn.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  730.) 

^  Gillis  Coymann.    Hollandsk  Resident  i  Danmark  fra  1729  *V4. 

*  Georg  Chr.  Jacobi.  Kammer-  og  Kabinetskasserer.  Justitsraad  1730,  arresteret  1737. 
t  '7S7'     (^'  '^- •  Lengnick:  Rangspersoner  1730 — 90.) 

^  Brevet  er  skrevet  Onsdag  før  Paaske. 

*  Johan  Eichel.  F.  1666.  Dr.  med.  i  Jena  1689.  Stadsfysikus  og  Borgemester  i  Kbhvn. 
1710  "/fl.    Justitsraad   1717.    Etatsraad   1727.    f   1736  ••/«!.    (O.  Nielsen:  Kjøbenhavn   1699— 1730.) 

*  Holmsted  var  Kommittcrci  i  General  Landets  Økonomi-  og  KommercekoUegium  1 7  36  ^/i      1758. 
Danske  Magazin.    5.  R.    V.  23 


{yg  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

diesem  Collegio  nichts  nutz  wåhre,  de  bonne  grace  losz  werden),  Holmsted 
selber  wolte  wohl  gerne  die  Burgermeisters  gage  ad  interim  annehmen,  bisz 
Er  zur  wiircklicher  gage,  welche  Ihm  im  Commertz  Collegio  versprochen  ist, 
gelanget  wåhre  (den  Er  sagt,  dasz  die  gage  vom  Commertz  Collegio  wåhre 
grosser  wie  die  burgermeister  gage,  aber  weil  Er  ein  gantz  jahr  darauf  warten 
miiste,  so  wolte  Er  doch  unter  dessen  gerne  mit  der  Burgermeisters  gage 
verlieb  nehmen).  Er  hat  hieriiber  nichts  schriftliches  eingegeben,  sondem 
dieses  nur  miindlich  am  Marrschall  Gramm^  gesagt.  Wir  erwarten  morgen 
abend  seine  antwort. 

Friederichsberg  d.  28ten  Mertz  a.  1736. 


54. 

Dasz   wachtschifT   nach    dem    Sunde'   kan    nur    so    bald   wie    moglich 
dahin  gehen. 

Friederichsberg  d.  29ten  Mertz  a.  1736. 


55. 

Dasz  Project  samt  der  vorstellung  zu  einer  verordnung'  iim  den  Kleider 
und  luelen  pracht  haben  wir  gelesen;  es  kan  alles  so  bleiben,  nur  finden  wir 
die  geldstraffen  etwasz  grosz,  und  kan  statt  500  rdl.  300  rdl.,  und  stat  200 
rdl.  100  rdl.  wohl  sein,  die  50  rdl.  konnen  wohl  bleiben*;  wen  die  straffen 
moderirt  sind,  so  werden  Sie  ehr  executirt^  als  wen  Sie  so  hoch  sind.  Die  straff- 
gelder  und  confiscationes  sollen  nach  dem  project  halb  dem  angeber  und  halb 
an  die  armen  gehen;  dieses  konte  wohl  so  veråndert  werden,  dasz  der  angåber 
zwahr  die  hålfte  bekåhme,  die  andere  helfte  aber  solte  getheilet  werden  und  die 
eine  helfte  in  unser  cassa^    die  andere  helfte  aber  den  armen  zu  fliessen  soll'^. 

Friederichsberg  d.  2ten  Aprill  a.  1736. 


*  Frederik  Carl  Gram.  Hofmarskal  1735.  Overhofmarskal  1739—41.  (G.  N.  Kringelbach  : 
Civile  Direktioner  og  Kommissioner  m.  m.  under  Enevælden,  S.   106.) 

*  Vagtskibet  i  Øresund  var  i  Aaret  1736  Fregatten  < Charlotte >.  (Garde:  Efterrtng.  om 
den  danske  og  norske  Søemagt  III,  214..) 

*  Forordningen,  hvis  Titel  er:  Forbud  paa  Juveler  samt  Guld  og  Sølv  at  bære,  er  dat. 
1736  ^•/4.  Et  haandskrevet  Exemplar  af  Forordningen  med  tilføjede  Rettelser,  foretagne  af  D.,  findes 
i  cGreve  P\  Danneskjold-Samsøes  Arkiv*.  Se  Indledningen.  Forestillingen  er  nedlagt  af  Økonomi- 
og  KommercekoUegiet  (se  Brev  56),  under  hvis  Segl  Forordningen  ogsaa  udsendtes.  Se  ogsaa  General 
Landets  Økonomi-  og  KommercekoUeg.  Forestil,  og  kgl.  Resol.   1736 — 37,  Nr.  16. 

^  I  Forordningen  paabydes,  at  de,  der  overtræde  den,  skulle  bøde  saaledes:  åt  af  Første 
og  Anden  Classe  udi  den  af  Os  AUemaadigst  udgivne  Rangforordning:  300  Rdlr.,  de  af  de  øvrige 
Classer:  200  Rdlr.,  og  de,  som  ey  befindes  udi  nogen  Classe  af  Rangforordningen:   50  Rdlr. 

*  I  Forordningen  siges:  Af  disse  confisqverede  Vahrers  o^  Bøders  Beløb  skal  den  ene  Del 
tilfalde  Angiveren  og  den  anden   Vores  Cassa. 


Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  Ijn 

56. 

Ob  die  fregatte  Blaa  Heyer^  bald  im  stande  auszzulauffen,  wird  Er 
wohl  am  besten  wissen. 

Die  ander  fr^atten  wird  Er  auch  wohl  suchen  bald  in  selbigem  stande 
zu  bringen,  den  es  konte  wohl  vielleicht  nohtig  thun  noch  eine  campagne 
wieder  die  bosen  Hammburger  zu  thun. 

Die  vorstellung  vom  Commertz  Collegio  wegen  der  Kleider  und  luelen 
woUen  wir  gerne  wieder  haben  iim  selbige  dem  Conseill  zu  zeigen. 

Bey  der  order  diese  sache  angehend  kan  es  verbleiben,  wie  wir  Ihm 
gestem  geschrieben*;  nur  deiicht  uns,  dasz  nicht  nur  denen  Kellerleiiten  und 
dienstbohten  kan  untersagt  werden  Seidenzeiig,  gold  und  Silber,  luelen  und 
dergleichen  zu  tragen,  sondern  es  kan  wohl  auf  alle,  welche  nicht  im  Range 
sind,  extendirt  werden. 

Friederichsberg  d.  3ten  Aprill  a,  1736. 


57. 

Nachdehm  ich  mein  schreiben  heiite  morgen  eben  geschlossen  hatte, 
bekam.  sein  schreiben,  worausz  ersehen  die  uhrsache,  warum  Er  so  wohl  als 
die  iibrigen  vom  Collegio  die  Straffgelder  so  hoch  angesetzt  haben,  wie  auch 
von  den  geldern  nichts  fiir  unsere  cassa  repartirt\  wir  haben  diese  uhrsachen 
schon  uns  zuvor  vorgestelt,  es  kan  aber  wohl  bey  unser  ergangenen  resolution 
verbleiben^,  und  wird  hoffentlich  kein  vemiinftiger  mensch  glauben,  dasz  wir 
par  interest  die  straffgelder  dictirt  haben,  angesehn  wir  dasz  wenigste  dabey 
profitiren. 

Die  order*  fiir  dasz  See  Commissariat  folget  unterschrieben  wieder  zu- 
riicke.  Die  instruction  flir  Fontenay^  musz  graff  Dannesckiold  wohl  aufsetzen, 
und  kan  Er  ausz  denen  instructionSy  welche  die  officiers  voriges  jahr  bekommen, 
dasz  beste  und  nohtigste  wohl  ausz  suchen. 

Friederichsberg  d.  3ten  April  a,  1736. 


'  Iflg.  kgl.  Ordre   af  1736  'V*    skulde    Fregatten  <Blaa  Heyre>  snarest   muligen   ekviperes 
og  gjøres  sejlfærdig.     (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.) 

•  Se  Brev  55. 

•  Se  Brev  55. 

^  En  Del  Ordrer  til  Sø-Etatens  General-Kommissariat  ere  underskrevne  1736  'Vs> 
^  Benjammin   de   Fontenay,   kar.  Kapitain   1732,   Kapitain   1738,   Kmdr.-Kaptain   1744,    tik 
1736  '^/s  Ordre  til  at  føre  Fregatten   c  Blaa  Heyre>    og  Vb  Ordre  til  at  gaa  med  den  ad  Nordsøen 
til  og  rette  sig  efter  den  ham  medgivne  Instruktion,  som  han  først  maa  bryde  ved  Skagen.    (Krigs- 
kancel.  Expedit.) 

23* 


l30  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

58. 

Die  fregatte  Blaa  Heyer,  welche  nach  Grenland  gehen  soli,  musz  reich- 
lich  mit  mannschaft  besetzt  werden,  auf  dasz,  wan  Sie  die  Hammburgschen 
grønlands  fahrers  antrift,  Sie  gegliches  schiff  mit  genungsahmer  mannschaft 
besetzen  kan  und  den  Wallfischfang  mit  selbigen  schiffen  continuiren  und 
hernach  Sie  nach  Norwegen  wohl  beladen  schicken.  Dieses  wird  Er  auf  dasz 
allerbeste  suchen  einzurichten. 

Friederichsberg  d.  loten  April  a.  1736. 

Die  verordnung  wegen  desz  verbohts  von  gold  und  Silber  wie  auch 
Juelen  zu  tragen  wolten  wir  gerne  wieder  haben. 


59. 

Wie  wir  die  Order  wegen  verboht  von  gold  und  Silber  samt  lueUn  er- 
brochen,  ist  es  beschådigt  worden;  musz  also  wohl  noch  ein  mahl  umge- 
schrieben  werden. 

Friederichsberg  d.  15  ten  April  a,  1736. 

Konten  wir  die  order  morgen  iim  9  uhr  wieder  kriegen,  wahre  es 
wohl  guht. 

60. 

Weil  in  dem  letzt  in  Norrw^en  aufgebrachten  schiffe*  nur  ein  Hamm- 
burger  einen  theil  hat,  so  aber  nicht  genandt,  dasz  meiste  aber  Liibecker  und 
Amsterdamer  zu  gehort,  so  ist  wohl  best,  dasz  Er  dieserwegen  mit  dem  Ober 
Secretair  Schulyn  spricht,  wasz  anzufangen  ist.  Captain  Leiitnant  Lutzau  *  kan 
nur  reisen,  wohin  Er  will,  den  Pass  kan  Er  nur  aufsetzen  lassen  fiir  Ihm, 
welcher  Ihm  kan  nachgeschickt  werden. 

Die  Klagte  iiber  Bendstrup^  haben  wir  zwahr  gestern  angefangen  zu 
lesen,    sind   aber   noch   nicht   fertig   damit.     Dasz   Er    man   vier   stunde   desz 


^  Skibet  cDie  Stadt  Ltlbeck>  maatte,  paa  Vej  fra  Bordeaux  til  Lttbeck,  tvunget  af  Uvejr  i 
Decb.  1735  lægge  ind  til  Sogndal  i  Norge.  Her  blev  det  anholdt  af  Kmdr.-Kapit.  GUntelberg 
under  det  Paaskud,  at  det  tilhørte  Hamborgere.  Dette  bestred  den  hollandske  Resident  Coymann, 
der  indvendte,  at  kun  en  Part  ejedes  af  en  Hamborger,  medens  Vb  af  Ladningen  tilhørte  Ltt- 
beckere,  */»  Amsterdamere.  Dette  viste  sig  rigtigt.  (Kgl.  Ordre  til  D.  1736  *•/*.  H.s  Skrivelse 
til  Admiralitetet  "A  i  Registeerbog  over  kgl.  Missiver  og  Admir.  Skrivelse  til  D.  ^^U  i  Admir.  General- 
Kopibog.) 

'  Adam  Frederik  v.  Lutxau,  Kapit.-Lt  1732,  kar.  Kapit.  1739,  Kapit.  1740,  fik  Rejsepas 
til  Hamborg  1736  **/4.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  D.s  Anklageskrift  mod  B.  dai.  *V4.     (Se  Brev  44.) 


I 


Christian  VI's  Breve  til  Kr.  DanneskjoM-Samsøe.  igl 

nachts  schlåft,  ist  zu  wenig,  Er  wird  dasz  in  die  Lange  nicht  ausz  halten.  Er 
hat  wohl  gethan  Es  durch  Guldenkron^  abschreiben  zu  lassen.  Kiinftigen  dings- 
tag  nachmittag  kan  Er  mit  seinen  expeditianen  kommen. 

Friederichsberg  d.  22ten  April  a.  1736. 


61. 

Hiermit  schicken  wir  Ihm  seine  Klage  iiber  Bendstrup  nebst  dessen 
antwort  wieder  zuriicke,  wir  haben  beydes  gelesen.  Er  wird  es  nun  wohl  der 
admiralitet  zeigen,  solches  mit  Ihnen  durchgehen  und  Sie  punctvjt\sQ  gleich 
dariiber  votiren^  lassen,  damit  der  Process  bald  zu  ende  kommen  konne. 

Friederichsberg  d.  23ten  ApriU  a,  1736. 


62. 

Bendstrup  soli  zur  verpflegung  im  Casteel^  seine  gage  bisz  ausztrag  der 
sache  behalten. 

Seine  Cammem  und  papieren  miissen  versiegelt  werden,  auch  ein  Eyd 
von  Ihm  gefordert  werden,  dass  Er  nichts  von  Zeichnungen  weggenommen  hat. 
Er  wird  wohl  thun,  wen  Er  die  acten  mit  nach  Altona  nimbt,  Sie  dem  Conseill 
zu  zeigen. 

Nun  adieu,  bleibe  Er  gesund,  so  kriegen  wir  Ihm  daraussen  zu  sehn. 

Friederichsberg  d.  isten  Maj  a,  1736. 


63. 

Die  arbeit  in  Gluckstadt  soli  so  lange  arretirt  werden,  bisz  Er  hinkomt; 
in  Schleszwig  konnen  wir  Ihm  nicht  sprechen,  wohl  aber  in  Altona^  kan  Er  also 
ohne  sich  aufzuhalten  nur  grade  nach  Gluckstadt  gehen. 

Hadersleben  d.  7ten  Maj  a,  1736. 


*  Vilhelm  Gyldenkrone,  Friherre  til  Vilhelmsborg.  F.  1701.  Fhv.  Major  ved  Livgarden  til 
Fods.  Deput.  i  Sø-Etatens  General- Kommissariat  og  Konferensraad  1736  %.  Stiftamtmand  over 
Viborg  Stift  og  Amtmand  over  Hald  Amt  1744 — 46  **/ii.  Deput.  i  det  komb.  Admir.-  og  Kom- 
Diissariats-Kollegiam.  f  1747.  J.  Bloch:  Stiftamtmænd  og  Amtmænd  1660— 1848,  S.  100,  og 
R.  A.:    Benzons  Stamtavler:  Gyldenkrone.) 

*  Se  Brev  64. 

'  Benstrup  blev  (Maj  1736)  sat  i  Kastellet«  (£.  Holm:  Danmark-Norges  Historie  under 
Chr.  VI,  S.  605.)  Endnu  **/4  var  han  paa  fri  Fod.  (Benstrups  Brev  til  D.  af  denne  Dag  i  cKom- 
missionsakter  i  Benstrupske  Sag»  Pk.  HI.) 


1 32  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

64. 

Sein  schreiben  vom  11  ten  Maj^(\)  haben  wir  heiite  bekommen.  Es  ist 
uns  lieb  darausz  zu  ersehen  gewesen,  dasz  Er  unseres  vom  Jten  wohl  bekommen 
hat,  solte  Er  vielleicht  so  bald  in  Gluckstad  fertig  werden,  dasz  wir  noch  nicht 
in  Altona  sind,  so  kan  Er  auch  hieheer  kommen;  wir  bleiben  hier  bisz  den 
letzten  phingst  tag*.  Dasz  es  mit  Bendstrup  seiner  sache  so  schlecht  ausz- 
gefallen  ist",  beklagen  wir,  doch  hat  der  guhte  mensch  es  sich  selber  alles  zu 
dancken;  guht  ist  es,  dasz  Er  im  Casteel  sitzet;  Rosenpalm  wåre  vielleicht 
gesund,  wen  Er  bey  Ihm  sasse*.  Wir  erfreiien  uns  zu  horen,  dasz  bey  der 
Docke  noch  alles  wohl  ist;  die  chaluppe  wird  uns  in  Altona  wohl  zu  statten 
kommen. 

Gottorf  d.  Ilten  Maj  a.  1736. 


65. 

Der  geheimteraht  Rosenkrantz^  kan  keine  dubia  von  bedeiitung  maviren 
in  der  sache  von  Bendstrup,  den  Er  verstehet  ja  gantz  nichts  vom  Schiffs  bau ; 
sehe  also  nicht,  dasz  es  nohtig  thut,  dasz  Er  dabey  ist,  wen  wir  mit  dem 
Conseill  davon  reden;  solten  wir  Ihm  aber  nohtig  haben,  so  ist  Er  ja  bey  der 
hånd,  und  konnen  wir  ihm  allezeit  haben.  Am  donnerstag  wird  Er  wohl 
klocke  10  uhr  vormittag  kommen.  Gott  sey  danck,  dasz  bey  der  docke  noch 
alles  so  wohl  steht.  Dasz  memorial  von  Scknell  werde  erwarten,  und  ist  es 
guht,  dasz  wir  da  noch  20000  rdl.  bekommen  konnen. 

Gottorf  d.  22ten  Maj  a.  1736. 


66. 

Den  Brief  von  Rosenpalm  senden  wir  Ihm  wieder  zuriicke.    Er  thut  wohl, 
dasz  Er  alles  bericht,  wasz  auf  der  rehde  bey  Copenhagen  passirt. 

Die  guhte  nachricht  von  der  Docke  ist  uns  sehr  angenehm.  Wegen 
desz  Saltzes*  wird  Er  den  Einkauf  und  umbsatz  desselben  besorgen,  wie  Er 
es  am  besten  zu  unserm  interesse  findet,  jedoch  dasz  Es  nicht  iiber  die  Summa 
der  einmahl  bewiliigten  4000  rdl.  gehe. 


^  Brevet  er  adresseret  til  Gltlckstadt. 

*  1736  faldt  iste  Pintsedag  den  2onde  Maj. 

*  Admiralitetsmedlemmemes  i  Benstrups  Sag  forfattede  Vota  ere  indsendte  til  Kongen 
1736  Vft.     (cKommissionsakter  i  Benstnipske  Sag>  Pk.  II,  Nr.  98.) 

^  Rosenpalm  var  bekjendt  for  sit  Hang  til  Vellevned. 

^  Iver  Rosenkran tz.  Medlem  af  Konsejlet  og  Direktør  i  danske  og  og  tyske  Kancelli 
1730  "/lo.  Afskediget  fra  Kancellierne  1735  Vo  og  fra  Konsejlet  1740  "A.  f  ^745  ^*/n.  (Med- 
delelser fra  det  kgl.  Gehejmearkiv  1886—88,  S.  78.) 

«  Se  Brev  52. 


Christian  W%  Bieve  HI  Fr.  IHnneskjold-Samsøe.  1 83 

Wir  konnen  Ihm  selber  noch  keine  gewisse  Zeit  setzen,  wen  wir  Ihm 
sprechen  konnen. 

Dasz  Conseill  wird  schriftlich  ihre  gedancken  in  Bendstrup  seine  sache 
geben. 

Hernach  wolten  wir  gerne,  dasz  Er  es  an  Schultn  auch  gabe. 

Seine  schwester^  hat  mich  heiite  wohl  geplagt,  und  man  hat  mit  damens 
iibler  zu  thun  als  mit  mansleiite. 

Gottorf  d.  25ten  Maj  a.  1736. 


67. 

Geheimteraht  Holst  sein  Stntiment  iiber  Bendstrup  folget  hiebey,  ge- 
heimteraht  Rosenkrantz  seines  soli  mit  nechsten  folgen  Wir  finden  nicht 
nohtig,  dasz  Sehsted  seine  gedancken*  wegen  Ckristianus  Sextus  dem  Canseil 
gezeiget  werde;  jedoch,  weil  wir  es  Ihnen  versprochen,  dasz  Sie  es  sehen 
solten,  so  kan  es  Ihnen  wohl  gezeiget  werden. 

Wir  beklagen,  dasz  Er  wieder  blut  auszwirft,  nehme  Er  sich  nur  wohl 
in  acht. 

Gottorf  d.  26ten  Maj  a.  1736. 


68. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  desz  Ober  Secretair  Schulyn  gedancken  zu 
iiber  die  sache  von  Bendstrup,  Er  wird  solches  gantz  ånders  finden  wie  der 
beyden  geheimteråhte  Ihre;  dieser  meint,  dasz  Bendstrup  nicht  ohne  malice 
sey  in  allem,  wasz  Er  vorgertommen  hat.  Wen  Er  es  gelesen,  so  schicke  er 
es  mir  wieder  mit  die  zwey  andere  bedencken;  zu  einem  solchen  ober  Admi- 
ralitets gerichte*  wird  Er  dan  wohl  die  nohtige  anstalten  machen,  damit  Bend- 
strup bald  Seinen  verdienten  lohn  bekommen  kan. 

Gottorf  d.  29ten  Maj  a.  1736. 


^  Frederikke  Louise  Danneskjold-Samsøe.  F.  1699,  f  1744,  g.  1720  med  Christian  August 
Hertug  af  Slesvig- Holsten-Sønderborg- Augustenborg,  f.  1696,  f  1754.  (R.  A.:  Benzons  Stamtavler: 
Danneskjold.) 

'  Dal.  Oldenborg  1736  *V4.  Christen  Thomesen  Sehested.  Admiral  171 5.  Afgaaet  17 18. 
S.  A.  Gehejmeraad  og  Overlanddrost  i  Oldenborg,  f  1736  *•/»•  (<  Kommissionsakter  i  Benstrupske 
Sag>  Pk.  II  og  Biogr.  Lex.) 

*  1736  •/»  faar  Admiralitetet  Ordre  til  at  udnævne  Assessorerne  i  en  ordenlig  Ober-Krigs 
Ret,  hvor  Benstrups  Sag  efter  et  Forhor,  afholdt  af  Schoutbynacht  Koningh  og  Kmdr.-Kapit.  Rost- 
gaard  og  Kontenay,  skal  endelig  paakjcndes.     (Rejjisteorbog  over  kgl.  Missiver  lil   Admir.^ 


ig^  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

69. 

Die  nachricht  von  der  fregatte  Blaa  Heyer  ist  nicht  sonderlich;  Gottlob, 
dasz  das  feiir  ist  geloscht  worden;    die  Cabuisen  miissen  auch  nichts  taugen*. 

Den  Captain  Brun}  kan  Er  nur  durch  eine  schriftliche  order  beordern 
lassen  nach  Fårroe  zu  gehn,  und  freye  reise,  kostgeld,  diæten  gelder  wird 
auch  acordirt^  und  musz  Er  die  nohtige  order  s  aufsetzen  lassen. 

Weil  die  neiie  chaluppe  nicht  kan  fertig  werden  iim  gegen  unsere  re  tour 
beym  belt  zu  sein,  so  musz  die  alte,  welche  dasz  vorige  mahl  ist  gebraucht 
worden^,  gegen  d.  Sten  oder  Qten  Jun.  nach  Nubourg  bestelt  werden. 

Der  dienst  in  Alburg  ist  schon  an  einen  andem  vergeben  und  fiir  dieses 
mahl  also  nichts  zu  thun. 

Gottorf  d.  29ten  Maj  a.  1736. 


69  b. 

Brev  dat.  Friedensbourg  18.  Aug.  1736.  (Trykt  i  Danske  Samlinger  2.  R. 
2.  Bd.  S.  207  flg.) 

70. 

Kiinftigen  dingstag  gedencke,  Wils  Grott  der  Herr,  nach  Friederichsberg 
zu  kommen ;  den  mitwoch  kan,  wen  dasz  wetter  und  die  gesundheit  es  erlauben, 
den  neiien  stapel  sehn,  auch  auf  den  Holm  und  der  docke  gehen;  wir  sind 
versichert,  dasz  alles  wird  von  dem  fleisz  zeiigen.  Am  donnerstag  wird  wohl 
dasz  neiie  Krieges  schiff*  und  die  Brigantinen^  ablauflfen. 

Friedensburg  d.  Sten  Sept.  a.  1736. 


71. 

Weil  Bendstrup  so  schlecht  ist,  dasz  der  doctor  an  sein  leben  desesperirt^ 
so  wird  Er  wohl  sorgen,  dasz  Er  in  eine  andere,  bessere  und  trocknere  Kam- 
mer gebracht  werde.  Von  seiner  arbeit,  die  wir  heiite  und  gestem  gesehn 
haben,    sind  wir  sehr  content,    und   konnen   nicht  ånders   als   den   fleisz  sehr 


*  Vedlagt  Originalen  findes  et  Brev  fra  B.  de  Fontenay  (se  Brev  57)  dat.  c  Blaa  Heyer  > 
til  Sejls  ud  af  Hæsnæs  i  Mil  v.  for  Arendal  d.  ^%  1736,  hvori  han  melder  D.,  at  der,  da  Skibet 
d.  6te  Maj  var  mellem  Læsø  og  Nidingen,  i  Kabyssen  opkom  en  heftig  Ildløs,  der  dog  blev  slukket. 

*  Christian  Christiansen  Bruun.  Kapitain  1723.  Kmdr.-Kapit.  1740.  —  Kgl.  Ordre  til  Admir. 
dat  Altona  1736  **/«,  at  B.  «udi  vore  egne  Forretninger  til  vort  Land  Færøe  skal  henrejse  t.  (Krigs- 
kancel.  Expedit.) 

*  Se  Brev  51. 

*  Orlogsskibet  cFyen*,  bygget  af  Thura,  løb  af  Stabel  1736  *•/».   (Garde:  Efterretninger  osv. 

IV,  590  f.) 

*  1736  **/«  approberede  Kongen,  at  der  skulde  bygges  to  Brigantiner  efter  Thuras  Tegning 
og  af  ham.     (Krigskancel.  Expedit.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  l8c 

riihmen,  womit  alles  betrieben  wird.  Wen  wir  zeit  finden  konnen,  wollen  wir 
morgen  nachmittag  noch  auf  dem  alten  Holm  bey  den  Englischen  Fabricqueur^ 
kommen;  die  docke  aber  haben  wir  schon  gesehn. 

Friederichsherg  d.   ilten  Sept,  a.  1736. 


72. 

Hierbey  folget  eine  relation  von  Schubart^  worausz  Er  ersehen  kan,  wie 
es  daroben  mit  dem  saltze^  geht;  auch  ist  noch  dabey  eine  angabe  von  einem 
neiien  Bergwerck,  welches  wohl  an  Schubahrt  gehoret. 

Friedensbourg  d.  6ten  Octoh.  a.  1736. 


73. 

Wir  haben  vergessen  Ihm  letzt  zu  antworten  selber  wegen  den  graff 
iyesneval^\  wir  liessen  Ihm  aber  durch  von  der  Liihe*  schreiben,  dasz  er- 
meldten  graffen  1000  Rthl.  zu  seiner  reise  solten  offerirt  werden;  will  Er  sel- 
bige  annehmen,  so  ist  es  guht,  weiter  konnen  und  wollen  wir  aber  nicht  gehn, 
welches  Er,  oder  der  Ober  Secretair  Schulyn^  Ihm  bedeiiten  kan. 

Ausz  beyfolgenden  wird  Er  ersehen,  wasz  desz  Berghauptmann  Schu- 
bahrts  gedancken  sind  wegen  desz  in  Norrwegen  anzulegenden  Allaun  wercks^; 
wir  aprobiren  dieses  in  allen  stiicken,  und  kan  von  dem  Comtnertz  collegio 
nur  die  concession  hiemach  aufgesetzt  werden;  Schubahrt  aber  hat  noch  dasz 
memorial  von  die  interessenten  behalten  wie  auch  desz  Stathalters*  brief  dieser- 
wegen. 

Friedensburg  d.  Sten   Octob.  a.  1736. 


^  En  særdeles  duelig  engelsk  fTttchinacher>  var  gjennem  Etatsraad  Chr.  August  John 
(dansk  Resident  i  England  1734,  tilbagekaldt  1736,  men  lige  forinden  udnævn  til  overord.  Gesandt) 
bleven  kaldt  her  til  Landet  og  ansat  med  en  aarlig  Løn  af  2000  Rdl.  og  Pension  for  den  even- 
tuelle Enke.  (Kongens  egenhændige  Resolution  vedføjet  D.s  Forestilling  i  Brev  af  1736  *^/4.  Konge- 
husets Arkiv:   Chr.  VI:   Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.) 

*  Et  Saltværk  var  oprettet  1734  paa  en  Gaard  under  Grevskabet  Jarlsberg,  det  blev  1739 
flyttet  til  det  nærliggende  Vallø.     (E.  Holm:   Danmark-Norges  Hist.  under  Chr.  VI,  S.  443  f.) 

*  En  Ævenlyrer  Greve  d'Esneval  og  Hustru  rejste  fra  Juni  1737  til  Febr.  1738  sammen 
med  Lt.  Norden  (se  Brev  74,  99,  100,  122  og  128)  i  Ægypten.  D.  synes  til  en  Tid  at  have  be- 
gunstiget ham.  Hans  Forhold  til  Chr.  VI  afbrødes  1739.  Om  ham  se  Brev  99,  128,  129  og  130. 
(L.  Koch:  Chr.  VI's  Hist.,  S.  131—32.     E.  Holm:  Danmark-Norges  Hist.  under  Chr.  VI,  S.  522.) 

*  Volrad  August  v.  d.  Ltlhe.  Kammerjunker  1735.  Overkammerjunker  1743.  (B^ogr-  Lex.) 
V.  d.  L.  besørgede  undertiden  Kongens  Korrespondance  og  skrev  ofte  de  kgl.  Resolutioner  paa  D.s 
Forestillinger  til  Kongen,  se  Greve  F.  Danneskjold-Samsøes  Arkiv. 

*  En  Koncession  blev  udstedt  1737  '/s  for  Kancellisekretær  Ulrich  Schnell,  Kjøbmændene 
Collett,  Leuch,  Iver  Eliæsen,  Poul  og  Michael  Heltzen  og  Ole  Smit,  alle  af  Christiania,  paa  at  anlægge 
et  Allun-Værk  i  Christiania  Slots  Fogderi.  Det  skulde  bære  Dronningens  Navn.  (KommercekoUegiet : 
Protok.  over  Koncessioner  og  Privilegier  1736 — 47.) 

^  Chr.  Greve  Rantzau. 
Danske  Magazin.    5.  R.    V.  24 


1 36  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold -Samsøe. 

Ausz  dem  bericht  der  directeurs  der  Sclaven  Casse^  wird  Er  mit  mehren 
ersehen,  wie  weit  es  steht  wegen  desz  friedens  mit  diese  See  raiiber;  wir 
halten  darvor,  dasz  es  guht  wåhre  wegen  der  verschwiegenheit,  wen  die 
sache  unter  dieser  leiite  hånde  bliebe,  welche  es  nun  haben*.  Der  See  officier 
Norden^  konte  wohl  order  kriegen  sich  nach  Algier  zu  bueben  iim  diese 
sache  zu  schliessen,  wen  Er  nur  dieszfals  mit  dem  bischoff*  einmahl  reden 
wolte.     Die  canditiones  sind  zimlich  kostbahr. 

Friedensburg  d.  i8ten  Octob.  a.  1736. 

75. 

Dem  Conseill  haben  wir  heiite  die  schonen  sachen  von  dem  schifTs 
baumeister*  gesagt,  auch,  so  viel  die  Zeit  hat  leiden  wollen,  die  papieren 
gezeigt.  Sie  finden  nun  dieses  menschen  sein  verbrechen  grosz,  daheer  Er  wohl 
miiste  gefangen  gehalten  werden,  und,  damit  der  Process  wieder  Ihm  nicht  zu 
lange  daurete,  meinen  Sie,  dasz  eine  Commission}  zu  verordnen  wåhre,  welche 
die  sache  nicht  examinirte,  den  dasz  thut  nicht  nohtig,  da  dasz  delictum 
schon  klahr  am  tage  liegt,  sondern  die  da  språchen  iiber  nachfolgende  drey 
puncte^  als 

I.  dasz  Er   ohne   uhrlaub   seines  vorgesetzten  chefs  gantz   heimlich  wahre 

darvon  gegangen. 
2tens  dasz  Er  sich  passe  unter  unser  hånd  ausz  der  Cancelley  erschlichen  ^. 
3tens  dasz  Er  Zeichnungen®  vom  Holm  und  von  die  schiffe   ausser  landes 
geschleppet,  welche  doch  nirgends  ånders  hingehorten  als  auf  dem  Holm 
und  beym  See  Etat. 


*  Ved  Reskr.  af  1715  **/<  oprettedes  et  Fond:  den  senere  saakaldte  Slave-Kasse,  der  be- 
styredes af  tre  Kommitterede  (< Direktører >),  der  skulde  sørge  for  ede  af  Danske  og  Norske  Under- 
saatter,  som  Tid  efter  anden  til  Algier  eller  andre  Steder  i  Tyrkiet  nu  ere  eller  vorde  opbragte, 
deres  Rantsonering>.  De  Kommitterede  aflagde  Regnskab  for  de  Deput.  for  Finanserne,  se  Reskr. 
af  1743  V«.    (L.  Fogtman:  Rescriplsaml.  III,  328  flg.,  IV,  415  flg.) 

*  Se  dog  Kongens  Udtalelse  om  samme  Sag  i  Brev  til  Holstein.  (H.  Rørdam:  Hist.  Smig. 
og  Studier  II,  244.) 

»  Frederik  Ludvig  Norden     Sec-Lt.   1735.    Pr.-Lt.   1737.    Kapit.-Lt.   1739.     (Se  Brev  73.) 

*  Biskop,  Dr,  Christen  Worm.  F.  1672.  Biskop  over  Sjællands  Stift  17 11  — 1737.  f  '737  */io- 
(Hist.  A årbøger  III,  95  flg.)  Worm  havde  lige  siden  Slave-Kassens  Oprettelse  været  den  ene  af  de 
tre  Kommitterede. 

*  Under-Skibsbygmester  Just  Christian  Olsen.     (Se  Brev  77,  94,  95  og  96.) 

*  Ordre  dat.  Frederiksberg  1736  '/n  til  General-Major  (Chr.)  I^rche,  Greve  (Henrik  VI) 
af  Reuss  ogf  Etatsraad  (Otto)  Thott,  at  de  skulle  bestemme,  hvilken  Straf  Chr.  Olsen  har  fortjent, 
«samt  derover  en  ordenlig  Dom  forfattet  og  indsende  den  til  Kongens  Approbation  eller  Forandring. 
(Registratur  over  Krigskancel.  Expedit.) 

'  Paa  dette  Pas  var  han  rejst  fra  Kjebenhavn  til  Ltlbeck.    (Krigskancel.  Expedit.  1736  Vn.) 

*  Chr.  Olsen  havde  paa  Benstrups  Kammer  tilvendt  sig  Dokumenter  og  uden  dennes 
Vidende  afkopieret  dem,  som  han  senere  paastod:  for  hans  egen  tCoijeusité>.  Han  havde  ogsaa 
efterskrevet  Benstrups  Haand  og  l'nderskrifl.     <^<Koniinissionsakter  i  Benstrupske  Sag»   Pk.   III.1 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  1 37 

Sie  meinen  nun,  dasz  hierzu  eben  nicht  nohtig  thåten  See  officiers  zu 
nehmen,  weil  es  dem  metie(\)  doch  weiter  nicht  beykahme.  Er  wird  den  also 
ein  solches  commissorium  wohl  aufsetzen  lassen  und  mit  dem  Ober  Secretair 
Schulyn  reden,  wasz  vor  leiite  Er  meint,  dasz  man  dazu  nehmen  konte;  iiber 
3  persohnen  miissen  wohl  nicht  dazu  genommen  werden,  den  sonst  giebt  es 
vota  paria.  Morgen  wird  die  sache  von  der  Bane  mit  dem  Commertz  Collegio, 
Conseill  und  Cammer  deputirten  durchgegangen  werden,  Rosenkrantz  wolte 
gerne  solches  was  långer  auszgesetzt  haben. 

Friedensburg  d.  iQten  Octob.  a.  1736. 

76. 

Da  grzS Revenklau^  uns  heiite  morgen  den  hierbey  geschlossenen  brief 
eingesandt  hat,  so  wolten  wir  seine  gedancken  gerne  driiber  wissen,  sonderlich 
wasz  den  letzten  punct  wegen  der  kleider  verordnung  betrift;  Er  wird  aber 
sonst  den  brief  an  niemand  zeigen,  noch  davon  etwasz  sagen. 

Die  heiitige  conferentz^  mit  dem  Conseill  und  denen  Cammer  deputirten 
wird  wohl  schon  gliicklich  geendigt  sein;  wir  wiinschen  zu  wissen,  wie  selbige 
abgeloffen  ist.  Dem  Conseill  haben  wir  gestem  befohlen  aufzusetzen,  so  viel 
Ihnen  noch  erinnerlich  ist,  wasz  mit  Rosenpalm  und  Bille  und  Ihm  auf  Frie- 
derichsberg  passir t  ist'. 

Wegen  der  octroy  flir  die  Allaun  interessenten^  in  Norrwegen  plagt  uns 
der  Stadhalter  Rantzau  gahr  sehr,  mach  Er  doch,  dasz  es  bald  expedirt  wird. 

Friedensburg  d.  20ten  Octob.  a.  1736. 

Sein  schreiben  vom  21  ten  October  haben  wir  gestern  abend  wohl  er  halten, 
und  wie  wir  in  allen  seiner  meinung  sind,  wasz  die  zwey  poste  von  Graff 
Revenklau  seinem  schreiben  angeht,  also  halten  wir  es  fiir  unniitz  mehrere 
Sentitnents  dariiber  zu  horen.  Die  korn  schatz  auszschreibung  ist  schon  fiir 
dieses  jahr  geschehen,  es  ist  darin  so  viel  auf  desz  landes  besten  gesehen 
worden,  wie  moglich  gewQsen;  aber  dasz  nohtige  kom  musz  doch  da  sein  in 
natura  fiir  die  armee^  dasz  kan  kein  jahr  entbehret  werden.  Die  beyden  vom 
Conseill  haben   uns  gestern  die  verlangte  relation  geschickt^,   welche  wir  Ihm 


*  Maa  vel  være  Conrad  Detlev  Greve  Reventlow  til  Grevskabet  Reventlow  og  Baroniet 
Brahe-TroUeborg.  F.  1704.  Amtmand  over  Haderslev  Amt  1725.  Hvid  Ridder  1728.  Gehejmeraad 
1740.  Deput.  i  Gen.  Landets  Økonomi  og  Kommercekollegium  1747.  t  1750.    (D.  A.  A.  1893,  S.  390.) 

*  Ang.  Oprettelsen  af  en  Bank.     Se  Brev  49,   77  og  flg. 

'  J.  Møller:  Mnemosyne  II,  242-  43.  I.  Rosenkrantz'  paa  dette  Sted  gjengivne  Optegnelse 
er  utvivlsomt  fremkommen  iflg.  denne  Kongens  Ordre  til  Konsejlet.  Tiden  for  Begivenhederne  paa 
Frederiksberg  maa  sandsynligvis  sætt^  omkr.  1735  ^Viii  se  Brev  38. 

*  Se  Brev  73. 

^  Se  Brev  76.  I.  Rosenkrantz  var  altsaa  det  ene  Konsejlmedlem,  J.  L.  Holstein  maa  have 
været  det  andet,  der  har  indgivet  den  forlangte  Relation.     (J.  Møller:  Mnemos.  II,  242.) 

24* 


1 38  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

hiemit  zuschicken;  wen  Er  es  gelesen,  woUen  wir  es  gerne  wieder  haben  iim 
es  bey  die  andem  acta  von  dieser  materie  zu  legen. 

Es  ist  uns  sehr  lieb  zu  horen  gewesen,  dasz  die  conference  wegen  der 
bane  mit  dem  Conseill  und  den  deputirten  von  der  Cammer  so  gliicklich  ab- 
gegangen  ist;  Gott  gebe,  dasz  die  heiitige  mit  denen  kaufleiiten  auch  moge 
guht  abgehen  alsz  worauf  es  haubtsåchlich  ankombt,  auf  dasz  es  auf  den  Mitt- 
wochen  kan  unterschrieben  werden. 

Die  order  an  Rosenpalm^  und  wegen  der  Ihm  zugelegten  zuls^e  vom 
Saltzwerck  wird  Er  am  mitwochen  herausz  bringen. 

Es  wahre  ein  eigen  ungliick,  wen  der  schiff  zimmermann  oder  baumeister 
sich  nieder  legte  und  starbe,  es  wiirde  å\e  justitz  darunter  leyden*. 

Er  kan  zu  der  besichtigung  von  Bendstrup  seinen  papieren,  welche 
versiegelt  sind,  den  vice  admiral  Krag^  und  noch  etslige  officiers  gebrauchen. 

Friedensburg  d.  22ten   Octob,  a,  1736. 


78. 

Wir  haben  sein  schreiben  wohl  erhalten.  Die  order  am  admiral  Rosen- 
palm^  folget  unterschrieben  hiemit  zuriicke;  wir  wiinschen,  dasz  selbige  moge 
den  erwiinschten  endzweck  erreichen. 

Dasz  die  gestrige  conferentz  mit  den  kaufleiiten  einen  so  gliicklichen 
auszgang  gehabt,  haben  wir  mit  vielen  vergniigen  ausz  seinem  schreiben  er- 
sehn;  man  musz  hoffen,  dasz  die  difficulteten,  welche  sich  bey  diesem  grossen 
und  flir  dem  gantzen  lande  so  niitzlichen  wercke  noch  hervor  thun,  auch  durch 
die  gnade  Gottes  noch  werden  konnen  gehoben  werden.  Der  rang,  welcher  vor 
die  Banco  commissarien  verlanget  wird,  ist  wohl  etwasz  grosz,  doch,  weil  die 
sache  an  sich  niitzlich  und  guht  ist,  so  wollen  wir  es  endlich  auch  zustehen,  iim 
ein  so  niitzliches  werck  auf  alle  weise  zu  befordem;  wolten  Sie  sich  aber  noch 
handeln  lassen,  so  wåhre  ein  versuch  erst  zu  thun,  ob  Sie  nicht  mit  dem  rang 
von  Cancelleyx^X.t.  wolten  verlieb  nehmen*;  doch  gehn  unsere  gedancken  dahin, 
dasz,  ehe  man  dasz  werck  solte  aufhalten  oder  gantz  zuriicke  gehn  lassen, 
man   lieber  den  verlangten  rang  ohne  character  zustehen  konte.    Es  wird  uns 


»  Se  Brev  78. 

*  Under-Skibsbygmester  Olsen  (se  Brev  75).  Han  var  saa  svag,  at  han  ikke  engang  mere 
var  i  Stand  til  at  vise,  hvor  godt  han  kunde  forfalske  Benstrups  Haandl  («Kommissionsakter  i  Ben- 
strupske  Sag*  Pk.  III.) 

•  Rasmus  Krag.    Kmdr.-Kapit.   1714.    Schoutbynacht   1735.    Viceadmiral   1736. 

^  Dat.  1736  '^/lo.  Da  Kongen  har  udnævnt  D.  til  at  være  Intendant  over  Marinen,  saa 
befaler  han  herved,  at  dér  Intet  maa  foretages,  befales  eller  anordnes,  uden  at  det  først  anmeldes  for 
D.  og  hans  Betænkning  indhentes.  Ligeledes  skal  Rosenpalm  selv,  alle  af  Admiralitetet  og  alle 
Officerer  i  alle  Sager  henvende  sig  til  ham.    (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.) 

'  Der  blev  tillagt  « Banco  Kommissarierne*  Rang  med  virkelige  Kammerraader.  (Bankoktroi 
1736  "/to  §  4.) 


r 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  I  go 

lieb  sein,  wen  Er  morgen  abend  auf  Friederichsberg  kombt,  uns  rapport  von 
dieser  sache  abzustatten;  die  Octroy  kan  Er  morgen  abend  vielleicht  zur  unter- 
schrift  mitbringen,  oder  selbige  am  Sonnabend  nach  Friederichsberg  hinausz 
schicken,  den  am  Sonnabend  werden  wir  wohl  auszfahren,  haben  also  keine 
zeit  mit  Ihm  zu  reden. 

F>iedensburg  d.  2Sten  Octob.  a.  1736. 


79. 

Weilen  Er  uns  nicht  hat  wissen  lassen,  Ob  Sie  morgen  noch  die  ver- 
samlung  wegen  der  Bane  halten  wollen,  so  haben  wir  Ihm  hiedurch  fragen 
woUen,  den  wir  konnen  nicht  wohl  dasz  Conseill  etwasz  deszwegen  befehlen, 
befor  wir  wissen,  wen  es  sein  soli. 

Friederichsberg  d.  30ten  Octob,  a.  1736. 


80. 

Die  leiite  kan  Er  nur  dem  Schlosz  verwalter  zu  Charlottenburg^  geben 
um  die  sachen  ausz  die  Cammem  zu  fliitten,  damit  es  auf  den  Mitwochen 
alles  ledig  und  fertig  ist  zu  dem  niitzlichen  und  guhten  wercke  von  der  banc^. 

Er  darf  weiter  nicht  in  sorgen  sein,  dasz  wir  Ihm  ungnadig  sind,  nein 
keines  w^es,  wir  sind  mit  Ihm  wohl  zu  frieden,  und  wasz  passirt  ist,  wollen 
wir  auf  beyden  seiten  vergessen. 

Friederichsberg  d.  3ten  Nav,  a,  1736. 


81. 

Wir  gedencken  morgen  iim  9  uhr  auf  dem  Holm  zu  sein,  wens  wetter 
guht  ist,  aber  auf  welchen  Holm  sollen  wir  hinkommen?  wo  wird  die  probe 
wohl  vorgenommen  werden?  kan  man  es  auch  vom  lande  sehn,  ohne  dasz 
man  nohtig  hat  auf  dem  wasser  zu  schwimmen?  Er  wird  die  anstalt  dan 
machen,  dasz  um  9  uhr  morgen  friih  alles  fertig  ist. 

Dem  yustitzTBht  Jacobi  werden  wir  order  geben,  dasz  Er  morgen  uns 
flir  100  actien  in  der  bane  anzeichnen  soli  in  hoffnung,  dasz  wir  mehr  nach- 
folgers  kriegen. 

Friederichsberg  d.  6ten  Nov.  a.  1736. 


^  Jacob  Bischoff. 

'  Den    kjøbenhavnske  Bank    fik    sine  Lx>kaler  paa  Charlottenborg,    i    to  Sale   1  Stueetagen 
paa  højre  Haand  i  Porten.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  720.) 


IQO  Christian  VFs  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

82. 

Die  Instruction^  folget  unterschrieben  hiemit  zuriicke;  es  ist  selbige 
recht  deiitlich,  und,  wie  wir  glauben,  nichts  vergessen,  wasz  nohtig  thut  iim 
einmahl  zu  wasz  gewisses  zu  kommen. 

Gott  lasse  die  erste  versamlung  zur  bane  gliicklich  abgehen,  und  wen 
es  verbey  ist,  werden  wir  die  nachricht  mit  grossen  verlangen  erwarten;  solten 
heiite  alle  Subscriptiones^  die  nohtig  thun,  beysammen  kommen,  wahre  es  eine 
erwiinschte  sache. 

Friederichsberg  d.  Jten  Nav.  a.  1736. 

83- 

Wir  haben  die  sache  von  Bendstrup  heiite  im  Conseill  gehabt,  und 
fallen  unsere  gedancken  ausz,  wie  beyfolgender  Zettel  vom  Ober  Secretair 
Schulyn  auszweiset,  worbey  zu  mercken,  dasz  die  nummerny  so  da  stehen, 
sich  auf  seinen  brief  beziehen. 

Friederichsberg  d.  ilten  Nav.  a.  1736. 

84. 

Dasz  die  Bane  so  gliicklich  ist  zum  stande  gekommen,  haben  wir  mit 
freiiden  ausz  seihem  schreiben  ersehen  und  preisen  Gott  daflir;  und  weil  wir 
gehort  haben,  dasz  noch  so  viele  sind,  die  Lust  haben  in  die  bane  zu  entriren^ 
und  wir  lieber  woUen,  dasz  unsere  unterthanen  in  diese  sache  profitiren  als 
wir  selber,  so  sind  wir  erbohtig  50  von  unsem  aciien  abzustehen;  wen  Er 
solches  fur  guht  findet,  kan  Er  solches  nur  declariren, 

Wir  wolten  gerne,  dasz  die  octroy,  convention  und  Reglement  von  der 
Bane  mochte  im  deiitschen  gedruckt  werden,  und  wolten  wir  hiervon  gerne 
copey  haben. 

Auch  wen  die  bane  nun  geschlossen  ist,  verlangen  wir  eine  aeourate 
Speeifieation,  wer  und  wie  viel  ein  jeder  gezeichnet  hat. 

Friederichsberg  d.  I4ten  Nov.  a,  1736. 

85. 

Den  Brief  von  Sehubarth  an  Ihm*  haben  wir  gelesen,  und  folget  selbiger 
hiemit  zuriick;  wir  finden,  dasz  der  berghaubtman  recht  hat  in  dem,  wasz 
Er  schreibt,  und  wird  es  recht  guht  sein,  wen  die  sache  von  dem  saag  regle- 
ment herunter   an    dasz   hiesige   eammertz  eollegium   gezogen   wird,    aber  wie 


'  <  Reglement  og  Anordning  for  den  kjøbenhavnske  Bank>  udstedt  1736  Vii*  (Kommerce- 
kollegiet:  Protok.  over  Koncessioner  og  Privilegier  1736 — 47.) 

'  Dal.  Konigsberg  (I)  1736  *Vn<  (General- Admiral* Lieutenant  F.  Greve  Danneskjold-Samsøes 
Arkiv.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold -5wmsøe.  IQI 

meint  Er  konne  dieses  am  leichtsten  geschehen?  Die  arder  von  der  sag  cofnmis- 
sion  ist  von  der  Cammer  expedirt^,  und  die  Cammer  wird  sehr  jalous  sein, 
wen  Dir  dieses  mit  eins  entzogen  werde;  hieriiber  miiste  wohl  erst  wasz  schrift- 
lich  oder  miindlich  an  die  Cammer  ergehen. 

Friederichsberg  d.  iten  Dec.  a.  1736. 


86. 

Graff  Stollberg  hat  uns  beyfolgende  Liste  gesant  von  welche  Saltzburger^ 
die  zu  haben  sind,  iim  dasz  land,  wo  es  nohtig  thut,  volckreicher  zu  machen*; 
Er  will  Sie  bisz  an  die  Elbe  Hefern.  Ob  nun  dieses  angeht,  wird  im  commertz 
und  oeconomie  collegium  weiter  zu  iiberlegen  seyn;  wir  wolten  aber  gerne 
bald  antwort  haben;  den  so  hat  Er  einen  brief  angelegt  von  einen  gewissen 
nahmens  Rotenberg,  welcher  wohl  lust  hatte  Resident  in  der  schweitz  zu  sein, 
alwo  Er  zu  hause  gehort;  ob  wegen  desz  commertz  dieses  nohtig  thut,  wird 
wohl  im  collegio  weiter  iiberlegt  miissen  werden'. 

Friederichsberg  d.  Sten  Dec,  a.  1736. 


86  b. 

Brev  dat.  Friederichsberg  d.  13.  Dec.  a.  1736.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2.  R  2.  Bd.    S.  208.) 

87. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  die  zwey  examina  wieder  zuriick,  welche  der 
Probst  von  der  Holmenschen  kirche*  gehalten  mit  Hans  Hinrick  Berg  und 
Anders  Balslev^.   Sie  haben  beyde  guht  geantwortet,  doch  hat  letzterer  besserer 


^  1736  ^^Ih  fik  Statholder  Greve  Rantzau,  Stiftamtmand  Jacob  Benzon,  Etatsraad  og  Laug- 
mand  Peder  Vogt  og  Schabarth  Ordre  til  at  træde  sammen  i  en  Kommission,  der  skulde  gjøre 
Skov-  og  Savbnigsforholdene  i  Norge  til  Gjenstand  for  indgaaende  Undersøgelser.  (Norske  Rentekmr. 
Expeditionsprotok.   1734 — 41,  S.  220.) 

*  Se  Brev  50. 

'  Ang.  disse  to  Sager  udtaler  Kommercekollegiet  sig  saaledes  i  en  Forestilling  dat.  1 736  ^'/is  '• 
a)  Kollegiet  kan  ikke  tilraade  at  drage  disse  saltzburgske  Familier  ind  i  Landet,  før  man  har  faaet 
at  vide,  om  de  ere  Agerbrugere  eller  Haandværksfolk,  om  de  stille  den  Fordring,  at  kunne  komme 
til  at  bo  sammen,  samt  før  man  har  et  Fond,  hvoraf  Pengene  til  de  dermed  forbundne  store  Ud- 
gifter kunne  tages,  b)  Kollegiet  mener  ang.  Leopold  de  Rothbergs  Ansøgning,  at  da  Forbindelsen 
mellem  Danmark  og  Schweitz  er  saa  temmelig  betydningsløs,  og  da  Kantonerne  ikke  ere  tilgængelige 
ad  Søvejen  (!),  kan  det  ikke  betale  sig  at  ansætte  R.  som  Resident,  navnlig  dersom  han  skulde  for- 
lange Gage  derfor.  (General  Landets  Økonomi-  og  Kommercekollegium:  Vorstellungen  und  Resolu- 
tiones   1736 — 37.) 

*  Matthias  Jensen  Hviid.     Sognepræst  ved  Holmens  Kirke   1735 — 59. 

*  Hans  Henrik  Jacobsen  Berg.  Præst  i  Aalborg  Hospital  1743  "/©.  f  *745-  Andreas 
Kjeldsen  Balslev.  Katechet  v.  Nikolaj  Kirke.  Sognepræst  til  Stavning  1738  ^^/s— 1787.  -f-  1787 
i  Stavning.     (S.  V.  Wiberg:  Dansk  Præstehistoric) 


_.._! 


IQ2  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

geantwortet  wie  der  erste.  Wir  haben  Sie  beyde  predigen  horen  und  miissen 
bekennen  die  wahrheit,  dasz  letzterer  viel  bessere  und  mehre  gaben  hat  als 
erstererer  (!).  Der  Probst  hat  etwasz  zu  vif  geschrieben  am  Cotnmissariat,  das 
commissariat  aber  hat  auch  sich  versehen,  dasz  Sie  Ihm  gantz  sind  verbey 
gegangen^.  Damit  nun  der  probst  seinen  wilien  nicht  kriegt,  und  auch  nicht  ein 
untiichtiger  schulmeister  bestelt  werde,  so  wollen  wir,  dasz  Sie  fiir  diesesmahl 
einen  andem  Studiosum  nahmens //i(7j»/^^,  einen  priesters  sohn'  zxxaz  Laaland^ 
nehmen  sollen;  der  Hans  Hinrich  Berg  kan,  wen  Er  sich  noch  etwasz  mehr 
applicirt  und  sucht  zu  einer  lebendigen  erkentnisz  zu  kommen,  hernach  noch 
allemahl  geholffen  werden.  Der  Student  Hosum  ist  bey  dem  Professor  Reuss^ 
zu  erfragen. 

Friederichsberg  d.  I5ten  Dec,  a,   1736. 

88. 

Mit  de  merciere  kan  heiite  unmoglich  zeit  finden  zu  reden.  Wegen 
Colmar  haben  wir  befohlen,  dasz  die  Cammer  sich  nicht  iibereilen  soli  mit 
auszzahlung  der  gelder,  sondern  erst  mit  De  merciere  reden.  Wegen  Sester- 
niuhlen^  haben  wir  der  Cammer  noch  nichts  befohlen,  den  wir  sind  nie  nicht  (!) 
so  gantz  nah  entschlossen  gewesen  dieses  guht  zu  kauffen,  wir  wollen  erst 
weiter  mit  Ihm  darvon  reden. 

Friederichsberg  d.  3iten  Dec,  a.  1736. 

89. 

Der  Cammerjuncker  von  der  Liihe  wird  Ihm  wohl  schon  haben  gemeldet, 
wie  wir  Ihm  befohlen,  dasz  Ein  Schoubinacht  solte  die  ledige  presidenten  stelle 
vertreten*  bey  der  unter  admiralitet. 


*  Sø- Etatens  General-Kommissariat  meddeler  i  Skrivelse  af  1736  Vn  Provst  Hviid,  at  det 
har  antaget  Studiosus  Hans  H.  Berg  til  Skoleholder  ved  Sø-Etatens  Fattiges  Skole  i  Adelgade  i 
Jacob  Hofmans  Sted.  —  Provst  Hviid  indvender  herimod  i  Brev  af  '/ni  at  Kommissariatet  ej  har 
spurgt  ham  herom,  og  han,  som  hans  Forgængere,  har  dog  jus  proponendi  til  det  Embede.  I  Skri- 
velse af  *'/ii  svarer  Kommis.,  at  det  forbliver  ved  dets  en  Gang  vedtagne  Resolution.  (General- 
Kommis.  Kopibog  og  Indk.  Sager  til  General-Kommis.) 

*  I  Brev  af  ^^l\\  melder  D.  Kommissariatet,  at  Kongen  har  udnævnt  Anders  Hosum  til  at 
være  Skoleholder.  Dette  meddeler  Kommissariatet  Provsten  i  Skrivelse  af  'Vi>*  (Indk.  Sager  til 
General-Kommis,  og  Gen.-Kommis.  Kopibog.)     Anders  Haasum.    Sognepræst   til  Vindum   1741 — 43. 

'  Mogens  Knudsen  Haasum  (?).  Sognepræst  til  Saxkjøbing  1731 — 45.  f  i74S>  (S.  V. 
Wiberg:  Dansk  Præstehistorie.) 

^  Jeremias  Friederich  Reuss.  Professor  i  Theologi  og  Hofprædikant  1732.  Overkonsistorial- 
raad  og  Generalsuperintendent  i  Slesvig  og  Holsten  1749.     (Biogr.  Lex.) 

*  Gehejmeraad  Hans  Henr.  v.  Ahlefeldt  til  Seestermtlhe  (adeligt  Gods  i  Holsten),  f  1 7 20, 
efterlod  Seestermtlhe  til  sin  Hustru  Mette  Rigsfriherreinde  Kielman  til  Kielmansegg,  der  ejede  Godset 
til  sin  Død  1748.     (L.  Bobé:  Slægten  Ahlefeldts  Historie,  1899,  S.  134.) 

^  I  Tiden  mellem  Etatsraad  Niels  Foss'  Afgang  og  Kancelliraad  Laurents  Kreyers  Ansættelse 
som  Præsidrnt  i   Under- Admiralitetet.     (Registeerhog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.    1737  "/i  og  V».) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Der  brief  an  Ployart^  ist  recht  guht  und  kan  nur  so  abgehen. 

Den  Extract  ausz  Bernstorff  seinem   schreiben   werde   besorgen, 
Er  hinkomt,  wo  Er  hingehort. 

Dasz  memorial  von  dem,  der  den  dienst  vom  foerroeschen  handel  haben 
wird^,  werde  zu  die  andern,  so  auch  dårum  anhalten,  schicken. 

Wir  beklagen,    dasz  Er  wieder  debats  mit  der  admiralitet  gehabt  hat, 
welche  wohl  fiir  Ihm  nicht  die  angenehmsten  werden  gewesen  sein. 

Dasz   die  mattigkeit  noch  so  immer  anhålt,    beklage,    rahte  aber,   dasz 
Er  sich  dabey  in  acht  nehme. 

Friederichsberg  d.  I2ten  Jan.  1737. 


90. 

Wen  Es  morgen  friih  guht  wetter  ist,  cest  a  dire,  dasz  es  nicht  regnet 
und  kein  nebel  ist,  so  kommen  wir  gewisz  nach  der  docke  und  wollen  die 
rechnung  vom  Saltz  sehn,  wen  Er  Sie  fertig  hat. 

Friederichsberg  d.  23ten  yan.  a.  1737. 


91. 

Sein  schreiben  haben  wir  diesen  abend  beym  essen  erhalten.  Weil 
der  Vogelsang^  gesagt,  dasz  der  Schubahrt  sich  vorgestelt,  als  wen  Ihm  wasz 
beygebracht  wåhre*,  der  feldscheer  VolteUn^  auch  meinet,  dasz  die  ofnung 
noch  konne  platz  finden,  so  wollen  wir  in  Gottes  nahmen,  dasz  Er  ermeldten 
feldscheer  Voltelin  hinauf  sende,  dasz  Er,  wo  es  noch  angeht,  den  seeligen 
mann  ofne  iim  zu  sehen,  woran  er  eigentlich  gestorben,  und  damit  wir  Ihm 
auch  noch  im  tode  seine  bitte  gewehren;  doch  wird  wohl  nohtig  sein,  dasz 
Er  den  feldscheer  befehle  sich  nicht  beym  Statthalter  zu  melden,  sondern 
grade  nach  Kongsberg  zu  reisen  und  die  operation  in  der  stille  in  beysein  desz 
medici,  welchen  Schubahrt  gebraucht  hat,  und  desz  bergmeister  Stuckenbrocks'^ 


'  Conrad  Ployart.    Kmdr.-Kapit.  1722.     Schoutbynacht  1738.     f  1744. 
'  Johan   Hartvig  Ernst  BemstorfT.     Afsending   i  Knrsachsen    1733.     Afsending   i   Regens- 
burg 1737  *V4. 

'  Handelen    paa   Færøerne    blev   dreven    for    kongelig  Regning.     (C.  Bruun:    Kjøbenhavn 

II.   725.) 

*  Albrecht  Vogelsang.     Bergsekretær  ved  Kongsbergs  Sølwærk. 

'  S.  døde  i  Januar  1737;  blev  begravet  '7i-  En  Mistanke,  der  opstod  om  Aarsagen  til 
hans  pludselige  Død,  var  muligvis  ugrundet.     (Biogr.  Lex.) 

^  Kirurg  Just  Henrik  Voltelin  blev  1736  Vu  Divisions-Feltskærer.  (Krigskancel.  Expedit.) 
K&nceUiraad  1760.     Justitsraad   1768. 

^  Joachim  Andreas  Stuckenbrock.  Bezgmester  paa  Kongsberg.  Viceberghauptmand  1737. 
Berghauptmand  og  Direktør  over  Bjærgværkerne  søndenfjelds  1739.  Etatsraad  1749.  t  1756* 
(Biogr.  Lex.) 

Danske  Magasin.     5.  R.     V.  25 


IQA  Christian  VI' s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe 

vorzu  nehmen,  wie  auch  sich  von  dem  tnedico  so  wohl  als  Stuckenbrock  einen 
attest  geben  zu  lassen,  wie  es  abgeloffen.  Wir  wollen  dem  Cammerjuncker 
von  der  Liihe  befehlen,  dasz  Er  an  dem  graffen  heiite  abend  oder  morgen 
gantz  friih  200  rdl.  caurant  schicken  soli,  welche  der  graff  den  feldscheer  mit 
geben  kan  zu  seiner  reise  zu  gebrauchen  und  rechnung  dafiir  abzulegen^;  der 
vater*  von  dem  feldscheer  Voltelin  wird  den  wohl  so  lange  miissen  die  division 
bedieneii.  Wegen  die  papieren  von  der  sag  Commission^  ist  uns  bey  gefallen, 
ob  selbige  sicher  genung  sind  mit  der  post  herunter  zu  schicken,  es  wåhre 
wohl  besser,  wen  Sie  einen  sicheren  expressen  von  Kongsberg  damit  herunter 
schickten;  und  wåhre  die  nordsche  post  noch  nicht  weg,  konte  Er  sie  wohl 
noch  etwasz  aufhalten  und  dieses  schreiben. 

Friederichsberg  d.  2ten  Febr,  a.  1737. 


92. 

Beyfolgender  brief  und  vorstellung  ist  von  Ivert  Brinck^  welcher  bey 
uns  ist  Leib  diener  gewesen;  wir  wolten  gerne  sein  und  der  iibrigen  hier  an- 
wesenden  deputirten  im  Commertz  ColUgio  bedencken  hieriiber  wissen*. 

Friederichsberg  d.  I3ten  Febr,  a,  17 ZJ, 


93- 

Heiite  abend,  wie  wir  zu  tisch  gehen,  erhielten  wir  noch  beyfolgenden 
brief  von  dem  admiral  Bille  nebst  mitfolgender  Tabelle^,  welche  noch  ver- 
si^elt  ist,  welche  er  aber  erbrechen  wird;  weil  wir  geglaubt  haben,  dasz  es 
Ihm  vielleicht  kan  niitzlich  seyn  zu  dem,  wasz  Er  uns  morgen  schicken  wird, 
so  communiciren  wir  Ihm  beyde  piecen  hiemit.  Wasz  Er  uns  morgen  schicken 
will,  wåhre  guht,  wen  wir  es  morgen  iim  8  uhr  bekåhmen;  er  wird  uns  den 
auch  wohl  den  brief  von  Bille  nebst  der   Tabelle  mit  zuriicke  schicken. 

Friederichsberg  d.  I4ten  Febr.  tf.  1737. 
Abends  iim  9  uhr. 


^  Angaoende  Voltelins  Regnskabsaflæggelse  se  D.s  Forestilling  til  Kongen  (med  dennes 
egenhændigt  paaskrevne  Resol.)  dat.  1737  */»•  (Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danne- 
skjold-Samsøe.) 

*  Lambert  Voltelin  (?).  Amtsmester  i  1721.  Kirurg  ved  Kvæsthuset  1730.  (V.  Ingerslev: 
Danmarks  Læger  og  Lægevæsen  II,  232.) 

*  Se  Brev  85. 

^  Over  Kanceiliraad,  General-Skibsmaaier  Iver  Brincks  Forslag  til  Skoves  Fremvæxt  og 
Konservation  i  Norge  afgav  Kommercekollegiet  en  Betænkning  1 737  '^/i.  (General  Landets  Økonomi- 
og  Kommercekolleg.  Forestilling,  og  kgl.  Resol.  1736 — 37.) 

*  Billes  Brev  har  sikkert  handlet  om  en  Besejling  af  Orlogsskibene  « Oldenborg »  og  cFyen», 
som  omtales  af  D.  i  en  formentlig  ikke  afsendt  Skrivelse  til  Kongen  dat.  1737  "/s.  (Greve  F.  Danne- 
skjold-Samsøes  Arkiv.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  Iqc 

Wir  haben  ausz  seinem  schreiben  ungerne  ersehen,  dasz  Er  nicht  wohl 
ist  und  sich  nicht  getrauet  fertig  zu  werden  g^en  montag  mit  den  Remarquen 
iiber  der  iiber  Christian  Olsen  gehaltenen  commission;  es  kan  hiemit  wohl 
bisz  freytag  endiich  anstehen,  und  kan  Er,  wen  er  es  nohtig  findet,  wohl  dazu 
setzen,  dasz  er  die  remarquen  auf  unsern  befehl  gemachet  håbe.  Wir  wiinschen 
zu  horen,  dasz  es  bald  besser  mit  Ihm  sein  moge. 

Friederichsberg  d.  i6ten  Febr.  a,  1737. 


95. 

Die  order  an  die  commission  in  desz  Christian  Olsen  ^che  wird  in  der 
dånschen  Cancelley  aufgesetzt,  und  uns  der  entwurf  erst  vor  gezeiget  werden, 
welchen  wir  Ihm  hernach  auch  zeigen  wollen;  die  Sententz  wird  dahin  gehen, 
dasz  Christian  Olsen  eine  Classe  wieder  zuriick  gesetzet  werde*:  von  meister 
zu  meistergesell. 

Er  wird  den  unsern  willen  an  Clausberg^  wissen  lassen,  dasz  graf 
Guldenstein^^  de  mer  der  und  iibrige  interessenten  die  6000  Rthl.,  welche  Sie 
an  uns  in  der  ParHculiere  Cassa  zahlen  sollen,  mogen  fiir  verschonet  werden, 
jedoch  Ihre  Zinsen  richtig  bekommen,  und  die  neiie  */$  gegen  cronen  und 
courant  auf  einen  billigen  fusz  regulirt  sollen  werden*.  Die  commission  soli 
auch  dem  procurator  Laussen^  eine  tiichtige  reprimande  geben. 

Friederichsberg  d.  4ten  Mårtz. 


^  Brev  af  1737  V>(^)  ^  Holstein  til  D.,  i  hvilket  forespørges,  hvilken  Klasse  der  er  den 
næste  under  den,  i  hvilken  J.  Chr.  Olsen  er.     (Oversekretserens  Brevbog,  S.  507.) 

'  Etatsraad  Christlieb  v.  Clausberg  var  indtil  1746  Revisor  ved  Partikulærkammer-  og 
Kabinetskassen. 

'  Jean  Henri  Huguetan  Greve  af  Gyldensteen.  Kom  til  Danmark  171 1.  Kammerherre 
1 7 14.  Hvid  Ridder  17 17.  Oprettede  Grevskabet  Gjldensteen  1730.  Gehejmeraad  1731.  Gehejme- 
konferensraad  1738.  —  Desmerciéres  var  hans  usegte  Søn.     (Biogr.  Lex«) 

^  Kongen  havde  skyldt  16000  Rdhr.  (den  saakaldte  Wartenbergske  Obligation),  hvoraf 
Rentekammeret  havde  betalt  de  loooo,  Desmerciéres  de  6000  Rdlr.,  som  han  har  givet  Kongen 
Henstand  med  til  1737  'Vs*  Imidlertid  skylder  han  Kongens  Partikulærkammerkasse  til  saoune 
Termin  en  omtrent  lige  saa  stor  Sum.  Han  ønsker  nu,  at  Rentekammeret  maa  faa  Ordre  til  at 
udbetale  Partikulserkammeret  disse  6000  Rdlr.,  der  saa  kunne  fradrages  hans  Gæld  dér.  Herpaa 
resolverer  Kongen:  cDieses  soli  bey  der  Cammer  bestelt  werden;  wen  sonst  graf  Guldenstein  oder 
de  merciire  sich  wolten  in  Ihren  Subscriptiofus  decourtiren  lassen,  so  gingen  6000  Rthlr.  ab,  welche 
nicht  in  unser  particulier  Cassa  einfldssen,  und  so  wfihren  sie  viel  leichter  c<mteHtirt^  und  es 
branchte  nicht  vieler  weitlatlftigkeit. >  (D.s  Forestilling  til  Kongen  dat  1737  Vs  med  Bilag:  Greve 
Gyldensteens  Brev  til  D.  dat.  1737  ^/s,  samt  Kongens  egenhændigt  paaskrevne  Resol.  i  Kongehusets 
Arkiv:  Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe.)  Antagelig  er  der  i  Tiden  mellem  '/t  og  ^/s 
tilflydt  Kongen  Meddelelse  om,  at  Desmerciéres  og  øvrige  Interessenter  (i  Banken  (?)  el.  a.  Fore- 
tagende, hvori  Kongen  ogsaa  er  Interessent)  have  accepteret  denne  hans  Henstilling. 

^  Andreas  Lowson  (?).  Højesteretsadvokat  1726.  Kirkeinspektør  i  fl.  sjællandske  Rytter- 
distrikter 1754.     Rang  med  Etatsraader  I7SS*     Højesteretsassessor  1758.     (Biogr.  Lex.) 

25* 


Iq6  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

96. 

Wir  finden  es  recht  guht,  wen  Er  ein  pro  memoria  aufsetzt,  worin  Er 
den  Comntissarien  Ihre  falsche  grunde,  auf  welchen  Sie  Dir  bedencken  ge- 
richtet,  wiederleget.  Dasz  solches  nicht  in  dem  aufsatz  von  der  Cancelley  ge- 
schehen,  daran  sind  wir  wohl  haubtsachlich  schuld,  weil  wir  dem  geheimteraht 
Holst  nichts  deszfals  befohlen  gehabt,  weil  wir  gefiirchtet,  es  mochte  gahr  zu 
weitlaiiffig  fallen  und  nicht  mehr  einem  urtheil  gleich  sehn,  sondern  viel  mehr 
einer  def ensians  schrift. 

Friederichsberg  d.  Sten  Martz  a.  1737. 


97. 

Dasz  Er  die  anstalten  gemacht^  dasz  ein  Captain  vom  See  Etat  er- 
nennet  ist  in  dem  gesundheits  ColUgio^^  wie  auch  dasz  das  benohtigte*  an 
den  auf  den  wacht  schiffen  commandirenden  offiders^  im  sunde  und  Belte  be- 
ordert  ist,  haben  wir  mit  vergniigen  ausz  seinem  schreiben  ersehen,  und  weil 
Er  es  flir  nohtig  findet,  so  kan  auch  noch  wohl  ein  wachtschiiT  im  kleinen 
Belt  geleget  werden,  worzu  die  galliot  Ebenezer  kan  gebrauchet  werden*;  dasz 
benohtigte  gewehr  kan  Er  darauf  besorgen. 

Friederichsberg  d.  20ten  Maj  a.  1735. 


98. 

Weil  Holmsted  und  der  Policeyméxsttt  Thorm^  die  zwey  eintzigsten 
Burgermeisters  sind,  welche  keinen  character  als  yustiizr'ihtt  haben,  Thorm 
aber  als  PoliceyméisXQt  seine  charge  wohl  vorsteht,  auch  alter  burgermeister 
ist  wie  Holmsted,  so  wollen  wir  Sie  beyde  den  character  als  JusiitzråihtQ  bey- 


*  Meddelt  Kongen  i  Skrivelse  sendt  med  Expres  fra  Juellinge  1737  ^*^s*  (Registeerbog 
over  kgl.  Missiver  til  Admir.  1737   ^Vft«) 

'  Kongen  har  anordnet  en  Sundhedskommission  og  befalet,  c  at  en  Sø-Kapitain  dertil  skal 
adjungeres*.  D.  foreslaar  Admiralitetet  at  beordre  Kapit.  Flensborg  eller  Kapit.  N.  D.  Arff  herdl. 
Admiralitetet  beordrer  Chr.  Peter  Flensborg  dertil.  (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.  1737 
*•/&  og  Admir.  General-Kopibog  1737  ••/s.) 

'  Nemlig  kgl.  Forordning  af  1737  ^*lh\  hvorledes  der  skal  forholdes  med  Skibe,  der  komme 
fra  Danzig,  Konigsberg  o.  a.  af  de  efor  Contagion  suspecte  Stæder*.  (Admir.  Genend-Kopibc^  1735 
—37,  S.  872  og  874.) 

^  Kapit  B.  de  Fontenay  paa  Vagtskibet  i  Sundet  og  Sec.-Lt.  H  H.  C.  Wodrof  paa  Vagtskibet 
i  Store-B«lt.     (Admir.  General-Kopibog  1735—37,  S.  873.) 

'  Admiral  Rosenpalm  henstiller  i  Brev  af  1737  ^*/»  til  D.,  at  der  skal  sendes  et  Fartøj  til 
Fredericia,  hvortil  Schoutbynacbt  Suhm  har  foreslaaet  Galioten  « Ebenezer«.  Lieutenant  Jens  Sveder 
fik  1737  V«  Ordre  til  at  begive  sig  til  Fredericia  med  c  Ebenezer*.    (Admir.  General-Kopibog  1735 

—37,  S.  874  og  9<>3  f ) 

•  Erik  Jensen  Torro.  F.  1684.  Student  1697.  1710  l^kaj,  senere  Livkarl,  hos  Fr.  IV. 
Politi-  og  Borgemester  i  Kjøbenbavn  1731  — 61.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  III,   192.) 


Christian  VI 's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  m'^ 

legen  \  welches  Er  den  Holmsted  sagen  kan,  dasz  wir  Ihm  zum  Justitzr^t 
machen  woUen,  weil  Er  in  dem  Commertz  coUegio  so  wohl  als  sonst  zu  desz 
Poublici  besten  viel  contribuiret  hatte. 

Friedensbaurg  d.  I3ten  Jun.  a,  1737. 


99. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  wieder  zu  erst  dasz  schreiben  von  dem  Captain 
oder  Leutnant  Norden.  Wo  diesem  zu  glauben  steht,  so  konte  doch  wohl  etwasz 
ausz  der  enterprise  desz  graf  Lf  Esnevalds  werden;  es  scheinet  aber,  dasz  Er 
geld  vonnohten  hat,  so  konte  man  Ihm  noch  wohl  eine  jahrs  gage  avan- 
dren  lassen. 

Zweitens  folget  wieder  zuriick  die  vorstellung  von  dem  bey  dem  saltz- 
werck  befindlichen  factor  Brock^,  worausz  die  guhte  hoffnung  erhellet,  welche 
dieser  zu  dem  wercke  hat.  Es  scheinet,  dasz  dieser  lust  hat  seinen  handel 
nieder  zu  legen,  wen  Er  entweder  eine  gewisse  jahrliche  gage  bekommen  kan, 
oder  wen  Er  Ein  halb  procent  bekommen  soli  von  dem  gantzen  debit  desz 
saltzwerckes ;  bevor  man  sich  aber  mit  Ihm  in  wasz  gewisses  hieriiber  einlåst, 
solte  man  wohl  erst  wissen,  wie  seine  umstånde  sind,  ob  Er  seinen  handel 
ausz  noht  will  niederlegen,  oder  ob  es  geschiehet  ausz  treiie  uns  zu  dienen.  Ist 
letzteres  die  uhrsach,  so  konte  man  Ihm  wohl  ein  halb  pro  cent  zustehen  von 
dem  gantzen  debit  desz  saltzwercks,  welches  dan  konte  zu  Neiijahr,  wie  Er 
selbst  vorschlågt,  seinen  anfang  nehmen. 

Wir  hoffen,  dasz  Er  sich  wird  besser  befinden  wie  gestem,  da  Er  hier 
aussen  wahr. 

Friedensbourg  d.  I2ten  Sept.  a.  1737. 


IOC. 

Dasz  die  arbeit  in  GlOckstad^  so  eine  guhte  probe  ausz  gehalten,  haben 
wir  mit  vergniigen  gehort;  wir  wunschen,  dasz  es  so  ferner  allen  sturm  moge 
auszhalten. 

Wegen  den  Leutnant  Norden  wird  Er  wohl  sorge  tragen,  dasz  Ihm  die 
I  ^6  Rthl.  iibermacht  werden  und  deszfals  weiter  mit  den  Ober  Secretair  Schulyn 
reden,  wie  solches  geld  an  Ihm  zu  iibermachen  ist. 

Wir  begreiffen  nicht,  wie  es  zugangen,  dasz  letzt  die  zwey  orders  nicht 
sind   unterschrieben   worden  wegen  Besiegelung  von  Nordsche  Low,    nun  aber 


*  Dette  skete   1737  'Ve.     (R.  A.:  Møller:  Alfabetisk  Register  over  Rangspersonnavne.) 
'  Hans  Christian  Brock. 

•  Der  blev  i  disse  Aar  udført  betydelige  Arbejder  ved  Havnen,  Fæstningsværkerne  og 
Digerne  ved  GlUckstadt,  hvilket  gav  D.  meget  at  bestille.  (Se  Brev  63  og  cKgl.  Ordres  og  Re- 
solationer  til  Greve  F.  Danneskjold-Samsøe »   1737.) 


]q3  Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskiold-Samsøe. 

folgen  Sie  unterschrieben  zuriick^  Die  Extracien  von  der  See  Kriegs  Cant- 
zeley  wie  auch  die  order  wegen  desz  vorschusses  zum  allgemeinen  magazin 
von  hier  Fabriquirten  wahren-  haben  wir  wohl  bekommen.  Dasz  seine  ge- 
sundheit  so  schlecht  ist,  thut  uns  leyd,  wir  wiinschen,  dasz  die  aderlasz  moge 
wohl  bekommen. 

Wegen  desz  vorschusses  zum  saltzwerck  giauben  wir  Ihm  gantz  voilig, 
dasz  es  sich  so  verhålt,  wie  Er  sagt;  doch  woUen  wir  zu  mehrer  gewiszheit 
unsem  chatoll  bedienten  befehien,  dasz  Sie  extrahiren  sollen  ausz  den  rech- 
nungen,  wasz  dazu  ist  gegeben  worden*;  es  wird  aber  wohl  so  auszfallen,  wie 
Er  meint. 

Friedensbourg  d.  iSten  Sept.  a,  1737. 

lOI. 

Wir  haben  heiite  abend  nach  unser  ankunft  allhier  sein  schreiben  wohl 
erhalten,  wir  ersehen  aber  ungerne  ausz  seinem  schreiben,  wie  auch  ausz  der 
Kaufleiite  Ihrem,  dasz  dasz  vonnohtene  und  noch  fehlende  Zimmer  nicht  zu 
erhalten  stehe  zu  der  docke;  es  wahre  nun  freylich  grosser  schade  und  un- 
kosten,  wen  die  docke  nicht  solte  bald  fertig  werden.  Hat  Er  also  nach  seinen 
vorschlag  den  Dumreicher  nur  selber  hinausz  zu  schicken,  vielleicht  dasz  dieser 
noch  dasz  nohtige  Zimmer  findet;  und  kan  Er  Ihm  nur  von  dem  ordinairen 
See  Etats  fond  dasz  vonnohtene  geld  zur  reise  foumiren,  worvon  Er  hemach 
rechnung  ablegen  kan. 

Dasz  seine  gesundheit  so  gahr  schlecht  ist,  beklagen  wir,  wiinschen, 
dasz  es  sich  bessern  moge.  Von  unser  gnade  kan  Er  allezeit  versichert  sein, 
so  lange  er  uns  mit  treiie,  liebe  und  gehorsam  dienet. 

Friedericksbourg  d.  Sten  Oct.  a.  1737. 


102. 

Wir  erfreiien  uns  sehr  iiber  die  guhte  nachricht,  dasz  Dumreicher  doch 
endlich  dasz  zur  docke  vonnohtene  holtz  gefunden^;  so  hoffen  wir  doch,  dasz 
die  arbeit  werde,  mit  Gottes  hiilffe,  einen  gliicklichen  fortgang  bekommen. 

^  Ordren  til,  at  Orlogsskibet  « Norske  Løve>  skal  besejles,  og  at  Kmdr.-Kapit.  Hoppe  og 
Kapit.  F.  Gdntelberg  skulle  kommanderes  dertil,  er  dat.  1737   ^Vo.     (Admir.  General-Kopibog.) 

'  Det  saakaldte  c  Almindelige  Magasin*,  stiftet  1737  ^'/t,  skulde  kjøbe  Raastoffeme  i  Ud- 
landet, overlade  dem  til  Fabrikanterne  for  Indkjøbspris,  derpaa  modtage  de  færdige  Varer,  give 
Forskud  paa  dem  og  skaffe  dem  solgte.  (C.  Bruun:  Kjøbenbavn  II,  726.)  Ordren  dat.  1737  ^fw. 
(General  Landets  Økonomi-  og  Kommercekol. :  Kgl.  Ordres,  Missiver  og  Reskripter.) 

'  Kongen  havde  ved  Ordre  af  1736  'Vs  bestemt  et  Fond  paa  c.  23000  Rdl.  til  Afholdelse 
af  Udgifterne  ved  Saltværket,  hvilke  skulde  dækkes  ved  Udbetaling  fra  Partikulærkammerkassen  efter 
D.S  Anvisning.     (Partic.- Cammer  Rechnungen   1737  *V8 — 'Vut  S.  162.) 

^  Dumreicher  kjøbte  Tømmeret  i  Oktbr.  og  Novbr.  Maaned  1737  i  Hamborg,  og  det  blev 
afsendt  fra  Hamborg  af  Firmaet  Boué  &  Fils  med  Skibet  c  Lou  ise  >.  (Se  Brev  108  og  General- 
Kommissariatets  tyske  Korrespondanceprotok.  1736 — 43,  S.  348  og  355.) 


r 


; 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  igo 

Den  pasz  fur  dasz  holtz  kan  Er  nur  von  der  Cammer  wie  gewohnlich 
auszfertigen  lassen. 

Dasz  holtz  musz  wohl  assecurirt  werden,  den  die  jahrzeit  ist  nun  gahr 
bosze  zur  schifTart. 

Wen  Gott  leben  und  gesundheit  verleihet.  so  wollen  wir,  wen  es  mog- 
lich  ist,  noch  ein  mahl  auf  dem  neiien  Holm  kommen,  ehe  Er  nach  gliickstadt 
verreiset;  wir  konnen  aber  noch  keinen  tag  gewisz  ansetzen,  wir  wollen  aber 
es  Ihm  schon  bey  zeiten  wissen  lassen.  Ausz  seinem  gestrigen  schreiben  haben 
wir  ungerne  ersehen,  dasz  Er  wieder  dasz  bette  hat  hiiten  miissen;  nehm  Er 
sich  doch  in  acht,  es  lieget  uns  viel  an  seine  persohn  gelegen ;  Er  hat  vieles 
angefangen,  dasz  musz  Er  hinauszfiihren,  sonst  bleibt  es  beliegen. 

Sonsten  hat  Er  auch  wohl  gethan  dem  Brigardier  Hauser  unsem  befehl 
kund  zu  thun,  dasz  der  Captain  Soelgaard^  den  Baumgarten  mitnehmen  soli 
nach  Norrwegen.  Dasz  die  baumeisters  die  arbeit  von  dem  schmidt  guht  ge- 
funden  haben,  ist  uns  lieb;  es  ist  freylich  besser  mit  eingebohrnen  und  sesshaften 
leiilen  zu  thun  zu  haben  als  mit  fremden.  Wir  werden  nun  erwarten,  ob  die 
baumeisters  diesen  schmiedt  werden  im  vorschlag  bringen. 

Friederichsbourg  d.  igten  Octob.  a.  1737. 


103. 

Die  order  folget  unterschrieben  zuriicke;  es  ist  selbige  nun  gantz  recht 
aufgesetzet;  es  ist  zu  glauben,  dasz  vielleicht  der  autor  sich  werde  angeben^. 
Morgen  nachniittag,  wils  Gott,  wen  es  guht  wetter  ist,  wollen  wir  auf  die 
docke  kommen. 

Friederich sberg  d.  12 ten  Nav.  a.  1737. 


104. 

Dasz  wachtschiff,  so  auf  der  Rhede  liegt*,  kan  nun  wohl  einlegen. 
Dasz  Er  die  arbeit  iiberall  in  guhtem  stande  gefunden,    ist  uns  lieb  zu 


*  Maa  vel  være  Christian  Sahlgaard.  Kapitain  i  Sø-Etaten  171 1  **/t.  Afgaaet  med  Pension 
1719  **/n.     («Sø-Etaten»   1737.) 

*  En  unavngiven  c  Sømand »  havde  i  et  Skrift,  sendt  til  Kongen,  lastet  Marinestyrelsen. 
Kongen  befaler  derfor  i  Ordre  af  1737  *Vii,  at  det  skal  deklareres  ved  Parolen,  om  Autor  vil  give 
sig  tilkjende  og  staa  ved  sit  Skrift,  i  hvilket  Tilfælde  en  Kommission  skal  undersøge  dets  Paalide- 
lighed.  Men  navngiver  Autor  sig  ikke  inden  6  Uger,  da  skal  der  handles  med  dette  Skrift  efter 
Loven.  (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.)  En  Ordre  af  Novbr.  1737,  i  hvilken  Kon- 
geas Underskrift  er  overstreget,  og  som  handler  om  samme  Sag,  skjønt  af  forskjellig  Ordlyd,  findes 
i  Greve  F.  Danneskjold-Samsøes  Arkiv. 

'  Fregatten  <Blaa  Hejre*,  kommanderet  af  Kapit.-Lt  H.  Wodrof.  (Registeerbog  over  kgl. 
Missiver  til  Admir.   1737  **/8.) 


200  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

horen;  wir  hoffen  selbige  auch  bald  zu  sehen.  Die  manufactour  von  Bequet^ 
werden  wier(I)  besehn,  wen  dasz  wetter  guht  ist  und  die  tage  etwasz  heller 
werden. 

Frkderichsberg  d.  ijten  Dec.  a.  1737. 

(Sluttes.) 


j 


Terkel  Klevenfeldts  Breve  til  Carl  Deichman. 

Ved  Holger  Fr.  Rørdam. 

(Slutning.) 


Nr.  21.  10.  Juli  176a. 

Høystærede  Kiære  Ven, 

Tilforladelige  Velyndere! 

Det  er  nu  siden  Nyt  Aar,  at  jeg  stedse  har  skrantet,  men  paa  de  3 
sidste  Maaneder  har  været  saa  plaget  af  complicerede  u-leyligheder,  at  jeg  har 
været  u-duelig  til  baade  at  tænke  og  at  skrifve.  Saa  stor  en  Hadere  jeg  end 
er  af  Doctor-Kost^  saa  maa  jeg  dog  endnu  tage  dermed  til  Tacke  og  sucke 
efter  god  Forandring.  —  Denne  sandfærdige  Beretning  tiener  altsaa  til  Und- 
skyldning for  lange  Taushed,  desværre  for  mig,  at  jeg  saa  har  maat  taugde 
og  derved  har  mist  saa  mange  kiære  Giensvar;  thi  min  gode  Ven  skrifver 
icke  uden  lacessitus  et  legitime  provocatus,  da  dog  et  Bref  fra  Deris  dyrebare 
Haand  giør  bedre  effect  end  Doctorens  a-xai-co  med  alle  Recepterne  i  sig 
self.  —  Haaber  dog,  at  der  engang  findis  lidet  for  min  ringe  Samlings  Be- 
gyndelse; jeg  vilde  nu  gierne  samle  for  mig  self  og  hafve  lidet  af  anseeligt 
got  i  hver  Slags.  Gifve  Gud,  at  jeg  hafde  beholdt  de  prægtige  Ting,  som 
gick  til  Wien^  og  kom  fra  min  Velynderis  runde  Haand  I  Med  mere  af  stor 
Betydenhed  er  det  gaaet  til  paa  samme  Maade  —  ogl  Hvad  Tack  hafve  Vi 
derfor?*  Gratulerer  til  den  opdagede  Blyertz  Grube,  som  jeg  vil  ynske  megen 
Velsignelse,  og  vil  ynske  mig  de  belofvede  Prøfver.  At  mand  har  vildet 
eftgagere  Min  Høystærede  Ven  derunder,  er  ingen  Under,  da  Kiendere  og 
redelige  Folck  ere  faa.  —  Giør  mig  ondt  derimod  for  Røraas  Kobber  Værk, 
helst  jeg  frygter,  at  min  Ven  Et.  R.  Suhms  Velfærd  derved  anseelig  pericliterer 
—  hånd    skal    da   sige,    at   hånd   har   betalt  sit  Kucks-Værk  dyre  nock'.  — 


^  Den   engelske  Silkevæver  John  Becquet,    hvis   fortræffelige  Varer  roses  af  Kongen,    fienr 
Privilegium  1737.    (C,  Nyrop:  Johan  Frederik  Classen,  S.  313.    C.  Bruan:  Kjøbenhavn  II,  729.) 

*  Luc.  Evang.  6,  32. 

•  Formodentlig   har  Suhm    med    sin  Hustru   faaet  Andel  (Aktier)   i  Kobberværket.     Kucks 
(Kux)  betyder  nemlig  Aktie  i  et  Bjærgværk  (Grimm,  Wfirterbuch). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  201 

Men!  søde  Ven!  (Nu  kommer  en  Feber- Paroxysmuss)  forefalder  der  noget 
remarquablet  af  Land  og  Strand,  Bierge  og  Dale,  saa  tænk  paa  mig,  da  jeg 
nu  har  sat  mig  det  i  Hofvedet  self  at  giøre  en  iVa/ter^i/-Samling;  iblant  andet 
er  det  faldet  mig  ind  at  samle  paa  monsiris  og  Misgeburter  af  alle  slags.  Og 
ved  det,  at  jeg  nu  kommer  til  at  logere  hos  en  stor  Samlere  og  Natuur-kyndig 
Mand,  saa  piquerer  den  gamle  Adam  mig  at  abe  ham  efter.  —  Alt  hvad  min 
Søde  Ven  ynsker  at  skal  skee  ihenseende  nedsendte  additioner  og  Forandringer 
ved  Deris  vackre  Piece^,  skeer  saa  alt  Snoerret  efter  Deris  Villie,  hvilket  Hr. 
Etatz  Raad  HielmsHeme  |:  efter  at  jeg  5  Uger  forgiævis  har  ladet  ham  søge:| 
skriftlig  har  forsickret  mig  til  Giensvar  paa  min  skriftlige  Erindring.  De  Got 
Folck  lefve  med  den  Rige  Mand  paa  Landet,  og  ere  sielden  eller  aldrig  at 
finde  i  Byen;  hånds  ærbødige  compliment  anmældis  tillige  efter  gifven  Com- 
mission, 

Giør  mig  ondt,  at  en  dyrebare  Vens  dyrebare  Helbred  pericliterer,  Sel- 
skab og  Motion  er  det  beste  for  Sindet,  og  en  Pauli  Maade  Viin  for  Mafven  *. 
—  6  (siger  sex)  Bouteiller  beste  UngersVe  Viin  af  Keyserens  egen  Kielder 
varter  hos  mig  til  min  Kiære  Vens  Ordres,  Jeg  beder  hiertelig  at  see  den 
afhæntet,  at  den  icke,  som  er  skeet  mig  med  mere,  tager  for  sig  self,  thi  den 
søger  Luft.  Saadan  Malheur  er  Aarsag  i,  at  portionen  er  saa  liden.  Denne 
skal  sandelig  giøre  Helbreden  got,  hvilket  den  store  og  u-dødelige  Hofmand^ 
i  sine  rf/^/iske  Regler  sandede.  —  En  Catalogue  paa  de  forlangte  Ungerne 
Stuffer  vilde  jeg  i  samme  Connexion  raade  til  og  udbede,  thi  den  skal  giøre 
Got  tilig  eller  sildig,  eller  Prussen  og  Russen  skal  lægge  de  Ungerne  Berg- 
Værker  øde.  —  Fra  Hs.  Excellence  Hr.  GhR.  Grefve  af  Holstein  har  jeg  i 
denne  Dag  haft  Bref*;  hånd  melder,  at  De  andkomme  her  tilbage  den  20  hujus^ 
melder  og,  at  De  alle  ere  vel  (som  er  glædeligt),  item  at  De  forslaar  Tiden 
med  Promenade,  som  er  gode  Tegn,  siden  De  ey  Dag  og  Natt  sidde  i  Cabi- 
nettet.  —  Videre  Nyt  af  det  publique  veed  jeg  og  Vi  icke  —  thi  Vi  gietter 
alle  i  Dannemarch,  ligesom  De  i  Norge,  og  veed  intet  positive \  Dog  vide,  at 
hans  Russi^e  Mayestet  er  hidsig  og  paastaaende,  at  hånd  icke  vil  beqvemme 
sig  til  endelig  Resolution^ ^  samt  at  alting  er  at  fiygte  fra  den  Russi^e  og 
Prussi^t  Alliance.  Slett  Løn  af  de  allierede  for  den  Kloster- 5^«;jske  For- 
drag®, om  De  lade  Dannemarch  i  Sticken,  da  Vi  sidst  hialp  Dem  ved  Mediation 
fra  Skade  og  Spolt;  slett  Eftertanke  af  den  Russi^e  Keyser,  om  hånd  som 
Første   af  Holstein  vil   turbere  Freden   ved  Reclamation   af  Slesvigs    da    hånd 


^  Indsendt  til  Videnskabernes  Selskab,  i  hvilket  Hielmstieme  var  Sekretær. 

>  I.  Tim.  S,  23. 

'  Den  berømte  Læge  i  Halle  Fried.  Hoffmann  (f  1743),  efter  hvem  Hoffmannsdraaber 
have  Navn. 

^  I  den  ledreborgske  Haandskriftsamling  findes  en  Samling  Breve  fra  Klevenfeldt  til  J.  L. 
Holstein  (se  T.  A.  Beckers  trykte  Fortegnelse,  S,  49). 

*  Kejser  Peter  III  var,  som  bekendt,  meget  fjendtlig  stemt  mod  Danmark. 

*  Konventionen  i  Kloster- Zeven  af  8.  Sept.  1757,  som  Danmark  havde  bidraget  til  at  faa 
i  Stand  (Hist.  Tidsskrift,  4.  R.  IV,  605  ff.). 

Danske  Magasin.    5.  R.   V.  26 


202  T.  Klevcnfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

som  Keyser  af  Rusland  nyder  Herlighedens  Frugter  af  Ingermanland  med  det 
videre,  som  den  Danske  Alliance  hialp  hånds  Gross-Fader  til  —  hvorudofver 
og  den  Slesvig^^  Possessian  blef  Dannemarch  til  deels  garanteret, 

Hierte  Ven!  Behøfver  Ingen  paa  Stædet  eller  deromkring  en  redelig 
og  i  Collegieme  vel  bekiendt  Commissianaire  i  saadanne  Ting,  som  ey  løber 
under  Dom  yurisdictionen,  Confirmationer,  Ansjz^ingers  Besørgelse  af  alle  Slags, 
hvoraf  de  vigtigste  Nobilitationer  etc,^  Consultationer  extra  Judicis  Officta  ?  Mange 
brafve  Folck,  ja  Ridder  Mænds  Mænd,  hafs^e  lefvet  deraf,  altsaa  ingen  Skam 
at  frembyde  bona  Officta,  —  Reent  ud  at  skrifve:  Tiderne  ere  slette,  Ind- 
komsterne u- visse.  Udgifterne  fordobble  sig.  Giett  Manden^  og  Resten,  samt 
forsickre  sig  om  al  den  Respect,  Hengifvenhed  og  Veneration^  som  kand  ventis 
af  den  meest  Forpligtede,  hvoriblandt  befinder  sig 

Min  Dyrebare  Vens 

hengifne  ærbødigste  tiener 

T.  KUvenfeldt. 
Kiøbenhafn  d.   lo.  yulij  1762. 


Nr.  22.  6.  November  176a. 

Velædle  og  Velb.  Hr.  Canceli  Raad, 
Høystærede  Herre! 

Dersom  min  Kiære  Ven  har  taugd  længe,  saa  maa  jeg  tilstaa,  at  hånd 
har  en  god  Hukommelse,  ja  jeg  er  blefven  høyst  fiateret  ved  hånds  Taushed, 
siden  jeg  mærker,  at  jeg  lige  lang  Tid  har  lagt  ham  om  Hiertet.  —  Tusind 
Tack  for  gifne  Anledning  til  Bekiendtskab  med  Hr.  Canceli  Raad  Schnell^, 
her  seer  jeg  just  det  rætte  Mærke  af  nobles  sentimens  og  rette  Forsyfns  Øye 
ofver  en  Ven  og  Tieneris  Bestis  Anliggende*.  Je^  har  i  denne  Dag  haft  den 
Ære  at  skrifve  Hr.  CR.  Schnell  til  samt  at  opsende  forlangte  Udkast  til 
Facultatetn  Testandi,  Men  Commissionen  ihenseende  til  mig  er  ligesaa  kitzlig, 
som  Sagen  er  i  sig  self.  —  Siden  jeg  ey  har  den  Ære  at  kiende  den  gode 
Herre,  saa  kiender  jeg  mindre  til  h^tnds  stile-  og  tænke-Maade,  veed  ikke,  om 
er  studeret  med  des  videre.  Imidlertid  har  jeg  opsadt,  hvad  jeg  tænker  at 
kunde  passere,  men  maa  erindre  ihenseende  til  Sagen  i  sig  self,  |:det  jeg  nær 
hafde  glemt :{,  at  alle  deslige  Ansøgninger  nu  ofver  Kort  afslaais  i  Cancelliet 
som  stridige  imod  Forordningen  af  20.  Febr,  17 17,  hvorom  jeg  har  giort 
Melding  til  Hr.  CR.  Schnell  i  min  Skrifvelse,  som  hånd  vel  er  saa  god  at 
vise   min   høystærede  Herre,    eller  De  er  saa  god  at  forlange,    for  zX.  jugere ^ 


*  Selvfølgelig  Kleyenfeldt  selv. 

'  Kancelliraad  Ulrik  Schnell  i  Porsgrund;  synes  at  have  været  en  velhavende  Mand.  Han 
omtales  ofte  i  det  følgende.     Om  Slægten  Schnell  se  Giessing,  Jubellærere  III,  240,  Tab.  II. 

'  Deichman  havde  altsaa  skaffet  Klevenfeldt  en  Kommi.ssion  fra  nævnte  Mand  i  Henhold 
til  det  i  forrige  Brev  udtalte  Ønske. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Detchman. 


203 


hvor  vidt  sig  skrifver   med  jugement^    og  hvor  vidt  Opsatzen  efter  mit  Prin- 
ciptum  kand  passere. 

Hvad  Hr.  Canceli  R.  Schnels  Søn*  angaar,  da  skulde  det  være  mig  en 
inderlig  Glæde,  om  hånd  vilde  betro  mig  ham  i  Huset,  da  jeg  ynskede  at 
hafve  hos  mig  et  lidet  Seminarium,  saa  jeg  kunde  kalde  mit  Huus  det  lille 
Soer  og  mig  self  den  lille  Gref  Danneskiold^\  Intet  er  mig  fornøyeligere  end 
at  hafve  Opsigt  med  saadanne  unge  Mennisker,  da  jeg  har  giort  cxperiment 
med  en  liden  Neveu,  som  i  5  Uger  har  profiteret  mere  hos  mig  end  5  Maa- 
neder  under  (men  uden)  Opsigt  med  Informator.  —  Men  i  saa  Maade  maatte 
jeg,  naar  Hr.  Faderens  Absigt  vidstes,  self  raade  for  at  antage  Informator, 
da  j^  seer  paa  Den,  hvor  mand  ligesaa  meget  kand  profitere  in  moribus  som 
in  artibus.  Alting  er  og  favorable  i  Huset,  der  jeg  logerer,  hvor  en  Francoise 
af  beste  accent  og  et  Barn  af  5  Aar  blant  Flere,  som  explicerer  sig  i  Talen. 
Jeg  kunde  og  lære  ham  at  kiende  baade  den  fornemme  og  den  solide  Verden, 
og  det  lige  fra  den  yngre  til  den  ældre  Alder.  —  Enfinl  jeg  kiender  icke 
subjectum,  men,  naar  der  er  Naturens  Gafver,  saa  er  her  god  Leylighed; 
skadesløs  maatte  jeg  være,  men  for  Resten  vil  baade  min  Ambition,  mine 
sentimens  og,  det  som  fornemst  er,  min  Christendoms  Pligters  Beskuelse  stedse 
afholde  mig  fra  at  tænke  paa  egen  interesse.  —  Skulde  da  Hr.  Canceli  Raaden 
faa  i  Sinde  at  sende  den  kiære  Søn  til  Kiøbenhafn,  saa  maatte  det  skee  jo 
før  jo  hellere,  og  saa  kand  der  paa  4  å  ^  Uger  meget  udrettis.  Imidlertid 
beder  jeg  Min  Værdigste  Velyndere  at  være  1000  Gange  betacket  og  ligesaa 
mange  gange  forsickret  om  Min  Erkiendtlighed  ihenseende  til  addressen  til 
Hr.  Cance.  R.  Schnell,  hvornest  jeg  inderligst  indsvøber  mig  i  Deris  Forsorg, 
om  ellers  andre  brafve  Mænds  Commissioner  forefalder.  Jeg  har  kiendt  den 
Tid  i  mine  yngre  Aars  gode  Tider,  at  Riddere  af  det  hvide  Baand  med  Glæde 
opsnappede  deslige  Commissioner  —  et  qvis  est  Dominus  liber  Baro  a  Schim- 
melmand ,  et  cur  talis  tantus}*  —  og,  hvad  skulde  da  vi  andre  icke  og  giøre 
Os  Umage  i  disse  slette  Tider?  Ja  Hierte  Herre!  De  melder  om  Norgis 
slette  Tilstand,  og  forsickre  sig,  at  intet  Sands  korn  af  Deris  kiære  Brefve 
spildis  ved  forekommende  Leylighed.  Men  Gud  hielpe  Os  og  her  nede,  hvor 
jeg  har  maatt  betale  9  Rdlr.  for  en  Fafn  Brænde,  9  Rdlr.  for  en  Fierding 
Smør,  et  sic  porro  —  Værelser  200  Rdlr.  aarlig,  som  før  ficks  for  det  halfve. 
Alting  er  dyre  for  Haandværks  Folck,  Arbeyds  Folck,  Kremmere,  Domestiquer, 
altsaa  alting  dyrere  betalt,  og,  hvorfra  skal  da  Embids  Manden  tage  til  det, 
som  nu  koster  mere  end  før,  da  hånds  Gage  ey  er  større  end  før*,  og  til 
u-held  er  jeg  Een  af  Dem,  som  i  Aaret  1728  i  Branden  mistede  min  timelige 


^  Jacob  Schnell,  senere  Ejer  af  Næs  Jernværk,  som  han  1799  solgte  til  Jacob  Aall.  Han 
døde  1822.     1782  blev  han  adlet  (von  Schnell). 

'  Grev  Frederik  Danneskiold-Samsøe  ^f  i77o)»  der  1760  var  bleven  Overhofmester  ved 
Sorø  Akademi. 

'  Den  bekjendte  Finansmand  Heinrich  Carl  Schimmelmann  var  1762  bleven  dansk  Baron; 
havde  tidligere  været  Handelsmand  og  Kommisionær  (se  Dansk  biogr.  Lex.  XV    122  fT.). 

*  Om  de  fortvivlede  Pengeforhold  1762—63  se  Hist.  Tidsskrift  6.  R.  1,  497  ff. 

26* 


204  ^'  J^cvenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Velfærd,  saa  jeg  har  intet  haft  at  reyse  for  til  Svaghedens  etablissement,  intet 
at  soutenere  en  ulycksalig  Familie^  mig  nest -paarørende  og  bestaaende  af 
7  Folck,  uden  Credit  og  Vindskibelighed  midt  under  min  application  og  kost- 
bare Samlinger. 

Hr.  Normand^  er  vist  nock  ankommen  i  svarteste  Tids-Olden ;  det  seer 
sort  ud,  maa  hånd  vel  sige,  naar  hånd  om  Torsdag  Morgen  i  Gref  Holstis^ 
Forgemach  finder  det  draget  om  Veggen  med  Skibs  og  Felt  Prester  samt 
mængde  norske  Capelianer,  der  see  saa  slette  ud,  som  om  de  hafde  prædiket 
for  Noa  i  Arken.  Taalmodighed  og  Haab  for'  giøre  det  beste.  Hånd  har 
dog  prædiket  paa  Fredensborg,  som  hånd  lod  mig  vide,  og  consulerede  mig, 
om  hånd  ey  kunde  efter  Prædiken  indgifve  en  Memorial\  jeg  derimod  raade 
ham,  at,  siden  den  Dag  intet  foretagis  uden  efter  RituaUn,  og  den^  allene 
handlede  om  Lectier  og  Psalmer,  men  icke  om  Memorialer,  saa  var  det  best 
at  lade  det  blifve  derved  for  den  første  Gang  for  icke  at  spilde  alt  Haab  for 
alle  de  Søndager,  som  fulte  efter. 

Mand  spørger,  hvor  det  gaar  med  Vor  Banque}  jeg  svarer:  som  paa 
Comoedien  og  Opera  og  altsaa  formodentlig  lystig;  paa  b^ge  de  første  Stæder 
staa  Vagt  og  paa  Banquen  ogsaa  —  ergol  Mand  kand  der  faa  flere  contente 
Hug  end  contantes  Penge  og  flere  sønderrefne  Klæder  end  smaa  pialtede 
Banco  Sedler;  dog  nu  gaar  det  bedre,  paa  nogle  Dage  kand  konettes  Folck 
mod  Haand  Beviis  faa  store  Banco  Sedler  vexlede.  —  Mand  taler  om,  at  om 
et  par  Dage  skal  Vagten  bortskickis  til  Sucker  husene,  siden  Hr.  Skimmelmand 
og  Wr.Stangelin^  ved  Deris  Credit  har  ganske  tvungen  den  Hamburger  Cours, 
og  her  er  virkelig  andkommen  nogle  Tønder  Guld  af  deserterede  Penge,  som 
mand  formodentlig  har  gifvet  gode  Ord  og  nogle  pro  cento  for  at  vende  til- 
bage*. —  Jeg  talte  om  Suckerhuset,  og  da  er  her  sandelig  neppe  Sucker  at 
faa  for  Penge  i  Kiøbenhafh,  saa  stor  er  Debiten  —  T^jn  til,  at  det  er  ingen 
Profit  at  stiæle  fremmet  Sucker  ind  i  disse  krigeriske  Tider.  Voris  Banco 
Commissarier  hafve  ellers  meget  distingueret  sig  i  disse  CW/lRske  Tider,  da  De 
hvær  Dag  hafve  været  flittige  paa  Banquen,  ja  risqueret,  at  Dem  intet  ondt 
vedérfaredis;  dog  siden  Pøblen  har  ladet  Deris  Huse  staa  u-rørt,  saa  kand 
mand  slutte,  at  vi  lefve  under  en  lycksalig  MonarchisV  Regiæring,  thi  under 
en  Democraåsk  Disposition  maatte  det  hafve  gaaet  Dem  som  de  Witte'^,  og, 
Sandhed  at  sige,  hvorfor  hafve  De  nydt  Kammer  Raads  Rang  og  store  Gager, 


*  Se  foran,  S.  150. 

'  J.  L.  Holstein,  Oversekretær  i  Kancelliet,  døde  kort  efter,  29.  Jan.  1763. 

*  o:  faar. 

^  Kirkeritualet. 

'  Formodentlig  et  fordrejet  Navn.  Man  kommer  nærmest  til  at  tænke  paa  den  bekjendte 
store  Handelsmand  R.  Iselin,  der,  i  alt  Fald  senere,  drev  en  betydelig  Sukkerindustri  (se  Dansk 
biogr.  Lex.  VIII,  325). 

*  Om  de  elendige  Bankforhold  paa  denne  Tid  se  Holm,  Dannu-Norges  Hist.  1720 — 18 14 
III,  2,  213  ff. 

^  Den  bekjendte  hollandske  Statsmand,  der  blev  dræbt  af  det  rasende  Folk. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  205 

naar  De  icke  ere  i  Stand  at  lægge  sig  paa  Kundskab  og  soutenere  den  al- 
mindelige Credit}  Men  å  propos!  da  det  gaar  saa  strygendis  med  Sucker- 
Rafinaderier^  var  det  da  icke  værd  at  oprette  et  i  Porsgrund}  Dette  indiadis 
til  bedre  Ofverveyende. 

Dersom  den  ommeldte  Engellænder  samlede  paa  StuiTer  i  Almindelig- 
hed, saa  sælgis  her  i  disse  Dage  en  stor  Samling,  favoriblant  et  par  fra 
Unger erty  men  den  største  Deel  fra  Hartz  \  jeg  forstaar  mig  icke  derpaa,  faafde 
her  været  Leylighed,  hafrle  jeg  sendt  Cataloguen  ofver.  Hvad  mig  angaar,  da 
siger  jeg  nu  —  mihi  sero,  Gifve  Gud,  at  jeg  hafde  en  Mage-Samling  af  det, 
som  cher  Amt  sendte  mig,  og  jeg  sendte  til  Wien,  jeg  vilde  hafve  giort  mig 
en  Ære  deraf  og  saaledis  under  Samlingen  vilde  blefven  Kiendere.  Jeg  slaar 
hværken  Tanden  ud  eller  Haabet  bort.  Kiære  Ven  maa  vist  holde  for,  og 
saavist  som  Gud  sparer  mig  og  Dem  Lifvet,  saa  vist  skal  De  blifve  Egere  af 
Ungerskc  Stuffer,  om  jeg  og  directe  skal  sende  Keyserlige  Mayesteten  en 
Memorial  desangaaende.  —  Jeg  omfafner  looo  Gange  en  saa  dyrebar  Vel- 
3mdere,  og  opfyldt  med  alle  de  sentimens,  som  Respect  og  Erkientlighed  kand 
foumere,  til  sidste  Aande  Drætt  henlefver 

Af  Deris  Velbhed 

en  forbunden  og  forpligtet 

tro  tienere 

T.  Klevenfeldt. 
Khf.  d.  6.  Nov.  1762. 

Bed  Hr.  CR.  Schnell  at  cassere  literas  meas,  idem  dictum  de  his  Tuis, 
Det  er  nesten  mørkt  ^ 


Nr.  23.  18.  December  1762. 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raadl 

Currenti  Calcaria^\  Forsickre  sig  paa,  Verdigste  Herre  og  Ven,  at  jeg 
af  alle  Kræfter  og  med  al  muligste  Credit  søger  at  tilendebringe  den  ofver- 
dragne  Commission  til  F'omøyelse;  mere  end  een  Aarsag  drifver  mig  dertil, 
og  den  Ambition  at  svare  til  Min  Velynderis  gode  Recommandation  er  i  Sand- 
hed icke  den  Ringeste;  Imidlertid  vilde  De  forsickre  sig,  at  Commissionen  er 
af  stor  Vanskelighed  og  af  det  slags,  som  i  Almindelighed  og  to  to  die  uden 
videre  Erklæring  eller  Antagelse  afslaais;  Forordningen  af  17 17,  som  jeg  for- 
hen har  allegueret^  binder  Hænderne  paa  Cancellie-CoUegium,    Der  supponeris. 


^  Brevet  bærer  ogsaå  Præg  deraf. 

'  Plinii  Ep.  i,  8:  c  Peropportune  mihi  redditæ  sunt  litteræ  tuæ,  quibus  flagitabas,  ut  tibi 
aliqaid  ex  scriptis  meis  mitteremf  ciim  ego  id  ipsum  destinassem.  Addidisti  ergo  calcaria  sponte 
currenti.* 


I 


2o6  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

at,  saasnart  Dødsfald  er  skeet,  den  halfve  Bois  Lod  da  icke  mere  at  være  i 
den  Efterlefvindes  Vold,  men  at  den,  hvor  Børn  er,  dennem  eo  ipso  tilhører 
som  Eyendom,  følgelig  kand  Ingen  disponere  ofver  en  Andens;  Imidlertid 
sparer  jeg  hværken  Vinskibelighed  eller  honetes  depenser  for  saavel  at  prøfve 
som  modificere  Aandeme,  og  endnu  hafde  Een  af  de  fornemmeste,  redeligste 
og  meest-Formaaende  af  Brødrene  til  Bords,  for  baade  at  tale,  udspørge, 
raisanere  og  overlægge.  Hannem  ofverlefverede  jeg  Memorialen  til  troer  Hænde 
og  Forsorg  med  Erindring  til  de  Andre,  som  mene  mig  det  vel,  at  De  handle, 
som  om  Sagen  angick  min  Velfærd.  —  Det,  som  Hr.  Canceli  Raaden  frygter 
for  at  være  indløben  i  Memorialen  og  som  nu  befrygtis  at  skulde  under  Ex- 
peditionen  tagis  til  Grundvold,  se.  den  mentionerede  Broder-  og  Syster-Lod, 
er  just  en  lycksalig  Omstændighed  i  Memorialen^  der  vist  vil  blifve  til  funda- 
ment lagt  af  Dem,  som  ville  hielpe  paa  Sagen,  og  som  ligeledis  vil  blifve 
Grundvolden  i  Expeditionen^  om  jeg  er  saa  lycksalig  at  udvirke  den;  ja!  der- 
som den  Post  icke  just  var  blefven  anført  i  Memorialen^  saa  hafde  mand  lige- 
saa  gierne  maatt  ladet  den  blifve  tilbage,  thi  Den  var  da  vist  blefven  afslagen, 
hvorom  mange  Exempler  siden  den  Tid,  at  mand  bygger  [paa]  og  holder  sig 
efter  Forordningens  Principium.  Men !  hvad  kand  dog  denne  Clausula,  som  Hr. 
CR.  Schnell  self  har  brugt  som  motivey  for  Resten  være  ham  hinderlig  fra  en 
fri  Disposition,  da  det  absolute  dependerer  af  ham  at  samle,  henlægge  og  til- 
skifte sine  Eyendomme  til  hvem  hånd  lyster,  og  efter  hvad  Vurdering  hånd 
self  billiger,  som  Børnene  da  imellem  sig  faaer  lade  dem  nøye  med,  ligesom 
hånd  og  videre  kand  disponere  og  giøre  Lofve  for  sine  Børns  Afkom,  eller 
om  de  døe  uden  Lifs  Arvinger^  saaledis  som  hånd  finder  for  godt  in  omnem 
eventum  at  anordne.  —  Gid  for  Resten  Bevillingen  er  kun  at  faa;  Resten 
gifver  intet  til  Sagen.  I>ersom  Ansøgningen  kunde  bevilgis  uden  Erklæring, 
saa  var  det  saa  meget  kortere,  men  om  Den  end  sendis  ^  (som  er  Conseillets 
Maade),  saa  er  det  et  got  Tegn,  og  formoder  jeg,  at  det  icke  skal  gaa 
videre  end  til  Statholderen.  Dette  jeg  expresse  melder,  paa  det  at  Hr.  Canceli 
Raad  Schnell  betimelig  kunde  være  paa  sin  Agt,  ligesom  jeg  skal  være  det 
ihenseende  alt,  hvis  min  Pligt  og  Tieniste  paaligger.  Tacker  ellers  hiertelig 
og  erkientligst  for  gode  Intention  mod  mig;  jeg  skal  stræbe  at  opføre  mig 
saaledis,  at  De  ingen  Tid  skal  fortryde  Deris  Omsorg;  alt  hvis  med  Flid  og 
beste  Ofverlæggende  kand  af  Nogen  udvirkis,  skal  icke  tabe  sin  Kraft  i  mine 
Hænder.  Fornuftige  Folck  udkræfve  icke  u-muelige  Ting,  og  i  det  mindste 
ere  fornøyede,  naar  De  see,  at  en  ærlig  Mand  giør  alt  hvis  af  ham  kand 
ervartis  og  prétenderis. 

Da  jeg  med  forrige  Post  gaf  mig  den  Ære  at  skrifve  Hr.  Canceli  Raad 
Schnell  til,  var  Voris  Courier  fra  Moskof  ey  endnu  andkommen,  som  først  er 
skeet  for  et  par  Dage;  hånd  veed  icke  nocksom  at  fortælle  al  den  u-Rolig- 
hed,  som  bruser  der  i  Landet;  den  Hager-Gazettier  har  alt  for  8  Dage  an- 
ført,   ligesom  den  Hamburger  i  gaar,    hvad  i  Rusland  er  passeret  ved  seniste 


^  Nemlig:  op  til  Norge  til  Erklæring. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  20^ 

Tumult*.  —  Af  de  bekiendte  Malcontenter  ere  5  af  een,  og  3***  af  en  anden 
Familie.  Dommen  hafde  faldet,  2**«  med  I^nds  Forræder-Straf,  og  2<*«  simple- 
ment  at  decapiteris,  etc.  Men  de  blefve  samtlig  benaadede  paa  Lifvet,  dog 
4  opbragte  paa  échafautet,  hvor  de  Tvendis  Vaaben  og  Kaarder  blefve  bræc- 
kedc;  de  2  andre  fick  hvær  sit  Øre  Figen  af  Bødelen,  og  samtlig  henbragt  til 
Siberien,  —  Man  seer  altsaa,  hvor  u-siker  Czarinden  endnu  bærer  sin  Krone, 
og  hvor  dyre  hun  samme  betaler.  —  Saa  hemmelig  Mand  end  holder  de 
Tidender,  som  Couréeren  har  medbragt,  Os  vedkommende,  saa  tvifler  Mand 
dog  icke  paa,  at  jo  alting  gaar  got,  allerhelst  da  alle  de  enroUerede  Matrosser 
skal  hafve  faaet  Tilladelse  at  drage  hiem,  hvær  til  sit  Stæd;  og  de  10  Mænd, 
som  par  Compagnie  vare  antagen,  Deris  Gages  ophører  ved  Aarets  Udgang. 
Czarinden  har  self  nock  at  tæncke  paa*,  og  det  høyeste,  som  udkommer, 
blifver  nock,  at  Dagens  Dispute  indstillis  til  Keyserens  Decision, 

Banquerouteme  b^^ynde  at  sværme  saa  stærk,  som  Deposituri  imod 
St,  Hans  Dags  Tider.  Een  Brygger  har  gaaet  Opbud,  og  maa  Gud  vide, 
hvorledis  de  got  Folck  holder  det  ud,  da  en  Bryggcr-Gaard  gielder  tit  ofver 
20  tusind  Rixdaler.  Øl-Taxten  er  sadt  efter  den  Tid  Komet  galt  10  Mk., 
som  nu  koster  16  Mk.  tønden.  Foustager  til  Floden  har  kostet  Lauget  ofver 
8000  Rdlr.  —  Jeg  glemte  at  melde  ved  Rusland,  at  Gros  Førsten  skal  være  af 
m^et  slett  Helbred;  Nogle  siger  ham  at  være  beladt  med  Kræft,  hvilket,  om 
saa  er,  da  maa  den  Wiener  Doctor  Størch  consuUris^  som  preparerer  Pillulas 
de  Cicuta^^  hvilke  allerede  og  med  god  Virkning  er  blefven  her  brugte  mod 
denne  (ellers  incurable  holdte)  Svaghed.  —  Med  BaHquen  gaar  det  nu  temme- 
lig got,  men  udenbyis  Folck  kand  ey  faa  saa  mange  Rixdl'.  Sedler,  som  de 
ynske,  endskiønt  der  fabriqueris  alle  Dage.  —  Af  de  Rede  Penge  seer  mand 
nu  mange  hiemkommen  fra  Udenlands  Reysen,  efterat  Hs.  Mayestet  skall,  som 
Ordet  gaar,  ved  12  P,C%  encouragement  hafve  persvaderet  nogle  Hundred  1000 
Rdlr.  at  komme  tilbage.  —  Mere  med  neste  Leylighed;  nest  min  Respect  for 
H.  CR.  Schnell^  er  mest  respectueusement  den  hengifne 

tiener 

T,  Klevenfeldt. 
Hafn.  d.   18.  Dec.    1762. 


^r-  34.  Januar  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  Cancelli  Raad! 
Med   nest   forrige  Post  hafde  jeg   den  Ære   at  tilskrifve  Hr.   Canc,  R. 
Schnell,  og,  som  omne  Bonum  est  communicativum  inter  amicos^   saa  bad  jeg 


»  Peter  III  var  bleven  dræbt,  og  t Czarinden.,  Catharina  II,  havde  overtaget  Regeringen 
*  Vedrørende  Spørgsmaalet  om  Regentskabet  i  det  gottorpske  Holsten. 
»  Piller  af  Skarntyde. 


2o8  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Deris  Velb.hed  at  maatte  meddelis  saa  vel  lidet  meddeelte  Nyt  som  og  mit 
Hiertens  Ynske  til  dette  Aar.  Forrige  Post-Dag  blef  opsluget  af  Nyt-Aars 
Dagen,  altsaa  blef  mit  Forsæt  at  opvarte  en  saa  værdig  Velyndere  forhindret 
ved  den  almindelige  Roligheds  Forstyrrelse.  Gud  opholde  og  glæde  Dem  i 
mange  Aar  efter  Deris  egne  og  mine  Ynsker.  Jeg  har  siden  den  Tid  haft 
den  Ære  ved  Deris  Hr.  Neveu  at  blifve  indhændiget  det  dobbelt  behagelige 
af  20.  Dec,     Ihenseende  baade  Udgifveren   og  Ofverlevereren,    skal  være  mig 

kiært,   om  jeg  i  nogen  Maade  kand  være  Mr.  Rasch^  til  Tieneste. 

Jeg  har  ikke  afmalet  den  ofverdragne  Commission  saa  farlig,  uden  fordi  Mand 
self  ansaa  den  saa  u-paatviilelig  lætt.  Forsikre  sig,  kiære  Herre,  at  jeg  icke 
er  af  sentimens  med  de  Doctores^  som  trainerer  ved  mange  paillatiuer^  allene 
for  at  vente  Honorarium  saa  m^et  større;  jeg  erkiender,  hvad  skeed  er, 
skal  intet  glemme  af  det,  som  mig  vedkommer,  troe  mig  og  i  Stand  til  saa 
got  som  Nogen  Anden  at  menagere  Venners  interetSy  formoder  og,  at  alting 
skal  falde  i  Traad,  naar  det  fra  Statholderens  Side  icke  bringes  i  u-Rede.  — 
Nu  har  jeg  got  Haab  om  Unger^t,  StufTer,  da  Gref  Didrichstein  er  loildet  til 
Wien  og  afreyst.  Det  hedder,  at  hånd  skal  komme  tilbage;  jeg  troer  intet 
deraf,  men  troer  vist,  at  hånd  som  en  ærlig  Mand  holder  sit  Løfte.  3  Dage 
før  hånds  Afreyse  spiste  jeg  hos  ham  efter  3die  Invitation  |:thi  de  2  gange 
undskyldte  jeg  det,  som  self  hafde  inviteret  en  Ven,  som  desaarsag  maatte 
opsigis  atnice  til  neste  Dag:|,  hånd  viiste  mig  self  hånds  Ordres  og  Svaret 
derpaa,  som  nest  samme  Dag  bortgick,  og  jeg  i  den  Anledning  rett  bragte 
ham  StufTerne  paa  Samvittigheden,  saa  hånd  suckede  derofver;  hånd  sagde 
mig,  at  Hr.  Grefven  af  Moltke^  hafde  belastet  ham  med  en  endnu  sværere 
^tvSit' Commission^  aber  wann  ich  konte  nur  das  Maul  halten,  saa  svor  hånd 
mig  ved  alle  Helgener,  at  jeg  skulde  blifve  den  Første  i  Dannemarch,  som 
skulde  bekomme  StufTer,  saa  snart  hånd  nogen  kunde  udperse  eller  brii^e  til 
Veye.     Sagen  er  ikke  dermed  afgiort,  thi,  saasnart  hånd  er  i   Wien^  skal  jeg 

pine  ham  som  en  Tydsker  og  ey  lade  ham  Rist  eller  Ro,  forinden  etc, 

Alt  voris  Nyt  er  sandelig  meget  bedrøveligt,  da  Menneske  og  Qvæg- 
Død  opfylder  med  Skræck  alle  Hierter^.  Iblant  de  kiære  Militairs  Normænd 
døer  det  for  Fode;  Mand  siger,  at  en  Commission  er  anordnet  for  at  under- 
søge, om  ingen  Forseelse  i  henseende  Deris  Forpleyning  eller  i  andre  Maader 
er  begaaet;  men  det  er  forud  seet  af  de  kiære  Folckis  Lefve- Maade,  at  det 
saa  vilde  udfalde,  siden  de  i  Diæten  har  giort  Vold  paa  sig  self  Alle  Slags 
endog  u-modne  Frugter  har  været  Deris  Kost  og  suur  Mælck  Deris  Dricke. 
Deris  Oeconomie  er  gaaet  saa  vidt,  at  De  icke  har  nendt  at  spise  sig  mætt 
af  ordentlig  sund  Føde,    allene  for  at  lægge  Penge   op,    hvortil  De  har  haft 


^  Christian  R.,  Søn  af  M.  Jacob  Rasch,  Rektor  i  Christiania  (f  1737),  der  havde  været 
gift  med  Deichmans  Søster  (Dansk  biogr.  Lex.  XIII,  485).  Sønnen  (f.  1734)  blev  senere  Told- 
kasserer i  Porsgrund  og  Etatsraad  (f  181 3). 

'  Den  bekjendte  Greve  Adam  Gottlob  Moltke. 

'  Kvægpesten  i  Danmark  1762 — 63  opgives  at  have  bortrevet  254,994  Stykker  Kvæg 
(G.  L.  Baden,  Frederik  V*s  Aarbog,  S.  255). 


r 


T.  Klevenfeldts  Brere  dl  C.  Deichman.  200 

god  Ley lighed,  da  ingen  her  i  Byen  har  vildet  antage  nogen  Arbeydsmand 
eller  Brende-huggere,  saa  længe  en  Nordmand  var  at  faa. 

Vore  russiske  affaires  er,  som  forhen  meldte,  afgiorte,  gifve  Gud  icke 
for  hastig  begyndt  og  for  hastig  sluttet.  I>er  skal  være  giort  forhen  alvor- 
ligste Declarationer  fra  Voris  Side  til  Regensburg,  —  Quis,  qvid,  ubi,  qvibus 
auxilHsy  cur,  qvomodoy  qyando^,  det  meste  kunde  Vi  nu  dechiffrere\  men  got 
er  det,  at  Russen  er  ey  saa  pralerhaftig  som  Frantzosen,  og  at  der  ey  vrim- 
ler af  saa  mange  Musk'oviter  hos  Os  som  af  Frantz-Mænd,  ellers  maaskee  Vi 
hafde  ondt  ved  at  gaa  i  Ro  paa  Stadens  Gader.  I>er  skal  dog  være  blefven 
noget  publiceret  i  een  og  anden  svciZ3i-Gazette^  noget  som  icke  kand  være 
behageligt,  om  Mand  hafde  begyndt  af  een  for  høy  Tour,  Det  hedder  imid- 
lertid efter  det  gamle :  Prahl  sagte  1  Keyserinden  af  Rusland  er  vel  self  i  de 
meest  martifiantes  Omstændigheder,  ja  sidder,  skiønt  med  Kronen  paa  Hofve- 
det, som  den,  ofver  hvis  Hofved  Kaarden  aliene  holdis  i  et  Haard-Traad *. 
De  Leidens\iQ  Gazetter  har  allerede  declareret  hende  massacreret  og  Iwan 
declarereU  Tidenden  er  vel  paa  en  Maade  revoceret^  dog  gaar  i  disse  Dage 
det  Spargement,  at  hun  i  et  Kloster,  hvor  hun  som  devote  var  hendraget  at 
holde  Andagt,  af  Superieuren  er  blefven  ombedet  at  tage  vorlieb  pour  toujours, 
samt  at  hun  derfra  videre  er  bortskicket  at  renfermer,  om  det  i  saa  Maade 
blifver  derved.  Saaledes  spøger  Rygtet,  indtil  Spøg  succederis  af  Alvor;  jeg 
frygter,  at  det  tot  ou  tard  icke  gaaer  got,  endskiønt  hendis  Mayestet  holdis 
af  Kiendere  for  Een  af  de  største  Printzesser,  som  Jorden  eyer,  og  Een  af  de 
Værdigste  til  at  bære  en  Krone.  Men  et  er  det,  hvad  der  kand  kisede  got, 
et  andet  hvad  der  kand  hiemlis  got;  jeg  frygter,  at  det  med  Rusland  engang 
vil  see  ud  som  med  det  PersisVi^  Rige. 

Eten  saxisk^  Printz^  giør  nu  slett  figur e  i  Cur  land.  Mand  negter  ham 
nu  de  Honeurs,  som  tilkommer  ham  icke  aliene  som  Souverain^  men  endog 
som  simple  Printz,  saa  at  en  simple  Soldat,  som  reprocheredis  af  ham  icke  at 
présentere  Gevæhr,  undskyldte  sig  med  den  ham  tillagde  Ordres,  Her  talis 
stærk  om  Fred  imellem  Østerrige  og  Preussen,  samt  at  der  skulde  tabis 
noget  af  det  device  for  at  vindis  noget  i  Schlesien,  Vigtige  Ting  ere  visselig 
imellem  begge  Hoffer  paa  Tapetet,  som  den  her  værende  Preusiske  Ministre 
self  har  declareret,  men  Sagens  Udfald  u-vis  imellem  ces  opiniatres, 

Menl  Hvad  har  jeg  med  Potentatertås  Aviser  at  bestille,  da  j^  har 
aock  i  min  egen  Deel.  Min  ny  Inclination  til  Natural'\i\aX,onQXi  vil  visselig 
incommodere  baade  mig  og  mine  Venner.  Jeg  gifver  nu  Kejseren  en  god 
Dag,  indtil  jeg  ser,  hvorledis  hans  Mayestet  acquiéterer  sig  med  de  Unger^^ 
Stuffer.  Men,  sødeste  Venl  jam  ipsi  mihi  sero^  gifve  Gud,  jeg  kunde  høste 
noget   under   Deris   Protection,      Et   lidet   nett   'Rerg-Cabinet   maa   jeg   hafve. 


^  Det  bekjendte  Hexameter,  som  Casuisterne  i  Moralen  brugte. 
'  3*.  en  Haartraad. 

'  Prins  Carl  August   af  Sach.sen   havde   siden   1758  været  Hertug  af  Curland,   men  maatte 
1763  vige  for  Biron. 

DaoBke  Magazin      5.  R      V.  27 


L 


210  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

CoralUr^  Cris taller,  Petrefacta,  Manstra,  Monstrosa^  Casus  Naturæ,  i  alt 
nc^et  for  Øyet.  Paa  Kongsberg  er  jeg  og  hele  Høyeste  Rett  vemmelige, 
siden  man  der  et  par  gange  ere  blefne  med*  tracteret.  Tænk  paa  mig,  Dyre- 
bare Ven,  endog  med  Coquiller.  En  Ven,  som  allene  samler  6  Maaneder  og 
brouter  af  Deris  Velbaarenheds  assistance  in  MineraUbuSy  sætter  mig  i  stor 
Bevægelse.    Jeg  er  med  u-endelig  estime  ad  dneres  usque  devotissimus  tuus 

T.  KL 

Min  respect  og  hengifvenhed  for  Hr.  Canceli  R.  SchnelL 


Nr.  25.  s6.  Februar  1763. 

Velbaame 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Hr.  Canceli  Raad  Schnells  Facultas  Testandi  er,  som  jeg  formoder, 
indhændiget;  formoder  og,  at  Mand  er  dermed  fomøyet,  da  Termini  in  inter- 
rogando  et  respondendo  svarede  til  hinanden  grammaticaliter ,  og  den  gode 
Herre  fick  det,  hånd  forlangede,  ja  icke  hafde  faaet,  naar  anderledis  forlangt; 
skulde  giøre  mig  Ondt,  om  Mand  ey  var  fomøyet  med  min  Opførsel,  da  jeg 
har  giort  alt,  hvad  mig  var  mueligt,  og  hvad  nc^en  kunde  giøre.  —  Om 
Resolutionen  med  den  kiære  Søn  hører  jeg  intet,  vil  og  ey  forhøre,  for  icke 
at  drages  under  soupcon  af  egen-Nyttighed,  der  dog  icke  er  min  passion. 
Fomøyeligt  blef  det  mig  imidlertid,  om  det  skede,  men  det  maatte  vidis  betids, 
om  skulde  skee,  for  derefter  at  tage  Messures.  —  Lidet  kommer  jeg  i 
Selskab,  skiønt  meget  bekiendt,  men  jeg  har  til  datum  eviteret  Rencontre  af 
Hr.  Ob,  Lieute.  Lachm^nd  og  Frue*,  saalænge  Commissionen  ey  var  expe- 
deret,  og  Hr.  CR.  Schnell  ey  notificerede  mig  Noget.  —  Mr.  Rasch  har  jeg 
gierne  vildet  anbringe  blandt  gode  Venner,  og  til  den  Ende  har  vildet  tatere 
Omstændigheder  og  Tænke- Maade,  men  hånds  Modestie  tillader  ham  neppe  at 
gifve  sin  Mening  tilkiende,  har  dog  mangfoldige  gange  hensendt  for  at  bringe 
ham  med  mig  til  Bekiendtskab  blandt  gode  Venner,  men  ickuns  eengang  har 
været  at  antræffe  saa  betimelig,  at  jeg  hafde  Leylighed  at  presenter e  ham  i 
et  Selskab,  dog  intet  imod  andre  tiltænkte.  Hos  hans  Niece y  Fr.  Lctchmandy 
occuperer  vel  mangen  agreable  Stund  og  derved  har  det  self  bedre,  end  hvad 
mand  kunde  procurere.  Hånds  Ansøgning  giøre  Gud  lyckelig;  jeg  har  sagt 
mine  Anslags  Tancker,  skiønt  for  sildig  admitteret  til  Fortrolighed.  —  Hr. 
Baron  Schimmelmand  har  aldelis  ingen  gout  for  de  Norske  Berg- Værker.  Jeg 
har,  for  at  bringe  ham  en  ordenlig  Rapport,  giort  Bekiendtskab  med  ham  til 


^  Rettelser  ere  foretagne  i  Brevet,  hvorved  Læsningen  vanskeliggjøres.  Efter  «tned»  synes 
at  mangle  et  Ord,  hvis  der  ikke  for  cmed»  skal  læses:  mal. 

'  Oberstløjtn.  Henrik  Lachmann  blev  24.  Maj  1762  Amtmand  i  Stavanger,  1770  Etatsraad, 
1774  Konferensraad.  Han  var  gift  med  Margrethe  Schnell,  Søster  til  Kancelliraad  Ulrik  S.  (Om 
Slægten  Lachmann  s.  Personalhist.  Tidsskr.  I,  59  (f.     Duncker,  Gamle  Dage,  S.  351   fif.). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  211 

Hofve  Og  siden  bese^  ham  i  sit  Huus.  —  Hånd  sagde  mig  aabenhiærtig 
:  thi  hånd  lader  en  Mand  af  probité  :|,  det  hånd  vel  hafde  talt  med  Løven- 
skiold^,  men  uden  Tanke  at  engagere  sig,  samt  at  hånd  var  entraineret  i  saa 
mange  Ting,  at  hånd  nu  Icke  torde  bemænge  sig  uden  med  det,  som  hånd 
self  kunde  ofverse  uden  at  betro  sig  fremmede  Forvaltere  og  Oberaufseheris 
®y"^-  —  J^  talte  uden  at  tale.  Cher  Amy  blef,  uden  at  nefnis,  nefnit 
blandt  de  Philosopher,  som  icke  sacrificerer  det  af  Gud  Dem  betrode  og 
Fædemelandet  n)^igt-ædle  Pund  uden  for  Deris  egen  Velfærts  Rolighed  at 
conservere,  —  Hånd  vil  erindre  Dennem  fuldkommen,  og  gid  det  maatte  hafve 
god  Virkning*.  Hr.  Baronen  har  i  disse  Tider  giort  en  stor  Entreprise  med 
at  afkiøbe  hans  MayesUt  det  store  for  Kongens  R^fning  fortsatte  Sucker 
Rafinaderie  med  de  Konge-Plantager  i  West-Indien  for  4  tønder  Guld;  [man]d 
mener  hånd  heraf  ved  god  menage  kand  giøre  [i]2' /.  C*.,  og  altsaa  paa 
nogle  Aar  kand  eye  denne  [betydelige]  acqvisitian  omsonst*.  —  Kunde  mand 
endnu  icke  tænke  paa  Rafinaderie  i  Brevig?  Hr.  Schnells  Commission  er  til 
Ende,  skal  nu  Commissionairen  døe  af  Mangel  paa  Provision?  —  Freden  er 
sluttet*,  saa  blifver  det  raa  Sucker  vel  got  Kiøb.  Ja!  Freden  er  vist  sluttet 
mellem  Dronningen  og  Preussen\  Den  sidste  gifver  30  Millioner  til  Saxen, 
dog  skal  de  10  MU.  i  10  Aar  betalis  tilbage.  —  Hånd  betaler  og  i  'mAcasse- 
rede  Steuer  Settels  og  derved  profiterer  en  bon  Banquier,  Der  siges,  at 
Kongen  af  Preussen  nyder  en  vis  5a;risk  Land-Strøg  under  denne  Summa, 
og  at  det  Wiener  HoflF  indemniserer  Saxen  paa  anden  Maade.  For  Resten  er 
alt  Nytt  gammelt,  ligesom  jeg  blifver  ved  det  gamle,  som  er  at  nefne  mig 
efter  Pligt  og  Skyldighed  af 

Deris  Velbaarenhed 

en  forbunden  og  ydmygst 

hengifven  Tiener 

T,  Klevenfeldt, 
Hafn,  d.  26.  Febr.   1763. 


^^'  »6-  April  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  CancelU  Raad! 
Begge   de   høystærede   Skrifvelser  af  4**«  April  og   Yl^    6P  ere   rigtig 
indløbne,  begge  angenehme,    fordi  fra  saa  angenehme  Hænder;  ynskede  igien 


*  Se  foran  S.   123  Not.  3. 

«  I  Randen  har  Deichman  skrevet:  Det  skal  være  mig  kiært,  at  Hr.  Baron  Sehimelmand 
og  leg  kand  leve  hinanden  foruden ;  den  gode  Ven  har  ingen  commission  haft  at  tale  min  tarv 
paa  det  Sted. 

»  Der  er  et  Hul  i  Papiret,  saa  Tallet,  der  har  staaet  foran  2,  mangler. 

*  Om  Schimmclmanns  Kjøb  af  Plantagerne  i  Vestindien  s.  Høsts  Clio,  2.  H.,  S.  7.  Hist. 
Tidsskrift  6.  R.  I,  524  ff. 

*  Freden  i  Hubertsburg  15.  Febr.    1763. 

27* 


212  '^'  KlevcnfeldU  Breve  til  C.  Deichman. 

at  kunde  opvarte  med  angenehme  Tidender,  men  da  min  høytærede  Herre 
'•.uagtet  gifven  Forsickring  fra  min  Velyndere,  at  til-Erklæring  Skickelsen 
icke  skulde  blifve  til  nc^en  préjudice^\  dog  alligevel  vedblifver  det  faste  Prin- 
cipiunt:  aut  ;f^;f-Erklæring  aut  nichts,  saa  seer  jeg  mig  for  nerværende  icke  i 
Stand  til  at  tiene,  men  maa  referere  mig  til  den  Mand,  qvi  cunctando  restituit 
rem^;  Hr.  Ober  Hoff-MarscAaUen*  har,  siden  Sagen  var  mig  betroet,  været 
syg,  half-frisk  er  hånd  draget  paa  Landet,  altsaa  ingen  Leylighed  været  at 
tale  ham,  og  med  en  saa  occuperet  Herre  skal  lempelig  handlis  efter  hånds 
Leylighed,  og  mange  precatiuer  anstillis,  inden  mand  rett  kand  komme  til 
Maalet.  Hr.  Kamerherre  Storme  har  j^  endnu  icke  seet,  siden  jeg  i  min 
PhilosopfasåK&  Ingetaagenhed  seer  Faa,  som  er  uden  for  Connexionen  af  mine 
Forretninger;  hånd  har  c^  icke  sc^  mig,  men,  om  Vi  antreffis,  skal  Venners 
interesse  observeris.  Det  sickerste  var,  nu  Høyeste  Rett  med  Pintzdag  ophø- 
rer, at  jeg  anbragte  de  14  Dage  paa  Fredensborgs  for  at  søge  Leylighed,  om 
icke  een  Dag  saa  dog  en  anden,  at  mcaminere  Sagen  hos  Hr.  Gref  Moltke^ 
og  i  det  mindste  at  ud-erfare,  hvor  vidt  hånd  vil  lade  sig  deri  in[d]drage; 
men  en  saadan  sejaur  er  kostbar;  vidste  jeg,  at  den  kunde  frugte  Noget,  j^ 
sacrificerede  gierne  af  ^ne  Midler,  men,  ligesom  jeg,  qyh  Commtssianaire^  icke 
forlanger  det  ringeste  af  en  saa  værdig  Ven,  I>en  jeg  paa  saa  mange  Maader 
er  forpligtet,  saa  ved  jag  vist,  at  cher  Amt  icke  vil  min  Skade,  og.  Sandhed 
at  sige,  saa  maa  mand  vinde  visse  Folck,  De  som  betrois  til  at  gifve  Dens 
sentimens  og  revidere  ^  førend  concluderis^  og  endskiønt  det  er  icke  af  det 
Slags,  som  vindis  ved  Gafver,  saa  vindis  De  dog  ved  Høflighed,  som  koster 
Penge,  naar  for  Resten  cmnia  sunt  saha. 

Sandelig  jeg  ynskede  mig  saa  mange  Commissianer ,  at  jeg  kunde 
beære  min  Kiælder  og  Kiøkken  med  depenser,  med  400  Rdlrs.  større  depenser 
aarlig.  —  Dette  skulde  sætte  mig  i  bedre  Stand  at  agere,  og  de  Mange,  som 
hialp  dertil,  kunde  saa  meget  lettere  hielpis. 

At  løbe  sollicitando  mi[d]t  imellem  Flocken  gifver  Opsigt  og  cy  Ley- 
lighed til  at  tale  længe  nock,  Spionerne  lugte  og  undertiden  Lunten,  i  den 
Stæd  at  naar  jeg  gifver  en  fornemme  Mand,  som  jeg  agter  at  betiene 
mig  af,  et  Maaltid,  saa  préparerer  jeg  ham  paa  en  Maade,  og  under  Con- 
versation  kand  gifve  ham  den  fulde  dosin.  Jeg  har  ti)  datum  i  sandhed 
brugt  den  Maade,  uden  at  ansee  paa  depenser  imod  at  tiene  Venner  redelig 
og  til  Nytte. 

Min  Tanke  er  det  ellers,  at  lade  Sagen  slumre,  indtil  jeg  kan  udfritte 
min  Ven  R}^  om  hånd  trøster  sig  til  at  see  Sagen  pousseret^  uden  at  den 
skal  komme  til  Erklæring.  Maaskee  lofver  hånd  det,  mener  det  og,  men, 
hvor  snart  kand  en  Mand  af  mange  affaires  icke  glemme  sig  self ,    end  sige 


*  Rimeligvis  lÅ,  W.  Luxdorph. 
'  Grere  A.  G.  Moltke. 

•  Se  ndf.  S    215. 

^  Mogens  Rosenkrantz  (s.  foran,  S.  147). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  2 1  3 

sit  Løfte,    og,    hvor  snart  kunde   icke  noget  éventere  i  CoUegioy    som  kunde 
være  ligesaa  hazardéLVgi  som  Bortsendeise  til  Erklæring. 

Just  fordi  j^  finder  Sagen  i  sig  self  saa  ren  c^  billig,  just  derfor  giør 
den  de  tvetydig-tænkende  saa  meget  mere  soubfonneux^  af  Aarsag,  at  Mand 
derpaa  absobite  stringerer  confirmation,  uden  at  underkaste  den  Erklæring. 

Tro  mig,  Alleting  skal  endnu  observeris  og  prøivis.  men  udbeder  liden 
Gedult«  og  derunder,  om  I>e  approberer  en  Fredensborg  Reyse.  Forsigtighed 
er  mit  YiolstA-Symbolum,  som  jeg  troer  Hr.  CR.  Schnell  har  befunden,  altsaa 
vær  icke  bange,  at  jeg  mig  for  nogen  uvedkommende  udlader;  saasnart  jeg 
mærker,  hvorledis  Vinden  blæser,  saa  veed  jeg  og,  hvorledis  Seylene  skal 
vendis.  Var  at  ynske,  at  det  Bogstaf  H.  var  ude  af  baade  Berg-  og  Kam- 
TdtX'Reglement^ ,  Ingen  skal  tro,  hvad  disse  Spiritus  Asperi  bringer  for  Aspira- 
tioner til  Veye;  bedst  er  det,  at  De  nu  begynde  at  anseeis  som  en  ny  Sect, 
og  derfor  drage  saa  mange  flere  oppassende  Øyne  efter  sig:  E)eris  Velbaaren- 
hed  vilde  imidlertid  være  u-bekymret  og  forsikre  sig  om  al  muelig  Vigilance, 
Discr etion  og  Forsigtighed. 

Fra  Hr.  Canceli  R.  [Schnell]  har  jeg  siden  mit  seniste  ey  haft  den  Ære  at 
faa  Svar;  formoder,  at  det  Samme  ey  har  sat  ham  udi  nogen  etnbaras,  da  Tii^;en 
paa  bedste  Maade  er  remederet.  Dens  Velbaarenhed  vilde  under  min  Respect 
forsickre,  at  de  aabne  Brefve  til  saavel  Hr.  GhR.  von  Aklf}  som  til  KamR.  W.^ 
ere  ofverlefverede  og  paa  beste  Maader  recmnmanderede.  Den  sidste  har  mig 
meget  nødig  efter  hånds  Tanker  i  disse  Tider,  altsaa  giør  hånd,  uden  at 
være  fortrydelig,  alt,  hvis  som  staar  i  hånds  Magt,  jeg  skal  og  byde  ham  til 
Bords  Een  af  Dagene.  Folck  ere  nu  forsigtige,  Skiænk  og  Gafve  er  mesten 
af  Moden  y  men  en  god  Smautz  forderfver  icke  en  god  Sag.  Endnu  paa  en 
3  Uger  kand  der  icke  tænkis  paa  Noget,  inden  hvilken  Tid  forventis  Ober- 
berg  Amptets  Betænkning  paa  Hagerups  Memorial\  jeg  frygter,  at  Hr.  Schnells 
Ansøgning  gaaer  samme  Vey  —  men,  u-agtet  al  Spiritus  Asper,  saa  formoder 
jeg  icke,  at  Mand  skal  nægte  en  ærlig  Mand  Lands  Lof  og  Rett;  Men  er 
Tids  nock  at  tænke  derpaa,  naar  ingen  anden  resource^  hvorom  mine  Tanker 
betimelig  skulle  følge.  K.R.  Uhrberg^  lægger  (!)  jeg  stedse  paa  Halsen;  er 
got,  at  Hr.  Schnell  kastede  en  Angel  ud  der,  hvor  der  bidis  paa  Krogen; 
Vel  er  jeg  bange,  at  der  og  er  et  H.  i  det  Nafn,  men  ]t%  holder  ham,  som 
Hunden  Vild-Svinet,  ved  begge  Ørne,  som  gifver  en  stor  attention^  naar  mand 
tillige  picquerer  med  gode  Løfter. 

Jeg  recommanderer  De  kiære  Herrer  af  Porsgrund  aliene  at  stille  Tan- 
ken ved  en  god  concert,  og  andsee  Y^tti-Correspondancen  som  préliminaria, 
indtil  den  almindelig  Freds  Slutning  følger. 


^  Det  er  sikkert  Brødrene  Heltzen,  der  menes,  af  hvilke  Michael  H.  var  i  Oberbergamket, 
og  Povl  H.  Komttteret  i  Rentekammeret  (s.  foran,  S.   129  f.). 

•  Gehejmeraad  Hans  Ahlefeldt,  Finansdepnteret  (s.  D.  biogr.  Lex.  I,   148). 

•  Engelbert  Waager,  Komitteret  i  Rentekammeret  (s.  foran,  S.   149). 

•  Oluf  Urberg,  Renteskriver  i  det  sendenfjældske  Renteskriverkontor. 


\ 


214  "^^  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Ofver  Møderne  Arfven  kand  Hr.  CR.  Schnell  icke  disponere  uden  for 
saavidt  in  eventum^  om  Sønnen  som  u-myndig  skulde  døe,  og,  naar  hånd 
blifver  mjmdig,  overtaler  Hr.  Faderen  ham  lett  til  et  postscriptum.  Datteren 
er  myndig  under  Mand;  skulde  hånd  ey  formaa[es]  at  paaskrifve,  saa  er  ilde,  at 
slig  précaution  ty  blef  tagen  paa  en  Tid,  da  en  Frier  beqvemmer  sig  alle  Ting. 
For  Resten  har  Hr.  Schnell  Hænderne  aldelis  u-bundne. 

Det  spargement  om  Tidemands  ^  Recommandation  er  aldelis  u-rigtig. 
Bispen  er  saa  u-interesseret,  at  uagtet  Vi  ere  Venner  og  i  intime  correspon- 
dance,  har  hånd  aldrig  med  en  Tøddel  rørt  ved  denne  Nidings  Sag,  som 
jeg  bevidner  for  Guds  AUerhøyeste  Ansigt.  For  Resten  er  nu  alting  stille. 
Du  er  Snaus  og  skal  blifve  til  Snaus,  saa  blifver  vel  Meningen.  Arends  sande 
Christendom  i  Bergen'^  er  grundet  paa  sit  eget  systema^  Bispen  pretenderer 
dispense  for  Ordination  og  Visitering.  Hr.  Pontoppidan  er  saa  forbittret  der- 
for, hånd  truer  med  at  quittere  AcadenUet  for  at  soutenere  Bergens  Bispestol. 
Quelle  perte  pour  VAcademiel  Var  her  noget  Nyt,  saa  var  ey  Plads  dertil. 
Dette  alleniste,  at  Voris  Arabx^t  Vandrings  Mænd  anstille  sig  mindre  for- 
sigtige end  Barbarer \  i  et  Kloster  skal  Hr.  v.  Hafven^  hafve  fodret  gamle 
Manuscripter.  Mand  frembringer  en  gi.  Alcoran^  hånd  kaster  den  hen  under 
Bordet,  som  kostede  et  Liffuld  Hug  <^  refne  Klæder.  Min  ydmyge  respect 
til  Hr.  Broder  og  Hr.  Canceti  Raad  Schnell  fra  en  respectueux  Ven  og  Forærere 

N.  N, 


Nr.  27.  Maj  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raadl 

Hr.  DanchertsicTis^  Anliggende  er  mig  for  sildig  vorden  recommanderet\ 
Gud  veed,  hvoi;  meget  j^  hafde  kimdet  udrette,  om  var  tiltalt  i  rette  Tid 
|:  thi  HofT-CiVrÅT«^  ere  icke  gode  at  giennemtrænge  :|  men,  saasnart  jeg  be- 
gyndte at  bevæge  mig  for  Alvor,  blef  det  forsickret  af  de  Vældige,  at  Tienisten 
for  længst  var  bortlofvet  og  allerede  bortgifvet.  Den  skal  være  efter  spargement 
skiænket  til  Lieutenant  Mundt,  en  Søn  af  Justitz-Rasd  og  hos  Os  fordum  be- 


^  Ole  Tidemand,  der  1762  var  forflyttet  fra  Bergens  til  Christiansands  Bispestol,  f  1778. 

'  Ironisk  Hentydning  til  Joh.  Arndts  berømte  Opbyggelsesskrift.  Biskop  Fr.  Arentz,  Tide- 
mands Efterfølger  i  Bergen,  var  saa  sygelig  ved  sin  Udnævnelse  til  Biskop,  at  der  ved  Reskr.  af 
18.  Marts  1763  tilstodes  ham  Fritagelse  for  at  holde  Visitatser,  for  saa  vidt  Helbred  og  Kræfter 
ikke  tillod  det  (Lampe,  Bergens  Stift,  I,  32). 

'  Saa  vel  Tidemand  som  Arentz  vare  kaldede  paa  den  Betingelse,  at  de  som  Biskopper  be- 
klædte Sognekald  og  nød  disses  Indtægter,  medens  Prokansler  E.  Pontoppidan,  der  havde  været 
Biskop  i  Bergen  før  Tidemand,  indtil  sin  Død  skulde  have  Bispeembedets  væsentligste  Indtægter. 

^  Professor  Fred.  Chr.  v.  Haven  hørte  til  det  Niebuhrske  Rejseselskab;  han  døde  i  Mokka 
1763.     Hans  Rejsedagbog  i  J.  D.  Michaelis'  Litterar.  Briefwechsel  II,   117  ff. 

'  Danckert  Danckertsen,  Tolder  1  Bergen,  var  siden  1750  gift  med  C.  Deichmans  Søster- 
datter Sophie  Amalie  Tanck. 


Tf 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  21  5 

kiendte  Jagt-Juncker  Mundt,  Half-Broderen  til  Lieutenanten  er  Een  i  Vons 
Høyeste  Rett  og  allev^ne  høyst  anseede  Baron  Juel  Wind^.  Moderen  har 
været  en  Krag^  og  følgelig  har  vel  mai^e  Adelige  Krager  gulpet  ofver  denne 
Slægtning.  Giør  mig  Ondt,  at  jeg  altsaa  ey  har  kundet  gifve  Bevis  om  min 
Nidkiærhed  til  behagelig  Udfald.  For  Hr.  Canceli  R.  Schnells  Ansøgning  venter 
jeg  bedre  Lycke,  om  ey  in  Totum  dog  in  Tantum,  og  skal  intet  vorde  for- 
sømt, som  jeg  beder  under  ydmygst  compliment  at  forsickre.  Det  bortsendte 
er  icke  endnu  andkommen  med  Erklæring,  og  uden  Erklæring  er  i  Sandhed 
intet  fra  Collegieme  at  erholde.  Menl  Mangen  Een  er  bange  for  Aareladen 
og  kommer  dog  vel  derfra,  samt  befinder  sig  vel  derefter.  Jeg  har  tit  søgt 
Hr.  Kammerherre  Storm^  uagtet  jeg  siælden  besc^er,  men  ey  endnu  været 
lyckelig  at  finde  ham  hiæmme;  nu  er  hånd  dragen  til  Fredensborg,  har  altsaa 
Leylighed  at  giøre  Got,  om  det  er  hånds  Alvor  at  tiene.  Den  gode  Herre 
har  giort  dyr  Kiøb  paa  Coquiller,  thi  hånd  kiøber  baade  med  Mangeisens  og 
egne  Penge,  som  ingen  anden  kand  imodstaa,  uden  Den,  som  hafde  en  ligesaa 
vigtig  Pung,  som  De  begge*. 

Gref  Didrichstein  ventis  tilbage  til  St.  Hans  Dag,  og  vil  da  vise  sig, 
om  Rigs  Grefver  kand  lyfve  ligesaavel  som  andre  skrøbelige  gemeene  Folck; 
skeer  det,  saa  opsiger  jeg  ham  Hul[d]skab  og  Troskab. 

Hs.  Mayestet  skal  hafve  indsadt  Hr.  Kammerherre  Berregaard  og  Hr. 
Yikixx^  Bernstorff  yidX  Oeconomie  Collegio^,  A.  med  looo  og  B.  med  700  Rdlrs 
extra  Gage.  jEr  vel  extra-BtVosXmng  i  OecanotmsVc  Tider,  men  undertiden 
kand  2  brafve  Mænd,  naar  De  ere  arbeydsomme,  giøre  meget  mere  end 
Mange,  i  det  mindste  encouragere  med  Flittighed,  naar  det  behøfvis.  Vel  har 
Mand  ey  hørt  længe  noget  fra  be^*  Oeconomie- Collegio,  men  det  er  icke  [vist], 
at  der  jo  derfor  stedse  er  Samling  og  Ofverlæg.  Fabriqueme  allene  behøfver 
Forsorg  nock,  som  er  seet  af  seniste  Tillysning. 

De  BergensV^  og  andre  brafve  Krigs-Normænd  ere  gaaen  til  Seyls,  gifve 
Gud,  for  icke  enten  at  finde  Døden  hiemme,  eller  at  bringe  den  med  sig. 

Nu  hører  jeg,  at  Mand  ey  mere  kand  faa  vackre  Berg-Stuffer  fra  enten 
Kongsberg  eller  Edsvold\  hvor  bærer  jeg  mig  nu  ad,  og  hvor  finder  jeg  Magen 
til  den  deylige  angeflogene  Druse,  min  prægtige ,  mageløse  Corall  og  andre 
skiønne  Sager,  som  jeg  Daare  sendte  til  Wien  og  fick  knap'*  et  «Dancke 
Jesper it\^  for  umagen.  Jeg  skal  pine  Gref  Didrichstein,  om  jeg  lefver,  som 
en  Flue  Ederkoppen,  mere  for  min  Reputations  en[d]  egen  Vindings  Skyld.  — 


^  Baron  Jens  Juel  Vind,  Assessor  i  Højesteret. 

'  Kammerherre  Caspar  Herman  Storm  var  gift  med  Ida  Mangelsen  (f  I7^)t  eneste  Barn 
af  General  Johan  Mangelsen  (f  1769). 

'  Villum  Berregaard  blev  20.  Maj  1763  udnævnt  til  Deputeret  i  General-Landets-Økonomi- 
og  KommercekoUegium.  (Medd.  fira  det  Kgl.  Geh.  Ark.  og  Kongerigets  Ark.  1886 — 88,  S.  167). 
Andr.  Pet.  BemstorfT  var  allerede  siden  1 1 .  April  1 760  Deputeret  i  det  nævnte  Kollegium.  Kl.  har 
altsaa  taget  fejl  paa  dette  Punkt. 

*  Holberg,  Jacob  von  Tyboe,  2.  Aet,  2.  Scene. 


2l6  T^'  Kievenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Paj^s  Bo^  vandt  i  Sagen  mod  Lars  Smit  omtrent  19000  Rdlr.  Dens  u-rime- 
lige  Pretentum  paa  ofver  22,000  å  parte  Rixdaler  fløy  i  Lyset.  Under  Respect 
for  Hr.  Broder  henlefver  med   skyldigste  estime  den  bekiente  forpligtede  Ven 

Om  Kongen   af  Pr(eussen)  siger  Mand,    at   hånd  er  blefven  af  noget 
MelancolisVit  Indfald.    Et  Par  af  de  Store  Herrer  skal  være  sendte  til  Sp(afuiauJ. 
Nogle  frygte  for  ond  Forstaaelse  imellem  visse  Nys-Forenede*. 


Nr.  a8.  a8.  Maj  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  CanceK  Raadl 

Begge  E)eris  Velbaarenheds  Seniste  Høystærede  hafve  rett  inderlig  affii- 
geret  mig;  .Det  Første  giorde  mig  saa  hierte-klemt,  at  jeg  vist  icke  var  i 
Stand  med  forrige  Post  at  svare;  det  Seniste  forefandt  jeg  ved  min  sildige 
Hiemkomst  i  Aftis  fra  Fredensborg,  hvor  jeg  i  en  mig  self  høyst-angel^en 
affaire  har  profiteret  af  Høyeste  Retts  Pintse-Ferier.  —  Ordine  cuncta  vigent 
var  sal.  Geh.  R.  Grefve  af  Holsteins  Symbolum.  —  Den  mest  affairereét  Mand 
finder  stedse  Tid  at  tiene  sine  Venner;  og  dersom  jeg  hafde  udbedet  mig 
Deris  Velbaarenhed  og  Venners  Befalinger  uden  at  hafve  Tid  eller  Hierte  at 
opagte  dem,  eller  og  at  jeg  forsømte  at  anbringe  dem  paa  rette  Stæd,  saa 
var  jeg  hværken  almindelig  Venskab  eller  estime  værd,  mindre  at  bære  Nafn 
af  den  devotierede,  som  jeg  under  al  optænkelig  Hengifvenhed  til  alle  Tider 
erkiender  mig  for  Dennem.  Deris  Velbaarenhed  syfnis  at  fortryde  paa,  at  jeg 
icke  har  addresseret  mig  til  den  ^unior^,  som  rette  Mand;  men!  denne  gode 
Herre  var  alt  4-^-6  Uger  bortreyst  til  sit  Regimente,  førend  De  beærede  mig 
med  Commissionen,  hvorfor  kand  forskaf!is  Tings- Vidne  —  men !  posito,  at 
hånd  var  her  tilstæde  og  qvid  tumi  Kiender  da  Deris  Velbaarenhed  icke 
Vons  unge  Herskaber,  saa  giør  os  den  Ære  at  komme  ned  for  at  kiende 
Dem  og  Os  nermere.  Hi  eqvos  a/unt,  ilH  canes  ad  venandum^.  Gud  straffe 
mig,  om  mand  faar  et  klogt  Ord  elier  bringer  Dem  til  Eftertanke,  thi  De  tro, 
at,  om  Noget  paakommer,  saa  giør  Papa  det  got  og  rigtigt  for  Dem,  i  hvor- 
dant  det  end  gaar  med  andre  og  de  rette  Vedkommende;    icke  desto  mindre 


^  Halvor  Pay,  cNegociantt  i  Bragnæs,  døde  1747,  var  gift  med  en  Søster  til  de  i  Kl.s 
Breve  oftere  omtalte  Brødre  Heltzen.  En  Søn  af  den  nævnte  Pay  var  Hans  P.  (f  1777),  bekjendt 
Handelsmand  i  Kjøbenhavn,  der  drev  Forretning  i  det  (senere)  Sundorphske  Sted  paa  Hjørnet  af 
Boldhusgade  og  Stranden  (jfr.  Personalhist.  Tidsskrift  I,   189.   V,  88  ff.). 

'  Herman  Løvenskjold,  Medejer  af  Fossum  Jernværk,  havde  i  Begyndelsen  af  1763  ægtet 
den  unge  og  meget  smukke  Ingeborg  Akeleye;  de  bleve  separerede  1765  (D.  biogr.  Lex.  I,  162  ff. 
Personalhist.  Tidsskr.  4.  R.  UI,  153). 

•  Antagelig  den  foran,  S.  155  Note  i,  nævnte  Greve  Caspar  Herman  Gottlob  Moltke,  der 
var  ansat  ved  et  jydsk  Rytterregiment. 

*  Terentii  Andr.  i,  i,  30. 


T,  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  217 

skulde  j^  icke  hafve  manqveret  at  opvarte  den  Naadige  unge  Herre  stricte 
efter  I>eris  Befaling,  om  hånd  hafde  værfet  her  i  Byen.  —  Haf  den  Godhed 
at  forespørge  sig  hos  Hr.  Kammerherre  Storm,  om  jeg  skriver  Sandhed  og 
Sundt,  og  hånd  skal  blifve  Decisor.  Jeg  appellerer  til  Hr.  Kammer  Herre 
Storm^  efterdi  jeg  nu  har  den  Ære  at  kiende  den  gode  Herre  saa  vel,  som 
om  vi  hafde  været  bekiendte  i  20  Aar;  jeg  har  nu  haft  den  Ære  at  see  ham 
adskillige  Gange,  samt  jeg  været  hos  ham  og  hånd  hos  mig;  var  og  samlet 
med  ham  paa  Fredensborg,  samt  der  beæret  med  hånds  Visite^  icke  paa 
Fransk  men  paa  trofast  og  indtagelig  Maade.  Vi  har  udtaltis  i  Materien,  og 
hånd  tænker  som  jeg,  almindelig-  og  særdelis-viis,  samt  tilstaaer  det  icke  mue- 
ligt  at  skaffe  den  omskrefne  Ss^  confirmeret,  uden  den  gaar  til  Erklæring. 
Det  er  vist  paa  Veye,  at  hånd  blifver  Stiftamtmand  i  Christiania,  og  der  er 
Kongl.  Ordres,  at  Ansøgningen  skal  re/erens.  Den  gode  Herre  er  alt  Got 
værd  og  vil  vist  giøre  Embedet  Ære^  Hånd  kand  vist  vidne  om  mine  senti- 
mens for  Deris  Velbaarenhed. Den  omspurte  Confirmatians  Om- 
kostninger kunde  icke  blifve  ofver  en  snees  Rixdaler,  men  [jeg]  kand  i  dag 
ey  determinere  dem,  da  der  icke  er  et  Menniske  af  Vedkommende  at  finde 
formedelst  Veyrets  Vackerhed.  —  Med  neste  Post  mere  og  vissere.  —  Hr. 
Canceli  Raad  Schnell  skulde  hafve  haft  den  Ære  at  skrifve  til,  men  for  Post- 
embaras  sparer  til  neste  Post,  da  jeg  tænker  med  mere  Vished  at  skrifve.  — 
Almægtige  Gud!  Hvo  har  CoHegierms  Post-bud  i  sine  Hænder?  Erklæringer 
maa  absolute  efter  gamle  Trant^  indhændigis;  de  i  sig  self  tiene  almindeligviis 
icke  uden  pour  la  facon.  Hånds  Memorial  er  andbragt  paa  rette  Stæd  og  i 
rette  Hænder ;  ilde,  at  hånd  betrode  sig  U:  og  W:  ^ ;  aber,  dårum  nicht  versagt. 
Jeg  vil  for  denne  Gang  icke  skrifte  Noget  mere  i  Materien,  men  lader 
Sagen  vende  eller  være  vendt,  som  den  vil,  saa  skal  jeg  med  neste  Post  hafve 
den  Ære  at  tilskrifve  Hr.  Canceli  Raad  Schnell,  og  at  meddele  ham  de  aller- 
heste  Raad.  Den  gode  Herre  skulde  aldrig  hafve  giort  sig  saa  megen  u-mag 
eller  viist  sig  saa  hart  presseret',  Lands  Lofven  kand  ham  i  paakommendis 
Tilfælde  aldrig  formenis;  jeg  raader  ham  at  sidde  stille  eller  .  .  .*  exercere 
sine  Dominia  efter  ihændehafvende  Privilegia,  og  da  tids  nock  at  forsvare  sig, 
oaar  mand  attaqveris,  —  Det  tilsendte  Concept  til  Commissorium  var  meget 
got,  men  mand  maa  hafve  en  declareret  Contrapart,  førend  Mand  attaquerer. 
Men  saa  længe  Ingen  attaquerer  den  gode  Herre  i  hånds  Privilegium  og  Brug, 
hvad  har  hånd  da  nødig  at  u-rolige  sig,  om  og  en  anden  fick  Privilegium,  men 
et  saadant  et,  som  icke  svæckede  det  foregaaende  Ældre.  Dersom  Mand  icke 
altereres  eller  emportrer  sig,  saa  garanderer  jeg  paa  min  Ære,  at  Alting  skal 
finde   sig,    i   hvordant  det  end  lader  pour  le  dehors,     Collegieme  see  paa  den 


^  Kammerherre  Caspar  Herman  Storm  blev  1763  Stiftamtmand  i  Chriatiania  og  fik  senere 
Titel  af  Gehejmeraad  (Danske  Mag.  5.  R.  III,  94,  Not.  2),  men  fallerede  og  rejste  bort  1772  (L.  Daae, 
Det  gamle  Christiania,  2.  Udg.  S.  212  f.).    Klevenfeldts  Forventning  om  ham  blev  saaledes  skuffet. 

'  Kammerraad  Gabriel  Sigismund  Trant,  Renteskriver  (f  12.  Nov.   1758). 

•  Vistnok  Urberg  og  Waager  (se  foran,  S.  213). 

*  Hul  i  Papiret. 

Dantke  Magasin.     5.  R.     V.  28 


2i8  T^*  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

formeentlige  Interesse  og  forstaa  sig  icke  paa  at  modificere  den  gamle  Slintrian ; 
jeg  forsickrer  endnu  engang,  at  Retten  ved  Lands  Lof  at  udføre  skal  aldrig 
kunde  hemmis,  og  derom  har  Mand  nock  Exempler  og  den  naturlige  Billighed 
for  sig. 

De  Norske  Tropper  drage  alle  bort  denne  Uge,  de  fremmede  fra  Hol- 
stein komme  ind  igen  og  aarsage  ihenseende  \nå-qvarteringen  stor  Revolution, 
saaat  hvær  anden  mand  er  færdig  at  sælge  sit  Huus,  thi  en  Soldat  skal  være 
logeret  som  en  Huus-Egen.  Med  største  Consideration  under  ydmygst  Complu 
ment  for  Hr.  Broder  og  Hr.  Canceli  R.  Schnell  henlefver  Deris  Velbaarenheds 
ydmygste  tiener 

Klevenfeldt. 
Khafn.  d.  28.  Maj  1763. 

Paa  Foden  af  Brevet  har  Deichman  skrevet: 

Cancclliev2caAtXi^  slipper  icke,  at  hånd  jo  maa  følge  med  tii  Borrestad^, 
der  hielper  ingen  Unskyldning,  hånd  kand  icke  være  slettere,  end  i^  er. 


Nr.  ag.  Sommeren  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Forrige  Ugis  Norske  Postis  Brefve  andkom  først  Løfverdagen,  saa  jeg 
desaarsag  ey  kunde  hafve  den  Ære  at  besvare  Deris  Velbaarenheds  samme 
Tid  anbragte,  forinden  jeg  først  hafde  giennemlæst  de  mig  ved  Deris  Hr.  Neveu  ' 
tilbragte  og  sig  hos  mig  endnu  befindende  Documenter,  samt  derefter  hafde 
talt  og  sonderet  Vedkommende. 

I  mine  ringe  Tanker  behøfvedis  ingen  Confirmation  i  en  Sag,  som  ved 
de  behøfvende  Reqvisita  nocksom  og  lofligt  er  omgierdet;  en  Confirmation 
kand  i  slige  Tilfælde  ey  giøre  en  Sag  kraftigere,  end  den  er  i  sig  self,  helst 
i  Tilfælde,  som  af  almindelige  u-berørte  casibus  og  Lands  Lofven  dependerer  \ 
men  mig  syfnis,  at  alle  précautioner  ere  nocksom  tagne,  saaat  intet  uden  Vold 
og  aabenbare  Forurettelse  kand  giøre  Eyerne  préjudice,  dog  icke  uden  paa  en 
Maade,  som  under  Beskyttelse  af  Berg-Andordningerne  og  Lofven  ihenseende 
Contracter  kand  giendrifvis;  imidlertid  maa  Min  Høystærede  Herre  vel  hafve 
sin  skiønsomme  Aarsag,  hvorfore  hånd  vil  vofve  Confirmations  Bekostning. 
Jeg  har  altsaa  under  Haanden  talt  Herrerne  i  Cancelliet  |:  dog  icke  at  tale 
uden  om  A:  og  B:  :|;  men  Disse  vise  Sagen  platt  fra  sig  til  Kammeret,  men 
mene  derhos  efter  CancellieSBiz,  at  ingen  Resolution  uden  foregaaende  Hen- 
viisning  til  Erklæring  kand  erholdis;  jeg  har  derefter  paa  lige  Maade  henvendt 
mig  til  Kammeret,    eller,   rettere  sagt,   til  Een,  som  for  Alle,    en  Værdig  og 


*  Schnell  (hvem  Deiphman  altsaa  har  sendt  Brevet  ti!  Gjennemsyn). 

*  Kancelliraad  B.   H.   Løvenskjolds  Ejendom. 

*  Christian  Rasch  (se  foran.  S.  208). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Detchman.  210 

Høyt-Formaaende  Mand,  hvis  Venskab  jeg  anseer  som  en  Rosenkrantz  paa  al 
Venskabs  siden  det  ved  nogle  og  20  Aar  er  aadlet,  odlet  og  hæfdet.  Hånd 
har  forsickret  at  antage  sig  Tingen  med  Ifver  og  Fynd;  lofver  at  vil  sætte 
sig  med  Hænder  og  Fødder  imod,  at  det  gaar  til  Erklæring,  tvifler  dog  paa 
at  reussere^  men  formener,  at  Sagen  desuagtet  vel  skal  gaa  igiennem,  ja  hånd 
mener,  at  Confirmationen  for  visse  Aarsager  er  fornøden,  samt  saasom  fomøyer 
sig  ofver,  at  casns  existerer\  jeg  veed  ligesaa  lidet  herudinden  hans  Raisons 
som  Min  Vens,  at  hånd  forlanger  Confirmationen.  H:  er  i  denne  Mands  Øyne, 
som  en  broget  Hane,  og  ynsker  hånd  intet  heller  end  at  stæcke  ham  Fiædrene 
ei  de  rabattre  de  son  caquet^.  Tro  mig.  Manden  er  oprigtig,  forsigtig,  ferm 
og  myndig;  hånd  er  min  intime  af  gammel  dato^  og  for  min  skyld  giør  alt, 
hvad  mueligt  er  i  alle  de  Tilfælde,  som  Honneteten  paa  begge  Sider  tillader. 
Nu  vilde  da  Min  Høystærede  Ven  fomuftigviis  ofverlægge  Præmissas,  og  om 
hånd  derefter  vil  risquere  under  saadan  Forsickring,  at  XJéikzst'Memorialen 
renskrifvis  og  indgifvis.  Jeg  har  allerede  préambulerety  som  en  forsigtig  og 
ærlig  Mand,  skal  stedse  gaa  frem  derefter  under  beste  Opmærksomhed,  men 
befale  Gud  Sagen,  og  befale  saa,  hvad  jeg  skal  giøre;  jeg  vil,  om  tilladis, 
forelæse  min  Rosen-Vtxi  Documenteme  og  endnu  høre  hånds  Tanker,  men  er 
der  Noget,  som  kunde  være  nytteligt  for  mig  endnu  at  vide,  saa  forlad  sig 
paa  discretian,  som  om  jeg  var  Prest  eller  Procurator, 

Med  Hr.  CR.  Scknell  har  jeg  icke  anden  Aarsag  end  at  være  fomøyet, 
saasnart  hånd  er  fornøyet  med  mig,  nul  autre  interet  nte  guide  que  celui  de 
me  bien  acquiter  envers  mes  Amis,  Gud  er  mit  Vidne,  at  jeg  allerhelst  ynskede 
at  tiene  mine  Venner  par  ambition  og  u-betalt,  thi  det  at  kunde  tiene  er  en 
Ædel-tænkende  Mand  Belønning  nock,  men,  da  Cker  Ami  veed  mine  raisons, 
saa  ynskede  jeg  mig  vel  en  snees  Hr.  Schneller  aarlig,  eller  saadanne  Commis- 
sionery  som  den  gode  Hr.  Etatz-Rszå,  Friis*  har  haft  i  Krigs  Tider,  og  JR. 
Nissen^  i  sine  Freds  Dage.  Men  kort  sagt,  jeg  ynsker  Guds  Naade,  Værdige 
Folcks  Venskab  og  det  daglige  Brød.  At  jeg  presserendis  ynsker  at  vide  re- 
solutionen om  den  unge  bevidste^,  er,  for  at  arrangere  mig  derefter.  Resten 
staar  i  Enhvers  Behag.  Min  w-interesserede  Hensigt  skulde  maaskee  hafve 
god  Nytte. 

Et  betydeligt  Norsk  Anker*  har  lidt  Skade  i  denne  Tid,    som  vel  er 


'  Mogens  Rosenkrantz,  Deputeret  i  Finanserne  1765,  derefter  Jostitiarias  i  Højesteret 
(D.  biogr.  Lex.  XIV,  263). 

'  3:  stoppe  Munden  paa  ham,  eller  lægge  en  Dæmper  paa  ham.  Det  er  vistnok  om 
Michael  Heltzen,  her  er  Tale. 

'  Johan  Frederik  Friis,  Komitteret  i  General-Landets-Økonomi-  og  Kommercekollegium; 
døde  som  Konferensraad  1767. 

^  Justitsraad  Hans  Nicolai  Nissen  (se  Meddel,  fra  det  Kgl.  Gehejmearkiv  og  Kongerigets 
Arkiv  1886—88,  S.  172). 

*  Kancelliraad  Schnells  Søn  (se  foran,  S.  203). 

'^  Justitsraad  Christian  Anker  (Ancher),  Kjøbmand  i  Christiania,  f  1765  (se  Moe,  Tids- 
skrift for  norsk  Personalhist.  I,  522).  Han  havde  1763  en  Sag  for  Højesteret,  som  han  tabte  (se 
Danske  Mag.  5.  R.  HI,  95). 

28* 


L 


220  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  I>eicbmaii. 

hørt,  men  nu  lader  det,  som  Mand  søger  efter  Hielpe-Ankere  fra  Engeland^ 
thi,  som  Ordet  gaar,  skal  den  Engelske  her  værende  Ministre  forlange  Be- 
sigteisis Forretning  ofver  Anker,  Skib  og  Gods  af  det  Geheime-CV?«j«7/;  Pro- 
jecten  maa  komme  fra  Norge  og  icke  fra  Engelland,  siden  Mand  endnu  paa 
det  sidste  Stæd  icke  kand  vide  Sagens  rette  Udfald;  jeg  frygter,  at  Herodes 
og  Pilatus  blifver  engang  u-Venner,  naar  den  rette  Qvæstion  blifver  ventileret. 

Trende  Danske  Søc-Cafiitainer,  som  hafde  tient  i  Frankrig  i  seniste 
Krig,  hafve  været  beæret  med  den  Franske  Orden  pour  le  merite,  nemlig 
Basballe,  Arf  og  Becker^. 

Udi  den  senist  ommelte  slemme  Told  Defraudations  Sag'  ere  udnefnte 
5  Commissarier,  Gh.Raad  Levetzau^,  £t.R.  Luxdorff,  Stampe  et  Pauli  og  ^ust 
Raad  Lauson^.  Med  Taxadeureme  seer  det  ilde  ud,  gaaer  det  kuns  icke  ud 
ofver  Flere. 

Har  Mand  Lyst  til  Franske  Moder  i  Norge,  saa  er  her  udkommen 
deylige  Træe-Stycker  af  alleslags  nu  brugelige  Sieurs  &  Damers  Coiffes,  hvær 
accompagneret  med  2  Ark  Text,  De  ere  nu  ey  mere  at  faa,  men  et  Exemplar 
af  hvær  Slags  har  jeg  erhværvet  for  at  være,  om  befalis,  til  Tieniste.  Gud 
veed,  om  og  naar  Gr.  Didrichstein  kommer,  hånd  skal  i  al  Fald  ey  slippe. 
Er  ingen  Haab  at  Bnde  IndiansV^  Coquiller  hos  afdøde  eller  passerede  Lib- 
habere?  nu  slaar  jeg  og  and  til  den  Lyst.  Nest  ydmyg  Compliment  for  Hr. 
Canceli  R.  Schnell  henlefver  jeg  med  særdelis  consideraiion 

Monsieur  le  plus  devoué  de  tous  vos  serviteurs  et  le  pbis  sincere 

KL 

Haf  den  Godhed  at  cassere  Brefvet  cito  citius  citissime. 


Nr.  30.  29.  Oktober  1763. 

Velbaame 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad  I 

Undseelse  har  slaaet  Laas  for  Pennen  alt  siden  Gref  Didricksteens  Til- 
bagekomst. 

Parturiunt  montes.  De  UngersVi^  Guld-Bierge  føder  vel  og  noget  af 
sig;  men  endnu  er  intet  falden  udi  Voris  Lod.  Ali-Ting  beroer  paa  Løfter; 
den  mig  heXoiveåe  Musaum  Florentinum^  beroer  under  samme  Ruårifue.  Gud 
veed,  naar  det  Eene  eller  det  andet  kommer,  men  dette  veed  jeg,  at  j^  for- 
agter Løftet  og  min  egen  Interesse  for  det,  som  gielder  en  saa  værdig  og 
villig  Ven;    9g  sligt  svarede  jeg  MHr.  Grefven,    da  hånd  ved  første  Samtale 


^  Om  disse  Søofficerer  se  Garde,  Efterretn.  om  den  danske  og  norske  Søraagft  IV,  664. 

'  Et  Brev  er  mulig  tabt,  da  denne  Sag  ikke  er  omtalt  i  det  foregmaende. 

'  Geh.  Raad  Hans  Frederik  Levetzau,  Jnstitiarius  i  Hojesteret,  døde  16.  Sept.  1763. 

*  Otto  Georg  Pauli  og  Jacob  Lowson  vare  Komitterede  i  Rentekammeret. 

*  Se  foran,  S.  130. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Dexcbman.  221 

begyndte  paa  Undskylding,  saavidt  Musæum  angick;  ja!  ]^g  interrumperede  ham 
med  de  Ord,  at  jeg  foragtede  al  min  egen  Interet,  men  undsaae  mig  ved  at 
slaa  Øynene  ned  for  værdige  Venner,  der  hafde  cantribueret  saa  villig  og 
genereux  paa  Hr.  Grefvens  Løfter;  og,  da  Disse  kiendte  Hr.  Grefvens  Re- 
fiutatian,  som  en  Herre  af  Tro  og  Lofve,  saa  maatte  De  icke  kunde  andet  tro, 
end  at  ]tg  sacrificerede  Dem  for  egen  Fordeel.  Enjin,  Hr.  Grefven  har  lofvet 
og  soret,  at  til  P'oraaret  skal  Biergene  gifve  sin  Frugt,  og  Stufferne  skulle  da 
nest  komme.  Jeg  har  maatt  taget  det  pro  rato,  men  imidlertid  har  jeg  saa- 
ledis  brouilleret  mig  med  ham,  at  jeg  har  frasagt  mig  reent  de  Keyserlige 
C&mmissianer,  med  mindre  jeg  seer  Bod  og  Bedring.  Patéentia!  Hvad  mit 
Apostol'isVe  Embede  i  Porsgrund^  angaar,  saa  vil  det  formodentlig  med  ditto 
Kirke-Sag  gaa,  som  med  den  Lutiicslit^  (id  est)  Noget  langsom;  imidlertid 
har  Kirkens  Lemmer  Tid  og  Rom  til  at  giøre  Forbønner  og  Bønner  for  saa- 
vel  den  forynskede  Forandring  som  og  for  en  god  Skrifte-Fader.  Meningen 
er  denne:  Førend  Biskoppens  Andgifvelse  var  indkommen  i  Cancelliet,  kunde 
der  intet  giøres  ved  Sagen;  knap  den  andkom,  var  Gratial-ProtccoUen  op- 
gaaet,  og  før  den  nedkommer  |:  som  dependerer  af  hs.  Mayestets  Leylighed 
og  bons  platsirs  \\  kand  den  icke  igien  tilberedis  for  at  gaa  op  igien;  Mand 
kand  altsaa  icke  førend  om  en  4  å  6  Uger  giøre  sig  facit  om,  hvad  messures 
der  skal  tagis,  og  maaskee  Resolutioner  ihenseende  separationen  nedkommer 
paa  eengang  med  Kaldits  Bortgifvelse,  hvis  icke  suspenderis  vel  det  sidste,  og 
det  Første  sendis  til  nermere  Erklæring.  Flid,  Møye  og  Opmærksomhed  skal 
icke  feyle.  Reusserer  mine  Patroners  Ynske,  saa  formoder*  jeg  mig  en  Tafle 
i  Kirken.  Den  kand  være  gafnlig  i  denne  dyre  Tid,  ja,  Dyrel  troer  Mand 
det  at  være  Alvor,  at  Mand  i  forrige  \]ge  har  betalt  her  i  Byen  3  Marck 
8  Skill.  for  en  snees  Villinger,  og  her  skal  Smør  til,  som  koster  nu  i  Venne- 
Vold  Tønden  50  Rdlr.  Er  da  icke  nu  Tid  at  lade  curiosa  fare,  med  mindre 
mand  kunde  faa  dem  omsonst  som  de  Sidste  og  deriblandt  den  deylige  Druse, 
som  spiller  Banqueruter  i  Wien.  Dog,  Voris  Stuffer  skulle  komme,  eller  jeg 
(ved  Gud),  om  jeg  lefver,  skal  lade  Keyseren  en  allerunderd.  Memorial  ved 
Voris  Ministre  i  Wien  tilstille,  thi  y&g  er  behiertet,  helst  naar  det  gielder  om 
en  god  Sag,  og  reprocher  ere  min  point  d*honeur  desuden  i  alle  Tilfælde 
u-taalelige. 

Her  er  nu  saa  meget  Nyt  i  det  Militaire,  at  det  opsluger  alle  de  andre 
Nyheder.  Mand  veed  ey,  hvad  rett,  hvad  kroget,  (id  est)  hvad  vist,  hvad 
u-vist.  Hr.  Grefve  2.1  Ahlefeldt^  skal  dog  være  blefven  Gouvemeur  af  Kiøben- 
hafn  med  7000  Rdlr.  Nogle  ville  mene,  at  der  i  hånds  Stæd  ey  sættis  nogen 
nafnlig  Ober- Krigs  Secretaire,    men   2<*«  Referendarii,    Een   til  Hest,    Een  til 


^  Besættelsen  af  det  nysoprettede  Porsgrund  So^ekald.  Kirken,  hvortil  Kancelliraad  U;  Schnell 
havde  været  største  Bidragyder,  blev  indviet  1760,  roen  fik  ingen  Præst  før  i  Slutningen  af  1763, 
da  Jeremias  Hagenip  (Søn  af  Richard  H.,  Sognepræst  i  Skogn)  blev  kaldet;  han  indsattes  først 
2.  Søndag  i  Fasten  1 764  (Løvenskjold,  Bratsberg  Amt,  S.  247  f.    W.  Lassen,  Norske  Stamtavler  I,  24). 

*  Greve  Conrad  Vilhelm  Ahlefeldt  (se  foran,  S.  127.     D.  biogr.  Lex.  I,  131). 


222  '^-  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Fods  o:  Een  for  Infanteric  etc.  Den  Een  skulde  være  Gref  Casper  (eller  hvad 
hånd  hedder)  Moltke^^  Den  Anden  General  Major  Gehler^.  Land  Cadet-Corpset 
siger  Mand  at  skal  afskaflis,  og  derimod  unge  Mennisker  at  skulde  besoldis  til 
Artillerie  og  FortificatUmens  Beste.  Charlottenborg  sigis  og  at  skulde  taale 
en  Reformation^  eller  rettere,  at  Dem  der  boende  Professorer  forestaar  en  liden 
Udkasteisis  Forretning.  Generalitetet  mener  Mand  at  skal  indtage  det  Stæd. 
Om  Mallemis  Olie-Farfve  reent  Qyivtr  i  Lyset,  veed  Mand  icke,  men  stor 
Skade  var  det  vel  icke,  om  denne  Indretning  blef  indskrænket,  da  et  par 
hundrede  Drenge  bedre  kunde  anvende  Tiden  end  at  slaais  og  at  badinere 
med  Pentsler.  Og  om  de  Alle  blefve  Rubins,  Raphaels  og  Carrages(\\  saa 
maatte  De,  som  vore  gamle  Nordiske  Folck,  gaae  ud  Flockeviis,  for  enten  at 
søge  eller  at  slaais  om  Føden.  Vore  Reysende  og  flackende  Araber^  ere  for 
længst  kommen  til  Arabiam  Petræam^  et  Stæd,  som  slett  icke  skal  gefalde 
Dem,  hvorfore  De  og  derfra  har  indsendt  Deris  Relation^  at  der  var  intet  at 
høste,  ja.  De  vare  alt  vent  tilbage  til  Bag-Reyse,  fordi  de  syfntis,  at  det  Land 
var  best  skabt  for  Dievelens  Reyse-Stald-Mester,  hvor  aldelis  ingen  Recommen" 
dationer  kunde  gielde,  og  hvor  endog  Caravanerne  vare  meget  u-sickre.  Men 
De  har  faaet  allemaad.  Ordres  at  vende  tilbage,  og  enten  at  gaa  durch,  som 
Hollænderen  eller  og  at  crepere  .  .  .  under  Haab  af  en  agyptisk  Ære-Stytte 
in  Ephemeridibus  Litterariis,  Imidlertid  er  her  fra  disse  Paphlagonier  nylig 
andkommen  nc^le  Casser^  som  endnu  icke  ere  aabnede;  om  det  er  Stuffer 
eller  Arabv^  Guld-Pulver,  veed  jeg  icke,  men  det  maa  altid  være  behageligt 
og  smage  got,  som  har  kostet  saa  mange  Penge. 

Nu  i  dette  Øyeblick  berettis  mig,  at  General  Major  Hauch^  |:som  har 
været  en  éleve  i  Mine  Forældris  Hus:|  er  blefven  Ober-Krigs  Sccretare^  dog 
med  en  Forandring  fra  Forrige,  som  endnu  ey  vidis.  Gref  Bruhl  i  Dresden 
har  faaet  sin  Dimission  med  40  tusinde  Rdlrs  Pension  aarlig,  Gref  Kosel  ibid, 
Oberhoff  Marschalck,  Opera  ibid.  indskrænket.  Czarinden  skal  stærk  inter- 
essere sig  for  Printe  Albert  af  Saxen\  Det  Franske  for  Printz  Xaverius  ibid. 
Og  Kongen  af  Preusen^  siger  Mand,  vilde  unde  Printz  Hendrich  Kronen,  om 
hånd  var  indifferent  som  N.  N.  i  Religionen.  Rommet  tillader  allene  at  hilse 
c^  at  nefne  mig  med  største  consideration  den  mest  hengifne  tiener 

T,  Klevenfeldt. 
d.  29.   Od, 


*  Se  foran,  S.  155  og  ai6  (D.  biogr.  Lex.  XI,  405). 

•  Peter  Elias  v.  G&hler  (D.  biogr.  Lex.  VI,  420). 
'  Den  Niebuhrske  Expedition. 

^  Andreas  Hauch  (D.  biogr.  Lex.  VII,  139). 


r 


T.  Klevenfeldts  Brev«  til  C.  Deichman.  223 

Nr.  31.  ai*  December  1763. 

Velbaarne 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Deris  Velbaarenhed  har  billig  Aarsag  at  tro,  at  alle  mine  Løfter  og 
Tilsagn  ligge  begrafven  i  de  UngersVt  Gruber,  samt  at  det  Eene  med  det 
Andet  andkommer  paa  een  Tid ;  Hvor  længe  icke  siden,  at  Deris  seniste  høyst 
angenehme  andkom,  hvor  tit  er  icke  lofvet  Svar,  hvor  længe  ventet,  og,  hvad 
skrifverVi  i  dag?  Helbreden  har  i  lang  Tid  været  heel  slett,  saaat  j^  neppe 
har  kundet  skrifve,  hvad  absolute  burde  skrifvis.  Tag,  Kiære  Herre!  denne 
sandfærdige  Undskylding  for  fulde,  helst  Den  fra  mig  paa  Aarets  sidste  Dag 
fremsendis  under  det  gamle  Privilegium  —  at  naar  Enden  er  god,  saa  er 
Alting  got 

Gifve  Gud!  at  dette  Aar  ved  Dettis  Andkomst  maa  være  sluttet  efter 
egne  Ynsker  i  Sundhed  og  Velbehag;  og  at  det  Tilkommende  maa  ofvergaa 
alle  de  Forbigangne  i  Lycke  og  Velsignelse.  Saaledis  og  uden  opskruet 
Formular  indeslutter  jeg  Deris  Velbaarenhed,  Deris  Hr.  Broder,  Hr.  Canceli 
R.  Schnell  og  Hr.  Canceli  R.  Lsvenskiold  under  Hiertets  oprigti3ke(!)  Ynsker; 
og,  da  jeg,  som  ingen  Elskere  af  CuriaHa,  icke  vil  bebyrde  Enten  af  Os  med 
Post-Penge,  uden  i  fornøden  Tilfælde,  saa  formoder  jeg  fra  Deris  Velbaarenhed 
den  Godhed,  at  anmælde  for  Enhvær  i  sæhr  af  de  Gode  Herrer  min  skyl- 
digste Compliment  og  velmeente  (ofver  anbragte)  Ynske,  som  jeg  beder  Gud 
at  vorde  rigelig  opfyldt  ofver  De  samtlige  Mine  Høystærede  Venner  i  Pors- 
grund.  I>ct  er  Deris  Venskab,  jeg  har  at  tacke  for  al  den  Venskalis  Godhed, 
som  jeg  nyder  fra  Deris  Egn.  Formoder  derfor,  at  De  fremdelis  vedligeholder, 
mig  til  Fordeel,  hvad  De  med  saa  megen  Oprigtighed  har  plantet  og  til  denne 
Dag  har  holdt  ved  lige.  Gifve  Gud,  at  det  kiære  Porsgrund  maatte  giøre 
mange  frugtbare  Aflæggere,  mange  ligedanne  eller  nogenledis  fordelagtige 
Venner.  Mange  kunde  hielpe  Een,  og,  dersom  der  har  været  nogen  Tid  til, 
da  Mand  har  fremmet  Hielp  under  Guds  Anviisning  nødig,  saa  er  det  vist  nu 
paa  Denne,  hvor  Dyrheden  hos  Os  giør,  ^  at  ingen  Ting  forslaar,  den  ræcker 
fra  det  nederste  til  det  høyeste;  Embedets-Manden  føler  det  best,  da  Gagerne 
blifve  de  samme,  men  Udgifterne  ere  saa  meget  føleligere,  fordi  saavel  Haand- 
værks-Manden  som  Land-Manden  og  Hus-Verteme  maa  Enhvær  i  sæhr  for- 
høye  Priserne,  for  self  at  soutenere  sig  i  denne  dyre  Tid.  Mand  har  i  disse 
hellig  Dage  fodret  2  Marck  for  et  Pund  Kalfve-Kiød,  2  p  for  et  Egg,  og  saa 
for  Resten  og  endda  icke  undertiden  at  faa.  For  Hus- Værelser  har  jeg  i 
mange  Aar  betalt  100  Rdlr.  aarlig,  Maa  nu  derimod,  siden  dyre  Tiden,  betale 
180  Rdlr.  og  endnu  forlanger  min  Vert  70  Rdlr.  mere,  etc,  etc.  Er  det  da 
icke  høy  Tid  at  see  sig  om  honette  Udkomme  anden  Stæds  fra,  og  hvor  vel 
har  icke  den  gode  Luther  commenteret  ofver  den  4«*«  Bøn,  naar  hånd  til  det 
daglige  Brød  føyer  gode  Venner,  gode  Naboer  og  saadanne  Ting?  Gud  hielpe 
Os  efter  sin  Barmhiertigheds  Almagt,  thi  ilde  seer  det  ud,  og  det  Verre  har 
Mand  at  befrygte.    Det  AsiaA'^^  Compagnie  har  mistet  et  Skib,  som  er  bort- 


224 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 


taget  af  Maratteme,  Et  d*  er  ved  u-lyckelig  Brand  fortæret,  skiønt  Fokkene 
bierget,  og  det  3«**«  befrygter  Mand  at  være  forgaaet  med  Top  og  Taul.  Tænck! 
Hvilken  Confusian  og  Tab.  Voris  Asseurance  Casse  skal  icke  risquere  uden 
24,000  Rdlr.,  men!  det  giør  dog  ondt,  Og  er  at  ynske,  at  det,  som  er  asseu- 
reret  udenlands,  rigtig  maa  indkome. 

Saadan  3 -dobbelt  u-lycke  er  følelig  i  alle  Stænderne.  Det  Poeterxx^  Ter 
giorde  altid  stor  Opmærksomhed.  Den  gode  Hr.  Et,  R.  H.^  har  <^  ved  sin 
hisige  Nerværelse  maatt  føle  3«*«  ubehagelige  Jord-Stød.  i*»  Skal  General-F or^X- 
Amtet  (efter  Sigende)  haftre  mist  sin  Jurisdiction.  2°  blef  Ober-Berg-Amptet 
m^et  hart  medtagen  i  Høyeste  Rett  udi  den  bekiendte  Slaenbusktxm^  Sag, 
hvor  Mand  hafde  udvristet  Brødrene  Actionen  imod  een  af  Dem  for  T)^verie 
anholdt  og  actioneret  Persohn.  Ober-Bergamtet  blef  tildømt  at  staa  hende  til 
Ansvar  for  videre  reparation,  saa  blef  De  c^  tildømt  at  bøde  til  Vor  Frelseris 
Kirke  50  Rdlr.  og  ligesaa  meget  til  yustitz  Gassen,  y  Neste  Dag  og  i  neste 
Sag  blev  General-Forst-Amtets  Tilforordnede  tildømt  at  betale  hvær  for  sig 
pro  Meliari  Informatione  10  Rdlr.  Ilde  er  det,  at  saa  skal  gaa  til;  Men  I  Hvo 
kand  hielpe? 

Voris  Sorø  er  Mand  bange,  at  Den  igien  skal  blifve  tU  Phoenix^  skiønt 
det  er  saa  kort  siden,  at  den  opreyste  sin  ny  Nacke;  Hr.  Grefven  af  Danne- 
skiold  giør  vemodige  Forestillinger,  ligesom  det  icke  er  mueligt,  at  Academiet 
uden  ny  Tilstød  kand  bestaa.  Hånd  har  udvirket,  at  det  for  den  almindelige 
extraordinære  Skatt  er  befriet,  men  dette  hielper  icke  meget;  Godset  skal 
være  i  elændig  Tilstand;  Bønderne  medtagis  meeget  ved  Hofverie,  hvoriblant 
et  slags,  som  jeg  aldrig  før  har  hørt,  nemlig  at  De  maa  slide  det  Academi^e 
Støf  af  baade  Gulfve  og  Vinduer;  blifver  De  end  lærdere  deraf,  saa  hielper 
det  Dem  dog  lidet  i  Husholdingen. 

Voris  Opera  mener  Mand  at  cesser e  med  dette  Aar;  Comoedien  der- 
imod at  skal  vedvare  og  fordoblis  ved  Franske  Acteurs,  thi,  alting  er  Fransk 
og  det  lader,  som  det  Danske  Parterre  er  opfyldt  med  Petits  Maitres,  Deris 
Klappen  er  saa  u-rimelig,  at  Mand  maa  ærgre  sig  og  foa  Ondt  derofver; 
Profess.  Schnedorff  har  i  sit  Ugeblad*  giort  derofver  en  adndrable  Critique, 
som  visselig  fortiener  at  læsis.  Jal  Alting  Fransk  1  Gud  bevare  paa  det  ny 
Aar  Voris  Coiffurer,  at  derudofver  icke  entstaar  Splid,  Tvedragt  og  en  Bor- 
gerlig Hofved-Krig  blant  begge  Kiøn.  Her  er  andkommen  fra  Paris  tvende 
(et  hun-  (^  et  hånd-)  Piecer  af  forrige  Aars  Grøde:  (Hannem)  V Enciclopedie 
Perruquierey  ziret  med  4}  meget  grimme  Perruque  Hofveder.  (Hunne)  V Enci- 
clopedie Carcassiere,  foreviser  32  ditto.  Et  hvært  Hofved  accommoderet  paa  sin 
Facon,  enhvær  fagon  beæret  med  sit  Nafii  og  u-betydelige  ridicule  Bemærkdse. 
å  la  Lunatique  er  forstaaelig,  men  Hvo  forstaar  a  VEUphant,  a  VAventure,  a 
rOiseau  Royal}  De  bestaa  begge  i  nogle  faa  Octav-hXdA^,  De  blefve  strax  op- 
kiøbte.   Dersom  De  kunde  giøre  Gafn  i  Porsgrund,  saa  ere  de  gierne  til  Tieniste. 


'  Den  i  flere  foregaaende  Breve  nævnte  Michael  Heltzen,  Oberberghauptmand  paa  Kongsberg. 
'  Den  danske  Tilskuer  Nr.  43  (15.  Juni   1761).     Sneedorffs  Samtl.  Skrifter  I,  346  fT. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  225 

Vons  Danske  Poesie  er  i  disse  Dage  blefven  bebyrdet  med  et  u- tidigt 
Foster,  fra  en  Persohn,  som  Mand  maa  dømme  fra  Forstanden.  Det  er  ind- 
rettet til  en  Ære  af  en  vis  stor  Mand,  kand  siungis  med  en  andægtig  Melodie\ 
hvær  Strophe  begynder  med  Det  Søde  M,  .  }  Nafn.  Penseeme  løbe  lybsk  med 
Authore:  [F:-  og  M:-^  giør  Fred,  og  saa  videre.  Det  skal  være  forbudet 
og  meget  flittig  indsamlis  til  Cassation,  men  j^  saae  endnu  intet  mere  daar- 
ligt  og  forstyrret;  dersom  det  var  kommet  fra  en  klog  Mand,  skulde  Mand 
tro,  at  det  var  en  Skandskrift.  Den  visse  Herris  Forstand  og  modestie  er 
sandelig  saa  stor,  at  band  i  Hiertet  og  aabenbare  foragter  baade  Høcklere  og 
Bagvaskere. 

Veed  icke,  om  Hr.  General  Krigs  Commiss.  CL  er  saa  bekiendt  i  Pors- 
grund  som  andensteds •,  hånd  er  af  de  Folck,  hvis  Pund  har  gifvet  god 
Rente.  Der  sigis,  at  Ham  er  foræret  4000  Rdlr.  for  at  anlægge  et  Agat- 
Sliberie*  (apporterer  I  Herrer  1),  20  at  Mand  ved  hans  Canon  og  Krud  Værk 
vil  gotgiøre  ham  400  Daglønnere,  som  derimod  skulde  der  oplæris  og  af  Dem 
blifve  færdige  Artillerister  til  Landets  Tieniste  i  paa  kommende  Tilfælde.  Gud 
hiælpe  Fabriqueureme^  Fabriquer  og  Landet.  Hs.  Mayestet  bruger  al  Omhu, 
sparer  ingen  Penge  for  at  giøre  Alle  lycksalige.  Desværre,  at  Hs.  Mayestets 
Naade  og  Ynsker  saa  ofte  mislinger.  Den  franske  Hattemager  Mr.  DuiUac 
har  snurret  sin  Hat  og  har  rystet  sit  Støf  ofver  alle  Danske  Hatte  ^.  Maaskee 
er  hånd  reyst  at  giøre  Hatte  efter  Modens  Coiffurer  i  Paris,  Hånd  har  og 
kostet  endeel  Penge;  forunderligt,  at  Hånd  dog  ey  har  kundet  soutenere  sig, 
da  Vons  fleste  Danske  Hatte  Magere  giøre  got  Arbeyde  og  befinde  sig  vel. 
Luften  maa  og  icke  hafve  Skylden,  thi,  at  Frantzoser  kand  trifvis  og  komme 
i  god  Tilstand  herfra,  derom  kand  Een  og  anden  af  Ambassadeurens^  Folck 
vidne,  som  reyse  herfra  med  vacker  Fortieniste.  Sandt  er  det,  at  de  Vahre, 
De  handle  med,  ere  maaskee  til  største  Deel  u-fortoldede,  men  hvor  tør  Told- 
betienteme  sticke  Næsen  inden  en  Atnbassadeurs  Porte,  og,  hvor  kand  en 
saa  beskiæftiget  Herre  vide,  hvad  i  Huset  passerer}  Men  Fokkene  ere  om 
s'g,  og  veed  jeg  af  mit  eget  Exempel^  at  da  jeg  første  Gang  hafde  den  Ære 
at  spise  i  Huset,  var  strax  Dagen  efter  Svitzeren  hos  mig  med  en  stor  Packe 
contrabandes  Vahre.  —  De  casserede  Guarderheste  ere  nu  auctionerede ;  27— 
28  Rdlr.  var  ordinaire  Priis,  men  der  vår  og  dem,  som  gick  ofver  100  Rdlr. 
Om  de  passerede  Forandringer  er  paa  Paraden  forbuden,  det  Ingen  maa 
raisonnere.  Rett  i  sig  self,  da  De  u-fomuftige  forstaar  saa  lidet  som  Andre, 
hvad  og  hvorfor  det  skeer.     Saa   læggis   der  og  mere  til,   end  i  Sandhed  er. 


*  Aabcnbart  Overhofmarskal  A.  G.  Moltke. 

•  Frederik  V  og  Moltke. 


Classen,  S.  155). 


•  Den  bekjendte  Johan  Frederik  Classen,  født  i  Christiania  1725,  død  1792. 
Det  var  1763,   at   Cl.  fornyede  Agatsliberiet   paa   Frederiksværk  (C.  Nyrop,   Joh.  Fred, 


M«H      ^*  l^**^*^"*«**^  DouiUac   undveg    fra   Kjøbenhavn   i   Efteraaret  1763.     I  Kommercekollegicts 
fiKle  28    Sept.  63  forelagdes  Forseglingsforretning  i  hans  Bo.     (Medd.  af  Hr.  Prof.  C.  Nyrop). 
Jean   Franr*ni«  n<ri*r 


•  Jean  Francis  Ogier. 
Danske  Magwin.    5.  R.     V. 


29 


226  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

ligesom  Mand  hvær  T>^  fingerer  ny  Skatter,  saa  paa  Sølfvet  4  pro  C",  saa 
af  Gager  12  P.O.  Det  Eene  troer  jeg  som  det  Andet.  Vi  kiende  Hs.  Maye- 
stets  Ømhed,  og  at  intet  uden  Høyeste  Nød  skal  bevæge  til  slige  Skatter. 
Her  ventes  {ut  ajunt)  en  ny  General  Intendant  ofver  Artilleriet  og  Ingenieur 
Væsenet,  en  Hessisk  General j  Hr.  v.  Hund^,  en  Mand  af  stor  Merite,  som 
af  Gener, ¥q\\,  Marschalchen*  længe  skal  være  recommanderet.  Hs.  Excellence 
Hr.  Ober  H.Marchallen  har  været  hart  svag.  Den  Herre  er  alt  for  m^et 
affaireret^  da  nesten  alting  ligger  paa  ham;  Atlas  self  kunde  ey  taale  denne 
Byrde,  hvilken  Tale-Maade  />*  Swift  betiener  sig  af  udi  hånds  Atlas  or  Mi- 
nister of  State  til  Lord  Treassurer  Oxford: 

Suppose  then  Atlas  ne'er  so  wise, 
Yet  when  the   Weight  of  Kingdoms  lies 
Too  long  upon  his  single  ShoulderSj 
Sink  down  he  must  or  find  Upholders. 

Nu  er  da  Gref  LHdrichstein  i  Wien^  hvorfra  Vi  maa  vente  Løfternis 
Opfyldelse.  Men,  forinden  Sorgen  og  Glæden,  med  hvis  deraf  dependerer,  er 
forbi,  saa  har  han  ey  Tid  til  at  tænke  paa  sig  self  eller  Andre.  Lader  Gud 
mig  lefve,  skal  jeg  vist  erindre  Ham  i  rette  beleylig  Tid.  Ja  i  Sandhed  er 
det  mit  Alvor  nu  for  Alvor  at  sanke  paa  Natur alia\  Da  jeg  i  Fior  blef  kiæd 
af  Wiener  Commissioner  for  Deris  Velbaarenheds  og  Andris  Skyld,  fandt  jeg 
noget  smaa  ofverblef^en  i  Krogene,  som  nu,  det  er  blefven  oplagt,  gifver 
appetit  til  mere;  beder  altsaa  under  skyldigst  compUment  og  beste  Nyt- Aars 
Ynske  at  encouragere  Hr.  JR.  Bentzon'^  og  dennem  Self,  thi  paa  Kongsberg 
har  hele  Høyeste  Rett  tabt  Crediten,  Den  norske  Post  venter  Vi  paa  3<*»« 
Dag,  men  endnu  icke  er  andkommen,  som  er  Aarsagen,  at  jeg  opsætter  den 
Ære  at  skrifve  Hr.  CancelliK,  Schnell  til  in  specie,  ligesom  jeg  og  icke  har 
noget  h  parte  at  berette  Hr.  Cancelli  R.  Løvenskiold,  [uden]  at  hånds  Memorial 
endnu  icke  er  nedkommen  fra  General-F orst-hmttt,  Naar  sligt  skeer,  skal  jeg 
vigilere  paa  bedste  Maade,  Men  hafde  gierne  ynsket  Æren  af  at  consuleris 
forud,  for  inden  Memorialen  blef  nedsendt.  Glem  icke,  Kiære  Herre  1  at  for- 
plante Deris  Venskab  for  mig  til  andre  flere  Venner.  Den  slags  Inoculation 
er  den  sundeste  og  meest  solide.  En  half  snees  ligeskickede  og  -sindede  som 
den  genereux  Hr.  Schn,  kunde  giøre  en  ærlig  Mand  behiertet  til  at  vente  paa 
andre  Tidender.  Ja  1  om  der  og  ickuns  var  40  Qvart-Actier  at  vente  om  Aaret, 
saa  holdt  jeg  Dem  sickrere  end  en  heel  Slump  af  de  AsiatisV^^  dersom  det 
skulde  gaa  fremdelis,  som  det  tegner.  Dog  Gud  afvende  alt  Ont  og  velsigne 
Alle  Guds  Børn,  Mine  Venner  og  den  dyrebare  Ven,  for  hvem  jeg  tegner  mig 
en  til  Døden  forpligtet  tiener  T,  KL 


*  Vistnok  menes  den  bekjendte  General  Heinrich  Wilhelm  v.  Huth,  der  dog  først  ved  en 
senere  Lejlighed  kom  i  dansk  Tjeneste,  da  han  26.  Febr.  1766  ansattes  som  Generalløjtnant  af 
Infanteriet  fra  i.  Okt  1765  at  regne,  og  s.  A.  som  «den  2.  Person >  i  Artillerikorpset. 

*  Greve  Saint  Germain. 

'  Se  næste  Side,  Note  5. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C,  Deichman. 


227 


Dersom  jeg  har  u-leyliget  med  for  meget  u-betydeligt  Fylde-Kalck,  saa 
vær  saa  god  at  exaisere.     En  anden  Gang  mindre. 


Nr.  32.  Marts  1764* 

Velbaame 

Høystærede  Ven! 

En  Prudentis  Tandem  har  gifvet  Anledning  til  en  prægtig  Lof-Tale*j 
der,  som  bekiendt,  er  tryckt  Tempore  F.  j";  men  hvorledis  en  SomnianHs 
Tandem  bør  anseeis,  det  beroer  paa  medlidende  Dom;  inierdum  bonus  dormi- 
tot  Homerus^\  men  dette  er  ikke  casus.  Si  vales,  bene  est,  ego  nec  valui  nec 
valeo.  Voila  mon  excuse^  og,  forsickre  sig,  Kiære  og  Dyrebare  Ven!  at  j^ 
har  været  heel  ilde,  naar  det  icke  har  været  mig  tilladt  at  skrifve  til  Dem, 
hvis  Giensvars  Brefve  vederqvæge  og  opmuntre  Hiertet.  Formoder,  at  mit 
Seniste  til  Hr.  Cancelie  Raad  Schnell  er  indløben,  skiøndt  ey  vidis,  hvordan 
optagen.  Hr.  Canceli  R.  Levenskiolds^  Sag  ligger  endnu  i  Dvale,  da  endnu 
ingen  Erklæring  (Det  maatte  være  med  Gaards-Posten)  er  indkommen,  som 
under  min  compliment  maatte  anmældis,  med  excuse^  at  jeg  ey  skrifver  for  at 
spare  Post-Penge.  Tingen  i  sig  self  er  af  Betydenhed  og  Betænkning,  vil  icke 
sige,  om  aliqyid  invidiosum  derudi  indløber,  som  har  connexion  med  Naboths 
Viin-Gaard.  Mais  cela  soit  dit  entre  notiSy  hvorfor  accorderer  icke  Hr.  Can- 
celie  Raaden  med  rette  Eyere?  maiSy  cela  soit  dit  entre  nousl  og  i  al  Fald, 
hvorfor  har  Hr.  Løvenskiold  ey  giort  mig  den  Ære  at  skrifve  mig  til,  forinden 
hånd  Noget  begyndte  eller  ofverdrog  Sagen  i  fremmede  Hænder.  Priusqyam 
inciplasy  consulto!^  Men,  der  skal  med  alt  dette  intet  sparis  af  Omhu  og 
Forsorg,  og  veed  vel,  cher  Ami  og  kiender  min  Maade,  at  jeg  under  tilkiende- 
gifne  Vanskeligheder  lofver  Mindre  og  holder  Mere.  Den  redelige  og  vackre 
Hr.  JR.  Bentzon^  er  jeg  u-endelig  forbunden  for  det  mig  destinerede  m^et 
Gode.  Mais  c'est  danner  de  teau  dans  la  bouche  at  anmælde  saadanne  mig 
tiltænkte  Kostbarheder,  og  jeg  længselsfuld  udraaber  af  de  i  Ungdommen 
attraperede  Rhetoricafånt,  Exempler, 

Phosphore  redde  diem^  qvid  gaudia  nostra  moraris ?^ 


*  Jac.  Andr.  Scheffer:  Prudentis  symbolicum  Tandem,  Sacro  Phoenicis  Circulo  impositum 
et  ad  Aram  pedum  S.  R.  M.  depositum.     Havn.  1653.     40. 

*  Horat.  Ars  poet.  359. 

'  Kancelliraad  Bartholomæus  Herman  L.  paa  Borrestad,  Ejer  af  Bolvig  Jæmvserk  {^  1788). 
Han  var  siden  1751  gift  med  Deichmans  Søsterdatter,  Edel  Margrethe  Rasch,  Datter  af  M.  Jacob  R. 

^  Salluflt.  Catilina. 

'  Justitsraad  Mogens  Bentzon  paa  Moss  (s.  ndf.  S.  231).  Han  var  fra  1747  Borgmester  i 
Skien,  blev  Vicelaugmand  1759,  Justitsrsad  s.  A.,  Assessor  og  Oberbei^mts-Forvalter  samt  Komit- 
teret  i  Generalforstamtet  7.  Maj  1764.     Døde  1770. 

^  Martial.  Epigram.  VUI,  21. 

29* 


228  '^-  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Men  at  de  mig  af  Hr.  Bentsan  tiltænkte  Piecer  skulde  kunde  fordunkle 
alt,  hvis  Cher  Amt  skulle  hafve  mig  tiltænkt,  sligt  troer  j^  aldrig,  og  kom- 
mer paa  en  Prøfve  and. 

Duo  Contraria  invicem  posita  magis  illucescunt.  Jeg  er  af  Prestens 
Tanker,  som  svarede  paa  2«*«  Propositioner',  Baade  ere  Gode,  Beder  imidlertid, 
at  min  Respect  og  ydmygste  Tacksigelse  maatte  Hr.  Bentzon  ad  interim  an- 
mældis.  M*^  Rasch^^  som  flittig  hilsis,  formoder  jeg  at  være  lyckelig  andkom- 
men; hånd  kand  vist  sige  af  Lycke,  da  hånd  er  hiemkommen  med  vel  forret- 
tet Sag.  Det  er  i  Sandhed  en  aimable  Mand,  paa  hvem  intet  er  at  udsætte 
uden  hans  alt  for  store  Modestie^  den  hånd  i  det  mindste  i  Brude-Sengen  faar 
aflægge,  thi  ellers  lofver  jeg  ham  aldrig  lefvende  Børn. 

Nytt  er  her  saa  meget,  at  Mand  hværken  kand  skrifve  eller  tør 
skrifve  Det.  Fra  den  Militaire  Etat  er  det  b^[yndt.  Det  blef  ey  færdigt 
dermed  Mariæ  Renseisis  Dag,  og  den  har  at  frygte  for  Tidender  strax  efter 
Maria  Bebudelsis  Dag.  Herren  kiender  Sine!*  General  FeltmarschaP  sigis 
at  undskylde  sig  ved  alle  Leyligheder.  GM.  Gahler^  faar  Skylden  allevegne 
af  Dem,  som  ere  Misnøyede.  Davus  sum,  non  Oedipus^,  Intet  veed  j^  og 
intet  forstaar  jeg  af  det,  som  hører  til  Martis  Skole.  Gud  gifve  Fred  i  Vore 
Dage  baade  i  Husene  og  i  Landet.  For  Gassen  faaer  og  Gud  sørge.  Foran* 
dringen  med  Deris  Hr.  Broder®  veed  jeg  at  være  for  sig  gaaet  under  For- 
sickring  af  allerhøyeste  Kongl.  Naade,  og  er  vel  Deris  Velbaarenhed  bekiendt, 
hvad  Hr.  Gener.  M.  Hauch  i  Deris  Mayestets  høye  Nafn  Deris  Hr.  Broder 
har  tilskrefven.  For  kort  Tid  siden  blef  der  i  et  Fornemme  Selskab  talt  om 
Deris  ganske  Famili^^  besynderlige  Fortieniste,  jeg  brugte  den  Frihed  at 
prange  af  Bekientskab  og  Kundskab.  Hr.  Admiral  Rømling'^  talte  i  Alminde- 
lighed om  Familien  og  i  særdelished  om  Deris  Hr.  Broder,  at  det  giorde  stor 
Ære  paa  alle  Sider  og  en  general  Høyagtelse  éclaterede  fra  alle  Kanter.  Nylig 
har  y&g  seet  hos  en  Fornemme  Deputeret  af  Y^-^mxtM&c-CoUegio  Deris  sal. 
Hr.  Faders  Originale  Project  ofver  Matriculen  i  Norge,  hvilket  Project  denne 
Herre  igiennem-j/5M^r^  Natt  og  Dag,  forbandendis  Sig  paa  for  mig,  at  Dette 
er  det  Nyttigste  og  solideste,  som  hånd  nogen  Tid  har  seet  at  være  frem- 
kommet, og  som  hånd  til  Rigets  beste  ynsker  at  maatte  fremdelis  exeqveres, 
Altsaa:  Post  Funera  Virtusl  Mand  er  misnøyet  med  Folck,  medens  de  lefve, 
Vi  lefvendis  ere  misnøyede  og  allene  ynske  i  Rolighed  at  døe.  Alting  er 
Misnøyet,  Endeel  med  Raison,  Endeel  uden  Aarsag,  imidlertid  sparis  Ingen. 
Liblingen  har  faaet  Sit,  Skimmelmand  faaer  sine  pro  Centum.  Det  gaaer  i 
Høyden  for  vidt.     Sprogene  excoleris:  i  Dansk,  2  Tydsk,  3  Fransk.    Tiderne, 


^  Se  foran,  S.  208. 

'  3.  Tim.  2,19.     Mariæ  Renselses  Dag  2.  Febr.     M.  Bebudelse  25.  Marts. 

'  Claude  Louis  de  Saint  Germain  (s.  D.  biogr.  Lex.  XIV,  561  ff.). 

*  Se  foran,  S.  222.  ^ 

*  Terent  Andria  i,  2,  23. 

^  Generalmajor  Peter  Deichmann  blev  4.  Apr.  1764  Deputeret  i  det  norske  Krigsdirektorium. 
"^  Viceadmiral  Hans  Henrik  Rømeling,  blev  senere  Statsminister,  f  1775. 


T.  Klcvcnfeldts  Breve  til  C.  Dcichman.  229 

Ja  1    De  blifve  værre.     Gifve  Gud  en  snees  Venner  af  det  slags  som  SckneU, 
Dekhmand  og  Bentzon. 

Den  CathohV&  Hr.  S^  Germain  skal  hafve  faaet  Tilladelse  at  forandre  Kirken 
paa  SiUered  (ham   ad  dies  vitæ  forundt)  og  hvilken  var  indviet  til  Luther^ 
Kirke;  Mand  siger,  at  hånd  agter  at  giøre  deraf  enten  en  Luther^  Stald  eller 
et  CathoUk  Capelle,   og  da,   da   begynder  jo  Optoget  fra  Guds  Hus^     Det 
^^^ke  Academie   gaaer   formodentlig   Banqueroute    med   det   første.      Mand 
siger,   at  det  skal  suspendere  paa   lo  Aar  for  først.     Imidlertid  raadner  vel 
Holbergs  Tx^^^Manument  for  Mangel  af  Tilsyn,   og  hånds  ^^r^wlige  Værdig- 
hed spiller  da  til   sist  FallU  paa   sin  Reputation  nest  efter  Academiets,     Pro- 
fessor Videvels   har   i   disse  Dage   fuldfærdiget   Hr.  Gref  Moltkis  Portrait  en 
Profil  i  Marmor,    med   en   kunstig   og   lyckelig   Haand*.     Aldrig   kunde   en 
Maleris  Haand  udarbeyde  et  mere  veltroffen  Contrafey.   Piecen  giør  sin  Konst- 
nere  saa  megen   større  Ære,   som    hånd  er  Dansk  Fød,   og  En  af  de  Første, 
som  har  reyst   paa   det   Kongl.   Stipendio,     Fra  hånds  Haand   sendis   daglig 
mange  skiønne   Vaser  og  Statuer  til  den  FredensborgsV^  Hafve,    som  til  sidst 
blifver  en  liden   VersatlUs^.    Hr.  Oberhoff  Mareschallen  skal  hafve  kiøbt  Gref 
Tessins  prægtige  Natur  all  Samling    for  en  stor  Summa^\   lyckeligt,   at  Nogle 
har  Penge,    thi,    hvad  vilde  der  ellers  blifve  af  Handel  og  Vandel  i  disse  be- 
drøfvelige  Tider. 

Hr.  Stift- Amtmand  Cicignan  er  paa  Ned-Reysen^  som  Mand  siger,  for 
at  giøre  R^nskab  her  nede  for  30,000  Rdlr. ,  som  hånd  der  oppe  icke  veed 
nogen  Rede  for  af  60,000  Rdlr.,  som  ham  er  assigneret  til  Bergens  Byis  Op- 
byggelse. Sielland  skal  igen  hafve  faaet  en  Stift-Amtmand  udi  Hr.  Gref 
^ts  Excellence^.  Den  gode  Herre  seer  saa  høyt,  at  hånd  lett  kand  ofversee 
Stiftet,  og  følgelig  kand  see  hvær  Mand  (maaskee  og  hver  kiøn  Kone)  i  Stif- 
tet paa  Fingrene.  Blifver  hånd  gammel,  saa  blifver  hånd  vel  og  god,  thi. 
Mand  skal  lære,  saalænge  Mand  lefver.  —  Intet  mere  paa  dette  korte  Stæd,  end 
^t  jeg  vil  tilynske    mig  contimierende  Bevaagenhed,   anmælde   min  Respect  for 

*  1746  havde  Biskop  Hcrsleb  indviet  et  Kapel,  som  ved  en  Korridor  var  forbundet  med 
Hovedbygningen  paa  det  saakaldie  Søllerød  Slot  (Søllerødgaard),  som  Grev  Fr.  Danneskiold-Samsøe 
«i«<ie.  Det  havde  været  meget  mod  Herslebs  Ønske,  at  dette  Kapel  overhovedet  var  blevet  bygget, 
^  Sognekirken  laa  i  umiddelbar  Nærhed.  Det  var  dette  Kapel ,  som  St.  Germain  nu  vilde  ind- 
rette Ul  katholsk  Gudstjeneste.  Faa  Aar  efter  gjorde  Stniensee  det  til  —  et  Hospital  for  vene- 
riske syge. 

*  Wiedewelts  Portraitmedaillon  findes  nu  i  det  moltkeske  Gravkapel  i  Karise  Kirke.  Den 
•»Avde  oprindelig  sin  Plads  paa  en  «Pyramidal-Støtte  af  Marmor«  i  det  Moltkeske  Palais  paa  Ama- 
lienborg og  berømmes  i  stærke  Ord  af  Pontoppidan  i  Danske  Atias  II,   188. 

*  Se  J.  (i.  Bradt,  Monumenta  Fredensburmca  Theri  ^8  Blade  af  Wiedewelts  Arbejder  til 
Fredensborg). 

*  Se  Danske  Atlas  II,  188  AF.    i8io  skjænkede  Grev  J.  G.  Moltke  Samlingen  til  Universitetet 

*  Fra  Bergen  (s.  ndf.  S.  238,   Note    i    og  S    244). 

*  Eggert  Christopher  Knuth  til  Grevskaberne  Knuthenborg  m.  m.  (f  1776)  blev  27.  Marts 
1704  Stiftamtmand   i  Sjællands  Stift. 


230  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Dhr.  Schnell,  Bentzon  &  Løvenskiold  og  forsickre  om  Min  oprigtige  Hengifven- 
hed  som  en  forbunden  og  gieldbunden  tiener.  N.  N. 

bruUr,  bnder. 

Veed  cher  Amt  Ingen,  som  hafde  en  Samling  af  Ramer^^  MedailUr 
at  ofverlade. 

Der  blef  engang  skrefven  mig  til  om  en  studeret  Persohn ,  som  forstod 
vel  at  skrifve  og  tegne  S  super esUne^  er  han  at  faa? 

NB.  Gref  Didrickstein  skal  jeg,  om  Gud  sparer  Lifvet,  saasnart  det 
med  den  Romer^t.  Konge  er  kommen  til  Endskab,  paa  det  alvorligste  angribe 
og  behandle,  quoute  qtCU  coute. 


Nr.  33.  Juni  1764. 

Velbaame 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raad! 

Mine  Venner  i  og  omkring  Porsgrund  maa  billig  ansee  mig  som  en 
Forløben  Krop,  i  det  mindste  som  en  Separatist,  saa  længe  er  det  siden,  at 
de  intet  hører  fra  mig;  jeg  fodris  til  Undskyldning,  men!  naar  feyler  u-gier- 
nings  Manden  Undskyldning?  Med  Hr.  CR.  Løvenskiolds  Sag  staar  det  in 
seqvestrOy  indtil  den  nu  værdigere  Ober-berg-haupt-Mand'  {:saa  siger  Mand  at 
Ordene  lyder  :|  kommer  hjem  til  Stukkenbruchs  Oberbleibsel*.  Den  gode 
Hr.  Levenskiold  sendte  mig  en  heel  Deel  Norske  Fugle.  Udel  at  de  alle  var 
forderfvede  formedelst  Maanets  Ophold  med  Skibet  i  det  da  værende  varme 
Veyr.  Tack  hiertelig,  hierte  Ven!  paa  mine  V^ne  for  det  gode  Tiltænckte; 
saa  gick  det  mig  samme  Tid  med  en  Deel  Jerper  fra  en  anden  god  Ven,  jeg 
undseer  mig  self  at  tacke  og  skrifve,  indtil  den  store  Mands  Ephata  ved 
Hiemkomsten  lader  sig  høre.  —  Fra  Hr.  Canceli  R.  SchneU  har  j^  intet 
hørt,  siden  mit  seniste,  nu  saa  længe  (mueligt)  forglemte;  jeg  tænkte  dog 
derved  at  hafve  viist  mig  en  promte  og  \x-interesseret  Ven;  amant  eUtema 
Catnænæ!^  Vidste  j^  at  torde  skrifve,  da  skref  jeg  vist  med  første  Post.  — 
Til  Dens  Velbaarenhed  har  jeg  immer  udsadt  min  Skrifvelse,  i  Forventning 
af  den  forventede  ny  Keyserl.  Minister,  Gref  Wurmbrandts  Andkomst^,  som 
forventis  alle  Dage,  samt  i  Forventning  af  hvide  eller  sorte  UngersVe  StufTer, 


^  Se  foran,  S.  126. 

*  Michael  Heltzen. 

*  Etatsraad  Joachim  Andreas  Stnckenbrock ,    Berghanptmand   paa    Kongsberg,    f  1756   (se 
D.  biogr.  Lex    XVI,  533). 

*  Virgil.  Eclog.  3,59. 

*  Greve  Frantz  Joseph  von  Wurmbrandt  afløste  1764  Greve  Johan  Carl  von   Dietrichstein 
som  østerrigsk  Minister  i  Kjøbenhavn.     Jvfr.  Kl.s  Brev  til  Suhm  i  dennes  Skrifter  XV,  403. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  23 1 

eller  i  det  mindste  Relationer  fra  Gr.  Didrichstein,  Affairen  er  mig  for  kitzlig; 
og  dersom  her  intet  medbringis,  skal  jeg  giøre  en  Aliarm  i  Wien^  som  skal 
giøre  brutt.  Ja,  Min  Siæl!  skal  jeg  saa,  men  saa  faaer  der  ventis,  som  efter 
det  Pohls\it  Konge- Vahls  Slutning. 

Enjin  Gref  Wurmbrandt  er  ey  andkommen,  men  Deris  Velbaarenheds 
sidste  7  Piecer^  ere  rigtig  til  Hænde  bragte.  Forunderligt,  at  De  vil  sende 
det  Mindste,  da  det  sidste  Store  er  endnu  u-erkiendt.  |:Gifve  Gud,  at  det 
var  i  min  Værge!  :|.  —  De  Engelske  Tind-Prøfver  vare  mig  heel  angenehme, 
fordi  j^  endnu  eyer  intet  deraf,  men  en  Ven  nylig  hiemkommen  efter  7  Aars 
Forblifvende  har  bragt  med  miracuUuses  Piecer  af  det  slags,  hvoraf  de  slet- 
teste see  ud  som  en  granat- Druse. 

Af  Qvartz  Druser  har  j^  adskillige  (faa  Slags),  men  icke  saa  prægtige, 
som  jeg  ynsker,  dog  m^et  smucke,  af  Kalck-Spath  ligeledis  og  det  i  adskil- 
lige Etager^  men  ey  af  den  Pragt  og  Størrelse,  som  kunde  hafvis.  Af  Lapide 
Suillo  har  jeg  et  par  Stycker  temmelig  store  og  vel-stinkende. 

Magneten  er  smuck,  fordi  med  indblandet  Qvartz,  men  vel  icke  rar  i 
Norge;  fra  Mosse-YjAXittvi  fick  Mand  Dem  fordum  meget  skiønne;  dersom 
Denne  er  derfra,  saa  er  den  vacker,  siden  samme  Værks  Grube  skal  være 
ved  Vand  indgaaet.  —  — 

Hvorledes  skal  j^  acquiiere  mig  mod  den  aimabU  ^ustR.  Bentzon  paa 
Mossf  Jeg  eyer  en  Moderne  Tab[at]iere  af  sølf-forgylt,  men  liden,  i  facon  af 
en  Lig-kiste,  incrusteret  med  6  GmXA- Bouquetter ,  matt  giorde  efter  ny  Konst; 
Piecen  holdis  mert  precieux  i  Værdie  end  anseelig;  vil  gierne  ofversende  Den, 
om  maatte  antagis,  da  jeg  vist  troer,  at  der  kom  igien  Noget  got  efter. 

Artigt  er  det,  at  jeg  u-kymdige  begynder  nu  at  blifve  Ertz-Samlere, 
men  heel  delicat  tillige.  Af  Kongsberg  Stuffer  har  jeg  heel  vackre.  [En  Del 
saadanne  opregnes  samt  andre,  som  Klevenfeldt  endnu  manglede]. 

Ja!  alt  dette  findis  paa  Kongsberg,  men!  hvor  faaer  Mand  det  fra,  naar 
Herrerne  ere  vrede,  og  icke  ville  vide  af  meliorem  Informationefn  at  sige*. 
[En  E)el  andre  Ønsker  om  norske  Mineralier  fremsættes]. 

Jeg  begynder  et  andet  Blad,  for  at  ende  med  saa  mange  Ord-gydelser. 
Maatte  nu  rett  vide,  hvorledis  Mine  Venner  ret  lefve,  og  hvorledis  det  gaaer 
Dem;  Vi  andre  vil  det  hemede  snart  gaa  vel,  siden  Voris  Fod-Stier  blifve 
saa  magelige,  at  Vi  efterdags  (NB.  om  vi  lefve)  icke  bør  støde  Voris  Fødder 
paa  nogen  Steen.  Sligt  ville  vi  hafve  de  Franske  Perle-Stickere  |:  paa  Dansk 
Bro- læggere: I  at  tacke*.  Blifver  det  ey  got,  saa  Skam  faae  Dem,  thi  det  vil 
koste  nock,  og  følgelig  betalis  for  at  blifve  got  nock.  Prøfven  paa  en  Fier- 
ding  Vey  sigis  at  koste  30,000  Rdlr.  Dersom  Andre  forsickrer,  at  det  koster 
dobbelt,    saa   maa  De   svare   dertil.     Voris   Forfædre   kunde   med   Lig-Torne 


^  Formodentlig  Særtryk  af  Deichmans  Afhandling  i  Vidensk.  Selsk.  Skrifter. 

*  Se  foran,  S.  224. 

'  Om   de   tre    franske  Ingeniører   (blandt  hvilke   Jean    Marmillod   er   mest   bekjendt),    der 

indkaldtes  1764  for  at  bringe  det  danske  Vejvæsen  paa  Fode,  s.  D.  biogr.  Lex.  XI,   136. 


232  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

passere  samme  Vey;  nu  siger  De,  at  vi  skulle  blifve  fri  derfor  ved  at  vandre 
derpaa;  Gud  lade  Kongen  lefve  saa  længe,  indtil  hånd  seer  disse  Veye  i  fuld- 
kommen Stand,  saa  lefver  hånd  vist  længer  end  sine  Fædre,  men  icke  længer 
end  Vi  ynske.  Der  skal  være  ordineret  en  Vey-Sprog-Mester,  for  at  megle 
de  Franske  Perle-Stickere  og  Danske  Brolæggere  imellem.  De  sidste  hedder 
paa  god  Latin  i  sit  Slags:  Pax  in  Terra.  Det  første  Slags  vil  da  vel  kaidis 
Gloria  in  Excelsis  og  saaledis  erhverfve  sig  Plads  nest  ved  Bl3^tæckerne  i 
Guds  Rige. 

Inoculationen  begynder  nu  igien  ^X,  florere,  Hr.  Geheime  R.  Reventlavs 
5  Børn  skulle  Alle  indpodis,  lyckelig  De,  som  ey  hafve  nødig  at  afvarte  det 
Franske  Perlaments  Decision!  Udi  Profess.  Snedorff  er  mist  en  værdig  Infor- 
mator for  Printe  Friderich^  som  neppe  vil  lade  sig  trøste^.  Gud  gifve  en 
god  Mand'  til  denne  kiære  Herre,  som  er  flittig,  lærvillig  og  af  et  stort  Haab. 
Hr.  Pastor  Cramer^,  som  er  et  af  Voris  store,  dog  Tydske,  Nord- Lyes,  skal 
hafve  en  stor  influence  i  recommandationen.  Gud  bevare  for  det  faux-Brillant. 
Hr.  P.  Sckl.^j  som  skal  være  paa  Tapetet^  var  i  mine  Tancker  nock  saa  vel 
skicket  ved  de  Ny  Veyes  Indretning,  thi  der  er  Al  Ting  meget  vif  fra  Hofved 
til  Hale.  Men  der  bruger  Mand  og  kuns  Hesten  en  galoppe^  for  at  see  til  de 
andre  med.  Ved  en  sitsam  Herre  sømmer  sig  Ærbare  Folck,  saa  at  Huset 
kand  grundfæstis  paa  Klippen.  —  Alle  Auditeurer  sigis  at  gaa  af,  og  General 
Auditeureme  self,  siden  Mand  tænker  til  at  omskabe  de  militaires  til  civiles 
Jurisdictioner ;  dictum  de  mortuis,  thi  lad  de  Spitzrodsløbende  piske  Deris 
egne  Løbere.     Men  med  Stifterne  sigis   at  der  tænkis  paa  Forandring. 

Formeld  min  compliment  hos  Hr.  CR.  Schnell  |:i  Aar  intet  fortientrj. 
Til  hånds  Hr.  Søn  tør  jeg  uden  Tilladelse  ey  spørge.  Og!  er  jeg  da  saa 
Ond,  saa  suspectf  Inderligst  og  meest  respectueusement  henlefver  en  trofast 
pligtskyldig  tiener  T,  Kl. 

P,  S.  En  vis  Obrist  i  SlesmgsV't  har  i  Desperation  skudt  sig  for  Pan- 
den, formedelst  hånds  Andgifvelse  ofver  Ohrist- Lieutenanten  var  befunden  saa 
falsk,  at  Ohnst' LieutenayUen  var  til  revange  indsadt  af  Hs.  Mayestet  som 
adjungeret  Obrist  af  egal  Commando, 

En  /y^j/V^Z-Mager,  som  i  Dag  skulde  hafve  giort  Prøfve  med  et  Fahrtøy, 
inventeret  til  i  en  Time  at  passere  4  Mile  ved  Befordring  af  Krudt,  blef  i  Dag 
u-syfnlig,  uden  at  springe  i  Luften,  og  narrede  sine  høye  og  mange  Libhabere, 
dog  paa  en  ærlig  Maade,  siden  De  i  en  Hast  blefve  ofverbeviste,  ved  hånds 
Udeblifvelse,  om  Bedrageriet.  De  tilbageblefne  Bedragere  agte  at  narre  Os  i 
mange  Aar  å  petit  feu^. 


*  Jens  Schielderup  Sneedorfif  døde  5.  Juni  1764  (D.  biogr.  Lex.  XVI,  143), 

'  Ove  Guldberg  blev,   som   bekjendt,   SneedorfFs  Eftermand  som   Arveprinsens  Lærer  (jfr. 
Efterskriften  til  dette  Brev). 

*  Den  bekjendte  Hofpraedikant  J.  A.  Cramer  (s.  D.  biogr.  Lex.  IV,   100  AF.). 

*  Professor  Joh.  Heinr.  Schlegel  (s.  D.  biogr.  Lex.  XV,   178). 

*  Ved  sagte  Ild  o:  lidt  efter  lidt. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  233 

Kamerjuncher  ^uel^  sigis  at  hafve  paa  sin  Ofver  Reyse  til  Sverrig  ofver- 
bragt  EUphant  Ordenen  til  Kron  Printzen  samt  Prmtzessens  Portrait^  dog  skal 
nermere  confirmation  følge,  om  j^  engang  erholder  de  anførte  og  i  sin  espece 
smuck  anseelige  Stuffer^  dog  alt  under  Ervartning  af  Erldendelse  fra  den  For- 
pligtedis Side. 

NB.  Professor  Erichsen  paa  Sorø  skal  være  blefven  Informator  hos 
Printz  Friderich^  en  Islænder  af  gebuhrt  og  altsaa  mindre  Vif  en[d]  de  Frant- 
søske Brolæggere.  Gud  lade  ham  lægge  en  god  Grund  til  det,  som  lagt  er^. 
Dette  sigis  mig  i  dette  numtent. 


Nr.  34.  aa.  December  17^ 

Velbaame 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raadl 

Det  maatte  snart  trois,  at  j^  en  revange  har  taugd  saa  længe,  og 
havde  Deris  Velbaarenhed  vist  aarsag  at  fortryde  I>eris  seniste  excuse  for 
egen  Udeblifvelse,  siden  det  nu  er  blefven  med  mig  saa  meget  mere.  Intet 
tør  j^  alleguere  til  Forsvar  af  alt  det  m^et,  jeg  kunde  frembringe.  Et  alt 
for  bedrøftreligt  Forfald  hafde  nær  giort  Sagen  alt  for  alvorlig,  da  jeg  har 
været  paa  Veye  at  bræcke  begge  mine  Been,  hvorfra  bevaret  ved  Guds  Naade- 
Beskiermelse  jeg  nu  ligesom  af  Dvale  vogner  og  i  dag  for  første  Gang  paa 
denne  Maade  skrifver. 

Med  de  Unger^^  StufTer  er  det  gandske  stille,  og  har  jeg  icke  derom 
endnu  hørt  et  Ord  fra  Gr^{  Dtdrichstein.  Døds  Faldet  ved  Hoffet,  siden  hånds 
egen  Mariage,  hånds  Herris  Kroning  og  forestaaende  Formæling*  giør,  at 
hånd  siger  til  Enhver 

Ne  me  qvcesiveris  extral 

Saafremt  Dette  Sidste  er  i  Rolighed,  og  Gud  sparer  Livet,  skal  jeg  vist  be- 
lange ham,  haaber  og  ved  Gref  Wurmbrands  gode  Assistance  icke  allene  at 
opmærke  ham,  men  endog  at  see  Sagen  igiennem  sin  ordentlige  Vey  bragt 
til  Rigtighed.  Bemeldte  Hr.  Grefven  af  Wurmbrand  har  strax  efter  Andkomsten 
paa  alle  maader  søgt  mit  Bekientskab,  som  jeg  i  Fortrydelse  ofver  forbigangne 
har  eviteret^  endelig  søgte  mig  engang  til  Hofve,  og  efter  2**«  Anmeldelser 
appointerde  mig  3^^®  Gang  at  imodtage  ham  efter  Anmældelse  Dagen  forud, 
og  i  3de  Timer  beærede  mig  med  sin  Nerværelse  samt  strax  efter  inviterede 
mig  til  Bords,    hvor  saavel   hånd  som   obligeante  Dame  lofvede  mig   mere   i 


^  Vistnok  Niels  Krabbe  Jael. 

'  Professor  Jon  Erichsen  modtog  dog  ikke  Tilbudet  om  at  blive  Lærer  for  Arveprins 
Frederik.  Naar  Opmærksomheden  var  henledet  paa  ham,  var  det  maaske,  fordi  han  var  en  Fostersøn 
af  Biskop  L.  Harboe  (se  D.  biogr.  Lex,  IV,  535). 

'  Joseph  II's  2det  Ægteskab  med  Maria  Josepha  af  Bayern. 

Danske  Magazin.    5.  R.    V.  3^ 


234 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 


Materun,  end  jeg  haaber  til,  eller  De  maaskee  agter  at  holde ;  imidlertid  lader 
hånd  u-agtet  sit  høye  Wiener- Væsen  at  være  sincere,  og  forsickrer  mig  Hs. 
Excell,  Hr.  Baron  Korff,  at  jeg  fra  ham  har  mig  mere  at  vente  end  fra 
de  andre. 

Deris  Velbaarenhed  vilde  nu  meddele  mig  en  ny  specificcttion  paa  er- 
ynskte  Unger^^  Guld-  og  Kobber-Stuffer,  Bohmiske  Ertzer  og  Ertzer  af  andre 
sorter  icke  at  forgiette.  Det  opsættis  paa  Tydsk  paa  meest  tydeligste  Maade, 
jeg  haaber  dc^  at  komme  til  Rigtighed  og  at  afdrage  min  Giæld. 

Hs.  Excellence  Hr.  Gref  Lynard  er  her  andkommen,  den  Lærde  og 
aimable  Herre,  som  forlængst  har  udgifvet  den  grundige  paraphrasin  ofver 
Epistelen  til  de  Romere  med  en  hærlig  Fortale^  og  icke  længe  siden  en  be- 
hagelig og  lærd  liden  Piece  under  Titel\  Der  Sonderling,  som  er  baade  inter- 
esserende og  amusant^,  Vocatus  er  hånd  uden  tvifl  kommen;  Der  giettes,  at 
hånd  skulde  gaa  som  Ambassadeur  til  neste  Rigsdag.  —  Efter  Spargement 
giør  Svensken  sig  precieux,  og  icke  vil  imodtage  dyrebare  Vahre'  uden  paa 
haarde  conditicner,  saasom  at  eftergifve  Tolden  i  Øresund,  ja  der  menis,  at 
hånd  saa  at  sige  giør  alvorlig  Mine  i  den  Materie.  Tør  og  vel  sigis,  at  der 
[er]  noget  paa  Tapete  imellem  den  yngre  Svecus  og  en  Printzesse  af  Preussen\ 
men  en  revange  har  mand  og  meent,  at  Arfve  Printzen  af  Gotha  hafde  an- 
meldt sig  hos  Os;  Gud  veed,  hvad  sandt  er.  Jeg  for  min  I>eel  ynskede  det 
sidste  Parthi,  det  Første  vil  maaskee  bringe  Vanskeligheder  med  sig. 

Imellem  det  Russiske  Hoff  og  Os  maa  det  endnu  icke  være  rett  afgiort, 
efter  det,  som  jeg  nylig  læste  i  den  trøckte  C'olnvsk^  Franske  Gazette,  Det 
hedder,  at  hans  Mayestet  ved  sin  Ministre  i  Petersburg  hafde  forlanget  af 
Keyserinden  Opfyldelsen  af  hendis  Løfte  (ved  Thronens  Bestigelse)  om  renun- 
ciation  paa  hendis  Søns  Vegne  —  hvortil  var  svaret:  at  hun  sligt  aldrig  vilde 
giøre,  at  hun  alt  for  vel  kiendte  hånds  retmæssige  Arfve-Rett  til  sine  Slesztig- 
Holsteinskc  Lande,  samt  at  hun  giorde  sig  det  en  Lof,  samme  paa  det  aller- 
yderste og  eftertrøckeligste  at  udføre. 

Hvo  veed,  hvad  den  gode  Dame  kand  faa  at  tænke  paa  i  Tiden? 
Hvorledis  de  Fritænkende  i  Engeland  raisonnere  offentlig  ofver  Iwans  Død*, 
kand  seeis  af  et  Udskrift,  som  i  dag  sendis  Hr.  CR.  SchnelL  Capitainen  og 
Lieutenanten,  som  myrdede  Iwan,  hafver  hun  giort  —  A.  til  General  og  B. 
til  Obrist  Lieutenant  med  12000  Rdlrs  Rublers  Recompense, 

Hans  Kongl.  Høyhed  Yjcoxv- Printzen  blifver  af  Hr.  Biskop  Harbo  ofver- 
hørt  hver  Onsdag   til   confirmation,   som   hånds  Høyærværdighed  skal  forrette 


*  Greve  Roehus  Friedrich  Lynar  (se  D.  biogr.  Lex.  X,  425  ff.);  hans  cVersach  einer  Para- 
phrasis  des  Briefes  Pauli  an  die  Rdmer9  udkom  i  Frankfurt  a.  M.   1754.   8^. 

'  «Der  Sonderling*  udkom  i  Hannover  1761.  8^;  paa  Fransk,  Kbh.  1771;  paa  Dansk: 
cMorozofff  eller  det  sære  Menneske,  oversat*,  Kbh.   1771. 

'  o:  Prinsesse  Sofie  Magdalene  som  Brud  for  Kronprins  Gustav  (se  ovf.  S.  233). 

^  Han  var  5.  Juli  1764  bleven  myrdet  i  Fængslet  paa  Schlttsselburg  af  sine  Vogtere, 
Kapta}n  Wlassief  og  Løjtnant  Tschekin  (se  H.  E.  Friis,  Det  russiske  Fyrstehof  i  Horsens,  1895, 
S.  59  ff.). 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  235 

efter  Hr.  Geheime  Raad  RevenUovs  Proposition,  som  tillige  har  sagt  Hr.  Bi- 
skoppen, at  det  icke  var  for  at  bringe  hs.  Kongl.  Høyhed  til  Kundskab  i 
Theologien,  den  hånd,  som  bekiendt,  fuldkommen  som  den  beste  Theologus 
vidste,  men  for  at  bringe  ham  det  i  Hiertet,  som  hånd  allerede  hafde  i 
Hofvedet. 

Det  Kongl.  Palais  strax  bag  Slottet  røddiggiøris^,  og  skal  herefter 
bebois  af  Søt'Cadeiieme\  Mand  troer  og,  at  Krigs  Directarium  der  skulde 
holdis,  og  at  maaskee  et  Palais  der  i  nerværelsen  skulde  kiøbis  til  General- 
¥t\t-Marechallen. 

Vons  store  Pontoppidan  døde  ofvergaars  meget  hastig*;  hafde  spiist 
ude  Dagen  før,  Middag  og  Aften,  samt  med  Appetit  sidste  Middag  hos  sig 
self,  hafde  dog  funden  sig  ilde  af  og  til.  Mand  siger,  hånd  længe  har 
chagrinerei  sig  indvortis  formedelst  Mangel  af  applause  og  Mængden  af  Cri- 
tiquer.  Een  Gdttinger^  har  med  liden  modestie  censureret  hans  Danske  Atlas. 
Nu  er  Bergens  Bispe  Stoel  og  Khafns  Academie  i  dens  gamle  Esse,  Med 
Auctionen  ofver  det  Kongl.  Gods,  som  er  blefven  solgt  i  Fyen*,  er  det  gaaet 
meget  got;  Det  er  i  alt  opløbet  til  ofver  11^«  Tønder  Guld,  og  er  deriblant 
en  Gaard,  hvoraf  Kongen  allene  nød  17  Rdlr.  3  ^  Aarlig,  blefven  opdrelven 
til  14  tusinde  Rixdaler.  Mand  slutter  deraf  om  Resten.  Vel  siger  Mand,  at 
Een  og  Anden  fortryder  Kiøbet,  men  andre  derimod  har  igien  solgt  med 
Fordeel. 

Med  den  ny  Første  Deputerede  ved  Rentekammeret  Hr.  GhR.  R\^  er 
Mand  særdelis  fomøyet.  Mand  taler  vel  om  Forandring,  men  vil  vise  sig  paa 
det  ny  Aar.  —  Det  gaar  nu  med  Assignationeme  meget  hurtigt,  saa  at  de, 
som  mand  forhen  neppe  kunde  udpresse  med  Aarets  Udgang,  hafve  i  Aar 
været  færdige  d.  4«*«  Decemb, 

Paa  sal.  Etatz  Raad  Barchmands  Embede*  som  Stemplet  Papiirs  For- 
valter skal  Hoffskrifver  MUller'^  hafve  Exspectance.  Ordet  gaar,  at  Den  skulde 
delis,  og  at  Norge  skulde  hafve  sin  egen  Forvalter.  En  Tieniste  paa  4000 
Rdlr.  syfnis  noget  feed  for  et  ungt  Menniske,  men  icke  for  Den,  som  har 
Bispen  til  Mor-Broder.  —  Blifver  den  deelt,  saa  menis  det,  at  den  blifver  en 
Norsk  Cammeralist  tiltænkt.  Og,  tro  mig !  Mangen  af  det  slags,  som  før  kney- 
sede,  heller  nu  med  Hofvedet. 


^  Det   var    nemlig   blevet   ledigt  ved  Enkefyistinden   af  Frislands  Død  7.  Juni  1764.     Det 
blev  derefter  Residens  for  Prins  Carl  af  Hessen.     Røddig  =  ryddelig. 
'  Erik  Pontoppiilan  døde  20.  Dec.  1764. 
'  Gattingei  Anzeigcn   1764,  S.  468. 

*  Jfr,  G.  L.  fiaden,  Frederik  V's  Aarbog,  S.  279  ff.     Hist.  Tidsskr.  6.  R.  I,  523  f. 

*  Gehejmeraad  Ditlev  Reventlow,  tidligere  Gesandt  i  Paris,  Grev  A.  G.  Moltkes  Svoger, 
udnævnt  19.  Nov.  1764  til  i.  Deputeret  i  Finanserne  samt  Medlem  af  Overskattedirektionen  (se 
D.  biogr.  Lex.  XIV,  s^f.). 

^  Jacob  Barchmann,  Komitteret  i  General-Toldkammer-Kollegiet,  døde  16.  Dec   1764. 
^  Frederik  Adam  Muller,  den  bekjendte  Kobberstiksamler,  blev  1765  Stempelpapirforvalter 
i  Danmark  og  Norge  og  Justitsraad  (f  1784  som  Konferensraad). 

30* 


236  '^*  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Dersom  cher  Amy  skulde  hafve  nogen  piece  tiltænkt  Videnskabernis 
Selskab,  saa  for  Guds  skyld  hold  Dem  icke  tilbage.  Hvad  fra  Deris  Haand 
kommer  er  høyst  anseet,  og  Deris  Ihukommelse  er  stedse  dyrebar.  —  Det  vil 
h&ysX.flatere  Hr.  GehR.  Tott^  at  see  fra  en  fraværende  værdig  Medlem  en  u-ventet 
Piece,  og  just  Mangel  paa  Afhandlinger  sinker  og  opholder  Pressen.  Mand 
søger  nu  derfor  ofveralt  at  opdage  en  stor  Deel  Lemmer  og  saa  mange,  at 
der  icke  skal  være  Mangel  paa  Materialier.  —  Dersom  cher  Amy  vidste  Nogen 
eller  Flere  besynderlig  Lærde  Mænd  (helst  in  Physicis  et  Matkematicis)  at 
foreslaa,  giorde  De  vist  en  god  Gierning. 

Paa  vons  Skue-Plads  kand  Mand  icke  mærke,  at  der  er  Penge- Mangel 
hos  Folck.  Adskillige  af  Voris  Fruentimmer  faumerer  Oversættelser  til  Thea- 
trum,  og  Jomfru  Bii/U  har  giort  det  present  af  en  Original  Piece,  som  kaidis 
Den  Kiærlige  Mand^,  Den  er  spillet  ^  Gange  de  suite  med  stor  Applause, 
Hr.  GhR.  Revenilav,  som  er  Criticus  competens,  har  beæret  den  med  sin  Bi- 
fald, dog  hafver  Mand  ey  vildet  forskaane  den  for  offentlig  til  Trøcken  be> 
fodret  criiique. 

Her  er  begyndt  at  roullere  en  meget  blaspheme  Piece,  indrettet  i 
Comoedie-gaut  under  Nafn  af  Saul  &  David,  Mand  holder  Voltaire  for  at 
være  Authar  dertil,  men  jeg  troer  Den  at  være  Original-Kv^A^k  og  siden 
ofversadt  paa  Fransk.  Det  skal  være  en  Espece  af  en  Parodie  eller  Mocquerie 
oft^er  Biskoppen  af  London  hånds  Lof-Tale  ofver  sal.  Kongen  af  Engeland  og 
det  derved  tagne  Tkema^  se.  David  en  Mand  efter  Guds  Hierte.  Blasphe- 
manten  blotter  David  i  sine  største  foiblesse  og  Affald,  Mord,  Hoer  etc.  —  c^ 
saaledis  ridiculerer  dend  Det  at  kaidis  en  Mand  efter  Guds  eget  Hierte. 

Da  det  gamle  aar  saa  nær  er  forbie,  saa  tillad,  at  jeg  tacker  (Gud 
veed,  om  aflacker)  for  i  saa  mange  Aar  beviiste  Venskab  og  Godhed.  Mit 
Bekientskab  veed  jeg  vist  har  været  til  Byrde;  forgiæt  og  Dette,  men  forgiætt 
mig  icke  med  det  gamle  Aar;  tag  Hr.  JR.  Bentzon^  til  hielp.  I>e  b^^e  med 
Deris  Hr.  Broder  være  velsignet  under  Guds  Varetægt  til  mange  lycksalige 
Aar.  Forblifver  under  ydmyg  compliment  for  Enhvær  i  sæhr  med  al  optænkelig 
og  meest  respectueux  Forbintlighed 

Deris  Velbaarenheds 

tienstærbødigste  tiener 

T,  Klevenfeldt, 
Khafn  d.  22.  Dec.   1764. 

Jeg  faaer  ey  Tid  at  efterlæse.  —  Hvad  Nyt  er,  maatte  Hr.  Canceli  R. 
Schnell  under  min  respects  Anmælding  communiceris. 


^  Geh.  Raad  Otto  Thott  var  efter  J.  L.  Holsteins  Død  bleven  Præsident  i  Videnskab.  Selskab* 

'  Charl.  Dor.  Biehls  nævnte   Stykke  var  skrevet   i   Løbet  af  14  Dage   som  Sidestykke   til 

Goldonis  c  Den  kjærlige  Kone*  (se  Lærde  Tid.   1765,  Nr.  i  ff.    P.  Hansen,  Den  danske  Skueplads 

I.  259  ff.). 

'  Se  foran,  S.  227. 


r 


T.  Klevenfeldts  Bieve  til  C.  Deichman. 


237 


Nr.  35.  Sommeren  1765. 

Velbaarne 

Høystærede  Ven! 

Ved  at  see  Bref  fra  mig  troer  Cher  Amt  vist  nock,  at  jeg  er  opvognet 
fra  de  Dødis  Rige.  Da  jeg  i  Hofved-Ma/erien  ey  har  haft  Noget  at  skrifve, 
saa  har  jeg  ey  vildet  forøge  Post-Cassen  omsonst,  allerhelst  jeg  har  troet,  at, 
hvad  jeg  af  Nytt  har  communiceret  Hr.  CR.  Schnell^  har  været  for  begge 
Venner;  hvad  jeg  endog  har  skrefvet,  har  været  af  største  Nødvændighed,  thi 
Helbreden  har  for  Resten  ey  tilladt  mig  at  giøre  noget  til  ofverflod.  Hofved- 
og  Tand-Gicht  med  andre  udvortis  u-lyckelige  accidentzer  have  holdt  en  om- 
vexling,  saaat  jeg  siden  3^^  Paaske-Dag  og  indtil  nu  paa  8  Dage  (for  ny  Reg- 
ning) icke  hafver  været  ude  af  Huset.  Hr.  Gref  Wurmbrand  er  da  endelig 
afreyst  med  de  ypperligste  Løfter;  haaber  icke,  at  Løfterne  hafve  fulgt  ham, 
som  Lønnen  Manden,  men  haaber,  at  de  i  Haabet  oprinde  med  stor  Ære. 
J^  vidner  for  Gud,  at  jeg  for  al  min  Møye  og  afsendte  kostbare  Ting  aldrig 
har  seet  det  Ringeste,  som  kunde  smage  af  Belønning  fra  det  Wienner  Hoff; 
Det  er  sandt,  at  den  mig  tilstillede  Diamants  Ring  flaterer,  men,  paa  Æren 
nær,  er  den  vel  betalt,  ihenseende  en  antique  Bracteat^  med  Ru$u  bogstafver 
besadt,  hvoraf  Voris  Norden  har  ickun  Faa  at  fremvise,  og  om  hvis  Sielden- 
hed  Bartholiner y  Wormii,  Keder^  og  andre  hafve  siunget.  Hvad  koster  mig 
icke  14  Aars  correspandance  ofver  alle  Land?  og,  om  jeg  end  ickun  sætter 
den  til  500  Rdlr.,  saa  var  jeg  dog  neppe  betalt,  om  jeg  c^  eengang  erholdte 
det  længe  belofvede  Musæum  Fhrentinum,  hvis  anden  Edition  maaskee  først 
mig  er  tiltænkt.  Forsickre  sig,  Kiære  Herre  1  At  om  mig  det  ringeste  eller 
rigeste  blef  tilsendt  af  Un^erske  Stuffer,  jeg  da  ingenlunde  skulde  være  saa 
nedrig  at  beholde  et  Stycke  for  mig,  førend  Deris  Velbaarenheds  Attraa  og 
min  Pligt  var  styret.  Men  hvad  skal  Mand  i  disse  Tider  anfange  med  det 
Wienner  Hoff,  som  fast  icke  har  rett  Tid  at  tæncke  paa  Tørken  og  Vor  Herre, 
saa  stor  er  Hoff-farten,  saa  mange  ere  Bryllupperne. 

Saa  snart  denne  Stats  er  forbie,  vil  jeg  vente,  hvad  der  af  Gref  og 
Grefinde  Wurmbrandts  Løfter  opvoxer,  men  siden  vil  vende  mig  til  Gref 
Didrichstein  og  exposiulando  true  ham  at  gaa  videre,  om  hånd  icke  seif  rocker 
ved  Keyseren. 

Hvor  lefver  den  Kiære  Hr.  Canceli  Raad  Schnell^  jeg  har  længe  icke 
haft  Bref  fra  ham,  icke  engang  den  Ære  af  et  Svar!  Jeg  trode  aldrig,  at  For- 
trolighed kunde  føde  Fortrydelse,  at  Aabenhiertighed  kunde  lucke  Et  ædel 
Hierte  i  Laas.  Enfinl  blif  fremdelis  min  Ven,  og  under  Venskab  forplante 
og  størke  Venskabet,  helst  hos  den  Kiære  værdige  Herre,  som  jeg  høyst 
estimerer  og  ærer. 

Voris  Nytt  er  at  søge  von  den  Bergen  hehr,  og  Voris  hielp  ligeledis*. 


^  Nils  Keder,  svensk  Numismatiker. 

'  Ordspil  med  Hentydning  til  Dav.  Ps.  I2i,  i:  Jeg  opløfter  mine  Øjne  til  Bjergene;  hvor- 
fra skal  min  Hjælp  komme? 


238  "^^  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Vons  Flode  er  da  afgaaen  til  Norge*.  Fregatten  gick  under  Seyls  som  inde- 
hafde  Een  ypperlig  Rømling  og  2**«  betydelige  Andre.  Den  Eene*  har  vist 
nock  bevæget  alle  Bierge,  for  at  komme  til  Bergen,  thi  hånd  seer  ofver  alle 
Bierge,  og  tænker  ofver  alle  Bierge,  fallimur  interdum. 

Ilde,  at  saadan  u-rolighed  skal  existere  i  Norge  lig  den  med  Væfveme 
i  London,  Ilde,  at  Nogen  skulde  lade  sig  bruge  til  at  oprøre  en  Eenfoldig 
Almue,  for  at  bedrøive  en  Konge,  som  gierne  vilde  glæde  alle  sine.  Ilde,  at 
det  med  det  Oeconomt^t  gaaer  saa  slett,  at  et  Commissions  Forhør  i  Bergen 
skal  koste  mere,  end  extra  Indkomsterne  nogle  Aar  vil  rendere  ibidem.  Med 
Matroser  og  Soldater  er  omtrent  900  Mand  medgaaet,  der  aliene  er  skeet, 
efter  Een  af  Commissairernis  Beretning  til  mig,  for  at  giøre  honeur  til  Com- 
missionen\  hånd  formeente  og,  at  Commissaireme  skulde  logere  paa  Slottet, 
skiønt,  som  mig  sigis,  Slots- Værelserne  ere  bortleyede,  med  videre,  som  be- 
gyndtis  af  store  Ord.  Men  Slutningen  er,  at  Commissairernis  Rapport  vil 
komme  til  General- Pr ocureur ens  Betænkning  og  Geheime  ConseiUs  Decision, 
Sagen  er  kitzlig,  men  Mand  har  allerede  en  Fugl  fangen,  som  menis  at  hafve 
anført  Tropperne,  et  ungt  Menniske,  ved  Nafn  de  Lange^,  hvis  Fader  skal 
eye  Midler  og  have  Jordegods;  hånd  sidder  arresteret  paa  et  monteret  Skib 
af  16  Canoner,  som  Bergens  Borgere  hafve  lagt  for  Indgangen  af  Byen,  og 
hvortil  et  hvær  indgaaende  Skib  maa  levere  et  par  Gisler,  som  leveris  til  For- 
sickring  om  Fredelighed.  Ofverbevisis  ham  nc^et  oprørisk  Stycke,  saa  kom- 
mer vel  dette  Eene  Menniske  til  at  lide  for  Folket,  og  saa  har  hånd  vel 
fortient  det. 

Voris  Høyeste  Rett  hører  op,  —  14  Dage  før,  og  nu  i  gandske  Maaned 
efter*;  en  Forskiæl  for  mig  af  300  Rdlr.  i  Sessionenl  der  er  dog  70  Sager  til 
ofvers,  voxer  vel  til  endnu  et  Antal  af  30  Delinqventery  men  der  støder  andre 
aarsager  til,  som  ey  hafve  været  antagelige  forhen.  Mand  udseéte  den  brafve 
GhR.  Rosenkrantz^,  hvis  Mage  ey  vidstis,  til  yustitiarium  (en  habile  Mand  og 
min  Ven  i  25  Aarl).  Mand  tog  ham  fra  Kammeret,  men  strax  efter  fandt 
ham  u-mistelig  i  den  Kzmvn^v-Commission  at  bortsælgie  Kongens  Jydske  Godser, 


^  I  Anledning  af  den  saakaldte  Strilekrig,  der  var  fremkaldt  ved  Paalæget  af  cExtra- 
skatten>  (se  Yngvar  Nielsen,  Bergen  fra  de  ældste  Tider  indtil  Nutiden,  1877,  S.  449  ff.).  Luxdorph 
har  u.  II.  Maj  1765  noteret  i  sin  Skrivekalender:  c  Den  18.  April  kom  over  1000  Bønder  til 
Bergen,  som  tilligemed  Byens  Pøbel  brød  ind  i  Stiftamtmandens  [Ulr.  Fred.  Qcignons]  Hus,  truede 
med  Mord  og  Brand,  sloge  ham  blaa  og  blodig,  rev  hans  Ridderbaand  af,  holdt  Vagt  over  ham 
om  Natten  og  nødte  ham  til  at  udstede  Ordre,  at  Extraskatten  skulde  gives  dem  tilbage.  Fogden 
'Bildsøe  blev  ogsaa  ilde  medhandlet.  Oprøret  varede  i  3  Dage.  Nu  gaar  der  et  Reskript  [ud],  at 
Kongen  vil  undersøge  Sagen. »  Smst  u.  20  Maj  s.  A.:  c  Opsat  Commissorium  og  Instnix  for  Røm- 
ling [Viceadmiral],  Cederfeldt  [Komitteret  i  General  Toldkammeret]  og  [Chr.  M.  de]  Falsen  [Justiteraad, 
Højesteretsassessor],  som  gaa  til  Bergen. »  Den  12.  Juli  1765  kom  Orlogsskibet  med  Kommissærerne 
til  Bergen.    Jfr.  G.  L.  Baden,  Fred.  V's  Aarbog,  S.  309. 

*  Det  er  utvivlsomt  Falsen,  der  menes  (se  D.  biogr.  Lex.  V,  59). 

'  Jochum  de  Lange  («Flatømanden»),  om  hvem  nærmere  Efterretninger  hos  V.  Nielsen,  S.  455  f. 

^  Vedel,  Højesterets  Historie,  S    283. 

^  Den  tidligere  nævnte  Mogens  Rosenkrantz  (D.  biogr.  Lex.  XIV,   163). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  23Q 

hånd  drog  i  sit  ærinde  (andre,  som  nyde  2000  Rdlr.  aarlig  Gage^  til  Deris 
Lyst-gaarde  efter  for  tilig  erholdte  pfrmission)\  hvo  vil  icke  contribuere  til 
Forlov  af  Dem,  hvis  Gage  gaaer  lige  fort?  men  Justitz  Secretairen^  svelter, 
og  hvo  vil  hielpe  i  disse  saa  trange  Tider? 

Voris  Brænde  er  nu  falden  til  5  Rdlr.  3  ^,  er  det  icke  got  Kiøb,  hvad 
gælder  vel  got  Birk  i  Norge? 

Mand  har  talt  om  2  ny  Professioner  ved  Academiet,  den  Eene  i  Oecano- 
mien},  den  Anden  in  historia  Naturalia{})^,  £>ersom  Den,  som  til  det  Første 
sigis  tiltænkt,  ey  blifver  lyckeligere  efter  Tiden,  end  hånd  for  Tiden  har  været 
i  Salpeter-Syderie,  saa  blifver  der  liden  Profit  for  Publicum,  dog  self  har  denne 
Kiære  Mand  Penge  paa  Rente,  maaskee  forstaaer  hånd  for  egen  Regning  at 
skaffe  Aurum  ex  Ennii  stercore, 

Paa  Færø  har  mand  fundet  et  slags  Kobber  udi  rød  Leer  af  Kobber- 
couUur.  Der  fremviser  sig  hist  og  her  en  Spids,  og,  naar  mand  med  Fingeren 
smuler  Leret,  saa  udfalder  en  gedigen  liden  Yjcfc^xX'Lafnell\  j^  har  skrefvet 
om  nøyere  Underretning  ihenseende  Qoantiteten,  ynskede,  der  maatte  findis 
heraf  hele  Bierge,  da  det  kunde  uden  Møye  udpuckis  og  sendis. 

Er  dette  slags  Cker  Amy  bekiendt,  forlanger  De  deraf  en  Prøfve?  En 
Chalcedonich  er  mig  fra  bemelte  Færø  tilsendt  af  et  par  lispunds  Vægt,  i  hvis 
Eene  Hiøme  syfnis  en  transparant  Agat-Art,  Endnu  findis  mængde  Steenkul, 
lige  saavel  som  paa  Island  og  Borringholtn.  Brøggerne  her  af  Staden  har 
ofversendt  et  par  Folck  at  giøre  noget  retskaffen  af  de  BorringAo/ntake,  men 
Mand  berører  allene  superficiem.  Jeg  derimod  har  raadet  at  see  affodret  Berg- 
kyndige fra  Skotland.  Naturen  er  rig  og  veldædig,  men  vi  jUaterer  vor  Danne- 
march  ey  med  saadanne  Udgifter,  som  de  pestifererende  fra  Marocco  og  andre 
Stæder  koste.  Kongen  af  Engelland  skal  være  meget  svær- modig.  Printz 
Carl  i  Sverrig  sigis  at  være  destineret  til  den  i?i^jsiske  Trone,  om  Stor-Her- 
tugens  Helbred  fremdelis  aftager.  Tragoedien  om  Printz  Iwan^  er  og  forbudet 
her,  endnu  har  jeg  ey  seet  Den.  Duc  de  York  sigis  at  komme  her,  men 
hvad  er  sandt  af  alt  hvis  af  Stads  Sager  debiteres}  Cassere  Brefvet,  men 
indgraf  mig  desto  bedre  og  etablere  mig  udi  Hierternis  inderste  Venskab.  Je 
suis  le  plus  devoui  N.  N,  Kl. 

Den  Franske  Ambassadeur^  er  Aarsag  til  decouverteme  paa  Færø,  hånd, 
som  har  tillagt  sig  en   stor  Samling  af  Naturalia  fra  Island  ved  en  afsat  Is> 

*  Klevenfeldt  selv. 

'  Den  til  denne  Post  udsete  Mand  var  Tyskeren  Dr.  med.  Joh.  Gottfried  Erichsen  (f  1768), 
som  blev  brugt  til  Iværksættelse  af  en  Række  umodne  Projekter,  der  kostede  Landet  store  Summer 
uden  tilsvarende  Udbytte  (se  D.  biogr.  Lex.  IV,  533  f.). 

'  Morten  Thrane  Brtinnich  blev  1765  udnævnt  til  Lektor  i  Naturhistorie  og  Økonomi  ved 
Universitetet  (se  D.  biogr.  Lex.  III,   191  ff.). 

*  Se  foran,  S.  234. 

'  Den  tidligere  nævnte  Jean  Frangois  Ogier,  i  Spøg  kaldet  cOgier  le  Danois'  (Holger 
Danskes  Navn  i  den  gamle  franske  Roman,  som  Chr.  Pedersen  oversatte).  Hans  Hustru  omtales 
ovf.  S.  140. 


L. 


240  '^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

landsk  Amptmand^,  som  hånd  giorde  til  Etaiz  Raad,  har  nu  faaet  en  Chirur- 
gisk  Farøer  paa  sit  Partie,  som,  med  20  Dr.  aarlig,  samler  c^  sender  baade 
løst  og  fast. 


Nr.  36.  ai.  September  1765. 

Velbaame 

Høystærede,  ja,  Elskeligste  Venl 

Aldrig  har  jeg  i  Verden  været  saa  forlegen  for  at  skrifve  (^  vel  til 
Ende  bringe  en  Skrifvelse,  som  Denne,  jeg  herved  begynder.  Icke  at  min 
lange  Taushed  giør  mig  hos  mig  self  beskiemmet  for  Dennem  eller  Hr.  Canceli 
Raad  Schnell,  thi  een,  meer  end  paa  et  half  Aar  vedvarende  Tand-Smerte 
giør  mig  saa  meget  mere  undskyldelig,  som  den,  saa  at  sige,  paa  lige  Tid 
har  udsadt  mig  fra  al  menniskelig  Samqvem ;  Icke,  at  in  specie  Hr.  Canceli  R. 
Schnell  skulde  tro,  at  jeg,  som  Barnet,  har  giort  mig  vred,,  naar  det  ey  fisuter 
sin  Villie*.  Sandt,  jeg  hafde  været  hiulpen  og  lyckelig,  om  mit  Anslag  hafde 
funden  den  beleylige  Tid  paa  en  Tid  og  et  Aar,  hvor  Justitz  Secretairen^ 
hvis  Indkomster  udraabis  til  1500  Rdlr.,  ey  fra  Aarets  Beg3aidelse  til  datum 
har  haft  mere  end  220  Rdlr.  til  Forlæring,  og  altsaa  brødisløs  mit  under  Haab 
af  Vennehielp  og  forhaabede  Cammissioner,  —  Men  en  fornuftig  Mand  maa 
fornuftige  dømme  om  fornuftige  Venners  oprigtige  declaratian.  Jeg  er  Hr. 
Schnell y  som  Dennem,  til  I>øden  hengifven,  erkientlig-skiønnendis  og  i  Taushed 
forærendis.  Og,  om  jeg  icke  har  den  Ære  at  skrifve  hannem  til  i  dag,  saa  er 
det  for  at  spare  Post-Penge,  og  vel  forsickret,  at  omnia  bona  sunt  communica- 
tiva,  udbedis  min  ydmyge  Compliment  [bragt  ham]  under  al  Høyagtelsis  og 
Erkientligheds  Erbydelse.  —  Men,  aka!  ]tg  er  embarasseret ,  og  hvorfor? 
Fordi  jeg  er  blefven  Davus  inter  OeiUpos,  Fordi  jeg  er  blefven  en  Samlere  i 
Mineralogien,  Fordi  jeg  har  ved  gode  Venners  hielp  begyndt  i  min  Ringhed 
at  blifve  til  Noget,  er  blefvet  af  en  materialist  en  Elskere,  en  Samlere,  en 
Kiendere. 

Deris  Velbaarenheds  Pro  Memoria,  Aha^  Mortuus  est^l  Det  ligger 
endnu  hos  mig,  fordi  siden  Gref  Didrichsteins  Bortreyse  saa  mange  besynder- 
lige Tilfælde,  af  hånds  eget  Bilager,  i&Tf^ferske  Konges  ditto,  med  Kroning  og 
andre  indfaldende  soUnniteter  (indtil  seniste  høye  Døds-Fald)  ofverbeviste  mig, 
at  det  var  i  u-Tide  at  anmelde  de  Ting,  som  vare  dS  pariiculier  Betydenhed. 
Deris  Pro-Memoria  ligger  altsaa  endnu  u-afskicket  hos  mig,  men  er  paategnet 
af  en  vis  stor  Kienderis  Ant^^ing,  alt  under  Haab  engang  at  skaffe  noget 
Stort.  —  Det  er  paategnet  af  mig  tillige,    som  Samlere,,  for,   under  Haab  af 


^  Rimeligvis  Johan  Chmtian  Pingel,  der  1752  afskedigedes  fra  sin  Amtmandspost  paa  Island. 

'  Den  unge  Schnell  (se  foran  S.  203)  var  ikke  kommen  i  Huset  hos  Kl.,  som  denne 
havde  ønsket. 

'  Kejser  Frants  I  Stephan,  Marie  Theresias  Ægtefælle^  døde  i  Innsbruck  i8.  Aug.  1765, 
c  det  høje  Dødsfald  >,  som  ndf.  nævnes. 


T.  Klevenfeklts  Breve  til  C.  Deichman.  24 1 

Doubletter,  at  see  Os  begge  hiulpen.  —  Men  I  Hvad  betyder  det  Ord  (Dou- 
bUtter)}  Respondeo'.  En  Effect  af  Deris  Velbaarenheds  egen  ModestieX  om  De 
vel  erindrer  Deris  egen  Optegnings  Underskrift,  og  en[d]da  kommer  jeg  icke  til 
Meningen.  Erindre  da,  at  jeg  nu  ofver  13  Aar  har  været  beæret  eller  be- 
byrdet med  den  Keyserlige  Commission,  og  imidlertid  har  bortsendt  omtrent 
lige  saa  mange  store  Casser  af  det  rareste  deels  i  Danske,  deels  i  Norske 
Natural  Sager,  maaskee  af  800  Ducater,  ja  derofver,  dets  Værd,  deels  mig 
fra  Deris  Velbaarenhed ,  deels  fra  andre  Venner  fournerede,  som  icke  har 
kostet  mig  eller  Keyseren  en  Styfver,  undtaget  et  par  hundrede  Ducater  y  som 
correspondance  har  kostet  mig  i  saa  mange  Aar.  Ved  Mynt-Medaillens-Sam- 
ling  sparede  jeg  Dem  ofver  2000  Rdlr.  Men,  da  Mand  manquerede  ParolU 
at  sende  Musceum  Floreniinum^  og  Andet,  hvad  mig  in  duplo  for  Venners 
skyld  var  lofvet,  blef  jeg  vreed,  afsagde  Commissionen,  samlede  iiberbleibzel  i 
Krogene,  kiøbte  et  Skab  og  andlagde  til  parade,  som  Begyndelse  til  Sam- 
lingen, det  som  ellers  var  destineret  til  Wietiy  men  nu  sætter  mig  passion  i 
Hofvedet  til  at  giøre  Noget  af  Intet.  Enfinl  nu  kommer  Mand  til  Sagen, 
skiøndt  Redelighed,  Erkientlighed,  Ære,  Reputation  og  den  honette  Venskabs 
ambition  giør  mig  Pennen  i  Haanden  zittrende.    Hvad  er  det  da?  —  Vertel 

Gref  Didrichstein  har  været  i  Ungem  med  den  iBTwerske  Konge  (nu 
Keyser),  hånd  har  skamfuld  erindret  mine  Tienister,  hånd  har  sendt  mig 
NB  NB  NB  —  12  (duodecim)  Stuffer,  deraf  Een  gediegen,  skiønt  ey  stor. 
En  sølfhaltig  med  smaa  miets  auri  sparsom  formænget;  Resten  rohtguldige, 
dog  hver  af  sin  Betydenhed,  men  saaledis,  at,  om  De  delis,  er  Samlingen 
spoleret.  Hvad  skal  da  nu  her  giøris?  Samle-Begynderen  vilde  hafve  Noget; 
Porsgrunds-Vtxwisn  burde  hafve  Noget;  En  redelig  Mand  vilde  ey  passere  for 
Skielm,  hvad  er  der  her  at  anfange? 

Vil  min  Ven  patientere  til  Foraaret,  at  jeg  imidlertid  udsender  Deris 
PrO'Memoria,  for  nu  at  fiske  i  de  rørte  Vande,  og  at  søge  Gref  Didrichstein 
bevæget  til  at  fuldføre  det,  som  hånd  syfnis  at  hafve  begyndt!  Eller  og,  vil 
min  Ven  være  tilfreds,  at  jeg  af  de  12  Stycker  sender  ham  det  halfve,  som 
er  6,  hvorved,  om  end  Samlingen  blifver  spoleret,  hånd  dog  seer  min  Aaben- 
hiertighed,  eller  og  —  Vil  hånd  absolute  befale  det  altsammen?  Tale!  thi 
hånds  Tienere  hører;  og  efter  Deris  befaling  skal  alting  skee. 

Eja  I  nu  har  jeg  udgydet  mit  forsmegtet-bekymrede  hierte.  Dixi!  libera 
animam  meam ;  icke  et  Ord  mere,  men,  tro  mig,  redelig  og  tr^s  desavoué,  —  1 

Voris  Ministre  i  Rusland*  er  rapelleret\  hånd  sigis  at  skal  gaa  til  det 
Neapolitanske  Hoff,  hvor  Vi  forhen  ingen  Ministre  har  haft,  men  Konsten 
stiger,  og  Vi  har  Penge  nock.   Til  Rusland  er  igien  bestemt  Baron  Asseborg^^ 


^  Se  foran,  S.  130. 

•  Greve  Adolph  Sigfried  v.  d.  Osten  (D.  biogr.  Lex.  XII,  450  fF.). 

•  Gehejmeraad  A.  F.  v.  d.  Asseburg   rejste   fra   Kjøbenhavn    11.  Sept.   1765    og   kom    31, 
Okt.  s.  A.  til  St.  Petersborg  (Nyt  hist.  Tidsskr.  IV,  464). 

Danske  Magazio.   5.  R.    V.  3^ 


242  T^«  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

en  aimable  og  værdig  Cavalier,  uden  Tvifl  udsent  af  Hr.  Baron  Korff^  self, 
som  har  forsickret  mig,  at  om  de  begge  lefve  2  Aar,  saa  skal  al  vor  Tvistig- 
hed med  Rusland  paa  h^sit-favorabie  Maade  være  afgiort. 

Socianisnius  yttrer  sig,  siger  Mand.  Een  af  Voris  store  Herrer,  som 
j^  trode  Bigot,  skal  være  aldelis  forgiftet*.  —  En  af  Voris  høye  Lærere* 
skal  være  beskyldt  derfor  af  et  fremmet  Academie\  j^  forundrer  mig  icke,  thi 
hånds  Prædikener  ere  Moraler,  som  kunde  passe  sig  for  stor  Tyrkens  Søn. 
—  Ved  Forandring  ved  Prædikanter*  ved  en  vis  Kirke  her  i  Staden  har 
4  Kiærlinger  attaqucret  Præsten  nylig  ved  Nedgang  af  Prædikestolen  som  en 
Kiettere,  fordi  hånd  ey  talte  om  Kors  og  Blod.  Disse  vare  ey  Socinianere, 
men  ere  blefne  anholdte  for  at  tracteris  som  galne  F^olck,  hvilket  er  det 
Klogeste. 

Har  Mand  seet  den  Tale,  som  af  Professor  Snedorff^  er  holden  i  An- 
ledning Kron  Priutzens  Confirmation}  Det  skiønneste  i  det  Danske  Sprog  1 
Forlanger  Mand  den? 

Letires  d^un  Officier  Allemand  a  un  GentiF korne  Livonien  er  udkommen, 
som  gifver  en  artig  Underretning  om  Pierre  III  i  Rusland,  hånds  Beskylding 
og  Endeligt,  samt  u-sædvanlige  anecdoter  om  Rusland  og  en  stor  eloge  ofver 
Baron  Korff,  Piecen  er  forbuden.  Kand  Mand  tiene  med  at  ofversende  og 
at  laane  Den,  indtil  mand  kand  ofverkomme  en  ligedan? 

Under  compliment  for  Hr.  Can.  R.  Schnell  er  jeg  med  største  Høy- 
agtelse, ærlig,  redelig-frygte[n]de,  en  tro  hengifven  tiener 

7;  Kln^enfeldt, 
d.   21.  Sept.   1765. 


Nr.  37.  21.  December  1765. 

Velbaarne,  Høystærede  Herre! 

Jeg  veed  intet  at  ligne  mod  den  Glæde,  som  Dens  Velbaarenheds 
Seniste  høyst-angenehme  aarsagede.  Frygten  for  at  tabe  en  dyrebare  Vens 
Bevaagenhed  giorde  mig  Nætterne  søfnløse,  og  om  Dagen  forbitrede  en  u-lide- 
lig  Tand-Smerte,  hvormed  jeg  paa  lang  Tid  er  hiemsøgt.  —  Gud  skee  Lofl 
jeg  har  dog  haft  den  Lycke  at  modtage  en  saa  længe  forventet  Skrifvelse,  en 


*  Se  foran,  S.  145. 

*  Mon  J.  H.  E.  Bernstorff?  (jfr.  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  I,  328  f.)? 

*  Formodentlig  er  det  Hofprædikant  J.  A.  Cramer,  der  menes, 

*  cForandiingen»  gjælder  rimeligvis  Kapellanen  ved  Trinitatis  Kirke  Jens  Juul,  der  i  Som- 
meren 1765  blev  forflyttet  til  Jylland.  Luxdorph  har  i  sin  Skrivekalender  ved  23.  Juni  1765  noteret: 
cHr.  Juhl  ved  Trin  K.  bliver  mod  sin  Villie  Præst  til  Brcdstrup  i  Riber  Stift. »  Hans  Eftermand 
ved  Trinitatis  K.  hed  Jens  Bertelsen  (f  1767), 

*  Er  en  Anakronisme.  Sneedorff  døde  1764  og  Kronprinsen  (Chr  VII)  blev  konfirmeret 
af  Biskop  Harboe  31.  Marts  1 765.  Kl.  maa  have  forvexlet  « Sneedorff«  med  Ove  Guldbei^,  af 
hvem  haves:  «Tale  til  sine  Landsmænd  veci  Anledning  af  Hs.  Kgl.  Høiheds,  vor  Kronprintses  Con- 
hi  mation.«      Kbi).   1765. 


"^ 


T.   Klevenfeldts  Breve  til  C,  Deichman.  243 

Skrifvelse  af  det  Slags,  som  stedse  vederqvæger  mig  Hiertet,  og  om  hvilken 
jeg  siger  og  raaber  med  Engels-Manden  —  again,  and  again,  and  againl  nam 
decies  repetita  placebuntl^  Ach,  at  min  Dyrebare  Ven  vilde  gifve  sig  ofte  Tid 
at  glæde  mig  og  andre  Venner  med  Deris  kiære  Skrifvelser,  som  ved  alle 
Leyligheder  gifver  beste  Contrafey  af  Deris  indvortis  Fortieniste,  hvorved  De 
saa  kiendelig  afbilder  sig  self  for  Venner,  at  Vennerne  sættis  i  Lue  og  Brunst 
for  at  flyfve  ofver  til  Porsgrund ^  for  der  at  omfafne  og  forære  Dennem. 
Kunde  icke  Hypocondrien  være  tient  med  en  bestandig  venlig  Underhandling, 
men  Underhandling  med  Venner,  som  bedre  var  i  Stand  til  at  giøre  Giengiæld; 
y^  anseer  mig  self  saasom  u-værdig,  men  vil  dog  giøre  mit  beste  til  at  skiønne 
og  vidne  om  Høyagtelse. 

En  Pope  kunde  icke  mere  philosophice  betragte  de  mig  tilsendte  Ungerske 
Stuflfer!  Jo  mere  jeg  tænker,  jo  mere  skammer  jeg  mig;  jeg  veed,  hvad  min 
Kiære  Ven  med  Rette  tilkommer,  jeg  veed,  hvad  hånd  kunde  befale;  hånd 
trøster  i  stæden  for  at  skiende,  band  opmuntrer,  i  stæden  for  at  nedslaa; 
Tiden  faar  lære,  om  jeg  icke  redelig  behandler  mine  Pligter.  De  bemeldte 
Stuffer  |:  12  i  Tallet  af  det  slags,  som  er  værd  at  ansee,  og  heriblant  nogle 
smaa:|  ere  af  det  slags,  som  blef  skienket  Gv^i  Didrickstein,  da  hånd  med 
Keyseren  besøgte  de  UngersV^  Gruber,  og  som  hånd  mig  igien  til  en  Erindring 
har  ofversendt.  Alt  Keyserens  Følgeskab,  indtil  Domesiiquer^  blefve  hvær  i 
sæhr  regalerede  med  et  par  Berg-Stycker. 

Gref  Didrichsteins  Kock,  M'  Anton,  som  altid  har  schackret  med  Na- 
turalier, afkiøbte  endeel  af  Domestiquerne  Deris  presents,  hvilke  hånd  har  hid 
sendt  til  en  Cathol'i^  Peruquetnager  at  sælge.  Mtraculvns  fick  jeg  dette  at 
vide,  og  under  et  stort  Haab  med  iblandet  jaUmsie  kiøbte  Samlingen  (liden 
og  dyr!)  sed  umbram  pro  Junonel  ingen  Spoer  til  Guld,  intet  extra-xaxX.,  En 
half  snees  smaa  piecer  |:saa  ere  de  alle:|  gifver  dc^  liden  Fomøyelse,  da 
de  udi  Deris  slags  boder  paa  Mangelen.  Saasnart  jeg  til  Foraaret  faaer  Dem 
rett  efterseet  af  rett  kyndige,  skal  dubletterne  være  til  Tieniste,  saadanne,  som 
De  ere. 

Ligeledis  formoder  jeg,  at  C  her  Amy  ey  forsmaar  et  par  Stycker  af  de 
mig  fra  Gref  Didrichstein  tilsendte,  hvilke,  saasnart  Leylighed  gifvis,  eller  og 
Cher  Amy  vilde  anvise  mig  samme,  strax  skal  vorde  indpackede  bortsendt. 
Af  Guld  har  jeg  intet  uden  det  Ene  Stycke;  Cher  Amy  tilkiender  self  ey  at 
misunde  mig  samme  til  en  liden  Ziir  i  mit  Begyndelsis  Cabinet,  men  af  Roht- 
Golden  kand  jeg  opvarte  med  et  skiønt  Stycke,  hvorudi  formodentlig  findis 
anden  behagelig  Blænde,  som  Chymice  proberet  maaskee  bragte  et  u-synligt 
bedre  til  veye. 

Jeg  henryekis,  som  Electrisk  rørt,  ofver  Deris  Velbaarenheds  grundige 
Reflexiontx,  men  beklager  inderlig,  at  en  Mand  saa  u-mistelig  for  Republiquen 
vil  skiule  sig  som  udi  en  Afkrog  og  misunde  Fædernelandet  den  Rente,  hånd 
ved  sit  dyrebare  Pund  kunde  aarsage.   —  Oh!  at  Mand  forcerede  De  Værdige 


^  Horat.   Ars  poetica,  365. 


31* 


244  '^'  Klcvenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Folck  hos  Os»  som  Dictatores  fordum,  der  og  blefve  uddragne  fra  de  inderste 
Stæder,  Fædernelandet  til  Nytte  og  Gafn!  La  Lettre  d'un  Officier  Allemand 
a  un  Gentilhome  Livonois^  er  forbuden  og  icke  mere  at  faa,  Hs.  Excellence 
Hr.  Bar.  Korff  har  noUns-volens  maatte  paastaa  det  undertryckt,  endskiønt  det 
opløfter  ham  igiennem  Skyerne  til  u-dødelighed.  Det  Exemplar,  jeg  med  stor 
Møye  har  erhverfvet  mig,  er  til  Tieniste,  naar  befalis,  og  skal  følge  til  Deris 
ordres.  Ihenseende  den  Wurtingbergs\ic  affaire  er  udkommen  en  Piece  under 
Titel:  La  Verité  pure,  som  afmaler  Hertzogen  med  sorteste  Farfver.  Den  er 
blefven  besvaret  under  Titel:  La  Verité  telle,  quelle  est.  Har  cker  Ami  seet 
les  Lettres  Sinoises  &  T Espion  Sinois^}  Een  af  Disse  skal  giøre  en  slett 
Beskrifvelses  Anmærkning  ofver  vor  Dannemark.  Ingen  af  Dem  har  jeg  endnu 
seet,  men  er,  som  jeg  troer,  at  faa.  Hypocondrie^  Tand-Pine  og  mange  slags 
sorte  Skyer  forhindrer  mig  fra  at  tænke  eller  sandse  om  det,  som  in  Republica 
Literaria  nu  passerer. 

Kiender  C  her  Ami  den  BergensV^  Borger- Ven,  som  en  Raadmand  der 
oppe'  som  et  Uge-  eller  Maaneds  Blad  har  udgifvet*?  Det  indeholder  hist  og 
her  artige  Ting  og  var  blefven  mere  anseet,  dersom  Autor  havde  udeladt  sin 
Lof-Tale  ofver  Hr.  v.  Cicignon^  som  maa  passere  for  enten  en  Satire  eller  og 
for  en  Declamation  ofver  Don  Ranudo,  Den  gode  Hr.  v.  C  er  saa  lyckelig 
at  indesidde  med  endeel  Penge,  hånd  paa  Publici  Vegne  hafde  oppebaaren  (jeg 
taler  efter  Rygtet)  og,  i  stæden  for  anden  u-leylighed,  er  bumbet  til  Geheime 
Raad  i  værende  Tid*. 

Anderledis  er  det  gaaet  med  Voris  store  Gref  Linard^y  og  hvo  har  af 
Disse  to  giort  Landet  meest  Høyhed  og  Tieniste?  Jeg  skriver  af  Compassion 
over  en  saa  stor  Herris  Fald,  som  stedse  har  produceret  sig  med  saa  stor  Ære 
for  Landet,  og  som  Landet  med  saa  megen  større  har  kundet  vedkiende  sig, 
som  hånd  har  giort  sig  en  Ære  af  at  lære  Dansk  for  at  kunde  présentere  sig 
som  Dansk  allevegne.  Lett  at  slutte,  at  denne  Store  Herris  Forseelse  maa 
være  stor,  siden  hånds  Fald  er  blefven  saa  stor  paa  en  Tid,  da  hånd  var  saa 
stor  i  det  gandske  Publici  Danske  Øyne.  Mand  ømis  ved  at  melde  derom, 
for  ey  at  relevere  eller  relatere,  Sigis  dog,  at,  imedens  de  Oldenborgske 
Stænder  giorde  saa  stor  en  Bevægelse  ihenseende  paa  40  til  Artillerie  ud- 
skrefne  unge  Mandskabs  Vegne,  at  Ministerium  holdt  det  betydeligt  at  poussere 
Sagen,  og  derfor  allerede  hafde  resolveret  til  Eftergivelse  og  Frihed  for  disse 
Folck,   har  Gref  Linard,  som  skal  hafve  vidst  resolutionen,  som  ey  endnu  for 


*  Se  foran,  S.  242. 

*  Mon    Kl.   mener   Marquis   d' Argens'   Lettres   Chinoises?     Suhm    anmeldte   Skriftet    1762 
(Skrifter  X,  391). 

'  Hildebrand  Meyer  (se  Nicolaysen,  Norske  Magasin  III,  245  ff). 
*■  Det  udkom  kun  i  Aaret  1764. 

*  Stiftamtmand  U.  F.  Cicignon  (se  foran,  S.  229,  238,  Note  i)  fik  1764  Gehejmeraads  Rang. 

*  o:  R.  F.  Lynar  (se  foran,  S.  234).  I  Luxdorphs  Skrivekalender  er  ved  23.  Okt.  1765^ 
noteret:  <Læst  Lynars  Dokumenter >,  og  ved  2.  Dec.  s.  A.:  «Grcv  Lynar  faar  sin  Ajfsked  og  maa 
restituere  de  4000  Rdl.»    Jfr.  Hist.  Tidsskr.  4.  R.  IV,  618. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  245 

Landet  var  bekiendt,    og  allerede   var  reysefærdig  til  Kiøbenhafn,  proponeret 
for  Landet,  at,  om  Mand  vilde  gotgiøre  hånds  Reysis  Bekostning,   vilde  hånd 
udvirke  Friheden,    hvilket  da  i  u  videnhed  blef  ham  accorderet.     Da  hånd  hid 
andkom,    skal,    som   meldt,   Resolutionen  allerede  være  falden,    men  desuagtet 
sigis   hånd    ved    Hiemkomsten   at   hafve   paalagt   Reyse-bckostningen    som    en 
ordentlig  Skatt,    samt   at   hånd   deraf  allerede   hafde   hæfvet   2200  Rdlr.,    da 
Undersøgning   efter  Angifvelse   i  stor  Hemmelighed  andkom.     Hvorefter  hånd 
blef  meldet  at  forlange  Afskeed,  at  tilbagebetale  det  oppebaarne,  hvorefter  Af- 
skeden  fuldte   uden  Pension^   ja  endog   med  Tilladelse  at  opholde   og  reyse, 
hvor  hånd   vil.     Publicum  er  stedse  paa  de  u-lyckeliges  Vegne,    helst  i  denne 
casu,  hvor  den  beskyldte  med  en  hæfdelig  Rett  har  hele  det  Danske  Publicum 
paa  sin  Side.  —  Ilde  derfor,   at  en  Sag,    som   berører  en  Mand  af  den  Be- 
tydenhed,  icke  giøres  publique,  for  gandske  at  betage  Publico  vrange  Domme, 
og  hvo  kand   betage  Dem  Maalet,    som  sladrer  i  u- videnhed,    da  de  ere  nys- 
giærige  at  vide  og  at  giette  sig  til  det  Rette.    Mand  siger,  at  RI  *  er  Mandens 
Fiende  og  høyst  jaloux  paa  hånds  store  Talens.    Mand  troer,  at  der  har  længe 
været  frygtet   for,    at   hånd   dog   eengang  skulde  indtagis  udi  Rigernis  Lønd- 
Kammer,    hvor  hånd   maaskee   forhen   har  været  destineret^    og  hvorhen,   om 
det  hafde  staaet  til  Publicum^   hånd  for  mange  Aar  siden  med  million  Ønsker 
var  blefven  begleidet.     Mand  har  troet,    at  en  vis  Mand,  forhen  ligesaa  elsket 
som   nu   forhadt,    kunde   hafve   staaet   paa  Vippet,    at    Gref  L,  kunde   været 
blefven  indkaldet  til  conference  ihenseende  forestaaende  Russi^^  Mellemhand- 
ling (hvortil  spargeris  Geheime  Raad  v.  Saldern  at  andkomme),  hvorudi  hånd 
i  Berlin  var  inddragen,  helst  da  Mand  veed,  at  Baron  Korff  elsker  ham  under 
al  optænkelig   estime.     Mand    trode   da.    at   hånds  Fortieniste  efter  fuldendte 
Cotnmission  maatte  vist  føre  ham  igiennem  Forhænget  ind  til  Rigernis  inderste 
Sahl,   der  at   vogte   og   raade   efter   de   ham   af  Himmelen  gifne  saa  dyrebare 
Talens,     Enfin^   Mand   har  troet  ham  Dansk,  redelig  og  klog.     Mon  dette 
ere  Criminai     Men,    om    hånd   endog   kun    har   eyet   en  liden  portion  deraf, 
monne  Denne  dog  icke  burde  været  lagt  paa  den  Eene  Vægtskaal,  da  Justitia 
udveyede  hånds  Skiebne? 

Der  er  vel  Den  saa  dristig  at  sige,  at,  hvad  her  er  lagt  til  Last,  har 
forhen  for  Andre  været  anseet  som  en  VjAnå-Coutume,  og  at  Landet,  naar  den 
Øfverste  Øfrighed  giorde  en  lang  Reyse,  defrayerede  ham  ihenseende  Reyse- 
bekostningeme.  Dersom  Manden  har  en  god  Fod  at  staa  paa,  saa  blifver  der 
Alvor  af  det,  som  nu  spargeres,  at  hånd  (nemlig)  ved  Andkomsten  til  Saxen^ 
hvor  hånd  skal  ville  lefve  i  Stilhed,  skal  agte  at  lade  publicere  en  Apologie 
paa  Dansk  og  Tydsk.  Dersom  hånd  sligt  icke  kand  præsUre,  da  hånd  har 
Pen  (^  Genie  til  Alt,  saa  foragter  Mand  hånds  Skindhellighed,  at  hånd  har 
kundet  efter  at  udgifve  en  saa  prægtig  Parapkrasin  ofver  Epistelen  ad  Romanos 
og  andre  det  Ny  Testamentes  Bøger,  er  self  en  lydende  Malm  og  en  klingende 

*  Greve  Ditlev  Reventlow. 


246  ^'  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

Bielde.  Har  Cher  Amy  nogen  Tid  seet  Noget  af  disse  Commentarier^  har  De 
seet  hånds  Sonderling} 

Den   forventede  ny ^  er  ganske  vist  lige  saa  modig,    som  den 

Anden  var  spag,  beaucoup  de  coqueil  haaber,  at  hånd  putter  Fingeren  i  Jorden 
og  ey  glemmer  Judidum  hiemme.  Gud  hielpe  Bergværket  1  Dets  nermeste 
Paarøre[n]de  her  nede  har  broutet  nock,  nu  hører  Mand  intet  paa  lang  Tid. 
En  Persohn  ved  Nafn  Willumsen^  nylig  udenlands  fra  andkommen,  roses,  som 
en  m^et  habile  Bergmand,  er  hånd  det,  saavist  som  hånd  er  aimable  og 
Stuffe-Kiendere,  saa  har  mand  sig  meget  af  ham  at  ervarte  ^. 

Æsopus^  skyfler  sin  Puckel,  for  ey  at  faa  den  ilde  tilreed.  Ved  vor 
store  M^  Fødselsdag*  skal  hånd  hafve  distingueret  sig,  uden  at  melde  et  Ord 
om  enten  sin  Skiebne  eller  Ophold-Stæd.  Men,  hvad  vilde  hånd  paa  I>en 
Galeye,  helst  da  hånd  har  saa  liden  Ære  for  sin  Styre-Mand.  Sandelig  den 
sidste  passage  har  giort  ham  saa  forhadt,  at  det  danske  Publicum,  som  gierne 
forhen  hafde  trackt  ham  tilbage  under  Palmer,  nu  er  færdig  at  pidske  ham 
med  Riis,  om  hånd  lod  sig  for  Tiden  til  Siune. 

Det  glæder  mig  inderligt,  at  den  kiære  Hr.  Canceli  R.  Schnell  endnu 
tænker  paa  mig;  Gud  opvæcke  mig  Flere  saadanne  Venner,  helst  i  denne  Tid, 
da  Indkomsterne  saa  stærck  aftager  og  Udgifter  fordobles.  Jeg  giør  i  Sandhed 
icke  i  Aar  600  Rdlr.  af  mit  Embede,  og  maa  dog  betale  200  Rdlr.  i  Huus- 
leye  samt  daglig  Vogn-leye  for  Høyeste  Rett,  under  en  Byrde  af  en  u-lycksalig 
Broders  5  Børn,  som  paa  15«*«  Aar  ligge  mig  til  Byrde. 

Ja,  hierte  Ven!  vedligehold  den  brafve  Mands  og  andre  Venners  Til- 
forladenhed;  De  skal  altid  finde  i  mig  en  redelig  Mand,  men  jeg  beder  at 
trois,  naar  jeg  fornuftigst  og  redeligst  raadfører.  Ja!  naar  Sagen  er  af  Be- 
tydenhed,  consulerer  jeg  self  Venner  af  ypperste  Slags,  som  self  kunde  faa 
Deel  i  affairene, 

Hr.  Canceli  R.  Løvensfciold  formoder  jeg  ey  at  være  fortrydelig,  fordi 
jeg  skref  saa  reent  ud  den  sidste  gang;  jeg  misunder  ey  mine  Venner  at 
consulere  andre,  om  De  tro  mig  misliggende  (1)  i  mine  Raad,  men  jeg  beder 
Dem  tro  min  Oprigtighed,  saa  skal  nock  Tiden  lære  det  Rette.  Jeg  tænker 
fremdelis  paa  Sagen,  og  vil  see  om  mueligt  med  neste  Post  nermere  at  skrifve. 

For  Deris  Velbaarenhed  og  benefnte  Venner  anmeldis  min  I-yckønskning 
til  Forestaaende  Aar,  Gud  giøre  det  lycksaligt  og  taaleligt.  —  Communicere, 
hvad  skee  kand,  i  største  Stilhed,  og  derefter  cassere  Brefvet.  Mand  flaterer 
Os  meget  ihenseende  Kongens  Helbred,  dog  er  Doctoren  indlogeret  paa  Slottet, 


^  Her  staa  nogle  ChifTre.  Talen  er  vistnok  om  den  unge  Christian  Ernst  Heltzen  (Søn  af 
Rentekammerdeputeret  Povl  H.),  senere  Bergh auptmand  (D.  biogr.  Lex.  VII,  313). 

*  Willum  Frederik  Kdbner  Willumsen  fra  Christiania  blev  1773  Magistratspræsident  smst., 
senere  Etatsraad,  var  gift  med  Henriette  Lachmann,  Datter  af  Konferensraad  Henrik  Lachmann  og 
Margrethe  Schnell  (se  foran,  S.  210,  Not.  2). 

'  Kobberstikker  F.  M.  Regenfuss  (se  foran,  S.  142). 

*  Overhofmarskal,  Greve  A.  G.  Moltke.     Hans  Fødselsdag  var  10.  November. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  247 

Og  Expeditioneme  for  det  største  hvile,  og  de  faa,  som  expederis,  gaa  igiennem 

Oberh.  Marschalens  Hænder. 

ye  vous  baisse  les  mains  comme  le  plus  devou^  de  tous  vos  amts 

T.  KL 
d.  21.  Dec, 

Her   mangler  vistnok    et  eller  flere  Breve  fra  den  første  Del  af  Aaret   1766,    da  der  intet 

findes  om  Kongeskiftet  ved  Frederik  V*s  Død   14.  Jan.  1766  og  Christian  VIFs  Tronbestigelse  samt 

alt,   hvad    dermed    fulgte,    hvorom  Klevenfeldt    sikkert  maa   have  meddelt  sin  Korrespondent  Efter- 
retninger. 


Nr.  38.  Oktober  1766. 

Velbaame 

Høystærede  Hr.  Canceli  Raadl 

Det  betydelige  Tab  udi  den  brafve  og  drabelige  Hr.  General  M,  Deich- 
mands  Afgange  interesserer  baade  Deris  Velbaarenhed  og  Publico\  jeg  condolerer 
baade  Deris  Velbaarenhed  og  Publico,  jeg  condolerer  af  Hiertet  den  Kiære 
Familie,  jeg  beder  Gud  at  oprette  Publico  det,  som  tabt  er;  men  der  søgis 
længe,  inden  der  skal  findis  en  lige  Værdig. 

Til  Gref  Didrichstein  hafver  jeg  nylig  igien  skrefven  med  en  vitløftig 
Fortegnelse  ofver  prægtigste  Ting  af  det,  som  findis  af  Mineraller  saavel  i 
Ungem  som  Bohmen,  og  har  deraf  udbedet  mig  Doubletter^  har  meldet,  at 
de  12  sidste  Stycker  ikke  svarede  til  foregaaende  Fortegnelse,  samt  at  de 
medfulgte  Jord- Arter  af  14  Støcker  icke  vare  værd  at  ansee  uden  af  en  ChymicOy 
jeg  har  henlagt  dem  i  en  Krog  og  bruger  dem  self  slett  icke.  Fortegnelsen 
og  Brefvet  er  medgifvet  den  her  værende  men  nu  afgaaende  Resident  Baron 
Locella,  som  har  lofvet  at  besørge  Commissionen  paa  beste  Maader  og  at  drage 
Grefinde  Uhlefelt  paa  Voris  Side. 

For  Hr.  Canceli  Raad  Schnell  anmeldis  min  ydmyge  Hilsen;  med  Con- 
firmationen  staar  det  endnu  saa  hen;  hånd  være  imidlertid  sicker  ifølge  mit 
seniste  Bref.  Mand  er  meget  occuperet  paa  Rente-Kammeret.  Naar  et  Privi- 
legium confirmeriSy  confirmeris  de  Alle;  nock  er  det,  at  Anmeldelse  er  skeet, 
saa  er  alting  in  salvo, 

Nu^  har  vi  da  igien  faaet  et  General-Commissariat^  som  bestaar  af 
General  Ahrnsted*,  Conferentz  R.  Bram^,  yustitz  Raaderne  Schultz  og  Munich, 
dog  Printzen  af  H essen  og  Hr.  Grefven  af  Ahlefeldt  reserveret^  at  indtræde 


^  Generalmajor  Peter  Deichmann  døde  11.  Oktober  1766  i  Christiania.  Brødrene  ejede  i 
Forening  Fossiim  og  Ejdfos  Jæmværker.  Ved  Forordn.  29.  Nov.  1761  havde  de  faaet  Eneret  til 
Staal  fabrikation  i  Norge 

'  Den  22.  Okt.   1766. 

*  Ernst  Lebrecht  Arnstedt  (se  D.  biogr.  Lex.  I,  343). 

*  Gotthardi  Albert  Braem  (se  D.  biogr.  Lex.  II,   584). 

*  Prins  Carl  af  Hessen  og  Greve  Conrad  Vilhelm  Ahlefeldt  (se  D.  biogr.  Lex.  I,  131  og 
HI,  360  ff.). 


248  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

til  Conference,  naar  behager.  Tilladelsen  af  Guld  og  Selii- Broderie  menis  at 
skal  tilbagekaldis.  Ær/nz-Skatten  truis  og  at  cessere  til  Nyt-Aar,  men  at  en 
Formue-  og  Gage-Aigi^  i  den  Stacd  andordnis.  Med  vor  dyrebare  Printzessis^ 
Udstyrelse  er  medgaaet  Kongelige  summer,  Udflyningen  vurderis  for  ofver  4, 
maaske  S  Tønder  Guld,  Juveler  allene  for  ofver  100  og  50  tusinde,  som  vidt 
ofvergick  i  Værdi  og  Skiønhed  Dem.  som  fra  Sverrig  blefve  hidsendte.  De 
samtlige  blifve  aftegnede  af  Hoff  Skilderen  Profess,  Pihlo^,  Gud  veed  til  hvad 
Ende.  Cavaliereme  har  og  faaet  prægtige  Prisens,  hvoriblant  Grti  Danneskiold^ 
som  ofverførte  Bruden,  Een  Daase  af  4000  Rdlrs.  Værdi,  GehR.  Refventhv 
2^^  Ringe,  hvær  af  1000,  og  hsinds  Dame  en  ditto,  Kherre  Gr.  Haxt[h]ausen^ 
en  Daase  besadt  med  Diamanter,  og  Kherre  Commandeur  Rumohr^^  som  styrede 
Chalouppen,  en  Ring.  Hendis  Høyhed  var  meget  attendreret,  saaat  mand  saa- 
som  med  Magt  maatte  minde  hende  af  Stæd,  holdt  dog  contenance  ved  And- 
komsten  til  Helsingborg,  indtil  om  Aftenen  i  sit  retirade  Gemack,  da  hun 
imellem  hendis  Danske  Jomfruer  har  taget  Afskeed  i  Tankerne  med  Dannemarck 
under  nogle  Tusinde  Taarer. 

Kron-Printzen  tilstaar  at  hafve  faaet  til  Eye  en  Skatt,  som  ey  hafde  sin 
lige  i  Skiønhed  og  Yndighed  paa  Jorden*. 

Nu  lafvis  stærk  til  for  den  forventede  Dronning*.  Stadsen  blifver  ey 
at  ligne  mod  de  foregaaende  Indtc^ers,  siden  her  allene  blifver  at  see  Een 
Ære- Port  for  Holmen,  Een  Opbygning  for  Raadstuen;  Illuminationer  ere  der- 
imod afsagde  og  de  Beklædninger,  hvormed  Husene  fordum  blefve  prydede. 
Vi  forvente  derimod  en  Troupe  af  Franske  Comoedier^  som  skal  koste  Kongen 
aarlig  20,000  Rdlr.,  hvortil  en  stor  Sahl  paa  Slottet  indrettis,  hvorved  den 
Franske  Architect  Mr.  Jardin'^  giør,  som  Mand  siger,  sin  sidste  Forretning. 
Hånd  har  efter  accord  staaet  i  Tieneste  for  8  Aar  å  aarlig  omtrent  for  6,000 
Rdlr.  Alle  Huse,  hvor  Taaget  passerer  med  Dronningen,  opmalis  nesten 
ofveralt,  saaat  dette  er  et  Jubel- Aar  for  Malerne,  Gaderne  omlæggis.  Gud  veed 
om  til  Bedre  eller  Verre.  Men  den  Franske  Wcy-Intendant^  (erindrer  ey  Nafnet) 
er  blefven  til  mindre  Mand  i  Gagen^  da  den  er  nedsat  for  ham  fra  3000  til 
1500  Rdlr.,  maaskee  kunde  de  Danske  Veye  komme  sig  rett  Gott  under 
Dansk  Direction,  naar  Enhvær  af  Vedkommende  efterlefvede  Deris  Pligter.  En 
Dansk  Sø^-Capitaine,    nafnl.  Laub,   har   catholiceret  for  nogle  Aar,    men   ved 


*  Sofia  Magdalene,  Fred.  V*s  Datter,  viedes  i.  Okt.  1766  per  procurationem  paa  Christians- 
borg til  Kronprins  Gustav  (III)  af  Sverige  (Fryxell,  Beråttelser  ur  svenska  historien  XLIII,  i88  fl*. 
Holm,  Danm.-Norges  Hist.   1720 — 18 14.    IV,   i,  40  ff.). 

'  Portrætmaler  Carl  Gustav  Pilo. 

'  Vistnok  Greve  Gregers  Christian  H.,  siden  Statsminister  (se  D.  biogr.  Lex.  VII,  180  ^,), 
^  Ditlev  Christian  Rumohr.  blev  1774  Contreadmiral. 

^  Dette  første  Indtryk  blev,  som  bekjendt,  ikke  af  Varighed  (se  Holm  a.  St.). 
^  Caroline  Mathilde  steg  18.  Okt.   1766  i  Land  i  Altona.     Vielsen    til  Christian  VII  fandt 
Sted  8.  Nov.  s.  A.  paa  Christiansborg. 

^  Nicolas  Henri  Jardin,  Marmorkirkens  Bygmester. 

•  Jean  Marmillod  (se  foran  S.  231,  Note  3)  udnævntes  22.  Apr.  1767  til  Over- Vejinspektør 
med  Kancelliraads  Rang. 


T.  Klevenicldts  Breve  til  C.  Deichman.  240 

forrige  Ambassadeurs  Intercession  tilladt  at  forblifve  i  Tienisten,  nu  har  hånd 
været  i  conference  efter  Befaling  med  Holmens  verdige  Prest,  Provst  Hee, 
Catholicus  er  opiniatre  og  slaar  om  sig  paa  Spring  og  Munkem^sig,  Nu 
sigis  han  at  være  paalagt  et  aut-aut.  Enten  at  være  orthodox  Dansk  med  de 
Danske  eller  at  Catolisere  blandt  de  Chatolsk^^.  Hendis  Mayestet  Dronning 
Jutiane  Marie  er  aarlig  tillagt  70  "">«,  i  stæden  at  Dr.  Sophia  Magdalena 
nyder  80;  hertil  kommer  Printzen  af  Hessen  med  50,  som  tilsammen  giør 
en  smuck  Summa,  Rommet  forbyder  mere.  Det  antegnede  communicens 
Hr.  SchnelL 

Ervarter  dog  engang  et  par  Ord  fra  den  kiære  Mand  for  med  Til- 
forladenhed  at  kunde  nefne  mig  Deris  Velbaarenheds  oprigtigste,  skiønt  gield- 
bundne  Ven  og  tiener  T,  Kl. 

Min  Mineral'^xsXvag  tiltager  anseeligt  og  blifver  jeg  nu  hvær  Dag 
som  Gnieren,  der  blifver  giærig,  ligesom  Capitaleme  tilvoxe.  Gives  der  Guld< 
haltig  Kobber  fra  Røraas  og  Aardahl^  gifves  der  sølfhaltig  Norsk  Kobolt? 


Nr.  39.  29.  November  1766. 

Velbaame 

Høystærede  Hr.   CanceliRsiB.d\ 

Mit  Seniste  formoder  jeg  at  være  andkommen.  For  gifne  Adresse  til 
mig  for  Hr.  Odderbech^  tackis  allerskyldigst,  allerhelst  Manden  anmælder  sig 
saa  genereusement  ved  første  Fortroligheds  Aabning;  Gifve  Gud,  at  jeg  kunde 
tiene  og  aftiene.  Materien  er  kitzlig,  og  ved  strax  at  aabne  ham  mine  aaben- 
hiertige  Tanker  gaf  jeg  at  forstaa,  at  det  var  u-mueligt  til  at  haabe  til  den 
indsendte  Memorials  Confirmation.  —  —  Paa  hendis  Mayestet  Enke  Dron- 
ningens Fødsels-Fest  er  igaar  intet  andet  passeret,  end  at  Baron  Wedels 
Sviger-Søn  Hr.  Baron  Haxthausen^  og  Lthn-Baron  Gyldencrone^  ere  avan- 
cerede til  Kammerherrer,  og  en  Kamh.  Blome  til  Oberst*. 

GhR.  Baron  Saldern  er  nu  andkommen  med  en  stor  Suite  fra  Rusland^, 
Vielgeschrey  etc,  Gifve  Gud,  at  det  blifver  noget  reelt  med  Tractaten.  Mand 
spaaer  (spaaer)  det  at  være  afgiort,  at  hele  Holstein  cederis  til  Os,  Oldenborg 
og  Delmenhorst  derimod  til  Preussen,   som  skal  ville  med  rede  Penge  afgiøre 


^  Michael  Georg  Laub,  f.  1731,  Kaptajn  1760,  afskedigedes  2.  Sept.  1767. 
'  Sorenskriver  Christen  Odderbech  i  Bamble  (s.  Løvenskiold,  Bratsbjerg  Amt,  S.  29). 
'  Clemens  August  Haxthausen,  gift  med  Charlotte  Amalie,  Datter  af  Baron  Wedel-Jarlsberg 
(s.  D.  biogr.  Lex.  VII,   176). 

*  Christian  Frederik  Gtildencrone  (s.  D.  biogr.  Lex.  VI,  330). 

*  Otto  Blome,  siden  bekjendt  som  Diplomat  (s.  D.  biogr    I^x.  II,  428  ff.). 

^  Caspar  v.  Saldern  kom  til  Kjøbenhavn  24.  Nov.  1766  fra  Rusland  for  at  lede  Forhand- 
lingerne om  det  oldenborgske  Mageskifte  (Hist.  Tidsskr.  3.  R.  IV,  92).  Klevenfeldt  havde  1741  i 
Gott ingen  været  sammen  med  ham  og  havde  den  Gang  givet  ham  Anbefalingsbreve  til  Kjøbenhavn 
(Nyenip,  Mag.  for  Reiseiagttagelser  I,  446). 

Danske  Magazin.     5.  R.    V.  3^ 


250  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C,  Deichman. 

Ruslands  Pretentioner.  Gud  gifve  os  stedse  til  Nabo  og  Mediateur  en  Potentat, 
som  er  rolig  og  holder  Lofve,  ja  Gud  være  Voris  Raads  Raad  samt  udføre 
og  stadfæste  alting  [til]  det  beste. 

Voris  Hoff'Masquerader  begynde  d.  4.  Decemå.  Gud  lade  Den  blifve 
lyckeligere  end  den  Sidste,  Tempore  F,  /;  ja  Gud  lade  vort  Dyrebare  Her- 
skabs unge  og  ældre  Dage  stedse  blifve  Fryds  og  Glædes  Dage.  Til  Hofve 
hafver  ellers  været  en  slags  Spaltning  mellem  de  Fremmede  Ministres,  ihen- 
seende  Ordenen  at  optagis  af  Dronningen  til  Dantz.  Det  lod  saasom  alvorlig 
Polsk  Dantz  ved  Reyse- Dagen,  men  er  termineret  saaledis,  at  De  optagis  efter 
Deris  Crediiiues  Anciennitet,  Her  debiteris  ^  maaske  smiddis,  adskilligt  Nytt, 
som  u-muelig  kand  betrois  Pennen.  Af  de  Største  staaer  undertiden  Een  med 
Taare  i  Øynene,  undskylder  sig  og  peger  til  de  drifvendis  tycke  Skyer. 
Hr.  Gr.  Dsk}  fortiener  hele  Verdens  admiration,  forblifver  inden  sin  De- 
partement, ophøyer  og  soutenerer  sine  Underhafvende.  Veed  icke,  om  hånd 
tænker  paa  de  sidste  Tider.  GhR.  R,  har  haft,  sigis  der,  en  vigtig  demelé 
med  Prz.,  hvor  den  Sidste  er  kommen  til  kort*  —  enfin  hvad,  og  hvor  længe? 

å  propos,  hierte  Ven  I  jeg  mærker,  at  M'  Scknell^  er  endnu  her  i  Byen 
hos  Mag'  Ulrich^ \  tør  icke  nefne  det,  uden  fremmet-viis,  siden  hånds  Hr.  Fa- 
der, u-agtet  Vor  Venskab,  ey  har  vilde  tilladt  mig  nermere  Fortrolighed.  Og 
en  saa  respectable  Mands  stiltiende  Villie  bør  sætte  min  Taushed  stille  under 
Respect,  NB.  Det  er  nu  visselig  icke  længere  Tid,  at  M""  Schnell  forsincker 
og  taber  sig  under  saa  mange  Rollinger.  Under  meest  M-interesserede  Hen- 
gifvenhed  vilde  jeg  giøre  en  Proposition,  som  skal  blifve  Hr.  Schnell  til  aller- 
beste  og  meest-fordelagtig  avantage.  Her  boer  icke  langt  fra  mig  en  Mand, 
som  fordum  har  været  Compagnan  med  nogle  Voris  fornemmeste  Cavaliers^, 
hånd  er  munter,  poli,  dog  sitsam,  besidder  store  Videnskaber  in  Mathesi, 
humanioribus.  Det  Tydske  og  Franske  Sprog  kand  læris  under  fornemme 
daglig  comfersation,  Leve-Maade  og  fornemme  Folkis  Charactere  tillige,  grun- 
dige Principia  i  Correspondancen  udi  flere  Sprog.  Ved  hver  Dags  fornemme 
Omgang  kand  Mand  lære  at  kiende  den  fornemme  og  lærde  Verden.  Hs. 
Majestets  Favorite,  den  lærde,  solide  og  redelige  Hr.  Reverdil,  er  en  besyn- 
derlig Ven  af  Huset,  hvorved  kand  giøris  Kiendskab  til  Fortunen,  Dersom 
Hr.  Schnell  er   destineret  til  Sorø^    saa   kand   denne   Mand   saa    meget   bedre 


^  Frederik  Danneskiold-Samsøe  (s.  Holm,  Danm.-Norges  Hist.   1720 — 18 14,  IV,   i,  72). 

'  Om  Sammenstødet  mellem  Geh.  Rd.  D.  Reventlow  og  Prins  Carl  af  Hessen  s.  Holm  a. 
St.,  S.  68. 

'  Kancelliraad  Ulrik  Schnells  ovf.  S.  203  omtalte  Søn,  Jacob  S.,  som  Kl.  havde  ønsket  at 
faa  i  Huset« 

*  I  den  ældste  existerende  Kjøbenhavns  Vejviser  for  1770  (2.  forbedrede  Udgave)  nævnes 
som  boende  ved  Friderichs  Kirke  paa  Christianshavn:    Magister  Ulrich. 

*  Det  er  Prof.  J.  H.  Schlegel,  som  havde  været  Hovmester  i  Grev  Chr.  Rantzaus  Hus  og 
senere  havde  ledet  sine  Elevers  Studier  i  Sorø.  Kl.s  Dom  om  ham  havde  forandret  sig  meget, 
siden  han  sidst  omtalte  ham  i  Brevene  til  D.  (s.  foran  S.  232).  Men  senere  forandrede  han  igjen 
sine  Tanker  om  Manden  (s.  ndf.  S.  252  f.). 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  25  I 

preparere  ham  dertil,  siden  hånd  forhen  har  haft  Cavaliers  der  at  beobagte. 
Hnfin  Manden  er  bekiendt  af  sine  Skrifter.  Det  er  ham,  som  nermere  efter 
Slange  har  udarbejdet  C  4*  Historie  og  nu  arbeyder  paa  et  større  Værk. 
Jeg  skrifver  da  og  recammanderer  Hr.  Professor  Universitatis  Schlegel,  gift 
med  Hr.  Etatz  Raad  von  Jissens^  Datter,  og,  da  jeg  veed,  at  hånd  nu  til 
Paaske  faaer  Plads  i  hånds  Huus,  formedelst  Een  af  de  2  Elever,  hånd  pleyer 
at  hafve,  giør  Plads,  saa  skulde  jeg  høyst  w2^tg  Jlaterety  om  Hr.  Cancel^K^3Lå 
Schnell  ey  forkastede  denne  min  Venskabelige  attention^  da  jeg  for  Resten 
paatager  mig  nermere  og  til  nermere  Ofverveyende  at  tale  med  Hr.  Professor 
Schlegel,  som  er  en  Broder  af  den  berømmelige  det  Danske  Magazins  For- 
fægtere, som  var  Author  til  den  saa  kaldede  der  Fremde^. 

Under    meest   respectueux   hilsen    til    Hr.    CanceliK.    Schnell  og   høyeste 
Attraa  til  og  eft:er  vedvarende  Venskab  er  jeg  med  største  Høyagtelse 

Deris  Velbaarenheds 

ydmygst  hengifne  tiener 

r.  KL 
D.  29.  N. 


Nr.  40.  18.  Juli  1767. 

Velbaame 

Høystærede  og  Dyrebare  Ven! 

At  jeg  i  saa  langsommelig  en  Tid  icke  har  gifvet  mig  den  Ære  directe 
at  skrifve,  er  den  rette  Aarsag  at  jeg  in  specie  icke  har  haft  Noget  at  ind- 
berette, og  jeg  dernest  i  Almindelighed  troer,  at,  hvad  jeg  af  Nyheder  com- 
municerer  Hr.  CR.  Schnell^  sligt  er  communicativum  for  en  saa  god  og  kiær 
Ven  af  Os  begge.  —  Jeg  har  med  Alvorlighed  skrefven  til  Wien  og  har  faaet 
en  Mellemhandlere  af  beste  slags,  som  igien  skulde  opægge  Fru  Grefinde 
Uhlfeldt  for  at  afpresse  den  rette  forventede  Unger^t,  Samling;  har  og  et 
Bref  af  største  Betydenhed  til  den  Uhlfeldskt  Histories  Oplysning,  som  kildrer 
Grefinden  i  Attraa  som  Katten,  naar  hånd  seer  en  feed  Muus;  jeg  har  offereret 
denne  Original  som  en  conditio  sine  qua  non;  hun  bider,  men  med  Østerigsk 
Hofmod,  paa  Kraagen.  —  Men  midt  i  mit  beste  Haab  er  Pocker  kommen  i 
Kopperne  i  Wien,  og,  forinden  det  dermed  blifver  roligt,  er  Intet  at  vente  i 
denne  Sag,  som,  om  kommer  i  Rigtighed,  skal  blifve  til  Felleds  Beste.  Dron- 
ningen af  Ungem  er  nu  gandske  vel,  skiøndt  Mand  var  i  stor  Frygt  for 
hende.  —  Hr.  von  Suiten  (Doctor)  fandt,  ved  at  forlade  hende  en  Aften,  en 
Billet  i  sin  Lomme,  hvorved  hånd  inviteredis  til  at  prénumere  paa  sine  egne 
Værker  i  4  Volumina,  hvoraf  den  5te  var  under  Pressen.    (Ved  de  4  forstodis 


*  Komitteret  i  KommercekoUegiet  Joh.  Fred.  Vilhelm  v.  Jessen. 

"  Joh.  Elias  Schlegel  (s.  D.  biogr.  Lex.  XV,   170  ff.).     C.  Deichman   har   selv  affattet   en 

Beretning   om  Striden  i  Anl.  af  Danske  Magazin,    der   af  Werlauff  er  meddelt  i  Engelstofls  Univ.- 

og  Skoleannaler  1806,  S.  279  ff. 

32* 


252  T,  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

4  af  Fyrstelige  Personer,  som  vare  døde  under  hånds  Opsigt,  og  den  5te  var 
nu  Keyserinden  Self). 

Hans  Mayestet  ventis  i  rette  Tid  tilbage,  diverterer  sig  got  derude  og 
bringer  Theatrum  Portatile  med  sig  i  stæden  Altaria  portatilia  hos  de  Cathol- 
ske  Gamle.  —  Et  par  af  Danske  Cauaillerer  hafve  duelleret  der  ude  for  at 
gifve  Høytiden  en  Anseelse.  Luften  skal  være  blefven  blesserety  siden  Kuglerne 
ey  blefve  skudte  til  at  ramme.  —  Disputen  var  kommen  af  en  Fod-  Trædning 
paa  Comoedien.  Følgelig  var  Udfaldet  og  comisk^  og  de  paa  gieldende  Her- 
rer hafve  forlænget  Deris  Heltemod  til  alvorlige  Tilfælde.  De  a£'erendis 
vare  Hr.  G:M:  von  Endten^,  som  aldrig  har  giort  Opbud  for  sin  Fiende,  og 
Kamerh.  Bylav^,  hvis  Sviger-Fader  Gr.  Laurvig  har  giort  Opbud,  som 
stræcker  sig,  saavidt  en  ærlig  Mands  Nafn  c^  Ære  kand  forbredis  eller  for- 
bedris. GhRaad  Reventlav  sigis  at  hafve  faaet  survwance  paa  Stadtholder- 
skabet  i  Holstein,  —  Vi  hafve  her  adskillige  Cathol^t,  Conversi,  som  indtagis 
af  Hr.  Zebot^  og  Mantays^  aandelige  Prædikener  —  Mere,  naar  Kongen 
kommer! 

Mr.  Schnell  er  icke  vel  fornøyet  hos  Professor  Schlegel^  hånd  har  (efter 
min  foregaaende  Udforskning)  gifvet  dertil  vigtige  Grunde.  Jeg  har  haft  Rætt 
at  spørge  paa  Venskabs  Grund  og  den  Pligt,  hånds  Hr.  Fader  i  Fortrolighed 
har  paalagt  mig.  M'  Scknell  har  derimod  haft  Rett  at  aabne  mig  sit  Hierte, 
efter  gifven  Instrux  fra  hånds  Hr.  Fader.  Ogl  Sandhed  at  sige,  saa  er  det 
Spilde-Penge,  som  saa  anseelig  aarlig  udgifvis.  Kosten  er  slett.  Information 
bestaaer  i  6  Timer  ugentlig,  fordeelt  mellem  Geographie  og  det  Tydske  Sprog. 
Det  første  kand  M'  Schnell  efter  hånds  flittige  Indsigt  lære  sig  self  til ;  det 
andet  kand  kiøbis  for  30  Rdlr.  af  en  Sprog-Mester  aarlig,  hvorved  da  Tingene 
i  Grund  foretagis,  i  stæden  at  Dette  er  Spøg  op  af  Væggene.  Kosten  er 
maadelig  om  Middagen,  om  Aftenen  et  fattigt  Smørre-brød,  som  kand  for  3  |) 
kiøbis  og  vragis.  Conversationen^  hvorfor  er  forlangt  50  Rdlr.,  er  ey  begyndt, 
men  jeg  skal  med  Guds  Hielp  baade  begynde  og  befordre  Det,  som  skal  blifve 
til  Ære  og  avantage,  begyndendis  fra  et  Huus,  hvor  alt,  hvad  lært  og  for- 
nemme er,  freqventerer.  Skal  der  dog  icke  noget  for  400  Rdl.?  Jeg  har  paa 
en  god  Maade  betydet  Hr.  Prof  Schlegel  disse  Omstændigheder;  hånd  lod  at 
blifve  opbragt,  uden  at  gifve  mig  fornuftig  Haab  eller  Satisfaction,  Men,  som 
hånd  formodentlig  i  dag  skrifver  i  Begifvenheden  til  Hr.  CR.  Schnell,  saa  er 
det,  at  jeg  ved  Dette  vil  fremkomme  i  saa  og  ingen  anden  Fald,  for  under 
haanden  at  sondere  Hr.  Schnell  og  i  onde  Tilfælde  reent  ud  at  tilkiendegifve 
mine  Tanker.    Jeg  skrifver  ey  under  Gisning  til  Hr.  Gin^^/iRaaden  self,  men 


*  Generalmajor  Chr.  Fred.  Ludv.  v.  Eynden  (f  1799). 

'  Fred.  Ludv.  Ernst  Bttlow,  gift  med  Anna  Sophie  Comtesse  Danneskjold-Laurwigen,  Dat- 
ter af  den  lidet  hæderlig  bekjendte  Greve  Christian  Conrad  D.-L.  Bttluw  blev  1768  Generaladju- 
dant og  Staldmester  (D,  biogr.  Lex.  III,  283.     Danske  Mag.  5.  R.  III,  309). 

'  Gottlieb  Seeboth,  tysk  Sognepræst  ved  Garnisons-Kirken  i  Kbhvn. 

^  Ludvig  Manthey  havde  været  Kapellan  ved  Garnisons  Kirken,  blev  i  Febr.  1767  kaldet 
til  GlUckstadt,  hvorfra  han  senere  kom  tilbage  som  Præst  ved  Petri  tyske  Kirke  i  Kbhvn. 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman.  253 

beder  ydmygst  efter  information  at  betyde,  det  jeg  var  en  troløs  Ven,  om 
jeg  icke  paa  Samvittighed  hafde  Øye  med  saa  kiær  og  fornuftig  en  Søn,  samt 
efter  Venskabs  Pligt  søgte  at  remedere.  Inden  Paaske  faaer  Mand  at  vente 
paa  Forbedring.  For  det  udvortis  skyld  faaer  og  saalænge  udholdis,  og  imid- 
lertid messures  tagis.  Den  unge  Hr.  Schnell  har  Forstand  at  udvælge  det 
beste.  Resten,  som  ved  unge  Mennisker  behøfvis,  maa  en  fornuftig  og  venlig 
Maade  og  Omgang  udfinde,  eftersøge  og  andbringe.  Det  var  got,  om  Noget 
var  indkommen  fra  Hr.  Schlegel,  at  Hr.  Schnell  sendte  det  til  hånds 
Hr.  Søns  og  min  Erklæring.  Formoder  icke,  at  min  for  Guds  Aasyn  helli- 
gede Velmenenhed  skal  blifve  til  Skiendsel.    Under  ærbødigst  respect  henlefver 

Deris  Velbaarenheds  skyldigste  tiener 

r.  Klevenfeldt, 

d.   18.  Juli  1767. 

Min  Søde  Ven  lader  sig  Intet  mærke  for  CanceliR.  Schnell,  forinden 
De  med  Vished  kand  udforske,  hvad  Profess.  Schlegel  har  skrefvet.  Den  unge 
Hr.  Schnell  har  største  Rett  under  fornuftigt  Begreb  og  Ofverlæg.  Lad  da 
Faderen  icke  forhaste  sig. 

Da  Breve  fra  Aarene  1768  og  69  faUes,  ere  flere  formodentlig  gaaede  tabt,  mulig  ccasse- 
rede»,  som  Klevenfeldt  jevnlig  udtalte  Ønsket  om. 


Nr.  41.  10.  Marts  1770. 

Velbaarne 

Hø3rstærede  Herre! 
Stor  Glæde  for  mig  at  see  Venskabet  fornyet  ved  at  eye  igien  min 
dyrebare  Vens  Haand  og  Fortrolighed  ved  Forsickring  udi  Seeniste  Høytærede. 
Formedelst  det  vanskelige  Veyrligt  andkom  Samme  hid  efter  Postens  Afgang 
herfra.  Neste  Post-Dag  gick  bort  i  Høyeste  Rett  og  derpaa  ved  et  Gaia- 
Taffel  hos  Hs.  Excellence  Grefven  af  Tott^  som  den  Dag  tråder  ede  Høyeste 
Rett.  Tid  behøfvedis  desuden  til  Underretning  om  omskrefne,  hvorom  nu 
kand  hafve  den  Ære  at  berette,  at,  om  Hr.  Stift-Amtmanden^,  som  nu  er  and- 
kommen, er  kommen  i  det  Ærinde  at  faae  vacante  auctions  Directeur  Tienisten 
adjungeret^^  saa  maa  Mand  ynske  ham  mere  lyckelig  i  det,  som  hånd  maaske 
ellers  har  at  fahre  med.  Der  er  buddet  for  Tienisten  indtil  13,000  Rdlr., 
men  forgiævis.  Den  gaaer  ind  paa  den  Maade,  at  Den  henfalder  til  Vedkom- 
mende yurisdictioner,  hvær  Stridsmand  sin  Del*  —  forstaae  —  Sorenskrifvere, 
Præster  etc.     Dog  Kongen  det  halfve  af  Indkomsten  forbeholden.     Den  Visse 


'  Den  ovf.  S.  217  nævnte  Kammerherre  C.  H.  Storm. 

"  Hvad  her  berettes  passer  ikke  med  den  i  D.  biogr.  Lex.  I,  562  givne  Meddelelse,  at 
Joh.  Fred.  Bartholin  1762  efterfulgte  sin  Fader  i  Embedet  som  Auktionsdirektør  i  Christiania,  og 
at  han  beholdt  Embedet  indtil  sin  Død  1784.  (Jvfr.  Danske  Mag.  5.  R.  III,  89).  Kl.  kan  dog 
vel  ikke  have  grebet,  hvad  han  fortæller,  ud  af  Luften. 

»  Joh.  Evang.  19,  23. 


254  '^'  K^^vo^'^l<^^^  Breve  til  C.  Deichmaxi. 

Herris  Nedkomst  sigis  ellers  at  hafve  anden  Grund,  nemlig  at  giøre  Regnskab 
for  7000  Rdlr.  yusti(s-Casse-PengG,  som  hænger  til  Restants  paa  Stiftet. 
NB.     Dog  dette  at  cassere. 

Hvor  lefver  Mine  Gamle  Venner,  og  hvorfor  er  jeg  udslettet  af  Hr.  CR. 
Schnells  Erindring,  og  tør  jeg  dog  icke  paa  det  venligste  hilse  og  tacke  for 
Alt  Got.  Dersom  den  gode  Herre  hafde  betroet  mig  sin  Søn  strax  ved  And- 
komsten,  hafde  Mand  icke  skulde  haft  nødig  saa  megen  Forandring.  Nu  er 
Mand  Misnøyet,  hvad  kand  jeg  derfor?  Prof.  Schlegel  klager  høyt,  dog  mest 
ofver  Tienerne,  som  hånd  tillægger  store  Forbrydelser  og  for  megen  Fortro- 
lighed. Fuglen  af  Fugleburet  kand  ved  første  Udflugt  snart  flyfve  lidt  vildt, 
og  dette  er  castis^  som  jeg  post  Festum  har  faaet  at  vide.  Under  min  Opsigt 
hafde  der  ey  blefvet  Anledning  til  den  Frihed,  som  Mand  har  taget  sig,  og 
som  nu  maaskee  under  nøyere  og  flittigere  Opsigt  kand  og  bør  hemmis. 
Noget  syntis  mig  at  mærke,  jeg  talede,  men  hafde  ey  Rett  at  tale. 

Den  hvide  Fiær  har  voxet  for  vildt  allerede.  Mach*  NN^  har  nu  som 
Horen  i  Aabenbaringen  bidt  Hofvedet  af  Skam.  Det  hun  var  forhen  incognito, 
viser  hun  sig,  siden  seniste  incognito-  Barsel-Seng,  aabenbar,  nu  paraderer  hun 
i  felleds  Palais  og  Loge*  paa  SpectacUr,  saa  hun  nu  syfnis  til  Eye^  som  til 
Leye  forhen.     Faderen*  Self  skal  være  blefven  den  Beste  i  Laget. 

Her  talis  om  stor  Forandring,  at  Søc-Commissariatet  gaaer  ind,  at 
Admiral  Hoppe*  faaer  sin  Afskeed  med  Andre.  Ved  den  Leylighed  florerer 
vel  Gref  Laurvigs  Admiralitet,  Adskillige  Danske  Officerer  gaaer  herfra  i 
/?«^isk  Tieniste*^,  som  erholde  Afsked  (pro  Formå)  for  icke  at  broullere  Os 
med  Tørken.  Iblandt  disse  har  Commandeur  Arf  ved  Afskeden  erholdt  Rang 
af  Schoutbynact^ ,  og  skal  commandere  i  samme  Qualité  ved  den  Russ\sVg 
Flode.  Faaer  12,000  Rdlrs.  Don  Gratuit  for  at  antage  Tienisten  under  høyst- 
favorables  Conditioner^  og  hånds  Frue  er  af  Czarinden  fra.  dato  tillagt 
1200  Rdlr.  aarlig,  hvad  enten  Manden  lefver  eller  døer.  Saa  stor  Respect  har 
nu  det  Danske  Flag  i  Rusland  Ja  endvidere  har  Czarindeu  ladet  her  antage 
en  Persohn,  som  skal  informere  hendis  S^^-Cadetter  i  det  Danske  Sprog, 
siden  hun  agter  i  Tiden  at  erholde  Tilladelse  for  Dem  at  tiene  og  oplæris  ved 
den  Danske  Flaade.  —  Jesuiten  Pater  Hells  Observationer  ofver  Frue  Venus 
ere  komne  i  Trøcken,  og  nu  læser  hånd  i  Selskabet  en  Tractat  ofver  Nord- 
Lyset,  ligesom  hånds  Compagnon  en  anden  ditto  at  bevise,  at  det  Lappis\iG, 
og  UngersV^  Sprog  ere  2^«  Søstre'.  De  gode  Herrer  snacke  og  æde  paa 
Kongens  Bekostning,  som  De  koste  2  Rdlr,  daglig  i  Foder-Gield. 


'  Formodentlig  Herman  Løvenskiolds   fraskilte  Hustru,    den  tidligere  (S.  216  Note  2)  om- 
talte Ingeborg  Akeleye. 

'  Grev  C.  C.  Danneskjold-Laurvigens. 

'  Kommandørkaptejn  Jens  Werner  Akeleye  (f  1772) 

*  Frederik  Hoppe  (s.  D.  biogr.  I^x.  VIH,  71  ff.) 
»  Jvfr.  (Norsk)  Hist.  Tidsskrift  2.  R.  IV,  472  f. 

•  Under  8.  Marts  1770  fik  Kommandør  Joban  Gerhard  Arff  fs.  foran  S.  220)  denne  Rang. 
^  Jvfr.  (Norsk)  Hist.  Tidsskrift  3.  R.  III.    114  ff. 


r 


T.  Klevenfeldts  Breve  til  C  Deichman.  255 

Nu  maa  jeg  afbryde,  Papiret  slaaer  icke  mere  til  uden  for  at  udbede 
skriftlig-vemodigst  continuation  af  gammel  Venskab  hos  cher  Amt  og  Procu- 
ratian  til  det  Samme  hos  gamle  og  felleds  Venner.  Gif  mig  en  pro  Memoria 
paa  desiderenéis  Ungerne  Stuffer.  Min  lidet  MineralSsxtiWng  er  blefven  af 
Intet  til  Noget  i  faae  Aar  —  kunde  Vi  ey  slutte  en  Erb-Verbriiderungs 
Contract?  Dog  mit  er  Intet.  Men  til  Lif  og  Død  er  jeg  meest  respectueuse- 
ment,  under  Compliment  til  Hr.  Schnell, 

Totus  Tuus 

T.  KL 
d.   10.  Mrt, 


Nr.  42.  20.  Oktober  1770. 

Velbaame 

Høystærede  Ven! 

For  Guds  skyld  dømme  mig  icke  af  min  lange  Udeblifvelse  fra  den 
Høyagtelse,  jeg  bærer  for  Dens  Velbaarenheds  Person  og  den  Attraa,  som  jeg 
hafver  til  at  opfylde  Dens  Befalinger.  I  3***  Maaneder  har  det  omvexlet  hos 
mig  med  Tand-Pine,  Gicht,  Feber  og  Colique.  Men  med  alt  Dette  har  jeg 
ey  vildet  spilde  Post-Pengé  paa  den  anbetroede  Commission,  men  har  vildct 
bie,  indtil  jeg  kunde  indberette  Noget  vist  —  og  nu,  desværre!  —  Tienisten 
er  bortgifvet  i  Cancelliet  til  Exspectanten  Gram^^  hvorved  det  da  vel,  efter 
Statholderens^  indløbne  Erklæring,  forblifver,  saaat  Mand  i  saa  Maade  faaer 
finde  sig  i  Billighed. 

Det  maatte  da  meldis  for  den  Vedkommende  gode  Herre,  hvis  Charac- 
tere  jeg  ey  veed,  og  altsaa  under  min  Compliment  maa  undskyldis. 

Gondoler  er  hiertelig  med  den  kiære  Ven  sal.  CR.  Schnells  Død*. 
Giør  mig  ondt,  at  hånd  hafde  unddraget  mig  sin  Fortrolighed,  som  jeg  vist 
hade  fortient  coniinueret^  dersom  hånd  hafde.  vidst  min  Fortieniste  og  Redelige 
Forsorg  i  en  vis  Hofved-Post,  hvor  det  skulle  vist  hafve  gaaet  bedre,  om  j^ 
var  blefven  troet. 

Nytt  er  och  blifver  her  hvær  Dag,  men  forinden  de  ny  Tidender  faar 
Confirmation,  vil  mand  spare  sig  for  at  skrifve  anden  Gang.  Dersom  ellers 
M.  Hr.  GanceUé^^aA  nu  udi  sin  Eenlighed  ynsker  at  vide,  hvad  her  under- 
tiden passerer^  skal  jeg  vist,  naar  vist  er,  tiene,  hvoraf  da  gierne  Hr.  CR. 
Løvenskiold  maa  faae  sin  Deel.  Men  NB.  Denne  gode  Mand,  hvis  timelig 
Velfærd  jeg  tvende  Gange  har  reddet,  og  for  hvem  jeg  udvirkede  det,  hvor- 
fra hånds  Egen,  med  stor  Bekostning  nedsendte  Fuldmægtig  maatte  reyse  fra 
med  u-forrettet  Sag  —  hånd,   hånd  har  skilt  sig  saa  u-anstændig  fra  mig,   at 


^  Krigsraad  Bartholomæus  Gram,  der  siden   1759  var  Vice- Vejer  og  Maaler  ved  Drammens 
Toldsted,  fik  26.  Okt   1770  kongl.   Konfirmation  som  Vejer  og  Maaler  smst. 
'  Jacob  Benzon  (s.  D.  hiogr.  Lex.  II.  74  f.). 
•  Kancelliraad  Ulrik  Schnell  dode  14.  Sept.   1770  (Berl.  Tid.   1770,  Nr,  84). 


256  T.  Klevenfeldts  Breve  til  C.  Deichman. 

det  skammer  mig  paa  hånds  Vegne.  —  Da  hånd  hafde  betient  sig  af  mit 
Raad,  mit  Hofved,  min  Redelighed,  giorde  hånd  sig  vreed,  fordi  jeg  erindrede 
ham  \\NB,  icke  om  Penge,  som  jeg  aldrig  har  faaet  eller  forlangt :|  men  om 
Nogle  Curiosa,  som  hånd  under  Æris  og  S[alig]heds  Fortabelse  self  hafde 
offereret  mig.  Men,  da  hånd  saae  sig  frelst,  giorde  hånd  sig  stolt,  grof  og 
vred,  for  paa  saadan  Maade  at  slippe  fra  sin  egen  Æris  Forpligt.  Her  ligger 
hos  mig  Udkast  til  et  Bref,  som  til  Svar  var  ham  desHneret  og  opsadt  i  vær- 
dige Udtrøck  for  hånds  u-Tacknemmeligheds  Fortieniste,  men  jeg  talgte  paa 
Knapperne,  holdt  det  tilbage  og  ofvergifver  ham  til  sig  self^.  —  Med  største 
Høyagtelse  er  j^  stedse 

Deris  Velbaarenheds 

tienstforbundne  tiener 

r.  Klevenfeldt, 
Kh.  d.  20.   Oct,   1770. 

Anchers  Sag  er  idag  begyndt*.  Ofvergaars  begyndte  Skifte  Samlingen 
efter  Dr.  Sophia  Magdalene^. 

Anm»  Den  foran,  S.  118,  Note  4,  omtalte  «Doctor  ProvinciaIis>  Johannes  Elias 
Mtiller  fra  Sorø  døde  i  Næstved  paa  en  Embedsrejse  og  blev  i  ]an.  1752  begravet  i  St.  Mortens 
Kirke  sammesteds  (s.  H.  Adsersen,  Lsegetilsynet  ved  Herlufsholms  Skole  navnlig  i  ældre  Tid, 
S>  33,  Not.  Særtryk  af  Skoleprogram  for  Herlufsholm  1902).  Det  er  sikkert  ham,  til  hvem  Kle- 
venfeldt sigter. 


'  Mon  Deichman  er  bleven  stødt  over  denne  Udtalelse  om  en  med  ham  nær  forbunden 
Mand,  siden  Brevvexlingen  mellem  ham  og  Kl.  ophørte  med  dette  Brev? 

■  I  Højesteret.  Bernt  Anker  havde  overtaget  sin  ovf.  S.  219  nævnte  Faders  store  Forret- 
nings Bestyrelse  for  Moderen  (Moe,  Tidsskr.  f.  den  norske  Personalhist.  I,  370). 

*  Enkedronningen  døde  27.  Maj   1770. 


r 


Forholdene  i  Nordsjælland   1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring.  257 


Aktstykker 

vedrørende 

Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under 

Kjøbenhavns  Belejring, 

Ved  Kaptajn  K.  C,  Rockstroh. 


\J 


1  €  Afregninger  III  No.  151 »  i  Rigsarkivet  findes  nogle  Regnskaber  fra  den 
bekendte  Ridefoged  eller  c  Fuldmægtig«  paa  Dronning  Sophia  Amalias  Gods  Hørs- 
holm, Larens  Twcen^  hvoriblandt  særlig  en  i  1676  af  Tuxen  affattet  Oversigt  over 
Udlæg,  han  har  gjort  i  Krigen  1658—60. 

Tuxen  udtaler,  at  han  føler  sig  svag  af  de  mange  udstaaede  Strabadser  — 
han  giftede  sig  2.  Gang  4  Aar  efter  og  døde  1682  — ;  men  inden  sin  Død  og  af 
Hensyn  til  sine  Børn  ønsker  han  at  faa  sine  Fordringer  godkendte. 

Som  Bilag  til  Regnskabsoversigten  findes  en  af  Notarius  publ.  i  Kjøbenhavn 
Harbo  bekræftet  Række  Afskrifter  af  Attestationer  fra  forskellige  Personer  om 
Tuxens  Virksomhed,  saaledes  at  der  til  hver  Post  i  Regnskabet  svarer  en  eller 
flere  Attester.  De  fleste  Attester  er  udfærdigede  paa  dansk,  men  der  findes  i  det 
kgl.  Bibliotek,  Thott  854  Fol.,  en  Oversættelse  paa  temmelig  maadeligt  tysk  af 
samtlige  Attester,  hvilken  Oversættelse  vel  har  været  bestemt  til  at  forelægges  en 
Personlighed,  der  ikke  tilstrækkelig  godt  forstod  dansk  (Sophia  Amalia?).  Foruden 
de  i  Originalheftet  indførte  Attester  findes  ved  Regnskabet  endnu  et  Bilag  (Nr.  21), 
omhandlende  et  mod  Kong  Carl  Gustav  forsøgt  Attentat  i  Nivaaegnen,  hvilket 
Bilag  ikke  findes  ved  Oversættelsen. 

Heftet  i  det  kongl.  Bibliotek  har  været  delvis  benyttet  af  Giessing  i  cjubel- 
læreret,  idet  han,  som  Anmærkning  til  Biografien  af  Henr.  Gerner  (i.  Del  Side 
337  ff.),  omtaler  Lorens  Tuxen  paa  Grundlag  af  dette  Hefte;  men  Giessing  har  i 
Virkeligheden  haft  for  ringe  Kendskab  til  Begivenhederne,  saa  at  det  Referat,  han 
giver  af  omtrent  den  ene  Halvdel  af  Attesterne,  er  meget  forvirret,  navnlig  i  krono- 
logisk Henseende.  Forfatteren  til  c  Hørsholms  Historie »,  Kammerraad  Christensen, 
har  til  sine  Bemærkninger  om  Lorens  l'uxen  øjensynlig  benyttet  Giessing,  og  derfor 
er  ogsaa  hans  Fremstilling  af  Tuxens  Virksomhed  bleven  urigtig  paa  flere  Punkter.^ 
Endelig  har  Professor  Fridericia  i  c  Adelsvældens  sidste  Dage»  taget  lidt  af  den 
tyske  Oversættelse,  men  synes  ikke  at  have  næret  ubetinget  Tillid  til  Paa- 
lideligheden  af  Indholdet,  hvilket  er  let  forklarligt,  da  denne  Oversættelse  —  i 
Modsætning  til  Originalen  ved  Regnskaberne  —  ved  sin  hele  Form  gør  et  mindre 
tilforladeligt  Indtryk.  Naar  sidst  nævnte  Forfatter  mener,  at  cTuxen  synes  at 
have  undgaaet  Efterstræbelser*,  efter  at  Anslaget  mod  Kronborg  i  1659  var  op- 
daget, da  er  denne  Antagelse  vel  urigtig,    men   det  er  forstaaeligt,    at  den  mindre 


')  Se  herom  ogsaa  C.  F.    Brickas  Anmeldelse  af  c  Hørsholms  Hi8t.»  Hist.  Tidsskrift  5.  R. 
II  S.  431  f. 

Danske  Magazin.     5.  R.     V  33 


2C8  Forholdene  i  Nordsjælland   1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

gode  tyske  Oversættelse  samt  Giessings  Gengivelse  deraf  har  kunnet  give  Anled- 
ning til  Tvivl  og  Usikkerhed. 

I  det  følgende  vil  de  enkelte  Punkter  i  Regnskabet  (trykt  med  Korpus)  blive 
anført  i  kronologisk  Orden,  saavidt  Begivenhedernes  Tidsfølge  har  kunnet  bestem- 
mes, og  ved  hver  Regnskabspost  de  dertil  hørende  Attester  (trykt  med  Bourgeois) 
—  dog  saaledes,    at  hvad  der  er  optaget  af  Giessing  kun  bliver  kort  refereret. 

Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  de  her  meddelte  Aktstykker  i  det  hele  fortjener 
fiild  Tiltro  —  maaske  med  Undtagelse  af  enkelte  af  de  angivne  Pengeudlæg. 
Dels  er  Bevislighederne  nemlig  fremkomne  fra  saa  forskellige  Sider  og  paa  et 
saadant  Tidspunkt,  at  væsenlige  Urigtigheder  er  højst  usandsynlige,  og  dels  er  de 
til  Regnskabsposterne  hørende  Forklaringer  godkendte  af  Rentekammeret,  der  om 
Regnskabspost  No.  2  med  de  tilhørende  Attester  No.  5,  6,  7,  8,  11  og  12  i  Ori- 
ginalheftet under  et  bemærker,  at  .  .  .  «det  befinder  sig  noksom  rigtig  og  kunde 
ikke  uden  stor  Bekostning  forrettes »,  og  ved  de  øvrige  kortelig  anerkender  «Be vis- 
ningen».  Med  Hensyn  til  Pengefordringernes  Størrelse  tages  dog  Forbehold,  og 
efter  en  længere  Deliberation  imellem  Rentekammerets  Medlemmer  henstillede  Kam- 
meret d.  *Vi8  1677  Afgørelsen  til  Kongen  selv.  Kongens  Resolution  kendes  ikke, 
og  det  synes  snarest,  som  om  der  ikke  er  paafulgt  nogen  saadan. 

At  Kongehuset  har  forstaaet  at  vurdere  Tuxens  Virksomhed  fremgaar  deraf, 
at  Frederik  III.  **/«  1661  tilstod  Tuxen  og  Hustru  700  Rdl.  aarlig  for  deres  Leve- 
tid efor  tro  Tjeneste  under  Belejringen »,  hvilken  Benaadning  bekræftedes  ^V«  1664. 
Hans  Rostgaard  fik  en  Benaadning  paa  300  Rdl.  aarlig.  Størrelsen  af  disse  Be- 
naadninger  sammenholdt  med,  hvad  der  fremgaar  af  «Bevisningeme»,  gør  det 
øjensynligt,  at  Tuxen  og  ikke  Rostgaard  har  været  Sjælen  i  Foretagenderne  i  Nord- 
sjælland i  det  omhandlede  Tidsrum. 


Oversigt  over  Aktstykkernes  Indhold. 

No.    I  (i  Heftet  No.  15)  1  Forbindelsen   mellem    Nordsjælland   og   Kjø- 

J     benhavn  i  Vinteren  1658 — 59. 

Svenske  Spionforbindelser  i  Kjøbenhavn,  Ja- 
nuar 1659. 

Ødelæggelse  af  Belejrerens  Angrebsmidler, 
Begyndelsen  af  Februar  1659. 

Tuxens  Efterretninger  til  Regerinjgen  i  Kjø- 
benhavn om  den  forestaaende  Storm,  umid- 
delbart forud  for  denne. 

Den  optagne  Plan  over  den  svenske  Lejr 
ved  Brøndshøj. 

Bortførelsen  til  Kjøbenhavn  af  Kong  Carl 
Gustavs  Livheste. 

Forberedelserne  til  en  Rejsning  af  Bønderne 
i  Nordsjælland  i  Tiden  efter  ^Vb  1659. 

Svenske  Brevskaber  opsnappes. 

Planerne   mod   Kronborg  i  April — ^Juli  1659. 

Forsøget    paa    at   faa   Tuxen   i   svensk    Tje- 
neste, Juli  1659. 
21  Attentatet  paa  Kong  Carl  Gustav,   Juli  eller 

August  1659. 


(i 
*          ( 
3          ( 

Heftet  No.                15) 

—  -                  »3) 

-  -                    9) 

4          { 

II) 

5-9   ( 

I— 4  Og  21) 

10         ( 

10) 

( 

^3) 

12     13  ( 

6  og  7) 

14     16  ( 
17     19  ( 
20         ( 



-  17,  20  og  24) 

-  8,  22  og  25) 

16) 

Forholdene  i  Nordsjselland  1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring.  250 


No.  22  (i  Heftet  No.  18)     Tuxens  Flugt  10. — 11.  August  1659. 


23  (       —  19)     Bevarelsen  af  Ibstrup  (Jægersborg). 

24  (       —        -     14)     Konfiskationen  af  Tuxens  Ejendele. 

25  (       —        -     12)     Henrik    Gerners   Attest   om  Tuxens 

Forhold. 

26  (       —         -     26)      Sergent  Carl  Rosenmeyers  Attest  om  Tuxens 

direkte    Deltagelse    i    Kjøbenhavns   Forsvar 
fra  September  1659. 


Hele 
Tids- 
rummet 

1658-59. 


Bekosted  ued  største  perrickell  med  brefve  oc  kundschab  igiennem 
fiendens  wagt  oc  flaade  ind  i  Kiøbenhagen  udj  krigstiiden  —  21  gange:  hver 
gang   —   50  rigsdaler:  beløber  1050  rdr. 


I. 


Birch^ogdens  breff,  hvoraf  Pasagen  till  Kiøbenhafn  fomemmis  kand: 
Nest  ønschendis  eder  it  gaat  locksahligt  nyet  aar,  kiere  Lorentz  Tuxen, 
ieg  tacker  eder  wenligen,  at  i  mig  til  min  oc  min  son  saauelsom  dj  fattige  fischers 
wdløefining  af  de  swendsches  haarde  baand  oc  fengfiell  paa  Cronneborg  med  de 
—  280  rdr.  uilde  schaffe  wndsetning,  oc  efftersom  i  nu  trenger  mig,  at  ieg  dennem 
schulde  eder  betalle,  efftersom  i  en  deel  deraf  self  laant  oc  eders  sølftøig  der- 
forre  wdsett  haf^^er,  hvilchet  mig  noch  som  witterligt  er,  nu  er  det  io  self  bekiendt, 
at  ieg  oc  de,  som  pengene  er  wdgifven  for,  sad  tillige  med  eder  self  i  høyeste 
liifsfahre  fengfilet  for  Kongl.  May.  oc  Danmarches  riiges  welmeente  oc  giorde 
tiennister,  hvor  till  i  self  hafver  giort  største  aarsage,  efitersom  i  well  mindes, 
hvorledis  i  mig  klagede,  hvorledis  hans  May.  var  sted  udj  stoer  nøed,  oc  i  hafde 
hafit  bud  paa  Hveen  i  dend  meening,  at  eders  tiennere  derfra  schulde  faaet  baade 
till  at  føre  kundschab  till  Kiøbenhafn,  hvilchet  ej  kunde  schee,  hvorfore  i  mig  tit 
forroaanede,  ieg  schulde  doeg  med  eder  hielpe  till,  at  fischeme  udj  Nibaae  kunde 
hafve  derris  baade  forborgen  i  morrafier,  hvormed  de  om  natten,  naar  patrollen 
war  passerit,  kunde  roe  till  Kiøbenhafn,  till  hvilchen  ende  ieg  med  eder  dennem 
tilbracht,  saauelsom  oc  at  de  schulle  fløtte  fra  byen,  saa  ingen  swendsche  kunde 
h&fve  ophold  eller  tilflugt  eller  natte  leye,  saa  ferfSelen  med  baadene  derofver  ej 
kunde  hindris,  oc  hafver  Kongl.  May.  oc  riget  formedelst  dette  anslag  oc  ferGell 
i  denne  werste  beleigrings  tiid  hafft  stoer  tienniste,  efftersom  de  dennem  med  megen 
perrichels  mange  reifier  med  forfrischning,  folch  oc  kundschab,  først  igiennem  tien- 
dens strenge  oc  stercke  wachter  og  siden  forbj  hans  orlogs  schibe,  hafver  fremb- 
waaget,  oc  reigste  de  med  største  liifs  fahre  igiennem  dend  mangfoldige  drif  iifi  oc 
frost  for  eder  med  eders  kundschab  till  Kiøbenhafn,  med  dend  høygaufnligste  rela- 
tion om  hvis  fienden  hafde  udj  sinde  med  sin  blodtørstige  storm,  hvorfore  baade 
i,  ieg  oc  de  hafver  wdstaad  megen  fahre  for  vorres  konges  schyld,  thj  meener  ieg, 
at  i  ej  alleeniste  bekommer  difJe  —  280  rdr.,  men  end  oc  saaledis  af  høyst 
bem**  vorris  naad.  konning  |:  som  Gud  hafver  frelst  oc  ophøyt  :|  betalles  oc  af- 
legges,  saa  andre  hans  May.  wndersaatter  deraf  opmuntns  at  uere  hannem  trogge 
oc  troe   udj  ald   begifvende   tilfald,   efftersom   ieg   for  denne   min  troe  tienniste  ey 

33* 


26o  Forholdene  i  Nordsjælland   i 658— 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

andet  hafver  nydet  end  største  schaede,  w-løche  oc  bedrøfvelfie  oc  derofver  er 
meesten  niinerid  oc  øde,  som  er  Gud  oc  got  folch  witterligt.  Er  formoedendis  at 
motte  ansees  oc  mig  herud j  hielpes  —  osv.  — 

Af  Nifferøed  d.  6.  Jany.  ao.   1661. 

Søfren  Michelfien.^ 
Min  høy  ehrede  goede  wen  Lorentz  Tuxen,   ridefogid,   tienstwil.  tilhende. 

å  Hirfiholmb. 

2. 

Kiendifi  wij  Matz  Pederfien  oc  Jacob  Nielfien  wdj  Nibaae,  at  wij  nogle  faa 
dage,  førend  stormen  angich  til!  Kiøbenhafn,  hafver  med  stær  fahre  oc  besuer- 
lighed  indført  ridefougdens  Lorentz  Tuxens  bud,  Ingwor  Lauritzen,  med  kundschab 
till  Kiøbenhafn  igiennem  fiendens  wacht  oc  patroller,  saa  oc  igiennem  dend  megen 
drif  ifi,  som  da  war  udj  stranden,  hvorfore  bem'*  Lorentz  Tuxen  os  hafver  betalt 
oc  gifved  ofi  derforre  —  10  si.  dr.  Difiligeste  hafver  oc  Lorentz  Tuxen  nogle 
dage  effter  storroen  afferdiget  mig  Matz  Pederfien  fra  Hirfiholmb  med  it  knippe 
brefve,  hvilcke  ieg  effter  hans  anledning  frem  for  de  swendsches  hofved  wachter  oc 
patroller  ofver  iGen  fra  Ibstrups  dyrehafve  indtill  paa  Kiøbenhafns  slott  lychelig 
ofver  lefVerede,  efftersom  mand  dend  tiid  iche  for  dend  mangfoldige  drif  ifi  med 
baade   kunde   fremkomme^    hvorfore   hånd   mig   gaf  oc  betalte  —  11  sidr.  —  etc. 

Actum  Hirjlholmb  d.  16.  Juny  ao.  1660. 

Jacob  Nielfien.  Matz  f  Pederfien. 

Egen  bandt.  Boemercke. 


Bekosted  paa  at  advertere  Kongl.  May.  min  allemaadigste  koning  dend 
swendsche  generall  Tottis  lønlige  kundschab  wdaf  Kiøbenhafn  i  dend  swend- 
sche  leiger  —  60  rdr. 

3- 
(Se  Giessing). 

Bevidner  Ingvor  Lauritzen,  Kjøbenhavn  den  ^Ve  1660,  at  omtrent  3  Uger 
før  Stormen  paa  Kjøbenhavn  sendte  Lor.  Tuxen  ham  ind  i  Staden  for  at  berette, 
hvorlunde  en  fornem  Person  ved  Nattetide  sendte  en  som  Betler  forklædt  c  Karl  > 
med  Breve,  indsyede  i  Skosaaleme,  til  General  Greve  Thott,  csaauelsom  da  oc  med 
ladit  berette  fiendens  storms  preparatorier  ...» 


Bekosted  paa  —  4  metal  stocker  at  fornagle,  granater  oc  andre  storm 
sager  at  forwende,  som  de  swendsche  agtede  at  bruge  til  min  naad.  konings 
oc  den  danske  nations  forderfvelse  oc  till  at  attaqvere  Kiøbenhafn  med  i 
stormen  —  80  rdlr. 


^  Søren  Mikkelsen   var   Birkedommer   i    Hørsholm    Birk.     Om   ham  se  Christensen   c  Hørs- 
holms Hist.>  særlig  S.  380. 


Forholdene  i  Nordsjælland   1658—59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 


261 


Der  Rosarzt  Anthoni  Germans  bericht,  wie  er  die  Copenhagenschen  brieffen 
fortgeholfen,  —  4  stk.  vemagelt,  auch  anmuntening  des  sucurses  nacher  Coppen- 
hagen  zu  bringen. 

(Se  Giessing). 

German  har  paa  Tuxens  ofte  og  indtrængende  gentagne  Opmuntring  gjort 
allehaande  Anslag  ved  Dag  og  Nat,  baade  i  Skovene  og  i  det  aabne  Land  og  med 
største  Livsfare.  Han  har  i)  trods  det,  at  Fjenden  havde  3  stærke  <Hovedvagter» 
og  forskellige  stærke  PatrouUler  paa  og  omkring  det  Hørsholmske  Omraade,  mange 
Gange  bragt  Breve  og  alle  Slags  Sager  gennem  Vagter  og  Patrouiller  og  bragt  Efter- 
letninger  pr.  Baad  til  Kjøbenhavn.  2)  Har  han  8  Dage  før  Stormen  fornaglet  4 
Kanoner,  medens  Tuxen  drak  Bevogtningen  fuld  i  Rungsted  Kro.  3)  Har  han 
tillige  med  Tuxen  kastet  Spræng-  og  Brandsager  i  et  dybt  Morads.  4)  Har  han 
med  stor  Omkostning  og  Fare  afholdt  den  forræderske  Karl,  Bendt  ved  Navn,  som 
i  sin  Tid  havde  tjent  paa  Hørsholm,  men  nu  tjente  hos  en  Slagter  i  Kjøbenhavn, 
fra  at  forraade  til  Svenskerne,  at  Tuxen  havde  underrettet  Kongen  om  den  fore- 
staaende  Storm.  5)  Har  han  overtalt  mange  Bønder  til  at  holde  sig  parat  med 
deres  Vaaben  og  Heste  i  Henhold  til  den  kgl.  Skr.  af  "/s  1659.  6)  Har  han  ud- 
spredt flere  Hundrede  Eksemplarer  af  det  trykte  Skrift,  hvori  Kongen  opfordrede 
tyske,  polske  og  svenske  Soldater  i  Fjendens  Rækker  til  at  desertere.  Han  har 
spredt  disse  Skrifter  i  den  svenske  Lejr  og  udenfor  denne,  og  han  har  ved  Natte- 
tide naglet  dem  paa  Dørene,  hvor  de  svenske  Salvegarder  var  indkvarterede.  Han 
er  Dyrlæge  og  har  i  Følge  sine  Passer  deltaget  som  Dyrlæge  i  mange  Felttog.  Han 
ønsker  Ansættelse  ved  Stutteriet  paa  Hørsholm. 


Gifven    for   advertement   omb  de   døde   oc  qveste  oc   fiendens  forhold 
effler  stormen  til  Kon.  May.  i  Kiøbenhafn  —   14  rdr. 


Kongl.  May.  generall  toldforwalter  wdi  Dannemark  hans  attestation. 
Dafi  von  Hirfiholmischen  gebiehte  ein  vndt  zwantzigmahl  bohte  undt  bodt- 
schafiten,  nach  laut  defi  bei  der  zolbuden  gehaltenen  protocholl,  mit  brieffen,  kundt- 
schafflen  undt  allerhandt  verfnschung  anhero  in  hiesiger  schweresten  undt  gefahr- 
Kgsten  belågerungs  zeit  bifi  ara  —  11.  augustij,  an  welchen  tag  Lorentz  Tuxen 
selbst  mit  sein  fraw  vndt  kinder  deiS  nachts  mit  ein  boht  auch  anhero  einge- 
kommen  sein.  solches  håbe  ich  auff  begehren  hiemit  bezeugen  woUen. 
Copenhagen  d.  30.  Maij  a^.   1660. 

M.  Langemack. 

6. 
Kgl.  May.  capitain  oc  ober  told  betiendte  wdj  Kiøbenhaufn  hans  attestation.* 


'  Mathias  Lormts  Melhom  blev  "/«  1659  beordret  til  Møen  som  Kaptajn  over  c  Land- 
folket* der.  Ved  Øens  Erobring  af  de  Svenske  s.  Aar  blev  han  tagen  til  Fange.  "Vs  1660  blev 
han  igen  kommanderet  til  Møen  og  i  samme  Egenskab  som  før  (Bestallingsbog  1657—60,  Indk. 
Sager  t  KrigskoU.  1661  »Vi  og  »%).  I  1662  d.  "/i  var  Bestilhngen  taget  fra  ham.  Han  havde 
da  tjent  her  1  Riget  1  24  Aar:  først  ved  Markvor  Rantzaus  hverv.  Rgt.,  derefter  ved  Jyske  Rgt.  Der- 
efter blev  han  Konduktør  ved  Kjøbenhavns  Fæstning  og  fik  under  Belejringen  et  hvervet  Kompagni 
Fodfolk  (Indk.  Sager  t.  KrigskoU.  >Vi  1662).  I  Maj  1662  var  han  igen  i  sin  gamle  Bestilling 
paa  Møen.  -^  s  b 


262  Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

At  fra  lx)rentz  Tuxen  paa  Hirfiholmb  udi  dend  hårdeste  oc  farligste  be- 
leigrings  tiid  till  denne  stad  mange  gange  bud  oc  forfrischelfie  hid  ind  er  kommen, 
saauelsom  ocsaa  atschillige  gange  fra  Kongl.  May.  brefve  till  Tuxen  ere  wdsendit, 
attesterer  ieg  wnderschreftie,  som  den  tiid  hafde  wagt  med  mit  wnderhafVende  ge- 
worbene  compagnie  ved  høyst  bemelte  Kongl.  May.  toldboed  .  .  . 

Haffniæ  d.  31.  Maij  1660. 

M.  Melhom. 

7  Og  8. 
(Se  Giessing). 

Kammerjunker  Corfitz  Trolle   og  Kammertjener  Jacob   Petersen  attesterer  i 

Overensstemmelse  med  Melhom.     Trolle  tilføjer  i  Slutningen   af  sin  Attest  c 

hvilchet  oc  udi   paafølgende  Stormbs   forrettelfie  sig   saaledis  hafver  til  dragen  oc 
befunden  f. 

9- 

Huorledis  Lo:  Tuxen  for  suenschen  blefT  angififuid  at  sende  bud  i  Kiø- 
binghaufin. 

Ich  untergeschribener  fiige  hiemit  zu  wissen,  dafi  in  letz  verwichener  schwe- 
discher  kriegs  zeit  ein  bawr  mit  nahmen  Christoffer  Spielmann  von  etlichen  schwe- 
dischen  reuttem  gefanglich  in  die  Rungstedische  herberge  geflihret  worden,  vndt 
weil  ich  damahls  auff  bemelten  gasthofife  gegenwertig,  hab  ich  næh  geforschet, 
warumb  man  obgedachten  bawren  also  gefangen  daher  fUhrete,  worauff  mir  von 
den  leuten  zur  anwort  gegeben  ward,  daC  er  heimliche  kundtschafit  in  Copen- 
hagen gebracht,  imgleichen  dafi  er  auch  auff  he'  Lorentz  Tuxen,  dahmahligen 
reitt  vogt  auf  Hirfiholmb,  dafi  er  dergleichen  getahn,  bekant  hatte;  —  etc.  — 

Geschrieben  in  Copenhagen  den  9.  Martij  1675. 

Dero  zu  Denne^,  Norwegen 
Konichl.  May.  gemacksvorwalter 
Johan  Hinrich  Heidemand. 


Bekosted  paa  fiendens  leiger  at  forschafTe  in  piano  —   icx)  rdlr. 

10. 

Plan  oc  afris  wdaff  fiendens  leiger  till  Kongl.  May.  forschaffid. 

(Se  Giessing,  der  dog  henlægger  denne  Begivenhed  til  Tiden  efter  Tuxens 
Fængsling  for  Deltagelse  i  Anslaget  mod  Kronborg,  d.  v.  s.  til  Juli  1659). 

Portrætmaleren  Gutfeldt  erklærer  Kjøbenhavn  d.  ^Ve  1660,  at  da  Tuxen 
havde  faaet  det  kgl.  Brev  af  ^V5  1659,  henvendte  han  sig  til  Gutfeldt,  der  af  og 
til  havde  Tilhold  paa  Hørsholm  hos  Tuxen,  og  opfordrede  indtrængende  denne  til 
at  hjælpe  med  paa  Værket.  Tuxen  bragte  Gutfeldt  «i  Kundskabs  med  nogle  af 
de  svenske  Officerer  (Giessing  siger,  at  G.  selv  besørgede  det),  forat  G.  skulde 
male  deres  Portrætter,  coc  da  hafver  hånd  (d.  v.  s.  Tuxen)  atschillige  gange  for- 
tificationen  aff  fiendens  leyers  trancementer  med  mig  beseet»,  hvorefter  G.  efter 
T.s  idelige  Begæring  og  Opfordring  Lejren  «inplano  affreignet,  afmaalt  oc  afftraad», 
medens  T.  og  G.  derefter  konfererede  Tegningen  med  Lejren  og  rettede  den,  dels 


Forholdene  i  Nordsjælland   1658  —  59  under  Kjøbenhavns  Belejring.  263 

i  selve  Lejren,  dels  paa  Ibstrup  og  i  Terrænet  om  Lejren.  ^  Til  Tegningen  var 
knyttet  Forklaring  om,  hvor  hvert  Regiment  til  Fods  og  til  Hest  havde  sin  Plads,  og 
hvor  hver  enkelt  General  havde  sin  Hytte  og  sine  Værelser.  Da  det  hele  var  fær- 
digt, vilde  Tuxen  sende  det  til  Staden  med  en  af  sine  Fiskerbaade;  men  netop  i 
de  Dage  blev  en  c  fornemme  dansk  cavallier»  rancioneret  og  skulde  ind  i  Staden. 
Denne  Kavaller  fik  Tegningen  med  og  lovede  at  aflevere  den  paa  T.s  og  G.s  Vegne. 


Dend  swendsche  konings  liif  heste  fra  Sparpending  koning  F3:  at  for- 
schaffe,  bekosted  —  80  rdlr. 

II. 

(Se  Giessing,  der  dog  kun  taler  om  i  hest). 

Generalmajor  Fr.  v.  Ahlefeldt  attesterer  i  Almindelighed  Tuxpns  Virksomhed: 
at  Tuxen  tunter  andern  gliicklich  angegåbenen  parteien  undt  anschlågen,  dadurch 
der  feindt  kein  geringer  abbruch  geschehen»,  ogsaa  har  givet  Anledning  til  det 
remarquable  Anslag,  hvorved  cdefi  konigs  zu  Schweden  leib  pferde  vermittelfi 
eines  aufigeschichten  wegkweifiers  vndt  vorhero  zu  etzlich  mahlen  eingeholter 
kundschafift  mitten  durch  defi  feindes  schiltwachten  glorioslich  nacher  Copenhagen 
eingebracht  worden  ...» 


Succurs  folckis  bekosteliSe  effter  heromb  Ko.  Ma.  sær  order,  som 
kand  fomeminis  widere  af  hoesfølgende  notarj  instrument,  hvorfore  ieg  ichon 
alleene  antegner,  endoeg  det  |:  foruden  liif  oc  welferds  perricul  :|  hafve  be- 
kosted langt  mere,  —  300  rdlr. 


12. 


Droningl.  May.:  betiendte  paa  Hirsholmb  derris  attestation  omb  lod  oc 
kruds  forschaffelse  till  Kiøbenhafihs  vndsetning. 

Attesten,  der  er  dateret  Hørsholm  *%  1660,  er  udstedt  af  Søren  Nielsen, 
Ladefoged  paa  Hørsholm,  « Lauritz*  (Lars)  Knudsen,  Skovrider,  Simon  Pedersen, 
Postrider  smst.,  Anthoni  Herman,  «smed  boesiddende  udj  Høsterkiøb»,  og  Rasmus 
Sørensen,  Tingskriver  i  Hørsholms  Birk,  og  omhandler  deres  og  Tuxens  Anstalter  i 
Anledning  af  den  kgl.  Skrivelse  ^Vs  1659. 

(Se  Giessing). 

Der  berettes  om,  hvorledes  de  samlede  en  Del  Folk  af  Lenene  og  holdt 
Folkene  skjult  i  Skovene  omkring  Hirschholm,  hvorledes  de  ved  Nattetide  og  i 
Skovene  traf  forskellige  Forberedelser  m.  H.  t.  Indsamling  af  Vaaben  og  Ammuni- 
tion —  alt  for  paa  givet  Signal  at  kunne  gaa  løs  paa  de  fjendtlige  Vagter,  kaste 
disse  over  £nde  og  trænge  ind  til  Kjøbenhavn.  Forberedelserne  blev  røbede  for 
Fjenden,  og  Deltagerne  udstod  stor  Angst,  Fængsel,  Fare  og  Skade;  Tuxen 
maatte  flygte  til  Kjøbenhavn. 


^  Tuxen  mas  have  haft  god  Indsigt  i  Befæstningskunsten,  da  man  af  den  Fortegnelse,  der 
haves  over  hans  konfiskerede  Indbo,  ser,  at  han  i  sin  Bogsamling  havde  adskillige  Værker  om 
Fortifikation. 


264  Forholdene  i  NordsjællaDd  1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

Kongl.  May.:  forige  ridefogid  ober  Friderichsborigs  ambt  oc  nu  regiments 
schrifver  ued  det  sællandsche  national  rytteri  sin  attestation  omb  sucurs  folck 
at  samble. 

Efftersom  hans  Kongl.  May.  voris  allemaad.  herre  oc  konning  naadigst 
hafde  ladet  wdschicke  till  Lorentz  Tuxen  oc  mig  af  Kiøbenhafn,  der  staden  enda 
af  de  swendsche  wor  belejeret,  sit  naadigste  breff,  dateret  Kiøbenhaufns  slodt  d. 
17.  may  anno  1659,  i  meening,  at  ded  uor  hans  May.  naadigste  willie  oc  begie- 
ring,  at  hans  May.  indbyggere  udj  Siælland  giorde  deris  største  flied  sig  saaledis 
at  forstercke,  at  de  kunde  med  deris  gewehr  baade  till  hest  oc  foed  møde  wden 
for  Kiøbenhaufn  oc  giøre  hans  May.  dend  troe  tienniste,  som  de  Gud  oc  hans 
kongl.  naade  af  pligtighed  schyldig  wor,  oc  bemelte  Lorentz  Tuxen  nu  min  ringe 
testification  er  begierendes,  hvorledes  hånd  sig  der  wdinden  forholt,  da  kand  ieg 
hannem  wenlig  det  icke  forholde,  medens  en  hver  till  widenschab  at  komme  lader 
forstendige,  at  bemelte  Lorentz  Tuxen,  saa  snart  at  samme  kongl.  breff  till  os  wor 
kommen,  kom  till  mig  i  Fridrichsborg  der  udj  at  giøre  et  med  mig,  oc  som  wii 
doeg  med  hveranden  sluttede  oc  vedtoge  at  samble  oc  opbringe  det  meeste  folch, 
wij  kunde,  maa  ieg  bemelte  Lorentz  Tuxen  gifve  det  windifibyrd,  at  han  dertil 
anwende  sin  største  flied  som  en  erlig  oc  iroe  wndersaatte  oc  med  mig  en  deell 
folch  opbragte  oc  bestilte,  som  udj  Hirfiholmbs  schouffve  sig  schulle  forsamble  paa 
en  wifie  tiid  oc  sted  oc  derfra  ligge  paa  fiendens  wagt,  at  gaa  dend  at  nedlegge 
oc  siden  till  Kiøbenhafn  at  begifvre,  mens  som  samme  voris  forrehafvende,  i  hvor 
hemmelig  vij  det  bestelte,  de  schwendsche  af  onde  oc  u-troe  menische  blefif  aaben- 
baahret,  motte  hånd  flye  fra  hvis  hånd  hafde  oc  sig  med  største  farlighed  till 
Kiøbenhafn  i  beleigringen  begifve,  oc  ieg,  som  da  saa  hastig  iche  kunde  vnd- 
komme,  blefif  tagen  oc  satt  paa  Fridrichsborg  oc  meget  hardeligen  medhandlit 
for  wden  en  stoer  summa  penge,  som  mig  afiftuungen  blef,  item  min  gaard  oc 
boe  sammestedtz,  som  blefif  ruinerid  oc  gandsche  i  grunde  ødelagt  oc  afbrudt,  saa 
der  fanttes  iche  |:  der  fred  blefif  :|  en  steen  paa  en  anden.  Belangende  hannem, 
dog  formedelst  samme  wndwigelfJe  led  hånd,  saauelsom  ieg,  en  ofvermaade  stoer 
schade,  paa  hvis  hånd  eyede,  oc  wij  begge  derforwden  i  største  periccell  oc  liifs- 
fahre  geraadne  worre,  hvorfra  Gud  oc  voris  naadigste  konge  o&  doeg  naadeligen 
befriede. 

Actum  Fridrichsborgs  slott  dend  2.  Junij  anno   1660. 

Hanfi  Matzen. 


Bekosted  paa  den  swendsche  konings  cantzelj  kistes  obning:    180  rdlr. 

14. 

I  fem  wgger  fordølgid  I^.  Tuxns  knegt  wdi  en  huul  eigh  i  en  schoufif- 
gaard,  kaidit  Hedzkiøb. 

Wij  wnderschrefne  boemænd  paa  Hedzkiøb  kiendes  oc  witterlig  giør,  at 
udj  det  aar  nest  efifter  stormen  for  Kiøbenhafn  udj  sidste  swendsche  feide  hafver 
wij  Ollufif  Christoflferfien  oc  Christoflfer  Olfien  Hedzkiøb  udj  femb  wggers  tiid  dølt 
Lauritz  Knudf^en  Skøtte,  som  hafde  ellers  tilhold  till  Lorentz  Tuxen  paa  HirCholmb, 
efiftersom  de  swensche  hafde  hannem  fortencht,  at  hånd  schulle  hafve  widenschab 
om  den  swendsche  secreterer  Joels  kiste,  som  blef  plyndrit  her  udj  skofven  imel- 
lomb  Nærumb  oc  Høsterkiøb,  oc  de  thu  swendsche  cantzelister,  som  blef  schutte, 
oc    endog    et    partie   swensche   ryttere,    som    varre   ud  commanderid  at  søge  efifter 


Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  Kjøbenhayns  Belejring.  265 

ermelte  Lauritz  Knudfien,  gressede  derris  hester  oc  hvillede  en  half  snes  trin  østen 
fra  eigen,  hånd  sad  wdj,  saa  bewabrede  doeg  Gud  hannem,  at  de  blefve  hannem 
icke  war  oc  icke  søgte  i  samme  hule  eg,  hvor  de  doeg  gemeenlig  pleier  at  leede 
i,  omb  folch  der  schuUe  hafve  forwahret  noget,  det  wij  fordulde  oc  spiCede  han- 
nem om  natte  tiider.  Det  wij  nu  oc,  hvor  behof  giøris,  wille  uere  gestendige  saa- 
ledes  at  uere  tilgangen,  oc  endoeg  de  swendsche  sagde,  at  derris  konge  wille 
gifve  den  stoer  foræring,  som  kunde  giøre  ham  vd  saufn  om  for°^  persohn.  Der 
blefve  ellers  —  2  persohner  stilled  for  Ibstrup  for  denne  cantzelj  kiste,  hvoraf 
brefvene  fløy  omkring  i  bøgetoppeme  —  etc.  — 

Actttm  Birckerøds  degne  gaard  aarid  effter  fred  sluttefien  anno  1660. 


15- 

At  wij  wnderschrefoe  hafr  hafit,  læst  oc  lefvert  till  Lorentz  Tuxen  en  deel 
dend  swendsche  kongis  brefve,  som  den  dansche  rytter  ved  nafh  Peder  Lauritzen, 
hvilchen  en  swensch  ritmester  hafde  ondt  Lorentz  Tuxen  till  en  salvaguardi  wdj 
Isterøed,  hafde  gjort  anslag  paa  oc  imellem  Hirfiholm  oc  leyeren  opslagit  dend 
swendsche  kongifi  cantzelj  kiste,  bekiender  vij  med  worre  egne  hænder  og  zigneter. 

Jens  f  Pedersen.  Christen  Pedersen. 

Boemerche.  Eigen  handt. 


16. 

I>end  swendsche  konges  cantzelikistes  spolering  formedelst  en  dansch  rytter 
oc  nogle  trompetter  drenge  af  Nerumb. 

Dafi  Lorentz  Tuxen  in  jungst  abgewichenen  krieges  zeit  einen  denschen 
reutter  von  meiner  compagnie  zum  salvaguardij  der  Hirfiholmischen  baweren  be- 
kommen,  welcher  iiir  diesem  unter  den  dånischen  Lykeschen  regiment  gedienet, 
nahmenfi  Peder  Larfien,  welcher  auff  Ibstrup  aufs  ratt  gelegen  worden,  umb  dafi 
er  defi  k5niges  zu  schweden  kantzeley  kast  auff  geschlagen  vndt  spoliret  hatte, 
bezeuge  ich  —  etc.  — . 

Coppenhagen  d.  20  Janv.  anno  1661. 

Buchard  Andress, 

major. 

Bekosted  og  giort  anslag  at  erobre  Croneborig  oc  at  fange  den  swend- 
sche koning  oc  droning  oc  derpaa  spendirte  paa  en  engelsche  swendsche 
obrist  oc  Steen  winckell  oc  forige  dansche  wachtmester  leutenant  paa  Crone- 
borig Berendt  Pfahl:  800  rdlr. 

17. 

Attestation  wegen  getahner  fleis  umb  sucurs  følcker  nacher  Coppenhagen 
durch  zu  bringen  undt  umb  Cronneburgk  zu  importiren. 

Demnach  Lorentz  Tuxen  vndt  ich  Berendt  Pfahlen  {:  im  belågerung  auff 
Cronneburgk  gewefiener  Wachtmeister  leuttnandt  :|  flir  diesen  zu  sammen  unter  defi 
hoch  Idblichsten  Chr.  4.  armee  wieder  den  schwedischen  feldt  marschallen  Leon- 
hardt  Torsten  sohn  vndt  Gustaw  Horn  bey  ein  ander  gedienet  undt  alte  vertreuliche 
bekanten  sein,  alfi  hat  er  dem  Stein   winckell  undt  mir  auff  hoher  aitlicher  paroU 

Danske  Magmiin.     5.  R.    V-  ^4 


266  Forholdene  i  Nordsjælland   i6$S^^g  under  iCjøbenhavns  Belejring. 

vertraulich   verschiedenemahlen   fur  geschlagen  vndt  vermahnet,  welcher  gestalt  ob 
zwar   wir   nun  schlecht  persohnen  wahren,    doch   durch   verleichung  Gottes  unfierti 
gutten    konning   itzo   in    seiner   noth    rettung    und    nutzbahren    dienste    thun    und 
kante  fiiglichst  also  geschehen,  wan  herr  Stein  winckell  die  auffCronneburgkverhandene 
gewefiene  denische  konstabels*  undt  b(3fienschotters  mit  gelde  fiir  unfier  k5nigs  partej 
getrew   undt   geheimb   zu   sein   erwerben   k5nnte,    umb  solch  werck  fort  zu  setzen 
helfven,    nach    demmahlen    selbige    den   schweden   kein   ait   noch   nit  gethan   undt 
tibel  unterhalten   wlirden,   wie  dan  auch   die   aufier  den  schwedischen  vndt  schoni« 
schen    ståhten   unter  ihme   zur   reparirung   undt  befestigung  defi  slofies  erprefieten 
gedwungen   zimmer   vndt   mewerieuten,    die   heu£fjg   fnih  und  spat  mit  ihren  maur- 
brechem    undt    bindtaxen    ungefragt    auff  vndt    ab    passirten    und   nichts    fiir   ihre 
schwere  arbeit  von  den  schweden  genofien  vndt  vberdrufiig  wahren,  dieselbe  ieicht- 
lich    zu    eroberung   der   festung  bereden,    wan    selbige  etwas   geld   bekåmen    vndt 
ihnen  die  ehre  vndt  beforderung,  welche  da  durch  zu  erlangen,  furgehalten  wiirden, 
vndt  weilien   von   den  bawren  ein  grofier  anzahl  zur  beschantzung  solcher  festung 
auff  gebohten    wahren,    alfi   wolte  Tuxen   gutte   knechte  mit   mir  zum  graben  be- 
schicken    vndt    also    gesambter    handt    Cronneburgk    bemegtigen,    zu    mahlen    die 
darauff  gelegene   volcker  in  wenige   West  gohtischen  bawr   jungens  bestunden,  die 
wieder   lundt,    kugel  oder  polwer  hatten,   zu    dehme    stundt  dafi   thor  der  festung 
offen  bifi  spått  in  der  nacht  vndt  ubell  bewachet,  es  ging  auch  da  bifi  9  undt  10 
vhren   defi  abents  ungefragt  auff  und  ob   des   castels,    wehr  da  wolte,    ungeachtet 
dafi  die  konigl.  persohnen  mehrentheils  alle  zeit  darauf  logirten,  derer  leib  guarde 
vndt    drabanten    mehrentheils    des    abendts   hinab   nach  der  stadt   gingen   logireOi 
der  malecontante  englischer,  schwedischer  oberster  Hathingsohn,   der  ein   regiment 
englischer  infanteri  auff  eigenen  kosten  hier  gebracht,  vndt  von  den  schweden  also 
gebraucht,   dafi  seine  v61cker  vndt  quartier  caput,    auch  weder  seine   verschofiene 
werbe  oder  recreurten  gelder  noch  abscheidt  erhalten  konte  undt  eine  zeit  sich  bcy 
dem  Hirfiholmer  priester,    der  in  Engelandt   hatte  studiret,  wegen  armuht,   alfi  ein 
frembder  auffliielt,  undt  von  Tuxen  nebenst  den  priester  so  zum  anschlack  fort  zu 
setzen   auch   erraondert,   resolvirte  seine  reuange    zu  haben,   krigte  derhalben   und 
machte  insgeheimb  den  schwedischen,  englischen  mit  der  Montagvischen  ^  flotta  new 
angekommene   volcker  unter   den  admirall  Aschawischen  *  sehleutte,  die  auch  meh- 
rentheils malecontant  wahren,   vmb  dafi  sie  bey  ihrer  ankunfft  nach  schwedischer, 
in  Londen  versprechung  nach  ihre  gelder  im  sunde  nicht  bekåhmen,  an  sich  umb 
Cronneburgk    zu   erobem,    und    wie    nun    alles  resolvirt  vndt   in  bereitschafft  war, 
auch    dazu   in    geheimb    gelder,    handt   granaten    vndt    petarde   aufi   Coppenhagen 
hatten,   der   oberster  sein   sohn  zur   versicherung  Denne^:    trew   alfi  gifiel  nacher 
Copenhagen    auch   geheimb    hinein   mit   Lorentz  Tuxens  b5hte  gebracht  war,    und 
man   vermeint   den   schwedischen   konige   sampt  der  festung  zu   haben  und  sucurs 
aufi  Coppenhagen  permare  vermuhtede,  welches  aber  durch  einen  ertappeten  brieft 
leider    den    feindt   er  offnet,   wodurch  Stein  winckell,   Tuxn,    ich  vndt  andere  auff 
Cronneburgk   getangen,   weilien   aber   Gott   dem    Stein   winckell   dermafien   sonder- 
bahrlich   regirte,    dafi   er  noch   niemant  unter  unfi   ein   ander  verrahten,   alfi  seint 
wir    nach    vieller    aufigestandener    grofier    trybsahl    vndt    tourturpresentirung    ent- 


*  Lord  Moniague  var  kommanderende  General- Admiral  over  den  engelske  Flaade. 

*  Georg  Askue  (Ascue)  havde  i  1658  for  svensk  Regning  hvervet  600  engelske  Matroser, 
som.  ombord  paa  den  i  Oktober  nævnte  Aar  fra  England  afsendte  Flaade,  skulde  naa  Sverrig.  Denne 
Flaade  naaede  vel  frem  til  Skagen,  men  maatte  saa  vende  om  igen.  Aaret  efter  afgik  Matroserne 
med  Montagues  Flaade. 


Forholdene  i  Nordsjaelland  1658 — 59  tinder  Kjøbenhavns  Belqring.  267 

kommen  mit  dafi  biofie  lebendt  vndt  alles,  was  man  gehabt,  den  feindt  ver- 
lassen  roiissen,  es  hat  auch  Lorentz  Tuxen  ^  mir  eine  compagni  fewr  r6hr  dra- 
guner  zu  verschaffen  angebohten,  damit  durch  dafi  feindes  wacht  bey  alt  Wartau 
durch  zu  slagen  undt  nacher  Copenhagen  zu  gehen,  wan  man  die  sucurs  volcker 
aufif  Amacher  landt,  laut  kOnichl.  Denne^.  fiirgezeigter  advertements  undermahnungs- 
schreiben  angekommen  zu  sein  vemehmen  wiirde,  da  zu  ich  dan  willig  vndt  be- 
reidt  mein  leben  zu  wagen  mir  zwar  befunden,  weillen  aber,  der  verhoffeter  sucurs 
nicht  angekonunen,  alfi  håbe  ich  meine  schuldige  dienste  nicht.  verrichten.  Dafi 
aber  Lorentz  Tuxen  grofien  fleifi  undt  vielle  unkosten  daran  gethan,  solches  ge- 
zeuge  ich  mit  meinen  handt  vndt  pidtschafit  undt  den  konichl.  Denne^.  capitainen 
Jonas  Sortor  vndt  Davidt  Lindeman  (som  han  har  bedt  om  at  være  Vitterlighedsvidner). 

In  Copenhagen  d.  16  Janij  anno  x66o. 

Jonas  Sortor, 

gewefien  capitain. 

LS. 

Berendt  Pfahlen.'  Davidt  Lindeman. 

LS.  LS. 

Herforwden  gifved  Peder  Swend  i  Runsted,  Hanfi  Larfien  i  Smidstrup, 
som  schuUe  schaffe  mig  baad  till  min  retirering  wdaf  Kildemoesen  till  Kiøben- 
hafii  oc  doeg  icke  nogen  kunde  bekomme,  —  12  rdlr. 

18. 

Jeg  Hanfi  Lauritzen,  boesiddendis  udj  Smidstrup,  kiendis  oc  witterlig  giør 
hermed,   at  erlig  oc  welfomemme  mand  Lorentz  Tuxen  a^  1659  fiorten  dage  efiter 


*  I  Maiginen  er  tilføjet  med  Tuxens  Haandskrift:  motte  forlade  till  fienden  alt  det, 
mand  eiiede. 

'  Bernt  PfahHen)  (Fahl,  Fugl)  var  i  1649  Fænrik  ved  SjæUandske  Regiment  til  Fods  og  stod 
1658  i  samme  Chaige  ved  samme  Regiment.  Endnu  i  1662  gjorde  han  Tjeneste  ved  Regimentet  og 
i  samme  Charge  som  før,  men  han  kan  godt  i  1658  have  gjort  Tjeneste  som  Vagtmesterløjtnant  paa 
Kronborg  (Sjællandske  Landkommissærregnskaber  1649.  Sjæll.  Tegn.  V?  1658).  Han  var  uden 
Tvivl  dansk,  om  han  end  vistnok  i  mange  Aar  havde  deltaget  i  Krigene  i  Tyskland. 

Jonas  Qohan)  Sartar^VL'^  var  1644  Løjtnant  ved  Prins  Christians  (d.  5.)  Livregiment  under 
Major  Maés  og  Oberstløjtnant  Gabriel  Regensberg  og  blev  haardt  saaret  ved  Christianspris. 
I  1645  siges  om  ham,  at  han  c  blev  forvist  Kompagniet  og  forbrød  sin  Ret>.  Han  synes  derefter 
en  Tid  at  have  taget  Ophold  i  Helsingør.  1657 — 58  var  han  Kaptajn  ved  Skaanske  Regiment  (Lol- 
landske Kommissarieregnskaber  [645 — 60.  Unionsskatteregnskaber  1637 — 40.  Ekstraktregisterbog 
over  milt.  Afregninger  1657 — ^)'     ^"  ^^  Hofdrabant  1652— 1656  og  atter  1664 — 66. 

David  Lindeman  synes  at  være  en  dansk  Mand  og  havde  en  Tid  været  næringsdrivende 
Boiger  i  Kjøbenhavn.  Under  Kjøbenhavns  Belejring  underholdt  han  3  Mand  paa  Volden,  medens 
han  selv  var  Kaptajn  over  et  af  Borger  kompagnierne.  Han  kæmpede  Stormnatten  ved  Vandkonsten. 
Derefter  oprettede  han  et  Kompagni  ved  Laur.  Powisch'  Jydske  Regiment  til  Fods  og  forblev  ved 
Regimentet  indtil  */»  1661  (Ekstr.  Reg.  Bog  ov.  milt.  Afr.  1657—60.  Indk.  Sager  til  Krigskano. 
December  1661). 

Iblandt  de  mange  Misforstaaelser  hos  Giessing  skal  her  kun  nævnes,  at  han  siger,  at 
Oberst  Hutchinson  havde  et  Regiment  paa  300  Mand  i  Helsingør,  medens  i  Virkeligheden  cseine 
vOlcker  vndt  quartier  caput>  waren,  saa  at  H.  p.  G.  a.  c  Armuth*  maatte  tigge  sig  ind  hos  Gerner. 

Det  ses  let,  at  Bernt  Pfahl  ikke  er  nogen  fremragende  Stilist;  hans  Dokument  er  paa  flere 
Steder  næsten  uforstaaeligt,  og  Giessing  har  ikke  kunnet  magte  det.     Det  meit  knudrede  Sted  bør 

vistnok  —  med  Udeladelse  af  Indskud   —  læses  saaledes :  c undt  von  Tuxen resolvirt[e] 

scine  reuange  zu  haben und  machte  insgeheimb  den  schwedischen  englischen  sehleutte 

an  sich  umb  Cronneburgk  zu  erobem  —  — >. 

Hvad  han  fortæller  i  Slutningen:  t—  es  hat  auch  Lorentz  Tuxen  mir  eine  compagni  — € 
refererer  sig  til  Anstalterne  i  Henh.  til  den  kgl.  Skr.  ^'/j   1659. 

34* 


258  Forholdene  i  Nordsjttlland  1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

st.  Hanfidag  kom  ieg  om  natten  effter  sin  begier  till  hannem  wdj  Helleholmens^ 
Kildemoefie,  hvor  hånd  da  fortroede  mig,  at  hånd  war  bested  udj  nød,  efftersom  de 
swendsche  wilde  hafve  hannem  med  vor  sognepræst  hr.  Hinrich  i  Bircherøed  fangen 
paa  Cronneborrig  oc  derudofver  vilde  gierne  handle  med  Peder  Suend  i  Runsted, 
at  hånd  wilde  flytte  hannem  till  Kiøbenhafh  med  sin  baad.  Mens  som  band  blef 
derom  anmodet,  vilde  hånd  icke,  sigendis  de  swendsche  afbrendte  sit  huufi,  om 
hånd  det  giorde,  tilmed  torde  band  oc  icke  vofve  det  at  roe  igiennem  den  en- 
gelsche  flode,  som  hafde  besatt  strømmen  imellem  Ween  oc  Sielland,  for  det  jdie 
frøgtede  hånd  at  lide  hunger  oc  nød  i  Kiøbenhafh,  Clemmid  i  Wllerød  hafde  fistret 
till  Kragerup  oc  Homblebeck  om  en  baad,  som  war  borte.  Efiter  saadan  beschaf- 
fenhed,  oc  efiterdj  ieg  fornam,  manden  war  i  nød  bested,  erbød  ieg  mig  at  føre 
hannem  bort  med  en  liden  baad,  ieg  hafde  at  fische  med  for  dend  swendsche 
corporall,  som  laa  i  vor  bye,  om  ieg  kunde  bekomme  —  2  aarer  at  roe  med, 
efitersom  dito  corporall  hafde  aareme  self  i  forwaring,  saa  wiiste  Lorentz  Tuxen 
mig  samme  natt  tiU  Hirfiholmbs  bryggerlofit  efiter  2  smaa  bøge  hånd  aarer,  hvilcke 
ieg  wilde  forware  till  samme  brug  wnder  torfven,  som  ligger  paa  ryggen  af  mit 
huufi,  oc  som  hatten  icke  tilstreckede  for  saadant  at  fuldføre,  oc  Larfi  Præst  i 
Runsted  adwahrede,  Peder  Suend  i  Runsted  hafver  strax,  der  hånd  hiemb  komb, 
berettet  for  alle  bye  mændene,  at  Tuxen  sad  i  Helle  Holmens  Kildemoefie  oc 
wilde  undwige,  hvorwdofi^er  de  swendsche  ritmestere  oc  officerer,  som  da  vogede 
med  rytteriet  i  Runsted,  vorre  ferdige  at  opsøge  oc  føre  Tuxen  till  leyeren,  hvor 
wdofver  Tuxen  loed  lade  fogden  sadle  sin  hest  oc  red  lige  till  Runsted  Kræ  till 
de  swendsche,  oc  de  med  hannem  till  Hirsholmb.  .  .  . 

^Smidstrup  d.  14  Bilaij  anno  1660. 

(Bomærke).  L.  S. 


19. 

Wij  wnderschrefiie  Simon  Pederfien,  ladefogid  paa  Hirfiholmb,  oc  ieg  Peder 
SchowhuuC,  vonge  wagter  ibidm.,  kiendifi  oc  hermed  witterlig  giør,  at  udj  denne 
feyede,  dend  tiid  Lorentz  Tuxen  hafde  retirered  sig  med  swømmen  ofver  Hirfi- 
holmbs søe  oc  opholt  sig  for  de  swendsche  ryttere  |:  hvilcke  worre  kommen  at 
føre  hannem  fangen  till  Cronneborrig  :|  udj  Hirfiholmbs  Helleholmbs  Kildemolfe 
udj  it  hult  træ  i  meening,  at  hånd  wilde  ued  Homblebeck  faaet  en  baad  oc  der- 
med hemmelig  om  natten  undkommen  till  Kiøbenhafh,  oc  endog  saadan  en  baad 
hannem  wist  af  en  fortroede  wen  war  tilsagd  at  schulle  uere  i  beredschab,  omb 
fornøden  giørris,  hvilcken  Tuxen  sit  forrehafvende  hafde  fortroed,  hvorwdofirer  den 
wen  sig  saadant  self  nøttelig  giorde  oc  retirerede,  oc  da  hafde  Tuxen  saaledis 
med  os  wnderschrefne  forafschediget,  at  wij   schulde  ued  landeweyen  ued  Hulfiøe' 


'  Helleholmen  er  en  særlig  Benævnelse  paa  en  Del  af  <  Folehangen  >,  under  selve  Hørsholm 
Hovedgaard.  Den  grændser  mod  Syd  til  Sandbjerg  Enghave,  mod  Nord  til  Ellemosen,  mod  Øst  til 
Rungsted  Oredrev,  mod  Vest  til  Folehave.  I  Tuxens  Tid  var  Helleholmen  hovedsagelig  Mose. 
(Christensen:  Hørsh.  Hist.  S.  69). 

'  Hulsø  er  nu  udtørret.     Den  laa  ved  Vallerød,  nord  for  Rungsted. 

Den  « fortroede  went,  der  nævnes  her,  kan  ikke  være  nogen  anden  end  Hans  Rostgaard. 

Det  er  paafaldende,  at  Tuxen  i  de  mange  Aktstykker,  der  dog  vistnok  for  en  De!  er  blevne 
til  ved  hans  eget  Medarbejderskab,  ikke  et  eneste  Sted  nsevner  Rrøtgaards  Navn,  og  at  Rostgaard 
til  Gengæld  i  sine  Optegnelser  (Danske  Mag.  3.  I.)  ikke  nævner  Tuxen,  skønt  de  dog  en  Tid  ar- 
bejdede sammen  og  var  Venner.  Man  kan  i  nærværende  Aktstykke  ligesom  skimte  Tuxens  Uvillie 
mod  Rostgaard,  over  at  denne  selv  havde  taget  Baaden.    Den  uvillige  Stemning  mellem  de  to  Mænd 


Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  KjøbenhaTns  Belejring.  269 

schyde  sin  hest  ihiell  oc  giøre  rychte,  at  Tuxen  sammestedz  af  dj  swendsche  war 
omkommen  oc  kast  i  Hulfiøe  oc  efiter  hannem  paa  prædicke  stoelle  oc  andre  for- 
sambtinger  lade  liufie  oc  lede  oc  for  de  swendsche  obrighed  sørgeligen  gifve  til 
kiende,  mens  efitersom  baaden  feillede  oc  ej  effter  løffte  forhånden  war,  oc  dj 
andre  baade  af  dj  swendsche  warre  ruinered  oc  priis  tagen,  af  fiycht  at  med 
samme  baade  den  swendsche  konges  brefve,  hvilcke  worre  tagne  wdaf  secreterer 
Joels  cantzelj  kiste  udj  Hirfiholmbs  schouf  wdj  SøUerøeds  sogn,  de  at  schulle  den 
dansche  konning  komme  tilhende,  oc  giemings  mændene  undkomme,  oc  som 
dend  da  udj  Ronsted  krog  med  ungefehr  —  130  mand  af  alle  regimenter  ud 
commenderede  rytterj  oc  officerer  vogendis  swendsche  ritmester  hafde  befallet  alle 
bønderne  deromb  trendt  at  giøre  med  rytterne  schouf  søgning  om  at  fange  Tuxn, 
som  war  for  hannem  undkommen,  hvoraf  Tuxn  kundschab  bekomb  oc  der  wdofver 
loed  sadle  sin  oc  vorris  da  hoes  sig  hafvende  heste  oc  begaf  sig  dermed  lige  till 
bem^  hofi^ed  wagtes  officerer,  hvilcke  hannem  strax  med  ryttere  til  Hirfiholmb  om 
natten  at  blifve  loed  confoyere  oc  bewahre  oc  om  morgenen  be  tiiden  paa  Cron- 
neborg  lefvere,  hvor  da  Steen  winckell,  vorris  sognepræst  hr.  Henrich  med  fleere 
sadde  fangne,  mens  hafde  dend  mand  holdet  ord  med  baaden,  oc  Tuxn  kundet 
dermed  bort  kommed,  schulle  wij  med  sin  hustru  blifven  tilstede,  giort  rantzagning 
oc  sørged  oc  udj  saadan  mening  frelst  Tuxns  goedz  i  mugligste  maader.  At  saa- 
ledes  passeret  —  etc.  — 

Actnm  Hirfiholmb  d.  17.  Junij  anno  1660. 

Lj»     o.  å-t,     o« 


For  mit  fengfSell  med  Steen  winckell  bekosted  |:  for  wden  den  stoere 
fahre  oc  angist  oc  spot  i^  motte  der  udstaa  for  Kongl.  May.  :|  paa  Crone- 
borg  oc  ellers  i  atschillige  måader  —  1500  rdlr, 

20. 

Ihr  Excell.  des  hr.  reichsk.  grafF  Gabriel  Oxenstiems  secretarie  Daniell 
Lendzes  schreiben  an  Tuxn. 

Hochge  ehrter  herr  ambtmand: 

Ich  håbe  defi  herm  schreiben  diefier  tagen  woll  erhalten,  weillen  ab[er] 
dahmahlen  eben  mit  Ihr  Excell.  nach  HellJingør  reii^en  muste  vndt  keine  zeit 
hatte  es  zu  beantworten,  so  geschiehet  solches  hiermit,  v[nd]  ist  mir  defi  herm 
liberation  von  seinnen  arrest  sehr  lieb  zu  vemehmen  gewefien.  Wegen  diesen  vor- 
habender  reifie  nach  Holstein  håbe  zwar  Ihr  Excell.  dasselbe  hinterbracht,  allein 
sie  woUen  davon  gantz  nicht  h^ren,  sondem  sagte,  es  muste  der  herr  bleiben,  wo 
er  wehre,  sonsten  erwehnten  Ihr  Excell.  neulicher  zeit  gegen  mir,  wie  sie  wtinschen 


er  rimeligvis  blusset  endnu  stærkere  op  straks  efter  Krigen,  under  Kapløbet  mellem  dem  om  Beløn- 
ningerne for  deres  til  Dels  fælles  Virksomhed.  At  Tuxen  fik  700  Rdlr.  aarlig,  Rostgaard  kun  300 
har  næppe  passet  den  sidste.  —  Det  er  ogsaa  mærkeligt,  at  Rostgaard  i  sine  Optegnelser  fortæller, 
hvorledes  han  skød  sin  Hest  ved  cUlvesø*,  mellem  Frederiksborg  og  Kronborg,  at  han  lod  sig  ud- 
give for  død  osv.  osv.  —  ganske  saaledes  som  der  berettes  i  nærværende  Aktstykke  om  Tuxen. 
Man  fristes  til  at  tro,  at  Rostgaard  senere  hen  i  Tiden  har  tilegnet  sig  Tuxens  Ideer,  som  han  jo 
kendte;  om  for  at  drage  direkte  Nytte  deraf  eller  blot  for  at  gøre  sig  interessant,  kan  vel  vanskelig 
afgøres  nu. 


270  Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  Kjøl^enhavns  Belejring. 

mugten,  dafi  der  herr  in  ihren  diensten  wehre  und  so  trew  vndt  aufrigtig  dienen 
wolten,  alfi  er  bifi  hero  seinen  konnig  gethan,  wolten  den  herm  so  accommendiren, 
dafi  er  damit  content  sein  solte,  da  fem  nun  der  herr  lust  da  zu  hatte,  kan  er 
mir  dessen  meinung  offenbahren,  da  dan  Ihr  Excell.  solches  vor  zu  tragen  nicht 
ermangeln  werde.  Die  gesanten  Johannes  beem  haben  sich  woll  eingefunden,  vndt 
bitten  Ihr  ExceU.,  wan  der  herr  weiter  dergleichen  oder  sonst  einige  garten  fruchten 
bekommen  konte,  damit  zu  continuiren,  ich  verbleibe.  .  .  . 

Fridrichsboig  d.  23  Jully  anno  1659. 

Daniell  Lendtz. 

Tuxens  Arrest   paa  Kronborg    S3mes   altsaa  at   have  varet  fra  omtrent  den 
9.  Juli  til  henimod  den  20.  samme  Maaned. 


Der  dette  forschrefne  [Anslaget  mod  Kronborg  og  Tilfangetagelsen  af 
den  svenske  Konge  og  Dronning]  mislocked,  forsamblede  jeg  atter  hemelig 
12  schotter,  som  schulle  fangen  tagid  kong  Carll  Gustaff  i  Nibaa  Elle,  hvor 
daa  en  baad  wor  forborgen,  hvormed  de  schulle  ført  hannem  i  Kiøbenhafn, 
hånd  reigste  med  Haniball  gemeenlig  imellem  leigeren  oc  Cronneborrig  oc 
hafde  ichon  tolf  ilde  monterede  ryttere  med  sig,  somme  tiider  mindre,  oc  saa 
well  gandsche  ingen,  menfi  som  en  af  difie  schotter  gafT  fyr  i  w-tiide  paa 
een  af  de  swendsche  oc  schod  en  knap  for  af  kiollen  oc  tommel  fingeren  af 
den  hoyere  haand,  mifilingede  dette,  mig  till  hiertesorg  oc  schaede;  bekosted 
herpaa  360  rdlr. 

21. 

Relation. 

—  Om  —  12  schøtters  och  een  baaidz  forschaffelse  er  saaledis  bewandt 
eller  beschaffen. 

Suenschen  beleigrede  oc  attaquerede  baade  Kiøbinghafn  och  Cronneborig 
tillige,  huor  imellemb  kong  Carll  forselschabid  med  een  fornemme  dansch  minister, 
som  aparte  schall  vorde  berettiget  och  angifuit,  mange  gange  fore  Hirschholmb  forbij 
med  —  6  gulle  heste  for  sin  coross,  och  ved  Nibaa  paa  samme  veij  findis  een 
ellemoefie  imellemb  weien  och  stranden,  saa  och  tyck  boschwerck  langs  weien  til 
landsiden,  thij  accorderede  ieg  med  tolf  schytter,  som  pasfiede  paa  suensche  konge, 
och  at  de  schulle  forschaffe  hannem  lefuendis  eller  død  herind  udj  Kiøbenhafn  for 
—  1300  rdr.  sampt  huis  ære  och  forfremmelse,  deraf  kunde  herforuden  erwerbis, 
dermed  och  falde,  nyde;  och  dertill  kiøbte  een  før  jolle  baaid,  forborgen  i  buschene 
ued  stranden  til  saadan  transport  indslebe  loed;  mens  som  for°^  konge  tit  foer 
dend  veij  fremb  och  tilbage  vden  een  mands  confoy,  och  een  bunde  ued  nafh 
Christopher  Spille  mand  angaf  mig  derfor  ved  fiendens  rytterwacht,  som  stoed  ved 
Ruensted  kroe,  stoed  ieg  i  stoer  nød,  som  dog  formedelst  wachtens  officerer  blef 
dult  och  aibedit  ved  foræring,  vide  notari  instrument  pagina  14.^  Hafde  det 
lettelig  værit  practicabel,  hafde  iche  een   af  skiøtterne  feillit  it   quorteer  med  sin 


^  Hermed  hentydes  til  det  i  No.  9  anførte,  nemlig  Bonden  Christofler  Spillemands  Angi- 
velse af  Tuxen  for  at  have  sendt  Efterretninger  til  Kjøbenhavn. 


Forholdene  i  Nordsjælland   1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring.  27 1 

kugle  bøsse,  huormed  hånd  schulde  nedlagt  samme  kongis  forridere,  idet  han  slog 
an  paa  kroppen  af  carlen  och  schiød  hannem  ichon  een  knap  for  af  kiollen  och 
dend  eene  tommelfinger  |:  kongens  huusgeraads  mester  Pauli  Karpo  Krumbbygell 
kom  med  sine  huusgeraads  carle  self  femte,  udj  allene  dj,  dertil  ridendis  fra  Hel- 
singøer  :|,  huor  udofuer  schiøtteme  med  w-forrettet  sag  sig  paa  fluchten  begaf  och 
dulde  sig  udj  buschene.  Huorudofuer  dette  anslag  blef  forseeid,  och  kongen 
for"«  reiste  siden  iche  vnder  —   120  rytters  confoy  den  vej  fremb  og  tilbage.^ 

Paaskrift  paa  Bagsiden:    «Sær  forclaring  omb  de  12  schøtters  og  en  baids 
forschaffelfie. » 

22. 

Des  Hirsholmischen  alt  frawen  tochters  gezeugnus,  welcher  gestalt  Lorentz 
Tuxen  sich  mit  grosser  gefahr  von  den  feinden  nacher  Coppenhagen  salvirte. 

(Se  Giessing). 

Hun  fortæller,  at  hun  opholdt  sig  hos  sin  salig  Moder,  Margrete  Simons, 
Oldfrue  paa  Hørsholm,  da  hun  en  tidlig  Morgenstund  saa  en  Trop  svenske  Ryt- 
tere komme  ind  af  Porten,  og  at  Tuxen  sprang  ud  af  et  Vindue,  kastede  sig  i 
Søen  og  svømmede  over  denne,  «und  dafi  mahl  nicht  mit  ihnen  zur  Cronneburger 
gefencknus  gekommen>.  Dernæst  fortæller  hun,  hvorledes  hun  var  med  Tuxen  til 
Middag  ombord  paa  en  mellem  Sjælland  og  Hveen  liggende  engelsk  Fregat  <  In- 
dianeren*, Chef  Kaptajn  Carl  Clager.  Da  Tuxen  (med  Familie)  blev  hentet  om- 
bord, kom  nogle  svenske  Ryttere  ned  til  Stranden  og  vilde  have  c  Hørsholmmanden* 
udleveret;  men  det  vilde  Englænderne  ikke  indlade  sig  paa.  Da  Tuxen  var  kom- 
men ombord,  indfandt  sig  to  svenske  Officerer  og  forlangte  T.  udleveret,  hvorpaa 
Skibschefen  lovede,  at  naar  T.  havde  spist,  skulde  han  blive  sat  i  Land  paa 
samme  Sted,  hvor  han  var  gaaet  i  Baaden.  Tuxen  fik  imidlertid  Lejlighed  til 
ombord  at  træfie  Aftale  med  en  Sømand  fra  Dynkerken  og  med  nogle  af  de  en- 
gelske Matroser,  at  disse  skulde  ro  ham  i  Land  i  en  af  Skibets  smaa  Baade;  men 
naar  de  var  komne  saa  langt  fra  Fregatten,  at  man  derfra  ikke  kunde  se  dem, 
skulde  de  ro  T.  til  Kjøbenhavn  og  levere  ham  med  hele  Familien,  som  var  med 
ombord,  paa  det  «euterste»  Skib,  de  traf  paa  Rheden.  Hun  fortæller  dernæst 
(hvad  Giessing  ikke  beretter  noget  om)  følgende:  < —  alfi  wir  nun  also  im  rudem 
nacher  lande  begrifien,  komb  dafi  grolJe  schifsboht  voll  volck  uiit  den  schifs  leut- 
nant  hinter  unfi  an,  und  mustten  mit  sie  an  dafi  landt,  da  kammen  die  schwedi- 
schen  reutter  hiiffig  am  vffer  undt  rieifen,  ob  der  man  von  Hirfiholm  da  war,  sie 
hatten  den  gantzen  tag  nach  ihm  gewartet,  sie  wolten  ihm  confoyieren,  der  eng- 
lischer  leudtnandt  aber  sprach,  er  hatte  ihm  heut  von  sein  ort  abgeholet,  undt 
wolte  ihm  an  selbigen  ort  wiederan  lieifem,  mitlerweille  reterirten  wir  unfi  in  einer 
iischer  ckahten*  (Hytte)  dicht  am  vffer  im  dorff  Webeck.  Unter  defien  stel 
leten  die  reutter  sich  langs  dem  vffer  hin,  der  englischer  leutnandt  aber  auff 
vielfeltiges  bitten  liefi  bey  unfi  den  ermelten  DUnkircher  und  ein  corperall,  nahmenfi 
Thomafi  Kratzelej,  und  etzliche  englische  schifsleutte,  die  unfi  in  der  nacht  nacher 
Hirfiholm  |:  hinten  aufi   von  defi    fischers  wohnung  :|  brachten,   und  alfi  nam  der 


^  Fremstillingen,  der  skyldes  Tuxen  selv,  er  uklar,  men  Meningen  maa  yaere  den,  at  han 
2  Gange  har  forsøgt  at  tage  Carl  Gustav  til  Fange.  Den  første  Gang  var  Kongen,  ledsaget  af 
Hannibal  Sehested,  paa  Rejse  for  at  inspicere  Belejringsarbejderne  ved  Kronborg,  og  Tidspunktet  har 
altsaa  ligget  mellem  16.  Aug.  og  6.  Sept.  1658.  Herfor  tilbød  Tuxen  en  Belønning  af  1300  Rdlr., 
som  ikke  blev  udbetalt,  da  Anslaget  jrygtedes.  Det  andet  Anslag  fandt  Sted  i  Tiden  mellem  20. 
Juli  og  10.  Aug.  1659,  da  han  <atter»  samlede  12  Skytter  for  en  Betaling  af  360  Rdh.,  som  han 
har  maattet  udrede. 


272  Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  KjøbenhAvns  Belejring. 

englischer  schifsleutnandt  abscheidt  von  den  schwedischen  reuttern,  sprechendt,  wir 
wehren  nacher  Hir&holm  mit  etzlich  seiner  leuten  hin  ab  gangen,  vndt  er  namb  zu 
sich  beyde  bohte  und  fuhr  zum  schiff  hinab,  eine  weiUe  hemacher  begab  der 
Dunkircker  sich  am  vffer,  alwo  ein  alt  boht  am  lande  lag,  welches  an  den  einen 
ende  zerschmittert  wahr,  umb  dafi  es  zu  keiner  fahrt  brauchbahr  sein  solte,  und  mit- 
tede  es  von  einer  englisch  man  Nicolaj  Triller  umb  —  20  rthlr.  Wie  er  es  aber 
anruhrte,  kammen  die  reutter  bey  ein  ander  undt  verbiethen  ihm  dafi  boht  zu 
rtihren,  er  aber  spracb,  dafi  er  wehre  den  weiten  wegk  durch  dafi  holtz  mit  den 
man  nacher  Hirfiholm  gewefien  und  mustte  mit  seiner  leute  auffs  schiff  itzo  mit- 
temacht  die  wacht  ab\6&en,  undt  weillen  der  leutnandt  hatte  beyde  bohte  mit 
genommen,  darumb  mustte  er  dieses  leihen,  womit  er  am  bohrt  und  morgen  wie- 
derbringen  wolten,  zu  dem  wehre  es  ein  englisch  man^  der  es  ihm  geleihen.  Die 
schwedischen  sprachen,  der  Hirfiholmer  man  mag  vielleicht  damit  nacher  Coppen- 
hagen  woUen  und  sich  zu  dem  ende  hie  im  busch  verstecket  haben,  dagegen 
er  hochlich  sich  veranttwordtede,  sprechendt,  die  schweden  undt  englischen  wahren 
io  freunde,  warumb  sie  dan  so  iibell  ihm  traweten,  und  wie  sie  der  gestalt  mit 
ein  ander  redeten,  safi  Tuxn  seine  fraw  vndt  ich  hinter  dem  zaum  |:  so  zwischen 
den  schweden  vndt  unfi  nur  war  :|  mit  grofier  betrubnifi,  mitlerweille  langte  Tuxen 
den  englischen  schifs  corporall  —  i  rthl,.,  der  sprang  hinaufi,  undt  badt  die 
schweden  auff  brandtwein  bey  ein  marquetenter  im  selbigen  dorff,  mitlerweille 
liefien  die  schweden  es  zu  dafi  boht  ins  wasser  zu  schieben,  sie  besetzten  aber 
dafi  vffer  mit  reuttem  langs  hin,  wie  nun  die  englischen  die  riehmen  vndt  alles 
in  boht  hatten,  kam  der  ermelte  seh  corporall  vndt  der  Dynkercker,  nahmen  unfi 
frawenleutte  alles  weis  zeug  ab  und  setzten  unfi  die  boths  leute  hiitte  auff,  filhrten 
unfi  zwischen  den  reutem  durch  ins  boht,  und  weillen  Tuxens  kind  schreite  — »  raabte 
Søfolkene  i  Kor  en  Afskedshilsen  til  Svenskerne  for  at  døve  Barnets  Skrig.  Der- 
paa  roede  de  til  Kjøbenhavn,  hvor  Tuxen  kom  ombord  paa  en  Skude,  der  skulde 
føre  Indbo  til  Jylland. 

Hun  fortæller  til  Slut,  at  de  fleste  af  de  engelske  Søfolk  senere  opsøgte 
Tuxen  og  fik  Penge  af  ham.  Ogsaa  Dynkerkeren  besøgte  Tuxen  efter  Fredsslut- 
ningen og  boede  en  Tid  hos  hara  paa  Hørsholm.  Hun  selv  havde  en  Tid  været 
Kammerjomfru  hos  <^ Prinsessen  til  Danmark  og  Norge*  og  var  derefter  bleven  gift 
med  Prins  Jørgens  Kammertjener  og  Barber,  Ludvig  von  Alpen.  ^ 


Bekosted  paa  Ibstrups  salvagdering  —  150  rdlr. 

»3- 

Hvorledis  Ibstrups  residentz  huus  er  bleffven  frelst  aff  Tuxn  for  nedbrydelse 
oc  for  ildebrands  ødeieggelse. 

Wij  wnderschrefne  Peder  Nielfien,  forpachterens  Peder  Holmers  fuldmegtige 
her  paa  Ibstrup,  oc  Siffvert  Siftvertfien,  ladegaards  fouget  sammestedtz,  kiendes  oc 
hermed  witterligt  giør,  at  Hindis  Droninglige  May.  fuldmegtige  paa  Hirfiholmb, 
erlig  oc  welfornemme  mand  Lorentz  Tuxen^  udj  nest  afwigte  feide  tiid  |:  roedens 
welbem^  vorris  gunstige  hofib.  var  udj  Kiøbenhafh  :|  med  stær  fahre,  fliid  oc  om- 


^  Heller  ikke  dette  Vidnesbyrd  udmærker  sig  ved  Klarhed  i  Fremstillingen.    Man  fiiar 
ledes  ikke  Indtryk  af,  at  der  mellem  Tuxens  Svømning  over  Slotssøen  og  Flugten  ligger  et  Tidsrum 
af  omtrent  en  Maaned,  hvilket  Giessing  heller  ikke  har  indset. 


r 


I^orholdene  i  Nordsjælland  165^ — 59  under  kjøbenhavns  Belejring.  ^j^j 

hygelighed  antagen  sig  bein*''  huufies  Mugnings  frelfie,  først  hafver  hånd  salverit  kiørne, 
som  iche  kunde  da  der  saa  næhr  hoes  tiendens  leyer  blifve  i  fred,  oc  som  generall 
krigs  præsidenten  Larfi  Reming  effter  stormen  for  Kiøbenhafh  hafde  logerit  de  obrige 
lefVende  af  Dalle  carlische  regiment  till  foed  paa  Ibstrups  stoere  huufi  {:  som  der- 
paa  dagligen   dennem   beflittede  det  at  ruinere    :|   oc   paa  trende  steder  wden  for 
ildestedeme  paa  dend  lange  sahl  oc    udj  Kongl.  May.   sofve  oc  it  andet  cammers 
lofltet  igiennem  brendt  oc  en  deel  af  bolterne,  ancker,  windschærer  bort  taged,  tag 
luggerne  oc  it  andet  af  brendt,  nedrefved  nogle  fag  sperwerck  i  lade  gaarden,   saa 
tragtede   oc    alle    høye    og  nedrige    officerer    at   ned   riffe   huufiet  i  grund  dermed 
derris  hytter  oc  werelfier  udj  leyeren  at  opbygge,  saadant  at  afwerge  oc  forhindre  hafi^er 
Lorentz  Tuxen  giort  mangen  farlig  rit  oc  deromb  efiterfiildt  dend  swendsche  konge 
oc  rigis^.  greff  Oxenstiema  till  leyeren,    Fridrichsborg  oc  Cronneborg,   af  dennem 
forhuerbet  ordre  oc  recommendation  till  feldt  marschack  Steenbock  oc  bekommen 
af  dennem  ordre  till  for"^  schadelige  Dalle  carlische  regiments  afltreckelfie  oc  office- 
rerne for  derris  onde  forhold  anklagid,  som  udj  leyeren  blef  heden  ført  udj  arrest, 
oc  forhverbet  generall   major  Fabian  von  Ferfien  till  huufiens  forsvar,   hvilken  det 
siden   veldelig  beschermede,   saa   iche  nogid  derefiter  nedbrødes   eller  bort  toges, 
wden  de  hafde  seddel  derpaa,  oc  saa  snart  bem^  regiment  vor  borte,   da  hafver 
Lorentz   Tuxen    forschaffet   tømmermænd    oc   ladet   dj    nederste  windufver  udj   det 
stoere  huus  tilsette  oc  med  tømmer  saaledis  forwahre,   at  ej  nogen  der  saa  lettelig 
kunde  indkomme  oc  giøre  schade.    Difiligeste  loed  hånd  sette  støtter  under  schor- 
steenene  oc  lofltit,  som  ilden  hafde  giort  schade,  at  ded  ej   schulde  nedfalde,  for- 
maanit   o&   till  at  blifsre    ved   stedit,    hiulpen  os  med  wnderholding  oc  belofvet  os 
till  at   behielpe  till  belønning  herfore,   naar  fred  blef,   hvilchit  wij  med  megen  be- 
kymmering,  angist  oc  liifsfahre,  till  dend  ønschelige  fred  ankomb,  udstoed  oc  indtet 
derforre  endnu  bekommet,   oc   hafr  Lorrentz  Tuxn  herpaa  giort  bekostning,   af  sit 
eget  motte  spendere,  baade  paa  generalleme,  secretereme  oc  i  mange  andre  maader, 
hvorwdofver   hafver   officerer   oc   krigsfolcket,   særdeellis  de  af  leyeret,    formedelst 
de  ej  motte  bryde  ned  till  hytter,  i  synderlighed  Dalle  carllene,  mange  gange  soeret 
at  ihielschyde    Lorentz   Tuxen,    hvor   dj   hannem   oc    os    paa   vej   eller  stj   kunde 
betrefie,   hvorudober   hånd  der  effter   holt  oc  reed  altiid  med  tvende  salvaguarder 
oc  hans  egne  tienner  med  gewehr  saa  oc  os,   oc  der  Lorentz  med  Steen  winckell 
oc  fleere  dansche  hafde  vorren  fangen  paa  Cronneborg  oc  igien  udkommen,  truede 
hannem   en    hver    langt  meere  at  ihielschyde  oc  ilde   efftertallede,    oc    som   hånd 
kort  der  effter  sig  till  Kiøbenhafn  indsnigede,  da  angreb   de   swendsche  ladegaards 
huufiene    for  alvor    oc   gandsche  nedbrød,    undertagende   nogle   faa   fack,   som  vij 
med    stor   bøn    for  os  oc  salvaguardens  werelfie  blef  bewilget  at  motte  blifve  be- 
staaende.      Af  forbem'^  nedbrytte  ladegaards  huufie   loed  kongen   generalleme   oc 
andre   bygge   derris  huufie   oc  werelfier  udj  leyeren,  oc  motte  ej  nogen  bryde  ned 
wden  schrifftl.  ordre.    Saa  snart  Gud  hafde  os  welfiignet  med  den   ønschelige  fred, 
oc  krigfifolcket  war  af  leyeret,    da  hafver  Lorentz  Tuxen   igien   ladet  biugningen 
nedbryde  oc  paa  sin  sted  paa  Ibstrup  igien  ladet  hiembføre,  at  saaledes  sig  hafver 
begifvet  —  etc.  — 

Actum  Ibstrup  dend  2  Juni  anno  1660. 

At  dette  forschr"*  sig  saaledis  Siffvert  Siffvertsen. 

udj  sandhed  befinder,  bekiender  ieg 
wnderschrefhe  med  egen  haand 
Peder  Nielfien. 


Danske  Magasin.    5.  R.    V.  35 


274  Forholdene  i  Kordsjælland   1658 — 59  under  Kjøbenhayns  Belqring. 

Formedelst  obenschr.  min  allemaad.  konings  tiennistis  forretning  motte 
ieg  retirere  mig  ued  de  engelsches  Montaguische  fokkes  formidlii^g  oc  hielp 
|:  imoed  —  100  rd.  betalling  :|  oc  effterlade  mit  fulde  boe,  hvilcket  de 
swendsche  borttog,  werdigt  2222  rd. ;   ieg  melder  dæg  ichon  —   1500  rd. 


24. 

Hvorledis  dend  suendsche  intendent  mit  goeds  beschrefi,  borttog,  oc  ieg 
mig  reterirde: 

Wij  vnderschrefne  Rafimufi  Søfrenfien,  ting  oc  schiffte  schrifver  paa  HirlS- 
holmbs  birch,  Søfren  Nielfien,  ladefogid  sammestedtz,  giøre  witterligtr  at  dend 
swendsche  hof  intendent  Johannes  Lowen  cronne  med  en  secretarius  oc  it  partj 
dend  swendsche  konges  drabantere  till  hest,  strax  der  derris  armatur  for  Kiøben- 
haufh  ankom,  loed  sig  paa  Hirfiholm  erschinne  oc  satte  en  swendsche  hof  enspen- 
der,  ued  nafn  Daniell  Olfien,  till  opsiufh  derpaa  steden  oc  loed  beschrifire  ald 
dend  deell,  der  fanttes,  en  deel  af  ridefogdens  sengekledder  til  leyered  sampt 
hans  eigene  heste  oc  wogn  bort  taged  oc  formedelst  dend  swendsche  ferfiell  imel- 
lem lade  gaarden  oc  borregaarden  dag  oc  natt  hafit  stær  besuering  oc  schaede, 
oc  efftersom  ridefogden  hafde  en  gang  for  it  partj,  som  schulde  fange  oc  føre 
hannem  til  Cronneborg,  suømmet  ofvrer  søen,  nogle  dage  oc  netter  sig  udj  schouf- 
ven  oc  morrafier  opholdet,  dog  endeligen  ført  med  andere  fangen  paa  Cronne- 
borg, oc  siden  efiter,  der  hånd  fra  komb,  er  alleeniste  med  sin  hustru  oc  børn 
neppelig  om  natte  tiide  undkommen,  efitersom  nogle  slemme  menischer  fra  Kiø- 
benhafh  udløb,  som  sagde  fienden  af  dend  tienniste,  hånd  sin  naad.  herre  oc 
koning  gjort  hafde,  hvor  offver  dend  swendsche  richs^.  Oxenstierne  oc  secreterer 
Schunck  borttog  ald  hans  goedtz  oc  boeschab,  hvilcket  hånd  af  wognes  mangel], 
efftersom  hånd  vorris  allemaad.  dronings  goedtz  først  søgte  at  salvere,  ej  sit  eget, 
till  Kiøbenhafh  eller  nogen  andensteds  formedelst  fiendens  hastige  oc  w-formoede- 
lige  ankombst  kunde  retirere,  oc  hånd  ellers  wdstanden  megen  tribuladtz  formedelst 
hans  naadige  herres  oc  konges  schyid,  hvorafi  wij  fattige  tiennere  effler  ridefog- 
dens wndwigelUe  vorris  deel  med  stoer  gien  wordighed  hoes  fienden  motte  wd- 
staae,  efftersom  vij  os  fra  huufiens  biugning  ej  wilde  begifve,  som  mange  gaat 
folch  oc  witterligt  er;  —  etc.  — 

Actura  Kiøbenhafn  d.  16  Julj  anno  1660. 

Rafimufi  Søfrenfien.  Søffren  Nielfien. 

Henrik  Gerners  Attest  (se  Giessing). 

Lorens  Tuxen  tillige  med  Gerner  og  andre  har  været  fangen  paa  Kron- 
borg, ofte  været  stillet  for  Krigsret  der  og  i  den  Anledining  udstaaet  stor  Fristelse, 
Frygt  og  Livsfare  samt  tilsat  sine  Midler  og  sin  Formue.  Sammen  med  Gerner 
har  T.  overtalt  den  engelske  og  svenske  Oberst  Hutchinson  paa,  Dronningens  Hus 
Hørsholm,  saa  at  Obersten  « begav  sig  anden  Dagen,  efter  at  Flaaden  var  i  Sundet 
ankommen  t,  til  den  ved  Helsingør  liggende  engelske  Flaade,  hvor  l^an  gijk  ombord 
til  Admiral  Montague  paa  Skibet  «Nesbuij»  og  søgte  at  paavirke  Admiralen. 


r 


Forholdene  i  Nordsjælland   1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring.  275 

Da  den  engelske  Flaade  ankom  til  Sundet  den  6.  April  1659,  er  Obersten 
altsaa  gaaet  ombbrd  dén  7.  Aprilj  Giessing  har  misforstaaet  dette  Udtryk  i  Ger- 
ners Attest,  hvorhos  der  i  Gerners  Attest  ingen  Hjemmel  haves  for,  at 'Tuxen  og 
Gerner  fulgte  med. 


Fra  d.  31  Aug.  1659,  da  ieg  |:  Gud  schee  louff  :|  omb  natten  forme- 
delst de  engelsches  hielp  slap  fra  de  swendsche  oc  igien  i  Kiøbenhafii  komb, 
hafr  ieg  seilfiiende  til  stadens  defenssion  gaaid  til  voldfi  til  d.  i  Martij  a^ 
1660:  Bekosted  paa  persohn  daglig  till  dem  oc  deris  gewehrs  underholding 
dagl.  (!)  —  12  p,  er  imidlertiid  —  84  rd. 

26. 
(Se  Giessing). 

Borger  i  Kjøbenhavn  og  Sergent  ved  Brandkoropagniet  Carl  Rosenroeyer 
attesterer,  at  Tuxen  fra  'Vs  1659 — Vb(0  '^^  ^^^  underholdt  3  Mand  til  Stadens 
Forsvar  og  selv  deltaget  i  Vagtholdet  under  Stadens  Strandkompagni. 


Til  Slut  skal  meddeles  3  Aktstykker  fra  samme  Pakke  som  de  foregaaende, 
men  vedrørende  det  første  svenske  Anfald  paa  Sjælland  i  1658. 

Det  er  her  interessant  at  se  cTjenstgangent  ved  Indkaldelsen  af  det  Hørs- 
holmer Landévæm:  Dronningen  giver  Ordren  til  sin  Kammertjener  (den  senere  vel 
bekendte  Baron  Jacob  Petersen),  og  denne  lader  den  gaa  videre  gennem  Dyrlægen 
til  Ridefogden.  Aktstykkerne  viser,  at  Landevæmet,  i  ethvert  Fald  paa  sine 
Steder,  var  af  Betydning  og  vel  organiseret  og  bevæbnet.  Størrelsen  af  den  be- 
væbnede Styrke  er  i  sig  selv  imponerende:  350  Mand,  hvilket  langt  overskrider 
c  Mand  af  Hus>,  da  Hørsholm  Gods  dengang  talte  knap  250  Gaarde  og  Huse. 
Det  hele  vidner  ligesom  de  andre  Aktstykker  paa  det  fordelagtigste  om  Tuxens 
usædvanlig  energiske  Personlighed. 


Bekosted  thu  ny  fahner  til  de  folck,  i^  sambled  oc  førde  wdaf  Hirfi- 
h<dmb  birck  a^  1658  |:  der  den  swendsche  koning  wor  kommen  hid  paa 
Sælland  ober  ifien  :|,  med  hvilcke  ieg  besatte  Christianshafn,  som  deromb 
jfiede,  slebed  stocherne  paa  wolden,  vogid  til  stadens  defenssion,  bekosted 
samme  tvende  fahner,  hvilcke  siden  blef  forbrugt  i  Kiøbenhafns  beleigring  paa 
wolden  —  32  rixdlr. 

Wenlig  helfien  forsendt  medt  Gud  wor  herre,  kierre  broder,  lader  ieg  dig 
wenligen  wide,  att  her  cammertienner  Jacob  Petersen  haffer  befalt  mich  att  schrifhie 
dig  till,  att  det  er  Hindefi  May*^  worrefi  nådigste  droningfi  befallning,  att  du  i 
morgen  medag  schalt  hafhie  alle  Hirfihollembfi  bonder  her  inde  medt  derifi  gewehr, 
och  det  wed  derrefi  lifs  straff,  er  der  nogen,  som  leger  sig  der  i  moed  och  will 
iche  strax  parere  och  følge,  schaltu  strax  lade  hannem  sætte  paa  hanfi  halfi.    Det 

3S' 


L 


276  Forholdene  i  Nordsjælland  1658 — 59  under  Kjøbenhavns  Belejring. 

er  dig  best  bekiendt,  hor  mange  du  haffuer  met  gewehr,  her  schulle  de  lade  sig 
finde  paa  slotzplatzen,  defiligiste  medt  foderasen,  att  du  schicker  det  ind»  hermedt 
Gud  befallet. 


Kiøbenhaffh  dend  6  Febmarij  anno  1658. 


D.  T.  A. 


Johann  Gremberch, 

Ha&chmitt. 

Udskrift.  Min  goede  wen  och  broder  Lorentz  Tuxen,  Hindefi  Dronning). 
Maytt.  ridfogit  paa  Hid^hoUem,  dette  breff  wenlig  til  hende, 

Cito.  HirfihoUem. 

Cito. 

Cito. 

Dafi  hr.  Lorentz  Tuxn  an  mihr  endtsbemelter  von  seinem  vntterhabenden 
v5rgtey  Hirfiholmb  in  diel^r  kriegelSleufiften,  ali^  der  schwedischer  kdnig  iiber  dafi 
eifi  mit  seiner  armee  in  hisiger  insull  Sehlandt  gekommen,  dreihundert  vndt  funff- 
zigk  man  unter  zweien  newen  fenlein,  spill,  wie  auch  iiber  vndt  untter  gewehr  zum 
guamison  der  hiesigen  vestung  Christianshaffuen  geliefert  vndt  an  hero  einuerschaffet 
hat,  solchefi  bezeuge  ich  mit  eigen  handt  vndt  pitschaflt. 

Christianshaffen  den  27  Febmarij,  anno  1658. 

Dehro  zu  Dennemarck  Norwegen 
K5nigl.  May.  bestalter  obrister  vndt 
itziger  zeit  commendant  der 

vestung  Christianshaffen 
}an    Baptista   von    Ensse.  ^ 

Paa  Foden  af  Regningen  over  de  to  Faner*  er  følgende  Paategning: 
Obgemelten  zweyen  fendel  seindt  mir  von  hr.  Lorentz  Tuxen,  wile  die  erste 
schwedische    einfal    geschah,    in    meiner    hauss    in    verwahrung   gegeben,    vndt    in 
wehrender  belagerung  dieses  orts  seindt  sie  von  herm  Jacob  Petersen,  konig.  cam- 
merdiehner,  von  mir  abgefordert  worden  zu  der  leib  vndt  hoff  compagnia. 

Philippe  Hacquardt 

K.  chijmrg. 


^  Oberst  Ensse  var  kort  i  Forvejen  kommen  ind  i  Riget  og  forblev  i  Kjøbenhavn  under  hele 
Belejringen  1658 — 60.     Endnu  1 661  var  han  i  Kjøbenhavn,  men  var  da  indstillet  til  Afgang. 

*  De  to  Faner  var  anskaffede  i  September  1657.  Der  var  forbrugt  til  dem  17  Alen  Silke- 
tøj, lige  meget  af  hvidt,  gult,  blaat  og  rødt,  og  de  var  udstyrede  med  paamalet  Portræt  af  €Kgl. 
May.>  (altsaa  vel  sagtens  af  Kongen,  da  det  ellers  vilde  have  heddet  cDronningl.  May.>)  og  havde 
forgyldte  Messingspyd  oventil.     De  havde  kostet  51  Rdlr.  i  Mark. 


j 


Smaastykker.  2// 


Smaastykker. 


Et  Brev  fra  Herluf  TroUe  til  Birgitte  Gøye. 
Ved  cand.  mag.  Carl  Fredstrup. 


Uet  her  meddelte  Brev,  som  min  Kollega,  cand.  mag.  Julius  Clausen  god- 
hedsfuldt  har  gjort  mig  opmærksom  paa,  findes  i  Original  (et  paa  begge  Sider,  af 
Herluf  Trolle  egenhændig  beskrevet  Folioblad)  i  den  Abrahamske  Autografeamling 
1  det  st.  kgl.  Bibliothek  og  har,  rimeligvis  fordi  det  ikke  opbevares  sammen  med 
Herluf  Trolles  andre  Breve  i  den  Bøllingske  Brevsamling,  formentlig  hidtil  været 
ukendt;  det  er  saaledes  ikke  optaget  i  Arkivar  Wads  Udgave  af  Herluf  Trolles  og 
Birgitte  Gøyes  Breve.  Ved  Aftrykket  er  fulgt  de  i  den  nævnte  Udgave  (Forordet, 
p.  VU)  opstillede  Regler. 

Myn  hiertthe  ker[e]  Byrgitthe.  Gud  giffue  thig  giede  oc  trøst  y  thend 
hellig  andt  oc  oss  att  fynndfes]  met  kerlighed  oc  giede.  Myn  hiertthe  ker{e]  Byr- 
gitthe, ieg  flik  y  dag  thyn  screffiielsse  met  myn  naad[ig]ste  froues  dreng  och  thett 
skellert,  som  thv  sende  mig.  Gud  wed,  att  ieg  er  bleflfiien  glad,  att  ieg  haflfer 
fangit  tyn  screfiiielsse,  thij  ieg  haffiier  wæritt  offer  maade  besuerritt  aflF  thend  onnde 
fortrøsting  oc  spaadom,  som  thw  gaffs[l]  mig,  th[er]  vij  skijldes  att.  Gud  almec- 
testhe  naadelig[en]  aff  vende  altt  thett,  thig  kand  skaade  bode  tiill  siell  oc  lijff, 
ther  will  ieg  bede  ham  om  aflf  alt  mit  hiertthe.  Ieg  will  och  befalle  meg  theg  oc 
thyn  bøn. 

Myn  hiertthe  allsom  keresthe  Byrgitthe,  saa  beder  ieg  thig  end  nu  ganske 
kerlig[en],  atthw  viiltt  waar[e]  thig  fraa  alt  th[et],  thw  kantt  haflfue  ontt  elle[r] 
gremelsse  aff,  och  thw  vilt  intit  lade  aff  alt  th[et],  tiitt  hiertthe  begerer,  som  thv 
kandt  hafiue  gott  aff,  for  myn  skyll,  och  thw  wilt  thencke  mig  ther  hoss,  som  theg 
elsker  aff  hierttit. 

Myn  hiertthe  ker[e]  Byrgitthe,  saa  er  thett  end  nu  myn  bøn,  begering, 
oc  ieg  befaler  thig,  atthw  wilt  faar[e]  well  met  thig  selff  oc  ing[en]  sorig  eU[e]r 
gremelsse  thage  thig  tiill,  oc  atthv  altiid  haffer  oc  est  wed  god  trøst  y  gud.  Hånd 
skaU  oc  will  føge  wor  sag  altiid  till  th[et]  beste  oc  till  en  goder  ennde.  Myn  h. 
a.  k.  Byrgittfe],  giør  nu  for  myn  skyll,  som  thv  vilt,  ieg  skall  giør[e]  for  tyn 
skyll,  oc  wiill  ieg  her  met  nu  oc  altiid  haffue  thig  gud  almecteste  befalitt,  hånd 
vnde  oss  att  fynd[es]  met  giede,  oc  gud  hånd  beskerme  oc  beuar[e]  waartt  ganske 
huss,  atthe  maa  før[e]  ett  gudeligt  leflfhit  y  Chnsto  Jesu,  amen. 

Holger  S  P[er]  Bille  lader  sye  thig  ma[n]ge  gode  netth]er].  Ex  legritt  for 
Elsborg,  mandagen  thend  12.  septe[m]bris  MDLXIIJ. 

Herloff  TroUe,  tyn  ker[e]  hosbond. 

Jeg  kand  icke  scriffe,  huor  lenge  att  vy  bliffer  y  th[ett]e  leg[e]r,  thi  thett 
er  end  nu  vuist. 


'  RosenkraDts  dl  Boller. 


278  Smaastykker. 


To  samtidige  Breve  om  Begivenhederne  1660. 

Ved  cand.  theol.  J.  Estrup. 

Efterfølgende  to  Breve  ere  skrevne  af  Historikeren  Mag.  Jens  (Nielsen^ 
Dolmer^  til  Greve  Christian  Rantzau  til  Breitenburg,  Gjesingholm  (nu  Løvenholm) 
m.  m.  og  findes  i  Rigsarkivet  ^  Jens  Dolmer  var  i  Aarene  omkring  1660  Hov- 
mester hos  Greve  Rantzau':  han  varetog  i  Grevens  Fravær  dennes  interesser, 
mødte  som  hans  Befuldmægtigede  i  Retssager^  osv.  og  optræder  altsaa  ogsaa,  som 
vi  af  disse  Breve  kunne  se,  som  hans  politiske  Korrespondent.  Det  ene  Brev  er 
dateret  24  Maj  1660,  under  det  andet  staar  kun:  27.  1660;  Maanedens  Navn 
mangler;  men  man  kan  uden  Betænkning  imellem  Dagen  og  Aaret  indskyde: 
Oktober;  thi  dels  omtaler  Jens  Dolmer  i  dette  Brev  Begivenheder,  der  fandt  Sted 
i  Tiden  Septbr. — 26  Oktt>r.,  som  allerede  forefaldne,  dels  meddeler  han,  hvad 
der  skal  ske  d.  14  November  c  førstkommendes  1.  —  Skjønt  de  to  Breve,  der 
nærmest  behandle  de  to  Hovedbegivenheder  i  dette  for  Danmark  i  ydre-  og  indre- 
politisk Henseende  saa  vigtige  Aar,  ikke  i  væsenlig  Grad  give  noget  nyt  Bidrag 
til  Oplysning  om  disse  Begivenheder,  have  de  dog,  naar  man  tager  Hensyn  til 
Brevskriverens  Dannelsestrin  og  dl  Modtagerens  Stilling  i  Staten,  saa  megen  In- 
teresse, at  de  formentiig  bør  offenliggjøres. 


I. 

Celsissime  amus,  domine  demetUissme, 

Jeg  hatver  opholdt  noget  med  min  skrifvelfie  af  aarsag,  at  ieg  hafver  lefvet 
dageligen  i  den  forhaabning,  at  det  skulde  komme  till  ende  med  vores  fredfi  irac- 
tater^  at  ieg  dedt  till  lige  hans  høigrefl.  exceUenz  kunde  avisere.  Nu  er  det  kommen 
saa  vidt  dermed,  at  efter  at  her  HanmbcU  Sehested  er  hid  indkommen  for  14  dage 
sjden  med  den  frandske  gesant^  oc  hafver  talt  med  hans  ko.  ma.  udj  haf^en* 
(som  siunes  nu  igien  at  vere  hannem  med  naade  bevaagen  efter  hans  skriftlig  er- 
kleringer,  imod  hvis  hannem  kand  vere  tillagt),  da  hafver  hånd  faat  cammission  at 
lade  sig  bruge  udj  freds  iractateme'^  oc  hafver  ocsaa  udrettet  saa  meget  udj  8  dage, 


^  Om  hAm  se  Biogr.  Lex. 

'  I  cLfivenholms  Arkiv*  Pk.  26. 

'  Det  tør  maaske  antages,  at  Jens  Dolmers  Bekjendtskab  med  Greve  Rantzau  kunde  have 
sin  Oprindelse  fra  D.s  mulige  Slægtskab  med  (Sønnesøn  af?)  den  Jens  Dolmer,  der  c.  1582 — 
c.  1603  var  Præst  i  Gjesing  (Sønder-Hald  Herred),  i  hvilket  Sogn  Gjesingholm,  som  Rantzaueme 
kjøbte  1609,  laa.     (S.  W.  Wiberg:  Præstehistorie  I,  442). 

^  Saaledes  1659  'V«  (<LOvenholms  Arkiv »  Pk.  29). 

'  Hugues  de  Terlon  (f.  c.  1620  f  c.  1690)  var  i  en  Aarrække  Frankrigs  Minister  ved  de  nor- 
diske". Hoffer.  Han  blev  1659  udrustet  med  Fuldmagt  til  at  mægle  mellem  Danmark  og  Sverige. 
Begav  sig  efter  Karl  Gustavs  Død,  forsynet  med  en  Kondolenceskrivelse,  dat.  1660  V«)  ^1  Stock- 
holm, blev  *V&  modtagen  i  Audiens*og  vendte  derpaa  tilbage  til  Frankrig.  (F.  U.  Wrangel :  Liste 
des  diplomates  franyais  en  Suéde  1^41 — 1891.     Side  28  flg.). 

*  d.  e.  Rosenborg  Have. 

^  Det  lykkedes  Hannibal  Sehested  i  April  1660  at  sætte  sig  i  personlig  Forbindelse  med 
Frederik  UI.  Han  blev  Kongens  Underhandler  med  de  svenske  Kommissærer,  fra  7  Maj  endog 
forsynet  med  en  officiel  Instruks  som  hans  Repræsentant.  (J.  A.  Fridericia:  Danmark«  Riges  Hi- 
storie 1588— 1699.     ^idc  429)* 


Smaastykker. 


279 


som  mediaicres  icke  hafver  giordt  i  8  maaneder  tilforn,  ei  heller  hafde  nogen  tid 
kommen  tjU  endelighedt  dermed,  hafde  hånd  icke  væred,  som  de  svenske  mimsiri 
maae  sielf  bekiende;  oc  er  det  nu  i  dag  kommen  saa  vidt  formedelst  Hannibals 
underhandling,  at  freds  arHcUme  ere  slutted  oc  samtøkt  paa  begge  sider,  blifver 
underskrefven  i  morgen  eller  ofvrer  morgen  ^  oc  bekommer  de  hollænder  ocsaa 
raHficaåon  paa  de  elbingske  iractater^,  saa  ded  er  klart  paa  alle  sjder  oc  kommer 
nu  med  Guds  hielp  till  endelighedt.  Hans  høigrefl.  naade  maa  vel  vere  bevist, 
at  vj  beholder  Trundhiem,  oc  de  4  ther.  guld  for  den  gmneske  handel  qvUerer  de 
svenske,  Hvein  afstaar  svensken  ocsaa,  oc  hans  ma.  beholder  Boringholm,  dog  for 
viderleg  inden  aar  oc  dag  enten  med  adelsgods  i  Skaane,  eller  huorledes  dermed 
best  kand  handles'.  Saa  snart  iTtå&arHcleme  blift^er  ellers  pubUcerii,  skall  ieg  dem 
med  posten  tilstille.  Hvad  hans  høigrefl.  exceUensds  skude*  angaar,  saa  hafver  ieg 
icke  gifvet  dem  forlof  at  seile  till  Jutland  med  den,  eftersom  hans  høigrefl.  excelknz 
hafver  ingen  cammissian  gifved  mig  derpaa:  enten  at  opholde  den  eller  lade  den 
løfi,  men  der  hans  høigrefl.  naade  hafver  skrefven  mig  till,  at  de  Mogenstrup  folk 
hafde  order  at  tage  den  i  antvaring,  hafde  ieg  inted  derimod  at  sige,  der  de  vilde 
seile  bort  med  den,  men  saa  vidt  hafver  ieg  ladet  dem  forstaa,  at  dersom  den 
kom  noget  till  paa  reisen,  fiick  de  at  erstatte  hans  høigrefl.  naade  hans  anpart; 
men  efterdj  ded  gik  vel  af  oc  kom  hans  høigrefl.  exceUz.  till  profit,  er  ded  gott. 
Jeg  var  of^erverendes  hos  vores  commendant,  general  major  Alefeldt^,  der  de  giorde 
regenskab  for  lasten^;  er  regenskabet  icke  som  dedt  bør  at  være,  saa  er  det  icke 
meere  end  billigt,  at  de  staar  till  rætte  derfor.  Jeg  hafver  skrefved  hans  høigrefl.  naade 
till  derom  tilfome  oc  endnu  skrifver,  at  dersom  hånd  skall  skee  ret  paa  sin  anpart,  da 
maa  der  en  upartisk  skiper  paa  skuden,  thj  ellers  er  der  altid  nogen  undersleb,  oc  Niels 
i  Mogenstrup'  hafver  ellers  altid  den  største  profit,  ihuor  mand  lafver  dedt,  som  vel 
skall  befindes  med  tjden,  oc  hans  høigrefl.  naade  kand  nok  sielf  forstaa,  oc  dersom  hans 
høigrefl.  naade  vill  haf«re  en  god  skiper,  som  kandt  staa  for  skuden  oc  føre  den 
tiU  profit,  som  ded  sig  bør,    vill  ieg  høre   om  en  heer  i  Kiøbenhafh,    hvorom  ieg 


Freden  i  Kjøbenhavn  undertegnedes  26  Maj.  (J.  A  Fridericia:  Danmarks  Riges  Hi- 
storie 1588— 1699.     Side  429).     Fredstraktaten  er  dateret  27  Maj. 

Forbund  mellem  Sverige  dg  Nederlandene,  sluttet  1640,  fornyedes  og  udvidedes  ved  Trak- 
tat dat.  Elbing  1656  j^jSeptbr.     Denne  Elbingtraktat  blev  fornyet  i  Haag  1658  "/•  og  i  Helsingør 

'  9  Decbr."  ^^^  mellem  Sverige  og  Nederlandene  ang.  denne  Traktat  blev  bilagt  ved  Freden 
i  Kjøbenhavn,  (Meddeianden  från  svenska  riksarkivet  IV,  274  flg.  og  J.  A.  Fridericia:  Dan- 
marks Riges  Historie  1588-1699,  Side  429  flg.), 

Sverige   beholdt  Hven,    men  ang.   de  andre  Fredsbetingelser  er  Dolmer  rigtigt  underrettet, 
let  særligt  Aktstykke  blev  det  fastsat,  at  Vederlaget  for  Bomholm  skulde  bestaa  i  skaansk  Adels- 
Q    ^L.u^  o«  Størrelsen   af  dette  (8500  Tdr.  Hartkorn)   enedes    man  under  sener«  Forhandlinger  i 
btockholm,   førte   paa   dansk   Side  af  Hannibal   Sehested.     (I.  A.  Fridericia:    Danmarks  Riges  Hi- 
stone 1588-1699,  Side  429  flg.> 

.  ^'  Rantzau  havde  en  Pragtskude  med  en  Besætning  af  fem  Mand,  der  holdt  hans  Godser 

L^     c    °'^^^"^*'^^   "^  ^"^"   ^  -Udland.     Skuden   havde  Anløbsplads   ved  Mogenstrup  (Nørager 
^gn,   Sønder-Hald   Herred,  fordum  en   Hovedgaard,    paa   den   Tid   en    Gaard    under  Gjcsingholms 
ijods).    Niels  Jensen,  Birkefc^ed  til  Gjesingholms  Birkething.  som  havde  Mogenstrup  i  Fseste,  ejede 
Halvparten  af  Skuden,   der  1661   blev  solgt  for  1000  Rdlr.     (.Ldvenholms   Arkiv  >  Pk.  29"). 
«s»^  V  f'^®"^  Ahlefeldt  ^f.  1627  f  1672)  overtog  i  Sepibr.    1659  i  den    syge  Toakim  v.  Breda's 
|tea  Kjøbenhavns  Kommandantskab,  men  blev  først  1662  V*  udnævnt  Ul  Kommandant.    (L.  Bobé: 
^wegten  Ahlefeldts  Historie  1899,  Side  122  flg.). 

Se:  c  Hans  haygræffl.  naadis  schudes  regenschab  paa  huis  den  i  feide  tiden  haffuer  kost, 
saa  och  beregnet  indtegt  och  vdgifft  for  thoe  reifier  til  Kiøbenhaffn  med  ved  och  eUcrs  tre  reifter 
hol^A  ^^^^'   ^^^^^^^   til  Straalsund    med   krigsfolken   at  offuer  førre.       /(^^^q   |66o».     C*^-^^i^- 

Niels  Jensen,  se  ovfr. 


28o  Smaastjkker. 

faar  vell  resokUian.  Ellers  lader  ieg  hans  høigrefl.  naade  vide,  at  eftersom  baade 
rigens  hofinester^  oc  andre  adel  heer  hafver  faarhuerfved  svenske  pas  paa  skiberum 
at  hente  ved  oc  andet  med  fra  Jutland,  saa  hafver  ieg  tald  med  her  Hannibal 
Sehested,  at  hånd  vilde  fly  mig  it  svenske  pafi  paa  hans  høigrefl.  naades  skude, 
hvilket  hånd  hafi^er  ocsaa  giordt  oc  hafver  ladet  sette  sit  nafh  i  passen,  at  den 
skulde  hente  hannem  brende  ved  fra  Jutland  at  føre  her  till  Kiøbenhafn,  saa  hans 
høigrefl.  naade  er  icke  der  udj  benefhed;  dermed  er  de  nu  løbben  hiem  igien  med 
skuden  oc  gaar  sicker,  huor  de  kommer,  med  feldtmarskalk  pfaltzgrefv^en  af  Sultz- 
bak^  hans  pafi;  thj  dersom  de  skulle  ligge  heer  med  skuden  i  denne  beleired  by, 
skulde  hans  høigrefl.  naade  vel  fornemme,  at  regenskabet  vilde  løbe  høit  op. 
Dette  hafver  ieg  giordt  paa  hans  høigrefl.  naades  gode  behag  oc  till  hans  tienist, 
formoder  icke  at  tiene  nogen  utak  dermed;  ded  er  hans  høigrefl.  naades  inieresse 
oc  icke  min,  som  hafver  ickun  umagen.  Her  Hannibal  Sehested  lod  sig  meget 
villig  betee  herudj,  der  ieg  sagde,  hånd  kunde  giøre  hans  grefl.  excellz.  tienist  der- 
med, hvilket  blifver  vel  erindered,  naar  hans  høigrefl.  naade  skrifter  hannem  till. 
Jeg  vill  hermed  slutte  oc  forblifver  altidt,  nest  hans  høigrefl.  naade  under  Guds 
beskiermelfie  befalit, 

Hafnia  24  May  1660. 

celsiiud,  v, 
kunuhmus 
Joannes  Dobnar, 

Udskrift:  Dem  hoch  wolgebornen  herm  und  graf^ren  herm  Christian  grafven 
zu  Rantzauv,  herm  auf  Breitenburg,  Rittem,  dero  røm.-keysl.  wie  auch  ko.  ma.  zu 
Dannemark  und  Norvegen  respecHvl  geheim  und  landtrath,  cammerheem,  stathaltem 
in  den  furstenthumem  Slesvig  und  Holstein,  gouuerneur  undt  amptman  auf  Steinburg, 
in  der  Ditmarsch  und  auf  Langelandt,  meinem  gnådigen  herrn'. 

Hamburg, 

2. 

Celsissinu  comes^  damine  cUmeniissime* 

Det  er  min  skyldighed  at  avisere  eders  excellenz,  huad  stor  forandring  heer 
er  skeed  udj  vores  regiering,  oc  skulde  ieg  ded  længe  siden  hafve  giort,  dersom 
ieg  hafde  icke  veret  noget  af  byen  udj  høianliggende  affaires.  Men  at  hans 
høigrefl.  excellenz  kand  vide  dette  af  grunden,  saa  hafver  de  geistlige  oc  verslige 
af  nedrige  stænder,  som  heer  hafver  veret  forsamlede,  haft  megen  vidervertighed 
af  adelstanden,  i  sønderlighed  i  det  forslag,  at  nogen  forandring  kunde  skee  med 
lenene  till  rigens  gield  deraf  at  betale*.     Derfor  hafver  samtlige  deputerede  af  ned- 

*  Joachim   Gersdorff  (f.    16 1 1    f   1661),   Rigshofmester   1652,    Rigsraad  og  Drost  1660  ••/lo. 

*  Filip  Pfaltzgreve  af  Sultzbach  (f.  1630  f  1703)  var  1658  dverstbefalende  for  den  svenske 
Styrke  i  Jylland,  tabte  sammen  med  Stenbock  1659  *^/ii  Slaget  ved  Nyborg,  undkom  Natten  ml. 
14  og  15  Novbr.  til  Sjælland  og  var  i  Foraaret  1660  Kommandant  i  den  svenske  Lejr  for  Kjø- 
benhavn. 

'  Denne  prangende  Udskrift  leder  Tanken  hen  paa  Korfits  Ulfeldts  Bemærkning^  (i  Brev  til 
Leonora  Christina)  om  Chr.  Rantzau,  at  denne,  naar  han  havde  Gjæstebud,  spurgte  enhver  af  Gjæ- 
sterne,  om  denne  kjendte  hans  Titler,  var  der  en  eneste,  der  ikke  kjendte  dem,  strax  maatte  Selo^ 
tæren  frem  og  oplæse  dem.     («Jammers  Minde>  udg.  af  S.  Birket-Smith  III.  Udg.,  Side  91  flg.). 

*  Borgerstanden  vedtog  1660  "'/b  et  Forslag  om,  at  der  for  Fremtiden  skulde  gjøres  Regn- 
skab for  alle  Len,  eller  ogsaa  skulde  disse  bortforpagtes  til  de  højstbydende,  og  Ladegaardene  be- 
sættes med  Bønder  eller  gives  til  Forpagtere.  (J.  A.  Fridericia:  Danmarks  Riges  Historie  1588 — 
1699,  Side  441). 


Smaastykket.  ^g  I 

rige  Stænder  indlefverede  it  bref^  till  rigens  raad  i  raadstuen',  i  huilket  de  hafver 
giordt  ded  forslag,  at  hans  ma.  kunde  giøres  till  arfveherre,  med  begiering,  at  de 
vilde  derudj  med  dem  samtycke;  men  blef  først  svart  der  paa,  at  rigens  raad  var 
icke  complet^  oc  somme  vare  syge,  oc  dette  var  it  høi  verk  etc.  Saa  lefverede 
stendeme  copie  af  samme  deres  bref  till  hans  ma.  sielf.  Blef  saa  deUberered  af 
rigens  raad  en  par  dage  hofi  rigens  hofmester,  som  var  syg,  oc  hafve  de  endeligen 
resolveret  sig'  paa  det  sidste,  der  her  Hannibal  Sehestedt  oc  feldmarskalk  Skak 
var  nedsendt  fra  hans  ma.  till  dem  om  svar^.  Saa  ere  de  samtlige  med  alle  adel, 
som  vare  heer  i  byen,  kommen  paa  slotted,  huor  de  andre  Stender  vare  forsam- 
lede, oc  da  erklerede  hans  ma.  for  arfveherre  till  riget,  dronningen,  princen  oc  de 
kong.  børn  der  udj  includered^\  herr  Niels  Trolle*  holdte  talen  paa  adelens  sjde, 
oc  bispen^  heer  af  Kiøbenhafh  paa  de  andre  Stenders  vegne.  Der  efter  blefve 
nogle  deputerede^  af  alle  stænder  at  deUbererey  om  huis  her  paa  skulde  følge,  oc 
blef  saa  concbiterety  i)  at  haandfestningen  skulde  extraderis  oc  annuleres^  huilket 
oc  strax  skede  baade  med  kongens  oc  alle  stænders  underskrifvelfie*,  2)  at  hcma- 
gium  skulde  præsteris  paa  ny,  huor  till  hyldingen  blef  strax  berammedt^^;  huorledes 
den  er  afgangen,  erfarer  eders  grefl.  naade  af  hofifølgende  relation^^.  Paa  hyl- 
dingen var  Hannibal  inted  paa  theatro^^^  fordj  hånd  hafde  ingen  sefiion  iblant 
rigens  raad,  men  forblef  saa  lenge  paa  hans  ma.  gemak.  Men  om  aftenen,  der 
alle  stænder  blefve  tracierede,  var  her  Hannibal  med  oc  blef  sadt  ofverst  till  bords 
ofver  alle  rigens  raad.  Efter  hyldingen,  den  20,  var  hans  ma.  i  raadstuen  med 
her  HanmbcU  Sehested,  Peiter  Reds  oc  secretereren^^  oc  optog  alle  de  brefve,  som 
fandtes  udj  rigens  raads  giemme^^.  Den  23  blef  holdt  en  oraUan  paa  acadendet^^ 
hans  ko.  ma.,  som  en  arfveherre,  till  ære,  huor  hans  ma.  med  nerverendes  ge- 
sautere,  rigens  raad,  adel  oc  andre  vare  tilstede.  Den  26  om  morgenen  blef  her 
rigens  hofmester  opbaaren  till  hans  ma.  oc  giorde  sin  eed  for  rigens  drost  at  vere 
oc  hans  forrige  titel  aflagt.  Samme  tjd  giorde  ?ier  Hannibal  Sehested  sin  eed  at 
vere  rigens  skatmester,  hafver  sit  sæde  oc  session  nest  efter  rigens  drost.    Saa  blef 


^  Underskrevet  den  8  Oktbr. 

'  Rigsraadets  Forsamlingssal:  c  Raadstuen  foran  Slottet*. 

*  I  en  Erklæring  dat.   1660  "/lo. 

*  Den  1 1  Oktbr.  om  Aftenen  (?).  Hans  Schack  var,  skjønt  Medlem  af  Rigsraadet  (udnævnt  i 
Ang.  1660),  paa  Kongens  Parti. 

*  Dette  skete  den  13  Oktbr. 

*  Niels  Trolle  (Bøi^esen),  f.  1599  f  1667,  blev  Medlem  af  Rigsraadet  1645.  (Danmarks 
Adels  Aarbog  1891,  Side  419). 

^  Hans  Svane. 

'  Dette  Udvalg,  der  bestod  af  4  Rigsraader,  4  Adelsmænd  og  12  af  de  andre  Stænder, 
traadte  sammen  d.  14.  Oktbr. 

*  Frederik  HI.s  Haandfæstning,  der  foreligger  i  to  Skikkelser,  en  foreløbig  af  1648  %  og 
den  endelige  af  •/»  s.  A.,  overleveredes  Kongen  d.  17  Oktbr.  (V.  A.  Secher:  Forordninger,  Re- 
cesser osv.  V  Bd.  Side  555). 

^®  Hyldingen  fandt  Sted  Torsdagen  d.  18  Oktbr. 

^^  Dette  Bilag  mangler. 

^'  Foran  Børsen  var  oprejst  et  cTheatnim*  eller  Bræddestillads,  overtrukket  med  rødt  Klæde^ 
hvor  den  kongl.  Familie  og  Rigsraademe  sad.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  159). 

"  Erik  Krag. 

"  En  Forf.  siger,  at  Kongen  ved  denne  Lejlighed  var  ledsaget  af  Hannibal  Sehested,  Kri- 
stoffer Gabel  og  Erik  Krag.  (J.  A.  Fridericia:  Danmarks  Riges  Historie  1588 — 1699  Side  450). 
En  anden  nævner,  foruden  disse,  tillige  Axel  Urup  og  Peder  Reedtz.  (A.  D.  Jørgensen:  De  danske 
Rigsarkivers  Historie,  Side  39). 

^'  Paa  Universitetet  holdt  Thomas  Bartholin  en  coratio  paneevrica*.  (C.  Bruun:  Kjøbenhavn 
II.  163).  H       83-  V 

Dwuke  ll«uiii.    V  R.   V.  36 


282  SnuMStykker. 

oc  Peter  Reds  cancelUr^  sidder  nest  efter  Hannibal,  Fleere  høje  officérereriS) 
blifver  oc  successive  giort,  som  skall  nQeddeledes(I).  Ifer  Hannibal  Sehested  anlan- 
gendas»  saa  er  hånd  nu  in  fiorente  gratia  oc  hans  ma.  inlimus  consHianus  oc  hafver 
vell  ofvervunden  inviHam  et  inviios,  saa  hånd  spiller  mester.  Der  formodes  foran- 
dring i  alle  stænder;  Gud  regiere  verket,  at  alting  maa  skee  hannem  till  ære, 
hans  ma.  oc  ded  ko.  huus  tiU  velferdt  oc  landet  med  alle  stænder  till  gafo  oc 
godel  Den  consumtions  toldt,  som  var  bevilget  oc  paalagt  ^,  formeenes  at  blifve 
afskaffed  oc  bedre  middel  at  findes  for  menige  mand  udj  landet.  Er  ellers  giordt 
anslag,  at  der  skulde  gif^res  af  huer  ploug  i  landet  en  visse  penge.  Med  lenene 
er  endnu  ingen  forandring  skeed,  men  formodes.  Herforuden  ere  kongebrefve 
udgangen,  at  alle  stænder,  som  icke  hafver  svoren  till  hyldingen,  som  nu  var, 
skulle  møde  heer  till  den  14  navemb,  førstkommendes  at  aflegge  deres  eed'. 
Imellertid  delibereres  om  alting  till  ny  cansUtuUones  i  riget  med  it  oc  andet  at  an- 
ordne. Huis  som  videre  passerer,  skall  ieg  med  fljd  annotere  oc  eders  høigrefl. 
naade  tienistvilligen  aidsere;  recommenderer  mig  imellertid  ydmygelligen  oc  for- 
blifver  altid 

Hafnia  27,  1660, 

celsiiudini  vestr/B  kumHimus 
Jeannes  Dobner, 

Brevet,  der  iøvrigt  har  samme  Udskrift  som  det  foregaænde,  er  adresseret 
til  Breitenburg. 


Nogle  Aktstykker  vedrørende  Slaget  ved  Nyborg  14.  Nov.  1659. 

Ved  Arkivar  A.  Thlset. 

Alt  tidligere  er  her  i  Magazinet  meddelt  Oplysninger  til  det  mindeværdige 
Slag  ved  Nyborgs  Historie  (jvf  3.  II.  112,  4.  VI.  289).  De  efterfølgende  blandt 
Feltmarskal  Hans  Schacks  Papirer  forefiindne  Breve  og  Optegnelser  fra  samme  Tid 
fortjene  formentlig  ogsaa  at  fremdrages.  Hans  Schacks  egen  Beretning  om  Slaget 
giver  vel  ikke  noget  egentlig  Nyt,  men  Brevet  er  desto  mere  betegnende  for  Brev- 
skriverens Personlighed. 

I. 

(£t  med  Blæk  tegnet  Kort  over  Bugten  ved  Kjerteminde  med  danske  Sted- 
betegnelser, men  bagpaa  betegnet:  Abrifi). 

2. 

Wollehrenveste ,  woUweise  und  wollgelarte  auch  woll  vomehme,  sonders 
vielgeehrte  hem  und  freunde. 


^  Stændennødet  havde  vedtaget  et  af  Regjeringen  stillet  Forslag  om  en  Konsumtionsafgift  af 
de  vigtigste  Forbnigsgjenstande. 

'  Disse  Breve  ere  daterede  20  Oktbr.  (Sj.  Tegneiser  1660 — 63).  Arvehyldingen  foregik 
d.   15  Novbr.;  men  deiV  er  rigtignok  i  Kongebrevene  udskreven  til  d.   14  Novbr. 


Snmutytter.  283 

Dieselbe  werden  sonder  zweiffell  woll  gehdrt  håben,  waC  mafien  durch  die 
htilffe  des  allerhdchdten  der  her  general  felt  marschalck  Eberstein  nunmehr  mit  5000 
tnann  zu  rofi  und  zwey  tausend  zu  ftiefi  uff  dieser  insuU.  angelangt  nnd  geneigt 
dem  feinde  zufollgen  und  zusuchen.  Wen  wir  nun  also  unsem  wegh  uflf  ihr  stadt 
zunehmen  werden,  so  selbsten  håbe  die  hem  in  abwesenheit  der  hem  reichfi  €om- 
tmssarien,  zumahl  sich  aihie  davon  keiner  eingefunden,  hiemit  erinnem  wollen,  dafi 
sie  alsoforth  uff  sothane  7000  man  zu  rofi  und  fuefi  uff  acht  dage  und  zwart  uff 
jeden  man  taglich  zwey  pfiindt  brodt  und  zwey  kane  bier,  auch  notigen  habern 
zu  den  pferden,  beysaramen  bringen  lafien  mugen,  damit  den  soldaten  der 
nothfirfitiger  unterhalt  gereichet,  und  die  femere  ndnirung  der  insull  so  viel  befier 
verhiitet  werden  konne.  Und  wie  nun  dieses  so  woll  zu  canservaUon  des  landes 
als  ihr  mt.  volcker  gereichen  wirt,  also  zweifflet  man  nicht,  die  hem  als  ihr  mt. 
zu  Dånnemarcken,  Norwegen,  meines  allergnedigsten  konigs  und  hem  getrewe  un- 
terthanen  werden  sich  darinnen  willig  anschicken  und  dakegen  versichert  sein, 
das  ich  bin  der  hern 

Geben  im  haubt  qnartier  su  ^icJist-  und  freundt  williger 

Mittellfarth  den  6.  Nov.  ao.  1659.  konigl.  dennemarckischer  verordneter 

hollsteinischer  landtrath,  general  ccmmis- 

sariuSf  ambtman  zu  Flensburg  und 

obrister  zu  rofi 

Detleff  von  Alfeldt^ 

P.S.  Da  fem  die  dahin  commendirte  pollnische  iraupen^  welche  in  1000  pferde 
bestehn  einiges  proviant  notig  haben,  woUen  die  hem  ihnen  etwas  foUgen  lafien, 
wokegen  der  her  obrister  die  stadt  mit  genugsamen  salvaguardUr  versehen 
lafien  wirt^ 

Udskrift:  Denen  wollehrenvesten,  woUweisen,  wollgelarten  und  woll  vomeh- 
men  hem  biirgmeister  und  rath  der  stadt  Odensehe,  meinen  sonders  vielgeehrten 
hem  und  freunde. 


Nachricht  eines  priesters  nahmens*  betreffend  den  gemåchligsten  und  sicher- 
sten  weg  von  Kerteminde  ab  bifi  nach  Odensde. 

1.  Capitein  Thomas  CArrstensen,  welcher  heute  auff  Hinsholmb  in  Mefiwig^ 
gewesen,  sol  hiesiges  landes  und  sonderlich  der  wege  und  påfie  wol  kiindig  sein, 
hat  weiland  CMsHano  4^  hochl(>blichsten  angedenckens  lange  gedienet. 

2.  Imgleichen  ist  auch  einer  nahmens  Jenfi  Iffuersen  anjetzo  alhie  in  Kerte- 
minde sich  befindende,  welcher  ebenmefiig  hiesiger  wege  und  stege  wol  kundig 
sein  sol. 

3.  Der  reinligste  weg  sol  sein  auff  Munckeby,  eine  halbe  meile  von  Kerte- 
minde gelegen;  von  Munckeby  bifi  Odensoe  hat  man  noch  iVs  meile. 

4.  Vnd  sol  man  auff  selben  weg  an  eine  briicke,  Aasums  briicke  genant, 


*  Kan  Underskriften  og  Efterskriften  er  egenluendig. 

'  til   Haseldorf  osv.,    da   Generalkrigscommissair   Qvf.  L.    Bobé:    Af  Geheimeraad     Ditlev 
Ahlefeldts  Memoirer  etc.  S.  87  ff.). 

*  Aaben  Plads  til  Navnet. 
^  9:  Mesinge. 


284  Smaastjkker. 

kommen,  welche  nur  ein  feldweges  difieits^  Odensoe  sein  sol.  Dafern  selbige  ab- 
gewor£fen  oder  vom  feinde  besetzet  ist,  kan  man  davon  auff  der  lincken  band 
den  weg  nach  Eggeby  oder  Blanckested  miihle  nehmen;  und  solte  auch  daselbst 
einige  verhindemifi  aufiistofien,  sol  man  immer  hober  auff  der  lincken  band  die 
aa  umbpafiiren  kdnnen. 


Den  9.  Novemb. 

Jep  Oelfi  i  Torpe  i  Mefiinge  Sogen  gik  fra  Nyborrig  i  afites  mid  afften 
med  nogle  M^cotnmenderete  at  hente  fourage  och  proviant, 

1.  At  forgangen  mandag  kom  fra  KorQør  ofir.  med  en  smacke  nogle  sol- 
dater, och  som  oret  gik  i  Nyborrig,  war  de  6  rott,  et  hollandsk  skib  giorde  seil 
efiter  dennem,  mens  kunde  inted  naa  dennem,  for  de  løb  paa  grunden. 

2.  De  suensche  haffde  imellem  dennem  tiender,  at  de  brandenborger  schulle 
were  offir.  kommen  6000  mand  sterk,  och  de  schulle  were  kun  4000  sterk. 

3.  Saa  de  suensches  trouper  kome  an  margereruU,  sade  de  udi  byen,  at 
deris  armée  schulle  komme  did  i  afftes. 

4.  De  førde  ved  10  støker  i  byen,  de  største  war  16  hæste  fore,  lidet  foed- 
folk  kunde  de  see,  som  om  dagen  gik  och  arbeidet,  och  om  natten  holte  de 
wagt,  de  war  meget  slette  och  ønschede  at  kunde  bliffue  aff  med  lifiuet. 

Niels  Anderfiøn  etc.  berette  det  samme. 

Lars  Jenfi  i  Rifiinge  beretter,  att  imellem  Bogenfie  och  Skalkendorp  saa 
band  i  afifles  en  haab  trouper  och  mente,  det  war  aff  fiendens,  det  er  wed  }  mil 
fra  Kierteminde,  och  hørde  hånd  for  }  time  siden,  trommer  rørdes,  huorfore  band 
ilede  hid  till  Kierteminde  at  giøre  kundschab. 

S. 

Es  wirt  dem  hr.  generaU  maiar  Trampen'  hiemit  order  ertheilet,  dafi  er  die 
cavalleria  in  bereitschafit  heldt,  sintemahlen  man  nachricht  hat,  das  der  feindt  nicht 
weitt  von  hier  stehen  soli,  also  fleifiig  von  der  haubtwacht  an  allen  påfien  partiren 
lafien,  vnd  das  zwei  vorwachten,  jede  mit  einem  leuttenandt  midt  zwantzig  pferde 
commendiert^  eine  wacht  tibers  wafier  bey  Asens^  briicke  auff  die  erste  h6chste,  so 
an  dem  bort  des  wafiers  ist,  sich  setzen  vnd  fleifiig  partiren  soli  nach  dem  wallde, 
zu  da  wir  seint  hero  marcMret^  die  ander  wacht  von  der  haubtwacht  durch  den 
pafi  eben  woll  auff  jenseit  nahe  am  wafier  stehen  vnd  die  grofie  landtstrafie,  so 
nach  Nieborg  gebet,  partiren  sollen,  vnd  mitter  nacht  soli  ein  rittmeister  von 
der  gantzen  cavalleria  mit  2  reutter  von  jeder  esquadron  commendirei  werden, 
welcher  an^  der  grofien  Nieborger  lantstrafien  ohngefehr  auff  i  kleine  meil 
weges  an  einem  beqwehmen  ohrt^  sich  setzen  vnd*  daselbst  woll  achtung 
geben  vnd^  so  lang  stehn  bleiben  soli  bis  kegen  den  tagh,  als  dan  er  wieder 
zurtick    kommen    vnd    vnd(l)    von    dem,    was   passiret ^    relation    thun    soli.       Er 


^  Rettet  fra  <von>. 

*  Frands  Joachim  T. 
'  o:  Aasnms. 

*  Oprindelig  har  staaet  <neben>,  saa  rettet  til  cauff*  og  endelig  til  €an>. 
'  Disse  4  Oxd  ere  tilføiede  over  Linien« 

*  <vnd>  atter  udstreget. 

^  De  sidste  4  Ord  ere  tilføiede  over  Linien. 


Smaastykker.  285 

mos  aber  mit  den  andern  wachten,  so  hinten  ihm  sein,  verlas  nehmen,  damit,  wan 
ein  alann  kommen  soli,  sie  sich  daraach  richten  konnen^].  Womach  sich  zu 
achten.     Geben  Odensee  den  10.  Nov.  1659*. 

6. 
Den  10.  Norembr. 

Jens  Mattiefien  von  ob.  Petersen  regiment '»  gebohren  bey  Aarhufien  in 
Judland,  hat  fur  diesen  vnter  die  ritterpferde  in  Schonen  gedienet  vnd  kompt  anitzo 
von  Nieburg,  wovon  er  diese  nacht,  in  dem  er  patrolUren  solte,  durchgangen,  be- 
richtet,  das  die  schweden  mit  ihre  gantze  macht,  bestehende  in  60  standarten 
reuter,  5  standarten  draguner  vnd  4  compagn,  zu  fiies,  bey  Nieburg  stehen,  vnd 
dafem  die  vnserigen  auff  sie  dringen  werdefi,  sollen  sie  sich  alle  in  Nieburg 
hinein  ziehen. 

2.  Die  alUirten  sollen  in  1500  starck  iiberkommen  sein,  vnd  vorgestem 
haben  die  schweden  ein  sahagu€trdu  von  den  brandenburgischen  vff  Niels  Lucken 
hoflfe^  auffgehoben. 

3.  Die  schweden  flihren  allen  vorraht  von  proviant  vnd  fauragU  in  Nie- 
burg, haben  sonst  nicht  gebrant,  ohn  was  die  jungens  vnd  kutscher  bifiweilen 
ohne  ordre  thun. 

Jens  Jenfien,  gebohren  in  Judland,  ist  fur  diesen  vnter  dem  hr.  obristen 
Krusen^  compagn,  gewesen  vnd  nun  von  des  obr.  Petersen  regimtntf  berichtet 
eben  dafielbe. 

Kertemynde  $U  svpr^ 

Amoldus  KrUger^ 

Sicnt. 
7. 

(En  Optegnelse  angaaende  de  i  Slaget  deltagende  hollandske  Troppers  Op- 
stilling, visende  3  Brigader  i  2  Linier  <  stunden  geofinet  54  schritt».  I  i.  Linie 
nemlig  Oberst  <Hartzholts>,  17  Roder  i  Centrum,  15  paa  hver  Fløi,  7  Kompag- 
nier, <  starck  ohne  oj^,  282 »,  Generalmajor  <Pichler»,  34  Roder  med  28  paa  hver 
Fløi,  lo  Kompagnier,  cstarck  540  ohne  ojffic,*  og  Oberst  tPerpemsy*,  13  Roder  i 
Centrum,  11  paa  høire,  9  paa  venstre  Fløi,  7  Kompagnier,  cstarck  198  ohne  Ojffic.'^ 
I  2.  Linie:  Oberst  c  Kåring*,  16  Roder  i  Centrum,  11  paa  højre,  12  paa  venstre 
Fløi,  6  Kompagnier,  cstarck  234  ohne  ojffic.'^  og  Oberst  «Manshart>,  16  Roder  i 
Centrum,  14  paa  høire,  11  paa  venstre  Fløi,  6  Kompagnier,  cstarck  246  ohne 
øffic.t.     cMacht  zusammen  ohne  ojfficicrer  1500  man». 

8. 

Hochedell  wollgebomer  herr,  hr.  general  felltmarschall. 

E.  exceUiz,  mit  diesen  vnterthenigsten  suppUcando  zur  molesiimng  haben  wir 
samptliche  arme  gefangne  vnd  beschadigte  aus  hochstzwingender  noth  nicht  vnter- 
lafien  kdnnen.  Vnd  werden  e.  excltz.  gnedig  woll  wissen,  dafi  wir  arme  vnd 
elende  gefangne  vnd  beschedigte  schon  vf  die  zehen  thag  gefangen  gelegen  vnd 
bifi   data  zur   vnsere  leibs   erhaltung   nichts  genossen,   auch  wir  arme  beschedigte 


^  [  ]  er  en  Tilføielse  i  Marginen. 

'  Concept  med  Hans  Schacks  Skrivers  Haand. 

'  Disse  4  Ord  ere  tilføiede  over  Linien.  Oberst  William  Paterson,  var  Chef  for  skaanske 
Artilleri-Eskadron. 

*  Elvedgaard. 

^  Oberst  Mogens  Kruse  oprettede  1659  selv  et  nørrejydsk  Rytterregiment,  men  havde  da 
staaet  ved  Oberst  Jens  von  Haderslebens  Regiment. 


206  Sttaastykker. 

noch  zur  zeit  tiicht  yerbunden  worden.  Allfi  gelanget  ahn  e.  excuz,  vnsre  ganfz 
vnterthenigst  vnd  umb  gottes  barmhertzigkeit  hochst  ilehenliches  bitten,  e.  excUz. 
wolle  gnedigst  genihen  vnfi  semptliche  gefangne  vnd  verwunde  die  gnade  vnd 
barmhertzigkeit  vmb  Gottes  willen  zu  erzeigen  vnd  vnfi  verhelffen,  auf  dafi  wir 
mochten  verbunden  vnd  vnfi  nuhr  mitt  weinig  lebens  mittell  geholffen  werden 
mdchte,  damitt  wihr  dafi  leben  erhalten  vnd  nicht  gantz  elendiglich  sterben  vnd 
verderben  mdchte. 

Daran  werden  e.  exclUz,  ein  werch  der  barmhertzigkeit  erweisen^  vnd  wir 
arme  gefangne  vnd  beschedigte  werden  nebenst  vnsre  weib  vnd  arme  kinder  gegen 
Gott  um  erbittung  e.  excelltz,  langwirige  gesundheit  vnd  alles  erspriessliches  wol- 
lerergehens  zu  thags  vnd  nacht  vnfi  hochst  angelegen  sein  lassen. 

Datum  NyboTgk  den  24.  Novembris  1659. 

Verpleibend 
e.  excelUz,  vnterthenigste  diener 
samptliche  gefemgene 
vnd  beschedigte. 

Udskrift:  Vntertheniges  suppUcando  an  ihr  exceUiz,  herren  hr.  general  fellt- 
marschall. 


Dero  zu  Dennemarch,  Norwegen  k6nigl.  maytt.  feldmarschall,  oberster  zu 
rofi  und  fuefi  und  gouvemeur  zu  Riipen  Hanfi  Schack: 

Zu  wifien,  demnach  vorzeiger,  ihr  kdnigl.  ma.  unterthan  und  landt  capitam 
Thommas  Christenfien,  da  die  armee  zu  Kartemunde  debarquiret^  damahls  als  auch 
zeit  hero  zu  dienst  hochstgedachter  ihro  kongl.  maytt.  sich  fleisig  gebrauchen 
lafien,  ist  er  numehro  zu  dem  seinigen  dimitiret  worden  und  dabei  verwilliget,  dafi 
sein  haufi  und  hofif  cum  pertinenius  flir  aller  kriegfi  oeneribtiSy  contnbuUonent  auflagen 
und  derogleichen  zeit  wehrend  dieses  krieges^  gantzlich  befreiet  sein  soli.  Werden 
demnach  ihr.  ko.  maytt.  meines  allergnadigsten  k6nigs  und  herm  angehorige  hohe 
und  niedere  krieges  ojficiren^  gemeine  soldatescha  zu  rofi  und  fuefi,  auch  sonsten 
jeder  månniglichen,  so  meinem  commando  zu  gehorsahmen  schuldig,  hie  mit  ange- 
sinnet'  und  emstlich  an  befehligt,  obgedachten  Thommas  Christensen  sein*  in 
dem  dorff^  Muncheboe  belegenes  haufi  und  hoff  cum  periinentiis  fur  allen'  auflagen 
coniribuUony  einquartirung  und  dero  gleichen  ob  angezogenen  uhrsachen  halber 
allerdingens  frei  zu  lafien  und  wieder  dieser  meiner  ihm'  defiwegen  ertheilten  ^^- 
vaguardie  an  allen  dem  seinigen,  pferde,  ochsen  und  anderen  grosen  und  kleinen 
vieh  samt  aller  haabseeligkeit  nichtes  krenken,  noch  mit  abnehmung,  plunderung 
und  dero  gleichen  kein  schaden  zu  zu'  fuegen,  sondem  viell  mehr  kegen'  månich- 
lich  dar  bei  schUtzen  und  verthådtigen  helffen.  Wor  an  die  meinem  commando 
ergebene  verrichten  ihre  schuldigheit  und  wafi  disem  befehl  gemes  ist.  Uhr  kundt 
lich  unter  meiner  handt  und  signet  Geben  im  haubt  quarUer  zu  Ohdensee  d.  3. 
Decembr.  ao.  1659'. 


^  Disse  4  Ord  ere  senere  tilføiede  i  Marginen. 

'  Rettet  £ra  cgebotten*. 

'  Senere  Tilføielse  over  Linien. 

^  Disse  2  Ord  ere  tilføiede  over  Linien. 

'  Concept  med  Hans  Schacks  Skrivers  Haand,  paa  Bagsiden:  Copia  Thommafi  Christenfi 
i  Muncheboe  salvaguaidie.  Endvidere  er  den  paategnet  forskjellige  Penneprøver  og  deriblandt  et 
Pas  lydende:  cKegen  wertiger  thrompeter,  welcher  von  des  herr.  graffen  von  der  Natten  reginunt^ 
wolle  man  anff  dahin  frej  and  ohngehindert  passiren  zu  lafien.  Im  uhrknndt«  unter  meinen  hånd 
ond  signet », 


Smaasfylcker.  287 

10. 

Hochedel  gebohren,  gestreng  und  mann  vester,  in  besonders  hochgeehrter 
herr  schwager,  sehr  wehrt  viell  vertrauter  bnider. 

Desselben  sehr  beliebtes  zu  schreiben  ist  mihr  wollbehåndigt,  ftir  welcher 
bewiirdigung  ich  fleifiig  danck  sage,  und  bitte  hin  ferner  da  bei  zu  continuiren.  Es 
ist  mihr  in  warheit  sehr  leidt,  das  seine  liebste^  sieder  raeines  abreisens  vom 
Kiehl  bis  annoch  sich  ubeli-auff  befindet,  will  von  hertzen  derselben  guete  recon- 
vaUcenh  an  erbehten  haben,  das  sie  bald  zu  voriger  gesundtheit  gelangen  und 
nebst  den  hr.  brudern  mit  meiner  liebsten,  wan  dieselbe  von  Copenhagen  der 
ohrten  arriuirti,  her  uber  kommen^  und  also  die  ehre  sie  beeder  seits  alhir  zu 
sehen  ich  fåhig  werden  moge,  hochlich  hittende,  weilen  der  her  bruder  auflf  an- 
kunfit  seiner  fraw  schwester*  warttet,  bei  so  gefafieter  guetten  intention  zu  geruhen, 
soli  mihr  solches  von  hertzen  lieb  und  angenehm  sein.  Wegen  fraw  Abell  schwe- 
ster,  die  freundtlich  zu  gruefien  ich  bitte,  håbe  nacher  hofF  geschrieben  in  gewiCer 
hoffnung,  das  solches  erfollgen  werde.  Versehe  auch,  das  der  hr.  bruder  seinen 
abscheidt  von  hoff  genommen,  und  also  seiner  gueter  nuhmero  beste  obwartten 
kann,  mochte  auch  gerne  ein  antheil  ochfien  alhir  und  in  Judtlandt  zur  handt  aufif 
gekauffet  haben.  Alfi  berichten  meinera  hochgeehrten  hr.  bruder  hir  mitt,  das 
auf  diefier  insuU  FUhnen  wenig  vorraht  von  ochfien  und  kaum  so  vill  vorhanden, 
alfi  zu  unterhaltimg  der  miUiie  vonnothen  ist,  die  hiefiigen  aber  seint  geringer* 
als  die  alhier  vorhandene*  judtlandischen  ochiXen,  so  doch  das  paar  vor  34*  rdr. 
verkauffet  werden  vnd  die  hiesigen  fiienischen  vor  28  rdr.,  vnd  sich  noch  tSglich 
stcigern^.  Wolte  der  hr.  bruder  sonsten  jemandes  der  seinigen  her  iiber  schicken, 
will  ich  gantz  gerne  coniribmren  helffen,  das  so  viell  miiglich  zu  bekommen,  ihm 
zum  besten  sollen  erkaufet  werden,  mafien  nicht(?)  was  teur  vorkommen,  vnd  er- 
warte  des  hr.  bruder  bescheit  hier  aufF^.  Mitt  den  gueten  pferden  ergehets  eben 
so,  welche  so  versteckt  und  bedecket,  theils  von  offidren  und  gemeine  reutter  und 
knechte  so  parHr^t  worden,  das  weilen  die  regimente  anitzo  aus  ein  ander,  zu  sel- 
bigen  als  auch  zu  einen  ansehenlichen  schonen  bescheler,  so  gantz  o.  hier  zu 
finden®,  miihesamb  zu  gelangen,  die  qfficirer  auch,  welche  kleper  haben,  hoch 
haltten  und  nicht  gerne  von  sich  lafien  wollen.  Es  soli  aber  der  feldt  marschall 
Eberstein  von  des  reichs  admiraU  Wrangells  seinen  pferden,  und  dar  unter  etzliche 
guete  hengst*  bekommen  haben,  so  avantageus  sein  solle.  Von  reitpferden  ist 
mir  nichts,  alfi  blofi  etzliche  wagen  pferde  geworden,  auCer  halb  einen  blencken, 
wan  der  her  bruder  solcher  zum  bescheler  zu  gebrauchen  anståndig,  ist  er  alle 
mahl  zu  defien  diensten  parat,  allein  schones  ist  nichts  dran,  mafien  er  ein  unge- 
schickten  grofien  kopfF  hat,  sonsten  von  gueter  ahrt^^.  Ich  will  gleich  woU  bei  den 
regiroenten  ver  nehmen  lafien,   ob   nicht   irgents  einige  gute  pferde  zu  verkauffen 


*  Dorte  Jaspcrsdattcr  Buchwaldt,  f.  ^U  1627,  gift  »•/s  1658,  f  "/s  1683. 

'  Foruden  Søsteren  Anne,  Hans  Schacks,  havde  Bendix  Blome  4  andre  Søstre  Dorthe 
ØUegaard,  g.  m.  Hans  Rantzau  til  Putlos,  Magdalene,  Otte  Reventlows  til  Wittenberg,  Cathrine,  g. 
m.  Oberst  Henrik  Sested  til  Beck,  og  den  strax  efter  nævnte  Abel,  g.  m.  Josias  Breide  Rantzau 
til  Bosee. 

'  Rettet  fra  tbefier*? 

*  Disse  3  Ord  ere  tilføiede  i  Marginen. 

*  Rettet  fra  <36>. 

*  Fra  c  vnd  die  hiesigen  ...  er  tilføiet  i  Marginen. 
^  Fra  « mafien  .  .  .>  er  tilføiet  i  Marginen. 

*  Disse  6  Ord  ere  -tilføiede  over  linien. 

^  Vistnok  rettet  fra  ceinen  gueten  hengst*. 
*°  Disse  4  Ord  ere  senere  tilføiede 


V 


288  Smaastykker. 

sein  mochten,  das  solche  zu  diensten  des  hr.  brudern  kantten  herbei  gehandlet 
werden.  Sonsten  berichten  dem  hr.  brudern,  das  maltz,  håber  ^  und  rocken  hie- 
selbst  sehr  willkommen  vnt  angenehmb,  auch  die  tonne  rocken^  flir  9  å  lo  #  im 
preifi  ist,  wan  er  defien  zu  verkaufen  hette.  Die  nachricht,  so  der  hr.  bruder 
begehrt  wegen  ihr  durchl.  zu  Hollsten  stallmeister  mons,  HarsiaU^^  håbe  ich  sel- 
bigen  auff  diefier  insuU  nicht  vorgefunden,  vemehme  aber  aus  hochstgemelten  ihr 
durchl.  durch  einen  expresse  trompete  an  mich  ergangen  schreyben,  das  er  mit 
einiger  bagagie  annoch  in  Seelandt  sein  solle,  gestalt  ihr.  durchl.  gnd.  begehret 
deraselben  einen  p<KS  zu  ertheilen,  das  er  von  Seeland  nach  Falster,  Laaland  und 
Fehmeren  mit  beyhabender  bagagie  frei,  sicher  passiren  moge,  welches  ich  aber 
nicht  thun  kan,  zu  mahlen  ihr.  ko.  ma.  mein  allergnd.  konig  und  herm  die  passe 
selbsten  ausgeben,  und  mein  commando  sich  nicht  weitter  als  Fiihnen  und  Judtlandt 
erstrecket.  Wan  solche  bagagie  von  Corsør  nacher  Nieburg  durch  diese  insuH  und 
Judtland  passiren  solte,  will  ich  ihnen  gerne  allen  befordersahmen  willen  erweifien, 
dahero  mihr  wifiend,  das  gedachte  mons.  Harstall  sich  in  Seelandl  befinden  thudt. 
Mich  verwundert  zum  hochsten,  das  die  ohn  lengst  und  den  andem  tagh  nach 
dem  treffend  dem  hr.  bruder  zu  gesandte  relation  nicht  geworden^.  Ich  håbe  sel- 
bige  zu  zweye  auf  ein  ander  folgenden  mahlen  wegen  schleunig  abgang  der  post 
nur  an  den  hr.  bruder  allein  Uberschicket,  und  da  bei  gebehten  dem  hr.  gen. 
maior  Hanfi  Rantzow^  und  andem  gueten  freunden  solches  zu  commumciren,  Ich 
versehe,  das  von  jemandes  einige  lugen  ainsen  sollen  in  druck  ausgegeben  worden 
sein,  worinnen  selbste  ehre  gesuchet,  und  ihro  ko.  ma.  und  dero  trouppen  fast 
gantzl.  vergefien  wird^.  Ich  håbe  viel  da  von  gehoret,  aber  bis  an  noch  keines 
gesehen.  Da  der  hr.  bruder  etwas  da  von  hatt,  bitte  mihr  zu  comnMumdren^ 
mafien  nicht  unbillig,  dasein  ånders  mit  grundlicher  warheitt  drauff  replicirtX  wiurde. 
Dan  wir,  mons,  Eberstain  mit  den  dUijrten^  so  zu  Mittelfahrt  tiberkommen,  {:  nach 
dem  beschloQen  worden,  dem  feindt,  wo  er  zu  finden,  zu  attacquiren  und  selbigen 
vor  Nieborg  diesseits  am  walde  an  einen  gar  avantagensen  paQ  r^yi^^^n/nrreten  :| 
das  erste  treffend  gestellet,  ich  aber  mit  die  von  ihr.  ko.  ma.  mihr  zu  geordnete 
armée  das  ander  treffent  formirei,  mons.  Eberstain  sich  auf  den  lincken  und 
ich  auf  den  rechten  flugeln  mich  begab,  seint  die  aUijrten  zwart  taffer  draufif  gan- 
gen, allein  zu  verschiedenen  mahlen  repoussirtt  und  endlich  fast  in  gantzlicher  con- 
fusion  gebracht  worden^  da  ich  dan  (wie  n5ttig)  das  ander  treffen,  meine  armée 
avandren  und  drauff  gehen  laCen,  der  gen,  lieuten,  HanfS  v.  Ahlefelt  von  dem 
rechten  fltigell  mit  4  esquadron  und  ich  nebst  Claus  von  Ahlefeld  mit  der  hoUand. 
infenterie  vngeachteten  wiederstandes  |;  und  dafS  des  feindes  lincher  flugell  an 
fues  wolcher  weit  stercker  als  der  rechter  wahr,  da  mon,  Eberstain  sich  befand, 
welche  infenteria  des  lincken  flugels,  wo  selbsten  sich  die  pfaltzgrafischen  draguner 
mit  befunden,  so  ich  zu  meinen  dragun  bekommen,  und  annoch  uber  200  davon 
lebendig   håbe,    nebst  den   weidenbachischen   dragun^   und   4  esquadronen  zu  fiielS 


*  Dette  Ord  er  atter  udstreget 

'  De  9  sidste  Ord  ere  tilføiede  i  Marginen. 
'  Vel  Hans  Wilhelm  von  Harstall  til  Berritsgaard. 

^  Denne  relation  synes  destoværre  at  være  tabt;  i  den  meget  mangelfuldt  bevarede  Sam- 
ling af  Concepter  til  Breve  fra  Hans  Schack  findes  den  ikke. 

*  Til  Putlos,  f.  V«  1613  t  *Vio  1673,  Hans  Schacks  forannævnte  Svoger. 

*  Her  speiler  sig  den  stigende  Misstemning  mellem  Eberstein  og  Schack.  En  trykt  Be- 
retning om  Slaget  er  gjengivet  i  Kriegsberichte  des  K.  D.  Gen.  Feltm.  Ernst  Albr.  von  Eberstein 
af  L.  F.  Frh.  von  Eberstein.     Berlin  1891  S.  236. 

^  Oberst  Weidenbach  blev  selv  fangen  i  Slaget  (jvf.  Kriegsberichte  S.  245). 


Snuttstykker.  289 

von  dem  gen.  nuyor  Weyher^  cammendir^,  die  mfenieria  des  rechten  fliigels,  aber 
wo  selbst  die  draguner  von  obersten  Tauben^  und  Weyher  wahren,  von  obr. 
Schmidt  commandktX.  :|  wart  der  mafien  drauf  eingetningen,  das  mit  verleihung 
gdttiicher  hilfife,  obschon  einige  der  avandrten  vnsem  esquadronen  auch  rcpoussireX 
worden,  und  verschien  mahlen  å  la  charge  kahmen,  alfi  die  infenteria  ihr  effect  er 
wiese»  des  feindes  lincken  fliigell  so  fohrt  tiber  hauffen  geworffen,  welche  der 
mafien  iiber  hals  und  kopff  nach  der  stadt  begleitet  worden,  das  die  meisten  das 
tohr  nicht  erreichet,  besondem  in  grofien  hauffen  nieder  gemacht  vnd  gefangen 
worden^,  und  ist  gewifi,  das  bei  ^U^  gueten  stunden  der  lincken  flugell  schon  aus 
dem  felde  geschlagen  wahr,  das  auf  dem  rechten  flugell  sie  noch  cluirgirten  und 
mit  ein  ander  disputirten.  Mittebt  Detloff  von  Ahlefeld^,  so  ein  glaub  wurdiger 
mann  und  hir  in  die  warheit  gestehen  wirt,  zu  mihr  gekommen,  mich  beweglich 
ersuchet,  weilen  es  bei  mons,  Eberstain  in  gahr  schlecht  stand  wehr,  ich  von  den 
meinigen  ihm  secundin^n  und  zu  htilff  senden  mochte,  commandirte  auch  so  fohrt  d. 
gene.  leutien.  Claus  von  Ahlefeldt,  mit  einigen  ftiefi  v61ckem  und  reutem  durch  den 
walt  den  feind  in  die  flanche  zu  gehen,  und  begab  der  gen.  tieui.  Hans  von  Ahle- 
fdd  mit  7  esquadron  sich  abe  den  walt  umb  den  feind  ent  kegen,  da  dan  erst- 
lich,  als  solches  sie  versptihret,  sich  auch  reterirXitTk  und  mit  zimblicher  gueter  ardre 
nach  der  stadt  sabnrten^  welches  in  kurtze  zu  erzehlen  der  wahre  verlauf  ist,  so 
von  månnigl.  nicht  wiederlegt  werden  kann.  Welches  dem  hr.  bruder  zu  be- 
richten  nicht  umb  hin  gekontt,  auch  aus  den  copenhagischtn  gazetten^  so  mehren 
theils  mii  dem  aciu  accardiren^  breitter  zu  ersehen  est.  Dem  hem  brudem  und 
seiner  iiebsten  so  sehr  dienst  fleisig  gegrueset  sein  woUen.  Hie  mit  Gottes  schiitzes 
empfehlent  thue,  verbleiben 

Datum  im  haub  quartier  zu  Ohdense  meines  hochgeehrt  hr.  schwagers 

d.  i8  ocbris.  1659.  gehr  wehrt  und  viel  vertrauten  hr.  bruder 

bereitfertiger  diener 

Hanfi  Schack*. 

Einliegenden  brieff  an  mons.  Wassenberg'^  bitte  ihm  behåndigen  zu  lafien  vnt 
ohn  beschwer  zu  berichten,  ob  woll  man  mutmafiung  vom  frieden  hette,  vnt  er 
sich  heriiber  zu  kommen  resokdren  wolle,  zu  sehende,  was  sich  preesentiren  mdchte, 
will  ich  in  allem  dem,  was  ihm  zu  diensten  und  avantage  gereichen  kan,  meinen 
fleifi  nicht  er  mangeln  lafien. 

Udskrift:  A    Monsieur 
Mons.  Benoist  Blokm^  seigneur  de  Nien  et  Cathenhoff(l)  præs.  a  Kiehl. 

II. 

Hochwolgebomer  herr  general  feldmarschal,  hochgeneigter  patron. 

Ihro  eocel,  alfi  meinen  hochgeehrten  hr.  general  feldmarschall  håbe  ich  vnter- 


^  Adam  Weyher,  blev  fangen,  traadte  som  bekjendt  siden  i  dansk  Tjeneste. 

*  Begge  disse  svenske  Oberster  bleve  ogsaa  fangne  i  Slaget. 
'  De  sidste  15  Ord  ére  senere  tilføiede  i  Marginen. 

*  Rettet  fra  ciVs>. 

>  Jvf.  L.  fiobé:  DitL  Ahlefeldts  Memoirer  S.  88  ff. 

*  Kan  Underskriften  er  egenhændig. 

^  Conrad  Wassenberg,  1660  Oberstløjtnant  ved  Feltherrens  Livkompagni  til  Hest  og  Gene- 
ndadjntant,  stod  Hans  Schack  meget  vaa  lige  til  1670. 

'  Bendix  Blome  til  Neuenhof,  Kaltenhof,  Birkenmoor,  Obbendorf  og  Schønhorst,  f.  ^/e 
1627  t  'Vt  1688,  Broder  til  Hans  Schacks  Hustru.  Et  meget  stort  Antal  Breve  til  og  fra  ham  fra 
og  til  Hans  Schack  findes  i  dennes  Arkiv. 

Dunke  Macadn.    5.  R.    V.  37 


290  Smaastjrkker. 

schriebener  armer  (reuter  von  hr.  obersten  Knasens^  reglement  vnd  sehl.  hr.  obersten 
Wachtmeisters'  compagnié)  aufi  hochtringender  noth  suppticando  zu  ersuchen  nicbt 
vorbeygehen  konnen,  welcher  gestalt  ich  im  ersten  treflfen  vor  Newburg  durch 
meiner  lincken  lende  wie  auch  mein  pferd  gantz  durchgeschofien  worden,  wefi 
wegen  ich  des  nachtes  im  felde  mit  grofier  pein  vnd  schmertzen  håbe  liegen 
miifien  bifi  des  andem  tages,  unsere  leute  Newburg  erobert,  ich  auff  hånden  vnd 
fiifien  in  die  stadt  gekrochen,  auch  mich  daselbsl  in  drey  wochen  beym  balbierer 
auff  gehalten,  bifi  ich  entlich  so  weit  komen,  ich  auff  die  kriicken  genen  k6nnen, 
bin  also  auff  selbige  knicken  von  Newburg  bifi  hieher  in  Odensehe  bekiimmerlich 
gegangen,  vermeinet  mein  regiement  hieselbst  vorzufinden,  aber  wie  ich  hie  ange- 
langet,  war  dafi  regiement  schon  wegk,  alfi  håbe  mir  auch  alhie  bifi  in  die  dritte 
woche  auffgehalten  vnd  vnter  des  balbierers  hånd  gegangen  zu  beforderung  meiner 
femeren  gesundheit  vnd  nachkomung  des  regiements,  weilen  aber  ich  Gott  befiert 
alle  meine  kleider  vnd  sachen,  so  ich  gehabt,  in  Newburg  verzehret  vnd  an  artz- 
ney  wenden  mtifien,  so  ich  nicht  mehr  tibrig,  wie  ich  gehe  und  stehe,  auch  mich 
hieselbst  kummerlich  behelffen  vnd  dem  barbierer,  so  zu  mir  gegangen  2  rthl. 
versprochen,  aber  keinen  rath  vnd  mittel  dazu  håbe  selbigen  zu  bezahlen,  weiln 
nunmehro  alle  meine  sachen  verkauffet,  auch  ich  gern  nach  meinem  regiement 
wiederumb  mich  zu  verfiigen  lust  vnd  begierde  hette,  aber  wegen  bezahlung  des 
balbierers  vnd  mangel  eines  zehrpfennings  nicht  fortkomen  kan.  Alfi  gelanget  an 
ihro.  exel.  mein  gantz  dehmutiges  flehentliches  bitten,  ihro.  exel.  mir  armen 
reuter  |:  alfi  der  erstlich  seine  gute  gesundtheit  verlohren  vnd  grofie  schmertzen 
aufigestanden  :{  vmb  gottes  willen  mit  einen  geringen  zehrpfenning  vnd  bezahlung 
des  restirenden  balbierers  lohn  behUlftlich  sein,  damit  ich  zu  meinem  regiement 
wiederumb  gelangen  vnd  komen  moge.  Solches  wird  der  liebe  Gott  ihro  exel. 
reichlich  belohnen,  vnd  ich  bin  auch  sonsten  atifiersten  vermiigen  und  schlildigkeit 
nach  mit  darsetzung  leibes  vnd  bluts  bifi  in  den  todt  in  ihrer  may.  diensten  hin- 
wieder  zu  verdienen  bereitwillig  vnd  erbdtich  vndt  verbleibe 

Datum  Odensehe  den  24.  xbr.  ihro  exell.  alfi  meines  hochgeehrten 

*"°°  '^59  hr.  general  feldtmarschall  vnterthe- 

niger  gehorsahroer  pflichtschuldiger 
knecht  vnd  diener 

Oluff  Hanfien. 

Udskrift:  SuppUcaHon,     Oluff  Hansen  von  obr.  Krusen  regiment, 

12. 

Hoch  wohlgebobrener  her  felt  marschall. 

Euwer  exceUens  mitt  dieser  vnser  vnterdehnigen  bittschrifft  anzugehen  zwin* 
gett  vnfi  die  hochste  noht,  massen  wihr  niht  zweiffelen,  efi  werden  euwer  eoueUens 
vnser  schmertzlicher  zustandt  wohll  wissendt  sein,  wie  wihr  in  den  verwichenen 
letzten  rancontre  vor  Neyborch  beyde  durch  die  kopffe  dottlich  plessireit  sein,  vndt 
vnfi  bifi  dato  noch  so  durch  anderer  leutt  hiilffe  durchbringen  miissen.  Wan  aber 
nuhnmehro  wier  albereitfi  schulden  gemacht  vndt  vnfi  aucii  nicht  lenger  durch- 
helffen  konnen  ohne  ahn  ihr  konigliche  mayest.  vnseren  genedtchsten  kdnich  vndt 
herren  mittell  halber  vnterdenichst  zu  soUiiren(I),  vnfi  aber  wissendt,  dafi  euwer 
exceUens  keinen  trompter  vberschicken  woUen,  vndt  aber  gleichwohll  ohne  hiilffe 
nicht  alleine  wihr  an  lebenfi  mittelen  mangell  leiden  miissen,  sonderen  auch  aufi 


1  Jvf.  S.  285. 

'  Mogens  Høeg  til  Todbel,  faldt  i  Slaget. 


r 


291 

mangell  geldefi  ahn  vnserer  gesundtheitt  vn  vmbgenglich  schaden  leiden  werden, 
massen  noch  zur  zeitt  bey  vnfi  wenich  besserunch  zu  vernehmen,  weilen  dan  euw. 
exceUens  angebohme  mildichkeitt  auch  gegen  alle  soldaten  vndt  pkssirte  tragende 
hohe  affectum  vnfi  genuchsamb  bekandt,  atfi  haben  wihr  euw.  exceUens  vnter- 
denich  ersuchen  wollen,  dafi  sie  vnfi  die  hohe  genade  erweisen  vndt  durch  dero 
trømpter  einen  gegenwertige  supUcaUon  nebenst  einen  recammandaUan  schreiben  ahn 
hr.  graff  Tott^  von  dem  hr.  generall  leuttenant  Horn',  oder  herr  graffen  von  Wal- 
deck*,  damitt  dafi  gedachte  supUceUion  desto  schleuniger  ahn  hochgedacht  ihro 
kdnichl.  mayest.  vbergehen  mochte  bifi  nacher  Corsør  vberbringen  lassen  wolten. 
Solche  hohe  genade,  ohne  welche  vnfi  vnmiichlich  geholffen  werden  kann,  werden  wihr 
vnfi  zeitt  lebenfi  angelegen  sein  lassen.     Empffelen  die  selbe  Gott  vndt  verbleiben 

Odensec  dcD  31.  tobris(I)  euwer  exellens 

ao.  1659.  vnterdenige  diener  vndt  knechte 

Philib  Elmerhaus  von  Eppe 
Henrich  Tilo  Milche. 

Udskrift:  Dehm  hochwohlgebohrenen  herren  Hanfi  Schacken  dero  zu  Denne- 
mark, Norwegen  kdnichl.  mayest.  wohlbestalter  feltmarschall  vndt  obrist  zu  rofi 
vndt  fuefi  gubernom  zu  Ripen 

diesefi 

vnterdenich. 

13. 

Demnach  bey  dem  landtgange  zu  Karttemiinde  obbenahmter  Hermen  Her- 
menfien  mit  ein  vnd  andem  gewifien  Verkundtschaiftungen  von  dem  auff  dieser 
insuU  Ftimn  gestanden  schwedischen  artnee  sich  getrew  fleifiig  erwiesen,  also  auch 
ihme  ersucht  dabey  zu  conhnuirn  vnt  am  iibrigen  versprochen  solche  seine  in 
fleifiiger  Verbodtschafftung  erwiesene  trewe  bei  i.  k.  m.  meinem  allergn.  k.  vnd 
h.  bestermafien  rumblich^  zu  gedencken.  das  er  des  wegen  mit  gnaden  angesehn  wer- 
den moge  vnt  zu  gelegener  zeit  einige  ergeslichkeit  zu  geniefien  haben  konne, 
als  håbe  seines  in  obgedachter  mafien  allwege  ungescheweten  treufleifiigen  gueten 
compormentesiy)  halber,  der  warheit  zu  steur,  dieses  tMesHren  wollen.  Geben  Ohdensee 
den  .  .  .  i66o^ 


6. 

Et  Bidrag  til  Tordenskjolds  Krigshistorie. 

Ved  Oberstlieutenant  J,  C.  W.  Hirsch. 

I  indkomne  Sager   til    Krigskancelliet   (Marinen   vedrørende)   findes    neden- 
nævnte Ansøgning  fra  Kapitain  af  nordsjællandske  natl.  Inf.  Rgmt.  Jacob  Mathiesen 


*  Generalløjtenant    Clas    Greve    Tott,    f.    "/s    1630  f  "/t    1674,  Dronning  Christines  be- 
kjendte  Yndling. 

«  Henrik  Henriksen  Horn,  f.  •'/»  1618  f  "/«  1693. 

'  Generalmajor  Georg  Frederik   Greve   Waldeck,    f.   %  1620  f  Vii    1692,  da  nederlandsk 
Generalfeltmarskal. 

^  Dette  Ord  er  tilføiet  i  Marginen. 

*  Concept  med  Hans  Schacks  Skrivers  Haand.     Dagen  ikke  tilføiet. 


2Q2  SnuMstykker. 

Kleve,  der  ikke  turde  være  uden  Interesse,  da  Kaptainen  i  1717  kommanderede  en 
Del  af  Soldatesken  paa  Tordenskjolds  Eskadre  i  Skjærgaarden  ved  Gotadvens 
Munding.  Ansøgeren,  der  var  født  i  1654,  havde  som  Underofticer  ved  Gardebatail- 
Ionen  deltaget  i  det  danske  Hjælpekorps'  Kampe  i  Irland  og  Braband  fra  1689 — 97, 
var  senere  bleven  forfremmet  til  Ofiicer  i  det  nationale  Infanterie  og  udnævntes 
18.  Okt.  1707  til  Kapitain  for  Meerløse  Komp.,  med  hvilket  han  i  1710 — 12  og 
17 16 — 19  forrettede  Tjeneste  paa  Flaaden.  Den  5.  April  1723  solgte  han  sit  Kom- 
pagni for  at  tilfredsstille  sine  Kreditorer.  Han  opnaaede  ikke  den  ansøgte  Plads 
som  Kommandant  paa  Trekroner,  men  ansattes  i  1734  i  Drabantgarden,  fra  hvilken 
han  afskedigedes  den  9.  Novb.  1739. 

Stoermægtigste  Konge,  allemaadigste  Arve  herre  I 

Som  ieg  undertegnede  har  tient  eders  kongelig  mayestæte  udj  42  aar  fra 
gemeen  af  til  capitain  og  imidlertid  været  udj  Irland,  Engeland^  Flanderen  og 
Braband  ved  foed-guardtnu  udj  alle  feltslager,  beleiringer  og  attaqver,  som  udj 
9  aar  i  kong  Villiams  tiid  passerede,  siden  her  været  med  udi  alle  søe-åaUa&er  paa 
floden  og  sidst  ved  Afarstrands  erobring,  som  ieg  nest  Gud  var  aarsag  udi,  at 
dend  kom  udi  eders  maiestæts  hænder;  thi  sahl.  TordenscMold  vilde  gaaet  der  fra, 
mens  som  ieg  om  natten  gick  op  under  fæstningen  og  hørte  af  de  tydske  skildt- 
vagter,  at  de  snackede  med  hver  andre,  sigende:  cVj  ere  180  Saxer  og  de  svenske 
ickun  80,  derfor  vil  vj  i  fald  de  dandske  aUaqverer  os,  self  lucke  porten  op  for 
dem  etc,  og  dersom  de  svendske  vilde  være  derimod,  saa  vil  vj  capunere  dem  og 
commendanUn  med,  at  vj  kand  overlevere  fæstningen  til  kongen  af  Danmarck;  thi 
vi  veed,  hånd  er  en  naadig  konge  og  herre  og  giver  os  en  goed  discretion  og  en 
hver  sit  reilSe  pas  hieni,  hvem  der  ei  haver  lyst  til  at  tiene.»  Hvilcket  ieg  alt 
om  morgenen  klocken  9,  da  Tordenschiøld  kom  i  land  til  mig,  fortalte  ham,  og 
som  hånd  icke  vilde  troe  det,  mens  vilde  reiset  bort  over  til  Koe-Øen,  truede  ieg, 
at  vilde  anmelde  det  for  hans  majestætte,  saasom  ieg  vist  var  forsikret,  at  vi 
kunde  faae  fæstningen,  saa  resolverde  hånd  da  at  følge  mit  raad,  hvorved  band 
og  nest  Guds  bistand  fick  fæstningen.  Derefter  var  ieg  paa  dend  expediHon  fra 
Mor  strand  til  Gothenborgy  som  sheede  iraellem  dend  7.  og  8.  october  med  3  dob- 
belte og  7  enkelte  bemandede  chalouper^  hvor  ieg  da  med  12  mand  opgick  og 
toeg  den  gandske  vagt  bort  og  til  fange  u-anseet  mange  hundrede  svenske,  som 
stoede  strax  hos,  derefter  vi  udtoeg  galgen  JMnce  Carl  og  stack  resten  i  brand. 
Derefter,  da  krigen  hafde  ende,  maatte  ieg  for  mine  creditorers  anstrengelsze  imod 
min  villie  afstaae  mit  allemaadigst  anfortroede  eompagme  for  penge  til  mine  credi- 
tarer^  hvorover  ieg  siden  har  maattet  udstaaet  adskillige  gienvordigheder,  og  det 
nu  shal  være  ventelig,  at  commandeur  Backe  paa  j  Croner  skulde  afgaae  fra  hans 
post,  saa  er  min  allerunderdanigste  ansøgning  og  begæring,  eders  kongelig  maiestæt 
allemaadigst  vilde  forunde  mig  samme  cotnmendantz  charge  paa  søe  batteriet  j  Croner^ 
som  ieg  allerunderdanigst  forsvarlig,  troe  og  nidkier  ^2\  farmainUnerey  lige  som  ieg 
hidindtil  i  saa  mange  aar  og  saa  mangfoldige  occasicntr  til  lands  og  vands  giort  haver. 

Forventer  derfor  endnu  en  allemaadigst  bønhørelsze,  som  til  min  død  lever 
Kiøbenhavn  den  22  Maij  1726.  Eklers  kongel.  may"" 

allerunderdanigste  tiener  og  arve  tmdersaat 
Jacob  Matthiæsen  Klæve. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  FlOns  Arkiv. 

Meddelte  af  Oberstløjtnant  A.  Tuxen. 


\y 


Under  Forarbejderne  til  Generalstabens  < Bidrag  til  den  Store  Nordiske  Krigs 
Historie »  bar  jeg  gentagne  Gange  anstillet  Undersøgelser  i  Statsarkivet  i  Slesvig 
og  har  jævnlig  benyttet  det  der  opbevarede  Planskc  Arkiv.  Dette,  som  hidtil  næppe 
har  været  grundig  gennemforsket,  indeholder  uden  Tvivl  meget  af  Interesse  for 
dansk  Historie,  særlig  gælder  dette  om  de  talrige  Aktstykkesamlinger,  der  hidrøre 
fra  Hertug  Johan  Adolfs  Tid.  Det  vil  sikkert  lønne  sig  systematisk  at  gennemgaa 
disse  Papirer;  men  Arbejdet  vil  blive  besværligt  og  langvarigt,  da  en  Mængde  Akt- 
stykker, saaledes  hele  Hertugens  omfattende  Brevveksling  med  Svigerfaderen,  Hertug 
Rudolf  August  af  Wolffenbiittel,  er  affattet  i  en  Chifferskrift,  hvortil  Nøglen  ikke 
synes  at  foreligge.  Til  at  foretage  en  saadan  grundig  Ransagning  har  jeg  hverken 
haft  Tid  eller  Lejlighed;  jeg  har  maattet  indskrænke  mig  til  at  gennemgaa  Regi- 
straturen og  til  at  gennemblade  de  Pakker,  der  angaa  Hertugens  Krigstjeneste  i 
Danmark.  De  her  meddelte  Aktstykker  vedrøre  hovedsagelig  hans  Udtræden  af 
dansk  Krigstjeneste  1676  og  hans  Genindtræden  1689;  fuld  Besked  om  den  første 
Begivenhed  faar  man  ikke  —  det  faar  man  vel  først,  naar  Svigerfaderens  Breve  blive 
dechifrerede  — ;  men  saa  meget  kan  ses,  at  Hertugen  ligesom  Griffenfeld  har  krænket 
den  enevældige  Monark,  men  at  baade  Kongen  og  han  har  været  kloge  nok  til  at 
undgaa  et  ulægeligt  Brud;  det  ses  ogsaa,  at  Hertugen  1677  har  søgt  paa  ny  at  blive 
aktiv  Deltager  i  Krigsbegivenhederne.  Til  Danmarks  ubodelige  Skade  strandede  dette 
paa  Kongens  passive  Modstand.  Først  12  Aar  senere  blev  han  paa  ny  sat  i  Spidsen 
for  Hæren;  han  besad  nu  Christian  V's  fulde  Tillid  og  blev  modtagen  med  Glæde 
af  Hærens  Førere,  af  hvilke  mange  med  Sorg  havde  set  ham  nedlægge  Kommandoen 
i  den  skaanske  Fejde.  Udenfor  Rammen  falder  nogle  enkelte  Aktstykker,  der  har 
forekommet  mig  særlig  interessante,  saaledes  Hertugens  Breve  til  Hertug  Christian 
Albrecht  og  Jens  v.  Lowenklaus  Autobiografi. 


I. 

Kongen  beder  Hertug  Johan  Adolf  overtage  Præsidiet  i  KrigskoUegiet  i  Hans  Schacks  Sted  og  lade 

drøfte  Planen  for  Krigsførelsen. 

Christian  dend  Femte  af  Guds  Naade  Konge  till  Danmarck  og  Norge,  de 
Wenders  og  Gothers,  Hertug  udj  Siessvig,  Holsten,  Stormarn  og  Ditmarsken, 
Grefve  udj  Oldenborg  og  Delmenhorst.  Vort  Venskab  sambt  huis  meere  kiert 
og  got  Vi  formaa  tilforne.  Høybaarne  Fyrste,  Elskelig  kiere  frennde.  Efftersom 
det  høylig  er  fornøden  i  Tide  at  betænke  og  Vel  ofverlægge,  huad  nu  Videre 
mod  fienden  skall  foretages,  paa  det  denne  af  Gud  os  udj  forleden  Campagne 


2QJ.  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv. 

Og  feldtog  forleente  saa  lyckelig  begyndelse  maatte  med  lige  lyckelig  fremgang 
Videre  fortsættes  og  til  een  ynskelig  ende  udføres,  Saa  bede  Vi  Eders  Kierlg**. 
og  allernaadigst  Ville,  at  saasom  Voris  Feldtherre  og  Præsident  udj  Krigs 
CoU^io  Os  Elskelig  Her  Hans  Grefve  af  Schack  til  Schackenborg,  Ridder  &ce., 
med  Svaghed  er  befalden,  Eders  Kierlg**.  da  som  Voris  forordnede  Geheime 
Raad  og  Oberfeldtmarskalk  icke  aleene  paa  de  ordinarie  udj  Krigs  CoUegii 
Instrucks  dertil  forordnede  Dage  lader  Krigs  CoUegium  holde  og  der  de  udj 
samme  instruction  ommeldte  materier  foretager^,  mens  endoch,  at  Eders  Kierlg**. 
nu  endoch  især  samptlige  udj  bem*«.  Voris  Krigs  Collegio  forordnede  Raad  og 
Assessorer  lader  sammenkalde  og  der  dennem  effterskrefne  Poster  til  at  deli- 
berere om  og  at  ofverveje  forestiller:  I.  Huad  heller  det  siunes  till  Vands  eller 
till  Lands  Sverrig  i  aar  den  største  Skade  at  kunde  tilføyes  og  derfore,  efflersom 
Flaaden  endelig  skall  equiperes,  Være  sig  Vi  med  Landarmeen  offensive  eller 
defensive  mod  Sverrig  fægter,  huor  den  største  effort  skall  giøres,  till  Lands 
eller  till  Vands,  dersom  det  imod  bedre  formodning  endelig  skulde  befindes, 
at  Vi  icke  till  Lands  og  Vands  tillige  med  lige  efflertryk  fienden  angribe 
kunde.  Thi  endog  det  er  ugienstridig,  at  jo  sterckere  mand  sig  saavell  till 
Lands  som  till  Vands  kand  udruste,  jo  bedre  det  er,  og  Vi  stille  det  derfor 
fast  Voris  armee  till  Lands  saauel  som  Flaaden,  det  meste  mueligt  er,  og 
midlerne  nogenlunde  tilstrecke  kunde  at  forstercke,  saa  er  dog  vel  bekiendt, 
huad  middeler  till  saa  store  udgiffter  være  kand,  og  huad  Vi  af  de  Subsidier, 
Voris  allierede  udlofvet  hafver,  kand  hafve  at  forvente,  saa  at  det  for  den 
aarsags  skyld  heel  fornøden  er,  at  Voris  Kriig  med  største  menage  og  spar- 
sommelighed føres,  og  at  mand  ingen  unødvendig  bekostning  giør,  paa  det 
till  de  endelig  fornødne  og  uforbigengelige  udgiffter  midler  udfindes  kunde. 
II.  E>ersom  den  største  operation  mod  fienden  med  Landarmeen  skall  skee, 
huor  den  største  effort  dermed  skall  giøres,  i)  enten  udj  Brehmen,  eller  2)  fra 
Norge  ind  i  hiertet  af  Sverrig,  eller  3)  herfra  ind  udj  Skaane,  eller  4)  paa  alle 
trei  steder  tillige,  og  med  huad  proportion  af  Magt  paa  hver  sted.  III.  Om 
herfra  ind  i  Skaane  skall  ageris,  huad  fornøden  anstalt  dertill  skall  giøris,  saa- 
vel  troupernes  tall  angaaende,  med  huilcke  ageris  skall,  som  ang.  transporten 
at  facilitere,  og  huad  helles  till  saadan  een  expedition  at  foretages  behøfves 
kunde.  IV.  Om  og  huorledes  udj  slig  tilfelde  communicationen  med  den  norske 
armeé  befordres  skulde  og  kunde.  V.  Huad  mand  skulde  formeene,  i  samme 
tilfelde  aff  flaaden  skulde  kunde  foretages  till  samme  expeditions  befordring. 
Herom  ville  Vi  nu  deris  betenckende  skrifftlig  og  med  forderligste  hafue, 
skulde  og  nogen  af  een  sær  meening  være,  som  icke  med  de  andres  ofvereens 
stemmede,  kand  hånd  det  aparte  skrifftlig  till  os  indgifve,  efftersom  een  huer 
friit  herudj  bør  at  raisonnere  og  sige  sin  Meening,  og  ingen  kand  fortenkes, 
naar  hånd  siger  med  troskab  det  beste,  hånd  veed,  og  som  han  det  forstaar. 
Eders  Kierlg^.  foreholder  dennem  vel  Sagens  Vigtighed,  og  at  taushed  derfor, 
som  er  Siælen  af  alle  Raad  og  anslag,  endoch  herudj  fornemmeligen  behøfves. 


^  Jfr.  Aarsberetn.  fra  det  kgl.  Geh.  Arkiv.    II.    189. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PlSns  Arkiv.  205 

Dermed  skeer  Vor  Villie.     Befalendis  Eders  Kierlg«*.  den  Allerhøyestes  trygge 
beskermelse  til  all  sielfbegierlig  Velistand  troligen. 

Skrefvit  paa  Vort  Slott  Kiøbenhaun  den  26  Januarij  A®  1676. 

Eders  Kierligheds  Vellvillige 
Christian. 

A  VII,  Nr.  33  c. 

Griffenfeld. 
2. 

Ulrik  Fred.  Gttldenløwe  lykønsker  Hertugen  i  Anledning  af  dennes  Udn«vnelse  til  Øverstbefalende. 

Agershus  d.  10  Martij   1676. 

Mon  cher  Seigneur. 
Jay  receu,  comme  je  dois,  celle  quelle  a  eu  la  bonté  de  mescrire  du 
15  de  fev.  Tout  le  monde  est  generallment  ravy  du  digne  choix  que  le  Roy 
a  fait,  en  vous  donnant  la  conduite  et  le  commendem.  de  ses  armees,  Mais 
personne  plus  que  moy.  V.  A.  peut  croire  que  non  seulement  elle  sera  obey 
par  devoir,  mais  encor  par  inclination,  sa  genereuse  conduite  comme  sa  valeur 
estant  esgalement  cognue.  Vous  dites,  cher  Prince,  que  je  me  dois  entierre- 
ment  fier  a  vous,  sur  quoy  je  suis  obligé  de  di  re  que  je  nay  jamais  eu  le 
moindre  doute  de  la  fermete  de  son  affection.  Cependant  je  vous  remercie 
treshumbl.  de  lobligeante  confirmation  quelle  men  donne,  Protestant  en  revange 
que  seray  eternellement 

de  V.  Al. 
le  tres  humble  et  plus  acquy  servitt. 
A  VII,  Nr.  33  c.  V.  F.  Glew. 


3. 

Hertugen  af  Bninsvig-Lyneborg-Celle  udtaler  sin  Glæde  over,  at  Hertug  Johan  Adolf  vil  tage  sig  af 
Forhandlingerne  om  1\istighederne  med  Danmark  i  Anledning  af  den  fælles  Optræden  i  Bremen. 

Durchleuchtiger  Fiirst,  Hochgeehret  vndt  vielgeliebter 
Herr  Vetter. 
Wie  ich  niemahlig  gezweifelt,  daB,  wenn  E.  L.  ihr  wiirden  gefallen 
lassen  dero  sorgfaldt  auf  das  Bremische  wesen  zu  wenden,  die  differentien, 
welche  des  wegen  zwischen  Jhr.  Konigl.  Mayt.  zu  Dennemarck  vndt  meinem 
Hause,  weis  nicht  aus  was  absehen,  erweckt  werden  woUen,  leicht  wiirden  ab- 
gethan  werden  konnen;  Also  ist  mir  eine  sondere  Vergniigung  gewesen  aus 
E.  L.  schreiben  vom  23.  april  zu  vernehmen,  das  sie  dem  von  Wittorf*  dero 
darbey  fiihrende  gedancken  eroffnen  wollen.  Es  hat  zwar  derselbe  seine  reise 
nicht  fortsetzen  konnen,  iedoch  in  schreiben  so  viel  referiret,  das  ich  meines 
theils  diensam  ermessen,  iemandt  von  meines  Hauses  ministris  abzusenden,  der 
E.  L.  mein  und  meines  Vettern  vndt  bruders  gute  intentiones  mit  mehrem  zu 


Fr.  Aug.  V.  Wittorf,  Brunsvig-Lyneborgsk  Afsending. 


2q6  Aktstykker  fra  Johan  Adolt  af  Pltins  Arkiv. 

erkennen  gebe;  Jch  hoffe  auch  mein  Vetter  Hertzog  Rudolf  Augustus^  werde 
geschehen  lassen,  das  der  President  Heimburg*,  vndt  zwar  in  wenig  Tagen,  zu 
solchem  end  zu  E.  L.  gehe,  auf  welchen  den  mit  dero  erlaubnus  mich  beziehe, 
der  ich  alle  Zeit  bin 

Zelle,  den   i.  May  ^-  ^• 

jg^g  dienstwilliger  treuer  Vetter 

vndt  Diener 

A  VII,  Nr.  54.  Georg  Wilhelm. 


4 

Hertugen  anbefaler  Hertugen  af  Gottorp  at  opfylde  Rendsborg-Forliget. 

Vnsere  freundliche  Dienste  V.  was  wihr  sonsten  d.  Anverwandtnufi 
nach  mehr  liebes  vnd  gutes  Vermogen,  Jederzeit  zuvohr,  Hoch- 
wiirdig  Durchlauchtiger  Fiirst,  frdl.  lieber  Hr.  Vetter  vnd 
Bruder  p. 
Gleich  wie  die  Contestirung  Ew.  Lbd.  geneigeten  Willigkeit  zu  einer 
unsterblichen  grundtlegung  sinceren  ungefarbten  Vertrauens  zwischen  der  Konigl. 
M.  zu  Denm.  Norwegen  vnd  E.  Lbd.  aufi  dero  an  unfi  abgelafienen  schreiben 
vnd  defien  anschlufi  wihr  sonders  erfreulich  vernommen  Vnd  dieselbe  Vnfi  zu 
secundirung  Jhrer  diefifalfi  fiihrenden  auflfrechtesten  intention  ersuchen,  Also 
Versichern  E.  Lbd.  hingegen  auffrichtiglich,  das  wihr  unsers  Ohrtes  all  das 
Jehnige,  was  zu  beforderung  eines  so  hochlobl.  Vndt  erspriefilichen  Wercks 
gereichet,  Jederzeit  |:  soviel  in  Vnseren  Vermogen  bestehet  :]  von  treustem 
Hertzen  zu  beforderen  trachten  werden.  Ersuchen  aber  anbey  E.  Lbd.  freundt 
Vetter-  Vnd  Briiderlich,  Sie  wolten,  umb  das  es  so  viel  fruchtbarlicher  ge- 
schehen moge,  die  Volziehung  des  letzterert  Rendsb.  Vergleichfi  nicht  långer 
wiedrigen  Vnd  belieblich  wohl  vnd  reifflich  erwegen,  dafi,  wie  dafi  Hertzog- 
thumb  Schlefiwig  ganz  etwas  separirtes  von  dem  Hertzogthumb  Holstein,  vnd 
in  hoc  passu  weit  anderer  qualitat  vndt  Beschaffenheit  weder  selbiges  ist,  Also 
Jhr  Konigl.  M.  auch  nimmermehr  einigen  andren  etwafi  darin  zu  judiciren  Vndt 
zu  erkennen  Verstatten,  sondern  nach  Jhren  Competirenden  Gerechtsahmen 
Verfahren  mochten.  Auch  werden  E.  Lbd.,  wan  sich  dieselbe  freundt  Vetter- 
lich  zuriick  erinnern,  wie  sowohl  derenselben  alfi  Vnsere  Grofi-  Vnd  Vohr 
Altere  bestandig  getreue  Lehntråger  besagten  Hertzogthumbs  gewesen  vnd  sich 
dabey  allezeit  wohl  befunden  haben,  So  viel  weniger  Vhrsache  haben  zu 
zweiffeln,  das  bey  derogleichen  Continuation  solches  nicht  fiihro  hin  solte  ge- 
schehen, Vnd  dadurch,  ob  Gott  will,  so  viel  ehender  vnd  leichter  alles  sonst 
noch  etwa  zwischen  Hochged.  Jhr.  Konigl.  M.  Vnd  E.  Lbd.  obschwebendes 
Kleines  Vnvernehmen  zu  Grundt  auG  getilget,  Vndt  eine  ganz  volkommen  ge- 
wiinschete  Vertraulichkeit    zwischen  Jhnen    wieder    hergestellet  werden  konne. 


*  Hertug  R.  A.  af  Brunsvig- Wolffenbattel,  Hertug  Joh.  Adolfs  Svigerfader. 

*  Gehejmeraad  Fritz  v.  Heimburg,  Brunsvig-Wolffenbfittelsk  Afsending. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  P15ns  Arkiv.  207 

Vndt  solch  E.  Lbd.  gutes  undt  billiges  Comportement  wird  auch  das  einige 
seyn,  wodurch  den  Kiehlmånnem  nach  E.  Lbd.  Verlangen  wird  konnen  ge- 
holfen  werden,  weill  man  Jhnen  alle  Weitlåufftigkeiten,  welche  zwischen  Jhr 
Konigl.  M.  vnd  E.  Lbd.  sich  enthalten,  nicht  weniger  deren  Verzogerte  Tilgung, 
allein  zuschreibet.  Wihr  erholen  hiebey  Vnsere  vohrerwehnte  sincere  erbiehtung, 
E.  Lbd.  nochmahlfi  festiglich  Versichernd,  das  wihr  all  das  Jehnige  von  gantzem 
Hertzen  williglich  beytragen  werden,  Wafi  zu  erreichung  E.  Lbd.  Contestirten 
guten  intention  gedeyen  mag.  Wie  aber  dafi  mehreste  hierin  von  E.  Lbd. 
selbst  dependirt,  alfi  werden  dieselbe  sich  hoffendtlich  dabey  so  anschicken 
vnd  betragen,  das  gewiinschete  Vereinigung  erfolgen  konne.  Womit  E.  Lbd. 
wihr  zu  allen  Hochgeseegnetem  Wohl  Wesen  Gottes  gnaden  Schutz  befehlen. 
Geben  Copenhagen  den  30  May  1676^ 

Von  G.  G.  Johann  Adolph  p.  p. 

An  Jhr.  Durchl.  Hertzog  Christian  Albrecht  zu  Holstein  Gottorff  p. 

A  VII,  Nr.  36. 

Kongen  til  Hertugen  om  GrifTenfeldts  delvise  Benaadning. 

Jch  sege  gerne,  das  wen  Schumacker  seine  pardon  bekomt,  es  Expresse 
dar  in  offentlig  fermeldett  wirt,  das  solges  Nur  bios  alleine  durch  seine  Vmb 
Gnade  bittung  schon  das  lebent  geschenkett  sey,  Vnd  durch  keine  andere  for- 
bitte, wer  es  auch  seyn  mogte.  Jch  weis  auch  nicht,  ob  nicht  fonnotten,  das 
Jemant  fon  der  Justice,  die  Vber  Jhm  gesessen,  nicht  solten  gegenwertig  sein, 
wen  es  so  were  lassen  Ew.  Lbd.  mich  wol  Jhre  Meinung  wissen,  so  kan  Jch 
es  Julen  vnd  Trollen*  ansagen  lassen,  Vmb  dabey  zu  sein,  im  Vbrigen  bleibt 
es  bey  der  abrede,  vnd  Jch  ferbleibe  Ew.  Lbd. 

freuntwilliger  Vetter 

Duc  de  Plon.  Christian. 

i 

I  A  VII,  Nr.  33  c. 

'.  6. 

j 

I  Hertugen  anbefaler  paany  Hertugen  af  Gottorp  at  efterkomme  Rendsborg-Forliget. 

j  Vnsere   freund  Vetterliche  Dienste   und  was  wir   sonsten   vielmehr 

liebes   und   gutes  vermogen  zuvor,    hochwurdiger,  durchlauch- 
tiger  FUrst,  freundlich  geliebter  Herr  Vetter  und  Bruder, 
Ob  wir  wohl  nicht  zweiflen,  es  werden  E.  Lbd.,  dero  hohen  Verstande 
nach,    in    ihren   angelegenheiten  von   selbsten   das  beste  zu  resolviren  wifien, 


'  Hertug  Joh.  Adolfs  Forsøg  paa  at  faa  Hertug  Chr.  Albrecht  til  at  opfylde  Rendsborg 
Recessens  Bestemmelser  og  paa  ny  mute  sine  slesvigske  Besiddelser  som  Len  førte,  som  bekendt, 
ikke  til  noget  Resultat. 

*  Denne  egenhændige  Skrivelse  er  udateret,  men  er  uden  Tvivl  affattet  en  af  de  første  Dage 
i  Juni  1676. 

*  Griflenfelds  Dommere:  Ove  Juul  og  Korfitz  Trolle. 

Danske  Magazio.     5.  R.    V-  3^ 


2o8  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PlØns  Arkiv. 

iedennoch  weil  wir  vns  der  schweren  und  sich  tåglich  tnehr  und  mehr  ver- 
weiterenden  mifihelligkeiten,  darin  mit  Jhr.  Konigl.  zu  Dennemarck  Norwegen  p. 
E.  Lbd.  begriflfen,  erinnern,  und  anitzo  im  begriflf  stehen,  die  campagne  an- 
zutreten,  dafi  wir  E.  Lbd.  durch  unsere  Gegenwart  alhier  zu  verlangtem  guten 
ende  nicht  bedienlich  seyn  konnen,  So  haben  wir  aus  zutragender  und  der 
nahen  anverwandniis  nach  wolmeinender  afTection  unsere  schuldigkeit  zu  seyn 
erachtet,  E.  Lbd,  nochmals  die  schwurigkeit  dero  Estats  zu  repraesentiren, 
auch  was  grofiere  beschwerde  und  gefahr  hinferner  unausbleiblich  zu  erwarten 
stehe,  daferne  durch  giitliche  zulångliche  W^e  dem  besorgenden  Vnheil  nicht 
vorgebauet,  sondern  die  Sachen  in  dem  gefahrlichen  lauf,  darin  Sie  Sich  bifi 
dato  befinden,  gelafien  werden  solten.  Ersuchen  daneben  E.  Lbd.  freund  Vetter- 
lich  und  aus  wolmeinenden  treuen  Herzen,  Sie  geruhen  hierunter  dero  fursti. 
hauses  selbsteigne  wolfahrt  wie  nicht  weniger  die  aufnahme  des  allgemeinen 
Vaterlandes  in  vemunfftige  Consideration  zu  nehmen,  alle  extrema  zu  decliniren, 
Vielmehr  die  ruhe  und  eintracht  allem  fiirgebildeten  unbegrundeten  interesse 
fiirzuziehen,  und  durch  adimpletion  der  Rensburger  tractaten  mit  Jhr.  Konigl. 
Maj.  sich  wieder  in  ein  solches  gutes  Vertrauen  zu  setzen,  dadurch  wir  Ge- 
legenheit  erlangen  mogen,  E.  Lbd.  iiber  gliickliche  endschaft  aller  widerwert^- 
keit  zu  gratuliren.  Wie  wir  dan  zu  solchem  behuf  unsers  orts  nicht  ermanglen 
wollen,  hochsterwehnte  Jhr.  Konigl.  Maj.  gute  intention  gegen  E.  Lbd.  auf 
allewege  nach  vermiigen  conserviren  und  befordern  zu  helfen,  uns  von  Herzen 
erfreuende,  wan  wir  werden  hierinnen  oder  sonsten  E.  Lbd.  angenehme  dienste 
erweisen  konnen,  als  worzu  deroselben  nechst  Gottlichen  Schutzes  fleifiiger 
empfelung  wir  iederzeit  willig  verbleiben. 

Datum  Kopenhagen  den  24.  Jun.   1676. 

V.  G.  G.  Johan  Adolff  p. 

An  Herm  Herzog  Christian  Albrecht  zu  Holstein  Gottorff  p. 

A  VII,  Nr.  36. 

Ulrik  Fred.  GUldenlSwe  ønsker  Forflyttelse  til  Hæren  i  Danmark. 

du  Camp  de  Blomsholm  le   f8  de  ybr.  1676. 

Mon  cher  Prince. 
De  ma  treshumble  au  Roy  V.  Altesse  verra  que,  suivant  les  ordres,  je 
me  suis  retire  vers  la  Norwege.  Je  mestonne  que  les  ennemys  ne  mont  pas 
suivis  OU  couppe  chemin,  Il  leur  estait  tres  facile,  cest  pourquoy  que  je  ne 
s^y,  sil  faut  l'attribuer  ou  au  manque  de  Coeur  ou  de  conduite.  Jattends  avec 
impatience  larrivee  de  M^  le  gnll.  Bauditz  comme  aussi  les  regiments ^  Cepan- 
dant   la  confiance   que  jay  en   la  bonte  de  V:  Alt:  me  fait  prendre  la  liberte 


'  Genlt.  G.  A.  Baudissin  skulde  midlertidig  erstatte  Gyldenløve  i  Norge,  naar  han  fik  Orlov 
til  Danmark;  hans  Regimenter  var  med  flere  Tropper  i  August  beordrede  fra  Sverigs  tyske  Provinser 
til  Skaane  (N.  P.  Jensen:  Den  skaanske  Krig,  S.  140 — 144). 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PUSns  Arkiv.  299 

de  luy  dire  que  je  me  suis  quasy  accablé  soubs  les  charges,  dont  sa  Maj'«  ma 

honore.     Si  sa  Maj^  me  voudrait  faire  la  grace  de  maccepter  pour  volontaire 

dans  son  armee,  V.  Alt:  naurait  pas  dadjutant  plus  assidu.   Ce  nest  ny  le  perill 

ny  la  fattigue,    qui  me  fait  souhaitter  ce  changement,   parce  que  je  crois  ren- 

contrer   plus   d'occassion   alors  qu'  a   eet   heure,    Mais  le  peu  dassistence  et 

l'inavertance  de  beaucoup  dofficiers,  me  tourmente  d'un  et  chagrine  de  l'autre 

costé,  supplie  tresh;  V*^*^  Alt:  de  nen  rien  toucher  au  Roy,  si  elle  ne  le  trouuasse 

a  propos.    Cependant  je  la  supplie  instamment  que,  si  cela  se  peut,  de  vouloir 

me   procurer  l'honneur  et  la  satisfaction  d'estre  a  l'armé  du  Roy  soubs  ses 

ordres.     Il   ny  aura   point  d'embaras  pour  le  commendement  avec  qui  que  ce 

soit,   je  cederay  a  tous  ceux  que  le  Roy  ou  V:  Alt:  jugent  convenable  pour 

le  service  du  Maistre,  mesme,  comme  jay  dit,  a  estre  volontaire  et  alors,  nayant 

rien  a  repondre,   je  me  signaleray  avec   plus  de  gayete  de  coeur  et  desprit. 

Je   me   recommende  toujours   en   sa  tendre   grace  et  amitie,  comme  estant  de 

V.  Altesse 

le  plus  acquys  et  obeiss. 

A  VII,  Nr.  33  c.  valet 

V.  F.  Glew. 

8. 

Kongen  beder  Hertugen  fremme  Hvervningerne  i  Hertugdømmerne  og  evakuere  de  Kongens  Tropper 

anviste  Kvarterer  i  Lybæk,  Meklenborg-Schwerin  osv. 

Hochgebohmer  Fiirst 

freiindlicher  lieber  Vetter. 

Jch  laiSe  Ew.  Lbd.  hiemit  freiind  Vetterlich  vnverhalten  sein,  wefigestait 
Jch  zu  Verstarckung  meiner  Armée  aufier  des  Obristen  Nimphij^  Acht  Com- 
pagnien  vndt  Obristen  Schonbergs*  Zwolff  Compagnien,  Annoch  mit  Obristen 
Baron  von  Schulenbui^  auf  Acht  Compagnien,  mit  Obrist  Leiitenant  Ploeniers* 
auf  Vier  Compagnien,  mit  Major  Boye*  gleichfalfi  auf  Vier  Compagnien  vndt 
dan  mit  dem  Obristen  Brincken^  gegen  Erlafiung  der  vnter  Jhm  gestandenen 
National  Volcker  vmb  Richtung  Zwolflf  newer  Compagnien  capltuliren,  auch 
diesen  Officierem  ins  gesambt  Jhre  Lauff-Plåtze  in  den  Fiirstenthiimern  Schlefi- 
wig  Holstein  vnd  daherumb  assigniren  lafien. 

Wan  nun  Ew.  Lbd.  vorhin  bekand,  wie  hoch  mir  daran  gelegen,  dafi 
so  wohl  diese  Werbungen  miiglichstermafien  befordert  A16  auch  die  von  Jhr 
Kayfierl.  Maytt  vnd  Lbd.  mir  assignirte  Quartier,  A16  dafi  Stifft  vndt  Stadt 
Liibeck  vndt  dazu  gehorige  dorffschaften,  dafi  halbe  Hertzogthumb  Mecklen- 
burg  Schwerinschen  Antheils  sambt  dehnen  Stifftern  Schwerin  vnd  Ratzenburg, 
Vndt  die  also  genandte  Vier  Lande,  conserviret  undt  mir  allein  uberlafien  werden, 


^  Thilo  Heinrich  Nymphius.     Afsk.  1678. 

'  Barthold  Veit  Heinrich  Weinmann  Schønberg.     Afsk.  1678. 

*  Bernhard  Pl5nies,  fh.  i  spansk  Tjeneste. 

^  Jørgen  Reinhard  Biege. 

^  Conrad  Brinck. 

38* 


300  Aktstykker  fn  Johan  Adolf  af  Pldos  Arkiv. 

So  trage  ich  zu  Ew.  Lbd.  dafi  sonderbahre  Vertrawen,  Sie  werden,  dero  Zu 
beforderung  meiner  Angelegenheiten  bifihero  erwiesenen  Kuhmblichen  Eyffer 
nach,  darob  emstlich  halten,  damit  nicht  allein  die  angezogene  Werbungen  von 
den  Officierern  fleifiigst  fortgesetzet,  vndt  gute  tiichtige  Manschafft  zur  Hånd 
gebracht,  sondern  auch  die  vorbedeutete  Quartier,  dafeme  dieselbe  von  andern 
Volckem  noch  beleget  sein  solten,  furterlichst  evacuiret  werden,  Vndt  mir 
darinnen  von  Niemand,  wer  es  auch  seyn  mochte,  einiger  weiterer  Eingriff 
geschehen  moge. 

Ailermafien  nun  solches  meinem  Kriegs  Estat  mercklich  zustatten  kom- 
men wiirdt,  A16  bin  Jch  vmb  Ew.  Lbd.  die  von  Jhr  hierunter  tragende  Sorgfalt 
mit  Aller  freiind  Vetterlichen  Gewogenheit  zu  erkennen  geneigt  vnd  verbleibe 

Ew.  Lbd. 

freiindwilliger  Vetter 

Christian. 

Geben  in  meinem  Haubt  Quartier  zu  SKelfihoy^  den  2  Decembr  1676. 

Dem  Hochgebohrnen  Fiirsten  Vnserm  freiindlichen  lieben  Vettem,  Herm 
Johann  Adolffen,  Erben  zu  Norwegen,  Hertzogen  zu  Schlefiwig,  Holstein,  Stor- 
mam  und  der  Dithmarschen,  Grafen  zu  Oldenburg  undt  Delmenhorst  p. 

Ploen. 

P.  S. 

Auch  hochgebohmer  Fiirst 

freundtlicher  lieber  Vetter. 

Damit  Ew.  Lbd.  desto  befier  wifien  mogen,  wo  die  obbemelte  Officiere, 

wie  auch  die  beyde  Obristen  Ramstått^  vndt  Juell*,  deren  ein  ieder  ein  R^- 

ment  Dragoner  zu  werben  beordret  ist,  Jhre  laufplåtze  haben  sollen,  So  vber- 

sende  deroselben  hiebey  eine  designation  davon,  des  zuverlåQigen  Vertrawens, 

Ew.  Lbd.  werden   hierinnen  mein  bestes  wifien,    vndt  was  sonsten  der  orthen 

vorgehen  wiirdt,    allemal  vertraulich   berichten,    wie  Jch    denn   meinen  Kri^s 

Secretario  Mejer  auferlegt  von   dem  hiesigen  Zustand   ebenmåfiig  von  Zeit  zu 

Zeit  part  zu  geben.     Datum  ut  in  litteris.  «.       .,  , 

hw,  Lbd. 

freundtwilliger  Vetter 
A  VII,  Nr.  33  c.  Christian. 

9. 

Hertugen  tilmelder  Kejseren,  at  han  med  Kongens  Tilladelse  har  nedlagt  Overkommandoen^. 

Allerdurchlauchtigster  p. 
E.  R.  Keys.  May.  ruhet  in  allergnådigster  Erinnerung,   was  gestalt  fast 
vor  Jahresfrist   von   Ihr.  Konigl.  Maj.  zu   Dennemarck   Norwegen  p.  mir  das 


^  SkKlshøj. 

'  ClauB  Helmreich  Ramsted. 

'  Christian  Baron  Junl-Ryssensteen. 

*  Koncept  uden  Underskrift. 


r 


i 


Aktstykker  fira  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv.  3OI 

Obercommando  iiber  dero  armee  anvertrauet  worden,  welches  Jch  auch  bifiher 
nachdem  von  Gott  verliehenen  Vermogen  gefuhret  håbe.  Weil  ich  aber  er- 
heblicher  Vrsachen  halber,  bevorab  wegen  vielerhand  mit  denen  benachbarten 
AUiirten  sich  ereigenden  inconvenientien,  rathsam  befunden,  hochstgedachte 
Jhre  Konigl  Maj.  um  erlafiung  beriihrtens  Commando  zu  ersuchen,  auch  von 
deroselben  ein  solches  auf  gewifie  mafie  erhalten,  håbe  Jch  meiner  allerunter- 
thånigsten  Schuldigkeit  zu  seyn  ermefien,  E.  R.  Keys.  Maj.  davon  allergehor- 
samsten  Bericht  zuthun,  dero  Jch  im  iibrigen  von  Gott  alles  Keyserl.  Wolergehen 
von  Herzen  anwunsche,  zu  deroselben  Keyserl.  Gnaden  mich  in  allerunterthånig- 
keit  empfelend. 

E)atum  auf  meinem  Hause  Ploen  d.  8.  18.  dec.   1676. 


A  VII.  Nr.  33  c. 


10. 


Krigssekretær  Meier  beretter  Hertugen  om  Slaget  ved  Lund  og  beder  Hertugen  forhandle  med  Her- 
tagen af  Croy  om  atter  at  hverve  et  Regiment. 

Durchlauchtigster  Fiirst 

Gnådiger  Herr. 

Ew.  hochfiirstl.  Dhl.  berichte,  dafi  am  vergangenen  montag  es  zu  einer 

action  gekommen,  Vnsere  wachten  und  PatroUen  hatten  nicht  observiret  des 

Feindes  iibergang  iiber  dafi  Wasser,  und  Vnser  linke  fliigel  kam  erst  præcipi- 

tent  am  Feinde,  und  wendete  sich  noch  præcipitenter  ohn  sich  zu  recoUigiren, 

welches  Vnfi  Vnser  stiicke  und   fufivolk  gekostet,    der  rechte  fliigel  hat  zwar 

alles  redressiret,  konte  aber  es  nicht  allein  in  den  andem  tag  mainteniren,  ohn 

alles  in  gefahr  zu  setzen,  seint  wir  also  aufi  den  Schonischen  Winterquartieren 

getrieben,  und  Malmo  entsetzt,  Christianstad  und  Landscron  haben  wir  nebest 

Elsingburg   besetzt   und   wol   versehen   hinterlafien,    und  werde  die   armée  in 

Seland  refraichiren  lafien.    Weill  nun  dafi  Croiesche  regiment  gantz  daruf,  und 

ihr  K.  Maytt.  den   rest  unterstecken,    woUen  sie  zwar,    dafi  der  Hertzog  von 

Croie  ein  gantz  neues  regiment  werben,  und  alle  officiere  selbst  darbey  bestellen 

mochte,  Vnd  weiln  man  die  addresse  hier  nicht  weifi,  verlanget  ihre  K.  Maytt. 

dafi   ihm   solches   von   Ew.  hochfl.  Dhl.  mochte  angetragen,    und  er  befraget 

werden,    ob   ihm  8  neue  Compagnien   zu  werben     beliebe,  Vnd  ist  nun  Jhr. 

K.  M.  grofieste  sorge,  die  infanterie  zu  redressiren.     Der  Feind  stehet  sonst 

noch  still   bey  Malmo   und  wird  sich  wol   der  quartiere,    so  wir  so  sehr  ver- 

schonet,  befier  bedienen.    Jch  bleibe  mit  aller  devotion 

Ew.  Hochfiirst.  Dhl. 

gehorsamster  Knecht 
Copenhagen  d.  9.  December  1676.  H.  Meier. 

A  Son  Altesse 
Monseigneur  le  Duc  lean  Adolff  de  Sleswig  Holstein  å 

Ploen. 

A  VII,  Nr.  33  c 


J02  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Plfos  Arkiv. 


II. 

Generalmajor  Jens  von  Ldwenklau   anbefaler  sine  3  Sønner  til  Kongens  Tjeneste   og  beder  om  den 

ham  paalagte  Contributions  Afkortning  i  hans  Tilgodehavende. 

Durichleichtig  Hochgeborner  Forst. 

Gnediger  Herr. 
Euer  Forsti.  Durichl.  alfi  Vormehrer  vnd  Beschotzer  Vnsem  tapfern  Konigh 
vndt  Vatterlandt  zur  Seit  gesetzet,  bitte  ich  allervnterdenigst  mit  forsti,  gemiit 
dieses  nachfolgende  Vbersehen,  vndt  dabey  der  Tugendt  und  Woltath  forstlich 
ein  Gnediger  Bevorderer  sein  wolle,  Anno  1622  mit  Ihr  forsti.  Durichl.  Hertzogh 
Adolflfen  von  Holstein  in  Keyserl.  Dienst  den  Spanier  zu  Holflf,  in  der  Belage- 
rung  vor  Berigupsom^  ich  gekomen,  A°  1623  bey  Station*  in  Westpfahlen 
Hertzog  Christian  von  Brunf^hwiegh  geschlagen,  dabey  gewesen,  Vnterscheitlich 
Belagerung  und  Stette  in  der  Pfaltz  eingenohmen  worden,  bifi  Anno  1625  bey 
Leitmeritz  in  Behmen  dafi  Regemendt  abgedancket,  daf^mahl  Feltmarschall  Ilou  * 
vnser  Oberst  Leitenant  gewesen,  vnd  Feltmarschall  Hetzfelt*  Retmeister  bey 
dem  Regement.  Wie  ich  Ehrfahren,  daiS  mein  Hochsel.  Konigh  Christian  dem 
^ten^  Numehr  Glorwordigst  Andenckens,  auch  in  Werbung  zum  Krigh  begreflfen 
Wieder  dem  Keyser,  mich  Ingefunden,  Vnd  neben  Noch  4  Briider,  Vnter  damall 
Oberst  Leitenant  Boudifi*  Suadron  mit  9  Pferde  Vnterhalten  lafien,  mit  der 
Armadia  so  fiirst  von  Weimar,  Herzogh  Johan  Ernst,  vnd  GraflT  von  Manfifelt 
Bethelen  Gabbor  In  Vngern  bey  Gran  zu  gefiirt,  defien  Armadia  30000  Torcken 
vnd  30000  Vngern  gewefien,  Inselbige  lager  bifi  nach  Martini  wir  auch  gelegen, 
Viel  aufigestanden  auch  2  Briider  Verlohren.  Hernach  Vns  nach  der  Schle- 
sing  Vber  den  Gablunck*  vill  Todt  gefroren,  In  der  Schlesingh  WoUangenohmen, 
Tropo^,  JegerndorfF,  LiCnetz®,  Lignetz  Brigh,  alfi  Religions  Verwanten  gutt 
assistens  geleistedt,  Vnd  weill  Vnsern  beyden  General  in  Vngern  Gestorben,  Vnd 
die  Schlagt  vor  Lotter  verlohren,  die  Keiserlich  Armadia  nach  der  Schlesing 
gekomen,  Vnfier  General,  als  Karpsow^  und  Comsaria  Metzlaflf^*^,  Baudies  und 
Holcke",  nicht  bestand  befunden,  dafi  fuC  Volck  in  die  stete^',  mit  die  Reiterey 
unter  Comando  Holck  und  Baudixtz  durich  Pollen,  Marck,  Pomem,  Meckel- 
burg  in  Holstein,  Vnterwegen   mit  Pegman  Keyserl.  General   Ein  Ranconter: 


^  Bergen  op  Zoom. 

*  Stadtlohn. 

*  Chr.  Illo. 

*  Melchior  Grev  UaUfeld. 

^  Wolf  Heinrich  Baudissin. 

®  Jablunka  Passet  paa  Grænsen  mellem  Ungarn  og  Schlesien. 

'  Troppau. 

*  Leschnitz, 

*  Oberst  Joachim  Carpitzow. 

^^  d.  V.  s.  Krigskommisaær  Joachim  Mkzlaff. 

"  Henrik  Holck. 

^'  d.  V.  s.  <in  den  Stldten>. 


Aktstykker  fn  Johao  Adolf  af  Pl6ns  ArkiT.  303 

Pechman  Todt*,  und  Hollck  ein  Aug  verlohren  und  gefångtn,  wie  die  Kayserl. 
AUe  Orter  in  Schlesingh  wieder  Ingenohmen,  In  Holstein  Vnd  bifi  Alburich* 
in  Jiitland  verfolget.  Wie  Anno  1628  der  frid,  Vnd  Konigh  Gustafiiis  in  Schweden 
4  Regmcnter  als  Bauditz,  Graff  von  Ortenburich',  Reingraff*  und  Honicken*. 
Ich  auch  In  Schwedischer  Dienst  13  Jahr,  Wie  aber  von  mein  hochsel.  Konigh 
Christian  der  4**  gefordert,  alle  mein  Fortun  bey  Schweden  Quiteret  und  In- 
gefunden*.  Wie  Bremcriord  ingenohmen,  und  die  Schweden  Vbers  Eifi  in  Fon, 
auch  dabey  gewesen,  Wie  der  fried  gedroffen,  Neben  andre  abgedancket,  was 
mein  Vordning  wegen  Krigs  Diensten,  bey  mein  Eitzigen  AUergnedigsten  Konigh 
Herr  Vatter,  und  Grofi  Vatter  Gewesen,  aufi  Aller  Vnterdenigster  affecion  alfi 
Dero  Lantkindt  Alles  nach  geben,  Hoflfe  Koniglich  Ansehen  werde.  Pitte  also 
bey  mein  Eitziger  schlegten  Zustant  und  hochis  Alter  74  Jahr,  auch  mein 
Grofien  Verlust,  auff  sunderburich^  vor  37000  Rthlr  Vordning  an  mein  eitziger 
Allergnedigstem  Konigh:  vmb  16000  Rthlr  Verhandelt,  also  21000  Rthlr  vor- 
loren, hiezu  16000  Rthlr  Resterenden  General  Maiors  pension  vnd  R^^ementz- 
abrechnung  bey  dero  Hochsel.  Herre  Vatter  Glorwiirdigsten  Andenckens  also 
37000  Rthlr  nachgeben:  Bitte  Nur  allein,  meine  5  Sohne*  an  Meiner  Stelle 
Ihrem  Konigh  zu  dienen  Recomanderet  sein  lassen,  und  mir  wegen  geleisten 
Alten  Diensten  mit  die  angesetzten  Contribution,  243  Rthlr  n^;st  Vmbschlagh 
zu  bezahlen,  in  dem,  was  Ihr  Konigl.  Maytt  wegen  Sunderburg  nemblich  8000 
Rthlr  Capital  mir  annoch  Restered  •,  Abgezc^en  werden.  Soli  ein  Reuers  von 
mir  genohmen  defiwegen,  In  Gnaden  Vbersehen  vnd  nachgeben,  sindtemahl 
bekandt,   kein  Landtgiiter  oder  Hem  Dienst  gelder  zu  heben  nicht  håbe,  defi- 


'  Den  kejsciiige  Obcnt  Pechnuum,  der  besejrede  de  kgl.  Tropper  ved  Granow,  bier  i  Be- 
gyndeLseii  af  Kampen  dødelig  saaret. 

*  Aalboig. 

*  Grev  Joh.  Phil.  ▼.  Ortenboig. 
'              *  Otto  Lndvig  af  Salm. 

*  Christoph  HllDecken. 

*  Om  L^  Krigs^eneste  i  Sverig  og  Hjemkaldelse  til  Danmark  se  Dsk.  biogr.  Lex.  B  X. 
Fra  1640,  da  han  forlod  svensk  Krigs^eneste,  og  til  1657,  da  han  overtog  en  Kommando  i  den 
danske  Hær,  levede  han  som  Privatmand  dels  i  Oldesloe,  hvor  han  1640  købte  et  Hos,  og  i  hvis 
Kirkebøger  han  1644  nævnes  som  Fadder,  dels  i  Lybæk,  hvor  han  1657  havde  Hasstand.  (L.  til 
Erik  Krag  "/n  57  ) 

^  Blandt  de  sønderboigske  Kreditorer  mider  Konknrsen  1665  nævnes  L.,  der  faar  Immissi<m 
for  24,000  Rdlr.  i  Kegnæsgaard  og  Sønderborg  Ladegaard.  I  indk.  Sager  */•  1680  giver  L.  en 
Fremstilling  af  sine  Tab  i  den  sønderborgske  Sag,  der  ganske  svarer  til  ovenstaaeode. 

'  L.s  Familieforhold  er  ikke  nøje  kendte.  I  1659  nævnes  en  vis  Magdalena  som  hans 
Hustru  (Sjæll.  Tegn.  155),  i  1671  var  han  gift  med  Biariane  Polyxene  (Oldesloe  Kirkebøger).  Han 
havde  foruden  de  her  omtalte  3  Sønner  6  Døtre,  der  alle  blev  gifte,  den  sidste  i  1675  (Indkomne 
Sager  .  Af  Sønnerne  kom  vistnok  kun  den  ene,  Adam  Ludvig,  i  dansk  Krii^stjenette,  som  han  1691 
forlod  som  Oberstløjtnant;  han  deltog  i  den  skaanske  Fejde  og  tjente  senere  i  Norge  (I.  S.  *^'i«n, 
'"'ie78,  Reg.  Nr.  '/iwi).  En  Søn  J.  L.  (Joh.  Ludvig)  nævnes  1677  som  KapUjn  i  kejserlig  Tjeneste 
(Oblt.  S  A.  Sørensens  efterladte  Optegnelser),  en  3die  Nicolaj  Jenun  nævnes  1679  som  boende  paa 
Lfl^enhom  i  Holsten  (1.  S.  »'Vi«?«) 

Endnu    i  1680   klager  L.  over  de  store  Tab,    han  har  lidt  i  Sønderborg;    hans  Tilgode- 
havende er  sandsynligvis  endnu  ikke  udbetalt  paa  dette 


304  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl6ns  Arkiv. 

wegen  ein  Konigl.  Befehl  an  dem  Herrn  Vmbschlags  Verwalter,  der  von  Stocken, 
Euer  fursti.  Durichl.  A16  ein  SoUdaten  Vatter  Gnedig  einen  Bevorderer  hierzu 
sein  Wolten,  Aller  Vnterdenigst  gebeten,  Was  in  frembde  Krigh  Sauer  Erworben, 
hie  vorlohrcn,  Armuth  auffs  Alter,  Nahe  Toth,  der  gleichen  Landtkinder  von 
geringen  Herkom  Wenige  Exempel  Pitte  Konigl.  Ansehen,  Verbleibe 

Euer  forsti.  Durichl. 
Datum  Oldenslo  AUervnterdenigste 

Den  24.  Decemb.  1676^  Diener 

Jenfi  von  Loienklau. 

Dem  Durchlauchtigsten  Fiirsten  vnd  Herrn,  Johan  Adolflf  Erbe  zu  Nor- 
w^en,  Hertzog  zu  SchleCwig,  Holstein,  Stormarn  vnd  der  Ditmarschen,  GrafT 
zu  Oldenburg  und  Delmenhorst,  Meinen  Gnedigsten  Fiirsten  und  Herren. 

A  VII,  Nr.  33  c 

12. 

Krigssekretær  Meier  om  Forholdene  i  Skaane. 

Durchlauchtigster  Fiirst, 

Gnediger  Herr. 

Ew.  hochfiirstl.  Dhl.  den  14.  hujus  aufi  Reinfeld  an  mich  abgelassenes, 

håbe  ich  mit  unterthenigem  Respect  erbrochen,  und  weilen  Jhr.  Konigl.  Maytt. 

dero  Jågermeister  expediret,    håbe   ich   demselben  diese  meine  schuldigste  ant- 

wort  mitgeben  wollen.   Wenn  wir  nun  Landscron  und  Christianstad  mainteniren 

konnen,    seint  die   pforten  zu  Schonen   noch   unser,    aber  es  ist  von  Vnserem 

General  Commissariat  noch  nicht  alles  vonnothend  in  Zeiten  dahin  geschaffet, 

und   dafi  machet  Vnfi  Elsingburg  verlieren.     Solche  eine  infanterie  wieder  zu 

bringen,  wird  auch  sehr  schwehr  halten,   und  desideriren  wir  sehr  einen  guten 

Obrist  iiber  die  artillerie.   Herr  Gen.  Maj.  Walter  ist  nun  hier,  man  hat  ihn  bey 

der  armée  notig,  und  wir  solten  auch  leute  haben,  so  bey  der  Siiderporte  acht 

geben,   und  Vnfi  den  riicken  frey  hielten,    sonderlich  da  die  intercipirte  briefe 

des  Hertzog  von  Gottorff  machinationes  mit  fransoschen  geldem  und  Englischen 

werbungen   an   den  tag   geben.     Ich  recommendire  mich  Ew.  hochfurstl.  Dhl. 

stets  verspiirte  Gnade,  und  verbleibe  lebelangs 

Ew.  hochfl.  Dhl. 

Cop.  d.  28  Dec.  1676.  gehorsamer  untertheniger  Knecht 

H.  Meier. 
A  VII,  Nr.  33  b. 

13. 

Nytaarslykønskning  fra  Kammerherre  Frederik  Gabel,  Envoyé  i  Rusland. 

Durchlauchtigster  Hochgebohmer  Fyrst, 

Gnådiger  Herr. 
Ich   håbe   mitt   der  Zeitung   von    der  Bataille  vor  Lunden   erstlich    zu 
wifien   bekommen,    dafi  Ihre  Durchl.  nicht  mehr   in  Jhr.  Mayt.  meines  Aller- 


'  L.  levede  endnu  1682  i  Oldesloe. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl5ns  Arkiv.  305 

gnådigsten  Konigs  Diensten  sein,  Welches  ich  kaum  håbe  begreifen  konnen, 
weiln  mir  kurtz  forher  aufi  Hamburg  geschrieben,  dafi  Jhr  Durchl.  schleunigst 
aufi  Holstein  nach  der  Armée  aufgebrochen  wehren.  Inmittels  håbe  ich  nicht 
unterlafien  konnen,  Jhre  Durchl.  so  wohl  bey  Dero  aufitrettung  aufi  meines 
AUergnådigsten  Konigs  Diensten  meiner  Vnterthånigen  getrewen  Dienste  zu 
versichem,  als  ich  selbiges  bey  annehmung  Dero  Emploij  in  Jhr  Mayt«"  Diensten 
gethan,  undt  verhofTe  ich,  dafi  Ewerer  hochfiirstlichen  Durchl.  affection  allemahl 
also  gegen  Jhr.  Mayt*^°  undt  dem  Konigl.  Hause  continuiren  werde,  dafi  alle 
Ihrer  Konigl.  May"  getreue  Diener  ohngehindert  dardurch  sein  mogen,  Dero 
Veneration  fur  Jhr  Durchl.  Meriten  undt  die  unterthånige  passion  zu  Dero 
Diensten  deroselben  stetig  zubezeugen.  Jhr  Durchl.  wissen,  wie  dafi  ich  fest 
undt  ferme  allezeit  flir  meines  Konigs  besten  bin,  undt  aufierdehm  bitte  ich 
zuglauben,  dafi  Ihre  Durchl.  Einen  Diener  an  mir  haben,  der  es  Jhm  die 
hochste  Vergniiglichkeit  schåtzen  wiirde,  wenn  Er  nebst  Seinem  Konige  undt 
Konigl.  Hause,  Jhr.  Durchl.,  Zeit  seines  lebenfi,  angenehme  Dienste  leisten  konte. 
Vielleicht  haben  Jhr.  Durchl.  flir  diesem  dergleichen  declaration  auffgenommen, 
als  wan  ich  Sie  nuhr  par  maniere  d'aquit  sagte,  anitzo  aber  zweifHe  ich  nicht, 
Sie  werden  mir  die  justice  thun  als  eine  pure  verité  solches  zuglauben,  mafien 
ich  nechst  anwiindschung  Eines  gliicklichen  neuen  jahres  unterthånigst  verbleibe 

Durchleuchtigster,  hochgebohmer  Fiirst 
Moscow  den  17.  Jan.  Gnådiger  Herr 

1677.  Ewerer  Hochfurstl.  Durchl. 

Vnterthaniger  undt  getrewer 
A  VII,  Nr.  33  b.  Diener 

Friedrich  von  Gabell. 


14. 

Hertugen  beretter  Kongen  om  sine  Forhandlinger  med  Hertugen  af  Croy*. 

Durchlauchtigster  Grofimåchtigster  Konig,  Gnådigst  hochgeehrter 
Hr.  Vetter. 
E,  K.  M.  kan  gehorsamlich  nicht  verhalten,  was  gestalt  der  Printz  von 
Croy  dieser  Tage  bey  mir  angelanget,  und,  als  ich  Jhn  gefraget,  ob  Er  wider 
in  Dennemarck  zu  reisen  willens,  mir  zu  vorstehen  gegeben,  dafi  er  darin  aus 
erheblichen  Vrsachen  fast  anstunde,  nachdemmal  sein  Regiment  ohne  ihme  ge- 
gebene  nachricht  reduciret,  da  Er  doch  vermeinete,  getreue  gute  Dienste  ge- 
leistet  zu  haben,  hat  dabey  die  Schwiirigkeit  der  itzigen  Werbungen  vorgestellet 
und  zugleich  erwehnet,  dafi  Er  zweytausend  Reichsthaler,  zu  12  Rthl.*  auf  einen 
man,  empfangen,  gegen  welche  Summa  ihme  unmiiglich  sey,  mit  der  Werbung 
aufizukommen.  Als  ich  dan  E.  K.  M.  Diensten  zutråglich  erachtet,  seine  Person 
bey  E.  K.  Maj.  armee  zu  conserviren,  håbe  Jch  Jhn  gesucht  durch  alle  diensanie 


^  Koncept  aden  Underskrift. 

*  I  Koncepten  har  oprindelig  staaet  16,  men  Hertugen  har  rettet  Tallet  til  12. 

Danske  Magasin.    5.  R.   V.  39 


^o6  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl5ns  Arkiv. 

mittel  zu  andern  gedancken  zu  disponiren,  Er  ist  aber  nicht  allein  in  praeten- 

sion   eines  mehren  Werbegeldes,    so  Er  biC  20  Rthl.  auf  einen   man  schåtzet, 

bestanden,  sondem  vermeinet  auch  die  Gnade  zur  charge  eines  Greneral  Majom 

zi^elangen  verdienet  zu  haben.    Meiner  schuldigkeit  håbe  ich  gemefi  geachtet, 

E.  K.  M.  hiervon  gehorsamliche  Erofnung  zuthun,    damit  dieselbe  defien  zeit- 

liche   nachricht  haben,    und   was  Sie   etwa  vermeinen  thunlich  oder  billich  zu 

seyn,  zur  resolution  hochgedachten  Printzen  gedeihen  lafien  konnen,  allermafien 

Jch  seine  Person,  die  ich  zu  guten  Diensten  capabel  befunden,  so  viel  thunlich, 

zu  E.  K.  M.  Gnade  hiermit  recommandire.     Was  im  iibrigen  in  beyliegenden 

memorial  ich,  meiner  schuldigkeit  nach,  gehorsamlich  anbeyfiigen  woUen,  werden 

E.  K.  M.  gnådigst  geruhen,  sich  allerunterthenigst  referiren  zu  lafien,  und  darin 

nach  dero  hochsterleuchten  Verstande  das  jenige  disponiren,  was  dero  Konigl. 

Estats  beste  und  nothdurfft  wird  befunden  werden.    Der  im  iibrigen  zu  E.  K.  M. 

hohen  gnade  ich  mich  in  beharrender  treuen  devotion  fleifiigst  empfele  als 

E.  K.  M. 
Plon,  d.  22.  Jan.  1677. 

A  VII,  Nr.  33  b. 

15. 

Hertugen   til  Kongen  angaaende  de  nye  Hvervninger,  de  holstenske  Fæstningers  Forsyning  og  Sø- 
kysternes  Bevogtning'. 

Memorial  desjenigen,  was  Jhr.  Konigl.  Maj.  Gnådigsten  gefalligkeit 
heimgestellet  wird. 

Wan  Jhr.  Konigl.  Maj.  gnådigst  belieben  wurde,  bey  meiner  anwesen- 
heit  hier  im  Lande  mir  etwas  in  gnaden  zu  committiren,  dafi  mir  davon  in 
Zeiten  mochte  nachricht  greben,  die  Zeit  gesparet  und  nicht  mit  grofiem 
unwiderbringlichen  Verlust  verzogert  werden. 

Wegen  der  neugeworbenen  und  taglich  zu  werbenden  Regimenter  ist 
eine  hohe  nothdurfft,  Sie  ohne  geschehene  musterung  und  abgenommenen  Eyd 
nicht  marchiren  zulafien,  noch  von  einem  ort  zum  andern  zu  schicken,  zumal 
die  Leute  bey  solcher  gelegenheit  ohne  besorgliche  strafe  zu  Jhr.  Konigl.  Maj. 
hochsten  Schaden  und  Schimpff"  grofien  theils  ausreifien.  Wåre  also  deshalber 
ein  vor  alle  mahl  eine  Konigl.  ordre  an  iemandes  notig,  dafi  die  neue  trouppen 
in  Zeiten  (und  so  bald  die  Capitulation  zu  ende)*  gemustert  und  in  eyd  ge- 
nommen  werden,  damit  man  nicht  allein  des  ausreifiens  halber  remedium  schaffen, 
sondere  auch  sothane  neue  leute  so  viel  eher  zu  Diensten  anstrengen  konne. 

In  specie  ist  die  Musterung  bey  dem  Schonbergischen  neuen  Regiment 
hochnotig,  weil  die  in  seiner  capitulation  bestimmte  Zeit  verlauffen,  und  nach 
geschehener  musterung  und  beeydigung  die  leute  zur  arbeit  und  Diensten  in 
den  Vestungen,  darin  Sie  gegenwertig  ligen,  oder  sonsten  konten  gebraucht 
werden. 


'  Koncept  uden  Underskrift. 

*  Parentesen  senere  tilføjet  med  Blyant. 


Aktstykker  £re  Johan  Adolf  af  Pl5iis  Arkiv.  ^o7 

Mit  des  Obristen  Geveken*  Regiment  stehet  es  noch  in  vorigen  unvoU- 
kommenen  stande,  solchen  zuverbefiern,  schiitzet  er  die  unmiiglichkeit  vor,  weil 
er  die  bestimmte  gelder  noch  nicht  empfangen. 

Der  meisten  zur  neuen  Werbung  destinirten  Obristen  halber,  ist  groCe 
gefahr,  dafi  Sie  nicht  aufkommen  werden,  dahero  nicht  allein  auf  solchen  vor 
augen  schwebenden  fall  zu  reflectiren^  sondern  auch  in  auszalung  der  gelder 
darnach  kan  mesure  genommen  werden. 

In  specie  stehet  dieser  casus  bey  dem  Obristen  KregeP  zu  besorgen, 
welcher  mit  der  caution,  dem  Verlaut  nach,  nicht  aufkommen  kan,  Zugeschweigen, 
dafi  Er  aus  seinen  unter  des  Hr.  Hertzog  zu  Luneburg  Zelle  Lbd.  gehabten 
Vogts  Diensten  dergestalt  iibel  geschieden,  dafi  Jhre  Lbd.  seiner  Person  etwas 
gar  boses  drohen,  wo  Sie  defien  måchtig  werden  konnen. 

Thut  demnach  zu  aufsicht  der  Werbung  und  recrouten  dieser  Lande  eine 
gemefiene  commission  auf  gewifie  Personen  hochnotig,  dafeme  Jhr.  Konigl.  Maj. 
Dienste  soli  befordert  werden. 

Die  Festungen  durchgehends,  in  specie  die  beede  Haupt  Posten  Gliick- 
stat  und  Rensburg  sind  schlecht  besetzet  und  in  Vielen  stiicken  gar  iibel  ver- 
sehen.  Zwar  hat  man  gegenwertig  sich,  Gottlob,  keiner  gefahr  zubesorgen, 
weil  aber  die  weiterung  mit  Holstein  Gottorf  in  mehr  und  mehr  zunimmet, 
kan  man  darin  nicht  genung  Behutsamkeit  brauchen,  Sintemal  bey  wider  offen 
werdender  Seefahrt  sich  an  denen  Seegråntzen  des  Landes  leicht  etwas  gefahr- 
liches  zutragen  konte,  auf  welchen  fall  dan  die  widerwertige  nicht  feyren  wiirden, 
binnen  Landes  auch  ungelegenheit  zu  erregen,  und  eine  unordnung  mit  der 
andem  etiam  omnibus  tentatis  zu  secundiren.  Jst  also  nicht  zu  zweiflen  Jhre 
Konigl.  Maj.  werden  hierin  also  zu  disponiren  geruhen,  damit  Sie  von  dieser 
Seite  bestandige  Sicherheit  behalten  konnen. 

Zu  solchem  behuff  thåten  im  Lande,  absonderlich  bey  offener  Seefahrt 
ein  paar  Regimenter  zu  pferde  (und  eins  von  Dragonern)*  zu  beschirmung  der 
Seekiisten  hoch  notig. 

Weil  dem  gantzen  wesen  an  Jhr.  K.  M.  gnadigsten  resolution  auf  das- 
jenige,  was  ich  von  Zelle  aus  gehorsamlich  berichtet,  viel  gelegen,  als  werde 
Jch  deroselben  bey  allen  Posten  verlangend  entgegen  sehen. 

Weil  Jhr.  Konigl.  Maj.  vormaliger  wille  gewesen,  dafi  dero  Kriegs  Rath 
Meyer  mir  von  vorfallenden  materien  (sonderlich  von  Werbimgen  und  aus- 
g^ebenen  Patenten  oder  Ordren)'  schriftliche  nachricht  geben  soUe,  als  stehet 
zu  Jhr.  K.  M.  gnadigsten  gefallen,  ob  solches  hinfiiro  werkstellig  zu  machen,  damit 
aus  ermanglender  connexion  der  affairen  kein  irrthum  irgend  vorgehen  moge. 

Alles  unmafigeblich  und  zu  Jhr.  K.  M.  alleinigen  willen  in  gehorsamster 
devotion  heimgestellet. 

Ploen  d.  22.  Jan.  1677. 
A  VII,  Nr.  33  b. 


^  Jacob  Gewecke. 

'  Oberst  Herman  Kregels  Regiment  blev  ikke  oprettet. 

'  Parentesen  senere  tilføjet  med  Blyant. 

39* 


9o8  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PI6fi«  Atkir. 


l6. 

Hertugen  beder  Kongen  lade  Lic.  Mauritius  straffe  paa  Liv,  Ære  og  Gods  for  begaaede  Falsknerier 

ogsaa  med  Hertugens  Haandskrift  og  SegP. 

Durchlauchtigster  Grofimåchtigster  Konig, 

Gnadigster  Hcrr  und  hochgeehrter  Herr  Vetter. 

E.  K.  M.  ruhet  in  Gnadigster  Erinnerung,  was  bofihaftiges  Verbrechen 
sich  bey  Lic.  Mauritio,  bevorab  durch  nachgemachte  falsche  Hånd  und  Siegel, 
darunter  meine  auch  mit  b^^ffen,  gefunden  worden.  Ob  ich  nun  wol  nicht 
zweifle,  E.  K.  M.  werden  von  selbst  geruhen,  dero  hochsten  erleuchtetem  Ver- 
stande  nach,  diese  Mifihandlung  der  gebiihr  nach  abstrafen  zulafien,  damit  bey 
månniglich  das  dadurch  entstehende  årgemis  getilget  werde.  So  håbe  Jch  den- 
noch  zum  Vberflufi  E.  K.  M.  in  freund  Vetterlichen  gehorsam  ersuchen  woUen, 
Mir  die  gnade  zu  gonnen,  und  ermelten  Mauritium  an  Leib,  Leben,  Ehre  und 
gut  also  abstrafen  zulafien,  damit  meiner  so  hochlådirter  Ehre  satisfaction  ge- 
schehe,  auch  andere  seines  gleichen  bosewichter  daran  ein  exempel  nehmen 
mogen.  Solches  erkenne  Jch  mit  freund  Vetterlichen  vielen  Dancke,  als  der 
Jch  lebenszeit  mich  bemiihen  werde,  in  unvernickter  Etevotion  zu  seyn* 

E.  K.  Majest. 

A  VII,  Nr,  33  c 


17. 
Oberst  Hans  (Christian)  Schack  beretter  om  et  mislykket  Spejdertog  fra  Landskrone  til  Helsingborg  osv. 

Copenhaguen  6e  du  mårs  (1677). 

Monseigneur. 

On  avait  destiné  de  Landskrone  la  sepmaine  passée  une  partie,  pour 
aller  å  Helsingbourg  enlever  quelques  officiers  qui  s'y  mirent  en  chemin  pour 
alier  å  l'armée,  mais  come  l'on  n'avait  point  espié  en  avance  le  chemin  que 
Ton  devait  prendre,  on  a  trouvé  les  ruisseaux  tellement  enflés,  que  l'on  n'a 
pas  sceu  les  passer.  C'est  pourquoy  il  a  falut  se  retirer,  sans  rien  faire. 
Monsieur  Degenfelt  est  General  Major,  et  s'en  va  en  Norvegie.  Monsieur  von 
Stocken  et  Monsieur  Meijer  sont  tous  deux  Malades,  ce  quempeche  bien  les 
affaires,  on  dit  des  a  present  que  Monsieur  Rumor  ne  viendra  point;  je  prie 
vostre  Altesse  avec  toute  la  soumission  imaginablc  de  ne  m'efi^er  jamais  de 
sa  Memoire,  puisque  je  suis  plus  que  personne  de 

Votre  Altesse 
le  tres  humble  et  tres  obligé  valet 
A  VII,  Nr.  33  b.  H.  Schack. 


^  Koncept  uden  Underskrift. 

'  Dette  Brev  danner  den  skarpeste  Kontrast  til  de  talrige  blandt  Mauritius'  Papirer  i  Rigs- 
arkivet bevarede  Breve,  hvori  Hertugen  betegner  sig  som  dennes  cgnter  Freund  Hans  Adolf*,  der 
nserer  megen  Tillid  til  sin  højt  betroede  Agent  i  København. 


Alrtstykker  fn  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv.  log 


l8. 

P.  Koefi  til  Christoph  Gensch  (von  Breitenan)  om   den   hertugelige  Agent  Jacob  v.  d.  Popeltiers 
Audiens  hos  Kongen  og  om  Bestræbelserne  for  atter  at  fea  Hertugen  af  P!5n  tilbagekaldt. 

HochEdler,  Gestreng-  und  Vester  Herr  Hof  Rath, 

Hochgebietend,  Grofigeneigter  Patron  p. 

Ew.  HochEdl.  vom  8.  huj.  an  mir  abgelassenes  håbe  Erhalten,  welches 
hiemit  gehorsambst  beantworte:  dafi  alfi  Mons'.  Popellier  am  verwichenen 
Dingstag  alhier  angelanget,  wolte  es  wegen  des  Posttages  keine  gelegenheit 
geben,  die  mit  håbende  Schreiben  zu  iiberreichen,  weile  aber  Jhr.  Maytt.  durch 
dem  Hertzogen  von  Croija  benachrichtiget,  dafi  der  Popellier  mit  Schreiben 
alhier,  haben  Sie  verlanget  dieselbe  zu  sehen,  darauf  Mons'  Popellier  folgends 
alfi  des  Mitwochmorgens  friihe  beim  Herm  Grofi  Cantzl.  gewehsen,  und  weile 
dieselbe  damahlen  sehr  unpåfilich  {:  sich  aber  anitzt  wieder  wohl  befinden  :|, 
hat  er  dafi  Schreiben,  so  an  Ihnen  hineii^esandt,  welches,  wie  von  Mons' 
Debberen  verstanden,  mit  Sonderlicher  grace  imd  angenehmen  minen  ange- 
nommen,  Erbrochen  und  durchgelesen  worden,  die  dan  dabey  Sich  sehr  ent- 
schiildiget,  dafi  Sie  mit  Mons'  Popellier  damahlen  nicht  selbst  reden  konnen, 
demselben  aber  Sagen  lassen,  dafi  das  an  Jhr.  Maytt.,  weilen  es  gefodert,  Er 
solches  selbsten  iibergeben,  oder  durch  den  Herrn  Bierman  iiberreichen  lassen 
konte,  worauff  Mons'  Popellier  mit  dem  Hertzogen  von  Croija  bey  Hoflfe  gangen, 
und  von  deroselben  bey  Jhr.  Msytt.  hineingefUhret,  und  das  pacquet  Selbsten 
iiberreichet,  da  dan  nicht  allein  von  Jhnen,  Besonderen  auch  von  gewissen 
Konigl.  Bedienten  erfahren,  dafi  Jhr.  Maytt.  selbiges  mit  sonderer  freude  an- 
genommen;  voriges  Tages,  wie  auch  gedachten  morgen,  dem  Hertz(^en  von 
Croija  aber  unterschiedl:  mahlen  gefraget,  ob  Jhr.  Durchl.  méin  gnåds^  Herr 
nicht  hier  kommen  wiirden,  Sie  wiinscheten,  dafi  Er  hier  were,  worauf  der 
H.  V.  Croija  Jhr.  Maytt.  gefraget,  ob  Sie  Solches  an  M:  gnåd.  Herm  Schreiben 
solten,  dafi  Er  Sich  Hier  ein  funde,  Jhr.  Maytt.  hatten  aber  allemahl  geant- 
wortet,  noch  nicht,  wir  woUen  Erst  sehen,  und  Endtl.,  wie  Jhr.  Maytt.  einmahl 
zu  dem  Hertzogen  v.  Croija  gesagt,  Sie  konten  Jhr.  Durchl.  So  nicht  wieder 
her  forderen,  weile  Sie  bey  Jhre  abre)rfie  ja  zu  2  mahlen  so  eyferig  Jhren  ab- 
schied  genommen,  dadurch,  einiger  meinung  Nach,  Sie  zu  verstehen  geben 
wollen,  dafi  Solches  den  Konigl.  respect  zu  nahe  ginge,  da  håbe  der  Hertzog 
von  Croija  Jhr.  Maytt.  gesaget,  ob  den  der  Herr  Degenfelt  mehr  sey  den  der 
Hertzog,  dem  man  ja  nicht  allein  wieder  gefodert,  Besonderen  auch  noch  alle 
Satisfaction,  so  er  verlanget,  ertheilet,  worauff  Jhre  Maytt.  nichts  geantwortet, 
und  scheinet  allem  ansehen  nach,  dafi  Jhr.  Maytt.  Meinen  gnådigsten  gerne 
wieder  hier  hetten,  aber  durch  bewuste  Persohnen  daran  gehindert,  dafi  Sie 
Selbsten  nicht  nach  Jhnen  Schreiben  diirfen.  Woran  dan  Ein  Schreiben,  So 
Jhr.  Dhl.,  alfi  Sie  dafi  Letzte  mahl,  Alfi  am  8.  November,  wieder  aufi  Holstein 
alhier  kamen,  durch  Mons'.  Dessin  hie  iiber  gebracht,  die  grofieste  Vhrsache 
ist,  und  håbe  ich  nun  neulich  von  gewifien  Persohnen  verstanden,  dafi  Selbiges 


9IO  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  P15ns  Arkiv. 

Schreiben  zimbl.  Hart  und  kurtz  gewesen,  welches  die,  So  Jhr.  Durchl.  nicht 
gerne  hier  sehen,  zu  Jhren  grofiesten  Vortheil  gebrauchen,  andere  aber,  So 
Jhre  Durchl.  gerne  wieder  helten,  wiinschen  denen,  die  Vhrsache  Sindt,  Das 
selbiges  Schreiben  hiniiber  kommen,  so  viel  Teufel  und  Vngliick,  alfi  mir  zu 
beschreiben  unmiiglich  fallen  wiirde,  dorffen  die  Persohnen  wohl  plat  bey  nahmen 
nennen,  und  Jhnen  weifi  nicht  was  vor  nahmen  geben,  weiln  Sie  vermeinen, 
Jhr.  Durchl.  aufier  derer  eingeben  solches  nicht  wiirden  geschrieben  noch  iiber- 
geschicket  haben;  ob  dem  also,  weifi  ich  nicht.  Zu  mehrer  nachricht  gibt  man 
mir  zu  wissen,  dafi  ein  Theil  der  Einhalt  selbes  Schreiben  laute,  dafi  Jhr. 
Durchl.  gesetzet:  Sie  weren  nunmehro  hier,  erwarteten  Jhr  Maytt.  Befehl,  ob 
Sie  alhier  Jhren  abschied  nehmen,  oder  iimb  Solchen  zu  haben  Hiniiber  re3røen 
solten,  Sie  verlangeten  durchaufi  nicht  mehr  dafi  Commendo  anzutretten  p.; 
nun  ist  bewust,  in  wafi  Zustandt  Jhre  Maytt.  damahlen  mit  dero  Armée  ge- 
standen, da  Sie  augenblickl.  auf  Jhr.  Durchl.  gewartet,  und  in  der  Hochsten 
noth  von  Jhnen  so  plotzl.  verlassen,  ja  durch  kein  bitten  Jhnen  bewegen  lassen 
wollen  zu  bleiben,,  ob  Solches  nicht  einige  piquanterie  solte  erwecket  haben 
und  Vhrsache  gnug  sein  den  wiederwertigen  zu  unterstiitzen,  solches  kan  man 
leicht  ermessen. 

Jch  håbe  Mons'  Popellier  von  diesen  Dingen  gantz  nichts  sagen  mogen, 
den  die  So  Jhnen  vorhalte  all  iibel  aufgenommen  werden,  dariimb  Ew.  HochEdl. 
Befehl  hierinnen  So  weit  miiglich  nach  gelebet.  Verwundere  mich  aber  nicht 
wenig  iiber  die  Sonderliche  Discourse,  so  dan  und  wan  mit  Verlaufen,  dafi 
warhafftig  ich  blind  sein  mufi,  oder  auch  andere  verblendet  sindt,  Jndehm  mit 
aller  gewalt  diejenige  reden  so  vorfallen,  ob  sie  schon  von  den  allerunverstån- 
digsten  vor  unrecht  und  ohne  grundt  zu  sein  erkandt,  nach  elgenen  einbildung 
recht  sein  miifien.  Bitte  aber  gantz  gehorsambst  Ew.  HochEdl.  wollen  nichts 
davon  bekandt  machen,  weiln  Solches  zu  meinem  nachtheil  gereichen  raogte. 
Sonderlich  weil  Jch  verstehe,    daiS  die  meisten  dort  bey  Hoffe  mir  nicht  viel 

gUtes  gonnen, (Resten  af  Brevet  er  uden  Interesse)   .  .  .    ich   verbleibe  hingegen 

in  Schuldigster  Treue  Ew.  HochEdl. 

Copenhag.  12.  May.  1677.  gehorsambst  Ergebenster 

Treuer  Diener 
A  VU,  Nr.  IS.  p.  Koefi^ 

19. 

Hertugen   fremfører   for  Kongen  Ønsket  om  en  mundtlig  Forhandling,   i  hvilken  Anledning  han  vil 

rejse  over  til  Kongen, 

Durchlauchtigster  GroCmåchtigster  Konig,    Gnådigst   hochstgeehrter 
Hr.  Vetter. 
E.  K.  M.  ruhet  in  gnådigster  Erinnerung,  was  mafien  ich  kraft  meiner 
schuldigkeit  und  pflicht,  E.  K.  M.  wegen  der  Verfassung  auch  anderer  besorg- 


^  Vistnok  den  samme  Peter  Koefi,  der  under  24.  Juli  1684  faar  Pardon  for  de  3  Maaneders 
Fængsel,  hvortil  han  var  dømt  for  grove  Forbrydelser,  han  havde  begaaet  som  fyrstelig  Amtsskriver 
i  Kiel  (Patente). 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl6ns  Arkiv.  9  j  j 

lichen  vorfalle  hier  im  lande,  verschiedentliche  wolgemeinte  vorstellungen  gethan 
håbe.  Ob  ich  nun  wol  der  gewifien  zuversicht  lebe,  gleich  wie  solches  aufi 
einer  aufrechten  devotion  und  Eyfer  fur  E.  K.  M.  Wolstand  geschehen,  also 
auch  E.  K.  M.  dergleichen  in  Keine  Ungnade  von  mir  werden  aufgenommen 
haben,  So  mufi  ich  doch  vieler  Umstandte  halber  fast  in  den  Zweifel  gerathen, 
als  wann  ich  nach  des  Wercks  Erheblichkeit  nicht  genugsame,  noch  zulång- 
liche  expression  gethan,  dieweil  die  anscheinende  Weitlåufligkeit  bifiher  noch 
mehr  zu  als  abnimmt.  Als  mich  dan  so  wol  die  natur,  als  meine  Pflicht  ver- 
bindet  E.  K.  M.  bestes  zu  fordern,  besorgliches  nachtheil  aber  abwenden  zu 
helfen,  so  finde  mich  fast  genotiget  deshalber  eine  elgene  kleine  Reise  auf 
etliche  tage  in  Person  vor  die  Hånd  zu  nehmen,  blofi  damit  ich  bey  gehor- 
samster  personlicher  aufwartung  das  jenige  miindlich  mit  mehren  vorstellen 
konne,  das  ich  durch  die  feder  oder  eine  dritte  person  nicht  zu  thun  vermocht, 
ohne  im  iibrigen  E.  K.  M.  mit  einigen  andem  negotiis  bey  dero  itzigen  aulSer 
dem  håufigen  anderen  negotiis  zu  incommodiren.  Jedemnach  werde  von  E.  K.  M. 
gnådigsten  gefallen,  so  wol  hierin,  als  allen  dergleichen  Dingen  dependiren, 
und  stehet  zu  deroselben  gnådigsten  willen,  wan  Sie  sothane  meine  hiniiber- 
reifie  etwan  wiirden  fiir  unnotig  oder,  befindenden  Umstanden  nach,  unzeitig 
achten,  iiber  mein  Vorhaben  desfals  zu  disponieren,  allermafien  E.  K.  M.  gnå- 
digsten meinung,  die  mittelst  etlichen  wenigen  schriftlichen  worte  ich  mir  zu 
entdecken  fleiiJigst  bitte,  unterwegens  gewifi  erwårtig  seyn  werde,  der  E.  K.  M. 
zu  der  angetretenen  campagne  viel  tausendfaltiges  Si^s  und  Gliicks  ich  hiemit 
will  gewunschet,  auch  Dero  beharrende  hulde  mich  allerdings  ergeben  haben 
als  ...  . 

Plon  d.  22.  Maj  1677. 
A  VII    Nr.  15. 

20. 

Kongen  beder  Hertugen  opsætte  den  paatænkte  Rejse. 

Christian  der  Fiinfte  von  Gottes  Gnaden  u.  s.  w. 

Unsere  Freundschaft  und  was  Wir  sonsten  der  VerwandniiS  nach  mehr 
liebes  und  gutes  wermogen  zuvor.  Hochgebohmer  Fiirst,  freundlicher  lieber 
Vetter.  Wir  haben  aus  Ew.  Lbd.  den  22.  dieses  an  Uns  abgelai^nen  Schreiben 
mehreren  Inhalts  vernommen,  auiS  waiS  Uhrsachen  dieselbe  eine  kleine  Reyse 
auf  etzliche  Tage  in  Persohn  zu  Uns  vor  die  Hånd  zu  nehmen  fiir  nothig 
erachten,  undt  welchergestalt  Sie  deiJfals  Unsere  intention  zu  wiiSen  verlangen. 
Wie  wohl  wir  Unfi  nun  solches  Ew.  Lbd.  Vorhaben  Keines  weges  zuwieder 
sein  laf^n,  sondem  vielmehr  daiJselbe  alfJ  eine  anderweitige  Anzeigung  dero 
beståndigen  Devotion  consideriren,  weile  Wir  dennoch  anietzo,  nachdeme  Wir 
einen  guten  Theill  Unserer  Volcker  alhie  beysammen  gebracht,  Eben  voUig 
im  Wercke  begriffen  mit  Unserer  Armée  aufzubrechen,  des  feindes  Contenance 
etwafi  nåher  zu  observiren,  so  miifien  Wir  fast  ZweifTeln,  ob  Ew.  Lbd.  mit 
Sicherheit  so  bald  werden   zu  Uns  gelangen  konnen,  weBhalben  dieselbe  sich 


3 12  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PlQns  Arkiv. 

woUen  gefallen  lafien,  solche  Ihre  fiirhabende  Reyfie  so  lange  einzustellen,  bifl 
wir  sehen,  wie  die  Kriegs  operationes  sich  weiter  anlafien  mochten,  Gestalt 
Wir  zu  Ew.  Lbd.  das  freundvetterliche  Vertrawen  tragen,  Sie  werden  inzwischen, 
Ihrer  Unfi  bekandten  Vigilantz  nach,  auf  die  Sicherheit  Unserer  furstenthiimer 
und  Lande  ein  wachendes  Auge  haben,  undt  Uns  von  allem  dehme,  wafi  der 
orthen  zu  unserem  præjuditz  vorgenommen  werden  mochte,  in  Zeiten  allemahl 
benachrichtigen,  damit  wir  dagegen  die  gebiihrliche  Anstalt  verfugen  mc^en. 
Wir  woUen  nicht  unterlafien,  so  bald  Wir  alhie  des  feindes  Intent  mittelst 
Gotlicher  Hiilfe  hintertrieben,  Ew.  Lbd.  wo  wir  am  iiiglichsten  anzutrefien  sein 
mochten,  unverlangt  zu  notificiren.  Womit  Wir  diesclbe  der  sicheren  Obhutt 
defi  Allerhochsten  zu  allem  gesegneten  Wohlstande  treulich  empfehlen.  Geben 
in  unserem  Haubtquartier  zu  Lands  Cron  den  26.  May  A°  1676. 

Ew.  Lbd.  freundwilliger  Vetter 
Christian. 

A  VII,  Nr.   15.  

E.  Biermann. 
21. 

Hertugen  af  Croy  beder  Hertugen  af  Pl6n  komme  ham  til  Hjælp  med  nogle  Heste  og  tolker  det 
almindelige  Ønske  om  dennes  Tilbagekomst,  om  det  kun  var  for  nogle  Dage,  for  at  vise,  at  Kongen 

og  han  ere  Venner. 

Copenhagen  le  26  maij  1677. 

Monsieur. 
Puisq  Ihonneur  et  ma  reputation  moblige  de  feire  encor  cette  campagnie 
estant  rellement  avancee,  ie  vien  prandrer  mon  recours  a  V«.  Altesse,  la  suppliant 
tres  humblement  de  me  faire  la  grace  de  mordonner  ou  bien  honorer  d'une 
motte  de  reponse,  si  ie  pourrois  avec  honneur  dedire  ou  passer  cette  cam- 
pagnie. Ie  proteste  a  Vre.  Alsse.,  ie  ne  voudrois  rester  une  iour.  Ie  laisse  a 
considerer  a  elle,  comment  ie  peu  faire  et  subsister  sang  cheveaux,  eqvipage 
et  argent.  Commen  serat  il  possible,  avec  70  escu  par  mois  pouvoir  rester 
sans  appuy,  la  quelle  apre  le  depar  de  Vre.  Alsse.  iay  perdu  entierment. 
Cependan,  comme  la  demiere  necessité  mobligse,  ie  suis  confii  apre  tan  de 
grace  dimportuner  encor  Vre.  A.  de  massister  a  quelque  cheveaux  et  avoir  la 
bonté  d'une  petit  lettre  de  recommandation  a  mon  oncle  le  Ducz  d'Arschotte\ 
avec  laquelle  ie  suis  asseuré,  que  ie  effecteray  dauantage,  que  ie  pourrois  sou- 
haitter,  et  ie  ne  doute  aucunement  que  par  cette  recommendation,  M.  mon 
pere  adioustteroit  plus  de  foy,  que  si  ie  escriuerois  dix  foy.  Cependan  atten- 
dan  avec  impatience  Thonneur  d'une  [mot]  de  Reponce  et  de  Commmandemen 
et   en   me   recommendan  touiour  dans  sa  bonne  grace  auec  asseurancc  de  de- 

meurer  toutte  ma  vie  de 

Vre  Altesse  ie  suis 

tres  humble  et  tres  obeissant  serviteur 

Gharle  Eugene  d.  de  Croy. 

*  Charles  Eugéne,  f.  1633  f  1700. 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Plons  Arkiv.  3 1 3 

S.   p. 

Sa  Majest  la  Rene  ma  demande,  si  ie  ne  scavois  la  raison,  pour  quoy 
Vre.  Al.  ne  retournoit,  a  moins  pour  parler  a  Sa  Maiest,  et  le  Roi  voudroJt,  mais 
Dieu  scai,  sil  scai,  commen  faire,  toutte  le  monde  enfin,  il  lont  offert  a  trente 
et  cinquante  mille  escu  a  sa  Maiest,  si  Vre.  A.  reioumeroit.  Ie  proteste  deuvant 
Dieu  et  a  tous  que  iay  parle,  il  souhaitte  que  Vre.  Al.  voudroit  retourner, 
quant  il  seroit  pour  souhaitter  une  heureuse  campagne  a  Sa  Maiest,  et  pour 
fermer  la  bouche  des  eautryS  et  encor  a  tous  que  iay  parle,  mon  repondu, 
nous  sommes  touttes  dan  lespoir  que  Vre.  Al.  retourneroit,  quant  il  seroit  pour 
quattre  a  cinque  iour  pour  tegmoignier  quelle  et  touiour  amis  avec  Sa  Maiest. 
Ie  voudrois  avoir  l'honneur  de  pouvoir  asseurer  en  persone,  ce  que  ie  fait  par 
celle  ci,  destre  effectivement  de  Vre.  A.  tres  humble  et  tres  obeissant  serviteur. 

A  VII,  Nr.  33  b. 

22. 

P.  Koefi  beretter  Hertugen  om  Begivenhederne  i  Skaane. 

Durchlauchtigster  Hertzog, 

Gnådigster  Fiirst  und  Herr  p. 
Ew.  Hochfiirstl.  Durchl.  gebe  hiemit  Unterthånigst  zu  wissen,  daiS  auf 
empfangenen  gnådigsten  Befehl  am  verwichenen  Sambstag,  aliS  den  26.  dieses, 
hiniiber  nach  Landfi  Cron  gewehsen,  und  die  antwort  auf  dafi  an  Jhr.  Konigl. 
Maytt.  eingesandte  Schreiben  abgewartet,  weswegen  und  weiln  selbes  mahl 
keine  post  von  dorten  abgangen,  die  letztere  verabsåumet  worden,  die  antwort. 
So  Jhr.  Konigl.  Maytt.  mir  noch  Selben  Tages  gnadigst  ertheilen  lafien.  folget 
hierbey,  wonebst  auch  eine  aufifiihrliche  Relation  von  allem,  wafi  der  empfan- 
genen instruction  nach  zu  observiren  notig,  an  dem  HE°  Hoff  Rath  Gensch 
eingesandt^.  Anbei  berichte  Unterthånigst,  dafi  der  HE.  Goltz  am  24.  dieses 
alC  Gen.  Feldt  Marschall  Lieutenant  der  gantzen  Armée  vorgestellet,  Damahln 
der  Hertzog  von  Croija  zum  General  Major  gemachet,  und  den  rechten  Fliigel 
der  Infanterie  zu  Commendiren  anvertrauet  worden,  Selben  Tages  haben  die 
Unsrige  mit  wenig  pferden  eine  gluckliche  parthey  getahn,  und  14  Feldtstiicke 
å  3  und  4  pfiindiger  benebst  so  viel  Kugel  und  40  proviantwagen  unweit 
Lunden  erobert.  Selbiges  alles  vor  des  Feindes  augen  mit  dem  Schwedischen 
Gen.  Auditeurn,  den  Stadts  Majom  aufi  Stockholm  und  andere,  wie  die  ge- 
druckte  Relation  melden  wirdt,  nach  Landfi  Cron  gebracht ;  die  gefangene  Sindt 
anhero  nach  Copenhagen  kommen,  die  Stiicke  und  wagen  Stehen  zu  Landfi 
Cron.  Den  26.  dieses,  wie  Jch  hiniiber  kommen.  Stunden  die  Schweden  hinter 
dem  Berge,  wo  im  vergangenen  Sommer  Unsere  Linke  Flugel,  alfi  Landfi  Cron 
belågert,  gestanden,  und  hatten  Sie  oben  auf  dem  Berge  Einige  Stiicke  ge- 
pflantzet,  Jhr  Lager  aber  war  hinten  am  Berge,  dafi  man  nichts  dan  Jhre 
wachten   Sehen   konnen.     Selbigen    abends,    alfi   mit  der  anbrechenden  nacht. 


*  d'autrui. 

*  Se  Nr.  20  og  23. 

Danske  Magasin.     5.  R.    V.  ^q 


^lA  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pldns  Ariciv. 

Seindt  Jhr.  Konigl.  Maytt.  in  der  Stille  von  Landfi  Crone  aufgebrochen,  den 
w^  nach  Helsingburg  zu  marchiret,  bifi  Sie  an  die  Hohe  kommen,  woselbst 
Sie  hinan  zu  rechts  iimb  gez(^en  und  morgens  iimb  4  Vhren  alfl  den  27.  dito 
Jhre  Armée  in  battaille  gestellet,  und  also  in  der  ordnung  dem  Feinde  ent- 
g^en  geriicket,  welche  Sich  auch  in  ordnung  au6  Jhren  Vortheil  hervor  ge- 
machet,  und  beyde  armeen  also  nicht  iiber  ein  Canonen  Schufi  auf  gedachter 
Hohe  bey  1 2  oder  mehr  Stunden  g^en  ein  ander  gestanden ;  weiln  die  Unsrige 
aber  nicht  groCe  Lust  zu  schlagen  gehabt,  die  Schweden  aber  noch  viel  weniger, 
alfi  ist  nichts  merkwiirdiges  vorgangen,  Unsere  Armée  ist  wenig  iiber  loooo 
mann,  die  Schwedische  nur  auch  bey  8000  Starck  befunden;  wie  die  nacht 
hervor  kommen,  haben  die  Schweden  Jhre  Canonen  und  Bagage  in  der  Stille 
vorabgeschicket ,  womit  Sie  ufgebrochen  und  nach  der  Kevelinger  Briicke^ 
gangen,  welches  die  Unsrige  mit  anbrechendem  Tage  gemercket  und  Jhnen 
nacl^esetzet ,  da  Sie  den  Jungen  graffen  von  Steinbock  mit  I20  von  der 
Schwedischen  Leibguarde  gefangen  bekommen,  die  alle  heute  heriiber  gebracht. 
Gestern  alfi  den  28**"  zu  Nachmittags  haben  die  Schweden  weiter  fort  und 
nach  Christianstadt  zu  riicken  wollen,  da  die  Unsrige  Jhnen  abermahl  ein- 
gehauen  und  iiber  400  und  mehr  niedei^eleget,  auch  eine  gute  anzahl  gefangen 
bekommen,  wovon  mit  nechsten  die  particularia  folgen  werden,  anitzt  ist  man 
alhier  in  grofiester  Freude  ob  Jhr.  Konigl.  Maytt.  gliickliche  processen.  Die 
miinsterische  Cavallerie  ist  nunmehro  auch  in  Schonen  ankommen,  die  infanterie 
wirdt  aber  annoch  erwartet,  Dagegen  hat  man  nachricht,  dafl  die  Schweden 
inner  Kurtzen  bey  lOOOO  Finnen  vermuhten,  welche  w^[en  des  tiefen  Schnees 
so  baldt,  als  Sie  gehoffet,  nicht  heraufi  kommen  konnen;  was  in  beyfolgenden 
gedrucketen  Relationen  glaubmåfiig,  Jst  mit  Roth  vergezeichnet,  iibriges  alles 
ist  wegen  der  UngewiCen  nachricht  nicht  wohl  zu  glauben.  Der  HE^  Goltz 
kompt  durch  diese  action  in  sehr  grossen  æstimo,  welches  einigen  anderen 
nicht  wenig  nahe  gehet,  Sonderl.  aber  weiln  er  zimbl.  mit  der  wahrheit  her- 
vorbrechen,  undt  ein  oder  andere  fehl  verweisen  tuht,  Da  Unter  andere  der 
HE.  Gen.  Lieut.  Riisenstein,  weill  Er  die  Infanterie  mit  neuen  inventirten 
Excertitien  beschveren  wollen,  auch  sein  theil  empfangen;  der  HE.  Ahrenstorf 
ist  am  Podagra  und  hitzigen  Fieber  sehr  krank  gelegen,  aber  dennoch,  Ehe  die 
Armee  vfgebrochen,  wieder  genesen,  dafi  er  also  die  Cavallerie  anfiihret;  Die 
Schwedische  Flotte,  so  aufi  Gottenburg  gelaufen,  soli  annoch  im  Belte  liegen, 
welches  einiger  ohrten  zimbl.  Schrecken  veruhrsachet.  Der.  HE.  Gen.  Major 
Walter  ist  den  26^  des  Nachmittags  zu  LandiS  Cron  ankonunen  und  mit  der 
Armée  fortgangen.  Womit  Ew.  Hoch  Fiirstl.  Durchl.  Hohen  gnaden  mich 
empfehlendt,  in  Unterthanigster  Treue  verbleibe 

Ew.  Hoch  Fiirstl.  Durchl. 
Copenhag.  29.  May  1677.  Unterthanigst*  Treu- 

gehorsambeter  Knecht 
A  VII,  Nr.  15.  Peter  Koefi  m.  p. 


^  Kjeflinge  Bro  over  L5dde  Aa. 


^ 


Akbtykker  fi«  Johan  Adolf  af  PlCni  Ariuv.  3(5 

23- 
RelatioD  fra  Hertugens  til  Kongen  i  Skaane  afeendte  Sendebud  om  hans  havte  Audiens. 

Unterthånigste  Relation,  wafi  auff  Empfangenen  Befehl  vom  22.  May 
verrichtct,  und  wie  da3  damahlig  mit  eingesandte  Fiirstl.  Schreiben  an  Jhre 
Konigl.  Maytt.  iibergeben  worden. 

So  Baldt  die  Post  am  25.  May  g^^nd  abend  iimb  6  Uhren  alhier  in 
Copenhagen  ankommen,  Ist  mir  gieich  ein  Schreiben  von  dem  HE°.  Hoff  Rath 
Gensch  eingehåndiget;  nachdehm  nun  solches  erbrochen  und  den  Einhalt  ver- 
standen, bin  ich  damit  nach  des  HE*"  Assess.  Wolffij^  Haufi  gangen  und  Jhm 
Selbiges  zu  lesen  geben,  Jn  defien  gegenwart  das  mit  eingesandte  pacquet  er- 
brochen, da  wir  dan  Beederseits  die  eingeschlofiene  Information  w^en  dafi 
beyfolgende  Fiirstl.  Schreiben,  wie  auch  besagtes  Schreiben  mit  durchgesehen 
und  aller  meinung  wohl  verstanden ;  Weibi  aber  Jhre  Konigl.  Maytt.  nicht  alhier, 
sondern  Seit  den  15.  May  stets  zu  LandfiCron  gewesen,  alfi  hat  der  HE'  Assessor 
aufi  der  Nachricht,  wafi  bei  dem  HE°  GrofiCantzeler  zu  verrichten  Erwehnet, 
alles  fleifiig  observiret,  und  darauf  das  Fiirstl.  Schreiben  so  zugemachet,  dafi 
nicht  zu  merken,  dafi  es  oifen  gewesen.  Alfi  ich  nun  Solches  zu  mir  ge- 
nommen,  und  auf  des  HE^^  Ass:  gutdiincken,  Laut  der  information,  mich 
Stehendes  Fufies  nach  der  ZoUbuden  begeben,  iimb  Besagtes  Schreiben  an 
Ihr:  Konigl.  Maytt.  nacher  Schonen  iiber  zu  bringen,  So  håbe  den  abend  Sowohl 
w^en  des  gegenwindes  alfi  auch  aufi  Mangel  des  Fahrzeuges,  wovon  der  Haven 
alhier  wegen  Tågl.  transport  der  Volker  und  provisiones  gantz  entblofiet,  wie 
viel  ich  auch  immer  Bezahlen  woUen,  dennoch  nicht  fortkommen  konnen.  Ich 
håbe  mich  gieich  hemach  bey  des  HE**  Reichs  Admirals  Bielcken  Bedienten 
erkundiget,  ob  nicht  ein  Both  ufm  Holm  annoch  iibrig,  woriimb  Jhr:  Excellentz 
hette  ansprechen  konnen,  da  ich  aber  erfahren,  dafi  nicht  ein  einziges  alfi  dafi, 
womit  der  HE'  Bierman  Folgendes  Moi^ends  Friihe  mit  den  Postbriefen  wiirde 
hiniibergehen,  vorhanden,  dariimb  ich  desto  weniger  Eclat  oder  nachdenckens 
Beij  jemanden  zu  machen,  Selben  abend  unmiiglich  etwas  weiters  aufirichten 
konnen. 

Folgends  Morgens  alfi  den  26.  May  bin  ich  vor  3  Uhren  auf  der  Zol- 
buden  gangen  und  daselbst  des  HE°  Biermans  ankuniit  erwartet,  welcher  auch 
eine  Stunde  hernach,  mit  HE°  Resident  Brandt'  und  andere,  so  mit  hiniiber 
woHen,  ankommen;  und  weiln  ich  einigermafien  schon  gewisse  nachricht  aufi 
Schonen  hette,  dafi  Jhr.  Maytt.  ehistens  mit  der  Armée  aufbrechen  wiirden, 
So  håbe  befiirchtet,  wan  etwas  mit  dem  Feinde  vorgehen  solte,  alsdan  in 
vielen  Tagen  keine  gelegenheit  haben  wiirde,  das  Schreiben  der  information 
nach  zu  iiberreichen,  da  dan  auch  miiglich  in  langer  Zeit  die  antwort  nicht 
hette  haben  konnen,  und  weil  auch  Selben  Tags  keine  andere  gelegenheit  fort- 


^  Fr.  WoliT,  Vs   1660  Sekretær  i  tyske  Kancelli  og  */4  Gehejmearkivar,  f  Oktbr.  1677. 
'  Christoph  v,  Brandt«  brandenborgsk  Resident  i  Danmark, 

40* 


^lQ  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv. 

zukommen  vermuhtend,  alfi  håbe  diese  nicht  evitiren  konnen,  da  ich  dafi,  wa& 
hernacher  erfolget,    schon  mir  eingebildet,   dafi  wan  eine  SchriffU.  antwort  be- 
kommen  solte,  Solche  von  dem  HE°  Bierman  wiirde  expediret  werden,  wesent- 
halben   (ur  Rathsahm   befunden,    dem  HE**  Bierman,    als  Er  mir  befraget,    ob 
ich  mit  hiniiber  wiirde,  zu  antworten,  dafi  von  Jhr.  Durchl.  meinen  gnådigsten 
Herrn  dazu  beordret,   und  Ein  Schreiben  mit  hette,  So  Jhr.  Konigl.  Maytt.  p. 
iiberreichet  werden  solte,  dabey  nebst  gebiihrlichen  Grufie  von  Jhr.  Durchl.  p., 
wie  auch  von   dem   HE°  Hoff  Rath,    Ersuchet,   wan  Selbiges  Schreiben  Jhme 
etwa  von  Jhr.  Maytt.  wiirde  gegeben  werden,  dafi  ich  alfidan  mit  der  antwort 
nicht  vfgehalten,  Sondem  durch  Seine  Beforderung,  der  allezeit  verspiirten  guten 
Zuneigung   nach,   deste   ehender   expediret  werde  mogte,   welches  Er  mit  alier 
Hofflichkeit  zugesaget,  und  hemach  auch  gehalten ;  Die  Contenta  des  Schreibens 
håbe  aber  gantz  nicht  touchiret,    den  ich  gedacht,    dafi  moglich  entweder  mit 
eine   miindliche   antwort   oder   aber   sonsten   abgefertiget  werden  konte,  were 
also  Jhr.  Durchl.  Begehren  desto  mehr  verschwiegen  worden.    Worauf  ich  dan 
mit  hiniibergefahren,  und  wegen  des  gegenwindes  erst  umb  1 1  Uhren  zu  Landfi 
Cron  an  Land  kommen,    Damit,  aber  ist  nichts   versåumet  worden,    den   ich 
gleich  erforschet,  dafi  Selbigen  Morgens  Jhr.  Maytt.  nicht  aufi  dero  Logiment, 
Sondere  Stets  mit  den  Vornehmsten  iimbgeben  und  im  Kriegs  Rath  gewehsen, 
und  es  also  weder  vorigen  abends  Spåth  noch  den  Tag  friihe  einige  gelegen- 
heit  das  Schreiben  zu  iiberreichen  wiirde   gegeben   haben.     Da  Jch  aber  von 
Sichcre  Persohnen  insgeheim  erfahren,  dafi  Jhr.  Maytt.  noch  Selben  abend  uff- 
brechen   und   dem  Feinde   entgegen   riicken  wurden.    Håbe  ich  mich  bey  dem 
HE°  Cammerjunker  Knudten  angeben   mussen,    zu  wafi  Zeit  es  die  beste  ge- 
legenheit  geben  wiirde,    den  weiln  Jch  verspiihret,    und  auch  von  einigen  ver- 
nommen,  dafi  Er  gerne  Jhr.  Durchl.  hier  sehe,  so  håbe  keine  bessere  addresse 
haben   konnen,    der  dan   alle  hoffliche  antwort   gegeben  und  anbey  berichtet, 
dafi  Solches   nach   der   mittagsmahlzeit  am  Besten  wiirde  geschehen  konnen, 
mir   auch   gesaget,    dafi  Jhr.  Maytt.  den  nachmittag   nicht  wurden  aufigehen; 
und  wo   einige   antwort   erfolgen  solte,    ich  nothwendig,    ob  schon  einige  vor- 
nehme  Herrn  bey  Jhr.  Maytt.  sein  wiirden,    die  Selbe  Stunde  nicht  versaumen 
muste.  Inmittelst  håbe  mich  hin  und  wieder  Unvermerkt  erkundiget  und  sonderl. 
bey  den  Bedienten,   die  nechst  umb  Jhr.  Maytt.  sich  befinden,   wafi  zu  Zeiten 
von  Jhr.  Durchl.  gedacht  worden,  da  dan  nicht  dafi  allergeringste  vemommen, 
so  ich  nicht  zu  horen  gerne  gewiinschet,  und  sonderl.  vom  Konigl.  Leibknecht 
und  Cammerdiener  verstanden,    welches  Sie  allen  officirern  und  alle,   die  Jhr. 
Durchl.  gerne  anhero  wiinschen,    mit  Eidschwiiren  versichert,    dafi  Jhr.  Ma)^t. 
noch   vor   zween  Tagen   gesaget,  Jhr.  Durchl.  wurden  inner  4  oder  5  Tagen 
bei  Jhnen  sein,  solches  hat  den  officiren  so  erfreuet,  und  diese  Hoffnung  Jhnen 
dergestaldt  eingenommen,    dafi  es  zu  verwundem.     Viele  die  mir  da  gesehen, 
Sindt  hinaufi  nach  dem  Lager  geritten,  es  andere  zu  berichten,  dafi  Jhr.  Durchl. 
entweder  schon  hier  oder  inner  wenig  stunden  alhier  sein  wiirden.     Wie  wohl 
ich   meiner  Verrichtung  halber  nichts  defi  allergeringesten  mich  gegen  jemand 
merken  lassen,  und  also  auf  viellerley  Fragen  wegen  Jhr.  Durchl.  Hereinkunfft 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv.  ^ly 

nichts  geantwortet,  so  ist  dennoch  ein  geriicht  entstanden,  welches  laut  ob- 
besagte  Jhrer  Maytt.  eigene  worte  schon  einige  Tage  vorher  aufigebreitet,  alfi 
wan  Jhr.  Durchl.  schon  den  Belt  passiret,  da  viele  sich  unwillig  gegen  mir 
erzeiget,  daC  Jch  Jhnen  defienthalben  keine  Nachricht  ertheilen  konnen.  Wie 
Jhr.  Maytt.  nun  aufi  dem  Kriegfi  Rath  Vfgestanden,  bin  ich  bey  Jhr.  Durchl. 
dem  HE°  Hertzogen  von  Croya  gangen,  |:  der  etliche  Tage  vorher  zu  General 
Major  gemachet,  und  mit  im  Kriegfi  Rath  sitzet  :|,  Bey  dem  nebst  Freundtl. 
grufie  von  Jhr.  Durchl.,  meiner  Verrichtung  halber  allein,  dafi  Ein  Schreiben 
an  Jhr.  Maytt.  zu  iibergeben  hette,  mich  angegeben  und  Unterthanigst  begehret, 
{:  den  ich  befurchtete,  der  Cammerjunker  mogte  bey  ein  oder  andere  vorfallende 
gel^ene  Stunde  nicht  bey  der  Handt  seyn  :|  sie  mogten,  da  Es  gelegenheit 
gebe,  bey  Jhr.  Maytt.  berichten,  dafi  Ein  Expresser  von  Jhr.  Durchl.  mit  ein 
Schreiben  zugegen,  und  dauchte  mir  nicht  uneben,  dem  Hertzogen  von  Croya 
etwas  von  dem,  wafi  begehret  wiirde,  jedoch  weitlåufilig  zu  benachrichtigen, 
auf  dafi  man  vorher  merken  konte,  wafi  minen  Jhre  Maytt.  ob  Jhre  Durchl. 
Hereinreyfie  machen  Moirden,  damit  bey  iiberreichung  des  Schreibens  Jch  desto 
kiihner  iimb  eine  schleunige  antwort  anhalten,  oder  auch,  da  es  nicht  Rathsahm, 
ein  anderes  fiegehren  vorbringen,  und  mich  auf  ein  und  andere  Zufall  desto 
befier  schicken  konte.  Welches  der  Hertzog  von  Croija  zu  thun  versprach, 
und  darumb  Express  bey  Jhr.  Maytt.  zu  Taffel  blieben.  Jch  bin  druff,  so  baldt 
Jhr.  Ma3rtt.  vfgestanden,  bey  der  Handt  gewehsen,  iimb,  weiln  ich  von  ein  und 
andere  vomehmen  officirern  Jhr.  Maytt.  gute  geneigenheit  zu  Jhr.  Ehirchl.  ver- 
spiihret,  Keine  gelegenheit  zuversaumen,  und  alfi  der  HE'  Gen.  Feldt  Marschall 
Lieut.  Goltz,  der  mit  an  Jhr.  Maytt.  Taffel  gewehsen,  nebst  allen  officirern  ab- 
getreten,  so  dafi  niemand  alfi  printz  Georg  zugegen,  håbe  dem  HE°  Hertzogen 
von  Croija  eine  erinnerung  gegeben,  der  gleich  Jhr.  Maytt.  berichtete,  dafi  ein 
Expresser  mit  Schreiben  von  Jhr.  Durchl.  zugegen,  welcher  Jhr.  Ma3rtt.  nebst 
iiberreichung  defielben  miiglich  dero  Hereinreise  benachrichtigen  wiirde;  worauf 
Jhr.  Maytt.  geantwortet:  Ey  solches  solte  uns  recht  lieb  sein,  solte  Sie  wohl 
balde  kommen ;  Darauf  der  Hertzog  von  Croija  sagte,  Er  vermeine,  Jhr.  Durchl. 
weren  schon  Unterwegens,  und  konten,  da  Es  Jhr.  Maytt.  gnådigst  gefallen 
wiirde,  bald  hier  sein,  Da  Jhr.  Maytt.  abermahl  geantwortet:  ja  wariimb  nicht, 
Efi  solte  uns  Solches  recht  lieb  sein.  Worauff  Jch  hineingefodert,  und  dafi 
Schreiben  mit  gebiihrenden  Devoten  Complimenten  und  Unterthånigstem  grufie 
im  Nahmen  Jhr.  Durchl.  iibergeben,  und  weiln  Jch  gesehen,  dafi  Jhr.  Maytt. 
Solches  sehr  geneigt  angenommen  und  gantz  keine  Frembde  noch  verdåchtige, 
sondere  recht  gnadige  und  milde  minen  gemacht,  bin  ich  in  meinen  Vorbringen 
fortgefahren,  undt  Jhrer  Durchl.  Hereinreise  bestermafien  undt  kiirtzlich  be- 
richtet,  da  Jhr.  Maytt.  geantwortet:  Efi  soli  Uns  lieb  sein,  dafi  Sie  kommen 
werden.  Undt  alfi  ich  ferner  iimb  eine  gnadige  antwort,  entweder  Sie  konte 
miindtlich  oder  Schrifftl.  ertheilet  werden,  urgirte,  antworteten  Jhr.  Maytt.  gar 
gnådig,  dafi  Sie  das  Schreiben  nur  durchsehen  wolten,  als  dan  mir  gleich  die 
antwort  zugestellet  werden  solte.  Solches  geschahe  in  gegenwart  Jhr.  Hoheit 
Printz  Georgens   und    des   Hertzogen    von   Croija,    und  war   sonsten   niemand 


3i8  AkUtykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl5ii8  Arkiv. 

zugegen,  und  das  ioi  Selben  Hause  und  in  dem  gemache,  wo  Jhr.  DurcU. 
vergangen  Jahr  zu  Landfi  Crone  logiret;  alfi  ich  nun  aufigetreten,  blieben  Jhr. 
Maytt,,  mit  unverEnderlichen  minen  mir  stets  gnådigst  ansehend,  beståen,  undt 
wincketen  darauf  dem  HE<^  Bierman,  der  kurtz  vor  her  gefodert  und  nodi 
nicht  difimahl  bey  Jhr.  Maytt.  gewehsen,  mit  deme  Sie  in  ein  Cabinet,  so  zu 
Ende  des  gemachs,  Traten  und  bey  anderthalb  Stunden  gantz  alleine  zusammen 
blieben.  Jch  blieb  stets  bey  der  Handt,  iimb  so  wohl  die  antwort  abzuwarten 
alfi  auch  zu  observiren,  ob  auch  jemand  entzwischen  hin  ein  kommen  wiirde, 
håbe  aber  niemanden  gesehen,  bifi  Sie  wieder  aufi  dem  Cabinet  kommen,  da 
der  HE'  Gen.  Major  Walter,  der  eben  eine  halbe  Stunde  vorher  aufi  Hol- 
stein anhero  gelanget,  zu  Jhnen  getreten,  worauf  der  HE'  Bierman  heraufi 
und  zu  mir  kommen,  berichtende,  dafi  Jhr.  Konigl.  Maytt.  befohlen  eine  ant- 
wort eyHgst  au&usetzen,  welche  mir  gegeben  werden  solte.  Alfi  nun  der  HE' 
Bierman  iiber  eine  halbe  Stunde  wieder  zuriick  kam,  Jhr.  Ma3rtt.  dafi  Concept 
vorzuweisen,  hetten  Sie  sich  schon  schlafTen  geleget,  weiln  Sie  die  nechste 
nacht  aufbrecben  und  keine  ruhe  geniefien  wiirden,  damit  wan  Sie  nun  auf- 
erwacheten,  und  die  antwort  nicht  versaumet  wiirde,  hat  der  HE'  Bierman  dafi 
Concept  auf  zweyerley  weise  mundiren  lafien,  die  Beide  einerley  meinung,  aber 
in  dem  wo  gemeldet  wirdt,  dafi  weiln  Jhr.  Maytt.  mit  der  Armee  aufbrechen, 
und  des  Feindes  intention  zu  observiren  nåher  hinzu  riicken  wiirden,  dafi  Sie 
also  befiirchteh,  Efi  nicht  Sicher  sein  wiirde,  zu  Jhnen  zu  kommen  p.,  nur  die 
blofien  worte  verEnderlich  aufgesetzet  gewehsen ;  Da  Jhr.  Maytt.  nun  des  abends 
gegen  7  Uhren  erwacheten,  Jst  der  HE'  Bierman  bey  Jhnen  gangen,  diese  beyde 
Schreiben  vorgeleget,  und  war  damahln  niemand  so  nahe  zugegen,  der  etwas 
mit  Jhr.  Maytt.  daraufi  geredet.  Efi  ist  aber  keines  von  den  beden  Schreiben 
unterzeichnet  worden,  Sondern  der  HE'  Bierman  ist  gleich  wieder  heraufi  und 
nach  seinem  Logiment  gangen.  Inmittelst  hette  ich  schon  Unvermerkt  die 
nachricht,  was  in  den  beeden  Schreiben  enthalten,  auch  die  Concepten  alle 
Beede  gelesen,  und  waren  Selbige  einerley  meinung,  undt  von  wort  zu  wort 
eben  wie  diese  beyfolgende  antwort,  aufigenommen,  dafi  wafi  in  Beyfolgendes 
gesetzet,  wie  Jhr.  Ma3rtt.  wegen  guter  ZuVersicht  zu  Jhr.  Durchl.  und  dero 
bifiherig-Erwiesenen  Treuen  Devotion  halben,  Jhnen  die  obsicht  in  den  Hertzog- 
ttihmbern  sehr  recommendiren  p.,  und  wie  die  Contenta  ferner  lauten  p.,  nicht 
mit  hineingefiihret  gewehsen,  wefiwegen  dieses  beyfolgende  alfi  dafi  dritte  auf- 
gesetzet und  des  abends  nach  der  Mahlzeit  iimb  9  Uhren  unterschrieben  worden, 
welches  ich  auch,  bevohr  es  versigelt,  zu  lesen  bekommen,  aber  keine  Copeij 
wegen  des  Schleunigen  Vfbruchs  und  der  heranbrechenden  nacht  erhalten,  bin 
also,  weiln  die  Contenta  gewust,  nur  froh  gewehsen,  dafi  Schreiben  allein  vor 
den  Vfbruch  zu  erhalten.  Alfi  Jhr.  Maytt.  heraufi  gangen  und  Sich  zu  pferde 
gesetzet,  da  Sie  ein  augenblick  vor  her  dafi  Schreiben  unterzeignet,  und  der 
HE'  Bierman  Jhnen  nachgefolget,  håbe  ich  mich  nahends  præsentiret,  umb 
mich  sehen  zu  lassen,  wan  Jhr.  Maytt.  etwan  wafi  hetten  befehlen  woUen,  Sie 
haben  mir  zwar  3  oder  4  mahlen  im  Vorbey  gehen  mit  gnådigen  minen  an- 
gesehen,   aber   nichts  geredet,    dafi  also   mich  an  den  I  TE"  Bierman  gehalten 


Aktstykker  fn  Johan  Adolf  af  Pl5iis  Arkiv.  ^ig 

und   die  beyfolgende  antwort,    So  hiebey  Unterthånigst  einsende,  empijangen. 

Weiln  aber  Selben  abends  keine  post  von  Landfi  Cron  nach  Copenhagen  gangen, 

und  durch  aufi  keine  gelegenheit  verhanden,  womit  einige  nacbricht  einsenden 

konnen,  in  dehm  es  auch  schon  so  spat,  dafi,  da  ich  dieses  Empfing,  die  post 

in  Copenhagen  schon  wirdt  abgegangen  sein,  So  bin  die  nacht  aldorten  blieben, 

bifi   folgendes  Tages  alfi  den  27.  dho,    da  wegen  abermahligen  gegenwindes 

kaum  mit  der  nacht  alhier  ankommen,    und  håbe  dieses  also  bifi  heutige  post 

verspahren  miissen.    Jnmittelst  wirdt  der  HE^  Assessor  WolfHus  Zweifels  ohne 

berichtet  haben,   wafi  bey   dem  HE°  Grofi  Cantzeler  passiret,    und  hette  ich 

wohl  gewiinschet,  dafi  Efi  dero  Meinung  nach  geschehn,  und  Jhr.  Durchl.  Herein- 

reise,   wie  Sie  gerathen,   were  vorgenommen  worden,   dafen^  die  Zeit  nicht  so 

kurtz  gewehsen,   und  man  nicht  nachricht  gehabt,  dafi  Jhr.  Maytt.  so  Eilends 

vfbrechen  wolten,  glaube  ich,  man  hette  andere  messures  nehmen  konnen,  dan 

ich   versichert,   dafi  da  Jhr.  Durchl.  Unvermuthlich  und  sonder  anmelden  ge- 

konrøien,  Efi  nicht  in  Bofien  aufgenommen,   Sondere  Sie  mit  freuden  so  wohl 

von  Jhr.  Maytt.  alfi  andem  weren  empfangen  worden;  man  hette  als  dan  nicht 

n<>tig  gehabt,    dafi  Schreiben   zu  iiberreichen  undt  konte  man  doch  wohl  Jhr. 

Maytt;  geneigenheit  erfahren  haben,   da  dan  keine  Hinderung  geschehen;  man 

wiirde  mir  aber  hierauf  mi^lich,  wie  in  meine  vormahlige  Schreiben  geschehen, 

mit  meine  eigene  worte  Schlagen  konnen,  indehm  ich  Setze,  dafi  niemand  alfi 

allein  der  HE'  Bierman  bey  Jhr.  Maytt.  iiber  diese  antwort  gewehsen,  und  also 

Jhre  Maytt.  durch  keine  wiederwertige  persohnen  zu  solcher  antwort  gerahten, 

muste  also  nothwendig  Jhr.  Maytt.  innerste  Hertzensmeinung  hierinnen  verfafiet 

sein,  Solches  stehet  endtlich  wohl  zu  glauben,  Bekenne  aber,  dafi  Solche  antwort 

gantz  nicht  iiber  einstimmet,  weder  mit  die.  so  der  Hertzog  von  Croija  von  Jhr. 

Ma5rtt.  empfangen,  noch  mit  dem,  wafi  Sie  mir  gnådigst  geantwortet,  Vielweniger 

mit  dafi,  wafi  ich,  aufi  vieler  gewifien  Persohnen  Meinung,  die  mannigmahl,  wan 

Jhr.  Maytt.  allein,  Baldt  dieses  oder  jenes  horen,  so  nicht  allenthalben  darf  gesaget 

werden,  gehoffet,  iiber  ein  kompt.  Jch  hette  hier  von  zwar  nicht  viel,  aber  doch 

etwas  zu  benachrichtigen,   so  miiglich  mit  der  griindtlichen  wahrheit  iiber  ein- 

stimmen  dorflfle,  weiln  Jch  aber  meine  Feder  wenig  vertrauen  darif,  und  nicht 

weifi,  ob  man  auch  meines  geringen  Vemunflfts  einbildung  und  meinung  viel  Eher 

flir  ein  irressonables,  alfi  dafi  der  wahrheit  gemåfi,  wie  auch  schon  ehemahlen 

geschehen,  halten  wiirde,  zu  dehm  auch  Verhoffe,  dafi  andere  dergleichen  Dinge 

befier  alfi  ich  werden  penetriren  konnen,  so  wirdt  wohl  best  sein,  nichts  weiters 

zu   melden,    damit   mir  selber  nicht  in  weitere  Ungnade  setze,    alfi  Vielleicht 

anitzt  bin,  indehm  ich  so  sehr  zu  gerathen,  dafi  Jhr.  Durchl.  diese  Hereinreyfie 

Tuhn  solten ;    hetten  einige  nur  nicht  erwehnet,   wafi  ich  zu"  verschweigen  ge- 

gebeten,  So  were  miiglich  diese  reyse  ånders  angefangen  und  also  auch  ånders 

volnfiihret  worden,  jedoch  aber,  so  die  antwort  vergniiglich,    bin  Jch  hertzlich 

erfreuet,    in   dehm   hieraufi   zu   sehen,    dafi  Jhr.  Maytt.   gleichwohl   eine   gute 

Coniidence  zu  meinen  gnådigsten  Herm  Tragen,  und  dieses  Idinfftig  noch  viel 

mehr  gutes  zu  wege  bringen  dorffte.   Jm  gegentheil  aber,  und  da  Jhr.  Durchl. 

Sich    nicht   hereinzukommen   angeboten,    muste    man   kunfftig   baldt   ein   undt 


J20  Aktstykker  fra  Joban  Adolf  af  PlOns  Arkiv 

anderes  zu  befiirchten  gehabt  haben.  Jch  weifi  nicht,  ob  mein  Zu  rathen  hierzu 
etwas  Contribuiret  hat;  so  es  geschehen,  und  der  Effect  nicht,  wie  man  ver- 
hoffet,  aufigeschlagen,  glaube  ich  nicht,  man  mir  wirdt  recht  grosse  schuldt 
auflegen  konnen,  den  allemahl,  meiner  geringen  persohn  mich  erinnerend, 
meine  meinung  nicht  frey  heraufi  sagen  dorfTen,  und  da  es  zu  Zeiten  ge- 
schehen, man  mir  so  geantwortet,  dafi  mich  lange  Zeit  hernach  schåmen 
miifien  etwas  vorzubringen ;  ein  mehres  oder  aufifiihrlichers  hievon  zu  schreiben 
wirdt  mich  nicht  wohl  anstehen,  Wiinsche  allein,  dafi  Jhr.  Durchl.  mein  gnå- 
digster  Herr  vor  einiger  Zeit,  nembl.  in  verwichener  Campagne,  mit  soichen  so 
wohl  Konigl.  alfi  eigenen  Bedienten  weren  iimbgeben  gewehsen,  die  nicht  so 
sehr  auf  ihr  eigen  Vortheil  und  reputation  gestanden,  als  da  geschehen,  miiglich 
hette  man  ein  anderes  gesehen.  Jch  sehe  denn  anitzt  mannigmahl  durch  die 
^^  undt  5^*^  persohn  dafi  Treiben,  wafi  man  nicht  vermeinet,  dafi  es  je  hette 
geschehen  sollen,  die  Zeit  aber  dorffte  einen  jeden  nach  verdienst  belohnen. 

Die  bey  der  Empfangenen  Nachricht  anhengende  5  puncten  beant- 
worte  hiemit, 

1.  Dafi  Erstl.  ich  nimmer  verhoffe,  man  etwas  von  dieser  Sache  ver- 
nehmen  soli,  so  aufi  meinem  Munde  wirdt  hervor  kommen  sein,  und  mich 
meiner  Unterthånigsten  pflicht  in  dem  wenigen,  so  mir  anvertrauet  wirdt,  so 
wohl  werde  zu  erinnern  wifien,  dafi  dahero  mich  keiner  Ungnade  befurchte. 
Wiinsche  nur  allein,  dafi  das  geringe  Gliick,  so  ich  kiinfilig  suchen  mogte, 
mir  so  wohl  versichert,  als  Jhr.  Durchl.  reputation  hirinnen  durch  mich  keinen 
abbruch  leyden  wirdt,  So  bin  schon  mehr  alfi  vergniiget. 

2.  Dafi  geriichte  wirdt  man  schwerlich  hemmen  konnen,  daC  nicht 
baldt  dieses  baldt  jenes  von  Jhr.  Durchl.  Hereinkunfft  solte  erwehnet  werden, 
Sonderl.  weil  Jhr.  Maytt.  die  Regierende  Koniginne,  vor  einigen  Tagen  offentl. 
iiber  Taffel  soli  gesaget  haben,  dafi,  wie  Sie  von  eine  vomehme  persohn  be- 
fraget,  ob  Jhr.  Durchl.,  wie  das  geriichte  ginge,  schon  in  Schonen  weren,  Sie 
geantwortet,  nein  noch  ist  der  Hertzog  nicht  da,  aber  inner  6  Tagen  wirdt  er 
gewifi  dar  sein,  welche  worte  von  Vielen  angehoret,  daruber  viele  hundert 
Reichstahler  verwettet  worden,  und  weiln  der  HE'.  Tromp  bey  Fr.  Mette 
RohdenS  wan  Er  kompt,  ein  logiren  wirdt,  Sie  dahero  Jhr  Haufi  reinigen  und 
aufputzen  lafien,  alfi  ist  es  iinmiiglich  den  Leuten  die  Måuler  zu  stopfen. 

3.  Dieser  punct  wirdt  der  HE'  Assessor  Wulffius  mit  letzter  post  schon 
beantwortet  haben  oder  auch  mit  heutige  gebuhrend  einkommen. 

4.  Dafi  Schreiben  ist,  wie  oberwehnet,  So  zu  gemachet  worden,  dafi 
nicht  zu  sehen,  ob  es  Sub  Sigill.  volant.  oder  verschlossen  anher  kommen. 

5.  Jhr.  Durchl.  gnadigster  wille  nach,  hette  mit  letzter  post  gerne  ge- 
schrieben,  welches  aber  weifi  Gott  mit  letzter  post  unmiiglich  geschehen  konnen, 
den  damahin  keine  post  von  Hofe  abgangen,  und,  seit  ich  zu  Landfi  Cron  an- 
kommen,   den   gantzen  Tag   durch   nicht   eine  eintzige  gelegenheit,    die  nach 


^  Enke  efter  Morten  Pletzius,  boede  i  Højbrostræde  og  tog  jævnlig  fornemme  Tilrejsende 
i  Forplejning. 


Aktstykker  fra  Johaa  Adolf  af  Flons  Arkiv.  ^21 

Copenhagen  gangen,  gefunden;  und  weiln  Jch  vermeine  Jhr.  Durchl.  werden 
miiglich  baldt  wieder  zuriick  nach  Plon  gehen,  so  wirdt  wohl  nicht  notig  sein, 
dem  HE°  Hoff  Marschall^  der  Sachen  haiber  so  weitlåufitig  zu  schreiben,  jedoch 
håbe  Jhnen  so  weit  mit  heutige  post  nachricht  ertheilet,  dafi  Jhr.  Durchi.  schon 
werden  vermuhtend  sein. 

Wafi  zum  Beschlufi  meiner  Verschwiegenheit  halben  nochmahln  erinnert 
wirdt,  darauf  kan  nicht  mehr  alfi  obermelt  antworten,  wiinsche  nur,  dafi  ich 
Capable  gnug  gewehsen  meine  Unterthanigste  Treue  im  wercke  sehen  zu  lafien, 
alfi  mein  wille  da  gewehsen  ist.  Jch  håbe  meiner  Schlechten  Vernunfft  und 
wenigen  Vermc^ens  nach  unmiiglich  mehr  zu  dieser  Sache  Contribuiren  konnen, 
und  alles  getahn  was  mir  immer  miiglich  gewehsen.  Solte  solches  nun  einiger 
mafien  wohl  aufigerichtet  worden  sein,  so  dafi  Jhr.  Durchl.  darob  ein  gnådiges 
gefallen  haben  mogten,  so  wirdt  mir  solches  hochlich  erfreuen,  und  ich  nimmer 
ermangeln,  in  Solchen  sachen,  die  meine  geringe  Vemunift  begreiffen  kan  und 
mir  kiinfllig  anvertreuet  werden  m5gten,  mich  also  zu  erzeigen,  dafi  Sie  an 
meiner  Verschwiegenheit  undt  Unterthånigster  Treue  und  pflicht  nicht  werden 
zu  zweifeln  haben;  in  Wiedrigen  aber  bitte  Unterthånigst,  die  Schuld  auf  der 
wenigen  Experience,  so  ich  in  solchen  nachdenklichen  Verrichtungen  håbe, 
undt  nicht  auf  meine  wenige  persohn  zu  legen,  auch  dafi,  wafi  versehen,  in 
gnaden  mir  verweisen  zu  lafien,  Damit  hinfiihro  mich  wornach  zu  richten,  und 
ich  desto  befier  meinen  Unterthånigsten  Flelfi  an  Tag  geben  konne. 

A  VII,  Nr.   15. 

24. 

Generalmajor  Detlef  Ramohr  beretter  Hertugen  om  den  ulykkelige  Storm  paa  Malmø  og  om  Slaget 

i  Kjøgebugt. 

Durchleuchtigster  Hertzog, 

Gnådigster  Fiirst  V.  Herr. 

Das  Jhre  Durchl.  nicht  alsobalt  den  Verlauff  Vnsers  Vngliicklichen  sturms 
zue  geschrieben,  ist  die  Vrsache  gewest,  das  ich  håbe  die  Post  Von  General! 
Major  Bibau  nehmen  miifien  V.  3  Tage  darauf  bleiben,  also  das  nicht  so  viell 
Zeitt  gehabt;  wihr  wehren  sonsten  an  allen  3  attaquen  auf  den  Wall,  weillen 
es  aber  wohl  pallisadieret,  V.  bey  der  nacht  sich  Viell  Vnsem  leutten  Ver- 
stachen, so  selbsten  wiirden  sie  nicht  soutinierett.  Es  seindt  wohl  bis  auf  ein 
350  Man  geblieben  V.  ein  400  oder  500  gequetsch,  der  grofie  Verlust  ist, 
dafi  wihr  gutte  officierder  Verlohren  haben,  als  den  Gen.  Majo.  Bibau,  den 
Hertzog  Von  Croya  sehr  gequetsch,  Ob.  Busch*  todt.  Oberst  Warnstett'  todt, 
Ob.  Meldrum    gequetsch,    Ob.  Schiillenburg*  gequetsch,   Ob.  Pies*  todt,   Obl. 


^  Hertugens  Hofmarskalk,  Gehejmeraad  Bendix  Kunigham. 

*  Ob.  Dietrich  Busch. 

*  Fr.  Wilh.  Warnstedt. 

*  Hans  Georg  Baron  Schulenburg. 

*  Carl  Adolf  Plessen. 

Dauke  Magasin.    5.  R.    V.  41 


J22  Aktstykker  fn  Johan  Adolf  af  Plans  Arkiv. 

Scack*  gequetsch,  V.  noch  Unterschiedtliche  Obl.  V.  Majors  todt  V.  gequetsch, 
wie  auch  Viell  Capitains  V.  andern  officierder  todt  V.  gequetsch,  sonsten  mufi 
Ihr.  Durchl.  berichten,  wie  dafi  wihr  Gottlob  diesen  Verlust  wohl  ersetzett, 
durch  die  gliickliche  See  victoria,  so  Jhr  Majestetten  erhalten,  so  sich  den 
I.  July  friihe  mitt  dem  Tage  ins  gesichtVom  lande  ange&ngen,  V.  den  halben 
Tag  gewehret,  da  die  schweden  es  auf  den  lauffen  gesetzett,  V.  seindt  noch 
den  abendt  drey  schwedische  schiffe,  als  Mercurius  —  mit  60  st.,  Hieronimus 
etliche  50  st.,  Calmar  54  stiick,  hier  auf  die  Rede  vor  Malmoe  gekommen,  so 
zimlich  Ruinierett  gewest,  welche  die  Vergangene  nacht  durch  3  hollendische 
schiffe  ins  gesicht  Von  Jhr.  Majestetten  seindt  beschossen  v.  genohmen  worden. 
Hieronimus  haben  sie  feuer  in  geschofien  V.  ist  Verbrandt,  die  ander  zwo 
haben  sie  bekommen.  Die  Hollender  seindt  nicht  mitt  bey  dem  gefecht  gewest, 
sondem  gestem  erst  in  den  sundt  gekommen.  Ihr  Majestetten  haben  bis  dahin 
noch  nicht  ausfiihrliche  relation  Von  Juell,  weillen  er  den  feindt  noch  alleweil 
nachsetzet,  César  mit  66  st.,  V.  mårs  mit  60  seindt  schon  nach  Copenhagen 
geschickt.  Drach  stehett  auf  den  grundt  bey  Stevens  sandt,  V.  4  schwedische 
schifie  sollen  aufgeflogen  V.  Verbrandt  sein,  wie  Vnser  Kundtschaft  bis  dahin 
noch  lautett;  wihr  haben  auch  ein  klein  fahrzeug  bekommen  mit  etzliche  50 
Man,  so  nach  Malmoe  zum  Succurs  solte  geschickett  werden,  den  die  schweden 
wohl  20cx>  Man  haben  auf  klein  Fahrzeug  gehabt,  so  hetten  sollen  in  wehrenden 
Combatt  nach  malmoe  gehen,  wie  sie  aber  gesehen,  dafi  es  so  Vnglticklich 
ergangen,  seindt  sie  alle  Vmbgekehrett,  V.  einjedweder  sich  hestens  salvieret, 
wie  er  gekontt.  Dieses  ist,  gnadigster  Herr,  was  bis  daher  wihr  Von  wifienn. 
Jch  hofTe  Jhr  Majestetten  werden  heutte  von  admirall  luellen  neher  nachricht 
erhalten,  welches  bey  negster  Post  gehorsambst  referiren  wurde  als 

Jhr  Durchl. 
Jm  Lager  vor  Malmoe  Vnterthenigster 

den  3.  July.  [1677]  Knecht 

Detleff  Rumohr  m.  p. 

A  Son  Altesse  Sereniss.*"-  Monseigneur  Ian  AdolfT,  Duc  de  Sleswig  ett 
Holstein  å  Ploen. 

A  VII,  Nr.  33  b. 

25. 

Hertugen  af  Croy   melder  om  den  ved  Hæren  herskende  Forvirring  og  det  almindelige  Ønske  om 

Hertugen  af  Pl5ns  Tilbagekomst 

Copenhagen  4  Sep.  1677. 

Monsieur. 
Si  la  blessure  ne  mauroit  empesché,  i  aurois,  passé  Ion  temps,  Vre.  A. 
asseurré  mes  respects,  a  present  ie  ne  peu  manquer  dadvertir  a  elle,  le  succe 
de  tous  nos  enterprise  fondre  sur  des  euenemens.   Je  me  suis  donne  l'honneur 


*  Hartvig  Asche  Schack. 


AkUtykker  fra  Johan  Adolf  af  PlOns  Arkiv.  323 

de  conduir  Sa  Maiest  sur  les  vesseau  en  espoir  de  pouvoir  encor  faire  cette 
petit  Campagnie,  mais  me  trouuant  sur  les  batteau  si  mal  logée,  la  blessure 
encor  ouverte,  iay  nay  peu  endurer  cette  fatigue.  Cependan  toutte  ce  passe 
isci  a  lordinaire  en  confusion  incroiable.  Golz  demande  sa  demission,  et  ne 
peu  soufTrir  Beauditz  et  Arenstorff,  Bauditz  a  conduit  la  Cavallcrie  a  Christian- 
stat  et  raménée  en  mesme  temps,  mais  toutte  entierment  ruinée.  Enfin  nous 
auons  plus  de  cheff,  et  chaquun  aspire  et  desir  le  retour  de  Vre.  A.  Le  grand 
Chanchelier  Alvelt  ma  parle  et  asseurre  quil  ne  &isoit  que  de  parler  de  V"* 
Al.  aupre  du  Roy.  Enfin  ie  me  souhaitterois  si  hereux  de  pouvoir  parler  en 
persone  et   asseurer  Vre  A.  de   le  suiufujre  en  toutte  lieu,    et  par  toute,   puis 

que  ie  suis  asseurrement 

de  Vre  Alsse 

tres  humble  et  tres  obeisant  serviteur 
A  VII,  Nr.  33  b.  Charle  Eugene  d.  de  Croij. 


26. 

Samme  beder  Hertug;en   af  Pldn  tage  sig  af  Brigader  Hans  Georg  Baron  af  Schulenburg,   Chef  for 
Dronningens  Livregiment,    hvem  Kongen   agter  at  fratage  Regimentet  for  paa  Feltmarskalløjtnant 

Baron  Wedels  Kaad  at  give  det  til  Oberst  Julius  Ernst  Tettow. 

du  camp  6  october  1679. 

Monsieur 

La  bonté  que  Vre  Altesse  at  touiour  temoigne  enver  Schulenburch  me 

fait   prander  la  liberte  apre  mes  tres  humble  respect  de  Luy  recommander  sa 

personne.     Sa  Maieste  et  sur  le   point  d'otter   le  regiment  a  Schulenburg  en 

Luy  donnant  la  charge  de  general  maior,  et  tout  cela  par  le  conseill  de  Wedel 

pour  donner  a  une  personne  de  son  merite  Comme  Tetto,  le  quelle  nat  autre 

servise   que   dauoir   fait   un   conterscharp   a  Elsenburg   et   scai   embrasser  les 

geneuox  å  la  mode  de  preussiens  de  Wedel.   Jespére  que  vre  Altesse  ne  trou- 

verat  mauuaise  la  priere  que  je  Luy  fait,  puis  que  ie  suis  entiérement  et  serray 

toutte  ma  vie 

De  vre  Altesse 

tres  humble  tres  obeisant  serviteur 

Charle  D.  de  Croy. 

Moy  et  toutte  les  honnettes  gens  seront  obbliges  a  vre  Altesse,  si 
Elle  empesche,  que  Wedel  ne  parvien  a  son  intention,  moy  je  vous  prie  de 
ne  faire  semblan,  que  j'ay  ecrit  par  des  raison,  que  je  dirai  å  V.  Altesse. 

Si  vre  Altesse  fait  quelque  chose  pour  Schulenburg,  elle  obligerat 
asseurement  La  Reine. 


A  VII,  Nr.  209. 


41* 


^ 


9  24  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl<hu  Arkiv. 


27. 

Kongen  tilbyder  Hertugen  af  Pl5en  Overkommandoen  over  Hæren  som  Overfellmarskalk  og  beder 

ham  snarest  indfinde  sig  ved  Hæren. 

Hochgebohrner  Fiirst, 

Freundlicher  lieber  Vetter. 

Nachdem  Jch  aufi  Meiner  zu  den  Altonaischen  Tractaten  verordneten 
Ministren   Relation  vom   28.  dieses  zu  Meinem  sonderbahren  Vergniigen  ver- 
nommen,   welchergestalt  Ew.  Lbd.  bey   der,   zu   Beforderung  Meiner  Dienste, 
jederzeit   bezeugten   guten   Intention   bestandig   verharren,   Jhnen   aber   dabey 
zuerkennen   geben   lafien,   wie  Ew.  Lbd.  gerne  sahen,    dafi  im  fall  Jch   Mich 
dero  Persohn   bey  gegenwertigen  Conjuncturen   zugebrauchen   gesonnen,   Jhro 
die  Nachricht  in  Zeiten  davon  ertheilet  werden  mochte,  Umb  sich  in  behorige 
equippage  zusetzen,  auch  wa&  etwa  bey  der  Armée  in  Einem  und  Andem  zu 
veriiigen   notig,    Ehe   man   darmit  zur  action  schritte,    beobachten  zu  konnen; 
Undt  Jch  dan  bereits  vor  langer  Zeit  der  Entschliefiung  gewefien,    dafern  sich 
die  Sachen   zu  Weiterungen  anlafien   solten,    Ew.  Lbd.  dafi  Ober-Commando 
iiber  Meine  Armée  in  Meiner  Abwesenheit  Unter  der  qualité  Meines  Ober-Feld 
Marschalckn,   wieder  Umb  aufzutragen;    So  håbe  Jch,   weiln  wieder  alles  Ver- 
muhten  nunmehro  die  ruptur  fast  inevitable  zu  sein  scheinet,  auf  obangeregtes 
Ew.  Lbd.  gegen   Meine   Ministros  in  Hamburg  gethanes  Erbieten,   deroselben 
die  dazu  erforderte  Commission  hiemit  iibersenden  woUen,   der  Freund  Vetter- 
lichen  Zuversicht,  Ew.  Lbd.  sothanes  Ober  Commando  fiir  gegenwertige  Cam- 
pagne   zu   ubernehmen   sich   nicht  entlegen,    einfolglich   auf  Mittel  und  Wege, 
wie   nechst  Gotlicher  HiilfTe   nicht  allein  alle  feindliche  Invasion   von   Meinen 
Fiirstenthiimern  und  Landen  abgekehret  werden,  sondern  auch  denen  Feinden, 
welche   sich   so  Muthwilliger  Weifie   zu   mir  notigen,    aller   moglicher  abbruch 
geschehen  moge,  dero  in  Andern  Occasionen  erwiesenen  Weltberiihmbten  Ex- 
perience  und  Tapferkeit  nach  bedacht  sein,  auch  dahin  sich  mit  Meinem  General 
Leutenant  dem  Hertzogen  von  Wiirtenberg,   Alfi  welchen  Jch  iiber  alles  Au6- 
fiihrlich   instruiret,    auch   Ihme  Ew.  Lbd.  davon   part  zugeben  Ordre  ertheilet, 
weiter  vernehmen  werden.     Gestalt  Jch  zu  dem  ende  Ew.  Lbd.  ersuche,   dafi 
Sie   sich,    so   bald  Jmmer   moglich,    nach  dem   Ohrt,   wo  Ged.  Hertzogen   zu 
Wiirtenberg  Lbd.  daC  rendezvous   meiner  Trouppen   angeordnet,    zu  verfugen 
belieben  wollen.    Mein  Feldmarschalck  der  Graff  von  Wedell  ist  auf  der  anhero 
Reise  aufi  Norwegen  begriffen,  Umb  sich  gleichfalfi  daselbsten  mit  dem  forder- 
lichsten  einzustellen,  Undt  Unter  Ew.  Lbd.  Ober  Commando  denen  diese  Cam- 
pagne  etwa  verkommenden  Kriegsexpeditionen  mit  beyzuwohnen.    Nichtweniger 
werden  die  alhier  embarquirte  trouppen  bey  erstem   favorablen  Winde   nach 
Eckernfbhrde   absiegeln,    Umb    sich   gleichfals   dorthin   einzufinden,    Undt  Jch 
mache  selbsten  Anstalt  mit  dem  ehisten  zufolgen,  Umb  iiber  Eines  und  ånders 


Aktstykker  fr«  Johan  Adolf  af  Pltes  Arkiv.  325 

mit  Ew.  Lbd.  die  Notturfft  weiter  zu  concertiren,   Und  Sie  alfi  dan  auch  mit 
mehrem  zu  versichern,   dafl  Jch  bin  und  verbleibe  £^   j^bd 

Freondwilliger  Vetter 
Christian. 

Geben  auf  Meiner  Residentz  zu  Copenhagen  den  3i*«»  May  A*»  I689. 

Dem  Hochgebohmen  Fiirsten,  Unserm  Freundlichen  lieben  Vettern,  Herrn 
Johann  Adolph,  Erben  zu  Nonvegen,  Hertzogen  zu  SchleQwig,  Holstein,  Stor- 
marn  und  der  Dithmarschen,  Graffen  zu  Oldenburg  und  Delmenhorst  p. 
A  TiTT   vr    -  Plocn. 

A  VII,  Nr.  52.  • 

28. 

Hertug  Ferdinand  Wilhelm   af  Wtlrtemberg   tilskriver  Hertug  Johan  Adolf  om  Forhandlingerne  om, 
hvem  Overanførslen  over  Hæren  skal  betroes,  og  om  de  gottorpske  Forhandlinger. 

Durchleiichtigster  Fiirst,  Gnådig  HochgeEhrter  Hr.  Vatter. 
Berichte  Ew.  Durchl.  in  coniidence,  daC  bey  hoff  ist  deliberirt  worden, 
weilen  general  Arensdorff  sehr  schwach,  wår  die  armee  comandiren  soli,  Graff 
Revenclaw,  Guldenlew  und  Arensdorff  votirten,  daiS  des  Konigs  Dienste  wår, 
dafi  man  Ew.  Durchl.  darumb  Ersuchen  solte  selbige  zu  commandiren,  Harboe 
aber  und  Wibe,  wie  auch  Brand  sind  vor  Wedel,  dan  die  andere  apprehendiren, 
dafi  Ew.  Durchl.  deiS  Konigs  Dienst  zu  genau  observiren  mochten,  Arensdorff 
gibt  vor  (welcher  doch  als  ein  Rath  mitfolgen  solle),  dafi  wo  Wedel  wider- 
kompt,  er  mit  nichts  zu  thun  haben  will;  es  wird  sich  bald  aufiweisen.  Man 
hatt  schon  resolvirt,  die  Souverainitat^  sich  zu  begeben,  aber  der  Herzog  soli 
keine  Vestung  bawen,  und  die  collecten  will  man  allein  haben,  man  hatt  ihn^ 
Engelland  durch  Prinz  Georgen  den  Konig  William  schon  sondiren  lassen, 
welcher  temoignirt,  ihn  angenehm  zu  sein  in  Freiindschaffl  zu  sein  mit  unsern 
Konig,  die  avantage  aber  von  der  Alliance  ist  noch  nicht  heraufi  gelassen. 
So  viel  frucht  es,  daC  kein  hollåndische  noch  Engelsche  Schiffe  hier  kommen 
werden;  Solches  versichemd,  temoignirend  auch  nicht  gem  zu  sehen,  dafi  es 
in  Norden  zur  Krigsflamme  aufischluge.  Solches  wenige  bitte  ich  geheimb  zu 
behalten,  wofern  ich  was  weiters  Erfahre,  werde  es  melden. 

Verbleibe  Ew.  Durchl 
Copenhagen  d.  23.  April  Unterthåniger  Gehorsamer  Vetter 

1689.  Sohn  und  Knecht 

Ferdinand  Wilhelm, 
H.  z.  Wirt. 

A  Son  Altesse  Ser."«  Monseigneur  le  Duc  Hans  Adolf  Duc  de  Sleswig 
et  Holstein  å  Ploen. 

A  VII,  Nr.  53  a. 


^  Hertug  Christian  Albrecht  af  Holsten-Gottorps  Suverænitet. 
'  d.  V.  8.  cin>. 


326  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  PlOnt  ArkW. 


29. 

Gensch  von  Breitenau    lykønsker  Hertugen  af  Pl5n  til  Overtagelsen   af  Overkommandoen,    omtaler 
de  gottorpske  Forhandlinger  og  Kongens  Beslutning  at  Hamborg  ikke  maa  irriteres. 

Durchlauchtigster  Fiirst,  Gnådigster  Herr  p. 
E.  F.  D.  gratulire  in  allerunterthånigkeit  zu  dem  Obercommando,  welches, 
wie  ich  hreute  bey  meiner  Ankunft  vernehme,  von  Jhr.  K.  M.  deroselben  nunmehro 
aufgetragen  worden.  Es  ist  hier  in  der  ganze  Statt  eine  allgemeine  freude 
dariiber,  und  ist  månniglich  nun  desto  resoluter  eins  zu  wagen.  Von  meiner 
Verrichtungen  kan  ich  mir  noch  nichts  promittiren.  Es  scheint  aber,  dafi  der 
Vet^leich,  wan  Er  je  geschehen  sol,  sub  clypeo  mu6  gemacht  werden.  I.  K.  M. 
werden  bey  nechster  Post  ein  Schreiben  an  E.  F.  D.  abgehen  lafien,  und  dar- 
innen  der  Stat  Hamburg  Giiter,  Hofe  und  Gårten  recommandiren,  dafi  selbigc, 
umb  die  Stat  nicht  mehr  zu  irritiren,  mochten  verschonet  werden.  Sie  haben 
entzwischen  solches  in  antecessum  an  E.  F.  D.  zu  berichten  mir  anbefolen. 
Alles  was  Hånde  und  Fiifie  hat,  marchiret  fort.  Jch  meyne  etwa  auf  kiinftigen 
Sonnabend  wider  von  hinnen  zu  kommen.    Zu  Fiirstl.  hohen  Gnade  mich  mit 

devoter  submission  ergebend,  als  E.  F.  D. 

unterthånigst  gehorsambster 
Kopenhagen,  den  4.  Jun.  Diener 

1689.  G.  V.  Breit. 

A  VII,  Nr.  103  b. 

Samme  beretter  om  den  almindelige  Glæde  over,  at  Hertugen  har  overtaget  Overanførselen,  om  sin 

Tilbagerejse,  om  Kongens  Frygt  for  et  mindre  godt  Forhold  mellem  Hertugen  og  Feltmarakalk  Wedel 

og  for  den  ved  Sam.  Chrf.  Plessens  Udnævnelse  til  Generallieutenant  opstaaede  Misfornøjelse  mellem 

Generalmajorerne;  Generallt.  Hans  Schack  anbefaler  sig  hos  Hertugen. 

Durchlauchtigster  Fiirst,  Gnådigster  Herr. 

E.  F.  D.  gnådigstes  Schreiben  bey  gestriger  Post  håbe  in  Unterthånig- 
keit  wol  erhalten,  Kan  leicht  glauben,  dafi  es  E.  F.  D.  wird  vieler  Umbstånde 
halber  beschwerlich  kommen,  dafi  Obercommando  der  Konigl.  Armee  in  so 
geschwinder  Eil  zu  iibernehmen,  AUein  ich  kan  mit  wahrheit  versichern,  dafi 
hier  im  gantzen  Lande,  bevorab  in  der  Statt,  bey  Månniglich  eine  unglaubliche 
grofie  freude  dariiber  ist,  und  horet  man  nichts  ånders  als  lauter  gute  praesagia 
von  dem  bevorstehenden  Gliick  der  Konigl.  WafTen,  und  sind  die  Leute  wider 
Liineburg  so  sehr  verbittert,  dafi  Sie  nunmehr,  da  Sie  die  gute  Anstalt  zur 
Gegenwehre  sehen,  alle  onera  gerne  und  willig  iibertragen  wurden,  weil  Sie 
eine  re  vange  verhoffen. 

Bitte  ich  also  unterthånigst,  E.  F.  D.  wolten  einer  so  glorieusen  occupation, 
vor  welche  millionen  gute  wiinsche  geschehen,  sich  nicht  gereuen  lafien,  es 
wird  doch  damit  balt  zu  Ende  kommen.  Jch  hoflfe  iibermorgen  gegen  mittag, 
wan  die  Post  angelanget  ist,  von  hinnen  wider  aufzubrechen,  wil  mich  keine 
Stunde  unterwegens  saumen,   sondern  tag  und  nacht,  wie  ich  mit  der  Anhero 


Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Plons  Arkiv.  9  27 

reise   gethan,    forteilen,    unterwegens  aber  das  gliick  suchen,   E.  F.  D.  unter- 

thånigst  aufzuwarten   und  von   allen   miindlichen  bericht  zu  thun.    Jch  nehme 

zimliche  instruction  mit  zuriick  und  solte  dafiir  halten,    dafi  in  giite  noch  wol 

aus  der  Sache  zu  kommen,  daferne  der  Widerpart  nur  einige  raison  admittiren 

wil,   und  wie   man  sehr  besorgen   mufi,    den  Krieg  ohne  dem  nicht  mit  FleiC 

sucht.    I.  K.  M.  praepariren  sich  zu  der  Hinausreise.    Ihrer  Viele  aber  rathen 

davon  ab  und  sehen  gerne,    dafi  I.  K.  M.  hier  zur  Stelle  blieben,  Vieler  Ur- 

sachen  halber.    I.  K.  M.  liefien  mich  heute  unvermuthet  nach  Hofe  fodem  und 

nachdem   Sie   von   einem   und   andern   gesprochen,    vermerckte   ich   2  Dinge, 

welche   Sie   mir   insinuiren   wollen,    nemlich,    dafi   Sie   iiber   2    Dinge   inquiet 

wåren,  und  zwar  eines  theils,  dafi  E.  F.  D.  den  HE.  Feldmarschal  Wedel  etwa 

nicht  grofi  consideriren  und  in  Ertheilung  der  ordren  ihn  vorbeygehen  mochten, 

da  Er  doch  grofie  b^erde  hette,  E.  F.  D.  mit  aller  gehoriger  submission  zu 

begegnen,    andern  theils,    dafi  die  jalousie  der  General-Majom  iiber  des  HE. 

von  Plesse  beforderung  allerhand  Ungelegenheit  nach  sich  ziehen  mochte,   da 

es  doch   nun  nicht   mehr  zu  endern  wåre.     Aus  welchen  gnung  abzunehmen 

were,    dafi  I.  K.  M.  ein  sonderbarer  Gefalle  geschehen  wiirde,   wan  E.  F.  D. 

in   beeden   Stucken   dero    desiderium   erfiillen   konten.     Der   HE.  Gen.  Lieut. 

Schack  hat   mir  auch   anbefohlen,   E.  F.  D.  seiner  alten   unterthånigsten  auf- 

richtigen  devotion  zuversichern,  Er  wird  balt  zur  armee  kommen  und  hat  ver- 

sprochen,  E.  F.  D.  unterthånigster  treuer  Diener  zu  seyn,  daneben  aber  eben- 

mefiig  in  Vertrauen  erwehnet,  E.  F.  D.  wiirden  sich  eine  grofie  merite  machen, 

wen  Sie  es  so  vermitteln  konten,  dafi  das  avancement  vorgedachter  Person  in 

gegenwertigen  frangenti  des  Konigs  Diensten  kein  Nachtheil  thun,  der  meinung 

E.  F,  D.  hetten  wol  soviel  autoritet  und  credits.   die  interessirte  Personen  mit 

guter  manier  dahin  zu  persvadiren,  dafi  Sie  diesen  Feldzug  iiber  ihr  particulier 

interesse  ausstelleten,  umb  I.  K.  M.  Dienst  keinen  Abbruch  zuthun.    Man  solte 

auch  wol   glauben,    dafi  I.  K.  M.  ad  interim  hierzu  werden  rath  finden.     Der 

Konig  wird   gewifi  davon  grofie  obligation  haben,  wie  Jch  davon  mit  mehren 

mundlich    bericht  thun  wil,   Vermeinend   den  Donnerstag  Vormittag  ungefehr 

Itzehoe   zu   pafiiren,    der   entzwischen   zu   beharrender  Fiirstl.  Gnade  mich  in 

Unterthånigkeit  ergebe,  als  E.  F.  D. 

unterthanigst  gehorsamster 

Kopenhagen  den  8  Junij  1689.  Diener 

G.  V.  B. 

A  VII,  Nr.   103  b. 

Samme  melder,  at  Traktaten  med  Gottorp  nu  er  underskrevet. 

Durchlauchtigster  Fiirst,  Gnådigster  Herr  p. 

Gleich    itzt    zwischen    neun    und   zehen  Uhr   abends   kommen    wir  von 

Altenau  wider  herein,  allwo  endlich  nach  Vieler  muhe  und  unglaublicher  wider- 

wertigkeit  der  Tractat  signirt  worden.  Jch  håbe  dieses  mit  wenigen  heut  abends 

noch  schreiben  wollen,    damit  der  ordinanzreiter  morgen  friihe  mit  dem  thore 


328  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Pl5iu  Arkiv. 

fortreiten  konne.  Die  copie  des  signirten  Tractats  sol  morgen  nachfolgen.  Die 
Fiirstl.  haben  sehr  pretendirtt  die  Abfurung  der  armee  aus  den  Am  tern,  da 
Sie  itzt  stehet,  weil  vnr  darin  nichts  thun,  noch  versprechen  konnen,  noch 
woUen,  so  vernehme  ich  unter  der  Hånd,  dafi  der  von  Kaniz^,  nomine  media- 
tionis  morgen  nach  E.  F.  D.  reisen  und  dårum  anhalten  wird.  E.  F.  D.  werden 
aber  I.  K.  M.  willen  zu  judiciren  wifien,  und  wie  das  gewerke  mit  guter  manier 
zu  beantworten,  damit  man  zum  wenigsten  das  werck  nicht  aufs  neue  exacerbire 

und  die  Zeit  gewinne.    Jch  verbleibe  lebens  Zeit 

E.  F.  D. 
Hamb.  d.  20.  Jun.   1689.  unterthånigst  gehorsamster 

Diener 
A  Vn,  Nr.  I03  b.  G.  V.   B. 

32. 

Hertugen  af  Wflrtemberg  ang.  de  af  Tropperne  begaaede  Excesser,  angaaende  Allianceforhandlingeme 
og    Kappestriden    mellem   England   og  Frankrig,    Molesworths   Ankomst  og   ang.  den   srenske  Hær 

og  Flaade. 

Durchleiichtigster  Fiirst,  Gnådig  HochgeEhrter 
Hr.  Vatter. 
Ew.  D.  L.  gnådiges  Schreiben  vom  5.  Julij  håbe  zu  recht  Erhalten  und 
darauQ  Ersehen  die  grofie  excessen  der  zuruckmarchierenden  Regimenter,  in- 
sonderheit  die  Klage  iiber  den  Obristl.,  und  håbe  solche  mit  hochsten  Verdrufi 
vernommen,  dafi  insonderheit  die  von  der  garde,  vor  allen  andem  mit  guten 
exempel  sollen  vorgehen,  und  haben  laut  Klage  an  meisten  desordres  gemacht. 
Vermutlich  werden  die  chefs  was  truncken  gewesen  sein,  ich  werde  ihn  defi- 
w^en  hart  zu  rede  setzen,  auf  dafi  ein  andermahl  dergleichen  nimmer  ge- 
schieht;  dafi  Regiment  ist  auch  ungliicklich  in  march  gewesen,  dan  iiber  15 
desertirt,  worunter  der  gartner  von  Prez,  so  bey  der  Leib  Compagni  war, 
den  ich  von  Ew.  D.  L.  bekam.  Wegen  auxiliar  trouppen.  So  hinaufi  sollen, 
wird  hiesiger  seite  nicht  die  geringste  anstalt  gemacht,  Vnd  wird  von  theils 
mehr  gesucht  zu  hintertreiben  alfi  zu  befodern.  GrafT  Revenclaw  ist  der  einige, 
so  noch  ferm  ist,  die  andere  hat  Mortangis'  zimblich  beredt  und  fast  ganz 
auf  seine  seite,  die  3.2;  Compagnien,  so  in  Ecklenfor  stehen,  haben  nun  ordre 
zu  embarquiren,  hieher  zu  kommen.  Noch  bifi  dato  ist  noch  keine  proposition 
geschehen,  wegen  ubernehmung  einiger  trouppen.  Der  general  Major  La  Forest 
aber.  So  in  Engelland  ist,  hat  geschrieben,  dafi  grofie  Hofnung  seye,  So  baldt 
nuhr  dafi  accomodement  geschlossen  seye  mit  Gottorp.  Der  van  Dyckvelt* 
hat  auch  gesprochen  mit  La  Forest,  dafi  So  bald  die  Gottorffische  Sache  ab- 
gethan  seye,  alfi  dan  Sie  in  eine  etroitte  alliance  tretten  wolten  mit  vnsern 
Konige.  Ingleichen  hat  Fuchs  an  GrafT  Revenclaw  geschrieben,  dafi  Smettaw 
aufi  Engelland  an  ihme  geschrieben,  dafi  Nottingam,  so  Secretarius  d'Etat  ist. 


*  Brandenborgsk  Gehejmeraad  Kr.  Rud.  Ludv.  v.  Kamitz. 
'  Fransk  Envoyé  i  København. 

*  Eberhard  van  Dyckvelt,  hollandsk  Gesandt  ved  det  engelske  Hof. 


Aktstykker  fn  Johan  Adolf  af  Pldns  Arkiv.  329 

gesagt  håbe,  sie  wolten  3CXXXX)  rthlr.  voraufi  geben  und  8000  Man  iibernehmen, 
ingleichen  8  Orlog  Schiffe  und  solche  unterhalten  in  flandern.  Der  franzosische 
Ambassadeur  der  rent  und  laufTt  sehr,  diesen  hofT  zur  neutral! tåt  zu  bewegen, 
und  hatt  gestern  zu  Graff  Revenclaw  gesagt,  Si  votre  Roy  nous  abandonne, 
nous  sommes  perdus.  Jch  forchte  sehr,  daQ  wofern  Sie  nicht  bald  ein  ende 
mit  machen  die  ander  partey,  daQ  alQ  dan  die  Franzosen  solten  gehor  be- 
kommen,  dan  im  Vertrawen  schreibe  Ew.  Dchl.,  dafi  Wibe  und  lessen  allzusehr 
franzosich  seind,  und  konnen  es  nicht  bergen,  habcn  nunmehro  Harboe  auch 
auff  ihre  seite  gebracht.  Graff  Revenclaw  wird  grofie  miihe  haben,  allein  dafi 
werck  zu  sousteniren.  Ew.  Dchl.  getrewen  rath  mochte  dafi  werck  allein 
vnterstvizen  bey  Jhr  Maj^.,  dan  Jch  bin  versichert,  wan  der  Konig  erst  in  der 
guten  partey  ist,  dafi  er  erstlich  mehr  Sicherheit,  hernacher  Gottorp  wird 
miissen  bessere  conduitte  fiihren,  dan  er  alfi  dan  So  viel  anhang  nicht  finden 
wird;  dan*  hatte  man  nicht  temoignirt  einen  franzosischen  magen,  man  hatte 
bessere  conditiones  bekommen.  Prinz  Georg  hatt  auch  aufi  Engelland  geschrieben, 
dafi  man  mochte  einen  rechten  Envoyé  hinschicken,  so  aldorten  angenehm, 
und  hatt  Mons.  Scheel  •  genennet,  welchen  graff  Revenclaw  auch  vorgeschlagen. 
Die  andem  wollen  sich  aber  keiner  leiitte  von  condition  gebrauchen  und  schlagen 
einen,  der  Hansen*  heist,  vor,  So  hofftmeister  bey  graff  Konigsmarck  gewesen 
ist.  Wegen  iibernehmung  der  Schwedischen  Volcker  vom  Herzog  von  Gottorff, 
hat  Fuchs*  geschrieben,  dafi  nur  1500  werden  iibemommen  werden.  Der  Newe 
Englische  Envoyé*  ist  in  Sunde  ankommen,  wird  heiith  hier  sein,  ist  ein  Irlånder, 
So  icxxx>  rthlr.  revenus  in  Jrland  verlohren  hatt,  Soli  ordre  haben  sich  zu 
conformiren  nach  defi  hiesigen  hoffs  intention  wegen  der  ceremonien.  Mitt  den 
Schwedischen  transport  ist  es  wider  gantz  still,  die  gestrige  Stockholmer  Briefe 
geben,  dafi  die  trouppen  haben  ordre  bekommen  halte  zu  machen,  wo  sie 
stunden  bifi  auff  den  15.  Julij,  vermutlich  werden  sie  erst  die  ratification  Er- 
warten  und  die  restitution.  Die  Schwedische  Flotte  ligt  nun  zu  Trelleborg 
und  die  Vnserige  bey  Moen  4  Meil  von  einander.  Hr.  Ehrenschild  hatt  ordre 
hieher  zu  kommen,  und  Breitenaw  nach  Oldenbui^.  Hiebey  ein  Brieff  von 
General  Major  La  Forest  aufi  Londen.  Jch  lebe  nun  Zwischen  furcht  und 
Hofnung  wegen  der  ubernehmung  der  trouppen,  dan  die  Zeit  von  Jahr  gehet' 
weg,  wiewohlen  Ew.  Dchl.  sich  erinnem  werden,  wie  dafi  Erste  mahl  die 
Liineburger  nach  dem  Elsafi  wåren,  Éfi  zimblich  spath  in  Jahr.  Jch  bitte  Ew. 
Dchl.  wollen  alzeit  mir  gewogen  verbleiben,  wie  ich  dan  die  Zeit  meines 
lebens  bin  Ew.  Dchl. 

Copenhagen  den  9.  Julij  Ui^terthånigster  Gehorsamster 

1689.  Vetter  Sohn  und  Knecht 

A  vil.  Nr.  53  a.  Ferdinand  Wilhelm  H.  Z.  W. 

*  denn. 

'  Mogens  Skeel. 

*  Fr.  Ad.  H.  V.  Ehrencron. 

^  Brandenborgsk  Gehejmeraad  Paul  v.  Fuchs. 

*  Sir  Robert  Molesworth. 

Danske  Magazin.    5.  R.    V.  42 


^70  Aktstykker  fra  Johan  Adolf  af  Plfins  Arkiv. 


Chr.  Gllldenlew  lykønsker  Hertugen  til  Overtagelsen  af  Overkommandoen. 

Monseigneur 
Ma  joye  ne  seroit  qu'imparfaite  sur  le  choix  que  le  Roy  Nostre  Maitre 
a  fait  de  Vostre  Altesse  pour  le  commendement  de  son  arméen  si  vous  n'estiez 
entierement  persuadé  Monseigneur,  de  la  part,  que  j'y  prens.  Votre  Altesse 
me  permettra  dont  que  je  Ten  felicite  de  tout  mon  coeur,  et  que  je  m'interresse 
de  méme  au  bonheur  de  Sa  Majesté,  laquelle  ne  peut  manquer  de  voir  tous 
ses  desirs  accomplis,  voyant  une  bonne  Armée  sous  la  conduite  d'un  aussi 
grand  Capitaine  comme  Vostre  Altesse  II  me  tarde  Monseigneur,  de  commencer 
aussi  le  noble  Metier,  qui  vous  a  deja  comblé  de  tant  de  Gloire,  et  cependant 
je  vous  prie  dans  les  moments  de  relache,  que  votre  grand  amploy  vous  pourra 
laisser,  de  vouloir  bien  vous  souvenir  que  personne  n'est  avec  plus  d'estime  et 
de  respect  que  je  suis 

Monseigneur 
Turin  ce  16"*  luillet  de  Vostre  Altesse 

1689.  Le  tres  humble  et  tres  obeissant  serviteur 

A  VII,  Nr.  140.  C.  Guldcnlew. 


34. 

Ulrik  Frederik  Gllldenlew  melder  sin  Ankomst  til  Lybæk  for  at  søge  Lægehjælp. 

Durchleuchtigster  Hertzog 

Gnediger  Herr. 
AIs  mein  swachlicher  Zustand  noch  nicht  zulafien  will,  meine  schuldigste 
auffwartung  persohnlig  bij  dehroselben  abzulegen,  so  håbe  mihr  die  freyheit 
nehmen  woUen  dennoch  durch  diese  Zeylen  solche  Abzustatten,  mitt  formelden, 
das  fohr  einige  tage  Alhero  angelangett  Umb  Mig  des  HE.  D.  Honkenij  guhten 
rahts  mich  zu  bedienen,  vnd  wo  miichlig  meine  bawfallige  Glieder  wo  miichlig 
'  in  etwas  zu  herstellen,  Vnd  danebenst  noch  diesem,  Da  ich  von  allen  meinen 
chargen  debarrasiret  bin,  eine  kleine  Eremitage  in  der  Nåhe  fiihr  mich  ein  Zu 
richten  suchen.  Jch  werde,  so  fern  es  mein  kunfltiger  Zu  stand  leyden  will,  Vnd 
meine  auffwartung  nicht  Verdrieslig  fait,  bei  E.  D.  mihr  die  permission  Vnd 
das  Vergniigen  dazu  ausbitten,  Vmb  mit  Mehren  dahr  zu  legen,  wie  ich  alle- 
zeit  so  Viehle  mihr  erwiesene  giite  mig  noch  dancknemligst  erinnere,  der  Jch 
bis  in  mein  Grab  Verplybe 

Ew.  Durchl. 
gantz  ergebner  Vnd  aller  Grehorsamster 
Liibeck,  den   1 1 .  May  Diener 

1700.  V.  F.  Glew. 

A  VII,  Nr.  140. 


Christian  VFs  Breve  til  Fr.  Dmnneskjold-Samsøe.  ^^x 


Kong  Christian  VI's  egenhændige  Breve  til  Greve 

Frederik  Danneskjold-Samsøe. 


1734—45- 

Meddelte  af  J.  Estrup. 

(Slutning.) 


105. 

Obgleich  unsere  zeit  allezeit  eingetheilet  ist,  sachen  von  wichtigkeit  auch 
billig  solten  schriftlich  vorgestellet  werden,  so  woUen  wir  doch  dem  grafen  er- 
lauben,  wen  es  nicht  zu  oft  komt,  dasz  Er  diirffe  an  andem  tagen  herausz 
kommen  und  uns  mimdliche  vorstellung  thun  iiber  sachen,  die  nicht  von  gahr 
zu  grosser  wichtigkeit  sind,  und  nicht  nohtig  håbe  damit  zu  warten  bisz  die 
ordinaire  expeditions  tage. 

Friederichsberg  d.  11  ten  Jan.  a,  1738. 


106. 

Die  order  ist  guht  au%esetzt  und  kan  nur  so  expedirt  werden ;  der  Ober 
Secretair  Schulyn  kan  selbige  paraphiren, 

Friederichsberg  d.  Sten  Mårtz  a,  1738. 


107. 

Die  erinnerung,  so  Er  uns  gethan  wegen  auszlegung  der  wacht  schifTe 
im  belt  und  sunde  wie  auch  auf  der  hiesigen  reede,  ist  gantz  guht  und  nohtig, 
und  wollen  wir,  weil  die  schiffart  nun  wieder  angeht,  diese  schiffe  auf  vorge- 
meldete  orter  verleget  werden,  und  kan  Er  nur  vorlaiiffig  die  anstalten  hierzu 
machen;  auf  den  kiinftigen  freytag  konnen  wir  die  schriftliche  order  deszfals 
unterschreiben^. 

Friederichsberg  d.  lOten  Martz  a,  1738. 


*  Fredag  d.  *Vt  1738  udgik  en  kgl.  Ordre  til  Admiralitetet,  General-Kommissariatet  og 
Holmens  Chef,  at  Fregatten  cHøyenhald*  under  Kapit.  B.  de  Fontenay  skulde  sendes  til  Sundet, 
Fregatten  cRøde  Hummer*  under  Kapit-Lt.  Jørgen  Fred.  Bruun  til  Slore-Bælt,  og  at  Brigantinen 
•Langeland*  under  Kapit  Chr.  Peter  Flensborg  skulde  henlægges  paa  Kjøbenhavns  Rhed  som  Vagt- 
skibe.    (Krigskancel.  Expedit.) 

4a' 


JJ2  Christian  VI's  Brere  til  Fr.  Danneskjold-Sunsøe. 

io8. 

Dasz  Schiflf,  so  dasz  zimmer  von  Hamburg  zu  der  docke  heer  gebracht 
hat,  kan  an  dem  schifTer,  welchen  Boue  heer  gesandt^,  auszgeliefert  werden 
gegen  versichening  von  Michel  Fabritius^  als  seinen  Commissionair^  dasz  alle 
aufgegangene  und  erfordernde  umkosten  von  Ihm  Bonificirt  werden,  so  dasz 
es  uns  zu  kelner  last  fallet.  Wen  es  morgen  guht  wetter  ist  und  nicht  zu 
windig  ist,  wollen  wir,  wils  Gott,  halb  lO  uhr  bey  der  richtung  derer  Stefens 
von  die  beyde  neiie  schiffe*  sein;  solte  dasz  wetter  aber  nicht  guht  sein, 
wollen  wir  bey  zeiten  es  absagen  lassen. 

Friederichsberg  d.  31  ten  Martz  a,  1738. 


109. 

Wir  finden,  dasz  es  wird  nohtig  sein,  dasz  Er  den  Herm  Bentzon^  und 
Fischer^  vom  See  Commissariat  erinnern,  dasz  Sie  bald  unsere  order  vom 
3 ten  Januari  dieses  jahr*  nachleben,  gleich  wie  Giildencrohn  solches  schoo 
gethan  hat^;  wir  hatten  nicht  gedacht,  dasz  Sie  so  langsahm  wåhren  unsem 
befehl  zu  gehorsahmen,  inzwischen  ist  Giildencrohn  Dinen  doch  zuvor  ge- 
kommen. 

Friederichsberg  d.  iSten  April  a.  1738. 


'  173S  Vi  fandt  Stavæms  Lodser  et  Skib  i  Søen  uden  Folk  ombord;  Skibet  hed  c  Louise  >, 
var  hjeminehørende  i  Hamborg  og  var  lastet  med  Tømmer  for  Kongens  Regning.  Se  Brev  102. 
(Reg.over  indkomne  Breve  til  Admir.  1738  G:  Lods-Kapitain  Gabriel  Christiansens  Brev  af  1738 
Vi  tU  Admir.) 

*  Michael  Fabritius.  F.  1697,  f  1746.  Groshandler  1732.  Stiftede  omtr.  1740  i  For- 
bindelse med  sin  Slægtning  Joh.  Fr.  Wever  Handelshuset  Michael  Fabritius  &  Wever.  Udnævnt  til 
Agent  1743.     (Biogr.  Lex.) 

'  Se  Brev  iio,  121  og  123. 

*  Lars  Benzon.  F.  1687,  f  1743.  Deputeret  i  General-Kommissariatet  17 17.  Konferensraad 
1731.     Afsked   1738  "/t.     (Biogr.  Lex.) 

*  Lorents  Fisker.  Viceborgemester  i  Kjøbenhavn  1731  *Vio.  Assessor  i  Højesteret  1733  *Vi. 
Deputeret  i  General-Kommissariatet  1733  "V*.  Justitsraad  1733  "/ii.  Afsked  1738  "/t.  f  ^757- 
(R.  A.:    Møller:  Alfabetiske  Register  over  Rangspersonnavne) 

*  Kgl.  Ordre  af  1738  Vi  til  General-Kommissariatet  og  Admiralitetet,  at  disse  Kollegier 
skulde  cgiennemgaa  alle  de  Poster,  som  Greve  Danneskjold  kunde  eragte  fornøden  for  dennem  at 
proponere,  være  sig  Holmens,  Flaadens  og  Oeconomiens  eller  Indretningernes  Tilstand,  da  hånd 
tiltrode  sit  Embede  eller  det  derudj  hånds  Tiid  er  forfærdiget  og  foranstaltet*  og  indsende  deres 
c  Relation  og  Sentiment  derom*  til  Kongen;  thi,  skjønt  Autor  til  det  anonyme  Skrift  (se  Brev  103) 
ikke  har  navngivet  sig  c  og  derved  nock  som  givet  tilkiende  hånds  Angivelses  Falskhed*,  saa  har 
D.  ikke  desmindre  andraget  for  Kongen,  hvor  magtpaaliggende  det  var  ham  csærdeelis  for  Frem- 
tiiden  og  Efterkommemis  Skyld,  at  hannem  maatte  forundes  tydelig  at  fremlegge  sine  Bedrifter  for 
derved   at  redde  sin  Ære  og  bevise  sin  Uskyldighed*.     (Krigskancel.  Expedit  1738.  Side  130  fig.) 

^  Gyldenkrones  Betænkning  er  dateret  1738  'V4,  Bensons  og  Fiskers  Celles  Betænkning, 
med  hvilken  D.  var  meget  utilfreds,  er  dateret  1738  "/s.  (cGreve  F.  Danneslgold-Samsøes  Arkiv* : 
c  Undersøgelsen  af  D.s  Virksomhed.    1738*.) 


^ 


Christian  VI*s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  333 

1 10. 

Die  arder  an  Ottken^  samt  dem  dessHn  folgen  hiemit  zuriick  unter- 
schrieben*.  Der  Commandeur  Captain^  in  Ghtckstad  hat  gantz  recht  gethan, 
dasz  Er  desz  Commendanten^  arder  gefolget.  Er  wird  es  wohl  dem  Ober 
Secretair  Schulyn  gleich  wissen  lassen,  wasz  in  Gluckstad  passirt  ist. 

Die  Ribben  von  die  beyden  schifTe  richten  zu  sehen,  håbe  keine  zeit, 
wie  gerne  es  auch  wiinsche;  die  arbeit  bey  der  Dacke  will  kiinftigen  donners- 
tag,  wils  Gott,  wen  ich  lebe,  sehen. 

Friederichsberg  d.  3ten  Maj  a.  1738. 


III. 

Da  die  cammisstan,  welche  gesetzt  ist  Bendsirup  zu  exanUniren^ ,  selber 
meinet,  dasz  noch  ein  tage  8  oder  10  nohtig  thun,  so  wollen  wir  14  tage 
noch  allergnådigst  in  allen  zustehen  iim  dasz  maasz  voU  zu  machen,  von 
weiterer  extension  aber  wollen  wir  nichts  wissen,  und  und  (1)  kan  Er  die  arder 
nur  auf  den  montag  herausz  schicken,    da  wir  selbige  unterschreiben  wollen^. 

Friederichsberg  d.  loten  Maj  a.  1738. 


112. 


Dasz  er  sich   nicht  im  stande  befindet  morgen  abend  herausz  zu  kom- 
men,  sondern  wieder  bluht  auszgeworfTen,    thut  uns  leyd,    und  haben  solches 


^  Chr.  Eberhard  Detiev  Øtken.  F.  1691,  f  1754  **/i.  Overkondaktør  med  Karakter  som 
Major  af  Ingenieareme  1722  'Vø.  Virkl.  Major  i  Ingenieureme  og  Generalkvartermesterlt  1724  Vi. 
Generalkvartermester  ved  holstenske  Fortifikationer  og  Oberstlt  i  Ingenieareme  1729  ^/n.  Oberst 
til  Fods  1734  V«.  1743  blev  han  beordret  til  som  cDirecteur  des  attaquess  at  følge  det  danske 
Troppekorps.     Generalmajor  af  Infanteriet  1749  'Vi o.     (Oberstlt.  Hirschs  Smig.) 

*  Kongen  havde  approberet  et  af  D.  forfattet  Forslag  om  at  indrette  et  Bassin  til  en  Eskadre, 
om  Anl«g  af  en  Dok  og  om  Forandringer  ved  Fæstningsværkeroe  ved  Glttckstadt  samt  havde  ladet 
udføre  en,  ligeledes  approb.  Tegning  af  alt  dette,  og  paa  denne  havde  han  ladet  antyde  de  For- 
andringer, som  Øtken  alt  forrige  Aar  havde  ladet  foretage,  saa  vel  som  de  Forslag  til  Forandringer 
i  disse  Forhold,  som  0.  nu  har  foreslaaet,  hvilke  Kongen  approberer  1738  '/••  (Krigskancel.  Expedit. 
1738.  Side  470  flg.) 

*  J.  E.  Helms  (se  Brev  20).  Han  blev  kaldt  hjem  fra  Glttckstadt  1738  V«  og  afløst  af 
Lt.  Zimmer.     (Krigskancel.  Expedit.) 

^  Erik  Juel.  F.  166.,  f  1742.  Major  1697.  Oberstlt  1 701.  Generalmajor  1717.  Komman- 
dant i  Glttckstadt  1724  V«.     Generailt  1734.     (Oberstlt  Hirschs  Smig.) 

*  Se  Brev  68.  I  Kommissionen  sad  paa  denne  Tid,  foruden  de  oprindelige  Medlemmer: 
Viceadmiral  C.  Koningh  og  Schoutbynacht  Rostgaard,  tillige  Kmdr.-Kapit.  Jochum  Friis,  der,  iflg. 
kgl.  Ordre  af  1737  Vi,  havde  afløst  Kmdr.-Kapit.  C.  F.  de  Fontenay. 

'  Kongen  har  under  1738  '/t  resolveret,  at  Forhørene  over  Benstrup  skulle  sluttes  inden 
otte  Uger  fra  denne  Dag  af,  men  dette  har,  iflg.  Kommissionens  Skrivelse  af  %  til  I^m  ^j  l^nnnet 
lade  sig  gjøre,  hvorfor  Kongen  under  ^V«  bifalder,  at  Fristen  maa  forlænges  til  d.  24.  Maj.  (Krigs- 
kancel. Expedit  1738  ^Vt.) 


334  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneslgold-Sainsøe. 

ungerne  ausz  schreiben  ersehen.  Wir  werden  dem  ConseiU  nichts  sagen  von 
unserm  vorhaben  bey  Ihrer  morgenden  anwesenheit  alibier  sondem  solches 
bisz  kiinftigen  diengstag  erspahren,  da  wir  Ihnen  die  order  woilen  beylegen 
lassen,  dasz  Sie  kiinftigen  mitwochen  abend  herausz  kommen  sollen,  damit 
wir  am  donnerstag  morgen  lim  9  uhr  Conseil  halten  konnen,  g^en  welcher 
zeit  Er  sich  den  auch  hier  einfinden  wird.  Er  kan  den  dasz  See  Commissariat, 
ich  meine  Bentzen,  Guldenkron  und  Fischer,  freytag  abend  auch  herausz  be- 
stellen,  so  dasz  Sie  am  Sonnabend  konnen  fiir  uns  erscheinen,  es  ist  Sonnabend 
morgen  iim  9  uhr,  da  Sie  miissen  bey  der  hånd  sein^.  Er  musz  seinen  feinden 
nicht  die  freiide  machen,  dasz  Er  sich  dariiber  kranck  chagriniret\  Er  kan 
gewisz  glauben,  dasz  so  lange  Er  uns  treii  und  redlich  dienet,  wie  Er  jetzo 
thut,  wir  Ihm  nie  verlassen  werden,  auch  Ihm  niemahlen  verrahten  werden, 
wen  Er  gegen  uns  sein  hertz  ausz  schiittet. 

Friederichsburg  d.  5ten  Jun.  a,  1738. 


113. 

Gestern  abend,  wie  wir  hier  angekommen,  hat  Bentzon  und  Fischer  uns 
Ihre  schriftliche  beantwortung  zu  gesandt  auf  die  Ihnen  vorgelegte  fragen, 
welche  wir  Ihm  hiemit  schriftlich  zu  stellen,  dasz  Er  es  lesen  kan  und  uns 
seine  gedancken  schriftlich  dariiber  geben,  wie  Er  es  beantworten  kan  und 
wilP;  wir  finden  dasz  Scriptum  an  sich  sehr  schlecht  und  glauben,  dasz  Sie, 
seine  gegner,  schlecht  davon  kommen  werden;  Er  wird  es  wohl  am  mitwochen 
alles  mit  bringen,  damit  es  am  sonnabend  dem  ConseiU  konne  vorgelesen 
werden  iim  mahl  ein  ende  auf  dem  process  zu  machen*. 

Friederichsburg  d.  22ten  Jun,  a,  1738. 


114. 

Unsere  spahte  ankunft  gestern  allhier  in  Rosenburg  hat  uns  verhindert 
Ihm  zu  sehn  und  die  expeditiones  fiir  zu  nehmen,  welches  aber  morgen  nach- 
mittag,  wils  Gott,  seyn  kan. 


'  Lørdag  d.  14.  Juni  holdtes  et  Møde  ang.  Undersøgelsen  af  D.s  Virksomhed.  I  dette 
deltog  Kongen,  Konsejlmedlemmeme,  Benzen,  Fisker  og  D.  Se  D.s  udaterede  Koncept  til  et  Gjensvar 
paa  Benzons  og  Fiskers  Svar  paa  to  dem  forelagte  Spørgsmaal.  (Greve  F.  Danneskjold-Samaøes 
Arkiv:  t Undersøgelsen  af  D.s  Virksomhed.    1738».) 

'  B.s  og  F.s  Deduction  af  21.  Juni  og  Svar  paa  de  dem  (i  Mødet  ^Ve)  forelagte  c  tvende 
qvæstioner*  omtales  i  D.s  udaterede  Koncept  til  hans  Gjensvar,  stilet  til  Kongen.  (Greve  F.  Danne- 
skjold-Samsøes  Arkiv:  c  Undersøgelsen  af  D.s  Virksomhed.    I738>.) 

'  Kongen  tilkjendegav  gjennem  Konsejlet  D.  sin  Tilfredshed  med  hans  ydede  Tjeneste  og 
førte  Administration,  medens  han  ad  samme  Vej  tildelte  Benzon  og  Fisker  en  skarp  Irettesættelse 
og  kort  efter  endog  afskedigede  dem.  (D.s  Koncept,  af  1738  Vt,  til  Skrivelse  til  Kongen  i  Greve 
F.  Danneskjold-Samsøes  Arkiv:  cUndersøgelsen  af  D.s  Virksomhed.  I738>  og  Brev  109.)  Se  Kongens 
Udtalelse  om  B.  og  F.  i  Brev  155. 


Christian  VI*s  Brere  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  j2 j 

Dasz  schiff  mit  steine,  welches  in  der  renne  versuncken  ist,  wird  wohl 
schon  gliiddich  sein  aufgebracht  worden,  weil  er  gleich  dazu  anstalt  ge- 
machet  hat. 

Die  abtisstn  von  Walloe^  wolte  gerne  die  schiffe  inwendig  besehen,  so 
wolten  wir,  wen  Er  oieint,  dasz  es  angeht,  kiinftigen  dingstag  in  der  chaluppe 
vom  alten  Holm  ab  nach  dem  neiien  Holm  fahren  und  die  schifTe  im  Hock 
besehen,  auch  in  eines,  entweder  charlott  oder  Luise,  abtreten  und  thee  dar- 
innen  drincken;  Es  wird  aber  den  dingstag  nachmittag  erst  sein  konnen;  ich, 
die  Konigin,  meine  Schwester*  vielleicht  und  die  Princess  von  Wurtenberg 
werden  von  dieser  promenade  sein,  nota  bene^  wen  dasz  wetter  guht  wird, 
sonst  nicht.  Er  wird  sorgen,  dasz  die  nohtige  chaluppen  bey  der  hånd  sind, 
dasz  das  schiff,  worin  wir  abtreten  sollen,  hiibsch  inwendig  reingemacht  werde; 
Louise  wird  wohl  dasz  beste  hiezu  sein,  weil  Charlott^  auf  die  nordsche  reise 
mitgewesen,  und  die  Konigin  sich  gahr  zu  viel  dabey  Ihrer  Hochstseeligsten 
Frau  Mutter  erinnem  mochte*,  welche  Sie  daselbst  gesehen  hat. 

Rosenburg  d.  I3ten  July  a,  1738. 

Gestem  abend  horte  schiessen,  und  so  schickte  hin  und  liesz  auf  der 
Zollbude  fragen,  wasz  dasz  bedeiitete,  da  mir  die  nachricht  gebracht  wurde, 
es  wåhren  zwey  Spannien  fahrer,  welche  zu  hause  gekommen  und  mit  saltz  be- 
laden  wåhren;  dasz  wir  spanieniahrer  haben,  ist  mir  recht  lieb,  dasz  Sie  aber 
Saltz  bringen,  kan  unserm  Saltzwerck  leicht  schaden  thun. 


114  b. 

Brev  dat.  Friederichsburg  d.  6.  Aug.  a.  1738.    (Trykt  i  Danske  Samlinger  2.  R. 
2.  Bd.  S.  208.) 

115. 

Dasz   urthel   fiir  Jens  Kiøge^  folget   unterschrieben  hiemit  zunicke  und 
kan  die  vestung  Munckholm  zu  dem  ohrt  seiner  verwahrung  ernandt  werden; 


^  Prinsesse  Frederikke,  Hertuginde  til  WUrtemberg  og  Teck.  F.  1699  (Datter  af  Frederik 
August,  Hertug  af  W.).  Abbedisse  1738  **/»— 1743  "/«•  t  »T^i.  (G.  L.  Wad:  Det  adelige  Stift 
VaUø  1738-1888.) 

'  Prinsesse  Charlotte  Amalie.    F.   1706,  f  1782. 

'  Paa  t Charlotte*  gjorde  Kongeparret  Rejsen  til  Norge  i  Aaret  1733,  medens  Kongens 
Rejsechalup  var  forbeholdt  Markgrevinden. 

*  Markgrevinden  (se  Brev  36)  døde  1737  *•/». 

'  Jens  Kiøge,  der  i  Krigens  Tid  havde  gjort  Tjeneste  paa  Flaaden  som  Maanedsofficer, 
fik  A£Bked  som  cSøe-Capitain»  1721  ^V».  Blev  slettet  af  de  afekedigede  Officerers  Tal,  fordi  han, 
iflg.  kgl.  Ordre  af  1727  ^7ii,  blev  sluttet  i  Jæm  til  Arbejde  paa  Livstid  paa  Christiansø:  c  efter 
at  hans  Ære,  Liv  og  Gods  var  ham  skisnket,  som  var  ham  fradømt,  fordi  han  for  meeget  havde 
brugt  Mnndent,  blev  løsladt  1730,  fik  Pension  1731,  fik  udbetalt  Prisepenge  af  Tordenskjolds  Stervbo 
1732.     (Al&b.  Real*  og  Nominal-Reg.  over  kgl  Resol.  Søe-Etaten    i   det  heele   vedk.   1721—78.). 


336  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

wasz  seine  verpfleg^ung  angeht,  so  kan  solches  von  deoi  genommen  werden, 
wasz  Er  bisz  heero  genossen,  weszfals  Er  die  nohtige  order  kiinftigen  mit- 
woch,  wils  Gott,  wird  zur  expedition  mit  herausz  bringen  ^  Wir  wiinschen, 
dasz  das  blutauszwerfTen  bey  Ihm  moge  bald  und  gliicklich  ubergehen. 

Friederichsburg  d.  /ten  Aug,  a.  1738. 


116. 

Ausz  seinem  schreiben  håbe  mit  verwunderung  ersehen,  dasz  Sich  ein 
schwedscher  Captain  Leutnant  und  ein  Obersteiirmann  auf  Sandholm  einge- 
funden  und  nicht  nur  selbige  Insul  sondern  auch  die  tiefTe  der  renne'  auf- 
gemessen;  est  ist  dieses  ein  sehr  verwegen  stiick  und  nicht  zu  dulden,  wir 
aprobiren  seine  veranstaltung,  und  woUen,  dasz  Er  diesen  leiiten  Ibr  vor- 
nehmen  wehre,  und  fals  Sie  nicht  davon  ablassen,  beym  kopf  nehme  und 
nicht  ehe  losz  lasse,  bisz  er  nåhere  order  von  uns  eingehohlet.  Von  der  sache 
von  Bendstrup  werde  an  niemand  dasz  geringste  sagen  bisz  Ihm  kiinftigen 
mitwochen  gesprochen  håbe;  an  intrigen  fehltes  nicht  in  dieser  sache,  wie  uns 
deiicht,  von  anfang  bisz  zu  ende. 

Friederichsburg  d.  21  ten  Aug,  a.  1738. 


117. 

Ausz  seinem  heiitigen  schreiben  haben  wir  ersehen,  dasz  Er  die  instru- 
mente  von  dem  neiien  landmesser  auf  der  insul  Saltholm  in  bewahrung  ge- 
nommen, samt  wasz  derselbe  zu  seiner  verandtwortung  vorschiitzet;  Er  hat 
hier  an  recht  wohl  gethan  die  instrumente  in  bewahrung  zu  nehmen,  extract 
von  seine  order  s  musz  Er  nohtwendig  von  sich  geben;  mit  dem  Schwedschen 
minister^   musz   nohtwendig   durch   dem  Conseill  oder  Ober  Secretair  Schulyn 


Ober-Admiralitetsretten  stadfæstede  1738  en  Under- Admiralitetsretsdom  over  J.  K.,  iflg.  hvilken  han, 
paa  Grund  af  Hæleri  (i  Svigersønnen  Philip  Steins  Tyverier),  skal  miste  sin  Hud  og  pidskes  i 
Fængsel,  og  skærper  den  med,  at  han  skal  have  sin  Karakter  og  Pension  forbrudt,  roen  indgaar 
samtidig,  'Vt*  m^  Forestilling  til  Kongen,  at  han  vil  pardonnere  J.  K.  for  den  første  Del  af  StrafTen 
ci  Henseende  til  hans  hafte  Karakter  og  i  Krigen  gjorte  Tjeneste*  imod,  at  han  hensættes  i  Fængsel 
paa  Livstid.  Under  Vs  bifalder  Kongen  dette  og  bestemmer  Munkholm  til  Fængsel  for  ham. 
Dommen  forkyndes  J.  K.  i  Retten  '/s,  og  samme  Dag  skal  han  bringes  ombord  i  et  Skib,  der  ligger 
sejlklart  til  Trondhjem;  han  andrager  om,  at  hans  Sag  maa  gaa  til  Højesteret,  hvilket  Kongen  afslaar 
ved  en  paa  Admiralitetets  Forestil,  af  ^Va  falden  Resol.  af  1738  *Vs.  J.  K.  f  paa  Munkholm  1744. 
(Admir.  Justitsprotok.  1722 — 48.     Krigskancel.  Expedit.) 

^  Kgl.  Ordre  af  1738  "/«  til  General-Kommissariatet:  Jens  Kiøge,  der  skal  hensættes  paa 
Munkholm,  skal  til  Forplejning  ugenlig  nyde  5  |l  la^/is  j3  af  den  af  ham  hidtil  af  Kvæsthuskassen 
nydte  aarlige  Pension.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  D.  e.  Saltholm  (se  Brev  117)  og  Flinterenden.  (H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  II, 
411  flg.:  Chr.  VI's  Brev  af  1738  "/e  til  Holstein.) 

'  Anders  Skutenhielm.    Kreditiv  1734  "/t«    Rekreditiv  1739  ^Vit.     (R.  A.:  Sverige  ▲,) 


Christian  VI's  Breve  dl  Fr.  Danneskjold-Sarosøe.  ^^y 

gesprochen  werden,  da  Er  Ihnen  dan  zu  solchem  ende  die  gantze  sache  er- 
zåhlen  kan^;  seine  charten  musz  Er  zeigen,  wen  Er  solches  gethan,  so  kan 
man  Ihm  wohl  die  instrumente  zuriicke  liefern;  die  admiralitet  solte  billig 
dergleichen  permissions  ohne  sich  flir  zu  fragen  nicht  acordiren,  ohne  sich 
dariiber  erst  bey  uns  vorzufragen. 

Friederichsburg  d.  22ten  August  a,  1738. 


118. 

Dasz  die  fregatte  Raae  mit  die  cadetten  gliicklich  arrivirt^  ist  uns  lieb 
zu  vemehmen  gewesen.  Die  fregatte  kan  noch  wohl  ein  14  tage  beliegen 
bleiben  auf  der  Rheede,  auf  dasz  die  zu  hausze  gebliebene  See  cadetten  ge- 
legenheit  finden  sich  auch  zu  exerciren  und  mit  Canonen  zu  schiessen  *.  Morgen, 
wils  Gott,  iim  9  uhr  gedencke  auf  der  docke  zu  sein.  Dasz  Kragh^  ange- 
kommen,  und  dasz  er  Ihm  im  See  Commissariat  schon  introducirt  hat,  ist 
gantz  recht  und  wohl  gethan. 

Rosenburg  d.  5ten  Sept,  a.  1738. 

119. 

Wir  haben  uns  sehr  erfreiiet  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen,  dasz 
Er,  Gottlob,  sich  wieder  etwasz  besser  befindet*;  wir  wiinschen,  dasz  solches 
taglich  besser  werden  moge,  woUen  Ihm  auch  wohl  mahls,  wen  es  Ihm  gelegen 
fait  und  dasz  wetter  erlaubt,  selber  besuchen;  dasz  Er  noch  iimmer  in  seiner 
treii  und  eyflfer  in  unsern  dienst  continuirt,  haben  wir  ersehen,  auch  darausz, 
dasz  Er  proponirt,  dasz  der  Baron  Guldenkron  uns  den  vortrag  thun  soli  unter 
seiner  kranckheit,  es  kan  selbiger  morgen  den  anfang  hiermit  machen  und  alle 
freytag  nachmittag  damit  Continuiren^  bisz  Er  selber  im  stande  ist,  wie  wir 
wiinschen,  solches  bald  selber  (!)  zu  thun,  wir  hoffen,  dasz  Ihm  Gott  diesz  mahl 
werde  wieder  aufkommen  lassen,  da  Er  dan  allezeit  unser  gnade  kan  versichert 
sein;  solte  es  aber  Gott  ånders  gefallen,  so  wollen  wir  seine  Frau  und  Kinder 
stets  alle  gnade  erzeigen  in  consideration  der  treiie,  die  er  uns  bewiesen. 

Friederichsberg  d.  6ten  Nov,  a,  1738. 


*  Se  Chr.  VI's  Brev  af  1738  "/«  til  Holstein.  (H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  II,  411  flg.) 
Der  synes  ikke  at  være  sket  nogen  Henvendelse,  i  ethvert  Tilfælde  ikke  nogen  skriftlig  Hen- 
vendelse, til  den  svenske  Regjering  eller  Gesandt  hverken  gjehnero  Konsejlet  eller  Schalin  ang. 
denne  Sag. 

*  Se  kgl.  Ordre  af  1738  '/«:  <naar  den  med  Cadetterne  udeværende  Fregatte  Raae  paa 
Kiøbenhavns  Reehd  maatte  retoumere,  den  da  uden  videre  Ophold  skal  indlegge  adj  Hucken  og 
aftackles*.     (Krigskancel.  Expedit.) 

'  Niels  Krag.  Etatsraad  1734.  Deputeret  i  Sø-Etatens  General-Kommissariat  1738  *'/«• 
t  1740  Vn.     Se  Brev   155. 

*  Chr.  VI's  Brev  af  1738  'Vio  til  Schulin:  Gyldenkrone  har  skrevet  til  Kongen,  at  D.  har 
haft  Hemiplexi.     (J.  Møller:  Mnemosyne  III,  169.) 

Danske  Magaxin.    5.  R.   V.  43 


2^8  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Daniieskjold-Sams#e. 

1 20. 

Ausz  dem  anschlusz  wird  Er  mit  mehren  ersehen,  wasz  der  admiral 
Rosenpalm  unter  d.  30ten  Novemb.  an  uns  geschrieben;  wir  wolten  gerne  seine 
gedancken  wissen,  wasz  Er  meint,  dasz  beregtem  admiral  hierauf  zu  antworten 
ist.  Dasz  es  mit  seinem  fusz  sich  bessert,  haben  wir  gestem  mit  vielen  freiiden 
ausz  seinem  schreiben  ersehen,  Gott  lasse  es  continuiren.  Wir  haben  den 
Captain  Budde^^  seinem  vorschlag  zu  folge,  zum  lots  Captain  an  Gabrielsen"^ 
seine  stelle  gemacht;  weilen  Er  Ihm  den  character  beylegte,  dasz  Er  die 
dissension  im  see  Etat  unterhielte,  so  haben  wir  gedacht,  es  wåhre  besser, 
dasz  er  darausz  kåhme,  und  geht  es  nun  so  viel  besser  an,  da  Er  es  selber 
gesucht  hat.  Die  dissension  bringt  uns  auch  mehr  schaden  den  nutzen.  Zu 
letzt  melde  Ihm,  dasz  Er  nicht  uhrsach  hat  fiir  uns  inquiet  zu  sein;  wir  husten 
zwahr  noch  zimlich  starck,  doch  ist  es,  Grottlob,  in  der  hesserung,  und  die 
letzte  nacht  wahr  die  ruhe  doch  so  zimlich. 

Friederichsberg  d.  4ten  Dec,  a.  1738. 


121. 

Wir  haben  gestern  ausz  seinem  schreiben  zwey  angenehme  dinge  er- 
sehen,  erst  dasz  die  angefangene  besserung  mit  Ihm  noch  Continuirt  und  er 
mehr  kråfte  tåglich  bekomt,  wir  wiinschen,  dasz  solches  Continuiren  moge, 
und  dasz  die  promenade,  welche  Er  nach  der  docke  gethan,  nicht  schaden 
moge ;  die  andere  guhte  nachricht  wahr,  dasz  die  zwey  auf  dem  Stapel  stehende 
schiffe  von  70  Canonen  auch  so  weit  fertig,  dasz  Sie  die  andere  woche  ab- 
laufTen  konnen;  Gott  sey  gelobet,  der  diese  zwey  grosse  schiffe  so  weit  ge- 
holfTen  hat,  und  wird  dasz  wohl  etwasz  unerhortes  hier  in  Dånnemarck  sein, 
dasz  zwey  so  grosse  schiffe  auf  einmahl  ablauffen;  wen  meine  gesundheit  es 
erlauben  will,  so  hoffe  dabey  zu  sein,  es  ist  von  morgen  noch  14  tage  bisz 
d.  25ten  Decemb,^  in  der  zeit  hoffe,  wen  nicht  wieder  wasz  neiies  komt,  mich 
wieder  an  die  luft  zu  gewehnen;  wasz  die  nahmens  angeht,  welche  Er  zu 
diese  beyde  schiffe  in  vorschlag  bringet,  so  finde  selbige  gantz  guht,  der 
nahme  JutUxnd  ist  aber  wohl  etwasz  zu  klein  fiir  ein  so  grosses  schiff,  weil 
die  andern  schiffe,  so  nach  denen  andern  provintzen  genandt  sind,  nicht  so 
grosz  von  caliber  sind;  der  nahme  Dannebrog  scheinet  auch  wohl  ein  biszgen 
fatal^  zu  sein;  wie  wohl,  dasz  thut  nichts,  Gott  kan  dasz  schiff  doch  behiiten. 

Friederichsberg  d.  lOten  Dec,  a,  1738. 


^  Ole  Budde.  Maanedslt.  i  Krigens  Tid.  Prm.-Lt.  1715.  Kapit.-Lt.  17 19.  Kapitain  1720. 
Kmdr.-Kapit.  1732.     Blev  Over- Lods  søndenfjelds  i  Gabriel  Christiansens  Sted  1738  Vii-     f  X744. 

'  Gabriel  Christiansen  (el.  Christensen)  fik  Sø-Kapitains  Karakter  og  blev  Over-Lods  sønden- 
fjelds 1720  'V«.  Druknede  Natten  ml.  18.  og  19.  Novbr.  1738.  (Alfab.  Real-  og  Nominal-Reg. 
over  kgl.  Resol.  Søe-Etaten  i  det  heele  vedk.  1721 — 78.) 

'  Iver  Huitfeldts  Skib  hed  c  Dannebrog*.  Skibene  kom  alligevel  til  at  bære  Navnene: 
cjylland*  og  cDannebrog*  (se  Brev  123).  De  løb  af  Stabelen  1739  'Vi-  (Garde:  Efterretng.  om 
den  danske  og  norske  Søemagt.  IV,  590.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Daimeslqold-Sainsøe.  33Q 

122. 

Wir  haben  gestern  ausz  mangel  der  zeit  Ihm  nicht  auf  seinem  schreiben 
antworten  konnen;  Eswird  uns  gantz  lieb  sein  Ihm  kiinftigen  freytag  hieraussen 
zu  sehn,  da  Er  dan  den  Leutnant  Norden  kan  mit  herausz  bringen,  da  wir  den 
selber  dessen  relation  von  seiner  recht  raren  reise  an  horen  konnen*;  es  wird 
aber  doch  erst  sein,  wen  alles  von  der  See  Kriegs  Cancelley  expedirt  ist. 

Friederichsberg  d.  ilten  Dec.  a,  1738. 

123. 

Dasz  die  schifTe  erst  d.  i8ten  dieses  zum  ablauffen  werden  fertig  sein, 
haben  ausz  seinem  schreiben  ersehen ;  er  darf  sich  hieriiber  nicht  entschuldigen, 
es  ist  nicht  seine  schuld,  dasz  Ihm  Gott  hat  mit  der  kranckheit  heim  gesucht; 
nehm  Er  seine  gesundheit  nur  wohl  wahr,  es  komt  nicht  darauf  an,  ob  die 
schiife  ein  paar  tage  eher  oder  spåter  ablauffen;  wir  haben  inzwischen  mehr 
Zeit  uns  in  acht  zu  nehmen,  und  so  hoffen  wir  desto  eher  dabey  sein  zu 
konnen;  die  schiffe  konnen  auch  die  nahmens  von  Jutland  und  Dannebrog 
wohl  bekommen.  Dasz  wachtschiff,  die  Brigantien^,  kan  zum  Salutiren  wohl 
einlegen,  und  kan  ein  armirtes  schiffboht  an  dessen  stelle  wohl  so  lange 
hinausz  gelegt  werden.  Den  Premier  Leutnant  PlatzSy  welcher  durch  avance- 
ment desz  Captain  Leutnant  Romeling^  ledig  geworden,  haben  wir,  seinen 
vorschlag  zu  folge,  dem  Second  Leutnant  Platow^  gegeben  und  solches  an 
Guldenkron  befohlen. 

Friederichsberg  d.  I2ten  Dec.  a.  1738. 

123  b. 

Brev  dat.  Friederichsberg  d.  16.  Dec.  a.  1738.  (Trykt  i  Danske  Samlinger  3.  R. 
3.  Bd.  S.  308  flg.) 

124. 

Weil  es  so  starck  frieret,  so  finden  wir  es  gantz  guht  und  nohtig  zu 
sein,  dasz  das  wachtschiff  vom  Sunde  herein  beruffen  werde;  Gott  gebe  doch, 
dasz  es  bald  aufhoren  moge;  die  ander  beyde  orders  an  die  Admiralitet  und 
Holms  chef  Sum  folgen  unterschrieben  zuriicke*. 

friederichsberg  d.  3ten  Jan,  a,  1739. 


^   Se  Brev  133  b   og   Brev  fra  Cbr.  VI  til   Schulin  1738  **/».     (J.  Møller:    Mnemosyne 

III,  179.) 

'  Brigantinen  t  Langeland  1,  se  Brev  107. 

'  Hans  Henrik  Rømeling.  F.  1707,  f  1775.  Kapit.-Lt  1736.  Kapitain  1738  ^'/it.  Kmdr.- 
Kapit   1743.     Kar.  Kmdr.   1746. 

*  Fr.  Plfttow.     F.  1706.     Sec.-Lt  1735.     Pnn-Lt.  1738  "/ii.    Kapit.-Lt  1744. 

^  Kongen  bar  1739  '/i  p^a  I^*s  derom  gjorte  Ansøgning  af  Vi  resolveret,  at  Admiralitetet, 
Holmens  Cbef  og  <den  ved  Fabriquen  anordnede  Commission»  nu,  da  Dokkens  Bygning  med  dens 

43* 


^AQ  Christian  VI's  Breve  di  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

125. 

Dasz  alles  Eysz  ausz  dem  kock  und  haffen  weg  ist,  so  weit  der  strom 
geht,  haben  wir  mit  verwundening  ausz  seinem  schreiben  ersehen,  da  es  aber 
nun  wieder  starck  frieret,  so  musz  man  sehn,  ob  es  so  bleiben  wird;  auf  den 
dingstag  diirffen  wir  uns  wohl  noch  nicht  so  weit  wagen,  weil  wir  uns  noch 
nicht  genung  wieder  an  die  luft  gewehnt  haben,  kan  also  dasz  ablauflfen  der 
schifTe  noch  ohne  schaden  etwasz  ausz  gesetzt  bleiben,  so  sehen  wir  es  gerne; 
wasz  den  ohrt  betrift  iim  dasz  ablauffen  der  schifTe  zu  sehn,  so  ist  dasz  Spante 
hausz  gantz  bequem  dazu;  der  weg  zu  lande  nach  dem  neiien  Holm  ist  uns 
auch  wohl  bekandt,  dasz  er  sicher  ist,  nur  komt  es  auf  uns  selber  an,  dasz 
wir  im  stande  seint  hin  zu  kommen. 

Friederichsberg  d,  i/ten  Jan.  a,  1739. 


126. 

Dasz  Er  nicht  wohl  ist  und  heiite  nicht  referiren  kan,  thut  uns  leyd, 
nehm  Er  sich  nur  in  acht  und  nehme  seiner  gesundheit  wahr,  wen  Leuenohr 
nicht  gegen  montag  wieder  komt,  so  gehet  es  wohl  an,  dasz  Er  montag  nach- 
mittag  referiret  wie  wohl  montag*  festtag  ist,  der  dingstag  nachmittag  wird 
wohl  der  beste  sein;  Er  hat  sich  letzt  wohl  beym  ablauffen  der  schiffe  viel- 
leicht  verkåltet.  Die  Paroles  folgen  unterschrieben  und  versiegelt  hiebey  zu- 
riicke*.  Wen  dasz  wetter  guht  wurde,  wolten  wir  gerne  an  dingstag  formittag 
dabey  sein,  wen  die  Ribben  zu  der  neiien  fregatte^  in  der  dockke  aufgerichtet 
werden.    Dasz  die  docke  so  guht  avanciret^  ist  uns  eine  grosse  freiide  zu  horen. 

Friederichsberg  d.  30ten  Jan.  a.  1739. 


127. 

Er  wird  wohl  thun,  wen  Er  der  Rente  Cammer  communicirty  dasz  die 
fahrt  nicht  gehemmet  sey,  sondern  dasz  die  enrollirten  fahren  diirffen,  wohin 
Sie  selber  woUen,  damit  die  Rente  Cammer  auch  die  order  stelle  bey  den 
zoll^tådten  wegen  freyheit  der  fahrt*;  wir  haben  bisz  heer  vergessen  solches 
zu  befehlen,  Er  thut  aber  wohl  es  zu  erinnern. 

Friederichsberg  d.  loten  Febr,  a.  1739. 


to  Hoved-Sluser  er  fuldført,  skulle  besigtige  dette  saa  vigtige  Værk  c  til  hans  (D.s)  Sikkerhed  og 
Forsvar*  og  indføre  Besigtigelsesforretningen  i  en  dertil  indrettet  Protokol.  Kgl.  Ordre  til  Admir- 
alitetet og  Holmens  Chef  om  denne  Sag  er  dat.   1739  '/i*     (Krigskancel.  Expedit.) 

^  Den  2.  Februar  (Kyndelmisse). 

'  c  Parolerne*  for  Februar  1739.     (Krigskancel.  Expedit.  1739,  Nr.  25.) 

'  Brigantinen  cFærø>.     Se  Brev  135. 

^  Rentekammerskrivelse  af  1739  'Vi  til  Toldinspektøreme :  Kongen  har  fundet  for  godt,  at 
de  til  Sø-Etaten  indrullerede  foreløbig  tey  maa  fare  til  Skibs  eller  ud  af  Landet* ;  der  skal  træfles 
de  fornødne  Anstalter  desang.  ved  Toldstederne  i  Danmark,  Norge  og  Fyrstendømmerne.  —  Rente- 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  ^^i 


128. 


Graf  d  Esneval  ist  auch  wieder  gliicklich  hier  ankommen ;  Er  hat  seine 
grosse  desseins^  noch  nicht  angegeben,  er  hittet  aber  sehr,  dasz  der  Captain 
Leutnant  Narden  moge  beordert  werden  mit  Ihm  zusammen  zu  treten  iim 
alles  schriillich  zu  verfassen,  welches  den  Ihm  ist  acordirt  worden;  wird  Er 
also  bemeldten  Norden  die  order  beylegen,  wen  Er  Zeit  hat  zu  dem  graf 
d  Esnevald  zu  gehen  und  alles  helffen  mit  Ihm  schriftlich  in  die  feder  fassen. 

Friederichsberg  d.  2  5  ten  Febr.  a,  1739. 


129. 

Kiinftigen  freytag  ist  feirtag*,  also  wird  Er  wohl  nicht  konnen  expediren 
lassen,  sondem  musz  solches  bisz  iiber  8  tagen  anstehn;  Er  wird  inzwischen 
den  abschied  flir  grafi*  Desnevald  so  bald  moglich  expediren  lassen,  damit 
dieser  liebe  graf  mit  seiner  gråfin  bald  konnen  abgefertigt  werden,  welches 
sehr  nohtig  thut,  weil  sonst  noch  allerley  unfug  zu  besoi^en  ist. 

Friederichsberg  d.  24ten  Mårtz  a,  1739. 


130. 

Der  abschied  fiir  ^^Si  Desnevald  folget  unterschrieben  zuriick*,  es  thut 
nicht  nohtig,  dasz  er  sich  entschuldiget,  dasz  solcher  nicht  ehe  erfolget  ist, 
wir  haben  wohl  geglaubt,  dasz  er  nicht  schuld  wåhre. 

Er  kan  nur  denen  directeurs  desz  saltzwercks  in  unsern  nahmen  wissen 
lassen,  dasz  Sie  die  steinkohlen  von  dem  alten  saltzwerck  nach  dem  neiien 
transportiren  sollen,  und  dasz  Sie  deszfals  mit  dem  fordersamsten  eine  schrift- 
liche  order  aufsetzen  sollen,  die  docke  musz  durch  nichts  aufgehalten  werden, 
dasz  wåhre  schade;  inzwischen,  bisz  €\vi!t  formliche  schriftliche  order  aufgesetzet 
wird,  kan  nur  angefangen  werden  die  Steinkohlen  zu  transportiren*". 

Friederichsberg  d.  25ten  Martz. 


kammerskrivelse  af  1739  '%  til  de  samme:  Det  ved  Skrivelse  af  "/i  gjorte  Forbud  ophæves  herved, 
<saa  at  alle  og  enhver  maa  frit  fare  som  tilforn*.  (Rentekmr.:  Kjøbenhavns  Civiletats  Kopibog 
1738—40.)  Se  dog  Kongens  Resol.  af  1739  "/«  paa  Admiralitetets  Forest  af  1739  'Vi.  (Registeer- 
bog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.  1739 — ^44.  S.  12  ff.) 

*  J.  Møller:  Mnemosyne  III,  182,   189  og   191. 
'  Langfredag  indtraf  1739  d.  27.  Marts. 

*  Pierre  Joseph  le  Roux  Greve  d' Esneval,  der  havde  faaet  Patent  som  Schoutbynacht  af 
Frederik  IV,  faar  efter  Ansøgning  Afsked  i  Naade  fra  denne  Bestilling  1739  ••/».  (Krigskancel. 
Expedit.)     Se  J.  Møller:  Mnemosyne  III,  192. 

*  Saltværket,  der  stod  under  en  særlig  Direktion,    blev  faa  Aar  efter,  at  det  var  indrettet, 
flyttet  fra  Motzmands  Plads  (se  Brev  52)  hen  for  Enden  af  Strandgade  (hvor  Christianskirke  nu  er) 
(C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  730.)    Kgl.  Ordre  om  denne  Flytning  af  Stenkul  og  Brændeved  er  dat. 
^739  V*.     (Kgl.  ResoL,  Ordres  og  Missiver  til  Saltværksdirektoriet  1738—48.) 


j^2  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Dftnneskjold-Sunsøe. 


131. 

Es  ist  der  geheimteraht  Beust^  vom  Churfiirsten  von  der  Pfaltz  hier 
angekommen,  welcher  sich  auf  Bergwercken  und  saltzwercken  sehr  guht  ver- 
stehen soli,  dieser  verlanget  sehr  unser  hiesiges  Saltzwerck  in  Copenhagen  zu 
sehn;  wird  er  also  bestellen,  dasz  Er  solches  kan  zu  sehn  kriegen,  wen  Er 
selber  will;  weil  der  mann  aber  gantz  frembd  ist,  so  so(l)  wollen  wir  gerne, 
dasz  der  forstmeister  von  Lange^  herum  gehen  soli. 

Wen  Er  auch  wolte  nach  Bornholm  schreiben  und  ein  fahrzeiig  dahin 
schicken  so  bald  wie  moglich,  dasz  einer  von  die  leiite,  so  ausz  Deiitschland 
w^en  der  stein  Kohlen  verschrieben  sind,  sich  unverziiglich  heriiber  begeben 
solte  iim,  wen  Er  hier  ist,  ermeldten  geheimteraht  von  Beust  wegen  derer 
steinkohlen  bericht  abzustatten^. 

Friederichsberg  d.  29ten  Marts  a,  1739. 


132. 

Wir  haben  ungerne  vemommen,  dasz  Er  gestern  nicht  ist  wohl  gewesen, 
wiinschen,  dasz  die  gehabte  incommoditet  bald  moge  verbey  gehen,  inzwischen 
wird  es  doch  nohtig  sein,  dasz  er  sich  in  acht  nimbt.  Die  quitung  derer  quest- 
hausz  directeurs  haben  wir  gesehn*  und  schicken  Ihm  solche  wieder  zu. 


^  Joachim  Friedr.  Friherre  af  Beust.  F.  1696,  f  1771.  Kurpfalzisk  Saltværksdirektør.  Kom 
til  Danmark  1739.  Dansk  Gehejmeraad  1739  */»•  Hvid  Ridder  1740.  Danmarks  Gesandt  ved  den 
nedersachsiske  Kreds  1757.  —  (Meddelt  af  L.  Bobé.  R.  A.:  Møller:  Alfab.  Reg.  over  Rangsper- 
sonnavne). Om  Beust  se  H.  Rørdam:  Hist  Smig.  og  Studier  II,  425.  }.  Møller:  Mnemosyne  UI, 
195.     L.  Koch:  Kong  Christian  den  Siettes  Hist.  S.  82. 

'  Brødrene  J.  G.  og  F.  Ph.  v.  Langen,  begge  Forstmænd,  traadte  1737  i  dansk  Tjeneste 
for  at  bistaa  ved  en  Forbedring  af  de  norske  Skove.  De  benævnes  begge  Forstmestere,  indtil  de 
1739  ^V«  udnævnes  til  Hofjægermestere.  Begge  bleve  1739  Medlemmer  af  det  nys  oprettede  Gene- 
ral-Forstamt,     (Biogr.  Lex.). 

*  1738  blev  der  paa  D's.  Foranstaltning  for  Kongens  Regning  paabegyndt  et  Undersøgelses- 
arbejde ang.  Stenkulslejerne  paa  Bornholm  ved  Hjælp  af  to  Bjærgværksarbejdere  fra  <det  Blancken- 
burgske.»  (F.  Thaarup:  Bomholms  Amt  og  Christiansø.  S.  236.  R.  A«:  F.  Thaanip:  Bomholmiana 
II:  Kontrakt  med  Bjærgmændene  1738  **/8.)  I  Brev  af  1739  *V*  fra  D.  til  Major  Schorr  (om 
ham  se  Brev  141)  anmodes  denne  om  at  lade  en  eller  begge  Bjærgmænd  hidkomme  (d.  e.  til  Kjø- 
benhavn)  med  nærværende  Baad.  De  vendte  tilbage  til  Bornholm  d.  V«.  (F.  Thaamp:  Bom- 
holmiana II:  D.S  Brev  af  1739  Ve  til  Schorr.) 

^  General-Kommissariatets  Forest.  af  1739  **/•  til  Kongen:  Gen.-Kommis.  har  laant  43000 
Rdlr.  af  Banken  (se  Brev  49)  mod  Underpant  i  Obligationer  tilhørende  Kvæsthuset.  Det  spørger  nu, 
om  Kongen,  i  Stedet  for  at  lade  Renterne,  der  skulle  betales  forud,  erlægge  i  Banken,  sehr  vil  lade 
dem  «igjen  betale  tiU  Kvæsthusdirektørerne,  samt  om  Pengene  til  Renterne  fremdeles  skulle  tages  af 
Kvæsthusets  Midler.  Kongen  resolverer  herpaa  1739  V4i  at  Renterne  fremtidig  skulle  betales  af  Kvæst- 
husdirektørerne €til  hvilke  vi  siden  selv  mod  Qvittering  ville  lade  dem  igien  erlægge*.  (Krigs- 
kancel.  Expedit.).  Kvæsthusdirektøremes  Kvittering  for  modtagne  860  Rdlr.  (Rente  fra  ^Va — "/t) 
er  dat.   1739  ^V«*     (Indkomne  Sager  til  General-Kommissariatet  1739:  Januar — ^Juni.) 


Christian  VI's  Breve  ti]  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  3^3 

Desz  graffen  doctor  Btng^  memorial  wollen  wir  weiter  nachsehen,  und 
wen  der  man,  welchen  er  recommandirt,  guht  ist,  selbigen  auch  helfien. 

Friederichsberg  d.  i8ten  April  a.  1739. 

133. 

Dasz  zwey  von  unsem  schifs  bohten  bey  Stevens  Klindt  verungliickt 
sind,  thut  uns  leyd;  vielleicht  kan  dasz  eine  noch  gerettet  werden,  es  ist  noch 
einc  gnade  Gottes,  dasz  nicht  mehr  den  ein  eintziger  Kerl  geblieben  ist;  er 
kan  wohl,  wie  er  es  in  willens  ist,  noch  zwey  andere  schiflfbohte  hinausz 
schicken  iimb  zu  sehen,  ob  dasz  eine  noch  zu  retten  ist,  die  fahrzeiige  sind 
sehr  guht  zu  gebrauchen,  dasz  wenig  derselben  sind,  hat  Er  uns  schon  ehe  dem 
gesagt;  dasz  der  schade  auf  4  bisz  5000  Rthl.  geht,  ist  zu  beklagen,  aber 
wasz  will  man  machen,  dasz  hat  Gott  gethan,  der  See  Etat  fond  musz  sehn 
sich  zu  helflfen. 

Dasz  es  mit  der  docke  sehr  guht  noch  geht,  haben  wir  mit  freiiden 
ausz  seiner  relation  ersehen  so  wohl  als  auch  selber,  den  wir  sind  helite  bey 
der  docke  gewesen,  woselbst  uns  dumreicher  herumgefiihret  hat;  er  macht  es 
aber  zu  viel,  dasz  Er  sich  desz  nachts  auch  keine  ruhe  giebt,  noht  hat  kein 
geboht,  also  kan  Er  auch  wohl  am  fre5^tag,  welches  der  busz  und  beht  tag 
ist*,  arbeiten  lassen;  auf  den  kiinftigen  freytag  aber  wird  Er  nicht  referiren 
konnen,   weil   es  feirtag  ist,   und  musz  abermahls  8  tage  ausz  gesetzt  werden. 

Friederichsberg  d.  22ten  April  a.  1739. 

133b. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  i.  Jun.  a.  1739.  (Trykt  i  Danske  Samlinger  2.  R. 
2.  Bd.  S.  209). 

134. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  zu  die  10,000  Rthl.*  flir  den  ConferentztTHoX. 
Bierregaard^\    es   hat   der   stiftsambt(!)   Bentzen^  uns  solche  gestem    herausz 


^  Jens  Bing.  F.  1681,  f  1751.  Læge  paa  Flaaden  171 1.  Dr.  med.  1712.  Kancelliraad 
1726.   Justitsraad  1727.    Etatsraad  1746.    (V.  Ingerslev :  Danmarks  Læger  og  Lægevæsen  II,   191  flg.) 

*  Breret  er  skrevet  en  Onsdag.  Kristi  Himmelfartsdag  indtraf  1739  d.  7.  Maj.  Fredag 
d.  24.  April  svarer  altsaa  til  vor  Store-Bededag. 

*  Rentekammerordre  af  1739  '/«  til  Zahlkassereren :  Efter  Kongens  (mundlige?)  Ordre  af 
^Vs  skal  der  udbetales  loooo  Rdlr.  til  de  Deputerede  for  Finanserne.  (Hof-  og  Civil-EUtens  Af- 
regnings- og  Assignationsbog  1739.) 

^  Christen  Berr^aard.  Kommitteret  ved  Politien  og  Kommercien  1726 — 31.  Deputeret 
for  Finanserne  1729.  Konferensraad  173I.  Amtmand  over  Antvorskov  og  Korsør  Amter  1734  — 
41.  B.,  Generalmajor  Chr.  Lerche  og  Assessor  i  Kammerkollegiet  G.  A.  Braem  bleve,  iflg.  Ordre 
af  1738  ••/s,  sendte  til  Bornholm  for  som  Kommissærer  at  undersøge  adskillige  Forhold  dér.  (Kom- 
mandant og  Amtmand  Niels  Wests  Forhold  o.  a.).  (Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1738  '%.) 
Se  H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  II,  412. 

*  Jacob  Benzon.     Fhv.  Stiftamtmand  over  Aggershus  Stift,      iste  Deputeret  for  Finanserne 


7AA  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  DanDeskjold-Samsøe. 

gebracht,   er   wird   uns  so  bald  wie  moglich  seine  quitung,   dasz  er  es  richtig 
empfangen,  dafiir  einschicken. 

Hirscholm  d.  6ten  Jun,  a,  1739. 


135. 

Dasz  Er  die  gestem  iibersandte  gelder  fur  Bierregaard  richtig  bekom- 
men,  haben  wir  ausz  seinem  schreiben  mit  mehren  ersehen. 

Den  post  wegen  desz  Saluts^  håbe  vorigen  freytag  dem  Conseil  iiber- 
geben,  welche  die  von  Ihm  uns  zugesandte  papieren  samt  seinem  schreiben 
dieserwegen  zu  sich  genommen,  sich  entschuldigendt,  dasz  Sie  nicht  gleich 
Ihre  meinung  sagen  konten,  bisz  Sie  erst  in  denen  protocollen  nach  gesehn 
hatten;  kiinftigen  freytag,  wils  Gott,  werden  wir  Ihre  meinung  wohl  erfahren, 
bisz  dahin  es  den  wohl  anstehen  kan  die  officiers  zu  unterrichten,  wie  Sie 
sich  in  dem  cas  zu  verhalten  haben;  da  aber  nun  die  beste  jahres  Zeit  ist,  so 
kan  Er  die  Fregatten  mit  guhten  winde  nur  abseegeln  lassen*. 

Wir  werden  wohl  nicht  vor  donnerstag  nach  der  docke  kommen  konnen 
iim  dasz  schifT  trocken  liegen  zu  sehen  ^,  und  konte  dasz  wasser  so  dan,  wen 
wir  dasz  grosse  schiff  trocken  liegen  gesehn,  wieder  in  die  docke  gelassen 
werden. 

Hirscholm  d.  7ten  Jun,  abends  iim  8  uhr  a,  1739. 


136. 

Dasz  Er  wieder  blut  ausz  geworfien  und  deszfals  heiite  nicht  kan  her- 
ausz  kommen,  thut  uns  leyd;  wir  wiinschen,  dasz  solches  bald  moge  iiber* 
gehen.  Morgen,  wills  Gott,  wollen  wir,  wen  dasz  wetter  nicht  gahr  zu  ab- 
scheiilich  bosze  sein  wird,  nach  die  docke  kommen  und  dasz  grosse  schif  da- 
selbst  tocken(!)  stehen  sehen,  wir  werden  iim  8  uhr  vormittag  kommen,  gegen 


1737  %•  Deputeret  i  General-Landets  Økonomi-  og  Kommercekollegium  1737  ''/»•  Stiftamtmand 
over  Aarhus  Stift  1740  "/?.     (J-  Bloch:  Stiftamtmænd  og  Amtmænd   1660 — 1S48  S.   109  flg.). 

^  Se  Schulins  Skrivelse  af  1739  %  til  Admiralitetet  ang.  Salut:  Det  er  Konsejlets  Tanker, 
at  Vagtskibet  i  Sundet  ikke  kan  paastaa  Salut  af  den  franske  Eskadre,  men  om  de  franske  sende  et 
Skib  forud  og  det  saluterer,  saa  maa  de  danske  give  Skud  for  Skud,  samt  at  den  fad  Østersøen 
destinerede  Fregatte»,  saalænge  den  ligger  under  Bomholm,  bør  iagttage  det  samme,  roen  at  den, 
om  den  møder  Eskadren  paa  hin  Side  af  Bomholm,  bør  salutere  først.  (Reg.  over  indkomne  Breve 
til  Adrair.   1739.  S.) 

'  Rømeling,  der  skal  føre  Kadetskibet  Fregatten  fRaae»  og  Platow,  der  skal  føre  Fregatten 
<Færø»,  som  skal  besejles,  modtage  deres  Instruktioner  1739  %.  Begge  Skibe  skulle  sejle  ad 
Østersøen,  <Raae»  endog  saa  langt  pom  til  St.  Petersborg.  (Admir.  General-Kopibog  1738 — 40. 
S.452  AF.). 

■  Ved  Dokkens  Indvielse  1739  ••'s  løb  den  i  Dokken  byggede  Brigantine  fFærø»  ud, 
hvorpaa  Orlogsskibet  cChristianus  Sextus»  paa  90  Kanoner  lagde  ind  for  at  repareres.  (C.  Bruun: 
Kjøbenhavn  II,  7 14).     Se  Brev   1 33  b. 


'■ri 


Chrisdan  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  345 

welche  zeit  Er  alles  wird  parat  halten.  Wegen  desz  Saluts  wird  geheimte- 
raht  Sckulyn  Ihm  wohl  haben  nachricht  gegeben,  wie  Er  und  såmtliches  con- 
seill  meinen,  dasz  es  damit  konne  verhalten  werden^,  wir  aber  hal  ten  davor, 
dasz  es  besser  ist,  wie  Er  es  vorgeschlagen,  nemlich:  dasz  die  Fregatten  kein 
Saliit  begehren,  wohl  aber  es  annehmen,  wen  mann  es  Ihnen  giebt  und  hernach 
schusz  flir  schusz  wiedergeben. 

Hirscholm  d.  loten  Jun,  a,  1739. 

Moi^ens  iim  7  uhr,  da  es  hier  sehr  starck  regnete. 


137. 

Den  Donations  brief  und  concession  geld  darauf  zu  nehnien,  haben  wir 
wohl  erhalten,  und  ist  uns  lieb,  dasz  er  alles  so  richtig  und  wohl  abgethan  hat. 
Dasz  das  wasser  bey  dem  heftigen  Westen  und  nord  Westen  wind  im  hafen 
so  sehr  ange;wachsen  ist,  haben  wir  nicht  gerne  vemooimen,  weil  wir  fiirchten, 
dasz  solches  irgendwo  schaden  thun  moge;  die  anstalten,  welche  Er  desz- 
fals  bey  der  docke  gemacht,  finden  wir  gantz  guht.  Dasz  Er  bisz  heero  den 
schliissel  nicht  hat  bekommen  konnen  von  der  Rente  Cammer,  ist  weil  Sie 
vorstellung  erst  an  uns  gethan,  welche  vorstellung  wir  Ihm  zustellen  nebst  unser 
darauf  gezeichneten  resolution^  welche  er(l),  iim  die  Zeit  zu  gewinnen,  dasz 
Er  den  schliissel  zu  dem  baum  bey  der  langen  bnicke  desto  ehr  bekommen 
kan,  wir  Ihm  solche  zuschicken;  Er  wird  Es  wohl  den  Rentekammer  so  bald 
wie  moglich  abliefem  lassen';  es  wahre  schade  wen  die  guhte  jahres  zeit 
gantz  verstriche.  Wir  haben  Guldenkron  mit  den  expeditiones  erst  zu  morgen 
nachmittag  bestelt,  weil  wir  heute  keine  zeit  haben. 
Hirscholm  d.  I7ten  Jun.  a,  1739. 


137  b. 

Brev  dat.   Hirscholm  d.  24.  July  a.  1739.    (Trykt  i  Danske  Samlinger  2.  R. 
2.  Bd.  S.  209  flg.). 

137  c. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  26.  July  a.  1739.    (Trykt  i  Danske  Samlinger  2.  R. 
2.  Bd.  S.  210). 


*  Se  Brev  135  og  J.  Møller:  Mnemosyne  III,   199. 

•  Kongens  Reaol.  af  1739  Vt  paa  Rentekmr.    Forest    af  1739  "/«:  Der  skal  gives  D.  en 
Nøgle  til  hver  caf  de  for  dend  Unge-Broe  udj  Callebodeme  henlagde  2de  Bommes  Laase> ;  dog  maa 
D.  passe  paa,  hvem  han  betror  disse  Nøgler,  tat  intet  Toldsvig  ved  Aabningen  practiccres  eUer  for- 
øves, naar  de  Ud-  og  Indpassere».    Hidtil  have  kun  Kommandanten  og  Toldinspektøren  baft  Nøgler 
dertil.     (Rentekmr.  Relations-  og  Resolutionsprot   1739.) 

Danske  Magasin.    5.  R.  V.  44. 


■■'■ 


2^6  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

138. 

Die  ankunft  der  frantzoschen  flotte  auf  der  Rhede  vor  Copenhagen 
haben  wir  ausz  seinem  schreiben  ersehen;  Er  hat  wohlgethan  uns  solches 
gleich  kund  zu  thun ;  wen  der  Marquis  (TAntin  die  flotte  und  Docke  gerne 
sehen  will,  so  kan  Er  Ihm  solche  zeigen;  Gottlob:  er  wird  ersteres  in  eben 
so  guhten  stande,  wo  nicht  besseren,  wie  in  Schweden  befinden^. 

Die  Konigin  hat  uns  gesagt,  wie  Er  ihr  berichtet,  dasz  in  Gluckstad^ 
alles,  Gottlob,  gliicklich  gehet,  woriiber  wir  uns  sehr  erfreiiet  haben,  und  ver- 
langen  wir  hiervon  Specieller  von  Ihm  informirt  zu  werden,  welches  kiinftigen 
Mittwochen  nachmittag,  wils  Gott,  geschehen  kan,  wen  Er  ohne  dasz  zu  uns 
komt  zu  expediren.  Dasz  Er  in  Copenhagen  auch  alles  in  gutem  stande  vor- 
gefunden,  freiiet  uns  sehr. 

Hirscholm  d.  24ten  Aug,  a,  1739. 

P.  S.     Die  relation  von  Romeling^  folget  hiebey  zu  riicke. 


139. 

Wir  haben  ausz  dem  schreiben,  welches  Er  an  uns  abgelassen,  wie 
auch  ausz  dem  dabey  gefiigten  schreiben  desz  auf  dem  wachtschiffe  comman- 
direnden  officiers  mit  mehren  ersehen,  dasz  die  frantzosche  escadre  die  festung 
Cronenburg  nicht  Sahitiret  hat  im  wegseglen;  wir  finden  diese  sache  von 
wichtigkeit  und  woUen  deszfals  mit  dem  Conseill  morgen  reden,  ob  nicht 
nohtig  sein  wird  sich  deszfals  bey  dem  frantzoschen  hoffe  zu  beschwehren, 
damit  solches  ins  kiinftige  moge  geåndert  werden*;  zu  welchem  ende  wir  den 
brief  von  dem  officier^  welcher  dasz  wacht  schiff  commandiret,  zu  riicke  halten. 


^  Se  Rapport  fra  Chefen  paa  Vagtskibet  i  Sundet  Kapit.  Søren  Birkerod  (se  Brev  201)  dat. 
1739  '*/ø:  Fu^e  franske  Orlogsskibe  og  en  do.  Fregat  under  Schoutbynacht  Marquis  d'Antin  ere  an- 
komne til  Sundet;  Chefen  saluterede  Kronborg  med  11  Skud  (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Ad- 
mir.  1739.  B.);  og  Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI.s  Brev  til  I.  S.  Schulin  1739  '%.  Den  franske 
Eskadre  var  sandsynligvis  den  Gang  paa  Vej  til  Sverige  og  vender  altsaa  nu  tilbage  derfra. 
Ang.  Marquis  d'Antins  Ophold  i  Kjøbenhavn  se  R.  A.:  Frankrig  A.:  Korrespondance  med  den 
franske  Gesandt   de  Chavigny  1738 — 39  og  Kongehusets  Arkiv:    Chr.   VI.s   Brev  til  I.  S.  Schulin 

1739  "/e. 

•  Se  Brev  137  b. 

*  Sandsynligvis  Rømelings  Rapport  fra  Danzig  dat.  1739  ^Vs.  (Reg.  over  indkomne  Breve 
til  Admir.   1739.  R.).     Se  Brev  135. 

^  Se  Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI.s  Brev  til  I.  S.  Schulin  1739  "/».  Denne  Sag  affødte 
flere  Ordrer  til  den  danske  Chargé  des  affaires  i  Paris:  Niels  Krabbe  Vind,  bl.  a.  en  af  1739*%, 
hvori  det  paalægges  ham  at  gjøre  det  franske  Ministerium  Forestilling  desang.,  og  en  af  ^V«!  i 
hvilken  det  befales  ham  at  se  at  faa  Forholdet  med  Frankrig  ang.  Salut  til  Søes  ordnet  for  Frem- 
tidens Skyld.  Saluten  er  fra  fransk  Side  iagttaget  baade  1683,  1697  og  1733*  (Gehejmeregistratur 
1739).  Schulin  sender  i  Skrivelse  af  1739  Vi>  Admiralitetet  en  Kopi  af,  hvad  Marquis  d'Antin  har 
svaret  ang.  det,  at  han  ved  den  franske  Eskadres  cRepassering*  gjennem  Sundet  ikke  havde  salute- 
ret Kronborg,   og   meddeler,   at   det  franske  Hof  vil   indgaa  en  Traktat  om  Saluten,   og  opfordrer 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  j^7 

Die  Commission,  worin  Er  mitsitzet*,  wird  sehr  wohl  thun,  wen  Sie 
diejenige  vor  sich  fordert,  (welche  brauer  gerechtigkeit  haben  und  solche 
theils  nicht  gebrauchen  wollen,  theils  nicht  gebrauchen  konnen),  und  selbige 
fraget:  Ob  Sie  Dire  braugerechtigkeit  brauchen  und  solchenfals  ihre  hauser  in 
den  dazu  erforderlichen  stand  setzen,  oder  ob  Sie  Ihre  brauer  gerechtigkeit  an 
der  brauerzunpft  vor  den  gewohnlichen  preisz  verkauffen  wollen,  weilen 
dieses  der  enntzige(l)  post  ist,  so  nach  der  gantzen  commissian  meinung  ist» 
welchen  Sie  meinen,  der  noch  zu  riick  ist,  und  welcher  auch  der  billigste  zu 
sein  scheinet,  da  Sie  den  Ihre  commissian  iim  desto  eher  zu  ende  bringen 
konnen.  Dasz  schifT  Delmenhorst  kan,  wen  es  fertig  ist,  nur  auszgehen,  und 
kan  solches  von  dem  commandeur  captain  Suhm  commandirt  werden',  weil 
Er  sich  auf  Ihm  am  besten  verlassen  kann. 

Er  hat  uns  einen  menschen  recommandirt:  Ole  buck,  zum  Schloszver- 
walter  in  Colding;  wir  wolten  Ihn  gerne  diesen  dienst  geben,  weil  wir  glau- 
ben,  er  werde  uns  nichts  recommandiren^  als  wasz  Er  diichtig  zu  sein  glaubet, 
aber  wir  haben  schon  den  dienst  an  einen  andem  destinirt^, 

Hirscholm  d.  lOten  Sept  a,  1739. 


140. 

Seinen  reitknecht,  welcher  uns  seinen  brief  richtig  und  wohl  gebracht, 
haben  wir  etwasz  lange  aufhalten  miissen,  weil  Er  uns  eben  seinen  brief 
brachte,  wie  wir  ausz  reiten  wolten;  wir  furchten  er  wird  sehr  spate  nach  der 
stadt  kommen.  Dasz  die  commission  wegen  der  brauer  sache,  worin  Er  mit- 
sitzet,   gantz  einig  ist  und  nun  bald  zum  schlusz  wird  kommen,   ist  uns  sehr 


Adminditetet  til  at  fremsætte  sine  Tanker  om  en  saadan.  (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir. 
1739.  5.)  I  en  Pro  Memoria  af  1739  'Vi>  til  ^-  udtaler  Admiralitetet,  at  det  finder,  at  der  ikke 
kan  siges  noget  grundigt  mod  Marquis  d'Antins  afgivne  Erklæring  og  fremsender  samtidig  Projekt 
til  en  Traktat.  En  saadan  synes  imidlertid  ikke  at  være  bleven  indgaaet.  (Admir.  General- 
Kopibog  S.  670  fif.). 

*  Paa  Bryggerlangets  Ansøgning  om  een  Omgang  eller  Ligning  udj  Næringen »  har  Kongen 
1739  *'/4  resolveret,  at  der  til  Undersøgelse  af  denne  Sag  skal  nedsættes  en  Kommission  bestaaende 
af:  to  Mænd  fra  Rentekammeret,  to  fra  General*Landets  Økonomi-  og  Kommercekollegium,  to  fra 
Sø-Etatens  General-Kommissariat,  to  fra  Admiralitetet  og  to  fra  Kjøbenhavns  Magistrat  samt  at  to 
Medlemmer  af  Bryggerlaoget  skulle  cbivaane*  denne  Kommission.  (General-Landets  Økonomi-  og 
Kommercekol. :  Kgl.  Ordres,  Missiver  og  Rescripter  1735—70  S.  33  ff.)-  Kommissionens  Arbejde 
satte  Frugt  i  en  (Forordning  ang.  en  Ligning  udj  Næringen  imellem  Brøggere  i  Khafn.>,  dat. 
1739  "/»••  (General-Landets  Økonomi-  og  Kommercekol.:  Forordninger  1735 — 52  S.  82.)  Se 
Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI.s  Brev  til  1.  S.  Schulin  1739  ^Iw, 

*  Kgl.  Ordre  af  1739  ^V«  til  Admiralitetet,  at  det  skal  beordre  Kmdr.-Kapit.  Henrich  Suhm 
til  at  føre  Orlogsskibet  < Delmenhorst«,  der  skal  besejles.  (Registeerbog  over  kgl.  Missiver  til  Admir.). 
Se  Brev  140  b. 

*  Hans  Svendsen  blev  Husfoged  paa  Koldinghus  1720,  han  døde  1739  og  blev  efterfulgt 
af  Lientenant  Johan  Georg  Gellermann  (el.  Ellermann).  (J.  J.  Fyhn:  Efterretninger  om  Kjøb- 
staden  Kolding  S.  47  og  Oberstlt.  Hirschs  Smig.). 

44» 


^^8  Christian  VI*8  Breve  til  Fr.  Danneakjold-Samsøe. 

lieb  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen.  Wegen  dasz  Korn,  so  zum  brauhhause(I) 
destinirt  ist,  wird  wohl  best  sein  dahin  in  bewahrung  zu  legen,  bisz  die  cotn- 
mission  vollig  zum  schlusz  gekonimen,  den  Es  den  brauem  zu  geben,  ehe 
unsere  resolution  gefallen,  wåhre  die  brauers  in  possession  zu  setzen,  ehe  die 
sache  decidiret  wåhre,  dazu  konnen  wir  uns  nicht  wohl  resolviren;  es  wird 
aber  auf  dem  brau  hause  noch  wohl  der  gewohnliche  platz  sein,  wo  Clou- 
mann^  allezeit  sein  korn  bewahret  hat,  daselbst  kan  es  fiir  dieses  jahr  hinge- 
liefert  werden,  weil  die  sache  mit  den  brauem  noch  nicht  vollig  regliret  ist, 
und  konnen  Sie  hernach,  wen  unsere  resolution  auf  der  Contmissian  bedencken 
erfolget  ist,  dasz  Kom  allezeit  vom  brau  hause  abhohlen*.  E)er  Sohn  vom 
General  Leuenohr^  kan  wohl  erlaubnisz  bekommen  mit  dasz  schiff  Delmenhorst 
als  vohntair  ausz  zu  gehen,  wie  wohl  er  schon  genung  gefahren  und  nicht 
nohtig  hatte,  gleich  wie  Er  komt,  wieder  ausz  zu  gehen.  Es  thut  uns  leyd, 
dasz  Er  wieder  nicht  wohl  ist;  wir  wiinschen,  dasz  es  bald  moge  wieder  besser 
werden;  inzwischen  ist  es  doch  apropos ^  dasz  Er  diese  woche  nicht  hat  diirf- 
fen  herausz  kommen,  Gott  verhiite  alle  bose  Suiten;  er  hat  wohl  gethan  es 
uns  selber  zu  melden,  und  haben  wir  uns  dariiber  gefreiiet,  dasz  er  es  selber 
hat  melden  konnen,  welches  fiir  einem  jahr  nicht  geschehen  ist,  und  ein  zei- 
chen,  dasz  es  nicht  so  arg  ist  wie  fur  einem  jahr^. 

Hirscholm  d.  I4ten  October  a,  1739. 


140  b. 

Brev  dat.  Friederichsberg  d.  32.  Nev.  a.  1739.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2,  R.  2.  Bd.  S.  210  flg.). 

141. 

Sein  schreiben  haben  wir  etwasz  spate  bekommen,  welches  aber  nichts 
thut;  wir  wiinschen  nur,  dasz  Ihm  die  erkåltung  nicht  schaden  moge.  E>en 
Major  Schorr  kan  Er  nur,  wen  Er  es  nohtig  findet,  von  Bomholm  kommen 
lassen,  doch  wird  Es  wohl  nohtig  sein,  wegen  der  ordnung,  dasz  Leuenohr  ausz 
der  land   Kriegs    Cancelley   solches  beordert^.      Weil    die  épfiindige    Canonen 


^  Gorris  (el.  Joris)  Klauman.     P.   1677  f  1752.     Bryghusfoiralter.     Banookommiasser. 

*  Bryggerlauget  forpagtede  1740  c  Kongens  Bryghus »  for  en  aarlig  Afgift  af  3000  Rdlr. 
til  den  kgl.  Kasse.     (C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  736) 

'  Fr.  Løvenøm.  F.  1715  f  I779.  Prm.Lt  reforme  1734.  Bestalling  og  Rejsepas  som 
Kapitain  1735.  Nogle  Aar  i  Udlandet,  bL  a.  i  fransk  Krigstjeneste.  Efter  sin  Hjemkomst  forrettede 
han  Tjeneste  i  Sø- Etaten  og  blev  konfereret  Kompagni  1739  Vis*  Kmdr.-Kapit  1740  Vt*  Deput. 
i  Sø-Etatens  General-Kommissariat  1740  ^Vn«  Amtmand  over  Korsør  og  Antvorskov  Amter  1751. 
(Alfab.  Real.-  og  Nominal-Reg   over  kgl.  Resol.  Søe-Etaten  i  det  heele  vedk.   172 1 — 78). 

*  Se  Brev  119. 

'  Ancher  Anthony  Schorr.  Kar.  Major  ved  Bomholms  nat.  Inf.  1737  ^*/ii.  Virkl.  Major 
1740  ^Vi>-  Kar.  Oberstlt.  1749.  Vicekommandant  paa  Bomholm  1750.  (Oberstlt.  Hirschs  Smig.), 
Ordre  af  1739  ^Vit  til  Kommandant  paa  Bomholm,  Oberst  Kruse  at  Ude  S.  hidrejse.    (Land-Eta- 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Saniftøe.  j^q 

nicht   beym   IsndEtai  nohtig   thun,    so   konnen  solche  nur  an   Biom  gegen 
bezahlung  iiberlassen  werden^. 

Friederichsberg  d.  I2ten  Dec.  a.   1739. 


142. 

Dasz  der  dudendorf  einige  gage  vom  Saltzwerck  bekommen,  håbe 
wohlgewust,  wie  viel  aber,  ist  uns  nicht  bewust  gewesen;  wen  Er  nun  mehr 
wird  unter  Ihm  zu  thun  bekommen,  so  wird  es  wohl  auch  nohtig  thun,  dasz 
Er  mehr  gage  bekombt,  doch  wahren  300  rdl.  wohl  fiir  erste  genung;  woheer 
aber  dieses  geld  sol  genommen  werden,  wissen  wir  nicht,  den  dasz  See  Etats 
reglement  verhohen  wir  nicht  gerne;  es  hort  auch  dieser  dudendorf  nicht 
eigentlich  dahin;  Er  wird  doch  inzwischen  die  nohtigen  orders  aufsetzen  lassen 
und  den  directeurs  vom  Saltzwerck  noiice  geben,  dasz  dudendorf  seine  pension 
daselbst  aufhoren  soli,  weil  Er  anderweitig  versorget  wird*. 

Friederichsberg  d.  ipten  Dec,  a.   1739. 


143. 

Der  Marrgraff •  hat  uns  heiite  mit  der  post  die  charte  von  dem  Canaal, 
welcher  bey  schleswig  zu  machen  ist*,    wieder  zu  riick   geschicket;    Er  halt 


tens  Krigskancel.  Expedit.).  S.  førte  Tilsyn  med  Arbejdet  ved  de  bornholmske  Stenkulslejer  (se 
Brev  131)  og  overtog  efter  1740  disses  Drift.    (F.  Thaarup:  Bomholms  Amt  og  Christiansø  S.  236). 

^  Kgl.  Resol.  af  1739  ^Vi>  P^a  General-Kommissariatets  Forest.  af  1739  ^Vis:  Kongen' be- 
villiger, at  der  fra  Sø-Tøjhuset  adleveres  Tømmerhandler  Andreas  Bjørn  20  Stkr.  é^ige  Jæmkanoner 
med  tilhørende  200  Stkr.  Jæmkugler,  mod  at  Kanonerne  betales  med  12  Rdlr.  pr.  Sk|^  og  Kug- 
lerne med  det,  de  ellers  kunne  indkjøbes  for.     (Krigskancel.  Expedit.). 

*  Den  c  under  Saltværket  standende*  Abraham  DubendorfT  (el.  DybendoHT)  havde  cals 
Kunst- Wirteri  (Kunst- Wart)  herfra  aarlig  oppebaaret  en  cBelønning>  paa  120  Rdlr.  Iflg.  kgl.  Ordre 
af  1 740  Vi  til  Saltværksdirektoriet  skal  denne  Belønning  fra  nu  af  inddrages,  da  A.  D.  herefter  skal 
bruges  under  Intendant  de  Marine.  A.  D.  findes  opført  i  Sø-Etatens  Reglementer  1740 — 43  med 
en  aarlig  Løn  af  400  Rdlr.  (Saltværkets  Regnings-Kopibog  1736 — 38.  Kgl.  Resol.,  Ordres  og 
Missiver  til  Saltværksdirektoriet  1738 — 48).  H.  L.  Schwartzenstein  skal,  iflg.  kgl.  Ordre  af  1743  '^/s, 
have  Inspektion  og  Opsigt  ved  Modelkammeret  paa  Holmen  og  have  300  Rdlr.  i  Løn,  hvilke  Penge 
skulle  tages  af  den  Gage  c  som  forrige  Abraham  DubendorfT  haver  været  tillagt ».  (Krigskancel. 
Expedit.  1743). 

'  Kongens  Svoger  Fr.  Ernst  Greve  af  Brandenburg-Kulmbach.  F.  1703,  f  1762.  Statholder 
i  Hertugdømmerne  1731—62.  Han  blev  1739  med  Titel  af  Generalfeltmarskallt.  kommanderende 
General  over  Tropperne  i  Hertugdømmerne.  -Kongen  forærede  ham  Godset  Drage  ved  Itzehoe. 
(Bic^.  Lex«  og  A.  D.  Jørgensen:  Hist  Afhandlinger  III,  332). 

^  Muligvis  er  det  dette  Kaart  eller  Kopien  deraf  (se  Brev  144),  der  findes  i  Rigsarkivets 
Kaartsamling:  (Slesvig)  Nr.  168:  c  Kaart  ang.  Ejderkanalen  og  Strækningen  langs  den».  Paa  Kaartet, 
der  er  uden  Signatur  og  Aarstal  er  indlagt  en  projekteret  Kanal,  der,  ført  igjennem  Bustrup-Dam, 
forbinder  Slien  med  Treaa.  løvrigt  kjendes  ikke  andet  Steds  fra  noget  Projekt  fra  denne  Tid  om  en 
Kanal,  der,  som  denne,  skulde  kunne  forbinde  Østersøen  med  Vesterhavet  Se:  C.  Loewe:  Ge- 
schichte  des  Nord-Ostsee  Kanals  1895.  S.  3. 


^CQ  Christian  VI's  Breve  til  Pr.  Dftnneskjold-Samsøe. 

die  sache  vor  sehr  Kostbahr,  beschwehrlich  und  meinet,  dasz(l)  unsern  revenuen 
im  Sunde  schådlich  sein  kan,  welches  aber  wohl  meist  daheer  kombt,  dasz  Er 
sich  auf  diese  arbeit  nicht  so  recht  gantz  vollenkommen  verstehet;  wir  glauben 
aber,  dasz  Er,  der  gx^S Dannesckiold,  solches  viel  besser  verstehet^;  wir  schi- 
cken  Ihm  die  Zeichnung  zu,  weil  Er  Sie  letzt  von  uns  verlanget  hat;  wen  Er 
Sie  aber  nicht  mehr  braucht,  woUen  wir  selbige  gerne  wieder  haben. 

Friederichsberg  d.  2 1  ten  Dec,  a,  1739. 


144. 

Die  Paroles  folgen  unterschrieben  hiebey  zu  riicke*.  Wir  wissen  nicht, 
ob  es  gebraiichlich  ist^  dasz  das  wacht  schifT  auch  zu  neii  jahr  schiesset;  ist  es 
aber  gebraiichlich,  so  musz  es  auch  geschehen,  und  kan  dasz  pulver  dazu 
guht  gethan  werden. 

Die  charte  haben  wir  wohl  bekommen,  und  hat  Er  wohl  gethan  copey 
davon  nehmen  zu  lassen'). 

Flir  die  zwey  leiite,  fur  welchen  Er  uns  zwey  memorialitn  eingesandt 
hat,  als  von  Westen  und  Wium^,  woUen  wir  gnade  haben,  ist  es  nicht  mit 
die  dienste,  so  Sie  nun  suchen,  doch  mit  andere.  Wir  wiinschen,  dasz  sein 
neveu^  und  die  beyden  officiers:  Norden  und  Rdmling^  welche  mit  Ihm  gereiset 
sind,  bald  und  gliicklich  mogen  iiberkommen^. 

Friederichsberg  d.  28ten  Dec,  a.  1739. 


144b. 

Brev  dat.  Friederichsberg  d.    18.  Jan.   1740.     (Trykt  i  Danske  Samlinger  2. 
R.  2.  Bd.  S.  211). 


^  Ved  Reskr.  af  1739  ^Vb  var  det  blevet  overdraget  D.  som  Int.  de  Marine  selvstændig 
at  forestaa  Indretningen  og  Driften  af  Havnene  uden  for  Kjøbenhavn.  (G.  Kringelbach:  Civile 
Direktioner  og  Kommissioner  under  Enevælden.     S.  56.) 

*  < Parolerne*  for  Januar  1740.     (Krigskancel.  Expedit.  1739,  Nr.  297.) 

•  Se  Brev  143. 

^  Henrich  Wium(?)  Kancellist  i  Sø-Etatens  Krigskancelli  1735  *^/i.  Deputeret  i  Kommis- 
sariatet 1766.   Etatsraad  1768.  f  1770.    (R.  A. :  Møller:  Alfabetiske  Register  over  Rangspersonnavne). 

'  Ulrik  Adolf  Greve  Danneskjold-Samsøe,  D.s  Brodersøn.  F.  1723  f  1751-  Kadet  1733. 
Kapitain  1739  *Vio.  Kmdr.-Kapit.  1741.  Kmdr.  1744.  Anciennitet  som  Schoutbynacht  1746  ^*/ii« 
Han  ægtede  1743  ^V?  (se  Brev  140  b  og  214).  D.s  Datter  Sofie  Dorothea  Comtesse  Danneskjold- 
Samsøe,  f.  1726  f  1766. 

^  Kongen  tilkjendegiver  1739  *Vii  Admiralitetet,  at  han  har  efor  got  eragtet»  at  lade  Ka- 
pitaineme  H.  H.  Rdmeling,  U.  A.  Danneskjold-Samsøe,  F.  L.  Norden  og  A.  F.  Ltltzau  rejse  til 
England  efor  ved  nærværende  G>njuncturer  at  øve  sig  udj  deris  Metier*.  (KrigskanceL  Expedit). 
Om  denne  Rejse  se  Brev  159  og  Danske  Samlinger  2.  R.  2.  Bd.  Side  208. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  DaoDeskjold-Samsøe.  jji 


145. 

Er  hat  sehr  wohl  gethan  dasz  alte  reithausz  auf  offentlicher  Licitation^ 
kaufTen  zu  lassen,  weil  er  es  zu  unsern  diensten  auf  dem  Holm  nohtig  ge- 
funden,  und  geht  es  sehr  wohl  an,  dasz  darausz  ein  schaur  (lir  die  masten  auf 
dem  holm  gemacht  werden;  die  Rente  Cammer  hat  nichts  mit  verkauffung 
dieses  hauses  und  einziehung  der  gelder  zu  thun,  sondern  dasz  dafur  geloste 
geld  bekomt  die  Particulier  Cammer,  und  fliessen  die  2800  Rthl.  in  unsere 
schlosz  bau  Cassa,  welche  es  nicht  wohl  wird  entbehren  konnen,  iiber  boht 
iiber  dasz,  wasz  auf  offentlicher  auction  ist  gebohten  worden,  wird  nicht  wohl 
konnen  angenommen  werden. 

Friederichsberg  d.  29ten  Febr.  a.   1740. 


146. 

Es  thut  uns  leyd,  dasz  seine  unpåszlichkeit  so  lange  anhålt  und  Ihm 
so  hart  zu  setzet.  Dasz  See  commissariai  musz  unser  particulier  Cammer  zu- 
schreiben,  ob  es  angeht,  dasz  das  reit  hausz  konne  gegen  erlegung  desz  hoch- 
sten  bohts  Ihnen  iiberlassen  werden,  den  wir  wissen  nicht  eigentlich  die  con- 
ditiones  von  der  gehaltenen  auction},  Wir  wiinschen,  dasz  Er  sich  moge  bald 
besser  befinden. 

Friederichsberg  d.  isten  Marts  a.   1740. 


147. 

Weil  es  kiinftigen  freytag*  feyrtag  ist.  Und  er  sachen  hat,  woran  ge- 
legen ist,  dasz  Sie  bald  vorgestelt  werden,  so  kan  Er  den  nachmittag  iim  5 
uhr  herausz  kommen,  da  wir  nach  der  predigt  alles  expediren  wollen;  es  ist 
uns  iibrigens  sehr  lieb  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen  gewesen,  das  Er  sein 
hertz  nun  frey  hat,  weil  Er  gestern  sein  anliegen  uns  offenbahret  hat,  Er  kan 
gewisz  glauben,  dasz  wir  gnade  fur  Ihm  haben  und  alles  gerne  beytragen 
wollen,    wasz  wir  konnen,   zu  seinem  vergniigen.     Geheimteraht  Schulin  wird 

*  Ved  en  1740  *»/i  afholdt  Auktion  (« Licitation«)  bleve  Materialerne  af  følgende  Byg- 
ninger, som  laa  ved  c Residence» -Slottet,  og  som  skulde  nedbrydes:  eden  gamle  Løngang  1,  Ride- 
stalden og  Ridehuset,  udbudte  til  Salg.  (Partikulærkammerets  Korrespondanceprotokol  1740  Side 
54.     Nr.  67.     fPlacat>). 

'  Se  Partikulærkammerskrivelse  af  1740  Vs  til  Sø-Etatens  General-Kommissariat:  I  Henhold 
til  General-Kommissariatets  Skrivelse  af  Vs  er  Partikulærkammeret  indgaaet  med  en  ForestiUing  til 
Kongen  ang.  Ridehusets  Materialer,  og  herpaa  har  Kongen  resolveret,  at  disse  skulle  overlades  Gcn.- 
Kommis.  for  de  af  Tømrermester  Peter  Sørensen  Ulff  ved  t Licitationen!  budte  3000  Rdlr.  (kur.) 
Huset  skal  nedbrydes  saa  snart  som  muligt.  (Patikulærkammerets  Korrespondanceprotokol  1740. 
Side  69.  No.  86).  Se  Kongens  Resol.  af  Vs  paa  Gen  .-Kommissariatets  Forestil,  af  Vs:  Pengene 
skulle  betales  til  Partikulærkammerkassen  af  Sø-Etatens  Fonds.     (Krigskancel.  Expedit.). 

•  Fredag  d.  25.  Marts.     (Mariæ  Bebudelsesdag.) 


%C2  Christian  Vl'a  Breve  til  Fr.  Duineskjold-Samsøe. 

uns  den  wohl  fur  tragen,  wasz  Er  Ihm  gesagt  hat^  Hierbey  folget  ein  me- 
morial von  Plumpe,  woriiber  wir  desz  See  commissariats  bedencken  verlangen; 
es  scheinet  wohl  einige  billigkeit  zu  sein,  dasz  der  mann  fiir  allen  abzug,  der 
nicht  in  seinen  contract  genennet  stehet,  befreyet  werde*. 

Friederichsberg  d.  iQten  Martz  a,   1740. 
Abends  iim  10  uhr. 

148. 

Wegen  den  Rittmeister  Vivefi  wird  es  wohl  best  sein,  dasz  Er  an  dem 
commandanten  grafen  von  Sponeck^  eine  order  aufsetzen  lasse,  dasz  Er  ermeldten 
Rittmeister  in  der  haubt  wache  arretiren  lasse^,  weil  Er  den  Leutnant  vigant^ 
vom  See  Etat  ein  loch  im  Kopf  geschlagen,  und  mann  nicht  wissen  konne, 
wie  solches  ablaufTe;  flir  den  unterhalt  musz  aber  gedachter  Ritmeister  wohl 
selber  sorgen.  Dasz  Er  mit  Clausberg  gesprochen  und  mit  dessen  antwort 
zufrieden  scheinet  zu  sein,  ist  uns  sehr  lieb  zu  vernehmen  gewesen;  wir  finden 
aber  zu  seinem  eigenen  besten  niitzlich  und  dienlich  zu  sein,  dasz  Er  Claus- 
berg  mit  seiner  schriftlichen  erklåhrung  einkommen  låst,  damit  niemand  die 
einwendung  machen  konne,  die  sachen  sein  precipitirt  geworden,  den  zu  wich- 
tigen  sachen,  wie  dieses  eine  ist,  musz  nohtwendig  zeit  sein  solches  wohl  und 
reiflich  zu  iiberlegen. 

Friederichsberg  d.  26ten  Martz  a,  1740. 

149. 

Dasz  Er  wieder  so  sehr  schwach  und  kranck  sich  befindet,  thut  uns 
leyd,  wir  wiinschen,  dasz  es  $ich  bald  bessem  moge. 

Wasz  die  arbeit  in  Gluckstadt  betrifl,  so  wåhre  es  wohl  guht,  wen  der 
Oberste  Ottken  noch  etwasz  wolte  zeit  geben  die  100  mann  von  der  dortigen 
garnison  zu  verlangen,  weil  die  leiite  kaum  erst,  und  zwahr  noch  nicht  alle, 
von  Ihrer  sehr  beschwehrlichen  arbeit  von  Dittmarschen  retoumirt  sind. 


*  Ang.  D.8  cMistanke  imod  Desmerciéres»(?)  (J.  Møller:  Mnemosyne  III,,  Side  238.) 

'  Se  Kgl.  Ordre  dat  1740  V«  til  General-Kommissariatet:  Plump  (om  ham  se  Brev  11  og 
51)  skal  have  den  for  Sejldugsleverencer  til  Sø-Etaten  akkorderede  Sum  udbetalt  uden  Afkortning 
af  iVt  %  til  stemplet  Papir  o.  a.,  og  hvad  der  paa  den  Maade  hidtil  er  blevet  ham  afkortet,  skal 
han  have  godtgjort     (Krigskancel.  Expedit). 

'  Lorentz  Wivet  Prm.-Lt  1720  'Vt.  Ritmester  i  jydske  nat  Rytteriregiment  1720  'Ai* 
Kasseret  1737  »Vn.     Afsked  1738  "A.     (Oberstit  Kirschs  Smig.). 

^  Georg  Wilhelm  v.  Hedwiger  Rigagreve  Sponeck.  F.  1672.  Kommandant  i  Kjøbenhavn 
1720—40.     Virkl.  General  1734.     f  1740.     (Biogr.  Lex.). 

^  Ordre  dat.  1740  **/«  til  Sponeck,  at  han  skulde  lade  forrige  Ritmester  Wivet,  som  havde 
slaaet  Lieutenant  Wigant  saaledes  i  Hovedet  med  en  Stok,  cat  hånd  icke  aldelis  var  uden  døds 
faret,  indtil  videre  «paa  hoved  Vagten  arrestere*.  (Registratur  over  Land-Etatens  Krigskancel. 
Expedit.). 

•  Johan  Henrich  Wigant.  F.  17 16.  Sec.-Lt  1740  "/i.  Prm.-Lt  1746  'A.  Karak. 
Kapit-Lt  1753  "Ao.     t  "766. 


Christian  Vl*s  Breve  til  Fr.  Duraeskjold-Samsøe. 


353 


Es  ist  ausz  der  Kricgs  CancelUy  eifle  order  ergangen  an  die  comman' 
danten,  wie  die  handels  im  Dittmarschen  anfingen,  dasz  die  arbeit  in  Gluck- 
stadt  bisz  weiter  beruhcn  solte,  diese  order  kan  durch  niemand  als  unser  ei- 
genen  band  wohl  gehoben  werden^. 

Friederichsberg  d.  i8ten  ApriU  a,   1740. 


150. 

Wir  haben  ausz  seinem  ersteren  schreiben  an  uns  ersehn,  dasz  Er 
gliick(!)  und  bald  in  Copenhagen  angekommen  ist*,  dasz  Er  auf  dem  Holm 
alles  guht  und  in  volligem  betrieb  gefunden,  welches  uns  beydes  sehr  lieb  und 
angenehm  gewesen  ist.  Er  hat  auch  wohl  gethan  den  jungen  Leuenohr  per- 
mission zur  reise  zu  ertheilen*.  Die  paroles^  folgen  unterschrieben  hiebey 
zu  riicke. 

Gottorf  d.  28ten  Jun,  a,  1740. 


151. 

Sein  schreiben  erhielten  wir  erst  gestem  abend  iim  7  uhr,  da  wir  eben 
wolten  zu  tische  gehen,  also  haben  wir  seinen  expressen  bisz  heiite  morgen 
watten  lassen.  E>er  general  Leutnant  Nummsen^  hat  uns  schon  vorigen  frey- 
tag  vorgestelt,  dasz  der  Major  Gedde^  nohtwendig  nach  Friederickstad  musz 


^  I  Ditmarsken  udbrød  der  ved  Fastelavnstid  1740  en  Opstand  paa  Gr.  af  Soldater- 
udskrivningen. (J.  Hanssen  og  H.  Wolf:  Chronik  des  Landes  Dithmarschen,  Side  377  flg.  Se 
J,  MøUer:  Mnemosyne  III,  239  f!.).  Kommandanten  i  Gllickstadt  Generallt  Juel  og  Kommandanten  i 
Rendsborg  Generailt  Scholten  fik  Ordrer,  dat.  1740  V«,  til  at  afgive  saa  meget  Mandskab  af  disse 
Fæstningers  Garnisoner,  som  Markgreve  Fr.  Ernst  af  Brandenburg-Kulmbach  maatte  forlange,  og 
imådiertid  indrette  Tjenesten  i  vedk.  Fæstninger  saaledes,  at  der  kun  bliver  udført  det  allemødven- 
digste  Arbejde.  (Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1740  Nr.  242.)  Iflg.  Ordrer,  dat.  1740  '/»»  til 
Markgreven,  Juel  og  Sckolten  skal  der  til  Fortsættelse  af  Arbejdet  i  Glttckstadt  afgives:  af  Garni- 
sonen i  Rendsborg  357  Mand  og  af  Garnisonen  i  Gltickstadt  143  Mand.  (Registratur  over  Land- 
Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1740  Nr.  413.) 

*  Ordre  dat.  1740  %  til  «de  Forordnede  udj  Cammer  CoUegios,  at  udfeerdige  et  Fripas 
paa  tre  Par  Forspandsheste  og  tre  Borgerrogne  til  og  fra  Holsten  for  D.     (Krigskancel.  Expedit.) 

*  Se  Admiralitetets  Skrivelse  dat.  1740  *Vft  til  D.:  Løvendm  har  meMt  i  Admiralitetet,  at 
han  har  Kongens  Tilladelse  til  at  rejse  til  Fyn  paa  nogen  Tid.     (Admir.  General-Kopibog.) 

^  cParolerne»  for  Juli  Maaned  1740.     (Krigskancel.  Expedit.   1740  Nr.  145.) 
^  Michael  Numsen.     Geneiallt.   1735    ^Vs.      Overkrigssekretær    1740  V« — 1746*     General 
1746  Vs.     (Oberstlt.  Hirschs  Smig.): 

^  Samuel  Christoffer  Gedde.  Kapitain  i  Ingenieureme  1729  Vn'  Major  i  Ingenieureme  og 
Generalkvartermesterlt.  i  Oldenborg  1735  V»'  Forsat  som  midlertidig  Chef  for  Fortifikationen  i 
Danmark  I739  •*/"•  Oberstlt.  i  Fortifik.  1742  "/«.  Chef  for  Fortifik.  i  Danmark  1744  V*. 
(Oberstlt.  Hirschs  Smig.).  Ordre  dat.  1740  ^Vt  til  Gedde,  at  han  snarest  muligt  skal  begive  sig 
til  Frederiksstad  i  Norge  for  sammen  med  Oberstlt.  Tønstedt  nøje  at  undersøge  Beskaffenheden  af 
Danske  Magasin.   5.  R.   V.  ac 


^CA  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

und  also  nicht  nach  Christiansoe  kommen  kan;  Otken  wåhre  wohl  auch  nicht 
ungeschickt  dazu,  aber  wir  fiirchten,  dasz  die  Gliickstadsche  arbeit  darunter 
leiden  mogte,  Major  Themsen^  wird  also  wohl  der  beste  und  eintzigste  blei- 
ben, welchen  man  nach  Christiansoe  versenden  kan,  den  Captain  Longeville^ 
wolten  wir  vor  der  hånd  gerne  in  Copenhagen  behalten,  weil  Er  eine  inven- 
tion von  offens  erdacht  hat,  welche  viel  mehr  hitze  von  sich  geben  sollen  wie 
andere  ofiens,  gahr  nicht  rauchen,  und  dem  zimmer  keine  unzierde  geben'; 
hiervon  haben  wir  eine  prope  in  Charlottenburg  machen  lassen,  welche  aber 
noch  nicht  gantz  fertig  ist,  und  bisz  diese  probe  fertig  ist,  so  lange  wolten 
wir  gerne,  dasz  der  Longeville  hier  bliebe;  also  wird  Er  wohl  dem  general 
Leutnant  Numsen  sagen  oder  schreiben,  dasz  Er  vor  Major  Themsen  die 
order  nur  aufsetze  und  selbige  zur  unterschrift  herausz  schicke,  dasz  dieser 
nach  Christiansoe  gehen  soli*. 

Von  der  expedition  zu  morgen  woUen  wir  Ihm  gerne  befreyen,  wiin- 
schen,  dasz  seine  gesundheit  sich  bessern  moge,  und  hoffen  Ihm  doch  noch 
vor  seiner  abreise  zu  sehen. 

Friederichsburg  d.  23ten  Aug,  a.  1740, 


152. 

Die  nachricht,  so  Er  mir  gegeben  vom  dem  Kaufmanne  Biørn  und 
dessen  veranstaltung  wegen  transportirung  der  wahren  von  Ostfriesland^ ,  ist 
mir  gantz  lieb,  und  aprobire  ich  vollig  die  von  dem  Kaufmann  gemachte 
veranstaltung,  wiinsche  nur^  dasz  die  sachen  bald  und  gliicklich  mogen  iiber- 
kommen;  die  nahmens  von  den  fahrzeiigen  aber  solte  man  wohl  wissen  iim 
solche  ver  assecuriren  zu  lassen. 


det  ved  denne  Fæstning  begyndte  Arbejde.  (Registratur  over  Land- Etatens  Krigskancel.  Expedit. 
1740  Nr.  794.) 

^  Joachim  Daniel  Thambsen.  Secondmajor  1736  'Vt*  Kar.  Oberstlt.  og  afskediget  1745 
••A,     t  *765-     (Oberstlt.  Kirschs  Smig.). 

'  Jean  Baptiste  Descarriércs  de  Longueville.  Somum.  Kapitain  i  Ingenieureme  1738  "/». 
Generalkvartermesterlt.  ved  det  til  engelsk  Tjeneste  bestemte  Korps  1741  ^Vs.  Virkl.  Kapitain  i 
Ingenieureme  1748  **/i.  Kar.  Oberstlt.  i  Fortifikationen  1751  *V».  Generalmajor  af  Inf.  1760  ^'/lo. 
t  1766.     (Oberstlt.  Kirschs  Smig.). 

*  Se  C.  Bruun:  Kjøbenhavn  II,  693. 

^  Ordre  dat.  1740  ••/b  til  Thambsen,  at  han  hurtigt  skal  forføje  sig  til  Kjøbenhavn,  dér 
modtage  Ordrer  og  Instruktioner  af  Danneskjold  og  efter  dem  begive  sig  til  Christiansø  og  dér 
efterse:  c  hvorledes  samme  Fæstnings  Vercker  i  tilbørlig  Defensions  Stand  kunde  settes*.  (Regi- 
stratur over  Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1740  Nr.  812.) 

'  Sandsynligvis  Fyrstinden  af  Østfrieslands  Ejendele.  Sophie  Caroline  af  Brandenburg- 
Kulmbach  (Sophie  Magdalenes  Søster).  F.  1707,  f  1764.  Gift  1723  med  Fyrst  Georg  Albert  af 
Østfriesland  f  1735-  ^""^  ^o*"  '735  ^J'  Danmark  og  fik  Bolig  paa  Fredensborg.  Senere  vendte 
hun  tilbage  til  Østfriesland,  men  havde  fra   1740  blivende  Ophold  i  Danmark.     (Biogr.  Lex.). 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  2ee 

Wen  Er  am  kiinftigen  Mittwochen  will  herausz  kommen,  so  wird  es  mir 
gantz  lieb  sein,  sonderlich,  wen  Er  nichts  zur  expedition  hat. 

Friederichsburg  d.  Sten  Sept.  a.  1740. 


153. 

Wir  haben  sein  schreiben  diesen  morgen  wohl  erhalten  imd  wundem 
uns,  dasz  Er  seine  reise  so  bald  und  so  gliicklich  zu  riick  geleget,  worzu  wir 
Dim  gratulieren\  Er  kan  wohl  kiinftigen  mitwochen,  wen  Er  will,  herausz 
kommen  und  uns  referiren  von  Christiansoe  und  Carlscrone^ , 

Dasz  die  hollånder  mit  dem  cadetten  Eller ^  welchen  Sie  gefangen  haben*, 
so  gahr  iibel  umgehn,  thut  uns  leyd;  bewandten  umstånden  nach  wird  Er  wohl 
die  anstalten  machen,  dasz  alle  die  leiite,  so  wohl  schiffer  als  matrosen,  in 
arrest  gehalten  werden,  bisz  man  hort,  wie  es  mit  unsern  leiiten  in  Holland 
geht:  wir  meinen  die  leiite,  so  auf  den  6  auf  gebrachten  Holldndschen  schiffen 
gewesen  sind*;  auch  wird  Er  an  unsern  minister  in  Holland  schreiben,  dasz 
Er  den  See  cadetten  samt  iibrigen  von  unsern  leiiten  gefangen  sitzend  den 
nohtigen  unterhalt  verschafTen  moge,  und  dasz  Ihm  solches  vom  See  Etat 
wieder  guht  gethan  werden  soli*. 

Friederichsburg  d.  lOten  Octob,  a,  1740. 


'  D.  er  sandsynligvis  i  Dagene  omkring  d.  ^V«  rejst  sammen  med  Major  Thambsen  (se 
Brev  151)  til  Christiansø  og  har  lagt  Vejen  tilbage  til  Kjøbenhavn  om  ad  Karlskrone  (^Sveriges 
Flaadehavn). 

*  Hans  Henrik  Eller  (Kadet  reforme  1735.  Virkl.  Kadet  1737.  Sec..Lt.  1741.  Prm.Lt.  1746) 
var  ombord  paa  Fregatten  cBlaa  Heyre»,  der  under  Kapitain  Christoffer  Klog  i  Sommeren  1740 
krydsede  under  Island  for  at  passe  paa  «de  sig  der  indfindende  uprivilegerede  Handlere».  (Krigs- 
kancel.  Expedit  1740  *%.)  Klog  opbragte  flere  hollandske  Skibe,  der  drev  ulovligt  Fiskeri,  deribl. 
Hukkerten  c  De  jonge  Johannes*,  paa  hvilken  Eller  og  Matroserne  Chr.  Thomesen  og  Christen 
Jensen  bleve  oveisatte  for  at  føre  den  til  Danmark.  Men  de  bleve  d.  ^/ø  overmandede  af  den  hol- 
landske Besætning,  bleve  førte  til  Holland  og  satte  i  Arrest  i  Amsterdam.  (<Reg.  over  indkomne 
Breve  til  Admir*.  E.:  Ellers  Brev  af  1740  Vio.  cindk.  Sager  til  Krigskancelliet*  Nr.  55:  Ellers 
Brev  til  Klog  dat.  1740  *Vio.     Krigskancel.  Expedit.  1741  *7i.) 

'  Ordre  dat.  1740  'Vio:  De  sex  hollandske  Hukkerter  (opbragte  af  Klog)  skulle  indbcgges 
ved  Holmen,  Besætningen  derpaa:  Skippere,  Styrmænd  og  Folk  skulle  arresteres  og  forplejes  som 
Arrestanter  (Krigskancel.  Expedit.).  Iflg.  Ordre,  dat.  1740  Vn*  skulle  Hollænderne  stilles  paa  fri 
Fod,  da  Eller  og  de  to  Matroser  nu  ere  løsgivne  af  deres  Arrest  i  Amsterdam.  (Krigskancel. 
Expedit     Se  Schulins  Skrivelse  af  1740  Vn  til  Admir.  i  Gehejmeregistratur  1740.  S.  726.) 

^  Ordre,  dat.  1740  '*/is,  til  General-Kommissariatet:  Der  skal  betales  den  i  Haag  residerende 
Envoyé  extraord  EtaLsraad  (iriis  (om  ham  se  Biogr.  Lex.)  iio  Gylden  (hol.  kur.),  som  han  har  ud- 
lagt til  Ellers  og  Matrosernes  Forplejning  under  deres  Fangenskab.  Denne  Sum  skal  rekvireres  som 
Eztraudgift  hos  de  Deput  for  Finanserne.  (Krigskancel.  Expedit.  (Concepter)  med  Griis'  Skrivelse, 
dat  Haag  1740  Vit,  til  D.  og  med  Ellers  Kvittering  dat.  Amsterdam  1740  Vu.) 

45* 


7c6  Christian  VI' s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Somsøe. 

154. 

Wir  haben  ausz  dem  von  Ihm  uns  zu  gesandten  schreiben  desz  See 
Cadetts  Eller*  ersehen  wie  hart  die  Hollander  mit  dem  See  Cadetten  und  den 
tibrigen  von  unsem  leiiten  iimgegangen  sind,  und  kan  Es  nicht  schaden,  wen 
Er  diesen  brief  dem  Conseill  communicirt.  Die  zwey  expeditiones  wegén  der 
ausz  zusendenden  Fregatte  Foerroe  folgen  unterschrieben  hiebey  zuriicke*. 

Friederichsberg  d.  29ten  Octob,  a,  1740. 


155. 

Dasz  der  Etatsxiht  Kraage  vom  Commissariat  gestorben,  haben  wir 
ausz  seinem  heiitigen  schreiben  ersehen;  weil  Er  aber  meint,  dasz  nicht  voo 
papieren,  so  uasern  dienst  angehn,  sich  unter  seinen  sachen  fiiiden,  so  thut 
wohl  nicht  nohtig,  dasz  eine  versiegelung  geschehe;  es  ist  schade  iim  Din,  zu 
den  dienst  werden  sich  sonder  zweifel  viele  liebhaber  finden,  welche  Elr  an- 
(uhren,  es  werden  aber  wohl  die  wenig^en  von  Ihnen  dazu  taugen,  und  wird 
wohl  vielleicht  kein  eintziger  derselben  es  bekommen  sondem  ein  gmotz  anderer, 
welchen  wir  fiir  den  diichtigsten  halten  werden,  es  musz  aber  kelner  seia  wie 
Bentzon  und  Fischer^, 

Friederichsberg  d.  isten  Nov,  a,  1740. 


156. 

Wir  haben  Ihm  heiite  schon  miindlich  gesagt,  worauf  wir  uns  jetzo 
beruffen,  dasz  wir  dasz  guht  Gravenstein  mit  zu  behor,  wie  gerne  wir  auch 
woUen,  iim  den  hertzog  von  Sunderburg  zu  helffen,  nicht  kauffen  konnen*; 
wir  bleiben  bey  eben  diesen  gedancken,  nachdem  wir  alle  die  von  Ihm  uns  zu 
gesteite  papieren  durchgesehn,  welche  hierbey  zuhick  folgen. 

Friederichsberg  d.  4ten  Nav.  a,  1740. 


*  Se  Brev  153. 

'  Ordrer,  dat.  1740  '*/io,  til  D.  og  til  de  Depat.  for  Finanserne:  Fregatten  cFserøet  skal 
udsendes  for  at  krydse  mellem  Langeland,  Ærø  og  Fyn  for  at  hindre  Toldsvig  og  efor  at  fore- 
komme de  forbydendes  Wahres  udførszel  til  Fræmmede  Stæder*.     (Krigskancel.  Ezpedit.) 

*  Fr.  Løvenøm  blev  Krags  Eftermand  som  Deputeret  i  Sø-Etatens  General-Kommissariat  (se 
Brev  140  og  157). 

*  Se  Brev  157  og  160.  Hertug  Christian  August  (se  Brev  66)  kjøbte  1725  "/•  paa 
Auktion  i  Mo'rbroderen  Carl  Greve  Ahlefeldts  Fallitbo  Godserne  Graasten,  Fiskbsek  og  Kiding  for 
92,500  Rdlr.  Graasten  forblev  i  hans  Slægts  Eje  til  1852.  (A.  D.  Jørgensen:  Hist«  Afhandlinger 
IV,  394  ff.) 


Cfanaliao  VI's  Breve  til  Fr.  Danncskjold-Samsøe.  3J^ 

157- 

Den  brief  an  den  Commandeur  Leuenohr  finden  wir  recht  guht,  wie  Er 
deaselben  cancipiret  hat\  und  kan  Er  Ihin(!)  nur  so  abgehen  lassen. 

Der  HertzQg  von  Sunderburg  wird  wohl  nicht  zu  frieden  sein,  dasz  wir 
Ihm  dasz  guht  GrafensUin  nicht  abkauffen  woUen  und  konnen;  es  thut  uns 
zwahr  sehr  leyd,  aber  es  stehet  nicht  zu  åndern. 

Friedericksberg  d.  5ten  Nov.  a,  1740. 


158. 

Wir  wolten  gerne  wissen,  ob  der  officier  vom  wachtschiff  im  Sunde* 
nicht  einberichtet  hat,  dasz  ein  schiff  von  Petersburg  in  8  tage  kommend 
daselbst  passiret  sey  und  die  zeitung  mitgebracht,  dasz  die  Russische  Kaiserin 
gestorben  sey*;  wir  wundem  uns,  dasz,  wen  es  sich  so  verbalt,  wie  mann  es 
sagt,  der  officier  solches  nicht  gleich  gemeldet  hat. 

Friedericksberg  d.  I5ten  Nav.  a,  1740. 


159. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  wieder  zu  den  brief  von  dem  Baron  Gidden- 
kren,  so  dasz  wachtschiff  im  sunde  comtnandiret^  da  dieser  aber  meldet,  dasz 
Er  weder  auf  dem  schiffe  noch  auf  dem  lande  etwasz  gehoret  von  dem  ab- 
sterben  der  Russischen  Kaiserin,  so  ist  die  nachricht,  so  man  davon  gehabt, 
als  wen  Er  davon  wasz  gewust,  wohl  in  Copenhagen  gleich  andem  unwahr- 
heiten  erdacht  worden;  inzwischen  ist  doch  dieses  gewisz,  dasz  der  Russische 
minister^  alihier  eine  Staffetta  bekommen,  dasz  Sie  wurckUch  soli  tod  sein. 

Wasz  sonsten  die  loooo  Rthl.  angehn,  welche  Er  gerne  ausz  den 
Harboischen  geldern  haben  wiil,  so  miissen  wir  uns  wohl  nåher  deszfals  er- 
kundigen  bey  den  directeurs^\  seine  forderung  ZMi  Gisselfeld  ist  von  uns  zwahr 


^  I  cF.  Greve  Danneslgold-Sainsøes  Arkiv.  1740*  findes  en  udateret  Konoept  til  Skrivelse 
fra  D.  til  Fr.  Løvenøm.  1  denne  meddeler  D.  Løvenøm,  at  Kongen  har  cdenomineret*  ham  til 
Deputeret  i  Krags  Sted.  Af  Koncepten  ses  det,  at  Løvenøm  paa  denne  Tid  opholdt  sig  paa  Fyn. 
(Han  ægtede  1740  V»i  Frederikke  Sophie  v.  Holsten  af  Holstenshaus.) 

*  Fregatten  cHøyenhald*  under  Kapitain  Haron  Jens  Gyldenkrones  (om  ham  se  Brev  29) 
Kommando  blev  iflg.  Ordre  af  1740  •*/»  udlagt  som  Vagtskib  i  Sundet.     (Krigskancel.  Expedit,) 

'  Kejserinde  Anna  Ivanovna  døde  efter  lang  Tids  Sygdom  1740  'Vio  (^^/lo  efter  russisk 
Tidsv^ining).  Dødøfaldet  meddeltes  det  danske  Hof  i  Skrivelse  dat.  1740  ^Vio  (efter  russisk  Tids- 
regning).    (R.  A.:    Rusland.     A.:  Christian  VI's  Skrivelse  af  1741   •*/«  til  Kejserinden  af  Rusland.) 

*  Johan  Albrecht  fiaron  Korff.  F.  1692.  Russisk  Gesandt  i  Danmark  fra  1740  til  sin 
Død  1766  V«. 

*  Gebejmeraad  Jens  Harboes  Enke  Christina  Baronesse  Fiuren  (f  1735)  bestemte  ved 
Testamente  af  1735  "/n  (konfirmeret  1736  Vi),  at  der  af  Midieroe  i  hendes  Bo,  der  blev  sluttet 
1740  "Ao,    bl.  a.  skulde  oprettes  et  Enkefruekloster  i  Kjøbenhavn.     TU  Dinektorer  indsattes  Stifts- 


ic8  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

confirmirt  und  gantz  liquid,  aber  ich  fiirchte,  dasz  Gisselfeld  wird  diese  schuld 
nebst  allen  librigen  sehr  langsahm  und  vielleicht  niemahlen  bezahlen,  wenig- 
stens  so  lange  dies  hauszhaltung  daselbst  so  bleibt,  wie  Sie  nun  ist^;  es  thut 
uns  iibrigens  leyd,  dasz  Er  in  so  schlechten  umstanden  ist  und  so  viele  schulden 
hat,  wir  wolten  Ihm  gerne  darausz  helffen,  wen  es  moglich  wåhre,  hatten  auch 
geglaubt,  dasz  die  gelder,  welche  wir  Ihm  jahrlich  geben  zu  abtragung  seiner 
schulden,  hatten  dienen  konnen^,  zum  wenigsten  hiesse  es  anfanglich  so,  aber 
den  neveu  musz  Er  nicht  so  viel  geben  zur  reise,  wie  Er  verlangt,  der  kan 
sich  wohl  behelffen  mit  dem,  wasz  Er  von  uns  bekombt',  und  so  hat  Er  doch 
auch  wohl  etwasz  von  dem  seinigen*;  Er  hat  nun  seiber  einen  sohn*,  fur  den 
musz  Er  spahren. 

Friederichsberg  d.  I7ten  Nov.  a.  1740. 


159  b. 

Brev  dat.  Friederichsberg  d.  20.  Nov.  a.  1740.     (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  211.) 


befalingsmand  over  Sjællands  Stift  Nic.  Baron  GersdorfT  og  Biskop  over  Sjællands  Sdft  Chr.  Worm. 
Ved  denne  sidstes  Død  (se  Brev  74)  indtraadte  hans  Eftermand  som  Biskop:  Peder  Hersleb  (%  Bilag 
til  Brev  210)  i  Direktionen,  men  da  han  alt  1739  'Vs  c  formedelst  vidtløftige  Forrretninger*  fritoges 
for  dette  Hverv,  var  GersdorfT  Enedirektør  indtil   1747.     (H.  de  Hofman:  Fundationer  X,  i   iT.) 

*  D.s  Moder  Dorothea  Krag  (f.  1675,  t  '754)»  <^®'  havde  været  gift  i)  med  General- 
admiral  Jens  Baron  Juel,  2)  med  Feltmarskallt.  Christian  Gyldenløve,  ægtede  17 15  Gehejmeraad 
Hans  Adolf  Ahlefeldt  (f.  1679,  f  1761).  Iflg.  Gyldenløves  Testamente  tilkom  der  Dorothea  Krag 
alene  Nytten  og  Brugsretten  af  Gisselfeld  Gaard  og  Gods,  men  hun  tiltog  sig  en  Ejerindes  Rettig- 
heder og  førte  sammen  med  Ahlefeldt  et  ødselt  Hus  paa  Gisselfeld.  Ægteparret  efterlod  sig  stor 
Gjæld.     (L.  Bobé:  Slægten  Ahlefeldts  Historie.  1903.  S.  145  ff.) 

'  D,  findes  fra  1733  af  opført  i  c  Civil  Reglementeme>  blandt  cHof  Etats  Betjenten  med 
en  Gage  af  2000  Rdlr.  Som  Deputeret  i  Sø-Etatens  General-Kommissariat  oppebar  han  1734 — 35 
1000  Rdlr.  Som  Overkrigssekretær  lønnedes  han  med  2000  Rdlr.,  men,  skjønt  han  beholdt  Sæde 
i  Kommissariatet,  bortfaldt  hans  Gage  herfra.  Iflg.  kgl.  Ordre  af  1739  'Vt  tillagdes  der  ham  som 
Intendant  de  Marine  yderligere  2000  Rdlr.  (som  bleve  tagne  af  de  90,000  Rdlr.,  der  aarlig  be- 
villigedes til  Indkjøb  af  Materialer  til  Marinen),  og  endelig  fik  han,  iflg.  kgl.  Ordre  af  1740  "/la, 
et  aarligt  Tillæg  af  1000  Rdlr.,  som  skulde  anvises  som  en  Extraudgift  uden  for  Sø^Etatens  ordinære 
Fond.  (Sø-Etatens  Reglementer  1736,  1737  og  1740.  Krigskancel.  Expedit.  1739  og  1740.  Alfiib. 
Register  over  Assignationskontorets  kgl.  Reskripter  1720 — 73.  D.) 

■  Se  Brev  144.  iflg.  kgl.  Ordre,  dat.  1739  •®/io,  skal  der  tillægges  de  Officerer,  der  skulle 
sendes  til  England,  en  Dusør.     (Krigskancel.  Expedit.) 

^  Iflg.  Chr.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Testamente  af  1725  skulde  der  af  hans  Bo  ud- 
redes 23,500  Rdlr.  i  Mødrenearv  til  hans  yngre  Søn  Ulrik  Adolf.  (O.  F.  C.  Rasmussen :  Optegnelser 
om  Gisselfeld.  S.  273  flg.) 

'  Frederik  Chr.  Greve  Danneskjold-Samsøe.  F.  ml.  1736  og  1740.  Karak.  Kapitain  (sumum.) 
i  slesvigske  gwrbn.  Infanteriregiment  1756  '%•  Fik  Tilladelse  til  at  træde  i  fransk  .Krigstjeneste 
1756  *^/ii.  Deltog  under  Hertugen  af  Broglies  Kommando  t  Franskmændenes  Felttog  i  Tyskland 
1758.  Døde  af  Feber  1758  Ve  i  Dieburg  ved  Frankfurt  a/M.  (Danske  Samlinger  2.  R.  2.  Bd.  Side 
226  og  Oberstlt.  Hirschs  Smig.} 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  3  cg 


160. 

Wir  haben  sein  schreiben  nebst  einem  pro  memoria  von  dem  hertzog 
von  Sunderburg  und  ein  schreiben  von  seiner  schwester,  der  Hertzogin,  an 
Ihm  gestem  abend  gantz  spate  erhalten;  die  zeit  litte  es  nicht  selbiges  gleich 
zu  lesen  und  auch  gleich  zu  beantworten;  dasz  Er  mit  dem  Zustand  desz  hert- 
zogs  und  seiner  schwester  scheinet  mitleyden  zu  haben,  gefållet  uns  gantz 
wohl  und  ist  sehr  natur lich\  wir  wolten  wiinschen,  dasz  wir  Ihnen  konten 
helffen,  weilen  sie  sich  an  uns  grade  adressireUy  aber  der  geldmangel  ist  bey 
uns  auch  sehr  grosz,  und  die  conjuncturen  sehen  so  in  der  welt  ausz,  dasz 
mann  nicht  sicher  sein  kan,  ob  man  nicht  alles  geld  selber  wird  nohtig  haben; 
womit  aber  hat  sich  der  guhte  hertzog  wohl  so  ruimrii  ist  es  nicht,  dasz  Er 
hat  wollen  besser  leben,  wie  Sein  vermogen  Ihm  erlaubet?  in  unsern  diensten 
ist  es  nicht  geschehen^.  Er  wird  also  dem  hertzog  so  wohl  als  seiner  schwe- 
ster antworten,  dasz  wir  eben  so  wenig  auf  gravenstein  etwasz  leihen  konten 
als  solches  gantz  kauffen;  dasz  guht  Gammelgaard  konnen  wir  auch  nicht  zu 
ewigen  tagen  weggeben,  wohl  aber  kan  es  der  hertzog  behalten,  so  lange  er 
lebt,  weil  wir  uns  vor  genommen  haben  nichts  von  der  Throne  zu  alieniren^\ 
diese  antwort  wird  wohl  keinen  von  allen  dreyen  gahr  lieb  sein,  wir  hatten 
Sie  aber  gerne  besser  und  favorabler  gegeben,  wen  es  wåhre  moglich  gewesen. 

Copenhagen  d.  ilten  Dec,  a.  1740. 


161. 

« 

Wie  wohl  unsere  zeit  uns  sehr  knab  fait,  so  wollen  wir  doch  Ihm  auf 
den  freytag  morgen  Um  lo  uhr  wohl  sprechen,  weil  Er  meint,  dasz  es  nohtig 
thut  zu  unsern  diensten  uns  die  Plans  zu  expliciren,  welche  Er  gemacht,  iim, 
wen  es  nohtig  thut,  eine  escadrc  von  8  bisz  10  schiffen  ausz  zu  rusten  nebst 
4  a  5  fregatten^,  Wegen  der  carte,  so  kan  Er  die  wohl  mitbringen  iim  uns 
die  holtzung  zu  zeigen,  welche  sein  schwager  iim  hauen  und  verkauffen  will, 
aber   dieses  wahre  besser,    dasz  es  den  ordinairen  weg  ginge,    den  ohne  den- 


^  Hertug  Chr.  August  fik  1732  Bestalling  som  Amtmand  paa  Als  med  Titel  af  Gouvemør. 
(Biogr.  Lex.) 

*  Christian  VI  overlod  ved  Gavebrev  af  1730  **/ij  Gammelgaard  (i  Kettinge  Sogn  paa 
Als),  der  1667  var  bleven  kongeligt  Gods,  til  Hertug  Chr.  August  til  Brug  cad  dies  vitæ».  Ved 
Kongens  Resolution  af  174 1  "V*  paa  Tyske-Rentekmrs.  Forestilling  af  **/«,  forfattet  i  Henhold  til 
Kongens  Resolution  paa  D.s  Pro  Memoria  af  V««  tillades  det,  at  en  paa  Gammelgaard  hvilende 
Gjæld  maa  afbetales  i  Løbet  af  24  Aar  (regnet  fra  174S),  uanset  om  Hertugen  skulde  dø  i  dette 
Tidsrum.  (Tyske -Rentekmr.:  Vorstellungen  1741  '/i — •%,  Nr.  132.)  Ved  det  1756  afsluttede 
p]5enske  Successionsforlig  fik  Hertugerne  Gammelgaard  som  Ejendom  i  Mandsstammen.  (L.  Bobé: 
Efterladte  Papirer  fra  den  Rcventlowske  Familiekreds  VI,  599  flg.) 

'  Se  kgl.  Resolution  af  1741  ^^/»  paa  Admiralitetets  og  General-Kommissariatets  Forestilling 
af  Vs  ang'  et  Reglement:  chvorledes  med  Esquadres  saa  vel  som  Flaadens  Equipering  og  Des- 
armering efterdags  skal  forholdes,!     (Krigskancel.  Expedit.   1741,  Nr.  25  og  26.) 


jgo  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Dønneskjold-Samsøe. 

selben   thun  wir   nicht  gerne  etwasz,    wie  wohl  wir  Ihm   alles   gerne  gonnen, 
wasz  zu  seinem  vergniigen  gereichen  kan^. 

Copenhagen  d.  3ten  Jan,  a.  1741. 


162. 

E>asz  memorial  von  die  hiesige  kaufleiite,  weicbe  schiffe  bauen  wollen, 
haben  wir  gestem  abend  wohl  erhalten*;  Ihr  vorhaben  ist  gewisz  zu  loben 
und  Sie,  so  viel  moglich,  zu  helffen,  dasz  Sie  Ihr  guhtes  vorhaben  ms  werck 
richten  konnen;  die  8  rdl.,  so  Sie  per  last  fur  jedwedcs  hier  neii  gebautes 
schiff  ausz  unser  eassa  haben  wolien,  diirfte  uns  wohl  etwasz  beschwehrlich 
fallen,  doch  haben  wir  auszgerechnet:  wen  Sie  10,000  Schiffe  bauen,  weicbe 
Sie  doch  wohl  so  bald  nicht  werden  fertig  kriegen,  und  dasz  jedes  schifT  zu 
hundert  last  wåhre,  so  machte  solches  doch  nicht  so  gahr  viel  ausz.  Eten 
Captain  Scholler  ^  von  der  See  artillerie  wolien  wir  bey  anderer  gelegenhett  zu 
der  land  artillerie  verhelffen;  diesesmahl  kan  es  nicht  sein,  weil  ein  iiber 
completter  captain  nahmens  Weibie^  die  companie  bekommen,  wobey  unser 
cassa  die  gage  menagiret  wird. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  I3ten  Febr,  a.  1741. 


^  Ved  en  Pro  Memoria  tilkjendegiver  D.  Rentekammeret,  at  Kongen  har  tilladt  hans 
Svoger  Greve  Wedell  til  Wedellsborg  (se  Brev  40),  at  han  maa  caldeelis  lade  omhugge  og  for- 
handlet en  under  Grevskabet  hørende  Bøgeskov,  kaldet  cFønsskov*.  (Rentekmr.  Relations-  og 
Resolutionsprot.  1741,  Nr.  22:  Rentekmr.  Forestil,  af  1741  */u)  Bevillingen,  underskrevet  af  Kongen, 
paraferet  af  Rentekammeret,  er  dat  1741  ^Vi-  (Fyns  Stifts  Kontor:  Kgl.  Resol.  1741 — ^42,  Nr.  i.) 
Resolutionen  er  dat.  1 741  '^/i.  (Rentekmr.  Relations-  og  Resolutionsprot.  1741,  Nr.  22.)  Greve 
Wedell  paatog  sig  paa  denne  Tid  en  stor  Leverance  til  Holmen  af  Bøgebrænde  og  -gavntræ.  (Krigs- 
kancel.  Expedit.  1741,  Nr,  38:  KgU  Resol.  af  174 1   "/•  P**  General-Kommis.  Forestil,  af  1741  VtO 

'  Kjøbenhavns  Groshandlere  andrage  om,  at  de  Skibe,  der  fremtidig  bygges  i  Kjøbenhavn, 
maa  c  nyde  >  en  vis  Sum  pr.  Læst:  Skibe  paa  20 — 40  Læster  8  Rdlr.  pr.  Læst^  Skibe  poa  40 — 70  Læster 
15  Rdlr.  o.  s.  V.  Andragendet  behandles  i  Kommercekollegiet  1741  'Vt*  Groshandleme  indkaldes 
til  Forhandling  her  d.  Vt,  Kommercekollegiets  Forestilling  er  dateret  d.  Vt  og  Resolutionen  falder 
d.  *°/t.  lilg.  denne  fastsættes  følgende  Godtgjørelse  for  Skibe,  der  bygges  i  Løbet  af  de  første 
4-5  Aar:  for  Skibe  paa  20—50  Læster  4  Rdlr.,  50—80  Læster  10  Rdlr.,  So^iio  Læster  15  Rdlr., 
1 10 — 150  Læster  25  Rdlr.  Godtgjørelaen  skal  udbetales  af  Kongens  Kasse,  indtil  det  til  Kom- 
mercien  destinerede  Fond  er  i  Stand  til  at  udrede  den.  Sælges  Skibet  inden  5  Aar  til  en  Udlendiag, 
skal  den  halve  Dusør  tilbagebetales.  (General-Landets  Økonomi*  og  Komroercekolleg.:  Forestil,  og 
Resol.prot.  1740 — 41,  3,  Nr.  290.    Journal  B.  1741—43,  Nr.  137.) 

'  Frederik  Schøller.  F.  1709.  Lieutenant  ved  Søartillerikompagnieme  1735.  Kapitain 
1737.  Major  1747.  Fik  Kompagni  i  Landartilleriet  1752.  Oberstlt.  i  Artilleriet  1758.  Afskediget 
1764.     t  1788.     (Oberstlt.  Hirschs  Smig.) 

^  Thomas  Frederik  Weybye.  F.  1709.  Indtraadt  i  Tjeneste  som  sumura.  Kapitain  i  Ar- 
tilleriet 1739  ^V«.  Virkl.  Kapitain  i  Artilleriet  1741  *Vi.  Kar.  Major  1749.  Kar.  Oberstlt.  af  Inf. 
I7S9-     Afskediget  som  Oberst  1767.     (Oberstlt.  Hirschs  Smig.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  36 1 

163. 

Dasz  seine  gesundheit  noch  so  schwach  ist,  thut  uns  leyd;  wir  wiinschen 
baldige  besserung,  und  wird  Er  wohl  thun  sich  in  acht  zu  nehmen  und  nicht 
im  hochsten  gericht  zu  erscheinen*.  Wegen  der  Fregatte,  so  nach  Island  soli 
gesandt  werden*,  wollen  wir  an  fre5^g  nåher  mit  Ihm  sprechen. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  27ten  Febr.  a,  1741. 


163  b. 

Brev  dat.  Christiansburg  in  Copenhagen  d.  2.  April  1741.     (Trykl  i  Danske 
Samlinger  2.  R.  2.  Bd.  S.  211.) 


164. 

Wir  haben  ausz  seinem  schreiben  ersehen,  dasz  die  fregatte  nun  so 
weit  ist,  dasz  Sie  ablauffen  kan;  wir  wolten  nun  wohl  solches  sehn  am  Sonn- 
abend',  wen  wir  nicht  diirften  in  ein  zelt  stehen,  welches  wohl  zu  kalt  diirfte 
sein  flir  die  Konigin  und  iibrige  damens^  solte  es  aber  nicht  ånders  sein 
konnen,  welches  Er  uns  wird  wissen  lassen,  so  kan  die  fregatte  nur  ablauffen, 
ohne  dasz  wir  dabey  sind. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  6ten  April  a,  1741. 


165. 

Wir  haben  Ihm  heiite  morgen  zwahr  durch  den  Cammer  Pagen  Staffeli^ 
wissen  lassen,  dasz  wir  heiite  nachmittag  iim  3  uhr  nach  dem  Holm  kommen 
wolten   die  fregatte  ablauflfen   zu  sehen,    da  wir  aber  aller  hånd  yerhinderung 


*  Se  H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  III,  66.  D.  fik  1741  »/i  Ordre  til  at  indfinde 
sig  ved  Højesterets  Aabning,  der  skulde  finde  Sted  Torsdag  d.  '/s*  (Sjæl.  Tegn.  72  Side  28.)  Han 
havde  siden  1731  været  Assessor  i  Højesteret.  (Sjæl.  Tegn,  67  Side  159:  Ordre  dat  1731  Vt  til 
D.  at  indfinde  sig  i  Højesteret  den  første  Dag  (^/s)  og  ellers  hver  Dag,  naar  Retten  holdes.)  Se 
ogsaa  Danske  Magazin,  3.  R.  3.  Bd.  Side  45,  og  Danske  Samlinger  2.  R.  2.  Bd    Side  212  fig. 

'  Ordre  dat.  1741  '/t^  Fregatten  «Søe-Riddereni  skal  ekviperes  og  under  Kapitain  Klogs 
Kommando  sendes  til  Nordsøen  c  at  krydse  under  Færrøe  og  Island  paa  upreviligerede  Handlere  og 
Lurendrejere*.     (Krigskancel.  Expedit.  1741  Nr,  37.)    Se  Brev  169. 

*  Fregatten  «Christiansøe*,  bygget  efter  Barbes  Tegning,  løb  af  Stabelen  Lørdag  d.  V« 
1 74 1.     Se  Brev  165.     (Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og  norske  Søemagt.  IV,  592  flg.) 

*  Adolf  Heiurik  Suffeldt.  F.  1717.  Page  1735  "/i.  Kammerjunker  1742  *V«.  Rejse- 
staldmester 1745  'Vi.  Staldmester  1746  •'/».  Kammerherre  1749  *Vio.  t  *7S9'  (^'  ^•*'  Geneal. 
herald.  Arkiv:  Generalia  Nr.  10.  Embedsudnævnelser  under  Rentekammeret  Benzons  Stamtavler 
Staffeldt  I.) 

Danske  Magazin.   5.  R.   V.  4^ 


362  ChristUn  VI's  Breve  dl  Fr.  Danneskjold-Samaøe. 

haben,  dasz  wir  nicht  selber  kommen  konnen,  so  haben  wir  es  Ihm  hiedurch 
melden  woUen,  vielleicht  aber  werden  die  fiirstin  von  Ostfrieszland  und  die 
Princess  von  Wiirtenberg  wohl  kommen  dasz  schif  ablauffen  zu  sehen,  und 
wird  Er  also  alles  parat  halten  zu  klocke  3  uhr;  solten  diese  aber  auch  nicht 
kommen,  so  will  es  Ihm  schon  bey  zeiten  wissen  lassen;  Sie  werden  es  aber 
auch  wohl  ausz  den  wagens  zu  sehn;  die  rede  vom  priester  kan  nur  ein- 
gestelt  werden. 

Christiansbourg  in  Copenhagen  d.  Sten  April  a,  1741. 


166. 

Wir  sind  der  meinung,  dasz  die  chaluppe  nicht  nohtig  thut  die  fiirstin 
von  Ostfrieszland  iiber  den  belt  zu  fiihren^,  den  ausser  dasz  die  chalouppen 
allezeit  etwasz  gefahrlich  sind,  so  ist  es  auch  sehr  weit  fiir  die  armen  leiite 
bey  dieser  bosen  Saison. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  I7ten  Aprill  a.  IJ41, 


167. 

Es  ist  uns  lieb  gewesen,  dasz  Er  uns  hat  nachricht  gegeben,  wie  es  mit 
dem  transport  nach  Helsignor  geht;  Er  kan  uns  wohl  wissen  lassen,  wen  die 
leiite  von  hier  embarquiren  sollen*.  Sie  diirflfen  aber  nicht  auf  uns  warten 
mit  dem  embarquement,  den  wir  glauben  nicht,  dasz  wir  werden  zeit  kriegen 
solches  zu  sehn. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  lOten  Maj  a.  1741. 


168. 

Es  thut  uns  leyd,  dasz  Er  so  viel  debats  hat  auszstehen  miissen  wegen 
den  transport\    wir  hoffen   und  glauben  von  Ihm,    dasz  Er  es  an  seinen  fleisz 


^  Ang.  Fyrstindens  Rejse  se  Brev  172.  Hun  rejste  til  Karlsbad.  (Danske  Samlinger  2.  R. 
4.  Bd.  Side  269.     P.  Brock:  Kong  Christian  VI's  Dagbøger  1741 — 44.) 

*  Ordre  dat.  1741  •/»  fra  D.  til:  i)  Kapitain  Chr.  P.  Flensborg,  at  han  og  den  ham 
adjungerede  Lieutenant  Vossbein  skulle,  saasnart  den  til  Helsingør  bestemte  Bataillon  af  fynske 
gwrbn.  Regiment  til  Fods  er  indskibet  i  Kjøbenhavn  paa  de  Skibe,  paa  hvilke  der  herved  tilstilles 
ham  en  Liste,  føre  den  til  Helsingør,  udskibe  Folkene  dér,  indskibe  det  bornholmske  Regiment 
med  Bagage,  Koner  og  Børn  og  føre  det  til  Ekemførde  og  Sønderborg,  2)  Kapitain  N.  D.  Arff, 
at  han  skal  føre  det  sjællandske  gwrbn.  Infanteriregiment,  saa  snart  det  er  indskibet  i  Kjøbenhavn,  til 
Ekernførde  og  udskibe  det  dér,  og  3)  Kapitain  F.  GUntelberg,  at  han,  saasnart  de  to  Batailloner 
af  Grenaderkorpset  og  Livgarden  til  Fods  ere  indskibede  i  Kjøbenhavn,  skal  gaa  med  dem  til 
Flensborg  og  udskibe  dem  dér.  (Admir.  General- Kopibog.  S.  104  (T.)  Se  ogsaa  kgl.  Ordre  ti] 
General-Kommissariatet  og  Holmens  Chef  1741   V4.     (Krigskancel.  Expedit.   1741,  Nr.  61.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danaeskjold-Samsee.  igs 

und  muhe  nicht  hat  ermangeln  lassen ;  bey  uns  ist  noch  nichts  eingeklagt,  ist 
uns  doch  heb,  dasz  wir  wissen,  wie  es  zu  sammen  hangt. 
Ckristiansburg  in  Copenhagen  d.  iiten  Maj  a.  1741. 


168  b. 


»»«▼  dat,  Hirechohn  d.  31.  Maj  a.  1741.     (Trykt  i  Danske  SamUnger  2.  R. 
S.   2la.\ 


«•  Bd.  S.  213,) 


169. 


Wir  haben  sein  schreiben  heute  gleich  nach  der  mahlzeit^  auf  der  her- 
««Y'  im  thiergarten«  wohl  erhalten.  es  wahr  uns  aber  unmoglich  damahls 
gteich  zu  antworten.     Dasz  ungluck,    so  die  Fregatte,  welche  nacli  Island  ge- 

Crtl  k\i^*'^''*  '^*'  ^'^'^*"  ^''■'  sonderlich  aber  den  verlust  derer  11  mann, 
irottlob,  dasz  die  iibrigen  mit  der  FregatU  gerettet  sind«;  wir  sind  von  seinen 
m  der  admtraUtet  gedancken,  dasz  es  best  werde  sein,  dasz  die  FregatU  zu 
nause  komme;  wen  Er  doch  dem  ConsHl  von  dieser  avanture  nachricht  gabe 
sol?  r^^'  ^'^'^  ^"""^  gedancken  wåhren:   ob  ^x^  fregatte  dieses  jahr  noch 

01te  nach  Island  gehn.    oder  ob   solches  bisz  ein  ander  jahr  beruhen  solte*. 

s7„r^K  ^'^'^''  *"'^  ''*'■  °^*  S^  vermuhten  ist.    die  mit  eins  durch  den 

Z  Z!^^  ""•  ^  '^°'*^"  ^'''  Serne,   dasz  Er  die  anstalten  machte,  dasz 

Z^    Z^^7  ^"^^  """  ^'^^"^^  ^'''  '^pressen  zu  pferde  gemeldet  wurde,  wen 
kom!.n  c*"^  Copenhagen   sich    samlen,    damit  wir  zu  rechter  zeit  sehen 

konnen,  wen  Sie  passiren  bey  Rundsted 

Hirsckohtt  d.  I7ten  yttn.  a.  1741. 


i^a,    es    ist    uns   solches  gantz   lieb,    und   hoffen  uber 

Se  Danske  Samlioeer  2   R    a    ua     z^  t% 
1741   *V«-  *  •  ^'  Brock:  Kong  Christian  VI's  Dagbøger  1741-44: 

*  Christian  VI  lod   1736  Jai^slottt^f      ip 

»  Kapitain  Klog  indberetter  j  Sk!L  l  '^'**^''"*  '"P^**'''  '  J«ge«borg  Dyrehave. 

stianssand  den  9de  Juny  1741,    til  Gene     l  v  « Fregatten  Søe-Ridderen  til  Anckers  i  Chri- 

d.  "/s    havde   Kdt   stor  Skade  'paa  Takk  I  *^''*'  **  Fregatten  i  haardt  Vejr  under  Island 

mistet   II   Mand,   som  faldt  overbnrH  ^\^^'  ^   *^    ^"^^  'ved  samme  u-lychelie  tilfælde*  havde 


mUtet   II   Mand,   som  faldt  overbord  o^    kt*'    ^^   *^    ^"^^  *^*^**  samme  u-lychelig  tilfælde*  havde 
til  Plekkerø  og  d.  •/«  til  Christianssand      n^u^^^"  ^"^^^^^    "»^n  »t  han  dog  d.  V«  var  naact  ind 

*  Fregatten  «Søe-Riddereni    delto  ""  ^^^"^  '"  Gen.-KommU.  1741:  Januar— Juni.) 

Brev   173.     (Admir.  Gen.Kopibog  1741     g^    **^^«^e    paa    Sommeren    i    Nordsø-Eskadrens   Togt.     Se 


46* 


oQa  Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

8  tage  Ihm    mit   die  expediiiones   hier   zu   sehn.     Die  paroles'^   folgen    unter- 
schrieben  hiebey  zuriicke. 

Hirscholm  d.  28ten  Jun,  a,  1741. 


171. 

Sein  schreiben  haben  wir  heiite  morgen  eben  bekommen,  wie  wir  im 
Conseill  gehen  wolten,  weszfals  wir  nicht  gleich  darauf  antworten  konnen.  Wir 
haben  heiite  mit  dem  General  Leutnant  Numsen  geredet,  und  hat  Er  ver- 
sprochen,  dasz  360  man  von  der  land  milice  wenigstens  in  8  bisz  10  tagen 
von  dem  seelåndschen  regiment  in  Copenhagen  sein  solten,  solten  solche  leiite 
aber  ehe  auf  den  schiffen  nohtig  thun*,  so  woUen  wir  von  der  Copenhagenschen 
garnison  wohl  so  viel  nehmen;  zu  der  arbeit  auf  dem  holm  aber  finden  wir, 
so  wohl  wie  Numsen,  dasz  es  nicht  wohl  angehn  wird  Soldaten  zu  nehmen' 
wohl  aber,  dasz  alle  wachten  auf  dem  holm  mit  Soldaten  besetzt  werden, 
worzu  die  iibrigcn  von  der  land  milice  ausz  fuhnen  und  Jiitland  konnen  ge- 
braucht  werden,  welche  wir  auch  schon  bestelt  haben;  es  werden  aber  nur  von 
jeder  companie  20  mann  genommen. 

Hirscholm  d.  7ten  July  a,  1741. 

172. 

Kiinftigen  mittwochen  werden  wir  noch  nicht  zu  hause  sein*,  folglich 
kan  Er  nicht  mit  seinen  expediiiones  vorkommen  sondern  musz  wohl  bisz  iiber 
8  tage  warten;  solte  inzwischen  wasz  pressantes  aufkommen,  so  kan  Er  es 
nur  nach   Walloe  hinausz  schicken,  da  wir  es  expedieren  wollen. 

Die  fiirsdn  von  Ostfrieszland  wird  den  2  Sten  dieses  mohnahts  wieder 
in  Altona  sein;  wird  Er  also  wohl  bestellen,  dasz  die  chaluppe  von  Gluckstad 
gegen  solche  Zeit  da  hin  kombt  iim  Sie  iiber  die  Elbe  zu  fiihren^. 

In  den  gasetten  steht  eine  grosse  zeitung,  als  wen  die  Engellånder  un- 
verrichteter  sachen  von  Cartagena   hatten   miissen  abziehen*   und  8000  mann 


^  c  Parolerne*  for  Juli  Maaned   1741.     (Krigskancel.  Expedit.   1741,  Nr.   132.) 

'  Nemlig  paa  Skibene  i  Nordsø-Eskadren.  Se  Brev  173  og  176  samt  O.  Wolff:  Journal 
for  Politik  m.  m.  181 5.  II,   176  flg.:  Christian  den  Sjettes  Brev  af  1741   ^^|^  til  Generallt.  Numsen. 

•  Se  Brev  173. 

^  Kongen  skulde  paa  Rejse  til  Sydsjælland:  til  Vallø,  Bregentved,  Antvorskov  o.  s.  v. 
(O.  Wolff:  Journal  for  Politik  m.  m.  18 15.  II,  175.  Se  ogsaa  Danske  Samlinger  3.  R.  4.  Bd.  Side 
267  flg.:  P.  Brock:  Kong  Christian  VI's  Dagbøger  1741 — 44.) 

'  Se  General-Kommissariatets  Skrivelse  dat.  1741  **/t  til  Kapit-Lt.  Zimmer  i  Glflckstadt« 
(General- Kommissariatets  tyske  Korrespondanceprot.  1736 — 43,  Side  469.)  Fyrstinden  ankom  1741 
^%  til  Frederiksborg  fra  Roskilde.  (Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side  269:  P.  Brock:  Kong 
Chr.  VI's  Dagbøger  1741^44.) 

^  Under  Krigen  mellem  England  og  Spanien,  1739—48,  søgte  den  engelske  Admiral  Edvard 
Vemon  1741  (April — Juli)  ved  Hjælp  af  en  stor  Flaade  forgæves  at  indtage  Cartagena.  (G.  Weber; 
Allgemeine  Weltgeschichte  XIII,   19  ff.     Dictionary  of  English  History:  Vernon.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  265 

verlohren  hatten,  hoffe  nicht,  dasz  es  wahr  ist,  wen  Sein  neveu  man  gliicklich 
da  von  gekommen  ist;  wen  es  wahr  wåhre,  so  wåhre  ich  nur  ein  allzu  wahrer 
prophet  gewesen,  dasz  ich  allezeit  gesagt:  landfestungen  liessen  sich  nicht  mit 
schiffen  wegnehmen,  wen  brave  leiite  darin  wåhren;  Gott  gebe  nur,  dasz  dasz(!) 
keiner  von  unsem  leiiten  dabey  geblieben^);  lasse  Er  uns  wissen,  wasz  Er  fiir 
nachrichten  hat. 

Friederichsberg  d.  lOten  July  a.  1741. 


173. 

Wir  dancken  Ihm  fiir  die  uns  gegebene  nachricht  von  unsem  nach  der 
Nordsee  gesandten  schiffen*;  Sie  ist  wohl  nicht  die  beste,  doch  weilen  wie 
Er  meint,  dasz  der  wind  nun  nach  Osten  geht,  musz  mann  hoffen,  dasz  Sie 
bald  gliicklich  durchs  Kattegad  kommen  werden;  wen  Er  hiervon  unserm  Con- 
seil  auch  wolte  nachricht  geben,  so  wiirde  es  uns  lieb  sein,  den  selbigen 
wusten  gestern  kein  wort  davon,  dasz  die  schiffe  von  der  Rhede  weg  gesåget  (!) 
wåhren,  bisz  wir  es  Ihnen  sagten,  und  Sie  hatten  es  doch  billig  gleich  wissen 
sollen,  Er  hat  es  Ihnen  auch  versprochen,  wie  Sie  mir  gesagt  haben.  Sie 
sollen  eine  schriftliche  deduction  an  dem  hiesigen  Hollåndschen  minister  iiber- 
geben  und  am  den  andem  sich  hier  aufhaltenden  ministem,  worausz  die  uhr- 
sach  zu  ersehen,  wariim  wir  diese  schiffe  nach  der  Nordsee  senden'. 

Die  nachricht  von  dem  Kaufmann  Biom  wegen  der  schwedschen  schiffe 
ist  uns  auch  recht  lieb,  wir  woUen  desz  mannes  nahmen  nicht  nennen,  und 
folgt  seine  brief  hiemit  wieder  zuriicke;  wasz  sollen  aber  diese  schwedsche 
schiffe  wohl  in  der  Nordsee  machen? 

Die  order  wegen  die  arbeiters  zum  Holm  ist  noch  nicht  an  dem  General 
Leutnant  Scholten  gegeben*,    kan   auch   noch  nicht  gegeben  werden,   weil  die 


^  Se  Brev  144  og  J.  Møller:  Mnemosyne  III,  122. 

'  Kongen  havde  givet  D.  mundlig  Befaling  til,  at  8  Skibe  af  Linie  skulde  ekviperes,  dog 
saaledes  «at  ickun  3de  der  af  det  hastigste  roueligt  skulle  settes  i  seilbahr  Stand  og,  saa  snart 
mneligt  var,  løbe  ad  Søen,  og  paa  de  Øvrige  Femb  ickun  legges  Vant  og  Stag*.  Disse  tre  Linie- 
Skibe  skulde,  ledsaget  af  tre  Fregatter,  gaa  til  Islands  Kyster.  (Krigskancel.  Expedit.  1741,  Nr.  159. 
Gehejmeregistratur  1741.  S.  325  ff.)  Denne  Eskadre,  der  var  under  Kmdr.-Kapit.  H.  Suhms  Kom- 
mando, naaede  kun  til  Hitland;  herfra  maatte  den  paa  Gr.  af  forskjellige  Uheld  (se  Brev  177)  søge 
ind  til  Norge,  hvor^  den  sejlede  tilbage  til  Kjøbenhavn,  hvortil  den  ankom  d.  'Vø.  (Admir.  Gen.- 
Kopibog  1 74 1.  S.  214  ff.) 

'  I  Skrivelse  dat.  1741  Vs  til  den  hollandske  Resident  Coymann  (om  ham  se  Brev  52) 
påaviser  den  danske  Regjering  som  Svar  paa  C.s  Pro  Memorier  af  Vfi  og  '^/«,  ang.  opbragte  Fiske- 
hukkerter,  Kongen  af  Danmarks  cprivative  Jurisdiction*  i  Nordsøen  og  erklærer  sig  nødet  til  over 
for  Generalstatemes  overilede  og  fjendtlige  Beslulning:  at  afsende  to  Krigsskibe  til  Beskyttelse  for 
deres  Undersaaters  Skibe,  at  gribe  til  de  <mesures>,  der  ere  nødvendige  for  at  haandhæve  den  kgl. 
Værdighed.     (Gehejmeregistratur  1741.  S.  325.) 

^  Se  dog  kgl.  Ordre  dat.  1741  ^/s  til  Scholten:  der  skal  Mandag  d.  ^/s  af  den  herværende 
Garnison  sendes  690  Mand  med  behørige  Over-  og  Underofficerer  til  Arbejde  paa  Holmen.  (Registratur 
over  Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1 741,  Nr.  871.)     Se  Brev  174  og  180. 


756  Christian  VI' s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

leiite  von  der  land  milice  noch  nicht  alle  gekommen  sind,  wir  woUen  inzwischen 
lieber  befehlen,  dasz  so  viel  moglich  leiite  von  den  geworbenen  regimentem 
zuni  Holm  gegeben  werden,  bisz  alle  leiite  von  der  land  milice^  welche  ver- 
schrieben,  herein  gekommen  sind,  und  da  es  der  land  tmlice  niitzlicher  und 
besser  ist,  wen  Sie  den  dienst  bey  dieser  gegenheit(l)  in  der  garnison  etwasz 
lemen^,  so  wollen  wir  lieber  die  gantze  anzahl  der  arbeiters  auf  dem  Holm 
von  den  geworbenen  commandiren, 

Hirscholm  d.  5ten  Aug,  a.  1741. 


174. 

Wir  haben  gestern  gleich  nach  empfang  seines  schreibens  dem  Gen,- 
Leutn.  Nufnsen  befohlen,  dasz  Er  die  anstalt  machen  solte,  dasz  als  wie  morgen 
gleich  welche  Soldaten  zu  der  arbeit  auf  dem  Holm  commandiret  wiirden  und 
zwahr  so  viel,  als  wie  die  garnison  misten  konte,  worauf  Er  uns  auch  geant- 
wortet',  dasz  morgen  gleich  210  mann  zur  arbeit  auf  den  Holm  von  den 
geworbenen  reginientern  solten  abgegeben  werden  und,  so  wie  die  Land  milice 
nach  Copenhagen  kahme,  nach  und  nach  ummer  mehre  und  mehre  von  den 
geworbenen;  da  uns  dasz  etwasz  langsahm  aber  vor  kombt,  und  wir  selber 
nicht  gerne  wolten,  dasz  die  arbeit  auf  dem  Holm  solte  stille  stehen,  so  haben 
wir  heiite  noch  an  dem  general  Leutnant  Nufnsen  geschrieben*,  dasz  Er  die 
noch  iibrigen  und  zuro  schlosz  bau  reservirte  218  man  morgen  oder  iiber- 
morgen  zu  dem  Holm  auch  soite  iiirs  erste  mit  cammandiren  lassen,  damit  ja 
die  arbeit  auf  dem  Holm  nicht  diirffe  stille  stehn;  wir  hoffen,  Er  wird  mit 
diesen  unsern  gemachten  anstalten  zu  frieden  sein,  und  bekommen  Sie  nun 
gleich  in  ein  paar  tage  428  mann  zur  Holms  arbeit,  so  dasz  wir  hoffen,  dasz 
die  arbeit  auf  dem  Holm  keinen  auffenthalt  leiden  wird.  Wen  Er  wasz  weiter 
von  unsern  schiffen  ind  der  nordsee  hort,  so  lasse  Er  es  uns  doch  wissen. 

Hirscholm  d.  6ten  Aug,  a,  1741. 


175. 

Wir  haben  heiite  mit  dem  geheimen  Conferentzr^hX.  Holst  gesprochen 
wegen  seinen  nevcu^  und  befohlen,  dasz  es  genung  wåhre,  wen  Er  500  Rthl. 
jåhrlich  an  seine  schwestern  samtltch  gabe;  der  geh.  Con/,  Raht  Holst  meinte 
zwahr  anfånglich,  dasz  sein  Neveu  schuldig  wåhre  an  die  elteste  schwester  die 


*  Se  Kongens  Brev   af  */«   ti!  Numsen.     (O.  Wolff:    Journal   for  Politik  m.  m.    1815.  II, 
177   flg.) 

^  Se  Kongens  Brev  af  V*  til  Numsen.    (O.  Wolff:  Journal  for  Politik  ra.  m.   1815,  II,  178.) 

•  Se  ovenfor! 

^  D.s  Broders  ældste  Søn  Frederik  Christian  Greve  Danneskjold-Samaee  (f.  1722,  f  1778)^ 
som  iflg.  Faderens  Testamente  af  1725  (se  Brev  159)  yar  dennes  Universalarving,    og   for  hvem  D.  ' 

var  Værge.     (O.  F.  C.  Rasmussen:   Optegnelser  om  Gisselfeld.  S.  273.)     Se  Brev  230.  > 

I 
t 


Christiaii  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  367 

Zinsen  von  loooo  Rthl.  aus  zu  zahlen;  wir  benahmen  Ihm  aber  dieses  dubium, 
gleich  als  wir  Ihm  sagten,  dasz  eine  jede  Schwester,  wen  Sie  sich  freyete, 
ICXXK)  Rthl.  brautschatz  bekåhme,  dasz  aber  nicht  im  Testament  gemeldet 
wåhre,  dasz  Sie  solten  die  zinsen  jåhrlich  haben,  bisz  Sie  sich  freyeten;  wir 
hoffen,  dasz  sein  neveu^  so  wohl  wie  Er,  werden  mit  dieser  unser  genommenen 
resolution  zufrieden  sein;  die  resolution  ist  zwahr  schon  vorheero  unrecht  er- 
theilet,  musz  aber  ånders  nun  explicirt  werden  *. 

Friederichsburg  d.  ilten  Aug,  a.  1741. 


176. 

Wir  haben  ausz  seinem  schreiben  mit  vergniigen  ersehen,  dasz  die 
Esqadre  ausz  der  nordsee  gliicklich  zu  hause  gekommen  ist;  Er  wird  wohl 
veranstalten,  dasz  die  auf  den  schifTen  befindliche  Soldaten  nur  so  bald  wie 
moglich  herunter  und  an  Land  kommen*,  die  matrosen  gemunstert  werden 
und  die  schiffe  so  dan  gleich  einlegen*.  Die  quæstiones,  so  Er  mir  gesandt, 
will  so  bald  moglich  ihm  wieder  zusenden*;  Er  wird  mir  aber  etwas  zeit 
gonnen  solche  recht  genau  zu  iiberlegen,  damit  nichts  vergessen  wird,  wasz 
nohtig  dabey  thut. 

Friederichsburg  d.  24ten  Sept,  a.  1741. 


177. 

Wir  schicken  Ihm  die  questiones  wieder  zu,  welche  Er  entworffen  hat, 
und  finden  bey  solchen  nichts  zu  erinnern  sondern  viel  mehr  recht  guht;  Er 
wird  uns  nun  weiter  seinen  vorschlag  thun,  wie  und  auf  wasz  ahrt  diese  unter- 
suchung  am  besten  anzustellen  sey,  dasz  man  recht  die  wahrheit  erfahret^. 

Friederichsburg  d.  2  5 ten  Sept  a,  1741. 


'  Ang.  Frederik   Chr.  Greve   Danneskjold-Samsøes   Udbetalinger    lil    Søstrene    se  O.  F.  C. 
Rasmnssen:  Optegnelser  om  Gisselfeld.  S.  274  og  277.) 

*  Se  Kongens  Brev  af  "/»  til  Numsen.     (O.  Wolff:    Journal    for  Politik  m.  m.    1815.  II, 
180  flg.) 

'  Se  kgl.  Ordre,  dat.  1741   '%  til  D.,  til  Holmens  Chef  og  til  General-Kommissariatet:  de 
fta   Nordsøen   tilbagekomne  Orlogsskibe   og   Fregatter   skulle   strax    indlsegges  «udj   huggen*  og  af- 
akles  samt  Vant  og  Stag  aftages  af  de  andre  dér  liggende  5  Orlogsskibe.    (Se  Brev  173.)    (Krigs- 
kancel.  Expedit.  1741,  Nr,  176.) 

*  Se  Brev   177. 

*  Som  Bilag  til  dette  Brev  findes  en  af  D.  paa  tysk  affattet  Skrivelse  til  Kongen,  der  inde- 
holder Udkast  til  følgende  cquæstionesa  i  Anledning  af  forskjellige  Forhold  paa  Eskadren  (se  Brev 
173.)  Der  spørges:  i)  om  Eskadren  (hvis  Vandbeholdning,  om  Togtet  havde  varet  længere,  let  kunde 
være  sluppen  op),  da  den  løb  ud,  var  forsynet  med  det  i  Reglementet  fastsatte  Vand,  og,  dersom 
dette  virkelig  har  været  Tilfældet,  om  det  da  ikke  kunde  indrettes  saaledes,  at  Skibene  kunne  for 
sjmes  for  8 — 10  Uger;  2)  om  Flaaden,  da  to  af  Eskadrens  Skibe  have  lidt  Beskadigelse  paa  Takke- 
lagen,   og   da   del   angives,    at  Flaaden   ikke   er  i  den  Stand,    som   det  indberettes  og  Tabellen  for 


^68  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

178. 

Wir  haben  sein  schreiben  heiite  eben  erhalten,  wie  wir  wolten  von 
friederichsberg  wegfahren*,  kunten  solches  also  nicht  gleich  beantworten. 

Dasz  schreiben  an  dem  påchter  Rohde,  und  wovon  Er  die  copey  uns 
zu  gesandt,  haben  wir  gelesen,  finden  solches  recht  guht  und  retnittiren  Ihm 
solches^;  man  musz  nun  erwarten,  wasz  ermeldter  Rohde  antworten  wird. 

Dasz  seine  gesundheit  schon  anstosz  leidet  iiber  die  Ihm  von  seinen 
guhten  freiinden  præparirten  medicamenten,  beklage  ich  recht  sehr;  Er  musz 
sich  aber  dasz  ding  nicht  so  nahe  nehmen,  Er  ist  nicht  angeklagt,  so  kan 
Ihm  die  verordnete  commission^  nicht  wohi  vor  sich  fordern;  Ihm  musz  es  ja 
lieb  sein,  wen  die  sache  der  zustand  der  flotte  auf  dasz  aller  genaueste  exami- 
nirt  wird,  den  dadurch  wird  seine  unschuld  iimmer  mehr  hervor  leiichten  und 
zu  seiner  desto  grosseren  ehre  auszschlagen,  wen  alles  in  guhtem  stande  be- 
funden wird;  wir  haben  unserm  Conseil,  die  davon  in  dieser  lieben  Commissum 
sitzen,  schon  mehr  den  einmahl  gesagt,  Sie  miisten  machen,  dasz  die  commiS' 
sion  nicht  zu  lange  daurete,  und  dasz  die  arbeit  auf  dem  Holm  nicht  dadurch 
aufgehalten  wiirde*;  diesem  unsem  befehl  hoffen  wir  werden  Sie  sich  nach- 
richtlich  halten,  und  wen  Sie  dasz  nicht  thun,  als  dan  ist  es  Zeit,  dasz  wir 
Sie  wieder  erinnern.  Wie  wolte  Er  vor  der  commission  erscheinen?  als  be- 
klagter?  dasz  ist  Er  ja  nicht,  und  mit  comtnissarius  kan  Er  auch  nicht  wohl 
erscheinen^,    und   alle   ahrten   der   untersuchung,   welche   Er  vorschlagen  wird, 


1 74 1  udviser,  virkelig  er  i  den  Tilstand  (med  Hensyn  til  Takkelage,  Varegods  o.  s.  v.),  som  Tabellen 
for  1 74 1  udviser,  og  det  saaledes,  at  den  er  i  Stand  til  at  stikke  i  Søen.  —  Saa  snart  D.  véd,  at 
Kongen  billiger  disse  cqu8estiones»,  vil  han  bringe  i  Forslag:  cauf  welche  ahrt  und  weise  die 
untersuchung  so  k5nne  angestellet  werden,  dasz  die  wahrheit  unwiedersprechlig  Dero  Selben  k5nne 
vor  augen  geleget  werden.  > 

^  Se  Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side  271:  P.  Brock:  Kong  Christian  VFs  Dagbøger 
1741—44. 

'  Som  Bilag  til  dette  Brev  findes  et  Brev  til  Rohde  dateret:  Copenhagen  1741  ^^/lo.  Hans 
Hinrich  Rohde  var  Forpagter  paa  Kaltenhofe,  en  Holm  i  Elben,  nær  ved  Hamborg,  der  blev  be- 
styret af  Sø-Etatens  General-Kommissariat.  (Gen.-Kommissariatets  tyske  Korrespondanceprot.  1736 — 43. 
S.  1 67  o.  fl.  St.)  Brevet  handler  om  Spwrgsmaalet :  hvorvidt  Backersand  (?)  hører  til  Veddel  (en 
Del  af  Elbøen  Wilhelmsburg);  D.  har  under  sit  Ophold  i  Glttckstadt  hørt  herom,  har  refereret  det 
for  Kongen,  og  Rohde  skal  nu  indsende  en  fuldstændig  Relation  herom. 

*  Iflg.  kgl.  Ordre  af  1741  '/lo  fik  Admiralitetets  og  General-Kommissariatets  Medlemmer 
(paa  D.  og  Viceadmiral  Suhm  nær)  Befaling  til  at  træde  sammen  med  de  dertil  forordnede  Konsejl- 
medlemmer  (Holstein  og  Chr.  Aug.  Berckentin)  for  at  efterse,  om  Flaaden  med  dens  Tilbehør  af 
Takkelage  og  Inventariegods  virkelig  er  i  den  Stand,  som  den  1741  til  Kongen  indgivne  Tabel 
formelder,  og  om  den  er  saaledes,  at  den  er  i  Stand  til  at  gaa  i  Søen  (se  Brev  177).  Kongen 
ønsker  denne  Sag  undersøgt,  da  der  er  udspredt  og  c  Os  allerunderdanigst  forebragt  adskillig 
Spargements,  som  endog  af  nogle  af  Vore  Søe  Officierer  skal  have  deris  Oprindelse*,  at  Flaaden 
ikke  er  i  den  Stand,  som  Tabellen  udviser.  (Krigskancel.  Expedit.  (Concepter)  1741,  Nr.  178  og 
1742,  Nr.  88:  Kommissionsakteme.) 

^  Se  Kongens  Breve  af  1741  */io  og  ^*/io  til  Holstein     (H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier 

III,  90  ff.) 

'  Se  H.  Treschow:  c  Bidrag  til  Grev  Friederich  Danneskiold-Samsøes  Levnets  Beskrivelse* 
1796.  S.  29. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  369 

werden,  nicht  uns,  sondern  theils  von  den  commissarien,  theils  dem  publico^  ver- 
dachtig  vorkommen,  welches  hier  auf  die  augen  vollig  gerichtet  hat ;  am  besten 
ist  also,  Er  låst  die  commissarien  Ihre  untersuchung  frey  anstellen,  wie  Sie 
selber  woUen;  wird  Er  den  unschuldig  erfunden,  wie  wir  hoffen,  wiinschen  und 
glauben,  so  wird  es  Ihm  desto  mehr  ehre  bringen,  und  alles  geplauder  hat 
den  ein  fur  alle  mahl  ein  ende. 

Friederichsburg  d.  i/ten  Octob,  a    1741. 


179. 

Wir  haben  sein  schreiben  vom  iQten  Octob}  wohl  erhalten,  weil  es 
aber  gestem  Canseille  tag  wahr,  haben  wir  solches  nicht  gleich  beantworten 
konnen.  Wir  ersehen  darausz  aber  mit  vergniigen,  dasz  Er  sich  nun  gantz 
stille  halten  will,  und  die  angeordnete  commissian  auf  dem  Holm  freye  hånde 
lassen  will;  wir  hoffen,  es  wird  solche  auch  iim  desto  weniger  die  arbeit  auf 
den  Holm  hinderlich  fallen,  weilen  Sie  nicht  mehr  den  120  matrosen  und 
8  MViterofficiers  verlangen,  iim  Ihnen  zur  hånd  zu  gehn*,  welches  eine  so  kleine 
anzahl  menschen  ist,  dasz  es  darauf  unmoglich  kan  ankommen,  oder  unsere 
dienste  im  geringsten  darunter  leyden  kan;  die  cotnmission  hat  in  willens  recht 
alles,  wasz  zur  flotte  gehoret,  aufs  genaueste  durch  zu  sehen,  ob  Sich  auch 
alles  findet  zu  jedem  schiffe,  wie  es  in  der  Tabelle  angesetzet  ist ;  Sie  flattiren 
sich  gegen  kiinftiges  friihjahr  mit  dieser  untersuchung  fertig  zu  werden;  wen 
solches  anginge,  wåhre  eine  grosse  arbeit  geschehen,  und  ich  hoffe  eine  solche 
arbeit,  die  Ihm  wird  zur  grosten  ehre  gereichen,  und  worausz  dasz  publicum 
mit  eins  ersehen  wird,  dasz  alles  Liigen  und  unwahrheit  gewesen,  wasz  von 
Seinen  feinden  ist  ausz  gestreiiet  worden;  zieh  Er  sich  die  sache  nur  nicht 
gahr  zu  nahe,  er  wird  zu  letzt  noch  iiber  seine  feinde   Triumphiren, 

Friederichsburg  d.  21  ten  Octob,  a,  1741. 


180. 

Da   in  Copenhagen  sehr   viele  Leiite   sterben*,    und   wir   glauben,    dasz 
darunter  auch  viele  Leiite  von  der  sich  daselbst  noch  aufhaltenden  Land  milice 


*  En  Koncept,  dat.  "/lo,  til  Skrivelse  fra  D.  til  Kongen  findes  i:  tF.  Gieve  Danneskjold- 
SamsTCs  Arkiv  I  1741.  I  denne  behandler  D.  sit  Forhold  til  Kommissionen  og  omtaler  en  Skrivelse 
fra  Kongen  (Brev  178?),  som  har  glædet  ham  overordenligt. 

•  Kommissionen  havde  ved  Skrivelse  dat.  1741  "/lo  til  D.  foriangt,  at  8  Underofficerer 
og  120  Gemene  skulde  møde  Lørdag  d.  »'/lo  om  Morgenen  inden  Kl.  7  ved  Takkelhusene  paa 
Ny-Holm  lor  at  gaa  Kommissionen  til  Haande  ved  Eftersyn  af  Flaadens  Tilbehør.  D.  befaler 
Viceadmiral  Suhm  at  sørge  for,  at  dette  sker  og  at  fornævnte  Mandskab  forbliver  stadig  ved  Kom- 
missionen.  (.Kommissionen  over  Flaaden  174,  og  42^:  D.s  Skrivelser  af  1741  "/to  og  ^»/lo  dl  Suhm.) 

»   I    1741    blev  der  født  2377    Mennesker   i  Kjøbenhavn    medens   3860  døde.     (General- 
Undete  Økonomi,  og  KommercekoUegium :  Forestil.«  og  Resol.prot,  1741-42,  4,  Nr.  35«.^ 
Danske  MagaziD.   5.  R.    V.  ^» 


^yO  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Somsøe. 

sind,  so  haben  wir  Ihm  hiedurch  erinnern  wollen  dahin  doch  zu  sehen,  dasz 
die  Leiite  von  der  Land  miUce,  welche  auf  dem  holm  arbeiten,  von  dieser 
arbeit  befreyet  werden^  damit  Sie  doch  bald  und  ohne  verzug  konnen  nach 
hause  kommen;  Er  wird  uns  hierunter  einen  gefallen  erzeigen  und  dem  lande 
einen  grossen  dienst  thun. 

Friederichsburg  d.  30ten  Octob.  a.  1741. 


181. 

Da  kiinftigen  donnerstag  sein  expeditions  tag  ist,  wir  aber  nun  sehr 
viel  zu  thun  haben,  weil  es  auf  die  letzte  geht,  dasz  wir  bald  vom  Lande 
weg  gehen  wollen,  so  wolten  wir  gerne  seine  expedition  bisz  iiber  8  tage  ver- 
schieben',  da  wir  Ihm  den  nåher  wollen  wissen  lassen,  ob  wir  Ihm  am  donners- 
tag iiber  acht  tagen  noch  hier  aussen  oder  am  freytage  iiber  acht  tage  in 
Copenhagen  sehen  wollen*. 

Friederichsburg  d.  31  ten  Octob,  a,  1741. 


182. 

Wir  haben  sein  schreiben  gestem  abend  wohl  erhalten,  haben  auch 
heiite  morgen  mit  unserm  Canseil  gesprochen;  Sie  sagen  aber,  dasz,  wasz  die 
vorfrage  angeht  wegen  der  schiffe,  so  ausz  gewesen  sind,  und  derselben  be- 
siegelung  angeht,  so  sey  solches  von  ungefehr  mit  in  der  instruction  einge- 
schlossen  fiir  die  officiers^  so  ausz  gewesen  sind*,  es  werde  aber  dieser  posten 
nicht  weiter  urgiret  werden,  da  Er  nun  in  der  instruction  schon  stehet,  die 
instruction  aber  ohne  grosse  weitlaiiffigkeit  nicht  wohl  zu  verandem  ist,  so  ist 
es  wohl  best,  dasz  es  dabey  verbleibet,  genung  ist  es,  dasz  Er  weisz,  dasz 
die  sache  wegen  der  seeglatz  und  Bonitet  der  schiffe  nicht  wieder  von  neiien 
soUe  vorgenommen  werden.  Sonst  findet  man  sein  schreiben  an  der  commission 
etwasz  vif,  und  sind  die  vom  Conseill  embrassirt,  wie  Sie  es  denen  iibrigen 
von  der  commission  auf  dasz  glimpflichste  vorbringen  sollen,    den   es  enthålt 


^  Kgl.  Ordre  dat.  1741  Vn  til  D.:  de  Soldater  af  Garnisonen  og  Landmititien,  der  ere 
kommanderede  til  Holmens  Arbejde,  skulle  afgaa  herfra.  (Krigskancel.  Expedit«  Nr.  322.)  Se 
Kongens  Brev  af  *^/9  til  Numsen.     (O.  Wolff:  Journal  for  Politik  m.  m.   181 5,  II,   180  flg.) 

'  Adskillige  kgl.  Resolutioner,  Sø- Etaten  vedk.,  ere  dog  dat.  (Torsdag)  d.  '/n.    Se  Brev  182. 

.'  Fredag  d.   *Vii  opholdt  Kongen  sig  endnu  paa  Frederiksborg. 

^  Iflg.  kgl.  Ordre  af  1741  V<  til  D.  skulde  Fregatterne  cBlaa  Heyre>  under  Kapitainit. 
C.  I..  Helts  og  cChristiansøe*  (se  Brev  164)  under  Kapitainit,  P.  Mtlnies  Kommando  besejles  imod 
hinanden,  hvorfor  der  under  'Vs  meddeltes  disse  Officerer  Instruktion  ang.  Hilsningen.  (Krigs- 
kancel. Expedit.  1 741,  Nr  97.  Admir.  Gen.-Kopibog  1741.  S.  1 19  flg.)  Disse  Skibe  deltog  i  Nordsø- 
Eskadrens  Togt  (se  Brev  173).  (Admir.  Gen.-Kopibog  1 74 1.  S.  173.)  Maaske  handler  Brevet  her 
ikke  om  de  to  Skibes  Besejling,  men  om  Eskadrens  Tilstand  paa  Togtet;  se  Referat  af  Kommis- 
sionsmødet  1 741  'V10.     (Krigskancel.  Expedit.  (Concepter)  1742,  Nr.  88:  Kommissionsakteme.) 


Chriitun  VI's  Breve  til  Fr.  DanneslqoId-SuiMM.  ty[ 

solches  schreiben  expressiones,  so  etwasz  injurios  sind'.  Kiinfttgen  donnerstay 
woltCB  wir  gerne  frey  haben,  wen  Er  nicht  etwasz  sehr  wichtiges  und  pres- 
santes  anzubringen  hat  —  Halte  Er  sich  nur  gantz  geruhig,  lasz  Er  die 
commission  verfahren,  wie  Ste  es  guht  und  nohtig  tindet;  zuletzt  kombt  doch 
alles  zu  sciner  erklåhrung,  und  da  Jst  noch  allezeit  zeit  genung,  dasz  er  erinnert, 
wasz  er  nohtig  lindet. 

Friedericksburg  d.  3ten  Nov.  a.  1741. 


Brev  dat.  Friederichsburg  d.  8.  Nov.  a.   1741,     (Trykt  i  Danske  Samlinger 

2.    Bd.    S.    313.) 


183. 

Bey  entwurf  der  Resolution  wegen  die  Dragéer  kan  es  nicht  schaden, 
wen  Er  eine  kleine  erinnerung  beyfiiget,  dasz  Sie  nicht,  wie  in  dieser  sache, 
mit  hindansetzung  der  untcr  dem  zjten  Octob.  1736  ertheilten  Order  ins  kiinf- 
tige  einige  resolution  zu  ertheilen  hatten  ohne  zuiorderst  mit  Ihm,  wie  es 
seine  charge  erforderte,  es  zu  uberlegen*;  Er  thut  sehr  wohl,  dasz  Er  dieses 
erortert,  den  die  Subordination  ist  eine  hochst  nohtige  sache,  wovor  wir  selber 
sehr  sind. 

Christiansburg  d.  I3ten  Jan.  a.  1742. 


■  1  en  Koncept,  du.  '/n,  til  Skrivelse  fra  D.  til  Kongen  udtaler  D.  sin  Bestytlelie  og  For- 
IvivleUe  ovtr  denne  Kongens  Mening  om  Udtrykkene  i  hans  Skrivelse  (den  var  dat.  "/lo  og  vsr 
Svar  paa  et  Brev  af  "/m  fra  Kommissionen  lil  D.:  Krigskancel.  Eipedil.  (Conceptet)  1743,  Nr.  8S; 
KoDimiiaionMklenie).  Han  havde  dog  i  Forvejen  læst  den  hele  Skrivelse  op  for  Kongen,  der  den 
Gang  inlel  havde  ytret  heroin.  (F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv.  I741.)  Kongen  skynder  sig 
(i  Brev   181  b)  med  al  berolige  D.  med  Hensyn  til  Udtrykket  linjuriosi, 

*  I  Skrivelse  af  1741  Vio  spørger  Kapitiin  F.  J.  Leegaard  (ansat  ved  Indrulleringen  i 
Sjællands  Distrikt)  Admiralitetet,  om  det  i  Drager  indrulleTcde  Mandskab  ikke,  ligesom  de  i  Kjeli- 
stæderne  indrullerede  Søfolk,  skulle  have  Del  i  de  i  IndrulleHn|;;sforordng.  Art.  4  omtalte  In-d- 
rulleringspenge,  da  de  ikke  nyde  de  i  Forordng.  berarte  Privilegier  (Frihed  for  Konsumtion  og 
Folke-  (^  Familieskat,  som  all  i  Forvejen  var  tilstaaet  dem).  Admiralitetet,  med  UndU^lse  af 
Viceadmiral  Suhm,  svarer  1741  '/i(  herpaa,  at  de  Indrnllerede  i  Dragør  ikke  kunne  nyde  oven- 
nævnte Duser  og  fonvarer  og  fastholder  dette  Standpunkt  i  en  Forestilling  dat.  1741  '/i  lil  Kongen. 
Deone  ForestilliDg  krilicere  D.  og  Suhm  i  en  Fbrestilling  dat.  174a  "/i  til  Kongen  og  indstille  de 
Indrnllerede  i  Dragør  lil  Duaaren  samt  udtale,  at  Admiraliletet  bar  udstedt  dets  Resolution  af  1741 
'/ii  uden  at  meddele  D.  noget  derom  og  det  til  Trods  for  hans  Em  beds  myndighed  og  den  kgl. 
Ordre  af  1736  "/le  (se  Brev  78).  Ved  Reaolution  dat.  1742  "/i  bifalder  Kongen  D.s  og  Suhms  Iivi- 
stilling  ang.  Daseren  og  lilkjendegiver  sit  Mishag  med,  at  Admiralitetet,  trods  D.s  Em1)edmyndigheil 
i^  den  kgl.  Urdre  af  1736  "/id,  ham  uadspurgt  og  uden  hans  Vidende  har  ud'^Iedl  en  formelig 
Resolution  paa  Kapitain  Leegaards  Memorial.     (Krigskancel    Eipedit.   1741,  Nr.  8.) 

47* 


7J2  Christian  Vi's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

184. 

Wir  schicken  Ihm  himit  noch  einmahl  zu  die  vorstellung  von  der  Com- 
mission  mit  einer  von  uns  selbst  dariiber  entworffenen  resolution^ \  Er  wird 
uns  seine  gedancken  erofnen,  wasz  Er  meint,  dasz  bey  dieser  Resolution  noch 
zu  zusetzen  wåhre,  wir  haben  die  resolution  so  kurtz  wie  moglich  verfasset 
und  sind  nur  so  viele,    wie  unumgånglicti  nohtig  gewesen,   ins  detailU  enirirt, 

Weil  kiinftigen  freytag  feyrtag  ist*,  so  wird  die  expedition  woiil  bisz 
iiber  8  tage  auszgesetzet. 

Wasz  dasz  Tantzen  angeht  in  seinem  hause,  so  haben  wir  nichts  da- 
gegen, wen  es  als  ein  impromtue  geschiehet. 

Christiansburg  d.  27ten  Jan,  a.  1742. 

Die  sachen  von  der  commission  nebst  unser  resolution  wolten  wir  gerne 
helite  abend  noch  wieder  haben. 


185. 

Wir  beklagen,  dasz  Er  wieder  nicht  wohl  ist  und  wiinschen,  dasz  die 
schmertzen  im  bein  bald  auf horen  mogen. 

Es  ist  sehr  guht,  dasz  Er  gelegenheit  gefunden  den  von  den  See  cadetten 
auszgesetzten  von  Qualen^  nach  Westindien  mit  einem  schiff  zu  senden.  Dasz 
die  commissarien  so  langsahm  Ihre  commission  auszrichten,  ist  mir  selber  sehr 
zu  wieder,  ich  weisz  aber  nicht,  wie  solches  besser  zu  berdeiben  (!)  ist,  Sie 
werden  hernach  sagen:  man  iibereilet  sie,  und  nach  meiner  letzten  resolution^ 
sind  Sie  schon  genung  erinnert  worden;  es  ist  Ihnen  auch  darin  die  ahrt  und 
weise  vor  geschrieben  worden,  wie  Sie  Ihre  untersuchung  anstellen  sollen. 

Christiansburg  d.  3ten /<f^r.  a.  1742. 


186. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  zwey  briefe  von  graf  Isenburg^  zu;    Er  wird 
ausz   selben  wie   auch   ausz  den  beylagen  mit  mehren  ersehen,   wie  Ermeldter 


^  Kongens  Resolution  af  1742  ^l\  (c produceret t  af  Holstein  i  Kommissionens  Møde  d.  ^l\) 
paa  Kommissionens  allerunderdanigste  Memorial  af  1742  *^/i  om  cReserva-Godset  til  Flaaden*. 
(Krigskancel.  Expedit.  (Conoepter)  1742,  Nr.  88:  Kommissionsakteme.) 

'  Fredag  den  2.  Februar  (Kyndelmisse).     Se  Brev  126. 

»  Christian  Wilhelm  Henrik  v.  Qualen.  F.  1729  »»/i,  f  1744-  Virkl.  Kadet  1740  «/». 
Blev  iflg.  kgl.  Ordre  af  1742  */i  til  D.  paa  Grund  af  slet  Opførsel  bortjaget  fra  Kadetkompagniet. 
(Krigskancel.  Expedit«  174a,  Nr.  4.) 

*  Se  Brev  184. 

*  Brødrene  Ludvig  Casimir  (1710 — 75)  og  Gustav  Frederik  (171 5 — 68)  Grever  af  Ysenburg 
og  Bttdingen  stode  længe  i  dansk  Tjeneste.  Ludvig  Casimir  blev  Kammerherre,  hvid  Ridder  og 
Kapitain   i  Livgarden   til  Fods  1733.     Chef  for  Livregiment  1736.     Var  ved  Hjælpekorpset  i  Han« 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  3^3 

graf  meinet  einen  trefflichen  Kiinstler  auszfiindig  gemacht  zu  haben,  vvelcher 
die  Kunst  besitzet  zu  machen  dasz  fast  kein  schiff  mehr  leck  werden  oder 
sincken  kan;  wie  weit  die  kunst  probat  ist,  verlangen  wir  selber  nicht  die 
erste  probe  zu  machen,  findet  Er  aber,  dasz  einige  moglichkeit  in  der  sache 
ist,  so  konte  Er  ja  einen  menschen  vom  See  etat  auszsuchen,  der  die  hiezu 
nohtige  capacitet  besasse,  welchen  man  hinschicken  konte  die  probe  zu  sehn^; 
wen  Er  die  briefe  gelesen,  so  kan  Er  solche  nur  behalten,  bisz  Er  einmahl 
zu  uns  kombt,  und  wir  weiter  mit  einander  von  der  sache  reden  konnen.  Die 
verschwiegenheit  halte  fiir  unnohtig  ihm  weiter  zu  recommandiren^  weil  wir 
solches  schon  ohne  dasz  von  Ihm  versichert  sind. 

Christiansburg  in  Copenhagen  d.  I7ten  Febr,  a,  1742. 


186  b. 

Brev  dat.  Christiansbourg  d,  27.  Febr.  a.  1742.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
3.  R.  2.  Bd.  S.  212  flg.) 

187. 

Es  wird  uns  gantz  lieb  sein,  wen  er  uns  seinen  vorschlag  und  Entwurf 
zu  einer  order^  an  die  Commission  einschicket;  nur  wissen  wir  nicht,  wie  wir 
gelegenheit  finden  solche  an  die  commission  zu  geben,  den  die  order  wegen 
desz  wahre  guhtes,  die  so  guhten  nutzen  geschaffet,  dazu  gab  die  commission 
selber  anlasz  durch  Ihre  vorfrage*. 

Christiansburg  d.  26ten  Martz  a.  1742. 


188. 

Wir  haben  gemeinet,  dasz  Er  heiite  schon  alle  acten  dem  Conseill  vor- 
gezeiget,    da  aber  solches  heiite  nicht  geschehen  ist,   so  wird  es  wohl  morgen 


novcr  1 74 1 — 42.  Generalmajor  1744.  Afsked  1746.  Han  benyttedes  flere  Gange  til  overordenlige 
Seodelser  til  fremmede  Hoffer.  Gustav  Frederik  blev  Kammerherre  og  Kapitain  1737.  Brigademajor 
ved  Hjælpekorpset  i  Hannover  1741—42.     Generaladjudant  1743.     (Biogr.  Lex.) 

^  Maaske  er  det  cdiese  neue  inventions,  som  Kapitain  Gerner  (se  Brev  4)  faar  Befaling 
til  nøje  at  undersøge  i  England,  hvorhen  han  sendes  i  dette  Øjemed.  (Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI: 
Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe:  D.s  Pro  Memoria  til  Kongen  med  dennes  egenhændigt  paa- 
tegnede Resol.  dat.  1742  'Vi*«)     Se  ogsaa  Brev   199  og  209. 

•  I  Kommissionens  Møde  Torsdag  d.  ^}%  tdeclarerede*  Holstein,  at  det  var  Kongens  Vilje, 
at  det  skulde  tilkjendegives  Kommissionen,  at  enhver  at  Kommissarierne  cseparatimt  skulde  indgive 
sin  Rapport  og  tSentimeni*  til  Kommissionen  over  de  Skibe,  som  han  har  besigtiget;  thi  Besig- 
tigelsen har  jo  fundet  Sted  allerede  for  længe  siden,  og  det  er  Kongen  roagtpaaliggende  tmit 
allerfordersamsten*  at  modtage  Indberetningen  ang.  Flaaden.  Paa  Grundlag  af  disse  Rapporter  skal 
Kommissionen  derpaa  hurtigst  muligt  indsende  9  Ihre  genera/e  und  endWche  Reia/ion*.  (Krigskancel. 
Expedit.  (Concepter)  1742,  Nr.  88:  Kommissionsakteme.)     Se  Brev  188. 

•  Se  Brev  i84. 


374  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  DanDeskjold-Samsøe. 

geschehen.  Wasz  den  entwurf  der  order  zu  aufhebung  der  cammission  betrift, 
so  finden  wir  solchen  zwahr  gantz  gubt,  doch  hat  Er  sich  hin  und  wieder 
verschrieben ;  iiberhaubt  aber  finden  wir  wohl  best  zu  sein,  dasz  solche  order 
nicht  eher  entworflTen  oder  aufgesetzt  wird,  bisz  wir  mit  dem  Conseill  geredet, 
bisz  Er  ist  zu  uns  eingeruffen  am  freytag^  nach  dem  Conseily  und  so  kan 
man  allen  schein  der  partheyUchkeit  evitiren  wen  Er  es  nicht  entwirft  sondern 
der  geheimteraht  Schulin,  womach  sich  als  dan  die  order  an  die  anderen 
commissarien  richten  kan^. 

Christiansburg  d.  26ten  Aprill  a,  1742. 


189. 

Es  musz  von  ihm  unrecht  verstanden  sein  oder  von  uns  vielleicht  un- 
recht  gesagt  worden  sein:  wir  haben  den  Donse  nicht  den  laumans  dienst  zu- 
gedacht  sondern  die  Pr e sidenten  charge ^  wodurch  ein  wiirckliche  burgerroeister- 
stelle  leedig  wird,  nun  Er  aber  den  laumans  dienst  gerne  haben  will,  so  mag 
es  dabey  auch  bleiben,  und  kan  Er  doctor  Bing^  nur  die  guhte  Zeitung 
schreiben,  dasz  wir  dem  donse  die  laumans  bedienung  geben  wollen^,  den 
ur  sin  aber  wieder  die  burgermeister  charge^  ^  wodurch  wir  Ihm  eine  doppelte 
gnade  erzeigen:  eine  fiir  Ihn  selber  und  eine  fiir  seinen  doctor y  und  die  dritte: 


^  Brevet  er  skrevet  en  Torsdag. 

'  To  enslydende  kgl.  Ordrer  ere  udstedte  1742  ^U^  den  ene,  stilet  til  Holstein  og  Ber- 
ckentin,  er  paraferet  af  Schulin,  den  anden,  stilet  til  de  øvrige  Kommissionsmedlemmer,  er  paraferet 
af  D. :  Da  Kommissionen  nu  har  indgivet  sin  Relation  (dat.  ^V«i  underskrevet  i  Mødet  Lørdag  d.  'V4), 
skal  D.  indkaldes  for  den,  og  det  skal  i  Kongens  Navn  tilkjendegives  ham,  at  da  c  Øjemærket* 
med  Kommissionens  Nedsættelse  nu  er  naaet,  kan  den  anses  for  fuldendt  og  sluttet  Da  Rygterne 
om  Flaadens  mangelfulde  Tilstand  have  vist  sig  grundløse,  skal  Kommissionen  advare  alle  imod  at 
udbrede  usandfærdige  og  skadelige  Rygter  om  Sømagtens  Tilstand,  men  kunde  nogen  bevise  noget, 
der  var  til  Skade  for  Kongens  Tjeneste,  var  han  forbunden  til  med  Navns  Underskrift  at  melde 
Kongen  det.  Som  Kjendetegn  paa  Kongens  Tilfredshed  med  D.s  hidtil  beviste  tro  Tjeneste  skal 
han  fremtidig  cnydet  7000  Rdlr.  aarlig  (chvilke  skal  ansees  som  i  pro  O.  af  det,  han  formedelst  hans 
gode  Administration  af  de  til  Holmen  destinerede  Fonds  har  profiteret »),  og  efter  hans  Død  skal 
hans  Hustru  have  4000  Rdlr.  i  aarlig  Pension.  Endvidere  skulle  Viceadmiral  U.  F.  Suhm,  Kapitain 
H.  R.Schumacher  og  Skibsbygmester  A.  Thuresen  cnyde>  henholdsvis  1000,  400  og  100  Rdlr.  aarlig 
som  Tillæg  til  deres  Gage  <for  deres  Os  allerunderdanigst  giordte,  troe  Tieneste*.  Disse  Summer 
skulle  tages  af  de  til  Holmen  destinerede  Fonds.  (Krigskancel.  Expedit.  (Concepter)  1742,  Nr.  88: 
Kommissionsakterne.)  Se  H.  Treschow:  c  Bidrag  til  Grev  Friederich  Danneskiold-Sarosøes  Levnets 
Beskrivelse*   1796.    S.  83  ff. 

•  Se  Brev  132. 

^  Se  H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  lU,  201  flg.  Kongens  Brev  af  *^/t  til  Holstein : 
Præsident  Collin  i  Trondhjem  er  død.  Han  var  baade  Præsident  og  Laugmand.  Laugmandspladsen 
skal  nu  Borgemesteren  i  Trondhjem  Poul  Dons  have.  Præsidentpladsen  lades  ubesat.  Dons  (virkl. 
Kancelliraad  1736  Vt)  blev  1742  'Vs  udnævnt  til  Laugmand  over  Trondhjems  Laugstol.  (Norske 
Reg.  33.) 

*  Jens  Geertsen  blev  1742  '/g  udnævnt  til  Borgemester  i  Trondhjem.  (Norske  Reg.  33 
S.  631.)  Der  blev  iflg.  kg].  Ordre  af  1742  '/s  tillagt  Urf^in  Matthiades  (Admiralitets-Sekretær  1721 
*%  — 1742  "/'•)  en  aarlig  Pension  paa  400  Rdlr.     (Krigskancel.  Expedit.   1742,  Nr.   141,) 


Christian  VFs  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  37  c 

dasz  åtx  fleischer  wieder  admiralitets  Secretair  wird^.  Wen  wasz  zu  expediren 
ist,  so  kan  Er  morgen  friih  iim  lo  uhr  nach  Drage  kommen,  wo  wir  den 
alles  konnen  abthun. 

Rendsburg  d.  i8ten  Maj  a.  1742. 


190. 

Wir  dancken  Ihm  fiir  die  uns  gegebene  nachricht  von  die  hollåndsche 
schiffe;  wir  haben  solche  zwahr  ehe  gehabt  von  Ronsted  und  Helsign'or,  aber 
dafiir  kan  Er  nicht;  wir  haben  weder  gestem  noch  heiite  konnen  hinkommen 
Sie  zu  sehen,  den  gestern  wahr  ein  sehr  starckes  gewitter  hier  iim  6  uhr  den 
nachmittag,  und  heiite  thut  es  nichts  als  regnen.  Die  relation  von  Captain 
Lutzau  wie  auch  den  extract  ausz  dem  protocoll  schicken  wir  Ihm  wieder 
hiemit  zu  riicke^. 

Hirscholm  d.  i6ten  Jun,  a,  1742. 

Da  der  Schwedische  Capitain  cederløf  seine  machine  probiret,  so  woUen 
wir  wohl  seine  probe  am  Sonnabend  sehn*,  und  hat  Er  uns  Zeit  und  ohrt  zu 
nennen,  wen  wir  es  am  besten  sehen  konnen,  vielleicht  dasz  die  Konigin 
solches  mit  zu  sehen  wird. 

Wegen  desz  geldes  gilt  es  uns  gleich,  ob  Er  solches  morgen  mitbringen 
wird,  oder  ob  er  es  morgen  abend  erst  schicken  wird;  genung  ist  es,  wen  wir 
es  nur  bekommen. 

Hirscholm  d.  4ten  Jtdy  a.  1742. 

Wir  wiinschen,  dasz  seine  zehrende  Kranckheit  bald  aufhoren  moge. 


192. 

Da  die  Kunst  gestern   nicht  recht  wolte  angehn  mit  dem  diicker,   weil 
die  macAine,    wo  Sie  befestigt  wahr,    entzwey  ging,    der  Schwedsche  captain 


*  Betjent  i  Krigskancelliet,  Sekretær  hos  Intendant  de  Marine:  Christian  Fleischer  blev 
1742  'V«  udnævnt  til  Sekretær  ved  Ober- Admiralitetet  i  Ursin  Matthiades'  Sted.  (Registeerbog  over 
kgl.  Missiver  til  Admir.  1739 — 44  S.  398.) 

*  Adam  Fr.  v.  Ltitzau  (se  Brev  60)«  der  havde  Kommandoen  over  Vagtskibet  i  Sundet  cHøyen- 
hald»,  indberetter  under  ^V«  til  Admiralitetet,  at  en  hollandsk  Kofliardiflaade  paa  100  Sejlere  led- 
saget af  tre  Krigsskibe  er  gaaet  ind  i  Sundet.  (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  1742.  L.) 
1  F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv  findes  en  «£xtract  over  de  udj  Øre  Sundet  indkomne  Hol- 
låndsche Orlog  Skibe  og  Fregatter  >,  indkomne  fra  ^U  til  ^^/«,  dat.  Fregatten  «HøyenhaIdt  1742  'V«. 

'  Lørdag  d.  7.  Juli  saa  Kongen  en  Dykker,  en  Svensker,  der,  som  det  synes,  tjente  hos 
Kapitain  Cederl5f,  udføre  sin  Kunst  cbey  der  Christianshafher  Brllcke*.  Han  var  20  Minuter  under 
Vandet  «wåre  aber  bald  dailiber  versoffen>.  (Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side  288.  P.  Brock: 
Kong  Christian  VI*s  Dagbøger  1741 — 44,)     Se  Brev   192. 


j^6  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

aber  so  sehr  wiinschet  noch  einmahl  die  probe  vor  uns  zu  machen,  der  graf 
Dannesckiold  aber  vermeinet,  dasz  Es  bey  Ween  am  besten  angeht,  so  kan 
Er  wohl  bey  Ransted  eine  briicke  machen  lassen,  von  welcher  wir  und  die 
Konigin  konnen  commodement  ins  wasser  steigen;  wen  solche  briicke  fertig 
ist,  låst  er  es  uns  wlssen,  da  wir  den  kommen  wollen  und  es  zu  sehen.  Die 
briicke  wird  dårum  desto  besser  und  Commoder  bey  Ransted  anzulegen  sein, 
weil  es  uns  am  nåhesten  ist,  ob  aber  eine  solche  briicke  14  tage  zeit  erfordert, 
da  Sie  nur  gahr  diinne  und  schwach  sein  darf,  iiberlassen  wir  seiner  weiteren 
iiberlegung;  wir  finden,  dasz  eine  solche  briicke  von  zimmerleiiten  vom  lande 
viel  ehe  konte  verfertigt  werden. 

Hirschalm  d.  Sten  Jully  a.  1742. 


193. 

Der  Stiftsambtmann  Osten^  ist  heiite  hier  und  hat  uns  vorgestelt  wegen 
desz  Englischen  schiffers  Baxtan,  welcher  wegen  der  Zoll  defraudatian  im 
sunde  angehalten  ist*,  und  da  es  scheinet,  dasz  Osten  nicht  gantz  ungegriindet 
in  dieser  sache  ist,  so  wollen  wir,  dasz  Er*  nach  unsern  heiitigen  milndlichen 
befehl  nichts  an  dem  Englischen  minister  Titley^  sagen  soli,  bisz  er  erst 
morgen  mit  unserm  Canseill  geredet  hat,  wo  der  der(!)  Stiftsambtman  Osten 
auch  sein  wird,  da  dan  die  sache  pra  et  cantra  kan  examinirt  und  ventilirt 
werden*,  und  von  allen  uns  am  freytag  relation  abgestattet  werden,  da  wir 
dan  hernach  unsere  weitere  resalution  ertheilen  wollen. 

Hirschalm  d.   ilten  Jully  a.   1742. 

194. 

Seine  beyde  schreiben  erhalte  eben  den  aiigenblick,  da  ich  zu  hause 
komme;    Titley  sein   schreiben®  folget   hiebey  wieder   zuriicke;    Er  wird  wohl 


^  Vilhelm  August  y.  d.  Osten.  Stiftamtmand  over  Bergens  Stift  og  Amtmand  over  søndre 
Bergenhus  Amt  1728.  Amtmand  over  Sorø  Amt  1735—43.  Direktør  for  Øresundstolden  1738  "A. 
I.  Deputeret  for  Finanserne  1743  "/«.     O«  Bloch:  Stiftamtmænd  og  Amtmænd  1660—1848.  S.  30.) 

'  Osten  havde  1742  'V«  anlagt  Sag  ved  Admiralitetsretten  mod  Samuel  Baxton  (eller 
Barton)  for  urigtige  Angivelser  paa  Øresundt  Toldkammer.  Sagen  behandledes  i  en  Række  Rets- 
møder fra  Torsdag  d.  Vt  (bl,  a.  i  et  uvigtigt  Møde  Torsdag  d.  **/t)  til  Dommen  blev  afsagt  Man- 
dag d.  Vs.  Den  lød  paa,  at  B.  paa  Grund  af  svigagtig  Angivelse  bør  betale  dobbelt  Strømtold  af 
alle  de  uangivne  Varer  (Klæde)  i  hans  Skib,  og  at  disse  Varer  skulle  konfiskeres.  (Admir.  Justits- 
prot.  1722 — 48.  S.  486  ff.)  Kongen  pardonnerede  B.  for  hans  Forseelse  og  frigav  hans  Skib  og 
Ladning.     (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.   1742.    S.:  Schulins  Skrivelse  af  Vo.) 

*  D.  var  Præsident  i  Admiralitetsretten. 

*  WsUter  Titley.  F.  1700  '®/ii,  t  '7^^  *'/'  *  Lyngby.  Engelsk  Afsending  ved  det  danske 
Hof  1728— 1768.     (Meddelt  af  L.  Bobé.) 

*  I  Skrivelse  af  1742  "/t   fortæller  Schulin  Titley,    som  Svar  paa  dennes  Pro  Memoria  af 
'  •,  Toldsvigens  rette  Sammenhæng.     (Gehejmeregistratur  1742.) 

Titleys  Pro  Memoria  af  'Ve?  se  Brev  193. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  yj'j 

thun,  wen  Er  mit  Ihm  sich  nach  diesen  nicht  so  viel  einlåst.  Wir  wolten  Ihm 
gerne  verschonen  moi^en  in  der  Conference  mit  dem  Conseill  und  Osten  zu 
erscheinen,  sehen  aber  nicht,  dasz  es  wohl  angeht,  weil  wir  es  dem  Conseill 
und  Osten  schon  befohlen  haben;  dasz  morgen  schon  dasz  urtheil  soli  ge* 
sprochen  werden^  ist  etwasz  zeitig,  wir  sehen  gerne,  dasz  damit  gewartet 
wird,  bisz  wir  erst  mit  dem  Conseill  am  freytag  gesprochen  haben;  Er  kan, 
deszfals  dasz  er  richter  ist  in  der  sache  von  dem  schiffer,  doch  gantz  wohl  in 
der  conference  mit  Osten  erscheinen,  den  Er  ist  und  bleibet  doch  allezeit  unser 
diener  und  unterthan. 

Hirscholm  d.   ilten  July  a,  1742. 


195. 

Dasz  Er  mit  einem  Gallenfieher,  wie  Er  hier  in  der  stadt  eben  ge- 
wesen,  befallen  ist,  thut  uns  leid  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen;  gebe  Er 
sich  nur  ruhe,  die  morgende  expedition  kan  gar  leicht  auszgesetzt  werden. 
Wasz  unsere  hinkunft  betrift  nach  seinem  neiien  hause,  solches  zu  besehen*, 
so  hat  es  damit  zeit,  bisz  Er  wieder  besser  ist,  welches  wir  wiinschen,  dasz 
es  bald  geschehen  moge. 

Christiansburg  d.  24ten  Jidy  a.  1742. 


196. 

Es  pressiret  gahr  nicht  mit  der  bezahlung  derer  ancker,  und  kan  Es 
gahr  wohl  hiermit  verhalten  werden  nach  desz  Hollåndschen  ministers  vor- 
schlag,  da  dan  die  schiffe,  wen  Sie  fertig  sind,  nur  w^seglen  konnen,  die 
bezahlung  aber  geschiehet  von  der  Hollåndschen  admiralitet  nach  dariiber  ein 
zu  gebende  rechnung*. 


'  Se  Brev  193  og  Fleischers  Brev  af  ^Vt  til  D.,  adresseret  til  <Sillerød>.  Fleischer  har 
meddelt  Admiralitets-Herrerne,  at  Retten  skal  sættes  d.  ^'A-  (F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv.) 
D.  var  ikke  til  Stede  i  dette  Retsmøde.     (Admir.  Justitsprot.   1722—48.  S.  486  ff.) 

'  Kongen  besaa  Mandag  d.  30.  Juli  1742  den  af  D.  opførte  Hovedbygning  paa  Søllerødgaard 
(Sokkelunds  H.),  der  blev  nedreven  omkr.  Aar  1800.  (Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side  289. 
P.  Brock:  Kong  Christian  VI's  Dagbøger  1741—44.  Trap:  Statist,  topogr.  Beskrivelse  af  Danmark 
2.  Udg.  III,  177.)  D.  havde  ved  Skjødc  af  1740  "/s  kjøbt  Søllerødgaard  for  1250  Rdlr.  af  Etats- 
raad  F.  Esmarchs  Enke,  f.  Selmer.     (Meddelt  af  L.  Bobé.) 

*  Se  General-Kommissariatets  Skrivelse,  dat.  1742  ^Vit,  til  den  hollandske  Resident  G)ymann : 
Iflg.  Kongens  Befaling  af  ^/it  til  Kommissariatet  er  der  fra  Holmen  leveret  til  det  paa  Rheden  lig- 
gende hoUandske  Orlogsskib  cBeyfiit  van  Horo»  mod  dets  Førers  Heer  van  der  Sters  Bevis  af  Vis 
to  Ankere  med  behørige  Stykker  og  Ankertove;  disse  Sager  ere  vurderede  til  1792  Rdlr  90  /J,  og 
denne  Sum  skal  erlægges  i  det  kgl.  Zahlkammer.  (General-Kommissariatets  tyske  Korrespondance- 
prot.  1736 — 43.  S.  636,)  Pengene  ere  indbetalte  1743  "/i,  se  Admiralitetets  Skrivelse  af  denne 
Dag  til  General-Kommissariatet.  (Admir.  Reg.  over  udfærdigede  Memorialer  og  Breve  Intendant  de 
Marine  ang.) 

Danske  Magazin.    5.  R.    V.  4^ 


3^8  Christian  VI*s  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Er  dancket  uns  fiir  eine  versicherung  unsers  zutrauens,  welche  wir  Ihm 
gestern  gegeben,  Er  hat  hiervon  schon  lange  die  versicherung  gehabt  und 
nicht  erst  gestern  solche  bekommen,  dasz  Er  sich  es  aber  ånders  hat  bereden 
wollen,  dafiir  konnen  wir  wohl  nichts. 

Christiansburg  d.  Sten  Dec,  a.  1742. 


197. 

Seine  gemachte  veranstaltung  konnen  wir  nicht  ånders  den  aprobiren^ 
nur  wasz  die  aufbringung  desz  Schwedschen  fahrzeiiges  angeht^,  damit  ist  sich 
bey  jetzigen  conjuncturen^  nicht  zu  iibereilen,  und  wåhre  wohl  best  erst  den 
leiiten  zu  bedeiiten,  dasz  Sie  sich  mit  Ihrem  fahrzeiig  weg  begeben  sollen;  Er 
kan  den  gantzen  zusammenhang  dieses  iimgangs  dem  geheimteraht  Schulin 
wohl  melden,  nebst  wasz  wir  darauf  resolvirt  haben,  damit  Er,  wen  Er  es 
nohtig  Andet,  deszfals  weiter  mit  dem  Schwedschen  minister^  reden  kan. 

Christiansburg  d.  ipten  Dec,  a,  1742. 


198. 

Weil  die  order^  welche  Er  am  officier  vom  wachtschiff*  gegeben,  nicht 
mehr  kan  geandert  werden,  weil  es  schon  zu  spate  ist,  und  der  baum^  schon 
geschlossen,  so  kan  Er  es  nur  dabey  lassen  und  dieses  umstandes  wegen  mit 
dem  geheimteraht  5£Ai^/r»  reden;  ein  andermahl  wird  Er  sich  wohl  besser  vor- 
sehen,  sonderlich  wen  es  schwedsche  schiffe  sind,  und  nichts  verfiigen,  bisz 
Er  unsere  willens  meinung  darin  weisz. 

Christiansburg  d.  ipten  Dec,  a.  1742. 


'  Her  tales  sandsynligvis  om  det  svenske  Orlogsskib,  der  1742  '%t  skulde  være  gaaet  til 
Ankers  for  Kronborg  uden  at  salutere.  (Gehejmeregistratur  1742.  S.  424.)  1743  ^Vi  meddeler 
Schulin  Admiralitetet,  at  det  iflg.  indhentet  nærmere  Efterretning  havde  vist  sig,  at  det  svenske 
Orlogsskib  havde  saluteret,  som  det  burde.     (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  1743.  S.) 

'  Karl  Peter  Ulrik  var  1742  Vii  bleven  valgt  til  Tronfølger  i  Sverige,  men  da  han  faa 
Dage  efter  blev  udnævnt  til  russisk  Tronfølger,  skulde  Svenskerne  vælge  en  anden  til  Tronfølger, 
og  den  danske  Regjering  besluttede  derfor  at  agitere  for,  at  Valget  maatte  falde  paa  den  danske 
Kronprins.     (E.  Holm:  Danmarks  Riges  Historie  1699 — 18 14.  S.  157.) 

*  Oberst  Nils  (Friherre)  Palmstiema.    Svensk  Afsending  ved  det  danske  Hof  1739 — 44. 

^  Enten  Vagtskibet  i  Sundet  (se  Brev  190)  eller  Vagtskibet  paa  Rheden  cSvenske  Falk>, 
der  kommanderedes  af  Kapitain  Lars  Kiæromgaard.  (Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og  norske 
Søemagt  III,  242.) 

*  Toldbodbommen  (?). 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  i^O 

199. 

Die  orders  und  expeditiones  folgen  hiebey  wieder  zu  riicke^,  und  kan 
Er  nun  nur  nach  Stiler oe(\y^  wen  es  nicht  zu  spahte  geworden  ist.  Dasz 
wachtschifT  lasz  Er  nur  einlegen*. 

Christiansburg  d.  22ten  Dec,  a.  1742. 


200. 


Er  wird  wohl  kiinftigen  freytag  die  arders^  mit  oben  bringen  zum  unter- 
schreiben,  worin  die  schiffe  und  die  officiers  benant  werden  zu  einer  esquadre 
von  1 2  schiffen  und  6  oder  8  fregatten. 

Christiansburg  d.  2ten  Jan,  a,  1743. 


201. 

Dasz  Concept  eines  briefes  an  Captain  Bircherod^  nach  Christiansand 
finden  wir  recht  guht,  und  kan  er  nur  gleich  lautend  an  die  andern  officiers 
von  der  enrollirung  schreiben  mutatis  mutandis\  Es  wird  wohl  guht  sein,  wen 
Er  zu  gleicher  zeit  auch  an  die  officiers  von  der  enrollirung  hier  in  Dånne- 
marck  und  in  Holstein  auch(l)  schreibet^,  damit  die  Kaufleute  so  wohl  hier 
in  der  stadt  als  in  den  Provincen  den  handel  bald  treiben  konnen.  Geheimte- 
raht  Schulin  seine  absicht  ist  wohl  recht  guht,  Er  will  unsere  cassa  menagiren^ 
aber  dasz  wahre  wohl  etwasz  zu  spate,  wen  die  flotte  erst  im  Juli  mohnaht 
auszkåhme^  so  wohl  iim  offensive  als  defensive  zu  agiren, 

Christiansburg  d.  22ten  Febr.  a,  1743. 


^  Under  **/is  er  der  udstedt  et  cliteræ  salvi  conductus*  for  Kapitain  Gerner  samt  en  Ordre 
til  General-Kommissariatet  at  udbetale  til  D.  1500  Rdlr.,  som  han  skal  bruge  i  Kongens  Forret- 
ning, nml.  til  Rejsepenge  for  Gerner,  se  Brev  186:  Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI:  Breve  til  Grev 
Danneskjold-Samsøe :  D.s  Pro  Memoria  til  Kongen  med  dennes  egenhændigt  paategnede  Resol.  dat. 
174a  'Vis<     (Krigskancel.  Expedit.  1742,  Nr.  221  og  222.) 

•  Se  Brev  195. 

•  Se  Brev  198. 

^  Kongens  Resol.  af  1743  Vt  paa  D.s  Forestilling  af  1742  ^*/i%.  (Krigskancel.  £xpedit 
1743,  Nr.  3.) 

•  Søren  Birkerod  (se  Brev  138).    F.  1697.    t  '74^-    ^^'  Kapitain  1732.    Kapiuin  1737. 
^  I  Skrivelse,   dat.  Admiralitetet  1743  **/>,    til  Birkerod   og  de  andre  Indrulleringschefer  i 

Danmark,  Norge  og  Hertugdømmerne  meddeler  D.  disse,  hvor  mange  af  de  Indrullerede,  der  skulle 
holdes  i  Beredskab   til   at  bruges  paa  Orlogsskibene  i  indeværende  Aar.     (Admir.  General-Kopibog 
1741—43.  S.  692  flg.)    Se  Brev  202. 
'  Se  Brev  200. 

48* 


i8o  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

202. 

Auf  die  vorfrage,  so  Er  gethan,  ob  diirfte  der  graff  Taube^  von  Schweden 
dxt  flotte  und  den  Holm  sehen  durfe(!),  darauf  antworten  wir,  dasz  hiebey  keine 
bedencklichkeit  ist,  vielmehr  ist  es  sehr  guht,  dasz  Er  sieht,  wie  guht  alles, 
Gottlob,  im  stande  ist.  Wen  dasz  wetter  morgen  guht  ist,  so  wollen  wir  nach 
dem  neiien  Holm  kommen  und  alles  mit  zu  sehn';  solte  es  aber  kein  guht 
wetter  sein,  so  wollen  wir  es  iim  8  uhr  Ihm  wissen  lassen,  wen  wir  nicht 
kommen  werden. 

Er  hat  nun  die  vonnohtene  arders  gestelt  bey  die  officiers  von  der 
enroUirungy  wie  viel  matrosen  Sie  in  jeden  district  sollen  zu  unsern  elgenen 
diensten  zuriick  halten,  nun  wird  es  sehr  guht  sein,  wen  Er  hiervon  auch  die 
Rente  Cammer  und  dasz  Commertzcollegium  nachricht  giebt',  damit  die  Zolner 
und  magistraten  an  jeden  ohrt  davon  avertirt  konnen  werden,  und  also  desto 
weniger  unterschleifT  von  die  officiers  kan  vorgenommen  werden. 

Christiansburg  d.  4ten  Mårtz  a.  1743. 


203. 

Bevor  der  nebel  voUig  voriiber  ist,  werden  wir  nicht  kommen*,  es  ist 
nun  bald  10  uhr  und  er  dauret  noch,  vielleicht  aber  hort  Er  iim  11  uhr  auf; 
wen  Er  den  nur  noch  aufhort,  so  wollen  wir  noch  kommen;  diesen  nachmittag 
aber  haben  wir  unmoglich  zeit  nach  dem  Holm  zu  kommen,  hat  Er  also  nicht 
nohtig  nach  uns  zu  warten.  Er  wird  wohl  schon  nach  unser  erinnerung  ge- 
stem  abend  an  der  Cammer  und  commertz  CoUegio  die  nohtige  nachricht  ge- 
geben  haben*. 

Christiansburg  d.   5ten  Martz  a,  1743. 

204. 

Wen  Es  morgen  solte  guht  wetter  werden  und  der  Kalte  wind  nach- 
lassen,  so  wollen  wir  morgen  wohl  nach  dem  neiien  Holm  kommen,  weil  Er 
meldet,  dasz  Er  wieder  im  stande  ist  auszzugehen. 


*  Sandsynligvis  Edvard  Diedric  Greve  Tanbe  af  Odenkat.  F.  1681.  f  1751.  Admiral 
1 7 19.  Prsesident  i  Admiralskollegiet  i  Karlskrone  1731.  Rigsraad  og  Overadmiral  1734.  Det  maa 
dog  bemærkes,  at  to  af  hans  Sønner  ogsaa  vare  Søofficerer,  nemlig:  i)  Diedric  Henne.  F.  171 1. 
f  1781.  Admiralitetskapitain  1737.  General-Adjudant  af  Flaaden  1743.  Viceadmiral  1747.  2)  Edvard 
Fredric.    F.   17 18.    t  ^758.     Schoutbynacht.     (G.  Anrep:  Svenska  adelns  åttar-taflor  IV,  336.) 

'  Se  Brev  203. 

'  I  c  Missive*  af  1743  %  til  Kommeroekollegiet  (General-Landets  Økonomi-  og  Kommerce- 
koUeg.  Journal  B.  1741 — 43,  Nr.  1148)  og  i  c  Missive*  af  1743  */•  til  Rentekammeret  (Admir. 
General'Kopibog  1741 — 43.  S.  714  flg.)  giver  D.  under  Henvisning  til  Skrivelsen  af  1743  ••/•  til 
IndruUeringschefeme  (se  Brev  201)  Meddelelse  ang.  Indrulleringen. 

*  Se  Brev  202. 

*  Se  Brev  202. 


ChristUn  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  jg  I 

Wegen  der  zwey  fregatten,  welche  nach  Norrw^en  sollen,  so  wissen 
wir  nicht,  ob  solche  nohtig  thun,  da  wir  noch  zur  zeit,  Gottlob,  keinen  feind 
haben,  konten  also  diese  kosten  vielleicht  erspahret  werden,  wegen  desz  andern, 
wovon  Er  noch  in  seinem  schreiben  erwehnung  gethan,  gedencken  wir  miind- 
lich  nåher  mit  Ihm  zu  reden  ^. 

Christiansburg  d.  ilten  Martz  a.  1743. 


205. 

Wir  ersehen  ausz  seinem  schreiben  so  wohl  als  ausz  dem  angelegten 
Pro  fnemoria}^  dasz  Ihm  noch  129  mann  fehlen';  wir  miissen  bekennen,  dasz 
beyde  umstånde  schwehr  sind;  wen  die  flotte  ausz  soli,  so  horen  dazu  matrosen, 
die  fahrt  von  die  companien^  wolten  wir  auch  nicht  gerne  hindem,  glauben 
also:  Er  thut  am  besten,  wen  Er  die  129  mann,  so  Ihm  fehlen,  noch  auf  die 
andern  districte  mit  repartirt,  so  kammen  wir  doch  wohl  zu  der  benohtigten 
anzahl  und  die  fahrt  bleibt  in  Ihrem  gange. 

Christiansburg  d.  isten  Aprill  a,  1743. 

Abends  10  uhr. 


206. 

Wir  lassen  Ihm  hiedurch  wissen,  dasz  wir  nohtig  finden,  dasz  Er  die 
anstalt  mache,  dasz  das  nohtige  bier  zu  einer  Esquadre  von  12  schifTen  und 
6  fregatten*  fiirs  erste  nur  auf  3  mohnaht  gebrauet  werde,  den  man  kan  her- 
nach,  wen  es  solte  nohtig  thun,  allezeit  mehr  brauen  lassen. 

Christiansburg  d.  7ten  Aprill  a,  1743. 


'  Fregatten  cChristiansøet  skal  under  Lieutenant  Ole  Hansens  Kommando  konvojere  de 
Skibe,  paa  hvilke  de  indrullerede  fra  Norges  østlige  Distrikter,  og  Fregatten  cBlaa  Heyre>  under 
Lieutenant  Conrad  Schindels  Kommando  de  Skibe,  paa  hvilke  de  indrullerede  fra  Bergen  og  de  til 
Flaadens  Besætning  bestemte  1430  Mand  af  det  bergenhusiske  Infanteriregiment  skulle  føres  til 
Danmark.  Saa  snart  Schindel  kommer  til  Bergen,  skal  han  ved  Brev  melde  D.  sin  Ankomst.  Se 
Brev  208.  (Admir.  General-Kopibog  1741 — 43.  S.  746  flg.:  D.s  Ordrer,  dat.  Admiralitetet  1743  'Vt, 
til  C.  Schindel  og  O.  Hansen.) 

*  Se  D.s  udaterede  Koncept  til  «Pro  Memoria  betreflend  die  anzahl  enroUirten,  so  theib 
zum  Negocie,  theils  zur  bemannung  der  flotte  (der  gemachten  repartition  zufolge)  hier  aus  Copen- 
hagen erforderlich*.     (F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv.  1743.) 

'  I  Slutningen  af  ovennævnte  Koncept  skriver  D:  c  Werden  zu  der  flotte  gar  keine  mehr 
erhalten  werden  undt  folglig  die  129  an  der  hiesigen  zahl  allein  mangeln.*  Se  H.  Rørdam:  Hist. 
Smig.  og  Studier  III,  239. 

^  Det  vestindiske  og  det  islandske  Kompagni,  der,  ligesom  de,  der  handlede  paa  Færøerne, 
paa  Peberkysten  o.  fl.  a.,  rekrulerede  deres  Skibsmandskab  blandt  de  indrullerede.  (F.  Greve  Danne- 
skjold-Samsøes  Arkiv.  1743:  D.s  ovennævnte  udaterede  Koncept  til  en  Pro  Memoria.) 

'  Se  Brev  200. 


jg2  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Oanneskjold-Samsøe. 

207. 

Dasz  die  brauer  versprochen  dasz  bier  in  zeit  von  5  wochen  zu  12 
Siffen  (1)  und  6  fregatten  auf  3  mohnaht  zu  lieffern,  ersehen  wir  mit  vielem 
vergniigen  ausz  seinem  schreiben. 

Weil  Er  nichts  pressantes  hat  iim  kiinftigen  sonnabend  eine  formliche 
expedition  zu  haben,  so  kan  solches  wohl  bisz  in  der  andem  woche  ausz  ge- 
setzet  werden;  wasz  aber  die  poste  wegen  der  Praviantirung^  betrift,  so  woUen 
wir  Ihm  kiinftigen  mittewochen  iim  11  uhr  vormittag  deszfals  sprechen,  es 
wird  uns  ailezeit  lieb  sein,  wen  wir  etwasz  profitiren  konnen,  wen  eine  guhte 
anzahl  GaUeren  konnen  verfertigt  werden',  so  wird  solches  auch  ailezeit  guht 
und  niitzlich  sein. 

Christiansburg  d.  7ten  Aprill  a.  1743. 

208. 

Wir  dancken  Ihm,  dasz  Er  reflection  machen  will,  dasz  wir  viel  zu  thun 
haben,  und  weil  Er  nichts  hat,  so  da  erfordert,  dasz  Er  morgen  zur  expedition 
kombt,  so  nehmen  wir  solches  an  und  woUen  also  nicht  haben,  dasz  Er  morgen 
kommen  soli. 

Weil  es  aber  morgen  iiber  8  tage  der  grosse  busztag  ist',  so  kan  Er 
den  Sonnabend  darauf  mit  seinen  expeditionen  zu  uns  kommen.  Dasz  die 
Fregatte  Blaae  Heyre  3  meile  syden  vor  Bergen  angekommen*  und  nun  wohl 
in  Bergen  sein  wird,  ist  uns  sehr  lieb  zu  vernehmen  gewesen. 

Dem  Commandeur  Dumreicher  erlauben  wir  gantz  gerne,  dasz  er  sicb 
freyen  moge'^,  sonderlich  da  es  zu  seinem  gliick  scheinet  zu  sein.  Wen  dasz 
wetter  moi^en  so  wird  wie  heiite,  so  wollen  wir  den  brander  gantz  gewisz 
den  nachmittag  sehen. 

Christiansburg  d.  2ten  Maj  a,  1743. 

209. 

Es  ist  uns  sehr  lieb  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen  gewesen,  dasz 
der  Captain  Giemer  endlich  seinen  brief  bekommen,  dasz  Er  schifTe  gefunden, 


^  Ifig.  tidligere  Bestemmelse  skulde  Eskadren  forsynes  med  Proviant  for  txe  Maaneder, 
men  iflg.  Ordre  af  1743  '/V  til  General-Kommissariatet  skulde  den  forsynes  yderligere  med  to  Maa- 
neders  Proviant.     (Krigskancel.  Expedit  1743.) 

*  I  Aaret  1743  ^^^^  ^^^^  mindre  end  26  mindre  Krigsfartøjer:  Galioter,  Bombardergalioter, 
Snaver,  Stykpramme  og  Baade  indlemmede  i  Flaaden.  (Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og  norske 
Søemagt  IV,  503  ff.) 

*  Fredag  d.  10.  Maj. 
^  Se  Brev  204. 

'  Dumreicher  ægtede  1743  Helene  Christiane  Lugge.  F.  1726.  f  1786.  (R.  A.:  Benzens 
Stamtavler:  Dumreicher.)  Ægteskabstilladelsen  er  dateret  1743  '%.  (Krigskancel.  Expedit.  1743,' 
Nr.  121.) 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  383 

welche  Er  bequem  gefunden  zu  kauffen  * ;  wir  acordiren  den  kauf  solcher  schiffe 
und  dasz  von  hier  ein  huckert  mit  so  viel  mann  gesandt  werde.  wie  nohtig 
sein  wird,  iim  die  2  schiffe  von  Engelland  hieheer  zu  iiberbringen«;  wegen 
der  bezahlung  wird  Er  wohl  nåher  mit  der  Cammer  abrede  nehmen*.  Dasz 
Er  gantz  gewisz  vermeinet  mit  Gottlicher  hiilffe  montag  fertig  zu  werden,  ist 
uns  sehr  lieb,  weil  wir  als  dan  auf  den  dingstag  doch  wieder  konnen  nach 
Fnederichsburg  kommen. 

Die   Hoff  und  garde  trompeter   sollen  auf  den  Montag  morgen  um  6 
oder  7  uhr  sich  bey  Ihm  einfinden. 

Der  Obermarschall*  soli  sich  auch  morgen  nachmittag  nach  der  predigt 
nach  dem  schiff  hinbegeben  mit  Ihm  iim  zu  sehen,  ob  alles  fertig  ist*^. 

Chrtstiansburg  d.  I5ten  Jun.  a,  1743- 

210. 

Seine  Pro  metnoria  folgen  hiebey  beantwortet  wieder  zuriicke ;  wir  hoffen 
die  antwort  so  eingerichtet  zu  haben,  dasz  es  deiitlich  ist.  die  tabelle^  aber 
iiber  die  geldauszgaben  haben  wir  zu  unser  nachricht  behalten. 

Friederichsburg  d.   2ten  yuly  a.   1743. 

Bilag, 

D.s  i  Brev  210  nævute  c  Pro  memoria  Litt.  A.»,  der  indeholder: 

cForslag,  der  allerunderdanigst  giøres  til  Forandring,  ved  det  Esquadren  nu  skall  udt, 
d.  c.:    a)  Forandring  ved  Fordelingen    af  KommandoforhQldene,    altsaa  Afvigelser  fra  den  iflg.  Itgl. 

*  Se  Gerners  Skrivelse  af  1743  Ve  om  Indkjøb  af  tre  Skibe  i  England  (se  Brev  186). 
Han  kan  vanskeligt  faa  Folk  i  England  til  at  føre  Skibene  til  Danmark.  (Reg.  over  indkomne 
Breve  tU  Admir.  1743.  G.) 

•  Tre  Fregatskibe,  som  Gerner  og  CoUett  (se  Brev  214)  havde  kjøbt  i  London,  og  som 
fremtidig  skulde  kaldes  cVesuvius*,  cHecla>  og  cÆtna*  (se  Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og 
norske  Søemagt  IV,  503),  skulle  afhentes  af  Lieutenant  Henrik  Fisker,  der  derfor  faar  Ordre  til 
at  afsejle  til  London  tillige  med  det  til  Fregatternes  Besætning  nødvendige  Mandskab  ombord  paa 
Hukkerten  cAnholt,.  (Admir.  General  -  Kopibog  1741—43.  S.  928  flg.:  D.s  Brev  af  I743  "/f 
til  Gerner  og  Ordre  til  Fisker.)  Iflg.  tidligere  Bestemmelse  skulde  en  fra  Hollænderne  tagen  Huk- 
kert:  tjoncker  Gert.  have  overført  Fisker  og  Mandskabet.  (Admir.  General-Kopibog  1741-43- 
S.  927:  Ordre  af  1743  "A  til  Fisker.      Se  ogsaa  Krigskancel.  Expedit.  1743,  Nr.  170.) 

^.'^.  c  o  ^*'  ^'"^'^  *^  '  ^^^  "/'  **^  GeneraUKommissariatet :  Der  er  i  England  indkjøbt  tre  Fregat- 
skibe  for  18000  Rdlr.  Denne  Sum  skal  Kommissariatet  rekvirere  hos  de  Deputerede  for  Finanserne 
som  en  Extraudgift  og  lade  den  udbetale  til  den,  der  skal  indkassere  den.  (Krigskancel.  Expedit. 
»743,  Nr.   171.) 

,7,0    i/  '  ^«T   ^^"f  ^^    Reitzenstein.      Hofmarskal    under   Overhofmarskal   Gram    (se    Brev   53) 
6  M«nHo«^        »missioner  m.    m.    under  Enevælden.   S.  106  flg.) 

skibe  (se  B^^^/a^rjav  r; j/t'a  ^^^"^  ^°"«^"  °« '"'  ^'  ^'"  '^'^  ttji^^s:^ 

.Prinse«.  Chario«e  Amalie,     ^fn.ut'  Z^^^^'""  T''  **'"  '^'-  ^'""'":  """'c^i^r Bag- 
boger  1741-44.)  v."«nsRe  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.    P.Brock:  Kong  Christian  vis       k 

kjendes  iLe.""'  ''""'  '"  """*'   ^^^   -*"»  HUtiUet  Kongen  af  D.  som  .Pro  Memoria  Litt.  C. 


2  84  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Resol.  af  1743  Vi  (se  Brev  200)  befalede  Fordeling,  b)  Der  maa  fragtes  et  Hospitalskib  og  to 
Avisoskibe,  der  kunne  følge  med  den  udgaaende  Eskadre,  hertil  kan  en  af  de  Galioter,  der  bleve 
tagne  fra  Hollænderne,  bruges.     Herpaa   resolverer  Kongen  ved  egenhændigt  at  paategne  følgende: 

Wie  finder  denne  forreschlag  meget  got  og  kand  Officerne  der  efter  vel 
reparteres^.  Et  hospital  skib  kan  fragtes,  deszligeste  tvende  avis  skibe*,  og 
kand  den  eene  fra  HoUaendeme  tagne  skib  dertil  med  emplojeres. 

Friederichsborg  den  2ten  July  a,  1743. 

<Pro  Memoria  Litt.  B.>,  der  har  til  Overskrift:  cAlleninterthfinigst /nø  memoria,  enthaltend 
etzlige  p5ste,  darttber  auch  allergenfidigste  Resolution  erbeten  wird»,  og  indeholder: 

1.  Skibspræsteme  til  Eskadren  skulle  forlanges  gjennem  Biskopen;  dette  har  D.  ogsaa 
gjort  for  nogen  Tid  siden,  men  da  Tiden  er  saa  knap,  vil  det  vel  falde  Bispen  vanskeligt  at  skaffe 
saa  mange,  som  alt  ere  ordinerede,  hvorfor  D.  forespørger,  hvorledes  han  skal  forholde  sig,  der- 
som de  ikke  alle  kunne  skaffes  til  Veje  saa  hurtigt:  om  E^adren  skal  vente  derefter.  Herpaa 
resolverer  Kongen: 

Der  BischofT*  musz  zusehen,  so  viel  Ihm  moglich,  die  nohtigen  priesters 
herbeyzuschaffen;  solte  es  aber  an  welche  fehlen,  so  kan  åvt  Esquader  unm(^- 
lich  damach  warten. 

« 

2.  Admiral  Krag  har  vel  ingen  Afregning  til  Gode,  men  derimod  i  Prisepenge  800  å  1000 
Rdlr.  Da  han  nu  trænger  til  Penge  til  sin  Ekvipering,  spørger  D.,  om  denne  Sum  maa  udbetales 
ham,  hvorpaa  Kongen  svarer: 

Weil  der  admiral  Kragh  keine  abrechnung  menr  zu  guht  hat,  er  aber 
doch  geld  iim  auszzugehen  benohtiget  ist\  so  kan  ihm  wohl  ein  tausen  reichs- 
thaler  von  seine  zu  guht  håbende  priiszgelder  auszgezahlet  werden^. 

3.  Da  Greve  Danneskjold-Laurvigs  Forældre  ikke  ville  have,  at  han  skal  føre  Skib,  har 
D.  aftalt  med  ham,  at  han  (D.)  skal  tage  ham  med  paa  sit  Togt.  Da  nu  Krags  Eskadre  skal  først 
ud,  spørger  D.  Kongen,  om  han  befaler,  at  Danneskjold-Laurvig  skal  følge  med  denne,  ombord 
paa  Flagskibet,  eller  om  Kongen  vil  overlade  dette  til  Danneskjold-Laurvigs  Faders  Valg.  Herpaa 
resolverer  Kongen: 

Wegen  den  jungen  graf  Larrwig^  wollen  wir  es  auf  die  wahl  seines 


*  Se  Admiralitetets  General-Kopibog  1741 — 43    S.  902  ff. 

'  Kgl.  Ordre  til  General-Kommissariatet  herom  er  dat  1743  Vt*  (Krigskancel.  Expedit. 
1743,  Nr.  164.) 

"  Peder  Hersleb.  Sjællands  Biskop  1737 — 57.  Se  Herslebs  Skrivelse  af  1743  'A  til 
Admiralitetet.     (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  1743.  ^0 

*  Se  Brev  211. 

'  Kgl.  Ordre  til  General- Kommissariatet  og  til  de  Deputerede  for  Finanserne  herom  er 
dat.  1743  ^li.  Pengene  skulle  udbetales  som  en  Extraudgift  af  Kongens  Kasse;  General-Kommis- 
sariatet skal  rekvirere  dem  hos  de  Deputerede  for  Finanserne  og  udbetale  dem  til  Krag.  (Krigs- 
kancel. Expedit  1743,  Nr,  166.)    Se  Brev  212. 

^  Christian  Conrad  Greve  Danneskjold-Laurvig  (Søn  af  Ferdinand  Anton  Greve  Danneskjold- 
Laurvig  og  Ulrikke  Eleonore  CtM«  Reventlow).  F.  1723.  f  1783.  Kar.  Kapitain  1740.  Kapitain 
1742.  Kmdr.-Kapit  1744.  Kmdr.  1746.  Kontreadmiral  1755.  Viceadmiral  1766.  Overkrigssekretær 
1767.     Intendant  over  Sø-Etaten  1769.     (Biogr.  Lex.)     Se  Indledningen. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samséø.  385 

vatem  ankommen  lassen:  Ob  er  will,  dasz  er  mit  dieser  ersten  esquader  ausz 
3oll,  da  er  solchen  fall  bey  dem  vice  admiral  Krag^  sein  kan,  oder  wen  der 
vater  will,  dasz  er  warten  soli,  bisz  graf  Dannesckiold  mit  dem  rest  der  Flotte 
auszgeht;  wasz  der  vater  wehlen  wird,  wirds  un  alles  beydes  recht  sein  . 

4.  D.  anser  det  for  nødvendigt,  da  sex  af  de  største  Skibe  blive  liggende  paa  Kjøben 
havns  Rhed,  naar  de  andre  sejle  bort,  at  der  ligger  eii  Flagmand  paa  Rheden.  Dertil  vilde  det 
passe  bedst  at  tage  Schoutbynacht  Wodrof,  der  dog  alligevel  senere  skal  følge  med  D.;  Krag  bliver 
saaledes  Chef  for  12,  Wodrof  for  6  Skibe.  Til  Slut  spørger  D.,  om  han,  hvis  der  i  Anledning  af 
denne  Sag  skulde  forefalde  noget  inden  Onsdag  (d.  3.  Juli),  maa  melde  sig  til  Opvartning  hos 
Kongen.     Kongen  resolverer  herpaa: 

Wasz  Er  wegen  der  6  zuriick  bleibenden  Kriegsschiffe  und  dem  cont- 
fnand[\)  auf  selbigen  vorschlagt,  aprobiren  wir  allergnådigst;  nur  iim  alle  un- 
nohtige  kosten  zu  erspahren,  so  wollen  wir  nur  erinnern,  ob  es  mit  diese  6 
nach  bleibende  schiffe  nicht  konne  vors  erst  so  verhalten  werden,  erst  dasz 
nicht  die  voUige  mannschaft  darauf  Commandirt  werde,  dasz  zweitens  nicht  alle 
Officiers  dar  gleich  auf  kommen,  item  milice  und  dergleichen. 

Er  kan  sich  ja  bey  uns  melden,  wen  Er  will  und  es  nohtig  findet. 

Friederichsburg  den  2ten  July  a.   1743. 


211. 

Die  Instruction^,   welche  Er   entworffen   hat   fur  den  chef,   der  mit  der 
esquader  ausz  soli,  welches  ist  der  vice  admiral  Krag,  finden  wir  recht  guht, 
haben  solche  auch  dem  Conseill  gezeiget,  die  nichts  dabey  zu  erinnern  finden; 
da  aber   nun  vielleicht   die   sachen    in  Schweden   ein   ander  ansehn  gewonnen 
haben*,    so  wollen  wir  die  instruction  bisz  weiter  noch  etwasz  behalten;   wasz 
sonsten   dasz  commando   dieser  esquader   betrift,    so  miissen  wir  Ihm  erofnen, 
dasz  wir   fiir  guht   befinden   den  viceadmiral  Krag  nicht  mit  selbiger  ausz  zu 
schicken,   weil  man  sagt,    dasz  es  Ihm  an  hertz  und  verstand  fehlen  soli;   wir 
sind   daheer  auf  die   gedancken  gefallen:    ob  es  nicht  besser  wahre,    dasz  die 
esquader   von    dem   Schoubinacht   Rostegaard^    commandirt  wiirde,    und    dasz 
demselben    ein    anderer  Sckoubynacht   als   Ployart^^   Suhm'^   oder   Wodrof^  zu 


*  Se  Brev  77. 

'  Iflg.  D.s  Ordre,  dat.  Admiralitetet  1743  »/i,  skal  Danneskjold-Laurvig  overtræde  paa 
Orlogsskibet  t Dannebroget,  hvor  han  under  Kapitain  Klogs  Kommando  skal  forrette  sin  Kapitains- 
Tjeneste.  (Admir.  General-Kopibog  1741—43.  s.  900  flg.)  cDannebroge.  var  Flagskib  i  Krags 
Eskadre. 

»  De  af  D.  udstedte  Instruktioner  for  «de  i  Escadren  Commanderende  Chefs,  Officierers  og 
Betienteres.  fremsendes   1743  V,.     (Admir.  General-Kopibog  1741-43.     S.  915) 

*  Se  Brev  212. 

*  Se  Brev  29. 

*  Se  Brev  89. 

\  ^''"J*''  ^"*'°'*     ^-   '^^3»  t   1744.     Kmdr.-Kapitain  1723.     Schoutbynacht  1742- 
"  Se  Brev  49.  ^ 

Danske  Magazin.    5.  R.    y.  49 


386  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

gegeben  werde;  Er  wird  die  sache  weiter  iiberlegen  und  es  so  zu  machen 
suchen,  dasz  Krag  nicht  vor  den  Kopf  gestossen  wird;  auch  steht  es  bey 
Ihm  von  die  drey  genandten  Schoubinachts  den  diichtigsten  ausz  zu  suchen; 
dasz  erste  requisit^  so  von  einem  man  erfordert  wird,  der  etwasz  commandiren 
soli,  ist,  dasz  Er  hertz  hat,  und  hernach  verstand;  wen  Krag  nun  beydes 
nicht  hat,  so  konnen  wir  Ihm  nicht  wohl  dieses  commando  anvertrauen,  aber 
die  sache  ist  nur,  dasz  man  es  macht  auf  eine  ahrt,  dasz  man  Ihm  nicht 
tort  damit  thut,  den  wen  ein  roann  schon  genandt  ist,  so  ist  es  schwehr 
Ihm  dasz  commando  wieder  zu  nehmen.  Wir  erwarten  hierauf  seine  baldige 
antwort. 

Friedericksburg  d.  5ten  July  a,  1743. 


212. 

Ich  håbe,  so  gerne  ich  auch  gewolt,  nicht  ehe  den  heiite  konnen  dazu 
kommen  Ihm  auf  seinem  schreiben  zu  antworten;  Er  pressiret  etwasz  auf  ant- 
wort, dasz  kan  ich  mich  leicht  vorstellen,  weil  Er  meint,  dasz  die  flotte  oder 
die  esquader  eilig  ausz  soli;  aber  es  ist  nichts  so  sonderlich  pressiret^  nach 
dem  der  frieden  zwischen  Schweden  und  Ruszland  gezeichnet  ist  auch  schon 
wiircklich  publicirt^^  die  wahl  vom  bischoff*  aber  ist  einen  tag  auszgesetzt, 
ich  weisz  noch  nicht,  ob  solche  geschehen  ist  oder  nicht.  Wen  Er  es  so  fiir 
guht  findet,  so  kan  Er  morgen  vormittag  wohl  kommen  und  kan  zu  gleich 
die  expedition  geschehen.  Er  wird  wegen  verånderung  desz  commandos  nichts 
reglireriy  bisz  wir  Ihm  erst  selber  gesprochen,  wir  sind  sonst  in  allen  seiner 
meinung,  dasz  lim  Krag  keinen  tort  zu  thun  man  sagt,  man  fiinde  nicht  fiir 
guht  einen  vice  admiral  ausz  zu  senden ;  weil  es  hier  in  unser  flotte,  wie  Er 
meldet,  nicht  iiblich  ist,  dasz  ein  Schoubynacht  den  andern  commandiret^  so 
mag  es  Rostegaard  allein  verbleiben,  und  kan  Totider^  die  Standarte  fuhren; 
dem  vice  admiral  Kragh  sind  die  1000  Rthl.  wohl  zu  lassen^,  wen  Er  dasz 
commando  gleich  verliehret*.  Dasz  iibrige  wollen  wir  spahren,  bisz  wir  Ihm 
morgen  selber  sehn  und  sprechen.     Er  wird  iim  9  uhr  wohl  kommen. 

Friederichsbourg  d.  /ten  July  a,  1743. 


^  Den  26.  Juni  1743  sluttedes  Fredspræliminærerne  i  Åbo.  (E.  Holm:  Danmarks  Riges 
Historie  1699 — 18 14.     S.  160.) 

'  Den  3.  Juli  (23.  Juni  g.  St.)  1743  blev  Adolf  Frederik  af  Holsten -Gottorp  (valgt  til 
Biskop  i  Lybek  1727  ^V»)  valgt  til  Tronfølger  i  Sverige.  (£.  Holm:  Danmarks  Riges  Historie 
1699— 18 14.   S.  160.) 

'  Michael  Christian  Ludvig  Ferdinand  Tønder.  F.  1692,  f  1755.  Kmdr.-Kapitain  1738. 
Kmdr.   1744.     Schoutbynacht  1749.     Viceadmiral  1754. 

^  Se  Bilag  til  Brev  210. 

^  Krag  synes  at  have  beholdt  Kommandoen  over  Eskadren. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Daniieskjold-Samsøe.  ^87 

213. 

Es  wundert  uns,  dasz  wir  keine  nachricht  von  unsere  auszgesandte 
fregatten  bekommen;  wir  finden  deszfals  hochst  nohtig,  dasz  Er  ein  klein 
fahrzeug  auszschicke  mit  einem  verniinftigen  officier  und  demselben  befehle, 
dasz  Er  grade  nach  Riga  gehe,  iim  sich  zu  erkundigen,  wo  die  Russische 
flotte  sich  aufhålt.  Wir  haben  gehort,  dasz  die  galeeren  esquader  soli  wieder 
zuriick  nach  Riga  schon  gegangen  sein ;  so  bald  der  officier  zuverlåssig  erfahrt, 
wo  die  Russische  flotte,  so  wohl  die  rechte  flotte  als  die  galeeren  esquader^ 
sich  aufhalt,  hat  er  sogleich  zuriick  zu  kehren;  wir  woUen  aber,  dasz  dieses 
fahrzeiig  mit  dem  officier  so  bald  wie  moglich  abgehe,  damit  wir  bald  nach- 
richt bekommen  konnen ;  solte  sich  in  unser  flotte  kein  hierzu  bequemes  fahr- 
zeii(!)  finden,  so  kan  Er  nur  eins  frachten;  mach  Er  nur,  dasz  es  bald  zum 
stande  kombt^.  Er  wird  am  mittwochen  morgen  iim  9  uhr  wohl  herausz 
kommen  zur  expedition, 

Friederichsburg  d.  ipten  July  a.  1743. 


214. 

Wir  aprobiren,  dasz  Er  den  captain  Leutnant  Nissen^  mit  dem  fahr- 
zeiig* wegschicke;  es  ist  uns  auch  lieb,  dasz  das  fahrzeiig  so  weit  fertig  ist, 
dasz  es  morgen  kan  abgehen.  Wasz  wir  bey  der  entworfenen  instruction  zu 
erinnem  gefunden,  wird  Er  mit  mehren  ausz  unser  beyzeichnung  ersehen*. 

Dasz  Collet^  wegen  der  angekauften  branders  contentirt  werde,  ist  wohl 
nicht  ånders  den  billig,  doch,  weil  Er  ein  wohlhabender  man  ist,  ist  die  frage, 
ob  Er  nicht  etwasz  warten  kan  oder  will,  es  sey  den,  dasz  Ihm  die  Zahlung 
an  jetzo  gleich  versprochen  ist,  da  Ihm  dasz  geld  musz  geschickt  werden  iim 
den  credit  bey zubehalten  ® ;    die  Cammer  hat  sonst  anjetzo  der  auszgaben  sehr 


^  Se  Brev  214. 

»  Friederich   Nissen.     F.    1706,    f  1775.     KapiUinlt.   1740.      Kar.  Kapitain    1746.     Kapi- 
tain  1749. 

•  €  Advis  Jagten  Gregorius*.     (Admir.  General-Kopibog  1741—43.    S.  935.) 

*  I  Kongehusets  Arkiv:  Chr.  VI:  Breve  til  Grev  Danneskjold-Samsøe  findes  et  af  D.  skrevet 
udateret  Udkast  til:  tlnstruction,  huorefter  Captain  Lieutnant  Nissen  Sig  haver  at  rette»,  paa  hvilket 
Kongen  har  gjort  sine  egenhændige  Tilføjelser :  Nissen  skal  begive  sig  til  Riga,  hvor  han  skal 
erkyndige  sig  om  den  russiske  Flaades  og  dens  Galejers  Tilstand  og  Styrke,  samt  om  de  skulle 
oplægges  eller  ej.  Finder  han  ikke  Flaaden  ved  Riga,  skal  han  spørge  sig  for,  hvor  den  opholder 
sig,  ikke  gaa  videre,  men  vende  tilbage.  Han  skal  ikke  løbe  op  til  Revals  Rhed,  da  Fregatterne 
(de  danske)  vel  snart  komme.  Spørger  nogen  ham  om  hans  Ærende,  kan  han  forevise  en  med 
Instruktionen  følgende  Ordre,  hvorefter  han  skal  paase,  at  noget  indkjøbt  Hamp  bliver  indskibet, 
og  iflg.  hvilken  han  selv  skal  indlade  en  Del  deraf.  -  Denne  Instruktion  skulde  Nissen  aabne,  naar 
han  havde  ^^^UeU     ^^^  General-Kopibog  1741-43.     S.  935-) 

r  n  *.        J^**"  ^"«<^-    F.  1698,  t  1759.    Fra  1720  Kjøbmand  i  London.     (A.  Collett:  Familien 
CoUett,     S,  ao.)  ■* 

W  ^ai^^^  "^/I*^  "'"  ''""^^^^  ^    «•  Kongens  Resolution,  at  det  Udlæg,  5om  CoUett 
W  gjort   1  Anlednnig  af  de  to  Bredere,   der  ere  indWjebte  i  England,   m«  bUve  luun  godtgjort, 


9g3  Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

viel,  worunter  viele  sind  von  grosser  wichtigkeit,  als  der  matrosen  besoldung, 
item  die  avancen  der  mUice^  welche  nicht  eine  minute  warten  diirffen. 
Friederichsburg  d.  2lten  July  a.  1743. 

Die  hochzeit  von  seinem  Neveu  mit  seiner  tochter  wird  auch  nun  wohl 
gliicklich  vorbey  sein^,  wozu  wir  gratulieren. 


215. 

Wir  haben  Ihm  heiite  bey  seiner  anwesenheit  alhier  dispensirt  morgen* 
in  der  Conference  zu  erscheinen;  wir  haben  aber  nachheero  der  sache  weiter 
nachgedacht  und  befunden,  dasz,  wen  Er  die  conferentz  morgen  nicht  solte 
beywohnen,  die  gantze  conferentz  unniitze  sein  wird,  sehen  wir  also  gerne, 
dasz  Er  morgen  sich  hier  iim  9  uhr  oder  halb  zehn  uhr  einfinde  zu  morgens, 
und  hat  Er  nicht  nohtig  Rosenpalm  mitzubringen,  sein  dessein  wegen  Carls- 
crone  aber  wird  wohl  von  andern  in  der  conferentz  geriihret  werden  als  in 
sonderheit  von  dem  Gen.major  Gruner^,  welcher  mit  dabey  sein  wird,  und  Er 
kan  als  dan  nur  gantz  kaltsinnig  darauf  antworten,  dasz  Er  solches  nåher 
iiberlegen  wolte;  wir  hoffen,  Er  wird  sich  also  morgen  friih  iim  9  uhr  oder 
halb  10  uhr  einfinden,  doch  ohne  den  admiral  Rosenpalm^  und  musz  es  mit 
dem  schiff  bisz  freytag  anstehen. 

Friederichsburg  d.  31  ten  July  a.  1743. 


2i6> 

Da    wir  nun  mehro   unter   anruffung  Gottlicher  gnade  und    beystandes 
uns  veste  entschlossen  haben,  im  fall  Schweden  uns  nicht  favorabelt  antworten 


da  han  ellers  let  til  Tak  for  sin  Velvillighed  vil  kunne  blive  mineret,  og  da  Kongens  Kredit  ellers 
svækkes.  Herpaa  resolverer  Kongen  under  *%>  s^t  det  skal  anbefales  de  Deputerede  for  Finanserne 
cforderligst»  at  udbetale  de  af  D.  Tid  efter  anden  rekvirerede  Poster,  blandt  disse  som  Nr.  i: 
12000  Rdlr.  ctil  de  tvende  Brandere«,  der  ere  indkjøbte  i  England.  (Krigskancel.  Expedit.  1743, 
Nr.   197). 

*  D.S  Datters  Bryllup  (se  Brev    144)  stod  i  Stilhed  paa  Søllerødgaard  Fredag  d.  19.  Juli 
'  1743.     (H.  Rørdam:  Breve  fra  J.  Langebek.     S.  77). 

'  Torsdag  d.   i.  August. 

*  Gustav  GrUner.  F.  1688,  f  1763.  Oberstlt  1728.  Oberst  1733.  Dansk  Gesandt  i 
Stockholm  1740.  Søgte  i  Sverige  at  vinde  Tilhængere  for  en  dansk  Tronfølger.  Paa  G.s  Raad 
rustede  den  danske  Regjering  sig  og  indtog  en  meget  truende  Holdning  imod  Sverige.  General- 
major 1742.  Vendte  tilbage  til  Kjøbenhavn  1743  '/t  (Se  dog  Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side 
303.  P.  Brock:  Kong  Christian  VI. s  Dagbøger  1741 — 44:  1743  'Vt).  Kammerherre  1743  Vs. 
Generallt.   1755.     Kommanderende  General  over  den  norske  Hær  1759.     (Biogr.  Lex.). 

*  I  Kongehusets  Arkiv:  Kong  Christian  VI:  Udkast  til  Breve  og  Breve  A,:  «Breve  uden 
Adresse«,  findes  Kongens  egenhændige  Gjenpart  af  (Koncept  tilP)  dette  Brev.  Gjenparten,  der  er  da- 
teret som  dette  Brev,    men  som  mangler  Adresse  og  til  Underskrift   kun   har  en  Signatur,   der  kan 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  ^89 

solte  auf  die  Ihnen  vorgelegte  puncte^,  dasz  wir  noch  in  diesem  jahre  die 
HosHliieten  anfangen  wollen  und  zu  dem  ende  zu  anfangs  Septemb.  mohnahts 
eine  descente  in  Sckanen  thun  samt  von  der  Nordschen  seite  ein  corp  trouppen 
in  Schweden  einriicken  lassen ^^  so  wird  Er  die  anstalten  gleich  machen,  dasz 
die  nohtigen  transport  schiffe  herbey  geschaffet,  und  sondelich(!),  dasz  zum 
transport  der  cavallerie  so  viel  schiffe,  wie  nohtig  thun,  aptiret  werden®. 

Die  6  schiffe,  welche  bisz  dato  noch  nicht  vollig  equipirt  sind*,  miissen 
nun  gleich  die  ersteren  12  im  stande  gesetzt  werden,  dasz  Sie  konnen  ausz- 
gehen;  Er  wird  hernach  seinen  vorschlag  thun,  wasz  Er  meint,  dasz  dieses 
jahr*  mit  å^x  flotte  auszzurichten  ist. 

Wir  hoffen,  Er  wird  als  ein  treiier  und  zelirter  diener  handeln;  und 
nachdem  Er  sein  Sentiment  uns  frey  herausz  geschrieben  hat*,  welches  aber 
von  uns  nicht  gefolget  ist',  nun  mehro  in  unsere  idee  agiren^  so  zweiflen  wir 
nicht  an  gliicklichen  auszgang  der  sachen. 

Wen  die  18  schiffe  von  linie  auf  rhede  vollig  equipirt  liegen,  wird  Er 
wohl  selber  dasz  cotnmando  iibernehmen  miissen*. 

Friederichsburg  d.   I2ten  Aug,  a,  1743. 


tydes  som  et  <C>,  stemmer,  hvad  Meningen  angaar,  fuldstændig  overens  med  dette  Brev,  ja  er, 
naar  et  Par  Sætninger  undtages,  ordret  som  dette.  Gjenparten  foreligger  trykt  i  dansk  Oversættelse 
i  J.  Møller:  Mnemosyne  II,   172  flg. 

*  Nemlig  den  af  Christian  VI  stillede  Fordring:  Adolf  Frederiks  Anerkjendelse  af  de 
danske  Kongers  Ret  til  det  gottorpske  Slesvig.  (£.  Holm:  Danmarks  Riges  Historie  1699 — 18 14. 
S.  161.) 

*  Se  E.  Holm:  Danmarks  Riges  Historie  1699— 18 14.     S.  161. 

'  Se  Brev  217.  I  sin  Betænkning  (se  nedenfor  1)  mener  D.,  at  der  udkræves  110  å  124 
Skibe  til  Overføring  af  hele  Mandskabet,  deraf  til  Kavalleriets  Transport  40  k  44  Skibe. 

*  Se  kgl.  Ordrer  af  1743  *V«  til  D.  og  til  General-Kommissariatet  m.  fl.  (Krigskancel. 
Expedit.  1743,  Nr.  150  og  151).     Se  ogsaa  Bilag  til  Brev  210. 

^  Gjenparten  har  her:  cwasz  noch  vor  dem  winter>. 

"  I  <F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv.  1743*  findes  en  af  D.  skreven  udateret  Koncept 
til  en  til  Kongen  stilet  Betænkning,  der  er  fremkommen  som  Følge  af  Kongens  Befaling  til  det  for 
Konsejlet  c  afvigte  Torsdag  t  (d.  Vs^  se  Brev  215)  indkaldte  Generalitet:  cob  undt  auf  was  ahrt 
undt  weise  dieses  jahr  konte  agiret  undt  in  Schweden  etwas  vorgenommen  werden  umb  von  der 
guten  neigung  der  dasigen  untertbanen  zu  profitiren*.  I  denne  udførlige  Betænkning,  der  er  formet 
som  Besvarelser  af  adskillige  cquæstiones  undt  p5ste»,  formulerede  i  en  efter  Konsejlmødet  afholdt 
Konference,  udtaler  D.  sin  Mangel  paa  Tillid  til,  at  der  hos  Svenskerne  skulde  være  Tilbøjelighed 
til  at  slutte  sig  til  den  danske  Sag  under  Danskernes  eventuelle  Indfald  i  Sverige.  Paa  flere  af 
Spørgsmaaleoe  tør  D.  ikke  svare,  da  de  angaa  eventuelle  Krigsoperationer  til  Lands,  og  om  saa- 
danne  kan  han  ingen  Mening  have.  Hvad  derimod  Spørgsmaalene  om,  hvad  Flaaden  under  en 
eventuel  Krig  vilde  kunne  udrette  i  indeværende  Aar,  angaar,  da  maa  han  besvare  dem  derhen,  at 
den,  da  Aarstiden  er  saa  fremrykket,  og  da  den  svenske  og  den  russiske  Flaade  derfor  sandsynligvis 
alt  have  søgt  Flaadehavnene,  efter  hans  Mening  aldeles  intet  vil  kunne  udrette. 

^  Kongen  og  Konsejlet  synes  paa  dette  Tidspunkt  stærkt  opsatte  paa  at  begynde  Krigen 
endnu  i  det  indeværende  Aar,  medens  D.,  Markgreven  og  de  andre  af  cGeneralitetet>  synes  at 
have  tvivlet  om  en  saadan  Krigs  heldige  Udfald.  Se  H.  Rørdam:  Hist.  Smig.  og  Studier  III,  391 
og  <F.  Greve  Danneskjold-Samsøes  Arkiv«:  Markgrevens  Brev  af  1743   ^°ls  til  D. 

^  Se  Kgl.  Ordre  af  1743  *Vs  til  D.:  han  skal  som  kommanderende  Chef  for  den  paa 
Rheden  liggende  Flaade    hejse  sit  Flag   paa   Orlogsskibet  cChristianus  Sextus»,    og   han   skal  kom- 


^OO  Christian  VTs  Breve  til  Fr.  Danneskjold.Samsøe. 


217 

Mein  lieber  grafl  Sein  schreiben  vom  i/ten  Aug.^  haben  wir  heiite 
morgen  erst  erhalten,  es  ist  gestern  abend  um  1 1  uhr  schon  hier  gewesen, 
aber  wir  sind  schon  zu  bette  gewesen;  wir  finden  es  gantz  billig,  dasz  Er  be- 
freyet  werde  von  besorgung  desz  transports  von  Holstein  ausz,  der  Gen.  Leut. 
Numsen  hat.es  auch  selber  so  gefunden  vergangenen  freytag,  wie  Er  hieraus- 
sen  wahr  und  gesagt,  dasz  der  General  Leutnant  Arenscktold^  und  der  Gen, 
Kriegs  Commissarius  Gåhler^  sich  freywillig  selber  iibernommen  hatten  hier- 
fur  zu  sorgen;  konnen  wir  also  nicht  begreifTen,  wasz  Numsen  hat  mit  seinen 
Sub.  n  3  schreiben,  wo  es  insigniret  ist,  sagen  woUen,  wir  glauben  viel 
mehr,  dasz  hier  unter  ein  miszverstand  sticht,  den  Numsen  repetirt^  wasz  Er 
Ihm  geschrieben  hat,  und  da  ist  die  rede  en  general^  dasz  Er  nichts  mit  dem 
transport  zu  thun  haben  will;  Er  hat  wohl  nur  den  transport  der  artillerte 
von  Holstein  damit  gemeinet,  aber  es  ist  von  allen  transport  geredet ;  wen  Er 
also  an  Numsen  nur  meldet,  dasz  Er  flir  den  transport  der  armee  von  Copen- 
hagen ab  sorgen  will,  so  wird  alles  miszverstandnisz  von  selben  aufhoren,  den 
es  versteht  sich  wohl,  dasz,  weil  nicht  schiflfe  gen  ung  zum  transport  in  Copen- 
hagen  sind,    dasz  Er  durch   die   officiers  von  der  enrolUmng^  in  den  andem 


mandere  Rosenpalm  til  at  hejse  sit  Flag  paa  Orlogsskibet  cjustitia*.  (Krigskancel.  Expedit.  1743, 
Nr.  20a).  D.  skriver  i  sin  Betænkning,  at  Kongen  ikke  maa  tro,  at  han  har  udtalt  sig  saaledes 
imod  Krigen,  fordi  han  ikke  skulde  turde  vove  sit  Liv,  nej!  ceine  flotte  so  versehen,  so  bemannet, 
in  solchen  stande,  wie  diese  ist,  zu  commandiren,  wfire  die  groszte  Ehre  undt  freude,  so  mir  in 
diesem  leben  noch  wiederfahren  k6nte>. 

^  I  denne  Skrivelse  havde  D.  fortalt  Kongen  om  den  Strid,  der  i  de  Dage  stod  mellem 
l^nd-  og  Sø-Etaten.  I  Skrivelser  af  1743  ^^/s  til  D.  havde  I^nd-Etatens  General-Kommissariat  og  Numsen 
under  Henvisningt  til  kgl.  Ordre  af  1743  "/s  til  Land-Etatens  General-Kommissariat  (Registratur  over 
Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit  1743,  Nr.  869)  paastaaet  Sø-Etaten  pligtig  til  at  sørge  for  Beslag- 
læggelsen af  Skibe  og  for  deres  Aptering  (d.  e.  Omdannelse  til  Transportbrug).  Herimod  protesterer 
D.  i  Skrivelser  af  ^Vr  til  Land- Etatens  General-Kommissariat  og  til  Numsen:  Det  er  ham  umuligt 
at  lade  beslaglægge  og  aptere  Skibe  i  hele  Landet,  dette  har  heller  ikke  været  Sø-Etatens  Sag 
hverken  1709,  1712  el.  1715.  Det  er  Toldernes  Sag  at  anholde  Skibene  og  Magistraternes  at  af- 
slutte Akkorden  og  lade  dem  aptere.  Dog  har  D.  mundlig  tilbudt  at  ville  beordre  de  tre  Indnil- 
leringschefer,  der  endnu  ere  i  deres  Distrikter,  de  andre  gjøre  Tjeneste  paa  Flaaden,  (se  dog 
nedenfor  I)  til  at  møde  paa  hvilket  Sted,  Land-Etaten  maatte  bestemme,  for  at  tilse  Apteringen.  Kun 
Skibene  her  i  Kjøbenhavn  vil  D.  beslaglægge,  han  alene  kan  gjøre  det.  Imidlertid  har  han  skrevet 
til  Kongen  om  denne  Sag.  I  Skrivelse  af  ^Vs  paaberaaber  D.  sig  dette  Kongens  Brev  af  *%  som  en 
kgl.  Resolution :  Kongen  ser,  at  det  er  ham  umuligt  og  uvedkommende  at  udføre  dette  Arbejde.  (Admir. 
General  Kopibog  1741 — 43,  S.  965  ff  og  Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  C.  og  N.:  Land- 
Etatens  General-Kommissariats  Skrivelser  af   1743    "/g  og  **/8  og  Numsens  Skrivelse  af  1743  ^'/e). 

*  Ezechias  Levin  Arentzen  (adlet  Arenschiold  17 14).  F.  1682,  f  1744.  Kar.  Oberstlt.. 
171 1.  Brigader  og  Generalmajor  1731.  Generallt.  1739.  Fik  Overkommandoen  over  det  danske 
og  holstenske  Artillerikorps   1743.     (Biogr.  Lex.). 

'  Caspar  Gåhler.  Over-Krigskommissær  i  Holsten  1730  General-Krigskoramissær  1738. 
Konferensraad   1740.     Adlet  1749.     (R.  A.:  Møller:  Alfabetiske  Register  over  Rangsperson  navne.) 

*  Ordre  dat  1743  **/»  til  IndruUeringschefeme  i  Danmark,  Norge  og  Slesvig:  Alle  Skibe 
paa  over  15  Læster  skulle  beslaglægges;    herom   ere  Ordrer  udgaaede   fra  Rentekammeret  til  Told- 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  ani 

provintzen  die  schifTe  wird  in  beschlag  nehmen  miissen,  so  viel  dar  sind  und 
wir  nohtig  haben,  und  selbige  auch  wird  miissen  zum  transport  aptiren  lassen ; 
dasz  Er  unser  orcUr  zufolge  durch  den  Cammerdiener  Schroder^  alle  bey 
Copenhagen  herrum  liegende  schiffe,  auszbenommen  die  fremden,  in  beschlag 
nehmen  lassen,  ist  uns  sehr  lieb  zu  vernehmen  gewesen;  warum  wir  aber  die 
fremden  nicht  mit  hierunter  haben  gerechnet  wissen  wollen,  ist  erst  geschehn 
iim  dasz  schreyen  und  klagen  der  frtmden  puissancen  vorzukommen*,  zweytens 
tim  die  zufiihr  fiir  die  stadt  Copenhagen  nicht  dadurch  zu  verhindem,  drittens 
weil  man  Sie  doch  auf  begehren  derer  hoffe  wieder  hatte  miissen  freygeben 
und  vielleicht  zu  einer  zeit,  wen  man  Ihrer  am  nohtigsten  gehabt,  und  es 
wiirde  andere  fremde  allzu  sehr  abgeschreckt  haben  hieheer  zu  kommen,  vierd- 
tens  stehet  zu  hoffen,  dasz  gegen  der  Zeit,  wen  der  transport  wiircklich  ge- 
schehen  soli,  eben  so  viel,  wo  nicht  noch  mehr,  fremde  schiffe  kommen  wer- 
den,  welche  als  dan  wiircklich  werden  zu  gebrauchen  sein,  weil  die  Zeit  als 
dan  nicht  verstatten  wird,  dasz  vorsprachen  oder  intercessions  flir  Ihnen  ein- 
kommen  konnen. 

Numsen  hat  uns  auch  geschrieben  und  sich  vorgefragt,  wer  fiir  die 
transport  schiffe  sorgen  soli,  da  wir  Ihm  dan  geantwortet,  dasz  Er  fiir  die 
transport  schiffe  zu  sorgen  iiber  sich  genommen,  so  weit  es  von  Copenhagen 
ausz  ginge,  und  dasz  es  hiermit  in  allen  wie  anno  1709  sotte  verhalten 
werden  •. 

Friederichsburg  d.  i8ten  Aug.  a,  1743. 

Die  fremden  schiffe,  welche  guhtwillig  selber  sich  wollen  frachten 
lassen,  kan  Er  nur  nehmen^;  wir  haben  auch  die  nachricht,  dasz  die  schwed- 
sche  flotte  in  Carlscrone  abtackeln  soli. 


218. 

Die  order  wegen  anhaltung  der  Schwedschen  und  Russischen  Kriegs- 
schiffe,  so  von  der  Nordsee  kommen  und  nach  der  Nordsee  wollen,  folget 
ununterschrieben  zuriicke  *;  wir  wollen  damit  noch  etwasz  warten,  weil  es  doch 


erne  og  fra  Stiftamtmændene  til  Magistraterne.  Indrulleringschefeme  skulle  paase^  at  Tolderne 
sørge  for,  at  Matroserne  ikke  forlade  de  beslaglagte  Skibe,  saa  at  disse  mangle  Folk.  (Admir. 
General-Kopibog  1741 — 43.     S.  979  flg.). 

^  Johan  Christian  Schrøder.     (H.  Rønlam:  Hist.  Smig.  og  Studier  III,  87.) 

'  Se  Brev  220. 

'  Se  Generalstaben:  Bidrag  til  den  store  nordiske  Krigs  Historie.    Il,  202  (T.  og  250  ff. 

*  Se  Brev  221. 

^  Som  Bilag  til  dette  Brev  findes  en  ikke  underskreven,  men  af  D.  paraferet  kgl.  Ordre 
til  D.  dateret:  tFriderichsborg  den  —  September  I743»:  Under  disse  Konjunkturer  kan  Kongen 
ikke  tilstede  «nogen  fra  Sønden  eller  Norden  kommende  russiske  eller  svenske  Orlogsmænd*  at 
passere  herigjennem,  men  de  skulle  anholdes  og  forblive  her  paa  Rheden  indtil  Kongens  nærmere 
Ordre  er  indhentet.     Se  Brev  219. 


1Q2  Christian  VI's  Breye  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

schon  eine  ahrt  von  Hostilitet  ist.  Wir  wiinschen  Ihm  viel  gliick  zum  recog- 
nosciren,  und  kan  Er  wohi,  wen  Er  es  so  flir  guht  findet,  den  Obersten  Ot- 
cken  mitnehmen.  Die  paroles'^  folgen  untérschrieben  und  versiegelt  hiebey 
zuriicke. 

Friederichsburg  d.  24ten  Sept,  a.  1743. 


219. 

Sein  schreiben  vom  25ten  7br.,  welches  wir  diesen  augenblick  erhal- 
ten, (I);  wir  sehn  darausz,  dasz  Er  sich  vorfrågt,  wie  Er  sich  mit  den  hier 
angekommenen  Russischen  kriegs  schiffen  verhalten  soli;  wir  sind  von  eben 
den  Sentiment  wie  dasz  Conseill  nemlich,  dasz  entzele(l)  Kriegesschiffe  so 
wohl  von  Schwedsche  als  Russiscke  schiffe,  frey  und  ungehindert  bisz  weiter 
passiren  miiseen,  und  wahr  in  der  Conference  letzt'  nur  die  rede  von  gantzen 
esqtiadren.  Er  hat  inzwischen  sehr  wohl  gethan  sich  bey  unserm  Conseill 
vor  zu  fragen*,  ehr  dasz  Er  etwasz  angefangen  hat,  den  Hostiliteten  sind 
leicht  angefangen  aber  nicht  so  bald  geendigt. 

Friederichsburg  d.  2  5 ten  ybr.  a,  1743. 


220. 


Wir  haben  seine  vorstellung  heiite  abend  wohl  erhalten  wegen  der 
Pommerschen  schiffe;  wir  finden^  dasz  Er  wohl  gegriindet  ist,  aber  da  unser 
expresser ^  den  wir  gestern  an  gjeheimteraht  Schulin  gesaijdt  haben,  erst  ge- 
stern abend  iim  11  uhr  zu  dem  geheimteraht  gekommen  ist,  der  geheimte- 
raht  Schulin  aber  schon  an  ch'dse^  geschrieben  hat^,  wie  auch  es  dem  hie- 
sigen  Preiisischen  minister  oder  Secretair^  schon  auch(l)  gesagt  hat  in  unsem 


*  cParolemo  for  Oktober  Maaned  1743.     (Krigskancel.  Expedit.  1743,  Nr.  223). 

'  cG^nseill  de  gverre*  afholdtes  1743  **/o'  (Danske  Samlinger  2.  R.  4.  Bd.  Side  305. 
P.  Hrock:  Kong  Christian  VI.s  Dagbøger  1741—44). 

'  Se  Schulins  Brev  af  1743  *%  til  D.,  Svar  paa  D.s  Spørgsmaal:  om  Ordren  ang.  An- 
holdelse af  svenske  og  russiske  Krigsskibe,  efter  Konsejlets  Mening,  kan  anvendes  i  det  forelig- 
gende Tilfælde  (de  ankomne  russiske  Krigsskibe.  Se  Brev  221?).  Schulin  skriver  heri,  at  han 
har  talt  med  Berckentin  om  Sagen  (Holstein  er  ikke  i  Byen)  og  cnous  remarquons  tous  deux,  qn'å 
ce  qu'il  nous  semble,  l'ordre  que  S.  Msté.  a  declaré  en  demier  lieu  dans  le  Conseil  regardoit  une 
Esquadre  Russienne  et  non  pas  nn  seul  vaisseau*.  Se  ogsaa  Schulins  Brev  af  *Vo  til  D.  (F.  Greve 
Danneskjold-Samsøes  Arkiv). 

^  Frederik  Henry  de  Cheusses.  F.  1701,  f  1773.  Oberstlt.  i  Kavalleriet.  Dansk  Gesandt 
i  Berlin  fra  April  1743  til  Novbr.   1746.     (Biogr.  Lex.). 

^  1  Skrivelse  af  1743  ^Vio  melder  Schulin  de  Cheusses,  at  Kongen  har  givet  Befaling  til, 
at  alle  de  beslaglagte  pommerske  Skibe  ufortøvet  skulle  frigives,  da  deres  Beslagla^gelse  synes  at 
mishage  Kongen  af  Preussen,  hvortil  dog  bør  bemærkes,  at  de  fleste  af  Skibene  frivilligen  have 
underkastet  sig  Beslaglæggelsen.     (Gehejmeregistratur  1743.     S.  334).     Se  Brev  217. 

*  Legationssekretær  Heussinger  (v.  Woldeck).    Se  E.  H.  Kneschke:  Adels-Lexicon  IV,  353. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.   Danneskjold-Samsec.  393 

nahmen,  dasz  bemeldte  Pomtnersche  schiffe  sollen  losz  gelassen  werden,  so 
wollen  wir,  dasz  Er  besagte  schiffe  gleich  von  dem  embargo  frey  geben  soli. 
Er  wird  sonsten  wohl  guht  thun,  wen  Er  an  geheimteraht  Schulin  schreibt, 
dasz  Er  nach  diesen  nicht  mochte  solche  sachen  an  der  Admiralitet^  sondern 
an  Ihm  nur  alleine  schreiben;  es  ist  ein  eigen  ungliick,  dasz  der  expressr,  den 
v^ir  gestern  an  geheimteraht  Schulin  gesandt  haben,  so  spate  eingekommen, 
-wir  sendeten  Dim  noch  vor  5  uhr  von  hier,  aber  die  post  ist  schon  iim  ii 
uhr  weg  gewesen;  mit  dem  Konig  von  Preussen*  ist  nicht  zu  schertzen,  car 
il  cherche  querelle,  vielleicht,  wen  man  sich  den  winter  iiber  rechte  miihe 
giebt,  so  findet  man  noch  wohl  von  unsem  eigenen  unterthanen  schiffen,  die 
stadt  der  Pommerschen  dienen  konnen  zum  transport  der  ca^vallerie;  Er  wird 
also  morgen  gleich  diese  Pomtnersche  schiffe  losz  lassen,  seine  vorstellung 
wollen  wir  zu  seiner  verantwortung  aber  aufheben. 

Friederichsburg  d.  I3ten   Octob.   a,   1743. 


221. 


Wegen  derer  Pommerschen  schiffer  sehen   wir  lieber,    wen  Er  konte  von 
Ihnen  und  zwahr  von  einen  jeden  apart  die    versicherung    schriftlich   kriegen 
ehr  dasz  er  mit  Ihnen  certepartien  schlieszt,   dasz  Sie  freywillig  und  ohne  allen 
zv^ang  sich  hierzu  engagirt  hatten  •. 

Wasz  C<rrf  und  seine  Russische  schiflTe  wieder  haben   auszgehen  lassen 
ersehen  w»r  nut  mehren  ausz  seinem   schreiben ;    es  deucht   uns  nicht  and^«' 
als  wen  Er,  der  graf  von  Dannesckiold,  wieder  recht  hat     den  es  ist  nnrh     • 
zimlicher  unterscheid(l)  zwischen  der  standart  und   der  fla^^e«     Rr      •  a\  ^*u 
guht  thun,  dasz  Er  dem  C^«//  von  dieser   zweyten   dis^Je^  'J^Zht  ^2t 
und  dasz  Er  Coff  von  sich  ab  und  an  dasz   Cons^i/  verweitet  ^       ' 

>  I  SkriveUe  af  1743  »/i«  meddeler  Schulin   Admiralitetet  Ko« 
slaglagte  Sldbe,  der  tilh«ire  preussiske  Undersaater,    ufortøvet   skulle    f  •    •  *  ^*^'"»'on,  »«  »Ue  be- 
1743.     S.  344).  "Tgives.      (Gehejmeregistratur 

'  Frederik  II,  Konge  af  Preussen   1740     86. 

»  Se    kgl.    Ordre    af    1743   «/„    ui    d.:    Skjent    KonRen       f    r» 
CJeneral-Extraklen  af  den  i  Konsejlet  holdte  Konference,   og  af  ha       "  ^^    Memoria,    vedlagt 

har  set  de  Grunde,  som  D.  har  fiemfert,  hvorfor  de  trømmerske  "sw"  ^*"*'*  derom  gjorte  Forestilling 
aao),  om  ellers  Transporten  af  Kavalleriet  skal  kunne  gaa  for  si  .^P*''*  *i  kunne  frigives  (se  Brev 
»t  de  pommerske  Skippere  skulle  frigives  undtagen  de  af  dem  A  ^°'**«>t>  »aa  vil  Kongen  dog, 
Certepartier,  at  de  fririlligen,  efter  at  Emba.go  har  vseret  hs^L  u  ^***  "^  underskrive  paa  deres 
tioner.     (Kgl.  Ordres  og  Resolutioner  til  F.   Greve  Danneskiold\       '*   akkorderet   paa  disse  Kondi- 

*  Korff  (se  Brev  159)  mener,  at  det  strider  mod  jr'"*-^""«»s«»e    i743__^^x 
Louis  ved  »in  BortsejUng  ikke  var  bleven    takket  af  SchoutW?!?"!?'   **  "^'="  "«««ke  Kommander 
Særdeleshed  da  Kommandere«  f»rte   en  bred  Vimpel,    havde^«!        2^°^'°^  «»«d  Skud   for  Skud,  i 
følgelig  var  at  bet«gte  -m  FUgman,L     (Reg.  over  indkomme  r'*'  '''''^*  ""<'"  ««  Kommando  og 
Skrivelse  af  .743  "/.o  og  Wodrofs  af  "/,o),  *"««  Br^ve  til   Admir.  K.  og  W.:    Korifs 

»  Korff   havde   kort  >    Forvejen    beklaget    sip 
„„der    Hveen    havde  saluteret  Orlogsskibet   «U>,Ue.,    C^\,\^^    -ssiske  Kapitain  Keyser,  der 
Dan.k.  M.g«i-.    5-  R   V..  Kapxtain   Flensborg,    ikke  var  bleven 

50 


^QA  Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Die  nachricht,  welche  der  hoUåndsche  commandeur  Lindslager  mit  ge- 
bracht  hat^,  håbe  ich  schon  und  zwahr  von  Stockholm  ausz  schon(I)  gewust, 
dasz  Conseill  mochte  es  aber  noch  nicht  wissen,  weszfals  er  wird  guht  thun 
es  Ihnen  wissen  zu  lassen.  Er  wird  uns  am  freytag  morgen  iim  9  uhr  will- 
kommen  sein. 

Die  enrollirungs  officiers  kan  Er  nur  gleich  nach  Ihren  districten  schi- 
cken*  iim  die  zeit  zu  gewinnen. 

Friederichsburg  d.  20ten  Octob,  a.  1743. 


222. 

Wir  wollen  gerne  zu  erspahrung  der  kosten,  dasz  Er  mit  dem  Land 
Commissariat  und  dem  finantz  directeur  von  der  Osten  zusammen  trete,  wie 
die  fracht  der  schiffe  konne  menagirt  werden,  die  uhrsache  ist,  weil  wir  doch 
kiinftiges  jahr  wohl  schwehrlich  offensive^  sondern  nur  defensive  werden  agiren 
konnen;  den  da  wir  Schweden  und  Russiand  alle  beyde  wieder  uns  haben*, 
so  ist  die  parthey  etwasz  starck;  die  fracht  der  schiffe  samt  deren  apHrung 
aber  geht  etwasz  weit,  jedoch  kan  Er  seinen  uberschlag  und  berechnung  ma- 
chen, wasz  eine  flotte  von  18  kriegsschiffen,  so  v\f\  fregatten^  wie  Er  nohtig 
zu  sein  glaubt  zur  defension,  fiir  kiinftig  jahr  kosten  wird  und  uns  solches  am 
freytag,  wen  Er  zue  uns  kombt,  vorlegen. 

Christiansburg  d.  4ten  November  a,  1743. 

Dieses  aber  bleibt  ein  geheimnisz,  dasz  wir  kiinftig  jahr  nur  defensiv 
agiren  wollen,  im  fall  wir  angegriffen  werden,  dasz  hat  niemand  nohtig  zu 
wissen  als  wie  Er. 


223. 

Wir  haben  desz  Oberst  Ottgen^  memorial  noch  einmahl  selber  mit 
nachdencken  recht  durchgegangen,  nach  dem  er  heute  von  uns  gegangen  ist; 
wir  finden  dessen  klagte  gegriindet,  dasz  es  Ihm  Sensibel  fallen  musz,  wen 
seine  festungs  arbeit  oder  projecte  durch  seinen  inferieur  durchgesehn  und 
mannichmahl  corrigirt  werden;    aber   wie   ist  es  zu  redressiren?   seine  eigene 


takket.  (Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  K.  og  F.:  Korffs  Skrivelser  af  1743  "/lo  og  'Vio 
og  Flensborgs   af  Vio.     Se  Admir.  General-Kopibog  1741 — 43.     S.   10480*.). 

^  Der  laa  i  disse  Dage  en  hollandsk  Fregat  paa  Kjøbenhavns  Rhed.  (Krigskancel.  Ex- 
pedit,  1743,  Nr.  258). 

'  D.s  Ordrer  til  Indrulleringscheferne,  der  havde  gjort  Tjeneste  paa  Eskadren:  at  begive 
sig,  enhver  til  sit  Distrikt,  ere  daterede  1743  'Vio.    (Admir.  General-Kopibog  1741-43.    S.  1065  fig.). 

'  Rusland,  hvis  Hjselp  paakaldtes  af  den  svenske  Regjering,  sendte  denne  et  Korps  til 
Undsætning.     (E.  Holm:  Danmarks  Riges  Historie  1699— 18 14.     S.   161). 

*  Se  Brev  110. 


Christian  Vl's  Breve  til  Fr.  Danneakjold-Samsøe.  ^gc 

projecte  kan  Er  doch  unmoglich  revidiren^  den  ein  man,  der  etwasz  eingiebt, 
von  dem  wird  Suppornrt^  dasz,  wasz  er  eingiebt,  Er  recht  und  guht  zu  sein 
glaubt;  folglich  kan  Er  seine  eigene  arbeit  unmoglich  corrigiren  oder  åndern. 
Dasz  General  Commissariat  hatte  wohl  und  kliiglich  gethan,  wen  Sie  es  hatten 
ins  geheimb  gethan,  dasz  Sie  gedde^  liber  Ottgen  seine  brau(!)  projecte  ge- 
hort,  aber  da  dieses  nun  versehen  ist,  so  sehe  nun  kein  ander  mittel  iibrig, 
als  dasz  man  Gedde  seine  bau  projecte  an  Ottinger  schickt  iim  seine  gedan- 
cken  dariiber  zu  horen,  den  Ottinger  dasz  Ober  Commando  iiber  die  gantze 
fortification  anzu  vertrauen,  ist  eine  bedenckliche  sache  und  mochte  seinen 
kraften  zu  starck  sein.  Er  wird  diese  unsere  gedancken  fur  sich  behalten 
bisz  auf  kiinftigen  freytag,  da  wir  nåher  mit  Ihm  deszfals  sprechen  wollen. 

Christiansburg  d.  I4ten  Dec,  a,  1743. 


224.* 

Wen  es  mit  seiner  gesundheit  besser  ist,  wird  uns  solches  sehr  lieb  zu 
horen  sein.  Er  hat  sehr  wohlgethan  heiite  bey  dem  bosen  wetter  zu  hause 
zu  bleiben,  wir  wiinschen,  dasz  es  sich  bald  mit  Ihm  besser (1)  moge.  Weil 
Er  heiite  nicht  ist  zur  expedition  heergekommen,  so  miissen  wir  Ihm  schrift- 
lich  es  melden:  es  stehet  gewisz  ein  gewisser  mensch,  der  berteis  oder  bartels^ 
heist,  in  diensten  auf  dem  Holm,  ein  Schneider  seiner  profession^  welchen  un- 
sere Schwester*  recotnmandirt  hat,  er  ist  aber  alte,  kranck  und  unvermogend 
geworden,  weszfals  Ihm  eine  pension  ist  beygelegt  worden;  da  es  nun  ver- 
lauten  will,  dasz  die  pension^  so  er  hat  und  50  Rthl.  importirt,  aufhoren  soli, 
so  bittet  uns  unsere  schwester,  dasz  dieser  Bertels  oder  Barteis  diese  pension 


*  Se  Brev  151. 

'  Hverken  i  den  i  Danske  Samlinger  2.  R.  2.  Bd.  Side  207  (T.  aftrykte  Brevsamling  eller  i 
D.S  Papirer  indleverede  fra  Holmskjolds  Stervboe»,  hvoraf  denne  Brevsamling  har  udgjort  en  Del 
(se  Indledningen),  findes  eller  fandtes  et  eneste  Dokument,  der  kan  henføres  til  Aaret  1744.  Dette 
kan  skyldes  Tilfældigheder:  D.  har  maaske  ikke,  skjønt  han,  paa  en  Orlov  nær,  dette  Aar  varetog 
sit  Embede  som  sædvanlig,  udfærdiget  eller  modtaget  Dokumenter,  han  har  agtet  værd  at  bevare, 
eller  maaske  ere  Dokumenter  fra  dette  Aar  bortkomne  ved  en  Omflytning,  men  det  kan  ogsaa  bero 
paa,  at  D.,  uvist  hvorfor,  ved  Gjennemsyn  af  sine  Papirer  har  fjærnet  Sagerne  fra  dette  Aar.  D. 
har  nemlig  foretaget  et  saadant  Gjennemsyn,  thi  han  skriver  i  en  Gjenpart  dat.  Aarhus  1768  ^'/ø 
af  et  Brev  til  Danneskjold-Laurvig  (se  Indledningen),  Svar  paa  dennes  Opfordring  i  Brev  af  1768 
^*/8  til  D.  til  at  aflevere  <de  Kaarter,  Tegninger  og  videre*  Sø-Etaten  vedk.,  som  han  maatte  have 
hos  sig,  at  han  for  Tiden  foretager  Eftersyn  af  sine  Papirer  for  at  se,  hvad  der  hører  Sø-Etaten 
til,  og  hvad  der  blandt  de  Papirer,  der  ere  hans  egne,  kan  være  til  Nytte  for  en  Etat,  han  elsker 
og  for  en  Konge,  han  venererer,  og  han  fortsætter  derpaa:  cVell  er  dett  et  møysom  arbeide  ved 
et  svagt  helbrede,  da  mine  papiirer,  som  jeg  næsten  aldrig  haver  kasted  øyne  i  siden  Ao.  1 746,  ved 
femb  å  Sex  gange  fløtten  og  især  ved  seniste  overiilede  flugt  (se  Danske  Magazin  3.  R.  III,  42) 
er  kommen  i  største  uorden,  dog  skall  jeg  arbeide  med  fliid  paa  deres  eftersiun*.  (F.  Greve 
Danneskjold-Samsfi»es  Arkiv). 

*  Se  Brev  226, 

*  Prinsesse  Charlotte  Amalie.     Se  Brev  114. 

50* 


^q5  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

zeittebens  behalten  moge;  da  wir  nun  von  unser  Schwester  so  sehr  dårum  ge- 
behten  werden,  der  mensch  auch  sehr  nohtleidend  sein  soli,  so  sehen  wir  gerne, 
wen  Ihm  diese  gnade  wiederfahren  konte;  lasz  er  uns  doch  bald  antwort  hier- 
auf  wissen. 

Christiansburg  d.  Sten  Martz  a.  1745. 

Heiite  nachmittag  haben  wir  Hee^  oben  bestelt  und  werden  dasz  elec- 
trtciren  an  der  fiirstin  von  Ostfriesland  zeigen,  welche  es  noch  nicht  gesehn 
hat,  sehr  courioss  aber  darnach  ist. 


225. 

Mein  lieber  Graf  1  Hiermit  iibersenden  wir  Ihm  dasz  pacquett*^  worvon 
wir  Ihm  neiilich  gesagt  haben;  Er  wird  wohl  besorgen,  dasz  solches  richtig 
bestelt  werde  nach  Norrwegen  und  uns  wissen  lassen,  wen  Er  solches  abschi- 
cket  auch  wie  bald  Er  meint,  dasz  Es  an  ohrt  und  stelle  kommen  kan. 

Christiansburg  d.  i6ten  Martz  a.  1745. 


226. 

Da  Er  morgen  nicht  herein  komt,  so  finden  wir  nohtig  Ihm  nochmahls 
an  den  Bertels  oder  Bar  teis  zu  erinnern.  Er  antwortete  dasz  vorige  mahl:  er 
wiiste  nicht,  wo  der  mensch  wåhre,  ob  Er  bey  dem  Saltzwerck  oder  auf  dem 
Holm  wåhre;  Er  wird  sich  nun  wohl  darnach  erkundiget  haben;  Er  sagte  da- 
mahls,  wolte,  wen  Er  nach  der  stadt  kåhme,  sich  darnach  erkundigen,  er  ist 
seit  dem  etslige  mahl  in  der  stadt  gewesen,  so  wird  Er  sich  nun  wohl  dar- 
nach erkundiget  haben,  desz  menschen  gantzes  Bitten  ist,  dasz  Er  die  50  rdl., 
so  er  hat,  behalten  moge. 

Sonst  miissen  wir  Ihm  auch  melden,  dasz  wir  gerne  sehen,  dasz  Er 
sich  mit  dem  Conseill  einlasse,  ob  eine  ntenage  beym  see  Etat  zu  machen 
sey";  bey  den  fonds  ist  nicht  zu  riihren,  dasz  begreiffen  wir  wohl  und  dasz 
conseill  auch,  ob  aber  nicht  beym  reglement  etwasz  zu  menagiren  ist,  dariiber 
wird  Er  dem  conseill  seine  gedancken  erofnen. 

Christiansburg  d.  25.  Martz  a.  1745. 


^  Sandsynligvis  Mathematikeren  Christen  Hee.  F.  1 7 12,  f  1 781.  Lærer  i  Mathematik 
ved  Sø-Etaten  1742  ^'A*  Professor  i  Mathematik  ved  Universitetet  1759.  Magister  1761.  (Biogr. 
I^x.). 

'  Vi  mangle  Nøglen  til  Forstaaelse  af,  hvad  dette  er  for  en  Pakke.  Den  omtales  oftere  i 
det  følgende:  i  Brev  227,  235  og  236;  den  staar  sandsynligvis  i  Forbindelse  med  det  i  Brev  228 
og  229  omtalte  Baand,  den  er  uden  Tvivl  nøje  knyttet  til  Fyrstinden  af  Østfrieslands  Sygdom 
(om  hendes  Sygdom  se  Brev  228  Q),  229  (?),  233  og  238  samt  Danske  Samlinger  2.  R.  2.  Bd.  Side 
214  IT.)  og  den  i  Brev  237  h  nævnte  »frau  in  Norrwegen»  har  muligvis  ogsaa  haft  med  den  Sag 
at  skaffe. 

•  Se  Brev  239. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  ^gj 

227. 

Wir  dancken  Ihm  fur  sein  schreiben  und  die  uns  gegebene  nachricht; 
wie  wohl  uns  solche  nicht  gahr  angenehm  ist,  wie  Er  leicht  gedencken  kan, 
so  hat  Er  doch  sehr  wohl  gethan  es  uns  zu  melden.  Wir  wiinschen  dasz  dem 
Soldaten  moge  geschrieben  werden,  dasz  Er  dasz  bewuste  pacquet  an  einem 
andem  eben  *  so  kiinstlichen  mann  bringen  moge.  Wir  beklagen,  dasz  seine 
tochter^  wieder  welche  Ziehungen  empfindet,  wiinschen  aber,  dasz  solche  bald 
aufhoren  mogen. 

Christansburg  d.   lOten  Aprill  a,  1745. 

228. 

Sein  schreiben  haben  wir  heiite  etwasz  spahte  bekommen  darauf  zu 
antworten.  Dasz  verlangte  Band'  konnen  wir  heiite  oder  morgen  unmogiich 
schafien,  doch  wollen  wir  sehn  es  gegen  kiinftige  post  es(!)  zu  schaffen;  wasz 
die  discretwn  angeht,  so  kan  Er  nur  melden,  dasz  es  soUe  500  Rthl.  sein, 
solte  es  aber  zu  wenig  sein,  so  mag  Er  selber  so  viel  nennen,  wie  Er  flir 
guht  findet.  Wir  dancken  Ihm  flir  seinen  guhten  wunsch,  Gott  erflille  Ihn  an 
der  Patienten*. 

Christiansburg  d.  4ten  Jun.  a,  1745. 

229. 

Wir  schicken  Ihm  hiemit  zu  dasz  verlangte  Band,  so  iim  den  rechten 
arm  von  der  patientin  ist  gebunden  gewesen,  Es  hat  selbiges  solches  gestem 
umgehabt,  da  Sie  noch  einen  sehr  harten  zufall  gebabt;  Gott  gebe,  dasz  dieses 
moge  mehr  nutzen  schafTen  wie  dasz  erstere;  wir  mochten  aber  gerne  wissen, 
wo  dasz  erste  geblieben,  und  ob  der  Soldat  gahr  nicht  gedencket  wieder  zu 
kommen. 

Christiansburg  d   gten  Jun.  a.  1745. 

230. 

Ihm  auf  sein  schreiben  zu  antworten  so  miissen  wir  Ihm  melden,  dasz 
wir  leider   schon   die  companie  von  PUss^  an  den  Ritmeister  Tonsberg^  ver- 


*  Sandsynligvis  Frederikke  Louise  Christiane  Ctssc.  Danneskjold-Samsøe.  F.  1737,  f  1821. 
Se  Danske  Samlinger  a.  R.  3.  Bd.  Side  ao6  flg.  og  213  ff.  Om  hendes  Sygdom  se  Brev  234, 
235  b,  237,  237  e  og  238. 

'  Se  Brev  225. 

■  Fyrstinden  af  Østfriesland(?).     Se  Brev  225. 

*  Joachim  Ditlev  v.  Plessen.  Ritmester  og  Kompagnichef  ved  adet  jydske  Rytteriregiment 
174«  **/i.     (Obcrsdt.  Hirschs  Smig.). 

*  Matthias  Tonsberg.  Ritmester  ved  adet  jydske  Rytteriregiment  1733  ••/lo.  Fik  Plessens 
Kompagni  1745  ^V«-     (Oberstlt.  Hirschs  Smig.). 


^q3  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

geben  haben,  der  General  Leutnant  Numsen  ist  hier  bey  gantz  unschuldig, 
Er  hat  seinen  neveus^{^?\  in  vorschlag  gebracht,  aber  well  Tonsberg  so  lange 
gestanden,  Ihm  so  viele  companien  sind  verbey  gegangen,  so  haben  wir  nach 
der  justice  Ihm  nicht  wohl  verbey  gehen  konnen,  wir  geben  Ihm  aber  hiemit 
unsere  parole^  dasz  wir  seinen  neveu  entweder  bey  dem  regiment^  wo  Er  an- 
jetzo  steht,  die  erste  z/tf^a»/werdende  companie  oder  auch  iiberhaubt  bey  der 
gantzen  cavallerie  geben  woUen. 

Wir  werden  den  Mittwochen  nach  Friederichsburg  reisen*,  gedencken 
aber  den  vormittag  iim  9  uhr  Ihn  zu  expediren^  wen  Er  gegen  solche  Zeit 
wolte  herein  kommen. 

Christiansburg  d.  I3ten  Jun,  a.  1745. 


231. 

Dasz  Er  die  expedition  von  kiinftigen  Mittwochen  bisz  iiber  8  tagen 
auszsetzen  will,  dadurch  geschiehet  uns  ein  grosser  gefallen,  den  wir  die  kurtz 
zeit,  da  wir  hier  sind,  desto  mehr  davon  profitiren  konnen. 

Wasz  dasz  gesuch  desz  Hr.  Coimans  betrift,  so  sehen  wir  nicht,  dasz 
solches  Ihm  wohl  zu  acordiren  ist,  wird  Er  also  es  Ihm  aufs  hoflichste  ab- 
schlagen. 

Friederichsburg  d.  20ten  Jun.  a,  1745. 


232. 

Weil  Er  kiinftigen  Mittwochen  nicht  herein  komt,  so  miissen  wir  Ihm 
melden,  dasz  wir  gerne  sehen,  dasz  Er  eine  fregatte  bestelt',  die  sich  vertig 
halt  die  fiirstin*  von  Ostfries\}!)  nach  Rostock  iiberzusetzen :  Er  hat  gesagt, 
dasz  Er  es  gerne  14  tage  vorausz  wissen  wolte;  die  fiirstin  gedenckt  erst  mit 
ende  dieses  mohnahts  zu  reisen;  Sie  will  gerne  von  hier  nach  Dargun  zu 
meiner  Tante y  die  Princess  August^,  reisen;  Er  wird  es  doch  so  viel  wie 
moglich   geheim   halten;    ob   Sie   mit   der  fregatte   zu   Rostock^   Lubeck  oder 


*  Fr.  Chr.  Greve  Danneskjold-Samsøe  (se  Brev  175).  Ritmester  reforme  ved  2det  jydske 
Rytteriregiment  1740 — 46.     Kompagnichef  smst.   1746  V? — 1748  '/«•     (Oberstlt  Hirsch's  Smig.). 

*  Onsdag  d.  16.  Juni  kjørfe  Kongen  og  Dronningen  om  Eftermiddagen  fra  Christians- 
borg til  Frederiksborg,  hvor  de  toge  Ophold  i  cdet  kinesiske  Hus».  (Kongehusets  Arkiv :  Kong 
Chr.  VI:  Diverse  Dokumenter:  Dagbog  fra  1745,  holdt  ved  Hoffet.)     Se  Brev  233. 

*  Se  Brev  233. 

4  Fyrstinden  opholdt  sig  paa  Christiansborg  fra  d.  2.  til  d.  13.  Juli.  (Kongehusets  Arkiv: 
Kong  Chr.  VI:  Diverse  Dokumenter:  Dagbog  fra  1745,  holdt  ved  Hoffet). 

*  Prinsesse  Augusta  af  Mecklenborg-GUstrow.  Datter  af  Hertug  Gustav  Adolf  af  Gdstrow 
og  saaledes  Søster  til  Frederik  IV.s  Dronning.  F.  1674,  f  1756.  Hun  fik  17 17  Amtet  Dargun 
(Mecklenborg-Schwerin)  med  det  gamle  Slot  af  samme  Navn  anvist  til  Apanage.  Hun  var  meget 
stærkt  paavirket  af  Pietismen.     (Schlie:  Mecklenburgische  Denkm&ler  I,  527). 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe  399 

Wismar  am  besten  ankommen  kan,  wird  Er  wohl  wissen  lassen,  der  hafen  zu 
Rostock  soli  fast  gantz  von  schlam  zugehn,  wie  man  sagt;  Sie  wird  sich  hier 
auf  der  zollbude  wohl  embarquiren\  Ihre  kutsche  und  einen  wagen  fiir  die 
damens  wird  wohl  nohtig  thun,  dasz  Sie  mitnimbt.  Dem  Officier  wird  Er 
wohl  die  order  beylegen,  dasz,  wen  Er  die  Fiirstin  an  vorbenandten  ohrten 
an  land  gesetzt,  Er  sich  vorfrågt,  ob  Er  warten  soli  mit  dem  schiff,  oder  ob 
Er  kan  wegseglen,  und  wen  Er  wieder  kommen  soli,  diese  vorfrage  kan  an 
der  Fiirstin  Hoffmeister  von  Schlegel^  am  besten  geschehn.  So  bald  die  fre- 
gatte  fertig  ist,  låst  er  es  uns  wissen.  Dasz  das  meubel  und  panehl  werck  in 
Hirscholm  fertig  ist,  freiiet  uns  sehr  zu  horen,  wir  werden  am  Sonnabend 
mittag  dahinkommen  und  wird  es  uns,  so  wohl  wie  der  Konigin,  lieb  sein 
Ihm  da  zu  sehen. 

Christiansburg  d.  12  ten  July  a.  1745. 


233. 

Er  wird  wohl  kiinftigen  Mittwochen  vormittag  iim  9  uhr  sich  mit  seinen 
expeditionen  einfinden  in  dem  hiesigen  garten  hausz*.  Wegen  å^x  fregatte^ 
welche  wir  fur  8  tagen  bestelt  haben  zum  transport  fiir  die  Fiirstin  von  Ost- 
friesland,  lassen  wir  Ihm  wissen,  dasz  solche  nun  nicht  mehr  nohtig  thut, 
und  kan  Er  solche  nur  abbestellen;  die  spåte  jahres  zeit  so  wohl  als  die 
schwåchlichen  umstande  der  fiirstin^  erlauben  Ihr  nicht  eine  so  weite  reise 
vorzunehmen,  worzu  auch  wohl  etwasz  die  angst  fur  die  See  thun  kan,  wie 
wohl  Sie  sagt,  dasz  Sie  die  reise  kiinftig  friihjahr  gerne  thun  will. 

Friederichsburg  d.  iQten  July  a.  1745. 


234. 

Sein  schreiben  haben  wir  heiite  abend  iim  8  uhr,  wie  wir  zu  hause 
kahmen,  erst  erhalten;  wen  die  arbeit  in  Gluckstadt  dadurch  solte  aufgehalten 
werden,  so  erlauben  wir,  dasz  die  commandirte  mannschaft  daselbst  verbleiben 
moge,  sonst  hatten  wir  gerne  gesehn,  dasz  Sie  wahren  zu  die  regimenter^  wo  Sie 
hingehoren,  hingegangen,  und  woUen  wir  Numsen  deszfals  befehl  beylegen, 
dasz  alle  auf  der  arbeit  in  Gluckstadt  seyende  leiite  daselbst  verbleiben  sollen 
und  nicht  zur  revue  kommen;  wir  hatten  die  regimenter  gerne  complett 
gesehn*. 


*  Christopher  Wilhelm  v.  Schlegel.  F.  1695,  t  '759  >  Kjøbenhavn.  Ritmester,  Stald- 
mester og  Kammerherre  i  anhalt-zerbstk  Tjeneste.  Blev  Hofmester  hos  Fyrstinden  af  Østfriesland 
o.  1740.     (Meddelt  af  L.  Bobé.)     Se  Brev  238  og  240. 

*  Sandsynligvis  det  saakaldte  c  kinesiske  Sommerhus«,  der  var  opført  af  Chr.  VI  paa  Høj- 
derne i  Frederiksborgs  Slotshave  lige  over  for  Slottet.  (Trap:  Statist  topogr.  Beskrivelse  af  Dan- 
mark 2.  Udg.  III,  80). 

■  Se  Brev  225. 

*  I  Brev  af  1745  'Vi  meddeler  Numsen  D.,  at  Kongen   under  ^h   har  givet  Markgreven 


400  Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe. 

Dasz  es  sich  mit  seiner  tochter  noch  nicht  voUig  bessern  will,  thut  uns 
leyd;  wir  dancken  Ihm  fiir  die  gegebene  nachricht  und  wiinschen  bald  voUige 
besserung. 

Friederichsburg  d.  2ten  Aug,  a.  1745. 


235. 

Sein  schreiben  haben  wir  heiite  morgen  wohl  erhalten  und  darausz 
ersehen,  welche  officiers  Er  proponirt,  die  mit  der  fregatte  Falster  ausz  sol- 
len^;  wir  aprobiren  diesen  seinen  vorschlag,  und  wird  Er  so  viel  moglich 
pressiretiy  dasz  die  fregatte  bald  weg  kombt;  geheimteraht  Schulin  hat  sich 
auch  nicht  iibereilt  Dim  die  nachricht  zu  geben;  wegen  der  instructUm  flir  die 
mitgehende  officiers  kan  Er  es  alles  nur  so  machen,  wie  Er  es  in  seinem 
schreiben  gemeldet. 

Wen  er  doch  auch  morgen  mit  der  Nordschen  post  wolte  schreiben  an 
den  Soldaten,  dasz  Er  herunter  solte  kommen  und  dasz  bewuste  pacquet  selber 
mitbringen  oder  herunter  schicken. 

Friederichsburg  d.  6ten  August  a.  1745. 


235  b. 

Brev  dat.  Friederichsburg  d.  6.  Aug.  a.  1745.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  213). 

236. 

Die  Paroles  folgen  unterschrieben  hiebey  zuriicke*.  Geheimteraht  Schulyn 
will  in  seiner  antwort  nichts  wissen,  dasz  wir  Ihm  von  der  fregatte  etwasz 
gesagt  haben*,    wir  besinnen  es  uns  doch  gahr  zu  guht,    dem  sey  aber  wie 


Ordre  til,  at  det  Mandskab,  der  iflg,  kgl.  Ordrer  af  "/»  og  "A  d.  A.  er  afgivet  af  samtlige  i  Her- 
tugdømmerne værende  gwrbn.  Infanteriregimenter  til  det  under  Sø-Etaten  sorterende  Arbejde  i 
Gliickstadt,  skal  indfinde  sig  paa  rette  Sted  til  den  forestaaende  Mønstring  og  Revue.  (F.  Greve 
Danneskjold-Samsøes  Arkiv.)  Se  Registratur  over  Land- Etatens  Krigskancel.  Expedit.  1745,  Nr. 
835.)  I  kgl.  Ordre  af  1745  Vs  til  Markgreven  tilbagekaldes  Ordren  af  'Vt.  (Registratur  over 
Land-Etatens  Krigskancel.  Expedit.   1745    Nr.  885). 

*  Fregatten  cF'alster*  (se  Garde:  Efterretng.  om  den  danske  og  norske  Søemagt  IV,  502  flg.), 
blev  1745  ^^9  under  Kapitain  Jesper  Hansen  Richardts  Kommando  beordret  til  St«  Thomas  men 
maatte  iflg.  medgivne,  beseglede  Ordrer,  der  skulde  aabnes  paa  Højde  af  Hitland,  gaa  til  Mar* 
seille  for  at  være  behjælpelig  med  Underhandlingerne  med  Algier.  (Garde;  Etterretng.  om  den 
danske  og  norske  Søemagt  UI,  283)  D.s  Ordrer  til  Officererne,  der  skulle  ud  med  cFalster»,  ere 
dat.   1745   "/b.     (Admir.  General -Kopibog  1744—45.     S.  914  flg.). 

'  « Parolerne*  for  Oktober  Maaned   1745.     (Krigskancel.  Expedit.   1745,  Nr.   150). 

•  I  Brev  dat.  Frederichsthal  1745  '%  skriver  Schulin  til  D.:  tl'ai  l'honneur  de  répondre 
å  V.  E.  que  S.  M«té  ne  m'a  donné  aucuns  ordres  qui  ayent  du  raport  a  la  Fregatte  de  Gluckstadt. 
et  que  j'ignore   tout  å  fait  et  son   equipement   et  sa  destination  >.      (F.   Greve    Danneskjold-Samsøes 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  40 1 

Ihm  wolle;  å\t  fregatte  kan  nun  wohl  zu  hause  kommen,  da  die  jahres  zeit 
so  weit  verstrichen  ist,  und  kan  so  viel  wahren  ausz  dem  magazin  zuriicknehmen, 
als  nohtig  ist  und  Sie  raumen(!)  kan. 

Lasz  Er  uns  doch  wissen,  ob  der  Soldat  von  Norrwegen  noch  nicht 
wieder  gekommen  ist,  und  wo  dasz  paquet  bleibet;  wir  werden  ofters  dårum 
gemahnet. 

Hirscholm  d.  30ten  Sept.  a.  1745. 


237.  . 

Es  ist  uns  sehr  lieb  ausz  seinem  schreiben  zu  ersehen  gewesen,  dasz  Er 
mit  den  mann  gesprochen,  der  seine  dochter  couriret  hat^,  und  dasz  dieser 
meint,  dasz  es  seiner  tochter  nicht  schaden  kan,  wen  Sie  fahrt,  und  da  Er 
uns  gerne  sprechen  will,  so  lassen  wir  Ihm  wissen,  dasz,  wen  Er  morgen 
nachmittag  um  3  uhr  sich  hier  einfinden  will,  so  wollen  wir  mit  Ihm  von 
allen  nåher  sprechen. 

Hirscholm  d.  Sten  Octob.  a,  1745. 


237  b. 

Brev   dat.    Hirscholm   d.    10.   Octob.    a.    1745.      (Trykt  i   Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  214.) 


237  c. 

Brev    dat.   Hirscholm   d.    10.   Octob.   a.    1745,      (Trykt  i   Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  213  flg.). 

237  d. 

Brev    dat.    Hirscholm   d.    11.  Octob.   a.   1745.     (Trykt    i    Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  214.) 


Arkiv.)  Kapitain  Samuel  Hoogland  havde  faaet  D.s  Ordre  af  1745  Ws  til  at  faa  Snaven  cHecla« 
armeret  og  provianteret  og  derpaa  gaa  med  den  til  GlUcksladt  og  der  melde  sig  hos  Kapitain 
Zimmer,  hvor  han  skal  forefinde  nærmere  Ordre.  Han  skal  medtage  noget  Gods  og  nogle  Ka- 
detter. (Admir.  General-Kopibog  1744—45.  S.  921  flg.).  I  Brev  af  ^Vo  melder  Hoogland  Admir- 
alitetet sin  Ankomst  til  GlUckstadt  og  i  Brev  af  'Vo  meddeler  han,  at  Skibet  er  sprunget  læk. 
(Reg.  over  indkomne  Breve  til  Admir.  1745.  H.).  Iflg.  D.s  Ordre  af  1745  V>o  skal  Hoogland  efter 
Kapitain  Zimmers  Foranstaltning  indlade  c  hvad  Gods,  som  han  af  Magasinet  udi  Gluckstad  udi 
Snauven  vil  have  indskibet  og  i  den  kand  roromes«,  og  saa  med  første  føjelige  Vind  vende  tilbage 
til  Kjøbenhavn.  (Admir.  General-Kopi  bog  1744—45.  S.  956). 
^  Se  Brev  235  b  og  237  h. 
Danske  Magazin.     5.  R.     V.  5 ' 


A02  Christian  VFs  Breve  til  Fr.  Dannes kjold-Samsøe, 

237  e. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  14.  Octob.  a.  1745.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.  215.) 

237  f. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  18.  Sbris  a.  1745.  (Trykt  i  Danske  Samlinger  2. 
R.  2.  Bd.  S.   216). 

237  g. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  23.  Octob.  a.  1745.  (Trykt  i  Danske  Samlinger  2. 
R.   2.  Bd.  S.   216). 

237  h. 

Brev  dat.  Hirscholm  d.  28.  Octob.  a.  1745.  (Trykt  i  Danske  Samlinger 
2.  R.  2.  Bd.  S.   216  flg.). 

238. 

Hierdurch  lassen  wir  Ihm  nur  wissen,  dasz  wir  kiinftigen  mittwochen 
nicht  werden  nach  Silleroe  kommen.  Eben  da  wir  dieses  schreiben,  kriegen 
wir  Seinen  brief,  und  dancken  wir  Ihm  fiir  die  darin  uns  gegebene  nachricht, 
wir  haben  den  Hoflfmeister  Schlegel,  wie  er  gestern  hier  wahr,  gefragt  nach 
der  furstin  befinden,  Er  sagt,  die  zufålle  hatten  wohl  noch  nicht  gantz  auf- 
gehort,  aber  Sie  kåhmen  doch  viel  schwåcher,  und  so,  glaube  ich,  ist  es  bey 
seine  tochter  auch  gewesen,  dasz  es  allgemåhlich  aufgehoret  hat.  Sonst  wolten 
wir  Ihm  noch  erinnern,  Er  mochte  doch  an  die  zwey  See  officiers  schreiben, 
welche  den  marrgrafen  iiber  den  kleinen  und  grossen  belt  fiihren  sollen,  dasz 
Sie  nicht  ånders  den  bey  guhten  wetter  iibergehen^ 

Hirscholm  d.  31  ten  Octob.  a,  1745. 


238  b. 

Brev   dat.    Hirscholm   d.   13.   Nov.    a.   1745.      (Trykt   i  Danske  Samlinger  2. 
R.   2.  Bd.  S.  217). 


^  Iflg.  D.s  Ordrer  af  1745  */io  til  Kapitainlt.  Peter  Klauman  Carlsen,  der  havde  Kommando 
paa  Vagtskibet  i  Store-Bælt:  cÆrøe»,  og  til  Kapitainlt.  Jens  Frantsen  skulde  de  holde  sig  rede  til  at 
føre  Markgreven-  og  Grevinden,  der  ventedes  til  Kjøbenhavn,  over  Bælterne.  Frantsen  skulde  føre 
dem  over  Lille-Bælt  paa  den  kgl.  Chalup  < Løven*.  I  Missive  af  Vii  erindrer  D.  de  to  Officerer 
om,  at  de  ikke  maa  gaa  over  Bælterne  med  Markgreven,  naar  Vejret  skulde  være  for  haardt,  men  at 
de  paaagte  at  gaa  over  med  god  føjelig  Vind.  (Admir.  GeneraUKopibog  1744 — 45.  S.  954  flg.  og 
974.)  Markgreven-  og  Grevinden  kom  til  Nyborg  d.  ^/ii,  men  da  Vejret  var  slet,  bleve  de  først  d. 
"/ii  førte  over  Bæltet.  Vejret  var  da  smukt,  Overrejsen  god.  (F.  Greve  Danneskjold-Samsøes 
Arkiv:  P.  K.  Carlsens  Skrivelse,  dat.  Corsøer  1745   *Vii,  til  D.).     Se  Brev  238  b. 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe.  AO% 

239- 

Da  wir  nun  in  anleitung  seiner  deszwegen  gemachten  allerunterthanig- 
sten  vorstellungen  allergnådigst  aprobiret^  dasz  nicht  allein  die  beyden  fonds 
dem  See  Etat  continuiret  werden,  sondern  auch  dasz  reglement  so  verbleiben 
soli,  wie  es  dieses  jahr  gewesen,  so  musz  Er  dahin  auch  sehen,  dasz  Sie  mit 
diesen  fonds  und  den  belauf  desz  reglements  dasz  behiifige  bestreiten;  da  aber 
hergegen  dasz  schiff  Fyen  an  die  asiatische  companie  verkauffet  ist  vor  50000 
Rthl.  ^,  und  dieses  nicht  in  Ihre  fonds  gehoret,  erfordern  die  beschafTenheit 
jetziger  Zeit,  dasz  wir  dieses  geld  selbst  gebrauchen,  daheer  Er  eine  order  an 
dasz  commissariat  auf  zu  setzen  hat,  dasz  diese  Summe  an  uns  selbst  soli 
eingeliefert  werden. 

Daferne  aber  bereits  (wie  wir  glauben)  ein  theil  da  von  gehoben,  soli 
dasz  noch  riickståndige  so  gleich  requiriret  und  uns  gelieffert  werden,  wasz 
sodann  an  die  Summa  von  die  50000  Rthl.  mangelt,  musz  Er  Zeit  nach  Zeit 
mit  dem  commissariat  iiberlegen,  wie  und  wovon  es  am  besten  kan  genom- 
men  werden,  doch  so,  dasz  alles  im  verlauf  des  bevorstehenden  jahres  ent- 
richtet  werde;  bey  der  kiinftigen  expedition  bringt  Er  uns  diese  order  zur 
unterschrift*  und  meldet  uns  zu  gleich  Ihr  bedencken,  wie  es  fuglichst  kan 
bezahlet  werden. 

Christiansburg  d.  5ten  Dec.  a.  1745. 


240. 

Mein  lieber  Graflf  Dannesckioldl  Ich  håbe  heiite  nach  mittag  mit  seinen 
schwager,  den  graf  Wedell^,  gesprochen;  wir  sind,  nach  dem  Er  mir  sein  pro 
memoria  furgelesen,  iiber  die  meisten  puncte  mit  einander  einig  geworden,  Er 
will   aber   nicht   gerne    seinen   nahmen   untersetzen,    ich   musz  solches   gelten 


*  Iflg.  kgl.  Kesol.  af  1745  ""'/s  paa  D.s  Forestilling  af  *%  skulde  Orlogsskibet  «Fyen» 
overlades  « Asiatisk  Kompagni*  tillige  med  Rundholter  og  Takkelage,  Ankere,  Kanoner  osv.  imod  at 
Kompagniet  indbetalte  50000  Rdlr.  til  General-Kommissariatet,  hvilken  Sum  skulde  anvendes  til 
et  nyt  Skibs  Bygning  og  til  Anskaffelse  af  Materialer.     (Krigskancel.  Expedit.   1745,  Nr.  78). 

'  Kgl.  Ordre  af  1745  *Vii  til  General- Kommissariatet:  I  Anledning  af  D.s  diverse  Fore- 
stillinger har  Kongen  resolveret,  at  de  Sø-Etaten  hidindtil  bevilligede  Fonds  saa  og  Reglementets 
Beløb,  saaledes  som  det  har  været  i  indeværende  Aar,  skulle  kontinuere.  Derimod  skulle  de  50000 
Rdlr.,  som  < Asiatisk  Kompagni*  har  givet  for  cFyen»,  indleveres  til  Kongen.  Men  da  Kommissariatet 
alt  har  anvendt  40000  Rdlr.  af  denne  Sum  til  Bedste  for  Sø-Etaten,  saa  skal  det  rekvirere,  indkas- 
sere og  indsende  denne  Sum,  som  skal  tages  af  det  Kommissariatet  for  næste  Aar  tilkommende 
Fond,  saa  vel  som  af  Overskudet  af  dette  og  næste  Aars  Reglement  samt  af  til  Gode  havende 
Penge  for  bortsolgte  Skibe  og  Materialer,  til  Kongen,  og  dette  skal  ske  inden  næste  Aars  Udgang. 
Saaledes  skal  Tid  efter  anden  den  fulde  Kjøbesum  udredes  og  indsendes  til  Kongen.  Dog  skal 
Alt  indrettes  saaledes,  at  hverken  Reglementet  eller  det  bevilligede  Fond  overskrides.  (Krigskancel. 
Expedit.  I745i  Nr.  184.)  Se  ogsaa  kgl.  Ordre  af  s.  Dag  til  Direktør  og  Deputerede  for  Finans- 
erne.    (Krigskancel.  Expedit.   1745,  N^*'   ^^S)* 

•  Se  Brev  40. 

5'* 


404 


Christian  VI's  Breve  til  Fr.  Danneskjold-Samsøe, 


lassen,  weil  Er  guhte  raisons  anfiihrt;  Er  wird  mir  sein  pro  tnemoria  zu  schi- 
cken,  und  ich  werde  es  abschreiben  lassen^.  Doctor  Bing  håbe  ich  heiite 
mittag  selber  gesehn  und  gesprochen;  Er  hat  mich  im  halsz  gesehn,  welcher 
Ihm  eben  nicht  gefall;  er  giebt  mir  aber  guhte  hofTnung;  Er  will  mir  wasz 
zum  pinseln  geben,  Er  will  mir  einen  Thee  verordnen,  etwasz  zu  im  halsz  pin- 
seln,  etwasz  zum  abfiihren  und  ein  gewisz  saltz  anzu  riechen  geben;  ich  håbe 
die  nacht  sonst  nicht  viel  gehustet,  aber  bin  sehr  oft  aufgewecket  worden 
durch  dasz  auszwerfien.  Mit  seinen  brief  kan  nichts  anfangen,  bisz  dasz  pro 
tnemoria  von  graf  Wedel  kriege,  iiberhaubt  glaube  ich,  es  ist  besser,  man  weisz 
nicht,  woheer  es  komme. 

Christiansburg  d.  iQten  Xåris.  a.  1745. 

Mit  dem  Hoffmeister  Schlegel  von  Friedensburg  håbe  ich  geredet,  dasz 
ich  hoffe,  es  wird  nun  alles  guht  gehn. 

241.* 

Wir  verlangen  zu  wissen:  Ob  der  hiesige  Preiisische  minister  mit  dem 
yustiljsrsht  Schnell^  geredet  håbe  von  Graff  Stollberg^,  worin  es  bestanden, 
und  iimb  welche  zeit  solches  gewesen  sey;  hiernach  wird  graff  Dannesckiold 
den  Schnell  miindlich  fragen  und  von  Ihm  schriftliche  antwort  verlangen. 

Fried 


^  Se  kgl.  Ordre  af  1746  **/«  til  General-Kommissariatet,  der  som  <Ober  Directeurer>  for 
Sø-Kvæsthusets  Midler  skal  optage  et  Laan  i  <den  oktrojerede  Assign.-Vexel-  og  Laanebank*  paa 
16000  Rdlr.  Cour.  mod  Underpant  i  Kvaesthusets  Obligationer.  Denne  Sum  maa  de  derpaa  laane 
Greve  Wedell  mod  Forsikring  i  Grevskabet  Wedellsborg  og  mod  Grevens  derpaa  udstedte  Pante- 
obligation.  (Krigskancel.  Expedit.  1746,  Nr.  103  og  104.)  Se  ogsaa  Kgl.  Ordre  af  1746  ^V?  til 
Sø-Kvæsthusets  Direktører.     (Krigskancel.  Expedit.   1746,  Nr.   127). 

'  Ang.  dette  Brev  se  Indledningen. 

•  Se  Brev  10. 

*  Se  Brev  40. 


Rettelser. 


s.     65   L.   I   f.  o.  forsattes,  læs:  fortsattes. 
122  Anm.  4.     Ross,  læs:  Foss. 
196  L.   18  f.  o.   1735,  læs:   1737. 
211   Anm.   I.     s.   123,  læs:  S.   126. 
238  Anm,  5.     XIV,   163,  læs:  XIV,  263. 
277  Det  her  meddelte  Brev  findes  alligevel  i 


Wads  Breve  til  og  fra  Herluf  Trolle  og 
Birgitte  Gjøe,  nemlig  I  S.  319. 
S.  283  Anm.   I  og  2  ombyttes. 

-  312  L.  12  f.  o.     1676,  læs:  1677. 

-  313  Anm.  2.     20,  læs:   18. 

-  319  L.  7  f.  n.  gegebeten,  læs:  gebeten. 


Register. 


Parenthes  om  Tallet  betyder,    at  vedkommende  Person  eller  Sted  omtales  paa  Siden,   uden  at  selve 

Navnet  nævnes. 


Åbo,  Freden  i,  386. 

Aalborg  184,  303. 

Aall,  Jac.,   1799,  203. 

Aardals  Værk,  Norge,   130,  134,   137,  249. 

Aarhus  155,   176.  —  Frue  Kirke  126. 

Aasum  Bro,  Fyn,  283  f. 

Absalon  Pedersen,  Hbtoriker,  f  1575,  123. 

Accursius,  Jurist,  52. 

Adolf,  Hertug  af  Holsten,  1622,  302. 

Adolf  Frederik,  Konge  af  Sverige,  114,  386,  389. 

Aggershus  120,   122,  295. 

Agricola,  Georg,  tysk  Fysiker,  f   1555,  121. 

V.  Ahlefeldt,  Slægten  paa  Haseldorf,  1545,  44  f. 
—  Bendix,  til  Haselau,  Gehejmeraad,  1735, 
170.  —  Borkard,  Greve,  1678,  95.  —  Carl, 
Greve,  1725,  356.  —  Claus,  tidl.  Lensmand 
paa  Haderslev,  ca.  1523,  78.  —  Claus,  Ge- 
nerallieutn.,  1659,  288  f.  —  Conrad  Vilh., 
Greve,  1755,  127,  221,  247.  —  Detl.  til 
Haseldorf,  Generalkrigskommissær,  1659,  283, 
289.  —  Fr.,  Kommandant  i  Kbhvn.,  f  1672, 
263,  279.  —  Fr.,  Kansler,  f  1686,  95,  (3o9, 
3>5,  3^9),  323-  —  Hans,  Generallieutn.,  1659, 
288  f.  —  Hans,  Assessor  i  Admiralitetet, 
1735,  1^4*  —  Hans,  Gehejmeraad,  Finans- 
deputeret,  1763,  213.  —  Hans  Henr.,  til 
Secstermtlhe,  Gehejmeraad,  f  1720,  192.  — 
Hennk,   Lensmand  paa  Oldenborg,   1523,  72, 

(78). 

Ahnemøller  (Ohnemøller),  Hans,  Mester-Tømmer- 
mand,  1637,   10. 

Akeleye,  Ingeborg,  g.  m.  Herm.  Løvenskiold,  1763, 
216,  254.  —  Jens  Werner,  Kommandør-Kaptajn. 
1770,  254. 

Albert,  Prins  af  Sachsen,   1763,  222. 

Albrecht,  Hertug  af  Meklenborg,  1523,  46,  55, 
64  f. 

Aldenburg,  Anton  Greve  af,   1678,  95. 

Algier  186,  400. 

V.  Alpen,  Ludv.,  Prins  Jørgens  Kammertjener  og 
Barber,  272. 


Als  12,  359. 

Altenhof,  Slesvig,  32. 

Altona    157,    159,    162,    181  f.,    184,    324,   327, 

364. 
Amager  6,   157,  267. 

Amsterdam  180,  355. 

Andreas,  Biskop  af  Oslo,  se  Mus. 

Andres,  Mester,  se  Bentzwinger. 

Angell,  Karen,  175 1,   116. 

Anholt,  Hukkert,  383. 

Anker  (Ancher),  Bernt,   1770,  256.  —  Chr.,  Ju- 

stitsraad,  Kjøbmand  i  Christiania,  f  1765,  219, 

(256). 

Anna  Ivanovna,  russisk  Kejserinde,  f  1740,  357. 

Anne,  Jacob  Mikkelsens,   1638,   16. 

v.  Anstett,   J.  P.,    russisk   Gesandt    i    Frankfurt, 

1831,  35- 
d'Antin,  Marquis,  .Schoutbynacht,   1739,  346  f. 

Anton,  Greve  J.  C.  v.  Dietrichsteins  Kok,   1765, 

243. 
Antvorskov  364. 

Apponyi,  Greve,  østrigsk  Gesandt  i  Paris,   1830, 

19,  24,  38. 

Arabiske  Ekspedition,  se  Niebuhr. 

Arcimboldus,    Johannes   Angelus,   Afladshandler, 

I5>7,  81. 
Arendal,  Norge,   172. 

V.  Arenstorff,  Fr.,  Generalmajor,  1677,  314,  323, 

325. 

Arentskiold  (Arentzen),  Ezechias  Levin^  General- 
lieutn.,  1743,  390. 

Arentz,  Fr.,  Biskop  i  Bergen,  1763,  214. 

Arff,  Chr.  Henr.,  1 763,  220.  —  Joh.  Gerh.,  Kom- 
mandør, 1770,  254.  —  N.  D.,  Kaptajn,  1737, 
196,  362. 

d' Argens,  Marquis,   1762,  244. 

Amim.   Hans  Georg,   sachsisk  Statsmand,    1 638, 

17. 
Arnstedt,  Ernst  Lebrecht,  General,   1766,  247. 

Arschot,  Carl  Eugen,  Hertug,  f  1700,  312. 

Ascanius,  Peder,  Professor,  1760,   134. 

Asiatisk  Kompagni,  se  Kbhvn. 


4o6 


Register. 


Askue  (Ascue),   Georg,    engelsk    Admiral,    1658, 

266. 
V.   d.  Asseburg,    A.  F.,    Gehejmeraad,    Gesandt, 

1765,  241. 
Augusta,  Prinsesse  af  Meklenborg-Gilstrow    1745, 

398. 
Augustenborg,  Hertugen  af,   1831,  (39). 


Backe,    Kommandør  paa  Trekroner,   1726,  292. 
Backersand  (?)  i  Elben  368. 
Badenhaupt,  Ermegaard,  1678,  95. 
Bagger,  Cl.,  Etatsraad,  Laugmand,   1761,   153. 
Bagration,  Enkeprinsesse,  1830,  28.  —   Clemen- 
tine, Prinsesse,   1831,  28. 
de  Baillou  fils  (i  Wien),   1760,   134. 
Balbus,  Hieronimus,  Jurist,  52. 
Balslev,  Andr    Kjeldsen,  Præst,   1736,   191. 
Bamble,  Norge,  249. 

Baner,  Johan,  svensk  Hærfører,   1638,   15,    17. 
Barbe,  L.,  1741,  361. 

Barchmann,  Jac.,  Kommitteret,  f   1764,  235. 
Barhow,  Lars,  norsk  Præst,  f   1754,   137. 
Barnekov,  Hans,   1546,  45. 
Barteis,  Skræder,   1745,  395  f. 
Bartholin,  Slægten,  237.  —  Joh.  Fr.,  1762,  253. 

—  Thomas,   1660,  281. 
Bartolus,  Jurist,  f   1355,  52. 
Barton,  se  Baxton. 

Basballe,  Chr.  Carl,   1763,  220. 

Baudissin,  G.  A.,  Generallieutn.,   1676,  298,  323. 

—  Wolf  Heinr.,  Oberstlieutn.,  c.  1625,  3©*  f* 
Baurenfeind,   Georg  Vilh.,    Kobberstikker,   1751, 

III,   123,   140. 
Bayern  35.  —  Jvfr.  Maria  Josefa. 
Baxton  (el  1.  Barton),  Samuel,  engl.  Skipper,  1742, 

376,  (377). 
Becker,  G.  W.,  Søofficer,   1763,  220. 

Becquet,  John,  engelsk  Silkevæver,   1737,   200. 

Belgien  20. 

Bendt,  Slagterkarl  i  Kbhvn.,  1659,  261. 

Benstrup,  Knud  Nielsen,  Over-Fabrikmester,  1735, 

162,   174,   180—84,  186,   188,  190,  333,  336 
Bentzon,   Mogens,   Justitsraad   (paa  Moss),    1763, 

226—31,  236. 
Bentzwinger,    Andres,     Smed    paa    Bremerholm, 

1637,   10. 
Benzon,  Jac,  Stiftamtmand,  1736,  191,  255,  343. 

—  Lars,  Deputeret,   1738,  332,  334,  356. 
Berckentin,  Chr.  Aug.,  Statsminister,  f  1758,  85, 

368,  374,  392. 
Berg,  norsk  Familie,   iio  f.  —  norsk  Amtmand, 

III.    —    Frantz,    Biskop,    f   '59'»    "4-    — 

I^Ians  Henr.  Jacobsen,  Præst  i  Aalborg,  f  1745, 

191  f. 
Bergen    112,    152  f.,    214  f.,    229,    235,    237!, 

376.  381  f. 
Bergen  op  Zoom   302. 

Bergenske  Borger-Ven,  Tidsskrift,   1764,  244. 
Berlin  21  f.,  26,  24$,  392. 
Berlings  Aviser,   1751,  112, 
Berman,  Anthoni,  Smed  i  Høsterkøb,   1660,  263. 
Bernhard,  Hertug  af  Sachsen-Weimar,   1637,   ii. 


Bernstorff,  Andr.  Pet.,  215.  —  J.  H.  E.,  Stets- 
minister,  f   1772,   1,  86,   122,   193,  242. 

V.  Beroltzeck,  Gangolf,  Friherre,  1529,  63. 

Berregaard,  Christen,  Amtmand,  1739,  343  f.  — 
Else,  1 76 1,  153.  —  Fr.,  r748,  129.  —  Vil- 
lum,  Højesteretsassessor,   1761,   153,  215. 

Bertels,  se  Barteis. 

Bertelsen,    Jens,    Kapellan    ved    Trinitatis    K., 

t  ^767,  242. 
Bethlen  Gabor  af  Siebenbtirgen  302. 

Beust,  Joach.  Friedr.,  Friherre,  f  1771,  342. 

Beyflit  van  Horn,  hollandsk  Orlogsskib,  377. 

Bibow,  Siegfr.,  Generalmajor,   1677,  321. 

Biege,  Jørgen  Reinh.,  Major,   1676,  299. 

Biehl,  Charlotte  Dorothea,  84,  236. 

Bielke,  Familien,   11 1,   114.  —  Henr.,  Rigsadmi- 

ral,   1676,  315. 
Biermann,  Conr.,  se  Ehrenschild. 
Bildsøe,  Foged  i  Bergen,  1765,  238. 
Bille,    Mich.,    Admiral,  1734,    160  ff.,   164,   166, 

187,   194.  —  Peder,   1563,  277. 
Bille.  Lars,  Kaptajn,  1735,   ^7'- 
Bille-Brahe,  Henrik,  Gehejmeraad,  Stiftamtmand, 

t   1789,  87;  jvfr.  C.  A.  Råben. 
Billeshave,  Vends  H.,   172. 
Bing,  Jens,  Læge,   1739,  343»  374,  404. 
Birkerod,  Søren,  Kaptajn,    1739,  346,  379. 
Birkerød,  Lynge-Kronborg  H.,  265,  268. 
Biron,    Ernst   Joh.,    Hertug    af    Kurland,    1763, 

209. 
Bischoff,  Jac,   Slotsforvalter   paa  Charlottenborg, 

1736,   189. 
Bjørn,  Andr.,   Tømmerhandler,    1735,    i^^?  349» 

354,  365. 

Blaa  Hejre,    Orlogsskib,    168,    179  f.,    184,    199, 

355,  370,  381  ^. 
Blanckenburg  342. 

Blangstedgaard  Mølle,  Odense  H.,  284. 
Bleking  97,   121. 

Blome,  Abel,  g.  m.  J.  B.  Rantzau  til  Bossee,  287. 

—  Adolf  Frederik,  Greve,  f  1875,  31  ff.,  37, 
39.  —  Anna,  Hans  Schacks,  95,  287.  —  Bendix 
til  Neuenhof,  1659,  287,  289.  —  Cathrine, 
g.  m.  Oberst  Henrik  Sested,  287.  —  Dorthe 
Øllegaard,  g.  m.  Hans  Rantzau  til  Putlos,  287. 

—  Magdalene,  Otte  Reventlows,  287.  —  Otto, 
Diplomat,  f  1803,  249.  —  Otto,  Greve,  Ge- 
sandt i  St.  Petersborg,  f  1849,   24,  31,  (37). 

—  Otto,  Greve,  f  1884,   17—39. 
Blomesholm,  Norge,  298. 

Bltlcher,    Johan,    Opsynsmand    ved    Børnehuset, 

1638,  9,  13. 
Boalth,  Jens,  Mag.,  Rektor,   1760,   138. 
Boitzenburg  i  Meklenborg   13,  15. 
Bokelmann,  W..  Ministerresident  i  Hamborg,  1830, 

18  f.,  21  ff.,  25  f.,  34,  36,  38. 
Bolt,  Borghild,   1472,   112. 
Bolvig  Jernværk,  Norge,  227. 
Borcholdt,  J.  F.,  Kommerceraad,   1735,   157. 
Borckenland,   1735,   170  f. 
Bordesholm  72. 

Bornholm  62,  80,  239,  279,  342  ff.,  348. 
Borrestad,  Norge,   127,  218. 


Register. 


407 


Bothmar,  Hans  Casper,  Greve,  Caroline  Mathildes 
Overhofmester,  f  1787,  88. 

Boué  &  fils,  hamborgsk  Firma,   1737,  198,  332. 

Bovense,  Vinding  H.,  284. 

Bræm,  Gotth.  Alb.,  Koniferensraad,  1766,  247, 
343.  —  Johan,   1637—38,  9,   13. 

Bragnæs,  se  Drammen. 

Brandenborg  11,  92,  284  f.  —  Jvfr.  Joachim. 

BrandenboTg-Kulmbach.  Jvfr.  Christian  Henrik, 
Frederik  Ernst,  Sofie  Caroline. 

Brandt,  Enevold,  Greve,  88.  —  Peter,  Overrente- 
mester,   1689,  325. 

v.  Brandt,  Christof,  brandenborgsk  Resident,  1677, 

315- 
Braunmann,  Poul,  Sorenskriver,   1753,   122. 
Breda  97. 
V.  Breda,  Joakim,  Kommandant  i  Kbhvn.,   1659, 

279. 
Bredstrup,  Ribe  Stift,  242. 
Bregentved  364. 

V.  Breitenau,  Gcnsch,  se  Gensch. 
Bremen   12,   15,  46,  294  f. 
BremervSrde  303. 

Breuning,  Wolfgang,  Dr.,   1559,  45. 
Brevig,  Norge,  211. 

Brinck,  Iver,  General-Ski bsmaaler,   1737,   194. 
V.  Brinck(en),  Conr.,  Oberst,   1676,  299. 
Brock,  Hans  Chr.,  Faktor,   1737,   197. 
Brockdorff,    Cai  Lor.,   Greve,    Præsident  i  Over- 

appellationsretten,    f  1840,    38,   85.    —    Ditl., 

Generalmajor,   17 10,   104. 
Brockdorff-Ahlefeldt,  Conr.,  Greve,  til  Ascheberg, 

85. 
Broglie,  Hertugen  af,  358. 

Brunsvig   14,  78.  —  Jvfr.  Christian,  Georg  Wilh. 
Brunsvig-Bevern.     Jvfr.  Christina  Sofia. 
Brunsvig-Lyneborg.     Jvfr,  Georg. 
Bruun,    Chr.  Christiansen,    Kaptajn,    1736,    184. 

—  Jørgen  Fr.,    Kaptajnlieutn.,   1738,   331.  — 

Fr.  V's  Kammertjener,   1761,   147. 
Brflhl,  Gieve,  i  Dresden,   1763,  222. 
Brunnich,  Morten  Thrane,  Lektor,   1765,  239. 
Brønshøj,  Kbhvn.,  258. 
Buchard,  Andres,  Major,   1661,  265. 
Buchwaldt,  Dorte  Jaspersdatter,   1659,   287. 
Buck.  Ole,   1739,  347. 
Budde,  Ole,  Overlods,    1738,  338. 
BurenskSld,  Jac.,  svensk  Generallieutn.,  f    1738 

98  —  102.  ' 

Burgund,  Huset,  63. 
Busch,  Dietr.,  Oberst,   1677,  321. 
Bustrup  Sø,  Slesvig,  349. 
Btidingen,  se  Ysenburg. 
Btllow,  Chr.,   1637,  9.  _   Fr.  Ludv.  Ernst,  Kam- 

merherre,   1767,  252. 
Bækkeskov,  Baarse  H.,   1 1 1 . 
Bøhmen  63,  247. 
Bøysen,  Chr.,  Kommandør,    1735,    ^71. 

Calmar,  svensk  Skib,    1677,   322. 
V.  Canitz.  Fr.  Rud.  Ludv.,  '328. 
Carl  V,  romersk  Kejser,   51. 


Cari,   Prins   af  Hessen,   f  1836,   (39),    88,  235, 

247,  249  f. 

Carl,  Prins  af  Sverige,   1765,  239. 

Carl  August,  Prins  af  Sachsen,  209. 

Carl  X  Gustav,  Konge  af  Sverige,  90,  (91),  97, 

257  f.,  270  f.,  278. 
Carl  Peter  Ulrik,  russisk  Tronfølger,   1742,  378. 
Carlskrone  355,  388,  391. 
Caroline  Mathilde,  Chr.  VII's  Dronning,  84—90, 

248,  (250). 

Carpitzow,  Joach.,  Oberst,  302. 

Carstens,  Ad.  Gotth.,  Justitsraad,   1760,   139. 

Cartagena  364. 

Catharina    H,    russisk    Kejserinde,     207,    (209, 

222). 
Cederfeldt,  Kommitteret  i  General-Toldkammeret, 

1765,  238. 
Cederlof,  svensk  Kaptajn,   1742,  375. 
Celle  (Hannover)  84  f.  —  Jvfr.  Georg  Wilhelm. 
César,  Skib,  322. 

Charlotte,  Orlogsskib,  167  f.,  178,  335. 
Charlotte  Amalie,  Chr.  V's  Dronning,  (313,  320, 

323). 
Charlotte  Amalie,   Prinsesse,   f  1782,   335,  395, 

(396). 
Charlotte  Amalie,  Linjeskib,  383* 
Charlottenborg,  se  Kbhvn. 
de  Chavigny,  fransk  Gesandt,   1739,  346- 
de  Cheusses,  Fr.  Henry,  dansk  Gesandt  i  Berlin, 

1743,  392. 
Christen  Jensen,  Matros,  1740,  355.  —  Pedersen, 

1659,  265. 

Christiern  I  55,  60,  70,  72,  74,   112,   129,   139. 

Christiern  II  43 — 84,   143. 

Christian  III   44,  129,    som   Hertug   af  Holsten 

46,  (47  f.). 
Christian  IV  8—17,  (114),   121  f.,  302  f. 
Christian  V    293,    295,    297,  300,  (305,  309  f.), 

311  f.,  (313,  316  ff.),  325,  (327). 
Christian  VI   155 — 200,  331 — 404. 
Christian   VII    i,    84  —  90,    (234),    242,    247  f., 

(252). 
Christian,  Prins,  1637,  8. 
Christian,  Hertug  af  Brunsvig,   1623,  302. 
Christian    Albrecht,    Hertug    af   Holsten-Gottorp, 

t   1694,  293,  (296),  297  f.,  (304),  325,  (329). 
Christian  August,  Hertug  af  Slesv.-Holst.-Søndcrb.- 

Augustenb.,  f  «754,  35^  f.,  359- 

Christian  Henrik,  Markgreve  af  Brandenborg- 
Kulmbach,   171. 

Christian  Thomesen,  Matros,   1740,  355- 

Christiania   135,   185,  217,  225,  246,  253. 

Christianopel  98,  105. 

Christiansborg,  se  Kbhvn. 

Christianshavn  163,  168,  275!.  375-  —  Børne- 
huset 8  f.,  13.  —  Vor  Frelsers  Kirke  224.  — 
Frederiks  t.  Kirke  (Christianskirken)  135,  34 1. 
—  Sti-andgade  341.  —-  Motzmands  Plads  (Chri- 
stiansholm) 177,  34'« 

Christianssand  115,  214,  3^3,  379. 

Christiansstad   104,  301,  304,  314,  323- 

Christiansø  335,  354  f- 

Christiansøe,  Fregat,  361,  370,  381. 


4o8 


Register. 


Christianus  Sextus,  Orlogsskib,   i6off.,  169,  173, 

176,  183,  345,  389. 
Christiem  Pedersen,  Provst  i  Bergen,  1493,  "^* 
Christina,  svensk  Dronning,  "f  1689,   121. 
Christina  Sofia  af  Brunsvig- Bevern,  g.  m.  Fred. 

Ernst  af  Brandenborg-Knlmbach,   1745,  (402). 
Christoffer    Olsen,    1660,    264.    —    Spillemand, 

Bonde,  1659,  262,  270. 
Cicignon,  Ulr.  Fr.,  Stiflaintmand,  1 764,  229,  238, 

244, 
Clager,  Carl,  engl.  Kaptajn,   1659,  271. 
Classen,  Joh.  Fr.,  f  1792,  225. 
Claus  Pedersen,  Chr.  II's  Kansler,  (77  f.). 
V.  Clausberg,  Christlieb,  Revisor  ved  Partikulær- 

kammer-  og  Kabinetskassen,    1737,    195,  352. 
Clemmid  i  UUerød,   1659,  268. 
Cleve  209. 
Coijet,    Gustav   Vilh.,    Oberstlieutn.,    17 10,    98, 

100 — 7.   —   Peter  Jul.,    svensk   Statssekretær, 

1662,   97,   (103),    108.    —    Vilh.  Jul.,    svensk 

Friherre,  f  1709,  97,  (99,  103),  108.  —  Jvfr. 

Lilljeh&ack. 
Coijetske  Bibliothek  97  —  108. 
Cold,  norsk  Familie,  114.  —  Isaac  Andr.,  f  1761, 

153. 
Collett,    Købmand   i   Christiania,    1736,    185.  — 

John,  Købmand  i  London,  f  I759>  383,  387. 
Collin,  Præsident  i  Trondhjem,  f  1742,  374 
Colmar,  Gods  i  Holsten,   169  f.,  192. 
Contz,  Gregorius,  1530,  65. 
Coymann,  Gillis,  hollandsk  Resident,   1736,  177, 

180,  365,  377,  398 
Cramer,  J.  A.,  Hofprædikant,   1764,  232,  242 
Crappé,  Roland,   1638,   15. 
Croy,  Carl  Eugen  Hertug  af,  1676,   301,   305  f., 

309,  312  f.,  317,  319,  321  ff. 
Cynus.  Jurist,  f   1336,  52. 

Danckertsen,  Danckert,   Tolder  i  Bergen,   1763, 

214. 
Daniel  Olsen,    svensk  Hofenspænder,   1658 — 59, 

274. 
Dankwart,  F.  C.  E.  T.  C,  Gehejmelegationsraad, 

t  1856,  19,  22,  25,  31—34,  36  f.,  39. 

Dannebrog,  Iver  Huitfeldts  Skib,  338. 

Dannebrog,  Orlogsskib,  338  f.,  385. 

Danneskjold-Laurwigen ,  Anna  Sofie,  Komtesse, 
g.  m.  F.  L.  E.  BUlow,  252.  —  Chr.  Conr., 
Greve,   Viceadmiral,   f  1783,    1x9,    155,   252, 

254,  384  f.,  395. 

Danneskjold-Samsøe ,  Chr.,  Greve,  1725,  358, 
(366).  —  Frederik,  Greve,  Statsminister,  f 
1770,  155—200,  ao3,  224,  229,  248,  250, 
331-404.  —  Fr.  Chr.,  Greve,  f  »758,  358. 
—  Fr.  Chr.,  Greve,  f  1778,  366  f ,  398.  — 
Frederikke  Louise  Christiane,  Komtesse,  f  1821, 
397,  (400  ff.).  —  Frederikke  Louise,  Komtesse, 
f  1744,  183,  (359).  —  Sophie  Dorothea,  Kom- 
tesse, t  1766,  350,  (388).  —  Ulr.  Ad.,  Greve, 
Kaptajn,  1739,  35©,  358,  (365,  388). 

Danzig  9,  196. 

Dargun,  Meklenborg-Schwerin,  398. 

De  jonge  Johannes,  hollandsk  Skib.  355. 


Degenfeldt,  Hannibal,  Generalmajor,  1677,  308  f. 

Deichman,  Bartholomæus,  Biskop,  f  1731,  m, 
(228).  —  Carl,  Jemværksejer,  f  1780,  108— 
55,  200 — 56.  —  Margrethe,  1755, 126.  —  Peter, 
Oberstlieutn.,  1750,  iio,  (125  f.),  (214,  16, 
18,  23?),  228,  (236),  247.  —  Vilh.,  Jernværks- 
ejer, 1752,   119. 

Delmenhorst,  Grevskab,  249. 

Delmenhorst,  Orlogsskib,  347  f. 

von  Demaths  Regiment,  1659,  286. 

Desmerciéres,  Joh.  Henr.,  Gehejmeraad,  f  1778, 

"3,  172,  175.  192,  195,  35?« 
Dessin,  Mons.,  1677,  309. 

Dewitz,  F.  J.,  Generalmajor,   17 10,  104. 

Dibbem,  Mons.,   1677,  309. 

von  Dietrichstein,  Joh.  Carl,  Greve,  kejserlig  Ge- 
sandt, 1760,  134—37,  >47  f.,  15*  f'f  208, 
215,  220,  226,  230  f.,  233,  237,  240  f.,  243, 
247. 

Ditmarsken   123,  280,  352  f. 

Dolmer,  Jens,  Præst  i  Gjesing  ca.  1600,  278.  — 
Jens  Nielsen,  Mag.,   1660,  278  ff.,  282. 

Dons,  Poul,  Borgmester  i  Trondhjem,  1742,  374. 

Dorothea,  Christiem  I's  Dronning,  (55,  70),  72. 

Dorothea,  Chr.  III's  Dronning,   129. 

Douillac,  fransk  Hattemager  i  Kbhvn.,  1763, 
225. 

Drachstedt,  Philips,  Dr.,  1529,  63 

Drage,  Gods  i  Holsten,  349,  375. 

Dragen,  svensk  Skib,  322. 

Dragør  371. 

Drammen  (Bragnæs)  216,  255. 

Dresden  222. 

Dubendorff,    Abraham,    ved    Saltværket,    1739, 

349. 
Dumreicher,  Joh.  Henr.,  Havnemester,  1735,  »5^, 

159  ff.,  198,  343,  382. 
Dunkerken  12,  14,  271  f. 
van  Dyckvelt,  Eberhard,   hollandsk  Gesandt  ved 

det  engl.  Hof,   1689,  328. 
Dttrer,  Albr.,  tysk  Maler,   117. 

Ebenezer,  Galiot,  196. 

V.  Eberstein,   Ernst   Albr.,   Generalfeltmarskal,  f 

1676,  283,  287  ff. 
EckernftSrde  324,  328,  362. 
V.  Ehrencron,  Fr.  Ad.  Hansen,   1689,  329. 
V.  Ehrenschild,    Conr.   Biermann,    f  1698,    92, 

309,  312,  315  f.,  318  f.,  329. 
Ejby,  Odense  H.,  284. 

Eichel,  Joh.,  Borgmester  i  Kbhvn.,  f  1736,  177. 
Ejderkanalen  349. 
Eidfos  Jernværk,  Norge,   1 19,  247. 
Eidsvolds  Værk,  Norge,  132,  215. 
Einsgut  ved  Rhinen  37. 
Elben  9  f.,   13  f.,   169,  191,  364. 
Elbing  279. 
Elfsborg  277. 
Elisabeth,    Christiem    II's    Dronning,    50,    (57), 

62  f. 
Eller,  Hans  Henr,  Kadet,   1740,  355  f. 
Ellerman  n,  se  Gollermann. 
Elsass  329. 


Register. 


409 


Elvedgaard,  Skovby  H.,  285. 

Emdrup,  Kbhvn.,  9. 

Engestrøm,  Johan,  Biskop  i  Lund,  1752,   121. 

England,  Storbritannien,  Englænderne  6,  13,  15, 
17,  63,  150,  168,  177,  185,  220,  234,  236, 
239,  266,  268,  271  f.,  27 A  f.,  292,  304,  325, 
328  f.,   350,  358,  364,  373,  376,  383,  387  f. 

von  Ensse,  Jan  Baptista,  Oberst,   1658,  276. 

von  Eppe,  Philip  Elmerhaus,  1659,  291. 

Erasmi,  Bonifacius,   1530,  65. 

Eremitagen  363. 

Erichsen,  Joh.  Gottfr.,  Dr.  med  ,  f  1768,  239. 
—  Jon,  Prof.,   1764,  233. 

Esmarch,  F.,  Etatsraad,  f  1737,  377. 

d'Esneval,   Pierre  Joseph  le  Roux,  Greve,   1736, 

185,   I97t  341. 
V.  Eyben,    Elisabeth   Marie  Sophie,  f   1780,  87. 
v.  Eynden,  Chr.  Fr.  Ludv.,  Generalmajor,   1767, 

252. 

Fabritius,  Conr.  Alex.,  Etatsraad,  Bankier,  1 76 1, 

143.  —  Michael,  Groshandler,   1738,  332. 
Fahne,  Halvor,   132. 
Falck,    Abraham,    Raadmand    i    Kbhvn.,    1 761, 

146  f. 
Falkenberg,  Slesvig,  32  f.,  37,  39. 
de    Falsen,    Chr.  M.,    Højesteretsassessor,    1765, 

238. 
Falster  288. 
Falster,  Fregat,  400. 
Fechtel,  Poul,  Møntmester,   123. 
Feddersen,    Klædefabrikant    paa    Christianshavn, 

"734,   163. 
Feehrens(?),  General,   1638,    13. 
Felix,  Mester,  se  Fuchs. 
Feilinger,   Bernhart,    Rigsregimentets  Bud,   1523, 

78. 

Femern  66,  83,  288. 

Ferdinand,  Kong,   1529,  63. 

Ferdinand  Wilhelm,  Hertug  af  WUrtemberg,  1689, 

324  f.,  328  f. 
v.  Fersen,  Fabian,  Generalmajor,   1659,  273. 
von   Feylitsch,    Moritz,   kejserlig   Gesandt,    1523, 

47,  68,  78. 

V.  Fircks,  M.  E.,  Officer,  f   1806,   145. 

Fiskbæk,  Gods  i  Slesvig,  356. 

Fisker,  Henr.,  Lieutenant,  383.  —  Lorents,  Depu- 
teret,  1738,  332,  334,  356. 

Fjelkinge,  Skasne,  97,   104. 

Fiuren,  se  Fuiren. 

Fladstrand   12. 

Flatømanden,  se  Jochum  de  Lange. 

Fleischer,  Chr,,  Sekretær  ved  Overadmiralitetet, 
1742,  375,  377-  —  Esaias,  Apoteker.  1637,  9. 

Flekkerø   10,  363. 

Flemming,   Lars,    svensk   Generalkrigspræsident, 

1659,  273- 
Flensborg  77  f.,  283,  362. 

Flensborg,  Chr.  Peter,  Kaptajn,   1737,   196,  331, 

362,  393  f. 
Flinterenden  (335),  336. 
Folsach,   Hans,  Krigskommissær  i  Aarhus,   1736, 

176. 

Danske  Magazin.     5.  R-     V. 


de  Fontenay,  Benjamin,  Kaptajn,  1736,  179,  184, 
196,  331.   —  C.  F.,  Kommandør-Kapt.,    1737, 

»83,  333. 
Fortuna,  Fregat,   169. 

Foss,  Niels,  Etatsraad,  f  1751,  122,   192. 

Fossum  Jernværk,  Norge,  216,  247. 

Frankfurt  a.  Main   19,   21  ff.,  26,  28  f.,  35,  37, 

45. 
Frankrig,    Franskmænd,   Fransk    2,    19,   21,    23, 

27,  34,  94,  177,  209,  220,  222,  224  f.,  231  f., 

248,  278,  304,  328  f.,  344,  346,  358. 
Frantsen,  Jens,  Kaptajnlieutn.,   1745,  402. 
Franz  I,  Konge  af  Frankrig,  39. 
Franz  I  Stefan,  Kejser,  240. 
Franz  Albrecht,    Hertug   til   Sachsen>Lauenborg, 

1638,   17. 
Fredensborg  204,  212  f.,  215  ff.,  229,  354,  404. 
Fredericia  173,   196. 
Frederik  1  43 — 84. 
Frederik  II  121. 
Frederik  IH   {91  f.),   103,  258,  263,  (276),  278, 

281. 
Frederik  IV  98,  (103  f.),   105,   108,  250,  341. 
Frederik  V   87,  116,   (140,   142,   144,   I47,   »53, 

155,   207,  211,  221),  225,  (246),  247. 
Frederik  VI  17  f.,  (24,  30,  35),  36,  38,  (90). 
Frederik  II,  Konge  af  Preussen,  393. 
Frederik,  Hertug  af  Holsten,  se  Frederik  I. 
Frederik,  Arveprins,  232  f. 
Frederik  August,  Hertug  af  Wttrtemberg,  335. 
Frederik  Ernst,  Greve  af  Branden borg-KuImbach, 

Statholder,   f  1762,    349,    353,    (389.   399  f-. 
402). 
Frederikke,  Hertuginde  af  Wttrtemberg  og  Teck. 

t   »781,  335.  362. 
Frederiksberg  153,   184,   187,   189,  368. 
Frederiksborg  90  ff.,    264,    273,    364,  370,  383, 

398/. 

Frederiksort,  jvfr.  Christianspris. 

Frederiksstad,  Norge,  353. 

Frederiksværk  225. 

Friis,  Elisabeth  Sofie,  Komtesse,  17 51,   113. 

Friis,  Jochum,  Kommandør-Kapt.,  1738,  333.  — 
Joh.  Fr.,  Kommitteret,   1763,  219. 

Frisland,  se  Ostfrisland. 

Froen,  Gudbrandsdalen,   135. 

Fuchs,  Felix,  Stykkestøber,   1637,  9. 

V.  Fuchs,  Paul,  brandenborgsk  Gehejmeraad,  1689, 
328  f. 

Fuiren,  Christina,  Jens  Harboes  Enke,  f  1735, 
357.  —  Diderik,  Friherre,   1678.  95. 

Fursmann,  Falk  Nielsen,  Kæmmererer  ved  Øre- 
sunds Toldkammer,   1736,   174 

Fyen,  Orlogsskib,    184,   194,  403. 

Fyn  12,  51,  82  f.,  90  ff.,  172  f.,  235,  (283), 
287  f.,  291,  303,  356,  364. 

Fyrstendømmerne,  se  Slesvig  og  Holsten. 

Færø,  Brigantine,  340,  344  f.,  356. 

Færøerne  184,   193,  239  f.,  361,  381. 


Gabel,    Chr.    Carl,    Overkrigssekretær,    Stiftamt- 
mand   i    Ribe,    98,    103,    171.    —    Christoffer, 

52 


410 


Register. 


Statholder,  f  1673,  95,  281.  —  Fr.,  Kammer- 
herre, Envoyé  i  Rusland,  1677,  95,  304  f.  — 
Vald.,   1678,  95. 

Qabler.  Dr.  Mathis,  Læge,   1529,  63. 

Gbbriel   Christiansen,    Lodskaptajn,    1738,    332, 

1338. 

Gabriel,  Orlogsskib,   12. 

Gs^Ias,  kejserlig  General,   1638,   12. 

Gabimelgaard  paa  AIs  359. 

de  la  Gardie,  M.  G.,  svensk  Rigskansler,  42. 

Gedde,  Sam.  Christoffer,  Major,   1740,  353,  395 

Geertsen,   Jens,    Borgmester   i  Trondhjem,   1742 

374. 
Gensch    (von    Breitenau),    Christof,     1677,    309 

3«3,  315,  (316),  326—29. 
Genua  143. 

Georg,   Hertug  af  Brunsvig-Lyneborg,  1638,  14 
Georg  II,  Landgreve  af  Hessen-Darmstadt,  -f  1661 

9>  f. 
Georg,  jvfr.  Jørgen 
Georg    Albert,    Fyrste    af   Ostfrisland,    f  1735 

354. 
(ieorg   Wilhelm,    Hertug    af  Brunsvig-Lyneborg 

Celle,  1676,  (295),  296,  307. 
German,  Anthoni,  Dyrlæge,   1659,  261. 
Gerner,  Andr.,   Kaptajnlieutn.,    1734,    158,   373, 

379,   382  f.  —    Henr.,  Biskop,   f  1700,   257, 

259,  267  ff.,  274  f. 
Gersdorff,   Joach.,    Rigshofmester,   f  1661,   280, 

(281).  —  Nic,  Baron,  Stiftsbefalingsmand,  1740, 

358. 
Gewecke,  Jac,  Oberst,  1677,  307. 

Gisselfeld,  Ringsted  H.,  357  f. 

Gjesing,  S.  Hald  H.,  278. 

Gjesingholm  (nu  Løvenholm),  S.  Hald  H.,  278  f. 

—  Birk  279. 

Gleenip,  Borgmester  i  Aarhus,   1770,   155. 
Glob,  Anders,  Rentemestcr,  77,  80. 
«Globe»,  Tidsskrift,  25. 
Glacksborg  Slot  i  Gltickstadt  8—17. 
GlttcksUdt    II,  95,    165,   181  f.,   197,   199,   252, 

307,  333,  346,  352  ff.,  364,  399  ff. 
Goldast,    Melchior,    tysk    Samler    (1578— 1635), 

45  f. 
Gollermann  (ell.  EUermann),  Joh.  Georg,  Lieutn., 

1739,  347. 
V.  d.  Goltz,   Joach.  Rtldiger,    Friherre,   Feltmar- 

skallieutn.,  1677,  3i3  U  3'7,  323. 
Gotha,  Arveprinsen  af,   1764,  234. 
Gottorp,  47,  72  f.,  77  ff.,   182  ff.,  325—29,  353. 

—  Jvfr.  Christian  Albrecht. 
Gottorpske  Del  af  Holsten,  se  Holsten. 
Gottorpske  Slesvig,  se  Slesvig. 

Graasten,  Gods  i  Sønderjylland,  356  f.,  359. 

Gram,  Barlholomæus,  Vejer  og  Maaler  i  Dram- 
men,  1770,  255. 

V.  Gram,  Carl  Chr.,  Overjægermester,  153.  — 
Chr.  Fr.,  Hofjægermester,  1761,  153.  —  Fr, 
Carl,  Hofmarskal,   1736,   178,  383. 

Grave,  Chr.,  Præst  i  Eker,  1751,  114,  120, 
122. 

Gregorius,  Advis-Jagt,  387. 

Greifenhagen  91. 


Gremberch,  Joh.,    Beslagsmed   i    Kbhvn.,    1658, 

276. 
Griffenfeldi,  Peter,  293,  295,  297. 
Griis,  Etatsraad,  Envoyé  extraord.  i  Haag,   1740, 

355- 
Grtlner,  Gust.,  Generalmajor,   1743,  388. 

Grønland   130,   132,  168,   180. 

Guineiske  Handel  279. 

Guldberg,  Ove  Høegh-,  Statsmand,  f  1808,  232, 

242. 
Gunnerus,  J.  E.,  Biskop,  1760,   138. 
Gustav  (III),   Kronprins   af   Sverige,   150,  (233), 

234,  248. 
Gustav  Adolf,  Konge  af  Sverige,  303. 
Gustav  Adolf,  Hertug  af  Gtistrow,  398. 
Gutfeldt,  Portrætmaler,   1660,  262. 
Gttldencrone  (Gyldenkronc),  Chr.  Fr.,  Lensbaron, 

1766,  249.  —  Jens,  Baron,  Kadet,  1735,  167, 

357.  —  Vilh.,  Baron,  1678,  95.  —  Vilh.,  Fri- 
herre  til  Vilhelmsborg,   Deputeret.   1736,   181, 

332,  334,  337,  339,  345- 
Gyldenløve,  Chr.,  Feltmarskallieutn.,  f  1703,  330, 

358.  —  Ulr.  Fr.,  Statholder,  f  1704,  95,  133, 
295,  298  f.,  325,  330. 

Gyldensteen,    Jean    Henri   Huguetan,    Greve    af, 

1737,   195. 
Gyldensteen,  Grevskab,  Skovby  H.,   195. 

Gyldenstjeme,  Mogens,  Ridder,   1561,   121. 

Gtlntelberg,  Chr.,  Kommandør-Kapt.,  1735,  169, 

172,   180.  —  F.,  Kaptajn,  1737,  198,  362.  — 

Henr.,  Kaptajn,   1735,  '7«. 
Glistrow.     Jvfr.  Gustav  Adolf. 
G&hler,  Casp.,  Generalkrigskommissær,  1743,  390. 
V.  GShler,    Pet.  Elias,  Generalmajor,   1763,  222, 

228. 
Gotaelven  292. 
Gdteborg  103,  292,  314. 
Gattingen  249. 
Gøye,  Birgitte,   1563,  277. 

Haag  206,  279,  355. 

Haasum,   Anders,   Skoleholder   i    Kbhvn.,    1736, 

192.  —  Mogens  Knudsen,   Sognepræst   i  Sax- 

kjøbing,   1736,   192. 
Hacquardt,  Philippe,  Kirurg,   1658,  276. 
von  Hadersleben,  Jens,  se  Løwenklau. 
Haderslev  I2,   15,  78,   181,   187. 
Hagedorn,    Seneca    Christoffersen,    Viceadmiral, 

"736,   174. 
Hagerup,    Jeremias,    Præst    i    Porsgrund,    1763, 
213  (?),  221.  —  Richard,  Præst  i  Skogn,  Norge, 

22T. 

Hahn,    Vincents  Joach.,   Overjægermester,    1678, 

93. 
Halland   121. 

Hamar  51. 

Hamborg  9  ff.,  14,  16—19,  21,  23,  25  f„  30, 
34,  36,  63,  68,  78,  83,  94,  168,  171,  179  f., 
204,  206,  280,  324,  326,  332.  —  Engelske 
Kompagni   10. 

Hannover  35,    152,  372  f. 

Hans,  Konge,  55,  (57),  70,  72  ff,  (77),  81,  121. 


Register. 


411 


Hans,  Snedker  paa  Kronborg,  1637,  10.  — 
Larsen  i  Smidstrup,  1660,  267.  —  Madsen, 
Ridefoged  over  Frederiksborg  Amt,  1659,  264. 

—  Mikkelsens  Ny  Testamente  143.  —  Svend- 
sen,   Husfoged  paa  Koldinghus,  f   ^739«  347' 

—  Jvfr.  Johan. 

Hansen,  Ole,  Lieutenant,   1743,  381. 

Harboe,  Jens,  Overkrigssekretær,  1689,  257,  325, 

329,  357. 
Harboe,  L.,  BUkop,  f  1783,  233^.,  242. 
Harden berg- Reventlow,  Chr.  Henr.,  Greve,  1831, 

22(?),    34. 

Hardgenger,    norsk    Familie,    iii.    —    Mogens 

Baardsen,  f  i593,  m. 
Hardingmand,  norsk  Familie,   11  i,   114. 
V.  Harstall,    Hans  Wilh.,    til  Berritagaard,   1659, 

288. 
Hartzholts,  hollandsk  Oberst,   1659,  285. 
Hatzfeld,  Melchior,  Greve,  Ritmester,  1625,  302. 
Hauch,    Andr.,    Overkrigssekretær,    1763,    222, 

228. 
Hauser,  Brigader,   1737,   199. 
V.  Haven,  Fr.  Chr.,  Professor,  f  1763,  214. 
Haveri,  Mons.,  i  Hamborg,   1638,   14. 
Haxthausen,   Clemens   Aug.,   Baron,    1766,   249. 

—  Greg.  Chr.,  Greve,   1750,   113,   115,  248. 
Hecla,  Fregat,  383,  401. 

Hee,  Christen,  Professor  i  Mathematik,  f  1 781, 
396.  —  Jørgen,  Holmens  Præst,   1766,  249. 

Heidemand,  Joh  Hinr. ,  kgl.  Gemaksforvalter, 
1675,  262. 

v.Heimburg,  Fritz,  Gehejmeraad,  brunsvig- wolffen- 
btlttelsk  Afsending,  1676,  296. 

V.  Helffenstein,  Ulrich,  Greve,   1529,  49,  63. 

Helfman,  Johan,  Licentiat,  kejserlig  Kammerrets- 
advokat,  t  1558,  45. 

Heil,  Pater,  Jesuit,  1770,  254. 

Helms,  Joh.  Edv.,  Kaptojn,  1735,  »65,  333. 

Helsingborg  98  ff.,  105,  107,  248,  301,  304, 
308,  314,  323. 

Helsingør  80,  100  f.,  105,  107,  112,  267,  269, 
271,  274,  279,  362,  375. 

Helt,  C.  L.,  Kaptajnlieutn.,   1741,  370. 

Heltzen,  Chr.  Ernst,  1765,  246.  —  Michael,  f 
1770,  130,  146,  185,  213,  216,  219,  224, 
230.  —  Poul,  Rentekammerdeputeret,  f  1772, 
129  f.,   146,  149,   185,  213,  216,  246. 

Henrik,  Prins  af  Preussen,   1763,  222. 

Henrik,  Hertug  af  Meklenborg,   1528,  63 — 66. 

Henrik  VI,  Greve  af  Reuss,   1736,   186. 

Henrik,  Biskop  af  Ratzeburg,   1523,  46,  55,  80. 

Henrik,  Hr.,  i  Birkerød,  se  Gerner. 

v.  Herborth,  Felix,  1735,  166. 

Herman  Hermansen,  1660,  291. 

Hersleb,  Peder,  Sjællands  Biskop,  229,  358,  384. 

Hessen  63.  —  Jvfr.  Carl. 

Hessen-Darmstadt  30.  —  Jvfr.  Georg. 

Hestnæs,  Norge,  84. 

Hetler,  0  i  Elben,   170. 

Heussinger  (v.  Woldeck),  preussisk  Legations- 
sekretær,  1743,  392. 

Hielmstieroe,  H.,  Etatsraad,  1761,  144,  148^  i^i 
201.  '        ' 


Hieronimus,  svensk  Skib,  1677,  322. 

Hierter,  Ludwig,  Dr.,  1531,  84. 

Hindsholm,  Fyn,  283. 

Hirschholm  3,  5  f.,   137,   171,  399- 

Hitterdals  Værk,  Norge,   134,   138. 

Hofdøy,  se  Hovedø. 

Hoffmann,  Fried.,  Læge  i  Halle,  f   1743,  201. 

Hofman,  Jac,  Skoleholder  i  Kbhvn.,   1736,   192. 

Hogstenen,  0  i  Tromsø  Fogderi,   149. 

Hojer,  Andr.,  t  I739»   »52. 

Holberg,  Ludv.,  f  1754,  229. 

Holck,  Fred.  Vilh.  Conr.,  Greve,  f   1800,  88  ff. 

—  Henr.,  kejserlig  Feltmarskal,  302  f.  —  Ida, 

Grevinde,   1831,  34. 
Holland,   Hollænderne  6,   8,    10,   53,  177,  222, 

279,  284  f.,  288,  291,  322,  325,  328,  355  f., 

3651  375,  377,  383  ^M  394. 
Holmer,    Peder,    Forpagter    paa    Ibstnip,    1660, 

272. 

Holmestrand,  Norge,  113. 

Holmskjold,  J.  T.,   155  f.,  395. 

Holmsted,  Fr.,  Borgmester,  Kommitteret  i  Kom- 
mercekoU.,   1737,   163,   176  ff.,   196  f. 

Holstein,  Joh.  Ludv.,  Statsminister,  f  1763,  147, 
15«,  »57,  174.  183,  i86f.,  195  f.,  201,  204, 
216,  236,  336  f.,  366,  368,  372  ff.,  392.  — 
Ulr.  Ad.,  Greve,  Storkansler,   1722,  98. 

V.  Holsten,  Frederikke  Sofie,  g.  m.  Fr.  Løven- 
øm,   1740,  357. 

Holsten  17,  (18),  19  f.,  22,  (25),  27  f.,  30,  32, 
34-38,  43,  46,  (47),  48,  S«.  53-56,  (57), 
(60),  63,  65,  67,  (68),  69  f ,  72,  (73)1  74  ff., 
(77X  78  f..  (80-83),  88  f.,  92,  94  f.,  103, 
153,  192,  201,  207,  218,  234,  249,  252,  269, 

280,  288,  296,  299,  302  f.,  305  ff.,  309,  (312), 

3»8,  (324),  325—29,  (340,  349),  379,  390, 
(400).  — -  Jvfr.  Adolf,  Adolf  Frederik,  Chri- 
stian, Christian  Albrecht,  Frederik.  —  Se  Got- 
torp. 

Honkenius,  Dr.,   1700,  330. 

Hoogland,  Sam.,  Kapt.,  1745,  401. 

Hoppe,  Fr.,  Kommandør-Kapt,  1735,  167  ff., 
198,  254. 

Hormeling,  Lambert,   1500,   121. 

Horn,  Gustav,  svensk  Feltmarskal,  265.  —  Henr. 
Henrikson,  Generallieutn.,  1659,  291. 

V.  Homberg,  Johann  Reinh.,  t3rsk  Officer,  1659, 
92. 

Howe,  Kantor  ved  Frederiks  t.  Kirke,  1760,  135. 

Hovedø,  Norge,   Ii2. 

V.  d.  Hoya,  Erich,  Greve,  tysk  Rytterfører,  1523, 
68. 

Hubertsburg  211. 

Huguetan,  se  Gyldensteen. 

Huitfeldt,  Hartvig,  Generalmajor,  f  1748,  98, 
100,  112.  —  Karen,  f.  Werenskiold,  1751, 
112,  114,  117,   122.  —  Iver,  t  '7^0,  338. 

Hulsø  (udtørret")  ved  Vallerød,  Lynge-Kronborg 
H.,  268  f. 

Humlebæk,  Lynge-Kronborg  H.,  268. 

V.  Hurch,  Kommerceraad,   1734,  163. 

Hutchinson,  engelsk  Oberst,  1658 — 59,  266,  274. 

V.  Huth,  Heinr.  Wilh.,  General,  1763,  226. 

52* 


412 


Register. 


Hvcen    80,  114,  259,  268,  271,  279,  376,  393. 

Hwiid,  Jens,  Premierlieutn.,  1762,  155.  —  Matth. 
Jensen,    Holmens  Provst,  f  1759,   155,   191  f. 

Httnecken,  Christof,  1628,   303. 

Hausser,  Elias  Dav.,  Oberst,   1734,   160. 

Høeg,  Mogens,  til  Todbøl,   1659,  290. 

Hopp,  J.  ?.,   1 83 1,  39. 

Hørling,  holst-gott.  Major,  1722,   107. 

Hørsholm  Gods  257,  260—66,  268—72,  274  ff. 
—  Helleholmen  268.  —  Stutteriet  261.  —  Sø 
268,  (271  f,  274).  —  Birk  260,  263,  274  f. 

Høsterkøb,  Lynge-Kronborg  H.,  263  f. 

Høyenhald,  Fregat,   167,  331,  357,  375. 

Ibstrup  (nu  Jægersborg),  Sokkelunds  H.,  259  f.. 

263,  265,  272  f. 

Ide,  Norge,   139. 

Illo,  Chr.,  Oberstlieutenant,   1625,  302. 

Indianeren,  engelsk  Fregat,   1659,  271. 

Ingermanland  202. 

Ingvor  Lauritsen,  1660,  260. 

Innsbruck  240. 

Irland  329. 

Isabella  af  Parma  137. 

Iselin,  R.,  Handelsmand,  204. 

Island    136,    147,    154,    239  f.,    355,   361,   363, 

365. 
Islandske  Kompagni,  se  Kbhvn. 

Isterød,  Lynge -Kronborg  H.,  265. 

Itzehoe  12,  21,  327. 

Ivan  (VI),    russisk  Fyrste.   1764,  209,  234,  239. 

Iver  Éliæsen,  Kjøbmand  i  Christiania,   185. 

Jablunka  Passet  302. 

Jacob  Nielsen  i  Nivaa,   1660,  260.   —   Petersen, 

Kammertjener,   1660,  262,  275  f. 
Jacobi,  Georg  Chr.,  Kammer-  og  Kabinetskasserer, 

1736,   177.   189. 
Jansen,  Wolter,  karakt.  Kommandør-Kapt.,   1736, 

176. 

Jardin,  Nicolas  Henri,  Arkitekt,   1766,  248. 

Jarlsberg,  Grevskab,  Norge,   185. 

Jens  Iversen,  1659,  283.  ~  Jensen,  Soldat,  1659, 
285.  —  Mattiescn,  Soldat,  1659,  285.  —  Pe- 
dersen, 1659,  265. 

Jensen,  Joh.  Fried.,  1831,  39. 

Jep  Olsen  i  Taarup  284. 

Jersbek,  Gods  i  Holsten,   150. 

V.  Jessen,  Joh.  Fr.  Vilh.,  Kommitteret,  1766, 
251.  —  T.  B..  Diplomat,   1689,  329. 

Joachim,   Markgreve   af  Brandenborg,   1523,   46, 

Joel,  se  Omstedt. 

Johan  af  Ratzeburg,  gejstlig,   1529,  63. 

Johan   Adolf,  Hertug  af  Pl5n,   Overfeltmarskal, 

1676,  293—330. 
Johan   Ernst,   Hertug  af  Sachsen- Weimar,   1625, 

302. 
Johan  Georg,  Kurfyrste  af  Sachsen,  91. 
John,    Chr.   Aug. ,    dansk    Resident    i    England, 

1734,   185. 
Joncker  Gert,  hollandsk  Hukkert,  383. 

Josef  II,  tysk  romersk  Kejser,   137,  233. 


Juel,  Carl,  (>ehejmeraad,  f  1767,  114.  —  Erik, 
Kommandant  i  GlUckstadt,  1738,  333,  353. 
Jens,  Baron,  Generaladmiral,  358.  —  Knud, 
Generalmajor,  Gesandt  i  Paris,  1830,  27  f.  — 
Niels,  Admiral,  322.  —  Niels  Krabbe,  Kam- 
merjunker,  1764,  233. 

Juel,  Poul,  fhv.  Amtmand,   1722,   107. 

Juellmge,  Stevns  H.,   165,   167. 

Juliane  Mane,    Dronning,    86  f.,  (90),   112,  249. 

Justitia,  Orlogsskib,  390. 

Juul,  Ove,  1676,  297. 

Juul,  Jens,  Kapellan  ved  Trinitatis  K.,  1765, 
242. 

Juul-Ryssensteen,  Chr.,  Baron,  Oberst,  1676,  300. 

Jylland  12,  46  ff..  77,  82  f.,  149,  176,  238, 
279  f.,  287  f.,  364. 

Jylland,  Orlogsskib,  338  f. 

Jægersborg  363;  jvfr.  Ibstrup. 

Jægerspris,  Horns  H.,   165. 

Jørgen,  Prins  af  Danmark,    272,  317,  325,  329. 

Jørgen,  jvfr.  Georg. 

Kaas,  M.,  Kaptajn,  Aarhus,   1770,    155. 

V.  Kalneyn,  jvfr.  Baronesse  Louise  Schack. 

Kaltenhofe,  Holm  i  Elben,  368. 

Kalundborg  44. 

Karen  .A.ndersdatter,  f  1673,   ^'i?   'H* 

Kåring,  hollandsk  Oberst,   1659,  285. 

Karise,  Fakse  H.,  229. 

Karlsbad  362. 

Keder,  Nils,  svensk  Numismatiker,  237. 

Kegnæsgaard  paa  Als  303. 

Kerteminde  282—86,  291. 

Keyser,  russisk  Kaptajn,    1743,  393. 

Kiding,  Gods  i  Slesvig,  356. 

Kjeflinge  Bro,  Skaane,  314. 

Kiel  21,  77,   141,  287,  289,  310. 

Kielman  til  Kielmansegg,  Mette,  Rigsfriherreinde, 
g.  m.  Hans  Henr.  v.  Ahlefeldt,  192. 

Kielroann,  H.  H.,  1676,  297,  . —  I.  A.,  1676, 
297. 

KierulfT,  A.,  Kaptajn,  1735,  '63.  —  A.  C,  Politi- 
mester, f  1846,   18,  38. 

Kiæromgaard,  Lars,   Kaptajn,  1742,  378. 

Kjøbenhavn  8  ff.,  12  f.,  (14),  15—18,  21  f.,  26, 
29,  32,  34,  36,  44,  62,  68,  76  f.,  80,  82  f., 
95,  97»  loi,  103,  105,  107  f.,  (120),  125, 
145  f.,  177,  196,  221,  (223,  248),  257--76, 
279  ff.,  289,  315,  319,  322,  326,  332,  346  f., 
352,  357,  360,  363  f.,  369,  (379),  381,  390  f., 
402.  —  Kjøbenhavns  Slot  14,  260,  (281).  — 
Christiansborg  248,  (351),  398.  —  Blaataam  11. 

—  Amalienborg  229.  —  Charlottenborg  134  f., 
189,  222,  354.  —  Prinsens  Palæ  235.  — - 
Rosenborg  334  f.,  337.  —  Rosenborg  Have 
278.  —  Garnisonskirken  252.  —  Holmens 
Kirke    14     125,    249.    —    Marmorkirken   248. 

—  Nikolai  Kirke  iii,  191.  —  St.  Petri  t. 
Kirke  252.  —  Trinitatis  Kirke  242.  —  Adel- 
gade 192.  —  Amalienborg  Plads  1 43.  —  Bold- 
husgade 216.  —  Frederiksberggade  113.  — 
Højbrostræde  320.  —  Klædebodeme  136.  — 
Møntergade   123.   —     Nytorv    132.   —   Nørre- 


R^ister. 


g«de  120.  -  Vandkunsten  267.  -  Ved  Stran- 

.^  \~   Ø"«-«?^«  "3.  -    Knippekbro 

1    \  ~  ^fgebro  345.  —   Bremerholm  (Hol 

rsTff**.?'''"'''"  '°'  •^'  '57.  '60,  162-65. 

^7!'  ^^i'  H^'  "S.  360  f.,  364  ff,  368  ff., 
374,   377,  380,  395  f.  _    Dokken  177,  182, 

S  le'"'  ^'V-  33*^-  335,  337-4., 
(,VcT*  '  ~  ^""J"«  Leje  («Hucken.)  164, 
,,r  '  ^35'  337,  340,  367.  —  Havnen  167. 
3»5,  340,  345.  _  Kallebodeme  345.  — 
Prøvestenen   ,63  f.  _  Rheden  ,63.   .82,  199, 

39  '  %il'  ^"t  i^h1^^^5,  377  f.,  385.  389, 
^V",  394.  —  Toldboden   160,  315,  335,  378 

i7fi'  .7  '''"''^ne'  '64.  292.  —  Banken 
,r\iV~^'  **•*'  *°7,  34»,  404.  —  Barsen 
'3,  136,  281.  —  Frederiks  Hosp.  150.  — 
HOTedvagten    352.   -    Kvæsthoset   167,    194, 

fii?  ^*^'  ^°*-  -  R««dhuset  248.  -  S«. 
ete  ens   Fattigskole   192.  _  Theatret   236.  _ 

hn«r."^'   "9'   =^35,   »39,  aSi.  -  Vajsen- 

B^K  '*^-  o-  °'-  "^"""^  *67.  -  Kongens 
Bjghus  348.  _  Sukkerraffinaderiet  211  - 
Adr«se.Kontoret   144.  _    Almindelige   Maga- 

26^'"?  '9«-  ^f^^^  Komp4ni  223, 
v-^-  7.  ?•  ~  Islandsk  Kompagni  181.  — 
V«bnd«k  Kompagni  38..  _  JX  Christians- 

^£'32^''"""^"'  +  "^  335  f. 
K}«™p,  Justitsraad,  1753,  ,24. 

Kla^'  S™'  BO'ghusforvalter.   .739,  348. 
402  ^"'    '^"">    Kaptajnlieutn.,    1745, 

''joh'  TeÅ^'^'T"'  ''»P'-J"'  '726.  29.  f.  - 
C  ™'  ,'7^'    '35.  -   Ole,    fhv.  Pr^st, 
Ki'^i  ,  755.  126,  (141    246). 
Klevenfeldt,  Terkel,  H»jestere/sassessor,  +   .777 
V  Klin~"         '°°~S6.  '  ^     "^' 

Kln<»"nK  •  f'S'  ^•'  Generalpostmester,  1678    ge 
3I5        "'"*'"'  '^P'«J"'  '740.  355.'  36l,  '36^! 
Kloster-Zeven  201 

Kokkedal,   H^rsh'oL'^  8-5?;'' 

Koldmghus  347. 

Kolle  Bjærgværk  i  Sverige   121 

Kongsberg,    Norge,    130  ff,     ,'     f       ,,^      ,_ 

^93  f.,  210,  215.  226.  23,.   ^^     '     '52,     166, 

Koningh,   se  Konig. 

;?;  J^ji-  "^^^'-^  ^"^^^  ^ssisk  Gesandt   +  .,6^ 
^  H5,  234,  242,  244  f,  35-    ,0,  f      '  T  »766, 

Kor^r  284,  288,  a^i,  ^4^ ^'  ^93  f. 

a;^"""''    J-    Kammerherre,"   Chargé   H'  ir  • 
Wien,    ,831,  29  ff.,  35  f'   "^^^^   daffaires   i 

WØen  ved  Marstrand  292 
Krabbe,  Niels,   1637,  9    ^   * 
*^ag,  Dorothea,  +  17^4    ,-0 

'  ^    ^5^'  358.  ^   Erik,  Sekretær, 


413 


1660,   281,   303.   —   Niels,   Deputeret,    1738, 

337»  356  f.  —  Rasmus,  Viceadmiral,  1736,  188, 
384  ff. 

V.  Krakau,  Karl,  hollandsk  Resident,   1638,   13. 
Kramer,  Chr.  Carl,  Dr.  med.,   1761,    144. 
Kratzelej,   Thomas,    engl.  Korporal,    1659,    271, 

(272). 
Kratzenstein ,   Chr.  Gottl.,   Professor,   1760,  134, 

148. 
Kregel,  Herm.,  Oberst,  1677,  307. 
Krel,  Jacob,  Dr.,   1523,  47  f,,  50,  52  f.,  55,  57 

—65,  67,  71,  84. 
Kreyer,  Laurents,  Kancelliraad,   1737,   192. 
Krogerup,  Lynge-Kronborg  H.,  268. 
Kronborg    10,   43,   90,  92,   loi,   107,   121,   160, 

257  ff.,  262,  265—71,  273  f.,  346,  378. 
Krumbygel,    Pauli    Karpo,    Carl   Gustavs   «Hus- 

geraadsmester«,   1659,  271. 
Kruse,  Jørgen,  Oberst  og  Kommandant  paa  Born- 
holm,  1739,    348.  —    Mogens,   Oberst,    1659, 
285,  290. 
Krtlger,  Arnold,   1659,  285. 
Kunigham,   Bendix,   Hertugen  af  Plons  Hofmar- 
skal,  1676,  321. 
Kurland  209. 

Kvindherred,  Bergens  Stift,   118. 
V.  Ktlhlewein,   Phil.  Ferd.,    preussisk  Resident  i 

Kbhvn.,   1736,   175. 
K6ln  58,  60,  234. 
Konig  (Koningh),  Ghr.,  Kommandør-Kapt.,  1734, 

»58,   183,  333. 
Konigsberg  196. 

Konigsmarck,  O.  W.,  Greve,   1689,  329. 
Kørbitz,  Rigsmarskal,   1678,  95. 
Kosel,    Greve,  Overhofmarskal,    Dresden,  1763, 
222. 

Laaland  288. 

Lachmann,  Henr.,  Oberstlieutn.,  1763,  210,  246. 

—  Henriette,  g.  m.  W.  F.  K.  Willumsen,  246. 

—  Frk.,  210. 

Lafayette,  M.  J.  P.,  General,  1830,   19. 

La  Forest,  Generalmajor,   1689,  328  f. 

Lammet,  Orlogsskib,  12. 

Landskrone  301,  304,  308,  312—16,  318  ff. 

Lange,    Elias,   Førster,    1760,    139.   —  Thomas, 

Tolder  i  Porsgrund,   139. 
de  Lange,  Jochum,  1765,  238. 
Langebek,    Jacob,    40  ff.,    109,    115, 
^    '39,   154. 
Langeland  280,  356. 
Langeland,  Brigantine,  331,  339. 
V.  Ungen,   F.  Ph.,   Forstmester,    1739,   342-  — 

J-  G.,  Forstmester,   1739,  342. 
Langemack,  M.,  General-Toldforvalter,  1660,  261. 
V.  Langenau.  W.,  Baron,  Kammerherre,  østrigsk 

Gesandt  i  Kbhvn.,   1830,  22,  36  ff. 
Lannes,    Napoleon   Auguste,    Hertug   af  Monte. 

bello.  Gesandt  i  Kbhvn.,  34. 
Lappiske  Sprog  254. 
Lars  (Laurids)   Jensen    i  Risinge,   1659,  284.  — 

Knudsen,  Skovrider  paa  Hørsholm,  1660,  263, 

264  f.  (?).  __  prgest  i  Rungsted,  1659,  268. 


124,    132, 


414 


Register. 


de  La  Salle,  Baron,  fransk  Gesandt  i  Hamborg, 
1830,  26. 

Lassen,  Peder,  Licentiat,   1678,  95. 

Laub,  Michael  Georg,  Kaptajn,   1766,  248  f. 

Lauenborg.    Jvfr.  Magnus. 

I^egaard,  F.  J.,  Kaptajn,   1741,  371. 

Leger,  Frangois,   1735,  171. 

Lendtz,  Daniel,  Grev  Gabriel  Oxenstiernas  Sekre- 
tær,  1659,  269  f. 

Lerche,  Chr.,  Generalmajor,   1736,   186,  343. 

Leslie,  General,   1637,  11. 

Leuch,  Kjøbmand  i  Christiania,   173^1   1^5- 

Levetzau,  Hans  Fr.,  Gehejmeraad,  Justitiarius, 
t  1763,  220. 

Leyden  209. 

Lifland   I 45. 

Lillebælt  177,   196,  402. 

Lilljehook,    Magdalene   Wilh.,    f.  Coijet,    17 10, 

98. 
Linck,  Chr.  VI's  Kammertjener,  1735,  165. 
Lindeman,  David,  Kaptajn,   1660,   267. 
Lindenov,  Anna  Sofie,   102. 
Lindormen,  Orlogsskib,   10,  i  s. 
Lindslager,  hollandsk  Kommandør,   1743,  394. 
Locella,  Baron,  fhv.  kejserlig  Resident  i  Kbhvu., 

1766,  247. 
V.  Lode,  O.  H.,  Kobberstikker,  f  1757,   >40. 
Lohausen    (Lowhussen),    tysk    Oberst    i    svensk 

Tjeneste,   1638,  15. 
London    23  f.,    34,    236,    238,    266,   329,   383, 

387.  —  Westminster  Abbedi  126. 
de  Longueville,  Jean  Baptiste  Descarriéres,  Kap- 
tajn,  1740,  354. 
Lornsen,  Uwe  Jens,  f  1838,   17 — 39. 
Louis,  russisk  Kommandør,   1743,  393. 
Louise,  Fred.  IV*s  Dronning,  (398). 
Louise,  Fred.  V's  Dronning,  (88,   116),   1x8. 
Louise,  Orlogsskib,  335,  393. 
Louise,  Skib,   198,  332. 

Louise  Augusta,  Prinsesse,  (i 771  — 1843),  85. 
Lous,  Chr.  C,   1759,   131. 
Lowson,   Andr.,    Højesteretsadvokat,    1737,    195. 

—  Jac,  Kommitteret,   1763,  220. 
Lucas  van  Leyden,  nederlandsk  Maler,   117. 
Lugge,  Helene  Christiane,  382. 
Lund   121,  301,  304,  313. 
Luxdorph,  B.  W.,   1763,  212,  220. 
Lflbeck,  Die  Stadt,  Skib,   x8o. 
Lybæk,   Lybækkerne    49,    51  fif.,   61  f.,   64,  66, 

68,  77—82,  180,  299,  303,  330,  386,  398. 
V.  d.  Ltlhe,  Volrad  Aug,,    Kammerjunker,   1736, 

185,   192,  194. 
Lykke,  Niels,  1659,  285. 

Lynar,  Roehus  Friedr.,  Greve,  1764,  234,  244  f. 
Lyneborg  14,  65,  78,  326,  329.  —  Jvtr.  Georg 

Wilhelm. 
Lyngby,  Sokkelunds  H.,  376. 
Lyngbygaard,  Villands  H.,  97 — 105,   107  f. 
Ltltjenhorn,  Holsten,  303. 
Ltltken,  Fr.,  Kapt.,   1735,   162,   169—72,   175. 
V.    Lutzau,    Adam    Fr. ,    Kaptajnlieutn. ,     1736, 

180,   350,   375.   —    Casp.  Fr.,    Kadet,    1735, 

167. 


Læssø   121. 

Lddde  Aa,  Skaane,  314. 

Løven,  kgl.  Chalup,  402. 

Lovencrone,  Johannes,  svensk  Hofintendant,  1658 

—59,  274. 
Løvenholm,  se  Gjesingholm. 

V   Lowenklau,  Adam  Ludv.,   1676,  303.  —  Jens 

V.   Hadersleben    285,    293,    302  ff.    —    Joh, 

Ludv.,  1677,  303.   —  Magdalena,  1659,  303. 

—  Mariane   Polyxene,    167 1,   303.    —   Nicol. 
Jensen,   1679,  303. 

Løvenskiold,  Familien,  111,  —  B.  H.,  Kancelli- 
raad,  1755,  127,  218,  223,  226  f.,  230,  246, 
255.  —  Herm.,  Medejer  af  Fossum  Jernværk, 
1763,  216,  254.  —  H.  L.,  Konferensraad,  f 
1750,  126.  —  H.  L.,  Kancelliraad,  1755,  126, 
211. 

Løvenørn,  Fr.,  Kaptajn,   1739,   348,  353,  356  f. 

—  P.,   Overkrigssekretær,   f    1740,    98,    100, 
156,  159—65,   168  f.,  340,  348. 

Løver,  De  to,  Orlogsskib,  12. 


Blads  Pedersen  i  Nivaa,   1660,  260. 
Maés,  Major,   1644,  267. 
Magnus,  Hertug  af  Lauenborg,   1527,  58. 
Mahratteme  224. 

Malmø  8,  44,  68,   114,  301,  321  f. 
Mangelsen,  Ida,  g.  m.  Kammerherre  C.  H.  Storm, 
t  1766,  215.  —  Joh.,  General,  f  »7^9,  2i5- 
Mansckarde,   Alex.,    cCapitain   Spanieur*,    1689, 

158. 

von  Mansfeld,  P.  E.,  Greve,    tysk  General,  302. 
Manshart,  hollandsk  Oberst,   1659,  285. 
Manthey,  Ludv.,  Kapellan  v.  Gamisonsk.,   1767, 

252. 
Margrethe,  Dronning,  90,  92. 
Margrete  Simons,  Oldfrue   paa  Hørsholm,  1659, 

271. 
Maria  Josefa  af  Bayern  233. 
Marie  Theresia,  Kejserinde,  (211),  240. 
Marker,  Norge,   139. 
Marmillod,    Jean,    fransk    Ingeniør,    1764,    231, 

248. 
Marocco  239. 
Mars,  Skib,  322. 
Marseille  400. 

Marselis,  Konstantin,  Baron  af,   1678,  95. 
Marselius,  Frants,   1678,  95,  —  Gabriel,  95.  — 

Johan,   1678,  95. 
Marstrand  292. 

Mauritius,  Otto,  Jurist,   1677,  308. 
Mazarin,    Jules,    fransk    Statsmand,    1602  —  61, 

147  (?). 
Meklenborg    112,   299,   302.    —    Jvfr.  Albrecht, 

Henrik. 

Meklenborg-GUstrow.     Jvfr.  Augusta. 

Meldrum,  Thom.,  Oberst,   1677,  321. 

Mercurius,  svensk  Skib,   1677,  322. 

Meier,  Herman,  Krigssekretær.  1678,  95,  300  f., 

304,  307  f. 
Melhorn,  Math.  Loren ts,  Kaptajn,   1660,  261  f, 
Mesinge,  Bjærge  H.,  Fyn,  283. 


MeKernich,  Fyrste,  »strigsk  SUtsmand,  f  1859, 
19,  34,  29  f,,  36  f. 

Meyer,  Henning  Christoffer,  d.  ældre,  Manlmesler 
paa  Kongiberg,  152.  —  Henning  Christoffer, 
d,  yngre,  Montmesler  paa  Kongsberg,  149, 152. 

—  Hildebrand,  Raadmand  i  Bei^en,  1765, 
344. 

Middelført  93,  383,  388. 

Milche,  Henr.  Tilo,    1659,   391. 

Mina,  Francisco  Eapoi  y,  spansk  General,  f  1836, 

19. 
Mitilaff,  Joach,,  Krigskomniisuer,  303. 
Mogenstrup,  S.  Hald  H.,  Z79- 
Mokka  314. 
Molesworth,  Sir  Robert,  engelsk  Gesandt  i  Kbhvn., 

1689,  328  f. 
Moltke,   Familien,   lll  f.,  127.   -   Gte«,   1831. 

34.  —  A,  G.,  Statsmand,  t  '79*.  86  f.,   155, 

308,     312,    23S,    (226),    239,    33S,    24&.    (»47). 

—  Casp.  Henn.  Gottl.,  Greve,  t  iSoo,  155, 
316,  322.  —  Cathrine  Sofie  Vilhelmine,  Kom- 
tesse, t  1806,  86,  88,  —  Herman,  147*1  "»■ 

—  J.  G„   Greve,   1810,    139.  Olaf,   1473, 

Monrad,  Admiralitetssekretxr,  1770,   1^6. 
Montague,  Lord,  engelsk  General -Admiral,  1658, 

Montebello,  Hertug  af,  ae  Lannes, 

Mortangis,    fransk  Envoy*  i   Kbhvn.,    l68g,   328. 

Moskov  206,  305, 

Moss,  Norge,   133,  331. 

Mund,    Frands,    Jagtjunker,   Justitsraad,    215.   — 

Fr,  Lieutn.,    1763,   314. 
Mnnkebo.   Bjjerge  H.,  Fyn,  283,  286. 
Munkholm   335  f. 
Munthe     af    Morgens  lierne,    Bredo,    Hejesterels- 

assessor,   f    >7  57.    "■!. 
Mus,  Andreas,  Hiskop  af  Oslo,  51. 
Muller,  Fr.  Adam,  S  tern  |iel  papirforval  ter,  f  1 784, 

*35.    —    Jcna.    Prarst   i   Tønsberg,    1751,    IJS. 

—  Johannes  Elias,  Landfysikns  i  SjelUnd, 
1751,   ii8,  256. 

Mllneh,    P.    U,  Juslitsraad,    1766,  347. 

V.  'MUnch-Bellinghausen,  joach.,   Greve,   østrigsk 

Gehejmeraad,    1830,    20,  33,  (26),  29  ff.,  (35), 

36.  (37). 
Munies,  P.,  Kaptajnlieutn.,   1741,  370, 
MUnsterske  Kavalleri  314. 
Møen    261,  319. 
Moller,  Thomas,  Snedkeravend,   1735,   164. 

V.  Nagler,  Carl  Fr.,  preussisk  General  postmester 
1830,   19  f.,  23.  26  f.,  (37),  38. 

Nansen,  Hans,  d.  yngre,  Pnesident  i  Kbhvn., 
1678,  95. 

Neapel  341. 

Nederlandene,  se  Holland. 

Nelaasen,  Niels,   1640,   114. 

Nesbuij,  engl.  Skib,   1659,  374. 

Niebuhr,  Carsten,  f   '815,   144,  214,  112. 

Niels  Andersen,  1659,  284.  —  Jensen,  Birke- 
foged til  Gjesingholms  Birketing,   1660,  379. 

Nimb,  Jens,  Salmedigler,   1754,   135. 


41 S 

Nissen,  Fried,,  Kaptajnlieatn.,  1743,  387.  —  Hans 

Nicol.,  Juslitsraad,   1763,  319. 
Nivaa,  Lynge-Kronborg  H.,  357,  359  f..  »70. 
Niverod,  Lynge-Kjonborg  H.,  260, 
Norby,  Severin  (Saren),   1530,  65. 
Norden,   Fr.  Ludv.,   Lieutn.,    1736,    »85  f.,   197, 

339,  34".  3SO. 
Nordlandene  121. 
Nordstiand  161. 
Nordsøen    158.    168,    179,    3^'.   363—67,   370, 

Norge'  9,  12,  53,  55  f-  (60).  73  f-.  77.  »4,  94. 
107  f.,  III,  114.  "8,  '«  f..  '^3.  ("8). 
129  f.,  132,  134,  137,  '40.  'S^,  '80,  »85, 
'87,  191,  194.  199,  303,  208  ff.,  218,  220. 
228,  335,  238  f.,  247,  294,  298.  308.  3»4, 
335.  340.  379,  381,  389  f.,  396.  400  f. 

Norman,  Cornelius,  Kapellan  i  Tind,  1761,  ISof., 

Norske  Chalup,    1 736,    177. 
Norske  Løve,   Orlogsskib,    197  f. 
NoHingih]am,  engl.   StalasekreUer,    1689,   338. 
Numaen,    Michael,   General  lieutn.,    1740.   353  '., 

364,  366  f-,  370,  390  f.,  398  f- 
Nyborg  184,  380,  283,  384  fl.,  288,  (289),  29°, 

Nydala,  Sverige,   51. 

Nymphius,  Thilo  Heinr.,  Oberst,   1676,  399. 

NUmberg  46—49,  5'.  77.   '23.   '40,  142. 

Nærum,   Sokkelunds  H.,  264  t. 

Næs  Jemvferk,  Norge.  203. 

Næstved   256.  —  Si,  Mortens  Kirke  256. 

Odderbech,    Chriaten,    Sorenskriver   i    Bamble, 

1766,  249. 
Odense   127,  283  -  86,  289  ff- 
Ofalia,  Greve,  spansk  Gesandt  i  Paris,  1830,  19. 
Ogier,  Jean  Frangois,  fransk  Ambassader  i  Kbhvn,, 
1760,   (137).   225,   239.   —   M"',   1760,   140, 
(«47).    ■ 
OhnemøUer,  se  Ahnerooller. 
Oldenborg  72,   78,   94  f.,    183,   244,    249-   329. 

353. 
Oldenborg,  Orl<^skib,   158,   168  f.,   I94- 
Oldesloe  303  f. 
Olsen,  Just  Chr„  Underskibsbygmesler,  1736,  iSb, 

188,   195. 
Oluf  Christoffersen,  1660,  264.  —  Hanien.  Rytler, 

1659,  390. 
v.  Ompteda,   Caroline    Matbildea   Overhofmestcr- 

inde,  85. 
V.  Ortenburg,  Joh.  Phil.,  Greve,  1638,  303. 
Oslo   III.   —  Jvfr.  Andreas  Mus. 
v.  d.  Oslen,  Ad.  Sigfr.,  Greve,  Diplomat,   1765, 
241.  —  Vilb.Aug.,  Gehejmeraad,  f  1764.  '°^- 
376  r,  394.  .„^  c.f. 

Oatfrisland    354.    —    Jvfr.   Georg   Albert,   boiie 
Caroline. 


Palmstierna,  Nils,  Oberst,  svensk  Gesandt,  1742. 
378. 


4i6 


Register. 


Paris  i8  f.,   22  ff.,  27  f.,  34  f.,  37  f.,  224,  235, 

346. 
Parsberg,  Enevold,  Gehejmeraad,   1678,  92  f. 
Paterson,  William,  Oberst,   1659,  285. 
Patientia,  Skib,   16. 
Paul,  Mester,  Chr.  U's  Sekretær,  78. 
Pauli,  Helene  Marie,   1753    124,  —  Otto  Georg, 

Kommitteret,   1763,   220. 
Pay,   Halvor,  Negodant  i  Bragnæs,  f  1747,  216, 

—  Hans,  Handelsmand  i  Kbhvn.,  f  1777,  216. 
V.  Pechlin,  F.,  Baron,  Gesandt  i  Frankfurt,  183 1, 

28  f.,  35  f. 

Pechmann,  kejserlig  Oberst,  302  f. 

Peder  Hansen,  Boi^^mester  og  Tolder  i  Hel- 
singør, 1476,  112.  —  Lauritzen,  dansk  Rytter, 
1659,  265.  —  Nielsen,  Fuldmægtig  paa  Ib- 
strup,  1660,  272  f.  —  Svend  i  Rungsted,  1659, 
267  f. 

Pentz,  Christian,   1637,   11. 

Perpemsy,  hollandsk  Oberst,   1659,  285. 

Persiske  Rige  209. 

Peter  III,  russisk  Kejser,  201,  207,  242. 

Pfahl,  Bernt,  Vagtmesterlieutn.  paa  Kronborg, 
1658,  265,  267. 

Pfaltz  13,  15,  17,  97,  302,  342.  —  Jvfr.  Ru- 
precht. 

Philip,  Pfaltzgreve  af  Sultzbach,  f  1703,  280. 

Pilo,  Carl  Gustav,  Portrætmaler,   1766,  248. 

Pingel,  Joh.  Chr.,  Amtmand  paa  Island.  1752, 
240. 

Platow,  Fr.,  Lieutenant,   1738,  339,  344. 

V.  Plessen,  C.  A.,  til  Damshagen,  1799,  85.  — 
Carl  Adolf,  Oberst,  1677,  321.  —  Joach. 
Ditl.,  Ritmester,  1745,  397.  —  Louise,  Over- 
hof mesterinde,  f  1799,  84—90.  —  Sam.  Chri- 
stofler,  Generallieutn.,   1689,  326  f. 

Pletzius,  Morten,  320. 

Ployart,  Conr.,  Kom  mandør- Kapt,  1737,  193,  385. 

Plump,   Joh.,  Sejldugsfabrikant,   1735,   161,   177, 

352. 
Pløn  321,  359.  —  Jvfr.  Johan  Adolf. 

Pl3nies,  Bemh.,  Oberstlieutn.,  1676,  299. 

Pogwisch,    Laur.,    hans   jydske   Regiment,   1661, 

267. 
Polen,  Polakkerne  9,   12,   19,  27,  91.  231,  261, 

283,  302. 
Pommern   15,  90  f.,  302,  392  f. 
Pontoppidan,   Erik,    Biskop,   f   17^4,    138,   214, 

235. 
Pope,  engelsk  Digter,  f  1744,   131. 

v.  d.  Popelliers,  Jac,,   1 67 7,  309  f. 

Porsgrund,  Norge,  109  f.,  131,  139  f.,  202,  205, 
208,  213,  221,  223  fr.,  230. 

Portugisere  13. 

Postilionen,  Skib,  168. 

de  Potentia,  Johannes  Franciscus,  paveligt  Sende- 
bud,  1522,  52,  71,  81. 

Preetz  328. 

Pressburg  36. 

Preussen  19,  63,  175,  201,  209,  211,  216,  222, 
234,  249,  392  f.,  404.  —  Jvfr.  Frederik, 
Henrik. 

Prince  Carl,  Galej,  292. 


Prætorius,  Joh.  Philip,  Godsinspektør,  1735    169, 

176. 
Ptlchler,  hollandsk  Generalmajor,   1659,  285. 

V.  Qualen,  Chr.  Wilh.  Henr.,  Kadet,   1 742,  372. 

Raae,  Fregat,   167,  337,  344. 
Råben,  Caroline  Agnes,  f  18 10,  87. 
Ram.sted,  Claus  Helmreich,  Oberst,   1676,  300. 
Ramus,  Chr.,   Biskop    i  Odense,   152.  —  Joach. 
Fr.,    Professor    ved    Universitetet,    1735,    162. 

—  Jonas,  Justitsraad,    1761,   152. 

Rantzau,  Chr.,  Greve,  til  Breitenburg,  1660,  278  ff. 

—  Chr.,  Greve,  Statholder,  f  1771,  iii.  114, 
174,  185,  187,  191,  (193),  250.  -  Chr.,  jun., 
Greve,  Stiftamtmand  i  Viborg,  1761,  153.  — 
Conrad,  Greve,  til  Breitenburg,  18.  —  Ditlev, 
Greve,  Statholder  i  Hertugdømmerne,  1678, 
95.  —  Gert,  Statholder  i  Slesvig  og  Holsten, 
43.  —  Hans,    til  Putlos,  Generalmajor,  287  f. 

—  Henrik,  Lensmand  paa  Gottorp,  1523,  72, 
(78).  —  Henrik,  paa  Breitenburg,  (1526—98), 
43.  —  Josias  Breide,  til  Bossee,  287.  —  Jørgen, 
Generallieutn.,  17 10,  104  f.,  107. —  Markvard, 
Generalmajor,   1637,   11,  26 1(?). 

Rantzau,  Grevskab,   153. 

Rasch,  Chr.,  Toldkasserer   i  Porsgrund,  j*  181 3, 

208,  210,  218,  228.  —  Edel  Margrethe,  g.  m. 

B.  H.  Løvenskiold,  227.  —  Jac,  Mag.,  Rektor 

i  Christiania,  f  1737,  208,  227. 
Rasmus  Sørensen,  Tingskriver   i  Hørsholm  Birk, 

1660,  263,  274. 
Ratzeburg  13,  63.  —  Stift  299.  —  Jvfr.  Henrik. 
Recompens,  Skib,   16. 
Reedtz,  Peder,   1660,  281  f. 
Regenfuss,  Frants  Michael,  Kobberstikker,   1761, 

142,  246. 
Regensberg,  Gabr.,  Oberstlieutn.,   1644,  267. 
Regensburg  193,  209. 
Reichstadt,  Hertugen  af,   1830,   19. 
ReiflFsteck,   Friedrich,   Dr.,    1525,   50,    53,   58  f., 

62—66,  69,  71,  84. 
Reinfeld,  Holsten,   304. 
Reitzenstein,  Joh,  Christof,  Overhofmarskal,  i7'43 

383. 
Rembrandt,   hollandsk  Maler,  117. 

Rendsboi^   21,    77,   104,   106,   108,  296  ff.,  307, 

353.  375- 
Resens  Atlas   121. 

Reuss.     Jvfr,  Henrik. 

Reuss,    Jerem.  Fried.,    Professor,    Hofprædikant, 

'736,   192. 
Reval  387. 
Reventlow,  Chr.  Ditl.,  General,   17 10,  97,   104  f. 

—  Conr.,  Greve,  1689,  325,  328  f.  —  Conr. 
Ditlev,  Greve,  til  Reventlow  og  Brahetrolleborg, 
1736,  187.  —  Ditlev,  1523,  72,  78.  —  Ditlev, 
til  Schmoel,  Gehejmeraad,  1735,  170.  —  Ditlev, 
Gehejmeraad,  Finansdeputeret,  1764,  86,  232(?), 
235  f.,  245,  248,  250,  252.  —  Eugen,  Greve, 
Gesandt  i  Berlin,  1 830,  26.  —  Frederikke 
Louise,  Komtesse,  1761,  153,  —  Otte,  til  Wit- 
tenberg, 287.  —  Ulrikke  Eleonore,  Komtesse, 


Raster. 


417 


g.  m.  Grev  F.  A.  Danneskjold-Laurvig,   1743« 

384. 
Reutze,   Thomas,    Kapellan   i  Vigerslev  og  Vev- 

linge,  1726,   118. 
Reverdil,    E.   S.   F.,    Kabinetssekretær,    f   1808, 

1-7,  250. 
Rhinen  2,   11. 

Ribe  60,  78,  92,  123,   171,  286,  291. 
Richardt,  Jesper  Hansen,  Kaptajn,  1745,  4^^- 
Rieppur,   Fr.  Carl,    karakt.  Generalmajor,    1755, 

127. 
Riese,  Thomas,  theol.  Kand.,  1752,  118. 
Riga  387. 
Ringsted  161  • 
Risinge,  Vinding  H.,  284. 
Rodsteen,  Chr.,  Generalmajor,   17 10,  97 — 108. 
Rohde,  Hans    Hinr.,    Forpagter    paa    K altenhof, 

1 741,  368.  —  Mette,  Enke  eft.  Morten  Pletzius 

i  Kbhvn.,   1676,  320. 
Rom  2  f.,  78,   129,  147. 
Romerske  Rige  og  Kejseren  13,  15,  17,  46 — 49, 

51,  53-58,  60,  63,  65,  68,  (75),  76  f.,  81  f., 

84,  91,  230,  240  f.  —  Jvfr.  Carl,  Josef. 
Rosenborg,  se  Kbhvn. 
Rosenkran tz,   Holger   (til   Boller),   1563,  277.  — 

Iver,  Gehejmeraad,  1736,   182  f.,   187.  —  Mo- 
gens, Kammerherre  og  Deputeret,   1761,   147, 

212,  219,  238. 
Rosenmeyer,  Carl,    Borger  i  Kbhvn.  og  Sergent, 

1659.  259,  275. 
Rosenpalm,  Andr.,  Admiral,  1735,  ^^9 — 7^?  182, 

187  f.,   196,  338,  388,  390. 
Roskilde  9,  92. 
Rostgaard,    Hans,    Ridefoged    i    Kronborg    Len, 

f  1684,  258,  268  f.  —   Hans  Jac.,  Komman- 

dor-Kapt.,  1735,  167  ff.,   172,   183,  333,  385  f. 
Rostock   15,  398  f. 

Roth,  fransk  Gesandt  i  Hamborg,   1830,  26,  34. 
de  Rothberg,  I^opold,  i  Schweitz,   1736,   191. 
Rotten  hammer,  tysk  Maler,   117. 
Rudolf  August,   Hertug    af  WolfTenblittel ,   293, 

296. 
Rumohr,    Ditl.,  Generalmajor,   1677,  3^8,  321  f, 

—  Ditl.  Chr.,  Kammerherre,  Kommandør,  1766, 
248. 

Rungsted,  Lynge-Kronborg  H,,  267  f.,  363,  375  f. 

—  Kro  261  f.,  268  flf. 
Ruprecht,  Prins  af  Pfalz,   1638,   13. 

Rusland  88,  107,  141,  145,  152,  158,  163, 
201  f.,  206  f.,  209,  234,  239,  241  f.,  245, 
249  f.,    254,  304,  357,  386  f.,  389,  39'— 94. 

—  Jvfr.  Anna,  Carl,  Catharina,  Peter. 
Rysensteen,  H.,  Baron,  Generallieutn.,  1677,  314. 
Rytteren,  Skib,   11. 

Røde  Hummer,  Fregat,  331. 

Rdmeling,  Hans  Henr.,  Viceadmiral,   1764,  228, 

238,  339,  344,  346,  350. 
Rønne   126,   135. 
Røraas  Kobberværk,  Norge,  200,  249. 


Jvfr,  Albert,   Carl 


Sachsen   211,    245,   292.  - 

August,  Johan  Georg. 
Sachsen-Lauenborg.     Jvfr.  Frantz  Albrecht. 

Danske  Majpazin.    5.  R.    V. 


Sachsen-Weimar.     Jvfr,  Bernhard,  Johan  Ernst. 

Sahlgaard,  Chr.,  afsk.  Kaptajn,   1737,  ^99. 

de  Saint-Germain,  C.  L.,  Generalfeltmarskal,  1761, 

150,  226,  228  f,,  (235). 
Salamonius,  Marius,  Jurist,  f  1557,  52. 
V.  Saldem,  Caspar,  Gehejmeraad,  1765,  88,  245, 

249. 
Salm,  Otto  Ludv.  Greve  af,   1628,  303. 
Saltholm  336. 
Saltzburg  191. 
Salvius,  Johan  Adler-,   svensk   Statsmand,    1638. 

15. 

Saly,  J.  F.  J.,  Billedhugger,  1761,  143. 

Salzau,  Gods  i  Holsten,  32. 

St.  Petersborg  24,  3',   '45.  234,  357. 

St.  Thomas,  se  Vestindien. 

Sarkady  de  Sarkad,  Ladislaus,  1752,   121  f. 

Sartor,  Jonas,  fhv.  Kaptajn,   1660,  267. 

Saxkjøbing  192. 

Scepper,  Comeli.s,   1524,  60. 

Schack,  Carl  Emilius,  Baron,  Præsident  i  Hof- 
og  Borgretten,  1742,  85.  ~  Charlotte  Amalie, 
Baronesse,  Stiftsdame  i  Øtersen,  f  18 14,  84  f. 
—  Hans,  Feltmarskal,  f  1676,  95,  281  f., 
285—89,  (290),  291,  293  f.  —  Hans  Chr., 
Oberst,  1677,  308,  326  f.  —  Hartvig  Asche, 
Oberstlieutn.,  1677,  322.  —  Louiset,  Baronesse, 
f.  V.  Kalneyn,  1742,  85.  —  Otto  Diderik, 
Greve,  f  1683,  95. 

Scheffer,  Jac.  Andr.,   1653,  227. 

Schimmelmann,  E.,  Statsminister,  f  1831,   18  f. 
21,    23,    25  f.,    28—31,    35—38.    —    H.  C, 
Finansmand,  f  1782,   150,  203  f.,  210  f.,  228. 

Schindel,  Conr.,  Lieutenant,   1743,  381. 

Schiøtte,  Dav.,  Mag.,   1760,   135,   146. 

Schlachtenlandt,  Bjærgværkskyndig,   1633,   '21. 

Schlanbusch,  Brødrene,   1763,  224. 

V.  Schlegel,  Christoffer  Wilh.,  Hofmester  hos 
Fyrstinden  af  Ostfrisland,  1745,  399,  402, 
404. 

Schlegel,  Joh.  Elias,  251.  —  Joh.  Heinr.,  Prof., 
1764,  232,  250—54. 

Schlesien  209,  302  f. 

Schlttsselburg,  Rusland,  234. 

Schmalkaldiske  Forbund  45. 

Schmettau   i  England,  1689,  328.  —  L.  S.,  87. 

Schmidt,  Oberst,   1659,  289. 

Schnell,  Jac,  Ejer  af  Næs  Jernværk,  f  1822, 
203,  (210,  214),  219,  (232),  240,  250,  252  f., 
(254).  —  Kaj  Fr.,  Justilsraad,  1735,  161,  170, 
182,  404.  —  Margrethe,  g.  m.  Oberstlieutn. 
Henr.  Lachmann,  1763,  210,  246.  —  Ulrik, 
Kancelliraad,  i  Porsgrund,  1762,  i85(?),  202  f., 
205  ff.,  210  f.,  213  ff.,  217 — 21,  223,  226  f., 
229  f.,    232,    234,    236  f.,    240,    242,    246  f., 

249-55- 

Scholten,  Generallieutn.,  Kommandant  i  Rends- 
borg,   1740,  353,  365. 

Schorr,  Ancher  Anthony,  Major,  1739,  342, 
348. 

Schrøder,  Joh.  Chr.,  Kammertjener,   1 743,  391. 

Schubarth,  Joh.  Ludv.,  Berghauptmand,  f  1737, 
166  f.,   185,   190  f.,   193. 

53 


4i8 


Register. 


V.    Schulenburg,    Hans    Georg,    Baron,    Oberst, 

1676,  299,  321,  323. 
Schulin,  Joh    Sigism.,   Oversekretær    i   t  Kane., 

1735,    '68,    171,    175.    '80,    183,    185,    187, 

190,  197,  331,  333,  336  f.,  339.  344  ff.,  35'. 

374,  376,  378  fy  392  f.,  400. 
Schultz,  Albrecht  Andreas,   Kaptajn,   17 10,   105. 
Schultze,    H.  J.,    Generalkrigskommissær,    1766, 

247. 
Schumacher,  H.  R.,  Kaptajn,   1742,  374. 
Schumann,   Charl.  Vilhelmine  Doroth.,   f  1779, 

87. 

Schunck,   kgl.  svensk   Sekretær,   1658 — 59,  274. 

Schwalbach  173. 

Schwartzenstein,  H.  L.,   1743,  349. 

Schweitz  191. 

V,  Schwerin,  Ludw.  Otto  Sigism.,  Greve,  preussisk 
Resident  i  Kbhvn.,  1736,   175. 

Schwerin  Stift  299. 

Schøller,  Casper,  Kammersekretær,  1678,  93.  — 
Fr.,  Kaptajn,  1741,  360. 

Schanberg,  B.  V.  H.  W.,  Oberst,  1676,  299, 
306. 

Seeboth,  Gottl.,  tysk  Præst  v.  Gamisonsk.,  1767, 
252. 

Seefeld,  Jørgen,  Landsdommer  i  Sjælland,  1658, 
106. 

Seestermtlhe,  Gods  i  Holsten,  192. 

Segeberg  56,  72,  78!.  —  Det  blaa  Taam  56. 
—  Slot  79. 

Sehested,  Christen  Thomesen,  Overlanddrost  i 
Oldenborg,  1736,  183.  —  Hannibal,  Stat- 
holder, t  1666,  16,  270  f.,  278—82.  —  Ove 
Ramel,  Generalmajor,  1751,  112,  114.  —  Jvfr. 
Sested. 

Selmer,  Frederikke  Marie,  Etatsraad  Fr.  Esmarchs 
Enke,  1740,  377.  —  Sigism.  Chr..  Major,  1760, 

138. 
Senft,  Joh.  Eitel,  Dr.,   1523,  47  f,  50,  58  f. 

Sested,  Henning,  1523,  47.  —  Henrik,  til  Beck, 

Oberst,  287. 
Seszler,  Wilhelm,  Dr.,   1530,  65  f. 
Siberien  207. 
Sild,  Øen,   14. 

Simon  Pedersen  paa  Hørsholm,   1660,  263,  268. 
Sirevin,  Jan,  russisk  Fregatkaptajn,   1735,  163. 
Sivert   Sivertsen,    Ladegaard  s  foged    paa    Ibstrup, 

1660,  272  f. 
Sjælland  5,  82  f.,  90  f.,  98,  107,  118,  121,  229, 

257-76,  280,  288,  301,  371. 
Skaane    40,    97-101,    103,    107,    121  ff.,    266, 

279,  285,  293  f.,  298,  301,  304,  313  ff-,  320 

389. 
Skagen  266. 

Skalkendmp,  Vinding  H.,  284. 

Skeel,  Mogens,   1689,  3^9. 

Skien,  Norge,  227. 

Skogn,  Norge,   221. 

Skotland  159,  239. 

Skovhus,  Peder,  Vange  vogter  paa  Hørsholm,  1660^ 

268. 

Skutenhielm,  Anders,  svensk  Gesandt,  1738,  336. 

Skælshøj,  Skaane,  300. 


Slagheck,  Didrik,  52. 

Slange,  N.  P.,  f  1737,  251. 

Slesvig  (18,  20,  25,  28,  30),  43.  45  f-,  (47), 
48,  51,  53—57,  (60),  67,  (68),  70,  72,(73f.X 
75  f.,  (77),  78,  (80—83).  141,  176,  181,  192, 
201  f.,  232,  234,  280,  296  f.,  299,  (312,  318, 

324,  340),  349,  (379).  389  f..  (400).  -  Jvfr. 
Gottorp. 

Slien  349. 

Smaaland  97. 

Smidstrup,  Lynge- Kronborg  H.,  267  f. 

Smit,  Lars,  216.  —  Ole,  Christiania,  1736,  185. 

Sneedorff,  J.  S.,  Prof.,  f  1764,  224,  232,  24a. 

Snoghøj,  Elbo  H.,   172. 

Sofie  Amalie,  Fr.  IIFs  Dronning,  257. 

Sofie  Caroline  af  Brandenborg-Kulmbach,  Fyrst- 
inde af  Ostfrisland,  f  1764,  235,  354,  362, 
364,  396,  397  (?).  398  f.,  (402). 

Sofia    Eleonora,    Landgreve   Georg  II's   Hustru, 

91. 
Sofia  Hedevig,  Orlogsskib,   158,   160,   162. 

Sofie    Magdalene,    Chr,   VI's    Dronning,    85  f., 

(87,    90),    171,   (185).   249»   256,   (335),   354, 

(375  f.»  399). 
Sofie  Magdalene,  Fr.  V's  Datter,  87,  150,  (233), 

234,  248. 
Sogndal,  Norge,   180. 
Sorø  118,  161,  256,  376    —  Akademi  203,  224, 

229,  233,  250. 
Spandau  216. 
Spanien,   Spanierne    19,    24,  58,   158,   177,  302, 

335,  364. 
<Spannier9,  Kaptajn,   1734,   158,  160. 

Sparepenge,  Lyststed  ved  Frederiksboi^,  263. 

Sparfvenfelt,    J,   G.,    svensk    Samler,    1705,    39, 

42  f.,   125. 
Sparre,  Erik,  hans  tyske  Regiment,   1 699,  98. 
Speckhan,    F.  E.,   Stiftamtmand  i  Ribe,  f  1697, 

123. 
Speier  70. 
Spidberg,   Jens  Chr.,    Biskop  i  Christianssand,  f 

1762,   115. 
Spidsbergen   13. 
Spies,  J    O.  F.,   1 83 1,  39. 
Sponeck,    Gkorg  Wilh.  v.  Hedwiger,    Rigsgreve, 

Kommandant  i  Kbhvn.,  352. 
Stadtlohn  i  Westfalen  302. 
Staffeldt,  Ad.  Henr.,  Page,   1741.  361. 
Stampe,  Henrik,   1763,  220. 
Stavning,  Bølling  H.,   191. 
Staværn  332. 
Steenvinkel,  Hans,  1637,  10,  12.    —  Ole,  Ingeniør, 

1659,  265  f.,  269,  273. 
Stein,  Philip,   1738,  336. 
Steinburg  280. 

Steiner,  Hipoldus,  gejstlig,   1529,  63. 
Stenbock,   G.  O.,    svensk   Feltmarskal,   f   1685, 

273,  280.  —  Magnus,  f  171 7,  107.  —  Greve, 

1677,  314. 
Stenglin,  Phil.  Hdnr.,  f   1793,  204. 
Stephanius,  S.  H.,  Historiker,  40,  42,   122. 
van   der  Ster,   Heer,   hollandsk  Skibschef,   1742, 

377. 


Register. 


419 


Stettin  43  f. 

Stevns  322,  343. 

Stockholm  40  f.,   51,   70,    74,   124,   278  f.,   313, 

38«,  394. 
Stokfisken,  Orlogsskib,   12. 

Stolberg,  Chr.,  Greve,   153. 

Stolberg- Wemigerode,  Chr,  Ernst,  Greve,  f  I77'> 

172  f.,   191,  404. 
Storebælt  12,  196,  314,  317,  331,  362,  402. 
Storm,  Casp.  Herm.,  Stiftamtmand  i  Christiania, 

1763,  212,  215,  217,  253. 
Stormam  55. 
V.  Stosch,   Philip,   Baron,  Kunstsamler,   f  1757, 

129. 
Stralsund  279. 

Struensee,  J.  F.,  Statsminister,  f  1772,  229. 
Strøm,  Hans,  topogr.  Forfatter,   1761,   152. 
Stuckenbrock,  Joach.  Andr.,  Berghauptmand  paa 

Kongsberg,  f  1756,   193  f.,  230. 
Stttrup,  Georg  Christoffer,  Oberst,   1736,   176. 
V.  St5cken,  Henr.,  1676,  304,  308. 
€Størch»,  Doktor  i  Wien,  1762,  207. 
Suhm,  Henr.,  Kommandør-Kapt,  1739,  347,  365, 

385.   -    P.F.,  t  1798,   116,  131  ff.,  145,  200. 

—  Ulr.  Fr.,  Kommandør-Kapt.,  1734,  158,  160, 

163,   196,  339,  (340),  368  f.,  371,  374. 

V.  Suiten,  wiensk  (?)  Lfége,  1767,  251, 

Sultzbach.    Jvfr.  Philip. 

Sundmøer,  Norge,  152. 

Sundorph'ske  Ejendom  ved  Stranden,  se  Kbhvn. 

Svane,  Hans,  Biskop,   1660,  281. 

Svave,  Peder,  1546,  45. 

Sveder,  Jens,  Lieutenant,  1737,  196. 

Svenske  Falk,  Orlogsskib,  378. 

Sverige,  Svenskerne  8,  11,  13—17,  52  f.,  55, 
(60),  74,  80  f.,  90,  92,  97,  103—7  114,  145. 
»50.  233  f.,  248,  258—66,  268—76,  278  ff., 
284  f.,  291  f.,  294,  298,  303,  313  f.,  322, 
328  f.,  336  f.,  346.  365,  378,  385  f.,  388  f., 
391  f.,  394.  —  Jvfr.  Adolf,  Carl,  Gustav. 

SttssmilcK,  Joh.  Pet.,  f  1767,  2. 

Sodermanlajids  Inf.-Regiment  98. 

Søe-Ridderen,  Fregat,  361,  363. 

Søhlenthal,  Georg  Vilh.,  Baron,  Gehejmekonfe- 
rensraad,   1761,   153. 

Søllerødgaard,  Sokkelunds  H ,  229,  377,  379, 
388,  402. 

Sønderborg  78  ff.,  82,  303,  362.  —  Ladegaard 
303.  —  Jvfr.  Christian  August. 

Søren  Mikkelsen,  Birkedommer  i  Hørsholm  Birk, 
1 66 1,  260.  —  Nielsen,  Ladefoged  paa  Hørs- 
holm,  1660,  263,  274. 

Taarup,  Mesinge  S.,  Bjærge  H.,  Fyn,  284. 

Tallcyrand,  Charles  Maurice  Fyrst,  Statsmand, 
1830,  24. 

Tanck,  se  Thanck. 

Tanbe,  svensk  Oberst,  1659,  289. 

Taube  af  Odenkat,  Diedr.  Henr.,  Greve,  Vice- 
admiral, t  1 78 1,  380.  —  Edv.  Diedr.,  Greve, 
svensk  Overadmiral,  f  1751,  380.  —  Edv.  Fr., 
Greve,  Schoutbynacht,  f  1758,  380. 

Teck.     Jvfr   Frederikke. 


de  Terlon,   Hugues,   fransk  Gesandt,   1660,  278. 

Tessin,  Greve,   1764,  229. 

Tettow,  Jul.  Ernst,  Oberst,  1679,  323. 

Texel  13. 

Thambsen,  Joach.  Dan.,  Major^   1740«  354  f- 

Thanck,   Carl   Deichman,    1760,    135,    —    Sofie 

Amalie,    g.   m.   Danckert    Danckertsen,    ^7^3> 

214. 
V.  Thaubenheim,  Christof,  kejserlig  Gesandt,  1523, 

47,  68,  78. 
Theiste,  Slægten,  iio,  114.  —  Magnus,  fhv.  Amt- 
mand, f   1 791,   IIO. 
Thomas  Christensen,   Kaptajn,    1659,   283,   286. 

—   Pedersen,  slesvigsk  Klerk,   1525,  51. 
Thott,   Otto,   Greve,   Statsmand,   f   1785,    143  f., 

186,  236,  253.  —  Jvfr.  Tott. 
de  Thura,  D.,   Fabrikmester,   1734,   158,   160  ff., 

176,    184.  —   Laurids,    Hof-Bygmester,    1752, 

121. 
Thuresen,   Andreas,   Skibsbygmester,  1735,   162, 

374. 
Tidemand,  Ole,  Biskop  i  Christianssand,  f  .1778, 

214. 

Tind,  Christianssands  Stift,   150. 

Titley,  Walter,  engl.  Gesandt,  1742,  376. 

Toledo  58.  —  Ærkebiskoppen  af,   1830,  24. 

Tonsberg,  Matthias,  Ritmester,   1745,  397  f. 

Tordenskjold,  Peter,  291  f.,  335. 

Torm,  Erik  Jensen,  PoUti-  og  Borgmester  i  Kbhvn., 

1737.   196. 

Torstenson,  Leonhard,    svensk   Feltmarskal,  265. 

Tott,  Clas,  Greve,  GeneralUeutn.,  1659,  260, 
291.  —  Jvfr.  Thott. 

Toulouse  117. 

Trampe,  Frands  Joach.,  Generalmajor,  1659,  284. 

Trant,  Gabr.  Sigism.,  Renteskriver,  f  1758, 
217. 

Treaa,  Slesvig,  349. 

Trelleborg  329. 

Triller,  Nicol.,  Englænder,   1659,  272. 

Trolle,  Børge,  1561,  121.  —  Corfitz,  Kammer- 
junker, 1660,  262,  297.  —  Herluf,  f  1565, 
121,  277.  —  Niels  Børgesen,  Statholder,  f  1667, 
9,  281. 

Tromp,  C,  M.,  Admiral,   1677,  320. 

Trondhjem  51,  116,   132,   151,  279,  33^,  374-. 

Tschekin,  russisk  Lieutenant,   1764,  234. 

Turin  330. 

Tuxen,  Lorens,  Ridefoged  paa  Hørsholm,  f  1682, 
257-76. 

Tyrkiet  186.  —  Tyrkeskat,   1522,  82. 

Tyskland,  Tyskerne  11,  20,  44  f.,  58,  63,  128, 
172  f.,  261,  267,  298,  342,  358. 

Tønder,  M.  C.  L.  F.,  Kommandør-Kapt.,  1743, 
386. 

Tønder  92. 

Tønsberg,  Norge,   115. 

Tønstedt,  Oberstlieutn.,   1740,  353. 

de  Ubaldis,  Baldus,  Jurist,  f  1400,  52. 
Ulfeldt,   Corfits,   Rigshofmester,   8—17,    280.  — 
Corfits  Knudsen,  1561,  121.  —  Leonora  Chri- 

53* 


420 


Register. 


stina   280.   —    Marie    Anna,   CJrcvinde,    1766, 

247,  251- 
Ulff,    Peter  Sørensen,   Tømrermester,   1740,  351. 

Ulfstand,  Lage,  1561,   I2i. 

UUerød,  Lynge-Kronborg  H.,  268. 

Ulrich,  Mag.,  Kbhvn.,   1766,  250. 

Ungarn  63,   I2i,  201,  243,  247,  251,  254,  302. 

Upsala  122    —   Universitet  106. 

Urberg,  Oluf,  Renteskriver,   1763,  213,  217 

Urne,  Agathe  Rodsteen,   172.  —  Fr.,  1637,  8. 

Ursin,   F.,    Student,    1751,    113.   —    Matthiades, 

Admiralitetssekretær,    1742,  374  f. 
Urup,  Axel,  1660,  281. 
V.  Utenhof,  Wolfgang,  Kansler,   1523,  44  f.,  47, 

(48),  50.  54<  60. 

W^aager,  Engelbret,  Kommitt.  i  Rentekammeret, 

1761,  149.  213,  217. 
Waldeck,  Georg  Fr.,  Greve,  Generalmajor,  1659, 

291. 
Valdemar  Christian,  Greve,   1638,   16. 
Valdemars  Jordebog  39 — 44,   124. 
Walkendorff,  Børge,  Major,  f  1743,   172  f. 
Vallerod,  Lynge- Kronborg  H.  268. 
VaUø  335,  364. 
Vallø,  Norge,   185. 

Walter,  Generalmajor,  1676,  304,  314,  318. 
V.  Warndorf,   Conr.,    kejserligt   Sendebud,  1523, 

47. 
Warnemtlnde  15  f. 

Warnstedt,  Fr.  Wilh.,  Oberst,  1677,  321. 

Wartenbergske  Obligation  195. 

Wassenberg,  Conr,,  Oberstlieuttu,   1660,  289. 

Vedbæk,  Sokkelunds  H.,  271. 

Veddel  (Elbøcn  Wilhelmsburg)  368. 

Wedel-Jarlsberg,  Charlotte  Amalie,  g.  m.  Clemens 
Aug.  Haxthausen,  1766,  249.  —  G.  W.,  Felt- 
marskallieutn.,   1679,  323 — 27. 

Wedell  til  Wedellsborg,  Chr.,  Greve,  f  1759, 
172,  360,  403  f.  —  Hannibal,  Greve,  Gehejme- 
raad,   f   1766,  86;   jvfr.  C.  S.  V.  Moltke. 

Wedellsborg,  Grevskab,  360,  404. 

Weidenbach,  Oberst,   1659,  288. 

Weidner,  Wolfgang,  Dr.,  1530,  65  ff.,  69,  71,  84. 

AYeimuthemberg,  conseiller  de  legation  i  Wien, 
1831,  30. 

v.  Weissemb[ach?],   1831,  35. 

Vejle  72. 

V.  Velitsch,  Moritz,  se  Feylitsch. 

V.  Veltz,  Mauritz,  se  Feylitsch. 

Werenskiold,  jvfr.  Huitfeldt. 

Vernon,  Edvard,  engl.  Admiral,    1741,   364. 

Weser  13. 

Wesling,  Hørkræmmer  i  Kbhvn.,  1760,  136,  147. 

West,  Niels,  Kommandant  og  Amtmand  paa  Bom- 
holm,  1738,  343. 

Westen,   1739,  350. 

Vesterhavet  349. 

Vestindien  211,  372,  400.  —  Vestindiske  Kom- 
pagni, se  Kbhvn. 

Vesuvius,  Fregat,  383. 

Wever,  Joh.  Fr.,   1740,  332. 


Vevlinge,   Skovby  H.,   118. 

Weybye,  Thom.  Fr.,  Kaptajn,   1741,  360. 

Weyher,  Adam,  Generalmajor,   1659,  289. 

Wibe,  Michael,  1689,  325,  329.  —  Peder,  1638, 
121. 

Viborg  153. 

Wiedewelt,  Johannes,  Billedhugger,   1764,  229. 

Wien  21  f.,  24,  29  f.,  35  f.,  137,  144,  «5i^, 
(201,  205),  208,  (209),  211,  221,  251.  — 
Kejserlige   Mønt-   og   Naturaliekabinet  128  fif., 

132,  134—38,  (144  f.),  147,  (149),  151  f.,  154, 
200,  205,  215,  221,  226,  231,  237,  241. 

Wigant,  Joh.  Henr.,  Lieutenant,   1740,  352. 

Vigerslev,  Skovby  H.,   118. 

Wildhagen,  Casp.  Laur.,  Embedsmand  paa  Kongs- 
berg,  1760,   132,   135,   138,   142,   146. 

Vilhelm  III,  Konge  af  England,  32$. 

Willumsen,  Willum  Fr.  Kobner,  Christiama,  1765, 
246. 

Wincke,  se  Karen  Andersdatter. 

Vind,  Jens  Juel,  Baron,  Assessor  i  Højesleret, 
1763,  215.  —  Niels  Krabbe,  Chargé  d'affaires 
i  Paris,  1739,  346 

Vindum,  Middelsom  H.,   192. 

Vinter,  Christiem,  kgl.  Sekretær,  1528,  52,  58  f., 

62,  (77,  79). 
V.  d.  Wisch,   Jørgen,    Lensmand  paa  Segeberg, 

1522,  72. 

Wismar  98,  399. 

Wit  V.  Dering,  Ferd.  Johannes,   19. 

Witt,  Markus,  Kaptajn,   1637,   ii. 

de  Witt,  J.,  hollandsk  Maler,  117.  —  Jean,  hol- 
landsk Statsmand,  204. 

Wittgenstein,  Fyrsten  af,  1831,  30,  35. 

V.  Wittorf,  Fr.  Aug.,  brunsvig-lyneborgsk  Afsen- 
ding,  1676,  295. 

Wium,  Henrich,  Kancellist,   1735,  350. 

Wivet,  Lor.,  fhv.  Ritmester,   1740,  352. 

Wlassief,  russisk  Kaptajn,   1764,  234. 

Wodrof,  H.  H.  C,  Sekondlieutn.,  1737,  196.  — 
Henr.  JuU,  Kaptajnlieutn,,  1735,  171,  175, 
199.  —  Joli.  Conr.,  Kommandør-Kapt.,   1736, 

176,  385.  393. 
Wodrofgaard  ved  Kbhvn.   177. 
Vogelsang,   Albr.,   Bergsekretær  paa   Kongsberg, 

1737,   193. 
Vogt,  Peder,  Etatsraad  og  Laugmand,  1736,  191. 

Wohlert,  Hans  Fr.,  Chirurgus,   176 1,   147. 

Wolff,  Fr.,  Gehejmearkivar,  f   ^677,  315,  319  f. 

Wolffen,    Joh.   Conr.,    Bibliothekar,    1715,    103, 

105—8. 

Wolffenbtlttel.     Jvfr.  Rudolf  August. 

Wolffstein,  Sofie  Christiane  Grevinde  af,  f  1737« 

171,  (335). 
Voltaire,  f  *778,  236. 
Voltelin,  Just  Henr.,  Divisionsfeltskær,  1737,  193  f. 

—  Lambert,  Kirurg  ved  Kvæsthuset,  1730,  194. 
Worm,  Christen,  Dr.,  Biskop  over  Sjællands  Stift, 

1736,   186,  358.  —  Ole,  t  1654,  237. 
Worms  45,  48,  52,  58.  70. 
Wosemose,  Hans,  Kancelliassessor,   1735,   161. 
Vossbein,    Chr.,    Schoutbynacht,    1736,    174.   — 

Lieutenant,   1 741,  362. 


Register. 


421 


Wowcren,  norsk  Slægt,  113,  —  Matthias,  Kon- 
trollør i  Holmestrand,  1751,   >'3' 

Wrangel,   Rigsadmiral,   1659,  287. 

V.  Wurmbrandt,  Frantz  Josef,  Greve,  østrigsk 
Gesandt  i  Kbhvn.,   1764,  230  f.,  233,  237. 

WUrtemberg  244.  —  Jvfr.  Ferdinand  Wilhelm, 
Frederik  August,  Frederikke. 

Xaver,  Prins  af  Sachsen,   1763,  222. 

York,  Hertugen  af,   1765,  239. 
Yscnburg,  Gust.  Fr.,   Greve   af,   1742,  372  f.   — 
Ludv.  Casimir,  Greve  af,   1742,  372, 

Zarkadi,  se  Sarkady. 

Zimmer,  Kaptajn  i  Gltickstadt,  1745,  333,  364, 
401. 


Ægypten    185. 

Ærø  356. 

Ærøe,  Orlogsskib,  402. 

Ætna,  Fregat,  383. 

Øresund   9  ff.,   14  ff.,   174,   "78,  196,   234,  266, 
274  f.,    322,   329,   331,   339,   344,   346,   350, 

357,  363,  375  f.,  378. 
Ørlandet  ved  Trondhjem   137. 
Omstedt,   F.  Joel,    svensk  Sekretær,  1660,   264, 

269. 
Østersøen   13,  16,  344,  349,  363. 
Østrig   20,    209,    230.   —   Jvfr.  Marie  Theresia, 

Josef. 
Øtken,  Chr.   Ebcrh.   Detl.,    Oberst.    1738,    333, 

352,  354,  392,  394  f. 


\ 


■) 


i 


i 


i  , 
I 

1 


r  '- 


'^?  -:!  H   1933 


^ 

i 


i 

1 


.1 

Ti 

C 

II: 


r 


5 


r 


>»